2016-0420 - Byggeprogram samlet...Byggeprogram | 20.04.2016 KOLIND Børnehus | samling af daginstitutioner i Kolind Byggeprogram | 20.04.2016 KOLIND Børnehus | samling af daginstitutioner

Byggeprogram | 20.04.2016

KOLIND Børnehus | samling af daginstitutioner i Kolind

_________________________________________________________________________________________________________

Syddjurs Kommune | GPP arkitekter a/s

1

Byggeprogram:

K O L I N D B Ø R N E H U S

samling af daginstitutioner i Kolind

Syddjurs Kommune | gpp arkitekter a/s | april 2016



_________________________________________________________________________________________________________


2

INDHOLDSFORTEGNELSE A.

Overordnet beskrivelse

A.1 Indledning…………………………………………………………...……………………..…. Side 3

A.2 Overordnet disponering……………………………………………..………………………. Side 3

A.3 Arkitektonisk udtryk…………………………………………………….……………………. Side 4

A.4 Materialer og farver………………………………………………………….………………. Side 4

B.

Funktionsbeskrivelse

B.1 Rumbeskrivelse…………………………………………………….……………………...… Side 5

B.2 Udearealer………………………………………………………………………………….… Side 14

B.3 Overflader generelt……………………………………………………………….…………. Side 14

B.4 Bygherreleverancer………………………………………………………………….…….… Side 15

C.

Overordnede krav

C.1 Sikkerhedsforanstaltninger……………………………………………………………....…. Side 15

C.2 Handicaphensyn………………………………………………………………………..……. Side 16

C.3 Miljøhensyn…………………………………………………………………………………… Side 16

C.4 Indeklima……………………………………………………………………………………… Side 16

C.5 Lyd og akustik…………………………………………………………………………...…… Side 17

C.6 Farvesætning……………………………………………………………………………....… Side 18

C.7 Rengøring…………………………………………………………………………………..… Side 18

C.8 Arbejdsmiljø………………………………………………………………………………...… Side 18

C.9 Disposition……………………………………………………………………………...…..… Side 19

C.10 Afgrænsning af udearealer……………………………………………………………….… Side 19

D.

Tekniske kravspecifikationer

D.1 Generelt………………………………………………………………………………….…… Side 19

D.2 Primære bygningsdele………………………………………………………………….…... Side 20

D.3 Kompletterende bygningsdele…………………………………………………………..….. Side 20

D.4 Overflader………………………………………………………………………………......… Side 21

D.5 VVS-anlæg……………………………………………………………………………..…….. Side 23

D.6 El- og mekaniske anlæg…………………………………………………………………..… Side 23

D.7 Sikring…………………………………………………………………………………….…… Side 29

D.8 Inventar……………………………………………………………………………………..… Side 32

D.9 Skiltning……………………………………………………………………………………..… Side 32

Bilag

Bilag 1 – VVS (teknisk specifikation)

Bilag 2 – Ventilation (teknisk specifikation)

Bilag 3 – El (teknisk specifikation)

Bilag 4 – CTS (teknisk specifikation)

Bilag 5 – Fjernaflæsning (teknisk specifikation)

Bilag 6 – Rumskema vedr. installationer (ing)



_________________________________________________________________________________________________________


3

A Overordnet beskrivelse

A.1 Indledning

Nærværende byggeprogram er udarbejdet med henblik på at afstemme forventninger og krav til om- og tilbygning af eksisterende bygning, i forbindelse med samling af institutionerne Romlehøj og Dortheabørnehaven i Kolind.

Den nye institution er beliggende Bugtrupvej 29, Kolind og bliver en integreret institution for børn i alderen 0-6 år. Normeringen er fastsat til 120 børn – som udgangspunkt fordelt som følger:

30 vuggestuebørn fordelt på 2 grupper (optil 15 børn pr. gruppe) 90 børnehavebørn fordelt på 4 grupper (optil 24 børn pr. gruppe)

Principielt skal bygningen disponeres så robust at fordelingen mellem antallet af hhv. vuggestuebørn og børnehavebørn kan ændres over tid, uden behov for væsentlige bygningsmæssige ændringer.

Personalefaciliteterne er disponeret med udgangspunkt i en personalegruppe på 24 ansatte (incl. praktikanter, medhjælpere mm.).

Der er taget udgangspunkt i ”Endeligt oplæg til byggeudvalg” (arbejdsmappe, dateret november 2015).

De pædagogiske intentioner er at skabe spændende, inspirerende og gode fysiske rammer for såvel inde- som udemiljøet, så mulighed for fysisk udfoldelse, fællesaktiviteter, leg i mindre grupper eller blot det at være sig selv, tilgodeses.

Der skal i begge miljøer skabes rammer, hvor de enkelte rum supplerer hinanden i kraft af deres forskellighed, men samtidig fungerer som en helhed.

Bygningen skal stå i mange år. Den skal derfor udformes, så bygning og pædagogik kan udvikle sig i et samspil, således at bygningen i sig selv rummer muligheder for udvikling og inspiration for de daglige brugere nu og i fremtiden.

A.2 Overordnet disponering

Der har været fokus på følgende forhold i den overordnede disponering af bygningen:

Den store institution underinddeles i 3 mindre enheder/børneteams (”institution-i-institutionen”). Hvert børneteam består at 2 grupperum med tilhørende fælles garderobe, fælles puslerum

Bibeholde og genanvende så stor en del af eksisterende bygningsmasse som muligt så de økonomiske midler prioriteres til nye supplerende m².



_________________________________________________________________________________________________________


4

Udføre nødvendige tilpasninger og renoveringer så huset opleves som én samlet enhed.

Vuggestue forudsættes placeret i eksist. lokaler. Alle grupperum er orientret mod legeplads. Personalefaciliteter er orienteret væk fra legepladsen. Huset opdeles i særskilte sektioner/børneteams som så vidt muligt kan tilgås uden at

skulle passere gennem anden sektion/børneteam: vuggestue, børnehave 1, børnehave 2, fælleskøkken/morgen åbning.

A.3 Arkitektonisk udtryk

I udformningen og disponeringen af om- og tilbygningen vil der blive lagt vægt på at institutionen vil fremstå som én samlet helhed – både udvendigt og indvendigt.

Den eksisterende bygning har en karakteristisk høj tagprofil mod ankomst arealet og et lavere fladt tag mod legepladsen. Bygningen er opført i gule blanke teglsten som også går igen indendørs. Det er et naturligt, robust og tidsløst materiale, der patinere smukt.

Det er intentionen overordnet at opføre tilbygningen i samme/matchende materiale og udtryk som den eksisterende bygning. Dette for at sikre et sammenhængende udtryk og fordi der faktisk er en arkitektonisk værdi at bygge videre på.

Tilbygningen vil dog i detaljering og proportioner afspejle sin samtid – mere let og moderne.

A.4 Materialer og farver

Der vil være fokus på anvendelse af naturlige, robuste materiale der patinere smukt og som bidrager til en varm og imødekommende atmosfære.

Desuden vil der være fokus på valg af gennemprøvede materialer med et lavt vedligeholdelsesbehov og en lang levetid.

Udvendige materialer:

Tegl Glaspartier Mindre facadepartier i let facadeplade Tag: teglsten og tagpap

Indvendige materiale / farver:

Blank teglsten på udvalgte vægge Træ Linoleum Vinyl (vådrum) Troldtekt

Overordnet skal farver og materiale holdes i en lys neutral farveskala med en varm glød.

Vægge skal holdes i hvid nuance med udvalgte vægge i blank mur.

Alle materiale og farver skal fastlægges efter nærmere aftale med ansatte fra byggeudvalget – og skal endelig godkendes af bygherre og byggeudvalg.



_________________________________________________________________________________________________________


5

B Funktionsbeskrivelse

B.1 Rum- og funktionsbeskrivelse

Herunder beskrives forventninger og krav til de enkelte rum og funktioner.

1.1 Vindfang

Adgang til institutionen skal ske gennem et vindfang som er synligt og let aflæseligt fra ankomstarealet.

Der ønskes følgende decentrale indgange til institutionen:

Hovedindgang (hovedindgang – gæster + personale) Børneteam 1 (vuggestue – børn + forældre (eksist. hovedindgang)) Børneteam 2 (børnehave – børn + forældre) Børneteam 3 (børnehave – børn + forældre)

Alle indgange ligger indenfor trådhegnet som omkranser bygning og legeplads.

Hovedindgangen, samt låge i hegn, skal være synlig, så der ikke er tvivl om adgangsforhold for gæster, servicefolk (post, renovation, vareindlevering.) mm.

Umiddelbart udenfor vindfanget etableres en nedfældet skraberist.

Umiddelbart indenfor vindfangene (4 stk.) – eller i ankomstarealet lige efter – etableres en info- og udstillingsvæg, hvor der forberedes for digital info. skærm (elektronisk afkrydsning mm.).

1.2 Grupperum

Grupperummet er én børnegruppes primære hjemområde. Arealet ses gerne opdelt i flere mindre rum, f.eks. med nicher, halvvægge, rum-i-rum, foldevæg, skydedøre mm. Opdelingerne må gerne være transparente.

Der skal være depotskabe (højskabe) samt bordplade med vask (voksenhøjde). Under bordpladen skal der være forberedt for 2 stk. køleskabe (til madpakke + frugt).

Der ønskes visuel forbindelse til tilstødende lokaler og gangarealer, f.eks. via glaspartier, glas i dør eller lignende.

Grupperummene placeres sammen 2-og-2 med mulighed for at slå dem sammen via dør, dobbeltdør eller foldevæg. Evt. foldevæg skal have gode lydisolerende egenskaber.

Evt. behov for lydabsorbenter på vægflader skal designmæssigt integreres.



_________________________________________________________________________________________________________


6

Der skal sikres vægplads for ophæng af billeder, hylder mm.

Desuden skal der monteres en galleriskinne under loft eller vægfrise (lydabsorbenter).

