1

Forensisk Veterinærpatologi Forsidebilledet er fra Institut for Sygdomsbiologis billedarkiv og viser arbejdet i en gammel sektionssal. Veterinært speciale Stud. med. vet. Kirstin Dahl-Pedersen V9419 Stud. med. vet. Christina Krarup V9411 Vejleder: Professor Henrik Elvang Jensen Institut for Sygdomsbiologi December 2008

 Ben fra so hævet på grund af osteomyelitis og arthritis (fra billedarkiv).

Hudstykker fra  svin med multiple slaglæsioner (fra billedarkiv). 

 Histologisk snit (x20). Martius Scarlet Blue farvning viser blå, nekrotiske muskelceller. Forvoksning af hjørnetænder hos orne (fra billedarkiv). 

D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R , V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

2

Resumé Formål: Specialets mål er at klarlægge forskellige problemstillinger i forbindelse med forensisk veterinærpatologi og dyreværnssager. Der fokuseres særligt på slag hos svin og tilbagedateringen af disse.  Baggrund: Institut for Sygdomsbiologi har i årene 1999‐2008 modtaget 345 sager vedrørende kvæg og svin til forensisk undersøgelse. Arkivet med disse sager er ikke tidligere systematisk opgjort.  Metoder: På baggrund af et litteraturstudium er begrebet forensisk patologi defineret, og der er gjort rede for lovgivning, myndigheder, det inflammatoriske respons og vævsspecifikke reaktioner. Arkivets sager er metodisk opgjort og kategoriseret efter læsionstype (vanrøgt, slag, skuldersår, frakturer, ledlidelser, osteomyelitis samt andet). Et repræsentativt udpluk af sagerne om slag hos svin er nøjere gennemgået ved histologisk undersøgelse (H&E, Perl’s Prussian Blue, Martius Scarlet Blue, Toluidine Blue, Lysozym, MAC 387, Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase)).   Resultater: De histologiske undersøgelser bekræfter, at læsioner kan tilbagedateres med timers præcision, som det er beskrevet i litteraturen. Farvemetoden Martius Scarlet Blue kan muligvis anvendes til påvisning af muskeldegeneration/‐nekrose. Opgørelsen af arkivet viser at ledlidelser, frakturer og vanrøgt er de hyppigste diagnoser hos kvæg, mens de hyppigste diagnoser hos svin er skuldersår, ledlidelser og slag. Opgørelsen viser desuden at sager om slag er i kraftig stigning; at der er stor forskel i indrapporteringsraten slagterierne imellem; at der ofte ikke indsendes tilstrækkeligt materiale til forensisk undersøgelse, og at der i flere tilfælde er uenighed om diagnosen mellem indsender og patolog.   

3

Abstract    Objectives: The object of this study is to try to explain the different set of problems in relation to forensic veterinary pathology and animal cruelty cases. Special attention is paid to the beating of pigs (blunt force trauma).  Background: From 1999 to 2008 the Institute of Pathobiology has received 345 cases regarding cattle and pigs for forensic examination. The archive containing these cases has never before been systematically made up.  Methods: Based upon a study of literature the concept of forensic pathology is defined and legislation, authorities, inflammation and reactions of specific tissues are explained. The cases in the archive have been methodically made up and subdivided according to type of lesion (neglect, blunt force trauma, decubital ulcers, fractures, joint diseases, osteomyelitis and other). A representative selection of the cases regarding the beating of pigs has undergone thorough histological examination (H&E, Perl’s Prussian Blue, Martius Scarlet Blue, Toluidine Blue, Lysozym, MAC 387, Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase)).    Results: The histological examinations confirmed that lesions can be dated with a precision of hours, as described in the literature. The staining method Martius Scarlet Blue might have an ability to show degeneration/necrosis of muscle fibres. The making up of the archive showed that regarding cattle the most common diagnoses are: Joint diseases, fractures and neglect. Regarding pigs the most common diagnoses are: Decubital ulcers, joint diseases and blunt force trauma. It is further shown that beating of pigs is reported more and more often; that there are big differences between abattoirs and the number of cases they submit; that often not enough material is submitted to forensic examination and that there often is discrepancy between the diagnosis made by the sender of the case and the one made by the pathologist.  

4

 

 

5

Forord Dette speciale er udarbejdet på Institut for Sygdomsbiologi, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet i efteråret 2008. Udarbejdelse af speciale er en del af kanditatdelen på Veterinærmedicin og skal dokumentere, at vi er i stand til at vælge, afgrænse og formidle et fagligt relevant emne indenfor veterinærmedicin, i dette tilfælde forensisk veterinærpatologi. Dette speciale henvender sig til veterinærstuderende, dyrlæger og andre med interesse for dyreværnssager, da det giver overblik over problemstillinger indenfor dyreværnssager.  Under specialets tilblivelse har vi fået stor opbakning af vores altid engagerede vejleder Professor Henrik Elvang Jensen, til hvem der rettes en stor tak.  En stor tak gives ligeledes til hele afdelingen på Institut for Sygdomsbiologi for deres imødekommenhed. Her kan særligt nævnes sekretær Kirsten Chemnitz for hjælp med journalerne, bioanalytikerne Hanne Hornemann Møller, Betina Andersen og Lisbeth Kiørboe fra Laboratoriet for Histopatologi for snit og farvninger, og betjent Dennis Brok for hjælp med kamera og billedmaterialet. Tak til dyrlæge og faglig sekretær hos Det Veterinære Sundhedsråd, Lissi Vestergaard Karlsen, for hjælp og uddybning af journalerne. Tak til Mette M. Bindslev, Maria M. Haugaard, Asbjørn Toft Dahl, Ulf Leth Dahl, Birgitte Wædeled og Trine Hallund for korrekturlæsning og konstruktiv kritik. Ikke mindst en stor tak for uvurderlige opbakning hjemmefra, tak til Mikkel, Søren og vores familier for hjælp og støtte ved tilblivelsen af dette speciale, samt specielt stor tak for børnepasning til mor Hannebeth.    Frederiksberg, december 2008          

6

   Kirstin Dahl‐Pedersen V9419    Christina Krarup V9411 

7

Indholdsfortegnelse  

Resumé.................................................................................................................................... 2

Abstract................................................................................................................................... 3

Forord ...................................................................................................................................... 5

Indledning............................................................................................................................... 9

Materialer og Metoder ....................................................................................................... 12

Histokemiske farvninger .............................................................................................. 12

Immunhistokemiske farvninger .................................................................................. 12

Teoretisk del

Komparativ forensisk patologi....................................................................................... 15

Lovgivning......................................................................................................................... 16

Straf .................................................................................................................................... 17

Myndigheder.................................................................................................................... 19

Politi ................................................................................................................................ 19

Fødevarestyrelsen........................................................................................................ 20

Det Veterinære Sundhedsråd ................................................................................... 20

Patologi og den patologiske undersøgelse................................................................ 21

Inflammation og opheling ......................................................................................... 22

Vævsreaktioner............................................................................................................ 25

Tilbagedatering................................................................................................................ 28

Praktisk analytisk del

Journalerne....................................................................................................................... 31

Vanrøgt.......................................................................................................................... 31

Skuldersår ...................................................................................................................... 31

Fraktur ............................................................................................................................ 32

Forvoksninger................................................................................................................ 32

Led.................................................................................................................................. 33

Osteomyelitis................................................................................................................. 33

8

Andet ............................................................................................................................. 34

Slag..................................................................................................................................... 34

Resultater .............................................................................................................................. 37

Journalerne....................................................................................................................... 37

Kvæg ............................................................................................................................. 37

Svin ................................................................................................................................. 38

Sager, der involverer flere dyr.................................................................................... 38

Indsendere .................................................................................................................... 39

Slagterier........................................................................................................................ 39

Indsendt præparat...................................................................................................... 41

Overensstemmelse mellem indsenderens og patologens diagnose................. 43

Antallet af dyreværnssager ....................................................................................... 44

Slag hos svin...................................................................................................................... 46

Supplerende farvninger.............................................................................................. 48

Diskussion.............................................................................................................................. 52

Konklusion ............................................................................................................................ 56

Perspektivering .................................................................................................................... 58

Bilagsoversigt ....................................................................................................................... 63

9

Indledning

I dyreværnslovens (LBK nr. 1343 af 04/12/2007) kapitel 1, § 1 står, at ”dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe”1. Af tal fra Rigspolitiets årstabel (se fig. 1) ses, at der mellem 1996 og 2006 er der sket en tredobling i antallet af anmeldelser af overtrædelser af dyreværnsloven (alle dyrearter). Dette kan skyldes, at der er flere, der overtræder dyreværnsloven eller at flere anmelder lovovertrædelser – eller begge dele. Faktum er, at der er kommet et øget fokus på dyrevelfærd og dyreværn gennem årene. 

 Figur 1. Antal anmeldelser af overtrædelse af dyreværnsloven. (Tal fra Rigspolitiets årstabel 2004 og 2006)  I medierne belyses med jævne mellemrum forskellige problemstillinger indenfor landbruget, og forbrugerne er blevet mere bevidste om, hvordan produktionssystemerne påvirker produktionsdyrenes livskvalitet. For at sikre produktionsdyrenes velfærd, såvel som fødevaresikkerheden. må der gribes ind ved overtrædelse af de love, bekendtgørelser og forordninger, der er opsat som minimumskrav. Det er, ifølge dyreværnsloven, en dyrlæges pligt, hvis denne bliver gjort bekendt med overtrædelse af dyreværnsloven, at gribe ind og underrette myndighederne. I forbindelse med myndighedernes behandling af dyreværnssager kan det være nødvendigt at indsende døde dyr eller dele heraf til en forensisk patologisk undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi. Denne undersøgelse tjener til at afklare veterinærmedicinske spørgsmål til brug for det retslige efterspil.    

10

Dette speciale er baseret på sådanne forensiske sager, vedrørende svin og kvæg, indsendt til Institut for Sygdomsbiologi fra 1999 til og med august 2008.      Problemformuleringen lyder således: Specialet består af en teoretisk og en praktisk analytisk del. I den teoretiske del redegøres der for tilbagedateringen af læsionstyper, og der drages komparative aspekter til den humane retsmedicin. I den praktisk analytiske del gennemgås og opgøres de forensiske sager vedrørende produktionsdyr indsendt til Institut for Sygdomsbiologi i perioden 1999‐2008. I forbindelse med de hyppigst forekommende tilfælde gennemgås et udvalg af cases fra arkivet, hvor såvel de makroskopiske som de mikroskopiske forandringer bestemmes og relateres til konklusioner fra de teoretiske overvejelser.   Den teoretiske del baserer sig på et bredt litteraturstudium. Hensigten er dels at give en generel forståelse af begrebet forensisk patologi samt de væsentlige love og myndigheder; dels at give et dybere indblik i patologien, idet der gøres rede for inflammation, opheling og muligheder for tilbagedatering, særligt i forbindelse med diagnosen slag. Den praktisk analytiske del bygger på en metodisk opgørelse af de forensiske sager vedrørende kvæg og svin samt praktisk tilbagedatering af slag ved evaluering af histologiske snit i forskellige farvninger jf. de teoretiske betragtninger.   

Specialet er begrænset til kun at beskæftige sig med sager indsendt til Institut for Sygdomsbiologi. Det betyder selvsagt, at materialet kun repræsenterer et udsnit af de dyreværnssager, der forekommer på landsplan. Dyrene findes oftest i forbindelse med det levende syn eller kødkontrol på slagterierne. Inden de når hertil, kan der allerede være sket en frasortering: Dyr med alvorlige og komplicerede læsioner kan være sendt til destruktion eller bortskaffet på anden måde, og disse problemstillinger kommer ikke med i opgørelsen Dyr, der transporteres i sidste tiendedel af drægtigheden, optræder heller ikke i materialet, da drægtighed i sig selv ikke er en patologisk tilstand. Specialet er yderligere afgrænset til kun at omhandle sager vedrørende kvæg og svin. De øvrige sager i arkivet drejer sig om heste, katte, hunde, får og geder, der alle kan betragtes som hobby‐ eller kæledyr, og det vil blive for omfattende at inkludere disse sager, der oftest omhandler andre problemstillinger end de, der ses hos produktionsdyrene.   

11

Vi er ved gennemgang af sagerne stødt på personfølsomme informationer, men har naturligvis været underlagt tavshedspligt og har behandlet sagerne fortroligt.    

12

Materialer og Metoder  I forbindelse med specialets opstart er materiale fra 18 sager omhandlende slag hos svin indsamlet med henblik på nøjere histologisk undersøgelse. Præparaterne er udtaget i relation til de makroskopisk synlige blødninger og farvet med Hematoxylin og Eosin (H&E), se bilag 1 for protokol. Derudover er der, i ønsket om at præcisere tilbagedateringen, foretaget supplerende histokemiske og immunhistokemiske farvninger.   

Histokemiske farvninger  Perl’s Prussian Blue: Farver hæmosiderin, som er forventeligt at se tre døgn posttraumata. Ferrojern farves blåt, mens cellekerner farves røde. Se bilag 2 for protokol. Martius Scarlet Blue: Farver fibrin: Helt nyt fibrin (< 16 t) gult/orange, intermediært fibrin (>16 t) rødt og gammelt fibrin blåt. Se bilag 3 for protokol. Toluidine Blue: Farver ikke specifikt for noget, der undersøges her, men en søgning på internettet ansporede til at afprøve om farvningen kunne bruges til at udpege nekrotiske muskelfibre2. Se bilag 4 for protokol.  

Immunhistokemiske farvninger Lysozym: Farver leukocytter brunlige; makrofager stærkest og neutrofile svagere. Se bilag 5 for protokol. MAC 387: Farver leukocytter røde; neutrofile stærkest og makrofager svagere. Se bilag 6 for protokol. Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase): Farver leukocytter, særligt neutrofile, lilla. Se bilag 7 for protokol.  De histologiske snit og farvninger er præpareret af Laboratoriet for Histopatologi. De supplerende farvninger er foretaget i tre omgange af to forskellige bioanalytikere. Til den histologiske undersøgelse er benyttet et Leica DM LB (objekt størrelse 5x, 10x, 20x, 40x og 63x) og Olympus BX 60 mikroskop (objekt størrelse 4x, 10x, 20x, 40x og 60x) og billeder af de histologiske snit blev taget med et Leica DC 500 kamera. Instituttets makroskopiske billedarkiv er gennemgået med henblik på at finde egnede billeder til illustration af specialet.  

