1

2

TAK TIL: Alle elever, lærere og ledere, som i

arbejdsgruppen har været medskabende/

samskabende, ved at sætte mål og rammer for

dette materiale og pointere de udfordringer,

som skolerne i Hedensted Kommune står

overfor i forhold til planlægningen og implemen-

teringen af Folkeskolereformen.

Alle I unge, der har stillet jeres ekspertviden til

vores rådighed i form af aktiv og engageret

deltagelse i temadage og workshops. Tak for de

produkter, I har leveret på disse temadage, og de

spørgsmål I har stillet - de har været med til at

kvalificere dette inspirationskatalog - givet os

elevperspektivet på ”Fremtidens Folkeskole”.

Læs mere om forsidebillederne og den måde, der

er blevet arbejdet med workshops og temadage

sidst i kataloget.

Hvis I på skolerne har brug for hjælp eller

sparring i forhold til inddragelsen af jeres

elever, kan I kontakte forfatterne til dette

materiale.

Projektmedarbejder

Tanja Møgeltoft Vestergaaard

tanja.vestergaard@hedensted.dk

2154 6787

Pædagogisk Konsulent

Jakob Neergaard Hausted

jakob.hausted@hedensted.dk

2941 4226

3

”Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort,

som bedst beskrev visionen for elevinddragel-

se i Folkeskolen, tænkte jeg først og

fremmest på elevfrigørelse, og valgte dragen

som inspiration og symbol.

Dragen er i kontrol med sin egen skæbne.

Den flyver vidt omkring i sin søgen efter

skatte - en metafor for viden, og der er

ingen, der stopper den på sin færd.

Dragen er et symbol på styrke, intelligens og

frihed, og det er sådan elever burde gå frem

i deres skolegang: Frihed til at forfølge

deres drømme”.

Magnus Kjærgaard, 7.kl

Medlem af arbejdsgruppen

1

In

dh

old

Forord af Peter Hüttel …………………………….side 3 Hedensted Kommunes undervisnings– og kulturchef skriver

om Folkeskolereformen, Hedensted Kommunes ungestrategi

og om hvorfor det giver mening og effekt at inddrage eleverne.

Hvorfor elevinddragelse …………………………..side 7 Hvilken dannelsesmæssig tradition og hvilken pædagogik

indskriver elevinddragelsen sig i. Hvilke nødvendige

delkompetencer skal eleverne mestre, og hvad skal der til, for

at det - for eleverne - kan betale sig at være med.

Læsevejledning ………………………...…………..side 13 Hvad var idéen og tankerne bag inspirationskataloget og hvilken

viden skal kataloget formidle.

Demokratitrappe ………………………………….. side 14 Et værktøj til vurdering af niveau for inddragelse

Hvordan elevinddragelse ………………..…..……side 17 Eleverne - som sparringspartnere og høringsorgan

- Grafittivægge, frikvartershøringer og mælkelåg …………………….. side 17

”Skyd en Selfie” - budskaber om fremtidens skole ………….……….…. side 19

At kortlægge elevernes oplevelse af indflydelse …………………….......side 22

Cultural probes - inspirerende og oplysende

respons fra eleverne ………………... ……………...………………….…. side 23

Dialoogle - visuel innovation eller billedstøttet

dialog med eleverne …………….………………………..……...……...… side 29

Piktogrammer - en anden måde at arbejde

med billedstøttet dialog …………………...………..…………...……….….side 39

Rollespil - en metode, hvor eleverne arbejder med konfliktfyldte

problemstillinger og interessekonflikter …………………………..……… side 45

Bagord ………………………………………….…… side 49 Arbejdsprocessen ved elevrådsdagene og i arbejdsgruppen

og historien om forsidebillederne.

Litteraturliste …………………………..……….….. side 50 Her finder du en liste med litteratur, som behandler inddragelse

af børn og unge - fra teoretiske værker til metodebøgerne og

de etiske overvejelser i forbindelse med elevinddragelse.

Bilag …………………………………………….…… side 51

2

Kære lærere og elever

En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen.

Det handler ikke blot om implementeringen af en ny

lov. Det handler om omstilling og udvikling.

En udvikling, der skal resultere i, at alle elever bliver

så dygtige, som de kan. Det er et omfattende krav,

der stilles til folkeskolen. Og det betyder, at skolen

ikke blot skal levere mere af det samme.

Skoledagen skal nytænkes, så den motiverer alle

elever optimalt. Alle har et ansvar for, at omstillingen

lykkes, så alle elever bliver så dygtige, som de kan.

Med andre ord er der med reformen sat mål og ram-

mer for en mere varieret skoledag, som udfordrer

den enkelte elev fagligt. En Folkeskole, hvor vi får

en unik mulighed for at fokusere på det enkelte

barns trivsel og læring gennem mange former for

undervisning, bevægelse og praktiske aktiviteter.

Hedensted Kommune har et ønske om, at de

forandringer i vores børns og unges hverdag,

som med folkeskolereformen implementeres

OGSÅ i planlægning og gennemførelse

afspejler elevernes ønsker, drømme og visioner.

At planlægningen inddrager eleverne og ser

eleverne som en ressource med en egenværdi,

der kan bidrage til udviklingen og omstillingen.

Denne intention ligger i tråd med Ungestrategien for

Hedensted Kommune, at: ”understøtte,

indtænke og udvikle ungeindflydelse og

medinddragelse”. Altså inddrage børn og unge i

videst muligt omfang på alle de områder, hvor det

giver mening, ud fra devisen om, at

”Unge er X-perter i at være unge”

F

oro

rd

3

Statementet kunne omskrives til: ”Elever er X-

perter i at være elever”. Som brugere af folkeskolen,

så ved eleverne, hvad der giver mening, og hvad der

virker på folkeskoleområdet. Samtidig understøtter

medinddragelsen elevernes dannelses– og

læringsproces og bidrager til troen på egne evner i

forhold til at agere samfundets udviklingsdynamo i

fremtiden.

Derfor har vi med dette inspirationskatalog forsøgt at

samle og konkretisere, hvorledes man ude på de

enkelte skoler får sat elevernes idéer og initiativer i spil.

Kataloget kan forhåbentlig være en hjælp til at skabe

overblik over nogle af de muligheder der er i forhold til

elevinddragelse.

Måske er indholdet for selvfølgeligt - det betyder jo

bare, at I i forvejen inddrager og sætter jeres elever i

spil. Det eneste, der er at sige til det er: ”Mere af det” -

det er med til at sikre, at vi gør en god skole endnu

bedre. Måske har I ude på skolerne brug for hjælp eller

sparring på de idéer, som de ønsker gennemført eller

igangsat. Så er der hjælp at hente. På omslaget er der

kontaktoplysninger på de personer, som I kan rette

henvendelse til, og gør det endelig!

4

”Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort,

som bedst beskrev visionen for elevinddra-

gelse i Folkeskolen, tænke jeg på en kombi-

nation af `pigen med de bare tæer´ og

`murstensvæggen under opførelse´.

