fra vormeisoteret silo DANSK VEJTIDSSKRIFTasp.vejtid.dk/Artikler/1953/11/7561.pdffolknwigstilvækst fra 1 pr. 34 til 1 pr. 36 indbyggere). Vort samlede antal biler (excl, motorcykler

DANSK VEJTIDSSKRIFTMEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

NUMMER 11 NOVEMBER 1953 30 ÅRGANG

IKAK1

Asfelte m u I s i o n

*

Puiveresfaltfra vormeisoteret silo

*

Støbeasfelt

*

KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI A/

Frederlksholms Havnevej København SV Telefon Central 1383 o 11383

Yas paa

I Vejsving er det særligvigtigt med en god skridsikker Vejbelægnirig

I

DANSK VEJTIDSSKRIFT

Tidsskriftets formål er at arbejde til gavn for de danske vejeog at forøge interessen for vejspørgsmålets teknik og økonomi

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Referat af Amtsvejinspcktorforeningens årsmøde i

Næstved den 9—lO. juni 1953 277

r i G ibj E — Motorlokomotiver — SkinnerHjulsæt Lejer — Spiger og Bolte.

L i Stampemaskiner og Dieselrambukke

Alt Entreprenormateriale Salg og Udlejning.

i B 0 Maskiner — originale svenske.

4_ - -r&Civilingeniør . Central p11392 Gothersgade 158 . København K.

ÅKI{ IER Ä1 ER AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI

i 1911 I AKTIESELSKABET DANSK

AALBORG

BALLE ESBJERG

BRANDE ROUST

LEMVIG FAABORG

ODENSE KINDERTOFTE

NAKSKOV SAXKJØBING

RØNNE FAXE LADEPLADS

GRIBSKOV KØBENHAVN

AKTIE SELSKABET

DANSK DAN’IMANN ASFALTLaridci, sL.)rste las erander al

pt_is erasfalt til amter og kommuner

Arualieposle IS As,hanhovu k Central 6JIa

NASFALT...

- FABRIKSANLÆG:

. . . . . . . .. . . . . •, 1•1••...•

11

DANSK VEJTIDSSKRIFTMEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

REDAKTION: Redaktor: Professor civilingeniør H. H. RAVN, Øster Voldgade 10,Kobenhavn K. - Telefon PAlæ 6670, — Redaktionefle medarbejdere:

Amtmand I?. CHR. v. ST E MAN N og kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder S. GARDE

E KS P E D I T I 0 N : Teknisk Forlag, V. Farimagsgade 31, København V. - Telefon BYen * 9288

NUMMER II NOVEMBER 1953 30. ÅRGANG

Referat af

Amtsvejinspektorforeningens årsmøde

i Næstved den 9.-lO. juni 1953

Udarbejdet på grundlag af referater og manuskripter.

Indhold:

A. Mødets åbning.

B. Formandens beretning for 1952/53 (nr. 42).

C. Udvalgsberetninger.

[). Meddelelser fra vejdirektoratetven vejdirektor K. Bang og overvejingenior K. 0. Larsen.

B. Prisansættelse for pulvermaterialer, vejtjære og asfaltemulsion samt sammenslutningstendensei- —

foredrag af Fafa’s sekretær, civilingeniør Herman Hansen.

F. Vejvæsenets erstatningsansvar for vejene —

kort resumé af foredrag af landsdommer, dr. jur. E. A. Abitz.

G. Præstø amts vejvæsenaf amisvejinspektor U. Fischer-Rasmussen.

H. Generalforsamling.

278 bANSK VEJTIDSSKRIFT 1953

A. Mødets åbning.

Foreningens formand, amtsvejinspektør K. P. Danø, Holbæk, ind

ledtemodet og udtalte:Jeg har den glæde at åbne Amtsvejinspektørforeningens 42. årsmøde

med at byde velkommen til vore gæster: Vejdirektør K. Bang, overvej

ingeniør K. 0. Larsen, afdelingsingeniorerne Clausen, Vedel og Malvig.

vejingeniorerne Egebo og Vesterstrom, professor Ravn, landsdommer,

dr. jur. Abitz, stads- og havneingenior Frandsen som repræsentant for

Stads- og Havneingeniorernes Forening, kontorchef Hovrup, Præsto

amtsråd. Desværre har minister for off. arb., Jorgen Jorgensen, der hav

de givet tilsagn om at deltage i vort mode, måttet sende afbud p. gr. af

nødvendigt mode i Sverige, hvad der naturligvis er os en skuffelse, idet

vi med forventning have set hen til modet med den politiske leder af lan

dets trafikvæsen. Ministeren deltager dog i vor middag i aften.

Vi savner også amtmand Wechselmann, som gerne ville have overvæ

ret modet, men først er i stand til at mødes med os på besigtigelsesstederne

i morgen.Vi er iøvrigt taknemmelige over, at alle tilstedeværende gæster har

kunnet efterkomme indbydelsen, som naturligvis skyldes vort ønske om

nødvendig kontakt og vort behov for deres viden.Også vore medlemmer byder jeg velkommen; såvidt jeg kan se, er

alle fungerende amtsvejinspektorer modt med undtagelse af amtsvej

inspektør Milner, der er syg. Ikke mindst glæder det mig at se vore fratrådte kolleger, amtsvejinspektørerne Kærn, Kjærgaard og Jensen-Lov-

strand. Jeg skal hilse fra Biering-Sorensen, der var for syg til at komme.

Siden sidste årsmøde er fhv. anitsvejinspektor E. Ellert afgået ved dø

den, og formanden udtalte mindeord om Ellert — se D.V.T.: okt. 1952.

Formanden bød det nye medlem, amtsvejinspektor Ivar Jorgensen,

ihisted, velkommen i foreningen.Anitsvejinspektor 5. Valeiir—Meller, Kbhvn., valgtes til dirigent.

B. Formandens beretning for 1952/53 (nr. 42).

Vejvæsenets forhold i alnzindelu,hed.

Når jeg har fornojelsen hermed på bestyrelsens vegne at aflægge amts

vejinspektorforeningens 42. årsberetning, kan jeg om foreningens almirt

delige stilling ikke supplere. hvad jeg sagde sidste år.

153 DANSK VEJTIDSSKRIFT 279

Derimod er det værd at bemærke, at der som følge af den fortsat bed-rede valutasituation i Danmark er sket en begyndelse til det, der stadigfra foreningens side er fremført som noget, man måtte forberede sig på,nemlig en yderligere stigning i motortrajikken og deraf følgende stigendekrav til vejene, krav der ikke kan imodekommes lige så hurtigt som befolkningens krav til stigning i antallet af motorkøretøjer kan det undergunstige forhold.

11952 forøgedes antal køretøjer med Ca. 30.000, eller 11—12 /c, tilgodt 297.000, stærkest for lastbilernes vedkommende, og endnu for per.sonhilers og motorcvklers vedkommende begrænset af restriktioner, derdog er bebudet lempet, så personbilimporten ventes fordoblet i 1953. Ensenere fri import vil naturligvis give endnu stærkere stigning, og det børi denne forbindelse nævnes, at antallet af personbiler fra 1938 til 1951i Sverige er steget med 100 (fra 1 pr. 40 til 1 pr. 25 indbyggere), men

i Danmark kun med 11 i (en nedgang som følge af den samtidige befolknwigstilvækst fra 1 pr. 34 til 1 pr. 36 indbyggere).

Vort samlede antal biler (excl, motorcykler og knallerter) er siden1938 steget fra 162.500 til 208.500, og denne stigning er som bekendt

på grund af lastbilernes ændrede karakter — ikke et gyldigt billedepå stigningen i vejbelastningen og på stigningen i kravene til vejenestracé og tværprofil. Yderligere er antallet af udenlandske køretøjer istærk stigning på vejene, og det samme gælder motorcykler og knallerter.Mon vor vejstandard også er forbedret i samme forhold? — Næppe!

Der er i 1952 anvendt næsten 306 mill. kr. til import af motorkøretojer og reservedele dertil. Opretholdelse og nogen forøgelse af vognparken koster dette beløb + her i landet anvendte beløb til omsætning, vedligeholdelse og drift. De 3000 mill. køretojskilometer, der præsteres påvejene, koster nok et beløb af størrelsesordenen 1000 mill. kr., medensder anvendes et beløb omkring 250 mill. kr. til forbedring og vedligeholdelse af vejnettet i landet.

Det vil næppe billiggore trafikken at spare for stærkt på vejudgifterne, der kun spiller den mindste rolle i trafikøkonomieb.

Der er da også sket det opmuntrende, at vejbrugerne, repræsenteretved motororganisationerne, nu stiller krav til vejudbygningen. Disse kravstår naturligvis i forbindelse med den igangværende trafikudvikling oger netop, hvad der tidligere fra vor forenings side er udtalt ønske om atfå frem som en betingelse for tilpasning af vejnettet til trafikken. Præ


sidenten for Forenede Danske Motorejere siger således i sin årsberetning,

at »Vejnettet i sin nuværende stand langt fra har den kapacitet, der for

dres af den trafikale udvikling<, og han peger på motorvejsanlæg, ud

bygning af eksisterende vejnet og parkeringsspørgsmålet.

I Kongelig Dansk Automobil Klub’s årsberetning nævnes påstanden

om vort vejnets fortræffelighed også kun som delvis rigtig, og der peges

særligt på kravet om flere niveaufri skæringer med banerne, på rand

bebyggelsens problem og på behovet for omkorseisveje ved byer med

gennemgående hovedveje, hvorefter det udtales, at det på grund af det

stigende antal motorkoretojer og den stigende trafikintensitet »bliver

nødvendigt at udlodde betydeligt større beløb, end der bevilges i disse

år, til udbygning af Danmarks vejnek<.

Man går fra K.D.A.K. ind for udbygning af vejnettet til brug for

»tidssvarendee motorkoretojer uden de nuværende begrænsninger a

bredde, længde og akseltryk, der anses for forkastelige, og det anføres, at

de fornødne midler dertil foreligger i rigt mål i vejfonden. Det sidste er

sikkert ikke rigtigt, og en uhemmet bilkonstruktion vil næppe blive mulig

noget steds i verden. De vejudgifter, den vil kræve, kan hverken betales

eller udnyttes i fuldt omfang, nemlig ikke af den altovervejende kort

distancetrafik. Vejvæsenet kan teknisk set gå langt, men kun på langt

sigt og efter årtiers forberedelse på grundlag af fastlagte krav og med

de fornødne store midler til rådighed. Vejokonomi og transportokonomi

må ses i sammenhæng.

Begge de nævnte beretninger beskæftiger sig naturligvis indgående

med de vigtige spørgsmål om Storebæltsbro, Oresundsbro og Rødb

Femern ruten, spørgsmål hvis losning vil få stærk indflydelse på trafik-

billedet i landet, og som vi folgei’ med største opmærksomhed, der i dag

vil koncentrere sig om den redegørelse, som minister for offentlige arbej

der Jørgen Jørgensen venteli vil fremkomme med bl. a. om disse

spørgsmål.Jeg må gentage, at vi stolt set er på limiir med motoromganisationerne

synspunkter og også i fremtiden vil holde åbent øje med, hvordan de tid-

vikler sig.I nogen grad er den krævede forcering af udbygningen startet, og vi

nærmer os vel mere regelrette vejfondsfordelinger, selv om vi er kommet

bag ud ligesom trafikudviklingen — mest risikabelt for vejvæsenet

men dette skal jeg senere komme tilbage til.

1953 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2H1

Med genoptagelse al vej udbygningen vil vii stigende grad blive nød

saget til at erhverve jord til vejanlæg, men landbrugsorganisationerne på

kalder stærkere og stærkere >respeki for landbrugsjorden< og er tilbøje

lige til at anse i det mindste arealer, der ikke direkte bruges til færdsels

baner, for overflødige.Desværre er det ikke muligt for Direktoratet for matrikuisvæsenet at

opgive noget tal for arealafgangen til veje, man har ingen statistik her

om, og mange af de vejarealer, der herigtiges i matrikulen, har jo ogs5

tidligere været udlagt som veje.

Ira landbrugets side opgives afgangen al areal til bebyggelse, veje.

militære anlæg m. v. i 1952 til 12.000 ha mod tidligere normalt 10.000

ha om året.Med (let ringe omfang, vejudhygningen har haft siden 1940, er det

næppe trafikvejene, der kan tegne sig for forøgelsen, men det er klart.

at den bl. a. med landbrugets mekanisering følgende erhvervsornlægning

i forbindelse med hefolkningstilvæksten medfører stort arealforbrug til

byudvikling incl, de dertil fornødne veje.

Vejvæsenet må imidlertid være indstillet på kritik og må naturligvis

vise rimelig økonomi mcd jorden, hvad sikkert også normalt gøres. På

den anden side må vejvæsenet også hævde de trafikale, tekniske og æsteti

ske krav, der står i forbindelse med vejenes brug — og jeg tor vel også

påpege, at vejenes eksistens og stadige tilpasning er en betingelse bl.

også for jordens udnyttelse på moderne ‘is med deraf følgende gods- og

persontransporter. For stor sparsommelighed med arealerhvervelser vil

bl. a. komme til at medføre stadige og irriterende indgreb i ejendommene

med korte mellemrum. Vort landbrugs synspunkter på dette område vil

sikkert kunne hefrugtes af et studium al forholdene f. eks. i Holland, dci’

på trods af dyrt erhvervet landbrugs jord og større befolkningstæthed

end vor — udviser stors n i sine vejanlæg.

Jeg skal herefter omtale nogle mere indadvendende spørgsmål.

En al de vigtigste opgaver for lederne af landets vejvæsen — det være

sig vejdirektoren, staclsingeniørernc eller amtsvejinspektorer — er at for

syne komm unalbestvrelser og lovgivningsmagt med rigtige oplysninger.

