1

Det Danske SpejderkorpsKorpsledelsen

F a k t a b l a d

Den åndelige dimensioni spejderarbejdet

November, 2001

Formålet med DDS’ faktablade er at give et overblik over faktiskeforhold for udvalgte aktuelle emner samt at orientere om Korpsledelsens

opfattelser og holdninger til emnet. Faktabladene danner således baggrund for korpsets involvering i samfundsdebatten og giver

i øvrigt grupper og divisioner et godt grundlag for lokale drøftelser.

Det Danske Spejderkorps � Arsenalvej 10 � 1436 København K.tlf: 32 64 00 50 � fax: 32 64 00 75 � www.dds.dk � dds@dds.dk

2

Ved du?��Hvorfor vi arbejder med den åndelige dimension i DDS?��Hvordan religion er kommet ind i spejderarbejdet?��Hvorfor der er langt flere protestanter end andre trosretninger i Danmark?��Hvilke religioner, der er de mest udbredte i verden?

Find svarene i faktabladet.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 2Indledning 3Sådan arbejder vi med tro og den åndelige dimension i DDS 3Børn, voksne og åndelighed 5Hvor kommer religionen ind i spejderbevægelsen? 5Definitioner 8Tro i Danmark 9Tro i Verden 12Litteraturliste 13Bilag 1 : Oversigt over de største trosretninger i verden. 14Bilag 2 : Tro i Danmark i historisk perspektiv 15

DDS' faktablade forbedres og udvikles løbende. Forslag til ændringer modtages derfor gerne gennem korpskontoret

på tlf. 32 64 00 50 eller e-mail: dds@dds.dk

3

Indledning

Dette faktablad handler om den åndeligedimension i spejderarbejdet. Formålet medfaktabladet er, som det er udtrykt i spejderlo-ven, at give lederne i DDS et bedre grundlagfor at hjælpe den enkelte spejder til at gøresit bedste for at finde sin egen tro og haverespekt for andres.

Sådan arbejder vi med tro og denåndelige dimension i DDS

De fleste mennesker søger i perioder, ellergennem hele livet, efter en mening med til-værelsen, og for mange indebærer dette spe-kulationer og overvejelser om en åndeligdimension. I DDS har vi igennem spejderlo-ven udtrykt, at den enkelte skal gøre sit bed-ste for at finde sin egen tro og at haverespekt for andres. Som ledere bidrager vi tildenne proces, når vi gennemfører møder,ture og arrangementer, som giver mulighedfor at overveje etiske og religiøse problem-stillinger, og når vi giver spejderne naturop-levelser og andre store oplevelser.

I DDS handler den åndeligedimension ikke om forkyn-delse (=aktiv formidling ogudbredelse af en bestemt tro).Det overlader vi til kirker ogtrossamfund. Spørgsmålet omden enkelte spejders tro er etspørgsmål til helt personligafgørelse, men vi skal somledere stimulere vores spejde-re til at beskæftige sig medtro.

Åndelige oplevelser rækkerfra små dagligdags ting som atopleve et andet menneskesglæde ved at have fået hjælp,at blive hørt, at være fuldtaccepteret trods forskelligheder, til de storeofte ubegribelige og sommetider smertefuldeoplevelser og tilstande som f.eks. alvorligsygdom og måske pludselig helbredelse,dødsfald, ensomhed, fødsel eller helt over-vældende natur-, musik- eller kunstople-velser.

Mange spejdere og ledere kender sikkert tilnaturoplevelser, der har givet en helt over-vældende følelse: "Dette er fantastisk, hvor-dan kan noget være så fuldendt, så harmo-nisk, så storslået?" "Jeg havde en utroliggod indre oplevelse den gang, jeg på toppenaf ……" "Jeg følte noget, jeg ikke kan for-klare!" For mange er en sådan oplevelseåndelig, fordi den forbindes med noget, somer større end mennesket. For andre er detmåske blot endnu en dejlig spejderoplevelse.Forskellige mennesker kan altså forlade enrigtig god spejderaktivitet med helt forskelli-ge oplevelser og helt forskellige fornem-melser af noget større end os selv. Menanledningen til at snakke om den åndeligedimension i forbindelse med naturoplevelserer oplagt.

Vi kan også arbejde også med den åndeligedimension, når vi efter en lang "spejder-arbejdsdag" sidder omkring bålet med voreste, og de første så småt er begyndt at gå iseng. Ved bålets skær, hvor man ser sinespejderkammeraters blik fastholdt på et fjerntsted i bålets gløder, er der mulighed for atfundere ikke blot over dagens oplevelser,

men også om der er en dybere mening medtilværelsen. Lederen har her mulighed for atstille åbne spørgsmål, som stimulerer spej-dernes nysgerrighed og som dermed hjælperdem på vej til at formulere deres tanker oghåb og bekymringer om deres liv.Spørgsmålene kan tage udgangspunkt i,

4

hvordan spejderne har oplevet dagen, hvor-dan det er at sidde om bålet, og hvilke tan-ker, der øvrigt rører sig.

