Embed Size (px)
Citation preview
Annex 7
Ex-ante evaluering
af
Det danske Landdistriktsprogram
2007-2013
15. februar 2007
2
Indholdsfortegnelse
1. Resume: konklusioner og anbefalinger ............................................................................................ 3
1.1 Formål med rapporten ............................................................................................................ 3
1.2 Konklusioner .......................................................................................................................... 3
1.3 Anbefalinger........................................................................................................................... 7
2. Introduktion .................................................................................................................................... 13
2.1 Formålet med rapporten ....................................................................................................... 13
2.2 Rapportens struktur .............................................................................................................. 14
2.3 Datagrundlag ........................................................................................................................ 14
3. Vurdering af de behov og problemer, som planen forventes at adressere ..................................... 15
3.1 Introduktion .......................................................................................................................... 15
3.2 Analyse af den nuværende situation .................................................................................... 15
3.4 Regionale forskelle .............................................................................................................. 20
4. Vurdering af overensstemmelsen mellem planen og dens målsætninger ...................................... 21
4.1 Hvad er de overordnede, specifikke og operationelle målsætninger, forventede resultater og
effekter? ..................................................................................................................................... 21
4.2 Hvilke baseline- og effektindikatorer er foreslået til måling af effekter af programmet?
(kvantificerede mål på programniveau) ..................................................................................... 22
4.3. Overensstemmelse med den Nationale Strategi og fællesskabets prioriteringer samt med
de langsigtede målsætninger for dansk landbrugspolitik ........................................................... 23
5. Vurdering af de valgte støtteforanstaltninger, inklusiv forventede effekter .................................. 25
5.1 Erfaringer og læresætninger ................................................................................................. 25
5.2 Udvalgte støtteforanstaltninger ............................................................................................ 28
6. Hvad er de forventede effekter af de valgte støtteforanstaltninger? .............................................. 55
6.1 Hvad er de forventede effekter af de valgte støtteforanstaltninger (sociale, økonomiske og
miljømæssige) ............................................................................................................................ 55
6.2 Forventede effekter og disses manifestation over tid ........................................................... 59
6.3 Potentielle konflikter mellem effekter ................................................................................. 60
6.4 Hvem anfægtes af planen? ................................................................................................... 60
7. Merværdi af fællesskabs involvering inklusiv nationale støtteordninger ...................................... 61
7.1 Overensstemmelse mellem Landdistriktsplanen og andre segmenter under den Fælles
Landbrugspolitik, andre politiker og instrumenter .................................................................... 61
7.2 Vurdering af nationale støtteordninger og konkurrenceregler ............................................. 62
8. Allokering af midler og omkostningseffektivitet ........................................................................... 64
8.1 Allokering af midler ............................................................................................................. 64
8.2 Omkostningseffektivitet ....................................................................................................... 67
9. Monitorering og Evaluering ........................................................................................................... 77
9.1 Vurdering af planens implementering og administrative set-up .......................................... 77
9.2 Overvågnings- og evalueringssystem .................................................................................. 77
9.3 Informationsstrategi ............................................................................................................. 77
9.4 Det administrative system og implementering af støtteforanstaltninger ............................. 78
10. Teknisk bistand og det nationale landdistriktsnetværk ................................................................ 83
11. Konsultation med interessenter .................................................................................................... 84
12. Resultater fra den Strategiske Miljøkonsekvens Vurdering ........................................................ 85
Anneks 1 Strategisk Miljøkonsekvens Vurdering ..................................................................... 87
3
1. Resume: konklusioner og anbefalinger
1.1 Formål med rapporten
Den Nationale Strategi og Den Danske Landdistriktsplan er udarbejdet i henhold til forordning
1698/2005 og er konkretiseringen af den forventede danske implementering af den fælles
landbrugspolitik, søjle 2 om støtte til udviklingen af landdistrikterne finansieret af den
Europæiske Landbrugsfond for Udviklingen af Landdistrikterne (ELFUL). I henhold til EU
Kommissionens evalueringspolitik generelt og forordningens indhold specifikt, skal der som led
i udarbejdelsen af landdistriktsplanen gennemføres en ex ante evaluering af planen. Formålet
med ex ante evalueringen og den tilhørende Strategiske Miljørapport er at vurdere, hvorvidt
den Danske Landdistriktsplan for 2007 – 2013 er i overensstemmelse med de bestemmelser
og retningsliner, der er udarbejdet af EU Kommissionen. I forordning 1698/2005 fremgår
formålet med evalueringen og her nævnes, at ex ante evalueringen skal være med til at sikre
en optimal udnyttelse af de allokerede ressourcer på den ene side og bidrage til programmets
kvalitet på den anden side.
Herudover er det evalueringens formål at vurdere de mellem og langsigtede problemer og
behov, planens interne og eksterne sammenhæng, de kvantificerede mål og forventede
effekter, erfaringer og læresætninger fra forudgående programperioder samt
implementeringsprocedurer, herunder monitorerings – og evalueringssystemet.
Ex ante evalueringen er udarbejdet af Orbicon a/s i perioden december 2006 til februar 2007.
Orbicon’s assistance til Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) blev igangsat i juni 2005 og
har, foruden nærværende evaluering, omfattet støtte til udarbejde af partnerskabsprocessen
og kommentering af tidligere udkast til den Nationale Strategi og af oplæg omkring Leader
tilgangen. Nuværende udkast til National Strategi og Landdistriktsplanen blev officielt sendt til
evaluator den 7. december 2006 for ex ante evaluering. Efterfølgende er planen blevet
suppleret med dokumenter, der beskriver kvantificerede målsætninger og effekter, og som
ligeledes er inddraget i evalueringen.
Det skal indledningsvis understreges, at det er vor opfattelse, at der fra DFFE’s side er lagt en
stor indsats i arbejdet med såvel den Nationale Strategi som Landdistriktsplanen. Det er tilmed
vurderingen, at der er i overvejende grad er god overensstemmelse mellem strategi og plan og
de retningslinier, der er foreskrevet af EU Kommissionen.
Ovenstående til trods så er der, som det også vil fremgå af evalueringen, fortsat plads til
yderligere forbedringer og raffinementer, hvilket vi hovedsageligt har valgt at fokusere på i
denne evaluering. Dermed kommer mange af de positive elementer delvist til at stå
ukommenterede hen. Vi beder om forståelse herfor.
1.2 Konklusioner
Overordnet konklusion
Det er den overordnede konklusion af vor evaluering, at såvel den Nationale Strategi som
Landdistriktsplanen rummer mange spændende og nye elementer, hvor vi især påskønner, at
det er lykkedes i stort omfang at samtænke og koble de enkelte foranstaltninger inden for
rammerne af nye støtteordninger på en måde, der potentielt kan fremme synergieffekter og
som tager udgangspunkt i de behov, som den potentielle ansøger har i en kompleks hverdag.
Vi kan også konkludere, at planens målsætninger inden for de tre akser og vægtningen heraf
er i harmoni med væsentlige samfundsmæssige behov og problemstillinger, og at der er
overensstemmelse mellem planens mål og de prioriteringer, der gælder i EU i forlængelse af
både Gøteborg-deklarationen om bæredygtighed og Lissabon-deklarationen om økonomisk
vækst og beskæftigelse. Dette kommer til udtryk gennem det forhold, at planens
4
målsætninger retter sig mod innovation og fremme af nye indkomstmuligheder med en
samtidig fokus på bevarelse af naturværdierne og forbedring af forholdene for miljøet. Planen
vil efter vor vurdering bidrage til at skabe nyt (i abstrakt forstand) og vil ikke blot skabe mere
af det samme.
Dette understøttes af, at Leader-metoden tildeles en betydelig rolle i den danske plan.
Herigennem vil der blive helt nye rammer for mobilisering af lokale kræfter, og der vil være
fokus på brede samfundsmæssige aspekter af landdistriktsudviklingen, men inden for
geografisk afgrænsede områder med de fordele og muligheder for geografisk synergi, som
dette giver. Et geografisk fokus, kobling af foranstaltninger i behovsrettede ordninger og
mobilisering af det lokale engagement vil efter vor vurdering give planen betydeligt større
effekt, end vi har set ved tidligere programmer på landdistriktsområdet i Danmark.
Det er i den forbindelse vor overordnede konklusion, at planen vil skabe betydelige effekter i
form af øget værditilvækst, arbejdspladser, innovation og kompetenceudvikling samt
forbedringer for natur og miljø, hvad der vil blive uddybet nedenfor
Det er også en del af vor overordnede konklusion, at valget af foranstaltninger langt hen ad
vejen er velbegrundet, desuagtet fravalget af andre foranstaltninger bl.a. vedr. Natura 2000
og andre skovordninger end netop skovrejsning og stormfald, kan retfærdiggøres bedre, end
tilfældet er i planen i dag.
Vor største anke, der ikke specifikt har med planens udformning at gøre, er, at der ikke er
truffet politisk beslutning om finansiering af planen i dens samlede løbetid. Det er efter vor
vurdering hensigtsmæssigt at skabe så sikre og gennemskuelige betingelser for den danske
støtte til landdistrikterne, at de sociale og økonomiske partnere kan træffe de nødvendige
beslutninger om investeringer til gavn for landdistrikterne på så solidt et grundlag, som muligt.
En 7-årig finansieringsaftale vil medvirke hertil.
Beskrivelse af den nuværende situation og SWOT-analyse
Planen repræsenterer sammen med den nationale strategi en beskrivelse og analyse af
udgangssituationen i Danmark, som på mange måder er fyldestgørende i forhold til formelle
forordningsbestemte krav på den ene side og behov, problemer og muligheder i
landdistrikterne på den anden side. Planen vil således helt overordnet adressere centrale
samfundsmæssige problemer og behov, som vi har anført det ovenfor i den generelle
konklusion. Det kan imidlertid konstateres, at flere emner af betydning for den efterfølgende
strategi ikke adresseres i beskrivelsen. Det gælder eksempelvis innovation, iværksætteri og
turisme, og dermed savner strategien en vis retfærdiggørelse.
Dette indtryk forstærkes i kraft af, at planen ikke indeholder en SWOT-analyse i traditionel
forstand, hvor interne styrker og svagheder relateres til de identificerede eksterne mulighder
og trusler med henblik på at udlede en strategi for indsatsen. I den Nationale Strategi er der i
afsnittet om ’problemstillinger og målsætninger’ listet en lang række ikke-prioriterede styrker,
svagheder og muligheder. SWOT-analysen er imidleretid et kardinaltpunkt i programmeringen,
og det er derfor væsentligt, at de angivne emner i SWOT-analysen er en refleksion af
beskrivelsen af udgangssituationen. Det betyder helt konkret, at de identificerede styrker skal
være udledt af beskrivelsen af den nuværende situation. Der synes således ikke at være fuld
overensstemmelse mellem de anførte emner i SWOT-analysen i den Nationale Strategi og
beskrivelsen af udgangssituationen i hverken strategi eller plan.
Vurdering af planens målhierarki
Det er evalueringens konklusion, at målhierarkiet i planen på nuværende tidspunkt med fordel
kan styrkes. Et klart og gennemskueligt målhierarki er essentielt, idet et sådant er med til at
sikre, at sociale og økonomiske partnere og andre interessenter kan danne sig et hurtigt
overblik over planens mange komplekse sammenhænge og målsætninger. Den interne
5
sammenhæng i planen vil ligeledes derved blive mere transparent. Det anbefales derfor, at det
foreliggende hierarki revideres. Herudover kan det med fordel overvejes at illustrere
målhierarkiet i form af en figur.
Brug af indikatorer og kvantificering af mål
Det er vor vurdering, at de identificerede indikatorer og værdisætningen af baseline for hver af
dem er hensigtsmæssig. Kvantificeringen af mål på såvel output, resultat og effekt-niveau er
meget tilfredsstillende, og synes at hvile på et betydeligt og solidt datagrundlag, bl.a.
understøttet af FødevareØkonomisk Institut samt erfaringsbaseret materiale fra andre
ordninger og programmer.
Erfaringer og læresætninger
Der er i planen indeholdt et kapitel med hovedkonklusionerne fra midtvejsevalueringerne af
Landdistriktsprogrammet 2000 – 2006 og Leader+ Programmet. Det er i overensstemmelse
med kravene fra EU Kommissionen. Når det er sagt så er det evaluators anbefaling at der
inddrages flere kvantificerede læresætninger såsom information på støtteordningsniveau i form
at gennemsnitspriser på projekter, fordeling af projekter, deres resultater og effekter.
Samtidig savnes der flere erfaringer inddraget om målopfyldelse og omkostningseffektivitet.
Disse indgår uden tvivl som grundlag for kvantificeringen af målsætninger på de forskellige
niveauer, men det sker implicit og en tydeliggørelse heraf i kapitlet kan være nyttigt.
Samtidig anbefales det, at inddrage og angive administrative erfaringer fra tidligere
programmer, og om der i den forbindelse er behov for at foretage justeringer i form af andre
udvælgelsesprocedurer, indsamling af overvågningsdata, flaskehalse mm. Endelig så synes det
oplagt at se på erfaringer fra nationale politikker, herunder i særdeleshed Innovationsloven.
Det er evaluators opfattelse, at man her kan hente nyttige informationer, der kan være til
hjælp i forhold til de valgte innovationsstøtteordninger.
Som anført i hovedkonklusionen værdsætter vi de bestræbelser for at opnå synergieffekter,
der er lagt ned i planen. Det er en klar læresætning fra den forrige programperiode, der
hermed tages i brug.
Interventionslogik for støtteforanstaltningerne
En generel konklusion er, at der kan gøres en indsats for at forbedre beskrivelsen af
målsætningerne for de enkelte støtteordninger, og at der udarbejdes et klart og
gennemskueligt målhierarki for de valgte støtteordninger og understøtteordninger. Det vil,
efter evaluators opfattelse, være med til at øge gennemsigtigheden af den enkelte
støtteordning eller klynge af støtteordninger for potentielle ansøgere.
I forbindelse med udarbejdelse af et målhierarki for den enkelte støtteordning, anbefales det
desuden, at man sikrer et ophæng til programmets målhierarki og til de indikatorer, der
allerede foreligger for foranstaltningerne.
Forventede effekter
Planen repræsenterer en samlet investering på 8.414 mio. kr. over 7 år hvoraf de 2.253 mio.
kr. kommer fa privat medfinansiering. På baggrund af den opstillede finansieringsplan og de
anvendte enhedsomkostninger per projekt samt brug af forskellige beregningsmetoder til
opstilling af aggregerede effekter af programindsatsen, kan nedenstående effekter af
investeringerne beregnes:
6
Tabel 1.1 forventede effekter for programperioden
Øget netto værditilvækst i primærsektoren 1.150 mio. kr.
Nye heltidsjobs i primærsektoren (netto) 100
Øget netto værditilvækst, forarbejdningssektoren 1.200 mio. kr.
Nye heltidsjobs i forarbejdningssektoren (netto) 1.000
Øget netto værditilvækst i andre sektorer 860 mio. kr.
Nye heltidsjobs (netto) 300
Bedrifter, der indfører nye produkter eller processer
eller deltager i samarbejdsprojekter herom
600 bedrifter
Virksomheder, der indfører nye produkter og processer
eller samarbejder herom
250 virksomheder
Deltagere i aktiviteter og demonstration af nye viden,
produkter og processer
14.000 personer
2 rejsehold gennemfører 1.400 virksomhedsbesøg
Nye deltagere i kvalitetsmærkningsordninger 470 virksomheder/producenter
Deltagelse i kurser om udvikling, innovation mv. 10.500 deltagere, i alt 21.000 i
kursusdage
Ø-støtten 33.000 ha.
Økologi 200.000 ha.
Miljøvenlig drift (MVJ) 104.000 ha.
Nye vådområder 2.900 ha.
Brakzoner 1.000 ha.
140 natur og miljøplaner 78.000 ha. af Høj naturværdi
Skovrejsning 4.700 ha. privat løvskov og øget bidrag til
energiproduktion og til særligt værdifulde
naturarealer
280 projekter for børn og unge 28.000 personer berørt
Fødevarevirksomheder, der indfører nye produkter
eller processer
70 virksomheder
Landbrug der diversificerer deres økonomiske
aktiviteter
160 bedrifter
Etablering af mikrovirksomheder 220 nye mikrovirksomheder
Nye turistprojekter 280 projekter
Flere turister 15.000
Forbedrede basale servicefaciliteter 45.000 mennesker berørt
Kompetenceudvikling lokalt 168 lokale aktionsgrupper
49 fornyelsesaktiviteter af landsbyer 49.000 mennesker berørt
49 kultur- og naturarvsprojekter 70.000 berørte mennesker
Leader, lokale aktionsgrupper (LAGs) 50 LAGs
Areal dækket af LAGs 35.000 km2
Aktivitetsomfang i LAGs 1250 projekter
Ud over de specifikt kvantificerede effekter forventes programmet ligeledes at generere
effekter i form af bevarelse af plantegenetiske ressourcer, etablering af ca. 400 km. læhegn,
fastholdelse af indeks for trenden i ynglefuglebestanden, forøgelse af biodiversitet og
naturrigdom samt ikke mindst en reduktion i kvælstofoverskuddet på 5 pct. fra 128 kg/ha i
2004 til 122 kg N/ha i 2013. Med programmets gennemførelse kommer mere end 400.000 ha
ind under forskellige former for natur- og miljøvenlig drift svarende til 15 pct. af det udnyttede
landbrugsareal i Danmark.
Samlet er vi af den vurdering, at programmet kan generere betydelige positive
samfundsmæssige effekter inden for alle tre akser, under forudsætning af, at
7
implementeringen sker som udstukket for de første to år i programperioden. Dette forudsætter
igen, at det lokale engagement kan mobiliseres i de 50 lokale aktionsgrupper, og at de
udformede støtteordninger vil vise sig at være tilstrækkeligt attraktive til at udløse de nye
aktiviteter især uden for det primære erhverv og fødevareindustrien. Der kan dog næres en vis
tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelige incitamenter (tilskud) i nogle af ordningerne til at
udløse den ekstra aktivitet, som effekterne er baseret på. Ikke desto mindre er det
vurderingen, at indsatsen hvad angår kompetenceløft og spredning af ny viden til
landdistrikterne sammen med de allokerede midler kan bidrage stærkt til de forventede 220
nye mikrovirksomheder, 280 turistprojekter, udvikling af op mod 1.000 bedrifter og
forarbejdningsvirksomheder samt etableringen af op mod 1.500 nye jobs netto (dvs. med
fradrag af jobtab som konsekvens af programindsatsen både internt i sektoren og udenfor).
Det er endvidere sådan, at programmet vil blive overvåget og evalueret løbende, og der kan
derfor hurtigt tages bestik af eventuelle flaskehalse og afløbsproblemer, som efterfølgende kan
rettes op. Dermed kan der hurtigt gribes ind overfor svigt i programimplementeringen, og
derfor kan det også forventes, at de estimerede effekter kan realiseres under fornøden
programmanagement.
Planens komplementaritet
Det er vurderingen, at planen er komplementær dels i forhold til andre EU programmer, dels
andre nationale programmer. Det er imidlertid vor opfattelse, at der i dag ikke er tilstrækkeligt
klare skillelinier mellem planen og andre planer finansieret under hhv. Regionalfonden og
Socialfonden. Planen deler mål med disse to andre planer på flere områder. Desuagtet, der er
formuleret administrative procedurer til håndtering af disse overlap, så er det vor opfattelse, at
klare og entydige skillelinier bør etableres. Det anbefales også, at det klargøres, hvordan
koordinering med de Regionale Vækstfora helt konkret skal forløbe, herunder
høringsprocedurer.
Implementering, monitorering og evaluering
Det samlede administrative system er beskrevet på tilfredsstillende vis.
Implementeringsprocedurerne for ansøgninger, der henholdsvis skal fremsendes centralt til
DFFE og henholdsvis skal implementeres ved hjælp af Leader-tilgangen er tilfredsstillende
beskrevet i programmet. Dog kan det anbefales, at man tilføjer to figurer, som illustrerer de to
mulige ansøgningsprocedurer.
Konsultation med interessenter
Det er vor vurdering, at den gennemførte partnerskabsmodel med inddragelse af sociale og
økonomiske partnere samt andre interessenter i dialogmøder på akse-niveau, gennem et web-
baseret panel og gennem afholdelse af regionale og nationale konferencer har været meget
nyttig og har levet op til kravene om konsultation med interessenterne.
Vi kan anbefale, at processen beskrives mere fyldestgørende i planen, således at det store
arbejde, der er lagt heri konsultationsprocessen, ydes fuld retfærdighed.
1.3 Anbefalinger
Hovedanbefalingene fra vor ex ante evaluering er sammenfattet i skemaform nedenfor. De er
struktureret i henhold til et programniveau og et ordningsniveau, og de er tilstræbt listet i den
rækkefølge, der afspejler rapportens struktur. Det skal bemærkes, at der i rapportens enkelte
kapitler kan være andre anbefalinger, typisk af mindre betydning, som ikke er taget med i
skemaet.
8
Nr. Emne Anbefaling
Programniveau
1. Analyse af den
nuværende situation
En er en generel anbefaling at sikre, at de emner (problemer, behov mv.) som planen og den heri
indeholdte strategi retter sig imod, er beskrevet og analyseret i kapitlet om den nuværende situation.
Nedenstående specifikke anbefalinger angiver en række konkrete eksempler.
Det anbefales, såfremt data er tilgængelige, at beskrivelsen af den nuværende situation udvides til at
omfatte de fælles indikatorer, der ikke allerede er medtaget. Det gælder indikatorer for akse 3, og er
følgende: 1) landmænd beskæftiget med andre aktiviteter end landbrug, 2) økonomisk udvikling i
andre sektorer end landbrugssektoren, 3) udvikling i antallet af selvstændige, 4) infrastruktur for
turismen i landdistrikterne, 5) udviklingen af servicesektoren, 6) migration fra land til by og 7) livslang
læring i landdistrikterne. Hvis det ikke er muligt, anbefales det at angive, hvorfor de pågældende
indikatorer ikke er medtaget i beskrivelsen.
Det anbefales desuden at tilføje en beskrivelse af ’iværksætteri og/eller iværksættere’ i analysen af
den nuværende situation. Begge begreber introduceres i strategien uden tidligere omtale. Dermed er
denne strategikomponent på nuværende tidspunkt ikke retfærdiggjort.
Det anbefales at tilføje en beskrivelse af innovations- og informations/rådgivningssystemet, da
innovation er et kerneområde i planen.
Det anbefales at uddybe beskrivelsen af emner relateret til støttemuligheder ifølge art. 20b (v)
Infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af landbrug og skovbrug - akse 1 og art. 52b
(iii) Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv - akse 3
Det anbefales, at det i planen eksplicit beskrives, at skovordningens sigte er at bidrage til finansiering
af nationale strategier, og at ordningens målsætninger derfor linker op til de målsætninger, der er
defineret i de nationale strategier.
For at understøtte sammenhængen mellem kapitel 3 og Leader-metoden, anbefales det, at
beskrivelsen vedrørende erfaringer med Leader tilføjes i kapitel 3.
2. SWOT Det anbefales, at der krydstjekkes mellem, hvad der er anført i SWOT- analysen under de enkelte
poster, og hvad der dels er beskrevet i kapitel 1 i den National Strategi, dels i kapitel 3 i planen,
således at der er overensstemmelse herimellem. Det vil være med til at styrke strukturen i begge
kapitler og give et bedre overblik end de gør på nuværende tidspunkt. Det anbefales desuden, at man
som en opsummering indsætter en tabel, hvori de identificerede behov/problemer er listet.
Det anbefales, at kapitel 3 i planen afrundes med, at der enten henvises til SWOT -analysen i den
National Strategi, eller at den tilføjes til kapitel 3.
Det anbefales ydermere, at man forsøger at benchmarke i SWOT-analysen op imod eksempelvis EU-
15 eller EU-25, hvor dette er relevant, idet der herved gives en perspektivering af den danske
situation ift fællesskabets.
9
Det anbefales, at sikre at linket fra SWOT-analysen til det strategiske element i planen er klart og
tydeligt ved fx at indsætte en tekst efter SWOT-analysen, hvori det skildres, hvorledes man forventer
at udnytte interne styrker og fjerne/reducere interne svagheder med henblik på at udnytte eksterne
muligheder og eliminere trusler. En sådan tekst vil også illustrere, at SWOT-analysens ide er forstået
og anvendt.
3. Målhierarki Det anbefales, at planens målhierarki illustreres i en figur, så planens målsætninger kommer til at
fremstå klart og pædagogisk. Herudover kan der overvejes at tilføje en række specifikke
målsætninger, hvilket der også henvises til i kapitel 12 vedr. planens monitorerings – og
evalueringsprocedurer.
4. Erfaringer og
læresætninger
Det anbefales at undersøge, hvilke administrative erfaringer ifm tidligere programimplementeringer
man hidtil har gjort sig, og om der i den forbindelse er behov for at foretage justeringer i form af
andre udvælgelsesprocedurer, indsamling af overvågningsdata, flaskehalse mm.
Det anbefales at erfaringer fra tidligere programmer og politikker integreres yderligere i planen. Her
tænkes i særdeleshed på Innovationsloven og Leader+ programmet
Det anbefales, at det valgte programdesign med kobling af foranstaltninger (hjemler) inden for
rammerne an de enkelte støtteordninger fastholdes med henblik på at sikre mest mulig synergi
mellem aktiviteterne. Det anbefales dog også, at argumentationen for denne model skærpes,
således at der kan findes gehør for modellen i Kommissionen. Da en kritisk stillingtagen til
modellen kan imødeses fra Kommissionen anbefales det også at forberede en plan B, hvor de
enkelte ordninger relateres en til en til de enkelte hjemler.
5. Overensstemmelse
mellem planen og andre
fonde
Det anbefales at tilstræbe entydige skillelinier mellem de forskellige programmer, således at
overlap undgås.
Det anbefales at overveje, hvordan man laver en klar og smidig procedure for samarbejdet mellem
DFFE, Lokale Aktionsgrupper og de Regionale Vækstfora, som muliggør en hurtig og smidig behandling
af ansøgninger.
6. Finansiering Vi anbefaler, at der snarest muligt træffes politisk aftale om den samlede programindsats for hele
perioden og ikke blot for de to første år, således at de social og økonomiske partnere kan have
sikkerhed for planens gennemførelse og derudfra kan træffe beslutninger, herunder om investeringer,
på et solidt oplyst grundlag.
Information om indgåede forpligtelser fra tidligere programperioder og disse forpligtigelsers fordeling
på de enkelte akser og foranstaltninger indgår ikke i planen. Vi anbefaler, at det sker i revideret
udgave, således at det fulde billede af finansieringsplanen bliver klart, og således at de økonomiske og
sociale partnere kan orientere sig i en sådan oversigt og derigennem få et hurtigt overblik over, hvor
mange midler, der vil være til hver ordning og underordning i perioden.
Vi har noteret os, at der i finansieringstabellen er medtaget foranstaltninger, der ikke indgår i planen
og som derfor heller ikke er tildelt midler. Vi anbefaler, at disse foranstaltninger fjernes fra tabellen
med mindre det er et udtryk for, at de kan tænkes introduceret ved en senere lejlighed i
programperioden. I så fald anbefales det, at der tentativt angives et beløb til disse foranstaltninger,
hvis det er muligt.
10
Det anbefales at genoverveje støttesatser for de ordninger, hvor satserne i dag i planen ligger på
7,5 % og 15 %, evt. i lyset af erfaringer fra andre tilskudsordninger i tidligere eller andre
programmer. Begrundelsen er, at der er risiko for fravalg af ordningerne og/eller dødvægt.
Dermed opnås de forventede effekter af indsatsen ikke.
7.. Implementerings-
procedurer
Det administrative system følger de eksisterende og velkendte procedurer, mens de nye elementer i
forbindelse med Leader ansøgninger ligeledes er beskrevet på det overordnede plan. Det anbefales at
klargøre ansøgningsprocedurerne for, hvornår man som ansøger under akse 1 og akse 2 skal søge
hhv. via den lokale aktionsgruppe og/eller direkte til DFFE. Det fremstår ikke klart på nuværende
tidspunkt. Såfremt man ønsker at styrke kapitel 11 yderligere kan det overvejes illustrativt at beskrive
de to ansøgningsmodeller i figurform.
8. Monitorerings- og
evalueringssystemet
Forudsætningen for, at den elektroniske dataindsamling kan lykkes er, at der er overensstemmelse
mellem programmets indikatorer, og de spørgsmål, der lægges ind i ansøgningsskemaer og
rapportskabeloner. Det anbefales, at det sikres.
9. Informationsplan Det kan overvejes at udvikle succes- eller resultatmål samt indikatorer for de forskellige tiltag
introduceret i informationsplanen, samt at evaluere virkninger på stedet – mundtlig eller skriftligt - i
forbindelse med større tiltag, konferencer mv.
10. Teknisk bistand og
det nationale
landdistriktsnetværk
Det anbefales, at relationen mellem det planlagte Policy Forum og Overvågningsudvalget
tydeliggøres.
I implementeringsforordningen til 1698/2005 anneks A beskrives mindstekravene til planens indhold.
Omkring landdistriktsnetværket skal det angives, hvilke organisationer og administrationsenheder, der
vil udgøre det nationale landdistriktsnetværk. Herudover skal procedurer og en tidsplan for
etableringen af netværket angives. Det anbefales at overveje at tilføje de to anførte emner i kapitel
16.
11. Konsultation
med interessenter
Det anbefales at tilføje, at konsultationsprocessen har været forankret i en intern arbejdsgruppe med
medlemmer fra DFFE og SNS, og at denne arbejdsgruppe har været tovholder dels for dialogmøderne,
dels for regionale og nationale møder.
Det anbefales også, at man mere fyldestgørende beskriver den proces partnerskabsmodellen har
været bygget op omkring.
Det anbefales, at resultaterne af konsultationerne udbydes yderligere
Støtteordninger
12. Innovation og udvikling
i primært jordbrug og
Innovation og udvikling i
forarbejdningssektoren
Blandt de definerede resultatindikatorer er ’vækst i bruttoværditilvækst’. Bruttoværditilvækst som
følge af en given investering kan være svær at opgøre, og det anbefales derfor, at DFFE forsøger at
udarbejde så præcise retningslinier som muligt for at opgøre bruttoværditilvæksten på projektniveau
og efterfølgende på ordningsniveau. I forhold til effektindikatorer synes det relevant at supplere med
indikatorer, der afdækker effekterne ift. miljø, natur- og dyrevelfærd. Miljø-, natur og
dyreveldfærdsforbedringer er en central del af målsætningen for ordningerne.
13. Fødevarekvalitet Det kan overvejes at definere udvælgelseskriterier, der kan tages i anvendelse hvis antallet af
ansøgninger overstiger budgettet for ordningen.
