KONCERT - dr.dk · HALLOWEEN-KONCERT 2012 DR / LMS © 2012 PB HALLOWEEN-KONCERT 2012 DR / LMS © 2012 1 KONCERT med DR SymfoniOrkestret Undervisningsmateriale (3.-6. klasse) 8. nov

HALLOWEEN-KONCERT 2012 DR / LMS © 2012HALLOWEEN-KONCERT 2012DR / LMS © 2012 1PB

KONCERT med DR SymfoniOrkestret

Undervisningsmateriale (3.-6. klasse)

8. nov2012

HALLOWEEN-KONCERT 2012 DR / LMS © 2012HALLOWEEN-KONCERT 2012DR / LMS © 2012 32

LærervejledningFag: Materialet henvender sig til fagene musik og billedkunst

Koncerten og undervisningsmaterialetDR Symfoniorkesters Halloween-koncert byder på et varieret program af satser plukket fra musikhistoriens mere spændingsmættede og gysende afdeling! Uddrag fra John Williams’ “Harry Potter Suite” blander sig her med en broget skare af dansende skeletter (Dance Maca-bre), drabelige slægtsfejder (Romeo og Julie), grumme norske trolde (I Dovregubbens Hal), sabelsvingende kosakker (Sabeldans) - og meget mere! Undervisningsmaterialet indeholder en kort introduktion til musikken (til både lærer og elever) med tilhørende musikeksempler, og sætter derudover fokus på dirigenten som orkestrets troldmand - bl.a. i form af en byggevejled-ning til tryllestave og forskellige øvelser i både magisk og musikalsk brug af dem!

Kom udklædt!Da Halloween jo er koncertens tema, er børnene naturligvis mere end velkomne til at komme udklædt til koncerten – som spøgelser, hekse, troldmænd eller hvad man ellers kan møde på sådan en Allehelgensaften! Ønsker man at optræde som elev på Hogwarts skole for Hekse-kunster og Troldmandskab, kan man i det vedlagte billedkunst-materiale finde opskrifter på, hvordan man kan lave sin egen tryllestav af papir, lim og maling og desuden skabeloner til kollegie-emblemer, der kan pynte på tøjet.

TIL MUSIKLÆRER

• s. 3: Præsentationsside om DR SymfoniOrkester m. links til DR’s hjemmeside, hvor elev-erne kan gå på opdagelse orkestrets besætning og historie (lærer/elev)

• s. 4-5: Kommenteret oversigt over koncertens musikprogram m. tilhørende CD (lærer)

• s. 6-10: Elevark med præsentationer af værkerne fra koncerten. Del. klassen op i grupper, og lad dem introducere musikstykkerne for hinanden (elev)

• s. 11: Troldmænd og dirigenter har flere lighedspunkter - begge bruger fx stave og kan skabe magi med enkle bevægelser - og det sætter denne tekst fokus på. (lærer/elev)

• s. 12-14: Sådan styrer du et symfoniorkester - en kort introduktion til direktion m. tilhørende øvelser (lærer/elev)

TIL BILLEDKUNSTLÆRER

• s. 15-16: Byg din egen tryllestav på 20 minutter! En letforståelig byggevejledning til en Harry Potter-inspireret tryllestav lavet af et stykke A3-papir, lidt tape, papirlim, limpistol og maling.For både små og store elever (og voksne!) (lærer/elev)

• s. 17-18: Sæt tryllestaven i sving! Øvelser i Hogwarts-besværgelser (elev)

• 19-20: Skabeloner til kollegieemblemer fra Hogwarts skole for Heksekunst og Troldmand- skab (Gryffindor, Slytherin, Hufflepuff og Ravenclaw) til pynt på udklædning (elev)

LÆRER

Rigtig god fornøjelse med både undervisningsmateriale og koncert!Vi glæder os til at se jer d. 8. november!


DR SymfoniOrkestret består af 99 musikere, så dirigenten skal holde styr på rigtig mange mennesker, når de alle skal skabe musik sammen på én gang.

Herunder kan du se en oversigt over, hvordan de forskellige instrumentgrupper er placeret, når orkestret spiller. De instrumenter, der spiller svagest (strygere fx), sidder forrest, tættest ved publikum, mens de mere kraftige messingblæsere (basuner og trompeter) sidder bagest. I midten af opstillingen sidder fløjterne og træblæserne, der netop styrkemæssigt ligger midt imellem de andre. På den måde sikrer instrumentfordelingen, at lyden af orkesteret samler sig i én fælles klang, når den når publikums ører.

DR SymfoniOrkestret - et lille overblik!

