En by på vej mod forsoning 2012

Præstenetværket i Aalborg

mod FORSONING NYE

DAGE21

EN B

Y PÅ

VEJ M

OD

FOR

SO

NIN

G

EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING ER EN BOG,

SOM ER VOKSET UD AF EN GRUPPE PRÆSTERS VISION FOR

BYEN AALBORG. PRÆSTERNE, VIDT FORSKELLIGE SOM

DE ER, MØDES IKKE DESTO MINDRE HVER UGE TIL BØN

FOR AALBORG. BOGENS TEMA ER FORSONING MED GUD,

FORSONING MED MENNESKER OG FORSONING MED BYEN.

BOGEN ER EN 21 DAGES ÅNDELIG VANDRING MED

UDGANGSPUNKT I DEN PERSONLIGE FORNYELSE.

DERFRA FØRES MAN MED VÆGT PÅ ÅNDELIG ENHED IND I

DET STORE FÆLLESSKAB AF TROENDE, INDEN MAN I

VANDRINGENS TREDJE UGE MED UDGANGSPUNKT I

“FADER VOR” SAMMEN GÅR I FORBØN FOR BYEN.

En by på vej mod forsoning

Nye 21 dage

Præstenetværket i Aalborg.

Materialet er udarbejdet på vegne af Præstenetværket i Aalborg af Henrik Holmgaard, Thomas Jakobsen, Jesper Fodgaard og Johannes Hansen.

Grafisk tilrettelæggelse: Laila Nygaard Andersen

Tak til Birgitte Thomasen for korrekturlæsning og Mikael Larsen for tilladelse til at bringe hans fotografier i dette materiale.

Copyright: Præstenetværket i Aalborg, december 2011.

INDHOLD

INDLEDNING TIL 21 DAGE MED FORSONING | 5

UGE 1 – FORSONING MED GUD | 9

UGE 2 - FORSONING MED MENNESKER | 19

UGE 3 - FORSONING MED BYEN | 29

TILLÆG

VEJLEDNING I FASTE | 39

TIDEBØN I – TILGIVELSE | 42

TIDEBØN II – HELING | 45

TIDEBØN III – FORSONING (FRED) | 48

EN MÅLTIDSPRAKSIS | 51

INTRODUKTION TIL LECTIO DIVINA | 53

INTRODUKTION TIL IGNATIANSK LÆSNING | 54

INTRODUKTION TIL TIDEBØN | 56

VIDERE LÆSNING | 59

4 | EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING

EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING- 21 dage i bøn og faste (Aalborg 2012)

For femte år i træk inviterer præster fra mere end 10

folke- og frikirker i Aalborg vores menigheder til at

begynde det nye år med 21 dages bøn og faste. Temaet

i år er forsoning, og vi er i forventning til, hvad det

vil betyde for vores menigheder og vores by at sætte

fokus på forsoning med Gud og mennesker.

I kristendommen er alt værdifuldt, helende og livgi-

vende nært knyttet til forsoning. Det kostede Kristus

alt at forsone os med Gud og give os lov til at kalde

Ham far. Vi, som har fået livet givet, udfordres nu til

at eftergive andre og os selv vores skyld.

Som præster og menigheder i Aalborg har vi igen-

nem de seneste år bevæget os ad forsoningens vej.

Vi har hørt kaldet til at være ét i Kristus, og vi har

erfaret, at enhed både mellem mennesker og kirker

ikke er muligt uden at leve i forsoning. Personer,

slægter, menigheder og samfund kan være fastholdt i

destruktive mønstre og historier, som kun forsoning

kan sætte os fri fra.

Vi vil fortsat søge enhed og forsoning mellem kirker i

Aalborg, for vi tror, at det har stor betydning for det

vidnesbyrd, vi aflægger i vores by, og for den trans-

formation af vores by og vores land, som vi beder og

arbejder for.

Vi vil gerne benytte de 21 dage i bøn og faste til at

invitere dig til at være med på denne rejse i forsonin-

gens landskaber.

Lad Kristus slippe forsoningen løs i Aalborg …

Præstenetværket i Aalborg

EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING | 5

“Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle

er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes

Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os

forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus for-

ligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres

overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.

Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at

sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne:

Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd,

har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds

retfærdighed i ham.” (2 Kor 5,17-21)

“Det er ofte blevet sagt, at helbredelse ikke er en

begivenhed, men en bevægelse. Det er fordi, at helt es-

sentielt er kristen helbredelse ikke et fysisk under eller

mental genoprejsning, hvor overraskende det end kan

være. Det er ultimativt en genforening og udvikling af

relationen med Gud, med andre, med os selv og med

verden og det samfund, hvori vi lever” (Russ Parker,

Healing Wounded History).

Forsoning er Guds initiativ. Det er Guds gave til os

og til hele verden, og med forsoningens kraft vil

han transformere verden. Forsoning er derfor både

kirkens budskab og kirkens opgave i en verden, hvor

synden har forvrænget vores gudbilledlighed, så vo-

res relation til Gud, til os selv, til andre og til verden

er brudt.

Vi er ituslåede billeder af det, vi var tænkt til at være,

og vi rammer alt for ofte forbi Guds gode formål med

vores liv. Denne brudthed og fortabelse oplever vi i os

selv og i de fællesskaber, vi er en del af i både kirker

og samfund. Men Guds vision er at forene alting i

Kristus og genoprette og forny hele skabningen.

� ³

INDLEDNING TIL 21 DAGE MED FORSONING


Enhver kristen tale om forsoning begynder ved kor-

set, hvor Jesus dør for vores synders skyld, og enhver

efterfølger af Jesus kaldes til at leve i forsoning. At

tage imod forsoning og bringe forsoning er vores

eneste mulighed for at undgå den fortabthed, som

vores synd har efterladt os i.

Forsoning begynder altså altid ved korset og fort-

sætter ind i de liv, vi lever, og de relationer, vi har.

Forsoning mennesker imellem handler ikke om at

bagatellisere en krænkelse eller søge nemme løsnin-

ger på svære konflikter. Ægte forsoning er en proces,

hvor brudtheden ihukommes, med sorg over det,

som er sket, bekendelse af de overtrædelser, som har

fundet sted, omvendelse og ny livsstil og modtagelse

af tilgivelse og lægedom.

I denne lille udgivelse vil vi sammen gå ind i denne

proces.

Ihukommelse er vigtig. “Billig lægedom” er der,

hvor forsoning i hast kalder parterne til at enes

og komme videre, uden at deres historie fortælles,

rummes og accepteres, men i stedet trivialiseres

eller ignoreres. Den historie, vi ihukommer og hører,

vil ofte være ukomfortabel, men sandheden skal

fortælles i det omfang, det er muligt. Ihukommelse

er en praksis, der afmaskerer det mørke, hvori vi har

levet i fornægtelse af, hvad vi og andre har pådraget

hinanden. Første skridt er at ihukomme minderne

om årsagen til brudtheden, det næste er at give det

stemme, genkalde episoden og fortælle det til rele-

vante parter.

Sorg over det, som er sket. Vi lever i en kultur, som

har glemt, hvordan man sørger. “Kom hurtigt videre”,

“lad være med at vise, at du er svag” er nogle af man-

traerne i vores verden. Skriften er fyldt med eksem-

pler på sorg og råb til Gud, hvor der gives stemme til

smerte, uretfærdighed og lidelse. Sorg er lidelsens

sprog, og det appellerer til Guds barmhjertighed. Vi

finder ordene “min Gud, hvorfor har du forladt mig”

fra læberne af Kristus selv på korset. Han og vi får

ikke direkte svar her og nu, men når vi vover at bruge


sorgens sprog, så taler vi direkte til Guds hjerte, der

er nær hos dem, som sørger.

Bekendelse er at tage ejerskab og ansvar for vores

synd. Der er en risiko ved at bekende vores synd, for-

di det udstiller vores svaghed, og ofrene får mulighed

for at forlange, at retfærdigheden skal ske fyldest. At

bekende er ikke at sige undskyld. Det er at stå ved sig

selv og bede Gud om barmhjertighed og bede ofrene

om tilgivelse for vores overtrædelse.

Omvendelse er en beslutning om at forandre den

retning, vores liv har taget, og vende os bort fra de

gamle mønstre af synd og oprør, som krænker både

andre og os selv. I stedet vil vi vende os mod det

nye liv og den dagsorden af nåde og forsoning, som

Kristus rækker os. Omvendelse kalder på en ny livs-

stil, en vandring i Guds rige og Guds vilje.

Tilgivelse handler ikke om at glemme eller fornægte

det, som er sket. Tilgivelse er en handling, hvor vi

giver slip på det, som vi har imod andre. Gud er den

første, som tilgiver os. At blive benådiget forudsæt-

ter, at vi anerkender, at vi er skyldige. Guds tilgivelse

tilbydes os, endnu inden vi har bekendt synden og

omvendt os. Den står ved magt som gave, der tilbydes

os i Kristus, men den modtages i omvendelse og tro.

Gud venter ikke med at tilbyde os forsoning, til vi har

omvendt os, men det er tilbuddet og invitationen, som

kalder os til at vende om og tage imod.

