17
1 DR. DAVID SIMON Lær at heale din krop ved at heale dine følelser Fri til at ELSKE Fri til at HEALE Fri til at HEALE Fri til at ELSKE

Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

Embed Size (px)

DESCRIPTION

David Simons Free to LOVE, Free to HEALE in danish version.

Citation preview

Page 1: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

1

“I denne smukke bog deler min ven og kollega, Dr. David Simon, ud af de essentielle sandheder om kærlighed og healing. Med hans vejledning vil du kunne åbne dit hjerte og heale din krop”.

DR. DEEPAK CHOPRA, forfatter til Reinventing the Body, Resurrecting the Soul (Genop� nd din krop, Genopliv din sjæl)

”Denne fantastiske bog er balsam for det sårede hjerte og giver dig mulighed for virkelig at få øjnene op for din egen autentiske natur”.

DEBBIE FORD, livscoach og forfatter til � e Best Year of Your Life (Det bedste år i dit liv)

“Dette er en vidunderlig bog til at heale følelsesmæssig gift, frigøre smerter og bane vejen for kærlighed – en vigtig rejse imod frihed og vækkelse”.

DR. JUDITH ORLOFF, forfatter til Emotional Freedom (Følelsesmæssig frihed)

“I denne banebrydende bog giver Dr. David Simon - pioner inden for den nye paradigmefysio-logi os værktøjer til at heale vores følelser og vores liv”.

CANDACE PERT, Ph.D., forsker inden for neurologi og forfatter til Molecules of Emotion

“Fri til at elske, Fri til at heale er en skattekiste af indsigt i vores moderne verden og en vejledning i at mildne de lidelser, der er forbundet med den.”

ROBERT A. JOHNSON, forfatter til HE, SHE, WE, and Inner Work

Dr. David Simon er pioner inden for mind-body medicin. Hans syn på forholdet

mellem psykisk og fysisk helbred blev skabt, mens han som antropologistuderende studerede shamanisme. Ind imellem sine antropologi- og medicinstudier fordybede David sig i medita-tion, yoga og holistisk helbredelsespraksis. Som certi­ ceret neurolog bringer han et unikt pers-pektiv til forholdet mellem vores sind, følelser og helbred.

David er drivkraften bag Chopra Centrets � agskibsprogrammer og -workshops, herunder Perfect Health (Perfekt helbred), Journey into Healing (Rejsen til healing), Seduction of Spirit (Forførelse af ånden) og Healing the Heart (Sådan healer du dit hjerte). Hans pris-belønnede bøger om sundhed, spiritualitet og bevidst livsstil er oversat til mere end 25 sprog.

Om Chopra CenterChopra Centret blev grundlagt i 1996 af Dr. Deepak Chopra og Dr. David Simon. Med sæde i Carlsbad, Californien, tilbyder centret en lang række workshops, refugier og trænings-forløb, som integrerer østens healingkunst med det bedste inden for vestens medicin. Chopra Centret har hjulpet millioner af mennesker ver-den over til at ­ nde ro i sindet, fysisk balance og følelsesmæssig healing.

Du kan læse mere på www.chopra.com.

DR. DAVID SIMON

DR

. DAV

ID

SIMO

N

Lær at heale din krop ved at heale dine følelser

Fri til at elske, Fri til at healeHvis du kæmper med psykiske eller fysiske helbredsmæssige udfordringer, tilbyder Fri til at elske, Fri til at heale en dokumenteret vej til autentisk healing. I denne bog leder den ver-denskendte mind-body læge og medstifter af Chopra Centret, Dr. David Simon, dig igennem 5-trinsprocessen, der har hjulpet tusindvis af mennesker med at frigøre deres følelsesmæssige smerte, gen­ nde fortidens frihed og bringe deres sundhed og lykke på rette køl igen.

Ved at trække på østens healingkunst og moderne videnskab, giver Fri til at elske, Fri til at heale en systematisk fremgangsmåde til at identi­ cere, mobilisere og frigøre de livsødelæggende over-bevisninger, som medvirker til angst, afhængighedsskabende adfærd, kronisk smerte, depression, overvægt, kronisk træthed, irritabel tarmsyndrom og mange andre psykiske og fysiske sundheds-problemer. Hvis du er parat til at være aktiv deltager på din egen healingrejse vil informationen i denne bog hjælpe dig med at heale dine følelser og din krop.

www.freetolove.com

Denne længe ventede bog af forfatter og bestseller, Dr. David Simon, vil hjælpe dig med at frigøre følelsesmæssig smerte ogheale din krop.

