Et godt liv - minsmerte.dk · HVAD ER SMERTE? Vi kender den alle sammen. Den boren-de, stikkende, dunkende, brændende eller murrende følelse. Det voldsomme fysiske ubehag – smerten

Et godt livmed kroniske smerter

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Om kroniske smerter Hvad er smerte? 5 Akutte smerter 7 Kroniske smerter 8 Neuropatiske smerter 9

2. Livet med kroniske smerter En omvæltning 10 Smerter og pårørende 12 Smerter og seksualitet 13 Et usynligt handicap 14 Søvnproblemer 15

3. Hvad kan man gøre? Sov godt 17 Afspænding og mindfulness 19 Fysisk aktivitet 22 Kost og ernæring 28 Medicinsk behandling 31 Kommunikation 34 Accept 35

4. Særligt til pårørende Et nyt liv – for begge parter 36

Indholdsfortegnelse 32

HVAD ER SMERTE?Vi kender den alle sammen. Den boren-de, stikkende, dunkende, brændende eller murrende følelse. Det voldsomme fysiske ubehag – smerten. Men oplevelsen af den er dybt personlig.

Det er derfor, den kan være så svær at sætte ord på og dele med andre. Vores oplevelse af smerte er nemlig afhængig af mange forskellige forhold, bl.a. vores køn, vores alder, vores personlige erfaringer, vores kultur og vores psykiske tilstand.

Smerte er en personlig oplevelse. Man er den eneste, der kan mærke den. Men smerte er også en social

størrelse, fordi den griber ind i det liv, man lever med andre mennesker.

Om kroniske smerter4 5

AKUTTE SMERTERDe akutte smerter opstår pludseligt som følge af en skade eller en sygdom. Ved sygdom kan de være helt afgørende for, at vi overlever, fordi de sender et signal om, at noget er galt, og at vi skal søge læge.

Andre gange kan akutte smerter være mindre drama-tiske: En sten i skoen er f.eks. også en akut smerte, vi bør reagere på omgående, så der ikke går hul på vores fod. I alle tilfælde hjælper de akutte smerter os med at beskytte os selv.

Hertil kommer, at smerter kan variere meget i intensitet, og at deres styrke også afhænger af, hvor på kroppen vi oplever dem. Nogle dele af kroppen er langt mere følsomme over for smertepåvirkning end andre. Vores fingre og ansigt er f.eks. mere fintfølende end vores ryg, fordi der sidder mange flere smertesensorer på vores fingre og i vores ansigt. Det er disse sensorer, der sender besked om en smertepåvirkning til vores ryg-marv, og derfra går der besked videre til hjernen, som så fortæller os, at det gør ondt.

Og det er der en rigtig god grund til: Smerte er nem-lig en livsvigtig advarselsfunktion. Det er smerten, der fortæller os, at noget er galt, og at vi skal beskytte den udsatte del af vores krop for at begrænse skaden. Smerten hjælper os altså med at passe på os selv – og i yderste konsekvens med at overleve.

Akutte smerter er kortvarige. De varer kun så længe helingen foregår

og som regel mindre end en måned.

Desværre er det ikke alle former for smerte, der har denne beskyttende funktion. Helt overordnet opdeler vi smerter i akutte og kroniske smerter.


NEUROPATISKE SMERTERKroniske smerter kan også opstå, hvis nervesystemet et blevet beskadiget. Denne slags kroniske smerter kaldes for nervesmerter eller neuropatiske smerter.

Neuropatiske smerter har ikke nogen egentlig funktion. De har ikke den akutte smertes beskyttende rolle. De opstår, fordi der er sket skade på nerver eller dele af nervesystemet. Selvom der ikke umiddelbart er nogen ny vævskade, vil hjernen opfatte signalerne som smerte.

Neuropatiske smerter kan optræde i forbindelse med tilstande og sygdomme, der påvirker nervesystemet, såsom multipel sklerose, diabetes og helvedesild. De kan også opstå, hvis nervesystemet er blevet beskadiget i forbindelse med en ulykke, en amputation (også kaldet fantomsmerter), en operation eller en kræftsygdom.

