Side 1 af 111

Det kulturelle kredsløb - Kropskommunikation med baggrund i fitness

Et studie af de unges kropskommunikation i fitnesskulturen inden for dette semesters temaramme:

IKT og kommunikation i kulturel kontekst

Humanistisk Informatik, 2. semester

Aalborg Universitet

Vejleder: Majken Kjær Johansen

Antal sider: 111

Antal anslag: 210.295

Gruppe 29 består af:

___________________________

Julie Aaen Kjelgaard

___________________________

Karina Svejstrup Byrialsen

___________________________

Kristina Sloth

___________________________

Mette Skov Pedersen

___________________________

Louise Broberg

Dato: 19/05 2010 kl. 12.00

Side 2 af 111

Indholdsfortegnelse:

Indledning ............................................................................................................................................5

Problemformulering og underspørgsmål .............................................................................................6

Problemformulering: ........................................................................................................................6

Underspørgsmål: ..............................................................................................................................6

Problemfelt...........................................................................................................................................7

Funktionen kontekst stiller krav til forståelse af begrebet kultur ................................................9

Kultur i kulturen...........................................................................................................................9

Vekselvirkning mellem kulturen og reklamerne........................................................................11

Hvad betyder afsenderen for vores projekt? ..............................................................................11

Modtagerne i vores kommunikationssituation...........................................................................12

Kroppen som budskab, den egentlige meddelelse .....................................................................12

Et spørgsmål om reklamernes indflydelse .................................................................................14

Kode, hvilken kode? ..................................................................................................................15

Valg af felt .........................................................................................................................................15

Etiske overvejelser .............................................................................................................................17

Vores etiske overvejelser ...............................................................................................................19

Temarammeredegørelse .....................................................................................................................20

Teori og metode overvejelse ..............................................................................................................21

Kvalitativt analysedesign ...................................................................................................................24

Forskningsinterview.......................................................................................................................24

Deltagende observation..................................................................................................................26

Interviewguide ...................................................................................................................................29

Vores interviewguide .....................................................................................................................30

Fagrelateret videnskabsteori ..............................................................................................................32

Fænomenologi................................................................................................................................33

Hovederne bag fænomenologien ...............................................................................................33

Fænomenologiens grundbegreber..............................................................................................34

Hermeneutik...................................................................................................................................35

Den hermeneutiske cirkel ..........................................................................................................36

Side 3 af 111

Forforståelse, fordomme og formeninger ..................................................................................37

Horisont......................................................................................................................................39

Horisontsammensmeltning ........................................................................................................39

Kulturbegrebet til overvejelse............................................................................................................40

Kulturkroppen ................................................................................................................................41

Identitet ..............................................................................................................................................42

Reklameeffekt og -appel ....................................................................................................................45

Et kort oprids af reklameudtrykkets ændring.................................................................................45

At være lykkelig.............................................................................................................................46

Reklamens effekt............................................................................................................................46

At analysere en reklame.................................................................................................................47

Interviewpersonernes holdning ......................................................................................................48

Analysemetode...................................................................................................................................49

Interviewanalysen ..........................................................................................................................49

Analyse med fokus på mening .......................................................................................................51

Analyse...............................................................................................................................................53

Fitnesskulturen ...............................................................................................................................53

To sider af samme sag....................................................................................................................54

Udtryk gennem fitness ...................................................................................................................55

Identitet og selvidentitet.................................................................................................................56

En reklame .....................................................................................................................................57

Teori ...................................................................................................................................................58

Anthony Giddens ...........................................................................................................................58

Zygmunt Bauman...........................................................................................................................59

Fortolkning.........................................................................................................................................64

Den personlige fortolkning ............................................................................................................64

Det kulturelle kredsløb...............................................................................................................65

Hvordan de unge påvirkes .........................................................................................................67

Fortolkning med baggrund i Giddens teori ....................................................................................68

Det moderne menneske i et moderne samfund ..........................................................................70

Afrundende om identitet ............................................................................................................71

Fortolkning med baggrund i Baumans teori ..................................................................................71

Side 4 af 111

Motivation..................................................................................................................................72

Medierne ....................................................................................................................................74

Fitnessbrugernes fokus på kroppen............................................................................................75

Den indre krop ...........................................................................................................................77

Kroppen som budskab................................................................................................................78

Fitnesstyper ....................................................................................................................................80

Kritik ..................................................................................................................................................84

Fejlkilder ved interviews................................................................................................................84

Fejlkilder ved deltagende observation ...........................................................................................85

Kildekritik ......................................................................................................................................85

Konklusion.........................................................................................................................................88

Det kulturelle kredsløb...................................................................................................................91

Perspektivering...................................................................................................................................92

Procesbeskrivelse ...............................................................................................................................94

Litteraturliste......................................................................................................................................97

Værker:...........................................................................................................................................97

Artikler ...........................................................................................................................................99

Hjemmesider: .................................................................................................................................99

Bilag 1: Deltagende observation ......................................................................................................100

Bilag 2: Opsyn af non-kommunikation ved de kvalitative interviews.............................................104

Bilag 3: Reklame for Fitness World ................................................................................................110

Side 5 af 111

Indledning

”Vejer du lidt for meget? Overvægt kommer snigende, gram for gram. Men med små og enkle

midler kan du relativt nemt komme af med de ekstra kilo” . ”Få flad mave på fire uger”. ”Sådan

forbrænder du 1000 kalorier i timen”. ”Træn dig til en sexet sommermave”.

Sådan lyder flere og flere overskrifter, når vi åbner avisen eller klikker ind på diverse netaviser.

Aldrig har der været så stort et fokus på motion og sundhed. Aldrig før har der været så mange tv-

programmer med titler som: ”By på skrump”, ”Min fede familie” og ” De fede trin”. Befolkningen

snakker om et sundhedsboom. Nye normer fortæller os, at vi skal spise økologisk, spise fisk to

gange om ugen, dyrke motion mindst to timer hver dag, tage trappen i stedet for elevatoren, kvitte

smøgerne, spise seks stykker frugt og grønt om dagen, bytte sodavanden ud med et glas vand, spise

popcorn i stedet for chips osv. En såkaldt kropsbevidsthed gennemsyrer på den måde vores

madkultur som aldrig før [Nielsen, 1996, s. 2]. Men at finde rundt i videnskabens mange guidelines

kan være noget af en hjernevrider. Den ene dag giver mælken os kræft eller forhøjet blodtryk, og

den anden dag siger eksperterne, at vi mindst skal have et glas mælk om dagen for at holde

knoglerne ved lige1. Hvad skal man tro på? Er folket i de hvide kitler virkelig kommet frem til en ny

viden, eller skal vi stole på den intuition, vi altid har levet efter?

Tiden er inde til forandringer. Samfundet ændrer sig. Synet på det almene menneske ændrer sig.

Der er kommet et større fokus på de identitetsvalg, vi gør i livet. Det er ikke længere lige meget, om

du bruger din fritid på at sidde stille foran din computer, eller om du cykler en tur forbi det lokale

fitnesscenter. At dyrke fitness giver dig kontrol. Har du kontrol over din krop, og hvad du propper i

munden, så udstråler du, at du lever et bedre liv i for hold til f.eks. computernørden. En disciplineret

krop fortæller nemlig, at du lever et disciplineret liv. Og det er ikke lige meget, hvordan din krop

ser ud. For der er kommet et stadig voksende fokus på kroppen og kropsliggørelse i vores kultur.

Kropsliggørelsen kommer til udtryk i fænomener som fitness, slankeprodukter,

ernæringsundersøgelser osv. [Nielsen, 1996, s. 8]. Der er et større fokus på ideen om den perfekte

krop. Der er altså tale om en idealistisk krop, derfor gøres kroppen til et ideal. I kulturen bliver dette

ideal et mål for, hvordan den perfekte krop skal se ud [Nielsen, 1996, s. 12]. Kroppen spiller en

central rolle i vores samfund. Lige fra barnsben til den seneste alderdom er der fokus på kroppen.

1 www.politiken.dk/indland/article178441.ece

Side 6 af 111

Kroppen er et vigtigt element i vores kultur. Kroppen findes i mange former og afskygninger, der

findes både farvede, ikke-farvede, slappe og muskuløse kroppe. Alle er de med til at kommunikere

et eller andet. En solbrændt krop kan enten kommunikere, at man kommer fra et land nede sydpå

eller noget om f.eks. ens økonomi, fordi man har råd til at gå i solarium eller tage på charterrejser til

”de varme lande”. Kroppen er en værdi – en klump modelervoks – som man kan forme, så den

fremstår, som man gerne vil have. Man er derfor selv med til at bestemme, hvad man vil

kommunikere med sin krop.

Problemformulering og underspørgsmål

Dette øgede fokus på denne kropsliggørelse har tilvejebragt en nysgerrighed i denne gruppe. Derfor

er vi efter fastlæggelse af fokus og fordybelse i emnet er vi kommet frem til følgende

problemformulering og underspørgsmål

Problemformulering:

Hvordan kan vi beskrive det kropslige kommunikative udtryk i fitnesskulturen som en del af et

kulturelt kredsløb?

Underspørgsmål:

- Hvad forstår vi ved et kulturelt kredsløb?

- Hvordan spiller fitnesskulturen ind som en del af en større kultur?

- Hvordan beskriver vi de kommunikative udtryk ved hjælp af Roman Jakobson?

- Hvordan sætter vi ord på det kommunikative udtryk?

- Hvordan beskriver vi og sætter ord på fitnesskulturen?

- Hvilke signaler sender unge fitnessbrugere? (påklædning eksempelvis)

- Hvad forsøger fitnessbrugere at udtrykke med deres daglige gang i fitnesscentret?

- Hvordan er fitnesskulturen med til at sætte nogle normer omkring identitet og selvidentitet?

(vaner og traditioner)

- Hvordan påvirker reklamer de unges selvidentitet?

Side 7 af 111

Vi vil forsøge at besvare vores underspørgsmål via en analyse af fitnessbrugernes færden i

fitnesskulturen. Det vil vi gøre gennem deltagende observation og en række kvalitative

forskningsinterview med fitnessbrugere i Fitness World i Dannebrogsgade i Aalborg.

Problemfelt

Formålet med dette problemfelt er en tydeliggørelse og en uddybelse af vores problemformulering

samt en forståelse for de enkelte begreber, der måtte blive brugt senere i projektet2.

For at uddybe vores problemformulering vil vi gøre brug af Roman Jakobsons

kommunikationsmodel. Modellen skal være med til at hjælpe os med at besvare de underspørgsmål,

der går på det kommunikative udtryk, samt give os et bedre indblik i de forskellige dele af det

kulturelle kredsløb. Roman Jakobson var russisk lingvist og tekstforsker, der grundlagde den

særlige sprogforskning kaldet strukturalisme. I strukturalismen anses sproget som værende et

system, der afgrænser og bestemmer. Han beskriver, hvad der er muligt at forstå som meningsfuldt

og hvilke mulige måder, sproget kan forstås på. I 1958 opstillede Jakobson en

kommunikationsmodel, der byggede på den tyske lingvist, filosof og psykolog Karl Bühlers model:

Figur 1

Ovenstående model, mente Bühler, gjorde sig gældende i enhver kommunikationssituation i

forbindelse med tilrettelæggelse af en tekst. Jakobson mente ikke, at den dækkede det hele, derfor

udviklede han kommunikationsmodellen med tre nye faktorer: kontekst, kontakt og kode. Dermed

kom hans model til at se sådan ud:

2 Følgende afsnit er baseret på bogen Håndbog i stilistik af Keld Gall Jørgensen.

Afsender Meddelelse Modtager

Side 8 af 111

Figur 2

Det er altså disse seks faktorer, Jakobson mener, gør sig gældende, når en tekst formidles. I praksis

vil der selvfølgelig altid være nogle funktioner, der er mere dominerende end andre, men de vil alle

altid være til stede. Med udgangspunkt i Jakbsons model, vil vi her give et bud på, hvordan den vil

se ud i et projekt som dette:

Figur 3

Jakobsons grundsyn er, at vi ikke kan komme uden om sprog. Sprog er ifølge Jakobson

grundlæggende for menneskets forståelse. Når der tales om, hvad Jakobsons kommunikationsmodel

gør for en tekst, så er der fokus på en helhedsforståelse. Kommunikationsmodellen giver en

forståelse af en tekst på et mere analytisk plan, da man via Jakobsons model deler teksten op i

mindre enheder for til sidst at samle den i en større helhed, der på den måde skaber en større

forståelse af teksten.

Kontekst: Kulturen

Afsender: Fitness World Meddelelsen: Kroppen Modtager: De unge, mellem 20-30 år

Kontakt: Medierne

Kode: Fitnessbrugeres signaler

Kontekst

Afsender Meddelelse Modtager

Kontakt

Kode

Side 9 af 111

Funktionen kontekst stiller krav til forståelse af begrebet kultur

For at skabe denne større forståelse vil vi starte med et kig på funktionen kontekst. Jakobson

definerede konteksten, som den verden, virkelighed og kultur, teksten er skrevet i. Ofte er det

nødvendigt at kende konteksten for at kunne forstå teksten eller i hvert fald for at opnå en større

indsigt i tekstens budskab. Af den grund vil vi prøve at identificere og klarlægge vores tanker og

forståelse af begrebet kultur. Kultur er svært at definere, men det handler om, hvordan vi agerer i

forskellige situationer og selskaber.

”Kultur handler om at indføre og fastholde en orden og bekæmpe alt, hvad der afviger fra denne

orden, som tegn på et forfald i retning af kaos” [Bauman og May, 2003, s.174].

Hvert land har f.eks. deres bud på orden og dermed deres bud på, hvordan normal opførsel er, dvs.

at hvert land har sine normer og love, hvilke er nogle alle folk stort set prøver at rette sig efter. Der

findes dog ikke bare en kultur i hvert land, der er kultur over det hele og i alle former for sociale

sammenhænge, vil der være forskellige kulturer at følge.

”Kultur tager sig ud og virker som natur, så længe man ikke har øje for eller kendskab til

alternative konventioner. Men rent faktisk ved vi alle, at der er mange forskellige måder at leve på.

Vi ser folk, som klæder sig, taler og opfører sig anderledes end os selv. Vi ved, at der er kulturer og

ikke blot en enkelt kultur” [Bauman og May, 2003, s. 184].

Der er altså som sagt flere måder at se kultur på, og vi ser alle sammen kultur forskelligt. I vores

projekt prøver vi at kigge nærmere på fitnesskulturen som et stykke kultur, der er hevet ud af den

omgivende kultur eller kontekst. Vi ønsker at opnå en forståelse af, hvad denne kultur har af

normer, samt blive klogere på, hvorfor fitnesscentre er blevet så populære.

Kultur i kulturen

Fitnesskulturen skal ses som en del af en større kultur. Inden for hver kultur i kulturen findes der

forskellige normer, som individerne skal tage hensyn til. I fitnesskulturen er der ligeledes normer,

der skal overholdes f.eks. i form af speciel påklædning, ingen doping og særlig en omgangstone.

Der sker en vekselvirkning mellem fitnesskulturen og kulturen, hvor de forskellige værdier formes.

Side 10 af 111

Til at beskrive fitnesskulturen har vi opstillet en figur, som ser fitnesskulturen set i forhold til den

store kultur i Danmark. Den store kultur har vi valgt at forme som en kasse, fordi den indeholder en

masse andre kulturer. Den store kultur indeholder en trekant, som symboliserer fitnesskulturen og

en cirkel, som skal indikere reklamerne. På denne måde ender figuren således:

Figur 4

Til at beskrive denne figur vil vi søge at beskrive kulturerne, som vi forstår dem, og hvorledes vi

forstår den påvirkning, der sker mellem disse og reklamerne.

Den store danske kultur kan defineres på mange forskellige måder. Først og fremmest handler det

om de ydre rammer, der bl.a. består at regler og reglementer for, hvordan man skal begå sig,

eksempelvis hvordan det er normalt at hilse på andre. I Danmark giver vi hånden til hinanden,

modsat franskmænd og italienere, der hilser på hinanden ved at kysse på kinden. De ydre rammer

kan også bestå af uskrevne, implicitte og uformelle, som f.eks. hvordan man bør gebærde sig på

bestemte tidspunkter og i bestemte situationer. Sådanne ikke-nedskrevne regler kaldes tit og ofte for

normer, som man gør klogt i at efterleve, hvis man vil passe ind i kulturen. Selv om man er dansker

og en del af den danske kultur, kan man også have mange andre værdier, der gør, at man også

tilhører andre kulturer. F.eks. kan man sagtens være dansker og samtidig spille golf. At være

medlem af en golfklub betyder, at man lever efter nogle andre værdisæt, end f.eks. fitnessbrugere

gør.

Fitnessbrugerne er mennesker, der er medlem af en fitnesskultur. Denne kultur vil vi på den ene

side beskrive som noget, nogen virkelig går meget op i, og noget nogen er medlem af, fordi de har

brug for opmærksomhed. Som andre kulturer indeholder fitnesskulturen nogle regler, normer og

værdier, men der er grund til at tro, at i og med fitness er et forholdsvis nyt begreb, så kan

fitnesskulturen have svært ved at definere sig selv. Af den grund kan fitness også ses som en dille

for nogen, men mon ikke den er kommet for at blive? I hvert fald tror vi, at fitnesskulturen har

Side 11 af 111

vundet så stor anerkendelse og plads i kulturen, fordi den matcher vores samfundsudvikling så godt.

Men ikke desto mindre så er fitnesskulturen med til at sige noget om dens medlemmer. Der skulle

jo gerne være en grund til, at man er medlem af et fitnesscenter. Vi forestiller os også, at der er en

bestemt dresscode for hvilket tøj, man bærer, når man går i fitnesscenter. Dette faktum med tøjet

kommer sig blandt andet af de mange forskellige reklamer, som kører for diverse fitnesscentre. I

reklamerne ser man kun forholdsvis flotte og perfekte mennesker. På den måde kan man også sige,

at vi har den groteske forestilling, at der ikke er overvægtige mennesker i fitnesscentrene, fordi de

ikke vil passe ind. Reklamer påvirker derfor samfundet på både en negativ og en positiv måde.

Negativt eftersom at de mennesker, som har mest brug for motionen, slet ikke kommer der. Positivt,

ved at lade os tro, at vi kommer til at se ud som modellen, hvis vi begynder at dyrke fitness.

Vekselvirkning mellem kulturen og reklamerne

På denne måde kan vores tidligere nævnte figur forklares. Nemlig at fitnesskulturen kan ses i lyset

af den store danske kultur, da denne er en mindre kultur, der befinder sig i den store kultur. Så selv

om man er en del af fitnesskulturen, kan man stadig også være del af den store kultur. Hertil

påvirker reklamerne, som centrene sender ud, de folk i den store kultur som ikke dyrker fitness. De

personer som finder reklamen tiltrækkende, begynder i fitness og bliver hermed en del af

fitnesskulturen. Men selv om fitnesscentrene producerer reklamer, får de også reklamer igennem de

fitnessbrugere, der går de forskellige steder, da en stor del af disse søger at kommunikere noget ud

med deres krop, når de går i fitness. Der foregår altså en eller anden form for feedback mellem

fitnesscentrene og de unge. De unge, som er bevidste om deres krop, kommunikerer via kroppen en

viden tilbage til de unge, som ikke er bevidste om deres krop. Det er det, vi kalder for kulturelt

kredsløb, som vil blive forklaret senere i dette kapitel.

Hvad betyder afsenderen for vores projekt?

I vores kommunikationssituation betragter vi fitnesscentrene som vores afsender. Fitness er

populært som aldrig før, og fitnesscentrene får flere og flere medlemmer. I 2009 mente man, at der

var ca. 480.000 danskere, som var medlem af et fitnesscenter3. I et Fitnesscenter er der mulighed for

at træne lidt af hvert. Der kan dyrkes alt lige fra konditionstræning til styrketræning, er du til sociale

arrangementer, har de også masser af holdtræning. Ja, man kan nærmest sige, at du kan træne hele

3 www.fri.dk/velvaere/fitness-fanger-inaktive-danskere

Side 12 af 111

kroppen på en gang, når du går i fitnesscenter, kontra hvis du løber en tur i skoven, hvor fokus er

rettet mod musklerne i benene.

Som sagt så er fitness en motionsform, som stadig er under udvikling, men det bliver mere og mere

populært. Der findes forskellige fitnesskæder rundt om i Danmark, nogle store andre mindre – nogle

drevet af uddannede fysioterapeuter andre af frivillige. Vi synes, det kunne være mest interessant at

beskæftige sig med en af de store kæder.

Modtagerne i vores kommunikationssituation

Når man har en afsender, har man også en modtager. Modtageren kan inddeles i mange forskellige

målgrupper – helt fra enkeltpersoner, til en hel befolkning alt efter om det drejer sig om et brev eller

en valgtale. I vores kommunikationsmodel er der også en modtager, og denne modtager definerer vi

som de fitnessbrugere, der benytter sig af denne træningsform, nemlig fitness. Vores målgruppe er

de unge mellem 20-30årige, da vi mener, at de bruger fitnesscentret mere “fornuftigt” end de yngre

brugere. De tænker mere over deres træning. De ved, hvad de træner og har ofte en velbegrundet

grund til at træne. De 20-30årige har haft mulighed for at danne deres identitet, og i deres alder

søger man ikke erkendelse i så høj en grad, som når man er teenager. De forsøger at tilpasse og

regulere deres krop, så den passer til den person, de er nu, eller det idealbillede de gerne vil opnå.

Fitnesscentrenes funktion og de unges forståelse spiller en vigtig rolle, da de er med til at sætte

fokus på kroppen som et budskab, der skal kommunikeres ud til resten af den interesserede

målgruppe.

Kroppen som budskab, den egentlige meddelelse

Meddelelsen er det budskab, som afsenderen gerne vil sende til modtageren. Afsenderen ønsker, at

formidle et eller andet til modtageren, som enten får han eller hun til at indse noget, gøre noget eller

blive påvirket af. I vores kommunikationsmodel var afsenderen som sagt fitnesscentret Fitness

World på Dannebrogsgade i Aalborg og modtageren, som vi nævnte tidligere, de 20-30årige. Det

budskab, fitnesscentrene prøver at sende til modtageren, har kroppen som fokus. Som vi nævnte

kort under kontekstafsnittet er modtageren med at skabe et kulturelt kredsløb.

Et kulturel kredsløb består af følgende elementer: Fitnessbrugere, kroppen og identiteten. Disse

elementer cirkulerer med hinanden og danner et naturligt kredsløb. Den identitet, der her er tale om,

er den personlige identitet. Det er de valg, man tager, fordi man synes det skal være en del af den,

Side 13 af 111

man er. Altså en del af ens personlighed. Eftersom at det er frivilligt at gå i fitness, er det derfor

også et valg folk tager. Mange tager det, fordi de gerne vil have en sundere livsstil, hvilket er meget

oppe i tiden. Fitness er efterhånden en stor del af vores kultur, hvilket smitter af på en stor del af

befolkningen. Især den yngre del af befolkningen har gjort fitness til deres hverdag, og det er derfor

en stor del af deres personlighed og identitet. Man kan dermed sige, at identitetsdannelse sker i

samarbejde med og som et billede af den senmoderne kultur. Samtidskulturens elementer har en

stor effekt på den enkeltes identitet især den kultur, som man er vokset op i, har en stor del med ens

identitet at gøre. Identitet kommer af forskellige dele af kulturen og formidles via sprog og social

omgang. Hvis der sker samfundsmæssige og kulturelle forandringer, kan det give ændringer i

identiteten. Dette ses blandt andet, da fitness blev en stor del af vores kultur. Pludselig var fitness på

alles læber, og mange ville gerne gøre fitness til en del af deres identitet. Identiteten i det kulturelle

kredsløb har ligeledes noget at gøre med, hvilke ting folk gerne vil fremstille. I dag er den perfekte

krop en stor del af kulturen, og mange vil gerne fremstå med en flot krop og en sund livsstil. Derfor

gør de fitness til en del af deres identitet, og en del af dem de gerne vil vise udadtil [Jørgensen,

2008, s. 80].

Skabelsen af egen identitet sker dermed gennem de valg, vi tager gennem livet. Vi har fra starten af

livet ikke nogen identitet med fast kerne at gå ud fra, det hele er noget, vi selv skaber, hvilket

Giddens også påpeger. Under denne skabelse af selvet kommer vi automatisk til at tilhøre

forskellige grupper, og de grupper er med til dannelsen af selvidentiteten. Der vil inden for de

forskellige grupper være måder at opføre sig på, snakke og klæde sig på. Dem, som ikke er en del af

den gruppe, er en del af en anden gruppe, som så er vores modsætning. Uden disse modsætninger

ville det ikke være muligt at skabe selvidentiteten, da det er via den spejling, vi ved, hvor vi hører til

og føler os trygge. Det er altså ved synet af andre grupper, vi ser, at vi har valgt den rigtige gruppe.

Når man indgår i disse grupper, sker skabelsen af vores egen selvidentitet, da det er ved samvær

med andre, at vi får eller sågar ændrer vores selvopfattelse.

”Vi reagerer altså på andre i overensstemmelse med, hvordan vi opfatter os selv, og denne

selvopfattelse ændres konstant afhængigt af de forskellige sociale sammenhænge, vi rutinemæssigt

indgår i” [Bauman og May, 2003, s. 36].

Side 14 af 111

Det er derfor ved indirekte/direkte interaktion og social samvær, at vi får inspirationen til dannelsen

af vores egen selvidentitet. Det er på denne måde, at der bliver skabt et kulturelt kredsløb.

Kredsløbet består i, at fitnessbrugerne via deres krop former deres identitet, et eksempel på en

velskabt krop. Hvordan identiteten reflekterer formningen af denne tilbage til andre mennesker, ved

deres optræden i det kulturelle rum, hvor egne normer og præferencer gør sig gældende i skabelsen

af egen identitet. Det kulturelle kredsløb kan vises således:

Figur 5

Det er et komplekst kulturelt kredsløb, som handler om en hvis form for samfundsmæssig feedback.

Som udgangspunkt arbejdes der med fitnessbrugere mellem 20 og 30 år, som er beviste om, at de

har en krop. Med denne krop skal de danne en vis form for identitet, denne identitet er blevet en

selvidentitet, som de kommunikerer videre med deres krop til de mennesker, der er i fitnesscentret

og dem, der befinder sig uden for fitnesscentret. Ung og krop spiller begge ind på identitet, og

identiteten spiller ind på ung og krop.

Et spørgsmål om reklamernes indflydelse

Kontakten mellem afsender og modtager sker i vores model via diverse medier. Medierne i vores

hverdag er med til at skabe et bestemt ideal, som ikke bare fitnessbrugere, men alle mennesker

gerne vil efterstræbe. Det er den mediedækning, som har med kroppen og kropsidealer at gøre, der

inspirerer mennesker i en vis retning omkring dem selv.

”Massemedierne formidler information om de seneste moder og livsstile med stadig større

hastighed og trænger ud til de fjerneste dele af verden. I løbet af denne proces kan de livsstile, som

Side 15 af 111

således synliggøres, tildeles en vis autoritet, hvilket kan medføre, at man efterligner og stræber

efter at tilhøre de pågældende grupper” [Bauman, 2003, s. 41].

Det er dermed inspiration fra kvinden på forsiden af ALT for damerne og manden i tv-reklamen

omkring tandpasta og alle de andre billeder af mennesker, som vi får fra tv eller reklame, der

inspirere os til dannelsen af vores selvidentitet. Vi har i vores projekt gjort brug af en fitnessreklame

fra vores afsender til at undersøge og komme nærmere denne del af kommunikationsmodellen.

Kode, hvilken kode?

Det er dog ikke kun fra diverse medier, vi får vores inspiration. Inspirationen opstår også ved den

menneskelige kropslige kode, da der i en hver kommunikationssituation opstår kommunikative

udtryk. Vi fokuserer i vores projekt, ikke på den mundtlige kommunikation, men på den kropslige.

Der er her tale om den måde, hvorpå fitnessbrugerne tager kroppen i brug som et

kommunikationsmiddel. Når man som fitnessbruger går en tur ned langs gågaden, mener vi, at de

kommunikerer noget med deres krop. For når de går der med deres veltrænede krop, bliver de i sig

selv til en form for reklame. Deres kroppe bliver til idealer for alle andre. Og herigennem tror vi, at

andre vil begynde at omforme at skabe deres egen krop. Det er altså alle, unge som gamle, der

betragter kroppen som et stykke værdi, et stykke materiale som de egenhændigt kan forme efter

egne præmisser.

Valg af felt

Da vi har valgt Fitness World som felt, vil vi gerne fortælle lidt om, hvad Fitness World er for en

kæde, og hvor udbredt den er rundt omkring i Danmark. Fitness World har i alt 57 centre rundt i

hele Danmark. De har omkring 190.000 medlemmer og er en af Danmarks førende kæder inden for

fitness. Der udtales i Børsens artikel:

”Danskerne elsker at svede i fitnesscentret” følgende: ”For selvom ingen af kæderne er

interesserede i at oplyse absolutte tal tyder meget på, at den billige Fitness World er den suveræne

vinder i kampen om kunderne”.

Side 16 af 111

Fitness World er dermed en meget populær kæde blandt andet fordi, de har valgt at holde deres

priser så langt nede som muligt. Prisen for et medlemskab pr. måned i Fitness World ligger på 229

kr., hvilket både indeholder den almindelige træning og holdtræning. Dette er den billigste pris

blandt de førende fitnesskæder, og så er der ingen binding, hvilket også tæller som et plus. Et

medlemskab hos Fitness World er altså både noget den fattige studerende, pensionisten og den

almene arbejder har råd til. Fitness World har en profil som lyder således:

”Prisen er holdt lavt. Det er de prisbevidste og typisk unge, der ikke behøver større luksus i

omgivelserne, men da det ifølge adm. direktør Per Lyngbak Nielsen er tocifrede tusindtal af

personer, der melder sig ind i Fitness World, bliver medlemsskaren bredere, hovedparten ligger

dog i aldersgruppen 15 til 40 år”. [Børsen, d. 18.02 2010].

Dette bekræfter os bare i, at det er en fitnesskæde som har plads til alle. Vi har dermed valgt den

mest populære kæde inde for fitness, og som vi også kan se, er det den mest repræsenterede kæde i

Aalborg. Der er nemlig fire Fitness World centre i Aalborg, derfor ønskede vi at koncentrere os om

et af de fire centre. Vi ønskede at få kontakt til det center, som havde flest besøgende, så vi kunne få

fat i så mange informanter som muligt samt at kunne observere så mange fitnesstyper som muligt.

Vores første antagelse var, at det enten var Fitness World på Dannebrogsgade eller på Prinsensgade,

som måtte havde flest besøgende pr. måned. Det var vores antagelse, da det center på

Dannebrogsgade er rigtig stort, og det på Prinsensgade ligger tæt på stationen. Så vi endte med at gå

ned i det center på Dannebrogsgade, for at høre, om de havde nogle tal over, hvor mange besøgende

de havde på en måned, og om det var noget, de måtte oplyse. Her fik vi at vide, at det ikke var noget

fitnesscentret selv lå inde med, men at vi skulle ringe til administrationen for Fitness World. Ved

administrationen kunne de så fortælle os, at det var Dannebrogsgade, som havde flest besøgende.