Hver uge i de 21 dage vil følge mønsteret med ihu-

kommelse, sorg, bekendelse, omvendelse og tilgi-

velse. De 21 dage er inddelt i 3 uger med hver deres

tema: forsoning med Gud, forsoning med mennesker

og forsoning med byen. Det kan være en god ide

at bruge materialet for de 21 dage i fællesskab med

andre – fx en smågruppe eller en person, du har tillid

til, og som sammen med dig vandrer igennem de 21

dage, hvor I sammen kan læse, reflektere, lytte og

bede. Discipelskab er aldrig en vandring alene, men

foregår altid i fællesskab med andre.


Madrid er fuld af drenge med navnet Paco. Sådan

begynder forfatteren Ernest Hemingway en af sine

noveller, hvor han genfortæller en historie, som fortæl-

les af indbyggerne i Madrid. Historien handler om en

far, der kommer til Madrid for at forsone sig med sin

søn, der hedder Paco. Han sætter en annonce i avisen

El Liberal med teksten:

”Paco, mød mig på Hotel Montana tirsdag eftermid-

dag. Alt er tilgivet. Far.”

Og ifølge historien må myndighederne indsætte en hel

afdeling af lovens håndhævere for at håndtere de 800

mænd, der alle møder op foran Hotel Montana den

tirsdag eftermiddag for at modtage deres fars tilgivelse

og genoptage forbindelsen med ham.

Det er en lille historie om to ting:

1. Madrid er fuld af drenge med navnet Paco.

2. Madrid er fuld af drenge, der længes efter at blive

forsonet med deres far.

I lyset af evangeliet handler denne historie ikke bare

om drenge i Madrid. Verden er fuld af børn, der læn-

ges efter at blive forsonet med sig selv, hinanden og

deres himmelske far.

Introduktion til første uge

Historien minder om Lukasevangeliets beretning

(Luk 15,11-31) om den fortabte søn. Det er egentlig en

historie om to fortabte sønner, der har mistet relatio-

nen med deres far. Den yngste bror bryder relationen

ved at regne sin far som en død, kræve sin arv og

INDLEDNING TIL UGE 1 – FORSONING MED GUD

� ³


rejse bort for at bruge alt, han har fået. Den ældste

søn bliver hos faderen, men i historien sker der en

udvikling. Selv om han har boet hos faderen og tror,

han kender ham, så viser det sig, at det gør han ikke.

Den ældste broder har tænkt sig tæt på faderen, men

har aldrig forstået, erfaret og modtaget det, faderen

ønskede at give til ham i deres relation. Den ældste

søn er vred på faderen og vil ikke gå med ind til

festen. Historien er grundlæggende en fortælling om

en far, der mister begge sine sønner. Det er faderens

største længsel at blive forenet og forsonet med sine

børn, som han har mistet.

De ord, som Faderen udtalte over Jesus i dåben “Du

er min elskede søn, i dig har jeg velbehag”, gælder og

lyder over alle, som tager imod Kristus og i Ham for-

soningen. Faderens svar til os, når han søger efter os

og løber os i møde, er “Mit barn, du er altid hos mig,

og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade,

for din bror her var død, men er blevet levende igen,

han var fortabt, men er blevet fundet”.

I den første uge af de 21 dage vil vi bruge lignelsen

om de to fortabte sønner som et spejl for os selv og en

proklamation af Guds kærlighed, nåde og forsoning

af vores brudthed i forhold til Ham og i forhold til os

selv. Hver dag i denne uge følger vi de fem elementer

i forsoningen: ihukommelse, sorg, bekendelse, omven-

delse og tilgivelse. Ugen afsluttes med taksigelse og

hvilen i, at Gud har forsonet sig med os.

Begynd ugen med at læse hele teksten fra Luk 15,11-

31 igennem.


IHUKOMMELSE

Refleksion og praksis

Hvilken af de to fortabte sønner kan du bedst identificere dig med?

Refleksion over din egen historie

Alle minder indeholder tre hovedingredienser: 1) en historie, 2) en konklusion,

3) en konsekvens. Historien er din beretning om, hvordan en begivenhed har

berørt dig. Konklusion er den overbevisning eller beslutning, du har truffet om

dig selv og andre ud fra begivenheden i din historie. Konsekvensen er den livs-

stil eller de tanker om dig selv, som er blevet et resultat af din historie.

Brug dagen til at tænke over dit liv, din troshistorie. Hvilke perioder har du

oplevet Guds fravær, stagnation, krise, tvivl eller fornægtelse? Hvad ihukom-

mer du, som minder om den yngste søn, der var ulydig over for faderen? Hvad

ihukommer du, som minder om den ældste søn, der ikke forstod og tog imod

det, faderen ville give? Tænk over dit liv, ihukom det, som er sket, giv dig god

tid, og giv rum for mindet. Genfortæl det til en anden person.

Hvis du har lyst til at læse mere om at indleve sig i en bibeltekst og reflektere

over dit liv, så slå op i tillægget til dette hæfte om læsning inspireret af kirke-

faderen Ignatius. (Side 54). 4�4�4�4��

TekstLuk 15,11-13 og Luk 15,25-30

BønGud, jeg lever i dig, og du lever i mig.

Uge 1 mandag


SORG


Den danske højmesse indledes med ordene ”Herre! Jeg er kommet ind i dette

dit hus for at høre, hvad du Gud fader, min skaber, du Herre Jesus, min frelser,

du gode Helligånd, i liv og død min trøstermand, vil tale til mig. Herre! Oplad nu

således ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld mit hjerte, at jeg af dit ord kan lære

at sørge over mine synder..”

Sorg over synden kan ligge os fjernt. Sorgen handler om at holde fast og blive,

ikke at give slip. Sorgen over synden er ikke et hurtigt undskyld og så videre

med livet. At sørge er en øvelse! En praksis, vi skal indøve os i. At turde at blive

i det svære og ikke bare komme hurtigt videre. Tilgivelse af synd uden anger

eller sorg ender med “billig nåde” ifølge Bonhoeffer; “billig dækning for synder,

som ikke angres og som man egentlig slet ikke ønsker sig fri af”.

Brug dagen til at reflektere over følgende: Hvilke synder i mit liv har jeg brug

for at lære at sørge over?

Som en hjælp til at reflektere over dit liv kan du læse salme 6 som lectio divina.

Se tillægget til hæftet, hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio di-

vina. (Side 53). 4�4�4�4

TekstLuk 15,14-17

BønJeg beder om, at jeg må lære at

sørge over mine synder.

Uge 1 tirsdag


BEKENDELSE


Bibelen er meget tydelig med at forklare, at det mørke og den synd, vi skjuler

i vores liv, på et tidspunkt vil komme ud i lyset og blive afsløret. Derfor ud-

fordres vi til selv at lytte til Helligånden og lade synden afsløres og bekendes,

så vi kan modtage det løfte, Gud giver os om tilgivelse, befrielse og lægedom

(Jak 5,16). Når vi bekender vores synder, tager vi ejerskab over det, som er

sket. Vi anerkender, at synden er vores – vi er ansvarlige og skyldige. Gud

længes efter at tildele os sin nåde og tilgivelse.

Reflekter over følgende: Skaber jeg bevidst eller ubevidst en forestilling om

mig selv, at jeg er bedre, end jeg virkelig er? Med andre ord: Er jeg en hykler?

Er jeg slave af forbrug, mennesker, arbejde, vaner? Lever jeg i jalousi, stolt-

hed, griskhed, urenhed, vrede, hovmod, utroværdighed? Er der mennesker,

som jeg frygter, hader, kritiserer, ser ned på eller har såret?

“Over disse synder sørger jeg af hjertet og beder om tilgivelse for Jesu Kristi

skyld”.

Læs tidebønnen med overskriften “Tilgivelse” fra tillægget. (Side 42). 4�4�4�4

Du kan læse en introduktion til tidebøn i tillægget. (Side 56). 4�4�4�4

TekstLuk 15,21

BønJeg bekender, at jeg er bundet af

det ondes magt og ikke kan befri

mig selv.

Uge 1 onsdag


OMVENDELSE


Omvendelse betyder en forandret livsstil.

Når vi omvender os, er der noget, vi efter-

lader og noget nyt, vi vender os imod. Vi

efterlader det gamle liv og iklæder os Kristi

nåde. Vi begynder at vandre en ny retning i

lyset af Guds rige.

Hvad skal du vende dig fra? Hvad skal du

vende dig mod? Hvordan begynder du at

handle anderledes i forhold til de ting, du i

denne uge har ihukommet, sørget over og

bekendt?

(Tal med en anden om dine refleksioner)

TekstLuk 15,18

BønHerre, gør mig til redskab for din fred:

Hvor der er had, lad mig bringe kærlighed,

hvor der er krænkelse, tilgivelse,

hvor der er splittelse, enhed,

hvor der er tvivl, tro,

hvor der er vildfarelse, sandhed,

hvor der er fortvivlelse, håb,

hvor der er bedrøvelse, glæde,

hvor der er mørke, lys.

Herre, hjælp, at jeg ikke så meget søger at blive trøstet, som at trøste,

ikke at blive forstået, men at forstå,

ikke at blive elsket, men at elske.

For det er ved at give, at man modtager,

det er ved at tilgive, at man bliver tilgivet,

det er ved at dø, at man bliver oprejst til evigt liv.

Uge 1 torsdag


TILGIVELSE


I dag kan du fordybe dig i at modtage Guds tilgivelse. Du er fri af dine

overtrædelser. Du er Guds elskede barn, og Han glæder sig over dig.

Sig det til dig selv hele dagen.

Læs tidebønnen med overskriften ”Forsoning” fra tillægget.

