Click here to load reader

Egypten på vej mod demokrati

  • View
    218

  • Download
    3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Først jublede de. Nu er kampen taget til. Den egyptiske revolution er først lige begyndt. Forud for oprøret på Tahrir-pladsen i Egypten gik flere års strejker, og aktionerne fortsætter, for arbejderne vil have fast ansættelse og en løn, de kan leve for. Men kan egypterne få demokrati, hvis der ikke sker en voldsom omfordeling af økonomien? Bagtæppet til revolutionens krav om demokrati og ytringsfrihed er en befolkning, hvor op mod 40 procent lever for en tier om dagen eller mindre. Samtidig har revolutionen selv skabt økonomiske vanskeligheder for landet. En ny fagbevægelse forsøger at vinde fodfæste i Egypten. Imod sig har den både den gamle fagbevægelse, der støttede Mubarak-regimet, det magtfulde militær og Det Muslimske Broderskab, der blev den store vinder af det egyptiske parlamentsvalg.

Text of Egypten på vej mod demokrati

  • Frst jublede de. Nu er kampen taget til. Den egyptiske revolution er frst lige begyndt. Forud for oprret p Tahrir-pladsen i Egypten gik flere rs strejker, og aktionerne fortstter, for arbejderne vil have fast ansttelse og en ln, de kan leve for. Men kan egypterne f demokrati, hvis der ikke sker en voldsom omforde-ling af konomien?

    Bagtppet til revolutionens krav om demokrati og ytringsfrihed er en befolkning, hvor op mod 40 procent lever for en tier om dagen eller mindre. Samtidig har ogs revolutionen skabt konomiske vanskeligheder for landet.

    En ny fagbevgelse forsger at vinde fodfste i Egypten. Imod sig har den bde den gamle fagbevgelse, der stttede Mubarak-regimet, det magtfulde militr og Det Muslimske Broderskab, der blev den store vinder af det egyptiske parla-mentsvalg.

    ULANDSSEKRETARIATET LO/FTF

    INFORMATIONS FORLAG

    ULANDSSEKRETARIATET LO/FTF

    INFORMATIONS FORLAGH

    elle Schler Kj

    r (Red.)

    EG

    YPT

    EN

    P

    VE

    J MO

    D D

    EM

    OK

    RA

    TI

    bidragydere

    Pernille bramming er forfatter, journalist og redaktrved Weekendavisen

    lasse ellegaard er Dagbladet Informations korrespondent i Mellemsten

    eva Plesner er journalist og forfatter, bosat i Kairo

    Henrik Vistisen, mag.art. i kultursociologi og de seneste 15 r udstationeret i en rkke lande i Afrika og Asien blandt andet for FNs Arbejdsorganisation (ILO) og Danida

    Helen Hajjaj er journalist og var tidligere ansat ved Dansk-Egyptisk Dialoginstitut (DEDI) i Kairo

    Wafaa Osama arbejder for Ulandssekretariatet i Kairo, tidligere ved Dansk-Egyptisk Dialoginstitut (DEDI) i Kairo

    Ulandssekretariatet LO/FTF Council er fagbevgelsens bistandsorganisation i Danmark. Ulandssekretariatet blev oprettet i 1987 af Danmarks to strste hovedorganisationer, Landsorganisationen i Danmark (LO), og Funktionrernes og Tjenestemndenes Fllesrd (FTF).

    Mlstningerne for Ulandssekretariatets internationale arbejde er at fremme demokrati, arbejdstagerrettigheder og arbejdsmilj og at styrke arbejdsmarkedet og bekmpe fattigdom i udviklingslandene. Det sker ved at styrke fagbevgelsen i Afrika, Asien, Latinamerika og i MENA-landende, dvs. Mellemsten og Nordafrika.

