ER EFTERRETNINGSKREDSLØBET FORÆLDET? · 2.3. Krigsførelsens kredsløb – teknologi, organisation og doktrin ... advent of netwar (revisited), 2009, pp. 1-2 og 6-11. 8 som i det

0

ER EFTERRETNINGSKREDSLØBET FORÆLDET?

As the information revolution deepens, the conduct and outcome of conflicts increasingly depend on information and communications. More than ever before, conflicts revolve around “knowledge” …

Arquilla & Ronfeldt, 2010

Speciale ved Institut for Militære Operationer, Stabskursus 2011-12 Skribent: KN Kristian Blide-Helsmark Vejleder: Ph.D. William Leslie Mitchell, Institut for Militære Operationer Omfang: 14.805 ord Afleveringsdato: 2012-04-16

1

ABSTRACT

To answer the research question “does the traditional military intelligence cycle represent

an up-to-date view on the military intelligence process”, this thesis conducts a comparative

analysis of Kent’s traditional intelligence cycle and Clarks more networked Target-Centric

Approach to the intelligence process.

Since the end of the cold war especially technological developments has influenced the

operating environment of military units – making it increasingly complex by adding the

cognitive domain to the physical,. The comparative analysis aims at examining how this

affects military intelligence, specifically whether Kent’s paradigm is capable of producing

relevant intelligence in this environment and of embracing and exploiting the modern

technologies in an optimal manner.

Overall, the main findings of the thesis are that Kent’s paradigm – in contrast to Clarks

more networked approach – attempts to integrate the modern technologies within a linear,

sequential and hierarchical environment. This conflicts with the nature of the technologies

and shortcuts both the cycle and the hierarchical organization, in in search of a more

optimal integration and exploitation of the technologies as well as a more optimal behavior

in the complex operating environment – pushing both the military intelligence process and

organization towards a more networked nature, which leaves a less up-to-date impression

of Kent’s intelligence cycle.

2

RESUME

Specialets problemformulering lyder: Repræsenterer efterretningskredsløbet en

tidssvarende opfattelse af den militære efterretningsproces? Problemformuleringen kobler

sig til de efterretningsmæssige udfordringer som vestlige styrker oplever under

interventioner i tredjelande – i et ofte meget komplekst operationsmiljø, præget af den

moderne informationsteknologi og af aktørmæssig asymmetri. Specialet antager således

at især den teknologiske udvikling i løbet af de seneste tyve år afgørende har ændret det

operationsmiljø, som militær enheder agerer i – og udvidet dette til også at omfatte det

kognitive domæne, med en øget kompleksitet til følge. Disse udfordringer har ført til kritik

af efterretningskredsløbet der udgør det fremherskende efterretningsmæssige paradigme,

da det hidtil har været forbundet med vanskeligheder at tilvejebringe og formidle et

tilstrækkeligt efterretningsgrundlag – hvilket har ført formulering af et konkurrerende og

mere netværksorienteret paradigme.

Med afsæt i krigsførelsens indre kredsløb gennemfører specialet derfor en komparativ

analyse af Sherman Kents traditionelle efterretningskredsløb fra 1949, og Robert M.

Clarks nyere netværksorienterede Target-Centric Approach. Formålet med analysen er at

afdække hvilket af de efterretningsmæssige paradigmer der bedst håndterer

udfordringerne i det komplekse operationsmiljø, herunder evner at integrere og anvende

den moderne informationsteknologi – og via sammenligningen at identificere hvorvidt

efterretningskredsløbet kan betragtes som tidssvarende.

På baggrund af denne analyse argumenterer specialet for at Clarks paradigme – qua sin

netværksorienterede natur – bedre evner at integrere relevante brugere og

ressourcepersoner i den efterretningsmæssige proces, hhv. skaber grundlag for en mere

optimal anvendelse af den moderne informationsteknologi, dermed bedre kan skabe

grundlag for ageren i også den kognitive del af det komplekse operationsmiljø. I modsat

retning trækker det imidlertid at Clarks paradigme i nogen grad undergraver det militære

hierarki, og indebærer en højere risiko for at brugere – bevidst eller ubevidst – kan påvirke

den efterretningsmæssige proces på baggrund af egne opfattelser og handlingsmæssige

præferencer.

Kents traditionelle efterretningskredsløb medvirker derimod til at skabe et samlet set

lineært, sekventielt og hierarkisk præget efterretningsmiljø, og søger at integrere den

3

moderne informationsteknologi – hvilket er i konflikt med teknologien natur, og

vanskeliggør en hensigtsmæssig endsige optimal udnyttelse af denne.

Sammenfattende synes Clarks netværksorienterede paradigme bedre egnet til at håndtere

de udfordringer som karakteriserer det komplekse operationsmiljø, hvorfor

efterretningskredsløbet på baggrund af sammenligningen fremtræder mindre tidssvarende.

4

INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT .......................................................................................................................... 1

RESUME ............................................................................................................................. 2

1. INDLEDNING OG PRÆSENTATION AF SPECIALET ................................................. 6

1.1. Indledning ............................................................................................................... 6

1.2. Problemfelt .............................................................................................................. 6

1.3. Motivation og relevans ............................................................................................ 8

1.4. Problemformulering ............................................................................................... 10

1.5. Teori ...................................................................................................................... 14

1.6. Metode og operationalisering ................................................................................ 16

1.7. Empiri .................................................................................................................... 17

1.8. Styrker og svagheder ............................................................................................ 20

1.9. Afgrænsning .......................................................................................................... 21

1.10. Formalia ................................................................................................................ 21

2. TEORI ......................................................................................................................... 22

2.1. Specialets overordnede teoretiske ramme ............................................................ 22

2.2. Det ændrede operationsmiljø og dets betydning ................................................... 23

2.3. Krigsførelsens kredsløb – teknologi, organisation og doktrin ................................ 25

3. METODE OG OPERATIONALISERING ..................................................................... 26

3.1. Komparativ analyse ............................................................................................... 26

3.2. Operationalisering af de teoretiske variable teknologi, organisation og doktrin ..... 26

4. DELANALYSE, KENTS EFTERRETNINGSKREDSLØB ............................................ 33

4.1. Organisation – hierarki eller netværk .................................................................... 34

4.2. Doktrin – PMESII og effects based thinking .......................................................... 36

4.3. Sammenfatning på delanalysen af efterretningskredsløbet (se også bilag 2) ....... 40

5. DELANALYSE, CLARKS TARGET-CENTRIC APPROACH ....................................... 41



5.3. Sammenfatning på delanalysen af A Target-Centric Approach (se også bilag 2) . 47

6. KONKLUSION, SAMMENLIGNING AF DE TO DELANALYSER ................................ 49



5

6.3. Sammenfatning og endelig konklusion (se også bilag 2) ...................................... 52

7. PERSPEKTIVERING .................................................................................................. 53

Bilag 1, Analyseramme ...................................................................................................... 56

Bilag 2, Oversigt over analysens væsentligste resultater .................................................. 57

Tillæg I, Anvendte forkortelser ........................................................................................... 59

Tillæg II, Bibliografi ............................................................................................................ 60

6

ER EFTERRETNINGSKREDSLØBET FORÆLDET?

1. INDLEDNING OG PRÆSENTATION AF SPECIALET 1.1. Indledning Alle former for konkurrence fordrer et studie af modstanderen, mhp. at skaffe sig det bedst

tænkelige udgangspunkt for at vinde konkurrencen – studiet omfatter modstanderens

måde at agere og reagere på, den udrustning og det personel som modstanderen har til

rådighed, omgivelsernes indflydelse etc. Skakspilleren studerer således nøje de for

modstanderen karakteristiske åbningstræk og kombinationer, og vurderer hvorvidt

modstanderen spiller offensivt eller defensivt. Pokerspilleren studerer sine modspillere

mhp. at identificere karakteristiske træk eller bevægelser, der afslører hvornår de bluffer.

Fodboldtræneren studerer modstanderens spillermateriale – er der f.eks. karantæner og

skader – modstanderens opstilling på banen og taktik, boldens og banens beskaffenhed,

vejrets indflydelse på forholdende, dommertrioen, samt publikums indflydelse på spillere

og dommertrio. Krig og konflikt mellem eller internt i stater kan betragtes som den

ultimative konkurrence – den prøjsiske militærteoretiker og -filosof Carl von Clausewitz

beskriver da også metaforisk krigen som en tvekamp1

. Krig og konflikt fordrer, som alle

andre konkurrencer, et studie af modstanderen, af de geografiske forhold og af andre

relevante forhold – i militær terminologi kaldes dette studie for efterretningstjeneste og kan

spores tilbage til flere af de store militære tænkere, eksempelvis Sun Tzu og Clausewitz.

1.2. Problemfelt Erkendelsen af behovet for informationer, efterretninger og efterretningstjeneste2 er langt

fra nyt. Clausewitz beskrev i årene 1816-30 efterretninger som ”hele vort kendskab til

fjenden og hans land, altså grundlaget for alle vore ideer og handlinger” under den konflikt

som Clausewitz opfattede som et statsligt anliggende – en fortsættelse af det politiske

samkvem under inddragelse af andre midler3

1 Clausewitz, Om Krig, 1830, pp. 29.

. Beskrivelsen omfatter elementer i både det

fysiske og det kognitive domæne. Det fysiske domæne omfatter væsentligst

2 Der skelnes på baggrund af NATOs doktrinære grundlag mellem begreberne information, efterretninger og knowledge hhv. efterretningstjeneste og knowledge development, hvilket behandles under punkterne 1.4.3. og 1.4.4.


7

modstanderens militære styrkers kvalitet og placering, deres indsættelsesmuligheder,

samt relevante geografiske og meteorologiske forhold. Det kognitive omfatter

modstanderens hensigt – forsøget på at forstå hvad modstanderen vil opnå, hvordan samt

evt. hvorfor han vil opnå det. I perioden fra anden verdenskrig og frem til den kolde krigs

afslutning har den militære efterretningstjenestes fokus imidlertid ret entydigt været

modstanderens militære styrker, disses teknologiske formåen, doktrin og

handlingsmuligheder på kamppladsen – forhold relateret til det fysiske domæne. Denne

opfattelse blev først for alvor udfordret da de moderne industrialiserede kriges æra4

Den ændrede sikkerhedssituation medførte, at vestlige militære styrker i stigende omfang

blev (og stadig bliver) indsat som intervenerende part i konflikter i eller mellem tredjelande,

mhp. at stabilisere disse – engagementerne på Balkan, i Irak, Afghanistan og Libyen er

eksempler herpå. Den militære opgaveportefølje i disse post-moderne krige og konflikter5

er dermed blevet ændret markant – fra territorialforsvar til intervention, oprørsbekæmpelse

og stabilisering mhp. at påvirke og varigt ændre samfundsstrukturer og -værdier. De

postmoderne krige og konflikter fordrer derfor, at militære styrker i forbindelse med deres

opgaveløsning – ud over at fokusere på modstanderen – også tager stilling til en lang

række ikke militære problemstillinger, forhold og aktører samt disses samspil. Disse er ofte

af afgørende betydning for det lokale civilsamfund, og opfattes hyppigt forskelligt af den

intervenerende militære styrke og aktører i det lokale civilsamfund. Aktørerne i denne type

operationsmiljø kan bedst beskrives som et netværk af personer og organisationer, som

qua netværkets fleksibilitet og redundans ofte evner at formidle information hurtigere end

den hierarkiske militære organisation – hvilket forstærkes af den moderne

informationsteknologi

udløb

endegyldigt, og sikkerhedssituationen ændredes afgørende i forbindelse med den kolde

krigs afslutning.

5

4 Begreberne ”moderne industrialiserede krige” hhv. ”post-moderne krige og konflikter” er udledt pba.

Smith, The Utility of Force, 2005 og anvendes gennem hele specialet. Smith anvender ikke direkte termerne moderne og postmoderne, men betragter ”industrial wars” (pp. 29) hhv. ”war amongst the people” (pp. 267) som repræsentanter for to fundamentalt forskellige paradigmer som relaterer sig til forståelsen og gennemførelsen af krig.

. På den anden side har teknologi og informationsteknologi medført

en markant øget kapacitet til at gennemføre sensorbaseret indhentning af data og

informationer – samt til efterfølgende at lagre, bearbejde og formidle disse. Kamppladsen

har derfor udviklet sig til et komplekst operationsmiljø, der udfolder sig i det fysiske såvel

5 INSS/NDU, Global Strategic Assessment 2009, 2009, pp. 53-56 og 60-63 samt Arquilla & Ronfeldt, The advent of netwar (revisited), 2009, pp. 1-2 og 6-11.

8

som i det kognitive domæne6. De post-moderne krige og konflikter karakteriseres således

af asymmetri mellem den intervenerende militære styrke og aktørerne i det lokale

civilsamfund, af et krav om at kunne agere i det fysiske såvel som i det kognitive domæne

samt af en opgavekompleksitet der fordrer at ikke-militære eksterne eksperter inddrages.

Ikke overraskende betyder dette at kravene til intervenerende militære styrker, og dermed

til den militære efterretningstjeneste, er ændret afgørende. NATO har på baggrund af

erfaringer fra de seneste to årtier, herunder ikke mindst den teknologiske udviklings

påvirkning af operationsmiljøet, udviklet alliancens comprehensive approach (CA)7, der for

efterretningstjenesten bl.a. medført introduktionen af begreberne knowledge development

(KD), effects based thinking (EBT), og behandling af operationsmiljøet på baggrund af

huskeordet/analysemodellen PMESII mm. – idet sidstnævnte dækker elementerne

political, military, economic, social, infrastructure & information8

Den militære efterretningsmæssige proces gennemføres imidlertid stadig i rammen af en

cyklus – efterretningskredsløbet – der første gang blev formuleret af amerikaneren

Sherman Kent i 1949

– mhp. at øge alliancens

evne til at agere i det komplekse operationsmiljø, og især i den del af dette der udfolder sig

i det kognitive domæne.

9

Ovenstående skitserer specialets problemfelt, der omfatter den militære

efterretningsorganisations virke i det komplekse operationsmiljø, og evne til at udnytte den

moderne teknologi og informationsteknologi optimalt. Problemfeltet antyder tillige en mulig

ubalance mellem operationsmiljøet – der har ændret sig markant – og den militære

efterretningsmæssige proces.

.

1.3. Motivation og relevans Jeg var fra august 2006 til februar 2007 udsendt som fører for en indhentningsenhed

underlagt den danske bataljonskampgruppe i Irak. Erfaringer og oplevelser fra denne

udsendelse afspejler flere af de ovenfor beskrevne forhold – det bør dog fremhæves at

nedenstående i sagens natur er en retrospekt og ret firkantet generalisering af en 6 Mitchell, KITAE I, 2010, pp. 10; det komplekse operationsmiljø defineres som et operationsmiljø der

omfatter såvel det fysiske som det kognitive domæne 7 NATO, AJP1(D), 2010, pp. x og 2-11 til 2-13. 8 NATO, AJP2(A)WD5, 2011, pp. 5-6; SHAPE, COPD, 2010; SHAPE, SOP 208 Knowledge Development,

2010 (uden sidenummerering) og BiSC, Effects Based Thinking, 2010, særligt pp. 5-6 der alle referer til etablering af Situational Awareness og Knowledge på baggrund af huskeordet PMESII.

9 Kent, Strategic intelligence, 1951, pp. 157-158.

9

kompleks situation. Udfordringerne omfattede – i mit retrospekte perspektiv – et dynamisk

og komplekst operationsmiljø som vanskeliggjorde identifikation af efterretningsbehov,

indhentning af informationer og efterretninger hhv. komplicerede den efterfølgende

bearbejdning og analyse. Hertil kom en multinational og hierarkisk militær organisation,

indenfor hvilken det ofte virkede vanskeligt at inddrage ressourcepersoner uden for det

efterretningsmæssige miljø i den efterretningsmæssige proces – og som oplevede nogen

udfordringer ved at kommunikere på tværs af nationaliteter, organisatoriske skel og ikke

altid interoperable kommunikationssystemer hhv. med at agere i samme tempo som

operationsmiljøets aktører.

Efterfølgende var jeg, i perioden fra august 2008 til indtræden på stabskursus i august

2011, tjenestegørende som sagsbehandler og lærer ved Afdelingen for Taktisk

Efterretningstjeneste på Hærens Officersskole. Tjenesten her gav mig på mange områder

lejlighed til at drøfte og perspektivere mine oplevelser med andre, der havde haft

tilsvarende oplevelser. Det bidrog til at styrke min opfattelse af, at mine oplevelser

ingenlunde var særegne, hverken for den specifikke konflikt og geografi jeg oplevede i

Irak, for danske militære styrker eller for det taktiske niveau som udgjorde afsættet for

mine oplevelser.

Sammenfattende gav det lejlighed til at reflektere over hvorvidt gennemførelsen af den

militære efterretningstjeneste – dens fokus, organisation, virkemidler og den måde den

efterretningsmæssige proces blev drevet på – var i samklang med det operationsmiljø som

kendetegner de post-moderne konflikter. Min motivation udspringer af disse oplevelser og

efterrationaliseringer, og det er mit håb at specialet kan bidrage til debatten om hvordan

efterretningstjenesten gøres mere relevant. Der er begået flere kritiske rapporter om dette

emne – Flynn-rapporten, der er et omfattende case studie af den amerikanske

efterretningsmæssige indsats i Afghanistan, konkluderer således bl.a. at ”eight years into

the war in Afghanistan, the U.S. intelligence community is only marginally relevant to the

overall strategy … ignorant of local economies and landowners, hazy about who the

powerbrokers are and how they might be influenced, incurious about the relations between

various development projects and the levels of cooperation among villagers, and

disengaged from the people …”10

10 Flynn m.fl., Fixing Intel, 2010, pp. 7.

. Flynn peger således helt overordnet på behovet for at

ændre efterretningstjenestens fokus. Selvom tingene naturligvis hænger sammen er mit

10

afsæt et lidt andet – jeg ønsker at undersøge, hvilken betydning den processuelle tilgang

til efterretningstjenesten har på det skitserede problemfelt.

