I adffi

lDrltlñtTa?ltiçil

Hïffisfr¡ÐE

olTtiwãE

tÉ ffililmMffiEERT¡fiIIãI

n..lilffi STEP]

SKAK0 leuererden komplette løsning

Vibrationsføder. Elektromagnetisk til grov/fin-dosering af tilslag. Trinløs kaþac¡tetsiusterinqgiver optimal nøjagtighed og drift ssik'kerhed -udenrisiko for klemning og brodahnelse.

ModstrømsblanderDet patenterede blandeprincip sik-rer, at der på kort tid opnås en ho-mogen beton af meget høj kvalitet.

vent¡ler leveres med til-for lav- eller højtryksdamp.

SKAKOMAT 20. Processtyring, for beton tit betonva-re¡ elementer og færdigbeton. Sikrer ensartet beton-kvalitet og eftektiv produktionskontrol.

Gonveyor. Fuldautomatisk og spildfritransport af beton til faste eller bevæge-lige produktionssteder.

Addit¡wægt. Fuldautomatisk vægtdosering. Høidoseringsnøjagtighed og enkel vedligeholdelse.'Modulopbygget.

Stålfiber. Kompakt silo- og doseringsanlæg, deroverllødiggør den manuelle tilsætning af stàlfibre.

:

\ Damplnjektionsdyser ogslutningsmulighed

FuglmålingFugtigheden i tilslagsmaterialernemåles ved hjælp af et mikrobølge.felt. Sikkerhed for at betonenproduceres med konekt tørstof-mængde.

@

9

õa\

I:

n

tSKAKO A/S - 5600 Faaborg - Tll.62 61 97 61 - Fax. 62 61 94 47

oABONNER PA TEKNIK OG VIDEN

r#,

Ja taku Jeg onsker at abonnere på Beton-Teknik

til en pris af kr.120, incl, moms pr. år

n Jeg onsker også at kobe samtlige ud-komne nr. af Beton-Teknik til en prisaf kr. 1.540, incl. moms.

lndsendes til:

CtO Cementfabrikkernestekniske Oplysningskontor

Firma:

Rørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgreÍ. 98 1677 77Navn

E

=É

Adresse: AAI.BORG

M i krosi I icakontrol len, MSKMikrosilicakontrollen er en frivilligkontrolordning for virksomheder derproducerer/importerer mikrosilica tilbeton.

MSK dækker kravene i Basisbetonbe-skrivelsen, BBB, til dokumentation afde egenskabel der er angivet i vej-ledningen til betonnormen DS 411pkt. 3.1.2.4.

Produkter, der er optaget i denneordning er underkastet en systema-tisk firmamæssig kontrol under eks-tern kontrol af Byggeteknisk lnstitut.

Pr 1994-02-01 er følgende produkteroptaget i MSK og har ret til mærk-ning med DTls registrerede kontrol-mærke: gBetingelserne for optagelse i ordnin-gen fremgår af de Tekniske Bestem-melser, TB for MSK.

/ D angiver, at cl- -indholdet er deklareret, dog højst 0,3 pct

M ikrosilicakontrollen, MSKDTI Byggeteknisk InstitutGregersensvej, Postboks 141, 2630 TaastrupTelefon 4350 41 1 1, Telefax 4i50 4099

Virksomhed Produkt Mærkningstilladelse

Elkem a/s, Mater¡alsrepræsenteret vedElkem Danmark a/s.|-li: 42 Ag 46 77

slurry fra tankanlæg i KøbenhavnSlurry fra tankanlæg i ÄrhusSlurry fra tankanlæg i NyborgPulver fra Fiskaa Verk i KristiansandPulver fra Thamshavn Verk i Orkânger

104 g1oz glos g103 gio6 g

MSK/5MSK/SDMSK/SMSK/PMSI(/P

Unicon BetonTlf: 98 12 04 66

Pulver fra Unicon, Silo 1 i AalborgPulver fra Unicon, Silo 2 i AalborgPulver fra Finnfjord Smelteværk A,/5

Pulver fra Lilleby SmelteværkPulver fra Rana Metall K/S

Pulver fra Vargön Alloys ABPulver fra Holla Metall A,/5Pulver fra Hafslund Metall AS

201 g2oz g203 g204 g2os g206 g207 g208 g

M5K/PMSIqPDMSI</PMSI(/PMSI</PMSI</PMSI(/PDMSI(/PD

Silican A"/STlf: 98 83 1 9 49

Pulver fra Silican i KoldingPulver fra Rana Metall K/5Pulver fra Hafslund Metall AS

302 g205 g208 g

M5K/PDMSK/PMSK/PD

-t¡l indstøbning¡

i alle størrelserog dimensioner Vi fremstiller rek-

tangulære bøilerefter opgave...

- kan også leveres i rustfrit materiale...

Bøileraaa

samt trekantedebø¡ler efter Deresønske

ARMERINGS.NETTILBRøND.DÆKSLER

æudføres i tråd 5og 7 mm, samt ikamstå1.

BRøND-ringelIL ALLE ERøÍIDTYPER

Vi lagerfø-rer 5 mm.

di-mensionerefter

Svejste armeringerSmå armeringsnetBrøndringeDækselnetLøftekrogeSpiralbøjlerRustfri bøjlerRustfri LindholmMurbindere

ilFER

Tlrn,lA(CMørtelpumper

. Svensk kvaliteto Driftssikkerhedo Lang levetido 5-40|/min.o Op til 6 mm korn

INGENIØR- OG HANDELSFIRMAVÆRKSTEDSVEJ 23 - DK 4600 KØGETELEFON 56 63 66 33 - TELEFAX 56 63 63 68

I-ANDSDÆKKENDE SALG OG SERVICE

Ibekoteknik

LøFTE.kroge

ßLøftekrogefabrikeresefteropgave.

Kystvei€n 529400 Nøresundby

fÍ.98 17 16 22Telelar 98 17 59 54

Postbox r89

MødekalenderForår'94 0 Dansk

Beton-forening

llltf¡tãtiÏ¡rml

Beton tilØresunds-

forbindelsenslandanlæg

Onsdag 23. februarkt. 15.00-17.00lngeniørhusetDansk Betonforening og Byggnings-ingeniørgruppen vil med dette fæl-lesmøde orientere om og diskuterede tekniske forhold i forbindelse medudførelse af betonkonstruktionerne i

A/S Øresundsforbindelsens landan-læ9.I juni 1993 udgav A,/S Øresundsfor-bindelsen; "Vejledning ivalg af betontil Øresund landanlæ9". Rapportenskal anvendes af de rådgivende inge-niøreç som skal bistå med projekte-ring af Øresund landanlæg. NSØre-sundsforbi ndelsens overordnedemålsætning er at opnå en driftsperio-de på 100 år. I driftsperiodens første50 år skal konstruktionerne dog værevedligeholdsfri.På mødet præsenteres rapporlen afNiels Thaulow og Carsten Henriksenfra Rambøll Hannemann & HøjlundA/S, og Laust Ladefoged fra NS Øre-sundsforbindelsen vil indlede med atbeskrive baggrunden for at udarbejderapporlen.Der bliver lejlighed til at diskutererapportens indhold og udveksle erfa-ringer om projektcring og udførelse afbeton til anlægskonstruktioner.Gratis møde.Tilmelding til DIF senest 10. februarpå tlf. 33 15 65 65/242 ellerfax 33 15 37 07.

Skal vi have en"BBB'' for

betonrenovering?Onsdag 16. maÊskt. 15.00-21.00lngeniørhusetDansk Betonforening vil med dettetemamøde belyse behovet for en vej-ledning i projektering, udførelse ogkontrol af betonreparationer - kortsagt: en BasisReparationsBeskrivel-se, BBB.For samme type renoveringsprojekt

sti I les entrep renører og materialeleve-randører over for vidt forskellige kravtil forarbejde, udførelse, materialee-genskabeç kvalitetssikring m.m. Etstadigt stigende antal renoveringsop-gaver har yderligere forstærket detteindtryk, hvorfor et behov for et ens-artet regelsæt inden for betonrenove-ring er udtalt.En BBB kunne bl.a. indeholde krav tilbetonkonstruktionens forberedelse(frihugning, underlagets trækstyrke,afrensning og primning af arme-ringsstål m.v.), krav til reparationsma-terialernes egenskaber (såvel ce-mentbaserede som kunststofbasere-de), krav til udførelse og efterbehand-ling samt kvalitetssikring. REPTON,der er en deklarationsordning for ce-mentbaserede materialer til repara-tion af beton, omhandler kun krav tilmaterialeleverandøren om løbendeproduktionskontrol samt deklarationaf visse egenskaber.Mød op tildette spændende Tema-møde - nedsættelse af et arbejdsud-valg i DBF-regi, der inden for relativkort tid udarbejder et forslag til enBBB, kunne være et konstruktivt re-sultat.EftermiddagsprogramBehov og statusAftenprogramV ærktøjer og arbejdsgruppeGratis møde. lnteresserede kan for200 kr. købe middag kl. 18.00 modbestilling i forbindelse med tilmelding.Tilmelding til DIF senest 14. april påtlf. 33 15 65 65/242 ellerfax 33 1537 07.

Ekskursion til"Lynetten'n

Onsdag 18. majkl. 15.00-17.30Refshalevei2ß,TilsynsskuretArbejdet på udbygningen af rensean-læg Lynetten og renseanlæg Dam-husåen til reduktion af nærsalte er nuså fremskredet, at byggepladserne eret besøg værd. På Lynetten er ud-bygningen placeret på et inddæmmetareal øst for det eksisterende rense-anlæ9.Besøget omfatter en overordnet tek-nisk gennemgang af hele prolektet(Lynetten og Damhusåen)samt enrundvisning på byggepladsen, hvorluftningsblokke med tilhørende el-huse, kanaler og ingeniørgange, mel-lempumpestation og sekundærtankekan ses.De betonmæssige aspekter omfatterbl.a. udstøbning af bundplade, revne-begrænsning (armering og fuger),fugeløsninger, fugeafstande, tempe-raturforhold og formduge.Medbring venligst selv hjelm og støv-ler. Begrænset deltagerantal.Gratis møde.Tilmelding til DIF senest 9. maj påtlf. 33 15 65 65/242 ellerfax 33 1537 07.

Detaljerede programmer udsendes tilDBF's medlemmer ide respektiveområder og kan rekvireres i DIF påtlf.-gennemvalg: 33 32 57 66 # 247 -lnga Wagner.

Århus, 02.03.94, kl. 15.30Sanering af Arhus Kommunes af-løbssystemEsbjerg, 10.03.94, kl. 16.00Sanering af Esbjerg Kommunes af-løbssystemHolstebro, 17.03.94, kl. 15.30Sanering af det kommunale af-løbssystemÅrhus, 23.03.94, kl. 15.30Den perfekte betongulv-konstruktionAalborg, 13.04.94, kl. 15.30Erfaringer med beton, LOIVCAPO ogTl-84 målinger på Vestbroen, Store--bælt

Forstærkning afbeton- '

konstruktionerOnsdag 20. aprilkr. 15.00-18.00lngeniørhusetPå mødet vil de væsentligste for-stærkningsprincipper blive præsente-ret og diskuteret, såsom: Påstøbningog dyvling af nyt armeret eksternforspændíng. Pålimet armering affladstå|.Detailprogram kommer i DBF-med-lemsudsendelse 1 :94 ultimo januar.Gratis møde.Tilmelding til DIF senest 8. marts påtlf. 33 15 65 65/242 ellerfax 33 1537 07.

EEÑ4|EEh

Dansk Betonforen¡ng

¡ìãlfr¡-'_rr,ry DEKLARATIONSORDN I NG FOR

CEM ENTBASEREDE MATERIALERTIL REPARATION AF BETON

Ordningens formål:Ordningen skal sikre, at cementbaserede udfyldnings- og udjævningsmaterialer fremstilles og leve-res i en kvalitet som deklareret i varedeklarationen udarbejdet af producenten eller leverandøren.

Deklarationsordningens målsætning er:O Ensarlet beskrivelse af deklarerede materialers egenskaber i form af målte, relevante materiale-

værdier.O Eftervisning af producentens evne til at fremstille materialer af deklareret kvalitet, udtrykt som

prøvningsresultater af en løbende materialekontrol.O Give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation for materialekvaliteten, så yderligere prøvning

ikke er nødvendig.Virksomheder tilsluttet deklarationsordningen - oktober 1 993Efter hvert firmanavn er der anført navnet på de tilsluttede produkter. Yderligere oplysn¡nger kanfås ved henvendelse til firmaet eller ordningens sekretariat, DTl.Byggeteknisk lnstitut, Arhus.Vedtægt & Tekniske Bestemmelser kan rekvireres mod betaling af kr. 100,-.

MBT Danmark. Tlf. 98 '18 30 77EMACO S 66EMACO S BB CEMACO S BB FlydemørtelEMACO SFR

Dietermann A/S. Tlf. 31 50 05 32Cerinol ES 1

Cerinol ES 2Cerinol FMCerinol EP

Dansk System-MørtelA/S. Tlf.53 14 60 33Calcos SvummemørtelCalcos 20Calmor 35Calmor 45Calcon 45Calmor HSCalcon HSCalmor 35 SPCalmor 40 SPCalcon 40 SPCalmor 310 KuldebetonCalmor 31 1 Ekspanderende HøjstyrkebetonCalmor 31 2 Ekspanderende Højstyrkebeton

Marlon A/S. Tlf. 75 75 43 22Marlon Sprøjtebeton 0-4 mmMarlon Sprøjtebeton 0-B mmTapecrete Svumme- og tyndpudsTapecrete TM fin 2 mmTapecrete TM grov 4 mmMarlon Hårdbeton 0-4Marlon Hårdbeton 0-B

DEKLAFATIONSORDN I NG FORCEMENTBASEREDE MATERIALERTIL REPARATION AF BETON

Sekretariat: DTl.Byggeteknisk lnstitut Teknologiparken, BOOO Århus C. Tlf. 89 43 81 24

Nordisk Bygge KemiA/S. Tlf .74 66 1511NBK Repagrout 4AMNBK Polycret 5 gråNBK Polycret 5 hvidNBK Repament 5NBK Repament 30NBK Repament 50NBK Repairmortar SBNBK Repahaft

Kroghs Stensiloer A/S. Tlf. 98 22 52 0O0/3 Sprøjtebeton0/5 Sprøjtebeton0/4f ørbelon0/B Tørbeton0/4 Slidlagsbeton

Sika Beton A/S. Tlf. 42 18 85 85SikaTop 111/1Sika Top 12613Sika Top 1 19 FinmørtelSika Top 120 MørtelSika Mono Top 610Sika Mono Top 620

Fosroc A/S. Tlf. 32 96 42 42Renderoc SRenderoc HBRenderoc MTConbextra HFTopcrete HD

l:Tlffdr¡lffi

{i

I

anskD¡l Slutt' o

Nnl 11. argang.Februar 1994Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,august og november.

Distribueret oplag15. november 1993:6618Medlem af Dansk FagPresse

Dansk Beton henaender sig til alle, der harinteresse og behoa for at holde sig orienteretom den betontekniske og industielleudaikling i Danmark. Bladet har somformåI at sikre, at betonkonstruktioner,-bygninger

og produkter får et godt omdømmei ffintligheden og at beton udnyttes tekniskog økonomisk oPtimalt,

Udgivere:Dansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk FabriksbetonforeningRedaktionS. E. IGarsholm (ansvarshavende)Jan Broch ñelsenPostboks ll7,Vesterbrogade 4.7000 Fredericia.Tlf.75 92 10 00. Fax 75 93 49 48

Layout, montageog annoncerPromotor Reklamebureau A,/S,Vesterbrogade 4.7000 Fredericia.Tlf.75 92 10 00. Fax 75 93 49 48

AbonnementsprisIndland kr. 170,00 ex. moms (4 numre)Udland kr, 210,00 ex. moms (4 numre)Løssalg kr. 51,50 ex. moms

IndholdAd transe veietil det inlre 6yggemarked ......DBC er clet første store skridt

,.........8

Dansk beton oesvenske boligerì

viden til eksklusive t2Hér er ændringerne iBasisBetonBeskivelsenChloridundersøgelsepå Farøbroerne..Betonveje er dyreKommentar af G. M. Idorn................20I(ommentar afPalle Nepper-Christensen. 2lSådan klarer forsøgsbroer medsilica- og flyveaskebeton sig ................ Z /Betonkonference over alle grænser ......27Betongulve er den bedste løsning........28Tre danske artikler i NCR ..................29

toNy udgivelse af BBB på vej.................31Tre nye publikationer fra CEB............33Fra CtO's arbejdsmark .35Betonelement-Foreningen .............,.... 36Nyt fra Betoncentret .40Dansk Betoninstitut informer er ..........42

ForsideSolnedgangsstemning ved Farøbroerne

7-f-tre ord, "det indre byggemarked",I kan tå en række mennesker i den

I danske byggebranche til at rynkepanden og se rigtigt arrige ud. Andredukker nakken og lader som om de ikkeved, hvad der tales om.

EU's Byggevaredirektiv har været ikraft i toethalv år - som en rammer derendnu ikke er udfyldt af de fornødnestandarder. Og der sker ingenting iBruxelles - i det mindste går det så lang-somt, at mânge herhjemme har valgt heltat opgive at beskæftige sig med sagen.Selv om de vel nok inderst inde ved, atdet ikke er en god løsning.

Det hænger naturligvis også sâmmenmed den økonomiske virkelighed.Byggesektoren er endog meget hårdttrængt - og hvem har så økonomiske res-sourcer og tid til at deltage i mange oglange møder i udlandet. Forståeligt nok,at mange vælger at lade EU sejle sin egenindsø under det blå stjernebanner.

På den anden side set kan det indrebyggemarked blive en stor fordel for deneksporterende danske byggeindustri.Eksport af byggeri og byggevarer er endansk specialitet, og en række nye marke-der kan åbne sig for danske virksomheder- præcis som det jo er meningen med detindre marked.

Der er imidlertid et men. Og det er, atdet nu gælder om at få indflydelse på destandarder, der skal udfulde Byggevare-direktivet med konkrete krav. Jo mere,disse krav minder om dem, vi bruger i

Tëgning: Franck Wøgnersen

Danmark, desto lettere bliver det at eks-portere) fordi der så ikke skal store om-stillinger til.

Vi skal ikke lade os gå På af, at Dan-mark er et lille land i EU, På byggeområ-det er vi faktisk en stormagt. Og det for-lyder fra Bruxelles, at giganten Tysklandhar svært ved at markere sig på byggeom-rådet.

Det skyldes, at den tyske byggelovgiv-ning er decentral - den hører under deenkelte "läncler". Det gør det svært atoptræde med vægt i internationale ud-valg - hvad enten det gælder standardise-ring eller det direkte arbejde med Bygge-varedirektivet.

Med gode argumenter og velforbe-redt deltagelse kan Danmark få megetstor indflydelse på de kommende stan-darder. I(ommunikationen herhjemmeer effektiv, netop fordi vi er et lille land.Vi er dygtige og internationalt respekte-rede på området.

Vel kræver det en indsats. Men den erværd at ofre nu - for den danske bygge-fremtids skyld. Danske delegater har go-de erfaringer, når blot forarbejdet er i or-den.I en artikel inde i bladet efterlyserkontorchef Ella Blousgaard fra Bygge- ogBoligstyrelsen en stØrre indsats på stan-dardiseringsområdet fra den danskebyggebranche.

........15

........16

........19

7

fl

Hvorfor egentlig ikke?

tEf"

\

Ì

I¡;*

*å

t-trjrËF1,I :?l l

Iv

ETb¡

E:;f]

ffiM

Effiffin 9t)

er gåff

o

Men sagerne flytter sig dog den rigti-ge vej, understreger hun. En milepælblev nået d. 30. november 1993. Dennedag blev de såkaldte Basisdokumenterenstemmigt vedtaget af EU's StåendeByggeudvalg.