På DR’s hjemmeside kan du finde meget mere om DR SymfoniOrkesters historie og opbygning, lidt om de enkelte instrumentgrupper og meget mere. Her er linket:

www.dr.dk/Koncerthuset/dr-ensembler/dr-symfoniorkestret/om-dr-symfoniorkestret/

Du kan også finde det ved at google: ‘om DR SymfoniOrkestret’

God fornøjelse!

Læs mere her:

MUSIK LÆRER/ELEV


Kort præsentation af koncertens program

Der er både fransk, tysk, amerikansk, norsk og russisk musik på programmet, så Halloween-koncerten bliver en særdeles international musikoplevelse for eleverne!

Her følger en kortfattet oversigt over de værker, der vil indgå i koncerten. Musikken kan høres på den medfølgende eksempel-CD.

1. Also sprach Zarathustra Op. 30 (Fanfare) (Richard Strauss, 1864-1949)Den tyske komponist Richard Strauss er kendt som en af det 20. århundredes store opera- komponister, men også i hans instrumentale værker spillede tekster en stor rolle. Bl.a. skrev han en række tonedigte - instrumentale værker inspireret af digte eller andre dramatiske tekster, men uden sang. Also sprach Zarathustra er komponeret i1896, baseret på filosoffen Nietzches tanker og det forestående årtusindskifte. Den indledende fanfare fik kultstatus, da blev brugt som effektfuld underlægningsmusik i Stanley Kubrick-filmen ‘Rumrejsen år 2001” - og var desuden fast indledning til Elvis Presley koncerter i 1970’erne! Eleverne vil til gengæld opleve den i sin oprindelige koncertsalsramme - og som en stemningsfuld optakt til Halloween-koncerten! [Hør CD-eksempel 1]

2. Danse Macabre, Op. 40 (Camille Saint-Saëns, 1835-1921)Den franske komponist Camille Saint-Saëns komponerede Dance Macabre i 1872 - og først som en sang med klaverakkompagnement. Teksten var et digt af Henri Cazalis, der beskrev, hvordan Døden ved midnatstid til Halloween kalder kirkegårdens døde op af deres grave, så de kan danse dødedansen, mens Døden spiller violin til. Skeletterne danser hele natten indtil hanen galer og dagen gryr, og de må skynde sig tilbage i deres grave igen! Senere udvidede han sangen og omarbejdede den til et stort orkesterværk, et såkaldt tonedigt, hvor violinen har erstattet sangeren – og det er dette værk vi skal høre til koncerten! Så må vi se om skeletterne myldrer frem.... [Hør CD-eksempel 2]

3. I Dovregubbens Hal fra ’Peer Gynt’-Suite 1 (Edvard Grieg, 1843-1907) I 1875 skrev den norske komponist Edvard Griegs 23 stykker musik til en teaterversion af Henrik Ibsens roman Peer Gynt. Senere samlede Grieg de bedste satser fra teatermusikken og udgav dem som to Peer Gynt suiter. Disse suiter sikrede ham verdensberømmelse og det er fra den første af dem, at DR SymfoniOrkestret har valgt at spille sats nr. 8 I Dovregubbens Hal. I norsk folketro er Dovregubben en mægtig og farlig troldkonge, der hersker over de under-jordiske væsener, og musikken gør det let at forestille sig, hvordan troldene kommer listende ind, flere og flere og hurtigere og hurtigere, indtil…. [Hør CD-eksempel 3]

BAGGRUNDSSTOF TIL LÆRER

R. Strauss C. Saint-Saëns Edv. Grieg A. Khatjaturjan S. Prokofiev J. Williams

MUSIK


4. Sabeldans - fra balletten Gajane (Aram Khatjaturjan, 1903-1978) Den store russiske komponist Aram Khatjaturjan komponerede i 1942 musik til balletten Gajane. Særligt en af satserne, den dramatiske og lynhurtige Sabeldans, blev efterfølgende en kæmpesucces og er i dag langt mere kendt end resten af balletten. Som enkeltsats er den dukket op i utallige spillefilm, tegnefilm og TV-serier, som cirkusmusik, som indledning til rockkoncerter osv. - og snart kan den vilde musik med de lynhurtige løb på xylofonen altså også høres til koncerten i DR Huset! [Hør CD-eksempel 4]