13

Teoretisk del

14

Veterinær forensisk patologi  Forensisk (af latin forensis) betyder retslig eller juridisk. Patologi (af græsk pathos og logia) betyder læren om sygdomme og sygdomsmanifestationer gennem studiet af organer, væv og celler3. Forensisk patologi er patologiske undersøgelser, der tjener til at afklare medicinske spørgsmål i juridiske anliggender4.  Den humane forensiske patologi er en gammel videnskab, der med sikkerhed kan spores så langt tilbage som 1248 e. Kr., hvor den kinesiske bog Xiyuan Jilu (The Washing Away Of Wrongs) beskriver, hvorledes man hos mennesker kan skelne mellem død som følge af drukning og død som følge af kvælning2.  Målet med forensiske undersøgelser af mennesker er oftest at hjælpe til opklaringen af forbrydelser, typisk mistænkelige dødsfald og mord. Patologien er her blot et af mange forensiske specialer, af andre kan til eksempel nævnes forensisk odontologi, entomologi og toksikologi5. Veterinær forensisk patologi er til sammenligning et forholdsvis nyt felt, men det øgede fokus på dyrevelfærd og dyreværn gør, at det er en disciplin i hastig udvikling.    Forensiske, veterinærpatologiske undersøgelser finder anvendelse i forbindelse med dyreværnssager, handelssager eller forsikringsspørgsmål. Målet for patologens arbejde er at erkende læsioner, sygdomsprocesser og abnormaliteter og herefter stille den patoanatomiske diagnose og beskrive sine fund sagligt og udførlig i en attest, der skal kunne forstås af lægfolk. Patologen skal ud fra sine fund objektivt prøve at vurdere for eksempel, om skaderne er accidentielle eller non‐accidentielle, om de er påført af mennesker eller ej, eller om de er opstået ante eller post mortem. I fald de er opstået ante mortem, er det af stor betydning at prøve at tilbagedatere læsionen. Derimod er det aldrig patologens opgave at forsøge at bevise noget eller tage stilling til spørgsmål om skyld og straf4.   

15

Komparativ forensisk patologi.  ”A comparative approach means that one can learn from studies on different species and then apply the findings to taxa where specific information may be limited or lacking” ‐ J.E.Cooper 5. 

 Indenfor human medicin har forensisk patologi været en disciplin i mange år og er udviklet til en specialiseret gren. Tilsvarende specialisering findes ikke inden for veterinærmedicin og det kan derfor være nødvendigt for veterinære patologer at trække på den ekspertise, der findes i humant regi. Desuden kan der hentes viden fra andre discipliner. Cooper nævner i den forbindelse discipliner som entomologi, odontologi, etologi, botanik og zoologi5.  Den grundlæggende anatomi og fysiologi hos pattedyr er slående ens, men når dyr benyttes som modeller for biomedicinsk forskning, kan det kræve ekstrapolation af parametre for at kunne benyttes humant. Artsspecifikke forskelle kan dog gøre sammenligninger umulige, og valg af dyreart influerer derfor på modellernes egnethed. Der ses en generel accept af vidensdeling fra dyr til mennesker, men det omvendte kan også være tilfældet, når der søges svar på veterinære problemstillinger. I den humane forensiske patologi har en præcisering af tilbagedateringen af læsioner været forsøgt i mange år. Den viden, man har i dag, er fremkommet ved både eksperimentelle og observationelle undersøgelser6. Obduktioner på mennesker benyttes ofte i forbindelse med en forensisk efterforskning, hvor dødstidspunktet, dødsårsagen og eventuelle læsioners relation til døden forsøges klarlagt til brug for en videre efterforskning. Sektioner på dyr som et led i en forensisk efterforskning udgør derimod en mindre del af det totale antal sektioner. Sektioner udføres rutinemæssigt som et led i sygdomsudredning på baggrund af dyrets kæledyrsværdi, avls‐, jagt‐, konkurrence‐ eller landbrugsværdi. Gerningsstedsundersøgelser, som er et kapital for sig i sager vedrørende mennesker, er sjældent aktuelle indenfor veterinære sager, men kan være relevante i for eksempel vanrøgtsager.  I den humane forensiske patologi benyttes begrebet ”battered child syndrome” om fysisk mishandling af børn. Dette har dannet grundlag for tilsvarende betegnelse indenfor veterinær patologi, ”battered pet syndrome”5,7,8. Flere undersøgelser viser, at personer, der er voldelige mod dyr også har tendens til vold mod børn/andre mennesker4,9, men det er en problematik, der ligger udenfor dette speciales afgrænsning. 

16

Lovgivning  Dyreværnsloven er en såkaldt rammelov med ret generelle bestemmelser. Dens overordnede formål er at sikre, at dyr behandles ordentligt og at den, der holder dyr, drager omsorg for dem, som det kan læses ud af lovens to første paragraffer:  ”§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. 

 § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.” 

 På transportområdet findes særlige regler: Transportforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbudne aktiviteter m.v.) og transportbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport), som supplerer ovennævnte forordning. De uddyber de hensyn, der skal tages i forbindelse med transport af dyr, for eksempel godkendelse af transportmiddel, arealkrav og planlægning af transport. Af særlig interesse i denne sammenhæng er dog hovedsagligt bestemmelserne vedrørende transportegnethed. Fra transportforordningens bilag 1, kapitel 1 ”Egnethed til transport” skal her blot anføres udvalgte punkter:   ”2. Tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk proces, betragtes som ikke egnede til transport, især hvis der er tale om a) dyr, som er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter eller at gå uden støtte b) dyr med et alvorligt åbent sår eller en prolaps” 

 ”3. Syge eller tilskadekomne dyr kan dog betragtes som egnede til transport, såfremt de a) er lettere tilskadekomne eller syge og ikke vil blive påført yderligere lidelser som følge af transporten; i tvivlstilfælde skal der anmodes om veterinærrådgivning” 

 ”4. Dyr, der bliver syge eller kommer til skade under transport, skal adskilles fra de andre dyr og ydes førstehjælp så hurtigt som muligt. De skal underkastes passende 

17

dyrlægebehandling og om nødvendigt nødslagtes eller aflives, uden at de påføres unødige lidelser.” 

 Fødevarestyrelsen har endvidere udsendt ”Meddelelse om skærpelse af transportegnethedsvurderingen af dyr på samlesteder og ved udførsel” i maj 200510. Her gennemgås en række patologiske tilstande med henblik på at præcisere, hvornår disse lidelser gør dyr uegnede til transport. Til eksempel kan nævnes, at svin med navlebrok større end 15 cm i diameter vurderes som uegnede til almindelig transport, og det samme gælder dyr med åbne sår, der er større end 3 cm i diameter og ikke tørre og er under afheling. Syge dyr kan, ifald nødslagtning på stedet ikke er påkrævet, transporteres til slagtning under særlig hensyntagen: På et velstrøet leje, adskilt fra andre dyr og ledsaget af slagteattest. Tvivl om et dyrs transportegnethed bør altid komme dyret til gode10.    

Straf  Ved overtrædelse af dyreværnsloven kan man straffes med bøde, frihedsstraf eller rettighedsfrakendelse: I henhold til lovens § 28 kan man straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år, hvis man ”ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt”. Der sondres ved strafudmålingen mellem uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling og mishandling. Som udgangspunkt anvendes følgende ”minimums‐strafpositioner” ved overtrædelser af ikke‐erhvervsmæssig karakter: Uforsvarlig behandling af dyr 1. gang: 2.000 kr., 2. gang: 3.000 kr. Grovere uforsvarlig behandling af dyr 1. gang: 5.000 kr., 2. gang: 7.500 kr11.  I dyreværnslovens § 28, stk. 7 fastslås det, at ”det anses som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, herunder dyretransporter”. Dette afspejles i bødestørrelserne: Uforsvarlig behandling af dyr 1. gang: 5.000 kr., 2. gang: 7.500 kr. Grovere uforsvarlig behandling af dyr 1. gang: 10.000 kr., 2. gang: 15.000 kr40. Er der tale om decideret mishandling, gælder det, for såvel erhvervsmæssige som ikke‐erhvervsmæssige overtrædelser, at straffen er op til 1 års fængsel; dog op til 2 år, hvis der er tale om gentagelsestilfælde1.  Af dyreværnslovens § 29 fremgår videre, at hvis man kendes skyldig i grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr, kan man frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for altid eller for en nærmere fastsat periode. Forbuddet kan eventuelt begrænses til 

18

at omfatte bestemte arter af dyr, og overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. 

19

Myndigheder  Såvel politiet som Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd kan indsende materiale til forensisk undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi med henblik på klarlægning af den patoanatomiske diagnose og, om muligt, tilbagedatering af læsionen.  

Politi Overtrædelser af dyreværnsloven skal politianmeldes, idet det generelt gælder, at anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet jf. retsplejelovens § 742 (LBK nr. 1069 af 06/11/2008). Såvel almindelige borgere som dyrlæger kan indgive anmeldelse. For dyrlæger gælder dog den særlige regel, at en dyrlæge, der bliver bekendt med at dyreværnsloven ikke overholdes, og at et dyr behandles uforsvarligt, er pligtig til at politianmelde dette forhold og kan straffes med bøde ved udeladelse, jf. dyreværnslovens § 20, medmindre forholdet ikke er groft og i øvrigt rettes straks.  Politiet vil efter at have modtaget anmeldelse iværksætte en efterforskning, hvis det skønnes, at der er begået noget strafbart jf. retsplejelovens § 742 stk. 2. Politiet/anklagemyndigheden kan forelægge sagen Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd. Det bør ifølge Rigsadvokatens meddelelse 2/2008 ”Sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen” ske i tilfælde, hvor overtrædelsen antages at kunne udgøre grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr11. Sagens type afgør, om den skal forelægges for enten Fødevarestyrelsen eller Det Veterinære Sundhedsråd i henhold til ”Bekendtgørelse nr. 120 af 28. februar 2005 om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen”:   ”§1. Parterne i straffesager og offentlige myndigheder kan forelægge konkrete veterinærfaglige spørgsmål for Fødevarestyrelsen til udtalelse.  Stk. 2. Parterne i straffesager kan i sager af principiel karakter forelægge sagen direkte for Det Veterinære Sundhedsråd”   Om en sag kan betragtes som principiel fremgår af ”Vejledning om bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det 

20

Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen”. Anklagemyndigheden bør således ikke rette almindelige forespørgsler til Det Veterinære Sundhedsråd, men i stedet sende disse til Fødevarestyrelsen. Fælles for de spørgsmål, der stilles til enten Fødevarestyrelsen eller Det Veterinære Sundhedsråd er, at spørgsmålene ikke må stilles således, at der lægges op til en bevismæssig vurdering eller en stillingtagen til skyldighed i bestemte lovovertrædelser, idet det er op til domstolene at foretage sådanne vurderinger. Udtalelserne skal alene være vejledende med hensyn til, om en lovovertrædelse skal klassificeres som værende enten uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr11.   Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og består af hovedkontoret i Mørkhøj og de tre fødevareregioner Nord (dækker Nord‐, Vest‐ og Østjylland), Syd (dækker Syd‐ og Sønderjylland og Fyn) og Øst (dækker Sjælland, Lolland‐Falster og Bornholm). Styrelsen tager sig af regeldannelse på og kontrol med fødevare‐ og veterinærområdet samt den direkte rådgivning af producenter, virksomheder, forbrugere og dyrlæger12. I 2006 oprettedes desuden et Dyrevelfærdsrejsehold, hvis opgaver blandt andet er at bistå Rigspolitiets Færdselsafdeling i vejkontroller og at koordinere regionernes dyrevelfærdskontrol13. 

Hos Fødevarestyrelsen er det som nævnt muligt for politiet/anklagemyndigheden at fremlægge sagen med henblik på at få en vejledende, veterinærfaglig udtalelse. Desuden er det muligt at få generel hjælp for eksempel med hensyn til, hvilke bestemmelser der er relevante, og indhente erfaring om praksis i lignende sager. Derudover kan konkrete veterinærfaglige spørgsmål besvares, såfremt de vedrører sagens fakta11.  

Det Veterinære Sundhedsråd Dette råd er et uvildigt råd nedsat af Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rådet består af 5 medlemmer, hvoraf 3 skal have en relevant forskningsmæssig baggrund, mens 2 skal være praktiserende dyrlæger, således at rådet samlet set besidder en faglig indsigt, der gør det muligt at behandle de spørgsmål, rådet forelægges. Rådet besvarer spørgsmål i principielle sager samt rådgiver ministeren og fremsætter udtalelser om veterinære spørgsmål, enten på opfordring eller eget initiativ. Rådet udgiver en årsberetning, hvor størstedelen af de behandlede sager omtales. Af udtalelser med betydning for sagerne i dette speciale skal eksempelvis nævnes14: 

21

 • Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller 

tilskadekomne dyr, 20. december 1991 • Udtalelse om svin med store/komplicerede navle‐ eller lyskebrok, 2. december 

2006 • Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om skuldersår hos søer, 18. november 

2003  • Udtalelse vedrørende skuldersår hos søer på baggrund af spørgsmål, 17. oktober 

2007  • Supplerende udtalelse om skuldersår hos søer, 22. maj 2008 

 Karakteren af Rådets udtalelser er alene vejledende og bruges som sådan af domstolene, når der skal træffes afgørelser i sager, hvor veterinær indsigt er påkrævet. 

Patologi og den patologiske undersøgelse  Dyrlægers normale tilgang til udredning af sygdomme og læsioner er optagelse af en anamnese og en klinisk undersøgelse eventuelt suppleret med parakliniske undersøgelser af for eksempel blodprøver og biopsier, og brug af endoskopi, røntgen og scanning. Men desværre er ikke alle sygdomsmanifestationer synlige eller tilgængelige hos det levende dyr, og det kan efterlade spørgsmål i forskellige situationer. Det kan dreje sig om sygdomsudredning, forsikringssager, dyreværnssager eller uenigheder eller tvivl af anden årsag. Dette kan munde ud i en indsendelse af dyret eller dele heraf til Institut for Sygdomsbiologi, for klarlægning af den patoanatomiske diagnose.  Den patoanatomiske diagnose stilles på baggrund af de morfologiske forandringer, der ses ved sektion af dyret. Sektionen suppleres med andre undersøgelser som for eksempel histologiske eller bakteriologiske undersøgelser, og røntgen. Den patoanatomiske diagnose stilles ud fra disse fund, men tager afsæt i kendskabet til sygdommens eller læsionens patogenese og ætiologi. Denne kombination giver et indblik i tidsforløbet og kan derfor i nogle tilfælde bruges til tilbagedatering af læsioner. Denne teknik benyttes ofte i forbindelse med forensiske sager, hvor tilbagedatering kan være en vigtig faktor i det retslige efterspil.   

22

Inflammation og opheling Inflammation og heling er organismens reaktion på lokal irritation og beskadigelse og opstår momentant efter påførelse af en læsion15. De kliniske fund ved inflammation er de 5 såkaldte kardinalsymptomer: Varme (calor), hævelse (tumor), rødme (rubor), smerte (dolor) og nedsat funktion (functio laesa). De 5 kardinalsymptomer opstår som følge af ekssudation og hyperæmi. Det inflammatoriske reaktionsmønster involverer immunsystemet, karsystemet, forskellige helingsmekanismer og mediatorer i et komplekst samspil. Afhængigt af om årsagen til det inflammatoriske respons er infektiøs eller non‐infektiøs, er formålet at begrænse vævsskader ved at fortynde agens, fjerne vævsdebris og bakterier samt reparere vævet og genvinde funktionen15. Denne proces kan kun finde sted, når dyret er i live og forløber ret forudsigeligt, hvis processen ikke forstyrres af forskellige kompromitterende faktorer. Inflammation karakteriseres overordnet som akut eller kronisk, men ved nærmere undersøgelse kan man præcisere den som perakut, akut, subakut, kronisk eller ophelet. Overgangen mellem faserne er flydende, og cellemiljøet forandres i successive bølger af celler, der akkumuleres for derefter at tynde ud igen, som det ses i figur 2.  

