D Y R E N E S

STEMMEANIMA

BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING anima.dk

UNDERCOVERI KINASHUNDEMAFIA

+

Vild med dans vært: Jeg er kæmpe dyreelsker!

Vin

ter

2013

Årg

.13#

3

Nelly.com dropper pelsen!

Afsløring: Sandhedenbag Spies

delfinudflugter

Alle dyrevenner har gennem de seneste år rettet øjnene mod Kina. Et land, som stadig ikke har en dyreværnslov, og hvor vi ser forfærdelige overgreb mod dyrene. Tænk hvis Kinas en milliard indbyggere begyndte at spise et buræg mere om året. En tilsyneladende lille ændring, som ville blive en enorm katastrofe for dyrene. Omvendt betyder selv små forbedringer i Kina, at et enormt antal dyrs liv ændres. Milliarder kan være svære at forestille sig. Men hvert eneste tal i statistikken dækker over et dyr med følelser, præcis som de dyr vi selv kender.

En af Animas første kampagner var at afsløre og stoppe handlen med hunde-og kattepels. Pelse, der alle stammede fra Kina, men blev solgt i Danmark. Sådan har global handel i dag gjort spørgsmål om dyrevelfærd internationale. Derfor arbejder Anima sammen med partnere mange steder i verden for at være der, hvor vores indsats kan gøre den største forskel.

Vi har nu igen grebet muligheden for at forbedre dyrevelfærden i Kina. Medsamarbejdspartnere fra tre lande har vi lavet en banebrydende afsløring af Kinas hundemarkeder og dokumenteret mishandlingen på video. Billederne ervirkelig rystende, men de er nødvendige at vise for at sætte gang i udviklingen. Så længe elendigheden er skjult, ændrer kineserne ikke holdning.

Vi har stadig kæmpe udfordringer, men vi er uendeligt stolte over at være med til at trænge igennem til de kinesiske myndigheder. Det har inspireret os til at kæmpe endnu hårdere for dyrene. Vi kan ikke lade vores modstandere vinde.

Sammen kan vi så de frø, der vil få medfølelsen for dyr til at spire i Kina,så vi i fremtiden ikke skal se flere forfærdelige skrækfilm. Det er uden tvivl en lang rejse, men vi er på vej og med din støtte er det blevet muligt.

Eline Aggerholm

Formand

BLODIGEBURBERRYIgennem en lang årrække har det britiske modefirma Burberry brugt pels i deres kollektioner. Mårhunden er et af de dyr, der har måttet lade livet for at ende som Burberry pelskrave. Mårhunde opdrættes stort set kun i Finland og Kina - begge lande, hvor vanrøgt og mishandling af pelsdyr er blevet afsløret år efter år.

HUNDEPELS HOS BURBERRY?Mårhundepels er de sidste år blevet utroligt populært hos de modefirmaer, der endnu ikke er blevet pelsfri. Dyret er en del af hundefamilien - men det kan man ikke se, når dyret først er pelset og sidder på et stykke modetøj.

Forhandlerne er ikke glade for at bruge ordet hund på deres varemærker. De foretrækker at kalde den vaskebjørn eller finnracoon, for at berolige kritiske forbrugere.

Mårhund er derfor den type pels, der oftest bliver fejlmærket. Men er der virkelig tale om en hund eller en vaskebjørn?

Judith Eger, en ekspert fra Royal Ontario Museums afdeling for naturhistorie, udtaler: ”Dyreretsaktivisterne har mere ret end forhandlerne.”

Hun viser en udstoppet udgave af en asiatisk mårhund frem og bekræfter, at dyret hører under arten vilde hunde.

”Mårhunden hører til hundefamilien, Cadinae, en af de 13 familier under hovedkategorien Carnivora”, fortæller hun.

NEJ TIL MISHANDLING - UANSET HVEM DET GÅR UD OVERHos Anima mener vi ikke, at det har nogen betydning, om der er tale om hundepels eller ej - uanset hvilken art man tilhører fortjener intet dyr de brutale lidelser som pelsdyr må gennemgå, før de ender deres liv i en modebutik. Men samtidig mener vi, at Burberrys kunder bør kende sandheden bag den pels, de risikerer at købe.