Mangel på kærlighed manifesterer sig i mange forklædninger. Den kan komme til udtryk i form af overvægt eller spisevægring, depression eller angst, allergi eller autoimmune sygdomme. Fordøjelses-mæssige problemer, kronisk smerte og træthed kan alle være symptomer på dybereliggende følelsesmæs-sig underernæring. Det kan være udmattende at beskæftige sig med problemer omkring dit psykiske og fysiske helbred, men hvis du er villig til at se på historien bag din sygdom, at frigøre de giftige følelser, du har båret rundt på, og begynde at tænke og gøre tingene anderledes, vil der ske healing og forandring.

- Dr. David Simon

Vores evne til at give og modtage kærlighed påvirker alle aspekter af vores liv, også vores helbred. I sin nye bog viser David Simon dig, hvordan du kan identi­ cere og frigøre de cen-trale overbevisninger og smertefulde minder, som er medvirkende til psykisk lidelse og fysisk sygdom – og gøre dig fri til at heale og bevæge dig ud over de indskrænkende vilkår, som har begrænset dit helbred og din lykke.

Ligesom i David Simons tidligere bestsel-lere er Fri til at elske, Fri til at heale skrevet ud fra et mind-body perspektiv og sammenvæver østens gennem tiderne påviste healingkunst med de seneste gennembrud inden for neu-roforskning, psykologi og moderne medicin. Denne dokumenterede healingproces vil vække din naturlige evne til at genoprette livskraft og velvære i din krop, dit hjerte og din sjæl.

Fri til at ELS

KE

Fri til at HE

ALE

Fri til atHEALEFri til at

Fri til at ELSKE

Fri til at ELSKE_Fri til at HEALE_Smudsomslag.indd 1 27-06-2011 11:20:16

Page 2: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

2

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

Copyright © af David Simon

Alle rettigheder forbeholdes.

Ingen del af denne bog må mangfoldiggøres eller gengives på nogen måde uden skriftlig tilladelse af In Touch Publishing A/S

Udgivet af In Touch Publishing A/S, Østre Pennehavevej 1D, 2960 Rungsted Kyst,i samarbejde med Lennart Sane Agency AB

www.intouch.dk

Trykt hos Clemenstrykkeriet, HinnerupBogen er sat med Adobe Caslon Pro

Design og layout: In Touch Grafisk / Bente Sinnbeck Oversat fra engelsk til dansk af Pernille Gaarde Kienle / absolutetranslations.dk

Yogafoto: Aaron Dressin www.aarondressin.com

ISBN 978-87-993508-3-4

Der er givet tilladelse til at bruge oversættelse af digte af Daniel Ladinsky.Komplet digtsamling er udgivet i:

The Gift, Penguin Compass, 1999, New York, NY;Love Poems from God, Penguin Compass, 2002, New York, NY;

I Heard God Laughing, Penguin Books, 2006, New York, NY.

Informationen i denne bog erstatter ikke relevant eller nødvendig professionel læge- eller psykologbehandling.

Du bedes drøfte enhver fremgangsmåde, du overvejer at implementere i dit liv, med en professionel, du har tillid til.

Page 3: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

3

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

Til de hellige elskere, hvis essens er healing. Til de hellige healere,

hvis essens er kærlighed.

***

Page 4: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

4

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

Page 5: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

5

Indholdsfortegnelse

Tak ................................................................................................................ 7

Forord ........................................................................................................... 9

Introduktion: Sådan healer vi .......................................................................11

1. At udvikle sig som menneske ............................................................... 19

2. Centrale misforståelser: identificer dine historier .................................. 33

3. Forbered dig selv til frihed .................................................................... 49

4. Træk sløret til side: identificer den følelsesmæssige gift i dit liv ........... 77

5. Grav op i din fortid ................................................................................ 97

6. Frigør din smerte .................................................................................115

7. Foryng dig selv med kærlighed ........................................................... 131

8. Fra healing til opvågnen .................................................................... 147

9. Skab kærlighed i dit liv ........................................................................ 165

10. Skriv en kærlighedshistorie ................................................................. 181

Efterskrift .................................................................................................. 193

Appendiks ................................................................................................. 195

Indeks ....................................................................................................... 199

Yderligere bøger af David Simon ............................................................. 203

Om Chopra Center Press ......................................................................... 204

Om Chopra Center for Wellbeing ............................................................. 205

Yderligere hjælp omkring Fri til at elske, Fri til at heale ............................ 207

Page 6: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

6

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

Page 7: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

7

TAK

Jeg er ubegrænset taknemmelig for de mange kærlige hjerter, der har medvirket ved

tilblivelsen af denne bog.