Figur 2. Skematisk repræsentation af de successive bølger af inflammationsceller, reparationsceller og matrixmakromolekyler ved inflammation. Efter Glynn16. (PMN= neutrofile granulocytter).   

23

Heling er en proces i 3 faser, der overlapper i tid og sted: Inflammation, proliferation og remodellering17,18,19,20. Disse faser gennemgås her:   Inflammationsfase: Denne fase er karakteriseret ved et vaskulært, homeostatisk og cellulært respons og varer normalt 1‐3 dage19. Det vaskulære respons forløber med en kortvarig vasokonstriktion efterfulgt af vasodilation med øget blodgennemstrømning og karpermeabilitet, hvilket giver anledning til, at proteinrig væske frigives til det ekstravaskulære rum. Hvis karrerne er læderede, vil en blødning fordele sig i vævet i relation til læsionen. Homeostasen genoprettes ved agglutination af blodplader samt fibrin og dette danner senere matrix for efterfølgende cellemigration samt secernerer forskellige mediatorer, der stimulerer inflammationsresponset yderligere. Det cellulære respons forløber med vaskulær marginering, adhæsion og emigration af leukocytter og stimuleres af aktiverede endothelceller samt kemoattraktanter fra det læderede væv. Neutrofile granulocytter dominerer cellebilledet de første timer i inflammationsprocessen, hvor de ved degranulation frigiver antimikrobielle faktorer, kininer og proteaser, og herved begynder debridement af devitaliseret væv og fagocytose af eventuelle infektiøse agens. Antallet af neutrofile granulocytter siger støt i 24‐48 timer, hvorefter de kulminerer. Herefter vippes balanceforholdet, og makrofager dominerer cellebilledet, som det ses i figur 2. Makrofager er vigtige for en effektiv opheling af læsionen og akkumuleres fortløbende fra den blodcirkulerende pulje af monocytter. Mastceller placeret perivaskulært degranulerer og frigiver vasoaktive stoffer som histamin, serotonin, leukotriener og heparin, der amplificerer hyperæmien samt karpermeabiliteten og virker antikoagulerende19.   De fleste former for inflammation progredierer med et systemisk respons med rekruttering af humorale (antistoffer og komplementsystemet) og cellulære (B‐ og T‐lymfocytter) komponenter af immunsystemet, akutfaseprotein fra leveren og øget aktivitet i benmarven med frigivelse af yderligere leukocytter og øget hematopoiese15.   Proliferativ fase: Når det akutte inflammationsrespons aftager i det beskadigede væv, stimuleres i stedet det reparatoriske respons, der involverer ændringer i den ekstracellulære matrix, fagocytose af nekrotiske celler og debris, epitelialisering samt dannelsen af granulationsvæv. Varigheden af denne fase er omkring 10‐14 dage afhængigt af læsionens størrelse19. Ved histologisk undersøgelse er granulationsvæv karakteriseret ved fibroblastmigration og ‐proliferation, kollagensyntese og ‐deponering samt angiogenese, hvilket danner 

24

sæde for reorganisation og regeneration af det beskadigede væv. Helingsprocessen stimuleres af cytokiner secerneret af de beskadigede celler samt makrofager og især disses vækstfaktorer.  Væksthastigheden af etableret granulationsvæv er 0,4‐1 mm/dag, mens retraktionen fra myofibroblaster er omkring 0,6 mm/dag21.  Remodelleringsfase: Denne sidste fase har varierende varighed, men mindst et par måneder19. Fasen er karakteriseret af faldende cellulær aktivitet og fibroblastproliferationen nedreguleres i forbindelse med, at de kollagene fibre deponeres. Vaskulariteten nedsættes, kollagene fibre reorganiseres, og vævet kontraherer, for efter en længere periode at danne et ar. Arret bliver med tiden acellulært, afflades, blødgøres, bleges og brudstyrken øges til ca. 80 % af vævets oprindelig styrke21. Arvæv i huden er oftest uden hår og kirtler.  I tabel 1 ses en sammenligning mellem forskellige forfatteres histologiske estimering af tidsperspektivet i det inflammatoriske respons og opheling.   Tabel 1Histologisk estimering af tidsforløbet for et åbent ukompliceret sår i huden22,19,23. Tid Saukko23 Raekallio19 Janssen22

Under 4 timer

Under 4 t. Mastcelle degranulation. Fibrindannelse. Begyndende emigration af neutrofile granulocytter. 

Under 4 t. Ingen distinkte histologiske tegn på inflammation. Det er ikke muligt at adskille ante  mortem fra post mortem læsioner.  

1 t. Blødning, eksudation, enkelte neutrofile granulocytter. 2 t. Mastcelle degranulation, neutrofil infiltration. 2‐4 t. Enkelte makrofager  

4-8 timer

4‐12 t. Neutrofile granulocytter dominerer. Enkelte mononukleære celler. Vævsødem. Begyndende epitelregeneration ved basalmembran 

4 t. Enkelte neutrofile granulocytter perivaskulært. 

4‐6 t.Tiltagende hyperæmi, fibrineksudation, stigende antal makrofager. 6‐8 t. Tydelig demarkation, tiltagende fagocytose og vævsnedbrydning 

8-12 timer

  8‐12 t. Neutrofile granulocytter dominerer makrofager (ratio 5:1). Aktiverede fibroblaster. 

12‐16 t. Faldende antal neutrofile granulocytter ift. makrofager 

12-24 timer

12‐24 t. Antallet af neutrofile granulocytter falder og makrofager stiger. Makrofager fjerner vævsdebris. Mitose i fibroblastceller. 

16‐24 t. Relative antal makrofager stiger (ratio 0,4:1). Antallet af neutrofile granulocytter og mængden af fibrin topper. 

16‐32 t. Fibroblastproliferation. Nydannelse af kapillærer 

1-3 24‐72 t. Antallet af  24‐48 t. Epidermis migrerer  32‐72 t. 

25

dage

leukocytter topper. 72 t. Fibroplasi. Fremvækst af kapillærer. Begyndende granulationsvævs‐dannelse.  

fra sårranden. 48 t. Makrofag antal topper. 2‐4 dage. Fibroblaster migrerer fra nærliggende bindevæv. Epitelialisering af små sår komplet. 

Granulationsvævdannelse 

3-8 dage

3‐6 dage. Lateral vækst af epidermis. Kollagendannelse. Hemosiderin dannes. 

3‐4 dage. Fremvækst af kapillærer. 4‐5 dage. Kollagene fibre dannes. Massiv indvækst af kapillærer.  5‐7 dage. Epiteltykkelsen normaliseres. Antallet af lymfocytter topper. 

3‐4 dage. Faldende antal makrofager. Sårkontraktion. Mastcellenydannelse. 4‐10 dage.  Faldende vandindhold. Nedsat histokemisk farvbarhed. Faldende celleindhold. Begyndende ardannelse. 

8-12 dage

  8‐12 dage. Faldende antal inflammationsceller, fibroblaster og kapillærer. Stigende antal og størrelse af kollagene fibre. 

 

12-14 dage

10‐15 dage. Antallet af inflammationsceller og karvækst falder. Kollagentykkelsen tiltager. Tynd og flad epidermis. Enkelte elastiske fibre 

12‐14 dage. Regression af cellulær aktivitet. Vaskulariteten normaliseres. Epitelet har en intakt basalmembran. 

 

Over 14 dage

Inflammationsresponset forsvundet. Mængde af elastiske‐ og kollagene fibre stiger. Ardannelse. Epidermis remodelleres 

14 dage. Fibroplasien topper. Modning af bindevæv. 

 

 Indtil videre er inflammation beskrevet som noget overordnet og forudsigeligt, et autonomt respons, der gerne skulle munde ud i reparation af det beskadigede væv. Men forskellige faktorer kan kompromittere reparationen. Det kan dreje sig om læsionstypen (snitsår vs. laceration), kontamination (mikroorganismer eller fremmedlegemer), utilstrækkelig blodforsyning, systemisk hormonelle lidelser, høj alder, immobilitet, UV‐stråling, farmakologiske stoffer, immunsuppression, underernæring15 og overvægt24. Efter succesfuld opheling af beskadigelsen skal det inflammatoriske respons stoppe og dette sker ved opregulering af anti‐inflammatoriske cytokiner17.  

Vævsreaktioner Alle væv kan ifølge McGavin undergå atrofi, hypertrofi, hyperplasi, metaplasi, neoplasi, degeneration og nekrose af forskellige årsager25. Ved den forensiske udredning er kendskab til vævenes reaktionsmønstre særdeles vigtig. 

26

Ukompliceret opheling af knogler, hud, muskulatur og led vil blive gennemgået her:  Knogler: Knogleforandringer kan forekomme som respons på fysiske skader eller ved ændret mekanisk brug. Ophelingsforløbet ved en ukompliceret fraktur er efter Cheville skitseret i tabel 215. Ved kompromitterende faktorer (kontamination, mobilitet mellem frakturenderne, utilstrækkelig blodforsyning) kan ophelingen forlænges eller umuliggøres ved dannelse af fibrøst væv eller sekvensterdannelse25. Desuden ses, i forbindelsen med immobilisering eller manglende belastning, inaktivitetsatrofi af knoglevævet allerede efter 2‐3 uger26.  Tabel 2. Heling af ukompliceret fraktur efter Cheville15 

 En anden hyppig årsag til forandringer i knoglerne kan være osteomyelitis efter ekstern kontamination, ved hæmatogen eller lymfogen spredning af bakterier, hvilket ses hyppigst hos voksende dyr. Bakterier og leukocytterne frigiver protelytiske enzymer, der virker knoglenedbrydende og pusdannende. Der kan forekomme røntgenopklaringer allerede efter et par dage på grund af den hurtige hyperæmi og ødem med infiltration af leukocytter26. Efter et par uger ses sclerosering omkring opklaringen og efter et par måneder kan der opstå fisteldannelse med udtømning af pus til led, muskulatur og indre og ydre overflader25. Bakteriel infektion af knogler bliver afgrænset af fibrose og knoglenydannelser, hvilket nedsætter effekten af antibiotisk behandling og disse læsioner kræver derfor ofte kirurgisk indgriben for succesfuld opheling15.    Hud: Huden har begrænsede muligheder for respons i forbindelse med skade og følger derfor ofte et genkendeligt mønster. Dette benyttes til bestemmelse af 

Momentant Hæmorrhagi og hæmatomdannelse. Koagulation i frakturlinjen. Invasion af makrofager, der fjerner vævsdebris, erythrocytter og fibrin. Nekrose af osteocyter i frakturlinjen på grund af hypoxi.. 

Dag 1-5 Ødem og fibrinindlejring i bløddelsvævet omkring frakturen. Granulationsvæv invaderer koagulationen. Chondroblast‐ og osteoblastproliferation fra den periosteale og endosteale margin. 

Dag 3-7 Blød kallus mellem knogleenderne dannes af granulationsvæv med øer af brusk. 

Uge 1-4 Blød kallus styrkes af et osteoidt, trabekulært netværk produceret af osteoblaster; dannelse af hård kallus ved kalcifikation. 

Uge 4+ Remodellering af knoglen. Kontinuerligt osteoklast‐ og osteoblastaktivitet; fjernelse af ekstern kallus; udhuling af intern kallus til dannelse af knoglemarv.  

27

ætiologien, patogenesen samt udelukkelse af differentialdiagnoser25. Huden, kutis, består af epidermis, dermis og adnexa (kirtler og hårfollikler). Under huden ligger et fedtholdigt lag, subkutis, der hos svin er opdelt af et karakteristisk bindevævsdrag og infiltreret af mindre bindevævstrøg. Responset kan forløbe i en eller flere af disse komponenter. Ophelingen kan foregå i forskellige stadier og i samme læsion kan findes flere stadier, hvilket er vigtigt i forbindelse med prøve‐/biopsiudtagning25. Inflammationen forløber som skitseret i tabel 1 og starter momentant efter påførelse af læsionen. Timer efter påførelsen starter reepithelialiseringen ved laterale bevægelser af frigjorte epidermalceller og efter 1‐2 dage vil epidermalceller i sårranden proliferere efter de aktivt migrerende epidermalceller20. Efter 4 dage begynder indvæksten af granulationsvævet stimuleret af vækstfaktorer fra makrofager. I ophelingens anden uge sker kontraktion af såret ved myofibroblastlignende aktivitet20. Granulationsvævet omdannes til arvæv ved remodellering af de kollagene fibre. Efter de tre første uger har vævet genvundet 20 % af sin styrke og vil med tiden opnå ca. 80 % af oprindelig styrke ved vedvarende remodellering20.    Muskulatur: Muskulaturen består af multi‐nukleære muskelfibre med kernerne perifert placeret, nerver, blodkar, fibroblaster og satellit‐celler. Muskulaturens respons ved skade er degeneration, nekrose, regeneration eller reparation. Den reversible degenerative forandring kan forløbe til nekrose, og afhængigt af om der er en intakt lamina basale og tilstrækkeligt med satellitceller, kan regenerationen i tværstribet muskulatur forløbe i følgende stadier, som det også er illustreret i figur 3: 1. Tab af den myofibrillære struktur (B). 2. Celleinfiltration forløber som tidligere angivet i tabel 1 med neutrofile granulocytter efter 2‐3 timer og makrofager efter 6‐8 timer (D).  Satellitceller, placeret mellem lamina basale og plasmalemma, forstørres og undergår mitoser (C). 3. Satellitceller placerer sig centralt i det nekrotiske segment(E). 4. Makrofager lyserer 

28

og fagocyterer vævs‐debris. 5. Satellitceller danner myoblaster, der fusionerer og danner en lang smal muskelcelle med centralt beliggende kerner (F). 6. Fiberen vokser og differentieres til myofiber. 7. Ved 1‐3 uger placeres cellekernerne igen perifert25.    Fig. 3. Nekrose og degeneration af muskelcelle. (Efter McGavin25). BL= lamina basale, E=endomysioum, F=fibroblast, M=makrofag, Mn= muskel nucleus, PL=plasmalemma, S= satellitcelle For en succesfuld regeneration kræves en intakt lamina basale samt et tilstrækkeligt antal satellitceller. Alternativt kan reparationen forløbe med ”knopskydning” med ”muskulære gigantceller” og eventuelt fibrosering, afhængigt af læsionens størrelse. Opheling af traumatiske læsioner i muskulaturen foregår ofte med knopskydning og fibrosering, da skaden er ekstensiv og med ikke intakt lamina basale. Kollagenet i arvævet er uelastisk og nedsætter kontraktabiliteten i musklen25.   Led: Forandringer i leddet involverer enten ledbrusken, synovialmembranen eller begge strukturer. Forandringerne er som oftest af infektiøs, traumatisk, degenerativ eller immunmedieret karakter; hos produktionsdyrerne oftest infektiøs. Infektionen kan opstå som følge af systemisk spredning med manifestation som arthritis eventuelt polyarthritis, som lokal overgriben fra miljøet eller sekundært fra osteomyelitis. Ved inflammation i leddet ses celleinfiltration og frigivelse af forskellige proinflammatoriske mediatorer, der kan give anledning til forandringer i ledbrusken. Desuden ses i synovialmembranen reaktioner som inflammation, hyperplasi og hypertrofi af synovialcellerne/villi. Ved arthrocentese kan tilstanden evalueres ud fra eksudatets sammensætning25.   

