36
GUIDE TIL PLANLÆGNING OG UDFØRELSE AF ELSK UGEN ELSK DANMARK HÅNDBOGEN

Elsk Danmark håndbogen

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Elsk Danmark håndbogen

GUIDE TIL PLANLÆGNING OG UDFØRELSE AF ELSK UGENELSK DANMARK HÅNDBOGEN

Page 2: Elsk Danmark håndbogen
Page 3: Elsk Danmark håndbogen

ForordElsk Danmark er en bevægelse af kirker og kristne organisationer med en fælles vision om at en-gagere danskerne i at elske deres byer med udgangspunkt i værdierne venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed. Bevægelsen har sit udspring i Aalborg, hvor en gruppe mennesker i 2013 begyndte at drømme om, hvordan det vil se ud at elske sin by.

Mit første møde med Elsk Aalborg var i foråret 2014. Visionen om at engagere aalborgenserne i at elske Aalborg gjorde mig nysgerrig og vandt med det samme genklang i mit hjerte. For hvad sker der, når en hel by begynder at øve sig i og orientere sig mod værdierne venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed? Under Elsk Aalborg Ugen 2014 oplevede jeg et glimt af, hvad der faktisk sker, når en større gruppe mennesker – på tværs af indkomst, alder, hudfarve, religion og uddannelse – sammen øver sig i at elske deres by. Det er både helt fantastisk og meget smukt!

Hvad vil der ske, hvis en hel nation begynder at elske sit land og sine byer? Det begynder med dig og mig. Med mennesker i din og min by, der sammen begynder at bevæge sig i retning af en kultur, hvor vi i fællesskab øver os i at være venlige, hjælpsomme og gæstfrie. Jeg drømmer om, at Elsk Danmark kommer til at sætte en ny dagsorden i vores land og i vores lokale byer.

For mig har mødet med Elsk Aalborg givet nyt liv og krop til en længsel efter at se mennesker blive forvandlet af Guds kærlighed. Jeg tror på, at vi sammen kan gøre Danmark til et bedre sted at bo.

Med denne håndbog håber vi, at I kan finde inspiration og hjælp til jeres lokale Elsk- arbejde. Manualen er tænkt som en konkret og praktisk guide til, hvordan I kommer i gang med at elske jeres by, men også som et inspirationsmateriale, hvor I kan finde ideer og vejledning til at afvikle fx events, 1:1 og Elsk Ugen. Lad os sammen være med til at ære Gud ved at gøre hans kærlighed kendt.

Anika Follmann

FORORD | SIDE 3

Page 4: Elsk Danmark håndbogen
Page 5: Elsk Danmark håndbogen

IndholdForord 3

Indledning 6 Den lokale kirke 7

Elsk Danmark 8 Baggrund 8

Historien om 9

Elsk Danmark 9 Et manifest for venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed 9

Fra klynge til kirke 10

“Elsk din by” for hele byen - Elsk Aalborg Ugen 13 Events 13 1:1 16 Forløb 17

Web 22 Er det nødvendigt med en hjemmeside? 22 Facebook-side 22 Hjemmeside 22

Grafik og design 25 Genkendelighed 25 Grafik til Facebook 25 Grafik til hjemmeside 27 Tryksager og øvrige materialer 27 T-shirts 28 Videoproduktion 28 Den gode oplevelse 29

Fundraising 30

Appendix 32

INDHOLD | SIDE 5

Page 6: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 6 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

IndledningHvad vil det sige at elske sin by? Kan det lade sig gøre i praksis?

Siden Elsk Aalborg startede i 2013, har vi op-levet en stigende efterspørgsel på konkret og håndgribelig hjælp til, hvordan man starter Elsk “din by” op i sit lokalområde. Dette behov har været startskuddet til oprettelsen af Elsk Danmark, hvor vi har sat os for at samle de allerede eksisterende Elsk Byer, forme redska-ber og danne netværk, der kan være med til at inspirere andre kirker til at engagere deres by i at elske deres by og være med til at sætte de tre værdier venlighed, hjælpsomhed og gæst-frihed på dagsordenen i Danmark.

For at imødekomme efterspørgslen på kon-kret og praktisk hjælp til at starte Elsk “din by” op har vi udformet en håndbog. Denne hånd-bog er primært rettet mod praksis og inspira-tion. Vores håb er, at det giver dig mod på at arbejde med visionen og værdierne i din kirke, forening eller fællesskab. Vi har bevidst valgt at prioritere konkrete fortællinger og håndgri-belige redskaber frem for en mere teoretisk tilgang. Når vi i håndbogen beskriver begreber som værdier, 1:1 eller PR, så gør vi det kort-fattet.

Igennem kirkens historie har kirken rakt ud, hjulpet og mødt de behov, der var i det om-kringliggende samfund, på mange forskellige måder. For en kirke som Aalborg Valgmenig-hed er det ofte en udfordring af få ”ud-dimen-sionen” til at fungere, dvs. at række ud fra

kirken selv, fortælle evangeliet videre, virke med diakoni osv. Det kan for menigheden selv være svært at finde ud af, hvad man skal sige og gøre, og det kan være svært at finde nog-le, der vil lytte og tage imod. En anden typisk udfordring for vores type menighed er, at det kan være utrolig svært at slå igennem i medie-strømmen og at få omtale i de lokale medier, så Gud bliver kendt af den almindelige mand på gaden.

Det har Elsk Aalborg hjulpet os med. De events, vi som menighed har deltaget i gen-nem Elsk Aalborg, har været meget konkrete og lette at gå til. De har været af en art, så alle har kunnet være med, og de har været tilgæn-gelige på offentlige steder i vores by, så de har været synlige for mennesker og medier. Ud over events har Elsk Aalborg involveret sig i det, vi kender som den mere klassiske form for praktisk diakoni. Det kunne fx være at kom-me ud og hjælpe folk, der har det svært, med at rydde op, ordne have m.m. Mødet med det menneske, man ikke kendte på forhånd, er kommet i stand på en naturlig måde, uden at folk at følt, at man har overtrådt deres græn-ser. Det har givet et godt udgangspunkt for en tillidsfuld samtale, også om det, der driver os til at elske, Guds kærlighed til os. Desuden har Elsk Aalborg betydet, at vi har kunnet gå til medierne med en positiv historie, i en tid hvor kirker ofte er fremstillet med negativt vinklede overskrifter. Det har været en fantastisk ople-velse, og vi har set, at det har kunnet lade sig gøre at slå igennem på de etablerede og på de sociale medier.

