Vejledning i udbud med

forhandling

November 2013

Udbudsportalen.dk

Weidekampsgade 10

2300København S

Post@udbudsportalen.dk

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................................ 2

1 Indledning ........................................................................................................................................................ 5

1.1 Formål ........................................................................................................................................... 5

1.2 Opbygning .................................................................................................................................... 6

1.3 Forhandlingselementer som byggeklodser ............................................................................... 7

2 Trin I - Hvad skal ordregiver overveje, inden indkøbet sættes i gang? ................................................ 10

2.1 Hvornår kan udbud med forhandling anvendes? .................................................................. 10

2.1.1 Indkøb omfattet af tilbudsloven, forsyningsvirksomheds- eller forsvarsdirektivet,

eller som ikke er omfattet af noget regelsæt ............................................................................................. 10

2.1.2 Indkøb omfattet af udbudsdirektivet ................................................................................. 11

2.2 Er udbud med forhandling hensigtsmæssig? ......................................................................... 20

2.2.1 Hvilke fordele er der ved at anvende udbud med forhandling? .................................... 20

2.2.2 Hvilke ulemper er der ved at anvende udbud med forhandling? .................................. 23

2.3 Hvad kan der forhandles om? .................................................................................................. 24

2.3.1 Hvad kan der forhandles om, hvis anskaffelsen er omfattet af tilbudsloven? ............. 25

2.3.2 Hvad kan der forhandles om, hvis anskaffelsen er omfattet af forsynings-

virksomhedsdirektivet eller forsvarsdirektivet ......................................................................................... 28

2.3.3 Hvad kan der forhandles om, hvis anskaffelsen er omfattet af udbuds-direktivet? ... 32

2.3.4 Skematisk oversigt over forhandlingsadgangen i forskellige indkøbs-situationer ....... 35

3 Trin II – Hvad skal ordregiver overveje, når udbudsmaterialet skal udarbejdes? ............................... 39

3.1 Hvilke oplysninger skal angives i udbudsbekendtgørelsen-/annoncen? ........................... 39

3.1.1 Hvordan kan ordregiver sikre fleksibilitet i forhandlingerne? ....................................... 39

3.1.2 Hvor mange deltagere bør inviteres til at deltage i forhandlingerne? ........................... 40

3.2 Hvilke oplysninger skal angives i udbudsmaterialet? ............................................................ 41

3.2.1 Hvilke krav gælder til beskrivelse af forhandlingsprocessen? ........................................ 41

3.2.2 Planlægning af forhandlingsmøderne ................................................................................ 50

3.2.3 Hvilke emner kan ordregiver med fordel forhandle om? ............................................... 51

3.2.4 Hvordan tilrettelægges en faseopdelt forhandling (shortlisting)? .................................. 53

3.2.5 Hvad skal ordregiver være opmærksom på i forhold til tildelings-kriterierne? ........... 54

3.2.6 Hvordan kan ordregiver udforme kontrakt og bilag? ..................................................... 55

3.2.7 Udvide forhandlingsmuligheden ved at opdele krav i forskellige kategorier ............... 57

4 Trin III - Hvad skal ordregiver gøre, når tilbuddene er modtaget? ...................................................... 59

4.1 Hvordan skal ordregiver evaluere tilbuddene? ...................................................................... 59

4.1.1 Hvis evalueringen vedrører forhandlingstilbuddet .......................................................... 59

4.1.2 Hvis evalueringen vedrører det endelige tilbud................................................................ 59

4.2 Invitationen til at deltage i forhandlingerne ........................................................................... 60

4.3 Hvordan kan ordregiver bedst muligt forberede forhandlingerne? .................................... 61

5 Trin IV - Sådan gennemføres forhandlingerne ........................................................................................ 63

5.1 Hvis der kun forhandles med én tilbudsgiver ........................................................................ 63

5.2 Hvis der forhandles med flere tilbudsgivere .......................................................................... 64

5.3 Hvordan kan ordregiver forberede sig til forhandlingerne? ................................................ 67

5.4 Hvem bør deltage i forhandlingerne? ..................................................................................... 67

5.5 Hvordan kan forhandlingerne gennemføres for at opnå et kommercielt godt resultat? . 68

5.5.1 Hvad bør oplyses til tilbudsgiverne, inden forhandlingerne starter? ............................ 68

5.5.2 Hvilke emner kan der forhandles om? .............................................................................. 68

5.5.3 Hvordan kan ordregiver via feedback opnå bedre tilbud? ............................................. 68

5.5.4 Hvordan kan ordregiver afhjælpe forbehold og mangler ved tilbuddene? .................. 73

5.5.5 Hvilke øvrige emner kan med fordel drøftes? .................................................................. 74

5.5.6 Mulighed for at afbryde forhandlingerne undervejs ........................................................ 74

5.5.7 Forhandlingernes længde ..................................................................................................... 75

5.6 Referat af forhandlingsmøder .................................................................................................. 75

6 Trin V - Hvad skal ordregiver gøre, når forhandlingerne er afsluttede? .............................................. 76

6.1 Hvis forhandlingerne kun har været ført med én tilbudsgiver ............................................ 76

6.2 Hvis forhandlingerne har været ført med flere tilbudsgivere .............................................. 76

6.2.1 Hvis der skal afgives nye tilbud .......................................................................................... 77

6.2.2 Slutforhandlinger med den valgte leverandør .................................................................. 77

6.2.3 Afholdelse af debriefingmøder ........................................................................................... 78

6.3 Hvornår bør ordregiver indrykke en profylaksebekendtgørelse? ....................................... 78

7 Eksempler på konkrete formuleringer ...................................................................................................... 80

7.1 Eksempler - Trin II - Når udbudsmaterialet skal udarbejdes .............................................. 80

7.2 Eksempler - Trin III - Når tilbuddene er modtaget ............................................................. 94

7.3 Eksempler - Trin IV - Gennemførelse af forhandlingerne ................................................. 96

5

1 Indledning

1.1 Formål

Formålet med denne vejledning er at give ordregivende myndigheder et godt afsæt for at gennemføre et

indkøb ved hjælp af udbud med forhandling.

Udbud med forhandling er en indkøbsproces, hvor ordregiver med én eller flere tilbudsgivere

forhandler om udbudsmaterialets og tilbuddets indhold og efterfølgende indgår en kontrakt. Udbud

med forhandling adskiller sig derved markant fra de udbudsformer, der i hvert fald efter

udbudsdirektiveti normalt skal anvendes, det vil sige offentligt og begrænset udbud.

Udbud med forhandling indebærer en række fordele for ordregiver og kan, hvis det anvendes korrekt,

være et værktøj, der gør, at det ”gode købmandskab” kommer i centrum. Endvidere kan udbud med

forhandling være med til at sikre, at ordregiver indgår bedre og mere markedskonforme aftaler, hvorved

risikoen for, at indkøbet går galt, mindskes betydeligt.

Vejledningen beskriver måder at gennemføre forhandlingerne på, som erfaringsmæssigt giver gode

resultater. Hvis ordregiver følger anbefalingerne i denne vejledning, sikres der ligebehandling af

tilbudsgiverne og gennemsigtighed omkring processen. Dette er ikke kun en god idé i de tilfælde, hvor

udbudsreglerne opstiller krav herom, men det er generelt med til at sikre, at der opnås de kommercielt

bedste resultater. Selv om ordregiver derfor i en række situationer ikke vil være forpligtet til at

strukturere forhandlingsprocessen på en bestemt måde, kan det under alle omstændigheder anbefales at

strukturere udbudsprocessen, så principperne om ligebehandling og gennemsigtighed er overholdt.

Hvis ordregiver er en offentlig myndighed, gælder der da også krav om økonomisk saglig forvaltning.

Dette sikres også bedst ved, at ordregiver laver en gennemsigtig forhandlingsproces.

Udbud med forhandling kan enten gennemføres med én eller med flere tilbudsgivere. Idet offentlige

myndigheder som udgangspunkt skal sikre konkurrence om indgåelse af kontrakter, vil forhandlingerne

normalt skulle foregå med flere tilbudsgivere. Der kan dog også forekomme situationer, hvor

ordregiver er berettiget til kun at forhandle med én tilbudsgiver.

Vejledningen tager primært sigte på den situation, hvor forhandlingerne foregår med flere tilbudsgivere.

De anbefalinger, der gives om strukturering af en forhandlingsproces med flere tilbudsgivere, kan

derfor ikke uden videre overføres til den situation, hvor der alene forhandles med én tilbudsgiver.

Forhandlinger med kun én tilbudsgiver er behandlet i afsnit 5.1 og 6.1.

Udbud med forhandling forudsætter som udgangspunkt, at ordregiver nøje tilrettelægger og

gennemtænker forhandlingsprocessen, således at det sikres, at tilbudsgivere behandles lige, samtidig

med at ordregiver opnår det kommercielt set mest optimale resultat. Det er derfor afgørende, at

ordregiver tænker sig godt om, inden ordregiver gennemfører et udbud med forhandling.

Vejledningen er primært tænkt som en praktisk procesvejledning og indeholder således ikke en

udtømmende gennemgang af de juridiske rammer for anvendelsen af udbud med forhandling. For de,

6

der har behov for en yderligere gennemgang af de juridiske rammer, indeholder vejledningen noter med

henvisning til praksis samt oplysning om, hvor der kan findes yderligere juridisk vejledning.

Det er ikke hensigten med vejledningen at beskrive, hvordan et udbud gennemføres, men alene at

beskrive de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til at gennemføre et udbud med forhandling.

For en mere generel beskrivelse af udbudsreglerne henvises til Udbudsportalens vejledning "Udbud -

Trin for Trin" eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger til tilbudsloven og

udbudsdirektiverne.

Vejledningen tager udgangspunkt i retsstillingen, som den ser ud på baggrund af de nugældende regler,

herunder særligt reglerne i udbudsdirektivet. Med det foreliggende udkast til nyt udbudsdirektiv lægges

op til en mere fri adgang til at anvende udbud med forhandling. Der indføres endvidere nogle mere

detaljerede processuelle regler for, hvordan forhandlingerne skal foregå. Vejledningen indeholder derfor

på enkelte punkter henvisning til det nye udbudsdirektiv, men reglerne heri kan ikke anvendes af

ordregiver, før det nye udbudsdirektiv er implementeret i dansk lovgivning.

Vejledningen er udarbejdet for Udbudsportalen af Kammeradvokaten.

1.2 Opbygning

Vejledningen er bygget op på den måde, at den kronologisk gennemgår en forhandlingsproces fra start

til slut. Der gives gode råd om, hvordan forhandlingsprocessen mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges,

og blandt andet ved hjælp af eksempler/cases sætter vejledningen ordregiver i stand til at gennemføre

og tilrettelægge forhandlingsprocessen, således at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed

overholdes.

Hvis man ikke har erfaring med udbud med forhandling, anbefales det, at man læser hele vejledningen,

inden processen igangsættes. Vejledningen kan dog også bruges sådan, at der alene læses de dele, der er

relevante for det stadie af processen, man befinder sig på. Uanset, om vejledningen læses fra start til slut

eller alene bruges som opslagsværk i forhold til bestemte emner, er det vigtigt at være opmærksom på,

at der gælder forskellige krav til processen, afhængigt af hvilket regelsæt der regulerer forhandlingerne.

Hvis ordregiver alene er undergivet almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, stiller det selvsagt

ordregiver langt mere frit i forhold til, hvordan forhandlingerne kan gennemføres, end når der gælder

særlige regler for, hvordan forhandlingerne skal gennemføres. Dette beskrives i afsnit 2.3, og det er

derfor vigtigt altid at læse dette afsnit, inden de øvrige afsnit læses.

Det afhænger af, hvad der indkøbes, om ordregiver kan anvende udbud med forhandling. Hvis

indkøbet er omfattet af tilbudsloven, kan ordregiver altid forhandle med tilbudsgiverne. Det samme

gælder, hvis der eksempelvis er tale om indkøb af en bilag II B-tjenesteydelse, såsom indkøb af

advokatbistand, også selv om tærskelværdien for EU-udbud er overskredet. Hvis indkøbet derimod er

omfattet af udbudsdirektivet, kan udbud med forhandling alene anvendes i særlige tilfælde. Det er

nærmere beskrevet i afsnit 2.1, i hvilke tilfælde ordregiver kan anvende udbud med forhandling.

Afhængigt af hvilket regelsæt ordregiver er underlagt, gælder der forskellige muligheder for, hvad der

kan forhandles om. Vejledningen er bygget sådan op, at den beskriver en forhandlingsproces med

udgangspunkt i de situationer, hvor der er fri adgang til forhandling, og hvor det alene er principperne

7

om ligebehandling og gennemsigtighed, der gælder. Et eksempel herpå er indkøb af bilag II B-

tjenesteydelser med klar grænseoverskridende interesse.

For andre indkøbssituationer gælder der begrænsninger i adgangen til at forhandle. Dette gælder blandt

andet for indkøb omfattet af tilbudslovens afsnit I, det vil sige indkøb af bygge- og anlægsopgaver

under EU's tærskelværdier.

For andre typer indkøb gælder, at adgangen til at forhandle er endnu mere fri. For sådanne indkøb

gælder alene almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Et eksempel herpå er indkøb af bilag II B-

tjenesteydelser uden grænseoverskridende interesse.

I vejledningens afsnit 2 redegøres der for de overvejelser, som ordregiver skal gøre, inden udbuddet

sættes i gang. I afsnittet beskrives det, hvornår der er mulighed for at anvende udbud med forhandling

(afsnit 2.1), i hvilke tilfælde udbud med forhandling med fordel kan anvendes (afsnit 2.2), samt hvad der

kan forhandles om (afsnit 2.3).

I vejledningens afsnit 3 beskrives det, hvilke forhold ordregiver skal være opmærksom på, når

udbudsmaterialet udarbejdes. Endvidere beskrives det, hvordan selve forhandlingsprocessen

struktureres. Afsnittet har fokus på, hvordan ordregiver sikrer fleksibilitet i forhandlingerne samtidig

med, at ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne overholdes. Endvidere er fokus lagt på,

hvordan man gennem forhandlingerne kan opnå de kommercielt bedste resultater for ordregiver.

I vejledningens afsnit 0 beskrives det, hvordan ordregiver skal forholde sig, når tilbuddene er modtaget,

og forhandlingerne skal forberedes.

I vejledningens afsnit 0 beskrives selve gennemførelsen af forhandlingerne, og i afsnit 6 redegøres der

for, hvad der skal ske, efter at forhandlingerne er afsluttede.

Vejledningens afsnit 7 indeholder en række forslag til konkrete formuleringer, der kan anvendes i

forbindelse med gennemførelsen af forhandlingsprocessen.

1.3 Forhandlingselementer som byggeklodser

Udbud med forhandling kan struktureres på mange forskellige måder, afhængigt af hvilket formål

forhandlingerne har, og hvilke ressourcer der anvendes.

Det udbytte, som ordregiver kan forvente at få ud af forhandlingerne, skal gerne stå mål med de

ressourcer, der anvendes, og derfor bør forhandlingsprocessen skrues sammen, så den passer til

udbuddets værdi og kompleksitet. Jo større værdier udbuddet omhandler, og jo mere kompleks

anskaffelsen er, jo større værdi vil ordregiver få ud af at anvende udbud med forhandling.

Vejledningen er bygget op på den måde, at den beskriver en række forskellige elementer, som kan indgå

i forhandlingerne. Ordregiver kan vælge alene at bruge få af disse elementer, hvis udbuddets værdi og

kompleksitet er lav, eller ordregiver kan vælge at anvende hele paletten, hvis der er tale om et stort og

komplekst indkøb. De enkelte elementer, der er beskrevet i vejledningen, skal således ses som

byggeklodser, der kan tilføjes eller fjernes, afhængigt af hvad det er, ordregiver ønsker at opnå, og hvor

mange ressourcer man vil anvende.

8

Nogle af elementerne kan endvidere ikke anvendes i alle situationer, da det regelsæt, indkøbet er

underlagt, kan begrænse, hvad der kan forhandles om. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.

Når ordregiver skal beslutte, hvordan forhandlingerne struktureres mest hensigtsmæssigt, bør

ordregiver derfor foretage en afvejning af de ressourcer, der skal anvendes set i forhold til indkøbets

værdi og det udbytte, der kan forventes at komme ud af forhandlingerne.

De elementer, der kan indgå i forhandlingerne, er primært følgende:

Forhandlingerne omfatter primært tilbuddene. Sådanne forhandlinger kan gennemføres

med anvendelse af ganske få ressourcer. Ordregiver kan på den anden side ikke forvente det

optimale kommercielle udbytte af forhandlingerne. Dette er beskrevet i afsnit 3.2.1.2.

Forhandlingerne omfatter både tilbuddene og udbudsmaterialet. Sådanne forhandlinger

er mere ressourcekrævende. Ordregiver har på den anden side mulighed for fuldt ud at opnå det

bedste kommercielle udbytte af forhandlingerne. Dette er beskrevet i afsnit 3.2.1.3.

Ordregiver har ikke på forhånd udarbejdet et udbudsmateriale, der forhandles om. Man

kan således tale om et "åbent" udbudsmateriale. Fordelen ved dette er, at ordregiver med

ganske få ressourcer kan igangsætte forhandlingsprocessen. Endvidere har det den fordel, at

tilbudsgiverne kan hjælpe ordregiver med at formulere sine krav. Dette kan være særligt nyttigt,

hvis ordregiver ikke har et godt markedskendskab. Dette er beskrevet i afsnit 3.2.6.2.

Ordregiver har på forhånd udarbejdet et udbudsmateriale, som danner grundlag for

tilbudsafgivelsen. Man kan således tale om et "lukket" udbudsmateriale. Fordelen ved dette er,

at det bliver en mere styret proces. Endvidere er der mindre risiko for, at ordregiver

"skræddersyr" kravene til en bestemt tilbudsgiver. Dette er beskrevet i afsnit 3.2.6.1.

Ordregiver foretager løbende evaluering af tilbuddene og giver feedback til

tilbudsgiverne på styrker og svagheder ved tilbuddene. Udnyttet korrekt, er dette den

forhandlingsteknik, der giver det største kommercielle udbytte. Dette er beskrevet i afsnit

3.2.1.3 og afsnit 5.5.3.

Forhandlingerne gennemføres som faseopdelte forhandlinger, hvor tilbudsgiverne

løbende frasorteres - såkaldt shortlisting (eller down-selection). Dette kan være med til at

skærpe konkurrencen undervejs i forhandlingsprocessen, ligesom det særligt i store udbud kan

være med til at reducere transaktionsomkostningerne. Dette er beskrevet i afsnit 3.2.4.

Indholdet af forhandlingerne kan variere. I afsnit 0 er beskrevet forskellige mulige måder at

strukturere forhandlingerne. Ordregiver kan vælge at bruge alle eller kun nogle af disse

elementer i forhandlingerne.

I figur 1 er de forskellige elementer beskrevet sammen med en angivelse af, hvor ressourcekrævende

elementet er, og hvilken kommerciel værdi ordregiver har af at anvende det pågældende element i

forhandlingerne. Endvidere er der opstillet nogle vejledende rammer for, hvornår det kan betale sig at

anvende de forskellige elementer afhængigt af udbuddets værdi. Disse rammer er kun vejledende, og

der er andre forhold, der kan trække i både den ene og den anden retning.

Hvis indkøbet omhandler en kompleks ydelse, hvor ordregiver er i tvivl om, hvordan udbudsmaterialet

mest hensigtsmæssigt skrues sammen, taler dette for, at der vil være et større kommercielt udbytte af at

9

anvende udbud med forhandling. Dette kunne eksempelvis være ved udbud af et komplekst it-system

eller en kontrakt med særlige risikoforhold.

Hvis indkøbet derimod omhandler en standard hyldevare, hvor såvel ydelsen som vilkårene for

opgavens udførelse ligger fast, vil de kommercielle fordele ved at anvende udbud med forhandling være

mindre. Dette kunne eksempelvis være levering af standardiserede varer på baggrund af købelovens

bestemmelser.

Forhandling kun om

tilbud (afsnit 3.2.1.2).

"Åbent" udbudsmateriale

(afsnit 3.2.6.2)

R

e

s

s

o

u

r

c

e

r

Kommercielt udbytte

Forhandling både om tilbud

og om udbudsmateriale (afsnit 3.2.1.3)

Løbende evaluering og

feedback på tilbud (afsnit

3.2.1.3 og 5.5.3)

Shortlisting (afsnit

3.2.4)

I

n

d

k

ø

b

e

t

s

v

æ

r

d

i

Udbud med værdi

under kr. 10 mio.

Udbud med værdi

over kr. 100 mio.

Udbud med værdi

under kr. 100 mio.

lav

høj

høj

lav

høj

Figur 1 - Forhandlingselementer

lav

10

2 Trin I - Hvad skal ordregiver overveje, inden indkøbet sættes i

gang?

Når ordregiver skal beslutte sig for, om et udbud skal gennemføres som udbud med forhandling, er der

en række overvejelser, som ordregiver skal gøre sig.

For det første skal det afklares, om udbud med forhandling er en mulighed. Hvis indkøbet er omfattet

af udbudsdirektivet, kan udbud med forhandling kun anvendes, hvis der er positiv hjemmel hertil. Hvis

indkøbet derimod er omfattet af tilbudslovenii, forsyningsvirksomhedsdirektivetiii, forsvarsdirektivetiv

eller slet ikke er omfattet af nogen af regelsættene, kan udbud med forhandling anvendes frit. I afsnit

2.1 redegøres der nærmere for, hvornår udbud med forhandling kan benyttes.

Hvis udbud med forhandling er en mulighed, bør ordregiver herefter overveje, om udbud med

forhandling er hensigtsmæssigt, eller om det vil være bedre at anvende de traditionelle udbudsformer -

offentligt eller begrænset udbud. I afsnit 2.2 beskrives det, hvornår udbud med forhandling kan være en

fordel, og hvornår det bedre kan betale sig at anvende de traditionelle udbudsformer.

Hvis ordregiver vælger at anvende udbud med forhandling, er det endvidere vigtigt at være opmærksom

på, hvad der kan forhandles om. Rummet for forhandlingerne vil i den forbindelse afhænge af, med

hvilken hjemmel ordregiver gennemfører forhandlingerne. I afsnit 2.3 beskrives rammerne for

forhandlingerne.

2.1 Hvornår kan udbud med forhandling anvendes?

2.1.1 Indkøb omfattet af tilbudsloven, forsyningsvirksomheds- eller forsvarsdirektivet, eller

som ikke er omfattet af noget regelsæt

Hvis indkøbet er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet eller forsvarsdirektivet, kan udbud med

forhandling frit anvendes.

Hvis udbuddet er omfattet af tilbudsloven, skal udbuddet gennemføres i overensstemmelse med

reglerne heri, og der er i alle tilfælde mulighed for at forhandle med tilbudsgiverne efter modtagelsen af

tilbud.v Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis indkøbet er omfattet af tilbudslovens afsnit I,

gælder der nogle særlige begrænsninger i forhold til, hvad der kan forhandles om, og hvordan

forhandlingerne skal gennemføres. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.1.1.

For udbud omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, forsvarsdirektivet eller tilbudsloven gælder, at

udbud med forhandling som udgangspunkt skal ske på baggrund af en konkurrenceudsættelse af

indkøbet, medmindre der er hjemmel til at foretage en direkte tildeling. Forhandlingen vil derfor som

udgangspunkt skulle ske med flere tilbudsgivere.

Hvis indkøbet slet ikke er omfattet af noget regelsæt, kan ordregiver også frit forhandle med

tilbudsgivere. Dette vil eksempelvis være tilfældet for indkøb af varer eller tjenesteydelser med en værdi

under kr. 500.000,-.

11

2.1.2 Indkøb omfattet af udbudsdirektivet

Hvis indkøbet er omfattet af udbudsdirektivet, kan udbud med forhandling alene ske, hvis der er

positiv hjemmel hertil. I modsat fald er ordregiver afskåret fra at forhandle med tilbudsgiverne.

Undtagelserne i udbudsdirektivet, der giver mulighed for at anvende udbud med forhandling, skal

fortolkes indskrænkende. Endvidere er det ordregiver, som skal godtgøre, at betingelserne er opfyldt.vi

Det må derfor altid bero på en konkret vurdering, om betingelserne for at anvende udbud med

forhandling er opfyldt.

Hvis indkøbet er omfattet af udbudsdirektivet, kan udbud med forhandling anvendes i følgende

tilfældevii:

Indkøb undtaget fra udbudsdirektivets anvendelsesområde, såsom udbud af tjenesteydelseskon-

cessioner.

Indkøb af tjenesteydelser omfattet af udbudsdirektivets bilag II B.viii

Indkøb omfattet af undtagelserne i udbudsdirektivets artikel 30 eller 31.

Ordregivers indgåelse af koncessionskontrakter om bygge- og anlægsopgaver.

2.1.2.1 Udbudsdirektivets artikel 30 og 31

Særligt anvendelsesområdet for undtagelserne i udbudsdirektivets artikel 30 og 31 giver ofte anledning

til tvivl, og der redegøres derfor kort herfor i det følgende.ix

I medfør af udbudsdirektivets artikel 30 kan ordregiver anvende udbudsformen udbud med forhandling

efter forudgående udbudsbekendtgørelse. Det vil sige, at det er et krav, at ordregiver ligesom ved begrænset og

offentligt udbud skal indrykke en udbudsbekendtgørelse med henblik på, at interesserede virksomheder

kan udtrykke interesse for at deltage i forhandlingerne.x Hvis ordregiver anvender denne

fremgangsmåde, skal der prækvalificeres mindst tre tilbudsgivere.

I medfør af udbudsdirektivets artikel 31 kan ordregiver anvende udbudsformen udbud med forhandling

uden forudgående udbudsbekendtgørelse. Det vil sige, at ordregiver selv frit kan vælge den eller de

virksomheder, som ordregiver ønsker at forhandle med. Tildelingen sker i givet fald som en direkte

tildeling til en bestemt virksomhed uden forudgående konkurrenceudsættelse. Hvis bestemmelsen

anvendes, bør ordregiver derfor overveje at anvende muligheden for at indrykke en forudgående

frivillig bekendtgørelse i medfør af håndhævelseslovensxi § 4. Derved undgår ordregiver som

udgangspunkt at risikere, at kontrakten erklæres for uden virkning, hvis Klagenævnet for Udbud

efterfølgende skulle komme frem til, at ordregiver ikke var berettiget til at anvende

undtagelsesbestemmelsen.

2.1.2.2 Når ordregiver alene modtager ikke-forskriftsmæssige eller uantagelige tilbud

Bestemmelsen i udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, kan anvendes, hvis ordregiver i forbindelse

med et offentligt eller begrænset udbud eller en konkurrencepræget dialog udelukkende har modtaget

ikke-forskriftsmæssige tilbud eller tilbud, som er uantagelige efter nationale bestemmelser. Hvis blot ét

tilbud er konditionsmæssigt, kan bestemmelsen ikke anvendes.xii

12

FAKTABOKS

Hvornår er et tilbud ikke-forskriftsmæssigt eller uantageligt?

Ved ikke-forskriftsmæssige tilbud forstås:xiii

Tilbud som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i udbudsmaterialet.xiv Det vil sige

tilbud, som enten ikke lever op til de krav, der er stillet til ydelsen, eller som (for eksempel)

tager forbehold over for kontrakten, medmindre fravigelsen er uden betydning.

Tilbud der ikke er vedlagt den krævede dokumentation for opfyldelse af ordregivers krav.xv

Tilbud hvor tilbudsprisen ikke er fastsat under normale konkurrencevilkår eller indeholder

klausuler, der giver utilbørlige fordele for tilbudsgiver.xvi

Ved uantagelige tilbud forstås:xvii

Tilbudsgiver skal udelukkes fra deltagelse i udbuddet som følge af tilbudsgivers personlige

forhold, eller tilbudsgiver opfylder ikke de af ordregiver opstillede krav til egnethed (krav i

medfør af udbudsdirektivets artikel 44-52). Dette gælder tilsvarende, hvis tilbuddet ikke

indeholder oplysninger, der sætter ordregiver i stand til at vurdere, om kravene er opfyldt,

eksempelvis fordi sådanne oplysninger mangler.xviii

Tilbuddet afgives for sent.

Prisen er for høj i forhold til ordregivers budget, således som dette var fastsat og

dokumenteret forud for igangsættelsen af udbudsprocessen.xix

Tilbudsprisen er unormalt lav.

Inden ordregiver overgår til udbud med forhandling, skal det oprindelige udbud annulleres, og

udbuddet med forhandling er således at anse som et nyt udbud.

Ordregiver kan vælge at indlede udbuddet med forhandling med at indrykke en ny

udbudsbekendtgørelse. Dette skal i givet fald ske på samme måde som ved et almindeligt offentligt eller

begrænset udbud, og der gælder samme frister. Dog kan ordregiver vælge at begrænse antallet af

tilbudsgivere, der kan deltage i forhandlingerne, til tre. Hvis ordregiver indrykker en ny

udbudsbekendtgørelse, er det ikke kun de tilbudsgivere, der har afgivet ukonditionsmæssige tilbud, der

kan deltage i udbuddet. Forskellen er dog, at ordregiver efterfølgende må forhandle med tilbudsgiverne.

Ordregiver kan også undlade at indrykke en ny udbudsbekendtgørelse og herefter gå direkte over til

udbud med forhandling, efter det oprindelige udbud er annulleret.

Hvis ordregiver ønsker at anvende denne fremgangsmåde, som oftest vil være den mest

hensigtsmæssige, skal udbuddet med forhandling omfatte alle de tilbudsgivere, som opfylder følgende

betingelser:

Tilbudsgivere, der afgav tilbud i det forudgående udbud, som opfyldte udbudsprocedurens

formelle krav (eksempelvis at tilbuddet skal være afleveret rettidigt), samt

13

ikke er udelukket fra at deltage i udbuddet som følge af personlige forhold og som opfylder

krav til egnethed (udbudsdirektivets artikel 45-52).

Ingen andre må deltage i udbuddet.

EKSEMPELBOKS

Hvem må tilbudsgiver forhandle med?

Xkøbing Kommune gennemfører et udbud af rengøring til kommunens skoler. Udbuddet

gennemføres som et offentligt udbud med krav om, at tilbudsgiverne skal vedlægge oplysninger om

omsætning og referencer på lignende opgaver. Det er anført i udbudsbetingelserne, at der ikke må

tages forbehold over for kontrakten, samt at tilbuddene skal omfatte rengøring på mindst halvdelen af

kommunens skoler.

Kommunen modtager i alt fem tilbud. Tilbudsgiver A-D indleverer tilbud inden udløbet af

tilbudsfristen, mens tilbudsgiver E indleverer sit tilbud en halv time efter tilbudsfristens udløb.

Tilbuddene fra tilbudsgiver A og B indeholder forbehold over for kontrakten. Tilbuddet fra

tilbudsgiver C indeholder alene tilbud på rengøring af 2 ud af 10 skoler. Tilbuddet fra tilbudsgiver D

mangler oplysninger om referencer. Tilbuddet fra tilbudsgiver E indeholder ingen forbehold og

omfatter samtlige krævede oplysninger.

Kommunen må således konstatere, at ingen af de indkomne tilbud kan antages, idet de enten

indeholder forbehold over for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet eller mangler oplysninger,

der gør ordregiver i stand til at vurdere tilbudsgiverens egnethed, eller er indgivet for sent.

Kommunen ønsker af tidsmæssige årsager ikke at indrykke en ny udbudsbekendtgørelse.

Der vil i denne situation kunne forhandles med tilbudsgiver A, B og C. Disse tilbud er ganske vist

ukonditionsmæssige. Men tilbuddene overholder udbudsprocessens formelle krav. Endvidere

indeholder tilbuddene oplysninger, der gør det muligt at vurdere, at tilbudsgiverne er egnede til at

udføre opgaven.

Der kan ikke forhandles med tilbudsgiver D. Dette skyldes, at tilbuddet mangler oplysninger om

referencer. Ordregiver er derfor ikke i stand til at vurdere, om tilbudsgiver D er egnet til at udføre

opgaven.

Der kan heller ikke forhandles med tilbudsgiver E. Dette skyldes, at tilbuddet er afleveret for sent.

Dermed opfylder tilbuddet ikke udbudsprocedurens formelle krav.

2.1.2.3 Når forudgående samlet prisfastsættelse ikke er mulig

Hvis indkøbets art eller de hermed forbundne risici undtagelsesvist ikke muliggør en forudgående

samlet prisfastsættelse, kan ordregiver anvende udbud med forhandling efter forudgående

udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra b. Bestemmelsens praktiske

14

anvendelsesområde må anses som meget begrænset. Hvis ikke en forudgående prisfastsættelse er mulig,

vil konkurrencepræget dialog ligeledes ofte være en mulighed.

Det er et krav, at der indrykkes en udbudsbekendtgørelse. Dette skal i givet fald ske på samme måde

som ved et almindeligt offentligt eller begrænset udbud, og der gælder samme frister. Dog kan

ordregiver vælge at begrænse antallet af tilbudsgivere, der kan deltage i forhandlingerne, til tre.

2.1.2.4 Når en tjenesteydelseskontrakt ikke kan specificeres tilstrækkeligt nøjagtigt til at

kunne indgås via et offentligt eller begrænset udbud

Hvis ikke det er muligt at specificere indkøbet af en tjenesteydelse så nøjagtigt, at det er muligt at tildele

den efter reglerne om offentligt eller begrænset udbud, kan ordregiver anvende udbud med forhandling

efter forudgående udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra c. Bestemmelsens

praktiske anvendelsesområde må anses som meget begrænset.

Det er et krav, at der indrykkes en udbudsbekendtgørelse. Dette skal i givet fald ske på samme måde

som ved et almindeligt offentligt eller begrænset udbud, og der gælder samme frister. Dog kan

ordregiver vælge at begrænse antallet af tilbudsgivere, der kan deltage i forhandlingerne, til tre.

2.1.2.5 Når der er tale om et bygge- og anlægsarbejde, der udelukkende udføres med

henblik på forskning og udvikling

Hvis indkøbet vedrører et bygge- og anlægsarbejde, der udelukkende udføres med henblik på forsøg,

forskning eller videreudvikling, og som ikke skal sikre rentabiliteten af forsknings- og

udviklingsomkostningerne eller dækning af disse, kan ordregiver anvende udbud med forhandling efter

forudgående udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra d.

Det er et krav, at der indrykkes en udbudsbekendtgørelse. Dette skal i givet fald ske på samme måde

som ved et almindeligt offentligt eller begrænset udbud, og der gælder samme frister. Dog kan

ordregiver vælge at begrænse antallet af tilbudsgivere, der kan deltage i forhandlingerne, til tre.