Tilbagedatering  Når man har kendskab til inflammationsresponset og de vævsspecifikke reaktionsmønstre, kan man estimere tidsforløbet for en læsion. I forbindelse med forensiske sager er tilbagedatering en vigtig faktor i udredningen, både 

29

veterinært og humant, og mange forskellige metoder er udforsket og benyttet i udredningen.   Makroskopiske forandringer som ændret slid af klove, muskelatrofi ved nedsat brug/inaktivitet, fibrosering af væv samt knoglevækst giver en indikation af et længerevarende tilfælde26. I nogle tilfælde kan man estimere varigheden med kendskab til vævets væksthastighed. For klove er væksthastigheden ca. 7 mm/måned27, epidermis 0,2 mm/dag23 og for granulationsvæv findes værdier som 0,5 mm/dag27 og 0,4‐1 mm/dag21.  Farveændringer i kontusioner er ved forskellige metoder undersøgt som tidsmarkør. Disse farveændringer opstår som følge af nedbrydning af ekstravasaserede erytrocytter. Farverne forløber som rød, violet/blå, grøn og gul, men der er ikke enighed om tidsperspektivet. Det kan derfor kun konkluderes, at kontusioner med gul farve er over 18 timer gamle6,28.     Hvis forandringerne ikke er makroskopisk synlige, kan andre metoder benyttes til tilbagedatering. Ved histologisk undersøgelse af læsionerne kan inflammationens cellulære processer iagttages29,17,19. Der arbejdes med histokemiske og immunhistokemiske farvninger. I humane forsøg kan sår‐alder estimeres ved immunhistokemiske analyser af makrofagfænotyper, hvilket giver anledning til opdeling i tidlige, intermediære, sene og kroniske stadier30.  Andre bioaktive substanser er ligeledes immunhistokemisk undersøgt: Kollagentyper, fibronectin og endotheliale adhæsionsmolekyler, cytokiner og stressproteiner. Især fibronectin viste sig som en sensitiv markør (indenfor 10 min. ‐ 4 timer)18.    Metoder og undersøgelser, der kan anvendes til tilbagedatering, er ofte undersøgt under specifikke forhold. Forskellige faktorer kan spille ind, hvilket kan kræve en korrigering, inden resultatet overføres til andre forhold. Regenerationstiden og regenerationskapaciteten kan afvige, når man taler om forskellige dyrearter, vævstyper og stofskifteniveauer. Eksempelvis tager reaktioner i knoglevæv længere tid end tilsvarende reaktioner i bløddele. Dyr med højt stofskifte, eksempelvis fugle, reagerer hurtigere end dyr med lavt stofskifte for eksempel dyr i dvale26.  ”I den sammenhæng må man nøje kende de forskellige dyrearters ofte meget specifikke pato‐fysiologiske forskelle og også forskellige specifikke reaktioner på ensartede traumata” ‐ J. Arnbjerg26  

30

               

Praktisk analytisk del

31

Journalerne  Den praktisk analytiske del er baseret på materiale indsendt til Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999 til 2008 (til og med august) i forbindelse med dyreværnssager vedrørende kvæg og svin.  Indsenderne ønsker en forensisk patologisk undersøgelse, der udmunder i en patoanatomisk diagnose og gerne en tilbagedatering af læsionen. De 345 journaler er gennemgået og opgjort for at skabe overblik over sagerne og klarlægge problemstillinger.   Sagerne omhandler forskellige patologiske problemstillinger og er grupperet i følgende kategorier: Vanrøgt, Slag, Skuldersår, Frakturer, Ledlidelser, Forvoksninger, Osteomyelitis samt Andet. Slag vil blive gennemgået mere uddybende efter dette afsnit. Andre forfattere har i deres undersøgelser valgt overordnet opdeling i infektiøse versus velfærdsrelaterede tilstande29, eller klassificering af dyremishandling som fysisk, seksuel eller følelsesmæssig, eller vanrøgt9. I retsligt øjemed kan det være fornuftigt at inddele sagerne i forsætligt eller ikke forsætligt8. 

Vanrøgt Dette er en tilstand, hvor den ansvarshavende ikke er i stand til at sørge for én eller flere basale behov for dyret, fx foder, vand, rene og tørre omgivelser, mulighed for opretholdelse af god hygiejne og tilpas kropstemperatur samt ophold i et stimulerende miljø5. Munro tilføjer veterinærmedicinsk behandling ved sygdom9. Vanrøgt kan kategoriseres som forsætlig eller ikke forsætlig, alt efter den ansvarliges ”motiv”5, men for dyret er det en akademisk opdeling. Tegn på vanrøgt kan være vægttab/kakeksi, dehydrering, tilsmudsning, uplejet og mat pels, myiasis samt urene omgivelser5.  

Skuldersår  Hos svin er skuldersår et sygdomskompleks, der opstår ved længerevarende trykpåvirkning af huden over tuber spinae scapulae. Dette medfører iskæmi efterfulgt af nekrose og progredierer i dybden, hvis tilstanden ikke opdages og korrigeres i tide. Fødevarestyrelsen graduerer tilstanden fra 0‐431:  Grad 0: Ingen læsioner eller læsioner, som sandsynligvis er afstedkommet af slagsmål. 

32

Grad 1: Læsioner begrænset til epidermis, eventuelt med moderat sårskorpe. Grad 2: Læsioner, der inddrager dermis, eventuelt med omfattende sårskorpe og ringe fibrosering/granulationsvævsdannelse. Grad 3: Læsioner, der inddrager subkutis; der ses voldsomt granulationsdannelse. Grad4: Læsioner med blotlagt skulderknogle/knoglenydannelse. 

 Graderne 3 og 4 skal politianmeldes, da disse tilstande er en overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og 232. Fødevarestyrelsen har dog pr. 9. juli 2008 meddelt at ”et ophelet grad 3 skuldersår, der konstateres på den slagtede so ikke anmeldes til politiet, når det ikke kan afvises, at landmanden ved passende behandling har sørget for, at såret er helet op”31.  

Fraktur Frakturer kan klassificeres som åbne og lukkede, som traumatiske eller patologiske og benævnes efter brudlinjens udformning25. Det er i forensisk øjemed vigtigt at kunne fastslå, om frakturer formodes opstået inden afhentning hos landmanden, under transport, på slagteriet eller post mortem27. Ved frakturer i lemmerne er dyrene ofte halte ved det levende syn på slagteriet. Ofte ses en hævelse i området, og gennemsavning i sagitalplanet vil afsløre om knoglen er intakt. Ved intravitale blødninger ses blodresorption til regionale lymfeknuder27. Vurdering af tiden siden frakturens opståen er også vigtig i kødkontrolmæssig øjemed, da åbne frakturer ældre end 6 timer giver anledning til total kassation. Åbne frakturer under 6 timer samt lukkede frakturer uanset alder skal lokalkasseres27.     

Forvoksninger Denne kategori omhandler relativt langsomt voksende strukturer som hjørnetænder hos orner, horn hos kvæg og klove hos både kvæg og svin. Tænder og horn kan, ved manglende indgriben, vokse ind i både bløddele og knoglevævet i hovedet. Manglende klovbeskæring kan give forvoksninger, der ændrer belastningen i bevægeapparatet og fører til haltheder32. 

 

 

 

33

  Billedeserie 1. Forvoksninger af (A) klove hos kvæg, (B) hjørnetænder hos orne, samt (C) horn hos vædder. (Fra billedarkiv) 

Led Når skaden omhandler led, skelner man mellem arthrose eller arthitis, men disse vil i længerevarende tilstande være uadskillelige. Ledproblemer opdeles i septiske og aseptiske forandringer, hvilket også er vigtigt i den kødkontrolsmæssige vurdering. Akutte ledproblemer giver ofte anledning til halthed, og ved åbning af leddet ses tegn på inflammation. Ved kroniske forandringer kan ses eksudat af forskellig karakter og fibrosering af intraartikulære og eventuelt periartikulære strukturer27.    

Osteomyelitis Osteomyelitis er inflammation i knoglevæv og knoglemarv; hos slagtedyr ofte forårsaget af pyogene bakterier (Arcanobacterium pyogenes, Staphylococcus aureus og Streptococcus spp.)27. Ved pyæmisk spredning har bakterier tendens til, hos unge dyr, at henkastes i metafysernes karakteristiske karstrukturer. Tilstanden udvikles til nekrose, ofte med senere sekvester‐dannelse25. Osteomyelitis kan også opstå som lokal spredning, som det ses ved halebid hos svin, hvor læsionen er lokaliseret mellem halen og os sacrum, eller ved kæbeaktino‐mykose hos kvæg (Actinomyces Bovis)25, se billede 2. Ved kroniske tilstande ses periostale knoglenydannelser omkring infektionsstedet og i nogle tilfælde fistulært opbrud til ydre eller indre overflader27. 

      Billed 2. Kæbeaktinomykose hos kvæg (Fra billedarkiv) 

34

Andet Denne gruppering indeholder sager, der ikke passer ind i andre kategorier. Det kan dreje sig om enkeltstående tilfælde eller mindre grupper. Et udsnit af sagerne er illustreret i billedserie 3.   

         

  

         

 Billedserie 3. (A) Tungepiercing hos orne, (B) pladecellecarcinom hos kvæg, (C) aurikulær elefantiasis hos svin samt (D) ukorrekt afhorning af kvæg. (Fra billedarkiv)    

Slag

Slag hos svin har siden 2006 været årsag til et stærkt stigende antal henvendelser på Institut for Sygdomsbiologi, se figur 9. I relation til specialets start er 18 sager vedrørende slag indsamlet til nærmere gennemgang. Disse sager har undergået en systematisk histologisk gennemgang, hvor de karakteristiske forandringer er registreret. De noterede forandringer benyttes til tilbagedatering af læsionerne. Tidsfastsættelsen er et vigtigt element i den forensiske undersøgelse med henblik på dokumentation for pådragelsen og derigennem placering af skyld.  

35

 Mange lærebøger opdeler slag i stumpt traume versus skarpt traume. Når man taler om stump traumatisering, involverer det først og fremmest huden, men underliggende strukturer som knogle, muskulatur eller andre bløddelsorganer kan medinddrages. Huden har begrænsede muligheder for respons i forbindelse med skade og følger ofte et genkendeligt mønster. Dette benyttes til bestemmelse af ætiologien, patogenesen samt udelukkelse af differentialdiagnoser25.   Faktorer som slagstyrke, hastighed, vinkel, udformning og vægt af instrumentet har indflydelse på, hvor traumatiseret vævet bliver, og hvorledes slaget manifesterer sig4,9. Ved den forensiske undersøgelse forsøger man, med kendskab til dette, at finde frem til instrumentets art. Slagmærkernes udformning kan give formodninger om det benyttede instrument. Når slaget for eksempel er påført af en stok eller stav, giver det anledning til to parallelt forløbende, lineære blødninger. Denne togskinne‐konfiguration opstår som følge af kompression af hud og kar centralt, hvorimod de perifere blodige linjer dannes ved træk og overrivning af kar. Dette kan ses illustreret i figur 4. Afstanden mellem de to 

linjer kan sige  noget om 

instrumentetstørrelse23.         Figur 4. Dannelse af togskinne‐konfiguration efter stræk og kompression af kar i huden i forbindelse med slag. (Efter Knights23).  Faktorer hos dyret som fx pels, hudfarve, hudtykkelse og –elasticitet  kan influere på synligheden af et slag4,9. 

36

 I forbindelse med den histologiske gennemgang af de 18 sager om slag er det vigtigt at bemærke præparaternes beskaffenhed. Alle præparaterne er slagtemæssigt behandlet, hvilket vil sige, at de har været udsat for skoldning, stødning, svidning, skrabning og børstning. Denne behandling medfører en fjernelse af epidermis samt at dermis fremstår som en homogen eosinofil bræmme. De fleste præparater har desuden været frosne, hvilket bevirker at erytrocytterne hæmolyserer og efterfølgende ikke kan erkendes. Blødning ses derfor i de frosne præparater som et basofilt område placeret ekstravaskulært eventuelt med antydning af erytrocytternes omkreds. Artefakter kan opstå i forbindelse med fikseringen af præparaterne. Især ses muskelcellerne at være uens påvirket, hvilket nedsætter brugbarheden.         

Billed 4. Histologisk snit (H&E) x 20.  Blødning i subkutis ses som et basofilt område med antydning af erytrocytter. 

  

37

Resultater  

Journalerne  Arkivet rummer i alt 345 sager, deraf 342 dyreværnssager og 3 forsikringssager. Dyreværnssagerne fordeler sig med 262 sager omhandlende svin og 80 omhandlende kvæg. De 3 forsikringssager er alle vedrørende kvæg. I 31 sager var der mere end én diagnose og for fuldstændighedens skyld er alle diagnoser medtaget i opgørelsen. Det totale antal diagnoser er dermed højere end 345 og deres fordeling kan ses i tabel 3. Sagerne er, som allerede nævnt, inddelt efter læsionstype og hyppigheden, hvormed de enkelte diagnoser stilles, er opgjort. Derefter er der udvalgt en række områder til nærmere undersøgelse: Indsendere, slagterier, indsendt præparat, overensstemmelse i diagnoser, tendenser i anmeldelser af dyreværnssager, og endelig omhandler et helt afsnit slag hos svin.   

 Tabel 3. Fordeling af diagnoser for henholdsvis kvæg og svin 

Kvæg Hovedtyperne af læsioner for kvægets vedkommende er ledlidelser, frakturer og vanrøgt. Desuden er en stor andel placeret i kategorien Andet som er en meget heterogen gruppe (i parentes er noteret antal sager med den givne diagnose, hvis der er over ét tilfælde): Kæbeaktinomykose (5), pladecellecarcinom (5), ukorrekt afhorning (5), selvdød (3), sår efter stangning (2), pododermatitis (2), fejlbeskæring (2), kronisk vaginal prolaps (2), iskæmisk nekrose af lårmuskulatur (2), senekontraktur, mangel på distale metacarpus, såleknusning, fibrosarcom, kronisk laminitis, sår, fibrom, absces, kønsveje sutureret med bindegarn, ruptur af ligament i hofteled, kronisk lungebetændelse samt omsnøring af bagben.  