Traditionelt fortolkes og gennemføres den efterretningsmæssige proces på baggrund af

Kents efterretningskredsløb, som er formuleret i slutningen af 1940’erne – kredsløbet kan

således opfattes som det fremherskende efterretningsmæssige paradigme. De post-

moderne krige og konflikter og disses mere komplekse operationsmiljø, har imidlertid

medført en tiltagende kritik af Kents paradigme. Kritikere11

mener at

efterretningskredsløbet ikke til fulde evner, at danne ramme for en proces som matcher

konflikternes kompleksitet. På baggrund af denne kritik har bl.a. amerikaneren Robert M.

Clark beskrevet en mere netværksorienteret tilgang til den efterretningsmæssige proces –

A Target-Centric Approach – i den opfattelse at denne er mere tidssvarende, og bedre

matcher konflikternes kompleksitet. Imidlertid er det ikke undersøgt hvorvidt denne

opfattelse er korrekt – hvilket, indenfor en ramme af krigsteori, er specialets mål.

1.4. Problemformulering I forlængelse af ovenstående lyder specialets problemformulering: Repræsenterer efterretningskredsløbet en tidssvarende opfattelse af den militære efterretningsproces?

1.4.1. Tidssvarende Ordet tilskrives i Den Danske Ordbog betydningen ”som passer til eller er i

overensstemmelse med den seneste udvikling; som lever op til tidens krav og den aktuelle

standard”12

. I relation til specialets problemformulering anvendes begrebet således til at

stille skarpt på, hvorvidt efterretningskredsløbet som proces, formår at skabe en ramme for

den efterretningsmæssige proces, som honorerer de krav det komplekse operationsmiljø

afføder – herunder i særdeleshed tilgodeser en optimal anvendelse af den moderne

teknologi.

11 Eksempelvis Berkowitz & Goodmann, Best Truth, 2000, pp. 69-74 og Clark, Intelligence Analysis, 2010,

pp. 10-13. 12 http://ordnet.dk/ddo/, 2012-02-11.

http://ordnet.dk/ddo/�

11

1.4.2. Den militære efterretningsproces Begrebet refererer til den proces som i det militære system gennemføres mhp. at

producere efterretninger som beslutnings- og føringsgrundlag. Der er forskellige

opfattelser af hvordan processen kan og bør tilrettelægges, men elementerne i processen

er grundlæggende de samme – identifikation af efterretningsbehov, planlægning og

gennemførelse af indhentning, analyse af de indhentede data, informationer og

efterretninger, samt formidling af det efterretningsmæssige produkt til relevante brugere13

.

Traditionelt er formidling af efterretninger således den sidste del af processen, hvorimod

den egentlige anvendelse af disse er et operativt anliggende. Man kan dog diskutere om

dette fortsat er en valid betragtning da bl.a. flere større sensorer – eksempelvis den

amerikanske Predator B (MQ-9 Reaper) – har kapacitet til både at erkende, identificere,

følge og levere våbenvirkning mod et mål, samt til efterfølgende at vurdere effekten af

våbenvirkningen. Snitfladerne bliver under en sådan indsættelse mindre skarpe, og det

giver ikke rigtig mening at tale om en efterretningsmæssig og en operativ del af processen.

1.4.3. Efterretninger og knowledge For meningsfuldt at kunne analysere den efterretningsmæssige proces synes det

nødvendigt kort at definere begrebet efterretninger. Som tidligere nævnt beskrev

Clausewitz for godt 200 år siden efterretninger som ”hele vort kendskab til fjenden og hans

land, altså grundlaget for alle vore ideer og handlinger”14

• Information; ikke bearbejdede data af en hver art, som udgør grundlaget for den

efterfølgende udarbejdelse af egentlige bearbejdede efterretninger

. Clausewitz påpeger således at

efterretninger for at være relevante dels bør omhandle modstanderen eller fjenden, dels

bør bidrage til det samlede beslutnings- og føringsgrundlag. Tolker man dette i forhold til

det komplekse operationsmiljø der kendetegner de post-moderne konflikter, og en nutidig

definition af efterretninger, synes Clausewitz’ tanker absolut genkendelige. NATO arbejder

med tre forskellige begreber som relaterer sig til det Clausewitz ville have kaldt

efterretninger – information, efterretninger og knowledge.

15

13 Kent, Strategic intelligence, 1951, pp. 157-158; NATO, AAP6, 2011, pp. 2-I-6 hhv. AJP2(A)WD5, 2011

pp. 3-1 til 3-13; Clark, Intelligence analysis, 2010, pp. 13-17.

.

14 Clausewitz, Om Krig, 1830, pp. 91. 15 Frit oversat fra NATO, AAP6, 2011 pp. 2-I-4.

12

• Efterretninger (intelligence); bearbejdede informationer vedr. fjendtlige nationer,

fjendtlige eller potentielt fjendtlige styrker eller elementer, eller aktuelle eller potentielle

operationsområder16

• Knowledge; information og færdigheder tilegnet ved erfaring eller uddannelse, summen

af det som er kendt, bevidsthed eller forståelse tilegnet gennem erfaring med en

specifik kontekst eller situation … forståelsen for eksistens, sammenhæng, kontekst,

funktionalitet og påvirkning mellem reelle eller abstrakte objekter, opfattelser eller

interesser

.

17

NATO skelner således mellem efterretninger og knowledge, og betragter efterretninger

som den delmængde af knowledge der vedrører aktuelle eller potentielle modstandere

.

18.

Snitfladerne mellem de to definitioner er imidlertid uklare – hvad omfatter eksempelvis

operationsområder i definitionen af efterretninger? Begge sigter imidlertid mod at opnå en

øget situational awareness, hvilket NATO definerer som ” den menneskelige perception af

den samlede mængde af rådig information om en specifik situation, som skaber grundlag

for en holistisk og informeret kognitiv fortolkning af situationen”19

. De to begreber sigter

dybest set mod de samme mål – en øget forståelse af operationsmiljøet og

informationsoverlegenhed – og har en stor ikke defineret gråzone som snitflade. Da

specialet fokuserer på den processuelle tilgang der driver produktionen af efterretninger og

knowledge, synes det jf. ovenfor ikke meningsfuldt specifikt at skelne mellem de to

begreber og produkter – men muligvis på processen bag.

1.4.4. Efterretningskredsløbet og knowledge development processen På baggrund af sit virke som efterretningsanalytiker under anden verdenskrig,

identificerede amerikaneren Sherman Kent i 1949 syv distinkte kronologiske faser, som

han fandt karakteristiske for den efterretningsmæssige proces:

• Identifikationen af et efterretningsmæssigt problem.

• Analyse mhp. at afdække de væsentligste facetter af problemet, og den måde disse

bør behandles.

• Indhentning af relevante data på baggrund af analysen af problemet 16 Frit oversat fra NATO, AAP6, 2011 pp. 2-I-6; begrebet anvendes også til at beskrive proces og

organisationer hvilket er mindre relevant i denne sammenhæng. 17 Frit oversat fra SHAPE, SOP 208, Knowledge Development, 2010 (uden sideangivelse). 18 SHAPE, SOP 208, Knowledge Development, 2010 (uden sideangivelse). 19 Frit oversat fra SHAPE, SOP 208, Knowledge Development, 2010 (uden sideangivelse).

13

• Kritisk evaluering af de indhentede data.

• Studie af de evaluerede data mhp. at identificere den iboende mening og udvikle

hypoteser.

• Supplerende indhentning mhp. at falsificere eller verificere de udviklede hypoteser.

• Præsentation af det efterretningsmæssige produkt20

Kents tanker dannede skole. Kents syv faser indgår

således alle explicit eller implicit i det der i dag

kendes som efterretningskredsløbet og er forankret i

NATOs doktringrundlag. Efterretningskredsløbet

beskrives i fire faser – planlægning (direction),

indhentning (collection), bearbejdning (processing)

og formidling (dissemination)

.

21 hvis forløb og samspil

koordineres af CCIRM-funktionen/processen22 (se

figur ovenfor23). Med sine rødder i Kents tanker beskriver efterretningskredsløbet således

en tilsvarende sekventiel og lineær tilgang til efterretningstjenesten – først identificeres

efterretningsbehovet, dernæst nedbrydes dette på baggrund af chefens direktiv til en

indhentningsplan, så gennemføres indhentning etc. De fire faser har udviklet sig til

specialer indenfor efterretningstjenesten – efterretningsfolk opfatter sig således typisk

enten som planlæggere, indhentere eller analytikere etc., og varetager eller blander sig

sjældent i opgaver der ligger udenfor disse specialer24

Knowledge development processen (se figur næste side

. Efterretningskredsløbet

repræsenterer i dag den mest udbredte processuelle opfattelse af den

efterretningsmæssige proces – det fremherskende paradigme. 25) adskiller sig umiddelbart en

smule fra efterretningskredsløbet. Processen beskrives i tre faser – indhentning

(collection), analyse (analysis) og adgang (access)26

20 Frit oversat fra Kent, Strategic intelligence, 1951, pp. 157-158.

– som synes sammenlignelige med

de tre sidste faser af efterretningskredsløbet.

21 De danske betegnelser anvendes efterfølgende; NATO, AAP-6, 2011, pp. 2-I-6. 22 Collection Co-ordination and Intelligence Requirements Management (CCIRM) er den føringsmæssige

funktion og proces som koordinerer indhentningen og reviderer efterretningsbehovene mhp. at opnå en rettidig produktion af relevante efterretninger; NATO AJP2(A)WD5, 2010, pp. 3-4, 3-5 og 4-1.

23 NATO, AJP2(A)WD5, 2011, pp. 3-2. 24 Clark, Intelligence Analysis, 2010, pp.11. 25 SHAPE, SOP 208, Knowledge Development, 2010 (uden sideangivelse). 26 Frit oversat fra SHAPE, SOP 208, Knowledge Development, 2010 (uden sideangivelse); de

dansksprogede betegnelser anvendes efterfølgende.

14

Det virker således nærliggende at

forsøge at identificere et element der

modsvarer efterretningskredsløbets

planlægningsfase – denne fremgår af

SOP 208, men er alene beskrevet som et

element der falder ud af den indledende

systemanalyse af et givent område.

Systemanalysen beskrives således bl.a.

at føre til identifikation af de overordnede

knowledge requirements27

– den efterfølgende nedbrydning af og opfølgning i forhold til

disse er ikke beskrevet, men tolkes at være en implicit del af knowledge development

processen. Sammenfattende synes knowledge development processen at kunne

betragtes som værende parallel med efterretningskredsløbet, hvorfor denne ikke

behandles separat i specialet.

1.5. Teori Som tidligere beskrevet er specialets mål – indenfor en ramme af relevante

krigsteoretikere – at søge at påvise, hvorvidt efterretningskredsløbet fortsat udgør en

tidssvarende opfattelse af den militære efterretningsmæssige proces. Allerede for omkring

2500 år siden beskæftigede Sun Tzu sig med modstanderen, dennes styrker og

svagheder samt de øvrige for kampen relevante forhold. Sun Tzu skrev således ”know the

enemy, know yourself, and victory is never in doubt, not in a hundred battles. Know

heaven, know earth, and the victory is complete”28 – ligesom Sun Tzu i et helt kapitel

beskæftiger sig særskilt med begrebet spionage. Adskillige krigsteoretikere har i

forlængelse af Sun Tzu beskæftiget sig med behovet for informationer, efterretninger og

efterretningstjeneste. Da specialets problemfelt imidlertid omfatter vestlige militære

styrkers ageren og tænkning, synes det rimeligt at skele til Clausewitz – hvis tænkning i

mange henseender har dannet grundlaget for den vestlige militære tradition. Clausewitz

beskrev efterretninger som grundlaget for at agere i krig – en krig som han opfattede som

et dybest set politisk anliggende29

27 SHAPE, SOP 208, Knowledge Development, 2010 (uden sideangivelse), pkt. 18-21 og figur 2.

. Clausewitz skrev endvidere at ”den første, den største,

28 Sun Tzu, The art of war, ca. 500 fvt., pp. 19 og 68. 29 Clausewitz, Om Krig, 1830, pp. 47 og 91.

15

den mest afgørende vurdering, statsmanden og feltherren må foretage, går ud på, at han i

denne henseende når til en korrekt erkendelse af den krig, han fører, ikke tager den for

noget eller vil gøre den til noget, den efter forholdendes natur ikke kan være”30

. Clausewitz

kobler således krigens formål og dermed krigsførelsen til det overordnede politiske mål, og

peger dermed på en sammenhæng mellem politiske og samfundsmæssige forhold på den

ene side og militære forhold på den anden. Som tidligere anført har disse tanker, i

perioden fra anden verdenskrig og frem til den kolde krigs afslutning, resulteret i et

forholdsvist entydigt efterretningsmæssigt fokus på militære kapaciteter – forhold

overvejende relateret til det fysiske domæne.

1.5.1. Det ændrede operationsmiljøs betydning De tyve år som har fulgt Berlinmurens og Sovjetunionens fald har imidlertid medført

ændringer som gør, at denne noget statiske opfattelse af operationsmiljøet og

efterretningstjenesten i voldsom grad bliver udfordret. Den ændrede sikkerhedssituation

har skabt mulighed for anvendelsen af vestlige militære styrker som et politisk redskab til

intervention i tredjelande, mhp. at stabilisere, udvikle og demokratisere disse – vel at

mærke uden at tirre og risikere konflikt med den rivaliserende supermagt. Ydermere har

den teknologiske udvikling afgørende ændret forudsætningerne for at gennemføre

efterretningstjeneste – moderne højteknologiske sensorer skaber mulighed for indhentning

af enorme mængder af data, flere end det er muligt at behandle; den moderne

informationsteknologi skaber mulighed for at formidle disse langt hurtigere – ofte

øjebliksaktuelt – og til en bredere kreds af modtagere end tidligere. Disse ændringer

påvirker dels den generelle opfattelse af konflikten og dens formål, dels forudsætningerne

for at agere i operationsmiljøet herunder at gennemføre efterretningsvirksomhed – og

giver derfor anledning til at overveje hvorvidt den hidtidige efterretningsmæssige praksis

fortsat er hensigtsmæssig og i balance med de ændrede forudsætninger.

1.5.2. Krigsførelsens kredsløb Krigsførelsens kredsløb er en teoretisk model der består af et ydre kredsløb som

repræsenterer det omgivende samfund, og et indre kredsløb som repræsenterer det

militære apparat. Samfundet i det ydre kredsløb defineres i forhold til ideologi,


16

udviklingsniveau og politisk struktur, mens det militære apparat i det indre kredsløb

defineres i forhold til doktrin, teknologi og organisation. Præmisserne for modellen er dels

at der eksister en gensidig påvirkning mellem det omgivende samfunds ideologi, politiske

struktur og udviklingsniveau og det militære apparats

doktrin, organisation og teknologi – dels at der er et

behov for balance mellem elementerne i det indre

kredsløb, for at skabe et velfungerende militært

apparat (se figur t.h.) 31. Modellen er almindeligt

anerkendt og falsificerbar, idet der kan argumenteres

for at empiriske resultater snarere påpeger end

modsiger sådanne sammenhænge32

. Når forhold i

det ydre kredsløb ændrer sig radikalt, vil det jf.

modellen påvirke det indre kredsløb. Den politiske opfattelse af krigen hhv. den

teknologiske formåen er forhold relateret til det ydre hhv. begge kredsløb som har ændret

sig radikalt, hvilket har ændret forudsætningerne for, at forstå krigen – i Clausewitz’s

termer for ikke at gøre den til noget den efter forholdene ikke er eller kan være. I forhold til

teorien om krigsførelsens kredsløb, bliver det således relevant at overveje hvorvidt der

balance i det indre kredsløb?

1.6. Metode og operationalisering Metodeafsnittet har til formål at skabe og beskrive sammenhængen mellem specialets

problemformulering, teori og empiri – den røde tråd. Specialets emne kan umiddelbart

behandles på flere forskellige måder – som et single case study på baggrund af egen

indhentet empiri, som et single case study af efterretningskredsløbet som teoretisk model

samt endelig som en komparativ analyse af efterretningskredsløbet og en anden

processuel opfattelse af den militære efterretningstjenestes gennemførelse. Alle tre

analyser operationaliseres med afsæt i krigsføringens indre kredsløb mhp. at afdække

balance hhv. ubalance mellem de tre elementer i kredsløbet.

Problemformuleringen kan besvares ved et case study på baggrund af egne empiriske

data, hvor efterretningskredsløbet analyseres mhp. at identificere hvorvidt kredsløbet som

efterretningsmæssigt paradigme efterleves, eller om dette kortsluttes under den 31 Jensen, Krigsførelsens Kredsløb, 2004, pp. 176-201. 32 Jensen, Krigsførelsens Kredsløb, 2004, pp.176, 179-180.

17

efterretningsmæssige proces. Som metode vil et case study på baggrund af egne

empiriske data umiddelbart have en høj validitet, ligesom denne metode potentielt vil

kunne tilføje ny empirisk viden til det behandlede problemfelt. Indhentning af empiri i

forbindelse med specialets udfærdigelse under gennemførelsen af stabskursus synes

imidlertid ikke mulig, hvorfor denne metode diskvalificeres.

Specialet kan tillige udarbejdes som et single case study af efterretningskredsløbet som

efterretningsmæssigt paradigme. En sådan analysestruktur vil selvsagt stille skarpt på

efterretningskredsløbet og er en mulighed.