INTERNATIONAL KAMPAGNE ER NU BLEVET SKUDT I GANGDyreværnsorganisationer over hele verden har nu sat fokus på at fortælle firmaets kunder om de tragedier, der ligger bag hvert stykke pels på Burberrys bøjler.

Animas aktive har allerede taget føringen i kampagnen, og holder nu ugentligt protester foran Burberrys butik på Strøget, hvor vi taler med deres kunder og deler flyers ud til forbipasserende.

Hvis du har lyst til at hjælpe med at gøre Burberry pelsfri, så se her:

Forbrugermagt har vist sig at være nøglen til at overbevise ikke mindre end 160 modefirmaer i Danmark til at blive pelsfri. Vi ved, at vi sammen også kan inspirere Burberry til at komme fri af stenaldermoden!

Sådan kan du gøre en forskel:

1. Send en mail til Burberry

Vi har brug for at alle dyrevenner fortæller Burberry, at de deltager i boykotten, så længe de sælger pels. Kontakt Maria Stegler, som er manager i Burberrys afdeling på Strøget.

Skriv på: ma@group88.dk

2. Send et Burberry produkt retur.

Intet vækker mere opsigt internt hos et modefirma, end når en kunde sender et produkt retur med en besked om, at han eller hun ikke længere kan stå inde for at vise sig i deres mærke.

BOYKOT

Burberry sælger pels fra en hund, som de

færreste kender. Mårhunden er en del af

hundefamilien og stammer fra Asien.

BURBERRY

Fortæl dem at du holder af deres mærke, men ikke kan stå inde for deres politik om at sælge ægte pels.

3. Deltag i en event ved butikken

Vi har altid brug for flere frivillige, som vil være med til at tale dyrenes sag foran butikken. Hvis du har lyst til at hjælpe kan du sende en mail til Rikke Poder, på rp@anima.dk som står for at koordinere de frivillige.

4. Spred kampagnen på Facebook

For at kampagnen kan blive en succes, har vi brug for at få så mange mennesker som muligt til at kontakte Burberry. Du kan bruge Facebook og andre sociale medier til at hjælpe:

Spred linket til denne side - som giver mulighed for at sende en protest til Burberry:

www.anima.dk/burberry

MÅRHUNDENE HAR BRUG FOR HJÆLP

NY INTERNATIONAL KAMPAGNE

AnimaTornebuskegade 7 | 1131 KBH K35107070 | info@anima.dk

Takket være en stor indsats fra en lang række dyrevenner i hele EU, er det lykkedes at nå målet om 1 mio. under-skrifter for at redde forsøgsdyrene i Europa. Det er den internationale koalition “Stop Vivisection”, der står bag den imponerende kampagne.

Anima har stået for at samle en stor del af de danske underskrifter, og vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores utrættelige medlemmer, der igen og igen viser hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen for dyrene.

Underskrifterne skal nu bruges til at presse EU til at æn-dre loven, så vi kan stoppe dyreforsøg, og i stedet bruge alternative tests. Når der er blevet samlet over en million underskrifter er det et krav, at sagen tages op, og der vil bl.a. blive afholdt en høring i EU-parlamentet.

Det er ikke længe siden EU lavede ny lovgivning omkring dyreforsøg, som indeholdt meget få forbedringer. Nu har vi med denne kampagne vist, at befolkningen ikke er tilfreds og at der skal strammes yderligere op.

EU har dog også gjort fremskridt. I år forbød man alle dyreforsøg til kosmetik og salg af kosmetiske produkter, der har været testet i andre lande. Det er denne retning vi alle håber borgerinitiativet kan flytte politikerne i.

I Anima elsker vi at inspirere jer alle til at spise flere lækre vegetariske måltider. Derfor har vi endnu engang lavet en kogebog til gratis download!

Denne gang har vi sat fokus på vinteren og julens mad - og vi kan garantere en samling lækkerier, der straks vil sende dig i køkkenet. Du finder også masser af tips til julefrokosterne - både varme og kolde retter.

Og vi har selvfølgelig ikke glemt, at julen er den sødeste tid - så slå dig løs i vores overdådige kageaf-snit i bogen!