Her vises et muligt billede af Folkeskolens

opgave i forhold til inddragelsen af elever-

ne, nemlig at: Ting tager tid og sommetider

er det de små skridt, der skaber det sikre

fundament - grundlaget for fremtiden.

En opgave, der kræver viden, præcision, tid

og skal der bygges højt kræves en vis grad

af samarbejde”.

Trine Dam Jensen, lærer

Medlem af arbejdsgruppen

5

H

vorf

or

Kan du forestille dig, at skolerne skal hjælpe børn og unge til at blive

selvstændige, myndige og ansvarsfulde personer uden at tage dem med

på råd og drage dem ind i hverdagens beslutninger, store som små? Kan

du forestille dig, at alle beslutninger om skolens rammer - både de

pædagogiske, indretningsmæssige og didaktiske, suverænt blev taget af

lærerne og ledelsen? Og hvad skal der til for, at børn og unge ”kan være

med”?

At komme til sig selv

At komme til sig selv handler for eleven i Folkeskolen både om at være i en

proces, en dannelsesproces, og om at blive en slags produkt, en person. Men

det handler også om at danne sig og at blive dannet, altså noget de unge gør

aktivt, og noget vi andre gør ved dem. Og det er jo netop denne tostrengede

dannelsesproces, som varetages i skolen.

Et grundlæggende fænomen for personlighedens udvikling er tillid. Tillid er en

tiltro til konkrete personer i ens liv (venner, forældre, pædagoger, lærere) og

en tiltro til at verden omkring en som sådan vil én det godt. Den tiltro kan hjæl-

pe de unge til at vove sig ud i nye og måske hidtil uerfarede situationer ved at

”sætte parentes” omkring fx deres usikkerhed, uvidenhed eller manglen-

de evne til at gennemskue, hvad der er gang i. På den måde er tillid en

slags forudsætning for engagement. Her tænkes mest på det engagement,

der ligger i at være med til at forme sit eget liv og de rammer, det udspiller sig

i. Altså at kunne ’være med’ og være medbestemmende.

Den svære balance - at give plads til erfaringer og agere stillads

”Mestring kræver øvelse og

øvelse er betinget af, at

voksne giver lov

– giver unge ansvar!”

Bjarke Stærk Stenvang

Medlem af Hedensted Ungeråd

Citatet understreger og italesætter den svære balance, der er

mellem at støtte og give slip!

For os, der arbejder pædagogisk, er der et indbygget paradoks eller en

udfordring i denne ’kommen til sig selv’: På den ene side skal de unge som

endemål kunne klare sig selv og træffe beslutninger, der tager hensyn til såvel

dem selv som deres omgivelser. Det kræver frihed for de unge til at boltre og

øve sig, lang snor, men også en portion is i maven på os voksne omkring

dem. Samtidig må vi tage de unge i hånden, give kort snor, give dem snævre

rammer, stilladser at kravle op ad, opdrage på dem, være autoriteter og rolle-

modeller for dem og insistere på at sætte en dagsorden for dem. Det kan sna-

rere kræve en engels tålmodighed.

6

Altid hensigtsfuld

Pædagogisk arbejde har altid en slags dagsorden eller en intention. Punktum. Den

gældende og ofte mest overordnede intention for pædagogisk arbejde kan som

regel findes i politikker og love. Som lærer på en skole kan man fx finde den overordnede

intention med det pædagogiske arbejde med eleverne i folkeskolens formålsparagraf,

som indleder hele folkeskoleloven. Formålet med folkeskolen er at danne aktive borgere til

det demokratiske samfund; borgere, der er handlekraftige, selvbestemmende og

medbestemmende.

Nødvendige delkompetencer

For at kunne agere som en sådan demokratisk borger, må man besidde en række

nødvendige delkompetencer, som både er faglige, sociale, personlige og metodiske: Man skal

kunne skrive og læse, kunne kommunikere og formulere sig, være kreativ, være et socialt væ-

sen og meget mere. Men det er ikke tilstrækkeligt i sig selv: Disse kompetencer fungerer dels

i samspil med hinanden og gør én til et ’livsdueligt menneske’, men de fungerer kun

optimalt på et grundlag af selvtillid og tillid til fællesskabets muligheder.

Dette psykologiske grundlag, det her fundament af tillid, er altså igen en vigtig faktor, når de

unge skal ’ kunne være med’ i et demokratisk samfund.

Her kan skolen som institution have en opgave og funktion som demokratiske

’øvelokaler’, der er medvirkende til at indfri to behov: Dels børnenes og de unges

behov for at have medejerskab og ’noget at skulle have sagt’ i forhold til deres hverdag

og nærmeste omgivelser og dels det demokratiske samfunds behov for selvstændige,

myndige borgere.

På den måde har de erfaringer med inddragelse og medbestemmelse fra skolen (og de andre

arenaer, hvor de færdes) altså betydning for, hvilke aktivt deltagende borgere, der kommer ud

af systemet i sidste ende. Og næste skridt er, at de unge har betydning for, hvilken type

demokrati, der bliver den fremtidige:

Demokrati er noget,

der både skal erfares og videreudvikles.

Kan det betale sig at ’være med’?

En forudsætning for, at børn og unge vil ’være med’ og lade sig inddrage, er deres følelse af

overhovedet at kunne være med til at gøre en forskel. Følelsen af at have muligheder for at

påvirke egne omgivelser må nødvendigvis være til stede. Dertil hører dels en portion viden og

dels en portion ’fornemmelse for spillet’ som grundlag for overhovedet at kunne tage stilling til

sig selv og sine omgivelser. Når et elevråd eksempelvis ønsker, at der skal være swim-

mingpool i skolegården, tyder det på en manglende sådan ’feel for the game’. Det har

både noget med at få afstemt forventningerne til en selv at gøre, men handler også om

realistiske forventninger til ens omgivelser. Det er altså nogle interne kompetencer, der

må være til stede for at kunne ’være med’.

7

Benefit må være større end cost

Men der hører også en ekstern side til. I den anden ende er det nødvendigt, at de unge

bliver mødt med lydhørhed og oplever følelsen af påvirkningsmuligheder. Det vil sige, at de

unge har mulighed for at komme til orde og blive hørt. Så når de unge spørger: ”Kan det

betale sig at være med”? Må vi voksne være med til at lade det kunne betale sig at ’være

med’. Ved en hurtig cost-benefit-analyse fra de unges side må ’benefit’ altså nødvendigvis

være større end ’cost’.

Børn og unge er ressourcesvage i forhold til inddragelse

Her menes, at ’vi andre’, lærere, pædagoger, forældre osv., omkring de unge må være be-

hjælpelige. Når processen er i gang fungerer den som en positiv spiral: Erfaringer med at

’være med’ og være medbestemmende er motiverende for fortsat at deltage aktivt. Og flere

erfaringer giver yderligere indsigt i, hvordan beslutningsprocesser kører, ’feel for the game’.