2.1.2.6 Når ordregiver ikke modtager ansøgninger eller tilbud eller alene modtager

uegnede tilbud

Hvis der ved et offentligt eller begrænset udbud ikke afgives tilbud eller ikke afgives egnede tilbud, eller

der ikke er modtaget nogen ansøgninger, kan ordregiver anvende udbud med forhandling uden en

forudgående udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, litra a. Dette indebærer, at

ordregiver frit kan vælge, hvem man ønsker at forhandle med, og ordregiver er ikke begrænset til at

forhandle med eventuelt prækvalificerede virksomheder.xx

15

FAKTABOKS

Hvornår er et tilbud uegnet?

Ved uegnede tilbud forstås:

Ordregiver kan ikke gyldigt gennemføre indkøbet på grundlag af tilbuddet, eksempelvis fordi

det vil stride mod lovgivningen.xxi

Antagelse af tilbuddet vil medføre en meget væsentlig prisforhøjelse i forhold til den pris, der

betales i dagxxii, eller tilbuddet overstiger klart ordregivers ufravigelige budgetxxiii.

Buddet har ingen relevans for ordregivers indkøbsbehov og er totalt uegnet til at opfylde den

ordregivende myndigheds formål.xxiv

For at anse et tilbud for uegnet er det ikke tilstrækkeligt, at det ikke kan sammenlignes med de øvrige

modtagne tilbud.xxv

Det må antages at være et krav, at der slet ikke modtages tilbud, eller at alle tilbud er uantagelige.xxvi

Inden ordregiver overgår til udbud med forhandling, skal det oprindelige udbud annulleres, og

udbuddet med forhandling er således at anse som et nyt udbud.

Der skal ikke indrykkes en ny udbudsbekendtgørelse, og ordregiver er ikke forpligtet til at forhandle

med mere end én tilbudsgiver.

2.1.2.7 Når kontrakten kun kan overdrages til én bestemt virksomhed

Hvis kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde, eller som følge af beskyttelsen af enerettigheder,

kun kan overdrages til én bestemt virksomhed, kan ordregiver anvende udbud med forhandling uden

en forudgående udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, litra b.

Bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, og det er således et krav, at den pågældende ydelse

objektivt set kun kan leveres af én bestemt virksomhed.xxvii Bestemmelsen er ofte blevet påberåbt, men

er sjældent blevet accepteret af EU-Domstolen eller Klagenævnet for Udbud.

Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at ordregiver ønsker at tildele kontrakten til den leverandør, der

tidligere har leveret ydelser af samme karakter, fordi de ydelser, som nu skal indkøbes, skal virke

sammen med tidligere indkøbte ydelser.xxviii

Kun hvis de tekniske eller kunstneriske grunde eller beskyttelsen af enerettigheder gør det

uomgængeligt nødvendigt at tildele kontrakten til én bestemt leverandør, kan undtagelsen anvendes.

Der skal ikke indrykkes en udbudsbekendtgørelse, og ordregiver skal tildele kontrakten direkte til den

pågældende virksomhed og kan således ikke forhandle med flere virksomheder.

16

2.1.2.8 Når det ikke er muligt at overholde de tidsfrister, der gælder ved offentligt eller

begrænset udbud

Når tvingende grunde, som den ordregivende myndighed ikke har kunnet forudse, ikke gør det muligt

at overholde de normale frister for offentligt eller begrænset udbud, kan ordregiver anvende udbud

med forhandling uden en forudgående udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1,

litra c.

Anvendelse af undtagelsen forudsætter, at det ikke er muligt at gennemføre et udbud inden for de

tidsfrister, der gælder for offentlige eller begrænsede udbud, herunder ved brug af hasteproceduren.xxix

Det er endvidere en forudsætning, at dette er strengt nødvendigt af tvingende grunde, som den

ordregivende myndighed ikke har kunnet forudse.

Hvis ordregiver venter for længe med at reagere, efter at de uforudsete begivenheder indtræffer, kan

ordregiver ikke anvende undtagelsen, hvis ordregiver kunne have gennemført udbuddet i henhold til de

normale procedurer, hvis ordregiver havde reageret hurtigere.xxx

Hvis det skyldes dårlig planlægning hos den ordregivende myndighed, at det ikke er muligt at overholde

de normale frister i udbudsdirektivet, kan undtagelsen heller ikke anvendes.xxxi

Ved uforudsete begivenheder forstås begivenheder, som ikke opstår i forbindelse med normale

økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter. Et eksempel på sådanne begivenheder er naturkatastrofer,

men også konkurs hos en leverandør er normalt uforudsigelig.xxxii Det er dog samtidigt et krav, at det er

tvingende nødvendigt at indgå kontrakten uden overholdelse af de normale procedurer.

Kontrakten vil normalt ikke kunne have en længde, som overstiger, hvad der er nødvendigt for at tage

højde for de uforudsete begivenheder (f.eks. svarende til tiden, det tager at gennemføre et genudbud).

Der skal ikke indrykkes en udbudsbekendtgørelse, og ordregiver er ikke forpligtet til at forhandle med

mere end én tilbudsgiver.

2.1.2.9 Når der indkøbes varer, der fremstilles med henblik på forskning, undersøgelse

eller udvikling

Hvis de indkøbte varer alene fremstilles med henblik på forskning, undersøgelse eller udvikling, og ikke

indkøbes med henblik på serieproduktion til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til

dækning af forsknings- og udviklingsomkostninger, kan ordregiver anvende udbud med forhandling

uden forudgående udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivets artikel 31, stk. 2, litra a.

Det er alene muligt at anvende bestemmelsen til at købe en prototype af varen. Bestemmelsen kan ikke

anvendes ved en efterfølgende kommercialisering eller serieproduktion.

Der skal ikke indrykkes en udbudsbekendtgørelse, og ordregiver er ikke forpligtet til at forhandle med

mere end én tilbudsgiver.

17

2.1.2.10 Når der købes supplerende varer mv.

Udbudsdirektivets artikel 31, stk. 2, litra b, giver i visse situationer mulighed for, at ordregiver kan

indkøbe supplerende varer hos den eksisterende leverandør uden nyt udbud.

Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der er tale om supplerende leveringer fra den oprindelige

leverandør, enten til fornyelse af sædvanlige leverancer eller til udvidelse af allerede foretagne

leveringer. Det er således et krav, at de varer, der indkøbes, er af samme art som de indkøb, der allerede

er foretaget.

Det er endvidere en betingelse, at et leverandørskifte vil gøre det nødvendigt for den ordregivende

myndighed at anskaffe udstyr, som på grund af teknisk beskaffenhed vil medføre teknisk uforenelighed

eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.

Det er ikke tilstrækkeligt for at anvende bestemmelsen, at ordregiver har truffet et "systemvalg". En

forudsætning for at anvende undtagelsen er, at der er tale om teknisk umulighed eller store tekniske

vanskeligheder, hvis der foretages et leverandørskifte.xxxiii

Løbetiden for sådanne kontrakter må ikke overstige tre år.

Der skal ikke indrykkes en udbudsbekendtgørelse, og ordregiver skal tildele kontrakten direkte til den

oprindelige leverandør og kan således ikke forhandle med flere virksomheder.

2.1.2.11 Når der købes varer noteret på en varebørs

Bestemmelsen i udbudsdirektivets artikel 31, stk. 2, litra c, kan anvendes, hvis der indkøbes varer, der er

noteret på en varebørs. Et eksempel herpå er indkøb af strøm gennem Nordpool.

Der vil i disse situationer ikke være tale om egentlige forhandlinger, da varerne blot købes til den pris

og på de vilkår, der er fastsat af varebørsen.

Bestemmelsen er således ikke relevant i forhold til udbud med forhandling.

2.1.2.12 Når der indkøbes varer på særligt fordelagtige vilkår

Bestemmelsen i udbudsdirektivets artikel 31, stk. 2, litra d, kan anvendes ved indkøb af varer på særligt

fordelagtige vilkår. Indkøbet skal enten ske hos en virksomhed, der endeligt indstiller sin

erhvervsvirksomhed, eller hos en bestyrer i et konkursbo eller lignende.

Der skal ikke indrykkes en udbudsbekendtgørelse, og ordregiver skal tildele kontrakten direkte til den

pågældende virksomhed og kan således ikke forhandle med flere virksomheder.

2.1.2.13 Når der indgås en tjenesteydelsesaftale efter afholdelse af en projektkonkurrence

Hvis der i forbindelse med afholdelse af en projektkonkurrence indgås en tjenesteydelsesaftale med

vinderen eller vinderne af projektkonkurrencen, kan ordregiver anvende udbud med forhandling uden

forudgående udbudsbekendtgørelse ved tildeling af tjenesteydelseskontrakten, jf. udbudsdirektivets

artikel 31, stk. 3.

18

Det er et krav, at der forudgående er indrykket en udbudsbekendtgørelse for projektkonkurrencen. Det

er endvidere et krav, at det fremgår af projektkonkurrencen, at ordregiver vil indgå kontrakt med

vinderen/en af vinderne af projektkonkurrencen efter forudgående at have forhandlet med denne/disse

om kontraktens betingelser og vilkår.xxxiv

Det er en forudsætning, at der består et direkte, funktionelt led mellem projektkonkurrencen og den

forhandlede tjenesteydelseskontrakt.xxxv Et eksempel herpå kan være, at der indgås aftale om

projektering af vinderprojektet med den arkitekt, der har vundet arkitektkonkurrencen.

Der kan alene forhandles med vinderen eller vinderne af projektkonkurrencen.

2.1.2.14 Når indkøbet vedrører et supplerende bygge- og anlægsarbejde eller en

supplerende tjenesteydelse

Bestemmelsen i udbudsdirektivets artikel 31, stk. 4, litra a, kan anvendes ved indkøb af tjenesteydelser

eller bygge- og anlægsopgaver, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Den supplerende ydelse er blevet nødvendig for udførelsen af den oprindelige ydelse på grund

af uforudsete begivenheder, og

den supplerende ydelse ikke overstiger 50% af værdien af den oprindelige kontrakt, og

ydelsen ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige ydelse uden væsentlig

ulempe for ordregiver, eller

ydelsen, selv om den kan adskilles fra den oprindelige ydelse, er blevet absolut nødvendig for

færdiggørelsen af den oprindelige kontrakt.

Der skal ikke indrykkes en udbudsbekendtgørelse, og ordregiver kan tildele kontrakten direkte til den

pågældende virksomhed og skal således ikke forhandle med flere virksomheder.

2.1.2.15 Når indkøbet vedrører en gentagelse af tidligere leverede tjenesteydelser eller

bygge- og anlægsarbejder

Bestemmelsen i udbudsdirektivets artikel 31, stk. 4, litra b, kan anvendes ved indkøb af tjenesteydelser

eller bygge- og anlægsopgaver, hvis de udgør en gentagelse af tilsvarende ydelser i henhold til en

tidligere udbudt kontrakt, hvis der allerede i den oprindelige kontrakt er anført muligheden herfor, og

værdien heraf er indgået ved beregningen af tærskelværdien for den oprindelige kontrakt.

Det skal således fremgå af den oprindeligt udbudte kontrakt, at det er muligt at anvende denne

bestemmelse ved indkøb af yderligere tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder.

De ydelser, der indkøbes, skal være identiske med de ydelser, de var udbudt under i den oprindelige

kontrakt.

Bestemmelsen kan alene anvendes i indtil tre år efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt.xxxvi

Der skal ikke indrykkes en udbudsbekendtgørelse. Det er et krav, at indkøbet sker hos den oprindelige

leverandør, og der kan således ikke forhandles med andre tilbudsgivere.

19

2.1.2.16 Hvad er forskellen på udbud med forhandling i henhold til udbudsdirektivets

artikel 30 og 31?

Hvis udbud med forhandling sker med hjemmel i udbudsdirektivets artikel 30, skal der indrykkes en

udbudsbekendtgørelse, og ordregiver skal forhandle med mindst tre tilbudsgivere, hvis der er mindst tre

egnede tilbudsgivere, der ønsker at deltage i forhandlingerne. Ordregiver kan i denne situation ikke frit

vælge, hvem man ønsker at forhandle med.

Hvis udbud med forhandling sker med hjemmel i udbudsdirektivets artikel 31, kan ordregiver henvende

sig direkte til én eller flere virksomheder og forhandle kontrakten med disse virksomheder. Ordregiver

kan i denne situation frit vælge, hvem man ønsker at forhandle med. Der gælder heller ikke noget krav

om, hvor mange virksomheder der skal forhandles med, og ordregiver vil være berettiget til alene at

forhandle med én tilbudsgiver. Ordregiver skal dog være opmærksom på, at ordregiver som offentlig

myndighed er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler om saglig økonomisk forvaltning,

hvilket efter omstændighederne kan tilsige, at der forhandles med mere end én.xxxvii

Der kan ofte opstå usikkerhed hos ordregiver om, hvorvidt et tilbud er ikke-forskriftsmæssigt eller

uantageligt og dermed omfattet af undtagelsen i artikel 30, stk. 1, litra a, eller om tilbuddet er uegnet og

dermed omfattet af artikel 31, stk. 1, litra a. Denne usikkerhed skyldes, at der ikke i retspraksis er nogen

fuldstændig klar linje for, hvornår et tilbud er i den ene eller den anden kategori.

Hvis ordregiver er i tvivl om, hvorvidt udbud med forhandling kan gennemføres med hjemmel i artikel

30, stk. 1, litra a, eller med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra a, bør ordregiver altid anvende proceduren i

artikel 30, stk. 1, litra a. Dette skyldes, at udbud med forhandling efter proceduren i artikel 30, stk. 1,

litra a, sker på baggrund af en udbudsbekendtgørelse og dermed en konkurrenceudsættelse af

kontrakten, mens udbud med forhandling efter proceduren i artikel 31, stk. 1, litra a, sker uden nogen

form for offentlig konkurrence om opgaven.

2.1.2.17 Hvilke muligheder er der for at anvende udbud med forhandling i det kommende

udbudsdirektiv?

I forslaget til det nye udbudsdirektivxxxviii åbnes der op i forhold til at anvende udbud med forhandling

(ordregiver har dog stadig ikke fri adgang til at vælge udbud med forhandling). Således lægges der op til,

at der med det nye udbudsdirektiv tillige vil kunne anvendes udbud med forhandling efter en

offentliggørelse af en forudgående udbudsbekendtgørelse eller konkurrencepræget dialog i følgende

tilfælde:

Når den ordregivende myndigheds behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af let

tilgængelige løsninger.

Når indkøbet omfatter design eller innovative løsninger.

Hvis kontrakten på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksitet eller

de retlige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed ikke kan tildeles uden

forudgående forhandling.

Hvis de tekniske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt præcist af den ordregivende

myndighed med henvisning til en standardiseret europæisk teknisk vurdering, fælles teknisk

specifikation eller teknisk reference.

20

2.2 Er udbud med forhandling hensigtsmæssig?

Når ordregiver skal overveje, om udbud med forhandling er hensigtsmæssig, er der en række forhold,

der skal tages i betragtning. Der er således både fordele og ulemper forbundet med at anvende udbud

med forhandling.

2.2.1 Hvilke fordele er der ved at anvende udbud med forhandling?

Den største fordel ved at anvende udbud med forhandling er, at man gennem forhandlingerne kan

opnå bedre tilbud, der giver ordregiver mere værdi for pengene. Dette skyldes først og fremmest, at der

i de traditionelle udbudsformer - offentligt og begrænset udbud - er vandtætte skotter imellem

tilbudsgiver og ordregiver under udbudsprocessen (bortset fra tilbudsgiverens adgang til at stille

skriftlige spørgsmål til ordregiver; altså den sædvanlige Q&A funktion). Dette fører ofte til usikkerhed

hos begge parter både i forhold til, hvad markedet kan levere og i forhold til, hvordan ordregivers

behov bedst og billigst kan opfyldes.

Ved at anvende udbud med forhandling kan ordregiver tilpasse sit udbudsmateriale således, at

eksempelvis unødvendige cost-drivere fjernes, og tilbudsgiver kan tilpasse sit tilbud således, at der alene

tilbydes de løsninger, ordregiver har behov for. Alene det, at al kommunikation ikke skal foregå på

skrift, vil være med til at rydde en række misforståelser af vejen og skærpe parternes forståelse for den

ydelse, der efterspørges.

Ved at anvende udbud med forhandling kan ordregiver sikre sig, at de krav, der opstilles, og de

løsninger, der afgives tilbud på, svarer til de standardløsninger, markedet kan tilbyde. Dette skyldes

netop muligheden for at drøfte udbudsmaterialet med tilbudsgiverne og herefter tilrette dette i forhold

til de løsninger, der allerede findes på markedet. Herved kan ordregiver potentielt spare store summer

samt fjerne risiciene forbundet med at indgå i et udviklingsprojekt. Dette gælder i særlig grad, hvis

ordregiver kun har begrænset markedskendskab. I den forbindelse kan det også overvejes at anvende

muligheden for en forudgående markedsdialog (teknisk dialog).xxxix

Ordregiver skal dog være opmærksom på, at der i visse situationer alene kan foretages mindre

ændringer i udbudsmaterialet. I disse situationer vil det således ikke nødvendigvis være muligt at tilpasse

udbudsmaterialet til de løsninger, markedet kan levere. I så fald vil det være nødvendigt at gennemføre

et helt nyt udbud. Det er nærmere beskrevet i afsnit 2.3, hvad der kan forhandles om.

21

EKSEMPELBOKS

Hvordan kan ordregiver med fordel anvende udbud med forhandling til at opnå et bedre

resultat?

En togoperatør står over for at skulle indkøbe nyt rullende materiel. Udbuddet gennemføres som

udbud med forhandling i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet, idet ordregiver ønsker at sikre

sig mulighed for at ændre udbudsmaterialet undervejs.

Togoperatøren har et ønske om, at togene skal kunne leveres med automatpilot, da dette kan medføre

betydelige besparelser på energiforbruget. Togoperatøren indsætter derfor en række konkrete krav i

udbudsmaterialet til automatpiloten. Togoperatøren ved imidlertid ikke med sikkerhed, om markedet

kan levere et tog med automatpilot, og hvilken betydning de krav, der opstilles herom, vil have for

tilbuddene.

Det viser sig, da forhandlingstilbuddene kommer ind, at de krav, togoperatøren har opstillet, betyder,

at ingen virksomheder kan levere en standardløsning. Dette betyder, at prisen bliver ca. 40 % højere,

og at ingen virksomheder kan levere inden for den frist, togoperatøren har opstillet.

I dette tilfælde vil udbud med forhandling kunne anvendes til, at ordregiver tilpasser sine krav i form

af, at kravet om automatpilot fjernes. Derved kan togoperatøren undgå at skulle købe et produkt, der

kræver udvikling, og i stedet købe en hyldevare. Togoperatøren kan selvfølgelig også vælge at

fastholde kravet om automatpilot, hvis dette er et vigtigt krav. I så fald kan togoperatøren tilpasse

kravene til automatpiloten, så de medfører mindst mulig behov for specialudvikling. Dermed sænkes

både prisen og risikoen.

Ordregiver kan også bruge forhandlingerne til at give feedback på stærke og svage sider ved tilbuddene,

således at tilbudsgiverne motiveres til løbende at forbedre deres tilbud for i sidste ende at få tildelt

kontrakten. Ved at anvende udbud med forhandling kommer det ”gode købmandskab” derved i fokus.

Ordregiver bør derfor også have for øje, at hvis der ønskes det optimale udbytte af forhandlingerne,

skal disse netop tilrettelægges på en måde, som gør, at det er købmandskabet og ikke udbudsjuraen, der

er det centrale omdrejningspunkt.

Forhandlingerne kan også benyttes til at udjævne den konkurrencefordel, en nuværende leverandør

måtte have. Ordregiver kan eksempelvis under forhandlingerne forklare de nye tilbudsgivere, hvordan

kontrakten hidtil er blevet administreret. Eksempelvis kan ordregiver forklare, at en adgang i kontrakten

til at opsige denne uden begrundelse aldrig har været bragt i anvendelse.

Udbud med forhandling kan endvidere anvendes til at imødegå problemet med forbehold, fejl i

tilbuddene osv. Sådanne forhold kan således som udgangspunkt håndteres inden for rammerne af

forhandlingerne og fører dermed ikke til, at tilbuddene må kasseres, som det er tilfældet ved offentlige

og begrænsede udbud. Her skal ordregiver dog ligeledes være opmærksom på, hvilket regelsæt der

gælder. Det er således ikke i alle tilfælde, at det er muligt at rette op på forbehold eller fejl i tilbuddene.

Det er nærmere beskrevet i afsnit 2.3, hvad der kan forhandles om.

22

EKSEMPELBOKS

Hvordan kan ordregiver gennemføre en hurtig forhandling?

Xkøbing skole skal indkøbe nye computere. Værdien af computerne er kr. 1,3 mio. Udbuddet

gennemføres derfor efter reglerne i tilbudslovens afsnit II. Skolen har i udbudsmaterialet anført, at der

skal afgives tilbud på grundlag af den udarbejdede kontrakt med tilhørende bilag. Endvidere er det

anført, at skolen kan gennemføre forhandlinger med tilbudsgiverne efter modtagelse af første

forhandlingstilbud, hvis der i tilbuddene er forbehold eller fejl.

Efter modtagelse af tilbuddene konstateres det, at der er forbehold over for kontrakten i flere af

tilbuddene, ligesom nogle af tilbudsgiverne mangler at udfylde dele af tilbudslisten.

Skolen meddeler tilbudsgiverne, hvilke dele af deres tilbud der skal ændres, for at tilbuddet kan anses

for konditionsmæssigt. Herefter skal tilbudsgiverne afgive et nyt tilbud på grundlag af samme

udbudsmateriale men uden fejl eller forbehold. Det reviderede tilbud skal afleveres inden tre dage.

På baggrund af de reviderede tilbud tildeler skolen herefter kontrakten.

Samlet set er udbudsprocessen kun blevet forlænget med ca. en uge, og ordregiver har opnået, at det

ikke har været nødvendigt at se bort fra tilbud på grund af fejl eller forbehold. Da alternativet havde

været at lade udbuddet gå om, har ordregiver i denne situation sparet både tid og ressourcer ved at

anvende udbud med forhandling.

Udbud med forhandling betyder endvidere, at parterne lærer hinanden at kende, allerede inden

kontrakten indgås. Dette kan være en stor fordel for det efterfølgende samarbejde og kan endvidere

medføre, at den valgte tilbudsgiver hurtigere vil kunne påbegynde en effektiv kontraktopfyldelse, fordi

der ikke først er behov for en indkøringsperiode, hvor parterne lærer hinanden at kende.

FAKTABOKS

Eksempler hvor udbud med forhandling er velegnet

Ordregiver har ikke lagt sig fast på én bestemt løsning og er villig til at tilpasse sine krav til

ydelsen.

Indkøb af ikke-standardydelser eller hvor der findes mange forskellige standardydelser.

Ordregiver er i tvivl om, hvad markedet kan levere.

Indkøb af ydelser hvor der er høj grad af priskonkurrence.

Aftaler hvor en standardydelse skal tilpasses ordregivers særlige krav.

Aftaler hvor der efter kontraktindgåelse skal være et betydeligt samarbejde mellem ordregiver

og leverandør.

Ordregiver er i tvivl om, hvorvidt kontraktvilkårene er markedskonforme.

Der skal være mulighed for at undgå, at tilbud må kasseres, fordi de ikke er

konditionsmæssige.

23

2.2.2 Hvilke ulemper er der ved at anvende udbud med forhandling?

Udbud med forhandling har dog også en række ulemper, som ordregiver naturligvis bør tage i

betragtning.

For det første er udbud med forhandling ofte en mere langvarig og ressourcekrævende udbudsform

end offentligt eller begrænset udbud. Det skyldes, at ordregiver for at kunne opnå det optimale udbytte

af forhandlingerne skal afsætte både tid og ressourcer. Der skal således være mulighed for at gennemgå

tilbuddene, forhandle med tilbudsgiverne, eventuelt tilpasse udbudsmaterialet samt evaluere tilbuddene

flere gange for at kunne give feedback på tilbuddenes stærke og svage sider. Særligt hvis ordregiver

vælger at gennemføre forhandlingerne med løbende evaluering af tilbuddene og tilpasning af

udbudsmaterialet, må ordregiver forvente at skulle afsætte både betydelige ressourcer og tid.

Udbud med forhandling behøver dog ikke at være en langstrakt og ressourcekrævende øvelse.

Eksempelvis kan ordregiver efter udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, anvende udbud med

forhandling med henblik på, at tilbudsgiverne gør deres tilbud konditionsmæssige. Hvis dette er

formålet, kan ordregiver nøjes med at oplyse, hvilke dele af tilbuddene der er ukonditionsmæssige og

bede tilbudsgiverne indlevere nye tilbud. Et sådant forløb kan ofte gennemføres på et par uger.

Hvis der er tale om simple indkøb eller udbud af kontrakter med begrænset værdi, vil de ekstra

ressourcer, det kræver at gennemføre et fuldt forhandlingsforløb, ofte ikke stå mål med det udbytte,

ordregiver kan opnå. I sådanne tilfælde vil et offentligt eller begrænset udbud ofte være det rigtige valg.

Dog skal man være opmærksom på, at der ikke er én rigtig måde at gennemføre et udbud med

forhandling på.

Hvor mange ressourcer og hvor meget tid, det er nødvendigt at afsætte, afhænger således af, hvad

ordregiver ønsker at få ud af forhandlingerne. I afsnit 1.3 er det beskrevet, hvordan ordregiver kan

skalere forhandlingsprocessen.

Hvis ordregiver kun har begrænset eller slet ingen erfaring med at gennemføre udbud, er udbud med

forhandling en mindre god idé, da udbud med forhandling fordrer, at ordregiver har et godt kendskab

til de grundlæggende udbudsregler, herunder særligt gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincipperne.

I så fald kan ordregiver dog - fx til sit første udbud med forhandling - alliere sig med eksterne rådgivere

med forstand på udbud med forhandling.

24

FAKTABOKS

Eksempler hvor udbud med forhandling kan være mindre velegnet

Ordregiver har lagt sig fast på én bestemt løsning og er ikke villig til at tilpasse sine krav til

ydelsen.

Ordregiver ved, hvad markedet kan tilbyde.

Indkøb af ydelser hvor der i forbindelse med udbuddet alene kan forventes begrænset

priskonkurrence.

Kontrakten er af begrænset værdi.

Ordregiver har ikke mulighed for at afsætte tid eller ressourcer til at gennemføre forhandlinger.

Ordregiver har ingen eller kun begrænset kendskab til udbudsreglerne.

2.3 Hvad kan der forhandles om?

Rammerne for forhandlingerne afhænger af, med hvilken hjemmel ordregiver anvender udbud med

forhandling. Der er i de enkelte dele af vejledningens afsnit 3-6 ikke skelnet mellem, med hvilken

hjemmel forhandlingerne foregår.

Beskrivelsen af rammerne for forhandling i de enkelte afsnit tager udgangspunkt i, at forhandlingerne

skal ske under overholdelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne, og at der derudover

ikke gælder nogen begrænsninger for, hvordan forhandlingerne skal gennemføres. Dette vil blandt

andet være tilfældet, hvis der er tale om et udbud med forhandling om en bilag II B-tjenesteydelse med

klar grænseoverskridende interesse, udbud med forhandling i medfør af tilbudslovens afsnit II eller

udbud med forhandling i henhold til forsvars- eller forsyningsvirksomhedsdirektivet.

For andre typer udbud med forhandling gælder der specifikke regler, der regulerer, hvordan

forhandlingerne skal gennemføres. Dette er eksempelvis tilfældet for udbud med forhandling efter

tilbudslovens afsnit I eller udbud med forhandling efter nogle af undtagelserne i udbudsdirektivet.

Der er også anskaffelser, hvor rammerne for forhandling er mere frie. Her gælder der ikke noget krav

om at overholde ligebehandlings- eller gennemsigtighedsprincipperne men alene krav om at overholde

almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Dette er eksempelvis tilfældet for anskaffelser af bilag II

B-tjenesteydelser uden klar grænseoverskridende interesse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen skal læses ud fra de forudsætninger, der fremgår

af de følgende afsnit. Der er således tilfælde, hvor ordregiver er mere begrænset, end der gives udtryk

for, i vejledningens afsnit 3-6. Men der er også tilfælde, hvor ordregiver er mere frit stillet.

Det er i de følgende afsnit beskrevet, hvilke regler der gælder for forhandlingerne, afhængigt af de

forskellige tilfælde hvor ordregiver kan anvende udbud med forhandling

25

2.3.1 Hvad kan der forhandles om, hvis anskaffelsen er omfattet af

tilbudsloven?

Ordregiver kan inden for rammerne af tilbudsloven forhandle med tilbudsgiverne om de tilbud, der

afgives.xl

Hvilke regler, der gælder for forhandlingerne, afhænger af, om der er tale om bygge- og anlægsarbejder

eller varer og tjenesteydelser. For bygge- og anlægsarbejder afhænger det derudover af, efter hvilket

regelsæt anskaffelsen sker.

2.3.1.1 Hvis anskaffelsen vedrører et bygge- og anlægsarbejde

2.3.1.1.1 Hvis betingelserne for at anvende underhåndsbud er opfyldt

Hvis ordregiver er berettiget til at indhente underhåndsbud, gælder der ingen specielle regler for

forhandlingerne ud over, at der som udgangspunkt skal indhentes mindst to underhåndsbud.

Ordregiver er derfor frit stillet i forhold til, hvordan forhandlingerne gennemføres. Ordregiver er dog

forpligtet til at sikre konkurrence og skal samtidig overholde ligebehandlingsprincippet. Ved

underhåndsbud vil der normalt ikke være et udbudsmateriale, og der kan ikke anses at gælde krav om,

at et sådant udarbejdes. Der kan forhandles om både ordregivers krav og tilbuddene, herunder

forbehold.

2.3.1.1.2 Hvis anskaffelsen sker gennem en licitation med tildelingskriteriet laveste

pris

Forhandlinger med tilbudsgiverne skal ske på baggrund af en forudgående offentlig licitation, begrænset

licitation eller indbudt licitation.

Ordregiver må kun forhandle med den tilbudsgiver, der har afgivet det laveste bud, hvis

tildelingskriteriet er laveste pris. Hvis ikke ordregiver kan blive enig med lavestbydende, må licitationen

derfor annulleres og gå om.xli

Ordregiver kan alene forhandle med en tilbudsgiver, der har afgivet et konditionsmæssigt tilbud.xlii Det

betyder, at det ikke er muligt at forhandle om forbehold eller fejl i tilbuddet, hvis dette har medført, at

tilbuddet er ukonditionsmæssigt.

Forhandlingerne skal foregå på grundlag af det afgivne tilbud og ordregivers udbudsmateriale. Der kan

forhandles om både udbudsmaterialet og tilbuddet. Forhandlingerne kan indebære, at tilbudsgiveren

nedsætter prisen, ligesom tilbudsgiveren kan frafalde forbehold (der ikke har indebåret en pligt til at

afvise tilbuddet). Forhandlingerne kan også føre til, at prisen forhøjes, hvis der er sket ændringer i

udbudsmaterialet i form af en ændret eller udvidet ydelse.

Forhandlingerne må dog ikke føre til, at opgaven grundlæggende ændrer karakter. Hvorvidt et element

er grundlæggende eller ej afhænger af en fortolkning af udbudsmaterialet. Normalt vil krav i

udbudsmaterialet, der ikke kunne tages forbehold over for, uden at tilbuddet blev ukonditionsmæssigt,

anses som grundlæggende elementer, der som udgangspunkt ikke kan ændres.xliii

26

2.3.1.1.3 Hvis anskaffelsen sker gennem en licitation med tildelingskriteriet

økonomisk mest fordelagtige tilbud

Forhandlinger med tilbudsgiverne skal ske på baggrund af en forudgående offentlig licitation, begrænset

licitation eller indbudt licitation.

Hvis tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtige bud, kan ordregiver forhandle med indtil tre

tilbudsgivere, som har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud, medmindre ordregiver har

fraskrevet sig denne mulighed. Ordregiver må ikke forhandle med andre tilbudsgivere eller

virksomheder, der ikke har afgivet tilbud.

Ordregiver behøver ikke forhandle med alle tre tilbudsgivere, men kan nøjes med at forhandle med en

eller to tilbudsgivere. Hvis der kun forhandles med en tilbudsgiver, skal det være den tilbudsgiver, der

har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Ordregiver kan alene forhandle med de tilbudsgivere, der har afgivet konditionsmæssige tilbud.xliv Dette

betyder, at det ikke er muligt at forhandle om forbehold eller fejl i tilbuddene, hvis dette har medført, at

tilbuddet er ukonditionsmæssigt.

Hvis ordregiver ønsker at benytte sig af muligheden for at forhandle, skal ordregiver, når tilbuddene er

indkommet, fastsætte en procedure for, hvordan forhandlingerne vil forløbe, som skal oplyses til de

tilbudsgivere, som ordregiver vil forhandle med. Det skal heraf fremgå, hvordan forhandlingerne vil

forløbe, herunder antallet af forhandlingsfaser og tidsplanen for forhandlingerne, samt hvad temaet for

forhandlingerne vil være. Ordregiver er herefter bundet af denne beskrivelse. Denne procedure skal dog

først fastlægges, efter at tilbuddene er indkommet, og ordregiver behøver derfor ikke fra starten at have

besluttet sig for, om man ønsker at benytte sig af muligheden for at forhandle.

Ordregiver skal sikre, at alle tilbudsgivere behandles ens, og ordregiver må ikke under forhandlingerne

give oplysninger til de andre tilbudsgivere om de tilbudte løsninger og priser, medmindre disse

oplysninger allerede er offentliggjort i forbindelse med licitationen, jf. tilbudslovens § 7 (oplæsning af

tilbudssummer og forbehold).

Ordregiver må ikke forhandle om tildelingskriterierne eller vægtningen af tildelingskriterierne.

Forhandlingerne må endvidere ikke føre til, at opgaven grundlæggende ændrer karakter. Hvorvidt et

element er grundlæggende eller ej afhænger af en fortolkning af udbudsmaterialet. Normalt vil krav i

udbudsmaterialet, der ikke kunne tages forbehold over for, uden at tilbuddet blev ukonditionsmæssigt,

anses som grundlæggende elementer, der som udgangspunkt ikke kan ændres.xlv

Ordregiver kan forhandle om alle dele af tilbuddene, herunder priserne. Der kan således forhandles om

såvel udførelsesmetode, materialevalg som priser. Forhandlingerne må dog ikke føre til, at der reelt

bliver tale om en ren priskonkurrence, så tildelingskriteriet reelt ændres. Det er således ikke tilladt, at

ordregiver gennem forhandlingerne ensretter den løsning, der tilbydes, og herefter alene forhandler om

prisen. Et eksempel herpå kunne være, at underkriterierne var pris og tidsplan, hvor der ud over prisen

blev konkurreret på, hvor hurtigt byggeriet kunne stå færdigt. I denne situation må ordregiver ikke

under forhandlingerne forhandle samme tidsplan på plads med alle tilbudsgiverne for derefter alene at

27

forhandle om prisen. Forhandlingerne skal med andre ord fortsat gøre det muligt, at der konkurreres

på, hvem der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud og ikke, hvem der har den laveste pris.

