MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2012

Generel del

Forsidebilleder: Tjørring Skole Præstbjerg Sø Giro d’Italia 2012

Budget 2012

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Indholdsfortegnelse Side GENEREL DEL Forord………..……............................................... 7 Generelle bemærkninger...................................... 9 Økonomisk politik ................................................. 35 Bevillingsregler..................................................... 39 Resultatopgørelse ................................................ 43 Hovedoversigt til budget ....................................... 45 Sammendrag af budget........................................ 47 Tværgående artsoversigt til budget ...................... 49

�

�

GENERELLE BEMÆRKNINGER

�

� �

1. Resume

Budgettet for 2012 blev vedtaget af Byrådet tirsdag den 11. oktober 2011. Skatteprocenten blev fastsat til 24,9. Grundskyldspromillen er fastsat til 5,73 for landbrug og lignende og 20,53 for øvrige ejendomme. Dækningsafgift af offentlige ejendomme er fastsat til 10,265 promille af grundværdier-ne og 8,75 promille af forskelsværdien. Herning kommune har valgt at benytte sig af det statsga-ranterede udskrivningsgrundlag for 2012 vedr. indkomstskatten.

Budgettets HOVEDTAL er følgende:

1.000 kr. netto i løbende priser Budget2012 2013 2014 2015

A. Skattefinansieret område:Skatter, udligning og tilskud 4.733.250 4.840.726 4.977.752 5.125.401Renter (netto) -2.790 -3.357 -3.112 -2.835Afdrag på optagne lån -28.620 -30.703 -31.138 -30.976Driftsudgifter (netto) -4.603.651 -4.707.235 -4.830.482 -4.977.343Rest til anlæg m.v. 98.189 99.431 113.020 114.247Anlæg (netto) -314.123 -248.087 -185.253 -124.081Jordforsyningen -30.808 -2.464 17.025 -21.232Låneoptagelse 221.835 112.114 26.526 0Finansforskydninger 2.783 5.490 5.352 5.147Resultat af det skattefinansierede område -22.124 -33.516 -23.330 -25.919

B Brugerfinansieret område:Driftsoverskud (netto) 11.973 12.511 12.980 13.295Anlæg (netto) -12.225 -3.273 -3.273 -3.273Resultat af det brugerfinansierede område -252 9.238 9.707 10.022

Ændring i likvide aktiver -22.376 -24.278 -13.623 -15.897

Budgetoverslag

- foran beløbet = forbrug af likvide aktiver

� �

RESULTATET AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE:

Budgettet for 2012 for det skattefinansierede område indeholder indtægter på 4.733,3 mio. kr. fra skatter, statstilskud og generelle tilskud fratrukket udviklingsbidrag til regionerne. Der er netto ren-teudgifter på 2,8 mio. kr. Der er budgetteret med låneoptagelse i forbindelse med opførelse af ple-jeboliger på 111,8 mio. kr., og til kvalitetsfondsprojekter med 110,0 mio. kr. De samlede indtægter – ekskl. brugerbetalinger – udgør således 4.957,9 mio. kr.

På udgiftssiden udgør driftsudgifterne 4.603,7 mio. kr., anlægsudgifterne 314,1 mio. kr., samt jord-forsyningen en nettoudgift på 30,808 mio. kr. Diverse finansforskydninger inkl. afdrag på lån udgør 31,5 mio. kr. Budgettets samlede udgifter udgør således 4.980 mio. kr.

Der er tale om et budgetteret kasseforbrug på 22,1 mio. kr. i 2012, hvoraf 30,8 mio. kr. skyldes udlæg vedr. jordforsyningen. Desuden er der afsat 40 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle bud-getoverskridelser i forbindelse med overførslerne fra 2011 til 2012.

Tallene er specificeret i tabellen nedenfor.

1.000 i løbende priser Budget2012 2013 2014 2015

A Generelle indtægter:Skatteindtægter 3.185.444 3.315.250 3.442.223 3.578.980Tilskud og udligning 1.558.585 1.536.524 1.546.854 1.558.029Udviklingsbidrag til regionerne -10.779 -11.048 -11.325 -11.608Generelle indtægter i alt 4.733.250 4.840.726 4.977.752 5.125.401

B Renter og afdrag:Renter (netto) -2.790 -3.357 -3.112 -2.835Afdrag på optagne lån -28.620 -30.703 -31.138 -30.976Renter og afdrag i alt -31.410 -34.060 -34.250 -33.811

C Driftsudgifter:Serviceudgifter -3.522.182 -3.508.011 -3.497.737 -3.506.215Overførselsudgifter -879.486 -884.668 -902.138 -919.670Udgifter til forsikrede ledige -219.369 -219.369 -219.369 -219.369Refusion fra den centrale refusionsordning 17.386 17.386 17.386 17.386PL-reguleringer 0 -112.573 -228.624 -349.475Driftsudgifter i alt -4.603.651 -4.707.235 -4.830.482 -4.977.343

D Anlæg m.v.:Anlæg excl. jordforsyning og incl. PL -314.123 -248.087 -185.253 -124.081Jordforsyningen incl. PL -30.808 -2.464 17.025 -21.232Låneoptagelse 221.835 112.114 26.526 0Diverse finansforskydninger 2.783 5.490 5.352 5.147Anlæg m.v. i alt -120.313 -132.947 -136.350 -140.166

Ændring i likvide aktiver (A-B-C-D) -22.124 -33.516 -23.330 -25.919

Budgetoverslag

� �

2. Forudsætninger for budgettet

Pris- og lønfremskrivning

Udviklingen

Pris- og lønskøn-net i rammerne – KL’s skøn af juni 2011

Regulering for tidligere år

Herning Kommune anvender som udgangspunkt Kommunernes Landsfor-enings (KL) skøn for løn- og prisudviklingen på landsplan, når pris- og lønud-viklingen for det kommende år skal vurderes.

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 vedr. budgetåret 2012 forven-tedes en pris- og lønstigning på 2,0 %. Skønnet for lønudviklingen var på 2,0 %, medens prisudviklingen skønnedes til 1,85 %. KL’s skøn var i marts 2011en udvikling i lønninger på 2,4 % og en prisudvikling på 2,03 %. Sammenvejet en pris- og lønstigning på 2,3 %. Denne udvikling er ændret lidt i KL’s skøn af juni 2011.

Tabel 2.1, Pris- og lønskøn 2011-2012Sammenvejet Heraf løn Heraf priser

Indarbejdet i B12 2,0 % 2,0 % 1,85 %KL marts 2011 2,3 % 2,4 % 2,03 %KL juni 2011 2,2 % 2,29 % 2,16 %

I driftsrammerne for budget 2012 jf. tabel 4.1 er der anvendt KL’s skøn af juni 2011, det vil sige et skøn på 2,2 % for den samlede pris- og lønudvikling be-stående af 2,29 % vedr. løn og 2,16 % vedr. priser.Jf. budgetproceduren er der ikke fortaget fremskrivninger på varekøbskontie-ne og kontiene for fremmede tjenesteydelser.

Lønudviklingen for 2010 er nedjusteret fra 3,35 % til 2,85 %, medens prisud-viklingen er opjusteret med 0,1 % primært som følge af, at prisudviklingen for øvrige varer og anskaffelser er opjusteret. Alt i alt er den samlede pris- og lønudvikling nedjusteret med 0,3 %.

Lønudviklingen for 2011 er nedjusteret fra 0,34 % til 0,20 %, medens prisud-viklingen er opjusteret fra 2,01 % til 2,48 %. Samlet set er der tale om en op-justering på 0,1 %. Varekøbs- og dele af tjenesteydelseskontiene for 2011 blev fremskrevet med -2 %. Øvrige konti blev fremskrevet efter KL’s skøn. I budgettet er der alene reguleret for de konti, som blev fremskrevet efter KL’s skøn.

Ovennævnte tekniske nedjustering er forudsat i aftalen mellem KL og Rege-ringen.

� �

Demografiske betingelser

Befolkningsprog-nose fra somme-ren 2010

Udviklingen i befolkningstalDe befolkningsforskydninger, som vi kan forvente i de kommende årtier, in-debærer nogle betydelige udfordringer.

I løbet af de næste 30-40 år vil der ske en betydelig stigning i antal af ældre samtidig med, at antallet af personer i de erhvervsaktive aldre falder.

Disse demografiske forskydninger vil medføre et pres på de offentlige finan-ser i form af stigende udgifter til f.eks. folkepension, plejehjem og sundheds-væsenet. Samtidig vil den demografiske tendens i retning af vigende beskæf-tigelse isoleret set trække i retning af lavere skatteprovenu. I modsat retning trækker stigende skatteprovenu fra beskatning af pensionsudbetalinger pga. en markant stigning i udbetalingerne i løbet af de kommende årtier.

Udviklingen i befolkningstallet og befolkningssammensætningen har, som det fremgår, afgørende betydning for kommunens udvikling i udgifter og indtæg-ter. Den godkendte befolkningsprognose for 2011-2024 for Herning Kommu-ne indgår derfor som et vigtigt element i kommunens planlægning og budget-lægning på eksempelvis dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet.

Aldersfordelingen af kommunens befolkning er afgørende for den forventede efterspørgsel efter børnepasning i kommunens dagtilbud, antal elever, der kan forventes i kommunens skoler og antal ældre, som efterspørger hjælp fra kommunen m.m. Herning Kommunes udviklingsplaner på dagtilbudsområdet, skoleprognose og plejeboligplaner baseres således på befolkningsprogno-sen. Boligforsyningsplanen indgår som forudsætningsmateriale for befolk-ningsprognosen, byggemodningsplan og andre temaplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af befolkningsprognosen foretages en skønsmæssig antagelse af udviklingstendenser baseret på de seneste seks års faktiske byggeri i kom-munens delområder.

Udviklingen i antallet af erhvervsaktive borgere er bestemmende for skatte-indtægterne og forsørgerbyrden. Aldersfordelingen af befolkningen og en række socioøkonomiske faktorer indgår herudover i bloktilskudsberegninger-ne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Med udgangspunkt i det aktuelle befolkningstal pr. 1. januar 2011 og befolk-ningsprognosen fra sommeren 2010 forventes befolkningstallet i Herning Kommune at stige fra 85.852 indbyggere pr. 1. januar 2011 til 89.760 indbyg-gere pr. 1. januar 2024. Dette svarer til en stigning på 4,6 % over 13 år. Den forventede stigning fra 2011-2024 fremgår af nedenstående tabel.

� �

Tabel 2.2, Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser

Faktisk Prognose Ændring fra 2011-2024 Aldersfordeling

2011 2012 2024 Antal % 2011 2012 2024

0-2 år 3.029 3.032 3.092 63 2,1% 3,5% 3,5% 3,4%

3-5 år 3.282 3.203 3.160 -122 -3,7% 3,8% 3,7% 3,5%

6-16 år 12.602 12.545 12.102 -500 -4,0% 14,7% 14,6% 13,5%

17-24 år 8.902 8.897 9.350 448 5,0% 10,4% 10,4% 10,4%

25-39 år 15.466 15.302 15.187 -279 -1,8% 18,0% 17,8% 16,9%

40-59 år 23.525 23.608 23.712 187 0,8% 27,4% 27,5% 26,4%

60-64 år 5.464 5.256 5.389 -75 -1,4% 6,4% 6,1% 6,0%

65-74 år 7.943 8.206 9.062 1.119 14,1% 9,3% 9,6% 10,1%

75-84 år 4.101 4.193 6.480 2.379 58,0% 4,8% 4,9% 7,2%

85+ år 1.538 1.588 2.225 687 44,6% 1,8% 1,9% 2,5%

0-99 år 85.852 85.830 89.760 3.908 4,6% 100,0% 100,0% 100,0%

Færre 3-5-årige og 6-16-årige

Færre 25-39-årige

Væsentligt flere ældre

Aktuelt forventes befolkningsudviklingen i Herning Kommune at medføre, at det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2012 vil blive højere end befolknings-prognosens tal. Der udarbejdes en ny befolkningsprognose i foråret 2012.