(Side 48). 4�4�4�4


TekstLuk 15,20-24 og 15,31-32

BønJeg er en ny skabning, og jeg mod-

tager din tilgivelse. Det gamle er

forbi, og du har gjort alting nyt.

Uge 1 fredag


TAKSIGELSE


Faderen fester over, at det, som var tabt, igen er fundet. Faderen fester, fordi

han ikke mister sine sønner, og nu siger han: Alt mit er dit.

Gud åbner sin hånd og mætter alle skabninger med det, de ønsker (Sl

145,16). Brug dagen til at reflektere over, hvad det betyder, når faderen siger

til dig: ”Alt mit er dit, nu burde vi feste og være glade”.

Hvis du ikke er fastende, så lav et festmåltid sammen med andre og en fej-

ring af Guds tilgivelse, nåde og kærlighed.

TekstLuk 15,22-24; 31-32 og Sl 145

BønDu siger til mig: Alt mit er dit. Og

jeg siger til dig: Alt mit er dit.

Uge 1 lørdag


GLÆDE OG HVILE


Glæd dig i Herren og del din glæde over Guds nåde med mindst ét andet

menneske.

Uge 1 søndag

TekstJoh 17,1-8

BønHos dig, Herre, finder min sjæl

hvile.



Da Sydafrika havde afskaffet det forhadte apartheid-

styre, besluttede landets nye regering, at opgøret med

den grusomme fortid skulle ske gennem en sandheds-

og forsoningskommission. Reglerne var enkle: Hvis en

hvid politimand eller officer frivilligt mødte sine ofre,

tilstod sin forbrydelse og erkendte sin skyld, ville han

ikke blive retsforfulgt. Målet var at bryde den spiral af

vold og had, som havde hærget landet i så mange år.

En dag stod en hvid politimand frem og tilstod ved en

høring at have været med til at skyde og brænde en 18

år gammel dreng. Han tilstod også, at han sammen

med andre politifolk var kommet tilbage til familien

nogle år senere. Ved denne lejlighed tog de faderen til

fange, hældte benzin over ham og tvang hans kone til at

se ham brænde ihjel. Nu sad denne politimand så over

for drengens mor og mandens enke, der på dette tids-

punkt var blevet en ældre dame. Hun blev spurgt om,

hvad hun gerne ville have, at denne politimand skulle

gøre for hende. Hun svarede:

”Jeg vil gerne, at han følger med mig hen til det sted,

hvor de brændte min mand, så han kan få en ordentlig

begravelse.”

Politimanden nikkede og bøjede hovedet. Så tilføjede hun:

”Mr. van de Broeck har taget hele min familie fra mig,

og jeg har stadig meget kærlighed at give, så jeg vil

gerne, at han kommer og besøger mig to gange om

måneden, så vil jeg være som en mor for ham. Han skal

vide, at Gud har tilgivet ham, og at jeg også har tilgivet

ham. Og jeg vil gerne omfavne ham, så han forstår, at

min tilgivelse er ægte.”

INDLEDNING TIL UGE 2 –

FORSONING MED MENNESKER

� ³


Det kom dog aldrig så vidt. Politimanden var besvimet

af overvældelse, før den ældre dame var nået over til

ham. Forsoning mellem mennesker er overvældende.

Introduktion til anden uge

I denne uge vil vi sætte fokus på forsoning mellem

mennesker – i små og store fællesskaber – og mellem

kirker. Både familier, arbejdspladser, vennekredse og

kirker kan leve med usunde og destruktive historier,

som kaster lange skygger ind over fællesskabet mel-

lem mennesker. Kirken er kaldet til at være lys og salt,

men hvis saltet har mistet sin kraft, så er det lige til at

smide ud. Kirken igennem tiden har ikke altid prakti-

seret forsoning og enhed, og menighederne i Aalborg

er ikke nogen undtagelse.

Forsoning gør en forskel ikke bare i individuelle men-

nesker, men også i fællesskaber og mellem grupper.

Jesu død på korset har et personligt fokus, men om-

fatter også de fællesskaber, som bekender Jesus som

Herre og dermed lever med forsoning som både gave

og opgave (2 Kor 5,17-21). For Paulus var forkyndelsen

af forsoning og enhed først og fremmest rettet mod

splittelsen mellem jøder og hedninger i Guds nye folk.

Dernæst enheden i det legeme, som Kristus er hoved

for (Ef 2,12-16; 3,15-4,16).

I den anden uge af de 21 dage begynder vi med tek-

sten fra Bjergprædikenen om forsoning mellem men-

nesker (Matt 5,21-26), og vi begynder med at spørge

os selv: Er der mennesker, vi følges med på vejen,

eller tidligere har fulgtes med, som vi har behov for

at blive forsonet med? Jesu undervisning i bjergpræ-

dikenen viser, at forsoning i relationer går forud for

tilbedelse af Gud. Guds kærlighed i os reflekteres i

vores kærlighed til hinanden.

Begynd ugen med at læse hele teksten fra Matt 5,21-

26 igennem.


IHUKOMMELSE


Templet var på Jesu tid det sted, hvor folket gik hen for at modtage forsoning

for deres synder. Derfor er det tankevækkende, at Jesus i bjergprædikenen

minder skarerne og disciplene om, at når de er på vej op til templet – stedet

for forsoning – og dér kommer i tanke om, at nogen har noget imod dem, så

skal de ikke blive i templet, men i stedet vende om og gå hjem til de personer

og lade sig forsone. Denne forsoning er ifølge Jesus så vigtig, at de skal lade

deres gave til templet ligge og skynde sig tilbage, mens de stadig kan.

Brug dagen til at tænke over dit liv i relation til andre og din troshistorie,

som den har udspillet sig i fællesskabet med andre. Ihukom situationer med

uforsonet brudthed i dine relationer med familie, venner og fællesskaber,

som du er en del af. Er der minder om situationer, som aldrig blev forsonet,

men blot negligeret eller lagt låg på?

Husk på, at alle minder, vi ihukommer, indeholder tre hovedingredienser:

1) en historie 2) en konklusion 3) en konsekvens. (Læs evt. refleksionen fra

mandag uge 1)

TekstMatt 5,23; 18,15

BønGud, vil du vise mig, hvor jeg

er blevet adskilt fra menne-

sker på grund af synd hos den

ene eller anden part.

Uge 2 mandag


SORG


Sorg er ikke kun en individuel erfaring. Et fællesskab kan også sørge. Paulus

bruger billedet af kirken som et legeme: ”Når et lem lider, så lider de alle”.

Spørgsmålet er, om vi ser, når andre lider, om det gør ondt på os selv, eller

om vi er ligeglade? I sorgen kan vi ihukomme og blive ved smerten i de

brudte relationer og fællesskaber, som vi er en del af.

Brug dagen til at tænke efter og mærke smerten ved brudthedens konse-

kvenser i de fællesskaber, som du kender. Hvad er det særligt, som gør dig

bedrøvet? Udtryk din sorg over for Gud!

Som en hjælp til at reflektere over brudtheden i dine relationer og de fælles-

skaber som du er en del af, kan du læse Sl 142 og 143 som lectio divina.

Se tillægget til hæftet, hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio

divina. (Side 53). 4�4�4�4

TekstMatt 7,3 og Sl 142 og 143

BønLær mig at sørge over brudte

relationer og længes efter

genoprettelse.

Uge 2 tirsdag


BEKENDELSE


Skaber det fællesskab eller den familie, du er en del af, bevidst eller ubevidst

en forestilling om, at I er bedre, end I virkelig er? Har de fællesskaber eller

din familie noget imod andre fællesskaber eller familier? Lever du i et fælles-

skab præget af jalousi, stolthed, griskhed, urenhed, vrede, hovmod, utrovær-

dighed? Er der grupper, som du frygter, hader, kritiserer, ser ned på, eller

som har såret dig? Brug dagen til at bekende din skyld i brudte relationer i

familier eller fællesskaber. Når du tænker tilbage på de to forrige dage, hvor

fokus har været ihukommelse af det, som er sket, og sorg over konsekven-

serne, så bekend det for Gud og sig: “Over disse synder sørger jeg af hjertet

og beder om tilgivelse for Jesu Kristi skyld.”

TekstMatt 5,21-22; 7,4

BønJeg beder om, at jeg må opleve

dit hjerte, Gud, i forhold til de

mennesker og grupper, jeg er

udfordret af.

Uge 2 onsdag


Uge 2 torsdagOMVENDELSE


Ordet omvendelse betyder at ændre sindelag og praksis. Bibelen taler om,

at vi kan høste god eller dårlig frugt af vores liv. Kødets frugter er utugt,

urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, troldom, fjendskab, kiv, misundelse,

hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir, siger Paulus (Gal

5,13-26).

Høster du god eller dårlig frugt i dit liv? Hvordan ser den gode frugt ud?

Hvad skal du vende dig væk fra, og hvor har du brug for at ændre dit sindelag

over for andre? Hvordan ser det ud, når du begynder at handle i den mod-

satte ånd? Hvordan lyder det, når du taler og tænker anderledes om folk, du

ikke bryder dig om? Hvordan ser det ud, når du samarbejder med andre, du

ikke tidligere kunne lide?

Fortæl til en anden, hvad du skal omvende dig fra, og hvordan du skal be-

gynde at handle anderledes.

