FEBRUAR · Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen [email protected] Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20

1 ◆ 2004FEBRUAR21. ÅRGANG

BETON FOR FREMTIDEN

Tema om nyere betontyper,som vinder indpas i stigende grad

BETONREKORDER PÅ STRIBE

Fields i Ørestaden er stort på alle måder

HVID CEMENT GIVERSTÆRKE TÆNDER

Nyt fyldningsmateriale er beton

BETONS STORE VISION

Interview med Dansk Betonråds formand

Dette nummer af Dansk Beton ser nærmere på en rækkenyere og nye betoner, som repræsenterer den store udvik-ling, der er sket i de seneste år.

Det gælder ikke mindst selvkompakterende beton, SCC, som har potentialet til at revolutionere store dele afbetonbrancen. Dels ved at styrke produktiviteten, dels

ved at forbedre arbejdsmiljøet, fordi arbejdet bliver mindre tungt, og fordider ikke er brug for vibration.

Det er karakteristisk for de nyere betoner, at der er brug for viden, forskningog udvikling. Vi ved for eksempel langt fra alt, der er værd at vide om SCC.I en af artiklerne bliver der endog fremsat den lidt provokerende påstand, at SCC snarere er et helt nyt byggemateriale end en videreudvikling af denbeton, vi kender.

Det bliver ofte sagt, at industrisamfundet nu er blevet afløst af vidensamfun-det. Det gælder også for beton. Et stort innovationskonsortium skal foreksempel skaffe ny viden om SCC, og forskerne er begyndt at interessere sigfor beton på nanometerskala.

På den baggrund er det interessant at vende blikket mod Dansk Betonråd,som har en meget ambitiøs vision, der direkte siger, at beton skal være aner-kendt som et højteknologisk konstruktionsmateriale. Betonteknologi skal medandre ord nyde samme opmærksomhed og prestige som mikroelektronik ogbioteknologi.

Med al respekt er der et stykke vej endnu. Tiltag som SCC-konsortiet ogarbejdet med betons nanoegenskaber trækker i den rigtige retning. Men derskal meget mere til, hvis visionen skal blive virkelighed. Ganske vist talerDansk Betonråd først om 2025, men det tager tid at forske og at omsætteforskningen til processer og produkter. Så det duer ikke at se tiden an en10-15 år endnu.

Derfor er det vigtigt at hele betonbranchen bakker op om visionen. Virk-somheder og videncentre må arbejde sammen om at få mest muligt ud af res-sourcerne. Det giver samtidig de bedste muligheder for at geare indsatsenmed danske, nordiske og europæiske forskningsmidler.

At tiltrække forskningsmidler til betonområdet er måske det allervigtigste,hvis visionen skal blive virkelighed. Der er brug for en meget stor indsats påadskillige forskningsområder – og vi er kun lige begyndt.

jbn

Nr. 1 · 21. årgang · Februar 2004

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag: 6500

Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteretom den betontekniske og industrielle udviklingi Danmark. Bladet har som formål at sikre, atbetonkonstruktioner, bygninger og produkterfår et godt omdømme i offentligheden, og atbeton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt.

UdgivereDansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk Fabriksbetonforening

RedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)[email protected] Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration Henrik [email protected] Grafik A/SBrøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer Media-People ApSLandskronagade 56B, 2100 København ØOle Bolvig [email protected]. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

AbonnementsprisIndland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 260,- excl. moms (4 numre)Løssalg kr. 60,00 excl. moms

IndholdStjernen blandt betoner kræver respekt . . . 5Et helt nyt byggemateriale . . . . . . . . . . . . . . 9Danske forsøg med selvrensende beton . . 10Ambitiøst projekt skal øge brugen af selvkompakterende beton drastisk . . . . 11Biobrændsel ændrer ikke flyveasken . . . . . 14CRC har fundet sin niche . . . . . . . . . . . . . . 17Smil smukt med beton i tænderne . . . . . . 18Latexbeton revner for meget . . . . . . . . . . . 19Beton renser luften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Beton der ligner en million . . . . . . . . . . . . . 21Det skal lykkes så det vil lykkes . . . . . . . . . 22Betonrekorder på stribe i Ørestaden . . . . . 24Betonkonference i Bahrain med dansk islæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Letklinkerblokke klarer optøning med gasbrænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Repton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 30Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39

Forsiden

Foto: Jan Broch Nielsen

ISSN

010

9-75

8X

Alle må bidragetil betonviden

BETONFOR FREMTIDEN

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stjernen blandt betoner kræver respekt

Med al respekt for andre nyskabelser erselvkompakterende beton (SCC) de se-neste års største fremskridt på beton-området. Væk er vibrering og det tunge,manuelle arbejde. Den letflydende SCCløber – næsten af sig selv – som en lind,grå masse ud i alle hjørner og kroge, udat omslutte selv kompliceret armering.

SCC kan som regel udstøbes somgulv eller overbeton med kun en let af-retning. Det gavner arbejdsmiljøet, ogdet gavner produktiviteten – og dermedpengepungen hos bygherre og entre-prenør.

Derfor er det ikke overraskende, atforbruget af SCC er voksende i Dan-

mark. De store producenter af fabriks-beton melder om en stigende afsætning.Elementfabrikkerne har også øje for, atbrug af SCC reducerer støjniveauet iproduktionshallerne drastisk.

Brug for omhu

Men øget produktivitet og bedre ar-bejdsmiljø har en pris.

SCC kræver omhu allerede vedfremstilling af betonen, hvor der er sto-re krav til processtyring, idet betonen ermeget følsom for selv små ændringer ivandindholdet.

SCC kræver også særlig omtanke

ved udførelse. Entreprenøren skal væreopmærksom på en række særlige for-hold for at få det fulde udbytte.

I frisk tilstand giver SCC anledningtil et højt formtryk. Det stiller størrekrav til formens tæthed og styrke endved støbning med konventionel beton.

Hertil kommer særlige krav til be-skyttelse mod udtørring af den friskebeton og til glittemateriel. Der stillesogså særlige krav til forankring og fast-gørelse i forbindelse med indstøbning aflette varmeslanger og/eller støbningmod løse letklinker, der vil søge modoverfladen af den letflydende beton.

“Vi har i Dansk Byggeri kunnet kon-

TIL FIELDS I ØRESTAD HAR MT HØJGAARD

BRUGT SCC SOM OVERBETON OG I

RAMPEKONSTRUKTIONER.

FORDELENE VED SELVKOMPAKTERENDE BETON ER STØRRE

PRODUKTIVITET, BEDRE ARBEJDSMILJØ OG ØGET KVALITET. HVIS MAN VEL

AF MÆRKE BEHANDLER MATERIALET MED OMHU OG VISER DET RESPEKT,

FOR DET KRÆVER OMTANKE AT FÅ SUCCES MED SCC.BETON

FOR FREMTIDEN

6 Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

statere en rækketilfælde hvor der– typisk blandt

mindre udførende – er opstået proble-mer ved anvendelse af SCC. Som følgeheraf vil vi i samarbejde med beton-branchen tage initiativ til at udarbejdeen kort beskrivelse, der omhandler desærlige forhold, man som bruger af SCCskal være opmærksom på”, siger tekniskkonsulent Jacob Hougaard Hansen fraDansk Byggeri.

Dagligdag ielementproduktionen

Hos Betonelement i Viby S er SCC forlængst blevet hverdag til vægelementer,søjler og bjælker, der støbes i vandretteforme. I denne arbejdsproces er der kun

brug for et par sekunders vibration.“Arbejdsmiljøet har været den væ-

sentligste drivkraft for indførelse af SCC,som er 7-8 procent dyrere end traditionelbeton. Men den lettere udstøbning spillerogså ind”, oplyser direktør H. Stig Møllerfra den sjællandske elementfabrik.

Medarbejderne er glade for at arbej-de med SCC, selv om det har væretnødvendigt at indføre nye arbejdsgange.

SCC udgør i dag cirka 25 procent affabrikkens totale produktion, idet virk-somheden stadig fremstiller dækele-menter af traditionel, “tør” beton. Batte-riproduktion af vægelementer sker ogsåsom tidligere.

H. Stig Møller forventer imidlertid,at brugen af SCC vil stige.

“For eksempel ser jeg gode mulighe-der for at bruge SCC til batteriprodukti-

on af vægelementer med store åbnin-ger”, siger han.

Virksomhedens laboratorieleder,Søren Hansen, bekræfter, at SCC stillerstørre krav til styring end traditionelbeton. For eksempel kan varierendefugtindhold i tilslaget volde store pro-blemer.

“I værste fald bliver betonen såtyndtflydende, at den skiller ad, så tils-laget synker til bunds”, siger Søren Han-sen.

Også SCC til anlæg

SCC har også store muligheder for en-treprenørvirksomheder.

MT Højgaard har en del erfaringermed SCC fra blandt andet fra Fields-byggeriet i Ørestaden.

BETONELEMENT I VIBY S BRUGER CIRKA 25 PROCENT

SCC. DET SKER PRIMÆRT AF HENSYN TIL ARBEJDSMILJØET.

SCC FYLDER AF SIG SELV FORMEN VED ELEMENTPRODUKTION.

BETONFOR FREMTIDEN

“Hidtil har vi primært brugt SCC tilgulve og uarmerede vægge. Men vi vilmeget gerne i gang med at bruge SCC tilanlægskonstruktioner. Det er en af år-sagerne til, at vi deltager i det store in-novationskonsortium på området”, si-ger divisionsdirektør Lars Gredsted fraMT Højgaard.

Han ser en oplagt mulighed i forbin-delse med udvidelse af eksisterendekonstruktioner. Som for eksempel nårRingmotorvejen i København skal ud-bygges med et ekstra spor. Her kanovergangen mellem gammel og ny be-ton blive bedre med SCC, der fylder allehulrum.

“Ofte river vi forholdsvis meget afden eksisterende konstruktion ned forat være sikre på, at den gamle og dennye konstruktion er rigtigt forbundetmed hinanden. Men det er ikke nød-vendigt med SCC. Derfor er der her engod mulighed for at løse opgaven billi-gere”, siger han.

Lars Gredsted glæder sig desuden tilat anvende SCC til konstruktioner i ag-gressiv miljøklasse.

Det gælder også til utraditionellekonstruktioner som flydeenheder tilhusbåde, som i stigende grad får pladsvej kajerne i storbyernes ellers tommehavne.

“Vi har udviklet en betonkonstrukti-on, der kan være underdel for forskelli-ge typer af husbåde og flydende konto-rer. SCC kan få stor betydning, fordikonstruktionen af hensyn til vægtenhar nogle ret komplicerede detaljer”, si-ger han.

Desuden lægger MT Højgaard ogsåstor vægt på det bedre arbejdsmiljø vedSCC, som kan føre til langt færre varigearbejdsskader, fordi belastningen af be-

tonfolkenes rygge bliver mindre.Også Aalborg Portland ser store per-

spektiver for SCC:“SCC er en oplagt mulighed for at

øge betons konkurrenceevne. Den ud-vikling vil vi gerne deltage aktivt i gen-nem forskningsaktiviteter samt udar-bejdelse af dokumentationsmateriale ogvejledninger i fremstilling af SCC medsåvel hvid som grå cement, siger under-direktør Jesper Sand Damtoft.

jbn

Fakta om SCC

SCC er en forkortelse for SelfCompacting Concrete, som pådansk kaldes blandt andet selvkom-pakterende beton, flydebeton,vibreringslet beton eller vibrerings-fri beton. SCC blev opfundet i Japanfor cirka 15 år siden.

SCC kan udstøbes uden – ellermed meget lille – brug af mekaniskpåvirkning. De gode flydeegen-skaber opnås ved hjælp af additiver,der for eksempel er polymererbaseret på polycarboxylat.

På grund af de bedre flydeegenska-ber har SCC fordele som bedrearbejdsmiljø, bedre betonkvalitet,større produktivitet, minimaltbehov for afretningsudstyr, letterearbejdsgang, mindre tidsforbrug ogen bedre totaløkonomi.

SCC kan anvendes på lige fod medtraditionel konstruktionsbeton samti konstruktioner, hvor det er sværtat vibrere betonen tilstrækkeligt.

SCC leveres som standard i passiveller moderat miljøklasse. SCC kanarmeres med plast og/eller stålfibre.

AALBORG PORTLAND VIL UDARBEJDE

DOKUMENTATION OG VEJLEDNINGER I

BRUG AF SCC.


BETONFOR FREMTIDEN

Et helt nytbyggemateriale

SCC er i realiteten et helt nyt byggema-teriale. Det mener civilingeniør LarsNyholm Thrane, der nu er midtvejs i eterhvervsforskerprojekt om fyldning afforme med SCC.

“SCC adskiller sig på så mange mådefra traditionel beton, at jeg godt kan for-svare påstanden”, siger han.

I projektet arbejder Lars NyholmThrane på at kunne modellere form-fyldning med SCC matematisk, herun-der at tage højde for blokering af tilslag.

Det er en kompleks opgave, fordiSCC har særlige flydeegenskaber og kanindeholde forholdsvis store partikler.

Lars Nyholm Thranes definition påSCC er enkel og pragmatisk.

“For mig er SCC beton, der kan an-vendes uden vibrering. Det understregersamtidig, at SCC er mange forskellige be-toner. Der er stor forskel på SCC til gul-ve og til elementproduktion”, siger han.

Ketchup-effekt

Det hidtige arbejde i projektet har fast-slået, at det kræver to parametre at be-skrive flydeegenskaberne af SCC: Flyde-spændingen og viskositeten.

Flydespændingen er et mål for denpåvirkning, der skal til, for at betonenoverhovedet begynder at flyde. SCC op-fører sig lidt som det klassiske eksempelmed ketchup, der kan være svært at fåud af flasken – men som med en tilpasstor påvirkning pludselig bliver endogmeget flydende.

Viskositeten er populært sagt et målfor, hvor tyktflydende betonen er.

Den erkendelse har betydning forproduktion af SCC.

“Betonfabrikkerne styrer normaltbetonens konsistens ved hjælp af enwattmetermåling. Men det er ikke noktil at karakterisere SCC, som afhængeraf to forskellige parametre”, siger LarsNyholm Thrane – og understreger, atdet kræver ny viden i alle led at udnyt-te SCC optimalt:

“Det gælder for både betonproducen-ter, entreprenører og rådgivende ingen-iører. Man kan ikke bare betragte SCCsom en lidt mere flydende, sædvanlig be-ton”, fastslår han.

CIVILINGENIØR LARS NYHOLM THRANE ER NU MIDTVEJS

I SIT ERHVERVSFORSKERPROJEKT OM FYLDNING AF

FORME MED SCC. DE HIDTIGE RESULTATER VISER

BLANDT ANDET, AT SCC OPFØRER SIG I RETNING AF

KETCHUP, DER PLUDSELIG BLIVER MEGET FLYDENDE.