Fra rummet skal der være udgang til udendørs befæstet areal (terrasse) via dør/terrassedør.

1.3 Børnegarderober

Der skal etableres 1 garderoberum pr. 2 grupperum – dvs. 3 garderoberum i alt.

Fra garderoben skal der være direkte ind-/udgang til legepladsen via vindfang.

Der skal desuden være let adgang til puslerum, grupperum, krybberum/værksted samt god kobling til den øvrige institution.

Umiddelbart udenfor vindfang etableres stålvask. Kan evt. undlades ved udetoilettet.

I hvert garderoberum skal der sikres plads til 48 garderobebokse. I vuggestueafdelingen dog tilstrækkeligt med 30 garderobebokse.

Garderoben placeres i tilknytning til to grupperum (ét børneteam).

Garderoben indrettes i en våd-zone for vådt/beskidt tøj (flyverdragt, støvler mm.) og en tør-zone for renere tøj (skiftetøj, hjemmesko, taske mm.).

Våd-zonen indrettes med bøjlestang, knager, sko- og hattehylde for 48 børn pr. garderoberum.

Indrettes gerne i/som vindfang til garderobe. Vigtigt med god udluftning og varmekilde så tøjet har gode muligheder for at tørre hurtigt.

Der skal være gulvafløb og gerne håndvask.

Tør-zonen indrettes med garderobebokse opdelt i mindre zoner/nicher af hensyn til overskuelighed og ro.

Der skal være god plads så børnene har mulighed for at træne selvhjulpenhed og så de voksne har plads til at hjælpe/støtte.

Generelt skal der være fokus på at støtte selvhjulpenhed hos børnene, f.eks. ved at placere ting så lavt at børnene selv kan nå dem.

Garderoberum indrettes så der er plads til følgende bygherreleverancer:

Garderobebokse, 120-126 stk., 30 x 30 cm (dybde x bredde) – mobile eller væghængte

Bænk foran garderobebokse, 20-30 cm dyb.



_________________________________________________________________________________________________________


7

Der skal sikres god plads for opbevaring af lånetøj, f.eks. hylder eller skabe. Desuden monteres bøjlestang, knager, skohylde og hattehylde for personaletøj og –sko, svarende til 3 voksne pr. børnegruppe.

1.4 Puslerum / børnetoiletter

Adgang til børnetoiletter kan foregå fra børnegarderoben eller andre børnearealer, dog ikke direkte fra grupperummene. Rummene tilføres dagslys via ovenlys og ”lånt” udsyn til det fri i størst muligt omfang.

Der skal etableres 1 toiletrum pr. 2 grupperum.

Fra rummet skal der være visuel forbindelse til begge tilknyttede grupperum (pga. tilsynspligt) evt. via mindre glasparti.

Rummet skal indrettes så det af børnene opleves som opdelt i mindre enheder af hensyn til overskuelighed, ro og blufærdighed.

Der skal sikres god plads for opbevaring af skiftetøj, bleer, sovetøj mm.

Hvor der etableres lette skærmvægge skal disse forankres stabilt i gulv og loft i skærmvæggens forkant. Monteres i en afstand på 6 - 8,5 cm fra gulv. Døre, hængsling og anslag skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår klemningsfare. Der kan eksempelvis være luft mellem dør og karme.

Toiletrum udstyres med følgende:

2 voksenklosetter (væghængt), afskærmet med lette vægge og dør (halvdør). Rumbredde 90 cm, højde 140 cm. Toiletdør monteres med frit luftrum på 1,5 cm. i hængselside, så klemningsfare ikke forefindes. Der skal forberedes for at disse 2 klosetter kan afmonteres og at der i stedet kan monteres et ekstra puslebord.

2-3 børneklosetter (væghængt), afskærmet med lette vægge. Rumbredde 90 cm, højde 120 cm.

Installationer for 2 stk. el-drevne pusleborde (bygherreleverancer: – type/dimensioner oplyses af bygherre) – heraf 1 stk. placeret hvor der som udgangspunkt etableres voksenklosetter.

3 stk. porcelænsvaskerender (længde 100 cm). Vaskerenderne monteres i 55 cm højde fra gulv til overkant af vaskerende. På hver vask monteres 2 stk. berøringsfrie blandingsbatterier (fastlåst til 35° C).

Der monteres skråtstillet spejl over hver vaskerende, i hele vaskerendens længde og 60 cm i højden. Evt. åbning mellem spejl og væg skal lukkes.

2 stk. hylder (højtrykslaminat) over pusleborde, dybde 30 cm, længde som puslebord (ca.150 cm).

Plads til ”håndklæder”, fri vægplads tæt ved vask. Desuden monteres kroge, sæbe- og spritdispensere, papirdispenser, affaldsspand.

Der skal etableres gulvafløb under pusleborde og forberedes for montering af brusearmatur, så der er mulighed for etablering af ”vandleg”.



_________________________________________________________________________________________________________


8

Der skal sikres gode dagslysforhold og mulighed for naturlig ventilation i supplement til ventilationsanlæg (m. boost-funktion / forceret ventilation).

1.5 Udetoilet

Der etableres 1 udetoilet med adgang fra legeplads og adgang inde fra bygningen. Rummet skal give plads til at hjælpe et barn af med flyverdragt og lignende, og udstyres med følgende:

1 voksenkloset (væghængt) 1 håndvask placeres i 85 cm højde. Blandingsbatteri (berøringsfrit) skal være fastlåst

til 35° C. Brusearmatur Gulvafløb Plads til ”håndklæder” ca. 0,5 m

Udetoilettet placeres centralt og med let adgang fra legepladsen. Der er ikke behov for udetoilet i forbindelse med vuggestueafdelingen.

Der skal sikres visuelt indkig til rummet uden at dette forringer børnenes mulighed for privathed. F.eks. via glasparti i dørplade.

1.6 Krybberum / værksted

Krybberummet er et areal, der skal kunne finde anvendelse til andre formål, f.eks. værksted, atelier eller lign. Som udgangspunkt er funktionen dog krybberum for opbevaring af 30 stk. krybber.

Rummet ønskes opdelt i to sektioner. Der skal kunne åbnes til det fri med min. 15M skydedøre eller sidehængte dobbeltdøre.

Der skal forberedes for etablering af indendørs vask (såfremt rummet skal bruges til værksted). Der skal etableres udendørs vandhane.

Rummet må ikke anvendes som flugtvej.

Krybberum kan etableres som selvstændigt ”let byggeri” (let konstruktion), der er isoleret, men uopvarmet. Det tilstræbes at kunne lade madrasser, dyner og puder blive i krybberummet.

Der ønskes mulighed for gennemluftning og naturlig ventilation.

I tilknytning til krybberummet skal der etableres et overdækket befæstet areal hvor krybberne køres ud når børnene sover. Overdækning skal sikre ly, læ og solafskærmning.

Det skal dog også være muligt at lade børnene sove i krybben inde i krybberummet.

Det skal sikres at børn ikke har mulighed for adgang til tagfladen i tilfælde af niveauforskelle i terrænet.

Endelig placering af krybberummet skal fastlægges efter nærmere aftale med bygherre og byggeudvalg.



_________________________________________________________________________________________________________


9

Gulv: Betonfliser

1.7 Fleksrum

I institutionen etableres et antal fleksrum i varierende størrelse og placering.

Rummene skal kunne finde anvendelse til en bred vifte af funktioner og aktiviteter for et mindre og større antal personer.

Fleksrummene benyttes både af børn, personale og eksterne brugere (dagpleje, PPR, talepædagog mm).

Der skal være gode muligheder for ro, fordybelse og stille aktiviteter. Der er primært behov for flere mindre rum, evt. med mulighed for sammenlægning.

Der skal sikres plads for dagplejen (16 børn + 4 voksne / 2 hele dage om ugen) i et større fleksrum eller ved mulighed for sammenlægning af to fleksrum.

Der skal være let adgang til puslerum, garderobe (ikke bokse, gerne mobil) og køkkenfunktion.

I flere fleksrum skal der etableres aflåselige depotskabe så de forskellige eksterne brugere har mulighed for at opbevare materiale.

1.8 Motorikrum

Der indrettes et (evt. to) motorikrum med god lydisolering til omgivende arealer.

Rummet apteres med eksisterende inventar fra ”abe buret” i Dortheabørnehaven.

Desuden forberedes for montering af 2 stk. motorikskinner (evt. på bjælker som i Æblehaven).

Der skal være stor fokus på sikkerhed og udføres nødvendige foranstaltninger/afdækninger så ulykker undgås.

Rummet kan evt. deles i to via foldevæg. Der kan med fordel etableres visuelle kig ind i rummet fra tilstødende arealer via galspartier eller glas i døre.

Der ønskes et mindre depotrum/depotvæg i tilknytning til motorikrummet til opbevaring af udstyr og legeredskaber.

Gulv: Gummigulv eller sportsgulv.

1.9 Kreativt værksted

Rummet indrettes til forskellige former for hobbyvirksomhed, så som lerarbejde, sløjd, maling, modellering m.v.



_________________________________________________________________________________________________________


10

Rummet udstyres med stålbord (80-100 cm) med vask, bordhøjde 90 cm, med 5 cm afstand til væg og sider. Alternativt kan evt. eksisterende inventar benyttes.

Der skal sikres vægplads for ophæng af billeder, hylder mm.

Fra rummet skal der være nem udgang til udendørs befæstet areal (terrasse).

1.10 Fælles aktivitetsrum

Centralt i institutionen og i tilknytning til fælleskøkken og pædagogisk køkken etableres der et fællesrum som benyttes i forbindelse med morgenåbning og eftermiddagslukning.

I løbet af dagen indgår rummet som et areal- og funktionstilskud til grupperummene på lige fod med fleksrum, kreativt værksted og motorikrum.

Aktiviteter i fællesrummet skal kunne foregå uhindret af evt. ganglinjer til de øvrige rum.