TekstLæs Matt 5,25-26; 18,18-20

BønJeg beder om anledninger til at

møde mennesker på samme måde,

som Gud ønsker at møde dem.


Uge 2 fredagTILGIVELSE


I dag kan du fokusere på at give og modtage tilgivelse.

Er der nogen, du skal tilgive?

Er der nogen, du skal bede om tilgivelse?

- Besøg, ring eller skriv til dem i dag, og søg deres tilgivelse.

Læs tidebønnen med overskriften ”Heling” fra tillægget. (Side 45). 4�4�4�4


TekstMatt 6,12; 5,25

BønJeg beder om, at jeg må blive i

stand til at tilgive enhver, som

har forbrudt sig mod mig.


TAKSIGELSE


Et af billederne på forsoning i Bibe-

len er måltidet, bryllupsfesten, hvor

der ikke spares på noget. Gud er den

generøse vært, der inviterer alle til at

komme og tage del i festen. Jesus vi-

ste skarerne omfanget af Gudsrigets

barmhjertighed ved at feste og spise

med syndere og toldere.

Brug dagen til at reflektere over det,

som er sket i løbet af ugen. Hvad er

du særligt taknemlig for? Hvad har

Gud mindet dig om igennem de tek-

ster, du har læst, samtaler med andre

og i stilhed og bøn?

Hvis du ikke er fastende, så lav et

festmåltid for dine venner og indled

måltidet med følgende bøn:

Velsignet være du, vor evige Gud,

universets Hersker, hvis ord gør

vores liv hellige, og som giver os

at tænde aftenlysene.

Lovet være du i evighed.

Velsignet være du, Herre vor Gud,

Skaberen af vintræets frugt,


Velsignet være du, Herre vor Gud,

som har frembragt brødet af jorden,


TekstSalme 147, 148

BønJeg beder og takker for min

biologiske og åndelige familie.

Uge 2 lørdag


GLÆDE OG HVILE


Der fortælles en historie om to opmærksomme kirketjenere i den koptiske kir-

ke i Ægypten. Deres opgave ved gudstjenestens begyndelse er at anvise folk

en plads, og de sørger altid for, at personer, der har en indbyrdes konflikt,

kommer til at sidde ved siden af hinanden i kirken. En del af gudstjenestens

liturgi er nemlig, at man hilser hinanden med en fredshilsen og praktiserer

tilgivelse og enhed igennem fællesskab og nadver. Derfor bliver de to parter

hjulpet til at søge forsoning og enhed.

Brug dagen til at gå i kirke og nyd fællesskabet med andre. Snak med nogen,

du ikke plejer at snakke med. Vær en opmuntring. Inviter mennesker hjem til

dit hus, hvis du har mulighed for det.

TekstJoh 17,9-17

BønJeg øser vand med glæde af

frelsens kilde, som er dig, Kristus.

Uge 2 søndag


INDLEDNING TIL UGE 3 – FORSONING MED BYEN

Ernest Gordon blev taget til fange som 24årig under

anden verdenskrig og sat i en japansk krigsfangelejr,

hvor fangerne levede under frygtelige forhold. Mange

af dem døde af sygdom eller blev ædt op af insekter,

hvis de da ikke døde af sult, udmattelse eller blev hals-

hugget eller spiddet af fangevogterne.

Ernest Gordon fortæller historien om, hvordan lejren

var et sted, hvor kun de stærkeste overlevede. Fang-

erne hadede hinanden, stjal fra hinanden og sloges

med hinanden om de få riskorn i suppen, og de levede

næsten som dyr. Men en dag skete der noget efter en

arbejdsdag i junglen, hvor vagterne som altid talte

skovlene, der havde været brugt. I en afdeling konsta-

terede vagterne en aften, at der manglede en skovl:

Der var kun 49. Der skulle have været 50. Vagterne for-

langte at få at vide, hvem der havde stjålet skovlen, og

da ingen meldte sig, skød de den første fange i geled-

det. Da trådte en fange frem længere nede i geleddet

og sagde: Det var mig, der stjal skovlen. Og vagterne

slog og sparkede ham ihjel foran de øvrige fanger.

Da afdelingen var kommet hjem til fangelejren, blev

skovlene talt op igen. Der var 50 skovle. Der var blevet

talt forkert ude i junglen. Der havde aldrig manglet no-

gen skovl. Og en af fangerne huskede det vers: Større

kærlighed har ingen end den, der sætter sit liv til for

sine venner. Og med ét skete der noget i fangelejren.

Fangerne begyndte at tage sig af hinanden, de hjalp

hinanden, de etablerede filosofikurser, koncerter, skue-

spil, og hver aften samledes de til bøn. Og da de blev

befriet, kom de ud i verden som mennesker, ikke udyr.

Og i lejren døde de som mennesker, ikke dyr.

Forsoning begynder altid med en, der giver sit liv for

andre. Hvem skal du give dit liv for?

� ³


Introduktion til 3. uge i de 21 dage

I denne tredje og sidste uge af de 21 dage er vores fo-

kus på forsoning i byen. Guds vision er at forsone alt

og alle med sig i Kristus. Dette er kirkens opgave at

forkynde, demonstrere og bede for. Gud har udvalgt

kirken til at være et fællesskab med forsoning som

kerne og praksis, så den kan være lys og salt i verden.

I denne uge vil vi vende blikket på verden omkring os

og på Aalborg og spørge: Hvilke mennesker, grup-

per og områder i byen lider pga. manglende forso-

ning i Kristus og med hinanden? Og hvordan kan vi

bidrage til forsoning og genoprettelse i vores by?

Forsoningen begynder med Kristus, rækkes til os,

udleves i fællesskab og har alt det skabte som sit mål

(Kol 1,9-10; Ef 1,9-10). Når vi læser 1. Mosebog, kapitel

3, kan vi se, at menneskets brudthed har konsekven-

ser langt ud over os selv og ind i den skabte verden,

som ligger under for syndefaldet. Gud skabte men-

nesket i sit billede, så det lignede Gud. Han skabte os

til i fællesskab at være forvaltere af det skabte (1 Mos

1,26-31). Mennesket var skabt til at ligne Gud og til

at repræsentere Gud i skaberværket ved at være en

tjener for Guds herredømme i verden.

Denne billedlighed blev brudt i 1 Mos 3, hvor men-

neskets oprør mod Gud resulterede i “brudte bille-

der” af det, som var tænkt fra begyndelsen. Dermed

bliver hele menneskets eksistens berørt: relationen

til Gud, til sig selv, til hinanden og til verden. Kernen

i den løgn, som mennesket fristes af slangen til at

leve i, er, at vi kan blive som Gud uden Gud. Det er en

paradoksal modsætning til den billedlighed, som Gud

tilbyder, og som vi har mistet. I Det nye testamente

fremstilles Kristus som et nyt billede.

I Kristus har vi forsoning, og vi forvandles efter Hans

billede (2 Kor 3,17-18; 4,3-6), som heler og genopret-

ter. Vi lever stadig som brudte billeder, men vi står

i Guds nåde og kaldes til at forkynde, demonstrere,

støtte og udfordre vores omverden til forsoning (2

Kor 5,17-21).

Begynd ugen med at læse hele teksten fra 1 Mos

3,1-4,16. Læs også Dan 9,4-19, som er en historie om,

hvordan vi kan gå i forbøn for det samfund, vi er en

del af.


IHUKOMMELSE


I historien om Kain og Abel, hvor Kain slår sin bror ihjel, står der, at blodet

råbte fra jorden, og Gud så, hvad der var sket. Når vi ser på vores by, må vi

spørge: Hvor råber ”blodet” fra jorden pga. den uretfærdighed, som bliver

begået? Kains reaktion på Guds spørgsmål: ”Hvad har du gjort?”, var et

andet spørgsmål: Skal jeg vogte min bror? Eller sagt på en anden måde: Var

det mit ansvar?

Vi kan vælge at lade som ingenting, eller vi kan vælge at ihukomme den

smerte og sorg og uforsonlighed, som er i vores by.

Brug dagen til at ihukomme byens brudthed, når du reflekterer over byens

historie, som du kender den, når du ser på byen, læser aviser eller går en tur.

Er der steder, grupper, fællesskaber, hvor ”blodet” råber fra jorden?

Tekst 1 Mos 3,16-19; 4,9-10

BønJeg beder i dag for de mange

brudte ægteskaber og familier i

vores by.

Uge 3 mandag


SORG


Et af temaerne i Daniels Bog er at leve med konsekvenserne af andres synder.

Daniel er uskyldig i den sag, som han lægger frem foran Gud - men ikke

desto mindre inkluderer han sig selv i den historie, som har fundet sted. Vi

kan ligeledes identificere os med de mange mennesker i vores by, hvis liv er

præget af smerte og uforsonlighed. Og vi kan sørge sammen med dem.

Brug dagen i dag til at se byens brudthed i øjnene. Sørg over den, og bed for

byen.

Som en hjælp til at reflektere og bede kan du læse Sl 32 som lectio divina.

Se tillægget til hæftet hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio

divina. (Side 52). 4�4�4�4

Tekst 1 Mos 4,13 og Dan 9,3-8

BønJeg beder i dag særligt for

forholdet mellem børn og deres

forældre, specielt der hvor

relationen er anstrengt eller blevet

revet over.

Uge 3 tirsdag


BEKENDELSE


Helligånden er sendt til os blandt andet for at overbevise om synd. Når vi

bekender synden, så tager vi ejerskab over det, som er sket. Spørgsmålet er,

hvad det betyder i forhold til den synd, vi kan erfare, når vi ser på og lytter til

byens liv?

