Fra fritidsjob til fremtidsjob - Masterpiece€¦ · Produktionsteknolog Under uddannelsen til produktionsteknolog lærer du at planlægge, organisere og udføre opgaver inden for

heavy metal group™ Ringkøbing-Skjern Kommune

www.heavymetalgroup.dk

Uddannelsesvejledning

Fra fritidsjob til fremtidsjob

Ny teknologi og medarbejdere, der påta-ger sig et ansvar for at forstærke udvikling og kreativitet gør, at de virksomheder, du finder i dette uddannelseskatalog, lægger afstand til konkurrenterne. Til gavn for virksomhederne og til gavn for de medar-bejdere, der kan se nye muligheder. Det kræver omstillingsparathed hos medarbejderne. Grib chancen. Netop nu står vi overfor en global udfordring. Det kræver ny viden og kompetence hos såvel os som virk-somhed som hos vore medarbejderne. Den nye smed er håndværkeren der ved at bruge både hoved og hænder er med til at udvikle fremtidens produkter. At gå fra smedehåndværk til industriel udvikling og produktion er en billet til

fremtiden. For de virksomheder du finder i dette katalog, og for dig. Tal med din uddannelsesvejleder om et praktikophold på en af vore virksomheder. Du kan finde alle uddannelsesvejledere på internetadressen:www.uu-ringfjord.dk

Få et uforbindende praktikophold på

én eller flere af vore virksomheder

Du kan læse mere om praktikopholdene på side 24.

Hvis du bruger hovedetligger karrieremulighedernei dine egne hænder

Indhold

Side 2 Hvis du bruger hovedet ligger karriere-mulighederne i dine egne hænder

Side 3 UddannelsesmulighederSide 4 Fra heavy metal til industrielt design

Side 6 AL-STÅL A/SSide 7 Dana-Tank A/SSide 8 A/S Hvide Sande Skibs-& BaadebyggeriSide 9 Hydra-Grene A/SSide 10 IPL Transmission A/SSide 11 Kallesøe A/SSide 12 KE-Burgmann Bredan A/SSide 13 K.P. Komponenter A/SSide 14 Landia A/SSide 15 Lem Beslagfabrik A/SSide 16 LIN-KA Energy A/SSide 17 MillPart A/SSide 18 Ringkøbing Maskinværksted A/SSide 19 Vestas Aircoil A/SSide 20 Vestas Machining A/SSide 21 VM Tarm A/SSide 22 Heavy Metal Group



Her finder du de praktik-ophold som vi tilbyder. Denneside kan slås ud, så du har et overblik,samtidig med at du vurderer deenkelte virksomheders profiler.Side 24

Fra fritidsjob til fremtidsjob 3

MaskinmesterUddannelsen til maskinmester er en bred teknisk uddannelse, der spænder fra maskinteknik over el-teknik og automation til erhvervsjura og arbejds-psykologi. Selv om uddannelsen oprindeligt stam-mer fra søfarten, arbejder de fleste maskinmestre i dag på land. Uddannelsen til maskinmester er en mellemlang videregående uddannelse, som tager fra 3 til 4 ½ år alt efter om din uddannelsesbaggrund er gym-nasiet eller en relevant erhvervsuddannelse inden for metal eller el-faget. Du kan specialisere dig i maritime fag, så du kan komme ud at sejle, eller du kan målrette fagene, så de er rettet mod et job på land. Uddannelsen afsluttes med et større bachelor-projekt, og du får betegnelsen: Professionsbache-lor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift.

IndustriteknikerSom industritekniker med speciale i maskiner er hovedvægten lagt på indstilling, programmering og betjening af cnc-bearbejdningscentre og de øvrige maskiner, man møder i moderne metalvirk-somheder. Uddannelsen tager 4 år, heraf 55 uger på skole.Du kan også vælge at uddanne dig til industritek-niker med speciale i produktion. Det tager 5 år og 6 måneder, heraf 70 uger på skole. Trinnet industriassistent tager 2 år med 35 uger på skole. Du kan videreuddanne dig til produktions tek-nolog, maskinmester eller diplomingeniør.

DiplomingeniørDiplomingeniører arbejder blandt andet med at udvikle industrielle produkter og tekniske funk-tioner inden for forskellige brancher. Det kan være alt fra vindmøller og landbrugsmaskiner til køle-skabe, høreapparater eller barnevogne. I løbet af uddannelsen får du en stor viden om produktudvikling, konstruktion, informationstek-nologi og projektledelse. Uddannelsen til diplomingeniør indenfor maski-ner er en mellemlang videregående uddannelse,der tager 3 ½ år. Har du ikke en gymnasial uddan-nelse, kan du på Danmarks Tekniske Universitet tage adgangskursus til ingeniøruddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt og du får titlen: Diplomingeniør/professionsbachelor.

ProduktionsteknologUnder uddannelsen til produktionsteknolog lærer du at planlægge, organisere og udføre opgaver inden for konstruktion, produktudvikling og pro-duktion i erhvervsvirksomheder. Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, der varer 2 år. Den består af en obligatorisk under-visningsdel, som udgør ¾ samt en valgdel, som udgør ¼. Valgdelen består af et specialeforløb og et afsluttende eksamensprojekt i samarbejde med en virksomhed. Produktionsteknologer kan videreuddanne sig til diplomingeniør med mulighed for at få frita-gelse (merit) for nogle af fagene.

4 Fra fritidsjob til fremtidsjob

Vore virksomheder er højt specialiserede, og de komponenter, der produceres, ind-går ofte i højteknologiske produkter. Udviklingen og innovationsprocessen sker i et tæt samarbejde med kunden, hvor udfordringen er gennem den krea-tive dialog at skabe nye produkter og komponenter, der både formmæssigt og funktionelt er forbedringer af eksisteren-de komponenter og produkter. Det er en spændende proces, hvor det at kunne bruge både hoved og hænder er en forudsætning for at kunne skabe den nødvendige udvikling, ikke kun i form af

tegninger men også som håndgribelige prototyper, der med præcise tolerancer kan sættes i produktion. I denne proces er det vigtigt at alle involverede i projekterne – fra lærling til ingeniør – inddrages i processen med at skabe det absolut bedste resultat. Og her er det kombinationen af det gode præcise håndværk og den avan-cerede teknologi, der skaber de bedste resultater. Hos vore virksomheder får du en sme-deuddannelse, der er designet til fremti-den.