Vi har valgt at kalde bogen for “Vegetarisk Vinter” og du kan downloade den helt gratis på:

anima.dk/vegetariskvinter

1 MILLION MOD DYREFORSØG

Vi er stolte og glade for at kunne fortælle dig, at endnu et firma har indført en pelsfri politik! Fra november i år blev der sat en stopper for ægte pels i virksomheden Nelly.com. Dialogen med Nelly.com startede, da firmaet blev fanget i at sælge fejlmærket pelshuer, hvor kvasten var lavet af kaninpels.

Kaninpels importeres ofte fra Asien, hvor der er enorme problemer med dyrevelfærd. Men også de europæiske kaninproducenter har de seneste år været under dyre-værnsforeningerenes lup, og massive afsløringer af svigt og dyremishandling har fundet vej til både forbrugerne og medierne.

Anima tog øjeblikkeligt kontakt til Nelly.com, og bad alle dyrevenner kontakte firmaet med en høflig opfordring om at blive en del af den voksende pelsfri mode. Efter få måneder kunne vi med glæde modtage besked om, at det nu var slut med ægte pels. Nelly.com sælger tøj i hele Norden og 5 andre lande i Europa.

Magnus Månsson fra Nelly.com forklarer, at beslutnin-gen ligger helt i tråd med virksomhedens øvrige fokus på miljø og socialt ansvar. Fremover vil man nu have et øget fokus på kunstig pels, som man mener er et perfekt alternativ til pels, der stammer fra opdrættede dyr.

Dette er uden tvivl en af årets bedste nyheder, og betyder at tusinder af pelsdyr vil redde skindet de næste mange år!

SEJR: NELLY.COMDROPPER PELS

SPRØD INSPIRATIONTIL VINTEREN

I Anima arbejder vi hver dag for at skabe et samfund, der respekterer dyrs rettigheder. Der er ingen genvej til at nå så ambitiøst et mål, derfor arbejder vi langsigtet med at informere forbrugerne om de tragiske historier, der ligger bag størstedelen af kødet i køledisken.

Gennem de sidste 10 år har vi konstant udviklet og finpudset vores folder om dyrenes liv i industrilandbru-get og de mange gode grunde til at spise mere vegetar-isk. Alt dette har vi samlet i den flotte folder “Du kan stoppe dyremishandling” som utrættelige dyrevenner deler ud næsten hver dag i Danmark.

I år satte vi et ambitiøst mål om at uddele 75.000 foldere på uddannelsesinstitutioner, ved togstationer og på travle gader. Enhver der har prøvet at uddele foldere ved hvor meget det kræver at holde hovedet højt time efter time - men på grund af en gruppe hårdtarbejdende og dedikerede dyrevenner er det allerede pr. 1. novem-ber lykkedes at uddele hele 80.000 foldere!

Hver eneste folder har potentialet til at åbne et men-neskes øjne for de forhold dyr lever under i danske industrilandbrug og inspirere denne person til at vælge en mere dyrevenlig livsstil.

80.000 FOLDERE HAR SKIFTET HÅND

BLIV DEN STÆRKESTE STEMME

FOR DYRENE

CHANGEe fleste af os kender situationen. Vi ved hvordan dyrene lider i pelsindustrien og landbruget og

vi vil dele det med hele verden. Så må de da også være enige med os, tænker vi. Men mange reagerer slet ikke som vi forventer. Måske diskuterer de med os, måske lytter de bare høfligt eller de ignorerer simpelthen emnet. Mange har ofte en følelse af, at have vundet en diskussion, men bliver overraskede over, at det ikke fører til, at den som “tabte” rent faktisk ændrede sin adfærd. Endnu mere overraskende er det, når en person erklærer sig enig i at dyrene har det dårligt, men det alligevel ikke fører til forandring.

For at hjælpe dyrene har vi brug for at flytte resten af verden. Vi har brug for at åbne menneskers hjerter og sind, så de både lytter og handler. Gør vi ikke det, så vil intet forandre sig for dyrene.