DER ER BRUGT HENHOLDSVIS GRÅ

OG RØD FARVE TIL AT VURDERE STRØM-

NINGEN VED UDSTØBNING AF DETTE

VÆGELEMENT. FORMEN ER FYLDT VED AT

PUMPE SCC IGENNEM STUDSEN NEDERST

I HØJRE HJØRNE.


BETONFOR FREMTIDEN

DANSK BETONFORSKER: SCC ER NÆRMERE ET HELT

NYT BYGGEMATERIALE END EN FLYDENDE VARIATION

AF TRADITIONEL BETON.

Danmark på vej i front

SCC er en japansk opfindelse. I Europahar Holland og Sverige været pionerer.Men blandt andet i Sverige er begej-stringen over SCC kølet meget af.

“En af de væsentligste udfordringerer at opnå robuste SCC’er. Selv om derfortsat er mange mekanismer, vi skalforstå, er det vigtigt ikke at glemme gæl-dende materialekundskab”, siger LarsNyholm Thrane.

Danmark har ikke været pioner, menefterhånden er vi kommet godt med påområdet. Og med for eksempel det nyeSCC-konsortium griber den danske be-tonsektor for alvor emnet grundigt an.

Erhvervsforskerprojektet gennem-føres i samarbejde mellem Betoncentretpå Teknologisk Institut, Byg•DTU, Ke-miteknik på DTU og 4K Beton.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Selvrensende beton, der aktivt nedbry-der pletter og skjolder – og som enddarenser luften for bilernes forurening.Måske lyder det utroligt, men ikke destomindre arbejder Betoncentret på Tekno-logisk Institut med mulighederne.

Den selvrensende virkning er knyt-tet til stoffet titandioxid (TiO2), somkan reagere med sollys, så der opstår desåkaldte frie radikaler.

Frie radikaler nedbryder organiskestoffer, og da begroninger og smuds påbeton ofte er af organisk natur, kan titan-dioxid holde betonoverfladen fri forsnavs. Tilsvarende kan titandioxid ned-bryde NOx, som er en udbredt luftforu-rening i byer.

“Den rensende virkning af titandiox-id er velbeskrevet i litteraturen. Nu ervi gået i gang med en række forsøg, derskal afdække, hvordan man får denbedste effekt i forbindelse med beton.Ikke mindst er det ved hvid beton vig-tigt at kunne bevare det æstetiske ind-

tryk, som arkitekten har planlagt”, sigerakademiingeniør Dorthe Mathiesen fraBetoncentret.

Dyrker grønalger på beton

Konkret “dyrker” Betoncentret grønal-ger på en række hvide betonprøver,hvor der er blandet forskellige mæng-der af titandioxid i betonen. Resultater-ne foreligger i løbet af foråret.

Betoncentret samarbejder blandtandre med Teknologisk Instituts PECGroup, som har stor viden om titandi-oxid til brug i solceller.

“Vi kan måle en effekt på det lys,som betonprøverne reflekterer. Derforved vi, at der sker en fotokatalytisk ef-fekt”, siger civilingeniør, Ph.d. HanneLauritzen fra PEC Group, som fastslår,at det er en stor udfordring at arbejdemed beton og titandioxid, fordi betonsoverflade er inhomogen.

Film på overfladen

Da betonen kan ændre egenskaber vediblanding af titandioxid, og da iblandingaf titandioxid kan fordoble prisen på be-tonen, arbejder Betoncentret også medkun at påføre en tynd film af titandioxidi betonoverfladen.

Betoncentret ser også på overflade-egenskaber som fx ruhed og vædeevnefor at undersøge risikoen for begroningsom følge af variationer i overfladenskarakteristika.

Det sker med forskellige målemeto-der, som Betoncentret har til rådighed ikraft at et tværgående samarbejde medandre faglige centre på Teknologisk In-stitut.

jbn

BETONCENTRET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT UNDERSØGER

EFFEKTEN AF TITANDIOXID I FORBINDELSE MED BETON.

DER ER GODT GANG I ALGERNE PÅ

DENNE BETONSILO I KORSØR. MÅSKE

KUNNE DET VÆRE UNDGÅET VED AT

TILSÆTTE BETONEN TITANDIOXID.

MÅLET FOR DET MIKROTEKNOLOGISKE

VÆKSTHUS PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT ER

PÆNERE OVERFLADER FRI FOR BEGRONING,

SNAVS OG NEDBRYDNING. DET ER DER SÅ

ABSOLUT BRUG FOR HER.

Det mikroteknologiskevæksthus

Arbejdet med selvrensende betonudspringer af et tværfagligtprojekt, det mikroteknologiskevæksthus, som Teknologisk Institutgennemførte i 2003.

En del af væksthuset omhandlerkarakterisering af bygningsover-flader ved hjælp af mikro- ognanoteknologi – og brug af disseteknologier til at udvikle pænereoverflader fri for begroning, snavsog nedbrydning.

Danske forsøg med selvrensende beton

BETONFOR FREMTIDEN


Om fem år skal selvkompakterendebeton (SCC) være den mest anvend-te betontype i Danmark.

Det er det ambitiøse mål for etnyt innovationskonsortium, dersamler 17 virksomheder og viden-centre om at give SCC et teknolo-gisk løft.

Divisionsdirektør Lars Gredstedfra MT Højgaard er formand forkonsortiets styregruppe. Han erken-der, at målet er ambitiøst. Men for-delene er så store, at det er godgrund til at lægge sig i selen – bådenår det gælder arbejdsmiljøet vedbetonarbejde, produktiviteten ogkvaliteten af de færdige konstrukti-oner.

“Kort sagt vil vi på en gang for-bedre arbejdsmiljøet, øge byggerietsproduktivitet og forbedre kvalitetenved at skabe den viden, der er nød-vendig for at gøre SCC til den mestanvendte betontype”, siger LarsGredsted.

Ambitiøst projekt skal øge brugen af selvkompakterende beton drastisk

“VI VIL FORBEDRE ARBEJDSMILJØET, ØGE

BYGGERIETS PRODUKTIVITET OG

FORBEDRE KVALITETEN PÅ EN GANG”,

SIGER FORMANDEN FOR SCC

KONSORTIETS STYREGRUPPE,

DIVISIONSDIREKTØR LARS GREDSTED

FRA MT HØJGAARD.

OM FEM ÅR SKAL SCC VÆRE DEN MEST

ANVENDTE BETONTYPE I DANMARK.

SYTTEN VIRKSOMHEDER

OG VIDENCENTRE GÅR SAMMEN

I INNOVATIONSKONSORTIUM.

BETONFOR FREMTIDEN

SCC til gulve, elementer oganlæg

Konsortiet skal arbejde i tre år. Indsat-sen begyndte i oktober 2003, og i de-cember var samtlige deltagere samlet til

et stort og vellykket kick-off semi-nar hos MT Højgaard.

“Det er vigtigt, at alle har en fæl-les forståelse af opgaverne, når syt-ten parter skal arbejde sammen”,fastslår Lars Gredsted.

FORTSÆTTES SIDE 13


Beton bliver brugt til mange ting. Der-for har konsortiet valgt at afgrænseindsatsen til tre områder, hvor SCChar de største muligheder.

Det er gulve, elementer og an-lægsarbejder.

Lars Gredsted understreger, atgrænserne ikke ligger snævert fast.Der er mulighed for også at se nær-mere på andre anvendelser, hvis resul-taterne viser sig at pege i den retning.

Projekter og discipliner

De konkrete aktiviteter er delt op itre overordnede projekter og totværgående discipliner.

Projekterne arbejder med hen-holdsvis materialeudvikling, fremti-dens betonfabrik og udførelse af be-tonkonstruktioner med SCC. Det en-kelte projekt arbejder både med SCCtil gulve, elementer og anlæg.

Den ene tværgående disciplin sernærmere på produktivitet og arbejds-

Innovationskonsortiet for selvkompakterende beton

Innovationskonsortiet er et samarbejdsprojekt, der skal styrke danskevirksomheders produkt- og serviceudvikling. Deltagerne repræsentererhele værdikæden fra producenter til forskningsinstitutioner.

Kerneparterne i konsortiet er: 4K Beton, MT Højgaard,Aalborg Port-land,Videometer, Betonelement, Instituttet for Matematisk Modelleringved DTU og Betoncentret på Teknologisk Institut, som leder projektet.

Desuden deltager: NCC Råstoffer, Dragsholm Beton, Emineral, ElkemMaterials, BYG•DTU, Byggeriets Evalueringscenter, Ecole PolytecniqueFederale de Lausanne, Eidgenössische Materialprüfungsanstalt, ByggerietsArbejdsmiljøcenter og Vejdirektoratet.

Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling støtter innovations-konsortiet med 7,7 millioner kroner. Ud over det bidrager deltagerneselv med 13,3 millioner kroner.

CPT A/S, DanmarkKalekovej 50 · DK-5600 FaaborgTel: +45 62 65 20 70Fax: +45 62 65 20 80Email: [email protected]

Stigende omkostninger til deponi af slam og restbetonCPT har løsningen!

Recirkuleringssystemer for restbeton og spulevand for færdigbetonstationer og elementfabrikker– den totale 0-løsning med genanvendelse af vand, slam, grus og sten

CPT A/S, SverigeHolmby 1503 · SE-240 32 FlyingeTel: +46 46 52 784Fax: +46 46 52 786Email: [email protected]

Besøg vores hjemmeside

www.cpt-as.dk

BIBKO’s recirkuleringssystem omfatter kundetilpassede anlæg til genvinding afsand og sten fra restbeton og spulevand fra blandeanlæg, betonkanoner ogbetonpumper – i forbindelse med elementproduktion desuden fra distributionssystem& produktionsmaskiner.Yderligere kan recirkuleringssystemet omfatte klareringsanlæg for genanvendelse i produktionen af renset vand og slam.Alle anlæg er tilpasset skandinaviske klimaforhold for at sikre helårsdrift.

CPT’s omfattende produktprogram af kvalitetsudrustning tilbetonindustrien inkluderer desuden:

• Doserings-, blande- og distributionsanlæg - inkl. bl.a. udrustning tilfarvedosering, fugtmåling, vanddosering, rengøring…

• Udrustning til elementproduktion – inkl. bl.a. formborde, magneter,betonudlæggere, armering, overfladebehandling…

• Udrustning til betonvareproduktion – inkl. bl.a. produktionsmaskiner,overfladebehandlings- & håndteringsanlæg…

• Betonbiler & betonbånd

miljø. Her spiller Byggeriets Evalue-rings Center og Byggeriets Arbejdsmil-jøcenter centrale roller.

“Vi ønsker at få en seriøs doku-mentation for de samfundsmæssigegevinster ved øget brug af SCC”, sigerLars Gredsted.

Den anden tværgående disciplin er

formidling og implementering, derbåde omfatter informationsaktiviteterog afprøvning af de nye teknologier ifuld skala.

Innovationskonsortiet afsluttes i2006.

jbn

FORTSAT FRA SIDE 11

Det bliver næppeet problem forbetonbranchensbrug af flyveaske,

at kraftværkerne fremover også skal an-vende biobrændsel på de kulfyrede an-læg.

Det viser undersøgelser af en flyve-aske, der er resultatet af forbrænding af10 procent halm og 90 procent kul.

Forsøget er foretaget af Betoncentretpå Teknologisk Institut. Det konklude-rer, at forskellen på denne samfyrings-aske og en ren kulaske er meget lille.

“Forskellen er ikke større end denforskel, der i forvejen er på flyveaskerfra forskellige typer kul eller fra for-brænding i forskellige kedelanlæg”, op-lyser seniorkonsulent Anette Berrig fraBetoncentret.

Krav fra regeringen

Det er regeringen, der har besluttet, atkraftværkerne skal anvende biobrænd-sler som et led i bestræbelserne på atbegrænse CO2-udledningen.

Beslutningen blev modtaget med envis bekymring hos såvel kraftværkersom betonproducenter. For hvad villesamfyringsaske betyde for betonkvalite-ten?

“Den værst tænkelige situation villevære, at betonproducenterne mistedetilliden til flyveasken, og derfor ikke vil-le bruge den. Så skulle kraftværkerne tilat deponere store mængder aske fra

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200414. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DANSKE KRAFTVÆRKER SKAL FREMOVER SUPPLERE KULFYRINGEN

MED BIOBRÆNDSLER. NY UNDERSØGELSE VISER, AT

BETONBRANCHEN FORTSAT TRYGT KAN BRUGE FLYVEASKEN.

Biobrændsel ændrer ikke flyveasken

BETONFOR FREMTIDEN

FREMOVER KAN OP TIL 10 PROCENT AF

FLYVEASKE BESTÅ AF ASKE FRA BLANDT

ANDET TRÆ, HALM ELLER BENMEL. MEN DET

FÅR INGEN BETYDNING FOR BETON-

KVALITETEN, VISER NYE UNDERSØGELSER.

røgrensningen. Aske, som ellers gør nyt-te i beton”, siger Annette Berrig.

Projektet har haft en følgegruppemed repræsentanter for E2, Elsam, 4KBeton og Betonindustrien Fællesråd.Næste fase omfatter fabriksforsøg medsamfyringsaske hos Unicon Beton og 4KBeton.

Ny europæisk standard

Et andet potentielt problem er, at de ek-sisterende standarder for beton kun til-lader brug af flyveaske fra ren kulfyring.Situationen er dog forudset på euro-pæisk plan, hvor en revision af standar-den for flyveaske, EN 450-1, er på vej tilden endelige afstemning.

Den nye standard tillader brug afaske fra samfyring med for eksempeltræspåner, olivenskaller, kød- og ben-mel, spildevandsslam, petcoke og affaldfra papirproduktion.

Dog må disse materialer højst bidra-ge 10 procent til flyveasken.

Den kommende standard er harmo-niseret. Det betyder, at flyveaske frem-over skal CE-mærkes.

“Den europæiske standard kan tid-ligst træde i kraft i efteråret 2004. Der-for bliver der nu stillet forslag om, at detdanske tillæg til betonstandarden EN206-1 skal indeholde en bestemmelseom, at det er tilladt at følge den fore-løbige udgave af EN 450-1. Dermed vildet formentlig være muligt at brugesamfyringsaske fra april 2004, så bådebetonbranchen og kraftværkerne und-går en periode, hvor nogle danske flyve-asker principielt ville være forbudte”, si-ger Anette Berrig.

Standarden indfører udvidede kravtil prøvning og dokumentation af flyve-aske. Ifølge Anette Berrig sikrer kraveneen bedre dokumentation af samfyrings-asker end af traditionel flyveaske.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

EKAERTBAlgade 26, 4000 Roskilde,

tlf. 46 36 26 26, fax 46 36 50 73

-betonbranchens fiberleverandør

Dramix®

■ industrigulve■ selvkomprimerende beton■ afretningslag/slidlag■ betonelementer■ belægninger■ sprøjtebeton

Stålfibre til ethvert formål:

INTEGREREDE LØSNINGER

Vorning Maskinfabrik ApSInternational leverandør af maskiner og automatiske systemer til betonog teglindustrien

Industrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dk

FingercarVorning Maskinfabrik leverekomplette løsninger af finger-car og kranlæg med laser-styring af kørefunktioner.