11
Det er i forordningen (1698/2005) nævnt, at projekterne maksimalt må løbe over en femårig periode,
og at støtten fastsættes i overensstemmelse med de faste udgifter (fixed costs), der afholdes i
forbindelse med deltagelse i projektet (Art.32.1 c). Dette bør skrives ind i teksten for støtteordningen
Ifølge forordningen (1698/2005) er den samlede støtte, der kan ydes for deltagelse 3000 Euro – altså
3000 Euro for hele perioden (ikke pr. år). Ifølge evaluators tolkning af forordningen er den maksimale
betaling således 3000 Euro for den samlede deltagelse i kvalitetsmærkningsordninger. DFFE bør
overveje dette og bringe støtteordningen i overensstemmelse med forordningsteksten. Endelig skal
det bemærkes at støttesatserne for samarbejdsprojekter mangler.
14. Ø-støtte Det anbefales at formulere separate indikatorer for effekter af Ø-støtten.
15. Miljøvenligt jordbrug Det anbefales., at der defineres målhierarkier for hver del-ordning under Miljøvenligt Jordbrug.
Det anbefales, at skemaet for støttesatser udfyldes.
16. Miljø og naturprojekter Det anbefales, at der udarbejdes et målhierarki for hver af de 5 del-ordninger under miljø- og
naturprojekter.
Det anbefales at formulere en sammenhængende underordning vedr. Afgræsning eller slæt af
sammenhængende græs- og naturarealer med formål og kvantificerede mål, støttebetingelser,
støttemodtagere, omfang og støttesats.
Det anbefales, at den endelige beslutning om, at administrationen af natur og miljøprojekter skal
foretages centralt, skrives ind i støtteordningen, da det pt. ikke fremgår.
De udvælgelseskriterier som skal følges ved sagsbehandlingen er endnu ikke fastlagt, mens generelle
udvælgelseskriterier er bredt formuleret for hver underordning i form af projekttyper. Disse
formuleringer giver ikke en tydelig støtte til potentielle ansøgere ved udarbejdelse af en ansøgning.
Det anbefales at fastlægge kriterier, som skal følges ved tildeling af støtte.
17. Læhegnsordningen Landdistriktsprogrammet for perioden 2000-2006 er afsluttet og det kommende program 2007-2013
forventes først endeligt godkendt i løbet af sommeren 2007. Det anbefales derfor, at der foretages
foranstaltninger, der kan sikre, at læhegnsplantningen i plantesæsonen marts-maj i 2007 ikke mistes.
Det anbefales, at den endelige beslutning om at administrationen af Læhegnsordningen skal foretages
centralt, skrives ind i støtteordningen da det pt. ikke fremgår.
18. Plantegenetiske
Ressourcer
Det anbefales at beskrive, hvorfor kun plantegenetiske ressourcer og ikke også dyregenetiske
ressourcer er medtaget. Det er ligeledes ikke klargjort, hvordan de arter, underarter og racer, der
støttes, afgrænses og klassificeres.
Det anbefales at overveje om der kan udvikles bedre resultat og effekt indikatorer. Det ville være
mere relevant hvis disse var udviklet i nær relation til de plantegenetiske ressourcer, der støttes.
19. Skovrejsnings-
ordningen
Det anbefales at tydeliggøre, om skovrejsningsordningen dækker såvel privat som offentlig ejet skov.
Det anbefales at definere og angive støttesatserne, og sammenholde det allokerede budget med de
årlige kvantificerede arealmål for skovrejsningen.
Det anbefales enten at fjerne informationen om Natura 2000 områderne eller at tydeliggøre deres rolle
i de beskrevne skovordninger.
12
Det anbefales, at der foretages foranstaltninger, der kan sikre, at skovrejsningen i plantesæsonen
(marts-maj) i 2007 ikke mistes.
20. Nye arbejdspladser,
attraktive levevilkår og
kompetenceudvikling i
landdistrikterne
Blandt de definerede resultatindikatorer er ’vækst i bruttoværditilvækst’ og som tidligere anført
anbefales det, at man forsøger at lave præcise retningslinier for, hvordan man opgør
bruttoværditilvæksten på projektniveau og efterfølgende på ordningsniveau. Tilsvarende gælder for
effektindikatoren ’Vækst i nettoværdi tilvækst’.
Det anbefales at klargøre, hvilken definition man anvender i forbindelse med mikrovirksomheder (1-10
medarbejder og årlig omsætning under 2 mio. Euro). 21. Leader I det nuværende udkast er formålet med Leader støtteordningen beskrevet som en samlet målsætning
for hver af de 3 del-ordninger. Det anbefales derfor, at der udarbejdes målhierarkier for hver af de 3
del-ordninger.
Det anbefales, at anvendelsen af akse 1 og 2 ordninger via leader metoden tydeliggøres i beskrivelsen
af Leader-metoden, herunder ansøgningsprocedurerne.
Det anbefales at beskrive, dels hvordan DFFE vil forholde sig til, at lokale aktionsgrupper har mulighed
for at inddrage dels foranstaltninger, der er indeholdt i forordningen, men som ikke er medtaget i
planen, dels helt andre foranstaltninger udenfor forordningen. Begge muligheder påskønnes af EU
Kommissionen, og det kan derfor imødeses, at de vil blive rejst.
13
2. Introduktion Introduktionskapitlet til denne ex ante evaluering inkluderer følgende emner:
Formålet med rapporten
Rapportens struktur
Datagrundlag
2.1 Formålet med rapporten
Ex ante evalueringen er en obligatorisk del EU’s evalueringspolitik og dermed af udarbejdelsen
af et landdistriktsprogram på samme måde, som det er tilfældet med andre programmer under
EU’s strukturfonde, og skal gennemføres af uafhængige evaluatorer jf. artikel 85 i EU
Forordningen 1698/2005. Den formelle målsætning for ex ante evalueringen er i nævnte
artikel defineret som dette ’at optimere de budgetmæssige allokeringer, og at øge planens
kvalitet’. Mere præcist skal evalueringen identificere og vurdere følgende:
De mellem - og langsigtede behov;
De mål som ønskes opfyldt;
De forventede resultater;
De kvantificerede mål, i særdeleshed i forhold til effekter sammenholdt med
udgangspunktet;
Merværdi i forhold til Fællesskabet, og i hvilket omfang Fællesskabets prioriteringer
er indarbejdet i planen;
Erfaringer og læresætninger fra tidligere programperioder;
Kvaliteten af de valgte procedurer til implementering, monitorering, evaluering og
finansiering.
Den logik, der ligger i programforberedelsen, og som ligger bag flere af EU Kommissionens
udmeldinger, herunder EU Forordningen 1698/2005 og diverse retningslinier og instruktioner,
kan kort illustreres som i figuren nedenfor.
Figuren viser de forskellige trin, der skal tages som en del af programmeringsprocessen.
Evaluator vil bl.a. vurdere, hvorvidt nærværende udgave af hhv. Udkast til National Strategi og
Udkast til Landdistriktsplan er baseret på en proces i henhold til de listede trin og dermed de
formelle krav til programmeringen.
14
Figur 1: Programmeringslogik
Selve ex ante evalueringen er gennemført i tæt dialog mellem DFFE og evaluator, der har
været tilknyttet programmeringsprocessen siden juni 2005 og i denne proces har rådgivet og
støttet DFFE i udformningen af strategi og plan.
2.2 Rapportens struktur
Evalueringen følger i sin struktur EU Kommissionens retningsliner for ex ante evaluering, jf.
Kommissionens Common Monitoring and Evaluation Framework (DG Agri, september 2006).
Kapitel 3 indeholder derfor en vurdering af analysen af den nuværende situation, SWOT-
analysen, prioritering af identificerede behov. I kapitel 4 gives en vurdering af planens
målhierarki, mens kapitel 5 beskriver evalueringen af de valgte støtteordninger. Kapitel 6
adresserer de forventede effekter af planen, og i kapitel 7 behandles spørgsmålet om
merværdi af interventionen i forhold til fællesskabets prioriteringer. Kapitel 8 behandler de
finansielle allokeringer samt spørgsmålet vedr. omkostningseffektivitet, mens det
administrative system, inklusiv monitorering og evalueringssystemet, vurderes i kapitel 9. Det
nationale landdistriktsnetværk behandles i kapitel 10, men konsultationsprocessen med
interessenter (økonomiske og sociale partnere) evalueres i kapitel 11. Endelig indeholder
kapitel 12 et resume af den Strategiske Miljøvurderingsrapport, mens den fulde Strategiske
Miljøvurderingsrapport forefindes i anneks 1.
2.3 Datagrundlag
Nærværende ex ante evaluering er baseret på Udkast til National Strategi og Udkast til
Landdistriktsprogram fra den 7. december 2006. Hertil kommer diverse dokumenter med
kvantificerede målsætninger og effekter, finansieringstabeller og baggrundspapirer leveret af
Direktoratet For FødevareErhverv (DFFE) frem til begyndelsen af februar 2007. Parallelt med
ex ante evalueringen er der gennemført en offentlig høringsproces.
Tidligere
handlinger
Erfaringer
og lærer-
sætninger
Nuværende
Situations-
analyse
Problemer
og behov –
rangordning
af uligheder
Målsæt-
ninger og
priorite-
ringer
Udvalgte
aktioner
Outputs,
resultater
og
virkninger
S
W
O
T
15
3. Vurdering af de behov og problemer, som planen forventes at adressere
3.1 Introduktion
o Hvilke problemer, risici og behov har Danmark vurderet ud fra sociale,
økonomiske og miljømæssige kriterier?
o Hvilke er de betydende faktorer, styrker og muligheder for udviklingen af
landdistrikterne?
o Hvad er årsagerne til de identificerede forskelle, eksempelvis mellem by og land?
o Hvilke målgrupper adresserer planen og hvilke behov har de?
o Hvilke problemer vil ikke blive adresseret ved implementering af planen?
3.2 Analyse af den nuværende situation
I såvel Udkastet til den National Strategi som i Udkastet til Landdistriktsplan (herefter omtalt
som National Strategi eller strategien og Landdistriktsplanen eller planen), findes den
obligatoriske beskrivelse og analyse af den nuværende situation indenfor landbrug, skov- og
fødevaresektoren, miljø- og arealforvaltning samt levevilkår i landdistrikterne. Beskrivelsen er
mere omfangsrig i selve planen, men ikke væsentligt.
Som støtte til udformningen af den nævnte beskrivelse har Kommissionen udviklet en række
baselineindikatorer, der som minimum skal beskrives i kapitlet vedr. den nuværende situation.
Ex ante evaluator har vurderet, i hvilken grad de krævede baselineindikatorer er beskrevet i
nærværende udkast og kan konstatere, at de i tilfredsstillende omfang er beskrevet i
kvantitative termer for såvel akse 1 som aske 2. Derimod mangler følgende indikatorer for
akse 3:
’landmænd beskæftiget med andre aktiviteter end landbrug’,
’økonomisk udvikling i andre sektorer end landbrugssektoren’,
’udvikling i antallet af selvstændige’,
’infrastruktur for turismen i landdistrikterne’,
’udviklingen af servicesektoren’,
’migration fra land til by’ og
’livslang læring i landdistrikterne’.
Det anbefales, såfremt data er tilgængelige for de anførte indikatorer, at beskrivelsen udvides
til at omfatte dem. Hvis det imidlertid ikke er muligt, anbefales det at angive i en fodnote eller
på anden måde i en forklarende tekst, hvorfor de pågældende indikatorer ikke er medtaget i
beskrivelsen.
En anden generel bemærkning vedrører benchmarks. Indikatorer til belysning af danske
forhold er ofte særligt informative, hvis de relateres til sammenlignelige tal fra andre EU 15
eller EU 25 lande. Når det for eksemplet anføres i planen, at landbrugseksporten i 2005
udgjorde ca. 17 pct., er det mere informativt, hvis eksportandelen sammenlignes med andre
lande. Vi kan her til eksempel angive, at Danmark rangerer anden højst i EU 25, hvad angår
denne indikator, kun overgået af Grækenland med 18,7 pct., og med et EU-15 og et EU-25
gennemsnit på hhv. 4.9 pct. og 4.9 pct..
Nedenfor anføres nogle få bemærkninger til de enkelte afsnit i analysen.
Generelle baggrundsoplysninger
Nogle af de anvendte tal for beskæftigelsen er fra 2004. Taget den positive udvikling indenfor
beskæftigelsen i Danmark de seneste to år, hvor ledigheden er faldet til det laveste niveau i
mere end 30 år, og hvor brug af bl.a. østeuropæisk arbejdskraft netop inden for de primære
erhverv er taget til, kunne det være interessant at anvende nyere tal, i fald det statistisk er
muligt.
16
I den Nationale Strategi beskrives hovedtrækkene bag Kommunalreformen, herunder
sammenhænge mellem Landdistriktsplanen, lokale aktionsgrupper og Regionale
Væsktfora/regionale erhvervsudviklingsstrategier. Beskrivelsen er både relevant og oplagt. Det
anbefales imidlertid, at afsnittet udbygges med en beskrivelse af de nye kommuners rolle, og
af hvordan de lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier kobles til de kommunale strategier.
Beskrivelse af landbrug -, skovbrug - og fødevaresektoren
Det er evaluators vurdering, at dette afsnit indeholder de væsentligste og relevante indikatorer
til at identificere udviklingstendenser med relevans for landdistriktspolitikken i Danmark,
hvilket bl.a. eksemplificeres nedenfor i relation til de enkelte støtteordninger i planen.
I forhold til beskrivelsen af primærsektoren er der en god sammenhæng mellem beskrivelsen
af den nuværende situation og støtteordningen ’innovation og udvikling i primært jordbrug’.
Der lægges i rationalet bag ordningen vægt på, at den løbende skærpelse af konkurrencen og
de samfundsmæssige målsætninger for natur, miljø og dyrevelfærd kalder på en fortsat
teknologisk udvikling og effektiv spredning af teknologi og ’know how’ til primær produktionen.
Der er ligeledes en god sammenhæng mellem beskrivelsen af den nuværende situation og
støtteordningen ’Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren’. Der lægges i argumentet
bag denne ordning vægt på, at det tætte samspil i værdikæden er en styrke for den danske
fødevaresektor, og ordningen skal bidrage til at fastholde denne styrkeposition. Endvidere skal
potentialerne for udnyttelse af biomasse til non-food formål videreudvikles gennem innovation
indenfor raffinering og forarbejdning – og herigennem skabe grundlag for nye lokale
forarbejdningsvirksomheder.
Det kan dog tilføjes, at ikke adresserer spørgsmålet om videnoverførsel til erhvervet fra
forskningsinstitutioner og andre leverandører af nye løsninger. Dette emne har betydelig vægt
i de to ordninger, og det kan derfor anbefales, at beskrivelsen af dette emne, herunder
udpegningen af behov og/eller problemer i dette system, tilføjes kapitlet.
Der synes ydermere at være god sammenhæng mellem beskrivelsen af udgangspunktet og
støtteordningen vedrørende ’Fødevarekvalitet udvikling/deltagelse/markedsføring’. Der lægges
i rationalet bag ordningen vægt på, at den hårde konkurrence på fødevareområdet har ledt til
tab i variation i udbudet grundet standardisering af fremstillingsprocesserne, samt fald i
kvalitet grundet stigende pres for at reducere produktionsomkostningerne. Det har åbnet et
nyt marked for kreative højkvalitetsprodukter, der adskiller sig fra standardprodukterne.
Gennem kvalitetsmærkning får forbrugerne sikkerhed for, at også ikke-synlige
kvalitetsparametre (miljø, dyrevelfærd, oprindelse mv.) overholdes. Rationalet er således, at
man kan tilfredsstille både markedet og de samfundsmæssige krav gennem udvikling og
markedsføring af kvalitetsordninger. Det er således fint i overensstemmelse med beskrivelsen
af den nuværende situation i programmets kapitel 3.
Derimod er det bemærkelsesværdigt, at en søgning på begreberne ’iværksættere eller
iværksætteri’ viser, at ingen af disse begreber figurerer i beskrivelsen af udgangssituationen,
hverken i strategien eller planen. Begge steder introduceres de først som et led i
strategiudviklingen. Der synes imidlertid at være et behov for en kobling tilbage til
beskrivelsen af udgangssituationen for at retfærdiggøre denne fokus på iværksættere. Dette
forhold er tidligere blevet fremhævet af evaluator i forbindelse med kommentering af den
nationale strategi i juli 2006. Her blev det anført vedr. iværksætteri, at ’Strategien
præsenteret i kapitel 2 lægger vægt på fremme af iværksætteri som et centralt
indsatsområde. Der kan naturligvis være god grund til at forsøge at fremme jobmuligheder og
etablering af arbejdspladser ved hjælp af fremme af iværksættere (entreprenørskab), men der
savnes en indikator herfor, og der savnes en mere præcis beskrivelse af, at mangel på
iværksætteri reelt er et problem, og at indsatsen kan forventes at afhjælpe problemet med
mangel på arbejdspladser’. En sådan retfærdiggørelse synes fortsat at være aktuel.
17
Natur og Miljø
Som nævnt tidligere beskrives de fleste af de fælles baselineindikatorer for akse 2, dog
mangler en beskrivelse af ’population af farmland birds’, ’areas at risk of soil erosion’ og ’UAA
devoted to renewable energy’. Vi anbefaler, at de beskrives. Findes der ikke data herom jf.
den generelle bemærkning ovenfor, foreslår vi, at det anføres i en forklarende tekst, og at det
overvejes, om og hvordan dataindsamling på disse indikatorer kan iværksættes i forbindelse
med programimplementeringen.
Ø-støtte
En relativt stor andel af de smø-øer, der er omfattet af denne ordning, ligger helt eller delvist i
Natura 2000 områder. Dette forstærker behovet for forsat jordbrugsdrift og en øget fokus på
naturvenlig drift. Det anbefales i situationsbeskrivelsen at inkludere denne geografiske
sammenhæng mellem Natura 2000 områder og de støtteberettigede småøer, da dette
sammenfald åbner for synergimuligheder mellem forskellige støtteordninger.
Miljøvenligt jordbrug
Generelt er der en tydelig sammenhæng mellem beskrivelsen af problemer og muligheder i
relation til den nuværende situation i landdistrikterne og støtteordningerne for miljøvenligt
jordbrug. Økologisk produktion er både relateret til bedre sikring af biodiversitet ved reduceret
negativ påvirkning af den omgivende natur og imødegåelse af en øget efterspørgsel efter
produkter baseret på en økologisk produktionsmåde. De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
er generelt gavnlige for biodiversitet, jordbundsforhold og naturpleje, og derved bidrager de til
at imødegå det beskrevne pres på naturen og bidrager til dækning af behov for bedre sikring
af naturværdier. Tilsvarende gør sig gældende for delordningerne omkring vådområder og
brakzoner, der både lever fint op til forpligtigelser omkring bevarelse af biodiversitet og
vandmiljø (støtter vandmiljøhandlingsplanen). I rationalet bag ordningerne er da også nævnt
regeringens handlingsplan for biodiversitet 2004-2009, vandmiljøhandlingsplan III,
pesticidhandlingsplan 2004-2009, Natura 2000 netværket og nitratdirektivet, idet ordningerne
åbenlyst vil kunne udnyttes til at støtte målene i disse planer og reguleringer. Der er dog et
stort behov for at sikre gennemførelsen af de beskrevne nationale planer og de nævnte EU
reguleringer med dansk gennemførelse, og ordningerne vil være med til at støtte
gennemførelsen af disse.
Miljø og naturprojekter
Støtteordningen Miljø- og Naturprojekter samler en række forskelligartede projekter og
aktiviteter baseret på følgende hjemler i RFO 1698/2005: Art. 20 b (v), Art. 36a (iv), Art. 36a
(vi) samt Art. 52b (iii).
Støtteordningen indeholder således 5 underordninger:
Planlægning af naturprojekter
Afgræsning eller slæt af sammenhængende græs- og naturarealer
Etablering af græsningsselskaber
Investeringer i forbindelse med beskyttelse af miljø, natur eller dyrevelfærd
Jordfordeling i forbindelse med projekter.
En sådan samling af flere støttemuligheder kan styrke den indre sammenhæng og synergi-
mulighederne i programmet. Der er dog også en fare for tab af overskuelighed for potentielle
støttemodtagere såvel som for administratorerne af programmet lokalt, regionalt og centralt.
Sammenhængen mellem beskrivelsen af den nuværende situation og støtteordningen er
tilfredsstillende. Da støtteordningen støtter relativt forskelligartede aktiviteter, findes
baggrundsbeskrivelsen spredt i programmets kapitel 3, og har heller ikke en detaljeringsgrad,
der rækker ned til de enkelte underordninger i Miljø- og naturprojekter. Det vurderes dog, at
der overordnet set er sammenhæng mellem baggrundsbeskrivelserne og de beskrevne
støttemuligheder.
18
Mens de to akse 2 artikler tydeligt er indarbejdet i beskrivelserne i støtteordningen Miljø- og
naturprojekter, er akse 1 artiklen 20b (v) og akse 3 artiklen 52b (iii) mangelfuldt beskrevet, og
det er ikke tydeligt, hvilke type aktiviteter, der vil kunne modtage støtte herunder. I de 5
underordninger er der fx ikke nævnt aktiviteter, der refererer til kulturarven i landdistrikterne.
Det anbefales at uddybe beskrivelsen af støttemuligheder ifølge art. 20b (v) og art. 52b (iii) i
de generelle afsnit af Miljø- og Naturprojekter samt under de relevante underordninger.
Skov
I den Nationale Strategi er der skitser til en SWOT analyse, se også nedenfor i dette kapitel.
Her er baggrunden for skovforordningen ikke formuleret som problemer eller behov, men som
styrker og muligheder:
Styrker
Erhvervene tager natur- og miljøhensyn, herunder gennem produktion af miljøvenlige
råstoffer og beskyttelse af drikkevand
Erhvervene er præget af flersidig produktion, herunder med inddragelse af rekreative
og naturmæssige værdier
Der er allerede i samarbejde mellem offentlige og private instanser gennemført en
væsentlig indsats for at modvirke erhvervenes påvirkninger af natur og miljø
Muligheder
Fortsat udvikling af de rekreative værdier og naturforvaltning
Øget bidrag fra erhvervene og naturen til livskvalitet på landet
Fortsat fremme af miljø- og naturmæssigt bæredygtig produktion gennem konkrete
udviklingsprojekter og regulering.
I denne del af SWOT-analysen er der således ikke en tydelig begrundelse for skovordningerne
udtrykt i form af de problemer eller behov sektoren står overfor. Baggrunden for
skovordningerne kan derimod ses i de hovedudfordringer, der er formuleret i et efterfølgende
afsnit. Hovedudfordringen er defineret til at være gennemførelsen af:
Vandmiljøplan III
Pesticidplanen
Natura 2000-direktiverne
Vandrammedirektivet
Målsætningerne for skovene (Det Nationale Skovprogram)
Opfyldelse af Kyoto-protokollen
Der er således ikke identificeret specifikke problemer eller svagheder, som skovordningerne
skal forbedre eller rette op på. Skovordningerne udtrykker således ingen egne ambitioner eller
mål, men i stedet er skovordningerne et redskab til at bidrage til finansiering og
gennemførelsen af en række allerede vedtagne nationale strategier og EU direktiver.
Desuagtet at det naturligvis er fornuftigt i sig selv at koble ordningerne til nationale strategier,
anbefales det imidlertid, at der i planen formuleres tydelige begrundelser og behov for
etablering af skovordningerne ud over at bidrage til finansiering af nationale strategier.
Levevilkår i landdistrikterne og Leader
Som tidligere nævnt er beskrivelsen mangelfuld, hvad gælder de fælles baselineindikatorer fra
Kommissionen jf. ovenfor.
Beskrivelsen af den nuværende situation er nogenlunde i sammenhæng med de tre
støtteordninger ’Nye arbejdspladser’, ’Attraktive levevilkår’ og ’Kompetenceudvikling i
landdistrikterne’. Behovet for etablering af nye arbejdspladser; fastholdelse eller nyetablering
af servicefaciliteter; samt udvikling af erhvervsrelevante kompetencer er centrale elementer i
19
den situationsanalyse, der er gennemført. Dog savnes en bedre beskrivelse af turisme og af
mikrovirksomheder i landdistrikterne jf. også nedenfor omkring turisme.
Fremstillingen af Leader-tilgangen i kapitel 3 ’SWOT-analyse, den nationale strategi og ex ante
evalueringen’ i planen er begrænset til 7 linier, hvori der kort gøres status for antallet af
nuværende Lokale Aktions Grupper og deres geografiske udbredelse. Beskrivelsen er med
andre ord knap og sammenhængen og argumentationen for valg af Leader-tilgangen må derfor
vurderes som værende mangelfuld. Modsat er informationsniveauet højere i beskrivelsen af
selve foranstaltningen/metoden. For at understøtte sammenhængen mellem kapitel 3 og
foranstaltningen, anbefales det, at teksten omkring erfaringer med Leader-metoden også
beskrives i kapitel 3. Det vurderes at ville styrke argumentationen for brugen af Leader.
SWOT-analyse
Landdistriktsplanen indeholder ikke en SWOT-analyse i traditionel forstand, hvor interne
styrker udnyttes og interne svagheder elimineres med henblik på at udnytte eksterne
muligheder og mindske eller eliminere de identificerede eksterne trusler. I den Nationale
Strategi er der imidlertid i afsnittet om ’problemstillinger og målsætninger’ listet en lang række
ikke-prioriterede styrker, svagheder og muligheder. Nærværende problemstilling er tidligere
anført fra evaluators side jf. note fra evaluator til DFFE den 30. juni 2006. Her anføres
følgende: ”SWOT- analysen er et knudepunkt i programmeringen, idet det er på dette sted i
programmeringen, at analysen af udgangssituationen samles og peger frem mod forskellige
strategiske udfaldsrum. Den præsenterede SWOT-analyse er i sin nuværende form en liste
over udvalgte emner, der angives at være karakteristiske for sektoren. Opdelingen i interne
styrker og svagheder, som sektoren aktivt kan forstærke eller forbedre, vurderet i forhold til
eksterne muligheder og trusler, som sektoren ikke direkte har kontrol over, kan med fordel
gøres klarere”. Det er evaluators vurdering, at dette punkt fortsat er aktuelt, og at den
dengang angivne anbefaling fortsat står ved magt, således at en valgt strategi klart og tydeligt
kobler tilbage til analysen.
Ydermere er det væsentligt, at de angivne emner i SWOT-analysen er en refleksion af
beskrivelsen af udgangssituationen. Det betyder helt konkret, at de identificerede styrker skal
være udledt af beskrivelsen af den nuværende situation. Modsat bør det også sikres, at styrker
og svagheder, muligheder og trusler beskrevet i udgangssituationen også finder vej over i
SWOT-analysen, hvis de vurderes at have betydning. Gør de ikke det, kan de evt. fjernes fra
situationsbeskrivelsen. Der synes på det nuværende tidspunkt ikke at være fuld
overensstemmelse mellem de anførte emner i SWOT-analysen i den National Strategi og den
beskrivelsen af udgangssituationen i hverken strategi eller program. Det fremføres for
eksempel, at det er en styrke, at ’der sker en hurtig udbredelse af nye forskningsresultater,
nye produkter mv.’ Evaluator er som sådan ikke uenig i denne påstand, men dokumentation
og retfærdiggørelse mangler såsom i form af en fremstilling af innovations- og
informations/rådgivningssystemet.
Et andet forhold, der kan nævnes i denne forbindelse, er turisme. Turisme er en af de
ubeskrevne fælles indikatorer, der mangler under akse 3. Der synes dog at være behov for, at
netop denne indikator beskrives, da støtte til fremme af turisme er en af de valgte
støtteordninger under akse 3. På nuværende tidspunkt er dette valg dog ikke retfærdiggjort i
beskrivelsen af udgangssituationen.
Planens interne sammenhæng mellem problemer og behov, strategi og støtteordninger er ikke
helt konsistent, og det anbefales derfor, at denne sammenhæng forbedres, ikke kun i forhold
til de anførte punkter, men også generelt. Den interne sammenhæng er illustreret nedenfor.
20
Figur 3.1: Den interne sammenhæng
Det er evaluators erfaring fra arbejdet i andre lande, at netop koblingen mellem beskrivelsen
af udgangssituationen og SWOT-analysen tiltrækker sig stor opmærksomhed fra
Kommissionens side i vurderingen af strategien og planen. Det anbefales derfor, at der
krydstjekkes mellem, hvad der er anført i SWOT-analysen under de enkelte poster, og hvad
der dels er beskrevet i kapitel 1 i den National Strategi, dels i kapitel 3 i planen, således at der
er (kryds)overensstemmelse herimellem. Det vil være med til at styrke strukturen i begge
kapitler, og de vil derved komme til at fremstå stærkere og give et bedre overblik, end de gør
på uværende tidspunkt. Det anbefales desuden, at man som en opsummering indsætter en
tabel, hvori de identificerede behov/problemer er listet, og evt. prioriteret. En sådan tabel kan
indeholde følgende eksempler:
Boks 3.1: Identificerede behov/problemer
Landbrugs -, skovbrugs-
og fødevaresektoren
(Akse I)
Miljø og nature
(Akse II)
Levevilkår i
landdistrikterne
(Akse III)
Lokale
partnerskaber
(Akse IV)
Produktionen præges af et
højt nationalt
omkostningsniveau
Stigende andel af
drikkevandsboring med
for højt pesticidniveau
(side 16 i Planen)
Vigende erhvervsliv
Behov for flere
lokale
partnerskaber
Produktionen af grønt, frugt
og bær er økonomisk meget
trængt i den stærke
internationale konkurrence
(side 12 i Planen)
Manglende lokale
arbejdspladser
Behov for øget
lokal forankring af
projekter
Når dette er anført, så anbefales det også, at kapitel 3 i planen afrundes med, at der enten
henvises til SWOT-analysen i den National Strategi, eller at den tilføjes til kapitel 3. I det
omfang det er muligt og relevant, anbefales det ydermere, at man forsøger at benchmarke
SWOT-analysens emner op imod eksempelvis EU-15 eller EU-25 jf. også ovenfor.
De ovenstående anbefalinger omkring SWOT-analysen er vigtige, men efter evaluators
opfattelse er det desto væsentligere, at koblingen fra SWOT-analysen til det strategiske
element i planen er klart og tydeligt. Det anbefales derfor at indsætte en tekst efter SWOT-
analysen, hvori det skildres, hvorledes man forventer at gøre brug af de identificerede styrker
med henblik på at eliminere de anførte trusler og drage fordel af de identificerede muligheder
jf. ovenfor. Disse refleksioner leder dernæst til formuleringen af den egentlige strategi.
3.4 Regionale forskelle
Den danske landdistriktsplan er horisontal, dvs., at planen dækker hele landet. Når det er
sagt, er der i forhold til akse 3 og 4 foretaget geografiske afgrænsninger for at imødekomme
nogle af de regionale forskelle, der findes i Danmark. Afgrænsningen er foretaget på baggrund
af et klassifikationssystem bestående af 14 indikatorer. Udfaldet er en opdeling i fire typer af
kommuner med hver deres ’landdistriktsgrad’, og hvor der gives forskellige muligheder for
kommunerne alt efter landdistriktsgrad, se også evalueringen af Leader metoden senere i
rapporten. Evaluator har ikke yderligere bemærkninger hertil.
