Side 1 af 71

Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Høringssvar i forhold til udvidet åbningstid: Behov for udvidet åbningstid om morgenen Vi har et behov for tidlig åbning kl 630 alle hverdage. En del forældre i børnehaven arbejder på OUH og lign, kan ikke passe deres arbejdstider uden den udvidede åbningstid. Model B Vi mener at model B er mest fordelagtigt. Alle børnehaver har den samme åbningstid og ønsker man en udvidelse i forhold til denne, kan man søge puljen. Høringssvar i forhold til tidlig overgang vuggestue til børnehave, Børnehaven regnbuen: Blandingsgruppe Den tidlige overgang kan understøttes af en blandingsgruppe i børnehaven som tager fælles hånd om de børn der kommer fra vuggestue og dagpleje for at hjælpe integrationen. Overgang tilpasset til det enkelte barn Tidspunktet for overgangen kan være hensigtsmæssig for nogen børn. Nogen børn kan have gavn af en tidlig overgang. Der bør være mulighed for at tage hensyn til de individuelle børn. Høringssvar i forhold til tidlig overgang til SFO, Børnehaven regnbuen: Forbedret integration imellem Børnehave og SFO Den tidlige overgang til SFO begrundes med økonomiske besparelser. Disse besparelser bør tilgodese at man kan kombinere den tidlige overgang til SFO med en overgangsperiode hvor en pædagog flydende fulgte med børnehavebørnene til SFO og deltager i dagligdagen. Vi prioriterer højt at børn genkender deres hverdag i SFO via en pædagog fra deres kendte miljø. Pædagogiske og læringsmæssige fordele Den tidlige overgang bør kunne begrundes med pædagogiske fordele. Således at SFO har tilbud til de tidligere børnehavebørn som indfrier forventninger om læring, leg og kontakt til pædagoger og lærere. Børn der er på vej til friskole skal have samme mulighed så børn ikke efterlades i et vaccum i børnehaven uden jævnalderne kammerater. Overgang tilpasset til det enkelte barn Tidspunktet for overgangen fra børnehave til SFO skal følge barnets udvikling og ikke være dikteret af en skæringsdato.

Side 2 af 71

Høringssvar vedrørende sammenlægning af Carl Nielsen Børnehaven og Børnehuset Regnbuen. Forældrebestyrelsen i Børnehuset Regnbuen anbefaler områdeledelse mellem Nøddehøj Børnehus, Regnbuen, Carl Nielsen Børnehaven, Hudevad Naturbørnehave, Hestehaven Vuggestue & Børnehave samt Bøgehaven. Det er vores mening, at man ved at samle så mange institutioner i områdeledelse, kan skabe en ledelsesform, som på sigt vil være det mest optimale. Vi mener, at man ved områdeledelse kan beholde nærværet og intensiteten i institutionerne og samtidig beholde ”ånden” og ”livet”. Det er alle velfungerede ”huse” som har god karma, velfungerende ledere samt nogle meget engagerede medarbejdere og forældrebestyrelser. Der åbner sig også en uvurderlig synergi effekt økonomisk, fagligt men også socialt. Dette er i direkte forlængelse af FMK’s strategi. Hvis man påtænker opførelse af ny institution i området eller inddrage yderligere institutioner, vil de kunne indtræde i fællesskabet fra første dag. Forældrebestyrelsen Børnehuset Regnbuen Røjlevej 22, Nr. Søby 5792 Årslev Sven Caning Formand Carsten Stenbye, cs@faaborgmidtfyn.dk, 72534275

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, forældre På vegne af de selvejende institutioner, der ønsker at indgå i en netværksledelse for ad den vej at bidrage til kommunens OEI-strategi, skal jeg fremkomme med et kort høringssvar. Institutionernes konkrete betragtninger er for størstedelens vedkommende tidligere fremsendt til forvaltningen i forbindelse med den dialog, der har fundet sted i efteråret 2011. Selv om ikke alle betragtninger har fundet vej til Høringsmaterialet, forventer vi, at vores tidligere bemærkninger vil være tilgængelige i beslutningsprocessen. I nærværende høringssvar vil vi - på baggrund af det overordnede høringsmateriale - alene fremdrage nogle overordnede betragtninger. Sådan som høringsmaterialet foreligger, må det indses at etablering af en netværksledelse er den eneste måde at bevare selvejende institutioner i kommunen; der synes ikke efterladt alternativer. I en kommune, der hylder mangfoldighed og i et samfund, der generelt fordrer et bredt udbud af bl.a. serviceydelser ses det at være en evident fejltagelse at afskære de selvejende institutioner som sådan. Blandt de mange overvejelser, som den overordnede strukturtilpasning giver anledning til må det efter vores opfattelse som noget af det første indses, at der alt andet lige må og skal etableres en netværksledelse for de selvejende institutioner. Det forekommer da også at være forvaltningens indstilling. Det har generelt været en udfordring, at skulle fremvise en strategiplan med rationaler og økonomiske besparelser - som i et vist omfang har skullet dokumenteres og beløbssættes, og som samtidig er blevet sammenholdt med forvaltningens økonomiske beregninger, der for os fremstår uden dokumentation og specifikation. Vi har udført beregninger, der efterlever de konkrete krav, vi er blevet mødt med. Men undervejs i processen - der er gået ganske hurtigt for os - er vi faldet over talrige tiltag, som vil kunne implementeres i en netværksledelse, hvis det på et senere tidspunkt måtte ønskes. Som et konkret eksempel kan nævnes, at der ikke ses juridiske, praktiske eller fysiske forhindringer for at lade netværket have ét samlet budget, således at fordelingen overlades til netværket selv - eller for den sags skyld at lave én samlet aftale, som dog umiddelbart vil skulle underskrives af samtlige bestyrelser. Eksemplet nævnes, fordi det fremgår af forvaltningens bemærkninger til forslaget som noget negativt at disse elementer ikke indgår. Et fælles budget KUNNE indgå. Det gør det ikke i første omgang og vi er ikke blevet mødt med et krav herom. Men det ligger inden for det mulige. Man vil indse, at netværksledelsen måske er det mest fleksible og mest dynamiske

Side 2 af 71

forslag, der indgår i forslagene til strukturtilpasningen, der - sekundært - har til formål at fremme innovation og nytænkning. Det er efter vores mening en kolossal fordel, at man ikke på et tidspunkt, hvor ingen erfaringer haves, lægger sig fast på samtlige vilkår. Visse tiltag kan vise sig uhensigtsmæssige, andre kan forudsætte en gradvis tilnærmelse institutionerne imellem. Netværket gør det muligt. Vi motiverer kraftigt, at der etableres en netværksledelse som foreslået. Herefter vil det være en logisk at understøtte netværksledelsen mest muligt. Netværksledelsen er sårbar for så vidt angår netværkets størrelse. Rationalet mindskes markant, når færre institutioner deltager i netværket. Forslaget bygger på at syv eller otte institutioner deltager i netværket. Der haves positive erfaringer med sådanne netværk i denne størrelse i andre kommuner. Forvaltningen har fremlagt alternative forslag, hvor færre institutioner indgår i netværksledelsen. Vi henstiller overordnet, at samtlige selvejende institutioner, der ønsker det, indgår i netværket. For det første bør man vise den yderste tilbageholdenhed med at træffe beslutninger, der går ret imod institutionerne og forældreledelsernes ønsker. De omhandlede institutioner drives ikke alle i kommunalt ejede lokaler, og i det omfang der er tale om ejede bygninger kan en tvungen kommunalisering have en skær af ekspropriation. Vi har ikke forsøgt at afdække eventuelle juridiske komplikationer i den anledning. For det andet understøttes det kraftigt af forvaltningens beregninger, at gevinsterne formindskes markant ved reducering af netværkets størrelse. Det giver på kort sagt en mindre besparelse - og på længere sigt et langt mindre spillerum for netværkets muligheder for at udvikle sig. At der er fremsat forslag om en reduktion af netværkets størrelse er da heller ikke begrundet i forhold ved selve netværket, men tvært imod i hensyn til øvrige elementer af strukturtilpasningen. Efter vores opfattelse skal der foreligge særdeles tungtvejende hensyn i den overordnede strukturtilpasning for at træffe beslutning om reduktion af netværkets størrelse til skade for netværket og imod institutionernes ønsker. Vi har ikke i Høringsmaterialet fundet sådanne hensyn. Således henstiller vi generelt, at der etableres en netværksledelse med deltagelse af samtlige de selvejende institutioner, der ønsker det. Peter Trinskjær, pt@odense.advodan.dk, 20642072

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, personale Tinghøj, 3.11.2011 Høringssvar fra personalet ved Tinghøj Børnehave og vuggestue. Vedr. strukturændringer i Fåborg Midtfyn. Personalet i Tinghøj Børnehave og vuggestue ser positivt på forslaget omkring ny struktur på ledelse. Ud fra ambitionerne om at ”skabe det ledelsesmæssige fundament for – via ledelse af høj kvalitet – at sikre den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet indenfor nogle meget snævre økonomiske rammer, anbefaler personalegruppen ligesom den samlede ledergruppe i FMK, at der tænkes i en mere vidtgående omstrukturering af daginstitutionsområdet. Derfor anbefaler personalet ved Tinghøj Børnehave og vuggestue - Områdeledelse i nord, midt og syd - Et forpligtende netværk mellem de selvejende institutioner I Tinghøj ser personalet ligesom bestyrelsen sig selv tæt på de værdier, der ligger i de andre selvejende institutioner og ønsker ad den vej at bidrage til mangfoldigheden i kommunen, samt være en aktiv deltager i udviklingen af Fåborg Midtfyn Kommunes dagtilbud. Bestyrelse, personale og ledelse brænder for at være med til at udvikle selvejende i ny struktur - kræfter man ikke bør undervurdere. Bestyrelse og ledelse i netværk er en anden og ny innovativ ledelsesform som også vil være med til at sætte Fåborg Midtfyn Kommune på landkortet. Personalet i Tinghøj Børnehave og vuggestue anbefaler at Tinghøj indgår i ledelsesnetværk med 7 selvejende institutioner. Vedr. forslag om tidlig overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave og tidlig overgang fra børnehave til skole/SFO. De tidligere overgange ser vi udelukkende som økonomiske gevinster, hvor der om end det er kort tid ikke ses på det enkelte barns tarv. Krav til barnets egen kunnen bliver større og relationerne til voksne bliver hurtige reduceret. Personalenormeringen i børnehaverne bliver forringet og den fysiske arbejdsbyrdes i børnehaverne øges. Ønskes ordningen gennemført bør den være frivillig. Vi vil gøre byrådet opmærksom på, at det er den forebyggende indsats for børnene, der giver et sundt og godt børneliv. Inger Marie Dalby, imd@faaborgmidtfyn.dk, 72530432