Der er ikke behov for at kunne samle alle institutionens børn og voksne her. Til det benyttes lokaler på skolen, i multihuset eller lignende. Plads til samling, svarende til ca. 30 børn og 3 voksne.

Fokus på at rummet ikke indirekte opfordrer til et højt og larmede aktivitetsniveau.

1.11 Fælleskøkken

Køkkenet indrettes som et anretterkøkken, hvor der primært kan modtages og anrettes færdiglavet mad.

Desuden kan der laves morgenmad og eftermiddagsmad (havregrød, boller, frugt mm) samt bages (boller, kage mm).

Et begrænset antal gange om året kan der tilberedes hele varme måltider fra bunden.

Køkkenet skal indrettes hensigtsmæssigt i tilknytning til det fælles aktivitetsrum. Med henblik på

børnenes medvirken ved aktiviteter i pædagogisk øjemed (bagning o.l.) etableres et podie eller

anden forhøjning i overgangen til fællesrummet.

Der skal være let adgang fra køkkenet ud i institutionens børneteams. Køkkenet skal kunne afskærmes for børns adgang, evt. vha. låge.

Der skal sikres plads for 6 stk. rulleborde (l x b x h) 75 x 50 x 87 cm - evt. under bordplade monteret i 90 cm højde.



_________________________________________________________________________________________________________


11

Plads til 2 affaldsvogne (l x b x h) 35 x 35 x 86 cm.

Rummet indrettes med nyt inventar (alm. husholdningskvalitet) med udgangspunkt i eksisterende installationer og afløb.

Der skal påregnes og forberedes for følgende inventar:

Højskabe og overskabe til opbevaring af service og kolonialvarer. Laminat bordplade med hulkel Dobbelt vask Kogeplade, induktion (alm. husholdnings) Emhætte (alm. husholdningsmodel med aftræk) Opvaskemaskine (80 grader) placeret hævet (arbejdsmiljø) 2 stk. ovne (alm. husholdnings), højtsiddende i højskab (arbejdsmiljø). Micro ovn Hygiejne vask/håndvask (berøringsfrit armatur) 2 køleskabe (vuggestueafdelingens madpakker + frugtmadpakker opbevares i

køkkenet) 1 fryseskab

Væg mellem køkkenbord og overskabe udføres med glat, let vaskbar overflade.

Der udføres afdækning mod loft over samtlige høj- og overskabe.

Køkkenelementernes kvalitet skal være som HTH.

1.12 Pædagogisk køkken

Etableres som et podie i overgangen mellem fælleskøkken og fælles aktivitetsrum med henblik på børns medvirken til pædagogiske aktiviteter omkring madlavning.

1.13 Depot

Eksisterende depotfaciliteter bevares.

I tilknytning hertil etableres 2 stk. depotskabe/højskabe i grupperum og i fleksrum.

I gangarealer kan der, på oplagte steder, etableres skabsvægge.

1.14 Rengøring / vaskerum

Eksisterende rengørings- og vaskefacilitet bevares.

1.15 Teknikrum

Eksisterende teknikfaciliteter bevares.

I tilknytning til tilbygning etableres særskilt teknikrum som forsyner/betjener ny arealer.



_________________________________________________________________________________________________________


12

Teknikrum etableres så vidt muligt i høj tagkonstruktion.

1.16 HC toilet

Centralt i institutionen etableres et lovpligtigt handicap toilet.

I rummet etableres brusearmatur som fungerer som både brusefacilitet for personalet samt som brusefacilitet for børn der har haft ”uheld” og skal vaskes i privathed.

1.17 Kontor (leder)

Centralt i institutionen og tæt på den primære hovedindgang placeres leder kontoret.

Der skal være visuel åbenhed til kontoret (glasparti el. glasdør), men med mulighed for at skærme af (gardin, persienne el. lign.).

Der skal sikres plads for 2 arbejdsborde, et mindre mødebord og reoler

1.18 Fly-in kontor

I forbindelse med øvrige personalefaciliteter etableres et mindre fly-in kontor for personalet – til brug for forberedelse og andet korterevarende kontorarbejde mm.

Lokalet skal ligeledes kunne benyttes som møderum, samtalerum og til udviklingsarbejde med enkelte børn (talepædagog og lign.).

1.19 Kopi / print

Aflukket lokale el. niche til print- og kopimaskine.

Plads for opbevaring af papir og kontorartikler mm.

Mindre bordplade for papirarbejde.

1.20 Personalestue

Personalestuen indrettes med mindre spise-/arbejdsbord, sofaarrangement og en briks for hvile.

Der skal være plads for eksist. massagestol samt fodmassageapparat fra Dortheabørnehaven.

Der ønskes et miljø og en atmosfære som lægger op til afslapning og wellness.

Personalestuen skal være orienteret væk fra børnearealer og legeplads.

Der skal om muligt etableres udgang til udendørs personale terrasse.



_________________________________________________________________________________________________________


13

Der etableres mindre te-køkken med bordplade, vask, køleskab under bordplade og overskabe.

El-stik og plads for kaffemaskine, microovn og løse kogeplader.

Rummet skal om muligt kunne lægges sammen med tilstødende lokale via foldevæg (obs på lyd).

1.21 Møderum

Der etableres møderum for 8-6 personer.

Større møder kan foregå ved sammenlægning (via foldevæg) af personalestue og fly-in kontor og/eller i lokaler på skolen.

1.22 Personale garderobe / - indgang

I forbindelse med personaleafdelingen indrettes garderobe.

Garderoben forsynes med følgende:

Bøjlestang med hattehylde Fodtøjshylde placeret 20 cm over gulv. 24 stk. aflåselige taskeskabe, væghængte. Størrelse 24 x 50 x 40 cm

1.23 Personale toilet

Der skal sikres adgang til 2 personaletoiletter (1 pr.15 ansatte) som fordeles jævnt i bygningen så der sikres kortest mulig vej fra børnearealer.

HC toilet kan gøre det ud, for det ene toilet.

Det andet toilet udgøres af eksisterende personale toilet.

Let adgang fra personalegarderobe.

1.24 Supplerende arealer / funktioner i nærområdet

Følgende funktioner/rum kan benyttes på skolen:

SFO basislokale – ”gamle aula” Glassalen (forsamling optil 250 personer) Fælleslokale v. mellemtrin (forsamling 80-90 personer) Mødelokaler Gymnastiksal (2 stk.) Sløjd lokale Billedkunst Håndarbejde Hjemmekundskab Skolebibliotek Evt. andet



_________________________________________________________________________________________________________


14

Følgende øvrige funktioner/bygninger kan benyttes i lokalområdet:

Multihal (under om- og tilbygning) Skovhytten Bibliotek Evt. andet

B.2 Udearealer

Følgende funktioner skal etableres i terræn:

Ankomst/parkering:

Supplerende parkeringspladser, 10 stk. (jf. mail fra Andrea og Kenneth d. 04/03-2016) Cykelparkering, 10 cykler. Gerne overdækket.

Legeplads:

Krybberum (se beskrivelse) Overdækket befæstet areal i forbindelse med krybberum Overdækket befæstet areal til opbevaring af dagplejens medbragte barne-/klapvogne

(16 stk.) Overdækkede befæstede arealer udenfor grupperum og øvrige opholdsrum Skur til opbevaring af legeredskaber

Så stor en del af eksisterende faciliteter bevares og indgår i opfyldelsen af ovennævnte funktioner.

B.3 Overfalder generelt

Generelt:

Gulv: Linoleum, gennemgående under/over skabe, halvvægge etc. så det er muligt at ændre opdeling/indretning

Loft: Troldtekt, gennemgående under/over skabe, halvvægge etc. så det er muligt at ændre opdeling/indretning

Væg: Malerbehandlet + synligt murværk + evt. træ i nicherne

Vådrum:

Gulv: Vinyl, skridsikker og rengøringsvenlig. Der etableres hulkel.

Loft: Troldtekt, gennemgående under/over skabe, halvvægge etc. så det er muligt at ændre opdeling/indretning

Væg 1: Bag håndvaske, pusleborde samt i brusezone: vægfliser, mat hvide 10x30 cm. Kan evt. dekoreres med folie/grafisk udsmykning for et mere børnevenligt udtryk.

Væg 2: Malerbehandlet, rengøringsvenlig glans

Fælleskøkken:



_________________________________________________________________________________________________________


15

Gulv: Vinyl, skridsikker og rengøringsvenlig. Evt. eksist. gulv, hvis stand ok.

Loft: Hygiejneloft, gennemgående under/over skabe, halvvægge etc. så det er muligt at ændre opdeling/indretning. Evt. eksist. loft, hvis stand ok.

Væg 1: Over køkkenbord: Fliser, mat hvide 10x30 cm.

Væg 2: Malerbehandlet, rengøringsvenlig glans.

Udendørs:

Terrasser: Betonfliser

Fortov: Betonfliser

P-pladser: Asfalt el. græsarmering

B.4 Bygherreleverancer

Følgende er bygherre leverancer. Der skal planlægges og forberedes for disse som en del af projektet. Bygherre skal oplyse produktspecifikationer.

Alle bygherreleverancer skal udbydes i udbuddet.

Løst inventar (stole, borde, reoler mm) Børnegarderober med bænk Pusleborde (el, hæve/sænke, med vask) Aktivt udstyr (musikanlæg, smartboards, projektor, pc’er, infoskærme mv.) Hårde hvidevare til køkkener Gardiner / mørklægning Legepladsinventar

C Overordnede krav

C.1 Sikkerhedsforanstaltninger 1.1 Brand

Rådgiver skal indkalde og afholde forhåndsdialog-møde med byggesagsbehandleren, Team Byggeri, i slutningen af projektforslagsfasen, med deltagelse af Team Ejendomme.