De ville ikke give os de præcise tal, men de var sikre på, at det var Dannebrogsgade. Dermed faldt

vores valg af felt på Fitness World i Dannebrogsgade. Inden vi kunne rykke ind i felten, skulle vi

høre centerlederen, om vi måtte observere og lave interviews med deres medlemmer på

Dannebrogsgade. Vi fik en aftale, der hed sig, at vi måtte dukke op højst tre gange, såfremt vi skrev

en mail dagen inden. Derudover måtte vi under ingen omstændigheder tage nogen form for billeder

eller video i selve centret. Reglerne var dermed sat på plads, og vi kunne dermed rykke ind i felten

onsdag d. 14. april fra kl. 6:00 til 22:00; i hele deres åbningstid.

Side 17 af 111

Etiske overvejelser

Der kan, når der arbejdes med et kvalitativt design, opstå visse etisk problemer, da det handler om

at forske i andre menneskers privatliv. Selve ordet etik kommer af det græske ord ethos, som

betyder karakter. Vi har i vores projekt arbejdet med forskningsinterviews og i forbindelse med

disse skal der tages hensyn til visse etiske og moralske aspekter.

”En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende. Der er knyttet moralske spørgsmål til

interviewundersøgelsen midler såvel som dens mål. Det menneskelige samspil i interviewet påvirker

interviewpersonerne, og den viden, en interviewundersøgelse producerer, påvirker vores forståelse

af mennesket vilkår. Interviewforskning er derfor fyldt med moralske og etiske spørgsmål” [Kvale,

2009 s. 80].

Som nævnt er der etiske spørgsmål, som man skal tage højde for, når man laver et

forskningsinterview. Vi vil nævne nogle af de spørgsmål, man skal tage højde for, for senere at

sammenligne dem med vores egne forskningsinterviews for at se, hvor stor en rolle de etiske

spørgsmål spiller i vores metode. For det første er det vigtigt at have informantens samtykke til at

gennemføre interviewet og til at bruge de data, der kommer ud af det, inden interviewet går i gang.

Derudover skal informanten vide, hvem der kommer til at læse informationerne og vide reglerne

omkring fortroligheden af oplysningerne. Under interviewet skal intervieweren lægge mærke til

informantens reaktioner og reagere på dem, om nødvendigt. Det kunne f.eks. være ved et følsomt

spørgsmål omkring kroppen, hvor intervieweren kan mærke, at informanten føler sig utilpas. Her vil

det være etisk korrekt at tage hensyn til det og gå videre til næste spørgsmål. For det andet er det

vigtigt at holde informantens private oplysninger fortrolige, når interviewet og transskriptionen er

klaret og analysen påbegyndt. Mere overordnet kan man sige, at der er fire usikkerheder ved et

forskningsinterview:

- Informantens samtykke

- Fortroligheden

- Konsekvenser

- Forskerens rolle

Side 18 af 111

Informantens samtykke er, som tidligere nævnt et samtykke om at deltage i forskningsinterviewet.

De skal, inden interviewet går i gang, informeres om undersøgelsens formål og vide, at de til hver

en tid kan trække sig ud af undersøgelsen. Informanten skal også vide, hvem der har adgang til det

datamateriale, som der kommer ud af interviewet. Derudover skal intervieweren have styr på, hvor

mange informationer om undersøgelsen og dens formål; informanten skal have før interviewet for

ikke at påvirke resultaterne i en forkert retning.

”Informeret samtykke indebærer også spørgsmålet om, hvor meget information der bør gives og

hvornår. Fuldstændig information om design og formål modvirker, at deltagere vildledes. At

informere om en undersøgelse kræver en nøje balance mellem på den ene side at informere for

meget og for udførligt og på den anden at udelade aspekter af designet, som kan have betydning for

deltagerne” [Kvale, 2009, s. 90].

Fortroligheden ved et forskningsinterview betyder, at de private data, som interviewet giver bl.a.

navn og alder, ikke bliver offentliggjort, hvis det ikke har været en del af aftalen fra start af. Det, at

lade informanterne være anonyme, kan både beskytte informanterne men på den anden side også

sikre dem.

”Fortrolighed som et etisk felt af usikkerhed er relateret til det problem, at anonymiteten på den

ene side kan beskytte deltagere og således er et etisk krav, men på den anden side kan tjene som

alibi for forskere ved at give dem mulighed for at fortolke deltagernes udsagn uden at blive

modsagt. Anonymitet kan beskytte deltagerne, men den kan også fratage dem ”netop den stemme i

forskningen, der måske oprindeligt er blevet påberåbt som dens formål” [Kvale, 2009, s. 91].

Konsekvensen af deltagelse i et forskningsinterview skal være meget lille. De positive ting skal

gerne have overvægt ved en sådan undersøgelse. Informanten skal helst ikke sidde og føle sig

utilpas og se deltagelsen, som noget han/hun vil fortryde. Det er derfor vigtigt, at intervieweren kan

se, hvornår der skal følges op på et spørgsmål, og hvornår der ikke skal følges op. Det er

interviewerens rolle at mærke efter på informanten, hvordan de har det med de spørgsmål, der

bliver stillet. En god forsker fremstår oprigtig og opretholder gennem hele interviewet sin

objektivitet.

Side 19 af 111

Vores etiske overvejelser

Vi har i vores projekt både valgt at lave deltagende observationer og forskningsinterviews. Vi

valgte derfor at bruge en hel dag fra kl. 6:00 til 22:00 nede i Fitness World på Dannebrogsgade i

Aalborg, hvor vi både lavede interviews og observerede på centrets medlemmer. Alle i hele gruppen

var til stede og havde iført sig træningstøj, så vi kunne falde ind i mængden med alle centrets

medlemmer. Vi havde valgt ikke at hænge nogen seddel op omkring vores tilstedeværelse, da vi

ønskede at opleve en ”helt normal dag” i Fitness World. Derudover var vi bange for de resultater,

det ville medføre, hvis vi reklamerede med vores tilstedeværelse. Det er tilsyneladende ikke etisk

korrekt, da vi observerer på nogle fitnessmedlemmer, som ikke har haft mulighed for at vælge, om

de ville være en del af vores undersøgelse eller ej. Vi har dermed ikke fået medlemmernes

samtykke til at observere deres færden i centret. Dette, mener vi, kan forsvares i og med, at vi har

fået tilladelse af centerlederen til både at observere og lave interviews, så længe der ikke kom nogen

klager over vores tilstedeværelse. Da det må siges at være centerlederen, som har ansvaret, kan man

sige, at hun indirekte har givet os medlemmernes samtykke til at observere. Endvidere har der ikke

været fokus på de enkelte medlemmer som individer, vi har set dem som en del af en helhed, som vi

ønskede at få et indtryk af.

Da vi havde valgt at lave interviews samme dag som observationerne, kom vi af den grund ikke helt

til at være de usynlige observatører, da folk kunne se, at vi var en gruppe piger, som sad og lavede

interviews med de andre medlemmer. Vi faldt på den måde ikke ind sammen med de andre

deltagere, da de godt vidste, at vi havde et andet formål med vores tilstedeværelse end dem.

Alligevel mener vi ikke, at vores tilstedeværelse har påvirket medlemmernes færden i centret, da de

kun vidste besked om interviewene. Ved vores forskningsinterviews fortalte vi informanterne, hvem

vi var, og at vi skulle lave et projekt omkring fitnesskulturen med fokus på kropskommunikation.

Vi informerede dermed informanten fuldt ud omkring projektets formål, da vi ikke mente, at det

ville have nogen effekt på deres svar.

Vores informanter blev bekræftet i, at deres oplysninger var fortrolige. Vi fik deres fornavn, alder

og e-mail, hvis vi havde yderligere spørgsmål. Det er altså kun os, som besidder deres

kontaktoplysninger og dermed har en viden om, hvem informanterne er, og hvad deres meninger er

til f.eks. Fitness World og deres reklame. Vi havde i gruppen den fordel at have et gruppemedlem,

som i sin fritid beskæftiger sig med interviews. Det var derfor en interviewer med god føling på

Side 20 af 111

interviewenes forløb og situation, som udførte dem. Vi havde derudover valgt at købe noget frugt,

som vi delte ud ved interviewets afslutning som tak for hjælpen, hvilket, vi håber, var med til at

give informanterne en god oplevelse af at medvirke i vores undersøgelse.

Temarammeredegørelse

Temarammen på 2. semester er IKT og kommunikation i kulturel kontekst, hvor IKT står for

informations- og kommunikationsteknologi. Hermed bliver interaktion og formidling af information

i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv sat i fokus. Derfor bliver hensigten med semestret, at

vi skal kunne observere, beskrive og analysere ud fra en videnskabelig vinkel. Igennem

semesterprojektet bliver selve opgaven baseret på empiriske undersøgelser herunder forskellige

undersøgelsesmetoder, og hvordan disse data, som vores undersøgelser munder ud i, kan analyseres

og fortolkes. Temarammen gør det også muligt at fokusere på fænomener, tekster og

brugssammenhænge i semesterprojektet, hvilket er en udvidelse af 1. semesters mere teoretiske og

metodiske fokus på skriftsproglige tekster. For at efterkomme temarammens krav på bedste vis har

vi valgt emnet Kropskommunikation med baggrund i fitness. Valget af dette emne skyldes, at fitness

i dagens Danmark er blevet et kulturfænomen, som alle kan blive en del af. Når man skal analysere

det valgte emne, er det beskrevet i den overordnede temaramme, at man selv kan producere tekster i

form af interviewmateriale og feltnoter i forbindelse med empiriindsamlingen, og det er, hvad vi

valgt at gøre i vores semesterprojekt som nævnt i problemfeltet.

For at kunne lave dette projekt er vi igennem vores forelæsninger blevet undervist, så vi har

kompetencerne til at kunne lave en fyldestgørende opgave. Vi har stiftet kendskab til fem

forskellige kurser, heraf bl.a. TMK. Igennem kurset TMK: Teknologi, medier og kultur har vi

opnået indsigt i teknologiernes og mediernes sammenhæng i den kulturelle kontekst, hvilket har

givet os et mere humanistisk perspektiv på deres samspil og forståelse. Her har vi stiftet

bekendtskab med de forskellige epoker i samfundsudviklingen og de dertilhørende teoretikere. Her

kan nævnes det moderne samfunds teoretikere som filosoffen Karl Marx, der snakker om

fremmedgørelse og sociologerne Max Weber og Emilie Durkheim, der hver især beskæftiger sig

med rationalitet og anomi.

Side 21 af 111

I kurset Kulturanalyse har vi bl.a. haft om fænomenet kultur, hvor det både er et videnskabeligt

begreb men også et empirisk fænomen. Hertil har vi som studerende fået styrket det at analysere

fænomener, som førnævnt eksempelvis fænomenet kultur. Interessen heri ligger i de betydninger,

som fremkommer gennem tekstens møde med andre tekster, andre genstande og konkrete

brugssammenhænge samt de funktioner og virkninger, som teksten har i mellemmenneskelige

relationer. Under dette kursus har vi bl.a. stiftet bekendtskab med Clifford Geertz (1839-1914), hvor

han behandler emnet ritualer, og Charles Sanders Peirce som behandler semiotikken. En anden

væsentlig person, som vi også har stiftet bekendtskab med under semiotikken, er bl.a. Umberto Eco,

hvor han definerer, hvad semiotik egentlig er. Han har i modsætning til de andre teoretikere

bidraget med deltagende observation altså metoder til at lave forskningsinterviews. På dette område

er bl.a. også Steinar Kvale og Svend Brinkmann dominerende. Kurset Kvantitative metoder og

databaser har det formål, at vi skal kunne designe spørgeskemaer for at opnå de bedste

svarresultater, men samtidig får vi også kompetencer til at kunne analysere og præsentere dataene

ud fra spørgeskemaerne. Vi har bl.a. også været omkring de forskellige typer af metoder til

indsamling af data, og hvilke kriterier de forskellige typer indeholder. Kurset Levende billeders

æstetik har i modsætning til de andre fag skilt sig ud, ikke fordi det ikke er et analytisk fag, men

fordi det har med billeder eller reklamer at gøre. Her har vi fået kendskab til, hvordan man kan

analysere på reklamer, tegneserier og andet billedligt. Det sidste kursus, vi er blevet præsenteret for,

er Fagrelateret videnskabsteori. Her er vi blevet præsenteret for forskellige videnskabsteorier.

Disse er hermeneutik, fænomenologi, teknologierne og STS (samfund, teknologi og videnskab),

hvor vi også er blevet præsenteret for de tilhørende teoretikere. Med disse forskellige kurser og

1.semesters kurser, har vi nu fundamentet til et bredt og dybdegående projekt samt grundlag til de

følgende semestre på Humanistisk Informatik.

Teori og metode overvejelse

I forlængelse af temarammeredegørelsen kommer her et afsnit om de valg af teori og metode for et

af de krav til dette 2. semesterprojekt var, at vi enten skulle lave kvalitative eller kvantitative

undersøgelser til besvarelse af vores problemformulering. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det

kvalitative undersøgelsesdesign, da det er mest relevant i forhold til vores projekt. Fordi det f.eks.

kan være svært via et spørgeskema at få direkte svar på, hvor stor en rolle fitness har på det

pågældende individ, og hvor meget indflydelse fitness kan have på dets identitet; der skulle være

Side 22 af 111

ualmindelige mange svarmuligheder til besvarelse af ovenstående spørgsmål, da begrundelsen for at

dyrke i fitness varierer fra individ til individ. Vi ser det derfor nemmere og mere fyldestgørende at

interviewe fitnessbrugere, da der er mulighed for i denne situation at nuancere sit svar. For vores

vedkommende giver det også os mulighed for at uddybe deres svar, hvis kommunikationen fra

begge sider ikke stemmer overens første gang. I forhold til vores problemformulering og vores

målgruppe vil vi observere i Fitness World i Dannebrogsgade og ud fra de observationer vælge

personer, som vi finder relevante og som befinder sig indenfor vores målgruppe. Vi vil benytte os af

de fragtmenter fra interviewene, der er særligt interessante for besvarelsen af vores

problemformulering og derfor ikke transskribere hele interviewene, men kun de elementer, der

forekommer særligt vigtige for besvarelsen af vore spørgsmål. Dermed har vi ladet være med at

lave kvantitative undersøgelser. De kvantitative undersøgelser kan betegnes som kvalitative

undersøgelsers modsætning. De kaldes de hårde data og forskerens viden konstrueres via

spørgeskemaer. De hårde data kan deles op i sekundære data og primære data, som henholdsvis er

interne og eksterne data, desk research og field research.

Vi har valgt at skrive vores projekt ud fra en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang. Gennem den

hermeneutiske tilgang vil vi få sat fokus på vores egne forudsætninger, fordomme og forståelse for,

hvordan et fitnesscenter fungerer, og hvem der kommer der. I forhold til den fænomenologiske

tilgang, vil vi forsøge at gå tæt på fænomenet “fitness”, som udgør en del af fitnesskulturen, der

yderligere betragtes som en del af den ”gængse” kultur, hvori der også ligger en hel del andre

subkulturer, om man vil. Via vores deltagende observationer går vi tæt på de fænomener, der

forekommer i fitnesscentret Fitness World på Dannebrogsgade. Denne indgangsvinkel hjælper os

med at forstå samt beskrive fitnesskulturen og ikke mindst, hvorledes identiteten spiller ind på,

hvorfor man går i fitness. Vores videnskabsteoriafsnit vil endvidere indeholde en uddybning af

denne hurtige gennemgang af refleksioner og argumenter, vi uden tvivl vil træffe i løbet af dette

projekt.

Vi vil som tidligere nævnt lave nogle interviews med nogle fitnessbrugere fra Fitness World. Vi vil

udvælge de vigtigste fragmenter fra disse interviews i forhold til den bedst mulige besvarelse af

vores problemformulering. De citater vil vi bruge i vores analyse og ud fra vores analyse, vil vi

fortolke os frem til nogle svar, så vi kan besvare vores spørgsmål. Vi vil derfor bruge disse citater til

at underbygge de påstande og overvejelser, vi vil få omkring fitnesskulturen i vores analyse og

Side 23 af 111

fortolkning. Vi vil lave vores interviewguide ud fra vores underspørgsmål. Dette gør, at der allerede

fra starten af er en hvis systematisk orden af vores informanters svar i forhold til vores

problemformulering.

Til at fortolke vores interviews vil vi sætte et par enkeltstående teoretikere i fokus, da vi mener, at

deres teorier har en forbindelse til vores projekt og derfor kan hjælpe os med at afkode vores

informanters svar. Afkodningen vil ske i henhold til vores projekts problemformulering, således

denne kan besvares bedst muligt. Teoretikerne er henholdsvis Anthony Giddens og Zygmunt

Bauman. Giddens formår at hjælpe os med at sætte vores interview ind i en moderne kultur,

kontekst om man vil, da han gør opmærksom på, hvordan det moderne menneske forholder sig

reflekterende både over moderniteten, det moderne samfund, men også over sig selv og i forhold til

vores projekt er individets kropslige bevidsthed ekstra relevant. Bauman er relevant i forhold til

vores projekt, fordi hans teorier handler om, hvordan man via f.eks. interaktion med andre er med til

at forme sin egen identitet. Endvidere snakker Bauman om handlingsmotivation, hvilket igen er

meget er essentielt i forbindelse med vores projekt. For hvad motiverer egentlig fitnessbrugerne til

at dyrke fitness? Er det for at pleje det sociale eller opnå den ideelle krop?

Side 24 af 111

Kvalitativt analysedesign

I vores projekt fandt vi det relevant at beskæftige os med et kvalitativt analysedesign. Dette valg

blev taget på baggrund af et ønske om at fokusere på det kropslige kommunikative udtryk i et

kulturelt kredsløb. I den forbindelse ønskede vi nærmere svar på, hvad der får fitnessbrugerne til at

begynde i fitness. Vi mente, at vi kunne svare langt bedre på vores problemformulering samt

underspørgsmål ved hjælp af et kvalitativt analysedesign. Idet vores projekt handler om de

forskellige led i det kulturelle kredsløb, ville vi ved brug af forskningsinterviews kunne komme i

dybden med dette. Derudover havde vi behov for en hel specifik målgruppe. Vores målgruppe er

fitnessbrugere som figurerer under betegnelsen unge, som vi vil undersøge ved hjælp af et

kvalitativt analysedesign.

Forskningsinterview

Ved et kvalitativt analysedesign kan man benytte sig af to forskellige forskningsmetoder; interview

og observation. Ved ordet interview forstås flere ting, det kan f.eks. være journalistiske interviews

eller terapeutiske samtaler, men i vores projekt handler det om forskningsinterviews. Et

forskningsinterview er særlig velegnet til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i

deres livsverden, beskrive deres oplevelser og selvforståelse samt afklare og uddybe deres eget

perspektiv på deres livsverden [Kvale, 2009, s. 37]. Forskningsinterviews har til opgave at

producere viden ved hjælp af en professionel samtale mellem en interviewer og en informant.

Yderligere har forskningsinterviewet til formål at indhente overbevisende beskrivelser af den

menneskelige livsverden, der efter bearbejdning og fortolkning skal kunne give ny viden, omkring

det undersøgte felt.

En interviewer kan ifølge Steinar Kvale have to forskellige roller. Kvale refererer til de 6 roller i

metafor som en minearbejder eller som den rejsende. Minearbejderen er den interviewer, som skal

grave efter den viden, som informanten indeholder. Informantens viden bygger på rene oplevelser,

som det er interviewerens opgave at få ud af informanten. Ved denne metafor betragtes viden, som

noget der allerede eksisterer; intervieweren skal bare ud og grave det fri. Den viden er den samme

under hele transskriptionen og bliver først analyseret senere hen i forløbet. Ved metaforen omkring

den rejsende handler det om, at intervieweren rejser ud til et fremmed sted for at opleve noget.

Vedkommende vender hjem med en masse ny viden og erfaring. Intervieweren udforsker steder og

Side 25 af 111

stiller spørgsmål til folk på sin vej, som så fortæller om deres livsverden. Her er ny viden noget,

som fremstår ved interaktion mellem mennesker. På denne måde sker analyse og interview samtidig

og bliver til konstruktionen af ny viden. Ulempen ved denne interviewer er, at det er den rejsendes

mund, modtageren hører historien fra. Hermed er det ikke den oprindelige historie, men historien

set ud fra den rejsendes øjne og fortolkninger. Det er for så vidt to forskellige måder at se

konstruktionen af viden på. Den ene måde ser viden som noget givet, og den anden måde som

noget, der er konstrueret. Vi vil i vores projekt komme til at fungere som minearbejdere. Vi har en

forforståelse af, at informanterne sidder inde med brugbar viden omkring de kropslige

kommunikative udtryk og fitnesskulturen. Vi ser det derfor som vores opgave at få gravet denne

viden frem ved hjælp af vores interviews.

Det er svært at sætte helt klare regler op for, hvordan et interview skal forløbe og planlægges, da det

er forskelligt fra interviewer til interviewer, hvordan de vælger at gribe det an. Nogle kan godt lide

at have noget at holde sig til, og andre er bedre til at være fri fra et specielt regelsæt. Alligevel er

der et overordnet forløb, omkring hvordan man går fra interview til rapport. Dette består af 7 faser:

tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering.

Den første fase er tematisering, hvor man finder formålet med undersøgelsen og det tema, som skal

undersøges. Det er her, man finder præcist ud af, hvorfor det er noget, som skal undersøges, hvad

det er, som skal undersøges, og hvordan det skal undersøges. Når man stiller spørgsmålet, hvorfor

er det for at finde formålet med den undersøgelse, man skal i gang med. Ved vores projekt er

formålet at kunne redegøre for det kommunikative kredsløb. Det er i tematiseringen også her, hvor

man skal tilegne sig en begrebslig og teoretisk forståelse af det fænomen, som man vil undersøge.

Det er nødvendigt med den viden for at kunne stille de rigtige spørgsmål, så man kommer ud med

noget brugbar viden i sidste ende. Til sidst er det vigtigt at overveje, hvordan det hele skal

gennemføres, hvilke teorier og teknikker der skal bruges for at få de rigtige informationer ved

rapportens slutning. Vi har i vores projekt brug for de videnskabsteoretiske tilgange, som hedder

fænomenologi og hermeneutik. Fænomenologien har vi brug for, da den beskæftiger sig med,

hvordan andre mennesker oplever forskellige fænomener i deres livsverden. Den tilgang er

nødvendig for projektet, da vi ønsker at forstå fænomener omkring fitnesskulturen. Derudover er

hermeneutikkens tilføjelse til projektet, den fortolkning og nærmere analyse, vi skal lave af vores

forskningsinterview, så vi kommer i dybden med de forskellige svar. Den næste fase er design, som

handler om den planlægning, der sker gennem forløbet. Her skabes et overblik over hele

Side 26 af 111

interviewforløbet, der planlægges hvem, hvor og hvor mange, der skal interviewes. Det er vigtig at

have tænkt over alle de 7 faser, inden man går i gang med interviewene. Da man under hele forløbet

vil kunne rykke frem og tilbage i faserne, hvis der f.eks. opstår problemer, kan man gå tilbage og se,

hvor fejlen er begået. Nu er man kommet til den fase, der hedder interview, og det er her, man ved

hjælp af sin interviewguide gennemfører sine forskningsinterviews. Når de forskellige interviews

går i gang, er det vigtigt at have formålet med undersøgelsen i baghovedet hele tiden, så det

nærmest bruges som en styrepind, hvis man nu skulle komme ud på et sidespor. Herefter kommer

så den fase, hvor det handler om transskription; her bliver hvert interview omskrevet fra tale til

skriftsprog. Det er en af de faser, som kræver mest tid fra interviewerens side, og man opdager hvor

stor forskel, der er fra tale til skriftsprog. Når det store arbejde med transskriptionen er overstået, er

man kommet til den fase, som hedder analyse. Her har man forinden valgt, hvilken analyseform

undersøgelsen skal analyseres efter. Intervieweren fordyber sig i den viden, der er fremkommet af

forskningsinterviewene. Her skulle intervieweren gerne opdage noget nyt omkring det undersøgte

fænomen. De sidste to punkter i fasen er henholdsvis verifikation og rapportering. I den fase, som

hedder verifikation, handler det om at overveje validiteten af ens undersøgelse, om der er noget,

som ikke holder, og ikke mindst om det er noget, man tilnærmelsesvis kan generalisere ud fra.

Rapporteringen er den afsluttende hånd på værket. Det er her det hele bliver skrevet sammen, og de

sidste overvejelser om f.eks. etiske aspekter bliver overvejet.

Deltagende observation

Deltagende observation indgår som tidligere nævnt som en del af det kvalitative design.4 Vi vil

derfor lave nogle observationer af mennesket og dets adfærd i fitnesscentret. I forbindelse med det

vil vi studere fænomenologien, som koncentrerer sig om at forstå menneskerne i deres egen verden.

Aktørernes handlinger og adfærd afspejles af, hvor de befinder sig, og om de er trygge i den

pågældende situation. Max Weber, Alfred Schutz og Edmund Husserl er blandt de filosoffer, som

har udviklet fænomenologien og arbejdet med fænomenologisk sociologi og filosofisk

fænomenologi. Vores kvalitative metoder går ind under den fænomenologiske tilgang, idet vi er

interesserede i menneskers kommunikative udtryk, når de dyrker fitness.

4 Følgende er baseret på Deltagende observation – introduktion til en forskningsmetodik af Søren Kristiansen og Hanne Kathrine Krogstrup.

Side 27 af 111

Der er fire forskellige observationsformer: totalt struktureret laboratorieforsøg, ustruktureret

laboratorium forsøg, struktureret feltarbejde og ustruktureret feltarbejde. Under et struktureret

laboratorieforsøg er der en klar relation mellem det observerede og observanten. Et laboratoriums

forsøg foregår ofte på steder, hvor omgivelserne er kunstigt skabt, derudover er risikoen for

uforudsete hændelser minimal. Hvorimod en ustruktureret observation ofte foregår udenfor i

naturlige omgivelser, hvilket gør, at observatøren kommer til at virke som et fremmed objekt.

Observatøren må af den grund forsøge at blande sig med omgivelserne. I et ustruktureret forsøg er

chancen for uforudsete hændelser og problemer noget større. Den viden, der kommer for dagen

under observationerne, er meget afhængige af, om observationen har været ustruktureret eller

struktureret. Ved en struktureret observation, er observanten ofte klar over, hvad denne ønsker at få

ud af observationen. Hermed kan synsvinklen på observationen ofte blive meget snæver. Derimod

kan synsvinklen ved en ustruktureret observation tit blive meget bred. Dette skyldes, at observanten

ikke er sikker på, hvad denne skal gå efter, og der kan ske ukontrollerbare hændelser.

Et struktureret laboratorieforsøg foregår ofte i kontrollerede omgivelser, og hvor aktørerne bliver

observeret som objekter. Her vil man gerne, at aktørerne er så ens som muligt, og at forsøget ofte

gentages i samme ensartede omgivelser. Ved en observation som denne, gør observanten alt, hvad

der skal til for at undgå tilfældigheder f.eks. ved at gøre brug af en tjekliste. Ved en sådan

observation vil observatøren befinde sig på afstand og betragte forsøget uden deltagelse. Formålet

med et observationsforsøg er at teste forskellige hypoteser på andre forsøg, der er lavet forud. Et

forsøg som dette går ikke ind under den fænomenologiske metode, idet objekterne ikke befinder sig

i deres naturlige omgivelser, men i et kontrolleret miljø hvor tilfældigheder og forstyrrelser ikke

forekommer. Ustruktureret felt observation er, hvor forskellige subjekter bliver observeret i nogle

omgivelser, som er naturlige for dem. Dette gør, at denne observationsform f.eks. bruges til studier

omkring social adfærd. I observationer som denne er observatøren ofte tilstede blandt subjekterne

og har mulighed for at betragte dem ”indefra”. Her falder observatøren ind i subjektets dagligdag,

og der fortsættes så med de daglige rutiner, uden at noget er forandret. Ved sådanne observationer

kan det indsamlede datamateriale dog være noget kaotisk, da der vil være mange forskellige

observationer, og der er risiko for uforudsete hændelser. For at få det bedst mulige resultat er det

vigtigt, at observationen laves over lang tid.

Side 28 af 111

Ustruktureret laboratorieforsøg er, hvor observatøren er mere åben for uforudsete hændelser end

ved strukturerede laboratorieforsøg. Ved et ustruktureret laboratorieforsøg kan forsøgspersonerne

f.eks. deltage i et forsøg, de i virkeligheden tror, er et andet. Her er det et laboratorieforsøg, som på

grund af omstændighederne bliver ukontrolleret ved, at man ikke ved, hvordan forsøgspersonerne

vil reagere, når de bliver fremstillet for ting, som muligvis ikke passer ind i den normale kontekst.

Ved struktureret observation er der ofte tale om ikke deltagende observationer. Sådanne

observationer kan forekomme til f.eks. en fodbold eller håndboldkamp, hvor observatøren sidder på

sidelinjen og følger med. Ved observationer som denne forekommer frekvensstudieteknikker, som

bygger på øjebliksiagttagelser. Denne observation bruges ofte som en kvantitativ metode, idet det er

muligt at observere og følge mange på en gang og på den måde få flere forskellige resultater. Her

vil observationen dog ofte begrænse sig til de ting, observatøren på forhånd har bestemt sig for at

kigge efter.

Der kan laves observationer både som deltagende og ikke-deltagende observatør. I observationer

uden deltagelse kræves det, at de objekter, man vil lave en observation på, kan observeres udefra. Et

eksempel herpå er et laboratorieforsøg, hvor observanten fungerer som publikum, der ser til fra

sidelinjen. I deltagende observation er der tale om både total deltagelse og partiel deltagelse. Ved

total deltagelse bliver der observeret over længere tid f.eks. i forbindelse med ustruktureret

observation. Undersøgelsestiden er lang, og der laves en grundig observation omkring det objekt,

der bliver observeret. Man deltager selv i f.eks. den fodboldkamp, der bliver observeret. Ved partiel

deltagelse er det kun en hvis del, der bliver observeret. Her kan observatøren enten fortælle

objekterne, hvem han/hende er eller forblive anonym og falde ind i det sociale arrangement. Når

forskeren har indsamlet sit data og sine observationer, skal vedkommende analysere på sine

indsamlede data. Dette kan f.eks. gøres som ved en hermeneutisk proces. Dette sker gennem den

hermeneutiske. Det betyder, at den indsamlede information er i flere dele, og hver del er en del af

helheden. Enkeltdelene giver bedst betydning sammen med den overordnede del. Herudover giver

den overordnede del bedst mening, hvis man også ser på enkelt delene. Observatøren har i forvejen

en forforståelse omkring emnet, og efterhånden som man fortolker på observationerne, danner man

sig en ny forforståelse.

I vores projekt, som omhandler fitness med fokus på kropskommunikation, vil vi bruge observation

i et fitnesscenter. Her har vi en mulighed for at observere på fitnessbrugerne i omgivelser, de er vant

Side 29 af 111

til at komme I. Det vil derved komme til at fungere som en struktureret observation, idet det ikke er

et laboratorium eller et forsøgsrum, der er sat op til forsøget. Vi har i fitnesscentret mulighed for at

falde ind i mængden og ”i smug” observere fitnessbrugerne, hvilket gør at vi kan lave en total

observation. Ud fra den fænomenologiske tilgang observeres og beskrives fitnessbrugerne og deres

gang i deres vante omgivelser.

