1

Hej igen, mine venner!

Her er mit andet og sidste brev fra Trelleborg. De fem uger er fløjet af sted… og hvor er det ærgerligt at jeg allerede

skal sige farvel til Afdeling 22 på Lasarettet.

Jeg har haft en ”jättebra” tid!

I dette brev vil jeg bl.a. beskrive nogle materialer og rutiner, jeg

har observeret på Lasarettet i Trelleborg, og som jeg har syntes

godt om. Jeg vil ikke påstå, at det er typisk svenske sager; det kan

godt være at mange danske hospitaler gør det samme, men at det

bare er mig, der ikke har set det før. Jeg er jo stadigvæk ny i hospitalsverdenen, og

langt fra ekspert i de danske sygehusrutiner. Allerede i løbet af min første dag i

Trelleborg lagde jeg mærke til, at indretningen ikke var så gennemdesignet og luksuriøs. En

toiletrulleholder var en toiletrulleholder; en trådkurv var en trådkurv. Det gjorde mig faktisk lidt glad, og jeg tænkte:

”Dejligt, desto flere penge til pleje og omsorg.”

Bygningen, der huser Afdeling 22, har ellers en meget

speciel og smuk arkitektur: Grundplanen er udformet som et

par briller. Det venstre ”glas” udgør Afdeling 22. Afdelingen

er ligesom ”bagelformet” og ligger rundt om et hulrum, der er

åbent helt ned til stueplan, hvilket giver en smuk effekt af lys

og luft. Samtidig sørger den buede gang for en intim og

hyggelig stemning.

Åbent

rum køkken

Kontor/

reception

re

St. 1

dagligstue

dagligstue

St. 2

St. 3

(kon-

tor)

St. 4

St. 5

St. 6

St. 7

St. 9

St. 8

St. 10

St. 11 St. 12

St. 13 St. 14

St. 15

St. 16

St. 17

(kontor)

St. 18

Lager

Ekstra

rum

Perso-

nale-

rum

Skylle-

rum

Skylle-

rum

opvaske-

rum

2

På Lasarettet er der, ligesom

i Danmark, stor fokus på

hygiejne. Alle medarbejdere

skal bestå det såkaldte

”hygiejnekørekort”, og som

tegn på, at de har gennemgået hygiejnekurset, får de et farvestrålende –

hygiejnisk – sygeplejeur. Også jeg som elev har fået lov at tage kurset – og modtaget det fine ur. Medarbejderkurserne

afholdes på alle hospitalets afdelinger af en gruppe sosu-assistenter og sygeplejersker, som har gennemgået en

efteruddannelse i hygiejne. Disse medarbejdere fungerer samtidig som hygiejne-ekspert på afdelingerne, så at der

altid er en kollega i nærheden, som du kan spørge, hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med

hygiejne. Hygiejne-eksperterne arbejder desuden løbende på forbedring af både persona-

le-, patient- og pårørendehygiejne. Rundt omkring på hele hospitalet hænger postere med

teksten ”Är dina händer rena?” og tips om håndhygiejne. Hygiejne-eksperterne har sørget

for, at der er blevet sat kroge på dørene ind til patientstuerne, så at medarbejdere kan

hænge deres langærmede cardigans på døren, og gå ”kortærmet” ind til patienterne. Jeg er

i øvrigt meget begejstret for dørhåndtagene på dørene ind til patientstuerne: De er udformet

således, at man næsten automatisk lader være med at røre døren med hænderne, men i stedet

lægger underarmen bag håndtaget og åbner døren på den måde. På samtlige senge er der sat

spritholdere, ligesom på alle toiletter, badeværelser, skyllerum, kontorer, i køkkenet, ved

personalerummet og ved afdelingens ind- og udgang. Det er virkelig næsten umuligt at glemme

at spritte hænderne! Et andet tiltag i forbindelse med hygiejne er, at alle patienter får en

desinficerende vådserviet udleveret ved måltidet. Personalet åbner emballagen og folder servietten

ud, så patienten aktivt bliver inviteret til at rengøre hænderne med desinfektionsservietten.