En anden naturlig anledning til at tage fat imeningen med livet er, når børn er optaget afTV-avisens eller avisernes ofte voldsommebeskrivelser af katastrofer, krig og vold.Hvad er det, der sker og hvorfor? Det er dauretfærdigt, at ….. Hvem er de onde oghvem er de gode? Slås de om religion? Ellerhandler det om rige og fattige eller nogetandet? Hvorfor er der så stor forskel på voresmuligheder? Mange af disse spørgsmål eretiske og/eller politiske, men bagved kanligge overvejelser om retfærdighed, og omder kan være en højere magt, der griber indeller burde gribe ind.

En god indfaldsvinkel til den åndeligedimension i spejderarbejdet er at lytte ogvære åben i en dialog. Ofte handler det om atfornemme en lejlighed og en stemning og såtage initiativ til at stille spørgsmål. Det hand-ler om at være lidt forberedt, og at turdegribe chancen. Nogle ledere oplever det sommeget vanskeligt at snakke om tro ogmening med tilværelsen, hvis de ikke selv erhelt afklarede. Men netop denne situation ermåske god, for børn må gerne opleve, at detmed tro ikke er let, og at der måske ikkealtid findes endelige sandheder på storespørgsmål.

Andre voksne, som måske selv er mereafklarede, kan være bange for at "indoktrine-re", for vores spejdere skal vel netop havemulighed for at søge deres egen tro. Menrisikoen for at indoktrinere er meget lille,hvis lederen pointerer, at "jeg tror på….fordi……., andre voksne kan tro nogethelt andet…..fordi..…. ".

Gruppeledelserne må gøre sig tanker omarbejdet med den åndelige dimension i spej-derarbejdet. Hvordan kan vi gribe dette anhos os? Mangler vi noget viden? Hvis ja,hvordan kan så skaffe os den? Mangler viinput fra nogle erfarne ledere? Hvordan skaf-fer vi os det? Hvordan kan vi sørge for, atder i vores program er nogle anledninger tilat snakke om tro? På denne måde forberedes

lederne i grupperne til situationer, hvor spej-dere udviser fortrolighed omkring en åndeligoplevelse, som kan være en naturoplevelseeller være voldsom og smertefuld oplevelse,som f.eks. et dødsfald i familie eller venne-kreds. Gruppens ledere må overveje, hvordande kan støtte en patrulje, der gerne vil delta-ge i en søndagsgudstjeneste i den lokalekirke, om gruppens nytårsaktivitet eller jule-møde kan få en åndelig dimension eller omdet er muligt at overvære et muslimsk ellerjødisk ritual.

En god metode til at få snakket om denåndelige dimension og om hvilke værdier,der er vigtige for os, er den "lydløse diskus-sion", hvor spejderne lægger et gigantiskstykke papir på gulvet. Evt. kan der på papi-ret være stillet nogle enkle spørgsmål. Udenat tale, måske med stille musik i baggrundenog eventuelt nogle tændte stearinlys giverden enkelte sin helt egen personlige og del-vist anonyme mening til kende. Mens spej-derne går rundt om papiret og læser andresmeninger eller bemærkninger, kan de skrivekommentarer på det store papir. Efter en halvtimes tid snakker spejderne om oplevelsen afden lydløse diskussion, som ikke blev påvir-ket af "talens kraft".

Flere og flere ledere oplever, at børn, ungeog voksne med anden etnisk baggrund endden danske ønsker at blive spejdere. Detteåbner mulighed for at være sammen medmennesker med en anden tro end den danskekristne (luthersk-protestanstiske) tro, som vikender fra folkekirken. Det er ofte megetlærerigt og sætter ens betragtninger om hver-dagens udfordringer på en prøve, da den nyespejder eller leder både kan se anderledes udog have en væsentlig anderledes tankegang.Lederen, det nye medlem og de "gamle"medlemmer må takle dette ved at gøre deresbedste for at forstå lighederne og forskellene,således at møder, ture og arrangementerafholdes, så alle er trygge og tilfredse medalt fra madlavningen til hvem, som sover ihvilke telte. Det betyder ikke, at en gruppeskal give afkald på gode traditioner, men atder skal udvises åbenhed og fleksibilitet forandres behov. Vi skal ikke være ens, mengive plads til hinanden.