De skal bestemme, men på grundlag bl. a. af teknikernes oplysninger, og

jeg kan ikke tilbageholde et suk efter mere talmateriale, mere statistik

som forudsætning for, at vi mimed vægt kan angive den rigtige linie. jeg

har sagt det sidste år, men må gentage det, også fordi jeg i det foran sagte


har felt mig uden tilstrækkelig talmæssigt grundlag. Vi sætter stor lid tilden kontinuerlige trafiktælling og den vejinventering, der nu er iværksat af vejdirektoratet, og til den vejplanlægning, der vil følge deraf.Vi savner den hvert år, og vi kan ikke bære det ansvar, der tilkommeros, uden snart at få tal for vejenes tilstrækkelighed og besked om udbygningernes rækkefølge og ventelige tidspunkt. Forst da har vi mulighedfor at anbefale rigtige dispositioner.

For et opdelt vejvæsen som vort savner vi også ved mange lejlighedersamlet tairnateriale om økonomiske og andre forhold vejvæsenet :edrørende, materiale som nu sammenplukkes stykvis og tilfældigt. Vi glæder os derfor til fremkomsten af de af vejdirektøren tidligere i udsigt stillede årsberetninger for vejvæsenet, som vil kunne blive de enkelte amtsvejinspektører til stor nytte, og som vil kunne virke yderligere i sammeretning som vor forening: koordinerende og oplysende.

Hvis det, som jeg for antydede, er rigtigt, at vi er ved at komme indi en periode med regelmæssige oejfondsuddelinger, ville det være hensigtsmæssigt, om statsmagten kunne strække sig så langt som til at givebevillinger for 2—3 år ad gangen. Det ville medfore lettelse ved fordelingen indenfor hvert amt og formentlig endnu større lettelse for vejdirektoratet, hvor dyngen af velmotiverede andragender må være fortvivlende stor i forhold til de ved den enkelte fordeling disponiblc beløb.Sådanne langtidshevillinger ville ofte medfore større samlede arbejder,og formentlig ville følgen heraf blive billigere entrepriser. Det ville ikkemindst medføre stor lettelse i arntsvejvæsenernes korttidsplanlægning iforbindelse med budgetlægningerne.

Vi fik en vejfondsfordeling midt i hudgetåret i 95253 med krav omarbejdernes iværksættelse for jul, uden at amtskommunerne havde haftlejlighed til at tage dette i betragtning ved hudgetlægningen, og histurien gentager sig i år, da der ved cirkulære af 7. marts, altså for sent tilat få indflydelse på budgetlægningen for I 953/54, indkaldes andragenderom tilskud til arbejder, der ventelig også vil blive krævet iværksat indenfor finansåret. Det vil formentlig medføre, at de fleste amtsråd må optagei det mindste kortfristede lån for at slippe gennem finansåret. Man borfor at undgå dette efter min mening ledsage bevillingerne med tilsagnom forlods 100 %‘s refusion indtil finansårets udgang med efterfølgenderegulering ned til 85 (/, enten ved tilbagebetaling eller ved forsinkelse afsenere forskud. En sådan praksis er tidligere anvendt, og den vil — vil-

ANKA AS FALTSTE N

EMULSION

VEJTJÆ RE

ASFALTPU LVER

IPAN- BETON

Kastrupfabriken:Hans Nissensvej 12

Telefon: Kastrup 1228

Nordhavnsfabriken:Sfubbelebgade 20, ø

Telefon: Ryvong 6227

Hovedkontor:

HANS NISSENSVEJ - KASTRUP

TELEFON KASTRUP 1228

III

Special-R A BGummifugemasse f ii:

BETONVEJE — FLYVEPLADSERBROLÆGNNGS- OG ASFALTKØREBANER

SAMT SPORAREALERat bedste kvalitet. Bestået Dansk Vejlaboratoriums prøver.

Som særlig kuldemodstandsdygtig anbefales

BIG UMA-ARCTIC

(!Lfl&

TILBUD OG LEVERING GENNEM

TAFONOFrederiksborggade 32, KØBENHAVN K. Telefon Byen 526

IV


hen til at efterkomme ministeriets krav uanset — formentlig virke frem

mende på kommunalbestvrelsernes lyst til at forcere arbejdernes igang

sætning.Må jeg i samme forbindelse udtrykke håb om, at fordelingen må

foreligge i meget god tid, inden arbejderne kræves iværksat.

Med den arbejdssæson, der nu er vejvæsenets, ville det iøvrigt være

hensigtsmæssigt med en omlægning af statens og kommunernes finansår

til kalenderåret, sammenfaldende med forretningslivets regnskabsår, idet

der ikke kan ses bort fra, at en vis forsinkelse i arbejdernes iværksættelse

i den gode arbejdstid forårsages af regnskabsårets placering. Men herom

kan der næppe blive tale, selv om også andi’e organer ønsker en sådan

omlægning.

Jeg håber, at der med disse bemærkninger er givet anledning til over

vejelser både blandt foreningens medlemmer og på et højere niveau, og

jeg vil gerne slutte dem med at give udtryk for foreningens taknemme

lighed for det gode samarbejde, der finder sted mellem foreningens med

lemmer og deres foresatte, amtsrådene, og for det ligeledes gode forhold

mellem medlemmerne og foreningen på den ene side og den meget vig

tige faktor: vejdirektoratet, på den anden side.

2. Årets vejarbejder.

A. For så vidt angår anlægsarbejderne er der som nævnt kommet

merc gang i disse fra efteråret 1952 at regne, idet der på dette tidspunkt

er fordelt 68 mill. kr. i tilskud fra vejfonden, svarende til anlægsudgift

80 mill. kr., og er stillet nye bevillinger på 45 mill. kr., svarende til

anlægsudgift 53 mill. kr., i udsigt.

Den milde vinter har begunstiget kravet om gennemførelse af så meget

arbejde som muligt i vintertiden. Det er krav, som vi må acceptere, selv

om vi er klare over, at arbejdets kvalitet og økonomi lider derved. Nogen

opgørelse over, hvor meget vinterarbejdet på vort område har betydet

for beskæftigelsen, foreligger mig bekendt ikke.

Af materialer er stadig kun cementen underkastet restriktioner, som vi

må finde uheldige. Bestyrelsen har overenssternmende med aftale under

januarmodet henstillet til vejdirektoratet at søge spørgsmålet om fri

givelse af cement til vejbvgning taget op til fly overvejelse.


Med hensyn til arbejdskraften er problemet for vort vedkommendemindsket med mekaniseringen, og muligheden for at fremskaffe arbejdskraft til manuel gennemførelse af arbejderne er heldigvis også stort setmindre end tidligere, således at den maskinelle udførelse er en betingelsefor vejarbejdernes rettidige gennemførelse.

Vi har dog stadig to poler: Vinterarbejdsløshed og mangel på arbejdskraft under landbrugets sæsonarbejder. At der i de almindelige vilkår forvejfondstilskud tages hensyn hertil, er uomgængeligt, men når det samtidig kræves, at overarbejde ikke må anvendes, så stemmer dette kunlidt med kravene til udnyttelse af maskinerne, og bestemmelsen er velet rudiment fra tidligere perioder. Ingen pulverudlægningsmaskine indskrænkes i brugen til 8 timer, og andet dyrt materiel bør også kunne fåfornøden betjening til økonomisk udnyttelse og til sikring af gennemførelse af den krævede arbejdsmængde, for vi har ikke for tiden formange maskiner til rådighed, hvad man kan læse af licitationernes for

løb.Jeg vil udtrykke håbet om, at vi nu er gledet ind i en jævn anlægsvirk

somhed. Der er langt igen til et årligt forbrug på Ca. 55 mill. kr. til udbygning af eksisterende landeveje, hvilket beløb vi har anset fornødentfor en 20 års plan i den undersøgelse over behovet, som foreningen harudarbejdet i det forløbne år.

Hvordan de bevilgede tilskud fordeler sig mellem kommunegrupper,endsige mellem amter, foreligger ikke oplyst.

B. Vedligeholdelsesarbejderne har for sommerens vedkommende kunnet foregå temmelig gnidningsfrit og giver ikke anledning til nye bemærkninger udover oplysning om, at bindemiddelforbruget i 1952 for helelandet iflg. foreløbig opgørelse fra vejlaboratoriet er gået lidt ned, hovedsagelig som følge af nedgang i tjæreforbruget. Nedgangen har for landevejenes vedkommende været forholdsvis større end for landet som helhed. Stort set stiller forbruget sig således i tons:

Rene bindemidler .

. . . Belægningsmasser Heraf tjæreincl, vand i emulsion1951 1952 1951 1952 1951 1952

Hele landet 61.000 54.000 12.000 8.000 642.000 637.000Landeveje 12.900 10.000 3.500 2.000 197.000 173,000


Vinteren har som nævnt været mild, men af en fugtig karakter medskiftende frost og to, der har haft uheldig indflydelse på korebanebelægningerne, således at forårets lappearbejder har været af betragteligt omfang. Derimod er egentlige tobrudsskader næppe forekommet i større omfang.

Snervdning har stort set indskrænket sig til perioder omkring 3.—4.og i 1.—14. januar, og navnlig den sidste kraftige snestorm gav betydelige, men kortvarige trafikvanskeligheder med en hel del vejspærringerlandet over. Sneglatte veje er forekommet betydelig hyppigere 5—6gange — og isglatte veje har hørt til dagens orden, således at grusningsarbejdet rimeligvis har passeret et nyt maksimum, der dog også har væretbetinget af en stadig mere intensiv grusning af landevejene. En rationalisering af dette arbejde påkalder sig stadig stigende interesse.

3. Vejvæsenets økonomi.

Forholdene har — bortset fra den nævnte vejfondsaktivitet — næppeændret sig væsentlig siden aflæggelse af sidste årsberetning, hvori en indgående redegørelse findes .Motorskatsandelene beregnes i 1953154 udfra samme beløb som året for, og herom ei’ der straks efter i. à conto-betaling tilstillet medlemmerne en orientering, idet der ikke på andenmåde gives de for administrationen og for underretning til sognekommunerne nødvendige oplysninger. Det er stadig en mangel, at den endeligebeslutning om fordelingsbelobets størrelse først tages ved tillægsbevil—lingsloven i april-maj måned, da vi forlængst må have både budgetteretog handlet.

F.A.F.A.’s prisaftaler består stadig for så vidt angår gr. 11-materialersåledes som omtalt i januarmodet, ganske vist 1—2 kr. lavere pr. t endi 1952. Det har vi ikke været tilfredse med, men tværtimod ophævelseaf prisaftalerne omgås man nu med ønsker om en videregående sammenslutning af fabrikerne. Sporgsmålet vil blive behandlet under et senerepunkt på dagsordenen.

4. Vejlor’givning m. v.

A. Loven om tillægsafgift p motorkaretojer er blevet forlænget forfinansåret 1953!54. Provenuet tilfalder vejfonden, men der kan kundisponeres over belobet med finansudvalgets tilslutning.


B. Færdselsloven og motorloven er ændret med hensyn til hastighedsbestemmelser og udkorsel på hovedveje, således som det vil være bekendt,men ændringerne træder forst i kraft ved kgl. anordning, antagelig fra1/7 1953. En tilbundsgående revision af færdselsloven må herefter stadigimodeses.

Færdselspolitiet vil rådfore sig med amtsvejvæsenerne ang. de tilfælde,hvor fuldt stop skal indfores, men har naturligvis stramme retningslinierat gå efter. Der er tale om påmaling af stoplinier på korebanerne, og herom har jeg henstillet, at der udarbejdes ensartede retningslinier efterforhandling med vejdirektoratet.

C. Motorkommissionens andet steds omtalte behandling af forslagtil lov om motorofgifternes anvendelse er ikke afsluttet, vel på grund afrigsdagens travlhed med grundlovsrevisionen, men det må nok forventes,

at forslaget kommer til behandling i den kommende rigsdagssamling.

D. Det må forventes, at vejlovsforslaget tages op til behandling pårigsdagen, så snart foran nævnte fordelingslov er færdigbehandlet. Deter tiltrængt.

E. Der foreligger under l63 1953 betænkning fra det af ministerietfor offentlige arbejder nedsatte udvalg om færdselstavler. Det må fravor side håbes, at betænkningens konklusioner snarest fores ud i livet påeffektiv måde, hvorefter vi vil have et fint afmærkningssvstem.

5. Foreningens virksomhed.

A. Det, der mest har beskæftiget bestyrelsen, er motorafgiftskommissionens arbejde, der har medfort mange forhandlinger med og redegorelser til amtsrådsforeningens repræsentant i kommissionen, landstingsmand M. C. Korsgaard, og en del forhandlinger med og undersogelser

til vejdirektoratet, der ved fuldmægtig Andersson redegjorde for stillingeni vort januar-mode. Der er givet medlemmerne skriftlig orientering undersagens gang, men droftelserne er fortrolige, så jeg kan ikke komme nær

mere ind på dem her. Så meget kan jeg dog sige, at vi har beskæftiget

os meget med overgangsbestemmelser og med refusionens storrelse. Tilbrug for overvejelserne har vi på foranledning af vejdirektoren og medmedlemmernes bistand udarbejdet en formentlig af betydning værendeprognose over amtskomrnunernes fremtidige vedligeholdelses- og anlægs

udgifter.