3

På alle patientstuer hænger, ud over de velkendte æsker med handsker i

forskellige størrelser, aflange holdere med gennemsigtige engangsforklæder.

Medarbejderne på Lasarettet tager engangsforklæderne på ved hver

plejehandling, ved rengøring og ved sengeredning. I Danmark skal vi ifølge

VIP-portalen kun have engangsforklæde på:

1) ved udportionering af mad, 2) ved vådt arbejde og

3) når der er risiko for forurening af uniformen (herunder situationer

hvor der er risiko for sprøjt og stænk).

Jeg syntes nu, det var meget rart at bruge

det plastic forklæde, og patienterne kunne

sagtens forstå meningen med det. Jeg

kunne godt tænke mig at vi gjorde det

noget mere i Danmark. Det undrer mig

faktisk lidt, at vi ikke gør det: Vi taler så

ofte om, hvor kontamineret vores

uniformer bliver i løbet af en

arbejdsdag, og de fleste af os har vel

oplevet, at en kollega’s uniform lugter, efter at vedkommende har udført et bleskift. Der er

beskrevet erfaringer fra praksis (Sydvestjysk Sygehus Esbjerg*), at plastforklædet nedbringer smittespredningen. Vi

ved altså godt, at vores uniformer bliver forurenet… men alligevel bruger vi ikke engangsforklæder. Er det mon, fordi

vi ikke har så meget lyst til denne ekstra handling (og omkostning)? Men hvem ved, om der ikke sker en kulturændring

i fremtiden. Hermed har jeg i hvert fald forsøgt at give et lille skub.

*https://www.onemed.dk/Archive//ContentArchive/Dk/Case_Annette_Hjort_Kristensen_Esbjerg_310513.pdf

Udstyr til måling af EWS-score på Lasarettet, bl.a. en SAT-måler, der kan sættes på øret

Udstyr til måling af blodsukker på Lasarettet

4

Forskelle mellem de danske og svenske uddannelser og kompetenceområder

Da jeg havde lidt svært ved at se forskellene mellem kompetenceområderne for assistenter og underskötersker på

hospitaler i henholdsvis Danmark og Sverige, fik jeg lyst til at undersøge, hvordan det nu helt præcist hang sammen.

Derfor har jeg læst rapporten ”Analyse af social- og sundhedsområdet i Øresundsregionen 2009” (udarbejdet af

Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn for Crossborder Øresund). Rapporten beskriver to markante forskelle:

1. Uddannelse og autorisation:

En tredjedel af praktikken i den danske sosu-assistentuddannelse foregår på det psykiatriske område. Psykiatri er

samtidig ikke obligatorisk på de svenske uddannelser. Dette kan medføre, at svenske ansøgere om autorisation

eventuelt får tildelt begrænset autorisation og for eksempel skal gennemgå en praktik inden for psykiatrien, inden

vedkommende kan påbegynde et ordinært job i Danmark.

2. Arbejdsopgaverne:

Opgaverne under de danske stillingsbetegnelser er lidt mere bredspektret end de svenske, for eksempel har de danske

assistenter bedre mulighed for at varetage opgaver inden for det psykiatriske område, og desuden har danske

assistenter flere koordinerende og undervisende opgaver end de svenske underskötersker.

I rapporten står to gode skemaer, hvor de danske og svenske uddannelser og arbejdsopgaver sammenlignes (se

nederst på denne side og øverst på næste side). To ting undrer mig dog. For det første: Hvorfor må danske assistenter

ikke ligesom undersköterskerne lægge kateter, selv om den danske uddannelse åbenbart er mere omfattende end den

svenske? Og for det andet: Jeg er lidt mistænksom over for interpretationen af sammenligningerne i denne danske

rapport. Jeg kunne godt tænke mig at se samme rapport, skrevet af en svensk instans. Jeg føler, at nogle elementer er

til at foretrække i den danske uddannelse, og nogle elementer er til at foretrække i den svenske. Men i rapporten

undersøges kun, om den svenske uddannelse lever op til de danske standarder, og konklusionen er, at den ikke altid

gør det. Jeg savner nogle overvejelser den anden vej; lidt selvkritik. Jeg kan for eksempel se, at de svenske elever får

mere teoretisk undervisning end de danske. Jeg synes at teoretisk viden er meget værdifuld og vigtig i vores arbejde

som assistenter, og at vi i Danmark sagtens kunne bruge mere teori i vores uddannelse. Men rapporten har mest fokus

på, hvad der mangler på den svenske side af Øresund.