Basisdokumenterne præciserer deoverordnede krav i Byggevaredirektivet.De skal bruges som grundlag, når der nu

vge dldetelv om

skal udarbejdes harmoniserede standar-der og retningslinier for europæiske tek-niske godkendelser.- Det er godt, at Basisdokumenterneblev vedtaget enstemmigt. Der er ved atvære enighed om vejen fremad, og detkan forhåbentligt få resten af processentil at foregå i et kvikkere tempo. Her h¡æl-per det også, at der bliver frigjort res-

menerder manerJeg kan godt forstå, at frustrationenI har bredt sig i byggeindustrien. DetI går alt lor langsomt med at få Bygge-t('aredirektivet implementeret. Og der vil

sandsynligvis gå op mod fem år endnu,før alle de standarder, der skal udfuldedirektivets râmmer, er på plads, sigerkontorchef Ella Blousgaard fra Bygge- ogBoiigstyrelsen.

8

sourcer, som hidtil har været brugt til atarbejde på basisdokumenterner siger EllaBlousgaard.

Et led i det indre markedEU's Byggevaredirektiv er et led i etable-ringen af det indre marked, og det trådteformelt i kraft i Danmark d. 27. juni1991.

Direktivet fastsætter en række over-ordnede krav, som alle bygværker skal le-ve op til. IGavene er opdelt i seks områ-der, som direktivet kalder de "væsentligekrav".Det er:

Mekanisk modstandsdygtighed og sta-bilitetBrandsikringHygiejne, sundhed og miljøSikkerhed ved anvendelsenBeskyttelse mod støjgenerEnergibesparelser og varmeisolering

I3avene er i sandhed overordnede. Om"Besþttelse mod støjgener" hedder dersåledes:

"Bygværket skal være konstrueret ogopført på en sådan måde, at den støj, deropfattes af personer i bygningen eller inærheden, holdes nede på et sådant ni-veauJ at det ikke frembyder nogen sund-hedsfare, og at de pågældende personerkan sove, hvile og arbejde under til-fredsstillende forhold."

Hvor nydeligt og positivt, det end ly-der, er det ikke en opskrift, man kanbygge huse efter. Så hvordan skal det nuforstås i praksis?, har en hel del ingeni-ører efterhånden spurgt.

Det har de desværre gjort uden at fået brugbart svar. Netop disse svar skal deharmoniserede standarder udtrykke.Men disse stanclarcler er ikke uclarbejcletendnu - selv om direktivet har været ikraft og dermed gældende dansk lov isnart et par år.

- De mange uafklarede spørgsmål hardesværre fået store dele af dansk bygge-industri til at stikke hovedet i busken oglade som om, Byggevaredirektivet ikkeeksisterer, eller i det mindste ingen be-tydning har. Det kan blive et alvorligtproblem for branchen - for det er numan kan få indflydelse ved at deltage ak-tivt i standardiseringen, siger EllaBlousgaard.

Flere årsager til træg procesHun erkender, aÍ. arbejdet med

Byggevaredirektivet i EU har været lang-sommeligt og ineffektivt. Det er der flereårsager til. Byggevaredirektivet skal såle-des bygge bro over 12 landes meget for-skellige byggelovgivninger og lige så for-skellige byggetraditioner. Forskellen pådansk og for eksempel græsk eller

portugisisk byggeri er til at få øje på - og-så for ikke-fagfolk...

- Hertil kommer, at direktivet ikke al-ene handler om byggevarer og bygninger.Anlægsarbejder som veje og jernbaner erogså omfattet, oplyser Ella Blousgaard.

En anden kilde til problemer harværet l(ommisionens effektivitet - ellerrettere mangel på samme. Uforberedteog dårligt planlagte møder i Det StåendeByggeudvalg hører til dagens orden -hvis møderne da ikke er blevet aflystuden fornuftig forklaring. Sådanne ar-bejdsvilkår har fået en række danske virk-somheder til at opgive at være med - kunde mest fremsynede tager stadig en dystmed EU's bureaukrati på byggeområdet.

- Det er meget vanskeligt at få tagetvæsentlige beslutninger, når mødeledel-sen svigter. Danmark har taget denne sagop på et møde mellem EU's boligmini-stre. Mange andre lande støttede os, ogI(ommissionen fik en direkte ordre til atfå tempoet op, siger Ella Blousgaard,som håber, det endnu er muligt at moti-vere dansk byggeindustri til en indsats:

- Byggevaredirektivet betyder, atprodukter, der opfylder kravene, kanmærkes med CE-mærket og frit forhand-les i alle EUlande. Det medfører storebesparelser for danske eksportvirksom-heder - selvfølgelig under forudsætningaf, at kravene er fornuftige. Derfor er detmeget vigtigt nu at gå ind og være med tilatpræge de kommende standarder. Jeg ersikker på, at nordeuropæiske synspunk-ter vil vinde frem - men hvorfor ikkeprØve at gøre dem så danske som muligt.Jeg mener, at der er gode muligheder forat få indført den danske filosofi, hvorstandarderne stiller funktionskrav tilprodukterne i stedet for mere direktekrav til dimensioner mm, siger hun.

Boligministeriet har i 1993 stØttetstandardiseringsarbejdet og arbejdetmed ETA (European Têchnical Appro-val) med henholdsvis cirka 4,5 mio. kr ogcirka 2 mio kr. Tilsvarende beløb er tilrådighed i 1994.

ETA er - ligesom harmoniseredestandarder, når de engang findes - enmetode, som for visse produkter kanbruges til at sikre, at et givet produkt op-fylder direktivets væsentlige krav. ETA'erudstedes for fem år ad gangen for bygge-varer, hvor der ikke findes standarder. IDanmark udstedes ETA'er af ETA-Dan-mark A,/S, som er et statsligt aktieselskab.

Hvem sæffer mærket på?Det næste store debatemne i Det Ståen-de Byggeudvalg hænger netop sammemed, hvordan virksomheder får lov til atpåsætte CE-mærket. EU-I(ommisionenhar udsendt et såkaldt filosofipapir medde første overvejelser.

Principielt er der fire forskellige må-der til debat.

Den enkleste er, at producenten så atsige overbeviser sig selv om, at produktetlever op til kravene - og derefter selvmærker produktet. Hvis det viser sig ikkeat være tilfældet, skider myndighederneind - hvis det ellers bliver opdaget.

Mere besværligt er det at lade en tred-jepart udføre en typeprØvning afproduk-tet - hvorefter producenten står inde for,at produktionen svarer til det typeprøve-de produkt og selv påsætter mærket.

De tungere metoder bygger på certi-ficering. Enklest i form at at producen-ten selv foretager attestering af over-ensstemmelse på baggrund af et certifi-ceret kvalitetsstyringssystemJ der løben-de overvåges af certificeringsorganet.

Absolut mest besværligt blive det, nården certificerede kvalitetsstyring supple-res med, at det er certificeringsorganetrder foretager selve attesteringen, kombi-neret med en typeprøvning.

- Den danske holdning på dette om-råde er ganske klar. Vi er imod enhverforanstaltning, der ikke er nødvendig forat opnå en tilfredsstillende sikkerhed ogsundhed af bygværket. Tredjepartsvur-dering og certificering koster penger ogdet skal man derfor udgå at bruge, medmindre der er en særlig grund til det, si-ger Ella Blousgaard.

- En række danske byggevirksomhe-der er i dag ISO 9000 certificerede, hvadder stiller strengere krav til virksomhe-derne end Byggevaredirektivet. Dissevirksomheder har en interesse i at krave-ne til andre virksomheder strammes,men det er ikke hensigtsmæssigt, Bygge-varedirektivet stiller krav til på linie medden danske byggelovgivning i dag, ogden fungerer helt tilfredsstillende,fortsætter hun.

For at opnå en passende balance harBoligministeriet derfor nu nedsat en føl-gegruppe på området med repræsentan-ter for dansk byggeindustri og - organi-sationer. Her vil disse forhold blive drøf-tet, og her vil de danske deltagere i DetStående Byggeudvalg hente argumenterog inspiration.

- I det hele taget synes jeg, at vi har etgodt samarbejde med den danske bygge-branche. Nu håber jeg, at vi kan stå sam-men om en markant dansk indsats for atfå indflydelse på de harmoniserede stan-darder og europæiske tekniske godken-delser. Det er meget vigtigt, at der ogsåkommer deltagere fra industrien.

Både for at give de danske argumen-ter vægt - og for at være et modspil til demange betonforskere, der ellers kommertil at sidde i standardiseringsudvalgene,og som ofte kommer til at gøre standar-derne unødigt detaljerede og præget affor stor "ekspertperfektionering", slutterElla Blousgaard.

jbn

9

BCo

iö'

iItuud E. C. Nielsenformand forDBC'sCertificeringsudvalg

ù

r¡.Þ¡

ffi

!

;,:. -..,, . .,

I r...

. e|:

t¿

I

I 'a

- ogqystemcertificenngfl n milepæl indenfor kvalitetssikingfi i byggeriet- så solid som var den af

I-rbeton blev passeret, da Dansk Be-ton Certificering (DBC) blev en realitet ioktober 1993. Det skete i kraft afen ak-kreditering fra DANAI( - Erhvervsfrem-me Styrelsens akkrediteringsorgan. AtDBC er akkrediteret betyder, at DANAKhar godkendt DBC som et kompetent oguvildigt certificeringsorgan.

Udsagnet om, at akkrediteringen eren milepæl, stammer fra formanden forDBC's Certificeringsudvalg, Knud E. C.Nielsen.

- DBC vil utvivlsomt komme til atbetyde, at betonindustriens virksomhe-der udbygger deres kvalitetsstyring. Detvil få stor betydning for branchen frem-over. Både internt i virksomhederne,hvor der er besparelser at hente, og over-for kunderne - ikke mindst på eks-portmarkederne. Så nu glæder jeg mig tilvi passerer den næste milepæI. Det skerden dag, hvor de første 100 af den dan-ske betonbranches henved 200 virksom-heder er blevet certificerede, siger han. -Og det bliver forhåbentlig inden for denærmeste to år.

Danmark i frontEtableringen af DBC har bragt Danmarkfrem i den europæiske front, hrracl angårkvalitetssikring i byggebranchen. Hol-land og Storbritannien er med i førerfel-tet, hvorimod Tyskland ligger en del til-bage. Certifikater giver derfor danskevirksomheder en fordel på dette vigtigeeksportmarked. DBC er med andre ordet fundament, som betonindustrien bådekan bygge fremtidig konkurrenceevne ogmarkedsføring på.

DBC profilerer imidlertid også be-tonbranchen i forhold til andre brancher.Det skyldes, at DBC ikke alene kan certi-ficere betonvirksomheders kvalitetssty-ringssgstemer efter EN 29002. Akkredite-rct þrlduktcerfficering er også på pro-grammet - efter standarderne DS 400,DS 411, DS 414 og DS 420 samt Basis-betonbeskrivelsen, indtil de europæiskestandarder engang kommer.

- Faktisk er DBC allerførst i Dan-mark med denne dobbelte mulighed forat certiftcere både systemer og produk-ter, siger Ifuud E. C. Nielsen.

Produktcertif,tceringen omfatter alle

betonindustriens produkter. Rør, lette ogtunge elementer samt færdigblandet be-ton er nogle afhovedprodukterne'

Dokumenteret kvalitetefterspørgesDer er flere gode grunde til at lade sigcertificerer fremhæver Ifuud E. C. Niel-sen. Meget væsentligt er det, at både detdanske og det udenlandske marked i sti-gende grad efterspørger dokumenteretkvalitet. Hertil kommer' at det kan væreen fordel frivilligt at underkaste sig certi-ficeringens krav, der er strengere end kra-vene fra de eksisterende kontrolordnin-ger.

- Resultatet bliver mindre samt færrefejl og reklamationer) og det betyder kon-tante fordele for de certificerede virk-somheder. Selvfølgelig er det ikke gratisat blive certificeret, men der er faktisk ta-le om en investering i øget produktivitet,siger Knud E. C. Nielsen.

Han understreger i øvrigf, at DBC erkommet til verden som en naturlig for-længelse af de eksisterende kontrolord-ninger. På sigt vil DBC derfor med bran-chens fulde velsignelse overtage opga-verne efter de gamle kontrolordninger.

Virksomhederne skal dog ikke i denanleclning forvenle at se ret mange nyeansigter. DBC, der er tilknyttet DTI, erbemandet med folk, der kender bran-chen, og som branchen kender fra degamle kontrolordninger.

- I forbindelse med produktcertifice-ring er det afgørende, at der er tale omauditorer med fagkundskab. Og i det he-le taget gør det dialogen lettere, at beggeparter har forstand på sagen - og at de iøvrigt kender og respekterer hinanden,siger I(nud E. C. Nielsen

- Betonbranchen har selv stået faddertil DBC og er derfor særdeles positiv. Derer på ingen måde tale om en ordning, dervil sætte sig på eller dominere virksomhe-derne. Tvært imod er der tale om et til-bud, som dansk betonindustri selv harværet med til at etablere, siger Knud E.C. Nielsen.

Han er personligt meget tilfreds med,at DBC er kommet til. Og ikke udengrund. For der er faktisk tale om kronenpå et mangeårigt værk fra denne grandold man indenfor kvalitet og beton.

Rimelige omkostningerDen aktuelle udgift ved at blive certifice-ret er det vanskeligt at udtale sig præcistom. Den afttænger blandt andet meget afvirksomhedens størrelse, og hvor langt,den er kommet med kvalitetsstyringen.Men i de fleste tilfælde vil regningen tilDBC være mindre end 100.000 kroner,De interne udgifter, især til lønomkost-ninger og eventuel konsulentbistand, erdog som regel væsentligt højere. Prisenfor at bevare et udstedt certifikat i kraft erderimod i gennemsnit for virksomhe-derne ikke væsentligt anderledes end pri-sen for at deltâge i dagens kontrolordnin-ger.

Den gennemsnitlige danske beton-virksomhed vil næppe få de store proble-mer med at blive certificeret, menerKnud E. C. Nielsen. Der skal dog de fle-ste steder strammes noget op på medar-bejdernes aktive deltagelse i kvalitetssik-ringen. Hertil kommer, at ledelsen skalengâgere sig dybere i kvalitetsarbejdet.Alt i alt er disse krav langl fra uoverstige-lige, selv om det nok kan tage nogen tidat tå tingene på plads, så en virksomhedkan slippe igennem nåleøiet.

- Der vil ingen principielle vanskelig-heder være for det store flertal af virk-somheder, fastslår Knud E. C. Nielsen -som i samme åndedrag erkender' at "dergodt nok kan være tale om en ordentligmundfuld for branchens mindre ogmindst avancerede virksomheder".

Trods det: Certificeringsbølgen rul-ler, og i løbet affâ àr vil den have berørthovedparten af dansk betonindustri' Påvæggene rundt omkring vil der hængeEN 290O2-certifikater. Måske vil der en-kelte steder også stå EN 29001 - enCertificering, der også omfatter virksom-hedens projektering og udviklingsind-SAtS.

- Vi er indstillede på at søge vores ak-kreditering udvidet til også at omfatteEN 29001, når der er behov for det. Herville det være ønskeligt at finde fællesfodslag med de rådgivende ingeniører.Det er trods alt dem, der proiekterer defl este betonkonstruktioner, slutter KnudE. C. Nielsen.

jbn

11

I[./

tloo

o

o

IJtraditionelleteknologi til svenskAf projektchef Jørgen Strabo,Modulbeton A/S, og direktør HardyMikkelsen, hamiconsult a/s.

Tìå halvøen Ön Limhamn syd forlJtutul*, har Modulbeton fuS, som i

I dag ejes af Spæncom A,/S, opførtråhuse til første etape af i ak 456 lejlighe-der. Leflighederne er placeret helt ud tilsundet, få kilometer nord for den kom-mende Øresundsforbindelse.

Projektet var af den svenske bygherre,NCC Fastigheter, forberedt som et tradi-tionelt in-situ støbt byggeri med ventila-tionskanaler, el- og afløbsinstallationer

i brug for at tilpasse dansk

En af de store attahtioner zted byggeriet er den fremrøgende udsigt over Øresund.

indstøbt under opførelsen. Denne bygge-måde er stadig langt den mest brugte i Sve-rige, hvor graden afpræfabrikation inden-for betonbyggeri er betydeligt mindre endherhjemme.

Bygherren ønskede imidlertid at ned-sætte byggetiden og valgte en løsning medudstrakt anvendelse af præfabrikerede be-tonelementer i den høje danske kvalitet.

Det rådgivende ingeniørfirma hami-consult a/s fra Herning, som har stor eks-pertise i elementbyggeri, blev valgt til atudarbejde elementprojektet - samt til atundersøge bygningernes stabilitet. Særligevindundersøgelser blev udført på grund af

:!!!EltrrJ'1

tJl

husenes specielle form, indbyrdes belig-genhed og under hensyn til den åbne pla-cering ved havet.

Utraditionel dækkonstruktionAf flere grunde besluttede man ikke atændre de færdigprojekterede installationer.Derfor blev der udviklet en utraditionelløsning meri en komhination af pladehære-lag og forspændte, ekstruderede huldæk.

Løsningen gav dels elementbyggerietvelkendte fordele, dels fleksibiliteten vedin-situ byggeri. Forspændingen af huldæk-kene blev tilpasset således, at pilhøjden varnul, svarende til pladebærelaget.

l

', ..¡5- ! '.|!!trt!'$r..'',i:#Ë:;

_-- ... !:! Ç!!Èr-: !:! gatÈd;;;!!r::: ?!ÈgÈLtr!!!! $ xÇã!¡ltrlil

!!:!¡tnÇa!t;=NENG

È

t-,

--\\. -l 0

l¡J,l tl

l\

De langsgående facader blev opbyggetaf udvendige betonforplader, som eftermontagen indvendigt blev forsynet med entræstolpekonstruktion med vindspærre,isolering og gipsplader. Denne todelte op-bygning af facaderne tillod en traditionelsvensk installationsfremføring og var sam-tidig billigere end en løsning med be-tonsandwichelementer.

Betonforpladerne er forneden ud-formet med mindst to konsolier, der hvilerpå kanten af dækelementerne. For at kun-ne tillade en langsgående, vandret tempe-raturbevægelse af forpladerne, blev konsol-lerne placeret på neopreneplader.

Foroven er forpladerne fastgjort tildækkonstruktionen ved hjælp af rustfriestrittere. Stritterne er på en passende læng-de omgivet af polystyrol, som muliggørtemperaturbevægelser i såvel lodret somlangsgående vandret retning,

Krumme brystningerDe krumme altanbrystninger blev støbt ihele stykker i lodret stillede forme. Veddenne støbemetode var det muligt at fåsamme overfladestruktur på yder- og in-derside af brystningerne, idet man samti-dig indførte en ny teknik for frilægning.

Bygherren ønskede en overfladestruk-tur, der ligger et sted mellem traditionel fri-lægning og en afsyret overflade. Gennemen lang forsøgsrække fandt man frem til etmateriale, som ved korrekt påsmøring afformsiden, gav det rigtige resultat. Meto-den er desuden langt mere miljøvenlig endanvendelse af traditionel afsyring.

Til elementmontagen blev benyttet enskinnekørende tårnkran, som blev flyttetfra en husblok til en ny. I(ombinationen afpladebærelag og huldæk giorde det muligt,at vinduer, køkkener, gipsvægge og alt an-det blev placeret i "blokke" i lejlighederneunder montagen. Dette arrangement spa-rede store transportomkostninger og varmedvirkende til, at byggeriet stod færdigtfør tiden.

It, ,

De krumme aþanbrystninger er støbt i hele stgkher for at få. samme ovefladestruktur påyder- og inderside.