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, forældre Bestyrelsen i Tinghøj Børnehave og vuggestue tilslutter sig 100 % det fælles høringssvar fra bestyrelserne i institutioner der er med i netværk for selvejende, men vil derudover gerne indgive høringssvar, da Tinghøj er tænkt ind som en del af løsninger i området Ringe. Bestyrelsen ser det som en nødvendighed, at der er et netværket af en vis størrelse – som foreslået alle selvejende institutioner – for at der kan opnås et rationale både på det økonomiske felt, i form af bidrag til OEI og på det ledelsesmæssige felt, i form af sparring, effektivisering, konstruktiv udvikling m.m. Vi ser ledelsesnetværk som en ledelsesform, der fremadrettet indeholder potentiale for udvikling og imødekommelse af fremtidens krav til drift af institutioner, hvor vi som bestyrelse (bruger) tager ansvar og lederskab på os. I Tinghøj ser bestyrelsen sig selv tæt på de værdier, der ligger i de andre selvejende institutioner og ønsker ad den vej at bidrage til mangfoldigheden i kommunen, samt være en aktiv deltager i udviklingen af Fåborg Midtfyn Kommunes dagtilbud. Bestyrelse og ledelse brænder for at være med til at udvikle selvejende i ny struktur,- kræfter man ikke bør undervurdere. Bestyrelse og ledelse i netværk er en anden og ny innovativ ledelsesform som også vil være med til at sætte Fåborg Midtfyn Kommune på landkortet. Da den selvejende institution Tinghøj ejer bygningerne, kan der stilles spørgsmålstegn ved om en opsigelse af driftsoverenskomst og videreførelse af kommunal børnehave er mulig. Bestyrelsen er bekendt med, at samtlige leder i Fåborg Midtfyn Kommune indstiller til store områder - midt, syd og nord samt netværk,- derfor henstiller vi til at byrådet indstiller Tinghøj til deltagelse i netværk med selvejende. Vedrørende muligheden for udvidelse af åbningstiden i daginstitutionerne hilses det velkommen; bestyrelsen tilslutter sig model B, hvor borgerne stilles lige. Inger Marie Dalby, imd@faaborgmidtfyn.dk, 72530432

Side 1 af 71

Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Forældrebestyrelsen i Trollegårdens Børnehave har med interesse læst høringsmaterialet vedr. strukturtilpasninger - pasning af de 0-6 årige børn. Vi har følgende bemærkninger til materialet: Tidlig overgang fra Dagpleje/vuggestue til børnehave Bestyrelsen støtter ikke, at man sætter en fast lavere aldersgrænse for overgang fra dagpleje/vuggestue end den nuværende på 3 år. I stedet bør man indføre glidende overgang fra dagpleje/vuggestue, således barnet starter i børnehave, når det er klar til det – og ikke nødvendigvis i den måned, hvor barnet fylder 2,11. Hvis forslaget vedtages, har vi bemærkninger om, at arbejdsvilkår/arbejdsmiljø forringes for både dagplejere/vuggestuepersonale og personalet i børnehaven – idet gennemsnitsalderen i børnegrupperne sænkes. Tidligere overgange fra børnehave til skole/SFO Vi er bevidste om, at forslaget ikke direkte berører børnene i vores område i første omgang, men vi har dog alligevel bemærkninger til forslaget. Forældrebestyrelsen er generelt positiv for tidlig overgang mellem børnehave og SFO, da vi ser det som en god ”glidende overgang” fra børnehave til skole. Der er dog et opmærksomhedspunkt i forhold til at sikre personaleressourcerne også i etableringsåret. Etablering af gode legestuefaciliteter I forbindelse med etableringen af Landsbyordningen i Korinth vil vi meget gerne etablere legestuefaciliteter for de lokale dagplejere. Vi ser rigtig god mulighed for at dagplejen kan få nogle gode lokaler, gøre brug af børnehavens legeplads. Det er en god måde at give forældrene i dagplejen kendskab til den lokale kommunale børnehave (Landsbyordning). Forslaget understøtter også Udviklingsstrategi 2012’s punkt omkring ”Gode overgange”. Vi bakker op om de positive forandringer, som er beskrevet i høringsmaterialet. Harmonisering af udvidet åbningstid Da Trollegårdens Børnehave pr. august 2012 bliver en del af Landsbyordning vil vores åbningstid blive 52 timer (som beskrevet i høringsmaterialet). Men bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at bakke op om forslag B. Institutioner – også uden for de større byer – bliver benyttet af forældre, som ofte har lang transporttid til arbejde, hvorfor der vil være forældre, som har behov for at kunne søge om udvidet åbningstid.

Side 2 af 71

Trollegårdens Børnehave Lene N. Knudsen Henrik Pedersen formand forældrebestyrelsen konstitueret leder Lene Nakel Knudsen, , 51509426

Side 1 af 71

Kommunale daginstitutioners MED-system Medarbejderne i Nøddehøj Børnehus har følgende bemærkninger til strukturændringer i Faaborg Midtfyn kommune. • Tidlig overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave, og tidlig overgang fra børnehave til SFO Vi ser IKKE disse ændringer, som nogen god ide, hverken for børn eller voksne. Som de voksne, der skal tage sig af børnene, vil vi få flere yngre børn, både i vuggestue og børnehave. Forslaget vil medføre, at vi vil stå med mange flere blebørn og sovebørn, og derfor meget mere praktisk arbejde. Det vil sige, at det praktiske arbejde bliver større og længerevarende, og det pædagogiske arbejde blandt børnene minimeres yderligere. Det skal også nævnes, at hvis vuggestuebørnene skal tidligere i børnehave, kommer de til en dårligere normering end, hvad de er vandt til i vuggestuen. Der er ikke de samme hænder til at løfte deres behov. Eksempler på belastninger for de voksne, som arbejder med børnene er: Yngre børn, og flere børn i denne alder Børn som skal kunne mere, hurtigere end deres udvikling Stress faktorer som mere gråd, støj, beden om hjælp mm. Mere praktisk arbejde, til de stadig samme antal hænder Mindre synlig pædagogik/dokumentation af vores arbejde Det bliver kun pasning, minimal pædagogik Rammerne til at udføre inklusion, sprog, læreplaner, indsatsplaner mm. bliver sværere at nå at udføre Vores faglighed nedgøres Vi som pædagoger har valgt dette arbejde for at yde et stykke pædagogisk arbejde med børn, ikke for at udføre overvejende praktiske opgaver og kun dække deres basale behov. • Fællesledelse/områdeledelse Vi går ikke ind for fællesledelse på nogen måder. Det er simpelthen for småt og kan hurtigt blive konkurrence præget. Der kan opstår splid om, hvilken institution der sætter ”dagsordnen”. Herunder skal det også nævnes, at det lyder til at den daglige leder skal udføre lige så stort et arbejde som en områdeleder. Derfor ligger vores opfordring til områdeledelse, da vi ser, at ved at være flere sammen står vi stærkere Større faglighed Flere sparringspartnere Større erfarings udveksling Men vi har følgende bekymringer omkring områdeledelse.

Side 2 af 71

Den daglige leder skal have børnetimer. Dette ved vi fra erfaring og sparring med andre pædagoger ikke kan praktiseres pga. mange møder. Dette vil give en dårligere normering, da personalet så selv må dække de timer ind og løbe hurtigere, i de timer den daglige leder skulle have sammen med børnene. Vi er også meget bekymrede for, om man evt. kunne finde på at flytte rundt på lederne eller ansætte ny leder i vores hus. Det finder vi problematisk og YDERST bekymrende, da vi er meget tilfredse og har et godt samarbejde med vores leder. Denne proces skaber utryghed, usikre og sårbare personaler, som ikke ved, hvad hverdagen skal bringe. Vil ting blive ændret som fungerede godt, vores ånd, det vi brænder for mm. Til sidst mener vi dog, at trods det at man bliver lagt mange institutioner sammen, skal der stadig være plads til mangfoldighed og forskellighed. Med venlig hilsen På vegne af personalet i Nøddehøj Børnehus Tillidsrepræsentant Louise Feder Louise Meldgaard Feder, lomfe@faaborgmidtfyn.dk, 72534740

Side 1 af 71

Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Bøgehavens forældrebestyrelse har afleveret høringssvar sammen med Bøgehavens personale. Allan Würtz, aw@faaborgmidtfyn.dk, 72534250

Side 1 af 71

Kommunale daginstitutioners MED-system Høringssvar fra Bøgehavens personalemøde med MED-status og Bøgehavens forældrebestyrelse. Fællesledelse Bøgehaven/Nøddehøj: Når man læser business casen (BC) ”Sammenlægning af Bøgehaven og Nøddehøj” argumenteres der med, at små institutioner ikke er økonomisk bæredygtige - heri er vi enige. Vi kan dog hverken genkende Nøddehøj eller Bøgehaven i den kategori. Begge institutioner hører til blandt de 6 største institutioner i FMK og er begge normeret til et antal børn, der udløser ca. 80 børnepoint. Som bekendt udløser 60 børnepoint en fuldtidsleder – så hverken Nøddehøj eller Bøgehaven’s ledere er nødt til samtidig at være en del af børnepasningen. Vi er i øvrigt ikke udfordret af de forhold, som BC beskriver belaster små institutioner – vi har et lavt sygefravær; aktuelt mellem 1,5 og 2 procent, vi har styr på økonomien og vi deltager flittigt og uden hindringer på relevante kurser og efteruddannelse, netop for at bevare den høje faglighed. Vi rummer og inkluderer alle børn, som har deres daglige liv i børnehaven. Vi ser umiddelbart ingen små institutioner i den nærmeste omegn, hvis eksistens er afhængig af sammenlægning med Bøgehaven. Vi frygter derimod, at sammenlagte enheder vil betyde mindre forældreindflydelse, give lange kommandoveje, f.eks. i forhold til leder og forældrebestyrelse og at en sammenlægning med Nøddehøj vil ødelægge den positive forskellighed, der aktuelt er på de to institutioner – brugerne i området sætter pris på den valgmulighed, de i dag har mellem to kvalitetsinstitutioner. Vi mener således ikke, der i business casen er argumenter, som nødvendiggør en sammenlægning af de to institutioner – en besparelse på kr. 60.000 pr. enhed er for lille en gevinst at hjemtage, med risiko for at ødelægge to velfungerende institutioner. Vi vil gerne en fremtid, hvor Nøddehøj og Bøgehaven fortsætter, som to selvstændige institutioner. Er der fortsat fremadrettet pres på ventelisten i område Nord, kan en eller flere institutioner udbygges med plads til hver 20 - 30 børn – det virker umiddelbart mere økonomisk end at bygge en helt ny institution. Vi har forstået, at strukturændringerne på dagtilbudsområdet yderligere har den ambition, at de skal ”skabe det ledelsesmæssige fundament for – via ledelse af høj kvalitet – at sikre den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet indenfor nogle meget snævre økonomiske rammer”. En konstruktion i en fællesledet institution med kun en fællesleder og en afdelingsleder gør det mere end almindeligt svært at leve op til den ambition – i forhold til tidens krav til ledelse er fællesledelse i den udgave for sårbart og