Udgangs-
situationen SWOT Strategivalg Støtteordninger
21
4. Vurdering af overensstemmelsen mellem planen og dens målsætninger
o Hvad er de overordnede politiske målsætninger i forhold til forventede effekter?
o Hvad er de overordnede, specifikke og operationelle målsætninger og forventede
resultater?
o Hvordan stemmer planens målsætninger overens med målene i den Nationale
Strategi? o Hvilke baseline- og effektindikatorer er foreslået for at måle planens succes, og
er de anvendt på en brugbar måde?
4.1 Hvad er de overordnede, specifikke og operationelle målsætninger, forventede
resultater og effekter?
Den Danske Landdistriktsplan repræsenterer en ambitiøs og stor satsning for udviklingen af
landdistrikterne i den kommende 7 års periode. Planen er et komplekst dokument med mange
typer af målsætninger på forskellige niveauer såvel på EU niveau som på nationalt og regionalt
niveau. Det er derfor vigtigt, at planens målsætninger præsenteres på en overskuelig og
pædagogisk måde, således at alle herunder ikke mindst de økonomiske og sociale partnere
nemt og hurtigt kan danne sig et overblik over planens målsætninger.
Evaluator har ikke umiddelbart kunnet identificere et sådant fuldkomment målsætningshierarki
for hele planen, hvori logikken foldes ud fra de overordnede målsætninger relateret til
Impacts, til de specifikke målsætninger relateret til Results og igen til de operationelle
målsætninger relateret til Outputs og vise versa. Det er illustrativt vist nedenfor i en figur
hentet i Common Monitoring and Evaluation Framework Handbook (CMEF). Figuren er også
benyttet i planens afsnit vedr. monitorerings- og evalueringssystem.
Figur 4.1: Programmeringslogik og Målhierarki
En sådan logik lader sig naturligvis konstruere ud fra teksten i henholdsvis strategi og plan. I
såvel den Nationale Strategi som i planen fremhæves fire overordnede målsætninger. Det
drejer sig om:
Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne;
Stærkere konkurrencekraft i fødevare – og skovsektoren;
Varierede landskaber, rig natur og rent miljø;
Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til stærk sammenhængskraft
mellem land og by.
Ovenstående målsætninger skal realiseres gennem de valgte støtteordninger på det
operationelle niveau.
Objective related baselines Inputs
Strategy Objectives Impact
Context baselines Outputs
SWOT Result
Identifying strengths and weaknesses
De
fintio
n o
f
me
as
ure
s
Hie
rarc
hy
of
Ob
jec
tives
22
Som det fremgår, er der ikke umiddelbart formuleret specifikke målsætninger for programmet.
Det anbefales derfor at overveje, om dette niveau kan tilføjes, hvis det vurderes at kunne
bidrage til større klarhed over planens logik. Det kan også anbefales, at der i planen indsættes
en figur, som illustrerer denne logik, jf. ovenfor. En mulighed vil være, at Forordningens
overordnede målsætning om at ’fremme bæredygtig udvikling i landdistrikterne som
supplement til markedspolitikken’ indsættes som en overordnet målsætning for programmet,
og at de nuværende overordnede målsætninger trækkes ned som programspecifikke mål. Det
er evaluators erfaring fra andre lande, at en grafisk fremstilling af planens målhierarki kan øge
læsevenligheden og gennemskueligheden, hvilket kan være hensigtsmæssigt både
Kommissionens repræsentanter og for de økonomiske og sociale partnere og brugere af
programmet.
4.2 Hvilke baseline- og effektindikatorer er foreslået til måling af effekter af
programmet? (kvantificerede mål på programniveau)
I strategien er der anført en række indikatorer og baselinedata for de tre første akser, mens
der ikke i strategien er indikatorer for akse 4 om Leader. DFFE har imidlertid til evaluator
fremsendt en række dokumenter uden for selve planen, som indeholder såvel målindikatorer
på akseniveau og for de enkelte ordninger, som kvantificerede effektmål for akserne 1, 2 og 3.
Vi har valgt at inkludere disse indikatorer her til demonstration af valget af indikatorer, mens
en vurdering af de kvantificerede mål og de forventede effekter foretages senere i rapporten,
og derfor udelades her.
Tabel 4.1. Baseline- og effektindikatorer akse 1
Målsætning Indikator Baseline
Øget værditilvækst i den
primære sektor
Værditilvækst i landbrug,
gartneri og skovbrug (2000
priser)
27.438 mio. kr. (2004)
Øget værditilvækst i
fødevareindustrien
Værditilvækst i
fødevareindustrien (2000
priser)
26.358 mio. kr. (2002)
Større arbejdsproduktivitet i
landbruget
Værditilvækst pr.
arbejdskraftenhed
Større arbejdsproduktivitet i
forarbejdningsindustrien
Værditilvækst pr.
arbejdskraftenhed
56.900 (2004)
Tabel 4.2 Baseline- og effektindikatorer akse 2
Målsætning Indikator Baseline
Ø-støtte Antal hektar under vellykket
arealforvaltning
33.300 ha (2006)
Vandkvalitet: Reduktion
kvælstofoverskuddet i
landbruget (kvælstofbalancen)
Kvælstofoverskud kg/ha 128 kg/ha (2004)
Landbrug: Reduktion af
fosforudledningen
Antal ha dyrkningsfrie
randzoner udlagt langs vandløb
og langs søer
8.000 ha (2003)
Landbrug: Reduktion af
forbruget af
plantebeskyttelsesmidler
Antal ha landbrugsjord omlagt
til økologisk drift eller drift
uden brug af
plantebeskyttelsesmidler
153.000 ha (2006)
23
Biodiversitet: Ekstensiv drift af
jord- og skovbrugsarealer af
høj naturværdi
Antal ha landbrugsareal af høj
naturværdi
78.000 (2000)
Biodiversitet: Miljø- og
naturvenlig drift af græsarealer
Antal ha græsareal uden for
landbrugsmæssig omdrift,
eksklusive brakareal
177.000 (2005)
Biodiversitet: Fastholdelse af
ynglefuglebestand på
landbrugsarealer
Indeks for population af 18
ynglefuglearter på
landbrugsjord
106,1 (2001)
Skovbrug: Yderligere
skovrejsning
Antal ha 600.000 ha (samlet skovareal i
2006)
Vedvarende energi: Forøgelse
af produktion af vedvarende
energi fra skovbrug og
landbrug
Årlig produktion 1.125 ktons (2003)
Tabel 4.3 Baseline- og effektindikatorer akse 3
Målsætning Indikator Baseline
Øget værditilvækst uden for
primær sektor
Værditilvækst i sekundær og
tertiær sektor i mio. kr.
157,5 mia. kr. (2003)
Stigning i antallet af
arbejdspladser
Antal beskæftigede 2,649 mio. (2004)
Der er ikke formuleret baselineindikatorer og effektindikatorer for akse 4 specifikt, da
effekterne af akse 4 interventionen udtrykkes i form af projekter under akse 3. Derfor vil de
sociale, økonomiske og miljømæssige effekter af Leader tilgangen vise sig som effekter under
akse 3, og derfor er det formålstjenligt at bruge effektindikatorer herfra.
Det er vor vurdering, at de identificerede indikatorer og værdisætningen af baseline for hver af
dem er hensigtsmæssig. I værdisætningen mangler blot en kvantificering af baseline for
arbejdsproduktiviteten i jordbruget. Med en bruttoværditilvækst i de primære erhverv i 2004
på 23.013 mio. kr. og 81.482 fuldtidsbeskæftigede kan et bud på en værdisætning være
282,430 kr. per fuldtidsansat, jf. strategiens side 11.
Det skal også bemærkes, at der under akse 1 refereres til fødevareindustri og til
forarbejdningsindustri. Det kan anbefales at vælge en ensartet betegnelse, hvis der ellers
menes det samme med de to.
4.3. Overensstemmelse med den Nationale Strategi og fællesskabets prioriteringer
samt med de langsigtede målsætninger for dansk landbrugspolitik
Det er vurderingen, at der er fuld overensstemmelse mellem planen og den nationale strategi
samt fællesskabets prioriteringer, hvad angår såvel Gøteborg som Lissabon deklarationerne
om henholdsvis bæredygtighed og innovation og beskæftigelse som andre prioriteringer.
24
Det kommer til udtryk i en væsentlig indsats inden for natur og miljøområdet i kraft af de
finansielle allokeringer til akse 2, og den fortsatte indsats indenfor økologien, og det ses også
under akse 1, hvor fokus er på innovation bl.a. i tilknytning til at forbedre erhvervenes
muligheder for at imødekomme stigende krav fra markedet både på områderne for miljø og
dyrevelfærd samt sundhed/sikkerhed på fødevareområdet, herunder også til økologisk
produktion og fødevarekvalitet i bredere forstand.
På klima-området betyder indsatsen inden for skov (akse 2) samt indenfor innovation (akse 1)
ligeledes, at den danske plan vil bidrage til fællesskabets prioriteringer. Det er eksempelvis
vigtigt, at bevarelsen og evt. udbygningen af den danske svineproduktion sker under
hensyntagen til omverdenens miljøkrav og kravene til reduktion i udledning af drivhusgasser.
Det er ligeledes vurderingen, at planen er i overensstemmelse med de langsigtede
målsætninger for dansk landbrugspolitik bl.a. udtrykt i Innovationsloven og Landbrugsloven
samt til regeringens velfærdsøkonomiske principper for erhvervsstøtte og service.
Endelig skal det anføres, at vi ikke ser problemer i planen i forhold til at sikre lige adgang til
støttemuligheder uanset køn, alder, race, religion eller etnisk herkomst.
Se også kapitel 7 nedenfor.
25
5. Vurdering af de valgte støtteforanstaltninger, inklusiv forventede effekter
o Hvilke erfaringer og læresætninger fra tidligere programperioder er indarbejdet i
planen?
o Hvilke støtteforanstaltninger er valgt for at nå planens målsætninger?
o Hvilken interventionslogik er valgt for de enkelte støtteforanstaltninger?
o Hvilke baselinedata er anvendt?
5.1 Erfaringer og læresætninger
Erfaringer og læresætninger fra Landdistriktsplanen 2000-2006 og Leader + 2000-2006 er
beskrevet i kapitel 3.4 i planen, hvor hovedkonklusionerne fra de respektive
midtvejsevalueringer er listet.
Et af de forhold, som det kommende program eksplicit sigter mod at forbedre i forhold til
tidligere programmer, er at udnytte potentielle synergieffekter og additionalitet dels mellem
støtteordningerne, dels akserne imellem. Denne ambition med det nye program udspringer
bl.a. fra den gennemførte midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammet 2000-2006 i 2003,
hvor det blev konkluderet, at de enkelte foranstaltninger i dette program i høj grad stod
isolerede, således at effekterne fra de enkelte projekter og foranstaltninger ikke fik mulighed
for at spille sammen for herigennem at skabe den ekstra værdi, som et sammenhængende
program netop kan generere.
Som det vil fremgå nedenfor, er ambitionen om at skabe synergieffekter og additionalitet -
hvilket helt er i forordningens ånd - søgt nået gennem en plan, hvor der i mange tilfælde er
tale om, at foranstaltninger kombineres inden for rammerne af særligt designede
støtteordninger. Således er ordningen ’Innovation og udvikling i primært jordbrug’ sammensat
af forordningens foranstaltninger art. 20a (1) – demonstration og formidling; art. 20b (i) –
modernisering af jordbrugsbedrifter samt art. 20b (iv) samarbejde om innovative projekter.
Det samme gælder for andre støtteordninger under akse 1 såvel som under akse 2 og 3.
Det er vores opfattelse, at den valgte fremgangsmåde netop giver mulighed for at understøtte
synergieffekter og sammenhængskraft i programmet. Vi værdsætter derfor denne måde at
kombinere foranstaltningerne på, således at den enkelte støtteordning tilstræbes at ramme en
mere kompleks og sammensat virkelighed, end den enkelte foranstaltning i sig selv kan gøre.
Metoden betyder, at det bliver de potentielle støtteansøgere, der i deres udformning af
ansøgningen kan tilpasse den til deres specifikke behov og kan sammensætte pakken i det
enkelte projekt på en sådan måde, at flere målsætninger opfyldes på samme tid, og
derigennem bidrager til synergi og additionalitet. Den valgte geografiske fokusering af Leader
metode og ordningerne under akse 3 bidrager ligeledes til synergieffekter value added.
Alternativet til kombinationen af foranstaltninger inden for de enkelte støtteordninger vil være,
at projekter retter sig direkte mod en og kun en foranstaltning, og den enkelte ansøger skal
derfor ansøge om flere projekter under forskellige foranstaltninger for at opnå den samme
grad af sammenhæng i sin investering. I denne model vil det være de administrative
myndigheder, der efterfølgende skal sikre synergi og sammenhæng gennem brug af
selektionskriterier (udvælgelseskriterier), og dermed bliver administrationen tungere, og
sandsynligheden for at synergieffekterne realiseres mindre.
Vi har imidlertid kunnet konstatere i andre lande (Litauen og Rumænien), at Kommissionens
repræsentanter, der også er landeansvarlige for Danmark, har givet udtryk for, at sådanne
modeller, hvor foranstaltninger kombineres i støtteordninger, ikke er ønskværdige.
Argumentationen har været, at der skal være en lige linie mellem forordningens
foranstaltninger og udbudet af støtteordninger i programmet, således at finansielle allokeringer
og opnåede output, resultater og effekter kan monitoreres specifikt for hver enkelt
26
foranstaltning på baggrund af de fælles foranstaltningsspecifikke indikatorer. Dette giver i sig
selv også en enklere administration og et mere transparent udbud af ordninger, hvilket kan
være relevant i lande med knap så mange års erfaring fra denne type af programmer, men det
vanskeliggør også realiseringen af synergieffekterne, som ovenfor argumenteret.
Vi står derfor i den situation, at vi på den ene side bifalder den valgte model i den danske plan,
mens vi på den anden side også kan imødese en kritisk reaktion fra Kommissionen i denne
henseende.
Vores anbefaling er derfor dels at den valgte model fastholdes, dels at argumentationen herfor
forberedes grundigt overfor Kommissionen, og at der som plan B overvejes en tilbagevenden
til et programdesign, hvor den enkelte støtteordning knytter sig til en og kun en foranstaltning
(hjemmel) i forordningen.
I midtvejsevalueringen fra 2003 påpeges desuden vigtigheden af klare målhierarkier for de
enkelte støtteordninger, samt at målsætninger for ordningerne blev kvantificerede. Denne
læresætning og tænkemåde synes på nuværende tidspunkt med fremsendelse af
kvantificerede mål for de enkelte ordninger at være på vej ind i den nye plan, hvad vi
naturligvis påskønner. Dels bidrager de kvantificerede baselines og mål på output, resultat og
effektniveau til, at interventionen kan monitoreres under vejs i
programimplementeringsperioden, dels skaber det bedre overblik over rationalet og
sammenhængen i den enkelte ordning.
I forhold til Leader blev det i midtvejsevalueringen bl.a. påpeget, at der var stor divergens
mellem de forskellige lokale aktionsgruppers virke, og at de udviklede udviklingsstrategier med
fordel kunne være mere og bedre fokuserede. Det er ikke helt åbenlyst, hvorledes det
forventes forbedret i den kommende periode, og det anbefales derfor, at man i DFFE gør sig
overvejelser herom i forbindelse udarbejdning af retningslinier til de lokale aktionsgrupper om
krav til kommende lokale udviklingsstrategier/planer.
Vi vil endvidere tilføje, at der i den nuværende plan i afsnittet om hidtidige erfaringer savnes
kvantificerede læresætninger fra de to tidligere programmer, herunder information på
støtteordningsniveau i form at gennemsnitspriser på projekter, fordeling af projekter, deres
resultater og effekter. I relation til sidstnævnte kan det eksempelvis være interessant, om
ændringer af indkomstkompensationen for skovrejsning fra 20 til 10 år har haft en negativ
effekt i form af færre ansøgere. Vi er opmærksomme på, at der ikke i kravene fra
Kommissionen til design af de enkelte støtteordninger er indeholdt, at en beskrivelse af
sådanne læresætninger skal indgå. Det er imidlertid vores oplevelse, at det i mange situationer
kan være nyttigt at bruge anledningen i forbindelse med design af en ny støtteordning til at
reflektere mere systematisk over, hvad der var godt, og hvad der var mindre godt i hidtidige
og sammenlignelige ordninger. Vi har tillid til, at det sker i Danmark, desuagtet det ikke er
anført eksplicit, men mener alligevel, at det kan reflekteres kort i beskrivelsen af hver enkelt
ordning.
I forlængelse heraf kan det desuden ligeledes være interessant, såfremt erfaringer omkring
målopfyldelse og omkostningseffektivitet inddrages for støtteordningerne. Det er konkret en
hjælp i forhold til at foretage en kvantificering af målsætningerne, og vi må formode, at det er
sket ved fremsendelsen af de kvantificerede mål til os i februar 2007. En anden type erfaring
det kan være nyttig at inddrage, omhandler det finansielle optag og om man derud af kan
drage konklusioner om, hvorvidt der er behov for at tilpasse udvælgelses- og
valgbarhedskriterier, således at mulighederne for afløb og derfor for målopfyldelse forbedres.
Vi har under midtvejsevalueringen i 2003 set store afløbsproblemer for ordningerne til støtte af
Økologi og MVJ, og at et efterfølgende re-design af ordningerne bidrog til at løse problemet,
således at de forventede projekter kunne igangsættes forhåbentlig med de effekter til følge,
der er en del af målet med programmet.
27
Samtidig anbefales det, at det undersøges, hvilke administrative erfaringer man hidtil har gjort
sig, og om der i den forbindelse er behov for at foretage justeringer i form af andre
udvælgelsesprocedurer, indsamling af overvågningsdata, ændrede procedurer, fjernelse af
flaskehalse, effektivisering af sagsbehandling mm. Vi har generelt tillid til, at sådanne
erfaringer løbende opsamles og at de forskellige reorganiseringer af programadministrationen
kan bidrage til den bedst mulige implementering af programmet til gavn for landdistrikterne.
Sidst, men ikke mindst, så synes det oplagt at se på erfaringer fra nationale politikker,
herunder i særdeleshed Innovationsloven. Det er evaluators opfattelse, at man her kan hente
nyttige informationer, der kan være til hjælp i forhold til de valgte innovationsrettede
støtteordninger. Det kan være i forhold til at kvantificere mål, typer af projekter mm.
Spørgsmålet ’Er læresætninger fra tidligere programperioder og støtteforanstaltninger
medtaget og anvendt i det nye program?’ er blevet vurderet for de enkelte støtteordninger. I
nedenstående boks er svarene samlet.
Boks 5.1: Inddragelse af læresætninger og erfaringer på støtteordningsniveau
Akse 1
Innovation og udvikling i primært jordbrug og Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren
Erfaringer er ikke medtaget umiddelbart på ordningsniveau. Det anbefales imidlertid, at erfaringer
fra Innovationsloven og fra implementeringen af det nuværende program inddrages. Fx konkluderer
evalueringen af Innovationsloven, at projekter implementeret af enkeltvirksomheder eller
enkeltbedrifter tilsyneladende kun i begrænset omfang skaber en platform, der kan hæve
innovationskapaciteten på mellemlang eller langt sigt, mens der i projekter baseret på samarbejde
mellem flere aktører eller egentlige netværk (gerne på tværs af værdikæden og forskellige
sektorer) giver bedre forankring og mere langsigtet innovation.
En anden relevant anbefaling fra evalueringen af Innovationsloven er, at den hidtil benyttede
’bottom-up’ tilgang i forbindelse med projektinitiering bør suppleres med strategisk styring fra
centrale innovationsfora eller lignende. Samarbejdet med de Regionale Vækstfora kunne være en
måde at øge den strategiske styring, ligesom DFFE i sin projektudvælgelse kan bidrage til strategisk
styring af den samlede innovationsindsats. Den strategiske styring af projekterne kan endvidere
opnås i praksis gennem definitionen af udvælgelseskriterier, der understøtter de overordnede
strategiske prioriteringer, samt ikke mindst gennem den samtænkning af foranstaltningerne i
ordningen, som er karakteristisk for den nye plan.
Fødevarekvalitet
I beskrivelsen af støtteordningen fremgår det ikke, hvorvidt man har inddraget erfaringer fra
tidligere til at udforme ordningen, herunder til kvantificering af mål og beregning af
enhedsomkostninger per projekt samt dermed allokering af midler. Vi må dog gå ud fra, at det er
tilfældet.
Akse 2
Ø-støtten
Ordningen er en videreførelse af en tilsvarende ordning fra programmet 2000-2006. Der er dog ikke
beskrevet læresætninger eller erfaringer fra tidligere programperioder. I Midtvejsevalueringen af
2000-2006 programmet blev det anbefalet, at der (1) i højere grad tages hensyn til husdyrbrug og
frugt- og grøntavlere, (2) at integrere ansøgningsproceduren i ha-støtteordningen og (3) at forenkle
ansøgningsproceduren til en enkelt 5-åring ansøgning. Det er ikke tydeligt, i hvilken grad disse
anbefalinger er integreret i det nye udkast.
Miljøvenligt jordbrug
Læresætninger er ikke direkte beskrevet under ordningen. Der er dog i et tidligere afsnit i planen
beskrevet erfaringer fra midtvejsevalueringen af programperioden 2000 til 2006. Der er i denne
evaluering beskrevet en manglende additionalitet og sammenhæng mellem de indeholdte ordninger
i den pågældende periode, hvad der bl.a. er søgt imødegået ved opbygningen af ordningen, der er
28
sammensat med baggrund i en række hjemler fra Kommissionens regulering 1698/2005. Der er
ikke beskrevet læresætninger under de enkelte støtteordninger fra den tidligere programperiode,
hvad der savnes.
Miljø og naturprojekter
Der er ikke eksplicit beskrevet læresætninger eller erfaringer fra tidligere programperioder, men
erfaringer vedr. administration er indarbejdet i støtteordningen. På baggrund af de mange
erfaringer, der er gjort på området vedr. græsning/slet gennem tidligere programperioder, antages
det, at disse er/vil blive nyttiggjort under programforberedelserne.
Læhegn
Ordningen er en videreførelse af en tilsvarende ordning fra programmet 2000-2006, og det er
indtrykket, at ordningen har fungeret tilfredsstillende. Det anbefales at beskrive læresætninger fra
det tidligere program, herunder at kvantificere erfaringer, fx mht. enhedsomkostninger og opnåede
resultater og resultater og effekter.
Plantegenetiske ressourcer
Der er ikke medtaget læresætninger fra tidligere programperioder, da ordningen ikke var medtaget
i landdistriktsprogrammet for perioden 2000 – 2006.
Skovordningerne
Der er ikke i skovordningerne angivet erfaringstal fra tidligere programperioder. I Midtvejs-
evalueringen for programperioden 2000-2006 er det dog fundet, at omkostningerne til skov-
rejsninger er 78.531 kr./ha. Det er et højt beløb hvilket skyldes, at dette også inkluderede
udtagningstilskud. I det kommende program indregnes udtagningstilskud ikke i
skovrejsningsordningen.
Akse 3
Nye arbejdspladser, attraktive levevilkår og kompetenceudvikling i landdistrikterne
De valgte støtteforanstaltninger under akse 3 er i mere eller mindre omfang kendte ordninger fra
den nuværende programperiode, og typen af projekter har ligeledes været støttet under Leader+
programmet. Der kan derfor trækkes på de erfaringer, der er herfra. Man kan for eksempel
anvende erfaringer i forbindelse med generering af nye arbejdspladser – hvad koster det fx at
etablere en ny arbejdsplads? Eller hvilken type og form for kompetenceudvikling synes at have de
bedste effekter?
Akse 4
Leader
Det udarbejdede forslag omkring Leader er i høj grad baseret på hidtidige erfaringer fra de 3
tidligere programperioder, herunder Leader+ programmet. Det være sig eksempelvis i relation til
antal, størrelse og sammensætning af lokale aktionsgrupper og i forhold til valg af støtteordninger,
som skal kunne implementeres ved hjælpe af denne metode. Det er ikke umiddelbart
gennemskueligt, om erfaringer fra tidligere programperioder har været anvendt i forbindelse med
allokering af midler til akse 4, hvor en LAG bestående af 2 kommuner i gennemsnittet forventes
støttet med 4 mio. kr., mens mellemkommuner kan forvente 1,5 mio EU-kr. i støtte. Her tænkes
på, om man har inddraget tidligere erfaringer omkring absorberingskapacitet blandt de nuværende
12 LAGs.
5.2 Udvalgte støtteforanstaltninger
I det følgende er de enkelte klynger af foranstaltninger vurderet ud fra følgende forhold:
A. Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
B. Indikatorer, mål og kvantificering
C. Forventet resultater og effekter
D. Intern sammenhæng
29
Akse 1
Innovation og udvikling i primært jordbrug og Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
I forhold til om ordningerne adresserer programmets målhierarki, og om der er sammenhæng,
er det vurderingen, at ordningernes målsætninger ligger direkte i forlængelse af programmets
på tilfredsstillende vis. Der er imidlertid ikke beskrevet et målhierarki på støtteordningsniveau.
Målsætningen er beskrevet i relativt overordnede vendinger og planen som sådan indeholder
ingen beskrivelser af de specifikke eller operationelle mål. Det anbefales varmt at, et
målhierarki udarbejdes for de to ordninger mhp. at få defineret mere specifikke og
operationelle mål, evt. med afsæt i de indikatorer, der er anvendt, jf. nedenfor.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er udviklet output, resultat og effektindikatorer for hver af ordningerne. Indikatorerne
følger Kommissionens målhierarki-tankegang og er generelt velvalgte. Det kan argumenteres,
at indikatorerne på alle tre niveauer er forholdsvis generelle, men det synes svært at
specificere dem yderligere, eftersom de potentielle projekter under ordningerne kan variere
meget i indhold. Der er med andre ord et stort udfaldsrum for de enkelte projekter under
ordningerne, grundet de fleksible rammer ordningerne udstikker.
For så vidt angår, hvilke problemer man kan forudse i forbindelse med at indsamle
informationer om de enkelte indikatorer, kan det i forhold til output-indikatorerne vise sig at
være svært at lave en klar adskillelse af hhv. produkter, processer og teknologier, idet nogle
projekter vil indeholde elementer, der falder indenfor flere kategorier. Hvis der ikke er
tvingende argumenter for at operere med alle tre kategorier, bør det overvejes at nøjes med
én eller to kategorier. Blandt de definerede resultatindikatorer er ’vækst i bruttoværditilvækst’.
Bruttoværditilvækst, som følge af en given investering, kan være svær at opgøre på
projektniveau, og det anbefales derfor, at DFFE forsøger at lave så præcise retningslinier som
muligt for at opgøre bruttoværditilvæksten på projektniveau og efterfølgende på
ordningsniveau. I forhold til effektindikatorer synes det relevant at supplere med indikatorer,
der afdækker effekterne ift. miljø, natur- og dyrevelfærd. Miljø-, natur og
dyreveldfærdsforbedringer er en central del af målsætningen for ordningerne.
Forventede resultater og effekter
Her ses der på følgende forhold:
Er de forventede resultater og effekter beskrevet?
Er de kvantificerede?
Og er de sammenholdt med baseline data og de definerede målsætninger/mål?
I relation til de to ordninger omkring innovation er de ovennævnte forhold kvantificerede i
nedenstående tabeller.
Innovation og udvikling i primært jordbrug – målindikatorer
Tabel 5.1 Art. 20a (i) – demonstration og formidling af viden
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
National output-indikator Antal demonstrationer 168
National resultat-indikator Antal der har overværet
demonstrationer
10.500
Effekt Ændring i bruttoværditilvækst
pr. fuldtidsstilling
Tabel 5.2 Art. 20b (i) – modernisering af jordbrugsbedrifter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede bedrifter 315
30
Investeringsvolumen 504 mio. kr.
Resultat Antal bedrifter, der
introducerer nye produkter
eller teknikker
315
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Tabel 5.3 Art. 20b (iv) – samarbejde om innovative projekter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede
samarbejdsprojekter
21
Resultat Antal bedrifter, der
introducerer nye produkter
eller teknikker
84
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Det kan konstateres, at der for disse hjemler er formuleret fornuftige nationale indikatorer til
monitorering af indsatsen, mens indikatorerne i CMEF ikke er brugt i fuldt omfang. Det
skyldes, at ordningen har en særlig drejning i planen, som adskiller sig en smule fra, hvad der
er tænkt i forordningen.
Som det også fremgår, er effektindikatoren ikke kvantificeret for målet i 2013. I princippet bør
det tilstræbes at kvantificere effektindikatorer på foranstaltningsniveau og på ordningsniveau,
hvis det er muligt og realistisk. Hvis det ikke er tilfældet, kan effektindikatorer kvantificeres på
programniveau, hvad der også er gjort i planen. Det er vores opfattelse, at det ikke giver
nogen mening umiddelbart at forsøge at finde et link mellem demonstration og formidling af
viden og effektniveauet, ligesom det også kan være vanskeligt for samarbejdsprojekterne.
Derimod kan der måske være grund til at overveje, om effektniveauet for modernisering af
jordbrugsbedrifter kan kvantificeres for 2013. Imidlertid vil en sådan kvantificering afhænge
af, hvordan midlerne under ordningen fordeler sig mellem de forskellige typer af aktiviteter, og
hvilket indhold der vil være tale om i projekterne. Der er dog mulighed for at gøre brug af de
beregninger, som FødevareØkonomisk Institut har foretaget for DFFE som led i
kvantificeringen af effekter på programniveau, idet der heri indgår forudsætninger om effekten
af de enkelte foranstaltninger.
Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren - målindikatorer
Tabel 5.4 Art. 20a (i) – demonstration og formidling af viden
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
National output-indikator Antal demonstrationer 70
National resultat-indikator Antal der har overværet
demonstrationer
3500
Effekt Ændring i bruttoværditilvækst
pr. fuldtidsstilling
31
Tabel 5.5 Art. 20b (iii) – forøgelse af værdien af landbrugsprodukter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede
virksomheder
Total investeringsvolumen
168
672 mio. kr.
Resultat Antal virksomheder, der
introducerer nye produkter
eller nye teknologier
168
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Tabel 5.6 Art. 20b (iv) – samarbejde om innovative projekter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede
samarbejdsprojekter
21
Resultat Antal
virksomheder/bedrifter,
der introducerer nye
produkter eller teknikker
70
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Vore bemærkninger til den forrige ordnings målindikatorer gør sig også gældende her, og de
skal derfor ikke gentages.
I det omfang det ikke allerede er sket, anbefaler vi, at der hentes inspiration i Evalueringen af
Innovationsloven, hvor der er angivet nogle estimater omkring de resultater og effekter, der er
opnået gennem støtte af innovationsprojekter indenfor fødevaresektoren. Fx anslås det, at
støttens løftestangseffekt er cirka faktor 5. Dvs. at øgningen i innovationsaktiviteten er cirka 5
gange større end den givne støtte umiddelbart ville kunne forårsage direkte. Endvidere har de
cirka 500 mio. kr. givet anledning til 50-150 patentansøgninger og nogle hundrede nye jobs.