Interviewguide

Som det bliver nævnt ovenfor, er det en god ide at have lavet en interviewguide, når der skal laves

et interview. En interviewguide kan enten været stillet op som strukturerende spørgsmål eller være

delt op i emner. Det er vidt forskelligt, hvordan en interviewer vælger at bruge sin interviewguide.

Til vores projekt vil vi gøre brug af strukturerede spørgsmål, hvorved vi senere kan stille uddybende

spørgsmål til de svar, vi ønsker uddybet. På denne måde er der større sandsynlighed for, at alle

vores interviews bliver ens, og at alle bliver spurgt om det samme.

”Et interviewspørgsmål kan vurderes både med hensyn til en tematisk og en dynamisk dimension:

tematisk med hensyn til produktion af viden og dynamisk med hensyn til den interpersonelle

relation i interviewet. Et godt interviewspørgsmål bør bidrage tematisk til produktion af viden og

dynamisk til fremme af et godt interviewsamspil” [Kvale, 2009, s. 151].

I et godt interview, og dermed en god interviewguide, kræves der både tematiske og dynamiske

spørgsmål. Den tematiske vinkel omhandler spørgsmål om, hvad det er, man vil undersøge. Det

handler om den forforståelse, vi har i forhold til det valgte emne. Der stilles her spørgsmål til

informanten omkring dennes livsverden, så intervieweren får nogle nærmere beskrivelser. I vores

tilfælde af fitnesskulturen og de kropslige udtryk samt de begreber, der er tilknyttet. Dynamikken

dækker over spørgsmålet hvordan, altså hvordan man vil gribe undersøgelsen an. Det er i denne

proces, hvor der tænkes nøje over hvert spørgsmål, herunder tænkes der også på både længden og

forståelsen. Det er vigtigt, at alle spørgsmålene i interviewguiden bliver tilknyttet et

forskningsspørgsmål. På den måde er der større sandsynlighed for, at undersøgelsen giver det

ønskede resultat. Spørgsmål, der starter med hvad og hvordan, er tit og ofte der, hvor intervieweren

kommer mest i dybden og får gravet mest viden ud af informanten. Det kan være spørgsmål som:

Hvad gjorde du?, Hvordan har du det med det? Hvad mener du om det der skete? [Kvale, 2009, s.

Side 30 af 111

158]. Det gælder for intervieweren om at indhente nok beskrivelser, som kan bruges som relevant

og troværdigt materiale at fortolke ud fra. Gode interviewspørgsmål er korte, enkle og lette at forstå.

Det skal hermed være sagt at det ikke er lige let at formulere spørgsmål. De skal ikke bare være

gode og relevante, de skal også kunne gøre det så let og ligetil som muligt, for informanten at svare,

så der ikke opstår misforståelser. Alt dette er noget vi har taget til overvejelse gennem dannelsen af

vores egen interviewguide.

Vores interviewguide

Baggrundsspørgsmål:

- Som opstart skal vi vide den interviewedes navn, alder, erfaring med fitness som

motionsform (hvor mange år han/hun har dyrket fitness) og erfaring med anden form for

idræt f.eks. idrætsforeninger

Bevægelsesspørgsmål/Livshistorieaspekt:

- Vil du starte med at fortælle, hvorfor du begyndte at dyrke fitness?

- Hvordan begyndte du at dyrke fitness?

- Hvad har du ellers dyrket?

- Kan du fortælle om en rigtig god oplevelse ved at dyrke fitness, som giver dig motivationen

til at fortsætte træningen?

- Og hvad har en negativ indflydelse på dig?

Den interviewedes syn på fitnesskulturen:

- Hvad forstår du ved ordet; fitnesskultur?

- Hvad ville du sige adskiller fitness fra f.eks. håndbold eller fodbold?

- Hvilke elementer, tror du, er med til at gøre fitness så populært?

- Når du går på gaden, synes du så, at du kan se, at der er nogle, der går i fitness?

- Vil du mene, at der er en skjult dresscode for folk inde i fitnesscentret?

- Hvor ligger forskellen i, om man løbetræner på div. stier, eller om man går i fitness?

Den interviewedes dyrkelse af fitness:

- Hvor mange gange om ugen, og hvor lang tid bruger du ca. i fitness?

- Hvad laver du typisk, når du er nede i fitnesscentret? Holdtræning / Individuel træning?

Side 31 af 111

- Hvad er særlig motiverende ved det?

- Kan du fortælle lidt om, hvordan du oplever at dyrke fitness?

- Hvordan kan du mærke træningen på kroppen, også når du ikke træner?

- Hvad betyder det for dig at dyrke fitness?

- Præsenterer du dig som en, der går i fitness, når du skal fortælle om dig selv?

- Er du stolt af at gå i fitness?

- Hvad vil du gerne opnå ved at træne?

- Hvordan synes du, at den perfekte krop ser ud?

- (Hvad er dit kropsideal?)

Reklamernes indvirkning:

Fremvisning af en fitnessreklame:

- Hvad tænker du, når du ser denne reklame?

- Appellerer denne reklame til dig?

- Vil reklamen få dig til at købe et medlemskab hos Fitness World, hvis du ikke allerede var

medlem? Hvorfor/ hvorfor ikke?

- Hvad fortæller denne reklame dig?

- Synes du, at reklamen opfanger essensen af Fitness World? Hvorfor/hvorfor ikke?

- Ser du denne frontfigur / kvinde, som et forbillede for diverse fitnessdyrkere?

Sociale relationer for den interviewede:

- Har du gået andre steder (andre fitnesscentre), før du kom her? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad

fik dig til at skifte?

- Hvordan er det sociale miljø her i centret?

- Har du en fornemmelse af, om andre går her for at dyrke hold- eller individuel træning?

Hvordan det?

- Går du i fitnesscentret alene, eller går du derned med andre?

- På hvilken måde / hvordan er denne partner med til at motivere dig?

- Hvor mange af dine venner, tror du, der dyrker fitness?

- Taler du med andre om fitness?

Side 32 af 111

Supplerende og kontrol spørgsmål:

- Hmm… (Giver den interviewede mulighed for at uddybe svaret)

- Kan du prøve at uddybe dit svar en smule?

Afsluttende bemærkning:

- Jeg har ikke flere spørgsmål, er der mere du gerne vil sige/tilføje, inden vi slutter?

Den der har fokus på non-kommunikationen kommer på banen:

- Spørgsmål?

- Uddybelse af svar?

- Kommentarer?

Intervieweren:

- Må jeg kontakte dig igen, hvis det viser sig, at der er et spørgsmål, jeg gerne vil have

uddybet? - E-mail?

Med denne interviewguide håber vi at kunne besvare vores problemformulering og underspørgsmål.

Som vi skrev under afsnittet kvalitativ analysedesign, er det vigtigt at have den videnskabsteoretiske

overvejelse med i forløbet. Efter seks forelæsninger i fagrelateret videnskabsteori har vi på 2.

semester formået at få en større indsigt i de videnskabsteorier, der er centrale for den humanistiske

videnskab.

Fagrelateret videnskabsteori

I vores projekt har vi valgt at gøre brug af fænomenologi og hermeneutik. Igennem den

fænomenologiske tilgang går vi tæt på fænomenet ”fitness” og finder frem til fænomenets

kendetegn. Via arbejdet med den hermeneutiske tilgang får vi sat fokus på vores egne

forudsætninger og forståelse for at arbejde med fitness. Dette afsnit vil indeholde en fremstilling af

det videnskabsteoretiske udgangspunkt, men det vil også have fokus på de refleksioner og

argumenter, der har været over de valg, vi har truffet.

Side 33 af 111

Fænomenologi

Den fænomenologiske teoretiske tilgang til videnskaben handler om, at vi ikke skal være styret af

de teorier, der foreligger. Vi skal opbygge en teoretisk viden ud fra verden, som den er. For os

handler det om at kigge på fitnesskulturen og de folk, som til dagligt færdes i den. En anden ting,

som også er vigtigt at holde sig for øje, er begrebet dualisme. Fænomenologien gør oprør med

dualismen, ved at fokusere på noget andet, altså opfattelse af en verden forstået af os og så verden i

sig selv. For fænomenologien handler det som sagt om at betragte fænomenerne og derpå komme

frem til nogle teorier. Fænomenologi betyder i bund og grund en videnskab om fænomenerne.

”Fænomenet er det, som viser sig ved sig selv, det som manifesterer sig, det der åbenbarer sig”

[Zahavi, 2003, s. 13]. Som fænomenolog skelner man ikke mellem en verden, som eksisterer i sig

selv og verden, som den eksisterer for os. For som sagt handler fænomenologien om at se på

verden, som den er. Den virkelige verden er den som fremtræder for os, hvad enten det sker

igennem vores daglige omgang med den eller via videnskabelige analyser. ”Genstandens virkelige

beskaffenhed er ikke skjult i fænomenet, men udfolder sig netop heri” [Zahavi, 2003, s. 15].

Betragter vi div. genstande, vil vi hurtig komme til den erkendelse, at de ikke gemmer sig bag

fænomenerne, men netop bliver udtrykt igennem dem. Kigger vi f.eks. på diverse fitnessbrugere,

bliver deres identitet ikke holdt skjult, i stedet bliver deres identitet bekræftet igennem deres brug af

fitness.

Hovederne bag fænomenologien

I mange sammenhænge anses Edmund Husserl (1859-1938), der var tysk filosof, som

fænomenologiens grundlægger. Hans ønske var at opfinde en streng videnskabsteori, hvor ideen var

at videnskabsmændene skulle gå direkte til verden selv. Som fænomenolog skal man beskæftige sig

med, hvordan enhver vil opleve verden. Mange af Husserls elever har ført fænomenologien videre i

mange retninger. En af de mest indflydelsesrige elever og arvtagere, er Martin Heidegger, som især

udviklede fænomenologien i en eksistentialistisk retning. For Heidegger gjaldt det om at opdage,

hvordan mennesket agerer som en endelig værensform i en endelig verden. Men endnu mere

interessant er det at beskæftige sig med Maurice Merleau-Ponty (1908-1961), der var fransk filosof.

Merleau-Ponty bygger videre på den fænomenologi, som Husserl og Heidegger havde beskrevet.

Merleau-Ponty lægger vægten på kroppen og den kropslige væren-i-verden og bruger det, som det

Side 34 af 111

filosofiske udgangspunkt snarere end bevidstheden. Merleau-Ponty gør oprør med dualismen. Han

betragter kroppen og bevidstheden som to sider af samme sag.

Fænomenologiens grundbegreber

I fænomenologien findes der fire grundbegreber; fænomener, epoché og reduktion, første-persons

perspektiv og livsverden. Begrebet fænomen dækker over en forestilling om, at vi skal have fokus

på det, der rent faktisk foreligger, og ikke det teorierne siger, der bør foreligge. Det er ikke teorien,

der skaber erfaringer, det er erfaringerne, der skaber teorien. Det handler altså om at beskrive de

konkrete fænomener så præcist som muligt. Desuden er det også vigtigt, at man suspenderer den

naturlige indstilling, hvilket betyder, at man sætter fokus på bl.a. vanetænkning, fordomme osv. Vi

skal se bort fra alle fordomme og al teoretisk viden, vi end måtte have og sætte en parentes om den.

Ved at erkende sin naturlige indstilling og herefter pakke den væk, udfører man, hvad der kaldes

epoché5, som fører os videre til de næste begreber. Epoché sætter som sagt parentes om den

”naturlige indstilling” – den førfilosofiske forståelse af verden. Man kan også sige, at epoché er en

betegnelse for vores suspension af den naive metafysiske indstilling [Zahavi, 2003, s. 22].

Reduktion har til formål at undersøge sammenhængen mellem fænomen og bevidsthed – mellem

subjektivitet og verden. Formålet med epoché og reduktion er at finde frem til virkelighedens

egentlig beskaffenhed.

Fænomenologien sammentænker altså subjekt og objekt. Verden fremtræder for os, derfor er både

subjekt og objekt en del af verden. Man kan sige, at der er nogle relationer mellem verden

(fænomenerne) og os. Men de kan ikke eksistere uafhængigt af hinanden – derfor opgøret med

dualismen. Vi har et perspektiv, hvormed vi erfarer verden. Men er man fænomenolog, er det ikke

interessant at studere bevidstheden, men den bevidsthed, der forstår verden. Af den grund handler

første- persons perspektivet om ”… at ethvert fænomen, enhver genstands fremtrædelse, altid er en

fremtrædelse af noget for nogen” [Zahavi, 2003, s. 17].

Det betyder, at hvis vi ønsker at forstå, hvorfor og hvordan en genstand kan fremtræde, som den

gør, skal vi inddrage de subjekter, som den fremtræder for. Med tanken om første- persons

perspektivet har vi i vores projekt valgt at behandle vores problemformulering ud fra en kvalitativ

tilgang. I projektperioden vil vi tilbringe en hel dag i fitnesscentret Fitness World, hvor vi vil

foretage en bunke kvalitative forskningsinterview for at komme tættere på de personer, der er vant

til at færdes i fitnesskulturen nemlig de personer som jævnligt er i kontakt med fitness genstande.

5 www.da.wikipedia.org/wiki/Edmund_Husserl

Side 35 af 111

Vi ønsker ikke at studere bevidstheden, men derimod den bevidsthed, der forstår kulturen. Før vi

går i gang med at interviewe folk, vil vi gøre os bevidste om vigtigheden af, at man ikke stiller alle

de spørgsmål, som man har nedskrevet. Det handler i stedet om at tage udgangspunkt i den enkelte

informant. Det er vigtigt at have sig for øje, hvilken livsverden personen lever i. Hvordan

fremtræder tingene for personen?

Det fører os så videre til det fjerde og sidste grundbegreb i fænomenologien: Livsverden. Mange

fænomenologer kritiserer naturvidenskaberne for ikke at tænke over den krop, hvormed vi oplever

og sanser verden. Det er netop i livsverden, at denne kommer til sin ret. Det handler her om at have

fokus på de individer, der oplever verden. På den måde bliver livsverden det fundament af erfaring,

der eksisterer. Men livsverden er ikke konstant, den justeres, fordi vi hele tiden bliver klogere –

summen af vores viden udvides.

Hermeneutik

For at undersøge fitnesskulturen skal vi arbejde med interviews af forskellige personer, hvor

personerne har det til fælles, at de dyrker fitness i centre. Vi søger at forstå fitnesskulturen, og på

den måde har vi brug for midler hertil. Vi har derfor til dels valgt at arbejde med hermeneutikken,

da dens hovedkoncept er forståelse.

Inden for den filosofiske hermeneutik er det ikke nok blot at læse en tekst, nej, man behøver en

særlig kompetence til at opnå den rette forståelse. Denne kompetence består ifølge Jesper Gulddal

og Martin Møller i at fortolke. Den filosofiske hermeneutik undersøger og forklarer fortolkningen

og forståelsen. På denne måde skiller den filosofiske hermeneutik sig ud fra andre hermeneutikker,

ved ikke at have et specifikt faktum som genstand, men omhandler alt, hvad der sker. Herunder kan

enhver situation fortolkes. Dette gælder alt fra tekster til de mennesker, som vi møder i vores

hverdag og de handlinger, vi kommer ud for. Med andre ord undersøger den, hvad der altid sker,

når man fortolker og forstår. Friedrich Schleiermacher (1768-1834) beskriver hermeneutikken som

forståelse af fremmed tale, men hvor der ikke kun menes tale i egentlig forstand, men også skrevne

tekster6.

6 www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Reformationen_og_lutherske_kirke/Friedrich_Schleiermacher

Side 36 af 111

”Fortolkningen af den fremmede tale har to sider: den kan enten rette sig mod genstandens

objektive side, dens ”grammatiske” eller slet og ret sproglige struktur, eller mod dens subjektive

eller ”psykologiske” side, dvs. talen som en manifestation af forfatterens individualitet” [Gulddal,

1999, s. 18].

Hertil skal det gøres klart, at begge aspekter skal indgå i undersøgelsen for at få den fulde

forståelse. Schleiermacher (1768-1834), Wilhelm Dilthey (1833-1911)og Hans Georg Gadamer

(1900 - 2002) er alle teoretikere indenfor hermeneutikken, og har alle bidraget med noget nyt til

teorien. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Hans Georg Gadamer, fordi han er den seneste der har

udviklet teorien, og fordi han har bygget videre på de tidligere teoretikeres tolkninger indenfor

hermeneutikken. Til dette har vi valgt at tage udgangspunkt i Antia Riis Holms udlægning af Hans

Georg Gadamers udgave af hermeneutikken. Hans Georg Gadamer behandler emner som

forståelsen, hvilken, han mener, er eksistentielt betinget7. Han mener, at vi fra barnsben har én måde

at forstå ting på, hvortil man ved siden af den første forståelse, kan have en tillært metode. Denne

tillærte metode vil først blive sat i spil i forlængelse af den helt basale forståelsesmetode, da denne

er primær, og den tillærte forståelsesmetode altid vil blive sekundær. Hertil beskriver Gadamer den

hermeneutiske cirkel [Holm, 2006, s. 16].

Den hermeneutiske cirkel

Den hermeneutiske cirkel beskriver forholdet mellem del og helhed i en tekst. Hertil er individet

selv med til at skabe en fortolkning, da de enkelte dele forstås ud fra helheden, men omvendt kan

helheden også forstås ud fra delene. Her kan det tidligere spørgsmål om mening nu revideres til at

være et spørgsmål om sammenhæng, for foruden sammenhæng giver det fortolkede ingen mening

[Gulddal, 1999, s. 19]. Schleiermacher8 har også udtrykt, at vi for at forstå en tekst er nødt til at

sætte os ind forfatterens mentale liv. Dette giver endnu en vinkel indenfor hermeneutikken.

7 Følgende afsnit er baseret på Kulturmødets Hermeneutik - En Filosofisk Analyse af Kulturmødets Forudsætninger af Anita Holm Riis. 8 Friedrich Daniel Ernst Schleiermacher levede fra 1768 til 1834. Han var tysk evangelisk teolog, og forelæste senere over filosofisk etik. Han blev efterfølgende skoledannende over hermeneutik og æstetik i Tyskland. Kilde: www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Reformationen_og_lutherske_kirke/Friedrich_Schleiermacher

Side 37 af 111

Figur 6.

Et eksempel kan her i vores projekt være fitnesskulturen set i sammenhæng med den større kultur,

hvor fitnesskulturen kan ses som en del af en større helhed. Hertil kan man fortolke fitnesskulturen

set i lyset af den større kultur, eller den større kultur kan tolkes i lyset af fitnesskulturen. Der sker

heri en vekslen mellem fitnesskulturen og den større kultur, da disse gensidigt påvirker hinanden.

Dog er det ikke kun del og helhed, der spiller ind, når noget/nogen skal fortolkes, Gadamers fokus

indbefatter også forforståelse, fordomme og formeninger.

Forforståelse, fordomme og formeninger

Når man skal fortolke, spiller den enkeltes forståelse ind på den måde, man forstår en tekst, for

denne forståelse bibringer en hvis forforståelse. Med forforståelse mener Gadamer de forventninger,

vi har til en given situation, men også den livserfaring, den enkelte har, samt den kultur som

individet lever i og historien. Med historien mener Gadamer de erfaringer, som vi tidligere har gjort

os, og som vi hver dag bærer rundt på. På samme måde har vi alle nogle ubevidste forventninger,

hvilke Gadamer kalder fordomme og formeninger. Med fordomme forbinder Gadamer ikke noget

negativt, de gør snarere, at vi kan orientere os, da disse danner grundlag for vores vidensbaggrund

[Holm, 2006, s. 16] Gadamer beskriver følgende i forhold til fordomme:

Side 38 af 111

”Fortolkeren kan i virkeligheden aldrig sætte sine fordomme helt ud af spil. Hans arbejde vil

tværtimod vedblive med at være bestemt af fordomme, eftersom menneskets endelige forståelse

aldrig kan sætte sig helt ud over sit udgangspunkt” [Gulddal, 1999, s. 35].

Når Gadamer i hans udlægning af hermeneutikken giver eksempler på forståelse, lader han oftest to

vidt forskellige personer fra forskellige kulturer møde hinanden, da fordommene er tydeligst her.

Samtidig beskriver Gadamer, at nogle fordomme ophæves, men aldrig forsvinder helt, da de altid

erstattes af nye fordomme [Holm 2006, Side 19]. Gadamer mener heller ikke, at der er nogen

garanti for, at ens fordomme er korrekte, de er blot med til at gøre, så den enkelte kan forstå

[Gulddal, 1999, s. 19]. Forståelse kan sommetider være svært i sig selv, men som metode ikke

specielt i forhold til den historiske udvikling. Den nye generation er nærmest vokset op med denne

fitnesskultur, hvorimod det for den ældre generation kan være svært at sætte sig ind i denne trang til

at folde sig ud i diverse fitnesscentre landet over. Til dette har Gadamer udtrykkene; gyldige, og

ugyldige fordomme. Det afgørende er her afstanden i tid, som adskiller fortolkeren og den

fortolkede genstand [Gulddal, 1999 s. 36]. På denne måde har fitnessbrugerne arbejdet de ugyldige

fordomme fra og står tilbage med gyldige, da man har fået erfaring med dette fænomen, og ikke

blot står på sidelinjen som passiv tilskuer og ligger inde med fordomme. Til gengæld kan

fitnessbrugerne godt oparbejde nye fordomme, som så senere be- eller afkræftes. Til dette beskrives

følgende:

”Der er altså tale om en hermeneutisk cirkel, hvor fortolkerens forforståelse afprøves på

genstandens historie, ændres og tilpasses i lyset af de nye erfaringer man gør sig, og derefter

afprøves på ny. Gennem denne proces bliver fortolkeren sine egen fordomme bevidst; han sættes

derved i stand til at skelne de hæmmende fordomme fra de produktive” [Gulddal, 1999, s. 36].

I dette projekt har det været en nødvendighed, at vi som gruppe er bekendt med vores fordomme,

inden vi går i gang. Disse fordomme omhandlede påklædning i fitnesscentret. Vi var i gruppen

overbevist om, at der var en bestemt dresscode. Kvinderne havde stramme tights på og en stram top,

mens mændene havde store joggingbukser på og en tanktop, så deres overarme blev fremhævet.

Eftersom vi er blevet afklaret med vores fordomme, kan vi gå i gang med at interviewe, analysere

og derefter tolke på informanternes svar. I forsøget på sidstnævnte, for at forstå informanterne,

bruger Gadamer udtrykkene horisont og horisontsammensmeltning.

Side 39 af 111

Horisont

Med horisont mener Gadamer det perspektiv og udsyn, det enkelte individ har, hvilke er historisk

betingede. Hvis man eksempelvis søger at forstå en tekst, har denne også en horisont, hvilket er

gældende for alt [Gulddal, 1999, s. 36]. På denne måde bliver der to horisonter, nemlig afsender og

modtagers. Men alligevel sætter Gadamer spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er tale om to horisonter,

da han hertil ytrer: ”Det enkelte menneskes horisont, er derfor et produkt af noget fælles, en fælles

horisont” [Holm, 2006, s. 21]. Med dette skal forstås, at mange er underlagt samme historie og

kultur og dermed har samme forståelse. Dette kan ses på globalt, lands-, og lokalt plan, men når

horisonterne mødes, og der opstår forståelse, er der tale om horisontsammensmeltning.

Horisontsammensmeltning

Når man skal forstå en anden person, hvilket man kan kalde den fremmede horisont, sker dette

igennem ens egen horisont, ved, at disse to mødes, smelter sammen og hermed danner en ny

horisont, hvilken indeholder forståelsen. Forståelsesprocessen, som Gadamer kalder

spændingsfeltet, sætter ens fordomme og horisont på spil og kan på denne måde flytte begge

horisonter, hvilket resulterer i en ny og forenet horisont. Gadamer mener også, at forståelse er en

betingelse for sandhed, for når man møder nye mennesker, regner man med, at den fremmede taler

sandt, og hertil søger vi at danne en mening. Hvis man derimod ikke forventede, at det, man blev

fortalt, var sandt, ville forståelsen for den nye horisont udeblive og meningsaspektet gå tabt. På

denne måde vi i vores projekt nødt til at stole på vores informanter, når vi skal interviewe dem, da

vi hertil vil få det bedste resultat, når vi skal søge at få vores horisonter til at smelte sammen.

Fænomenet fitnesskultur vil efterfølgende ende som en del af vores horisont.

I samarbejde med fænomenologien, er vi nødt til at få styr på vores fordomme og sætte parentes om

dem altså holde dem adskilt, når vi skal arbejde hermeneutisk, og på denne måde vil projektet ende

op i en helhed. Vi måtte selv lægge bånd på vores fordomme angående fitnessbrugere, for at vi

bedst muligt kunne lave en analyse ud fra et, blandt andet, kulturelt synspunkt.

Side 40 af 111

Kulturbegrebet til overvejelse

”Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvaner,

foruden alle øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund”.

Sådan beskrev den engelske antropolog Edward Tylor9 i 1871 begrebet kultur. Vi kan her se, at

trods megen indsigt kan det være svært at definere kultur som noget meget præcist. I dag bruger vi

ordet kultur i mange forskellige sammenhænge og tillægger det derfor forskellige betydninger. Vi

snakker bl.a. om finkultur, subkultur, fremmedkultur, ungdomskultur osv. Her på det sidste er vi

også begyndte at snakke mere og mere om fitnesskulturen. Men hvordan skal vi helt konkret forstå

kulturbegrebet, og kan vi komme frem til en definition, alle parter kan være enige i? Kultur

betegnes i mange tilfælde som det, der gør kommunikation muligt. Af den grund kan det være

vanskeligt at definere kultur, som noget konkret, som en ting.

Kigger vi overordnet på kultur, defineres det normalt som noget, alle har. Kultur handler om tillærte

normer for, hvordan man bl.a. skal opføre sig, og hvad der anses for at være forkert eller rigtigt,

inden for de givne rammer. At leve i en dansk kultur betyder eksempelvis, at man betaler skat og

dermed bidrager til samfundet. Det anses f.eks. også for at være i strid mod den gængse måde at

omgås med folk på, hvis du hele tiden udstråler, at du ved bedre, hvilket skyldes vores dybe tro på

Janteloven. Men har man levet i Danmark i en årrække, skal man nok hurtigt få øjnene op for de

kulturelle normer, der eksisterer. ”… alt tillært er kulturelt, mens alt medført er naturligt” [Eriksen,

2005, s. 38]. Det kan til tider være svært at skelne mellem de medfødte naturlige behov og så de

kulturelle fænomener, men Edward Taylor var en af dem, der fremhævede, at mennesker skaffede

sine kulturelle færdigheder som medlem af et samfund [Eriksen, 2005, s. 43]. For at forstå den

komplicerede kulturelle virkelighed, er det derfor vigtigt, at vi forstår vores eget samfund. I vores

projekt har vi som sagt valgt at lægge vores fokus på de kropslige kommunikative udtryk og

fitnesskulturen som en del af en større kultur – et større sammenhæng. Vi vil forsøge at kigge på og

klarlægge de signaler, som fitnessbrugerne sender for at få en indsigt i den kultur, som de er en del

af. For som vi nævnte før, findes der en del ”underkulturer” under den overordnede kultur. For

eksempel kunne man fristes til at spørge, om fitnessbrugere har det samme tilfælles med de folk, der

9 Sir Edward Burnett Tylor født i 1832 og begravet i 1917. Han er særlig kendt for hans evolutionistiske religionshistorie. Kilde: www.da.wikipedia.org/wiki/Edward_Burnett_Tylor

Side 41 af 111

spiller fodbold eller håndbold? Eller om der i grunden er tale om to forskellige kulturer, selv om

begge dyrker motion. Skulle man forsøge at svare på spørgsmålet ville det ikke være entydigt, for

begge befolkningsgrupper taler – for det meste – det samme sprog (dansk), men de har forskellige

værdier og livsstil [Eriksen, 2005, s. 47]. Og det vil være disse delte opfattelser af værdier og

livsstil, som vil adskille dem fra hinanden.

Kulturkroppen

Som tingene forholder sig for tiden, kan man betragte kroppen på to måder. Den ene ser kroppen

som en samhørighed mellem kroppen og bevidstheden, den anden ser kroppen som noget, der ikke

er en del af os selv. Blandt de fleste forskningstraditioner har man for længst forkastet den

dualistiske opfattelse, hvor kroppen og bevidstheden betragtes som to adskilte størrelser. Vi ser ikke

længere kroppen og sjælen som to adskilte størrelser. Vi forener disse gennem traditioner som f.eks.

meditation, hvilket de dyrker på højt plan i Thailand. I Indien har de stort fokus på teknikker, der

har til formål at forene det kropslige og det åndelige. Det handler for dem om at lære at kontrollere

vejrtrækningen for på den måde at være i stand til at kontrollere nervesystemet og hjernen. På den

måde forenes det fysiske og det åndelige [Eriksen, 2005, s. 227]. Vi lever i et samfund, der

sammenbinder kroppen og bevidstheden. Vi bliver med et bevidste om vores krop – at vi er en krop.

Men på den anden side betragter vi kroppen som en maskine. Vi kan udskifte og reparere dele af

maskinen, som vi lyster. Bliver vi syge, ja så beder vi bare sundhedsvæsnet om at reparere os.

Vores krop bliver på den måde noget, som ikke er en del af os selv, noget som er adskilt fra os. Der

er mange, som oplever, at de har en krop i stedet for at være en krop. Det ses bl.a., når kvinder og

mænd for foretaget kønsskifteoperationer, fordi de er havnet i den forkerte krop [Eriksen, 2005, s.

226-227]. Man kan vel sige, at vi prøver at ændre på kroppen, så den passer ind i det samfund, som

vi lever i. I Danmark, som i dele af resten af verden, kæmper vi store kampe mod kroppens

naturlige ældning. Vi vil ikke se gamle ud. Hvis vi ikke er villige til at få foretaget et

kirurgiskindgreb, kan vi købe os fattige i creme, som lover det ene efter det andet. Denne

samfundsændring skyldes måske et større fokus på motion og et langt større fokus på en velplejet

og ung krop som vejen til evig lykke. De idealer, vi bliver præsenteret for i dag, har medvirket til en

ekstrem kropsfokusering. Idealer er noget der ændres med tiden, og i takt med at samfundet ændrer

sig, nye værdier udskrifter andre kommer til. Idealerne er helt klart med til at sætte fokus på

kroppen i dette århundredes fitnesskultur og ved at læse hvad kroppen udtrykker, kan vi indsamle

Side 42 af 111

vigtig information om det samfund, som den er en del af. Det er med de kropslige udtryk, som det

er med sproget. Du har brug for sprogkundskaber, for at forstå hvad andre siger til en og for at

kommunikere med dem. Derfor kan vi, når vi endelig ved noget om den kulturelle krontekst, tolke

på de kropslige udtryk og tegn, som er til stede [Eriksen, 2005, s. 230]. Afhængigt af hvilken

subkultur eller generation du tilhører, vil der være forskellige udtryk og tegn. Hver eneste ny

generation er anderledes fra den foregående, i og med at de skal skabe deres egen identitet.