Side 2 af 71

skrøbeligt. Der bør, som minimum udover fælleslederen, være en ledelsesperson på hver af institutionerne. Hvis det politisk fastholdes, at der skal gennemføres en ledelsesreform – så er vores holdning, at tankerne omkring fællesledelse droppes og at der i område Nord i stedet indføres områdeledelse. Det har sine ulemper, men giver til gengæld bedre mulighed for, at der kan udføres ”ledelse af høj kvalitet” og områdeledelse er mindre sårbart og mere fremtidssikret end fællesledelse. Pilotprojekt tidlig overgang SFO: I referatet fra B og U – mødet d. 22/6 – 2011 kan man læse: ” I den forbindelse bemærker BU, at pilotprojekterne også skal omfatte friskoler og privatinstitutioner i distriktet. Det er derfor nødvendigt, at friskoler og privatinstitutioner går aktivt ind i dialogen i følgegrupperne, så der kan udarbejdes forslag, der er helhedsorienterede i de respektive skoledistrikter.” Ifølge referater fra følgegruppemøderne fremgår det, at hverken Broskolen eller friskolen har deltaget i dialogmøderne. Ideen om, at skoledistrikt Broskolen skal indgå i pilotprojektet, er derfor først fremkommet, efter at arbejdet i følgegrupperne er afsluttet – herved har deltagerne i følgegruppen mistet muligheden for at komme med kvalitative input til projektet. Vores anke er altså, at der har været en mangelfuld og ikke tilstrækkelig dialog om projektet inden forslaget sendes til politisk behandling. Vi mener ikke det er en optimal overgang, at sende børnehavebørn i SFO 4 mdr. tidligere end vanligt. Der er meget færre voksne pr. barn end i børnehaven, og med skolens forventninger til hvad børnene skal kunne selvstændigt, når de begynder, hænger tingene slet ikke sammen. Det er ofte de sidste måneder op til, at bh. – børnene bliver modnet til skolestarten. Det er en stor udfordring for børn i den alder, at skifte strukturer og voksne flere gange i løbet af så kort en periode. Et vigtigt argument i høringsmaterialet er, at tidlig overgang til SFO skal være med til at afhjælpe kapacitetsproblemerne i område nord. Her vil vi gerne foreslå, at man i stedet for tidlig overgang til SFO, udnytter Broskolens tidligere SFO-bygning ”Skovhytten’s” fysiske placering tæt på Bøgehaven’s skel for at løse den udfordring. ”Skovhytten” kan rumme 90 børn og er placeret kun 10 – 15 meter fra Bøgehavens legeplads. Det er forholdsvis simpelt og mindre bekosteligt, at flytte få meter hegn så ”Skovhytten” kan blive en del af Bøgehaven bh. Det er en løsning som med høj pædagogisk kvalitet, kan løse kapacitetsproblemerne fuldstændigt i område Nord – ikke kun for en 4 mdr’s periode, men derimod henover hele året. Udvidet åbningstid: Bøgehaven er en af de fem institutioner der i øjeblikket har ekstraordinær lang åbningstid – 52 timer pr. uge. Vi mærker klart behovet og har børn i hele

Side 3 af 71

åbningstiden – det har endda været nødvendigt, at søge om yderligere udvidet åbningstid. Vi mener, det giver god mening, at samle børn der har behov for tidlig og sen pasning i samme institution, hermed udnyttes de sparsomme økonomiske ressourcer mest effektivt. Derfor foreslår vi, at I vælger model A og at man fremadrettet begynder at visitere børn med behov for tidlig og sen pasning til de fem institutioner der har den lange åbningstid – at samle og udnytte ressourcerne frem for at sprede dem. I business casen kan man læse: ”Ved den nuværende ordning, tildeles der udvidet åbningstid til alle de børn der er indskrevet i en institution med 52 timers åbningstid, uanset om familien har behov for at benytte den lange åbningstid” og videre: ”med den nuværende fordeling af midlerne til udvidelse, vil nogle familier have et højere serviceniveau end andre, idet de får 52 timers pasning for den samme pris som andre, der får 50,25 timers pasning” Teksten kan være misvisende og vi må understrege, at ingen familier bruger den fulde 52 timers åbningstid. Nogle har brug for tidlig pasning, mens andre har brug for sen pasning og konklusionen er, at den nuværende åbningstid benyttes fuldt ud, fordi forskellige familier har forskellige pasningsbehov – og principielt er det jo ikke anderledes, end institutioner der har en åbningstid på 50,25 timer ugentligt – ”belastningen” henover dagen er den samme. Alle familier får således den service de har behov for – ingen får mere service end andre. Tidlig overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave: Blot et par kommentarer: Man øger vuggestuen/dagplejens arbejdsbelastning når de ældste og lidt mere selvhjulpne børn fjernes fra vuggestuen/dagplejen. På samme måde øges arbejdsbelastningen i børnehaven, når børn optages i den måned, hvor de fylder 2,11 år. Vi accepterer, at forslaget er en oplagt mulighed for at effektivisere driften og skaffe økonomisk råderum. Mvh Personale og bestyrelse Bøgehaven Anette Berntsen, anbe@faaborgmidtfyn.dk, 72534701

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, personale Høringssvar til strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet. Fællesledelse: Vi anerkender den forskelighed i ledelsesstrukturer som strukturtilpasningerne lægger op til. Dog mener vi at, fællesledelse gør ledelsesniveauet, den pædagogiske faglighed og kontakten fra personale til leder for sårbar. De øgede forventninger til ledelsen bevirker at der er flere eksterne ledelsesopgaver og som følge deraf fravær af daglig ledelse på institutionen. Fællesledelse tager ikke højde for det. Effektiviseringen ved fællesledelse er efter vores mening for minimal i forhold til værdien af omlægning af ledelsesniveauet. Vi foreslår derfor at indføre områdeledelse i stedet for fællesledelse. Der er behov for at tænke i store sammenhænge, hvorfor det allerede nu bør tænkes ind. Det er for omfattende igen at ændre på ledelsesstrukturen, hvis det viser sig at fællesledelse ikke fungerer efter et par år. Tidlig overgang fra dagpleje-vuggestue til børnehave: Forslaget giver en betydelig besparelse, men det medfører også en større belastning for personalet i børnehaverne. Arbejdstilsynet var i efteråret 2010 på anmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet, med særlig fokus på ergonomi og arbejdsstillinger. En væsentlig konklusion var manglende hjælpemidler til at imødekomme den store belastning med praktiske opgaver. Primært i forhold til de mindste børn. Hvis forslaget gennemføres forøges belastningerne tilsvarende. Derfor foreslår vi at der tilføres midler der kan imødekomme personalets belastende arbejdsstillinger. Det er trods alt billigere end sygemeldinger – Vi ønsker fokus på gode arbejdsdage. Landsbyordning i Allested-Vejle: Vi imødekommer forslaget og ser frem til en landsbyordning der sikrer en sammenhængskraft for de 3-16 årige børn. Som vi forstår ledelsesstrukturen i forslaget, vil det bevirke at der kun er en leder til sfo og børnehave i Allested-Vejle. Vi gør opmærksom på at der er i uoverensstemmelse med overenskomsten, idet den forudsætter mindst én ledelsesrepræsentant på hver matrikel. Personalet i Børnehaven Broholm Pia Hjordt Modberg, broholm@faaborgmidtfyn.dk, 72530420

Side 1 af 71

Skolebestyrelser Efterår 2011 Høringssvar vedr. dagtilbudsstruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune. Svanninge Skoles bestyrelse har drøftet det udsendte høringsmateriale vedr. dagtilbudsstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune, herunder mulighederne for at blive en landsbyordning §24 a og/ eller bidrage til en områdeledelse for daginstitutionerne i vores område. Vi ønsker at støtte ideen og visionen om områdeledelse for de nævnte daginstitutioner. Områdeledelse kan være katalysator for at videreudvikle faglighed og professionel tilgang til det pædagogiske og strategiske arbejde i daginstitutionsområdet, jf. forventninger til læreplaner. Vi er klar over, at konsekvensen for Svanninge Skole, hvis der arbejdes videre med områdeledelse for daginstitutionerne i vores område er, at Svanninge Skole bliver en lille undervisnings- og SFO-enhed, 0.-6.kl. Her er vores holdning, at der skal samarbejdes bredt med alle relevante parter, herunder Børnebakkehus, men i særlig grad de andre lokale skoler, Toftegaardsskolen og Horne Skole. Når vi vurderer på skolestruktur igen er Svanninge Skole således klar til at indgå i fusion med Toftegaardsskolen. Grunden til, at vi ønsker at fusionere os organisatorisk med anden skole/ andre skoler er, at vi kan se muligheder og perspektiv i at være en større enhed i forhold til primært følgende forhold: - faglig sparring i lærergruppen i forhold til undervisningsopgaven - fællesskab i PR, faglige udvalg og teams - faglig og organisatorisk tilrettelagt progression i enhedsskoleforløbet, 0.-9.kl, hvor vi er optaget af, hvordan vi i undervisningen når fælles mål i 9.kl, gode overgange og flere unge i ungdomsuddannelse, jf. udviklingsstrategien - fællesskab om sammenlignelige administrative opgaver i undervisnings- og SFO-regi - mulighed for at udvikle faglige miljøer inden for AKT, specialundervisning og andre specielle indsatser, samt pleje og brug af funktioner som læsevejleder, matematikvejleder osv. - ønske om bæredygtighed, såvel pædagogisk som økonomisk Jamen, står en landsbyordning da i vejen for dette? Umiddelbart kan og skal vi jo samarbejde med Toftegaardsskolen selv om vi skulle blive en landsbyordning, lige som vi skal samarbejde med Børnebakkehus uanset hvad. Men den afgørende forskel ligger i, hvor vi som undervisningsenhed opfatter vores primære og afgørende faglige fællesskab. Det har stor betydning for den enkelte kollega på en lille undervisningsenhed at være knyttet op på et større undervisningsfællesskab frem for, at den primære faglige tilknytning og

Side 2 af 71

sparring er i forhold til børnehavens pædagoger. Derfor står en landsbyordning noget på tværs, idet den i givet fald bliver den primære organisatoriske ramme. Tilsvarende opfattelse og tænkning kan børnehavepædagogerne have: den faglige sparring er ikke den foretrukne fra en folkeskolelærer, men bedre fra et fællesskab af børnehavepædagoger i et tilsvarende områdefællesskab af flere enheder. Vi er klar over, at det er meget vigtigt at bevare vuggestuepladser i vores område, jf. udviklingsstrategiens mål om attraktiv bosætning i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi opfordrer til, at vi ser overordnet og samlet på daginstitutionsstrukturen og skolestrukturen, således at vi får skabt de bæredygtige og faglige/ pædagogiske fællesskaber, som der er brug for. Venlig hilsen Svanninge Skoles bestyrelse og ledelse Kirsten Møller, kimo@faaborgmidtfyn.dk, 0