Intern sammenhæng
Den interne sammenhæng imellem ordningerne under akse 1 vurderes at være fin og nyttig.
Innovation indenfor de to områder skønnes desuden at være understøttende for at skabe flere
arbejdspladser og mere attraktive levevilkår i landdistrikterne på den ene side samt at gavne
ønsket om en bedre natur og miljø. Der er med andre ord potentiale for synergieffekter
akserne imellem.
Fødevarekvalitet
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
Det er vurderingen, at ordningens målsætninger ligger direkte i forlængelse af programmets,
og at der er en fin sammenhæng imellem de to. Der er ikke beskrevet et egentligt målhierarki i
beskrivelsen af ordningen. Målsætningen er også i denne ordning beskrevet i relativt
32
overordnede vendinger og indeholder ikke en beskrivelse af de operationelle mål. Et
målhierarki kan med fordel udarbejdes med henblik på at gøre de operationelle mål mere
eksplicitte.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er udviklet output, resultat og effektindikatorer for hver af de enkelte del-ordninger.
Generelt er indikatorerne dækkende og følger Kommissionens anbefalinger omkring indikatorer
og målhierarki. Kvantificeringen af de valgte indikatorer og målene for 2013 er indeholdt i
tabellen nedenfor.
Forventede resultater og effekter
Ordningen er sammensat af flere hjemler og de estimerede output og resultater er anført i
følgende tabeller.
Fødevarekvalitet – udvikling/deltagelse/markedsføring - målindikatorer
Tabel 5.7 Art. 20a (i) – demonstration og formidling af viden
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
National output-indikator Antal rejsehold etableret 2
National resultat-indikator Antal virksomheder, der har
modtaget besøg
1400
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Tabel 5.8 Art. 20b (i) – modernisering af jordbrugsbedrifter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede bedrifter
Investeringsvolumen
84
11,8 mio. kr.
Resultat Antal bedrifter, der
introducerer nye produkter
eller teknikker
84
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Tabel 5.9 Art. 20b (iv) – samarbejde om innovative projekter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede
samarbejdsprojekter
14
Resultat Antal bedrifter, der
introducerer nye produkter
eller teknikker
105
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
33
Tabel 5.10 Art. 20c (ii) – forbedring af landbrugsprodukternes kvalitet - deltagelse
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede bedrifter,
der deltager i en
kvalitetsmærkningsordning
469
Resultat Øget værdi af
landbrugsproduktionen
under et kvalitetsmærke
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Tabel 5.11 Art. 20c (iii) – markedsføring af kvalitetsprodukter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede aktioner 133
Resultat Øget værdi af
landbrugsproduktionen
under et kvalitetsmærke
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Kompetenceudvikling – til beskæftigede i.f.b. innovative projekter
Tabel 5.12 Art. 20a (i) – demonstration og formidling af viden
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal deltagere
Antal dage
10.500 deltagere
21.000 kursusdage
Resultat Antal landmænd/ansatte
der har gennemført
uddannelse
10.500
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsstilling
Generelt savnes en kvantificering af effektindikatorerne, men der henvises dels til effekter på
programniveau, dels til bemærkningerne herom anført ovenfor vedr. de øvrige ordninger under
akse 1.
Der savnes dog også resultatmål for et par af hjemlerne vedr. kvalitetsprodukter. Vi anbefaler,
at disse mål kvantificeres, hvis der er data til rådighed under eksisterende mærker om
betydningen af mærket for værdien af landbrugsproduktionen. Hvis det ikke er tilfældet, kan
en kvalitativ målsætning evt. indsættes.
34
Intern sammenhæng
Som anført ovenfor er der en fin sammenhæng ordningerne imellem under akse 1. Der
forventes ydermere, at nærværende ordninger kan være med til at fremme
kompetenceudviklingen i landdistrikterne.
Akse 2
Ø-støtte
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
For Ø støtteordningen er målhierarkiet ikke klart defineret. Målet med ordningen er formuleret
som ”at yde støtte til jordbrugere på en række udpegede småøer for at sikre fortsat arealfor-
valtning og således bevarer landskabet”. Det vurderes, at dette mål kan udgøre ordningens
specifikke mål. Det anbefales derfor, at der for Ø-støtteordningen etableres et egentlig
målhierarki, der indeholder overordnede, specifikke og operationelle mål. Det kan bl.a. gøres
ved at tage fat i de relevante indikatorer, der allerede er angivet for Ø-støtteordningen for
output og resultater, og supplere disse med indikatorer for effekter, der kan findes i RFO
1975/2006, anneks VIII.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er på fyldestgørende vis formuleret indikatorer for output, og der er samlet set formuleret
indikatorer for resultater og effekter, der er fyldestgørende som indikatorer for resultater. Det
anbefales med andre ord at formulere separate indikatorer for effekter.
Tabel 5.13 Ø-støtte – målindikatorer, Art. 36a (ii)
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal tilsagn, tilsagnsbeløb,
antal ha under tilsagn
Antal hektar udnyttet
landbrugsareal fordelt på:
o Type af område (Natura
2000,
Vandrammedirektiv-
område og andet)
o Antallet af
forpligtigelser på et
specifikt areal for at
kunne identificere
”netto-arealet” med
forpligtigelser (skal
kunne registreres fælles
for alle akse 2
ordninger)
626 tilsagn (tilsagn
gentegnes årligt i 7 år), i
alt 70 mio. kr., 25.000 ha
under tilsagn
33.300 ha.
o Vides ikke endnu
o Vides ikke endnu
Resultat Antal hektar under
vellykket arealforvaltning
33.300 ha.
Effekt Antal hektar under
vellykket arealforvaltning
33.300 ha.
Tabellen angiver de kvantificerede mål. På baggrund af ordningens omfang (10 mio. kr) og den
valgte støttesats (400 kr./ha) kan et mål på 25.000 ha udledes. Dette svarer stort set til en
videreførelse af den hidtidige dækning i perioden 2000-2006, og målene vurderes derfor til at
være realistiske, endskønt i overanten af hvad allokeringen til ordningen kan give anledning til.
35
Der forudses ingen problemer med dataindsamling for monitorering og evaluering. Data
vurderes til at kunne indsamles umiddelbart gennem sagssystemet og gennem allerede
etablerede overvågningsprogrammer af nationale strategier.
Forventede resultater og effekter
De forventede resultater og effekter er beskrevet som antal hektar, der er under vellykket
arealforveltning. En nærmere specifikation heraf kunne ønskes, hvis det er muligt at
præcisere, hvad der ligger i vellykket arealforvaltning.
Intern sammenhæng
Det vurderes, at der er en god intern sammenhæng mellem Ø-støtten og andre akse 2 foranstaltninger, som på hver deres måde bidrager til gennemførelsen af en række nationale
strategier og EU direktiver. Det anbefales dog at tydeliggøre sammenhængen og
synergimulighederne mellem Ø-støtteordningen og Natura 2000 områderne. Det vurderes, at
der er en god intern sammenhæng mellem Ø-støtteordningen og foranstaltninger under akse 1
og akse 3 samt Leader.
Miljøvenligt jordbrug
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
Miljøvenligt jordbrug rummer en række forskellige støtteordninger, blandt hvilke støtte til
omlægning til økologisk produktion og til miljøvenlig drift (MVJ) er de to største. For MVJ er
målhierarkiet kun fremstillet i nogen grad. Det er beskrevet, at det er formålet at støtte
miljøvenligt jordbrug og tilskynde landmænd til at anvende landbrugsmetoder, der er
forenelige med beskyttelse og forbedring af miljøet, kultur – og landskabsværdier,
biodiversitet, miljø generelt, imødegå klimaændringer, herunder reducere drivhuseffekten.
Dette vedrører med andre ord, hvad der kunne defineres som overordnede mål.
Der er for programmet beskrevet overordnede kvantificerede målsætninger, hvor denne
foranstaltning bidrager væsentligt til flere af målsætningerne. For vandkvalitet er der angivet
baseline på 128 kg N /ha i kvælstofoverskud pr. år. Vandmiljøplan III har som mål en 13 pct.
reduktion i perioden 2003 til 2015. Den totale udvaskning i 2003 var 162.000 t N. Udfra
beregninger nås frem til, at overskud i 2013 vil - lineært fremskrevet - svare til 122 kg N/ha.
Denne foranstaltning er beregnet til at have en effekt på 400 t ved den samlede virkning af
aktiviteterne under foranstaltningen. For fosforudledning giver beregningerne tilsvarende ved
randzoneforanstaltningen tilsvarende et mål på 1000 ha randzoner. Målet ved støtte til
økologisk jordbrug er sat til fastholdelse af arealet, tilsvarende (fastholdelse) for
jordbrugsarealer af høj naturværdi af areal med naturvenlig afgræsning og indekset for
ynglefugle. Med hensyn til specifikke mål er der angivet relativt detaljerede forhold omkring
mål og forpligtigelser relateret til forbrug af kvælstof og fosfor, reduktion af anvendelse af
pesticider, og centrale mål fra vandmiljøhandlingsplan III og den nævnte pesticidplan er
gengivet. Der er herudover refereret til mere brede mål omkring sikring og fremme af
biodiversitet. I forbindelse med det specifikke mål med fastholdelse af ynglefuglebestanden på
landbrugsarealerne er det anført, at der ingen national programmålsætning findes. Dette er
kun delvis rigtigt. Regeringen har i enighed med de øvrige medlemslande i EU truffet
beslutning om at stoppe nedgangen i biodiversitet til år 2010. Dette må antages også at
opfatte arterne i nævnte indeks.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er udviklet og beskrevet output, resultat og effekt indikatorer for støtteordningen.
Indikatorerne virker, som udgangspunkt velvalgte og logiske, med følgende forbehold, hvor
der beskrives behov for/foreslås visse ændringer. Indikatorerne følger Kommissionens
deltaljerede vejledning, men der er for visse resultatindikatorer anført, at de ikke er relevante.
Logisk bør de udtages. For effektindikatorerne er flere af indikatorerne snarere
resultatindikatorer. Det gælder ’ha dyrkningsfrie zoner’ og ’ha med ekstensiv drift’. For
36
’ynglefuglebestanden’ kunne denne differentieres i forhold til de relevante grupper; fugle
tilknyttet landbrug, vådområder m.m.
For de indikatorer, der er relateret til ’antal af ansøgninger’, ’antal tildelinger i forhold til typer’,
indikatorer byggende på arealer osv., vil overvågningen være relativ enkel. For
effektindikatorerne vil det være langt vanskeligere at korrelere indsatsen under det kommende
program med f.eks. udvikling i ynglefuglebestande, fordi der her medvirker en lang række
andre faktorer. Der er eksisterende overvågningsprogrammer (specielt NOVANA), der vil
kunne bidrage væsentligt til overvågning af biodiversitet, herunder specielt fugle.
Forventede resultater og effekter
Effekter og resultater er delvis beskrevet i tabellerne nedenfor. Der er som anført under
sammenhængen mellem støtteordningen og den nuværende situation, indeholdt beskrivelse af
formål under foranstaltningen relateret til mål i diverse handlingsplaner (vandmiljøplan III,
pesticidhandlingsplan, nitratdirektiv, handlingsplan for biodiversitet 2004-2009 m.m.) og der
er beskrevet indikatorer, der skal være med til at sikre overvågning af resultater og effekter.
Tabel 5.14 Art. 36a (iv) Tilskud og omlægning til økologisk landbrugsdrift -
målindikatorer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal ansøgninger, det
ansøgte beløb, de ansøgte
ha
Antal tilsagn, tilsagnsbeløb,
antal ha under tilsagn
Fordelt på:
o Type af
ansøger/tilsagnsmodtag
er (landmand, andet)
o Type af område (Natura
2000,
Vandrammedirektiv-
område og andet)
o Antallet af
forpligtigelser på et
specifikt areal for at
kunne identificere
”netto-arealet” med
forpligtigelser (skal
kunne registreres
fælles for alle akse 2
ordninger)
7.000 ans., 910 mio. kr.,
238.000 ha
5.950 tilsagn, 777 mio. kr.
i tilsagn, i alt 200.200 ha
under tilsagn med 5 års
tilsagnsperiode
o 100pct. Landmand
o Vides ikke endnu
o Vides ikke endnu
Resultat Antal ha under tilsagn.
Heraf med forbedret
biodiversitet, vandkvalitet
og jordkvalitet
200.200 ha
Kontrakterne er af 5 års
varighed og forventes generelt
at bidrage til forbedret
biodiversitet, vandkvalitet og
jordkvalitet
Effekt Reduktion af forbruget af
plantebeskyttelsesmidler:
Antal ha omlagt til drift
uden brug af
plantebeskyttelsesmidler
Fastholdelse af
Fastholde 153.000 ha ved
udgangen af 2013
37
ynglefuglebestanden:
Index for trenden
Fastholde index
Tabel 5.15 Art. 36a (iv) Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger– målindikatorer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal ansøgninger, det
ansøgte beløb, de ansøgte
ha
Antal tilsagn, tilsagnsbeløb,
antal ha under tilsagn
Fordelt på:
o Type af
ansøger/tilsagnsmodtag
er (landmand, andet)
o Type af område (Natura
2000,
Vandrammedirektiv-
område og andet)
o Antallet af
forpligtigelser på et
specifikt areal for at
kunne identificere
”netto-arealet” med
forpligtigelser (skal
kunne registreres
fælles for alle akse 2
ordninger)
11.900 ansøgninger, 665 mio.
kr., 112.000 ha
11.200 tilsagn, tilsagnsbeløb
på 450 mio. kr. 104.300 ha
dækket af aftaler af 5 års
varighed
o 100 pct. landmænd
o Vides ikke endnu
o Vides ikke endnu
Resultat Antal ha under tilsagn.
Kontrakterne forventes
generelt at bidrage til
forbedret biodiversitet,
vandkvalitet og jordkvalitet
104.300 ha dækket af aftaler
af 5 års varighed
Effekt Ekstensiv drift af
jordbrugsarealer og
skovbrugsarealer af høj
naturværdi (HNV): Antal
hektar
Miljø- og naturvenlig drift
af græsarealer
Fastholdelse af
ynglefuglebestanden:
Index for trenden
Fastholde 78.000 ha
Fastholde fornøden pleje
på græsareal uden for
landbrugsmæssig omdrift
på 50 pct. af 177.000 ha
(2005)
Fastholde index
Tabel 5.16 Art. 36a (iv) og (vi) Etablering og drift af vådområder – målindikatorer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output art. 36a (iv) Antal ansøgninger, det
ansøgte beløb, de ansøgte
ha
Antal tilsagn, tilsagnsbeløb,
antal ha under tilsagn
66 ansøgninger, ansøgt
beløb 270 mio. kr., 4.500
ansøgte ha
42 tilsagn, 168 mio. kr. i
tilsagnsbeløb, 2.900 ha
38
Fordelt på:
o Type af
ansøger/tilsagnsmodtag
er (landmand, andet)
o Type af område (Natura
2000,
Vandrammedirektiv-
område og andet)
o Antallet af
forpligtigelser på et
specifikt areal for at
kunne identificere
”netto-arealet” med
forpligtigelser (skal
kunne registreres
fælles for alle akse 2
ordninger)
under tilsagn
o 100pct. landmænd
o Vides ikke endnu
o Vides ikke endnu
Output art. 36a (vi) Antal ansøgninger/tilsagn om
støtte til investeringer
forbundet med opfyldelsen af
forpligtelser, der er påtaget
som led i et støttetilsagn
vedrørende miljøvenligt
landbrug
Ansøgninger under art. 36a (vi)
sker kombineret med
ansøgning om betaling under
art. 36a (iv). Tilskud til anlæg:
66 ansøgninger/42 tilsagn om
støtte til investeringer.
Ansøgningsbeløb og
tilsagnsbeløb skønnes til 20
pct. af de samlede
projektudgifter jf. ovenfor
under art. 36a (iv).
Resultat art. 36a (iv) og (vi) Antal ha under tilsagn.
Kontrakterne forventes
generelt at bidrage til
forbedret biodiversitet,
vandkvalitet og jordkvalitet
2.900 ha under tilsagn
Effekt art. 36a (iv) og (vi) Reduktion af
kvælstofoverskud: Kg/ha
Fastholdelse af
ynglefuglebestanden:
Index for trenden
Reduktion med 5 pct. i
forhold til N-overskud på
128 kg/ha i 2004 (Fælles
med mål for etablering af
skov)
Fastholde index (2001)
Tabel 5.17 Art. 36a (iv) Etablering af braklagte randzoner – målindikatorer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal ansøgninger, det
ansøgte beløb, de ansøgte
ha
Antal tilsagn,
tilsagnsbeløb, antal ha
under tilsagn
Fordelt på:
o Type af
ansøger/tilsagnsmodta
ger (landmand, andet)
498 ansøgninger, samlet
ansøgt for 3,75 mio. kr. og
333 ha
498 tilsagn, tilsagnsbeløb
3,75 mio. kr., 1.000 ha under
tilsagn
o 100pct. landmænd
39
o Type af område
(Natura 2000,
Vandrammedirektiv-
område og andet)
o Antallet af
forpligtigelser på et
specifikt areal for at
kunne identificere
”netto-arealet” med
forpligtigelser (skal
kunne registreres
fælles for alle akse 2
ordninger)
o Vides ikke endnu
o Vides ikke endnu
Resultat Antal ha under tilsagn.
Kontrakterne forventes
generelt at bidrage til
forbedret biodiversitet,
vandkvalitet og jordkvalitet
1.000 ha under tilsagn
Effekt Areal med dyrkningsfrie
randzoner: Antal hektar
Fastholdelse af
ynglefuglebestanden:
Index for trenden
1.000 yderligere ha
Fastholde index (2001)
Intern sammenhæng
Det vurderes, at der er en god intern sammenhæng mellem støtteordningerne under akse 2,
selvom der er udeladt støtteordninger/instrumenter, der ville kunne sikre yderligere synergi.
Det gælder f.eks. egentlige Natura 2000 betalinger og skovforanstaltninger, der var med i det
tidligere programperiode, men nu er udeladt.
Miljø og naturprojekter
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
For støtteordningen Miljø- og naturprojekter er målhierarkiet ikke klart defineret. I stedet er
der listet et formål med 6 punkter indenfor natur og miljø efterfulgt af 6 indsatsområder med
formuleringer, der overlapper de 6 mål. Herefter nævnes det, at ordningen vil kunne bidrage
til opfyldelsen af forpligtelser for en række direktiver og nationale strategier formuleret som 4
punkter, og endelig er der listet 5 punkter over, hvad støtteberettigede projekter kan omfatte.
Det anbefales at opstille et sammenhængende målhierarki for støtteordningen ”Natur- og
Miljøprojekter” med et formuleret sammenhængende overordnet formål, som samler og
inddrager aspekter fra alle 5 underordninger. Det anbefales ligeledes at formulere specifikke
og operationelle formål for ordningen, hvor de operationelle formål samtidigt vil udgøre
formålene for hver af de 5 underordninger.
Det nævnes bredt, at støtteordningen skal bidrage til opfyldelsen af forpligtigelser i en række
EU direktiver og nationale strategier, men kun delvist i hvilken grad støtteordningen skal
bidrage til opfyldelsen heraf.
Der er angivet overordnede mål (effekt) der er relaterede til Art. 36b (iv) og (vi):
At fastholde miljø- og naturvenlig drift af græsarealer med græs på et areal af 98.000 ha
At fast holde ekstensiv drift af jordbrugs- og skovbrugsarealer af høj naturværdi (HNV) på
et areal af 78.000 ha.
Fastholdelse af ynglefuglebestanden: Indeks for udviklingen.
40
Disse effektmål skal tænkes opfyldt som den samlede effekt af bidrag fra såvel aktiviteter
under Miljø- og Naturprojekter som under Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger. En
fastholdelse af det nuværende niveau, specielt mht. ekstensiv drift af arealer af høj naturværdi
og naturvenlig drift af græsarealer må siges at være et uambitiøst mål. På baggrund af de
overordnede baggrundsbeskrivelser for landdistriktsprogrammet samt rationale og baggrund
for de specifikke akse 2 foranstaltninger ville målsætninger med en effekt tydelig udover
fastholdelse være forventelig. Det anbefales derfor at sammenholde beskrivelser af
baggrundssituationen og rationale og formål af de specifikke støtteforanstaltninger med de
kvantificerede mål om fastholdelse.
Beskrivelsen af underordning 5.2.6.2. er ufuldstændig. Ud over titlen på underordningen er der
kun en henvisning til en anden ordning (5.2.5.2.), samt en boks for angivelse af støttesats pr.
ha, som i øvrigt er tom. Det anbefales at formulere en sammenhængende underordning
5.2.6.2., med formål og kvantificeret mål, støttebetingelser, støttemodtagere, omfang og
støttesats.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er på fyldestgørende vis formuleret indikatorer for output baseret på RFO 1974/2006 og
der er formuleret indikatorer for resultater for akse 2 og akse 3 hjemler i overensstemmelse
med RFO 1974/2006. Det anbefales, at der formuleres resultat-indikatorer for Art. 20b (v); fx
”Areal påvirket positivt af forbedret infrastruktur, ha”. Der er ligeledes formuleret indikatorer
for effekt for akse 2 og akse 3 hjemler i overensstemmelse med RFO 1974/2006. For akse 3
hjemlen, art. 52b (iii) refererer effekt-indikatorerne således til værditilvækst og jobskabelse.
Da støtteordningen specifikt fokuserer på ikke-produktionsfremmende aktiviteter betyder
dette, at effekt-indikatorerne for art. 52b (iii) ikke er velegnede i denne sammenhæng. Det
anbefales derfor at supplere effekt-indikatoren for art. 52b (iii) med fx ”Areal med forbedret
bevarelse af kulturarven i landdistrikterne, ha”. Det tilrådes at effekt-indikatorerne for akse 2
hjemlerne også anvendes for Art. 20b (v).
Forventet resultater og effekter
De forventede resultater og effekter er overordnet beskrevet til at kunne bidrage til
opfyldelsen af forpligtigelser i nationale strategier og EU direktiver (Vandmiljøplan III, pesticid-
handlingsplanen II, Natura 2000 og Vandrammedirektiverne, samt handlingsplan for biologisk
mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009). De kvantificerede mål er
inkluderet nedenfor, idet det skal bemærkes, at der savnes kvantificeringer for art. 52b (iii)
om bevarelse og opgradering af landskabernes natur- og kulturarv.
Miljø- og naturprojekter – målindikatorer
Tabel 5.18 Art. 20b (v) Art. 20b (v) Infrastruktur af betydning for udviklingen og
tilpasningen af landbrug og skovbrug
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output, resultat og effekt Antal støttede projekter
vedrørende jordfordeling
Fordelt på:
o Landbrugsjord og skov
o Formål (adgang, natur,
landskabspleje,
biodiversitet,
vandindvinding, etc.)
Art. 36a (vi) og art. 20b (v)
210 ansøgninger om støtte til
investeringer. 14 tilsagn
vedrørende jordfordeling på
landbrugsjord med samlet
tilsagn på 7 mio. kr.
41
Tabel 5.19 Art. 36a (vi) Ikke-produktionsfremmende investeringer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal ansøgninger/tilsagn om
støtte til investeringer
forbundet med opfyldelsen af
forpligtelser, der er påtaget
som led i et støttetilsagn
vedrørende MVJ
700 ansøgninger
Resultat Antal projekter med tilsagn
som bidrager til:
Forbedret biodiversitet
Forbedre vandkvaliteten
Forbedre jordkvaliteten
I alt 140 tilsagn med samlet
tilsagnsbeløb på 70 mio. kr.,
Kontrakterne forventes
generelt at bidrage til forbedret
biodiversitet, vandkvalitet og
jordkvalitet
Effekt Ekstensiv drift af jordbrugs-
arealer og skovbrugsarealer af
høj naturværdi (HNV): Antal
hektar
Fastholdelse af
ynglefuglebestanden: Index for
trenden
Fastholde 78.000 ha HNV
Fastholde index (2001)
Tabel 5.20 Art. 52b (iii) Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og
kulturarv
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal af støttede projekter
Total investeringsvolumen
Fordelt på projekttype
(naturarv, kulturarv)
0
0
Resultat Antal personer med adgang til
forbedrede eller nye
servicefaciliteter
0
Effekt Netto værdi tilvækst relateret
til programmet.
Netto fuldtidsstillinger skabt
som direkte eller indirekte
effekt af programmet.
0
0
Intern sammenhæng
Det vurderes, at der er en god intern sammenhæng mellem denne ordning og de øvrige akse 2
ordninger. Det vurderes ydermere, at der er en god intern sammenhæng mellem
støtteordningen Miljø- og naturprojekter og ordninger under akse 1 og akse 3 samt Leader.
Den interne sammenhæng styrkes af, at projekter til forskellige del-elementer kan modtage
støtte fra flere forskellige støtteordninger og ifølge forskellige hjemler, samt at akse 2
støtteordningerne på hver deres måde bidrager til gennemførelsen af en række nationale
strategier og EU direktiver.
Etablering af landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegnsordningen)
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
42
For Læhegnsordningen er målhierarkiet ikke klart defineret. Målet med ordningen er formuleret
i 5 punkter med fokus på naturværdier og naturbeskyttelse, hvor læhegnenes beskyttende
virkning på landbrugsjorden også nævnes som formål. Det nævnes endvidere, at ordningen vil
bidrage til opfyldelsen af forpligtelser i fugle- og habitatdirektivet og handlingsplanen for
biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse 2004-2009. Det anbefales derfor, at der for
Læhegnsordningen etableres et målhierarki, der indeholder overordnede mål, specifikke mål
og operationelle mål. Det anbefales yderligere at tage udgangspunkt i de relevante indikatorer,
der allerede er angivet for Læhegnsordningen for output og resultater, og supplere disse med
indikatorer for effekter der kan findes i RFO 1974/2006, anneks VIII.
På baggrund af ordningens budgetterede omfang (15 mio. kr.) og en antaget pris på 40.000
kr. pr km læhegn, kan der forventes et årligt output på omkring 400 km læhegn. Dette er
realistisk og ligger tæt på tidligere års budget og output. Der er ikke kvantificeret mål for
resultater og der er ej heller kvantificeret et tydeligt mål for effekt af læhegnsordningen.
Muligvis vil effekten af læhegnsordningen blive opgjort samlet med en række andre akse 2
støtteordninger.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er formuleret indikatorer for output (antal ansøgninger og tilsagn). Tilsvarende indikatorer
er formuleret for resultater, dog således, at antallet af ansøgninger opgøres efter projekttype
(forbedring af biodiversitet, forbedret vandkvalitet, forbedret jordkvalitet). Der er desuden
formuleret to indikatorer for effekter (ekstensiv drift af jordbrugsarealer af høj naturværdi og
fastholdelse af ynglefuglebestanden. Der forudses ingen problemer med dataindsamling for
monitorering og evaluering. Data vurderes til at kunne indsamles umiddelbart gennem
sagssystemet og gennem allerede etablerede overvågningsprogrammer af nationale strategier.
Forventet resultater og effekter
De forventede resultater og effekter er beskrevet nedenfor.
Tabel 5.21 Art. 36a (vi) Etablering af landskabs- og biotopforbedrende
beplantninger, herunder læplantninger – målindikatorer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal ansøgninger/tilsagn om
støtte
Fordelt på:
o Type af
ansøger/tilsagnsmodtag
er (landmand, andet)
o Type af område (Natura
2000,
Vandrammedirektiv-
område og andet)
2.240/574
o 100 pct. landmænd
o Vides ikke endnu
Resultat Antal projekter med tilsagn
som bidrager til:
Forbedret biodiversitet
(beskyttelse af den naturligt
forekommende flora og fauna,
bevare eller introducere
relevante plantemiljøer,
beskytte udrydningstruede
planter og dyr)
Forbedre vandkvaliteten
Alle 574 tilsagn forventes at
føre til forbedret biodiversitet,
vandkvalitet og jordkvalitet
43
(reduktion af koncentrationen
af kvælstof fosfor og/eller
pesticider, reducere forbruget
af kunstgødning, reducere
husdyrtætheden, forbedre
kvælstofbalancen, reducere
udledning af forurenende
stoffer til vandmiljøet)
Forbedre jordkvaliteten
(forbygge erosion, forbedre
situationen på vandlidende
arealer, reduktion af eller
beskyttelse mod brugen af
gødning og pesticider)
Effekt Fastholdelse af
ynglefuglebestanden: Index for
trenden
Fastholde index (2001)
Intern sammenhæng
Det vurderes, at der er en god intern sammenhæng mellem denne foranstaltning og de øvrige
akse 2 foranstaltninger. Administrationen af ordningen sker fortsat gennem LDDP, og vurderes
som både hensigtsmæssig og rutineret.
Plantegenetiske ressourcer
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
Ordningen er kun i mindre grad relateret til de kvantificerede målsætninger, der er opstillet i
forhold til akse 2 foranstaltningerne. Ordningen er dog, som beskrevet, rettet mod
internationale forpligtigelser i miljøaftaler, der påhviler Danmark. Der er kun beskrevet det
overordnede mål nemlig, at der skal ske beskyttelse af plantegenetiske ressourcer. Den
bagvedliggende grund i forhold til formål er beskrevet i relation til beslutningen omkring FAO
traktaten om bevarelse af plantegenetisk variation, idet denne traktat er et vigtigt led i
bestræbelserne på at sikre vigtige etiske principper på plante- og fødevareområdet. Bevarelse
af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug er vigtig for at sikre bæredygtighed og
for at sikre os imod, at der - for eksempel i forbindelse med planteforædling - enten via
almindelig forædlingsarbejde eller i forbindelse med genetisk modifikation af plantemateriale,
sker irreversible (uigenkaldelige) ændringer, så vigtige naturressourcer går tabt. (Etisk råd i
høring om forslaget). Der i biodiversitetskonventionen indeholdt en tilsvarende forpligtigelse i
relation til dyregenetiske ressourcer. Muligheden for ligeledes at dække denne forpligtigelse er
ikke anvendt under forslaget til foranstaltning. Både de oprindelige plante og dyreracer kan
besidde en særlig tilpasning til danske naturforhold der gør dem mere robuste end tilsvarende
ikke-hjemmehørende arter.
Der er ikke beskrevet et egentligt målhierarki i ordningen, og det er ligeledes ikke beskrevet,
hvorfor kun plantegenetiske ressourcer og ikke også dyregenetiske ressourcer er medtaget.
Det er ligeledes ikke klargjort – som det selvfølgelig i en vejledning til foranstaltningen senere
vil blive indeholdt – hvordan de arter, underarter og racer, der støttes, afgrænses og
klassificeres.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er anført output indikatorer vedrørende antal af ansøgninger og tildeling af støtte fordelt
på typer af ansøgere og områder. Endvidere angives resultat indikatorer i form af ha under
tilsagn. Endelig er anført effekt indikator som fastholdelse af ynglefuglebestand. Det kunne
være relevant at overveje om der ikke ville være bedre indikatorer, der kunne udvikles i
forbindelse med resultater og effekter. Det ville være mere relevant hvis disse var udviklet i
44
nær relation til de plantegenetiske ressourcer, der støttes. Der vil herunder i sagens natur ikke
være en målelig forskel i forhold til de ynglefugle, der er tilknyttet det pågældende
landbrugsareal, med mindre produktionen sker mere miljøvenligt, økologisk eller på anden
måde anderledes end en sammenlignelig konventionelt dyrket afgrøde på det samme areal.