Page 7: Elsk Danmark håndbogen

INDLEDNING | SIDE 7

i

Den lokale kirke

Det forløb, vi som kirke har været igennem med Elsk Aalborg, har hjulpet – og tvunget – os til at tænke den by, det område, vi bor i, og de mennesker, vi lever iblandt, med i det at være kirke. Det har betydet, at vi hele tiden er i gang med at øve os i at tjene vores næste – alle sam-men. Når det ikke længere er en klynge, men hele kirken, der er med i Elsk Aalborg, så øver vi os, og så bliver vi håndgribeligt undervist i at leve i kirkens egentlige natur, nemlig at være sendt. Sendt af Jesus, til hele verden, men med udgangspunkt lige der, hvor vi bor.

Af Flemming AbrahamsenFormand, Aalborg Valgmenighed

Events i Elsk Aalborg skal forstås i den bre-deste forstand. Det betyder, at det handler om mere end reklamestunts i byens rum, Events kan også indebære at synge på ple-jehjem, lave smørrebrød til byens varme-stuer eller bygge samtalebænke.

Page 8: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 8 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Elsk DanmarkElsk Danmark består allerede af en række Elsk-byer:

brammingviborg

Baggrund Håndbogen er udarbejdet på baggrund af erfaringer i Aalborg. Femten forskellige Elsk Aalborg-ledere har været med til at skrive og komme med input til materialet. Vi har valgt dette perspektiv for at få forskellige vinkler på, hvad Elsk-konceptet indeholder. Håndbogen indeholder input til ledere på alle niveauer og tager udgangspunkt i Elsk Aalborgs erfaringer - både gode og dårlige. Elsk Aalborg-lederne

har oplevet at lykkes med et projekt og at blive skuffet, når noget ikke gik, som man troede. Elsk Aalborg har på forskellige niveauer ople-vet begge dele, men vigtigst af alt har vi op-levet, hvor FEDT det er, når først en gruppe, så en kirke og til sidst en hel by begynder at være mere venlige, hjælpsomme og gæstfrie overfor hinanden. Men det hele starter med en passion for byen og menneskene, der bor i den.

Page 9: Elsk Danmark håndbogen

Historien om Elsk DanmarkHistorien om Elsk Danmark begyndte med en lille gruppe mennesker fra Aalborg Valgmenig-hed, der er en del af folkekirken i Aalborg. Vi spurgte, hvad det betyder for os som kirke at tro på en Gud, der elsker alle mennesker og alle byer. En del af vores svar på det spørgsmål blev til en vision, vi kaldte Elsk Aalborg:

Elsk Aalborg er en vision om at engagere men-nesker i at elske Aalborg, så byens indbyggere bliver mere venlige, hjælpsomme og gæstfri overfor hinanden – på tværs af indkomst, bo-pæl, alder, hudfarve, religion og uddannelse.

At tale om den vision fik os til at se på vores by på en ny måde. Aalborg er bygninger og gader, men byens puls skabes af levende mennesker. De mennesker er lige ved siden af os på ar-bejdspladsen, på gågaden, i teatret, i bussen eller på bænken, og vi har et stykke af disse menneskers hænder i vores liv hver dag, på samme vis, som de har en del af vores liv i de-res hænder. Vi kan vælge at gøre livet bedre, smukkere, sjovere og mere trygt for menne-sker omkring os.

Vi begyndte at drømme om en by, hvor ven-lighed, hjælpsomhed og gæstfrihed er synlig og tilgængelig for alle. Vi eksperimenterede med at planlægge og gennemføre forskellige små og store events, der inspirerede hele Aal-borg til at elske hele Aalborg ved at praktisere venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed på kre-

ative måder. Det blev til Elsk Aalborg Søndage, Elsk Aalborg Grupper og Elsk Aalborg Ugen.

Det gik op for os, at det er utrolig sjovt og meningsfuldt at elske sin by gennem konkret handling og ikke mindst at have en åben hånd og invitere alle, der kan identificere sig med nøgleværdierne og visionen, til at være med. Flere besøgende fra kirker i andre byer opda-gede det samme og fik lyst til at tage visionen og brandet med hjem til deres egen by. På den måde blev vi et netværk af mennesker og me-nigheder, der er optaget af den samme vision.At netværket skulle hedde Elsk Danmark fore-kom indlysende...

Alle, der kan identificere sig med visionen, de tre værdier og manifestet, er inviteret til at tage del i Elsk Danmark. Manifestet er skrevet for at tydeliggøre det centrale i Elsk Danmark - et manifest for venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed og den ukendte Gud.

Et manifest for venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihedElsk Danmark er et netværk af kirker og krist-ne organisationer med en fælles vision om at engagere danskerne i at elske deres byer med udgangspunkt i værdierne venlighed, hjælp-somhed og gæstfrihed. Som kristne tror vi, at Gud elsker alle mennesker, og derfor er det naturligste i verden, at lokale kirker og kristne organisationer går foran og inviterer alle dan-skere – på tværs af indkomst, alder, hudfarve, religion og uddannelse – til at dele denne vi-sion.

HISTORIEN OM ELSK DANMARK | SIDE 9

Page 10: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 10 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Elsk Danmark sætter venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed på dagsordenen ved at afhol-de inspirerende events og tilbyde praktisk og medmenneskelig hjælp til enkeltpersoner el-ler grupper af mennesker i de byer, hvor der findes et medlem af Elsk Danmark-netværket.

Elsk Danmark har naturligvis ikke patent på venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed. Der-for inviterer vi alle, der kan identificere sig med visionen og de tre værdier til at være med til at deltage i events og både give og modtage konkret hjælp. Samtidig er det vigtigt for os, at vi alle er i gang med at øve os i at praktisere de tre værdier, og at vi sammen kan gøre Dan-mark til et bedre sted at bo.

Elsk Danmark er en diakonal bevægelse, som forholder sig åbent og positivt til det sociale og menneskelige engagement, som den store frivillige indsats i foreninger og organisationer i vores land er et udtryk for.

Elsk Danmark er inspireret af Bibelens fortæl-ling om missionæren Paulus, der går rundt i Athen og reflekterer over indtrykkene fra by-ens religiøse markedsplads, hvor et virvar af livsanskuelser og religioner mødes. I en tale til athenerne tager han udgangspunkt i et al-ter for en ukendt Gud, han har set i byen og forsøger at gøre denne ukendte gud kendt for athenerne ved at tale om det, de ærer uden at kende. Han forholder sig åbent og positivt til deres livsform og ser deres religiøse læng-sel som et udtryk for en ægte søgen efter den Gud, han har lært at kende i Jesus Kristus.

Elsk Danmark identificerer socialt og menne-skeligt engagement som et alter for en ukendt gud i vores kultur, og vi vil anerkende det ved at øve os i at leve efter dette manifest og invi-tere andre til at gøre det samme.Elsk Danmark ønsker at ære Gud ved at gøre hans kærlighed kendt.