5

Børn, voksne og åndelighed

Børn, unge og voksne oplever tro og åndelig-hed meget forskelligt. Det at tro på nogetåndeligt forandrer mening, efterhånden somman vokser op, bliver ung, bliver en del afarbejdslivet/samfundet, flytter til en ny by/etnyt land, bliver forælder, bliver bedsteforæl-der og siden hen når man ved, at der ikke ermegen tid tilbage sammen med dem somman holder af.

Lederne for de mindste spejdere kan opleve,at mikro- og minispejdere forstår åndelighedog tro helt konkret. En mikrospejder kommertil møde og fortæller, at yndlingskaninen erdød! Muligvis har mikroen fået forklaret afsin mor eller far, at den nu er kommet i him-len. Forklaringen er tilstrækkelig for barnet imikroalderen, som finder trøst i, at kaninenlever videre et andet sted. Troen for mikro-spejderen er konkret, simpel, til at tale om oggiver en umiddelbart acceptabel forklaring,som stemmer fint overens med det, som spej-deren har oplevet i en fortælling, set på TVeller hørt om i kirken.

Hvis juniorspejderens kanin er død, bliverforklaringen om, at kaninen nu bor i himlen,næppe godtaget. Tvivlen begynder at meldesig. Spejderens tro sættes på prøve og over-bevisningen, som den mindre spejder havde,vil være svær at bevare, når kaninen virkeliger død og aldrig kommer tilbage. Men mulig-heden er der for at snakke om tro og tvivl ogforskellige forklaringer.

Storspejdere og seniorer, som oplever nogethelt ud over det sædvanlige (et tæt venskab,et trafikuheld på vej til skole, en fantastiskoplevelse i udlandet eller på Møns klint, ennær slægtning, der bliver alvorlig syg, osv.)vil ofte have svært ved forstå, at positive ognegative oplevelser er blandet tæt sammen.De fleste vil begynde at lede efter en forkla-ring på, hvordan alt dette kan være en natur-lig del af at leve og af at have ansvar for sigselv og andre, og alligevel i en række situa-tioner være magtesløs.

Børns, unges og lederes oplevelser af tro ogåndelighed er således meget forskellige ogflytter sig igennem livet afhængig af alder og

ofte af ydre omstændigheder, som man ikkeselv er herre over. For mange mennesker viltro og tvivl have forskellig balance på for-skellige tidspunkter i tilværelsen. Selv megettroende mennesker kan i svære perioderblive (meget) tvivlende.

Som leder er udfordringen at forstå ogacceptere, at hver enkelt spejder er på vej idenne udvikling og at den enkelte kan havebehov for tid og en samtale, når man netoper ved at foretage sig noget andet i sin travlehverdag, på det ugentlige møde eller i løbetaf sommerlejren. For lederen kan en sådansnak opleves temmelig udfordrende, fordilederen måske ikke er helt afklaret med sinegen tro. Men for spejderen er det vigtigt, atder er en voksen, som tager sig tid til at lytteog som gør sit bedste for at give sin forkla-ring.

Hvor kommer religionen ind i spej-derbevægelsen?

Engang blev Baden-Powell spurgt om, hvorreligion kommer ind i spejderbevægelsen. Tildette svarede han: "Den kommer slet ikkeind. Den er der allerede. Det er en funda-mental faktor, som ligger til grund forSpejderbevægelsen". Omhyggelige undersø-gelser af Baden-Powells tidlige udtalelser,artikler m.m. viser, at tanken om en kraft, derer større end mennesket, i form af tro i religi-øs forstand, har været grundlæggende forspejderbevægelsen. For ham var det såledesikke et spørgsmål, om religionen er med ellerikke, den er der som en helt naturlig del.

For at være "rigtig" spejder skal man væremed i et spejderkorps, som er anerkendt afen af de to verdensorganisationer,Pigespejdernes Verdensorganisation (TheWorld Association of Girl Guides and GirlScouts, forkortet WAGGGS) ellerVerdensorganisationen forSpejderbevægelsen (tidligere kaldtDrengespejdernes Verdensorganisation, TheWorld Organization of the Scout Movement,forkortet WOSM). I Det DanskeSpejderkorps er af historiske årsager allepiger og kvinder medlemmer i WAGGGSog alle drenge og mænd i WOSM.

6

For at et spejderkorps kan godkendes skalkorpset have et samfundsrelateret formål omat udvikle børn og unge. Det er i DDSudtrykt i korpsets formålsparagraf §3: "DDShar til formål at udvikle børn og unge tilvågne, selvstændige mennesker, der er villigetil efter bedste evne at påtage sig et medmen-neskeligt ansvar i det danske samfund og udei verden".