Forskelle mellem de danske og svenske uddannelser

Danmark Sverige

Profession Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedsassistent

Ingen specifik titel; eleven får kompetence til at arbejde inden for social- og sundhed, pleje og omsorgsområdet

Varighed

Evt. grundforløb 20 uger Omvårdnads-programmet 3 år

Andet gymnasialt program 3 år

1 år 2 mdr. 2 år 10 mdr. Gymnasial videreuddannelse 1,5 - 2 år

Supplerende voksenuddannelse 1 år

Praktik 32 uger 80 uger Mindst 15 uger 1/3 af tiden Op til 20 uger

Målgruppe Praktisk orienterede elever Praktisk og bogligt orienterede elever

Type Erhvervsrettet ungdomsuddannelse Gymnasial erhvervsuddannelse

Indhold

Fagene er i høj grad fastlagt, få valgfag

Veksel af praktik og skole

Aktivering som selvstændigt fag

Farmakologi (kun SSA)

Psykiatri er obligatorisk

Mange valgmuligheder for den enkelte

Primært teoretisk undervisning

Undervisning i aktivering/motivering indgår indirekte i andre fag

Medicinsk grundkursus

Psykiatri er valgbart

Bevis

Alle karakterer fremgår altid af uddannelsesbeviset Titel fremgår af beviset

Alle gennemførte kurser fremgår af beviset; eleven kan vælge, at nogle karakterer ikke skal fremgå Eleven har ikke opnået nogen titel

Kilde: www.oresundskomiteen.dk ”Om at rekruttere svenske social- og sundhedsmedarbejdere”

5

Forskelle mellem de danske og svenske kompetenceområder

Sammenlignelige stillinger Sammenlignelige stillinger

Danske stillingsbetegnelser

Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent

Arbejder primært inden for ældreområdet i kommunerne, på institutioner og aktivitetscentre såvel som i private hjem.

Yder personlig og praktisk hjælp til daglig livsførelse, hjælp til aktivering med henblik på at fastholde normal livsudfoldelse.

Udfører omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje, omsorg og praktisk hjælp.

Arbejder på sygehuse, på psykiatriske institutioner, i distrikts- og socialpsykiatrien og i aktivitets- og plejecentrene samt hjemmeplejen i kommunerne.

Arbejder med vurdering, tilrettelæggelse og udførelse af omsorgsopgaver og aktiverende arbejde samt rehabilitering.

Udfører grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje og omsorg.

Udfører koordinerende og undervisende opgaver.

Svenske stillingsbetegnelser

Vårdbiträde Undersköterska

Arbejder primært i hjemmeplejen.

Varetager huslig og personlig pleje af patienter i eget hjem samt fører tilsyn.

Kan få personlig delegering af en sygeplejerske.

Arbejder på sygehuse, i bosteder og i hjemmepleje.

Varetager daglig pleje af patienter og beboere.

Forestår praktiske forberedelser i forbindelse med behandling og undersøgelse af patienter samt assisterer sygeplejersker.

Kan få personlig delegering af en sygeplejerske.

Kilde: www.oresundskomiteen.dk ”Om at rekruttere svenske social- og sundhedsmedarbejdere”

Rapporten”Analyse af social- og sundhedsområdet i Øresundsregionen 2009” kan læses på Internettet: http://www.arbejdsmarkedsanalyse.dk/media/14551/analyse%20af%20social-%20og%20sundhedsomr%C3%A5det%20i%20%C3%B8resundsregionen.pdf

Udstyr til urinprøvetagning på Lasarettet

Prøvetagning fra kateter: Kateterslangen lukkes i en time, så at urin samles i blæren. Herefter hældes urin direkte fra

kateterslangen i et bæger.