Fra heavy metal til industrielt design



Medarbejderne hos A-L STÅL i Skjern behøver ikke at kunne alt

Kravene til nye medarbejdere på virk-somheden A-L STÅL er ganske enkle: Mød til tiden og vær engageret i arbejdet. Så finder vi sammen ud af resten. ”Vi skal nemlig først og fremmest bruge 2 hænder. Alle kan noget, og her behø-ver man ikke være fuldkommen”, siger fabriksdirektør Jørgen Krogh Hansen. Han fremmer evnerne hos de 9 klejn-smed-lærlinge i produktionshallerne ved at være meget synlig som vejleder. Og det er ikke kun under arbejdet i virksom-heden, hvor værkføreren har det daglige ansvar for lærlingens trivsel. En lærling hos A-L STÅL skal også regne med, at fabriksdirektøren hilser på, når de mødes på gaden i fritiden. Han besø-ger desuden lærlingene under skoleop-holdene for at se, hvad de laver og høre, hvordan det hele går. ”Jeg elsker at arbejde med unge menne-sker. De giver så meget tilbage, og det er et højdepunkt for mig, når jeg undervejs kan se, at de beslutter sig for, at ’jeg skal ha’ den uddannelse”, siger Jørgen Krogh Hansen.

Resultatet er, at ingen dropper uddan-nelsen. Tværtimod bliver de stort set alle færdige som klejnsmede med høje karak-terer. Den første tid i virksomheden følger lærlingen en erfaren smed, som gennem sidemands-oplæring viser, hvordan de rå stålbjælker omdannes til bærende ele-menter i nybyggerier. Efter få måneder ved svejseværket er lærlingen klar til selv-stændige opgaver. Og når standardpro-dukterne sidder på rygraden, går turen ind i afdelingen for specialkonstruktioner. Undervejs tager alle et truckcertifikat. 16 af kollegerne er montører, og mulig-heden for at komme med dem ud på en montageopgave er et fast tilbud til alle lærlinge. Turen kan for eksempel gå til Norge eller Tyskland. Et besøg hos et fir-ma som afrenser stål for at opleve, hvor-dan råmaterialet produceres, er en del af uddannelsen. Personaleforeningen sørger i øvrigt også for arrangementer. Det kan være alt fra en aften i gocart til weekendture. Og som sponsor for Skjern Håndbold har virksomheden selvfølgelig også billetter til liga-håndbold.

To hænder er det vigtigste

Fabriksdirektør Jørgen Krogh Hansen

tager flere målrettede samtaler med

virksomhedens lærlinge, men er også

synlig ”på gulvet” for at høre, om de

trives i det daglige.

Kontaktdata:

Firmanavn: A-L STÅL A/SAdresse: Industrivej 23Postnr.: 6900 SkjernTlf. 9735 0011Fax 9735 3835e-mail: [email protected]: www.alstaal.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Fremstilling og montering af bærende stål kon-struktioner til alle former for byggeri.Etableringsår: 1969Antal ansatte: 132Eksportsalg: Ja


Hos Dana-Tank vil man ikke have halve successer – heller ikke når det gælder lærlinge

”Vi mener selv, at vi har fundet De Vises Sten”, siger direktør Claus Holm. Han har nemlig en aftale med folkesko-lens studievejledere om, at virksomheden vil være med til at forvandle skoletrætte ballademagere til dygtige medarbejdere.”Det har jeg bestemt ikke fortrudt, for vi kunne ikke have fået en bedre lærling, end ham vi har nu. Han er drøndygtig”, fastslår Claus Holm. Da lærlingen startede, var han skole-træt, karaktererne lave, og han anede intet om at begå sig på en arbejdsplads. ”Sådan en fyr kræver tid og mange samtaler, indtil han lærer at overholde aftaler og udføre et stykke arbejde, som han umiddelbart ikke har lyst til. Og ”godt nok” er ikke godt nok for os. Vi gør ikke noget halvt. Det er enten eller, for vi vil ikke have halve successer, det kan vi ikke

bruge til noget, og det kan vore kunder heller ikke”, pointerer han. Så nu har lærlingen forstået, at han er en del af et team, som man regner med. Hans arbejdsindsats er nødvendig for kol-legerne og for at den fælles arbejdsop-gave kan laves. Dana-Tank producerer blandt andet tryk tanke, der kan rumme fra én liter op til flere 100.000 liter. ”Vi er ikke stærkere end det svageste led, så vi skal kunne regne med lærlingen, og det kan vi nu”, siger Claus Holm, der har et håndgribeligt bevis på lærlingens udvikling. På sidste skoleophold fik han karakterer fra 7 og helt op til 12. ”Han er topmotiveret og dygtig nu og vil gerne blive i virksomheden efter sven-deprøven”, forklarer Claus Holm. Claus Holm har da også allerede fundet en ny, ung mand, der skal i lære, når han har gjort 9. klasse færdig. ”Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger”, fastslår han.

Frække knægte bliver til motiverede medarbejdere

Direktør Claus Holm, Dana-Tank, kan

lide udfordringen i at forvandle en

skoletræt ballademager til en dygtig

og topmotiveret medarbejder.

Kontaktdata:

Firmanavn: Dana-Tank A/SAdresse: Nylandsvej 9Postnr.: 6940 LemTlf. 9734 2200Fax 9734 2626e-mail: [email protected]: www.dana-tank.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Konstruktion og fremstilling af trykbærende udstyr.Etableringsår: 1982Antal ansatte: 60Eksportsalg: Ja

DANA-TANK


Hos Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri bliver lærlingene vant til at omstille sig

Ombygning og nybygning af skibe er ikke det eneste, man som lærling bliver invol-veret i på Hvide Sande Skibs- & Baadebyg-geri, for virksomheden bygger også som-merhuse, husbåde og transportkonstruk-tioner. En enkelt flydende volleyball-bane er det også blevet til. ”Når hver opgave er unik, er det nødven-digt, at medarbejderne kan tænke selv og finde frem til, hvordan vi løser opgaven – og den proces er lærlingen også med i”, forklarer produktionschef Kurt Ginnerup. Det betyder også, at lærlingen får lov at prøve arbejdsopgaver, der ikke nødven-digvis ligger indenfor hans gebet. ”Alle medarbejdere kan lidt af hvert og er alsidige. De skal kunne rokere rundt i de forskellige specialafdelinger i virksom-heden og lave alt lige fra en stor stålkon-struktion til at afmontere et ror, og det prøver lærlingene også. Derfor er de en meget efterspurgt arbejdskraft, når de er udlært”, siger Kurt Ginnerup. For eksempel har firmaets nuværende klejnsmedelærling fået skræddersyet sit

svendebrev, så han er ”uddannet klejn-smed med speciale i svejsning”. ”Normalt er du enten klejnsmed eller svejser. Og en svejser ved kun noget om svejsning. Men vores lærlinge kan mange andre ting”, forklarer Kurt Ginnerup. Flere smedesvende har videreuddannet sig til for eksempel maskinmester og fået spændende jobs ude i verden. Værkfører Christian Enevoldsen er et godt eksempel på alsidigheden blandt medarbejderne. Han begyndte som feje-dreng, kom i lære som klejnsmed og blev som udlært svend fastansat og rokerede rundt i de forskellige afdelinger. Efter et år blev han værkfører og har senere supple-ret det håndværksmæssige med en 5-årig intern lederuddannelse. ”Da vi skulle konstruere den flydende volleyball-bane, lavede jeg en skitse med mål og krav til stabilitet, men det var med-arbejderne, der løste selve opgaven med konstruktionen i træ og metal”, fortæller Christian Enevoldsen. Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri kan bruge både piger og drenge som lærlinge, hvis de har interessen for faget.