Smuk arkitektur ønske om, at bygningerne skulle passe ind

Det er i høi grad,'rn5.*,".d11:i1.,î,f ;"A ffiiäî,ii?iTiÏil; 3JåË;äJä:arkitekt Samark, Malmø, at tä opfyldt srt -nj gii.. íilrku.r.n en lighed til sejlene og

ì n'rÈì¡ i

l-1 ¡¡ I

¡¡ih-.í

" l-.t.

l* nl#þ.ryw4lnúÞ=* l¡¡¡¡,.; Nì

t\

Thgterasseelementerne og de små aandudløbselementer er udført med den samme særlige ooerflade for øt gizse byggeriet et hektøbt Præg.

13

skibsbroerne på de forbipasserende skibe.De skråtliggende tagterrasseelementer ogselv de små vandudløbselementer er alleudført med den samme særlige overflade -altsammen for at give husene dereshelstøbte præg.

Fortsættelsen af byggeriet i etape 2 af-venter bedring i den finansielle udvikling iSverige.

Den relative nedskrivning af den sven-ske krone målt i forhold til vore egen valutahar desværre bevirket, at det indtil videreikke er rentabelt at eksportere dansk know-how og højforædlede betonelementer tilSverige.

Set i et længere perspektiv må det dogforventes, at dansk know-how og kvalitetinden for elementbyggeri igen må kommetil at sætte sit præg på svensk byggeri.

TRIT

UDSTØBES MTD t-MØRTTL

Foroven er forpladerne fastgjort til dækkonstruktionen ved hjælp afrustfrie strittere.

v 267 KV4 POLYSTYROL

DORN7/ 7 n

1bt I

PÅSKUDT DORN

Dt

AIgAl:!Z

NTOPRTNT

TON

POLYSTYROL KLODS

TFRI STRITTTR

ADtB/tRtLAG

OVERBTTON

INSTALLATIONTR

En kombina:ion af pladebærelag og forspændte, extruderede huldækblev anvendt.

Íç

ç

LL

O-\\

Otr-I

OLJì

v 130 il)9 ffi ;L4 4 /41 /Yl

Sådan er de langsgåendefacader opbygget.

:Otr-.\

Ortr

.\

ç

T

T

4I

\OJ\'\

Dansk Beton informerer:

Hérer oIo

o

Af Carl de Fontenay, civilingeniør,lic. techn., CO$(¡IconsultRådgivende Ingeniører AS

Fl asisbetonbeskrivelsen, BBB, stillerI{ nu krav til varedeklaration af be-I-.1 tonforseglingsmidler.En af årsagerne til, at der nu stilles kravom varedeklaration, er, at undersøgelserhar vist, at virkningsgraden af visse be-tonforseglingsmidler aflrænger af sam-mensætning, alder og opbevaring. Der-for må producenterne bl.a. oplyse - de-

klarere - sammensætning, sidste brugs-dato og krav til opbevaring.

Samtidig er der indført en nyprøvningsmetode, TI-B 33, der skal be-nyttes ved dokumentation af betonforseg-lingsmidlers effektivitet.

Effektiviteten af betonforseglings-midler har indtil 1992 været undersøgtefter TI-B 31. På baggrund af erfaringermed denne prøvningsmetodes pålidelig-hed - især manglende repeterbarhed -besluttede DTI i 1992 at tilbagekaldeden. DTI iværksatte efter aftale medS 4l 1/A 20 (Arbejdsudvalget vedrørende

ENV 206 og Basisbetonbeskrivelsen)et undersøgelsesprogram med henblik påat udvikle en ny metode med større påli-delighed.

En ny metode TI-B 33, Måling af be-tonforseglingsmidlers virkningsgrad, varudviklet og dokumenteret i foråret 1993'hvorefter de nødvendige ændringsforslagtil BBB blev udarbejdet og sendt til of-fentlig kritik 1993-09-01 via Dansk Stan-dard. Der indkom ingen kritik, og æn-dringen blev derfor indført i BBB 1993-I 1-01.

I{apitel6.1, side 35,2. afsnit "TI-B 31" er-stattes med *TI-B 33'.Efter 2. øfsnit tffies følgende tekst:

"Forseglingsmidler skal leveres med envaredeklaration omfattende følgendepunkter:

Type- produktnavn- forhandler/producentGenerelt- aktive komponenter- densitet (kg/liter)- tørstofindhold (vægt-%)- pH-værdi- farve- normale bivirkningerLagring- holdbarhed, sidste brugsdato- max./min. temperaturDosering- anbefalet forbrug (g/m')- anbefalet påføringsmetodeVirkningsgrad- Virkningsgraden skal bestemmes ved

prøvningsmetoden TI-B 33, og det skaldokumenteres, at den målte virknings-grad er til stede i hele den tilladtebrugsperiode.

Emballagen skal være mærket med leve-randør, produktnavn og sidste brugsda-to.

Leverandørens anvisninger om opbeva-ringsforhold og -tid skal efterkommes"

Bilag 6, side 44 ændres til følgende:

"Bilag 6, Detailkrav til holdbar beton

PrøvningsmetodeMåling af betonforseglingsmidlers virk-ningsgrad TI-B 33.

PrincipVirkningsgraden af betonforseglingsmid-let bestemmes som forholdet mellemvandtabet fra det forseglede og det ufor-seglede prøvelegeme af en beton medstândardiserct sammcnsætning og understandardiserede hærdningsbetingelser.Virkningsgraden angives som forholdetmålt i procent.

AnvendelseMetoden anvendes til at vurdere et be-tonforseglingsmiddels effektivitet til be-skyttelse af beton mod udtørring.

PrøvningsresultatMålt virkningsgrad i % med den aktuellemængde forseglingsmiddel angivet iGm').ReferencerASTM C-156Måling af betonforseglingsmidlers virk-ningsgrad - ny prøvnings metode TI-B33, DTl-Byggeteknisk Institut, Beton-centretJ november 1992.BYG-ERFA 83.0415".

l

15

o

Af Erik Stoluner, Vejdirektoratet,Broområdet, og Birgit Sørensen,COWlconsultJforbindelse med Vejdirektoratets| løbende overvågning af bygværks-

Lmassens tilstand blev der i 1988igangsat orienterende undersøgelser afchloridindholdet i splashzonen på enrække større broer i marint miljø. Vejdi-rektoratet har siden valgt at udføre meredetaljerede chloridundersøgelser på Fa-røbroernes piller. Formålet har været) atskaffe mere generel viden om chlorid-indtrængning i "moderne beton", somFarøbroerne repræsenterer, at få konkretviden om chloridindtrængningen i Fa-røbroerne samt for at kunne vurdere denfremtidig chloridindtrængning ogdermed det fremtidige vedligeholdelses-behov.

Undersøgelsesresultaterne kan sam-menfattes således:

Farøbetonens mikro-struktur er gene-relt tilfredsstillen de. En noget forhøjetkapillarporøsitet enkelte steder og rev-ner ved overfladen kan dog have ind-flydelse på chloridindtrængningen ioverfladen.Chloridindholdet i armeringsniveau erpå nuværende tidspunkt væsentligtmindre end den ofte anvendte grænse-værdi for risiko for start af arme-ringskorrosion pâ 0,05o/o Cl af tør be-tonvægt. Yderligere må 0,05% Cl an-ses for at være et meget konservativtskøn for den kritiske chloridkoncen-tration i marine konstruktioner, hvor0rl% Cl må anses for at være en mererealistisk værdi. Farøbroerne stårdermed ikke overfor umiddelbare kor-rosions problemer.Ud fra de fundne diffusionsparametrevurderes det, at chloridindholdet i

splash zonen tidligst vil overstige0,05o/o Cl i armeringsniveau om 5 - 10ir og0,lo/o tidligst om l0 - l5 år. Dis-se tidsforløb må dog ântages at udgøreet forsigtigt skøn, da chloridindtræng-ningen i dybden må forventes at for-løbe langsommere end der i dag ermålt i overfladen, da overfladen gene-relt er mere porØs.

Selv uden præventive tiltag vil der der-udover forløbe en længere årrække frakorrosionsstart og til der opstår repara-tionskrævende skader.

FremtidenSelvom der ikke er nogen umiddelbar ri-siko for korrosionsangreb på Farøbro-erne har Vejdirektoratet valgt at holdebygværket under observation, og forbe-rede igangsætning af præventive for-holdsregler på det optimale tidspunkt.

I de kommende år vil der derfor blivelavet supplerende chloridmålinger, med

o

:'ffit'-'.--)

Farøbroerne blea bygget i perioden 1980 til 1985.Farøbrocrnc består af 2 brocr. En 1596 m lang laztbro

mellem Sjcelland og Førø og en 1726 m lang bro fra Farøtil Falster, hztor midterdelen er udformet som en 530 m

lang skråstagsbro med et 290 m hor.tedfag. Piller ogpyloner er udført i jernbeton. Dækløget over armeringen

er 50 mm op til kote 2,85 og 30 mm oaer kote 2,85.Overbygningerne er hzter udført som en encellet, lukket

stålkøssedrager,

¡*-dËFî; , i ¡; ii.i I i I J i ¡ ;

Ø

Ø

n0

'l-.!

henblik på at vurdere den fortsatte ind-trængningshastighed af chloridioner.

Derudover er der i 1992 igangsat pi-lotforsøg med tre chlorid standsendeoverfladebehandlinger. Såfremt denfortsatte chloridindtrængning giver an-ledning til forventninger om) at præven-tive forholdsregler vil være nødvendigefor at hindre at korrosionsprocessen går igang indenfor en overskuelig årrække, vilder således allerede være sket en af-prøvning af relevante produkter.

For at få fuld effekt af en chlorid-standsende overfladebehandling vil detvære nødvendigt at pàføre denne på et re-lativt tidligt tidspunkt. Ellers er der risikofor, at en simpel omfordeling af chlori-derne i dæklaget i løbet af nogle år vilvære tilstrækkelig til at forårsage start afkorrosion. En præventiv strategi kræverderfor en løbende overvågning og juste-ring af forventningerne til det fremtidigeforløb.

Endvidere er der ligeledes i 1992 in-stalleret et pilotprojekt til katodisk be-skyttelse, baseret på anoder anbragt i hav-vandet. Ved denne teknik har det vist sigmuligt at beskytte armeringen op til 30 -60 cm over vandlinjen, dvs. i et områdehvor en lang række overfladebehand-lingsprodukter ikke vil have en tilstræk-kelig holdbarhed.

En kombination af katodisk be-sþttelse og overfladebehandling er der-for en attraktiv løsning til præventiv ved-ligeholdelse af Farøbroerne og andre ma-rine konstruktioner, hvis dette skulle visesig nødvendigt.

UndersøgelsesomfangUndersøgelserne har omfattet:

Orienterende undersøgelser af det"globale" indhold af chlorid i betonen,både i dybden fra overfladen og i for-skellige højder over vandniveauet.Udtagning af boreprøver for at be-stemme detaljerede chloridprofilergennem betonen, betonens diffusions-parametre og udførelse af strukturana-lyser af betonen,Modelberegninger med det formål atforudsige, hvornår det må forventes,at der er risiko for at ârmeringskorro-sion starter.

Betonens strukturBetonens struktur er undersøgt ved mi-kroskopering af tyndslib. På Farøbeto-nen er vand/cement-forholdet vurderettil 0,35 - 0,40 dog 0,40 - 0,45 i de yder-ste ca. 0 - 10 mm. IQpilllarporøsiteten erinhomogen. Der er således fundet min-dre, porøse områder på I - l0 mm', hvorvand/cement-forholdet er op til 0,55 -0,70. Betonens kapillarporøsitet variereraltså en del, dog ikke mere end hvad manofte ser i større betonkonstruktioner.

Der er ikke fundet grove revner (> 0r 1

mm) i de undersøgte prØver. Derimod erder fundet f,rne revner (0,01 - 0,1 mm)vinkelret på overfladen til en dybde afmax. 12 mm. Endvidere er der konstate-ret mikrorevner.

Den holdbarhedsmæssige effekt afvariationer i kapillarporøsiteten og af mi-krorevner er ikke kendt. I(valitativt vur-deret, formodes begge dele at give anled-ning til en hurtigere indtrængning afchloridioner, såfremt mikrorevner og ka-pillarporer er vandfirldte. En ringe gradaf porefyldning selv på beton lige overvandlinjen indikerer imidlertid, at fugt-bevægelserne i Farøbetonen er begræn-set. Dermed kan den ugunstige holdbar-hedsmæssige effekt af mindre områdermed høj kapillarporøsitet eller mikrorev-ner være minimal.

I modsætning hertil, må man forven-te, at tilstedeværelsen af fine revner vin-kelret på overfladen vil give anledning tilen hurtigere transport af chlorid ind i be-tonen i de områder, hvor konstruktionenperiodevis eller permanent udsættes foropfugtning. Det er ikke muligt at vurde-re den holdbarhedsmæssige effekt heraf.

ChloridindtrængningUndersøgelserne af chloridindtrængnin-gen er dels udført som systematiskemålinger på boremelsprØver, dels somdetaljerede chloridprofilmålinger påkerner udtaget i udvalgte områder.

De målte chloridprofìler er databe-handlet under antagelse af at chlorid-indtrængningen foregår ved ren dif-fusion. Selvom denne antagelse kun erhelt korrekt under og omkring vandlin-jen, giver denne beregningsform mulig-hed for at omsætte de målte cloridprofi-ler til to effektive diffusionsparametre:den effektive diffusionskoefficient, D, derer et mål for indtrængningshastighedenaf chloridioner, og den effektive overfla-dekoncentration, Cs, der er et mål forhvad chloridindholdet ved betonoverfla-den ville have været, hvis der ikke varoverfladeeffekter som f.eks. karbonatise-ring eller udvaskning. Denne bereg-ningsform muliggøres en direkte sam-menligning mellem chloridindtrængnin-gen på konstruktioner afforskellig alder.Jo lavere D-værdier, jo bedre er betonensmodstand mod chloridindtrængningen.

Farøbroerrres betonVejdirektoratet har siden slutningen af 1960'erne arbeidetmed at få udviklet beton med stor holdbarhed. Dette harindbefattet krav til betonens materialesammensætning ogudførelse. I(ravene til Farøbetonen blev fastlagt ud fra Vej-direktoratets erfaringer fra bl.a. bygning af Sallingsundbro-en, Vejlefjord broen og Alssundbroen.De holdbarhedsmæssige krav til Farøbetonen blev formu-leret på følgende måde:

Betonen skulle være frostbestandigAlkalikisel reaktioner skulle forhindresBetonen skulle være tæt og revnefri.

Betonens trykstyrke blev fastsat tilBeton til piller: 30 MPaBeton til pyloner: 35 MPa

Farøbetonen blev sammensat på følgende måde:Cement, lavalkalisulfat bestandig: 330 kg/m'Fllveaske: 40 kg/m'Vand: 140 kg/m'Søsand: 622 kglm'Granit 218 mm: 285 kglm'Granit 2ll8 mm + l8/25 mm: 920 kg/m'

Til betonen til pylonerne blev cementindholdet Øget til340kglmr.

17

8t I

6f I

6t33tl

Kote,m

D x 10'3,m'lsek

Cs,% Cl af betonvægt I(onstruktion Land

tre målt på andre betonkonstruktioner.De undersøgte konstruktioner repræsen-terer et bredt spektrum af betonkvalite-ter.

Modellering af udviklingenFor at kunne vurdere det fremtidige

behov for præventiv vedligeholdelse, erden forventede fremtidige chloridindt-rængning modelleret ved at fremskrive demålte chloridprofiler. Disse fremskriv-ninger viser, at selvom chloridindtræng-ningen fortsætter med uændret hastig-hed i de kommende år, vil det vare mind-st 10 - 15 är før en kitisk chlorid

Alder på under-søgelsestidspunktet, år

D x 1013,m2lsek

-1 0,91 + o,lg

0,35 l,ll + 0,17

r15 0,41 + 0,11

4 0,23 + 0,09

615 2t I 0,15 + 0,07

Thbel 1. Effektizte diffusionsparametre måhpå Farøbroene

Figvr 2 - 4 viser eksempler på chlo-ridprofìler, målt i forskellige områder påFarøbroerne. De effektive diffusionsdatafor hovedparten af de målte chloridprofi-ler er opsummeret i Tabel l

Chloridindtrængningen foregår gene-relt langsommere, og chloridniveauet ergenerelt lavere, når man kommer højereop ad pilleskaftet. Der er dog store varia-tioner i chloridindholdene målt i forskel-lige områder i samme højde. Derudoverer dæklaget aftrappet fra 50 mm til 30mm i kote 2,8, og den mindre chlori-dindtrængning betyder derfor ikke nød-vendigvis, at den forventede tid til korro-sionsstart bliver tilsvarenede længere.

Chloridindtrængningen på Farøbro-erne foregår med en forholdsvis langsomhastighed sammenlignet med andre ma-rine betonkonstruktioner. Tabel 2 givereksempler på effektive diffusionsparame-

Farøbroerne t-9Nerlandsøy bro 13 - 18*

Hadsel bro 29 - 34*

Gimsøy bro 8-10*Langelandsbroen 20-89

Pier 2

Pier t9

Tongue Sands Tower England 35 4r-60Thbel 2.Eksempler på ffiktiøe diffusionskofficienter for chlorid i marine betonkonstruktio-ner. Middeltal. Haor to tql er angùtet, er det middel for forskellige piller.

koncentration på 0,1% chlorid er nåetind til armeringen i de mest chloridbela-stede områder. Anvendes et mere kons-ervativt skøn for den kritiske chloridkon-centration (0,05%) er tiden til korrosion-sinitiering mindst 5 - 10 år. Generelt erden forventede tid til korrosionsinitieringstigende med stigende højde over vand-linjen.

Da det må forventes at chloridind-trængningshastigheden vil være faldendemed tiden, er de ovennævnte tider et ud-tryk for hvornår der tidligst kan forventeskorrosionsstart i de mest udsatte områ-der.

ChloridprafilerK0TE0.3s

ChløidindhoH [væggo dtetoû]

^

10.0 20.0 30.0 ,t0.0 60,0Dybde udøær{ade [ml

KOTE-1,3Cbløtdindhold [væggo afbetm]

Dybde udaou.fade [ml

Fig 2-4: Eksempler på chloridprofiler målt í forskellige områder på Fqrøbroerne.

18

1.200

1.000

0.800

0.600

0.400

0Jo0

0.000

1,1tt)

1.000

0,800

0.600

0,400

0J00

0.m0

1¿ü)

1,000

0.800

0.600

0.400

0,200

0.000

Måltchloridindhold

ctrloridprofil

KOTE4Cilorld¡¡rdhoH f vægeloafbeml

t0.00.0

Danmark 9

Norge 25

Norge 15

Norge t2

Danmark l7

Japan 58

Japan 8

DyHe udqow!flade l'ml

¡

Vejdirektoratet:

kan give et entydigt svar. Betonvejeer for dyre, sagde Niels Chr. SkovNielsen fra Vejdirektoratet, da Dansk

i november 1993 holdtdebatmøde med titlen "Stadig ingen be-tonvejel Teknik eller politik?

Tre gange í 93 har Vejdirektoratetudbudt motorvejsstrækninger i licitation.Hver gang har betonvejene været på ba-nen. Og hver gang har Vejdirektoratetvalgt asfalwejene på grund af prisen.

- Økonomien er den egentlige grund'Den tekniske kvalitet af betontilbuddenevar helt i orden. Og jeg vil gerne slå fast,at vi fortsat er positive overfor betonveie- så meget dyrere er de heller ikke. Ecop-ave er for eksempel en spændende mulig-hed, som jeg tror vi snart vil prøve somfuldskalaforsøg på en omfartsvej, sagdeNiels Chr. Skov Nielsen.

Beton er billigere totaltInvesteringsmæssigt er der fuld enighedom) ât betonveje er dyrere end asfalt'Men betonveje har en række fordele, derbringer de totale omkosminger i veienslevetid så meget ned, at denne løsning al-ligevel er at foretrække - i det mindste påhårdt belastede veje.