Brug dagen til at tænke på Kains udbrud: ”Er jeg min brors vogter?” - fristel-

sen til at være ligeglad med det, som sker i byen. Tænk også på Daniels sorg

over konsekvenserne af forfædrenes valg og hans velvillighed til at sætte ord

på den synd og uretfærdighed, som havde fundet sted. For selv om det ikke

var Daniels personlige synd, så levede han midt i konsekvenserne af den. På

samme måde lever vi midt i konsekvenserne af andres synd.

Bed og reflekter over Fadervor - en fælles bøn og bekendelse, som bruger

ordene vi, vor og os. Det er en bøn, som lærer os ikke kun at bede for os selv,

men en forbøn for alle i byen.

Tekst Dan 9,4-5; 10-15

BønVor fader, du som er i himlene …

Uge 3 onsdag


OMVENDELSE


Omvendelse betyder, at vi ikke kan blive ved med at leve i byen, som vi plejer.

Vores reaktion over for uretfærdighed og brudthed må ændres, når vi har

ihukommet, sørget over og bekendt byens synd.

Jesus har valgt Aalborg - fordi Gud elsker verden, så giver Jesus sit liv for

den for at forsone den med sig. Vi, som bekender Jesus som Herre, er hans

værk og skabt til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette (Ef 2,10).

Omvendelse handler ikke kun om at vende sig bort fra noget, men i ligeså høj

grad om det nye, vi vender os hen til - det nye liv vi skal leve og vandre i.

Tag ikke hele byens lidelse på dig, men tal med andre om, hvad der tjener til

byens fred i Aalborg. Og gør talen til handling. Meld dig selv som frivillig

til en organisation, der arbejder med mennesker med behov. Giv et beløb så

stort, at det kan mærkes. Brug tid på nogen, som har behov for hjælp.

Læs tidebønnen med overskriften ”Heling” fra tillægget. (Side 45). 4�4�4�4

Tekst Matt 25,42-46

BønJeg beder for dem, som har

mærket racisme og

diskrimination i vores by, og

om at en ny ånd af kærlighed

og accept må brede sig i og ud

fra kirken.

Uge 3 torsdag


TILGIVELSE


Er der mennesker, som du i dag skal kontakte og opmuntre til at søge

forsoning og tilgivelse?

Er der steder, hvor du skal lære folk, hvordan forsoning ser ud?

På din arbejdsplads, forældremødet i skolen, fodboldklubben …

Læs tidebønnen med overskriften “Tilgivelse” fra tillægget. (Side 42). 4�4�4�4

TekstDan 9,8-24

BønJeg beder om frimodighed til

at proklamere Guds forsoning

til dem, som behøver det, så

de kan give slip og tilgive

hinanden.

Uge 3 fredag


TAKSIGELSE


Gud gør alting nyt! Han er allerede i gang med sin transformation. Hans

rige kommer. Gud virker, og han inviterer os ind som tjenere for sin fred og

forsoning. Luther siger det således: ”Guds rige kommer af sig selv, men med

bøn beder vi om, at det må komme her til os.”

Brug dagen til at se tegn på, hvordan Guds rige er nær i byen. Når du ser på

byen, hvad er du særlig taknemlig for?

Hvis du ikke er fastende, så lav et festmåltid for mennesker, som du kender i

byen. Se tillægget til hæftet, hvis du vil have inspiration til, hvordan du kan

praktisere dette måltid. (Side 51). 4�4�4�4

Læs Es 25,6-10 som et løfte om det, Gud vil gøre.

Tekst Es 25,6-10 og Sl 149, 150

BønGud, jeg takker dig, fordi du

griber ind i vores by og viser

barmhjertighed. Lad dit rige

komme.

Uge 3 lørdag


GLÆDE OG HVILE


I dag er afslutningen på de 21 dage, men også en ny begyndelse og en ny

vandring i lyset af forsoningen. Luther siger: ”Omvendelse er vi først færdige

med, når graveren har klappet jorden med spaden”. Derfor må vi fortsætte

vandringen i forsoning, blive ved med at lytte, lære og i praksis være lys og

salt som kirker og fællesskaber i byen. Forsoning forpligter - det er gode

nyheder, og nyheder skal deles, proklameres og demonstreres.

Brug dagen til at reflektere over det, som har glædet dig i de 21 dage. Fortæl

det til andre som et vidnesbyrd om din erfaring af Guds nåde. Hvad er det

vigtigste, du tager med ud af de 21 dage i bøn og faste?

Tekst Joh 17,19-26

BønDu, Gud, er min glæde, og mit

hjerte er trygt hos dig.

Uge 3 søndag


VEJLEDNING TIL FASTE – DEN GLEMTE KRISTNE DISCIPLIN

Hvorfor faste?

Faste er en ofte forekommende ting i Bibelen. Næsten

alle de kendte personer i skriften brugte at faste på

forskellige og afgørende tider i deres liv. Jøderne

som folk fastede normalt én dag om ugen. Moses

fastede 40 dage, da han skulle modtage de 10 bud af

Gud. Profeten Daniel fastede 21 dage, fordi han var i

nød for sit folk. Johannes Døberen og hans disciple

fastede for at bane vej for Kristus. Jesus fastede 40

dage, før han begyndte sin tjeneste.

Når Jesus underviser sine disciple i Bjergprædiken,

taler han om tre vigtige discipliner: bøn, almisse og

faste. Jesus går ud fra som en selvfølge, at hans di-

sciple kender disse tre discipliner. I Matt 6 argumen-

terer han ikke for, at de skal gøre det, men han giver

dem instrukser om, hvordan de bedst gør det. Af

disse tre er fasten den næsten glemte disciplin, selv

TILLÆG

om Jesus både i ord og handling understreger dens

vigtighed for overvindelse af mørkets magt.

Hvad er faste godt for?

I fasten afstår man fra mad eller andre ting, som nor-

malt fylder meget i ens liv. Man giver afkald! I dette

afkald ligger der en tilkendegivelse af, at samvær med

Gud betyder mere for mig end mad og andre livsfor-

nødenheder. Fasten forstærker bønnen. Bøn og faste

går hånd i hånd. Man udnytter bedst fasten, når man

samtidig sætter mere tid af til bøn.

Faste er nødvendig i særlige situationer

At faste er nødvendig i særlige situationer, belærer

Jesus sine disciple om i tilfældet med den besatte dreng

(Mark. 9,25-29). De havde ikke kraft nok til at uddrive

den onde ånd, fordi de ikke fastede. Jesu mirakler kom

efter en længere tid med bøn og faste i ørkenen. Skal

vi have mere salvelse og kraft fra Gud til tjenesten, er

faste nødvendig. Visse åndelige fæstningsværker, som

holder enkelpersoner, familier eller endog hele byer

fast, kan kun brydes ved bøn og faste.


Hvor længe faster man?

Måske er faste noget helt nyt for dig. I så fald vil jeg

opmuntre dig til at prøve at komme i gang. Du skal

måske ikke regne med at gennemføre 21 dages fuld

faste, men du kan begynde med en enkelt eller to

dage. Nogle kan klare en uge uden problemer, andre

kan snildt klare 14 dage.

Fuld faste

Hermed mener vi en faste, hvor man udelukkende

drikker væske, samt evt. tager nogle salt- og vitamin-

piller. Nogle mennesker er bange for, at de dør af ikke

at spise i en uge eller 14 dage. Men enhver sund vok-

sen, som er trænet i at faste, kan faste 21 dage uden at

tage det mindste skade af det. Organismen har godt

af det, idet alle affaldsstoffer udskilles fra kroppen og

overflødigt fedt forbrændes. Blot skal man huske at få

rigeligt med væske og salt.

Delvis faste

Med delvis faste mener vi f.eks. en faste på væske og

frugt, altså med nedsat indtag af føde eller i begræn-

set tid, f.eks. at man faster dagen igennem, men spiser

om aftenen. Et bibelsk eksempel på en delvis faste

er den såkaldte Daniels-faste (Dan10,3). Her berettes

der om, hvorledes Daniel i tre uger ikke spiste lækkert

brød, kød eller drak vin. Den delvise faste har sin

berettigelse, ikke mindst hvis man bruger den tid,

man sparer på ikke at forberede mad og at spise, til i

stedet at bede.

Specialfaste

Hertil hører f.eks. faste fra tv, computer og andet,

som måske har fået for meget magt over ens tid. Ved

at faste fra disse ting kan dårlige vaner brydes og nye

indøves.

11 gode råd til dig, som vil faste

1. Undersøg, hvad Bibelen siger om faste, så du forstår

betydningen af det – læs evt. anden litteratur om det.

2. Beslut dig på forhånd for, hvordan og hvor længe

du vil faste. Det er langt lettere at faste i en periode,

hvis du har besluttet dig på forhånd for det, frem for

hvis du vælger at tage en dag ad gangen.


3. Sørg for, at du under fasten indretter din dag så-

dan, at du finder mere tid til bøn.

4. Udnyt, at der er større kraft og autoritet i bønnen,

når den kombineres med fasten.

Det kan anbefales, at du beder og faster målrettet

for nogle ting i dit eget eller andres liv, i menigheden

eller byen.

5. Første gang du skal faste, kan det være klogt at

begynde med én dag, evt. én dag om ugen igennem

de 21 dage.