På den måde bliver de unges ’demokratiske selvtillid’ stivet af. Netop den demokratiske selv-

tillid mangler for danske skoleeleverne. En empirisk undersøgelse fra 2010 (Bruun 2010 - se

litteraturlisten) viste, at danske folkeskoleelever er verdensmestre i forståelse af demokrati-

ske spilleregler og demokratiets væsen, men mangler erfaringer og tillid til, at det kunne be-

tale sig at være med!

Det kan ikke være anderledes…

Det kan ikke være anderledes, end at skolen – os voksne omkring børnene og de unge – må

tage dem med på råd og drage dem ind i hverdagens beslutninger, store som små. Det er

den voksne, der må lede og tage ansvaret, samtidig med at lytte og inddrage de unge. Det

er med andre ord den voksnes opgave at forsøge at placere stjernerne, så de kan

nås af de unge.

En pædagogisk grundsætning hedder: Det kan ikke være anderledes, end at det kun kunne

være anderledes. Med det menes, at det er den voksnes tunge åg at tænke sig godt om –

hele tiden. Stille spørgsmål og sætte spørgsmålstegn ved sin egen praksis: Kan jeg gøre

det anderledes og bedre? Inddrager jeg de børn og unge, jeg har med at gøre i hver-

dagens beslutninger, store som små? Opdrager jeg dem altså til demokrati? På den

måde rimer inddragelse og opdragelse (næsten) på hinanden.

Effekterne ved elevinddragelse

Og hvad bliver der så på bundlinjen, når vi inddrager børn og unge - skaber det effekt og

merværdi? Tilsyneladende JA - en empirisk undersøgelse fra Danske Skoleelever

(Elevinddragelse 2012 - se litteraturlisten) konkluderer, at der er en sammenhæng mellem

elevinddragelse og henholdsvis elevernes faglighed, samfundsengagement og trivsel. Jo

mere du inddrager eleverne, jo mere får de ud af deres skolegang/undervisning. Jo

mere du inddrager eleverne, jo mere motiverede vil de blive for at lære noget. Jo mere

du inddrager eleverne, jo mere klæder du dem på til at være en del af vores

velfærdssamfund.

”Vi har stenene

– I slæber dem”.

8

Noter til

Refleksion:

Hvordan understøtter I jeres elevers dannelsesproces? Kunne inddragelse i højere grad understøtte dannelsesprocessen?

Hvordan tænker I at elevinddragelsen skal tænkes ind i forhold til planlægningen af næste

skoleår - i forhold til udviklingsarbejde etc.?

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

9

Noter til

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

10

Læ

sevejle

dnin

g

Hvorfor et inspirationskatalog om elevinddragelse?

Materialet, som du sidder med i hånden, afspejler en del af det

udviklingsarbejde om Folkeskolereformen ”en længere og mere

varieret skoledag med mere og bedre undervisnings og læring”,

som har pågået det sidste halve år i Hedensted Kommune.

Materialet er skoleforvaltningens ønske om at sætte fokus på

elevinddragelsen i forbindelse med planlægningen og implementeringen

af reformen. Samtidig er temaer for dette inspirationskatalog mønstre på

den viden, som lærere og eleverne har italesat og nedskrevet ved flere

gennemførte workshops. Viden, som de har manglet i forbindelse med at

sikre en øget elevindflydelse - med andre ord det udfordrende, det

vanskelige, ønsker drømme og visioner for

”Fremtidens Folkeskole”.

Processen med Folkeskolereformen i Hedensted Kommune har

betydet, at skolens rammer i sin vante form er blevet ”smidt op i

luften”. Der er i løbet af processen blevet tænkt mange nye tanker om

skolens formål, mål og rammer.

Kataloget er en metodebog, der har til formål at skabe mulighederne

for at du - med afsæt i katalogets tanker og erfaringer - kan udforske

processer vedrørende elevinddragelse og give dem den form, der

passer bedst til netop de børn og unge, du arbejder med. Håbet er,

at du med materialet her, kan finde inspiration til at nytænke

arbejdet med elevinddragelse i din egen praksis som lærer eller

pædagog.

Forskellige niveauer for inddragelse

Kataloget omhandler elevinddragelse på flere forskellige niveauer. Fra

inddragelsen, hvor eleverne er sparringpartnere eller informanter

- tilkendegiver holdninger. Til inddragelsen, hvor eleverne agerer

entreprenører - tilkendegiver idéer og gennemfører disse idéer.

Se næste side, hvor ”Demokratitrappen” beskriver disse forskellige

niveauer for inddragelse. ”Demokratitrappen” er et vigtigt værktøj i forhold

til at vurdere, hvilken form for inddragelse, der giver mening - i forhold til

opgaven, ressourcer og sammenhæng.

Inddragelse skal altid være reel og i en naturlig forlængelse af en

proces eller en vision - den må ALDRIG have snært af pseudo!

Hvem er målgruppen

Materialet kan bruges til alle elever - fra de yngste til de ældste.

Metoderne, opgaverne og spørgsmålene er ikke faste størrelser, men kan

og skal målrettes de enkelte elevers viden og alder, samt den proces der

ønskes. Ved at inddrage alle elever i den samme proces, genereres

viden, som er særdeles værdifuld og som vi kan bygge videre på, da

forskellige aldre kan have forskelligt syn på den samme sag.

11

Hvord

an

Demokratitrappen - et værktøj til vurdering af niveau for inddragelse

Folkeskolens formål: §1, stk. 3. ”Folkeskolen skal forberede eleverne til

deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og

folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd

og demokrati”.

Demokratitrappen er ikke et værktøj, hvor starten er nederste trin og bevægel-

sen er opad og målet er øverste trin.

Afhængig af opgaven, ressourcer og sammenhæng kan du vurdere, hvilken trin

på trappen du vil starte på

Tænk ”AD HOC” - og i korte

procesforløb!

Slå aldrig større brød op,

end eleverne kan nå at bage

og smage det - det betyder

meget for eleverne, at sætte

et fingeraftryk!

Tip

Tip!

12

Noter til

Refleksion:

Overvej, hvor på Demokratitrappen dine projekter og tiltag, som inddrager eleverne,

befinder sig - er eleverne informanter eller entreprenører?

Er der nogle af projekterne, hvor du gerne så eleverne placeret et andet sted på trappen

og hvad skal der gøres, for at sikre dette?

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

13

14

Eleverne som sparringpartnere og informanter Når rammerne er sat - eller delvist sat!

Når eleverne inddrages på dette niveau er intentionen at få elevernes tilkendegivelser på et emne, en beslutning eller noget tredje. Elevernes tilbagemeldinger eller tilkendegivelser vil rette en opmærksomhed på et område, en udfordring eller en videreudvikling, som I måske ikke har været opmærksomme på. Eleverne vil tilken-degive ud fra, hvordan et tiltag vil fungere i deres dagligdag på skolen - en vinkel, der ikke nødvendigvis tænkes ind af voksne. En sidegevinst er, at eleverne får information om emner og tiltag, der arbejdes med på skolen - en viden de ikke nødvendigvis ville få. Emnerne kunne være alt fra indretning af en ny legeplads, over by-planlægning til etableringen af arbejdsstationer og forsøg med nye valgfag.