Jesper FodgaardPræst, Aalborg Valgmenighed

Fra klynge til kirkeI Aalborg Valgmenighed har vi været involveret i Elsk Aalborg gennem et par år. Dette har fore-gået på forskellige niveauer, både fordi Elsk Aalborg-projektet siden sin opstart har været gennem forskellige udviklingsfaser, og fordi vi som menighed har skullet afklare, hvilken rolle Elsk Aalborg skulle have i menigheden. Et år efter opstarten af Elsk Aalborg, hvor projektet har haft sin virkelighed i to klynger, fandt vi det rigtigt i menighedsrådet at give Elsk Aalborg en helt central plads, som det er afspejlet i den nye formulering af Aalborg Valgmenigheds vi-sion fra 2015:

Page 11: Elsk Danmark håndbogen

Når det er faldet sådan ud, så skyldes det, at vi ønsker at understrege, at vi ikke alene ønsker at elske Gud og som hans skabninger at elske det liv, som han har skænket os i al sin mang-foldighed. Men også at vi er sat i en social og geografisk virkelighed, som vi ønsker at enga-gere os i. Dette sidste handler både om i tak-nemmelighed at give videre af det, vi selv har fået givet, men også at pege tilbage på Gud, nemlig ved at kommunikere, at vi elsker, fordi Gud elsker os.

Hvorfor og hvordan elsker man sin byFørste gang en menighed bliver præsenteret for denne tanke, er det ikke usædvanligt, at spørgsmål kommer op, såsom: ”Jamen, kan man elske en by? Kan man elske mursten? Nu bor jeg ikke i selve byen, skal jeg så ikke elske den landsby, jeg selv bor i?”. Det er klart, at det ikke er sådan, det skal forstås. Det skal være et symbol på, at vi ønsker at elske og positivt engagere os i det samfund, vi er en del af: menneskene deri, samværet mellem dem, miljøet, det sociale liv osv. Og dette er ikke af-grænset til et specielt geografisk område, men hver enkelt må finde sin egen vej i det, i den sammenhæng vedkommende befinder sig i. I vores tilfælde hedder menigheden Aalborg Valgmenighed, så derfor ”Elsk Aalborg”.

At gå foran som menighedsrådI 2013 besluttede vi i menighedsrådet, at vi vil-le have én Elsk Aalborg-søndag om måneden, til erstatning for en almindelig gudstjeneste. Frem til nu, hvor vi har gjort Elsk Aalborg til en del af menighedens vision, har det været

meget vigtigt for os, at hele menigheden har kunnet se sig som en del af Elsk Aalborg-visi-onen. Vi har diskuteret dette indgående i me-nighedsrådet. Som nævnt kan Elsk Aalborg-be-grebet godt misforstås, så det har været vigtigt at finde ud af, hvordan vi i menighedsrådet selv forstår det og så prøve at kommunikere dette til menigheden. Og det er en proces, som vil fortsætte. Da Elsk Aalborg-projektet starte-de, skete det med en vision om at katalysere en bevægelse af venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed, men bevidst uden speciel ledelse eller retning. Alle disse ting er kun gode, men det kunne være svært for nogle at finde ud af, hvad det konkret handlede om for en selv. Så for at gøre det til et anliggende for hele menig-heden var det vigtigt for os at sikre, at det dels blev konkret og letforståeligt, og dels at Elsk Aalborg blev formuleret på en måde, så den enkelte kunne blive i stand til at sammenkæde Elsk Aalborg med sit eget trosliv.

Flemming AbrahamsenFormand, Aalborg Valgmenighed

HISTORIEN OM ELSK DANMARK | SIDE 11

Page 12: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 12 | ELSK AALBORG HÅNDBOGENSIDE 12 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Page 13: Elsk Danmark håndbogen

”ELSK DIN BY” FOR HELE BYEN | SIDE 13

“Elsk din by” for hele byen - Elsk Aalborg UgenElsk Aalborg Ugen består af to primære dele: Event og 1:1 (én til én). Vil man gerne i gang med at planlægge en Elsk Uge kan det være en god ide at medtænke begge dele. Dette skyldes, at de to spiller godt sammen. Der er mulighed for:

1. at møde mennesker i det nære og gøre en stor forskel for den enkelte gennem 1:1.

2. at rykke lidt for en større flok ved offentlige events i byen og opnå stor synlighed.

Events

Et event er en begivenhed, der foregår i det offentlige rum og er tilgængelig for alle, der er interesserede i at deltage. Elsk Danmark Ugen afholdes hvert år i uge 38 i alle engage-rede byer. Det er selvsagt også muligt at holde events på andre tider af året.Essensen af et event er at gøre det nemt og tilgængeligt for alle forbipasserende at deltage i Elsk Danmark visionen og praktisere værdi-erne – venlighed, gæstfrihed og hjælpsomhed. Det skal ikke kræve forberedelse eller viden om bevægelsen at deltage.

Erfaringer fra Elsk AalborgElsk Aalborg events blev udført/arrangeret af mennesker fra Aalborg Valgmenigehd under

Tidslinje for Elsk Aalborg

Starten af 2013: Et par venner snakker om at samle

flere venner fra kirken og andre steder, for at øve sig i

næstekærlighed

Slutningen af 2012: Staben begynder at

have visioner og drøm-me om Elsk Aalborg

Forsommer 2013: Kagefest på Nytorv August 2013: Elsk

Aalborg Gudstjeneste skyder Elsk Aalborg

igang

Sommer 2013:Staben er med til at

planlægge Aalborg i Rødt og ”Crewet” laver et par

events August 2013: Første Elsk Aalborg

søndag

August 2014: Elsk Aalborg café bygges

September 2014: Første Elsk Aalborg Uge

Efterår 2014: Elsk Danmark skydes

i gang

Page 14: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 14 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

bæredygtighedsfestivalen i Aalborg, septem-ber 2014. Aalborg Kommune sørgede for en central plads på Nytorv i Aalborg og reklame i ugeavisen. At være en del af bæredygtig-hedsfestivalen i Aalborg var langt hen ad vejen mere tilfældigt end så meget andet. Dog er der værdi i at vælge at samarbejde med netop den by, man ønsker at være med til at gøre mere venlig, hjælpsom og gæstfri.I Aalborg havde vi en stand på en central plads i byen, hvor der var opsat et bord med kage, kaffe, flyers og andet Elsk Aalborg-materiale, som blev delt ud og brugt til at fortælle om visi-onen. 4-5 personer fra Aalborg Valgmenighed var til stede under eventene.Under Elsk Aalborg Ugen var der events de to lørdage i forløbet. I det følgende vil der kom-me et par eksempler på de events, der har væ-ret brugt i Aalborg. Helt centralt er det, at der her er rig mulighed for at tænke ud af boksen. Samtidig er der god mulighed for at få forskel-lige samarbejdsinitiativer op at stå i forbindel-se med events.