Endelig kan problemformuleringen besvares ved en komparativ analyse af

efterretningskredsløbet og et konkurrerende efterretningsmæssigt paradigme – idet begge

analyseres og sluttelig sammenlignes i specialets konklusion, mhp. at fastslå hvilket af de

to paradigmer der kvalitativt bidrager mest til balance i krigsføringens indre kredsløb.

Et case study på baggrund af egen empiri blev som ovenfor anført diskvalificeret på grund

af den manglende mulighed for at indhente egen empiri. I forhold til et single case study af

efterretningskredsløbet som teoretisk model, har en komparativ analyse den fordel, at

efterretningskredsløbet her sammenlignes og konfronteres med en anden processuel

tilgang til efterretningstjenesten, hvilket bør bidrage til et mere nuanceret resultat – og

peger på at denne anden processuelle tilgang bør være væsentligt forskellig fra

efterretningskredsløbet. På baggrund af ovenstående vælges den komparative analyse

som metode for specialets analyse, idet specialets analyseramme og samlede struktur

fremgår af bilag 1.

Det komplekse operationsmiljø og den teknologiske udvikling afspejler forhold i – eller

forhold affødt af – krigsførelsens ydre kredsløb, som påvirker det indre kredsløb. Det

synes derfor relevant at gennemføre operationaliseringen med afsæt i de områder hvor

denne udvikling allerede har påvirket det indre kredsløb, dvs. hvor der kan konstateres

markante ændringer i teknologi, organisation og doktrin, mhp. at identificere om disse

ændringer har affødt ubalance i det indre kredsløb.

1.7. Empiri 1.7.1. NATO-doktrin Specialets problemformulering lyder: Repræsenterer efterretningskredsløbet en

tidssvarende opfattelse af den militære efterretningsmæssige proces? For at belyse og

18

besvare dette spørgsmål, analyseres i det efterfølgende bl.a. centrale elementer af

vestlige militære styrkers efterretningsmæssige doktrin – idet vestlige militære styrker dog

er et meget bredt begreb. Da imidlertid Danmark er medlem af NATO, hvis doktrin udgør

den fælles overligger – eller bundgrænse – for alliancenationernes nationale doktriner,

ligesom NATO som alliance har gjort sig erfaringer med de post-moderne konflikter på

Balkan og i Afghanistan og er ved at forankre disse doktrinært33

, anvendes NATOs

doktriner som grundlag for analysen af doktrin. Med analysen af doktrin bliver det tillige

relevant at diskutere niveau – det er imidlertid specialets hensigt at analysere

efterretningskredsløbet som det paradigme der gør sig gældende for gennemførelse

efterretningstjeneste uafhængigt af niveau, snarere end at diskutere et specifikt niveaus

doktrin.

1.7.2. Efterretningskredsløbet Efterretningskredsløbet baserer sig på tanker formuleret af Sherman Kent i 1949, hvorfor

hans bog Strategic Intelligence anvendes mhp. at belyse kredsløbets tilblivelse og historie.

Kents tanker slog an, og efterretningskredsløbet har siden udviklet sig til det

fremherskende paradigme for gennemførelsen af den efterretningsmæssige proces.

Kredsløbet ligger således til grund for mange vestlige militære styrkers opfattelse af den

efterretningsmæssige proces – og udgør også en væsentlig del af fundamentet for NATOs

efterretningsmæssige doktrin. Som kilde anvendes NATOs efterretningsmæssige doktrin

derfor mhp. at belyse den nutidige forståelse af efterretningskredsløbet.

1.7.3. A Target-Centric Approach For tydeligst at fremhæve egenskaberne ved efterretningskredsløbet, bør dette

sammenlignes med markant anderledes processuel forståelse af efterretningstjenestens

gennemførelse. Med afsæt i brugerens identifikation af et objekt eller system som fokus for

den efterretningsmæssige proces, har Amerikaneren Robert M. Clark har formuleret en

mere netværksorienteret tilgang til den efterretningsmæssige proces som han kalder A

Target-Centric Approach. Clark peger på, at efterretningsanalytikere kontinuerligt bør

inddrage alle relevante interessenter under arbejdet med objektet eller systemet, mhp. at

få flere og mere forskelligartede typer af viden repræsenteret under alle faser af 33 Revideringen af AJP2 der i ratificeret udgave er fra 2003 men pt. ligger i et ikke ratificeret arbejdsudkast

AJP2(A)WD5 fra 2011 er et godt eksempel på denne proces.

19

efterretningsarbejdet – såvel i forbindelse med identifikation af efterretningsbehov, som

informationskilder under indhentningen, under bearbejdning og analyse etc. Clark

beskriver dette som en netværksbaseret

samarbejdsproces (se tillige figur t.h.)34. Clarks

netværksorienterede tilgang anvendes allerede

af flere af amerikanske

efterretningsorganisationer – hvilket Clark

underbygger med eksempler35

. Clarks Target-

Centric Approach er empirisk testbar – og

adskiller sig markant fra det mere sekventielle

og lineære efterretningskredsløb – hvorfor

metoden anvendes som det empiriske

alternativ til efterretningskredsløbet

1.7.4. Krigsførelsens kredsløb Den teoretiske model af krigsførelsens kredsløb er en dansk udviklet model som er

almindeligt anerkendt og således bl.a. indgår i det krigshistoriske pensum der undervises i

på både Hærens Officersskole36 og på Forsvarsakademiet37

Modellen af krigsførelsens kredsløb fremstilles oftest visuelt og er i denne form let og

intuitivt tilgængelig – hvilket måske er en medvirkende årsag til at modellens ophav

fortaber sig en smule i det uvisse og det reelle empiriske grundlag er spinkelt. Modellen

tilskrives den tidligere lærer i krigshistorie ved Hærens Officersskole major K.V. Nielsen –

der skulle have formuleret modellen omring år 1965

, ligesom det indre kredsløbs

elementer jf. det tidligere beskrevne kan genkendes i forskellige andre parallelle modeller.

38, og fremgår af dennes efterskrift om

krigsfilosofi og militærteori i forlaget Rhodos oversættelse af Clausewitz’s Om Krig39

34 Clark, Intelligence analysis, 2010, pp. 13-17; figur på baggrund af Clarks tekst, men ikke identisk med

Clarks egen.

,

ligesom den behandles og valideres ret detaljeret i en artikel i Militært Tidsskrift, 2004.

Særligt sidstnævnte artikel udgør det konkrete empiriske grundlag for specialets

anvendelse af krigsførelsens kredsløb.

35 Clark, Intelligence analysis, 2010, f.eks. pp. 14-15. 36 HO fagplan for GRO 2, 2011, pp. 5. 37 Bl.a. præsenteret som muligt teorivalg ifm. teori for specialeskrivning ved IMO (briefing). 38 Jensen, Krigsførelsens Kredsløb, 2004, pp. 176. 39 Clausewitz, Om Krig, 1830, pp. 960.

20

1.7.5. Empiriske erfaringer Som grundlag for at analysere de to efterretningsmæssige paradigmer, inddrages

relevante empiriske erfaringer. Principielt vil det være relevant at inddrage sådanne fra de

seneste tyve års interventioner og konflikter, bredt betragtet – hvilket imidlertid også vil

være for omfattende indenfor rammen af specialet. Da Konflikten i Afghanistan imidlertid

udgør den seneste konflikt, i udtalt grad omfatter såvel det fysiske som det kognitive

domæne og har en forholdsvis høj intensitet, inddrages alene erfaringer herfra – specifikt

Flynn-rapporten og William Mitchells KITAE-rapporter.

Førstnævnte er et detaljeret og kritisk studie af de amerikanske efterretningsmæssige

udfordringer i Afghanistan, udarbejdet af bl.a. den amerikanske generalmajor og tidligere

Deputy Chief of Staff, Intelligence ved International Security Assistance Force i

Afghanistan – men udgivet af den civile tænketank Center for a New American Security.

Rapporten tager afsæt i amerikanske forhold, hvilket imidlertid mhp. en analyse af den

efterretningsmæssige proces ikke synes problematisk, da amerikansk

efterretningstjeneste som NATOs tager afsæt i Kents efterretningskredsløb.

Mitchells KITAE-rapporter er studier af de udfordringer det komplekse operationsmiljø

giver den militære og især efterretningsmæssige indsats, udarbejdet på baggrund af

empiriske resultater indhentet fra efterretningssektionen ved den danske

bataljonskampgruppe i Helmand, Afghanistan.

1.8. Styrker og svagheder Specialet beskriver og analyserer to teoretiske efterretningsmæssige paradigmer, men

beskriver og analyserer derimod ikke egen empiri – specialet er således teoretisk tungt.

Det betyder principielt også, at specialet ikke tilføjer ny empirisk viden til problemfeltet,

hvilket udgør en svaghed og en potentiel risiko for at specialet kan blive en smule

virkelighedsfjernt. Dette valg er imidlertid som beskrevet under afsnittet metode valgt på

baggrund af de begrænsede muligheder for at indhente egen empiri under

gennemførelsen af stabskursus.

Omvendt indebærer specialets teoretiske tilgang den fordel, at analysen principielt kan

gennemføres uden bindinger i forhold til etablerede rutiner, fremgangsmåder og

forudfattede opfattelser af den indhentede empiri.

21

Specialet inddrager alene empiriske erfaringer fra Afghanistan, og fra to meget forskellige

militære niveauer i Afghanistan. Det indebærer en risiko for at analysen skævvrides på

baggrund af specifikke afghanske forhold – hvilket imidlertid jf. det ovenfor anførte om den

afghanske konflikts karakter, ikke vurderes at være et problem i forhold til specialet.

1.9. Afgrænsning Nedenstående har til hensigt kortfattet at sammenfatte og evt. præcisere specialets

væsentligste rammer og afgrænsninger:

• Specialet behandler efterretningskredsløbet som et efterretningsmæssigt paradigme,

og stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt dette paradigme er i tidssvarende i forhold til de

muligheder og udfordringer det komplekse operationsmiljø medfører.

• NATO-doktrin – der betragtes som en doktrinær fællesnævner for et så stort udpluk af

relevante vestlige lande, at doktrinen kan opfattes som repræsentativ – anvendes til at

belyse hvordan efterretningskredsløbet som paradigme beskrives doktrinært og

anvendes. NATOs efterretningsmæssige doktrin anvendes derimod ikke til at diskutere

betydningen for et specifikt niveau.

• Specialet tager afsæt i det komplekse operationsmiljø samt den teknologiske udvikling

der kendetegner de post-moderne konflikter, men afgrænses imidlertid principielt ikke

til et specifikt kampagnetema.

• Specialet anerkender at den meta-teoretiske ramme, som følge af det øgede betydning

af det kognitive domæne, udvides til i langt højere grad end tidligere også at omfatte

konstruktivismen – men fokuserer på det komplekse operationsmiljøs mere konkrete,

generiske betydning for de efterretningsmæssige paradigmer, og for gennemførelsen

af den militære efterretningstjeneste.

• Operationaliseringen af specialets teoretiske variable – de tre elementer doktrin,

teknologi og organisation som tilsammen udgør krigsførelsens indre kredsløb – vil tage

afsæt i de områder det indre kredsløb allerede er blevet påvirket til f.eks. teknologiske

ændringer og doktrinændringer.

1.10. Formalia Specialet er udarbejdet ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, men

henvender sig imidlertid ikke til en specifik (militær) målgruppe. Specialet er således

22

baseret på ikke klassificerede kilder, og bør sprogligt kunne læses af alle med interesse

for emnet – størstedelen af specialets empiri er dog engelsksproget, hvorfor engelske

begreber og terminologi anvendes, hvor der ikke umiddelbart findes en dansk

oversættelse, eller hvor en sådan vil virke meningsforstyrrende. Specialet omfatter

eksklusive titelside, abstract og resume, indholdsfortegnelse, noteapparat samt bilag og

tillæg 14.80540

ord.

2. TEORI 2.1. Specialets overordnede teoretiske ramme Specialets mål er at analysere og diskutere den militære efterretningstjenestes

gennemførelse i et komplekst operationsmiljø, som omfatter såvel det fysiske som det

kognitive domæne. På det meta-teoretiske plan relaterer holdninger, meninger og

opfattelser i det kognitive domæne sig til konstruktivismen. Specialet anerkender således

grundlæggende at konstruktivismen får en mere fremtrædende rolle i analysen og

forståelsen af krige og konflikter – uden at det dog er specialets ærinde i særlig grad at

advokere for konstruktivismen. Det betyder imidlertid, at konstruktivismen bliver en

nødvendig del af den overordnede meta-teoretiske referenceramme, for mere specifikke

krigsteorier og militære doktriner.

På det teoretiske niveau har flere krigsteoretikere beskæftiget sig med behovet for

informationer og efterretninger – således beskrev Sun Tzu for ca. 2500 år siden, hvordan

kendskab til elementer, der med moderne termer kan tolkes som fjenden, terrænet og

vejret, vil sikre den militære sejr41. Noget senere også den prøjsiske militærfilosof Carl von

Clausewitz om krig, og beskrev bl.a. behovet for at forstå den krig42 som han betragtede

som et fundamentalt set politisk redskab43 hhv. for viden om fjenden og terrænet, som

grundlag for gennemførelsen af militære operationer44

40 Kravet til specialets omfang er mellem 14.000 og 21.000 ords brødtekst; FAK, Specialevejledning, 2011.

. Clausewitz’s tanker har siden

dannet grundlag for store dele af den vestlige militære tradition, hvorfor det da specialet

fokuserer på vestlige militære enheders forhold, synes rimeligt at anvende Clausewitz som

specialets overordnede teoretiske grundlag. Krigsteorien generelt – eller i hvert fald Sun

41 Frit oversat og gengivet fra Sun Tzu, The Art of war, ca. 500 fvt., pp. 19 og 68. 42 Clausewitz, Om Krig, 1830, pp. 49. 43 Clausewitz, Om Krig, 1830, pp. 47 og 91. 44 Clausewitz, Om Krig, 1830, pp. 91.

23

Tzu og Clausewitz – peger således på behovet for at gennemføre militær

efterretningstjeneste som grundlag for militære operationer.

For så vidt selve efterretningstjenesten, har det traditionelle efterretningskredsløb dannet

grundlag for vestlige militære styrkers forståelse og gennemførelse af den

efterretningsmæssige proces, siden Kent formulerede sine tanker i 1949 – Kents

efterretningskredsløb udgør således det fremherskende efterretningsmæssige paradigme.

Som et produkt af det i stigende grad komplekse operationsmiljø, udfordres Kents

fremherskende paradigme dog af mere netværksorienterede forståelser af den

efterretningsmæssige proces, hvilket Clarks Target-Centric Approach er et eksempel på.

Det komplekse operationsmiljø og den større fokus på det kognitive domæne, afføder

således konkurrerende paradigmer.

2.2. Det ændrede operationsmiljø og dets betydning

Som tidligere beskrevet har de politiske og især de teknologiske forudsætninger for

krigsførelsens og efterretningstjenestens gennemførelse under de post-moderne krige

ændret sig. Operationsmiljøet er blevet mere komplekst og omfatter i dag såvel det fysiske

som det kognitive domæne – operationsmiljøet fordrer derfor i stadig højere grad et også

konstruktivistisk perspektiv, for at forstå relevante dynamikker og afhængigheder. De

politiske ændringer tilgodeser anvendelsen af militære styrker til intervention mhp.

stabilisering, udvikling og demokratisering. Disse formål retter sig i højere grad mod den

lokalbefolkning som skal acceptere stabilisering, udvikling og demokratisering end mod

den traditionelle militære modstander – uden at sidstnævnte dog af den grund kan

negligeres – og symboliserer således et skift fra enemy centric til population centric

krigsførelse. Dette fordrer en mere nuanceret og holistisk forståelse af de mange

dynamikker der påvirker operationsmiljøet – og udgør en væsentlig del af baggrunden for

NATOs seneste doktrinudvikling i retning af alliancens Comprehensive Approach,

introduktionen af begreberne knowledge development, PMESII, effects based thinking etc.

Den teknologiske udvikling gennem de seneste tyve år har særligt øget evnen til at

gennemføre sensorbaseret indhentning hhv. til at formidle informationer. Den øgede

sensorkapacitet betyder, at der indhentes langt mere information end der efterfølgende

kan bearbejdes og analyseres – og medfører derfor en overflod af relevant såvel som ikke

relevant information, hvis validitet og relevans det er op til brugeren at vurdere. Denne

24

tendens peger mod et skift fra den traditionelle formidlingsmetode, hvor efterretningscellen

udvælger og formidler den information som vurderes relevant for en given bruger, til en

formidling baseret på at brugeren selv efterspørger og søger den information som findes

relevant. Fra et formidlingsmæssigt princip baseret på efterretningspersonellets push til

brugerens pull – en tendens som den moderne informationsteknologi skaber

forudsætninger for at udfolde.

Hierarkiet formidler traditionelt information i vertikale søjler eller stove-pipes – hvilket den

militære efterretningsorganisation er et godt eksempel på. Den moderne

informationsteknologi skaber imidlertid en øget konnektivitet45 og en evne til hurtigt og

fleksibelt at formidle information og binde personer, organisationer etc. sammen i netværk

på tværs af traditionelle nationale, organisatoriske etc. grænser46 – dvs. at flat-line

information – hvilket giver mindre grupper af personer, aktører etc. evnen til at agere

koordineret på trods af traditionelle skel. Den moderne informationsteknologi tilgodeser

således netværket som organisationsform47

Den moderne informationsteknologi – herunder eksempelvis satellitforbindelser, internet

og mobiltelefoner – øger ligeledes muligheden for at søge information samt hastigheden

hvormed dette kan ske. Det betyder at muligheden for via informationsmiljøet – og dermed

i det kognitive domæne – at påvirke en given holdning øges markant, hvorfor konflikter

som tidligere kunne betragtes som rent militære i stadigt højere grad udkæmpes i det

kognitive domæne og dermed får en informationsmæssig dimension

– på bekostning af hierarkiet, hvis formidling

af information og beslutningsproces er præget af større inerti, og bidrager til en

aktørmæssig asymmetri.