Urin samles op ved hjælp af Urine Monovette. Urine Monovette fungerer som en almindelig sprøjte. Prøven trækkes op

i beholderen, hvorefter ansatsen fjernes og prøvesættet lukkes med beskyttelseshætte. Den lange ansats gør det nemt

og hygiejnisk at opsamle prøver. Rumindhold: 10 ml. (kilde: medshop.dk)

6

Forsinket forståelse

Kender I de udenlandske kollegaer, der siger ”ja, ja,” men faktisk slet ikke har forstået det, der er blevet sagt? Jeg er en

af dem. Jeg kan godt huske fra min gamle arbejdsplads, at sådan noget kan skabe lidt irritation. Det føles ligesom om

din udenlandske kollega ikke er så interesseret i det, du siger. Rapporten ”Analyse af social- og sundhedsområdet i

Øresundsregionen 2009” beskriver også sprogbarrieren, og nærmere sagt lige netop denne klage, som en af

udfordringerne i det svensk-danske samarbejde. For at skabe en bedre forståelse for vores udenlandske kollegaer, vil

jeg nu gerne forklare, hvad der sker, når de ”bare” siger ja.

Det har noget at gøre med det, jeg kalder ”forsinket forståelse”. Når jeg som udenlandsk medarbejder modtager et

budskab på et fremmed sprog, så går der tre til fire sekunder, før jeg har identificeret ordene og afkodet deres

betydning. Og er jeg i dialog med kollegaer, der taler det fremmede sprog, så ved jeg, at jeg efter al sandsynlighed vil

have oversættelsen på plads efter de tre-fire sekunder. For nu ikke at lade de

andre vente hele tiden, tager jeg ligesom forskud på betydningen, og siger ”ja”

allerede før jeg har lavet hele oversættelsen. Men ind imellem lykkes det ikke at

oversætte ordene – og så har jeg altså sagt ”ja”, men ikke forstået, hvad der er

blevet sagt.

Så næste gang du kommer ud for dette i dialog med en udenlandsk kollega, så kan

du se det som tegn på, at kollegaen er i fuld gang med at bearbejde dine ord, og

at hun er rigtig godt på vej med at lære dit sprog.

Imødekommenhed og kollegial omsorg

Jeg har været meget imponeret af, hvor meget imødekommenhed jeg har oplevet på Lasarettet, og hvor hjerteligt jeg

blev lukket ind i alle mulige tilfældige menneskers dagligdag. De huskede mit navn og nævnte det mange gange, så at

jeg virkelig følte, jeg var en del af gruppen. ”Tag denne stol, Gabriëlle.” ”Sæt dig her, Gabriëlle.” ”Kan du følge med når

vi snakker sådan, Gabriëlle?” I den forbindelse vil jeg gerne fortælle om den dag, hvor jeg fik lov til at observere en

operation, hvor patienten fik indopereret en knæprotese. Jeg havde aldrig været med til en operation før, men jeg var

fast besluttet for ikke at blive dårlig, for jeg ville ikke bryde personalets koncentration. Da jeg tog masken på, blev jeg

lidt bekymret, for nu fik jeg ikke lige så meget frisk luft som jeg var vant til. Derfor ville jeg måske ikke kunne mærke

forskel på, om jeg blev dårlig, eller om det bare var masken. Så nu gjorde jeg mig endnu mere umage for at holde mig

frisk! Da knæet blev åbnet, sagde jeg til mig selv: ”Det er en kylling. Det er en kylling. Det er en kylling.” Men der var

ingen grund til bekymring; jeg forblev upåvirket og kunne følge med i hele operationen og syntes det var helt utrolig

spændende. Sygeplejerskerne var dog under hele forløbet opmærksomme på mig. De havde endda stillet en stol for

det tilfælde, jeg skulle få brug for at sætte mig ned. De spurgte desuden med jævne mellemrum: ”Er du stadig ok,

Gabriëlle?” Det syntes jeg virkelig, var meget omsorgsfuldt af dem… jeg tror at jeg selv ville have været lidt mere

skrap. Så også der har jeg lært noget om kollegialitet! Også disse kollegaer sagde hele tiden mit navn: ”Stil dig her,

Gabriëlle.” ”Kom bare tættere på, Gabriëlle.” ”Kan du se det godt nok, Gabriëlle?”