Stigningen i befolkningstallet dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. Med hensyn til de 3-5-årige og de 6-16-årige forventes der i Herning Kommune et fald i antallet af personer.

Der forventes et fald i antallet af 25-39-årige i Herning Kommune.

Det samlede antal 17-59-årige i den ”erhvervsaktive alder” forventes at være næsten konstant i prognoseperioden. Der forventes en vækst i antallet af æl-dre over 65 år. Forsørgerbyrden forventes at være stigende i Herning Kom-mune, da andelen af 17-59-årige (også kaldet forsørgerne) pr. 1. januar 2011 udgør 55,8 % af befolkningstallet faldende til 53,8 % i 2024.

Udviklingen i befolkningssammensætningen i Herning Kommune fra 2012-2024 er illustreret i nedenstående figur:

� �

Tabel 2.3, Udvikling i befolkningssammensætningen i Herning Kommune 2011-2024

Forventet befolkningssammensætning

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99

Fem-års aldersklasser

2012 2015 2020 2024

Aftale om kommunernes økonomi for 2012

Underskud på de of-fentlige finanser

Fortsat nulvækst

Genopretningen af dansk økonomi frem mod 2020

Sanktionslovgivningen fortsætter, budget-sanktionen skærpes

Omstillingen af den kommunale opgave-løsning fortsætter

Konjunkturer og overordnede rammer for økonomiaftalenDansk økonomi står over for betydelige udfordringer i de kommende år. Tidligere års store overskud på de offentlige finanser er vendt til et under-skud, som forventes at blive på ca. 74 mia. kr. i 2011. Det medfører sti-gende offentlig gæld og øgede rentebetalinger.

De kommende års begrænsede muligheder for vækst i de offentlige udgif-ter betyder, at udviklingen af den kommunale service skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Der er dikteret nulvækst. Den demogra-fiske udvikling betyder samtidig, at der vil være flere, der forlader ar-bejdsmarkedet, end der træder ind på arbejdsmarkedet, hvilket vil reduce-re arbejdsudbuddet betydeligt. Det stiller samlet set store krav til indret-ningen af kommunernes opgaveløsning.

Rammen for de kommunale serviceudgifter frem til 2013 blev fastlagt med Genopretningsaftalen. Med den indgåede aftale kan kommunerne fast-holde et uændret udgiftsniveau til den borgernære service i forhold til afta-len for 2011, idet der tages højde for stigningen i priser og lønninger samt reguleringer i medfør af DUT-princippet.

Med aftalen om To streger under facit har regeringen tilkendegivet, at der fremsættes lovforslag, som viderefører den delvist individuelle regnskabs-sanktion fra 2011. En eventuel sanktion ved overskridelse af de aftalte rammer i budgetterne er som udgangspunkt kollektiv, men vil også ramme individuelt. Udformningen fastlægges først endeligt efter kommunernes budgetvedtagelse.

Der er med aftalerne enighed om, at kommunerne fortsætter nytænknin-gen og omstillingen af den kommunale opgaveløsning – både på de borgernære serviceområder og i den kommunale administration. Blandt �

Servicerammen for 2012 er uændret

Fortsat skattestop

Det betingede balan-cetilskud

Fortsat krav om halv-årsregnskaber

Anlægsrammen for 2012 er uændret

Intet anlægsloft

Kvalitetsfonden

Fortsat afbureaukrati-sering og effektivise-ring

andet investeringer i moderne velfærdsteknologi, digitalisering af opgave-løsningen og selvbetjeningsløsninger er vigtige veje til, at personaleres-sourcerne udnyttes bedre, og at der skabes rum til prioritering af den borgernære service.

Serviceniveauet i 2012 Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2012 tager udgangspunkt i et uændret udgiftsniveau i forhold til aftalen for 2011. Kommunernes ser-viceudgifter i 2012 udgør i alt 247,8 mia. kr. Det betyder konkret, at ram-men for budget 2012 er fastlagt således, at den svarer til serviceudgifter-ne i aftale 2011 tillagt pris- og lønfremskrivninger samt DUT-kompensationen.

Med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét er der fastsat et balancetilskud på 12.320 mio. kr. i 2012. Heraf er 3 mia. kr. betinget af kommunernes afta-leoverholdelse i budget og regnskab. Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i 2012 er en uændret kommunal skattefast-sættelse i 2012 for kommunerne under ét.

Sanktionsmekanismen vedrører det betingede balancetilskud er fortsat 3 mia. kr. og justeres, så det betinges af, at serviceudgifterne i både budget og regnskab ligger inden for det aftalte niveau. De samlede kommunale serviceudgifter i 2012 skal derfor både i budget og regnskab holde sig inden for den fastsatte ramme, såfremt det betingede balancetilskud skal komme til udbetaling. En eventuel sanktionsmekanisme vil ramme både kollektivt og individuelt.

Som følge af Genopretningsaftalen skal kommunerne fortsat udarbejde halvårsregnskaber, der sikrer opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig giver en prognose for regnskabsresultatet.

Anlægsniveauet i 2012Som led i den generelle tilpasning af økonomien skal anlægsniveauet i kommunerne i 2012 tilbage på et mere normalt niveau. Med økonomiafta-len er der enighed om, at der er sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. eksklusive kommunalt ejede ældreboliger. Det svarer stort set til niveauet i 2011.

Der er fortsat ikke noget loft over anlægsudgifterne, men derimod en lidt højere egenfinansiering. Det vil sige, at der stilles krav om, at kommuner-ne skal afholde udgifter af samme størrelse, som tilskuddet fra Kvalitets-fonden.

I 2012 udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Kommunernes investe-ringsniveau på kvalitetsfondsområderne udgør mindst 7 mia. kr. i 2012. Der afsættes en lånepulje på 600 mio. kr., herunder til kvalitetsfondspro-jekter og it-investeringer. Lånepuljen målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation.

Gensidighedsaftale: Bedre ressourceudnyttelse og udvikling af den kommunale service Med Gensidighedsaftalen er der enighed om, at kommunerne i de kom-mende år fortsætter indsatsen for at effektivisere den kommunale opgave-løsning og sikre, at ressourcerne udnyttes og prioriteres bedst muligt. Sta-ten bidrager til kommunernes indsats blandt andet i regi af Gensidigheds-aftalen, via afbureaukratisering, ved forbedrede kommunale styrings- og �

Effektivisering for 5 mia. kr. over 5 år

Fortsat fokus på afbu-reaukratisering, kon-kurrenceudsættelse, digitalisering og ind-køb

Effektivisering af ad-ministrationen

Fortsat vækst på de specialiserede social-områder

Styringsmulighederne vil blive forbedret

Mere inklusion i spe-cialundervisning

prioriteringsmuligheder samt ved understøttelse af digitalisering og brug af velfærdsteknologi i den kommunale opgaveløsning.

Samtidig skal kommunerne fortsat udvikle og omstille den kommunale service i lyset af behovet for en bedre udnyttelse af personaleressourcer-ne og de begrænsede muligheder for vækst i de samlede offentlige udgif-ter i de kommende år.

I forlængelse af Gensidighedsaftalen er det aftalt at frigøre ressourcer svarende til 5 mia. kr. i kommunerne fra 2009-2013. Regeringen har for-pligtet sig til at fremlægge initiativer, der kan frigøre halvdelen heraf, mens kommunerne skal finde den anden halvdel.

Regeringen har i forlængelse heraf fremlagt en række nye, konkrete initia-tiver inden for blandt andet afbureaukratisering, konkurrenceudsættelse, digitalisering og indkøb, der i alt frigør 337 mio. kr. Hertil kommer tidligere års forslag med stigende profil på i alt 156 mio. kr. Herudover vil regerin-gen gennemføre en række konkrete initiativer på det specialiserede soci-alområde og specialundervisningsområdet, der styrker kommunernes muligheder for at styre og prioritere indsatsen (se afsnit nedenfor). Nye initiativer på beskæftigelses- og undervisningsområdet dækker resten.

I forlængelse heraf er der enighed om, at der gennem en omstilling og mere effektive arbejdsgange er et potentiale for at reducere den kommu-nale administration svarende til knap ca. 750 mio. kr. i 2012 og stigende til ca. 1½ mia. kr. i 2013 i forhold til niveauet i 2010. Kommunerne arbejder for at realisere dette. De frigjorte midler bruges til borgernær service.

Bedre styringsmuligheder på de specialiserede socialområder Der har de senere år været en kraftig udgiftsudvikling på det specialisere-de socialområde. På den baggrund er der som led i de foregående års økonomiaftaler lanceret en række initiativer, der skal understøtte kommu-nernes styring af området.

Med dette års økonomiaftale er der yderligere fokus på at styrke den øko-nomiske styrings af området. Som følge heraf er der i aftalen enighed om følgende konkrete initiativer, der vil understøtte kommunernes styring:

• Det lokalpolitiske handlerum til at fastsætte serviceniveauet tyde-liggøres

• Det præciseres, at kommuner skal tage økonomiske hensyn i kon-krete afgørelser

• Lovligt fastsatte serviceniveauer skal respekteres af ankesystemet• De juridiske kompetencer i De Sociale Nævn styrkes, mens læg-

mændene svækkes• Det tydeliggøres, hvilken vægt udtalelser fra anbringelsesstedet

skal tillægges • Dialogen med ankesystemet styrkes, herunder vejledende tidsfri-

ster i ankesystemet

Der er i aftalen endvidere enighed om, at der skal ske en omstilling af specialundervisningsområdet, så en stigende del af eleverne inkluderes. Klagesystemet på specialundervisningsområdet sikrer borgernes klage-adgang over kommunale tilbud om specialundervisning. Samtidig skal klagesystemet indrettes med hensyntagen til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole. Ligeledes justeres reglerne om frit skolevalg på specialundervisningsområdet.� �

Omlægning af kom-munernes medfinan-siering

Udredningsarbejde på sundhedsområdet

Puljemidler til IT i fol-keskolen

Løsrevne lukkedage

SundhedsområdetMed kommunalreformen har kommunerne fået ansvaret for den borgerret-tede forebyggende indsats og sammen med regionerne den patientrette-de forebyggende indsats. Regeringen har taget initiativ til en omlægning af modellen for kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet fra 2012.

Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sund-hedsvæsen i 2012 er forudsat til 18,9 mia. kr. Det er aftalt, at såfremt de kommunale medfinansieringsudgifter overstiger det aftalte niveau, som følge af højere produktivitet i regionerne, tilbageføres betalingerne til kommunerne under ét.

Med omlægningen øges den kommunale aktivitetsafhængige medfinan-siering via forhøjelse af loftet over betaling pr. behandling. Samtidig af-skaffes grundbidraget. Samlet set vil den nye model give kommunerne yderligere tilskyndelse til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats. Det gælder ikke mindst for gruppen af ældre medicinske patienter og kronike-re.