  • Indhold

    Forord ..................................................................................................9A F H E N R I K A L S O G M A D S B U G G E M A D S E N

    Det svre valg ..................................................................................21A F H A R A L D B R S T I N G O G B E N T E S O R G E N F R E y

    Vi skal sttte de krfter, som samler det egyptiske folk ................23A F C H R I S T I A N F R I I S B A C H

    Den egyptiske revolution satte krfterne fri ...................................29A F P E R N I L L E B R A M M I N G

    Generalernes glade jul .....................................................................47A F L A S S E E L L E G A A R D

    Vejen til fagforeningsfrihed og social dialog ....................................59A F E VA P L E S N E R

    Fagbevgelsens rolle fr, under og efter revolutionen ..................79A F E VA P L E S N E R

    Den egyptiske konomi er i kn men kan hurtigt rejse sig ..........91A F H E N R I K V I S T I S E N

    Den ldgamle kamp for rettigheder ..............................................121A F H E L E N H A j j A j O G WA F A A O S A M A

    Forslag til ny arbejdsmarkedslov ...................................................130

    Egypten og ILOs kernekonventioner .............................................133A F H E L E N H A j j A j O G WA F A A O S A M A

  • 9

    Forord

    Tv-billederne af ungdomsoprret p Tahrir-pladsen str stadig klart i danskernes bevidsthed. Samtidig blev en anden vigtig aktr overset af den danske presse. En omfattende strejkebevgelse i da-gene op til prsident Mubaraks afgang gav den egyptiske revoluti-on tyngde. Og mens oprret p Tahrir-pladsen p mange mder har tabt pusten, melder den uafhngige og frie fagbevgelse sig med stadig strre styrke som den strste sekulre bevgelse i landet. Politisk str Det Muslimske Broderskab som den store sejrherre efter valget og kmper nu med Det verste Militre Rd om den reelle magtdeling i landet. Fagligt har en ny uafhngig fagbevgel-se vundet fodfste og fortstter kampen for retten til at organisere sig frit og for sociale og konomiske rettigheder.

    DEnnE bOG fortller en anderledes historie om Det Arabiske Forr. En historie, der tager udgangspunkt i den egyptiske arbejders kamp for grundlggende rettigheder og ser p, hvorfor denne kamp er ndvendig for at opn en demokratisk udvikling. Det er en historie, der er svrere at formidle end Facebook- og Twitter-revolutionen, men den er mindst lige s vigtig af flere grunde.

    For det frste er det centralt at forst, at en revolution som den egyptiske ikke kommer af ingenting. Forarbejdet til revolutionen blev gjort mange r tidligere. Det er svrt at stte fingeren prcist p hvor og hvornr, men en milepl var det, der skete i byen Ma-

    Kairo. Fiskere i Nilen. Foto: Tine Harden

  • 10

    halla i 2006. Mere end 20.000 tekstilarbejdere strejkede og fik for frste gang i Egyptens nyere historie deres krav igennem. Og man skal ikke tage fejl af betydningen. Det var en stor sejr, og i befolk-ningen spredte fortllingen om den sig som ringe i vande, ikke bare i Egypten, men i hele den arabiske verden. Den blev ogs startskuddet til, at de frste frie og uafhngige fagforeninger blev dannet. Denne historie bliver fortalt i kapitlet Fagbevgelsens rolle fr, under og efter revolutionen af Eva Plesner.

    For det andet er det vigtigt at forst, at konomisk vkst, der kommer det store flertal til gode, er afgrende for Egyptens mulig-hed for at blive et demokratisk og frit samfund. Kapitlerne Den egyptiske revolution satte krfterne fri af Pernille Bramming og Generalernes glade jul af Lasse Ellegaard analyserer forskellige indgange til en forstelse af overgangen til demokrati og de ben-lyse konomiske og sociale barrierer, der skal overvindes. Der vil i kapitlerne vre forskellige tal om de samme forhold, for eksempel om militrets konomiske magt. Det skyldes helt enkelt, at det er umuligt at f indsigt i, hvor meget militret ejer og forvalter, og derfor er det i bedste fald kvalificerede gt. Dette glder ogs p andre omrder. F.eks. er det meget svrt for fotografer og journa-lister at f adgang til strre industrivirksomheder. Derfor er der heller ikke billeder i bogen af cement-, olie-, metalindustri og strre tekstilvirksomheder.

