FORDØJELSESSYSTEMET 1 LEKTION 12 · Fordøjelsessystemet Mundhulen (cavum oris) Deles i 2 dele af tandrækken Forreste del: hesteskoformede spalte mellem læber/kinder og tænderne

FORDØJELSESSYSTEMET 1

LEKTION 12

Nima Kalbasi, DDS

Anatomi og fysiologi, bog 2

Dagens emner

Introduktion

Den generelle opbygning

Fordøjelseskanalens afsnit

Nogle generelle betragtninger vedr. tarmsystemet

Cavum oris

Paradentose

Spytkirtlerne

Nedsat spytproduktion

Svælget

Spiserøret

Halsbrand

Mavesækken

Mavesårmedicin

Optagelse af alkohol

Opkastning

Tolvfingertarmen

Introduktion

Organsystem: fordøjelseskanalen

Funktion: fysisk, kemisk og termisk påvirkning af

mad og drikke mhp supplering af kroppens celler

med energirige forbindelser.

I cellerne: udvinding af energi

Kosten: Sammensat af forskellige elementer med

nogenlunde lignende bestanddele, kulhydrater,

proteiner og fedt

Fordøjelsessystemet


Detaljeret funktion:

Sørge for kroppens væskebehov

Næringsstofferne skal bringes igennem

fordøjelseskanalens væg og ind i blod- eller

lymfebaner

Føden må derfor bearbejdes



Bearbejdning

Kemisk og mekanisk

Næringsstofferne nedbrydes vha. enzymer

Effektivitet og optagelse er afhængige

muskelsammenstrækninger

Udskillelse af affaldsprodukter



Fordøjelseskanalens generelle opbygning

Et rørsystem der er krænget ind i kroppen ved

mundhulen og ud ved endetarmen

Kanalens indre overflade (lumen) er ”udenfor” kroppen





Slimhinden (tunica mucosa) aller inderst

Består af epitel

Epitelet kan være beskyttende, have sekretion eller være

opsugende

Herunder findes der et tyndt bindevævslag

Blod- og lymfekar samt nerver findes her






Tunica submucosa (under slimhinde)

Bindevæv

Et nervepleksus




Tunica muscularis

Består af glat muskulatur

Et cirkulært forløbende lag ind mod submukosa

Og et længdeforløbende lag uden på

De fremkalder peristaltik

Regulering af peristaltik: nerpleksus placeret imellem de to

muskellag







Tunica serosa og pritoneum

Et tyndt bindevævslag

Dækker hele kanalen med undtagelsen af spiserøret ogden

nederste del af endetarmen

Overfladen er beklædt med mesotel

Peritoneum: mesotel laget

Går over i krøset

Indeholder de store kar og nerver

Ophæng for tarmen





Fordøjelsesorganer

Fordøjelseskirtler

Produktion af sekreter

Tømmes i fordøjelseskanalen igennem udførelsesgange




Indtagelse af mad og drikke via mundhulen

Maden glider ned i mavesækken

Oplagring

Mindre fordøjelse

Chymus (vælling-agtig føde) tømmes i duodenum

Fordøjelsen går i gang

Der tilsættes galde og bugspyt

Jejunum er næste afsnit af tyndtarmen

Kaldes hungertarmn på dansk



Nederste afsnit af tyndtarmen, ileum

Krumtarmen på dansk

Alle næringsstofferne er transporteret over i blod eller lymfebaner

Resten af fordøjelseskanalen

Dannelsen af afføring

Tyktarmen

Suger vand og salte til sig

Efter passage igennem tyktarmen er afføringen færdig

Lægges på lager i endetarmen


Fordøjelseskanalens-

afsnit



Nogle generelle betragtninger

Nedbrydning, optagelse og befordring

Nedbrydning

Primært via fordøjelsesenzymer

Pr. døgn dannes der

1,5l spyt

3 l mavesaft

1 l bugspyt

2 l tarmsaft

0,5 l galde

Totalt: 8 l


Nogle generelle betragtninger Optagelse

Næringsstofferne spaltes og optages især via tyndtarmens væg

Slimhinden i tyndtarmen er udstyret med

Folder (plicae)

Tarmtrævler (ville)

Cytoplasmatiske udposninger (mikrovilli)

Befordring Vha peristaltik (og segmentering)