I forlængelse heraf er det aftalt, at der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at identificere potentialer for en mere effektiv forebyggel-sesindsats i forhold til blandt andet at nedbringe sygehusindlæggelser og genindlæggelser. Der arbejdes videre med at styrke grundlaget for at do-kumentere, sammenligne og analysere kommunernes indsats med hen-blik på at udbrede de gode eksempler mere systematisk, herunder ved anvendelse af Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS).

Folkeskolen For at understøtte anvendelsen af IT i folkeskolen har regeringen reserve-ret midler fra Fonden for Velfærdsteknologi på i alt 500 mio. kr. til ud-møntning i perioden 2012-2015. Med aftalen ønsker man at sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige infrastruktur frem mod 2014 blandtandet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapaci-tet, adgang til pcstationer, sikker opbevaring, strømføring m.v.

Midlerne overføres fra fonden til særskilt folkeskole it-pulje. Central støtte til køb af digitale læremidler forudsætter kommunal medfinansiering mindst svarende til det statslige beløb. Kommunerne udarbejder en im-plementeringsplan, som sikrer bedste praksis for omkostningseffektiv or-ganisering, indkøb og drift af den nødvendige it-infrastruktur på skolerne.

Øvrige temaer:Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at afskaffe løsrev-ne lukkedage i daginstitutioner. Der har imidlertid været problemer med implementeringen af aftalen. Der er kommuner, som fortsat holder lukke-dage på almindelige hverdage. KL tager på den baggrund kontakt til de kommuner, som Socialministeriet ikke mener overholder aftalen.

Regeringen har samtidig tilkendegivet, at den senest i efteråret 2011 vil fremsætte lovforslag, som fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket i daginstitutioner. Lovforslaget trækkes tilbage, hvis kommunernes budget-ter for 2012 lever op til aftalen om afskaffelse af løsrevne lukkedage.

� �

Udbetaling Danmark Regeringen har besluttet, at når udbetalingen af ydelser flyttes fra kom-munerne til Udbetaling Danmark, overgår ansvaret for kontrol med socialt bedrageri i forhold til de berørte ydelser også til Udbetaling Danmark.

Med aftalen er der enighed om, at indsatsen mod socialt bedrageri skal fastholdes. En ny samarbejdsmodel mellem kommunerne og Udbetaling Danmark sikrer, at der i tæt samarbejde tilvejebringes oplysninger om, hvorvidt der snydes med sociale ydelser. Den nye samarbejdsmodel tager hensyn til, at kommunerne fortsat skal kunne foretage kontrol af socialesager, og at kommunerne fortsat kan udnytte kendskab til lokalområdet eller nærheden til borgeren, når en sag skal oplyses. På den baggrund reduceres antallet af årsværk, som overføres til Udbetaling Danmark, med 50 årsværk.

� �

3. Indtægter

Herning Kommunes indtægter på det skattefinansierede område består primært af skatter og til-skud fra staten, det såkaldte bloktilskud.

Skatter

Der er i budget 2012 valgt det statsgarenterede udskrivningsgrundlag

Skatteindtægterne består af følgende hovedposter:

Tabel 3.1, Sammensætning af skatteindtægter 2012-2015

1.000 kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag 2012 2013 2014 2015

Indkomstskat 2.895.571 2.999.812 3.101.805 3.213.470Afregning vedr. det skrå skatteloft -416 -428 -440 -452Dødsbobeskatning 3.000 3.000 3.000 3.000Selskabsskat 46.926 56.640 65.232 72.342Grundskyld 205.175 218.716 232.715 248.074Dækningsafgift af offentlige ejen-domme 35.188 37.510 39.911 42.546Skatter i alt 3.185.444 3.315.250 3.442.223 3.578.980

I budgettet er forudsætningerne baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. De enkelte poster gennemgås nedenfor.

Tabel 3.2, Udvikling i beskatningsgrundlag – udvalgte områder:

Beskatningsgrundlag pr. indbygger. i hele kr: 2007 2008 2009 2010 2011Herning 132.688 137.499 137.141 142.617 146.006Region Midtjylland 134.840 140.198 140.813 146.166 150.382Hele landet 143.955 140.198 149.723 155.255 160.075

Kilde: De Kommunale Nøgletal

Tabel 3.3, Procentuel udvikling i beskatningsgrundlag – udvalgte områder:

Stigning i beskatningsgrundlag:2007-2008

2008-2009

2009-2010

2010-2011

Herning 3,63 % -0,26 % 3,99 % 2,38 %Region Midtjylland 3,97 % 0,44 % 3,80 % 2,88 %Hele landet -2,61 % 6,79 % 3,69 % 3,10 %

Kilde: De Kommunale Nøgletal

Som det ses af tabel 3.2 og 3.3 følger udviklingen i Herning kommune ikke regions- eller landsgen-nemsnittet.

� �

Tabel 3.4, Udskrivningsgrundlag og grundskyldspromille

1.000 kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag 2012 2013 2014 2015

Udskrivningsgrundlag, ind-komstskat: Statsgaranteret udskriv-ningsgrundlag SkatteprocentForudsat stigningsprocent

11.628,824,9

12.047,424,93,6

12.457,024,93,4

12.905,524,93,6

Afgiftspligtige grundværdier:Grundskyldspromille

11.223,120,53

11.963,820,53

12.729,520,53

13.569,720,53

Som det fremgår af tabel 3.5, giver en fremregning både på baggrund af udskrivningsgrundlaget i 2009 og 2010 et større udskrivningsgrundlag end statsgarantien. Når det vurderes, om man skal vælge statsgaranti eller selvbudgettering, skal der også tages højde for de generelle tilskud (blok-tilskuddet).

Herning kommune har valgt statsgarantien for 2012, idet det af tabel 3.6 fremgår, at de samlede indtægter (skatter og generelle tilskud) er større end selvbudgetteringen.

Tabel 3.5, Skøn over udskrivningsgrundlaget i budget 2009-budget 2012 1.000 kr. 2009 2010 2011 2012Budget 2010 10.818 1,7 % 11.002 2,9 % 11.321 7,46 % 11.886Budget 2011 11.269 3,0 % 11.607 3,45 % 12.007Budgetforslag 2012 basis 2009 10.176 8,6 % 11.049 4,10 % 11.501 1,30 % 11.651Budgetforslag 2012 basis 2010 11.065 4,10 % 11.520 1,30 % 11.670Statsgaranti 10.818 11.269 11.521 11.629

De fremhævede beløb udgør statsgarantien de enkelte år. Herning kommune har siden 2009 an-vendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og der skal derfor ikke indregnes efterregulerin-ger vedr. skatter og tilskud i budget 2012.

Selvbudgetteringen giver som tidligere nævnt et lidt større skatteprovenu end statsgarantien, men når tilskuds- og udligningsdelen er indregnet, giver statsgarantien ca. 13 mio. kr. mere. Se tabel 3.6.

Årsagen hertil er den, at staten garanterer et befolkningsgrundlag på 86.234 pr. 1. januar 2012, medens kommunens befolkningsprognose maximalt forventer et befolkningsgrundlag på 86.000.

Tabel 3.6, Statsgaranti contra selvbudgettering

Der er fra 2011 indført en ny finansieringsgrænse for medfinansiering af det skrå skatteloft. I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,5 % for, hvor meget der skal betales i skat af den sidst tjente krone. Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter over-stiger de 51,5 % betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for skatten.

1.000 kr. StatsgarantiSelvbudgettering

Basis 2009Selvbudgettering

Basis 2010

Indkomstskat 2.895,6 2.901,3 2.905,9Tilskud/udligning 1.523,0 1.504,3 1.500,1

I alt 4.418,6 4.405,6 4.406,0

� �

Den nye medfinansieringsgrænse for kommunerne er fastsat til 24,86 %, og da Herning kommu-nes skatteprocent udgør 24,9 %, skal kommunen medfinansiere det skrå skatteloft.

Kommunerne får i budget 2012 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/10 2009. Der forventes afgiftspligtige grundværdier på 11.223 mio. kr.

FAKTA

Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejen-domsskat kan stige fra år til år. Det betyder, at beregningsgrundlaget – den afgiftspligtige grund-værdi – som udgangspunkt højst kan udgøre det foregående års afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent.

Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskriv-ningsgrundlaget på landsplan plus 3 % dog maximalt 7 %. Grundene bliver kun vurderet hvert an-det år.

Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

De store stigninger i grundværdierne de senere år betyder, at det er stigningerne i loftet, som grundejerne bliver sat i grundskyld af. KL forventer på den baggrund, at grundværdierne stiger/er steget med følgende reguleringsprocent i perioden 2009 til 2015:

Tabel 3.7, Reguleringsprocent for perioden 2010-2015

År 2010 2011 2012 2013 2014 2015Reguleringsprocent 7,0 7,0 4,3 6,8 7,0 6,4

Det provenu kommunerne får i grundskyld med den grundskyldspromille, som kommunerne fast-sætter for 2012, er grundskyldspromillen gange grundværdierne for øvrige ejendomme (grundvær-dierne for øvrige ejendomme er grundværdierne fraregnet produktionsjord). Dertil kommer et pro-venu fra produktionsjord.

Folketinget vedtog den 3. juni 2010 vedtog et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Kommunerne vil også i 2012 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættel-sen af grundskyldspromillen, men ikke for eventuelle ændringer i promillen ved en skatteforhøjelse.

Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld af produktionsjord. Provenuet for produkti-onsjord beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 14,8 pct. Kommunerne kan højst modtage et grundskyldsprovenu på 7,2 promille af produktionsjord.

Grundskylden forventes ud fra nuværende forudsætninger at medføre skatteindtægter på ca. 205mio. kr. Heraf udgør grundskyldspromillen på produktionsjord ca. 15 mio. kr. Grundskyldspromillen er indarbejdet med 20,53 i årene 2012-2015 og 5,73 for produktionsjord.

Den kommunale dækningsafgift kan opkræves af dels offentlige ejendomme dels visse erhvervs-ejendomme. Der opkræves i Herning Kommune alene dækningsafgift af offentlige ejendomme. Dækningsafgiften udskrives på grundlag af grundværdi samt forskelsværdi (bygningsværdi). De afgiftspligtige grundværdier vedr. dækningsafgiften udgør 1.371 mio. kr., og 2.414 mio. kr. vedr. forskelsværdierne. Der opkræves fortsat 10,265 promille i dækningsafgift og 8,75 promille i for-skelsværdier. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme er for 2012 budgetteret til en indtægt på 35,2 mio. kr. � �

Afregningen vedrørende selskabsskatter sker 3 år efter indkomståret. På grund af den økonomi-ske situation har indtægterne fra selskabsskat varieret meget i perioden 2007-2012.

Tabel 3.8, Udvikling indtægter fra selskabsskatter for perioden 2007-2012

Selskabsskatter i 1.000 kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012Herning 65.423 73.207 108.128 101.632 63.916 46.926Procentuelle ændringer Herning 10,98 % 46,03 % -6,38 % -37,37 % -26,88 %Region Midtjylland 18,29 % 10,88 % -6,61 % -15,49 %Hele landet 17,25 % 11,46 % -6,07 % -27,16 %

Indtægterne fra selskabsskatterne var på sit højeste niveau i 2009 (optjeningsår 2006), hvorefter der har været faldende indtægter, og i 2012 forventes mere end en halvering af indtægten i forhold til 2009.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort den samlede afregning vedr. selskabsskat i 2012 til knap 4,3 mia. kr., hvoraf ca. 750 mio. kr. vedrører ekstraordinære store afregninger vedr. tidligere år. Det er dette grundlag, som danner udgangspunkt for fremskrivningen af Skatteministeriets se-neste skøn over selskabs- og fondsskat, som forventes at stige med 20,83 % fra 2012 til 2013.