Ved bygge- og anlægsarbejder er ordregiver i henhold til tilbudslovens § 7 forpligtet til at oplyse alle

tilbudsgiverne om indholdet af de indkomne tilbud herunder priserne. Denne forpligtelse gælder dog

kun det første tilbud, og ordregiver må derfor ikke løbende i forhandlingerne oplyse om indholdet af de

andre tilbud.

Forhandlingerne kan naturligvis føre til, at det er en anden tilbudsgiver, end den der oprindeligt afgav

det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som i sidste ende vinder.

EKSEMPELBOKS

Eksempel på en lovlig forhandling efter tilbudsloven om anskaffelse af bygge- og

anlægsarbejder

Xkøbing Kommune har udbudt renovering af en skole i totalentreprise som begrænset licitation.

Udbuddet er sket på grundlag af funktionskrav. Tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtige

tilbud med underkriterierne pris, materialevalg og tidspunkt for arbejdets færdiggørelse. Kommunen

modtager i alt 5 tilbud og meddeler herefter de tre tilbudsgivere, der har afgivet de økonomisk mest

fordelagtige tilbud, at kommunen vil forhandle med alle tre tilbudsgivere. Kommunen oplyser, at

tilbuddene er for dyre i forhold til kommunes budget og ønsker derfor, at samtlige tilbudsgivere skal

afgive nye tilbud, hvor der ses på optimering af arbejdsgange samt materialevalg. Samtidig fjerner

kommunen et krav om, at fysiklokalerne skal renoveres.

På baggrund af de ændrede krav i udbudsmaterialet om, at fysiklokalet ikke skal renoveres, samt

tilbudsgiverens ændrede materialevalg og arbejdsgange, afgives der nye tilbud, hvorefter kommunen

tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

2.3.1.2 Hvis anskaffelsen vedrører varer og tjenesteydelser

For indkøb omfattet af tilbudslovens afsnit II, det vil sige vareindkøb, og indkøb af tjenesteydelser

omfattet af udbudsdirektivets bilag II A gælder, at ordregiver frit kan tilrettelægge

forhandlingsprocessen under overholdelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne.xlvi

Hvis ordregiver ønsker at forhandle med tilbudsgiverne, skal dette fremgå af udbudsmaterialet.

Ordregiver behøver dog ikke på forhånd at have lagt sig fast på, om man ønsker at benytte muligheden

for at forhandle, når tilbuddene er modtaget. Det er derfor heller ikke et krav, at der allerede fra starten

er beskrevet en forhandlingsproces.

Ordregiver kan eksempelvis i udbudsmaterialet blot angive, at man forbeholder sig ret til at forhandle

med tilbudsgiverne. I så fald skal det alene beskrives, hvordan ordregiver vælger, hvilke tilbudsgivere

der forhandles med.

28

Ordregiver kan så, når tilbuddene er modtaget, beslutte sig for, om man ønsker at benytte sig af

muligheden for at forhandle. Hvis ordregiver ønsker at forhandle med tilbudsgiverne, skal dette ske

med de tilbudsgivere, der udvælges på baggrund af de på forhånd opstillede kriterier.

Inden forhandlingerne påbegyndes, skal ordregiver meddele de tilbudsgivere, der deltager i

forhandlingsprocessen, hvordan denne vil blive gennemført. Ordregiver er herefter bundet af denne

beskrivelse.

Der gælder ikke nogen krav om, hvor mange tilbudsgivere der skal forhandles med, og ordregiver kan

derfor også vælge alene at forhandle med én tilbudsgiver. Forhandlingerne skal dog ske på baggrund af

en forudgående konkurrenceudsættelse.xlvii

Der kan forhandles om alle dele af tilbuddet og udbudsmaterialet på samme måde som ved udbud med

forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet og forsvarsdirektivet. Der henvises derfor til afsnit

2.3.2.

EKSEMPELBOKS

Eksempel på en lovlig forhandling efter tilbudsloven om anskaffelse af varer eller

tjenesteydelser

XKøbing skole skal anskaffe nye computere til en værdi af kr. 800.000,-. Kommunen indrykker en

annonce på udbud.dk, hvori interesserede virksomheder opfordres til at indsende referencer på

levering af computere. På baggrund af referencerne udvælger kommunen tre tilbudsgivere, der

opfordres til at afgive et første tilbud på computerne. Kommunen udvælger på baggrund heraf de to

tilbudsgivere, der har den bedste sammenhæng mellem opfyldelsen af skolens krav til computerne og

prisen. Disse to tilbudsgivere indkaldes til møde, hvor det drøftes, på hvilke punkter tilbuddene kan

optimeres dels i forhold til kommunens krav, dels i forhold til prisen. På mødet drøftes også, om der

er nogen af kommunens krav, som er særligt omkostningsfulde. Skolen fjerner herefter nogle få krav,

som er meget dyre at opfylde og anmoder herefter begge tilbudsgivere om at afgive nye tilbud.

Herefter udvælger skolen den tilbudsgiver, der nu har det bedste forhold mellem opfyldelse af skolens

krav og prisen. Skolen forhandler herefter de sidste detaljer på plads med denne tilbudsgiver.

2.3.2 Hvad kan der forhandles om, hvis anskaffelsen er omfattet af forsynings-

virksomhedsdirektivet eller forsvarsdirektivet

Ordregiver kan inden for rammerne af forsyningsvirksomhedsdirektivet og forsvarsdirektivetxlviii frit

anvende udbud med forhandling. Ordregiver skal træffe dette valg, allerede når der indrykkes en

udbudsbekendtgørelse, hvor ordregiver skal angive, om man vil anvende udbud med forhandling.

Ordregiver skal sikre, at der skabes en tilstrækkelig konkurrence og kan dermed som udgangspunkt ikke

nøjes med at forhandle med én tilbudsgiver, medmindre der er positiv hjemmel hertil. Hvis der er

hjemmel til alene at forhandle med én tilbudsgiver, gælder der samme adgang til forhandling, som der

gælder for den tilsvarende situation i udbudsdirektivet. Der henvises herom til afsnit 2.3.3.6.

29

Det påhviler ordregiver at overholde ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne under

forhandlingerne. Dette indebærer, at ordregiver skal fastsætte en procedure for forhandlingerne, som

ordregiver efterfølgende er forpligtet til at overholde.xlix Proceduren skal meddeles til tilbudsgiverne,

inden forhandlingerne går i gang, således at disse er bekendt med rammerne for forhandlingerne.

Det er ordregiver, der skal tilrettelægge og styre forhandlingerne, og en tilbudsgiver kan således

eksempelvis ikke på eget initiativ afgive et justeret tilbud.l

Ordregiver skal behandle tilbudsgiverne lige, hvilket indebærer, at der skal gælde samme betingelser for

tilbudsafgivelse for alle tilbudsgivere, ligesom tilbudsgiverne skal have de samme oplysninger.

Ordregiver kan dog godt forhandle med tilbudsgiverne om forskellige forhold, når dette blot ikke fører

til, at tilbudsgiverne afgiver tilbud på forskelligt grundlag.

Ordregiver må ikke under forhandlingerne forhandle med tilbudsgiverne om tildelingskriterierne,

herunder vægtningen af disse.li Dette udelukker dog ikke, at ordregiver under forhandlingerne foretager

mindre tilpasninger af tildelingskriterierne. Forudsat, at tilpasningerne ikke sker med henblik på at

tilgodese enkelte tilbudsgivere, og at tilpasningerne ikke kan anses for at have haft væsentlig indflydelse

på tilbudsafgivelsen, vil ordregiver af egen drift kunne tilpasse tildelingskriterierne under

forhandlingerne. lii Dette kunne eksempelvis være tilfældet, hvis ordregiver under forhandlingerne

konstaterer, at et underkriterium er uhensigtsmæssigt, fordi ingen af tilbudsgiverne kan adskille sig på

det pågældende kriterium.

Tilpasningerne må dog ikke føre til, at tildelingskriteriet bliver et andet. Det vil således ikke være lovligt

at ændre tildelingskriteriet fra økonomisk mest fordelagtige tilbud til laveste pris, ligesom det som

udgangspunkt ikke er muligt at ændre underkriterierne eller vægtningen af disse.liii

EKSEMPELBOKS

Eksempel på lovlig tilpasning af tildelingskriterierne

En trafikindkøber gennemførte et udbud om indkøb af togdrift som udbud med forhandling efter

forsyningsvirksomhedsdirektivet. I udbudsmaterialet var det angivet, at tilbuddene for både de

kvalitative elementer og priselementet ville blive tildelt point på den måde, at det bedste tilbud ville få

karakteren 10, mens de øvrige tilbud ville blive tildelt point i forhold til deres placering i forhold til det

bedste tilbud (det vil sige en relativ bedømmelse af tilbuddene). Under forhandlingerne afsagde

Klagenævnet for Udbud en kendelse, der betød, at den udmeldte evalueringsmodel muligvis var

ulovlig.

Ordregiver ændrede herefter beskrivelsen af evalueringsmodellen således, at det i stedet fremgik af

evalueringsmodellen, at evalueringen af de kvalitative elementer ville ske efter en absolut model, hvor

tilbuddene ikke blev sammenlignet med hinanden.

Tilpasningen vedrørte således forståelsen af, hvorledes evalueringsmodellen og dermed også

tildelingskriterierne ville blive anvendt.

30

Der kan lovligt forhandles om udbudsmaterialet. Ordregiver kan således foretage tilpasninger af

udbudsmaterialet under forhandlingerne, herunder eksempelvis fjerne eller indsætte nye krav eller gøre

mindstekrav til krav, der konkurreres på eller omvendt. Dog må ordregiver ikke foretage ændringer af

krav i udbudsmaterialet, hvis ordregiver har angivet, at disse krav ikke kan fraviges under

forhandlingerne.liv Om forskellen på ufravigelige krav og andre krav henvises til afsnit 3.2.7.

Udbudsmaterialet må ikke ændres så grundlæggende, at andre virksomheder, der ikke har udtrykt ønske

om at deltage i forhandlingerne, må formodes at have været interesserede i at deltage. Ændringerne af

udbudsmaterialet skal derfor kunne holdes inden for den overordnede beskrivelse af opgaven i

udbudsbekendtgørelsen.lv Det vil således eksempelvis ikke være lovligt at forhandle om en option på

levering af yderligere ydelser, som ikke var beskrevet i udbudsbekendtgørelsen.

Tilbudsgiver er berettiget til under forhandlingerne at tage forbehold over for alle dele af

udbudsmaterialet, medmindre ordregiver har anført i udbudsbetingelserne, at der ikke kan tages

forbehold over for visse dele af udbudsmaterialet. Sådanne forbehold kan være genstand for

forhandling mellem parterne.lvi

I øvrigt kan alle dele af tilbudsgivernes tilbud være genstand for forhandling.lvii Dette omfatter både de

tekniske, juridiske og økonomiske aspekter i tilbuddet. Tilbudsgiverne kan således frit ændre på alle dele

af tilbuddet under forhandlingerne. Eksempelvis kan tilbudsgiverne ændre den tilbudte løsning,

tilbudsgiverne kan frafalde forbehold, og tilbudsgiverne kan ændre priserne.

Det er ikke et krav, at alle dele af tilbuddene belyses under forhandlingsforløbet, og det står ordregiver

frit for at vælge at koncentrere forhandlingerne om de (efter ordregivers opfattelse) væsentligste

elementer i tilbuddene.lviii Det påhviler heller ikke ordregiver under forhandlingerne at oplyse

tilbudsgiverne om alle gode og dårlige elementer i tilbuddene.lix

Ordregiver må ikke oplyse om indholdet af de øvrige tilbudsgiveres tilbud, men det er tilladt at oplyse

resultatet af den foreløbige evaluering af tilbuddene, herunder hvordan de enkelte tilbud er vurderet i

forhold til de øvrige tilbud.lx Du kan læse mere om feedback til tilbudsgiverne i afsnit 5.5.3.

Der gælder ingen frister for afgivelse af tilbud under forhandlingerne med undtagelse af det første

tilbud, hvor de almindelige frister gælder.lxi Ordregiver bør dog fastsætte en frist, der er tilstrækkelig

lang til, at tilbudsgiverne kan nå at afgive reviderede tilbud.

31

EKSEMPELBOKS

Eksempel på lovlige forhandlinger efter forsyningsvirksomhedsdirektivet

En forsyningsvirksomhed udbyder opførelsen af et nyt kraftværk som udbud med forhandling.

Ordregiver har forud for første tilbudsafgivelse udarbejdet et udbudsmateriale med en række krav.

Som et ufravigeligt krav er det anført, at kraftværket skal være baseret på kulkraft. Ordregiver har

anført i udbudsbetingelserne, at der ikke kan forhandles herom. Herudover er der en række yderligere

krav, hvoraf der for nogle af kravene er anført, at disse vil være mindstekrav i forbindelse med det

endelige tilbud, men at tilbudsgiverne kan tage forbehold over for disse krav i forhandlingstilbuddene.

Efter den første tilbudsrunde har ordregiver modtaget en række tilbud med forbehold over for de

krav, hvor det er anført, at de vil udgøre mindstekrav i forbindelse med den endelige tilbudsafgivelse.

En af tilbudsgiverne har i stedet for et kulkraftværk afgivet tilbud på opførelse af et kraftværk baseret

på biobrændsel.

Ordregiver vil lovligt kunne forhandle med de tilbudsgivere, der har taget forbehold over for

mindstekrav. Dette kan enten ske ved, at tilbudsgiverne frafalder deres forbehold, eller ved at

ordregiver ændrer udbudsmaterialet, så disse krav ikke bliver mindstekrav i forbindelse med den

endelige tilbudsafgivelse.

Ordregiver kan derimod ikke forhandle med den tilbudsgiver, der har afgivet tilbud på et kraftværk

baseret på biobrændsel.

Forhandlingerne kan forløbe i etaper således, at ordregiver undervejs i forhandlingerne skiller de

dårligste tilbudsgivere fra. Frasorteringen skal foregå på grundlag af tildelingskriterierne. Der henvises

til afsnit 3.2.4 vedrørende muligheden for at skille tilbudsgivere fra undervejs.

Ændringer af udbudsmaterialet kan ske løbende og kan således også ske efter, at visse tilbudsgivere er

sorteret fra, samt efter kontrakten er tildelt.lxii Rummet for ændringer af udbudsmaterialet er dog

selvsagt større, så længe alle tilbudsgivere fortsat er med i konkurrencen. Særligt efter kontrakttildeling

bør ordregiver være varsom med at lave ændringer i udbudsmaterialet.

Efter tildeling af kontrakten bør ordregiver ikke foretage ændringer af udbudsmaterialet, som må anses

for væsentlige og dermed potentielt kunne have ført til, at en anden tilbudsgiver kunne have vundet.

Der kan i den forbindelse lægges vægt på ændringernes omfang set i forhold til den samlede aftale.lxiii

32

EKSEMPELBOKS

Hvad kan ordregiver gøre for at sikre, at slutforhandlinger er lovlige?

Når ordregiver gennemfører slutforhandlinger, kan der forhandles om både tilbud og

udbudsmateriale. Forhandlingerne må dog ikke indebære væsentlige ændringer af hverken tilbuddet

eller udbudsmaterialet.

En ændring må anses som væsentlig, såfremt ændringen kunne have ført til, at en anden tilbudsgiver

havde fået tildelt kontrakten, hvis ændringen havde været kendt på det tidspunkt, hvor der fortsat

bestod en konkurrencesituation (det vil sige forud for afgivelse af de endelige tilbud).

Hvis ordregiver under forhandlingerne er blevet gjort bekendt med, at bestemte forhold i

udbudsmaterialet var særligt byrdefulde for tilbudsgiverne, og dermed enten har ført til, at en

tilbudsgiver har afstået fra at afgive tilbud, eller at forholdet har haft en væsentlig indvirkning på

prisen, er det en indikation på, at en ændring af dette forhold vil være væsentlig.

Såfremt der på baggrund af slutforhandlingerne foretages ændringer i tilbuddet eller udbudsmaterialet,

kan ordregiver med fordel lave en simulering af, hvilken betydning for tildelingen det ville have haft,

hvis ændringen havde været foretaget inden afgivelsen af de endelige tilbud.

Det mest optimale er, at ordregiver laver en simuleret tilbudsevaluering af alle tilbuddene, hvor der

søges taget højde for, hvordan alle tilbuddene ville have set ud, hvis ændringen havde været kendt på

tidspunktet for tilbudsafgivelse. Hvis denne simulerede tilbudsevaluering viser, at tilbudsevalueringen

ville være faldet ud på samme måde, selv om ændringen havde været kendt inden tilbudsafgivelse, må

ændringen anses som ikke væsentlig.

Hvis ikke det er muligt at lave en egentlig simulering, kan ordregiver i stedet med fordel lave et notat,

der viser fordele og ulemper for tilbudsgiveren som følge af ændringerne. Hvis balancen i kontrakten

ikke er ændret væsentligt som følge af ændringen - eksempelvis fordi fordele og ulemper omtrent

opvejer hinanden - må ændringen anses som ikke væsentlig.

2.3.3 Hvad kan der forhandles om, hvis anskaffelsen er omfattet af udbuds-

direktivet?

Udbud med forhandling er en undtagelse efter udbudsdirektivet, og der gælder væsentligt

forskellige grænser for forhandlingerne, afhængigt af hvilken situation der er tale om.

2.3.3.1 Hvis anskaffelsen er omfattet af udbudsdirektivets undtagelser

For udbud, der er omfattet af udbudsdirektivets undtagelser, såsom udbud af

tjenesteydelseskoncessioner, gælder der som udgangspunkt ingen regler for, hvad der må forhandles

om, eller hvordan forhandlingerne skal gennemføres. For udbud af tjenesteydelseskoncessioner skal der

dog skelnes mellem anskaffelser med klar grænseoverskridende interesse og anskaffelser uden

grænseoverskridende interesse.lxiv

33

2.3.3.1.1 Hvis anskaffelsen har klar grænseoverskridende interesse

For udbud af tjenesteydelseskoncessioner gælder de grundlæggende EU-retlige principper, herunder

først og fremmest gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincipperne, hvis anskaffelsen har klar

grænseoverskridende interesse.lxv

Hvis tildelingen sker på grundlag af en forhandling med flere forskellige tilbudsgivere, bør ordregiver

holde sig inden for rammerne angivet i afsnit 2.3.2.

2.3.3.1.2 Hvis anskaffelsen ikke har klar grænseoverskridende interesse

Hvis anskaffelsen ikke har klar grænseoverskridende interesse, må det antages, at ordregiver er frit stillet

i forhold til, hvordan forhandlingerne tilrettelægges, forudsat at der ikke varetages usaglige hensyn. Det

vil sige, at ordregiver som udgangspunkt er berettiget til kun at forhandle med én tilbudsgiver, forudsat

at ordregiver kan godtgøre, at den pris, der betales, svarer til markedsprisen, og at der under

forhandlingerne ikke varetages usaglige hensyn. lxvi

2.3.3.2 Hvis anskaffelsen vedrører en bilag II B-tjenesteydelse

For udbud af tjenesteydelser omfattet af udbudsdirektivets bilag II B gælder der ingen regler for, hvad

der må forhandles om, eller hvordan forhandlingerne skal gennemføres. For udbud af bilag II B-

tjenesteydelser skal der dog skelnes mellem anskaffelser med klar grænseoverskridende interesse og

anskaffelser uden klar grænseoverskridende interesse,lxvii jf. ovenstående afsnit 2.3.3.1.1 og 2.3.3.1.2.

2.3.3.3 Ordregivers udbud af koncessionsaftaler om bygge- og anlægsarbejder

Der må antages at gælde samme regler for ordregivers udbud af bygge- og anlægskoncessioner, som der

gælder for udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet og forsvarsdirektivet. Der

henvises herved til afsnit 2.3.2.

2.3.3.4 Udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, og artikel 31, stk. 1, litra a

For udbud med forhandling, i de situationer hvor der enten kun er modtaget ukonditionsmæssige

tilbud, eller der ikke er modtaget ansøgninger eller tilbud eller kun uegnede tilbud, gælder, at

udbudsbetingelserne ikke må ændres væsentligt.

Udgangspunktet er således, at der alene kan ske en begrænset tilpasning af udbudsmaterialet, og

forhandlingerne kan dermed primært vedrøre indholdet i tilbuddene.lxviii

Det udgør en væsentlig ændring, hvis der sker en grundlæggende ændring af kravene til den ydelse, der

skal leveres.lxix Som en væsentlig ændring anses blandt andet ændring af betalingsbetingelser,

leveringsfrister og tekniske specifikationer. Ved vurderingen af, om en ændring er væsentlig, indgår, om

ændringen ville have haft betydning for interessen for at afgive tilbud i forbindelse med det foregående

udbud. Et eksempel herpå er, at der i udbudsmaterialet i et offentligt udbud er stillet krav om, at

levering af kontorvarer skal ske inden for fem arbejdsdage, efter at ordregiver afgiver bestilling. Det kan

efter omstændighederne udgøre en væsentlig ændring, hvis ordregiver efterfølgende under et udbud

med forhandling forlænger leveringsfristen.

34

Det vil som udgangspunkt endvidere udgøre en væsentlig ændring, hvis udbudsmaterialet ændres på en

sådan måde, at tilbud, der ved det tidligere udbud ikke var konditionsmæssige, bliver

konditionsmæssige.lxx Ordregiver må altså som udgangspunkt ikke ændre på krav i udbudsmaterialet,

som gør, at tilbud, der i det oprindelige tilbud var ukonditionsmæssige, bliver konditionsmæssige. Et

eksempel herpå er, at der i udbudsmaterialet i et begrænset udbud er stillet krav om, at der skal stilles

anfordringsgaranti for alle forudbetalinger. Da en sådan bestemmelse i reglen må anses som et

grundlæggende element i udbudsmaterialet, vil tilbud med forbehold over for dette krav være

ukonditionsmæssige. Det vil udgøre en væsentlig ændring, hvis ordregiver efterfølgende under et udbud

med forhandling frafalder kravet om, at der skal stilles anfordringsgaranti.

Det vil som udgangspunkt også udgøre en væsentlig ændring, hvis det må antages, at ændringen ville

have ført til, at der blev afgivet egnede tilbud i den situation, hvor sådanne ikke er indkommet i

forbindelse med det første udbud. Et eksempel herpå er, at ordregivers krav til den tekniske løsning

gør, at ingen tilbudsgivere har mulighed for at afgive tilbud, fordi ingen tilbudsgivere kan levere et

produkt, der lever op til de stillede krav. I denne situation vil ordregiver ikke under forhandlingerne

kunne ændre de tekniske krav på en måde, som gør, at den valgte tilbudsgivers standardprodukt

opfylder kravene.

En nødvendig udskydelse af tidsplanen som følge af overgangen til udbud med forhandling kan ikke

anses som en væsentlig ændring, men er en naturlig konsekvens af den ændrede udbudsform.lxxi Dette

gælder som udgangspunkt også, selv om tidsplanen var et mindstekrav i det oprindelige udbud.

Tidsplanen bør dog ikke udskydes mere end nødvendigt som følge af overgangen til udbud med

forhandling. Et eksempel herpå er, at tidsplanen fastsætter et bestemt starttidspunkt, som tager

udgangspunkt i, at udbuddet gennemføres som planlagt. På grund af overgangen til udbud med

forhandling tager selve udbudsprocessen imidlertid længere tid end planlagt. I denne situation vil det

som udgangspunkt ikke udgøre en væsentlig ændring, hvis starttidspunktet udskydes.

Der kan under forhandlingerne forhandles om alle dele af tilbuddene og ikke kun de dele, der gjorde

tilbuddene ukonditionsmæssige.lxxii Dette indebærer, at tilbudsgiveren eksempelvis kan frafalde

forbehold og rette fejl og forglemmelser, der i det første udbud gjorde tilbuddet ukonditionsmæssigt.

Men tilbudsgiveren kan også ændre alle øvrige dele af sit tilbud og kan således eksempelvis ændre den

tilbudte ydelse eller prisen, selv om disse forhold ikke var årsagen til, at tilbuddet var

ukonditionsmæssigt.

Ordregiver er på den anden side ikke forpligtet til at forhandle med tilbudsgiverne, men kan blot

anmode om, at tilbudsgiverne afgiver et nyt revideret tilbud.lxxiii

Når udbud med forhandling anvendes, fordi der enten ikke er modtaget nogen ansøgninger eller tilbud,

eller der kun er modtaget uegnede tilbud, er ordregiver berettiget til at henvende sig til en ny

tilbudsgiver, hvis det ikke er muligt at forhandle kontrakten på plads med den tilbudsgiver, der først er

indbudt til forhandling.lxxiv Ordregiver er i den forbindelse ikke forpligtet til at forhandle på grundlag af

samme kontraktbetingelser med alle tilbudsgivere.lxxv

35

EKSEMPELBOKS

Eksempel på en lovlig forhandling hvor der kun er modtaget ukonditionsmæssige tilbud eller

uegnede tilbud, eller der slet ikke er modtaget tilbud

Xkøbing Kommune har udbudt opførelse af en ny skole. I udbudsmaterialet er opstillet en række krav,

herunder et ufravigeligt krav om, at skolen skal stå færdig inden næstkommende sommerferie.

Kommunen har alene modtaget tilbud, der er ukonditionsmæssige. I en række af tilbuddene er der

taget forbehold over for tidsplanen, idet tilbudsgiverne ikke kan nå at opføre skolen inden for

tidsplanen.

Kommunen kan lovligt forhandle med tilbudsgiverne om, at tilbuddene gøres konditionsmæssige i

form af, at tilbudsgiverne frafalder forbeholdene. Kommunen kan også forhandle om, at kravene til

byggeproces ændres, således at det er muligt at gennemføre byggeriet hurtigere. Det er også muligt at

acceptere, at tilbudsgiverne hæver prisen, fordi tilbudsgiverne bliver nødt til at forcere. Men det er ikke

lovligt at frafalde kravet om, at skolen skal være færdig inden næstkommende sommerferie.

2.3.3.5 Udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra b-d

Det må antages, at der gælder samme adgang til forhandlinger som beskrevet i afsnit 2.3.2.

2.3.3.6 Udbudsdirektivets artikel 31 (undtagen artikel 31, stk. 1, litra a)

Med undtagelse af udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, litra a, gælder der ingen regler for udbud med

forhandling i henhold til artikel 31, ud over at ordregiver skal iagttage ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincipperne. Hvis forhandlingerne foregår med flere tilbudsgivere, anbefales det at

holde forhandlingerne inden for rammerne af det i afsnit 2.3.2 anførte, idet der dog i sagens natur ikke

er en udbudsbekendtgørelse eller tildelingskriterier, som sætter rammer for forhandlingerne.

I de fleste situationer vil forhandlingerne dog alene blive gennemført med én leverandør, og i sådanne

situationer må det stå ordregiver frit for, hvordan forhandlingerne gennemføres. Det er dog en

forudsætning, at dette ikke fører til et resultat, som medfører, at undtagelsen ikke længere kan finde

anvendelse.

Hvis eksempelvis forhandlingerne sker med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra b, vil ordregiver ikke under

forhandlingerne kunne ændre sine krav på en sådan måde, at der vil være flere leverandører, der kan

levere den efterspurgte ydelse. Dette skyldes, at undtagelsen alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor

der kun findes én leverandør.

2.3.4 Skematisk oversigt over forhandlingsadgangen i forskellige indkøbs-

situationer

Der er i det følgende i skematisk form angivet, hvilke regler der gælder for udbud med forhandling,

afhængigt af hvilken hjemmel der anvendes. Skemaet kan anvendes til at danne sig et hurtigt overblik

over, hvilke muligheder der gælder for forhandlingsadgangen.

36

Med hvilken hjemmel

gennemføres udbud

med forhandling?

Hvem må der

forhandles med?

Gælder der

særlige

begrænsninger

for, hvad der må

forhandles om?

Hvilke regler skal

overholdes?

Tilbudslovens afsnit I -

bygge- og anlægsar-

bejder - underhånds-

bud.

Afsnit 2.1.1 samt

2.3.1.1.1.

Der skal som

udgangspunkt

indhentes tilbud fra

mindst to

tilbudsgivere.

Nej. Ligebehandlingsprincippet

(tilbudslovens § 2).

Tilbudslovens afsnit I -

bygge- og anlægsar-

bejder - licitation med

tildelingskriteriet

"laveste pris".

Afsnit 2.1.1 samt

2.3.1.1.2.

Alene den

tilbudsgiver der har

afgivet det laveste

tilbud. Der må ikke

forhandles med

tilbudsgivere, der

har afgivet

ukonditionsmæssige

tilbud.

Der må ikke

forhandles om fejl

eller forbehold, der

har gjort tilbuddet

ukonditionsmæssigt.

Forhandlingerne må

ikke føre til, at op-

gaven grundlæg-

gende ændrer

karakter.

Ligebehandlingsprincippet

(tilbudslovens § 2) samt

tilbudslovens § 10.

Tilbudslovens afsnit I -

bygge- og anlægsar-

bejder - licitation med

tildelingskriteriet

"økonomisk mest

fordelagtige tilbud".

Afsnit 2.1.1 samt

2.3.1.1.3.

Op til tre

tilbudsgivere der

har afgivet det

økonomisk mest

fordelagtige tilbud.

Der må ikke

forhandles med

tilbudsgivere, der

har afgivet

ukonditionsmæssige

tilbud.

Der må ikke

forhandles om fejl

eller forbehold, der

har gjort tilbuddet

ukonditionsmæssigt.

Forhandlingerne må

ikke føre til, at

opgaven grundlæg-

gende ændrer

karakter.

Ligebehandlingsprincippet

(tilbudslovens § 2) samt

tilbudslovens § 11.

Tilbudslovens afsnit II

– varer og

tjenesteydelser.

Afsnit 2.1.1 samt

2.3.1.2.

De tilbudsgivere der

har afgivet tilbud.

Nej. Ligebehandlingsprincippet

(tilbudslovens § 15d) .

37

Med hvilken hjemmel

gennemføres udbud

med forhandling?

Hvem må der

forhandles med?

Gælder der

særlige

begrænsninger

for, hvad der må

forhandles om?

Hvilke regler skal

overholdes?

Forsyningsvirksomheds-

og forsvarsdirektivet.

Afsnit 2.1.1 samt 2.3.2.

De tilbudsgivere der

har afgivet tilbud.

Nej. Ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet.

Udbud undtaget fra

udbudsdirektivet.

Afsnit 2.1.2 samt

2.3.3.1.

Ingen regler. Nej. Ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet,

hvis anskaffelsen har klar

grænseoverskridende

interesse.

Krav om saglig økonomisk

forvaltning, hvis anskaffelsen

ikke har grænseoverskridende

interesse.

Anskaffelse af bilag II

B-tjenesteydelser.

Afsnit 2.1.2 samt

2.3.3.2.

De tilbudsgivere der

har afgivet tilbud.

Nej. Ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet,

hvis anskaffelsen har klar

grænseoverskridende

interesse.

Krav om saglig økonomisk

forvaltning, hvis anskaffelsen

ikke har grænseoverskridende

interesse.

Ordregivers udbud af

koncessionsaftaler om

bygge- og anlægsar-

bejder.

Afsnit 2.1.2 samt

2.3.3.3.

De tilbudsgivere der

har afgivet tilbud.

Nej. Ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet.

Udbudsdirektivets

artikel 30, stk. 1, litra a.

Afsnit 2.1.2.1, 2.1.2.2

Hvis der indrykkes

en ny udbuds-

bekendtgørelse, kan

der forhandles med

de tilbudsgivere, der

Udbudsmaterialet

må ikke ændres

væsentligt.

Ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet.

Udbudsdirektivets artikel 30,

stk. 2-4.

38

Med hvilken hjemmel

gennemføres udbud

med forhandling?

Hvem må der

forhandles med?

Gælder der

særlige

begrænsninger

for, hvad der må

forhandles om?

Hvilke regler skal

overholdes?

samt 2.3.3.4. har afgivet tilbud.

Hvis ikke der

indrykkes en ny

udbudsbekendt-

gørelse, kan der

alene forhandles

med de tilbuds-

givere, der i det

oprindelige tilbud

opfyldte krav til

egnethed samt afgav

tilbud, der opfyldte

udbudsprocedurens

formelle krav.

Udbudsdirektivets

artikel 31, stk. 1, litra a.

Afsnit 2.1.2.1, 2.1.2.6

samt 2.3.3.4.

Ingen regler. Udbudsmaterialet

må ikke ændres

væsentligt.

Ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet.

Udbudsdirektivets

artikel 30, stk. 1, litra b-

d.

Afsnit 2.1.2.3, 2.1.2.4,

2.1.2.5 samt 2.3.3.5.

De tilbudsgivere der

har afgivet tilbud.

Nej. Ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet.

Udbudsdirektivets artikel 30,

stk. 2-4.

Udbudsdirektivets

artikel 31 (undtagen

artikel 31, stk. 1, litra a).

Afsnit 2.1.2.7, 2.1.2.8,

2.1.2.10, 2.1.2.12,

2.1.2.14, 2.1.2.15 samt

2.3.3.6.

Ingen regler. Nej. Ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet.

39

3 Trin II – Hvad skal ordregiver overveje, når udbudsmaterialet skal

udarbejdes?

Dette afsnit beskriver de overvejelser, ordregiver bør gøre sig, inden der igangsættes et udbud med

forhandling.

De råd, der gives i det følgende, gælder i de tilfælde, hvor ordregiver er forpligtet til at overholde

ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne. I andre tilfælde er ordregiver mere frit stillet. I disse

tilfælde behøver ordregiver ikke udarbejde et egentlig udbudsmateriale og er derfor mere frit stillet i

forhold til, hvordan forhandlingerne tilrettelægges. Det er i afsnit 2.3 beskrevet, hvilke krav der gælder

til forhandlingsprocessen i forskellige situationer.

Når ordregiver skal udarbejde udbudsmaterialet til et udbud med forhandling, er det afgørende, at

ordregiver nøje overvejer, hvad formålet med forhandlingerne er, og hvad det er, ordregiver ønsker at

opnå. Der er således selvsagt forskel på den situation, hvor udbuddet med forhandling primært

anvendes med henblik på at gøre ukonditionsmæssige tilbud konditionsmæssige og den situation, hvor

udbud med forhandling fra starten er valgt med henblik på at skærpe konkurrencen.