KRONISKE SMERTERDe kroniske smerter derimod er smerter, der varer ved udover den normale tid for heling efter en skade. Al-mindeligvis regner vi smerter for at være kroniske, hvis de varer mere end seks måneder.

Kroniske smerter har ikke nogen egentlig funktion. De er en længerevarende tilstand, som for nogle kan vare hele livet.

Årsagerne til kroniske smerter er mange. De kan bl.a. komme på grund af vævsskade. Eksempelvis vil krop-pens smertesensorer reagere på et nedslidt knæ og sende besked til hjernen om en skade. Men da skaden ikke er ny og ikke kan bedres, har smertesignalerne ikke den samme funktion som ved de akutte smerter. De beskytter ikke. De gør blot opmærksom på en tilstand, som ikke står til at ændre. Tilstanden er kronisk og det samme er de smerter, den medfører. Kroniske smerter, der skyldes vævsskade, kaldes for nociceptive smerter.

Brændende smerte Kriblende smerte Stikkende smerte

Jagende smerte Isnende smerte


Typiske psykologiske følgevirkninger• Tristhed/depression.

• Bekymring og uro.

• Ængstelse/angst.

• Irritabilitet.

• Inaktivitet og social isolation.

• Ændret selvbillede: En følelse af ikke længere at være ”sig selv”.

Når der vendes op og ned på ens liv, er det meget normalt, at man begynder at stille spørgsmål til sin identitet: Hvem er jeg nu? Er jeg stadig mig? Er jeg lige så meget værd som tidligere? Hvordan ser an-dre mig nu? Kan nogen forstå, hvordan jeg har det?

I halen på de konkrete forandringer og begrænsnin-ger i hverdagslivet, følger altså også en lang række psykologiske udfordringer.

EN OMVÆLTNINGAt lære at leve godt med kroniske smerter er en lang proces. Det liv man har, og som man hidtil har kendt, bliver fundamentalt anderledes. Det er klart, at måden man reagerer på, afhænger af, hvem man er, hvilket liv smerterne bryder ind i, og hvilke for-ventninger man har haft til sit liv. Men en ting er fælles for alle med kroniske smerter: Livet bliver ikke helt, som man havde forestillet sig det.

Udover det fysiske ubehag ved at skulle udholde kroniske smerter, er der en række konkrete følgevirknin-ger: Hverdagen ændrer sig. Man kan ikke det samme som før, og det er svært at vænne sig til de nye be-grænsninger. Forandringerne kan mærkes både ude og hjemme, blandt venner og familie, og på arbejdet – som man måske forsøger at holde fast i med næb og kløer.

Daglige aktiviteter man før tog for gi-vet, bliver nu til udfordringer: At gøre rent. At lave mad. At lege med børn eller børnebørn. At dyrke sport. Det hele må man forholde sig til på ny.

Krop og sind hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden. Når man har ondt, går det ud over ens psykiske velvære, og når man har det psykisk dår-ligt, virker det tilbage på oplevelsen af smerte. Man kan f.eks. blive trist af at have ondt – og får så endnu mere ondt, fordi man er trist.

Livet med kroniske smerter10 11

SMERTER OG SEKSUALITETKroniske smerter kan have stor betydning for ens sek-sualitet og sexliv. Smerter og træthed kan nedsætte – eller helt fjerne – lysten til sex, og ens partner kan komme til at føle sig afvist, hvis man ikke får fortalt, hvordan smerterne påvirker ens lystfølelse. Ens selvop-fattelse kan også ændre sig, og man kan opleve, at man føler sig mindre tiltrækkende. Endelig kan ens partner være bange for at gøre skade og forværre tilstanden. Alt i alt kan smerterne være en barriere for at opleve nærhed og intimitet – både når man er smerteramt, og når man er pårørende.

SMERTER OG PÅRØRENDESmerte er en personlig oplevelse. Man er den eneste, der kan mærke sin egen smerte. Men smerte er også en social størrelse, fordi den griber ind i det liv, man lever med andre mennesker. Man forandrer sig. Man kan ikke det samme som før. Rollefordelingen derhjemme æn-drer sig. Måske bliver man afhængig af sine nærmeste på en ny måde.