Der sker udligning vedrørende selskabsskat – 50 % af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet. Herning Kommune ligger for 2012 (indtjeningsår 2009) under gennemsnittet og modtager på den baggrund med 8,8 mio. kr.

Tabel 3.9, Skøn over vækst i selskabsskatter for perioden 2011-2015

År 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Reguleringsprocent -8,5 20,83 15,05 10,90

Tilskud og udligning

Tilskud og udligning består af følgende hovedposter:

Tabel 3.10, Tilskud og udligning 2012-2015

1.000. kr. netto i løbende priser Budget --Budgetoverslag--

2012 2013 2014 2015Udligning og generelle tilskud 1.003.464 1.000.619 1.024.070 1.035.282Statstilskud 300.041 281.236 262.850 257.516Udligning af selskabsskat 8.820 3.889 4.520 5.075Udligning og tilskud – udlændinge -11.784 -12.051 -12.336 -12.643Udviklingsbidrag til regionerne -10.779 -11.048 -11.325 -11.608Beskæftigelsestilskud 172.872 177.104 181.443 185.890Regulering af beskæftigelsestilskud 32.000 32.000 32.000 32.000Det særlige ældretilskud 22.260 22.838 23.432 24.041Tilskud fra kvalitetsfonden 30.912 30.889 30.875 30.868Tilskud og udligning i alt 1.547.806 1.525.476 1.535.529 1.546.421

� �

FAKTA

Tilskuds- og udligningssystemet. Der er nedsat en arbejdsgruppe med formål, at komme med for-slag til revision af det nuværende tilskuds- og udligningssystem.

Bloktilskud fordeles efter indbyggertalBloktilskud fordeles som hovedregel efter indbyggertal i stedet for beskatningsgrundlag. Hensigten er, at kompensation for nye opgaver i højere grad end tidligere skal afspejle kommunens faktiske udgifter ved de nye opgaver.

Udligningsmetode: NettoudligningEn kommunes udligningstilskud beregnes ud fra kommunens beregnede strukturelle underskud opgjort som forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtæg-ter, beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent.

En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socio-økonomiske struktur i kommunen.

Udligningstilskuddet udgør 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Hvis en kommune har et strukturelt overskud, betales i stedet et udligningsbidrag, som beregnes på samme måde som udligningstilskuddet. 39 kommuner vil efter beregningen have et strukturelt overskud.

Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskudOrdningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt un-derskud over en vis størrelse. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 % af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, som overstiger ovennævnte grænse på 96,5 % af det landsgennemsnitli-ge underskud pr. indbygger. Udgifterne til ordningen finansieres at statens samlede tilskud til kom-munerne.

I 2012 udgør tilskuddet på landsplan 4,6 mia. kr. hvilket er uændret i 2011.

Beløbet for udligning og generelle tilskud vedrører nettoudligningen, hvor Herning Kommune modtager et nettoudligningstilskud på 1.003,5 mio. kr. Beløbet beror på en vurdering af udgiftsbe-hov contra indtægtsmuligheder.

En del af de 1.003,5 mio. kr. vedrører tilskud som ugunstigt stillet kommune. Som ovenfor nævnt er der tale om et tilskud, der udbetales til kommuner med et strukturelt underskud. Tilskuddet udgør 71,4 mio. kr. i 2012 mod 61,0 mio. kr. i 2011.

Som en del af beregningen af Statstilskuddet indgår det såkaldte balancetilskud, som er det tilskud, der afbalancerer udgifter og indtægter for kommunerne under ét. I 2012 udgør dette 12,3 mia. kr.

En del af balancetilskuddet er betinget af, at de kommunale budgetter og regnskaber overholder økonomiaftalen. Puljen andrager fortsat 3 mia. kr. og udbetales først når kommunerne overfor mi-nisteren har bevist at aftalen overholdes.

Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennem-snittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er la-vere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 % af forskellen mel-� �

lem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med en indtægtpå ca. 8,8 mio. kr. i 2012.

Udligningsordningen, som vedrørende udlændinge, har til formål at udligne kommunernes gen-nemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. til udlændinge.

Kommunerne finansierer disse ordninger under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommu-nens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet set yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud.

Kommunerne overtog i 2010 ansvaret for de forsikrede ledige – både hvad angår aktivering og udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til ordningen findes på serviceområde 17. Til finansiering af denne udgift modtager kommunen et bloktilskud på 173 mio. kr. – det såkaldte be-skæftigelsestilskud. Desuden er der indregnet en regulering af beskæftigelsestilskuddet på 32 mio. kr.

Beskæftigelsestilskuddet består af:

• Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før til-skudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris-og lønniveau og reguleret for æn-dringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.

• Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under et beregnes som forskellen mellem kom-munernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret.

Tabel 3.11, Udvikling i beskæftigelsestilskuddet 2010-2012

Beskæftigelsestilskud i 1.000 kr. 2010 2011 2012Antal ledige 638 1.558 2.066Grundtilskud 34.776 88.584 169.062Merudgiftsbehov 72.504 80.940 3.810Beskæftigelsestilskud i alt 107.280 169.524 172.872

Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæfti-gelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret.

Det særlige ældretilskud udgør 22,2 mio. kr. og blev givet som et tilskud til et generelt løft af æl-dreplejen og til en styrket kvalitet i ældreplejen. Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

Kommunens tilskud til anlægsprojekter inden for kvalitetsfondens område udgør ca. 30,9 mio. kr.

FAKTA

SundhedsbidragGrundbidraget er afskaffet og omlagt til et kommunalt aktivitetsbestemt bidrag, og udgiften afhol-des fremover på serviceområde 19 – Forebyggelse.

UdviklingsbidragDen enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklings-opgaver til den region, hvori kommunen ligger. Udviklingsbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger i kommunen.

�

Størrelsen af det årlige udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet, jf. dog stk. 3, efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Regionsrådet vil ikke kunne gennemføre forhø-jelser af udviklingsbidraget ud over udviklingsbidraget fra året før, reguleret med satsregulerings-procenten, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig denne forhøjelse.

Udviklingsbidraget til finansiering af de regionale opgaver bortset fra sundhedsområdet kan højst udgøre 200 kr. pr. indbygger i 2003 pris- og lønniveau. Beløbet reguleres én gang årligt med sats-reguleringsprocenten.

Udviklingsbidrag består af et enhedsbeløb i 2012 på 125 kr., pr. indbygger. For 2012 forventes pt. en udgift på 10,8 mio. kr. For overslagsårene er beløbet prisreguleret.

�

4. Driftsudgifter

Driftsudgifter er udgifter til drift af institutioner og udførelsen af service for borgere og virksomhe-der. Det kan f.eks. være undervisning i skolerne, pasning af børn, service overfor ældre, forsørgel-se af ledige, tilskud til idræts- og kulturelle aktiviteter samt vedligeholdelse af infrastrukturen.

Driftsudgifterne opdeles på forskellige serviceområder, og er nærmere beskrevet under de enkelte fagudvalg.

Budgettet for 2012 og overslagsårene 2013-2015 indeholder følgende netto ramme.

Tabel 4.1, Driftsrammer 2012-2015

1.000 kr. netto i løbende priser Budget2012 2013 2014 2015

Servicerammer -3.522.182 -3.508.011 -3.497.737 -3.506.215Overførselsudgifter -879.486 -884.668 -902.138 -919.670Forsikrede ledige -219.369 -219.369 -219.369 -219.369Den centrale refusionsordning 17.386 17.386 17.386 17.386Skønnet PL i overslagsårene 0 -112.573 -228.624 -349.475Driftsrammer i alt -4.603.651 -4.707.235 -4.830.482 -4.977.343

Budgetoverslag

Den samlede drift består af serviceudgifter, overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige samt refusioner fra den centrale refusionsordning.

FAKTA

Serviceudgifterne er defineret som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 fratrukket:

Nettodriftsudgifter på de brugerfinansierede områder

Nettodriftsudgifter til overførslerOverførselsudgifterne er defineret som følgende funktioner: Erhvervsgrunduddannelser, Daghøj-skoler, Introduktionsprogram, -ydelse og repatriering, Personlige tillæg, Førtidspensioner, Syge-dagpenge, Sociale formål, Kontanthjælp, Kontanthjælp vedrørende visse gruppe af flygtninge, Ak-tiverede kontanthjælpsmodtagere, Boligydelse til pensionister, Boligsikring, Revalidering, Løntil-skud til personer i fleksjob, Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, Seniorjob til personer over 55 år samt Beskæftigelsesordninger.

Nettodriftsudgifter til forsikrede ledige

Indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager

� �

Serviceudgifter i 2012 jfr. økonomiaftalen

Et tilbagevendende fokuspunkt i økonomiaftalerne mellem KL og Regeringen er udviklingen i de såkaldte serviceudgifter.

I forhold til økonomiaftalen må kommunerne i 2012 afholde serviceudgifter på 247,8 mia. kr. Her-ning kommunes andel heraf udgør 3.560,540 mio. kr. jf. udmelding fra KL.

Økonomiaftalen for 2012 tager udgangspunkt i ”genopretningsaftalen”, og bygger på en forudsæt-ning om, at de kommunale serviceudgifter skal holdes i ro frem til 2013. Aftalen tager udgangs-punkt i aftalegrundlaget for 2011 og ikke budgetterne for 2011. Forskellen udgør 1,2 mia. kr. og medvirker derved til, at der er lidt luft i forhold til det budgetlagte niveau i indeværende år.

Aftaleresultatet ændrer imidlertid ikke ved, at der er tale om en særdeles stram ramme, der stiller store krav til økonomistyringen, og nødvendiggør fortsatte omprioriteringer og effektiviseringer. Ikke mindst da der også i 2012 gælder sanktioner på såvel budget- og regnskabsresultatet.

Tabel 4.2, Serviceudgiftsramme 2012

1.000 kr. netto i løbende priser Budget2012

Budgetrammer - i alt -4.603.651Forsyningsvirksomheder 11.973Overførselsudgifter 879.486Forsikrede ledige 219.369Indtægter fra den centrale refusionsordning -17.386Serviceudgifter -3.510.209Udmeldt ramme for serviceudgifter -3.560.540

Mindreforbrug af ramme 50.331

FAKTA

Sanktionsmekanisme

Aftalen indebærer etablering af en udgiftsmekanisme, der fremadrettet skal sikre, at udgiftsudvik-lingen i den kommunale økonomi flugter med aftalerne. Udgiftsmekanismen medfører, at en del af bloktilskuddet er gjort betinget (3 mia. kr.), og som kun udløses såfremt kommunerne under étoverholder det aftalte udgiftsniveau både budget- og regnskabsmæssigt.

� �

5. Anlæg

Hovedtallene i det foreliggende anlægsbudget for 2012-2015 ses nedenfor. Der henvises til hæftet - Investeringsoversigt 2012-2015 -, hvori de enkelte projekter er nærmere beskrevet.