Skibe – og flydende volleyball-bane

Produktionschef Kurt Ginnerup og

værkfører Christian Enevoldsen er vant

til at tænke i utraditionelle løsninger.Kontaktdata:

Firmanavn: A/S Hvide Sande Skibs- & BaadebyggeriAdresse: Beddingsvej 2Postnr.: 6960 Hvide SandeTlf. 9731 2511Fax 9659 1204 e-mail: [email protected]: www.hssb.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Nybygning, vedligeholdelse og reparation af skibe, produktion af husbåde, bygning af sommerhuse, produktion af transportkonstruktioner til vindmølleindustrien.Etableringsår: 1950Antal ansatte: 125Eksportsalg: Ja


Hydra Grene har specialiseret sig i at lave hydraulikblokke i aluminium

En hydraulikblok i blankt aluminium er ikke bare en klump metal med huller. Det kræver præcision og korrekte udreg-ninger at programmere computere og robotter, så huller og gevind sidder per-fekt. Blokken skal nemlig passe til kun-dens specielle krav. Fra dag ét på arbejdspladsen er lærlin-gen med i den proces, lige fra at save et råt stykke aluminium ud, finde alle de værktøjer, som skal bruges, sætte dem i cnc-maskinen og måle op, til at køre emnet ind og se det færdige produkt komme ud. ”Vi producerer emner til hydraulik, så det er vigtigt at kontrollere, at hullerne er, hvor de skal være og at gevindet pas-ser, for ellers er funktionen i blokken ikke i orden. Det får en lærling også ansvar for”, siger produktionsleder Peter Larsen. Først stifter lærlingene bekendtskab med de såkaldte 3-aksede maskiner, hvor

de lærer at programmere og lave opstil-linger på disse forholdsvis simple maski-ner. ”De skal lære at bruge et koordinatsy-stem med en x, y og en z-akse”, forklarer Peter Larsen. Senere i forløbet gælder det de mere avancerede 5-aksede maskiner. ”Målet er, at en lærling skal lære at hånd-tere flere slags maskiner og robotter i sin læretid, men samtidig skal han eller hun nå at opbygge en vis rutine på hver enkelt maskine”, siger Peter Larsen. Selv om virksomheden mest bruger avan ceret teknologi, er der også en ma -nuel afdeling. ”Har vi specialopgaver, der skal laves manuelt, sætter jeg helst lærlinge til det, for det er vigtigt, at de får lov at prøve så meget som muligt. De skal have en for-nemmelse af det håndværksmæssige, og det får de”, siger Peter Larsen. Den overvejende del af læretiden be -skæf tiger lærlingen sig dog med cnc-sty-rede maskiner.

En blok er ikke bare en blok

Hos Hydra Grene arbejder man under

devisen ”frihed under ansvar” og det

gælder også lærlingen. Her er det

produktionsleder Peter Larsen (til

højre) med lærling Mike Madsen ved

en 3-akset maskine.

Kontaktdata:

Firmanavn: Hydra Grene A/SAdresse: Bækgårdsvej 36Postnr.: 6900 SkjernTlf. 9735 0599Fax 9735 3737e-mail: [email protected]: www.hydra.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Handels og ingeniørfirma med handel, pro duktion og know-how inden for hydraulik.Etableringsår: 1974Antal ansatte: 150Eksportsalg: Ja


IPL Transmission i Lem er en alsidig produktionsvirksomhed med 15.000 komponenter på lageret

Foden som et B&O-fjernsyn drejer på. Ele-menter til plæneklippere og skibsmoto-rer. Og remskiver i alle størrelser. Det er blot nogle få af de kundetilpas-sede løsninger samt mere end 15.000 produkter, som IPL Transmission i Lem producerer til sit lager, der leverer varer til hele verden. Hele 6.000 af produkterne er en del af IPL’s standardprogram. I sig selv er det brede produktudvalg med til at give en alsidig uddannelse som industritekniker hos IPL. Og selv om produktionen døgnet rundt sker på cnc-maskiner og med robotter, så lægger virksomheden vægt på, at de 8 lærlinge lærer faget fra bunden. Alle lærlinge begynder derfor i ”buret”, hvorfra der udleveres bor og andre værk-tøjer samt hjælpemidler til produktionen. ”Det er en god indgangsvinkel til mate-riale- og værktøjskendskab, og lærlingen får en forståelse for, hvordan man bruger bore- og drejeværktøj. Her kan lærlingen for eksem pel lære at slibe et bor på en manuel slibesten”, siger driftsleder Bent Abildtrup. Når lærlingen således har fået en grund-læggende indsigt i både fag og virk-somhed, rykker han eller hun videre til

Fra B&O over skibsmotorer og vindenergi til maskinindustri

Driftsleder Bent Abildtrup sammen

med nogle af IPL’s lærlinge.

TRANSMISSION

lærlinge-afdelingen. Her produceres fiks-turer og værktøjer til cnc-maskinerne og robotterne, ligesom svejsning er en del af oplæringen. Der er både konventionelle og computer-styrede maskiner i afdelin-gen, der giver en god indsigt i cnc-verde-nen, før lærlingen rykker videre til repara-tions- og vedligeholdelses-afdelingen. Nøjagtighed og præcision er højt prio-riteret hos IPL, hvor der arbejdes i støbe-jern, stål, aluminium og plast. Undervejs i uddannelsen stifter lærlingen derfor også bekendtskab med både kontroludstyr og opmåling i virksomhedens kvalitetsafde-ling, som alle varer passerer, før de går videre til lageret og kunderne. I de første år kan lærlingene desuden få dage som afløser på cnc-maskinerne i produktionen. ”Det udløser en 10’er ekstra i timen, selv om vi i forvejen giver lærlinge 10 kroner mere end almindelig takst. Vi vil jo gerne på alle måder være den mest attraktive læreplads for en kommende industritek-niker”, siger Bent Abildtrup. Af samme årsag får IPL’s lærlinge egen værktøjskasse med på skoleophold, lige-som de før svendeprøven laver en opgave på virksomheden, der svarer til svende-prøven. Og når svendebrevet er i hus, er der en kontant belønning, som er afstemt efter karakteren.

IPL Transmission er en del af IPL

Group, der er ejet og ledet af familien

Øllgaard. Gruppen består af IPL Trans-

mission A/S, Ferrodan Jernstøberi A/S

og Dana-Tank A/S. Gruppen beskæfti-

ger ca. 300 medarbejdere. IPL Trans-

mission A/S er certificeret efter auto-

mobilindustriens krav ISO/TS 16949

samt DS/ISO 14001 miljøcertificeret.