Forudsætningen for at et spejderkorps kanblive anerkendt er desuden, at spejderkorpsetbygger på tre grundlæggende principper:

��Pligten i forhold til Gud��Pligten i forhold til andre��Pligten overfor sig selv

(Duty to God - Duty to Others - Duty toOneself).

På verdensplan er "Duty to God" defineretsom:

� "Anerkendelsen af en kraft, der er stør-re end menneskets, af de højeste åndelige principper" (WAGGGS)

� "Tilslutning til åndelige principper, loyalitet mod den religion, som udtryk-ker dem og accept af de pligter, der følger hermed" (WOSM)

Disse definitioner indeholder således ikkeordet "Gud" og rummer derfor også religio-ner, som accepterer flere guder, f.eks.Hinduisme, eller religioner, der ikke tillæg-ger guder nogen central betydning, somf.eks. Buddisme.

Endelig skal et spejderkorps sikre, at degrundlæggende principper genfindes i spej-derlov og spejderløfte, som på en konkretmåde udtrykker over for den enkelte spejder,hvad spejderen skal gøre sit bedste for atleve op til (det etiske grundlag for den enkel-te spejder).

Principperne tolkes af hvert spejderkorps, såkorpset kan bidrage mest muligt til det sam-fund, som korpset er en del af. I DDS nytol-kede korpsledelsen i 1996 de tre grundlæg-gende principper således, at en spejder iDDS:

� bestræber sig på at finde en tro, et åndeligt princip, der er større end men-nesket,

� viser respekt for medmennesket, er hjælpsom og viser ansvar over for naturen og det samfund, vi er en del af og

� har ansvar for sin egen udvikling.

Den fulde tolkning findes i hæftet"Spejderidéen". Korpsledelsen har valgt, atordet "Gud" og "pligt" ikke indgår itolkningen, men derimod en formuleringsom lægger hovedvægten på at søge mod at"finde en tro". Tolkningen afspejler således,at vi i DDS forstår at "Pligt mod Gud" bety-der en aktiv søgen mod en tro, der giver den

WOSM

WAGGGS

7

enkelte et åndeligt ståsted, - en tro, hvor denenkeltes behov for åndelig dimension kanfinde udtryk og blive en naturlig del af hver-dagen.

I formålsparagraf §4 findes de forventninger,der stilles til korpset, afdelingerne og leder-ne: "Korpset og de enkelte afdelinger tagerikke stilling i partipolitiske anliggender.Derimod forventes det, at korpsets voksnemedlemmer personligt tager stilling i sam-fundsmæssige, etiske og religiøse spørgs-mål". Det betyder, at voksne medlemmer iDDS forventes at tage stilling til religiøsespørgsmål, sådan at de overfor spejderen kanvære et godt eksempel ved enten at have fun-det en tro eller ved at arbejde aktivt på atfinde en tro.

Når der i formålet står "… at udvikle børn ogunge…", mener verdensorganisationerne, atden enkelte spejders personlighed udviklesinden for alle fem dimensioner af personlig-heden:

I) den fysiskeII) den socialeIII) den intellektuelleIV) den følelsesmæssige V) den åndelige

De fem dimensioner betragtes af verdensor-ganisationerne som ligeværdige og skal udvi-

kles i samspil med hinanden, når vi har spej-deraktiviteter. Enhver spejder har altså enåndelig dimension i sin personlighed og denskal udvikles på lige fod med de fire andredimensioner. Spejderarbejde uden mulighedfor at udvikle den åndelige dimension eraltså ikke spejderarbejde!

Spejderbevægelsen er principielt åben foralle uanset sprog, race, religion. Det betyder,at der plads til alle børn, så længe de gørderes bedste for at finde en tro og dermedanerkender åndelige principper, der er størreend mennesket.

Når vi kommer til de voksne, er det sværere.Udgangspunktet må være, at voksne ledereskal anerkende korpsets grundlæggende prin-cipper. Vi har derfor plads til alle, som er vil-lige til fortsat at udvikle sig på det personligeplan, og som i ord og i praksis vil hjælpevores spejdere med at finde deres egen tro.

Men hvis man som voksen leder afviser atmedvirke positivt til at børn finder deresegen tro og samtidig håndfast afviser højereåndelige principper, så arbejder man ikke ioverensstemmelse med korpsets principper.