Eksempler på events fra AalborgKomplimentsinstallationenEt koncept, der opfordrer mennesker til at give hinanden komplimenter; en måde at praktise-re venlighed på.

Det fungerer ved, at en person står inde i en lukket ”telefonboks” med en mikrofon, og en anden person står cirka fem meter derfra inde i en forstørret hovedtelefon. Personen, der står inde i ”telefonboksen”, giver kompli-menter til den anden, der ikke kan gøre andet

end at stå og tage imod. Pga. distancen mel-lem ”telefonboksen” og hovedtelefonerne var det som om, det blev knap så “farligt” at give komplimenter til en anden. Dem, der anvend-te komplimentsinstallationen, var som ud-gangspunkt mennesker, der kendte hinanden i forvejen.

Eventet fungerede godt som blikfang og blev brugt af mange aalborgensere. TV2/Nord hav-de også opdaget eventet og bragte et indslag om, hvorvidt nordjyder er gode til at give hin-anden komplimenter.

Eventet var inspireret af det amerikanske Soul-pancake.com.

Malede stenFor at øve venlighed var der under eventene opstillet et bord med farvede sten (blå, grøn-ne, røde etc.). Forbipasserende blev opfordret til at skrive en hilsen, opmuntring eller lignede på en sten. Efterfølgende skulle de tage den

iSe uddrag fra Elsk Aalborg Ugen 2013 på YouTube:

https://www.youtube.com/watch?v=sg8cCxEbKds

Page 15: Elsk Danmark håndbogen

”ELSK DIN BY” FOR HELE BYEN | SIDE 15

Page 16: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 16 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

med og lægge den et sted i byen, hvorefter det så var håbet, at en anden forbipasserende ville få den pågældende hilsen eller opmun-tring. Nogle tog dem med hjem og gav dem til bekendte. På den måde delte aalborgensere venlige budskaber ud i hele byen og de blev på den måde engageret.

CykeltjekUnder Aalborg i rødt (festuge) i 2013 var Elsk Aalborg også til stede med komplimentsin-stallationen sammen med gratis cykeltjek. Cykeltjek var i samarbejde med studiecykel.dk og fungerede ved, at forbipasserende cyklister kunne få klargjort deres cykler til efteråret og få vasket dem. Et Elsk Aalborg-team iklædt Elsk Aalborg-T-shirts stod for cykelvasken. Studie-cykel.dk stod for resten.

1:1I 1:1 konkretiseres de tre værdier således:

Hjælpsomhed: Vi øver os i hjælpsomhed ved at tilbyde praktisk hjælp til andre.Gæstfrihed: Vi engagerer mennesker til at åbne deres hjem for frivillige, så de kan komme og hjælpe.Venlighed: Vi bliver inviteret ind i menneskers hjem, hvor venlighed og respekt for dem som personer er en nødvendighed for, at vi kan lykkes.

Formålet er kort at engagere mennesker til at øve sig i de tre værdier, ved at helt alminde-lige borgere tilbyder at hjælpe helt almindeli-

SIDE 16 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Page 17: Elsk Danmark håndbogen

ge borgere i deres hjem. Det være sig alt fra rengøring, opvask, havearbejde, malerarbejde m.m.

ForløbForløbet for 1:1 i en Elsk Uge er her beskrevet todelt: Før og efter.

FørInden ugen starter er der en planlægnings-fase. Det anbefales, at der laves en tidsplan. I planlægningen er det vigtigt at beslutte en række ting:

Hvem leder ugen og har dermed det forkro-mede overblik?Det er rart at have en person, der under ugen har det store overblik. Således ikke kun over 1:1, men også event, PR, økonomi osv.

Hvem koordinerer?Under 1:1 er der et større koordineringsarbej-de. Det skal besluttes, hvordan tilmeldinger registreres. Derefter skal hver ansøger passes sammen med minimum to hjælpere, som alle kan den samme dag. Når puslespillet er på plads, skal ansøger naturligvis informeres og have en bekræftelse tilbage (Har ansøgere ek-sempelvis givet udtryk for, at vedkommende er fleksibel, skal der træffes en beslutning om den endelige dag for hjælp).

Det er i Elsk Aalborg Ugen blevet erfaret, at koordineringen af frivillige og ansøgere om

hjælp ganske ofte bliver på dagen, da alt arbej-de med koordinering af frivillige ofte kan være af en ustabil karakter.

I Elsk Aalborg valgte vi at fokusere på ansø-gerne om hjælp og få truffet endelige beslut-ninger om, hvilke dage de ville modtage hjælp – derefter måtte vi få de frivillige til at passe til dagens 1:1-opgaver.

Hvem skal hjælpe?Elsk Ugen handler om at engagere folk fra byen til aktivt at udøve venlighed, hjælpsom-hed og gæstfrihed. Derfor er det vigtigt at nå bredt ud med budskabet om, at der i hele uge 38 er mulighed for både at modtage og give hjælp.

Man må dog være opmærksom på, at man sender frivillige ud i private hjem. Således skal der kunne stås inde for de personer, der bliver sendt ud.

I Aalborg forsøgte vi at kende mindst én af de frivillige hjælpere på hvert hold. Dette kan selvsagt være vanskeligt, men indiskutabelt. Et emne, der er vigtigt at reflektere over og tage hensyn til.

Elsk Ugen kan kun lade sig gøre, fordi frivillige borgere vælger at give deres tid og opmærk-somhed til andre. Det er godt at skabe gode rammer for de frivillige, sørge for mad og drik-kevarer til dem, snakke med dem og lade alle føle sig som en del af visionen.

”ELSK DIN BY” FOR HELE BYEN | SIDE 17

Page 18: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 18 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Inden I tager ud, kan I samle alle og kort for-tælle, hvorfor vi øver os i at elske. Gør det gerne tydeligt, at mennesker kan have mange forskellige grunde til at elske, men at koncep-tet startede, fordi vi tror på, at Gud har elsket os først, og at vi ønsker at give den kærlighed videre.

Hvem skal hjælpes?I Elsk Aalborg valgte vi, at ugen er for alle. Det betyder også, at vi ikke vurderer, hvem der har mest ret til eller brug for hjælpen. Således er alle inviteret med fra den ensomme unge, den socialt udsatte mand, den travle børnefamilie eller enken fra byens finere kvarter. Alle kan få brug for en hjælpende hånd, en god samtale eller om ikke andet, så et indblik i Elsk-værdi-erne.

For at få budskabet ud om, at ugen virkelig er for alle, var teamet omkring også forholdsvis insisterende på også at få lov til at hjælpe trav-le børnefamilier fra kirken.

PRFor at få folk til at melde sig til 1:1 er det vig-tigt at bruge tid på PR. Det kan gøres gennem postkort, plakater, Facebook, hjemmeside og events.