Forventede resultater og effekter
De forventede effekter og resultater er ikke beskrevet udover henvisning til foranstaltningens
overordnede formål og de to nævnte internationale aftaler. Der er ikke foretaget kvantificering
eller sammenligning med baseline.
Tabel 5.22 Art. 36a (vi) Plantegenetiske ressourcer – målindikatorer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal ansøgninger/tilsagn om
støtte
Fordelt på:
o Type af
ansøger/tilsagnsmodtag
er (landmand, andet)
o Type af område (Natura
2000,
Vandrammedirektiv-
område og andet)
70 ansøgninger og 35 tilsagn
(over 7 år)
Resultat og effekt Antal projekter under tilsagn.
Kontrakter forventes at bidrage
til forbedret biodiversitet
Alle 35 projekter forventes at
bidrage til forbedret
biodiversitet
Intern sammenhæng
Ordningen er beskrevet isoleret, men med henvisning til miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger. Der er generelt en sammenhæng i forhold til flere af de andre
ordninger under akse 2, specielt vedrørende økologisk jordbrug, miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger og foranstaltningen for miljø- og naturprojekter.
Skovordningerne
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
For skovordningerne er målhierarkiet ikke klart defineret. Det er nævnt, at ”det overordnet set
er hensigten gennem tilskud til private skovejere at øge skovarealet i skovrejsningsområder og
fremme skovbrugets omstilling i retning af naturnær skovdrift”. Dette er dog ikke et
udtømmende overordnet mål, da det ikke indeholder mål for N-reduktion eller energi-
produktion. Da der refereres til øget skovareal, er der desuden snarere tale om et specifikt mål
frem for et overordnet.
Henvisningen til ”de private skovejere” er i øvrigt forskelligt fra hvad der nævnes andre steder
i skovordningerne, bl.a. i afsnittet om støttemodtagere, hvor det nævnes, at offentlige
myndigheder kan opnå medfinansiering til skovrejsning på landbrugsjord. Det anbefales at
tydeliggøre om skovrejsningsordningen dækker såvel privat som offentlig ejet skov.
Målsætningen for skovrejsning har sit afsæt, dels i Vandmiljøplan III, hvorfra der citers en
skovrejsning på 2.100 ha pr. år i perioden 2005 – 2015, dels i det Nationale Skovprogram,
hvor det langsigtede mål er en fordobling af skovarealet over 100 år, svarende til en
gennemsnitlig skovrejsning på 4.860 ha pr. år. Det er angivet, at det er målet, at
landdistriktsprogrammet skal bidrage med 40 pct. af dette areal svarende til 1.944 ha pr. år,
samlet 13.800 ha ny skov i 2013. Dette mål er realistisk baseret på den vurderede
absorptionskapacitet blandt potentielle ansøgere i landbruget.
45
Målene er dog ikke realistiske baseret på det allokerede budget på 24 mio. kr. for hvert af
årene 2007 og 2008. Med de støttesatser, der var gældende for skovrejsning i 2006, ligger
den samlede støtte pr. ha på omkring 24.000 – 34.000 kr., der dækker selve skovkulturen,
skovbryn, hegn, pleje og skovkort, men ikke udtagningsstøtte. Med en fremadrettet
gennemsnitlig støtte pr. ha på 34.000 kr. kan de 24 mio. kr. støtte 705 ha ny skov i 2007 og i
2008. Baseret på denne støttesats mangler der for hvert af årene 2007 og 2008 således
finansiering til mere end 1.239 ha.
I en situation med stormfald vil en del af budgettet blive anvendt til genetablering af skov, og
budgettet for opfyldelse af målene for skovrejsning vil blive tilsvarende mindre. I programmets
kapitel 7 (finansieringsplanen) er der for hele programperioden afsat 570 mio. kr. til
skovrejsning (foruden 56 mio. kr. til genetablering af skov efter stormfald). Baseret på dette
budgettal er en årlig skovrejsning på 1.944 ha og 13.800 ha samlet over hele perioden
realistisk. Det anbefales at definere og angive støttesatserne, og sammenholde det allokerede
budget med de årlige kvantificerede arealmål for skovrejsningen.
Et kvantificeret mål for støtte til gentilplantning efter stormfald er næppe muligt. Gennem de
sidste 40 år har der været 4 stormfald af en størrelse, som vil give anledning til støtte. Og det
kan ikke vides i hvilket omfang stormfald vil forekomme de næste 7 år – om overhovedet. Det
anbefales, at der mere specifikt, tages stilling til denne situation og de implikationer det har for
budgettering af skovordningerne. I afsnittet ’Kvantificerede mål’ nævnes der også et behov for
særlige beskyttelsesforanstaltninger på ca. 9.000 ha privatejet skov i Natura 2000 områder.
Det er dog uklart, hvorfor denne information gives her, da hjemmel 36b (i) vedrører
landbrugsjord og hjemmel 36b (vi) vedrører reetablering af skov efter stormfald, hvilket nok i
mindre grad vil berører Natura 2000 områder, og i højere grad nåletræsplantager. Det
anbefales enten at fjerne informationen om Natura 2000 områderne eller at tydeliggøre deres
rolle i de beskrevne skovordninger.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er på fyldestgørende vis formuleret indikatorer for output, resultater samt effekter. De
anvendte indikatorer er i overensstemmelse med RFO 1974/2006 og de modeleksempler for
beskrivelser af foranstaltninger, der er udarbejdet af EU.
Der forudses ingen problemer med dataindsamling for monitorering og evaluering. Data for
output- og resultatindikatorer vil kunne indsamles umiddelbart gennem sagssystemet. Data for
indikatorer af effekt vil kunne opnås dels gennem allerede etablerede overvågningsprogram-
mer (N-reduktion), dels gennem data fra de støttede projekter (skabelse af værdifulde
naturarealer og forøget energiproduktion).
Forventede resultater og effekter
De forventede resultater er beskrevet som ’øget skovareal fordelt på forskellige typer skov’.
Effekter er beskrevet, både som ’reduktion af N-overskud’ (udvaskning), ogs som en ’forøgelse
af energiproduktionen’. Resultatmålet for skovrejsning er sat til 1.944 ha/år; samlet 13.800 ha
i 2013 (se ovenover). Effektmålet for reduktionen i N-udvaskning er sat til 5 pct. i 2013 i
forhold til 128 kg/ha i 2004. Dette er et fællesmål med støtteordningen for vådområder. Som
effektmålet for energi-produktionen er det defineret, at Landdistriktsprogrammet skal bidrage
med 40 pct. af forøgelsen af den samlede forøgelse på 5 pct. i forhold til niveauet i 2003. I
overensstemmelse med RFO 1698/200e er der desuden angivet en effekt-indikator ”flere
værdifulde naturarealer”. Der er ikke angivet kvantificerede mål for denne indikator. Det
anbefales at kvantificere effektmålet for flere værdifulde naturarealer.
De kvantificerede målsætninger er delvist sammenholdt med baseline data. Baseline data er
således angivet for resultater (nuværende skovareal og årlig skovrejsning under den tidligere
programperiode) og for effekter (nuværende årlig N-udledning, CO2 udledning samt
46
produktion af energitræ). Disse data står dog spredt i programmet dels i baggrunds-
beskrivelsen, dels i skovordningerne. Det anbefales at samle baselinedata for resultater og
virkninger i tabelform sammen med de kvantificerede mål.
Tabel 5.23 Art. 36b (i) Skovrejsning på landbrugsjord i skovrejsningsområder -
målindikatorer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal ansøgninger om
skovrejsning
o Heraf i
skovrejsningsområde
Antal afgivne tilsagn
Antal ha tilsagn til ny privat
skov, heraf
o Løvtræ
o Nåletræ
o I skovrejsningsområde
o Anlagt uden Pesticider
Antal ha ny offentlig skov
o Løvtræ
o Nåletræ
o Heraf anlagt af lokale
myndigheder
o Og anlagt af statslige
myndigheder
700 ansøgninger om
skovrejsning i
skovrejsningsområde
Antal 140 afgivne tilsagn
o 4.700 ha tilsagn til ny
privat skov med løvtræ
i skovrejsningsområde
o 0 ha anlagt uden
Pesticider
0 ha ny offentlig skov
Resultat Gennemført skovrejsning i ha
o Løvtræ
o Nåletræ
o I skovrejsningsområde
4.700 ha løvtræ i
skovrejsningsområde
Effekt Reduktion af
kvælstofoverskud: Kg/ha
Flere særligt værdifulde
naturarealer
Forøgelse af energiproduktion
Reduktion med 5 pct. i
forhold til N-overskud på 128
kg/ha i 2004 (Fælles med mål
for vådområder)
Forøgelse på 5 pct., heraf
programeffekt på 17 pct. af
forøgelsen
Forøgelse af
energiproduktionen på 5 pct. i
forhold til 2003, heraf 20 pct.
via LDP.
Tabel 5.24 Art. 36b (vi) Genetablering af skove efter stormfald samt skader på
jordbrug som følge af naturkatastrofer - målindikatorer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal stormfaldsansøgninger og
tilsagnsbeløb
0
Resultat Antal ha gennemført
gentilplantning efter storm
o Privat skov
o Offentlig skov
0
Effekt Reduktion af
kvælstofoverskud: Kg/ha
Flere særligt værdifulde
naturarealer
Forøgelse af
0
47
energiproduktion.
Tabel 5.25 Art. 20 b(vi) Art. 20b (vi): Genetablering af landbrugets potentiale efter
skader som følge af naturkatastrofer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal ansøgninger, ansøgte
ha, det ansøgte beløb
Antal afgivne tilsagn, ha
med tilsagn, tilsagnsbeløb
0
Resultat Bruttoværditilvækst på
støttet landbrugsbedrift
0
Effekt Ændring i
bruttoværditilvækst pr.
fuldtidsbeskæftiget
(GVA/FTE)
0
Intern sammenhæng
Det vurderes, at der er en god intern sammenhæng mellem skovordningen og andre akse 2
foranstaltninger, hvilket i høj grad skyldes, at hovedparten af foranstaltningerne under akse 2
på hver deres vis skal bidrage til gennemførelsen af en række nationale strategier og EU
direktiver (VMP III, Vandmiljøplan III, Pesticidplanen, Natura 2000-direktiverne, Vandramme-
direktivet, Det Nationale Skovprogram, Opfyldelse af Kyoto-protokollen). Det vurderes
desuden, at der er en god intern sammenhæng mellem skovordningen og foranstaltninger
under akse 1 og akse 3 samt Leader.
Akse 3
Nye arbejdspladser, attraktive levevilkår og kompetenceudvikling i landdistrikterne
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
Ordningens målsætninger synes at være i god overensstemmelse med programmets
målsætninger, hvor jobs, attraktive levevilkår og kompetenceudvikling er blandt program-
målsætningerne. Ligesom tilfældet er med andre ordninger, er der for akse 3
foranstaltningerne ikke opstillet et klart målhierarki. Målsætningerne er atter beskrevet i
relativt overordnede vendinger og indeholder ingen specifikke eller operationelle mål. Det er
evaluators anbefaling, at man arbejder videre med dette, da støtteordningens hensigter og
forventede indhold vil være langt klarere, hvis der formuleres specifikke og operationelle
målsætninger.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er udviklet output, resultat og effektindikatorer for hver af enkelte del-ordninger. og de er
i tråd med Kommissionens tankegang. Indikatorerne er på alle tre niveauer i hovedtræk
velvalgte. Dog har gennemgangen givet anledning til et par kommentarer:
A. For Art 52 d (både i 5.2.10 og 5.2.11) er output indikatoren ’antal gennemførte
analyser og undersøgelser’ mens resultat indikatoren er ´antal deltagere, der
har gennemført en uddannelsesaktivitet’. Det er evaluators vurdering, at det vil
være mere logisk at have outputindikatorer, der hedder ’antal iværksatte
analyser’ og ’antal påbegyndte uddannelsesaktiviteter’ og resultat indikatorer,
der hedder ’antal afsluttede og anvendte/nyttiggjorte analyser’ og ’antal
gennemførte og anvendte/nyttiggjorte uddannelsesaktiviteter’.
B. Blandt effektindikatorerne er ’Vækst i nettoværditilvækst’. Der foreligger til
evaluators viden ingen præcis definition af, hvordan denne indikator beregnes
og dermed præcis hvordan den adskiller sig fra ’Vækst i bruttoværditilvækst’.
Dette bør gøres klart.
48
C. Effektindikatorerne for støtteordningen omkring attraktive levevilkår kan med
fordel forbedres. Den første indikator ’stigning i andel, der finder sammenhold,
samarbejde og kendskab godt i landdistrikterne’ er upræcis, idet det ikke er
sammenhold, samarbejde og kendskab, der kan forventes som primære
effekter. Det er snarere ’stigning i tilfredsheden med udbudet af
servicefaciliteter’ og som følge heraf ’udviklingen i befolkningstallet i
lokalområdet’ eller ’udviklingen huspriserne sammenlignet med tilsvarende
områder uden støttede aktiviteter under akse 3’. Disse indikatorer fortæller
noget om, hvorvidt aktiviteterne har bidraget til mere attraktive levevilkår.
Ydermere, den anden indikator ’stigningen i antallet af bredbåndsforbindelser’
er ikke en effektindikator og er nærmest identisk med resultatindikatoren ’andel
af befolkningen med adgang til bredbånd’. Denne bør fjernes som
effektindikator.
Blandt de definerede resultatindikatorer er ’vækst i bruttoværditilvækst’ og som tidligere anført
anbefales det, at man forsøger at lave præcise retningslinier for hvordan man opgør
bruttoværditilvæksten på projektniveau og efterfølgende på ordningsniveau. Tilsvarende
gælder for effektindikatoren ’Vækst i nettoværdi tilvækst’.
Forventede resultater og effekter
Tabellen nedenfor sammenfatter de mål, der er sat for ordningen på niveauerne for output og
resultat, mens effektniveauet ikke er kvantificeret.
Tabel 5.26 Art. 52b (i) – serviceaktiviteter – kultur, børn og unge
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede aktiviteter
Total investeringsvolumen
280
210 mio. kr.
Resultat Befolkning i landdistrikter,
der har gavn af den
forbedrede service
Stigning i internetudbredelsen
i landdistrikterne
28.000
ikke relevant som hjemmelen
anvendes her
Effekt Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Nye arbejdspladser i landdistrikter
Tabel 5.27 Art. 20b (iii) – forøgelse af værdien af landbrugsprodukter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede virksomheder
Total investeringsvolumen
70
140 mio. kr.
Resultat Antal virksomheder, der
introducerer nye produkter
eller nye teknologier
70
Effekt Ændring i bruttoværditilvækst
pr. fuldtidsstilling
Netto værditilvækst målt i PPS
(købekraftsparitet)
National resultat-indikator Antal nye eller bevarede 70
49
arbejdspladser
Tabel 5.28 Art. 52a (i) – diversificering til ikke landbrugsaktivitet
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttemodtagere
Total investeringsvolumen
91
182 mio. kr.
Resultat Stigning i ikke-
landbrugsrelateret
bruttoværditilvækst i støttede
virksomheder
Antal skabte jobs, brutto
33,6 mio. kr.
14
Effekt Netto værditilvækst målt i PPS
(købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Tabel 5.29 Art. 52a (ii) – oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede mikro-
virksomheder
140
Resultat Stigning i ikke-
landbrugsrelateret
bruttoværditilvækst i støttede
virksomheder
Antal skabte jobs, brutto
112 mio. kr.
105
Effekt Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Tabel 5.30 Art. 52a (iii) – fremme af turisme
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede turist-projekter
Total investeringsvolumen
231
462 mio. kr.
Resultat Ekstra antal turistbesøg
Antal skabte jobs, brutto
140.000
175
Effekt Netto værditilvækst målt i PPS
(købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Tabel 5.31 Art. 52b (i) – basale servicefaciliteter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede aktiviteter
Total investeringsvolumen
231
462 mio. kr.
Resultat Befolkning i landdistrikter, der
har gavn og den forbedrede
service
Stigning i internet-udbredelsen
i landdistrikterne
24.500
0
Effekt Netto værditilvækst målt i PPS
(købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
50
skabt
Tabel 5.32 Art. 52d – kompetenceudvikling/info m.h.p. udarbejdelse af
udviklingsstrategi
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede aktiviteter
Antal støttede offentligt-private
samarbejder (lag’er)
Antal deltagere i aktiviteterne
112
112
Ikke relevant som hjemmelen
bruges her
Resultat Antal der gennemfører en
uddannelsesaktivitet
Ikke relevant som hjemmelen
bruges her
Attraktive levevilkår i landdistrikterne
Tabel 5.33 Art. 52a (i) – diversificering til ikke landbrugsaktivitet
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttemodtagere
Total investeringsvolumen
70
140 mio. kr.
Resultat Stigning i ikke-landbrugs
bruttoværditilvækst i støttede
virksomheder
Brutto antal skabte jobs
28 mio. kr
10,5
Effekt Netto værditilvækst målt i PPS
(købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Tabel 5.34 Art. 52a (ii) – oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede mikro-
virksomheder
77
Resultat Stigning i ikke-landbrugs
bruttoværditilvækst i støttede
virksomheder
Brutto antal skabte jobs
56 mio. kr.
14
Effekt Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Tabel 5.35 Art. 52a (iii) – fremme af turisme
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede turist-projekter
Total investeringsvolumen
49
98 mio. kr.
Resultat Ekstra antal turistbesøg
Brutto antal skabte job
14.000
21
Effekt Netto værditilvækst målt i PPS
(købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
51
skabt
Tabel 5.36 Art. 52b (i) – basale servicefaciliteter
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede aktiviteter
Total investeringsvolumen
27
126 mio. kr.
Resultat Befolkning i landdistrikter,
der har gavn og den
forbedrede service
Stigning i internet-
udbredelsen i landdistrikterne
21.000
14.000
Effekt Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Tabel 5.37 Art. 52b (ii) – Fornyelse og udvikling af landsbyer
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede aktiviteter
(landsbyer)
Total investeringsvolumen
49
98 mio. kr.
Resultat Befolkning i landdistrikter, der
har gavn og den forbedrede
service
49.000
Effekt Netto værditilvækst målt i PPS
(købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Tabel 5.38 Art. 52b (iii) – bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og
kulturarv
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede aktiviteter
Total investeringsvolumen
49
98
Resultat Befolkning i landdistrikter,
der har gavn af den
forbedrede service
70.000
Effekt Netto værditilvækst målt i
PPS (købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Tabel 5.39 Art. 52d – kompetenceudvikling/info m.h.p. udarbejdelse af
udviklingsstrategi
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede aktiviteter
Antal støttede offentligt-private
samarbejder (LAG’er)
Antal deltagere i aktiviteterne
56
56
Ikke relevant som hjemmelen
bruges her
Resultat Antal der gennemfører en
uddannelsesaktivitet
Ikke relevant som hjemmelen
bruges her
52
Intern sammenhæng
Der er en fin sammenhæng imellem ordningerne under akse 3, og overlappene til akse 1 er
ligeledes veldefinerede.
Akse 4
Leader
Generelle bemærkninger
Indledningsvis vil der kort blive anført en række forhold som det anbefales, at DFFE overvejer
nærmere i forbindelse med den endelige udformning og beskrivelse af Leader tilgangen.
Bemærkningerne knytter sig i overvejende grad til kravene fra EU Kommissionens side,
herunder til informationsniveau og struktur. Der henføres primært til den udviklede ’measure
fiche’ og til ’Draft guide for the application of the Leader axis of the EARDF’ reviderede udgave
fra 24. januar 2007. Endelig er erfaringer og viden om formuleringen af Leader tilgangen i
andre EU-lande medtaget.
Et af de forhold, som fremhæves er vigtigheden af en klar vision for Leader. Med vision
henvises der til principper for eller ideerne om hvilken rolle Leader tilgangen forventes at spille
i landdistriktsprogrammet. Her skelner Kommissionen mellem tre mulige roller nemlig
stimulering af ’endogenous’ lokal udvikling, om at øge den organisatoriske kapacitet i
landdistrikterne samt innovation jf. Tabellen nedenfor.
Tabel 5.40 Fokus for leader
Strategisk fokus Territoriale implikationer Implikationer for udvælgelse af
partnerskaber/LAGs
’Endogenous’ lokal
udvikling
Bred territorialt dække.
Fokus på de områder, hvor
der er størst behov.
Prioriterer lokale behov og det, at
strategien har en kvalitet som kan løfte
det.
Øge den
organisatoriske
kapacitet i
landdistrikterne
(Governance)
Bred territorialt dække..
Dækker så mange områder
som muligt.
Prioriterer ekspertise, kvalitet af
partnerskaber, balanceret repræsentativt
og opbygning af institutioner.
Innovation Snævret territorialt dække. Prioriterer innovative kapacitet og evne til
at transformere ideer. Udvælger de
bedste.
I nærværende udkast tages der ikke eksplicit stilling til hvad visionen med Leader i Danmark
er. Indirekte synes det dog at trække mod henholdsvis option 1 og 3. For at styrke
argumentationen omkring Leader og udvælgelses af områder, anbefales det, at visionen
beskrives tydeligere i planen end det er tilfældet på nuværende tidspunkt, herunder
synergieffekter med de andre akser, og at det er en integreret tilgang mellem flere sektorer,
som er involveret i landdistriktsudvikling.
Beskrivelsen af Leader aksen følger ikke fuldt ud de foreslåede retningslinier fra
Kommissionen. Det er selvfølgelig op til DFFE, hvorvidt man ønsker at gøre brug af
retningslinerne. Når det er sagt så foreslår evaluator, at følgende forhold overvejes:
o At strukturen gøres mere overskueligt, det kan eksempelvis gøres ved at have en
generel introduktion til Leader svarende til de fire første underoverskrifter. Herefter
behandles hvert af de tre indsatsområder en for en på systematisk vis, som
selvstændige del-foranstaltninger,
53
o For hver del-foranstaltning defineres og beskrives målsætninger, aktiviteter,
valgbarhed og – udvælgelseskriterium, kvantificerede mål og indikatorer samt
budget,
o Det anbefales, at anvendelsen af akse 1 og 2 ordninger via leader metoden
tydeliggøres i beskrivelsen af leader-metoden, herunder ansøgningsprocedurerne. o Hvorledes man i DFFE vil forholde sig til, at lokale aktionsgrupper vælger at
inddrage støtteordninger, som ligger indenfor forordningsteksten, men udenfor for
nærværende plan og/eller, at de definerer støtteordninger, der ligger udenfor
forordningen. Begge dele vægtes af Kommissionen, men hvordan forholder DFFE sig
til denne problemstilling?
Berettigelse af den enkelte støtteordning og målhierarkiet
Leader metoden bidrager til en opfyldelse af programmets målhierarki, idet den tilskyder til at
opnå flere af de anførte overordnede målsætninger i planen. I det nuværende udkast er
formålet med Leader støtteordningen beskrevet som en overordnet målsætning og på et ikke
operationelt niveau. Det anbefales, at målsætningen for tilgangen konverteres til et mere klart
målhierarki. Det kunne se ud som følger:
Den overordnede målsætning kunne være ’at understøtte anvendelsen af en ’bottom-up’
metode med henblik på at overlade det til lokale kræfter at prioritere mellem
udviklingsindsatser og gennemføre væsentlige dele af landdistriktsprogrammet’
Det kunne mere specifikt udmøntes igennem:
Udvikling og opretholdelse af lokale initiativer og partnerskaber
Uddannelse og opbygning af human kapacitet i landdistrikterne
Udvikle lokalt integreret udviklingsplaner
På det operationelle niveau opnås ovenstående ved at der gives støtte til:
Etablering og driften af lokale aktionsgrupper og kompetenceudvikling af
involverede aktører
Udvikling af lokale udviklingsstrategier
Samarbejdsprojekter
Det foreslås at tilsvarende øvelse gennemføres for hver af de tre del-støtteordninger under
Leader jf. bemærkningerne overfor under generelle bemærkninger.De anførte mål er på
nuværende tidspunkt ikke kvantificerede på systematisk vis. En enkelt målsætning er
kvantificeret: 34 lokale aktionsgrupper vil blive oprettet. Det anbefales derfor, at man som
minimum sikrer, at de anførte indikatorer, som korresponderer til målhierarkiet, eksempelvis
antal projekter, kvantificeres.
Indikatorer, mål og kvantificering
Der er udviklet output og resultatindikatorer, jf. tabellen nedenfor. De genererede indikatorer
er knyttet an på specifikke artikler i Forordningen 1689/2005, hvilket er fint. Udover de fælles
indikatorer bør det overvejes, hvorvidt der er behov for ’landespecifikke.
Der kan på nuværende tidspunkt ikke identificeres problemer i forhold til at sikre indsamling af
data forudsat, at DFFE og den enkelte lokal aktionsgruppes sørger for, at der i de lokale
udviklingsplaner, ansøgningsskemaer og i de årlige rapporteringer samles op på de udvalgte
indikatorer.
Forventede resultater og effekter
I den nuværende udgave af planen er hverken de forventede resultater eller effekter beskrevet
for Leader tilgangen. Det har derfor ikke været muligt for evaluator at tage stilling til dette
punkt.
54
Tabel 5.41 Art. 63a, b og c – lokal udviklingsstrategi
Type af indikator Indikator Mål 2007-2013
Output Antal støttede lokale
aktionsgrupper (LAGs)
Total størrelse af areal dækket
af lokale aktionsgrupper
Antal støttede projekter
finansieret af lokale
aktionsgrupper
Antal støttede
samarbejdsprojekter
Antallet af samarbejdende
LAG’er
Antal uddannelses- og
formidlingsaktioner
50
35.000 km2 (ud 38.000
mulige)
1252 (summen af projekter
ovenfor under akse 3 fraregnet
børn og unge/kulturaktiviteter)
50 (delmængde af de 1252)
25
175
Resultat Brutto antal skabte jobs
Brutto antal skabte jobs i
samarbejdsprojekter
410 (summen af forventede
job ovenfor under akse 3)
50 (delmængde af de 410)
Effekt Netto værditilvækst målt i PPS
(købekraftsparitet)
Netto ekstra fuldtidsstillinger
skabt
Intern sammenhæng
Projekter og aktiviteter implementeret ved hjælp af Leader tilgangen vurderes i meget høj
grad at have en positiv synergieffekt i forhold til implementeringen af de andre akser.
55
6. Hvad er de forventede effekter af de valgte støtteforanstaltninger?
o Hvad er de forventede effekter af de valgte støtteforanstaltninger (sociale,
økonomiske og miljømæssige)
o Hvordan forventes de forventede effekter at manifestere sig over tid?
o Hvad er de potentielle konflikter mellem de forskellige effekter?
o Hvem er – positivt som negativt – påvirket af planen?
6.1 Hvad er de forventede effekter af de valgte støtteforanstaltninger (sociale,
økonomiske og miljømæssige)
Landdistriktsplanen forventes at have en række effekter såvel direkte som indirekte. Det være
sig effekter af social, økonomisk og miljømæssig karakter.
Nedenfor skitseres de forventede økonomiske, sociale og miljømæssige effekter af planen.
Økonomiske og sociale effekter
For perioden 2007- 2013 er der i alt allokeret 6.165,84 mio. DKK i offentlige udgifter (EAFRD +
nationale midler). Hertil skal lægges den private medfinansiering, der forventes at beløbe sig
til 2.253 mio. kr. for den samlede programperiode. I den indgåede aftale mellem regeringen og
Dansk Folkeparti er der for 2007 og 2008 allokeret 560 mio. kr. pr år. Dette beløb kan også
anvendes i de resterende programår, selv om det umiddelbart synes undergennemsnitligt i
forhold til den samlede programperiodes budget og løbetid. Det skal dog erindres, at der
forlods er anvendt ca. 2.000 mio. kr. til forpligtelser indgået i den nuværende programperiode
til bl.a. flerårlige aftaler inden for skovrejsning, MVJ mv.
Landdistriktsmidlerne supplerer markedsordningerne og den direkte landbrugsstøtte finansieret
under søjle 1 i den fælle landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Landdistriktsmidlerne
repræsenterer med andre ord en væsentlig støtte til at underbygge og fundere økonomien i
landdistrikterne. Ud fra en økonomisk betragtning kan der advokeres for, at
landdistriktsmidlerne har en positiv effekt bl.a. i form af øget økonomiske aktiviteter og liv I
landdistrikterne. Modsat så må det også argumenteres, at udviklingen indenfor bl.a.
landbrugssektoren i primærerhvervene også vil medføre arbejdsløshed blandt nogle borgere,
endskønt det ikke vurderes at være et stort problem i Danmark på grund af investeringernes
karakter, idet der ikke typisk vil være tale om egentlige arbejdsproduktivitetsforbedrende
investeringer, som vil lede til udstødning af arbejdskraft. Balancen mellem på den ene side
jobskabelse og på den anden side jobtab, er dog ikke desto mindre vigtig og vil være med til
at påvirke både de økonomiske, men også de sociale effekter af planen. Når det anføres, så
må det forventes, at hovedparten, af de valgte støtteforanstaltninger har en positiv økonomisk
effekt for såvel støttemodtager som for det omkringliggende samfund.
I følge kapitel 3 i planen er arbejdsproduktiviteten indenfor primære jordbrugserhverv steget
med omkring 3½ pct. pr år i de seneste 10 år, hvilket er et lidt højere end
produktivitetsudviklingen i fremstillings – og forarbejdningsvirksomheder. I samme periode er
antallet af beskæftigede indenfor erhvervet falder med ca. 35.000 personer i de sidste ti år til
omkring 150.000 i 2004. Det afspejler sammenhængen mellem stigning i arbejdsproduktivitet
og reduktion i antallet af arbejdspladser.
De sociale effekter af planen må forventes at være mere markante sammenlignet med det
nuværende landdistriktsprogram, idet Leader-tilgangen introduceres, og det må forventes, at
have positive sociale effekter, som specifikt henvender sig imod oprettelse af lokale
partnerskaber og opbygning af lokal kapacitet og kompetenceudvikling, og som dermed er
med til at forbedre levevilkår for borgere i landdistrikterne. Herudover vil de sociale effekter
også blive styrket i forbindelse med implementering af støtteordninger under de tre andre
akser fx gennem kompetenceudvikling, samarbejds- og innovationsprojekter mm. Det
56
forventes eksempelvis, at 1500 personer vil deltage i kompetenceudviklingsprojekter under
akse 1.
