Excel 2013-2016 Seminar 2013... · 2018. 10. 28. · Opgaver.xlsx " Autofuldførelse" I denne opgave skal du indtaste oplysninger, som i forvejen findes på listen. C13 "Kontorudstyr"

Excel 2013-2016

Materiale til seminar

DK

INDLEDNING

2

Materiale til seminar

1. udgave ⚫ oktober 2018

Forfatter og grafisk design

Henrik Gotha Jørgensen

Version

Excel 2013-2016 DK

Copyright

Dette materiale er udgivet af Officeakademiet, som også har ophavsretten til materialet. Derfor er al kopiering og gengivelse af indholdet ikke tilladt, med mindre der er givet skriftlig tilladelse herom.

Officeakademiet Krudttårnsvej 73 2791 Dragør Telefon 30 48 04 13 www.Officeakademiet.dk

INDLEDNING

3

OM MATERIALET Formål

Dette materiale understøtter og supplerer Excel seminar. Indholdet henvender sig til

personer, som enten skal i gang med Excel eller som allerede bruger Excel, men

ønsker en bedre forståelse samt effektiv udnyttelse de daglige faciliteter i Excel.

Materialet er udviklet og gennemarbejdet af undertegnede instruktør og kan med

fordel bruges som et opslagsværk efter seminaret.

Praktisk brug

I materialet finder du nogle gennemgående symboler.

Genvej!

Dette symbol betyder, at der findes en genvejstast til det beskrevne emne. Disse genveje er til dig, som ønsker at forbedre brugen af tastaturet.

TIP!

Dette symbol indikerer et tip til det beskrevne emne. Materialet kan sagtens læses og forstås uden at læse dette tip. Dette tip er til dig, som vil have lidt ekstra med.

Advarsel!

Dette symbol indikerer, at du skal være opmærksom på en typisk faldgruppe i Excel, som kan give dig problemer.

Når der i materialet henvises til, hvor en kommando kan findes, skrives det på

følgende måde: "Fane" > "Gruppe" > "Kommando". F.eks. henvises der til

kommandoen Kopier således: Hjem > Udklipsholder > Kopier.

God fornøjelse

Henrik Gotha

INDLEDNING

4

Opgavefil

Til materialet er der en tilhørende Excelfil. Når du åbner denne Excelfil ”Opgaver”.,

finder du en oversigt over alle opgaver på det første ark.

Til hver opgave finder du følgende Ikoner.

Opgavetitel

Excel filnavn.xlsx

"Arknavn"

Vejledende løsning

INDLEDNING

5

INDHOLDSFORTEGNELSE OPBYGNING AF REGNEARKET ........................................................................ 8

Brugerfladen ........................................................................................................... 8

Værktøjslinjen Hurtig adgang .................................................................................. 9

Fanen Udvikler ...................................................................................................... 11

Opbygning af regnearket ..............................................................................12

Fyldhåndtaget ...............................................................................................23

Opbygning af simple formler ........................................................................25

Genbruge formler .........................................................................................38

Formatering ..................................................................................................50

Anvendelse af flere ark .................................................................................53

Muligheder med ark .............................................................................................. 53

Opbygning af flere ark ........................................................................................... 54

Formler på tværs af ark ......................................................................................... 55

Om funktioner ..............................................................................................58

Statistiske funktioner....................................................................................62

Kombinationsfunktioner ...............................................................................67

Logiske funktioner ........................................................................................73

Opslag og reference ......................................................................................85

Tekstfunktioner ............................................................................................98

Dato og klokkeslæt ..................................................................................... 110

Datavask ..................................................................................................... 119

Gå til speciel (tomme celler) ............................................................................... 120

Indsæt speciel (transponer) ................................................................................ 122

Tekst til kolonner ................................................................................................ 123

Sammensætning af celler .................................................................................... 125

INDLEDNING

6

Beskyttelse ................................................................................................. 126

Beskyt ark ........................................................................................................... 126

Låse bestemte områder i et beskyttet regneark op ............................................. 127

Beskytte projektmappe ....................................................................................... 127

Krypter med adgangskode til åbning ................................................................... 128

Datavalidering ............................................................................................ 131

Hvornår bruges datavalidering? .......................................................................... 132

Datavalideringsmeddelelser ................................................................................ 133

Føje datavalidering til en celle eller et område ................................................... 134

Betinget formatering .................................................................................. 137

Arbejde med lister ...................................................................................... 143

Datastruktur ........................................................................................................ 143

Frys ruder ............................................................................................................ 144

Sortering ............................................................................................................. 145

Filtrering ............................................................................................................. 146

Fjern dubletter .................................................................................................... 148

Subtotaler ................................................................................................... 151

Funktionen Subtotal ............................................................................................ 151

Automatisk Subtotal ........................................................................................... 152

Opgaver .............................................................................................................. 153

Tabeller ...................................................................................................... 157

Opret tabel .......................................................................................................... 157

Fanen Tabelværktøjer ......................................................................................... 158

Udsnitsværktøj .................................................................................................... 159

Opgaver .............................................................................................................. 160

Typografier i Excel ...................................................................................... 163

Om formatering .................................................................................................. 163

Formatpenslen .................................................................................................... 165

Ryd formatering .................................................................................................. 165

Celletypografier .................................................................................................. 166

Avanceret formatering ............................................................................... 169

Brugerdefineret formatering ............................................................................... 169

INDLEDNING

7

Overblik og navigation ................................................................................ 174

Grupper og dispositioner .................................................................................... 174

Navigation i regneark ved hjælp af Hyperlink ...................................................... 176

Arkindstillinger .................................................................................................... 178

Diagrammer ................................................................................................ 179

Vælg den rigtige diagramtype ............................................................................. 179

Oprette et diagram ............................................................................................. 188

Diagrammerværktøjer ................................................................................ 194

Om Diagramværktøjer ........................................................................................ 194

Diagrammets dele ............................................................................................... 198

F-test og T-test ............................................................................................ 202

Tillæg - Genvejstaster ................................................................................. 203

Stikordsregister .......................................................................................... 211

INDLEDNING

8

OPBYGNING AF REGNEARKET Brugerfladen Få et overblik over regnearkets forskellige dele:

OPBYGNING AF REGNEARKET

9

Værktøjslinjen Hurtig adgang De kommandoer, du anvender ofte, kan du tilføje til værktøjslinjen Hurtig adgang.

Dermed vil du have direkte adgang til disse kommandoer, uanset hvilken fane du

befinder dig på.

Værktøjslinjen Hurtig adgang indeholder fra start tre kommandoer: Gem, Fortryd

samt Annuller fortryd.

Du kan tilføje dine egne favorit kommandoer til værktøjslinjen Hurtig adgang ved at

klikke på Tilpas værktøjslinjen Hurtig adgang og derefter vælge Flere

kommandoer…

Tilpas værktøjslinjen Hurtig Adgang


10

Tilføj kommandoer til værktøjslinjen Hurtig adgang

Når du befinder dig i dialogboksen Excel-indstillinger under området Værktøjslinjen

Hurtig adgang kan du tilføje kommandoer til værktøjslinjen Hurtig adgang på

følgende måde:

1. Vælg den ønskede kategori

2. Vælg den ønskede kommando

3. Klik på Tilføj

4. Kommandoen er nu tilføjet til værktøjslinjen Hurtig adgang

1

2

3 4

4


11

Fanen Udvikler Du har mulighed for at tilføje en ekstra fane i Excel. Ønsker du f.eks. at arbejde med

makroer, kontrolelementer, XML eller lignende, kan du tilføje fanen Udvikler.

Fanen Udvikler i Excel 2010

Få vist fanen Udvikler i Excel

I Excel kan du få vist fanen Udvikler på følgende måde:

1. Vælg Filer > Indstillinger

2. I dialogboksen Excel-indstillinger vælges området Tilpas båndet

3. Sæt et flueben ved hovedfanen Udvikler


12


Indtastning af forskellige datatyper

Opgaver.xlsx

"Indtastning af typer"

I denne opgave skal du indtaste forskellige datatyper (tekst, tal, dato mm.) i regnearket.

I Excelfilen kan du se, hvad der skal tastes.


13

Vejledende løsning: Indtastning af forskellige datatyper

Hvad kan en celle indeholde

En celle kan indeholde tre typer af "lag":

• Indhold

• Formater

• Kommentarer

Det er vigtigt at have kendskab til dette f.eks. i forbindelse med redigering eller

rydning af celler.

Indhold:

Tal, tekst, dato, klokkeslæt eller

formel.

Formater:

Valuta, separatortegn, decimaler,

blå fyldfarve, nedre kant mm.

Kommentarer:

Bemærkning tilknyttet til celle.


14

Vejledende løsning: Indtastning af forskellige datatyper

Du kan indtaste følgende datatyper i Excel.

TIP!

Excel opfatter både datoer og klokkeslæt som tal. Dette betyder, at du kan foretage beregninger på celler, som indeholder datoer og klokkeslæt.

Genvej! CTRL + SHIFT + ; Indsætter dags dato.

Genvej! CTRL + SHIFT + : Indsætter klokkeslæt.

Indtastning skal altid bekræftes f.eks. ved at afslutte med at taste ENTER.

Tal Tekst

Dato

Klokkeslæt

Tal som tekst

TAL TEKST


15

Ekstra: Kommentarer

Opgaver.xlsx

"Kommentarer"

I denne opgave skal du arbejde med kommentarer:

C3 Indsæt kommentaren "Husk afregning for transport og hotel"

F5 Indsæt kommentaren "Betaler selv sin ferie"

B6 Redigér kommentaren: "Lægeerklæring modtaget"

D9 Slet kommentaren


16

Vejledende løsning: Kommentarer

Om kommentarer

Du kan føje noter til et regneark ved at bruge kommentarer. Med kommentarer kan

du gøre det nemmere at forstå et regneark ved at give dataene i det yderligere

kontekst. Du kan f.eks. bruge en kommentar som en note med oplysninger om data i

en enkelt celle.

Når en celle indeholder en kommentar, vises en rød

indikator i hjørnet af cellen. Når du placerer markøren på

cellen, vises kommentaren.

Markér den celle, du vil føje en kommentar til og vælg derefter

Gennemse > Kommentarer > Ny kommentar.

Du kan også højreklikke på cellen og vælge Indsæt Kommentar.

Genvej!

SHIFT + F2 Indsæt eller redigér kommentar.


17

Ekstra: Ryd celler

Opgaver.xlsx

”Ryd celler"

I denne opgave skal du rydde de forskellige lag i regnearket.

Ryd området A1:G6 for:

1 Indhold 2 Formatering 3 Kommentarer


18

Vejledende løsning: Ryd celler

Du kan rydde indhold, formater eller kommentarer i en celle.

Ønsker du at rydde indholdet af en celle, f.eks. tal, tekst eller formel, skal du blot

taste DELETE.

Bemærk, at DELETE tasten ikke rydder formater eller

kommentarer. Dette kan gøres via Hjem > Redigering >

Ryd. Vælg derefter, hvilket "lag" der skal ryddes.

Genvej!

DELETE Ryd indholdet i en celle.


19

Ekstra: Autofuldførelse

Opgaver.xlsx

" Autofuldførelse"

I denne opgave skal du indtaste oplysninger, som i forvejen findes på listen.

C13 "Kontorudstyr"

C14 "Benzin - Statoil Servicecenter"

C15 "Restaurantbesøg"

C16 "Flybillet København - Århus t/r"

C17 "Taxi Københavns Lufthavn - Firma"


20

Vejledende løsning: Autofuldførelse

Automatisk gentage de poster, der allerede er indtastet i kolonnen

Hvis de første par tegn, du skriver i en celle, svarer til en eksisterende indtastning i

kolonnen, angiver Excel automatisk de resterende tegn for dig. Kun de indtastninger,

der indeholder tekst eller en kombination af tekst og tal, fuldføres automatisk.

TIP!

Indtastninger, der udelukkende indeholder tal, datoer eller klokkeslæt, bliver ikke fuldført.


21

Ekstra: Vælg fra rulleliste

Opgaver.xlsx

"Vælg fra rulleliste"

I denne opgave skal du udfylde en eksisterende liste ved at vælge oplysninger fra en rulleliste.

Vælg fra rulleliste:

C13 "Tog København H - Århus"

C14 "Taxi Københavns Lufthavn - Firma"

C15 "Bil Hjem - Halsnæs Kommune, Frederiksværk"

C16 "Taxi Firma - Bryggeriet Tappenstreg"

C17 "Taxi Firma - Advokatfirmaet "Gode råd er dyre"


22

Vejledende løsning: Vælg fra rulleliste

Du kan udfylde en kolonne med eksisterende data ved at højreklikke på den første

tomme celle i kolonnen og derefter vælge Vælg fra rulleliste…

1

2

3

FYLDHÅNDTAGET

23

FYLDHÅNDTAGET

Fyldhåndtag

Opgaver.xlsx

"Fyldhåndtag"

I denne opgave skal du udfylde områder i regnearket med forskellige typer af serier.

I Excel opgavefilen kan du se, hvad der skal udfyldes med fyldhåndtaget.

FYLDHÅNDTAGET

24

Vejledende løsning: Fyldhåndtag

Den lille sorte firkant i det nederste højre hjørne af markeringen. Når du peger på

fyldhåndtaget, ændres det til et sort kryds. Træk fyldhåndtaget for at kopiere data

eller udfylde tilstødende celler med en serie af data.

Fyldhåndtaget

OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER

25

OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER I det følgende kapitel gennemgås opbygning af formler i Excel. For at kunne lave

nogle brugbare formler er det vigtigt at vide, hvordan Excel udfører beregninger og

derfor er det også nødvendigt at kende de almindeligste regneoperatorer og

regneregler.

Brug af Excel som regnemaskine

I et regneark kan du indtaste enkle formler for at addere, dividere, multiplicere og

subtrahere to eller flere talværdier. Du kan benytte følgende regneoperatorer:

= Lighedstegn (starter altid en formel/beregning)

^ Potensopløftning

* Multiplikation (gange)

/ Division (dividere)

+ Addition (plus)

- Subtraktion (minus)

Regneregler

Prioriteringsrækkefølgende af de forskellige regneoperatorer er:

1) ^

2) * og /

3) + og –

Det vil sige, at regnestykket =2+2*3 giver 8, da gange har en højere prioritet end

plus.

Parenteser til at ændre på regneprioriteten

Ønsker du at ændre på prioriteringsrækkefølgen, gøres dette ved hjælp af

parenteser ( ).

Ønsker du f.eks., at regnestykket skal plusses først og dermed give 12, anvendes der

parenteser rundt om 2+2. Eksemplet vil da se således ud: =(2+2)*3 giver 12.


26

Excel formler

Når du indsætte en formel i en celle i Excel, vises selve formlen i formellinjen lige

over regnearket, og resultatet vises i cellen. En formel kan indeholde tre typer af

input:

• Konstanter

• Cellereferencer

• Blandede konstanter og cellereferencer

Fordelen ved at anvende cellereferencer, f.eks. A1+B1+C1, i stedet for konstanter er,

at hvis et celleindhold ændres, ændres resultatet af formlen automatisk.

Advarsel!

Husk, at alle formler starter med et lighedstegn (=). Glemmer du at taste et lighedstegn, vil Excel ikke foretage nogen beregning.

Formel med konstante værdier

Formel med cellereferencer

Formel med blandede konstante værdier og cellereferencer


27

Måder at indtaste en Excel formel

Du kan indtaste en Excel formel på tre måder:

• Indtast hele formlen selv

• Brug musen

• Brug tastaturet

1 Indtast hele formlen selv

Hvis du bruger denne måde, skal du selv indtaste hele formlen.

1. Start med at indtaste et lighedstegn (=)

2. Indtast derefter cellereferencer (f.eks. A1) og regnetegn ( + , - , * , / , ^ )

3. Afslut med at taste ENTER

2 Brug musen

Hvis du burger denne måde, skal du selv indtaste lighedstegn (=) og regnetegn, men

cellereferencerne får du foræret ved at klikke på de celler, som skal indgå i formlen.


2. Klik med musen på den celle, som skal indgå i formlen

3. Indtast regnetegn ( + , - , * , / , ^ )

4. Klik med musen på den næste celle, som skal indgå i formlen osv.


3 Brug tastaturet


cellereferencerne får du foræret ved at navigere til de celler, som skal indgå i

formlen, ved hjælp af tastaturet (PIL OP, PIL NED, PIL HØJRE eller PIL VENSTRE)


2. Anvend piletasterne på tastaturet til at udvælge den celle, som

skal indgå i formlen


4. Anvend piletasterne på tastaturet til at udvælge den næste celle, som skal indgå i

formlen osv.