0 m -l m z m ‘Ii

m m x w ni -I

0 0 CD ø

CD -i 0 CD CD

ASFALTOLIE - BITUMENFABRIKATION OG SALG AF

ASFALTPRÆPARATER

TIL VETBRUG

HANS GULDMANN Als(NEUCHATEL ASPHALTE COMPANY AIS)

ASFALTFABRIK :: KØBENHAVNKONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF. 4101 - 4301

VALD. HANDBERG’SStenliuggerier & Sten brud AIS

Hovedkontor: DAN FES PLADS 3 — KØBENHAVN V

Indehaver af Harnmeren og Moselokkens Granitværker, Bornholm

Brosten - Kanisten - Skcerver - Stenmel etc.Telefon C. 3051 Telefon C. 3059

VI


B. Sagen om medregning af sognekommunernes administrationsudgif

ter i de regnskabsmæssige vejudgifter har fundet sin afslutning ved amts

rådsforeningens skrivelse af 5. januar 1953 til samtlige amtsråd, hvor

efter hverken kommuner med eller uden teknisk forvaltning må medtage

administrationsudgifter af nogen art, bortset fra vejmandslonningcr.

Selv om denne ordning nok også vil give utilfredshed, så bor man hen-

holde sig til den i håb om, at det ikke varer længe, inden faste lovregler

foreligger.Skemaet til indberetning af sognekommunernes vejudgifter må iøvrigt

ændres fra og med regnskabsåret 1953/54 i forbindelse med ændring

af kommuneregnskabernes kontoplan. Der er fra foreningen udsendt

forslag til skema med nuværende kontering til brug for indberetning om

vejudgifterne i 1951/52 og 52/53.

C. Der har været fort forskellige forhandlinger med vejdirektoratet,

forsvarsministeriet og motororganisationerne om snemeldingstjenesten

og evt. helars-zejmelding, uden at der er sket ændring i det hidtil gæl

dende, hvorefter K. D. A. K. forvalter snemeldingerne, iøvrigt på til

fredsstillende måde.

D. Ang. udstykning langs landevejene en permanent sag — har vi

ikke fået svar på den gennem vejdirektoratet til matrikulsdirektoratet

rettede henvendelse om underretning med hensyn til foretagne udstyk

ninger langs landeveje i de tilfælde, hvor vejvæsenet ikke har bevilget

fornøden adgang.østre landsrets dom af 17/4 1953 ang. uretmæssig brug af markover

kørsel i Maribo amt til bebyggelsesadgang må noteres som særdeles vær

difuld såvel i konklusionen som med hensyn til de i præmisserne inde

holdte betragtninger. Man kan herefter ikke ændre karakteren af en

overkorsels anvendelse i væsentlig grad og til skade for den gennem

gåcnde trafik uden vejmyndighedernes samtykke. Altså må vi hævde, at

markoverkørsler — uanset de ved deres anlæg stillede eller ikke stillede

betingelser ikke kan danne basis for udstykninger til bebyggelse. Helt

uforbeholdne er dommens præmisser dog ikke, og navnlig har der ikke

været tale om en udstykningssag.

E. Vi har beskæftiget os med vejvæsenets forsikringer, herunder spe

cielt præmierne for ansvarsforsikringerne efter ændringen af motorloven.

Resultatet af en undersøgelse af forsikringernes omfang og præmier er


nylig udsendt til medlemmerne og viser så afvigende forhold, at der nokkan være grund til at tage sagen op til en samlet løsning, men det kankun gøres ved brug af specialister, og bestyrelsen har 3O3-53 forelagtmedlemmerne muligheden for antagelse af en fælles konsulent. Der borherom træffes beslutning på årsmodet. Såfremt der ikke kan opnås enighed, vil det enkelte amtsråd have en tilstrækkelig stor forsikringsbestandtil, at aftale med et specialfirma om forsikrings-revision vil kunne betalesig.

F. Vejmaskiners forhold til motor- og færdselslovens vægt og breddebestemmelser m. v. samt til afgiftsbestemmelserne er områder, hvorder stadig hersker nogen uklarhed, og derfor fremkommer adskilligesager til behandling. Ivledlemmerne er holdt underrettet om trufne afgørelser.

I denne forbindelse henvises til justitsministeriets bekendtgørelser af29/1-53 om anvendelse af lastmotørvogne henholdsvis med grusspredereog til snerydning.

Spørgsmålet om konstruktion af de blå, blinkende lygter, der nu ertilladt som kendingsmærke, har ikke fundet sin endelige løsning.

G. Man har deuden bl. a. behandlet sager vedrorende:

a. Licitationsordningens bygherreerklæringer.b. Sprøjtning af grønne vejarealer med ukrudtshormoner og insektgifte

— erklæring til vejdirektoratet efter foretagen undersøgelse.c. Forurening af kørebaner og dermed i forbindelse stående politi

vedtægtsbestemmelser.d. Betaling til vognmænd for glatføregrusning og snerydning.e. Udformning af bankgarantier i forbindelse med arbejdskontrakter.f. Vestre landsrets dom af 30/8-52 om grusningspligt.g. Sikkerheden af elektriske hegn — indstilling til vejdirektoratet på

dettes foranledning.h. Formen for statistik over kørebanebefæstelser — indstilling til vej

laboratoriet.i. Effektuering af skelafmærkningsudvalgets af årsmødet i 1952 til

trådte betænkning, der afventer beslutninger fra landinspektorforeningen.

j. Vejvæsenets beredskab i krigstilfælde.


k. Spørgsmål om stribemaling — maskiner og farver — i forbindelse

med rettelsesbiad nr. 2 til »Vejregler«.

IVledlemmerne er holdt skriftligt underrettet enten fra bestyrelsens eller

det undersøgende medlems side, eller også er sagerne drøftet på med

lemsmødet i januar 1953.

H. Angående samarbejde med andre foreninger skal meddeles:

a. Jeg har repræsenteret foreningen ved amtsrådsforeningens general

forsamling i Esbjerg den 5.—6. juli 1952, og der er iøvrigt sam

arbejdet med amtsrådsforeningen i spørgsmål om lovgivning og om

medregning af sognekommunernes administrationsudgifter i de regn

skabsmæssige vejudgifter, ligesom vi har holdt amtsrådsforeningen

underrettet om forskellige sagers udfald.

b. Amtsvejinspektor Dam har repræsenteret foreningen ved Stads- og

haoneingeniorforeningens årsmøde i Nyborg den 12.—14. sept. 1952.

c. Jeg har repræsenteret foreningen ved Den danske landinspektørfor

enings faglige mode i Nyborg den 10.—li. januar 1953, hvor lands

dommer, dr. jur. Abitz holdt foredrag om »Ejendomsretten og

vejene« efterfulgt af diskussion om overkorsler m. v.

cl. Bestyrelsen har ved forskellige lejligheder, enkeltvis eller samlet, drøf

tet forhold af fælles interesse med Kongelig Dansk Automobil Klub

og Forenede Danske Motorejere.Gennem disse to organisationer er vor forening opfordret til at

lade sig repræsentere ved et af »World Touring and Automobile Or

ganisation< arrangeret internationalt kursus i »Traffic-Engineering<

i Haag 16.—20. juni 1953, og bestyrelsen har udpeget amtsvej

inspektør Valeur-Meller og formanden til at deltage heri.

e. Vor forening er medlem af »Permanent International Association ofRoad Congresses«, hvis bulletiner modtages.

Denne organisation lader afholde international vejkongres i Istan

bul i 1955.f. Amtsvejinspektorforeningen er desuden medlem af Nordisk Vejtek

nisk Forbund, hvor vi er repræsenteret i bestyrelsen, ligesom adskillige

medlemmer deltager i udvalgsarbejde. Den næste nordiske vejkongres

bliver i Norge 1954.

g. Gennem Dansk Ingeniørforenings arbejdsgruppe for uejbygning ogbyplanlægning har vi modtaget indbydelse til at formidle dansk del-

290

tagelse i et af »Svenska Vägföreningen< arrangeret kursus for teknisk personale i drift og vedligeholdelse af vejmaskiner. Der deltogherefter 2 danskere.

Vi har stor interesse i at holde os orienteret udadtil og er taknemmeligefor samarbejdet med de nævnte foreninger og organisationer.

I. Jeg har haft den glæde at fremføre foreningens og medlemmernesh’konskning overfor amtsvejinspektor Hovnand Madsen ved hans 25-års jubilæum som arntsvejinspektor i Maribo amt den 1. okt. 1952.

Endvidere har foreningen sendt blomster til fhv. amtsvejinspektorKrese i anledning af hans 80-års fødselsdag den 25/1-53, til fhv, amtsvejinspektor Biering-Sørensen under hans sygdom og til fhv. overvejinspektor Helsted på hans 75-års fødselsdag i Stockholm den 14/6-1952.

Endelig har vor forening været med til at fejre Amtsvandinspektorforeningens 25 års jubilæum i Tønder 1952 under en fælles middag iforbindelse med årsmødet.

K. Med hensyn til foreningens virksomhed iøvrigt erindres om det idagene 26.—27. januar 1953 i København afholdte medlemsmøde, hvorder holdtes foredrag af politiinspektor P. C. Meldgaard-Larsen, overvejingenior K. 0. Larsen, fuldmægtig i vejdirektoratet B. Andersson ogprofessor H. H. Ravn, samt drøftedes en række løbende sager.

Der er udsendt et fortroligt og fortræffeligt referat af mødet til deltagerne udarbejdet af amtsvejinspektorerne Holm og Skovby Nielsen.

Bestyrelsen har foranlediget de værdifulde publikationer, der udsendesaf »Motorsagens opl’rsningsråd< tilstillet medlemmerne ved velvillie frarådets side.

Årsberetning er modtaget fra Amtsvandinspektorforeningen og forskellige publikationer fra Produktivitetsudvalget og fra Dansk Bvplanlaboratoriuin.

Foreningen udgiver med professor H. H. Ravn som redaktør »DanskVejtidsskrift«. Man vil søge referat af dette møde koncentreret i eet ellerto numre, selv om det skal koste noget. Bladet går iøvrigt godt, mensavner aktuelt stof fra arbejdsmarken. Der overvejes forbedring af detsudseende.

Selv om det tydeligvis kniber med tid til sådant, er der i foreningenstjeneste udført et stort arbejde af medlemmerne i de talrige udvalg, derer nedsat af foreningen, eller hvori vi er repræsenteret. Jeg må heromhenvise til udvalgenes beretninger.

VEJ MASKIN ERTIL

VINTERVEDLIGEHOLD

EVA 97 70

AIS.H..M E ISNE RJENSEN

Bü!owsvej 3 Københvn V

Alle Maskiner og Redskaber til Gaders og VejesBYGNING - VEDLIGEHOLD - RENGØRING

r.

ALLE

VII

PULVERASFALT STØBEASFALT - MACADAMASFALT

• PulverasfaltR u b i t QcuninL og

mere skridsikkertmere elastisk

mere slidfast

A/ DANSK ASFALTFABRIKØstre Tegigade - KØBENHAVN SV. - Tlf. *C. 16848

NYSTED AARHUS ODENSETlf. 1188 Tlf. 33844 Tlf. 3681

BAIIIIEII- 111[[N[Vej b an ea f retter

Eneforhandler:

LANG REUTERS

GL. KONGEVEJ 3 - KØBENHAVN V - TELF. C. 1090

LJ

VIII

1953 DANSK VEJTIDS SKRIFT 29!

I beretningsårets forløb er følgende udvalg tiltrådt:

1) Dansk Ingeniørforenings udvalg til revision af normer for bygnings-

konstruktioner, repræsentant: P. V. Pedersen.

2) Det af Hærens bygningstjeneste og Dansk vejlaboratorium nedsatte

jordstabiliseringsudvalg, repræsentant: K. P. Danø.

3) Dansk vejlaboratoriums udvalg ang. normer for fugemasse til be

tonveje, repræsentant: K. A. Jørgensen.4) Dansk vejlaboratoriums udvalg til drøftelse af evt, ændring af ud

kast til »Vejvedtægt for landkommuner med bymæssig bebvggelse«,

repræsentanter: K. A. Jorgensen og N. L. Dam.

Beretningen kan passende afsluttes med dels at notere den fremgang,

der i årets løb er sket i udsigterne til regelmæssig financiering af anlægs

arbejder, dels at beklage den stadig utilstrækkelige andel for amtskom

munerne i motorafgifterne og endelig at fremhæve det store arbejdsstof,

der stadig foreligger for vejadministrationen, såvel den centrale som

den lokale.

Diskussion af formandens beretning (i uddrag).

Punkt 2: Årets vejarbejde.Hovmand Madsen ville gerne høre noget om erfaringer vedrørende glatføregrus

ning.Vejdirektor Bang: Det synes, som om domstolene ikke vil vige tilbage for at

tillægge vejvæsenet et vist ansvar med hensyn til manglende grusning. Hvor vidt de

vil gå, ved vi ikke noget om. Vi har hidtil stået på det standpunkt, at en juridisk

grusningspligt ikke bør pålægges vejvæsenet i lovgivningen, men udviklingen går

altså alligevel den vej. Det er jo også en samfundsopgave at gøre vejene farbare om

vinteren, og dette bliver mere og mere aktuelt med bilernes stigende anvendelse i

det daglige liv. For nogen tid siden rejste vejdirektoratet det spørgsmål, om det var

hensigtsmæssigt at få nedsat et udvalg med henblik på den mest hensigtsmæssige

tekniske ordning af grusningsarbejdet også i sognekommunerne, men jeg forstod,

at det ikke havde nogen interesse for denne forening. Man var kun interesseret i,

om der kunne blive flere penge til grusning af motorskatten.

Formanden henviste bl. a. til den af foreningen udarbejdede tekniske redegørelse

for grusningens organisation og muligheder og mente ikke, at et udvalg for tiden

kunne nå videre. Henviste endvidere til civiling. Buchwald Christensens artikel om

rationalisering af grusningen i vejtidsskriftet.Houmand Madsen omtalte de store muligheder til grusning, kantafmærkning og

stribning og mente man skulle holde igen med disse udgifter, som man gør i f. eks.