Brandsikring i henhold til gældende lovgivning (herunder flugtveje, redningsåbninger,

skiltning, slukningsudstyr, advarselssystemer, m. m.). Der skal tages hensyn til den eksisterende bygningsmasse. Kontaktperson: Britt Raaberg Hjortshøj Mogensen, teamleder Byggeri og Landzone, tlf. 87535908, [email protected]

1.2 Brugsvand

Varmt brugsvand skal være skoldningssikret.



_________________________________________________________________________________________________________


16

C.2 Handicaphensyn

Tilgængelighed i forhold til gældende lovgivning og SBI-publikation. Alle udvendige anlæg skal indrettes efter de generelle regler om handicapvenlighed. Alle rum skal indrettes efter de generelle regler om handicapvenlighed og det er specielt vigtigt, at der i alle rum er taget hensyn til adgang og venderadier m.v. for kørestole. Totalrådgiver forlægger projektforslaget for Syddjurs Kommunes handicapråd. Handicaprådet skal have gransket projektet inden der søges om byggetilladelse. Kontaktperson: Peer Laursen, formand, [email protected] eller handicaprå[email protected]

C.3 Miljøhensyn 3.1 Miljørigtigt byggeri

Der ønskes et miljørigtigt byggeri, underforstået at der ønskes løsninger som miljømæssigt set er bæredygtige. Der skal anvendes vedligeholdelsesvenlige og miljømæssige gode og sunde materialer som bl.a. også medfører et godt indeklima m.v.

3.2 Lavenergiklasse 2015

Af hensyn til driftsøkonomi og miljøbelastningen, skal forbruget af energi og vand søges nedbragt. En del af indsatsen skal rettes mod de tekniske anlæg som el-, varme-, vand- og ventilationsanlæg, men der indgår også en velisoleret klimaskærm. Derfor skal bygningen opføres efter lavenergiklasse 2015.

3.3 Energi granskning

Hele nybyggeriet skal energigranskes efter følgende procedure: I programfasen forgår energigranskningen intern hos bygherren (Syddjurs Kommune, Team Ejendomme). Forslags- og projektfasen sker i et tæt samarbejde mellem rådgiver og Team Ejendomme ved regelmæssige møder. Byggeprogram, forslagsprogram og den endelige projektering skal godkendes af Syddjurs Kommune, Team Ejendomme.

C.4 Indeklima 4.1 Generelt

Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære.



_________________________________________________________________________________________________________


17

Den bygningsmæssige del af indeklimaet omfatter bl.a. termiske forhold og luftkvaliteten. Hvad angår det termiske indeklima, skal det ved planlægning af byggeri og ved valg af materialer, vinduesarealer, orientering og solafskærmning sikres, at der opnås tilfredsstillende temperaturforhold, også i sommerperioden. Luftkvaliteten er først og fremmest fastlagt ud fra den opnåede ventilation og forureningerne indendørs, herunder fugtproduktionen på grund af brugernes adfærd. Der bør altid benyttes byggematerialer med den lavest mulige afgivelse af forureninger. Der lægges derfor vægt på, at der i projekteringen inddrages den seneste viden på området i form af SBI publikationer, m.v. Der henvises bl.a. til SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen.

4.2 Ventilation

Bygningerne skal ventileres. Ventilationen skal udføres i henhold til gældende lovgivning. Ventilationen kan udføres ved systemer for naturlig ventilation, hybrid ventilation eller mekanisk ventilation. Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg med indblæsning. Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig længere tid sikres, at der i opvarmningsperioden ikke optræder træk i opholdszonen. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de tilsigtede ydelser. For tekniske kravspecifikationer se Byggeprogram - kapitel F.

4.3 Materialer

Ved valg af materialer skal der tages hensyn til allergikere.

C.5 Lyd og akustik 5.1 Akustisk indeklima

Et godt akustisk indeklima, i både vuggetuer og personalefaciliteter, har en stor betydning for slutbrugeren; børnene og medarbejdere.

Ordentlige akustiske forhold er utrolig vigtige for indlæringen og koncentrationen. Generelt udføres akustikregulering og lydisolering svarende til BR.15 og øvrige gældende regler og normer. Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. Der henvises bl.a. til SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. Bygningskonstruktionerne dimensioneres og udføres, så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder. Endelig er tilfredsstillende akustiske forhold i de enkelte rum betinget af, at der på rummets overflader anvendes materialer, som har en tilstrækkelig lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregulering. Totalrådgiveren skal foranledige målinger til dokumentation, for at kravene til de akustiske forhold er opfyldt.



_________________________________________________________________________________________________________


18

Bestilles hos: Arbejdsmiljøcenteret Engelsholmsvej 26 8940 Randers SV Tlf.: 87108900 Kontaktperson: Mogens Tusborg, arbejdsmiljøkonsulent, 30655478, [email protected]

C.6 Farvesætning

Der skal i forbindelse med den videre projektering af byggeriet udarbejdes forslag til farvesætning af hele byggeriets interiør. Forslaget skal videst muligt være med til at fremme et inspirerende, aktivt miljø og fremhæve hele kompleksets særkende.

Farvepaletten ønskes begrænset til neutrale, varme, naturlige farver. Der skal være en sammenhæng mellem inde og ude. Farvevalget skal bære præg af, at det er en børneinstitution og give et hjemmeligt indtryk.

Forslaget skal godkendes af kontaktgruppen.

C.7 Rengøring

Bebyggelsen skal udformes således, at det er muligt at holde en høj hygiejnisk standard. Smuds skal hindres i at komme ind i bygningen, ved f.eks. at arealerne omkring indgangspartier udformes så de kan holdes rene og tørre, ved at der ved alle døre til det fri udføres belægninger og nedfældede skraberiste og måtter.

Der skal anvendes overflader, der ikke let tilsmudses. Udvendige anlæg skal planlægges således at renholdelse og snerydning kan foretages maskinelt.

C.8 Arbejdsmiljø

Der henvises til Arbejdsmiljøfondets pjece ”Planlægning 1” og projekteringen skal udføres i

henhold til Arbejdstilsynets vejledning nr. 574 og 1422 om ”Projekterendes og rådgiveres pligter efter lov om arbejdsmiljø”.

Desuden henvises til øvrige udgivelser fra Arbejdsmiljøfondet og Arbejdstilsynet der berører området.



_________________________________________________________________________________________________________


19

C.9 Disposition 9.1 Teknikrum

Adgangsvej til teknikrum skal så vidt muligt disponeres så at den er let tilgængeligt for servicering, udskiftning og vedligeholdelse. Adgang må gerne ske ude fra. Ventilationsanlæg (teknikrum) ønskes etableret i loftsrum. Adgang via teknikrum.

9.2 Adgang til installationer

Installations- og føringsveje skal disponeres således, at der er god adgang til installationer for vedligeholdelse og reparation.

C.10 Afgrænsning af udearealer 10.1 Permanent afgrænsning

Legeplads Legepladsen skal være afgrænset med hegn, hele vejen rundt. Eksisterende hegn (trådhegn) bibeholdes, udbygges og tilpasses i nødvendigt omfang. Der etableres låge ved indgang mod parkering/vej. Desuden etableres dobbeltlåge fra vej til den østlige del af legepladsen (den nye del).

Der skal være lavere hegn som afgrænser vuggestuens legepladsområde. Eksisterende hegn (lavt træhegn) bibeholdes, udbygges og tilpasses i nødvendigt omfang. Der etableres låge til øvrigt legepladsområde.

10.2 Midlertidig afgrænsning

Sikring af byggepladsen. I forbindelse med etablering af nybyggeri opsættes byggepladsafgrænsning i nødvendigt omfang. Der tages størst muligt hensyn til den eksisterende børnehaves funktion og aktivitetsniveau, som skal opretholdes under hele byggeperioden. Der gøres opmærksom på, at den eksisterende institutions legeplads ligger direkte op mod byggepladsen. Der skal være stor fokus på børnenes sikkerhed.

D TEKNISKE KRAVSPECIFIKATIONER

D.1 Generelt

Følgende kravspecifikationer gælder generelt for såvel nybyggeri som ombygning, hvor intet andet er foreskrevet. Mere vidtgående krav går forud for mindre vidtgående. Kravspecifikationer uddybes og justeres i fasen efter ordretildeling. Der forudsættes, at alle myndighedskrav, gældende normer, vejledninger, anvisninger m.v. som minimum overholdes. Byggeriet forudsættes udført med enkle konstruktionsprincipper.



_________________________________________________________________________________________________________


20

Der ønskes anvendt materialer der minimerer vedligeholdsudgifterne.

D.2 Primære bygningsdele 2.1 (24) Trapper og ramper

Indvendige trapper og ramper undgås. Udvendige trapper undgås. Udvendige ramper skal være frostsikre og modstandsdygtige overfor saltning. Ramper m.v. udføres med skridsikre overflader. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20.

2.2 (27) Tag

Tag udføres med én-sidet taghældning samt fladt tag – udtryk svarende til eksisterende bygning. Det etableres udhæng. Udhænget er lokalt større, så der dannes mulighed for overdækket ophold.

D.3 Kompletterende bygningsdele

3.1 (31)1 Vinduer og døre

Alle vinduer udføres i træ-alu. Alle terrassedøre udføres i træ-alu. Alle yderdøre udføres i alu. Vinduer og døre leveres DVK/KVY mærkede. Hoved- og personaleindgang med ADK.

Ved alle yderdøre skal 3 – punktslukning undgås. Der skal anvendes ensartede, betjeningsvenlige greb, samt langskilte, udført i rustfrit stål. Vinduer skal kunne fastholdes i flere positioner for udluftning. Hvis der monteres et automatisk lukkesystem, i forbindelse med naturlig ventilation, tilkobles dette til behovsstyringen. Vinduer skal ikke tage for meget vægplads i rummene. I birum, som garderoberne og personaletoilet, foretrækkes ovenlys, for at frigive vægplads. (+ diskretion.) Ovenlysvinduer Mindst ét ovenlysvindue pr. rum med komforttryk for naturlig ventilation. Lysninger / lysskakte udføres med vandfaste plader. Eksist. ovenlysvinduer eftergås. Der indhentes stipuleret pris på udskiftning. Ej i budget.