Volumenmæssigt er akse 2 størst og med hovedparten af midlerne allokeret til miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger. De vil, sammen med de andre ordninger under akse 2
(skovrejsning, ø-støtte, ikke-produktionsfremmende investeringer), udover at sikre en
målopfyldelse af programmets mål, også bidrage til at opfylde såvel økonomiske som sociale
mål i landdistrikterne i form af bl.a. indkomstkompensation. Ordningerne under akse 3 vil
desuden formodes at være med til at udvikle servicesektoren i form af bl.a. turismeaktiviteter,
hvilket har såvel positive sociale som økonomiske effekter.
Planen og supplerende dokumenter hertil rummer detaljerede beregninger over de forventede
effekter af investeringerne under de enkelte akser og ordninger. Der er imidlertid benyttet
forskellige beregningsprincipper for investeringer under akse 1 og under akse 3, hvilket
medfører, at de opnåede beregningsresultater ikke umiddelbart lader sig sammenligne på
tværs af de to akser.
Investeringerne under akse 1 er vurderet af FødevareØkonomisk Institut ud fra en
investeringsøkonomisk kalkule med inddragelse af sektorspecifikke input-output koefficienter
til beregning af spredningseffekterne i økonomien. Resultaterne er vurderet hen over en 10-
årig periode, således at de beregnede effekter er årlige effekter, eks. i værditilvækst og
beskæftigelse. Under forudsætning af at alle investeringer gennemføres i år 1, kan de
beregnede effekter multipliceres med 7, således at programperiodens effekter akkumuleres, og
således at der ydermere vil være en udskudt effekt i yderligere 3 år på den anden side af
programmets ophør. Tallene for værditilvækst fremgår af tabellen nedenfor.
For akse 3 investeringerne er der benyttet en generel Keynes-multiplikatormodel med
anvendelse af generelle samfundsøkonomiske marginelle forbrugs-, beskatnings- og
importkvoter. Beregningerne bliver derfor afhængige af denne ene multiplikator, og da der er
tale om en statisk model, vil det i henhold til denne beregning være sådan, at både
investeringer og effekter viser sig på én gang.
For at sammenligne resultaterne af de to beregningsprincipper, skal akse 1 effekterne
aggregeres for programperioden. Når der således beregnes, at nettoeffekten hvad angår
værditilvækst til primærsektoren er 163 mio. kr., så skal dette tal multipliceres med 7
svarende til 1.141 mio. kr. Med andre ord medfører 560 mio. kr. investeret i ordningen
Innovation og Udvikling af primærsektoren en stigning i værditilvæksten på netto 1.141 mio.
kr., når der er taget højde for den fortrængning, der sker i andre sektorer. Hertil kommer så
effekter på den anden side af 2013 på yderligere små 500 mio.kr.
Den anvendte multiplikator for investeringerne under akse 3 er i supplerende dokumenter til
planen angivet til at være 1,45 således at en investering på 10 mio. kr. medfører en
værdistigning på 14,5 mio. kr. Med en anslået aflønning af arbejdskraften på 400.000 kr. årligt
genereres der efter denne model ca. 250 arbejdspladser i alt under akse 3 som effekt af
indsatsen svarende til gennemsnitligt ca. 35 jobs om året.
Tages disse to forhold i betragtning vedr. vurdering af de forventede effekter, kommer vi frem
til effekter som anført nedenfor for hhv. foranstaltninger og programmet som helhed.
57
Tabel 6.1 Kvantificerede effektmål akse 1
Målsætning Indikator Baseline Programeffekt
2013
Øget værditilvækst i den
primære sektor
Værditilvækst i landbrug,
gartneri og skovbrug
(2000 priser)
27.438 mio. kr.
(2004)
1.150 mio. kr. i
nettoværditilvækst
Øget værditilvækst i
fødevareindustrien
Værditilvækst i
fødevareindustrien (2000
priser)
26.358 mio. kr.
(2002)
1.200 mio. kr. i
nettoværditilvækst
Større
arbejdsproduktivitet i
landbruget
Værditilvækst pr.
arbejdskraftenhed
24.000 kr. ekstra
pr. fuldtidsstilling
Større
arbejdsproduktivitet i
forarbejdningsindustrien
Værditilvækst pr.
arbejdskraftenhed
56.900 (2004) 23.500 kr. ekstra
pr. fuldtidsstilling
Tabel 6.2 Kvantificerede effektmål akse 3
Målsætning Indikator Baseline Programeffekt
2013
Øget værditilvækst uden
for primær sektor
Værditilvækst i sekundær
og tertiær sektor i mio.
kr.
157,5 mia. kr.
(2003)
860 mio. kr. i
nettoværditilvækst
Stigning i antallet af
arbejdspladser
Antal beskæftigede 2,649 mio. (2004) 300 flere
beskæftigede
Det skal dog tilføjes til ovenstående, at der gør sig en lang række forudsætninger gældende,
hvoraf nogle vedrører beregningsprincipper, mens andre vedrører designet af den enkelte
støtteordning, der skal generere effekterne.
Det er især vigtigt at forholde sig til, at effekterne af indsatsen skal ses i sammenhæng med
de anvendte støttesatser. Det centrale spørgsmål er her, om støttens størrelse er afgørende
for, om projektet gennemføres, eller om det også ville blive gennemført uden støtte, men med
en anden finansieringskilde. De beregnede effekter af investeringer i små og mellemstore
virksomheder, der udvikler ikke-landbrugsprodukter (akse 1 ordninger), er relativt store. Det
skyldes, at de kun vurderes at være rentable i kraft af et meget beskedent tilskud (15 pct.
hhv. 7,5 pct.), og at de ikke vil blive gennemført uden dette tilskud. Hvis de derimod kan
tiltrække alternativ finansiering, kan eventuelle effekter ikke tilskrives planen. Støttesatser på
7,5 pct. og 15 pct. synes umiddelbart at være så små, at de ikke vil virke attraktive. Det må
formodes, at projekter, der stort set er rentable uden tilskud, og som derfor også
repræsenterer en meget beskeden risiko, vil blive gennemført under alle omstændigheder. Det
modsatte vil gælde for projekter med høj risiko og et stort behov for støtte. De vil næppe blive
gennemført uden støtte, og de vil kun vanskeligt finde alternativ finansiering. Det er derfor
vigtigt at forsøge at identificere projekter, der på den ene side er afhængige af tilskuddet, og
som på den anden side har en høj risiko samt et stort økonomisk potentiale. Små
tilskudssatser vanskeliggør denne identifikation, mens høje tilskudssatser ikke nødvendigvis
muliggør det. Her skal selektionen af projekterne kobles med en vurdering af
risiko/gevinstforholdet.
Konklusionen på disse betragtninger er, at de anførte effekter for ordninger med lavt tilskud er
meget usikre, mens effekterne for ordninger med højt tilskud her antages at være mere sikre,
desuagtet risiko/gevinstprofilen ikke er kendt. Anbefalingen er derfor at genoverveje
støttesatserne for de ordninger, hvor de i dag i planen ligger på 7,5 pct. og 15 pct., evt. i lyset
af erfaringer fra andre tilskudsordninger i tidligere eller andre programmer.
58
Miljømæssige effekter
Som en del af ex ante evalueringen er der gennemført en Strategisk Miljøkonsekvens
vurdering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinier. Selve rapporten er vedlagt i
anneks 2, mens et resume er præsenteret i kapitel 12. En vurdering af de miljømæssige
effekter vil derfor holdes på et minimum her.
En af de primære miljømæssige effekter af planen forventes at være en voksende ansvars- og
bevidsthedsfølelse for miljøet og nature samt mere respekt for de kulturværdier, som findes i
landdistrikterne. Det vil primært opnås gennem ordninger under akse 2 og 3. Herudover vil der
også være miljømæssige effekter i form af drikkevandsbeskyttelse, biodiversitet, imødegå
klimaændringer og landskabspleje. Den økologiske landbrugsstøtte vil formodentlig også have
en positiv effekt i form af øget indkomst for den enkelte landmand.
Mere konkret så er der i planen anført en række kvantificerede miljømæssige mål, som det
forventes, at landdistriktsplanen formår at imødekomme. Det forventes bla., at miljøvenlige
jordbrugsprojekter vil være med til at opfylde Vandmiljøplan III målsætningen om at forbedre
vandkvaliteten med 13 pct. i forhold i perioden 2003-2015. Den totale udvaskning i 2003 var
162.000 t N. Udfra beregninger nås frem til, at overskud i 2013 vil - lineært fremskrevet -
svare til 122 kg N/ha. Denne foranstaltning er beregnet til at have en effekt på 400 t ved den
samlede virkning af aktiviteterne under natur og miljøforanstaltningerne. For fosforudledning
giver beregningerne ved randzoneforanstaltningen tilsvarende et mål på 1000 ha. Randzoner,
mens den forventede effekt af støtten til økologisk jordbrug er, at man formår at fastholde et
areal tilsvarende (fastholdelse) for jordbrugsarealer af høj naturværdi af areal med naturvenlig
afgræsning og indekset for ynglefugle. De kvantificerede effekter for akse 2 ordningerne er
sammenfattet i nedenstående tabel.
Tabel 6.3 Kvantificerede effektmål akse 2
Målsætning Indikator Baseline Mål i 2013
Ø-støtte Antal hektar under
vellykket arealforvaltning
33.300 ha
(2006)
33.300 ha.
Vandkvalitet: Reduktion
kvælstofoverskuddet i
landbruget
(kvælstofbalancen)
Kvælstofoverskud kg/ha 128 kg/ha
(2004)
VMPIII målet er 13 pct.
reduktion i udvaskningen i
2015 i forhold til 2003, hvor
udvaskningen fra landbruget
var 162.000 tons N. Det vil
sige reduktion med 21.150
tons N. I 2013 vil målet ved
lineær fremskrivning være
9/11x21.150 = 17.305 tons
N reduktion til 144.695 i
2013. Antages det, at
forskellen mellem
overskuddet i en OECD
markbalance for 2015 og
den målsatte udvaskning i
2015 svarer til den
gennemsnitlige forskel
for perioden 1995 - 2003 på
ca. 177.135 tons N, vil
overskuddet i OECD-
markbalancen i år 2013
udgøre 144.695 + 177.135
= 321.830 tons N.
Antages at det dyrkede
areal i 2013 er af samme
59
størrelse som i 2004,
2.645.000 ha, vil
overskuddet i OECD-
markbalancen være på
121,68 eller 122 kg N/ha
Landbrug: Reduktion af
fosforudledningen
Antal ha dyrkningsfrie
randzoner udlagt langs
vandløb og langs søer
8.000 ha
(2003)
30.000 ha
Landbrug: Reduktion af
forbruget af
plantebeskyttelsesmid-ler
Antal ha landbrugsjord
omlagt til økologisk drift
eller drift uden brug af
plantebeskyttelsesmidler
153.000
ha (2006)
Fastholde antal ha
Biodiversitet: Ekstensiv
drift af jord- og
skovbrugsarealer af høj
naturværdi
Antal 1.000 ha
landbrugsareal af høj
naturværdi
78 (2000) Fastholde areal og indeks
Biodiversitet: Miljø- og
naturvenlig drift af
græsarealer
Antal 1.000 ha græsareal
uden for landbrugsmæssig
omdrift, eksklusive
brakareal
177
(2005)
Fastholde areal med græs
og sikring af fornøden pleje
ved afgræsning eller slæt
Biodiversitet:
Fastholdelse af
ynglefuglebestand på
landbrugsarealer
Indeks for population af 18
ynglefuglearter på
landbrugsjord
106,1
(2001)
Fastholde indeks
Skovbrug: Yderligere
skovrejsning
Antal ha 600.000
ha
(samlet
skovareal
i 2006)
628.000 ha.
486.000 ha i 2002 med en
målsætning om fordobling
på 100 år jf.
skovprogrammet fra 2002.
Dvs. behov for tilvækst på
4.000 ha pr. år fra 2006.
Dermed målsætning om
628.000 ha i 2013. Heraf
kan LDP opnå ca. 4.700 ha
jf. ovenfor, eller 17 pct..
Vedvarende energi:
Forøgelse af produktion
af vedvarende energi fra
skovbrug og landbrug
Årlig produktion 1.125
ktons
(2003)
Forøgelse på 5 pct..
(Stigning i skovareal jf.
ovenfor alene på 5 pct. fra
2006 – 2013)
6.2 Forventede effekter og disses manifestation over tid
De forventede effekter af planens gennemførelse er beskrevet ovenfor. Effekternes
manifestation over tid er primært en funktion af investeringsomfanget hen over
programperioden. Som det er beskrevet i planen, er der kun indgået aftale mellem regeringen
og regeringens støtteparti om dansk medfinansiering for årene 2007 og 2008. Vi må derfor
forvente, at indsatsen vil blive forøget hen over årene, således at effekterne viser sig med
stigende styrke i programperiodens sidste år. En forudsætning herfor er naturligvis, at der
skabes politisk enighed i Danmark om at gøre brug af den samlede EU-medfinansiering og at
60
man derfor vil allokere de nødvendige nationale medfinansieringsmidler, for at det kan ske, se
også kapitel 8 i denne rapport.
Under alle omstændigheder vil der være forskellige indkøringsvanskeligheder og
initialomkostninger, der skal investeres, før effekterne begynder at vise sig. Det gælder ikke
mindst på Leader-området, hvor lokale aktionsgrupper skal etableres og i drift, før der kommer
gang i projekterne fra den kant. Også hvad gælder innovation og samarbejdsprojekter i
samme forbindelse, må vi forvente, at der vil gå nogle år, før effekterne manifesterer sig i
større målestok. Det skal bemærkes, at vi har set bort fra dette forhold i vurderingen af de
årlige gevinster for værditilvækst og beskæftigelse ovenfor. Der har vi, som beregningerne har
forudsat, set på en gennemsnitlig effekt hvert af årene i programperioden.
6.3 Potentielle konflikter mellem effekter
Der kan argumenteres for, at der i EU’s landdistriktspolitik er en iboende og velkendt konflikt
mellem på den ene side udvikling af landbrug og forarbejdningssektoren og natur og miljø på
den anden. En tredje akse i konflikten er de mere generelle udviklingsønsker i landdistrikterne.
Det er en given faktor i landbrugspolitikken og noget, som alle medlemslande står overfor og
som i mange lande har affødt kamp om fordeling af midler og dermed sektorel vægtning i
planerne. Det har resulteret i forskelligt udfald, hvor man i nogle lande opererer med en
fordelingsnøgle, der hedder 10, 80, 10 pct. til de tre akser, mens man i andre igen er endt på
35, 50, 15 pct. I det danske tilfælde er man endt med en fordelingsnøgle på 19.4, 64.4 og 13
plus 2.5 til TA.
Traditionelt set har udviklingen af landbrugs – og fødevaresektoren medført negative
eksternaliteter i form af nedbrydning af natur og miljø, eksempelvis i form af forurening af
grundvandet. Modsat har landbruget og fødevaresektoren traditionelt set været en væsentlig
faktor i den økonomiske vækst og udvikling nationalt set og i særdeleshed i landdistrikterne,
og er det fortsat om end i vigende omfang. Netop den vigende betydning synliggør behovet for
udvikling og fremme af alternative indkomstmuligheder i landdistrikterne. For så vidt angår
implementeringen af landdistriktsplanen så kan der på samme måde som med målsætningerne
anføres, at der er potentielle konflikter støtteordningerne imellem, idet de er kontraherende i
forhold til målopfyldelse.
Når dette er sagt, er det vurderingen, at planens fokus på og hensigt om at blive bedre til at
udnytte synergieffekter mellem de fire akser vurderes at ville være med til at reducere nogle
af de førnævnte konflikter.
6.4 Hvem anfægtes af planen?
Modsat det nuværende Landdistriktsprogram forventes det kommende program at have en
bredere målgruppe. En målgruppe er hvad man kan kalde ’de almindelige borgere i
landdistrikterne’. De forventes i højere grad end tidligere at blive en del af programmet bl.a.
qua Leader-tilgangen og det faktum, at der økonomisk er afsat et betydeligt beløb til såvel
akse 3 som 4 aktiviteter.
Andre målgrupper for planen er landmænd, jordejere, skovejere og lokale entreprenører på
den ene side og forarbejdningsvirksomheder i fødevare – og skovsektoren på den anden.
Herudover må kommunerne anses for en målgruppe og det sammen er NGO’er.
Overordnet set må det forventes, at de anførte målgrupper enten direkte eller indirekte vil
blive påvirket af det kommende landdistriktsprogram, og i særdeleshed de der er bosat i
henholdsvis landdistrikts – og yderkommuner. Planen må forventes at have en række
generelle affødte effekter som vil smitte af på målgrupperne i form af økonomiske aktiviteter
og deraf forhåbentlig økonomisk vækst, jf. ovenfor.
61
7. Merværdi af fællesskabs involvering inklusiv nationale støtteordninger
Ifølge 1698/2005 er det medlemsstaternes ansvar at sikre, at planen koordineres med de
øvrige elementer af den Fælles Landbrugspolitik, Regionalfonden, Socialfonden og
Fiskerifonden.
Endvidere skal det sikres, at planen ikke overlapper eventuelle nationale støtteordninger eller
er i konflikt med EU’s konkurrenceregler.
I de følgende to afsnit vurderes planens koordination og afgrænsninger til andre instrumenter
(afsnit 7.1) samt planens overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler (7.2)
7.1 Overensstemmelse mellem Landdistriktsplanen og andre segmenter under den
Fælles Landbrugspolitik, andre politiker og instrumenter
Overensstemmelse med Sølje 1 under den Fælles Landbrugspolitik
Hvad angår overensstemmelsen med Søjle 1 under den Fælles Landbrugspolitik er det centralt,
at der i planen er taget højde for, at lodsejere ikke kan få støtte under både søjle 1 og søjle 2
til at gennemføre de samme aktiviteter eller investeringer, og at der ikke er modstridende
retningslinier i de to søjler.
Gennemgangen af planen giver ikke anledning til nogen kommentarer i den forbindelse.
Støtteordninger med mulige overlap tager højde herfor, og der henvises til
krydsoverensstemmelseskravene, som er fælles for søjle 1 og 2. Endvidere giver
registreringen af støtteudbetalinger under både søjle 1 og søjle 2 i DFFE ideelle muligheder for
at identificere eventuel ulovlig dobbelt-støtte på bedrifter og i virksomheder.
Socialfonden, Regionalfonden og Fiskerifonden
Som hovedprincip gælder det, ifølge planen, at indsatsen under fondene skal supplere
hinanden, samt at projekter med aktiviteter, der er støtteberettigede under flere fonde, godt
kan opnå støtte under flere fonde. Dog gælder det, ifølge fiskeriforordningen, at støtte til
bæredygtigudvikling i fiskeriområder kun må støttes af fiskerifonden.
Der gælder endvidere, at der ikke kan opnås støtte til samme udgift under flere fonde, og
planen fastslår, at der vil blive etableret administrative procedurer, der sikrer mod
dobbeltfinansiering. De er på nuværende tidspunkt ikke defineret i detaljen og er som sådan
heller ikke vurderet af evaluator. Dog anføres det i planen, at ansøgere skal angive
finansieringsplanen for projektet i sin ansøgning, således at det i sagsbehandlingen kan
konstateres, om der er andre fonde i spil til finansieringen. Endvidere anføres det, ar skal
udsendes høringsmails til relevante fonde, eksempelvis regionalfonden eller socialfonden, med
henblik på at kontrollere, om givne ansøgere ikke allerede har fået tilskud fra disse fonde til de
pågældende aktiviteter.
Det konstateres i planen, at der er potentielle overlap med de øvrige fonde indenfor
innovationsstøtte, støtte til virksomhedsetablering samt opkvalificering og udvidelse af
arbejdsstyrken. Det overordnede afgrænsende princip er i disse situationer, at
landdistriktsprogrammet støtter projekter i fødevare- og skovsektoren og i visse tilfælde
projekter i særligt udpegede landdistriktskommuner, hvor der er udpeget Lokale
Aktionsgrupper. De øvrige fonde støtter øvrige projekter.
I forhold til Fiskeriprogrammet er der områder, der både er udpeget som Leader-område og
som fiskeriafhængigt område. I disse tilfælde skal der etableres en fælles lokal aktions gruppe,
der sikrer koordination mellem Fiskerifonden og Landdistriktsprogrammet.
62
Vi er af den grundlæggende opfattelse, at der i princippet ikke bør være mulighed for at få
tilskud til samme aktivitet under flere fonde. Konsekvensen heraf er, at det skal undgås, at
der er overlap mellem fondene, og at der skal trækkes helt entydige og klare skillelinier
mellem dem, også på områder hvor der emnemæssigt er overlap. Princippet har to hensyn,
dels at det skal være enklere for potentielle ansøgere at finde den rette fond at ansøge i, dels
at den administrative kontrol lettes. Vi er bestemt enige i, at de generelle principper for sikring
mod dobbeltbetaling mv. kan fungere i Danmark, samt at potentielle ansøgere har overblik
nok til at finde det rette og mest logiske program at ansøge i. Vi har imidlertid også den
erfaring, at dette punkt optager Kommissionen repræsentanter ganske meget, og at de hylder
et princip om, at der ikke må være overlap, mere end de hylder et princip om, at det kan
kontrolleres effektivt administrativt.
Vi er derfor af den formening, at det er en nyttig anbefaling at tilstræbe entydige skillelinier
mellem de forskellige programmer, således at overlap undgås.
Endelig er der forholdet mellem de Regionale Vækstfora og Lokale aktioners grupper/DFFE. De
Regionale Vækstfora skal udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier samt afgive
indstillinger om anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden.
Det er i planen beskrevet, at de Regionale Vækstfora har indstillingsret i forhold til udvalgte
akse 1 støtteordninger, samt at de skal høres omkring større erhvervsrettede projekter under
akse 3. Det er således gjort klart, at der skal være en koordinering imellem DFFE, den lokale
aktionsgruppe og de Regionale Vækstfora. Det er ydermere klart, at de Regionale Vækstfora
har muligheder for at til- og fravælge projekter, der er støtteberettigede under
Landdistriktsprogrammet. Det er dog ikke klart, hvor vidtrækkende beføjelser de Regionale
Vækstfora har i forhold til landdistriktsprogrammet;
Skal projekter indstillet fra de Regionale Vækstfora gives tilsagn fra de lokale
aktionsgrupper/DFFE (hvis de i øvrigt er støtteberettigede)?
Har man overvejet, hvilke administrative byrder, der pålægges de Regionale Vækstfora,
idet de både skal godkende lokale udviklingsplaner og godkende enkelte
projektansøgninger under hhv. akse 1 og 3. Er der udarbejdet procedurer herfor, og er
det overvejet hvor meget det kan hæmme sagsbehandlingstiden?
Det er evaluators vurdering, at man i DFFE bør overveje nøje, hvordan man laver en klar og
smidig procedure for samarbejdet, som muliggør en hurtig og smidig behandling af
ansøgninger, og som samtidig sikrer, at beslutninger tages i eget regi.
Samlet er der evaluators vurdering, at planens beskrivelse af skillelinier og komplementaritet i
forhold til den øvrige Fælles Landbrugspolitik, Regionalfonden, Socialfonden og Fiskerifonden
principielt er tilfredsstillende hvad angår den Fælles Landbrugspolitik, mens vi mener, at der
kan udarbejdes klarere skillelinier mellem planen og de andre strukturfonde. Endvidere er der
grund til at overveje og specificere rollefordeling og beføjelser i forhold til de Regionale
Vækstfora.
7.2 Vurdering af nationale støtteordninger og konkurrenceregler
For det første kan det konstateres, at det i planen er fastslået, at der ikke ansøges om
anvendelse af supplerende statsstøtte.
For så vidt angår konkurrencereglerne, er der i planen listet informationer omkring de enkelte
støtteforanstaltningernes overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler. Hovedprincipperne i
planen er, at virksomheder, der producerer eller afsætter landbrugsprodukter, følger
støttereglerne, som de er fastsat i 1698/2005 – herunder støtteberettigelse og støttesatser -
og de er som følge heraf i overensstemmelse med EU’s konkurrence regler.
63
Herudover henvises der til a) de særlige statsstøtteregler, der gælder for små og mellemstore
virksomheder (SMV’er), b) de minimis reglerne samt c) det generelle princip om, at støtte i
forbindelse med tilvejebringelse af offentlige goder ikke er konkurrenceforvridende. Der
redegøres kort for disse nedenfor:
SMV’er der ikke producerer landbrugsvarer
For små og mellemstore virksomheder, der ikke producerer landbrugsprodukter, gælder, at
undtagelsesforordningen for SMV’er i 70/2001 anvendes. Forordning 70/2001 gælder for støtte
til SMV’er i alle brancher, undtagen skibsbygnings- og stålindustrien og landbrugs- og
fiskerisektoren. Forordningen finder anvendelse på såvel brede støtteordninger som
individuelle støtteforanstaltninger. Decideret driftsstøtte er efter forordningen ikke lovligt.
Støtte, der kan fritages under forordningen er således begrænset til fx materielle eller
immaterielle investeringer, eller tjenesteydelser, der leveres til støttemodtageren.
Store virksomheder der ikke producerer landbrugsvarer
For store virksomheder, der ikke producerer landbrugsvarer, anvendes de minimis-reglerne. I
forordning 69/2001 fastslås det, at hvis den samlede støtte til en virksomhed over en 3-årig
periode ikke overstiger 100.000 EUR, er støtteordningen ikke omfattet af statsstøtte-reglerne.
De minimis reglerne gælder for alle sektorer, undtagen kul og stålindustrien, transportsektoren
samt landbrug og fiskeri. Der kan desuden ikke gives støttet til eksport.
Tilvejebringelse af offentlige goder
I forbindelse med miljø- og naturprojekter henvises der til et generelt princip om, at støtte til
tilvejebringelse af offentlige goder ikke er konkurrenceforvridende. Der gælder naturligvis, at
støttesatser og støtteberettigede udgifter skal være i overensstemmelse med reglerne i
1698/2005, hvad vi mener, er tilfældet.
Samlet er det evaluators vurdering, at beskrivelserne i planen er i overensstemmelse med EU’s
konkurrenceregler, hvoraf de særligt relevante dele er beskrevet ovenfor.
64
8. Allokering af midler og omkostningseffektivitet
8.1 Allokering af midler
Planens finansielle omfang er angivet i tabellerne nedenfor, hentet fra planens kapitel 6 og 7.
De opstillede finansieringsplaner er i udgangspunktet i overensstemmelse med forordningens
retningslinier.
Tabel 8.1 viser de årlige bidrag, der er til rådighed fra EAFRD – Eurpean Agricultural Fund for
Rural Development eller på dansk ELFUL – Europæisk Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne. Det anbefales at benytte en af de to betegnelser. Samlet er konvolutten fra
EAFRD på 3.313 mio. kr. Med national offentlig medfinansiering bliver den samlede finansiering
på 6.166 mio. kr. , jf. tabel 8.2 hvor allokeringerne er fordelt på akser.
Tabel 8.1 Årlige bidrag fra EAFRD (1000 kr.) (Udbetalingsrammer)
År 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Total
ELFUL i
mio. DKR
466.354 494.308 475.136 479.334 472.604 466.391 458.873
Tabel 8.2 Finansieringsplaner for hver akse for hele perioden (udbetalingsrammer)
Akse
Offentligt bidrag i mio. DKR
Total offentligt
ELFUL
medfinansieringsrate
(pct.)
ELFUL beløb
Mio. kr. pct.
Akse 1
1.182,10 19,2
50 591,05
Akse 2
3.971,88 64,4
55 2.184,53
Akse 3
227,43 3,7
50 113,72
Akse 3+4
629,75 10,2
55 346,36
Teknisk bistand
154,67 2,5
50 77,34
Total
6.165,84 100
- 3.313,00
Som det fremgår af fordelingen på akser, opfylder finansieringsplanen kravene i forordningen,
idet mere end 10 pct. er allokeret til akse 1, mere end 25 pct. er allokeret til akse 2 mens
mere end 10 pct. samt 5 pct. er allokeret til hhv. akse 3 og 4. Den procentuelle fordeling er
lagt ind i tabellen af evaluator, og det anbefales, at det også sker i planen, idet det skal
bemærkes, at den relative fordeling på akser er beregnet ud fra den totale pulje, inkl. teknisk
bistand, og der er derfor en lille variation i forhold til angivelserne af den relative fordeling på
akser i planen.
65
Planen indeholder i kapitel 7 en tabel, der er gengivet nedenfor som tabel 8.3. Heraf fremgår
det, hvor stort et beløb, der vil være til rådighed i form af offentlige midler (EAFRD + nationale
midler) for hver foranstaltning i programperioden. Endvidere fremgår den private
medfinansiering for hver foranstaltning. Samlet repræsenterer planen med andre ord 8.419
mio. kr. til udviklingen af landdistrikterne. Det skal dog bemærkes, at 2.003 mio. kr. allerede
er disponeret i form af tilsagn, der er indgået aftale om i programperioden 2000 – 2006. Der
er med andre ord tale om ca. 4.000 mio. kr. i offentligt tilskud til nye aktiviteter.
Denne information om indgåede forpligtelser og deres fordeling på de enkelte akser og
foranstaltninger indgår ikke i planen. Vi anbefaler, at det sker i revideret udgave, således at
det fulde billede af finansieringsplanen bliver klart.
Det skal også gentages, at regeringsaftalen kun omfatter årene 2007 og 2007, således at der
for disse år er fastsat, hvor stort et offentligt beløb, der kan finde anvendelse. Der er ikke
truffet aftaler om den resterende programperiode, og den samlede finansieringstabel er derfor
baseret på en forudsætning om, at der i den fulde programperiode vil være tale om den
samme relative fordeling mellem foranstaltningerne som for årene 2007 og 2008. Denne
antagelse er naturligvis fornuftig, desuagtet vi vil henvise til en af konklusionerne fra
midtvejsevalueringen fra 2003 af 2000 – 2006 programperioden, hvor det fremgik, at mangel
på kontinuitet i støtteordningerne (bl.a. midlertidige lukninger af forbedringsordningen og
strukturprojektordningen) gjorde det vanskeligt for potentielle støttemodtagere at planlægge
deres investeringer. Det bør være muligt at træffe politiske beslutninger om en 7 åring
programindsats, således at rammerne for programmet lægges fast med den sikkerhed for
aktørerne, som dette indebærer. Vi anbefaler derfor, at der snarest muligt træffes politisk
aftale om den samlede programindsat for hele perioden og ikke blot for de to første år.