5. Montagues et Capulets - fra balletten Romeo og Julie (Sergei Prokofiev, 1891-1953)Sergei Prokofiev var ligeledes fra Rusland og en central skikkelse blandt det 20 årh store kom-ponister med stor succes ikke bare i Rusland, men over hele Europa og USA. Han var desuden en fremragende dirigent og pianist og komponerede i næsten alle genrer: operaer, symfonier, klaverkoncerter – og altså balletmusik. Romeo og Julie, komponeret i 1935, er et hovedværk indenfor balletmusikken, og i dette uddrag fra satsen Montagues et Capulets foldes hele dramaet om fjendskabet mellem de to slægter ud på effektfuld vis! Kærligheden mellem Romeo og Julie spås ikke mange chancer efter at have hørt denne musikalske udlægning af stemningen mellem familierne! [Hør CD-eksempel 5]

6-8. Uddrag fra Harry Potter Suite (John Williams, 1932- )Næppe nogen nulevende komponists musik er så bredt eksponeret verden over som John Williams’. Respekteret og anerkendt som den førende filmkomponist gennem de sidste 40 år står han bag musikken til et utal af de største successer i filmhistorien. Vi nævner i flæng: Hele Star Wars-serien, Indiana Jones-serien, E.T., Schindler’s Liste, Jurassic Park, Home Alone, Saving Private Ryan, Superman, osv. osv. - og ikke mindst de tre første Harry Potter-film! Hans temaer er således kendt af millioner af mennesker over hele verden, og hans musik har været nomineret til en Oscar ikke mindre end 47 gange, og vundet hele 5 gange!

Til koncerten spiller DR SymfoniOrkestret tre af satserne fra hans Harry Potter-suite. Nemlig disse tre:

6. Harry’s Wondrous WorldMange af de kendte og elskede temaer fra Harry Potter-filmene præsenteres her i et medrivende medley, der vækker minder om alle de mange yndlingsscener til live![Hør CD-eksempel 6]

7. Hedwig’s ThemeUglen Hedwig er Harrys trofaste budbringer til og fra omverdenen. Lyden af celesten (det særlige “klokkespilsklaver”), akkompagneret af træblæsere og strygere, illustrerer perfekt Hedwigs diskrete vingeslag når hun suser rundt i den månelyse nat for at aflevere Harrys beskeder. [Hør CD-eksempel 7]

8. Nimbus 2000Hvem vil ikke gerne prøve at flyve af sted i fuld fart på en troldmandskost – især hvis det er på en funklende ny, lynhurtig og let manøvrerbar Nimbus 2000? Hør træblæserne sende samtlige koste højt til vejrs med deres hvirvlende, lette og begejstrede fanfare! Quidditch-kampen er i gang! [Hør CD-eksempel 8]

BAGGRUNDSSTOF TIL LÆRERMUSIK


Den franske komponist Camille Saint-Saëns komponerede Dance Macabre i 1872 - altså for 140 år siden. Musikken er lavet over en historie af en anden franskmand, Henri Cazalis.

HandlingenHistorien foregår til Halloween – aftenen, hvor det overnaturlige og de døde kommer på besøg hos de levende. Ved midnatstid på kirkegården kalder Døden de døde op af deres grave. Døden spiller på sin violin, mens de døde danser dødedansen. Skeletterne danser hele natten, indtil hanen galer og det bliver morgen. Så må de skynde sig tilbage i gravene, inden solen står op.

Instrumenter, man skal lægge ekstra meget mærke til: Violinen: Violinen er her Dødens instrument. Violinen bliver ofte brugt som Dødens eller djævlens instrument. Faktisk troede mange mennesker i gamle dage, at violinen helt bog-staveligt var et djævleinstrument. Og de meget religiøse mente derfor, at violiner skulle brændes, og at man ikke måtte invitere violinspillere indenfor i sit hjem. Xylofonen: Xylofonen bruges til lyden af alle de raslende skeletter. Man kan næsten høre, hvordan knoglerne slår mod hinanden i dansen, når xylofonen spiller temaet.

[Hør CD-eksempel 2]

MUSIKSTYKKE 1:

Dance Macabre, Op. 40 (Camille Saint-Saëns, 1835-1921)

ELEVARK - Info/Gruppefremlæggelse

Camille Saint-Saëns(1835-1921)

MUSIK


MUSIKSTYKKE 2:

I Dovregubbens Hal fra ’Peer Gynt-Suite 1’ (Edvard Grieg, 1843-1907)


Edvard Grieg(1843-1907)

MUSIK

I 1875 skrev den norske komponist Edvard Grieg musik til et teaterstykke af en kendt norsk forfatter, Henrik Ibsen. Teaterstykket hed Peer Gynt og han-dler om den unge Peer Gynts lange rejse. Senere sam-lede Grieg de bedste satser fra teatermusikken i to suiter og udgav dem under navnet Peer Gynt Suiterne. Disse suiter gjorde ham berømt i hele verden, og det er fra den første af dem, at DR SymfoniOrkestret har valgt at spille satsen I Dovregubbens Hal.