Hvis man ønsker et bredt samarbejde i sin by, er det nødvendigt at nå bredt ud med sit bud-skab. Derfor er der blevet brugt tid og kræfter på at nå ud til så mange aalborgensere som muligt. Her har vi ganske vist ikke fået alver-dens respons, men vi tror stadig på, at syn-lighed og genkendelighed er vigtige faktorer.

Endelig har Facebook været en god platform at formidle på.

Den store respons er kommet gennem per-sonlig formidling og opsøgning af aktivitets-centre og ældrecentre. Her tog to Elsk Aal-borg-frivillige ud efter aftale og var klar til at tilmelde alle, der havde lyst til og brug for en hjælpende hånd. Her fungerede det, at medar-bejderne var klar til at svare på alle tænkelige tvivlsspørgsmål, der måtte forefindes. ”Er det nu rigtigt nok?”, “Kan det virkelig være gratis?” osv. Endelig fandt vi, at der var noget tryghed i at få lov til at se de folk, man vælger at arbejde med.

BudgetDet koster lidt at holde Elsk Uge. Derfor er der brugt tid på at ansøge sponsorater og søge fundraising.Endelig ligger der en beslutning i, hvorvidt det skal koste noget at være frivillig hjælper. I Aal-borg fik vi en sponsoraftale med en lokal sand-

iElsk Aalborg Ugen i 2014 kostede 6.000 kr. for 1:1 området

Page 19: Elsk Danmark håndbogen

”ELSK DIN BY” FOR HELE BYEN | SIDE 19

wichbar, dermed var forplejningen i hus. En-delig blev det besluttet, at alle frivillige skulle være iført en Elsk Aalborg T-shirt. Det skulle de for at være genkendelig for dem, de skulle ud at hjælpe. For denne tog vi 100 kr., som skulle betales én gang uanset antallet af dage, man valgte at være frivillig.

CenteretEndelig er det en god ide med et center, der kan fungere som samlingssted under ugen. Her kommer de frivillige ind før opgaven og bliver informeret om værdierne, får relevante telefonnumre og oplysninger om den, de skal ud og hjælpe m.m.

Endelig gav det mulighed for, at de frivillige ef-ter opgaven kan komme dryssende tilbage og få snakket om deres oplevelse med de andre frivillige over en kop kaffe.

Det er vigtigt at have et samlingssted, her be-skrevet som et center. Det kan være en kirke. Elsk Ugen handler om at engagere borgere i byen uanset deres tro eller overbevisning. Formålet med at have et center er, at alle har et fælles udgangspunkt, hvor man kan give in-formation og have et overblik over, hvem der er frivillige, og hvem der har brug for hjælp i løbet af ugen. Derudover er det værdifuldt, at de frivillige mødes, når de er færdige. Så vil der være mulighed for at dele historier og op-levelser. Dette både styrker fællesskabet, giver mulighed for at tage enhver negativ oplevelse op med det samme, samt giver et indtryk af, om de, der er blevet hjulpet, har brug for mere hjælp senere på ugen.

Anskaffe redskaberDer skal under ugen bruges en del ting. Den nemme løsning er at sige, at de, der ansøger om hjælp, selv skal have de nødvendige red-skaber: havesaks, motorsav, rengøringsartik-ler, afdækningstape, maling osv.

Dog kan det være en god ide, hvis man på centeret har lidt rengøringsklude, et par ma-lerpensler og andre mindre ting, som det kan være fint at have flere af.

Efter - EvalueringDet anbefales at mødes med hele det ansvar-lige team for ugen og dele de erfaringer og indspark, der måtte være. Sørg også her for at huske på visionen og sæt ord på alt det, der er sket i løbet af ugen.

Lav evt. et spørgeskema til de frivillige og dem, der har fået hjælp, for at blive klogere på, hvad der har fungeret godt og mindre godt i løbet af ugen.

Del den gode historieEn Elsk Uge er kun en ud af 52 uger. Der er masser af mennesker, der kan få glæde af, at I har samlet mennesker til at elske jeres by i en uge. Del billede, video og fortællinger af ugen ud til alle, der vil høre det. Hvor mange blev hjulpet? Hvor mange frivillige var der? Hvad betød det for dem? Det er en fantastisk PR og op-muntring.

Page 20: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 20 | ELSK AALBORG HÅNDBOGENSIDE 20 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Page 21: Elsk Danmark håndbogen

”ELSK DIN BY” FOR HELE BYEN | SIDE 21

Page 22: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 22 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

WebEr det nødvendigt med en hjemmeside?

En hjemmesides grundlæggende funktion er at være et nemt tilgængeligt samlingssted for al den information, der er relevant for en grup-pe af modtagere. Det centrale for Elsk-grup-perne er at have et online sted, der er nemt at finde og som indeholder alle de relevante informationer – det kan derfor være en offent-lig tilgængelig Facebook-side eller en decideret hjemmeside med eget tilkøbt domæne.

Generelt om færdigheder/ressourcerUanset om der er tale om en Facebook-side eller en decideret hjemmeside, er det nødven-digt at have en ressourceperson, der er i stand til at fremstille tekster, der henvender sig til et offentligt publikum (PR).

Facebook-sideEn Facebook-side kan være en nem og gra-tis måde at skabe et online samlingssted for informationerne om din Elsk-gruppe. Når du opretter en Facebook-side, bør den så vidt muligt følge formen ”Facebook.com/Elsk[By-navn]” (store forbogstaver).

Facebook-siden bør som minimum indeholde følgende informationer:

• Formål inkl. link til ElskDanmark.dk og Mani-festet.

• Begivenheder• Hvem der står bag

Prioritering Høj – det er vigtigt at have et sted at kunne henvise folk til, hvor de kan få den mest rele-vante information og viden om, hvem der står bag.

RessourcebehovEn aktiv Facebook-side bør opdateres min. 1 gang om ugen, maks. 5 gange om ugen (sta-tusopdateringer, deling af artikler, billeder m.m.).

FærdighederDet er relativt nemt for brugere af Facebook at oprette en Facebook-side.

Materiale Elsk Danmark forsyner din gruppe med logo (det frabedes at lave logoet selv). Forslag til tekst (formål m.m.) kan hentes på Elsk Dan-marks hjemmeside.

HjemmesideAt lave og vedligeholde en hjemmeside er først og fremmest en teknisk opgave, men der fin-des værktøjer, så de fleste kan være med, stort set uanset kompetencer. Det kræver imidler-tid stadig en dedikeret nøgleperson, som kan sørge for at få alle informationer præsenteret optimalt på hjemmesiden.

Den primære nøgle for en hjemmeside er domænet, der skal være nemt at huske. Elsk-gruppers tilkøbte domæner skal derfor følge formen ”Elsk[Bynavn].dk”, som f.eks. ”El-

Page 23: Elsk Danmark håndbogen

skAalborg.dk” eller ”ElskVejle.dk”. Er domænet optaget, kan du kontakte Elsk Danmark for vejledning.