- I dag er teknologien udviklet meget.Moderne betonveje er støjsvage og trafik-sikre. Desuden er levetiden meget langmed kun minimalt behov for reparatio-ner, sagde Peter l(rarup tra Hø¡gaard &Schultz AJS.

Han nævnte fire områder, hvor betonhævder sig positivt i forhold til asfalt:ü Sporkøring er meget mindre ved be-

tonveje - det betyder færre uheld.A Friktionsegenskaberne er gode på mo-

derne betonveje med frilagt overflade.t Moderne betonveje er støjsvage - og i

øvrigt milevidt fra de "gode" gammel-dags da-dum da-dum veje.

I Betonveje har lang levetid - der er ek-sempler på betonveje, som er i finstand efter 40-50 år.- Det er simpelthen en fordom, at be-

tonveje er for dyre. I længden er det denbilligste løsning, sagde Peter l(rarup.

Et svært regnestykkeDet har en enkel forklaring, at denne

uenighed om prisen kan bestå. Et eksem-pel kan belyse, hvilke regnestykker, manskal igennem for at tage stilling.

En betonvej er dyrere at anlægge'

o

Men til gengæld betyder den mindresporkøring af vcjcn, at der vil ske færretrafikulykker i regnvejr og i glat føre.Samtidig er køretøjernes brændstoffor-brug mindre på en betonvej end På enasfalwej, fordi beton er meget hårdereend asfalten, som hyppigere skal repare-res, hvad der medfører store trafikântom-kostninger...

At omregne alle disse plusser og mi-nusser ved de to typer veje til ét tal, en re-gulær samfundsmæssig pris for vejen, erlangt fra nogen nem opgâve. Eller for densags sþld ny. Beton- kontra asfalwejehar været diskuteret i mange år. Også iDanmark og i Dansk Betonforening.

-D.28. november 1967 sad jeg her idet selv samme lokale til et møde om detsamme emne, sagde Jørgen La Cour fraAsfaltindustrien.

Jørgen La Cour fremhævede en ræk-ke positive egenskaber ved asfalt frem forbeton.

- Der er gode muligheder for genbrugaf asfalt og miljøproblemerne er ved atvære løst. Desuden er moderne asfalwe-

eerfor

je også sporkøringsresistente, og den for-holdsvis nye clrænasfalt hetyder megetfor trafiksikkerheden, sagde han.

Beton er veien fremSidste taler på mødet var Chr. F Juste-sen, Aalborg Portland, CtO, der talte ombeton som belægningsmateriale.

- Beton er vejen frem' Det er et alter-nativ. Mange steder i udlandet byggesder i dag gode betonveje, og der er udvik-let en række nye teknikker, der forbedrervejene meget. Beton bliver mere kon-kurrencedygtigt, jo større belastning er.Måske er det derfor, at man anlægger såmange nye betonveje i Tyskland, sagdehan.

Danmarks indtil videre sidste be-tonvej blev i øvrigt anlagt i 1974 en syvkilometer lang motorvejsstrækning påFalster. Den er der ingen bilister, der kla-ger over - og der er kun få, der overhove-det ved, at det er en betonvej. Der ernemlig brugt mørk Rønne-granit i vejen,så den nærmest ligner asfalt. '. jbn

t9

z

c

I(ornrnentat

Af G.M.IdornT\. to interviews i Dansk Beton, nr.I 14, nov. 1993, om betonforskningL-, i banmark er interessante udtryÈ

for, at danske betonerhverv har historis-ke forudsætninger for at placere sig bed-re internationalt end de to interviewede,Anders Nielsen og Steen Rostam, synes,det er sket i de senere år. En konstruktivdebat om forskningens gevinster og tabkan imidlertid ikke føres, uden at ogsågevinsterne registreres, og ideer om at"tvinge parterne sammen" via politiskpression med offentlige tilskud ser heltbort fra erhvervenes nødvendige krav tilkvalitet af forskningens indhold og ledel-se som forudsætning for udbytte af sam-arbejde.

En debat om problemerne har derforbehov for nogle supplerende oplysninger,dels om dansk betonforsknings indsats inyere tid, dels om kvalitetskrav til den of-fentlige forskning, der er forudsætningenfor, at erhvervene kan forvente rimeligforrentning af indenlandske samarbejds-programmer frem for mulighederne vedat engagere sig med særligt udvalgteudenlandske partnere.

Væsentlig dansk indsatsForskning og praksis vedrørende alkali-reaktioner i beton er et godt eksempel tilbelysning af de senere års udvikling. Be-tonforskningslaboratoriet I(arlstrup ogF.L. Smidth & Co.'s forskningsafdelingarrangerede den første internationalekonference om "Alkali-aggregate Reac-tion" i I{øge 1974. Siden har der med sti-gende, verdensomspændende deltagelseværet aftroldt otte konferencer, sidst iLondon i 1992.

De har alle - også dem efter den sjettei I(øbenhavn - haft internationalt an-erkendte bidrag med ny viden fra danskbetonforskningr og dansk medvirken i le-delse og organisering.

20

O

Ligeledes har der på de store kon-gresser om cement kemi - 7., Paris 1980,8. Rio 1986 og 9. New Delhi 1992 væretdansk deltagelse med indbudte indlægom cement og beton"teknologi, og med-virken i planlægning og strategi. Også påmange andre internationale kongresserog møder, blandt andet via indsats iAmerican Concrete Institute, har derværet anerkendt dansk deltagelse ogmange artikler i anerkendte teknisk-vi-denskabelige tidsskrifter, samt redak-tions- og reviewopgaver. - Her er faktisk,ligesom i det internationale normarbejde- foregået meget af "den udveksling af vi-den som løfter betonområdet fremad",som Anders Nielsen efterlyser.Via erhvervsforskeruddannelser,MSc. og Ph.D. studier i udlandet, STVFog MUP programmet, og erhvervsinve-steringer í øvrigt er der yderligere i de se-neste år tilkommet en lovende ny genera-tion af betonforskere. Nogle har fundetvej til udviklingsstillinger i erhvervene, ogandre markerer sig stærkt i internationa-le forskningsmiljøer.

Dansk betonforskning har endvidereført til kontraktbetalte projekter omhærdningsteknologi og pakning i USA'sfederale Highway Research' indsats og eranerkendt som deltagere iBRITE/EURAM os EUREKA pro-grammer, som rummer værdifulde inter-nâtionale muligheder for erhvervskon-takter og meget kritisk vurdering af forsk-ningens kvalitet og styring. Også direkteeksportsalg af forskning og instrumente-ring tjener valuta til landet.

Det afgørende for vurdering herhjem-me af den udenlandske virksomhed fraDanmark, err at den giver en målestokfor kvalitet. Dansk forskning, der ikke fi-gurerer med kontinuitet internationalt,udelukker sig selv fra at blive kvali-tetsvurderet, og afskærer sig selv fra atvælge opgaveområder, som kan kombi-neres effektivt med det bedste i andre

lande. Det er naturligvis derfor håbløst ivor tid at diskutere betonforskning iDanmark uden at medregne dens ind-greb med den internationale udvikling.

Det hører også med i en hjemlig vur-dering, at Dansk Eternitfabrik med storsuccess har anvendt fiberarmeringsforsk-ning i en koncentreret indsats for asbest-afløsning og derved bevaret en truetdansk industri, skabt eksport og salg afknow-how. Aalborg Portland har blandtandet udviklet nye cementtyperr nyttig-gjort dansk flyveaske, tilbudt markedetCRC og ny betonvejsteknologi, varetagetCTO service og stØttet forskningsmiljøetpå AUC. - Jeg synes ikke, dette ret-færdigvis er "så som så med åbenheden"i løbet af20 âr - år hvor betonerhvervenehar reduceret cementforbruget fra 2.6 til1.2 millioner tons.

De ansvarlige for betonteknologien tilde senere års store bro- og tunnelprojek-ter kan vel også med god grund hævde, atvia målbevidst "trial and error" indsats,er der skabt meget af et ingeniørmæssigtgrundlag for dansk produktion afhøjkva-litetsbeton.

Forskningens kvalitetUdover den kvalitetsvurdering, somdansk betonforskning opnår via interna-tional anerkendelse - hvilket også giveradgang til andre landes mest progressiveforskning - kan forskningen naturligvisogså opnå kvalitetsstempler ved at visesig så nyskabende for erhvervene i Dan-mark, at der kan tilbydes attraktive sam-arbejdsværdier. Hvor der er pessimisme iden aktuelle offentlige forskning, er detgivetvis fordi dens produkter ikke er godenok, og ikke produceres og tilbydes ef-fektivt. Der findes faktisk en omfattendelitteratur om, hvordan forskning kan fo-retages professionelt og blive rentabel, el-ler blive primært af høj videnskabelig ka-rat, eller begge dele. Uden denne profes-

for kralitetoIo

o1\. _/

sionalisme i ledelse og udførelse af of-fentlig forskning er det alt for dyrt for be-tonerhvervene at binde deres ressourcer iomfattende samarbejdsprojekter, og me-re effektivt at sØge udenlandske partnereeller selv at udvikle salgbar forskning.

Før betonerhvervene i Danmarksætter flere ressourcer af til nye samar-bejdsinitiativer) som Anders Nielsen ogSteen Rostam - hver med sine vurderin-ger - efterlyser, vil jeg derfor anbefale, atman gØr sig klar over de kvalitetskrav, dergælder for den del af dansk betonforsk-

ning og betonproduktion, der de factoer kendt og anerkendt internationalt.Endvidere vil jeg anbefale, at DTH,AUC og DIA investerer i professionelplanlægning og ledelse af teknisVviden-skabelig forskning, blandt andet for efter-uddannelse af de dygtige unge betonfor-skere, der nu markerer sig. Jeg vil yderli-gere anbefaler at mân ophører med at in-vestere mere i chloridindtrængning, somefterhånden er helt uden visioner ogmuligheder for realiserbare opfindelsermed danske fingeraftryk. Der er andre

tilsvarende projekter, som duplikerermeget stØrre indsatser i udlandet udenchancer for rimelig forrentning.

Samtidig er der behov i betoner-hvervene for original nyudvikling, somkan give konkurrencekraft på eks-portmarkederne. I(un forskning af højkvalitet og med professionel ledelse kananvendes hertil af erhvervslivet, og kunerhvervslivet kan effektivt styre om-sætningen af den kvalificerede forskningtil rentabel ny teknologi.

o situationfor o

Af Palle Nepper-Christensen,UdviklingschefAalborg Portland A/S,Cement- og Betonlaboratoriet

Jtg læste med interesse indlæggene omI dansk betonforskning og dens inter-lnationale placering i november I993

vnummeret af Dansk Beton.Hermed et par supplerende sYns-

punkter og observationer, som måskekan indgå i den kommende tids debat.

Der er næppe nogen tvivl om, at derstadig vil kunne forbruges masser af pen-ge og menneskelige ressourcer på grund-forskning inden for betonområdet. Mener det ikke sådan, at svarene på langt defleste, praktiske problemer ligger gemt iden store mængde af allerede foreliggen-de forskningsresultater, og at der derforer stØrst behov for at få bearbejdetr orga-niseret og udnyttet den eksisterende vi-den?

Hvis det er tilfældet, er det så ikkedet, mange danske virksomheder (pro-ducenter, rådgivere) er i færd med, jvf.Steen Rostams konstatering af, at flere

store rådgivervirksomheder har etableretsig med egne laboratorier og betoneks-perter?

Og er det ikke også forklaringen på, atuniversiteter og offentlige institutter fårtilført færre økonomiske midler (fra deoffentlige, bevilgende myndigheder ogfra private virksomheder) end tidligere?

Efter min mening kan man derfor ik-ke uden videre slutte, at omfanget ogkvalitctcn afden betonforskning, der fin-der sted i Danmark er på et lavere niveauend tidligere, om end den * som anføttidebatindlæggene i Dansk Beton - foregårlangt mere spredt end førhen.

Man skal i den forbindelse også væreopmærksom på, at danske virksomhederi disse år bliver endnu mere internatio-nalt, specielt europæisk, orienteret endtidligere. Således deltager flere virksom-heder (rådgivere, producenter m'fl.) me-get aktivt i store internationale beton-forskningsprojekter, især projekter finan-sieret af EU-I(ommissionen, både fordider kun er få offentlige midler at henteherhjemme, og fordi internationalt sam-arbejde giver større udfordringer og for-retningsmæssige muligheder.

Så lad os ikke begræde situationen -den er måske endda ikke så lidt gunstige-re end tidligere - men lad os gerne ud-bygge dialogen, som ønsket af AndersNielsen. Og ieg er enig med SteenRostam i, at her har Dansk Betonfore-ning en betydelig rolle at spille.

2l

F"\Ès

!t\

¡

0tl a-¡Iru

nlz0

ni.l

rJt_.i

o

Af Erik Stoklund Larsen De to broerVejdirektoratet, Broområdet Vejdirektoratet lod i 1981 og 1984 de

Broområdet, ogVej- to forsøgsbroer opføre afbeton indehol-teknisk Institut har i samarbejde dende henholdvis mikrosilica og flyve-med COVy'Iconsult udført målin- aske.

ger af forskellige betonegenskaber på to Formålet var at få en dybere kend-forsøgsbroer af henholdsvis silica- og skab til anvendelsen af mikrosilica ogflyveaskebeton. flyveaske samt ved normal praksis og ud-

Resultaterne fra målingerne viser et førelse at opnå mere holdbare betonkon-relativt stort mikrorevneomfang der ud- struktionervikler sig med tiden lige fra broernes ud- Broen med mikrosilica er Ryå-broenførelse. For silicabetonen er der udført på hovedlandevej 447 (Europavejsrute Esammenlignende målinger af tryk- 39), Aalborg-Brønderslev, ca. 20 km

nord for

ning. For yderligere at lette udstøbnin-gerne og afretningerne er kantbjælkefa-caderne lodrette - modsat den ofte an-vendte spidse udformning - og auto-værnene er fastgjort ved iborede bolteistedet for indstøbte bolte.

Brodækkene er i modsætning tilnormal praksis udført uden fugtisoleringog belægning. De er derved direkte udsatfor trafik og klimapåvirkninger. I øvrigtadskiller den konstruktive udformning afbroerne sig ikke fra eksisterende praksis.

Den anvendte betonCementen anvendt i de to broer er al-

mindelig hærdnende lavalkali sulfatbe-standig portlandcement PC(A/US) fraAalborg Portland. I Ryå-broen blev deranvendt kompakteret silicastøv fra A/SFesil Nord i Norge, og i Madum Ä-b.o-en blev der anvendt flyveaske fra Ensted-

styrkerne og mikrorevnerne. Disse resul- Broen med flyveaske ertater viser at trykstyrken har en faldende Madum på hovedlandevej 418tendens med øget pastarevneomfang. (Primærrute 16) mellem Holstebro og

Brodækkene er udsat for direkte tra- Ringkøbingfik- og vejrpåvirkninger herunder Begge broer er Åbtoer, der er ud-tøsaltning. Dog er kloridindtrængningen formet som pladebroer. Geometrien ermeget beskeden. Der er fundet ganske la- iøvrígt gjort så simpel som muligt for atve kloriddiffusionskoeffi cienter opnå en optimâl udstøbning og afret-

Facadeþto af Madum Å-broen.

Aalborg.A-broen

1.

t;,Í.'

værket. De øvrige delmaterialer blevvalgt optimalt ud fra et holdbarheds-mæssigt synspunkt.

Før de egentlige betonstøbningerblev der udført prøveblandinger og-støbninger således at bearbejdelighedenvar i orden og det var muligt at etablereen tæt styring af produktionsprocessen.

Sådan har broerne udviklet sigSiden broernes opførelse er der udførtforskellige undersøgelser og inspektio-ner, herunder visuel inspektion, struk-turanalyser, trykstyrkebestemmelser ogchloridmålinger.

Ved den seneste aisuelle inspektion, ijanuar 1993, er det generelle indtryk, atbroerne er i en god vedligeholdelsestand.De få initiale revnedannelser (termorev-ner), der blev konstateret ved broernesudførelse, har ikke udviklet sig i de ca. 10år, der er forløbet. Dog er der sket enblankslidning af brodækkenes overflader,hidrørende fra trafikpåvirkningerne.

I forbindelse med strukturanalyser vi-ser oversigtsmikroskopi, at der stort setikke er tegn på interne, skadelige kemiskereaktioner i betonerne.

Betonen i Ryå-broen er generelt me-get lidt karbonatiseretj dog kan der ob-serveres karbonatisering langs fine revnervinkelret på overfladen ned til ca. 10mm) samt karbonatisering ned til ca. 5mm i områder med mânge luftporer ogenkelte fine revner. Betonen har formo-dentlig ikke været fugtbelastet dybere ikonstruktionen, da der ikke er observeretettringit eller portlandit som udfældnin-ger i porerne

Også Betonen i Madum A-broen haren ganske beskeden karbonatisering menmere uregelmæssig. I enkelte tilfælde erder observeret fine til grove revner vin-kelret på overfladen. Revnerne går ca.15-20 mm ind i betonen. I mange porer

Luft efter pumpe (%) 5,6Sætmål (mm) 65

6ro

l. / er mængden af mikrosilica ellerflyveaske og er henholdsvis sat til 2 formikrosilica og 0,5 for flyveaske.

Tabel 1. Betonsammensætningqn i bro-dækkene på Ryå- og Madum A-þrsøgs-broerne.

ses udfældninger af ettringit, som tyderpå nogen fugtbelastning, ligesom der seslettere tegn på udludning i overfladenæreområder.

I betonerne er der talt mikrorevner,her defineret som revner med viddermindre end 0r01 mm. Mikrorevnerne eropdelt i pastarevner og vedhæftningsrev-ner. Som det ses aftabel 2 er der en ten-dens til stigende revneomfang i de to be-toner som funktion af tiden. Ligeledessesj at antallet af pastarevner er stØrreend antallet af vedhæftningsrevner.

I Ryå-broen er der udboret et stØrreantal kerner til bestemmelse af tryk-styrken. Omregning af den målte tryk-styrke på udborede kerner til trykstyrkenaf støbte cylindre Ø 150 x 300 mm er fo-retaget i henhold til Beton-Teknik1012211985. Resultaterne er sammenmed 2}-døgnsstyrkerne fra støbte cylin-dre afbildet i figur 2. Af figuren ses atstyrken har en faldende tendens, og at

spredningen på styrkerne af udboredekerner er ganske meget stØrre endforventet, og selvfølgelig større end støb-te cylindre.

Figur 3 viser sammenhængen mellempastarevner og trykstyrker målt på kernerudboret af Ryå-broen i 1993. Det ses, atder er en sammenhæng mellem antalletafpastarevner og trykstyrken, idet et Øgetantal revner medfører en reduktion aftrykstyrken.

Ved undersøgelserne i 1991 blev deraf de to broers dækoversider udboretkerner til analyse for chloridindtængning.

Figur 4 og figur 5 viser chloridprofi-lerne fra henholdsvis Ryå-broen og Ma-dum Å-broen. Det sesJ at selv om beto-nerne har været udsat for chlorid-påvirkning fra tøsalt, er chloridind-trængningen meget beskedent i de to bro-er. Beregner man chloriddiffusionskoef-ficienten på basis af chloridprofilerne, fårman en chloriddiffusionskoefficient istørrelsesordenen 0r5-1r0 x 10-" m'ls,hvilket er ganske lavt.

Figur 5, der afbilder resultaterne fraMadum A-broen, viser en termorevnesvoldsomme indflydelse på kloridind-trængningen.

DiskussionI forbindelse med de undersøgelser, derer gennemført siden broernes udførelse,er der tre observationer, som giver anled-ning til nærmere opmærksomhed: Etmarkant øget mikrorevneomfang, en ten-dens til reducerede trykstyrker og en lavchloridindtrængning.