HandlingenI norsk folketro er Dovregubben en mægtig og farlig troldkonge, der hersker over de under-jordiske væsener. Peer Gynt er en ung mand, der forelsker sig i Dovregubbens datter. Peer Gynt vil gerne giftes med hende, men troldkongen stiller en betingelse: Hvis Peer Gynt vil giftes med datteren, må han selv blive til en trold. Da det for alvor går op for Peer, hvad det vil sige at blive til en trold, ombestemmer han sig og prøver at flygte fra Dovregubbens rige. Troldkongen bliver rasende og sender troldene efter Peer for at tvinge ham til at blive hos kongedatteren. I musikken kan man høre, hvordan troldene en efter en kommer listende, og til sidst er der en hel hær af arrige trolde, der jagter Peer.

Instrumenter, man skal lægge særligt meget mærke til:Fagot: Fagotterne starter hele stykket, for det er dem, der er de første små, listende trolde. Fagotten bliver tit brugt som trold, blandt andet i tegnefilmen Valhalla og Bartok den FantastiskeKontrabas: Kontrabasserne spiller pizzicato under fagotternes tema. Pizzicato er, når man knipser strengen i stedet for at bruge buen. Det giver en særlig, listig lyd som er god at bruge, når man skal vise, at troldene lister.



Sabeldans er en del operaen Gajane, der er skrevet af den armenske komponist Aram Khatjaturjan i 1942. Sabeldans er en dans, hvor unge mænd danser en krigerdans, mens de fægter med deres sværd. Det er et af den klassiske musiks allerstørste hits og er blevet brugt mange andre steder end i koncertsale: Det er for eksempel brugt i film, der er lavet rockmusik over det – og de fleste har på et eller andet tidspunkt hørt det i cirkus.

Instrumenter, man skal lægge ekstra meget mærke til: Paukerne: Paukerne er de store, dybe trommer, der både fungerer som tromme og bas i et symfoniorkester. Paukerne spiller med under hele Sabeldansen og holder rytmen for hele orkestret. Det er derfor vigtigt, at paukisten (den musiker, der spiller pauker) har god kontakt med dirigenten, når orkestret spiller dette værk.


MUSIKSTYKKE 3:

Sabeldans - fra balletten Gajane (Aram Khatjaturjan, 1903-1978)

ELEVARK - Info/GruppefremlæggelseMUSIK

Aram Khatjaturjan(1903-1978)


Rusland er et land med stor musik og dygtige musikere. Og fra Rusland kommer nogle af verdens mest berømte komponister. Sergej Prokofiev er en af dem. Han skrev i 1935 musikken til balletten Romeo og Julie. Balletten er lavet over den engelske forfatter William Shakespeares historie om Romeo og Julie, to unge elskende, der ikke kan få hinanden, fordi deres familier ikke kan enes. Det er en meget sørgelig historie, der ender med, at både Romeo og Julie dør, fordi deres familier ikke vil tillade, at de er sammen.

Handlingen i satsen: Montague og Capulet er navnene på de to familier, der er i krig med hinanden. Man kan høre på musikken, at der er tale om nogle meget alvorlige mennesker med stor magt og styrke. Og man fornemmer, at det er familier, der er vant til at få deres vilje og kæmpe mod dem, der ikke er enige med dem.

Instrumenter, man skal lægge ekstra meget mærke til: De dybe instrumenter: Kontrabas, cello, fagot, kontrafagot, basklarinet, basun og tuba. I stykket kan du høre, hvordan Prokofiev har brugt de dybe instrumenter til at gøre musikken særligt mørk og dyster for at beskrive, hvor meget familierne Montague og Capulet hader hinanden og er parate til at slå hinanden ihjel.


MUSIKSTYKKE 4:

Montagues et Capulets - fra balletten Romeo og Julie (Sergei Prokofiev, 1903-1978)

ELEVARK - Info/GruppefremlæggelseMUSIK


Du kender helt sikkert noget musik af John Williams - han har nemlig skrevet musik til mange af de største filmsuccesser nogensinde: Star Wars-filmene, Jurassic Park-filmene, Indiana Jones-filmene - og så selvfølgelig Harry Potter-filmene.