Nick Cooney har arbejdet i dyreværns-organisationer i mange år, og har meget praktisk erfaring med at lave kampagner. I 2011 udgav han ’Change of Heart’, som handler om psykologien bag holdningsændring. Hvorfor gør vi som vi gør, og hvordan kan vi som kæmper for dyrene mest effektivt få vores budskaber til at ’give pote’? Efter eget udsagn var han træt af de mange private teorier folk har, om, hvilke kampagner der virker bedst. Skal vi fodre folk med kolde fakta om dyrenes forhold i industrilandbruget, eller er det bedre at fortælle historien om den enkelte gris, der får klippet halen af og bliver kastreret uden bedøvelse? For at finde svarene besluttede Cooney sig for at dykke ned i de tusindvis af studier der er foretaget indenfor psykologi, sociologi og kommunikation omkring hvad, der motiverer mennesker til at ændre adfærd.

Da Anima fik nys om at Cooney ville tage på turne i Europa og holde foredrag, handlede vi hurtigt, og havde held til at få ham til København. Interessen for foredraget viste sig at være meget større, end vi havde turde håbe. Derfor måtte vi i sidste øjeblik finde et større lokale, så der kunne blive plads til alle. I samarbejde med en studenterorganisation lykkedes det at booke Københavns Universitets største auditorium på Amager, med 320 siddepladser. Den 1. oktober var lokalet fyldt til randen, da Cooney gik på scenen til stor applaus for at dele sin viden med det spændte publikum.

Her bringer vi nogle af hoved-pointerne.

HISTORIER ER VIGTIGERE END STATISTIKKEREr det effektivt at fortælle om hvor mange smågrise der dør hver dag, hvor mange procent der har skulderskader, samt hvor stor CO2-udledningen er? Nej, siger Cooney. Folk har generelt meget svært ved at huske tal og statistikker. Desuden går det ikke ind og påvirker vores følelser særlig meget, og derfor vil det ikke ændre vores adfærd. I stedet skal vi øve os i at fortælle en mere engageret og indlevende historie omkring grisens liv i stalden og hvad den konkret bliver udsat for. Fortæl historien på en personlig og engageret måde, så vil du få en meget bedre respons.

FÅ FODEN I DØRENI en kampagne for bedre trafik-sikkerhed ønskede man at en række husejere ville sætte et stort skilt op i deres private have, for at opfordre bilister til mere sikker kørsel. Da skiltet ikke pyntede særlig meget, valgte kun 20% at sige ja i første omgang. Nogle uger senere bad man husejere i samme område om at sætte et lille klistermærke for trafikkampagnen op i vinduet. Dette var en lille og nem ting at bede om, og derfor accepterede stort set alle at sætte klistermærket op. Nogle uger senere vendte man tilbage og spurgte husejerne med klistermærkerne, om de ville sætte de store skilte op i haven. Denne gang var der hele 70%, der sagde ja til at sætte skiltet op i haven. Ved at have fået ”foden i døren” med et klistermærke,

var husejerne langt mere motiveret til at tage næste skridt.

Det er altså vigtigt at møde folk hvor de er, og få flyttet holdningerne et skridt ad gangen. Taler man fx om vegetarisme med en ven, kan det være en god ide at foreslå hende at prøve en kødfri dag om ugen, i stedet for at anbefale at hun bliver fuldblodsvegetar i morgen. OPFØR DIG ONLINE SOM DU VIL GØRE TIL EN JOBSAMTALEMange af os er aktive på blogs og sociale medier som Facebook for at tale dyrenes sag. Ifølge Cooney skal vi passe på med at virke for vrede eller ivrige når vi kommunikerer online. Hans tommelfingerregel er, at hvis man ikke vil tale på en bestemt måde til en jobsamtale eller en date, så skal man formentlig heller ikke gøre det online. Det er altså en god ide at opføre sig høfligt, velargumenteret og professionelt, fremfor konstant at plastre sin væg til med blodige billeder og hårde opfordringer.

Stemningen var meget opløftet efter Cooneys foredrag og mange skrev sig op til at blive aktive i Anima. Cooney selv blev i over 1 ½ time for at besvare spørgsmål fra de som ikke havde nået det under foredraget.

Vil du selv deltage i det mest effektive arbejde for dyrene. Så send en mail til aktiv@anima.dk og lad os tale om, hvordan du kommer i gang.

INSPIRER!

Folk reagerer dårligt, hvis man er meget offensiv.

Vær i stedet indbydende, varm, nysgerrig og

respektfuld. Det hjælper ikke at give folk dårlig

samvittighed.