Til min elskede partner i kærlighed, Pam, og til mine smukke spejle af kærlighed,

Max, Sara og Isabel.

Til de elskede væsener, som gav mig mine første lektioner i kærlighed, Lee Shirley,

Myron, Ethel, Sarah, Jill og Howard.

Til Kyla Stinnett for hendes upåklagelige engagement for at tydeliggøre og til

Brookes Nohlgren for hendes uvurderlige finpudsning.

Til Lynn Franklin og hendes talentfulde team for deres engagement med at sørge for,

at disse ord kommer ud til en global læserskare.

Til slænget ved Chopra Center Press, David Greenspan, Tiffany Murray, Erika De

Simone, Tee Taylor, Sara Harvey, Asha MacIsaac, Vijay Singh og Charley Paz for

deres uselviske opmærksomhed, energi og kreativitet og til Claire Diab for hendes

graciøse demonstration af de hjerteåbnende yogastillinger.

Til Amanda Linkul, Trista Thorpe, Dave Goodley og Janis Steiner, fordi de skabte og

bibeholdt det sted, der gør os i stand til at udforske disse hjertehealende principper.

Til mine kære venner og læremestre Deepak Chopra, Debbie Ford, Marshall Rosen-

berg og Robert Johnson, fordi de udvidede mit ordforråd inden for kærlighed.

Til Daniel Ladinsky for hans graciøse tilladelse til at dele Hafiz’ hellige hjerte og

andre lysvæsener med mine læsere.

Og til Lubosh Cech for hans fantastiske talent for at manifestere denne bog.

Page 8: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

8

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

Page 9: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

9

Forord

Jeg kan stadig tydeligt huske mine erfaringer, fra dengang jeg som læge-studerende skulle hjælpe til ved fødsler på Chicagos South Side Hospital.

Efter flere timers intense veer oprandt endelig det kostbare øjebliks enorme lettelse og glæde, hvor et nyfødt barn blev omfavnet af sin mor, og hele ver-den drog et lettelsens suk. Uanset hvilket drama og hvilke betingelser, der varsler en fødsel, så er det nye livs rene og søde potentiale helt tydeligt. Som Carl Sandburg sagde: “En baby er tegn på, at det er Guds mening, at livet skal gå videre.”

Hvert eneste liv er helligt. Du var uskyldig og åben, da du kom til verden og havde en utvetydig forventning om ubetinget kærlighed. Måske tog det flere måneder eller endog år, før det gik op for dig, at du faktisk blev nødt til at gøre mere end blot det at eksistere for at fortjene at blive elsket. Efter ni måneders inkubation i samhørighed havde du brug for nogen tid for at se dig selv som et selvstændigt væsen.

Men før eller siden indså du det. Du lærte at inddele og prioritere, at skjule de dele af dig selv, som fik negativt feedback alt imens du forbedrede de sider af din personlighed, som fremkaldte positiv respons. Du lærte, hvilke af dine handlinger, der fremkaldte anerkendelse, og hvilke der irriterede. Og gradvist formede du dig selv til den personlighed, du håbede kunne genskabe den ubetingede kærlighed, du erindrede i dit inderste væsen. For de heldige er denne vej tilbage til kærligheden relativt ukompliceret; men for mange er den fyldt med forhindringer. Svære familiedynamikker, kappestrid mel-lem søskende, fysiske sundhedsproblemer, forstyrrende bopælsskift, kejtede forhold og problemer i skolen er blot nogle få af de hindringer, der får folk til at tvivle på, om de bliver elsket ubetinget.

Denne overbevisning om ikke at være elsket manifesterer sig i mange forklædninger. Den kan forekomme som overvægt eller anoreksi, depression eller angst, allergi eller autoimmune sygdomme. Fordøjelsesproblemer, kro-

Page 10: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

10

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

niske smerter og træthed kan alle være tegn på dybereliggende følelsesmæs-sig underernæring.