Pludselig at være afhængig af andres hjælp kan være en svær omvæltning. Især hvis man har været vant til at klare alting selv. Et liv med kroniske smerter medfører ofte, at man bliver patient og klient en stor del af tiden. Man går til undersøgelser og behandlinger på hospita-let eller hos egen læge, og man får måske også kontakt til kommunen og det sociale system, hvis man ikke længere kan passe sit arbejde optimalt.

Ens nærmeste kan se og mærke, at man forandrer sig. Men de kan have svært ved at forstå,

at man kan blive ved med at have ondt.


SØVNPROBLEMERMange mennesker med kroniske smerter plages af søvnproblemer og træthed. Typisk har man svært ved at falde i søvn, man vågner mange gange i løbet af natten, man vågner tidligt om morgenen, og man sover uhensigtsmæssigt i løbet af dagtimerne.

Alle disse søvnproblemer kan være direkte forårsaget af smerterne: Man vågner f.eks. om natten pga. et jag af smerte. Men de kan også være en mere indirekte følgevirkning af smerter, f.eks. at man ikke kan falde i søvn, fordi man ligger og bekymrer sig.

”Sov på det”, siger vi, når nogen skal træffe en vanske-lig beslutning. Søvn er altafgørende for vores eksistens som mennesker. De svære ting i livet bliver endnu svæ-rere at rumme, hvis ikke vi får sovet. Når man mangler søvn, bliver man træt, irritabel og tyndhudet. Man får sværere ved at træffe beslutninger og passe på sig selv. Og hvis søvnmanglen står på i længere tid, kan man få oplevelsen af, at man aldrig rigtig er sig selv.

ET USYNLIGT HANDICAPDen akutte smerte er nem at forholde sig til, for den kender vi alle sammen. Det er den smerte vi føler, når vi falder og slår os, får ondt i maven, har hovedpine osv. Den kroniske smerte er noget helt andet. Både fysisk og psykisk. Den kroniske smerte kan hverken ses eller måles – og den kan derfor ikke dokumenteres. Den er det, vi kalder ”et usynligt handicap”.

Selvfølgelig fortæller man sin omverden, at man har ondt, f.eks. med sit kropssprog, sine ansigtsudtryk, sin måde at gebærde sig på – og med ord. Men fordi de fle-ste mennesker er vant til, at smerter er noget kortvarigt, kan det være svært at rumme og rigtigt forstå, at det ikke er alle smerter, der forsvinder igen.

Kroniske smerter er et usynligt handicap. De kan ikke ses, men de kan være mindst lige så hæmmende for ens livsudfoldelse som et

synligt handicap.


SOV GODT!Det er vigtigt, at man tager sin søvn al-vorligt, og at man søger hjælp, hvis man har søvnproblemer igennem længere tid. En god måde at hjælpe sig selv ved kro-niske smerter, er at lade ”god søvn” være overskrift for hverdagen, indtil søvnen er forbedret. Hvis man opprioriterer de gode søvnvaner, vil man ofte opleve, at der føl-ger en række sidegevinster med.

Alle mennesker har brug for at sove godt, ellers er det svært at

fungere i hverdagen.

Hvad kan man gøre?16 17

8 veje til gode søvnvaner• Sørg for at have en fast rytme i dit søvnmønster.

Stå op samme tid hver morgen, og gå i seng

samme tid hver aften.

• Sørg for et godt sovemiljø. Soveværelset bør

være mørkt og køligt.

• Sørg for at geare helt ned den sidste time

inden sengetid.

• Accepter, at der vil være natlige opvågninger pga.

smerter. Det vigtige er ikke, hvor mange gange man

vågner, men at man kan falde i søvn igen.

• Overvej mulige grunde til søvnproblemerne.

Er det bekymringer og uro, der fylder?

• Prøv at udskyde evt. bekymringer og brug natten

til søvn.

• Hav papir og pen liggende på natbordet. Skriv de

forstyrrende tanker ned og kig på dem dagen derpå.

Så får hovedet ro til at finde hvile.

• Hvis man ikke kan sove, kan man gå ind i et andet rum

og lave noget, der ikke kræver alverden: Læse lidt i

avisen eller en bog.