Identitet

Ethvert individ ejer en identitet, som det som tidligere nævnt kan forme og støbe, som de ønsker.

Identitet kommer fra det latinske ord ’idem’ hvilket betyder den, eller den samme [Jørgensen, 2008,

s. 29]. Identitet har en side, som indeholder enkeltindividets objektive sider, såsom køn, udseende,

begavelse, etnicitet og indre psykiske strukturer, altså ting som individet ikke selv kan styre. Denne

side indeholder også elementer som social, økonomisk og materiel situation, altså forskellige

omstændigheder i livet, som påvirker individets hverdag. Individet har også en anden side, der

omhandler, hvordan individet ser, oplever, dømmer og roser sig selv, hvilket er den mere subjektive

side. Fitness, som vores projekt handler om, hører til den objektive side, som er en del af individets

omstændigheder i livet. Samtidig har det også en del at gøre med den subjektive side, om hvordan

individet opfatter sig selv, i det her tilfælde, hvordan individet opfatter sig selv som fitnessbruger

[Jørgensen, 2008, s. 30].

Der er fire forskellige identitetsniveauer; jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og

kollektiv identitet. Det kan dog være svært at adskille de forskellige niveauer, fordi der kan

forekomme flere elementer, som går igen ved de forskellige niveauer.

Jeg-identitet: Når normer, værdier og idealer falder naturlige for en, er det ofte, fordi man er

opvokset med disse normer, både socialt og individuelt, hvilket gør, at de bliver en sammentømret

brik af ens identitet. De grænser, der er mellem de forskellige identitetsniveauer, er dog ikke altid

helt ens, idet folk ikke altid er opvokset under samme vilkår. Så selv om at to mennesker er

opvokset i samme kultur, kan deres grænser være meget forskellige, hvis de ikke er vokset op under

den samme sociale status. En veludviklet jeg-identitet er vigtig, for at ens personlige identitet er

velfungerende. Jeg-identiteten gør, at man har mulighed for selv at forme sit liv ved hjælp af

Side 43 af 111

konflikter, erfaringer og de omstændigheder individet er i, i livet. Jeg-identiteten er vigtig, for at

den enkelte kan føle sig som en del af et socialt fællesskab og derved en del af en social identitet.

Jeg-identiteten gør det muligt for den enkelte at forandre sig igennem forskellige identiteters

elementer [Jørgensen, 2008, s. 43].

Personlig identitet: Vedrører den politiske overbevisning samt den bevidst valgte livsstil. Den

personlige identitet er individets egne mål, værdier, valg og oplevelser. Det handler om, hvordan

individet ser sig selv som et individ med individualitet. Den personlige identitet indeholder

kendetegn, der er specielle for den enkelte. Det kan være forskellige egenskaber, færdigheder,

adfærdsmønstre og karaktertræk, som er kendetegnet for den enkelte. Den personlige identitet er

den del af individet, som individet selv har valgt at være. Det kan for eksempel være at leve

økologisk, at være vegetar, den personlige tøjstil, eller hvordan man vil opdrage sine børn.

Social identitet: Den sociale identitet er de roller, som den enkelte vælger at indtræde. Altså roller i

det sociale liv eller de positioner som man indtager. Den sociale identitet er ofte det billede af sig

selv, man gerne vil have, at andre folk ser. Det er altså et billede, man gerne vil ses som en del af.

Dette billede sætter nogle normer og udstråler nogle bestemte værdier, som individet forsøger at

tilpasse sig via valg for netop at gøre billedet bedst muligt. Social identitet kan også være angående

ens sociale status. Det er ofte den sociale identitet, der er den offentlige side udadtil og den

offentlige identitet, den enkelte har. Idet individet kan have forskellige identiteter, alt efter om

personen er hjemme eller på job. Den sociale identitet er det, man er, eller det man gør. Det kan for

eksempel være, at man er folkeskolelærer, eller at man går i fitness. Det er elementer, man selv har

valgt at blive, og som giver et bestemt billede af en som person og ens identitet udadtil.

Kollektiv identitet: Den kollektive identitet er ofte noget sværere at placere, idet den har elementer

fra både den personlige og sociale identitet. Den kollektive identitet har en stor indflydelse på jeg–

identiteten og den personlige identitet. Den kollektive identitet fremkommer ved de kollektive

grupper, som vi er en del af, det kan være hvordan de identificerer sig med hinanden eller

institutioner. Derved kan individet adskille sig fra de grupper, individet ikke føler sig som en del af

og tilslutte sig de grupper, hvor individet mener, det passer ind. Kultur har en stor del at gøre med

den kollektive identitet, idet ens identitetsdannelse afspejles af ens kultur. I de vestlige lande er

fitness for eksempel rigtig stort lige nu og dermed en stor del af kulturen. Dette afspejler sig i de

vestlige identiteter [Jørgensen, 2008, s. 38-39].

Side 44 af 111

I vores projekt omkring fitnesskultur kan den enkeltes identitet placeres flere steder. For de unge

mennesker kan det ovennævnte begreb jeg-identitet spille ind. Da det kan være, at fitness er noget,

deres forældre aktivt har dyrket, måske stadig dyrker. På den måde har fitness figureret som en del

af de unges hverdag, siden de var børn. Den personlige identitet er en vigtig del af valget om at gå i

fitness. Når man går i fitness, er det en del af ens valgte livsstil. Fitnessbrugerne har nogle bestemte

mål, de gerne vil opnå ved at det at dyrke fitness. Ved at være en del af et fitnesscenter søger man at

sende bestemte signaler og eventuelt tilegne sig nogle karaktertræk, der ikke gør sig gældende for

ret mange andre, som f.eks. meget markerede mavemuskler på en kvinde. Fitnesskulturen spiller

også ind på den enkeltes sociale identitet, idet det igen er en rolle, individet har valgt at indtræde i

samfundet og dets sociale netværk. Når individet går i fitness, er det også en del af den offentlige

sociale status, det har, det kan godt være, man går i fitness alene, men man er ikke ”privat”, og det

viser en del af den side af ens identitet, som man viser udadtil. Den kollektive identitet kan også ses

i fitnesskulturen. Under vores observationer så vi en masse forskellige kvinder og mænd, alt i alt et

meget bredt udsnit af befolkningen. Vi så dog slet ingen kvinder, der bar tørklæde, selv om det

efterhånden er noget, man ofte ser. Det kan være, fordi de kvinder, der bærer tørklæde ikke føler, at

de, for eksempel grundet religion, ikke passer ind i et fitnesscenter. Fitnesskulturen spiller derved

ind på alle fire identitetstyper.

Side 45 af 111

Reklameeffekt og -appel

Reklamer er efterhånden blevet en integreret del af vores hverdag, vi ser dem skjult i ”Godmorgen

Danmark”, hører dem på vej på arbejde i radioen og ser dem rundt omkring i byen. Reklamer er og

bliver en stor del af vores hverdag. Nogle gange uden at vi selv er klar over det. Vi bliver hver evig

eneste dag påvirket af reklamer. Selv om vi efterhånden er blevet så rutinerede forbrugere, at vi med

det samme kan se, når det er reklame, så er det ikke altid muligt for os at slynge det hen. Reklamer

påvirker os i forskellige retninger og til forskellige identiteter. Reklamerne tilpasser sig

tidsstrømningerne og kan derfor fungere som en spejling af den reelle virkelighed. Vi har i dette

projekt søgt at finde svar på, hvor stor en indflydelse samt inspiration en speciel udpeget reklame

for Fitness World har haft på fitnessbrugerne på Dannebrogsgade i Aalborg.

Et kort oprids af reklameudtrykkets ændring10

Måden at udtrykke sig i reklamen har ændret sig. Reklamens historie kan deles op i fire faser. Den

første fase fokuserede på, hvad varen kunne udrette og reklamerne satte fokus på at informere om

produktets tekniske kvaliteter. Denne fase varede fra ca. århundredskiftet til år 1920. Herefter blev

fokus blevet rettet mod en anden måde at repræsentere varen på; interessen for spørgsmålet, hvad

kunne varebrugen betyde for forbrugeren, spillede nu en større rolle for reklamens udtryksform.

Efter anden verdenskrig ændredes reklameudtrykket på ny, hvor der skete “en personalisering af

forholdet mellem vare og bruger”. Dvs. forbrugerne køber varen med et skjult formål; at bruge den

som en integreret del af deres interaktion med andre mennesker og deres væren. Varerne udgør

hermed en del af forbrugerens identitet. I begyndelsen af 1960‘erne begyndte markedsføringen at

orientere sig mod forbrugerens livsstil og forbrugets sociale kontekst. Deres målgrupper blev mere

nuanceret. Ved hjælp af deres ændrede orientering og målgrupper, var det nemmere at henvende sig

til den enkelte forbruger. Varen udtrykker et tilhørsforhold til en social gruppe og forudsætter, at

forbrugeren bruger varen til at identificere sig med sin gruppe. Generelt siges der, at reklamen kun

havde effekt inden for rammen af grupperingens grundlæggende værdistruktur, hvorfor afsenderen

forsøgte at integrere reklamen i forhold til gruppernes værdier og holdninger. Denne knytning blev

kaldt for gruppeteorien, hvor reklamen var integreret med gruppens værdier og holdninger [SSF,

10 Følgende afsnit er baseret på Reklame kultur af Jørgen Stigel m.fl.

Side 46 af 111

1978, s. 91]. Reklameudtrykket har gjort varen til et symbol på livsstilen. Dette citat kan relateres til

Fitness World-reklamen11, hvor varens symbolværdi illustrerer det gode og sunde liv, såfremt man

benytter sig af tilbuddet. Fitness World optræder som et middel for forbrugerne til at realisere deres

egne ønsker om en bedre krop. Reklamen appellerer i dag på en anden måde til forbrugeren end før.

Den appellerer til forbrugerens forestillinger i stedet for bare at præsentere den for denne.

Reklamens udtryksform formår at bringe varen ind i forbrugerens bevidsthed.

At være lykkelig

Reklamerne appellerer som ovennævnt til forbrugerens underbevidsthed og optræder for

forbrugeren som et middel til at opnå et ideal om lykken. Kvinden på den ovennævnte reklame fra

Fitness World ser lykkelig ud, fordi hun har opnået en ideel krop. “Jeg er glad, fordi jeg er tilfreds

med min krop” vil fitnessbrugere sige efter at have brugt flere år på at få kroppen til at harmonere

med tankerne om kroppens ideal. Men det er ikke alle, der opnår denne ”lykke”. Nogle ender med

efter adskillige forsøg at kalde dem selv ulykkelige, fordi de ikke ser ud som Fitness Worlds

frontfigur. Reklamerne sælger et hypotetisk ideal om lykken. Men for dem, der ikke opnår ”lykken”

kan reklamen producere vrede og frustrationer [Toscani, 1996, s. 24-25]. For nogle modtager virker

reklamen som et virkelighedsbillede. Men selv om at reklamens billede og egentlig også tekst udgør

et udsnit af virkeligheden, er den udvalgt til et bestemt formål. Den er manipuleret og udvalgt

specielt til dette reklameformål, og det er derfor ikke sikkert, at den gengiver virkeligheden på

“naturlig vis” [Rose, 2009, s. 129]. En anden ting man også skal være opmærksom på er reklamens

virkemidler, der kan skabe en bestemt effekt på modtageren. F.eks. kan en speciel indramning

understøtte billedets fremtræden eller give den modsatte effekt. Afsenderens intentioner med

billedet eller reklamen kan udtrykkes igennem den gældende ramme. Når ovenstående tanker udgør

ens forståelse af reklamen, er der nu mulighed for at gå i gang med analysen.

Reklamens effekt

Der findes ingen modeller til at beskrive reklamens virkning i det lange løb, hvorledes indtryk af

virkeligheden optages, hvordan holdninger og værdier ændres eller hvorledes adfærden påvirkes.

Firmaernes formål med reklamen er at få modtageren til at benytte sig af produktet. Men reklamens

11 Se bilag 3

Side 47 af 111

modtagere reagerer på forskellige måder, og det er ikke alle, der finder produktet lige interessant.

Ikke to mennesker er ens og holdningerne til det pågældende produkt nuanceres.

“Når modtageren er i en given receptionssituation eller motivationssituation, så vil budskaber, der

lægger sig op ad denne situation, have lettere ved at trænge igennem og blive forstået af

modtageren” [Grønholdt, 2006, s. 195].

Dvs. alt afhængig af hvem afsenderen henvender sig til, kan humøret og livssituationen spille ind.

Selvom individet er grupperet i en af Minerva-kompassets hjørner, og reklamen er rettet herefter, er

det ikke sikkert, at modtageren finder det sælgende produkt relevant eller lige omvendt, hvor som

nævnt i citatet budskabet nemt kan fange modtageren af reklamens opmærksomhed.

At analysere en reklame

Vi vil blot opremse de centrale begreber, der ifølge forelæser Christian Andersen12, gør sig relevant,

når man skal analysere en reklame. Da en analyse af en reklame ikke hjælper besvarelsen af vores

problemformulering og underspørgsmål på vej, vil vi derfor nøjes med som sagt at gennemgå de

vigtigste elementer i en reklameanalyse. Som indledning til analysens fremgangsmetode, skal det

påpeges, at billeder ikke læses, men opfattes, samt at vi sanser faste og levende billeder på samme

måde, som når vi bevæger os i den naturlige verden.

Det første man gør i forhold til en trykt reklame er at finde nøgleudtryk og tegn, der er relevante i

forholdet til ens formål med at analysere reklamen. Det kan være, at man analyserer reklamen i

henhold til en bestemt påstand eller ved at analysere en reklame, ønsker man at fremtvinge et

bestemt budskab. Dernæst ønsker man at placere de fundne udtryk og/eller tegn i paradigmer,

hvilket er de udtryk, der kan erstatte hinanden i en selektion blandt ensartede elementer/i en bestemt

kontekst. Herefter kan man identificere de konnotationer og sociale koder, som

indholdselementerne relaterer sig til, dvs. tænke over, hvilke medbetydninger de brugte udtryk og

ord kan indebære. Får reklamen heraf en ny betydning, når man har reflekteret over

konnotationerne? I henhold til eksemplet kan man spørge, bibringer Christiania andre konnotationer

end ordet fristaden, selv om de omhandler det samme sted, de samme værdier og normer? I

forlængelse af ovenstående kan man finde ud af, hvilke denotationer teksten repræsenterer. 12 2-1._kursusgang._Humanistisk_informatik._foraar._2010, slide 71

Side 48 af 111

Denotation betyder ords kernebetydning, dvs. at man skal analysere, hvilke konnotationer der

fremstår som det naturlige eller sande indhold. Herpå kan man beskrive de eventuelle syntagmer,

dvs. den sammenhæng, der fra afsenderens side er blevet etableret mellem billedtegnene. Ydermere

kan man finde frem til, om der er en sammenhæng mellem tekst og billede, der bidrager med en

ekstra betydning eller fungerer som en effekt. Når man analyserer en reklame, er det vigtigt at huske

på, at intet er tilfældigt. Til sidst er det essentielt at finde de større helheder af kulturelle idéer og

holdninger, der gør sig gældende i den pågældende reklame for at få den placeret i en kulturel

kontekst, der kan være præget af visse tidsmæssige normer og værdier, idéer og holdninger.

Interviewpersonernes holdning

I forbindelse med vores kvalitative undersøgelser medbragte vi en reklame fra Fitness World13,

hvorpå der er en ung dame med en flot ideel kvindekrop, der bør kunne tillokke en masse nye

medlemmer. Men i følge vores undersøgelse er det ikke alle, der mener, at hun som frontfigur ville

tiltrække en del nye kunder. De fleste vurderer, at trods hun har den ideelle veltrænede krop, ville

reklamen ikke appellere til dem. Der er andre omstændigheder, der har spillet ind på deres valg af

“hobby”. Det er derimod den studievenlige pris, der har fået mange øjne op for Fitness World:

“Det er prisen, der afgør det fuldstændigt for mig, og at der ikke er overfyldt, når man er herinde”

[Interview nr. 13, 7:35].

I den forbindelse kan det påpeges, at Fitness World er den største kæde i Aalborg, hvilket gør, at

folk bedre kan fordele sig mellem de forskellige centre, så der ikke virker overfyldt. Der er dog en,

der skiller sig ud fra den ovenstående mængde og siger:

“Jamen hun er jo super smuk, hehe. Det tænker jeg tit, når jeg går forbi hernede og ser hende. Så

tænker jeg; hold da op god reklame så er det bare om at komme i gang” [Interview nr. 4, 08:49].

”Ej jeg synes, det er lidt.. altså hun er jo virkelig, virkelig lækker, hehe… Men sådan skal det jo

også altid være i reklamerne, skal det ikke det?” [Interview nr. 4, 9:35].

Som tidligere nævnt formår reklamen at sætte nogle nye tanker i gang i modtagerens hjerne. I dette

tilfælde er det i forhold til, hvordan kroppen skal se ud, før man er “lykkelig” og kan trives i de 13 Se bilag 3

Side 49 af 111

omgangskredse, som man befinder sig i. De ovenstående citater er taget fra en, der mener, at hun er

frisk og sund ud, det perfekte livsideal som kropsideal og finder derfor reklamen ekstra relevant.

Hvem vil ikke have det godt og udstråle selvvære og -tillid? En anden interviewperson fortæller sin

fortolkning af reklamen og dens opsætning af den ”ideelle krop”:

”.. men hvis nu vi begynder at analysere på den, jamen så er det jo meget.. så er det jo igen, det

med at sætte nogle idealer op. Fordi at de fleste ved nok godt, at det ikke er alle pigerne, der ser

sådan her ud i et fitnesscenter og det er heller ikke alle piger, der kommer til at se sådan her ud. Og

omvendt ved drengene, altså det er jo noget, man skal tage med et gran salt. Det tror jeg godt, de

fleste mennesker ved” [Interview nr. 11, 14:00]

Dermed kan man udlede, at reklamen med den flotte kropsideelle frontfigur ikke appellerer til

størstedelen af vores interviewpersoner. Det er andre omstændigheder, der spiller ind, når valget af

Fitnesscenter skal foretages. Interviewpersonerne er godt klar over, hvilket signal reklamen sender,

men mener trods alt, at det at være lykkelig indtræffer hos et individ, når vedkommende er glad for

sig selv, og ikke når vedkommende har opnået mediernes forestilling om den perfekte krop.

Side 50 af 111

Analysemetode

Interviewanalysen

Vores kvalitative undersøgelsesdesign består som bekendt af interviews, hvor informanterne er en

del af kæden Fitness World. Når man skal analysere et interview, kan analysen deles op i flere

analysetrin14.

Det første analysetrin omhandler informantens livsverden, og hvordan denne opfatter forskellige

elementer, der er defineret af det givne emne. Ved dette trin er mængden af fortolkning eller

forklaring fra informanten eller intervieweren meget begrænset. I vores interviews fortæller

informanterne f.eks. om deres syn på fitnesskulturen. Under det andet analysetrin oplever

informanten, at denne opdager nye ting i løbet af interviewet. Dette kan være nye betydninger af

det, de foretager sig, som de opdager, uden intervieweren fortolker på det, der bliver sagt. I vores

interviews kunne det f.eks. være angående, hvilken påklædning folk har på, når de dyrker fitness,

eller hvordan det går op for den unge fyr, at træningen med vægte måske bunder i en eller anden

form for konkurrence. Under det tredje analysetrin fortolker intervieweren på informantens

udtalelser løbende i og under interviewet. Formålet med dette er at få intervieweren til at uddybe

sine udtalelser, så man som interviewer til sidst er fuldstændig klar over, hvad informanten mener.

Det betyder, at der under interviewet sker en direkte fortolkning, som man så har mulighed for at få

be- eller afkræftet. Det fjerde analysetrin sker der, hvor der analyseres. Her analyserer intervieweren

på interviewet. Dette sker ofte i forbindelse med transskriberingen af interviewet. Under analysen

bringes informanternes egenforståelse i fokus, meningsindholdet bliver analyseret, hvortil forskeren

kan tilføje nye perspektiver. Der forefindes forskellige analyseværktøjer, med henblik på et

meningsinterview eller et tekst- og sprogligt interview, som vi vil komme ind på senere, afhængigt

af hvilken problemformulering, der er formuleret. Det femte analysetrin bliver ikke altid brugt

under interviews. Det kan være et geninterview, som afholdes efter interviewet er analyseret. Her er

der mulighed for forskeren, at give informanten fortolkningerne tilbage. Dette giver informanten

mulighed for at give feedback på de fortolkninger, forskeren er kommet frem til. I vores interview

har vi ikke til hensigt at give informanterne fortolkningerne tilbage, da vi ikke ser nogen grund til

det. Dog har vi fået e-mailadresser på vores informanter i tilfælde af, at vi har brug for at få uddybet

14 Følgende er baseret på bogen Interview – introduktion til et håndværk af Steiner Kvale og Svend Brinkmann.

Side 51 af 111

nogle af svarene. Det sjette analysetrin kunne være en udvidelse af beskrivelse og fortolkning, så

analysen kommer til at indeholde en handling. Ved tilfælde heraf kan et forskningsinterview

komme til at fremstå som en terapeutisk samtale. Der kan også forekomme forandringer grundet

kollektive handlinger i social sammenhæng.

De seks forskellige analysetrin er ikke nødvendigvis afhængige af hinanden. Det fjerde analysetrin

kan sagtens tages i brug, uden at det tredje er blevet brugt. Inden interviewet bliver lavet, er det

vigtigt, at forskeren har sat sig ind i emnet og har udarbejdet en interviewguide, så intervieweren får

stillet de rigtige spørgsmål og er bedst muligt forberedt, så interviewet bliver så godt som muligt;

dvs. mest relevant for besvarelsen af forskerens problemformulering. Inden vi gik i gang med vores

interviews, lavede vi også en lang interviewguide, så vi var sikre på at få alt det vigtige med. Vi

satte os ind i, hvad vi gerne ville vide og forberedte også lidt underspørgsmål eller opfølgende

spørgsmål, så vi var bedst muligt forberedt til at lave vores interviews.

Analyserne af de forskellige interviewtekster kan inddeles i tre grupper alt afhængigt af, hvad der er

det centrale i det enkelte interview. Den første form for interviewanalyse er analyser med fokus på

mening. Her er det meningen, at det er det, der bliver sagt, der analyseres – altså, der foretages en

meningsanalyse af indholdet. Dertil kan meningskodning, meningskondensering og

meningsfortolkning bruges. Den anden form for interviewanalyse er analyser med fokus på sprog.

Her er det blandt andet sprogformer og tale, der lægges vægt på – altså sprogets virkning på

meningen. Dertil bruges sproganalyse, konversationsanalyse, narrativ analyse, diskursanalyse og

dekonstruktion. Til sidst er der den mere generelle analyse, der som oftest er en blanding mellem de

forskellige analysemetoder. Dertil kan bricolage og teoretisk læsning anvendes. I vores projekt har

vi valgt at lave en analyse med fokus på mening, idet det er fitness brugernes meninger om

forskellige ting, vi ville frem til, ved hjælp af interviewene. Blandt andet bruger vi i vores projekt

meningskodning til at analysere på vores interviews.

Analyse med fokus på mening

Meningskodning: Når man kan finde flere nøgleord i et tekstafsnit, som bliver evt. udgør en brugbar

udtalelse, kaldes det en kodning. I 1967 introducerede Barney Glaser og Anselm Strauss kodning

som kvalitativ metode, de kaldte den Grounded theory. Dette bliver oversat til åben kodning og

indeholder ting som: analyse, undersøgelse, sammenligning, begrebsliggørelse og kategorisering af

Side 52 af 111

data. Med Glaser og Strauss’ nye teori blev det muligt for forskere at forklare deres kvalitative

metoder. Koder blev i 2005 præsenteret som: ”Umiddelbare og korte og definerer den handling

eller oplevelse, der beskrives af interviewpersonen” [Kvale, 2009, s. 224]. På den måde bliver det

muligt at danne forskellige kategorier indenfor emnet og derved få gode beskrivelser af det, der

undersøges. Efterhånden som kodningen af analysen bliver mere fokuseret, går analysen fra at være

deskriptiv til teoretisk, idet materialet bliver gennemanalyseret, og fordi der ikke kan findes en

grund til at lave nye kodninger, indsigter og fortolkninger. Der findes også begrebsstyret og

datastyret kodning. Ved koder forstås de forskellige temaer eller nøgleord, som bruges ved

interviewet. Der kan både være mange eller få koder ved et interview. Ved begrebsstyret kodning

bruges koder, der er lavet i forvejen, enten ved blot at kigge på en del af materialet eller kigge på

noget i forvejen skrevet litteratur angående emnet. Ved datastyret kodning begynder forskeren

forskningen uden koder, men udvikler dem efterhånden, som man arbejder sig gennem materialet.

Når man laver en kodning af meningsindholdet i en tekst, er det muligt at finde ud af, hvor ofte et

emne nævnes i teksten. Ved en kategorisering kan man definere emnernes forekomst ved et plus

eller minus og på den måde få en kvantitativ ide om, hvor ofte det enkelte emne gentages. Med

kategorisering kan man derved strukturere store mængder af interviews ved hjælp af de udviklede

kategorier. Dette kan være en hjælp til at sammenligne interviewene. Hvis man transskriberer

interviewene, kan de bruges som kvalitative interviews, og hvis de kun skrives ned som kodninger

under interviewet, kan de bruges som kvantitative interviews. Idet vi har en stor målgruppe, 20 til

30 år, har vi valgt at lave 10-15 interviews for at dække målgruppen bedst muligt. Vi vil analysere

interviewene ved hjælp af meningskodning, hvor vi vil tage det vigtigste ud af interviewene. Det, vi

så mener, er det vigtigste i interviewene, vælger vi at transskribere med henblik på at analysere for

derefter at fortolke det.

Ved kodning under interviewene kan man kategorisere samtalen og sikre historien samtidig med, at

den finder sted, uden man skal stoppe og holde pauser. Under interviewet er det muligt at stille

supplerende spørgsmål for at sikre sig, at man har forstået informantens budskab korrekt, eller at

informanten ikke misforstår de stillede spørgsmål. Når vi i vores interviews først skal søge koderne

bagefter, kræver det, at vi har gode oplysninger fra vores fitnessbrugere og fyldige svar på vores

spørgsmål. På den måde bliver det nemmest for os at kategorisere vores svar.

Side 53 af 111

Meningskondensering: Når informanterne giver deres mening til kende som oftest i lange ord og

sætninger, skal vi under meningskondensering forkorte det til få ord. Når man analyserer et

interview, er der nogle ting, man skal huske: Man skal få fat i helheden ved interviewet, derefter

skal man finde de meningsenheder, der gives udtryk for. Meningsenhederne omformuleres, så de

bliver enkle og let forståelige, derefter stilles der spørgsmål til disse meninger ud fra formålet med

undersøgelsen. Til sidst skal temaerne i interviewet knyttes sammen til et deskriptivt udsagn. De

hovedtemaer, man finder i interviewene, kan ofte bruges til fortolkninger og teoretiske analyser.

Det er meget vigtigt, at intervieweren indsamler fyldestgørende og forklarende fænomen fra

informanterne, når man skal lave en meningskondensering fra en fænomenologisk synsvinkel. Da vi

skriver vores projekt ud fra en hermeneutisk og en fænomenologisk vinkel, passer det godt sammen

med vores meningsinterviews og en meningsanalyse.

Meningsfortolkning: Meningsfortolkning bruges ofte inden for den humanistiske metode, hvor der

bliver fortolket på det, der bliver sagt. Man finder meningsstrukturer og betydninger, som ikke

træder direkte frem i interviewet. Meningsfortolkning er noget modsat meningskodning og

meningskondensering, som begge reduceres i teksten. Ved meningsfortolkning tilføjer forskeren

sine fortolkninger til teksten, og denne bliver derved længere og mere fyldestgørende.

Analyse

Da vi i vores projekt arbejder med interviews af vores informanter, arbejder vi hovedsageligt med

meningsanalyse, da det er deres individuelle meninger, som vi tager udgangspunkt i til de

forskellige underspørgsmål i vores problemstillinger.

Fitnesskulturen

Fitnesskulturen kan i dag defineres som noget fleksibelt, hvilket er et meget centralt ord, når vi

spørger, hvordan de vil definere fitnesskulturen. Størstedelen beskriver fitnesskulturen som noget,

der er der, når den enkelte har tid og ikke noget, som er fastlagt på ét bestemt tidspunkt.

“At man kan træne fuldstændigt, som man har lyst til. Øh, man kan træne på de tidspunkter, man

har lyst til, og man kan vælge at være ansvarlig over for andre, eller man kan vælge bare at træne

Side 54 af 111

individuelt. Træne sammen med nogle eller bare at træne alene. Det kan man jo ikke rigtig i

håndbold og fodbold. Der er man ansvarlig overfor sit hold” [Interview nr. 14, 2:34].

”Øh hehe, fitnesskulturen.. hvad den dækker over.. det var et godt spørgsmål. Jo.. jamen det er vel

det individuelle behov for og.. for at fremstå på en eller anden bestemt måde. Tror jeg? Altså,

nogen vil gerne se store og stærke ud, mens andre bare får det.. ja, altså. Jamen ja.. jamen det tror

jeg bare, altså det, det er for at behage sit eget ego” [Interview nr. 9, 3:27].

Dette underbygger igen fleksibilitet, men sætter også egoet som centrum, hvilket er noget, som

næsten alle vores informanter beskriver som værende en del af fitnesskulturen. Flere starter ud med

at trække på deres svar og snakker sig roligt frem til konklusionen herpå, f.eks. informant nr. 19:

”Jamen fitnesskulturen.. når jeg tænker på kultur, så tænker jeg primært på, at det er en flok

personer, der er inden for den her kultur. Og når du siger fitnesskulturen, så tænker jeg faktisk at

den primære målgruppe, det er alle dem, skal vi sige fra 18 og op til 35, det er sådan den primære

kultur. Det er i hvert fald det, jeg tænker, når du siger fitnesskultur” [Interview nr. 1, 2:07].

Her ses det igen, at informanten trækker tiden ud for at nå at tænke ved at lave usammenhængende

sætninger. De siger blot noget for at trække tiden ud og kommer herefter med et bud på, hvad de

forstår ved fitnesskulturen. Informanten ytrer her, at hun mener den primære målgruppe, er de 18-

35årige, mens en anden informant kommer ind på, at der er noget for enhver, ligegyldigt interesser

og alder:

“Jamen jeg tror, at det, de er ret gode til, er at lave noget til alle interesser. Man kan træne på

hold, man kan træne alene. Og så hjælper det nok også, at ens venner går til det. Så trækker man

nok hinanden lidt. Eller ens familiemedlemmer går her, det er jo næsten alle aldre, efterhånden”

[Interview nr. 14, 3.06].

Ifølge informanterne har fitnesskulturen både en primær målgruppe, men stadigvæk er der også

noget for de ældre. At fitnesskulturen favner så bredt, fungerer bare som et ekstra incitament for nye

brugere, da alle uanset alder er velkomne og kan derfor ikke bruge en undskyldning som; at

Side 55 af 111

grunden til at de ikke går i fitness, skyldes fitnesscentret har en bestemt målgruppe, der udelukker

lige præcis dem.