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, personale På personalemøde med MED status i børnehaven Kaptajngården den 3. november 2011. blev der udarbejdet følgende høringssvar. Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Etablering af netværksledelse i et forpligtende samarbejde, mellem de selvejende institutioner i FMK, ser vi som en absolut ny meget innovativ måde at arbejde med ledelse på og en måde hvorpå vi som selvejende institutioner kan bidrage til OEI strategien i FMK. Den samlede personalegruppe på Kaptajngården vil anbefale at der oprettes netværksledelse. Måden hvorpå der indtænkes ledelse, er nytænkning, spændende og udviklende for forældre, medarbejdere, bestyrelser og ledere. En tovholder for det samlede ledernetværk, hvis funktion er at være bindeled mellem lederne og fagsekretariatet, er en måde hvorpå der udløses mere tid til andre ledelsesmæssige pædagogfaglige opgaver, for de øvrige ledere. Den faglige kvalitet vil med denne omstrukturering kunne styrkes og der vil være mulighed for et styrket personligt lederskab for lederne. Vi finder det vigtigt, at alle de nuværende selvejende institutioner, dog undtaget Broholm som ønsker at være i landsbyordning, er en del af netværksledelsen, dels på grund af bæredygtigheden for ledernetværket, og dels fordi vi mener at det vil være, et meget dårligt signal at sende til brugerne i de selvejende institutioner, hvis man beslutter at lukke Tinghøj og Ringården, for senere at kommunalisere disse og derefter inddrage dem i områdeledelse i Fåborg og Ringe. Forældre og personalegruppe har af flere grunde valgt de selvejende institutioner, vi mener derfor, der bør udvises respekt for det og bibeholde de to institutioner med status som selveje. At få mulighed for være med på et ”hold”, hvor alle medarbejdere i de syv institutioner inddrages i omlægningsprocessen, er en stor og udviklende faglig opgave, som vi kun kan se frem til at arbejde med. Eksempelvis i drøftelserne om arbejdsdeling og udarbejdelse af mål. Den samlede medarbejdergruppe på Kaptajngården har på personalemøde med MED status den 3. nov. 2011, tilsluttet sig følgende høringssvar udarbejdet af bestyrelsen. Høring af strukturtilpasningsforslag på dagtilbudsområdet - forslag vedr. Legestuefaciliteter

Side 2 af 71

Bestyrelsen for Børnehaven Kaptajngården mener at det Isoleret set er en god idé, at der etableres legestuer. Samtidig mener vi også at disse legestuer ud over at give rum til pædagogisk kvalitet og skal være fysisk kvalitative. Vi forestiller os at legestuefaciliteterne i Broby-området etableres på skolen i Vester Hæsinge. Der forefindes der allerede de fleste nødvendige faciliteter (Legeplads osv.). Den nu nedlagte skoles ”lejere” står overfor at skulle indtænke nye modeller i det kulturcenter/borgerhus som der ønskes udviklet på den tidligere V.Hæsinge skole. At etablere legestuen i den tidligere børnehave Skovtrolden (incl legeplads) vil, så vidt vi er orienterede, ikke kunne godkendes som legestue for børn i bemeldte alder og benyttes endvidere pt. af skolen. Uanset om legestuen etableres i ”Skovtrolden” eller på V.Hæsinge tidligere skole vil der skulle påregnes et anlægsbeløb til dette. Vi mener at det er yderst vigtigt at der i FMK leves op til lovens krav om etablering af legestuer, og at der skabes gode faciliteter hvor dagplejerne kan mødes og udveksle idéer således at fagligheden styrkes. Ligeledes bør vuggestuer også indtænkes i pasningstilbuddene i alle områder i kommunen. Det er vigtigt at både fagligheden og mangfoldigheden har det allerstørste fokus. Den tidligere heldagslegestue som er blevet lukket, kunne være en mulighed at genåbne også. Den samlede medarbejdergruppe på Kaptajngården har på personalemøde med MED status den 3. nov. 2011, tilsluttet sig følgende høringssvar udarbejdet af bestyrelsen. Tidligere overgang til børnehave: Der er enighed blandt bestyrelse og personale om at børn i FMK skal i børnehave når de er klar og ikke når fødselsattesten siger de skal. Det er meget vigtigt at der samarbejdes mellem forældre, dagpleje og børnehave når tidspunkt for start i børnehave skal besluttes. Beslutningen om at barnet evt. skal starte i børnehave før det fyldte 3 år, bør derfor bero på en pædagogisk samt forældre vurdering. Tidligere start i børnehave bør derfor ske ud fra barnets samlede udvikling og ikke ud fra en økonomisk nødvendighed. Tildelingen af ressourcer, skal for at give hver enkelt barn de optimale betingelser for en god udvikling, gives ud fra den aldersgruppe barnet befinder sig eks. 0-3 år.

Side 3 af 71

Den samlede medarbejdergruppe på Kaptajngården har på personalemøde med MED status den 3. nov. 2011, tilsluttet sig følgende høringssvar udarbejdet af bestyrelsen. Tidligere overgang til SFO: Bestyrelse og personale finder det lang mere hensigtsmæssigt at der etableres en ”rullende” overgang fra børnehave til SFO, ud fra et princip om at børn først bør starte skole på det tidspunkt barnet rent udviklingsmæssigt er klar. Vi henviser endvidere til at det foreslåede pilotprojekt har den konsekvens at børnene passes i en SFO med en langt mindre personalenormering end børnehaven. Børnehaven arbejder det sidste år af barnets børnehavetid, målrettet med skoleparathed. I det år sker der en stor udvikling og ”gøren sig parat” til skolestart hos barnet. Fagpersonalei børnehavens ”skolegruppe” har derfor en meget stor faglig viden om førskolebørnene og arbejder meget målrettet med den viden ud fra de aftalte læringsmål for det enkelte barn. Læringsmål der beror på barnets identitesudvikling og som fordrer en tillid mellem barnet og den voksne. En tillid som er dannet gennem barnets tre år i børnehaven og som SFO personalet skal opnå fro at kunne arbejde med barnets personlige udvikling, på samme niveau som i børnehaven. Samarbejdet mellem skole og børnehave optimeres ligeledes i det sidste halve års tid, hvilket ud over at kvalificere børnene til skolestart og har en meget stor faglig værdi for det tværfaglige samarbejde. Rita Hansen, rha@faaborgmidtfyn.dk, 61697015

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, forældre Høring af strukturtilpasningsforslag på dagtilbudsområdet - forslag vedr. Legestuefaciliteter Bestyrelsen for Børnehaven Kaptajngården mener at det Isoleret set er en god idé, at der etableres legestuer. Samtidig mener vi også at disse legestuer ud over at give rum til pædagogisk kvalitet og skal være fysisk kvalitative. Vi forestiller os at legestuefaciliteterne i Broby-området etableres på skolen i Vester Hæsinge. Der forefindes der allerede de fleste nødvendige faciliteter (Legeplads osv.). Den nu nedlagte skoles ”lejere” står overfor at skulle indtænke nye modeller i det kulturcenter/borgerhus som der ønskes udviklet på den tidligere V.Hæsinge skole. At etablere legestuen i den tidligere børnehave Skovtrolden (incl legeplads) vil, så vidt vi er orienterede, ikke kunne godkendes som legestue for børn i bemeldte alder og benyttes endvidere pt. af skolen. Uanset om legestuen etableres i ”Skovtrolden” eller på V.Hæsinge tidligere skole vil der skulle påregnes et anlægsbeløb til dette. Vi mener at det er yderst vigtigt at der i FMK leves op til lovens krav om etablering af legestuer, og at der skabes gode faciliteter hvor dagplejerne kan mødes og udveksle idéer således at fagligheden styrkes. Ligeledes bør vuggestuer også indtænkes i pasningstilbuddene i alle områder i kommunen. Det er vigtigt at både fagligheden og mangfoldigheden har det allerstørste fokus. Den tidligere heldagslegestue som er blevet lukket, kunne være en mulighed at genåbne også. Tidligere overgang til børnehave: Der er enighed blandt bestyrelse og personale om at børn i FMK skal i børnehave når de er klar og ikke når fødselsattesten siger de skal. Det er meget vigtigt at der samarbejdes mellem forældre, dagpleje og børnehave når tidspunkt for start i børnehave skal besluttes. Beslutningen om at barnet evt. skal starte i børnehave før det fyldte 3 år, bør derfor bero på en pædagogisk samt forældre vurdering. Tidligere start i børnehave bør derfor ske ud fra barnets samlede udvikling og ikke ud fra en økonomisk nødvendighed. Tildelingen af ressourcer, skal for at give hver enkelt barn de optimale betingelser for en god udvikling, gives ud fra den aldersgruppe barnet befinder sig eks. 0-3 år. Tidligere overgang til SFO: Bestyrelse og personale finder det lang mere hensigtsmæssigt at der etableres en ”rullende” overgang fra børnehave til SFO, ud fra et princip om at børn først bør starte skole på det tidspunkt barnet rent udviklingsmæssigt er klar. Vi

Side 2 af 71

henviser endvidere til at det foreslåede pilotprojekt har den konsekvens at børnene passes i en SFO med en langt mindre personalenormering end børnehaven. Børnehaven arbejder det sidste år af barnets børnehavetid, målrettet med skoleparathed. I det år sker der en stor udvikling og ”gøren sig parat” til skolestart hos barnet. Fagpersonalei børnehavens ”skolegruppe” har derfor en meget stor faglig viden om førskolebørnene og arbejder meget målrettet med den viden ud fra de aftalte læringsmål for det enkelte barn. Læringsmål der beror på barnets identitesudvikling og som fordrer en tillid mellem barnet og den voksne. En tillid som er dannet gennem barnets tre år i børnehaven og som SFO personalet skal opnå fro at kunne arbejde med barnets personlige udvikling, på samme niveau som i børnehaven. Samarbejdet mellem skole og børnehave optimeres ligeledes i det sidste halve års tid, hvilket ud over at kvalificere børnene til skolestart og har en meget stor faglig værdi for det tværfaglige samarbejde. Ursula Rask Schyberg, u.schyberg@yahoo.dk, 40502101

Side 1 af 71

Kommunale daginstitutioners MED-system Vedrørende tidlig overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Vi mener at forslaget vil gøre det fysiske arbejdsmiljø i dagpleje/vuggestuen og børnehaven mere belastende. Flere yngre børn alle steder, Mindre børn har brug for mere fysisk omsorg, Hvis arbejdskraften ikke følger med børnene i børnehaven,vil det påvirke hele børnegruppen,ved forringet servis til både børn og forældere. Vi kan frygte højere sygefravær blandt personalet p.gr af den øgede fysiske belastning og frustrationerne over ofte at måtte forlade en aktivitet med en gruppe børn for at skifte et barn. Udover virkningen for personalet vil den tidligere overgang også ramme kerneydelsen, da flere bleskift i børnehaven er tid, der går fra muligheden for at lave andre aktiviteter med de ældre børn. For børnene vil hverdagen blive mere stresset. Hvis den tidligere overgang vælges, må overgangen være ud fra barnets modenhed og ikke kun barnets alder. Vedrørende tidligere overgang til SFO. Førskole ideen er god, men vi mener at der må følge ressourcer fra børnehaven med i form af personale. For børnene vil det betyde, at de har en kendt voksen med i overgangen til den nye store verden og det vil være muligt at bevare den gode arbejdskraft i institutionen.Og pladsproblemet løses (Børnene skal bevarer normeringen som børnehavebarn.) Det bevirker at der ikke skal fyres personale i 4 mdr. for senere at besætte stillingerne igen, eller institutionen må hen over hele året reducere normeringen for de 4 mdr. Bliver dette arktuelt er det kerneydelsen der her rammes. Vedrørende harmoniseringen af udvidet åbningstid. Vi mener at model B, er den løsning der er mest fleksibel for vore forældre. Vedrørende strukturtilpasning - dagtilbud. Vi mener at sammenlægningen af de to institutioner, Carl Nielsen Børnehaven (CNB) og Børnehuset Regnbuen (BHR), kan have en problematik omkring den daglige ledelse. Det er vigtigt for medarbejderne, at er der dagligt er en leder fysisk tilstede i institutionen, hvilket vi ikke kan se i modellen med fællesledelse. BHR er en stor institution med 25 ansatte og pt.ca. 90 børn. Vi har gode fysiske rammer, der med lidt ombygning kunne rumme flere børn og være en ”solo” institution.(altså uden sammenlægning med nogen).

