E-busProduktoversigt – maj 2015Trafikselskabet Movia

OVERBLIK OG FOKUS

32

Udvikling i generelle krav til Movias produkterDenne version 1.0 af produktbeskrivelsen for E-busser er ud- arbejdet i maj 2015. Produktbeskrivelsen opdateres årligt eller i forbindelse med større beslutninger, som påvirker anbefaling- erne til produkterne.

Langsigtet planlægningArbejdet med at forbedre og udvikle den enkelte buslinje er samtidig et bidrag til at udvikle og udbrede Movias koncepter. Stærke koncepter skal tiltrække og fastholde passagerer, der konsoliderer linjerne som en del af byen. Ved at konsolidere

linjerne med de karakteristika, som fx en E-bus indeholder, kan buslinjerne samtidig være et markant bidrag til kommunernes og regionernes langsigtede planlægning. Dialogen med kom-muner og regioner kan dermed også have et langsigtet fokus, hvor linjeudviklingen spiller sammen med byudviklingen.

Linjeudviklingen er ligeledes et bidrag til at løfte buskoncepterne i hele Movias område. En række ydelser i tilknytning til linje- udviklingen bidrager til det overordnede billede. Det gælder ikke mindst stoppestedsområdet, hvor opgraderingerne skaber endnu større værdi, hvis det sker i et større geografisk område.

Sammenligning af produkter

SAMMENLIGNING MELLEM MOVIAS KONCEPTER

Geografi Koncepter

Byområder

Linjer i og mellem byområder i fingerbyen

Linjer mellem byer uden for fingerbyen

Kommunale løsningerKOMMUNEBUS

FLEXTRAFIK

Behovstyret transport udenfor centralkommunerne

KOMMUNEBUS

LOKALBANE

R-BUS

S-BUS

A-BUS

FLEXTUR

GUL BUS

E-BUS

+WAY

LINJENS KARAKTERISTIKA

32

Målepunkter: direkte linjeføring – høj rejsehastighed – høj frekvens i myldretiden

Linjeføring E-busser er ekspres-busser. E-busser skaber direkte og ekstra-hurtige forbindelser mellem bolig og arbejds- og/eller uddannelsessted. Linjeføringen understøtter primært pendling langs korridorer med mange passagerer og supple-rer ofte almindelige buslinjer eller S-busser i områder med mange passagerer. I kombination med R-busser, S-busser og A-busser er E-busserne centrale i Movias pendlernet.

For at gøre E-busser attraktive for pendlere er der stor fo-kus på at skabe direkte forbindelser. Dette medfører, at van-skeligt tilgængelige områder (inklusiv stationer) i visse til-fælde ikke betjenes direkte, da det vil forøge den samlede rejsehastighed i en sådan grad, at der er risiko for, at pend-lere fravælger produktet.

I planlægningen bør direkte linjeføring og gode skiftemulig-heder prioriteres. Linjeføringer bør derfor optimeres med fokus på at skabe direkte forbindelser til og fra større tra-fikale knudepunkter, boligområder, erhvervsområder og ud-dannelsessteder.Dernæst bør der specifikt i forhold til E-linjerne være fokus på indsatser, der er med til at sikre høj fremkommelighed på de strækninger og kryds, hvor busserne kører. En tæt dialog med vejmyndigheder omkring fremkommeligheds-forbedringer er central for skabe en konkurrencedygtig transportform.

I Movias passagerpræferenceundersøgelser er høj rejse- hastighed en af de faktorer, der gør, at passagererne er vil-

lige til at bevæge sig længere efter bussen, og en direkte linjeføring kan dermed føre til et større passagergrundlag.

StandsningsmønsterHøj rejsehastighed opnås dels ved direkte linjeføring, og dels gennem stor afstand mellem stoppestederne. Analyser har vist, at der er tæt sammenhæng mellem antallet af stoppe-steder på en linje og bussens gennemsnitshastighed. Jo læn-gere mellem stoppestederne, desto højere rejsehastighed. Standsningsmønstreret er karakteriseret ved få stop. E-bus- ser adskiller sig fra det underliggende busnet ved at betjene udvalgte (færre) stoppesteder på ruten, og dermed skabe hurtigere forbindelser.