_________________________________________________________________________________________________________


21

Undgå overophedning I opholdsrummene skal alle vinduer mod syd og vest udføres med solstopglas. Et stort vindue, eller flere mindre vinduer, skal kunne åbnes i hvert rum, uden at børnene har mulighed for at komme ud i det fri. Toiletfaciliteter undtages. Ovenlys, som kan åbnes.

Redningsåbninger og -døre Alle greb/håndtag, som ikke kan / skal sikres skal være over børnehøjde (min. – cm). Alle greb/håndtag, i børnehøjde, skal sikres.

3.2 (31)2 Låse

Der etableres nøglefri adgang – ADK – ved hoved- og personaleindgang. Resterende yderdøre og terrassedøre med glat langskilt med håndtag udvendigt, og vrider indvendigt. Se også pkt. 7.3 - Adgangskontrol

Resterende låse udføres med systemlås, i institutionens system. Aftales senere med kontaktgruppen.

3.3 (31)3 Indvendige døre

Der skal anvendes et anerkendt mærke, som er holdbart til institutionsbyggeri.

Karme udføres i træ.

Dørplader skal være massive og glatte. Dørgreb, beslag, langskilte, m.v. udføres i rustfrit stål, velegnet til institutionsbyggeri.

D.4 Overflader 4.1 Generelt

Ved valg af materialer skal der lægges vægt på at overfladerne er vedligeholdelsesvenlige, rengøringsvenlige samt egnet til stedets brug.

Farve- og materialevalg skal bære præg af, at det er en børneinstitution og give et hjemmeligt indtryk.

Farvepaletten ønskes begrænset til neutrale, varme, naturlige farver. Der skal være en sammenhæng mellem inde og ude.

4.2 Indvendige vægoverflader

Der opsættes fliser over køkkenbord i køkkenet. Højde: fra overkant køkkenbord til underkant overskabe. Overflader i køkkenet skal som minimum opfylde hvad der kræves af Levnedsmiddelkontrollen.



_________________________________________________________________________________________________________


22

På toiletter og øvrige vådrum opsættes fliser bag håndvaske. Højde: fra overkant hulkel til overkant dørhøjde. På HC toilet opsættes fliser bag håndvaske samt i brusezonen. Højde: fra overkant hulkel til overkant dørhøjde. I puslerum opsættes fliser bag vaskerender og bag pusleborde. Højde: fra overkant hulkel til overkant dørhøjde.

Der opsættes fliser bag vaske i garderober/vindfang (alternativt: stålplade). Vægoverflader ønskes generelt udført med en robust overflade, som f.eks. malet glasfilt. Udvalgte vægge opføres i blank mur. Alle malede overflader skal være vaskbare.

4.3 Gulve

Gulvbelægninger skal udføres iht. gældende vejledninger og af f.eks. GSO godkendt firma. Bebyggelsen skal overalt være uden dørtrin. Generelt udføres fodlister i overgang mellem gulv og væg. I vådrum udføres hulkel.

4.3.1 Opholdsrum, garderober, personalerum, kontor, depoter, m. v.

Gulvbelægninger udføres i linoleum. I lyse, neutrale farver i en varm tone afstemt efter eksist. linoleum. Alternativt kan gulve i grupperum udføres som gummigulv. Der etableres gulvvarme i tilbygning.

4.3.2 Toilet og puslerum Gulvbelægninger udføres i vinyl. Der etableres gulvvarme.

4.4 Lofter

Lofter udføres som akustikloft. I lyse, varme naturfarver (f. eks. Troldtekt, lys, fin). Der udføres akustikregulering iht. gældende SBI-anvisning og BR 10.

4.5 Terræn

Belægninger skal være faste, frostsikre og skridsikre. Overflader skal udføres således at regnvand ledes effektivt væk.



_________________________________________________________________________________________________________


23

D.5 VVS-anlæg - se bilag 1 (VVS) 5.1 (52)5 Vaske, klosetter mm.

Der skal anvendes anerkendte mærker, som er holdbare til offentligt byggeri. Toiletter skal være væghængte (handicaptoilet undtaget). Handicaptoilet udstyres med justerbart inventar, som Pressalit. Spejle skal ikke indmures. Der skal placeres afspærringsventiler på forsyningsanlægget således, at der er mindst muligt gene for brugerne, under nedbrud og vedligehold. Der skal være skoldningssikret / temperaturbegrænsning i rum, hvor børnene færdes. Der monteres 1 udendørshane ved vuggestue – selvtømmende (frostsikre). Mulighed for yderlig 2 udendørshaner efter nærmere aftale med bygherre.

5.2 (52)4 Tagrender og nedløb

Tagrender og nedløb udføres i zink. De nederste 2 meter af nedløbene skal udføres som Loro-x rør.

5.3 (57) Ventilation - se bilag 2 (ventilation) D.6 Elektriske og mekaniske anlæg - se bilag 3 (EL) 6.1 Generelt

Alle installationer m.m. skal opfylde lovens krav. Anlæggene skal være placeret, så der er gode adgangsforhold og god plads til eftersyn, reparationer, m.m.

6.2 IT

6.2.1 Behov: 6.2.1.1 Internetadgang

Der skal være trådløst internet tilgængeligt over alt i bygningen. Muligheden for at etablere bredbåndsforbindelse undersøges. Der etableres 1 dobbelt-PDS stik i hvert opholdsrum (grupperum, fleksrum, fælles aktivitetsrum, personalerum). Placering skal fremgå på el-plan (hovedprojekt).

Planlægges i samråd med Syddjurs Kommunes IT-afdeling. Kontaktperson: Anders Gottenborg Rasmussen, IT- projektleder, tlf.: 87535029, mobil: 60123800, mail: [email protected]



_________________________________________________________________________________________________________


24

6.2.1.2 Projektor Der skal forberedes til etablering af projektor i loft i alle nye grupperum, på personalestue og i fælles aktivitetsrum.

6.2.1.3 Administrative arbejdspladser

Der etableres 2 administrative arbejdspladser i kontoret. Der skal desuden etableres 2 arbejdspladser for personalet i fly-in kontoret.

6.3.1 6.3.2 Interne retningslinjer 6.3.2.1 For at sikre en nødvendig og fleksibel anvendelse af IT-løsninger i Syddjurs kommunes

bygninger, samt overholdelse af de vedtagne standarder i forbindelse med kabling og IT-installationer i kommunes bygninger, har Team Ejendomme og IT-afdelingen lavet denne interne instruks, for etablering af kabling, krydsfelter mv. Nedenstående er opdelt i en generel beskrivelse, samt en detaljeret teknisk kravspecifikation. Ved tvivlsspørgsmål er det den detaljeret tekniske kravspecifikation, som er gældende. 1. Generel beskrivelse: • Kabling o PDS-kabling med UTP Cat. 6 kabler afsluttet i RJ45. o Vægstik opmærkes med henvisning til stik-nr. og krydsfelt o Alle stik testes med måleudstyr som kan dokumentere kvaliteten af kablingen. o Eksisterende føringsveje udnyttes hvis muligt o Overholdelse af krav til afstande mellem kabling og 230V. • 230V o 230V-stik (runde ben) etableres ved hvert dobbeltstik o Der etableres separat sikringsgruppe for EDB-strøm o Max. 8 udtag pr. sikringsgruppe • Krydsfelt o Placeres centralt i bygningen (placeres så evt. støjgener ikke giver problemer) o Så få krydsfelter som muligt. o Hvis der er behov for flere krydsfelter i en bygning forbindes de med fiberkabel

(<500 meter = Multimode, >500 meter = Singlemode) og afsluttes i fiberpatchpanel /fiberskuffer i hvert krydsfelt

o Max. længde for PDS-kabel, 90 meter. o 19” Rackskab som kan aflåses (dybde = min. 50 cm, højde = min. 8 HE) o Kabling i krydsfelt afsluttes i 19” RJ45 patchpanel o 230V-EDB-stik monteret i krydsfeltskab. (egen sikringsgruppe) Som udgangspunkt placeres så få krydsfelter som muligt i en bygning, pga. de økonomiske omkostninger ved etablering af flere krydsfelter (Skabe, fiber, ekstra udstyr, m.v.). Der kan dog være situationer hvor det kan betale sig at etabler flere krydsfelter, selv om afstanden mellem krydsfelt og vægstik kan holdes inden for 90 meter. Etablering af føringsveje til mange PDS-kabler kan være vanskelig (forbundet med større omkostninger) end at etablere et ekstra krydsfelt (og dermed kun ét fiberkabel).



_________________________________________________________________________________________________________


25

Hvis en bygning forsynes med strøm fra flere 230V-hovedtavler (jordspyd), skal der etableres et krydsfelt for hver 230V-hovedtavle. Krydsfelt, PDS-vægstik, 230V-strøm skal således kobles til samme 230V-hovedtavle.

Principskitse: Et krydsfelt:

Flere krydsfelter:

Antallet af PDS-stik i en bygning varierer efter bygningens anvendelsesmuligheder og aktuelle behov. Ved nybygning bør afsætte et dobbelt PDS-stik pr. mulig arbejdsplads. Ved placering af PDS-stik skal man være opmærksom på at kablingen kan benyttes til forskellige formål: • PC-arbejdsplads • Telefoni • Print • Alarmsystem / Overvågning • Projekter / Smart-Board / TV-monitor m.v. • Adgangskontrol • Teknikstyring (Varme, el, vand mv.)