Frikvartershøring - når unge skal involveres En frikvartershøring kan ”styres” af enten en lærer eller elevrådsrepræsentanter, som stiller spørgsmål, signalerer at her foregår der noget, og hjælper med at finde en kuglepen og forklarer, hvad der foregår.

Rammer – tid og sted (2)-3 dage i streg.

Flytte stand rundt på skolen, så man bliver synlig for flere grupper.

Central placering – derigennem også sikre synligheden.

Materialer Plancher – gerne på flytbar tavle Spørgeskemaer – Post-it, tusser, I-pad, bærbare computere med netopkobling Live tilstedeværelser, gerne 2 pers.

Forberedelse Info. til lærere, som videreformidler til eleverne Materialer – info til standen, elevintra og forældreintra

En frikvartershøring kræver, at eleverne er informerede om, at

høringen finder sted. Du kan lade det være frivilligt at deltage eller

du kan udvælge en gruppe—stor eller lille, som er prikket til at

deltage.

Hvord

an

15

Andre metoder …...

Den hurtige tilkendegivelse

Stil et spørgsmål, skriv om et tiltag - informér eleverne om dette, og bed dem om at

tilkendegive, hvad de synes - med mælkelåg, bolde, knapper, farvede sedler eller andet.

Det spændende i denne proces er, at det er gennemskuelig og konkret. Eleverne kan følge

udviklingen og se, hvordan de andre elevers forholder sig. Stil rørene et sted på

skolen, hvor eleverne helt naturligt kommer forbi.

Den reflekterede tilkendegivelse

Post-it sedler eller tavler, store stykker papir , idévægge eller malede flyttekasser og skrivered-

skaber kan placeres centralt på skolen, hvor eleverne færdes. På samme måde, som den

ovenstående metode, stilles enten et spørgsmål, eller der informeres om et tiltag, og der opfor-

dres til, at eleverne skriver eller tegner—tilkendegiver, hvad de synes.

Metoden er mere tidskrævende - eleverne skal dybere i en refleksion over spørgsmålene

og skal bruge mere tid i forhold til svar eller tilkendegivelser. Denne metode kræver også

en grundigere gennemlæsning og gennemgang af elevernes besvarelser.

16

”S

kyd

en

se

lfie

”

- selfie

bud

skaber

om

fre

mtidens s

kole

”I share,

therefore I am”

Selfies er blevet et udbredt fænomen indenfor det sidste år.

Med selfies er det muligt at sætte sig selv i spil og via billeder

viderebringe et budskab - en holdning eller et synspunkt.

Den enkle måde at viderebringe et budskab, på en facon, som

appellerer til børn og unge, gør selfies til en oplagt metode, når

I vil sætte jeres elevers holdninger og synspunkter i spil.

Temaet for selfien kunne være:

”Hvis jeg var Undervisningsminister”

I stedet for at slå elevernes selfies op på Instagram eller

Facebook- hvor der er en masse etiske overvejelser forbundet

med anvendelsen, og ikke alle elever er tilmeldt eller har

adgang, bruger vi i eksemplet her Padlet - en elektronisk

opslagstavle på Skoletube.

Styrken ved Padlet er, at eleverne via deres Uni-Login allerede

har adgang. At I som lærere kan moderere eller redigere elever-

nes selfies inden de slås op, og at I kan vælge grupper i forhold

til tilgængelighed.

Se mere på laerit.dk/padlet-pa-skoletube

På de næste sider er en vejledning i

opsætning af padlet

#selfie giver 81.164.308

opslag på Instagram

17

Opsætning af Padlet

Når du har oprettet en væg i padlet, kan du tilpasse

indstillingerne.

Tryk på ”tilpas væg”

Gå ind på www.skoletube.dk

Vælg padlet ikonet

Log in med din Uni-Login

Nu er der mulighed for at give

væggen et navn, vælge bag-

rund. Det er nu vigtigt at få

sat privatlivsindstillingerne så

de passer til opgaven

Hvis selfies havde været et almindeligt fænomen tidligere i verdenshistorien………..

Tryk på krydset og så er du i gang

18

Til denne idé er der nogle indstillinger, du skal

overveje. Hvordan skal man kunne finde

væggen?

Den ene mulighed er at den er beskyttet med

adgangskode. Så kan alle finde den, men

kun se den hvis de kender koden. Ulempen

er, at alle der skal ind på siden, skal have

koden udleveret. Det giver en del arbejde.

Skjult link, kræver at alle der skal ind på si-

den skal have linket tilsendt, men alle andre

kan ikke se siden eller søge efter den.

Total offentlig alle kan finde og søge efter

siden. For at andre skal kunne uploade ting til

væggen, skal der i dropdownboxen vælges

kan skrive.

For at sikre at der ikke bliver lagt ting på væg-

gen, som ikke er i overensstemmelse med op-

gaven, skal der krydses af i feltet ud for

Moderér opslag, det vil sige at nye opslag

skal godkendes af dig som ejer af væggen.

Husk at trykke gem.

Nyt opslag

For at lave et nyt opslag, dobbeltklikkes der et

tilfældigt sted på væggen. Denne boks kommer frem.

Nu er der mulighed for at tilføje et link, uploade en fil

(billede, pdf, o.a.)

19

Her er en anden metode til at arbejde med billeder, som et medie til at

formidle et budskab. Denne metode bruger ikke nødvendigvis selfies, og

lægger op til en mere beskrivende tilgang til formidlingen. Samtidig har

denne metode flere arbejdsspørgsmål og en kameraøvelse, som forbereder

eleverne på opgaven. Opgavens ordlyd er ikke specifikt målrettet skolen -

det kan du vælge at gøre!

At kort

læg

ge

ele

vern

es o

ple

ve

lse a

f in

dflydels

e

20

Cultural Probes

Den avancerede og tidskrævende metode. Cultural Probes er en ny

metode til at lave brugerresearch og inddrage brugere i

innovationsprocesser

Cultural Probes en metode til at afdække brugernes behov, holdninger og

meninger. Det handler grundlæggende om at få eleverne til at sætte ord

og billeder på deres oplevelser, og dermed få adgang til information om,

hvad der fungerer og det udviklingspotentiale, der eksisterer, og som vil

kunne målrettes i forhold til en pædagogisk eller indretningsmæssig

indsats.

Metoden består i at sammensætte en taske med opgaver eller redskaber,

som gør det muligt for eleverne at beskrive deres oplevelser. Alt efter den

kontekst man står i, eller hvilke aspekter man ønsker belyst, kan man

variere indholdet af redskaber og spørgsmål. Tasken fungerer som et

ekstra øje ind i elevernes liv uden eksternt forstyrrende

tilstedeværelse.