BetonblandeanlægBlandanlæg fra VorningMaskinfabrik til færdigbetonog blokstensanlæg. Vi kanlevere totalløsninger, samtspecial-løsninger efter ønske.

ForædlingsanlægPatenteret system med høj kapacitet, leveres online/offline og mobilt bygget istandard 12 m trailer. Evt. som indbygning i eksi-sterende anlæg.

Bloksten og element-produktionVorning Maskinfabrik kanlevere og designe kompletteløsninger til blokstensanlægog elementproduktion

NYT: støbeborde til elementproduktion

Der skulle et skifti fokus til, før CRC(Compact Reinfor-ced Composite)fandt sit ståsted ibetonverdenen.

CRC er kort fortalt en beton med højtrykstyrke og et stort indhold af stålfi-bre, som giver materialeegenskaber etsted imellem traditionel beton og stål.

CRC blev opfundet i 1986 af AalborgPortland. Men på grund af de specielleegenskaber for CRC blev der udført etomfattende udviklingsarbejde for atopnå den fornødne dokumentation.Det tog derfor adskillige år, før materia-let kom på markedet i 1995.

Oprindeligt var opmærksomhedenprimært rettet mod avancerede kon-struktioner, der kunne udnytte CRC’ssærlige genskaber optimalt. Men byg-herrer og rådgivere var ikke særligt in-teresserede og foretrak de velkendteløsninger.

Lette og elegante løsninger

CRC fandt først sin niche, da mere dag-ligdags konstruktioner som trapper ogaltaner kom i søgelyset.

CRC har en meget stor sejhed grundaf det store indhold af små, stive stålfi-bre og tætliggende armering. Mulighe-derne ligger derfor især i materialets sej-hed og bøjestyrke, der giver designerennye frihedsgrader.

“CRC er et forholdsvis snævert ni-cheprodukt”, erkender direktør BendtAarup fra CRC Technology, der sælgerCRC-binder.

CRC er dyrere end traditionel beton,og det sætter naturlige begrænsningerfor anvendelsen. Til gengæld fylder etCRC-element typisk kun en tredjedel afet tilsvarende betonelement.

“CRC bliver derfor valgt, hvor arki-tekten ønsker en let og elegant løsning,og hvor bygherren er interesseret i detflotte udseende”, siger Bendt Aarup.

I de tilfælde, hvor egenskaberne iCRC udnyttes til et enklere og billigerebærende system eller til en mere simpelmontering, kan det føre til besparelserfor det samlede projekt. Det har i enrække tilfælde også har gjort CRC inter-essant for entreprenørerne.

Tynde søjler

CRC er hidtil mest blevet anvendt tiltrapper og altaner. Men nu bliver der

TRAPPE UDFØRT AF CRC. UDVENDIGT ER

TRINTYKKELSEN KUN 30 MILLIMETER.

TRAPPEN ER TEGNET AF ARKITEMA OG

UDFØRT AF BETON-TEGL.


DEN SEJE CRC-BETON KOMMER ALDRIG TIL AT

KONKURRERE MED ANDEN BETON, NÅR DET GÆLDER

MÆNGDER. MEN TIL LETTE OG ELEGANTE

KONSTRUKTIONER HAR DER VIST SIG MULIGHEDER.

CRC

CRC betyder Compact Reinforced Composite og er en mørtel medhøj styrke og et stort indhold af stålfibre, der typisk er 0,4 millimeter i diameter og 12 millimeter lange.

CRC-binderen er en særlig hvid cement med meget mikrosilica og ettørt superplastificeringsmiddel.

CRC’s egenskaber afhænger af tilslag, hovedarmering og fiberarmering.Typisk er trykstyrken mellem 140 og 400 MPa. Bøjestyrken liggermellem 30 og 200 MPa. E-modulet er 40-80 GPa.

BETONFOR FREMTIDEN

CRC har fundet sin niche

også fremstillet andre typer af elemen-ter så som dæksler, bjælker og søjler.Et af de seneste produkter er søjler, inogle tilfælde med tværsnit ned til be-skedne 80 gange 80 millimeter. Det be-tyder fx, at søjlerne kan skjules inde i enlet væg.

Egen virksomhed

Bendt Aarup har siden 1988 arbejdetmed CRC på Aalborg Portland. I 2001blev parterne enige om, at Bendt Aarupskulle fortsætte indsatsen i eget regi.

CRC elementerne produceres i dag aftre virksomheder – PL-Beton og Beton-Tegl samt Hi-Con, der som CRC Techno-logy startede op i 2001.

Udlandet har i flere år vist stor in-teresse for CRC, men der er endnu kuni beskedent omfang gennemført projek-ter med CRC. Materialet er dog blevetbrugt i enkelte tilfælde som for eksem-pel til foringer af dybtliggende mine-gange i Skotland eller til meget tynde,hule bjælker i Spanien.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ordet betonbisser har fået en helt nybetydning efter at DENTSPLY, verdensstørste producent af produkter til pro-fessionel tandpleje, har søgt patent påto nye fyldningsmaterialer, der bogsta-velig talt er baseret på cement.

Det ene produkt har en særligdansk vinkel, idet det indeholder hvidcement fra Aalborg Portland. Denne“tandbeton” kan både anvendes til al-mindelige fyldninger og i forbindelsemed rodbehandling.

“Vi fik til vores overraskelse pludse-lig en henvendelse om en prøve fraden amerikanske forsker, der har ud-

viklet det nye fyldningsmateriale. Densvarede vi naturligvis positivt på, selvom denne anvendelse næppe fører tilsalg af mange ton cement”, siger un-derdirektør Jesper Sand Damtoft fraAalborg Portland.

Det nye produkt med AalborgWhite er testet både på dyr og menne-sker med godt resultat.

“Vi valgte Aalborg White, fordidenne cement er kendt for sin hvidhedog ensartede kvalitet”, oplyser CarolynM. Primus, som er den forsker, der harudviklet tandcementen.

Råmaterialer til brug i tandfyldnin-

Nordisk seminar om beton og miljøDen nordiske betonbranche mødtes i Oslo 11. og 12. november 2004 til seminaret Concrete the sustainable construction material – Technicalopportunities for the future. Seminaret blev arrangeret af det nordiskenetværk Concrete for the Environment og Norsk Betongforening.

Miljøseminaret i Oslo viste, at den internationale betonbranche i enårrække systematisk har udviklet betonens miljøegenskaber. Foredragenepræsenterede eksempler på, hvordan beton kan bruges aktivt ved pro-jektering for at reducere det totale energiforbrug. Foredragene belysteogså, hvordan både cement- og betonbranchen i stadig større gradbruger recirkulerede materialer og materialer, der ellers ville være affald.

Dansk mole beskytter maldivisk havnMT Højgaard har opført 600 meter mole på øen Villingili i Maldiverne af 300 U-formede betonelementer. Elementerne blev støbt i træforme,leveret af Hünnebeck Danmark.

Cowi til UngarnCOWI har netop indgået en aftale med den ungarske regering omassistance til regional udvikling i landet. Med en kontraktsum på 125millioner kroner er aftalen den hidtil største af sin art.

Opgaven betales af den ungarske regering og EU. Indsatsen skal hjælpede ungarske kommuner, amter og ministerier med at udvikle projekter, sålandet ved sin indtræden i EU den 1. maj er klar til at søge investerings-støtte fra EU’s regionaludviklingsfonde.

NOTER·NOTER

ger skal opfylde standarder for båderenhed og fysiske egenskaber, og detklarede den danske cement.

jbn

FØRST BRUGTE TANDLÆGERNE KVIKSØLVAMALGAM. SÅ

KOM PLASTFYLDNINGERNE. OG NU ER TANDBETON, BASERET

PÅ HVID DANSK CEMENT, PÅ VEJ UD I KLINIKKERNE.

Smil smukt med beton i tænderne


HURTIG REPARATION AF BROERS BELÆGNING KAN SPARE

SAMFUNDET FOR MANGE PENGE. LATEXBETON VAR

DERFOR UDSET SOM EN AF DE MEST LOVENDE METODER.

MEN UVIST HVORFOR REVNER BELÆGNINGERNE.

Latexbeton revner for meget

hvorfor. Vi har ikke opgivet latexbeton,men det er nødvendigt at få mere atvide, før vi går videre”, siger ingeniørArne Henriksen fra Vejdirektoratetsbroafdeling.

Mange penge at spare

Baggrunden for forsøgene med latexbe-ton er et ønske om at kunne udskiftebelægningen på broer hurtigt for atnedsætte trafikuheld og trafikantgener iforbindelse med arbejdet.

Der er mange penge at spare forsamfundet ved hurtige reparationsme-toder. Beregningsmodeller viser, at trafi-kantgeneomkostningerne ved vejarbej-der kan være flere gange større end pri-sen på selve arbejdet.

I princippet er det muligt at repare-re/beskytte en bro ved at udlægge étlag latexbeton, der både kan beskyttebroens bærende konstruktioner modfugt og virke som slidlag. Det er betyde-ligt enklere end den traditionelle meto-de, der omfatter fugtisolering med fxepoxygrunder samt 4-5 lag bitumenba-serede materialer.

Metoden har været anvendt i mangeår i USA med godt resultat. Amerikan-ske erfaringer viser, at det er muligt atproducere beton, der binder af og ud-vikler trykstyrke hurtigt.

Fynsk pionerindsats

Fyns Amt har gennemført flere forsøgmed latexbeton. Det største er Ris-marksbroen, der er 180 meter lang og13 meter bred. Belægningen blev udførtefter en amerikansk metode med mo-bilt blandeanlæg og udlæggemaskine.

Efter et par år er selve latexbetonen nubegyndt at revne. Vedhæftningen tilden underliggende beton er god, menrevnerne nedsætter belægningens evnetil at holde fugt og vejsalt væk fra debærende konstruktioner.

Sektionsingeniør Peter Overgaardfra Fyns Amt tror stadig på latexbetonsom fremtidens reparationsmetode:

“Der er store muligheder ved at re-novere med latexbeton, fordi vi slipperfor at lave isolering. Men vi har brug forat kunne styre processen bedre. Vi vedikke præcist, hvad der er gået galt. Detarbejder vi kraftigt på at finde ud af”, si-ger han.

Peter Overgaard lægger ikke skjulpå, at det er “gevaldigt irriterende, atmetoden ikke fungerer i Danmark, nården virker perfekt i USA”.

Derfor arbejder han nu at få flereoplysninger hjem fra USA og på at laveen beregningsmodel for revnedannel-sen i samarbejde med amtets rådgiver.

jbn

HUNDREDVIS AF BILER I KØ PÅ EN IND-

FALDSVEJ EN MORGEN PÅ VEJ PÅ ARBEJDE

ER EN KOSTBAR AFFÆRE FOR SAMFUNDET.

TRAFIKANTGENEOMKOSTNINGERNE

VED VEJ- OG BROREPARATIONER KAN

VÆRE FLERE GANGE STØRRE END SELVE

REPARATIONEN.

BETONFOR FREMTIDEN

De danske forsøg med hurtige og effek-tive broreparationer ved hjælp af latex-modificeret beton er løbet ind i vanske-ligheder med uventede revner i beto-nen.

I alt er der udført fem belægningermed uarmeret latexbeton i Danmark.Kun ét af de fem forsøg er sluppet forrevner.

Vejdirektoratet har derfor sat nyeforsøg med latexbeton i bero.

“Metoden har indtil nu ikke væretden store succes. Generelt er revnedan-nelsen for stor, og vi ved endnu ikke

Latexmodificeret beton

Latexmodificeret beton (LMC) harbedre bearbejdelighed, bedre sam-menhæng mellem tilslag og pasta,lavere permeabilitet samt ikkemindst øget fleksibilitet og bedrevedhæftning til eksisterende beton.

LMC har kort afbindingstid ogrelativt høje tidlige styrker.

Latex tilsættes i form af enemulsion. En typisk latexmodifice-ret beton har følgende data:

• Cement: 350 kg/m3

• Mikrosilica: 12 kg/m3

• Latex emulsion:100-120 kg/m3

• Superplast: 0,7 kg/m3

• Tilslag• V/c forhold: 0,36• Luftindhold i frisk beton: 5,2 %• Sætmål: 170 mm• Afbindingstid: ca. 2,5 timer

Fordelen ved latexmodificeretbeton er en hurtigere afbinding, såen broreparation afsluttes hurtige-re, og et mere fleksibelt materiale,som burde kunne reducere risiko-en for revnedannelse.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et nyt begreb er blevet interessant i forbin-delse med bygninger og konstruktioner. Deter betonoverfladernes æstetiske holdbarhedforstået som betonens evne til blive ved medat se godt ud og eventuelt patineres og ældespå en forudbestemt måde.

Ikke mindst den hvide betons indtog påmarkedet har sat fokus på den æstetiskeholdbarhed. Bygherrer og arkitekter vælgerhvid cement for udseendets skyld, men deter med hvid beton som med en nystrøget,hvid skjorte. Selv en beskeden plet kan øde-lægge et tindrende flot helhedsindtryk.

Aalborg Portland satser meget på hvid ce-ment. Derfor er virksomhedens forsknings-center i gang med et omfattende projekt medtitlen Whiadur. Projektet skal føre til videnog vejledning om æstetisk holdbare overfla-der af hvid beton.

“Markedet mangler fortsat tiltro til hvidbetons æstetiske holdbarhed. Det vil vi gernelave om på, for hvid beton kan sagtens væreflot at se på i meget lang tid”, siger projektle-der Tommy Bæk Hansen fra Aalborg Port-land.

Beton renser luftenNYT PROJEKT SKAL DOKUMEN-

TERE MILJØGEVINSTEN VED

KARBONATISERING AF BÅDE NY

OG GAMMEL BETON.

Beton og grønne planter har en væsentlig egen-skab fælles. Både skovens træer og motorvejenesbroer optager og binder CO2 fra luften – og virkerderfor til gavn for miljøet.

Nu skal betydningen for miljøet af betons kar-bonatisering dokumenteres. Det sker i et projektunder Nordisk Industrifond. Formålet er et få etmere korrekt billede af betons miljøegenskaber.

Både bygninger, konstruktioner og byggeaffaldi form af nedknust beton karbonatiserer og binderderved en del af den CO2, der frigives ved frem-stilling af cement. Men hidtil har det ikke væretmuligt at tage denne effekt med i regnestykket,når man ser på cementindustriens bidrag til CO2-udslippet og betons miljøegenskaber.

Konsekvensen er, at betonens bidrag til CO2-udslippet er blevet sat for højt.