To sider af samme sag

Selv om informanterne præsenterer så mange gode ting ved det at dyrke fitness, som f.eks.

informant nr. 5 nedenfor beskriver, er der ligeså negative ting:

”Men ellers, så synes jeg bare at man bliver.. man bliver gladere, og man kan holde til mere, og

man er ikke så træt. Og man bliver bedre til at lave sine lektier og (får) mere overskud til sin søn.

Bedre.. ja man får det bare bedre med sig selv på alle måder, synes jeg” [Interview nr. 4, 1:55].

Hertil bliver det tydeligt, at der er mange positive sider ved det at dyrke fitness. Bl.a. er det også

blevet meget omtalt, at det positive også omhandler det, at man får opbygget muskler og forbrændt

en masse energi og kalorier. Men som et par af vores informanter også nævner, kan man både dyrke

fitness alene eller sammen, to og to, eller som del af en gruppe.

Det, at man ikke træner alene, udgør en meget væsentlig faktor, som flere beskriver, kan det, til

tider, være svært at være engageret og komme af sted. I de pågældende situationer, hvor fjernsynet

virker mere lokkende og vel sagtens også tiltrængt, kan andre mennesker være med til at motivere

en til at dyrke fitness.

”Altså, det er lige med at tage sig sammen nogen gange, og.. det er i hvert fald en god ide at have

en at træne sammen med tit for at komme af sted og sådan nogen ting” [Interview nr. 7, 2:06].

Udtryk gennem fitness

Det er meget forskelligt, hvad informanterne personligt søger at udtrykke igennem deres daglige

gang i fitnesscentret. Eksempelvis ønsker et par at tabe sig, men størstedelen går i fitnesscentret for

at opbygge flere muskler. Det følgende citat afslører en mandlig informants idealkrop:

“Ja, altså det er uden ølvommen og så med lidt muskel på.” [Interview nr. 13, 6:35].

Dette er der flere, der udtrykker sig om:

Side 56 af 111

”Men jeg vil sige, nu er der mere fokus på, at jeg vil godt have en pæn krop, og jeg ved også, at

hehe, at pigerne synes, det er fedt, hvis man ser godt ud, og man passer på sin krop. Og så.. det..

det giver selvtillid, og det.. det ligger der måske også i fra dengang jeg startede. Altså, det giver

noget selvtillid” [Interview nr. 9, 1:51].

Hermed udtrykker informanten, at han ikke kun får selvtillid af det at dyrke fitness, men han får

endda også et ekstra plus i forhold til pigerne. Det at passe på sin krop, ved at gå i fitness, kan også

bruges på flere måder, nemlig som følgende informant, i og med at han ville fortælle, at han

dyrkede fitness af følgende grunde:

”Bare lige for at fortælle at jeg ikke bare sidder og glor der hjemme. Altså at jeg holder mig i

gang” [Interview nr. 9, 10:07].

Som informanten ovenfor, er der flere der udtrykker, at de godt kunne finde på at fortælle at de

dyrkede fitness. Dette kan være i flere sammenhænge, bl.a. hvis det var til en jobsamtale.

Identitet og selvidentitet

At regulere identitet eller at have en identitet har fitness for mange af informanterne en rigtig stor

betydning. F.eks. siger en af informanterne:

”Det betyder rigtig, rigtig meget, men altså jeg kan ikke leve uden, næsten. Jeg bliver helt rastløs,

hvis ikke jeg kommer ned og træner, i hvert fald en uge” [Interview nr. 7, 7:06]. Efter dette

fortsætter informanten: ”Altså jeg vil bare gerne, altså holde formen og holde vægten og egentlig

ikke rigtigt tabe mig, det er ikke derfor, jeg gør det. Det er bare for at få noget styrke i ens krop”

[Interview nr. 7, 8:18].

Dette viser, at fitness for nogen er med til at styrke personligheden, men også selvværdet ved at

have en krop, som man ved, er i orden. Dette gælder ikke kun det pågældende citat, men det gælder

størstedelen af vores informanter. En anden informant går ikke op i at ligne en stor bodybuilder,

men beskriver følgende:

Side 57 af 111

”Jamen jeg har det sådan, at.. at jeg bryder mig ikke specielt meget om de der bodybuildertyper.

Altså de der bare ligner, at de har fået stukket et eller andet op i numsen, og så bare blevet pustet

op. Det synes jeg simpelthen.. Det må godt være rimeligt markeret og sådan en mellemløsning.

Heller ikke for slap, så.. det må godt være en pæn mellemløsning” [Interview nr. 9, 10:56].

På denne måde gør han det klart, at han ikke ønsker at ligne en bodybuildertype og begrunder det.

Samtidig er han klar over, hvordan han selv ønsker at se ud. Som informanten ovenfor, er der

mange der er klar over, hvordan de ønsker deres krop skal se ud. De fleste har samtidig også målet,

at de gerne vil have mere energi og overskud i hverdagen, hvilket de klart udtrykker.

En reklame

For at vende tilbage til den flotte krop som for mange er et forbillede, har Fitness World valgt at

sætte en kvinde på forsiden af deres reklame. Hun bliver modtaget med forskellige reaktioner, men

disse kan deles op i to forskellige grupper; Dem der er for, og dem der er i mod. Bl.a. er der en der

siger:

“Jamen hun er jo super smuk, hehe. Det tænker jeg tit, når jeg går forbi hernede og ser hende. Så

tænker jeg; hold da op god reklame så er det bare om at komme i gang” [Interview nr. 4, 8:49].

Og en anden informant uddyber:

”Jeg tror, der er mange, der forbinder hende med den perfekte krop” [Interview nr. 1, 9:13].

Her bliver det udtrykt at modellen på reklamen er et godt forbillede for den ene informant, og hertil

ytres i følgende citat, at hun meget vel, kunne være et ideal for flere. Selv om mange er positive, er

der også dem, der hælder til ikke at hoppe i med begge ben. Informanten ytrer følgende:

”.. men hvis nu vi begynder at analysere på den, jamen så er det jo meget.. så er det jo igen, det

med at sætte nogle idealer op. Fordi at de fleste ved nok godt, at det ikke er alle pigerne, der ser

sådan her ud i et fitnesscenter og det er heller ikke alle piger, der kommer til at se sådan her ud. Og

omvendt ved drengene, altså det er jo noget, man skal tage med et gran salt. Det tror jeg godt, de

fleste mennesker ved” [Interview nr. 11, 14:00].

Side 58 af 111

Som i citatet ovenfor er der flere, der kan se logikken i reklamen og som er bevidste, om at man

ikke umiddelbart kommer til at se sådan ud. Men alligevel skal man ikke tage det så tungt, og

informanten mener, at de fleste ved det dog, og der dem der er lidt mere fordømmende:

”Jeg synes ikke, hun er et særlig godt forbillede” [Interview nr. 7, 10:07]. Samme person fortsætter

efterfølgende: ”Altså hun er jo smuk nok, og hun er jo tynd nok, men jeg synes godt, hun kunne se

lidt mere almindelig ud, ligesom alle os andre” [Interview nr. 7, 10:15].

Det, om man kan identificere sig med reklamen, er meget forskelligt fra individ til individ, men

alligevel kan vi i mellem flere af svarene trække tydelige paralleller. Som vist ovenfor, i de valgte

citater, er det ikke alle, som bliver påvirket lige positivt, hvilket er set i flere interviews. På denne

måde virker reklamen god og tiltrækkende for nogen, ved at opstille det føromtalte idealbillede, dog

skal det nævnes, at det kun gælder for pigerne. Mændene, som vi har interviewet, kunne ikke

identificere sig med pigen på billedet, de mente alligevel, at nogle piger ville.

På denne måde bliver spektret rammet ind, for hvordan vores informanter mener hvad

fitnesskulturen er, og hvordan fitnesskulturen spiller ind på deres identitet og selvidentitet.

Reklamen påvirker for nogen deres træning, mens for andre virker det uopnåeligt at blive som

modellen på billedet. Eftersom at vi har lavet 10 interviews, vil vi sige, at vores analysemetode er

repræsentativ inden for vores målgruppe.

Teori

Følgende afsnit er en gennemgang af de to teoretiker; Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, som

vi har valgt at beskæftige os med i dette projekt. De to teoretiker skal hjælpe os med at uddrage den

nødvendige viden i vores fortolkning.

Anthony Giddens

Anthony Giddens er englænder og professor i sociologi. Han har været medejer og direktør for

forlagsvirksomheden Polity Press, og siden 2004 har han siddet i det britiske House of Lords for

Labour, hvor hans fokus har været politikken. Det har blandt andet været til inspiration for Blair-

Side 59 af 111

regeringens politikdannelse. Han er især kendt for sin teori om struktur, sine analyser af det

moderne samfund og ikke mindst sine analyser af moderniteten [Rasmussen, 2005, s. 430-431]15.

I forbindelse med moderniteten, lagde han meget vægt på at analysere identiteten i det senmoderne

samfund. Giddens mener, at individet løbende gennem refleksive aktiviteter regulerer sin identitet.

Individet bestræber sig på at udbygge og gøre sin selvbiografiske fortælling bedre for derefter at

kommunikere den ud til de omkringværende individer. Giddens ser altså identiteten som værende

en fortælling, og det er særlig vigtigt, at denne identitet holder fortællingen i gang. Individet, med

den velfungerende identitet, er således det, der let kan fortælle om; hvem vedkommende er, hvordan

han/hun er blevet, som han/hun er, og hvor han/hun kommer fra [Giddens, 1999, s. 69-70].

Selvidentitetens fortælling er dog ikke et individuelt projekt, men udvikles i samarbejde med et

rum, hvor sociale relationer og strukturer gør sig gældende. Selvets refleksivitet kan ligeledes

omfatte en stærk kropsmæssig bevidsthed.

Tidligere var individet bundet af traditioner, myter osv., men grundet den øgede refleksivitet er de

blevet erstattet med videnskabelig viden og rationel indsigt. Individet var i højere grad født til en

bestemt identitet, hvor den i dag bestemmes af individets egne valg. “Vi er, hvad vi gør os selv til”

[Rasmussen, 2005, s. 441]. Men fordi samfundets strukturer hele tiden ændrer sig, og nye

teknologier formes, er det moderne menneskes livssituation tit kendetegnet af usikkerhed og tvivl,

da vi selv må tage stilling til, hvad der er korrekt eller forkert. Derved bliver identitetsskabelsen

varig og fungerer som nævnt, som en selvfortælling, der aldrig slutter. Valgene træffes som tidligere

påpeget, både individuelt og kollektivt. Giddens mener endvidere, at identiteten er baseret på en

“ontologisk sikkerhed”, der netop har til opgave at beskytte det moderne individ mod usikkerhed og

angst. Denne fundamentaliseres meget tidligt i opvæksten og er baggrunden for, at personen kan

have en kontinuert viden om sin ‘selvfortælling’. Denne viden er nødvendig for den velfungerende

identitet, der som tidligere nævnt, kan tænke over sig selv til andre og sin egen fortælling16.

Zygmunt Bauman

Til fortolkning af vores interviews vil vi gøre brug af Zygmunt Bauman og Tim May, som sammen

har skrevet bogen; At tænke sociologisk. Zygmunt Bauman er født d. 19. november 1925 og er

polsk sociolog, som blandt andet beskæftiger sig med emner som kultur, identitet, magt og

15 www.e17.dk/inspiration/forfattere/anthony-giddens 16 www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/identitet?highlight=identitet

Side 60 af 111

socialisme. Han har skrevet bogen sammen med Tim May, der er professor i sociologi på

universitet i Salford i England. I det følgende afsnit vil vi nævne Bauman som den primære person

bag de fælles tanker, som bogen; At tænke sociologisk, er gjort af, da det er ham, vi har beskæftiget

os mest med.

Bauman taler om begrebet gruppeidentitet. Han siger, at vi gennem livet kommer til at tilhøre

forskellige grupper. Nogle er vi født ind i, andre vælger vi selv, gennem de valg vi træffer i livet.

Det er i forbindelse med de grupper, at vi danner vores egen identitet. Da vores handlinger og den

måde, vi opfatter os selv på, er tilknyttet de grupper, vi er en del af. Det er ved hjælp fra de

forskellige grupperinger, at vi danner vores egen identitet, da vi altid vil være afhængige af andre

mennesker. Vi er dermed ikke født med en identitet, men det er en subjektiv genstand, som vi skal

skabe ved f. eks. interaktion med andre og ved at træffe nogle valg. Men hvad er det, der gør, at vi

træffer de valg, vi gør? Bauman siger, at der bag enhver handling ligger en motivation. Der er altså

noget, der motiverer os til at handle og reagere på en bestemt situation. Der er to forskellige former

for handlingsmuligheder, der er de irrationelle og rationelle. Ved en irrationel handlemulighed er

der tale om handlinger efter vaner og følelser, hvorved der ved rationelt, er tale om handlinger, der

foretages helt bevidst. Dette kan være rationel handling eller værdirationel handling. Rationel

handling er, hvor der tages et bevidst valg i forhold til at opnå et bestemt mål.

”Det karakteristiske ved rationel handling er, at der træffes et bevidst valg blandt flere alternative

handlingsmuligheder, som er orienteret mod realiseringen af et mål” [Bauman og May, 2003, s.

88].

Den værdirationelle handling minder meget om rationel handling, men der er det grundigt

overvejet, hvad hjertet siger, der er behov for, før man træffer nogen beslutning.

Der er dermed forskellige måder at afgøre valg og handlinger på, men der skal som sagt ligge en

motivation bagved disse handlinger. De fleste handlinger er motiveret af vores behov, hvis

opfyldelse skal give os en form for tilfredsstillelse, men alt afhængigt af vores måde at handle på, er

det ikke sikkert, at vi finder behovet stort nok til, at vi har lyst til at få det til at gå i opfyldelse ved

at handle ud fra det. En anden handlingsmotivation som kan være den mest magtfulde, er handling

baseret på konkurrence. Her ligger motivationen i et ønske om at være bedre end andre og erhverve

sig noget, som ingen eller meget få andre ikke har.

Side 61 af 111

”Konkurrence drives af et ønske om at udelukke aktuelle eller potentielle rivaler fra at udnytte de

ressourcer, de selv kontrollerer, håber på eller drømmer om at kontrollere” [Bauman og May,

2003, s. 100].

Det, at vi skal træffe forskellige valg og handle i forskellige retninger, fører tilbage til at tilhøre en

gruppe og derigennem danne sin identitet, danne sit eget jeg. Dette mener Bauman, diverse medier

hjælper rigtig godt med til. Han taler om, at vi gennem medierne bliver præsenteret for en masse

forskellige identiteter, som det bare er op til os at vælge imellem. Alt, hvad der bliver præsenteret i

reklame og tv, er symboler for forskellige livsstile og ved erhvervelse af de her symboler, tilføjer vi

noget til den identitet, vi ønsker at have. Det, som gør de repræsenterede identiteter så

uimodståelige, er tanken om den sociale accept, som allerede er gennemgået. Alle folk accepterer

og beundrer, hvad der præsenteres i medierne og ved erhvervelse af dem til vores egen selvidentitet,

håber vi selv på beundring og accept.

Vi beskæftiger os i vores projekt med fitnesskulturen, hvor vores fokus ligger på kroppen, og hvad

den kommunikerer, bevidst såvel som ubevidst. Det er derfor interessant at se på, hvad Bauman

siger om kroppen. Bauman gør opmærksom på, at kroppen er noget, vi har arvet, i kraft af vores

forældres gener. Endvidere er kroppen ikke et samfundsprodukt, som kan laves om, alt efter hvad

samfundet mener, er det rigtige. Eller er det? Ifølge Bauman lever vi i et samfund, hvor vi pga.

socialt pres næsten vil gøre alt, hvad vi kan for at komme til at ligne det, som samfundet ser som en

”rigtig og passende krop”. Er man først blevet opslugt af ideen om at leve op til samfundets idé

omkring en ”rigtig krop”, siger Bauman:

”Man kan opfatte kroppen som en opgave – noget, der skal bearbejdes og kræver daglig pleje og

opmærksomhed. Er arbejdet med kroppen først blevet en pligt, sætter samfundet normerne for,

hvilken skikkelse der er ønskelig og anerkendelsesværdig, og hvad man bør gøre ved kroppen for at

nærme sig disse standarter. Lykkes det ikke at leve op til disse standarter og krav, kan det

fremkalde skamfølelse, og man kan blive udsat for automatisk diskrimination (…)” [Bauman og

May, 2003, s. 135].

Side 62 af 111

At leve op til standarterne handler dermed også om et ønske om accept fra omverdenen, ligesom det

sker når man stjæler elementer fra reklamerne til sin identitet, dvs. man bruger reklamens produkter

til at forme identiteten. Individet er meget reflekterende over, hvilket budskab det ønsker at sende

ud til resten af kulturen. Vi ønsker ikke at blive set ned på eller grint af på gaden, vi ønsker som

tidligere nævnt anerkendelse og beundring. Der sker så mange ting ude i verden, som vi ikke kan

styre. Alt kan ske, og alt er usikkert, når vi kommer ud på gaden. Mennesket har brug for tryghed,

det har brug for noget, som kan styres. Vi tager derfor kontrol over det eneste, som vi hundrede

procent selv kan styre, nemlig kroppen. Kroppen bliver til et skjold over for den store farlige

verden, og da det er kroppen, der er den eneste ting, vi er sikre på at kunne kontrollere, kan vi på

den måde føle os trygge os sikre.

”Man behøver ikke at sidde og vente på, hvilket kort skæbnen vil spille kroppen i hænde, for man

kan selv gøre noget ved det. Ikke at gøre noget føles værre – enerverende og ydmygende – end at

gøre noget, selv om det i det lange løb viser sig at være langt mindre effektivt, end man havde

håbet” [Bauman og May, 2003, s. 136].

Vi må hele tiden være på vagt over for verden, og det den indeholder Ydermere skal vi være på vagt

overfor, hvor vi trækker vejret, hvad vi spiser, og hvad vi drikker, da diverse forskere hver dag

finder nye stoffer som ikke er gode for kroppen på den ene eller anden måde. Selv om kroppen er

den ting i verden, vi kan have mest kontrol over, er det en endeløs kamp, da der hele tiden vil ligge

farer og lure rundt om hjørnet, som truer den nyvundne følelse af sikkerhed.

Vi beskæftiger os med begrebet fitness, hvilket er et begreb, som Bauman har en meget klar

holdning til. Bauman siger, at når der gives begrundelser for det at dyrke motion, gives svaret, at det

er for at være sund og komme i bedre form, hvilket Bauman mener, er to meget forskellige ting.

Sundhedsbegrebet har ifølge Bauman med de indre værdier at gøre, at kroppen indvendigt skal være

i balance. Sundhed forudsætter, at der er en norm, som den menneskelige krop skal leve op til, hvis

dette ikke sker, kan det være tegn på uligevægt, sygdom eller fare, som kræver lægelig hjælp.

”Sundhed drejer sig om at bevare kroppen i en normalt fungerende tilstand, som muliggør, at man

kan arbejde, tjene til livets ophold, være mobil, engagere sig i det sociale liv, kommunikere med

Side 63 af 111

andre og udnytte de faciliteter, samfundet tilbyder for at lette forskellige livsopgaver” [Bauman og

May, 2003, s. 141].

Den konstante normale tilstand kan vi så ved hjælp af gennemsnitstal for køn og alder forsikre os

selv om. Vi kan forsikre os selv om, at vi virkelig er sunde, og at vi har nået vores mål. Når det

kommer til fitness, handler det om noget helt andet. Her handler det ikke om de indre værdier og

om, hvad kroppen burde kunne gøre, men hvad den i yderste tilfælde kan gøre. Det handler om at

bruge kroppen som et redskab til at opleve alt det behagelige i livet. Hvis man er i god form, har

man større mulighed for at komme i gang med de mange oplevelser, som verden tilbyder. En slap

og dvask krop vil der i mod ikke kunne opleve det samme. En slap krop vil heller ikke på samme

måde trænge til de mange oplevelser, som en frisk krop vil. Kroppen er med til at sende et budskab,

og det er derfor ikke nok, at kroppen er i fin form, det skal også kunne ses. Den skal bevise overfor

andre, at den er i god form ved synlige muskler og det at være slank. Bauman siger:

”Skal den overbevise andre, må den være slank, veltrimmet og adræt og fremstå som en

”sportstrænet” krop, der er rede til alle former for udfoldelse og i stand til at klare alle byrder,

livet måtte lægge på dem” [Bauman og May, 2003, s. 141].

Kroppen er altså et budskab overfor andre, en indpakning af, hvad der gemmer sig inden i, og hvis

de to ting ikke stemmer overens, kan der hurtig være givet det forkerte indtryk til omverdenen.

Kroppens budskab er den måde, vi klæder os på, udsmykker os på samt den måde vi bevæger os på.

De er alle sammen genstande for måden, hvorpå vi sammenligner os selv med andre. Deri ligger at

ovenstående er budskaber, som vi sender til andre, om hvem vi er. Hvis vi føler os afvist af andre,

kan dette skyldes vores budskab. Det kan derfor kræve, at man ændrer på dette budskab for at få

succes med andre mennesker. Til dannelse af et nyt budskab er der masse af inspiration at finde i

vores forbrugerorienterede samfund, som næsten smider forskellige budskaber/identiteter i hovedet

på os hver dag, som vi kan bruge som samlesæt. Et samlesæt som vi kan bruge til at bygge vores

eget budskab op med.

”Intet aspekt af kroppen må i denne proces undslippe vores opmærksomhed og, om man så kan

sige, overlades til sig selv. Vi er ansvarlige for hver en funktion af vores krop, hvor alt, eller næsten

alt, kan ændres til det bedre” [Bauman og May, 2003, s. 146].

Side 64 af 111

Vi lever altså i et samfund, hvor det er legalt at ændre på alt ved os selv, hvis vi ikke føler os

accepteret. Det handler om at skabe sin egen identitet, og der i gennem at opnå følelsen af at være

beundret og accepteret.

Fortolkning

Den personlige fortolkning

Efter en veloverstået dag i felten, er det vigtigt at få behandlet sine resultater, så man kan få noget

forholdsvist konkret ud af dem, og det kan man som sagt vælge at gøre på forskellige måder. Vi vil

lægge ud med en personlig fortolkning af vores kvalitative interviews, herefter vil vi inddrage de

valgte teoretikere, som med deres teorier kan være med til at tolke på det materiale, vi har til

rådighed. Som vi kort var inde på i problemfeltet, er fitness et forholdsvist nyt begreb. Det var først

i midten af 1980’erne, at fitness blev et velkendt ord i det danske sprog [Jensen, 2006, s. 121].

Fitnesskulturen kan af den grund være en smule svær at definere. Denne forestilling bliver vi også

bekræftet i af nogle af informanterne:

”Det er jo et godt spørgsmål.. fitnesskulturen.. fitnesskulturen.. jamen altså det sociale, og ja, altså

også tidsaspektet igen, man kan sige en travl hverdag og sådan noget. Og så ved jeg ikke lige, hvad

jeg skal sige” [Interview nr. 7, 2:24].

Men der er også nogle af informanterne, der lader til at have styr på, hvad ordet fitnesskultur

dækker over:

”Jamen fitnesskulturen er jo nok hele begrebet af, at alle mennesker er blevet narcissistiske. Folk

går ufatteligt meget op i deres udseende og deres krop, og der er rigtig meget fokus på ernæring og

sundhed og på sport og.. jamen på alt muligt med sygdomme, og det er sundt for helbredet. Og

samtidig med at reklamebranchen sætter nogle ideale mål op for både mænd og kvinder, der gør, at

folk de gerne vil ligne, hvad de ser i reklamer og på tv, og der er rigtig meget fokus på det. Det er

det jeg forbinder med fitnesskulturen” [Interview nr. 11, 3:20].

Side 65 af 111

Vi kan altså på baggrund af de svar, vi har fået, i vores interviewundersøgelse og vores egen

forståelse, beskrive fitnesskulturen som en kultur, der er et godt alternativ i forhold til andre

motionsformer. Det, der er specielt ved fitness i forhold til anden idræt, er det faktum, at du kan

dyrke det på næsten alle tider af døgnet, du kan træne, hvornår du vil, og som du vil. Der er

mulighed for at blande alle mulige former for idræt, så du kan træne hele kroppen. Anderledes

interessant er det også, at du kan tage din veninde eller kæreste med. Chancen for at andre af dine

venner allerede går der, er stor. Således ligger der også en anden form for motivation bag det at

dyrke fitness. Derfor vil vi beskrive fitnesskulturen, som en kultur der har tilpasset det nuværende

samfund på en fantastisk måde. For at understrege denne tanke vil vi her komme med et citat fra en

af vores informanter:

”Altså, det er relativt. Der er det her store fokus på.. på at man skal have en flot krop, og man skal

være sund, og man skal spise sundt, og så er det en nem måde tror jeg, for mange folk der arbejder

lige at komme ned og røre sig, fordi man kan gøre det, hvornår man vil. Det kan være efter job,

eller det kan være efter aftensmaden, eller om morgenen inden man tager på job. Det er sådan

rimeligt. Det er ikke noget med ligesom, hvor man skal træne to gange om ugen, hvor man skal

møde op. Altså, man har jo muligheden for at gøre det, hvornår man vil, og hvor mange gange om

ugen man vil. Og så er det en nem måde at få aflad for sine – jeg ved ikke, om man kan kalde det

sundere – men i forhold til samvittighed, så er det en nem måde at komme ned. ”Okay, nu har jeg

været nede den her uge”, og så får man det bedre med sig selv. Jeg tror, det har meget at sige, det

med folk de føler, at de lever op til de idealer, der nu er fremsat af, ja, hele den der fitnesskultur”

[Interview nr. 11, 5:26].

Det kulturelle kredsløb

Efter denne tolkning af fitnesskulturen, vil vi gerne prøve at beskrive de enkelte dele i det kulturelle

kredsløb. Vi vil se på, hvad informanternes svar siger om vores målgruppe, og hvad de ikke siger.

Vi havde en lille forestilling om, at der måtte være en eller anden form for skjult dresscode i

fitnesscentrene. Men det lader dog ikke rigtig til at være tilfældet i Fitness World på

Dannebrogsgade. Rent faktisk er det alle mennesker, der kommer der, og de er alle klædt forskelligt

på:

Side 66 af 111

”Altså folk de kommer i alt muligt forskelligt. Nogle kommer i shorts, andre de kommer i jamen

nærmest ”gå-i-byen-tøj”. Andre de kommer i sådan helt almindelige træningsdragter. Nogle

kommer i løbetøj. Jeg synes, det er meget forskelligt. Ja, altså der er måske en tendens til, at dem

der er rigtig store, de render rundt i nogle undertrøjer, typisk. Men ellers synes jeg, det er meget

forskelligt, hvad folk de kommer i” [Interview nr. 11, 7:07].

Grunden til den meget varierede tøjstil kan måske skyldes, at enkelte af vores informanter har

dyrket anden form for idræt, før de gik over til at dyrke fitness. Det kunne godt tyde på, at det er

blevet sværere at tilpasse fodbold- eller svømmetræningen til ens hverdag. De unge har ikke tid til

at dyrke fodbold og lignende to til tre gange om ugen, på bestemte tidspunkter, og så spille kamp i

weekenderne. Her er det nemmere med fitness, i og med at man selv er herre over, hvornår man vil

træne.

”Jamen jeg har ikke tid. Øh, jeg arbejder i weekenderne, og der spiller vi kampe.. ja, så er det

dejligere i fitness, så kan man sådan selv bestemme, hvornår man går herhen, og foldboldtræning

der er jo en bestemt tid hver uge” [Interview nr. 3, 1:00].

De unge mennesker er altså bevidste om, at de er nødt til at tilpasse deres hobbyer, alt efter hvordan

deres hverdag ser ud med skole og arbejde. De fleste giver også udtryk for, at de er bevidste om, de

valg de træffer, og at de er bevidste om, hvad fitness gør for deres krop.

”Det er det der med, at man kan mærke, at kroppen bliver stærkere, og hvis man så ikke lige har

været her i noget tid, så kan man godt mærke forskel. Så man ved egentlig godt, hvad der sker med

kroppen, hvis man sådan ikke er her” [Interview 3, 1:28].

De unge fitnessbrugere er altså til dels klar over, at de halvt eller helt bevidst kommunikerer noget

med deres krop. Når man går i fitness, kommunikerer man, efter vores overbevisning, at man har sit

fokus rettet mod en sund livsstil. Man kommer der, fordi samfundet siger, at det er en god idé, ja

nærmest en nødvendighed at dyrke fitness, og den sunde livsstil:

”Det betyder rigtig, rigtig meget, men altså jeg kan ikke leve uden, næsten. Jeg bliver helt rastløs,

hvis ikke jeg kommer ned og træner, i hvert fald en uge” [Interview nr. 7, 7:06].

Side 67 af 111

“Jamen det betyder noget, lidt for mit selvværd, at jeg ligesom gør det. Så jeg i hvert fald gør, at

jeg gerne vil være lidt sund. Så det er nok en del af den livsstil” [Interview nr. 14, 7:16].

Det er altså nødvendigt at dyrke fitness, selv om det kan være svært at finde tiden til det. Det

handler i hvert fald meget om at prioritere sin tid, så man kan finde den nødvendige tid. Medierne

og fitnesskulturen er dermed med til at fremsætte nogle idealer, der gør, at man skal se ud på en

bestemt måde og leve efter nogle definerede retningslinjer. Men vi er overbeviste om, at

fitnesskulturen også er med til at sige noget om de unges identitet og ikke mindst er med til at forme

deres identitet.

Hvordan de unge påvirkes

Denne efterhånden dominerende livsstil har gjort et stort ryk i alles opfattelse af, hvordan en

”rigtig” krop skal se ud. Postulat eller ej, kan vi f.eks. tage et kig på 1800-tallets kropsopfattelse.

Hvis man var bleg og en smule fed, udstrålede man magt, for så havde man folk til at arbejde for sig

i marken, så man kunne sidde indenfor i skyggen. Fedmen fortalte, at man havde råd til, at spise lige

det man ville, og alt det man kunne. I dag er det medierne, der har den største indflydelse på vores

kropsopfattelse. Det er medierne, der er med til at fremsætte nogle idealer, som vi bør og prøve at

efterleve. Det var i hvert fald, hvad vi fandt ud af, da vi viste vores informanter en reklame fra

Fitness World:

”(...) men hvis nu vi begynder at analysere på den, jamen så er det jo meget.. så er det jo igen, det

med at sætte nogle idealer op. Fordi at de fleste ved nok godt, at det ikke er alle pigerne, der ser

sådan her ud i et fitnesscenter og det er heller ikke alle piger, der kommer til at se sådan her ud. Og

omvendt ved drengene, altså det er jo noget, man skal tage med et gran salt. Det tror jeg godt, de

fleste mennesker ved” [Interview nr. 11, 14:00].

”Jeg tror, der er mange, der forbinder hende med den perfekte krop” [Interview nr. 1, 9:13].

”Jeg tror også, det er det, der motiverer en. Det er jo, at man altid håber på, man kan få kroppen”

[Interview nr. 19, 9:48].