UDFORDR!Bed folk om at ændre noget, som de kan se sig selv gøre. Er udfordringen for lille eller stor, så griber de den ikke. Så bed om lidt mindre end

det endelige mål.

VIS VEJEN!Måske virker noget let for en selv, fordi man selv har

gjort det længe. Vis ikke kun hvorfor, men også hvordan folk kan ændre deres liv for

at hjælpe dyrene.

OF HEART

D

Der var fuldt hus til Nick Cooneys foredrag!

Se hele foredraget på: www.anima.dk/video/aktivisme

UNDERCOVERI KINAS

KØDINDUSTRIEn troværdig historie skulle skaffe os adgang til Kinas hundefarme og slagterier. Vores whistleblower fortalte, at hundekød kan være en indbringende forretning. Vi måtte derfor udgive os for at være interesseret i at købe. Det var ikke nemt og vi vidste, at hvis det lykkedes, ville vi blive vidner til brutal mishandling. Vi ville bruge et skjult kamera, vise verden vores optagelser og sætte en stopper for industrien.

Da slagteren træder ind i det rum hundene holdes fanget i, rykker de stilfærdigt sammen i hjørnerne. De fornemmer hvad der nu skal ske.

de hunde jeg lige har set, bar stadig deres halsbånd. De havde engang en familie. Før vi forlader farmen, præsenteres vi for endnu en afdeling. Jeg hører lyden af små klynk og lette poter. En hundehvalp presser hoved og forben gennem et af hullerne i burets trådnet, men den lille mave fylder resten af hullet ud. Den bjæffer, men lyden drukner i koret. Hvalpene skal bo på farmen de næste 4-5 måneder, hvor de fedes op. De største hvalpe er blevet gjort klar til videresalg på markedet. Her ligger de trykket sammen i bure på størrelse med en lukket kuffert.

Burene er stoppet til bristepunktet og det er umuligt for hvalpene at bevæge sig. Deres pels er stadig ulden og har endnu ikke fået det glatte udseende. Fra de beskidte afkroge brænder de våde øjne sig fast i min sjæl. Jeg møder deres blik og mærker en klump i min hals. Smerten i mit bryst breder sig til resten af min krop.

MARKEDETVi tager til Nanhai-markedet i Kinas sydlige del. Hunde og katte ankommer til dette marked efter at være blevet transporteret flere hundrede kilometer gennem Kina, uden at have fået hverken vådt eller tørt. Det er på dette

marked, at hunde sælges videre til slagtehuse og restauranter.

Da natten falder på beslutter vi at gå ind med et skjult kamera. Klokken er 3 om morgenen. På markedet er der nu flere tusinde hunde, fra hele Kina. Selvom mange af dyrene er skadede, er der ingen af dem der tør gø, og vi overvejer om de har fået fjernet deres stemmebånd. En lastbil ankommer og flere bure kommer til syne. Hundenes bure har været skjult, så lasten kunne holdes hemmelig. Burene bliver kastet ud fra lastbilens top og ned på jorden. Flere af hundene brækker deres knogler i det hårde fald. Arbejderne virker upåvirkede og mekaniske.

SLAGTEHUSETDagen efter spørger vi os frem blandt de lokale, som guider os til et slagtehus i området. Ejeren holder hundene i et rum uden vinduer, hvor de lever i dagevis uden mad eller vand og hvor de må sove på gulvet i deres egne efterladenskaber.

Slagteren virker ikke mistænksom ved vores besøg og går ind i rummet med en kølle i hånden. Hundene er så bange, at de ikke tør bevæge sig. De ved hvad der skal ske, og de vil ikke tiltrække slagterens opmærksomhed. De vil ikke dø. Slagteren slår en hund i hovedet med køllen, så den delvist mister bevidstheden. Hunden slæbes ud på verandaen, hvor fliserne allerede er røde. Luften lugter af støv og jern. Min vejrtrækning er anstrengt og tør. En kniv jages i halsen på hunden. Den raller og kæmper imod. Jeg kan kun se til, mens den langsomt forlader denne verden. Så lader slagteren den livløse krop synke til jorden.