Jeg har skrevet Fri til at elske, Fri til at heale som en håndbog for at hjælpe dig med at identificere og frigøre det, der forhindrer dig i at give og mod-tage kærlighed. Denne bog vil vise dig, hvordan du kan genkende de dele inde i dig selv, som gør ondt, og bruge kærlighedens balsam til at fremelske følelsesmæssig og fysisk healing.

Jeg mødte for nylig en kvinde, der illustrerede, hvordan vores historier former vores følelsesmæssige og fysiske helbred. Hun led i flere år af depres-sion, og hendes kroniske træthed og tilbagevendende migræne begrænsede i høj grad hendes aktiviteter. Hun bar rundt på en håndfuld smertefulde minder om sin far. Et af dem, hun kunne huske, var at han i et øjebliks vrede havde sagt, at hun var et uheld og den eneste grund til, at han blev i et kærlighedsløst ægteskab. I et andet minde overhørte hun sin far under et ophedet skænderi med hendes mor omtale børnene som værende parasitter. Selvom hendes forældre forblev i det konfliktplagede ægteskab, bærer hun stadig rundt på følelsen af at være skyld i deres manglende lykke, og hvad der er endnu værre, hun kan ikke ryste fornemmelsen af at være uønsket og uværdig af sig. Hun havde vævet disse minder og sine barndomsfortolk-ninger sammen i en historie, der medvirkede til hendes kroniske sundheds-problemer og saboterede hendes evne til at elske og blive elsket.

Mens det er fundamentalt vigtigt for vores healing at anerkende vores sår og at udtrykke vores følelser om krænkelse og frygt, så er livet for kort til at lade fortidens krænkelser, tab, misforståelser, fordrejninger og skuffelser diktere vores vej fremad. Vi er instinktivt kreative væsener, som er i stand til at skrive en kærlighedshistorie, der er værd at leve, og vi kan ikke tillade os at gå glip af muligheden for at opleve nærende og frugtbare forhold. Hvis vi er villige til at kaste den begrænsende ham, som afholder os fra at kende vores sande natur, kan vi generobre vores fødselsret som kærlighedsvæsener. Dette er mit formål med at byde dig velkommen på rejsen til følelsesmæssig frihed, som er kernen i ægte healing.

Page 11: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

11

INTRODUKTION:

Sådan healer vi

Kærlighed har ingen modsætninger. Kærlighed har ingen konflikter.

J. Krishnamurti

I min rolle som “mind-body-læge” hører jeg mange hjertegribende historier. Mine tre årtier som praktiserende læge har fået mig til at se menneskers

migræner, træthed, fordøjelsesproblemer eller rygsmerter som en slags ad-gangskort, der giver ihændehaveren ret til nogle få øjeblikkes opmærksom-hed hos en læge. Efter at have lyttet til folks problemer i så mange år har jeg lært, at hvis jeg skaber nok tryghed for patienten, vil en underliggende historie – som i bund og grund handler om at give eller modtage kærlighed – blive afsløret for mig. Og hvis jeg som læge kan lokke sygdommens skjulte betydning frem, kan healingen begynde.

Som du sikkert har gættet, er det at søge den følelsesmæssige rod til en patients sygdom ikke noget, jeg lærte på lægestudiet. Tværtimod lærte min konventionelle lægeuddannelse mig, at det er mit ansvar at lindre symptomer: ordiner et smertestillende middel til lindring af hovedpine; giv patienten et syrebalancerende middel til slukning af halsbrand; derpå en selektiv hæmmer af serotonin-genoptagelse til at dæmpe en depression. I vores tidsalder med udbredt offentlig sundhedspleje, hvor hvert fjerde lægebesøg tager mindre end ti minutter, er det en praktisk og værdig bestræbelse at yde symptoma-tisk lindring af en persons lidelse. Anti-angstmedicin når måske ikke til ro-den af dit problem, men hjælper dig med at føle mindre stress i hverdagen.

Page 12: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

12

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

Et anti-inflammatorisk medikament gør måske ikke noget ved de centrale problemer, som ligger til grund for dine kroniske smerter, men det burde gøre dig i stand til at lave husligt arbejde med lidt mindre ubehag. Og hvis du udvikler fordøjelsesproblemer som følge af dine daglige doser af smerte- stillende medicin, kan en stærk syreneutraliserende medicin berolige din mave. Der er utvivlsomt fordele ved at lindre symptomerne, og det er ikke min hensigt at nedgøre nogen fremgangsmåder, som kan formindske et menneskes lidelser.