Kontaktdata:

Firmanavn: IPL Transmission A/S Adresse: Nylandsvej 5Postnr.: 6940 LemTlf. 9734 1200Fax 9734 1540e-mail: [email protected]: www.ipl.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Produktion af transmissionselementer og komplicerede maskindele til industri-virksomheder.Etableringsår: 1933Antal ansatte: 170Eksportsalg: Ja


Hos Kallesøe risikerer lærlingen ikke at stå med rutineopgaver, for de findes ikke!

Kallesøe producerer specialmaskiner til mange brancher, og ikke 2 er ens. Det kan for eksempel være presseanlæg, der fremstiller limtræsbjælker, møbelplader eller karmtræ, men også specialmaskiner til plast-, metal- og vindmølleindustrien – og maskinerne leveres til kunder i både ind- og udland. ”Lærlingene er med til at følge et pro-dukt gennem hele processen, også ved monteringen hos kunden”, fortæller pro-duktionschef Brian Bubel. Og mangler montageholdet en ekstra hånd, kan det sagtens være lærlingen, der træder til. Inden et anlæg forlader fabrikken, er det monteret og gennemprøvet, så det hurtigt og effektivt kan stilles op hos kun-den og fungere i løbet af kort tid. ”Hver dag byder stort set på nye opga-ver, så der er plads til og brug for kreativi-tet og til at tænke i utraditionelle løsnin-ger”, siger Brian Bubel.

Der uddannes både klejnsmede og indu-striteknikere ved Kallesøe, og de får prø-vet alle aspekter inden for deres fag, for virksomheden råder over både ældre og helt nye bearbejdningsmaskiner. ”Vi spænder bredt i opgaver, og lærlin-gene får lært håndværket fra bunden. De kommer til at prøve det hele”, siger Brian Bubel. Han stiller ingen krav om høje karak-terer og studenterhue til en kommende lærling, og han har gode erfaringer med lærlinge, der kommer direkte fra folke-skolen. ”Det vigtigste er at være motiveret for arbejdet. En lærling skal selv have lyst til det her, så skal han nok få det lært”, lyder Brian Bubels erfaring. Der er også mulighed for at komme i en måneds praktik og snuse til faget, inden man skriver under på en lærekontrakt. ”Det er en fordel for begge parter at få det prøvet af. En af vore lærlinge fandt under praktikken ud af, at det ikke var klejnsmed, men industritekniker han ville være”, forklarer Brian Bubel.

Plads til kreativitet og udfordringer

Produktionschef Brian Bubel viser en

oplægning af træ i en specialmaskine

fra Kallesøe.Kontaktdata:

Firmanavn: Kallesøe A/SAdresse: Bredgade 115Postnr.: 6940 LemTlf. 9734 1555Fax 9734 1816e-mail: [email protected]: www.kallesoe-as.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Specialmaskiner til træ-, plast-, metal- og vindmølle-industrien.Etableringsår: 1969Antal ansatte: 52Eksportsalg: Ja


Stålkompensatorer hos KE-Burgmann Bredan skal klare varmegrader på op til 1200 grader

Når store rørsystemer i kraftvarmevær ker, skibe og industrivirksomheder udsættes for temperaturskift og bevægelser, er det vigtigt, at rørene kan udvide og flytte sig efter behov. Løsningen hedder stålkom-pensatorer. En stålkompensator har en bælg, der kan bevæge sig på samme måde som en har mo nika. Den udvides og trækkes sam-men efter behov. Det sikrer, at rørsyste-met og de tilknyttede maskiner ikke be -las tes mere end højst nødvendigt ved for eksempel høje varmegrader. Stålkompensatoren er således en vital del i mange produktioner, og den skal passe ind i utallige systemer. Halvdelen af de stålkompensatorer, der produceres hos KE-Burgmann Bredan, er derfor spe-cialproduktioner. Svejsearbejdet er et kapitel for sig selv. En stålkompensator skal i nogle tilfælde kunne klare temperaturer på op til 1100-1200 grader, og det kræver selvsagt per-fekte sammensvejsninger af stærke mate-rialer. Virksomheden benytter da også over 500 forskellige svejseopskrifter.

Svejsning efter alle kunstens regler er derfor hovedindholdet i klejnsmed-ud-dan nelsen på KE-Burgmann Bredan, som også uddanner industriteknikere. De lærer dreje- og fræsearbejdet på cnc-ma s-ki ner. Fælles for de typisk i alt 4 lærlinge er, at de begynder med 3 måneder i reparati-ons- og vedligeholdelsesafdelingen. Det er også husets udviklingsafdeling, når det gælder opbygning af specialmaskiner til produktionen. Lærlingen kommer derfor til at lære hele virksomheden at kende, herunder de vigtige kvalitetssystemer, som styrer hele produktionen. Afdelin-gen byder på afvekslende opgaver, og lærlingen får hurtigt mulighed for at løse mindre, selvstændige op gaver. Efter det første skoleophold på Uddan-nelsesCenter Ringkøbing-Skjern fortsæt-ter lærlingen ud i produktionen, hvor tilgangen til svejse-, dreje- og fræseopga-verne er sidemandsoplæring. Da KE-Burgmann Bredan er en del af en international koncern, er der mulighed for at komme videre til søster-virksom-heder i for eksempel Polen eller Tjekkiet. Sidstnævnte fungerer i det daglige reelt som en afdeling af Ringkøbing-virksom-heden.

Svejsning efter alle kunstens regler

Produktionschef Vagn Kristensen ved

nogle af de rustfri stålkompensatorer. Kontaktdata:

Firmanavn: KE-Burgmann Bredan A/SAdresse: Odinsvej 1Postnr.: 6950 RingkøbingTlf. 9674 2800Fax 9732 3631e-mail: [email protected]: www.ke-burgmann.com

Firmaprofil

Forretningsområde: Produktion af stålkompensatorer til udligning af varme- og vibrationspåvirkninger i rørsystemer på kraftværker, skibe og industrivirksomheder.Etableringsår: 1974Antal ansatte: 130Eksportsalg: Ja


Hos K.P. Komponenter får de 15 lærlinge, hvoraf 2 er piger, snart deres egen lærlingeklub

Sjov og sociale arrangementer skal der til, for det giver trivsel og bedre dialog mel-lem medarbejderne, mener man hos K.P. Komponenter. Virksomheden har allerede en meget ak tiv personaleforening for samtlige an sat te, men om kort tid får lærlingene desuden deres helt egen klub. De 15 lærlinge ser nemlig ikke meget til hinanden til daglig, for de arbejder spredt i de forskellige produktionshaller i forskel-lige skift. ”Det er vores lærlingekoordinator samt lærlingene selv, der kommer til at stå for lærlingeklubben. Hér kan de lære hinan-den bedre at kende og dermed få mulig-hed for at støtte og hjælpe hinanden i løbet af uddannelsen. Lærlingeklubben vil stå for forskellige faglige og sociale arran-gementer efter eget valg – for eksempel tage ud at spille paintball”, forklarer pro-duktionschef Kim Brødbæk.