Almindeligvis ser man mikrorevner ibeton, som de to. typer der er anvendt iRyå- og Madum A-broerne. Ved udførel-sen af betonarbejdet er der i begge tilfæl-de fokuseret specielt på lagringsforholde-ne efter udstøbning for at undgå ud-tørringssvind og termorevner. Arsagen tilden konstaterede revnedannelse må daogså formodes at stamme fra selvud-tørringssvind i pastaen samt en puzzolan-reaktion af henholdsvis mikrosilicaenog fllveasken.

Arsagen til den forsatte udvikling afomfanget/antallet af mikrorevner, selv ef-ter ganske lang tid, kunne tænkes atstamme fra en forsat hydratisering af ce-menten samt pozzulanreaktionerne.

Det andet forhold er, at trykstyrkeni-veauet synes faldende for de borekernerhvor antallet af pastarevner er megethøjt. Dette skal sammenholdes med, atantallet afpastarevner generelt har væretvoksende med tiden. Det har været un-dersøgt, om det faldende styrkeniveauhar en sammenhæng med højt luftpore-indhold eller lav densitet af de pågældneborekerner, men en sammenhæng har ik-ke kunnet påvises.

Man kunne forestille sig følgende te-se med hensyn til den iagttagne udvik-

23

Ryå Madum Ä

Cement (kg/m')Silica (kg/m')Flyveaske (kg/m)Vand (kg/m')Sand (kg/m')Sten (kg/m')

120674tt7

5

80138490

t257

30146

320

vlcvl(c + ltfl'

0,400,31

0,430,38

Metode Antal år efter udførelsen

0.1t2346710t2

B634

A 60 46<B

AB

Rvå 50 94 130 249r32

19084Pastarevner 58

RvåVedhæftnings-

107 tt75439

revnerMadum ÅPastarevner

83642717 66

Madum ÅVedhæftnings-re\mer

8839228 44

Metode A: DBF-PUB 10, Metode B: TI-B 5

Thbet 2. Antallet aJ aedhæftningsrevner i betonen fra Ryå og Madum Å-broerne to*funktion af tiden efær udførelsen.

IflRSHE Forsheda A/SNaverland 2682600 ClostrupTelefon 42 45 1B O0Fax 42 45 43 46

Pipe Seal Division

Rørtætninger -fo, miljøet under jorden.. !Hurtig og sikker samling

af brøndelementer:Brøndsamling der elimrnerer

Forsheda 103,De istøbte gummi- Lukket

Lav monteringskraft.

KrympemuffeHurtig og let samling

hvor der ikke findesanden godkendt eller

afptøveT løsning. som F920og F108. Samlingen

tillader afvinkling,

træk stød.

pâførtbeton-

VAgodkendtforbindelse mellemPVC-rør og andre

typer rør:Forsheda 920

rlngeunder

eliminerer

Lav monteringskraft.

hul,Samling af rør med forskellig

udvendig diameter og reparation af brudog tilslutning i borettillader stor afuinkling

Forsheda 91'I,þ18

Fleksibel gennemføring

Fleksibel tilslutningi boret hul:

optager sætningervibrationet, tåler

og renoverrngs- ogovergangskoblingDanner overgang fra rør af

påboringsrør

påboringsrør eller

for senere

beton, le¡,støbejern m.v til -tØTeller rør med sammeudvendige diameter.

betonkontakt

Universalstikpastik-

ledningen overskrider 40% af hovedled,udvendige

Erstatter indsæt-ning af grenrøreller brønd.

tilslutning afstikledning.

ã

monterings- eternit, stål,støbejern,

begfiberkraft

med yderdiameter.

ling: Betonen udvikler med tiden voksen-de styrke. Samtidig sker der en revne-dannelse forårsaget af selvudtørring afbetonen og pozzulanreaktioner. Revne-omfanget når på et tidspunkt et niveau,så det får direkte indflydelse på styrken.På et tidspunkt vil den negative effekthidrørende fra revneudviklingen over-skride den positive effekt fra hydratise-ringsprocessen) og et fald i styrken er enkendsgerning.

Det tredie forhold er den meget ringechloridindtrængning, der er sket i bro-dækkets overflade på trods af det megethøje mikrorevneomfang, og at der saltesdirekte på betonoverfladen.

Den ringe chloridindtrængning indi-kerer, at mikrorevnerne tilsyneladendeikke har den helt store betydning forchloridindtrængningen. Det kunne skyl-des flere forhold: Mikrorevnerne danneret diskontinuert revnesystem, revnevid-derne er så små at chloriderne diffunde-rer ganske langsomt, og endelig er derkonstateret en lav fugtbelastning afbeto-nen, hvilket også er medvirkende til, atchloriderne ikke diffunderer ind i beto-nen.

Fremtidig opfølgningUndersøgelsernes nuværende stade haråbnet op for en dei spørgsmål omkringanvendelse af mikrosilica og flyveaske ibeton, og Vejdirektoratet vil i fremtidenigangsætte tilsvarende undersøgelser, derkan medvirke til opklaring af dissespørgsmå1.

Den fremtidige opfølgning på Ryå- ogMadum A-forsøgsbroerne vil primærtfokusere på de nævnte områder, idet un-dersøgelserne ud over visuel inspektionvil omfatte trykstyrkemålinger, mikro-revnemålinger, chloridindtrængningsamt bestemmelse af fugtighecl i beto-nen.

På grund af den langsomme udvik-ling vil de næste undersøgelser blive gen-nemført med en intervallængde i størrel-sesordenen 10 år.

KonklusionUndersøgelserne, der er udført i perio-den siden udførelsen af broerne har vistfølgende:

Ryå-forsøgsbroen:At der ved de visuelle inspektioner ik-ke er observeret nogen nævneværdigudvikling af de initiale defekter(termorevner) samt at der ikke er op-stået nye stØrre revner i betonen. Doger oversiden af brodækbetonen blank-slidt.At trykstyrkerne målt på udboredekerner har en stor spredning og er re-lativt lave.At en sammenligning mellem antalletaf pastarevner og trykstyrker har vist,

t¡ykstrke

t¡a

ola

80

t0

60

50

10

30

20

10

0

80

70

ó0

50

10

30

20

l0

l5Antal ár efter udfo¡elsen

Omrepet

aa

! taaa

50 100 150Antâl påsta¡evner mdt ihtT¡-85

x t5 t1 I

l0

Figur 2.Tiy kprøzs er e sult ater i p e -rioden 1981-1993 fraRya-broen.

Figur 3.Trykstyrken som funk-tion af øntallet af þasta-reztner målt på udboredekernerfra Ryå-broen iI 993.

Figur 4.C hlo ri dpr ofil i oa er si d enaf Ryå-broens dækmålt í 1991

Figur 5.C hloridpr ofil.i ov er si d enøf Madum A-broensdæk målt i 1991

lMPal

0,j

o"l

0,3

0,2

0,1

0,5

û,4

0,3

0,2

0'l

19llA

at trykstyrken har en faldende tendensmed øget pastarevneomfang. Tryk-styrken synes uafhængig af antallet afvedhæftningsrevner.At antallet af såvel pasta- som ved-hæftningsrevner har været stigende iperioden fra broens udførelse og indtili dag.At chloridindtrængningen i brodæk-kets overside er meget beskeden, selvom der saltes direkte på betonen.

Madum A-broen:At der ved de visuelle inspektioner ik-ke er observeret nogen nævne'værdigudvilding af de initiale defekter(termorevner), samt at der ikke er op-stået nye stØrre revner i betonen. Doger oversiden af brodækbetonen blank-slidt.At trykstyrken Øges med tiden op til en

betonalder pâ ca. 2 år. Herefter skerder ingen øgningaftrykstyrken op til 5år.At der stadig sker en forøgelse af om-fanget af mikrorevner i betonen.At chloridindtrængningen i brodæk-kets overside er meget beskeden, selvom der saltes direkte på betonen.

LitteraturVejdirektoratet: "Ryå-broen - Forsøgmed silicabeton - Egenskabsudviklingl98l-1993", Betons holdbarhed rapportnr. 6, Vejdirektoratet, Broområdet, 1993.29 p.Vejdirektoratet: "Madum A-broenForsøg med flyveaskebeton - Egen-skabsudvikling 1984-1993", Betonsholdbarhed rapport nr. 7, Vejdirektora-tet) Broområdet, 1993. 29 p.

15 l7 19

II

i-fII

I

ITIII

IIII

T

- -f-

--LIIII

--lFI¡

I

25

LetbetonkontrollenLetbetonkontrollen (LBK) er en godkendt kontrolordning i overensstemmelse med Bygnrn_gsreglemenl afsnit 5.2.2 stk. 5, og med- Dansk Ingeniørforenings norm for letbetonelementer, DS 420.

Letbetonkontrollen udforer efterprøvning af de tilsluttede virksomheders kvalitetsstyring.LBK udforer ekstern kontrol af produktionen og af produkternes egenskaber.Produkternes egenskaber er angivet i de enkelte virksomheders deklaration.

Pr. 1994-01-01 er følgendè virksomheder - opdelt efter elementtyper - tilsluttet kontrolordningen.

VægelementerH+H-lndustri, Ølsted A,¡S, 3310 ØlstedGH-Element A/S, 4100 RingsledFiboment, Borup, 4140 BorupHaslev Beton- og Elementfabrik,4690 HaslevSøndersø Elementfabrik a-s,5471 SøndersøA./S Vamdrup Elementf abrik,6580 VamdrupFiboment, Brørup, 6650 BrørupH+H-lndustri, Brørup A./S, 6650 BrørupFiboment, Fiskbækve1, 6920 VidebækGive Elementfabrik A/S, 7323 GiveH+H-lndustri, Gadbjerg A/S,7321 GadbjergSHT Teglelement A/S, 7400 Herning

Leth-Beton Thy ApS, 7755 BedstedFiboment, Askhøjvej, 8600 SilkeborgFårup Betonindustri A./S, 8990 FårupGandrup Elementfabrik A,/S,9362 GandrupPræfa-Byg A/S, 9750 Østervrå

Følgende virksomheder er for t¡den til-sluttet som hvilende medlemmer:Fiboment, Vesterborgvej, 4953 VesterborgTinglev Elementfabrik A/S, 6360 TinglevA/S E de Paoli og Co, 6000 Kolding

DeekelementerH+H-lndustri, Gadbjerg A/S,7321 GadbjerqH+H'lndustri, Hølslev A/S, 7840 Højslev

Niss Sørensen og Søn A,/S, 7860SpøttrupYtong, Dendek AmbA, 8270 HøjbergFiboment, Askhø1vej, 8600 SilkeborgFårup Betonindustri A"/S, 8990 Fårup

Følgende virksomhed er for tiden t¡lsluttetsom hvilende medlem:Dansk Leca A/S, 2600 GlostrupH+H-lndustri, Ølsted A,/S, 3310 Ølsted

BlokkeH+H-lndustri, Ølsted A/S, 3310 ØlstedH+H-lndustri, Gadblerg ÁJS,7321 GadbjergH+H-lndustri, Holslev A/S, 7840 HølslevYtong, Dendek AmbA, 8270 Højbjerg

Tilslutlede virksomheder er eneberetligede t¡l at anvende Letbetonkontrollens indregistrerede kontrolmærkeHvilende medlemmer må ìkke levere elementer under kontrolordningen.

LetbetonkontrollenSkyumvej 115,7752 Snedsted. Tlf.97 93 65 03

Sekretariatet, Postboks 1 41 , Gregersensvej, 2630 Tåstrup. fff. 43 50 40 77

a

ERNI.IUIONTAOE ^ßTempovej 6-8. Postbox 43,2750 Ballerup. Tell.44 681277.Fax 44 681377

ERNI-MONTAGE A/S er daglig leverandør til dendanske byggei nd ustri - betonelementfabr¡ kker -f i ber- og letbetonfabri kker samt byggepladser.

ERNI-MONTAGE A/S er lagerførende ifølgendeprodukter:o Armeringskoplingero Lette - svære inserts ELZ - A2 - A4o Gevindmuffer ELZ- A2 - A4. Tophatte - rØrstokkeo LØfteinserts - løftestropper -

løfleøjer - øjebolte til låsesamlingero Gevindstænger ELZ - FZV - A2 - A4o Befæstigelse: Bor - ankre - mejsler -

klæbemasse - Øjebolte - skruer - bolte

Specielle produkter udføres efter tegning

Rekvirer brochurer,

Medlem af Dansk Betonforening

rl\.10

0ril

flot program

¡/^\ oncrete across borders - er over-I skriften på Dansk Betonforenings\-/ internationale konference i 1994.Og man må sige, at arrangementet kom-mer til at leve op til den grærrseuverskli-dende titel. I(onferencen byder på 69indlæg - nogle af dem fra så fierne landesom Australien og Japan. Hertil kommerØsteuropa, USA, arabiske lande og nat-urligvis Vesteuropa og ikke mindst Skan-dinavien.

I(onferencen finder sted d. 22. - 25.juni 1994 i Odense. Arrangør er DanskBetonforening i samarbejde med DanskBetoninstitut.

Det er lykkedes for arrangørerne âttrække en EU-workshop i BriteEuRamregi til Danmark i dagene umiddelbartfør konferencen.

- \X/orkshoppens afsluttende diskus-sion er åben for alle deltagerne i konfe-rencen. Desuden vil de fleste af de 17-18projekter, der deltager i workshoppen,også blive præsenteret på konferencen.Deltagerne har derfor en unik mulighedfor at få overblik over EIJ's samledeforskning på byggeområdet, siger PerFogh Jensen, der er formand for arrange-mentskomiteen.

Hertil kommer en lang række indlæg,der præsenterer den internationale be-tonforsknings seneste landvindinger. Alti alt et imponerende program.

Håber på deltagerrekordDet er tre år siden, Dansk Betonforeningsidst aftroldt sin internationale konferen-ce. Dengang var deltagerantâllet ll0. Idag håber arrangØrerne på flere deltage-re - ikke mindst på grund af det om-fattende program.

- Vi håber på 150 - 175 deltagere, si-ger Per Fogh Jensen og fortsætter:

- Studerende kan i øvrigt deltage forhalv pris, fordi en række danske virksom-heder er med til at stØtte arrangementet.

Indlæggene er delt op i seks temaer:

:i.; Infrastruktur

'¡É Beton og miljøet

l,"i l(valitets styring

.-s,

.;,, EU-betonforskning

;:: Varme emner - som omfatter de sene-ste nyheder op til konferencen.

Kendte naure med- Mange af betonforskningens kendtenavne deltager. For eksempel P. K. Met-ha, George Somerville og Göran Fager-lund, siger Per Fogh Jensen, der selv serfrem til et indlæg af Fagerlund, Tuutti ogSomerville om en metode til at forudsigeden resterende levetid af beton, der erudsat for kombinationen af frost, tø ogarmeringskorrosion.

I(onferencen aftroldes på Hotel H. C.Andersen i Odense. Prisen for at deltageer 4.000 kroner ex. moms. Sidste frist fortilmelding er d. 15. april 1994. Yderlige-re oplysninger kan fås hos Dansk Beton-institut på telefon 45 82 32 33.

jbn

st\b¡

,S

'-.i Holdbarhed og levetid

27

0

z

erO

En landsdæld<ende møderæld<e skal skabe dialog om betongulvemellem fabriksbetonbranchen og rådgivere samt entreprenØreîñ, en 21. februar 1994 lyderI l rturtsLuddet til en landsdæki<en-

L-r, de møderække, hvor radgivere,entreprenØrer og kommunernes ingeni-Ører og teknikere kan lære mere om be-tongulve. Værter for møderne er DanskFabriksbetonforening, Dansk Têknolo-gisk Institut og Aalborg Portland.

Det første møde afholdes i Aalborg.Derefter følger ,A,rhus, I(olding, OdenJeog I(øbenhavn.

- På møderne vil der blive gået i dyb-den med en række spørgsmåI, vi oftehører i forbindelse med betongulve.Udgangspunktet er en ny Beton-Teknikpublikation fra Aalborg Portland, CtOmed titlen "Gulvkonstruktioner af Be-ton", oplyser ingeniør Günther Grebinfra CtO.

Et stort, men trængt markedDirektør Hugo Petersen fra GH BetonA/S i Ringsted har deltaget i arbejdetmed at planlægge møderækken sommedlem af bestyrelsen for Dansk Fa-briksbetonforening. Han oplyser, atmarkedet for fabriksbeton til gulve ogudendørs belægninger udgør cirka éntredjedel af den danske fabriksbetonproduktion, som er på cirka 500.000kubikmeter pr. år. Omregnet til kronerog Øre er markedet med andre ord cirkapå 400 millioner årlige kroner - men deter trængt.

- Asfaltgulve er vores værste kon-kurrent. Derfor har vi sat gang i en kam-pagne, der skal oplyse om de fordele, derrent faktisk er ved beton. Både styrken,holdbarheden og prisen kan vi klare os

på, men desværre har beton fået et dårli-gere image end fortjent, siger Hugo Pe-tersen.

Den stØrste fordel ved beton til gulveog belægninger er holdbarheden. Et be-tongulv er langt stærkere end et asfalt-gulv - og hertil kommer muligheden forarmering af betonen. Miljømæssigt erbeton også et venligt materiale - altsam-men hentet op af den danske under-grund.

Gulv i kølehus tålte ikke frostHugo Petersen giver et eksempel på,hvordan manglende viden kan medføreet ødelagt betongulv - og være kimen tilendnu en dårlig omtale af beton:

- En større hal fik for nyligt et beton-gulv, der var projekteret og udført helt eÊ

28

ter forskrifterne og belastningen. Mendesværre havde bygherren ikke oplyst, aten tredjedel af hallens areal skulle ind-rettes som frysehus. Og så gik det galt,for den anvendte beton var ikke frostbe-standig. Resultatet blev en kostbar repa-ration i hundredetusind kroners klassen- plus tab på tabt arbejdstid og en rækkeærgelser, fortæller Hugo Petersen.

Den rette beton til opgaven havdehøjst gjort gulvet 10.000 kroner dyrere,og derfor opfordrer Hugo Petersen tilJ atrådgivere og bygherrer lægger megetvægt på at vurdere, hvad et gulv skalbruges til nu - og ikke mindst i fremti-den.

- Mange haller bliver en dag brugt tilnoget helt andet, end de oprindeligt erbygget til. Måske skal der en dag køretrucks. Hvis gulvet ikke er dimensionerettil det, så går det galt, siger han.

Beskeden investering at sikre sigOfte er det en meget beskeden investe-ring, der skal til for at fremtidssikre etgulv. En bedre kvalitet beton kostermåske 200 kroner mere pr. kubikmeter,fordi den indeholder mere cement og enbedre kvalitet tilslag. Udgifterne til trans-port og udstøbning er de samme - så derer tale om en beskeden merudgift set i ly-

set af, at én kubikmeter beton som regelsvarer til 615 kvadratmeter gulv.

- Man skal selvfølgelig ikke vælge endyrere løsning end nødvendigt, men jegvil opfordre til, at man prØver at tænkefremtidige anvendelsesmuligheder forbyggeriet godt igennem, siger Hugo Pe-tersen.

Desuden er det vigtigt, at arbejdetudføres korrekt. Den leverede beton kanvære nok så perfekt, men hvis udstøbnin-gen eller efterbehandlingen er mangel-fuld eller sjusket udført, så revner belæg-ningen - og betonen får skylden.