• Tag evt. smertestillende medicin på faste tidspunkter.

Tal med lægen om, hvorvidt medicinen kan

påvirke søvnen.

AFSPÆNDING OG MINDFULNESSEn af de bedste måder man kan hjælpe sig selv på, når man lever med kroniske smerter, er at dyrke afspæn-ding eller mindfulness meditation. Der findes en række teknikker, der kan lindre smerter, mindske angst og give nye kræfter til at håndtere livet med kroniske smerter.

For at opnå en god effekt skal man helst træne dagligt. For mange virker øvelserne som et kærkomment afbræk fra smerterne, men hvis man træner regelmæssigt, kan man også opnå en længerevarende virkning. Man skal give sig god tid til at øve teknikkerne, være tålmodig og ikke stille for store krav til sig selv. Særligt mindfulness meditation er en metode, man langsomt bliver bedre og bedre til og dermed langsomt vil få mere og mere ud af.

Der findes mange gode bøger og cd’er om både af-spænding og mindfulness meditation. Nogle handler specifikt om, hvordan man kan afhjælpe kroniske smer-ter. Søg på nettet eller gå på biblioteket. Der findes også en række undervisningstilbud – f.eks. på aftenskoler – og mulighed for individuel vejledning hos afspæn-dingspædagoger, psykologer og andre instruktører.


Grundprincipper for afspænding• Afspænding bruges til at løsne op for spændinger

i kroppens muskler.

• Man bruger sine tanker til at gennemgå kroppen.

• Afspænding ligner den tilstand, man er i, lige før

man falder i søvn.

• Afspænding kan også omfatte visualisering og

fantasirejser til musik.

• At slappe af f.eks. foran et TV, er ikke afspænding!

Grundprincipper for mindfulness meditation• Mindfulness meditation er træning i at være

bevidst nærværende.

• Mindfulness meditation bruges især ved

stress- og smertetilstande.

• Mindfulness meditation kan forebygge

tilbagefald af angst og depression.

• Mindfulness meditation er en særlig måde at

forholde sig til sin krop og omverden på.

• Mindfulness meditation handler om at være i nuet.

Man registrerer og sanser, men man forholder sig

ikke til de indtryk man får.

• Mindfulness meditation kræver daglig træning.

Også ved søvnproblemer kan afspænding være en god teknik, fordi den hjælper med at flytte fokus fra hjerne til krop. Det er lettere at falde i søvn, når man leder op-mærksomheden mod kroppen. At sige ”tænk på ingen-ting” eller ”nu SKAL jeg sove” til sig selv, har typisk den stik modsatte effekt.

I stedet er det en god ide at give sig tid til at mærke kroppen. Man kan f.eks. prøve følgende enkle øvelser:

• Man kan prøve at mærke og fokusere på kroppens tyngde på madrassen.

• Man kan gennemgå kroppen fra tå til top ved at be-gynde med tæerne og mærke efter, hvilke fornem-melser, der er der (varme, kulde, snurren og lign.). Derefter arbejder man sig ganske langsomt videre op gennem ben, underliv, overkrop, arme, nakke og til slut ansigt og hovedbund. Det tager ca. 10-20 minutter at gennemføre øvelsen.


FYSISK AKTIVITETKroniske smerter medfører ofte en ned-gang i ens fysiske aktivitetsniveau. Det er fuldt forståeligt, at man bevæger sig sjældnere og mindre, hvis man er bange for eller har erfaring med, at aktivitet og fysisk belastning kan forstærke smerterne.

Men når man ikke bevæger sig tilstrække-ligt, går det ud over ens muskelstyrke og udholdenhed, og desværre vil man typisk opleve, at smerterne hverken aftager eller forsvinder, selv om man gør alt for at und-gå at fremprovokere dem.

Angsten for at gøre tingene værre end de allerede er, kan nedsætte både lysten til fysisk aktivitet og troen på, at den kan gavne. Det skaber en ond cirkel, som kun kan brydes ved – netop – fysisk aktivitet.