I det følgende er beskrevet forslag til beskrivelsen af forskellige processer, og det er herunder angivet

hvilke overvejelser, ordregiver bør gøre sig, inden udbudsmaterialet udsendes.

Nogle overvejelser skal gøres, allerede når udbudsbekendtgørelsen skal udarbejdes, mens andre forhold

skal beskrives i selve udbudsbetingelserne. Det er i det følgende beskrevet, hvilke oplysninger der skal i

hvilke dokumenter.

3.1 Hvilke oplysninger skal angives i udbudsbekendtgørelsen-

/annoncen?

Ordregiver vil i en række situationer være forpligtet til at indrykke en udbudsbekendtgørelse eller

annoncere udbuddet, forinden forhandlingerne gennemføres. Derved adskiller udbud med forhandling

sig ikke nævneværdigt fra offentligt eller begrænset udbud. Der er dog en række forhold, som

ordregiver særligt skal være opmærksom på ved udbud med forhandling.

3.1.1 Hvordan kan ordregiver sikre fleksibilitet i forhandlingerne?

Hvis ordregiver skal indrykke en udbudsbekendtgørelse, er det vigtigt allerede i den forbindelse at

indtænke forhandlingerne. Udbudsbekendtgørelsen sætter således rammerne for de forhandlinger der

efterfølgende kan ske.

Ordregiver skal derfor sikre, at beskrivelsen af kontraktgenstanden i udbudsbekendtgørelsen er

dækkende for det resultat, som forhandlingerne skal munde ud i. Hvis eksempelvis ordregiver ønsker at

kunne forhandle om optioner, skal disse optioner allerede være beskrevet i udbudsbekendtgørelsen.

På den anden side er det dog også vigtigt, at beskrivelsen af kontraktgenstanden ikke bliver så snæver,

at denne unødigt begrænser mulighederne for efterfølgende at forhandle den løsning, der skal leveres.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at beskrivelsen i udbudsbekendtgørelsen holdes på

funktionsniveau i stedet for at beskrive en bestemt løsning. Derved er der mulighed for efterfølgende at

40

tilpasse udbudsmaterialet under forhandlingerne, så dette kan rumme mange forskellige løsninger - og

måske også løsninger, som ordregiver ikke havde tænkt på.

EKSEMPELBOKS

Hvordan kan ordregiver gennem beskrivelsen af kontraktgenstanden i

udbudsbekendtgørelsen/ annoncen sikre størst mulig fleksibilitet i de efterfølgende

forhandlinger?

En forsyningsvirksomhed står over for en større udvidelse af et anlæg og har i den relation behov for

rådgiverbistand til at håndtere opgaven. Ordregiveren overvejer at beskrive kontraktgenstanden ved, at

der er behov for X antal ingeniører med en række nærmere angivne kvalifikationer/roller. Alternativt

angiver ordregiveren, at anskaffelsen angår rådgiverbistand til at dimensionere, udbyde, føre tilsyn og

gennemføre opfølgning af opførelsen af et nærmere beskrevet anlæg. Ved den anden beskrivelse har

ordregiveren en større grad af frihed til at lade sig inspirere af tilbudsgivernes løsningsforslag, da

kontraktgenstanden i udbudsbekendtgørelsen er beskrevet som resultatet af rådgiverens bistand.

3.1.2 Hvor mange deltagere bør inviteres til at deltage i forhandlingerne?

Ordregiver skal anføre i udbudsbekendtgørelsen, hvor mange der vil blive udvalgt til at deltage i

forhandlingerne. Afhængigt af hvilken hjemmel der anvendes som grundlag for at gennemføre

forhandlingerne, kan der gælde et krav til mindste antal tilbudsgivere. Under alle omstændigheder

gælder det, at ordregiver skal sikre, at der er reel konkurrence om opgaven. Det vil derfor sjældent være

hensigtsmæssigt at invitere mindre end tre tilbudsgivere til at deltage i forhandlingerne, forudsat at der

findes mindst tre tilbudsgivere, som ordregiver finder er egnede til at løse opgaven.

Ordregiver skal i den forbindelse også indtænke den efterfølgende forhandlingsproces. Hvis det er

hensigten, at forhandlingerne skal være faseopdelte med løbende udskillelse af tilbudsgiverne, skal der

inviteres et tilstrækkeligt antal tilbudsgivere, således at der også ved afgivelse af de endelige tilbud sikres

reel konkurrence. Således bør der ved afgivelse af endelige tilbud mindst være to tilbudsgivere tilbage.

Samtidig skal ordregiver dog heller ikke invitere for mange tilbudsgivere, da tids- og ressourceforbruget

stiger, jo flere tilbudsgivere der deltager. Ordregiver bør i den forbindelse være opmærksom på de

betydelige ressourcer, tilbudsgiverne lægger i forhandlingerne. Hvis der inviteres for mange

tilbudsgivere, kan dette medføre mindre interesse fra tilbudsgiverne i at anvende de nødvendige

ressourcer, da sandsynligheden for at få tildelt kontrakten dermed falder.

Der kan ikke angives et optimalt antal deltagere i forhandlingerne, da dette vil afhænge af en række

forhold, såsom udbuddets værdi, markedets sammensætning og forhandlingernes kompleksitet. Hvis

eksempelvis der er tale om et marked med få aktører, vil det normalt skabe den optimale

konkurrencesituation, hvis ordregiver inviterer alle markedsaktørerne til at deltage i forhandlingerne.

Der bør dog sjældent inviteres flere end 5-6 tilbudsgivere til at deltage i forhandlingerne.

Hvis ordregiver ønsker mulighed for at kunne fravælge tilbudsgivere under forhandlingsforløbet, bør

denne mulighed være beskrevet allerede i udbudsbekendtgørelsen. Det er beskrevet i afsnit 3.2.4,

hvordan ordregiver kan fravælge tilbudsgivere undervejs i forhandlingsprocessen.

41

EKSEMPELBOKS

Hvor mange tilbudsgivere bør deltage i forhandlingerne?

Xkøbing Kommune står over for at anskaffe sig udvikling og efterfølgende udførelse af et nyt

sundhedstiltag i kommunen, der konkret anses for omfattet af bilag II B. Markedets interesse i at være

de første i landet til at udvikle et sådan koncept medfører, at kommunen kan tillade sig at forhandle

med et stort antal virksomheder. Dette skyldes, at aktørerne alt andet lige må forventes at være

interesserede i at være de første på et nyt marked og derfor villige til både at lægge en stor indsats i

tilbudsfasen og samtidig komme med en konkurrencedygtig pris. Modsat kan kompleksiteten i

kontrakten dog betyde, at kommunen på grund af begrænsede ressourcer må indskrænke, hvor mange

tilbudsgivere der skal forhandles med. I det tilfælde kunne en faseopdelt forhandling med frasortering

være oplagt, da den tillader, at ordregiver ser, hvad et bredt udsnit af markedet har at tilbyde, men kun

forhandler med et par af dem.

3.2 Hvilke oplysninger skal angives i udbudsmaterialet?

3.2.1 Hvilke krav gælder til beskrivelse af forhandlingsprocessen?

Når ordregiver anvender udbud med forhandling, bør der som hovedregel udarbejdes en beskrivelse af

forhandlingsforløbet. Der findes i den forbindelse ikke én rigtig måde at tilrettelægge

forhandlingsprocessen på, da dette afhænger af formålet med forhandlingerne.

Det afhænger naturligvis af, hvilken forhandlingsproces der skal gennemføres, hvor detaljeret

beskrivelsen behøver at være.

Hvis der er tale om et udbud med forhandling af en kontrakt til mange hundrede millioner kroner, hvor

ordregiver allerede fra starten har besluttet sig for at anvende udbud med forhandling, bør beskrivelsen

af forhandlingsprocessen være ganske udførlig. Hvis der derimod er tale om et mindre udbud med

forhandling omfattet af eksempelvis tilbudslovens afsnit II, kan beskrivelsen være mere overordnet.

Der kan også være situationer, hvor der ikke er krav om en egentlig beskrivelse af

forhandlingsprocessen. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis der er tale om bilag II B annoncering uden

klar grænseoverskridende interesse eller underhåndsbud i tilbudslovens afsnit I.

Ved at udarbejde en beskrivelse af forhandlingsprocessen er der dog under alle omstændigheder mindre

risiko for, at der efterfølgende kan rettes berettiget kritik mod processen. Ved at beskrive mulighederne

i forhandlingsprocessen åbnes der således op for, hvilke forhold der kan forhandles om og ændres

efterfølgende. I de fleste situationer gør ordregiver derfor klogt i lave en beskrivelse af

forhandlingsprocessen, som sendes til tilbudsgiverne.

Hvis ordregiver fra starten har besluttet sig for at anvende udbud med forhandling, bør beskrivelsen

allerede sendes til tilbudsgiverne sammen med udbudsmaterialet.

42

Hvis ordregiver derimod alene ønsker at forbeholde sig ret til at forhandle, kan ordregiver vente med at

udarbejde og fremsende beskrivelsen af forhandlingsprocessen, indtil ordregiver har besluttet sig for at

forhandle - eksempelvis efter modtagelse af tilbud.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ordregiver efterfølgende er bundet af beskrivelsen.

3.2.1.1 Hvordan kan ordregiver lave en fleksibel forhandlingsproces, der kan skaleres?

Ordregiver bør nøje overveje, hvordan forhandlingsprocessen beskrives og sørge for at sikre, at

processen er beskrevet så fleksibelt, at der er mulighed for at tage højde for de uforudsete

begivenheder, der altid opstår undervejs i et forhandlingsforløb.

Det bør således beskrives, at ordregiver kan udvide eller indskrænke antallet af forhandlingsrunder, i det

omfang ordregiver finder dette hensigtsmæssigt i situationen. Herved undgår ordregiver at stå i den

situation, at man på forhånd har låst sig fast på et bestemt antal forhandlingsrunder, som viser sig at

være utilstrækkeligt. Der kan også opstå den situation, at ordregiver allerede efter den første

tilbudsrunde ønsker at indgå kontrakten, og den mulighed bør derfor også være beskrevet.

Hvis ordregiver ønsker at have mulighed for at tildele kontrakten på et hvilket som helst tidspunkt i

løbet af forhandlingsforløbet, er det vigtigt, at tilbudsgiverne allerede i det første tilbud skal afgive et

komplet tilbud. Dette vil også være nødvendigt, hvis ordregiver ønsker at kunne frasortere tilbudsgivere

undervejs og derfor skal foretage en evaluering af tilbuddene. Faseopdelt forhandling er beskrevet

nærmere i afsnit 3.2.4.

Det er dog vigtigt, at ordregiver er opmærksom på, at man herved mister en del af den dynamik, der er

forbundet med, at den første tilbudsrunde er en "træningsrunde". Selv om tilbudsgiverne i medfør af

udbudsbetingelserne kan deltage på trods af grundlæggende forbehold, vil de formentlig værge sig ved

at aflevere et tilbud med et grundlæggende forbehold, når de dermed afskærer sig muligheden for at få

kontrakten ved tildeling efter første tilbudsrunde. Samtidig skal tilbuddet nødvendigvis være bindende,

så tilbudsgiveren kan heller ikke aflevere et tilbud uden det grundlæggende forbehold med henblik på at

tage en drøftelse ved forhandlingerne.

Det kan også være hensigtsmæssigt at fastholde muligheden for at tildele kontrakten på baggrund af

tidligere afgivne tilbud. Dette gælder særligt, hvis ordregiver finder, at der er risiko for, at et tilbud, der i

første runde var væsentligt bedre end de andre, bliver forringet senere i forhandlingsforløbet. Hvis

ordregiver ønsker at holde denne mulighed åben, skal tilbudsgiverne forpligtes til at vedstå deres

oprindelige tilbud, også efter afgivelse af nye tilbud, og det skal fremgå af udbudsbetingelserne, at

ordregiver har denne mulighed.

43

EKSEMPELBOKS

I hvilke situationer kan det være relevant at fastholde tilbudsgiver på dennes tidligere tilbud?

Xkøbing Kommune er i gang med en anskaffelse og har anmodet tilbudsgiverne om endelige tilbud.

Kommunen konstaterer ved modtagelsen af de endelige tilbud, at der forventeligt er yderligere

potentiale for forbedringer ved mindre optimeringer i materialet. Kommunen har forbeholdt sig at

lade de to bedste tilbudsgivere indlevere et ekstra endeligt tilbud. Det kan i den situation være en god

idé samtidig at fastholde disse tilbudsgivere på deres nuværende endelige tilbud. Dette skyldes, at

kommunen ellers kan risikere, at de endelige tilbud, der afgives i anden runde, er dårligere end de

oprindelige endelige tilbud, og det vil jo unægtelig være uhensigtsmæssigt at være tvunget til at

acceptere et ringere tilbud. Den ekstra runde bør i så fald gennemføres hurtigt, så tilbudsgiverne ikke

skal have et bindende tilbud liggende hos kommunen alt for længe.

En af fordelene ved udbud med forhandling er, at processen er langt mere fleksibel. Denne fleksibilitet

kan blandt andet anvendes til at rette op på mangler i tilbuddene undervejs. Ordregiver bør derfor

udforme udbudsbetingelserne, så det fremgår, at et forhandlingstilbud ikke bliver ukonditionsmæssigt,

selv om det ikke lever op til kravene til tilbuddets indhold, eller der er taget forbehold over for

udbudsmaterialet. Sådanne forhold kan der nemlig rettes op på i løbet af forhandlingerne, forudsat at

ordregiver har beskrevet muligheden i udbudsbetingelserne.

Forhandlingsprocessen kan med fordel beskrive følgende forhold:

Hvor mange forhandlingsmøder der vil blive afholdt. Ordregiver kan med fordel skabe fleksibilitet ved

at anføre, at ordregiver forbeholder sig retten til at fortsætte forhandlingerne ud over de

forhandlingsrunder, der er beskrevet, hvis ordregiver vurderer, at dette er hensigtsmæssigt.

Hvordan vil forhandlingerne forløbe? Skal tilbudsgiverne eksempelvis først aflevere et tilbud på

baggrund af udbudsmaterialet, som der derefter forhandles om, eller skal der først forhandles

om udbudsmaterialet, hvorefter tilbudsgiverne skal afgive tilbud.

Vil forhandlingerne være faseopdelt med en udskillelse af tilbudsgiverne undervejs? I så fald bør det

beskrives, hvordan denne proces vil foregå.

Hvilke dele af udbudsmaterialet kan der forhandles om, og hvilke dele er ufravigelige? Ordregiver skal i den

forbindelse være opmærksom på, at for de dele af udbudsmaterialet, hvor ordregiver har anført,

at det er ufravigeligt, vil der ikke efterfølgende kunne ske ændringer.

Behandling af fejl i tilbuddet samt forbehold. Det bør fremgå, at fejl i tilbuddene samt forbehold over

for ikke-ufravigelige krav ikke fører til, at forhandlingstilbuddene bliver ukonditionsmæssige,

men at dette er forhold, der vil indgå i forhandlingerne.

Hvilke temaer vil være genstand for forhandling? Det er i den forbindelse vigtigt, at ordregiver sikrer

sig fleksibilitet til løbende at kunne meddele nye forhandlingstemaer. Dette kan bedst gøres på

den måde, at ordregiver i udbudsbetingelserne angiver nogle overordnede temaer, eksempelvis

teknisk løsning eller kontraktvilkår, som så efterfølgende uddybes forud for de enkelte

forhandlinger.

44

Forventet tid og sted for forhandlingerne, herunder forhandlingernes længde. I den forbindelse vil det også

være hensigtsmæssigt at oplyse, hvor mange der kan deltage i møderne, og herunder hvilke

kvalifikationer deltagerne forventes at besidde (eksempelvis teknikere, når forhandlingerne

vedrører ydelsen, og personer med kommercielle eller juridiske kompetencer, når

forhandlingerne vedrører kontraktvilkårene). Dette er med til at sikre, at nøglepersoner hos

tilbudsgiver kan deltage i forhandlingerne.

Debriefingmøder med de tilbudsgivere der ikke tildeles kontrakten. For de tilbudsgivere, der enten

sorteres fra undervejs, eller som ikke tildeles kontrakten ved den endelig evaluering, kan

ordregiver med fordel tilbyde et møde med henblik på en uddybelse af begrundelsen for,

hvorfor disse tilbudsgivere ikke blev tildelt kontrakten. På mødet kan ordregiver samtidig bede

om tilbudsgivernes kommentarer til forhandlingsprocessen. På den måde bliver både

tilbudsgiverne og ordregiver klogere, og misforståelser og unødige klager kan undgås. Henset til

det ressourceforbrug tilbudsgiverne ofte anvender på sådanne forhandlinger, vil en mere

udførlig feedback på deres tilbud blive værdsat højt.

Der er som anført ovenfor ikke én rigtig måde at gennemføre forhandlingerne på, og disse kan således

skrues sammen på den måde, som bedst passer til ordregiver, blot det sker på en gennemsigtig måde og

under overholdelse af ligebehandlingsprincippet.

I afsnit 3.2.1.2 beskrives en forhandlingsproces "light", hvor formålet primært er, at tilbudsgiverne skal

afgive konditionsmæssige tilbud. Denne proces kræver begrænsede ressourcer hos både ordregiver og

tilbudsgiver og kan gennemføres relativt hurtigt. Til gengæld vil der normalt ikke være noget specielt

stort kommercielt udbytte af forhandlingerne.

I afsnit 3.2.1.3 beskrives en fuld forhandlingsproces, hvor formålet er at opnå de bedst mulige tilbud.

Denne proces fordrer anvendelse af betydelig flere ressourcer og tager også længere tid. Til gengæld vil

resultatet som oftest være, at de tilbud, der afgives, i sidste ende giver ordregiver mere værdi for

pengene.

3.2.1.2 Forhandling light: Formålet med forhandlingerne er primært at modtage

konditionsmæssige tilbud

Det kan være hensigtsmæssigt i nogle situationer, at forhandlingerne primært tager sigte på indholdet af

tilbuddene og ikke på indholdet af udbudsmaterialet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der i et

forudgående udbud ikke er modtaget tilbud, som kan danne grundlag for en kontraktindgåelse (den

situation som er dækket af udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, og udbudsdirektivets artikel 31,

stk. 1, litra a). Her vil formålet med forhandlingerne primært være, at der modtages tilbud, som kan

danne grundlag for en kontraktindgåelse. I dette tilfælde vil udbudsbetingelserne endvidere kun kunne

ændres i begrænset omfang.

En forhandlingsproces, der primært har til formål, at tilbudsgiverne afgiver konditionsmæssige tilbud,

er relativ hurtig at gennemføre og indebærer begrænset ressourceanvendelse fra både ordregiver og

tilbudsgiver. Derfor kan denne model også anvendes, hvis ordregiver ikke ønsker eller har mulighed for

at anvende lang tid og mange ressourcer på forhandlingerne.

45

I denne situation vil en hensigtsmæssig proces kunne bestå i, at ordregiver afholder et

forhandlingsmøde med tilbudsgiverne. På dette møde kan det på baggrund af et eventuelt oprindeligt

tilbud drøftes, hvad der skal ændres i tilbuddet, for at dette kan antages af ordregiver. Herefter kan

tilbudsgiver afgive et nyt tilbud med henblik på at bringe tilbuddet i overensstemmelse med kravene i

udbudsmaterialet. Denne proces kan så gentages, indtil ordregiver enten modtager et tilbud, der kan

antages, eller ordregiver må opgive forhandlingerne, fordi det ikke er muligt at indgå en kontrakt uden

at foretage væsentlige ændringer i udbudsmaterialet.

Proces for udbud med forhandling med fokus på konditionsmæssige tilbud:

Tilbud (oprindeligt udbud annulleres)

Hvis forhandlingerne sker på grundlag af et forudgående offentligt eller begrænset udbud eller

konkurrencepræget dialog, hvor der ikke er kommet forskriftsmæssige tilbud, skal ordregiver annullere

det forudgående udbud ved at indrykke en bekendtgørelse herom. Først herefter kan udbud med

forhandling påbegyndes.

Det mest hensigtsmæssige er i denne situation at genbruge det oprindelige udbudsmateriale, og der er

derfor alene behov for en beskrivelse af processen med afgivelse af nye tilbud.

Feedback

I denne fase oplyser ordregiver, hvilke dele af tilbuddet der skal ændres, for at tilbuddet kan tages i

betragtning. Tanken er her, at der alene gives feedback på, hvad det er, som gør tilbuddet

ukonditionsmæssigt og altså ikke, at ordregiver evaluerer tilbuddet og giver feedback på, hvordan

tilbuddet vurderes kvalitativt.

Tilbud • Oprindeligt udbud annulleres

Feedback

• Ordregiver oplyser om, hvilke dele af tilbuddet der er ukonditionsmæssige

Nyt tilbud • Nyt tilbud afgives

Tildeling

• Ordregiver evaluerer de indkomne tilbud og tildeler kontrakten

46

Denne feedback kan med fordel gives skriftligt allerede i den første henvendelse til tilbudsgiver med

opfordring til at afgive et nyt tilbud. Som supplement til den skriftlige feedback kan der holdes et møde

med tilbudsgiverne. På dette møde kan tilbudsgiverne oplyse, om der er forhold ved udbudsmaterialet,

som gør, at tilbudsgiverne ikke kan afgive et konditionsmæssigt tilbud. Igen skal det dog erindres, at

såfremt hjemlen til forhandlinger er udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, 31, stk. 1, litra a, kan

udbudsmaterialet ikke ændres væsentligt. Dette bør fremgå af den henvendelse, der sendes til

tilbudsgiverne.

I henvendelsen bør det endvidere fastlægges, om tilbudsgiverne kan afgive helt nye tilbud, eller om

tilbudsgiverne alene kan ændre de dele af tilbuddet, som gjorde det ukonditionsmæssigt i det

forudgående tilbud. Begge dele er muligt, og det afhænger dermed af ordregivers beskrivelse, hvilke

dele af tilbuddet der kan forhandles om.

Nyt tilbud

Tilbudsgiverne afgiver herefter et nyt tilbud på grundlag af det oprindelige udbudsmateriale, som

eventuelt er tilrettet på grundlag af forhandlingerne. Ordregiver kan i den forbindelse vælge, at

tilbudsgiver alene skal indsende de dele af tilbuddet, som er ændret i forhold til det oprindelige tilbud.

Ordregiver bør anføre muligheden for at gentage processen med feedback og nye tilbud, indtil der

enten er afgivet mindst ét konditionsmæssigt tilbud, eller ordregiver vælger at afslutte forhandlingerne,

fordi der ikke er udsigt til at modtage konditionsmæssige tilbud.

Tildeling

Når der foreligger mindst ét konditionsmæssigt tilbud, tildeler ordregiver kontrakten på grundlag af de

tildelingskriterier, der også fremgik af udbudsmaterialet fra det forudgående udbud.

------------------------

Der er i afsnit 7.1 indeholdt to eksempler på, hvordan en procesbeskrivelse kan se ud, hvis formålet

med forhandlingerne primært er at gøre tilbuddene konditionsmæssige.

Eksempel 1 viser, hvordan en procesbeskrivelse kan se ud, hvis formålet med forhandlingerne

udelukkende er at gøre tilbud konditionsmæssige. Sådanne forhandlinger kan gennemføres meget

hurtigt (1-2 dage) og kræver kun meget begrænsede ressourcer hos ordregiver.

Eksempel 2 viser, hvordan en procesbeskrivelse kan se ud, hvis formålet med forhandlingerne både er

at tilpasse udbudsmaterialet og tilbuddet med henblik på at modtage konditionsmæssige tilbud. Sådanne

forhandlinger vil tage lidt længere tid og kræve flere ressourcer, fordi udbudsmaterialet i givet fald også

kan ændres.

47

3.2.1.3 Fuld forhandlingsproces: Formålet med forhandlingerne er primært at opnå bedst

mulige tilbud

Hvis ordregiver fra starten har tilrettelagt udbuddet med henblik på forhandling, kan ordregiver vælge

at skrue processen sammen med henblik på at optimere såvel udbudsmateriale som tilbud. Formålet er i

denne situation, at ordregiver ender med det kommercielt set mest optimale tilbud.

Dette sikres ved, at såvel udbudsmateriale som tilbud er genstand for forhandlinger og løbende tilpasses

undervejs. Endvidere sikres det ved, at ordregiver igennem forhandlingsforløbet evaluerer tilbuddene

på baggrund af de opstillede tildelingskriterier og giver tilbudsgiverne feedback på, på hvilke punkter

tilbuddene er gode, og på hvilke punkter tilbuddene kan forbedres. Endelig kan det overvejes at

foretage en udskilning af tilbudsgiverne undervejs (shortlisting/down selection).

En sådan forhandlingsproces vil normalt give det kommercielt mest optimale resultat, men indebærer

også anvendelse af betydelige ressourcer fra både ordregiver og tilbudsgivere og kræver samtidig, at der

afsættes tilstrækkelig tid til, at forhandlingerne kan gennemføres.

En sådan forhandlingsproces er derfor særligt egnet i tilfælde af, at udbuddet vedrører betydelige

værdier eller særligt komplekse ydelser, hvor indsatsen står mål med udbyttet. Proces for udbud med

forhandling med fokus på afgivelse af bedst mulige tilbud:

Prækvalifikation

•Ordregiver prækvalificerer tilbudsgiverne

•Ordregiver udsender udbudsmaterialet

Forhandlingstilbud

•Tilbudsgiverne afgiver forhandlingstilbud

Evaluering •Ordregiver evaluerer forhandlingstilbud

(Short listing)

•Ordregiver frasorterer eventuelt 1-2 tilbudsgivere, der har afgivet de dårligste tilbud

Forhand-ling og

feedback

•Ordregiver forhandler med tilbudsgiverne om tilpasning af udbudsmaterialet

•Ordregiver giver feedback på styrker og svagheder ved forhandlingstilbuddet

Tilpasning af udbudsmate

rialet

•Ordregiver tilpasser udbudsmaterialet på baggrund af feedback fra tilbudsgiverne

•Ordregiver udsender revideret udbudsmateriale

BAFO •Mindst 2 tilbudsgivere afgiver endeligt tilbud

Evaluering •Ordregiver evaluerer endeligt tilbud

Tildeling •Ordregiver tildeler

Slutforhandling

•Ordregiver forhandler mindre detaljer med den valgte tilbudsgiver

48

Processen kan naturligvis tilpasses, så den passer til det formål, ordregiver ønsker at opnå. Eksempelvis

kan der forhandles om udbudsmaterialet, inden der afgives tilbud, eller forhandlingerne kan primært

fokusere på den tilbudte løsning frem for styrker og svagheder ved tilbuddene.

Prækvalifikation

Normalt har ordregiver udarbejdet et fuldt udbudsmateriale, som udsendes til tilbudsgiverne.

Ordregiver kan dog også vælge at lave et mere overordnet udbudsmateriale, som herefter danner

grundlag for forhandlinger med tilbudsgiverne med henblik på tilbudsgivernes input til

udbudsmaterialet.

Hvis ordregiver ønsker mulighed for at få tilbudsgivernes input til udbudsmaterialet, inden der skal

afgives det første forhandlingstilbud, skal dette fremgå af beskrivelsen af forhandlingsforløbet. Der skal

i så fald også afsættes tid til, at ordregiver kan tilpasse udbudsmaterialet, inden der afgives tilbud.

Forhandlingstilbud

På baggrund af det foreløbige udbudsmateriale skal tilbudsgiverne afgive et forhandlingstilbud. Det bør

fremgå, at eventuelle mangler eller forbehold i forhandlingstilbuddet ikke fører til, at dette bliver

ukonditionsmæssigt. Derved sikrer ordregiver sig bedst mulighed for at bevare konkurrencesituationen

hele vejen igennem forhandlingerne, uden det er nødvendigt at kassere tilbud, som det ellers er tilfældet

ved offentlige og begrænsede udbud.

Evaluering af forhandlingstilbud

På baggrund af forhandlingstilbuddene evaluerer ordregiver tilbuddene. Evalueringen skal ske på

baggrund af de samme tildelingskriterier, som danner grundlag for den endelige evaluering og tildeling

af kontrakten. Formålet hermed er at give tilbudsgiverne feedback på styrker og svagheder ved

tilbuddene.

Ordregiver kan overveje at udelade denne del af forhandlingerne og alene forhandle med henblik på at

tilpasse tilbuddene og udbudsmaterialet til hinanden. Løbende evaluering og feedback er således ganske

ressourcekrævende for ordregiver, og hvis udbuddet er af mindre størrelse, står indsatsen ofte ikke mål

med det udbytte, der er forbundet med at give tilbudsgiverne feedback på styrker og svagheder. Det vil

dog i så fald ikke være muligt at foretage en løbende frasortering af tilbudsgiverne som angivet

nedenfor.

Løbende evaluering og feedback er dog et af de stærkeste redskaber til at få tilbudsgiverne til at

optimere deres tilbud, og ordregiver bør derfor nøje overveje at anvende denne forhandlingsteknik.

Grunden til, at denne teknik er så stærkt et redskab, er, at tilbudsgiverne, ved at få feedback på især de

dele af tilbuddene hvor de ikke er konkurrencedygtige, motiveres til at optimere deres tilbud med

henblik på at bibeholde muligheden for at få tildelt kontrakten. Det er i den forbindelse vigtigt at være

opmærksom på, at ordregiver ikke må oplyse om indholdet af de øvrige tilbud, men alene om

vurderingen af tilbudsgiverens eget tilbud. Dette bør ligeledes fremgå af procesbeskrivelsen.

Anvendelse af feedback til tilbudsgiverne er nærmere beskrevet i afsnit 5.5.3.

49

Faseopdelt forhandling (shortlisting)

Såfremt ordregiver ønsker at gøre brug af muligheden for at frasortere tilbudsgivere undervejs i

forhandlingerne, skal dette være beskrevet i udbudsbetingelserne. Endvidere er det en forudsætning, at

ordregiver foretager en evaluering af tilbuddene undervejs. Anvendelse af faseopdelt forhandling er

beskrevet i afsnit 3.2.4.

Forhandling og feedback

Det bør fremgå af beskrivelsen af forhandlingsprocessen, hvad formålet med møderne er. I den

forbindelse bør det fremgå, hvilke overordnede temaer der vil danne grundlag for forhandlingerne og

herunder en beskrivelse af, at tilbudsgiverne vil modtage feedback på styrker og svagheder på baggrund

af en evaluering af tilbuddene, hvis ordregiver har valgt at tilrettelægge processen med løbende

evaluering af tilbuddene.

I den forbindelse skal rammerne for forhandlingerne beskrives herunder også, hvis der er dele af

udbudsmaterialet, der ikke kan forhandles om.

Tilpasning af udbudsmaterialet

På baggrund af forhandlingerne tilpasser ordregiver udbudsmaterialet, inden dette sendes til

tilbudsgiverne med henblik på nye tilbud.

Processen med at evaluere tilbuddene og efterfølgende forhandle med tilbudsgiverne og tilpasse

udbudsmaterialet kan gentages, indtil ordregiver finder, at der ikke er grundlag for at foretage yderligere

tilpasninger af udbudsmaterialet, hvorefter tilbudsgiverne opfordres til at afgive deres endelige tilbud.

Der bør i procesbeskrivelsen være anført et antal forhandlingsrunder, men ordregiver bør også

forbeholde sig muligheden for enten at afholde flere eller færre forhandlingsrunder, inden der afgives

endelige tilbud.

Endeligt tilbud

Når forhandlingsrunderne er afsluttede, afgiver tilbudsgiverne deres endelige tilbud på grundlag af

udbudsmaterialet, som det ser ud på det tidspunkt. Der bør ved afgivelse af endeligt tilbud fortsat være

en reel konkurrencesituation, og ordregiver bør derfor så vidt muligt sikre, at der på dette tidspunkt

fortsat er mindst to tilbudsgivere med i forhandlingerne.

Evaluering af endeligt tilbud samt tildeling

Ordregiver evaluerer herefter de indkomne endelige tilbud og tildeler til den tilbudsgiver, der på

grundlag af tildelingskriterierne har afgivet det bedste tilbud.

Slutforhandling

Der kan med fordel beskrives muligheden for at foretage slutforhandlinger med den tilbudsgiver, der

tildeles kontrakten. Ved at beskrive muligheden allerede fra starten er tilbudsgiverne klar over, at der vil

blive gennemført slutforhandlinger. Derved udvides rummet for slutforhandlingerne.

50

Ordregiver skal i den forbindelse være opmærksom på, at der på dette tidspunkt ikke længere består en

konkurrencesituation, og der kan derfor kun foretages ændringer i det omfang, tilbudsgiver er indstillet

herpå. Endvidere skal ordregiver være opmærksom på, at der på dette tidspunkt alene kan foretages

ændringer, der ikke kan anses som væsentlige.

------------------------

Der er i afsnit 7.1 indeholdt to eksempler på, hvordan en procesbeskrivelse kan se ud, hvis formålet

med forhandlingerne er at opnå det kommercielt mest optimale resultat for ordregiver.

Eksempel 3 i afsnit 7.1 viser en procesbeskrivelse, der beskriver alle de elementer, der er omtalt

ovenfor. Forhandlinger, der indeholder alle de nævnte elementer, kræver, at der både er afsat

tilstrækkelig tid til forhandlingerne og tilstrækkelige ressourcer hos ordregiver. Et sådant fuldt

forhandlingsforløb bør derfor kun anvendes, hvis kontraktens værdi og kompleksitet er betydelig. Til

gengæld er det også denne model, der giver det største kommercielle udbytte, og hvor der

erfaringsmæssigt er det største potentiale for, at forhandlingerne medfører væsentligt mere

konkurrencedygtige tilbud.

Eksempel 4 i afsnit 7.1 viser, hvordan en procesbeskrivelse kan se ud, hvis ordregiver ønsker at kunne

tilpasse både udbudsmaterialet og tilbuddene og også give feedback på stærke og svage sider ved

tilbuddene, men ikke ønsker at foretage en egentlig løbende evaluering og udskillelse af tilbuddene

undervejs.

3.2.2 Planlægning af forhandlingsmøderne

Hvis forhandlingerne gennemføres med deltagelse af flere tilbudsgivere, afholdes der separate

forhandlingsmøder med hver deltager. Møderne vil derfor ikke normalt kunne afholdes samtidig med

alle tilbudsgiverne.

Det er vigtigt, at ordregiver sikrer, at tilbudsgiverne så vidt muligt har lige lang tid til at forberede sig

forud for forhandlingerne og efterfølgende har lige lang tid til at bearbejde den feedback, der gives

under forhandlingerne, samt har lige lang tid til at afgive tilbud.

Hvis der fremsendes skriftligt materiale til tilbudsgiverne forud for forhandlingerne, bør dette sendes

ud, så alle tilbudsgiverne har lige lang tid fra de modtager materialet, og indtil forhandlingerne

gennemføres.