48

Sammenfattende danner såvel skiftet til de post-moderne konflikter, som den moderne

indhentnings- og informationsteknologi et pres på den militære efterretningsmæssige

procesopfattelse, doktrin og organisation.

. Den moderne

informationsteknologi skaber således et behov for at militære enheder kan agere

hensigtsmæssigt i dette miljø, og har bidraget til NATOs behov for at udvikle alliancens

CA, bearbejde operationsmiljøet i forhold til analysemodellen/huskeordet PMESII etc. (jf.

ovenfor).

45 INSS/NDU, Global Strategic Assessment 2009, 2009, pp. 53-54 46 Arquilla & Ronfeldt, The advent of netwar (revisited), 2010, pp. 13. 47 Arquilla & Ronfeldt, The advent of netwar (revisited), 2010, pp. 1-2. 48 Arquilla & Ronfeldt, The advent of netwar (revisited), 2010, pp. 2.

25

Mens den militære organisation oplever ikke uvæsentlige udfordringer ved at skulle favne

den moderne informationsteknologi og integrere anvendelsen af denne i organisationen,

har de typisk løsere og mere netværksprægede organisationer, som befolker og udgør

militære enheders operationsmiljø, væsentligt nemmere ved at favne og udnytte

informationsteknologien og drage nytte af den øgede konnektivitet. Teknologien medfører

således ikke blot en risiko for intern ubalance, men øger også den aktørmæssige

asymmetri mellem den hierarkiske militære organisation og de aktører som befolker

operationsmiljøet49

.

2.3. Krigsførelsens kredsløb – teknologi, organisation og doktrin Krigsførelsens kredsløb er en teoretisk model, som hviler på Clausewitz’s antagelser om,

at krigen grundlæggende er et politisk redskab, og at krigen og dens midler derfor

nødvendigvis må forstås i forhold til deres politiske mål – og dermed i forhold til

samfundets politiske forhold og generelle udviklingsniveau50. Den teoretiske model består

af to kredsløb – et ydre som repræsenterer det omgivende samfund og et indre som

repræsenterer det militære apparat. Samfundet i det ydre kredsløb defineres i forhold til

elementerne ideologi, udviklingsniveau og politisk struktur, mens det det militære apparat i

det indre kredsløb defineres i forhold til doktrin, teknologi og organisation. Modellen

antager i forlængelse heraf, at der eksister en række gensidige afhængigheder som kobler

sig til kredsløbet. For det første at det omgivende samfunds ideologi, politiske struktur og

udviklingsniveau påvirker det militære apparats udvikling af doktrin, organisation og

teknologi, for det andet at et velfungerende militært apparat fordrer og karakteriseres af

balance mellem elementerne i det indre kredsløb51

49 Arquilla & Ronfeldt, The advent of netwar (revisited), 2010, pp. 1-7 hhv. Mitchell, KITAE I, 2010, pp. 25.

– samt for det tredje, at der er et behov

for at kunne ”matche” modstanderens kredsløb. Modellen af krigsførelsens kredsløb

antager således at de seneste tyve års udvikling i retning af de nuværende post-moderne

konflikter – herunder især den teknologiske udvikling – har påvirket modellens indre

militære kredsløb. Modellen skaber i samme åndedrag en teoretisk ramme for at

observere og vurdere hvorvidt denne påvirkning har medført en øget ubalance i det indre

50 En tidlig udgave af modellen som overvejende fokuserer på det indre kredsløb og dettes balance overfor modstanderens tilsvarende kredsløb, fremgår således af Nielsens efterskrift til forlaget Rhodos oversættelse af Clausewitz Om Krig, pp. 956-967.

51 Jensen, Krigsførelsens Kredsløb, 2004, pp. 176-201.

26

kredsløb – eller om kredsløbets to øvrige elementer i tilstrækkelig grad er blevet tilpasset

påvirkningen, og kredsløbet har fundet en naturlig balance.

Modellens elementer kan genkendes i flere mere eller mindre parallelle analysemodeller,

herunder i huskeordet DOTPMLF(I), som dækker over begreberne Doctrine, Organization,

Training, Materiel, Leadership and education, Personnel, Facilities (& Interoperability) og

anvendes af NATO i forbindelse med kapacitetsanalyse og -transformation, og i H.J.

Leavitts systemmodel for organisationsanalyse og -forandringer52

. Modellen er således

almindeligt anerkendt og falsificerbar, idet der kan argumenteres for at empiriske resultater

snarere påpeger end modsiger sådanne sammenhænge.

3. METODE OG OPERATIONALISERING 3.1. Komparativ analyse Specialet udarbejdes som en komparativ analyse, der har til formål at sammenligne

efterretningskredsløbet med et andet efterretningsmæssigt paradigme – Clarks Target-

Centric Approach – mhp. at vurdere, hvilket af de to paradigmer der kvalitativt bedst

håndterer de udfordringer, som det komplekse operationsmiljø giver den militære

efterretningstjeneste, ultimativt hvorvidt efterretningskredsløbet fortsat udgør en

tidssvarende opfattelse af den militære efterretningsmæssige proces.

Den komparative analyse gennemføres ved først, i specialets to delanalyser, at analysere

de to paradigmer, og herefter sammenligne disse i specialets konklusion. Principielt kunne

analysen også have været gennemført som mindre delanalyser af de fire kerneopgaver

eller funktionelle områder som dækkes af begge paradigmer – planlægning, indhentning,

bearbejdning og formidling. Den sidste metode virker dog knap så stringent i forhold til den

efterfølgende sammenligning af delanalysernes resultater, og er derfor fravalgt.

Den komparative analyse gennemføres med krigsførelsens indre kredsløb som

teoriapparat, og kredsløbets elementer – doktrin, teknologi og organisation – udgør

således analysens teoretiske variable, som operationaliseres efterfølgende.

3.2. Operationalisering af de teoretiske variable teknologi, organisation og doktrin Operationaliseringen har til hensigt at operationalisere krigsførelsens indre kredsløbs tre

teoretiske variable – doktrin, teknologi og organisation – i mere entydige parametre. Disse

52 Leavitt, Applied Organizational Change, publiceret af J.G. March, 1965.

27

operationaliserede variable anvendes herefter som grundlag for den komparative analyse

af de to efterretningsmæssige paradigmer.

Operationaliseringen vil, som kort skitseret i det indledende kapitel, tage afsæt i områder

hvor forhold fra det ydre kredsløbs allerede har påvirket og medført ændringer af

elementerne i det indre kredsløb. Operationaliseringen bliver således kort sagt en

beskrivelse af den status, de karakteristika og de udfordringer som kendetegner det indre

kredsløb. Disse forhold udledes overvejende ved at betragte NATOs doktrinære,

teknologiske og organisatoriske udvikling, idet NATO som tidligere anført generelt

betragtes som repræsentativ for den vestlige militære udvikling.

3.2.1. Teknologi Teknologi beskrives i Den Danske Ordbog som ”anvendelse af videnskabelig viden og

tekniske hjælpemidler til praktiske formål, f.eks. til løsning af bestemte produktions- og

arbejdsopgaver”53, mens Nudansk Ordbog definerer teknologi som ”anvendelsen af

videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler og metoder til praktiske formål54. Teknologi

defineres således ret entydigt som tekniske og videnskabelige hjælpemidler og metoder

anvendt mhp. løsning af specifikke opgaver og arbejdsprocesser. Informationsteknologi (it)

beskrives i Den Danske Ordbog som computerbaseret teknologi til opsamling, behandling,

lagring og udbredelse af information, ligesom det her anføres at begrebet

informationsteknologi kendes anvendt fra år 198055. Nudansk Ordbog definerer

informationsteknologi som maskiner, tekniske hjælpemidler og metoder til at bearbejde,

opbevare og udsende information med, især elektronisk udstyr som bl.a. computere, tv og

telefonnet56. Informationsteknologi må således betegnes som en paraplybetegnelse hvis

betydning udvikles i takt med den teknologi som ordet skal beskrive. Begge kilder lægger

vægt på kommunikationsteknologi og computernetværk til bearbejdning, lagring og

formidling af information – hvilket synes i tråd med den generelle teknologiske udvikling,

der peger i retning af stadigt kraftigere og mere integrerede kapaciteter57

53

.

http://ordnet.dk/ddo/, 2012-01-30. 54 Politiken, Nudansk Ordbog, 2005, pp. 1407. 55 http://ordnet.dk/ddo/, 2012-01-27. 56 Politiken, Nudansk Ordbog, 2005, pp. 650. 57 INSS/NDU, Global Strategic Assessment 2009, 2009, pp. 53-54 og 60-63.



28

Udviklingen af stadigt mere kapable platformsbaserede sensorer, har markant øget evnen

til at gennemføre overvågning58 og opklaring59 af kamprummet i bredeste forstand, dvs.

den konkrete geografi, personers bevægelser, elektronisk kommunikation etc. – samt til at

levere eller anvende de indhentede informationer øjebliksaktuelt eller nær-

øjebliksaktuelt60. Ligeledes har udviklingen af moderne informationsteknologi markant

øget mulighederne for kommunikation mellem soldat og fører hhv. mellem indsat enhed og

føringscenter61

I forhold til bearbejdningen af indhentede oplysninger, har den accelererende moderne

informationsteknologi medført øget kapacitet til at lagre, referere imellem og søge

informationer på computernetværk, ligesom databaser kan levere maskinelle udskrifter

eller grundanalyser af data. Principielt har anvendelsen af databaser også lettet

udvekslingen af informationer mellem niveauer og elementer i den militære

efterretningsorganisation, idet disse kan udveksles som databasefiler. Det er dog en

udfordring, at den øgede indhentningskapacitet resulterer i markant flere informationer der

skal bearbejdes, samt at den øjebliksaktuelle eller nær-øjebliksaktuelle indhentning,

sammenholdt med aktørernes evne til ofte at agere hurtigt og fleksibelt, generelt minimerer

den tid der er til rådighed til den efterretningsmæssige analyse og bearbejdning.

, hvilket i væsentlig grad har medvirket til at skabe forudsætningerne for

betragtningen om at ”every soldier’s a sensor”. Imidlertid bidrager den øgede

indhentningsmæssige kapacitet også til en informationsoverflod som medfører, at det ikke

længere er muligt at bearbejde og analysere al indhentet information – hvorfor brugeren

bliver nødt at tage stilling til, hvilken information der er valid og relevant i den aktuelle

kontekst, hvilket i relation til formidling taler for et skift fra det traditionelle push til et pull.

Parallelt til det i forbindelse med indhentning beskrevne, har den moderne

informationsteknologi også markant ændret forudsætningerne for at formidle information

og efterretninger til relevante brugere – hvilket gælder den militære organisation såvel som

de øvrige aktører. Således rummer anvendelse af computernetværk potentiale til med et

enkelt klik enten at sende information direkte til udvalgte modtagere på tværs af

organisatoriske og nationale skel, eller at gøre den samme information tilgængelig for alle

58 Surveillance, jf. NATO, AAP6, 2011; den danske betegnelse anvendes efterfølgende. 59 Reconnaissance jf. NATO, AAP6, 2011; den danske betegnelse anvendes efterfølgende 60 INSS/NDU, Global Strategic Assessment 2009, 2009, pp. 53-54; idet den beskrevne udvikling tolkes i

forhold til militære kapaciteter. 61 INSS/NDU, Global Strategic Assessment 2009, 2009, pp. 53-54; idet den beskrevne udvikling tolkes i

forhold til militære kapaciteter.

29

på netværket ved at uploade denne centralt – hvilket jf. det under pkt. 2.1. beskrevne

tilgodeser netværksorganisationen og flat-lining af informationer, frem for hierarkiet og

stove-piping.

Sammenfattende afføder den teknologiske udvikling der kendetegner både krigsførelsens

ydre og indre kredsløb, et pres på de to resterende elementer i det indre kredsløb – på

doktrin og organisation. Der er ikke grund til at antage at den teknologiske udvikling vil

aftage62

• Skabe forudsætninger for den militære enheds påvirkning af informationsmiljøet og optimale ageren i det kognitive domæne. Dette behandles i relation til doktrin.

, hvorfor teknologiens udvikling synes at udgøre et konstant pres på den militære

efterretningsorganisation og dens doktrin mhp. at kunne matche operationsmiljøets aktører

og agere fleksibelt og hensigtsmæssigt i det kognitive domæne. Konkret udmønter dette

pres sig i nedenstående parametre, der udgør operationaliseringen af den teoretiske

variabel teknologi. Det efterretningsmæssige paradigme bør:

• Tilgodese en netværksorienteret struktur mhp. at skabe forudsætninger for flat-lining og pull, hhv. at skabe en øget aktørmæssig symmetri mellem den militære (efterretnings-) organisation og operationsmiljøets aktører. Denne parameter

behandles under analysen af organisation.

3.2.2. Organisation Den Danske Ordbog tilskriver ordet organisation betydningen en sammenslutning af

aktører – personer, grupper, lande eller lignende – som er etableret for at opnå specifikke

mål hhv. som den måde disse mere specifikt etablerer sig på, eller endelig som den måde

et forløb organiseres på63

62

. Med baggrund i den ledelses- og organisationsteoretiske

litteratur kan der yderligere findes argumentation for at afgrænse begrebet organisation i

forhold til de processer, interaktionsmønstre og rækkevidden af de beslutninger disse

resulterer i. Når der i det militære system tales om organisation er det imidlertid oftest i

betydningen struktur, populært udtrykt ”kasser og vandrør”. Denne udlægning synes tillige

hensigtsmæssig i forhold til elementerne i krigsførelsens indre kredsløb, da en for bred

http://www.denstoredanske.dk, 2012-04-10; eksempelvis forudsiger Intel-medstifteren Gordon Moore’s lov fra 1965 groft sagt, at computeres processorkraft og ydelse vil fordobles ca. hver 18. måned. Moores lov er baseret på empiriske observationer og har indtil videre holdt stik – men forventes dog at blive udfordret når transistorer og kredsløb bliver så små, at kvantemekaniske fænomener sætter en begrænsning.

63 http://ordnet.dk/ddo/, 2012-01-31.

http://www.denstoredanske.dk/�


30

definition af begrebet organisation kan resultere i nogle ikke helt klare snitflader mellem

begreberne organisation og doktrin.

At den militære organisation – og dermed efterretningsorganisation – bedst kan beskrives

som hierarkisk, kan næppe overraske – om end man tillige kan argumentere for, at der

kan findes træk, der peger i retning af det Weberske bureaukrati og dets standardiserede

arbejdsgange, specialisering etc. I rammen af specialets analyse er det relevante at

betragte imidlertid snarere modstillingen mellem hierarki og netværk, end det er at

diskutere nuancerne mellem hierarki og bureaukrati – betegnelsen hierarki anvendes

derfor efterfølgende. Hierarkiet afspejles bl.a. i den traditionelle definition af det militær-

strategiske, operative og taktiske føringsniveau64

Uden skelen til niveau eller størrelse vil en generisk efterretningscelle således typisk være

organiseret i forhold til de efterretningsmæssige kerneopgaver planlægning, indhentning,

bearbejdning og formidling. I relation til enhedens egen efterretningsmæssige proces vil

efterretningscellen betragte foresatte niveau som opgaveformulerende og undergivne

niveau som indhentningsmidler – hvilket samlet set taler for at det efterretningsmæssige

paradigme bør kunne anvendes i en hierarkisk organisation. I modsat retning trækker

teknologiens pres på organisationen der taler for, at det efterretningsmæssige paradigme

tilgodeser en netværksorienteret struktur, mhp. at skabe forudsætninger for flat-lining og

pull, hhv. at skabe en øget aktørmæssig symmetri mellem den militære (efterretnings-)

organisation og operationsmiljøets aktører. Sammenfattende kan variablen organisation

– som hver omfatter et antal militære

hovedkvarterer og evt. tillige enheder. På det militær-strategiske niveau omfatter dette

typisk et enkelt hovedkvarter, mens der på det operative og især de(t) taktiske niveau(er) i

sagens natur er flere hovedkvarterer med underliggende enheder. Hvert hovedkvarter

råder over en efterretningscelle, idet disse på især det militær-strategiske og operative

niveau i større eller mindre omfang, er integreret i knowledge development strukturer –

men udgør en særskilt celle i disse. Da KD processen jf. tidligere drives af en processuel

opfattelse som er sammenlignelig med efterretningskredsløbet, og begge sigter mod at

tilvejebringe viden om operationsmiljøet, aktørerne og disses samspil, synes det ikke

afgørende at skelne specifikt mellem disse strukturer – snarere blot konstatere at

hovedkvartererne råder over hver deres efterretningscelle, som driver hovedkvarterets


64 NATO, AJP1(D), 2010, pp. 1-4 til 1-6.

31

operationaliseres som følgende status, der er præget af tvetydighed – på den ene side

fordrer organisationens eksisterende struktur at det efterretningsmæssige paradigme kan

anvendes i en hierarkisk organisation, men på den anden side fordrer den moderne

informationsteknologi og den aktørmæssige asymmetri, at det efterretningsmæssige

paradigme tilgodeser og trækker i retning af en mere netværksorienteret

organisationsform. Variablen organisation operationaliseres derfor således: Hvordan påvirkes det efterretningsmæssige paradigme af den organisatoriske kontekst og ramme? Hvordan påvirker og påvirkes paradigmet herunder af balancen mellem principperne hierarki eller netværk, stove-piping eller flat-lining hhv. push eller pull?