Det er væsentligt at sikre et standsningsmønster for E-bus-ser, som bidrager til en høj rejsehastighed. Det betyder, at stoppestederne skal placeres med høj afstand med til-knytning til bolig- og erhvervsområder. Kort afstand mel-lem stoppesteder kan derfor give mening som opsamlings- punkter i fx et større erhvervsområde, mens stoppestedsaf- standen uden for de tætbebyggede områder bør være høj.

Den relativt ’store’ stoppestedsafstand stiller særlige krav til stoppestedernes attraktivitet og kvalitet, herunder til-gængelighed, udformning, parkeringsmuligheder mv.

FrekvensE-busser er kendetegnet ved at køre ofte i myldretiderne og dermed give pendlerne en sikkerhed for, at der kommer en bus inden for en overskuelig fremtid. Det giver passage-rerne en høj grad af fleksibilitet, da de ikke er afhængige af at skulle tilrettelægge deres rejser til bestemte tidspunkter.

LINJENS KARAKTERISTIKA

54

E-busser er et højfrekvent produkt med fokus på høj pålide-lighed. I og med at den primære målgruppe er pendlere pri-oriteres myldretidsfrekvensen, som er højere end i de reste-rende driftstimer. I Storkøbenhavn bør frekvensen bør være minimum hvert 10. minut i myldretiden og hvert 20. minut uden for myldretiden. Uden for Storkøbenhavn skal frekvensen tilpasses øvrige forbindelser, så der sikres gode korrespon-dancer og dermed en smidig samlet rejse for passagererne.

For at få effekt af en høj frekvens er det væsentligt, at alle afgange på linjen betjener de samme stoppesteder. Princip-pet om én linjeføring til én buslinje bør ikke fraviges, da det vil medføre situationer, hvor passagererne oplever, at den førstkommende bus kun kører en del af linjen og man der-med på vente på næste bus. Hvis den kollektive trafik skal være attraktiv, må der ikke kunne opstå tvivl om hverken frekvens, linjeføring eller stop.

SAMLEDE ANBEFALINGER: E-BUSSER, LINJENS KARAKTERISTIKA

Minimumskrav Optimal løsning

Linjeføring Direkte

Kun få linjevarianter

Få gaffeldelinger

Direkte

Ingen linjevarianter

Ingen gaffeldeling

Løbende trafiksanering i forhold til fremkommelighed

Standsningsmønster Standser ved de mest benyttede stoppesteder

Minimumsafstand mellem stoppesteder 400 m. ml. hvert stop og et gennemsnit på min. 1500 m.

Standser ved de mest benyttede stoppesteder

Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. 800 m. og gennemsnitligt 1800 m. ml. hvert stop

Frekvens Drift på hverdage: 6-18

Hverdage i myldretiden: 10 min drift (matcher S-tog)

Hverdage uden for myldretiden: 20 min drift (matcher S-tog)

Betjening uden for S-togsnettet: frekvens som R-net

Drift på hverdage: 6-20

Hverdage i myldretiden: 10 min drift (matcher S-tog)

Hverdage uden for myldretiden: 20 min drift (matcher S-tog)

Betjening uden for S-togsnettet: 30 min drift i myldretiderne

FYSISKE RAMMER

54

Målepunkter: høj rejsehastighed – gode stoppesteds-forhold

FremkommelighedGod fremkommelighed er afgørende for at sikre målet om høj rejsehastighed. Linjerne bør så vidt muligt tilrettelæg-ges på strækninger, hvor der er mulighed for at gennemføre fremkommelighedstiltag. Fremkommelighedstiltag finan-sieres af kommunerne, og det er derfor væsentligt at have tæt dialog med kommuner om relevante tiltag, som kan gavne busdriften.

Der er udviklet et hastighedsbarometer for linjer i pendler-nettet, herunder også E-busser. Dette barometer opdate-res løbende og indikerer dermed udviklingen i bussernes hastighed i forhold til et objektivt mål. Hastighedsbaro- meteret kan findes på Movias Ekstranet.