I forhold til udvælgelse af egnede metoder er det vigtigt at tage hensyn til,

at det er individuelt, i hvilken form og gennem hvilke kommunikationsme-

dier, eleverne føler sig mest fortrolige med at udtrykke sig. Metoden kan

derfor inddeles i følgende tre kategorier:

1. Visuelt/taktilt orienterede

2. Skriftligt orienterede

3. Narrativt orienterede

Mit skolerum—mit læringsrum

Et rum til at være i, et rum til at lære i

C

ultu

ral P

rob

es

”P

rob

es

er

sa

mli

ng

er

af

op

ga

ve

r o

g v

ærk

tøje

r, s

om

ha

r ti

l fo

rmå

l a

t fr

em

ka

lde

in

sp

ire

ren

de o

g o

ply

se

nd

e r

es

po

ns f

ra f

olk

.

De s

ka

ber

ikk

e u

dd

yb

en

de

og

fyld

es

tgø

ren

de i

nfo

rma

tio

n o

m d

em

, m

en

fra

gm

en

tere

de i

nd

ika

tio

ner

om

de

res

liv

og

21

Kategorien visuelt/taktilt orienterede

Nogle unge udtrykker sig bedst gennem billeder og har lettest ved at tale ud fra

visuelle optegnelser, eller hvis de har mulighed for at røre ved ting og flytte rundt på

ting i løbet af samtalen. Under kategorien ’visuelt/taktilt orienterede’ er et godt redskab

- Et kamera eller en mobiltelefon og brugen af collager

Collagemetoden handler om at sætte sig med en eller flere unge med en stak blade, ungdoms-

magasiner etc. og lave collager sammen med dem og løbende lade samtalen styre af hvilke bil-

leder og motiver, de unge vælger. Pointen er her, som ved de øvrige øvelser, at samtalen rote-

rer omkring et fælles tredje og dermed ikke den direktesamtale med øjenkontakt, fastholdt fokus

og hvor tavsheden hurtig bliver pinlig.

Kategorien skriftligt orienterede

Andre unge udtrykker sig bedst på skrift eller ved at tegne. De har lettest ved at tale ud fra det,

de har tegnet eller skrevet. I kategorien ’skriftligt orienterede’ er et hensigtsmæssigt redskab

- en dagbog eller et essay

Kategorien narrativt orienterede

Nogle unge udtrykker sig bedst gennem fortællinger (enten aktuelle fra eget liv eller opdigtede

fortællinger). Under kategorien ’narrativt orienterede’ er hensigtsmæssige redskaber

- Drama/teatersport, Poesi/selvbiografi/fremtidshistorie og/eller personaer

Drama og teatersport er en velkendt måde at skabe udtryk og refleksion på i det pædagogiske

felt. Disse metoder kan vivarmt anbefale som ’fælles tredje’. Det samme gælder poesi, selvbio-

grafi eller fremtidshistorie, hvor man lader de unge

udtrykke sig frit fabulerende omkring dem selv og deres eget liv på en af disse tre måder, eller

evt. som en kombination.

Med den tredje metode, personaer, menes det at arbejde med at skabe fiktive personer ud fra

typer eller kategorier, som de unge kan identificere. De tre kategorier af unge ’dengse, pop og

alternativ’. Se eventuelt også afsnittet om rollespil.

”Tryghed og motivation ved

at anvende metoder, der

ligner det unge alligevel

gør”!

22

Mobile probes - en udvikling af Cultural Probes

Mobile probes udnytter, at stort set alle elever i dag har en mobiltelefon, der kan tage billeder,

skrive beskeder og optage lyd. Man behøver altså ikke længere nødvendigvis at forberede

”Cultural Probes tasken”, med kamera, postkort, blokke, Post-It og skriveredskaber, for at sætte

brugerne i gang med at tage billeder og sende beskeder om, hvor de befinder sig.

Opgaven

Send en sms til elevernes mobiltelefoner med opgaver som “tag billeder af X” eller “besvar

spørgsmål Y ved at ringe til telefonsvareren” er nok.

Se mere på: http://mindblog.dk/2009/04/27/mobile-probes-det-er-mere-simpelt-end-det-lyder/

#sthash.BjOGuwhP.dpuf

Eksempler på opgaver

23

VÆR Obs på Mobile Probes’ 10 bud

24

Noter til

Refleksion:

Er der nogle af de beskrevne metoder, som DU tænker kan anvendes på din skole .

Hvis ikke, så overvej, hvad der skulle til, for at de kunne anvendes?

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

25

26

Hvad er Dialoogle?

Dialoogle er en metode, som igangsætter kreative tanker. Det er

visuel innovation, eller billedstøttet dialog, at bruge billeder aktivt i

forhold til idégenerering, ud fra tanken om, at et billede kan få dig

til at sige mere end 1000 ord. Dialoogle er en kreativ metode til at

genstarte, forny og kvalificere kommunikation på tomandshånd, i

små og større grupper.

Metoden bygger på en serie billedkort med motiver, som fremmer

associationer i hjernen, giver tankerne frit løb og gør det let at

tænke kreativt, bruge sproget rigere og mere nuanceret og

formulere holdninger og ideer mere præcist.

Dialoogle billedkort gør samtalen mere åben, sjov, direkte – og

effektiv. Styrken ligger i billedernes evne til at få personer til at

udtrykke sig nuanceret og samtidig meget præcist, så værdien af

samtalen bliver større.

Brug Dialoogle, når du arbejder med udvikling, visioner og

konfliktløsning, f.eks. i forbindelse med skolemobning eller trivsel

på skolen. Kun din fantasi sætter grænser for anvendelsen af

Dialoogle som dialogværktøj.

Processens tre lag

Det kreative lag

Ideudvikling – se muligheder og ikke begrænsninger.

Pulsen skal op, og forbindelsen fra hjerne til mund skal

være kort—det skal være umiddelbart og ikke reflekteret.

Det innovative lag

Værdi - skab faglig nytteværdi.

Hjernen skal strække tankerne - spørg ind til idéerne - få dem

udfoldet og udfordret.

Det iværksættende lag

Handling - få lyst til at tage ansvar og handle, affødt af den

gode idé. Det skal krible i hele kroppen af energi og virkelyst.

Den færdige opgave skal FREMLÆGGES!

Dia

loo

gle

- vis

uel in

novation

27

Det centrale i processen er at

finde en god og relevant opga-

ve, som eleverne kan arbejde

med.

Målsætningen skal være at

gøre en forskel på skolens ind-

retning og rammer med deres

faglighed, deres viden, som

brugere af skolen.

Lån, køb eller lav selv

Du kan låne eller bestille Dialoogle kort via CPU

(Center for Pædagogisk Udvikling)

Kontakt materialekoordinator på CPU, Carsten Lolck

carsten.lolck@hedensted.dk

29163027/; 79755537

Du kan også selv producere dialogkortene - bliv inspire-

ret af kortene ovenover - og husk, at der ikke er en

facitliste på, hvordan kortene skal se ud.