51

EKSEMPELBOKS

Hvordan kan ordregiver tidsmæssigt tilrettelægge forhandlingerne og udsendelse af

materiale?

Der forhandles med tilbudsgiver A om mandagen og tilbudsgiver B om onsdagen, og de skal begge

modtage skriftligt materiale en uge før forhandlingerne. Tilbudsgiver A skal så have den skriftlige

feedback om mandagen i ugen før forhandlingsmødet. Tilbudsgiver B skal have den skriftlige

feedback om onsdagen i ugen før forhandlingsmødet.

Udsendelse af revideret udbudsmateriale efter forhandlingerne skal sendes samtidigt til alle

tilbudsgiverne, og det samme skal oplysninger, der er relevante for tilbudsafgivelsen.

Mindre variationer i den tid, tilbudsgiverne har til rådighed, må dog anses for tilladelige, da det ofte

ikke er praktisk muligt at give alle nøjagtig lige lang tid, henset til at forhandlingsmøderne finder sted

forskellige dage.

3.2.3 Hvilke emner kan ordregiver med fordel forhandle om?

Ordregiver kan med fordel i udbudsmaterialet overordnet beskrive de forhandlingstemaer, der ønskes

drøftet på møderne med tilbudsgiverne. Fordelen herved er, at der så er større adgang til at forhandle

om disse emner, fordi tilbudsgiverne allerede fra starten har været opmærksomme på, at der kunne

komme ændringer. Endvidere er det med til at styre processen i den retning, ordregiver ønsker.

Temaerne bør dog ikke være fuldstændigt fastlåst allerede ved udbuddets start, da det også vil afhænge

af de enkelte tilbud, hvilke forhold der er relevante at drøfte. Derfor bør ordregiver anføre, at der forud

for hvert forhandlingsmøde vil blive fremsendt en oversigt over de emner, ordregiver ønsker at drøfte.

Emnerne behøver ikke at være de samme for alle tilbudsgiverne, men kan afhænge af indholdet af de

enkelte tilbud.

Det vil ofte være hensigtsmæssigt at drøfte i hvert fald følgende forhold:

Risikofordeling.

Om ordregivers krav indebærer behov for, at tilbudsgiveren udvikler nye produkter.

Prisdrivende elementer (cost drivere) i udbudsmaterialet.

Tilbudsgiverens eventuelle forbehold.

Tidsplan.

Krav til ydelsen.

Kontraktvilkår.

Betalingsmekanisme.

Incitamenter og bod.

Hvilke parametre man vil måle opfyldelsen på.

52

EKSEMPELBOKS

Hvordan opnår man et bedre resultat ved at forhandle om prisdrivende elementer?

Et elforsyningsselskab skal udbyde en kontrakt om vedligeholdelse af et kraftværk. Ordregiver er

usikker på, om de krav, der er opstillet til responstid, gør, at tilbudsgiverne skal opretholde er

beredskab alene af hensyn til ordregiver. Ordregiver ønsker så vidt muligt ikke at betale for et sådant

beredskab, da dette vil fordyre kontrakten betydeligt. Endvidere er ordregiver i tvivl om, hvilken

indflydelse det vil have på priserne, hvis ordregiver ønsker en "fuld serviceaftale" frem for at betale

efter medgået tid og materialer. Ordregiver anfører derfor disse emner som forhandlingstemaer og

beder tilbudsgiveren oplyse, hvilken prismæssig betydning forskellige scenarier vil have. Derved kan

ordregiver undgå at stille krav, som vil være uforholdsmæssigt dyre at opfylde.

I forbindelse med beskrivelsen af forhandlingstemaer kan ordregiver med fordel gøre ekstra meget ud

af at beskrive de temaer, hvor der kan være særlige behov for at foretage ændringer i udbudsmaterialet.

Jo mere klart ordregiver har gjort det, at der kan forhandles om et bestemt forhold, jo større er rummet

for efterfølgende ændringer.

EKSEMPELBOKS

Hvordan kan ordregiver ved at beskrive forhandlingstemaer sikre større fleksibilitet i

forhandlingerne?

Xkøbing Kommune står over for at opføre en kombineret sports- og underholdningsarena, og

kommunen ønsker at udbyde det som en bygge- og anlægskoncession. For at sikre at de lokale

idrætsforeninger på sigt kan komme til at benytte arenaen, ønsker kommunen at indsætte et vilkår om,

at kommunen i kontraktens løbetid kan pålægge koncessionshaveren at stille arenaen til rådighed for

kommunens foreninger mod en beskeden betaling. Kommunen forventer, at vilkåret vil gøre

kontrakten mindre attraktiv for de bydende.

Kommunen skriver derfor allerede i sit udbudsmateriale: Vilkåret om pålagt udleje til kommunens

foreninger vil være en del af forhandlingerne. Drøftelserne vil blandt andet angå, hvilke dage og

tidspunkter foreningerne vil kunne benytte arenaen, vederlaget herfor, og om vilkåret i det hele skal

indgå i den endelige aftale.

Hermed må tilbudsgiverne allerede ved modtagelsen af udbudsmaterialet forstå, at vilkåret potentielt

vil blive ændret ved en revision i udbudsmaterialet. Kommunen forsøger dermed at imødegå, at

tilbudsgiverne bliver skræmt væk af vilkåret, men får samtidig afgørende input om, hvilken betydning

vilkåret har.

Et lignende eksempel er, hvor der undervejs i processen kommer spørgsmål til vilkår i kontrakten,

som kommunen ikke umiddelbart er villig til at ændre. Kommunen vil måske alligevel gerne have

afdækket omkostningerne ved vilkåret. Her kan kommunen i forbindelse med besvarelsen af

spørgsmålet skrive, at vilkåret vil blive omfattet af forhandlingerne.

53

Der er i afsnit 7.1 som eksempel 5 anført et eksempel på, hvordan et forhandlingstema kan udformes.

3.2.4 Hvordan tilrettelægges en faseopdelt forhandling (shortlisting)?

Ordregiver kan vælge at faseopdele forhandlingsprocessen forstået på den måde, at ordregiver løbende

frasorterer tilbudsgivere fra videre deltagelse i forhandlingerne (shortlisting). Hvis ordregiver ønsker at

benytte sig af denne fremgangsmåde, skal det være angivet i udbudsbetingelserne, hvordan

frasorteringen vil ske.

Frasorteringen af tilbudsgiverne vil normalt ske på den måde, at ordregiver efter modtagelse af første

forhandlingstilbud foretager en evaluering af tilbuddene og frasorterer de tilbudsgivere, der har afgivet

de dårligste tilbud vurderet på baggrund af tildelingskriterierne. Herefter opfordres de tilbageværende

tilbudsgivere til at afgive fornyede tilbud eventuelt på grundlag af et revideret udbudsmateriale. Når

ordregiver ønsker at afslutte forhandlingerne, opfordres tilbudsgiverne til at afgive et endeligt tilbud,

hvorefter ordregiver evaluerer tilbuddene og tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det

bedste tilbud.lxxvi

Hvis ordregiver ønsker at skille tilbudsgivere fra undervejs, skal dette ske på grundlag af en evaluering

af tilbuddene på baggrund af de tildelingskriterier, som også gælder for den endelige tildeling af

kontrakten. Kun de tilbudsgivere, der på baggrund af denne evaluering har afgivet de dårligste tilbud,

kan undtages fra de videre forhandlinger.

Ordregiver behøver ikke at foretage en fuldstændig evaluering af tilbuddene, men kan vælge alene at

evaluere tilbuddene ud fra nogle af tildelingskriterierne, forudsat at dette fremgår af

udbudsbetingelserne.lxxvii

Ordregiver kan eksempelvis anføre i udbudsbetingelserne, at et tilbud for at blive taget i betragtning

skal opnå en score på 70 ud af 100 mulige point på de kvalitative underkriterier. Kun hvis et tilbud

opnår en sådan score, vil ordregiver evaluere prisen. En sådan model indebærer, at der både i den

løbende evaluering af forhandlingstilbuddene og i evalueringen af de endelige tilbud alene er behov for i

første omgang at foretage en evaluering af de kvalitative dele af tildelingskriterierne og altså ikke en fuld

tilbudsevaluering.

Ordregiver må antages også ved shortlisting at være underlagt et krav om begrundelse. Ordregiver skal i

hvert fald oplyse, hvem der er gået videre og endvidere give de kasserede tilbudsgivere tilstrækkelig

oplysning til, at tilbudsgiverne kan vurdere, om der er grundlag for at klage. Dette betyder, at ordregiver

skal redegøre for de "valgte" tilbuds karakteristika og relative fordele. Det må dog antages, at der ikke

gælder helt samme niveau af begrundelsespligt som ved den endelige tildeling.lxxviii Ordregiver skal også

være opmærksom på, at da der fortsat er en konkurrencesituation mellem de tilbageværende

tilbudsgivere, vil oplysninger om det konkrete indhold i de valgte tilbud kunne bringe konkurrencen i

fare. Dette taler ligeledes for, at ordregiver ikke har samme forpligtelse til at oplyse om konkrete

karakteristika ved de tilbud, der går videre, som der gælder ved den endelige tildeling.

54

EKSEMPELBOKS

Hvordan kan man give en begrundelse i forbindelse med fravælgelse af tilbudsgivere i løbet af

forhandlingsprocessen?

I et udbud med forhandling med tildelingskriterierne pris og kravopfyldelse kan feedbacken ske på den

måde, at de fravalgte tilbudsgivere får oplyst, hvilken grad af kravopfyldelse de valgte tilbudsgivere har

i gennemsnit, samt hvilken pris de valgte tilbudsgivere har i gennemsnit. Dermed kan de fravalgte

tilbudsgivere se, hvordan deres eget tilbud ligger i forhold til gennemsnittet af de valgte tilbud og

dermed vurdere, om der er grundlag for at klage. Samtidig oplyses der ikke om det konkrete indhold af

de tilbud, som går videre i forhandlingerne.

For udbud, der ikke er omfattet af de processuelle regler i udbudsdirektiverne, såsom udbud af bilag II

B-tjenesteydelser, vil ordregiver også kunne udskille tilbudsgiverne på grundlag af andre kriterier.

Eksempelvis kan udskillelsen ske på den måde, at de tilbud, der har den højeste pris, udgår af

forhandlingerne, uden at ordregiver evaluerer kvaliteten af forhandlingstilbuddene, selv om

tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Uanset hvilken model ordregiver vælger at anvende, skal den være beskrevet i udbudsmaterialet.

3.2.5 Hvad skal ordregiver være opmærksom på i forhold til tildelings-

kriterierne?

Tildelingskriterierne kan ikke direkte være grundlag for forhandlingerne, da tildelingskriterierne ikke må

ændres undervejs.

Tildelingskriterierne er dog meget vigtige i forhandlingssituationen, da tildelingskriterierne vil være

styrende for, hvordan tilbudsgiverne kan forventes at ændre på deres tilbud igennem forhandlingerne.

Dette vil i særlig grad være tilfældet, hvis ordregiver vælger at foretage en løbende evaluering og

feedback på styrker og svagheder ved tilbuddene. I dette tilfælde vil det netop være tilbuddenes indhold

set i forhold til de opstillede tildelingskriterier, der vil være genstand for feedbacken, og det vil være ved

at ændre på indholdet af tilbuddet i forhold til tildelingskriterierne, at tilbudsgiveren kan optimere sin

mulighed for at få tildelt kontrakten. Det er derfor også afgørende, at tildelingskriterierne tænkes

sammen med de punkter, som ordregiver gerne vil have særligt fokus på under forhandlingerne.

55

EKSEMPELBOKS

Hvordan kan ordregiver indtænke tildelingskriterierne i forhandlingerne?

Xkøbing Kommune står over for en anskaffelse af et uddannelsesforløb til kommunens ansatte.

Ydelsen er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B. Kommunen ønsker, at tilbudsgiverne som en del

af deres løsningsforslag tilrettelægger undervisningen, så den kan foregå så effektivt som muligt.

Kommunen har derfor fremlagt en oversigt over lokaler, hvor lokalerne er placeret, og hvornår de er

til rådighed. Tilsvarende har kommunen fremlagt en oversigt over kommunens ansatte, hvor de

arbejder i kommunen, og hvilke tidsrum de kan deltage i undervisning. Kommunen har på den

baggrund fastlagt et underkriterium om tilrettelæggelse, hvor der blandt andet lægges vægt på en

effektiv udnyttelse af undervisningskapaciteten.

I forbindelse med feedbacken kan ordregiver så påpege de dele af tilbuddet, der er uhensigtsmæssige,

herunder påpege misforståelser og andre svagheder i den tilrettelæggelse, der er budt ind med. Hermed

kan kommunen dels opnå en mere effektiv udnyttelse af underviserne og sine medarbejderes tid, dels

forhåbentlig en samlet set lavere pris, hvis der for eksempel kan opnås færre undervisningshold (hvor

der bydes ind med holdpriser). Samtidig hænder det, at kommunen igennem forhandlingerne bliver

opmærksom på eventuelle mangler i oplysningsgrundlaget - for eksempel kan det være, at

tilbudsgiverne ønsker en oversigt over hvilke transportmidler, kommunen stiller til rådighed for sine

ansatte, som kan benyttes til og fra undervisningen.

3.2.6 Hvordan kan ordregiver udforme kontrakt og bilag?

I et udbud med forhandling kan ordregiver vælge at lave et fuldstændigt udbudsmateriale, som

efterfølgende danner grundlag for forhandlinger med tilbudsgiverne. Dette minder meget om et

offentligt eller begrænset udbud men med den store forskel, at udbudsmaterialet kan tilrettes i dialog

med tilbudsgiverne. Da ordregiver på forhånd har fastlagt rammerne, kaldes dette et "lukket"

udbudsmateriale.

Ordregiver kan dog også vælge ikke at lave et udbudsmateriale fra starten. I stedet kan ordregiver starte

med at have en dialog med tilbudsgiverne om, hvordan udbudsmaterialet kan udformes. Da ordregiver

ikke på forhånd har fastlagt rammerne, kaldes dette et "åbent" udbudsmateriale.

3.2.6.1 Hvad er et lukket udbudsmateriale, og hvornår er det en fordel at bruge?

Et lukket udbudsmateriale ligner det, man kender fra offentlige og begrænsede udbud.

Udbudsmaterialet er kendetegnet ved, at ordregiver på forhånd har formuleret krav til den ydelse, der

skal gives tilbud på. Kravene kan være mere eller mindre detaljerede, men til forskel fra det åbne

udbudsmateriale, er kravene fra starten fastlagt af ordregiver.

Det er nyttigt at bruge et lukket udbudsmateriale, hvis ordregiver har kendskab til markedet og gerne vil

styre tilbuddene i en bestemt retning. Det er også nemmere at styre forhandlingerne, når det fra starten

er klart for tilbudsgiverne, hvad der skal afgives tilbud på.

56

EKSEMPELBOKS

Eksempel på udbud med forhandling med et lukket udbudsmateriale

Da en større infrastrukturforvalter skulle udbyde kontrakter om et nyt signalsystem til jernbanen, skete

dette som udbud med forhandling i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Det lå fra starten fast, hvilke krav der skulle stilles til systemet, da disse i vidt omfang fulgte af fælles

EU-standarder, og ordregiver havde et godt kendskab til de forskellige leverandører, der var på

markedet.

Ordregiver valgte derfor at udarbejde et fuldstændigt udbudsmateriale forud for første

forhandlingstilbud. På baggrund af det første forhandlingstilbud blev der herefter gennemført

forhandlinger med tilbudsgiverne om både udbudsmaterialet og tilbuddene.

Fordelene ved denne fremgangsmåde var, at det allerede fra begyndelsen af forhandlingerne stod klart

for tilbudsgiverne, hvad ordregiver ønskede, og hvilke vilkår der var lagt op til.

3.2.6.2 Hvad er et åbent udbudsmateriale, og hvornår er det en fordel at bruge?

Et åbent udbudsmateriale er kendetegnet ved, at ordregiver ikke forud for forhandlingerne har

udarbejdet en egentlig kravspecifikation. I stedet har ordregiver nogle overordnede tanker om et behov,

men ved ikke hvordan dette behov bedst kan opfyldes af markedet. Forhandlingerne foregår på den

måde, at ordregiver starter med at mødes med tilbudsgiverne for at høre, hvad de kan tilbyde. Først

herefter laves en kravspecifikation, som tilbudsgiverne afgiver tilbud på baggrund af. Fremgangsmåden

med et åbent udbudsmateriale kan særligt være hensigtsmæssig, hvis ordregiver ikke har tilstrækkelig

viden, der gør det muligt at udarbejde et dækkende udbudsmateriale. Det vil også være hurtigere at

komme i gang, hvis ordregiver ikke først skal lave et fuldstændigt udbudsmateriale.

EKSEMPELBOKS

Eksempel på udbud med forhandling på baggrund af et åbent udbudsmateriale

En styrelse ønskede at indgå en rådgiveraftale i forbindelse med en større afskedigelsesrunde.

Indkøbet var omfattet af udbudsdirektivets bilag II B og blev tilrettelagt som et udbud med

forhandling.

Styrelsen var i tvivl om, hvilke ydelser markedet kunne tilbyde og dermed, hvordan en

kravspecifikation mest hensigtsmæssigt kunne skrues sammen. Forhandlingerne blev gennemført på

den måde, at to tilbudsgivere blev indkaldt til et møde, hvor det blev drøftet, hvilke ydelser de kunne

levere, og hvordan kravspecifikationen med fordel kunne se ud. På baggrund af mødet med

tilbudsgiverne udarbejdede styrelsen en overordnet beskrivelse af de ydelser, der skulle afgives tilbud

på, hvorefter tilbudsgiverne afgav tilbud.

Fordelen ved denne fremgangsmåde var, at styrelsen fik hjælp af markedet til at definere krav, som

myndigheden ikke selv var i stand til at definere.

57

3.2.7 Udvide forhandlingsmuligheden ved at opdele krav i forskellige

kategorier

Særligt hvor der fra starten udarbejdes et fuldstændigt udbudsmateriale, kan ordregiver med fordel

opdele sine krav i forskellige kategorier.

I et udbud med forhandling kan der med fordel opereres med tre typer krav:

Almindelige krav (altså i realiteten ønsker).

Krav der ved det endelige tilbud vil være mindstekrav.

Krav der ikke kan forhandles om (og som altså er mindstekrav hele vejen igennem processen).

Almindelige krav er krav, som tilbudsgiverne både i forhandlingstilbuddet og det endelige tilbud kan

tage forbehold over for. Normalt vil det indgå i evalueringen af tilbuddet, i hvilket omfang sådanne

krav opfyldes af tilbudsgiverne.

Mindstekrav er krav, som tilbudsgiverne ikke kan tage forbehold over for ved den endelige

tilbudsafgivelse. Dette betyder, at tilbudsgiverne godt kan tage forbehold over for mindstekrav i

forhandlingstilbuddene, men at der nødvendigvis må forhandles om sådanne forbehold, for at det

endelige tilbud kan komme i betragtning. Dette kan enten ske, ved at ordregiver ændrer mindstekravet

til et almindeligt krav, eller ved at tilbudsgiveren ikke tager forbehold over for mindstekravet i sit

endelige tilbud.

Krav, der ikke kan forhandles om (såkaldt ufravigelige mindstekrav), er krav, som der hverken under

forhandlingerne eller ved afgivelse af det endelige tilbud kan tages forbehold over for. Hvis

tilbudsgiverne tager forbehold over for sådanne krav, udelukkes de fra videre deltagelse i

forhandlingerne. Med det nye udbudsdirektiv bliver det et krav ved udbud med forhandling, at

ordregiver, allerede når udbudsmaterialet sendes ud første gang, anfører, hvilke krav der er ufravigelige,

og dermed ikke kan ændres undervejs i udbudsprocessen.

Anvendelsen af både mindstekrav og krav signalerer, hvad der er vigtigt for ordregiver og dermed vil

danne grundlag for forhandlingerne, og hvad der er mindre vigtigt og dermed ikke vil indgå i

forhandlingerne.

58

EKSEMPELBOKS

Eksempel på opdeling af krav i forskellige kategorier

Da en større infrastrukturforvalter skulle indkøbe nyt signalsystem til fjernbanen, var det et krav fra

EU's side, at signalsystemet skulle sikre interoperabilitet på tværs af landegrænser. Der var derfor

nogle EU-standarder, som signalsystemet skulle opfylde, for at systemet var lovligt. Disse krav kunne

der ikke forhandles om. Derudover havde ordregiver en række øvrige krav, som var vigtige for

ordregiver, men som ikke var lovkrav. For denne type krav havde ordregiver angivet, at der ikke i det

endelige tilbud ville kunne tages forbehold, men at disse krav ville danne grundlag for forhandling.

Endelig var der en række krav, hvor det ikke var afgørende for ordregiver, om kravene blev opfyldt.

Opfyldelsen af denne type krav ville indgå i evalueringen af tilbuddene.

Under forhandlingerne var der primært fokus på de krav, som der ikke kunne tages forbehold over for

ved den endelige tilbudsafgivelse. Ordregiver havde særligt fokus på, hvilken betydning for

tilbudsafgivelsen, herunder ikke mindst prisen, det ville have, hvis kravene blev opretholdt ved den

endelige tilbudsafgivelse. For en række af de krav, som havde stor indflydelse på prisen, ændrede

ordregiver kravene til ikke at være mindstekrav ved den endelige tilbudsafgivelse.

Ved på den måde at opdele kravene i forskellige kategorier opnåede ordregiver dels at koncentrere

forhandlingerne om de væsentligste forhold, dels opnåede ordregiver en betydelig besparelse i forhold

til, hvis kravene var blevet fastholdt.

59

4 Trin III - Hvad skal ordregiver gøre, når tilbuddene er modtaget?

4.1 Hvordan skal ordregiver evaluere tilbuddene?

Når ordregiver har modtaget tilbuddene, skal disse gennemgås og evalueres. Hvordan evalueringen skal

foregå, afhænger af hvad evalueringen skal anvendes til.

Der er således forskel på, hvor grundig evalueringen behøver at være, afhængigt af om evalueringen

alene skal bruges til at give feedback på forhandlingstilbud, eller om evalueringen vedrører det endelige

tilbud og skal bruges til at tildele kontrakten.

4.1.1 Hvis evalueringen vedrører forhandlingstilbuddet

Hvis evalueringen alene skal bruges til at give tilbudsgiver en feedback på stærke og svage sider ved

forhandlingstilbuddet, behøver ordregiver ikke gennemføre en fuldstændig evaluering. I så fald kan

ordregiver nøjes med at fokusere på de dele af tilbuddet, hvor der er størst forbedringspotentiale.

Ordregiver bør dog også huske at anerkende de stærke dele af tilbuddet.

Ordregiver skal have for øje, at der skal være en sammenhæng mellem den vurdering, der er foretaget i

forbindelse med evalueringen af et element i forhandlingstilbuddene, og den efterfølgende evaluering af

det endelige tilbud. Hvis tilbudsgiver vedrørende et bestemt element i tilbuddet derfor ikke ændrer sit

tilbud, og udbudsmaterialet heller ikke ændres vedrørende dette forhold, skal vurderingen af

forhandlingstilbuddet og det endelige tilbud være den samme.

Også i forhold til evalueringen af forhandlingstilbuddene gælder ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincipperne, og ordregiver skal derfor sikre, at tilbudsgiverne får den samme form og

detaljering i den feedback, der gives, således at alle tilbudsgivere har samme mulighed for at forbedre

deres tilbud.

Endvidere skal ordregiver kontrollere, om der er taget forbehold over for krav, der vil være

mindstekrav ved den endelige tilbudsafgivelse. Selv om dette ikke gør forhandlingstilbuddet

ukonditionsmæssigt, vil sådanne forbehold skulle adresseres under forhandlingerne, således at det

sikres, at der ikke ved det endelige tilbud er taget forbehold over for mindstekrav. Der henvises til

afsnit 3.2.6 for en nærmere redegørelse af forskellen mellem krav, der ikke kan forhandles om, og krav,

der vil være mindstekrav ved den endelige tilbudsafgivelse.

Det er i forbindelse med evaluering af forhandlingstilbud ikke et krav, at ordregiver udarbejder en

egentlig evalueringsrapport, men da ordregiver bør give en skriftlig feedback (evt. suppleret af en mere

udførlig feedback på et møde med tilbudsgiver), vil det være hensigtsmæssigt at foretage en skriftlig

dokumentation af den evaluering, der foretages.

4.1.2 Hvis evalueringen vedrører det endelige tilbud

Hvis evalueringen er af det endelige tilbud, skal der som ved offentligt eller begrænset udbud foretages

en fuldstændig tilbudsevaluering, og herunder skal ordregiver påse, at der ikke er taget forbehold over

for mindstekrav eller grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, da dette gør tilbuddet

ukonditionsmæssigt. Ordregiver har dog mulighed for efter modtagelsen af det endelige tilbud at

60

anmode tilbudsgiver om at frafalde et eventuelt forbehold, forudsat at denne mulighed er beskrevet i

udbudsmaterialet.

Det er i forbindelse med evalueringen af det endelige tilbud vigtigt at være opmærksom på, at

evalueringen skal svare til den feedback, der er givet i løbet af forhandlingerne, hvis det endelige tilbud

ikke er ændret på et givent område. Hvis der under forhandlingerne således er givet en tilbagemelding

om, at evalueringen af et givent element i forhandlingstilbuddet viser, at tilbuddet i forhold til dette

punkt er stærkt, skal dette også afspejles i den endelige evaluering. I forbindelse med feedback skal

ordregiver have dette for øje og derfor overveje graden af feedback, så tilbudsgiverne ikke får en

forventning om, at tilbuddet på et punkt er stærkt, hvis ordregiver reelt ikke har brugt den fornødne tid

til at gennemgå det pågældende forhold i det foreløbige tilbud.

Det er derfor vigtigt, at ordregiver gennemlæser de tidligere evalueringer og sikrer sammenhæng mellem

evalueringerne af forhandlingstilbuddene, den feedback der er givet i løbet af forhandlingerne og så den

evaluering, der foretages af det endelige tilbud.

Som ved offentlige og begrænsede udbud skal der gives en skriftlig begrundelse for tildelingen af

kontrakten, og ordregiver bør derfor udarbejde en skriftlig evalueringsrapport.

4.2 Invitationen til at deltage i forhandlingerne

Selv om ordregiver i udbudsbetingelserne overordnet har beskrevet forhandlingsforløbet, bør der

udsendes en agenda for forhandlingerne forud for hvert forhandlingsmøde. Derved sikres størst mulig

fleksibilitet i forhandlingerne, og dagsordnen for forhandlingerne kan tilpasses indholdet af tilbuddene.

Det vil således først være efter ordregiver har gennemgået tilbuddene, at ordregiver ved, hvad der er

relevant at forhandle om med tilbudsgiverne.

Det skal fremgå af invitationen, hvilke emner der skal danne grundlag for forhandlingerne.

Det er ikke et krav, at ordregiver forhandler med alle tilbudsgiverne om samme emner. Hvilke emner,

der er særligt relevante at forhandle om, vil således afhænge af indholdet af de enkelte tilbud. Det er

dog vigtigt, at ordregiver er opmærksom på, at give alle tilbudsgiverne de samme oplysninger. Dette

indebærer blandt andet, at ordregiver ikke må oplyse til én tilbudsgiver, at det er muligt at give tilbud på

en anden løsning end den, der er foreskrevet i udbudsmaterialet, mens en anden tilbudsgiver ikke får

denne oplysning.

Generelt gælder, at selv om forhandlingerne kan vedrøre forskellige forhold, skal det udbudsmateriale,

som tilbudsgiverne afgiver forhandlingstilbud og endelige tilbud på grundlag af, som udgangspunkt

være identisk for alle tilbudsgiverne.

Medmindre en tilbudsgiver frasorteres undervejs, skal alle tilbudsgiverne inviteres til at deltage i

forhandlingerne, og ordregiver er ikke berettiget til at lade nogle tilbudsgivere få større mulighed for at

forbedre deres tilbud end andre. Dette kunne eksempelvis være ved at nogle tilbudsgivere inviteres til at

deltage i flere forhandlingsrunder end andre.

Det skal fremgå af invitationen, hvor lang tid der er afsat til hvert forhandlingsmøde. Når ordregiver

planlægger forhandlingerne, bør der tages højde for, at der efter afholdelse af forhandlingerne også skal

61

laves et referat. Det er også hensigtsmæssigt, at ordregiver umiddelbart efter hvert forhandlingsmøde

har mulighed for internt at drøfte det, som passerede på mødet.

Derfor bør ordregiver undlade at booke dagene helt op med forhandlingsmøder. Hvert

forhandlingsmøde bør i almindelighed ikke have en varighed på mere end 6-8 timer inklusive pauser.

Såfremt der er behov for mere tid, kan forhandlingerne eventuelt deles op på den måde, at der er to

eller flere parallelle forhandlingsforløb med samme tilbudsgiver på samme tid. Forhandlingerne kan i så

fald være emneopdelte, således at ét forhandlingsspor eksempelvis omhandler den tekniske løsning,

mens et andet forhandlingsspor omhandler de kontraktuelle vilkår. Ordregiver bør i den forbindelse

sikre sig, at de samme personer ikke skal deltage i flere spor samtidigt.

Der skal afsættes nogenlunde lige meget tid til hver tilbudsgiver, også selv om det ikke er de samme

emner, der skal drøftes med alle tilbudsgiverne. Der kan dog være tilfælde, hvor der ikke er særlig meget

at forhandle om med én tilbudsgiver, fordi dennes tilbud er meget stærkt. I så fald vil det være lovligt, at

der afsættes mindre tid til denne tilbudsgiver end til de øvrige tilbudsgivere, hvor der er større

forbedringspotentiale.

I afsnit 7.2 er som eksempel 6 indeholdt et eksempel på invitation til forhandlinger.

4.3 Hvordan kan ordregiver bedst muligt forberede forhandlingerne?

Det kan være en god idé at bede om tilbudsgivernes skriftlige feedback på udvalgte emner inden

forhandlingerne.

Hvis eksempelvis en tilbudsgiver har taget forbehold over for et element i udbudsmaterialet, kan

ordregiver med fordel inden forhandlingsmødet anmode tilbudsgiveren om at redegøre skriftligt for,

hvad baggrunden for forbeholdet er. Tilbudsgiveren kan anmodes om at oplyse, om forbeholdet alene

vil medføre en prismæssig konsekvens, hvis kravet fastholdes, eller om dette vil betyde, at der ikke

afgives tilbud. Endvidere kan tilbudsgiver opfordres til at komme med en konkret formulering af, på

hvilke vilkår tilbudsgiver i stedet vil afgive tilbud.

I afsnit 7.2 er som eksempel 7 indeholdt forslag til en tekst, der kan anvendes, hvis der i

forhandlingstilbuddet er forbehold.

Ligeledes gælder det, at hvis der er uklarheder eller deciderede fejl i tilbuddet, kan ordregiver forud for

forhandlingerne bede tilbudsgiveren om at omformulere tilbuddet, således at uklarheden eller fejlen

adresseres på skriftligt grundlag, inden forhandlingerne gennemføres. Dette gælder som udgangspunkt

også for det endelige tilbud. Det forudsætter dog igen, at ordregiver har beskrevet denne mulighed i

udbudsbetingelserne.

Der er således større mulighed for at rette op på fejl og forglemmelser i tilbuddene i et udbud med

forhandling, end der er i et offentligt eller begrænset udbud. I et offentligt eller begrænset udbud vil

ordregiver kun i begrænset omfang kunne rette op på fejl i tilbuddene.lxxix I et udbud med forhandling,

hvor der jo netop er mulighed for at forhandle, gælder denne begrænsning ikke. Hvis der eksempelvis i

en tilbudsliste mangler at blive udfyldt en række positioner, vil det som udgangspunkt være lovligt, at

ordregiver lader tilbudsgiver indsende en revideret tilbudsliste, hvor disse positioner er udfyldt.

62

Dog er det ikke alle fejl, der kan rettes op på. Hvis der eksempelvis slet ikke afleveres et tilbud, eller

tilbuddet er så mangelfuldt, at det reelt må sidestilles med manglende tilbudsafgivelse, vil det ikke være

tilladt, at tilbudsgiver afgiver et tilbud senere (med mindre denne mulighed eksplicit fremgår af

udbudsbetingelserne).

I afsnit 7.2 er som eksempel 8 indeholdt et forslag til tekst, som kan anvendes, hvis tilbuddet er uklart,

og som eksempel 9 er indeholdt et forslag til tekst, som kan anvendes, hvis tilbuddet helt mangler

oplysninger om et bestemt emne.

63

5 Trin IV - Sådan gennemføres forhandlingerne

I dette afsnit beskrives, hvordan selve forhandlingerne med fordel kan gennemføres, så ordregiver både

drager kommerciel nytte af forhandlingerne og samtidig sikrer overholdelse af ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincipperne.

Det afhænger naturligvis af udbuddets størrelse, hvor mange ressourcer der med fordel kan anvendes

på selve forhandlingerne. Det er ikke et krav, at ordregiver nødvendigvis gennemfører forhandlingerne

på den måde, som der beskrives i det følgende, eller at alle elementer inddrages i forhandlingerne. Men

hvis ordregiver følger den beskrevne proces, vil der erfaringsmæssigt kunne opnås endog meget store

kommercielle fordele samtidig med at ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne overholdes.

Det er ikke hensigten med vejledningen at give en generel indføring i forhandlingsteknik men at

beskrive, hvordan forhandlingerne i en udbudsproces med fordel kan gennemføres under overholdelse

af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne.

Hvordan forhandlingerne med fordel kan gennemføres afhænger af, om forhandlingerne gennemføres

med én eller flere tilbudsgivere.

I afsnit 5.1 beskrives det, hvordan en forhandlingsproces bedst kan gennemføres, når der kun er én

tilbudsgiver.

I afsnit 5.2 beskrives det, hvordan en forhandlingsproces bedst kan gennemføres, når der forhandles

med flere tilbudsgivere.

I afsnit 5.3-5.6 gives gode råd til den praktiske gennemførelse af forhandlingerne. Beskrivelsen er

primært rettet mod forhandlinger med flere tilbudsgivere, men kan i et vist omfang også anvendes ved

forhandlinger med kun én tilbudsgiver.

Uanset, om forhandlingerne gennemføres med én eller flere tilbudsgivere, skal ordregiver være

opmærksom på, hvilke forhold der kan forhandles om. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.

5.1 Hvis der kun forhandles med én tilbudsgiver

Som udgangspunkt er offentlige myndigheder forpligtede til at sikre reel konkurrence om offentlige

kontrakter og vil derfor normalt ikke kunne nøjes med at forhandle med én tilbudsgiver.

Der findes dog en række situationer, hvor ordregiver kan nøjes med at forhandle med én tilbudsgiver.