Tabel 5.1, Anlægsbudget 2012-2015 på det skattefinansierede område:

1.000 kr. netto i løbende priser Budget2012 2013 2014 2015

Jordforsyning -30.808 -2.803 12.784 -25.085Kvalitetsfondsprojekter -139.694 -83.531 -80.434 -79.450Plejeboliger - boligdel -102.187 -108.511 -31.578 0Øvrige skattefinansierede projekter -72.247 -49.396 -64.818 -30.188Skønnet PL i overslagsårene 0 -6.310 -4.182 -10.590Anlægsramme i alt -344.936 -250.551 -168.228 -145.313

Budgetoverslag

Kvalitetsfonden

Det er med aftalen for 2009 aftalt, at kommunerne modtager tilskud fra en kvalitetsfond. Projekter som omfattes af kvalitetsfonden er folkeskole-, dagtilbuds-, ældreområdet samt idrætsfaciliteter for børn og unge.

Jf. aftalen mellem Regeringen og KL modtager Herning kommune i 2012 et tilskud på 30,912 mio. kr. i tilskud til projekter omfattet af kvalitetsfonden. Såfremt kommunen ikke medfinansierer et be-løb af samme størrelse, skal der foretages deponering for den manglende finansiering. Det betyder med andre ord, at der ”skal” være et niveau på små 62 mio. kr. i 2012.

Det foreliggende forslag omfatter projekter for ca. 140 mio. kr., som er omfattet af kvalitetsfonden.

� �

6. Renter

Renteindtægterne består næsten udelukkende af renteindtægter af indestående i likvide midler og værdipapirer. Der er en forventning til, at de gennemsnitlige likvide aktiver (inkl. deponering og udviklingspulje) vil andrage omkring 450 mio. kr.

Beholdningen består af kontanter (mindre beløb), investeringsbeviser og obligationer. Der forven-tes en gennemsnitlig forrentning/afkast på 4,6 %, hvilket medfører renteindtægter på ca. 20,6 mio. kr.

Desuden består posten af renter af kortfristede og langfristede tilgodehavender samt forrentning fra af materiel fra DRIFT. Disse indtægter er anslået til 4,42 mio. kr.

Renteudgifterne består i overvejende grad af renter af lån f.eks. vedrørende Herning Vand, Reno-vationsområdet samt renter af lån vedr. institutioner m.v.

Udgifterne udgør ca. 27,8 mio. kr., hvoraf ældreboligerne udgør ca. 9,9 mio. kr.

Nedenfor er vist Herning Kommunes forventede renteindtægter og –udgifter:

Tabel 6.1, Forventede renteindtægter og –udgifter 2012-2015

1.000 kr. – løbende priser Budget Budgetoverslag2012 2013 2014 2015

Renteindtægter 25.016 23.979 23.521 23.065Renteudgifter -27.806 -27.336 -26.633 -25.900I alt -2.790 -3.357 -3.112 -2.835

� �

7. Afdrag på lån, låneoptagelse, gæld m.m.

Tabel 7.1, Afdrag på lån, likviditet m.m. 2012-2015

1.000 kr. – løbende priser Budget Budgetoverslag2012 2013 2014 2015

Lånoptagelse til plejeboliger 111.835 92.114 26.526 0Låneoptagelse til kvalitetsfondsprojekter 110.000 20.000 0 0Afdrag på optagne lån -28.620 -30.703 -31.138 -30.976Langfristede tilgodehavender -22.277 -22.477 22.682 22.892Frigivelse af deponerede beløb mm. 37.937 37.944 37.952 34.958Finansforskydninger -12.872 -9.977 -9.918 -9.919Forbrug af likvide aktiver 22.376 24.278 13.623 15.897I alt 218.379 111.100 59.654 32.779

Der er budgetteret med låneoptagelse til ældreboliger, jfr. nedenstående tabel.

Tabel 7.2, Låneoptagelser til ældreboliger 2012-2015

1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 Låne %Rosenholm 10.940 2.952 0 0 91Skovlyset 10.471 0 0 0 84Lindegården 17.547 0 0 0 91Fuglsang Toft 26.526 79.578 26.526 0 84Lind Pleje- og Aktivitetscenter 46.351 9.584 0 0 91I alt investering 125.782 108.511 31.578 0I alt låneoptagelse 111.835 92.114 26.526 0

Desuden er der budgetteret med et lån til kvalitetsfondsprojekter i 2012 på 110 mio. kr.

Afdrag på optagne lån vedrører blandt andet ældreboliglån, daginstitutioner, plejehjem samt øvrig låneoptagelse.

Langfristede tilgodehavender består af budgetbeløb vedr. MCH, hvor der er budgetteret med 7,5 mio. kr. årligt, som sikkerhedsnetlån til Messecenter Herning A/S. Desuden vedr. området indskud i Landbyggefonden, som tager afsæt i kommunens boligforsyningsplan. I den indgåede regerings-aftale er indskuddet i Landsbyggefonden i 2012 fastsat til 14 % både vedr. plejeboliger øvrige al-mene boliger.

De frigivne deponeringer indregnes i årets resultat med en positiv effekt.

I forbindelse med det politiske arbejdsgrundlag til budget 2010-2014 blev det aftalt, at der som min. årligt skal afsættes 25,0 mio. kr. i Udviklingsfonden. Beløbet er nedsat til 20,0 mio. kr. i perioden 2012-2015, idet tillægsbevillingen til ”Handlingsplan 2015 – NY VÆKST” skal finansieres af udvik-lingsfonden.

Nedenfor ses oversigt over Herning Kommunes forventede langfristede gæld for perioden 2008-2014.

� �

Tabel 7.3, Forventet udvikling i den langfristede gæld 2010-2015

Mio. kr.

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Primo -702.153 -687.865 -740.568 -933.783 -1.015.194 -1.010.582Afdrag 40.588 18.976 28.620 30.703 31.138 30.976Låneoptagelse -26.300 -71.679 -221.835 -112.114 -26.526 0Ultimo -687.865 -740.568 -933.783 -1.015.194 -1.010.582 -979.606

Det fremgår, at gælden med det nuværende budgetforslag forventes at vokse fra 687,8 mio. kr. i 2010 til 864,4 mio. kr. i 2015.

Tabel 7.4, Forventet udvikling i den langfristede gæld – ekskl. ældreboliger 2010-2015

Mio. kr. 2010 2011 2012 2013 2014 2015Primo -286.294 -281.471 -277.733 -369.228 -369.068 -348.229Afdrag 26.823 15.738 18.505 20.160 20.839 21.212Låneoptagelse -22.000 -12.000 -110.000 -20.000 0 0Ultimo -281.471 -277.733 -369.228 -369.068 -348.229 -327.017

Når der ses bort fra ældreboliglånene vokser gælden fra 281,4 mio. kr. i 2010 til 327 kr. i 2015.

� �

8. Forsyningsvirksomheder

Forsyningsvirksomhederne omfatter alene renovation. Området finansieres ved brugerbetalinger, og skal økonomisk hvile i sig selv over en årrække.

Hovedtallene ses af nedenstående tabel.

Tabel 8.1, Forsyningsvirksomheder – nettodrift og –anlæg

BudgetoverslagNetto 1.000 kr. i 2012-prisniveau Budget2012 2013 2014 2015

Renovation – drift -11.973 -11.973 -12.160 -12.160Renovation – anlæg 12.225 3.273 3.273 3.273- Pris- og lønregulering på anlæg 0 -538 -820 -1.135I alt 252 -9.238 -9.707 -10.022

Det enkelte års nettoresultat reguleres på mellemregningskonti på den finansielle status. Med det forelig-gende budget forventes forsyningsvirksomhedernes mellemregningskonti at udvikle sig, som det fremgår af følgende oversigt.

Tabel 8.2, Forsyningsvirksomhedens mellemregning ultimo året

Netto 1.000 kr. 2010 2011 2012 2013 2014 2015Primo saldo -2.018 -4.934 -7.966 -7.714 -16.952 -26.659Bevægelse -2.916 -3.032 252 -9.238 -9.707 -10.022Ultimo saldo -4.934 -7.966 -7.714 -16.952 -26.659 -36.681

Anm.: - angiver kommunens gæld til forsyningsområdet

� �

Økonomisk politik for Herning Kommune

Den overordnede målsætning for den økonomiske politik er at skabe et grundlag for økonomisk fri-hed og handlekraft til realisering af ambitionsniveauet for Herning Kommune.

MålsætningerPolitikken indeholder en række langsigtede mål og hensigtserklæringer på såvel kort som langt sigt, der skal føre til fastholdelse og udvikling af en robust økonomi for Herning Kommune.

Effektivisering og planlægning

• Der skal løbende tages de nødvendige skridt til effektiviserings- og rationaliseringsgevin-ster på baggrund af: a) Udnyttelse af stordriftsfordele

b) Organisatoriske – og styringsmæssige tiltag

c) Optimering af produktionsmetoder via digitalisering og administrativ forenkling

d) Optimering af balancen mellem offentlig leveringspligt og privat ansvar

e) Mål for det fremtidige serviceniveau

• For at skabe størst mulig handlefrihed skal den økonomiske planlægning være langsigtet

Balancekrav til resultatopgørelsen

• Der arbejdes med gennemarbejdede flerårsbudgetter, hvor der som minimum er balance over fire år på det skattefinansierede område

• Resultatet af den ordinære drift på det skattefinansierede område skal som minimum kun-ne dække nettoanlægsudgifter, indskud i Landsbyggefond, afdrag på lån, udviklingsfonden m.v.

• Jordforsyningen skal som udgangspunkt hvile i sig over årene

• Anlægsrammen på det skattefinansierede område prioriteres således, at der gives plads for yderligere nytænkning

• Værdien af kommunens aktiver sikres gennem tilstrækkelig vedligeholdelse

� �

Skatteindtægter og takster

• Udskrivningsprocent og grundskyldspromille søges holdt uændret, medmindre der gen-nemføres større finansieringsomlægninger på landsplan

• Der indføres ikke dækningsafgift på erhvervsejendomme i perioden 2010 – 2013

• Der tilstræbes lave og stabile takster på forsyningsområdet samt balance over årene

Lån og kassebeholdning

• Låneoptagelse er som hovedregel ikke et led i den almindelige finansiering af aktiviteter, bortset fra almene kommunale ældreboliger, sanerings- og byfornyelsesopga-ver samt energisparende foranstaltninger

• Låneoptagelse herudover kan finde sted efter vurdering i hvert enkelt tilfælde af konkrete anlægsprojekter, byggende på en forretningsmæssig vurdering

• Gældsafvikling vedrørende øvrige lån skal som udgangspunkt ske således, at der altid af-drages mere end der optages

• Kassebeholdningens størrelse skal sikre økonomisk handlefrihed og uafhængighed af ind-greb i økonomien (nye opgaver, øgede udgifter, ændret indtægtsgrundlag m.v.)

• Kassebeholdningen kan som udgangspunkt ikke finansiere tillægsbevillinger

• I perioden 2010 – 2013 bliver der hvert år tilført udviklingsfonden minimum 25 mio. kr.

• Styringen af finansielle aktiver og passiver sker indenfor rammerne af den Finansielle Poli-tik for Herning Kommune

Overordnet økonomistyringsmodel

I Herning Kommune er styringsmodellen baseret på et mål - og rammestyringskoncept, hvor sty-ringen sker gennem overordnede målsætninger og økonomiske rammer. De bærende værdier for styringen er professionalisme, økonomisk sans, god dømmekraft og ud-foldelsesfrihed.