3.2.3. Doktrin Ordet doktrin stammer fra det latinske doctrina der betyder undervisning, afledt af docere

der betyder at lære eller at undervise, og betydningen udlægges som grundlæggende

”teori, lære eller programerklæring der … ligger til grund for hvordan nogen bør handle

eller noget bør være”65. NATO definerer doktrin som “fundamentale principper som ligger

til grund for militære styrkers handlinger mhp. at opnå specifikke mål”, og anfører at

doktrinen er retningsgivende (autoritativ), men bør overvejes før anvendelse i en given

situation66

NATOs efterretningsmæssige doktrin er beskrevet i AJP2, der som tidligere nævnt

forekommer i en ratificeret udgave fra 2003 og arbejdsudkastet AJP2(A)WD5 fra 2011.

Begge definerer efterretninger som ”bearbejdede informationer vedr. fjendtlige nationer,

fjendtlige eller potentielt fjendtlige styrker eller elementer, eller aktuelle eller potentielle

operationsområder”

. Doktrin beskrives altså samstemmende som grundlæggende principper og

læresætninger, der udgør retningslinjer for handling i en given situation.

67, men AJP2(A)WD5 anlægger i praksis en væsentligt bredere tilgang

til begrebet efterretninger og efterretningstjeneste. Operationsmiljøet beskrives i

AJP2(A)WD5 som komplekst og dynamisk, og befolkningens kultur, motivation, perspektiv

og opbakning fremdrages allerede i forordet som relevante elementer68

65

. Modsat tidligere

defineres og analyseres operationsmiljøet på baggrund af huskeordet/analysemodellen

http://ordnet.dk/ddo/, 2012-01-30. 66 Frit oversat fra NATO, AAP6, 2011 hhv. NATO, AJP01(D), 12 NOV 2010, pp. 1-1. 67 Frit oversat fra NATO, AAP6, 2011 pp. 2-I-6; begrebet anvendes også til at beskrive proces og

organisationer hvilket er mindre relevant i denne sammenhæng; NATO, AJP2, 2003, pp. 1-2-3 samt NATO, AJP2(A)WD5, 2011, pp. 2-1.

68 NATO, AJP2(A)WD5, 2011, pp. ix-x og 1-1 til 1-4.


32

PMESII69. Dette ses tydeligt afspejlet i udviklingen af metodikken Intelligence Preparation

of the Battlefield (IPB), der har udviklet sig fra at udgøre et kinetisk fokuseret produkt som

behandlede egen og fjendens situation, terrænet og vejret70 – til at udgøre et produkt som

udarbejdes ved den samlede stabs indsats og analyserer hele operationsmiljøet,

aktørerne herunder evt. modstandere, disses styrker og svagheder, samt de

aktørsystemer de indgår i på baggrund af PMESII. I AJP2(A)WD5 betegnes denne proces

nu som (Joint) Intelligence Preparation of the Operationel Environment71 og i COPD

Comprehensive Preparation of the Operational Environment 72

Doktrinært danner PMESII analysen grundlag for gennemførelsen af EBT. Den samlede

forståelse af operationsmiljøet, aktørerne og de aktørsystemer de indgår i, udgør således

det videre grundlag for at vurdere hvordan disse kan påvirkes – kinetisk eller ikke-

kinetisk

– alene navneændringerne

indikerer en ændring i retning af det mere holistiske, og snitfladerne mellem

efterretningstjeneste og knowledge development bliver meget utydelige.

73

NATO erkender dog i samme åndedrag, at det er særdeles vanskeligt på forhånd at

analysere sig frem til, hvordan en aktør vil reagere på en given påvirkning – for slet ikke at

tale om hvordan de øvrige aktører vil reagere på den samme påvirkning, hhv. på en evt.

ændret adfærd. Selv retrospekt kan dette være vanskeligt eller umuligt. EBT medvirker

dog ikke desto mindre til, at flytte fokus – fra at bekæmpe et militært mål mod at opnå en

specifik effekt

. Specifikt udgør aktørernes styrker og svagheder grundlaget for at vurdere

mulighederne eller risikoen for at påvirke aktørerne til at ændre en specifik adfærd, dvs. at

opnå en ønsket eller en ikke ønsket effekt. Sammenfattende synes introduktionen af

PMESII og EBT, at pege i retning af det tidligere udledte krav om et skift fra en

modstanderfokuseret til en befolkningsfokuseret tilgang.

74

69 NATO, AJP2(A)WD5, 2011, pp. 5-6; SHAPE, COPD, 2010; SHAPE, SOP 208 Knowledge Development,

2010 (uden sidenummerering) og BiSC, Effects Based Thinking, 2010, pp. 5-6 der alle referer til etablering af Situational Awareness og Knowledge på baggrund af huskeordet PMESII.

. Sammenfattende beskriver NATOs doktrin således en systemisk og

effektfokuseret tilgang til operationsmiljøet og aktørerne, der beskrives og analyseres på

baggrund af PMESII. Denne tilgang trækker fra den rent kinetiske bekæmpelse af militære

mål og imod opnåelse af effekter i operationsmiljøet, under anvendelse af kinetiske såvel

70 Meget tydeligt eksemplificeret i BDFL, IPB, 1998. 71 NATO, AJP2(A)WD5, 2011, pp. 5-4 til 5-7. 72 SHAPE, COPD, 2010. 73 Begrebet påvirke tolkes bredt jf. definitioner i NATO, STANAG 2287, 2006. 74 BiSC, Effects Based Thinking, 2010, pp. 2-9

33

som ikke kinetiske midler. Paradigmet bør derfor kunne favne og tilgodese den systemiske

og effektfokuserede tilgang som ligger til grund for doktrinens anvendelse af PMESII og

effects based thinking.

Inddrages tillige det under teknologi udledte krav, operationaliseres variablen doktrin

derfor samlet således: Det efterretningsmæssige paradigme bør kunne favne og tilgodese den systemiske og effektfokuserede tilgang som ligger til grund for doktrinens anvendelse af PMESII og effects based thinking, mhp. at skabe grundlag for den militære enheds påvirkning af informationsmiljøet og optimale ageren i det kognitive domæne.

4. DELANALYSE, KENTS EFTERRETNINGSKREDSLØB Som proces initieres efterretningskredsløbet af et informations- og/eller

efterretningsbehov, som principielt enten kan identificeres og formuleres ved den militære

enhed på baggrund af en operativ opgave – eller stamme fra en indhentningsopgave

formuleret af foresatte, sekundært en forespørgsel fra sideordnede enheder eller

undergivne dispositionsenheder. Da egne og andre enheders informations- og

efterretningsbehov identificeres mere eller mindre simultant på baggrund af en opgave

med en fælles kerne, vil informations- og/eller efterretningsbehovene, og dermed flere

forskellige kredsløb overlappe og supplere hinanden – en enheds efterretningsmæssige

proces kan derfor ikke beskrives som et separat kredsløb, men mere præcist som flere

kredsløb der gennemløbes med forskelligt tempo, overlapper og griber ind i hinanden75

Når efterretningskredsløbet initieres med afsæt i den militære enheds egen operative

opgave, indledes processen med identificering og formulering af enhedens overordnede

informations- og efterretningsbehov i relation til opgaven. Denne identificering og

formulering af informations- og efterretningsbehov sker i samarbejde mellem chefen, der

principielt er den militære enheds væsentligste bruger af informationer og efterretninger

.

76

75 NATO, AJP2(A)WD5, 2010, pp. 3-1.

,

repræsentanter fra enhedens efterretningscelle og evt. andre ressourcepersoner – f.eks.

den militærjuridiske rådgiver, kulturelle og politiske rådgivere, genopbygningseksperter

etc. De udledte informations- og efterretningsbehov godkendes og ejes dog principielt af

chefen. På baggrund af de identificerede informations- og efterretningsbehov gennemfører

76 NATO, AJP2(A)WD5, 2010, pp. x; The commander is the authority, at any level, who requires the intelligence to make decisions.

34

efterretningscellen herefter den detaljerede planlægning af enhedens

indhentningsoperationer. Planlægningen omfatter nedbrydning af efterretningsbehovene til

konkrete indhentningsopgaver, samt en matchning af opgaverne med relevante

indhentningsmidler og dispositionsenheder, og afsluttes med formuleringen af enhedens

efterretningsindhentningsplan på baggrund af hvilken indhentningen gennemføres. De

indhentede informationer bearbejdes og analyseres herefter i enhedens efterretningscelle,

hvilket munder ud i formuleringen af det efterretningsmæssige produkt, der sluttelig

formidles retur til chefen, som støtte for dennes beslutnings- eller føringsproces77.

Personellet i enhedens efterretningscelle specialiseres typisk i forhold til de faser som

efterretningskredsløber angiver – dvs. som planlæggere, indhentere, analytikere og

Information Managers – og varetager i relation til den efterretningsmæssige proces oftest

alene denne ene specialiserede opgave, idet validiteten af denne betragtning øges med

enhedens niveau og efterretningscellens størrelse. Det indebærer en risiko for et

begrænset ejerskab for en arbejdsopgave, der alligevel bare skal ovedrages til næste led i

kæden, og således en risiko for at påvirke kvaliteten af det samlede produkt negativt78

Efterretningskredsløb, der initieres på baggrund af indhentningsopgaver eller forespørgsler

fra andre enheder, har principielt ved den udfærdigende enhed været gennem en

tilsvarende proces, og integreres så vidt muligt i enhedens øvrige efterretningsmæssige

arbejde

.

79

. Det efterretningsmæssige produkt, som kredsløbet resulterer i, formidles dog til

den enhed som har formuleret opgaven eller forespørgslen, frem for til egen enheds chef.

Da informations- og efterretningsbehov der tilflyder enheden som en konkret

indhentningsopgave eller en forespørgsel fra et andet niveau, ikke nødvendigvis har deres

oprindelse her, kan informationer og efterretninger formidles mellem niveauer indtil de når

(d)et niveau som oprindeligt har identificeret og formuleret behovet, og/eller har den

formelle og reelle kompetence til at reagere på de tilvejebragte informationer og

efterretninger.

4.1. Organisation – hierarki eller netværk Kents traditionelle efterretningskredsløb er som processuel opfattelse født i slutningen af

1940’erne og begyndelsen af 1950’erne, og repræsenterer periodens fremmeste tænkning

77 NATO AJP2(A)WD5, 2010, pp. 3-1 og 3-2. 78 Clark, Intelligence Analysis, 2010, pp. 10-13. 79 NATO AJP2(A)WD5, 2010, pp. 3-5.

35

om hvordan en efterretningstjeneste skulle virke80

Processuelt karakteriseres Kents efterretningskredsløb især ved sit lineære og

sekventielle procesforløb, ved en specialisering og arbejdsdeling som relateres til

kredsløbets delprocesser, ved kommunikation som følger den hierarkiske organisations

kommandoveje samt ved chefens/brugerens distance fra og topstyring af den


. Kredsløbet afspejler således

1940’ernes og 1950’ernes overvejende hierarkiske organisationsopfattelse – hvorfor det

som en indledende antagelse synes rimeligt at forvente, at kredsløbet tilgodeses af hhv.

tilgodeser virke i den hierarkiske organisation.

Efterretningskredsløbets processuelle struktur vil således understøtte hierarkiets struktur

og overvejende vertikale kommunikationsmønster – mellem individer såvel som på

organisatorisk niveau. Forestiller man sig derimod efterretningskredsløbet søgt

implementeret i en netværksorganisation, vil det næppe falde heldigt ud. Kredsløbet

fordrer en lineær og sekventiel gennemførelse af de enkelte delprocesser eller

arbejdsopgaver, hvilket vil være i modstrid med netværkets måde at virke på, hvorfor

netværket vil risikere aldrig rigtig at blive sparket i gang – men derimod blive omgået og

kortsluttet af netværkets mere flydende organisation og kommunikationsmønster.

Efterretningskredsløbet vil således tilgodese den hierarkiske organisationsform frem for

netværksorganisationen, og vil således tippe balancen mellem hierarki og netværk til

hierarkiets fordel.

I relation til balancen mellem stove-piping og flat-lining vil efterretningskredsløbets tendens

til at fokusere formidlingen af information vertikalt, mellem individer på samme

organisatoriske niveau, hhv. mellem forskellige hierarkiske niveauer i organisationen,

forstærke hierarkiets traditionelle formidling af information i vertikale funktionelle søjler –

stove-pipes – og således forstærke hierarkiets karakteristika. Introduceres

efterretningskredsløbet derimod i en netværkspræget organisation, vil netværkets fokus på

at flat-line information direkte mellem den efterretningsmæssige bruger og

efterretningspersonellet, derimod konflikte med kredsløbets lineære og sekventielle

struktur. Denne vil let komme til at virke som en unødigt sinkende flaskehals, og blive

omgået, hvilket reelt betyder at kredsløbet vil blive kortsluttet.

80 Berkowitz og Goodmann, Best Truth, 2000, pp. 69-71.

36

Efterretningskredsløbet vil således påvirke balancen mellem stove-piping og flat-lining i

retning af stove-piping, og dermed tilgodese den hierarkiske organisations etablerede

kommunikations- og formidlingsmønstre.

Med hensyn til problematikken mellem systemets formidlingsmæssige push kontra

brugerens pull, indikerer allerede efterretningskredsløbets tendens til at formidling via

hierarkiets stove-pipes, en kobling til det push der er normalt er grundlaget for denne

formidling. Efterretningskredsløbet fremmer således også i denne henseende hierarkiet på

bekostning af netværksorganisationen. Da den traditionelle stove-piping kun i begrænset

omfang tilgodeser etableringen af en samlet vidensbank, hvor brugeren kan søge og

udvælge de i situationen relevante informationer og efterretninger som er til rådighed,

udsættes brugeren i stedet for det push som er indbygget i den hierarkiske organisation,

og dermed for den informationsoverflod som potentielt kan gøre det vanskeligt at udvælge

og bevare fokus på det relevante.

4.2. Doktrin – PMESII og effects based thinking 4.2.1. PMESII Huskeordet/analysemodellen PMESII er introduceret i rammen af og delvist sideløbende

med udviklingen af NATOs overordnede comprehensive approach. I efterretningsmæssig

sammenhæng har PMESII til hensigt, at tilsikre at de rigtige efterretningsbehov

identificeres, samt at disse efterfølgende nedbrydes og behandles fra alle relevante vinkler

mhp. at kunne støtte udmøntningen af den samlede CA.

Efterretningskredsløbet danner som beskrevet ramme for en proces hvor chefen og evt.

militære og civile nøglepersoner alene integreres i starten af kredsløbets første fase, i

forbindelse med identifikation og formulering af enhedens overordnede efterretningsbehov.

Chefen for en militær enhed udgør en absolut nøglefunktion, og har oftest en høj grad af

interaktion med andre militære aktører, med civile IO’er og NGO’er hhv. med lokalt

funderede aktører – sammenfattende, med de aktører som udgør eller befolker enhedens

operationsmiljø. Tilsvarende besidder de militære og civile ressourcepersoner som

deltager i den indledende identifikation af informations- og efterretningsbehov, en mængde

detailviden inden for hver deres speciale – idet specialiseringen og antallet af sådanne

rådgivere dog vil variere med enhedens niveau. Når formålet med den

efterretningsmæssige proces er at behandle hele PMESII-spektret, for derved at danne et

37

så fuldstændigt og holistisk billede af enhedens operationsmiljø som muligt, er det derfor

uheldigt at såvel chefen som interne og evt. eksterne ressourcepersoner, reelt distanceres

fra den efterretningsmæssige proces meget tidligt i forløbet. Denne distancering medvirker

på den ene side til at sikre en vis objektivitet81, men kan på den anden side efterlade tvivl

om hvorvidt efterretningskredsløbet reelt evner at afdække, uddrage og udnytte den

omfattende viden som er forankret i disse personer, og dermed om hvorvidt

efterretningskredsløbet tilgodeser den behandling af operationsmiljøet jf.

huskeordet/analysemodellen PMESII som doktrinen foreskriver – og som den moderne

teknologi kraftigt medvirker til at nødvendiggøre. Størstedelen af den

efterretningsmæssige proces varetages således alene af militært – eller i det mindste

militært skolet – efterretningspersonel, som i perioden fra anden verdenskrig og frem til

den kolde krigs afslutning er uddannet til, at fokusere på den militære modstander som

udgjorde en potentielt eksistentiel trussel – og derfor den militære efterretningstjenestes

absolutte eksistensgrundlag82

Allerede under planlægningsfasens nedbrydning af de overordnede informations- og

efterretningsbehov kan dette forhold give anledning til panderynker. Spørgsmålet er

hvorvidt det militære efterretningspersonel besidder relevante og tilstrækkelige

kompetencer til at nedbryde de ikke militære informations- og efterretningsbehov – hhv.

evnen til at distancere sig fra den tryghed der ligger i at ”gøre det vi er gode til” – eller om

chefens og de anførte ressourcepersoners distance fra den efterretningsmæssige proces,

indeholder en iboende risiko for at efterretningsbehovene orienteres i en mere militær og

modstanderfokuseret retning end de oprindelig var tiltænkt.

.

Den militære efterretningstjeneste gennemføres efter en All-Sources Approach, hvilket vil

sige at alle relevante kilder til informationer og efterretninger søges udtømt i forbindelse

med indhentningen – hvilket med relation til ovenstående imidlertid indebærer mindst to

potentielle udfordringer. Den første er at den militære efterretningsorganisation i sagens

natur overvejende råder over militære indhentningskapaciteter, og at disse gennem den

kolde krigs æra er blevet udviklet til at indhente mod en anden militær modstander. De kan

derfor have svært ved at gennemføre relevant indhentning vedrørende de ikke militære

81 Kent, Strategic Intelligence, 1951, pp. 195-201 hhv. Mosdal, Strategisk efterretningstjeneste, FAK, 2009,

pp. 5 efter P.E. Person og J.M. Nyce, Design Lessons from the Military Intelligence Community, American Intelligence Journal, summer 2007.