Spejderloven:

Den, der er med i spejdernes fælles-skab, gør sit bedste for

��at finde sin egen tro og have respekt for andres

� at værne om naturen� at være en god kammerat� at være hensynsfuld og hjælpe

andre� at være til at stole på� at høre andres mening og

danne sin egen� at tage medansvar i familie og

samfund

8

Definitioner

Det er svært at give korte præcise definitio-ner på ord, der har brede betydninger. Menvi har brug for at have fælles opfattelser afen række begreber, hvis vi skal kunne snakkemed hinanden om den åndelige dimensionuden at der opstår for mange misforståelser.Nedenstående definitioner er taget fraPolitikkens Nu Dansk Ordbog 17.udgave1999/2000. De er stemt af med og er ikke imodstrid med de noget længere ordforkla-ringer i Den Store Danske Encyklopædi,2001 og i www.religioustolerance.org.Tilføjelser i kursiv er ikke fra Nu DanskOrdbog.

agnosticismeden anskuelse, at man ikke kan erkendenoget som ligger ud over erfaringer; især omGuds eksistens.(Sagt lidt mere jordnært: den anskuelse, atdet ikke er muligt at få vished om eksistensenaf en gud).

ateismeen livsanskuelse, der fornægter eksistensenaf en guddommelig magt.

fritænkeren person, som har en selvstændig opfattelseaf de religiøse spørgsmål; især om personsom ikke tror på Gud = ateist.

forkynde nogetoffentlig tale om indholdet af en religion,dels som en del af gudstjenesten, dels for atudbrede kendskabet til religionen.

etikopfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkertmed hensyn til menneskets handle- og tæn-kemåde. (Spejderloven/løftet er i kategorien etik, dade udtrykker, hvad vi i DDS mener, vi skalgøre vores bedste for at efterleve, for atopfylde de overbevisninger vi tror på).

gud� et overnaturligt væsen, der antages at

have afgørende indflydelse på menne-skets liv eller på dele deraf.

� Gud (det almindelige udtryk for den kristne guddom) det overjordiske, almæg-tige væsen, der tilbedes som verdens ska-ber og hersker især inden for kristen- og jødedommen = Herren, Vorherre, Faderen.

guddommeligsom har at gøre med en gud = hellig, him-melsk.

humanisme� en opfattelse som sætter menneskets

udvikling og velfærd i centrum, og somtror på dets evne til at udvikle sig gen-nem tilegnelse af kulturelle værdier.

� en holdning der indebærer respekt for detenkelte menneskes værdi.

� en periode i renæssancen der var påvirket af antikkens ideer og idealer, hvor mansøgte at skabe en kultur på et menneske-ligt grundlag i stedet for på et religiøst

moralopfattelsen af, hvad der anses for rigtigt medhensyn til menneskets handle- og tænkemåde= etik (etik er dog ofte i filosofisk sprogbruganvendt som det teoretiske grundlag formoral, der så til gengæld er de konkrete vær-dier og normer).

protestantismeen kristen retning, der opstod som en reak-tion mod den katolske kirke og som omfatterde lutherske og de reformerte kirker, her-under baptister, metodister, pinsekirker.

religionen tro på og dyrkelse af en eller flere guderog deres lære = trosretning(trosretning = en specifikt formuleret tro påmenneskets afhængighed af en magt, somstår over mennesket og naturlovene, og entro, som giver retningslinier for mennesketsetik og moral, ifølge udvalget vedr. trossam-fund i Danmark).

9

Tro i Danmark

Danmark er et land med dybe kristne rødder.Kristendommens store betydning som kultur-bærende fænomen afspejles blandt andet afden store tilslutning i befolkningen.Kristendommen er det største trossamfund iDanmark med ca. 4.5 millioner medlemmer,svarende til ca. 84,7%

Islam udgør den næststørste gruppe med ca.166.000 tilhængere, hvilket svarer til ca.3,3%, og derefter Mosaisk Trossamfund(jøder) med ca. 7.000 medlemmer, hvilket erlangt under 0,1 %. Der er således ca. 12% iDanmark som benævnes "ikke-religiøse",hvilket dækker over personer, der erklærersig som agnostikere, ateister, fritænkere oglignende.

religiøs� som har med religion at gøre� som har en (stærk) tro på en religion =

troende, from gudfrygtig.

sekulariserese verdsliggørelse.

tro� det at anse noget for sandsynligt.� dyrkelse af en eller flere guder eller over-

naturlige væsener og den tilhørende lære = Trosretning.

trosretningdyrkelse af en eller flere guder og den dertil-hørende lære = religion, trosbekendelse, tro,konfession.

verdsliggørelse(=sekularisering) at gøre nogen eller nogetmindre præget af religiøsitet (det forhold, attroen bliver en privatsag og at religion alt ialt spiller en mindre rolle for mennesker ogsamfund end tidligere).

værdiNoget, som er nyttigt, vigtigt eller efter-spurgt (værdier kan dog også være negative).

ånd� begavelse og viden.� måde at tænke på.� stemning som gør, at man handler på en

bestemt måde = stemning, gejst.� et ulegemligt, overnaturligt eller ufor-

gængeligt væsen = sjæl, spøgelse.