• Det budgetmæssige ansvar skal følges af kompetencen til at udmønte de nødvendige handlinger indenfor det pågældende serviceområde. Der er således som udgangspunkt ta-le om fuld økonomisk og beslutningsmæssig decentralisering

• Som udgangspunkt decentraliseres den økonomiske og beslutningsmæssige kompetence til den enkelte institution for at styrke det lokale driftsansvar

• Der gennemføres to årlige politiske budgetopfølgninger med det for formål, at de nødvendi-ge budgettilpasninger sker rettidigt i forhold til god økonomistyring

�

• Fagudvalgene har ansvaret for budgetoverholdelse og løbende budgetopfølgning

• Der udarbejdes løbende økonomisk afrapportering til direktionen

• Værdier i budgetprocessen er

a) Åbenhed og dialog

b) Forudsigelighed og troværdighed

a) Rettighed og tid til proces

b) Gennemskuelighed

�

� �

BEVILLINGSREGLER

Bevillingsmyndighed

I forbindelse med budgetternes endelige vedtagelse skal følgende regler for årsbudgettets over-holdelse fremhæves:

Styrelseslovens § 40: "Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af kommu-nalbestyrelsen, den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevil-lingsmæssig stilling, jf. § 38, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale for-valtning.

Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre ind-tægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltnin-ger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. End-videre kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i til-fælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller an-lægsbevilling.

Stk. 3. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes

Byrådet har bemyndiget Økonomi- og Erhvervsudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevil-ling. Bemyndigelsen omfatter alene henholdsvis drift til drift og anlæg til anlæg. Det er endvidere forudsat, at Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om tillægsbevilling træffes efter forudgåen-de dialog med de pågældende udvalg.

Bevillingsbinding

Herning Kommunes bevillingsniveau er fastlagt på følgende serviceområder:

Serviceområder Fagudvalg

1 Byggemodning Økonomi- og Erhvervsudvalget/Teknik- og Miljøudvalget

2 Arealerhvervelser/salgsindtægter Økonomi- og Erhvervsudvalget

3 Kommunale ejendomme Teknik- og Miljøudvalget / Byplanudvalget

4 Grønne områder Teknik- og Miljøudvalget

5 Miljøforanstaltninger Teknik- og Miljøudvalget

7 Renovation Teknik- og Miljøudvalget

� �

8 Driftsselskaber Økonomi- og Erhvervsudvalget /Teknik- og Miljøudvalget

9 Trafik Teknik- og Miljøudvalget / Byplanudvalget

10 Dagtilbud for børn Økonomi- og Erhvervsudvalget /Børne- og Familieudvalget

11 Idræt og Fritid Økonomi- og Erhvervsudvalget/Kultur- og Fritidsudvalget

12 Folke- og Ungdomsskoler Børne- og Familieudvalget

13 Handicap og Psykiatri Social- og Sundhedsudvalget

14 Bibliotek Kultur- og Fritidsudvalget

15 Kultur Økonomi- og Erhvervsudvalget /Kultur- og Fritidsudvalget

16 Børn og Familie Børne- og Familieudvalget

17 Forsørgelse og beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget

18 Sundhed og Ældre Social- og Sundhedsudvalget

19 Forebyggelse Forebyggelsesudvalget

20 Administration m.m. Økonomi- og Erhvervsudvalget

21 Renteindtægter Økonomi- og Erhvervsudvalget

22 Renteudgifter Økonomi- og Erhvervsudvalget

23 Kurstab/kursgevinster Økonomi- og Erhvervsudvalget

24 Finansforskydninger Økonomi- og Erhvervsudvalget

25 Afdrag på lån, langfristede tilgodehavender Økonomi- og Erhvervsudvalget

26 Udlån, langfristede tilgodehavender Økonomi- og Erhvervsudvalget

27 Afdrag på optagne lån Økonomi- og Erhvervsudvalget

28 Optagne lån Økonomi- og Erhvervsudvalget

29 Tilskud og udligning Økonomi- og Erhvervsudvalget

30 Skatter Økonomi- og Erhvervsudvalget

Driftsbevillinger

Byrådet meddeler en nettobevilling til hver af serviceområderne 1 - 20 og bruttobevillinger til ser-viceområderne 21, 22, 25, 26, 27, 28, 29 og 30.

Serviceområderne 23 og 24 skal der ikke tages bevillingsmæssig stilling til, da disse poster indgår i budgettet med henblik på opfyldelse af den finansielle funktion, dvs. for at budgettet kan danne grundlag for byrådets vurdering og stillingtagen til, hvorledes den samlede kommunale aktivitet skal finansieres.

� �

Budgetomplaceringer

Behandles i fagudvalgBudgetomplacering inden for det enkelte serviceområde.

Budgetomplaceringer, foretaget af fagudvalgene, registreres af fagforvaltningerne.

Der må ikke foretages budgetomplaceringer af budgetbeløb, såfremt det strider mod overordnede mål fastsat af byrådet.

Indsatsområderne kan være fastlagt i såvel planer som bemærkninger til budgettet, eller ved kon-kret beslutning i den enkelte sag.

Behandles administrativtTeknisk-administrative budgetomplaceringer inden for det enkelte serviceområde, eksempelvis omplaceringer grundet kontoplanændringer, omplaceringer på institutioner omfattet af økonomisk decentralisering, samt tillægsbevillinger/budgetomplaceringer af beløb fra centrale puljer (f.eks. forsikringer, pensionsforsikringspulje, barselsudligningspulje, pulje vedr. fleks- og skånejob og lig-nende) kan ske mellem serviceområderne kan foretages uden byrådets godkendelse.

Byrådsbeslutninger:Registreringer – tillægsbevillinger, genbevillinger og omplaceringer m.v. - af Byrådsbeslutninger foretages af Koncern Økonomi.

Overførselsadgang/låneadgang

Fagudvalgene har mulighed for at overføre eventuelle opsparede budgetbeløb inden for hvert ser-viceområde fra budgetåret til efterfølgende år. I forbindelse med Byrådets behandling af overførs-len skal der foreligge en redegørelse fra fagudvalget for, hvad overførslen konkret skal anvendes til, og overførslen må ikke omfatte almindelige saldooverførsler.

Fagudvalgene har mulighed for, inden for hvert serviceområde, at låne af næste års budget under forudsætning af, at Byrådet godkender lånet. I forbindelse med Byrådets behandling af lånet skal der foreligge en redegørelse fra fagudvalget for, hvad lånet konkret skal anvendes til. Ikke ansøgte lån vil som hovedregel blive behandlet som ”lån” af næste års budget.

Overførselsadgangen/låneadgangen skal på børneområdet, skoleområdet og ældreområdet og andre områder omfattet af selvforvaltningsaftaler/aftaler om økonomisk decentralisering opgøres excl. institutionerne, da reglerne for institutionernes adgang til at overføre/låne fremgår af retnings-linier for selvforvaltning/økonomisk decentralisering.

For de finansielle hovedkonti, 7 og 8, er der generelt ikke mulighed for at overføre opsparede bud-getbeløb fra et år til et andet eller adgang til at låne af næste års budget.

Anlægsbevillinger

Hovedreglen for anlægsbevillinger er at Byrådet skal søges om særskilt anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsprojekt. Anlægsbevillingen til etårige projekter, som er optaget i budgettets investe-ringsoversigt, kan bevilges i forbindelse med budgetvedtagelsen.

� �

Byrådet kan søges om en rammeanlægsbevilling når anlægsprojektet opfylder følgende forudsæt-ninger:

• beløbsmæssigt mindre omfang.

• er nært beslægtede (samme projekttype)

• kan afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter.

Hvis ovennævnte tre betingelser ikke er opfyldt, skal byrådet søges om en særskilt anlægsbevilling til det enkelte projekt.

Når der skal ”frigives” budgetbeløb vedr. udlån og låneoptagelse på serviceområderne 26 og 28, gælder de samme regler som ved frigivelse af anlægsbevillinger.

Det er en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat rådighedsbe-løb til afholdelse af de med anlægsarbejder forbundne udgifter og indtægter.

Budgetomplaceringer

Fagudvalgene kan foretage budgetomplacering mellem ikke-frigivne rådighedsbeløb inden for det enkelte serviceområde under forudsætning af, at projekternes iboende præmisser ikke ændres.

Ændring af et frigivet rådighedsbeløb skal godkendes af byrådet.

Overførselsadgang/låneadgangFagudvalgene kan overføre såvel uforbrugte ikke-frigivne rådighedsbeløb som uforbrugte rådig-hedsbeløb vedr. bevilgede anlæg under forudsætning af, at Byrådet godkender overførslen.

Fagudvalgene har ligeledes mulighed for, at låne af næste års budget under forudsætning af, at Byrådet godkender lånet. I forbindelse med Byrådets behandling af lånet skal der foreligge en re-degørelse fra fagudvalget for, hvad lånet konkret skal anvendes til.

� �

1.000 kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015

INDTÆGTER: 30 Skatter 3.185.444 3.315.250 3.442.223 3.578.980 29 Generelle tilskud 1.558.585 1.536.524 1.546.854 1.558.029 29 Udviklingsbidrag til regionerne -10.779 -11.048 -11.325 -11.608

Skatter og generelle tilskud i alt 4.733.250 4.840.726 4.977.752 5.125.401

DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget: -510.795 -513.129 -514.295 -516.319 08 Driftsselskaber 851 809 805 805 10 Dagtilbud for børn 8.241 8.241 8.241 8.241 11 Idræt og fritid 0 0 -4.000 -4.000 15 Kultur -9.080 -10.220 -9.808 -9.227 20 Administration mm -510.807 -511.959 -509.533 -512.138 Teknik- og Miljøudvalget: -158.841 -159.712 -159.591 -162.591 01 Byggemodning 579 579 579 579 03 Kommunale ejendomme mm -6.750 -7.332 -7.321 -10.321 04 Grønne områder -27.009 -27.293 -27.273 -27.273 05 Miljøforanstaltninger -4.631 -4.652 -4.648 -4.648 08 Driftsselskaber 1.958 1.890 1.890 1.890 09 Trafik -122.988 -122.904 -122.818 -122.818 Byplanudvalget: -649 -648 -648 -648 03 Kommunale ejendomme mm -649 -648 -648 -648 Børne- og Familieudvalget: -1.431.486 -1.422.881 -1.422.139 -1.420.684 10 Dagtilbud for børn -460.471 -456.329 -456.057 -454.602 12 Folke- og ungdomsskoler -719.439 -714.751 -714.769 -714.769 16 Børn og familie -251.576 -251.801 -251.313 -251.313 Social- og Sundhedsudvalget: -927.256 -931.219 -926.266 -931.098 13 Handicap og Pyskiatri -351.021 -354.366 -347.314 -347.327 18 Sundhed og Ældre -576.235 -576.853 -578.952 -583.771 Beskæftigelsesudvalget: -1.112.799 -1.118.546 -1.136.260 -1.153.792 17 Forsørgelse og beskæftigelse -1.112.799 -1.118.546 -1.136.260 -1.153.792 Kultur- og Fritidsudvalget: -191.415 -179.701 -173.950 -174.027 11 Idræt og fritid -104.778 -93.762 -88.075 -88.152 14 Biblioteker -41.478 -41.011 -40.980 -40.980 15 Kultur -45.159 -44.928 -44.895 -44.895 Forebyggelsesudvalget -270.410 -268.826 -268.709 -268.709 19 Sundhed -270.410 -268.826 -268.709 -268.709 Driftsudgifter i alt -4.603.651 -4.594.662 -4.601.858 -4.627.868 Skønnede pris- og lønreguleringer (2,5%) 0 -112.573 -228.624 -349.475