Som udgangspunkt bør hjemmesiden følge nedenstående opbygning (kan dog udvides efter behov):

Side og overskrift

Forside

Om Elsk [Bynavn]

Giv hjælp

Modtag hjælp

Støt

Kontakt

Husk

Kort og præcis, og uden omsvøb. Henvis til Manifestet og ElskDan-mark.dk

Hjemmesiden er perfekt til at få folk til at tilmelde sig selv og samle så mange informationer som mu-ligt ind, så der ikke skal bruges tid og ressourcer på at snakke i telefon

Hjemmesiden er perfekt til at få folk til at tilmelde sig selv og samle så mange informationer så muligt ind, men det kan nok ikke undgås at skulle lave opfølgninger via tele-fonkontakt

Det kræver særlig godkendelse at modtage økonomiske gaver, så søg råd, inden der benyttes MobilePay m.v.

Det er meget vigtig at vise, at der er virkelige mennesker i den anden ende. Brug evt. et billede af den el-ler dem, man kan kontakte. Undgå at bruge personlige mailadresser.

Indhold

Grundlæggende information om, hvorfor I har startet projektet op, hvem I er, og hvem I vil nå ud til.

Praktiske oplysninger om, hvordan man kan komme til at give hjælp. Evt. et link til en mailadresse, et mobilnummer eller en formular, der sender en mail til koordinato-ren eller oprettes i en database.

Praktiske oplysninger om, hvordan man kan modtage hjælp, forslag til typer af opgaver, man kan få hjælp til. Ligeledes praktisk om til-melding, f.eks. mail, mobilnummer eller formular.

Information om, hvordan private, foreninger eller virksomheder kan støtte økonomisk eller på anden vis.

Information om, hvordan man kommer i kontakt med mindst én person bag Elsk [Byen]. Kan enten være telefonnummer eller mailad-resse.

WE | SIDE 23

Page 24: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 24 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Prioritering Middel – hjemmesider kræver dedikering og er måske derfor ikke det vigtigste at bruge ressourcer på for den lille eller mellemstore Elsk-gruppe.

RessourcebehovDer skal som minimum bruges én person, der kan sætte sig ind i det at vedligeholde en hjem-meside. Personen skal som minimum:

• have grundlæggende forståelse for navigering på en hjemmeside

• være i stand til at følge designguiden fra Elsk Danmark

• have kendskab til, eller lyst til at lære, værktø-jer til vedligehold af hjemmesider, f.eks. Word-Press, Joomla, Drupal m.fl.

FærdighederTekniske færdigheder i forbindelse med ind-køb og opsætning af domæne og webhotel. Dertil grafiske færdigheder i forbindelse med produktion af grafik, samt præsentation af in-formationer og billeder.

MaterialeElsk Danmark stiller en standard-”pakke” til rådighed, der indeholder et administrations-system (WordPress) og standard-layout. Dette forudsætter eget køb af webhotel og domæne. Desuden følger der en designmanual til hjem-mesider, som skal følges.

Page 25: Elsk Danmark håndbogen

Grafik & designGenkendelighed

Elsk-bevægelsen har en klart defineret visuel identitet. Denne identitet er med til at gøre be-vægelsen synlig og let genkendelig ved events, på Facebook-sider, hjemmesider og så videre. Det er vigtigt, at denne genkendelighed og identitet er strømlinet over hele paletten af Elsk-byerne, så ingen er i tvivl om, at vi er en del af samme bevægelse. Derfor er der produ-ceret en design-manual, som vi beder alle del-tagere, der skal producere indhold og grafik til deres Elsk-by, om at læse grundigt igennem og følge.

Ved at strømline den visuelle identitet gøres bevægelsen ikke alene let genkendelig, men kommer også til at fremstå seriøs og profes-sionel, hvilket øger samarbejdsvilligheden fra private såvel som offentlige virksomheder og institutioner.

Grafik til Facebook

Da en Facebook-side må anses for at være af høj prioritet, er grafikken til en sådan side vig-tig at få på plads. Dette kræver imidlertid ikke megen anstrengelse, da der, i første omgang, kun er tale om to elementer – et profilbillede og et coverbillede. For at få det optimale udse-ende kræves der dog lidt kendskab til de for-skellige størrelser og komprimeringsmulighe-der. Grundet prioriteringen følger her en kort beskrivelse af opsætningen af de to billeder, hvilke også er beskrevet i design-manualen.

GRAFIK & DESIGN | SIDE 25

Page 26: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 26 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Logo Elsk Danmark forsyner din gruppe med en pakke af jeres bys logo i forskellige formater – et af disse vil hedde ElskDinBy_facebook.jpg. Det anbefales, at dette logo bruges til jeres Fa-cebook-side. Ønsker I at lave en anden variati-on (f.eks. ændre baggrundsfarven eller lign.), bør I følge nedenstående anbefalinger:

• Profilbilledet bør laves i 180X180 pixels (det vises som 160X160)

• Profilbilledet bør komprimeres, så det maksi-mum fylder 100kb

• Profilbilledet bør gemmes som .jpg eller .png• Benyt logoet, som ender på .png (ElskAalborg.

png), da det har en gennemsigtig baggrund.

OBS: Selve logoet må ikke ændre form, farve, eller font!

Coverbillede Elsk Danmark stiller ikke et coverbillede til rådighed, men det anbefales, at der laves og uploades et til jeres Facebook-side. Et simpelt og meningsfyldt coverbillede er f.eks. et, der fremviser/præsenterer jeres by på en let gen-kendelig måde.

Et coverbilledet er også et godt sted at an-noncere begivenheder eller udtrykke et state-ment. Derfor er det en fin idé at kombinere et billede af jeres by med f.eks. en annoncering af Elsk Din By Ugen.

Når I laver et coverbillede, anbefales det at føl-ge nedenstående hjælpepunkter:

• Coverbilledet bør laves i 851X315 pixels• Coverbilledet bør komprimeres, så det maksi-

mum fylder 100kb• Coverbilledet må gemmes som .jpg eller .png• Coverbilledet bør præsentere jeres by og/eller

annonceringer mv.

OBS: Laves billederne ikke i de anbefalede for-mater, komprimerer Facebook billederne, og de bliver derved af en meget ringere kvalitet.

Page 27: Elsk Danmark håndbogen

Prioritering Høj – det er vigtigt, at logoet bliver brugt i pro-filbilledet, så folk ved, hvem I er. Ligeledes er coverbilledet med til at identificere jeres by og give liv til Facebook-siden.

Ressourcebehov Logo samt coverbillede behøver ikke at blive skiftet ud, når først det er uploadet.