SMERTE

INAKTIVITET

NEDSATMUSKELSTYRKE

OG UDHOLDENHED

ANGST FOR ATBEVÆGE SIG

Positive følgevirkninger af fysisk aktivitet• Man kan forhindre, at smerterne bliver

kraftigere eller breder sig

• Man får mere energi og større velvære

• Man kan mindske angst og tendens til depression

• Man sover bedre

• Man får et bedre kredsløb og kan

vedligeholde forbedringen

• Man får mere overskud til at deltage i

f.eks. sociale aktiviteter

Når man går i gang med at være mere fysisk aktiv, er det vigtigt at starte stille og roligt. Ellers vil man let komme til at opleve nederlag, og så bliver det, der skulle være godt, forbundet med negative oplevelser. Chancen for en god start er størst, hvis man sætter re-alistiske mål for sig selv og begynder med en aktivitet, man har lyst til.

Man bør kun langsomt øge sit aktivitetsniveau, og det er en god ide at finde en aktivitet, man kan lave sam-men med andre, fordi det sociale samvær kan virke meget motiverende for at komme i gang – og for at fortsætte.

Smertecirklen viser, hvordan angst for smerte kan fastholde mennesker i inaktivitet og negative oplevelser af kroppen. Formålet med at være fysisk aktiv er – helt overordnet – at bryde denne onde cirkel.

Fysisk aktivitet er mange ting. Det kan spænde fra huslige opgaver, over havearbejde og gåture til egentlig træning. Udover daglige gøremål og gåture kan man have stor glæde af stabilitets- og muskeludholdenheds-træning.

Vi har alle forskellige måder og niveauer at være fysisk aktive på. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det, der er vigtigt at vide, er, at fysisk aktivitet kan gøre krop og muskler stærkere og mere udholdende, og det er et godt udgangspunkt for at forhindre, at smerterne på længere sigt bliver kraftigere, eller at der støder nye smerteproblemer til.


Gode råd om fysisk aktivitet• Man skal være aktiv i lang tid, før man opnår en effekt

• Det er vigtigt at være aktiv/træne regelmæssigt for at

fastholde det fysiske niveau og motivationen

• Formålet med fysisk aktivitet og træning for mennesker

med kroniske smerter er at vedligeholde og evt. øge

funktionsniveauet – det fjerner ikke smerterne

Man kan finde en god balance ved at • Planlægge ugens aktiviteter hensigtsmæssigt. Det kan

f.eks. være en god ide at skrive dem ned, så man har

overblik over, hvordan man skifter mellem hvile og

aktivitet i ugens løb.

• Holde pause før smerterne tvinger én til at gøre det.

Mange med kroniske smerter oplever dagene som henholdsvis ”gode” og ”dårlige”. De fleste er meget lidt aktive på de dårlige dage, men til gengæld meget aktive på de gode. Man kan let komme til at føle, at man skal indhente en hel masse, hvis man ikke har fået lavet no-get på en eller flere dårlige dage, men det er en uheldig rytme.

Overaktivitet er nemlig lige så problematisk som under-aktivitet. I stedet skal man prøve at finde en god balan-ce mellem hvile og aktivitet, så man hverken kommer til at lave for meget eller for lidt.

Den rette balance mellem hvile og aktivitet kan give mærkbare resultater: Man får mere overskud i hverda-gen, man får mere styr på og kontrol over smerterne, og man får glæden ved at bevæge sig tilbage, hvilket er helt centralt for ens almene velvære.


KOST OG ERNÆRINGEn sund og varieret kost kan have en positiv virkning på smerter, fordi den giver modstandskraft og energi. Har man tendens til overvægt, vil en evt. omlægning af kostvaner også være gavnligt, da en nedsat vægt auto-matisk vil lette presset på led og muskler, og dermed lindre smerterne.

Er man i tvivl om, hvad en sund og varieret kost omfat-ter, kan man bruge de 8 officielle kostråd som rettesnor.

Det er trættende at have smerter, og det kan være svært at finde overskuddet til at lave mad, når man har ondt. Det er derfor en god ide at lave retter, der kræver så lidt arbejde som muligt og at lave så store portioner, at man kan fryse dele af dem ned til senere brug.