Dette er endestationen for alle markedets hunde, hvad enten de er opvokset på en farm eller hos en kærlig familie. Jeg rømmer mig diskret, da jeg mærker min stemme knække. Så ser jeg endnu en gang på hunden. De bedende øjne er nu lukket i.

I Kina er hundekød en eftertragtet delikatesse. Desværre har den høje efterspørgsel åbnet op for et marked, hvor hunde fanges ulovligt. Animas samarbejdsorganisation Animal Equality har været undercover i Kinas kødindustri. Det er på baggrund af denne undersøgelse, at Anima nu kan afsløre den grusomme skæbne som flere tusinde hunde må lide for deres kød.

FARMENBlodet pumper hurtigt, mens tolken oversætter for os. De kinesiske farmere har dannet en cirkel omkring os. De betragter hver en bevægelse. Deres øjne virker tomme. Jeg har altid haft svært ved at lyve, men jeg ved at det er nødvendigt nu. Det er som om minutterne varer for evigt, før døren åbnes.

Da vi får adgang til farmen, føler jeg mit hjerte banke hårdere. Mange hundrede forsømte øjne retter blikket mod mig. De små våde snuder vibrerer ivrigt for at opfange min duft, da vi går frem af de mørke gange. Her lugter stærkt af urin og efterladenskaber.Vores tolk viser sig at være en kæmpe hjælp. Han er et perfekt talerør mellem farmerne og os. Kommunikationen er hudløs ærlig. Farmerne fortæller, at de kan give os alle de hunde vi vil have. De indrømmer endda, at de vil gennemsøge gaderne, hvis det bliver nødvendigt. Gaden er som en hemmelig skov, hvor alle farmere har jagttegn og alle hunde er lovligt bytte.

Der tages ikke hensyn. Jeg betragter farmeren demonstrere en kæde, mens et lumskt smil breder sig på hans læber. Jeg mærker hvordan afskyen vokser sig større i mit bryst. Mange af

Hvalpe i bure står række på række. Det er som at se en dansk svinefarm - med hunde.

Katte og mange andre dyr ender også deres liv i hænderne på den kinesiske kødindustri.

REDNINGSAKTION:

Vores undersøgelse i Kina var ved at nærme sig enden. Gennem 3 uger havde vi jongleret med flere alibier og identiteter, end de fleste mennesker når på et helt liv. Vi havde filmet den grusomme industri og skaffet dokumentation for den brutale mishandling. I et tilfældigt slagtehus mødte vi Vita. Det var på dette tidspunkt, at vi måtte ændre planer. DØDENS HUSVi finder slagteriet i rabatten ved en støvet grusvej. Der ligger to huse i forlængelse af hinanden. Begge huse virker misligholdt og taget er belagt med en presenning og et par tagsten. To mænd kommer til syne i døråbningen. Den ene er en ældre herre i undertrøje og shorts. Den anden er i bar overkrop. Der er blod på den bare hud og på hans bukser. De er begge slagtere og lægger armene over kors. Selvom vi har fundet på et godt alibi, er jeg stadig nervøs og mine håndflader bliver fugtige. De sænker paraderne, så snart de hører ordet forretning. Vi bydes indenfor til en nærmere introduktion. Huset lugter

af blod, støv og sved. Vi træder ind i det tilstødende hus, hvor rummene er omdannet til båse. Her ligger 8 hunde presset mod væggen i rædsel. De søger ikke kontakt, da vi nærmer os. Vita er den eneste, der kommer os i møde. Hun søger vores opmærksomhed og skraber på døren med sine forpoter. Hun sender os et bedende blik og det er tydeligt, at hun ønsker at slippe væk. Hun vil ikke dø. For at slagterne ikke skal blive mistænksomme, kan vi ikke udvise sympati for hundene, selvom det er svært at lade være.

Jeg har store kvaler ved at skulle efterlade en hund, der så tydeligt beder om min hjælp. Hendes blik møder mit og jeg ved, at jeg ikke kan efterlade hende her. VEJEN TIL FRIHEDVi snyder slagterne og siger, at vi vil tage Vita med som en prøve på kødet, så vi selv kan slagte hende. De giver os lov. Vi får udleveret et halsbånd, men da jeg træder ind i båsen kigger den ene slagter mistroisk på mig. De er vant til hunde, der bider fra sig i

selvforsvar. Han spørger derfor om han skal placere halsbåndet, så jeg ikke kommer til skade. Jeg ønsker ikke at skræmme hundene yderligere ved at lade slagteren gå ind. Jeg ser Vita i øjnene og jeg ved, at hun ikke vil gøre mig ondt. Jeg trækker let på skuldrene og slagteren træder et skridt tilbage. Vita står helt stille og jeg sætter halsbåndet på. Det er som om hun forstår min plan og følger villigt med mig ud.