Anbefaling: Administrative arbejdspladser: I kommunens bygninger hvor der skal være administrative arbejdspladser anbefales følgende dimensionering for hver mulig arbejdsplads:



_________________________________________________________________________________________________________


26

• Dobbelt PDS-stik afsluttet i RJ45 • 2 stk. 230V-stik (runde ben). Institutioner: I kommunens bygninger (institutioner, tekniske anlæg mv.) sker der en stor udvikling i brugen af diverse IT-løsninger. Trådløst netværk anses kun for at være et supplement til et kablet netværk, da kapaciteten (samtidige brugere på et område) ikke er stor nok på et trådløst netværk. Dimensionering af antal kablede netværksstik afhænger af behov og ønsker for lokalerne, men der bør tænkes på PC-arbejdsplads, telefoni, alarmsystem / overvågning, projekter / Smart-Board / TV-monitor, m.v., adgangskontrol, teknikstyring (varme, el, vand mv.).

6.3.2.2 Detaljeret teknisk kravspecifikation:

Kablingen skal udføres i henhold til nedenstående kravspecifikationer. Gældende lovgivning skal til enhver tid overholdes. I alle tvivlstilfælde, eller hvor installatøren skønner, at der er behov for at afvige fra nedenstående krav, kontaktes IT-afdelingen, Syddjurs Kommune.

6.3.2.3 Generelle krav: Krav til installatøren:

Det er installatørens ansvar at sørge for holdbar mærkning af alle installationskabler, patchkabler, distributionspaneler og dataudtag. Kabler til PDS udtag mærkes tydeligt med tilhørsforhold i begge ender.

Det er installatørens ansvar at sørge for alt nødvendigt udstyr der skal benyttes til installationen, herunder men ikke begrænset til, evt. kabelafruller, værktøj for terminering af kabelender, testudstyr og terminering af kabelender, testudstyr og udstyr til splidsning/konnektering af fiberkabler.

Installatøren må ikke opbevare eller afrulle nogen kabeltromler på et ikke egnet underlag. Installatøren må ikke placere noget distributionskabel i nogen føringsvej, kabelbakke, trækrør

eller lignende, der indeholder stærkstrømskabler - medmindre dette er tydeligt angivet på føringsvejs tegninger eller beskrivelse

Det er installatørens ansvar at sørge for at kabel fabrikantens maksimale træklast på alle de specificerede distributionskabler ikke overskrides på noget tidspunkt under installeringen. Følges disse guidelines ikke, er det installatørens ansvar at tilvejebringe og installere nyt kabel uden meromkostninger for institutionen. Dette gælder også andre eventuelle skader på kabel, herunder skader på kappe eller ledere. Installatøren skal levere en målerapport der dokumenterer at den samlede kabling lever op til krav specifikationerne for den pågældende kabling i henhold til standarden DS EN 50173, 2. Edition. Ved test på fibre skal der anvendes ”mandreller/spoler” på testkabler, for at opnå et korrekt og genskabelig testresultat. Testen skal udføres med en kabelscanner som Fluke DSP4300, Fluke DTX 1800 eller med en Kabelscanner, der kan levere testrapporter af lignende omfang og kvalitet. Testeren skal være kaliberet inden for det sidste år (Dokumentation kan kræves forelagt). Der skal inden opstart af test på opgaven foretages en field calibration og testeren skal anvende sidste nye software version. Installationen skal udføres således at den kan certificeres hvis dette ønskes.

Installatøren skal i øvrigt overholde alle de krav til kabling og installation der stilles af kabelfabrikanten. Virksomheden skal kunne dokumentere at det personale, som udfører kablingen har modtaget træning i installation af kabelsystemet og dermed er godkendt



_________________________________________________________________________________________________________


27

installatør af systemet. Minimum 50 % af det personale som arbejder på opgaven skal have modtaget træning i kabelsystemet.

6.3.2.4 Krav til installationen: Installationen udføres som et struktureret netværk, i stjerne topologi med krydsfelter koblet

direkte sammen med et hoved krydsfelt. Mellem de enkelte krydsfelter og hoved krydsfeltet trækkes et fiberoptisk kabel. Alle produkter anvendt til denne installation, skal være godkendt sammen til den specificerede

datakommunikationshastighed, dette gælder, men er ikke begrænset til, patchkabler og – paneler, dataudtag, installationskabler, herunder fiberkabler.

Dropkabler skal være præfabrikerede i henhold til de krævede standarder. Ingen dropkabler udført med egen terminering accepteres. Alle patch/dropkabler skal leveres i samme fabrikat som kabelsystemet således at channel link specifikationerne kan overholdes.

Alle patchpaneler og vægudtag skal tydeligt og entydigt afmærkes, således at alle forbindelser uden videre kan identificeres.

Alle krydsfelter skal afmærkes med navn. Den installation der tilbydes skal i øvrigt opfylde alle krav og specifikationer i denne skrivelse. 6.3.2.5 Teknisk udformning af kablingen:

Der skal benyttes UTP kabling eller fiberoptisk kabling opbygget efter følgende specifikationer:

Fra de enkelte arbejdspladser trækkes kabler hver med 4 par ledere til centralt placerede krydsfelter i bygningen.

Krydsfelterne forbindes med fiberkabling. UTP kabling Den horisontale og vertikale UTP-kabling må længden ingen steder overstige 90 meter. Den horisontale og vertikale kabling udføres som 8 leder Cat6 kabling overholdende

specifikationerne i IEC 61156-5 og afsluttes i RJ45 konnektorer i henhold til IEC 60603-7-4 og der bruges farvekode T568B

Som dropkabler/patchkabler anvendes Cat6 overholdende specifikationerne i IEC 61156-5 og afsluttes i RJ45 konnektorer i henhold til IEC 60603-7-2.

Den samlede UTP-kabling skal opfylde kravene til EN50173-2:2007 med tilhørende understandarder (EN50288-2-1-2003 og EN50288-2-2-2001)

Den horisontale og vertikale UTP-kabling skal være et komplet kabelsystem og der accepteres ikke ”mix and match” installation. Ved en evt. udvidelse af eksisterende installation, benyttes kabelsystem af samme mærke. Opføres der en komplet ny installation, skal det tydeligt angives hvilket fabrikat der Leveres, samt fabrikatets garanti periode.

Der skal leveres kabel af LSZH typen. Der accepteres ikke PVC kabler. 6.3.2.6 Føringsveje: Såvel PDS-kablerne som fiber-kablerne skal altid fremføres gennem dertil egnede

føringskanaler. Føringsvejene for UTP kablingen skal holdes adskilt fra føringsvejene for

stærkstrømskablingen jævnfør EN 50174-2:2000. Hvor det ikke er muligt skal de respektafstande der er angivet af leverandører overholdes og kablerne føres i separate spor og i øvrigt laves i henhold til EN 50174 standarden.

Hvor der placeres PDS kabler i eksisterende føringsvej skal det sikres at føringsvejen overholder DE/EN50174-2 mht. powerseparation mellem 230 V og PDS kabler.

Der må ikke forekomme skarpe knæk på kabelføringen, ligesom den ikke må udsættes for træk belastningen eller andre fysiske påvirkninger, der kan ændre specifikationerne.



_________________________________________________________________________________________________________


28

Fabrikantens tolerancegrænser med hensyn til knæk og træk skal altid overholdes.

6.3.2.7 Strømforsyningen: Forsyning af edb-udstyr skal ske via strømkredse, der kun forsyner edb-udstyr. For hvert dobbelt udtag skal der være to 230 V -stik(runde ben) med jordkontakt forsynet via

separate edbgrupper. Der må maksimum være 8 EDB stikkontakter på hver EDB gruppe. Alle grupper som forsyner EDB udstyr skal være kombi/aut grupper C10/0,03/1+0 HPFI.

Der må ikke være forskel på jordpotentialet mellem de enkelte edb-udtag, medmindre de netværksenheder der forsynes fra udtagene er galvanisk adskilte. Krydsfelterne forsynes med 2 230 V edb-stik(skrå ben).

6.3.2.8 Krydsfelter: Der anvendes krydsfelter(vægrack eller gulvrack) afstemt efter opgaven. Der kan eksempelvis

anvendes krydsfelter af fabrikat Electro, Enoc eller Cubic. Der skal kunne monteres en Ruko system cylinder i disse skabe. (efter ønske fra kommunen)

Dybden på krydsfelter skal være minimum 50 cm Ved valg af krydsfelter skal der regnes med minimum 40 % disponibel plads til udvidelser og

placering aktivt udstyr. 1.stk. powerpanel a 1HE med 5x230V placeres i bunden af skabet. Patchpaneler placeres øverst i skabet Til håndtering af patchkabler leveres og monteres kabelholdere for hvert andet panel. Kabler må kun samles/bundtes med velcrobånd. Alle metaldele som rackskabe, patchpaneler m.v., skal potentialudlignes iht.

stærkstrømsbekendtgørelsen. Placeres krydsfeltet i samme rum som Hoved El-tavlen for bygningen, skal der holdes en

respektafstand på minimum 60 cm.

6.3.2.9 Dokumentation: Installationen skal dokumenteres med minimum bygningstegning med indtegnet Stikplacering

og krydsfelt, samt kabelplan med test resultater. Test og dokumentation skal kunne leveres digitalt på forespørgsel.

6.3.2.10 Udførelse: For definition af snitflader imellem el-entreprenør / IT-afdelingen kontaktes Syddjurs Kommunes IT-projektleder. Kontaktperson: Anders Gottenborg Rasmussen, Syddjurs Kommune, IT- projektleder, tlf.: 87535029, mobil: 60123800, mail: [email protected]

6.4 Automatik - se bilag 4 (CTS) samt bilag 5 (Fjernaflæsning) 6.5 Solcelleanlæg

Evt. solceller placeres således på taget, at de ikke er synlige for naboer, genboer eller forbipasserende. Solceller må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende.

Ved etablering af solcelleanlæg skal sikres følgende:

- Udvendigt tappested, for tilslutning af vandslange til afvaskning / rengøring af solcellepanelerne.

- Etablering af sikkerhedsmæssig forsvarlig adgang til anlægget, i form af stige, trin, m.v.