Gode stoppestedsforholdStoppestedet er passagernes første møde med bussen. Stoppestedet er dermed en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse, og det stiller store krav til stoppestedernes standard.

SAMLEDE ANBEFALINGER: E-BUSSER, FYSISKE RAMMER

Minimumskrav Foretrukken løsning

Fremkommelighed Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik med udgangspunkt i hastighedsbarometeret for E-busser

Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik med udgangspunkt i hastighedsbarometeret for E-busser

Gode stoppestedsforhold Læskærm og count down for vigtige påstignings- stoppesteder

God vejvisning ved primære afstigningsstoppe- steder

Klassificering af stoppesteder baseret på passagertal

I tillæg til minimumskrav: Superstop med perronlignende forhold: høj kantsten,

TUS rejseinformation og udvidet læskur for de største stoppesteder (følger af klassificering af stoppesteder)

Høj tilgængelighed i form af fx stiforbindelser med fokus på cykelparkering og tryghed.

FYSISKE RAMMER

76

I og med at koncentrationen af passagerer er høj på E-linjerne, benyttes disse stoppesteder også af relativt flere passagerer end stoppesteder for øvrige linjer. I det fremadrettede ar-bejde med at øge rejsehastigheden på E-busser vil et af fokuspunkterne være at få længere afstand mellem stop-pestederne, hvilket øger kravene til kvaliteten af de mest benyttede stoppesteder.

For at E-buslinjernes potentiale kan blive opfyldt, er kva-liteten af stoppestederne særlig vigtig. De relativt få stop-pesteder gør, at passagererne i nogle tilfælde er nødsaget til at bevæge sig længere eller kombinere forskellige rejse-former. Derfor bør der i samarbejde med vejmyndighederne være særlig fokus på tilgængelighed, parkeringsmuligheder, læskærme, siddemuligheder, lysforhold, realtidsinformati-on mv., der kan bidrage til, at passagererne får en god sam-let rejseoplevelse.

Undersøgelser viser, at ventetiden ved stoppesteder og på stationer kan føles op til tre gange længere end den reelle tid. Gode faciliteter såsom realtidsinformation og læskærme kan halvere den opfattede ventetid og dermed forbedre den samlede rejseoplevelse. Et andet væsentligt emne for rejsende i den kollektive trafik er tryghed. Stoppestedsud-styret skal derfor medvirke til at øge tryghedsfølelsen hos passagererne.

Ved at registrere samtlige stoppesteder, opnås fuldt over-blik over den nuværende standard, som kan bidrage til at opnå en ensretning for de stoppesteder, som betjenes af E-linjer. Dermed vil passagererne få en ensartet oplevelse – både i bussen og på stoppestederne.

Stoppestederne bør udvikles i forskellig grad afhængig af, hvor centrale de er, og hvor mange passagerer, der benytter dem. Stoppesteder med flest brugere bør derfor have en høj standard, mens små stoppesteder bør opfylde nogle mini-mumskrav. Denne kategorisering følger af en total registre-ring af stoppestederne.

MATERIEL

76

Målepunkter: høj komfort – stor passagerudvekling

Bussens udformningDen gennemsnitlige rejselængde for de enkelte E-buslinjer hænger nøje sammen med linjens længde og stoppesteds- afstanden – jo længere linje og jo større stoppestedsafstand, desto længere er passagerernes gennemsnitlige rejse- længde.

Rejselængderne er generelt længere for passagererne i E-busserne end for hovedparten af de øvrige produkter. Rejselængden på de enkelte buslinjer varierer afhængigt af hvilket miljø de kører i – de dele af linjerne, som kører i København, er rejselængden markant kortere end ellers.