Tabel 8.3 Finansieringsplan fordelt på foranstaltninger (hjemler) for hele
programperioden
Hjemmel/foranstaltning/akse Offentlige
udgifter i
mio. DKK
Private
udgifter i
mio. DKK
Totale
udgifter i
mio. DKK
Akse 1
111 Uddannelse og information 18,83 12,55 31,38
112 Etablering af Yngre jordbrugere 40,00 40,00
114 Anvendelse af rådgivningstjenester
121 Modernisering af landbrugsbedrifter 231,73 347,60 579,33
123 Forøgelse af land- og skovbrugsprodukters værdi
213,81
410,45
624,26
124 Samarbejde om udvikling af nye produkter,
processer og teknologier
489,48
209,78
699,25
125 Forbedring og udvikling af infrastruktur
126 Støtte til landbrugere, der deltager i ordninger for
fødevarekvalitet
9,41
0,00
9,41
127 Støtte til producentsammenslutninger til
informations- og markedsføringsaktiviteter
178,85
76,65
255,50
Total akse 1
1.182,10
1.057,02
2.239,12
Akse 2
212 Betalinger til landmænd i ugunstigt stillede
områder
66,29
-
66,29
214 Betalinger for miljøvenligt landbrug
3.129,09
-
3.129,09
216 Støtte til ikke-produktionsfremmende
investeringer
250,31
128,96
469,83
66
221 Første skovrejsning på landbrugsarealer
469,83
-
469,83
222 Første etablering af skovlandbrugssystemer
223 Første skovrejsning på andre arealer end
landbrugsarealer
224 Natura 2000 betalinger
225 Betalinger for miljøvenligt skovbrug
226 Genetablering af potentialet i skovbruget 56,36 - 56,36
227 Støtte til ikke-produktionsfremmende investe-
ringer
Total akse 2
3.971,88
128,96
4.100,84
Akse 3
311 Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter 21,33 21,33 42,67
312 Støtte til oprettelse og udvikling af
mikrovirksomheder
21,33 21,33 42,67
313 Fremme af turismen 21,33 21,33 42,67
321 Basale tjenester for økonomi og befolkning 54,48 98,44 152,92
322 Fornyelse og udvikling af landsbyer 54,48 98,44 152,92
323 Bevarelse og opgradering af natur- og kulturarv 54,48 54,48 108,96
331 Uddannelses- og informationsforanstaltning
341 Kompetenceudviklings- og
informationsforanstaltning m.h.p. lokale strategier
Total akse 3*
227,43
315,36
542,80
Akse 4
411 Konkurrenceevne
412 miljø/arealforvaltning
413 Livskvalitet/diversificering 542,25 751,88 1.294,13
421 transnationalt interregionalt samarbejde
431 Driftsudgifter lokale aktionsgrupper 87,5 0,00 87,50
Total akse 3+4
629,75
751,88
1.381,63
Total akse 1, 2, 3 og 4
6.011,16
2.253,23
8.264,39
511 Teknisk bistand 154,67 0,00 154,67
TOTAL
6.165,84
2.253,23
8.419,06
Hovedparten af akse 3 indsatsen gennemføres, som det er fremgået af kapitel 5, via Leader-
metoden. Derfor opfyldes minimumsbudgetandelen på 10 pct. for akse 3. Vi har noteret os, at
der i tabellen er medtaget foranstaltninger, der ikke er medtaget i planen, og som derfor heller
ikke er tildelt midler. Vi anbefaler, at disse foranstaltninger fjernes fra tabellen med mindre det
er et udtryk for, at de kan tænkes introduceret ved en senere lejlighed i programperioden. I så
fald kan vi anbefale, at der tentativt angives et beløb til disse foranstaltninger, hvis det er
muligt.
Endelig, men ikke mindst, har vi konstateret, at finansieringstabellerne ikke indeholder en
oversigt over allokeringerne til de udbudte støtteordninger. Dermed er der ikke i planen en
oversigt over, hvor mange penge, der vil være til hver støtteordning for årene 2007 og 2008
samt for den resterende programperiode under de forudsætninger, der er angivet ovenfor.
Som planen er nu, kan de enkelte allokeringer findes i beskrivelserne af de forskellige
støtteordninger og de mange underordninger. Herudfra samt med information om, hvor mange
67
penge, der allerede er forpligtet fra den forrige programperiode, kan der opstilles en tabel for
støtteordningerne, og der kan etableres en kobling til forordningens foranstaltninger (hjemler)
jf. ovenfor.
Vi anbefaler, at en sådan oversigt indsættes i planen, således at de økonomiske og sociale
partnere kan orientere sig i en sådan oversigt og derigennem få et hurtigt overblik over, hvor
mange midler, der vil være til hver ordning og underordning i perioden. Vi er naturligvis
opmærksomme på, at man ikke på forhånd kan vide, hvordan pengene vil fordele sig mellem
de enkelte hjemler, da denne fordeling vil være en funktion af de enkelte projekters indhold.
Det vil dog i budgetsituationen være muligt at lave en fordeling, som også kan være nyttig at
have i forhold til eventuelle kommentarer fra Kommissionens repræsentanter til koblingen af
foranstaltninger i enkelte støtteordninger.
8.2 Omkostningseffektivitet
Omkostningseffektiviteten måles som forholdet mellem allokerede ressourcer til det enkelte
projekt og de forventede genererede output samt (hvis det er muligt) resultater.
Omkostningseffektiviteten for de enkelte foranstaltninger er forsøgt evalueret i boksen
nedenfor, idet der er taget udgangspunkt i de fremsendte kvantificeringer for output og
resultater for støtteåret 2007. De estimerede output vil på programniveau blive betydeligt
højere, idet der nedenfor kun er angivet output for et enkelt støtteår.
Tabel 8.4 Forventde output og resultater akse 1, 2007
Støtteordning 2007–Akse 1 Budget
mio./kr.
Gnst.
Projekt i
kr.
Output
Indikator
Resultat-
indikator
Innovation/udvikling i
primært jordbrug (fordelt på
følgende)
Demonstration/formidling
af ny viden
Investeringer på bedrifter
Samarbejde om
udviklingsprojekter
80
30
5
30
15
5 mio.
kr. pr.
projekt
(100
pct.)
+
1,4 mio.
kr.
(60 pct.)
1,6 mio.
kr. pr.
projekt
(40 pct.)
7 mio.
kr. pr.
projekt
(70 pct.)
6 projekt.
+
6 projekt.
24 demon-
strationer
45 bedrifter
72 mio. kr. i
samlet
investeringer
3 projekter
1500 har overværet
demonstrationerne
(national indikator)
45 bedrifter, der
introducerer
nyt
12 virksomheder
eller bedrifter der
introducerer nyt
Innovation/udvikling i
forarbejdningssektor
Formidling af viden
60
2
2 mio.
pr.
projekt
3 projekter
10
500 har overværet
demonstrationerne
68
Udvikling/anvendelse af
nye teknologier/nye
processer/nye produkter
Samarbejde om
udviklingsprojekter
38
20
(60 pct.)
4 mio.
kr. pr.
projekt
(40 pct.)
9 mio.
kr. pr.
projekt
(70 pct.)
demonstratione
r
24 projekter
96 mio. kr. i
samlede
investeringer
3 projekter
24 virksomheder
der introducerer nyt
10 virksomheder
der introducerer nyt
Fødevarekvalitet – udvikling/
deltagelse/markedsføring
Primærproducenter, der
deltager i en godkendt
kvalitetsmærkningsordni
ng - medlemsgebyr og
kontrol-afgifter
Primærproducenter, der
gennemfører
investeringer for at
producere under en
godkendt ordning for
kvalitetsmærkning
Producentsammenslut-
ninger kan opnå støtte til
information og
markedsføring af
sådanne
kvalitetsprodukter
Samarbejdsprojekter der
udvikler
kvalitetsprodukter
Oprettelse af rejsehold
29
1
2
19
2
5
15.000
kr. pr.
projekt
0,4 mio.
pr.
projekt
(40 pct.)
1,4 mio.
kr. pr.
projekt
(70 pct.)
1,4 mio.
kr. pr.
projekt
(70 pct.)
2,5 mio.
kr. pr.
projekt
(100
pct.)
67 bedrifter
12 projekter
4,8 mio. kr.
investeret
19 projekter
2 projekter
2 rejsehold
(national
indikator)
?? værdi af
produktion under
kvalitetsmærke
12 bedrifter der
introducerer nyt
?? værdi af
produktion under
kvalitetsmærke
15 bedrifter og
virksomheder, der
introducerer nye
produkter
200 bedrifter og
virksomheder der
har modtaget besøg
(national indikator)
Kompetenceudvikling
Opkvalificering i
forbindelse med
gennemførelse af
støttede projekter inden
for innovation,
3
3
80.000
kr. pr.
projekt
(50 pct.)
1500 deltagere
på kurserne
3000
kursusdage
1500 personer har
bestået et kursus
69
Tabel 8.5 Forventde output og resultater akse 2, 2007
Støtteordning 2007–Akse 2 Budget
mio./kr
.
Gnst.
projekt i
kr.
Output
Indikator
Resultat-
indikator
Ø-støtte
10 16.000 kr.
(100 pct.
støtte)
626 tilsagn,
10 mio. kr.,
25.000 ha
33.300 ha under
vellykket
arealforvaltning
Miljøbetinget tilskud og
omlægning til økologisk
landbrugsdrift
111 130.000 kr.
(100 pct.
støtte)
850 tilsagn,
111 mio. kr. i
tilsagn, 28.600
ha under
tilsagn
28.600 ha under
tilsagn
Miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger
90
55.000 kr.
(100 pct.
støtte)
1.600 tilsagn,
tilsagnsbeløb
på 90 mio. kr.
14.900 ha
under tilsagn
14.900 ha under
tilsagn
Etablering og drift af
vådområder
støtte til ikke-
produktionsfremmende
investeringer
43,75
4 mio. kr.
(100 pct.)
11 tilsagn,
43,75 mio. kr.
i tilsagnsbeløb,
750 ha under
tilsagn
11 tilsagn om
støtte til
investeringer.
750 ha under
tilsagn
Etablering af braklagte
randzoner
1,25 7.500 kr.
(2 ha à
3.750 kr.)
166 tilsagn,
tilsagnsbeløb
1,25 mio. kr.,
333 ha under
tilsagn
333 ha under
tilsagn
Miljø- og naturprojekter
1. planlægning af
naturprojekter
2. etablering af
græsningsselskaber
3. investeringer i forbindelse
med beskyttelse af miljø,
natur eller dyrevelfærd
4. jordfordelinger i forbindelse
med projekter
11
4
3
3
1
0,5 mio. kr.
(100 pct.)
0,5 mio. kr.
(100 pct.)
0,5 mio. kr.
(100 pct.)
0,5 mio. kr.
(100 pct.)
Antal
ansøgninger
om støtte til
investeringer
1: 40 ans,
2: 30 ans,
3: 30 ans,
4: 30 ans.
I alt 130
ansøgninger
Antal tilsagn
1: 8 tilsagn,
2: 6 tilsagn,
3: 6 tilsagn.
I alt 20 tilsagn.
Tilsagnsbeløb i alt
10 mio. kr.
4: 2 tilsagn vedr.
jordfordeling tilsagn
på 1 mio. kr.
Etablering af landskabs- og
biotopforbedrende
beplantninger, herunder
læplantninger
15
50.000 kr.
individuelle
projekter
(60 pct.)
1,8 mio. kr.
kollektive
projekter
70 tilsagn om
støtte på i alt
2 mio. kr.
Kollektive
projekter:
12 tilsagn om
støtte på i alt
Alle tilsagn fører til
bedre biodiversitet.
Alle tilsagn fører til
forbedret
vandkvalitet idet de
forventes at
70
(60 pct.) 13 mio. kr.
reducere
udvaskningen af N
på de tilstødende
marker.
Alle tilsagn fører til
forbedret
jordkvalitet, idet
beplantningen fører
til reduceret
vinderosion.
Plantegenetiske ressourcer
Art. 36a (vi) støtte til ikke-
produktionsfremmende
investeringer
2 0,4 mio. kr.
(100 pct.)
5 tilsagn Forbedret
biodiversitet, idet
de vil medvirke til
at bevare eller
introducere
relevante
plantemiljøer og
beskytte
udrydningstruede
landbrugsplanter
Skovrejsning på landbrugsjord i
skovrejsningsområder
Art. 36b (i): Første skovrejsning
på landbrugsarealer
24
340.000 kr.
(100 pct.)
Antal 70
afgivne
tilsagn.
700 ha tilsagn
til ny privat
skov med
løvtræ i
skovrejsnings
område
700 ha løvtræ i
skovrejsningsområd
e
Genetablering af skove efter
stormfald samt skader på
jordbrug som følge af
naturkatastrofer
0 340.000 kr.
(100 pct.)
Stormfald
tilsagnsbeløb
(0,0)
Antal afgivne
tilsagn, ha
med tilsagn,
tilsagnsbeløb
(0,0)
Antal ha
gennemført
gentilplantning efter
storm (0,0)
Privat skov
Offentlig skov
Bruttoværditilvækst
på støttet
landbrugsbedrift: 0
Tabel 8.6 Forventde output og resultater akse 3, 2007
Støtteordning 2007
Akse 3
Budget
mio./kr.
Gnst.
projekt i kr.
Output
indikator
Resultat-
indikator
Børn og unge samt
kulturaktiviteter i
landdistrikterne
15 750.000
(50 pct.)
40 projekter
30 mio. kr.
investeret
4000 mennesker
med adgang til
forbedret service
Nye arbejdspladser i
landdistrikterne
Projekter i
forarbejdningsvirksomheder
(forøgelse af værdien af
landbrugsprodukter)
45
8
2 mio. kr.
pr. projekt
(40 pct.)
10 projekter
20 mio. kr.
investeret
10 fødevare-
virksomheder
introducerer nye
produkter eller
teknologier
71
Diversificering på bedriften til
ikke-landbrugsaktiviteter
Oprettelse og udvikling af
mikrovirksomheder
Fremme af turisme
Basale servicefaciliteter
Analyser af lokalområdet
(kompetenceudvikling/info mhp.
udarbejdelse af
udviklingsstrategi)
4
9
10
10
4
2 mio. pr.
projekt
(15 pct.)
3 mio.
pr. projekt
(15 pct.)
2 mio. pr.
projekt
(15 pct.)
2 mio. kr.
pr. projekt
(15 pct.)
0,5 mio. kr.
pr. projekt
(50 pct.)
13 projekter
26 mio. kr.
investeret
20 projekter
33 projekter
66 mio. kr.
investeret
33 projekter
66 mio. kr.
investeret
16 projekter
16 støttede
offentligt-
private
samarbejder
(LAG’er)
10 nye eller
bevarede
arbejdspladser
1,2 mio. kr. i
samlet
værditilvækst på
støttede bedrifter
2 fuldtidsstillinger
samlet på de
støttede bedrifter
4 mio. kr. i samlet
værditilvækst i
støttede
virksomheder
15 fuldtidsstillinger
samlet på de
støttede bedrifter
5000 ekstra turister
25 fuldtidsstillinger
samlet i de støttede
projekter
3500 borgere der
har glæde af
servicefaciliteterne
0 yderligere
personer med
adgang til
internettet
25 fuldtidsstillinger
samlet i de støttede
projekter national
indikator
Attraktive levevilkår
40
72
Diversificering på bedriften til
ikke-landbrugsaktiviteter:
Oprettelse og udvikling af
mikrovirksomheder
Fremme af turisme
Basale servicefaciliteter
Fornyelse i landsbyer
Bevarelse og opgradering af
natur- og kulturarv
Analyser af lokalområdet
(kompetenceudvikling/info mhp.
udarbejdelse af
udviklingsstrategi)
3
5
7
9
7
7
2
2 mio. pr.
projekt
(15 pct.)
3 mio.
pr. projekt
(15 pct.)
2 mio. pr.
projekt
(50 pct.)
2 mio. pr.
projekt
(50 pct.)
2 mio. pr.
projekt
(50 pct.)
2 mio. pr.
projekt
(50 pct.)
0,5 mio. kr.
pr. projekt
(50 pct.)
10 projekter
(støttemodtag
ere)
20 mio. kr.
investeret
11 projekter
(støttemodtag
ere)
7 projekter
(støttemodtag
ere)
14 mio. kr.
investeret
9 projekter
(støttemodtag
ere)
18 mio. kr.
investeret
7 projekter
(landsbyer)
14 mio. kr.
investeret
7 projekter
14 mio. kr.
investeret
8 projekter
8 støttede
offentligt-
private
samarbejder
(LAG’er)
1 mio. kr. i samlet
værditilvækst på
støttede bedrifter
1,5 fuldtidsstillinger
samlet på de
støttede bedrifter
2 mio. kr. i samlet
værditilvækst på
støttede
virksomheder
7 fuldtidsstillinger
samlet på de
støttede
virksomheder
500 ekstra turister
3 ekstra
fuldtidsstillinger
samlet i støttede
projekter
3000 borgere der
har glæde af
servicefaciliteterne
2000 yderligere
personer med
adgang til
internettet
7000 borgere der
har glæde af
forbedrede
servicefaciliteter
10.000 borgere der
har glæde af
forbedrede
servicefaciliteter
(natur og kultur)
73
Boks 8.1 Omkostningseffektivitet i de enkelte støtteordninger
Innovation og udvikling i primært jordbrug og Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren
Det forventede output fra disse støtteordninger fordeler sig som anført i tabel 8.4 ovenfor.
De valgte enhedsomkostninger pr. projekt vurderes at være realistiske både hvad angår
demonstration, udvikling og samarbejde. Antallet af forventede deltagere i samarbejdsprojekter
synes ligeledes at være realistisk. Hvad angår forventningen til antallet af personer, der overværer
demonstrationer (både på bedrifter = 1.500 og i virksomheder = 500) kan det være vanskeligt at
vurdere på forhånd, men tallene synes umiddelbart at udtrykke relativt store forventninger til
omfanget. Den løbende monitorering og evaluering af programindsatsen kan bidrage til at justere
forventningerne i lyst af det første års erfaringer.
Ud over ovenstående er der ikke basis for specifikt at vurdere omkostningseffektiviteten, da det
ikke ligger fast, hvilke type projekter, der vil blive ansøgt om og efterfølgende støttet, eller hvordan
man vil prioritere forskellige typer af projekter. Man bør derfor overveje, hvilke typer projekter, der
kan forventes at give de største effekter og prioritere disse højest, ved at formulere
selektionskriterier, der understøtter maksimal omkostningseffektivitet. Endvidere kan der
argumenteres, at innovations- og udviklingsprojekter typisk er projekter, der rummer store
potentialer, hvis de lykkedes, men samtidig også indebærer en risiko for, at de ikke lykkedes og
dermed har små eller ingen effekter. Af samme grund er det svært på forhånd at gøre sig præcise
betragtninger omkring omkostningseffektiviteten.
Fødevarekvalitet
Enhedsomkostningerne per projekt vurderes at være realistiske for ordningen, og det antages, at
15.000 kr. per projekt til medlemsgebyr og kontrolafgifter er erfaringsbaseret. Der er ikke anført et
tal for værdien produktionen under et eventuelt kvalitetsmærke (resultatindikator). Det synes heller
ikke umiddelbart at være muligt at lægge en kvantitativ størrelse ind, da det ikke på forhånd vides,
hvilke typer af og størrelser på de forventede 67 bedrifter, der vil indgå i ordningen. Det kan dog
overvejes at lægge en relativ vækst ind på eksempelvis 5 pct. eller lignende baseret fra erfaringer
fra producenter under kvalitetsmærker, hvis det er muligt.
Der er en klar satsning på økokologi-området indenfor støtteordningen og der er behov for at
præsentere overvejelser, der retfærdiggør, at næsten alle pengene allokeres til økologi. Tilsvarende
gælder for pengene reserveret til kvalitetsordninger for kartofler.
Akse 2
Ø-støtten
Det er vurderingen, at de forventede resultater og effekter ikke kan opnås ved mindre støttebeløb,
og at der dermed er en tilfredsstillende omkostningseffektivitet. Vi henviser dog også til
Midtvejsevalueringen, hvori det overvejes om støttebeløbet reelt er højt nok til at have afgørende
indflydelse på jordbrugernes beslutninger.
Miljøvenligt jordbrug
En stor del af omkostningerne er forbundet med delelementerne omkring omlægning til hhv.
økologisk jordbrug og miljøvenligt jordbrug. Der er ikke anført kvantificerede resultatmål for
ordningerne, og dermed kan en egentlig vurdering af omkostningseffektiviteten på dette niveau
ikke gennemføres, herunder om de forventede effekter/resultater kan opnås for mindre
omkostninger. Enhedsomkostningerne per hektar er forordningsbestemte og dermed bliver
outputtet målt i hektar en direkte funktion af de allokerede beløb.
For MVJ forventes det, at der gennemføres projekter, der tilsammen vil forøge arealet under MVJ
med 14.900 ha fordelt på ca. 1.650 aftaler hver af ca. 9 ha per aftale og med en enhedsomkostning
på 6.000 kr. per ha.
Hvad angår etablering og drift af vådområder, er det i planen vurderet, at et projekt i gennemsnit
vil blive støttet med 4 mio. kr. Der forventes at blive produceret 11 projekter med gennemsnitligt
areal på knap 70 hektar svarende til i alt 750 ha for ca. 44 mio. kr. til en pris på ca. 60.000 kr. per
ha sammensat af støtte til investeringer og til pleje.
74
MVJ forventes arealmæssigt at blive udgjort af relativt små projekter, og dermed kan MVJ kun
vanskeligt finde anvendelse for større sammenhængende arealer med mindre der etableres aftaler
herom i fællesskab blandt lodsejerne. Vådområde-ordningen operer med et gennemsnit på små 70
ha per projekt. Omkostningseffektiviteten afhænger naturligt nok af, hvor store resultater og
effekter projekterne får, og det er der ikke fastsat mål for. Effekterne i form af reduceret udledning
af kvælstof formodes først og fremmest at blive skabt gennem vådområderne, for så vidt de giver
mulighed for dinitrifikation, Omfanget heraf vil være lokalt bestemt, og det skal derfor afgøres fra
projekt til projekt, om de opstillede forventede resultater skønnes at være attraktive ift planens
målsætninger.
Generelt retter ordningerne sig mod arealer, hvor den landbrugsmæssige drift ikke i forvejen giver
store udbytter. Der kan dog også på sådanne jorder være potentielt store naturværdier og
miljøfordele ved en omlægning, men områder med stort landbrugsmæssigt udbytte lader sig næppe
rekruttere til ordningerne med den indretning, de har i dag, hvad angår anvendelse og
tilskudssatser.
Miljø og naturprojekter
På grund af det relativt begrænsede budget (11 mio. kr.), der er allokeret til denne
støtteforanstaltning, forventes der ingen problemer for absorptionskapaciteten. Det forventes, at
der ydes en støtte på 500.000 kr. per projekt inden for alle fire kategorier af projekter under
ordningen med forventet 22 tilsagn. Projekterne skal bidrage til at fastholde 78.000 hektar af høj
naturværdi. Det er vor vurdering, at enhedsprisen per projekt er fornuftig. Offentlige licitationer for
græsningsselskaber vurderes endvidere at bidrage til omkostningseffektiviteten.
Læhegn
Da ordningens støtteomfang er på niveau med ordningen i den tidligere programperiode forventes
ingen problemer med absorptionskapaciteten. Det vurderes ikke, at de forventede resultater og
effekter kan opnås ved mindre støttebeløb.
Plantegenetiske ressourcer
Der er et klart behov for et økonomisk incitament til bevarelse af oprindelige danske plantesorter,
hvis man ønsker dette. Valget vil ellers falde på moderne og andre sorter uden en sådan
støtteordning. Sorterne er pr. definition truet af forsvinden, idet de ikke udnyttes til almindeligt
kommercielt brug. Outputtet forventes at være 5 projekter hver af 400.000 kr. hvilket ikke giver
anledning til kommentarer.
Skovordningerne
I forhold til de angivne mål (1.944 ha skov årligt) vurderes det, at absorptionskapaciteten i
skovsektoren er tilstrækkelig stor. Gennem de sidste årtier er der årligt tilplantet ca. 2000 ha årligt.
Det skal dog nævnes at Midtvejsevalueringen af det tidligere program finder, at der ikke er så
mange potentielle skovrejsere tilbage i de udpegede skovområder (se herover vedr. valgbarheds-
og udvælgelseskriterier). Dette kan ikke vurderes specifikt, da der endnu ikke er angivet
støttesatser for plantning af ny skov eller for gentilplantning af stormfaldsarealer. Generelt kan det
bemærkes, at for grundvandsbeskyttelse og reduktion af udvaskning, er skovrejsning på kort sigt
en omkostningskrævende foranstaltning sammenlignet med ordninger indenfor miljøvenligt
landbrug. På længere sigt er skovrejsningsordninger omkostningsmoderate, da ordningen medfører
fredskovspligt og en permanent ændring, der ikke kræver jævnlige fornyelser af støtteaftaler.
Akse 3
Nye arbejdspladser, attraktive levevilkår og kompetenceudvikling i landdistrikterne
Enhedsomkostningerne per projekt rettet mod børn og unge samt kulturaktiviteter synes rimeligt,
mens de erhvervsrettede støtteordninger måske er anført i underkanten af, hvad behovene vil
være. For projekter i forarbejdningsvirksomheder kan det fastsatte beløb på 2 mio. kr. være
plausibelt, da der er tale om eksisterende virksomheder, hvor nye projekter søsættes. For de øvrige
ordninger er der tale om nye aktiviteter for støttemodtagerne, og de anførte enhedsomkostninger
per projekt samt de benyttede støttesatser (15 pct.) kan forventes at være i underkanten af, hvad
der er nødvendigt for at igangsætte de pågældende aktiviteter, jf. diskussionen af støttesatsernes
75
betydning for effekterne i afsnit 6 ovenfor. Det vil her være vigtigt i monitoreringsarbejdet at
vurdere, om de valgte støttesatser virker prohibitive for anvendelsen af pengene og dermed for
realiseringen af de opstillede målsætninger. Hvis satserne i praksis viser sig at fungere
tilfredsstillende, vil resultaterne vise sig i form af samlet værditilvækst og jobskabelse i
programperioden. Omfanget heraf vurderes ud fra de benyttede generelle
beregningsforudsætninger at være rimeligt, idet antallet af nye turister dog måske vil vise sig at
være for stort som konsekvens af indsatsen.
Det skal igen bemærkes, at den projektspecifikke omkostningseffektivitet ikke lader sig udlede, da
det ikke ligger fast hvilke type projekter, der vil blive støttet, eller hvordan man vil prioritere
forskellige typer af projekter. Man bør derfor overveje hvilke typer projekter, der kan forventes at
give de største effekter og prioritere disse højest, ved at formulere nogle udvælgelseskriterier, der
understøtter maksimal omkostningseffektivitet.
Allokering til støtteforanstaltninger
Allokeringen og retfærdiggørelsen heraf, samt eventuelle forventede absorberingsproblemer og
behov, er forsøgt afdækket for hver støtteordning. Konklusionerne fremgår af boksen
nedenfor, idet vi også ovenfor har påpeget, at det kan være hensigtsmæssigt med en
finansieringstabel på ordnings- og foranstaltningsniveau.
Boks 8.2 Allokeringer til de enkelte støtteordninger Akse 1
Innovation og udvikling i primært jordbrug og Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren
Allokeringerne på de enkelte delordninger kan være mere klart beskrevet. Især beskrivelsen af
budgetreservationer til specifikke indsatsområder. Desuden bør allokeringen retfærdiggøres og der
kan med fordel argumenteres mere for allokeringerne til økologi og gartnerierhvervet. Begge dele
fremhæves i kapitel 3 som indsatsområder, og man kan eksempelvis henvise dertil. I hvilket
omfang allokeringen kan forventes udnyttet tilfredsstillende i form af absorberingskapacitet, er pt.
svært at sige noget om. Det kan overvejes at inddrage erfaringer fra det nuværende program vedr.
absorberingskapaciteten.
Fødevarekvalitet
Der synes at mangle en argumentation for at allokere langt størstedelen af pengene til økologi ved
for eksempels at henvise til den øgede interesse for økologiske produkter.
Akse 2
Ø-støtten
Den finansielle allokering er på 10 mio. kr. årligt. Denne størrelse er ikke begrundet, men er en
overtagelse af den tidligere programperiodes budgettal. Det forventes, at allokeringen til Ø-støtten
udnyttes fuldt ud.
Miljøvenligt jordbrug
Den totale finansielle allokering for de enkelte delaktiviteter under støtteordningen er anført uden,
at der er givet detaljerede argumenter for denne allokering. Der er i budgettet for 2007 og 2008
afsat 90 millioner kroner for hvert af årene. Det må forventes, at der hovedsageligt vil ske en fuld
allokering af støttemidlerne. Der er ikke beskrevet forventninger til allokeringen, men byggende på
tidligere erfaringer og den beskrevne udvikling, må det forventes, at der kan ske en tilfredsstillende
udnyttelse. Der har i tidligere programperiode været anvendt et noget højere årligt støttebeløb.
Reduktionen er i forhold til dette niveau ca. ¼.
Miljø og naturprojekter
Den finansielle allokering er på 11 mio. kr. årligt. Denne størrelse er ikke begrundet. Da de
operationelle mål og støttesatser endnu ikke er defineret, er det ikke muligt at vurdere
hensigtsmæssigheden i allokeringens størrelse.
Læhegn
76
Den finansielle allokering er på 15 mio. kr. årligt. Denne størrelse er ikke begrundet, men ligger tæt
på den tidligere programperiodes budgettal. Det forventes, at allokeringen til Læhegnsordningen
udnyttes fuldt ud.
Plantegenetiske ressourcer
Den finansielle allokering på 2 mio. i hvert af årene 2007 og 2008 er ikke retfærdiggjort, men
bygger på erfaringerne fra gennemførslen af en tilsvarende midlertidig ordning i perioden 2005 til
2006.
Skovordningerne
Den finansielle allokering på 24 mio. kr. til hvert af årene synes ikke at være tilstrækkelig
begrundet, og det anbefales at gøre dette. Det forventes, at allokeringen til skovrejsning kan
udnyttes fuldt ud. Men det er uklart i hvor høj grad arealmålene for skovrejsning kan opnås ved et
lavere støtteniveau end det hidtidige.
Akse 3
Nye arbejdspladser, attraktive levevilkår og kompetenceudvikling i landdistrikterne
Allokeringerne på de enkelte delordninger bør retfærdiggøres enten i støtteordningsteksten eller
andetsteds i planen. Umiddelbart virker allokeringen af midler til Kompetenceudviklingsordningen (3
mio. pr. år) forholdsvis lille, taget i betragtning hvor centralt kompetenceudvikling er for
erhvervsudviklingen og udbudet af servicefaciliteter i landdistrikterne. Evaluator er opmærksom på,
at kompetenceudvikling også kan støttes i andre støtteordninger, men der bør være en
retfærdiggørelse at planens disponeringer på dette område. Der bør inddrages erfaringer fra det
nuværende program vedr. absorberingskapaciteten. Er der gode grunde til at forvente, at der vil
være gode og kvalificerede projekter til at absorbere det allokerede beløb?
Akse 4
Leader
Den gennemsnitlige allokering pr lokal aktionsgruppe er højere, end den har været under Leader+
programmet Modsat er mulighederne også flere for den enkelte gruppe under det kommende
program, hvorfor en større allokering synes retfærdiggjort. Herudover er der fra Kommissionens
side defineret et minimum procentsats, der skal gå til akse 4. Der synes derfor at være belæg for
det allokerede beløb, og det forventes, at det vil blive anvendt.
77
9. Monitorering og Evaluering
o Hvordan vil monitorering og evalueringssystemer blive implementeret?
o Hvilke indikatorer er anvendt for at måle inputs, outputs, resultater og effekter?