Alligevel havde jeg – længe før jeg begyndte på lægestudiet – på fornem-melsen, at sygdom udgør en dybere mulighed for healing og transformation, hvilket vi overser, når vi fokuserer på symptombehandling. Ligesom et lille barn udtrykker kroppen vores behov på en ret simpel og ligefrem måde. Uan-set om den ønsker næring, kærtegn, nye oplevelser, tid til hvile eller mulighed for at udskille gift, så genererer kroppen følelser for at få din opmærksomhed. Når du lytter til disse signaler og gør noget ved de grundlæggende behov, de repræsenterer, reagerer din krop ved at producere kemiske stoffer, som giver følelse af velvære. Hvis du ikke er opmærksom på din krops signaler, råber den højere. Hvis din krop trods dens bedste bestræbelser stadig ikke er i stand til at få din opmærksomhed, holder den måske op med at snakke til dig i et stykke tid, men når du hører fra den igen, vil den ikke ignoreres.

Din historieFor de fleste af os er der en underliggende historie, som ligger til grund for at vi bliver syge. Efter forretningsmandens mening skyldes hans hjerte-anfald hans ubønhørlige arbejdsstress med et overvældende pres men med meget lidt anerkendelse både på jobbet og hjemme. Efter den nyligt fraskilte kvindes opfattelse skyldes hendes irritable tarmsyndrom en kulmination af mange års uvilje til at lytte til sine mavefornemmelser og forlade et voldeligt forhold. Det voksne barn af en alkoholisk forælder føler, at hendes kroniske vægtproblem på en eller anden måde beskytter hende mod smerten fra et tidligt følelsesmæssigt misbrug

Page 13: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

13

INTRODUKTION: SÅDAN HEALER VI

Vores oversimplificerede lægevidenskab vægrer sig imod disse sammen-hænge. Halsbrand opstår ikke på grund af manglende påskønnelse men på grund af saltsyremolekyler, som drypper ned i spiserøret. Højt blodtryk skyldes overdrevne mængder af cirkulerende angiotensinmolekuler, ikke et turbulent ægteskab. Din søvnløshed har ikke meget at gøre med dine tidlige barndomsoplevelser med forældre, der skændtes, efter at du var gået i seng; men derimod reflekterer den en mangel på den hæmmende GABA neuro-transmitter. Din depression kan forklares ved mangel på serotonin, så der er ingen grund til at undersøge, om dine forhold er nærende eller om du opfylder dit egentlige livsformål. Selvom symptomerne i alle tilfælde bunder i en underliggende historie om en manglende evne til at give eller modtage kærlighed, så ignorerer det traditionelle sundhedssystem stadig den kær-lighedshistorie, der længes efter at blive afsløret.

Mennesker som molekylerDet tog mig de fleste af mine år på lægestudiet at forstå den tankegang, der styrer vores traditionelle indstilling til fysisk og følelsesmæssig stress. Biolo-gisk videnskab har lært os, at mennesker er biokemiske sække. Hvis man ac-cepterer denne grundlæggende antagelse, er det logisk at mene, at den bedste behandling af de fleste lidelser er ved hjælp af lægemidler.

Medikamenter er effektive. Ved deres hjælp kan jeg (i det mindste for en stund) få dig til at sove, vække dig, få mad til at bevæge sig hurtigere eller langsommere gennem din fordøjelseskanal, få dit blodtryk til at gå op eller ned og dulme dine smerter. Ulempen er selvfølgelig, at hvis et medikament er effektivt, er du ikke nødt til at undersøge dit liv nærmere eller ændre måden, du lever på. Og alligevel ligger nøglen til healing i disse selvundersøgelser og positive livsændringer.

Din krop prøver at fortælle dig nogetVi overser ofte kroppens signaler, lige indtil vi lider. Efter et skænderi med din ægtefælle sluger du lige før sengetid flere stykker pepperonipizza, som er

Page 14: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

14

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

tilovers fra aftenen før. Du vågner en time senere med forfærdelig halsbrand, men i løbet af et kvarter efter at have spist et par syreneutraliserende tablet-ter, forsvinder dine fordøjelsesproblemer. Hvad har du lært? Selvom din krop (og sjæl) måske gerne vil have dig til at overveje, hvordan dine følelsesmæs-sige kvaler kommer til udtryk som fordøjelsesbesvær, så lærte du som måske det eneste at tage din medicin, før du går i seng.