Mit hjerte er i vildrede. Det føles så forkert at forlade de andre hunde, men samtidigt er jeg opsat på bare at få lov at redde én enkelt. Vi er flere kilometer fra slagtehuset førend min vejrtrækning bliver normal. Den lille hund misser stadig med øjnene, og prøver at vænne sig til lyset. Det er på dette tidspunkt, at vi døber hende Vita, der betyder liv. Da det ikke ville være sikkert for hende at blive i Kina, vælger vi at tage hende med til Europa. Her skal hun adopteres. VITAS NYE LIVDa María Peréz hørte Vitas historie slog hun til med det samme. ”Jeg var både chokeret og fuld af beundring over, at hun var blevet reddet fra Kina. Da jeg hørte, at de havde brug for en person, der kunne adoptere hende, indså jeg med det samme, at den person var mig. Jeg ville give hende det kærlige hjem alle hunde fortjener, og hjælpe hende med at glemme det mareridt, hun havde været igennem.” Vita overraskede endnu engang, da María tog hende med til dyrlægen og det blev klart, at hun ikke var kommet alene. Vita var drægtig og havde forladt Kina med 8 hvalpe i

Blandt de mange fortabte skæbner, var også en hund, der ikke endte sine dage i et slagtehus. En hund med en fantastisk fortælling.

VITA SLAP FRIRED EN HUND

maven. Redningsaktionen talte nu ikke længere blot 1 hund, men hele 9. Vita havde dermed ikke kun reddet sit eget liv, men også sine ufødte hvalpes.Hvalpene kan i dag lege langt fra Kinas slagtehuse, men ikke alle er så heldige som dem. Det er særligt synet af de mange hundrede hvalpe på de kinesiske farme

og markeder, der for evigt har brændt sig fast i min bevidsthed. Vi tror på at det er optagelser som vores, der kan standse den illegale kødindustri. Og vi tror på, at vi med hjælp fra andre dyrevenner kan sætte en stopper for hundenes lidelser.

Hver eneste af de hunde der ender deres liv i hænderne på de kinesiske hundeindustri er dyr, der som Vita blot ønsker kærlighed.

Brug det vedsendte girokort til at støtte Animas arbejde for hundene - og hjælp os til at sikre at vi kan sætte en stopper for denne grusomme industri.

Redningsaktionen gav ikke blot Vita et nyt liv - det viste sig at hun havde 8 hvalpe i maven!

Vita - i en mørk afkrog af verden Efter redningen får Vita et tjek af en dyrlæge Vita og hendes 8 smukke hvalpe

DELFINUDFLUGTER

FRA JAPANS

Anima har gennem længere tid forsøgt at overbevise Spies og andrerejseselskaber om at stoppe udflugter til delfinarier. Men Spies’ direktør Jan Vendelbo har altid afvist, at der skulle være nogen problemer med firmaets ture. Spies reagerer ifølge dem selv altid hurtigt, når de bliver gjort opmærksomme på, at der er problemer med dyrevelfærden. Men Anima lader sig ikke spise af med en sang fra de varme lande. Efter grundig research kan vi nu afsløre den frygtelige baggrund, som Spies’delfiner stammer fra.

DEN BLODIGE BUGTJagten på definer i Stillehavet er grusom. Verden over er Japansnedslagtning af delfiner blevet fordømt. Når delfinerne skal fangesomringes de af både, der tvinger delfinerne til at svømme mod stran-den. Delfinerne bliver stressede, så når de nærmer sig det lave vand, har de ingen kræfter til at kæmpe eller flygte. Delfinerne fanges nu i net og trækkes ombord på bådene. Det er almindeligt, at delfiner dør afchokket. Nogle dyr får vand i deres åndehul, som kan give dem en dødelig lungebetændelse. Delfinerne som overlever indfangningen, sendes herefter rundt til delfinarier verden over, eller også slagtes de for deres kød.