Gode råd om madlavning• Lav dobbelt portion af middagsretter og

frys halvdelen ned.

• Gå efter nøglehulsmærkede færdigretter

– det er et sundere valg.

• Suppler færdigretter med ekstra grønt-sager og frugt.

Brug frosne, udskårne grøntsager i stedet for friske

grøntsager, der skal snittes.

Kostråd • Spis frugt og grønt – 6 om dagen.

• Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.

• Spis kartofler, ris eller pasta og

fuldkornsbrød hver dag.

• Spar på sukkeret – især fra sodavand, kager og slik.

• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød.

• Spis varieret.

• Sluk tørsten i vand.

• Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.


MEDICINSK BEHANDLING Kroniske smerter betyder, at man skal ind-rette sig på at leve et liv med en vis grad af smerter. Det er derfor vigtigt, at man lærer at acceptere smerterne, og tager kontrollen over dem, frem for at lade sig styre af dem.

Det lyder måske nemmere sagt end gjort, men det handler om, at man gør noget aktivt for at få det bedste ud af sin situati-on. Fokus på søvn, afspænding og fysisk aktivitet er nogle af de muligheder man har, og medicinsk behandling kan også være en hjælp.

Medicinsk behandling kan dulme smerterne og dermed bidrage til,

at man fortsat kan have et godt liv på trods af smerter.


Smerter er komplekse og kan have mange årsager. Der-for findes der mange forskellige metoder til at behandle og håndtere smerter. Valget af lægemiddel afhænger bl.a. af, hvilken smertetype man har. Nogle smertestil-lende lægemidler virker på både nociceptive smerter (smerter, der opstår pga. vævsskade) og neuropatiske smerter (smerter, der opstår pga. sygdom eller skade i nervesystemet), mens andre lægemidler virker specifikt på enten neuropatiske eller nociceptive smerter.

Alt efter årsag, smertetype og styrke, kan lægen lave en behandlingsplan, der omfatter både medicinsk behand-ling, psykologhjælp og fysisk træning.

Det er vigtigt, at man følger lægens råd og involverer sig i den ordinerede smertebehandling. Det er som regel en god ide at følge et fast skema, så man er sikker på, at man tager sin medicin på de mest hensigtsmæs-sige tidspunkter i løbet af døgnet.

Nogle lægemidler får man automatisk tilskud til, mens der til andre skal ansøges om tilskud hos Lægemiddel-styrelsen. I så fald, er det den praktiserende læge, der står for at søge om tilskud.

Med en smertedagbog kan man få overblik over smer-terne og hjælp til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for én (gøremål, aktiviteter osv.) Den kan også bruges til at se, hvilken effekt den medicinske behand-ling har.

Rundt omkring i Danmark findes der også tværfaglige smertecentre med speciale i behandling af smerter. Med en henvisning fra egen læge kan man komme i behandling på sådan et center. Man skal dog væbne sig med en vis portion tålmodighed, for de fleste smerte-centre har ventelister.

Lægen vil forklare: • Hvilken dosis man skal begynde med.

• Hvornår dosis evt. skal sættes op.

• Hvornår man kan forvente fuld effekt af behandlingen.

• Hvor lang tid behandlingen skal fortsætte.

• Evt. bivirkninger og vekselvirkninger med

andre lægemidler.


KOMMUNIKATION Andre menneskers manglende kendskab til kroniske smerter stiller krav til, hvordan man selv kommunikerer sin smertetilstand på en ordentlig måde. Det kan være en svær balancegang. På den ene side er det vigtigt at få fortalt, at man har ondt. På den anden side kan smer-terne komme til at fylde for meget i samværet med andre mennesker.

Har man problemer i parforholdet fordi smerterne ned-sætter eller helt fjerner lysten til intimitet og sex, er det også vigtigt, at man får sat ord på. At tale om smerter kan være svært. At tale om lyst og sex kan være end-nu sværere. Alligevel er det bedste, man kan gøre at tale. Tale om det, der godt kan lade sig gøre på trods af smerterne. Den fælles omstilling til et ændret liv kræver gensidig tillid og åbenhed.