Side 2 af 71

Det kan undre, at der tænkes på at bygge CNB om for ca. en halv million for at rumme 10 vuggestue børn, når kapaciteten findes omkring 3 km derfra, her i BHR. Vi har også drøftet områdeledelse i personalegruppen. Fællesledelse eller områdeledelse vil begge være forringelser af arbejdsvilkårene for medarbejderne. Vi kan se fordele i en større enhed mht. ansættelse af faste vikarer, mulighed for en hel stilling til pedelfunktion, kurser og feriedækning. Vi kan se en ulempe i denne model ved at medindflydelsen rykkes længere væk fra de ansatte og ser det som en udhuling af MED- systemet. Derudover vil en områdeleder ikke have store chancer for at kende den enkelte medarbejder. Vi tænker at en evt. områdeleder selvfølgelig har en pædagogfaglig uddannelse Marina Falck Nielsen, marni@faaborgmidtfyn.dk, 30241760

Side 1 af 71

Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Tidlig overgang til børnehave fra dagpleje: Det er vigtigt at sikre børnene en god overgang fra dagpleje til børnehave. Med muligheden for at børn kan komme i børnehave 1 måned tidligere, mener vi det at vigtigt der laves faglig vurdering af, om det enkelte barn er klar til den ønskede børnehave i alderen 2 år og 11 mdr eller om det skal udskydes eks 1 måned eller 2. Den faglige vurdering skal foregå i et samarbejde mellem dagplejen og børnehaverne, i stil med det der er mellem børnehaver og skoler, når barnet skal forlade børnehaven. Derved får det enkelte barn optimale muligheder for at få en god start i børnehaven, som er kimen til et succesfuldt ophold. Den faglige vurdering sikre også at det ikke er praktiske og økonomiske hensyn der bestemmer hvornår et barn er klar til børnehaven. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnehaven Hættegården Asger Jørgensen, asger@effektivtlandbrug.dk, 51223223

Side 1 af 71

Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Områdeledelse i Ringe: For at belyse områdeledelse af børnehaver i Faaborg Midtfyn Kommune, savner vi andre modeller end den fremlagte som omfatter 4 eller 5 børnehaver. Vi vil forslå at der undersøges om områdeledelse kunne omfatte flere børnehaver – eksempelvis 10 Vedr den økonomiske del i det konkrete forslag: Beregningerne der ligger til grund for besparelsen er umuligt at gennemskue. Det har ikke været muligt at få oplyst hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningen. Derfor er der spørgsmål som vi p.t. ikke kan få svar på: - Hvordan og hvorfor fremkommer en besparelse på kr 260.000 og hvilke forudsætninger ligger bag - hvor mange timer skal den daglige leder bruge på ledelse hver uge, ved områdeledelse - hvorfor kan vi ikke få oplyst detaljer vedr beregningerne Der er i bestyrelsen forskellige opfattelser af hvordan beregningerne skal forstås. Der bør ikke kunne opstå en sådan tvivl om forståelsen af materialet og beregningerne og de er efter vores mening så mangelfulde, at vi beder om at der fremlægges detaljer, så der er et ordentlig grundlag at lave et kvalificeret høringssvar – og tage beslutninger ud fra. Asger Jørgensen, asger@effektivtlandbrug.dk, 51223223

Side 1 af 71

Kommunale daginstitutioners MED-system Høringssvar vedrørende strukturtilpasning på daginstitutionsområdet. Personalemøde med MED-status ved Carl Nielsen Børnehaven. Resume: Vi er som personale ved Carl Nielsen Børnehaven betænkelige ved om det er ansvarligt at beskære resursetildelingen til børn i en udfordrende overgangssituation, som det fremgår af forslagene om. tidligere børnehavestart og tidligere skole/SFO start Personalet er bekymrede ved udsigten til ændringer i ledelsesstruktur særligt i det nuværende forslag om fællesledelse. Selv om det også er et forslag med ulemper, vil vi støtte forældrebestyrelsens forslag til områdeledelse for hele ”gammel Årslev” området . Personalet er positivt indstillet til forslaget om at oprette vuggestuegruppe og modtage 0-2 årige børn i Carl Nielsen Børnehaven. Tidlig børnehavestart og tidlig skole/SFO start Der er mange forskellige elementer i strukturforslaget som har betydning for det daglige arbejde i vores daginstitution. De forslag som umiddelbart udfordrer betingelserne for udførelsen af arbejdet er forslagene om tidligere børnehavestart og tidligere skolestart. I den beskrivelse af forslagene der er fremlagt vil de resurser der for nærværende er tildelt de berørte aldersgrupper, ikke længere vil være til rådighed i den nye struktur. Vi mener ikke at det, med de øgede krav til dokumentation, læreplansarbejde, inklusionsarbejde, samt vores arbejde med indsatsplaner og forældreinddragelse i samme, samtidig med det almindelige pædagogiske udviklingsarbejde og omsorgsarbejde, er tiden at beskære resurserne for børn. Især ikke for børn som er i en overgangssituation som i sig selv, kan være udfordrende og stressende. Ændring i ledelsesstruktur for Carl Nielsen Børnehaven. Med hensyn til forslaget om fælles ledelse af Carl Nielsen Børnehaven og Regnbuen som en institution på to matrikler vil vi gerne udtrykke bekymring over forskellene i nærvær af både pædagogisk ledelse og personaleledelse. Fordelene i strategisk, ledelse er det svært umiddelbart at se fordelene i på gulvniveau, når det har den pris det har. Forældrebestyrelsen har beskrevet et forslag til fællesledelse for hele ”gammel Årslev” området som virker som om

Side 2 af 71

at institutionerne får mere ensartede forhold end i det andet forslag. En større områdeinstitution virker mere fremtidssikret, og ser også ud til, at understøtte en udvikling der peger på at det kommunale tilbud er tre områdeinstitutioner i hvert af områderne Syd, Midt og Nord. De resterende tilbud er landsbyordninger og privat/selvejende institutioner. Det kan dog også være svært at se os selv som en forholdsvis lille institution i den sammenhæng, så vi kunne opfordre til at afsætte nogle anlægsmidler, så institutionen får en mere bæredygtig og fleksibel størrelse. Nogle af de overvejelser der ligger til grund for vores høringssvar er fremkommet ved behandlingen af spørgsmålet på vores lokale MED-møde. Stikord fra disse overvejelser er tilgængelig i bilag 1., som er uddrag af referatet fra mødet. Overgang fra børnehave til integreret institution. Der er i businesscase for sammenlægning af Regnbuen og Carl Nielsen Børnehaven beskrevet nogle bygningsmæssige udfordringer i Carl Nielsen Børnehaven. For at imødegå disse udfordringer og for at udnytte bygningskapaciteten mest effektivt er der mulighed for at lave en integreret afdeling med vuggestuegruppe som modtager 0-2årige børn og børnehavegrupper. Det virker som et godt forslag der mindsker presset på inde arealet og dermed også den støjmæssige belastning som flere gange har været behandlet i institutionens apv. Forslaget imødekommer også forespørgsler fra brugerne, om et lokalt vuggestuetilbud i Nr. Lyndelse området. Personalet er derfor positivt indstillet på at gennemføre en omlægning af strukturen for hvilke børn der optages. På personalets vegne: Jesper Andreasen, Email: jea@faaborgmidtfyn.dk, tlf:72530482 Bilag 1. Uddrag af referatet fra personalemøde med MED status den 25/10-11 i Carl Nielsen Børnehaven. 2 Høringssvar på OEI strukturtilpasninger fra dagtilbud. - Vi har fået en henvendelse om område ledelse fra nogle forældre. Det støtter vi gerne. Efter at have lavet en swot analyse på henholdsvis Fællesledelse og område ledelse vil vi anbefale områdeledelse. Begrundelsen for indstillingen til område ledelse bygger på: Styrker

Side 3 af 71

Daglig pædagogisk leder i huset Flere ligestillede inst. Færre aftaleholdere Virker mere fremtidssikret end Fællesledelse. Større pulje til uddannelse Større pulje til vedligehold af legeplads Større pulje til indvendigt vedligehold Svagheder Daglig leders børnetid kan blive udhulet Rockwool lag som bremser den lige vej til ønsker Muligheder Områdeleder udefra/andet distrikt Kan få lavet ”store” ting på skift. Ved udbygning af ny stor inst. I Årslev er der en institution mere til at aflønne områdeleder. Trusler Stagnation for vores institution fordi der satses på udbygning i Årlev. Der er ikke brug for udhuling af personalenormeringen som er en følge af tidligere overgang fra dagpleje til børnehave. Normeringerne er i forvejen 20 % under landsgennemsnit. Carl Nielsen Børnehaven, Jesper Andreasen, jea@faaborgmidtfyn.dk, 72530482

Side 1 af 71

Skolebestyrelser Høringssvar til strukturtilpasning af dagtilbudssområdet Høringssvar fra Brobyskolerne Høringssvar vedrørende ”Landsbyordning” for Allested-Vejle skole og Broholm børnehave Bestyrelserne anbefaler at Landsbyordningen dannes under § 24a. Bestyrelserne for Broholm børnehave og Brobyskolerne anbefaler, at en ny model for sammensætningen af den nye bestyrelse for Brobyskolerne sendes i høring hos de berørte parter. Et mindretal i skolebestyrelsen mener, at den en øget kompleksitet som landsbyordningen bidrager til for en skole af Brobyskolernes størrelse, kan være problematisk. Eksempelvis en skævvridning i bestyrelsessammensætningen og i samarbejdet med andre institutioner. Mindretallet gør opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt med en indførelse af en landsbyordning så tidligt efter etableringen af den nye skole. Bestyrelserne henviser i øvrigt til de kommentarer der fremgår af business case for Landsbyordning på Allested-Vejle skole og Broholm Børnehave. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at en Landsbyordning for den del af Brobyskolerne der ligger i Allested-Vejle, ikke må betyde at samarbejdet om overgang mellem skole og dagtilbud med de øvrige børnehaver i skoledistriktet svækkes. Høringssvar vedr.: Tidlige overgange fra børnehavne til SFO for skoledistrikt Broskolen. På Brobyskolerne vil vi med stor interesse følge pilotprojektet med tidlig overgang mellem børnehave og SFO på Broskolen. Vi har i forbindelse med pilotprojektet gjort os en række overvejelser. Det er for Brobyskolerne vigtigt, at en tidlig overgang til SFO har et særligt indhold, som rækker udover traditionel pasning af børn. Vi finder det afgørende, at der i projektfasen arbejdes med udvikling af pædagogik og samarbejdsrelationer mellem SFO personale og skolens personale. I en evalueringssammenhæng vil det i projektfasen være relevant at få belyst, hvilke muligheder og barrierer den valgte økonomiske tildeling per barn, får af betydning for det pædagogiske indhold i tilbudet. Det vil også være relevant, at man undersøger forældres, børns og personalets oplevelse af kvaliteten i tilbudet i forbindelse med opstarten, under projektet og i evalueringsfasen i efteråret 2013. Hvis man efter projektfasen skulle fortsætte med tidlig overgange i hele eller dele af kommunen, vil vi anbefale, at man også overvejer alternative muligheder ex. rullende indskoling.

