IEP

Kan fleksibelt elforbrug gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig?

30. november 2016

REFERAT FRA DE FIRE CASE-VIRKSOMHEDER:

Noter Vald. Birn – indlæg ved Jørgen Johansen & Lars-Stig Biehl

Vald. Birn forsøger nu, mere end nogensinde før at smelte på tidspunkter hvor priserne er gunstige. De har

mulighed for at opbevare materiale i deres 3 ”termokander” og her opbevare op til 33% pct. Af deres kapaci-

tet. Dette bufferlager var oprindeligt én af hovedårsagerne til at deltage i projektet.

Hver dag kl. 1300 sender man estimaterne ud og man forsøger herefter at regulere produktionen efter pri-

serne. Dagen efter evaluerer man og tilbagemelder løbende ift. gårsdagens effekter. Man følger desuden op

med månedsmøder, hvor resultaterne gennemgås.

Man planlægger kun én dag frem ift. produktion. Dette gøres i dag manuelt og man ser store udfordringer

ift. automatisering. Man har også tidligere haft fokus på elforbruget og bl.a. gjort brug af lagring, men det er

blevet gjort mere håndgribeligt med de konkrete tal fra NordPools.

Den største show-stopper i relation til fleksibiliteten har været medarbejdernes pauser, da det er svært at

omgå disse. Dette skal ses i lyset af at pauserne ligger kl. 0300 (hvor elprisen er bedst!). Ovnene må ikke be-

nyttes uden opsyn og alle processer varetages stadigvæk manuelt hvilket hæmmer fleksibiliteten. (Alle har

pauser på samme tid i DK, også om natten!)

Man gør meget ud af at informere medarbejderne om bonusser og besparelser. De har til gengæld udvist

stor interesse herfor. Man giver således daglige tal til hele produktionen via opslag i det fælles rum.

Vald. Birn mener at produktet er så lille en del af elregningen, og man ønsker at markedet giver flere mulig-

heder gennem incitamenter, hvor det reelle forbrug bliver en større del af slutregningen, så det giver bedre

mening at være fleksibel.

Energiforbruget er faktisk gået OP i takt med at man skal regulere mere, men det har givet besparelser, da

man har brug en større del af den billige el. (Store udsving i brugen af ovnene giver større forbrug)

Andre noter:

Fleksibelt elforbrug i virksomheder

- Man diskuterer muligheden for at frekvensregulere ift. produktionen, men der er ikke økonomisk

incitament til dette.

- Vald Birn er i færd med at købe nye styringsenheder til deres ovne og håber på at dette kan gøre au-

tomatisering muligt på sigt.

- Henrik Madsen, DTU – ser store muligheder i prisestimater og automatisering.

Noter Claus Sørensen – Indlæg ved Michael Glering Introduktion: Køle-/frysehus is Vejle med et energiforbrug på ca. 11.000 kWh/årligt, Hvoraf ca. 40 % er med i IEP projektet. Køle-/frysehuset består groft sagt af to enheder; et lager og en indfrysningsenhed. Den sidste nævnte havde ikke mulighed for at været med i projektet, da der stilles store krav til driften af denne. Lageret kan indeholde ca. 70.000 paller og der håndteres ca. 2500 paller i døgnet. Køle-/frysehuset kan be-tragtes som en stor varmepumpe. Set over et år, så ”producere” køle-/frysehuset spildvarme svarende til ca. 600 enfamilieshuses årlige varmeforbrug. Det er ikke at bruge energien effektivt. Før IEP: C.S. har haft fokus på forbrugsflytning i mere end 10 år. Derfor var det naturligt for C.S. at gå med i projektet. Det hjalp selvfølgelig at der blev lokket med en bonus. C.S. har to setpunkter til deres kølestyring, der gør at de sænker temperaturen i kølehuset mere om natten, hvor elprisen generelt er lavere, for ikke at køle så meget om dagen hvor elprisen er højere. Disse setpunkter ændres manuelt. Under IEP: C.S. fik bekræftet hvad de i forvejen godt viste, som var at, for at forbrugsflytningen skal være brugbar for dem skal den automatiseres. Der er ikke tid eller ressourcer til manuelt at ændre på setpunkter hver dag. Derfor har de setpunkter som de havde før IEP ikke ændret sig under IEP. IEP har gjort at der er kommet mere fokus på forbrugsflytning, og deraf er der kommet et godt samarbejde mellem C.S, elhandleren (Energi Danmark) og en virksomhed (S.C. Nordic Aps) der laver styringer, der mulig-gør at automatisere forbrugsflytningen. C.S. kan i dag automatisere deres forbrugsflytning. Før havde C.S. 2 setpunkter, nu har de 8 setpunkter. Det er også forberedt til Demand Response fra deres elhandler. Efter IEP: C.S. køle-/frysehus i Vejle er et blandet mange i landet, som denne styring kan overføres til. Generelle spørgsmål fra interessenter: Spørgsmålene fra interessenterne havde meget fokus på C.S. evne til at levere systemydelser, end erfaringen med at kunne reducere omkostninger ved at forbrugsflytte. Hvor hurtigt kan C.S. reagere på et signal til stop/start af forbrug? Afhængig af den enkelte driftssituation med hensyn kølebehovet og udetemperatur. Hvilket temperaturspænd kan de bevæge sig i? og hvor langt ned i temperatur? Typisk mellem -19oC og -24oC

Noter Kalundborg Forsyning – Indlæg ved Preben Thisgaard

Kalundborg forsyning: Multiforsyningsvirksomhed; Vand, Varme og kloak.

Øjenåbner for ”en ny virkelighed” – inkl. ny og bedre økonomi.