28

Autosum – plus, plus, plus…

Hvis du vil lægge et område af celler sammen, behøver du ikke at indtaste alle

værdierne manuelt i en formel. Du kan i stedet bruge Excels mest anvendte

funktion, SUM.

Skal du summere et helt området fra f.eks. celle B2 til og med B7, kan dette gøres på

følgende måde:

Bemærk, at der benyttes et kolon ":" mellem celle B2 og B7. På den måde angives

nemmest et helt område (til og med).

Advarsel!

Autosum anvendes kun til at lægge tal sammen og IKKE til andre beregninger som f.eks. multiplicere, dividere eller subtrahere. Hvis du skal trække to tal fra hinanden, vil du kun gøre formlen mere besværlig at forstå, hvis du "pakker" formlen ind i en Autosum funktion – både for dig selv, men i høj grad også for andre.

Måder at oprette en Autosum på

Du kan oprette en Autosum på tre måder:

• Indtast selv hele Autosum funktionen

• Via knappen Autosum

• Via Funktionsguiden

Læs mere om dette på de næste sider.


29

1 Indtast Autosum funktionen selv

Hvis du selv taster funktionen ind i regnearket, dukker boksen Formel

Autofuldførelse automatisk op. Starter du med at taste "=S", viser Excel alle de

funktioner, som starter med S. Forsætter du med at taste U, viser Excel alle de

funktioner, som starter med SU osv.

Når du har tastet "=SUM(", viser Excel et Funktions-værktøjstip, som giver hjælp til,

hvordan funktionen er opbygget.

Når du har tastet den sidste slutparentes =SUM(B2:B7), forsvinder alle

hjælpeinformationerne, og funktionen er klar til, at du bekræfter indtastningen med

ENTER.


30

2 Knappen Autosum

Du kan indsætte funktionen via Formler > Funktionsbibliotek > Autosum.

ALT + SHIFT + = Autosum.

3 Funktionsguiden

En anden måde at indskrive funktioner i regnearket på er ved at anvende Indsæt

Funktion guiden. Denne guide hjælper dig igennem indtastning af funktionen.

Guiden er god, hvis funktionen består af flere argumenter, og du f.eks. er i tvivl om

syntaksen af funktionen.

Guiden finder du via Formler > Funktionsbibliotek > Indsæt funktion.

Mulighed for at søge efter en funktion…

…eller evt. vælge en funktionskategori

Vælg den ønskede funktion

Kort beskrivelse af funktionen

Læs mere om funktionen og se nogle eksempler

Bekræft den ønskede funktion med OK


31

Når den ønskede funktion er valgt, åbnes dialogboksen Funktionsargumenter, som

udfyldes i felterne Tal1, Tal2 osv. Bemærk, at de argumenter, der står med fed skrift

i dette eksempel, Tal1, er obligatoriske og skal derfor udfyldes, før Excel kan levere

et resultat. Argumentet Tal2 er i dette eksempel ikke med fed skrift og er derfor ikke

obligatorisk.

Tast OK, og guiden afsluttes, beregningen udføres og resultatet leveres i den

ønskede celle.


32

Formler med konstanter

Opgaver.xlsx

" Beregninger"

I denne opgave skal du oprette formler med konstante værdier.

Indsæt de korrekte formler i kolonne C. I Excelfilen kan du se, hvad der skal beregnes.


33

Vejledende løsning: Formler med konstanter


34

Formler med cellereferencer

Opgaver.xlsx

"Kantine priser"

I denne opgave skal du oprette formler med cellereferencer (f.eks. B4+B6), så vidt det er muligt.

Indsæt de korrekte formler i regnearket. I Excelfilen kan du se, hvad der skal beregnes.


35

Vejledende løsning: Formler med cellereferencer


36

Excel formler

Når du indsætter en formel i en celle i Excel, vises selve formlen i formellinjen lige

over regnearket, og resultatet vises i cellen. En formel kan indeholde tre typer af

input:

• Konstanter

• Cellereferencer

• Blandede konstanter og cellereferencer

Fordelen ved at anvende cellereferencer, f.eks. A1+B1+C1, i stedet for konstanter er,

at hvis et celleindhold ændres, ændres resultatet af formlen automatisk.

Advarsel!

Husk, at alle formler starter med et lighedstegn (=). Glemmer du at taste et lighedstegn, vil Excel ikke foretage nogen beregning.

Formel med konstante værdier

Formel med cellereferencer

Formel med blandede konstante værdier og cellereferencer


37

Måder at indtaste en Excel formel

Du kan indtaste en Excel formel på tre måder:

• Indtast hele formlen selv

• Brug musen

• Brug tastaturet

1 Indtast hele formlen selv

Hvis du bruger denne måde, skal du selv indtaste hele formlen.


2. Indtast derefter cellereferencer (f.eks. A1) og regnetegn ( + , - , * , / , ^ )


2 Brug musen


cellereferencerne får du foræret ved at klikke på de celler, som skal indgå i formlen.


2. Klik med musen på den celle, som skal indgå i formlen


4. Klik med musen på den næste celle, som skal indgå i formlen osv.


3 Brug tastaturet


cellereferencerne får du foræret ved at navigere til de celler, som skal indgå i

formlen, ved hjælp af tastaturet (PIL OP, PIL NED, PIL HØJRE eller PIL VENSTRE)


2. Anvend piletasterne på tastaturet til at udvælge den celle, som skal

indgå i formlen


4. Anvend piletasterne på tastaturet til at udvælge den næste celle, som skal indgå i

formlen osv.


GENBRUGE FORMLER

38

GENBRUGE FORMLER Genbruge Excel formler

Ofte skal den samme formel indsættes flere steder i regnearket. I stedet for at

indtaste den samme formel igen og igen, kan dette løses ved at kopiere formlen.

Kopierer du en formel, anvender Excel relative referencer som standard. Dette

betyder, at Excel selv finder ud af at ændre de cellereferencer, der er anvendt i

formlen. Du kan f.eks. kopiere en formel ved at trække i fyldhåndtaget.

I eksemplet ovenfor kopieres formlen i celle E3, =C3*D3, til E4 og E5. Du kan også se

formlen som et mønster. I dette eksempel er mønsteret: Multiplicer de to celler til

venstre for selve formlen med hinanden. Når du kopierer formlen en celle ned,

flytter du automatisk formlens mønster en celle ned. Dermed bliver formlen i celle

E4: =C4*D4.

Formel kopieres relativt ned

GENBRUGE FORMLER

39

Genbruge Autosum

Du kan også kopiere og dermed genbruge en Autosum i regnearket. I eksemplet

nedenfor er der oprettet en Autosum i celle B6: =SUM(B3:B5). Funktionen

summerer de tre celler lige oven over formelcellen. Når denne formel bliver kopieret

til en anden celle, er det reelt mønsteret som kopieres, altså stadigvæk summen af

de tre celler lige oven over, nu bare i en anden kolonne.

Autosum kopieres relativt mod højre

GENBRUGE FORMLER

40

Låste celler i formler

Der kan være situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt, at formler automatisk

ændres ved kopiering. Dette vil typisk være, hvis en given værdi kun står i en celle

og skal bruges i flere formler. $-tegnet sikrer, at cellen ikke bliver ændret eller

opdateret ved kopiering. Dette kaldes også en absolut reference.

En absolut cellereference i en formel, som f.eks. $B$6, refererer altid til en celle på

bestemt sted. Hvis placeringen af cellen, som indeholder formlen ændres, forbliver

den absolutte reference uforandret. Hvis du kopierer formlen på tværs af rækker og

ned langs kolonner, tilpasses den absolutte reference ikke.

Celle B6 "låses" med $ tegn

Celle B6 i formlen er absolut og opdateres ikke ved kopiering

Genvej!

F4 Lås cellereference med $.

GENBRUGE FORMLER

41

Blandede referencer

I sjældne tilfælde kan du have brug for kun at låse enten kolonnen eller rækken.

Dette bruges typisk, hvis en formel både skal kopieres vandret og lodret.

Formlen =$A3/B$2 er et eksempel på en blandet (relativ og absolut) reference, hvor

den ene celle ($A3) kun er låst på kolonne A, fordi A ikke må ændres, hvorimod

række 3 gerne må ændres til f.eks. 4, 5, 6, osv.

I den anden celle (B$2) er det kun række 2, der er låst. Dvs. række 2 kan ikke

ændres, men kolonne B kan godt ændres til C, D, E osv.

=$A3*B$2

Formel i celle B3 kopieres både vandret og

lodret

Kolonne A er låst Række 2 er låst

GENBRUGE FORMLER

42

Navngivning af celler

Navngivning af celler er et alternativ måde til at låse celler (absolutte referencer) og

til almindelig formelberegning. Navngivning kan desuden være en mere brugervenlig

måde at arbejde med formler på.

Før du kan anvende navne, skal disse først defineres. Dette kan gøres på flere

måder.

1. Placér markøren i den celle, der skal navngives

2. Klik i Boksen navn

3. Skriv det ønskede navn

4. Afslut med at trykke på ENTER

5. Formel indtastes og i stedet for B6 refereres der til navnet Moms. =B2*Moms

6. Formlen kan nu kopieres, fordi cellen B6 (Moms) opfattes af Excel som en låst

celle (absolut reference).

Genvej!

F3 Indsæt navn i formel.

Navngiv celle via Boksen navn

GENBRUGE FORMLER

43

Redigere eller slette navngivne celler

Skal du redigere en navngiven celle eller

slette navnet igen, kan du gøre dette via

Formler > Definerede navne > Navnestyring.

I dialogbokse Navnestyring kan du oprette

nye navne, redigere eksisterende navne eller

slette navngivne celler.

Genvej!

CTRL + F3 Åbn dialogboks Navnestyring.

TIP!

Navne er som udgangspunkt unikke inden for projektmappen. Det vil sige, at to celler i samme projektmappe ikke kan have det samme navn. Navne må desuden ikke indeholde mellemrum eller specialtegn.

GENBRUGE FORMLER

44

Relativ kopiering - Aktiekurser

Opgaver.xlsx

"Aktiekurser"

I denne opgave skal du beregne, om de forskellige C20 aktiekurser er steget eller faldet.

Indsæt de korrekte formler i kolonne E.

GENBRUGE FORMLER

45

Vejledende løsning: Relativ kopiering - Aktiekurser

Formel i celle E3: =D3-C3

Kopiér derefter formlen til E4:E22.

GENBRUGE FORMLER

46

Absolut kopiering - Sælger bonus

Opgaver.xlsx

"Sælger bonus"

I denne opgave skal du beregne en total bonus for en række sælgere ved hjælp af en fast bonussats for alle sælgere.

Indsæt de korrekte formler i kolonne C og brug den faste bonussats i celle F3.

GENBRUGE FORMLER

47

Vejledende løsning: Absolut kopiering – Sælger bonus

Formel i celle D3: =B3*$F$3

Kopiér derefter formlen til C4:C23.

Du kan alternativt navngive celle F3 f.eks. med navnet "Bonussats". Dermed vil

formlen i celle D3 være: =B3*Bonussats

Genvej!


GENBRUGE FORMLER

48

Valutaberegner

Opgaver.xlsx

"Valutaberegner"

I denne opgave skal du omregne nogle danske beløb til forskellige valuta ud fra nogle givne valutakurser.

Indsæt de korrekte formler i området B4:G33 og brug valutakurserne i række 3.

GENBRUGE FORMLER

49

Vejledende løsning: Valutaberegner

Formel i celle B4: =$A4/B$3

Kopiér derefter formlen til hele området. Du skal først kopiere formlen vandret og

derefter lodret eller omvendt. Du kan ikke kopiere formlen både vandret og lodret

samtidigt.

Genvej!


FORMATERING

50

FORMATERING Om formatering Formatering af celler i et regneark vil sige, at regnearkets udseende

ændres, så det bliver lettere at læse, ser pænere ud samt bliver nemmere at få et

overblik over.

Fanen Hjem indeholder nogle af de mest benyttede værktøjer til formatering, som

nemt og hurtigt kan anvendes.

Du kan formatere regnearket via de tre grupper: Skrifttype, Justering og Tal.

FORMATERING

51

Skrift, fyld og kant

Opgaver.xlsx

"Skrift, fyld og kant"

I denne opgave skal du gøre regnearket mere "visuelt" og præsentabelt.

Formatér det øverste område, A3:G8, på samme måde som løsningseksemplet A15:G20 i Excel opgavefilen - uden brug af Formatpenslen.

FORMATERING

52

Vejledende løsning: Skrift, fyld og kant

Du kan formatere området via gruppen Skrifttype.

ANVENDELSE AF FLERE ARK

53

ANVENDELSE AF FLERE ARK En smart og effektiv måde til at skabe et overblik over dine data er ved at anvende

flere ark. Du kan f.eks. have dine opgaver på et ark, dine ressourcer på andet ark og

diagrammerne på et tredje ark.

Muligheder med ark

• Indsætte nye ark

• Slette eksisterende ark

• Omdøbe ark

• Flytte ark

• Kopiere ark

• Beskytte ark

• Farvelægge ark

• Skjule ark

• Markere alle ark

Genvej!

SHIFT + F11 Indsæt regneark.

Genvej!

CTRL+PAGE DOWN Næste ark.

Genvej!

CTRL+PAGE UP Forrige ark.

Advarsel!

Bemærk, at du IKKE kan fortryde sletningen af et ark. Du bliver selvfølgelig advaret om dette, hvis dit regneark indeholder data.

Muligheder ved højreklik på et eksisterende ark


54

Opbygning af flere ark En nem og smart måde at opbygge flere ark helt ens er ved at markere disse ark,

inden du begynder at arbejde med dem. Dette minder om gammeldags

gennemslagspapir. Når du har markeret flere ark, vil alt det, du laver på det første

ark, automatisk slå igennem på de andre markerede ark.

Genvej!

CTRL + klik med mus Markér flere ark uafhængigt af hinanden.

Genvej!

SHIFT + klik med mus Markér flere ark ved siden af hinanden.

Når du har markeret to eller flere ark, vil der

øverst i titellinjen stå "[Gruppe]".

Du ophæver markeringen af flere ark ved at

klikke på et andet ark.

Advarsel!

Pas på, hvis du ikke klikker på et andet ark ved en fejl, eller fordi du lige skal se noget. Dermed ophæves markeringen.


55

Formler på tværs af ark Du kan opretter formler på tværs af ark ved at bruge arknavne i selve formlen. Skal

du f.eks. opsummere celle B2 på tre ark, HR, Salg og Marketing, kan det gøres på to

måder:

Advarsel!

Husk et udråbstegn, når du refererer til andre ark f.eks. "Salg!B2". Hvis du glemmer udråbstegnet, vil Excel tro, at du prøver at referere til en navngiven celle. Dette vil resultere i en fejlmeddelelse, da dette navn ikke findes.


56

Opgave: Arbejde med flere ark

Ny projektmappe.xlsx

Opret en ny tom projektmappe og opbyg fire ark som vist nedenfor. De fire ark skal

opbygges helt ens med hensyn til tekst, formatering og kolonnebredde. Indholdet i

celle A1 og B2:B4 skal være forskelligt.

Der skal være en formel i celle B5 på alle fire ark. Desuden skal der være formler i

B2:B4 på arket Total, som opsummerer tallene på tværs af arkene.

Gem projektmappen som 1 – Arbejde med flere ark.xlsx.


57

Vejledende løsning: Arbejde med flere ark

Højreklik på et af arkene i bunden af regnearket og Indsæt nyt ark, så du i alt har fire

ark. Markér derefter alle fire ark og opbyg arkene på en gang.

Mens alle ark er markeret, kan du indsætte formlen i celle B5: =SUM(B2:B4)

På arket Total indsættes følgende formler:

OM FUNKTIONER

58

OM FUNKTIONER Der findes omkring 350 funktioner i Excel. Funktioner anvendes til:

• at foretag simple og avancerede beregninger

• at bearbejde og manipulere med data

• at løse problemstillinger på en nem måde

Funktionens opbygning

Du vil med garanti ikke få brug for alle funktioner i Excel, men lærer du først,

hvordan én funktioner er opbygget, vil du nemt kun bruge andre funktioner. Alle

funktioner er nemlig opbygget med den samme syntaks:

=Funktionsnavn(Argument1;Argument2;Argument3;...)