Og er indikatorerne neutrale og målbare? o Hvilket system vil blive anvendt til at indsamle, opbevare og bearbejde
moniteringsdata?
9.1 Vurdering af planens implementering og administrative set-up
I kapitel 11 er ansvarsfordelingen mellem de involverede myndigheder, herunder også de
lokale aktionsgrupper, både i forhold til sagsbehandling, kontrol, udbetaling og revision
beskrevet. Beskrivelsen følger nøje de udstukne krav og rammer fra EU Kommissionen og er
efter evaluators vurdering fyldestgørende og efterlader læseren med et fint overblik.
Det administrative set-up følger de eksisterende og velkendte procedurer, mens de nye i
forbindelse med Leader-ansøgninger ligeledes er beskrevet på fornuftig vis. Såfremt man
ønsker at styrke kapitel 11 yderligere, kan det overvejes illustrativt at beskrive det
administrative system, dels for Leader-ansøgninger, dels for centralt ansøgte projekter under
akse 1 og partielt under akse 2.
9.2 Overvågnings- og evalueringssystem
Kapitel 12 gengiver monitorerings – og evalueringssystemet, herunder overvågningsudvalgets
rolle og det sammensætning. Det er i overensstemmelse med landdistriktsforordningen, og
evaluator her derfor ingen bemærkninger hertil.
I forbindelse med beskrivelsen af overvågnings- og evalueringssystemet anføres det, hvorledes
de forskellige typer af indikatorer vil blive belyst. Output-indikatorer forventes indsamlet i
forbindelse med ansøgningerne, resultat-indikatorerne indsamles i afrapporteringsrapporter for
de enkelte projekter, mens effekt-indikatorerne forventes målt i forbindelse med midtvejs – og
slutevaluering. Oplysningerne vil da blive indtastet i et datasystem. Forudsætningen for, at en
sådan dataindsamling kan lykkes er, at der er overensstemmelse mellem programmets
indikatorer, og de spørgsmål, der lægges ind i ansøgningsskemaer og rapportskabeloner.
Tidligere erfaringer fra Danmark har vist, hvor vigtigt det er at angive klare og entydige
indikatorer for eksempelvis fangst (under FIUF-programmet), sådan at det bliver muligt
efterfølgende at aggregere de indsamlede data. Andre lande har gjort sig samme ærgerlige
erfaringer. I nogle lande, fx Estland, gennemføres der hvert år en spørgeskemaundersøgelse
blandt støttemodtagerne for at samle informationer ind omkring resultater og effekter. Den
type oplysning indgår bl.a. i de årlige statusrapporter og som information til
overvågningsudvalget. I Litauen og Slovakiet er tilsvarende praksis gennemført om end på ad
hoc basis. Udover at fungere som baggrundsoplysninger til overvågningsudvalget og
Kommissionen, er resultaterne også blevet anvendt til at justere programmerne. Det kan
overvejes, om en indsats på linje med dette kan anvendes i forbindelse med fx forordningens
krævede løbende evaluering. På nuværende tidspunkt konstateres det i planen, at en sådan
skal finde sted, men de nærmere detaljer herom er ikke beskrevet. Vi anbefaler, at det sker.
9.3 Informationsstrategi
Den udformede informationsstrategi følger i overvejende grad anneks VI i
Implementeringsforordningen til ROF 1698/2005. Eneste mindre punkt, hvorpå der er
afvigelser, omhandler information omkring administrative – og ansøgningsprocedurer, men
evaluator forventer både, at de bliver en del af de initiativer, der vil blive taget i forhold til
potentielle ansøgere, og at det beskrives i de vejledninger, som forventes udarbejdet for de
enkelte ordninger.
78
Budgettet for implementeringen af de valgte kommunikationsinitiativer er endnu ikke på plads,
hvilket også fremgår af planen, at man er opmærksomme på hos DFFE. Endelig finder
evaluator det positivt, at kommunikationsinitiativer vil blive evalueret undervejs, og at det vil
være en del af midtvejsevalueringen. Det kunne i den forbindelse overvejes at udvikle nogle
succes- eller resultatmål samt indikatorer for de forskellige tiltag, samt at evaluere på stedet –
mundtlig eller skriftligt - i forbindelse med større tiltag.
9.4 Det administrative system og implementering af støtteforanstaltninger
som det fremgår af de vedhæftede noter for hver støtteordning, er det administrative system
og implementeringen blevet vurderet. Generelt kan det anføres, at der ikke eksplicit er anført,
hvorvidt administrative erfaringer er medtaget i programmet, og at vi kun kan påpege få og
tilmed usikre flaskehalse. De valgte støttesatser er ydermere i overensstemmelse med
satserne i 1698/2005, hvad gælder de ordninger, hvor de er blevet defineret.
Akse 1
Innovation og udvikling i primært jordbrug og Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren
Hvorvidt administrative erfaringer fra tidligere programmer er nyttiggjort er ikke anført i
beskrivelsen af ordningerne. Men man kan fx få en indikation af den krævede administrative
kapacitet ved at se på den administrationskapacitet, der har været påkrævet i forbindelse med
Innovationsloven (500 mio. tilskudskroner og 575 projekter har lagt beslag på x mande-år
osv.) og de typiske problemer, der er konstateret i relation til ansøgnings- og
godkendelsesprocedurer for innovations- og udviklingsprojekter. Der synes ikke umiddelbart at
kunne identificeres flaskehalse i forbindelse med implementering af ordningerne. Dog skal der
tages det forbehold, at den overordnede beskrivelse af ordningerne gør eventuelle flaskehalse i
implementeringen svære at identificere. Endvidere kunne der være behov for en klarere
afgrænsning af, i hvilket omfang de Regionale vækstfora kan lægge beslag på midler under
denne ordning. Er der tale om en indstillingsret, der ikke forpligter DFFE på nogen måder, eller
skal det gælde, at projekter indstillet fra de Regionale Vækstfora skal prioriteres på en særlig
måde (jf. også kommentaren ovenfor vedr. strategisk styring af innovationsindsatsen).
Med hensyn til en vurdering af valgbarheds- og udvælgelseskriterier kan det anføres, at
kriterierne for berettigede støttemodtagere er i overensstemmelse med forordningsteksten.
Dog er beskrivelsen omkring virksomhedsstørrelser og støtteberettigelse uklar i ordningen
vedr. innovation i forarbejdningssektoren. Der mangler definitioner af hvilke størrelser, der
definerer de forskellige kategorier (hhv. små, mellemstore og store virksomheder). Endvidere
omtales små - og mellemstore virksomheder noget steder under ét, mens de andre steder
adskilles. Endelig er der ikke helt entydigt i hvilket omfang virksomheder med mere end 750
ansatte kan få støtte.
Der er ikke som sådan defineret udvælgelseskriterier. Det bør overvejes, om der kan
formuleres nogle udvælgelseskriterier, der understøtter målopfyldelsen og maksimal
omkostningseffektivitet. Dette kan fx være udvælgelse af fokusområder for
innovationsprojekterne. Endvidere skal formuleringen af udvælgelseskriterier ses i
sammenhæng med den overordnede strategiske styring af innovationsindsatsen i retning af en
fokuseret indsats, hvorved en pletvis eller spredt innovationsindsats, der mangler tyngde kan
undgås. Endelig må det konstateres at der er overensstemmelse mellem støttesatserne og
forordningsteksten 1698/2005. Dog gælder det også her, at der er brug for en klarere
beskrivelse af hvilke støttesatser, der gælder for de forskellige virksomhedsstørrelser. Det er i
relation til demonstrations- og formidlingsprojekterne valgt en støttesats på maksimalt 60 pct.
af de støtteberettigede udgifter. Ifølge forordningen kan den støttes med op til 100 pct.
såfremt man ønsker. Dette valg kunne være bedre argumenteret i teksten.
79
Fødevarekvalitet
Eventuelle nyttiggjorte erfaringer er ikke beskrevet i planen på nuværende tidspunkt og der er
ikke direkte defineret udvælgelseskriterier, dog er 27 mio. ud af 29 mio. pr. år reserveret til
økologi, hvilket klart indikerer, at ordningen primært sigter på kvalitetsmærker indenfor
økologien. Det kan overvejes at definere udvælgelseskriterier, som kan tages i anvendelse hvis
antallet af ansøgninger overstiger budgettet for ordningen. Det er i forordningen (1698/2005)
nævnt, at projekterne maksimalt må løbe over en femårig periode, og at støtten fastsættes i
overensstemmelse med de faste udgifter (fixed costs), der afholdes i forbindelse med
deltagelse i projektet (Art.32.1 c). Dette bør skrives ind i teksten for støtteordningen. Med
hensyn til, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de udmeldte støttesatser og anneks 1 i
1698/2005, så er der i teksten til støtteordningen skrevet, at der kan opnås en støtte på 3000
Euro pr. landmand pr. år ved deltagelse kvalitetsmærkningsordninger. Ifølge forordningen
(1698/2005) er den samlede støtte, der kan ydes for deltagelse 3000 Euro – altså 3000 Euro
for hele perioden (ikke pr. år). Ifølge evaluators tolkning af forordningen er maksimal
betalingen således 3000 Euro for den samlede deltagelse i kvalitetsmærkningsordninger. DFFE
bør bringe støtteordningen i overensstemmelse med forordningsteksten. Endelig skal det
bemærkes at støttesatserne for samarbejdsprojekter mangler.
Akse 2
Ø-støtten
Det er ikke eksplicit angivet, hvilke erfaringer fra tidligere programmer, der er nyttiggjort i Ø-
støtteordningerne. Men på baggrund af de mange erfaringer, der er gjort på området gennem
tidligere programperioder, antages det, at disse er nyttiggjort under programforberedelserne.
Støttesatsen på 400 kr./ha er en videreførelse af tidligere sats, og ligger indenfor de
minimums- (185 kr.) og maksimumssatser (1.115 kr.) der er defineret i 1698/2005.
Miljøvenligt jordbrug
Generelt er der bygget videre på erfaringer fra de forudgående programperioder. Det er
vanskeligt umiddelbart at identificere flaskehalse. Der kunne være en mulighed for flaskehalse
i relation til ansøgninger omkring økologisk produktion og miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger, hvis der sker en yderligere udvikling og skift i relation til disse
landbrugsaktiviteter, men der vil på den anden side være en mulighed for tilpasning til denne
situation i perioden efter 2008. Generelt virker valgbarheds- og udvælgelseskriterierne
passende defineret. Der er dog behov for under dele af ordningen at foretage en yderligere
detaljering af kriterierne, som det også forventes at ville finde sted i relation til
ansøgningsskemaer og tilhørende beskrivelse af kriterierne. Et eksempel er at støtte til
etablering og drift af vådområder er betinget af reduktion af fosfor og positiv effekt på dyre-
og planteliv. Der er her behov for tydeliggørelse og specificering af kriterierne.
I forhold til overensstemmelse mellem de udmeldte støttesatser og anneks 1 i 1698/2005, må
det anføres, at skemaet for støttesatser i planen er ikke udfyldt. Støttesatserne fremgår dog
som enhedsomkostninger i kvantificeringen af output, resultater og effekter, jf. ovenfor. Der er
i forbindelse med etablering af vådområder angivet et maksimalt støtteloft på 15.000 pr. ha
pr. år. Sammenholdt med Rådets forordning 1698/2005 er der i artikel 41 under støtte til ikke-
produktive investeringer, som bl.a. kan højne herlighedsværdien af et Natura 2000 område
eller andre områder af høj landskabsværdi, ikke angivet et egentligt støtteloft i bilag til
forordningen.
Miljø og naturprojekter
Det anbefales, at den endelige beslutning om at administrationen af natur og miljøprojekter
skal foretages centralt, skrives ind i støtteordningen, da det pt. ikke fremgår. Det er ikke
eksplicit angivet, hvilke erfaringer fra tidligere programmer eller nationale ordninger, der er
nyttiggjort i Miljø- og naturprojekter, så fremt det er tilfældet. Kun en enkelt af de fem
underordninger – ’støtte til afgræsning eller slet’ - var også en del af det tidligere
landdistriktsprogram. Midtvejsevalueringen anbefalede at lade græsningslaug tegne kontrakter
80
for større samlede arealer, hvorved myndighederne ikke skal forholde sig til mange mindre
lodder og beløbsmæssigt små aftaler. Denne anbefaling er indarbejdet i støtteordningen ved at
etablere en underordning 5.2.6.3. for etablering af græsningsselskaber. De
udvælgelseskriterier som skal følges ved sagsbehandlingen er endnu ikke fastlagt, mens
generelle udvælgelseskriterier er bredt formuleret for hver underordning ved at beskrive den
projekttype, der kan modtage støtte. Disse formuleringer giver ikke en tydelig støtte til
potentielle ansøgere ved udarbejdelse af en ansøgning. Det anbefales at fastlægge kriterier
som vil skulle følges ved tildeling af støtte. Støttesatsen er generelt på op til 100 pct. af de
støtteberettigede udgifter, hvilket er i overensstemmelse RFO 1698/2005 da det drejer sig om
ikke-produktionsfremmende aktiviteter. For underordningen vedr. ’afgræsning og slet’ vil der
blive defineret et fast støttebeløb per ha. Dette er endnu ikke defineret. For underordningen
’Etablering af græsningsselskaber’ kan der blive tale om at anvende offentlig licitation. Et af
kriterierne vil blive pris, dvs. støttesats pr. ha. Den maksimale pris pr. ha vil ikke kunne
overstige det maksimum, der er fastsat ifølge RFO 1698/2005.
Læhegn
Landdistriktsprogrammet for perioden 2000-2006 er afsluttet og det kommende program
2007-2013 forventes først endeligt godkendt i løbet af sommeren 2007. Det anbefales derfor,
at der foretages foranstaltninger, der kan sikre, at læhegnsplantningen i plantesæsonen
marts-maj i 2007 ikke mistes. Det anbefales, at den endelige beslutning om, at
administrationen af ordningen skal foretages centralt, skrives ind i støtteordningen da det pt.
ikke fremgår. Det er ikke eksplicit angivet, hvilke erfaringer fra tidligere programmer der er
nyttiggjort i Læhegnsordningen. Men på baggrund af de mange erfaringer, der er gjort på
området gennem tidligere programperioder, og på baggrund af, at Midtvejsevalueringen finder,
at administrationen af ordningen er hensigtsmæssig, antages det, at en række erfaringer er
nyttiggjort under programforberedelserne. Der ydes støtte med 40 pct. af godkendte
støtteberettigede udgifter, og 60 pct. hvis der overholdes en række yderligere miljø og
naturkrav. Dette er i overensstemmelse med de støtteniveauer, der er defineret i RFO
1698/2005. I overensstemmelse med RFO 1698/2005 stilles det som krav, at det skal
godtgøres, at investeringerne er ikke-produktionsfremmende. Pga. læhegnenes positive effekt
på jordbevaring og vandhusholdningen vil en meget stor andel af læhegnene have en
produktions-fremmende effekt. Det anbefales at præcisere hvilken type og grad af
produktionsfremmende effekt, der er tilladelig / ikke tilladelig.
Plantegenetiske ressourcer
Der kunne tænkes at komme en flaskehals i relation til implementering og administration af
ordningen, da der eventuelt kan forventes nogen diskussion omkring ansøgningers egnethed.
Valgbarheds- og udvælgelseskriterier er hovedsageligt ikke nævnt og der er et væsentligt
behov i at sikre meget klare retningslinier og definitioner i relation til ordningen. Der vil dog
formentligt anvendes tilsvarende afgrænsninger og definitioner, som det har været tilfældet
under tilskudsordningen i regeringens handlingsplan for jordbrugets plantegenetiske
ressourcer 2005-07. Hvis det er tilfældet vil der i meget høj grad kunne bygges på hidtidige
erfaringer og diskussioner omkring egnethed vil i høj grad være imødegået.
Skovordningerne
Landdistriktsprogrammet for perioden 2000-2006 er afsluttet, og det kommende program
2007-2013 forventes først endeligt godkendt i løbet af sommeren 2007. Det anbefales derfor,
at der foretages foranstaltninger, der kan sikre, at skovrejsningen i plantesæsonen (marts-
maj) i 2007 ikke mistes. Det kan ske ved at igangsætte implementeringen på nationalt niveau
på egen risiko med forventet efterfølgende godkendelse af planen.
Det er ikke eksplicit angivet, hvilke erfaringer fra tidligere programmer, der er nyttiggjort i
skovordningerne. Men på baggrund af de mange erfaringer, der er gjort på området gennem
tidligere programperioder, antages det, at disse er nyttiggjort under programforberedelserne. I
Midtvejsevalueringen er det fundet, at der overordnet set har været en udstrakt tilfredshed
81
med den tidligere administration af skovordningerne, men også at der er grund til at
effektivisere kommunikation mellem den centrale styrelse og distrikterne og at harmonisere
krav og retningslinier, og det anbefales, at stormfaldsforanstaltningen simplificeres
administrativt herunder vejledning og ansøgningsskema. Midtvejsevalueringens anbefaling om
en sammenlægning af sagsbehandlingen er til dels gennemført ved, at administrationen nu
foretages af de 6 nyoprettede landsdelscentre frem for af de enkelte skovdistrikter.
For skovrejsning er der et klart udvælgelseskriterium gennem udpegning af
skovrejsningsområder, hvor skovrejsning ønskes, neutrale områder og områder hvor
skovrejsning er uønsket. Kun i områder, hvor skovrejsning ønskes, kan der opnås støtte til
skovrejsning. I Midtvejsevalueringen af det tidligere program blev det fundet, at der ikke er så
mange potentielle skovrejsere tilbage i de udpegede skovområder. Dette kunne tale for at
støtteberettigede skovrejsningsområder kan inkludere både skovrejsningsområder og neutrale
områder, således at der opnås et tilstrækkeligt antal ansøgere til, at der stadigt vil være rum
for en udvælgelse mellem kvalificerede ansøgninger. Vejledninger, der bl.a. skal angive
prioriteringskriterier for ansøgninger (i fald der kommer flere ansøgninger end bevillingen kan
dække) er endnu ikke færdiggjorte. Det nævnes at prioriteringskriterier for eksempel kan være
drikkevandsinteresser, nærhed i forhold til Natura 2000 områder og fredsskovpligt. Disse
prioriteringskriterier vurderes at være relevante og hensigtsmæssige, men er tilsyneladende
endnu ikke endeligt valgte. Det anbefales, at støtteberettigede skovrejsningsområder
inkluderer både skovrejsnings-områder og neutrale områder. Områdets udpegningsstatus vil i
stedet indgå sammen med øvrige nævnte prioriteringskriterier (fx drikkevandsinteresser,
Natura 2000 områder og fredsskovpligt) ved udvælgelse af ansøgninger. Det anbefales
yderligere at færdiggøre vejledningerne og prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger.
Beslutning om støtte til gentilplantning af stormfaldsarealer bliver først taget efter et eventuelt
stormfald, og kan ikke angives i skovordningen for genetablering af skov efter stormfald, da
det dels er en faglig beslutning dels en politisk beslutning der foretages af Stormrådet under
Økonomiministeriet. Kriterier for om den enkelte skov kan støttes af stormfaldsordningen er
tydeligt defineret og i overensstemmelse med langsigtet dansk skovpolitik.
Der er udmeldt en støtteintensitet på 70 pct. for skovrejsning på landbrugsjord, hvilket er den
maksimale støttesats ifølge RF 1698/2005. For reetablering af skov efter stormfald er det
udmeldt en støtte intensitet på 100 pct., hvilket er i overensstemmelse med forordning
1698/2005. Det er angivet, at indkomstkompensation er holdt ude af skovordningerne.
Derudover er der endnu ikke angivet støttesatser for skovordningerne, dvs., at de maksimale
udgiftsniveauer for hver omkostningstype for skovrejsning og genetablering af skov endnu ikke
er etableret. Det anbefales at angive støttesatser for de forskellige støtteberettigede
omkostningstyper.
Akse 3
Nye arbejdspladser, attraktive levevilkår og kompetenceudvikling i landdistrikterne
Eventuelt nyttiggjorte erfaringer er ikke beskrevet i teksten. Det er i beskrivelsen nævnt, at de
lokale aktionsgrupper – inden de laver indstillingen til DFFE - skal høre Regionale Vækstfora,
hvis der er tale om større erhvervsrettede projekter. Denne høringspligt kan – afhængig af
hvor ofte den realiseres – vise sig at være en flaskehals. Flaskehalsens omfang afhænger i
sagens natur af hvordan høringsproceduren kommer til at foregå, herunder hvilke frister, der
fastsættes. Det bør således defineres præcis hvilke projekter, der skal i høring hos de
Regionale Vækstfora (hvad er større erhvervsrettede projekter?). Desuden bør der fastlægges
nogle høringsprocedurer, der er relativt smidige, således at høringen ikke forsinker
indstillingen til DFFE mere end højst nødvendigt. Kriterierne for berettigede støttemodtagere er
i overensstemmelse med forordningsteksten.
Gennemgangen har dog givet anledning til et par kommentarer: Under støtteordningen
vedrørende kompetenceudvikling (5.2.12) er det for akse 1 delen nævnt, at de personer, der
udfører den støtteberettigede bedriftsrådgivning skal være godkendt af DFFE. Dog kan ikke-
82
godkendte medarbejdere medvirke til bedriftsrådgivningen (herunder også udarbejdelse af
naturplaner og grønne regnskaber), hvis de alene bistår den godkendte medarbejder. Det er
evaluators vurdering, at der med denne formulering er forholdsvis vide fortolkningsmuligheder,
som DFFE bør overveje nærmere. Hvis det er hensigten, at sikre, at godkendte personer laver
den primære del af arbejdet, er formuleringen efter vores vurdering ikke tilstrækkelig. Er det
modsat hensigten, at skabe en betydelig åbning for, at forskellige ikke-godkendte personer
kan bidrage i større eller indre omfang – afhængig af hvad konsulenterne og bedriftsejeren
finder hensigtsmæssigt – er det vurderingen, at formuleringen er hensigtsmæssig. I samme
ordning under akse 3 delen, er det beskrevet, at der kan ydes støtte til ’erhvervelse af
informations- og kommunikationsteknologi’ – altså IT soft- og hardware. Lidt længere nede
under overskriften ’støtteberettigede udgifter og støttesats’ er IT soft- og hardware ikke
nævnt. Der bør være overensstemmelse mellem de to afsnit. Desuden bør definitionen af
mikrovirksomheder (1-10 medarbejder og årlig omsætning under 2 mio. Euro) være beskrevet
i støtteordningsteksten.
Der er ikke defineret egentlige udvælgelseskriterier der kan bruges til at prioritere mellem
projekter, der er støtteberettigede. Det bør overvejes, om der kan formuleres nogle
udvælgelseskriterier, der understøtter målopfyldelse og maksimal omkostningseffektivitet.
Dette kan fx være udvælgelse af fokusområder eller bestemte projekttyper, som
erfaringsmæssigt er særligt effektive. Endelig kan det konstateres at der er overensstemmelse
mellem støttesatserne og forordningsteksten.
Akse 4
Leader
Det må forventes, at tidligere erfaringer med administrationen af Leader tilgangen er medtaget
i nærværende plan. Her tænkes for eksemplet på den store efterspørgsel på de regionale
møder omkring behovet for ansættelse af landdistriktskoordinatorer. Størrelsen af en lokal
aktionsgruppe og en vurdering af hvornår en gruppe har den mest fordelagtige størrelse såvel
funktionelt som administrativ, er ligeledes baseret på gjorte erfaringer jf. notatet fra DFFE
August 2005. Heri anføres det, at ‘afgrænsningen af det område, som en lokal aktionsgruppe
skal dække, er en afvejning af flere hensyn. På den ene side bør der være et vist
befolkningsunderlag for at sikre en effektiv og professionel administration, ligesom der ifølge
forordningen (artikel 61) skal være en tilstrækkelig ”kritisk masse”, hvad angår menneskelige,
finansielle og økonomiske ressourcer til at støtte en bæredygtig udviklingsstrategi. Erfaringer
fra Leader+ programmet tyder på et minimums befolkningsgrundlag på 30.000-40.000
indbyggere. På den anden side får borgerinddragelsen og nærdemokratiet vanskelige vilkår,
hvis områderne bliver for store’. Det anbefales, at den type af erfaringer synliggøres yderligere
i det nuværende planudkast. Krav til oprettelse af en lokal aktionsgruppe og dets virke, samt
krav til indhold af en lokal udviklingsplan, er beskrevet i Bekendtgørelsen for en Leader, mens
det i mindre omfang er at finde i Landdistriktsprogrammet. Kravene i Bekendtgørelsen er i
overensstemmelse med kravene i EU forordningen. Ifølge ’measure fiche’ og i ’guide for
Leader’ ses det imidlertid gerne, at dette også indskrives i planen. Ulempen her ved, ud fra et
administrationssynspunkt er, at det er lettere at ændre en bekendtgørelse end at gennemføre
ændre i selve landdistriktsprogrammet.
83
10. Teknisk bistand og det nationale landdistriktsnetværk
Kapitel 16 i Planen indeholder en beskrivelse af, hvordan midlerne under den tekniske bistand
vil blive fordelt, samt hvordan den organisatoriske løsning forventes at blive. Det nationale
landdistriktsnetværk vil blive varetaget af DFFE, med nedsættelse af et netværkssekretariat til
at varetage den daglige rådgivning og støtte som samtidigt vil fungere som sekretariat for
overvågningsudvalget.
Herudover forventes der nedsat et Policy Forum med Ministeren som formand. Dette forums
primære opgave bliver af strategisk karakter og skal sikre, at programmet gennem
programperioden forbliver på rette spor. Endelig etableres et Koordinator Forum for alle
landdistriktskoordinatorer.
Arbejdsdelingen mellem de forskellige organer og mellem DFFE og de lokale aktionsgrupper er
klargjort i planen, og det samme er fordelingen af ressourcer til henholdsvis
Forvaltningsopgaver og Netværksopgaver.
I implementeringsforordningen til 1698/2005 anneks A er der listet en række emner, som
planen skal indeholde. Omkring landdistriktsnetværket bemærkes det, at man skal angive
hvilke organisationer og administrationsenheder, der vil udgøre det nationale
landdistriktsnetværk. Herudover skal procedurer og en tidsplan for etableringen af netværket
angives. For at sikre fuld overensstemmelse med implementeringsforordningen kan det
anbefales at tilføje de to anførte emner under kapitel 16.
84
11. Konsultation med interessenter
Evaluator har den bemærkning til beskrivelsen af partnerskabsprocessen i kapitel 14, at det
overvejes at inkludere følgende information for derved at raffinere kapitlet yderligere:
At der har været en intern arbejdsgruppe bestående af DFFE og SNS som har været
tovholder dels for dialogmøderne, dels for de regionale møder;
At man mere fyldestgørende beskriver den proces, dialogmøderne har været bygget op
omkring;
At resultaterne af konsultationerne både regionalt og nationalt udbydes yderligere.
85
12. Resultater fra den Strategiske Miljøkonsekvens Vurdering Nærværende dokument udgør den såkaldte miljørapport og beskriver de sandsynlige
væsentligste effekter på miljøet ved gennemførelsen af det danske landdistriktsprogram for
perioden 2007 – 2013. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til direktiv 2001/42/EC om
vurdering af bestemte planer og programmers indvirken på miljøet. Dette direktiv er i dansk
lovgivning implementeret i Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 5. maj 2004.
Formålet med direktivet er at sikre miljøbeskyttelse og bidrage til integration af miljøhensyn
ved udvikling og forberedelse af relevante planer og projekter for her igennem at fremme en
bæredygtig udvikling.
Evalueringen og udarbejdelsen af dokumentet har været gennem følgende trin:
Indledende møde i Direktoratet for FødevareErhverv, hvor miljørapportens format og
tilgangen til udarbejdelsen af denne har været drøftet og godkendt.
Gennemgang af det foreliggende udkast til landdistriktsprogram for Danmark for
perioden 2007 – 2013, herunder den nationale strategi for landdistriktsudvikling, men
også andre centrale dokumenter, politikker og aftaler med relation til programmet,
Udarbejdelse af vurdering af effekter af programmet, men også vurdering af realistiske
alternativer til dette,
Vurdering af de foranstaltninger, der tænkes igangsat for at reducere eventuelle
negative effekter af programmets gennemførelse på miljøet,
Vurdering af den foreslåede overvågning og anvendelse af indikatorer for programmet,
Færdiggørelse af nærværende rapport.
Det foreliggende program er udarbejdet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i dialog
med en række interessenter, hvor specielt kan fremhæves styrelser under dette ministerium
samt Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen. Sidstnævnte har været særlig ansvarlig for
de beskrevne foranstaltninger relateret til skovbrug.
Det overordnede formål med det danske landdistriktsprogram er udtrykt igennem fire
overordnede målsætninger for programindsatsen:
• Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne,
• Stærkere konkurrencekraft i fødevare- og skovsektoren,
• Varierede landskaber, rig natur og rent miljø,
• Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til stærk sammenhængskraft mellem
land og by.
Disse mål skal realiseres gennem støtteforanstaltninger, der er opdelt i tre grupper (akser
suppleret med en fjerde akse - Leader). Opbygningen i akser er i overensstemmelse med de
retningslinier, der er lagt i EU reguleringer.
De fire akser udgøres af
Akse 1 – Forøgelse af konkurrenceevnen for landbrug og skovbrug,
Akse 2 – Støtte til miljø og landskaber,
Akse 3 – Leveforhold og diversitet i landdistrikterne,
Akse 4 – Leader tilgang.
Der er under de fire akser udviklet og detaljeret en række foranstaltninger til sikring af
formålene indeholdt under disse akser.
86
Det er i rapporten analyseret, hvordan sammenhængen er mellem programmet og andre
relevante politikker og internationale miljøaftaler. Der er her fundet en generel klar
overensstemmelse, selvom der også påpeges forskelle, i hvordan disse politikker og strategier
vil blive understøttet ved programmets gennemførelse.
Der er i afsnit gennem rapporten foretaget vurdering af virkninger af de enkelte
foranstaltninger relateret til angivne væsentlige problemer på miljøområdet, og der er særlig
foretaget en vurdering af de væsentlige – positive og negative – virkninger, der kan forventes.
Helt kort opsummeret er der i relation til programmet fundet en række væsentlige positive
forventede effekter, men i nogle tilfælde også mulige negative effekter.
Der er herudover bl.a. beskrevet foranstaltninger til at reducere de negative effekter, der vil
kunne blive en følge af programmets gennemførelse. Der er desuden opstillet en række
alternativer til programmets gennemførsel for overordnet at perspektivere programmets
virkninger.
For en række afsnit vil der være uddybninger af de beskrevne formål i de generelle afsnit i Ex
ante evalueringen som miljø rapporten udgør en del af.
87
Anneks 1 Strategisk Miljøkonsekvens Vurdering
![Ante ORŠANIĆ_ Dr. Ante Starčević 1896-1936 [Jastrebarsko 1936.]](https://img.dokumen.tips/doc/110x75/577cc9e51a28aba711a4e5a0/ante-orsanic-dr-ante-starcevic-1896-1936-jastrebarsko-1936.jpg)