- Færdigblandet beton er et halvfa-brikata, som kun giver et godt resultat,hvis den videre bearbejdning er rigtig.Selvfølgelig kan det ske, at fejlen ligger ifabriksbetonen, og så er der jo ingen tvivlom, hvor ansvaret skal placeres. Men deter faktisk kun sjældent, at betonen svigter- dertil er betonværkernes kontrol ogkvalitetssikring for god. Så derfor håberjeg meget, at branchen kan komme i engod dialog med bygherrer, rådgivere ogentreprenører. Vores fælles opgave er atskabe gode og holdbare gulve, belægnin-ger og bygningsværker i øvrigt - til gavnfor bygherrerne, lejere og købere, slutterHugo Petersen.

jbn

Nyttig viden om betongulveMødedatoer:21. februar 1994 i Aalborg24. febntar 1994 i.A,rhus28. februar 1994 i l(olding3. marts 1994 i Odense8. marts 1994 i København

Program:VelkomstBygherrekrav i forbindelse med valgaf betongulve Konstruktiv opbyg-ning af betongulveGrundlaget for betonbestillingUdstøbning og færdiggørelse afbetongulveI(valitetssikring og kvalitetsstyringDiskussion

Det faglige program varer fra 13.00til 17.00. Derefter kollegialt sâmværog en let anretning. Prisen for delta-gelse er 450 kroner, som omfatterCtO-publikationen "Gulvkonstruk-tioner af Beron" og anretningen.

Yderligere oplysninger og tilmel-ding: Solveig Holm Pedersen, DanskFabriksbetonforening, 33 l3 88 01.

TreffieffieriNCRNæste

a

t f ed det formål at øge den øvrigel\

^ verdens kendskab til beton-

I Y lro.rkningen i Norden udgiverNordisk Betonforbunds ForskningskomiteNCR, som er en publikation, der indehol-der engelsksprogede artikler om aktuellebetonforskningsprojekter, som udføres i denordiske lande.

NCR2/1993, som netop er udkommet,indeholder s1v artikler, hvoraf tre er dan-ske. De s1v artikler er:

'*.r' Per Goltermann: Performance Täiloringof Structural Concrete.

€' Per Goltermann, Henning Larsen & N.U. Ingholt: Precast Sandwich Elementsof Lightweight Aggregate Concrete.

r*i À4.r,. Glavind, Gitte S. Olsen & Chris-tian Munch-Petersen: Packing Calcula-tions and Concrete Mix design.

$: Iri Apatti: Effect of Specimen Size andCapping Method on Apparent Com-pressive Strenght of High-StrenghtConcrete.

I Harald Justnes & Erik C. Nygaard:Technical Nitrate & Set Accelerator forCement.

$l Luping Täng & Lars-Olof Nilsson: Effe-ct of drying at an Early Age on MoistureDistributions on Concrete SpecimensUsed for Air Permeability Test.

; Per Anders Daerga: A Fatigue FailureCriterion for Concrete Based on De-formation.

Mikael !Ø. BræstrupRambøllHannemann & Højlund A/S

oIñ, et femtende betonforskningsmØ-I I ¿" blev - som omtalt i DanskL-r, Beton 4/93 - afholdt i Göteborg.Det næste bliver i Finland i 1996. Derforer formandskabet i Nordisk Betonfor-bunds Forskningskomite nu overtâget afI{aus Söderlund fra Finlands Betonfore-ning.

Hvert af de fem nordiske lande har torepræsentanter i Forskningskomiteen.De danske medlemmer er Will Hansenog Mikael ïü. Bræstrup, som imidlertidbegge afgår i 1994. Førstnævnte fordihan er flyttet til rWisconsin, USA, ogsidstnævnte fordi han har siddet iForskningskomiteen i seks år.

MWB

29

C

Fabriksbeton-kontrcllen

FBK er en frivillig kontrolordningoprettet i 1975 i henhold tilDansk I ngeniørforenings

"Standardvedtægt for frivilligekontrolordninger,,.

Kontrolordningens formål er atsikre, at beton leveret fra deti lsl uttede betonfabrikker vil

kunne opfylde ,,Norm forbetonkonstruktiorìer,,, DS 411

med tilknyttede normer ogstandarder.

SekretariatFabri ksbeton kontrol len

DTl, Byggeteknisk lnstitutPostboks 141 , 2630 Taastrup

Ttf. 43 50 40 70

STØBEKRYDSFINER

TIL ETHVERT FORMAL!Schaumann Wood's produktprogramaf special krydsfinér tllhører et af destØrste i verden.

Schaumann Wood i Finland har bl.a.specialiseret sig i fremstilling afkrydsfinér til støbeformål, der spæn-der fra en prisbillig gran krydsfinértil birkeplader med kraftige belæg-nmger.

Vi kan derfor finde pladetyperfra standard- til maxiformater, der ihvert enkelt tilfælde tilbycler Jcresvirksomhed den bedste totalØkonomi.

Kontakt pladeafdelingen i Herleveller Haderslev og få et godt tilbud.

#ANCOANCO HerlevLyskær 2DK-2730 HerlevTelefon 44 94 40 66Telefax 42 84 22 84

ANCO Hade¡slevVinkelvej 2DK-6100 HaderslevTelefonT4 52 08 22TelefaxT4 53 22 44

Af Carl de Fontenay, civilingeniør,lic. techn. COWlconsultRådgivende Ingeniører AS

T\ ansk Standard og Bygge- og Bo-I I ügrryrelsen har .rt.i-inarã[ingL-r, rrã S +r |A20 (Arbejdsudvalgei

for ENV 206 og Basisbetonbeskrivelsen,BBB) accepteret revision og nyudgivelseaf BBB i løbet af 1994.

Den nugældende BBB er i store trækuændret fra udgivelsestidspunktet i1986. Der er derfor opstået behov for enrække væsentlige ændringer, herundermht. struktur- og luftporeanalysen, ind-føjelse af tolkninger og rettelser samt til-pasning til krav i forbindelse med certifi-cering.

BBB's europæiske afløser, EN 206,forventes på nuværende tidspunkt ikke atblive udgivet og ratificeret før om 3-6 âr.Det vil være uacceptabelt at fortsættemed en i det store og hele uændret BBBi en så lang periode.

Revision i to faserA 20 har besluttet at gennemføre revisio-nen af BBB i to faser. Det sþldes, at derfra betonproducentkredse i længere tidhar været et markant ønske om at få ænd-ret BBB mht. strukturanalysen hurtigstmuligt.

I første fase ændres kun forhold, somhar relation til strukturanalysen. Andenfase omfatter alle øwige ændringer.

Forslaget til ændring af BBB mht.strukturanalyse er allerede udarbejdet.Det forventes udsendt til kritik i løbet afl-2 måneder.

De øvrige ændringer forventes ud-sendt til kritik inden sommerferien.

Forhåbentligt kan en revideret BBBså udgives i løbet afefteråret 1994.

StrukturanalysenDTl-Betoncentret gennemførte i 1992-93 for Betonelementforeningen ogDansk Fabriksbetonforening et udred-ningsprojekt, som havde til formål at af-klare og dokumentere, hvorledes BBB'skrav vedr. strukturanalyse er blevetbrugt. Konklusionen blev, at struktur-analysen i sin nuværende form var endårlig ressourceudnyttelse. Som konse-kvens heraf udarbejdedes et forslag til

o

ændring af BBB's krav til strukturanâly-se. Forslaget omfatter:* Krav om udførelse af strukturanalyse i

miljøklasse M fiernesê Præcisering af hvor gammel do-

kumenteret forhåndsviden må væreved forprøvning

*' Lempelse for standardbetoner af om-fanget af kontrolprøvning af struktur-analyse

& Reduktion i antal prøvelegemer* Thlsatte krav til strukturanalyse.

Forslaget suppleres af en redegørelse.

Øwige ændringerDe øvrige ændringer af BBB kan opdelesi:

S Luftporeanalysecd!Redaktionelle ændringer, herunder

rettelse affejl og indføjelse aftidligeregodkendte ændringer

*il Konsekvensrettelser af tidligere tolk-ninger

'* Opdatering på baggrund af erfaringer# Tilpasning til krav i forbindelse med

certificering.

Carl de FontenayformandCO\üüIconsult

Jens-Chr. BernhardtRambøll, Hannemann& Højlund

Chr. F. ]ustesenAalborg Portland

Arbeidsudvalg 54 I ll h20

LuftporeanalysenDer er afleveret et dokumenteret forslagtil A 20 om at ændre luftporeanalysen iBBB således, at der kun gennemføresanalyse af ét prøveemne for hver luft-poreanalyse i stedet for de nugældendetre prØveemner. A 20 vil grundigt vurde-re forslaget før udsendelse til kritik, menmodtager gerne allerede nu kommenta-rer til bevarelse eller ændring af luftpore-analysen.

CertificeringCertificering af betonproduktion og be-tonprodukter er nu mulig. I de eksiste-rende kontrolordninger har vi været vanttil at kunne formulere supplerende reg-ler, hvor de mere overordnede norm-mæssige principper ikke er tilstrækkeligtdetaljerede. Denne mulighed foreliggerikke længere, når der er tale om certifice-ring i henhold til normer og standarder.Derfor er der i BBB behov for en tilpas-ning, som tilgodeser kravene til at kunnegennemføre en mere præcis og korrektcertificering.

Freddie LarsenUnicon Beton

Chr. Munch-PetersenDTI-Betoncentret

Thorkild H. RasmussenNordisk Byggekemi

Anette Berrig sekretærDTI-Betoncentret

o

31

Tysk producent afeksklusive betonartikler tilhave og landskab søger

handelspartner/prod ucenti Danmark

Vi er en velkendt sydtysk producent med et om-fattende sodi ment af kvalitetsbetonelementersåvel med som uden granulatblæst overJlade. Afvort program vil vi gerne fremhæve

o To fleksible mursystemer, hvisformgivning og kombinations-muligheder kun begrænses affantasien

o Et bredt udvalg af indfatningsele-menter i forskellige mål og over-flader

. Plænefliser, der kan kombineresmed alle decimetriske rektangulærefliser

Hvis De er interesseret i at forhandle vore produk-ter eller at fremstille dem på licens, er De velkom-men til at henvende Dem til

HERMANN UHLKies-Transportbeton- Betonerzeugn issePostfach 61 D, D-7 7 7 44 Schuttenruald

TIf.00949 7808 49 512Fax 00949 7808 78 88

H

BY LØG STRUP

Vl BRALET helautomatisk Af pallermed PlC-styring

VIBRALET helautomatisk Stabler.VIBRALET Flisemaskiner

Type FL 80 PLC-styringType A5 med automatisk vibration,

Brochurer tilsendes gerne.

Forme og specialmaskinerefter opgave.

25 års erfarino med oroduktionaf betonväremabkiner.

BRAI]IIilN&tflffiTRI]PMASKINFABRIK.AKTI ES E LS KAB

DK-883.1 Løgstrup.llf. 86 64 2211 - Telefax 86 64 30 75

.J-> rt rr llaTffrt rrtlII.ITIIITZ,-rN7.-rIZ IPræcision og kvalitet - en selvfølgeTyske kvalitets forme til produktion af:o Fliser. Belægningssteno Kantsten. Blokke. SpecialformeKontakt conwork - det betaler sig

oconworkConwork a/s

juelsparken 30. DK 9210 AAlborg SØTlf. 98 14 11 11. Fax. 98 14 77 42

Forme t¡l alle tvperblokmaskinéi

Af Mikael ïü. BræstrupRambøll Hannemann &Højlund A/S

¡-\ omité Euro-lnternational duI Béton (CEB) aflroldt Plenarmø-\-/¿e i september 1993 på vin-

tersportsstedet Les Diablerets i Schweiz.Her blev der blandt andet mulighed forat drøfte tre rapporter om duktilitet, sik-kerhedsfilosofi og rammekonstruktionerunder vekslende belastning.

Armeringsduktilitet o grotationskapacitetBulletin No. 218: "Ductility - Reinforce-ment" er udarbejdet af CEB Täsk Group212. Rapporten indeholder 13 artikler,der er grupperet under fem overskrifter:

Rotation capacity of beams and slabsBehaviour of continuous beamsReinforcing steelFire exposureComparision between tested and cal-culated rotation capacity

Emnet er vigtigt og ikke ganske ukon-troversielt, ikke mindst i lyset af de euro-pæiske stålproducenters ønske om kun atfremstile én type armeringsstål (8500)med noget ringere brudforlængelse ogforhold mellem brudspænding og flyde-spænding, end vi er vant til.

Sikkerhed og funktionskravBulletin No, 219: "Safety and Perfor-mance Concepts" er udarbejdet af CEBCommission 1. Rapporten falder i tredele:

'Model Uncertainties: Tre artikler ombehandling af modelusikkerhed i be-tonkonstruktioner, geoteknisk usik-kerhedsanalyse og samspil mellemkonstruktion og byggegrund.

: New Concepts: Tre artikler om betonsom miljøbeskyttelsesbarriere, reak-torindeslutninger og robusthed afspændbetonkonstruktioner.Full Scale Testing of Structural Beha-viour: Seks artikler om jordskælvsska-der på japanske vejbroer, brandforsøg,udmattelse af armerede betonbjælker,vibrationer af reaktorbygning, over-vågning af komposit jernbanebro ogprøvebelastning af schweiziske broer.

Vekslende belastning på rammerBulletin No. 220: "Behaviour and Ana-lysis of Reinforced Concrete Structuresunder Alternate Actions inducing Inela-stic Response. Volume 2: Frame mem-bers" er udarbejdet af CEB Täsk Group3/6 under commission 3: "Design".

Den nye rapport indeholder fem ka-pitler:

Frame Members in Bending with orwithout Axial Force: Resultater afforsøg med bjælker og søjler og ana-lytiske modeller for en- og toaksetbøjning med normalkraft.Frame Members in Flexure and AxialForce with high Shear: Forsøgsresul-tater og analystiske modeller forbrudlast og for deformationer undervekslende belastning.Beam-Coloumn Joints: Beskrivelse afeksperimentelle og teoretiske under-søgelser, herunder småelement meto-deberegninger udført i Japan, USA(Berkeley) og Canada (Toronto).Global Structural Behaviour of BareFrames: Oversigt over forsøg og ana-lytisk modellering af respons og ska-desudvikling samt eksempler (4-eta-gers og 8-etagers bygning).

: Reinforced Concrete Infilled Frames:Forsøgsresultater, modellering oganalysemetoder.

Den udgave, der blev fremlagt i Les Di-ablerets, er et First Draft, idet ikke allemedlemmer af Commision 3 havde haftmulighed for at kommentere dokumen-tet. En endelig udgave vil blive udsendt inær fremtid.

Model Code 1990CEB/FIP Model Code 1990 (MC 90) erendelig udkommet i en indbundet udga-ve fra forlaget Thomas Telford, London,og udsendet som CEB Bulletin No.2131214, dateret maj 1993. Samtidig harCEB udsendt en bulletin med bag-grundsmateriale (Selected JustificationNotes) for MC 90. Det drejer sig om ind-læg præsenteret ved et kollokvium omMC90 Final Draft, afholdt i 1991 i Riode Janeiro, Brasilien. Artiklerne giver enindføring i hovedpunkterne i MC 90,som det fremgår af indholdsfortegnelsen:

.., tssios: The CEB-FIP Model Code90

Müller & Hilsdorf: Constitutive rela-tions for Structural Concrete

'Eligehausen & Fabritius: Steel Qualityand Static AnalysisRegan: Design for Ultimate Limit-Statetssios: Design by Tèsting

MC 90 er på mange måder mere mo-derne og brugervenlig end EC2. CEBhåber gennem sin officielle tilknytning tilCEN TC 250 SC2 at komme til at prægefremtidige revisioner af EC2. Det skal iden forbindelse nævnes, at professorLitzney som er formand for SC2, er ble-vet indvalgt i CEBs bestyrelse.

Sammenlægning på veiPlenarmøde drøftede også forholdet tilFederation Internationale de la Précon-trainte (FIP).

Generalforsamlingen gav sin til-slutning til en form for sammenlægningaf de to organisationer, specielt integre-ring af arbejdsgrupper, publikationer ogmødevirksomhed.

En tilsvarende resolution blev vedta-get på FIPs rådsmøde i Kyoto i oktober1993. Der arbejdes med etablering af enfælles organisation i 1996.

Bestyrelse og prædidentGeneralforsamlingen valgte følgendemedlemmer til CEBs bestyrelse (Admi-nistrative Council) for perioden 1993-r996:

Mikael \ùØ. Bræstrup * I(øbenhavnEduardo Cansado Carvalho - LissabonRenaud Favre * LausanneGert l(önig - DarmstadtRoger Lacroix -ParisPeter Lenkei - PécsHans-Ulrich Litzner - WiesbadenGiorgio Macchi - MilanoHenri Motteu - BruxellesRoy E. Rowe - Alderton(genvalgt til præsident)Joost \üalraven - Delft

33

Flyveaskekontrol len, FAKFlyveaskekontrollen er en frivillig kontrol-ordning for virksomheder der producerer/importerer flyveaske til beton.

FAK dækker kravene i basisbetonbeskrivel-sen, BBB, til dokumentation af de egenska-ber; der er angivet i vejledningen til beton-normen DS 41 1 pkt. 3.1.2.4.

Produkter, der er optaget i denne ordninger underkastet en systematisk firmamæssigkontrol under ekstern kontrol af Bygge-teknisk lnstitut.

Pr 1994-02-01 er følgende produktionsste-der optaget i FAK og har ret til mærkningmed DTls registrerede kontrolmærke:

Betingelserne for optagelse i ordningenfremgår af de Tekniske Bestemmelser, TBfor FAK.

Flyveaskekontrol len, FAKDTI Byggeteknisk InstitutGregersensvej, Postboks 1 41, 2630 TaastrupTelefon 4350 41 1 1, Telefax 4350 4099

gE¡

Virksomhed Produktionssted Mærkningstilladelse

Danaske l/S

Tlf : 98 16 29 99AmagerværketAvedøreværketAsnæsværketStigsnæsværketVendsysselværketNordkraftStudstrupværketVestkraftSkærbækværketEnstedværketFynsværket, Blok 7

AMVAWASVSTVNEVNKAMKSVKEsvsSHEFVO

gggggggeegg

FAKFAKFAKFAKFAKFAKFAKFAKFAKFAKFAK

o

J"Fra CtO's arbejdsmark" i DanskBe-I ton 311993 omtalte vi Aalborg Port-

Ilands nye produktsortiment ãg her-under de 2 nye cementer Basis-Cementog Element-Cement,

Disse nye cementer har frem til no-vember 1993 været leveret i begrænsetomfang til prøveproduktioner, og vi hartilpasset produkterne i takt med, at derhos kunderne er gjort erfaringer medhensyn til produkternes anvendelse. Denfortsatte udvikling afde to produkter hari introduktionsperioden især være rettetmod Basis-Cementr der nu kan betragtessom færdigudviklet.

Justeringen .af Basis-Cement har

medført, at dette produkt fremovertypisk vil have en I døgns styrke på 27MPa, en 28 døgns styrke på 62 MPa oget indhold af mikrofiller, der er mindreend20%.

Det betyder, at Basis-Cement har desamme egenskaber som Element Ce-ment, og grundlaget for en samtidigmarkedsføring af den dyrere Element-Cement er derved bortfaldet.

Herefter har vi med Basis-Cement etprodukt, der er generelt anvendeligt in-den for betonindustrien dvs. såvel til fa-briksbeton som til betonelementer og be-tonvarer. Kun hvor specifikke krav til sul-fatbestandighed, ekstra lavt alkaliindholdeller hvidhed kommer på tale, vil derfremover være behov for at vælge andrecementer.

De ovenfor nævnte styrketal viser, atder er tale om samme 28 døgns styrkesom hos Rapid-Cement, mens I døgnsstyrken er ca.25%o højere.

Sammenlignet med Rapid-Cementkan i øvrigt nævnes følgende andre egen-skaber:* Lidt lavere alkaliindhold* Lidt lysere farve (reflektion, elrepho

40% mod33%){} Lidt hurtigere afbindingsforløbI Samme vandbehov.

Normmæssige forhold omkringBasis-Cement

I henhold til den danske betonnormDS 411 kan Basis-Cement, som er en fil-lercement, umiddelbart kun anvendes tilpassiv miljøklasse.