6. Bliver du tung i hovedet eller får hovedpine, kan

det være, fordi du er holdt op med at drikke kaffe. Det

varer nogle dage, inden koffeinen er ude af kroppen.

7. Sørg for at drikke rigeligt, da man kan få hoved-

pine, svimmelhedsanfald og kvalme af væskemangel.

8. Sørg for at få noget salt, hvis du faster i flere dage.

Du kan evt. opløse en bouillon-terning i kogende

vand og drikke det for at få salt.

9. Vær opmærksom på, at hvis du får livsvigtig me-

dicin, er det ikke sikkert, at du kan faste. Det samme

gælder for gravide. Tal med din læge om det.

10. Faster du i længere tid, skal du vide, at det er

vanskeligst i starten. Som oftest forsvinder sult og

ubehag efter 3-4 dage. Derefter føles det ”naturligt” at

faste, og du mærker meget lidt til det.

11. Det er de færreste, der kan klare hårdt fysisk ar-

bejde, mens de faster. Her kan en delvis faste anbefa-

les.


TIDEBØNDu kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne

vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de dele, som står med normal skrift, og

alle læser i kor de dele, som står med fed skrift.

4�4�4�4

TILGIVELSE (Tidebøn I)

En måde at markere, at man går ind i bønnens og

eftertankens rum, kan være at tænde lys. I den første

kirke i indledte man altid aftensamlingen med at prise

Gud for lysets velsignelse. Lyset giver liv og glæde.

Og så takkede man Gud for det særlige lys, som altid

skinner, nemlig Kristus, solopgangen fra det høje. Det

lys, som oplyser mørket i verden og mørket i os. Du

kan bede en fri bøn eller den bøn, du finder ved hver

andagt.

Lystænding

Velsignet være du, vor evige Gud, verdens konge,

dine ord helliger vore liv,

og du giver os at tænde aftenlysene.

Lovet være du i evighed!

(Jødisk bøn, som indleder sabbatten.)

Aftenbetragtning (Se tekster og åndelig vejledning

til dagen foran i bogen.)


Bøn om tilgivelse

Herre,

Vi (jeg) lever i mange relationer,

med dig, din Søn og din Helligånd,

med vore nære og kære,

med dem, som er gået forud for os,

med dem, som kommer efter os,

med dem, som kommer i din kirke,

med dem, som er del af vor (min) menighed,

med dem, som bor i vor (min) by,

med dem, som lever i vort (mit) land.

Ofte har vi (jeg) svigtet ansvaret for hinanden,

vi (jeg) har bundet hinanden frem for at sætte fri.

Vi (jeg) har svigtet i lydhørhed og respekt ...

Stille bøn

I tillid og at stole på andre ...

Stille bøn

I åbenhed og sårbarhed ...

Stille bøn

I modet til at kunne sige fra ...

Stille bøn

I kærlighed og omsorg ...

Herre,

Du sendte din Søn for at bryde lænker

og sætte fanger i frihed.

Vi (jeg) beder dig om,

at du vil sætte os (mig) fri af de lænker,

vore (mine) svigt har sat os (mig) i,

den skade, vi (jeg) har været skyld i

i relationer til andre i familien/kirken/byen,

og at du vil sætte dem fri til at leve helt og fuldt.

Du, som læger alle sår,

læg også disse sår,

og tilgiv de synder,

som vi (jeg) kender til,

og dem, du alene kender.

Hør os (mig) for din Søns skyld.

Amen!

(Bearbejdet efter svensk forbillede.)


Skriftlæsning

Hvis vi bekender vore synder, er Gud trofast og ret-

færdig,

så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uret-

færdighed. Amen. (1. Johs. 1,9)

Stille eftertanke

Vekselbøn

Er man flere sammen, kan man bede med denne bøn

som en vekselbøn:

I dine hænder, Herre Gud, befaler jeg nu min ånd.

I DINE HÆNDER, HERRE GUD, BEFALER JEG NU

MIN ÅND. Du forløser mig, Herre, du trofaste Gud.


MIN ÅND. Ære være faderen og Sønnen og Hellig-

ånden.


MIN ÅND.

(Fra klassisk tidebøn) (Sirak 51,8; Sal 31,6; Luk 23,46)

Fadervor

Velsignelse

Herren velsigne (�) os og værne os (i denne nat) og

føre os til det evige liv.

Amen!

Aftenbøn

I fred vil jeg lægge mig ned, og i fred vil jeg sove ind,

for du, Herre, lader mig bo i tryghed under dine

vingers skygge.

(Antifon fra klassisk tidebøn)

Du kan slutte med at slå (�) korsets tegn for dig.


4�4�4�4

HELING (Tidebøn II)

Du kan tænde to eller flere lys for at markere, at du/I nu

går ind i bønnens rum.

Lystænding

Vi priser dig, Kristus,

du er verdens lys,

den sol, som aldrig går ned,

du oplyser al mørke,

mørket omkring os,

og det mørke, som kommer fra os selv.

Må dit ord, som helbreder alt (Visdommens Bog

16,12), lyse for os, og lede os til forsoning og fred.

Amen!

(Efter oldkirkelig lovprisning)



Bøn om heling

Som de første, der havde vandret med Jesus, ventede

på, at Guds kraft skulle komme til pinse, så lad os

vente i fred, og bede.

Stilhed

(Er man flere, bedes i kor)

Vær hos os, Hellig Ånd,

intet kan skille os fra din kærlighed.

Fyld os, Hellig Ånd, med din styrke,

led alle vore tanker mod din godhed.

Vær helt nær, Hellig Ånd,

bring tilgivelse, helbredelse og fred.

Brug nu en tid, hvor du/I bringer ikke helede sår frem

for Herren. Det kan være i relationen til nogen i din

familie eller din menighed. Det kan være kendte sår

eller modsætninger i din menighed eller menigheder

imellem. Og der kan være tale om sår i byen. Det er


vigtigt, at du alene relaterer til de ting, om hvilke du

kan sige, at de hører til din historie. Er I flere, afslutter

aftenens leder med at sige:

Herren er her!

og alle svarer:

Guds Ånd er med os.

Gud, du som bringer os liv,

og gør os hele,

lad os altid kende dit nærvær

helbred vore/menighedens/byens sår, styrk os med

din kraft,

opliv os med din beskyttelse giv os styrke

og genopret os i din fred. Amen!

Såfremt en eller flere af de tilstedeværende ønsker

personlig forbøn, kan nedenstående bøn bruges. Eller

man kan bruge en frit formuleret bøn. Vi anbefaler, at

man holder fokus på åndelige sår i familie, menighed

og by, og således beder for helbredelse for (alminde-

lige) sygdomme bagefter eller ved en anden lejlighed.

I Gud, den højestes Navn, lægger vi hænder på dig.

Modtag Kristi helbredende berøring for at gøre dig

hel til legeme, sjæl og ånd.

Må Guds kraft styrke dig,

må Guds kærlighed bo i dig

og give dig fred.

Amen!

(Dette afsnit er en let bearbejdet udgave af helbredel-

sestjenesten i ”A New Zaeland Prayer Book.”)

Skriftlæsning

Herrens øjne hviler på dem, der elsker ham,

han er et mægtigt skjold og en stærk støtte;

han giver læ mod den brændende vind og skygge i

middagsheden, han beskytter dem mod at snuble og

hjælper dem, så de ikke falder.

Han giver dem nyt mod og får deres øjne til at stråle,

han giver dem helbredelse, liv og velsignelse. (Sirak

34,19-20)


Stille eftertanke

Bøn

Lad os bede sammen og overgive os selv til Guds

helende nærvær.

Du, som ville mit liv

og har skabt mig efter din vilje,

alt i mig kender du, og du omslutter mig med

ømhed,

den svage så vel som den stærke,

den syge så vel som den raske.

Derfor overgiver jeg mig til dig

uden frygt og forbehold.

Fyld mig med alt det gode, som kommer fra dig,

så at jeg bliver til velsignelse og fred for andre.

Jeg priser dig for din visdom,

du, som tager det svage og sårede til dig,

og lægger din skat i skrøbelige lerkar,

for styrken, så overvældende den er,

er alene din og ikke vores.

Amen! ( jf. 2. Kor 4,7)

Fadervor

Velsignelse

Herre, hos de sørgende skaber du læbernes frugt:

Fred, fred for den, der er langt borte,

og for den, der er nær, siger Herren,

og jeg helbreder dem.

Amen! (Es. 57,19)

Aftenbøn



vingers skygge.




4�4�4�4

FORSONING (FRED) (Tidebøn III)

Du kan tænde to eller flere lys for at markere, at du/I nu

går ind i bønnens rum.

Lystænding

Et ordsprog siger:

”Det er bedre at tænde et lys

end at forbande mørket.”

Vi tænder disse lys, lys for den vej, vi skal gå.

De minder os om, at Jesus Kristus,

verdens lys, går ved vor side.

Herre, vis os din vej,

og gør os villige til at gå den!

(Den hellige Birgitta af Vadstena)



Bøn om Forsoning og Fred

Må Gud, som er vor klippe,

give os styrke og møde os i vor hjælpeløshed.



Må Gud, som rullede stenen bort fra Kristi grav,

give os klarhed og møde os i vor forvirring.



Må Gud, som smelter de hårdeste hjerter,

give os nåde og møde os i vor angst.