Læsionstype Kvæg Svin I alt

Vanrøgt 13  5  18 Slag 1  40  41 Skuldersår ‐  83  83 Frakturer 10  21  31 Ledlidelser 17  77  94 Forvoksninger 8  4  12 Osteomyelitis 1  10  11 Andet 40  46  86 I alt 90  286  376

38

Svin For svinenes vedkommende er skuldersår, ledlidelser og slag de hyppigst repræsenterede læsionstyper. Figur 5 illustrerer hvorledes disse 3 diagnoser gennem årene har afløst hinanden i successive bølger. Her og nu ses en klar tendens til et stigende antal sager med slag. I kategorien Andet fandtes hos svin: Abscesser (10), navlebrok (6), aurikulær elefantiasis (3), enterocystom (3), halebid (3), dermatitis (2), lyskebrok, kronisk flegmone og nekrose, kronisk mastitis, akutte og kroniske snitsår, kronisk ulceration, anæmi, albuesår, medfødte knogleforandringer, seneruptur, tandskifte (normalt), kronisk nekrotiserende balanopstitis, udviklingsanomali, senekontraktur, mulig drukning i skoldekar, tungepiercing, pyæmi, stiksår, iltmangel under transport samt nekrose som følge af elastikligatur.  

 Figur 5. Fluktuationer i antal sager samt i diagnoserne Skuldersår, Ledlidelser og Slag. Gælder for sager indsendt til Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008. Kun svin.  

Sager, der involverer flere dyr Det er værd at bemærke både ved vanrøgtsagerne hos begge dyrearter og ved sagerne om slag hos svin, at disse ofte omhandler mere end ét dyr. Ved vanrøgtsagerne hos kvæg drejer 7 ud af 13 sager sig om mere end ét dyr (op til 189 i en enkelt sag) og omhandler i alt ca. 495 dyr. Vanrøgtsager hos svin involverer i 4 ud af 5 sager mere end ét dyr (op til 1360 i én sag) og omhandler i alt ca. 2143 dyr. I sagerne om slag hos svin gør det samme sig gældende. Seksogtyve af de 40 sager omhandler mere end ét dyr (op til 70 i én sag), i alt ca. 287 svin. 

39

Indsendere  Ud fra et ønske om at danne et overblik over indsendelsen af sager til forensisk undersøgelse på Institut for sygdomsbiologi, dels fra myndighederne, dels andre parter, er dette opgjort i tabel 4.  Politiet, Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd er de instanser, der håndterer dyreværnssager, og de står for mere end 90 % af 

indsendelserne. Det Veterinære Sundhedsråd har indsendt langt størsteparten, ca. 64 %.  Femogtyve sager (over 7 %) er sendt direkte fra slagterierne og dermed udenom politiet. Særligt ét slagteri skiller sig ud med hele 14 af disse 25 indsendelser.   Tabel 4. Antal sager fra forskellige indsendere til Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008. 

Slagterier For både kvæg og svin gælder, at sagerne, uanset om de er indsendt af Det Veterinære Sundhedsråd, politiet, Fødevarestyrelsen eller andre, oprindeligt stammer fra både større slagterier og en række mindre slagtehuse, direkte fra besætningerne samt i nogen grad fra samlestalde og eksportmarkeder. Samlet set stammer flest fra slagterierne. Cleveland‐Nielsen bemærker, at der er variation mellem slagteriernes registreringssensitivitet7. Derfor ses der, for begge 

Indsender Antal sager Det Veterinære Sundhedsråd 221 Politiet 77 Fødevarestyrelsen 17 Kreaturslagteri 14 Svineslagteri A 4 Svineslagteri B 3 Svineslagteri C 2 Svineslagteri D 2 Advokat 3 Dyrlæge 1 Dyreværnsorganisation 1 

40

dyrearter, nærmere på, hvilke slagterier, der har sendt materiale ind, direkte eller via myndighederne, for at undersøge, om der eventuelt er forskel i antallet af sager relativt til antallet af slagtninger slagterierne imellem.   Kvægslagterier: For enkelthedens skyld er kun medtaget de indsendelser, der kommer fra tre større slagterier, som tilsammen står for 59 % af de årlige slagtninger i DK33. Af tabel 5 ses, at selvom slagterierne er sammenlignelige i størrelse er der stor forskel på antallet af indsendelser.   Tabel 5. Sammenligning i totale antal sager indsendt  fra tre kvægslagterier til Institut for Sygdomsbiologi  i årene 1999‐2008. 

     

 Svineslagterier: I nedenstående tabel opgøres kun tal fra 17 store slagterier, der samlet slagter næsten alle svin i DK34,35. Det relative antal indsendelser pr. million slagtninger er beregnet som det totale antal sager i den periode, sagerne stammer fra, divideret med totale antal slagtninger for samme periode beregnet ud fra oplysninger om nuværende ugentligt slagtevolumen. Fluktuationer i slagtevolumen gennem årene har det ikke været muligt at tage højde for. Dermed er tabellen behæftet med nogen usikkerhed.  

KVÆG Slagtninger/uge Indsendelser totalt Slagteri 1 1900  1 Slagteri 2 1900  4 Slagteri 3 2150  22 

41

Tabel 6. Slagteriernes relative antal indsendelser pr. million slagtedyr (*= lukkede slagterier).                     

Slagteri 1, som er et so‐slagteri, skiller sig ud med en markant højere indsendelsesrate. Bortset fra dette slagteri ligger resten fordelt omkring et gennemsnit på 0,87 indsendelser pr. million slagtninger. Det vil sige, at der gennemsnitligt skal slagtes 1.150.000 svin for hver indsendelse, men der er store individuelle forskelle: Slagteri 15, som har den laveste relative indsendelsesrate, slagter 10.000.000 dyr pr. indsendelse, mens slagteri 3 med en relativ høj indsendelsesrate på 2,40 kun slagter ca. 417.000 dyr pr. indsendelse. Slagteri 1 er helt nede på knapt 55.000 slagtninger pr. indsendelse.   

Indsendt præparat For at kunne stille en korrekt patoanatomisk diagnose må man have et tilstrækkeligt materiale at undersøge. Uanset læsionens art vil et helt kadaver altid være det mest optimale at indsende til forensisk undersøgelse. Dette er sjældent tilfældet. I de 345 sager er der kun i 20 tilfælde indsendt et helt kadaver, svarende til lige under 6 %.  Oftest indsendes kun det afficerede væv eller endog dele heraf. Derfor er der udvalgt to grupper hos svin, Skuldersår og Slag, for at undersøge om det indsendte materiale er tilstrækkeligt til en grundig forensisk 

Svineslagterier Slagtninger/uge Indsendelser/million slagtninger 1(So)  5.200  18,31 2  8.500  0,88 3*  14.000  2,40 4*  16.000  0,78 5*  16.300  1,18 6*  20.000  1,60 7*  27.000  0,47 8*  28.000  0,72 9  30.000  0,58 10  30.700  0,40 11  32.700  0,15 12*  39.000  0,96 13  43.000  0,64 14  47.900  1,46 15  49.000  0,10 16  58.200  0,65 17  77.000  0,88 

42

undersøgelse. Disse to grupper er valgt, dels fordi der er mange tilfælde, og dels fordi præparaterne indenfor hver kategori bør være nogenlunde ens, og let lader sig sammenligne. Indenfor skuldersår er det indsendte materiale ordnet i 7 kategorier: Hud; hud og dele af spina scapulae (varierende fra bensplinter til mere regulære stykker på op til 12 cm i længden); hud og hele scapula; helt ben; helt kadaver; fotos og uvist. I sagerne angående slag er materialet inddelt i tre kategorier: Dermis  og subcutis; dermis , subcutis og muskulatur og uvist. I begge grupper dækker ”uvist” over, at det ikke fremgår af journalen, hvad det indsendte materiale bestod af.  Skuldersår: Der er 83 sager med diagnosticering af skuldersår.  Af figur 6 ses med stor tydelighed, at langt det hyppigste indsendte præparat er hud og dele af scapula.  Det er tilfældet i 63 af sagerne (75,9 %). Til sammenligning er der kun i fire sager (knapt 5 %) indsendt et helt ben eller et helt kadaver.   

 Figur 6. Indsendt materiale i forbindelse med skuldersår.   Slag: Fyrre sager omhandler slag hos svin. I 26 tilfælde (65 %) er der indsendt dermis, subkutis og muskulatur; i 8 tilfælde (20 %) er der kun indsendt dermis og subkutis og i 6 tilfælde (15 %) er det uvist, hvad der er sendt ind. Hvis man kun kigger på de tilfælde, hvor der vides, hvad der er sendt ind, ser det sådan ud: I alt 34 cases, 77 % med muskulatur og 23 % uden muskulatur. Det vil sige, i ca. tre ud af fire tilfælde er der medsendt muskulatur.  

43

Overensstemmelse mellem indsenderens og patologens diagnose Det er af stor vigtighed, at de dyrlæger, der anmelder dyreværnssager, har sat sig grundigt ind i de enkelte lidelsers patologi og er i stand til at genkende og klassificere dem korrekt. Det gælder i al almindelighed, men er måske særligt relevant i kødkontrollen. For at skabe oversigt over i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem den diagnose, den indsendende dyrlæge stiller, og den diagnose, der stilles af patologerne, er der udvalgt nogle af de hyppigst forekommende diagnoser, Skuldersår og Frakturer/Ledlidelser, og det er opgjort i hvilken udstrækning, der er overensstemmelse mellem diagnoserne.  Frakturer/ledlidelser: Tilsammen 125 sager falder i kategorierne Frakturer og Ledlidelser (svin og kvæg samlet). I 76 tilfælde (60,8 %) er der enighed mellem den diagnose indsender har stillet og den patologen fremkommer med ved sektion. I 13 tilfælde (10,4 %) var der ikke enighed: I én sag mener indsender, at der er tale om ledlidelse, mens sektionen viser fraktur; i 12 tilfælde forholder det sig omvendt og indsender mener, at der er tale om fraktur, mens sektionen viser ledlidelser. Dertil kommer 36 tilfælde (28,8 %), hvor det ikke fremgår af arkivmaterialet, hvilken diagnose indsender har stillet. Hvis man fraregner de uvisse tilfælde, ændres den procentvise fordeling på følgende måde: Enighed i 76 ud af 89 sager = 85,4 %, uenighed i 13 ud af 89 sager =14,6 %, dvs. enighed i ca. 5 ud af 6 tilfælde. I billedserie 5 ses et hævet svineforben, der ved gennemsavning i sagitalplanet viser en fraktur.  

 Billedserie 5. (A)Hævet forben fra so der ved (B) gennemsavning i sagitalplanet viser fraktur. (Fra billedearkiv)  Skuldersår: I alt 83 sager, hvor der i alle tilfælde hersker enighed om, at diagnosen er skuldersår, mens uenigheden alene går på selve gradinddelingen: I 31 tilfælde var der enighed (36,5 %), i 18 tilfælde var der ikke enighed (21,2 %), og i 36 tilfælde er det uvist (42,3 %), fordi enten indsender eller patolog eller 

44

begge parter ikke har angivet nogen grad. Hvis man fraregner de 36 cases, hvor det ikke vides, om der er enighed, og kun kigger på de resterende 49 cases, ændrer den procentvise fordeling sig: Enighed i 31 tilfælde = 63,3 % og uenighed i 18 tilfælde = 36,7 %. Det vil altså sige, at der er enighed i ca. 2 ud af 3 tilfælde. I de 18 tilfælde hvor der var uenighed, mente indsender i 17 af disse, at skuldersåret var værre (grad 4) end patologen gjorde (grad 3), mens indsender kun i ét tilfælde mente at skuldersåret var mindre alvorligt (grad 3) end patologen mente (grad 4). I billedserie 6 ses en so med skuldersår (A), der ved gennemsavning kan gradueres som grad 4 (B).   

         

 Billedserie 6. (A) Skuldersår hos so og (B) tværsnit af skuldersår – grad 4. (Fra billedarkiv) 

Antallet af dyreværnssager Af figur 7 fremgår det, at antallet af indsendte sager til forensisk undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi varierer en del gennem årene; i 1999 er der kun indsendt én sag og i 2000 slet ingen, mens man i 2004 har 76 sager. Det er ikke muligt at tyde nogen særlig tendens.  

45

 Figur 7. Antal sager indsendt til forensisk undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008.    Til sammenligning er kurverne for antal politianmeldelser af overtrædelser af dyreværnsloven i årene 1996‐2006 og antallet af dyreværnssager vedrørende kvæg og svin til behandling hos Det Veterinære Sundhedsråd i årene 1997‐2005 indtegnet på figur 8 sammen med kurven for antallet af sager til undersøgelse hos Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008.  Antallet af politianmeldelser er i løbet af 10 år tredoblet, mens både antallet af sager, der ender hos Det Veterinære Sundhedsråd og hos Institut for Sygdomsbiologi i denne sammenhæng ser ud til at være relativt konstant, trods små udfald. Det skal understreges, at tallene fra politiet omfatter alle anmeldelser og dermed også omfatter andre dyrearter end kvæg og svin.  

46

 Figur 8. Sammenligning af antallet af anmeldelser til politi fra 1996 – 2006 og Det Veterinære Sundhedsråd (DVS) fra1997 ‐ 2007 samt til Institut for Sygdomsbiologi (ISB) fra 1999 ‐ 2008.   

Slag hos svin  Som det kan ses i figur 9, er antallet af indsendte sager vedrørende slag hos svin er i kraftig stigning. Til og med år 2000 er der slet ingen af denne type sager, i årene 2001 – 2007 er der mellem én og fem sager årligt og i 2008 er der pr. august måned allerede indsendt 20 sager. Sagerne er indsendt fra 9 slagterier. Et enkelt slagteri står for 32,5 % af disse anmeldelser, de 8 andre slagterier for tilsammen for 35 %, og i 32,5 % af tilfældene er det ikke oplyst, hvilket slagteri anmeldelsen stammer fra, men kun hvilken fødevareregion.   

 Figur 9. Antal sager vedrørende slag indsendt til Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008. 

 Ved den systematiske gennemgang af sagerne omhandlende slag observeredes nogle generelle tendenser, der kendetegner de sager, der indsendes til Institut for Sygdomsbiologi. 

47

 Instrumentet: Slagmærkernes udformning giver anledning til inddeling i tre grupper: Kontusioner forårsaget af slag med stumpt redskab, der forårsager parallelle lineære blødninger; multiple slag med en tatoveringshammer på skinke og/eller ryg; parvise punktformige blødninger med ca. 4 cm mellemrum formodentlig fremkommet efter fremdrivning med eldrivstav.  De makroskopiske forandringer kan ses i billedserie 7. 