Lige siden penicillinens opfindelse i 1928 har den traditionelle lægevi-denskab været drevet fremad i sin ædle søgen efter at finde et direkte svar på alskens dårligdomme. Jagten på helbredelse af kræft, gigt og alzheimer motiverer lægevidenskaben, og vi har været vidner til vigtige fremskridt i vores evne til at lindre diverse lidelser. Alligevel er vores evne til at løse de mest udbredte sundhedsproblemer, som vores samfund står overfor, stadig begrænsede. Hvis der fandtes piller, der kunne kurere angst, alkoholisme, overvægt eller irritabel tarm syndrom uden væsentlige bivirkninger, ville der ikke være nogen særlig grund til ikke at tage dem. Desværre er det kun få tilstande, som volder menneskelige lidelser, der har givet op over for hold-ningen “en pille til enhver lidelse”. I langt de fleste tilfælde mindsker medicin symptomerne men afskaffer dem ikke – og den har ofte bivirkninger, som er lige så foruroligende, og undertiden lige så farlige, som de sygdomme, den er blevet ordineret til.

Et alternativt alternativHvad er alternativet så? Ordet alternativ er stadig følelsesmæssigt ladet for mange inden for sundhedssystemet. Ud fra de traditionelle allopatiske lægers perspektiv, insinuerer “alternativ” udokumenterede interventioner, som af-holder folk fra at acceptere effektiv pleje. For ikke-traditionelle behandlere henfører ordet alternativ til individuel terapi, som lindrer “sygdomme”, også selvom de ikke har været underlagt strenge videnskabelige undersøgelser.

Jeg har et anderledes perspektiv. Selvom jeg tilslutter mig enhver tilgang, som kan aflaste din krop eller dit sind, er jeg forsigtig med hensyn til ind-greb, som giver den sundhedspraktiserende magten, uanset om det er en

Page 15: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

15

INTRODUKTION: SÅDAN HEALER VI

læge, kiropraktor eller en naturlæge. Jeg er glad, hvis en akupunkturbehand-ling, et homøopatisk middel eller ernæringsmæssigt tilskud lindrer nogens funktionelle tarmforstyrrelse eller hovedpine; alligevel undrer jeg mig over, hvor længe lindringen vil holde, hvis opmærksomheden på og healing af den underliggende mind-body-turbulens ikke ledsager lindringen – hvis der ikke gøres noget ved historien eller “biografien” bagved biologien. Hvis en person ikke lærer at heale det dybere sår, som hæmmer muligheden for at give og modtage kærlighed, vil den underliggende historie komme til udtryk på en anden måde.

Når en læge “reparerer” en person uden at undersøge omstændighederne for sygdommen, aftager symptomerne måske, men de uopfyldte behov for-bliver, og personens mentale, følelsesmæssige og fysiske helbred forbliver sår-bart. En migrænepatients hovedpine er måske mindre intens ved indtagelse af lægemidler, men vedkommendes søvnløshed forværres. De ordinerede smertestillende midler til at mindske advokatens rygsmerter, fører til en eskalering af vedkommendes fordøjelsesbesvær. Ved farmakologisk at dæmpe den hjemmegående husmors angst, ændres hendes fokus til kronisk træthed. Kroppen prøver at fortælle os noget, men den traditionelle behandling har tendens til at bruge bedøvende midle, så vi ikke hører budskabet.

Følelsesmæssig smerte gør os sygeDer er selvfølgelig situationer, hvor hensigtsmæssige lægeindgreb er nød-vendige og redder menneskeliv. Hvis du brækker din arm i et trafikuheld, har du brug for en god ortopædisk kirurg. Hvis du udvikler bakteriel bronkitis, er der stor sandsynlighed for, at du har brug for antibiotika. Hvis din hjerte-frekvens stiger, skal du med det samme tage til den nærmeste skadestue, så du kan blive tjekket af en hjertespecialist.