Afgørende, at vi har haft mulighed for at udfordre vores traditionelle tænkning vs. fremtiden. o Traditionelt: Forsyning frem for alt;

Og systemerne er indrettet herpå (heldigvis) Ikke umiddelbart ”nemt” at (fjern)styresystemet på ”ny” måde.

o Projektet har været anledning til, at vi har være igennem, hvor vi muligheder for ”bedre” øko-nomi ved at flytte.

o Vand: Særlige forhold pga. Industri; pumper vand svarende til by på to mill (++) indbyggere. o Ganske store pumper med fast tryk – tendensen har være nedlægge vandtårn / aht. Hygiejnefor-

hold – stillestilende vand MEN, hvis vi bruger vandtårn som (fedt) buffer kan opnå energibesparelser ”i fremtiden” Projektet: Øjenåbner & anledning til dialog Anledning til type af målere mere end ”at få pengene i kassen”; dvs. følge forbrug hos

forbrugere. Mulighed for overvågning/fejlsporing. Evt. prisdifferentiering mhp. at flytte forbrug - også til gavn for forbrugere / ejere.

o Varme: Særlige forhold, da der laves damp. (Symbios9 Traditionelt: Forsyning frem for alt Projektet giver anledning til dialog med aftagere, om hvornår og hvor meget, der aftages

hvor der evt. kan opnås en besparelse, der kan ”deles”. o Ny virkelighed for Kalundborg Symbiose Center – anledning til dialog med partnerne

Noter Danfoss – Indlæg ved Flemming Egelund

Opstart: 1. oktober 2016

Involverede enheder:

o Kraftvarmeværk på 3,8 MW el og 4 MW varme o 2 Gaskedler på hver 9 MW varme o Ny-installeret varmepumpe på 2 MW el og 6 MW varme

Generelle betragtninger:

INTRODUKTION

Danfoss er måske bedst kendt som en Cleantech virksomhed, der er leverandør af produkter, der hjælper

alle andre med at reducere og optimere energiforbruget.

Det siger sig selv at netop derfor må vi også selv have et højt ambitionsniveau for at få reduceret vores eget

forbrug af energi og yde vores bidrag til at reducere udledningen af CO2.

På vores ældste og største fabrik i Nordborg har vi derfor investeret o. 100 mDKK i energioptimerings projek-

ter samt etableret en 2 MW solcellepark.

Et af initiativerne har været at investere i særlige anlæg, der kan nyttiggøre overskudsvarmen fra tryklufts -

og køleanlæg.

Samtidig hermed har Danfoss ud fra anbefalingerne fra Energistyrelsen investeret i en omfattende renove-

ring af vores 20 år gamle kraftvarmeværk

Resultatet er et flerstrenget anlæg for varme -og elforsyning. Vi har i den forbindelse henvendt os til CLEAN

for at få hjælp til få udarbejdet en effektiv styringsstrategi for disse anlæg.

På sigt kan vi se, at væsentlige ændringer af rammebetingelserne for den interne energiforsyning vil resul-

tere i at vi må udvikle en differentieret styringsstrategi, hvor vi i højere skal reagere på markedspriserne på

el og naturgas.

Afskaffelse af PSO samt indførsel af net -og systemtariffer på egenproduktion af el er eksempler på væsentlige fakto-

rer, som vi skal lære at tage højde for i den nærmeste fremtid.

Danfoss har arbejdet på at få energiintensitet ned. Fra 2007 til 2016 har man reduceret fra 24 MWh/mio. til 15

MWh/mio.

Businesscasen er at hvad der kommer under 3 år i tilbagebetalingstid prioriteres og bevilges.

Der har været en stor succes at få varmen fra trykluftsanlægget ud på varmesystemet. Af de 3700 MWh el kan de

2900 MWh hentes ud igen som varme. Der betales kun en afgift på 250.000 p.å. for dette, hvilket er en god forret-

ning.

Hvad regner Danfoss med at få ud af IEP-projektet?

Det er vigtigt for Danfoss til at få hjælp til at se på hvordan Danfoss kan forberede sig på fremtidens energisystem.

Vi kan i Danfoss se at vores rammebetingelser ændrer sig, det vil vi gerne være forberedt til.

Danfoss arbejder på at få et eksternt styresignal, der kan fortælle hvornår kraftvarmeværket skal køre og ikke køre

og samtidig den optimale måde at køre varmepumpen på.

Varmepumpen på 2 MW giver både 4 gange Varme og 3 gang køl og er i realiteten industrielle køleanlæg. Vi udnyt-

ter overskudsvarmen til at føde ud på det interne varmeanlæg. Den udgør reelt cirka 30-40 % af Danfoss’ årlige for-

brug. En voldsom god investering. Sparer for cirka 1 mio. m3 gas om året. Sparet varmeforbrug 9900 MWh. El til VP

2475 MWh.

Eksempler på hvordan de 4 priser for hhv. el-indkøb, hvor blandt andet der er forskel på afgiften sommer til vinter.

I et fremtidigt marked bliver der konkurrence mellem de forskellige produktionsformer af el.

Spørgsmål fra salen og svar:

Hvordan påvirker tarifferne Danfoss fremtidige mulighed for at være fleksible?

I et fremtidigt marked med fjernet PSO, tarifbetaling på egenproduceret el, vil Fuelshift på eget Kraftvarmeværk vil

blive en aktiv fleksibilitetsenhed.

Hvordan bliver kraftvarmeværket mest fleksibelt? Gennem et styringssignal, der tager højde for el- og gasprisen.

Hvilke andre energiprojekter har Danfoss i pipelinen? Hvis varmepumper bliver mere attraktive gennem ændret af-

gift.

Som nævnt ligger samtlige præsentationer på IEPs hjemmeside http://industrialenergy.dk.

Dato: 14-12-2016