Side 68 af 111

Fitnesskulturen fremsætter som sådan ikke bestemte normer for, hvordan man skal se ud i et

fitnesscenter, men via reklamerne påpeges der, hvordan individet skal se ud for at være sund og se

rigtig ud. Reklamer er af den grund helt klart med til at ændre de unges forståelse af kroppen og

dens måde at se ud på. Overalt findes reklamer, hvorpå der er en flot kvinde eller mand med de

pæneste hvide tænder og den tynde krop. Om ændringen er positiv eller det modsatte vides ikke.

Men som tidligere nævnt i afsnittet om reklame kan reklamen desværre sende et hypotetisk ideal

omhandlende den flotte krop ud til de unge. Og når så de unge ikke formår at opnå det ideal, så kan

de risikere at blive ulykkelige. Selvidentiteten skinner igennem, når individerne svarer på spørgsmål

omhandlende de værdier og normer, der gør sig gældende i deres gængse hverdag. Som sagt er

selvidentiteten bevidstheden om sin egen identitet. Identiteten, eller i forlængelse heraf den

biografiske fortælling, er som tidligere nævnt formet af værdi- og normsæt samt den

omkringliggende kultur deri befattet de sociale såvel som de faglige omgangskredse.

“Ja, det ved jeg ikke rigtig, hehe. Jeg tænker at øh, det er en fitness reklame og.. hun har godt nok

ikke meget tøj på, hende fitnesspigen” [Interview nr. 3, 8:33].

Sådan svarer en af vores informanter, da hun får stukket en reklame fra Fitness World i hænderne.

Hun ligger hurtigt mærke til, at det er en let påklædt kvinde, der pryder reklamen. Dette er et

udmærket eksempel på, hvordan sex ofte bruges i reklamer til at fange opmærksomheden fra

forbrugerne. Sex sælger er en frase, man ofte hører, når man snakker om reklamer.

“Jamen hun er jo super smuk, hehe. Det tænker jeg tit, når jeg går forbi hernede og ser hende. Så

tænker jeg; hold da op god reklame så er det bare om at komme i gang” [Interview nr. 4, 8:49].

En af de andre informanter udtrykker med begejstring, at det er en lækker pige, og at hun straks må

komme i gang med træningen. Dette er et godt eksempel på, hvordan reklamerne virker. Vores

informant giver her indirekte udtryk for, at hun gerne vil ligne kvinden på reklamen, idet hun synes,

at kvinden er lækker.

Fortolkning med baggrund i Giddens teori

Fitness er en del af individets refleksive aktiviteter, der opfordrer dem til at tænke på deres krop,

hvordan de former kroppene og hvilke signaler, de forskellige kroppe sender. De refleksive

Side 69 af 111

aktiviteter er et middel til at regulere identiteten. Aktiviteterne tilvejebringer en erkendelse af, hvem

man er, hvordan man ser ud, og hvordan man gerne vil se ud ved brug af f.eks. fitness. Individerne

er nemlig meget bevidste om, hvilke signaler de sender, og hvordan de modtages af fitnesskulturen,

såvel som den omliggende kultur, der bl.a. består af deres bekendtskaber. Som citatet påpeger, er

der et behov for at fremstå på en eller anden bestemt måde og pleje sit ego. I følge Giddens er det et

eksempel på selvets refleksivitet, der omfatter den kropmæssige bevidsthed.

”Øh hehe, fitnesskulturen.. hvad den dækker over.. det var et godt spørgsmål, jo. Jamen det er vel

det individuelle behov for og.. for at fremstå på en eller anden bestemt måde. Tror jeg? Altså,

nogen vil gerne se store og stærke ud, mens andre bare får det, ja altså, jamen ja. Jamen det tror

jeg bare, altså det, det er for at behage sit eget ego” [Interview nr. 9, 3:27].

Den selvbiografiske fortælling styrkes, når det tilhørende individ påpeger, at det har overskud til

selv at skride til handling, uden at den omliggende kultur spiller ind i valget af aktiviteter. I et af

vores interviews er der ligeledes en, der påpeger, at fitnesskulturen såvel som den ”almene” kultur

ikke ser ned på dem, der træner selvstændigt uden brug af økonomiske incitamenter. Dette overskud

er en styrke og viser, at individet har god kontrol over hverdagen. Individet søger dermed via sine

aktiviteter at sende bestemte signaler ud til resten af kulturen.

“Øh, på en måde føler jeg faktisk lidt, det er overskud for dem, der løbetræner, de betaler jo ikke

for det. Jeg betaler jo for at komme herind, så jeg vil jo også have noget ud af det. Hvorimod at

dem der løbetræner, synes jeg, har, hvad kan man kalde det.. kan komme ud uden at have

forpligtelser ved det, ved at de betaler for det. Jeg synes, det virker som overskud, når man løber

ude” [Interview nr. 1, 4:30].

Individet dyrker sig selv på mange måder. Der er mange, der gør opmærksom på deres færden i det

aktive fitnessmiljø, ved hjælp af statusopdateringer på den sociale netværkshjemmeside Facebook,

som er blevet en stor del af det moderne samfund. At skrive opdateringer sætter fokus på individets

handlinger og kan derved få individets biografiske fortælling til at fremstå velfungerede og sund. I

et af vores interviews svarede informanten, da vi spurgte hende, om hun snakkede med andre om, at

hun dyrkede fitness:

Side 70 af 111

“Jamen det er mine veninder, sådan når nu jeg har været nede og træne, og det så var hårdt..

hehe.” [Interview nr. 3, 11:46].

“Ja, man kan da også lige skrive det på Facebook, ikke? Hehe.. det står der da også i dag; Ned og

træne med Rosa om lidt.. hehe” [Interview nr. 4, 12:30].

Citatet her indikerer også at denne informant er opmærksom på, hvilke signaler man skal sende, for

at andre kan få en fornemmelse af, hvilket billede man forsøger at kommunikere ud til dem. For

som Giddens ligeså påpeger, skaber man ikke sin identitet i et isoleret rum men der imod i

kommunikation med andre. Dette kan beskrives som en vekselvirkning, der bevæger fra individet til

kollektivet/kulturen og så tilbage igen.

Det moderne menneske i et moderne samfund

Det moderne samfund har udviklet et moderne menneske, som har travlt hele tiden med bl.a. at

passe sit arbejde, hobbyer og ikke mindst sit image. De fleste har et ønske om at røre sig, men det er

ikke alle aktiviteter, der har den fleksibilitet, der gør, at de kan presses ind i en travl hverdag.

Mange af vores interviewpersoner påpeger, at fleksibiliteten, og det at man selv er herre over tiden,

gør, at fitness passer så godt ind i de flestes hverdag. Man kan træne, når man har lyst og tid. Der er

ingen normer for, hvor mange gange om ugen, man kan træne og i hvor lang tid. Som Giddens ville

sige, så har det moderne menneske mange flere muligheder end tidligere. De har flere muligheder

for at træffe personlige valg for at regulere deres identitet og for at forfine deres biografiske

fortælling.

“Det er der lidt bedre tid til, og man kan gøre det, når det passer en. Så det er hvert fald tiden. Man

kan gøre det, når man har tid” [Interview nr. 7, 1:29].

Men det er ikke kun via de sociale medier, at fitnessbrugerne får kommunikeret, at de dyrker

fitness. Folk kan også blive spottet på gaden:

”Ja, helt klart efter noget tid, hvor man han trænet, så kan man i hvert fald godt se, hvor musklerne

sidder henne, også på pigerne. Man kan godt se det, hvis de dyrker fitness” [Interview nr. 19, 4:30].

Side 71 af 111

Som nedenstående citat illustrerer, kan fitnessbrugere sende bestemte signaler med, hvor mange

gange om ugen de benytter sig af fitnesscentrets faciliteter. Til tider er fitnessbrugere bekendt med,

hvilket budskab de sender ud til kulturen. De sender signalet ud om, at de har kontrol over deres

hverdag og ikke mindst deres krop. At de har overskud til at gøre noget for dem selv, forbrænde en

masse energi og dermed være aktive. Folk er tit en smule misundelige på dem, der dyrker meget

fitness såvel som sport generelt, fordi de ikke selv evner at være så aktive.

“Øh, ca. 5 gange om ugen når det går godt, hehe. Øh, jamen det er forskelligt, hvad jeg egentlig

træner nogle gange, så er jeg på det der holdtræning, og det tager ca. en time. Som f.eks. spinning

eller sådan noget” [Interview nr. 3, 6:05].

Afrundende om identitet

For mange er fitness en stor del af deres identitet, som vi tidligere har været inde på. Derfor kan

man ikke undgå at snakke om identitet, når man fortæller om fitness. Identitet og brugen af fitness

går hånd i hånd. Som tidligere nævnt er det moderne menneske meget refleksivt omkring de ting og

de handlinger, som det foretager sig. Flere interviewpersoner er dermed inde på, hvilken gavn

fitnesscentret har for netop dem. Betydningen af fitnesscentret afhænger fra individ til individ. Der

er nogle, der har forestillinger om, hvordan kroppen skal se ud i det lange fremtidsperspektiv,

hvorimod andre fokuserer på nutiden eller den nære fremtid. Dvs. at forestillingen om kroppen ikke

kun hører til de unge år, men følger individet op igennem livet, som citatet illustrerer:

“Jamen jeg vil egentlig gerne have min krop stærk også sådan på længere sigt, sådan når man

bliver ældre og sådan, så kan man blive ved med at holde det ved lige” [Interview nr. 7, 8:07].

På den måde spiller den førnævnte vekselvirkning imellem individ og kultur ind på, hvorledes

kroppen tager form.

Fortolkning med baggrund i Baumans teori

I forhold til Bauman er vi hele livet en del af en gruppe, hvis ikke flere grupper. De, der dagligt

dyrker fitness, har derfor ubevidst valgt at blive en del af fitnessgruppen. Eksempelvis udtrykker en

informant om det sociale i fitnesscentret:

Side 72 af 111

”Jamen, det er jeg jo ikke en del af, jeg kommer bare med min veninde, og nogle gange, øh, eller

forskellige veninder. Ellers så går jeg på det hold der. Det ved jeg ikke.. så er der jo nogle, man lige

kender, man lige hilser på, men synes ikke, det er sådan” [Interview nr. 4, 11:13].

Dette viser, at informanten ikke selv er bevist om, at hun er en del af fællesskabet, som ligger til

grund for gruppen. For gruppeidentiteten går ind og bliver en del af det enkelte individs identitet, da

de ting, der sker, og den måde man handler på, er med til at skabe en identitet på. Identiteten

kommer af at interagere med andre og træffe forskellige valg, ifølge Bauman. Informanten

interagerer, når hun, som nævnt i citatet, hilser på dem, hun kender og er af sted med veninderne.

Man kan vende det om og sige, at informanten tager et valg, idet hun vælger at gå i fitness og

samtidig vælger ikke at gå der alene. På denne måde, er valgene med til at forme individets identitet

i forhold til gruppeidentiteten. Størstedelen af vores informanter har udtalt, at når de går i fitness,

gør de det sammen med andre eller deltager på de forskellige hold, som er arrangeret:

”Det er godt. Altså det jeg synes, der er rigtig godt, er de har det der holdtræning – så man kan

hurtigt møde nogle, man egentlig kender, som man egentlig ikke vidste, gik her og sådan noget”

[Interview nr. 3, 10:26].

Dette viser, at holdene er med til at give interaktionen det sidste skub, da det er her, der interageres

mest. For mange udtaler, at de ikke taler med andre, mens de træner:

”Du tænker, man snakker sammen.. ja, det gør jeg overhovedet ikke. Det er kun, hvis jeg er herinde

med nogen” [Interview nr.13, 9:02].

På en måde kan fitness til dels sidestilles med anden holdsport som f.eks. håndbold og fodbold.

Hertil ytres, at fitness herimod er en mere individuel sport, hvortil man kan sige, at selv om den er

individuel, har den stadig en fælles gruppeidentitet. Det, der driver de valg, vi tager og de ting, vi

gør set i forhold til vores identitet, drives af det Bauman kalder motivation.

Motivation

Inden for begrebet motivation er der to forskellige handlemuligheder, nemlig de rationelle og

irrationelle handlemuligheder. Størstedelen af vores informanter har samme generelle

Side 73 af 111

motivationsfaktorer, at fitness er individuelt. Den er nemlig tilpasset den enkelte, og det faktum, der

gør, at man selv kan vælge og planlægge, er det Bauman kalder den rationelle handlemulighed. Her

har man har et bevidst mål, som man søger at efterleve. Skulle man have lyst til at melde sig til et

hold en gang i mellem, er der også mulighed for dette.

“Jamen jeg tror, at det de er ret gode til, er at lave noget til alle interesser. Man kan træne på hold,

man kan træne alene. Og så hjælper det nok også, at ens venner går til det. Så trækker man nok

hinanden lidt. Eller ens familiemedlemmer går her, det er jo næsten alle aldre, efterhånden”

[Interview nr. 14, 3:06].

Som det også bliver udtrykt i førnævnte citat, er venner og lignende også en væsentlig

motivationsfaktor. Andre nævner bl.a. instruktørerne, fordi man får mere overskud og energi til

hverdagen, og humøret bliver bedre, eller som en af de andre informanter udtaler:

”Jeg tror, det betyder mange ting, hvis man har været på arbejde, og har haft en dårlig dag, så kan

man få lov til at afreagere hernede, ikke” [Interview nr. 19, 7:34].

På mange måder er fitness godt for individerne, men en helt anden motivationsfaktor kan også være

det, at man har betalt penge for at få adgang til fitnesscentret:

“Øh, på en måde føler jeg faktisk lidt, det er overskud for dem, der løbetræner, de betaler jo ikke

for det. Jeg betaler jo for at komme herind, så jeg vil jo også have noget ud af det. Hvorimod at

dem der løbetræner, synes jeg, har, hvad kan man kalde det.. kan komme ud uden at have

forpligtelser ved det, ved at de betaler for det. Jeg synes, det virker som overskud, når man løber

ude” [Interview nr. 1, 4:30].

Her er det en anelse implicit, at man er mere motiveret når man går i fitnesscenter, for her har man

betalt for det, og dermed har en forpligtigelse, som informanten kalder det. For det at løbe udendørs

er gratis, og dermed taber man eller rettere sagt, mister man ikke noget, på samme måde som ved

centret. Indenfor de rationelle handlemuligheder, er der også mere konkrete mål, som f.eks.

følgende citat påpeger. Informanten har her i forhold til Bauman et bevidst mål, hvilket er en

rationel handlemulighed.

Side 74 af 111

”Jamen jeg vil gerne ned og veje det, som jeg vejede før, jeg blev gravid, og der mangler jeg at tabe

ti kilo.. hehe.. så jeg vil gerne ned på de der 58-60 igen, ja” [Interview nr. 4, 8:19].

Med dette kan man sige, at størstedelen af motivationerne er styret af behov og ønsket om at få

disse stillet. Da disse fitnessbrugere går i fitness, må vi antage, at deres behov for tilfredsstillelse er

stort nok, til at de handler herudfra. Noget som bl.a. også er med til at motivere den enkelte, er

medierne.

Medierne

Disse medier opsætter en række idealer, hvor individet igen har muligheden for at vælge. Fitness

kan siges at blive fremreklameret som en form for livsstil, eftersom det førnævnte citat lød på, at

fitnessbrugeren måtte planlægge sit liv for at få tid til at dyrke fitness. Denne livsstil giver hermed

selvidentitet til individet, og identiteten revideres på denne måde. Det skal gøres klart, at den

reklame, som vi benyttede i vores interview, blev omtalt som uden effekt af størstedelen af

informanterne. Men reklamen kan også siges at motivere. Det sker på den måde at informanten ser

den veltrænede kvinde på reklamen som et forbillede, og for at hun selv kommer til at se sådan ud,

er hun nødt til at træne og træne. Bauman vil her mene, at informanten selv ønsker at blive beundret

og accepteret, sådan som hun beundrer modellen. Fitness Worlds ønske bliver i eksemplet her på en

måde indfriet ved at skaffe flere kunder. Dog er det ikke alle, der er af samme opfattelse, selv om

man godt kan være fascineret af modellen, behøver man ikke absolut at have hende som forbillede

eller ideal, men hvor reklamen godt kan påvirke en alligevel.

”Ej jeg synes, det er lidt.. altså hun er jo virkelig, virkelig lækker, hehe. Men sådan skal det jo også

altid være i reklamerne, skal det ikke det?” [Interview nr. 4, 9:35].

På denne måde, kan man godt blive påvirket af reklamerne, men hvilket ikke nødvendigvis

resulterer i, at man vælger at begynde i fitnesscenter. Samtidig er det heller ikke alle, der synes, at

en super tynd krop kun hører til i fitnesscentre, for det er ikke en nødvendighed. Dette udtrykker, at

selvom netop vores udvalgte reklame ikke faldt i god jord hos alle, bliver det et stadig mere udbredt

fænomen at dyrke fitness. Flere og flere gør det, hvilket er reklame i sig selv, og der bliver flere og

Side 75 af 111

flere centre, hvilket også kan ses som reklame. Man kan heraf sammenfatte, at folk bliver mere og

mere fokuseret på deres udseende og kroppen.

Fitnessbrugernes fokus på kroppen

Om kroppen siger Bauman, at den er blevet til et produkt, som vi ved inspiration fra medier og

sociale grupper prøver at omforme efter det, der nu engang ses som et ideal. Kroppen er ikke

længere noget, som er skabt og forbliver i den form, som den er. Det er noget, vi prøver at omforme

efter vores egen eller samfundet idé om en krop. Vi har ved vores interviews fået nogle beskrivelser

af, hvordan den ”rigtige” krop skal se ud.

“Ja, altså det er uden ølvommen og så med lidt muskel på. Så det er ikke den der løberkrop, og det

er heller ikke den der overtrænede krop” [Interview nr.13, 06:35].

”For mig, der er en pæn krop, sådan en markeret, trimmet, lettere muskuløs krop og ikke sådan en

kødbjerg-agtig, der bare er pumpet helt op. Det, synes jeg ikke, er pænt, men det er der andre, der

synes. For mig, sådan en atletisk” [Interview nr. 11, 13:20].

Det er for begge informanter vigtigt at have en trimmet og muskulær krop, men tager som mange af

de andre informanter afstand fra en overtrænet krop. Vi har ved vores arbejde med informanterne

set et gennemgående ønske om at se bedre ud og træne nogle forskellige dele af kroppen op til

noget, der er bedre end deres eksisterende. Bauman har dermed ret i hans syn på kroppen, når han

siger, at vi opfatter kroppen som noget, vi kan lave om til lige det, vi ønsker.

“Jamen øh, at der er ligesom et formål med fitness. Man vil gerne se bedre ud og være i bedre form

osv. Jeg synes ikke, at det er sjovt at dyrke fitness, hehe, hvor det er sjovt at dyrke fodbold. Så det

er ligesom det, der er forskellen. Ligesom en nødvendighed med fitness, hvor fodbold det bare er for

sjov” [Interview nr. 13, 2:10].

”En god oplevelse.. altså der er jo et eller andet med, at man føler, at man får det bedre med sin

krop, og det er nok den primære årsag, fordi jeg synes jo ikke, at det er sjovt at træne. I forhold til

at spille fodbold – der er jo noget konkurrence. Altså det her ser jeg jo ikke som en konkurrence, det

Side 76 af 111

ser jeg som en eller anden.. du får en eller anden fordel ved at.. eller gulerod ved, at man føler, at

man kommer til at se bedre ud, og får det bedre med sin krop - agtig” [Informant nr. 11, 1:46].

I overstående citater kan vi se, at der er fokus på at informanter gerne vil have pæn krop, se bedre

ud og være i bedre form, det er dog ikke en proces, de ser som en fornøjelse. Det at gå i fitness ser

mange af informanterne som en nødvendighed. De føler altså, at de bliver nød til at dyrke fitness.

Hele vores samfund skriger op om, at nu skal vi være sunde og få dyrket noget motion, og det

smitter af på os, så vi får indbygget i hovedet, at hvis vi ikke træner, så er vi udenfor. Folk, som går

i fitness, vil altså gerne se bedre ud og være sunde, informanterne ser dermed det at træne og være

sund som værende meget det samme.

“Jamen jeg vil egentlig gerne have min krop stærk også sådan på længere sigt, sådan når man

bliver ældre og sådan, så kan man blive ved med at holde det ved lige” [Interview nr. 7, 8:07].

Når der bliver trænet nede i fitnesscentrene, er der altså fokus på udseende, sundhed, kost og

helbred. Bauman ser fitness og sundhed som meget forskellige ting, han vil dog gerne skille tingene

ad. Han mener ikke, at sundhed og fitness hverken kan være eller give det samme. Han ser fitness

som en måde at presse kroppe til noget udover normalen, og sundhed som noget der udelukkende

hænger sammen med helbred. Sundhed er noget, der kan måles og vejes hos en læge eller ved et kig

på diverse statistikker. Ved sundhed er der et mål at opnå. Bauman ville derfor se på informanternes

svar med kritiske øjne. F.eks. giver informant nr. 3 med ovenstående citat udtryk for at tænke over

sit helbred til, når kroppen ældres og ser dermed fitness som en måde, hvorpå man som gammel

stadig kan være stærk. Informanten ser på denne måde kroppens styrke som noget, der giver et

længere og sundere liv. Og dette er noget Bauman ikke ville være enig i, da sundhed indebærer så

meget mere end styrke og udseende.

”Ja, ja helt sikkert. Altså 100 %. Men det er jo nok også typisk noget med de perioder, hvor man

træner meget, så er der nogle ting, der følger med. Altså så begynder man måske at spise lidt

sundere, og man begynder at skære ned på nogle andre laster, man har. Og de perioder, hvor man

så bare ikke træner, der er det typisk, det er det i hvert fald for mig, jamen så er det der, hvor jeg

måske også spiser lidt mere usundt, og drikker lidt mere og sådan nogle ting” [Interview nr. 11,

10:43].

Side 77 af 111

Det at gå i fitness giver for informant nr. 11 lyst til at tænke over andre aspekter som kosten. Fitness

bliver dermed ikke anset som en del af sundhed, men som noget der påvirker en til at tænke over

andet end bare en flot krop.

Den indre krop

Selv om informanterne i deres udtalelser har stort fokus på deres ydre fremstilling, bliver der også

talt meget omkring, hvad der sker med den indre del af kroppen. Mange siger f.eks., at de kan

mærke en forskel på kroppen, når de ikke træner – både på humøret og energien.

”Men øh, det er jo bare dejligt at holde sig i god form, og jeg synes godt, at man kan mærke det på

energien, hvis man ikke er kommet herind en 14 dage. Så går man lidt og er træt, sover dårligt om

natten osv. Når jeg har været inde at træne, så sover jeg det bedre om natten, og har det mere

energi” [Interview nr. 13, 5:31].

”Ja, jeg ved ikke.. jo selvfølgelig, så tager man der lidt.. eller min vægt står i hvert fald mere stille,

og jeg bliver mere.. jeg er træt hele tiden, og jeg har ikke overskud til noget og vil egentlig bare

sove. Jeg gider ikke lave mine lektier, vil bare gerne ligge på sofaen, hehe. Det er lige med at

komme op af sofaen” [Interview nr. 4, 7:03].

Der gives her udtryk for, hvordan træningen kan mærkes på deres krop, samt deres hverdag.

Fitnessbrugere kan mærke og se træningen på mange andre steder end på udseendet af deres krop.

Træningen i fitnesscentret giver dem overskud og energi til hverdagen, ydermere giver den dem

selvtillid og ikke mindst et bedre humør. Alt dette hører ganske godt sammen med Baumans

definition af begrebet fitness. Han siger, at fitness er, hvor man bruger kroppen som et redskab til at

opleve verden. Fitness er noget, der giver kroppen trang og lyst til at opleve noget. Den energi og

overskud informanterne føler ved brugen af fitness, er det, Bauman mener, fitness giver til kroppen.

Når det er sagt, siger Bauman også, at fitness er en måde, hvorpå man overskrider normerne for en

sund krop, og hvor man presser kroppen til at yde mest muligt, og det kan han have ret i.

Side 78 af 111

”Ja, man vinder en lille kamp over sig selv, hver eneste gang man har løbet lidt hurtigere eller

løftet lidt tungere vægte, hvis der ikke er nogle til at være stolt af mig, så er jeg i hvert fald selv”

[Interview nr. 19, 8:58].

Det informanterne siger om fitness, det er, at det giver mulighed for at træne alle dele af kroppen, vi

kan ikke længere nøjes med at træne vores ben og kondition. Der er fokus på hele kroppen.

Derudover bliver der stillet en lille konkurrence op med en selv om at kunne tage flere og flere kilo

eller løbet lidt længere. Det handler, som Bauman siger, om hele tiden at presse sin krop til det

yderste og om at se hvad kroppen kan udføre. Der er mange af informanterne, der kommer i centret

helt op til fem gange om ugen, hvilket gør det at gå i fitness tit en lige så stor del for dem som deres

job. De giver dermed ikke deres krop ordentlig ro til at restituere og genopbygge de nedbrudte

muskelceller, kroppen bliver altså presset næsten hver dag. Informanterne giver også flere gange

udtryk for at man, ved hjælp af et træningsprogram specielt lavet til en af f.eks. en instruktør, kan få

mere ud af sin træning.

”Ja jeg har faktisk ikke så meget erfaring… øh. Jo jeg fik et barn her for halvandet år siden, og så

begyndte jeg at træne derefter, da han var 7 uger gammel, men jeg har aldrig haft sådan en, der

kunne fortælle mig, hvordan jeg egentlig skulle gøre, så jeg har mest gået på hold. Men nu har min

veninde, jeg træner med her nu. Nu har hun haft sådan en instruktør på, til at fortælle hende hvad

hun skal gøre. Øh, og det har hun så fortalt til mig, så nu er jeg begyndt at træne lidt mere

maskiner, fordi det skulle åbenbart give meget bedre. Øh og så ved jeg ligesom, hvordan man gør

nu med de sæt der, og det er faktisk først lige i dag, at jeg har fundet ud af, at man skal presse den

helt til den yderste, og den sidste, den skal man næsten ikke kunne tage, ellers giver det ikke noget.

Så det er jeg meget glad for, jeg lige har lært” [Interview nr. 4, 00:34].

Det at få lagt et træningsprogram er bare en anden måde, hvorpå man måske i højere grad for

presset kroppen til at yde mere ved hver træning. Informanten bruger selv udtrykket at presse den

helt til den yderste, hvilket bare igen bekræfter Baumans teori omkring fitnessbegrebet.

Side 79 af 111

Kroppen som budskab

Bauman siger, at man ved kroppen signalerer et budskab til omverdenen omkring, hvem man er

som person og hvilken identitet man har. Når folk drager til fitnesscentret, er det altså ikke bare

kroppen i sig selv, de omformer. De omformer også deres budskab, identitet og image.

”Det er jo nok lidt af et postulat, men altså jeg har en idé om, at folk der går hernede, er folk, der

lidt hellere vil ses, end de folk der – nogle af dem i hvert fald. Det er jo meget generelt, det jeg

siger, men måske nogle af dem, de vil hellere ses, end dem der tager ud og løber. Men jeg tror igen,

det er lidt hip som hap. Jeg tror, det er begge typer, der gør begge dele. Altså, det er også, hvad der

lige passer en bedst, og sådan nogle ting. Men der kunne være en tendens til det andet, tror jeg”

[Interview nr. 11, 7:57].

”Unge mennesker der går op i sig selv. Vi går nok mere op i os selv, end vi gjorde førhen.

Fitnesskulturen er jo nok kommet for at blive, de fleste folk går i hvert fald op i sig selv, og der har

nok heller ikke været flere, der går i sol, som der er nu” [Interview nr. 19, 2:23].

Der kan altså være tale om, at nogle af de folk, som går i fitness, sender nogle signaler om, at de

gerne vil ses af andre. Folk går mere og mere op i sig selv, de vil gerne fremstå som pæne og

ordentlige mennesker. I deres omformning af krop og budskab, mener Bauman, at de som tidligere

nævnt finder inspiration fra medier og andre sociale grupper. Ved denne inspiration følger

trygheden og accepten af den nylavede krop og budskab, en accept fra andre folk på gaden. Hvis

fitnessbrugerne opnår deres individuelle idealer om krop og budskab, vil det derfor give ro, da man

lever op til de idealer, som alle finder acceptable. Ved vores interviews blev der også givet udtryk

for, hvilke andre signaler brugen af fitness sender:

”Jamen så kan man da lige hive sig selv lidt op i kraven og komme op af sofaen, og det er da en

god ting” [Interview nr. 4, 7:48].

”Ja, helt klart efter noget tid, hvor man han trænet, så kan man i hvert fald godt se, hvor musklerne

sidder henne, også på pigerne. Man kan godt se det, hvis de dyrker fitness” [Interview nr. 19, 4:30].

Side 80 af 111

Ved dyrkelsen af fitness mener informant nr. 4, at man udsender et budskab omkring at man har

mere overskud end andre. Det, at man kan hive sig selv lidt op i kraven viser, at man kan

kontrollere sig selv og sine handlinger, hvilket er en inspirerende faktor for andre, der måske ikke

kan finde styrken og overskuddet til at gøre det samme. Derudover giver informant nr. 19 udtryk

for, at det at gå i fitness er noget, der kan ses på folk, når de går på gaden. Det, som kan ses, er de

opbyggede muskler ikke bare ved drenge, men også hos pigerne. På denne måde bliver der via

fitnessbrugers budskab reklameret for fitness, deres kroppe bliver en form for

kommunikationsmiddel og ideal i sig selv.

Fitnesstyper

Fitness World er den fitnesskæde, der med sine fire centre er den mest dominerende i Aalborg.

Mulighederne er utallige, og der findes rigtig mange maskiner og hold til fri afbenyttelse, når

medlemskabet er betalt. De fleste af vores informanter påpeger, at Fitness World er

anbefalelsesværdigt pga. den lave medlemspris. De mange og nymoderne maskiner, som bliver

brugt til at træne hele kroppen, gør det også attraktivt at bevæge sig fra run til rum. Holdene

fungerer også som et ekstra incitament for at starte i fitness; især for de ældre, der ikke er meget for

at træne alene på maskiner. De forskellige hold har mange funktioner og forskellige fokusområder,

så der er noget for en hver smag, hvilket er noget af det, der falder i smag hos kunderne. I løbet af

en dag kommer der mange mennesker, der har hver deres formål med træningen. Deres

medlemskab af Fitness World kan være det eneste, individerne har tilfælles. Afhængigt af hvordan

de tilrettelægger deres træning og bruger Fitness World på, kan man dele individerne op i flere

forskellige grupper, hvor differentierede træk gør sig gældende. Vi vil kalde disse

individgrupperinger for fitnesstyper. For at definere disse typer har vi selvfølgelig måtte bevæge os

udover vores målgruppe, som jo er 20-30 år. Fitnesstyperne har vi baseret på vores interviews og

ikke mindst på vores deltagende observation. I vores interviews var vores yngste informant en fyr

på 18 år og vores ældste informant en kvinde på 47 år.

Den første fitnesstype, som vi vil gøre rede for, er den almene kvinde eller mand, der træner 2-3

gange om ugen, fordi han/hun gerne vil holde sig i form, vedligeholde musklerne eller tabe lidt i

vægt. Denne fitnesstype bruger de fleste maskiner og benytter sig af holdundervisningen. Et

eksempel herpå er en mandlig informant, der netop træner et par gange om ugen i forsøget på at

opretholde en god form og vedligeholde musklerne.