Virksomheden uddanner cnc-teknikere, industriteknikere og automatik fagtek-nikere. Det er lærlinge-koordinatorens opgave at følge lærlingene under uddan-nelsen og være deres faste holdepunkt i virksomheden, når de rokerer fra afdeling til afdeling eller er på skole. ”Det har vist sig, at det er værdifuldt for både lærlingene og virksomheden, at der er én fast person, der tager hånd om dem undervejs i uddannelsen og er en slags støtteperson, som kan hjælpe den enkelte lærling med stort og småt på sko-len, arbejdspladsen og privat”, siger Kim Brødbæk. I løbet af læretiden prøver lærlingene at arbejde på skæve tidspunkter, for K.P. Komponenter arbejder nemlig døgnet rundt i 3 skift. ”Lærlingene indgår på lige fod med de udlærte i produktionsgrupper på 15-20 personer. De får selv lov at trykke på knap-perne, og når de er klar, kommer de videre til nye opgaver”, fortæller Kim Brødbæk.

Lærlingenes egen klub

Hos K.P. Komponenter støtter virk-

somheden et godt lærlingemiljø ved

hjælp af en lærlingekoordinator og

en lærlingeklub, og produktionschef

Kim Brødbæk glæder sig over de gode

erfaringer.

Kontaktdata:

Firmanavn: K.P. Komponenter A/SAdresse: Birkevej 2Postnr.: 6971 SpjaldTlf. 9738 1611Fax 9738 1037e-mail: [email protected]: www.kpkomponenter.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Spåntagende underleverandørarbejde inden for metalindustrien med højt auto-matiseret maskinpark med cnc-styrede dreje- og bore/fræse-centre.Etableringsår: 1969Antal ansatte: 190Eksportsalg: Ja

K.P. Komponenter


Hos Landia i Lem producerer man pumper og propelomrørere til pumpning og omrøring i alt lige fra spildevand til gylle og slam

Landia både udvikler og producerer avan-cerede pumper, der kan kværne og røre rundt i alt fra rensningsanlæg, fiskeaffald, industrispildevand og affald fra supermar-keder til papirmasse. Kundernes krav til udstyret er derfor vidt forskellige, så hos Landia er der ingen stor serieproduktion men mange specialopgaver. ”Når du møder ind om morgenen, be gynder du med én opgave. Når du går hjem til fyraften, er det helt sikkert noget andet, du er i gang med. Det er meget afvekslende”, forklarer værkfører i sme-deafdelingen, Willy Holk. Landia uddanner både klejnsmede og industriteknikere, som får lov til at snuse til hinandens arbejdsområder undervejs i læretiden. ”Det er vigtigt, at du har forståelse for, hvordan de forskellige opgaver i produk-tionen hænger sammen”, supplerer Flem-

ming Jensen, der er værkfører i maskina-fdelingen. Lærlingene lærer fra første dag at tyde en konstruktionstegning og får ret hur-tigt frie hænder til at løse opgaverne. ”Derfor har vi brug for selvstændigt tænkende lærlinge, der kan regne, læse og skrive, for du er med i produktionen af specialudstyret lige fra tegning til leve-ring”, siger Willy Holk. Såvel piger som drenge er velkomne i en læreplads hos Landia, uanset om de har en studentereksamen eller folkeskolens afgangsprøve med i hånden. ”Hvis du har en idé om, hvad du vil med ud dannelsen, så skal du nok blive en god hånd værker uanset eksamens bevis”, me ner Willy Holk. Selv om man ”bare” er lærling, må man meget gerne komme med forslag til arbejdsprocessen. ”Vi vil gerne høre lærlingenes gode ideer, for måske har du en bedre måde at gøre tingene på, og det bliver altid posi-tivt modtaget”, siger Willy Holk.

Vi pumper og rører i alt

Værksførere Flemming Jensen og Willy

Holk med nogle færdigproducerede

styretappe, der skal bruges til pumper.Kontaktdata:

Firmanavn: Landia A/SAdresse: Industrivej 2Postnr.: 6940 LemTlf. 9734 1244Fax 9734 1698e-mail: [email protected]: www.landia.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Pumper og strømningsdannere til industri.Etableringsår: 1933Antal ansatte: 85Eksportsalg: Ja


Kontaktdata:

Firmanavn: Lem Beslagfabrik A/SAdresse: Nylandsvej 11Postnr.: 6940 LemTlf. 9734 1199Fax 97341089e-mail: [email protected]: www.lem-beslagfabrik.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Beslag og andre metalvarer efter opgave.Etableringsår: 1982Antal ansatte: 25Eksportsalg: Ja

På Lem Beslagfabrik stiller en avanceret maskinpark krav til uddannelse og fingerfærdighed

Engang krævede det næsten kun arm-kræfter at betjene en maskine, der stan-sede beslag ud. I dag kræver det også hjerne og gode skolekundskaber at betje-ne tegneprogram og robot. ”Du skal jo kunne tegne en teknisk teg-ning af et beslag og derefter lægge den ind i computeren, der styrer robotten eller cnc-maskinen, som skal lave besla-get”, forklarer direktør Peter Lambæk. Som lærling på Lem Beslagfabrik får man lært det hele fra bunden, for hér har den enkelte medarbejder ansvaret for en opgave lige fra tegning til færdigt pro-dukt. ”Er lærlingen motiveret og lærevillig, sørger vi for, at han bliver en dygtig indu-stritekniker. Vi stiller krav og han får prø-vet alle facetter i faget. Det er vores for-pligtelse”, siger Peter Lambæk.

Virksomheden producerer beslag til man-ge brancher, blandt andet til vinduer, døre og møbler men laver også artikler til pels-dyr produktion samt for eksempel metal-rammer til skilte. Fabrikken har eget værktøjsmageri, hvor man laver egne stanseværktøjer til bear-bejdning af metalemner – og der er kun enkelte maskiner med håndtag tilbage – resten er computerstyrede. ”Det stiller krav til både hoved og hæn-der at blive industritekniker. Til gengæld vil du aldrig blive arbejdsløs, for metal-branchen har brug for mange i fremti-den”, fastslår Peter Lambæk. Han vil gerne have en lærling med stu-denterhue, men ingen går forgæves til ham, hvis de er interesseret i at se virk-somheden og høre mere om uddannel-sen, selvom de ikke er studenter. ”Ring til os. Vi vil altid gerne fortælle og vise fabrikken frem til dem, der er interes-serede i at vide, hvad vi laver”, siger Peter Lambæk.