For at dokumentere Basis-Cementsanvendelighed til moderat og aggressivmiljøklasse er der iværksat et større af-

prøvningsprogram på Dansk Teknolo-gisk Instituts Betoncenter, hvor holdbar-hed en af Basis-Cement er undersøgtmed Rapid-Cement som referencece-ment. Der foreligger en rapportering afen foreløbig delundersøgelse, som aleneomfatter anvendelse af Basis-Cement imoderat miljøklasse. Denne under-søgelses konklusion lyder som følger:

"Undersøgelsen viser ved sammenlig-ning med betoner, hvortil der er anvendtRapid-Cement, og hvormed der er langtids erfaring, at Basis-Cement er en ce-ment, der kan anvendes i beton til kon-struktioner i moderat miljøklasse, hvorder ikke stilles særlige krav til hvidhed,sulfatbestandighed eller specielle kemi-ske påvirkninger".

På baggrund af ovenstående konklu-derer vi, at Basis-Cement kan anvendes imoderat miljøklasse under overholdelseaf DS 41 I's krav i henhold til afvigepara-graffen i DS 409 (citat: "Der kan afuigesfra normernes krav, såfremt det do-kumenteres, at afrigelsen er forsvarlig")og dermed også efter Basisbetonbeskrivelsen.

Dansk Teknologisk Instituts Beton-center arbejder videre med en un-dersøgelse af anvendelse af Basis-Ce-ment i aggressiv miljøklasse. Resulta-terne heraf vil foreligge rapporteret iløbet af marts 1994.

Aalborg Portland vil på baggrund afdisse undersøgelser foreslå det perma-nente betonnormudvalg, S 411, at ændreden danske cementnorm, så også filler-cementer med op til20% kalkfiller om-fattes heraf.

Det forventes endvidere, at en revide-ret udgave af den tyske cementnorm medmulighed for anvendelse af fillercemen-ter med højst 20% filler træder i kraft iløber af L994.

Rettelse vedr. AalborgSkulpturparkI artiklen i Dansk Beton 3/1993 og i"Fra CtO's arbejdsmark 101361L993"udsendt fra CtO er ved en beklageligfejltagelse ikke anført, at også ÁJSTransportbeton, Aalborg, har bidra-get til parkens tilblivelse.

CtO Cementfabrikkernestekniske OplysningRørdalsvej44Postboks 1659100 AalborgTelf. 98 16 77 77

AAI.BORG

35

t¡

PORTTAND

skontor

MT

Carsten Larsen,afd. leder, C.G.Jensen

De sídste rnange år harbyggeplan efter byEgeplan rejstsíg på defantastíske grundeløngs Københøz:ns Høztn, Stortset ølle projekter har dog oßtsíg øt ú@re rene luftkasteller.Mennu sker der noget, Ognetoþ Kastellet blù:er nærmestenabo tíl Mídtermolen - etprojeht t¡l750 mío, kn, der stårfærdígtí 3. koartøl 1994,

Med 51.000 m' bolig og kontorarealsamt 20.000 m'P- og teknikrum m.m.,kan man med rette kalde Midtermolenfor en ny bydel, der som ved et trylleslagplaceres i centrum aflandets hovedstad -med vand til 3 sider.

" Symbolsh stikker det rryedomicil en tå ud ì det oåde

element!'En af bygherrerne er ØI(, der her får etnyt 19.000 m'hovedsæde tættest muligtpå det element, der gennem generatio-ner har været hovedgrundlaget for ind-tjeningen. Symbolsk stikker det nye do-micil tilmed en tå ud i det våde elementfra spidsen af molen.

PFA erhverver 11.000 m' boliger ogendelig opfører C. G. Jensen, der er to-talentreprenør på projektet, 13.000 m'?erhverv og 3.300 m' bolig. Herudoverindeholder Midtermolen 4.700 m' bolig.

Med fødderne i vandArkitektonisk læner Midtermolen sig opad de mange bevaringsværdige pakhuseog siloer i området. Såvel boligbebyggel-sen som kontorhusene leder tanken henpå de mange smukke pakhuse - fra boli-gernes punkthuse til erhvervsbygnin-gerne ude på molen. Herefter brydes for-bindelsen til fortiden elegant ved ØK'snye fashionable halvcirkulære domicilmed glidestøbte gavle i 45 meters højde.

36

"Bolþbebyggelsen oghontorhusene leder tanhen hen

på dernønge smakke pahhusei'Glasfacaderne fastholder havet opgennem alle 12 etager i denne bølge,der er stillet på højkant. Den nordligedel af bygningen strækker sig ud overvandet, og hviler på en kunstig ø.

Et23 m langt bærende brofag blev støbtpå Langelinie, og forbinder øen medMidtermolen.Arkitekter er PLH Arkitekter AJS, ogCarl Bro A/S er rådgivende ingeniør.I alt medgår der 13.000 stk. betonele-menter til Midtermolen. Således harSpæncom Hedehusene leveret sand-wichelementerne.

d

B. T Jøcobsen,Betonelement als.

B eton element - For ening enbesøger en albranchens stØrsteo irhs omh e den S ølg s dìr ektørB. T Jacobsen fra Betonelementals, Grezte, hør mangespændende tanker om branchen- í snøkken ses der bagud tílgømle by ggedy der og fremadmod cerfficeríng.

B.T Jacobsen startede på tegnestuen iR&S i 1962. Unge Jacobsens første selv-stændige projekt var et petroleumstappe-ri for Shell. Senere var B.T. Jacobsen medtil at udvikle industrihaller i betonele-menter og præfabrikerede etagehuse.

I dag er B.T. Jacobsen salgsdirektørmed ansvaret for den daglige drift i Be-tonelement a/s i hhv. Greve ogVib¡ Sjæl-land.

5 virksomheder i Danmark -I fabrik i þsklandBetonelement a/s, der udover de 2 sjæl-landske virksomheder også inkluderer fa-brikker i Esbjerg, Varde og Hobro, ejes50/50 af R&S og H&S og startede 1. ja-nuar 1992 som en sammenlægning af de2 koncerners betonelement-fabrikker.Betonelement a/s har på landsplan godt120 funktionærer og ca. 360 timelønne-de medarbejdere

Sammen med Spæncom ejer Beton-element a/s betonelementfabrikken SBFGmbH i Frankfurt an der Oder.

Certifìcering- lille udgift, stor besparelseBetonelement a/s er p.t. i fuld gang medcertificeringsøvelserne. Og man regnermed at blive endeligt certificeret i løbet af1994.

"Certífíceríng er en storbesparelse på ikke s @rligt

Iangt sígt!'B.T. Jacobsen betegner certificering somen stor, men nødvendig omkostning påkort sigt, men en stor besparelse på ikkesærligt langt sigt. Arsagen er bl.a., at50%af alle fejl ikke sker i produktionen, meni projektets forudgående faser.

Gamle byggedyderVed besøget på Betonelement a/s i Greveblev der også kigget bagud. B.T. Jacobsenmener, at det er på tide at hanke op i degamle byggedyder - de helt elementæreerfaringer, som er gjort gennem århund-reder, ja årtusinder. Og en af de vigtigsteerfaringer er som bekendt, at vand gene-relt skal vises væk og afledes fra fladetage, murkroner og gesimser m.m.

"Det er þå tide at hanke oþ ì degamle byggedyder!'

Vi ved jo, at vandet er hovedfienden -næst efter lave konjunkturer, slutter B.T.Jacobsen.

tektgruppen i Aarhus A"/S samt rådg. ing.Askøe A/S skabt et byggeri, der til fulderespekterer sine omgivelser - bl.a. dengamle Silkeborg I(rke.

Forretningsarkaden, med den smuk-ke indendørs overdækkede gågade, der eropført i 3-4. etager, har et etageareal på

Fortsættes næste sidpTorben Møller,salgsingeniør,Spæncom Aalborg

Efter 2 års heftig byggeaktù:ítetåbnede Töroecentret Sílkeborg ietstter s¡dst þå efteråret'93. Delohqle rutebiler, der betjenerbyen og den smukke midtjysheornegn kannu ígen køreuhíndret þa deres ugamle'plads.Under denrrye Busterrninal eroþført þarheríngskælder í 2etager indenfor et sþændendenyt honceþt,

Aret igennem er der gang gaderne iSilkeborg. Og trængslen af forventnings-fulde mennesker vil helt sikkert ikke bli-ve mindre, når det nyopførte Torvecen-tret Silkeborg er indkørt.

Dispositionen om at bevare midt-byens præg var nok ikke helt hen i vejret.

Tilsammen har fuS Bycentret, Arki

37

Torvecentret S i I keborg... rorrsar

8.500 m'. Etagedækkene spænder fra fa-cade til facade. Man ser, at de forøgedemuligheder ved indretningen af butik-kerne er blevet udnyttet fuldt ud.

I tilknytning til arkaden er der opførti alt 6.100 m'boliger med tilsammen 62lejligheder. Boligerne er dels opført somselvstændige punkthuse, dels i en V-formet forlængelse af forretningsarka-den.

Jesper Hille,Betonelement qlsEsbjerg

Betonelement- Foreningen haroed tídlígere lejlígheder besøgtDanmarhs þ,t, størsteelementby ggerí - Sc andìnm:íanCenter, Arhus, Vedudførelsen afprojektet er der ørutendt enræhke nye løsninger índenforbetonelementen,,Der er ingen tvivl omJ at tidsplanen vilblive overholdt. Scandinavian Centerforventes således fortsat at stå færdigt isommeren 1995. Og ganske efter planenrejser byggeafsnit 2 - kontorbygningerne- sig nu på byggegrunden i Arhus cen-trum. Udover kontorbygningerne i 4 eta-ger omfatter byggeafsnit 2 diverse ind-gange i terræn og en del af de i alt 1200P-pladser i 3 etager.

Nye konstruktionsprincipperHovedleverandøren af de tilsammen22.500 stk. betonelementer er Betonele-ment a/s, Esbjerg. Flere af konstruktions-principperne er så at sige opfundet tilprojektet, men vil nok siden blive an-vendt på nye projekter.

"Nu kan søjler, bjelker ogz)ægge sømmenføjes i hele

facadeelementer!'

P-kælder i standardelementerDer er i alt 12.000 m' P-kældre, somstrækker sig under hele byggeriet. Underboliger og busterminal er der P-kælder i2 etager og under forretningsarkaden P i1 etage.

Den bærende del af P-kælderen errejst med standardelementer, et nyt kon-cept fra Spæncom, der både reducereropførelsestiden og omkostningerne.Dækket leveres klar til trafik.

Sammen med Rasmussen & Schiøtz VestA/S har Betonelement a/s bl.a. ændret påde bærende konstruktioner i facadernesåledes at søjler, bjælker og vægge kansammenføjes i hele facadeelementer,Hermed har man opnået, dels at lettemontagearbejdet, dels medgår der i sa-gens natur færre enkeltelementer.

Andre steder, som f.eks. ved gangbro-erne, der forbinder de to hotelfløje, erelementerne delt op i mindre enheder,der letter håndteringen.

"Hoteldelens 4 gaztltårne erbehlædt med oþhængte facader i

et Hølfen-system!'

"Denbærende del øf P-hælderener rejst med standardelementer,der både reducerer oþførelses-

tí den o g ornko s tning er ne !'Spæncom Aalborg har i alt leveret ca.12.000 tons betonelementer, herunder990 m" altaner og 800 m'hvide speciale-lementer til facaderne.

Hoteldelens 4 gavltårne er beklædt medophængte facader i et Halfen-system. Be-tonelement a/s har foreslået systemet an-vendt udfra gode erfaringer fra opgaver ibåde Tyskland og England. Systemet an-vendes således for første gang herhjemmei større målestok.

Grundet den store ordre producêreselementerne på 5 betonelementvirksom-heder i Danmark.

I(ongrescentertegnestuen, der er ar-kitekter på det gigantiske projekt, har iudpræget grad udnyttet de sand-stensfarvede og vedligeholdelsesfri be-tonelementer som dekoration. Elemen-terne er smukt varierede i gullige nuan-cer, som det f.eks. kan ses i gågaden medde bærende facader.

38

ftT¡l{år de gamle, hæderkronedeby ggemateríaler rems es oþ,hommer beton sjældent med irækherne. Ikke desto míndreblets en øf fornyelserne íantikhens by gníng skunst -Pøntheoni Rom - netoþ oþførtíbeton. Og da haude betonenøllerede oæretflere hundrede årí støbesheen,..Godt hundrede år før Kristi fødsel be-gyndte datidens arkitekter at opføre byg-ningsværker i beton. Med dette materiâ-le, derbl.a. af H. O. Lamprecht kaldes enaf de væsentligste landvindinger indenfor byggeriets historie, opstod helt nyearkitektoniske muligheder. Arkitektenstod nu langt friere med hensyn til di-mensioner, udformning og indretning.

"Beton kaldes en af dets æ s entlþ s te lan dzs in din g er

inden for byggeríets hístoríe I'Pantheon i Rom er et af de mest im-

ponerende bygningsværker i menneske-hedens historie, og repræsenterer både etvendepunkt i arkitektur-historien og etmesterskab i beherskelsen af buekon-struktioner. Opført af Agrippa år 27 f .v.t.som hovedbygningen til et bad (der varstore forhold dengang) har Pantheonstået lige siden. Efter et par menneske-skabte og naturskabte ulykker blev Pan-theon sidst genopbygget i sin nuværendeform år 120.

Som illustrationen viser, har Panthe-ons halvkugleformede kuppel et impo-nerende tværsnit pà 43,3 meter. Fra fun-damentet til den 9 meter brede åbningmod det fri anvendes en tyndere og tyn-dere beton med en stadig lettererumvægt.

Romersk beton (Opus Cementum),som Pantheon er opført af, består af enblanding af cement og knust tegl somtilslagsmateriale.

Cementum betyder egentligt kvader-sten. Senere betegner ordet et materiale,

etwa 9m

4,50m Römischer Beton mil I

lravertinbrocken

der ved tilsætning af kalk bliverhydraulisk og er i stand til at hærdne,både over og under vand. Endnu senereudviklede ordet sig til betegnelsen forbindemidlet i beton, altså cement.

" I(unsten at frems tíllec ementlignen de bin demí dlergår helt tílbøge tíl Antikken!'

Kunsten at fremstille cementlignendebindemidler går endda endnu længeretilbage i historien. .Ðgypterne anvendtebeton ved bygningen af Pyramiderne, ogganske som romerne kendte ogsågrækerne til at brænde kalk og tilsættevulkansk aske. Den vulkanske aske stam-mede fra Puzzuoli ved Napoli, heraf or-det Puzzolan. Ved denne blanding frem-kom et bindemiddel af samme type somdannes ved hærdningsreaktionerne i dennutidige Portland-cement.

1,60m

Da Romerriget gik i opløsning om-luing år 400, gik anvendelsen af beton iglemmebogen. Og som bekendt blev be-ton i sin nuværende form først "genop-fundet" i 1824 af englænderen JosephAspdin.

Regner man dette årstal for den mo-derne betons fødsel, må man i det mind-ste erkende, at beton allerede har 170 årpå bagen. Imidlertid kan man ufortrø-dent gå 2000 år længere tilbage. Og dafortjener materialet velsagtens at få pladsblandt de gamle, gennemprØvede mate-rialer.

Ønsker man at fremhæve betonen isammenhæng med unikke bygnings-værker er Pantheon et smukt eksempel -og bare et afde første i rækken.

(ref: H. O. Lamprecht, Opus Caementitium,Beton-Verlag, püsseldorf, 1 987.Betonbogen, Alborg Portland, CTO, 1985.)

sr

,--L

--43,30m+

Éömischer Beton mitTravertin- und luffbrocken( Rohdichte 1,75)Außenschale aus Ziegeln

Röm¡scher Beton mit le¡chtenTuffbrocken und B¡ms( Rohdichte 1,35 )

Rômischer Beton m¡lTulf brocken und Ziegelsplitt( Rohdichte 1,50 )

Römischer Beton m¡tTuffbrocken und Ziegelsplitt( Rohd¡chte 1,60 )

Rômischer Beton milTuff- und Ziegelbrocken( Rohdichle 1,60 )Außenschale aus Ziegeln

etwa 6m

Betonelement-Foten¡ngêh, Nørre Voldgade 106. 1358 København I( Telefon 33 13 88 01

MEDLEMSFORTEGNELSEBelonelement o/s, Esbierg, 75 tz og tt . Belonelement o/s, Greve, 42 gO 16 66 . Betonelemenl o/s, Hobro, 98 52 19 55 . Belon-Tegl A/5,98 37 21 99

A/S Boligbeton, Løsning, 75 65 12 55 o C. C Brun Betonelementet A/5, 53 64 64 64 . DALTON Belonelemenler A/S, s6 2413 33 . Donsk Belonelementfobrik A/5, 86 26 oI 44

Elcobyg A/s, s8 52 09 55 . GH Elemenl A/5,53 6t 23 0O . Leo Nielsen Elementfobfik Aps, 53 $ g0 2r . a/s Midt¡ydsk Betonvoie- & Elementfobrik , s7 12 64 66

P[ Belon, Rønne A/S, 56 96 42 t7 . R.E. Beton A/S, 98 3S 15 55 . SpcÞncom Hedehusene,4? 16 07 ?7 . spcencom Kolding, 75 52 61 00 . spcenCOm Aolborg,93 18 l4 55

u-GE BETON A/5,74 69 89 84 . Un¡con Belon l/S, Nørfesundby, 98 17 25 22 . unicon Belon l/s, Roskilde, 46 32 11 22 . Knud østefgoord A/s, 97 52 38 00

E''ÍT

Nyt fra BetoncentretNY Betonpublikation-Gulvkonstruktioner af beton

Betoncentret har i samarbejde medCtO Cementfabrikkernes tekniskeOplysningskontor udarbejdet en nybetonpublikation- GULVKONSTRUKTIONER AFBETON til afl6sning for den tidligereCTO-BetonTeknik fra 1980 - Gulve ogslidlag af beton.

Betoncentrets bidrag til publikationener finansieret af vor basisbevilling ogkan betragtes som en tilbagebetaling,til brugerne, af erfaringer fra flere årsklientbetalte sager på gulvområdet.

Publikationen, der forventes at ud-komme i februar, opfglges, som omtaltandet sted i dette nummer af DanskBeton, med et antal temam6der rundtomkring i landet.

Publikationen giver en oversigt over,hvad der i dag kan betragtes som nor-mal og god praksis for udfprelse afindustrigulve i traditionelle betonløs-nlnger.

Publikationen består af to hovedbe-standdele, nemlig et sæt rutediagram-mer og et antal tekstbilag.

Rutediagrammerne giver en samletoversigt over alle væsentlige tekniskespØrgsmåI, hvorom der skal træffesbeslutninger undervejs i gulvets tilbli-velsesproces. Diagrammerne er sam-menhængende i den forstand, at bru-geren ved udgangen fra et diagramhenvises til det næste diagram, hvorhan skal fortsætte.

Det enkelte diagram leder brugerenigennem en række spØrgsmåI, der kanbesvares med et ja eller nej. Efterfpl-gende spørgsmål kan afhænge af sva-ret på de(t) foregående. På dennnemåde hjælpes brugeren til, dels at rele-vante spørgsmål bliver besvaret, ogdels at undgå beslutninger, som villevære i modstrid med en tidligere be-slutning, som måske endog er truffet afen anden part i sagen.

Figur 1 Eksempel på rutediagram.

Rutediagrammerne indeholder desu-den henvisninger til tekstbilagene,hvor brugeren kan hente vejledning tilbesvarelse af diagrammets spørgsmåI.

Forklaring af kvalitetsstyringfor befonelementbranchen

Betoncentret har i samarbejde medBetonelementforeningen og 5 udvalg-te betonelementfabrikker udgivet enrapport, der vejleder om indførelse afkvalitetsstyringssystemer i betonele-mentfabrikker. Rapporten er udsendttil alle medlemmer af Betonelement-foreningen.