Side 81 af 111

”Øh, tre gange om ugen, men det bliver højst to for det meste. To timer til to og en halv. Jamen, jeg

træner det hele. Altså hele kroppen, fordi jeg ikke har tid til at komme herind så tit. Det er om at

komme det hele igennem. Først ind og løbe en masse, og så bagefter ind og styrketræne” [Interview

nr. 13, 4:24].

Han har endvidere udtalt: “Jamen, jeg har været i gang i ca. halvandet år eller sådan noget. Jeg

træner, fordi jeg gerne vil ind i politiet. Der er ligesom en mission bagved. Men så er det også bare

dejligt at være i god form” [Interview nr. 13, 00:20].

Den næste fitnesstype er en ung kvinde under betegnelsen ”pumperdullen”, som benytter sig af

fitnesscentret til at tone sin krop. Hun starter højst sandsynligt træningen med at varme op,

hvorefter tiden bruges ved muskelmaskinerne til at tone kroppen. For hende udgør et par gange i

solarium en del af den månedlige rytme. Når man træffer denne type i Fitness World

Dannebrogsgade, er det tydeligt, hvad hun bruger tiden på i fitness. Hun bærer det ”rigtige tøj” som

oftest består af en stram top og stramme shorts eller knickers. Håret er sat op, enten i en høj

hestehale eller i en knold. Make-uppen er lagt. Typen er ca. 18-25 år, antager vi. Et citat fra en

kvinde informant, der besøger fitnesscentret 3-4 gange om ugen i ca. en times tid afhængig af

studiearbejde.

“Altså jeg motionstræner mest, og så styrketræner jeg et kvarter eller sådan noget. Cykel og step er

det jeg bruger mest og så nogle gange løber jeg. Det er sådan lidt forskelligt” [Interview, nr. 7,

5:49].

Den ovenstående fitnesstype kan deles ind i to underkategorier: “Pumperdullen” som forklaret eller

den unge kvinde, der ligeså benytter sig af fitnesscentret til at tone sin krop, dog på en anden måde.

Hun er meget slank og har stramtsiddende tøj på for at vise sin tynde (veltrænede krop) men bærer

ikke på samme måde præg af det perfektionistiske ydre, når hun træner. Hun er blevet observeret til

at træne lang tid og hårdt ved én maskine, hvorefter hun så har bevæget sig over på en anden. Når

hun langt om længe er færdig med sine udfoldelser i konditionsrummet, bevæger hun sig ned i

strække-ud rummet. I forlængelse af kategorien med “pumperdullen” finder vi fyren, der optræder

som en pumper, hvis eneste formål med gangen i fitnesscentret er at være pumpet. Vi observerede

adskillige af disse. Nogle af dem havde handsker på, hvor andre havde pulver med til løftningen af

Side 82 af 111

vægte eller bare gik rundt uden nogle andre ”hjælpemidler”. De havde enten en ganske almindelig

T-shirt på eller en tanktop på for at vise hele armens muskulatur frem til de andre fitnessbrugere.

Endvidere bar de gerne løse trænings- eller joggingbukser. Deres opvarmning i konditionsrummet

virker til at være meget begrænset. De gik direkte fra omklædningsrummet ind i

styrketræningsarealet. Vores yngste informant på 18 udtaler om sin væren i fitness:

“Det kommer jo an på, hvilken form for fitness, man dyrker, for hvis man går til boksning, så er det

jo bare kondi og for at tabe sig osv. Her er det jo bare for at blive markeret, stor i det. Det er

styrketræning. Jeg motionerer ikke, jeg styrketræner bare” [Interview nr. 02, 1:58].

Tanken om at blive stor motiverer ham. Han er stolt af at gå i fitness, hans kropsideal er endvidere:

“Det er vigtigt at have nogle store overarme og så en flot mave. Så har man en god krop.”

[Interview nr. 2, 5:08].

Som en modsætning til ovenstående pumpertyper præsenteres en fitnesstype, der har fokus på den

sunde livsstil. Ved sin gang i fitnesscentret forsøger vedkommende enten at supplere sit daglige løb

i hverdagen ved brug af styrketræning eller forsøger at benytte sig af konditionsmaskinerne,

hvorefter turen går til styrkemaskinerne, så hele kroppen får en omgang. På grund af et

gennemgående fokus på den gode og sunde livsstil samt livsglæden, træner de i fitnesscenter.

Denne type passer både på mænd og kvinder. Tøjet skal være behageligt for begge, og for

kvinderne behøver make-uppen ikke nødvendigvis at være frisk, hvilket kan være et spørgsmål om,

hvilke signaler du ønsker at sende. Endvidere er formålet at få det bedre med sig selv, både

selvvære og selvtillid kommer i betragtning. Denne fitnesstype betragtes som værende over de 25

år. En mandlig informant på 36 år udtaler:

“At man selvfølgelig får mere styrke. Nu skal jeg ikke være pumper eller noget, jeg skal bare have

noget styrke i mine arme og ja, i mine ben osv. når jeg løber. Når man løber meget, så træner man

jo primært sine ben og sin kondition, men ikke styrketræning. Det mangler jeg, når jeg løber så

meget. Så styrken er det primære for mig. Udholdenhed i styrken, når jeg løber maraton og sådan

noget, så er det vigtigt at jeg også har.. ja, den anden kondition med også. Den mangler jeg lidt,

når jeg kun løber” [Interview nr. 8, 1:03].

Side 83 af 111

En anden mandlig informant udtaler endvidere:

“Jamen det betyder noget, lidt for mit selvværd, at jeg ligesom gør det. Så jeg i hvert fald gør, at

jeg gerne vil være lidt sund. Så det er nok en del af den livsstil” [Interview nr. 14, 7:16].

En kvindelig informant inden for samme fitnesstype fortæller:

“Jeg tror, at det er at man.. jeg føler, at jeg på kort tid kan komme til at træne mange forskellige

steder på kroppen. Altså, både konditionstræning og styrketræning, hvor jeg har fået lagt sådan et

program, så jeg kan komme omkring de steder, som jeg gerne vil have noget mere styrke og sådan

noget. Så det synes jeg er motiverende. Frem for at løbe er det sådan mere ensformigt. Altså, det

kan være mere varierende træning, man kan variere det fra gang til gang, det synes jeg, er

motiverende. Alt efter hvad man har lyst til at og, ja” [Interview nr. 5, 5:35].

Altså har vi følgende fitnesstyper i Fitness World på Dannebrogsgade:

− Den almene mand/kvinde, der ønsker at tabe lidt eller komme i bedre form, men hovedsageligt

går der pga. den øgede livsglæde.

− Pigen, der med sin pæne krop, træner rigtig meget konditionstræning

− Pumperdullen med det meget pæne ydre, krops-, farve- og make-up-mæssigt der ønsker at tone

sin krop endnu mere.

− Pumperfyren, der går i tøj, der forsøger at fremhæve musklerne, mens han bevæger sig imellem

de forskellige styrketræningsmaskiner i forsøget på at få en veltrænet krop.

− Manden/kvinden, der går i centret for at holde hele kroppen ved lige med fokus på den sunde

livsstil.

Selv om alle fitnesstyperne træner forskelligt og med individuelle formål, nævner de, at de er

utroligt glade for at dyrke fitness. Derfor kan man sige, at alle fitnesstyperne er mere eller mindre

enige i nedenstående citat:

Side 84 af 111

“Jamen det jeg synes et eller andet sted, at det både øger min selvtillid og mit selvværd at jeg går

hernede, og jeg synes, at min krop har det meget bedre. Jeg har det meget bedre med mig selv, at

jeg har været af sted” [Interview nr. 17, 7:00].

Kritik

Fejlkilder ved interviews

Under interviewene var der mange forskellige faktorer, som spillede ind. Disse faktorer kunne alle

resultere i en fejlkilde, og disse har vi søgt at skildre i følgende afsnit.

Størstedelen af vores interviews foregik i fitnesscentrets cafeområde, hvor der var opstillede

cafeborde og dertilhørende stole. Da ventearealet lå i en gang, som forbandt de største lokaler i

fitnesscentret, resulterede dette i en stor del forbipasserende. Undervejs i de forskellige interviews

blev flere af de personer, som vi interviewede, forstyrret af snakkende og generelt støjende

fitnessbrugere, som passerede arealet. Dog benyttede vi os af legerummet, når der ikke var børn

tilstede. Dette kan også blive en fejlkilde, da ikke alle interviewene foregik i samme lokale, med de

samme forudsætninger. De personer, der opholdt sig i legerummet, synes vi, havde en tendens til at

være mere åbne, end de der var i ventearealet. I ventearealet var de mere varsomme med deres svar.

Flere talte lavt og var meget opmærksomme på, når folk passerede. De passerende folk var meget

opmærksomme på vores tilstedeværelse i ventearealet, og på denne måde kiggede folk meget på os,

men også på de personer, vi interviewede. På den måde kan der blive forskel på, hvorvidt vi får

ærlige svar fra personerne i ventearealet i forhold til i legerummet.

Under flere interviews oplevede vi fra informanternes side generthed. Denne generthed kunne

eventuelt munde ud i en fejlkilde, da den pågældende ikke kunne få sig selv til at spørge, hvis ikke

hun/han forstod spørgsmålet fuldt ud. Vi oplevede i det ene interview, at vi fik meget korte svar, og

når hun talte, foregik dette på et meget lavt niveau. Dette resulterede i, at det på optagelserne er

meget svært at høre, hvad informanten svarer til vores spørgsmål. En anden fejlkilde, vi kunne have

baseret på det etiske grundlag. Vi fortalte informanterne, at det var et anonymt interview, men i og

med at Kristina fra gruppen er en daglig bruger af Fitness World på Dannebrogsgade, blev dette

ikke opfyldt til fulde. For selv om vi ikke nævner informanternes navne i projektet, så var alle i

gruppen tilstede, da vi interviewede og observerede, og Kristina vil af den grund være i stand til at

Side 85 af 111

kunne genkende de interviewede personer. Samtidig har vi også valgt at vedlægge interviewene på

lydfiler, og læserne af dette projekt vil af den grund også kunne blive bekendt med informanternes

navne og e-mail.

Fejlkilder ved deltagende observation

Det at lave deltagende observation kan være svært i længden, og det gjorde det bestemt ikke bedre,

at vi opholdt os i Fitness World fra kl. 6:00 til kl. 22:00. En fejlkilde kan her havde været, at vi fra

ledelsens side havde fået forbud mod at træne i centret. Dette resulterede i, at vi kun måtte sidde på

de forskellige maskiner og lade, som om vi lavede noget, når vi gik rundt og observerede. Dette

vækkede megen opsigt fra de forskellige brugere, idet vi ikke faldt så godt ind i de naturlige

omgivelser som ønsket. En anden fejlkilde kunne være, at flere fitnessbrugere kom mere end én

gang den pågældende dag, så selv om vi havde været der fra kl. 7:00 til kl. 8:00, var vi der også fra

kl. 15:00 til kl. 16:00. Dette kunne medføre, at vi lettere blev genkendt. Dette vakte atter megen

opsigt, og det var let at fornemme, at folk talte om os. Noget andet, som kunne påvirke vores

observation negativt, var at selv om nogle fra gruppen observerede, var der stadig nogle, som skulle

interviewe, og hermed var det svært at gå i ét med de andre fitnessbrugere. Eftersom vi skiftes til at

observere non-verbal kommunikation på de interviewede personer, blev vi også på denne måde

genkendt. Vores observation kunne derfor have påvirket deres træning, fordi de havde lagt mærke

til vores tilstedeværelse.

Kildekritik

Vi har til udformningen af vores projekt brugt forskellige kilder, hvilket indebærer bøger, artikler

hjemmesider og informanternes svar fra vores forskningsinterviews.

Til bl.a. vores metode- og teoriafsnit har vi brugt forskellige fagbøger, nogle som vi har fået

anbefalet til forelæsningerne, og nogle vi selv har udvalgt på biblioteket. Alle disse bøger ser vi som

pålidelige kilder, da det er primær litteratur. Der er dog også gjort brug af sekundær litteratur, da vi

har brugt en ph.d.-afhandling og et speciale, der omhandler emnerne kroppen og fitness. Begge dele

er skrevet ud fra et personligt synspunkt og indeholder dermed nogle definitioner omkring

fitnesstyper med udgangspunkt i egen holdning og fortolkning. Af den grund kan man ikke på lige

fod med den primære litteratur kalde dem for pålidelige kilder. Det er dog kun litteratur, som vi har

Side 86 af 111

brugt til inspiration til bl.a. vores indledning og interviewguide. Vi mener derfor ikke, at disse

kilder har gjort nogen skade, men derimod har styrket vores projekt til det bedre ved at give os flere

vinkler og mere inspiration. Dette er ikke det eneste sekundær litteratur, som vi har brugt. For vi har

i vores projekt også gjort brug af artikler fra avisen ”Børsen”, som handler om Fitness World. Disse

artikler er nogle, som vi har fundet via databasen www.informedia.dk , som vi vil komme tilbage til

senere i afsnittet. I disse artikler udtalte Fitness Worlds administrations direktør Per Lyngbak

Nielsen sig om deres kædes udvikling og medlemstal, hvilket er brugt til afsnittet ”Valg af felt”. Da

Børsen er en avis skrevet af journalister, kan vi ikke være hundrede procent sikre på indholdet, da

de ofte sidder i pressede situationer. Alligevel ser vi Børsen som en respekteret avis, som ikke er

kendt for at være direkte utroværdige. Vi ser dermed ikke vores brug af artiklerne som noget, der

truer vores projekts informationer. Til afsnittet om kultur har vi taget nogle nøgletal fra artiklen: 4.

Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra en undersøgelse foretaget af

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Derudover har vi gjort brug af nogle hjemmesider, som ligeledes hører ind under kategorien

sekundære kilder. Da der er stor forskel på troværdigheden og indholdet fra de brugte sider, vil vi

nævne dem en efter en og tage stilling til deres bidrag til projekt.

Som tidligere nævnt har vi brugt databasen www.informedia.dk. Dette er en hjemmeside, hvori alle

artikler fra diverse aviser samles, så folk har mulighed for at gå ind og søge på dem. Da det er en

side, der skal købes licens til, ser vi det som et pålidelig sted af finde materiale. Det er pga. licensen

ikke hvem som helst, der har tilladelse og adgang til at lægge noget ind. Vi har derudover brugt et

billede af den hermeneutiske cirkel fra en hjemmeside til netop at illustrere Gadamers

forståelsesteori i hermeneutikken:

www.at.systime.dk/fileadmin/img/oploadede_billeder/GadamersHermeneutiskeCirkel.png.

Derudover har vi gjort brug af hjemmesiden www.da.wikipedia.org. Dette ved vi godt ikke anses

som værende en pålidelig kilde, da det er en side, hvor alle kan gå ind og tilføje noget til alle emner.

Af den grund har vi kun gjort begrænset brug af de informationer, der er blevet taget fra denne side.

Dette er udelukkende informationer omkring Edmund Husserls og Edward Burnett Tylors

baggrund, siden er blevet brugt til. En anden hjemmeside, som også er blevet brugt til

baggrundsviden, er: www.leksikon.org, denne er ligeledes blevet brugt meget begrænset og kun til

informationer omkring Zygmunt Baumans fødsel og uddannelse. Sidst men ikke mindst har vi også

brugt hjemmesider til at finde baggrundsviden omkring Anthony Giddens. Her har vi brugt

Side 87 af 111

hjemmesiden www.denstoredanske.dk og www.e17.dk. Den ene hjemmeside

www.denstoredanske.dk er et online leksikon, som Gyldendal har skabt, for at internetbrugere

skulle kunne have en god kilde til informationssøgning. Da det er Gyldendal, som er ansvarlig for

siden, ser vi det som en meget troværdig kilde, som vi kan føle os hundrede procent sikre ved. Den

anden kilde www.e17.dk er et net-bibliotek, som er egnet til folk med læsevanskeligheder i forhold

til almindelige bøger. Da det bruges som et bibliotek, vil vi, som vi ser de fysiske biblioteker, se

denne side som en pålidelig kilde. Noget, vi også har gjort meget brug af, er hjemmesider som:

www.ekstrabladet.dk, www.dr.dk , www.bt.dk og www.politikken.dk – dette er alle sammen

hjemmesider, hvor mange mennesker dagligt klikker sig ind for at læse nyheder og andre former for

artikler. Det er ikke altid de mest gennemarbejdede artikler og heller ikke de mest troværdige, vi har

derfor været kritiske i vores brug at informationer på disse sider.

Udover at have brugt de meget kendte nyhedssider har vi gjort brug af siden www.fri.dk, dette er en

side, der beskæftiger sig med emner som: gastronomi, kærlighed, velvære, mode, personlig

udvikling, bil og bolig. Hjemmesiden har en redaktør, som også sidder på Berlinske Tidende, og vi

ser derfor denne hjemmeside som værende ligeså troværdig som eksempelvis BT. Hjemmesiden

www.fri.dk er blevet brugt til informationer omkring fitnessmedlemmer i 2009. Da vi i vores

perspektivering refererer til love omkring kropsudsmykning samt reglerne for tatoveringer på

arbejdsmarkedet i danske supermarkeder, har vi brugt hjemmesiderne: www.forbrugerraadet.dk og

www.dansksupermarked.dk. Begge kilder anser vi for værende troværdige. Hjemmesiden

www.forbrugerraadet.dk er en landsdækkende organisation, som dækker forbrugerens behov for

information og rettigheder. Og www.dansksupermarked.dk er en hjemmeside, der samler reglerne

for alle danske supermarkeder i Danmark.

Vores sidste informationskilde er vores informanter, som udgør en rigtig stor del af hele vores

projekt. Det er dem, som har givet os indsigt i deres verden og hverdag og uden dem, ville vi ikke,

kunne have lavet dette projekt. Da vi har fået kontakt til informanterne nede i Fitness World på

Dannebrogsgade i Aalborg, mener vi, at de alle udgør en relevans for vores projekt. Så hvis vi skal

se kritisk på vores valg af informanter eller kilder, skal vi kigge på målgruppe, typer og indlevelse i

fitnesskulturen. Da vi skulle udvælge vores informanter, var det svært at bedømme deres alder, og

vi endte derfor op med hele 9 informanter, der røg over vores nuværende målgruppe. Selv om vi

lavede interviews med informanter, der var 34 år eller ældre og rent praktisk ikke kunne tilføje

noget til vores projekt, gav det os alligevel mere information, end vi havde regnet med. Da vi på

Side 88 af 111

denne måde kunne se, hvor stor en forskel der var på folks bevidsthed om kroppen og sig selv i de

forskellige informanters svar. Dette har gjort, at vi har kunnet definere flere fitnesstyper, end hvis vi

kun havde fanget informanter inden for vores målgruppe. En anden ting, som kan havde haft

indflydelse i vores undersøgelse, kunne være, at der var nogle af vores informanter, der var inden

for målgruppen og relevante for projektet, men som først lige var begyndt at træne og derfor ikke

havde erfaring nok til at kunne give os fyldestgørende og oprigtige svar. Ellers synes vi, at vores

arbejde med informanter som kilde, har været rigtig godt og har føjet rigtig meget viden og indsigt

til projektet.

Konklusion

Vores undersøgelse kan kun antyde tendenser om fitnesskulturen i Aalborg og den kan sige endnu

mindre om hele fitnesskulturen og den generelle samfundsudvikling. Af den grund er det vigtigt for

os at påpege, at konklusionen på vores undersøgelse kun kan ses som formodninger og hypoteser,

samt tendenser i fitnesskulturen.

Træningen i Fitness World på Dannebrogsgade ses af mange af vores informanter som en fleksibel

hobby, en hobby de har valgt, fordi det er træning, de selv kan styre. Fitnesscentret er et sted, hvor

de kan komme, når det passer ind i deres hverdag. Dette viser, hvor individuel individet er i det 21.

århundrede. Vi ønsker ikke at være afhængige af noget eller nogen. Vi vil gerne være selvstændige

individer med magten i egen hånd. Fitness er en motionsform, der giver mulighed for at komme i

berøring med alle musklerne i kroppen. Fitness bliver bl.a. af den grund en mere og mere populær

træningsform. Det er dog forskelligt fra bruger til bruger, om de kun bruger den del af centret, som

er koncentreret om kondition, eller om de også benytter sig af styrketræningsrummet.

Ifølge Bauman er fitness indbegrebet af at presse kroppen og sig selv til det yderste. Som vores

informanter selv siger, så føler de, at de vinder en lille sejr over dem selv, hver gang de enten kan

løbe eller løfte mere end sidste gang i centret. Det er for mange af informanterne mængden af

overskud, energi, selvtillid og livsglæde, der er tiltrækkende ved fitness. De føler, at de får meget

mere ud af hverdagen og livet ved at træne i fitness. Alle vores informanter var enige om, at det

straks kunne mærkes på deres krop, når de ikke havde fået den ugentlige dosis af træning i centret.

De fandt deres krop svagere, deres energi lavere og havde søvnproblemer, hvis de missede

Side 89 af 111

træningen i f.eks. en uge. Dette var noget, som vi fandt overraskende, da vi havde en forforståelse

om, at den største begrundelse for at træne i fitnesscenter var ønsket om at tabe sig.

Bauman mener, at fitness er en måde, hvorpå kroppen bruges som redskab til at opleve noget, og

det må man sige, at vores informanter er gode eksempler på, da den øgede energi og livsglæde

hjælper dem i deres hverdag. Da vi lever i et samfund, hvor der er stort fokus på de ydre værdier

hos individet, er individet ifølge Giddens meget selvreflekterende. Vi bruger mange forskellige

metoder til at omforme vores krop. Vi bruger rigtig meget tid på at tænke over, hvilke signaler vi

sender omkring os selv. Giddens mener, at vi sender forskellige signaler med vores krop, alt efter

hvad vi foretager os af aktiviteter. Vi sender et signal, når vi er ude at handle, og når vi står nede i

fitnesscentret, sender vi et andet. Det er dermed ikke sikkert, at omgivne mennesker kan regne hele

personens identitet ud ved bare at observere personen i en situation. Der er brug for at se personen i

flere situationer for at kende alle sider af denne.

I forbindelse med vores undersøgelse i Fitness World på Dannebrogsgade i Aalborg blev vi bekendt

med vores informanters træning. Der var nogle, som kom der fem gange om ugen, hvor der blev

trænet forskellige dele af kroppen hver dag. For dem er det at træne ikke bare en hobby, men en del

af deres hverdag lige så vel som det at gå på arbejde. Fitness er noget, som for dem ikke kan

undværes, og som er blevet en integreret del af deres identitet. Andre af vores informanter trænede

to til tre gange om ugen og så træningen som en ting, de havde ved siden af arbejdet. Træningen er

for dem ikke på lige fod med det at gå på arbejde. For dem er det som sagt en hobby, som mange af

dem ser lidt som en nødvendighed for at leve op til samfundets idé om en ”rigtig” krop. De signaler,

fitnessbrugerne udsender til andre, er selvbevidsthed og kontrol. Kontrol over egen krop og eget liv.

Man skulle derfor tro, at deres træning ofte indgik i deres præsentation omkring dem selv, men da

vi stillede informanterne spørgsmålet: ”Præsenterer du dig som en, der går i fitness?”, var svaret

gang på gang nej. De svarede, at det ikke var det første ved dem selv, som de ville sige, kun hvis

der var nogen, der spurgte direkte. Så selv om det at gå i fitness udsender signaler om kontrol og

selvbevidsthed, er det ikke noget fitnessbrugerne har lyst til at råbe ud til hele verden. Fitness er

derimod noget, som næsten alle informanterne føler sig stolte over, over for dem selv, samt som

giver dem selv et klap på skulderen og bekræfter glæden ved livet.

Vi kan dermed konkludere, at fitnessbrugere udsender nogle signaler om at have selvbevidsthed og

kontrol over egen krop og identitet. Dette er egenskaber, man skulle tro, at mange andre ville

Side 90 af 111

misunde, når de så dem på gaden, men ifølge vores informanter, kan brugen af fitness ikke ses på

folk på gaden. Vores informanter mente ikke, at fitnessbrugere skiller sig ud fra resten af

befolkningen. De mente ikke, at deres nyvundne energi og selvtillid er bemærkelsesværdi overfor

andre. Det eneste velkendte ved en krop formet i fitnesscentret er den overtrænede mand med store

overarme. Dette skulle ifølge vores informanter være det eneste, der er at lægge mærke til hos

fitnessbrugere, der kan træffes på gaden. Det er altså kun ved denne type fitnessbruger, at dyrkelsen

af fitness samt de overnævnte signaler bliver tydelige for andre individer. Det er dog ikke denne

type, som fitnessbrugerne ser som deres ideal. Det er faktisk langt fra dette ideal, de fleste

fitnessbrugere havde. Det forholder sig nemlig sådan, at vores informanter fandt denne type af

fitnessbruger for meget. Deres kropsideal er derfor noget helt andet. Et par informanter sagde, at

idealet er det, som passer til personen, og andre sagde, at idealet er en trimmet og almindelig

muskuløs krop. Nogle af informanterne bruger fitness til at holde formen, og andre vil gerne smide

et par kilo.

Bauman mener, at kroppen ikke længere er accepteret, som den nu engang er født. Kroppen er

blevet til et samfundsprodukt, som vi kan lave om, alt efter hvad idealerne og samfundet siger, er

prototypen for den ”rigtige” krop. Giddens mener ligeledes, at individet løbende gennem sine

refleksive aktiviteter regulerer sin identitet. Identiteten omfatter en kropsmæssig bevidsthed, og

kroppen kan dermed ændres i forhold til individets tanker, om hvordan kroppen skal se ud. Kroppen

er som modellervoks, som kan skabes og støbes, som vedkommende ønsker. Giddens fortæller, at

individet har en selvfortælling, der hele tiden forfines og tilpasses efter de forskellige konteksters

omstændigheder. I løbet af fortællingen former individet sin identitet og ikke mindst sin krop efter

egne tanker. Når disse individer tager valget om at gå i fitness, tilføjer de dette til deres identitet, og

deres krop er på den måde med til at sende nogle signaler ud til samfundet. Deres omformning af

kroppen er dermed med til at opsætte nogle normer for, hvordan en ”rigtig” krop skal se ud og

bliver dermed en inspirationskilde for andre mennesker. De andre mennesker kan være de andre

sociale grupper, som fitnessbrugerne dagligt er en del af, og som så bliver inspireret af

fitnessbrugerne til selv at tilføje dette signal til deres selvidentitet. Det hele løber på denne måde i

ring som et stort kredsløb – et kulturelt kredsløb, som vi kommer nærmere ind på senere.

Der er som tidligere nævnt mange af vores informanter, der ser fitness som en nødvendighed for

ikke at få det dårligt med sig selv for ikke at få dårlig samvittighed. Men hvor kommer denne

Side 91 af 111

dårlige samvittighed fra? Vi ved fra Bauman, at medierne opsætter nogle idealer, som alle folk går

rundt og beundrer og drømmer om. Ud fra disse opstillede idealer, vælger vi hvordan, vi gerne vil

se ud, og hvordan vi gerne vil fremstilles. Sagt på en anden måde, så stjæler vi disse fremstillinger

af idealer til vores egen selvidentitet. Vi former dermed vores krop i retningen af de offentlige

idealer, vi finder tiltrækkende. De fleste reklamer opstiller ikke bare et ideal gennem reklamen, men

fremstiller en hel livsstil for forbrugeren. Denne livsstil bliver derfor automatisk en del af

drømmeidealet, når forbrugeren tager valget om at erhverve sig det produkt, der reklameres for. I

vores projekt vil det sige, at de mennesker, der tager valget om at blive medlem af et fitnesscenter,

ikke bare gør det i håb om at få en hvis kropsform men også i håb om at få en sund livsstil. Her

mener Bauman, at de to ting; fitness og sundhed er to meget forskellige ting. Sundhed er ifølge

Bauman den indre velvære i kroppen, dvs. hvordan kroppen fungerer indvendigt. Dette er noget,

som kan måles og vejes i form af statistikker hos f.eks. lægen. Brugen af fitness kan ikke måles og

vejes og vil aldrig have et defineret punkt, hvor målet er nået. Fitness er som tidligere nævnt en

måde at presse kroppen til det yderste samt erhverve mere energi til at opleve verden. Alligevel

fandt vi det hos en af informanterne muligt at samle de to ting. For denne informant gav brugen af

fitness automatisk en lyst til at være sund, lyst til at spise ordentlig og tænke på den indvendige

sundhed.

Da vi i vores forskningsinterviews viste reklamen fra Fitness World, var næsten alle informanterne

enige om, at damen på forsiden ikke var repræsentativ, for hvad det vil sige at gå i fitness. Alligevel

var mange tilbøjelige til at se hende som et ideal for fitnessbrugere. For nogle var denne frontfigur

ligefrem motiverende og gav dem mere gå-på-mod for at få samme figur. Det var dog ikke

reklamen, der var grunden til, at valget var faldet på Fitness World og ikke nogle af kædens

konkurrenter. For mange var det udelukkende prisen, der gjorde forskellen i deres valg af

fitnesscenter.

Vi søgte i vores problemformulering svar på, hvordan vi kunne beskrive det kropslige

kommunikative udtryk i fitnesskulturen som en del af et kulturelt kredsløb, og det er det, vi nu vil

søge at komme med et opsummerende og konkluderende svar på.

Side 92 af 111

Det kulturelle kredsløb

Når folk tager beslutningen om at melde sig ind i et fitnesscenter, kan det enten være, fordi de gerne

vil i form, tabe sig eller dyrke noget motion – som i mange tilfælde er grundet den dårlige

samvittighed over ikke at få den daglige anbefalede motion. Der tages et bevidst valg om at være en

del af fitnesskulturen, og dette valg tilføjer noget til deres identitet. Valget bliver taget på baggrund

af forskellige motivationer, alt efter hvem man er, hvilke idealer man har, og hvilke sociale

bekendtskaber man har, der allerede er medlem. Nogle får motivationen fra udefrakommende

elementer som medierne, der via deres modeller og reklamer, opstiller et kropsideal for alle i

samfundet. Dette kropsideal bliver noget, brugeren ønsker for sig selv og dermed stjæler dette ideal

til deres egen selvidentitet. De mennesker, der melder sig ind i fitnesscentret, ændrer dermed deres

identitet ud fra den gruppe, som de nu er blevet en del af – altså fitnesskulturen. I denne proces

bliver der dannet en ny identitet, som efterfølgende bliver kommunikeret videre ud i samfundet. De

mennesker, som melder sig ind i fitnesscentret, kommunikerer altså noget nyt ud med deres krop,

som så igen kan påvirke andre til at tage samme valg som dem. Det, de ud fra vores undersøgelse

kommunikerer, er selvbevidsthed, kontrol, selvtillid, energi, overskud og livsglæde, som dog ikke

er noget, der bliver lagt mærke til på gaden, men er en stor motivationsfaktor for mange

fitnessbrugere. Andre kan blive påvirket af fitnessbrugerens krop, når denne er omformet til det

ideal, de har som mål. Først er de helt almindelige mennesker, som har taget valget om at gå i

fitness, derefter bliver de til omvandrende reklamesøjler. De bliver nu, ligesom alle andre idealer

beundret og set som et ideal, en livsstil, som andre ønsker. Fitnesskulturen breder sig på denne

måde som ringe i vandet og bliver en større del af den danske kultur.