ACCEPTNår man har fået konstateret en kronisk smertetilstand, står man over for at skulle forholde sig til og acceptere et liv med smerter. For mange er det en meget provo-kerende tanke, at man skal acceptere at have ondt. Men accept betyder ikke, at man skal lære at være glad for sine smerter. Slet ikke. Det, man skal acceptere, er, at ens liv og livsvilkår bliver anderledes, end man havde forestillet sig.

Det er ikke en erkendelse, man kan nå frem til fra den ene dag til den anden. Det er en lang proces. Og under-vejs i processen får man forhåbentlig øje på, at livet kan forme sig anderledes end ventet og alligevel være både godt, rigt og meningsfuldt.

Gode råd om kommunikation • Overvej, hvem der skal vide hvad – og hvornår

• Fortæl de nærmeste, hvordan det er at leve med

kroniske smerter

• Spørg ind til, hvordan smerterne påvirker samlivet

• Forbered evt. ”parat-svar” på typiske smalltalk

spørgsmål som ”hvad laver du så?” eller

”hvad fejler du egentlig?”


ET NYT LIV – FOR BEGGE PARTER Kroniske smerter kan trække store veksler på selv det stærkeste og mest harmoniske parforhold. Det kan næsten ikke undgås. Man kan ikke tage smerten på sig, men man bliver selvfølgelig påvirket af, at ens partner har ondt. Og man kan hurtigt kom-me til at føle sig meget magtesløs.

Det liv, man deler med hinanden, ændrer sig, fordi rollerne ændrer sig, og man kan derfor have stort behov for at få afstemt de forventninger, man har til hinanden.

Det er vigtigt, at man taler sammen om hjælp og om gensidig afhængighed. Hvil-ken hjælp ønsker ens partner sig? Hvordan har han/hun det med at modtage hjælp? Hvad kan klares uden hjælp? Og hvad har man – som pårørende – brug for, for at kunne hjælpe bedst muligt?

Dernæst er det vigtigt, at man som på-rørende både søger generel viden om kroniske smerter og sætter sig ind i sin partners særlige tilstand og de følgevirk-ninger, som ens partner oplever.

Særligt til pårørende36 37

Man har brug for al den viden, man overhovedet kan få, for at kunne støtte sin partner så godt som muligt.

Selvom man ikke kan aflaste sin partner ved at tage smerterne på sig, kan man hjælpe meget ved at være en god lytter. Ved at lægge øre til frustrationer, be-kymringer og afmagt tager man del i det svære og det tunge. For den smerteramte er det vigtigt at føle sig hørt – og forstået.

Men det er også vigtigt, at man som pårørende husker sig selv. Man hjælper bedst, når man husker også at være noget for sig selv. Det kan være meget krævende og opslidende at være pårørende, og man kan i peri-oder føle, at alt drejer sig om den andens smerter og frustrationer. Hvis man skal undgå at brænde ud, er det nødvendigt at man selv får ”tanket op” ved at gøre ting, man holder af.

Gode råd til pårørende • Tal om de ændringer, smerterne medfører.

• Tal om hjælp og om afhængighed.

• Søg viden om kroniske smerter.

• Bliv ”ekspert” på partnerens tilstand.

• Vær nysgerrig og lyttende.

• Husk, at man hjælper bedst, når man

også husker sig selv.

Særligt til pårørende38 39

Omkring 800.000 mennesker i Danmark lider af kroniske smerter. Denne håndbog er lavet til smerteramte og pårørende og er tænkt som en hjælp i processen med at gøre livet med kroniske smerter til et godt liv.

Bogen er udarbejdet i samarbejde med: Psykolog Nanna Johannesen Fysioterapeut Charlotte Kroman Bjørn Overlæge Niels-Henrik Jensen Tværfagligt Smertecenter Herlev Hospital

NE

U-12-01-01, m

arts 2012

Pfizer Danmark • Lautrupvang 8 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 20 11 00

Documents

Et godt liv - minsmerte.dk · HVAD ER SMERTE? Vi kender den alle sammen. Den boren-de, stikkende, dunkende, brændende eller murrende følelse. Det voldsomme fysiske ubehag – smerten