Argumenter er input og informationer, som funktionen har brug for,

for at kunne levere et resultat. Dette kan sammenlignes med en

lommeregner, hvor du skal indtast de nødvendige oplysninger før

lommeregneren kan giver dig et resultat.

Måder at oprette en funktion på

Du kan opbygge og oprette funktioner på tre forskellige måder:

• Indtast hele funktionen selv

• Anvend funktionsbiblioteket

• Anvend funktionsguiden

Disse tre måder er beskrevet på de følgende sider.

OM FUNKTIONER

59

1 Indtast funktionen selv

Du kan bruge Autofuldførelse af formel til at gøre det lettere at oprette og redigere

formler samt minimere indtastningsarbejdet og syntaksfejl. Efter at du har skrevet

et = (lighedstegn) og de første bogstaver, vises der under cellen en dynamisk

rulleliste med gyldige funktioner, navne og tekststrenge, der svarer til bogstaverne.

Når du har indtastet funktionsnavnet og startparentesen, f.eks. "=SUM(" vises der

en tipboks med hvilke argumenter der skal indtastes.

1

2

3

OM FUNKTIONER

60

2 Funktionsbiblioteket

Du kan også indsætte funktionen via knapperne til de enkelte kategorier via

Formler > Funktionsbibliotek.

Når du vælger en funktion via disse kategorier starter du dialogboksen

Funktionsargumenter. Fordelen ved denne metode er, at du dels har mulighed for

at få mere hjælp om den pågældende funktion og dels et du kun skal fokuserer på

funktionsargumenterne.

OM FUNKTIONER

61

3 Funktionsguiden

Til sidste har du mulighed for at indsætte en funktion via Indsæt funktion.

Herefter åbner dialogboksen Indsæt funktion. Denne metode giver dig mulighed for

at søge i alle funktioner samt få at få mere hjælp til en given funktion.

Genvej!

SHIFT + F3 Indsæt funktion.

STATISTISKE FUNKTIONER

62

STATISTISKE FUNKTIONER Statistik anvendes typisk til at trække de væsentligste oplysninger ud af et ofte

uoverskueligt materiale. I dette kapitel beskrives "kun" den simple statistik som

f.eks. gennemsnit.

Følgende funktioner beskrives i dette kapitel:

• SUM

• MAKS

• MIN

• MIDDEL

• TÆL

• TÆLV


63

SUM

=SUM(Tal1;[Tal2];…)

Lægger alle tal i et celleområde sammen

MAKS

=MAKS(Tal1;[Tal2];…)

Finder det største tal i et område

MIN

=MIN(Tal1;[Tal2];…)

Finder det mindste tal i et område

MIDDEL

=MIDDEL(Tal1;[Tal2];…)

Finder gennemsnit i et område

TÆL

=TÆL(Værdi1;[Værdi2];…)

Finder antallet af tal i et område

TÆLV

=TÆLV(Værdi1;[Værdi2];…)

Finder antallet af alle udfyldte (tal, tekst mv.) celler i et område


64

Eksempel på statistiske funktioner med et argument

Eksempel på statistiske funktioner med to argumenter


65

Opgave: Simpel statistik med et argument

Opgaver.xlsx

"Folketal"

Indsæt de korrekte statistiske funktioner i området B16:E20.

Indsæt funktioner


66

Vejledende løsning: Simpel statistik med et agument

Indtast følgende funktioner:

B16: =SUM(B3:B13)

B17: =MIDDEL(B3:B13)

B18: =MAKS(B3:B13)

B19: =MIN(B3:B13)

B20: =TÆL(B3:B13)

Kopiér derefter funktionerne til kolonne C, D og E.

KOMBINATIONSFUNKTIONER

67

KOMBINATIONSFUNKTIONER Kombinationsfunktionerne kan anvendes til at foretage beregninger med kriterier.

Følgende funktioner gennemgås i dette kapitel:

• SUM.HVIS

• SUM.HVISER

• TÆL.HVIS

• TÆL.HVISER

• MIDDEL.HVIS

• MIDDEL.HVISER

De tre funktioner, som slutter på "ER", SUM.HVISER, TÆL.HVISER og

MIDDEL.HVISER, anvendes, når der skal foretages beregninger med flere kriterier.

TIP!

Vi anbefaler, at du udelukkende lære at anvende disse tre funktioner, da disse funktioner både kan anvendes til beregninger med både et og flere kriterier.

Advarsel!

Kombinationsfunktionerne med flere kriterier findes ikke i Excel 2003 eller tidligere versioner af Excel.


68

SUM.HVIS

=SUM.HVIS(område;kriterium;[sum_område])

Summerer de celler i et område, der opfylder et givent kriterium.

TÆL.HVIS

=TÆL.HVIS(område;kriterim)

Tæller antallet af celler, der opfylder et givent kriterium.

MIDDEL.HVIS

=MIDDEL.HVIS(område;kriterium;[middelområde])

Returnerer et gennemsnit af et område, der opfylder et givent kriterium.

SUM.HVISER

=SUM.HVISER(sum_område;kriterium_område1;kriterie1; [kriterium_område2];[kriterie2];…)

Summerer de celler i et område, der opfylder flere kriterier.

TÆL.HVISER

=TÆL.HVISER(kriterium_område1;kriterie1;[kriterium_område2];[kriterie2];…)

Tæller antallet af celler i et område, som opfylder flere kriterier.

MIDDEL.HVISER

=MIDDEL.HVISER(middelområde;kritereområde1;kriterium1; [kriterieområde2]; [kriterium2];…)

Returnerer et gennemsnit af et område, der opfylder flere kriterier.


69

Eksempel på kombinationsfunktioner med et kriterium

I eksemplet nedenfor foretages nogle forskellige beregninger ud fra et givet

kriterium. De tre formlerne anvender kriteriet "Øst" i kolonne C (Område). Dermed

er det kun salget i kolonne B for område "øst" som beregnes.


70

Eksempel på kombinationsfunktioner med to kriterier

I eksemplet nedenfor foretages nogle forskellige beregninger ud fra to givne

kriterier. De tre formler anvender både kriteriet "Øst" i kolonne C (Område) og

kriteriet "Kvinde" i kolonne D (Køn). Dermed er det kun salget i kolonne B for

område "øst" og "kvindelige" sælgere, som beregnes.


71

Opgave: Kombinationsfunktioner et kriterium

Opgaver.xlsx

"Spørgeskema"

Indsæt de korrekte kombinationsfunktioner i H4, H7, H10, H13, H16 og H19.


72

Vejledende løsning: Kombinationsfunktioner med et kriterium


H4: =TÆL.HVIS(C3:C667;"Godt")

H7: =TÆL.HVIS(C3:C667;"Dårligt")

H10: =TÆL.HVIS(D3:D667;"TV")

H13: =TÆL.HVIS(D3:D667;"Internettet")

H16: =TÆL.HVIS(E3:E667;"Ja")

H19: =TÆL.HVIS(E3:E667;"Nej")

Alternativt kan du anvende følgende funktioner:

H4: =TÆL.HVISER(C3:C667;"Godt")

H7: =TÆL.HVISER(C3:C667;"Dårligt")

H10: =TÆL.HVISER(D3:D667;"TV")

H13: =TÆL.HVISER(D3:D667;"Internettet")

H16: =TÆL.HVISER(E3:E667;"Ja")

H19: =TÆL.HVISER(E3:E667;"Nej")

LOGISKE FUNKTIONER

73

LOGISKE FUNKTIONER Excels logiske betingelser bruges, hvis du ønsker at have flere mulige resultater

afhængigt af bestemte betingelser. Du bestemmer selv betingelserne, hvad der skal

ske, hvis betingelser bliver opfyldet, og hvad der skal ske, hvis betingelserne ikke

bliver opfyldt.


• HVIS

• OG

• ELLER

• HVIS.FEJL

LOGISKE FUNKTIONER

74

HVIS

=HVIS(logisk_test;værdi_hvis_sand;værdi_hvis_falsk)

Undersøger, om et kriterium er opfyldt, og returnerer en værdi, hvis SAND, og en anden værdi, hvis FALSK.

Funktionen HVIS bruges til at kontrollere, om en betingelse, du angiver, er sand eller

falsk. Hvis den er sand, sker der én ting. Hvis den er falsk, sker der noget andet. Hvis

du f.eks. bruger funktionen HVIS til at se, om de brugte penge er inden for eller over

budgettet, kan resultatet for Sand være "Inden for budget", mens resultatet for

Falsk kan være "Budget overskredet".

Sammenligningsoperatorer

Du kan sammenligne to værdier med følgende operatorer. Når to værdier

sammenlignes ved brug af disse operatorer, er resultatet en logisk værdi, enten

SAND eller FALSK.

Sammenligningsoperator Betydning Eksempel

= Lig med A1=B1

> Større end A1>B1

< Mindre end A1<B1

>= Større end eller lig med A1>B1

<= Mindre end eller lig med A1<B1

<> Forskellig fra A1<>B1

LOGISKE FUNKTIONER

75

HVIS funktionen – test med konstant værdi

I eksemplet nedenfor er oplyst et salg for maj måned for sælgeren Kim Rytter.

I celle C6 skal enten stå "Ja" eller "Nej" afhængigt af, om sælgeren har solgt for mere

end kr. 200.000 eller ej.

Resultatet i celle C6 såfremt salget er større end kr. 200.000.

Resultatet i celle C6 såfremt salget er mindre end kr. 200.000.

LOGISKE FUNKTIONER

76

HVIS funktionen – test med cellereference

I eksemplet nedenfor er oplyst et salg for maj måned for sælgeren Kim Rytter.

I celle C6 skal enten stå "Ja" eller "Nej" afhængigt af, om sælgeren har solgt for mere

end værdien i celle C8 eller ej.

Resultatet i celle C6 såfremt salget er større end værdien i celle C8.

Resultatet i celle C6 såfremt salget er mindre end værdien i celle C8.

LOGISKE FUNKTIONER

77

Brug af mere end én HVIS-funktion (indlejrede funktioner)

Du kan bruge mere end én funktion i en formel. Det kaldes indlejring. Du placerer én

funktion inden i en anden funktion. Indlejrede HVIS-funktioner øger antallet af

mulige resultater. Det kunne f.eks. være svarene VIP, Guld og Basis, som i eksemplet

nedenfor.

I kolonne D returneres medlemstypen (VIP, Guld eller Basis) ud fra statuskoden i

kolonne C.

Formel

Resultater

LOGISKE FUNKTIONER

78

OG

=OG(logisk1;[logisk2];…)

Undersøger, om argumenterne er SAND eller FALSK, og returnerer SAND, hvis alle argumenter er SAND.

OG funktionen er en logisk funktion, som knytter to eller flere udsagn sammen.

OG funktionen har værdien SAND, når og kun når begge udsagn er sande. I alle

andre tilfælde har OG funktionen værdien FALSK.

Sandhedstabel for OG funktionen

X Y X og Y

SAND SAND SAND

SAND FALSK FALSK

FALSK SAND FALSK

FALSK FALSK FALSK

TIP!

OG funktionen kan indeholde op til 30 logiske test. Funktionen benyttes typisk sammen med HVIS funktionen

LOGISKE FUNKTIONER

79

Eksempel på OG funktionen

I eksemplet nedenfor undersøges om en række medarbejdere har firmaaftaler med

både fri internet og fri mobil. OG funktionen tester om der både står "Ja" i kolonne B

(Fri internet) og i kolonne C (Fri mobil).

Såfremt den enkelte medarbejder både har firmaaftale om fri internet og fri mobil,

returnerer OG funktionen svaret SAND. Hvis medarbejderen hverken har fri internet

eller fri mobil, eller kun har en af delene, returneres svaret FALSK.

Ønsker du andre svar end SAND eller FALSK kan du typisk anvende HVIS funktionen

til dette formål. I eksemplet nedenfor returnerer HVIS funktionen svarene "Har

begge dele" eller "Nej", baseret på OG funktionens test.

LOGISKE FUNKTIONER

80

ELLER

=ELLER(logisk1;[logisk2];…)

Undersøger, om argumenterne er SAND eller FALSK, og returnerer SAND, hvis blot et eller flere af argumenterne er SAND.

ELLER funktionen er en logisk funktion, som knytter to eller flere udsagn sammen.

ELLER funktionen har værdien FALSK, når og kun når begge udsagn er falske. I alle

andre tilfælde har ELLER funktionen værdien SAND.

Sandhedstabel for ELLER funktionen

X Y X og Y

SAND SAND SAND

SAND FALSK SAND

FALSK SAND SAND

FALSK FALSK FALSK

TIP!

ELLER funktionen kan indeholde op til 30 logiske test. Funktionen benyttes typisk sammen med HVIS funktionen

Eksempel på ELLER funktionen

I eksemplet nedenfor undersøges om en række medarbejdere har firmaaftaler med

enten fri internet eller fri mobil. ELLER funktionen tester om der både står "Ja" i

kolonne B (Fri internet) og i kolonne C (Fri mobil).

LOGISKE FUNKTIONER

81

Såfremt den enkelte medarbejder enten har firmaaftale om fri internet eller om fri

mobil, returnerer ELLER funktionen svaret SAND. Hvis medarbejderen hverken har

fri internet eller fri mobil, returneres svaret FALSK.

Ønsker du andre svar end SAND eller FALSK kan du typisk anvende HVIS funktionen

til dette formål. I eksemplet nedenfor returnerer HVIS funktionen svarene "Har en af

delene" eller "Nej", baseret på ELLER funktionens test.

HVIS.FEJL

=HVIS.FEJL(værdi;værdi_hvis_fejl)

Returnerer udtrykket værdi_hvis_fejl, hvis udtrykket er en fejl, og returnerer ellers værdien af selve udtrykket.

LOGISKE FUNKTIONER

82

Returnerer en værdi, du angiver, hvis en formel evalueres som en fejl. I modsat fald

returneres resultatet af formlen. Brug funktionen HVIS.FEJL til at fange og håndtere fejl i

en formel.

Eksempel med almindelig formel, som resulterer i en fejl

Formlen nedenfor giver en fejl i celle E3 (55 divideret med 0) og i celle E4 (150

divideret med "25 stk"). Dette skyldes ikke fejl i formlen med fejl i de data der er

tastet i celle C3 og C4.

Eksempel med funktionen HVIS.FEJL, som viser en anden besked

Nedenfor returneres beskeden "Fejl i data" i stedet for "#DIVISION/0! og #VÆRDI!

ved hjælp af funktionen HVIS.FEJL.

LOGISKE FUNKTIONER

83

Opgave: HVIS funktion med en test

Opgaver.xlsx

"Bestået eller dumpet"

Indsæt de korrekte logiske funktioner i kolonne C.

Funktionen skal returnere "Bestået" eller "Dumpet" ud fra den karakter, der er oplyst i kolonne B.

LOGISKE FUNKTIONER

84

Vejledende løsning: HVIS funktion med en test

Indtast en af følgende funktioner i celle C2:

=HVIS(B2>=2;"Bestået";"Dumpet")

eller

=HVIS(B2<2;"Dumpet";"Bestået")

Kopiér derefter funktionen til C3:C19.

OPSLAG OG REFERENCE

85

OPSLAG OG REFERENCE Funktioner fra denne kategori anvendes typisk til at hente poster fra lister ud fra en

given søgeværdi.


• LOPSLAG

• VOPSLAG

• SAMMENLIGN

OPSLAG OG REFERENCE

86

LOPSLAG

=LOPSLAG(opslagsværdi;tabelmatrix;kolonneindeks_nr;[lig_med])

Søger efter en værdi i den første kolonne i en tabel og returnerer en værdi i den samme række fra en anden kolonne, du har angivet.

Du kan bruge funktionen LOPSLAG til at søge i første kolonne i et celleområde og

derefter returnere værdien fra en hvilken som helst celle på samme række i

området.

L'et i LOPSLAG står for "Lodret", fordi funktionen søger lodret i den første kolonne.

OPSLAG OG REFERENCE

87

Eksempel på funktionen LOPSLAG – sorteret liste

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen LOPSLAG til at returnere navnet på en

kunde ud fra det angivne kundenr i celle B3.

Bemærk, at den første kolonne (Kundenr) er sorteret (1, 2, 3,…). Dermed anvendes

argumentet SAND. Dette argument kunne faktisk være udeladt, så formlen kunne se

således ud: =LOPSLAG(B3;A8:B17;2).