_________________________________________________________________________________________________________


29

6.6 TV

Der er ikke ønske om tilslutning af TV. 6.7 Solafskærmning

Elektronisk styrede persienner skal undgås. Udhæng indgår som solafskærmning – suppleres i nødvendigt omfang.

6.8 Forsyning- og målerskabe

Skabe til strømforsyning, telefon og kabel TV mm. Skal placeres i vejarealet, med bagsiden i vejskel. Ved mere end ét skab, skal front og overside af skabene flugte. Skabe skal være ens, både hvad angår type, udformning og farve.

D.7 Sikring 7.1 Brandsikring

7.1.1 Der udarbejdes en overordnet plan for brandsikring af hele byggeriet (eksisterende bygning og nybyggeri). Kontaktperson: Britt Raaberg Hjortshøj Mogensen, teamleder Byggeri og Landzone, tlf. 87535908, [email protected]

7.2 Tyverisikring - AIA

7.2.1 Eksisterende institution Eksisterende system med brik bibeholdes og udbygges. Aftaleholder / Servicering af eksisterende anlæg: Holmriis El-installationer a/s, tlf. 86 34 14 44

7.2.2 Nybyggeri

Eksisterende system med brik bibeholdes og udbygges. Der udarbejdes en overordnet plan for tyverisikring.

AIA-installationen skal opfylde sikringsniveau 20 S. Ved aflevering skal der afleveres dokumentation i form af installationserklæring, gældende tegninger og servicekontrakt. Installationen skal være indeholdt i udbuddet. AIA-anlægget skal være kompatibelt med NEDAP- AEOS adgangskontrolsystem. Den endelige beslutning træffes i samråd med en af nedestående kontaktpersoner: Steen Daugaard Andersen, Syddjurs Kommune, tlf.: 87 53 52 72, mail: [email protected] Kate Sand, Syddjurs Kommune, tlf.: 87 53 50 12 [email protected]



_________________________________________________________________________________________________________


30

7.3 Adgangskontrol - ADK

Der udarbejdes en overordnet plan for adgangskontrol. Hele installationsarbejdet planlægges i samarbejde med BS sikring, som Syddjurs Kommunen p.t. har en rammeaftale med. Kontaktpersoner: Steen Daugaard Andersen, Syddjurs Kommune, tlf. 87 53 52 72 [email protected] og Bjarne Christiansen, BS. Sikring, tlf. 70 20 88 80 [email protected]

7.3.1 Forberedelse til nøglefri adgang: Totalrådgiver udbyder entreprisen som del af el-entreprisen. I udbuddet indeholdes forberedelse til nøglefri adgang, som vist på nedestående principtegninger.

Principtegning for forberedelse af ADK-installation:



_________________________________________________________________________________________________________


31

Eksempel på ADK-dør, set udefra: Eksempel på ADK-dør, set indefra: 7.3.3 Levering og opsætning af ADK- hardware og –software, samt licens:

Bygherreleverance - BS-sikring. Skal ikke udbydes.



_________________________________________________________________________________________________________


32

D.8 Inventar, m.m. Eksist. inventar er ikke registreret endnu 8.1 Generelt

Inventaret skal være fleksibelt i anvendelse og brug, og udfordre børnenes motorik og sanser. Der skal kun anvendes anerkendt mærker, som er holdbart til institutionsbyggeri, men bærer mindst muligt institutionspræg i udseende.

Alle overflader skal være glatte, vedligeholdelses- og rengøringsvenlige.

Valg af inventar godkendes endeligt af byggeudvalget / kontaktgruppen.

8.2 Nyt inventar vs. eksist. inventar

Som udgangspunkt genanvendes så meget af eksisterende inventar fra Romlehøj og Dortheabørnehaven som muligt. Der suppleres med nyt inventar indenfor afsat beløb. Bygherre udfører registrering af eksisterende inventar der ønskes genanvendt, samt en oplistning af hvilket nyt inventar der skal suppleres med.

8.3 Projektkommentarer (Byggeudvalg)

1) Nyt inventar - Generelt Det skønnes, at ikke alt inventar kan finansieres af anlægsbudget. Anlæg af bygning (m²) prioriteres højst. Evt. manglende inventar købes på et senere tidspunkt. Finansieres af institutionens driftsbudget. 2) Nyt inventar – Vuggestue Inventar til børnearealer prioriteres højere, end inventar til personalefaciliteter.

3) Nyt inventar - Personalefaciliteter Inventar til børnearealer prioriteres højere, end inventar til personalefaciliteter.

D.9 Skiltning

Skiltning udføres således at man let kan orientere sig ved bygningens indgang og i fællesarealerne. Der skal udarbejdes designmanual for udvendig og indvendig skiltning.

Flugtvejsskilte efter aftale med brandinspektøren.

Ved indkørsel fra Bugtrupvej skal der etableres henvisningsskilt til institutionen. Skiltning udføres efter Syddjurs Kommunes designmanual. Kontaktperson: Preben Fisker, Syddjurs Kommune, tlf.: 87 53 52 73, mail: [email protected]

1

28-05-2013 – JJNN VVS

3.0 Varme & Vand

Nærværende afsnit omfatter krav og anbefalinger til varme- og brugsvandsinstallationer.

3.1 Anlægsopbygning

3.1.1 Sektionering af varmeanlæg

Varmeanlæg i bygninger sektioneres i delområder afhængig af benyttelse.

Hvert delområde skal have individuel styring efter inde temperatur, udeklima og benyttelsestid.

For administrationsbygninger betyder dette eksempelvis, at der for kontorlokaler og møderum

skal være individuel styring af hvert enkelt rum.

3.1.2 Dimensioneringstemperatur

Varmeanlæg dimensioneres efter:

Tfrem / Tretur på 60° C / 40° C (30)ved

Tude / Tinde på -12° C / + 20° C

3.1.3 Disponering af koldtvandsinstallationer

Brugsvand skal opholde sig i bygningen i korteste mulig tid særlig kort for varmt brugsvand.

Varmtvandsproduktion skal foretages så tæt på brugsstedet som muligt.

Vandinstallationer udføres, så vandforbruget begrænses og spild undgås.

3.1.4 Brugsvandscirkulation

Brugsvandskredsløb skal sikres hydraulisk balance ved montering af termostatiske

cirkulationsventiler.

3.1.5 Indregulering

Alle nye anlæg skal sikres hydraulisk balance ved indregulering af radiatorventiler, returkoblinger

og strengreguleringsventiler. Reguleringen skal gentages indtil vandbalancen er i orden.

Ved til, og ombygninger skal det til/ombyggede opfylde samme betingelser som for nye anlæg og

det skal samtidig sikres, at det eksisterende anlæg ikke bringes ud af balance.

3.2 Anlægskomponenter

lt

Typewritten Text

BILAG 1

2

28-05-2013 – JJNN VVS

3.2.1 Varmtvandsbeholdere

Varmtvandsbeholdere skal være af en type med modstrømsveksler, der sikre lagdelingen og god

afkøling.

Følere for regulering af det varme vand skal placeres i beholderen.

Ved beholderkapacitet på 500 liter eller derover monteres motorventil til styring af

beholdertemperatur. Automatik skal tilsluttes CTSanlæg.

Ved beholder kapacitet under 500 liter monteres termostatisk ventil

til styring af varmtvandstemperatur samt termostatisk returventil til begrænsning af returtemperatur.

3.2.2 Varmevekslere til varmt brugsvand

Ved mindre anlæg og ved anlæg med jævnt fordelt brugsmønster foretrækkes varmeveksler frem

for beholder.

Varmeveksler forsynes med termostatisk ventil til styring af varmtvandstemperatur

samt termostatisk returventil til begrænsning af returtemperatur.

Desuden monteres urstyret magnetventil på fjernvarmeretur. Magnetventilen skal lukke for

fjernvarmen til veksleren uden for brugstiden samt være lukket i spændingsløs tilstand. (Styringen

kan evt. foretages i forbindelse med CTS-anlægget og sammen med start /stop af

cirkulationspumpen for det varme brugsvand).

Pumper

Cirkulations- og trykforøger pumper skal være elektronisk regulerede efter tryk og mængde.

3.2.8 Måletype for varme og vand

Såvel afregnings- som fordelingsmålere for varmt og koldt vand, skal være forsynet med en

elektronisk aftastningsdel.

Begge type målere skal være godkendte og forsynet med kontraventil.

3.3 Præcisering og krav

3.3.1 Målerplacering

Der skal monteres separate fordelingsmålere på varmtvandsproduktionen.

Der skal monteres fordelingsmålere på andre relevante delsystemer.

Målerne skal have M-bus-udgang.

3

28-05-2013 – JJNN VVS

3.3.2 Tilladte vandmængder for brugsvandsenheder

Toiletter:

Der skal benyttes toiletter med et-skyls funktion 6 liter.

Håndvaske:

Blandingsbatterier ved håndvaske forsynes med spareperlatorer på maksimalt 4½ liter pr. min.

Brusere:

Der skal anvendes sparebrusere med et vandforbrug på maksimalt 9 liter pr. min.

Brusere skal desuden reguleres af termostatblandingsarmatur. I baderum med mere end 2 brusere

kan badevandstemperaturen styres af en fælles termostat.

3.3.3 Isolering

Motorventiler, snavssamlere, pumper, manddæksler, varmevekslere mv. isoleres med aftagelige

skumkapper.

3.4 Dokumentation og service

3.4.1 Dokumentation

Indregulering og afprøvning af det installerede anlæg skal ske i henhold til entreprenørens egen

kontrolplan.

Senest ved aflevering skal den udførende aflevere en indreguleringsrapport med angivelse af

dimensionerede vandmængder, målte vandmængder samt forindstilling.

1

04-09-2013 – JJNN Ventilation

5.0 Ventilation

Nærværende afsnit omfatter krav og anbefalinger til ventilationen.