Til koncerten spiller DR SymfoniOrkestret disse 3 velkendte stykker musik fra Harry Potter-filmene:

1. Harry’s Wondrous WorldMange af de kendte og elskede temaer fra Harry Potter-filmene præsenteres her i et medrivende medley, der vækker minder om alle de mange yndlingsscener til live!Læg især mærke til: Lyden af hele symfoniorkestret, der folder sig ud!


2. Hedwig’s ThemeUglen Hedwig er Harrys trofaste budbringer til og fra omverdenen. Læg især mærke til: Lyden af celesten (det særlige “klokkespilsklaver”), der sammen med træblæsere og strygere perfekt illustrerer Hedwigs diskrete vingeslag når hun suser rundt i den månelyse nat for at aflevere Harrys beskeder. [Hør CD-eksempel 7]

3. Nimbus 2000Hvem vil ikke gerne prøve at flyve af sted i fuld fart på en troldmandskost – især hvis det er på en funklende ny, lynhurtig og let manøvrerbar Nimbus 2000? Læg især mærke til: Træblæserne (fagot, klarinet og obo) og fløjterne, der sender samtlige koste højt til vejrs med deres hvirvlende, lette og begejstrede fanfare! Quidditch-kampen er i gang!


MUSIKSTYKKE 5:

Uddrag fra Harry Potter Suite (John Williams, 1932- )


John Williams(1932- )

MUSIK


Brugen af tryllestave kan spores helt tilbage til oldtidens mytologi. Det græske heltedigt Odysseen (ca. 700 år f. Kr.) fortæller således om troldkvinden Kirke, som ved hjælp af sin tryllestav forvandler Odysseus’ mænd til forskellige dyr. Senere myldrer det med både gode og onde feer med sølvtryllestave og stjernedrys i Middelalderens folkeeventyr, og endnu senere forvandler Den Hvide Heks folk omkring hende til sten med sin tryllestav i eventy-ret om Narnia. Der findes kort sagt utallige eksempler på troldmænd og troldkvinder, der bruger deres magiske tryllestave i folkesagn, fantasy-bøger og rollespil. Og de fleste af os har mindst én gang set en tryllekunstner svinge den velkendte sorte tryllestav med hvid spids og forvandle den til både blomsterbuketter og den tomme luft!?

Det er dog især Harry Potter-serien i bogform og på film, der i de senere år fået sat fornyet fokus på tryllestaven. I J.K Rowlings populære bøger køber nye og gamle Hogwarts-elever altid deres tryllestave hos Ollivander’s i Diagonal Stræde, hvor de fås i utallige træsorter og med kerner af dragehjertebånd, enhjørningehorn, phønixfjer og meget mere. Valget er dog altid let, for hos Ollivander’s finder hver tryllestav nemlig selv frem til sin rette ejer …

Med et fast greb om tryllestaven kan troldmænd og hekse herefter få magiske ting til at ske og omgivelserne til at forvandles omkring sig - præcis som når dirigenten svinger sin tryllestav, dirigentstokken, foran sit symfoniorkester.

Her er det blot musikalsk magi, der fremmanes. Hvert lille sving med dirigentstokken kan fremtrylle store musikalske dramaer om liv og død, stærke følelser af hjerte, smerte og begejstring og gå dybt ned i sjælens inderste – og bag det hele står symfoniorkestrets troldmand: dirigenten!

Når Harry Potter og hans venner kaster besværgelser bruger de særlige ord og sving med deres tryllestav. Når dirigenten sætter musikuniverset i bevægelse sker det på samme vis med sving med dirigentstokken og fagter med den frie hånd. Og tag endelig ikke fejl: Dirigentens bevægelser kræver samme præcision, som troldmandselevernes på Hogwarts, hvis magien skal lykkes!

Om tryllestave og dirigentstokke...

Prøv nu selv at svinge tryllestaven som både troldmand og dirigent ved hjælp af anvisningerne på de næste par sider!

MUSIK LÆRER/ELEV


Sådan styrer du et symfoniorkester! - et par nyttige dirigent-besværgelser...

Dirigenten har hele symfoniorkestret som sit instrument og styrer det med præcise tegn og bevægelser. Den ene hånd holder takten med dirigentstokken, mens den anden (uden dirigentstok) enten laver de samme slagfigurer spejlvendt symmetrisk, peger på de instrumentgrupper, der skal sætte ind, eller understreger med beskrivende håndbevægelser udtrykket i musikken generelt.

Dirigentstokken, dirigentens ‘tryllestav’! Den holdes typisk mellem tommel- og pegefinger i et let men fast greb.

Dirigenten samler trådene i symfoniorkestret og får alle musikerne til at spille sammen, så de får skabt en fælles fortolkning af musikværket. Noder kan jo fortolkes på flere måder, og skal et helt symfoniorkester være enige er det en stor fordel med en samlende figur, der kan styre slagets gang.