Advarsel!

Når du anvender argumentet SAND eller evt. udelader dette argument, skal du være opmærksom på, at Excel stadig vil returnere et resultat, såfremt du f.eks. søger efter et kundenr, som ikke findes på listen. Søger du f.eks. efter kundenr 4,5 vil Excel returnere navnet for kundenr 4, altså Kasper Schultz.

TIP!

Ønsker du kun at få returneret de identiske søgeværdier fra listen, kan du anvende argumentet FALSK. Dette betyder, at hvis du f.eks. søger efter et kundenr som ikke findes på listen vil Excel returnere #I/T (ikke tilgængelig).

Resultat Formel

OPSLAG OG REFERENCE

88

Eksempel på funktionen LOPSLAG – ikke sorteret liste

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen LOPSLAG til at returnere

telefonnummeret på en kunde ud fra det angivne navn i celle B3.

Bemærk, at den første kolonne (Navn)

ikke er sorteret (A, B, C,…). Dermed

anvendes argumentet FALSK. Dette

sikrer også, at du får returneret en

nøjagtig match af din opslagsværdi.

Søger du f.eks. efter et navn, som ikke

findes på listen vil Excel returnere, at

navnet ikke er tilgængeligt (#I/T).

Formel Resultat

OPSLAG OG REFERENCE

89

Eksempel på funktionen LOPSLAG – liste med intervaller

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen LOPSLAG til at returnere

leveringsomkostningen ud fra et given beløb i celle B3.

Bemærk, at der søges efter beløbet 7.500 kr. Denne søgeværdi står ikke i listen.

Såfremt beløbet 7.500 kr. havde stået på listen, skulle beløbet have stået mellem

5.000 kr. og 10.000 kr. Funktionen LOPSLAG vil i disse situationer altid finde værdi,

der er nærmest og mindre end opslagsværdien, altså 5.000 kr.

Organiseret liste

Udfordringen er derfor primært at få opstillet listen logisk i forhold til, hvordan

funktionen LOPSLAG søger.

Formel Resultat

Oversigt over leveringsomkostninger

Sorteret og organiseret liste for brug for LOPSLAG

OPSLAG OG REFERENCE

90

VOPSLAG

=LOPSLAG(opslagsværdi;tabelmatrix;rækkeindeks;[lig_med])

Søger efter en bestemt værdi i den øverst række af en tabel eller i en matrix og returnerer værdien i den samme kolonne fra en række, som du angiver.

Du kan bruge funktionen VOPSLAG til at søge efter en værdi i øverste række i en

tabel og returnerer værdien i den samme kolonne eller række, du angiver i tabellen.

V'et i VOPSLAG står for "Vandret", fordi funktionen søger vandret i den første

række.

OPSLAG OG REFERENCE

91

Eksempel på funktionen VOPSLAG

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen VOPSLAG til at returnere salget for en

given ugedag i celle B3.

Bemærk, at den første række (mandag, tirsdag, onsdag,…) ikke er sorteret alfabetisk.

Dermed anvendes argumentet FALSK. Dette sikrer også, at du får returneret en

nøjagtig match af din opslagsværdi. Søger du efter en ugedag, som ikke findes på

listen, f.eks. "Lørdag", vil Excel returnere, at navnet ikke er tilgængeligt (#I/T).

Formel

Resultat

OPSLAG OG REFERENCE

92

Opslag i en navngivet liste

Du kan navngive et område. På den måde kan du henvise til cellerne med et navn,

der passer dig, i stedet for at bruge cellereferencer.

Dette kan med fordel anvendes, når du f.eks. anvender funktionerne LOPSLAG eller

VOPSLAG. Du kan starte med at markere tabelmatrix området og derefter navnegive

dette.

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen LOPSLAG til at returnere navnet på en

kunde ud fra det angivne kundenr i celle B3. Bemærk, at området A8:B17 er

navngivet "data".

Du kan oprette navngivne områder via Boksen navn. Du kan desuden arbejde med

navngivning via Formler > Definerede navne.

Formel Resultat

OPSLAG OG REFERENCE

93

SAMMENLIGN

=SAMMENLIGN(opslagsværdi;opslagsmatrix;[sammenligningstype])

Returnerer den relative placering af et element i en matrix, som svarer til en angivet værdi i en angivet rækkefølge.

Du kan bruge funktionen SAMMENLIGN til at søge efter et angivet element i et

celleområde og derefter returnere den relative position for det pågældende

element i området.

Brug SAMMENLIGN, når du har brug for at kende positionen for et element i et

område i stedet for selve elementet.

Funktionen SAMMENLIGN anvendes typisk sammen med andre funktioner f.eks.

LOPSALG eller VOPSLAG.

OPSLAG OG REFERENCE

94

Eksempel på funktionen SAMMENLIGN

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen SAMMENLIGN til at returnere

nummeret for den givne ugedag i celle B3.

Lige som i dette eksempel, er det sjældent at SAMMENLIGN giver mening, når

funktionen anvendes alene. På næste side vises et eksempel, hvor SAMMENLIGN

anvendes i kombination LOPSLAG.

Formel

Resultat

OPSLAG OG REFERENCE

95

Eksempel på SAMMENLIGN kombineret med LOPSLAG

I eksemplet nedenfor kombineres de to funktioner SAMMENLIGN og LOPSLAG til at

foretage et dobbelt opslag. Funktionen LOPSLAG anvender sælgerens navn i celle B3

som opslagsværdi. Funktionen SAMMENLIGN anvender ugedagen i celle B5 som

opslagsværdi.

Funktionen SAMMENLIGN returnerer 5. Dette resultat anvendes som tredje

argument (kolonneindeks_nr) i funktionen LOPSLAG.

Formel

5

Resultat

OPSLAG OG REFERENCE

96

Opgave: LOPSLAG

Opgaver.xlsx

"Benzinforbrug"

Indsæt de korrekte opslagsfunktioner i B5, B6, B7 og B8.

Ud fra det sælgernavn, som vælges i celle B2 skal funktionen returnere følgende oplysninger: Firmabil, Type, Antal liter pr. md. og Total benzin forbrug.

Funktionerne skal hente oplysningerne fra området D3:H23.

OPSLAG OG REFERENCE

97

Vejledende løsning: Opslag


B5 =LOPSLAG(B2;D3:H23;2;FALSK)




TEKSTFUNKTIONER

98

TEKSTFUNKTIONER Funktioner i kategorien Tekst anvendes typisk til at bearbejde celler som

netop indeholder tekst. Det kan være, at du ønsker at udtrække dele af en

tekststreng f.eks. de første seks cifre i et cpr-nr.

Følgende funktioner beskrives i dette kapitel:

• SAMMENKÆDNING

• VENSTRE

• HØJRE

• MIDT

• VÆRDI

• FIND

• LÆNGDE

TEKSTFUNKTIONER

99

Sammensætning af tekst og celler

Antag, at du vil oprette en enkelt kolonne til det fulde navn ved at kombinere to

andre kolonner, Fornavn og Efternavn. Du kan kombinere for- og efternavne ved

hjælp af &-tegnet eller funktionen SAMMENKÆDNING.

Nedenfor sammensættes personens fornavn op efternavn.

De to anførelsestegn (" ") anvendes altid rundt om tekst. I dette tilfælde for at

angive et mellemrum, da Excel også opfatter et mellemrum som tekst.

SAMMENKÆDNING

=SAMMENKÆDNING(tekst1;[tekst2];[tekst3])

Sammenkæder flere tekststrenge til én tekststreng.

Funktionen SAMMEKÆDNING kan også sammensætte celler og tekster.

Formel

Resultat

TEKSTFUNKTIONER

100

VENSTRE

=VENSTRE(tekst;[antal_tegn])

Returnerer det angivne antal tegn fra begyndelsen af en tekststreng.

Eksempel på funktionen VENSTRE

Funktionen VENSTRE returnerer det angivne antal tegn fra begyndelsen af en

tekststreng.

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen VENSTRE i kolonne D til at trække de

første seks cifre ud af cpr-nr. i kolonne C.

TEKSTFUNKTIONER

101

HØJRE

=HØJRE(tekst;[antal_tegn])

Returnerer det angivne antal tegn fra slutningen af en tekststreng.

Eksempel på funktionen HØJRE

Funktionen HØJRE returnerer det angivne antal tegn fra slutningen af en

tekststreng.

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen HØJRE i kolonne D til at trække de sidste

fire ud af cpr-nr. i kolonne C.

TEKSTFUNKTIONER

102

MIDT

=MIDT(tekst;start_ved;antal_tegn)

Returnerer et bestemt antal tegn fra midt i en tekststreng ved angivelse af startposition og længde.

I eksemplet nedenfor anvendes funktionen MIDT i kolonne D til at trække årstallet

ud af cpr-nr. i kolonne C.

I det andet argument, "start_ved", angives, hvor du vil starte med at udtrække fra.

I eksemplet udtrækkes fra position nr. 5.

Start ved position nr. 5

TEKSTFUNKTIONER

103

VÆRDI

=VÆRDI(tekst)

Konverterer en tekststreng til en værdi.

Funktionerne VENSTRE, HØJRE og MIDT returnerer resultatet som en tekststreng.

Hvis du f.eks. vil regne på dette resultat eller formatere det som et tal skal du

konverterer resultatet til en værdi.

I eksemplet nedenfor konverteres de sidste fire cifre i cpr-nr. til en værdi i kolonne

E.

Du kan også kombinere de to funktioner i samme formel. Funktionen HØJRE trækker

de sidste fire cifre ud fra cpr-nr., mens funktionen VÆRDI konverterer de udtrækket

til en værdi.

TEKSTFUNKTIONER

104

Opdele navne med guiden Konverter tekst til kolonner

Du kan bruge guiden Konverter tekst til kolonner til at separere simpelt

celleindhold, f.eks. fornavne og efternavne, i forskellige kolonner. Afhængigt af

dataene kan du opdele celleindholdet baseret på et afgrænsningstegn, f.eks. et

mellemrum eller et komma.

1. Markér det dataområde, der skal konverteres

2. Vælg Data > Dataværktøjer > Tekst til kolonner…

3. Klik på Afgrænset i trin 1 i Guiden Konverter tekst til kolonner, og klik derefter

på Næste

TEKSTFUNKTIONER

105

4. Markér afkrydsningsfeltet Mellemrum i trin 2, og fjern derefter markeringen i de

andre afkrydsningsfelter under Afgrænsere. Klik på Næste

5. Klik på Udfør

TEKSTFUNKTIONER

106

FIND

=FIND(find_tekst;i_tekst;[start_ved])

Finder en angivet tekst i en tekststreng og returnerer startpositionen for denne tekst.

Funktionen FIND er en slags hjælpefunktion og anvendes typisk i kombination med

andre funktioner. Funktionen bruger du til at returnere positionen for et angivet

tegn eller strenge i en anden streng.

I eksemplet nedenfor ønskes de fire cifre efter bindestregen i produktnummeret

(kolonne A). Problemet er blot, at bindestrengen ikke befinder sig på den samme

position for de forskellige produktnumre. Dette kan funktionen FIND hjælpe med.

Funktionen returnerer positionen for bindestrengen.

Opgaven går ud på, at udtrække de fire cifre efter bindestregen. Funktionen MIDT

udtrækker de midterst fire cifre af produktnummer. Funktionen MIDT anvender

funktionen FIND til at bestemme, hvor der skal startes fra. Bemærk, at funktionen

FIND returnerer positionen for selve bindestregen. Derfor anvendes "+1" for at

rykkes start positionen en gang til højre.

TEKSTFUNKTIONER

107

LÆNGDE

=LÆNGDE(tekst)

Returnerer antallet af tegn i en tekststreng.

Funktionen LÆNGDE er også en slags hjælpefunktion og anvendes typisk i

kombination med andre funktioner. Funktionen finder antallet af tegn i en angivet

streng, uanset om strengen består af tal, tekst, mellemrum eller specieltegn.

I det første eksempel nedenfor anvendes funktionen LÆNGDE til at returnere antal

tegn af hele navnet inkl. mellemrum i kolonne A.

I det andet eksempel anvendes funktionen FIND til at returnere positionen for

mellemrummet mellem fornavn og efternavn.

I det tredje eksempel anvendes en simpel formel til at finde længden på

efternavnet. Positionen for mellemrummet trækkes blot fra længden af navnet.

TEKSTFUNKTIONER

108

Tekstfunktioner

Opgaver.xlsx

"Personaleoplysninger"

Indsæt de korrekte tekstfunktioner i regnearket.

Kolonne B: Returnér antallet af tegn fra navnet i kolonne A

Kolonne D og E: Udtræk henholdsvis telefonnummer og lokalnr fra kolonne C

Kolonne G, H og I: Udtræk henholdsvis det sidste cifre, de sidste fire cifre og årstallet fr CPR nr. i kolonne F.

TEKSTFUNKTIONER

109

Vejledende løsning: Tekstfunktioner

Indsæt følgende funktioner:

Navn:

B3: =LÆNGDE(A3)

Telefon og lokalnr.:

D3: =MIDT(C3;9;8)

E3: =HØJRE(C3;3)

CPR nr.:

G3: =HØJRE(F3)

H3: =HØJRE(F3;4)

I3: =MIDT(F3;5;2)

Kopiér derefter funktioner til bunden af listen.

DATO OG KLOKKESLÆT

110

DATO OG KLOKKESLÆT Funktionerne i dette kapitel anvendes til at arbejde med dato og tid.


• IDAG

• NU

• ÅR

• MÅNED

• DAG

• DATO

• UGEDAG

• UGE.NR

• DATO.FORSKEL

DATO OG KLOKKESLÆT

111

Om datoer og klokkeslæt i Excel

Excel opfatter dato og klokkeslæt som tal. Dermed kan du foretage beregninger på

både datoer og klokkeslæt. F.eks. kan der beregnes antallet af dage mellem to

datoer.

Excel kalenderen

Dag 1 = 1. januar 1900.

Excel inddeler et døgn i 24 dele. En time svare til 1/24 = 0,04166 osv. Når klokken er

12:00 svarer dette til 12/24 = 0,5.

1. dag = 1. januar 1900

2. dag = 2. januar 1900

3. dag = 3. januar 1900

…

…

40725. dag = 1. juli 2011

DATO OG KLOKKESLÆT

112

IDAG

=IDAG()

Returnerer dags dato (serienr) formateret som en dato.

NU

=NU()

Returnerer den aktuelle dato og det aktuelle klokkeslæt formateret som en dato og klokkeslæt.

Funktionen IDAG returnerer dags dato. Funktionen NU returnerer både dags dato

og det aktuelle klokkeslæt.

Celler, der indeholder disse funktioner, opdateres ikke kontinuerligt. Resultaterne af

funktionerne IDAG og NU ændres kun, når regnearket beregnes, f.eks. når du lukker

og åbner regneark det igen eller taster F9.

Advarsel!

Bemærk, at Excels autokorrektur prøver at rette IDAG til I DAG med et mellemrum, da dette er den korrekte staveform. Dette vil medføre en fejlmeddelelse, hvis du prøver at indtaste IDAG, som funktion.

Du kan slå dette fra via Office-knappen/Fanen Filer > Indstillinger > Korrektur > Indstillinger for Autokorrektur.

DATO OG KLOKKESLÆT

113

ÅR

=ÅR(serienr)

Returnerer året i en dato, et heltal mellem 1900 og 9999. Serienr er et tal i Excel's "år-1900" kalendersystem.

MÅNED

=MÅNED(serienr)

Returnerer måneden, et tal mellem 1 (januar) og 12 (december).

DAG

=DAG(serienr)

Returnerer dagen i måneden, et tal mellem 1 og 31.

Funktionerne ÅR, MÅNED og DAG anvendes til at trække henholdsvis år, måned og

dag ud af en given dato (serienummer). Til forskel for funktionerne VENSTRE, HØJRE

og MIDT, returnerer datofunktionerne resultatet som værdier.

I eksemplet neden for udtrækkes år, måned og dag af datoen i celle B1.

Ønsker du at udtrække årstallet af dags dato kan du kombinerer funktionerne ÅR og

IDAG. Formlen vil se således ud: =ÅR(IDAG()).

DATO OG KLOKKESLÆT

114

UGEDAG

=UGEDAG(serienr;[type])

Returnerer et tal mellem 1 og 7, som repræsenterer ugedagen i datoen.