Finland og Tyskland, da man jo dog ikke kan tilfredsstille trafikanterne.


Oeereejingeniar K. 0. Larsen: Hovmand Madsen mente ikke, at man skulle brugefor mange penge på grusspredning, men hellere bruge pengene på de egentlige vej-arbejder. Det er jeg kun delvis enig med Hovmand Madsen i. Formålet med grusning

er jo det samme som hovedformålet med mange vejarbejder, nemlig en forogelse affærdselssikkerheden. l-Iovmand Madsen nævnte, at der i Finland ikke bliver gruset

i så hoj grad som her. Jeg var i Finland i vinter og korte på de isglatte veje, menjeg befandt mig ikke godt. På de glatte veje til Hamburg kan maa se, hvorledeshvert 2. eller 3. træ er påkort. Ved Krusaa fik man ligefrem udleveret en skriftligadvarsel herimod.

I-Iovmand Madsen nævnte i forbindelse med grusningen også kantafmærkning ogstribning. Det er ting, som ligeledes i hoj grad foroger færdselssikkerheden, og somman derfor godt kan tillade sig at ofre nogle penge på. Statistikken for forskellige

amerikanske veje viser således, at antallet al natulykker falder med 25 %, når

vejene forsynes med reflekterende kontaktafmærkning. Og afstribningen er ikke alene

et meget værdifuldt middel til at holde trafikanterne i deres egen færdselsbane, mener tillige en stor hjælp ved karsel i tåge.

Vejdirektar Bang: Med hensyn til det okonomiske sporgsmål, hvorfor man ikke imotorkommissionen har foreslået en særlig refusionsproeeat for grusningsarbejde,skal jeg oplyse, at det blandt andet skyldes rent administrative hensyn, men også detrefusionssystem, som man tænker foreslået for sognekommunernes vedkommende. Efterdette vil refusionsproeenten bl. a. variere med den enkelte kommunes vejudgift pr. km.

Har en kommune store grusningsudgifter, stiger vejudgiften pr. km og dermedkommunens refusionsproeent. Da vi har ea. 50.000 km bivej, vil man vel også værenoget betænkelig ved at give en refusion, der er alt for stor.

Hoemand Madsen fremhævede igen, at kommunerne ikke uden statens særligehjælp havde råd til at udfore alt dette, men at politiet for at forhindre færdselsulykkerne burde opdrage bilisterne. Der kræves mere politi på vejene.

Raen oplyste, at vejlaboratoriet sidste vinter havde alt parat til undersogelse af

friktionskoeffieienten ved grusaing i glat fare, også ved anvendelse af en saltgrus

blanding, men snevejr havde forhindret undersogelsen.

K. A. Jorgensen anbefalede nedsættelse af det af vejdirektoren omtalte udvalg

på bred basis.

Punkt 4: Vejlovgitsning ru. v.K. A. Jargensen omtalte de nye af færdselspolitiet opstillede stoptavler og maling

af stopstriber.K. 0. Larsen: Det er et sporgsmål, vi ellers havde tænkt at komme ind på under

vejdirektoratets beretning.Ved lov af 31. marts d. a. er der som bekendt foretaget forskellige ændringer i

færdselsloven, dels i bestemmelserne om hovedveje, dels i hastighedsbestemmelserne.Den nye hovedvejsregel lyder nu således:

aUnder fremknrsel mod hovedvej skal den på sidevejea karende på utvetydigmåde vise den eller de på hovedvejen karende, at han vil lade dem passere forst.

[953 DANSK VEJTIDSSKRIFT 293

Han skal derfnr i gnd tid nedsætte hastigheden og om fnrnodent standse helt for kors

len ind på eller over hovedvejen. Der skal altid standses helt, hvor udsigten over

hovedvejen ikke er fri, eller hvor særlig færdselstavle for STOP er anbragte.

Der har i færdselslovsudvalget været meget store diskussioner om, i hvor stor

udstrækning disse stoptavler skulle anbringes, og forskellige vejstrækninger såvel på

øerne som i Jylland har været gennemkert og hver enkelt sidevejsindmunding under

søgt.Vejdirektoratets repræsentanter i udvalget, vejdirektoren og jeg, har holdt på, at

der burde opstilles stoptavler, overolt, hvor der i henhold til loven skol stoppes for

udkorsel på hovedvej, det vil blandt andet sige overalt, hvor der ikke er fri oversigt,

men justitsministeriets repræsentanter og hermed udvalgets flertal gik imod dette

klare princip og ville kun have dem opsat, »hvor forholdene gør det påkræveto, hvil

ket kort fortalt betyder: Hvor erforiagerae viser, at der sker ulykker, hvilket tids

punkt efter min mening er vel sent at opsætte tavlen. Justitsministeriet følger imid

.lertid flertallet, og i løbet af få dage kommer der en bekendtgørelse herom. Jeg finder

det utilfredsstillende — det betyder bl. a. at vi fortsat må forsoge at skaffe fri over

sigt, uanset omkostningerne — men herved er foreløbig intet at gore. Ifølge bekendt

gorelsen skal stoptavlen »anbringes så nær det sted, hvor standsning skal ske, som

muligt, når påbudet i tide skal kunne iagttages af de korende. Standsningsstedet af

mærkes så vidt muligt med ofstriboing tværs over sidevejens højre koreboneholvdel.e

Tavlerne vil blive leveret og opstillet ved justitsministeriets foranstaltning (færd

selspolitiet), men tilsvarende gælder, så vidt jeg ved, ikke afstribningen, og denne må

derfor foretages af vejmyndighederne.Den pågældende afstribning kan af tekniske grunde selvfolgelig kun foretages,

hvor sidevejene har en sådan belægning, at der kan males på dem. Nojagtige angivelser af, hvor nær den skal anbringes hovedevejens korebanekant, kan vel næppegives; det må jo i nogen grad afhænge af indmundingens form, men den skal selvfølgelig etableres så nær korebanekanten som muligt, og i tilfælde af begrænsedeoversigtsforhold i hvert fald så nær, at der er fri oversigt over hovedvejen. Selv omder intet står herom i bekendtgorelsen, bor man sikkert yderligere male en stribe

i sidevejens midtlinie ud til tværlinien. Nærmere regler herfor vil til sin tid blive

medtaget i vejreglerne.

Spørgsmålet om den fri hastighed skal jeg ikke komme nærmere ind på. Tilhæn

gere af den hævder jo, at den ikke betyder storre hastighed, hvad jeg stærkt betvivler.Hvis jeg har ret i min tvivl, er det et stort sporgsmål, om vore veje er egnet hertil.I færdselslovsudvalget fremforte vejdirektoren og jeg vore bekymringer i så hen

seende, men uden held.Konsekvensen bliver så, at vi må forsoge at udbygge vore veje, svarende til de

færdselsforhold, der måtte blive resultatet af de nye hastighedsbestemmelser og de

nye hovedvej sregler.Det synes imidlertid, som også forkæmperne for fri hastighed nu har visse betænke

ligheder. Justitsministeriet har således bevilget udvalget for større færdselssikkerhed

et beløb af 50—60.000 kr. til propaganda i anledning af indførelsen af fri hastighedden 1. juli.


Det er hensigten at bruge disse penge til opstilling af advarselstavler på udfaldsvejene fra kobstæderne og de storre bymæssige bebyggelser. Udvalget har ladet fremstille 1200 sådanne tavler, store lærreder med påtrykt tekst, opsat på galger af lægter,som man beder amtsvejvæsenerne opstille.

Johs. Kristensen omtalte vanskelighederne ved at opretholde den malede stop-stribe, når vejene overfladebehandles.

P. Vilh. Pedersen henstillede, at politiet overtog afmærkningen ved vejindmundinger helt og fuldt.

Punkt 4 e: Færdselstavler.K. A. Jorgensen ønskede efter fremkomsten af betænkningen af 16/3. 1953 oplyst,

hvem der skal betale færdselstavlerne.

Punkt 5 B: Medregning af sognekommunernes administrationsudgifteri de regnskabsmæssige vejudgifter.

Vejdirektor Bang: Spørgsmålet har fundet sin afslutning ved amtsrådsforeningensskrivelse af 5. januar 1953, hvorefter hverken amts- eller sognekommuner må medtagesine administrationsudgifter i de regnskabsmæssige vej udgifter.

Punkt 5 C. Snemeldingstjenesten.Johs. Kristensen var ikke tilfreds med den af K.D.A.K. sidste vinter udsendte sne-

melding, der afveg meget fra amtsvejvæsenets indberetning.

Punkt 5 D. Udstykning langs landevejene.Hoomand Madsen omtalte betydningen m. v. af østre Landsrets dom.

Punkt 5 E. Vejvæsenets forsikringer.Danø mente, der var et betydeligt marked for en rationalisering og spurgte om man

var interesseret i et samarbejde med et forsikringsrevisionsfirma.En afstemning viste 8 stemmer for og 1 stemme imod et sådant samarbejde i fæl

lesskab. Bestyrelsen arbejder videre hermed.

Punkt 5 G. Forskellige forhold.Holm ønskede oplyst, hvem der skal fjerne den lerjord og gødning, som traktorerne

slæber ind på landevejene. Han mente, at politiet burde pålægge lodsejerne at foretagerengøringen af landevejene. 3—4 amter har sådanne bestemmelser i deres vedtægter.

Dana oplyste, at bestyrelsen ville arbejde videre med sagen om fabrikation af deblå blinkende lygter til anbringelse på lastvogne ved snerydning og glatføregrusningog omtalte justitsministeriets bekendtgørelse af 29/1. 1953 om anvendelse af lastmotorvogne med grusspreder (herunder blå blinkende lygter).

1953 DANSK VEJTJDSSKRIFT 295

Dam mente ikke, at en overenskomst med vognmændene var en nødvendighed.

Jahs. Kristensen og K. A. Jørgensen var enig med Dam.

Hovmand Madsen takkede for foreningens gave i anledning af sit 25 års jubilæum.

C. Udvalgsberefninger.

I. Beretninger fra de af Amtsvejinspektorforeningen nedsatte udvalg.

a) Udvalget vedr. amtsvejvæsenernes administratian (Skovby Nielsen)

Der har ingen møde været afholdt.

b) Udvalget vedr. standardisering af fastspændingsanardning far sneplave (Danø)

Dansk Standardiseringsråd, der 7/1. 1952 fik tilstillet amtsvejinspektorforeningens

forslag til standards på dette område, har under 20/1. 1953 anmodet en lang række

myndigheder, organisationer og firmaer om at lade sig repræsentere i et standardise..

ringsudvalg.

På amtsvejinspektorforeningens vegne er udvalget tiltrådt af amtsvejinspektorerne

K. A. Jorgensen og Danø.

Der har ikke været afholdt indledende møde i dette udvalg.

c) Udvalget vedr. færdselslovgivningen (Valeur-Meller):

Udvalgsarbejdet i ministeriet er endnu ikke afsluttet, men der har ikke været anled

ning til nogen henvendelse til udvalget. Vejdirektor IC. Bang har lovet så vidt muligt

at drøfte spørgsmål af særlig interesse for amtsvejinspektorerne med foreningens ud

valg.

d) Udvalget vedr, vejes bidrag til kloakanlæg m. v. (Grimstrup):

Der har ingen møde været afholdt.

e) Udvalget vedr. vejmandsinstitutionen (Holm):

Der har været afholdt et mode i januar 1953, hvor man drøftede

1. Analyse af vejmandsarbejdets forskellige kategorier bl. a. med henblik på ud

skillelse af arbejder, der er egnet til kolonnearbejder.

2. De krav, der evt1, bor stilles til vejmændenes kvalifikationer bl. a. med henblik

på spørgsmålet om, hvorvidt vejmandsstaben skal være en reservestab af specia

lister.

II. Beretninger fra repræsentanter i udvalg, foreninger ogsammenslutninger.

a) Nordisk Vejteknisk Forbund (Grimstrup):

Da overvejinspektor Helsted gik af som formand, valgtes entreprenør, civilingeniør

Thorsen til formand for den danske afdeling.

Ingeniør Thorsen meddelte for et års tid siden, at han ønskede at trække sig

tilbage som formand.

296

En kreds af styrelsens medlemmer onskede derefter, at vejdirektor Bang skullevære formand, men i lovene for den danske afdeling stod, at formanden skulle værevej tekniker.

Dette er nu strnget af lovene for den danske afdeling. Det stod ikke i lovene fornogen af de øvrige nordiske afdelinger, men sagen har alligevel givet anledning tiladskillige droftelser såvel i den danske afdeling som i den nordiske fællesstyrelse.

Sagen er som allerede nævnt endt med, at bestemmelsen er stroget i de danskelove, og på et mode i den danske afdeling den 27. april d. å. valgtes vejdirektor Bangtil formand.

Dansk Ingeniorforening har ikke villet godkende lovændringen og har bebudet, athvis den blev vedtaget, trak ingeniorforeningen sig ud af N.V.F.

Stads- og havneingeniorforeningen har ved en generalforsamlingsbeslutning vedtaget at folge ingeniorforeningen og har meldt sig ud fra 31. deebr. d. å.

Der er tale om, at en del stadsingeniorer ønsker at bevare tilknytningen til N.V.F.som enkeltmedlemmer eller som en gruppe, men dette spørgsmål er uafklaret.

Iøvrigt er sagen nu afgjort, og der vil sikkert snart igen falde ro over den danskeafdeling, hvis arbejde ikke har gået godt som folge af den eksisterende uro.

Vintervedligeholdelsesudvalget er under dansk ledelse, der har været afholdt fællesmøde i Finland den 22.—28. februar, og udvalget arbejder godt og ihærdigt.