Dette kan enten være, fordi der er hjemmel til fra starten at nøjes med at forhandle med én tilbudsgiver.

Et eksempel herpå er, hvis der kun findes én tilbudsgiver, der kan udføre den pågældende opgave. Der

kan også forhandles med én tilbudsgiver efter gennemførelse af en indledende konkurrenceudsættelse.

Et eksempel herpå er forhandlinger med den tilbudsgiver, der i en licitation om bygge- og

anlægsarbejder omfattet af tilbudslovens afsnit I har afgivet den laveste pris, eller slutforhandlinger med

en tilbudsgiver efter forudgående forhandlinger.

64

Kendetegnende for de situationer, hvor en offentlig myndighed kan nøjes med at forhandle med én

tilbudsgiver, er, at forhandlingerne ofte ikke sker i en konkurrencesituation. Leverandøren har derfor

ikke det samme incitament til at forbedre sit tilbud, som hvis der fortsat består en konkurrencesituation.

I denne situation er det derfor afgørende, at ordregiver allerede inden forhandlingerne gør sig klart,

hvilken forhandlingsposition parterne står i. Ordregiveren bør derfor både kende sit eget og

modpartens alternativ til at nå til enighed gennem forhandlingerne. På baggrund af denne viden bør

ordregiveren fra starten fastlægge, hvilke vilkår man er indstillet på at acceptere. Hvis vilkårene er

uacceptable, eller ordregiveren er bedre stillet ved ikke at opnå et forhandlingsresultat, bør ordregiver

afstå fra at indgå aftalen.

Ordregiver bør allerede fra starten gøre sig klart, at hvis der ikke består en konkurrencesituation,

påvirker dette den styrke, ordregiver har i forhandlingerne. Hvis ordregivers eneste alternativ til at indgå

en aftale er helt at undlade at indgå aftalen, afhænger parternes forhandlingsstyrke primært af, hvor stor

betydning for parterne det har, om der indgås en aftale.

Det er derfor vigtigt, at ordregiver fra starten afdækker, hvilken betydning det vil have ikke at indgå en

aftale - både for ordregiver og for leverandøren. Det kan i den forbindelse være en god

forhandlingstaktik at oplyse leverandøren om, hvad konsekvensen for leverandøren vil være, hvis der

ikke kan opnås enighed.

I de situationer, hvor der kun forhandles med én tilbudsgiver, er der ikke samme hensyn at tage til

andre tilbudsgivere, som i de tilfælde, hvor der forhandles med flere tilbudsgivere på en gang.

Det betyder, at ordregiver kan gennemføre sine forhandlinger som almindelige kommercielle

forhandlinger, hvor parterne på selve forhandlingsmøderne søger at opnå enighed.

5.2 Hvis der forhandles med flere tilbudsgivere

Forhandlinger i en udbudsproces med flere deltagere adskiller sig fra almindelige kommercielle

forhandlinger med deltagelse af kun to parter. Ved forhandlinger med kun to parter, vil fokus ofte være

på at opnå enighed om resultatet på selve forhandlingsmødet, og målet for hver part er normalt at opnå

det bedst mulige resultat for sig selv. Der er således i denne situation ikke behov for at tage hensyn til

andre end de to parter, der deltager i forhandlingerne.

Ved forhandlinger i en udbudsproces med flere tilbudsgivere er fokus ikke på at opnå enighed om

resultatet på selve forhandlingsmødet. Forhandlingerne i en udbudsproces med flere tilbudsgivere

foregår i faser, hvor det på forhandlingsmøderne drøftes, hvordan udbudsmaterialet og tilbud kan

tilpasses for at opnå et bedre tilbud fra den enkelte tilbudsgiver. Ordregiveren gennemfører disse

forhandlinger med alle tilbudsgiverne og får dermed mange og muligvis modsatrettede input til,

hvordan tilbudsgiverne ønsker udbudsmaterialet tilpasset. På baggrund af disse input beslutter

ordregiver derefter, hvilke dele af udbudsmaterialet der eventuelt skal tilpasses, og anmoder herefter

tilbudsgiverne om at afgive nye tilbud på grundlag af det tilrettede udbudsmateriale. Ordregiver kan

således ikke på selve forhandlingsmøderne give indrømmelser over for tilbudsgiverne. Tilbudsgiverne

kan heller ikke på forhandlingsmøderne endeligt tage stilling til, hvordan de forholder sig til eventuelle

65

ændringer. Ændringerne kendes nemlig først, når ordregiver har gennemført forhandlinger med alle

tilbudsgivere og udsendt et revideret udbudsmateriale.

Ordregiver kan heller ikke ved forhandlingerne i en udbudsproces alene tage hensyn til egne interesser

men må også tage hensyn til, at der skal sikres ligebehandling af alle tilbudsgivere. Dette indebærer, at

ordregiver skal sørge for, at udbudsmaterialet ikke udformes på en måde, så det favoriserer bestemte

tilbudsgivere. Ordregiver er selvfølgelig berettiget til at udforme udbudsmaterialet på den måde, der

bedst tilgodeser ordregivers egne behov, og dette gælder også, selv om visse tilbudsgivere vil have

lettere ved at opfylde ordregivers behov end andre tilbudsgivere. Der gælder således eksempelvis ikke

noget krav om, at kravspecifikationen udformes på en måde, så alle tilbudsgivere har lige mulighed for

at afgive tilbud. Ordregiver må dog ikke særligt tilgodese ønsker om ændringer i udbudsmaterialet hos

én tilbudsgiver, hvis dette sker på bekostning af de øvrige tilbudsgiveres mulighed for at afgive tilbud.

Hvis ordregiver foretager ændringer i udbudsmaterialet, som særligt tilgodeser visse tilbudsgivere, skal

ordregiver derfor kunne redegøre for, at ændringen skyldes saglige krav hos ordregiver og ikke, at

ordregiver ønsker at favorisere visse tilbudsgivere på bekostning af andre. Sådanne saglige krav kan

eksempelvis være, at ordregiver ved at ændre sine krav kan opnå en væsentlig lavere pris, selv om ikke

alle tilbudsgivere kan levere til en lavere pris, fordi kravene bliver ændret.

For at bibeholde en så optimal konkurrencesituation som muligt, bør ordregiver derfor også nøje

overveje, hvordan udbudsmaterialet kan tilrettes, så det både tilgodeser ordregivers behov og samtidig

sikrer, at flest mulige tilbudsgivere kan afgive et konkurrencedygtigt tilbud.

66

EKSEMPELBOKS

Det er lovligt at ændre udbudsmaterialet på en måde, som ikke tilgodeser alle tilbudsgivere på

samme måde

Et forsyningsselskab udbyder opførelse og efterfølgende vedligeholdelse af et elværk som udbud med

forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Af udbudsmaterialet fremgår det, at dansk rets almindelige erstatningsregler finder anvendelse, men at

parternes erstatningsansvar er begrænset til kr. 50 mio., ligesom parterne ikke hæfter for indirekte tab.

Under forhandlingerne erfarer ordregiver, at på grund af at der er tale om en ny og uafprøvet teknologi,

er risikoen for skader væsentligt større, end ordregiver oprindeligt regnede med.

Ordregiver ønsker derfor at ændre bestemmelsen om erstatningsansvar, så ansvarsbegrænsningen

fjernes. For nogle af tilbudsgiverne har dette stor betydning, fordi der er større risiko ved deres

teknologi, mens det for andre tilbudsgivere har mindre betydning.

En sådan ændring, der er begrundet i ordregivers forhold, er lovlig, også selv om det fører til, at én eller

flere af tilbudsgiverne ikke ønsker at afgive tilbud som følge af, at ansvarsbegrænsningen fjernes.

EKSEMPELBOKS

Det er ikke lovligt at ændre udbudsmaterialet på en måde, som alene tilgodeser udvalgte

tilbudsgivere

XKøbing Kommune gennemfører et udbud af kantinedriften på rådhuset. Udbuddet, der er et bilag II B-

udbud, gennemføres som udbud med forhandling. Kommunen er meget glad for sin nuværende

leverandør og vil gerne fortsætte med denne, hvis det er muligt.

Efter modtagelse af forhandlingstilbuddene erfarer kommunen, at tilbuddet fra den nuværende

leverandør er dårligere end tilbuddet fra en helt nystartet virksomhed, som kommunen ikke har megen

tiltro til. Kommunen drøfter derfor med den nuværende leverandør, hvilke krav i udbudsmaterialet der

er særligt byrdefulde for leverandøren. Endvidere erfarer kommunen, at der er visse produkter, som

kan leveres af den nuværende leverandør, som ikke kan leveres af den nystartede virksomhed.

Kommunen tilpasser herefter udbudsmaterialet således, at de krav, der er særligt byrdefulde for den

nuværende leverandør, fjernes, samtidig med at det gøres til mindstekrav, at der kan leveres de

produkter, som kommunen ved, at kun den nuværende leverandør kan levere.

En sådan ændring, der er begrundet i ønsket om at tilgodese én af tilbudsgiverne på bekostning af de

andre, vil ikke være lovlig.

67

5.3 Hvordan kan ordregiver forberede sig til forhandlingerne?

Forud for forhandlingerne bør ordregiver forberede sig på, hvad der skal kommunikeres under

forhandlingerne. Dette kan med fordel ske ved, at ordregiver på baggrund af mødeagendaen og

evalueringen af tilbuddet udarbejder et talepapir, hvor ordregiver i punktform oplister de pointer, man

ønsker at videregive til tilbudsgiveren. Derved sikres det, at der ikke glemmes noget, samt at den

feedback der gives, svarer til den evaluering, der er foretaget af tilbuddet. Særligt hvis der skal holdes

møde med mange tilbudsgivere, kan det være svært at huske præcist hvilke forhold, der gør sig

gældende for den enkelte tilbudsgiver, medmindre dette på forhånd er skrevet ned.

Endvidere bør der være enighed om, hvem der primært fører ordet, hvordan eventuelle bemærkninger

fra de øvrige deltagere håndteres, og hvordan man skal forholde sig, hvis der dukker uventede ting op

under forhandlingerne.

5.4 Hvem bør deltage i forhandlingerne?

En af fordelene ved udbud med forhandling er, at tilbudsgiver og ordregiver har mulighed for at lære

hinanden at kende, inden kontrakten indgås. I et offentligt eller begrænset udbud, er der kun meget

begrænset kontakt mellem parterne, inden kontrakten indgås, og den kontakt der er, vil normalt være

skriftlig. I et udbud med forhandling er der derimod en lang forhandlingsperiode, hvor parterne mødes

ansigt til ansigt. Denne omstændighed kan ordregiver anvende aktivt til at sikre, at de parter, der

efterfølgende skal føre kontrakten ud i livet, deltager i forhandlingerne.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at de personer i ordregivers organisation, der efterfølgende skal anvende

kontrakten, også deltager i hele forhandlingsprocessen. Ligeledes bør ordregiver lægge op til, at det er

de personer hos tilbudsgiver, der vil være ansvarlige for den efterfølgende udmøntning af kontrakten,

der deltager fra tilbudsgivers side.

Ved at parterne allerede i forhandlingerne lærer hinanden at kende, skabes der bedre betingelser for et

succesfuldt samarbejde efterfølgende.

Endvidere har dette den store fordel, at de personer, der skal håndtere kontrakten, allerede fra starten

har et dybtgående kendskab til indholdet af kontrakten og særligt, at de er bekendt med baggrunden

for, at kontrakten er endt med at se ud, som den gør. Ved fra starten at have en fælles forståelsesramme

for kontrakten minimeres risikoen for efterfølgende uoverensstemmelser som følge af, at ordregiver og

leverandør har forskellig opfattelse af, hvilke rettigheder og pligter kontrakten pålægger parterne.

På møderne bør der ud over de ansvarlige personer for den efterfølgende kontrakthåndtering også

deltage personer med relevante faglige kompetencer inden for de emner, mødet omhandler. Sådanne

personer vil ganske ofte være eksterne konsulenter på ordregivers side, og det er derfor også afgørende,

at ordregiver er repræsenteret med eksempelvis den projektleder, som efterfølgende skal stå for

kontrakthåndteringen.

Endvidere bør der deltage en person fra ordregivers side, som har til opgave at tage referat af møderne,

hvis der tages referat. Det kræver således normalt deltagernes fulde opmærksomhed at deltage i selve

forhandlingerne, og derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt, at de personer, der deltager i

forhandlingerne, også skal tage referat.

68

5.5 Hvordan kan forhandlingerne gennemføres for at opnå et

kommercielt godt resultat?

5.5.1 Hvad bør oplyses til tilbudsgiverne, inden forhandlingerne starter?

Inden forhandlingerne går i gang, er det en god idé, at ordregiver gennemgår processen med

tilbudsgiver.

Eksempelvis bør ordregiver forklare, at det først er efter, at alle møder er gennemført, at ordregiver

beslutter, hvilke eventuelle ændringer der vil blive lavet i udbudsmaterialet, og at ordregiver derfor ikke

på selve forhandlingsmødet vil tage stilling til, om tilbudsgivers ønsker til ændringer kan accepteres.

Herudover bør ordregiver oplyse, at evaluering af tilbudsgivers endelige tilbud vil ske på baggrund af

tildelingskriterierne og ikke på baggrund af eventuelle drøftelser, tilkendegivelser eller afvejninger

foretaget af ordregiver undervejs i forhandlingsfasen. I det omfang ordregiver på forhandlingsmøderne

for eksempel har signaleret forståelse for, at tilbudsgiver tager forbehold for et eller flere af ordregivers

krav, kan dette således ikke tages som udtryk for, at ordregiver ikke vil tillægge forbeholdet negativ vægt

ved vurderingen af tilbudsgivers endelige tilbud under anvendelse af tildelingskriterierne.

Endvidere kan ordregiver forklare, at som udgangspunkt er forhandlingerne fortrolige forstået på den

måde, at ordregiver ikke vil oplyse om indholdet af tilbudt eller forhandlingsmøder til de øvrige

deltagere. I den forbindelse bør ordregiver dog også understrege, at man som offentlig myndighed er

underlagt offentligheds- og forvaltningslovens bestemmelser, og det derfor ikke kan udelukkes, at der

på et senere tidspunkt kan gives aktindsigt i hele eller dele af tilbud og evt. referater fra mødet.

Derfor bør tilbudsgiver oplyse, hvis der er særlige forhold i tilbuddet eller drøftelserne på

forhandlingsmødet, som tilbudsgiver anser som forretningshemmeligheder. Herved kan ordregiver tage

denne oplysning i betragtning, hvis der indgives en aktindsigtsanmodning, selv om dette dog i sig selv

ikke er bindende for ordregivers vurdering af, om oplysningerne kan undtages fra aktindsigt.

5.5.2 Hvilke emner kan der forhandles om?

Forhandlinger bør følge den agenda, der udsendes sammen med invitationen til at deltage i forhandling.

Der henvises herved til afsnit 4.2.

Ordregiver er dog ikke afskåret fra at afvige fra denne agenda, hvis det under forhandlingerne viser sig

hensigtsmæssigt at forfølge et bestemt emne, som ikke fremgår af agendaen. Dette skal dog fortsat ske

under overholdelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne, og ordregiver skal derfor give

samme mulighed for alle til at afvige fra agendaen, hvis det viser sig hensigtsmæssigt.

5.5.3 Hvordan kan ordregiver via feedback opnå bedre tilbud?

Særligt i den situation, hvor der består en reel konkurrence mellem flere tilbudsgivere, er brugen af

løbende evaluering og feedback på styrker og svagheder ved tilbud et af de stærkeste kommercielle

redskaber, ordregiver har til rådighed under forhandlingerne.

Det er dog vigtigt, at ordregiver er opmærksom på, hvordan feedback til tilbudsgiverne sker. Det er

nemlig som udgangspunkt ikke lovligt at oplyse om det konkrete indhold af de andre tilbud.

69

Feedbacken skal derfor ske på en måde, som på en gang sikrer, at tilbudsgiverne får tilstrækkelige

informationer til at kunne vurdere, på hvilke punkter deres tilbud skal forbedres, uden der samtidig

oplyses om det konkrete indhold af de andre tilbudsgiveres tilbud.

Ordregiver må som led i feedbacken gerne oplyse, at tilbud på et eller flere bestemte punkter er svagt,

og at de andre tilbud generelt set er bedre eller dårligere på et givent punkt, jf. også eksemplet nedenfor.

Men det er altså ikke tilladt at oplyse, hvad de andre tilbudsgivere konkret har tilbudt.

Formålet med at give feedback er, at tilbudsgiver skal forbedre sit tilbud, således at ordregiver i sidste

ende opnår det bedst opnåelige tilbud. Dette opnås ved, at tilbudsgiver under forhandlingerne får at

vide, hvordan tilbuddet er bedømt i forhold til tildelingskriterierne, og herunder på hvilke punkter

tilbuddet kan forbedres. Feedbacken skal ske på baggrund af en evaluering af tilbuddet i forhold til de

opstillede tildelingskriterier. Det er derfor vigtigt, at der er en snæver sammenhæng mellem den

feedback, der gives, og de forhold, der lægges vægt på ved evalueringen af tilbud.

Feedback gives mest hensigtsmæssigt på selve forhandlingsmødet, men det kan i den forbindelse være

en god idé også at følge det op med en skriftlig feedback som en del af mødereferatet. Ved at give en

skriftlig feedback sikres det, at der ikke opstår misforståelser i forhold til vurderingen af tilbud.

EKSEMPELBOKS

Hvordan kan brugen af feedback til tilbudsgiver på styrker og svagheder ved tilbud anvendes

til at opnå bedre tilbud?

Et forsyningsselskab gennemfører et udbud med forhandling omkring opførelsen af et nyt

kraftvarmeværk. Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne

størst mulig varmeproduktion 30 %, størst mulig elproduktion 30 % og pris 40 %. Under

forhandlingerne evaluerer ordregiver løbende tilbuddene og giver feedback til hver tilbudsgiver på

styrker og svagheder ved tilbuddene i forhold til tildelingskriterierne. Feedbacken sker på den måde, at

hver tilbudsgiver på hvert underkriterium får at vide, hvordan gennemsnittet af de tre bedste tilbud ser

ud. På underkriteriet varmeproduktion får hver tilbudsgiver således at vide, hvad den gennemsnitlige

varmeproduktion er for de tre tilbud, der har den højeste varmeproduktion. Det samme er tilfældet på

underkriteriet elproduktion. På underkriteriet pris får hver tilbudsgiver at vide, hvad den

gennemsnitlige pris er for de tre billigste tilbud.

Der gives feedback i forhold til de tre bedste tilbud på hvert underkriterium og ikke på de tre bedste

tilbud samlet set.

Tilbuddene ser således ud:

Tilbudsgiver Varmeproduktion

30 %

Elproduktion 30 % Pris 40 %

1 150 * 40 1000 *

2 80 180 * 1250

70

3 70 10 850 *

4 250 * 300 * 2500

5 120 * 70 * 950 *

Gennemsnit af tre

bedste tilbud

173,33 183,33 933,33

*= 3 bedste tilbud

Det er på baggrund af denne feedback muligt for hver tilbudsgiver at vurdere, på hvilke punkter

tilbuddet skal forbedres for at være konkurrencedygtigt, men det er ikke muligt for tilbudsgiverne at

udlede, hvad de andre tilbudsgivere har tilbudt.

Tilbudsgiverne ved ikke, hvad der skal til for at vinde udbuddet, men ved på hvilke punkter deres

tilbud er stærkt og svagt.

Eksempelvis ved tilbudsgiver 3, at hans pris er stærk, fordi den er under gennemsnittet, men ikke om

han har den laveste pris. På den anden side ved tilbudsgiver 3, at hans tilbud er svagt på de kvalitative

elementer, da han her er langt under gennemsnittet. Tilbudsgiver 3 har altså et incitament til at levere

en bedre kvalitet uden samtidig at hæve prisen.

Tilbudsgiver 4 ved, at han er stærk på de kvalitative elementer, fordi han her ligger betydeligt over

gennemsnittet, men ved ikke om han er bedst. På den anden side ved tilbudsgiver 4, at hans pris er

meget høj, da den ligger væsentligt over gennemsnittet. Tilbudsgiver 4 har altså et incitament til at

tilbyde en lavere pris uden samtidig at sænke kvaliteten.

Ved således at oplyse om tilbuddenes styrker og svagheder i forhold til den gennemsnitlige vurdering

af de bedste tilbud på hver enkelt underkriterium opnår ordregiver, at tilbudsgiverne motiveres til at

forbedre deres tilbud, selv om de samlet set har det økonomisk mest fordelagtige forhandlingstilbud.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er tale om en evaluering af tilbuddene med henblik på

tildeling men en forhandling om, hvordan tilbuddene kan forbedres. Ved evaluering af tilbuddene, er

det ikke lovligt at sammenligne tilbuddene med hinanden på de kvalitative kriterier. Ved en

forhandling om tilbuddene er dette imidlertid ikke udelukket.

5.5.3.1 Feedback i forhold til kvalitative kriterier

Ved en feedback på de kvalitative kriterier oplyses tilbudsgiver, på hvilke punkter tilbudsgivers tilbud er

stærkt og svagt i forhold til de opstillede tildelingskriterier. Det er i den forbindelse vigtigt, at ordregiver

er opmærksom på, at der ikke oplyses om de konkrete løsninger, som de øvrige tilbudsgivere har

tilbudt.

Ordregiver skal dog være opmærksom på, at såfremt der anskaffes bygge- og anlægsarbejder, følger det

af tilbudslovens § 7, at priser og eventuelle forbehold skal læses op ved den indledende licitation. Dette

gælder også i et udbud med forhandling.lxxx Dog må det antages, at pligten til at læse tilbuddene op kun

71

gælder i forbindelse med modtagelse af det første forhandlingstilbud og ikke ved de efterfølgende

forhandlingstilbud og det endelige tilbud.

I afsnit 7.3 er der som eksempel 10 et eksempel på, hvordan feedback kan se ud i forhold til de

kvalitative underkriterier.

5.5.3.2 Feedback i forhold til prisen

Ordregiver må som udgangspunkt ikke oplyse om de øvrige tilbudsgiveres priser eller oplyse, hvor

meget prisen skal sænkes, for at tilbuddet bliver billigst.lxxxi

Som det fremgår ovenfor, skal ordregiver dog være opmærksom på, at såfremt der anskaffes bygge- og

anlægsarbejder, følger det af tilbudslovens § 7, at blandt andet tilbudssummen skal læses op ved den

indledende licitation. Dette gælder også i et udbud med forhandling.lxxxii Ved sådanne anskaffelser er

ordregiver således forpligtet til at oplyse om de konkrete priser i alle tilbuddene. Dog må det antages, at

pligten til at læse tilbuddene op kun gælder i forbindelse med modtagelse af det første

forhandlingstilbud og ikke ved de efterfølgende forhandlingstilbud og det endelige tilbud.

EKSEMPELBOKS

Eksempel på feedback på pris

I forbindelse med en større infrastrukturforvalters udbud af nyt signalsystem, var den samlede pris delt

op i en række delelementer. Under forhandlingerne fik tilbudsgiverne feedback på, hvordan deres

delpriser var sammenholdt med de tre billigste tilbud på hver delpris. Derimod fik tilbudsgiverne ikke

oplyst, hvad den samlede laveste pris var i gennemsnit.

Pris-feedbacken til en tilbudsgiver lød:

“Your prices for Interlockings appear uncompetitive for object controllers, point machines and level crossings”.

“Compared to our current target, your bid indicates relatively high pricing for object controllers mainly due to high

hardware cost”.

“Cabling to Trackside Objects appears high compared to our current target, mainly due to high unit prices and

installation cost for connection boxes (man hours)”.

“The installation cost for all types of level and passenger/staff crossing equipment appears high“.

“Unit prices for all level crossing kits appear high compared to our current target”.

Den skriftlige feedback var ledsaget af en graf, der viste, hvordan tilbudsgiverens pris var

sammenlignet med gennemsnittet af de tre billigste tilbud på hver delpris:

72

Initial pricing sheet er tilbudsgiverens oprindelige tilbud.

Revised pricing sheet er tilbudsgiverens reviderede tilbud.

Current target er gennemsnittet af de tre laveste tilbud på hver af delpriserne.

I afsnit 7.3 er der som eksempel 11 et yderligere eksempel på, hvordan feedback kan se ud i forhold til

priskriteriet.

5.5.3.3 Hvordan kan ordregiver anvende tilbudsgivernes feedback til at opnå et bedre

indkøb?

Formålet med feedback er også at få en tilbagemelding fra tilbudsgiverne om, hvilke dele af

udbudsmaterialet der med fordel kan ændres. Målet er således at opnå et resultat, som er bedre for både

tilbudsgiver og ordregiver, end hvad der er muligt i et offentligt eller begrænset udbud, hvor

udbudsmaterialet ensidigt fastlægges af ordregiver.

Det kan eksempelvis være, at ordregiver ved at frafalde et mindstekrav til ydelsen kan opnå en væsentlig

besparelse, eller at ordregiver ved at lægge risikoen for et bestemt forhold over på leverandøren må

forvente, at tilbudsgiveren ikke ønsker at afgive tilbud.

Hvis ordregiver ønsker at købe hyldevarer frem for et udviklingsprojekt, kan der under forhandlingerne

opnås indblik i, hvordan udbudsmaterialet skal tilpasses, så ordregivers krav ikke udelukker, at

tilbudsgiverne kan levere en hyldevare.

73

Det kan også ske, at ordregiver har udformet udbudsmaterialet på en sådan måde, at det er

skræddersyet til den nuværende leverandør. Dette behøver ikke at være af ond vilje, men kan skyldes, at

ordregivers kendskab til markedet for den pågældende ydelse primært stammer fra den eksisterende

leverandør. Dette kan betyde, at de krav, som ordregiver har opstillet, kan være lette at opfylde for den

eksisterende leverandør, men meget byrdefulde for de øvrige tilbudsgivere. Ved at bede tilbudsgiverne

om at identificere forhold i udbudsmaterialet der virker fordyrende, kan ordregiver tilpasse

udbudsmaterialet ved at fjerne krav, som kun den nuværende leverandør kan opfylde, således at der

opnås en mere optimal konkurrencesituation.

Den feedback ordregiver modtager fra tilbudsgiverne under forhandlingerne, kan ordregiver

efterfølgende anvende, når det skal overvejes, om udbudsmaterialet skal ændres, inden der afgives nye

tilbud.

5.5.4 Hvordan kan ordregiver afhjælpe forbehold og mangler ved tilbuddene?

Ved udbud med forhandling kan der i en række tilfælde som anført i afsnit 2.3 tages forbehold i

forhandlingstilbuddene over for udbudsmaterialet, uden at tilbuddet derved bliver ukonditionsmæssigt.

Det er dog forudsat, at denne mulighed er beskrevet i udbudsmaterialet. Dette gælder som anført også,

hvis der er taget forbehold over for mindstekrav eller grundlæggende elementer i udbudsmaterialet.

Ligeledes bliver et tilbud ikke ukonditionsmæssigt, fordi der er mangler i tilbuddet, eksempelvis fordi

der ikke er vedlagt den krævede dokumentation, eller hvis dele af tilbuddet mangler at blive udfyldt.

Dette gælder dog alene i relation til forhandlingstilbuddene, hvorimod der i det endelige tilbud ikke må

være forbehold over for mindstekrav eller grundlæggende elementer i udbudsmaterialet eller fejl i

tilbuddet. Ordregiver har dog mulighed for at anmode tilbudsgiver om at frafalde forbehold eller rette

op på fejl også i det endelig tilbud, hvis denne mulighed er beskrevet i udbudsmaterialet. Hvis

tilbudsgiver på trods af ordregivers henvendelse fastholder forbeholdet eller ikke retter fejlen, vil

ordregiver som udgangspunkt være forpligtet til at se bort fra tilbuddet.

For at undgå dette, bør eventuelle forbehold eller fejl i tilbuddet drøftes på forhandlingsmøderne,

således at tilbudsgiver kan rette op på disse forhold, inden det endelige tilbud afgives.

Hvis tilbudsgiver har taget forbehold over for dele af udbudsmaterialet, kan ordregiver med fordel

formulere forskellige alternative ændringsforslag, som tilbudsgiver anmodes om at tage stilling til.

Strategien kan for eksempel bruges, hvor en tilbudsgiver har taget forbehold over for en dato for

levering af en leverance. Ordregiver kan i den sammenhæng spørge ind til et par omkringliggende

datoer, og hvilken betydning dette vil have for tilbudsgiver. Igennem denne dialog kan ordregiver opnå

et bedre indblik i, hvad der reelt er årsagen til forbeholdet og muligvis ved mindre ændringer i

udbudsmaterialet - altså ikke i selve datoen - opnå, at tilbudsgiver kan frafalde sit forbehold i det

endelige tilbud. Strategien er også nyttig, når forhandlingerne omhandler prisdrivende elementer.

En anden måde at undgå fejl i tilbuddene på er at tilbyde tilbudsgiverne at lave et "test-tilbud".

Eksempelvis kan der ofte være problemer forbundet med at udfylde tilbudslister særligt i mere

komplicerede udbud. Ordregiver kan så tilbyde, at tilbudsgiverne inden tilbudsfristen indleverer

tilbudslisten i udfyldt stand. Tilbudsgiverne er ikke bundet af priserne, men ordregiver kan gennemgå

74

tilbudslisten for at kontrollere, om tilbudslisten er udfyldt som forudsat. Hvis ikke det er tilfældet, kan

ordregiver eventuelt på et møde gennemgå tilbudslisten sammen med tilbudsgiver og forklare, hvordan

tilbudslisten skal udfyldes. Derved undgås det, at de tilbud, der afleveres, er fejlbehæftede, eller at

tilbudsgiver har misforstået, hvordan tilbudslisten skal udfyldes.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en formulering i tilbuddet skal forstås som et forbehold, kan

forhandlingerne anvendes til at tage en drøftelse herom. Herved undgår ordregiver efterfølgende at

skulle tage stilling til, om der er tale om et forbehold. Endvidere undgår ordregiver at tage den risiko,

der er forbundet med at afvise eller undlade at afvise et tilbud. Dette er særligt en risiko, hvis der er

tvivl om, hvorvidt tilbuddet er ukonditionsmæssigt som følge af et forbehold. I stedet kan ordregiver

oplyse tilbudsgiver, at en bestemt formulering kan forstås som et forbehold og bede tilbudsgiver om at

præcisere tilbuddet på dette punkt. Herved kan tilbudsgiver få mulighed for klart at anføre, om der er

tale om et forbehold.

Som anført i afsnit 2.3.2 kan der ikke forhandles om krav i udbudsmaterialet, hvis ordregiver har anført,

at disse krav ikke kan fraviges under forhandlingerne.

5.5.5 Hvilke øvrige emner kan med fordel drøftes?

Forhandlingerne kan med fordel også anvendes til en mere generel drøftelse af udbudsmaterialet og

tilbuddene.

Eksempelvis kan forhandlingerne med fordel anvendes til at drøfte forståelsen af udbudsmaterialet og

tilbuddene, således at misforståelser ryddes af vejen. En kontraktbestemmelse kan eksempelvis virke

meget byrdefuld. Selv om ordregiver ikke er indstillet på at ændre på bestemmelsen, kan det være en

god idé at drøfte denne alligevel. Ordregiver kan i den forbindelse oplyse, hvad baggrunden for at

medtage bestemmelsen er samt forklare, hvordan ordregiver forstår bestemmelsen. Dette kan ofte føre

til, at tilbudsgiver bliver mere rolig, da tilbudsgiver nu har et bedre indblik i ordregivers bevæggrunde

samt bedre forstår rækkevidden af bestemmelsen. Selv om kontraktbestemmelsen ikke ændres, kan

dette i sig selv være med til, at tilbudsgiver sætter prisen ned.

Udbud med forhandling kan også anvendes til at udjævne den fordel en eksisterende leverandør har i

forbindelse med udbuddet. Fordi den eksisterende leverandør kender ordregivers forretning og ved,

hvordan ordregiver hidtil har administreret kontrakten, kan denne ofte prissætte tilbuddet lavere. Dette

skyldes, at der ikke er den samme grad af usikkerhed om kontraktperiodens forløb for den eksisterende

leverandør, som der vil være for en helt ny leverandør, der ikke på forhånd kender ordregiver.

Ordregiver kan eksempelvis under forhandlingerne forklare de nye tilbudsgivere, hvordan kontrakten

hidtil er blevet administreret og eksempelvis forklare, at en adgang i kontrakten til at opsige denne uden

begrundelse aldrig har været bragt i anvendelse. Ordregiver skal dog huske at give den samme

information til alle tilbudsgivere, idet ordregiver dog ikke behøver at oplyse den eksisterende leverandør

om forhold vedrørende det hidtidige kontraktforhold, som denne allerede er bekendt med.

5.5.6 Mulighed for at afbryde forhandlingerne undervejs

Der bør under forhandlingerne være mulighed for, at både ordregiver og tilbudsgiver kan tage en

timeout, hvis der under forhandlingerne opstår forhold, som der er behov for at drøfte internt, uden at

75

den anden part overværer det. Derfor er det også en god idé at sikre, at der er et separat mødelokale,

som parterne kan anvende til dette formål.

5.5.7 Forhandlingernes længde

Det bør allerede fremgå af invitationen til forhandlingerne, hvor lang tid der er afsat til hvert møde.

Det er ikke et krav, at tiden anvendes fuldt ud. Hvis der derfor ikke er flere emner at drøfte, afsluttes

mødet, selv om der forsat er tid tilbage. Det er heller ikke et krav, at der anvendes den samme tid på

forhandlingerne med hver af tilbudsgiverne, så længe der er afsat nogenlunde lige lang tid til

forhandlingerne. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der både forhandles med den eksisterende

leverandør og med nye leverandører. I dette tilfælde vil det ofte ikke være nødvendigt at anvende lige så

lang tid på forhandlingerne med den eksisterende leverandør som med den nye leverandør, og dette er

uproblematisk.

5.6 Referat af forhandlingsmøder

Ordregiver kan med fordel i forbindelse med forhandlingsmøder udarbejde skriftlige referater, der

dokumenterer, hvad der er foregået til forhandlingerne. Dette bør ordregiver gøre af hensyn til dels at

kunne dokumentere, at ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne er overholdt, dels for at sikre

at der mellem de to parter er enighed om, hvad der blev sagt til forhandlingerne.

Referaterne bør i hvert fald indeholde oplysninger om følgende forhold:

Tid og sted for mødets afholdelse.

Navn og stilling på deltagerne i mødet.

Forhandlingstemaer.

Hvilken feedback der blev givet til tilbudsgiver.

Hvilke input tilbudsgiver gav til ordregiver.

Hvilke øvrige oplysninger af betydning for udbuddet der blev givet til tilbudsgiver.

