Baiba Skride er født i Riga i 1981. Hun er uddannet ved Konservatoriet i Rostock under vejledning af profes-sor Petru Munteanu og betragtes som et af de allerstørste talenter på den in-ternationale klassiske scene netop nu. Baiba Skride fik et massivt gennem-brud allerede som 20-årig, da hun vandt den prestigefulde internationale violinkonkurrence Queen Elisabeth Competition 2001. Sejren gav gen-lyd i hele branchen og betød, at Bai-ba Skride meget tidligt i sin karriere fik mulighed for at samarbejde med en række af de største internationale

dirigenter og orkestre. Den unge violinvirtuos kan se tilbage på solistoptrædener med orkestre som London Philharmonic Orchestra, Gewandhausorchester Leipzig, Orchestre de Paris, Tonhalle Orchester Zürich, Orchestra National de Bruxelles, Melbourne Sym-phony, Sinfonieorchester des Bayerischen Rundfunk og mange andre heriblandt en række af de store amerikanske symfoniorkestre. Og blandt de mange dygtige dirigenter Baiba Skride har samarbejdet med kan bl.a. fremhæves Herbert Blomstedt, Paavo Berglund, Charles Dutoit, Hans Graf, Philippe Herreweghe, Lorin Maazel samt Neeme og Paavo Järvi. Baiba Skride er ligeledes en travl turnésolist, og hun har været på turné med orkestre som Helsinki Philharmonic Orchestra og Los Angeles Chamber Orchestra.

Carl Nielsen (1865-1931): Violinkoncert, op. 33 (1911)

En spillemandViolinen var Nielsens instrument. Allerede som dreng spillede han til bal med sin far. På konservatoriet blev han uddannet som violinist og fik senere ansættelse i Det Kgl. Kapel. Af kompositioner for strygere kan nævnes bl.a. Suite for strygeorkester og fire strygekvartetter.

I sommeren 1911 opholdt Nielsen sig på Griegs Troldhaugen, inviteret hertil af Griegs enke. Her fik han ideen til et nyt værk: en violinkoncert. Den var tiltænkt den fremragende danske violinist Peder Møller, som uropførte den i februar 1912, og som spillede den utal-lige gange senere, også i udlandet, bl.a. ved en ren Nielsen-koncert i Paris 1926. Den blev også ofte spillet af Nielsens svigersøn, Emil Telmányi.

Violinkoncerten er i to store satser, hver opdelt i to afsnit. Solistens indledende solokadence leder fra g-mol til orkestrets indtræden i G-dur. Solis-tens figureringer og omspindinger af orkestersatsen gør dog, at man fornemmer, at so-lokadencen fortsætter helt hen til 2. afsnits indtræden med det ridderlige tema, af Nielsen betegnet Allegro cavalleresco.Det første afsnit af 2. sats gør det ud for koncertens langsomme sats – en søgende og flak-kende sats både tonalt og tematisk. 2. afsnit er en humoristiske finale: allegro scherzando. Scherzando betyder skælmende. Og netop med et spøgende rondotema indleder solisten koncertens sidste del.

Peter Tjajkovskij (1840-93): Symfoni nr. 6, h-mol, op. 74, Pathétique (1893)

Kolera eller selvmord?Tjajkovskijs sidste symfoni har ry for at være hans mest tragiske værk. Ikke for ingenting lod han den udgive med titlen Pathétique (pathos = lidelse). Musikken bevæger sig kon-stant fra det tragisk patetiske til det skønne, lidende. Og i stedet for en heroisk finale, hvor lidelserne overvindes og forløses, træder der en langsom, smertefuld sats, som munder ud i resigneret tomhed.Også Tjajkovskijs kærlighed til valsen, som vi kender fra balletterne Svanesøen og Nødde-knækkeren, får helt ny mening i 2. sats som en skævbenet vals i 5/4.3. sats rummer et marchtema, der til sidst kammer over i vildskab som en march ”to end all marches”. I 1. sats forekommer et kort citat i messingblæserne fra den russisk ortodokse kirkes requiem (dødsmesse). Den kirkelige tekst lyder: ”Giv fred, O Kristus, til din tjeners sjæl, dér hvor der ikke er smerte, sorg eller suk, men evigt liv”.

Bl.a. dette requiem-citat, sammenholdt med Tjajkovskijs pludselige og mystiske død ni dage efter at han havde dirigeret uropførelsen af 6. symfoni, gav allerede kort tid efter anledning til spekulationer om indholdet af værket. Tjajkovskij havde selv antydet, at det indeholdt et hemmeligt program. Han havde tidligere oplyst det programmatiske indhold i 4. og 5. symfoni som skæbnekamp og bukken under for forsynet.

Officielt blev det meddelt, at Tjajkovskijs død skyldtes kolerainfektion forårsaget af, at komponisten (med vilje?) havde drukket ukogt vand fra Neva-floden. Hans korte syg-domsforløb blev beskrevet i aviserne i alle detaljer. Dag for dag kom en huslæge med en offentlig bulletin for patientens tilstand! Allerede kort efter hans død verserede rygter om selvmord eller tvang til selvmord. I det lys skulle 6. symfoni således være et selvmords-brev.