82 Forsvarets stabsskole, The Evolution in Intelligence Support, 2011, pp. 17.

38

dele af PMESII-spektret – eksempelvis er det vanskeligt, via indhentning i det

elektromagnetiske spektrum eller på billeder fra satellitter og ubemandede droner, at

erkende prisudviklingen på dagligvarer i den lokale bazar, det gennemsnitlige lønniveau

for en lokal arbejdsmand, befolkningens tiltro til internationale hhv. nationale

sikkerhedsstyrker og deres evne til at garantere sikkerhed, eller tiltroen til den nationale

regerings evne til at udøve neutral og effektiv regeringsførelse. Den anden potentielle

udfordring er at de indhentningsmidler og dispositionsenheder som faktisk kan interagere

med lokalbefolkningen (i bredest mulige forstand) og gør dette, qua den militære skoling

meget vel kan have et bias i retning af det modstanderfokuserede – men til gengæld

mangler de civile forudsætninger det kræver at indhente informationer vedr. de ikke

militære dele af PMESII-spektret, for slet ikke at tale om at forstå svaret.

I forhold til bearbejdnings- og analysefasen peges på parallelle risici, hvilket indebærer

potentiale til yderligere at påvirke processen i mindre holistisk og mere

modstanderfokuseret retning.

Chefens og de relevante ressourcepersoners distance fra kredsløbets

efterretningsmæssige proces bidrager på den ene side til at sikre processen objektivitet,

men er på den anden side uheldig, og risikerer – i forhold til enkelte faser såvel som

akkumuleret – at minimere evnen til at belyse hele PMESII-spektret hhv. at påvirke

processen i en mere modstanderfokuseret retning.

Denne problematik fremgår også indirekte af Flynn-rapporten, der er et omfangsrigt studie

af den amerikanske efterretningstjeneste i Afghanistan i perioden indtil 2009 – og dens

udfordringer. Flynn konkluderer således at otte år inde i kampagnen i Afghanistan har den

amerikanske efterretningsmæssige indsats kun haft marginal relevans, hvilket skyldes at

fokus i alt for høj grad har været på den militære modstander – og i alt for ringe grad på

den resterende del af operationsmiljøet, dvs. den ”bløde” del af PMESII-spektret83. Flynn

forbinder som nævnt ikke direkte dette med de rammer efterretningskredsløbet danner for

den efterretningsmæssige proces – men fremhæver dog direkte at de militære chefers

tilbagetrukne rolle i den efterretningsmæssige proces84 hhv. den modstanderfokuserede

mentale arv fra den kolde krig, som elementer der negativt påvirker resultatet af denne85

83 Flynn m.fl., Fixing Intel, 2010, pp. 7-9.

.

84 Flynn m.fl., Fixing Intel, 2010, pp. 10; Creating effective intelligence is an inherent and essential responsibility of command. Intelligence failures are failures of command – [just] as operations failures are command failures.

85 Flynn m.fl., Fixing Intel, 2010, pp. 10.

39

Flynn-rapportens konklusioner matcher – og underbygger således indirekte – analysens

konklusion om, at efterretningskredsløbets distancering af den militære chef hhv. hans

ressourcepersoner fra den efterretningsmæssige proces, negativt påvirker evnen til at

behandle hele PMESII-spektret.

4.2.2. Effects based thinking NATOs effects based thinking tager afsæt i PMESII-analysens beskrivelse af

operationsmiljøet, og anvender denne til at definere aktører og aktørsystemer som den

militære enhed ønsker at påvirke til en given adfærdsændring der fremmer alliancens End-

State. PMESII-analysen danner tillige grundlaget for at identificere hvordan en given aktør

eller et givent aktørsystem mest hensigtsmæssigt kan påvirkes, dvs. hvilke fysiske eller

ikke-fysiske handlinger der mest sandsynligt kan føre til den ønskede adfærdsændring og

dermed et skridt i retning af det samlede End-State – med den mindst mulige risiko for en

samtidig og ikke ønsket påvirkning af andre aktører eller aktørsystemer86

Evnen til at anvende og agere i henhold til EBT, er altså snævert sammenhængende med

evnen til, at gennemføre en efterretningsmæssig proces der omfatter hele PMESII-

spektret, og beskriver operationsmiljøet i forhold hertil. Efterretningskredsløbets

udfordringer i forhold til netop dette, må som en logisk konsekvens ligeledes påvirke

kredsløbets evne til at tilvejebringe informationer og efterretninger der muliggør den

militære enheds anvendelse af EBT.

.

Adfærdsændringer – eller sågar holdningsændringer – relaterer pr. definition sig til det

kognitive domæne, og dermed til adgangen til information – hvorfor en anden relevant

parameter er den militære enheds evne til at agere hurtigt og fleksibelt i

informationsmiljøet. Denne evne er snævert forbundet med evnen til at anvende moderne

informationsteknologi optimalt, i forbindelse med formidling af informationer og

efterretninger – William Mitchell anfører således i sit Project KITAE I, at der

grundlæggende er to elementer som påvirker den militære enheds manøvremæssige

fleksibilitet; operationsmiljøets kompleksitet og den ramme for beslutningstagen som den

militære organisation i bredest mulige forstand udgør87

86 BiSC, EBT, 2010, pp. 4-9.

. Efterretningskredsløbets iboende

tendens til at formidle informationer og efterretninger op- eller nedad i hierarkiet – at stove-

pipe information – indtil disse rammer det niveau der besidder den formelle og reelle

87 Mitchell, KITAE I, 2010, pp. 10.

40

kompetence til at agere på dem, reducerer således informationens præcision og

rettidighed. Det påvirker den fælles situationsforståelse og beslutningsevne negativt, med

heraf følgende negativ indvirkning på den udførte handlings kobling til den reelle

oprindeligt beskrevne situation, rettidighed og præcision – og dermed på evnen til at opnå

en specifik effekt88

Efterretningskredsløbets udfordringer i forhold til at behandle hele PMESII-spektret, hhv.

den iboende tendens til at stove-pipe information, reducerer således kredsløbets evne til

skabe grundlag for den militære enheds ageren i henhold til NATOs effects based thinking.

.

4.3. Sammenfatning på delanalysen af efterretningskredsløbet (se også bilag 2) Sammenfattende peger delanalysen af efterretningskredsløbet på at kredsløbets lineære

og sekventielle processuelle struktur, iboende tendens specialisering og arbejdsdeling

samt til et formidlingsmæssigt push af information i vertikale funktionelle stove-pipes,

effektivt understøtter den hierarkiske struktur der præger den militære (efterretnings-)

organisation – og dermed påvirker denne i retning af den hierarkiske organisationsform.

Imidlertid udfordres Kents paradigme af den teknologiske udvikling. Denne skaber øgede

muligheder for at formidle informationer og efterretninger ved flat-lining og pull, hvilket

såvel udfordrer efterretningskredsløbets processuelle struktur som den hierarkiske

organisationsstruktur, forårsager kortslutninger af begge og derfor ikke udnyttes til fulde.

Kredsløbet har således vanskeligt ved at integrere og anvende den moderne

informationsteknologi, til dels at minimere den informationsoverflod som det traditionelle

push risikerer at overvælde brugere af informationer og efterretninger med, og dels at

minimere den aktørmæssige asymmetri som præger operationsmiljøet – hvilket hæmmer

organisationens evne til at agere tilstrækkeligt fleksibelt overfor de mere løst organiserede

netværk af aktører, som karakteriserer det komplekse operationsmiljø.

Efterretningskredsløbets lineære og sekventielle karakter medvirker tillige til at distancere

brugere af efterretninger og relevante ressourcepersoner fra den efterretningsmæssige

proces, og dermed til at gøre det vanskeligt at inddrage disses viden i processen. Det

afføder på den ene side en risiko for at den efterretningsmæssige proces, på bekostning af

de ikke militære dele af PMESII-spektret, forvrænges i retning af den militære trussel som

historisk har været den militære efterretningstjenestes fokus og eksistensgrundlag. En


41

risiko relaterer sig til hver enkelt fase af kredsløbet, såvel som til den samlede proces. På

den anden side medvirker chefens/brugerens distance fra processen, til at sikre en vis

grad af objektivitet. Processens karakter påvirker således evnen til at behandle alle

dimensioner af PMESII-spektret negativt, og påvirker dermed tillige evnen at anvende

NATOs effects based thinking hhv. at påvirke informationsmiljøet og agere i det kognitive

domæne negativt.

5. DELANALYSE, CLARKS TARGET-CENTRIC APPROACH89

Clarks formulering af et alternativt efterretningsmæssigt paradigme tager afsæt i de

udfordringer han mener at have erkendt, at det traditionelle efterretningskredsløb står over

for. Han beskriver på baggrund heraf en mere netværksorienteret samarbejdsmodel, som

kan danne grundlag for den efterretningsmæssige proces ved såvel direkte menneskelig

kontakt som ved udnyttelse af den moderne informationsteknologi over større distancer –

A Target-Centric Approach.

Clarks netværksorienterede paradigme initieres af en brugers identificering og formulering

af et informations- og efterretningsbehov vedrørende et specifikt mål eller system90

• Brugeren; på den ene side udvikler modellen af systemet i samarbejde med

analytikeren, og herefter i samarbejde med såvel analytiker som indhentningsmiddel

definerer og nedbryder informations- og efterretningsbehov i forhold til denne – og på

den anden side naturligvis stadig indtager rollen som bruger af det

efterretningsmæssige produkt.

. På

baggrund heraf etablerer analytikeren i samarbejde med brugeren en model af systemet,

og definerer hvilke dele af systemet der er af relevans for brugeren, lettest kan påvirkes

etc. Analytikeren bliver herefter en central funktion, og den udarbejdede model et centralt

element i Clarks procesopfattelse, der reelt udfolder sig som en serie kontinuerlige og

mere eller mindre simultane feedback loops hvor (se tillige figur i kapitel 1):

89 Clark, Intelligence Analysis, 2010, pp. 8-23. 90 Clark, Intelligence Analysis, 2010, pp. 17-23; Clark anvender indledningsvis betegnelsen mål (Target),

men nuancerer og udvider herefter begrebet til et netværk eller et komplekst system med tilknyttede undersystemer.

42

• Analytikeren; jf. ovenfor anførte bliver processens centrale funktion, der varetager hhv.

formidler kontakten mellem bruger og indhentningsmiddel såvel som den mere

traditionelle analysemæssige funktion91

• Indhentningsmidlet; deltager indledningsvis i nedbrydningen af de identificerede

informations- og efterretningsbehov til konkrete indhentningsopgaver sammen med

bruger og analytiker, gennemfører herefter den faktiske indhentning og rapporterer

denne tilbage til analytiker og bruger, samt deltager endelig efter behov i den

efterfølgende bearbejdning og analyse af de tilvejebragte informationer.

.

Ovenstående skitserer – en smule rodet da, det er vanskeligt lineært og stringent at

beskrive en netværksorienteret proces – Clarks Target-Centric Approach som den vil

udfolde sig med en enkelt bruger, eksempelvis den militære chef. Kernen i Clarks

procesopfattelse er imidlertid integrationen af alle relevante brugere i den

efterretningsmæssige proces, hvorfor et tilsvarende forløb vil udspinde sig med alle

relevante ressourcepersoner – i den militære ramme eksempelvis den militærjuridiske

rådgiver, kulturelle og politiske rådgivere, genopbygningseksperter etc. Disse er

kontinuerligt en del af og medansvarlige for den del af den efterretningsmæssige proces,

som relaterer sig til deres specifikke kompetencefelt – hvilket medvirker til at skabe

ejerskab og medansvar for processen92

, og øger muligheden for efterfølgende at ”tappe”

tilvejebragt information og tilvejebragte efterretninger, af relevans for eget

kompetenceområde.

5.1. Organisation – hierarki eller netværk Clark beskriver selv sin Target-Centric Approach som en netværksorienteret

samarbejdsproces, og tilkendegiver således klart hvilken social- og organisationsmæssig

struktur paradigmet henholder sig til – hvilket understøttes af det faktum, at modellen er

udviklet som et svar på det traditionelle efterretningskredsløbs udfordringer overfor det

komplekse operationsmiljø93

91 Clark, Intelligence Analysis, 2010, pp. 15.

. I forhold til balancen mellem hierarki og netværk, er der

således umiddelbart grund til at antage, at Clarks Target-Centric Approach vil konflikte

med de organisatoriske rammer som hierarkiet etablerer – og fremme

netværksorganisationens virke.

92 Clark, Intelligence Analysis, 2010, pp. 15. 93 Clark, Intelligence Analysis, 2010, pp. 13-14.

43

Clarks paradigme er især kendetegnet ved sit fokus på at integrere brugerne af

informationer og efterretninger i den efterretningsmæssige proces, herunder at skabe en

så direkte kommunikation mellem bruger og efterretningspersonel som muligt.

Integrationen kan enten skabes ansigt til ansigt eller under anvendelse af den moderne

informationsteknologi – Berkowitz og Goodman beskriver således den netværksbaserede

tilgang til efterretningstjenesten som en i yderste konsekvens virtuel ad-hoc organisation94

Hvor det militære organisation baserer sig på den hierarkiske organisation og

kommunikation i vertikale stove-pipes, vil Clarks paradigme søge at integrere brugere,

efterretningspersonel og andre relevante ressourcepersoner på tværs af faglige og

organisatoriske skel, hierarkiske niveauer og etablerede arbejdsgange, hvilket den

moderne informationsteknologi forstærker mulighederne for. Derved vil paradigmet på den

ene side alvorligt udfordre den hierarkiske organisationsform, og herunder minimere

hierarkiets muligheder for at kontrollere organisationen – men på den anden side blive

underlagt hierarkiets standardisering, specialisering og organisatoriske rammer, hvorved

paradigmet vil risikere at miste sit netværksorienterede særpræg og hele fundament.

,

vel nærmest hierarkiets diamentrale modpol.

Applikeres Clarks paradigme indenfor en netværksorganisation, vil såvel paradigmet som

dets anvendelse af den moderne informationsteknologi derimod understøtte den mere

flydende organisation og kommunikation, og fremme organisationens samlede virke.

I relation til balancen mellem formidling i form af stove-piping eller flat-lining, tilkendegiver

allerede ovenstående tydeligt et misforhold mellem hierarkiets tendens til at stove-pipe

information i vertikale funktionelle søjler og Clarks Target-Centric Approach. Clarks

paradigme integrerer kunden mere direkte i den efterretningsmæssige proces, på tværs af

de traditionelle faglige, organisatoriske og hierarkiske skel, og vil således udfordre og

bryde hierarkiets etablerede vertikale formidling, via de funktionelle søjler eller stove-pipes.

Derved vil Clarks netværksorienterede procesopfattelse udfordre hierarkiets monopol på

kontrol med information, og med de handlinger og effekter der jf. NATOs effects based

thinking bør følge som en naturlig konsekvens af informationer og efterretninger – hvilket

harmonerer med Mitchells empiriske observationer fra den danske bataljonskampgruppe i

94 Berkowitz & Goodmann, Best Truth, 2000, pp. 75-82.

44

Helmand95

Clarks netværksorienterede paradigme vil således tvinge den hierarkiske organisation til i

højere grad at flat-line sin informationsformidling og dermed øge såvel

formidlingshastigheden som informationens præcision og aktualitet. Den moderne

informationsteknologi vil understøtte dette – men næppe i så høj grad som det i Clarks

øjne ville være hensigtsmæssigt, hvilket skyldes konflikten med hierarkiets

standardiserede informationsformidling i de funktionelle stove-pipes og hierarkiets behov

for kontrol.

. Ydermere vil hierarkiet over tid miste evnen til at delegere kompetence og

ansvar, hvilket vil virke potentielt undergravende for den hierarkiske struktur.

I en netværksorganisation der ønsker den direkte integration af relevante

ressourcepersoner – herunder kunden, eller i dette tilfælde brugeren af informationer og

efterretninger – vil A Target-Centric Approach derimod understøtte netværkets iboende

tendens til at flat-line sin informationsformidling og dermed fremme organisationens

samlede effektivitet og virke.

Udfoldet i en hierarkisk organisation vil paradigmets evne til at integrere brugeren i den

efterretningsmæssige proces, hhv. til at betjene sig af netværksløsninger som

videnscentre jævnfør f.eks. Berkovitz’s og Goodmanns virtuelle organisation, øge

forudsætningerne for brugerens pull af informationer – i modsætning til hierarkiets

traditionelle push via stove-pipes. Som anført ovenfor i relation til stove-piping kontra flat-

lining problematikken, vil dette øge hastigheden af informationsflowet i den militære

organisation. Ydermere vil det modvirke risikoen for at relevante informationer og

efterretninger går tabt i den samlede informationsoverflod, som formidles indenfor

hierarkiets stove-pipes ved det traditionelle push. Paradigmets tendens til at tilgodese

brugerens pull vil imidlertid være på bekostning af det traditionelle push, som ”fodrer” den

hierarkiske organisation med informationer og skaber grundlag for hierarkiets kontrol.

Clarks Target-Centric Approach vil således trække informationsformidlingen i retning af et

pull – og derved samtidig gradvist nedtone behovet for hierarkiets push, hvilket reelt

underminerer den hierarkiske organisation og dens virke.

Paradigmets tendens til at tilgodese brugerens pull af informationer og efterretninger, vil til

gengæld harmonere med det naturlige informationsflow i en netværksorganisation, og

dermed fremme dennes virke.