Type 1: søndag = 1, lørdag = 7 (standard)

Type 2: mandag = 1, søndag = 7

Type 3: mandag = 0, søndag = 6

I eksemplet neden for udtrækkes ugedagen af datoen i celle B1. Resultatet 2 svarer

til mandag.

TIP!

Ønsker du kan at resultatet skal vises som "mandag" i stedet for 2, kan du evt. oprette et brugerdefineret format via dialogboksen Formater celler. I feltet type angives "dddd".

DATO OG KLOKKESLÆT

115

DATO

=DATO(år;måned;dag)

Returnerer det tal, der repræsenterer datoen i dato- og klokkeslætskode.

Funktionen DATO returnerer det sekventielle serienummer, der repræsenterer en

bestemt dato. Funktionen er mest praktisk i situationer, hvor året, måneden og

dagen angives af formler eller cellereferencer.

Du har f.eks. et regneark, der indeholder datoer i et format, som ikke genkendes i

Excel, f.eks. 20110321. Du kan bruge funktionen DATO sammen med andre

funktioner til at konvertere datoerne til et serienummer, der genkendes i Excel.

I eksemplet neden for er datoen 21. marts 2011 indtastet via funktionen DATO. I

celle C2 er resultatet formateret med et standardformat. I celle C6 er resultatet

formatet med et datoformat.

Ønsker du at finde ud af, hvor mange dage der er mellem to datoer (f.eks. 21. marts

2011 og 24. december 2011) kan du oprette en formel i en celle på følgende måde:

=DATO(2011;12;24)-DATO(2011;3;21)

DATO OG KLOKKESLÆT

116

DATO.FORSKEL

=DATO.FORSKEL(dag1;dag2;"type")

Beregner forskellen i hele år, måneder og dage mellem to datoer.

Som navnet antyder, finder funktionen DATO.FORSKEL forskellen mellem to datoer.

Den har tre argumenter: startdato, slutdato og type.

Type, er den enhed, som resultatet skal returneres i. Her kender funktionen

følgende: "d", "m", "y", "md", "yd" og "ym". Alle typer skal skrives i "anførselstegn".

Oversigt over typer

"y" Antallet af hele år mellem de to datoer

"m" Antallet af hele måneder mellem de to datoer

"d" Antallet af dage mellem de to datoer

"ym" Antallet af hele måneder ud over hele år

"yd" Antallet af dage ud over hele år

"md" Antallet af hele dage ud over hele år og hele måneder

Advarsel!

Den hemmelige funktion. Funktionen DATO.FORSKEL er en udokumenteret funktion. Dette betyder, at du hverken finder hjælp til denne funktion eller kan indsætte den via funktionsguiden.

DATO OG KLOKKESLÆT

117

Datofunktioner

Lektion 6 – Datofunktioner.xlsx

"Dag – måned - år"

Indsæt de korrekte datofunktioner i regnearket.

Kolonne C: Returnér dagen fra ansættelsesdatoen i kolonne B.

Kolonne D: Returnér måneden fra ansættelsesdatoen i kolonne B.

Kolonne E: Returnér året fra ansættelsesdatoen i kolonne B.

DATO OG KLOKKESLÆT

118

Vejledende løsning: Datofunktioner


C3: =DAG(B3)

D3: =MÅNED(B3)

E3: =ÅR(B3)

DATAVASK

119

DATAVASK Dette kaptitel beskriver, hvordan du kan håndtere og rense data, som evt. måtte

være opstillet uhensigtsmæssigt.

Datastruktur

Det optimale udgangspunkt er, at dine kildedata altid er organiseret i rækker og

kolonner. Nedenfor er et par grundregler for, hvordan kildedata skal opstilles:

• De forskelle felter skal stå i hver deres celle

• Hver post (kunde) skal stå rækkevis

• Hver kategori (f.eks. medlemskab eller landsdel) skal stå kolonnevis

• Der skal være en overskrift for hver kolonne (kategori)

• Der skal altid være det samme antal udfyldte celler i hver række eller kolonne

• Ingen tomme rækker eller tomme kolonner

• Ingen flettede celler

• Datatypen skal være den samme for hele kolonnen (f.eks. tal, tekst eller dato)

DATAVASK

120

Gå til speciel (tomme celler) Tomme rækker og tomme kolonner i kildedata giver ofte problemer. I stedet for at

slette tomme række manuelt, kan du med fordel bruge funktionen Gå til speciel.

Gå til speciel kan f.eks. markere alle tomme celler i et givent område, hvorefter du

nemt kan slette disse rækker. I eksemplet nedenfor slettes alle de tomme rækker.

1. Markér kolonne A

2. Vælg Startside > Redigering > Søg og Vælg > Gå til speciel… > Tomme celler

DATAVASK

121

3. Alle tomme celler i kolonne A er herefter markeret

4. Til sidst slettes alle rækker, hvor cellerne er markeret via Startside > Celler >

Slet > Arkrækker

5. Kildedata uden tomme rækker

DATAVASK

122

Indsæt speciel (transponer) Til tider kan kildedata i Excel være organiseret uhensigtsmæssige. Hvis dine data

f.eks. skal opstilles kolonnevis i stedet for rækkevis eller omvendt, kan du rotere

disse data med kommandoen Indsæt speciel.

1. Markér de data du vil rotere og vælg Startside > Udklipsholder > Kopier

2. Vælg derefter Startside > Sæt ind > Rotér 180 grader

3. Data er roteret

Roter 180 grader

Excel 2010 Excel 2007

DATAVASK

123

Tekst til kolonner Du kan adskille indholdet i én celle i flere kolonner ved at anvende Tekst til

kolonner.

1. Markér først den eller de celler, som skal adskilles

2. Vælg Data > Dataværktøjer > Tekst til kolonner

3. I Guiden Konverter tekst til kolonner – trin 2 af 3 vælges den afgrænser, som

adskiller felterne i cellen

4. Når du klikker på Udfør adskilles cellens indhold i kolonner

DATAVASK

124

Decimalseparator og Tusindtalsseparator

Du kan også anvende kommandoen Tekst til kolonner til at bytte om på

decimalseparator og tusindtalsseparator.

I Guiden Konverter tekst til kolonner – trin 3 af 3 vælges Avanceret…

I dialogboksen Avancerede indstillinger for tekstimport vælges den ønskede

decimalseparator og tusindtalsseparator.

DATAVASK

125

Sammensætning af celler Du kan sammensætte to eller flere celler i en og samme celle ved at anvende

"&" tegnet. I eksemplet nedenfor sammensættes fornavn og efternavn i én celle

med et mellemrum imellem.

Mellemrum opfattes som tekst i Excel og skal dermed i dobbelt "anførelsestegn".

BESKYTTELSE

126

BESKYTTELSE Beskyt ark Du kan beskytte enkelte ark, således at celler, indhold, formler mv. ikke ved en fejl

bliver slettet eller redigeret.

Du beskytter det enkelte ark via Gennemse > Ændringer > Beskyt ark.

I dialogboksen Beskyt ark angives evt. en adgangskode, hvorefter adgangskode skal

skrives igen for at sikre fejlindtastning.

Du fjerner arkbeskyttelsen igen via Gennemse > Ændringer > Fjern arkbeskyttelse,

hvorefter adgangskoden tastes.

BESKYTTELSE

127

Låse bestemte områder i et beskyttet regneark op Når du beskytter et regneark, er alle celler som standard låst, hvilket betyder, at de

ikke kan redigeres. Hvis nogle celler skal kunne redigeres, og andre celler samtidig

skal være låst, kan du låse cellerne op og derefter kun låse specifikke celler og

områder, inden du beskytter regnearket.

Du låser celler op i dialogboksen Formater celler. Fjern fluebenet ved indstillingen

Låst for at gøre de ønskede celler redigérbare, når regnearket er beskyttet.

Beskytte projektmappe Du kan beskytte strukturen og dermed arkfanerne i en projektmappe. Dermed kan

du eller andre brugere ikke redigere arkfanerne.

Du kan beskytte projektmappe strukturen på følgende måde:

1. Vælg Gennemse > Ændringer > Beskyt projektmappe

2. I dialogboksen Beskyt struktur og vinduer vælges Struktur

BESKYTTELSE

128

Krypter med adgangskode til åbning Hvis du vil forhindre en bruger i utilsigtet eller bevidst at ændre, flytte eller slette

vigtige data fra en projektmappe kan du angive en adgangskode, som skal anvendes

når projektmappen åbnes.

Krypter med adgangskode til åbning i Excel

Du kan beskytte og kryptere projektmappe med adgangskode til åbning via Filer >

Oplysninger > Beskyt projektmappe > Kryptér med adgangskode.

Du fjerner adgangskoden det samme sted.

BESKYTTELSE

129

Opgave: Beskyt dele af arket

Opgaver.xlsx

"Beskyt dele af arket"

Beskyt arket på følgende måde:

1. Beskyt hele arket "Opgave 2 - Beskyt dele af arket", men gør følgende celler

redigérbare: A7:A10, A13:C25 og D3.

2. Beskyt uden adgangskode

3. Test om beskyttelsen virker

Redigérbare områder

BESKYTTELSE

130

Vejledende løsning: Beskyt dele af arket

Du kan beskytte dele af regnearket på følgende måde:

1. Markér først de celler, som skal være redigérbare

2. Åbn dialogboksen Formater celler

(Startside > Skrifttype > Åbn dialogboks Formater celler)

3. Vælg fanen Beskyttelse og fjern fluebenet ved Låst

4. Vælg Gennemse > Ændringer > Beskyt ark

5. Klik OK

CTRL + 1 Åbn dialogboksen Formater celler

DATAVALIDERING

131

DATAVALIDERING Om datavalidering

Du kan bruge datavalidering til at kontrollere datatypen eller de værdier, som

brugere indtaster i en celle. Du kan f.eks. have brug for at begrænse dataindtastning

til et bestemt datoområde, begrænse valgmuligheder ved at bruge en liste eller

sikre, at der kun indtastes positive heltal.

Datavalidering kan du bruge til at definere begrænsninger for, hvilke data der kan

angives i en celle. Du kan konfigurere datavalidering til at forhindre brugere i at

indtaste data, der ikke er gyldige. Hvis du foretrækker det, kan du tillade brugere at

indtaste ugyldige data, men advare dem, når de forsøger at skrive dem i cellen. Du

kan også angive meddelelser for at definere, hvilket input du forventer for cellen, og

instruktioner for at hjælpe brugerne med at rette eventuelle fejl.

DATAVALIDERING

132

Hvornår bruges datavalidering? Datavalidering er uvurderlig, når du vil dele en projektmappe med andre i

organisationen, og de data, der er indtastet i projektmappen, skal være nøjagtige og

ensartede.

Du kan blandt andet bruge datavalidering til at gøre følgende:

• Begrænse data til foruddefinerede elementer på en liste. Du kan f.eks.

begrænse afdelingstyper til Salg, Økonomi, Forskning og udvikling og IT. Du kan

ligeledes oprette en liste over værdier fra et celleområde et andet sted i

projektmappen.

• Begrænse tal uden for et angivet område Du kan f.eks. angive en mindstegrænse

for fradrag til to gange antallet af underordnede i en bestemt celle.

• Begrænse datoer uden for en bestemt tidsramme Du kan f.eks. angive en

tidsramme mellem dags dato og 3 dage frem.

• Begrænse tidspunkter uden for en bestemt tidsramme Du kan f.eks. angive en

tidsramme til servering af morgenmad mellem tidspunktet, hvor restauranten

åbner, og 5 timer frem.

• Begrænse antallet af teksttegn Du kan f.eks. begrænse den tilladte tekst i en

celle til 10 tegn eller færre. Ligeledes kan du angive, at den specifikke længde på

et felt til fuldt navn (C1) skal have den aktuelle længde på feltet til fornavn (A1)

og feltet til efternavn (B1) plus 10 tegn.

• Validere data baseret på formler eller værdier i andre celler Du kan f.eks. bruge

datavalidering til at indstille en maksimumgrænse for provisioner og bonuser på

DKK 30.600 baseret på den overordnede budgetterede lønværdi. Hvis brugerne

indtaster mere end DKK 30.600 i en celle, vises der en valideringsmeddelelse.

DATAVALIDERING

133

Datavalideringsmeddelelser Hvad brugerne ser, når de indtaster ugyldige data i en celle, afhænger af, hvordan

du har konfigureret datavalideringen. Du kan vælge at vise en meddelelse, når

brugeren markerer cellen. Denne type meddelelse vises i nærheden af cellen.

Meddelelser bruges normalt for at vejlede brugerne om den datatype, der skal

indtastes i cellen.

Du kan også vælge at vise en fejlmeddelelse, som kun vises, når brugerne indtaster

ugyldige data.

Du kan vælge mellem tre typer fejlmeddelelser:

Ikon Type

Stop

Advarsel

Oplysning

DATAVALIDERING

134

Føje datavalidering til en celle eller et område Du kan oprette datavalidering på følgende måde:

1. Markér den eller de celler, hvor du ønsker din datavalidering

2. Vælg Data > Dataværktøjer > Datavalidering

3. I dialogboksen Datavalidering angives de ønskede valideringskriterier

4. Du kan evt. angiv en meddelelse og fejlmeddelelse under de to andre faner

DATAVALIDERING

135

Ekstra opgave: Datavalidering

Opgaver.xlsx

"Opret kunder"

Brug datavalidering til at undgå, at der bliver indtastet ugyldige værdi i følgende celler:

Celler: Datavalidering:

A3 Kundenr skal være et heltal mellem 1 og 2000.

B3 Ingen datavalidering

C3 Vælg fra en liste en medlemstype fra B2:B4 fra arket "Ekstra 1 - Opret kunder info"

D3 Vælg fra en liste en sælger fra A2:A22 fra arket "Ekstra 1 - Opret kunder info"

E3 Datoen skal være mindre end eller lig med dags dato. Anvend funktionen =IDAG() til at få returneret dags dato.

F3 Vælg fra en liste en landsdel fra C2:C5 fra arket "Ekstra 1 - Opret kunder info"

G3 Telefonnr skal have en tekstlængde på 8 karakter

H3 Start med at formatere H3 med Procenttypografi Rabatten skal være mellem 0% - 20% - f.eks. 5,5%

Opret desuden en meddelelse på og din egen fejlmeddelelse på celle A3

(kundenr).

136

Vejledende løsning: Datavalidering

Markér den eller de celler, hvor du ønsker at tilføje datavalidering og

vælg Data > Dataværktøjer > Datavalidering.

I dialogboksen Datavalidering skal du vælge, hvad du vil tillade, at

der indtastes i de pågældende celler.

BETINGET FORMATERING

137

BETINGET FORMATERING Du kan fremhæve og gøre dine data mere visuelle og farverige ud fra givne kriterier

med Betinget formatering. Du kan følge op på tendenser, kontrollere status,

opspore data og finde topværdier.

Du kan anvende, redigere eller oprette dine egne betingede formater

via Hjem > Typografier > Betinget formatering.

Betinget formatering ændrer udseendet af et celleområde baserest på en betingelse

(eller kriterium). Hvis betingelsen er sand, formateres celleområdet på baggrund af

betingelsen, og hvis betingelsen er falsk, formateres celleområdet ikke på baggrund

af den betingelse.

Eksempel med tre forskellige betingede formater: Datalinjer, Farveskalaer og Ikonsæt.


138

Anvende betinget formatering

Der er flere måder at anvende betinget formatering på:

• Anvende et eksisterende betinget format

• Tilpasse et eksisterende betinget format

• Oprette et nyt betinget format

TIP!

Start altid med at markere det celleområde, hvor du ønsker et betinget format.

Via Hjem > Typografier > Betinget formatering finder du alle betingede formater.

Anvend eksisterende betinget format

Opret nyt betinget format

Tilpas eksisterende betinget format

Fjern betinget format


139

Opgave: Betinget formatering

Opgaver.xlsx

"Valgresultat"

Visualiser tallene i regnearket ved hjælp af betinget formatering efter eget valg:

Antal stemmer (kolonne B): Datalinjer

Mandater (kolonne C): Farveskala

Ændring (kolonne D): Ikonsæt

Prøv at redigere nogle af tallene og bemærk, hvordan den betingede formatering

ændre sig.


140

Vejledende løsning: Betinget formatering

Via Hjem > Typografier > Betinget formatering finder du alle betingede formater.

Visualiser tallene i regnearket


141

Opgave: Betinget formatering

Opgaver.xlsx

"Karakter"

Anvend et betinget format til at fremhæve de celler, hvor elever ikke har bestået.