Verdens blødeste

engangsvaskeklude (Easitex)

7

Smart metode for bestilling af depotvarer Tromboseprofylaxestrømper

Det var fantastisk lærerigt at få lov til at være med til operationen, og til alle de mange andre undersøgelser og

behandlinger. Jeg har været med til dialyse, gastroskopier, koloskopier, røntgenoptagelser og elektrokardiogrammer.

Jeg har lavet blærescanninger og lagt katetre. Jeg har også været med til rigtig mange blodprøvetagninger. Det er

sygeplejerskerne, der tager blodprøverne, og de tager det første hold blodprøver allerede kl. 5 om morgenen. Også

her har jeg været med. Jeg troede, det var synd for patienterne at blive vækket så tidligt (med en nål, oven i købet),

men mange var faktisk lettede over, at den lange, ensomme, søvnløse nat nu var overstået og at dagrutinerne

begyndte.

Jeg har ikke kun lært meget om teknikker og udstyr, men også meget om hvordan patienterne oplever undersøgelser,

behandlinger og det at være indlagt. Ved at følge patienterne til og fra de forskellige begivenheder, havde jeg

mulighed for at observere, hvad der sker med en patient før, under of efter selve handlingen.

Så var jeg blandt andet med til to koloskopier, der forløb lidt problematisk og smertefuldt for patienterne. Jeg blev

automatisk inddraget i den fysiske og psykiske understøttelse af patienterne, og det var her, at jeg begyndte at bruge

teknikkerne fra hovedbunds- og ansigtsmassage for at hjælpe patienterne under den ubehagelige undersøgelse.

Foto: www.sweetdeal.dk/Anne Geddes

Vi laver hovedbunds- og ansigtsmassage med de demente ældre på min arbejdsplads, og jeg har også selv modtaget

en behandling af en kollega, for at kunne opleve effekten på egen krop. Det tænkte jeg på, da jeg overværede

koloskopierne. Jeg kunne nemlig huske, at man, når man modtager ansigtsmassage, oplever at hele ens krop bliver

holdt om, selv om det i virkelighed kun er hovedet. Det er, som om man trækker armene og benene til sig og lægger

8

sig i foetusholdning i hænderne på den person, der udfører massagen. Jeg følte, det var oplagt at anvende den effekt

på disse patienter, og jeg sprang ud i det og gjorde det. Jeg har bagefter ikke haft mulighed for at tale med patienterne

om effekterne af hovedbundsmassagen, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at få det undersøgt i almenhed...

Hvis du vil høre mere om hovedbunds- og ansigtsmassage, kan jeg anbefale YouTube-filmen

”wellness - som ældreaktivitet” fra Plejecentret Sølund.

Jeg har fået lov til rigtig mange ting, på nær to: 1) elever må ikke gå ind på isolationsstuer og 2) elever må ikke forlade

afdelingen med en patient, uden at en fastansat følger med.

Og nu er praktikken allerede slut… og det gør mig faktisk lidt trist, at jeg ikke længere kan være på den dejlige afdeling

med alle de søde mennesker. Jeg har i hvert fald holdt en lille afskedsfest på afdelingen med dansk wienerbrød i store

portioner. Også medarbejderne og lederen på afdelingen gav udtryk for, at de syntes det var ærgerligt at jeg ikke bare

kunne blive… og det var nu en dejlig gave at få med hjem.

Jeg siger tak til alle for en fantastisk praktik på Lasarettet i Trelleborg.

Gabriëlle Beelen-Beeftink

Kgs. Lyngby, den 18. februar 2014

Min lejebil i Skyttsgatan, Lasarettet i baggrunden…

bilen er allerede reserveret til næste Sverigepraktik!

Hvilerummet, hvor jeg har overnattet et par gange.

Udsigt fra hvilerummet.

En af personalegarderoberne.

Vognen til

brugte uniformer.

Mit arbejdsskema

(detalje).

Hvilerum: ”Reserverad avd. 22.” Det var mig.