28

Kickstart idéerne i plenum

Øvelsen gennemføres, hvor der er gulvplads. Den stimulerer både hjerne og krop, og tæn-

der konkurrencegenet og varmer eleverne op til kreativitet og visuel innovation. Elever, der

ikke har lyst til at deltage aktivt, får lov til blot at iagttage.

Trin for trin

1. Bed eleverne om at stille sig i en stor cirkel,

hvor alle kigger ind mod midten.

2. Med udgangspunkt i opgaven skal eleverne

udelukkende tænke idéer.

3. Et tilfældigt Dialoogle-kort (rimeligt stort)

smides ind i cirklen. Den første, som får en

idé, løber ind i midten og tager billedkortet

op og fortæller om sin idé. Herefter tager

eleven kortet med ud til sin plads i cirklen.

4. Et nyt kort smides ind, og processen

fortsætter, indtil 10-15 billedkort har været

i spil.

5. Bagefter skriver alle elever, som har et kort

i hånden, deres idé på et Idé-Ark og hæfter

det sammen med billedkortet. Har en elev

flere kort, skriver eleven flere Idé-Ark, som

hæftes på de tilhørende billedkort. Alle kort

med Idé-Ark lægges i Idébanken.

6. Nu beder du alle eleverne om at se på

billedkortene i Idébanken, og de, som fik en

idé, men ikke nåede ind til midten af cirklen

eller måske ikke ønskede det, får nu også

muligheden for at tilføje deres idéer til

kortene. Opstår der yderligere idéer imens,

skrives disse også på.

Hvis du mener at kunne udfordre en elev,

som står i midten, ved at spørge ind til

billedkortet, så eleven strækker sine

tanker og folder sin idé endnu mere ud,

kan du gøre det. Men det er vigtigt, at

eleven ikke skal detaljere sin idé for meget

og dermed komme til at begrænse eller

skabe tvivl om, hvorvidt idéen er god.

Hele cirklen kan også inddrages i at

strække tanker og være med til at uddybe

idéen, men præsentationen af idéen skal

forblive kort og må ikke blive for detaljeret.

Ved at inddrage cirklen varmes

samarbejdet op.

I stedet for at smide kort ind i midten,

kan du give et tilfældigt billedkort til en

deltager i cirklen, som derefter fortæller

om sit første indtryk. Eleven skal have

mulighed for at melde pas. Eleven giver

billedkortet videre til en anden tilfældig i

cirklen, som så byder ind med sit første

indtryk eller bygger videre på det første,

der er blevet sagt. Kortet lægges herefter i

midten, og et nyt kort sættes i spil.

At strække tanker er at anerkende det, der

præsenteres, og derudfra folde idéen ud. Man

siger f.eks.:”Jaah, og så kan man også……”

Tip

29

At

Dia

loo

gle

- e

t eksem

pel på m

eto

den

Eleverne som entreprenører.

Når rammerne udfyldes af eleverne.

Kreativt lag – øvelseseksempel

Fælles idégenerering

Læreren kan eventuelt spørge ind til elevens udsagn - f.eks.:

- Kan du give et eksempel på et sted på skolen, hvor man kan være sund?

- Hvad betyder det at være sund?

- Kan den gule stribe i billeder sige noget mere om din idé?

Signe

Der skal være en tydelig marke-

ring ”sundhedsvej” fra alle lokaler

til de steder, hvor man kan være

sund på skolen.

Idé-ark

30

Kreativt lag—øvelseseksempel

Gruppe idégenerering

DER SKAL VÆRE EN PRÆMIE TIL DEN SUN-

DESTE KLASSE PÅ SKOLEN—DET KUNNE

VÆRE EN REJSE ELLER EN LEJRSKOLE

Niklas

JEG TROR IKKE, PIERCING

ER SUNDT!

Alma

MOBNING ER USUNDT, MAN SKAL

HAVE LOV TIL AT SE ANDERLEDES

UD.

Freja

ALLE SKAL HAVE EN SUND

MADPAKKE, SÅ MAN BLIVER

STÆRK SOM EN LØVE.

Lærke

Idé-ark

__________________

__________________

__________________

__________________

31

Innovativt lag—øvelseseksempel

Få Idéen til at vokse

A A

A

A

A

A

A

A A

A

A A

B - elever flytter

sig selv to trin

med uret B

B

B

B

B

B

B

B

B

B

B

B

A: Sofia

Vi skal også tænke på Jordens sundhed og

begrænse skolens CO2 udledning. Jeg

kunne godt tænke mig at lave en konkurren-

ce om, hvem der kan spare mest papir og

spare vand, når vi bader efter idræt.

Vi kunne finde de usunde ting på skolen og

udnævne en ”sundhedsdjævel” hver uge.

Den første ville jeg give romkuglerne i

kantinen

Præmien kan være en tur i zoologisk have

Ja, og øhhhhhh der skal sættes

spot på, at man fortsætter med at

spare, når konkurrencen er ovre.

B: Matias

32

Innovativt lag—øvelseseksempel

Tilføre værdi til idé

Til glæde i lang tid

Til glæde for

mange

Til glæde i kort tid

Til glæde for få

Idéen kan komme ud til rigtig mange, hvis vi også kan

få den ud på andre skoler i andre byer over de næste 2

måneder.

Helle

KompasArk

_______________________

_______________________

_______________________

_______________________

_______________________

_______________________

X

33

Iværksættende lag—øvelseseksempel

Definér roller og ansvar

Vi skal arbejde sammen som et cykelhold og være

stærke og udholdende for at få vores idé op at stå og

sikre, at den holder. Jeg tror, det bliver sjovt, ligesom

jeg synes cykelløb er.

Klaus

Kompentencekontrakt

_______________

_______________

_______________

_______________

________________

________________

________________

________________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

Lav kontrakt på alle

medlemmer af

arbejdsgruppe.

Definér roller og ansvar -

besvar spørgsmålene:

1. Jeg kan

2. Jeg vil

34

Iværksættende lag—øvelseseksempel sund skole

Definér roller og ansvar

Iværksættende lag - øvelseseksempel

Visuel handleplan

1. uge

2. uge 3. uge 4. uge

Det er vigtigt, at vi husker at spørge skolebestyrelsen

om lov til at male sundhedsstier i skolegården.

Anders

35

36

En anden måde at arbejde med visuel innovation

Til de yngre elever - hvor abstraktionsniveauet ikke er så højt, kan

der anvendes andre visuelle redskaber. Piktogrammer skal ses som

en anden form for dialogkort (Dialoogle-kort) - samtalen med

eleverne omkring billederne kan være den samme.

Piktogrammerne her er udvalgt til et oplæg om ”En anderledes Skole-

dag”. Spørgsmålsrækken startede med spørgsmålet om, hvordan den

enkelte elev bedst opnåede læring. Med dette spørgsmål er det muligt at

mærke sig ind på elevernes egne forståelser og oplevelser med

læringsbegrebet.

Hvis der er signifikante mønstre i de piktogrammer, som eleverne udvælger, vil det give

retning for udviklingsarbejdet på skolen.