Perspektivering

Det er ikke kun fitness, der er en del af det kulturelle kredsløb og den kropskommunikation, som

opleves i den danske kultur. Der findes mange andre former for kropskommunikation blandt andet

alternativ kropsudsmykning, såsom tatoveringer og piercinger.

I andre kulturer, for eksempel hos stammefolk, har tatoveringer og piercinger været brugt i mange

tusind år til at sende et signal om social status, samt brugt som en rituel funktion17. For de

17 www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Bekl%C3%A6dning_og_stil/Mode/kropsudsmykning

Side 93 af 111

stammefolk der brugte piercinger og tatoveringer, var det symboler, der repræsenterede forskellige

sociale tilhørsforhold i stammen, samt symboler for rituelle handlinger eller ofringer18.

I de mere civiliserede lande, var det derimod tøj og smykker, der blev brugt som symbol på ens

sociale status. Først i 1960erne begyndte den vestlige verden, at interessere sig for fremmed

kropskultur. For eksempel begyndte hippierne at udsmykke deres kroppe med maling, og punkerne

lavede en mere afvigende og provokerende form for kropskunst. Igennem 1980erne steg interessen

for anderledes kropsudsmykning. Piercinger og tatoveringer blev brugt mere og mere, og i de

vestlige lande blev tatoveringer og piercinger brugt uden en større symbolsk værdi. Efterhånden er

tatoveringer og piercinger et fænomen, man ser overalt i hverdagen, idet flere og flere gør brug af

begge dele til at udsmykke deres krop. Fænomenet er ligeledes nået til de kendte. Vi ser i dag

kendte som Casper Christensen og Kronprins Frederik, som har valgt at lade sig udsmykke med

tatoveringer. Piercinger og tatoveringer er efterhånden blevet en del af vores kultur. Nogle bruger

lækkert tøj og flotte smykker til at udsmykke deres krop, mens andre bruger tatoveringer og

piercinger. Det er ikke nødvendigvis store malerier, som der tatoveres på kroppen, der kan blot være

tale om en lille tatovering ved anklen. Fælles er dog at tatoveringer har en helt specielt betydning

for den tatoverede.

Trods tendensen skal der alligevel trædes varsomt, når det gælder om at få lavet en tatovering, da de

er meget vanskelige at fjerne. De betragtes derfor som en permanent udsmykning. Det er af den

grund i Danmark forbudt at tatovere unge under 18 år, samt forbudt at tatovere folk i hovedet, på

halsen og på hænderne. Det er dog ikke forbudt at have tatoveringer førnævnte steder, da det er

noget, man kan få lavet i udlandet19. Vi er gennem vores projekt kommet frem til, at fitness ses som

et udtryk for selvkontrol og overskud, hvilket anses som værende en god kvalitet hos fremtidige

ansatte i f.eks. et firma. Dog kan de kropslige udtryk ved tatoveringer være ganske anderledes, da

dette kan være en hindring for mange på arbejdsmarkedet. I Danmark er der stor fokus på sundhed,

hvilket fitnesskulturen er en del af, og ses derfor som en positiv gruppe at være en del af. Derimod

kan tatoveringer være en hindring i mange jobs, hvor man gerne skulle vække tillid og tryghed ved

forbrugeren. For eksempel er det ikke ofte man ser en børnehavepædagog med store synlige

tatoveringer, ligesom man ligeledes sjældent ser folk i finanssektoren med synlige tatoveringer, da

18 www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Bekl%C3%A6dning_og_stil/Tilbeh%C3%B8r_og_dragtdele/piercing?highlight=kropsudsmykning 19 www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/alle/raad051/

Side 94 af 111

det ofte ikke giver det rigtige billede af den pågældende arbejdsplads. For mange kan tatoveringer

være en hindring for at få drømmejobbet, og flere fortryder efterhånden, at de har fået deres

tatoveringer, da de var yngre. Der er derfor udviklet en bestemt form for laserbehandling, som kan

fjerne dem, så chancen, for at de kan få drømmejobbet, kan blive større.20 Flere firmaer har en

tatoveringspolitik, så de ansatte er klar over, hvordan firmaet ser på tatoveringer. Indenfor Dansk

Supermarked tillader de tatoveringer, så længe disse ikke støder nogle dog ikke i ansigtet, på halsen

og på hænderne. Denne politik er lavet med det formål at virke professionel overfor kunden. Det er

dog ofte op til den enkelte butikschef at vurdere, om han/hun vil ansætte en person med

tatoveringer, og hvornår han/hun finder disse anstødelige21.

Når vi i vores projekt har analyseret fitnesskulturen som en kultur i kulturen, kan vi derfor også se,

at der er tale om tatoveringer som en kultur i kulturen. I vores kultur bliver vi påvirket rigtig meget

af medierne, og eftersom at de kendte, vi ser i medierne, både har tatoveringer og piercinger, er

flere og flere efterhånden gået i samme fodspor. En af disse kendte kunne f.eks. være Hollywood

skuespiller Angelina Jolie, som er et forbillede for mange. Hun har flere tatoveringer og er ikke bleg

for at vise dem frem på den røde løber. Dette gør tatoveringer populære og medvirker i høj grad til,

at andre ser dette fænomen som værende ”fedt”. Det kan medvirke til, at nogle ofte selv vælger at

få en tatovering, fordi de nu ser det at have tatoveringer som værende en del af det at være med på

”moden”, da man via tatoveringerne kan øge sine chancer for at blive en del af et fællesskab. På

denne måde bliver tatoveringer en del af det kulturelle kredsløb, der via kropskommunikation

ligesom fitnesskulturen breder sig som ringe i vandet.

20 www.bt.dk/nyheder/tatoveringer-goer-det-svaert-faa-job 21 www.viewer.zmags.com/publication/e947c62a#/e947c62a/12

Side 95 af 111

Procesbeskrivelse

Ved gruppedannelsen den 23. og 24. februar gik vi allerede så småt i gang med at udforme enkelte

mindmaps, hvor vi satte fokus på henholdsvis fitness og kropskommunikation, da vi havde valgt os

ind under emnet: Krop og sundhed. Vi fandt hurtigt ind på en fælles sti, som havde fokus på

kropskommunikationen ved det at gå i fitness, reklamernes indvirkning på valg af f.eks.

fitnesscentre samt en kropsopfattelse som med hastige skridt gennemgår ændringer for hver

generation. Vi ønsker med projektet at undersøge kroppens udvikling og sætte fokus på ”det”, vi

kommunikerer med vores krop, når vi dyrker fitness.

Efter et par gruppe- og vejledermøder fandt vi endelig frem til vores problemformulering og gik

herefter i gang med at stille underspørgsmål, som kunne uddybe problemformuleringen, bestille

bøger og tænke over teori og metode. Vi bestemte os for at benytte deltagende observation samt

kvalitative interviews med omkring 10-15 fitnessbrugere. Anvendelsen af deltagende observation

havde til formål, at skabe et overordnet billede af fitnesscentrets brugere. Anvendelsen af de

kvalitative interviews skulle gerne give os mere dybdegående oplysninger, som det ikke ville være

muligt at få som observatør/deltager.

Da den deltagende observation var overstået og interviewene i kassen, kunne vi gå i gang med den

tunge del af projektet nemlig transskriberingen, analysen og fortolkningen. I og med at vi havde

gennemført så mange interviews, hvoraf de 10 af 19 lå inden for vores målgruppe, så vores vejleder

og os selv ikke nogen grund til at transskribere alle interviewene. Derfor blev vi enige om kun at

transskribere det meningsfulde og bruge det som citater i vores analyse og fortolkning. Til at

understøtte vores udvalgte fitnesstyper, ville vi gøre brug af deltagende observation, men det viste

sig også at være oplagt at gøre brug af nogle af interviewene.

Hvad angår den deltagende observation havde vi i gruppen en del diskussioner om, hvordan det

skulle gøres, hvornår det skulle gøres og hvor mange gange det skulle gøres. Det endte som sagt

med at blive en dag fra kl. 6:00 til 22:00. Det var en hård dag, men også en rigtig hyggelig dag.

Men alting har jo en ende og vi måtte snart indse at afleveringsfristen rykkede tættere og tættere på.

Der blev skruet op for tempoet og lidt efter lidt blev diverse kapitler færdiggjort, og projektet

begyndte at tage form.

Side 96 af 111

Projektarbejdet har på dette semester også været en lærerig periode. Gruppearbejde er en vigtig

ingrediens i en effektiv læringsperiode. Gruppearbejde giver os studerende mulighed for at

diskutere og snakke om alt, lige fra meningen med semesterets temaramme til Anthony Giddens

identitetsopfattelse. Men da vi skal bedømmes individuelt til eksamen, følger her en ansvarsliste,

hvor det fremgår, hvilke afsnit i det skriftlige arbejde det enkelte gruppemedlem har haft ansvaret

for.

Ansvarsliste

Julie Karina Kristina Louise Mette

Forside X x

Indledning X

Problemformulering x x x x x

Problemfelt x x

- Roman Jakobson indledning x

- Kontekst - kulturforståelse x

- Kultur i kultur X

- Identitet og selvidentitet x x

Valg af felt X

Etiske overvejelser X

Temarammeredegørelse X

Teori- og metodeovervejelser X

Kvalitativt analysedesign

- Forskningsinterview X

- Deltagende observation X

Interviewguide X

- Vores interviewguide x X x x x

Fagrelateret videnskabsteori

- Fænomenologi X

- Hermeneutik X

Kulturbegrebet til overvejelse X

Identitet X

Side 97 af 111

Teoriafsnit om reklame X

Teoriafsnit om analysemetode X

Analyse X

Teori om teoretikere

- Zygmunt Bauman X

- Anthony Giddens X

Fortolkning

- Personlig fortolkning X

- Fortolkning (Giddens) X x

- Fortolkning (Bauman) x x

- Definition af fitnesstyper X

Kritik X x

Konklusion x x X x x

Perspektivering x X

Procesbeskrivelse X

Ansvarsliste x X

Litteraturliste X x x x x

Bilag

- Deltagende observation X

- Non-kommunikation X

- Reklamen fra Fitness World

Side 98 af 111

Litteraturliste

Værker:

Forfatternavn, fornavn (udgivelsesår): bogtitlen. Udgave. Udgivelsessted: Forlag, evt. sidetal.

- Bauman, Zygmunt og Tim May (2003): At tænke sociologisk. 2. udgave. København: Hans

Reitzels forlag.

- Eriksen, Thomas Hylland og Torunn Arntsen Sørheim oversat af Kåre Dag Jensen (2005):

Kulturforskelle – kulturmøder i praksis. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark.

- Grønholdt, Lars m.fl. (2006): Markedskommunikation - danske reklamemedier. Frederiksberg:

Forlaget samfundslitteratur.

- Gulddal, J. & M. Møller (1999): Fra filologi til filosofi – en introduktion til den moderne

hermeneutik in J Gulddal J & M. Møller. Hermeneutik – en antologi om forståelse. København:

Gyldendal.

- Henriksen, Per og Torben Stener Nielsen (2007): Fold dig ud i samfundsfaglige metoder. 1.

udgave, 2. opslag. København Ø: Forlaget Columbus.

- Holm, Anita Riss (2006): Kulturmødets Hermeneutik - En Filosofisk Analyse af Kulturmødets

Forudsætninger. Højbjerg: Forlaget Univers.

- Jensen, Jens-Ole (2006): Fællesskab, fitness og foreningsidræt – kulturanalytisk studie af

fællesskabsrelationerne i to danske idrætsmiljøer. Ph.d.-afhandling, Naturvidenskabeligt

fakultet, Aarhus Universitet.

- Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet – psykologiske og kulturanalytiske perspektiver.

København: Hans Reitzels Forlag.

- Jørgensen, Keld Gall (1996): Stilistik: Håndbog i tekstanalyse. 1. udgave. København K,

Gyldendal

- Kaspersen, Lars Bo og Heine Andersen (2005): Klassisk og modernes samfundsteori.

København K: Hans Rietzels Forlag

- Kristiansen, Søren og Hanne Kathrine Krogstrup (1999): Deltagende observation – introduktion

til en forskningsmetodik. 1. udgave. Hans Reitzels forlag

- Kvale, Steiner og Svend Brinkmann (2009): Interview – introduktion til et håndværk. 2. udgave,

2. opslag. København K: Hans Reizels Forlag.

- Nielsen, Keld Rud (1996): Kroppen som lærred – et speciale skrevet i danskfaget AUC 1996.

Side 99 af 111

- Rose, Gitte og Hans-Christian Christiansen (2009): Analyse af billedmedier - en introduktion.

Frederiksberg: Forlaget samfundslitteratur.

- SSF: Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd, København (1978): Reklamens

samfundsmæssige betydning. Roskilde: (Tryk) SimOffset.

- Stigel, Jørgen m.fl. (2002): Reklame-kultur. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

- Thielst, Peter (2008): Kroppens idéhistorie – en grundbog. Helsingør: DET lille FORLAG, side

9-15 og 217-237.

- Toscani, Oliviero oversat ved Elisabeth Ellekjær (1996): Reklamens magt. Århus: KLIM.

- Zahavi, Dan (2003): Del 1 – Metodologiske grundtemaer in Fænomenologi. Roskilde: Roskilde

Universitetsforlag, side 7-39.

Artikler

Forfatterefternavn, fornavn (udgivelsesår): artiklens titel. Udgiver. Evt. artiklens sidetal.

- Bang, Bjarne (11. dec. 2008): Fitness World sætter tempoet op. Børsen, side 13.

- Madsen, Christina Lund (11. aug. 2009): Fitness World spiller med musklerne. Børsen, side 8-9.

- Petersen, Rasmus Bilde med flere (Juli 2009): 4. Udviklingen i antallet af indvandrere og

efterkommere i Danmark in Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og

efterkommere. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, side 16-19.

- Thielst, Gro Høyer (18. feb. 2010): Danskerne elsker at svede i fitnesscentret. Børsen side 26-

27.

Hjemmesider:

• http://www.leksikon.org/art.php?n=3388 Fredag den 30.04 kl. 12:36

• www.bt.dk/sundhed Torsdag den 06.05 kl. 09:32

• http://www.bt.dk/nyheder/tatoveringer-goer-det-svaert-faa-job Fredag den 07.05 kl. 23:25

• www.da.wikipedia.org/wiki/Edmund_Husserl Søndag den 18.04 kl. 12:00

• www.da.wikipedia.org/wiki/Edward_Burnett_Tylor Onsdag den 28.04 kl. 12:14

• www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Reformationen_og_lutherske_ki

rke/Friedrich_Schleiermacher Onsdag den 05.05 kl. 15:32

Side 100 af 111

• www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Bekl%C3%A6dning_og_stil/Mode/kropsuds

mykning Torsdag den 06.05 kl. 12:40

• www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Bekl%C3%A6dning_og_stil/Tilbeh%C3%B8

r_og_dragtdele/piercing?highlight=kropsudsmykning Torsdag den 06.05 kl. 12:41

• www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/identitet?hi

ghlight=identitet Onsdag den 05.05 kl. 21:02

• www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Motion/Artikler/2010/0406120757.htm Torsdag den 06.05 kl.

09:43

• www.ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1337568.ece#ixzz0n8CdygSi Torsdag den 06.05 kl.

09:33

• www.e17.dk/inspiration/forfattere/anthony-giddens Onsdag den 05:05 kl. 22:30

• www.fri.dk/velvaere/fitness-fanger-inaktive-danskere Mandag den 03.05 kl. 16:23

• http://www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/alle/raad051/ Fredag den 07.05 kl. 23:15

• www.go.tv2.dk/article.php/id-23362960:få-flad-mave-på-fire-uger.html Torsdag den 06.05 kl.

09:46

• www.informedia.dk Onsdag den 05.05 kl. 22:18

• www.nyidanmark.dk/da-DK/Statistik/SearchStatistics.htm?searchtype=statistics Onsdag den

28.04 kl. 14:16

• www.politiken.dk/indland/article178441.ece Torsdag den 06.05 kl. 14:00

• http://viewer.zmags.com/publication/e947c62a#/e947c62a/12 Fredag den 07.05 kl. 23:31

Side 101 af 111

Bilag 1: Deltagende observation

Onsdag den 14. april 2010 valgte vi at lave deltagende observation i fitnesscentret Fitness World i

Aalborg Vestby fra 06:00 til 22:00.

Ankomst til Fitness World:

Vi kommer ind i et kæmpe rum, aflangt, fyldt med kondimaskiner. Der er cykler, spinningscykler,

løbebånd, stepmaskiner og romaskiner. Til venstre når man kommer ind, er disken hvor man

”tjekker ind” med sit kort, når man kommer, hvilket sker på computer. Der er 3 stk. til

fitnessbrugerne. Ved disken befinder der sig hele dagen en ekspedient, hvor der er 4 computere, sat

op på række, kun til afbenyttelse af ekspedienterne. Ved disken kan man også købe vanddunke,

tasker, håndklæder, frugt osv. Ved skranken kan der også lejes sko til spinning, og der hænger en

postkasse til ris og ros. I rummet er der højt til loftet og mange store vinduer. Vinduerne giver

meget lys i rummet, mens farverne er holdt i hvid, grå og sort. Væggene er beklædt med

reklameplakater for karriere, uddannelse og shampoo. Dertil indeholder det store rum 12 søjler,

hvor der er 4 papirruller og tilhørende spray samt skraldespande, fordelt i mellem maskinerne. Det

er tydeligt at man efter brugen af de forskellige maskiner, sprøjter med sprayen og derefter tørrer

maskinen af.

Rummet indeholder mange forskellige maskiner; 2 spinning cykler, 19 løbebånd, 9 almindelige

motionscykler, 4 wavemaskiner, 14 crosstrainere, 3 stepmaskiner og 6 romaskiner. På hver

maskine, hvilket er gældende for hele fitnesscentret, er der påsat et mærkat, som forklarer, hvad den

enkelte maskine er til, og hvordan den skal benyttes. Foran alle maskinerne, og i midten af rummet,

langs væggen med disken er der ophængt en storskærm, hvor der vises tv eller musik hele dagen.

Om morgenen er musikken tilpas, altså ikke for høj, mens den i løbet af dagen bliver højere, og får

en hurtigere puls. Under storskærmen er der en dør, hvor der er et mindre rum til holdtræning med

gulvøvelser.

I bunden af det store lokale, går der en gang ud til højre. Gangen er en fordelingsgang, som leder til

omklædningsrum og toiletter. For enden af gangen er der et venteareal med 4 cafeborde og 11 stole.

Arealet indeholder også 3 automater med forfriskninger, så som energibarer, vand og energidrik. Til

venstre for automaterne, er der opstillet et stativ med pulver, ved navn Nutramino. Det er ofte set, at

Side 102 af 111

unge mænd, umiddelbart inden eller efter de skulle træne, spiser en proteinbar, eller drikker en

proteindrik fra automaten. Til venstre for automaten er der på et af cafebordene placeret en

termokande, plastickrus og tebreve. I højre hjørne af ventearealet er der et rum, hvor der er

børneting. Dette rum indeholder et børnebord med 3 små stole i forskellige farver, et skab, dukker

og bamser, et tv og en Nintendo wii, tæpper og en kommode.

Når man går videre, forbi cafearealet, kommer man ind i et lokale med maskiner til styrketræning.

Rummet man kommer ind i er mest til benmuskler og mave. Til højre i rummet er der en indgang til

holdtræning, hvor der er opsat et utal af spinningcykler, hvor der forrest i rummet er placeret en

cykel på et podie, som er hævet over de andre spinningcykler. I modsatte ende af hvor man kommer

ind i rummet med styrkemaskiner, er der opsat spejle på hele væggen. Dette rum deler sig i to for

enden ved spejlene, nemlig et rum til højre og et til venstre. Hvis man går til højre her, kommer man

ind i et rum med flere styrkemaskiner, mest til arme og skulder. Her er der også vægte, både

håndvægte og vægtstænger. I begge ender af rummet og langs den ene side af rummet, modsat

vinduerne er der spejle. På væggene, hvor der ikke er opsat spejle, er der plakater omhandlende

krop og velvære.

Når man bevæger sig til venstre i det første rum, efter cafeområdet, er der et rum med bolde i

forskellige størrelser og farver. Der er ribber som er ophængt på væggen til højre når man kommer

ind. Parallelt med disse ribber, er der yderligere ophængt 4 ribber med godt 2 meters mellemrum.

Foran ribberne er der placeret måtter. I resten af rummet er der maskiner til lår, mave og ryg.

Herudover er der håndvægte, som er placeret i modsatte ende af ribberne. I enden med

håndvægtene, er der en dør, som leder ind til et lokale til holdtræning. Dette rum indeholder bolde

og måtter.

Når man træner alene, har man tit musik i ørene, selvom der spilles musik over hele centret.

Når folk sidder ved maskinerne, bruger nogle håndklæder til at sidde på og de fleste medbringer

vand i flasker. Når folk sætter sig på maskinerne, er det ikke unormalt at tage maskiner ved siden af

andre, selvom der er flere ubenyttede maskiner længere væk fra den pågældende. Man kan definere

rummene som følgende: Ved vægtene er der meget snak og ”hygge”, ved træning af ben og mave

mindre snak, og ved kondi mindst snak.

Side 103 af 111

I fitnesscentret kommer der mange forskellige mennesker spredt ud over hele dagen, og derfor har

vi forsøgt at lave tids inddeling for de forskellige tidspunkter på dagen. Fitnesscentret åbner kl.

6:00, men allerede 05:50 kommer der en dame, allerede iført træningstøj og venter udenfor indtil

fitnesscentret åbner. Kort efter ankommer 2 unge mænd, hver for sig, og venter ligeledes. Fra

centret åbner kl. 06:00 og indtil 8:00 kommer der folk i forskellige aldre, helt unge piger, kvinder

og mænd, men også den ældre generation er mødt op, dog i mindre udstrækning. I denne periode er

en 15 til 17 personer i gennemsnit. Her er det dog størstedelen der holder sig i området med

kondimaskiner.

Om morgenen, fra kl. 8.00 er det meget ligeligt fordelt, rent aldersmæssigt. Her er folk på hele

skalaen repræsenteret og i begge rum. Størstedelen starter ud i rummet med kondimaskiner, mens

de efterfølgende bevæger sig ind i rummet med styrkemaskiner. En ældre dame har placeret sig i

cafeområdet, med en kop med indhold, mens hun sidder og kigger på omgivelserne.

Dog tynder det lidt ud i centret efter kl. 10, mens der igen kommer gang i den omkring kl. 12. I

mellemtiden har det mest været helt ældre mennesker, og de helt unge. Af de ældre, er det dog mest

kvinder som benytter sig af fitnesscentret.

Mellem 13 og 14 ser vi en del unge fyre i par eller grupper som træner vægte. Disse taler meget, i

modsætning til i rummet med konditionsmaskiner. Mænd eller drenge træner oftest i grupper eller

par, mens der generelt er overvægt af kvinder i konditionsrummet, som oftest er alene.

Mellem 14 og 18 er der nogle unge fyre, som vi vil skyde på er mellem 15 og 18 år, i rummet med

vægte. De er helt bagerst og benytter sig meget af spejlene ophængt på endevæggene. De er ikke

ude i det store rum, men opholder sig i ”udstrækningsrummet” i modsætning til de andre

drenge/mænd.

Fra kl. 16 og frem er der rigtig mange mennesker, og i mange forskellige alders grupper.

Flere unge piger benytter sig kun af det første rum med konditionsmaskinerne, uden at bruge

rummene med maskiner til styrke.

Side 104 af 111

Flere af pigerne har smart tøj på, stramme tights og en farvet top, hvor størstedelen var mærkevarer,

som f.eks. Nike og Newline. Deres hår sidder rigtig flot, og de har makeup på.

Interaktion

Under den deltagende observation oplevede vi interaktion. Vi sad på en bænk, og lod som om vi

ventede på nogen inden vi skulle træne. Hertil henvender en kvinde sig til os: Ældre dame spørger

os omkring holdtræning og omkring hvor omklædningsrummene er henne. Damen: ”Omklædning

det må være dernede eller hva?” vi svarede ”ja, derned og så til højre”, og hun takkede. En anden

dame spørger: ”Skal i til hold træning” ”Nej”, svarer vi, ” Nå okay, det er bare fordi de andre er

gået længere ned” Hun gik ned fra sin maskine for at spørge os. (Vi er dog i tvivl om, om hun

arbejdede der)

Interaktion med personalet.

Info fra personale: Der er ingen regler om at rengøre maskinerne, men det er noget folk gør helt af

sig selv. Dog kan personalet godt finde på at gøre opmærksom på det en gang i mellem. Der er dog

regler for at man skal rydde vægte og andre ting op efter sig. Om sommeren melder folk sig ud og

der er færre mennesker end om vinteren (December, januar og februar måned) hvor der er dobbelt

så mange.

Side 105 af 111

Bilag 2: Opsyn af non-kommunikation ved

de kvalitative interviews

Interview 1:

Køn: dame

Påklædning: Afslappet tøj. En grøn top og sorte ”tætsiddende” bukser.

Virker meget glad og udadvendt. Sidder roligt og afslappet. Bruger hænderne til at forklare. Virker

selvsikker. Nævner selv selvtillid og overskud. Sidder meget roligt, virker som en, der ved, hvad

hun snakker om.

Interview 2:

Køn: mand

Påklædning: Sort hættebluse.

Tidligere skadet. Leger lidt med vandflasken. Kigger lidt væk. Virker meget selvsikker på sin

kropspositur. Rører ved ansigtet, leger med vandflasken = nervøsitet, utilpashed?

Har tatoveringer.

Interview 3:

Køn: dame

Påklædning:

Meget rolig, tager nøgle for at have noget i hånden. Bruget. Fitnesskultur: lang pause – skulle tænke

over det. Den der nøgle giver ro.

Interview 4:

Køn: dame

Påklædning: Stor sweatshirt.

Selvtillid. Smiler meget. Bruger mange armeffekter. Sidder med foldede arme.

Ikke rigtig reklame.

Note: Har lige fået barn. Skal giftes til sommer.

Side 106 af 111

Interview 5:

Køn: dame

Påklædning: Tætsiddende sportstøj. Sort top.

Forpustet, udstråler meget overskud, stråler. Strækker ud samtidig. Fed udstråling.

Note: Den rigtige reklame var blevet væk, så vi viste en hjemmelavet forside af reklamen.

Har et barn på 3 år – enlig mor.

Interview 6:

Køn: mand

Påklædning:

Har håndklæde i hånden. Vipper frem og tilbage på stolen. Glad, snaksalig, smiler.

Note: Fedt synspunkt omkring fitnesskulturen! Rigtig gode svar! Fremstiller hvad et dejligt liv er!

”Man kan ikke som menneske holde motivationen alene”.

Den rigtige reklame var blevet væk, så vi viste en hjemmelavet forside af reklamen.

Interview 7:

Køn: dame

Påklædning: Alm. tight / bukser + T-shirt med Coca-Cola logo.

Alm. bygning – sort hår – tuperet – hjerte piercing i overlæben. Lidt brun.

Afslappet, rolig. Vipper med flaske / fod. Tænker meget. Tilbage i stolen – ret op. Kigger nervøst

rundt – om hun vil opnå vægttab og styrke.

Interview 8:

Køn: mand

Påklædning: stram T-shirt, løse bukser. Puma sko.

Sort hår. Nybarberet.

Afslappet – spiser – drikker. Foroverlænet. Bevæger sig meget. Vipper fod.

Note: Frankrig

Side 107 af 111

Interview 9:

Køn: mand

Påklædning: Adidas shorts – løse. Fodboldstrømper. Polo – tætsiddende. Løbesko (New balance)

Sat hår. Lidt skægget. Let brun.

Har en sodavandsflaske (light) med vand. Foroverlænet – vipper fod – klapper hænder.

Lidt tænkende – overvejende � uddybende. Tygger gevaldigt tyggegummi. Taber låg på gulvet.

Vifter meget med hænder – forklarer. Rører ved ben/lår – klapper.

Fejlkilde: venner kommer efter nøgle og for at aflevere nøglen igen.

Note: Fa Silkeborg. Læser sports management.

Interview 10:

Køn: mand

Påklædning: Shorts puma. Sko puma. Sorte strømper. Sort T-shirt.

Sort hår. Har vandflaske med sig.

Afslappet – sidder godt – flaske i hånden. Drejer på flasken. Sveder – rør på panden.

Note: går på HHX

Interview 11:

Køn: mand

Påklædning: Løbebukser. Adidas sko. Alm. T-shirt.

Foroverlænet – vipper fod (over kryds). Bruger hænder – let – forklare. Ryster meget med hovedet.

Kigger meget væk – tænker. Ville drikke � sætter fra sig � svarer. Snakker lavt. Samler hænder.

Interview 12:

Køn: dame

Påklædning: Stramme/løse bukser. Trøje.

Negle. Lyst hår. Brun. Slank.

Sidder på hænder – ben over kryds. Drikker meget vand. Fod op og ned. Meget mimia med

hovedet.

Fejlkilde: forstyrrende barn på løbehjul.

Note: Arbejder på jydepotten i Vejgaard.

Side 108 af 111

Interview 13:

Køn: mand

Påklædning: Adidas T-shirt. Hummel bukser. Asics sko. Patrick strømper.

Lyst hår. Sat hår.

Sidder med flaske. Rolig – bevæger sig ikke meget. Forsigtigt klem på flasken. Små grin… tøver

lidt og svarer så.

Note: arbejder i kundeservice i Telenor.

Interview 14:

Køn: mand

Påklædning:

Sidder foroverlænet. Krydser benene. Fletter fingrene – rolig. Tænker over svarene. Ben over kryds.

Krydsende arme. Bagudlænet – afslappet.

Note: Gift. Kom fra omklædningsrummet. Griner når han ser reklamen.

Interview 15:

Køn: dame

Påklædning: Omklædt.

Afslappet. Gestikulerer med armene. Krydset ben. Meget smilende og grinende.

Note: Arbejder som SOSU-assistent.

Interview 16:

Køn: dame

Påklædning: Joggingbukser. Lilla lille T-shirt.

Lettere buttet.

Meget glad. Sidder fremadlænet. Griner. Foden ryster � en smule nervøs?

Note: Pædagogstuderende

Interview 17:

Køn: dame

Påklædning:

Side 109 af 111

Leger lidt med hænderne. Bruger hænderne til at forklare med. Virker meget usikker. Taler meget

lavt. Sagde noget sjovt – griner ☺. Kigger ikke Mette (interviewer) i øjnene.

Interview 18:

Køn: dame

Påklædning: Toptunet tøj

Gumler tyggegummi. Fremadlænet. God øjenkontakt. Smilende.

Note: Studerende international politik

Interview 19:

Køn: mand

Påklædning: Tanktop og joggingbukser

Tatoveringer. Krydsende ben. Åbent kropssprog. Foldede hænder. Forklarer med hænderne.

Note: Slagter

Side 110 af 111

Bilag 3: Reklame for Fitness World

Side 111 af 111