Konkret ser projektet blandt andet nærmerepå: Optagelse af CO2 i forskellige betontyper, op-tagelse af CO2 i nedknust beton og den totaleCO2-optagelse i beton.

Deltagerne i projektet er Aalborg Portland, Be-tonindustriens fællesråd og Betoncentret på Tek-nologisk Institut fra Danmark, Norsk Byggforsk-ningsinstitut, Norcem og Elkem fra Norge, Cementoch Betoninstitutet og Cementa fra Sverige samtIslands Byggeforskningsinstitut.

Projektet har et samlet budget på cirka 2,3 mio.kr. Det er netop begyndt og afsluttes i sidste halv-del af 2005.

jbn

AALBORG PORTLAND HAR

VERIFICERET KARRUSELLENS

RESULTATER VED AT SAMMEN-

LIGNE FLISER, DER HAR VÆRET

EN MÅNED I KARRUSELLEN,

MED IDENTISKE FLISER,

DER HAR TILBRAGT

ET ÅR UDENDØRS.

PULLERTEN MARKERER

INDKØRSLEN TIL EN

PARKERINGSPLADS. MEN

DEN FJERNER OGSÅ CO2

FRA LUFTEN.


SKRÆDDERSYET FARVEMÅLEUDSTYR OG EN NYUDVIKLET

KLIMAKARRUSEL SKAFFER VIDEN OM HVID BETONS

ÆSTETISKE HOLDBARHED HOS AALBORG PORTLAND.

Beton der ligneren million

Projektet har været i gang i mereend to år, og de første konklusioner lig-ger klar.

Den ene konklusion er, at overfla-dens tæthed og styrke har meget storbetydning for den æstetiske holdbar-hed. En beton med en tæt og stærkoverflade vil nemmere bevare sit godeudseende.

Den anden konklusion er, at designog vedligehold er afgørende. Der ermange ting at tage højde for allerede idesignfasen, hvis betonen vedblivendeskal være smuk. Og selv om beton ikkebehøver vedligeholdelse i samme om-fang som fx træ, glas og stål, så skal derdog gøres en indsats for at bevare over-fladen.

Skræddersyet udstyr

I projektets første år har forskningscen-tret blandt andet udviklet udstyr, der erskræddersyet til at måle farve på beton-overflader. Det sker i praksis ved 96 far-vemålinger på overfladen af en prøvefli-se, der er 25 gange 35 cm.

Dermed er det muligt at dokumen-tere farveændringer på prøvefliser, derhar været anbragt udendørs i en perio-de. Det er en pålidelig, men i sagens na-tur tidskrævende testmetode.

“Vi kan dokumentere forandringenmed disse forsøg, men vi kan ikke frem-skrive resultaterne”, siger Tommy BækHansen.

Derfor har virksomheden for opmod en million kroner udviklet ensærlig klimakarrusel, som nu er klar tilindsats. Klimakarrusellen accelererer

ældningen cirka 15 gange, så en månedsvarer til lidt over et år i det virkeligeliv.

Frost, sol, vand og snavs

Karrusellen har en indre, roterendeholder for 36 fliser, som føres gennemforskellige klimakamre. Både ekspone-ringstiden og rækkefølgen kan pro-grammeres.

Typisk udsætter karrusellen flisernei løbet af et døgn for nedkøling til minus20 grader, en svag vandtåge, ultravioletbelysning som illuderer sollys og støv iform af fint kvartssand, der eventuelt ertilsat farvepigment.

“Muligheden for at bruge støv gør kli-makarrusellen enestående. Det har kræ-vet en stor indsats at udvikle et system,hvor støvet rammer fliserne på en reali-stisk måde, der svarer til naturlig til-smudsning”, siger Tommy Bæk Hansen.

Tommy Bæk Hansen har verificeretkarrusellens resultater ved at sammen-ligne fliser, der har været en måned ikarrusellen, med identiske fliser, derhar tilbragt et år udendørs.

“Resultatet er, at fliserne ligner hin-anden. Derfor har vi nu for første gangmuligheden for at vise, hvordan hvidbeton ser ud om fx 10 år. De første for-søg går i gang her i begyndelsen af2004”, siger han.

Whiadur-projektet omfatter desu-den omfattende litteraturstudier og etantal testelementer, der skal anbringeslangs veje på Sjælland i løbet af 2004.

jbn

“MULIGHEDEN FOR AT BRUGE STØV GØR

KLIMAKARRUSELLEN ENESTÅENDE”, SIGER

PROJEKTLEDER TOMMY BÆK HANSEN FRA

AALBORG PORTLAND.

AALBORG PORTLAND HAR FOR OP

MOD EN MILLION KRONER UDVIKLET EN

SÆRLIG KLIMAKARRUSEL, SOM NU ER

KLAR TIL INDSATS. KLIMAKARRUSELLEN

ACCELERERER ÆLDNINGEN CIRKA

15 GANGE.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DANSK BETONRÅDS BETONVISION 2025 ER

AMBITIØS. MEN RÅDETS FORMAND, PETER

KOFOED, VAKLER IKKE. OM 21 ÅR SKAL

BETON VÆRE ET MATERIALE MED ENDOG

MEGET HØJ STATUS.

Vi er i 2025, og det er gyldne tider for både entreprenører,rådgivere og betonproducenter. Virksomhederne har tal påbundlinien, som man kun kunne drømme om i begyndelsenaf århundredet. De unge talenter konkurrerer om at kommetil at arbejde med beton i stedet for IT. Bygherrerne tryglerom at få betonfacader, og selv miljøaktivister ved, at intetovergår beton – heller ikke når det gælder godt indeklima.

Lyder det for godt til at være sandt eller ligefrem vanvit-tigt? Måske, men det er faktisk den hurtige udgave af Beton-vision 2025 fra Dansk Betonråd.

Dansk Betonråds formand, koncerndirektør Peter Kofoedfra MT Højgaard, medgiver da også, at visionen er meget am-bitiøs. Men uden ambitiøse mål sker der ikke så meget – også er der trods alt ikke mindre end 21 år endnu til at ændrepå tingene.

“Med visionen har vi udstukket kursen og sat en rækkemål, som alle dele af betonbranchen skal være med til at nå.Dansk Betonråd vil løbende følge op på udviklingen inden forde fire fokusområder, vi har udpeget, og vi vil hele tiden for-søge at skubbe udviklingen i den rigtige retning”, siger PeterKofoed og tilføjer:

“Det skal lykkes, så det vil lykkes”.

Det skal lykkes så

BETON SKAL IKKE GEMMES VÆK BAG RUSTNE PLADER. I 2025

INDGÅR BETON SYNLIGT OG ELEGANT I MODERNE BYGGERI I

SAMSPIL MED ANDRE BYGGEMATERIALER, OG BETON

UNDERSTØTTER KONSTRUKTIONENS ÆSTETISKE INDTRYK.


det vil lykkesDet gælder om at stå sammen

Han betegner visionen som et øjebliks-billede, som det vil være naturligt atændre hen ad vejen. Derfor hørerDansk Betonråd også gerne kommenta-rer og forslag.

“Vi må alle prøve at stå sammen omdette. Hvis nogen føler sig overset, skalde bare sige til”, siger Peter Kofoed.

Betonvision 2025 har blandt andeten workshop fra september 2002 somgrundlag for tankegodset. Og netopworkshops kan blive et af rådets vigtig-ste redskaber fremover.

“Det er naturligvis en begrænsning,at vi ikke har midler til at igangsætteprojekter. Derfor må vi koncentrere osom at præge udviklingen, så de aktivite-ter, andre sætter i gang, trækker i denrigtige retning”, fastslår Peter Kofoed.

Økonomi i centrum

Derfor er Peter Kofoed glad for nyska-belser som for eksempel SCC-konsorti-et og Byggeriets Evalueringscenter.

Sidstnævnte skal blandt andet udviklenøgletal og målemetoder, der kan giveet regulært billede af byggeriets pro-duktivitet.

Sådanne nøgletal er vand på DanskBetonråds mølle. Peter Kofoed priorite-rer visionen om, at alle dele af beton-branchen har en attraktiv indtjening,meget højt. Det forudsætter mulighedfor dels at kunne måle fremskridtene,dels at sætte tal på, hvor kostbare byg-geprocessens mange fejl er.

“Økonomi er omdrejningspunktet.Det er nødvendigt at tjene penge for atkunne arbejde med de andre dele af vi-sionen”, siger han.

I den kommende tid arbejder DanskBetonråd videre med visionen. Rådethar også planer om en indsats for at for-bedre betons omdømme ved hjælp afgode historier om beton.

jbn

• Beton er anerkendt som et højteknologiskkonstruktionsmateriale, der fremstilles i etfuldt automatiseret og intelligent produk-tionsapparat, og som indbygges æstetisk ikonstruktioner med stor arkitektonisk værdi.

• Beton er et multifunktionelt byggematerialeog kan skræddersys til formålet, hvilket gørbetonkonstruktioner konkurrencedygtigebåde funktionelt, miljømæssigt og økonomisk.

• Betonbranchen er attraktiv og beskæftigerveluddannede og kompetente medarbejdere.

Vision for effektivitet og økonomi

• Producenter, rådgivere og entreprenører,der arbejder med beton, har en attraktivindtjening.

• Produktiviteten i betonbranchen er for-bedret med 50 procent.

• Mængden af fejl ved projektering, beton-leverancer, ved elementproduktion og ved

udførelse af betonkonstruktioner er nedsatmed 90 procent.

Vision for æstetik,funktion og fleksibilitet

• Beton indgår synligt og elegant i modernebyggeri i samspil med andre byggematerialer.Beton understøtter konstruktionens æsteti-ske indtryk.

• Beton kan skræddersys til formålet, dvs.beton som materiale fremstilles med egen-skaber, der passer præcis til den aktuellebetonkonstruktion. Betonkonstruktioner erfleksible i det statiske system med henblik påombygning og udvidelse.

Vision for miljø,arbejdsmiljø og indeklima

• En betonkonstruktions samlede miljøpåvirk-ning gennem hele livscyklus er reduceret til

I 2025 SKAL PRODUCENTER, RÅDGIVERE OG ENTREPRENØRER, DER ARBEJDER MED BETON,

HAVE EN ATTRAKTIV INDTJENING. OG PRODUKTIVITETEN I BETONBRANCHEN SKAL VÆRE

FORBEDRET MED 50 PROCENT.

Betonvision 2025et minimum og lever løbende op til kravtil energimæssig ydeevne.

• Arbejdsmiljøet på byggepladserne og påfabrikkerne, herunder støj, støv, fysiskebelastninger, ulykker, osv. er forbedret med50 procent.

• Betons positive effekt på bygningersindeklima udnyttes i højere grad.

Vision for rekruttering,uddannelse og FoU

• Betonbranchen er en attraktiv industri,der tiltrækker dygtige unge og giver godekarrieremuligheder.

• Hastigheden for teknologioverførsel af forskningsresultater til anvendt viden i industrien er forkortet.

• Danmark er internationalt førende indenfor FoU på udvalgte områder.

Om et par uger slår Field’s, et af de størstebyggerier i Danmark nogensinde, døreneop i Ørestaden på Amager så både kun-der og almindeligt nysgerrige kan få ad-gang til butikker, supermarkeder, konto-rer, restauranter og fitnesscenter.

Med et samlet areal på 115.000 kva-dratmeter er Field’s ifølge bygherrerne,Sten & Strøm Danmark og TK Develop-ment, det største indkøbs- og oplevelse-

scenter i Skandinavien. Og med 45.000ton fabriksbeton samt 12.000 elemen-ter i sværvægtsklassen er der også taleom et projekt, der slår en del rekorder ibetonverdenen.

De to bygherrer har overordnet ind-gået en partneringaftale med et kon-sortium, der består af de to store entre-prenørvirksomheder MT Højgaard ogPihl & Søn.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Betonrekorder 45.000 TON FABRIKSBETON OG

12.000 BETONELEMENTER

UDGØR RYGRADEN I FIELD’S,

SKANDINAVIENS STØRSTE

INDKØBS- OG OPLEVELSES-

CENTER, SOM HAR VÆRET

EN BETYDELIG UDFORDRING

FOR ENTREPRENØRERNE.

ØRESTAD BEGYNDER AT TAGE FORM. FRA

VENSTRE MOD HØJRE: FIELD’S, ØRESTAD

METROSTATION OG FERRING.

Vores styrke er teamwork

NBK er en del af Degussa Constru-ction Chemicals, verdens nummeret inden for udvikling og anvendelseaf tilsætningsstoffer til beton.

Teamwork med vores vigtigste kun-der tager udgangspunkt i at skabekonkurrencefordele på de områder,hvor de ønsker at vinde.

Teamwork is our strength

Adding Value to ConcreteNordisk Bygge Kemi A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro Tlf.: +45 74 66 15 11, Fax +45 74 69 44 11, www.nbk.dk, [email protected]

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hans Jørgen Kristensen fra MP-kon-sortiet er ansvarlig for projektets fireråhusentrepriser, som omfatter in-situ be-ton, montage af betonelementer, overbe-ton og stålmontage. Og han lægger ikkeskjul på, at det har været et meget kom-plekst og udfordrende byggeri at opføre.

Udfordringerne skyldes blandt andet,at projekteringen fandt sted samtidigmed selve byggeriet. Desuden øgede detkompleksiteten, at både den rådgivendeingeniør og leverandøren af betonele-menter arbejdede med projektering afelementerne.

Den parallelle projektering og ud-førelse viste sig imidlertid alt i alt at væ-re en succes. Faktisk stod de sidste deleaf råhuset færdige 6-8 uger tidligereend oprindeligt planlagt.

Nok at se til

Men i løbet af byggeperioden på 27 må-neder var der nok at se til:

“Normalt bygger man etage for etage.Men Fields er på grund af tidspres blevetprojekteret i 12-14 dilatationsafsnit,som vi så er gået i højden med ét ad gan-gen. På grund af elementvægtene er dis-se dilatationsafsnit endvidere underind-delt i montageafsnit, hvilket stiller storekrav til midlertidig stabilitet under op-førelse”, siger Hans Jørgen Kristensen.Byggeriets vandrette udstrækning varmed til at komplicere forholdene yder-ligere. For at kunne montere de tungebetonelementer på 20-25 ton – enkeltehelt oppe på 30 ton – blev montagenudført fra montageveje, som gennem-skar bygningen.

“Det krævede en række midlertidigeforanstaltninger”, siger Hans Jørgen Kri-stensen.

Og hertil kan man lægge, at dække-ne er udført med armeret overbeton,der indgår i den bærende konstruktion.Det betød, at overbetonen var tidskri-tisk og skulle udstøbes lige så snart, ele-menterne var på plads.

på stribe i Ørestaden

COMPUTERGRAFIK AF DEN

STORE BYGNINGS INDRE.

ET SAMLET AREAL PÅ 115.000 KVADRATMETER

GØR FIELD’S I ØRESTAD TIL SKANDINAVIENS

STØRSTE INDKØBS- OG OPLEVELSESCENTER.