45

5.2. Doktrin – PMESII og effects based thinking 5.2.1. PMESII Clarks Target-Centric Approach skaber som beskrevet processuelle rammer der tilgodeser

tidlig, kontinuerlig og megen interaktion mellem brugeren af informationer og efterretninger

– eller mere præcist brugerne – og det efterretningspersonel som driver processen. Clark

definerer ikke brugerne nærmere, men i den militære organisation vil disse – som tidligere

anført – typisk omfatte den militære chef, og en række militære såvel som civile

ressourcepersoner med hver deres specifikke kompetencefelt. Clarks Target-Centric

Approach danner således et godt grundlag for at inddrage og anvende den viden der er

forankret på disse centrale funktioner.

Allerede i forbindelse med den indledende identifikation af informations- og

efterretningsbehov, skabes et samarbejde mellem bruger og analytiker. Samarbejdet

sigter indledningsvis mod at etablere den centrale model af systemet som et fælles

referencepunkt, og herefter mod at målrette og nedbryde brugerens informations- og

efterretningsbehov i forhold til dette. Den tidlige og omfattende inddragelse af brugeren i

den efterretningsmæssige proces, skaber således gode forudsætninger for at få klarlagt,

udvundet og udnyttet den viden om målet for den efterretningsmæssige indsats, som

brugeren er i besiddelse af – og dermed for at leve op til doktrinens krav om at dække hele

PMESII-spektret, for at opnå en så holistisk forståelse af operationsmiljøet som muligt.

Denne viden formidles direkte til den analytiker som efterfølgende udgør processens

centrale omdrejningspunkt, og bl.a. varetager samarbejdet med og opgaveformuleringen til

enhedens indhentningsmidler – i samarbejde med disse. Der er således i princippet kun et

enkelt organisatorisk led mellem bruger og indhentningsmiddel – hvis der da ikke

etableres direkte kontakt mellem disse to parter96

Under analysen af de tilvejebragte informationer integreres såvel indhentningsmiddel som

bruger, såfremt der måtte være behov for dette – indhentningsmidlet mhp. at tilsikre at al

den tilvejebragte information overdrages så korrekt og detaljere som muligt, hhv. for at

udbygge sin egen viden om målet for den efterretningsmæssige indsats, og dermed

. Det skaber gode forudsætninger for at

gennemføre indhentningen i så nær overensstemmelse med brugerens behov som muligt

– og da paradigmet bevidst søger at inddrage en bred vifte af brugere med forskelligt

rettede informations- og efterretningsbehov, for at dække PMESII-spektret bedst muligt.

96 Clark, Intelligence Analysis, 2010, pp. 13; beskrives principielt ikke direkte, men netværkstankegangen og

Clarks analogi vedr. produktion af biler lægger op til denne mulighed.

46

forøge forudsætningerne for evt. fremtidig indhentning. Brugeren integreres på tilsvarende

vis for at tilsikre at den viden vedkommende besidder integreres i analysearbejdet, for

tidligst muligt at ”tappe” relevante anvendelige informationer og efterretninger til sit eget

brug – hhv. for at justere informations- og efterretningsbehovene på bagrund af de nye

informationer og efterretninger. Clarks Target-Centric Approach og paradigmets tætte

integration af chef og brugere, skaber således på den ene side gode forudsætninger for at

bevare fokus på hele PMESII-spektret, og for hurtigst muligt at få relevante og anvendelige

informationer og efterretninger formidlet direkte til efterspørgende brugere. På den anden

side indebærer den tætte integration en risiko for at disse – bevidst eller ubevidst – vil

søge at påvirke processen i en bestemt retning, afhængigt af deres personlige opfattelser

af situationen og/eller præferencer for en given handling.

Også Flynn-rapporten taler imidlertid for, at en mere netværksorienteret gennemførelse af

den efterretningsmæssige proces, vil bidrage til at bevare fokus på hele PMESII-spektret

og dermed til at opnå et bedre resultat. Flynn peger således bl.a. på etableringen af det

han kalder Stability Operations Information Centers97, som skal udsende kontakthold

bestående af udvalgte ekstroverte og engagerede analytikere, mhp. at indhente

information fra såvel civile som militære ressourcepersoner og -funktioner98

på tværs af

det traditionelle militære hierarki, og efterfølgende at bearbejde analysere disse i et

regionalt perspektiv frem for i rammen af funktionelle søjler. Flynn søger således at

identificere og afhjælpe de eksisterende udfordringer for det efterretningsmæssige virke,

hvilket er afsættet for hans argumentation. Han kobler ikke eksplicit dette til den

efterretningsmæssige proces – det efterretningsmæssige paradigme – men argumenterer

dog for en række mere netværksorienterede løsningsforslag, hvilet støtter analysens

konklusion i denne henseende .

5.2.2. Effects based thinking Evnen til at planlægge og gennemføre operationer i henhold til NATOs effects based

thinking, dvs. evnen til at sikre en relevant og logisk sammenhæng mellem handlinger,

ønskede effekter og operative mål, er især afhængig af to elementer – en holistisk

97 Flynn m.fl., Fixing Intel, 2010, pp. 4-5 og 19-20. 98 Flynn m.fl., Fixing Intel, 2010, pp. 4-5; Flynn referer direkte til Civil Affairs medarbejdere, Provincial

Reconstruction Teams, Atmospherics Teams, afghanske forbindelsesofficerer, Female Engagement Teams, IO’er og NGO’er, m.fl. samt indsatte infanteribataljoner.

47

forståelse af operationsmiljøet, samt evnen til at formidle de informationer og efterretninger

som skal omsættes til effekter, tilstrækkeligt hurtigt til de udførende enheder til at disse

ikke mister deres relevans.

Clarks Target-Centric Approach skaber ved sin evne til at integrere den enkelte bruger i

den efterretningsmæssige proces, samt til at integrere brugere med – fagligt eller

niveaumæssigt funderede – forskellige tilgangsvinkler til målet for den

efterretningsmæssige proces, gode forudsætninger for førstnævnte.

Den tætte integration mellem brugerne og det efterretningsmæssige miljø betyder

endvidere at brugerne har mulighed for – meget tidligt – at ”tappe” relevante informationer

og efterretninger til eget brug, og bidrager i sig selv til en formidling med meget få

forsinkende elementer og dermed til at opnå den rettidighed, som er nødvendig for at

kunne omsætte informationer og efterretninger til effekter i det kognitive domæne.

5.3. Sammenfatning på delanalysen af A Target-Centric Approach (se også bilag 2) Delanalysen af Clarks Target-Centric Approach peger således sammenfattede på, at

paradigmets netværksorienterede tilgang til den efterretningsmæssige proces og fokus på

at integrere en bred vifte af brugere og ressourcepersoner i processen, at flat-line

informationsformidlingen hhv. at skabe forudsætninger for brugerens pull af informationer,

søger at udnytte den moderne informationsteknologi optimalt – og generelt påvirker den

militære efterretningsorganisation i retning af en netværksorganisation, på bekostning af

det traditionelle hierarki.

Paradigmets evne til at integrere brugere og ressourcepersoner i den

efterretningsmæssige proces, herunder at flat-line kommunikationen mellem disse og det

efterretningsmæssige personel, medvirker til at formidle informationer og efterretninger

hurtigere fra informationskilde til bruger, og udnytter således den moderne

informationsteknologi til at minimere den aktørmæssige asymmetri, som ellers præger

forholdet mellem den militære organisation og aktørerne i operationsmiljøet.

Paradigmet skaber endvidere forudsætninger for virtuel vidensdeling og dermed for

brugerens pull af relevante informationer og efterretninger, hvilket bidrager til at minimere

risikoen for at drukne brugeren i en uoverskuelig informationsoverflod – hvilket også

tilkendegiver en optimal anvendelse af den moderne teknologi.

48

Paradigmets evne til at integrere brugere og ressourcepersoner på tværs af traditionelle

faglige og organisatoriske skel bidrager til en holistisk tilgang til den efterretningsmæssige

proces, og til en behandling af hele PMESII-spektret. Dette forhold påvirker, ligesom den

forøgede formidlingshastighed og det mere målrettede pull, positivt Clarks paradigmes

evne til at skabe grundlag for at agere i forhold til NATOs effects based thinking – hvilket

udgør grundlaget for den militære enheds evne til at agere hensigtsmæssigt i det

komplekse operationsmiljø, og i særdeleshed i den kognitive del af dette. Den tætte

integration indebærer til gengæld en risiko for at processen, bevidst eller ubevidst,

påvirkes af personlige opfattelser og præferencer.

Ydermere påviser analysen at den moderne informationsteknologis påvirkning af

organisationen betyder, at karakteristika som ellers karakteriserer Clarks

netværksorienterede paradigme allerede præger den efterretningsmæssige proces og

udfordrer den hierarkiske organisation. Anders Mosdal beskriver således den strategiske

efterretningstjeneste udviklingstendenser og peger bl.a. på at beslutningstagere i moderne

og højteknologiske efterretningsorganisationer, på grund af den hastighed i

informationsmiljøet som den øgede konnektivitet skaber, i stigende grad kortslutter

kredsløbet og interagerer direkte med planlæggere, indhentningsmidler og analytikere hhv.

agerer på baggrund af ikke bearbejdet og analyseret information99 – hvilket bryder

efterretningskredsløbets processuelle struktur og skaber et netværksorienteret

interaktionsmønster. Mosdal konkluderer således at ”kompleksiteten af dagens trusler gør

det umuligt at anvende standardfremgangsmåder. Der er behov for et mere dynamisk og

flydende samarbejde mhp. at fremme nye og alternative tilgange til efterretningskredsløbet

eller efterretningssystemet”100

På tilsvarende vis undersøger William Mitchell i sit projekt KITAE I, hvordan strukturelle

udfordringer samt kommando og kontrolmæssige forhold påvirkede

efterretningssektionens virke, ved den danske bataljonskampgruppe på hold 10 i

Helmand. Mitchell dokumenterer hvordan interaktionen mellem efterretningssektionen og

. Mosdal peger således netop på at den moderne

informationsteknologi vil medføre en øget flat-lining af informationer og træk i retning af en

mere netværksorienteret organisation – og at disse tendenser vil udfordre de eksisterende

organisatoriske og processuelle strukturer.

99 Mosdal, Strategisk efterretningstjeneste, FAK, 2009 pp. 4. 100 Mosdal, Strategisk efterretningstjeneste, FAK, 2009, pp. 5 efter P.E. Person og J.M. Nyce, Design

Lessons from the Military Intelligence Community, American Intelligence Journal, 2007.

49

brugere af dens efterretninger udviklede sig, og påviser hvordan kommunikationen, fra at

følge de traditionelle hierarkiske stove-pipes, forholdsvist hurtigt begyndte at følge en

fladere struktur på tværs af hierarkiet – dvs. flat-lins. Dermed antager Kents traditionelle

proces og den hierarkiske organisation karakteristika som kendetegner

netværksorganisationen, der i højere grad flat-liner sin informationsformidling101 – i det

mindste så længe det ikke udfordrer hierarkiets behov for kontrol, og dermed for formidling

via de traditionelle stove-pipes102

. Såvel Mosdal som Mitchel argumenterer således for at

den moderne informationsteknologi påvirker den hierarkiske militære organisation, og

udfordrer de traditionelle organisatoriske og processuelle strukturer.

6. KONKLUSION, SAMMENLIGNING AF DE TO DELANALYSER 6.1. Organisation – hierarki eller netværk Det komplekse operationsmiljø afføder behov for, at den øgede sensorkapacitet og

moderne informationsteknologi bør integreres og anvendes på en måde, som bidrager til

at minimere den aktørmæssige asymmetri hhv. at øge den militære enheds evne til at

agere i især den kognitive del af det komplekse operationsmiljø – dette er nedbrudt til de

tre under delanalyserne behandlede balancepunkter mellem hierarki og netværk, stove-

piping og flat-lining hhv. push og pull. De to paradigmer er for så vidt dette angår

hinandens modpoler, hvilket når man skeler til baggrunden for deres tilblivelse næppe er

overraskende.

Med sin topstyrede, lineære og sekventielle proces, samt forsøget på at integrere den

moderne informationsteknologi i disse processuelle rammer, hhv. den overvejende

vertikale informationsstrøm som kredsløbet medvirker til at skabe, understøtter Kents

efterretningskredsløb det traditionelle militære hierarki. Kredsløbet påvirker således den

militære organisation til at bevare sin hierarkiske organisationsstruktur, og medvirker

dermed til at bevare den aktørmæssige symmetri, som kendetegner forholdet mellem det

militære hierarki og aktørerne i det omgivende komplekse operationsmiljø. Det giver

udfordringer fordi det vanskeliggør den militære organisations rettidige ageren i det

komplekse operationsmiljø, og fører derfor til kortslutninger af efterretningskredsløbet,

hvilket både Mosdal og Mitchell påpeger.

101 Mitchell, Project KITAE I, FAK, 2010. 102 Mitchell, Project KITAE I, FAK, 2010, pp. 22.

50

Clarks Target-Centric Approach og dens netværksorienterede karakter udnytter derimod i

langt højere grad de teknologiske muligheder, til at binde en netværksorganisation

sammen på tværs af traditionelle hierarkiske og faglige skel – Clarks paradigme kan

således anvendes til at understøtte såvel en fysisk eller en virtuel netværksorganisation

som en kombination af disse to. Denne tilgang skaber en direkte, hurtigere og mere

præcis formidling af informationer og efterretninger og bidrager således, modsat

efterretningskredsløbet, til at minimere den aktørmæssige asymmetri.

Analysen har tillige påvist at efterretningskredsløbet overvejende baserer sin

informationsformidling på et push via de traditionelle funktionelle stove-pipes, hvorimod

Clarks Target-Centric Approach med sin direkte integration af chef, brugere og

ressourcepersoner i langt højere grad tilgodeser anvendelse af den moderne

informationsteknologi til flat-lining og pull. Clarks klare tendens til at tilgodese brugerens

pull af informationer – fremfor efterretningskredsløbets push – minimerer risikoen for at

brugeren overvældes af den samlede informationsoverflod som qua den øgede

sensorkapacitet er til rådighed, men i langt højere grad kan søge, vælge og beslutte eller

føre på baggrund af relevante informationer og efterretninger. Yderligere øger evnen til at

tilgodese flat-lining og pull jf. ovenfor den militære organisations evne til at agere rettidigt i

komplekse operationsmiljø.

De kortslutninger af efterretningskredsløbet som både Mosdal og Mitchell identificerer, kan

således tolkes som spinkle udviklingstræk i retning af en mere netværksorienteret militær

efterretningsorganisation og -proces – initieret af teknologien men modarbejdet af

hierarkiet, der som en del af udviklingsprocessen undergraves. Balancen mellem hierarki

og netværk tippes således gradvist i retning af netværket, hvilket skyldes netværkets evner

til at udnytte den øgede sensorkapacitet og den moderne informationsteknologi bedre end

efterretningskredsløbet.

6.2. Doktrin – PMESII og effects based thinking Det komplekse operationsmiljø afføder krav om at efterretningsmæssigt at kunne

bearbejde hele PMESII-spektret, bl.a. for at danne grundlag for NATOs effects based

thinking – og mere overordnet for den militære enheds optimale ageren i det komplekse

operationsmiljø.

51

Efterretningskredsløbets lineære og sekventielle proces inddrager alene chefen og

relevante ressourcepersoner ved starten af den efterretningsmæssige proces – men

distancerer herefter disse. Dette tilsikrer principielt processen en vis objektivitet, men

efterlader til gengæld kredsløbet med udfordringer i forhold til at få identificeret, udvundet

og udnyttet den essentielle viden der forankres på disse funktioner – og overlader

processen til det militære efterretningspersonel. Begge dele øger risikoen for at processen

forvrænges i en unødigt og uhensigtsmæssigt modstanderfokuseret retning103

Clarks Target-Centric Approach integrerer i langt højere grad chefen og andre relevante

ressourcepersoner i processen – denne integration rækker ultimativt på tværs af

hierarkiets traditionelle faglige og organisatoriske skel, og udfordrer derfor den hierarkiske

militære organisation. Til gengæld skaber det tætte samarbejde med en bred vifte af

brugere gode forudsætninger for, at drage nytte af den detailviden hver af disse besidder

og integrere den i det efterretningsmæssige arbejde – og dermed for en bredere og mere

detaljeret efterretningsmæssig bearbejdning af operationsmiljøet på baggrund af hele

PMESII-spektret end Kents efterretningskredsløb. Dermed skaber Clarks paradigme et

bedre grundlag for den militære enheds anvendelse af EBT, og ageren i det komplekse

operationsmiljø. I modsat retning trækker det imidlertid, at den tætte integration mellem

den opgaveformulerende bruger af det efterretningsmæssige produkt og

efterretningspersonellet, indebærer en risiko for at brugeren – bevidst eller ubevidst – kan

påvirke det efterretningsmæssige arbejde på baggrund af sine personlige opfattelser og

præferencer.

, hvilket er

uheldigt i forhold til at opnå den holistiske bearbejdning af operationsmiljøet som PMESII

lægger op til og EBT fordrer.

Sammenfattende skaber Clarks Target-Centric Approach markant bedre forudsætninger

for en bearbejdning af operationsmiljøet som omfatter hele PMESII-spektret – men

medfører en risiko for, at den efterretningsmæssige proces påvirkes i forhold til brugerens

personlige opfattelser og præferencer. I forlængelse af det under diskussionen af hierarki

kontra netværk anførte, påvirker også dette forhold den militære efterretningsorganisation i

retning af en mere netværksorienteret opfattelse af proces og organisation.

103 Hvilket bl.a. Flynn-rapportens konklusioner jf. tidligere indirekte understøtter; Flynn m.fl., Fixing Intel,

2010 pp. 7-9.