Referatet skal ikke være detaljeret, og det skal ikke referere indholdet af drøftelserne på mødet men blot

det, der blev konklusionen på drøftelserne.

Referatet bør udarbejdes af ordregiver i umiddelbar forlængelse af mødet på baggrund af enten en

transskription af mødet eller stikord, der er taget under mødet.

Referaterne sendes efterfølgende til den pågældende tilbudsgiver, men ikke til de øvrige tilbudsgivere.

Ordregiver kan med fordel anmode tilbudsgiver om at komme med eventuelle kommentarer til

referaterne inden for en kort tidsfrist, således at forhandlingerne fortsat står i frisk erindring.

Når en forhandlingsrunde er overstået, bør ordregiver gennemgå referaterne fra alle

forhandlingsmøderne med henblik på at kontrollere, om der er givet relevante oplysninger til nogle

tilbudsgivere, som ikke er givet til andre. Hvis dette er tilfældet, udsendes en skriftlig redegørelse til alle

tilbudsgiverne med de relevante oplysninger (f.eks. vedrørende forståelsen af en bestemmelse i

kontrakten).

76

I afsnit 7.3 er der i eksempel 12 givet et eksempel på, hvor kort referatet kan gøres. Afsnit 7.3, eksempel

13, indeholder et forslag til en skabelon for mødereferat fra forhandlingerne.

6 Trin V - Hvad skal ordregiver gøre, når forhandlingerne er

afsluttede?

Det afhænger af, hvilke forhandlinger der er tale om, hvordan ordregiver skal forholde sig efter

gennemførelse af forhandlingerne. I afsnit 6.1 beskrives det, hvordan ordregiver bør forholde sig,

såfremt forhandlingerne kun har været ført med én tilbudsgiver.

I afsnit 6.2 beskrives det, hvordan ordregiver bør forholde sig, såfremt forhandlingerne har været ført

med flere tilbudsgivere, og ordregiver enten ønsker at fortsætte forhandlingerne med afgivelse af nye

forhandlingstilbud, eller der skal afgives et endeligt tilbud. Endvidere beskrives det, hvordan ordregiver

i den situation bør forholde sig, hvis der gennemføres slutforhandlinger med den tilbudsgiver, der har

fået tildelt kontrakten.

6.1 Hvis forhandlingerne kun har været ført med én tilbudsgiver

Hvis forhandlingerne igennem hele processen kun har været ført med én tilbudsgiver, skal ordregiver

beslutte, om der skal afgives et egentligt tilbud fra tilbudsgivers side, eller om der på grundlag af

forhandlingerne kan udarbejdes en kontrakt.

Ofte vil forhandlingerne i denne situation være forløbet på den måde, at parterne igennem

forhandlingsforløbet løbende har rettet i kontraktgrundlaget, og der derfor ved forhandlingernes

afslutning ligger en kontrakt, som parterne i det store hele er enige om. I så fald er der ikke behov for,

at der afgives et egentligt tilbud, og parterne kan i stedet blot underskrive kontrakten, som den ser ud

på grundlag af forhandlingerne.

Hvis ikke der under forhandlingerne er opnået enighed om alle vilkår, herunder priserne, vil det

derimod være nødvendigt, at ordregiver anmoder tilbudsgiver om at fremsende et tilbud på grundlag af

de vilkår, hvor der er opnået enighed under forhandlingerne. Herefter må ordregiver så tage stilling til,

om kontrakten kan indgås på baggrund af dette tilbud, eller om det er nødvendigt at fortsætte

forhandlingerne. Hvis det sidste er tilfældet, oplyses det til tilbudsgiver, hvilke dele af tilbuddet der ikke

er acceptable, hvorefter forhandlingsprocessen fortsættes.

I tilfælde af at der kun forhandles med én tilbudsgiver, skal der ikke foretages en egentlig

tilbudsevaluering. Ordregiver bør imidlertid udarbejde en skriftlig dokumentation, der viser, at

ordregiver har fundet, at kontrakten kan indgås på de aftalte vilkår. Dette bør ordregiver gøre af hensyn

til, at der ikke efterfølgende kan rettes kritik mod ordregiver for at have varetaget usaglige hensyn ved

indgåelse af kontrakten.lxxxiii

6.2 Hvis forhandlingerne har været ført med flere tilbudsgivere

Hvis der forhandles med flere tilbudsgivere, afhænger fremgangsmåden efter forhandlingerne af, om

tilbudsgiverne fortsat skal afgive enten nye forhandlingstilbud eller endelige tilbud, eller om kontrakten

er tildelt, og ordregiver ønsker at forhandle med den vindende tilbudsgiver.

77

6.2.1 Hvis der skal afgives nye tilbud

Når forhandlingerne med alle tilbudsgivere er afsluttede, skal ordregiver overveje, om der skal foretages

ændringer i udbudsmaterialet. Ordregiver skal som anført i afsnit 5.2 passe på med at lave ændringer,

som er særligt fordelagtige for udvalgte tilbudsgivere.

Ordregiver skal ligeledes vurdere, om der skal gennemføres yderligere forhandlingsrunder, eller om

tilbudsgiverne skal afgive deres endelige tilbud på baggrund af det tilrettede udbudsmateriale.

Herefter udsender ordregiver det tilrettede udbudsmateriale og anmoder tilbudsgiverne om på

baggrund heraf enten at afgive et nyt forhandlingstilbud eller afgive deres endelige tilbud.

Med undtagelse af det første tilbud, hvor der i visse tilfælde gælder frister for tilbudsafgivelsen, gælder

der ikke nogen frister for, hvor lang tid tilbudsgiverne skal have til at afgive nye tilbud. Ordregiver bør

fastsætte fristen afhængigt af, hvor store ændringer der er lavet i udbudsmaterialet. Henset til, at

ændringerne i de fleste tilfælde allerede vil have været genstand for drøftelser med tilbudsgiverne, kan

ordregiver som udgangspunkt give tilbudsgiverne en betydeligt kortere frist, end hvad der gælder i

offentligt eller begrænset udbud. Således vil en tilbudsfrist på 3-5 dage normalt være tilstrækkelig, hvis

der alene er foretaget mindre ændringer i udbudsmaterialet.

Efter modtagelse af nye tilbud skal ordregiver evaluere tilbuddene. For beskrivelse af

evalueringsprocessen henvises til afsnit 4.1.

Hvis der er afgivet endelige tilbud, tildeler ordregiver herefter kontrakten til den tilbudsgiver, der har

afgivet det bedste tilbud på grundlag af de opstillede tildelingskriterier.

6.2.2 Slutforhandlinger med den valgte leverandør

Efter tildeling af kontrakten, men inden denne underskrives, kan ordregiver forhandle den endelige

kontrakt på plads med vinderen.

Ordregiver skal dog være opmærksom på, at der på dette tidspunkt ikke længere består en

konkurrencesituation. Der henvises til afsnit 5.1 for en beskrivelse af de særlige forhold, som ordregiver

skal være opmærksom på, når der alene forhandles med én tilbudsgiver.

Under slutforhandlingerne må udbudsmaterialet og tilbuddet ikke ændres væsentligt. Dette indebærer,

at parterne alene kan aftale ændringer, som må antages ikke at ville have haft betydning for, hvilken

tilbudsgiver der fik tildelt kontrakten. Der må således ikke inddrages væsentlige nye kontraktvilkår, som

er uden naturlig sammenhæng med den udbudte kontrakt.

Et eksempel på ændringer, der kan foretages efter kontrakttildeling, er, at parterne aftaler justeringer af

den ydelse, der skal leveres, forudsat at dette ikke kan antages at ville have haft betydning for resultatet

af tildelingen.

78

EKSEMPELBOKS

Eksempel på en lovlig slutforhandling

Ordregiver har i sin kravspecifikation stillet krav om en projektspecifik forsikring.

Under forhandlinger er det blevet klart for ordregiver, at én af tilbudsgiverne igennem en almindelig

ansvarsforsikring kan tilbyde vilkår, der i de afgørende henseender svarer til det krævede. Ordregiver

forventer, at dette kan medføre en mindre besparelse, og hvis den relevante tilbudsgiver vinder, kan

ordregiver gennem slutforhandlinger forsøge at forhandle sig til denne besparelse.

6.2.3 Afholdelse af debriefingmøder

Efter kontrakten er tildelt, kan ordregiver overveje at holde debriefingmøder med de tilbudsgivere, der

ikke fik tildelt kontrakten. Formålet med møderne er at give tilbudsgivere en mere udførlig begrundelse

for, hvilke forhold ved deres tilbud der gjorde, at de ikke fik tildelt kontrakten. Herudover kan

ordregiver få tilbudsgivernes input til, om der var elementer i forhandlingsprocessen, der med fordel

kunne være håndteret anderledes. Dermed bliver både ordregiver og tilbudsgiver klogere på, hvad der

kan forbedres til næste gang.

Særligt ved store udbud, hvor der er anvendt mange ressourcer fra ordregivers og tilbudsgivers side, er

anvendelse af debriefingmøder en god idé, da dette er med til at anerkende den store indsats, der er

ydet af tilbudsgiverne.

Den feedback, ordregiver giver på debriefingmødet vedrørende vurderingen af tilbuddet, skal svare til

den skriftlige begrundelse, der blev givet i forbindelse med tildelingen, men ordregiver må gerne uddybe

den skriftlige begrundelse. Ved større udbud vil det være en fordel at have forberedt et talepapir, så

ordregiver ikke kommer til at sige noget, som ikke fremgik af den skriftlige begrundelse.

6.3 Hvornår bør ordregiver indrykke en profylaksebekendtgørelse?

Hvis ordregiver har tildelt kontrakten på baggrund af et udbud med forhandling uden forudgående

udbudsbekendtgørelse, bør det overvejes at indrykke en frivillig forudgående bekendtgørelse om

kontraktindgåelse i henhold til håndhævelseslovens § 4lxxxiv (profylaksebekendtgørelse). Derved undgår

ordregiver at kunne blive mødt med sanktionen uden virkning, hvis Klagenævnet for Udbud eller

domstolene efterfølgende finder, at det var uberettiget at anvende denne fremgangsmåde.

Hvis ordregiver skal undgå risikoen for, at kontrakten erklæres for uden virkning, skal følgende

betingelser være opfyldt:

Ordregiver skal indrykke en bekendtgørelse i EU-Tidende, hvoraf fremgår, at ordregiver agter

at indgå kontrakten,

kontrakten må ikke indgås før efter udløbet af 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag,

hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort i EU-Tidende,

ordregiver skal vurdere, at kontrakten kan indgås uden offentliggørelse af en udbuds-

bekendtgørelse.

79

Ulempen ved at indrykke en profylaksebekendtgørelse er, at der skabes opmærksomhed omkring

kontraktindgåelsen, hvilket i sig selv kan være med til, at der indgives en klage. Ordregiver bør derfor

kun anvende denne fremgangsmåde i de tilfælde, hvor der er risiko for, at kontrakten erklæres uden

virkning. En kontrakt, der eksempelvis alene er omfattet af tilbudsloven eller vedrører en bilag II B-

tjenesteydelse, vil således ikke kunne erklæres for uden virkning. I disse tilfælde vil det derfor ikke være

en fordel at indrykke en profylaksebekendtgørelse.

80

7 Eksempler på konkrete formuleringer

7.1 Eksempler - Trin II - Når udbudsmaterialet skal udarbejdes

EKSEMPEL NR. 1

Eksempel på procesbeskrivelse for udbud med forhandling i henhold til

udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, - formålet er primært at gøre

tilbuddet konditionsmæssigt

Udbud af […] - udbud med forhandling

Efter udløbet af tilbudsfristen den […] har ordregiver gennemgået de indkomne tilbud med

henblik på at vurdere, om tilbuddene har overholdt de krav, der fremgår af udbudsmaterialet.

Resultatet af denne gennemgang viser desværre, at ingen at de indkomne tilbud overholder

kravene i udbudsmaterialet på alle punkter. Ordregiver har derfor ikke mulighed for at antage

nogen af de indkomne tilbud.

Som følge heraf er ordregiver nødsaget til at aflyse det igangværende udbud.

Ordregiver har herefter besluttet at gennemføre et udbud med forhandling med de tilbudsgivere,

der har afgivet tilbud i forbindelse med det nu aflyste udbud i overensstemmelse med proceduren i

udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1. Formålet med udbuddet er, at ordregiver modtager

antagelige tilbud.

Som grundlag for udbuddet efter forhandling henvises til følgende materiale:

- Det samlede udbudsmateriale fremsendt den […]

- Tilbudsgivers tilbud

- Nærværende brev

Forhandlingerne kan ikke medføre, at der sker væsentlige eller grundlæggende ændringer af de

krav, der fremgår af dette materiale.

Forhandlingen vil foregå på følgende måde:

1. […] kl. 8:30 afholdes et møde af maks. 1 times varighed mellem tilbudsgiver og ordregiver.

Ordregiver vil på mødet fremkomme med sine ønsker til, hvorledes tilbudsgivers oprindelige

tilbud kan forbedres.

Mødet afholdes hos […]

2. Forventeligt den […] udsender ordregiver sammen med et mødereferat et notat med tilføjelser

og fravigelser til udbudsmaterialet, udarbejdet blandt andet på grundlag af drøftelserne på

81

ovennævnte møde. Det bemærkes, at der udsendes et enslydende notat til alle tilbudsgivere.

Tilbudsgiver får imidlertid kun mødereferatet fra sit eget møde med ordregiver.

3. Tilbudsgiver indleverer […] et revideret tilbud på grundlag af det oprindelige

udbudsmateriale af 21. juli 2008, samt ordregivers notat med tilføjelser og fravigelser til

udbudsmaterialet (nævnt under nr. 2). Det bemærkes, at det ikke vil være nødvendigt at

aflevere et komplet nyt tilbud men alene at supplere det tidligere fremsendte tilbud på de

punkter, hvor tilbuddet er ukonditionsmæssigt.

Ordregiver kan beslutte at gentage det i nr. 1-3 beskrevne forløb én eller flere gange, såfremt

tilbuddene stadig er uantagelige. I givet fald udmelder ordregiver nye datoer snarest muligt efter

modtagelsen af de reviderede tilbud.

4. Ordregiver vurderer tilbuddet sammen med eventuelle tilbud fra de øvrige tilbudsgivere.

Tilbudsevalueringen vil foregå på grundlag af det oprindelige udbudsmateriale af […],

herunder det oprindelige tildelingskriterium: Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, samt

ordregivers notat med tilføjelser og fravigelser til udbudsmaterialet (nævnt under nr. 2).

Samtlige tilbudsgivere har modtaget enslydende skrivelse med den ene forskel, at klokkeslettet i

nr. 1 og 3 er forskelligt.

Det kan til oplyses, at Deres virksomheds tilbud var uantageligt på grund af følgende forhold:

[…]

Deres virksomhed kan kun afgive nyt tilbud på de delaftaler, hvor ordregiver har modtaget

tilbud i forbindelse med det nu aflyste udbud.

Ordregiver ser frem til, at forhandlingerne fører til, at der afgives konditionsmæssige tilbud.

82

EKSEMPEL NR. 2

Eksempel på procesbeskrivelse for udbud med forhandling i henhold til

udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, - formålet er både at tilpasse

udbudsmateriale samt gøre tilbud konditionsmæssige

Udbud med forhandling

I henhold til udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, indledes hermed et udbud med

forhandling uden forudgående offentliggørelse af en ny udbudsbekendtgørelse. Udbuddet med

forhandling vil omfatte alle tilbudsgivere, som under det begrænsede udbud har afgivet tilbud, som

var i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav. Ordregiver skal særligt henlede

tilbudsgivers opmærksomhed på, at det i overensstemmelse med udbudsdirektivets artikel 30,

stk. 1, litra a, ikke vil være muligt at foretage væsentlige ændringer i de oprindelige

udbudsbetingelser, herunder det oprindelige udbudsmateriale.

Udbuddet gennemføres i en forhandlingsfase samt en tilbudsfase.

Forhandlingsfasen

I overensstemmelse med udbudsdirektivet vil ordregiver med de tre tilbudsgivere indlede en

forhandling, hvis formål er at gøre tilbuddene forskriftsmæssige og antagelige.

Forhandlingsfasen tager udgangspunkt i udbudsmaterialet samt de afgivne tilbud i forbindelse

med det begrænsede udbud.

Under forhandlingsfasen kan alle aspekter ved udbudsmaterialet og de afgivne tilbud drøftes med

tilbudsgiver. Det skal dog understreges, at det ikke vil være muligt at foretage væsentlige

ændringer i de oprindelige udbudsbetingelser, herunder udbudsmaterialet fra det begrænsede

udbud.

Vurderingen af tilbudsgivers endelige tilbud vil ske på baggrund af de beskrevne

tildelingskriterier og ikke på baggrund af eventuelle drøftelser, tilkendegivelser eller afvejninger

foretaget af ordregiver undervejs i forhandlingsfasen. I det omfang, ordregiver på

forhandlingsmøderne for eksempel har signaleret forståelse for, at tilbudsgiver tager forringende

forbehold for et eller flere af ordregivers krav, kan dette således ikke tages som udtryk for, at

ordregiver ikke vil tillægge forbeholdet negativ vægt ved vurderingen af tilbudsgivers endelige

tilbud under anvendelse af tildelingskriterierne.

Det er forventningen, at forhandlingslederen og den centrale forhandlingsgruppe i øvrigt for både

tilbudsgiver og ordregiver deltager i alle møder. Desuden forventes det, at alle centrale

forhandlingsgrupper har indsigt i udbudsmaterialets tekniske, juridiske og økonomiske aspekter.

Under forhandlingen sikrer ordregiver, at alle tilbudsgivere behandles ens. Der udøves især ikke

forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille den ene tilbudsgiver bedre end den

anden.

83

Ordregiver må ikke over for den ene tilbudsgiver afsløre de løsninger, som den anden tilbudsgiver

har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger, som en tilbudsgiver i forhandlingen har meddelt,

uden dennes samtykke. Forhandlingerne kan således - med respekt for reglerne om aktindsigt -

afholdes i streng fortrolighed.

Forhandlingerne gennemføres i henhold til nedenstående tidsplan. Tidsplanen kan ikke fraviges,

medmindre mødedatoen måtte ligge yderst ubelejligt for en tilbudsgiver. I dette særlige tilfælde kan

en tilbudsgiver anmode ordregiver om en mindre forskydning af mødedatoen.

Der gennemføres et møde med hver tilbudsgiver den […], hvor tilbuddet gennemgås inden for

følgende hovedemner:

Konditionsmæssighed

Drift-setup (jf. Bilag […])

Leverancestyring/governance (jf. Bilag […])

Tidsplan (jf. Bilag […] og Bilag […])

Økonomi (jf. Bilag […])

Der afsættes to timer til et møde med hver tilbudsgiver.

Møderne vil blive ledet af ordregivers forhandlingsleder, der løbende vil søge at konkludere på de

punkter, der berøres.

Såfremt der efter møderne den […] vurderes ikke at være opnået konditionsmæssighed af

tilbuddene og afklaring af punkterne ovenfor, forbeholder ordregiver sig ret til at fortsætte

forhandlingerne, herunder med afholdelse af yderligere møder, indtil det vurderes, at

konditionsmæssighed af tilbuddene og afklaring af punkterne er opnået. På dette tidspunkt

erklærer ordregiver forhandlingerne for afsluttet.

Tilbudsgiver udarbejder herefter et revideret tilbud, som skal indleveres på den anførte tidsfrist.

Spilleregler for forhandlingsmødet

Forhandlingsmødet gennemføres ud fra den fastsatte dagsorden. Forhandlingsmødet vil

hovedsageligt fokusere på uklarheder og uhensigtsmæssigheder i tilbuddet samt rettelser af forhold,

der førte til tilbuddenes ukonditionsmæssighed under det begrænsede udbud.

Der kan opstilles nogle generelle regler for forhandlingen:

Vi er her, for at tilbudsgiver kan udfærdige det bedst mulige tilbud

Vi fokuserer på problemerne, for at de kan blive løst

Vi holder en god og professionel tone

84

Når den afsatte tid er gået, er forhandlingen slut

Der stilles meget strenge krav til fortrolighed i forhandlingsfasen (”vandtætte skodder”). Det

betyder, at ordregiver ikke vil bruge informationer fra forhandlingen med én tilbudsgiver i

forhandlingen med en anden tilbudsgiver. Hvis der i forhandlingen drøftes problemstillinger af

generel karakter, kan ordregiver dog af hensyn til ligebehandlingen være forpligtet til at informere

begge tilbudsgivere herom.

Under et forhandlingsmøde kan både ordregiver og tilbudsgiver bede om timeout i et andet lokale.

En timeout kan maksimalt vare en halv time og forlænger ikke den aftalte mødetid.

Ordregiver er referent. Referatet fremsendes umiddelbart efter alle møder.

Alle møder afholdes hos ordregiver på den nævnte adresse, hvor tilbudsgiver bedes melde sin

ankomst i receptionen ti minutter forud for mødets start.

Afgivelse af endeligt tilbud

Det er hensigten, at tilbudsgivers endelige tilbud er konditionsmæssigt og antageligt, herunder ved

at tilbudsgiver har implementeret eventuelle forslag, som ordregiver måtte have fremsat over for

tilbudsgiver op imod forhandlingsfasens afslutning.

Det endelige tilbud skal være komplet, også selvom der måtte være bilag, som ikke er ændret i

forhold til det oprindelige tilbud. Det skal desuden fremgå tydeligt med korrekturmarkeringer,

hvilke ændringer der er foretaget i det endelige tilbud i forhold til det oprindelige tilbud, således at

ordregiver tydeligt kan se de ændringer, som er foretaget i forbindelse med forhandlingsfasen.

Vedlagt det endelige tilbud skal endvidere være en oversigt over samtlige krav, som er ændret i

forhold til tilbudsgivers oprindelige tilbud. Oversigten skal indeholde en underskrevet erklæring

fra tilbudsgiver om, at de i oversigten anførte ændringer udgør en komplet angivelse af samtlige

ændringer, som tilbudsgiver har foretaget i forhold til tilbudsgivers oprindelige tilbud. I tilfælde af

uoverensstemmelser mellem oversigten over tilbudsgivers ændringer i forhold til tilbudsgivers

oprindelige tilbud og ordlyden af tilbudsgivers endelige tilbud skal oversigten over ændringer i

forhold til tilbudsgivers oprindelige tilbud have forrang.

Tilbudsgiver kan tage udgangspunkt i et blankt bilag, hvis ændringer i det endelige tilbud er så

omfattende i forhold til det oprindelige tilbud, at kravene til korrekturmarkering gør det

vanskeligt at læse det pågældende tilbud. Hvis tilbudsgiver tager udgangspunkt i blanke bilag,

skal tilbudsgiver gøre opmærksom på dette. Det skal i oversigten over forbehold være tydeligt, om

forbeholdene er nye eller vedrører det oprindelige tilbud.

85

EKSEMPEL NR. 3

Eksempel på procesbeskrivelse for udbud med forhandling af bilag II B-

tjenesteydelse - alle forhandlingselementer

Udbudsforløb

1 Tilbudsfrist for første forhandlingstilbud

Første forhandlingstilbud skal være ordregiver i hænde senest den […] kl. 12.00 på den

under pkt. X nævnte adresse.

2 Åbning af tilbud

Alle tilbud vil blive åbnet umiddelbart efter udløbet af den angivne tilbudsfrist. Tilbudsgiver

har ikke adgang til at overvære åbning af tilbud eller til at få oplysninger om andre

tilbudsgiveres tilbud.

3 Tidsplan

Udbuddet forventes at følge nedennævnte tentative tidsplan. Ændringer i tidsplanen meddeles tilbudsgiverne pr. e-mail.

Dato Handling

[…] Sidste frist for skriftlige spørgsmål til

udbudsbetingelserne

[…] Ordregivers modtagelse af første

forhandlingstilbud

[…] Forhandling og evaluering

Ordregivers evaluering af første

forhandlingstilbud

1. forhandlingsrunde og evt. 2.

forhandlingsrunde

Endeligt tilbud/kontrakttildeling

Afgivelse af endeligt tilbud

Ordregiver anmoder evt. om, at endeligt

tilbud afklares, præciseres og tilpasses

[…] Tildeling

86

4 Forhandling

Forhandling og kontrakttildeling sker under overholdelse af principperne om ligebehandling

og gennemsigtighed.

Formålet med forhandlingerne er, at ordregiver gennem forhandlingerne med tilbudsgiverne

kan søge at få optimeret de afgivne tilbud til at være målrettet ordregivers konkrete behov.

Det er ordregiver, der afgør, hvilke temaer der forhandles om. Forhandlingerne vil være

koncentreret om styrker og svagheder ved tilbudsgivers tilbud og vil tage udgangspunkt i

underkriterierne med tilhørende delkriterier.

Forhandlingstemaer:

Ordregiver opfordrer tilbudsgiverne til at overveje, om følgende kravspecifikationer, angivet

som forhandlingstemaer, kan optimeres ud fra tilbudsgivernes erfaring og viden om den

udbudte ydelse.

Tilsvarende opfordres tilbudsgiverne til at overveje, om den angivne kompensationsmodel kan

optimeres ud fra tilbudsgivernes erfaring og viden om konsekvenser af […].

Ydermere opfordres tilbudsgiverne til at overveje, om vilkårene for materieloverdragelse ved

kontraktophør kan optimeres i lyset af tilbudsgivernes erfaring med tilvejebringelse og

afhændelse af […].

Ordregiver har således identificeret følgende forhandlingstemaer:

Kravspecifikation til […], jf. Bilag […]

Kravspecifikation til […], jf., Bilag […]

Kompensationsmodeller til opgørelse af effekten af ændringer i […], jf. Bilag […]

Vilkår for […] ved kontraktophør, jf. Bilag […]

Under forhandlingsprocessen forbeholder ordregiver sig ret til at udpege yderligere

forhandlingstemaer, som ordregiver i så fald vil opfordre tilbudsgiverne til at forholde sig til.

Det kan for eksempel ske i tidsrummet mellem modtagelse af første forhandlingstilbud og

første forhandlingsrunde.

Ordregiver kan i lyset af drøftelserne med tilbudsgiverne på de respektive forhandlingsmøder

vurdere, om ordregiver ønsker at frafalde, ændre eller tilføje i ovennævnte dokumenter,

forudsat at dette kan ske uden fare for konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling. Det

understreges, at ordregiver - sideløbende hermed - også har en generel adgang til løbende at

offentliggøre supplerende oplysninger/rettelser/ændringer, forudsat at dette kan ske uden fare

for konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.

87

5 Forhandlingsprocessen

1. forhandlingsrunde (første forhandlingstilbud)

På baggrund af første forhandlingstilbud inviteres alle tilbudsgivere - med undtagelse af

tilbudsgivere, hvis tilbud ikke overholder de to ufravigelige krav i pkt. 6.1 nedenfor - til et

eller flere separate møder. Møderne kan, såfremt indholdets omfang kræver det, strækkes over

flere dage.

Tilbudsgiverne vil på disse møder få lejlighed til nærmere at præsentere deres tilbud, besvare

opklarende og andre spørgsmål fra ordregiver, samt afgive kommentarer til de angivne

forhandlingstemaer, ligesom tilbudsgiverne på disse møder vil blive orienteret om styrker og

svagheder ved deres tilbud.

Tilbudsgivernes eventuelle forbehold vil blive drøftet, ligesom ordregiver vil gøre tilbudsgiverne

opmærksom på, om der er forhold i det første forhandlingstilbud, som ordregiver vurderer som

forbehold over for de i udbudsbetingelserne fastlagte ufravigelige krav, jf. pkt. 6.2 nedenfor.

Ordregiver vil tage kortfattet referat af alle møder, og hver tilbudsgiver vil ca. fem dage senere

modtage referat fra møder, som den pågældende tilbudsgiver selv har deltaget i.

Ordregiver vil, som en del af en løbende dialog, endvidere efter behov kunne stille skriftlige

spørgsmål til tilbudsgiverne.

Ordregiver vil ikke over for andre tilbudsgivere afsløre de løsninger, som en anden tilbudsgiver

har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger som en anden tilbudsgiver har meddelt, uden

dennes samtykke. Løsninger og fortrolige oplysninger, som er indeholdt i

forhandlingstilbuddet, eller som kommer frem under et møde, vil således ikke komme til de

andre tilbudsgiveres kundskab.

Ved afslutningen af 1. forhandlingsrunde giver ordregiver skriftlig meddelelse til alle

tilbudsgivere om tidsfristen for aflevering af justeret forhandlingstilbud eller endeligt tilbud.

Ved afslutningen af 1. forhandlingsrunde vurderer ordregiver, om én eller flere tilbudsgivere

skal afskæres fra at afgive yderligere tilbud, det vil sige eventuelt justeret forhandlingstilbud og

endeligt tilbud. Vurderingen foretages på baggrund af underkriterierne med tilhørende

delkriterier, idet ordregiver på baggrund af disse vurderer de modtagne forhandlingstilbud.

Ordregiver har herefter ret til at afskære det eller de økonomisk mindst fordelagtige tilbud fra

videre deltagelse i udbuddet, hvilket i givet fald betyder, at denne/disse tilbudsgiver(e) ikke vil

blive inviteret til at afgive eventuelt justeret forhandlingstilbud og endeligt tilbud. Ordregiver

vil dog ikke reducere antallet af tilbudsgivere til mindre end tre.

2. forhandlingsrunde (justeret forhandlingstilbud)

Ordregiver kan vælge at benytte en 2. forhandlingsrunde, hvor tilbudsgiver ved

forhandlingsrundens start afleverer justeret forhandlingstilbud.

88

Ordregiver kan i denne forhandlingsrunde vælge at bede tilbudsgiver om at indlevere et

justeret forhandlingstilbud, som kun behandler visse emner (det vil sige ikke et komplet

forhandlingstilbud), ligesom ordregiver kan vælge ikke at drøfte hele det justerede

forhandlingstilbud men blot udtage emner, som det har vist sig, at der er behov for en nærmere

drøftelse af. Endvidere kan ordregiver beslutte ikke at afholde møder i forbindelse med denne

2. forhandlingsrunde, således at der udelukkende sker skriftlig behandling.

Vælges en 2. forhandlingsrunde, vil ordregiver samtidig med den skriftlige meddelelse om

tidsfristen for aflevering af justeret forhandlingstilbud meddele, hvilke emner en 2.

forhandlingsrunde kommer til at omfatte, og om den udelukkende vil foregå skriftligt.

Ordregiver afviser et justeret forhandlingstilbud, hvis det ikke overholder de to ufravigelige

krav i pkt. 6.1 nedenfor. Tilbudsgiveren vil heller ikke blive inviteret til at deltage i 2.

forhandlingsrunde.

Ordregiver kan herefter gennemføre 2. forhandlingsrunde bestående af ét eller flere separate

møder med de tilbageværende tilbudsgivere og eventuelt skriftlige spørgsmål fra ordregiver til

tilbudsgiver som skitseret ovenfor. Denne procedure kan gentages, så længe ordregiver finder,

at der er basis herfor. Møderne kan, såfremt indholdets omfang kræver det, strækkes over

flere dage.

Under 2. forhandlingsrunde vil tilbudsgivers eventuelle forbehold blive drøftet, ligesom

ordregiver vil gøre tilbudsgiver opmærksom på, om der er forhold i det justerede

forhandlingstilbud, som ordregiver vurderer som forbehold over for de i udbudsbetingelserne

fastlagte ufravigelige krav, jf. pkt. 6.2 nedenfor.

Ordregiver vil tage kortfattet referat af alle møder, og hver tilbudsgiver vil ca. fem dage senere

modtage referat fra møder, som den pågældende tilbudsgiver selv har deltaget i.

Ordregiver vil ikke over for andre tilbudsgivere afsløre de løsninger, som en anden tilbudsgiver

har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger som en anden tilbudsgiver har meddelt, uden

dennes samtykke. Løsninger og fortrolige oplysninger, som er indeholdt i det justerede

forhandlingstilbud, eller som kommer frem under et møde, vil således ikke komme til de

andre tilbudsgiveres kundskab. Ved afslutningen af 2. forhandlingsrunde giver ordregiver

samtidig skriftlig meddelelse til alle tilbudsgivere om tidsfristen for aflevering af endeligt

tilbud.

Ved afslutningen af 2. forhandlingsrunde vurderer ordregiver, om én eller flere tilbudsgivere

skal afskæres fra at afgive endeligt tilbud. Vurderingen foretages på baggrund af

underkriterierne med tilhørende delkriterier, idet ordregiver på baggrund af disse vurderer de

modtagne forhandlingstilbud. Ordregiver har herefter ret til at afskære det eller de økonomisk

mindst fordelagtige tilbud fra videre deltagelse i udbuddet, hvilket i givet fald betyder, at

denne/disse tilbudsgiver(e) ikke vil blive inviteret til at afgive endeligt tilbud. Ordregiver vil

dog ikke reducere antallet af tilbudsgivere til mindre end tre.

89

Endeligt tilbud

Ordregiver afviser endeligt tilbud, der ikke overholder de to ufravigelige krav i pkt. 6.1

nedenfor. Det samme gælder tilbud, som ikke overholder de ufravigelige krav i pkt. 6.2

nedenfor, jf. dog andet sidste og sidste afsnit i pkt. 6.2 nedenfor.

Ordregiver kan anmode tilbudsgiver om, at endeligt tilbud afklares, præciseres og tilpasses.

Imidlertid kan disse præciseringer, afklaringer og tilpasninger eller supplerende oplysninger

ikke medføre, at der ændres ved grundlæggende elementer i tilbuddet, som ikke vil kunne

ændres uden fare for konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.

Ordregiver evaluerer herefter de endelige tilbud med henblik på at identificere det økonomisk

mest fordelagtige tilbud.

I perioden mellem ordregiver har tildelt kontrakten på grundlag af en evaluering af de

endelige tilbud og indtil kontraktindgåelse, kan ordregiver og den vindende leverandør aftale

ændringer i udbudsmaterialet og den vindende tilbudsgivers endelige tilbud, forudsat dette

ikke påvirker konkurrencen eller indebærer diskrimination af de øvrige tilbudsgivere.

Krav og forbehold

6.1 Krav til tilbudsudformningen

Alle tilbud (uanset om der er tale om forhandlingstilbud eller endelige tilbud) skal leve op til

følgende to ufravigelige krav, idet tilbuddet i modsat fald er ukonditionsmæssigt (andet sidste

og sidste afsnit i pkt.6.2 nedenfor finder ikke anvendelse i denne situation, og tilbuddet

afvises uden videre):

− Det er udformet på dansk. Fortrykt materiale og lignende kan dog være affattet på engelsk, svensk eller norsk.

− Det foreligger inden udløb af frist for afgivelse af det pågældende tilbud.