 

Billedserie 7. I relation til slaglæsionerne ses ved gennemskæring af huden blødning i underliggende strukturer (A) og i tilfældet med tatoveringshammeren ses blødning helt ned i muskulaturen (B).  Histologien: Alle de gennemgåede sager var akutte tilfælde af traume. I tilknytning til de makroskopiske blødninger fandtes ved den histologiske undersøgelse ødem i subkutis og mellem muskelcellerne, forskellige grader af celleinfiltration hovedsagelig af neutrofile granulocytter, men også af makrofager i varierende grad. Celleinfiltrationerne fandtes hyppigst spredt i subkutis eller i relation til muskelnekroser; i enkelte tilfælde som massive infiltrationer i subkutis (se billede 8A). Desuden fandtes fibrinudsivninger i både subkutis og mellem muskelcellerne. Blødninger fandtes i de ufrosne præparater som erytrocytter og i de frosne som homogent basofilt farvede plamager med antydninger af erytrocytternes omkreds. Disse fandtes oftest i forbindelse med det kraftige bindevævsdrag, de mindre bindevævsstrøg, perivaskulært og spredt i muskulaturen. I de præparater, der 

48

omfattede muskulatur, sås, oftest i tilknytning til blødningerne i huden, nekroser i underliggende muskler. Disse muskelnekroser manifesterede sig som cellesvulst med tab af myofibrillær struktur og mere homogen farvning (se billede 8B), ofte med pyknotiske cellekerner, eller ved celleinfiltrationer af neutrofile granulocytter og/eller makrofager (se billede 8C). Intensiteten af nekroserne varierede mellem enkelte nekroser i hvert synsfelt (objekt x20) til mere massivt nekrotiske områder. Celleinfiltrationen varierede fra enkelte celler til massiv infiltration.   Billedserie 8. Histologisk snit (x20) der viser (A)massiv celleinfiltration og fibrinudsivning i subkutis, (B) svulst af muskelcelle samt (C) muskelnekrose med celleinfiltration.   Tiden: Med udgangspunkt i tabel 1 (primært efter Janssen22) er læsionerne aldersbestemt: 5 var 2‐4 timer gamle, 6 var 4‐8 timer gamle, 2 var 8‐12 timer gamle, én var over 12 timer, og i 4 tilfælde fandt vi ingen forandringer, der kunne bruges til tidsfastsættelse. Ingen af de gennemgåede sager indeholdt reparatoriske forandringer, hvorfor de, bortset fra de 4 uden forandringer, kan karakteriseres som akutte.   Supplerende farvninger Perl’s Prussian Blue var negativ på alle de valgte præparater, hvilket er forventeligt, da hæmosiderin først kan ses ca. tre døgn efter skaden er påført og ud fra sammensætningen af cellepopulationen i vævet antager vi, at skaderne i alle snit er yngre end tre døgn.  Martius Scarlet Blue var valgt fordi metoden skulle gøre det muligt at skelne mellem fibrin af forskellig alder. Desværre må det erkendes, at dette ikke var tydeligt. Der sås enkelte orangerøde fibrinstrenge i præparaterne (se billede 9A), men langt fra alt fibrin var farvet, og det var forventet, at det fibrin, som blev farvet, var gult/orange dvs. under 16 timer gammelt. Til gengæld viste det sig, at metoden i nogen grad kan bruges til at påvise degeneration eller nekrose i muskelfibre. Farvningerne er udført af i alt tre omgange: Degenererede/nekrotiske fibre blev ved første farvning tydeligt blå, mens de 

49

levende fibre var rødlige (se billede 9B). I anden farvning var denne forskel ikke nær så tydelig, idet alle fibre var farvet mere homogent blå. Laboratoriet anvendte dog ikke nøjagtig samme fremgangsmåde i første og anden farvning, og da tredje farvning blev udført efter samme modus som første farvning, sås forskellen atter tydeligt.         

          

 Billedserie 9. Histologiske snit(x20) farvet med Martius Scarlet Blue viser (A) rød/orangefarvning af fibrin og(B) blåfarvning ved muskelnekrose.   Toluidine Blue gav ingen farveforskel mellem levende og nekrotiske muskelfibre.   Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase), Lysozym og MAC 387: Metoderne virkede efter hensigten, leukocytterne blev tydeligere i præparatet og differentiering mellem neutrofile granulocytter og makrofager forbedredes.   Samlet set var kun Martius Scarlet Blue, Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase), Lysozym og MAC 387 anvendelige farvemetoder til tilbagedateringen i denne undersøgelse 

50

Resultatet af de tre sidstenævnte farvninger kan ses i billedserie 10.     

 Billedserie 10. Histologiske snit (x40) der viser resultatet af farvning med (A) Naphthol AS‐D Chloroacetate (specifik esterase) af neutrofile granulocytter i subkutis, (B) lysozym af makrofager i muskelnekrose og (C) MAC 387 af neutrofile granulocytter i blødning i bindevævsdraget. 

51

Det retslige efterspil Den forensiske undersøgelse skal benyttes som dokumentation i det retslige efterspil. Af vores arkivmateriale fremgår det ikke, hvorledes sagerne er endt, men for helhedens skyld har vi, i fire tilfældigt udvalgte sager om salg hos svin, med hjælp fra Det Veterinære Sundhedsråd fået oplyst, hvordan sagerne er dømt.   Afgørelser:  Sag 1: Oktober 2001 En so leveret til slagtning med tatoveringer langs hele ryggen og på begge skinker, i alt ca. 60 tatoveringer. Sigtede fik en udenretlig bøde på 2.500 kr., som han nægtede at betale. Politimesteren besluttede derefter at opgive påtalen, idet videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til straf, eftersom forholdet er forældet.  Sag 2: Oktober 2002 Et svin leveret til slagtning med multiple elstødermærker (ca. 100) langs hele ryggen, uvillig til at bevæge sig, aflivet på rampen. Vognmand skulle betale en bøde på 6.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage. Rådets erklæring blev lagt til grund for afgørelsen. Chaufføren skulle betale en bøde på 5.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 8 dage. Gårdejeren skulle betale en bøde på 1.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 6 dage.  Sag 3: Juli 2003 Tyve svin leveret til slagtning med kraftige mærker efter slag langs ryggen. To af svinene var desuden tatoveret omkring anus og ydre kønsorganer.  Tiltalte blev ved retten idømt en bøde på 5.000 kr., med en forvandlingsstraf på 8 dages fængsel. Tiltalte betalte sagens omkostninger.   Sag 4: Maj 2004 To søer leveret til slagtning med henholdsvis 18 og 8 skinketatoveringer.  Tiltalte blev idømt en bøde på 3.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 6 dage.       

52

Diskussion

Overordnet er det samlede antal af sager i opgørelsen overraskende: Der var en forventning om langt flere. Når man tænker på, at der af svin alene årligt slagtes omkring 20 millioner i Danmark, virker 345 sager om svin og kvæg, gennem en periode på næsten 10 år, som få. Men skyldes det så, at problemet ikke er større eller underrapportering?   Læsionshyppigheder: Under opgørelsen af sagerne i forskellige læsionstyper var det tankevækkende, hvordan antallet af anmeldelser af ledlidelser, skuldersår og slag hos svin stiger og falder i tre på hinanden følgende bølger. Dette har givetvis en sammenhæng med, hvad der aktuelt er i mediernes søgelys, for eksempel kan man tydeligt se, hvordan antallet af sager med skuldersår stiger voldsomt i 2004, efter der året forinden for alvor er taget hul på debatten både i medierne og faglige kredse.  Det bemærkes også, at der kun er ét kreatur i gruppen Slag. Det behøver ikke betyde, at denne type læsioner ikke findes hos kvæg – slag kan blot være sværere at erkende på kreaturer, og måske er andelen af kvæg, der bliver slået i virkeligheden langt større.  Indsendere: Ved opgørelsen af indsendere bemærkes det, at en gruppe af slagterier tegner sig for 7 % af indsendelserne til Institut for Sygdomsbiologi. Det vil sige, at sagerne er indsendt direkte fra slagteriet udenom politiet, hvilket ikke er normal praksis i dyreværnssager. Det vides ikke hvorfor, man har valgt denne fremgangsmåde, men måske kan det være en måde at sikre sig, at man har en sikker sag, inden man kaster sig ud i en egentlig politianmeldelse. 

Tabel 5 og 6 over slagteriernes indsendelser i forhold til antal slagtninger viser for kreaturslagterierne vedkommende, at særligt ét slagteri, Slagteri 3, skiller sig ud med mange indsendelser. Dette slagteri er identisk med det kvægslagteri, der optræder i tabel 4, og det synes samlet at pege i retning af et slagteri, hvor dyreværn er i fokus, hvilket selvfølgelig er glædeligt. I tabellen over svineslagterier er der også ét slagteri, der skiller sig endog meget voldsomt ud med en indsendelsesrate på 18,31/mill. slagtninger mod et gennemsnit for de andre slagterier på 0,87/mill. slagtninger. At der er tale om et slagteri, der udelukkende slagter søer har naturligvis betydning for denne høje indsendelsesrate. Slagtesvin er som udgangspunkt sunde og raske dyr, der kun sendes til slagtning, fordi de har nået en vis vægt. Søer, der sendes til slagtning, 

53

er derimod udsætterdyr; det vil sige udtjente dyr, der ikke længere kan indgå på en økonomisk tilfredsstillende måde i produktionen på grund af fx alder, reproduktionsfejl eller benproblemer. Men fordi indsendelsesraten er så påfaldende høj i forhold til de andre slagterier, kan man jo spekulere på, om det ikke også hænger sammen med det personale, der er ansat og deres holdning til dyrevelfærd. 

Både for kreatur‐ og svineslagterierne gælder naturligvis, at tabel 5 og 6 ikke siger noget om det faktiske antal dyreværnssager, det enkelte slagteri anmelder. Tallene er kun et udtryk for hvor mange af slagteriets dyreværnssager, der ender hos Institut for Sygdomsbiologi. Men under antager, at alle slagterierne modtager et repræsentativt udvalg af dyr, er forskellene slagterierne imellem alligevel tankevækkende. Hvad der ligger til grund for disse forskelle, kan der kun gisnes om. Måske kan det handle om, hvilken vægt den enkelte dyrlæge lægger på dyrevelfærd, eller om i hvor høj grad de kontrollerende dyrlæger har vænnet sig til det de ser, eller måske om manglende tid og praktiske besværligheder i det daglige arbejde?  Præparater: Undersøgelse af de indsendte præparater viser, at der i langt fra alle tilfælde indsendes tilstrækkeligt materiale til, at der kan udføres en tilfredsstillende grundig undersøgelse, hvilket er problematisk med tanke på det videre juridiske forløb. I tilfælde vedrørende skuldersår må det betegnes som særdeles utilstrækkeligt kun at indsende hud alene, og hud og dele af spina scapulae, som størstedelen af indsendelserne (>75 %) består af, er heller ikke sufficient. I tilfælde med slag bør præparatet omfatte muskulaturen, da dette oftest er af afgørende betydning for muligheden for at vurdere læsionen. Opgørelsen viser at præparatet omfatter muskulatur i tre ud af fire sager, om end kun meget lidt i visse tilfælde. Både i sager om skuldersår og sager om slag vil et helt kadaver være det ideelle materiale, men det har selvfølgelig både praktiske og økonomiske implikationer. For at læsionerne kan undersøges bedst muligt bør der i sager om skuldersår som minimum indsendes hele benet og gerne det andet forben også. For slag gælder at præparatet skal omfatte muskulatur.   Overensstemmelse i diagnoser: Med hensyn til overensstemmelse mellem indsenderens og patologens diagnose kan vi konstatere, at der hersker nogen usikkerhed om især gradinddelingen af skuldersår. Det er beklageligt efter den store fokusering, der har været på problemet. Man kan spekulere på, om det bunder i at både grad 3 og 4 skal politianmeldes og så går indsenderen måske ikke så højt op i, om det er den ene eller den anden grad. Det kan også skyldes at 

54

metoden til gradinddeling er vanskelig at bruge, hvis man ikke har mjulighed for at skære dyret op. Et udvalg under Justitsministeriet arbejder pt. på en ny form for gradinddeling, der baserer sig på klinisk erkendelige tegn36. Måske vil dette tiltag lette gradinddelingen ude på slagterierne.  Dyreværnssager: For at få et så sandfærdigt billede af dyreværnssituationen som muligt er man afhængig af holdningen til dyrevelfærd i flere led i kæden fra jord til bord. Landmanden, slagterierne, myndighederne og forbrugerne har alle, direkte eller indirekte, indflydelse på, hvordan dyrevelfærden vægtes og dermed hvor mange sager, der anmeldes. En stigning i antallet af dyreværnssager kan derfor både indikere, at der forekommer flere sager i det hele taget, og at der er kommet mere fokus på problemstillingerne.  Vi forventer, at de indsendte sager repræsenterer de problemstillinger, der er aktuelle i samfundet. Men der findes problemstillinger, der ikke registreres hos Institut for Sygdomsbiologi. Denne underrapportering omhandler fx de mange søer, der går til destruktion i stedet for slagtning: Af Danmarks samlede sobestand på ca. 1,1 millioner dyr afgår mellem 40 og 50 % årligt og af disse sendes omtrent hver fjerde til destruktion (ca. 160.000)37,38.   Den normale procedure for dyreværnssager er anmeldelse til politiet eventuelt med involvering af Det Veterinære Sundhedsråd, hvis problemet er af principiel karakter. Men dyrlæger, advokater og forsikringsselskaber kan også sende ind. Opgørelsen viser en stigning i antal sager fra år 2000. Man kan undre sig over den lave forekomst i 1999 (1 sag) og 2000 (0 sager). Om det hænger sammen med formandsskifte i Det Veterinære Sundhedsråd, lovgivningsændringer eller andet kan ikke konkluderes ud fra denne undersøgelse.  Slag: Differentialdiagnoser til slag påført af mennesker kan være forandringer i huden opstået sfa. infektiøse eller non‐infektiøse agens. Af non‐infektiøse kan nævnes mærker efter kontakt med andre svin (bidmærker), medfødte eller erhvervede tilstande, der ændrer blødningstendensen28. Af infektiøse agens kan hos svin nævnes rødsyge, Erysipelothrix rhusiopathiae, der giver karakteristiske rhombeformede læsioner, der dog kan konfluere25. 