Den gennemsnitlige rejselængde er mellem 8 og 10 km. Pas-sagererne i E-busserne er dermed nogle af dem, der bruger

SAMLEDE ANBEFALINGER: E-BUSSER, LINJENS MATERIEL

Minimumskrav Foretrukken løsning

Bussens udformning Tre dørsæt

Fokus på både passagerudveksling og siddekomfort

Tre dørsæt

Fokus på både passagerudveksling og siddekomfort

Opgradering af inventar og så vidt muligt motorteknologi i kontraktperioden, min. hvert fjerde år

Indretning og komfort Skærme med trafikinformation

Aircondition eller klimaanlæg

Øget sædekomfort

Wifi

Arbejdspladser med bord, USB-stik og lys

Nye løsninger for komfort for stående

Skærme med opdateret korrespondance og trafik information

Skrappere støjkrav (-1 dB) i forhold til Movias standard

MATERIEL

98

længst tid i busserne i Movias område. For at tilfredsstille denne passagergruppe, bør der være fokus på høj komfort med gode siddepladser og støjreducerende foranstaltninger. Der er på trods af den lange gennemsnitsrejselængde fortsat behov for gode og effektive ind- og udstignings- muligheder samt at sikre adgang for barnevogne, rollator-brugere mv. Laventrébusser er derfor det mest oplagte valg til E-linjer.

Nyere busser bidrager til passagerernes positive opfattelse af busserne – både i forhold til komfort og miljøvenlighed.

Krav til indretning og komfortOverordnet set kører passagererne relativt lange ture med E-linjerne, og samtidig er der god passagerbelægning pr. køreplantime. Kombinationen af mange passagerer og mel-lemlange ture øger behovet for stor udveksling gennem dørene ved de største stoppesteder, mens der samtidig er behov for høj siddekomfort.

TRAFIKINFORMATION

98

I bussenE-busser kører i Storkøbenhavn, hvor mulighederne for at skifte mellem transportmidler (bus, tog og metro) er stor. Mange har derfor gavn af at få oplyst korrespondancer undervejs. Bussernes skærme skal derfor i højere grad ud-vikles til at oplyse om mulige korrespondancer i forbindelse med stoppestedsannoncering. Det bidrager desuden til pas-sagerernes ønske om flow og forventning om, at passager- informationen konstant udvikler sig. I takt med at TUS og Movia udvikler realtidsinformation, som kan formidles direkte til passagererne, bør dette også implementeres i busserne.

E-bussernes fremkommelighed kan i perioder være be-grænset af vejarbejde eller lignende. Ud over at længden af perioderne varierer, kræver det til tider også ruteomlægning med rejsetidsforøgelse til følge, hvilket der bør informeres om i busserne. Denne type realtidsinformation kan øge pas-sagerernes vished og tryghed ift. ankomsttid og videre rejse.

StoppestederPassagerernes viden om, hvornår bussen kører, kan øges ved at fokusere på udbredelse af realtidsinformation til stoppestederne.

Realtidsinformationen omfatter i dag nedtælling til næste bus og mulighed for at dele få yderligere informationer. Med introduktionen af nye moduler øges muligheden for at ud-brede information – fx i forbindelse med events, ulykker, flytninger af stoppesteder, aflysninger og andet, som på- virker busdriften i realtid.

SAMLEDE ANBEFALINGER: E-BUSSER, TRAFIKINFORMATION

Minimumskrav Optimal løsning

I bussen Voice announcement

Linjeinformation i loftet

Voice announcement

Realtidsinformation med korrespondancer på skærme

Linjeinformation i loftet

Stoppesteder Count down moduler med mulighed for at kommunikere i realtid på alle stoppesteder

I tillæg til minimumskrav: TUS information og informa- tionsskærme på store stoppesteder og terminaler

PASSAGEROPLEVELSEN

1110

PålidelighedBussernes pålidelighed er afgørende for, at passagererne får fuld effekt af en høj frekvens. Lav pålidelighed kan med-føre, at 2-3 busser kører i forlængelse af hinanden, hvor- efter der går lang tid, inden næste bus ankommer. Arbejdet med pålidelighed har tæt kobling til operatørerne og deres dispositioner i den daglige drift, men også til bussens mulig- heder for at overholde køreplanen i de fysiske omgivelser, som bussen kører i.