Til koncerten har dirigenten derfor primært tre opgaver: At vise takt/tempo, indsats og udtryk:

3. UDTRYKHans ansigt viser sammen med den frie hånds opadvendte håndflade det ønskede udtryk i musikken

1. TAKT/TEMPOSlår takt & tempo meddirigentstokken i højre hånd

2. INDSATSDen frie hånd giver tegn til at en af instrumentgrupperne, at de har en indsats: Værs’go, spil!

MUSIK LÆRER/ELEV


3. Få musikken til at svæve!Udførelse:Lav vandrette, opadgående, bløde cirkelbevægelser med begge hænder i takt til musikken.

Udførelse:Bank tre gange let men tydeligt på kanten af nodestativet med dirigentstokken. (Hvis der ikke er noget node- stativ eller en anden hård overflade, så løft blot staven og se MEGET strengt på orkestret, indtil alle er stille...)

5. Afslag: Stop musikken - NU!Udførelse:Kryds hænderne over håndledene foran hovedet og træk hurtigt og bestemt begge arme ned og ud til siden.

1. Hold takten! (3 forskellige taktslag)

Udførelse: Hvert slagskema udføres i en sammenhængende bevægelse fra toppen af figuren ned til punkt 1 og så videre frem med en tydelig markering af hvert slagpunkt i bevægelsen - det første slag i takten dog markeret lidt mere end de øvrige. Prøv også med begge hænder - symmetrisk spejlvendt.

2/4 takt 3/4 takt 4/4 takt

Prøv selv nogle dirigent-be(s)væ(r)gelser her:

2. Lav taktslag og sæt instrumentgrupper ind med den frie håndUdførelse:Kig på oversigten over symfoniorkestret (s. 3) og forestil dig, at du skal dirigere en symfoni og sætte forskel-lige instrumentgrupper ind på skift. Diriger et taktmønster (fx 3/4) med dirigentstokken og sæt så skiftende instrumenter ind ved at pege på dem og antyde forskellige udtryk (kraftigt, svagt, osv.). Brug ansigt og den frie hånd - ja, hele kroppen til at vise udtrykket.

1

12

3

4. Få orkestret til at være helt stille og klar til start!

)) 1(bank let m. dirigentstokken på nærmeste hårde overflade)

MUSIK LÆRER/ELEV


Jean-Baptiste Lully (1632-1687)blev slået ihjel af sin egen dirigentstok

Voldemorts knap så kendte bror, Claude, bruger heldigvis sin tryllestav til mere positive ting...

Lidt dirigenthistorie...Man ved ikke helt præcis, hvornår den første dirigent stillede sig op foran et musikalsk ensemble for at lede musikken. Men kilder fra middelalderen omtaler, hvorledes munke leder fællessangen i klostrene med håndtegn, der viser de forskellige toner.

Senere, da musik begynder at blive skrevet ned på noder, er dirigentens job nu mere at dirigere selve taktslagene og det musikalske udtryk – dog stadig kun ved hjælp af hænderne. Efterhånden som orkestrene begyndte at blive større begyndte man i 1600-tallet at dirigere taktslagene ved at banke en stav ned i gulvet, hvilket var effektivt, men også forstyrrede musikken en del. Og det kunne også være farligt: Den franske hofkomponist og dirigent Lully, kom ved et uheld til at banke dirigentstaven ned på sin fod under en koncert i 1687. Foden blev skadet, og der gik koldbrand i såret, men han nægtede at få den amputeret så derfor døde han kort tid efter af kvæstelsen. Så galt går det da heldigvis sjældent, men skikken med at banke rytmen i gulvet forsvandt efterhånden.

Fra slutningen af 1800-tallet begyndte dirigenter så at vise taktslagene med en tynd dirigentstok i den ene hånd, og angive indsatser og musikalsk udtryk med den anden frie hånd – sådan som vi også kender det i dag.

Se også lige, hvad komikeren Rowan Atkinson (Mr. Bean) får ud af en dirigentstok og 1. sats af Beethovens 5. symfoni: www.youtube.com - søgeord: ‘Rowan Atkinson conductor’

Find selv mere om dirigenter her:I efterårets programserie Maestro på DR1 kan du følge med i, hvordan 6 kendte personer forsøger at lære at dirigere klassisk musik sammen med DR SymfoniOrkesteret. Programserien starter 13. oktober og slutter med en finalekoncert 10. november, hvor årets Maestro-vinder kåres. Læs mere om programmet på dr.dk/maestro, og dirigér selv med hjemme i sofaen foran TV-skærmen!