Chymus bevæges frem og tilbage i tyndtarmen

Hurtigst i 12-finger tarmen og aftagende ned mod rektum

Kontrolleres af ANS

Når tyndtarmen er tømt, afløses denne type persitaltik af en længdeforløbende bevægelse







Mikroflora

Der findes et normalt bakterieindhold i mavetarmkanalen

Der findes største antal ved endetarmen

I tyktarmen finde kolibakterier

Tarmensflora deltager i produktionen K-vitamin og B12 vitamin

K-vitamin: blodets størkning

B12vitamin: produktionen er utilstrækkelig og skal tilføres ude fra

Nedbrydning af cellulose (fibre) til kortkædede fedtsyrer


Nogle generelle betragtninger: mikroflora


Mundhulen (cavum oris)

Deles i 2 dele af tandrækken

Forreste del: hesteskoformede spalte mellem læber/kinder og tænderne (mundens forgård eller vestibulum oris)

Bagerste del: Fra området bag tænderne til den bue der kaldes fauces (cavitas oris propria)

Fauces: åbning der fører ind i svælget

Her findes sensoriske nerveender

Starter den autonome del af synkningsprocessen

Fauces er omriget af lymfoidtvæv (lymfatiske svælgring)

Beskytter imod indtrængende mikroorganismer

Her findes madlerne (tonsillerne)





Beklædt med flerlaget

pladeepitel uden

forhorning

Strategisk velplaceret

I stand til at modstå

mekanisk påvirkning



Tænderne

Fortænderne afbider føden

Kindtænderne knuser og finfordeler

Tungen og kinden skubber maden ind mellem kindtænderne

Mælketænder

I fortertilværelsen skabes der to sæt tænder

Det første sæt kaldes mælketænder

Mellem 6 og 13 års alderen udskiftes de med de blivende

tænder



Blivende tænder

De første blivende tænder er den første kindtand (6 års

tanden)

Komplet når visdomstænderne er vokset frem (de er

fraværende hos en del af befolkningen)

Det fuldstændige tandsæt består af 32 tænder




Mundhulen (cavum oris), blivende tænder



Tændernes opbygning

Emlje: de synlige kroner af tænderne

Dentin: tandben

Pulpa: den inderste del af tanden der indeholder kar og

nerver

Cement: tanden rod er fæstnet til kæbeknoglen vha. cement

Tandhalsen: overgangszonen mellem tandkrone og tandrod

Gingiva (tandkød): dækker bl.a. tandhalsen





Parodontose

Et udbredt sygdom

Betændelse langs tandkødets rande der breder sig ned I

lommen mellem tandkød og tandhals

Kan angribe og ødelægge rodhindens bindevæv

Fører til Løsning af tænder

Denne tilstand skyldes mikrofloraen på tænderne

Kan føre til blødning, ømhed, svigen og dårlig ånde




Spytkirtlerne

Føde i mundhulen tilsættes spyt

Spyt dannes både i små kirtler spredt i mundhulens

slimhinde

Og i store kirtler der alle har udførselsgange der tømmes i

mundhulen



Spytkirtlerne

Gl. sublingualis (tungespytkirtlen)

Udførselsgang udmunder i bunden af mundhulen

Gl. submandibularis (Kæbespytkirtlen)

Udførselsgang udmunder i bunden af mundhulen

Gl. parotis (ørespytkirtlen)

Har en lang udførselsgang

Udmunder ud for de bageste kindtænder i overmunden

Kirtlen er omgivet af en stram fascie (kapsel): hævelser føles som

ømhed.



Spytkirtlerne



Spytkirtlerne



Spytkirtlerne

Kontrolleres af ANS

Parasympatikus: via n. glossopharyngeus til ørespytkirtlen

Parasympatikus: via n. facialis til kæbe- og tungespytkirtlerne

Funktion

Holde mund og tunge fugtige

Blødgør føden

En del af smagsoplevelsen

Immunitet: IgA og IgM

Spyttet er med til at spalte kulhydrat vha. ptyalin (spytamylase)


Mundhulen

(cavum oris)



Nedsat spytsekretion

Sjögrens syndrom

Kombination af bindevævssygdom og nedsat tåre- og

spytproduktion

En autoimmun sygdom

Fører til tygge- og synke besvær

Huller i tænderne

Documents

FORDØJELSESSYSTEMET 1 LEKTION 12 · Fordøjelsessystemet Mundhulen (cavum oris) Deles i 2 dele af tandrækken Forreste del: hesteskoformede spalte mellem læber/kinder og tænderne