Vibreringsfri beton

Overbetonen er udstøbt med Lava be-ton fra 4K. Det er en af de forholdsvisnye SCC-betoner (Self Compacting Con-crete) på markedet.

“Det var en meget stor fordel for ar-bejdsmiljøet, at vi kunne udstøbe over-betonen uden at skulle vibrere den. Menman skal gøre sig klart, at SCC ikke erselvnivellerende. Det kræver både omhuog en ekstra indsats at få en jævn over-flade”, siger Hans Jørgen Kristensen, somdog er overbevist om, at SCC er det bed-ste valg til gulve og overbeton.

“Det gælder især, hvis gulvet ikkeskal have fald, og det ikke skal glittes. PåField’s skulle vi nogle steder øge tykkel-sen af overbetonen af hensyn til denkonstruktive armering. Det var ikke såenkelt med SCC, som det ville haveværet med en sædvanlig beton”, fort-sætter han.

Betonelementerne til Fields er leve-ret af Spæncom, som oplyser, at der er

tale om danmarkshistoriens største en-keltordre på betonelementer. Spæncomhar leveret søjler, bjælker, facader samttag- og dækelementer fra sine fire fa-brikker i Hedehusene, Kolding, Tune ogAalborg.

Fundamenter, sikringsrum og ram-peanlæg til det store center med 2.700parkeringspladser er støbt in-situ.

Næste faser

På lidt længere sigt bliver der brug forendnu mere beton til Field’s, hvis de am-bitiøse planer skal føres ud i livet.

Det er kun første etape, der indvies imarts 2004. Anden etape omfatter bio-graf, hotel, kontorer og yderligere 1.300parkeringspladser på i alt 57.000 kva-dratmeter.

Det er endnu ikke besluttet, hvornårdenne del af byggeriet begynder. Fase 3med endnu 32.000 kvadratmeter liggerendnu længere ude i fremtiden.

jbn

Desuden udstillede Fibertex A/S si-ne produkter på konferencen, som hav-de tiltrukket deltagere fra det meste afverden.

“Men desværre kom der ikke så man-ge som ønsket fra USA og Australien,hvis statsborgere blev frarådet at rejse tilGolf-området”, siger Carl de Fontenay.

Britiske eller amerikanskestandarder

Carl de Fontenay har som medlem afBahrains standardiseringskomité forbygningsmaterialer og konstruktions-metoder fremsat forslag om, hvilkestandarder landene omkring Golfenskal anvende.

Problemet opstår, fordi nogle afGolf-landene, blandt andre Bahrain, ge-nerelt bruger britiske standarder somgrundlag for standardisering på byg-geområdet. Saudi Arabien og flere an-dre lande bruger derimod amerikanskestandarder.

Det giver vanskeligheder, når GulfCooperation Council-landene søger atblive enige om deres fælles standarder,der publiceres som Gulf Standards.GCC-landene er Saudi Arabien, Kuwait,Bahrain, Qatar, De Forenede ArabiskeEmirater og Oman.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Der var markant dansk deltagelse i deninternationale konference om “Concre-te in hot and aggressive environments” iBahrain 13.-15. oktober 2003.

Konferencen gav et overblik overden nyeste udvikling på betonområdet,både for nye konstruktioner og for æl-dre, måske skadede konstruktioner.Den blev afholdt af Bahrain Society ofEngineers med dansk assistance:

Civilingeniør Carl de Fontenay varformand for den tekniske komité ogpriskomiteen for bedste artikler samtmedlem af organisationskomiteen. Ci-vilingeniør Steen Rostam fra COWI varmedlem af priskomiteen.

Konferencen var den syvende i enrække, der begyndte i 1985.

Aggressivt miljø

Emnet har fra begyndelsen være dekrav, der må stilles til betonkonstrukti-oner i det meget aggressive miljø, somområdet ved Den arabiske Golf udsæt-ter betonen for. Både havvand og jord-bund har et meget højt chloridindhold.

“Konferencen var velbesøgt medomkring 250 deltagere, som i alt bidrogmed 49 artikler. Fem af artiklerne vardanske, og der var en dansk keynote-fo-redragsholder”, oplyser Carl de Fonte-nay, som i øvrigt nu er vendt hjem tilDanmark efter en årrække i den melle-møstlige hede hos COWI-AlmoayedGulf.

MOTORVEJSBRO VED HAMAD TOWN,

BAHRAIN. DE I ALT FIRE BROER FORVENTES

INDVIET I FEBRUAR 2004. DE ER PROJEKTERET

AF COWI-ALMOAYED GULF, SOM OGSÅ HAR

BYGGELEDELSE OG TILSYN. DE CA. 6.000

KUBIKMETER BETON TIL DE FIRE BROER

STØBES PÅ STEDET MED ALMINDELIG

PORTLANDCEMENT, 30 PROCENT FLYVEASKE

AF DET SAMLEDE PULVERINDHOLD OG ET

MAKSIMALT VAND/CEMENT-FORHOLD PÅ 0,42.

FEM UD AF 49 BIDRAG VAR DANSKE PÅ KONFERENCEN

CONCRETE IN HOT AND AGGRESSIVE ENVIRONMENTS.

Betonkonference i Bahrain med dansk islæt

Som prøvelegemer valgtes af praktiskeårsager halve blokke. Disse blev trykprø-vet efter at have været udsat for en ræk-ke påvirkninger, som kan forekomme inormalt dansk vinterbyggeri. Påvirknin-gerne blev bevidst gjort væsentlig krafti-gere, end de forekommer i praksis.

• Blokkene blev vandlagret i op til 3uger for at simulere kraftig regn-påvirkning af en ikke-overdækketbyggeplads.

• Blokkene blev i vandlagret tilstandpåvirket af frost i 24 timer med entemperatur på minus 35° til minus40° i kombination med en vindstyr-ke svarende til 10 m/s. Blokkene varherefter totalt indefrosset i en størreisklump.

• Blokkene blev herefter påvirket medgasbrænder i et antal minutter sva-rende til 650-865 gram gas (hvilketsvarer til 10-30 minutters påvirk-ning for en hel blok). Gasbrænderenblev holdt så tæt på blokken og medså kraftig en flamme som muligt.

Herefter blev blokkene trykprøvetmed det resultat, at uanset påvirknin-gens størrelse og længde var der ikkenogen signifikant forskel i trykstyrkerne.Trykprøvningen blev foretaget gennem100 x100 mm mellemlægsplader for at

illudere situationen før understøbningaf en tung betonelementvæg, der nor-malt opstilles på 2 mellemlægsplader.

Den karakteristiske trykstyrke (fcnk,konc) for serien med den kraftigstefrost/tø påvirkning var: fcnk,konc = 4,78MPa efter 3 ugers vandlagring, 24 ti-mers nedfrysning og 675-865 gram gaspr halve blok. Tilsvarende var den ka-rakteristiske trykstyrke for serien udenpåvirkning: fcnk, konc = 5,08 MPa. Dvs.en forskel på 6 procent. Denne variationer mindre end de variationer, der nor-malt fremkommer pga. utilsigtede afvi-gelser i forsøgsprocedurer etc. og vur-deres at være underordnet.

Fra de pågældende forsøg konklude-res derfor, at de i praksis forekommen-de påvirkninger af letklinkerblokke iform af vandpåvirkning, frost og efter-følgende optøning med gasbrænderikke medfører nogen signifikant styrke-reduktion.

Resultatet må siges at være ret over-raskende, da vandmættede porøse byg-gematerialer normalt altid kan ødelæg-ges ved frostpåvirkning. Mere radikalemetoder kunne sikkert have bevirket atblokkene blev ødelagt, men da påvirk-ningerne i forsøget langt overstiger på-virkningerne i praksis, blev undersøgel-sen ikke udvidet yderligere.


Letklinkerblokke klareroptøning med gasbrænder

DET ER MULIGT AT BYGGE HOLDBARE

BETONKONSTRUKTIONER, SELV OM

MILJØET I BAHRAIN ER AGGRESSIVT. BAIT

AL QURAN ER ET KORAN-BIBLIOTEK FRA

1984. AL BETONEN ER STØBT PÅ STEDET,

LEVERET AF HAJI HASSAN READYMIX, MENS

CARL DE FONTENAY VAR TEKNISK CHEF.

DER ER BRUGT HVID CEMENT. ALLE

BETONOVERFLADER, INDVENDIGT SÅVEL

SOM UDVENDIGT ER PIK-HUGGEDE, SÅ

STENENE ER FRILAGTE. DER ER I DAG

EFTER 20 ÅR INGEN TEGN PÅ

BETONSKADER.

TEKNOLOGISK INSTITUT, MURVÆRK HAR FOR DANSK

BETON INDUSTRIFORENINGS BLOKFRAKTION (BIB)

UNDERSØGT REDUKTIONEN I LETKLINKERBLOKKES STYRKE

SOM FUNKTION AF VANDPÅVIRKNING, EFTERFØLGENDE

FROST OG OPTØNING MED GASBRÆNDER, SOM DET

FOREKOMMER I PRAKSIS.

UANSET PÅVIRKNINGENS

STØRRELSE OG LÆNGDE

OPSTOD DER INGEN

SIGNIFIKANT

STYRKEREDUKTION AF

LETKLINKERBLOKKENE.

De danske artikler i Bahrain

Steen Rostam: Quantitative service lifedesign methods for new and repairedconcrete structures (keynote).

Carl de Fontenay & Morten GantriisSørensen: Enhanced durability propertiesof concrete cover by application ofcontrolled permeability formwork in hotand humid exposure.

Claus Vestergaard Nielsen: Numericalearlyage temperature and stress calculations on hardening concrete.

Erik P. Nielsen, Jacob Thrysøe, DuncanHerfort & Mette Geiker: Performance ofwhite portland cement in aggressiveenvironment.

Poul Linneberg Pedersen, Birit Buhr, JesperThorborg, Jesper Hattel, Per F. Jeppesen & Niels Coff: 3-D temperature and stresssimulations of hardening concrete.

Sammenhængende system

Bahrain har nu officielt foreslået GulfStandards Organisation, at GCC-lande-ne benytter de britiske standarder somgrundlag.

“Det har den fordel, at der hele tidener et sammenhængende standardise-ringssystem, og at systemet i disse år bli-ver moderniseret i takt med indførelseaf de europæiske standarder”, siger Carlde Fontenay.

Der er dog også brug for lokale tillægmed supplerende og skærpede krav.

Der er endnu ikke en afklaring af,hvorledes GCC-landene vil forholde sigtil de nye europæiske standarder og Ba-hrains forslag.

jbn

Dancert

DANAKReg.nr. 5004Reg.nr. 6004Reg.nr. 7001Reg.nr. 7003Reg.nr. 7012

DANAK

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker de gamle certificeringsordninger Dansk Beton Certifice-ring, Dansk Træ Certificering, Dansk Grus Certificering og Træpladekontrollen.

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering efter ISO 9000-serien og miljøcertificeringefter ISO 14001. Desuden er Dancert notificeret i henhold til Byggevaredirektivet, således at virksomheder, der certificeresefter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket på deres produkter

Dancert, GregersensvejPostboks 1412630 TaastrupTlf. 72 20 21 60Fax 72 20 21 91e-mail [email protected]

MILJØLEDELSE

ISO 9001 CERTIFIKATER71 certifikatindehavere

FÆRDIGBLANDET BETON77 certifikatindehavere

BETONELEMENTER31 certifikatindehavere

BLOKKE4 certifikatindehavere

BETONVARER15 certifikatindehavere

LETBETON7 certifikatindehavere

RETNING AF ARMERING6 certifikatindehavere

SVEJSNING AF ARMERING1 certifikatindehaver

CEMENT2 certifikatindehavere

FLYVEASKE1 certifikatindehaver

MIKROSILICA2 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER3 certifikatindehavere

FIBRE2 certifikatindehavere

MØRTEL2 certifikatindehavere

BYGNINGSKALK2 certifikatindehavere

BETONTILSLAGSMATERIALER75 certifikatindehavere

SAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING5 certifikatindehavere

VARMEISOLERINGSPRODUKTER3 certifikatindehavere

LIMTRÆ8 certifikatindehavere

FINGERSKARRINGER2 certifikatindehavere

PRÆFABRIKEREDE SPÆR18 certifikatindehavere

STYRKESORTERET KONSTRUKTIONSTRÆ1 certifikatindehaver

KRYDSFINER3 certifikatindehavere

SPÅNPLADER15 certifikatindehavere

MDF-PLADER6 certifikatindehavere

ORIENTED STRAND BOARD (OSB)2 certifikatindehavere

De seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringer inden for betonog grusområdetprimo november 2003 til primo februar 2004

BETONELEMENTERCertificeret iht. ISO 9001:2000, ekskl. pkt. 7.3• Dalton Betonelement A/S,

- Borumvej 30, 8381 Tilst• Perstrup Beton Industri A/S,

- Kringelen 4-6, 8560 Kolind

Certificeret iht. ISO 9001:2000• ds Elcobyg a/s,

- Hadsundvej 8, 9500 Hobro• Spæncom A/S:

- Hedesvinget 4, 2640 Hedehusene- Sonebjerg 7, 6000 Kolding- Lundevej 17, 4000 Roskilde- Letvadvej 37, 9200 Aalborg SV

FÆRDIGBLANDET BETONCertificeret iht. DS 481:1999• dk-Beton Rødby A/S

- Gl. Badevej 9, 4970 Rødby

Certificeret iht. ISO 9001:2000, Modul D• 4K-Beton A/S, Distrikt Sjælland:

- C-vej 1, Prøvestenen, 2300 København S- Ejby Industrivej 24, 2600 Glostrup- Smedetoften 1, 3600 Frederikssund- Solvangsvej 15, 4681 Herfølge

• 4K-Beton A/S, Distrikt Jylland Syd og Fyn:- Nordkajen 4, 6000 Kolding- Knullen 20, 5260 Odense S- Fredensvej 13, 5620 Glamsbjerg- Houstedgårdsvej 35, Erritsø, 7000 Fredericia- Ved Havnen 18, 6100 Haderslev

• 4K-Beton A/S, Distrikt Jylland Nord:- Mineralvej 25, 9220 Aalborg Øst- Jørgen H. Jensensvej 17, 9800 Hjørring- Nordre Ringvej, 9330 Dronninglund- Flejsborglundsvej 2, 9460 Farsø

• 4K-Beton A/S, Distrikt Jylland Vest:- Bülowsvej 4, 7500 Holstebro- Sandagervej 15, 7400 Herning- Fabriksvej 22, 7600 Struer- Dådyrvej 3, 7800 Skive

• 4K-Beton A/S, Distrikt Jylland Øst:- Norddigesvej 7, 8240 Risskov- Århusvej 44, 8500 Grenå