åndelig� som har med tænkning og analyse at gøre.� religiøs eller oversanselig.

84,7 %

12 % *3,3 %

Folkekirken 84,7 %Islam 3,3%Andre og ikke-religiøse 12 % *

* Af andre trosretninger udgør katolikker og jøder hver langt under 0,1 %

10

Kristendommen i Danmark kan yderligereopdeles i de protestantiske retninger og denkatolske kirke. Blandt de protestantiske ret-ninger er Folkekirken (Luthersk-Evangelisk)langt den største. De øvrige er DenApostolske kirke, Baptistkirken,Pinsebevægelsen, Syvende Dags Adventister,Metodisterne og Den reformerte kirke. Denkatolske kirke har ca. 30.000 medlemmer iDanmark.

FolkekirkenFolkekirken blev som begreb indført vedvedtagelsen af Grundloven i 1849, hvor sta-tens greb om kirken løsnedes betydeligt, ikkemindst ved at grundloven sikrede den enkelteborgers religionsfrihed. Samtidig støtter sta-ten dog netop denne trosretning, jf. grundlo-vens § 4: "Den evangelisk-lutherske kirke erden danske folkekirke og understøttes somsådan af staten"

Inden for Folkekirken er der yderligere enrække tolkningsretninger som f.eks.Grundtvigianere, Indre Mission, Højkirkeligeog Tidehverv.

Folkekirken bygger på Bibelen, på de augs-burgske trosbekendelser og på Luthers LilleKatekismus. Folkekirken bygger på deLutherske antagelser om, at Guds retfærdig-hed ikke er straffende, men barmhjertig, enretfærdighed, der ganske ufortjent frelsermennesker, i modsætning til en række andretrosretninger, hvor man skal optjene retfær-dighed.

Luther udtrykte det helt enkelt sådan: "Godegerninger gør aldrig en mand god, men engod mand gør gode gerninger". Mennesketkan aldrig retfærdiggøre sig selv. Det vilaltid være en synder, men i troen kan detfrelses. Mennesket er både retfærdigt og syn-digt.

Et grundlæggende element i Folkekirken erdet dobbelte kærlighedsbudskab: Du skalelske din Gud af hele dit hjerte og din næstesom dig selv.

Jesus udtrykker i Bjergprædiken (Mathæusevangeliet kapitel 5-7) de vigtigste budska-ber til og om mennesker:

� Den gyldne regel: Alt, hvad I vil at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.

� Saligprisningerne som f.eks. "Salige er de, der sørger, for de skal trøstes" og "Salige er de, der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn".

� Præciseringer af De 10 bud.

� "I skal elske jeres fjender og bede for dem" - "Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes." - "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?"

� Fadervor.

� Om ydmyghed.

� Om ikke at have bekymringer, - "Bed, så skal der gives jer".

Note: I ovenstående afsnit har det været nød-vendigt at træffe nogle valg for at gøreafsnittet rimeligt kort og klart. Der er ogsåinden for Folkekirken forskellige for-tolkningsretninger, og dermed forskelligeopfattelser af, hvad der er vigtigst.

Den kristne kulturarvDe værdier der præger vores samfund i dagudspringer af de forskellige ting, der igen-nem tiden har påvirket vores samfund, og herhar kristendommen spillet en helt centralrolle (men også humanisme, oplysningstid,anti-religiøse holdninger og naturvidenskabhar spillet væsentlige roller). F.eks. prægesvores retsbevidsthed og vores retssystem afsåvel budet om næstekærlighed som af De10 bud. Disse grundlæggende værdier hørermed i den danske kristne kulturarv som vi i"Spejderidéen" beskriver, vi gerne vil havevores spejderne til at værdsætte.

11

Tro - et individuelt forholdTro i Danmark er i stigende grad blevet etmeget individuelt forhold. Mange medlem-mer af Folkekirken opfatter ikke sig selvsom særligt religiøse eller måske slet ikkereligiøse. Og der er stor forskel på, hvordanden enkelte udøver sin tro. Ofte vil troenbære præg af sammenblanding af forskelligereligiøse og åndelige dele, som så bliver denenkeltes personlige tro. Det kan fx være sjæ-levandring, troen på genfødsel m.v. Formange vil troen have mindre betydning i detdaglige, mens den vil være et fast holdepunkti forbindelse med fx fødsel og død. Det, attroen betyder mindre i det daglige, betyderogså at det fællesskab, der før har væretomkring troen betyder mindre i dag for defleste. Ofte vil fællesskabet være der i for-bindelse med en række traditioner, som fx atgå i kirke juleaften eller spise varme hvederst. bededagsaften, og vil så mere være envane end en religiøs handling.