Side 2 af 71

Vi har på Brobyskolerne gjort os overvejelser om, under hvilke lokalemæssige rammer der kan rumme en tidlig overgang for børnehave til SFO, hvis det skulle blive en realitet. Brobyskolerne har to afdelinger. Allested-Vejle afdeling og Pontoppidan afdeling. For Allested Vejle afdeling gælder det at. Den nuværende SFO er for lille til at rumme både førskolebørn og skolebørn i eftermiddagsmodulet. Der findes ikke umiddelbart andre lokaler på skolen der kan omdannes til SFO. Derfor bør man indgå i en overvejelse om, hvorvidt der i skolens nærområde kan findes egnede lokaler til enten førskolegruppen, eller en samling af hele SFO-en. Skolen kan selv pege på bl.a. de lokaler som lokale foreninger har i området, henholdsvis Allested Vejle Fritidscenter og AUIs klubhus på Skolevej. Disse lokaler kan kun komme i anvendelse, efter en nærmere dialog med foreningerne. En anden mulighed er at udbygge SFOen på Allested-Vejle skole. Her vil vi henlede opmærksomheden på, at der sandsynligvis kan være meget billige SFO m2 under den nuværende indskolingsfløj, idet byggeriet i bunden rummer et grusopfyldt grundplan, som kunne omdannes til brugbare lokaler. For Pontoppidan afdeling gælder det at. Der ville være gode muligheder for at indrette et førskoletilbud i den tidligere børnehave, Skovtrolden. Skolen har brugt Skovtrolden til aflastning i forbindelse med ombygning af skolens fagblok og SFO. Brugsretten til Skovtrolden løbet til 01.01.12. Hvis skolen kan overtage Skovtrolden, kan vi skabe unikke rammer for vores førskolegruppe, og samtidig kan man løse skolens problemer med at skaffe plads til bl.a. specialundervisning og holddannelse på udskolingens naturfagshold. Hvis skolen skal overtage Skovtrolden indbefatter det, at lokalerne bliver lovliggjorte til SFO og til skoleformål. Kommunen ville med en sådan løsning kunne nedrive den saneringsmodne tidligere pedelbolig, som ligger på skolens område. Pedelboligen har tidligere været brugt til enkelte skoleformål og ungdomsskoleformål. Endvidere vil en nedrivning vil skabe en bedre driftøkonomi omkring vedligeholdelse af Skovtrolden, og af skolen generelt. Vi er af den overbevisning at den bedste, og på sigt billigste, løsning for skolen som helhed, er løsningen, hvor Skovtrolden medvirker til at afhjælpe pladsproblemerne på skolen, og samtidig fungerer som en god og tryg ramme for førskolebørnene. Søren Thorsager, sthor@faaborgmidtfyn.dk, 72533869

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, personale Personalet i Nr. Lyndelse børnehaven er dybt berørt over den voldsomme handling, som vi anser opsigelsen af vores driftsoverenskomst at være. Vi er mange ansatte, der har været med i mange år og husker derfor fra tidligere, hvordan det altid er foregået ved gensidig respekt og forhandling. Aldrig tidligere har kommunen på forhånd opsagt vores aftale. Når det er sagt, ser vi fremad og håber på, at den gode udvikling og samarbejdet med FMK vil fortsætte gennem bestyrelses- og ledelsesnetværket. I vores børnehave spiller nærdemokratiet en stor og vigtig rolle i hverdagen. Vi er ansat af bestyrelsen – forældrevalgte forældre – som vi er i nær kontakt med hver dag. De forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, der har ansvaret for børnehavens drift, kommer i børnehaven hver dag. Det store engagement og arbejdsglæde samt det lave sygefravær i personalegruppen er til gavn for børn og forældre, og vi mener bestemt at vores forslag til ledelsesreformen i høj grad vil bidrage til den ønskede OEI-strategi. Netop for at give den nye ide kraft og mulighed for udvikling på så højt et niveau som muligt, er det vigtigt at alle selvejende daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn kommune får mulighed for at deltage i netværksledelsen. Udviklingen bør fortsætte og mangfoldigheden tilgodeses over hele kommunen. Jette Møller Madsen, 4145

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, forældre Høringssvar til forslaget om at kommunalisere Ringgårdens Børnehave og indgå i fællesledelse med Sundbrinkens børnehave. Referatet af mødet i B&U-udvalget d. 12/10 2011 viser, at kommunen arbejder med et forslag om at kommunalisere Ringgårdens Børnehave – og dermed opgive mangfoldigheden på daginstitutionsområdet i kommunens største by og i hele den sydlige del af kommunen. Det forekommer os åbenlyst, at de selvejende institutioner bidrager til mangfoldigheden i det ellers rent kommunale landskab, og at vi har nogle styrker, som de kommunale ikke har. Vi vil gerne understrege, at vi ikke har noget at udsætte på de kommunale børnehaver, og at vi endda oplever at have en ganske god dialog og sparring med dem. Samtidig vil vil dog også gerne fremhæve, hvad det er, vi som forældre og bestyrelse sætter så stor pris på i den selvejende struktur, og som vi ved også har stor betydning for vores ansattes arbejdsglæde og dermed også for vores børns trivsel. I en selvejende institution spiller nærdemokrati en stor og vigtig rolle i hverdagen. Som forældre oplever man en stor åbenhed og en tæt kontakt til ledelsen og personalet, som gør det nemt at komme til orde med kommentarer, ideer og forslag. Lad os som eksempel fremhæve den madordning, som har været ønsket af forældrene, og som træder i kraft i december – før den kommunale madordning. Vores madordning har ikke kun til formål at sikre børnene et lødigt frokostmåltid, men har også det pædagogiske sigte at inddrage børnene i tilberedningen af alle de måltider, der indgår i løbet af en børnehavedag – og så ser den vel og mærke ud til at blive billigere for forældrene end den kommunale madordning. Imidlertid kan dette kun lade sig gøre, fordi vi sammen med den boligforening, vi bor til leje hos, har kunnet prioritere en ombygning af køkkenet, der er godkendt til børnenes medvirken, og ikke kun til en voksens anretning af mad leveret udefra. Som vi ser det, er det en af de måder, hvorpå man kan sikre en bæredygtig institution lang ud i fremtiden og dermed et inspirerende tiltag at tage med i debatten på området. Det tætte samarbejde om at skabe de bedst mulige forhold for vores børn giver både forældre og personale et helt særligt engagement, som også vores støtteforeningen bakker op om med sine årligt tilbagevendende arrangementer. Støtteforeningens medlemmer er familierne i børnehaven, men kan også som en del af det nærdemokratiske princip være andre i lokalområdet med interesse for børnehavens virke. Foreningen arbejder lokalt for den sag, som på landsplan er Fri Børnehaver og Fritidshjems, nemlig at støtte op om de selvejende institutioners arbejde. Støtteforeningen kan både støtte børnehaven økonomisk og socialt, hvilket gør det muligt for børnehaven at bevare traditioner og købe ting eller oplevelser til børnene, som der ellers

Side 2 af 71

ikke længere ville være råd eller resourcer til. Vi kan som eksempel på et arrangement Støtteforeningen bidrager aktivt til nævne vores tilbagevendende Internationale dag, som er en fest, der fejrer alle de nationaliteter, der er repræsenteret i børnehaven med multikulturel mad og underholdning fra børnehavens børn og forældre. Det er et stort og succesfuldt arrangement, der i tilgift medvirker til implementeringen af kommunens indsatsområde, ”inklusion”. Derudover har Støtteforeningen været vært ved arrangementer, som også er kommet de kommunale børnehaver til gode, da de har været inviteret til at deltage. Den selvejende institutions muligheder er med til at gøre Ringgaarden til en fantastisk velfungerende førsteprioritets-institution med glade børn og voksne, lange ventelister, lange, stabile ansættelser og et sygefravær helt nede på omkring en procent. Vi ved, at der fra kommunens side er stor respekt for vores arbejde, og at det opleves som inspirerende, samtidig med at vi leverer pasning af høj kvalitet til kommunens børn. I samme åndedrag sætter vi stor pris på det samarbejde vi har med kommunen som selvejende og ikke ren privat institution, herunder kommunal visitation, der sikrer et bredt brugergrundlag, et frugtbart og alsidigt kollegialt netværk og et pædagogisk arbejde inden for kommunens indsatsområde. Vi mener, at den selvejende driftsform er optimal for vores børnehave og tjener som et vigtigt bidrag på daginstitutionsområdet. Den dag, der kun er en aktør på markedet, vil udviklingen på området blive på langt mere grå præmisser! Hvis politikerne virkelig ønsker mangfoldighed i dagtilbuddene, så undrer det os, at I ikke kæmper hårdere for at lade Ringgaarden fortsætte i et fællesskab med de øvrige selvejende som selvejende daginstitution – den eneste i Faaborgområdet – med alle de særlige kvaliteter, det giver! Johanne Louise Dufour Andersen,

Side 1 af 71

Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Hudevad Naturbørnehave og Hestehaven. 2 november 2010 Tidligere overgange fra børnehave til skole/SFO. For det første vil vi anføre, at det er vanskeligt at give et kvalificeret høringssvar på et forslag med så mange uafklarede spørgsmål, og da Broskolens og Sdr. Nærå Friskoles repræsentanter i følgegruppen aldrig mødte til følgegruppemøderne, har det ikke været muligt at få en realistisk dialog om indhold i tidligere overgang til SFO i det indledende forløb. Det er derfor højst beklageligt, at det netop er vores område, der udses til projektområde. Den tidligere overgang, sådan som det er beskrevet i høringsmaterialet, betyder et ekstra skift for børnene - såvel med hensyn til fysisk opholdssted som til personale. Hvis overgangen skal lettes, skal børnene med det samme sluses ind i den SFO med det personale, som efterfølgende skal tage sig af dem. Hvad skal den tidligere overgang til SFO rent faktisk indeholde pædagogisk, fagligt og indholdsmæssigt. Skal børnene bare passes i SFO´en? Hvordan tænker man at få kvalificeret personale til at dække børnenes første 4 mdr. i SFO? Det synes vi ikke er godt nok. Børnenes første indtryk hænger ved, og kan få negativ indflydelse på resten af skole- og uddannelsesforløbet. En særlig/større normering i SFO i projektperioden på grund af manglende erfaringer vil være ønskelig (når nu vores børn skal være sammen med 200 andre skolebørn). Måske et sted mellem de ca. 10 børn pr. voksen i børnehaven og de 20 børn pr. voksen i almindelig SFO. Måske kunne en mulighed være ca. 10-12 børn pr. voksen, som flere andre kommuner har valgt. Den angivne forventede økonomiske gevinst bliver måske ikke helt så stor, men det angivne mål ”Målet er, at overgangen er med til at skabe større helhed i børnenes liv, så børnene kan bruge deres energi på at lære og udvikle sig. I den Sammenhængende børnepolitik er det specifikt nævnt, at ”Den tidlige indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret i forhold til overgange og på tværs af fagligheder” ”) bliver ikke bare ”tomme ord og gode intentioner”, som man alligevel ikke har til hensigt at opnå i praksis. Der skulle jo gerne være vægt bag intentionerne om ikke kun at gøre dette ud fra en økonomisk gevinst men også ud fra at skabe hele, deltagende, innovative og aktive nye borgere. Hvordan tænkes retningslinjer for dialogen mellem SFO og forældre med henblik på mål, strategier og dagligdagen? Forældre med børn i Børnehaver er meget informationskrævende, og de vil i overgangsperioden fra børnehave til SFO kræve ekstra information og vished for, at deres barn/børn trives i de nye omgivelser, og at de kan socialiseres i forhold til nyt personale og en masse