Ordregiver ser derudover gerne, at tilbuddet afleveres i en lukket kuvert eller afleveres

personligt hos ordregiver og er mærket ”[…] - Må ikke åbnes af postfunktion”. Tilbuddet

skal afleveres på en cd-rom.

Ordregiver ser ligeledes gerne, at det udfyldte bilag […] Tilbudsliste, afleveres i en særskilt

lukket kuvert og mærkes ”[…] – Bilag […] – Må ikke åbnes af postfunktion”. Det

udfyldte bilag xx skal afleveres på en særskilt cd-rom.

6.2 Forbehold

Ordregiver har markeret hvert afsnit i bilagene med UK (Ufravigelige Krav) og K

(almindelige Krav). Hovedkontrakten og de i trejse pind nedenfor nævnte appendiks er i det

hele ufravigelige.

90

Forbehold i første forhandlingstilbud og i justeret forhandlingstilbud vil indgå som tema i

forhandlingerne (uanset om der er tale om forbehold over for de ufravigelige krav (UK) i de

tre pinde nedenfor eller forbehold over for almindelige krav (K)).

Forbehold over for almindelige krav (markeret "K") betyder ikke, at tilbuddet er

ukonditionsmæssigt. I stedet tillægges sådanne forbehold betydning i forbindelse med

evalueringen (til forskel for forbehold over for ufravigelige krav (markeret "UK"), der som

nævnt ikke evalueres, idet sådanne forbehold betyder, at det endelige tilbud er

ukonditionsmæssigt og forkastes, jf. nærmere ovenfor).

Forbehold accepteres i det endelige tilbud, dog med følgende tre undtagelser:

− Tilbudsgiver kan ikke tage forbehold over for Hovedkontrakten.

− Tilbudsgiver kan ikke tage forbehold over for de ufravigelige dele af bilagene til Hovedkontrakten, som er markeret med UK (Ufravigeligt Krav).

− Tilbudsgiver kan ikke tage forbehold over for appendiks […] til bilag […] samt […]

De tre pinde angiver således de ufravigelige krav i udbudsbetingelserne.

Forbehold over for de ufravigelige krav i de tre pinde accepteres ikke i endelige tilbud.

Såfremt ordregiver i et endeligt tilbud identificerer forbehold over for hovedkontrakten, over for

UK-markerede krav til bilag eller appendiks […] til bilag […] samt […], vil ordregiver

rette henvendelse til den pågældende tilbudsgiver med anmodning om, at disse forbehold

fjernes.

Såfremt tilbudsgiver ikke imødekommer denne anmodning, er tilbuddet ukonditionsmæssigt

og forkastes.

91

EKSEMPEL NR. 4

Eksempel på procesbeskrivelse for udbud med forhandling af bilag II B-

tjenesteydelse - kort beskrivelse

Tilbudsfrist og vedståelse

På grundlag af det udsendte udbudsmateriale skal tilbudsgiver udarbejde et foreløbigt tilbud

(tilbud 1), omfattende den aftale, som tilbudsgiver er prækvalificeret til at afgive tilbud på.

Såfremt tilbudsgiver er prækvalificeret til at afgive tilbud på mere end én aftale - og tilbudsgiver

ønsker at afgive tilbud på flere aftaler - skal tilbudsgiver afgive ét tilbud for hver enkelt aftale.

Ordregiver afholder en 2. forhandlingsrunde, hvor ordregiver vil anmode tilbudsgiver om at

fremsende et revideret, foreløbigt tilbud (tilbud 2). Ordregiver vil under forhandlingsprocessen

præcisere, hvorvidt det reviderede foreløbige tilbud (tilbud 2) bedes indeholde et fuldt revideret

tilbud eller alene omhandle dele af tilbuddet. Dette vil særligt afhænge af karakteren og omfanget

af de forhold i det foreløbige tilbud, som måtte give anledning til drøftelser. Det kan således ske,

at enkelte tilbudsgivere vil blive opfordret til at revidere flere og andre dele af deres tilbud end

andre tilbudsgivere under processen med afgivning af det reviderede foreløbige tilbud. Ordregiver

vil respektere det udbudsretlige ligebehandlingsprincip under hele forhandlingsforløbet.

Tilbuddene, der skal afgives skriftligt enten direkte eller pr. brev, skal være affattet på dansk og

skal være modtaget hos ordregiver på den angivne adresse inden nedennævnte tidspunkter:

Sidste frist for modtagelse af det foreløbige tilbud (tilbud 1) er:

[…], kl. 12:00.

Sidste frist for modtagelse af det reviderede tilbud (tilbud 2) er:

[…], kl. 12:00.

Sidste frist for modtagelse af det endelige tilbud (tilbud 3) er:

[…], kl. 12:00.

Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning. Ordregiver

forbeholder sig ret til at forlænge fristerne med rimelig varsel, såfremt der måtte indtræde

omstændigheder, som gør en forlængelse sagligt begrundet. Eventuel forlængelse vil i givet fald

blive meddelt skriftlig og samtidigt til alle tilbudsgiverne.

Tilbudsgiveren skal vedstå sit endelige tilbud i tre måneder fra tilbudsfristens udløb.

92

Forhandlingsforløbet

Efter at ordregiver har gennemgået de indkomne foreløbige tilbud, vil ordregiveren indbyde

tilbudsgiverne til et forhandlingsforløb vedrørende de foreløbige tilbud (tilbud 1) samt de

reviderede foreløbige tilbud (tilbud 2).

Forhandlingsforløbet vedrørende de foreløbige tilbud (tilbud 1 og tilbud 2) vil blive gennemført

med to møder, henholdsvis et forhandlingsmøde og et opfølgningsmøde, med hver af de indbudte

tilbudsgivere.

Forhandlingerne vil finde sted i perioderne […] til […].

På forhandlingsmødet vil ordregiver fremkomme med en tilbagemelding på tilbudsgivers foreløbige

tilbud (tilbud 1) og herunder blandt andet fremhæve stærke og svage elementer i tilbuddet samt

andre forhold, som tilbudsgiver bør overveje ved udarbejdelse af et revideret tilbud. Tilbudsgiver

forventes ikke at fremkomme med oplæg eller lignende på dette møde. Inden forhandlingsmødet

udsender ordregiver en dagsorden for mødet med angivelse af de hovedpunkter i tilbuddet, som

særligt ønskes drøftet.

Efter forhandlingsmødet vil ordregiver opfordre tilbudsgiver til at fremsende et revideret, foreløbigt

tilbud (tilbud 2).

Herefter afholdes et opfølgningsmøde til afklaring af udestående spørgsmål på baggrund af det

modtagne reviderede, foreløbige tilbud (tilbud 2). Under opfølgningsmødet vil tilbudsgiver have

mulighed for at afklare tvivlspørgsmål vedrørende ordregivers feedback på tilbuddet og drøfte ideer

og mulige tiltag, som tilbudsgiver på dette tidspunkt måtte have under overvejelse til forbedring af

tilbudsgivers endelige tilbud.

På grundlag af forhandlingsforløbet udarbejder tilbudsgiver et endeligt tilbud (tilbud 3).

Der vil herefter ikke blive afholdt egentlige kontraktforhandlinger, hvorfor tilbudsgiver bør drage

omsorg for, at det endelige tilbud er udformet således, at kontrakten i princippet vil kunne indgås

uden yderligere forudgående drøftelser mellem tilbudsgiver og ordregiver.

Det er derfor yderst hensigtsmæssigt, at det endelige tilbud er fyldestgørende og behandler alle

relevante forhold, indeholder alle nødvendige oplysninger og er præcist i enhver henseende.

Såfremt ordregiver modtager endelige tilbud, som ikke opfylder de formelle krav, der følger af

udbudsbetingelserne, kan ordregiver afvise tilbuddet, eller under overholdelse af

ligebehandlingsprincippet og forhandlingsforbuddet vælge at

i) se bort fra fejlen eller manglen, såfremt ordregiver i forvejen er i besiddelse af de krævede

supplerende oplysninger eller dokumentationer,

ii) selv indhente de krævede supplerende oplysninger eller dokumentationer, såfremt disse er

offentligt tilgængelige, eller

93

iii) anmode de pågældende tilbudsgivere om inden en fastsat frist at berigtige fejlen eller

manglen.

EKSEMPEL NR. 5

Eksempel på forhandlingstema

Forhandlingstema - leverandørens sikkerhedsstillelse

Introduktion

I henhold til kontrakten skal leverandøren stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser i

henhold til kontrakten enten som en bankgaranti eller som en moderselskabsgaranti. Ordregiver

ønsker at modtage tilbudsgivers input i forhold til, hvilken indflydelse det vil have på priserne,

hvis der blev stillet mere strikse krav til leverandørens sikkerhedsstillelse.

Baggrund

Ordregiver ønsker større sikkerhed for, at sikkerhedsstillelsen ikke bliver værdiløs.

Nærværende kontraktuelle udgangspunkt

Det kontraktuelle udgangspunkt er det kontraktudkast, der blev fremsendt forud før afgivelse af

det første forhandlingstilbud. Der henvises særligt til kontraktens pkt. xx.

Alternativer som ønskes drøftet på forhandlingsmødet

Ordregiver overvejer at stille krav om, at der skal gælde samme krav til rating af

kreditværdighed for moderselskaber, der stiller garanti, som der i henhold til det nuværende

kontraktuelle udgangspunkt stilles til banker, der stiller garanti.

Tilbudsgiver skal angive eventuelle væsentlige forbehold vedrørende krav om rating af

kreditværdighed for moderselskaber.

Ordregiver overvejer også at fjerne muligheden for, at garanti kan stilles af moderselskabet.

Tilbudsgiver skal angive eventuelle væsentlige forbehold vedrørende fjernelse af muligheden for, at

moderselskabet stiller garanti.

Tilbudsgiver skal oplyse, hvilken betydning det vil have for prisen, hvis muligheden for at stille

sikkerhed via moderselskabet fjernes.

Yderligere information

Tilbudsgiver skal begrunde eventuelle væsentlige forbehold.

Betydning for afgivelse af endeligt tilbud

94

Tilbudsgiver skal oplyse, hvilke konsekvenser det vil have for den endelige tilbudsafgivelse,

herunder eventuelle prismæssige konsekvenser, det vil have, hvis udbudsmaterialet ændres som

anført.

7.2 Eksempler - Trin III - Når tilbuddene er modtaget

EKSEMPEL NR. 6

Eksempel på invitation til forhandlinger med feedback på styrker og

svagheder

Tak for modtagelsen af jeres tilbud. Ordregiver inviterer jer til at deltage i forhandlinger den

[…] kl. 9.00-16.00. Forhandlingerne vil foregå […].

Tilbudsgiver anmodes om at deltage i forhandlingerne med nøglepersoner fra kategori 1 og 2.

Ordregiver ser også gerne, at der deltager nøglepersoner fra kategori 3, som måtte være relevante

for drøftelserne af de emner, der er nævnt nedenfor. Ordregiver forventer ikke, at der deltager

mere end otte personer fra tilbudsgiver. Giv venligst besked forinden forhandlingsmødet, hvis I

forventer at deltage med mere end otte personer i forhandlingerne.

Tilbudsgiver vil på forhandlingsmødet have mulighed for at præsentere tilbuddet i detaljer. De

personer, der deltager i mødet, vil endvidere have mulighed for at præsentere sig selv. Denne del af

mødet bør ikke tage mere end 45 min. Derefter forventer ordregiver, at forhandlingerne vil

omhandle følgende emner:

1. Styrker og svagheder ved forhandlingstilbuddet (præsenteret af ordregiver)

Timepriser

Organisation og bemanding

Arbejdsplan

2. Tilbudsgivers forbehold (hvis relevant) (fælles drøftelse)

3. Tilbudsgivers holdning til en mulig bonusmodel som har til formål at […]

4. Tilbudsgivers holdning til kontraktens pkt. […] vedrørende […]

5. Tilbudsgivers forslag til eventuelle ændringer af udbudsmaterialet som kan føre til betydelige

besparelser (og andre input til udbudsmaterialet)

Som det fremgår af udbudsbetingelsernes pkt. […], forventer ordregiver, at tilbudsgiver forbereder

input til disse temaer. Ordregiver ser gerne, at tilbudsgivers input sendes pr. e-mail senest to

arbejdsdage før forhandlingsmødet.

95

Ordregiver forventer kun input vedrørende emnerne 3-5, idet ordregiver vil forberede emnerne 1 og

2 på grundlag af forhandlingstilbuddet.

Uanset ovenstående modtager ordregiver gerne input til forhandlingsmødet frem til den […] kl.

15.00. Materiale kan sendes pr. e-mail til […].

Formålet med tilbudsgivers skriftlige input er at sætte ordregiver i stand til at forberede

forhandlingsmøderne. Materialet forventes ikke at udgøre mere end en A4 side pr. emne.

Tilbudsgiveren kan uddybe emnet under forhandlingsmødet, og det skriftlige input bør derfor kun

være en introduktion til de emner og forslag, tilbudsgiver ønsker at drøfte under et givent emne.

Det er ikke et krav for at deltage i forhandlingerne, at der indsendes skriftligt materiale.

EKSEMPEL NR. 7

Eksempel på formulering af feedback til tilbudsgiver vedrørende forbehold

i tilbuddet

Afsnit xx.

Formuleringen i afsnittet er efter ordregivers vurdering i strid med bilag […], appendiks 1, UK

xx, samt UK xx. Tilbudsgiver bør derfor i sit endelige tilbud tilrette, således at mindstekrav i

Bilag […], appendiks 1, overholdes.

Tilbudsgiver bør samtidig oplyse, hvilke konsekvenser det vil have for tilbuddet, såfremt

ordregiver vælger at frafalde henholdsvis fastholde mindstekravet.

EKSEMPEL NR. 8

Eksempel på formulering af feedback til tilbudsgiver vedrørende uklarhed i

tilbuddet

Afsnit xx.

Tilbudsgiver anmodes om at uddybe, hvorledes princippet om ”[…]” fungerer i praksis.

Tilbudsgiver anmodes om at fremsende svar på anførte spørgsmål hurtigst muligt og senest fire

dage efter modtagelse af dette brev. Ordregiver ser gerne, at svarene fremsendes løbende, i den

rækkefølge de er færdige

96

EKSEMPEL NR. 9

Eksempel på formulering af feedback til tilbudsgiver vedrørende

manglende behandling af kravopfyldelse

Bilag […], afsnit […].

Tilbudsgiver anmodes om en nærmere redegørelse for, hvordan tilbudsgivers

kvalitetssikringssystem for […] vil understøtte den kvalitet, som skal leveres i henhold til

nærværende Kontrakt, herunder at afsnit […] understøttes.”

7.3 Eksempler - Trin IV - Gennemførelse af forhandlingerne

EKSEMPEL NR. 10

Eksempel på feedback på kvalitative underkriterier

Organisation og bemanding

Vi kan se, at I har stort kendskab til broer, men der er behov for, at I ser nøjere på beskrivelsen

af den ydelse, der skal leveres, fordi broarbejder ikke er en del af den udbudte kontrakt.

Fordelingen af arbejde i jeres tilbud og præsentation svarer ikke til, at vi kun vil foretage de

overordnede strategiske beslutninger omkring broer, men at selve arbejdet vil blive udført af

andre. Vi finder derfor, at jeres store fokus på broer ligger ud over, hvad den udbudte kontrakt

omhandler, og at dette er en svaghed ved jeres tilbud.

På baggrund af jeres præsentation af tilbuddet fik vi et bedre indtryk af den organisation, I

foreslår, men vi finder det fortsat svært at forstå, hvordan I har tænkt jer at organisere arbejdet.

Vi forventer ikke, at I nødvendigvis skal følge vores forslag, men det er nødvendigt, at I forklarer

præcist, hvordan og hvorfor I afviger fra vores forslag, og hvordan I har tænkt jer at matche vores

organisation, fordi hvis vi ikke forstår, hvordan det vil fungere, er dette en svaghed ved jeres

tilbud.

I har allokeret nøglemedarbejdere, som for de flestes vedkommende virker kompetente til at

udføre opgaven, men flere af ressourcerne er ikke allokeret fuld tid til dette projekt, hvilket er en

svaghed ved jeres tilbud. Vi lægger vægt på, at nøglepersoner er allokeret fuld tid til projektet

særligt i fase 1 og 2, fordi tidsplanen er meget stram, og vi ønsker et integreret team. I den

forbindelse bør det også være en prioritet i jeres tilbud, at ressourcerne er allokeret fuld tid til at

arbejde hos ordregiver.

97

Vi finder, at jeres tilbud indeholder for mange eksperter og ikke nok personer i kategori 3.

Dette anser vi for en misforståelse af, hvilke ressourcer vi efterspørger, og dette vil blive tillagt

negativ betydning ved evalueringen af underkriteriet "organisation og bemanding".

Fra jeres præsentation kunne vi se, at I har erfaring med udbud på funktionsniveau, men vi

mangler i nogen udstrækning, at dette afspejles i de CV'er, der er vedlagt tilbuddet. I bedes

derfor i CV'erne gøre særligt opmærksom på relevant erfaring med udbud på funktionsniveau.

Generelt vil det gøre jeres bud stærkere, hvis I kan være konkrete frem for generelle i jeres

beskrivelser.

EKSEMPEL NR. 11

Eksempel på feedback på pris

Timepriser

Før vi giver jer feedback på jeres priser, er det vigtigt at bemærke, at tilbagemeldingen er baseret

på de priser, der er tilbudt i det første forhandlingstilbud, og som I er bekendt med, kan priserne

ændre sig i det endelige tilbud. Endvidere bør beslutningen om at ændre den tilbudte timepris

foretages med skyldig hensyntagen til kvaliteten af tilbuddet i forhold til de to øvrige

underkriterier, da timeprisen alene vægter 40 % i den samlede evaluering.

Med dette i baghovedet vil vi herefter give jer feedback på jeres priser. Jeres samlede pris til brug

for evalueringen på ca. kr. 200 mio. er konkurrencedygtig i forhold til de øvrige tilbud, men det

er ikke det eneste konkurrencedygtige tilbud. Vi vil informere de tilbudsgivere, der ikke har

afgivet et konkurrencedygtigt tilbud om, at de skal tilbyde en pris på ca. kr. 209 mio. for at

være konkurrencedygtige, hvilket svarer til gennemsnittet af de tre bedste tilbud.

Igen vil vi gerne understrege, at vi ønsker tilbud, der er konkurrencedygtige på alle tre

underkriterier.

EKSEMPEL NR. 12

Eksempel på formulering af referat fra forhandlingsmøde

Tilbudstekstens pkt.xx om arbejdsforhold blev drøftet. Ordregiver tilkendegav, at ordregiver

ikke finder, at de af tilbudsgiver beskrevne principper sikrer det nødvendige og tilstrækkelige

antal medarbejdere. Tilbuddet er på dette punkt svagt.

98

EKSEMPEL NR. 13

Eksempel på referat med feedback på styrker og svagheder

Mødereferat

Emne:

Sted:

Dato:

Deltagere:

Mødetema:

Kort præsentation af deltagerne

Tilbudsgivers præsentation af tilbuddet - tilbudsgiver anmodes om at strukturere

præsentationen i overensstemmelse med tildelingskriterierne

Tilbudsgivers uddybning og forklaring af forhold, der har betydning for prisen

Ordregivers præsentation af styrker og svagheder ved tilbuddet

Det videre forløb

Fremsendte dokumenter forud for forhandlingerne:

Dokumenter udleveret på mødet:

Referattager:

1: Kort præsentation af deltagerne

Deltagerne introducerede sig selv.

2: Tilbudsgivers præsentation af tilbuddet

Tilbudsgiver præsenterede tilbuddets væsentligste punkter.

3: Tilbudsgivers uddybning og forklaring af forhold der har betydning for

prisen

Det blev drøftet at […].

Tilbudsgiver blev bedt om at uddybe det anførte i tilbuddet om […].

Tilbudsgivers overordnede synspunkt vedrørende […] var […].

Ordregiver oplyste, at man vil overveje tilbudsgivers forslag til ændring af kontraktens punkt

[…] vedrørende […].

99

4: Ordregivers præsentation af styrker og svagheder ved tilbuddet

Tilbagemeldingen på forhandlingstilbuddet er ikke baseret på en fuld evaluering, som det vil

være tilfældet med det endelige tilbud. Tilbagemeldingen har til hensigt at gøre opmærksom på

styrker og svagheder ved forhandlingstilbuddet, og der vil således være dele af

forhandlingstilbuddet, hvortil der ikke er nogen bemærkninger, da disse dele ikke gav

anledning til særlige kommentarer. Dette betyder dog ikke, at disse dele af tilbuddet ikke

også kan forbedres.

Overordnet observation (svaghed)

Ordregiver finder, at den tilbudte løsning med enkelte undtagelser er traditionel og sikker.

Dette er ikke nødvendigvis dårligt, men ordregiver havde håbet, at tilbudsgiver ville have

nogle kreative idéer, som i højere grad kunne forbedre løsningen. Dette kunne eksempelvis

være vedrørende […]. Det skal understreges, at ordregiver ikke efterspørger uprøvede, vilde

idéer men for den lille smule ekstra, som gør forskellen.

De to øvrige tilbud er meget konkurrencedygtige. Selv om der er forskelle i tilbuddenes styrker

på forskellige områder, er det overordnede indtryk, at konkurrencen er hård. Tilbudsgiver bør

tage dette med i sine overvejelser, når der afgives et fornyet tilbud.

Underkriterie 1: Pris

Ordregiver anbefalede at prisen blev reguleret, hvis prisen skal være konkurrencedygtig.

Underkriterie 2: Kvalitet

Styrker

Overordnet set er den tilbudte løsning velegnet til at opfylde ordregivers behov.

Tilbuddet indeholder en udførlig beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil opfylde krav […] og

den tilbudte løsning vurderes som meget robust.

Det er positivt at […], men ordregiver kunne ønske sig at […].

Svagheder

Vedrørende punkt […] som omhandler […] er tilbuddet svagt, da der mangler […].

Ordregiver ønsker en forklaring på […].

Der mangler generelt information om […].

Ordregiver forstår ikke meningen med […].

100

Noter

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. ii LBK nr. 1410 af 07/12/2007 - Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede

kontrakter med senere ændringer. iii Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester. iv Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved

ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF. v Se Konkurrencestyrelsens (nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens) Vejledning til tilbudsloven (2005) for en

nærmere beskrivelse heraf. vi EU-Domstolens dom af 10. marts 1997 i sag C-199/85, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den

Italienske Republik, og EU-Domstolens dom af 17. november 1993 i sag C-71/92, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien. vii

Se Konkurrencestyrelsens (nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens) Vejledning til udbudsdirektiverne (2006) for en nærmere beskrivelse heraf. viii

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vejledning om køb af B-tjenesteydelser (2013). ix Se endvidere Konkurrencestyrelsens (nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens) Vejledning til udbudsdirektiverne

(2006), afsnit 6.1.4 og 6.1.5. x Ordregiver kan tillige på forhånd udvælge bestemte virksomheder til at deltage i forhandlingerne. Dog skal det

samtidig være muligt for andre virksomheder at ansøge om at deltage i forhandlingerne. xi Erhvervs- og Vækstministeriets Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. nr. 492 af 12. maj 2010.

xii Klagenævnet for Udbuds kendelse af 1. oktober 2009, Cimber Air A/S mod Forsvarskommandoen, og Klagenævnet

for Udbuds kendelse af 21. december 2011, Ortos A/S mod Odense Kommune. xiii

Europa-Kommissionens Vejledning om EU-reglerne om offentlige indkøb af varer vedrørende det tidligere varekøbsdirektiv 93/36/EØF. xiv

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 2. oktober 2008, C.C. Brun Entreprise A/S mod A/S Storebælt. xv

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 5. november 2010, Hospitech A/S mod Region Syddanmark. xvi

Se Konkurrencestyrelsens (nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens) udtalelse af 25. oktober 2007, Bräuner og Nybroe ApS mod Plantedirektoratet. xvii

Europa-Kommissionens Vejledning om EU-reglerne om offentlige indkøb af varer vedrørende det tidligere varekøbsdirektiv 93/36/EØF. xviii

Se Konkurrencestyrelsens (nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens) udtalelse af 25. oktober 2007, Bräuner og Nybroe ApS mod Plantedirektoratet. xix

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. februar 2007, Grønbech Construction A/S mod Albertslund Boligselskab og Vridsløselille Andelsboligforening. xx

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. oktober 2001, Eterra A/S mod Esbjerg Kommune. xxi

EU-Domstolens dom af 4. juni 2009 i sag C-250/07, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik. xxii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. november 1998, Dansk Taxi Forbund mod Århus Amt. xxiii

Se Konkurrencestyrelsens (nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens) udtalelse af 21. januar 2004, FRI mod Hadsten Andelsboligforening. xxiv

Europa-Kommissionens Vejledning om EU-reglerne om offentlige indkøb af varer vedrørende det tidligere varekøbsdirektiv 93/36/EØF. xxv

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. oktober 2001, Eterra A/S mod Esbjerg Kommune. xxvi

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 1. oktober 2009, Cimber Air A/S mod Forsvarskommandoen, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 21. december 2011, Ortos A/S mod Odense Kommune. xxvii

EU-Domstolens dom af 3. maj 1994 i sag C-328/92, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien.

101

xxviii

EU-Domstolens dom af 18. maj 1995 i sag C-57/94, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik, EU-Domstolens dom af 14. september 2004 i sag C-385/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik, EU-Domstolens dom af 8. april 2008 i sag C-337/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik, Klagenævnet for Udbuds kendelse af 25. marts 2010, Visma Services Odense A/S mod Hillerød Kommune, Klagenævnet for Udbuds kendelse af 3. januar 2012, Danske Arkitektvirksomheder mod Thisted Gymnasium og HF-kurser, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 13. januar 2012, Danske Arkitektvirksomheder mod Skanderborg Gymnasium. xxix

EU-Domstolens dom af 18. marts 1992 i sag C-24/91, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien, EU-Domstolens dom af 2. august 1993 i sag C-107/92, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik, EU-Domstolens dom af 18. november 2004 i sag C-126/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 15. september 2009, Almenbo a.m.b.a. mod Den selvejende almene boligorganisation Boligorganisationen Nygårdsparken. xxx

EU-Domstolens dom af 2. august 1993 i sag C-107/92, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik. xxxi

EU-Domstolens dom af 14. september 2004 i sag C-385/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik, EU-Domstolens dom af 2. juni 2005 i sag C-394/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 16. oktober 2009, Konkurrencestyrelsen mod Region Sjælland og Region Hovedstaden. xxxii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 8. april 2013, Dojo Software ApS mod Region Nordjylland. xxxiii

EU-Domstolens dom af 8. april 2008 i sag C-337/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik, UfR 2001.1896V, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 20. september 2012, Fresenius Medical Care Danmark A/S mod Region Hovedstaden. xxxiv

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9. marts 1998, Foreningen af Rådgivende Ingeniører mod Ledøje-Smørum Kommune. xxxv

EU-Domstolens dom af 14. oktober 2004 i sag C-340/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 8. april 2005, Danske Arkitektvirksomheder mod Forsvarets Bygningstjeneste. xxxvi

EU-Domstolens dom af 14. september 2004 i sag C-385/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik. xxxvii

For en beskrivelse af de forpligtelser der følger heraf i forbindelse med indkøb se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vejledning om køb af B-tjenesteydelser (2013), særligt kapitel 8. xxxviii

EU-Rådets forslag til nyt udbudsdirektiv af 12. juli 2013 (11745/13) artikel 24, litra 1c. xxxix

For en nærmere beskrivelse af rammerne for teknisk dialog kan henvises til Udbudsrådets vejledning: Dialog ved udbud - hvad er myte og hvad er muligt? (2010). xl Se Konkurrencestyrelsens (nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens) Vejledning til tilbudsloven (2005) og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Vejledning til annonceringspligt efter tilbudslovens afsnit II (2013). xli

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 20. december 2005, Adelholm VVS ApS mod Faber Invest I/S. xlii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 25. oktober 2005, Hoffmann A/S mod Skjern Kommune, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 2. oktober 2008, C. C. Bruun Entreprise A/S mod A/S Storebælt. xliii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. september 2004, Colas Danmark A/S mod Videbæk Kommune. xliv

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 25. oktober 2005, Hoffmann A/S mod Skjern Kommune, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 2. oktober 2008, C. C. Bruun Entreprise A/S mod A/S Storebælt. xlv

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. september 2004, Colas Danmark A/S mod Videbæk Kommune. xlvi

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. januar 2012, Maja Consulting smba mod VisitNordsjælland F.M.B.A. og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 29. juli 2011, Social-Medicinsk Tolkeservice A/S mod Region Hovedstaden. xlvii

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Vejledning til annonceringspligt efter tilbudslovens afsnit II (2013). xlviii

Selv om titlen antyder, at direktivet alene kan anvendes ved indkøb af militære anskaffelser, kan direktivet også anvendes i visse situationer af eksempelvis politiet eller andre myndigheder, der forestår opgaver af sikkerhedsmæssig karakter.

102

xlix

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. november 1996, European Metro Group ved Campenon Bernard SGE, Dyckerhoff & Widmann Aktiengesellschaft og Siab AB mod Ørestadsselskabet I/S, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9. marts 1999, Technicomm A/S mod DSB. l Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9. marts 1999, Technicomm A/S mod DSB. li EU-Domstolens dom af 4. december 2003 i sag C-448/01, EVN AG og Wienstrom GmbH mod Republik Österreich, EU-

Domstolens dom af 18. november 2010 i sag C-226/09, Europa-Kommissionen mod Irland, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 16. marts 2011, Entreprenørfirmaet Ove Kristensen Viborg A/S mod EnergiMidt A/S. lii Klagenævnet for Udbuds kendelse af 7. november 2007, SJ AB mod Trafikstyrelsen for jernbane og færger.

liii Dette følger direkte af udkastet til kommende udbudsdirektiv, EU-Rådets forslag til nyt udbudsdirektiv af 12. juli

2013 (11745/13) artikel 27, litra 3. liv

EU-Domstolens dom af 28. november 2002 i sag T-40/01, Scan Office Design SA mod Kommissionen for De Forenede Fællesskaber, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. november 2003, Bombardier Transportation Denmark A/S mod Lokalbanen A/S. lv Klagenævnet for Udbuds kendelse af 20. juni 2013, Bombardier Transportation Denmark A/S og Balfour Beatty Rail

Danmark A/S mod Aarhus Letbane I/S. lvi

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. november 1996, European Metro Groupved Campenon Bernard SGE, Dyckerhoff & Widmann Aktiengesellschaft og Siab AB mod Ørestadsselskabet I/S, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. november 2003, Bombardier Transportation Denmark A/S mod Lokalbanen A/S. lvii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9. marts 1999, Technicomm A/S mod DSB. lviii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 11. september 2009, Mecanoo Architecten b.v. mod Århus Kommune. lix

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 11. september 2009, Mecanoo Architecten b.v. mod Århus Kommune. lx Klagenævnet for Udbuds kendelse af 16. marts 2011, Entreprenørfirmaet Ove Kristensen Viborg A/S mod EnergiMidt

A/S. lxi

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 21. juni 2004, Banverket mod Nordjyske Jernbaner A/S, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 6. juli 2006, Logstor A/S mod Viborg Fjernvarme. lxii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. november 1996, European Metro Group ved Campenon Bernard SGE, Dyckerhoff & Widmann Aktiengesellschaft og Siab AB mod Ørestadsselskabet I/S. I henhold til det foreliggende udkast til nyt udbudsdirektiv artikel 27, stk. 3, må der ikke forhandles om de endelige tilbud. Dette kan dog ikke anses for at være retsstilling på nuværende tidspunkt. lxiii

Europa-Kommissionens sag N/264/2002 af 2. oktober 2002 London Underground Public Private Partnership, UfR 2005.1799H, Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. november 1996, European Metro Group ved Campenon Bernard SGE, Dyckerhoff & Widmann Aktiengesellschaft og Siab AB mod Ørestadsselskabet I/S, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 3. december 1998, Højgaard og Schultz A/S m.fl. mod Ørestadsselskabet I/S. lxiv

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vejledning om køb af B-tjenesteydelser (2013). lxv

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vejledning om køb af B-tjenesteydelser (2013). lxvi

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vejledning om køb af B-tjenesteydelser (2013), særligt kapitel 8. lxvii

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vejledning om køb af B-tjenesteydelser (2013). lxviii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 14. september 2001, Judex A/S mod Århus Amt. lxix

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 14. september 2001, Judex A/S mod Århus Amt. lxx

EU-Domstolens dom af 4. juni 2009 i sag C-250/07, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik. lxxi

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 16. august 2011, Team Online mod Aarhus Kommune, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. juli 2013, ATKI ApS m.fl. mod Rigspolitiet. lxxii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. februar 2010, Mikro Værkstedet A/S mod Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. lxxiii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. juli 2013, ATKI ApS m.fl. mod Rigspolitiet. lxxiv

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9. november 2012, Gypsum Recycling International Holding A/S (tidligere Gypsum Recycling International A/S) mod I/S Vestforbrænding. lxxv

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9. november 2012, Gypsum Recycling International Holding A/S (tidligere Gypsum Recycling International A/S) mod I/S Vestforbrænding. lxxvi En anden måde at gennemføre frasorteringen på er, at ordregiver på baggrund af en evaluering af

forhandlingstilbuddene udvælger en foretrukken tilbudsgiver (preferred bidder). Ordregiver foretager herefter som

103

udgangspunkt alene forhandlinger med denne ene tilbudsgiver, men har dog mulighed for at afslutte forhandlingerne

med den foretrukne tilbudsgiver og overgå til forhandling med den næstbedste tilbudsgiver. Først efter

forhandlingerne er tilendebragt, tildeler ordregiver kontrakten. Denne fremgangsmåde er blandt andet udbredt i

England. lxxvii

EU-Domstolens dom af 10. september 2008 i sag T-59/05, Evropaïki Dinamiki - Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, EU-Domstolens dom af 10. september 2008 i sag T-272/06, Evropaïki Dinamiki - Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod De Europæiske Fællesskabers Domstol, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 7. januar 2009, MFI Office Solutions mod Udenrigsministeriet. lxxviii

Spørgsmålet er dog ikke afklaret i retspraksis. lxxix

Se Erhvervs- og Vækstministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 § 12. lxxx

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 16. december 2011, O.V. Engstrøm A/S mod Sydfyns Elforsyning. lxxxi

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 14. september 2001, Judex A/S mod Århus Amt, og Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. september 2004, Colas Danmark A/S mod Videbæk Kommune. lxxxii

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 16. december 2011, O.V. Engstrøm A/S mod Sydfyns Elforsyning. lxxxiii

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vejledning om køb af B-tjenesteydelser (2013), særligt afsnit 8. lxxxiv

Erhvervs- og Vækstministeriets Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. nr. 492 af 12. maj 2010.