Brugbarheden af de supplerende farvninger kan diskuteres, hvis man sammenholder med den viden, man får ved udelukkende at vurdere H&E præparater. Dog kunne det være relevant med en uddybende undersøgelse af effektiviteten af Martius Scarlet Blue farvning som indikator for 

55

muskeldegeneration/nekrose. Ved evaluering af histologiske præparater opbygges langsomt en erfaring og ved sammenhold af resultater mellem undersøgere skal man korrigere herfor. Detaljeringsgraden, evaluering af normalt og unormalt, kendskab til mikroskop/kamera er alle faktorer, der kan give forskellige udlægninger.  Det retslige efterspil: De 4 konkrete sager, der er fundet en afgørelse på, er alle endt med bøder på mellem 1.000 og 6.000 kr. til de sigtede. Pr. 1. juli 2003 trådte en ændring af dyreværnsloven i kraft med det formål at forhøje bødestørrelserne i sager om lovovertrædelser39. Ud fra de valgte 4 sager er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt denne lovændring har medført skærpelse; det vil naturligvis kræve en større samling sager til sammenligning.   Tilbagedatering: Som der ses illustreret i tabel 1 er inflammationen et forudsigeligt respons. Til trods for det, ses der, i tilbagedateringsøjemed, stor variation i tidsforløbet. Det optimale ville være at finde en ”Golden Standard”, men indtil denne findes, må man ud fra litteraturen, undersøgelser og ens personlige erfaringer finde en standard, man konsekvent overholder. Om det i Danmark er nødvendigt med præcisering af tilbagedateringen er uvist, men efterspørgslen på ekspertviden kan forventes at øges. 

56

Konklusion Der er i dette speciale ikke arbejdet ud fra en hypotese, der til slut kan af‐ eller bekræftes. Specialet hari stedet beskæftiget sig med forensisk patologi i bred forstand og har undervejs berørt mange forskellige problematikker, både i det teoretiske arbejde og i den praktisk analytiske gennemgang, lige fra lovgivning til immunhistokemiske farvemetoder. Konklusionen kan dermed heller ikke samles i et simpelt ja eller nej, men består snarere af en række hovedpointer:  

• Det generelle antal af anmeldelser om overtrædelser af dyreværnsloven er tredoblet i perioden 1996‐2006, og kurven ser ikke ud til at være knækket endnu. 

• De hyppigste læsionstyper hos kvæg er ledlidelser, vanrøgt og frakturer. Hos svin er de hyppigste læsionstyper slag, ledlidelser og skuldersår. 

• Der er påfaldende forskel i rapporteringsfrekvensen for dyreværnssager slagterierne imellem. 

• Der indsendes i mange tilfælde utilstrækkeligt materiale til forensisk undersøgelse til at der kan udføres en tilfredsstillende grundig undersøgelse.  

• Der hersker usikkerhed om korrekt gradinddeling af skuldersår blandt dyrlæger.   

Slag • Institut for Sygdomsbiologi modtager et kraftigt stigende antal sager 

angående slag hos svin til forensisk undersøgelse.  • Det er muligt at tilbagedatere læsioner i huden hos svin efter slag med 

timers præcision ud fra viden om inflammationens faser. • De tre farvemetoder Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase), 

Lysozym og MAC 387 kan alle anvendes til at optimere visualiseringen af de cellulære elementer.  

• Farvemetoden Martius Scarlet Blue kan muligvis bruges til påvisning af degenererede/nekrotiske muskelfibre. Yderligere undersøgelse er påkrævet.    

57

Indenfor forensisk veterinærpatologi findes mange problemstillinger. Overordnet er en del af disse berørt i specialet, men der er stadig mange emner og problematikker, der bør undersøges nøjere.  

58

Perspektivering  Som nævnt i diskussionen var det forventet, at arkivet ville rumme langt flere sager end tilfældet var. Dette speciale har opgjort sagerne for svin og kvæg, men disse sager repræsenterer ikke alle problemstillinger som eksempelvis transport af drægtige dyr, udenlandstransporter og læsioner hos søer, der sendes til destruktion. Det kunne være spændende at se nærmere på nogle af disse. Det samme gælder problemstillinger indenfor andre dyrearter fx mink og fjerkræ.   Ud fra vores opgørelse kan det konstateres, at problemstillingerne kommer i successive bølger. Om dette vidner om, at nye problemstillinger opstår, eller om ressourcerne (økonomiske, personalemæssige) begrænser fokus til enkelte områder, kunne være interessant at undersøge. Er det muligt at forudse hvilken problemstilling, der bliver den næste? Et bud kunne være halebid: Halebid er et meget stort velfærdsmæssigt problem i slagtesvinebesætningerne og der forskes intenst i måder at nedbringe forekomsten. Dette vil samtidig nedsætte andelen af svin, der totalkasseres på grund af pyæmi, der er en hyppig følge af halebid.  Hvordan sagerne bliver behandlet i retten afhænger i høj grad af, om bevismaterialet er tilstrækkeligt til en domsfældelse. Om det er nødvendigt med en forbedring af den forensiske undersøgelse i form af bedre tilbagedateringsteknikker, skærpede regler angående det indsendte materiale eller uddannelse af eksperter, der kan placeres på slagterierne bør overvejes. Denne opgørelse viser med al tydelighed, at det kunne være hensigtsmæssigt at lave protokoller for udtagelse af materiale til indsendelse, hvis indsendelse af hele dyret ikke er muligt, og herved optimere den forensiske undersøgelse.  Slutteligt kan man spekulere på hvor ansvaret ligger: Er det hos landmanden, slagterierne, myndighederne eller forbrugerne? Kan antallet af dyreværnssager reguleres med højere straf, højere priser for produkterne, mere kontrol eller strammere lovgivning? Har den pr. 1. juli 2003 indførte skærpelse af straffen for lovovertrædelser haft nogen mærkbar effekt? 

59

 

Litteraturliste  

  1  Dyreværnsloven (LBK nr 1343 af 04/12/2007). Retsinfo, [citeret 19. November 2008]. Dato for revision: 14.12.2007.  Tilgængelig på internet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2714. 

  2  Muscle fiber necrosis. Neuromuscular Disease Center, [citeret 3. November 2008]. Dato for revision: 26.08.2003.  Tilgængelig på internet: http://neuromuscular.wustl.edu/pathol/necrosis.htm. 

  3  Bang, J., K. Hårbøl, J. Schack & H. Spang‐Hansen (2001): Dansk Fremmedordbog. 2. udgave. Gyldendals Forlag, 

  4  Merck, M.D. (2007): Veterinary Forensics. Animal Cruelty Investigations. 1. udgave. Blackwell Publishing Professional, 

  5  Cooper, J.E. & M. Cooper (2007): Introduction to Veterinary and Comparative Forensic Medicine. 1. udgave. Blackwell Publishing Ldt, 

  6  Langlois, N.E.I. & G.A. Gresham (1991): The Aging of Bruises ‐ A Review and Study of the Color Changes with Time. Forensic Science International. Vol. 50, no. 2, pp. 227‐238. 

  7  Munro, H.M.C. & M.V. Thrusfield (2001): ʹBattered petsʹ: features that raise suspicion of non‐accidental injutiy. Journal of Small Animal Practice. Vol. 42, no. May, pp. 218‐226. 

  8  Munro, H.M. & M.V. Thrusfield (2001): ʹBattered petsʹ: non‐accidental physical injuries found in dogs and cats. Journal of Small Animal Practice. Vol. 42, no. 6, pp. 279‐290. 

  9  Munro, R. & H.M.C. Munro (2008): Animal Abuse and Unlawful Killing. Forensic Veterinary Pathology. 1. udgave. Saunders Elsevier, London 

  10  Skærpelse af transportegnethedsvurderingen af dyr på samlesteder og ved udførelse.(Meddelelse af 31/05/2005). Fødevarestyrelsen, [citeret 20. November 2008]. Dato for revision: 2005.  Tilgængelig på internet: http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/rdonlyres/11EFC217‐8706‐47E3‐9024‐8B8DD6C86E9E/0/meddelelseomskrpelseaftransportegnethedver2.pdf. 

  11  Sager om overtrædelse af dyreværnslovgningen (Meddelelse nr. 2/2008). Rigsadvokaten, [citeret 19. November 2008]. Dato for revision: 10.01.2008.  

60

Tilgængelig på internet: http://www.rigsadvokaten.dk/media/RM_2‐2008.pdf. 

  12  Om fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen, Dato for revision: 21.04.2008.  Tilgængelig på internet: http://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Forside.htm. 

  13  Veterinærrapport. Fødevarestyrelsen, [citeret 19. November 2008]. Dato for revision: 28.04.2008.  Tilgængelig på internet: http://www.fvm.dk/Analyse_af_veterin%C3%A6rkontrollen.aspx?ID=19609. 

  14  Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd (BEK nr. 121 af 28/02/2005). Retsinfo, Dato for revision: 08.03.2005.  Tilgængelig på internet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2714. 

  15  Cheville, N.F. (1999): Introduction to veterinary pathology. 2. udgave. Iowa State Press, 

  16  Glynn, L.E. (1981): Tissue Repair and Regeneration. 1. udgave. Elsevier / North‐Holland Biomedical Press, 

  17  Eming, S.A., T. Krieg & J.M. Davidson (2007): Inflammation in wound repair: molecular and cellular mechanisms. [Review] [125 refs]. Journal of Investigative Dermatology. Vol. 127, no. 3, pp. 514‐525. 

  18  Kondo, T. (2007): Timing of skin wounds. Legal Medicine. Vol. 9, no. 2, pp. 109‐114. 

  19  Raekallio, J. (1980): Histological Estimation of the Age of Injuries. I: J.A. Perper & C.H. Wecht (eds.): Microscopic Diagnosis in Forensic Pathology. 1. udgave. Charles C Thomas, Illinois, USA, pp. 3‐16. 

  20  Singer, J.A. & R.A.F. Clark (1999): Cutaneous Wound Healing. The New England Journal of Medicine. Vol. 341, no. 10, pp. 738‐746. 

  21  Hedlund, C.S. (2002): Surgery of the Integumentary System. I: T.W. Fossum (ed.): Small Animal Surgery. 2. udgave. Mosby, pp. 134‐228. 

  22  Janssen, W. (1977): Forensische Histologie. 1. udgave. Max Schmidt‐Römhild, Lübeck 

  23  Saukko, P. & B. Knight (2004): Knight´s Forensic Pathology. 3. udgave. Oxford University Press Inc., 

61

  24  Nascimento, A.P. & A.M.A. Costa (2006): Overweight induced by high‐fat diet delays rat cutaneous wound healing. British Journal of Nutrition no. 96, pp. 1069‐1077. 

  25  McGavin, M.D., W.W. Carlton & J.F. Zachary (2001): Thomson´s Speciale Veterinary Pathology. 3. udgave. Mosby, Inc., Missouri, USA 

  26  Arnbjerg, J. (1997): Forensisk betydning af radiologiske fund. Dansk Veterinærtidsskrift. Vol. 80, no. 8,15/4, pp. 337‐346. 

  27  Jensen, H.E., P.S. Leifsson, O.L. Nielsen, J.S. Agerholm & T. Iburg (2006): Kødkontrol. Det patoanatomiske grundlag. 1. udgave. Biofolia, Denmark 

  28  Vanezis, P. (2001): Interpreting bruises at necropsy. Journal of Clinical Pathology. Vol. 54, pp. 348‐355. 

  29  Cleveland‐Nielsen, A., G. Christensen & A.K. Ersbøll (2004): Prevalences of welfare‐related lesions at post‐mortem meat‐inspection in Danish sows. Preventive Veterinary Medicine. Vol. 64, no. 2/4, pp. 123‐131. 

  30  Betz, P., J. Tubel & W. Eisenmenger (1995): Immunohistochemical analysis of markers for different macrophage phenotypes and their use for a forensic wound age estimation. International Journal of Legal Medicine. Vol. 107, no. 4, pp. 197‐200. 

  31  Skuldersår. Fødevarestyrelsen, [citeret 18. November 2008]. Dato for revision: 09.07.2008.  Tilgængelig på internet: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyrevelfaerd/Landbrugsdyr_heste/Svin/Skuldersaar/forside.htm. 

  32  Det Veterinære Sundhedsråd. Fødevarestyrelsen, [citeret 20. November 2008]. Dato for revision: 28.04.2008.  Tilgængelig på internet: http://www.foedevarestyrelsen.dk/DVS/forside.htm. 

  33  Oksekødsdivisionen. Danish Crown, [citeret 22. November 2008]. Dato for revision: 2008.  Tilgængelig på internet: http://www.danishcrown.dk/page19993.aspx. 

  34  Svinekødsdivisionen. Danish Crown, [citeret 22. November 2008]. Dato for revision: 2008.  Tilgængelig på internet: http://www.danishcrown.dk/page19894.aspx. 

  35  Tican a.m.b.a.. Tican, [citeret 20. December 2008]. Dato for revision: 15.12.2008.  Tilgængelig på internet: http://www.tican.dk/sw233.asp. 

  36  Jensen, H.E. (2008): Personlig meddelelse. Professor. Institut for Sygdomsbiologi på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns 

62

Universitet. Grønnegårdsvej 15, 1870 Frederiksberg C. Telefon: 35333100.e‐mail: helj@life.ku.dk. 

  37  Kirk, R. K. (2006): Lesions in the Locomotive System of Pigs. Department of Veterinary Pathobiology, Royal Veterinary and Agricultural University, Frederiksberg. 

  38  Svinebestanden 1.oktober 2008.. Danmarks Statestik, emnegruppe: Landbrug, nr. 453. [citeret 10. December 2008]. Dato for revision: 30.10.2008.  Tilgængelig på internet: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2008/NR453.pdf. 

  39  Lov om ændringer af dyreværnsloven (Lov nr. 384 af 28/05/2003). Retsinfo, [citeret 10. December 2008]. Dato for revision: 30.05.2003.  Tilgængelig på internet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1589. 

  

63

Bilagsoversigt   Bilag 1  Farvningsprotokol for Hematoxylin og Eosin  Bilag 2  Farvningsprotokol for Perl´s Prussian Blue  Bilag 3  Farvningsprotokol for Martius Scarlet Blue  Bilag 4  Farvningsprotokol for Toluidine   Bilag 5  Farvningsprotokol for Lysozym  Bilag 6  Farvningsprotokol for MAC 387  Bilag 7  Farvningsprotokol for Naphthol AS‐D Chloroacetate  

(Specifik Esterase)  

 

64

Bilag 1 Farvningsprotokol for Hematoxylin og Eosin TIPS:  Farvevæskerne gemmes i 14 dag, alkoholerne skiftes efter behov, dog smides alle ud hver fredag. KONTROL: Ingen, dog tjekkes hver dag de første snit som farves i mikroskopet.    