Læs artiklen om den unge kvindelige dirigent Maria Badstue i dette nummer af MUSIKEREN: http://online.musikeren.dk/musikeren/108/

MUSIK LÆRER/ELEV


Lav din egen tryllestav med papir, lim & saks!

3

Først rulles papiret stramt sammen lidt på skrå fra det ene hjørne, så den ene ende bliver mere spids end den anden. Rul evt. papiret omkring en spise- eller strikkepind, indtil du kan få ordentlig ’fat i’ papiret. Rul papiret stramt sammen til der er ca. 1/3 tilbage, og hold så godt fast i det, mens en hjælper sætter noget dobbeltklæbende tape fast langs kant-en af det sammenrullede papir. Når tapen er sat fast og klar (fjern papiret, der dækker den klæbende overside), ruller du videre henover tapen, så den klæber fast til det sammenrullede papir og holder sammen på det hele.

1 Rul 2/3 af papiret stramt sammen, og klæb det fast (Hjælp hinanden to og to med denne del)

2Fordel nu godt med papirlim over den sidste 1/3 af papiret, og rul papiret helt færdigt. Hold om det sammenrullede papir, indtil limen tørrer. Papiret er nu næsten en tryllestav!

Lim den sidste 1/3 af papiret fast til papirrullen

Klip tryllestaven til

Vent et par minutter, til tryllestaven er helt tør. Når limen tørrer, bliver staven mere fast i det. Klip lidt af enderne med en saks, så staven bliver kortere og helt lige i top og bund.

Materialer:A3 papir (100 g/m2) • Dobbeltklæbende tape • Papirlim • Saks •

Limpistol • Spraymaling • Evt. akrylmaling/guldmaling

BILLEDKUNST ELEV


4 5

7

Kilde: www.instructables.com

Dryp forsigtigt lidt flydende lim ned i den spidse ende af tryllestaven, så hullet lukkes. I den brede ende kan du evt. stoppe lidt papir i hullet først, så det kan lukkes uden at bruge en masse lim. Hold staven lodret med den brede ende i vejret, indtil limen er tør, ellers flyder den let ud.

Hold limpistolen i den ene hånd og tryllestaven i den anden. Drej nu forsig-tigt tryllestaven mellem pegefinger og tommelfinger, mens du udsmykker den med den flydende lim fra limpistolen. Lav først to ringe for at markere hånd-taget på tryllestaven. Dryp derefter lim på kryds og tværs lidt op ad staven (se ill.). Hvis det er for svært at styre limen, så smør lim på et stykke tyndt garn eller snor, og sno det omkring staven i stedet for. Lad limen tørre helt.

Nu er staven malet og faktisk fin og færdig. Men har du tid og lyst, kan du evt. udsmykke den lidt mere. Mal fx ringene, der markerer håndtaget med guldfarve, eller få staven til at se mere gammel ud ved med lidt løs hånd at påføre den en akrylfarve i en mørkere nuance blandet op med lidt vand.

Luk enderne med limpistolenUdsmyk staven med limpistolen. (lidt svært)

6

Mal nu tryllestaven brun, grå eller sort med spraymaling (hvis skolen har det)eller med pensel og alm. akrylmaling. Malingen forsegler papiret, så tryllestaven får en jævn overflade og bliver mere fast i det. Og så ser det godt ud!

Mal tryllestaven

Pynt evt. staven lidt mere

3 færdige tryllestave8

God fornøjelse!

BILLEDKUNST ELEV


ØVEARK ELEV

Sæt tryllestaven i sving!

Lær besværgelser med

Selvom du nu er muggler (altså ikke af troldmandsslægt) kan du alligevel godt få nytte af troldmandsbesværgelser. De virker blot en lille smule anderledes for mugglere. Her er 6 Hogwarts-besværgelser, der garanteretvil gøre din hverdag lettere!

Prøv selv:1. Wingardium Leviosa (svæve-besværgelse)

Udtale: wing-gar-di-åm lev-i-åh-sahUdførelse: Buet sving på “Wingardium” og et lile svirp fremad på “leviosa”.Se den bl.a. her: HP & De Vises Sten (1:03) Virkning for troldmænd: Får den genstand, besværgelsen rettes mod, til at svæve. Virkning for mugglere: Løfter humøret hos den person, besværgelsen rettes mod

2. Accio (hente-besværgelse)

Udtale: ar-kki-oUdførelse: Ret tryllestaven skråt opad og sig: “Accio (+ navnet på den genstand, du vil have hentet)”Se den bl.a. her: HP & Flammernes pokal (0:56)Virkning for troldmænd: Henter den genstand, der nævnes (fx “accio kost!”) Virkning for mugglere: Får din far til at hente dig i bil efter skole (sig: “accio mig!”)