Jobbet lægger beslag på både hoved og hænder

Direktør Peter Lambæk (til højre) taler

med svend Jakob Hedegaard. På bordet

det færdige emne til kunden og på

computerskærmen den komplicerede

produktionstegning.


Hos LIN-KA i Lem er opgaver i udlan det en del af jobbet

Med hele Europa som sit marked og kun-der så langt væk som Portugal, Nordsve-rige og Canada, har LIN-KA brug for lær-linge, der kan lide at rejse ud. Virksomheden opstiller og servicerer fuld automatiske fyringsanlæg til bio-brændsel. Det kræver i perioder, at op til halvdelen af medarbejderne er af sted for at montere nye anlæg eller yde service. De bor på hotel eller kro, men kommer som regel hjem i weekenderne. ”Vi giver vores folk en bil, et dankort og frihed under ansvar. De skal forstå at arbejde selvstændigt. Og den eneste måde at finde ud af, hvad folk duer til, er ved at give dem nogle opgaver på egen hånd”, siger direktør Claus M. Larsen. Under et skoleophold på Uddannelses-Center Ringkøbing-Skjern kan klejnsmed-lærlingen derfor sagtens blive ringet op af

værkføreren, der vil høre, om der er styr på passet. Næste praktiske opgave kan nemlig være en drilsk kedel i England, som skal serviceres sammen med en af kollegerne hos LIN-KA. ”Vores lærlinge begynder på værkste-det for at lære at svejse, kigge på tegnin-ger og se, hvordan vi laver tingene, men kommer derefter med ud på opgaver på lige fod med de øvrige medarbejdere”, siger Claus M. Larsen. Han håber, at en spændende læreplads med plads til udfordringer kan få lærlin-gen til at blive på virksomheden efter endt uddannelse eller vende tilbage som ingeniør eller konstruktør. LIN-KA er sponsor for Skjern Håndbold, hvilket giver medarbejderne gode mulig-heder for oplevelser til klubbens kampe. Og får direktøren for eksempel et par gæstebilletter til motorsport på Jyllands-ringen, giver han dem gerne videre til lær-lingen.

Kontaktdata:

Firmanavn: LIN-KA Energy A/SAdresse: Nylandsvej 38Postnr.: 6940 Lem St.Tlf. 9734 1655Fax 9734 2017e-mail: [email protected]: www.linka.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Fuldautomatiske biobrænd sels anlæg til landbrug, inst i-tutioner, industri og fjernvameværker.Etableringsår: 1975Antal ansatte: 35Eksportsalg: Ja

LIN-KAs hovedopgaver ligger ude hos

kunderne. Virksomheden i Lem er med

direktør Claus M. Larsens ord ”mest

til forskning og udvikling” og rummer

blandt andet et forsøgsanlæg, hvor

virksomheden afprøver forskellige

biobrændsler.

Har du styr på dit pas?


Kun de nyeste og mest avancerede maskiner er i brug hos MillPart

”Hos os bliver du uddannet til fremtidens cnc-bearbejdning, for vi har maskiner og robotter til at lave alt rutinearbejde. Her står ingen og filer med hånden, så det er andre udfordringer, du bliver stillet over-for – og du må ikke være bange for at tage fat”, fastslår direktør Niels Jørgen Nielsen. MillPart er nemlig specialiserede i at lave komplekse, hydraulikrelaterede produk-ter i tæt samarbejde med kunden. Såkaldt spåntagende bearbejdning. ”Vi er sparringspartner for vores kunde især i prototypefasen, så vi på den måde optimerer produktet. På den måde kan vi levere mere end bare de færdige emner. Den kultur ligger dybt i virksomheden og den tilgang bliver vores lærlinge også identificeret med”, forklarer Niels Jørgen Nielsen.

MillPart har et nedskrevet lærlingefor-løb, som beskriver, hvad lærlingen skal nå i løbet af læretiden. Det første trin er at lære betjening og programmering af cnc-maskiner, indkøring af emner samt løbende produktion. ”Vores industriteknikerlærlinge bliver uddannet i de mest moderne maskiner. Virksomheden er så ung, at vi ingen brug-te maskiner har. Samtidig bliver de også uddannet i de nyeste produktionsprincip-per”, siger Niels Jørgen Nielsen. Produkterne er utroligt komplicerede, og det stiller store krav til kvalitet og sporbarhed. Så en lærling skal også kunne kvalitetskontrollere og dokumentere, at produktet lever op til kundens krav. ”Målet for os er, at lærlingen mellem det sidste skoleophold og selve svende-prøven kan klare sig selv og rent faktisk arbejde som svend”, fastslår Niels Jørgen Nielsen.

Her ordner maskinernede tunge løft og slavearbejdet

Maskinparken hos MillPart er top-

moderne og fuldstyret, viser direktør

Niels Jørgen Nielsen.Kontaktdata:

Firmanavn: MillPart A/SAdresse: Erhvervsparken 2Postnr.: 6900 SkjernTlf. 9735 3901Fax 9735 3907e-mail: [email protected]: www.millpart.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Spåntagende bearbejdning af hydrauliskeunder komponenter.Etableringsår: 2001Antal ansatte: 30Eksportsalg: Ja


Ringkøbing Maskinværksted laver alt lige fra små bøsninger til enorme stålkonstruktioner

”Hos os lærer du det håndværksmæssige fra bunden. Så kan du altid lære at køre med en cnc-maskine senere”, siger direk-tør Carsten Lauridsen. For ham er det vigtigt, at en god lærling får kendskab til meget forskelligt inden for metalfaget. ”Du skal ikke være superbruger, men du skal vide noget for at kunne vurdere, hvil-ket materiale du skal vælge, for eksempel hvis du skal svejse en flange på en aksel. Det skal jo kunne holde”, forklarer han. Så hos Ringkøbing Maskinværksted gør man en dyd ud af at lære lærlingene så meget håndværk som muligt. Virksomheden har for tiden en klejn-smed- og 2 industritekniker-lærlinge. De 2 sidste står for de manuelle dreje- og fræseopgaver, og dem med kød på, hav-ner naturligvis hos lærlingene. Klejnsmedlærlingen laver alt lige fra tynd pla de bearbejdning til 20 ton stålpla-deemner.

”Han står selvfølgelig ikke selv for det hele, men han er koblet på det”, siger Car-sten Lauridsen. På fabrikken kan man lave stort set alt, og lærlingene lærer at betjene både fuld-styrede og manuelle maskiner, men de skal også vide, hvordan de bruger deres egne hænder, for virksomheden har ingen fast produktion overhovedet. ”Lærlinge skal være alsidige, for ellers kan vi ikke bruge dem. Derfor lærer indu-stri tek niker lær lingen for eksempel også at svejse, og klejnsmede lærlin gen prøver at dreje og fræse, så de kan lappe over i produktio nen. På den måde får de en alsi-dig uddan nelse og kan lave alt med deres hænder. Og man bliver altså beskidt, når man arbejder hos os”, siger Carsten Lau-ridsen. For ham er det ikke så vigtigt, at en lær-ling kommer med topkarakterer fra sko-len. ”Bare de har lyst til at lære og kan arbej-de, så skal de nok få lært at regne, når de kan se et formål med det”, lyder hans erfaring.