Side 2 af 71

nye børn. Forældrebestyrelse? Sikring af forældrenes demokratiske rettigheder for indflydelse og medbestemmelse? Hvordan tænkes disse udmøntet? Hvordan tænkes forældrenes problemer omkring sommerferien at blive løst? Er der sommerferielukket i SFO i juli måned med/uden andre pasningsmuligheder? Hvad skal der ske for de børn, der ikke tænkes at blive en del af projektet (børn, der skal starte skole i Broskolen afd. Rolfsted og Ferritslev Friskole og øvrige skoler og børn, der ikke skal passes i SFO) i en børnehave, hvor personalet skal tilpasses den manglende økonomiske tildeling og derfor ikke kan fortsætte de gode pædagogiske tiltag, der nu er for at gøre børnene skoleklare? Skal disse børn nu indgå i de mindre børns aktiviteter og dermed have helt andre og ringere vilkår? Såfremt man på længere sigt har til hensigt at udvide projektet til at omfatte børn fra den dag, de fylder 5 år, som foreslået af skoleleder Flemming Mortensen, vil vi allerede nu advare mod denne meget tidlige skolificering af børn. De 5-årige børn har brug for at være ”de store” - og de små i børnehaven har brug for store at se op til og lære af, og en stor del af den socialisering, som er nødvendig for at kunne klare sig ikke blot i skolen men i fremtidens samfund, finder netop sted i denne periode af barnets liv og i samspil med mindre børn. De store lærer at tage sig af de små i børnehaven, lærer ansvar. I Hestehaven & Naturbørnehaven har vi faktisk et rigtig godt førskoleprojekt i et samarbejde mellem børn og personale i de to afdelinger, som på en skånsom måde gør vore børn parate til at møde livet i skolen. Her forberedes børnene til at begå sig i større grupper med børn og personale, som de ikke kender så godt, men i et trygt miljø med kendte voksne som guider. Der skal et bedre forslag til for at kunne erstatte dette. Der er i høringsmaterialet udover den økonomiske gevinst lagt stor vægt på problematikken om bygningsmæssige kapacitet. Her vil vi anføre, at der er flere muligheder: Etablering af udegruppe i Naturbørnehaven og et samarbejde i børnehaverne i Årslev området med lån af skovhytten. Med alle disse uafklarede spørgsmål og nye input opfordrer vi derfor til, at der som minimum beskrives et bedre forslag med struktur og pædagogiske læreplaner til en takst mellem børnehave- og SFO-takst, som vi kan tage stilling til. Effektivisering af ledelsesniveau for eksisterende sammenlagte institutioner: For 3½ år siden blev der etableret fællesledelse i Hestehaven og Hudevad Naturbørnehave, ligesom det nu foreslås for Nøddehøj - Bøgehaven og Carl Nielsen Børnehaven - Regnbuen.

Side 3 af 71

I ledelsesforsøgsperioden var der ansat en fællesleder og to daglige ledere, hvoraf den ene havde souscheffunktion. Ved ledelsesforsøgets afslutning blev de daglige lederstillinger lønindplaceringsmæssigt ændret til en souschef og en afdelingsleder. Nu forslås endnu en effektivisering af ledelsesniveauet, således at der i stedet ansættes en fællesleder og en souschef. Vi er rigtig glade for konstellationen med en fællesleder og daglig leder i hver afdeling. Det giver ro omkring det pædagogiske arbejde - der er kort til ledelsen (vi kan stort set altid få en ledelsesperson i tale) - og der bliver handlet hurtigt og effektivt på forældrehenvendelser. Samtidig kan vi se fordelen i at fælleslederen varetager de mere strategiske og ”udadgående” funktioner. Den flade struktur med kort til ledelsen ønsker vi bevaret, og derfor foreslår vi, at der i stedet for fællesledelse etableres områdeledelse i område Nord: Hestehaven, Hudevad Naturbørnehave, Bøgehaven, Nøddehøj, Carl Nielsen Børnehaven og Regnbuen. Dette vil give mulighed for ro på området i en længere periode (der er jo projekteret med en ny institution i Årslev/Sdr.Nærå-området til ibrugtagning 2015, hvorefter vi forventer endnu en omstrukturering af området), vi vil kunne spare de penge, det er nødvendigt at spare og beholde serviceniveauet for børn og forældre samtidig med, at der sker en opkvalificering af ledelse. I områdeledelse kan også den helt nødvendige daglige ledelse i hvert børnehus opretholdes, og vi vil være gearet til at optage den nye institution i områdeledelsen, når den står færdig. Men andre ord tage skridtet fuldt ud med det samme, og ikke først have en periode med fællesledelse for senere så at ende op med områdeledelse og i den forbindelse en ny omgang omstrukturering til følge med de dertilhørende problemstillinger. Vi mener, at der vil være en klar økonomisk som menneskelig gevinst ved at ”springe et led over” med det samme. Områdeledelse giver mulighed for økonomiske stordriftsfordele, vikarbudgettet kan udnyttes til faste ”flyverstillinger”, der kan ansættes ressourcepædagog og meget mere i langt højere grad, end man vil kunne ved fællesledelse. Med færre aftaleholdere vil det også blive muligt at tilpasse personalet i fagsekretariatet, da der vil blive færre aftaleholdere at betjene. Tidlig overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Nogle børn er klar til børnehave som 2,11-årige, men der er også børn, for hvem det vil blive en ulempe, der kan have konsekvenser langt ud i fremtiden at mangle den sidste måned i dagpleje/vuggestue. De små børn kræver mere opmærksomhed i børnehaven (omsorg, bleskift og middagssøvn i en længere periode), og børnene indskrives til børnehavetakst, d.v.s. der følger ikke ekstra personaletimer med. Derfor er forslaget generelt en serviceforringelse for alle børn i børnehaven, da de små børn vil trække mange personaleressourcer til sig.

Side 4 af 71

Men i forhold til tidlig overgang til SFO, er dette forslag det mest ”spiselige”, såfremt man er meget opmærksom på, at de 2,11-årige børn, der har behov for det, får lov at forblive i vuggestue/dagpleje. Vedr. kapacitetsproblemer - se venligst vores forslag under tidligere overgange fra børnehave til SFO. Harmonisering af udvidet åbningstid. Vi henstiller til at Forslag B, hvor alle institutioner har 50,25 timers åbningstid + pulje til udvidelse morgen og eftermiddag, vælges ud fra flg betragtninger: Forslaget stiller alle forældre i hele kommunen lige. Forældre er ikke tvunget til at flytte deres barn i anden institution, hvis de f.eks. skifter arbejde og får brug for længere åbningstid. Med venlig hilsen Forældre bestyrelsen i Hudevad Naturbørnehave og Hestehavens Børnehave Lotte Bagge Mortensen, lottebagge@live.dk, 24220280

Side 1 af 71

Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Nøddehøj Børnehus´ høringssvar vedr. tidlig overgang til SFO I forbindelse med den kommende strukturændring, vil Nøddehøj Børnehus meget gerne støtte op omkring denne proces. Som verdenen er i dag, er det nødvendigt at kigge på daginstitutionsområdet, så servicen i kommunen forbliver på det nuværende høje niveau. Vi forældre i Nøddehøj Børnehus finder forslagene om tidlig overgang til skolen meget problematiske. Vores høringssvar er givet ud fra et menneskeligt, socialt og økonomisk perspektiv med udgangspunkt i barnet, relationen og udviklingen. Nedenfor er vore udsagn og veldokumenterede begrundelser for, at den fastlåste skæringsdato 1. april ikke er den bedste løsning, samt overgangen fra daginstitution til skolen ikke burde være et alternativ. Støtte til børn med særlige behov Børn med særlige behov vil blive ekstra meget udsat ved denne model, da det planlagte forløb i børnehaven risikeres, at skulle afsluttes før tid. Dermed får barnet ikke mulighed for at afslutte det planlagte forløb og konsekvensen kan blive, at skolestarten udsættes et år, hvilket vil medføre forøget udgifter for FMK. En mulighed vil være at der gives dispensation, så de kan få afsluttet forløbet og dermed forblive i børnehaven sammen med friskolebørnene frem til 1. august. Børn og modenhed Det er lige præcis i de sidste måneder af et barns børnehaveliv, hvor der kommer ”de sidste hår på brystkassen”, til at kunne mestre og klare den kæmpe omvæltning det er, at skulle ud i større rammer og udfordringer. Det er også i denne periode, hvor de store børnehavebørn hjælper de yngre børn. Denne periode er meget stimulerende for alle parter, fordi de store børnehavebørn oplever at være de store. For de børn som er skoleklar og keder sig de sidste måneder, er perioden med til at gøre dem mere parate og motiveret til skolestarten. Fravalg af SFO eller valg af friskole De tilbageblivende børn, som ikke kommer i SFO eller skal på friskolen, vil med stor sandsynlighed blive nedprioriteret og overladt til sig selv. Grunden til det nødvendigvis er sådan, skyldes at den tidlige overgang fra vuggestue/dagleje presser aldersgennemsnittet ned. Det betyder, at pædagogerne er tvunget til at bruge ekstra ressourcer på de mindste børnehavebørn, da mange af dem endnu ikke er selvhjulpne. Selvom personalet er yderst professionelt og ikke må differentiere tiden, er de nødt til det, for at tage vare på så mange børn som muligt. Dette er ikke gavnligt for nogen parter og slet de store og børn og deres forældre.