• Frejlev Cementstøberi A/S, - Nibevej 331, Frejlev, 9200 Aalborg SV

• GH Beton A/S, Region Hovedstaden:- Industriholmen 27-29, Avedøre Holme, 2650 Hvidovre- Mørbjergvænget 19, Vindinge, 4000 Roskilde

• GH Beton A/S, Region Sjælland:- Fejøgade 12, 4800 Nykøbing F- Rjukanvej 3, 4900 Nakskov- Næstvedvej 166, 4760 Vordingborg- Fredensvej 40, 4100 Ringsted

• GH Beton A/S, Region Fyn og Jylland:- Odensevej 39A, 5550 Langeskov- Snavevej 5, 5471 Søndersø- Godthåbsvej 2, 7100 Vejle

• Unicon A/S, Region Sjælland:- Stamholmen 51, Avedøre Holme, 2650 Hvidovre- Ø. Vindingevej 61, 2640 Hedehusene- Ellehammersvej 8, 3000 Helsingør- Falkevej 18, 3400 Hillerød- Islands Brygge 38, 2300 København S- Fabriksvej 4, 4200 Slagelse- Industrivej 15, 4700 Næstved- Asnæsvej 1, 4400 Kalundborg- Højvang 3, 4300 Holbæk

• Unicon A/S, Region Sydjylland og Fyn:- Ulvevænget 9, 7100 Vejle- Havnegade 12-14, 5000 Odense C- Skotlandsvej 2, 5700 Svendborg- Meteorvej 11, 8700 Horsens- Løimarksvej 11, 5610 Assens- Vibevej 6, 6705 Esbjerg Ø- Glarmestervej 8, 6800 Varde- Engdraget 2, 6900 Skjern- Engvej 6, 6600 Vejen- Nr. Havnegade 102, 6400 Sønderborg- Ndr. Landevej 24A, 6270 Tønder

• Unicon A/S, Region Nord- og Midtjylland:- Hjulmagervej 27, 9000 Aalborg- Søgårdsvej 4, 9460 Brovst- Esbjerggade 10, 9900 Frederikshavn- Voerbjergvej 37, 9400 Nørresundby- Jomfruløkken 19, 8900 Randers- Johann Gutenbergs Vej 2, 8200 Århus N- Liseborgsvej 62A, 8800 Viborg- Hadsundvej 6, 9500 Hobro

MØRTELCertificeret iht. ISO 9001:2000, Modul D• GH Beton A/S,

- Industriholmen 27-29, Avedøre Holme, 2650 Hvidovre

TILSLAGSMATERIALERCertificeret iht. DS 481:1999, inklusive DS 481/Ret.1:2002 Beton – Materialer• Storebælt Sten & Grus A/S

- Skansen, Nakskov• Saarup Grusværk A/S

- Rimmehusvej, Korsø

EC-CERTIFIKATER

CEMENTProduktcertificeret iht. EN 197-1:2000 – EN 197-2:2000 – DS/INF 135:2001• Aalborg Portland A/S,

Rørdalsvej 44, 9000 Aalborg- Portland Cement CEM I 52,5 R HP cement

TILSÆTNINGSSTOFFERProduktcertificeret iht. EN 934-2:2001 – EN 934-6:2001• Fosroc A/S,

Industriparken 27, 6630 Rødding- EC 119/17 Conplast AEA317

• Sika Danmark a/s, Nordkranvej 17, 3540 Lynge- EC 121/19 Sika ViscoCrete – 3060 IS- EC 121/20 HEMA-WR36

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, du bliver certificeret. Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysninger om det sidste nye og gode råd ogtips om certificering.

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder, produktionsstederog produkter.


��

REPTON

Følgende virksomheder er tilsluttet

deklarationsordningen pr. februar 2004

Fosroc A/S tlf. 7484 8884Kroghs A/S tlf. 9822 5200Marlon A/S tlf. 7575 4300MB Projekt ApS tlf. 4582 0318MC-Bauchemie Müller GmbH

& Co. v/Gottfred Petersen A/S tlf. 6341 1266 Nordisk Bygge Kemi A/S tlf. 7466 1511Optiroc A/S tlf. 5618 1856Rescon Mapei, A/S, Norge tlf. +47 6297 2000Sika Danmark A/S tlf. 4818 8585Tarco Vej A/S tlf. 6331 3535

DEKLARATIONSORDNING FOR

CEMENTBASEREDE MATERIALER

TIL REPARATION AF BETON

��

REPTON

REPTON- har til formål at sikre, at materialer til reparation af

beton fremstilles og leveres i den kvalitet, der erdeklareret i den varedeklaration, som producent ellerleverandør har udarbejdet

- skal give køber og bruger tilstrækkelig dokumentationfor materialekvaliteten, så yderligere prøvning ikke ernødvendig

- er etableret af virksomheder, der fremstiller ellerforhandler cementbaserede reparationsmaterialer,herunder udfyldnings- og udjævningsmaterialer

- administreres af et uvildigt kontroludvalg

- finansieres af de tilsluttede virksomheder vedoptagelsesgebyr, kontingent og produktgebyrer

- medfinansierer den danske indsats i den EuropæiskeStandardiseringsorganisation CEN ved udarbejdelse af fælles europæiske standarder for at kunne tilpasseudviklingen og fortsat være med til at kunne sikrebetonreparation af god kvalitet.

Sekretariat:Teknologisk Institut · Byggeri · Postbox 141 · 2630 TaastrupTlf.: 7220 2179 / 7220 2165 · Fax: 7220 2191

Klik ind på vores hjemmeside

www.teknologisk.dk/repton,

hvor der findes oversigt over de tilsluttede produkter.

Neutronsonde type IPI 101Neutronspredningsmetoden:Den eneste metode til korrekt at målevandindholdet i tilslagsmaterialerne vedbetonfabrikation.Måler i grus- såvel som i stenmaterialer.Første sonde monteret i 1968, ogsonden måler stadig korrekt.

Densitet sonde type IGI 241Sonde type IGI 241 måler densitet/tør-stofindhold i genbrugsvand med megetstor nøjagtighed.

Instrument type ICI 650 for måling affugtigheden og densiteten.Instrumentet kan modtage signaler fra 1 til 12 sonder.

Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 BorreTlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74

www.nucle.dk · E-mail: [email protected]

A F S V E N D R Ö T T I G

I sommeren 2003 er der af Beton Indu-striens Fællesråd, Aalborg Portland ogMiljøstyrelsen igangsat et projekt, hvorformålene er at afklare, hvorfra kulbrin-terne stammer, og hvilke muligheder derer for at nedbringe koncentrationerne.

I forbindelse med projektet er derudtaget og analyseret en række prøveraf forskellige formolier, råvarer til form-olier, betonadditiver og prøver af slamfra forskellige virksomheder.

Jørn Bødker, der er ansat på Beton-centret, Teknologisk Institut, arbejderpå projektet, og jeg har stillet ham enrække spørgsmål

Hvad er problemet?“Problemet er, at olien eventuelt kantrænge ned i undergrunden og der for-urene grundvandet, så det bliver udrik-keligt,” svarer Jørn Bødker.

“Anvendelse af formolie er forment-

lig en væsentlig kilde til kulbrinter islammet. Der anvendes i dag typisk en-ten mineralolie baseret formolie ellervegetabilsk baseret formolie, hvor denvegetabilsk baserede formolie typisk eren blanding af planteolie, en fedtsyre ogen esterificeret planteolie. Esterificeretplanteolie for eksempel rapsolie er etrelativt tyndtflydende og prisbilligt pro-dukt som også kendes som “biodiesel”.

“Den planteolie baserede formoliegiver intet, eller et meget lille bidrag, tilkulbrinteindholdet i betonslam, og manmå derfor, hvor det er teknisk muligt,anbefale at overgå til brugen af dennetype olie,” siger Jørn Bødker.

Hvorfor er det farligt, hvis derregistreres kulbrinter i grundvandet? “Kulbrinter består af mange forskelligekemiske komponenter og nogle af disseer sundhedsskadelige.”

Kulbrinte i betonog betonslamKulbrinte i betonog betonslam

BETONAFFALD OG BETONSLAM INDEHOLDER

SPOR AF KULBRINTER.

Hvor meget kulbrinte skal der til, før mankan tale om en risiko for sundheden?“Tja, – det er ikke lige sådan at sige, menmyndighederne har sat en grænse på 9my gram/liter i grundvandet. Over den-ne grænse må grundvandet kasseres.”

Er Moder Jord ikke selvrensende?“Delvis, men også kun delvis. Nogle kul-brinter nedbrydes hurtigt af mikroorga-nismerne i de øverste jordlag, hvor derer ilt tilstede. Andre kulbrinter nedbry-des relativt langsomt, også selv om derer ilt tilstede. Dybere nede i jorden,hvor der er iltfrie forhold, nedbrydeskulbrinter ikke eller næsten ikke.”

Er for eksempel 50 mg/kg tørstofmeget eller lidt?“Det er et spørgsmål om temperament,men i værste tilfælde kan indholdet i 1kg slamtørstof, som indeholder 50 mg/kg, forurene 5.000 liter vand, så det bli-ver udrikkeligt. Det forudsætter dog, athele oliemængden udvaskes og siverned til grundvandet, hvilket nok ikkesker. Regnestykket retfærdiggør dog, atsagen undersøges nærmere.”


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BETONELEMENT-FORENINGEN

Fakta omgaskromatografering

En gaskromatograf er et kemiskmåleinstrument til at bestemmekoncentrationen af flygtige organi-ske forbindelser, som fx mineraloliei forskellige blandinger.

Gaskromatografer udstyres medforskellige detektorer og i forbin-delse med analyse af betonslam forkulbrinter anvendes typisk entenFlammeionisationsdetektor (FID)eller Massespectrometer (MS).

Ved brug af Flammeionisations-detektor er det vanskeligt at afgøreom et kemisk stof er en kulbrinteeller fx en fedtsyre. I Massespek-trometeret som er den nyeste tek-nologi bliver vægten af de enkeltemolekyler bestemt, således manhar en mulighed for at identificerede enkelte kemiske forbindelser ogafgøre om der er tale om vegeta-bilsk fedtsyre eller kulbrinte.

Ved at anvende Flammeionisations-detektor i forbindelse med analyseaf betonslam risikerer man at måleet fejlagtigt højt kulbrinteindhold.

Er der nogle grænseværdier, normereller standarder, der kan finde anven-delse på slam?“Man kan sammenligne med standarderfor deponering af jord. Amterne på Sjæl-land kræver normalt, at koncentratio-nen af kulbrinte i jord er mindre end 100mg/kg for, at jorden kan klassificeressom “ren jord”, der kan anvendes frit.”

Kan du se en løsning på problemet?“Analyser af formolier samt kontakt tilleverandører af formolier viser, at der ihovedtræk findes 2 typer formolier,nemlig olier på mineralsk basis og olierpå vegetabilsk basis. Olier på vegetabilskbasis består typisk af en ren vegetabilskolie for eksempel rapsolie, eventueltblandet med en esterificeret fedtsyre.Det er endvidere sandsynligt, at fedtsy-rerne i vegetabilsk baseret formolie bin-der sig meget hårdt til cementen i slam-met, og denne binding forstærkes, hvisder sker en hærdeproces.”

“Jeg vil anbefale, at man går over tilat anvende formolie på vegetabilsk ba-sis,” svarer Jørn Bødker.

Er problemet løst med at skifte til vege-tabilsk formolie?“Ikke helt, men næsten. En del af kul-brinte bidraget i slammet stammer for-mentlig fra brændstof og smøreolie, derhavner i slammet i forbindelse medvask af maskiner og køretøjer. Man børderfor begrænse disse kilder mest mu-ligt”, slutter Jørn Bødker.

Afsluttende bemærkninger

Fabrikkerne finder ikke, at der forelig-ger tilstrækkelig dokumentation forfastlæggelse af de snævre grænseværdi-er, der håndhæves i dag af myndighe-derne. – Men ved helt at gå over til brugaf vegetabilsk baseret olie, kan manundgå kulbrinte i betonslammet, og detsynes derfor at være en farbar vej at gå.Denne løsning indebærer også, at fa-brikken nu bør kunne aflevere den ud-tørrede slam på lossepladsen, uden atskulle betale de høje miljøafgifter, daslammet ikke længere kan betegnessom miljøskadeligt.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004 31. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Vidste du?

■ Vand er den vigtigste ressource for et-hvert samfund

■ Danmarks forsyningssituation med fersk-vand er enestående, den er baseret pågrundvand, og vi har her i landet ca. 3.000vandværker

■ 800 grundvandsboringer er blevet lukketpå grund af menneskeskabt forurening. Det-te svarer til 35% af alle lukkede boringer

■ Den nationale grundvandsovervågningfastslår, at halvdelen af det danske grundvandned til 40 meters dybde er forurenet medenten nitrat eller pesticider

■ De største grundvandsmagasiner, vi harher i landet, findes i det vestlige Jylland ogved Ribe

■ Vandet indgår i et evigt kredsløb, der sik-rer gode livsbetingelser på jorden. Under so-lens varme sker der fordampning fra havet,vanddampen fortætter og falder som ned-bør på land. Herfra søger vandet atter modhavet gennem floder, grundvand og gletsjere

■ Vandressourcens kvalitet anses af enrække internationale organisationer for atvære klodens største problem i det 21.århundrede

■ Grundvandet kan i nogen grad alders-bestemmes. Ungt og gammelt grundvanddefineres normalt som grundvand, der eryngre eller ældre end 50 år

■ Ungt grundvand kan kendes på, at detindeholder sporstoffer, der blev spredt i at-mosfæren fra de mange atomprøvespræng-ninger, der fandt sted efter 2. verdenskrig

■ Grundvandet, der indvindes til drikkevandi Danmark, er normalt ungt grundvand

Grundvand, der indvindes globalt, kan værealt fra mindre end et år til millioner årgammelt

■ Den gennemsnitlige årsnedbør i Danmarker på 712 mm

■ Størrelsen af Danmark er ca. 43.000 km2

■ Der bor ca. 5,3 millioner mennesker iDanmark

■ Det betyder, at der i alt faldt ca. 31 milli-arder m3 regnvand i hele Danmark, og detsvarer til ca. 5.800 liter pr person

■ Der indvindes årligt ca. 700 millioner m3

fra den danske undergrund.Vandet for-bruges af nogenlunde ligeligt mellem hus-holdningerne, industri og markvanding

■ Udledes det oppumpede vand ligeligtover hele Danmark svarer det til godt 16 mm.

■ Vandindvindingen pr. år svarer altså tilgodt 2% af årsnedbøren

JØRN BØDKER

“Vi er ikke den største fabrik, men densmukkest beliggende og den mest mo-derne”

Betonelementbyggeriet blev introdu-ceret i Danmark kort efter ophøret af 2.verdenskrig. På det tidspunkt – der iøvrigt portrætteres i Danmarks Radiosnye TV-krønike – var der her i landet enakut mangel på alting, også nye boliger.