    Opfyldelse af rettigheder er ndvendig for at skabe velstand

    Hovedbudskabet i denne bog er, at det er afgrende for en demo-kratisk udvikling i Egypten, at arbejdernes individuelle og kollektive rettigheder tages alvorligt. Samtidig er et stabilt og bredygtigt ar-bejdsmarked, der kan sikre konomisk vkst, en forudstning for, at befolkningens forventninger til det nye Egypten kan indfries og demokratiet f en chance.

  • 11

    Det bliver en svr omstilling. En omstilling, hvor der skal trffes svre valg, og hvor der skal vlges side. Flgende to oplevelser illustrerer udfordringerne.

    Dannelsen af landets frste uafhngige landsorganisation, EFITU

    Den frste fandt sted i slutningen af januar 2012 i et kongrescenter i en af Kairos yderste rkenforstder. Det var en skelsttende dag for de egyptiske arbejdere. Som det fremgr i kapitlet Den ldgamle kamp for rettigheder af Helen Hajjaj og Wafaa Osama, har de aldrig vret reprsenteret af en uafhngig fagforening; tvrtimod har mange ar-bejdere vret tvunget til at vre medlemmer af ETUF (Egyptian Trade Union Federation), som har fungeret som regimets forlngede arm.

    I slutningen af januar 2012, lige omkring etrsdagen for revolu-tionen, holdt landets frste uafhngige landsorganisation, EFITU (Egyptian Federation of Independent Trade Unions), sin stiftende kongres. Hele den internationale fagbevgelse var til stede, og alle var enige om, at dette var en milepl for den frie fagbevgelse i Egyptens historie.

    Hundredvis af fremmdte medlemmer stemte p demokratisk vis ved valgene p EFITUs frste kongres. Udvalg, komiteer, strukturer blev skabt, og den meget karismatiske leder Kamal Abu Eita blev enstemmigt valgt som formand for EFITU.

    P trods af de uroplagede omstndigheder og den usikre fremtid var der en revolutionr stemning blandt de fremmdte fagligt aktive. Her var alt fra folkeskolelrere og bagere til postarbejdere, jurister og arbejdere fra den uformelle konomi samlet. Mange af dem var kvinder. Forstadscentret summede af optimisme og hb, engagement og videbegr.

    Sprgsmlene haglede ned over Ulandssekretariatets reprsentant i kongrescentrets sidegange: Hvordan gr I i Danmark? Har I fag-

  • 12

    foreninger for jurister? For postarbejdere? Hvad med dem i den ufor-melle konomi?

    De var ivrige efter at f viden om den danske model og at lre af vores erfaringer. Der var en opstemt glde p kongressen. Det var stort at vre med til.

    Kongressen var en bekrftelse af, at drivkraften for disse menne-sker er en social indignation, der voksede r for r i Mubaraks tid, og som skal tages alvorligt. Iflge arbejdsministeriet er der i dag om-kring to millioner arbejdere, der har meldt sig ind i en af de nye frie og uafhngige fagforeninger. Og da der kommer flere til hver eneste dag, er der ingen tvivl om, at vi taler om den strste og strkeste ikke-religise bevgelse i Egypten. Selvom EFITU ikke har en funge-rende organisation som ETUF, s er der ingen tvivl om retningen for de mange arbejdere, der tilslutter sig den uafhngige fagbevgelse i Egypten.

    Firmaets mand

    Den anden episode var p alle mder anderledes. Den foregik p den Internationale Arbejdsorganisations ILOs regionale kontor i Kairo i september 2011 efter forrets og sommerens mange ln-strejk

Search related