Må Gud, som bryder alle mure ned,

give os kærlighed og møde os i vore splittelser.



Stille refleksion


Gud, vi kommer for dit ansigt med vor længsel efter

ægte og sandt fællesskab,

men der er så mange forhindringer, vi skal

overvinde, hvoraf de største findes i os selv.

Bring forsoning til vor mistænksomhed,

så vi kan anerkende andre menneskers gode

vilje.

Bring forsoning til vor usikkerhed,

så vi kan styrke menneskeværdet hos andre.

Bring forsoning til vor angst og frygt,

så vi kan møde andre mennesker, som ængstes

og lever i frygt.

Bring forsoning til vor stolthed.

så vi kan elske vor næste som os selv.

Gud, hjælp os at forstå, at det alene er ved at dele vort

eget svagheds dyb, at vi kan finde det sande fælles-

skab i forsoning med andre.



(Bønnen er bearbejdet efter en svensk forsoningsguds-

tjeneste.)

Skriftlæsning

For i Jesus Kristus besluttede hele guddomsfylden

at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på

jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod

på korset (Kol. 1,19-20).

Stille eftertanke

Bøn

Herre, gør mig til redskab for din fred.

Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder. Lad mig

bringe tilgivelse, hvor uret er begået. Lad mig skabe

enighed, hvor uenighed råder.

Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.

Lad mig bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder.


Lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at

trøste.

Ikke så meget at blive forstået

som at forstå.

Ikke så meget at blive elsket som at elske.

For det er ved at give,

at man får.

Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.

Det er ved at tilgive andre,

at man får tilgivelse.

Det er ved at dø,

at man opstår til evigt liv.

Amen!

(Moderne bøn, som ofte tillægges Frans af Assisi)

Fadervor

Velsignelse

Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare vore

hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Amen! (Fil. 4,7)

Aftenbøn



vingers skygge.




4�4�4�4

EN MÅLTIDSPRAKSIS

Desmund Tutu, som er af vor tids kæmper indenfor

forsoningsarbejde, skriver et sted: I Afrika siger vi,

at ”en person er en person gennem andre”. Et enebe-

roende menneske er en modsætning i sig selv. Vi er

skabt for at være sammen, for venskab, for fællesskab.

Maden er en del af det fælleskab.”

Vi vil foreslå, at din familie som sin praksis den sidste

lørdag i de 21 dage, inviterer nogle mennesker til

måltidsfællesskab, som det måske ikke lå ligefor at

spise sammen med, for på den måde at bygge nye

relationer eller hele gamle sår/brudte relationer. Det

at spise sammen er at dele sit liv, sin families liv, med

det andet menneskes liv. At invitere et menneske til

sit hjem er at åbne sig for dette menneske.

I vel alle kulturer kender man til, at måltidet gør fred,

fællesskab og forsoning håndgribeligt for den del-

tagende. I mange religioner kendes måltidet som en

formidler af det hellige og det, der samler mennesker.

Nærliggende er det at pege på det jødiske sabbats-

måltid. Her forenes det menneskeligt set helt grund-

læggende, nemlig at spise for at leve, med troens også

helt grundlæggende udtryk, nemlig sabbatten og de

bønner og læsninger, som knytter sig dertil. Måske er

det netop derfor, at den jødiske tro har overlevet 2000

års næsten konstante forfølgelser.

At måltidet kan formidle og skabe noget ganske

særligt, har vi et fremragende eksempel på fra vor

egen litterære skat, nemlig Karen Blixens ”Babet-

tes gæstebud”. Hvorfor ikke læse den i dagene op til

denne lørdag aften? Eller se filmatiseringen sammen

med dine gæster? Den handler i høj grad også om

forsoning.

Vi vil foreslå, at måltidet indledes med to symbol-

handlinger for på den måde at understrege måltidets

særlige karakter. Men vi tror samtidigt, at det er vig-

tigt, at gæster, som måske ikke er kristne, ikke mødes

med specifik kristen praksis. Det kunne virke modsat

af, hvad der ønskes for måltidet. Men nogle hand-

linger, som grunder sig i det almenmenneskelige,

selvom de selvfølgelig også har en kristen reference.


Lystænding (Johs. 8,12)

Indled måltidssamværet med at tænde et eller flere

lys. Man kan evt. sige dette ordsprog: ”Det er bedre

at tænde et lys end at forbande mørket.” Eller sagt på

en anden måde, er det bedre at fokusere på håbet og

det positive end mørke og negativitet. Det er også at

arbejde for forsoning rent konkret.

Man kan samtale om, hvorfor vi tænder lys, når der

sker forfærdelige ting. Det gør mennesker fra mange

kulturer og religiøse overbevisninger. De fleste men-

nesker tænder modsat dette også lys, når der skal

være fest. Hvorfor gør vi det?

Brød og Salt (Johs. 6,35 & Matt. 5,12)

Det at byde brød og salt som et tegn på gæstevenskab

kendes fra flere kulturer. Når man er kommet vel

frem, bydes man på brød og salt. I Ordbog over det

danske sprog gives følgende eksempel fra folkemin-

delitteraturen: ”Jeg har fået Salt og Brød rakt af det

Folk, som genindsatte det nøgne Menneske i alle dets

Rettigheder.” Eller sagt på en anden måde: brød og

salt bliver et symbol på genoprettelse af brudte rela-

tioner og forsoning.”

Man kan samtale om, hvad brødet symboliserer,

nemlig ”alt, hvad der er brug for til liv og legeme, som

mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge,

ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjæl-

pere, retskafne og pålidelige overordnede, godt styre,

godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis,

gode venner, trofaste naboer og andet lignende.”

(Martin Luthers lille katekismus om Fadervors fjerde

bøn.)

Og man kan samtale om, hvad saltet symboliserer.

Saltet var i gammel tid et kostbart, ja, næsten hel-

ligt mineral, og vi kan da heller ikke forestille os en

verden uden salt. Man kan tale om mennesker, som

inspirerer andre, mennesker, som tør gå foran og

derved præge samfundet positivt. Man kan tale om

nødvendigheden af, at nogle mennesker konkret viser

forsoning som en nødvendighed for at ændre sam-

fundet – at de mennesker er som saltet. Måske har

netop vi, som er samlet denne aften en rolle at spille

her.


4�4�4�4�

LECTIO DIVINA

Lectio divina betyder den hellige læsning eller den

langsomme læsning, som fører til bøn. Det handler

ikke om at læse objektivt og analytisk. Fokus er ikke

at tilegne sig ny viden eller at læse meget. Derimod

handler det om at læse lidt, fordybe sig i det enkle,

lytte og genkende Guds tale til os igennem ordene. På

denne måde lader vi teksten ”gøre noget ved os”. Man

kan sige, at teksten skal ”læse os” eller ”sige noget

om os”. Denne praksis kan være en hjælp til at få en

daglig rytme. Vi kan med lectio divina lære at lytte til

Gud i tro på, at Han taler til os igennem Bibelen, og vi

kan give gensvar i bøn.

Hele Bibelen kan læses som lectio divina, men et godt

sted at begynde er Salmernes Bog. Der er 3 enkle

punkter man kan følge.

1) LÆSNING - Læs salmen, langsomt og tydeligt

(Hvis man er flere, kan man skiftes til at læse den

samme salme og lytte til hinanden).

2) LYTTE - Tænk eller mærk efter, om der er et

specielt vers, en linje eller et ord, som vækker op-

mærksomheden, som særligt ”prikker” til dig. Prøv at

forholde dig til, hvilke tanker eller følelser det vækker

i dig. Hvorfor mon lige præcis dette vers eller den

linie vækker noget i dig? Hvad minder Gud dig om og

hvorfor lige nu?

3) GENSVAR I BØN – Formulér en bøn ud fra det, som

teksten har virket, og derved lader læsningen føre til

bøn. På denne måde er det muligt at vores liv, tale og

bøn kan være et svar på det Gud allerede har talt til os

igennem Bibelen. Vi kan have en tendens til at bede

i ”vi- og os-form”, derfor kan det være en god ide at

formulere bønnen i ”jeg-form” og bede specifikt.

Forslag til læsning

Salme 4; 5; 6; 8; 16; 19; 20; 22; 23; 24; 25; 26; 27; 28; 30;

32; 51; 62; 63; 84; 92; 119; 125; 127; 130; 131; 139; 143;

146

Andre tekster fra Det Nye Testamente - Matt 5-7; Joh

15,1-8; Joh 15,9-17; Joh 17; Fil 2


4�4�4�4�

IGNATIANSK LÆSNING

Ignatius af Loyola (1491-1556), ridder og senere

grundlægger af jesuitterordenen. Han blev såret i

kamp og søgte tilflugt i et kloster. Som den ridder

han var, ville han gerne bruge tiden, mens han kom

til hægterne, på at læse helteberetninger om andre

riddere. I klosteret, Loyola, var biblioteket kun fyldt

med ”from litteratur”, og i løbet af sit ophold på klo-

steret oplevede han et kald til at blive ”stridsmand for

Herren” og forlade ridderlivet til fordel for klosteret.

Ignatius af Loyola blev stifter af en klosterorden og

blev til stor inspiration og fornyelse af åndslivet i

datidens Europa.

Et af omdrejningspunkterne i åndslivet for Ignatius

var, at læsning af skriften ikke kun skulle være en

intellektuel og rationel øvelse, men det vigtige var at

indleve sig i Bibelens ord. Denne læsning er et red-

skab til at identificere sig med de personer, som Jesus

møder og taler til, for at vi kan lytte, erfare og lære

Hans ord, kærlighed og kald til os.