Kravet for at bestå er 02.

Prøv at redigere nogle af karaktererne og bemærk, hvordan den betingede

formatering ændre sig.


142

Vejledende løsning: Betinget formatering

Via Hjem > Typografier > Betinget formatering > Fremhæv cellregler kan du

fremhæve de karakterer, som er MINDRE END 0,1.

ARBEJDE MED LISTER

143

ARBEJDE MED LISTER Dette kapitel beskriver nogle værktøjer til at arbejde med lister og store mængder af

data.

Datastruktur Inden du begynder at arbejde med lister, tabeller eller Pivottabeller, skal du sørge

for, at dine data er struktureret på den rigtige måde.

Her er nogle regler for korrekt datastruktur:

• Kolonner skal have overskrifter (f.eks. Kundenr og Navn)

• Overskrifter skal have et andet format (f.eks. fed skrift)

• Data skal stå kolonne efter kolonne samt række efter række

• Undgå tomme rækker og tomme kolonner

• Data må ikke indeholder flettede celler

• Data i samme kolonne skal være samme datatype (f.eks. datoer, tal og tekst)

Eksempel på korrekt struktureret data i en liste

ARBEJDE MED LISTER

144

Frys ruder Du kan f.eks. fryse ruder for at bevare række- og kolonneetiketter synlige, mens du

ruller i regnearket. Du kan fastfryse rækker og kolonner via Vis > Vindue > Frys

ruder.

Du kan fryse flere rækker og flere kolonner ved at stille markøren i den korrekte

celle. De rækker, der ligger over den markerede celle, og de kolonner, der ligger til

venstre for den markerede celle, bliver låst.

Du kan frigøre rækker og kolonner igen via den samme knap.

ARBEJDE MED LISTER

145

Sortering Du kan sortere lister via Data > Sorter og filtrer.

Sortering kolonnevis Sortering efter flere niveauer

ARBEJDE MED LISTER

146

Filtrering Du kan slå filtret til via Data > Sorter og filtrer > Filtrer.

Du kan rydde filtret for alle kolonner samtidigt via Data > Sorter og filtrer > Ryd.

Filtrer via pilene ved siden af oveskrifterne

Du kan også rydde et filter via pilen med filter symbolet

ARBEJDE MED LISTER

147

Sortering og filtrering af farver og ikoner

Du kan filtrere efter cellefarver og celleikoner, som findes i de forskellige kolonner.

TIP!

Celleikoner fremkommer ved hjælp af kommandoen Betinget formatering.

ARBEJDE MED LISTER

148

Fjern dubletter Du kan slette duplikerede rækker fra en liste via Data > Dataværktøjer >

Fjern dubletter.

I dialogboksen Fjern dubletter skal du angive, hvilke kolonner der skal kontrolles for

duplikerede oplysninger.

Advarsel!

Kommandoen Fjern dubletter finder og sletter rækker, som er dubletter. Du får ikke vist disse dubletter – de bliver fjernet fra listen.

TIP!

Du kan få fremhævet dubletter f.eks. med en farve ved hjælp af kommandoen Betinget formatering.

ARBEJDE MED LISTER

149

Filtrering

Opgaver.xlsx

"Filtrering"

Slå filtret til og udfør følgende filtreringer (husk at rydde filtret efter hver opgave):

1. Vis alle kunder med VIP medlemskab

Resultat = 170 poster

2. Vis alle kunder, som er 18 år


3. Vis alle kunder fra Fyn, som betaler Kontant


4. Vis alle BASIS kunder med et salg over kr. 1.900


5. Vis kunderne med de 10 største salg


6. Vis alle kunder, som er indmeldt i juli og august 2010

Resultat = 8 poster

7. Vis alle kunder, som er blevet indmeldt i december måned


8. Vis alle kunder, som slutter med Hansen


9. Vis alle kunder, hvor navnet indeholder en "-" (bindestreg)


ARBEJDE MED LISTER

150

Vejledende løsning: Filtrering

Du kan slå filtret til via Data > Sorter og filtrer > Filtrer.

Du kan rydde filtret for alle kolonner samtidigt via Data > Sorter og filtrer > Ryd.

Filtrer via pilene ved siden af oveskrifterne

Du kan også rydde et filter via pilen med filter symbolet

SUBTOTALER

151

SUBTOTALER Subtotaler anvendes typisk til beregninger og statistik i større lister og databaser.

Subtotaler ignorerer andre subtotaler. Dermed risikerer du ikke at medtage

"mellemtotaler" og få et dobbeltresultat.

Desuden kan en subtotal anvendes til beregninger i forbindelse med et filter eller

skjulte rækker, således at de skjulte rækker ikke medtages i totalen.

Funktionen Subtotal Subtotal er en funktion og er opbygget på følgende måde:

=SUBTOTAL(Funktion, Reference1; Reference2;Reference3…)

Funktion kan være værdierne 1-11 eller 101-111.

Reference er det/de områder, som skal beregnes.

Funktion 1-11 Funktion 101-111 Funktion

1 101 MIDDEL/GENNEMSNIT

2 102 TÆL

3 103 TÆLV

4 104 MAKS

5 105 MIN

6 106 PRODUKT

7 107 STDAFV

8 108 STDAFVP

9 109 SUM

10 110 VARIANS

11 111 VARIANSP

Forskellen mellem 101-111 og 1-11

Funktionerne fra 101 til 111 medtager ikke skjulte værdier, hvis du f.eks. foretager

en filtrering i en liste.

SUBTOTALER

152

Automatisk Subtotal Du kan få Excel til automatisk at indsætte subtotaler i en liste for hver ændring der

er i en kolonne f.eks. for hver Landsdel.

Start med at sortere den kolonne, som du se subtotalerne for, f.eks. Landsdel.

Vælg derefter Data > Disposition > Subtotal og angiv følgende i dialogboksen

Subtotaler.

I venstre side af brugerfladen kan du vise og skjule de forskellige niveauer.

SUBTOTALER

153

Opgaver

Funktionen Subtotal

Opgaver.xlsx

"Funktionen Subtotal"

Indsæt de korrekte beregning i C2, C3 og C4 ved hjælp af funktionen SUBTOTAL.

C2: Beregn det samlede salg

C3: Beregn det gennemsnitlige salg

C4: Beregn antallet af salg

Foretag derefter en filtrering, f.eks. på kolonnen Medlemskab, og bemærk, hvordan resultatet af dine formler ændres.

SUBTOTALER

154

Vejledende løsning: Subtotal


C2: =SUBTOTAL(109;G8:G672)



Når du foretager en filtrering, vil subtotalerne kun beregne de viste rækker og

dermed ikke medtage de skjulte rækker. De almindelige funktioner, SUM,

MIDDEL/GENNEMSNIT og TÆL, vil give det samme resultat, uanset om du anvender

et filter eller ej.

SUBTOTALER

155

Automatisk Subtotal

Opgaver.xlsx

"Automatisk Subtotal"

Indsæt en automatisk subtotal i listen på følgende måde:

Indsæt en subtotal, der beregner summen for hver landsdel.

Vis resultatet på niveau 2.

SUBTOTALER

156

Vejledende løsning: Automatisk subtotal

Start med at sortere kolonnen Landsdel fra A til Å.

Vælg derefter Data > Disposition > Subtotal og angiv følgende i dialogboksen

Subtotaler.

I venstre side af brugerfladen kan du vise og skjule de forskellige niveauer.

TABELLER

157

TABELLER Du kan gøre det lettere at arbejde med data, hvis du organiserer data i et

tabelformat i et regneark. Du får en lang række funktioner og design foræret, hvis

du konverterer et celleområde til en tabel.

TIP! Du kan anvende en tabel som datakilde til en Pivottabel.

Fordelen ved dette er, at nye poster i din datakilde (tabellen)

automatisk bliver opdateret i Pivottabellen.

Opret tabel Du kan konvertere et område til en tabel via Indsæt > Tabeller > Tabel.

I dialogboksen Opret tabel angiver du, hvor dine data er, samt om tabellen

indeholder overskrifter eller ej.

TABELLER

158

Fanen Tabelværktøjer Når du har oprettet en tabel, vises automatisk en ekstra fanen, Tabelværktøjer,

hvor du finder en række værktøjer, som kan bruges, når du arbejder med en tabel.

Når du ruller ned i tabellen, bliver den første række med overskrifterne automatisk

lagt op på kolonneoverskrifter. Du kan også foretage sorteringer og filtreringer via

pilene på disse kolonneoverskrifter.

Via ekstrafanen, Tabelværktøjer, kan du vælge Rækken Total, hvorefter der tilføjes

en ekstra række nederst i tabellen. Når du klikker i en celle i Rækken Total, vises en

"drop-down" pil, hvor du kan vælge mellem nogle forskellige statistiske beregninger.

TABELLER

159

Udsnitsværktøj Som noget nyt i version 2016 har du mulighed for at indsætte et udsnitsværktøj som

giver brugerne en mere brugervenlig mulighed for at filtrere.

TIP! Hvis du holder CTRL – tasten nede kan du vælge flere kriterier.

TABELLER

160

Opgaver

Tabeller

Opgaver.xlsx

"Tabel"

Udfør følgende:

1. Opret en tabel ud fra hele området (A1:H672) og definér, at tabellen

indeholder overskrifter

2. Scoll ned i tabellen og læg mærke til, hvad der sker med overskrifterne (A, B,

C…)

3. Indsæt en ekstra række i tabellen og bemærk, hvad der sker med farverne

4. Slet rækken igen

5. Afprøv nogle forskellige Tabeltypografier

6. Slå "Rækken Total" til og angiv følgende beregninger:

Vis gennemsnittet for både Alder og Salg.

7. Angiv et filter, således at du kun få vist VIP kunder fra Sjælland.

Bemærk, hvordan resultaterne i Rækken Total ændrer sig.

8. Ryd filtret igen

9. Fjern alle dubletter, hvor alle kolonner er ens

TABELLER

161

Vejledende løsning: Tabeller

Du kan konvertere et område til en tabel via Indsæt > Tabeller > Tabel.

I dialogboksen Opret tabel angiver du, hvor dine data er, samt om

tabellen indeholder overskrifter eller ej.

Når du har oprettet en tabel, vises automatisk en ekstra fanen, Tabelværktøjer,

hvor du finder en række værktøjer, som kan bruges, når du arbejder med en tabel.

Forsætter på næste side →

TABELLER

162

Når du ruller ned i tabellen, bliver den første række med overskrifterne automatisk

lagt op på kolonneoverskrifter. Du kan også foretage sorteringer og filtreringer via

pilene på disse kolonneoverskrifter.

Via ekstrafanen, Tabelværktøjer, kan du vælge Rækken Total, hvorefter der tilføjes

en ekstra række nederst i tabellen. Når du klikker i en celle i Rækken Total, vises en

"drop-down" pil, hvor du kan vælge mellem nogle forskellige statistiske beregninger.

Via ekstrafanen, Tabelværktøjer, kan du ligeledes fjerne dubletter.

TYPOGRAFIER I EXCEL

163

TYPOGRAFIER I EXCEL Om formatering Formatering af celler i et regneark er det visuelle lag, som gør regnearket

præsentabelt samt nemmere at læse.

Fem kategorier af formatering

• Tal

• Justering

• Skrifttype

• Kanter

• Fyld

Nedenfor er vist et eksempel, hvor formatering fra de fem forskellige kategorier er

anvendt. Der findes selvfølgelig mange flere muligheder inden for hver kategori.

Tal Valutabetegnelse

tusindtalsseparator mm.

Justering

Fletning, centrering, indrykning mm.

Skrifttype

Skrifttype, størrelse, fed skrift, skriftfarve

mm.

Kanter

Top kant, Dobbelt bundkant mm.

Fyld

Fyldfarve mm.

TYPOGRAFIER I EXCEL

164

Fanen Hjem

De mest populære formateringsmuligheder finder du via fanen Hjem.

Formatering er inddelt i tre grupper: Skrifttype, Justering og Tal. Bemærk, at

gruppen Skrifttype også indeholder Kanter og Fyld.

I dialogboksen Formater celler finder du præcis de samme formateringsmuligheder,

som du også har via de tre grupper, Skrifttype, Justering og Tal, på fanen Hjem.

Dialogboksen indeholder desuden ca. 10% - 20% flere formateringsværktøjer. Alle

disse værktøjer er inddelt i fem faner: Tal, Justering, Skrifttype, Kant og Fyld.

CTRL + 1 Åbn dialogboksen Formater celler.

Åbn dialogboksen Formater celler

TYPOGRAFIER I EXCEL

165

Formatpenslen Du kan bruge Formatpensel til at kopiere formateringen (f.eks. fyld eller kanter) af

celler.

1. Marker den celle, hvis formatering du vil kopiere

2. Klik på Formatpenslen via Hjem > Udklipsholder - markøren skifter til en

pensel

3. Markér den eller de celler, som skal have samme formatering

TIP!

Du kan kopiere formateringen til flere celle, hvis du dobbeltklikke på Formatpensel.

Ryd formatering Du kan fjerne al formateringen fra en eller flere celler via

Hjem> Redigering > Ryd formater.

TYPOGRAFIER I EXCEL

166

Celletypografier Du kan bruge en celletypografi, hvis du vil anvende flere formater i ét trin og

samtidig vil være sikker på, at cellerne har konsistent formatering. En celletypografi

er et defineret sæt formateringsegenskaber, som f.eks. skrifttyper og

skriftstørrelser, talformater, cellekanter og celleskygger. Excel har flere indbyggede

celletypografier, som du kan anvende eller ændre.

Du kan anvende, redigere eller oprette dine egne celletypografier via Hjem >

Typografier.

Du kan nemt genbruge formatering ved at anvende celletypografier

TYPOGRAFIER I EXCEL

167

Opgave: Celletypografier

Opgaver.xlsx

"Celletypografier"

Opret fire celletypografier ud fra cellerne B2, C2, D2 og E2. Brug de samme navne

som står i disse fire celler.

Anvend de fire celletypografier på området "Medarbejderoversigt".

Redigér de fire celletypografier, som du netop har oprettet:

Celletypografi: Redigeres til:

Weekend Lys grå bagrund og en mønstertypografi efter eget valg

Ferie Lys grøn baggrund og mørkegrå skriftfarve

Syg Lys rød baggrund og mørkerød skriftfarve

Kursus Lys blå baggrund og mørkeblå skriftfarve

TYPOGRAFIER I EXCEL

168

Vejledende løsning: Celletypografier

Du kan oprette en celletypografi ud fra formatet i en eksisterende

celle ved at markere cellen og derefter vælge Hjem > Typografier >

Celletypografi > Ny celletypografi.

Du kan redigere en eksisterende celletypografi ved at højreklikke på denne og vælge

Rediger.

AVANCERET FORMATERING

169

AVANCERET FORMATERING Brugerdefineret formatering En gang i mellem kan du få brug for at oprette dit helt eget format.

Det kan du gøre under Hjem > Tal > Åbn dialogboksen Formater Celler >

Brugerdefineret.

Genvej!

CTRL + 1 Åbn dialogboks Formater celler


170

Opbygning af brugerdefineret format

Et brugerdefineret format kan have op til fire sektioner af kode adskilt af semikolon.

Disse kodesektioner definerer formatet for positive tal, negative tal, nulværdier og

tekst – i den nævnte rækkefølge.

POSITIV ; NEGATIV ; NUL ; TEKST

Hvis du vil angive farven for en sektion for formatet, skal du skrive navnet på en af

følgende otte farver omgivet af firkantede parenteser i sektionen. Farvekoden skal

være det første element i sektionen.

[Sort] - [Grøn] - [Hvid] - [Blå] - [Lyslilla] - [Gul] - [Akvamarin] - [Rød]

Retningslinjer for inkludering af tekst og tilføjelse af afstand

Vis både tekst og tal. Hvis du vil have vist både tekst og tal i en celle, skal du omgive

teksttegnene med anførselstegn (" "). Medtag tegnene i den relevante sektion af

formatkoderne.

Skriv f.eks. formatet kr. 0,00 "Overskud";kr. -0,00 "Underskud" for at få vist et

positivt beløb som "kr. 125,74 Overskud" og et negativt beløb som "kr. -125,74

Underskud". Bemærk, at der er et mellemrum før både "Overskud" og "Underskud" i

hver enkelt kodesektion.


171

Følgende tegn vises uden brug af anførselstegnene.