52

6.3. Sammenfatning og endelig konklusion (se også bilag 2) Specialets problemformulering relaterer sig til det ændrede og mere komplekse

operationsmiljø, som især den moderne teknologi har skabt, og lyder: Repræsenterer

efterretningskredsløbet en tidssvarende opfattelse af den militære efterretningsproces?

Tidssvarende104

Den komparative analyse har imidlertid påvist, at det lineære og sekventielle

efterretningskredsløb, i markant højere grad end Clarks Target-Centric Approach,

udfordres af den moderne teknologi og det komplekse operationsmiljø som denne skaber.

Som beskrevet ovenfor kommer disse udfordringer til konkret udtryk som kortslutninger af

kredsløbet, vanskeligheder ved at formidle information og efterretninger tilstrækkeligt

hurtigt og fleksibelt, en risiko for at drukne den militære chef og evt. andre brugere i en

informationsoverflod som gør det vanskeligt at identificere relevante informationer og

efterretninger, samt en utilstrækkelig evne til at integrere relevante ressourcepersoner i

den efterretningsmæssige proces, mhp. at udnytte disses viden til at behandle hele

PMESII-spektret og dermed til at facilitere den militære enheds anvendelse af NATOs

effects based thinking.

er således et nøglebegreb i problemformuleringen, og anvendes i

specialet til at skabe fokus på, hvorvidt efterretningskredsløbet formår at skabe en ramme

for den efterretningsmæssige proces, som honorerer de krav det komplekse

operationsmiljø afføder – herunder tilgodeser en optimal anvendelse af den øgede

sensorkapacitet og den moderne informationsteknologi.

I forhold til teorien om krigsførelsens kredsløb påviser analysen således at:

• Efterretningskredsløbet og den hierarkiske organisation som kredsløbet kobler sig til,

bidrager til ubalancen mellem det kredsløb som den militære organisation udgør, og

det kredsløb som udgøres af operationsmiljøets mere løst organiserede netværk af

aktører. Ubalancen relaterer sig væsentligst til sidstnævntes langt mindre bundne

anvendelse af den moderne informationsteknologi, og gør det vanskeligt for den

militære organisation at agere optimalt i det komplekse operationsmiljø.

• Balancen mellem teknologi, organisation og doktrin internt i den militære

efterretningsorganisation er blevet påvirket markant, som resultat af de seneste tyve

års teknologiske udvikling – og at der endnu ikke er skabt balance mellem disse.

Kendetegn som karakteriserer Clarks Target-Centric Approach og

104 Se tillige pkt. 1.4.1.

53

netværksorganisationen vinder imidlertid begrænset indpas i den militære

efterretningsproces og -organisation, hvilket peger på at balancen mellem hierarki og

netværk med hertil hørende efterretningsmæssige paradigmer påvirkes mod det

netværksorienterede.

• Doktrinen med sit fokus på bl.a. PMESII og EBT, synes at have udviklet sig til at

afspejle behovet for at kunne agere i hele det komplekse operationsmiljø, men at

organisationen og efterretningskredsløbet – som det efterretningsmæssige paradigme

der knytter sig til den hierarkiske organisation – ikke har fulgt denne udvikling, og reelt

udgør en hæmsko for optimal udnyttelse af den moderne teknologi, og dermed for

optimal ageren i det komplekse operationsmiljø.

På baggrund af sammenligningen med Clarks Target-Centric Approach, må

efterretningskredsløbet – og den hierarkiske organisation det knytter sig til – derfor

betragtes som mindre tidssvarende.

7. PERSPEKTIVERING Den komparative analyse og specialets konklusion peger tydeligt på, at Kents traditionelle

efterretningskredsløb i højere grad end Clarks netværksorienterede paradigme, udfordres

af den moderne teknologi og det komplekse operationsmiljø – og at

efterretningskredsløbet derfor må betragtes som mindre tidssvarende. Den oplagte

konsekvens af specialets konklusion er således et paradigmeskift – fra Kent og hierarki til

Clark og netværk. Tendenser til dette skift kan som beskrevet allerede konstateres, Kents

paradigme og den hierarkiske organisation er under pres – bl.a. anbefaler Flynn således

med sine Stability Operation Information Centers og hertil knyttede elementer, træk i

retning af det netværksorienterede. Eftersom problematikken ikke er ny – om end den med

de i stigende grad komplekse konflikter, er blevet stadigt tydeligere – kan det undre at et

paradigmeskift ikke allerede har fundet sted. Årsagen til dette er sandsynligvis et

paradigmeskifts grundlæggende revolutionerende105

Imidlertid peger konklusionen på at fremtidens efterretningstjeneste og -organisationer bør

være netværksorienterede, for at udnytte den moderne informationsteknologi optimalt, og

karakter, og Kents traditionelle

paradigmes hhv. den etablerede hierarkiske organisations modstand mod dette – hvilket

Mitchell jf. tidligere også indikerer.

105 http://ordnet.dk/ddo/, 2012-04-15.


54

dermed skabe grundlag for ageren i det komplekse operationsmiljø – hvilket kan have en

konkret dansk relevans. Erfaringer fra dansk deltagelse i de seneste tyve års

stabiliseringsoperationer, antipirateri-operationer etc., peger samstemmende på behov for

at styrke den militære efterretningstjeneste, på især det taktiske niveau 106

Med baggrund i specialets konklusioner kan man pege på, at en sådan styrkelse bør

fokusere på at skabe en – processuelt såvel som organisatorisk og internt såvel som

eksternt – netværksorienteret organisation. Det kan sammenfattende tale for at dansk

militært efterretningselement bør tilhøre det værnsfælles niveau mhp. at skabe et

fundament for samarbejde på tværs af det hierarki der præger den militære organisation

samt for et stadigt tættere samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, hhv. bør

bemandes med militært såvel som civilt personel og gives mulighed for det bredest

tænkelige samarbejde med civile videns- og kompetencecentre som universiteter, med

IO’er og NGO’er etc. for at skabe forudsætninger for at bearbejde hele PMESII-spektret og

skabe grundlag for ageren i det det komplekse operationsmiljø.

. Det har i de

senere år ført til spæde men stadige skridt mod etablering af mere robuste militære

efterretningsstrukturer, ligesom samarbejdet med Forsvarets Efterretningstjeneste på en

række områder er styrket – og det fortsat, om end med svingende entusiasme, drøftes at

styrke den militære efterretningstjeneste yderligere.

Specialets konklusion tillægger implicit det kognitive domæne stor værdi, i forhold til det

samlede operationsmiljø – på bekostning af traditionelle militære forhold i tid og rum som

relaterer sig til det fysiske domæne, vil nogen nok mene. Man kan diskutere om det afviger

så grundlæggende fra det traditionelle fokus, at konklusionen danner grundlag for at

diskutere eksempelvis den fremtidige relevans af Clausewitz teorier, der udgør specialets

overordnede teoretiske grundlag. For så vidt angår efterretningstjenesten betoner

Clausewitz et fokus på fjenden og hans land, hvilket i en meget konkret fortolkning

relaterer sig til det fysiske domæne. Clausewitz mere overordnede forståelse af krigen og

dens væsen, eksempelvis hans beskrivelse af krigen som en tvekamp og forståelse af

krigen i forhold til dens politiske mål – kan imidlertid hævdes at være meget generisk

formulerede. Ligeledes kan ”fjenden og hans land”, hvis det tolkes en smule mere

abstrakt, omfatte fjendens opfattelser, holdninger, vilje til kæmpe hhv. at bevare eller

splitte alliancer etc. Snarere end at så tvivl om Clausewitz’s relevans indikerer specialets 106 End-of-Tour rapporter og overdragelsesseminarer bredt betragtet, samt egne uformelle drøftelser med

tidligere udsendte fra alle tre værn.

55

konklusioner således, at Clausewitz uden problemer kan anvendes til at beskrive og

teoretisere over forhold i også det kognitive domæne – samt at Clausewitz bør læses på

dette abstrakte og mere generiske plan for fuldt at komme til sin ret.

På det meta-teoretiske niveau peger specialets konklusioner og disses implicitte vægt på

det kognitive domæne på, at konstruktivismen fremadrettet får en stadig større betydning

for tænkningen om krige og konflikter – samt under analysen, forståelsen og

gennemførelsen af disse.

56

Bilag 1, Analyseramme

1. Kapitel, Motivation, relevans, problemdiskussion og -afgrænsning

2. Kapitel, Teori

3. Kapitel, Metode og operationalisering på baggrund af krigsføringens indre kredsløb

4. Kapitel, Delanalyse af efterretningskredsløbet (linearitet) ifht. udledte empiriske krav og variable

5. Kapitel, Delanalyse af Clarks Target-Centric Approach (netværk) ifht. udledte empiriske krav og variable

6. Kapitel, Konklusion, sammenligning af efterretningskredsløbet og Clarcks Target-Centric Approach

7. Kapitel, Perspektivering

57

Bilag 2, Oversigt over analysens væsentligste resultater Kents efterretningskredsløb Clarks Target-Centric Approach

Hierarki kontra netværk Støtter med sine elementer af specialisering og arbejdsdeling i forhold til kredsløbets faser, hhv. tendens til at skabe vertikale kommunikationsstrømme den hierarkiske organisation, og modvirker udvikling af denne.

Støtter med sin netværksorienterede proces og integration af brugere og ressource-personer på tværs af traditionelle faglige skel netværksorganisationen – hvilket påvirker det militære hierarki mod en mere netværksorienteret efterretningsmæssig proces og organisation.

Stove-piping kontra flat-lining Tvinger med sin iboende tendens til at skabe vertikale kommunikationsstrømme, formidlingen af informationer og efterretninger ind i overvejende vertikale funktionelle søjler – stove-pipes – og bidrager således til at understøtte og bevare den eksisterende proces og organisationsstruktur.

Fokuserer på integration af brugere og ressourcepersoner på tværs af traditionelle faglige skel, og på at skabe en så direkte kommunikation mellem disse som muligt – direkte eller via den moderne informationsteknologi – og understøtter således i udtalt grad flat-lining. Paradigmet påvirker således det militære hierarki mod en efterretningsmæssig proces og organisation som er mere netværksorienteret.

Push kontra pull Formidler information ved et push via de traditionelle hierarkiske stove-pipes, hvilket risikerer at udsætte processens bruger for en informationsoverflod som gør det vanskeligt at identificere, udvælge og anvende relevante informationer og efterretninger – og modvirker således udvikling af den eksisterende proces og organisationsstruktur.

Øger med sin tætte integration af brugeren i den efterretningsmæssige proces og anvendelse af den moderne informationsteknologi forudsætningerne for brugerens pull, af relevante informationer og efterretninger – og påvirker dermed samlet organisationen mod en mere netværksorienteret efterretningsmæssig proces og organisation.

58

Kents efterretningskredsløb Clarks Target-Centric Approach

PMESII Har qua sin distancering af den militære chef og andre ressourcepersoner fra den efterretningsmæssige proces, vanskeligt ved at identificere, udvinde og udnytte den essentielle viden disse sidder inde med hvilket vanskeliggør en bearbejdning af operationsmiljøet som omfatter hele PMESII-spektret.

Har på baggrund af et udtalt fokus på at integrere brugere og andre relevante ressourcepersoner i processen, gode forudsætninger for at identificere, uddrage og udnytte den specialiserede viden disse sidder inde med, og udnytte den til en efterretningsmæssig bearbejdning af operationsmiljøet som omfatter hele PMESII-spektret.

Effects based thinking Da PMESII-analysen er en af forudsætningerne for den militære enheds efterlevelse af EBT, følger det af ovenstående efterretningskredsløbet også har vanskeligt ved at honorere dette krav.

Skaber med sin evne til at flat-line information og øge formidlingshastigheden, hhv. til at inddrage ressourcepersoner i en så fuldstændig PMESII-analyse som muligt, gode forudsætninger for EBT.

59

Tillæg I, Anvendte forkortelser

AAP Allied Administrative Publication

ACO Allied Command Operations

ACT Allied Command Transformation

AJP Allied Joint Publication

BiSC Bi-Strategic Command, dvs. både ACT og ACO

CA Comprehensive Approach

CCIRM Collection Co-ordination and Intelligence Requirements Management

COPD Comprehensive Operations Planning Directive

DOTMLPF(I) Doctrine, Organisation, Training, Materiel, Leadership, Personnel, Facilities

(& Interoperability)

EBT Effects Based Thinking

FAK Forsvarsakademiet

IO International Organization

IPB Intelligence Preparation of the Battlefield/-space

KD Knowledge Development

NGO Non-governmental Organization

PMESII Political, Military, Economic, Social, Infrastructure & Information

NATO North Atlantic Treaty Organization

SHAPE Supreme Headquarters Allied Powers Europe

SOP Standard Operating Procedure

60

Tillæg II, Bibliografi

• FAK, Specialevejledning, 2011

Forsvarsakademiet, Vejledning i udarbejdelse af speciale, 5. september 2011.

• Clausewitz, Om Krig, 1830

Carl von Clausewitz, Om Krig, 1816-30 (oversat og udgivet på forlaget Rhodos, 1986).

• Jensen, Krigsførelsens Kredsløb, 2004

Premierløjtnant og cand. polit. Mikkel Storm Jensen, Krigsførelsens kredsløb, Militært

Tidsskrift nr. 1 (133. årgang ), april 2004, pp. 176-201.

• Sun Tzu, The art of war, ca. 500 fvt.

Sun Tzu, The art of war (oversat og redigeret af John Minford I 2002), Penguin Books,

2003.

• NATO, AAP6, 2011

NATO, Glossary of terms and definitions of military significance for use in NATO, 4.

Oktober 2011.

• NATO, AJP1(D), 2010

NATO, Allied Joint Doctrine, December 2010.

• NATO, AJP2, 2003

NATO, Allied Joint Intelligence; Counterintelligence og Security doctrine, juli 2003.

• NATO, AJP2(A)WD5, 2011

NATO, Allied Joint Doctrine for Intelligence; Counterintelligence and Security Working

Draft 5 version 1, 1 November 2011.

• NATO, STANAG 2287, 2006

NATO, Standardization Agreement 2287 LO (Edition 1), Task Verbs for use in planning

and the dissemination of orders, July 2006

• SHAPE, COPD, 2010

SHAPE, Comprehensive approach to Operations Planning Directive (COPD) – Interim

Version, 17 DEC 2010.

• SHAPE, SOP 208, Knowledge Development, 2010

SHAPE, SOP 208, Knowledge Development (KD), Intel support and Situational

Awareness (SA), 24 MAR 2010.

61

• BiSC, EBT, 2010

Bi-Strategic Command, Report in Progress with Effects Based Thinking, 2 February

2010.

• Kent, Strategic Intelligence, 1951

Sherman Kent, Strategic intelligence for American world policy (second printing),

Princeton university press, 1951 (genoptrykt af Archon Books, 1965).

• Clark, Intelligence analysis, 2010

Robert M. Clark, Intelligence Analysis – A Target-Centric Approach (3rd edition), CQ

Press, 2010.

• Flynn m.fl., Fixing Intel, 2010

Major General (US) Michael T. Flynn, Captain Matt Pottinger og Paul D. Batchelor,

Fixing Intel: A Bluerint for Making Intelligence Relevant in AFghvanistan, Center for a

New American Security, january 2010.

• HO fagplan for GRO 2, 2011

Hærens Officersskoles fagplan for krigshistorie på Grundlæggende Officersuddannelse

modul 2 (hold Anker 2011-13), 10-11-2011.

• http://ordnet.dk/ddo/

Den Danske Ordbog på http://ordnet.dk/ddo/

• Politiken, Nudansk Ordbog, 2005

Politiken, Nudansk Ordbog (3. udgave), Politikens Forlagshus A/S, 2005

•

Institute for National Strategic Studies at National Defence University (US), Global

Strategic Assessment, National Defence University, 2009.

INSS/NDU, Global Strategic Assessment 2009, 2009

•

John Arquilla and David Ronfeldt, The advent of netwar (revisited), kapitel 1 fra bogen

Networks and Netwars The Future of Terror, Crime, and Militancy, RAND Corporation,

2010.

Arquilla & Ronfeldt, The advent of netwar (revisited), 2010

• BDFL, IPB, 1998

British Defence Film Library, Intelligence Preparation of the Battlefield (C014/96), 1998.

• Forsvarets stabsskole, The Evolution in Intelligence Support, 2011

Forsvarets stabsskole, The Evolution in Intelligence Support to Military Operations

since 1991, Forsvarets stabsskole i Lillehammer, 2011.



62

• Mitchell, Kitae I, FAK 2011.

William Mitchel, Battlespace agility – project Kitae I, Forsvarsakademiet, 2011.

• Mitchell, Kitae II, FAK 2011.

William Mitchel, Battlespace intelligence – project Kitae II, Forsvarsakademiet, 2011.

• http://www.denstoredanske.dk

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi på http://www.denstoredanske.dk

• Berkowitz & Goodmann, Best Truth, 2000

Bruce D. Berkowitz and Allan E. Goodmann, Bets Truth – Intelligence in the

Information Age, Yale Univerity Press, 2000.

• Leavitt, Applied Organizational Change, 1965

Harold J. Leavitt, Applied Organizational Change in Industry: Structural, Technological,

and Humanistic Approaches; artikel publiceret i James G. March, Handbook of

Organizations, Rand McNally & Co, 1965.

• Smith, The Utility of Force, 2005

Rupert Smith, The Utility of Force: The Art of War in the Modern World, Penguin

Books, 2005.

http://www.denstoredanske.dk/�

Documents

ER EFTERRETNINGSKREDSLØBET FORÆLDET? · 2.3. Krigsførelsens kredsløb – teknologi, organisation og doktrin ... advent of netwar (revisited), 2009, pp. 1-2 og 6-11. 8 som i det