Men nu, efter krigsafslutningen,skulle der bygges boliger, mange boli-ger. Problemet var bare, at der ikke vartilstrækkelig mange faguddannedehåndværkere til at imødekomme beho-vet. Der måtte findes nye metoder at

bygge på for at løse dette kapacitetspro-blem.

Boligministeriet lancerede i 1953 be-grebet “utraditionelt byggeri”, der i prak-sis betød, at man nu kunne bygge udenbrug af mursten og murersvende. Beto-nen var kommet ind i varmen og bygge-processen blev industrialiseret. Det of-fentlige bakkede i 60’erne op med enlovgivning, der støttede industrialise-ringsprocessen. Det var fødselsøjeblikketfor betonelementindustrien i Danmark.

Der blev bygget meget i den efterføl-gende periode, tænk bare på de storeprojekter: Ballerup-parken, Gellerup-parken o.s.v.. Produktiviteten på bygge-pladsen steg og boligmangelen blev sombekendt afhjulpet. Så skulle alt jo stå veltil, eller hvad?

Krav til fleksibilitet

Ser vi på dagens situationen og med da-gens briller er meget ændret siden60’erne. Byggeriet, og især selve bygge-processen, er blevet meget mere indvik-let og kompleks. Elementindustrien måse i øjnene, at de lange serier af ensarte-de elementer, som ikke kræver ideligeformomstillinger, ikke længere eksiste-rer og formentlig aldrig kommer tilbage.Den må – som al anden industri – ud-vikle sig til at kunne tackle et hastigtomskifteligt marked med mange, oftemindre, enkeltsager af individuel ogkompliceret karakter og oftest i en pres-set tidsplan.

Det stiller krav om evne til hurtigomstilling i produktionen, hvis forret-


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BETONELEMENT-FORENINGENA F S V E N D R Ö T T I G

En lille og moderneelementfabrikDE NYE TIDER KRÆVER FLEKSIBILITET OG HURTIG

OMSTILLINGSEVNE. HOS C. C. BRUN BETONELEMENTER

A/S I HERLUFMAGLE, HAR MAN TAGET BESTIK AF DE

NYE TIDER OG INVESTERET, DELS I ET NYT PRODUK-

TIONSANLÆG, OG DELS I ELEKTRONISK UDSTYR.

ningen skal være lønsom. Det drejer sigikke mindst om hurtigt at få færdiggjortstøbeformene og bragt dem til produk-tion. For at det skal lykkes må der, fordet første, være et effektivt samspil medbygherren eller dennes rådgivere om attilvejebringe projektgrundlaget. Der-næst skal producenten, på det modtag-ne grundlag, hurtigt og sikkert optegneog tilvirke formene og armeringsenhe-derne til de enkelte elementtyper for atkomme i produktion.

Et bud på fremtidens fabrik

Hos C. C. Brun Betonelementer A/S iHerlufmagle, har man taget bestik af denye tider og investeret, dels i et nyt pro-duktionsanlæg, og dels i elektronisk ud-styr.

Den overvejende del af produktionenbestår af filigranelementer til såvel væggesom dæk. Hans Henning Christensen, derer direktør, viser sit nye produktionsan-læg frem. Formene bevæger sig rundt i enproduktionslinie frem til de enkelte ar-bejdsstationer startende med afformning,via rengøring af form, optegning af ele-mentets geometri på formbunden, mon-tering af formsider og udsparingskassermed magnetiske fikseringer (så borehul-ler i formbordet undgås), ilægning af ar-mering, udstøbning og endelig frem tilhærdning i et varmekammer.

Optegning af elementets geometri,direkte på formbunden med rød marke-ringsfarve, foregår via en plotter, dermodtager input direkte fra tegnestuen.Altså direkte elektronisk overførsel afinformation uden brug af papirtegnin-ger. Endvidere kan man fra forskelligeterminaler, placeret rundt i fabrikken,overvåge flowet i hele produktionen ogregistrere, hvor den enkelte form befin-der sig i forløbet. Ønskes det, kan manfremkalde billeder af den enkelte ele-menttype i et 3-dimensionalt format.

Som Hans Henning Christensen af-slutningsvis bemærker: “Vi er ikke denstørste fabrik, men den smukkest belig-gende og den mest moderne”. Og sandter det, at hos C. C. Brun, er der vist et ek-sempel på, hvorledes man kan indretteen elementproduktion tilpasset dagensmarkedsvilkår. Her gives der et bud på,hvordan morgendagens elementfabrikkan se ud.

HANS HENNING

CHRISTENSEN

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • H+H Fiboment A/S, Brørup, 76 60 23 00 • H+H Fiboment A/S, Søndersø, 64 89 15 04

H+H Fiboment A/S, Videbæk, 97 17 81 88 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00

Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


BaalbekOmtrent 80 km nordøst for Beirut i denøstlige ende af Libanon ligger ruinerneaf et kæmpemæssigt tempelkompleks,Baalbek. Stedet ligger i en ca. 200 kmlang dalstrækning kaldet Bekaa, der påbegge sider er klemt inde mellem tolangstrakte bjergkæder.

Store historiske begivenheder harskyllet hen over lokaliteten. Man finderbygningsrester der stammer fra Bronze-alderen, ca. 2000 år før Kristi. Kong Sa-lomon har en eller anden relation tilstedet. Fønikerne har været der og byg-gede et tempel for deres solgud, BaalHadad. Alexander den Store drog forbimed sin hær. Romerne rykkede ind år

15 før Kristus og stationerede en legioni Bekaa eller Heliopolis (Solens by), sombyen nu blev kaldt. De byggede et storttempel til ære for Jupiter. Det endtemed, at der skabtes et vældigt tempel-kompleks på stedet.

Det er alt sammen elementbyggeri,elementer af natursten. Og hvilke ele-menter. I en stor støttemur, der optagerhøjdeforskelle på tempelområdet, fin-des elementer af mægtig størrelse ogmed egenvægte fra 450 tons og op1.000 tons. Nogle af elementerne stam-mer fra et stenbrud så lang væk somAswan i Egypten. De er sejlet ned ad Ni-len, over Middelhavet og derefter trans-porteret igennem et uvejsomt bjergter-

DET DER MED AT BYGGE MED ELEMENTER, KUNNE

DE ALTSÅ OGSÅ I GAMLE DAGE. OG DET KUNNE

DREJE SIG OM KÆMPESTORE ELEMENTER, DER BLEV

TRANSPORTERET OVER STORE AFSTANDE OG IGENNEM

UVEJSOMT TERRÆN.

Elementbyggeri, en gammel disciplin

A F S V E N D R Ö T T I G

ræn og frem til byggepladsen der liggeri en højde på over 1.000 meter over ha-vets overflade.

Godt og solidt håndværk

I det store kompleks findes der også ettempel til ære for Bacchus. Fundamen-terne under denne bygning har formi-dable dimensioner, de er således 18-18meter dybe og når ned til fast klippe-grund. Elementerne var tilhugget medså små tolerancer, at de kunne klarekravene i “Den blå Tolerancerapport”,udgivet af Betonelement-Foreningen.Ikke noget med at bruge fugemørtel,man opererede med knasfuger.

Hajar el Hibla

I et stenbrud et par kilometer fra Baal-bek ligger et bjælkeelement, der knaptnok er hugget helt fri fra klippen. Detteelement har en længde på 21,7 m ogskønnes at veje over formidable 1.200tons. Stenen kaldes Hajar el Grouble el-ler Hajar el Hibla. Det sidste betyder“den gravide kvindes sten”.

Hvordan man har klaret transportog montage af disse imponerende gigan-ter står hen i det uvisse, der findes igenpålidelige kilder, der beskriver selvebyggeprocessen. For dog at få et begrebom formatet og storheden kan mansammenligne med en anden byggeopga-ve, hvorfra man har sikker viden ommontagen. Den store egyptiske obelisk,der blev rejst på Peterspladsen i Rom,krævede en indsats af 800 mænd og140 heste samt 40 kæmpemæssige spil.Og så vejer den endda kun “sølle” 327tons. Så tænk en gang på elementerne iBaalbek, der vejer 2-3 gange så meget.

Jo, de gamle forstod sig også på ele-mentbyggeri.

NYT FRA BETONCENTRET

4C-Icon – et helt nyt systemBetoncentret har udviklet et nyt ITsystem til håndtering af kravene i EN206-1. Det nye system hedder 4C-Icon og afløser Betoncentrets gamlesystem 4C-Mix Design Enterprise.

Funktionaliteter i 4C-Icon4C-Icon er bygget op af følgende mo-duler:• materialer og leverandører• recepter• prøvning

Materialer og leverandørerI modulet for materialer og leve-randører indtastes dels oplysningerom leverandører af delmaterialer,dels de delmaterialeegenskaber, derer nødvendige for at kunne beregneog kontrollere en betonrecept.

RecepterModulet for recepter består af tre un-dermoduler:• Det første indeholder muligheden

for at oprette receptklassifikatio-ner, dvs. en recept tildeles beteg-nelse, miljøklasse, eksponerings-klasse (i henhold til EN 206-1),styrkeklasse og minimum luftind-hold. Disse oplysninger er nødven-dige for at kunne gennemføre kon-trol af betonegenskaber.

• Det andet undermodul er til opret-telse af selve recepten. Denne op-rettes i programmet ved valgfrit atangive den procentvise fordeling afdelmaterialerne eller angive ind-holdet af de enkelte delmaterialer ikg/m3.

• Det tredje undermodul er til opret-telse af receptfamilier. Receptfami-lierne tildeles information, som an-vendes ved kontrol af egenskaber.Fx er der forskel på kravet til prøv-ningshyppighed afhængig af, omder er tale om certificeret produk-tionskontrol eller ej. Denne infor-mation tildeles receptfamilierne.

PrøvningModulet for prøvning giver brugerenforskellige muligheder. Det er herprøvningsresultaterne fra den løben-de prøvning indtastes på attesten.Der skelnes mellem fabriksprøvningog byggepladsprøvning.

Derudover er det muligt at generereen liste (trykliste), som giver laboran-ten overblik over hvilke prøver, derskal trykprøves i det valgte datointer-val. Det er muligt at indtaste prøvere-sultaterne direkte på tryklisten.

Endelig er der mulighed for at udskri-ve rapporter over prøvningshyppig-hed, styrke, konsistens, luftindhold ogv/c forhold, se figur 1.

I dette skærmbillede angives dato-interval, receptfamilie og om prøvnin-gen er gennemført på fabrik ellerbyggeplads, og derefter kan de for-skellige rapporter udskrives.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KONTROL AF BETONEGENSKABER IHT.KRAVENE I DE NYE BETONSTANDARDER

Høringsperioden for det danske tillæg DS 2426 til den nye europæiske betonstandard EN 206-1 er afsluttet, og standardise-ringsudvalget S-328 arbejder lige nu med at få implementeret høringssvarene således, at den endelige udgave af DS 2426foreligger i løbet af få måneder.

Det betyder, at de nye standarder i nær fremtid skal implementeres i dansk betonproduktion. Det betyder også, at der er procedurer for kontrol af betonegenskaber, der skal tilrettes de nye krav. Betoncentret er klar med et nyt IT-program,der bl.a. indeholder muligheden for at dokumentere betonegenskaber som styrke, konsistens, luftindhold, v/c-forhold ogprøvningshyppighed i henhold til de nye krav.

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej · Postboks 141

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton

Hvad er nyt? De, der kender Betoncentrets gamlesystem 4C-Mix Design Enterprise,kunne måske spørge sig selv, efter athave læst ovenstående beskrivelseaf funktionaliteterne i 4C-Icon, hvader der nyt i det? Og svaret er, at derer en hel del nyt i 4C-Icon.

Funktionaliteterne er langt hen advejen de samme, men implementerin-gen af de nye standarder har medførten del ændringer.

Som eksempel kan nævnes, at kravettil prøvningshyppigheden af fx styrke,konsistens og luftindhold ikke er den samme. Prøvningshyppighedenfor styrke skal dokumenteres pr.produceret mængde beton eller pr.produktionsperiode, og kravet tilprøvningshyppighed for luftindholder pr. produktionsdag. Det betyder, atden samlede rapport for prøvnings-hyppighed ser noget anderledes ud

end rapporten for prøvningshyppig-hed i det gamle system.

Hvordan leveres systemet? 4C-Icon er som udgangspunkt udvik-let til at kunne udveksle data med be-tonproducentens processtyring. Derer p.t. etableret interface til processty-ringer fra Skako.Ved denne løsningminimeres tidsforbruget i forbindelsemed oprettelse af prøvningsresultaterog recepter, idet alle data indtastes isamme system. Fleksibiliteten i syste-met muliggør også dataoverførsel tilandre systemer, eller der vil kunneetableres mulighed for at indtastedata direkte i systemet, hvilket gør sy-stemet anvendeligt for alle typer afproducenter.

For yderligere information kontakt venligst:Dorthe Mathiesen, tlf.: 72 20 22 05eller Torben Striboldt, tlf.: 72 20 22 16


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Er din virksomhed klar til atkontrollere betonegenskaber i henhold til kravene i de nyestandarder?

Kom og hør, hvad kravene tilproduktionskontrol er i de nyestandarder for beton, samt hvor-dan Betoncentrets nye IT-systemkan hjælpe med at opfylde de nyestandarder.

Arrangementet er gratis ogindeholder følgende:

• EN 206-1 – Hvad er kravenetil produktionskontrol i denye standarder v/ Anette Berrig

• 4C-Icon – Hvordan kontrolle-res betonegenskaber i henholdtil de nye standarder v/ Dorthe Mathiesen

• Arrangementet afsluttes meddiskussion og en let anretning.

Arrangementerne foregår:

Onsdag den 17. marts fra 15.30-18.00 på Teknologisk Institut i Tåstrup

Onsdag den 24. marts fra 15.30-18.00 på Teknologisk Institut i Århus

Tilmelding senest d. 10. marts tilJoan Ganzhorn, E-mail:[email protected]

Figur 1. Skærmbillede i 4C-Icon, hvor søgekriterierne for denbetonegenskab, der ønskes dokumenteret, angives.

Fra CtO’s arbejdsmark

Kort og godt fra CtOCTO’S ARBEJDSOPGAVER HAR GENNEM ÅRERNE UDVIKLET SIG I TAKT MED BRANCHENS

UDVIKLING OG BEHOV. OPGAVERNE VAR GENNEM MANGE ÅR KONCENTRERET OMKRING

VURDERING OG VALG AF MATERIALER SAMT VALG AF BETONSAMMENSÆTNING.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I dag er opgaverne langt mere varieret, og i nærværende arti-kel er vist eksempler herpå.

Herudover anføres sidst i artiklen styrke og varmeudvik-lings egenskaber for Aalborg Portlands cementer – egenskabersom kan være nyttige ved vurdering af betons hærdning ogstyrkeudvikling.