Kontaktdata:

Firmanavn: Ringkøbing Maskinværksted Adresse: Frejasvej 4Postnr.: 6950 RingkøbingTlf. 9732 3300Fax 9732 0978e-mail: [email protected]: www.rmv.as

Firmaprofil

Forretningsområde: Alsidigt maskin-værksted med mange specialopgaver.Etableringsår: 1978Antal ansatte: 42Eksportsalg: Ja

Ringkøbing Maskinværksted produ-

cerer alt lige fra små bøsninger til de

store konstruktioner til transport af

vindmøllevinger, som ses bag direktør

Carsten Lauridsen.

Her skal lærlinge være alsidige


Som lærling hos Vestas aircoil bidrager du til at vores avancerede maskinpark fungerer optimalt

Virksomhedens lærling bliver sidemands-oplært som en af de 14 industriteknikere, der betjener de store, fuldautomatiske cnc-fræsere. De producerer i døgnet rundt blandt andet rørplader, som er en vigtig del af en ladeluftkøler. Som lærling hos Vestas aircoil har du rige muligheder for at udvikle dig i en global virksomhed i fremdrift. Hovedkontoret i Lem er hovedsædet for produktion, udvikling, konstruktion, montage, salg og logistik, hvilket beskæf-tiger størstedelen af virksomhedens med arbejdere. Samtidig har Vestas aircoil et datterselskab i Kina, og er ved at etab-lere produktion i Rumænien. Vestas aircoil i Lem udvikler og produce-rer højteknologiske kølesystemer til skibs-motorer, kraftværker og energisektoren. Til marinebranchen leverer vi blandt andet ladeluftkølere til førende motor-byggere og skibsredere. Samtidig afsætter Vestas aircoil køletårne og væskekølere til kraftværker og energi-sektoren.

Endvidere har søsterselskabet Hydro-mann kompetencer inden for svejsear-bejde, manifolds til marineindustrien og vintermaskineproduktion. ”Vi producerer efter ordre og har et meget blandet produktionsprogram. Med højst 10-20 elementer i hver serie vil der derfor være stor afveksling i arbejdet med ladeluftkølere, der kan veje fra 50 kilo og op til 3,5 ton”, siger produktions-chef Ulrik Weidemann. Han understreger, at produktionen skal være konkurrencedygtig med prisen fra Kina, hvorfor det nyeste udstyr til for-bedring af effektiviteten hele tiden er til rådighed i Lem. Historien om Vestas rummer et eks-porteventyr, der kom før vindmøllerne, men alligevel er knap så kendt: luftkøling af store motorer. De højteknologiske produkter produce-res på Vestas aircoil, som på trods af nav-net og placeringen i Lem ikke har været en del af Vestas-koncernen, men derimod er ejet af koncernen Genua.

Lærlinge bliver krumtappen i motoren

Produktionschef Ulrik Weidemann ved

en af de computerstyrede cnc-fræsere,

som industriteknikerne hos Vestas

aircoil hele tiden sørger for at holde

i gang.

Kontaktdata:

Firmanavn: Vestas aircoil A/SAdresse: Smed Hansens Vej 13Postnr.: 6940 LemTlf. 9734 1800Fax 9734 1414e-mail: [email protected]: www.vestas.biz

Firmaprofil

Forretningsområde: Produktion af højteknologiske ladeluftskølere, køletårne og væskekølere til skibe, energisektoren og industrien.Etableringsår: 1946Antal ansatte: 110Eksportsalg: Ja


Lærlinge på Vestas Machining i Lem har deres helt egen afdeling

Nacellen – møllehuset, der holder vin-gerne på toppen af et vindmølletårn – er et stort, tungt og dyrt element i produk-tionen af en Vestas-mølle. En lærling på Vestas Machining bliver derfor ikke umid-delbart sat til at fræse i de elementer i 100.000 kroners-klassen, der ellers er maskinfabrikkens hovedprodukt. De 20-25 industritekniker-lærlinge på virksomheden er derimod samlet på en særlig lærling-afdeling, der fungerer som service-afdeling for resten af den store virksomhed i Lem. ”Her er de typisk i 2 år, før de kommer ud i produktionen og prøver kræfter med de store og komplicerede cnc-maskiner”, siger værkfører Kaj Brunsgaard. Sammen med 2 erfarne svende sør-ger han for, at lærlingen for inden får en bred viden gennem en række småopga-ver, hvor det i princippet er de samme maskiner og teknikker, der benyttes som i selve produktionen. Der arbej des hoved-sagligt i støbejern, men også stål og alu - minium. Lærlinge-afdelingens typiske opgave er fremstilling af fiksturer til opspænding af de elementer, der bearbejdes ude i pro-duktionshallerne. Et fikstur laves i sam-

arbejde med den enkelte afdeling og er skræddersyet til præcis fremstilling af mange ens emner. Trænger et fikstur til en reparation, rykker lærlingen derfor hurtigt ud for at udbedre skaden, så pro-duktionen kan fortsætte på fuld kraft. Lem-virksomheden arbejder i øvrigt hele tiden på at optimere de dyre maskiner, da viden og teknologi herfra overføres til koncernens andre fabrikker og underle-verandører. I produktionshallen kan lær-lingen derfor sagtens møde en kineser, der er under oplæring på en ny maskine til massefremstilling på vindmølle -fabrikken i Kina. I lærlingeafdelingen er det til gengæld små serier på højst 10 elementer, der pro-duceres. For eksempel til udskiftning af dele på gamle vindmøller, der ikke længe-re er i produktion. Som en del af uddan-nelsen laver lærlingene også småting som lysestager og kryds-og-bolle-spil. ”Vi er så store, at vi godt kan tage en klods og lave noget ud af det, som ikke vedrører vindmøller. Vi vil være de bed-ste, og den grundige forberedelse, inden vi sender dem ud i produktionen, betaler sig i længden”, siger Kaj Brunsgaard. I tiden op til svendeprøven får han der-for også lærlingene tilbage fra produktio-nen, så de kan få den bedst mulige forbe-redelse til den afsluttende opgave.

En sikker vej til møllehuset

Værkfører Kaj Brunsgaard (tv) med en

lærling ved nogle af de fiksturer, der

benyttes i bearbejdningen af mate-

rialer til vindmølle-huse på Vestas

Machining.