Dette er bl.a. resultatet af den udvikling, somvores samfund har været igennem, hvorvidenskaben har forklaret en lang række afde ting, religionen førhen gav os svar på. Ogi de senere år har velfærdssamfundet genereltgivet os et fundament og en sikkerhed, så vimåske ikke har det samme behov for et reli-giøst fundament som sikkerhed.

En modsatrettet påvirkning får vi gennem demange forskelligartede og konkurrerendekrav, der stilles til os. Samtidig modtager vinæsten dagligt informationer om vold, krig,naturkatastrofer o.s.v. Kompleksiteten giver os et større behov forfaste holdepunkter.

Det kan derfor ikke undre at nogle menne-sker igen er begyndt at dyrke de traditionellereligioner, og betydeligt flere de nyreligiøsebevægelser.

Nyreligiøse bevægelserDer findes i Danmark og i udlandet en rækkenyreligiøse bevægelser, fra de absolut seriøsetil de mere tvivlsomme. Blandt de måskemest kendte nyreligiøse bevægelser erMoon-bevægelsen (Tongil, UnficationChurch), Scientology, TranscendentalMeditation, Hara Krishna.

Da nogle af de nyreligiøse bevægelseranvender meget specielle hvervningsmetoderm.m., må det anbefales at søge grundigeoplysninger, hvis man skal rådgive unge i enkonkret situation.

Flere i Danmark med anden etnisk og reli-giøs baggrundVi har også fået et større antal danskere meden anden etnisk, kulturel og religiøs bag-grund. En del af disse tilhører det næststørstetrossamfund Islam (der altså dog kun udgør3,3 %, selv om dette tal er stigende). Noglemuslimer har samme forhold til religion, somdet de fleste danskere har til kristendommen,mens det hos andre fylder en større del afderes hverdag. Der, hvor der ofte opleves enforskel, er den måde religionen praktisereseller bruges som baggrund for en måde atleve på. Ofte handler dette meget om kultur,traditioner og livsopfattelser og ikke såmeget om religionen i helt snæver forstand.Men kultur og religion kan ikke skilles ad,heller ikke når det drejer sig om kristendom.

12

Kilder:www.adherents.com/Religions_By_Adherents.htmlog www.religioustolerence.org

Tro i Verden

Ser vi på verden som helhed, er der en heltanden fordeling af trosretninger, end vi ken-

der i Danmark. Så fornemmer man, at detdanske samfund betragtes som et megetensartet samfund med en enkelt dominerendereligion.

18 %

16 %

16 %4 %6 %

7 %

33 %

Som bilag 1 er der et skema som meget kortskitserer de mest kendte religioner. I littera-turlisten findes henvisninger til kilder, hvorreligionerne er beskrevet mere i detaljer.

Kristendom * IslamHinduisme Ikke-religiøseBuddhisme Traditionel kinesisk religonAndre

* Af de 33 % kristne i verden er ca. 2/3 katolikker og ca. 1/3 protestanter.

13

Litteraturliste

Spejderideen, hæfte, udgivet af DDS 1996(fås på korpskontoret)

Politikens håndbog om Verdensreligioner

Religionshåndbogen, Gad, 1985/94

Verdensreligioner, Könemann, 1997

www.religion.dk

www.religionsguide.sdu.dk

www.folkekirken.dk

www.dialogcentret.dk

www.religioustolerance.org

www.adherents.com/Religions_By_Adherents

.html

14

Bilag 1

Kild

e: w

ww

.relig

ious

tole

ranc

e.or

g

15

Bilag 2

Tro i Danmark i et historiskperspektiv

Nysgerrighed er mere end noget andet det,der har skabt fremgang og fremskridt.Oldtidsmennesket har nysgerrigt undret sigover naturfænomener som nat og dag, lyn ogtorden, fødsel og død - og den som kunnegive en god forklaring - eller bare en forkla-ring - har derved kunnet skabe sig en indfly-delsesrig rolle i samfundet.

Før kristendommens indførelse var forkla-ringerne i Danmark bygget på det, vi kalderden nordiske mytologi - asatroen, troen påOdin og Thor - myter, hvis oprindelse skalsøges i en fælles germansk religion.

Ifølge asatroen begynder verden i et tomrum,Ginnungagap, hvori mægtige kræfter skaberliv og sætter gang i historien. Mytologienrummer forklaringer på en lang række fæno-mener og observationer, og forudsiger etendeligt, Ragnarok, hvor jorden går under.Kun nogle få udvalgte overlever til at førelivet videre.

Disse hovedelementer genfindes i en langrække andre religioner og tyder på en fællesoprindelse, eller at religionerne har haft kon-takt og 'lært' af hinanden på et tidligt tids-punkt.