Men selv i uheldstilfælde, ved infektioner og arytmi, lurer der næsten altid en kærlighedshistorie ude på fløjen. Måske havde du et kraftigt skæn-deri med din kæreste på mobiltelefonen og overså et stopskilt, som forår-sagede et sammenstød, der resulterede i din knogleskade. Måske udviklede

Page 16: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

16

FRI TIL AT ELSKE, FRI TIL AT HEALE

du bronkitis, fordi du i smug var begyndt at ryge igen, efter at dit seneste forhold var gået i stykker. Måske blev din hjertebanken udløst af den ekstra koffein, du indtog for at bekæmpe din udmattelse efter at have ligget vågen hele natten og funderet over, om du skulle blive i dit ægteskab. Følelsesmæs-sig smerte binder vores hjerte og gør os syge. For at genvinde ægte sundhed skal vi være frie for at kunne elske.

Ansvar – ikke bebrejdelseDet er sjældent, at der er en simpel forklaring på fysisk eller følelsesmæssig sygdom, og det, at man søger efter en dybere historie – sygdommens under-tekst om man vil – betyder ikke, at man bebrejder nogen eller noget, når ens krop bliver syg, eller sindet bliver ulykkeligt. At stræbe efter at finde ud af, hvorfor folk bliver syge er kun værdifuldt, hvis det fører til mere konstruk-tive tanker, følelser og adfærd. Det sidste, en lidende person har brug for, er yderligere belastning ved at tro, at han er skyld i sin sygdom eller kunne have forhindret den, hvis han havde gjort tingene anderledes. Ansvar og be-brejdelse er ikke det samme. Det ene løfter og giver dig styrke, det andet svækker og udtømmer.

En af mine gode venner opdagede for nylig, at hendes kræft var kommet igen efter at have været aftagende i flere år. Hendes første spørgsmål til mig var: “Hvad har jeg gjort, som har fået det til at komme tilbage?” Da jeg kender hendes livsglæde, hendes kærlighed til venner og familie og hendes generelle sunde livsstil, kunne jeg ikke tillade, at hun bebrejdede sig selv for at være for ambitiøs eller prøve at holde styr på for mange projekter. Selv hvis det havde været sandt (hvilket jeg ikke mener), er denne indre dialogtype ikke konstruktiv – den gør ikke noget for at forbedre situationen.

Kernen i ansvar er at indse, at uanset hvad, der er sket indtil nu, er vi i stand til at træffe nye valg, som kan forbedre vores situation fremover. Vi har altid mulighed for at reagere på en kreativ måde, som kan give plads til noget nyt.

Page 17: Fri til at ELSKE, Fri til at HEALE

17

INTRODUKTION: SÅDAN HEALER VI

Hver eneste uge på Chopra Centret for Velvære ser jeg gæster, som kæmper med udfordringer, der nogle gange synes overvældende. Alvorlige fysiske eller følelsesmæssige problemer er udmattende, men hvis folk er vil-lige til at se på historien bag deres sygdom (og som i sidste ende er fortalt af dem selv), arbejde med at frigøre de giftige følelser, de har båret rundt på, og begynde at tænke og gøre ting anderledes, kan healing og transformation indtræffe.

Jeg har ført tusindvis af mennesker ad denne vej for at identificere og frigøre de følelser og overbevisninger, som ikke er gode for dem. Jeg har vejledt mennesker individuelt og i gruppesammenhæng og ved, at det er utroligt værdifuldt at have en allieret med på sin vej til følelsesmæssig frihed. Og alligevel tror jeg, at det er muligt at gøre dette arbejde på egen hånd, for selv i gruppesammenhæng er hver især på en selvopdagelsesrejse. Selvom det kan være umådeligt værdifuldt at finde en god rådgiver eller livscoach, som griber livet an inden for holistiske rammer, kan det være ligeså effektivt at gøre dette arbejde sammen med en kæreste eller nær og hengiven ven. I denne bog giver jeg nogle trygge retningslinjer, som er udviklet til at få det meste ud af denne proces med så lille risiko som muligt. Du vil måske føle midlertidigt følelsesmæssigt ubehag, når tidligere skjulte giftige overbevis-ninger og minder kommer op i din bevidsthed og forbereder sig på at blive frigjort. Hvis du forpligter dig til at følge denne kurs helt frem til healingens konklusion, vil du opleve glæden, som opstår ved at udvide dit væsens lethed. Lad os komme i gang med at planlægge vores vej til frihed.