Også betonudvalget arbejder.I de udvalg, som er under dansk ledelse, er der intet sket i de forløbne år, men jeg

henstiller til udvalgsformændene, at de nu tager sig sammen og får gang i arbejdet.Nordisk Vejteknisk Forbund blev startet på initiativ af overvejinspektor Helsted

og nogle danske amtsvejinspektorer, og de prægede i mange år på udmærket mådearbejdet både i den danske afdeling og i den nordiske fællesstvrelse. Det skulle nødigtgå således, at man fra dansk side lader arbejdet og foreningen forfalde.

Næste kongres skal være i Norge i 1954. Det er kun to år efter kongressen i Sverige, men da der skal være international vejkongres i 1955 i Stambul, har man ikkement at kunne have 2 kongresser samme år.

b) Den perrnøoeote spildevondskornite (Grimstrup)

Det som særlig interesserer vor forening er vejes bidrag til kloakering og rensningsanlæg.

Spildevandskomiteen forestår nogle løbende undersøgelser af aflobsvandet fra vejeog gader, og jeg kan meddele, at forureningen er meget varierende.

Man måtte derfor vente sig varierende resultater af landvæsenskommissionens ogoverlandvæsenskommissionens behandling af sagerne.

Spildevandskomiteen tager ikke foreløbigt stilling til disse spørgsmål ved afgivelseaf responsa eller lignende.

Jeg skal henlede opmærksomheden på en principiel dom afsagt af landsretten iAalborg.

»En grundejer i Nørresundby ville ikke fjerne nogle sanddynger, som han havdefejet sammen uden for sin ejendom. FIan mente ikke, at det kunne være hans opgaveat fjerne sandet, da det var strøet ud af amtsvejvæsenet under grusning af landevejen.

1953 DANSK VEJTIDSSKRTFT 297

Politiet lod derefter sanddyngerne transportere bort på grundejerens regning. Men

retten i Norresundby fandt, at det ikke kunne påhvile grundejeren at fjerne sandet

og frifandt grundejeren . Anklagemyndigheden appellerede til Vestre Landsret, som

omstodte underrettens dom og fastslog, at det måtte være grundejerens pligt at fjerne

sandet, selvom det er amtsvejvæsenet, der har stroet det.a

Det er altså fastslået, at det er grundejerne, som skal besorge renholdelsesarbejdet

og er ansvarlig for, om vejsandet er mere eller mindre rent, og heraf synes jeg, det

må folge, at grundejerne skal betale rensningsanlæggene med sandfang og alt, hvad

der borer til anlægget, medens vejvæsenet alene varetager de færdselsmæssige opgaver.

Jeg synes, det er en god og klar dom, som må kunne være retningsgivende for land

væsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner, og som må bevirke, at vejvæse

nerne helt fritages for bidrag til rensningsanlæg.

e) Danskl7ejloboratoriurns tilsynsråd (Hovmand Madsen):

Rådet består af: Overvejingenior K. 0. Larsen, formand, direktor Lærkes, repræ

sentant for motorklubberne, eivilingenior Thorsen, for DIF., kommuneingenior

Rastrup, for Stads- og Havneingeniorforeningen, afdelingsingenior Koefoed, for Ko

benhavns kommune, amtsvejinspektorerne P. Vilh. Pedersen og V. Hovmand Madsen

for Amtsvejinspektorforeningen og eivilingenior Poul Goelé, sekretær for rådet.

Siden sidste ord. amtsvejinspektormode har der været afholdt mode i tilsynsrådet

den 19. juni, den 1. september og den 18. december 1952.

Behandlet blev folgende sager:

1) Budgettet for 1953/54, der balancerer med en udgift på ea. kr. 245.000 efter

fradrag af godtgorelse på ea. 45.000 kr.

2) Bemyndigelse fra ministeriet til at kohe en ny betonboremaskine af hensyn til de

under forsvaret sorterende startbaner.

3) Droftelse af sporgsmålet om grofternes betydning for vejenes afvanding. Man

var enige om, at de i så henseende ingen betydning havde.

4) Vedr, vejledning m. h. t. maskiner er der foretaget undersogelser vedr. flapper

maskiner, hvilket har resulteret i nye konstruktioner, der fordeler det bituminose

materiale mere ensartet end de gamle maskiner.

5) Måling af ruheden på glatforegrusede veje ved hjælp af den ny ruhedsmåler.

6) Vejes bæreevne.

Den ny ruhedsmåler er blevet udstyret med en anordning til måling af vejes

bæreevne.

7) Stabilisering af jord til vej- og flyvebaner med asfalt, tjære, cement m. v. Forsog

hermed er påbegyndt, idet der er nedsat et særligt udvalg til at tage sig af dette

arbejde.Sporgsmålet har stor betydning, da det i fremtiden kan knibe med at skaffe

de sædvanlige stenmaterialer.

:8) Kontakt med de kommunale vejmyndigheder.

Der kræves en ingenior til dette arbejde, samt en stationsvogn, men medens

der er bevilget penge til ingenioren, er dette endnu ikke sket for vognens ved

kommende.


9) Ansøgning om Marshallhjælp til indkøb af følgende apparater:a. Apparat til måling af deformationer og dermed spændinger i vejbelægnin

ger under kørslen.b. En trykdåse til måling af hjultrykkets fordeling ned gennem belægningernes

forskellige lag.c. Et accelerometer til måling af vejes jævnhed ved hjælp af oscillografen.d. En hydraulisk provemaskine.e. En belægningsprovemaskine.

10) Nomenklaturudvalg.Drøftelse ang. hvem der skal udarbejde normer og betingelser.

11) Forslag fra Stads- og Havneingeniorforeningen om olie-, benzin- og saltvandspletters indvirkning på asfaltbelægninger.

12) Forslag fra Hovmand Madsen om specielle apparater til sikring af færdsien vedsærlig farlige vejkryds og vejudmundinger.

13) Forslag fra Hovmand Madsen om undersøgelse af asfaltbelægningers bæreevne.

Vejregeludvalget (Hovmand Madsen):Udvalget består af: Overvejingcnior K. 0. Larsen, formand, overingeniør Koefoed,

kommuneingeniør Rastrup, stadsingeniør Ehlert, Viborg, stadsingeniør Jørgensen,Helsingør, stadsingenior Rygner, Odense, kaptajn Iversen, København (militæret),amtsvejinspektorerne Valeur-Meller, P. Vilh. Pedersen, V. Hovmand Madsen, N. L.Dam og civilingeniør Voltelen. Som sekretær fungerer vejingeniør Egebo.

Udvalget beskæftiger sig med revision af vejreglerne, samt besvarer spørgsmål, sommåtte blive stillet udvalget.

Af særlige arbejder nævnes:

1) Nye regler for afstribning af vejene.2) Definition af forskellige klasser af veje.3) Fastsættelse af hastighedsfaktorer.4) Kantafmærkning.5) Vejkryds og vejtilslutninger.

d) Udvalg vedr. vejkursus (Valeur-Meller)Kursusudvalget har holdt 2 møder og bl. a. drøftet afholdelsen af næste kursus,

som tidligst kan blive afholdt i foråret 1954, da bygningsingeniorgruppen afholderet byplankursus i efteråret 1953. Det påtænkte kursus vil også behandle byplanproblemer.

e) Dansk byplanlaboratoriums repræsentantskab (Valeur-Meller):Har ikke været indkaldt til noget mode.

f) Jydske byplanlaboratoriums repræsentantskab (K. A. Jørgensen):Repræsentantskabsmode afholdtes den 14/4. 1953 i Aalborg. Jeg var forhindret i at

give møde.Byplandag afholdtes den 1215. 1953 i Hjørring med bl. a. følgende punkter på

dagsordenen: Trafikproblemer, omkorselsveje og om planlægning af sommerhus-bebyggelse, samt jordfordelingsproblemer.

WIREFORSTÆRKN INGAF

DANSK AUTO-VÆRN

består at en galvaniseret jerntrådsdugt, der træk

kes mellem stolper og plader. Dugten forankres

rundt om endestolperne og strammes ved en

spændkiods at beton midt på hver plade. —

Hvis en stolpe ved en eventuel påkørsel bliver

trykket bagover, vil wiren bevirke, at flere stol

per vil medvirke til at optage den vandrette kraft.

DANSK AUTO-VÆRNVest for Storebælt:

Silkeborg

Tlf. 637

øst for Storebælt:

Enhøjvej 9, A 11 e r ø d

Tlf. Vassingerød 132

IX

— en nyhed til vinterens vanskelige veje

1LIMÆS ISFIIÆSERFjerner den ujævne overflade af sammen-kørt sne og is, så vejbanen undgår ødelæggelse. Betjenes ved traktorens hydraulik.

Fræsebredde: 2470 mmTotaibredde: 2750 mmVægt: 1000 kg

Forlang tilhudog prospekt

Telefon: 48

RINGSTED JERNSTØBERI & MASKINFABRIKAKTIESELSKAB

Telegram: RIMAS

Vejskiltefabriken ,,COLOUR REFLEKS”v. Svend Aage Petersen

\\\\ / /

[REFLE)

;[vETSKI LfF\\\\\\\\\

FENSMARKVEJ 7

N Æ ST VED

TELEFON 2611

VEJSKILTE AF ENHVER ART

MED OG UDEN REFLEKSEneste Specialfabrik i Danmark.

Godkendt af Vejdirektoratet,

x

299

g) DIF’s udvalg vedr, udnyttelse af slagger og aske (ørum):Har ikke været indkaldt til noget made.

h) Dansk standardiseringsudvalg vedr, belysning (Valeur-Meller)Intet made afholdt, arbejdet er afsluttet.

i) D.I.F.’s udvalg til fastsættelse af nye normer far bitunsinase bindemidler (Dana)Nye »Fællesbetingelser for udfarelse af belægninger med asfaltmakadam, asfalt

beton og stabeasfalte har været fremlagt til kritik, er skriftligt behandlet af udvalgetog foreligger nu i korrektur, så udsendelse snarest kan forventes.

Tidligere har DIF. efter udvalgets indstilling udgivet:»Fællesbetingelser for udfarelse af belægninger med pulverasfaltc og»Leveringsbetingelser og pravningsmetoder for alm. asfaltbitumen, eutbaekasfaltbitumen og trinidadasfalt til vejbygningv.

Et arbejdsudvalg med professor Ravn som formand og med rivilingeniur A. M.Jensen og overingeniar Hvidberg som medlemmer arbejder med »Leveriagsbetingelserog pravningsmetoder for tæppebelægningsmaterialer at v.K< og er inde i et starreforskningsarbejde, der udfares af vejlaboratoriet og ventes at ville vare et par år.

k) D.I.F.’s udvalg til revision af s’Vejstribienc (P. V. Pedersen)Vejståbien er udkommet, men udvalget bliver siddende med henblik på revision

og å jour faring.

1) Det teknisk-videnskabelige forskningsrdd (Dana)Forskningsrådets repræsentantskab har holdt mode 2616. 1952, men jeg var for

hindret i at deltage.Rådet disponerer over ret betydelige midler bl. a. nu 500.000 kr. fra staten

om året — til forskning og rejser, men der er ikke hidtil sagt eller givet bevillinger,der vedrarer vort område. Det vil desværre også være unormalt, at vore medlemmereller deres medarbejdere kan afse tid til forskning, og for vejlaboratoriets vedkommende vil der nok blive henvist til offentlige midler.

ni) DIF’s udvalg far udarbejdelse af betingelser far jardarbejder (Grimstrup)Udvalget har afsluttet sit arbejde og indgivet forslag til Dansk Ingeniarforening.

Dette forslag vil formentlig blive trykt og udgivet som et af ingeniarforeningens skrifter.

Udvalgsarbejdet har strakt sig gennem adskillige år. Udvalget er start og alsidigtsammensat, og det har til tider knebet med at blive enige.

En række i og for sig vigtige spnrgsmål ,hvorom der ikke kunne blive enighed, erblevet henvist til de særlige betingelser, således at bygherren selv må skrive sinebetingelser om disse spargsmål ved hver enkelt udbydelse i de særlige betingelser forarbejdet.

Udvalgsarbejdets omfang er stadig blevet begrænset. Forst var der tale om fællesbetingelser for jordarbejder ved jernbaner, havne, kulturtekniske anlæg og veje.

Men de, der repræsenterede disse forskellige slags anlæg, onskede ikke fællesbetingelser, men ville have deres egne, og tilsidst var der kun vejene tilbage.


Spørgsmålet er nu, om det, der er kommet ud af arbejdet vedrørende vejene ertilstrækkeligt betydningsfuldt for vejbyggerne.

Det er muligt, at man burde overveje at lade vor forening udarbejde nogle fælles-betingelser for vejanlæg, hvori man foruden for jordarbejder gav nogle almindeligeretningslinier for rørlægning, brande, kantsten, pakstenslag, tromling og vanding m. m.og at sådanne udvidede betingelser var mere ønskelige end jordarbejdsbetingelseralene.

Nu får medlemmerne jo lejlighed til at gøre sig bekendt med ingeniorforeningenstrykte jordarbejdsbetingelser, og vi kan så eventuelt genoptage sagen på senere møder.

ti) Boligudvaigets udvalg vedr. byggelovgivning (Grimstrup)Udvalgets arbejde har været stillet i bero det sidste år.Det er iovrigt beklageligt, at der ikke snart kommer en eller anden lov til regule

ring af randbebyggelsen langs stærkt trafikerede veje.

o) Katastrofe/anden (ørum):Har ikke været indkaldt til noget mode.

p) Ministeriet for offentlige arbejders udvalg vedr, beplantning ved veje (Kristensen)Der er intet sket i udvalget siden afgivelse af betænkning i marts 1952.

q) D.I.F.’s retningslinier for fremstilling af vibreret beton (Dana)Udvalget har afsluttet sit arbejde, og D.I.F. har udgivet retningslinierne, der vil

være af værdi også for vejingeniorer.Udvalget må anses for ophævet.

r) D.I.F.’s forskrifter m. v. far afløb fra ejendomme (ørum)Har ikke været indkaldt til noget made,

s) Fabrikskontralten (Hovmand Madsen):Der holdes i almindelighed kun et årligt made, hvori resultaterne af prøverne

drøftes.Kontrollen foretages i h. t. overenskomst af 1941 mellem amtsvejinspektarforenin

gen, stads- og havneingeniarforeningen og dansk vejtjære- og emulsionsfabrikantforening.