1

(skråt opad i strakt arm)

ac-cio blyant! (fx)

2

1

Win-gar-dium

levi-o-sa

••

(svirp)

BILLEDKUNST


Har du lyst til at lære flere besværgelser?Så download gratis-app’en Harry Potter Spells, der træner dig i de bedste troldmandsbesværgelser. Fås til både Apple og Android.

(hold tryllestaven i ro med et fast greb og peg direkte mod målet)

Ex-pec-topa-tro-num

6. Expecto patronom (forsvarsbesværgelse)

Udtale: Æk-spæk-to Pa-tro-nåmUdførelse: Hold tryllestaven i ro med et fast greb foran kroppen og peg direkte på det, der skal jages væk. Tænk på et lykkeligt minde, og fokusér. Sig besværgelsen med klar stemme.Se den bl.a. her: HP & Fangen fra Azkaban (1:05)Virkning for troldmænd: Jager trusler væk (fx dementorer)Virkning for mugglere: Sikrer dig et buksevandsfrit frikvarter.

5. Reparo (reparationsbesværgelse)

Udtale: Ræ-pa-roUdførelse: Bank let på den ting, der skal repareres og sig “Reparo”. Eller sving og peg med tryllestaven på genstanden og tilføj dens magiske navn: fx “Oculus reparo” (reparér briller)Se den bl.a. her: HP & Hemmelighedernes Kammer (0:17)Virkning for troldmænd: Reparerer noget, der er gået i stykkerVirkning for mugglere: Fjerner stavefejl i din danske stil

)) 1 Re-pa-ro!

(bank let m. tryllestaven på det, der skal repareres)

4. Protego (skjold-besværgelse)

Udtale: Prå-tee-goUdførelse: Træk tryllestaven hurtigt på tværs foran kroppen, og råb “Protego!”Se den bl.a. her: HP & Halvblodsprinsen (2:09)Virkning for troldmænd: Skaber et magisk skjold, som beskytter mod onde besværgelserVirkning for mugglere: Skaber et magisk skjold, som gør det umuligt for læreren at give en lektier for.

1Pro-te-go

(træk tryllestaven hurtigt på tværs foran kroppen)

3. Expelliarmus (afvæbningsbesværgelse)

Udtale: Æk-spælli-jar-musUdførelse: Lille håndledscirkel på “Expelli-” og et skarpt svirp på “-armus”Se den bl.a. her: HP & Phønixordenen (1:01) Virkning for troldmænd: Afvæbner en modstanderVirkning for mugglere: Får læreren til at tabe pegepinden

2

1(svirp)

(håndledscirkel)

Ex-pelli-

-ar-mus

BILLEDKUNST ELEV


1 = Gul2 = Lysebrun3 = Mørkebrun4 = Rød5 = Lilla 6 = Ferskenfarvet

1 = Lysegrøn2 = Mørkegrøn3 = Blå4 = Lilla5 = Rød 6 = Gul

1 = Lysegul2 = Lysegrå3 = Mørkegrå/sort4 = Hvid

111

1

1

1

1

1

1

111

1

1

22

2

2

2

3

3

3

3 3

3

3

3

3

3

3

33

3

3

3

3

33

3

3

3

3

3

3

4

44

2

1 = Lyseblå2 = Mørkeblå3 = Lysebrun

1

1

1

1

11

111

1

111

1

111

1

2

2

22

2

22

2 2

2

2

2

2

2

1

2 2

1

1

1

1

11

3

3

33

3 3

3

3

3

3

3

3

2

3

Farvelæg de 4 Hogwarts-våbenskjold efter tallene (og lyt til musikken imens!)

BILLEDKUNST ELEV

HALLOWEEN-KONCERT 2012 DR / LMS © 2012HALLOWEEN-KONCERT 2012DR / LMS © 2012 PB20

Farvekopiér emblemerne over på selvklæbende papir, klip din favorit ud og sæt det fast på trøjen

- så er du klar til koncert!

BILLEDKUNST ELEV

Documents

KONCERT - dr.dk · HALLOWEEN-KONCERT 2012 DR / LMS © 2012 PB HALLOWEEN-KONCERT 2012 DR / LMS © 2012 1 KONCERT med DR SymfoniOrkestret Undervisningsmateriale (3.-6. klasse) 8. nov