       Evt. kar med destilleret vand    

  1.    Rindende vand    3½ min  2.    Mayers hæmatoxylin  Opl. 1 3½ min  3.    Rindende vand    3½ min  4.    Rindende vand    3½ min  5.    Rindende vand    3½ min Meget brandfarlig 6.    96 % Alkohol    3½ min Meget brandfarlig  7.    Eosin  Opl. 2  3½ min Meget brandfarlig  8.    96 % Alkohol    3½ min Meget brandfarlig  9.    99 % Ethanol    3½ min Meget brandfarlig  10.  99 % Ethanol    3½ min Meget brandfarlig 11.  99 % Ethanol    3½ min Meget brandfarlig  12.  99 % Ethanol    3½ min Meget brandfarlig  13.  99 % Ethanol    3½ min Meget brandfarlig  14.  99 % Ethanol  3½ min 

65

Bilag 2 Farvningsprotokol for Perl´s Prussian Blue  TIPS: Brug rene glasvarer, evt. plastbæger. Undgå enhver form for metalkontaminering (pincet/metalhanke). Kaliumferrocyanidopl. er kun holdbar i 30 min. Undgå sure fiksativer og afkalkningsmidler – de kan opløse Fe3+.  KONTROL: Fe3+ holdigt materiale fx lever.           1.  Afparaffinering til dest. vand     2.  Kaliumferrocyanidopl .  Opl. 1 30 min   3.  Rens i dest. vand    grundigt   4.  Neutral rød  Opl. 2  5 min   5.  Rindende vand    kort skyl Letantændeligt  6. Dehydrering 96%, 99% 

ethanol    

Sundhedsskadelig  7. Xylen – Montering i Pertex             RESULTAT: Fe3+ salte: blå. Kerner og cytoplasma: lyserødt.     Opløsning 1 Kaliumferrocyanid Stamopl. A KaliumhexacyanoferratIITrihydrat 2 g Destilleret vand 100 ml Holdbar i 14 dage: Undgå kontakt med metal. Stamopl. B – 2% HCl Ætsende Konc. HCl 27 ml Destilleret vand 365 ml Arbejdsopløsning Stamopl. A 25 ml Stamopl. B 25 ml Friskfremstilles, holdbar i ca. 30 min.

66

Opløsning 2 1% vandig Neutralrød Neutral rød 3 g Destilleret vand 300 ml Opløsningen gemmes efter brug. Kilde: Luna, L. G, 1960. Manual of histological staining methods of the Armed Forces Institute of Pathology, 3rd, s. 184. (modificeret)

67

Bilag 3 Farvningsprotokol for Martius Scarlet Blue  TIPS: Bouin efterfikseringen intensiverer farvningen. Kan undlades. Snittene sættes på superfrost + glas. Kontroller i mikroskop efter hvert farvebad, at den ønskede farve er opnået. Kan afhænge meget af snittykkelsen.  KONTROL: Placenta væv eller andet fibrinholdigt materiale.    

  

   

  1.  Afparaffinering til vand.     Giftig 2.  Efterfiksering i Bouin 60°C 

eller      Efterfiksering i Bouin 37°C 

Opl. 1 2 timer N/O 

  3.  Skyl i dest. vand       4.  Lillie Weigerts 

Jernhæmatoxylin Opl. 2  10 min 

  5.  Skyl i rindende vand     Letantændeligt  6.  Skyl i 96% ethanol     Giftig 7.  Martius Yellow  Olp. 3  5 min   8.  Rens i dest. vand    3 sek. Sundhedsskadeligt  9.  Crystal Ponceau 6R  Opl. 4  10 – 15 min.   10. Rens i dest. vand    3 sek.   11. Phosphormolydænsyre 1%  Opl. 5  5 min   12. Rens i dest. vand    3 sek Sundhedsskadeligt  13. Methyl blå  Opl. 6  10 min.   14. Rens i dest vand    5 sek. Letantændeligt  15. Dehydrering 96%, 99% 

ethanol    

Sundhedsskadelig  16. Xylen – Montering i Pertex     

68

RESULTAT: Fibrin ungt, erytrocytter Gult Fibrin moderat, muskulatur Rød Kollagen Blå Kerner Brune OPLØSNING 1 BOUIN, Bie & Berntsen Giftig Mættet vandig Pricrinsyre 75 ml Giftig HCHO 37% 25 ml Ætsende Iseddikesyre 5 ml Giftig Bouin: Giftig ved berøring med huden, ved indånding og ved indtagelse.

Undgå enhver kontakt, brug værnemidler. Brug stinkskab. Ved kontakt vask med rigeligt vand og sæbe. Kan forårsage overfølsomhed ved hudkontakt. Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser. Mulighed for varig skade på helbred. Hældes ud i særlig beholder efter brug.

Giftig Mættet vandig Pricrinsyre: Giftig ved berøring med huden og ved indtagelse. Undgå enhver kontakt – brug værnemidler. Ved kontakt med stoffet afvask i vand og sæbe. Kan forårsage overfølsomhed ved hudkontakt. Hældes ud i særlig beholder efter brug.

Giftig Konc. Formaldehyd: Giftig ved indånding, ved hudkontakt og indtagelse. Ætsningsfare. Mulighed for varig skade på helbred. Kan give allergi ved hudkontakt. Undgå kontakt og indånding. Brug værnemiddel og stinkskab. Kommer stoffet i øjnene skylles straks grundigt med vand og kontakt læge.

Ætsende Iseddikesyre: Ætsningsfare. Undgå indånding af dampe. Brug værnemidler og stinkskab. Ved kontakt med øjnene skylles straks med vand og læge kontaktes.

69

 OPLØSNING 2 LILLIE WEIGERTS JERNHÆMATOXYLIN   Stamopl A 30 ml Brandfarlig  Stamopl B 10 ml   Frisk fremstilles, Stamopløsningerne er holdbare.      Stamopl A:  Sundhedsskadeligt Ferriclorid, 6H2O 2,5% vandig 100 ml Sundhedsskadeligt  Ferrosulfat, 7H2O 4,5% vandig 100 ml Ætsende  HCl konc. 2,5 ml   Dest. vand 48 ml    Sundhedsskadeligt  Ferriklorid 6H2O og Ferrosulfat: Farlig at indtage. Irriterer øjne, hud og 

åndedrætsorganer. Brug værnemidler. Undgå indånding af støv og damp. Kommer stoffet i øjnene skylles straks med rigelig mængde vand – kontakt læge. 

Ætsende  HCl: Ætsningsfare. Irriterer åndedrætsorganerne. Kommer stoffet i øjnene skylles straks med vand og læge kontaktes. 

   Brandfarlig  Stamopl B:   Hæmatoxylin 1 g Brandfarlig  Ethanol 100 ml    OPLØSNING 3  MARTIUS YELLOW  Giftig  Martius Yellow 0,5 g Letantændelig  2% Phosphorwolframsyre i 96% ethanol 100 ml    Giftig  Martius Yellow: Giftig ved indånding, hudkontakt og indtagelse. Kan 

ophobes i kroppen efter gentagende brug. Undgå kontakt, brug værnemidler og stinkskab. Ved kontakt med stoffet vaske straks med store mængder vand og sæbe. Ved ildebefindende kontakt læge. 

Letantændelig  2% Phosphorwolframsyre i 96% i Ethanol: Meget brandfarligt. Emballagen holdes tæt lukket. Holdes væk fra antændelyskilde. Rygning forbudt. 

   OPLØSNING 4  CRYSTAL PONCEAU 6R  Sundhedsskadelig  Crystal Ponceau 6R 1 g Ætsende  Konc. eddikesyre 2 ml   Dest. vand 98 ml    Sundhedsskadelig Crystal Ponceau 6R: Opført på Arbejdstilsynets liste over 

kræftfremkaldende stoffer. Undgå al kontakt! Håndter ikke åbne emballage uden værneudstyr. Undgå længerevarende eller gentagende eksponering. Vask hænderne ved afslutning, på skift og før spisning, rygning og toiletbesøg. Vask straks med sæbe og vand, hvis huden bliver forurenet. 

70

Aftag straks alt tøj som er blevet forurenet.    

71

 OPLØSNING 5   1% PHOSPHORMOLYBDÆNSYRE  Ætsende  Phosphormolybdænsyre 1 g   Dest. vand 100 ml    Ætsende  Phosphormolybdænsyre: Kommer stoffet i øjnene skylles straks grundigt 

med vand og læge kontaktes. Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og briller/ansigtsskærm. Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten hvis muligt. 

   OPLØSNING 6  Metylblåt  Sundhedsskadelig  Metylblåt 1 g   Konc eddikesyre 2 ml   Dest. vand 198 ml      Metylblåt : Håndter ikke åbne emballage uden værneudstyr. Undgå 

længerevarende eller gentagende eksponering. Vask hænderne ved afslutning, på skift og før spisning, rygning og toiletbesøg. Vask straks med sæbe og vand, hvis huden bliver forurenet. Aftag straks alt tøj som er blevet forurenet. 

Kilde: Bancroft, J. D, Stevens A, 1996. Theory and Practice of Histological techniques, 4th, s. 130 (modificeret) 

72

Bilag 4 Farvningsprotokol for Toluidine    Kontrol: Trachea.          1.   Afparaffinering til vand.     Lokalirriterende  2.   0,5M HCl pH 0,5   Opl. 1 5 min Lokalirriterende  3.   0,5% Toluidinblå i 0,5 HCl  Opl. 2  30 min Lokalirriterende  4.   0,5M HCl  Opl. 3  30 sek   5.   0,125% Light green  Opl. 4  30 sek   6.   Skyl i  vand     hurtigt Meget brandfarlig  7.   Dehydrering 96%, 99% 

ethanol    

Sundhedsskadelig  8.   Xylen – Montering i Pertex      RESULTAT:  pH 0,5: Mastcelle: blå pH 0,5: Baggrund: grøn.                 

73

Bilag 5 Farvningsprotokol for Lysozym Dyreart: gris. Kontrol væv: lymfeknude. Lever 37039‐2H Antistof: Lysozym DAKO A0099. Metode: EnVision/HRP kanin. Køres i rack. Er afprøvet på hest, mus, hund og kat og virker. Der er signal, men kan optimeres.         Afparaffinering til dest. vand   Skyl i TBS i 2 × 5 min   Blokering for endogen peroxidase i 3% H2O2 i TBS i 15 min   Skyl i TBS i 2 × 5 min     Forbehandling i 0,1% trypsin i 2t. ved 37°C   Skyl i TBS i 2 × 5 min   Blokering med Ultra vision block 5 min                         Primært antistof lysozym ( DAKO A0099) fortyndet 1:200 i    0,1% BSA og 0,01% tween 20, 4°C n/o   Nonsens kontrol kanin immunoglobulin fraction (DAKO X0903) fortyndet    1:656 i 0,1% BSA og 0,01% tween 20, 4°C n/o   Skyl 3 × i TBS med 0,5% triton‐X‐100    Onevision HRP i 30 min   Skyl 1 × i TBS med 0,5% triton‐X‐100, derefter i 2 × TBS   DAB i 10 min   Skyl 2 × i TBS   Mayers hæmotoxylin i 10 sek   Skyl i rindende vand i 1 min   Skyl i destilleret vand i 4 min   Montering med glycerol‐ gelatine.    

Opløsninger:  TBS pH 7,6: Til 4 L ion byttet vand tilsættes der; 14,54g Tris, Hydrochlorid ( Tris ( hydroxymethyl )‐ aminomethanhydrochlorid ). 3,449g Tris Base ( Tris ( hydroxymethyl)‐ aminomethan ). 34,0g NaCl ( natriumchlorid ). Efter omhyggelig omrøring indstilles pH til 7,6.  

74

Trypsin: 0,1g trypsin til 100 ml TBS. PH indstilles til 7,8 med NaOH, og forvarmes inden brug ved 37°C  3% H2O2 100 ml TBS tilsættes 10 ml 30% H2O2 . Opløsningen blandes godt. Denne procedure foregår i stinkskab. Skal laves lige inden brug og skal stå i mørke ved inkubering.  0,1% BSA i TBS: Tilsæt tween 20 inden brug, ca 1µl til 10 ml.                         Færdiglavet, ligger i fryseren.                                                                                      Hvis ikke der er flere rør med 0,1% BSA i TBS, se da note                         ” reagenser til immunhistokemi ”. Ultravision block og onevision. færdiglavede fra LAB‐vision corporation, Fremont, CA 94531   DAB: DAB tabletterne skal stå i 15 min. ved stuetemperatur. 1 tablet opløses i 10 ml destilleret vand. Opløsningen skal stå et par min. Tilsæt 100 µl 3% H2O2 inden brug.                               Mayers hæmotoxylin: Færdiglavet. ( Bie og Berntsen 332174, varenr. LAB00254 )  Glycerol‐ gelatine: Færdiglavet. Opvarmes inden brug. 

75

Bilag 6 Farvningsprotokol for MAC 387  Dyreart: svin. Kontrol væv: lymfeknude Antistof: Serotec MCA874G/MAC387 Metode: PowerVision+™ HRP kit, mus‐kanin. Alt foregår ved stuetemperatur, hvis ikke andet er opført.    Afparaffinering til vand   Skyl i destilleret vand i 2 × 5 min   Forbehandling i TED pH 9,0 i 2 × 5 min, hvile i buffer i 15 min   Skyl i TBS i 2 × 5 min   Blokering for endogen peroxdase i 0,6% H2O2 i 20 min   Skyl i TBS i 2 × 5 min   Ultra vision block i 5 min   Primært antistof MAC387 fortyndet 1:500 i 2% BSA/TBS n/o        Nonsens kontrol IgG1 (DAKO X0931) fortyndet 1:50 i 2% BSA/TBS n/o   Skyl i TBS i 2 × 5 min   Enhancer i 20 min   Skyl i TBS i 2 × 5 min   HRP‐Polymer i 30 min   Skyl i TBS i 2 × 5 min   AEC  i 10 min   Skyl i destilleret vand i 2 × 5 min   Mayers hæmotoxylin i 10 sek   Skyl i rindende vand i 1 min   Skyl i destilleret vand i 4 min   Montering med glycerol‐ gelatine.      Opløsninger:  TBS pH 7,6: Til 4 L ion byttet vand tilsættes der; 14,54g Tris, Hydrochlorid ( Tris ( hydroxymethyl )‐ aminomethanhydrochlorid ). 3,449g Tris Base ( Tris ( hydroxymethyl)‐ aminomethan ). 34,0g NaCl ( natriumchlorid ). Efter omhyggelig omrøring indstilles pH til 7,6.  

76

TED buffer pH 9,0: Færdiglavet, hvis ikke der er mere, se da note i ” reagenser til immunhistokemi ”.  0,6% H2O2 : 245 ml TBS tilsættes 5 ml 30% H2O2. Opløsningen blandes godt. Denne procedure foregår i stinkskab. Skal laves lige inden brug og stå i mørke ved inkubering.  2% BSA i TBS: Færdiglavet, ligger i fryseren.                         Hvis ikke der er flere rør med 2% BSA i TBS, se da note                         ” reagenser til immunhistokemi ”.                                                                                                        Ultra vision block, primary antibody block og HRP polymer færdiglavede fra LAB‐vision corporation, Fremont, CA 94531   AEC: Færdiglavet. Lab vision corporation                               Proceduren foregår i stinkskab. Husk handsker.                             Skal fremkalde i mørke.  Mayers hæmotoxylin: Færdiglavet. ( Bie og Berntsen 332174, varenr. LAB00254 )  Glycerol‐ gelatine: Færdiglavet. Opvarmes inden brug. 

77

Bilag7 Farvningsprotokol for Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specifik Esterase)