Kontrollen i 1952 omfattede 33 fabrikker hvoraf 13 har fremstillet både tjære ogemulsion, medens 3 kun har fremstillet tjære og 17 kun emulsion. På fabrikkerne, derfremstiller eutbacktjære, er der fortrinsvis udtaget prøver af denne sort. Udtagningaf prøver — ialt 12 cutbacktjærer, 19 vejtjærer og 62 asfaltemulsioner — er foretagetuanmeldt af vejlaboratoriet. Alle emulsionspraver er af labile emulsioner.

Praveudtagningerne fandt sted i tiden 30/4—12/7. og 12/8—19/9. 1952,Resultatet af prøverne:

Cii tb ackt jaire.12 cutbacktjærer på 7 fabrikker havde ialt 14 afvigelser, hvor særlig nævnes fejl

i viskositeten, for hojt indhold af tungolie og for højt fenolindhold.


Vejtjære.19 tjærer fra 11 fabrikker havde ialt 14 afvigelser fra normkravene. Særlig skal

nævnes fejl i viskositeten (for høj), forkert vægtfylde, for lavt tungolieindhold, for

højt fenolindhold og for lavt mikronindhold.

Asfaltemulsion.62 emulsioner fra 30 fabrikker havde ialt 52 afvigelser, hvoraf særlig skal nævnes

for lav viskositet for 28 emulsioner. Endvidere var 16 for labile, 4 havde for hojt

emulgatorindhold og 3 for lavt asfaltindhold.

De nævnte afvigelser påtales hvert år, men det er mit indtryk, at resultatet ikke

svarer til forventningen, idet det er de samme fejl og nærmest i samme antal, der går

igen år efter år, og dog kan det måske have sin betydning, at fabrikanterne er klar

over, at der holdes øje med fabrikationen og fejlene refereres til forbrugerne.

t) Ministeriets udvalg vedr. tjæreforsåning (Grimstrup)

Udvalget har udgivet sin 3. beretning gældende for tidsrummet fra 1. januar 1951

til 31. december 1952 altså for 2 år.

Jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at udvalget gennem sit arbejde har

bidraget væsentlig til en forbedring af den her i landet fremstillede og anvendte vej-

tjære.Udvalget har særlig haft sin opmærksomhed henvendt på kvaliteten af destilla

tionsresten ved 300 grader. Det er det materiale, som man i almindelighed kalder

begen.Begen skal være passende blod for at kunne fastholde stenmaterialet, og der er

næppe tvivl om, at mange tidligere svære fejl skyldes en for hård beg.

I sine første foreløbige normer fastsatte udvalget begens smeltepunkt til 450 C.

I de normer, som er angivet i beretning nr. 3, er krævet en endnu blødere beg,

idet smeltepunktet er nedsat til 40° C.I 1952 er udlagt forsogsstrækninger i Sorø amt og i 1953 skal udlægges forsogs

strækninger i Viborg amt.Der er grund til at takke de amtsvejvæsener, som har stillet deres veje, materialer

og arbejdskraft gratis til rådighed for forsogsudvalget, ligesom vejtjæreleverandorerne

fortjener tak for leveringen af de mange forskellige småprover, der kræves til forsogs

arbej det.

Jeg skal lige nævne, at udvalget i stigende grad har sin opmærksomhed henvendt

på det meget ufuldkomne materiel, som landet over anvendes til overfladebehand

linger.Udvalget har givet impulsen til, at der er anskaffet en del døseringspumper,

men også spredeaggregaterne har man begyndt at forbedre, og det henstilles til for

brugerne at undersøge deres materiel og se efter, om der ikke var anledning til at

søge det forbedret.Iøvrigt må jeg henvise til de udgivne 3 beretninger.

u) Industrirådets udvalg vedr, tjære og asfalt (K. A. Jorgensen):

Intet møde afholdt.

302 DANSK VEJTJDSSKRIFT 1953

v) D.I.F.’s udvalg vedr. staudardisering af klookstobegods (Lintrup):Udvalget er sammensat af repræsentanter for følgende organisationer og institu

tioner: Amtsvejinspektorforeningen, Danmarks tekniske Højskole, Dansk Ingeniørforening, Dansk Standardiseringsråd, Entreprenorforeningen, Foreningen af Grosserere i Ror- og Sanitetsbranehen, Jern- og Metalindustriens Sammenslutning, Københavns Magistrat og Stads- og Havneingeniørforeningen, ialt 12 medlemmer.

En af Stads- og Havneingeniorforeningens tre repræsentanter er i årets bb ud-trådt af udvalget, uden at foreningen har valgt en anden i stedet.

Ved et mode i efteråret blev arbejdet med undersogelse af brugen af de forskelligemodeller, deres form og storrelse, hvilke styrkekrav og prøver der må foreskrivesm. v., fordelt på underudvalg og enkeltpersoner. Underudvalget, hvori jeg har deltaget, har derefter affattet et forelobigt forslag til de modeller af brondkarme ogrendestensbronde, der menes at være brug for til bronde i gader og veje.

x) »Byplones redaktionskosssit (Valeur-Meller)Har ikke været indkaldt til noget mode.

y) Udvalget aug. sikring of skæringer mellem veje og visse spor (Hovmand Madsen)Udvalget består af: Vejdirektor K. Bang, formand, overingenior Thorning Chri

stensen, DSB., direktør P. Harboe, tilsynet med privatbanerne, politiassistent Mel-gård Larsen, justitsministeriet, vejingenior Colding, vejdirektoratet, og amtsvejinspektør V. Hovmand Madsen, amtsvejinspektnrforeningen Som sekretær fungerervejingenior Westerstrøm.

Der Isar været afholdt 3 moder.Man har overvejet at skelne mellem følgende typer af spor og veje:

1) Forbindelsesbaner.2) I-Iavnespor.3) Permanent mergelspor, teglværksspor, roespor, entreprenorspor og lign.4) Øvrige spor.

1) Hovedveje og hovedgader samt færdselsårer, der kan ligestilles hermed.2) Øvrige veje og gader af væsentlig betydning for færdslen med motorkøretøjer.3) Veje og gader uden væsentlig betydning for færdslen med motorkoretojer.

Til sikring af sådanne skæringer har man til rådighed de sædvanlige midler, broanlæg, blinklys, bomme og advarselsskilte.

Arbejdet er endnu ikke endt, og det vil føre for vidt at komme ind på internedrøftelser og det store antal kombinationer, der kan tænkes mellem de ovenfornævnte kategorier af baner og veje.

z) D.I.F.’s udvalg vedr, revision of normer for bygningskonstruktioner (P. V. Pedersen)Udvalget har holdt et orienterende møde vedr, revision af normer for belastning

af vej broer.Sagen står i øjeblikket på undersøgelse af forskellige landes sværeste normbelast

ning på vejbroer samt fremskaffelse af nærmere oplysning om grundlaget for det

-

CALCINERET FLINT

LU XÖVIT— DEN LYSE KØREBANE

LUXOL KEMISKE FABRIKKERNÆSTVED-MOGENSTRUP-ROSKILDE- KØBENHAVN-ÅRHUS-HERNING

HOVEDKONTOR: NÆSTVED TELEFON 1800*

ENEFORHANDLING & FABRIKATION FOR FYN:R.T.A. VEJMATERIALER

RINGE-ODENSE-RUDKØBINGHOVEDKONTOR: RINGE TELEFON 331*

XI

Dansk lTejlabora4oriuin0scr Inkigade 10. Opg. G . i.obenhasn K. - Tclefoii I’alw 16 6

besvarer Forespørgsler vedrørende vejtekniske Sporgsmaal og foretager (mod Godtgorelse af Udgifterne)Undersøgelser af Vejmaterialer og Vejbelægninger

samt af Jordarters Egnethed i Vejbygningen.

_LUXOVITLevering af Grus og Sten

i alle Sorteringer.

Entørkør s el.

GRAVN INGmed Maskine

og Kørsel

udfores overalt.

EVALD HANSENVognmandsforretning

Tlf. HOLBÆK 213

.

FABRIKATION FOR FYNS STIFT

R.T.A. VEJMATERIALERRINGE -ODENSE- RUDKØBING

VI B RATO R-BJÆL KE

110FF & Co.VIBRATOR MACHIXE WORKS MASKINFABRIK

Mariendalevel 25 . København F. Tlf. Goth. 4U36 6. 9456. Telegram Adr. Hofico.Fabrlkcrer:

Elektriske Vibrator-Bjælker — Kantvibratorer — Pervibratorer og elektriske Vibratorer loeBeton-Vibration — Bojelige Aksler — Slibe- og Polermaskiner.

XII


svenske normforslag, herunder eventuelle beregninger til belysning af, hvilke knretnjer

der kan betragtes som ækvivalentbelastning til normforslagets enkle belastningsskema.

Endvidere er man i færd med at undersøge, hvilke konsekvenser en normalbelast

ning i lighed med det svenske forslag vil få for statsbanernes vejbroer.

æ) Hærens bygningstjeneste og vejlaboratoriets aJordstabiliseringsudealgs (Dano)

Udvalget (af hvis laboratoriegruppe jeg er medlem, medens amtsvejinspektor K. A.

Jorgensen, der er udpeget af Hærens bygningstjeneste, er medlem af markudvalget)

har holdt plenarmode den 19/9. 1952 og den 28/4. 1953.

I samvirke med vejlaboratoriet og på grundlag af dettes laboratorieforsog fore

går der markforsog på Skrydstrup flyveplads med forelobigt 23 forskellige forsogsfelter,

tilsigtende frembringelse af overfladebeskyttelse og nogen bæreevne, men udfort un

der ugunstige forhold i efteråret 1952. I sommeren 1953 vil der bl. a. blive udfort

forsog med korebanebærelag af sondet råjord, stabiliseret i forskellige tykkelser med

asfaltemulsion og med eutbaekasfalt og derpå afdækket med forskellige tykkelser af

grusasfaltbeton. Endvidere vil der blive udfort forsøg med stianlæg af cement-

stabiliseret råjord, afdækket med pulvermateriale. Disse forsøg vil være af stor betyd

ning for vejmyndighederne, og resultatet må afventes med interesse.

o) Vejlaboratoriets isdrolg vedr, normer for fzsgemasser til betonzeje (K. A. Jor

gensen)Udvalget har holdt mode i Haderslev den 10/2. 1953.Der blev nedsat et underudvalg, der har udarbejdet udkast til «Forskrifter for

udforelse af fugefyldninger...

Drøftelse af udvalgsberetninger (i uddrag).

ad II b. Den permanente spildez’ondskoosite.Grinsstrnp mente, at der var nogen tvivl om vejes bidrag til kloakanlæg og rens

ningsanlæg, samt spørgsmålet om, hvem der skal betale rensningsanlæggene med

sandfang. Vi må se at få afklaret disse sporgsnsål, således at lodsejerne har renhol

delsespligten, medens vejvæsenet alene tager sig af de færdselsmæssige opgaver.

ad II e. Dansk vejlaboratorinins tilsynsråd.

Dono omtalte spnrgsmålet om grofternes betydning for vejenes afvanding. Det

kunne ikke være rigtigt, at grofterne ingen betydning har. Vil man ikke have grnf

terne, må man sætte noget andet i stedet for.Hormond Madsen mente ikke der var bevis for grnfternes betydning for vejenes

afvanding og havde lavet veje uden grofter, men også med 3 m dybe grofter.

K. 0. Larsen oplyste, at man i tilsynsrådet er kommet til det resultat, at de ikke

har nogen storre betydning.Ravn mente, at grofternes betydning i almindelighed blev en del overdrevet. I

frostvejr har de ingen som helst betydning, fordi jorden kan være frosset langt ned.

Dana var enig med Ravn angående frostperioderne, men i Danmark vil lodsejerne

ikke finde sig i, at vandet går ind over deres marker.


D. Meddelelser fra vejdirektorafet.

Ved vejdirektor K. Bang og overvejingenior K. 0. Larsen.

I. Vejdirektør K. Bang:

Jeg vil gerne begynde med et par bemærkninger, som har været nævnti formandens beretning, men som ikke gav anledning til diskussion. Jeghar foretaget en lille undersøgelse for at se, om der virkelig er et samfundsmæssigt problem med hensyn til det beslag, som vejanlæggenelægger på landbrugsjorden. Den sidste opgørelse blev foretaget i 1942,og dengang regnede man med, at landevejs- og bivejsnettet uden forbyerne havde et areal af Ca. 48.000 ha eller et areal omtrent som Falster.I dag er arealet antagelig steget til 49.000 ha. I perioden 1929—51 harlandbruget i alt afgivet 104.000 ha jord, men deraf kan vj kun regnemed, at 4.000 ha er afgivet til lande- og biveje. I den forløbne tid harlandbruget afgivet 3 % af sit areal til andre formål, og heraf er 5/6beslaglagt af byggeriet, medens kun 1/25 er gået til veje. Denne undersøgelse, lidt nærmere uddybet, vil blive søgt offentliggjort i Vejtidsskriftet.

Der er forskellige grunde til, at vi ikke er kommet videre med udgi‘eIse af en årsberetning for z.’ejeæsenet ved vejdirektoratets foranstaltning.Det kræver bl. a. en del arbejde at finde den rette form, og finansministeriet har iøvrigt for ikke længe siden indskærpet sparsommelighed medoffentlige institutioners årsberetninger.