Driftsudgifter ialt -4.603.651 -4.707.235 -4.830.482 -4.977.343

RENTER:

21 Renteindtægter 25.016 23.979 23.521 23.065 22 Renteudgifter -27.806 -27.336 -26.633 -25.900

Renter m.v. i alt -2.790 -3.357 -3.112 -2.835

Resultat af skattefinansieret drift 126.809 130.134 144.158 145.223

RESULTATOPGØRELSE

� �

1.000 kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015

ANLÆGSUDGIFTER:

Økonomi- og Erhvervsudvalget: -6.378 -6.863 -5.722 -4.500 20 Administration mm -6.378 -6.863 -5.722 -4.500 Teknik- og Miljøudvalget: -55.101 -31.680 -50.007 -14.465 03 Kommunale ejendomme mm -357 -357 -357 -4.669 04 Grønne områder -800 -800 -800 -1.632 09 Trafik -53.944 -30.523 -48.850 -8.164 Byplanudvalget: -1.071 -6.321 -6.231 -7.076 03 Kommunale ejendomme mm -694 -926 -926 -771 09 Trafik -377 -5.395 -5.305 -6.305 Børne- og Familieudvalget: -100.397 -47.585 -61.255 -59.995 10 Dagtilbud for børn -1.950 -1.950 -1.950 -1.920 12 Folke- og ungdomsskoler -93.447 -45.635 -59.305 -58.075 16 Børn og Familie -5.000 0 0 0 Social- og Sundhedsudvalget: -145.917 -145.290 -40.055 -8.305 13 Handicap og Pyskiatri -29.494 -6.454 0 0 18 Sundhed og Ældre -116.423 -138.836 -40.055 -8.305 Kultur- og Fritidsudvalget: -5.264 -3.699 -13.560 -15.297 11 Idræt og fritid -4.377 -2.477 -11.202 -12.138 14 Biblioteker 0 0 0 0 15 Kultur -887 -1.222 -2.358 -3.159 Anlægsudgifter ialt -314.128 -241.438 -176.830 -109.638 Skønnede pris- og lønreguleringer (3,70%) -6.649 -8.423 -14.443

Anlægsudgifter i alt -314.128 -248.087 -185.253 -124.081

JORDFORSYNING:

Byggemodning -79.028 -52.206 -77.810 -101.835 Salgsindtægter 49.310 50.493 91.684 77.840 Arealerhvervelser -3.452 -3.452 -3.452 -3.452 Salgsindtægter 2.362 2.362 2.362 2.362 Skønnede pris- og lønreguleringer (2,5%) 339 4.241 3.853

Jordforsyning netto -30.808 -2.464 17.025 -21.232

Resultat af skattefinansieret område -218.127 -120.417 -24.070 -90

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER: 07 Renovation - drift 11.973 11.973 12.160 12.160 07 Renovation - anlæg -12.225 -3.273 -3.273 -3.273 Udgifter ialt -252 8.700 8.887 8.887 Skønnede pris- og lønreguleringer (2,5%) 538 820 1.135

Forsyningsvirksomhed i alt -252 9.238 9.707 10.022

Resultat af drift og anlæg -218.379 -111.179 -14.363 9.932

LIKVIDITETSPÅVIRKNING:

Resultat jf. ovenfor -218.379 -111.179 -14.363 9.932

28 Optagelse af lån 221.835 112.114 26.526 0 27 Afdrag på optagne lån -28.620 -30.703 -31.138 -30.976 Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger: 24 Finansforskydninger -12.872 -9.977 -9.918 -9.919 25 Afdrag på udlån, langfristede tilgodehavender 37.937 37.944 37.952 37.958 26 Udlån, langfristede tilgodehavender -22.277 -22.477 -22.682 -22.892

ÆNDRING AF LIKVIDITET -22.376 -24.278 -13.623 -15.897� �

Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt

A. DRIFTSVIRKSOMHED0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 193.349 -119.706 195.400 -120.954 195.359 -121.013 195.529 -121.013

Heraf refusion 0 0 0 0 0 0 0 0

1. Forsyningsvirksomheder m.v. 63.468 -75.441 63.473 -75.446 63.281 -75.441 63.281 -75.441

2. Transport og infrastruktur 150.738 -24.417 150.653 -24.416 150.567 -24.416 150.567 -24.416

3. Undervisning og kultur 1.096.739 -152.646 1.065.531 -137.022 1.061.379 -134.950 1.063.875 -134.950

Heraf refusion 0 -3.023 0 -3.023 0 -3.023 0 -3.023

4. Sundhedsområdet 353.959 -1.644 351.408 -623 351.291 -623 351.291 -623

5. Sociale opgaver og beskæftigelse 3.922.181 -1.307.285 3.940.423 -1.319.216 3.959.142 -1.325.934 3.986.008 -1.331.891

Heraf refusion 0 -725.911 0 -733.355 0 -741.663 0 -749.450

6. Fællesudgifter og administration m.v 558.058 -65.675 557.141 -63.663 554.719 -63.663 557.154 -63.663

A. Driftsvirksomhed i alt 6.338.492 -1.746.814 6.324.029 -1.741.340 6.335.738 -1.746.040 6.367.705 -1.751.997 Heraf refusion 0 -728.934 0 -736.378 0 -744.686 0 -752.473

B. ANLÆGSVIRKSOMHED0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 125.326 -57.169 96.308 -55.895 99.439 -100.246 116.359 -80.202

1. Forsyningsvirksomheder m.v. 12.225 0 3.273 0 3.273 0 3.273 0

2. Transport og infrastruktur 55.121 -800 35.918 0 54.155 0 14.469 0

3. Undervisning og kultur 98.211 0 49.334 0 72.365 0 73.372 0

5. Sociale opgaver og beskæftigelse 143.347 -23.600 114.076 0 33.833 0 6.225 0

6. Fællesudgifter og administration m.v 4.500 0 4.500 0 4.500 0 4.500 0

B. Anlægsvirksomhed i alt 438.730 -81.569 303.409 -55.895 267.565 -100.246 218.198 -80.202

Skønnede pris- og lønstigningervedr. hovedkonto 0-6 (netto) 0 0 142.014 -23.669 278.383 -46.397 430.716 -71.786

C. RENTER (7.05 - 7.78) 27.806 -25.016 27.336 -23.979 26.633 -23.521 25.900 -23.065

D. FINANSFORSKYDNINGERForøgelse i likvide aktiver (8.01 - 8.11) 0 0 0 0 0 0 0 0

Øvrige balanceforskydninger (8.25 - 8.52) -2.188 -600 -4.890 -600 -4.752 -600 -4.547 -600

D. Finansforskydninger i alt -2.188 -600 -4.890 -600 -4.752 -600 -4.547 -600

E. AFDRAG PÅ LÅN (8.63 - 8.78) 28.620 0 30.703 0 31.138 0 30.976 0

SUM (A + B + C + D + E) 6.831.460 -1.853.999 6.822.601 -1.845.483 6.934.705 -1.916.804 7.068.948 -1.927.650

F. FINANSIERINGForbrug af likvide aktiver (8.01 - 8.11) 0 -22.376 0 -24.278 0 -13.623 0 -15.897

Optagne lån (8.63 - 8.78) 0 -221.835 0 -112.114 0 -26.526 0 0

Tilskud og udligning (7.80 - 7.86) 66.831 -1.614.637 67.308 -1.592.784 67.833 -1.603.362 68.384 -1.614.805

Refusion af købsmoms (7.87) 0 0 0 0 0 0 0 0

Skatter (7.90 - 7.96) 416 -3.185.860 428 -3.315.678 440 -3.442.663 452 -3.579.432

F. Finansiering i alt 67.247 -5.044.708 67.736 -5.044.854 68.273 -5.086.174 68.836 -5.210.134

BALANCE 6.898.707 -6.898.707 6.890.337 -6.890.337 7.002.978 -7.002.978 7.137.784 -7.137.784

Budgetoverslag 2015

Hovedoversigt til budget

Tekst (beløb i 1.000 kr.)

Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014

� �

�

Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt

A. DRIFTSVIRKSOMHED (incl. refusion)

0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Jordforsyning 1.531 -2.110 1.531 -2.110 1.531 -2.110 1.531 -2.110

Fast ejendomme 20.743 -15.524 20.878 -15.584 20.926 -15.643 21.096 -15.643

Fritidsområder 113.996 -94.152 114.047 -94.152 114.027 -94.152 114.027 -94.152

Fritidsfaciliteter 28.754 -3.413 30.284 -4.601 30.219 -4.601 30.219 -4.601

Vandløbsvæsen 5.589 -55 5.890 -55 5.890 -55 5.890 -55

Miljøbeskyttelse 4.112 -10 4.133 -10 4.129 -10 4.129 -10

Diverse udgifter og indtægter 948 -940 948 -940 948 -940 948 -940

Redningsberedskab 17.676 -3.502 17.689 -3.502 17.689 -3.502 17.689 -3.502

Refusion i alt 0 0 0 0 0 0 0 0

Hovedkonto 0 i alt 193.349 -119.706 195.400 -120.954 195.359 -121.013 195.529 -121.013

1. Forsyningsvirksomheder m.v.

Affaldshåndtering 63.468 -75.441 63.473 -75.446 63.281 -75.441 63.281 -75.441

Hovedkonto 1 i alt 63.468 -75.441 63.473 -75.446 63.281 -75.441 63.281 -75.441

2. Transport og infrastruktur

Fælles funktioner 6.164 -8.228 6.165 -8.227 6.165 -8.227 6.165 -8.227

Kommunale veje 86.997 -2.314 86.911 -2.314 86.825 -2.314 86.825 -2.314

Kollektiv trafik 57.577 -13.875 57.577 -13.875 57.577 -13.875 57.577 -13.875

Hovedkonto 2 i alt 150.738 -24.417 150.653 -24.416 150.567 -24.416 150.567 -24.416

3. Undervisning og kultur

3.01 Folkeskoler 571.165 -17.196 570.699 -17.196 570.056 -17.196 573.056 -17.196

3.02 Fællesudgifter 291 -132 291 -132 291 -132 291 -132

3.03 Syge- og hjemmeundervisning 632 -308 633 -308 633 -308 633 -308

3.04 PPR - pægagogisk/psykologisk rådgv. 7.309 0 7.321 0 7.321 0 7.321 0

3.05 Skolefritidsordninger 51.275 -17.518 51.292 -17.518 51.292 -17.518 51.292 -17.518

3.06 Befordring af elever i grundskolen 4.122 0 4.122 0 4.184 0 4.184 0

3.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.638 0 2.926 0 2.926 0 2.926 0

3.08 Kommunale specialskoler 124.000 -68.998 122.332 -68.998 122.543 -68.998 122.543 -68.998

3.10 Bidrag til statslige og private skoler 49.872 0 49.759 0 49.615 0 49.615 0

3.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 26.035 0 25.578 0 26.059 0 26.059 0

3.14 Ungdommens uddannelsesvejledning 8.464 0 7.157 0 7.157 0 7.157 0

3.16 Specialpædagogisk bistand til børn 630 0 630 0 630 0 630 0

3.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 2.036 0 2.036 0 2.036 0 2.036 0

Folkeskolen m.m. i alt 849.469 -104.152 844.776 -104.152 844.743 -104.152 847.743 -104.152