Kontaktdata:

Firmanavn: Vestas Machining A/SAdresse: Smed Hansens Vej 27Postnr.: 6940 LemTlf. 2517 1644Fax 9730 0001e-mail: [email protected]: www.vestas.com

Firmaprofil

Forretningsområde: Bearbejdning af alle komponenter til nacellen (møllehuset) på Vestas’ vindmøller.Etableringsår: 1979Antal ansatte: 200Eksportsalg: Ja


De store, rustfaste opgaver hos VM Tarm gør de ansatte stolte

Alle, der har prøvet at gennemrenovere en knallert eller en traktor, ved, at det kan tage lang tid. Det gør det selvsagt også, når VM Tarm bygger en færdig tankbil med tilhørende udstyr. Og stoltheden over det endelige resultat er den samme. Uanset om tanken skal bruges til at flytte mælk, gylle, fadøl, kemikalier, slam, foder eller sågar dynamit, så tager opbyg-ningen ofte 3-4 måneder. Fra et førerhus og 4 hjul til en fuldt udstyret tankbil i 2 millioners klassen, der først ruller ud fra hallerne i Tarm, når den rustfaste tank er beklædt med kundens logo. Medarbejderne hos VM Tarm arbejder i hold på 2-3 personer, som stort set klarer hele opgaven alene i små, interne ”sme-deværksteder”. Og da erfaringen er, at lærlinge skal være det samme sted i virk-somheden i længere tid for at gro fast og få selvstændige opgaver, kan de som regel også følge en tankbil fra start til slut. ”De får ofte et så nært forhold til tankbi-len, at mindet om det færdige resultat be -va res med et foto til væggen derhjemme”, siger produktionschef Karsten F. Lauridsen.

Tankene er typisk lavet i aluminium eller rustfast stål, da de skal være lette at gøre rene og blandt andet bruges til fødevarer. En smede-lærling hos VM Tarm får derfor som speciale titel som rustfast klejnsmed, hvilket også betyder renere arbejdstøj, og at en del af uddannelsen finder sted i Kol-ding. Selve grundforløbet tages dog på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern. Det er kompliceret arbejde at bygge en tankbil. Ikke mindst fordi det sjældent kan betale sig at lade virksomhedens inge-niører tegne den skræddersyede løsning ned til mindste detalje. En jævnlig kunde-kontakt og medarbejdernes egne ideer undervejs er derfor vigtige værktøjer. ”Den erfarne smed bruger sine erfarin-ger til at se de kreative løsninger, og vi laver sjældent 2 tankbiler, der er helt ens”, siger Karsten F. Lauridsen. De fleste af de op til 20 lærlinge hos VM Tarm er klejnsmede, men virksomheden uddanner også elektrikere og industritek-nikere. Fælles for dem alle er, at de på lige fod med VM Tarms øvrige medarbejdere får tilbud om sociale og kulturelle arran-gementer, indkøbsordning, frugt, sund-hedsforsikring og tilskud til aktiviteter i Tarm Fritidscenter.

Nærmest din egen tankbil …

En tankbil er fyldt med elektronik,

hydraulik- og luftsystemer samt en

stribe andre komponenter, som også

produceres på VM Tarm, siger produk-

tionschef Karsten F. Lauridsen.

Kontaktdata:

Firmanavn: VM Tarm A/SAdresse: Tværvej 25Postnr.: 6880 TarmTlf. 9737 16 44Fax 97 37 12 04e-mail: [email protected]: www.vmtarm.dk

Firmaprofil

Forretningsområde: Produktion af skræddersyede tankvogn til fødevare-, drikkevare- og medicinal-industrien samt den kemiske industri og transportsektoren.Etableringsår: 1962Antal ansatte: 150Eksportsalg: Ja


Et stærkt team af metalvirksomhederi Ringkøbing-Skjern Kommunestår klar til at byde dig velkommen

K.P. Komponenter

Sammen og hver for sig tilbyder vi dig at

få et levende indblik i hvordan dagligda-

gen ser ud i vore virksomheder. En dag-

ligdag, hvor ikke 2 dage er ens, og hvor

hver dag byder på nye spændende udfor-

dringer for vore medarbejdere. Medar-

bejdere, der alle er med til at ud vikle og

skabe værdi for vore virksomheder.

Vi håber du vil udfordre os med dit

be søg.



Brug både hoved og hænderog skab resultater der tæller

Det gør Skjern Håndbold

Vend



Fra fritidsjob til fremtidsjob

Du er ved at være færdig med

grundskolen – og hvad skal du så?

Fortsætte i uddannelsessystemet?

Finde en læreplads?

Hvor kan du bruge dine evner bedst

muligt?

Tal med din uddannelsesvejleder og

få information og gode råd om, hvilke

muligheder der findes for lige netop dig.

Det kan f.eks. ske ved at du selv sam-

men med din vejleder og / eller dine for-

ældre, kontakter én af vore virksomheder

og aftaler et intro – eller praktikophold.

Du kan vælge mellem de 4 aktiviter til

højre.

Enkelte af vore virksomheder kan dog

ikke tilbyde alle 4 kategorier af ophold.

Men fælles for vore virksomheder gæl-

der, at vi alle har udpeget en medarbejder

der sikrer, at du får en omhyggelig infor-

mation om hvordan vore virksomheder

fungerer.

Evt. kan du gennem et forpraktikop-

hold selv prøve hvordan det er at være i

en Heavy Metal Group virksomhed.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Her finder du din uddannelsesvejleder i Ringkøbing-Skjern Kommune

Du kan finde mobilnummer og mailadresse på netop din uddannelsesvejleder

på internetadressen: www.uu-ringfjord.dk

Her er du

Diplomingeniør

Industritekniker

Produktionsteknolog

Maskinmester


Sekretariat:

Erhvervscentret

Postbox 36

Bredgade 77

DK-6940 Lem

T: + 45 9975 2600

F: + 45 9975 2601

[email protected]

www.erhvervscentret.dk

Partnere og aktører:

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ved Fjorden 6

DK-6950 Ringkøbing

Tlf. 9974 2424

[email protected]

www.rksk.dk

UU Ringkøbing Fjord

Dyrvigvej 9

DK-6920 Videbæk

Tlf. 9974 1516

[email protected]

www.uu-ringfjord.dk

Oplag: 6.000 stk. · Distribution: Samtlige Folke- og Efterskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune · Udsendt: 02.2009 · Design og tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Journalistisk tekst og reportagefotos: Ansatz Kommunikationsbureau · Atelierfotos: DefoSign · Idé og koncept: Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern

Skolebyen 5

DK-6900 Skjern

Tlf. 9680 1500

[email protected]

www.uc-rksk.dk

CEU Udannelsescenter Herning

Lillelundvej 21

DK-7400 Herning

Tlf. 7213 4500

[email protected]

www.ceuherning.dk



Documents

Fra fritidsjob til fremtidsjob - Masterpiece€¦ · Produktionsteknolog Under uddannelsen til produktionsteknolog lærer du at planlægge, organisere og udføre opgaver inden for