Rapporten behandler 7 særligt udvalg-te afsnit fra DS/EN 29002 (DS/ISO9002). Disse afsnit anses som særligtproblematiske af branchen, og rappor-ten lægger vægt på at give læserenmulighed for at forstå standardenskrav til disse områder og give eksem-pler på, hvorledes kravene kan opfyl-des.

De syv udvalgte afsnit er:

. Kvalitetspolitik

. Ansvar og befgjelser

. Ledelsens evalueringo Kontraktgennemgang¡ Interne kvalitetsaudito Inspektions-, måle- og prØvningsudstyr¡ Styring af afvigende produkter.

Herudover behandles tegningsmaterialesom et selvstændigt område. For en beto-nelementfabrik er fremstilling af teg-ningsmaterialet et særligt problem, fordien del af fremstillingen ofte foregårudenfor virksomheden og ikke undervirksomhedens styring.

I rapporten angives, at fremstilling aftegningsmaterialet ikke bevirker, at kva-litetsstyringssystemet skal opfylde denmere omfattende DS/EN 29001. Dettevil kun være n@dvendigt, hvis der er taleom nye (normoverskridende) konstrukti-onstyper. Det foreslås at indlægge bereg-ning og produktudvikling af almindeligeelementtyper som et afsnit under proces-styringen, eller først at lade kvalitetssty-ringssystemet være gældende efter at derfindes en færdig konstruktionstegning.

De gvrige afsnit i rapporten er alleopbygget med originalteksten fra DS/EN29002, en uddybning og en kommente-ring heraf, og afsnittene afsluttes med eteksempel på hvorledes et kvalitetssty-ringssystem kan udformes. Rapporten erher meget konkret med eksempler påregistreringsskemaer mv. Det er dog sta-dig op til den enkelte fabrik at udarbejdeen tekst, der passer på fabrikkens egneforhold.

Rapporten vil i år blive fulgt op af etudredningsarbejde omkring kalibreringaf udstyr, således at der i branchen givesmulighed for at alle fabrikker under-lægges samme krav til n@jagtighed, spor-barhed og kalibreringshyppighed afderes måleudstyr.

Materialedata til spændingsberegninger

For mange entreprenører er det efter-hånden dagligdags praksis at udnytte

IIIL

Foltstørslso og

$eq2

planlægning af betonarbejdet, de po-pulært kaldte "hærdeprojekter", til påsamme tid at opfylde stillede krav tiltemperaturforskelle og til at opnå enlønsom gennemf6relse af arbejdet.Med indføringen af modenheden somden styrende parameter, er det netophensigten at opnå en kravformulering,der operationelt kan udnyttes af entre-prenøren ved så mange udfprelsesfor-hold som muligt - hvilket i hgj grad erlykkedes for mange hyppigt forekom-mende konstruktioner.Erfaringerne fra de store anlægsarbej-der som Farøbroerne, GuldborgsundTunnellen og Storebæltsforbindelsensamt fra bygværker som rensningsan-læg, sv@mmebassiner, lange vægge påplader og lange, store fundamenter harvist, at det kan være en fordel at gå etskridt videre i denne praksis og baseretemperaturkrav på spændingsbereg-ninger.CIMS-2D er et program, der bl.a. kananvendes til beregning af spændingeropstået pga. tvangskræfter fra tempe-raturforskelle.Det er imidlertid vigtigt at være op-mærksom pä, atn@jagfigheden af deberegnede spændinger selvfglgelig heltog holdent er bestemt af de data, deranvendes som input til beregningen.Ved planlægning baseret på tempera-turforholdene er det kun ngdvendigtat kende betonsammensætning, var-meudvikling, styrkeudvikling sammenmed geometri og de valgte formsyste-mer.Når der skal gennemfpres spændings-beregninger, er det desuden nØdven-digt at kende en række egenskabersom normalt ikke bliver målt ved do-kumentationen af betonen. De væsent-ligste egenskaber foruden de nævnteer den tidsmæssige udvikling af:

TemperaturudvidelseskoefficientenE-moduletPoissonforholdetKemisk svind og selvudtørringssvindKrybningMed disse informationer kan manberegne tvangsdeformationer, der evt.fører til tvangsspændinger. For at vur-dere om disse spændinger vil føre tilrevnedannelse, er det desuden nød-vendigt at kende betonens trækstyrke-udvikling, så det til enhver tid ermuligt at vurdere, om trækspændinger-ne overstiger materialets træktyrke.

Betons egenskaber udvikler sig i tiden,fordi cement og vand reagerer medhinanden og danner forbindelser, derkitter tilslaget sammen til et materiale,der efterhånden opnår stor stivhed ogstyrke. Egenskabsudviklingen hængerderfor sammen på en måde, som erkarakteristisk for den enkelte beton.

Varmeudviklingen afspejler, hvordanden givne betons hærdeproces for-løber. Med de anvendte formsystemerog konstruktionens geometri viser var-meudviklingen sig som et temperatur-forløb. Temperaturændringer fører tiltøjninger, der kan give spændinger,hvis bevægelse forhindres. I lØbet afhærdeprocessen får betonen stivhed ogstyrke. E-modulet er med til at be-stemme, hvor store spændingerne bli-ver. Tiækstyrken bestemmer, hvor sto-re spændinger materialet kan modståuden at revne.

Ved fastlæggelse af de data, der anven-des til spændingsberegning er det der-for væsentligt, ât sammenhængen ibeton-egenskaberne er tilstede. Dettekan bl.a. vises ved det for beton karak-teristiske forløb i forholdet mellemtrækstyrken og E-modulet som funkti-on af modenheden. Se Figur 2.

Man kan således kun forvente at opnånØj agtige b ere gnin gsres ult ater ve dspændingsberegningen, hvis den herbeskrevne sammenhæng er tilstedemellem de anvendte data til bereg-ningssystemet.

Vi er flyttet sammen

DTI Byggeteknisk Institut, Betoncen-tret i HØrsholm er pr. 3. jantar 1994flyttet til Thastrup. Ny adresse og tele-fonnr. er:

DTI Byggeteknisk InstitutBetoncentretGregersensvejPostboks 1412630 ThastrupT11.43 50 43 50

Medarbejdere kan kontaktes direktepä4350 + deres respektive lok. nr.

Til orientering anf6res her vore leden-de medarbejderes direkte numre:

S. Øivind Olesen 43 50 40 61Christian Munch-Petersen 43 50 40 60Jens Ole Frederiksen 43 50 40 67Marlene Haugaard 43 50 40 80Tommy B. Jacobsen 43 50 4L17

Desuden harSekretariatetFaxen

I Taastrup er der etableret et spænde-plan med de samme faciliteter som iHørsholm.

Spændeplanet er en 1 meter tyk og 110m2 stor betonplade forsynet medinserts i et net på 500x500 mm. I hverinserts kan optages en last på 250kN(25ton), således at der kan opbyggesforsøgsopstillinger til fuldskalafors@gmed endog meget store belastninger.

Fors@gsopstillinger designes og opbyg-ges til den enkelte opgave.

Vi forventer, at den geografiske sam-ling af vore medarbejdere yderligerevil kunne styrke vore muligheder forat yde kendte såvel som nye kunderteknologisk service af høj kvalitet. Detglæder vi os til.

Godt Nytår.

Med venlig hilsenByggeteknisk InstitutBetoncentret

S. Øivind Olesen

43 50 40 6243 50 4099

T16brudd.romdr¡on x 1o-4

2.O

F

B

+"rR\. rt$ 4éz-

Fígur 2 viser det målte forhold mellemspaltetrækstyrke og E-modul somfunktion af mo denheden.

D a nsk Tekn o I o g ¡ sk I n st itut DTI BetoncentretGregersensvejPostboks 7 41, 2360 TaastrupTIf. 43 50 43 50Fax 43 50 40 69

DTI BetoncentretTeknologiparken8000 Arhus CTtf.89 43 89 43Fax 89 43 89 89

DANSK BETONINSTITUT A/S

Dansk Betoninstitut informererBeregning af betonbroer efterEurocode 2, del2Seminar i lfubenhavn d. 25. - 26. april1994Dansk Betoninstitut afholder ovennævnte seminar i samar-bejde med Institut für Massivbau, Darmstadts Tekniske Høj-skole ved Professor, Dr.-Ing. Gerd I(önig.Eurocode 2, del2 (EC2-2), Betonbroer er udarbejdet af en in-ternational arbejdsgruppe under ledelse af Prof. I(önig - medudgangspunkt i Eurocode 2, del l, Generelle regler.EC2-2 foreligger på nuværende tidspunkt i en udgave somforventes at være tæt på den endelige. Der er dog stadig mulig-hed for ât foretage ændringer.Seminarets mål er at præsentere de væsentligste nyheder ogved eksempler at demonstrere anvendelsen af normen ved for-skellige brotyper og udførelsesmetoder.

Normens generelle grundlag præsenteres i følgende lektioner:LasterIndføring iEC2-lIndføring iEC2-2AnvendelsestilstandBrudtilstand

. MinimumsarmeringBetonelementer i brobygningEkstern forspænding, skråstag

Normens praktiske anvendelse demonstreres ved følgende an-vendelseseksempler:

Fri frembygningFri frembygning med store spændvidderPladeb jælkebroerElementbroerRammebroerJernbanebroerSkråstagsbroer

Endvidere er der planlagt to lektioner om EC2's anvendelse iforbindelse med Øresundsforbindelsen.Underviserne er i vid udstrækning medlemmer af den ar-bejdsgruppe, der har udarbejdet normen.En folder med et detaljeret program samt praktiske oplysnin-ger vedrørende pris, sted m.m. kan rekvireres hos DorteI(nudsen, rlf: 45 82 32 33 - fax: 45 82 32 34.

Høikvalitetsbeton til udsatte anlægskonstruktionerDansk Betoninstitut udsender i februar rapporten "High Per-formance Concrete for Exposed Civil \X/orks Srructures".Rapporten er en state-of-the-art analyse baseret på et studiumafspecifikationer og erfaringer ved seks nyere danske projek-ter og fire udenlandske. Rapporten er udarbejdet som førsrefase i et større projekt vedrørende entreprenØrens teknologi iforbindelse med hø jkvalitetsbetoner.Pris: 300,- kr ekskl. moms.

42

KurserDansk Betoninstitut udbyder i foråret 1994følgende kurser:

Fuger og støbeskelBeregning og udfromning

Den europæiske betonnormProjektering i henhold til EC2-Del I

Hærdeteknologi IIIEDB-rutiner for hærdeberegninger

Praktisk betonteknik i þsklandBetonarbejde i henhold til DIN 1045

Beregning af betonelementerElementbyggeri i h.t.Betonelementhåndbogen

Reparation af betonkonstruktionerUdførelse, prøvning og kvalitetsstyring

Den tyske betonnormProjektering i henhold til DIN 1045

Overfl adebeskyttelse af betonEftersyn, funktionsvalg, systemvalg,udførelse og kontrol

BasisbetonbeskrivelsenEntreprenørens anvendelse af BBB

Betonelementer i TysklandBetonelementbyggeri i h.t. DIN 1045

2. martsÄrhus

8.-9. marts,Â,thrrt

15. martsI(øbenhavn

18. martsEbeltoft

22. mafisEbeltoft

29. marfsI(øbenhavn

6.-7. aprllI(øbenhavn

12. apúlEbeltoft

19. aprilI(øbenhavn

25. aprilI(øbenhavn

Information om kursusindhold, undervisere, pris m.m. findesi kursuskataloget, som kan rekvireres hos Dorte l(nudsen,ldf: 45 82 32 33 - fax: 45 82 32 34.

De rapporter, der er omtalt i Dansk Beton 93:4, kan fortsattilbydes. Alle publikationer kan rekvireres hos Dorte I(nudsenrlf: 45 82 32 33 - fax'. 45 82 32 34.

NAN$K BäTüNI NSTITUT AISDatavej 3G*t<-346ü ßirkerødîlf": "¡45 45 82 32 33Fax:+45 45 82 3234

ffi Dansk Beton Certificeri ng

DBC's fremgangsmåde ved system ogproduktcertificeringDBC udsteder certifikat, som bekræf-fer producentens opfyldelse af desysfem- og produktstandarder, der ersøgt certificering i henhold til.

Fase L: Producenten kan ved henven-delse til DBC få tilsendt informations-materiale, og DBC kan komme på etuformelt orienteringsbesøg.

Fase 2: Producenten ansøger om certi-ficering. Til anspgningen h6rer bl.a.producentens dokumentation dels forkvalitetsstyringssystemet, dels for atinspektion, måling og prøvning følgerproduktcertificeringsgrundlaget. DBCsvarer om ans@gningen er accepteret,eller om DBC ønsker yderligere mate-riale.

Fase 3: DBC evaluerer det indsendtemateriale og vurderer om materialetdokumenterer overholdelse af system-og produktcertificeringsgrundlaget.DBC udarbejder en rapport, medangivelse af eventuelle afvigelser.Eventuelle afvigelser skal rettes afproducenten, hvorefter DBC evalue-rer det rettede materiale.

Fase 4: System- og produktaudit, samteventuelt prøveudtagning, foretageshos producenten. Systemauditenomfatter en verifikation af, at kvali-tetsstyringssystemet hos producentenudføres som beskrevet i producentensks-håndbog, og opfylder systemcertifi-ceringsgrundlaget. Produktauditenomfatter en gennemgang og verifikati-on af producentens evne til at produ-cerer produkter, der opfylder certifice-ringsgrundlaget. DBC udarbejder enauditrapport, samt et skema "Krav omsærlig rapportering" for hver fundenafvigelse. Producenten skal på detteskema erkende afvigelsen, og inden en

tidsfrist redegØre for de korrigerendehandlinger som afvigelsen resulterer i.DBC kan verificere de korrigerendehandlinger ved en ekstra audit ellerved førstkommende ordinære audit.

Fase 5: Certifikat udstedes. Producen-ten bliver herefter overvåget af DBCved en årlig audit, et årligt opfølg-ningsbes/g, kvartalsvis indberetning,samt ved indberetning af ændringer iks-systemet.

Certificeringsdia gram

Figur I: Hovedelementerne i DBC'scertific e rin gs p r o ces.

Følgende virksomheder er af DBCsystemcertificeret iht. EN 29002 ogproduktcertificeret ¡ht DS 411 ogBBB:

Unicon Beton SlagelseFabr¡ksvej 2, 4200 SlagelseUnicon Beton VejleUlvevænget 9, 7100 VejleUnicon Beton HillerødFalkevej 18, 3400 H¡llerødUnicon Beton AalborgHjulmagervej 31, 9000 AalborgUnicon Beton SønderborgNr. Havnegade 102,6400 SønderborgUnicon Beton RandersJomfruløkken 19, 8900" RândersUnicon Beton ArhusJohann Gutenbergs Vej 2,8200 Århus NUnicon Beton SvendborgSkotlandsvet 2, 5700 SvendborgUnicon Beton Næstvedlndustr¡vej 15, 4700 NæstvedUnicon Beton lslands Bryggelslands Brygge 38, 2300 København S

Unicon Beton FrederikshavnEsbjerggade 10, 9900 FrederikshavnUnicon Beton TørringFabriksvef 1, 7 160 1ørtingUnicon Beton HolbækHøjvang 3, 4300 HolbækUnicon Beton HorsensSaturnvej 41, 8700 HorsensUnicon Beton NørresundbyVoerbiergvej 37, 9400 NørresundbyUnicon Beton KalundborgFlakageruej 26, 4400 KalundborgUnicon Beton ViborgLiseborgvej 624, 8800 ViborgUnicon Beton OdenseHavnegade 12-14,5000 Odense C

Unicon Beton HobroHadsundvej 6, 9500 HobroUnicon Beton HedehuseneØ. Vindingevej 61, 2640 HedehuseneUnicon Beton VejenEngvej 6,6600 VejenUnicon Beton TønderNdr- Landevei 244, 627 0 f ønder

Cert¡f ¡ceringsudval get:Knud E.C. Nielsen, formandPoul V. Jungsmark, P.E. MalmstrømVagn Hjorth, ByggeskadefondenJørgen Carbel, Københavns KommunePeter B¡rchløv, Betonelement a/sV¡lly Jensen, Gandrup Elementfabr¡k A,/SHans Jørgensen, Storebæltsbeton l/SS. ø¡v¡nd Olesen, DTI Betoncentret

O¡¡enter¡ngs-mât€riâle

Or¡eúter¡ngs-besøg

Arsøgn¡nginds€nd€s

Fåse 2

mat€rial€ ønskes

System og prodùktev¡lueritrg

Retks-ûâter¡¡lc

audi¡

Audit Korr¡gerendeh¡ndlinger

Certifìcer¡rgs-råpport ogcert¡lìkåt

Dansk Beton CertÍfíceringGregersensvejPostboks 7 41, 2630 TaastrupTlf. 43 50 40 70Fax 43 40 40 71

Dansk Teknolog¡sk lnst¡tut

-r 4\¿\n4llû.8

. j¡îi-; xã:i¡i::.þi i{.í ¡î. i... ;::;iiî¡i

lî ¡r"'?' î ?*¡-¡:-rÌ-{:¡:i; .'T{j"1'j..i:: J': ¡ir' i i"".r":;'ì:.r":-.- jl ¡ L:.. ¡ .*;?t...i ¡

Dansk

Annoncepriser pf. f . ianuar 1994

Faste annonceformaterOmslag side 2 og 3 (kun 4-F)Bagside (kun 4-F)1/1 side1/2 side.'1l4 side

x bredde247 x 71237 x'171247 x171

247 xB3/121x17112'1 x 83

Kr,

7.800 + 4.8007.2O0 + 4.8O0

7.2003.7502.100

Tillæg forfarve, udover sod: kr. 1600 lndlægTillæg for placering på højreside:10% af grundpris lndhent tilbudBureauprovision: 15%, excl. faryeGentagelsesrabatter3 gange, bestilt samtidig4 gange, bestilt samtidig

Dansk Beton henvender sig tilalle, der har interesse og behovfor at holde sig orienteret om denbetontekniske og industrielleudvikling i Danmark.

Bladet har som mål at sike, atbe-tonkonstruktioner, bygninger ogprodukter får et godt omdømme ioffentligheden, og at beton udn¡-tes teknisk og økonomisk opti-malt.

Dansk Beton er højt anset oglæses af beslutningstagere på alleniveauer i betonbranchen.

Udgivere:Dansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk Fabriksbetonforening

5% af grundpris1O% af grundBris

Alle priser er excl, moms ogexcl. produktionsomkostninger

TekniskeModtagergmpperDansk Beton er medlemsblad forde 4 udgivende foreninger, DanskBeton Industriforening, Betonele-ment-Foreningen, Dansk Beton-forening og Dansk Fabriksbeton-forening. Desuden en lang rækkemodtagere inden for beton- ogvejbygningsentreprenører i ind- ogudland, ingeniører, arkitekter,anlægsgartnere, tekniske forvalt-ninger i amter og kommuner,ministerier, direktorater, boligsel-skaber, fag- og brancheorganisatio-ner, læreranstalter, institutioner ogbiblioteker.

Indleveringsfrister for annoncer(positive film) er den 20. for opta-gelse i den følgende måneds num-met.

Bladets omslag bliver trykt på150 g multi-an papir, indersider-ne på samme kvalitet i 100 g.Trykteknik: OffsetRaster: 54Annoncemateriale: Positiv filmAntal farver: 4Oplag:'6700

Udgivelsestidspunkter Annoncebestilling15. februar15. maj15. august15. november

Nr. l:Nr.2:Nr.3:Nr. 4:

PROIUI'OIORREKTÄMEBüREAüAÆVesterbrogade 4,DK-7000 FredericiaTtf. 75 92 10 00.Fax 75 93 49 48