1) Vær stille

2) Læs teksten (Hvis I er flere sammen kan det være

en god ide, at der er én person, som leder højtlæsnin-

gen, holder pauser og stiller spørgsmål til reflektion,

hvortil gruppen evt. svarer på de indtryk, de får igen-

nem læsningen og indlevelsen)

3) Gå ind i teksten

- beslut, hvilken person i teksten du vil være, og

lyt, oplev, reflekter og se beretningen som en historie

om dig og hvordan folk omkring dig taler, hvad Jesus

siger, og hvordan du oplever (fx. Joh 8,1-11 – kvinden,

der blev grebet i hor)

- teksten kan også gennemlæses flere gange, og

hver gang indlever man sig i en ny person i teksten,

for derigennem at opleve situationen fra flere per-

spektiver og modtage Jesu respons.

- Det kan være en god ide at læse små afsnit op af

teksten, være stille og indleve sig i teksten - se, hør,

føl, lugt, smag, tænk - forestil dig at du er til stede,


hvordan oplever du situationen, hvad går igennem

hovedet på dig, hvilke følelser har du, hvor kigger du

hen, hvem taler du til? Hvad hører du? Hvad forven-

ter du?

4) Samtale med Gud

- Vær stille og lad fordybelsen i teksten lede dig til

bøn til Gud. Hvad minder Gud dig om, eller hvad si-

ger Gud til dig, og hvad har du lyst til at svare tilbage

til Ham?

5) Kairos

- Er der noget fra beretningen som bliver ”hæn-

gende”? Noget, som Gud på en særlig måde minder

dig om, noget i dit liv, som du skal være opmærksom

på, og hvor Gud minder dig om ny praksis eller skridt

i tro?

6) Skriv

- Det er altid en god ide at skrive et par linjer om

den inspiration og de tanker, som kom.

Forslag til tekster, der kan bruges:

Matt 8,18-27 - Stormen på søen

Matt 14,13-21 - Bespisningen af de 5000

Matt 14,11-33 Vandringen på søen

Matt 21,1-11 Indtoget i Jerusalem

Matt 25 Tre lignelser (læs én ad gangen)

Mark 10,17-31 Den rige mand

Mark 16,13-28 Peters bekendelse – Jesu efterfølgelse

Luk 5,17-26 Jesus helbreder en lam mand

Luk 17,5-10 Troen som et sennepsfrø

Luk 18,9-14 Farisæeren og tolderen

Luk 18,35-43 Den blinde ved Jeriko

Luk 24,13-35 Emmausvandrerne

Joh 4,7-26 Kvinden ved Sykarbrønden

Joh 8,1-11 Kvinden, der var grebet i hor

Joh 14,1-14 Vejen, sandheden og livet

Joh 13,1-17 Fodvaskningen

ApG 9,1-19 Paulus’ omvendelse


4�4�4�4��

TIDEBØN

Hvad er tidebøn? Ja, det korte svar er, at det er en

række af bønner, som dækker hver af døgnets tider.

Bønnerne er næsten udelukkende taget fra biblen,

navnlig Salmernes Bog. Og ligesom med Lectio Divi-

na, der blev introduceret før, er tidebøn en af kirkens

åndelige discipliner, som blev raffineret i klostrene.

Jesus bad hele tiden: Ganske tidligt, mens det endnu

var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til

et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig

efter ham, (Mark. 1,35) – pointen er, at de vidste, hvor

han var og hvad han ville, nemlig bede.

Som jøde bad Jesus, som hans folk bad: salmerne,

bønnerne og Israels trosbekendelse ”hør Israel” (5.

Mos. 6,4-6). Og det var hans vejledning til dem, der

fulgte ham. Den fromme jøde bad faste bønner 3

gange om dagen, og det gjorde Jesus også. Dertil

kom synagogens gudstjenester og evt. besøg i temp-

let, samt praksis f.eks. omkring måltidet.

Så sagde de til kongen: »Daniel, der hører til de bort-

førte fra Juda, retter sig ikke efter dig, konge, og efter

det dekret, du har udstedt skriftligt. Tre gange om

dagen beder han sin bøn.« (Dan. 6,14)

De første kristne overtog umiddelbart de tre bedeti-

der, hvilket måske er naturligt nok, da de jo også var

jøder: Peter og Johannes gik op til templet ved bede-

timen, den niende time. (Acta 3,1). Den niende time

vil sige kl. 3 om eftermiddag. De var altså på vej til

templet for at deltage i aftenofferet og forbønnen for

Israel sammen med folket.

I skriftet Didaché som er en menighedsordning,

forfattet omkring år 90, hvilket vil sige, at skriftet er

ældre end f.eks. Johannesevangeliet, anføres det, at

de kristne beder Fadervor tre gange om dagen.

Den åndelige vejledning er, at fra jødedom – til Jesus


– til de første kristne var normen, at man bad tre

gange om dagen på faste tider sammen med hele fæl-

lesskabet af troende.

Vi kan spørge os selv, hvordan vi inddeler vor dag:

arbejdet? måltider? Prøv at tænke, hvordan det ville

være, hvis det var faste bedetider, der regulerede

dagen? Man kan sige, at det næppe er realistisk i vor

fortravlede tilværelse – men så som et tankeekspe-

riment. Tiden havde ikke sin rod i det økonomiske

system eller måltidsrutiner men i templets gudstjene-

ste. Og det, vi kan tage til os, er den overvejelse, om vi

beder, når vi kan finde fri tid til det. Eller vi priori-

terer først at bede, og i en eller anden forstand lader

bønnen strukturere vor dag. I øvrigt bad man ikke i

uendelige lange timer, men man havde tre faste tider,

hvor man bad nogle få, helt centrale bønner for den

jødiske og senere den kristne tro, og på den måde blev

man åndeligt formet med at bede sammen.

Jesus var en person, der klart levede med salmerne,

og på mange måder gjorde dem til sit sprog, og ikke

kun som personlig bøn. Man kan sige, at han identifi-

cerede sig med salmerne. Man vil hurtigt opdage, at

bede med Jesus er at bede salmerne.

Et par eksempler fra Jesu liv. Saligprisningerne

(Matt. 5,3ff) låner f.eks. sprog fra Salme 37,11: Men

de sagtmodige skal få landet i arv og eje og glæde sig

over stor lykke. I Markus 12,10-11 svarer Jesus sine

modstandere med et citat fra Salme 118: Den sten,

bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det

er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?

På korset gjorde han Salme 22 til sin egen.

Luther siger, at Salmernes bog er den vigtigste bog

i biblen – for her findes enhver menneskelig følelse

udtrykt, sorg og glæde, vrede og mildhed, syndsbe-

kendelse og tilgivelse, lovsang, taksigelse og jubel …

Derfor er salmerne gode at bede…

Og den svenske præst i Pinsekirken Peter Halldorf

siger, at man skal bede tidebønner, for på den måde

lærer man himlens sprog.


Fast bøn var en del af kærnen af Jesu selvforståelse,

og af det, han gav videre til kirken, er salmerne og

bønnerne – det som er grundbestanddelen af den

såkaldte tidebøn. Videre, at den faste rytme for bøn

er en kvalitet i sig selv. Tidebøn er samtidigt en bøn,

som den enkelte beder med kirken, både på tværs af

tid og af sted. Tidebønnen er i mere end en forstand

universel.

Man må ikke se tidebønnen som en byrde, der læg-

ges på en, eller at de faste bønner låser ens bønsliv.

Snarere tværtimod, for tidebønnen er en hjælp til at

udleve den apostolske formaning om at bede uden

ophør og sige Gud tak i alt (1. Tess. 5,17-18).

Det tre tidebønner, du finder i dette hæfte, er ud-

formet specielt til de 21 dage. Der er angivet sær-

lige dage, hvor vi anbefaler dem som praksis. Men

tidebønner er i det hele taget gode til at danne ramme

de dage, hvor I er flere samlet om hæftet, i klyngen,

cellegruppen eller huskirken.

VIDERE LÆSNING

Karen Blixen: Babettes gæstebud

Christopher Jamison: At finde et helligt rum

Bogen giver en introduktion til åndelig praksis som

Ignatiansk læsning og lectio divina

Magnus Malm: Tidebønner

En uge tidebønner for den, der på en enkel måde vil

stifte bekendtskab med denne bønsform.

Henri J. M. Nouwen: Den fortabte søn vender hjem.

Russ Parker: Healing Wounded History: Reconciling

Peoples and Restoring Places

Parkers bog har inspireret os til dette materiale. Bogen

er dog ikke let at gå til.

”Tidebönsboken” (Libris 2004)

Peter Halldorfs medarbejder, Hans Johansson, udar-

bejdede denne omfattende tidebog, som benyttes på

Halldorfs retrætested og kloster i Sverige. Det er den

bedste tidebog på markedet for den, som står udenfor

et klosterlignende bønnefællesskab. Men desværre

findes den kun på svensk.

Desmond Tutu: Ingen fremtid uden tilgivelse, 1999

Der findes også flere, nyere titler, som konkret fortæller

om forsoning og heling af landet.

Sven Aasmundtveit: Han som er – hvor du er.

En introduktion og konkrete øvelser i Ignatiansk

læsning.

Documents

En by på vej mod forsoning 2012