Hovmand-Madsen omtalte Østre Landsrets nylig afsagte dom omuretmæssig brug af markoverkørsel. Dommens afgørelse blev en sejr forden politik, man har fort, og har stivet os af i bestræbelserne for atundgå randbebgge1ser; men desværre er forholdene ikke tilfredsstillende på alle punkter. Hvor ejeren erklærer, at han ikke vil have nogenudkorsel til landevejen, der kan udstykningen ske frit.

Formanden nævnede en henvendelse fra foreningen, hvori man anmoder om underretning med hensyn til foretagne udstykninger langslandevejen i de tilfælde, hvor vejvæsenet ikke har bevilget fornøden adgang. Vi har ladet sagen gå videre til landbrugsministeriet, og vi harrykket for denne sag, så den er ikke glemt fra vor side.

Der er et andet problem, som heller ikke er direkte løst ved dennelandsretsdom, nemlig gennemførelsen af den fuldstændige facadeloshed.

Selv om der derfor måske kan sættes et sporgsrnålstegn ved den juridiske holdbarhed af ekspropriation til facadeløse veje, er det d’herrer

1953 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3O

bekendt, at man fra vejdirektoratets side i visse tilfælde kræver, at en

‘ejstrækning skal være facadelos. Jeg vil gerne fremhæve, at det klart

må tilkendegives lodsejerne, at de ikke kan vente at få andre udkorsler til

landevejene end dem, der straks tillades, og dette bor fremgå af ekspro

priationsdokumenterne eller have andet klart juridisk grundlag, så at

lodsejerne ikke senere kan komme og sige, at det har de ikke forstået.

Jeg ser, at bestyrelsen har drøftet spørgsmålet om licitationsordningens

bygherreerklæringer. Det fremgår ikke at beretningen, hvad sporgsrnålet

går ud på, men jeg vil gerne sige, at hele denne ordning skulle virke som

beskyttelse mod de bydendes forhåndsaftaler.

Nogle steder har de sager, som nu kommer frem, givet anledning til,

at man har protesteret mod bvgherreerklæringerne. Men sagen er jo den,

at før licitationsordningen fandt der jo i mange tilfælde forhåndsrcgule

ring sted — det fik bygherren hare ikke noget at vide om. Afgiver man

bvgherreerklæring, er det en farlig sag at lave forhåndsregulering. Orga

nisationen kan ganske vist kræve visse tilbud udskudt, men bøjer man

sig ikke for dette krav, kan sagen indbringes for et neutralt udvalg, som

skal afgøre sagen hurtigt. Jeg tror, at der i de tilfælde, hvor man har

afgivet bvgherreerklæring. har været for lidt tilbøjelighed til at benytte

denne udvej.

Kommunernes andele i motorafgifterne er fordelt som forrige år med

70 mill. kr. til amtskommunerne, 28 mill. kr. til sognekommunerne, 3

mill. kr. til kobstædeme og 2 mill. kr. til Kobenhavn og Frederiksberg.

Der er en mindre stigning i amtskommunernes vejudgifter, så jeg an

tager, at dækningsproccnten er 65, sognekommunernes refusionsprocent

går antagelig lidt ned. I fjor var den 38, i år bliver den måske 35.

Anitcrne dækningsprocent, beregnet efter lovens regler, som i fjor

var 100 %, bliver i år antagelig 88 %, medens de tilsvarende tal for

sognekommunernes vedkommende er 53 og 46. Dette fald i dæknings

procenten, beregnet efter loven, er naturligvis en nødvendig følge af, at

man har reguleret dækningsbelobene op i takt med de stigende udgifter.

Dernæst vil jeg gerne sige et par ord om anlægsarbejderne. For et par

år siden diskuterede vi spørgsmålet, og jeg gav udtryk for, at d’herrer

burde væbne Dem med tålmodighed. Nu ligger beskæftigelsen ved vej

fondsarbejder lige ved 2500, 3 gange så højt som for et par år siden.

I fjor blev der fordelt i vejfondstilskud 68 mill. kr., og vi regner med i år

at fordele 45 mill. kr. Spørgsmålet er nu, om man lige for øjeblikket kan


kapere mere. Det skulle nødig blive det rene papir, der skulle virkeligudfores vcjarbejder. Derfor vil jeg gerne hore forsamlingens stilling til,om det er nødvendigt lige nu at sætte noget ind på, at flere vejfondsmidler frigives.

Der er i beretningen udtalt ønske om en jæen anlægsuirksomhed, ogdet er også meget forståeligt, men jeg tror ikke, at en sådan politik ergennemforlig. Jeg tror, man skal regne med, at de offentlige arbejderiværksættes således, at deres omfang retter sig efter konjunkturerne, specielt beskæftigelsen. Dette må man finde sig i. Det er jo også vanskeligtat hævde, at et vejarbejde netop skal udføres i 1953 og ikke kan udsætteset par år.

En ting, som også ligger regering og rigsdag på sinde, er sæsonudj ævning.

Med hensyn til vinterarbejder blev der på det sidste møde talt om atnedsætte et udvalg, der skulle undersøge det økonomiske grundlag for atudføre vejarbejder i vintermånederne uden for sæsonen, og jeg forstod,at man fra foreningens side var tilbøjelig til at gå ind for tanken, somnu er tiltrådt af ministeren.

I forbindelse med vinterarbejderrie har formanden rejst spørgsmålet,om man ikke kan give tilsagn om 100 % tilskud det første år og så regulere ned til 85 %, men jeg føler mig ikke overbevist om, at dette er enfarbar vej.

Da der for tiden er rigelige midler i vejfonden, således at tilskud tilstorre arbejder på landevejene i realiteten kun er et spørgsmål om frigivelse af disse midler, vil jeg i øvrigt i forbindelse med arbejdsforholdenenævne, at tilskud fra beskæftigelsesinidlerne til sådanne arbejder næppekan ventes for tiden. Arbejdsministeriet er endvidere enigt med os i, atbivejsarbejder, der er vejfondsberettigede, normalt skal have vcjfondstilskud og ikke det >store< tilskud fra beskæftigelsesfonden.

Det sidste forhold under anlægsarbejder, jeg vil berøre, er spørgsmåletom cement.

Som stillingen er i øjeblikket, er der ingen reel vanskelighed med atskaffe cement til broarbejder, og vi forhandler i øjeblikket med boligministeriet om en ordning, hvorefter rationeringen af cement til vej-arbejder i realiteten forestås af vejdirektoratet, således at vi kan givecement fri inden for visse rammer ved arbejder til cernentbelægningerog cyklestier, hvor man ikke lige så godt kan klare sig med bituminosebindemidler. Det såkaldte >Teknikerudvalg< påtænkes ophævet.

—8

l.eve

res

ist

ørr

el5

6.5

tons

ogiO

..12

tons

Uovert

kval

itet

ogfl

5gt5

mæ

ifes

derf

or

påS

tel

sigh

eds

træ

dan

S°

vee*

—

——

___

jt5tL

-fli

Otit

R3als

et

vetr

0m

orsY

flet

med

UST

ERdie

sem

00r

BR

0E

RS

-K

ØB

EA

AR

HU

Sjp

1B

OR

GW

JØR

R1N

G

cE

NT

1406

6

rEL

EF

ON

*4

50

ET

EL

EFO

NC

.aosE

NB

0°

TE

LE

FON

*314

00PA

RI(

ALL

È.

TE

LE

Fo

*5Q

NtI

VN

SG

AO

ET

EL

EFO

N*1

660

33

NIELS HANSENS SONNER, VIG

BETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER

VIG 19 VIG 250

RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER OS 400

VASKEDE STØBEMATERIALER

VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL

J.tcaWLcL & J.ØM.ENTRE PR E NØR ER

NÆSTVED - TELF. 1001

AL. KØRSELSpecielt: Vogne med tippelad.

HARRY JENSENLEVERING al VEJMATERIALER fra LYSHOLMGÅRDS GRUSGRAV

Grus - Singels - Bundsten m. m.

Roskilde Telf. 681Grusgrav: 3850x

Akfs. Randers Asfaif- & TjærefabrikTelf. 2099 iiiilItiii Telf. 2099

Pulver-materialerVejijære Asfultemulsion

XIV


Drøftelse af vejdirektørens indlæg.

Danø takkede for den faste bestanddel, som vejdirektorens taler efterhånden var

blevet i foreningens moder.

De oplysninger, vi her har fået, vil være af meget stor værdi. Af motorafgifterne er

der i år fordelt det samme beløb, som sidste år, men behovet er blevet større.

Med hensyn til sæsonudjævning tror jeg bestemt ikke, at vi skulle have sagt nej

til de betingede tilbud. Min beretning giver da også udtryk for, at vi anerkender de

krav, der stilles fra anden side. 100 % forlods refusion er et rimeligt ønske, hvis man

ikke skal komme ind på at amterne i budgetterne skal afsætte et meget stort beløb

til uforudseelige udgifter til anlægsarbejder.(;rimstrup omtalte, at der stilles større krav til vore veje sum følge af en yderligere

stigning i motortrafikken. Antallet af personbiler er steget med ii % siden 1930—39,

men nu, da hastigheden er givet fri, står vi overfor helt andre forhold.

K. A. Jørgensen omtalte kommunernes lave refusionsprocent og spørgsmålet om

omfanget af facadelosheden ved visse nye vejanlæg.

Hosmand Madsen mente, at srbejdsfordelirsgen ligger sneget ttjæVflt på grund f

vejrmæssige forhold og syntes man var noget mådeholden overfor arbejdsløsheden, når

den i vintermånederne er størst.Vi har haft mange milde vintre, hvur der udmærket kunne udføres vejarbejde, og

jeg vil gøre mig til talsmand for at formå vejdirektoratet til at stille de fornødne

særlige midler til rådighed til iværksættelse af vejarhejder i vintermånederne. Dels

fik vi gang i arbejdet, og dels fik vi nedsat den alt for store arbejdsløshed. Der er

mange arbejder, der udmærket kan sættes i gang om vinteren, f. eks. jordarhejclcr,

men jeg ved ikke , hvad vejdirektorstet siger til et sådant forslag.

Grimstrup ville hylde Hovmand Madsen for den sejr han vandt angående over

korslerne, men angående vinteranlægsarhejder troede han ikke man skulle give spe

cielle bevillinger til disse.Vedel oplyste, at man havde den regel, at et tilskud til en bestenmt vejstrækning

skulle være til hele arbejdet på denne strækning, men det er et spørgsmål, om alle

arbejder, f. eks. helægningsarbejder fuldtud kan udføres om vinteren.

Hovmand Madsen mente, at asfaltbelægninger udmærket kunne udføres i deeem

her måned.Vintertiden regner malm fra i 9.—i 5., øren det er naturligvis noget forskelligt.

Bang: Jorgensen spurgte, hvorledes landbrugernes stilling blev, når vejdirektura

trt forlanger en vej anlagt som facadelos. Hvor vi har forlangt facadeløshed, har vi

godkendt de overkorsler, der var nødvendige for brugenes drift.Til Hovmand Madsen vil jeg sige, at selv om vi fordeler vejfondsmidler een eller

nogle gange om året, så disponerer vi dog derved faktisk et vist antal år frem i tiden,

da arbejderne jo forløber over flere år, og tempoet for udførelsen er nu i det væsent

lige overladt kommunerne. Jeg tror ikke, der foreløbig er udsigt til nye standsninger

af påbegyndte arbejder.Angående spørgsmålet ørn de uindregistrerede køretøjer, der anvendes til vejarbej

der, kan jeg kun sige, at dette vanskelige spørgsmål er under overvejelse i færcisels

lovsudvalget.

308 DANSK VEJTID SSKRIFT 1953

I denne forbindelse vil jeg sige et par ord om de almindelige regler for vægt- ogakseltryk for almindelige køretøjer.

Såfremt akseltrykket ikke overstiger 6000 kg, og bredden ikke overstiger 230 cm,

kan indregistrering ske uden vilkår. Derudover gives ganske glat dispensation tillandevejskørsel for køretøjer, der ikke overstiger 12.000 kg i samlet vægt og medet akseltryk på 7000 og en bredde, der ikke overstiger 240 cm. Vi har intet imod,at dette også tillades på egnede biveje, men kommunalbestyrelsen må i hvert enkelttilfælde give dispensation. Med hensyn til lastbiler kan De roligt sige nej til at give

dispensationer udover de nævnte dimensioner, også til landeveje. For busers vedkommende kan vi i Københavns nærhed og på visse andre særlige strækninger gå medtil noget mere, men kun til rutekorsel, ikke til turistkorsel. Vi vil gerne høres overalle sådanne sager i overensstemmelse med cirkulæret. Til international kørsel går vi

videre, men disse sager bor altid afgøres ved ministeriel dispensation.

Bedre regler skulle gerne komme frem ved den nye færdselslovgivning. Vi har forespurgt forskellige motororganisationer, industri- og handelssammenslutninger m. v.,om man var interesseret i andre grænser end de nuværende. Jeg tænker personligt, atgrænsen må sættes op til 8 t akseltryk og en samlet vægt på måske 15 t.

Et forhold, som hcr spiller en rolle, er forsvarets nye materiel, idet adskilligt af

dette er meget tungt.

II. Ouervejingeniør K. 0. Larsen:

A f s t r i b n i n g. Reglerne for afstrihning af kurver og hakketoppcer jo forlængst kommet, men desværre har de kun i meget ringe udstrækning givet sig til kende ude på vejene, så lidt, at der kun ertrafikanter, der ved hvad striberne betyder. Det må af hensyn til trafiksikkerheden ønskes, at afstribning foretages i større udstrækning endhidtil sket, ellers må vi fra vejdirektoratet til at overveje, om der kanfindes en eller anden form, hvorundci’ vi kan animere denne ikke mindsti vort bakkede land særdeles værdifulde afmærkning.