Side 2 af 71

Normering i SFO I høringsmaterialet fremgår det, at den ikke økonomiske gevinst vil give mindre stress blandt personalet i daginstitutionerne. Vi ser blot at stressen gives videre til SFO, hvorved vi ikke er kommet stressen til livs, men blot flytter rundt på den. For børnenes vedkommende har de jo samme alder og behov – uanset om de går i børnehave eller SFO, men deres vilkår forringes, på grund af den mindre normering. Derudover er der heller ikke plads til længere pædagogiske forløb, så tiden vil højst sandsynlig gå med at lege. Og efter kl. 12.00 er det sammen med ca. 100 andre børn. Kultur i institutionerne For Nøddehøj betyder ændringerne et farvel til flere traditioner. En af de store begivenheder er sommerfesten og blå mandag. Sommerfesten er et uofficielt farvel til Nøddehøj Børnehus, hvor de store børnehavebørn optræder for alle de andre børn og deres familier. Sommerfesten og Blå Mandag er de store børns mentale farvel til Nøddehøj Børnehus Blå mandag er en tur til byen kun for de store. En epoke afsluttes og en nybegynder (skolen). Der vil derfor være bristede illusioner hvis disse 2 dage ikke bliver til noget i år. Siden årets start har børnene nemlig gået og glædet sig til - og planlagt disse 2 dage. Sommerfesten afholdes altid den første fredag i juni og Bøgehaven afholder deres sommerfest den anden fredag i juni. De to institutioner involveret i projektet. Pilotprojekt og planer om et ”fremtidssikret” børnehus Med afsæt i det kommende budget, hvor der er afsat penge til opførelse af et stort børnehus, færdigbygget i medio 2015, mener vi ikke, at pilotprojektet skal etableres nu. Kapacitetsproblemerne burde blive fjernet med det nye børnehus, så den tidligere overgang fra børnehave til SFO ikke skal gøres af økonomiske årsager. At spare ca. 200.000 kr. kroner på 2 år, for måske igen om 3 år at skulle ændre på strukturen med de omkostninger – menneskeligt og ressourcemæssigt - det vil afstedkomme, vil være dårlig planlægning. Nøddehøj Børnehus høringssvar Vores forslag til en tidlig overgang til SFO er, at dette gøres til en individuel vurdering mellem daginstitutionen forældrene. Eller sagt med andre ord – en glidende overgang, hvor 1. april er startdato og 1. august er den endelige dato. Personalet er fuldt ud kompetente til at vurdere barnet, de har trods alt gået sammen med det i næsten 3 år. Personalet har allerede kompetence til at rekvirere støtte på baggrund af faglighed, så derfor vil det være naturlig, at de påtager sig denne opgave. Det kan en dato ikke vurdere.

Side 3 af 71

Personalet og forældrene ved også bedst, hvornår og hvordan et barn skal stimuleres og hvornår de skal have større udfordringer. Den glidende overgang vil give den bedste løsning for barnet, forældrene, skolen og kommunen. Gevinsten bliver at færre børn ”tabes”, glade forældre der får medindflydelse, detailplanlægningen på det operationelle plan med, øget kommunikation på tværs af institutioner og skoler samt en besparelse for kommunen. En proces, der løfter og stimulerer individet, hjælper familien, øger medarbejdertilfredsheden samt styrker kommunens loyalitet og image. Vi mener også, at pilotprojektet skal afsluttes, førend nogle af de andre projektforslag sættes i værk. Dette er blot med til at forvirre og skabe uro omkring projektets formål. Dermed indtager vi også den holdning, at alle forslag om tidligere overgang end 4 måneder før skolestart, kan i bakkes op. Specifik tænkes på overgangen fra daginstitution til skolen, hvor barnet vil blive udsat for store forandringer 3 gange inden for en meget kort periode. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen Nøddehøj Børnehus Simon Stenderup, stenderup@aarslevnet.dk, 22636630 Kommunale daginstitutioners MED-system Rettelse til Nøddehøj Børnehus's høringssvar vedrørende tidlig overgang til SFO: Dermed indtager vi også den holdning, at alle forslag om tidligere overgang end 4 måneder før skolestart, ikke kan bakkes op. Specifik tænkes på overgangen fra daginstitution til skolen, hvor barnet vil blive udsat for store forandringer 3 gange inden for en meget kort periode. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen Nøddehøj Børnehus Simon Stenderup, stenderup@aarslevnet.dk, 22636630

Side 4 af 71

Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Nøddehøj Børnehus´ høringssvar vedr. sammenlægning af Nøddehøj Børnehus og Bøgehaven Forældrebestyrelsen i Nøddehøj Børnehus anbefaler områdeledelse mellem Nøddehøj Børnehus, Regnbuen, Carl Nielsen Børnehaven, Hudevad Naturbørnehave, Hestehaven Vuggestue & Børnehave samt Bøgehaven. Det er vores mening, at man ved at samle så mange institutioner i områdeledelse, kan skabe en ledelsesform, som på sigt vil være det mest optimale. Vi mener, at man ved områdeledelse kan beholde nærværet og intensiteten i institutionerne og samtidig beholde ”ånden” og ”livet”. Det er alle velfungerede ”huse” som har god karma, velfungerende ledere samt nogle meget engagerede medarbejdere og forældrebestyrelser. Der åbner sig også en uvurderlig synergi effekt økonomisk, fagligt men også socialt. Dette er i direkte forlængelse af FMK’s strategi. Hvis man påtænker opførelse af ny institution i området eller inddrage yderligere institutioner, vil de kunne indtræde i fællesskabet fra første dag. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen Nøddehøj Børnehus Simon Stenderup, stenderup@aarslevnet.dk, 22636630

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, forældre Høringssvar vedr. harmonisering af udvidet åbningstid I Myretuen har vi en efterspørgsel på udvidet åbningstid, da vi har flere forældre, som har svært ved at bringe/hente indenfor normal åbningstid. P.t. er der en løsning for de forældre, som kommer fra Skovtrolden. Men generelt er der en efterspørgsel fra forældrene om at få en løsning med længere åbningstid. Hvis man ser det i forhold til udviklingen i resten af samfundet – ja så hænger det ikke sammen at spare på åbningstiderne. I alle andre sammenhænge, og især inden for detailhandlen, udvides tilgængeligheden/åbningstiden. Det kan altså være svært at være på arbejdsmarkedet og samtidig få passet sine børn indenfor en meget begrænset åbningstid. Især hvis man også har kørsel til/fra job. Mht. model A – er det en udmærket løsning, dog ser vi et problem i eftermiddagstimerne, såfremt man vælger at give Kaptajngården den udvidet åbningstid. Man har hidtil sagt at det var nemmere at få en ”ung pige” til at hente børn om eftermiddagen end at bringe om morgenen, men hvad med de forældre som ikke bor i gåafstand til institutionen? Med Skovtroldens lukning har vi en del forældre fra Brobyværk-området, og det er ikke i gåafstand, der er ej heller en cykel-venlig vej. Ligeledes giver det en ekstra økonomisk udgift, hvis man skal til at betale sig fra at få hentet sine børn i institution. Mht. model B – så vil det i vores område give en mere ligelig fordeling af midlerne, idet alle kan søge om henholdsvis udvidet åbningstid i morgen- og eftermiddagstimerne. Vi har efterspørgsel på begge tidspunkter, så for os vil det være den ”næst-bedste” service vi kan give vores forældre, når vi ikke kan give dem en generel længere åbningstid. Men dog er løsningen meget ufleksibel, idet nogle forældre kun har brug for udvidet åbningstid i perioder. På vegne af forældre, ledelse og bestyrelse Louise Snedgaard Formand i Myretuen Louise Snedgaard, luljen@mail.dk, 26732880

Side 1 af 71

Kommunale daginstitutioners MED-system Tidligere overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave: Modtagelse af en ny 3-årig kræver personaleressourcer. Det er meget vigtigt, at barn (og forældre) bliver trygge i de nye omgivelser, og med nedsættelse af alderen for overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave kan vi frygte, at vi får endnu flere personaleressourcer bundet her, uden at blive normeringsmæssigt kompenseret. Vi får som personale også en yderligere fysisk belastning ved at have flere blebørn i længere tid og børn, der skal sove til middag. Såfremt forslaget vedtages, kan vi kun henstille til, at der bliver stor opmærksomhed på, om den 2,11-årige nu også er klar til at starte i børnehaven – og på at afbøde det fysiske slid på personalet dette forslag kan afføde. Overgang til SFO i april : Med tidligere overgang fra børnehave til SFO forsvinder 1/3 af den tid, hvor vi i børnehaven arbejder på at forberede børnene på livet i skolen. Netop den tid, hvor børnene bliver helt parate til at forlade os går tabt. Børnene vil få endnu et skift i forhold til skolestart, og det kan være rigtig svært for mange børn. En svær start i SFO og skole har stor betydning for den videre skolegang og for hele barnets liv. Vi kan desuden se visse udfordringer i forhold til personaledækning / personalerokering både i forhold til børnehave og SFO i overgangsperiuoden 2012. Forslaget fra Broskolens skoleleder om overgang til SFO når barnet fylder 5 vækker dyb bekymring både for de 5 årige og for livet i børnehaven. Børn lærer af hinanden – de spejler sig i hinanden – og de er i sociale relationer med hinanden. De 5-årige vil ikke være klar til et hverdagsliv med færre personaleressourcer og mange flere børn. De mindre børn i børnehaven vil mangle nogen at se op til og lære af og de 5-årige vil mangle de mindre børn i deres sociale læringsproces. Vi har i børnehaven de ressourcer, de omgivelser og den erfaring, der kan give de 5-årige et førskoleforløb, som gør dem skoleparate – ødelæg ikke det – lad dem dog i det mindste få 9 mdr. mere til at blive skoleparate! Fællesledelse: Vi er glade for udmeldingen om, at der ikke denne gang skal spares på kerneydelsen og dermed de børnerelaterede personaletimer. MEN i modellen ”fællesledelse” forsvinder det ledelsesnærvær, som vi mener, også er nødvendigt i en daginstitution med en rig variation af opgaver. I Hestehaven og Naturbørnehaven har vi p.t. en skemalagt ledelsestid på 51 timer, så en fællesledet institution med to fuldtidsledere vil for os ikke være en

Side 2 af 71

besparelse på den ledelsestid, der ikke er relateret mod det pædagogiske arbejde på børneniveau. Vi skal derfor henstille til, at der i stedet ses på muligheden for områdelelse med en daglig leder i hvert børnehus, og at områderne bliver så store, at de er økonomisk bæredygtige. Udmeldingen om, at vi ikke kan være sikre på at beholde vores leder vækker stor bekymring i personalegruppen. Det har hidtil været sædvane, at bestyrelsesmedlemmer og personale har været medbestemmende ved ansættelse af leder – denne sædvane brydes ved omstruktureringen. Bodil Elholm, boel@faaborgmidtfyn.dk, 72530484

Side 1 af 71

Selvejende og private daginstitutioner, forældre Høringssvar fra Bestyrelsen for Broholm Børnehave. Vedr. etablering af landsbyordning i Allested- Vejle En enig bestyrelse for Broholm Børnehave og med en bred opbakning i forældregruppen anbefaler, at en landsbyordning dannes under § 24a. Det understreges dog, at Broholm Børnehave kun ønsker at opgive sit selveje-styre, hvis landsbyord-ningen dannes under § 24a. Dette for at sikre den bedste pædagogiske løsning, der vil give de bedste muligheder for børn, ansatte og forældre, samt en ordning der på sigt også kan rumme de 0-3 årige i fremtiden. Bestyrelsen for Broholm Børnehave anbefaler at der i en ny skolebestyrelse forlods vil være 2 bestyrelsesmedlemmer til forældre med børn i Broholm Børnehave. Bestyrelserne anbefaler