FærdighederDet er meget let at indsætte det medsendte logo som Facebook-profilbillede – husk blot at bruge det rigtige logo (ElskDinBy_facebook.jpg)! Det er let at tage et foto et sted i jeres by og uploade det som coverbillede. Det kræver dog lidt kendskab til billedredigering, hvis de anbefalede formater skal opfyldes.

MaterialeLogo til Facebook-profilbillede medsendes i pakken fra Elsk Danmark.

Grafik til hjemmesideHvis I har ressourcerne til at lave en hjemmesi-de for jeres Elsk-gruppe, skal I følge vejlednin-gerne i designmanualen. Hvis I ønsker det, kan Elsk Danmark stille en wordpress-skabelon til rådighed.

PrioriteringHøj – det er vigtigt, at designmanualen følges, da det skaber ensartethed i forhold til de øv-rige Elsk-hjemmesider og skaber genkendelig-hed.

RessourcebehovDer skal som minimum bruges én person, der kan sætte sig ind i det at producere grafik i de rigtige formater til en hjemmeside. Personen skal som minimum:

• have grundlæggende forståelse for formater og komprimering

• være i stand til at følge designguiden fra Elsk Danmark

• have kendskab til billedredigering og grafiske værktøjer, så som Photoshop, Gimp eller lig-nende.

FærdighederGrafiske færdigheder og kendskab til grafik til hjemmesider.

MaterialeElsk Danmark kan stille en skabelon samt et tilpasset logo til rådighed. Derudover kan Elsk Danmark være behjælpelig med begrænset sparring på området.

Tryksager og øvrige materialerNår der skal reklameres for jeres Elsk-gruppe, indbydes til events eller spredes venlighed, er tryksager et godt virkemiddel. Det kan f.eks. være flyers, foldere, postkort, plakater eller klistermærker.

Det kræver, at I har kendskab til tryksager, og at I har økonomien til det, da det godt kan bli-ve en tung post i forhold til pengepungen.

GRAFIK & DESIGN | SIDE 27

Page 28: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 28 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

PrioriteringMiddel – en almindelig A4-side med logo og information kan sagtens bruges til at sprede budskaber, hvis kompetencerne eller økono-mien ikke er til tryksager. Det er vigtigt, at de-signmanualen følges, når grafik og opsætning af tryksager produceres.

RessourcebehovDer skal som minimum bruges én person, der kan sætte sig ind i det at producere grafik i de rigtige formater til tryksager. Personen skal som minimum:

• have grundlæggende forståelse for formater, farver og komprimering til tryk

• være i stand til at følge designguiden fra Elsk Danmark

• have kendskab til billedredigering og grafiske værktøjer, f.eks. Photoshop, Gimp eller lignen-de

• have kendskab til opsætning af trykklare .pdf’er og værktøjer til formålet, f.eks. Indesign, publisher eller lignende.

FærdighederGrafiske og layoutmæssige færdigheder og kendskab til grafik til tryk.

MaterialeDesignmanualen fra Elsk Danmark beskriver nogle af de grundlæggende informationer til kendskab om tryksager og trykklare .pdf’er.

T-shirtsNår I er ude og gøre reklame, holde foredrag, lave events og så videre, er det vigtigt, at folk ikke er i tvivl om, hvem I er, eller hvor I kom-mer fra. Her er det en høj prioritering, at I får lavet nogle T-shirts med jeres logo på.

Har I ikke færdighederne til dette, kan Elsk Danmark kontaktes for hjælp og sparring. Økonomisk kan Elsk Danmark ikke hjælpe, men I kan eventuelt sælge T-shirts til hinanden og til dem, der deltager på den ene eller den anden måde.

VideoproduktionVideoer er et fantastisk redskab til at fortælle og vise rigtig meget på meget kort tid. Det er et sprog, som alle kan forstå, og det kan derfor nå ud til mange forskellige modtagere. Video-er kan lægges på hjemmesiden og spredes på sociale medier. Det kræver dog redskaber og færdigheder at producere film – men hvis dis-se haves, anbefales det på det kraftigste.

PrioriteringLav – selvom det er et fantastisk virkemiddel, kræver det særlige færdigheder og ressourcer. Der kan evt. startes med at filme med en tele-fon og lægge videoen uredigeret op på Face-book-siden.

Ressourcebehov Der skal som minimum bruges én person, der kan sætte sig ind i det at producere videoer i de rigtige formater. Derudover kan videopro-

Page 29: Elsk Danmark håndbogen

duktion være meget tidskrævende. Personen skal som minimum:

• have grundlæggende forståelse for formater og komprimering af video

• have grundlæggende forståelse for videoopta-gelser

• have kendskab til videoredigering og værktøjer, f.eks. Premiere Pro, moviemaker eller lignende.

FærdighederOptagelse af video, videoredigering og kom-primering.

MaterialeVideokamera, eventuelt bare en telefon med kamera. Redigeringssoftware. Hvis muligt, anbefales det, at medsendte logo bruges i vi-deoer.

Den gode oplevelseValg af trykkeri: Det anbefales fra Elsk Dan-mark, når der skal trykkes materiale, at der vælges et lokalt trykkeri, også selvom det eventuelt er lidt dyrere end et billigt online al-ternativ. Anbefalingen skyldes gode erfaringer fra Elsk Aalborg.

Fra postkort til hovedsponsorElsk Aalborg producerede i 2014 tre forskel-lige postkort med henblik på at opmuntre aalborgenserne til at sprede venlighed, hjælp-somhed og gæstfrihed i byen. Det blev vedta-get, at postkortene skulle trykkes på et lokalt

trykkeri, hvilket viste sig at være en velsignet beslutning.

De ansatte på trykkeriet læste postkortene igennem og blev forelsket i visionen, værdier-ne og idéen med postkortene. Ikke alene fik de kendskab til og hjerte for Elsk Aalborg, men de valgte at trykke trehundrede ekstra postkort til formålet, uden merpris.

En af de ansatte på trykkeriet fik sidenhen arbejde som PR-ansvarlig for en større sand-wichkæde i Aalborg. Denne ansatte er så glad for Elsk Aalborg, at kæden nu er en af ho-vedsponsorerne for Elsk Aalborg Ugen.

GRAFIK & DESIGN | SIDE 29

Page 30: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 30 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

FundraisingAt opnå succes med fundraising kan være en svær størrelse. Der findes mange gode pro-jekter, som ønsker støtte på lige fod med det projekt, I har gang i nu. Derfor er det vigtigt, at I med jeres projekt forsøger at forberede jer bedst muligt igennem hele forløbet.

Når idéen og den indledende forberedelse er på plads, skal I hurtigst muligt få lagt en plan for, hvordan hele projektet skal realiseres. Det kommer bag på de fleste, hvor lang tid hele fundraising-delen tager, hvis man ønsker at opnå succes. Derfor kan det også være en fordel at dele ansvaret ud på flere i projekt-gruppen – eller at inddrage nye personer med åbenlyse kompetencer inden for området. Det er dog vigtigt, at de ansvarlige kender alle pro-jektets detaljer, så eventuelle ansøgninger kan målrettes modtageren bedst muligt.