En ikke uvæsentlig grund til, at der ikke er kommet flere striber, er dogformentlig vanskelighederne ved at få de nødvendige maskiner hertil.Der findes, så vidt jeg ved, i hele landet kun 3—4 mere eller mindrefærdigkonstruerede afstribningsmaskiner, men som jeg sagde alleredeved januarmodet, er varedirektoratet nu mere villigt til at give valutatil indkøb af maskiner end tidligere. Så vidt jeg ved, har dog inge1

siden den tid ansøgt om valutabevilling.Ved januarmødet omdelte jeg nogle diagrammer vedrørende afslid

ningsforsøg af forskellige strihematerialer og sagde, at facitlisten kunnefås fortroligt — dog helst mundtligt.

1953 DANSK VEJTIDSSKRIF’T 309

Senere er vi blevet mere modige, og jeg har her et antal eksempler til

orndeling. Disse bor dog stadig behandles som fortrolige.

K a n t a f m æ r k n i n g. Siden januarmodet har vejdirektoratet som

rettelsesblad nr. 3 til vejreglerne udsendt regler for kantafmærkning.

Dci’ er vist ikke anledning til her at sige meget om dem, dog skal jeg

henstille, at man i overensstemmelse med reglerne undlader at gøre

mærkestenene reflekterende på lige vej, således at refleks altid betyder.

at man nærmer sig en kurve.

Der har været nogen vanskeligheder ved at fremskaffe den rigtige

orangefarve til anbringelse i højre side, og man har visse steder i stedet

anvendt rod refleks. Dette bør man dog ikke gøre, da denne kan for

veksles med de røde baglygter fra en holdende vogn og således bortledc

opmærksomheden fra denne.

Vi har ikke angivet bestemte lystekniske krav til den pågældende

refleks — vi bor muligvis gøre det — men vanskelighederne ligger i at

foreskrive regler, der dækker et materiale som Swarreflex, der består af

små glasprisrner, men som i øvrigt er velegnet til dette brug. Det samme

gælder Scotchlite.

Lokalisering s tavle r. Siden sidste møde her i foreningen ci

betænkningen om færdselstavler kommet. Jeg skal ikke komme nær

mere ind på indholdet af denne, som jeg forudsætter bekendt — betænk

ilingen er blevet tilsendt d’herrer.Derimod skal jeg sige lidt om forslagets gennemførelse.

De internationale tavler henhører jo — i hvert fald endnu — under

justitsministeriet. Trods nogen usikkerhed med hensyn til disse tavlers

endelige udseende er justitsministeriet, til dels i samarbejde med vejdirek

toratet, i færd med at udarbejde en bekendtgørelse herom, og det ci

min opfattelse, at der herunder vil blive taget skvldigt hensyn til fæi’d

selstavleudvalgets betænkning, hvad angår materialer, størrelser og op

‘tilling.Lokaliseringstavlerne deiiinod henhorei undei ‘ejdirektoratet som

ientralrnyndighed men ganske vist nok så meget under kommunerne

selv. Dette sidste har jo selvfølgelig ikke kunnet undgå at sætte sig spor

gennem en rig variation af forskellige typer, selv om den autoriserede

vejviser fra 1936 vel nok efterhånden er dominerende.Vil man søge at gennemføre udvalgets forslag, nytter et cirkulære sum

i 1936 ikke tilstrækkeligt — det har vi jo bevis for — og vi agter derfor


denne gang at give mere end et cirkulære, kort sagt, vi agter at betalealle de nv lokaliseringstavler, uanset om disse opstilles på landeveje,biveje eller bvgader, således at tavlerne leveres kvit og frit på nærmestejernbanestation, hvorimod kommunerne selv må påtage sig selve opstillingen.

Trafikministeren er velvillig indstillet heroverfor, men vi skal jo tilligehave finansministeriets og finansudvalgets tilladelse til at bruge vejfondsmidler hertil. Vi skriver en af de første dage til finansministeriet herom.

Vi er i færd med at udarbejde leveringsbetingelser for tavlerne og vilså indbyde de forskellige leverandører af færdselstavler til at lade deresmaterialer prøve og til at indsende tilbud.

\lt dette vil selvfølgelig tage nogen tid, men jeg vil alligevel endnuengang henstille at være lidt tilbagehodende med opstilling af lokaliseringstavler, indtil vi er helt klar over, hvilke materialer vi bor anvende.

Nå, håbet om at få dem gratis kan vel hjælpe lidt i denne henseende.Imidlertid, hvis De opstiller nye lokaliseringstavler, vil jeg meget

henstille, at de rent konstruktionsmæssigt bliver i overensstemmelse medfærdselstavleudvalgets forslag, så vi får dem standardiseret mest muligt.

Og i forbindelse hermed vil jeg meget henstille, at man ikke opstillerselvkomponerede tavler — f. eks. advarselstavler — eller opstiller iøvrigtautoriserede tavlet med andre formål end dem, de er bestemt for. Derdukker af og til sådanne tilfælde op, og bortset fra, at de forvirrertrafikanterne, svækkem’ de bestræbelserne for at få afmærkningen lagtbort fra politiet over til vejrnyndighederne.

V e j t r æ e r. Der er stadig ikke kommet noget cirkulære om vej-træerne.

I januar—modet nævnte jeg, at det er forvarsministeriets aktion, dethar forhindret udsendelsen. Ved et mode jeg tror, det var i begyndelsen af januar med chefen for hærstaben, generalmajor Kragh,lovede denne efter en nærmere undersøgelse at fremkomme med visseændringsforslag, men siden har vi intet hørt fra den kant.

I øvrigt er det mit indtryk, at betænkningen i sig selv — uden nogetcirkulære virker helt godt, i hvert fald på landevejene, i mindre gradpå bivejene, men sognekommunerne er jo heller ikke bekendt medbetænkningen.

Revision af belastningsfoiskrifterne. Som formentlig bekendt har D. I. F. nedsat et udvalg til revision af de nugæl


dende belastningsforskrifter (Ds 410), idet udviklingen jo tenderer mod

større akseltryk.Revision af belastningsforskrifter for broer er da heller ikke noget

isoleret problem for Danmark, idet såvel Tyskland som Belgien, Sverige

og England har udarbejdet nye forskrifter i løbet af de sidste par år.

Holland derimod har været så vidtskuende, at de i 1938 vedtagne for

skrifter, der bl. a. regner med 20 ts akseltryk, stadig må anses for at

være tilfredsstillende.

Hvorledes de nye belastningsforskrifter bliver, kan der ikke for tiden

siges noget endeligt om, men man m være forberedt på, at broerne

fremtidig skal beregnes for væsentlig sværere belastning end hidtil,

således at man tager tilstrækkelig hensyn til denne fremtidige udvikling

i den almindelige trafik på vejene.

Det kan i denne forbindelse nævnes, at vi her i landet hidtil har

regnet med en 40 ts blokvogn, hvor de nv engelske forskrifter regner

med 184 ts.

Der er imidlertid endnu en faktor, der må tages hensyn til i denne

forbindelse, nemlig de militære transporter, ikke mindst efter at vi ved

tilslutningen til Atlantpagten får leveret en del meget svære engelske

kampvogne, hvoraf nogle vejer Ca. 46 ts og læsset på transportvogn Ca.

6(1 ts.

Selv om disse tal i sig selv ikke virker så foruroligende, vil De forstå

vanskelighederne, når jeg oplyser, at vægten er fordelt på tre aksler,

hver med 20 ts, og at akselafstanden mellem de to bageste kun er Ca.

1,0 m. Da adskillige af disse vogne allerede er i landet, hjælper prote

stej’ ikke.

Vi befinder os således i en vanskelig overgangsperiode, hvor vi endnu

ikke kan sige, hvorledes de endelige forskrifter bliver, men vejdirektoratet

har på visse ruter forlangt de sidst godkendte broer beregnet for foran

nævnte 60 ts køretøj, og det agter vi at fortsætte med, indtil nærmere

hestemmelser foreligger. Da dette imidlertid som nævnt kun gældei

visse ruter, f. eks. cii del al vore hovedveje, må det anbefales at kun

ferere med vejdirektoratet herom, inden projekteringen påbegyndes.

I ovrigt må jeg anbefale, at broer med moderate spændvidder bygges

som pladebroer, da disse for de store hjultryk, der her er tale om, er

billigere end ribbebroer. Desuden tåler pladebroerne bedre en over

skridelse af belastningen.


Normer vedrørende vejbelægninger. VihariTilsynsrådet med Dansk Vejlaboratorium nu og da drøftet spørgsmålet om,hvem der skal udarbejde fremtidige normer og leveringsbetingelser vedrørende vejbelægninger og vej materialer, herunder navnlig forholdetmellem Dansk Ingeniørforening og Vejlaboratoriet.

Vi har jo for tiden den ejendommelighed, at forskningsarbejdet foret af D. I. F. nedsat udvalg vedrørende tæppebelægninger udføres afvejlaboratoriet og koster staten Ca. 30.000 kr. om året. Det er selvfølgeligikke hoidbart i længden.

Professor Ravn og jeg havde for godt en uge siden en forhandlingherom med direktør Guldberg, D. I. F., hvor vi foreslog, at normer, derkrævet forskningsarbejde, udarbejdes af vejlaboratoriet eller af et afdette eller ministeriet nedsat udvalg, medens arbejdsbetingelser, der harmere relation til entreprenorer o. lign., udarbejdes af Ingeniorforeningen.

Linien er dog ikke så let at drage, og Ingeniorforeningen var hellerikke særlig tilbøjelig til at prøve herpå. Der opnåedes dog enighed omgensidigt at holde hinanden underrettet om eventuelle udvalg vedrorcde vejarbejder og vejbelægninger, således at man søger at undgådobbeltbehandling af disse opgaver, og den forvirring dette i givet faldmåtte afstedkomme, ligesom man vil søge at trække en naturlig delelinicmellem de to parters opgaver. Endvidere vil man, når dette er ønskeligt,medtage en repræsentant for den anden part i udvalgene.

(fortsættes)

POFYR Ifntstående tårn

højde 79 cmKr. 570

PÅLIDELIGT SYSTEMMED GLØDELAMPE

BØJELYGTER og LYSBØJER - FORLANG TILBUD m. 3-dobbelt lysKr. 95

POUL POULSENFABRIK FOR ELEKTRISKE APPARATER

VESTERGADE 80 — ODENSE

LAIGAARO ERAKTOR-SNEPLOVLEVERING FRA LAGER

nykonstrueret, med fjedrende skær.Ramme og piov i robust heisvejset konstruktion. Leveres også med fast, vendbartskær

LAIG.\.\Rl) traktor sneplos passer tilethvert traktormærke — og udskiftes påfå minutter til fejemaskine etc, uden brugaf værktoj.

LAJGAADFABRIK FOR VEJBYGNINGSMASKTNER

Mejigade 38 AARHUS Tlf. 2 01 39

Lt POFYRELEKTRISKE VEJBLINKFYR

lå’- POFYR 3

blinklygtehøjde 28 cm

Kr. 90

xv

ARNE IVERSEN

Kørsel og Levering af

RAL

Skallerup pr. Hjørring

Tlf. Skallerup 22

Entreprenor

POUL LARSEN

Stubbedamsvej 72 . Helsingør

Tlf. 1439

SV. AAGE CHRISTENSEN

Vogn mand

St. Heddinge Telf. 407

JOHS. RASMUSSENVognmand

Enighedsvej 19 - SorøTelf. 185 - 362

Udfører Jord-, Vej- og Entreprenør-kørsel med Lastvogne fra 2—16 Ton.

Levering af Sten, Grusog Vejmaterialer.

Aalestrup Cemenfvarefabrik

v/ Murermester Jens Bertelsen Jensen

AALESTRUPTelf. 128

Rør, Vejkantsten og Fliser

D. S. — 400

Stenbrud og Skærvefabrik

NØRRE SMED EBY A.’S

Vilsbæk pr. Kliplev

Leverandør til samtlige sønder-

jydske Amter

Tlf. Kliplev 8716

Prima Vibr. Betonvarer

Kantsten Fliser m. m.

STØBE I

Frederiksborg Alle 4

Normsvarer - alt udføres efter opgave

ANDERS OLESEN

Randers Tlf. 3948

AL TRANSPORT

med 7 Lastvogne fra 1—13 Tons

VEJARBEJDER

Lev. af Grus og Sten

xv’

Aktieselskabet

De Danske GranitbrudNr. Voldgade 54 . Telf. 2620

KØBENHAVN

Kantsten Bro%tcn

Skærve- o ChaussebrostensfabrikStenhuggerier

Vang — Bornholm

HOLM & STRØYBERG

Nr. Voldgade 54 — København

H. POULSEN & CO. AlsKALVEBOD BRYGGE

GASVKSHAVNEN 156 — KBENHAVN VTELEGRAMADR.: MAKADAM — TELEFON: CENTRAL 8636 4729

Grus og Sand,Granifskærver,

Kajsfen, Singels,Brosfen og Kanfsfen

Leverandør til Kommuner Landet over.

4

ASFALT - PULVER — ASFALTEREDE STENMATERIALER

COLAS VEJ MATERIALE A/

KAMPMANNSGADE 2, KØBENHAVN V. TELF. CENTHAL 13440-134i3

Christrreus Bogtrykkeri, Kobenhavn

Documents

fra vormeisoteret silo DANSK VEJTIDSSKRIFTasp.vejtid.dk/Artikler/1953/11/7561.pdffolknwigstilvækst fra 1 pr. 34 til 1 pr. 36 indbyggere). Vort samlede antal biler (excl, motorcykler