$ Dollartegn

+ Plustegn

( Venstre parentes

: Kolon

^ Circumflex accent (indsætningstegn)

' Apostrof

{ Venstre krøllet parentes

< Mindre end-tegn

= Lighedstegn

- Minustegn

/ Skråstreg

) Højre parentes

! Udråbstegn

& &-tegn

~ Tilde

} Højre krøllet parentes

> Større end-tegn

Mellemrum


172

Symboler

Du kan oprette brugerdefinerede tal, tekst, dato- og klokkeslætsformater ved at

anvende følgende symboler:

Symbol Beskrivelse

, Decimalseparator.

. Tusindtalsseparator.

0 Cifferpladsholder. Viser et ciffer eller 0.

# Cifferpladsholder. Viser et ciffer eller ingenting.

@ Tekst fra cellen

d Dag i måneden i et eller to numeriske cifre (1 til 31).

dd Dag i måneden i to numeriske cifre (01 til 31).

ddd De første tre bogstaver i måneden (Man til Søn).

dddd Ugedagens fulde navn (Mandag til Søndag).

m Måned i året i et eller to numeriske cifre (1 til 12).

mm Måned i året i to numeriske cifre (01 til 12).

mmm De første tre bogstaver i måneden (jan til dec).

mmmm Månedens fulde navn (januar til december).

åå De sidste to cifre i året (01 til 99).

åååå Det fulde år (0100 til 9999).

t Time i et eller to cifre (0 til 23).

tt Time i to cifre (00 til 23).

[t] Timer fortløbende

m Minut i et eller to cifre (0 til 59).

mm Minut i to cifre (00 til 59).

[m] Minutter fortløbende

s Sekund i et eller to cifre (0 til 59).

ss Sekund i to cifre (00 til 59).

[s] Sekunder fortløbende

Eksempler:

Brugerdefineret format Viser

[Blå] ”Kroner” #.##0,00 Kroner 5.120,00

ddd, d. mmm, åååå fr, 19. okt, 2012

dd. mmmm, åååå 19. oktober, 2012


173

Eksempel på et brugerdefineret format med fire kodesektioner

TIP!

Hvis du vil oprette et brugerdefineret talformat, kan det anbefales, at

du starte med at vælge et af de indbyggede talformater som

udgangspunkt. Du kan derefter ændre en af kodesektionerne i dette

format for at oprette dit eget brugerdefinerede talformat.

OVERBLIK OG NAVIGATION

174

OVERBLIK OG NAVIGATION Grupper og dispositioner Ønsker du at skjule og vise rækker og/eller kolonner på en nem og dynamisk måde

kan du gøre dette med Grupper og Dispositioner.

I eksemplet nedenfor vises, hvordan de tre kolonner B, C og D grupperes.

1. Markér først kolonnerne B, C og D

2. Vælg Data > Disposition > Grupper

3. De tre kolonner er nu grupperet. Der vises to dispositionsniveauer lige over

kolonneoverskrifterne

4. Klik på det lille minussymbol eller de to

niveauer (1 eller 2) for at skjule/vise de

tre kolonner


175

Automatiske grupperinger af rækker og kolonner

Excel kan i visse tilfælde også automatisk gruppere rækker og/eller kolonner i

regnearket. Dette kræver, at der er beregninger og totaler i nogle af cellerne.

1. Placér markøren et sted midt i opstillingen med formler

2. Vælg Data > Disposition > Grupper > Autodisposition

3. Rækker og kolonner er nu automatisk blevet grupperet med dispositionsniveauer

både række- og kolonnevis

Du fjerne nemmest en gruppering igen via Data > Disposition >

Opdel gruppe > Ryd disposition

Formler


176

Navigation i regneark ved hjælp af Hyperlink Et hyperlink er en kæde fra et regneark, der åbner et andet regneark eller fil, når du

klikker på det. Destinationen er ofte en anden webside, men det kan også være

andet ark inden for samme projektmappe. Selve hyperlinket kan være tekst eller et

billede.

Oprette et hyperlink til en bestemt placering i en projektmappe

Hvis du vil oprette en kæde til et sted i den aktuelle projektmappe eller en anden

projektmappe, kan du enten angive et navn for destinationscellerne eller bruge en

cellereference.

Sådan navngives en celle eller et celleområde:

1. Klik på den celle, hvor du vil oprette et hyperlink

2. Vælg Indsæt > Kæder > Hyperlink

3. a) I dialogboksen Indsæt hyperlink via området Eksisterende fil eller webside

kan du enten vælge en anden fil eller en URL adresse til en hjemmeside.


177

3. b) I dialogboksen Indsæt hyperlink via området En placering i dette dokument

kan du enten vælge en cellereference eller et defineret navn

4. I feltet Tekst, der skal vises angives det navn, som ønskes vist i regnearket og

som brugeren skal klikke på

5. Klik OK

Når du klikker på hyperlinket navigerer du automatisk til den valgte destination

TIP!

Hvis du vil have vist nyttige oplysninger, når du placerer markøren på hyperlinket, skal du klikke på Skærmtip, indtaste den ønskede tekst i boksen Skærmtiptekst.


178

Arkindstillinger Udarbejder du regneark, som andre skal bruge, kan det til tider være både praktisk

og se pænere ud, når du skjuler gitterlinjer, overskrifter og formellinjen.

Du kan skjule disse arkindstillinger via fanen Vis.

Regneark med gitterlinjer, overskrifter og formellinjen vist

Regneark UDEN gitterlinjer, overskrifter og formellinjen vist

DIAGRAMMER

179

DIAGRAMMER Vælg den rigtige diagramtype Hvis du vælger den mest effektive diagramtype, bliver dine data tydeligere, mere

effektfulde og mere informative. Excel indeholder mange forskellige diagramtyper

og enkle metoder til at vælge mellem dem og få vist eksempler.

Når der er så mange forskellige diagramtyper, hvordan ved du så, hvilken der passer

bedst til dig? Husk, at det gælder om at få budskabet formidlet på den mest

effektive måde.

Forskellige diagramtyper kan frembringe forskellige budskaber om de samme data.

Det er lige som med flere versioner af den samme historie.

TIP!

Når du vælger en diagramtype, kan det ofte betale sig at vælge et simpelt diagram, så dit budskab kommer tydeligt igennem.

En god tommelfingerregel er, at andre maksimalt må bruge 10 sekunder på at få et overblik over dit diagram.

Søjlediagram

Et søjlediagram er normalt velegnet til direkte sammenligning mellem værdier. Hvis

du vil sammenligne værdier side om side, er søjlediagrammet det bedste valg.

DIAGRAMMER

180

Stablet søjlediagram

Hvad, hvis du vil sammenligne bidragene til det samlede salg i stedet for blot de

rene tal? Du kan se de samme data fra en anden synsvinkel ved at oprette en anden

type diagram, et stablet søjlediagram.

I et stablet søjlediagram sammenlignes forskellige værdiers bidrag til den samlede

værdi, vist enten som enheder eller procentdele.

Cirkeldiagram

Et cirkeldiagram kan kun vise ét sæt værdier. Et cirkeldiagram er beregnet til at vise

sammenligninger inden for et enkelt sæt af værdier og til at illustrere, hvordan

delene bidrager til helheden. Det er en ideel diagramtype, når du vil vise hver enkelt

måneds bidrag til et samlet salgstal for kvartalet.

DIAGRAMMER

181

Kurve diagram

Et kurvediagram er velegnet til at illustrere ændringer og tendenser hen over tiden.

Kurvediagrammer er velegnede til at vise tidslige tendenser i driftstal som f.eks. salg,

indtjening og fortjeneste. Brug et kurvediagram, hvis du vil vise datoer nederst i

diagrammet, så tidslige udviklinger bliver umiddelbart synlige. Kurvediagrammer

indeholder normalt kun ét sæt tal, der vises på den lodrette akse.

Kombinationsdiagram

Du kan bruge to diagramtyper i ét diagram for at oprette et kombinationsdiagram.

Et eksempel på et kombinationsdiagram er et søjlediagram og et kurvediagram, der

benyttes sammen.

Nogle gange er én diagramtype bedst til en del af dine data, mens en anden

diagramtype er bedre til resten af dataene. Du behøver ikke at vælge den ene eller

den anden, for med Excel kan du kombinere to eller flere typer i et enkelt diagram.

DIAGRAMMER

182

Områdediagram

Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker, kan afbildes i et områdediagram.

Områdediagrammer fremhæver størrelsen af ændringer over tid, og de kan bruges

til at henlede opmærksomheden på totalværdien på tværs af en tendens. Et

eksempel er data, der repræsenterer indtjening hen over tid, som kan afbildes i et

områdediagram for at fremhæve den totale indtjening.

Når summen af de afbildede værdier vises, viser et områdediagram også forholdet

mellem et udsnit og helheden.

DIAGRAMMER

183

XY-(punkt) diagrammer

Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan afbildes i et xy-

(punkt)diagram. Punktdiagrammer viser enten forholdet mellem numeriske værdier

i flere dataserier eller afbilder to grupper tal som én serie af xy-koordinater.

Et punktdiagram har to værdiakser, og det viser et sæt numeriske data langs den

vandrette akse (x-aksen) og et andet sæt langs den lodrette akse (y-aksen). Det

kombinerer disse værdier til enkelte datapunkter og viser dem i uregelmæssige

intervaller eller klynger. Punktdiagrammer bruges normalt til visning og

sammenligning af numeriske data, f.eks. videnskabelige eller statistiske data eller

beregningsresultater.

DIAGRAMMER

184

Grundfladediagrammer

Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan afbildes i et

grundfladediagram. Et grundfladediagram er nyttigt, hvis du vil finde optimale

kombinationer mellem to datasæt. Ligesom på et topografisk kort angiver farver og

mønstre områder, der tilhører de samme værdiintervaller.

Du kan bruge et grundfladediagram, når både kategorier og dataserier er numeriske

værdier.

DIAGRAMMER

185

Aktiediagrammer

Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan afbildes i et

aktiediagram. Som navnet antyder, bruges et aktiediagram oftest til at illustrere

udsving i aktiekurser. Diagrammet kan dog også bruges til videnskabelige data. Du

kan f.eks. bruge et aktiediagram til at vise udsvingene i dags- eller årstemperaturer.

Det er meget vigtigt, hvordan data til aktiediagrammer er organiseret i regnearket.

Hvis du f.eks. vil oprette et simpelt høj-lav-slut-aktiediagram, skal du arrangere data

med høj, lav og slut indtastet som kolonneoverskrifter (i den angivne rækkefølge).

DIAGRAMMER

186

Kransediagrammer

Data, der kun er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan afbildes i et

kransediagram. Ligesom et cirkeldiagram viser et kransediagram deles relation til en

helhed, men det kan indeholde mere end én dataserie.

Bemærk! Kransediagrammer er ikke lette at læse. Du kan overveje at bruge et

stablet søjlediagram eller et stablet liggende søjlediagram i stedet for.

DIAGRAMMER

187

Boblediagram

Data, der er arrangeret i kolonner i et regneark, således at x-værdier er angivet i den

første kolonne, og de tilhørende y-værdier og boblestørrelser er angivet i de

tilstødende kolonner, kan afbildes i et boblediagram. Du kan f.eks. organisere dine

data som vist i det følgende eksempel.

Radardiagrammer

Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan være afbildet i et

radardiagram. Radardiagrammer sammenligninger aggregerede værdier af flere

dataserier.

DIAGRAMMER

188

Oprette et diagram Når du har markeret dine kildedata kan du vælge den ønskede diagramtype via

Indsæt > Diagrammer. Du skal først vælge diagramtypen og derefter undertypen.

Anbefalede diagrammer (Nyhed)

Du kan også få Excel til at anbefale et eller flere diagrammer, som

passer bedst til dine data. Anbefalede diagrammer er en ny funktion i

Excel 2013.

DIAGRAMMER

189

Redigere dataområdet

Når diagrammet er oprettet kan du ændre diagramdataområdet ved at trække i det

blå området.

Diagramværktøjer

Når diagrammet er oprettet vises automatisk en ekstra fane, DIAGRAMVÆRKTØJER,

som indeholder en masse muligheder for at ændre diagrammet med hensyn til

farver, detaljer, indstillinger mm.

Denne markør udvider eller formindsker diagramdataområdet

Denne markør flytter diagramdataområdet

DIAGRAMMER

190

Opgave: Opret diagram

Opgaver.xlsx

"Diagram kildedata"

I denne opgave skal du opgave skal du oprette og tilpasse nogle forskellige

diagrammer ud fra det samme kildedataområde.

Opgaven forsættes på de næste sider →

DIAGRAMMER

191

1A. - Opret et søjlediagram over salget for januar for alle seks sælgere.

1B - Redigér diagramdataområdet til at vises salget for sælgeren Ole for alle

måneder

Opgaven forsættes på de næste sider →

DIAGRAMMER

192

1C. - Redigér diagramdataområdet til at vises salget for sælgerne Ole og Peter for

Marts måned.

1D - Redigér diagramdataområdet til at vises totalsalget for sælgerne Henrik, Lars

og Kasper.

DIAGRAMMER

193

Vejledende løsning: Opret diagram

Når du har markeret dine kildedata kan du vælge den ønskede diagramtype via

Indsæt > Diagrammer. Du skal først vælge diagramtypen og derefter undertypen.

Når diagrammet er oprettet kan du ændre diagramdataområdet ved at trække i det

blå området.

Denne markør udvider eller formindsker diagramdataområdet

Denne markør flytter diagramdataområdet

DIAGRAMMERVÆRKTØJER

194


Om Diagramværktøjer Når diagrammet er oprettet vises automatisk en ekstra fane, Diagramværktøjer,

som indeholder en masse muligheder for at ændre diagrammet med hensyn til

farver, detaljer, indstillinger, filtreringer mm.

TIP!

Husk, at fanen Diagramværktøjer kun vises, når du har markeret diagrammet.


195

Diagramværktøjer – fanen Design

Fanen Design indeholder følgende muligheder:

• Diagramlayout

• Diagramtypografier

• Vælg data

• Skift række/kolonne

• Skift diagramtype

• Flyt diagram

• Sorter


196

Diagramværktøjer – fanen Layout

Fanen Layout indeholder følgende muligheder:

• Formater aktuel markering

• Indsæt billede, figurer og tekstboks

• Figurtypografier

• WordArt-typografier

• Arranger

• Størrelse


197

Diagramknapper

Ved diagrammet har man fra version 2010 mulighed for at styre følgende:

• Diagramelementer

• Diagramtypografier

• Datafilter


198

Diagrammets dele Et diagram består af en række forskellige dele.

Alle disse forskellige dele kan redigeres og

formateres. Hvis du vil ændre på en del i

diagrammet skal du starte med at markerede

denne del.

Det kan du gøre enten ved at klikke på den

pågældende del i selve diagrammet eller ved at

vælge delen via Diagramværktøjer > Format >

Aktuelt markering. Når delen er markeret

vælges Formater markering.

Nedenfor er vist de forskellige dele for et

almindeligt søjlediagram.

Diagramtitel

Lodret (Værdi) akse

Forklaring

Dataetiketter

Vandret (Kategori) akse

Diagramområde

Afbildningsområde

Serie

Gitterlinjer


199

Formater diagramdel

Når du har markeret en diagramdel, f.eks. den lodrette (kategori) akse, og valgt

Formater akse, vises en dialogboks med en masse muligheder og indstillinger til lige

præcis formatering og redigering af den lodrette akse.


200

Ekstra opgave: Sekundær akse

Opgaver.xlsx

"Sekundær akse"

Opret et kurvediagram over salg og kunde fordelt på måneder.

Afbild serien Kundebesøg på en Sekundær akse.

Sekundær akse


201

Vejledende løsning: Sekundær akse

Via fanen Formater vælges Serie "Kundebesøg" og derefter Formater markering.

I dialogboksen Formater dataserie vælges Sekundær akse.

F-TEST OG T-TEST

202

F-TEST OG T-TEST Hvis du skal arbejde med analysemetoderne F-test og T-test kan du klikke på linket

og få en videoinsturktion på YouTube:

https://www.youtube.com/watch?v=U0XMZ72S1AY

https://www.youtube.com/watch?v=U0XMZ72S1AY

TILLÆG - GENVEJSTASTER

203


Tastetip

Med tastetip kan du hurtigt anvende en kommando ved at trykke på nogle få taster,

uanset hvor i programmet du er.

Tryk ALT, og tastetip vises over hver funktion, der er tilgængelig i den aktuelle

visning.