Der har i tidens løb cirkuleret rygter om, at zaren havde beordret Tjajkovskij til at begå selvmord på grund af komponistens homoseksualitet – han havde bl.a. et kærligheds-forhold til sin nevø, Davidov. En teori fremkom så sent som i 1979, om at en æresdomstol

fra det juridiske fakultet, Tjajkovskijs gamle uddannelsessted, havde tvunget ham til selv-mord af samme grund. Selv om ikke mange forskere i dag tror på, at kolera var dødsårsa-gen, er det temmelig umuligt at fastslå de egentlige omstændigheder ved hans død.

Det er åbenbart, at Tjajkovskijs angst for at blive afsløret som homoseksuel og hans følelse af at stå udenfor har fundet udtryk i den 4., 5. og 6. symfoni som en voldsom eksistens-kamp og følelse af magtesløshed. At 6. symfoni derimod skulle udtrykke en afsked med livet, kan vel modsiges af et citat fra et brev til nevøen og enearvingen, Vladimir Davidov (23/2 1893):

”Som du ved har jeg lige destrueret en hel symfoni. Nu har jeg fået en ide til en ny symfoni med et program, der vil være en gåde for alle…programmet vil være fyldt med bekendel-ser…I symfoniens form vil der være meget nyt; finalen vil ikke være en larmende allegro, men tværtimod en langt udtrukket adagio. Du kan ikke forestille dig, hvilken fryd jeg følte ved at blive overbevist om, at min tid endnu ikke er ovre, og at jeg stadigt kan arbejde”.

I efteråret 1892 kasserede den selvkritiske Tjajkovskij en hel symfoni i Es-dur. I mange breve har han derimod givet udtryk for sin stolthed og glæde over den nye 6. symfoni. Som det fremgår af ovenstående brev, var han altså kommet over en skaberkrise og så frem til at komponere nye værker. Lyder det som en 53-årig livstræt mand i selvmordstanker?

Er De forvirret? Hør Tjajkovskijs 6. symfoni – og læs hans breve!

© Rolf Ruggaard

Kommende koncerter

Baiba Skride, violin

Matthias Aeschbacher, dirigent

Aalborg Symfoniorkesters æresdi-rigent Matthias Aeschbacher stammer fra en musikerfamilie i Zürich, hvor han fik sin grundlæggende musikud-dannelse som pianist. Dirigentuddan-nelsen fik han i Zürichs Operahus, hvor han efterfølgende besad en position som førstekapelmester i næsten otte år. Matthias Aeschbacher har derudover i ti år været generalmusikchef i Lübeck, ligesom han regelmæssigt har dirigeret de største symfoni- og operaorkestre i Europa. Fra 1991 til 1998 var Matthias Aeschbacher førstedirigent ved Teatret og Filharmonien i Essen. Indtil ansæt-

telsen som chefdirigent i Aalborg løste Matthias Aeschbacher en række forskellige opgaver i spidsen for orkestret lige fra koncerter med store symfonier til cd-indspilninger. I såvel 2004 som i 2005 stod han i spidsen for orkestret ved Opera i Rebild Bakker, hvor hans enestående kendskab til operaens verden kom både orkester og publikum til gode. I november 2006 var han dirigent på orkestres stort anlagte Tysklandturné med syv koncerter på ti dage. Matthias Aeschbacher har gennem de sidste år hos Aalborg Symfoniorkester opført kernerepertoiret i den symfoniske litteratur.

Orgelkoncert: Franske undertoner18. september 2014 Vi ser frem til at præsentere en flot orgelkoncert på byens fantastiske nye orgel, når den højtprofilerede franske orgelvirtuos Olivier Latry spiller for fuld udblæsning. I en alder af blot 23 år vandt Olivier Latry en konkurrence, som sikrede ham det eftertragtede embede som en af tre organister ved Notre-Dame-kirken i Paris. I aften er vi i selskab med Ravel, Barber og Saint-Saëns.Det er franske og amerikanske toner, der vil fylde salen… glæd dig.Koncertintroduktion ved Jan Mygind

Program:Ravel: La ValseBarber: Toccata FestivaSaint-Saëns: Symfoni nr. 3 - Orgelsymfonien

ArtDreamsWorkshop: 15. – 19. september 2014 / Koncert 20. september kl. 18.00Tre komponister skriver musik til orkestret, og vi skal denne gang byde velkommen til maler og maleterapeut Tana Zamfirescu og performer Irina Kalina Goudeva.Special guest: Butch LacyFri entré - billetter kan afhentes i billetkontoret

Se flere koncerter på aalborgsymfoni.dk

SPONSORER

Carl Nielsen Koncert for violin og orkester, op. 33 (ca. 34 min.)(1865-1931) Præludium. Largo – Allegro cavalleresco Poco adagio – Rondo. Allegretto scerzando

Pause

Peter Tjajkovskij Symfoni nr. 6, h-mol, op. 74 ”Pathétique” (ca. 48 min.)(1840-1893) Adagio – Allegro non troppo Allegro con grazia Allegro molto vivace Finale. Adagio lamentoso

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

FØLSOM OG STORLADEN KONCERTTorsdag den 11. september 2014

Kl. 19.30 i Musikkens Hus

Dirigent: Matthias Aeschbacher

Solist: Baiba Skride, violin

Koncertmester: Veselin Demirev

Velkomstkoncert kl. 18.55

Veselin Demirev, violin og

Violina Petrova, violin

PROGRAM

Ret til ændringer forbeholdes.Fotografering samt lyd- eller videooptagelser

under koncerten er ikke tilladt.Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere

Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige.

Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni

den2radio.dkrd2