5.1.1 Prioritering af ventilationsprincipper

Valget af ventilationsprincip prioriteres som følgende:

1. Hybrid ventilation

2. Ventilation med variabel luftmængde. (VAV/DCV-anlæg)

3. Ventilation med konstant luftmængde. (CAV-anlæg)

5.1.2 Ventilationszoner

Ventilationsanlægget opdeles i zoner svarende til varmen.

5.1.3 Styring af ventilationsanlæg

Al styring af ventilationsanlæg skal foretages via CTS-anlægget.


5.2.1 Komponenter til ventilationsanlæg

Der skal anvendes spareventilatorer og sparemotorer

5.3 Præcisering af krav

5.3.1 Effektivitet af vekslere

På vandbårne-, kryds- og rotorvekslere, skal der monteres permanente fjernfølere, så der kan

foretages historisk logning af temperaturvirkningsgraden.

lt

Typewritten Text

BILAG 2

2

04-09-2013 – JJNN Ventilation

5.3.2 Sommerdrift

Krydsvarmevekslere skal have bypass for sommerdrift.

5.3.3 Natkøling

Alle anlægstyper skal udformes således, at natkøling er mulig og umiddelbar tilgængelig.

5.3.4 Anlæg for opvarmning

Ventilationsanlæg, som også anvendes til opvarmning, skal udformes med blandekammer, således

at recirkulation uden for brugstiden er mulig.

5.4 Dokumentation og service

5.4.2 Registrering af anlægget

Kravene til anlæggets ydelser, skal overholdes med mindst muligt energiforbrug. For

dokumentation for dette udføres kontrolmålinger.

1

04-09-2013 – JJNN El

4.0 El

Nærværende afsnit omfatter krav og anbefalinger til elektriske installationer.


4.1.1 Belysningszoner

Installation og belysning skal opdeles i zoner, der sikrer, at de enkelte belysningsarmaturers driftstid

kan begrænses mest muligt.

For belysningsanlæg med automatisk dæmpning afhængigt af dagslysindfaldet, skal det sikres, at

spændingen til belysningsanlægget afbrydes helt ved tilstrækkeligt dagslys.

4.1.2 Udvendig belysning

Udvendig plads- og stibelysning udføres med HF-lysstofrør, Damplamper eller LED.


4.2.1 A-mærkede lyskilder

Belysningen skal udføres med A-mærkede lyskilder, lysstofrør, Kompaktlysstofrør,

Energisparepærer eller LED.

4.3 Præcisering af krav

4.3.1 Lysstyring, kontorer, møderum o.l

Belysningsniveauet fastlægges ud fra DS. Belysningsanlæggene skal manuelt tændes og slukkes

ved indgangsdøren til lokalet.

Belysning i kontorer, møderum o.l. skal udføres med bevægelsesmeldere og dagslysfølere samt

inddeles i zoner for almenbelysning.

Styringen udføres således, at almenbelysningen slukker, når der er tilstrækkeligt

Dagslysindfald og ingen personer i lokalet

Belysningen skal gentændes manuelt på betjeningskontakterne.

4.3.2 Lysstyring, gang og trappearealer mm.

Belysningsniveauet fastlægges ud fra DS. Belysningen på gange og

trapper bør som minimum udføres med dagslysstyring.

Styring udføres således, at lyset tænder og slukker automatisk, hvis der ikke er tilstrækkeligt

dagslys.

lt

Typewritten Text

BILAG 3

2

04-09-2013 – JJNN El

4.3.4 Effekt til belysning. Til belysning må højest installeres 3 W/m² plus 3 W/m² pr. 100 Lux.

4.4 Dokumentation og service.

Betjeningsvejledninger, vedligeholdsmanualer og serviceinstruktioner skal fremgå af

kvalitetssikringsmaterialet.

1

04-09-2013 – JJNN CTS/Automatik

6.0 Automatik

Nærværende afsnit omfatter krav og anbefalinger til styring og regulering af ejendomsdriften.


6.1.1 Etablering af automatiksystemer

Ved start på hver ny opgave skal der fastlægges principper for automatik til styring af varme-,

ventilations- og elinstallationer.

For ejendomme under 1.000 m² etableres automatik uden pc og kun med målerdataopsamling

EnergyKey.

For ejendommen større end 1.000 m² med personale til drift bl.a. af tekniske installationer etableres

CTS-anlæg med pc-betjening.

Placering af betjenings-pc aftales mellem rådgivere, entreprenør og Energistyrer.

6.1.2 Prækvalificerede leverandører

Af hensyn til betjening, vedligehold og support skal CTS-anlæg være i fabrikat TREND.

Såfremt der tilbydes andre fabrikater, skal disse vurderes og godkendes af bygherren/Energistyrer.

6.1.3 Opbygning af automatiksystemer

Automatik til styring af bygningernes tekniske installationer og til styring af funktioner i bygningen

generelt (CTS-anlæg) udføres decentralt med betjening på den enkelte institution og centralt via

Kommunens server.

6.1.4 Betjening af automatik

For opnåelse af enkel betjening og energiøkonomisk drift og vedligeholdelse skal al automatik

udføres efter princip for CTS-anlæg.

6.1.5 Fjernaflæsning

For alle om- og tilbygninger er der krav om, at fjernaflæsning af målere

til Energykey - fjernaflæsningssystem.

Fjernaflæsning indarbejdes i projektet så det senest er i funktion, ved ejendommens ibrugtagning.

6.2 CO2 til regulering af luftkvalitet

I rum og lokaler med elektroniske temperaturfølere, skal CO2-følere indgå i den samlede styring.

lt

Typewritten Text

BILAG 4

18-06-2013 – JJNN Jens Jørgen Nøhr, 51261234

Fjernaflæsning

Alle signalkabler som type Nexans, type PT-HF 1x2x0,6

Vandmåler

Mekanisk eller elektronisk måler med enten M-bus eller pulsgiver (10 liter / puls)

Varmemåler

Måleren skal være med M-bus datakort og 230 V strømforsyning. Der skal etableres 230 V

forsyning til måleren.

Elmåler (hvis bimåler)

Skal være med M-bus dataudgang eller pulsgiver.

Alle signalkabler skal føres frem til hoved elmåler.

Der etableres ledigt netværksstik ved hovedmåler. ( RJ45 IP-adresse. Alternativt GSM-

forbindelse

Der etableres 230 V forsyning ved hovedelmåler.

lt

Typewritten Text

BILAG 5

BILAG TIL BYGGEPROGRAM DAGINSTITUTION KOLIND

SKEMA VEDR. OPVARMNING, VENTILATION OG RUMSTYRINGER

Sag 16.003

Dato: 05.04.2016

KK/AC

Personbelastning Luftkrav i henhold til BR Samlede luftmængder

Rum nr. Betegnelse Areal Opvarmning

Radiator /

Gulvvarme

Ventilation Rumstyring Max 96 Max 24 VENT ind VENT ud

(m²) Variabel (VAV) /

konstant (CAV) /

Ingen

RF: Rumføler

CO2: luftkvalitet.

PIR: Bevægelse

Antal

børn

Antal

voksne

luftmængde

pr. barn

(l/s)

luftmængde

pr. voksen

(l/s)

luftmængde

arel (l/s/m²)

(m³/h) (m³/h)

39 Grupperum 3 40 Gulvvarme VAV RF + CO2 24 3 3 5 0,35 364 364

40 Grupperum 4 40 Gulvvarme VAV RF + CO2 24 3 3 5 0,35 364 364

41 Legerum 6 Ingen (sammen med rum 39) 5 1 3 5 0,35 80 80


43 Puslerum 18 Gulvvarme 2 trin PIR 300 300

44 Ude toilet 4 Radiator CAV (udsug) 3 5 0 40

45 Garderobe 22 Gulvvarme CAV 92 92

46 Vindfang 5 Gulvvarme Naturlig 3 5

47 Grupperum 43 Gulvvarme VAV RF+ CO2 24 3 3 5 0,35 367 367



51 Grupperum 41 Gulvvarme VAV RF + CO2 24 3 3 5 0,35 365 365


53 Garderobe 23 Gulvvarme CAV 97 97

54 Leder kontor/ samtale 18 Radiator VAV RF+ CO2 6 3 7 0,35 174 174

55 Motorik / abebur 28

Kovektor ved

loft VAV RF+ CO2 12 2 3 5 0,35 201 201

56 Fly-in møde / samtale 14 Radiator VAV RF+ CO2 10 3 7 0,35 270 270

57 Personalestue 27 Radiator VAV RF+ CO2 14 3 7 0,35 387 387

58 P. Toilet 3 Ingen CAV (udsug) 40

59 HC toilet 5 Ingen CAV (udsug) 60

60 P. Garderobe 7 Ingen CAV (IND) 3 5 90

61 Fællesareal 43 Gulvvarme VAV RF+ CO2 14 2 3 5 0,35 241 241


63 Møde / samtale 12 Radiator VAV RF+ CO2 8 3 7 0,35 217 217

64 Puslerum 18 Gulvvarme 2 trin PIR 300 300

65 Fællesareal 30 Gulvvarme VAV RF+ CO2 14 2 3 5 0,35 225 225

I alt 156 60 4368 4418

Rumhøjde - gennemsnit 2,8 Belastning 163% 300% Samtidighed 100% 100%

Ventilationsaggregat Areal Børn Voksne l/s pr. barn l/s pr. voksen l/s/m² m³/h

VAV lokaler 500 96 24 3 5 0,35 2099

CAV lokaler 400

Samlet luftmængde 2499 m³/h

Samtidighedsfaktor 57%

Hovedanlæg og aggregat dimensioneres ud fra samtidighedsfaktor beregnet til 58 % udfra max personantal og arealer

REEHOLM BREDAHL A/S. RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I.

lt

Typewritten Text

BILAG 6

lt

Typewritten Text

Documents

2016-0420 - Byggeprogram samlet...Byggeprogram | 20.04.2016 KOLIND Børnehus | samling af daginstitutioner i Kolind Byggeprogram | 20.04.2016 KOLIND Børnehus | samling af daginstitutioner