Fælles for de fleste projekter er, at de kræver penge eller naturalier for at kunne realiseres som planlagt. I den forbindelse kan en eller flere af nedenstående muligheder overvejes indledningsvis.

• Ansøgning til offentlige puljer (eksempelvis §18-midler) og private fonde

• Ansøgninger til lokale menighedsråd og klub-ber (Y’s Men, Lions, Rotary, Broder- og søsterlo-ger, Frimurerloger og andre lokale loger)

• Penge- og naturalie-sponsorater via lokale virksomheder

• Medlems- eller aktivitetsbidrag

• Andre indtægtsgivende aktiviteter (loppemar-ked, salg af lodsedler, koncerter, partnerska-ber med andre foreninger, uddeling af blade/reklamer for virksomheder mv.)

Når I har besluttet jer for et eller flere af oven-nævnte, bør I overveje at lægge en plan for det videre forløb. Hav især i tankerne, at flere af ansøgningsmodtagerne typisk behandler ind-komne ansøgninger 2-4 gange årligt. Brug der-for lidt tid på at planlægge, hvilke ansøgninger som skal søsættes først. På den måde undgår I at ramme ind i ærgerlige deadlines.

På nettet findes en række tips, tricks og guide-lines til, hvordan man opnår størst mulig suc-ces med ovennævnte. Der findes sågar profes-sionelle fundraisere, som man kan søge hjælp hos og endda få til at lave ansøgninger mod betaling – om det kan betale sig, afhænger som regel af selve projektet.

Dette korte skriv er således ikke tænkt som en guide til den perfekte ansøgning, men blot som en guide til at komme i gang med at tæn-ke fundraising ind i jeres projekt. Brug i stedet nogle af internettets mange gode sites og følg især retningslinjerne for dem, du søger støt-te hos! Inden arbejdet med en ansøgning på-begyndes, kan det i enkelte tilfælde være en fordel at kontakte modtageren. På den måde afklares det, om et tilskud er realistisk, og sam-tidig skabes en god relation til modtageren.

Brug også noget tid på at tænke over ordlyden i jeres ansøgning. Flere af elementerne i jeres

Page 31: Elsk Danmark håndbogen

første ansøgning kan måske bruges i senere ansøgninger. Det er dog vigtigt, at jeres ansøg-ning ikke får karakter af en masseansøgning, da den i så fald helt sikkert ikke vil komme i betragtning. Målret ansøgningen ved at bruge modtagerens egne nøgleord fra ansøgnings-krav eller værdiord.

Inden I sender ansøgningen, kan I med fordel prøve at sætte jer i modtagerens sted – ville I selv støtte jeres projekt, hvis I skulle bevilge tilskud til 1 ud af 10 modtagne ansøgninger? Hvis ikke – hvad skal I så lave om i jeres ansøg-ning for at opnå den ønskede succes?

Da fundraising-delen ofte er lidt på bagkant i forhold til projektets øvrige planlægning, er det ofte en god idé at få hele projektgrup-pen med til at navngive de ”lavest hængende frugter” i forhold til mulige tilskud. Brug i den forbindelse også netværks- og forretningsfor-bindelser hos gruppens medlemmer til at nå i mål med fundraisingen.

Når I modtager et tilskud til projektet, er det vigtigt, at I husker at takke bidragsyderen. Jeres måde at takke på kan målrettes størrel-sen og betydningen af bidraget. Også en ”tak-ke-mail” som svar på et afslag kan vise sig at have betydning for fremtidige ansøgninger.

Husk på, at et afslag på en ansøgning ikke er verdens undergang. Jeres projekt skal nok lyk-kedes, uanset om I får alle de forventede bi-drag ind eller ej. Først når man er presset på tid og økonomi, får man for alvor tænkt ud af boksen!

Her er et par sider, som er værd at kigge nær-mere på, når I skal videre i processen:

Frivillignet.dk - http://www.frivillignet.dk/fi-leadmin/uploads/pdf/frivillignet_PDF/fun-draising_værktøjskasse.pdf

Frivillighed.dk - http://www.frivillighed.dk/Webnodes/FAQ+-+fundraising+for+forenin-ger/21102

God fornøjelse med det videre forløb!

FUNDRAISING | SIDE 31

Page 32: Elsk Danmark håndbogen

SIDE 32 | ELSK AALBORG HÅNDBOGEN

Appendix PlanlægningsskabelonFør • Navnet på eventen• Hvad skal der foregå? • Hvorfor vil vi gøre det? • Hvad er det store mål/visionen? • Hvilke af de tre værdier er der fokus på? • For hvem?• Hvem skal lære noget? Os eller dem? • Hvornår skal det være? • Start- og sluttidspunkt?• Hvordan inviterer vi?• Hvad med børn? Kan de deltage?

• Hvor?• Skal der kontaktes nogen af de involverede?• Transport?• Er vejret afgørende for eventet? Hvis ja, er der en plan B? Er det den rigtige årstid for denne event? • Udgifter?• Hvem betaler?• Skal der være mad og/eller drikke? Kaffe? Sandwich?• Skal der købes rekvisitter? • Hvordan præsenterer/beskriver vi eventen?• PR: Video lægges ud d.?• Facebook-begivenhed oprettes d.?• Reklame for eventen til gudstjeneste d. ?• Facebook-status på jeres facebook-sider d.?• I nyhedsbrev og i kirkens aktivitetskalender.• Evt. uddele flyers i det område, eventen foregår i.

Page 33: Elsk Danmark håndbogen

Under• Hvem er ansvarlig for hvad? • Hvem er ansvarshavende i forhold til kommunikationen mellem de involverede parter?• Hvem står for dokumentation? (video + billeder + tekst i nyhedsbrev)• Hvem siger hvad? (byder velkommen, præsenterer programmet og leder dagen) • Hvordan vil vi give visionen videre? • Hvordan kan vi hjælpe til, at alle oplever sig set?

Efter• Evaluér• Hvad var den største succes?• Hvad var den største fiasko?• Hvor mange deltog?• Gennemgå spørgsmålene fra planlægningsskabelonen.• Hvad vil vi tage med til næste event?• Del udgifter.• Del dokumentation.• På facebook eller instagram.• Til gudstjeneste.• Nyhedsbrevet.• Er der noget/nogen, der skal følges op på?

APPENDIX | SIDE 33

Page 34: Elsk Danmark håndbogen
Page 35: Elsk Danmark håndbogen

TAK FORDI I VIL VÆRE MED TIL AT FORVANDLE DANMARK!

Page 36: Elsk Danmark håndbogen