Ungdomsuddannelser 12.665 -3.299 13.804 -4.428 13.855 -4.428 13.855 -4.428

Folkebiblioteker 56.442 -14.964 55.151 -14.140 55.120 -14.140 55.120 -14.140

Kulturel virksomhed 56.470 -4.237 57.179 -4.037 54.662 -1.965 54.081 -1.965

Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 121.693 -22.971 94.621 -7.242 92.999 -7.242 93.076 -7.242

Refusion i alt 0 -3.023 0 -3.023 0 -3.023 0 -3.023

Hovedkonto 3 i alt 1.096.739 -152.646 1.065.531 -137.022 1.061.379 -134.950 1.063.875 -134.950

4. Sundhedsområdet

Sundhedsudgifter mv. 353.989 -1.644 351.408 -623 351.291 -623 351.291 -623

Hovedkonto 4 i alt 353.959 -1.644 351.408 -623 351.291 -623 351.291 -623

5. Sociale opgaver og beskæftigelse

5.10 Dagtilbud, fælles formål 59.983 -2.615 59.997 -6.957 59.997 -7.243 59.997 -8.698

5.11 Dagpleje 119.999 -30.255 120.187 -30.255 120.187 -30.255 120.187 -30.255

5.12 Vuggestuer 11.000 -3.017 10.998 -3.017 10.998 -3.017 10.998 -3.017

5.13 Børnehaver 46.800 -12.754 46.800 -12.754 46.800 -12.754 46.800 -12.754

5.14 Integrerede daginstitutioner 337.663 -100.576 337.429 -100.334 337.282 -100.183 337.282 -100.183

5.16 Klubber og andre soc.pæd. Fritidstilbud 3.260 -382 3.260 -382 3.260 -382 3.260 -382

5.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 8.639 0 8.646 0 8.656 0 8.656 0

5.19 Tilskud til puljeordninger og private klubber mv. 6.385 0 6.384 0 6.384 0 6.384 0

Dagtilbud til børn og unge i alt 593.729 -149.599 593.701 -153.699 593.564 -153.834 593.564 -155.289

Tilbud til børn med særlige behov 273.664 -87.688 276.636 -89.985 276.285 -89.859 273.774 -87.348

5.30 Ældreboliger 22.103 -39.845 22.103 -39.845 22.103 -39.845 22.103 -39.845

5.32 Pleje og omsorg af ældre og handicap. 743.620 -134.741 746.072 -134.621 744.510 -134.282 749.348 -134.282

5.33 Forebyg. Indsats ældre og handicappede 77.966 -9.747 76.446 -7.825 76.664 -7.825 76.664 -7.825

5.34 Plejehjem og beskyttede boliger 5.169 -1.300 5.171 -1.300 5.116 -1.300 5.116 -1.300

5.35 Hjælpemidler og boligindretninger m.v. 51.491 -4.330 51.375 -4.330 51.375 -4.330 51.375 -4.330

5.37 Plejervederlag ved pasning af døende 2.384 0 2.384 0 2.384 0 2.384 0

Tilbud til ældre og handicappede i alt 902.733 -189.963 903.551 -187.921 902.152 -187.582 906.990 -187.582

Rådgivning 37.557 -16.449 37.598 -16.449 37.598 -16.449 37.598 -16.449

Tilbud til voksne med særlige behov 238.312 -51.661 239.987 -51.793 235.814 -51.533 235.053 -50.759

5.60 Introduktionsprogram 22.537 -9.160 22.537 -9.160 22.537 -9.160 22.537 -9.160

5.61 Introduktionsydelse 4.875 0 4.875 0 4.875 0 4.875 0

5.65 Repatriering 504 0 504 0 504 0 504 0

Tilbud til udlændinge i alt 27.916 -9.160 27.916 -9.160 27.916 -9.160 27.916 -9.160

Førtidspension og personlige tillæg 657.547 -27.484 672.776 -27.484 698.005 -27.484 723.279 -27.484

Budgetoverslag 2015

Sammendrag af budget

Tekst (beløb i 1.000 kr.)

Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014

� �

Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt

Budgetoverslag 2015

Tekst (beløb i 1.000 kr.)

Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014

5.71 Sygedagpenge 187.879 -3.056 182.335 -3.056 182.334 -3.056 182.360 -3.056

5.72 Sociale formål 24.174 -135 23.338 -135 22.812 -135 22.812 -135

5.73 Kontanthjælp 96.569 -1.446 96.569 -1.446 96.569 -1.446 96.569 -1.446

5.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 92.148 -2.102 92.148 -2.102 92.148 -2.102 92.148 -2.102

5.76 Boligydelse til pensionister 136.817 -2.404 141.816 -2.404 142.912 -2.404 142.912 -2.404

5.77 Boligsikring 45.763 -2.645 45.763 -2.645 45.763 -2.645 45.763 -2.645

5.78 Dagpenge til forsikrede ledige 196.583 0 196.583 0 196.583 0 196.583 0

Kontante ydelser i alt 779.933 -11.788 778.552 -11.788 779.121 -11.788 779.147 -11.788

Revalidering 200.420 -388 200.420 -388 200.420 -388 200.420 -388

5.90 Driftsudgifter til beskæftigelsesindsatsen 107.516 -4.569 107.916 -4.569 106.916 -3.569 106.916 -3.569

5.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 51.800 0 51.800 0 51.800 0 51.800 0

5.95 Løntilskud til ledige ansat i kommuner 35.490 -32.625 35.523 -32.625 35.523 -32.625 35.523 -32.625

5.96 Servicejob 495 0 495 0 495 0 495 0

5.97 Seniorjob til personer o/55 år 1.551 0 1.551 0 1.551 0 1.551 0

5.98 Beskætigelsesordninger 9.589 0 8.090 0 8.090 0 8.090 0

Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt 206.441 -37.194 205.375 -37.194 204.375 -36.194 204.375 -36.194

Støtte til frivilligt socialt arbejde m.v. 3.929 0 3.911 0 3.892 0 3.892 0

Refusion i alt 0 -725.911 0 -733.355 0 -741.663 0 -749.450

Hovedkonto 5 i alt 3.922.181 -1.307.285 3.940.423 -1.319.216 3.959.142 -1.325.934 3.986.008 -1.331.891

6. Fællesudgifter og administration m.v.

Politisk organisation 12.442 0 14.088 0 12.450 0 14.885 0

Administrativ organisation 428.818 -65.535 423.181 -63.523 422.398 -63.523 422.398 -63.523

Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 18.070 -140 18.067 -140 18.066 -140 18.066 -140

Lønpuljer 98.728 0 101.805 0 101.805 0 101.805 0

Hovedkonto 6 i alt 558.058 -65.675 557.141 -63.663 554.719 -63.663 557.154 -63.663

A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT 6.338.492 -1.746.814 6.324.029 -1.741.340 6.335.738 -1.746.040 6.367.705 -1.751.997

B. ANLÆGSVIRKSOMHED

0. Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger

Jordforsyning 82.480 -51.672 55.658 -52.855 81.262 -94.046 105.287 -80.202

Faste ejendomme 39.068 -4.897 37.487 -3.040 15.655 -6.200 9.440 0

Fritidsområder 195 0 195 0 195 0 777 0

Fritidsfaciliteter 500 0 0 0 500 0 0 0

Naturbeskyttelse 0 0 0 0 0 0 250 0

Vandløbsvæsen 1.205 -600 605 0 605 0 605 0

Redningsberedskab 1.878 0 2.363 0 1.222 0 0 0

Hovedkonto 0 i alt 125.326 -57.169 96.308 -55.895 99.439 -100.246 116.359 -80.202

1. Forsyningsvirksomheder m.v.

Affaldshåndtering 12.225 0 3.273 0 3.273 0 3.273 0

Hovedkonto 1 i alt 12.225 0 3.273 0 3.273 0 3.273 0

2. Transport og infrastruktur

Kommunale veje 55.121 -800 35.918 0 54.155 0 14.469 0

Hovedkonto 2 i alt 55.121 -800 35.918 0 54.155 0 14.469 0

3. Undervisning og kultur

Folkeskolen 97.324 0 48.112 0 70.007 0 70.213 0

Kulturel virksomhed 887 0 1.222 0 2.358 0 3.159 0

Hovedkonto 3 i alt 98.211 0 49.334 0 72.365 0 73.372 0

5. Sociale opgaver og beskæftigelse

Dagtilbud for børn 1.950 0 1.950 0 1.950 0 1.920 0

Tilbud til børn og unge med særlige behov 5.000 0 0 0 0 0 0 0

5.30 Ældreboliger 125.782 -23.600 108.511 0 31.578 0 0 0

5.32 Pleje og omsorg af ældre og handicap. 305 0 305 0 305 0 305 0

5.33 Forebyggende indsats for ældre og handic. 7.000 0 0 0 0 0 0 0

5.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning 0 0 0 0 0 0 4.000 0

Tilbud til ældre og handicappede i alt 133.087 -23.600 108.816 0 31.883 0 4.305 0

Tilbud til voksne med særlige behov 3.310 0 3.310 0 0 0 0 0

Hovedkonto 5 i alt 143.347 -23.600 114.076 0 33.833 0 6.225 0

6. Fællesudgifter og administration m.v.

Administrativ organisation 4.500 0 4.500 0 4.500 0 4.500 0

Hovedkonto 6 i alt 4.500 0 4.500 0 4.500 0 4.500 0

B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT 438.730 -81.569 303.409 -55.895 267.565 -100.246 218.198 -80.202

Pris- oglønstigninger vedr. hovedkonti 0-6 0 0 142.014 -23.669 278.383 -46.397 430.716 -71.786

7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7 i alt 95.053 -4.825.513 95.072 -4.932.441 94.906 -5.069.546 94.736 -5.217.302

8. Finansforskydninger og afskrivninger

Hovedkonto 8 i alt 26.432 -244.811 25.813 -136.992 26.386 -40.749 26.429 -16.497

BALANCE 6.898.707 -6.898.707 6.890.337 -6.890.337 7.002.978 -7.002.978 7.137.784 -7.137.784� �

Hele 1.000 kr. Udgifter Indtægter

1 Lønninger 2.448.4551.1 Lønninger 2.442.3161.5 Kursusgodtgørelse m.v. 41.6 Personaleforsikringer 19.6241.8 Løntilskud mv. -13.489

2 Varekøb 242.9832.2 Fødevarer 15.7912.3 Brændsel og drivmidler 73.0622.7 Anskaffelser 8.6322.9 Øvrige varekøb 145.498

4 Tjenesteydelser m.v. 2.309.7504.0 Tjenesteydelser uden moms 611.1454.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 542.7974.6 Betalinger til staten 289.2104.7 Betalinger til kommuner 272.3434.8 Betalinger til regioner 319.1354.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 275.120

5 Tilskud og overførsler 1.775.7245.1 Tjenestemandspensioner m.v. 7.5995.2 Overførsler til personer 1.591.5275.9 Øvrige tilskud og overførsler 176.598

6 Finansudgifter 98.1536 Finansudgifter 98.153

7 Indtægter -1.065.6067.1 Egne huslejeindtægter -60.3937.2 Salg af produkter og ydelser -394.0867.6 Betalinger fra staten -2.0607.7 Betalinger fra kommuner -349.2277.8 Betalinger fra regioner -9.2477.9 Øvrige indtægter -250.593

8 Finansindtægter -5.809.4598.0 Finansindtægter -3.432.0458.6 Statstilskud -2.377.414

9 Interne udgifter og indtægter 23.642 -23.6429.4 Overførte tjenesteydelser 23.642 -23.642

Total 6.898.707 -6.898.707

Artsoversigt til budget

Budget 2012

� �

� �