Øvrig forventningsafstemningVed at opnå et ensartet produkt for alle linjerne i en pro-duktkategori, forventes passagerernes tryghed og kend-skab til produktet at kunne øges. Ved løbende at forbedre produktet og udvikle genkendeligheden forventes også pro-dukternes image at forbedres, hvormed passagertilfreds-heden og loyaliteten kan øges. Passagererne skal have det produkt, de forventer – hver gang og af høj kvalitet.

MOBILITET

1110

Movia har med mobilitetsområdet fået mulighed for at mål-rette en mobilitetsindsats i tilknytning til busdriften og til-rettelæggelsen.

Der er udpeget fire strategiske områder for mobilitetsind-satsen:

Mobilitetsnetværk Store erhvervsområder Ungdomsuddannelser Fysisk planlægning.

Mobilitetsindsatsen kan understøtte arbejdet med at øge passagertallet i den kollektive trafik ved at skabe løsninger, som forbedrer produktet og skaber den fornødne opmærk-somhed omkring fordelene ved kollektiv trafik.

MARKETING

1312

Der fokuseres i markedsføringen på produktmarkedsføring – det vil sige, at der kommunikeres generelt om E-busser.Det er væsentligt at understrege produktlinjernes kobling til pendlernettet, som definerer Movias højklassede trans-portsystem uafhængigt af produktkategorier.

Kommunikation af passageroplevelsenDet er væsentligt at kommunikere de fordele, som passage-rerne opnår ved at benytte E-bussen. Væsentlige pointer er:

Ekspres-bus fra bolig til arbejde Meget få stop Høj rejsehastighed Direkte ruteføring Kort ventetid ved stoppestedet Højt informationsniveau før og under rejsen

Markedsføring: samarbejde med kommuner og regionerDer er opstillet målsætninger for udbredelse af E-busser og dermed en forventning om, at der i de kommende år vil blive oprettet nye E-buslinjer. I tilrettelæggelsen af disse er det væsentligt at klargøre værdien af markedsføring for kom-munerne. Der bør altså afsættes et beløb til markedsføring af nye E-buslinjer, som kan sikre, at passagererne hurtigt bliver bevidste om det nye transporttilbud.

VISUELLE KENDETEGN

Produktfarve

Produktmarkering

Logo

Vinduesmarkering

Grøn

Grønne hjørner på bussen og grønne markeringer på stoppesteder

Eget produktlogo og linjelogo

Forreste venstre siderude kommunikerer bussens fordele

PRESSE OG KOMMUNIKATION

1312

PressearbejdeMovia tilbyder kommuner at medvirke i presse- og kommu-nikationsindsatsen omkring forbedringer og nye linjer.

I pressearbejdet fokuseres – ud over basisinformation om linjeføring og frekvens – også på baggrund for oprettelse af linjen samt forventningerne til linjen, passagerudvikling mv. Dette for at skabe en større forståelse for den opgave, som løses gennem kollektiv trafik, herunder udfordringer om-kring mobilitet og miljø.

Såfremt kommunen ønsker det, kan Movia udarbejde for-slag til presseplan og medievalg samt udkast til presse-meddelelse, når linjen tages i drift. Desuden kan der aftales opfølgning, når linjen kar kørt en periode og de første data og erfaringer er på plads.

I samarbejde med kommunen kan der aftales øvrig kommuni-kation. Fx artikler/information til nyhedsbreve og intranet på kommunens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv.

Kommunikation af successerVed at fokusere på kommunikation af successer, bidrager kommunikationen til at konsolidere linjerne i de områder, de betjener. Movia er derfor til rådighed over for kommu-nerne når den gode historie skal sælges – både i forhold til ressourcer og de gode budskaber.

Kommunens kontaktperson i Movia kan være behjælpelig med at formidle kontakten. Alternativt kan Movias kommu-nikations- og presseafdeling træffes via presse@moviatrafik.dk

Trafikselskabet MoviaGammel Køge Landevej 32500 Valby

Telefon 36 13 14 00moviatrafik.dk

Mo

via

De

sign

/M.M

05

.15

. Foto

: ©M

ov

ia / Tu

e S

ch

iørrin

g / T

ho

ma

s Arn

bo

Produktansvarlig:E-bus: Per Bruun Madsen, pbm@moviatrafik.dk