Tryk ALT for at aktivere tastetip


204

CTRL-kombinationer for genvejstaster

Tast Beskrivelse

CTRL + SKIFT + & Anvender konturkanten på de markerede celler.

CTRL + SKIFT_ Fjerner konturkanten fra de markerede celler.

CTRL + SKIFT + $ Anvender valutaformatet med to decimaler (negative tal i parentes).

CTRL + SKIFT + % Anvender procentformatet uden decimaler.

CTRL + SKIFT + ^ Anvender videnskabeligt format med to decimaler.

CTRL + SKIFT + # Anvender datoformatet med dag, måned og år.

CTRL + SKIFT + ! Anvender talformatet med to decimaler, tusindtalsseparator og minustegn (-) for negative værdier.

CTRL + SKIFT + * Markerer det aktuelle område, der omgiver den aktive celle (dataområdet omgivet af tomme rækker og tomme kolonner).

Markerer hele pivottabelrapporten i en pivottabel.

CTRL + SKIFT + : Indtaster det aktuelle klokkeslæt.

CTRL + SKIFT + " Kopierer værdien fra cellen oven over den aktive celle til cellen eller formellinjen.

CTRL + SKIFT + Plus (+)

Viser dialogboksen Sæt ind til indsætning af tomme celler.

CTRL + Minus (-) Viser dialogboksen Slet for at slette de markerede celler.

CTRL + ; Indtaster den aktuelle dato.

CTRL + ` Skifter mellem visning af celleværdier og visning af formler i regnearket.

CTRL + ' Kopierer en formel fra cellen oven over den aktive celle ind i cellen eller formellinjen.

CTRL + 1 Viser dialogboksen Formatér celler.

CTRL + 2 Anvender eller fjerner fed skrift.

CTRL + 3 Anvender eller fjerner kursiv.

CTRL + 4 Anvender eller fjerner understregning.

CTRL + 5 Anvender eller fjerner gennemstregning.


205

CTRL + 6 Skifter mellem at skjule objekter og vise objekter.

CTRL + 8 Vise eller skjule dispositionssymboler.

CTRL + 9 Skjuler de markerede rækker.

CTRL + 0 Skjuler de markerede kolonner.

CTRL + A Markerer hele regnearket.

Hvis regnearket indeholder data, markerer CTRL + A det aktuelle område. Hvis der trykkes på CTRL + A anden gang, markeres hele det aktuelle område og dets sumrækker. Hvis der trykkes på CTRL + A tredje gang, markeres hele regnearket.

CTRL + B Søg.

CTRL + C Kopier.

CTRL + D Fyld nedad.

CTRL + F Fed skrift.

CTRL + G Gå til.

F5 viser også denne dialogboks.

CTRL + H Erstat.

CTRL + I Indsæt hyperlink.

CTRL + K Kursiv.

CTRL + L Dialogboksen Opret tabel.

CTRL + N Ny tom projektmappe.

CTRL + O Åbn.

CTRL + SKIFT + O markerer alle celler, der indeholder kommentarer.

CTRL + P Udskriv.

CTRL + R Fyld til højre.

CTRL + S Gem.

CTRL + T Opret tabel.

CTRL + U Understregning.

CTRL+SKIFT+U skifter mellem at vise og skjule formellinjen.


206

CTRL + V Sæt ind.

CTRL + ALT + V åbner dialogboksen Indsæt speciel.

CTRL + W Luk projektmappevindue.

CTRL + X Klip.

CTRL + Y Gentager sidste kommando eller handling.

CTRL + Z Fortryd.

Funktionstaster

Tast Beskrivelse

F1 Viser opgaveruden Excel Hjælp.

CTRL + F1 viser eller skjuler båndet.

ALT + F1 opretter et integreret diagram af dataene i det aktuelle område.

ALT + SKIFT + F1 indsætter et nyt regneark.

F2 Redigerer den aktive celle.

SKIFT + F2 tilføjer eller redigerer en cellekommentar.

CTRL + F2 viser området Vis udskrift.

F3 Viser dialogboksen Indsæt navn.

SKIFT + F3 viser dialogboksen Indsæt funktion.

F4 Gentager sidste kommando eller handling, hvis det er muligt.

CTRL + F4 lukker det valgte projektmappevindue.

ALT + F4 lukker Excel.

F5 Viser dialogboksen Gå til.

CTRL + F5 gendanner vinduesstørrelsen af det valgte projektmappevindue.

F6 Skifter mellem regnearket, båndet, opgaveruden og zoomkontrolelementerne.

CTRL + F6 skifter til næste projektmappevindue, når der er åbnet mere end et projektmappevindue.


207

F7 Viser dialogboksen Stavekontrol for at kontrollere stavning i det aktive regneark eller markerede område.

CTRL + F7 udfører kommandoen Flyt i projektmappevinduet, når det ikke er maksimeret. Brug piletasterne til at flytte vinduet, og tryk på ESC, når du er færdig.

F8 Slår udvidet tilstand til eller fra. I udvidet tilstand vises Udvidet markering på statuslinjen, og piletasterne udvider markeringen.

SKIFT + F8 gør det muligt at føje en separat celle eller et separat område til en markering af celler ved hjælp af piletasterne.

CTRL + F8 udfører kommandoen Størrelse (i menuen Kontrolelement til projektmappevinduet), når et projektmappevindue ikke er maksimeret.

ALT + F8 viser dialogboksen Makro for at oprette, køre, redigere eller slette en makro.

F9 Beregner alle regneark i alle åbne projektmapper.

SKIFT + F9 beregner det aktive regneark.

CTRL + ALT + F9 beregner alle regneark i alle åbne projektmapper, uanset om de er ændret siden seneste beregning.

CTRL + ALT + SKIFT + F9 kontrollerer afhængige formler igen og genberegner derefter alle celler i alle åbne projektmapper, herunder celler der ikke er markeret til beregning.

CTRL + F9 minimerer et projektmappevindue til et ikon.

F10 Aktiverer eller deaktiverer tastetip.

SKIFT + F10 viser genvejsmenuen for et markeret emne.

ALT + SKIFT + F10 viser menuen eller meddelelsen til en fejlkontrolknap.

CTRL + F10 maksimerer eller gendanner det valgte projektmappevindue.

F11 Opretter et diagram af dataene i det aktuelle område i et separat ark.

SKIFT + F11 indsætter et nyt regneark.

ALT + F11 åbner Microsoft Visual Basic For Applications Editor, hvori du kan oprette en makro ved hjælp af Visual Basic for Applications (VBA).

F12 Viser dialogboksen Gem som.


208

Andre nyttige genvejstaster

Tast Beskrivelse

DELETE Fjerner celleindholdet (data og formler) fra markerede celler uden at påvirke celleformater eller kommentarer.

ENTER Gennemfører en celleindtastning fra cellen eller formellinjen og markerer cellen nedenfor (som standard).

ALT + ENTER begynder på en ny linje i samme celle.

CTRL + ENTER udfylder det markerede celleområde med den aktuelle indtastning.

SKIFT + ENTER fuldfører en celleindtastning og markerer cellen ovenfor.

ESC Annullerer en indtastning i cellen eller på formellinjen.

HOME Flytter til starten af en række i et regneark.

CTRL + HOME flytter til starten af et regneark.

CTRL + SKIFT + HOME udvider markeringen af celler til begyndelsen af regnearket.

MELLEMRUM CTRL + MELLEMRUM markerer en hel kolonne i regnearket.

SKIFT + MELLEMRUM markerer en hel række i et regneark.

CTRL + SKIFT + MELLEMRUM markerer hele regnearket.

Hvis regnearket indeholder data, markerer CTRL + SKIFT + MELLEMRUM det aktuelle område. Hvis du trykker på CTRL + SKIFT + MELLEMRUM for anden gang, markeres det aktuelle område og dets sumrækker. Hvis du trykker på CTRL + SKIFT + MELLEMRUM for tredje gang, markeres hele regnearket.

Når et objekt er markeret, markerer CTRL + SKIFT + MELLEMRUM alle objekter i et regneark.

PGDN Flytter ét skærmbillede ned i et regneark.

ALT + PGDN flytter ét skærmbillede til højre i et regneark.

CTRL + PGDN flytter til næste ark i en projektmappe.

CTRL + SKIFT + PGDN markerer det aktuelle og næste ark i en projektmappe.


209

PGUP Flytter ét skærmbillede op i et regneark.

ALT + PGUP flytter ét skærmbillede til venstre i et regneark.

CTRL + PGUP flytter til forrige ark i en projektmappe.

CTRL + SKIFT + PGUP markerer det aktuelle og forrige ark i en projektmappe.

PILETASTER Flytte en celle op, ned, til venstre eller til højre i et regneark.

CTRL + PILETAST flytter til kanten af det aktuelle dataområde i et regneark.

SKIFT + PILETAST udvider markeringen af celler med én celle.

CTRL + SKIFT + PILETAST udvider markeringen af celler til sidste tomme celle i samme kolonne eller række som den aktive celle, eller udvider markeringen til næste ikke-tomme celle, hvis næste celle er tom.

TAB Flytter én celle til højre i et regneark.

Flytter mellem ulåste celler i et beskyttet regneark.

TILBAGE Sletter ét tegn mod venstre på formellinjen.

Rydder også indholdet af den aktive celle.

I celleredigeringstilstand sletter tasten tegnet til venstre for indsætningspunktet.


210

STIKORDSREGISTER

211

STIKORDSREGISTER

&

& tegn ......................................................... 125

&-tegn .......................................................... 99

A

Absolut kopiering ......................................... 46

Absolutte referencer .................................... 40

Adgangskode .............................................. 128

Aktiediagrammer ....................................... 185

Ark ................................................................ 53

Formler ..................................................... 55

Opbygning ................................................ 54

Arkbeskyttelse ............................................ 126

Arkindstillinger ........................................... 178

Autofuldførelse ...................................... 19; 59

Autosum ....................................................... 28

B

Beskyttelse ................................................. 126

Betinget formatering.................................. 137

Blandede referencer .................................... 41

Boblediagram ............................................. 187

Boksen navn ................................................. 42

Brugerdefineret formatering ..................... 169

C

Celleikoner, filtrerering .............................. 147

Celleikoner, sortering ................................. 147

Cellereferencer............................................. 34

Celletypografier .......................................... 166

Cirkeldiagram ............................................. 180

D

DAG ....................................................110; 113

Dataområde ............................................... 189

Datastruktur ....................................... 119; 143

Datatyper ..................................................... 12

Datavalidering ............................................ 131

Datavask ..................................................... 119

Dato ................................................ 13; 14; 115

DATO .......................................................... 110

Dato og klokkeslæt .................................... 110

DATO.FORSKEL ................................... 110; 116

Datoer i Excel ............................................. 111

Diagrammer ............................................... 179

Diagrammerværktøjer ............................... 194

Diagramtyper ............................................. 179

Dubletter .................................................... 148

Dynamisk tekst ............................................. 99

E

ELLER ...................................................... 73; 80

Excel formler .......................................... 26; 36

F

Fanen Startside .......................................... 164

Fanen Udvikler ............................................. 11

Farve, filtrerering ....................................... 147

Farve, sortering .......................................... 147

Filtrer efter farve........................................ 147

FIND...................................................... 98; 106

Fjern dubletter ........................................... 148

Formater celler .......................................... 164

Formatering ................................. 50; 163; 169

Fyld ........................................................... 50

Kant .......................................................... 50

Skrift ......................................................... 50

Formatpenslen ........................................... 165

Formel Autofuldførelse ................................ 59

STIKORDSREGISTER

212

Formellinje ................................................. 178

Formler ......................................................... 25

Absolut kopiering ..................................... 46

Cellereferencer ......................................... 34

Konstanter ................................................ 32

Kopiere ..................................................... 38

Kopiering ............................................ 44; 46

Relativ kopiering ....................................... 44

Formler på tværs af ark ................................ 55

Frys ruder ................................................... 144

Funktioner

Hvad er en funktion? ................................ 58

Opbygning ................................................ 58

Funktionsguiden ..................................... 30; 61

Fyld ............................................................... 50

Fyldhåndtag .................................................. 23

G

Genbruge formler ........................................ 38

GENNEMSNIT ......................................... 62; 63

GENNEMSNIT.HVIS ................................. 67; 68

GENNEMSNIT.HVISS ............................... 67; 68

Gitterlinjer .................................................. 178

Grundfladediagrammer ............................. 184

Grupper og dispositioner ........................... 174

Gå til speciel ............................................... 120

H

HVIS ........................................................ 73; 74

HVIS.FEJL ................................................ 73; 81

HVISFEJL ....................................................... 81

Hyperlink .................................................... 176

HØJRE ...................................................98; 101

I

IDAG ...................................................110; 112

Indsæt speciel ............................................ 122

indtast funktion ............................................ 59

Indtastning ................................................... 12

K

Kant .............................................................. 50

Klokkeslæt .............................................. 13; 14

Kombinationsdiagram ................................ 181

Kombinationsfunktioner .............................. 67

Kommentarer ............................................... 15

Konstanter ................................................... 32

Kopering af formler ...................................... 46

Kopiere formler ............................................ 44

Kransediagrammer .................................... 186

Krypter med adgangskode ......................... 128

Kurve diagram ............................................ 181

L

Lister........................................................... 143

Logisk test .................................................... 74

Logiske ......................................................... 73

LOPSLAG ................................................. 85; 86

LÆNGDE ............................................... 98; 107

Lås overskrifter .......................................... 144

Låste celler ................................................. 127

Låste referencer ........................................... 40

M

MAKS ...................................................... 62; 63

MIDDEL .................................................. 62; 63

MIDDEL.HVIS .......................................... 67; 68

MIDDEL.HVISER ...................................... 67; 68

MIDT ..................................................... 98; 102

MIN .............................................................. 62

MÅNED ............................................... 110; 113

N

Navigation .................................................. 174

Navngivning ........................................... 42; 92

NU ...................................................... 110; 112

STIKORDSREGISTER

213

O

OG .......................................................... 73; 78

Områdediagram ......................................... 182

Opbygning .................................................... 12

Opbygning af ark .......................................... 54

Opslag og reference ..................................... 85

Overblik ...................................................... 174

Overskrifter ................................................ 178

R

Radardiagrammer ...................................... 187

Regneregler .................................................. 25

Regnetegn .................................................... 25

Relativ kopiering .......................................... 44

Roter 180 grader ........................................ 122

Rulleliste ....................................................... 21

Ryd celler ...................................................... 17

Ryd formatering ......................................... 165

S

SAMMENKÆDNING ................................ 98; 99

SAMMENLIGN ........................................ 85; 93

Sammenligningsoperatorer ......................... 74

Sammensætning ........................................ 125

Sekundær akse ........................................... 200

Skrift ............................................................. 50

Sorter efter farve ....................................... 147

Sortering ..................................................... 145

Stablet søjlediagram .................................. 180

Statistik ......................................................... 62

Subtotaler ................................................... 151

SUM ..................................................28; 62; 63

SUM.HVIS ............................................... 67; 68

SUM.HVISER ........................................... 67; 68

SUM.HVISS ............................................. 67; 68

Symboler .................................................... 172

Søjlediagram .............................................. 179

T

Tabeller ...................................................... 157

Tal ........................................................... 13; 14

Tal som tekst .......................................... 13; 14

Tekst ....................................................... 13; 14

Tekst til kolonner ....................................... 123

Tekstfunktioner ............................................ 98

Tomme celle ............................................... 120

Transponer ................................................. 122

TÆL ......................................................... 62; 63

TÆL.HVIS ................................................ 67; 68

TÆL.HVISER ............................................ 67; 68

TÆL.HVISS .............................................. 67; 68

TÆLV ...................................................... 62; 63

U

Udvikler ........................................................ 11

UGE.NR ....................................................... 110

UGEDAG ............................................. 110; 114

V

VENSTRE ............................................... 98; 100

VOPSLAG ................................................ 85; 90

Vælg fra rulleliste ......................................... 21

VÆRDI .................................................. 98; 103

Værktøjslinjen Hurtig adgang ........................ 9

Værktøjstip .................................................. 59

X

XY-(punkt) diagrammer ............................. 183

Å

ÅR ....................................................... 110; 113

Documents

Excel 2013-2016 Seminar 2013... · 2018. 10. 28. · Opgaver.xlsx " Autofuldførelse" I denne opgave skal du indtaste oplysninger, som i forvejen findes på listen. C13 "Kontorudstyr"