Nye prøvningsmetoder til selvkompakterende beton

I forbindelse med kvalitetskontrol af selvkompakterende be-ton er flere af prøvningsmetoderne i DS 423 ikke længere hen-sigtsmæssige.

Prøvningsmetoderne for udbredelsesmål, luftindhold, rum-vægt og trykstyrke omfatter således en vibrering af betonen,og det vil være misvisende at vibrere betonen i forbindelsemed kvalitetskontrollen, når betonen i praksis udstøbes udenvibrering.

For at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem beton-producentens kvalitetskontrol og entreprenørens udstøbnings-praksis, udarbejdede Dansk Fabriksbetonforening forslag til re-viderede prøvningsmetoder. De reviderede prøvningsmetoderadskiller sig primært fra de gældende prøvningsmetoder ved atvibrering undlades ved prøvningen.

Til verifikation af metoderne, herunder deres repeter- og re-producerbarhed, iværksatte man en forsøgsserie med deltagel-se af GH Beton A/S, 4K Beton A/S, Unicon A/S, samt AalborgPortland A/S.

Der blev produceret 8 forskellige betonblandinger fordeltpå 4 produktionssteder, idet hver beton blev kontrolleret af 5mobile laboratorier mht. de nævnte egenskaber.

Hver egenskab blev målt 3 gange efter gældende prøvnings-metode hhv. 3 gange efter reviderede prøvningsmetode. Der ersåledes målt i alt 120 udbredelsesmål efter gældende prøv-ningsmetode, 120 efter modificeret prøvningsmetode etc.

Repeterbarheden for rumvægt og luft samt reproducerbar-heden for rumvægt viste sig at være signifikant bedre (5% sig-nifikansniveau) for de modificerede prøvningsmetoder. For deøvrige prøvningsmetoder kunne der ikke påvises signifikanteforskelle på repeter- og reproducerbarhed.

For niveauerne kunne der konstateres en tendens (ikke sig-nifikant) til lavere luftindhold, og følgelig højere rumvægt oghøjere styrke med de modificerede prøvningsmetoder. Detteer ikke umiddelbart forventelig, men indikerer at man undervibreringen kan få indpisket lidt luft i betonen.

Det modificerede udbredelsesmål – også kaldet flydesæt-mål – gav generelt lavere udbredelse end den gældende prøv-ningsmetode.

De modificerede prøvningsmetoder fungerede genereltgodt i praksis, hvorimod det for de gældende prøvningsmeto-der var tydeligt, at vibreringen medførte separationstendenser.

Med de reviderede prøvningsmetoder vil man derfor kun-ne forvente en bedre overensstemmelse mellem kvalitetskon-trollen og anvendelsen i praksis.

De modificerede prøvningsmetoder blev på dette grundlagindarbejdet i forslag til DS 2426 – det nationale tillægsdoku-ment til DS/EN 206. Begge standarder forventes at træde ikraft medio 2004.

Styrkeudvikling i byggeperioden

I forbindelse med montage af meget høje elementer og derafskærpede krav til afstivningen skulle styrkeudviklingen i en 22cm tyk betonplade vurderes.

Leverandøren af inserts havde oplyst, at betonstyrken skul-le være minimum 20 MPa før fuld forankringsstyrke kunnepåregnes.

Betonrecepten var veldokumenteret mht. styrkeudvikling,hvoraf det fremgik, at der skulle opnås en modenhed på knap3 døgn, før den ønskede styrke ville være opnået.

Modenhedsudviklingen og dermed styrkeudviklingen vil af-hænge af temperaturforløbet under hærdningen, og til vurde-ring heraf blev temperatursimuleringsprogrammet TempSimbenyttet.

Nat og dagtemperaturer blev skønnet til 0 °C hhv. 5 °C, ogunderlagets temperatur til ca. 3 °C.

Betontemperaturen var 15 °C.De specifikke forudsætninger i øvrigt er udeladt her, men 3

typer for afdækning blev vurderet, en curingmembran (ingenafdækning), 10 mm skummåtter samt 50 mm vintermåtter(mineraluld).

AF: THORKILD RASMUSSEN



De forventede styrkeudviklinger i betonen ses i figur 1.Curingmembranen giver ingen isolering, og omgivelsernes

lave temperaturer medfører lav betontemperatur og dermedlangsom styrkeudvikling i konstruktionen. Først efter 10-11døgn vil den ønskede styrke være opnået.

Afdækning med skummåtter medfører en betragtelig for-bedring, og 20 MPa vil være opnået efter ca. 5 døgn.

Vintermåtterne giver en bedre isolering, men varmetabet tilunderlaget dominerer, og styrkeudviklingen sker kun lidt hur-tigere end med skummåtterne.

Det vil i sidste ende være entreprenørens præference, somafgør valget mellem skummåtter og traditionelle vintermåtter.

Selvom de 11 døgn for curingmembranen havde været ac-ceptabel, bør man som en sikring mod frostskader altid afdæk-ke nyudstøbt beton når nattemperaturen ligger tæt på fryse-punktet.

Ligeledes bør man ikke glemme, at simulering af hærdefor-løb er et planlægningsredskab, og at forholdene bør vurde-res/måles løbende under arbejdet.

Vurdering af betons styrke ved ikke-destruktiv prøvning

Ikke-destruktive prøvningsmetoder anvendes sjældent tilegentlig dokumentation af betons styrke, men mange beton-elementfabrikker bruger f.eks. Schmidthammmer til verifice-ring af afformnings- og opspændingsstyrke.

I den aktuelle sag var der tidligere støbt søjler og bjælkermed samme beton, men ved produktionskontrollen for dæk-ket var der konstateret lave betonstyrker.

En efterfølgende gennemgang af procedurerne i laboratori-et indikerede, at dette skyldtes mangelfuld vibrering, og at be-tonkvaliteten i konstruktionen derfor godt kunne være til-fredsstillende.

En sådan situation vil ofte udløse udboring af prøver i kon-struktionen, men i det aktuelle tilfælde ønskede man en for-håndsvurdering på grundlag af ikke-destruktive metoder indender blev truffet beslutning herom.

FIGUR 1. SIMULERET STYRKEUDVIKLING FOR DE 3 AFDÆKNINGER.

FIGUR 2. RESULTATER – SCHMIDTHAMMER.

FIGUR 3. RESULTATER – ULTRA LYD.

Der blev derfor gennemført måleserier af Schmidthammer-og ultralydsmålinger, hvor formålet var at sammenligne be-tonstyrken i tidligere godkendte kontrolafsnit med betonstyr-ken i dækket.

Det er afgørende, at der er tale om sammenlignende målin-ger, idet en vurdering af betonens styrkeniveau på grundlag afdisse metoder vil være behæftet med stor usikkerhed – selvhvis der foretages verificerende målinger i laboratoriet.

Resultaterne er bearbejdet i nedenstående figur 2 og 3, hvorder ses en høj grad af overlapning mellem de tre konstrukti-onsdele.

På grundlag af middelværdierne (bedste estimater) ved deto metoder vurderedes betonstyrken i dækket at være 2,4 hhv.2,6 MPa lavere end i de øvrige konstruktioner.

I forhold til styrkeniveauet i de tidligere godkendte kon-trolafsnit var der rigeligt plads til et styrkefald på 2,5 MPa. Dadækket var støbt senere og derfor mindre udviklet rent hærd-ningsmæssig, lå der en ekstra sikkerhed heri.

Der blev på dette grundlag besluttet, at godkende kontrol-afsnittet, og undlade udboring af prøver.

Der er i eksemplet god overensstemmelse mellem de to me-toder, men de har hver deres fordele og ulemper, og kan oftemed fordel anvendes sammen.


CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk38. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Cementtype Q∞ – kJ/kg τe – timer α

RAPID 367 12,6 0,92

Lavalkali Sulfatbest. Cement

340 18,5 0,75

Aalborg White 359 11,8 0,87

BASIS 363 11,8 1,09

SKEMA 2. TYPISKE VARMEUDVIKLINGSDATA FOR AALBORG

PORTLANDS CEMENTER.Cementtype Faktor K7 Faktor K28

RAPID 22 31

Lavalkali Sulfatbest. Cement

18 26

Aalborg White 23 33

BASIS 24 32

SKEMA 1. KONSTANTEN K I BOLOMEY’S FORMEL.

FIGUR 5. VARMEUDVIKLINGSFORLØB FOR AALBORG PORTLANDS

CEMENTER.

Estimering af betonstyrker

I mange tilfælde vil det være af interesse at kunne vurdere enbetons trykstyrke på grundlag af receptoplysninger.

Cementtypen, v/c-tallet og luftindholdet er de væsentligsteforudsætninger for at kunne foretage en sådan vurdering, ogBolomey’s formel udtrykker en enkel og rimelig nøjagtig sam-menhæng mellem v/c-tal og trykstyrke:

Konstanten α kan sædvanligvis forudsættes at være 0,5,medens konstanten K afhænger af cementtypen (og prøvnings-terminen).

For typiske gode danske materialer (klasse M) og et natur-ligt luftindhold på 1-2% kan K-værdierne i skema 1 forventesfor 7 hhv. 28 døgn styrken.

fc=K*( 1 -α )v/c

Tilslagets kvalitet har dog en vis betydning, hvis der f.eks.anvendes granit, vil konstanterne typisk være 5-10% højere –omvendt hvis der benyttes sand og sten af “dårlig kvalitet”.

Ved et luftindhold over 1 – 2% må påregnes en reduktion itrykstyrken på 4-5% pr. %-point øgning i luftindhold.

Figur 4 viser forholdene grafisk, idet de fuldoptrukne kur-ver svarer til 28 døgn styrken, medens de stiplede kurver sva-rer til 7 døgn styrken.

FIGUR 4. SAMMENHÆNG MELLEM V/C-TAL OG TRYKSTYRKE.

Cementers varmeudvikling

Varmeudviklingsdata for cementerne vil være nødvendige iforbindelse med temperatursimuleringer, vurdering af hærd-ningsgrad, sikkerhed mod tidlig frysning etc.

Cementers varmeudvikling kan måles ved adiabatisk kalor-imetri og udtrykkes ved funktionen:

kJ/kg cement,

Hvor konstanterne Q∞ , τe og α fremgår af skema 2, oghvor M er modenheden i timer.

τQ=Q∞ *exp( –( e)α )

M

Bestemmelsen er foretaget ved v/c-tal 0,45, og der vil væreen vis afhængighed af v/c-tallet [1].

I en konkret sag vil det være den aktuelle betons varmeud-vikling, som er interessant, men ovenstående vil være et godtgrundlag for en første vurdering heraf.

Der er i temperatursimuleringsprogrammet TempSim (om-talt i Dansk Beton 2003:4) indbygget generelle modeller tilestimering af varmeudvikling (og styrkeudvikling) for en vil-kårlig betonsammensætning.

[1] Beton Teknik 3/10/1981, Betons Hærdevarme, Eigil Sørensen.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødetBenyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) eller tlf. 33 18 48 18 Programmer udsendes til DBF’s medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / [email protected]

Dansk Betonforening

Nyhed!

Nyhed!

“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?”■ Gå ind på www.dbf.ida.dk ■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail ■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort)

– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF

Mødekalender forår 2004

Onsdag den 3. marts, kl. 17-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

DBF’s generalforsamlingDagsorden iht. vedtægterne. Se punkterne under møder påwww.dbf.ida.dk


Danske erfaringer med SCCSCC har nu været brugt i Danmark i ca. 5 år. Det er etprodukt, som er kommet for at blive, og derfor er det nu tidtil at samle op på de erfaringer, vi har gjort.

SCC er stadig i udviklingsfasen, og det er derfor vigtigt atfølge med. Vi ønsker med dette møde at få alle parter ibranchen til at samarbejde om den udvikling der sker. Det skulle gerne resultere i, at SCC bliver et godt og stabiltprodukt, vi kan bruge i fremtiden.

Vi prøver også at gøre lidt status for, hvor i udviklingenvi er med SCC, og hvor vi er på vej hen.

Gratis-møde.

Onsdag den 21. april, kl. 15-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

De europæiske betonstandarder og -normerGratis-møde.

K Ø B E N H A V N


DR Byen – Beton og udfordringerOm tre år flytter Danmarks Radio ind i DR’s nye multime-diehus i DR BYEN. Multimediehuset er en form for “by ibyen”, med et miks af overdækkede pladser og gader, forret-ninger og værksteder. Hvert kvarter har sin egen identitet,sin egen personlighed.

DR BYEN består af fire såkaldte “segmenter” – fire husemed hvert sit præg. Derfor har man afholdt fire særskiltearkitektkonkurrencer – en for hvert segment. Grundarealetfor multimediehuset svarer til fire fodboldbaner.

De fire segmenter bindes sammen af en indre gade, sombliver DR BYENs mødested. Den Indre Gade strækker sig fra2.-6. sal og bliver et glasoverdækket strøg, hvorfra DRs med-arbejdere kan gå fra det ene hus til det andet. Hele byggerietbliver præget af transparens og skal opleves som åbent, lystog indbydende. Medarbejderne skal sidde i et inspirerendeindeklima, og kreativiteten skal kunne ses og fornemmessåvel indefra som udefra.

Bygningen af DR BYEN involverer blandt andet Danmarksstørste grundvandssænkning, idet DR BYEN lægger sig ovenpå Amager Fælled, hvor der ca. er 1/2 meter ned til grund-vandet. Det kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger forbyggeriet af DR BYEN.

Det stiller endvidere særlige krav til de betonkonstruk-tioner der udgør DR BYENs underbygning med hensyn tilvandtæthed og forankring i undergrunden.

DR BYEN baserer sig på en samarbejdsform, hvor byg-herre, leverancesystemet og myndigheder indgår i et part-nerskab: DR Modellen for partnering.

Konkurrencen for helhedsplanen blev i 2000 vundet afarkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen AS og Carl Bro AS. På deenkelte segmenter er arkitektfirmaerne Vilhelm LauritzenAS, DISSING+WEITLING arkitektfirma a/s, Gottlieb &Paludan og NOBEL samt Ateliers Jean Nouvel involveret.

Gratis-møde.

P R O V I N S E N

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i derespektive områder.

Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, Esbjerg,Herning og Odense.

Se DBF’s website, der løbende opdateres.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Website:www.danskbetonforening.dk

Rigtige formolier siden 1962· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Huskeliste ved indkøb af formolier til betonstøbning:

Benol Aps · Metalgangen 9-11 B · 2690 Karlslunde · www.benol.dk · Tlf. +45 5665 3006 · Fax +45 5665 8191

■■✔Ren afforskalling ■■✔ Ingen lufthuller ■■✔ Ingen misfarvning■■✔ Bedre arbejdsmiljø ■■✔ Biologisk nedbrydelige ■■✔ Pris (vigtigt!)

Documents

FEBRUAR · Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen [email protected] Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20