Hvis et stort antal af elever vælger dette billede, når de skal beskrive, hvordan de

lærer bedst, vil det jo per automatik sætte krav til, hvordan læringsrum

skal indrettes. Læringsrum, hvor eksempelvis stillezoner indtænkes.

Hent gratis zip-fil med piktogrammer på

http://www.kc-hil.dk/produkter/picto

-selector-med-symboler-til-billedstottet-

kommunikation.html

eller ”google” ”picto selector”

37

38

39

40

Noter til

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

41

42

Rollespil, som pædagogisk metode - en begrebsdefinition

Rollespil kan inddrages, hvor de lærende skal agere som i en virkelig

situation. Navnet rollespil kommer fra det engelske ”role play”. Ordet play

betyder både spil og leg. Det er netop kombinationen af spil og leg i

simulerede situationer, der gør det muligt at anskue og diskutere temaer og

problemstillinger fra helt nye perspektiver, hvor deltagerne kan reflektere og

lære på deres egne præmisser.

Rollespil i undervisning kan beskrives som et spilforløb, der udspiller sig i et

simuleret rum, hvor deltagerne i en fælles historie ved hjælp af et perspek-

tivskift oplever konflikter, foretager valg og efterfølgende reflekterer

selvstændigt og kritisk over deres valg for derefter at benytte den tillærte

viden selvstændigt.

Rollespil handler grundlæggende om at opleve kollektive historier, hvor

deltagerne, iscenesat som hovedpersoner, indlever sig i konflikter, foretager

valg og mærker konsekvenserne. Det er vigtigt, at rollespillet er dramatisk

opbygget, og at der er frie valg indenfor historierammen. Disse to forhold

giver sammen med spilelementer som konkurrence og fællesskab grundla-

get for deltagernes indlevelse, engagement og ansvar for egne valg.

Fordele ved rollespil

Rollespil giver mulighed for at simulere en virkelig situation.

Rollespil giver mulighed for at praktisere noget af det, de lærende forinden

har arbejdet med.

Konflikter og personlige problemstillinger er mere ufarlige i rollespil

– de lærende har derved lettere ved at tale om det.

Rollespil opleves ofte som en sjov og motiverende læringsform.

Rollespil kan virke stimulerende for diskussioner.

Ulemper ved rollespil

Hvis et rollespil ikke er velorganiseret og velstruktureret, kan man risikere,

at de lærende betragter det som en leg og ikke som en læringsaktivitet.

Et rollespil må planlægges omhyggeligt. Ellers kan man risikere, at de læ-

rende ikke fanger vigtige pointer og dermed ikke får det tilsigtede lærings-

udbytte.

Det er tidskrævende at tilrettelægge et godt rollespil.

Det kan være svært at finde meningsfulde roller til alle de lærende. Det er

ikke optimalt, hvis kun få lærende er aktive deltagere, og resten er henvist

til at være tilskuere.

R

olle

sp

il

43

Trin for trin

1. Oplægget læses op for eleverne.

2. Eleverne deles (i vores eksempel i

fire grupper) - roller fordeles

herefter. Afhængig af hvor mange

elever, som er deltagende, kan

man undlade en grupper. Det

vigtige er, at der er indbygget

uenighed i gruppen.

3. Der gives tid til at læse rollerne

igennem og udover det, som på

kortet er skrevet om ens rolle

fylder eleverne selv rollerne ud

og giver rolleindehaverne de

specifikke karakteristika de mener

kan illustrere konflikterne bedst

og mest realistisk

4. Spillerunde - ca. 30 minutter, med

mulighed for at forlænge dette.

5. Afrunding - de enkelte grupper

præsentere rollespillets forløb og

eventuelle beslutninger truffet i

gruppen eller om gruppen er nået til

enighed.

6. Afsluttende diskussion—kunne

dreje sig om de forskellige

interesser, som er i skolen.

Det kan være meget vanskeligt for

eleverne, at skulle sætte sig ind i en

rolle - og spille denne, især hvis

den karakter, som man er blevet

tildelt, har en helt anden holdning til

emnet end eleven selv.

Derfor er det vigtigt at:

De lærende er helt indforstået med

rollespillets hensigt.

Rollespillets historie skal være troværdig, dvs.

være baseret på realistiske personkarakteri-

stikker, handlinger og procedurer.

Alle de lærende er aktivt involveret i

rollespillet – enten som aktører eller som

publikum. De lærende, der overværer rolle-

spillet skal have forskellige opgaver i relation

til rollespillet, f.eks. et særligt fokus på valg af

strategier, som skal kommenteres ved den

afsluttende refleksion.

At have en afsluttende refleksion og perspek-

tivering, hvor det simulerede stof relateres til

den enkelte vha. diskussion og evaluering af

egne valg

R

olle

sp

il Et eksempel—værdimæssigt rollespil med indbygget

interessekonflikt - temaer om indhold i folkeskolereformen

(rollekort er bagerst i hæftet)

Oplæg Det lille land Kramnad er i dyb krise. Undersøgelser viser, at deres elever på

landets skoler lærer for lidt. Ministeren for Børn og Undervisning

Antoni Christensen har sendt bud i hele verden efter de bedste ideer til nye un-

dervisningsforløb.

I det fjerne land Eropagnis scorer man højt i internationale tests, og de har

mange kreative måder og ideer til at arbejde i skolen. De er bl.a gode til at ind-

drage eleverne og folk fra omverdenen, kulturinstitutioner, idrætsforeninger og

lokale virksomheder.

7 verdensberømte skolegrupper fra Eropagnis er blevet inviteret til

Kramnads Ministerie for Børn og Undervisning for at præsentere nye måder at

lave undervisning på.

De skal ud fra ministerens temaer beskrive, hvordan undervisningen skal foregå

på en skole. De får udleveret et skema, som skal udfyldes, hvor forløbet skal

beskrives i detaljer. De bedste ideer vil blive belønnet med guld!

Tip!

44

Bemærkninger

De fire temaer i det omtalte rollespil ”Kramnad” - ”Kreative fag”, ”Krop og bevægelse”, ”Kultur”

og ”Praktiske fag”, er mønstre fra to fælles elevrådsdage/workshops, hvor elevrødderne

arbejdede med at udtænke kreative løsninger til ”Fremtidens Folkeskole”.

På den første workshop brainstormede elevrådene på tværs af skoler og byggede modeller

over, hvilke ønsker de har til fremtidens skole. Til deres præsentationer brugte eleverne LEGO

build to express, modellervoks og papir- og papaffald. Som indledning lavede eleverne et

fælles mind map over ‘den gamle skole’, som fungerede som kontrast til deres nye idéer til

Folkeskolen. De fem gruppers præsentationer blev optaget og ligger på www.skoletube.dk

under kanalen ”Fremtidens Folkeskole”.