Kristendommen opstod og udvikledes i lan-dene omkring Middelhavet baseret ikkemindst på den jødiske religion og Jesus' lære.I år 380 bliver kristendommen officiel reli-gion i Romerriget og i år 826 bringes den afmunken Ansgar til Danmark.

Kong Harald Blåtand samler i 900-tallet detdanske rige, som hidtil havde bestået af fleresmåstater. Samtidig gør han kristendommentil officiel religion, idet han drager nytte afden velordnede struktur og organisation, somkirken havde bragt med sydfra.

I de følgende århundreder kommer kristen-dommen til at præge det danske samfund,arkitektonisk, kulturelt og moralsk. Der byg-ges hundredvis af kirker, og kirkens embeds-mænd får stor betydning i alle byer ogbysamfund.

Kristendommen overtog de gamle hedenskefester, der som regel var årstidsbestemte -vintersolhvervet blev til jul og forårsjævn-døgn til påske, og tilføjede en række nye høj-tider, der afspejlede Jesu liv: Kristi himmel-fart (40 dage efter påske) og pinse(Helligåndens komme og den kristne kirkesgrundlæggelse).

De moralske regler, som det danske samfundogså dengang havde, blev omdefineret bl.a.på baggrund af de ti bud og andre regler ogritualer fra Bibelen.

Igennem de næste tusind år satte kristendom-men et stærkt præg på det danske samfund.Religionen var nøje forbundet med samfun-dets kultur. Derfor er det ofte er svært atsige, hvor religionen holder op og kulturenbegynder.

I 1536 overgik Danmark officielt til den pro-testantiske tro. I det skrift, der kaldes kirke-ordinansen, tages der afstand fra den katol-ske helgendyrkelse, fastedage, sjælemesser,cølibat m.m. Det slås endvidere fast, at derskal forkyndes og prædikes på dansk. Detfastlægges også, at menighederne skal vælgepræsterne.

16

Med den stigende teknologiske udvikling ide sidste hundrede år begyndte religionensbetydning at blive reduceret i Danmark. Despørgsmål som man tidligere gik til kirkenfor at få svar på, kunne nu besvares af viden-skabens opdagelser: lyn og torden, fødsel ogdød.

Det, der blev mindre af var kirkens praksis,menighedsarbejdet og den faste overbevis-ning. Det, der blev tilbage var den kulturelledel: højtiderne, kirkerne og værdierne fra deti bud.

Men selvom den praktiske tilslutning tilgudstjenester og menighedsarbejde er redu-ceret, vil et stort flertal af danskerne alligevelbetragte sig som kristne. Mange har et fastfundament i Folkekirken eller en af demange grene af Kristendommen (den katol-ske kirke, baptisterne, pinsemenighederne,Jehovas Vidner osv), men mange kalder sigmåske kristne mere pr. automatik og som enmedfødt gave, end nøje overvejelser og over-bevisning.

I de allerseneste år har religionen fået en nytilslutning - eller rettere religionerne, for glo-baliseringen har ført en masse nye trosret-ninger til landet. Grundloven sikrer sombekendt religionsfrihed i Danmark.

Mange mennesker søger det, de kalder 'etåndeligt ståsted' og finder det, de søgte, i den

traditionelle kristendom, eller ofte i en formsom de selv har valgt, en religion der beståraf en god del kristendom, lidt sjælevandring,lidt meditation, lidt overtro, eller måske i detder kaldes 'nyreligiøse bevægelser'.

Mere veldefinerede end de nyreligiøse bevæ-gelser er ofte de religioner, som indvandreretil Danmark har bragt med sig. Muslimer harsom regel en klar opfattelse af, hvad deresreligion byder dem, og der ses ikke så mangeindividuelle fortolkninger.

Selvom danskerne ikke er specielt religiøse,kan religiøse og dertil knyttede spørgsmålalligevel vække voldsom debat: spørgsmålom bygning af moskeer, speciel påklædningosv.

Det kan være svært for danskere at forstå,hvor stor en rolle religionen spiller formange andre folkeslag (og herunder indvan-drere til Danmark). Den nøje sammenknyt-ning mellem kultur og religion som fandtes igamle dage herhjemme, finder vi ofte hosinvandrede fra tredje verdenslande og hosnydanskere. Når vi pragmatisk prøver atadskille tingene for at klarlægge, hvadKoranen påbyder og hvad der 'blot' er en kul-turel tolkning, så begår vi en fejl, idet ensådan adskillelse for stærkt religiøse menne-sker ikke er mulig. I deres bevidsthed er reli-gion kultur, kultur er religion.

Holmens Kirke i København