Ved den seneste workshop skulle eleverne, med udgangspunkt i deres præsentationer fra den

første workshop, komme frem til konkrete forslag i forhold til undervisningen - det gjorde de

gennem rollespilsforløbet, som er vedlagt som bilag. Flere af de deltagende elever sagde,

at det både var udfordrende og sjovt.

Overvejelser

Når I vælger rollespilsforløbet, kan I overveje, at lave jeres egen seance eller brainstorm med

eleverne, hvor de tilkendegiver, hvilke ønsker de har for ”Fremtidens Folkeskole” - det vil gøre

rollespillet meget mere nærværende, hvis eleverne kan se egne forslag i forhold til

rollespilstemaerne.

I kan overveje, at lave et rollespil, som en performance, skuespil eller happening til en

fællessamling. Det vil spare tiden og hvis der afsættes tid til refleksion efterfølgende, får

eleverne forhåbentlig det indblik i interessekonflikter, rollespil som pædagogisk metode

45

Noter til

Refleksion Overvej, hvordan du vil bruge metoderne - hvordan målrettes metoderne den enkelte klasse,

årgang eller afdeling?

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

46

Historien om forsidebillederne

- og om elevrådene og arbejdsgruppen

Arbejdet med dette inspirationskatalog har haft forskellige fora.

Elevrådsdagene, hvor elevrådene fra hele kommunen er samlet, er

blevet brugt til at brainstorme og arbejde kreativt med ”Fremtidens

Folkeskole”. Et arbejde, som afstedkom endnu en dag for elevråde-

ne. Eleverne havde en oplevelse af, at de ikke var kommet i mål

med deres arbejde med mål og drømme for folkeskolereformen.

En oplevelse, som vi var lydhøre overfor.

Samtidig med elevrådenes arbejde med Folkeskolereformen, blev

en arbejdsgruppe nedsat. En arbejdsgruppe bredt sammensat af

skoleledelse, lærere og elever.

Arbejdsgruppens kommissorium var at arbejde konkret med

elevinddragelsen ud fra følgende tre områder:

Et afsøgende område, et ”hvorfor”?

Et beskrivende område, et ”hvem”?

Et implementerende område, et ”hvordan”?

Inspirationskatalogets indhold afspejler det arbejde, den undren, de

spørgsmål og den viden, som elevrådene, elevrådslærerne og ar-

bejdsgruppen formidlede.

Og forsidebillederne…...

På forsiden af dette katalog er indsat de billedkort, som arbejds-

gruppen valgte, da de fik stillet den opgave, at vælge det billede,

som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen.

”Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse

i Folkeskolen, tænkte jeg på den tilisede bro.

Billedet er historien om elevinddragelsen,

der fryser fast grundet de mange led

elevernes ønsker skal igennem.

Der skal være succesoplevelser for elevernes

inddragelse, men det tager tid at bygge op,

men når tingene fungerer — eleverne bliver hørt

og inddraget — er eleverne medspillere.

Som elevrådslærer er det vigtigt at være

med til at få eleverne inddraget”.

Ebbe Danøe, lærer

Medlem af arbejdsgruppen

Elevinddragelse er også et fokus for andre.

DSE - Danske Skole har igangsat en empirisk undersøgelse af

effekterne ved elevinddragelse - særligt møntet på elevinddragelsen

i undervisningen. Denne undersøgelse skal supplere en tidligere

rapport baseret på en kvantitativ analyse - også udarbejdet af DSE.

Følg processen på www.elevinddragelse.dk

Ba

go

rd

47

Litte

ratu

rlis

te

Her kan du læse mere - litteraturhenvisninger

Litteraturhenvisninger er en broget blandet af litteratur - fra det

teoretiske til metodebøgerne, hjemmesiderne og kommunale

strategier. Fælles for litteraturen er, at det behandler inddragelse af børn og

unge - de konkrete eksempler og de etiske overvejelser i

forbindelse med elevinddragelsen.

Andersen (2008) Unge stemmer - det pædagogiske perspektiv på unges engagement.

Ungdomsringen

Bruun (2002). Rum for politisk dannelse. DPU

Bruun (2010). ICCS 2009, Internationale hovedresultater. DPU

Børnerådet (2005). Børnesyn, supplerende rapport til Danmarks 3. periodiske rapport til

FN´s Komité om Barnets Rettigheder.

Danske Skolelever (2012). Elevinddragelse—velfærdspotentiale ved øget samproduktion i

skolen. Find folderen på Danske Skolelevers hjemmeside www.elevinddragelse.dk

Dorf (2005). Gennem demokrati til demokrati. Unge Pædagoger nr. 4-5

Gergen (2005). Virkeligheder og relationer. Dansk Psykologisk Forlag

Grube & Østergaard (2008). Betweenagere - et studie af 3.-5. klasses hverdagsliv.

Ungdomsanalyse.nu

Gørlich & Katznelson (2001). Verdensborger i Danmark - et projekt om unge

efterskoleelevers forestillinger om demokrati. Center for Ungdomsforskning

Hattie (2009) Synlig læring - for lærere. Dafolo

Jacobsen, Christensen & Jespersen (2003): Mød eleven. Lærerens vej til demokrati i klas-

sen. Hans Reitzels Forlag.

Kampmann (1998). Børneperspektivet og børn som informanter. Børnerådet/Roskilde Uni-

versitetscenter

Kampmann (2009). Brug Børnekonventionen i hverdagen— artikel i bogen:

Retten til frit at udtrykke sine synspunkter - om inddragelse af børn og unge i

demokratiet. Børnerådet

Kromann-Andersen & Jensen (2009). KIE-modellen - innovativ

undervisning i Folkeskolen. Erhvervsskolernes Forlag.

Levinsen & Muusmann (2008). Unge stemmer. Nyt engagement i politik og

samfund. Syddansk Universitetsforlag

Lindberg & Nyby (2009). Hvordan arbejder Børnerådet med børneinddragelse? - artikel i

bogen: Retten til frit at udtrykke sine synspunkter - om inddragelse af børn og unge i demokrati-

et. Børnerådet

Lilleheden (2009): Kan vi være med? Metodebog : Ungeinddragelse i teori og praksis. UNG i

Aarhus, Område 12

Nielsen (2010). Den lille bog om metode - sådan undersøger du børnekultur og børns

perspektiv. Viasystime

Højlund & Gulløv (2006) Feltarbejde blandt børn - metodologi og etik i etnografisk børne-

forskning. Gyldendalske Boghandel

Sveistrup Jantzen & Bach (2003). Demokratiprojekter i børne– og ungdomsorganisatio-

ner—erfaringsopsamling på den tematiserede InitiativStøtte 2000-2002. DUF—Dansk

Ungdoms Fællesråd

VERA - tidsskrift for pædagoger nr. 18, januar 2002 Nye Børnesyn

Ungestrategi - Hedensted Kommune (September 2012).

Pjecen kan hentes på nettet

http://ungeportal.hedensted.dk/wp-content/uploads/2012/10/Ungestrategi-final.pdf

1

Bilag - rollekort

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Bilag - piktogrammer

12