SANDHEDEN OM SPIES’ DELFINERSpies tilbyder blandt andet udflugter til Sealanya i Tyrkiet og Aquaventure i Dubai, som begge organiserer delfinshows. På overfladen virker delfinerne måske glade, men virkeligheden er en helt anden.

Delfinerne, der tvinges til at optræde på Sealanya, kommer netop fra denberygtede delfinjagt ved Taiji ud for Japans kyst. Herfra importeredeSealanya 10 delfiner for 5 år siden. Men forholdene var så ringe ogdyrene så medtagne, at 4 ud af de 10 delfiner døde efter få dage. Delfiner kan let blive solskoldede og det er bl.a. blevet konstateret, at de ikke kan kan skjule sig tilstrækkeligt

fra den stærke sol i Tyrkiet, fordi de ikke kan dykke langt nok ned. I dag er der kun 3 delfiner tilbage hos Sealanya. Det er altså forholdene på et sted, hvor der ifølge Spies ikke er nogen problemer.

Delfinerne i Aqualand i Dubai er også fanget i naturen. Disse delfiner er blevet fanget ved Salomonøerne. I 2007 importerede Aqualand 28delfiner fra Salomonøerne til åbnin-gen af deres delfinarium. Delfinerne blev transporteret i over 24 timer og 5 delfiner døde kort efter ankomsten. Delfiner i fangenskab dør oftest af klorforgiftning eller stressrelaterede sygdomme.

Delfinerne er nu adskilt fra deres familier i naturen for evigt, og dømttil livslangt fangenskab. Delfinerne hos Aqualand har således måtteoverleve en af de mest blodige delfinjagter i verden, for at ende ifangenskab i Dubai. Mere end 10 delfiner er døde i Aqualand i løbet af 5 år.

EN OND CIRKELDet er desværre ikke overraskende, at delfinerne har det dårligt i fangen-skab. De er fjernet fra deres hjem, og er i stedet tvunget til at underholde mennesker.

Dødeligheden er høj, fordi delfinerne ikke trives. Det betyder, at der hele tiden skal bruges nye friske delfiner, der må fanges i naturen. Spørgsmålet er, hvor længe det skal fortsætte? Så længe rejseselskaber som Spies ikke vil se fakta i øjnene, må delfinerne lide.

I naturen kan delfiner svømme over 100 kilometer på en dag. I et delfinarium er swimmingpoolen som et bur for dyrene, hvor de kun kan svømme rundt og rundt. Delfiner er lydfølsomme, og ville i naturen flygte fra steder med ubehagelige lyde. I delfinariet udsættes de for høj musik, klappende og hujende turister. At mange delfiner dør, og lider for atunderholde feriegæster er altså en naturlig følge. Så når Spies siger,at de ikke mener der er nogen problemer, så er det kun muligt ved atlukke øjnene og holde sig for ørene.

HVAD SIGER SPIES?Efter at være blevet konfronteret med disse fakta har Spies valgt total tavshed. Vi har ikke kunnet vriste et svar ud af selskabet, der ellers er hurtig til at bedyre, at der ikke er nogen problemer, og hvis der var, så ville de hurtigt blive løst.

HJÆLP DELFINERNEAnima fortsætter nu med at øge presset på Spies, for at få dem til atfjerne ture til delfinarier. Hvis du ønsker at hjælpe med at få dennekampagne til at lykkes, så kontakt Spies og giv udtryk for din holdningtil delfiner i fangenskab.

Skriv en personlig mail til Jan Vendelbo på presse@spies.dk

Ring til Spies på 70104200

ANIMA AFSLØRER:

BLODIGE KYSTER TIL SPIES

Anima har tidligere været i kontakt med Spies’ direktør Jan Vendelboomkring firmaets udflugter til delfinarier. Jan Vendelbo mener, at Spies aldrig har oplevet, at delfinerne bliver behandlet dårligt. Anima kan nu afsløre, at delfinhandel og brutal indfangning er delfinernes virkelige historie.

Japans bugter forvandles til et blodbad

hver gang delfiner indfanges

”Da jeg var rigtig fattig imens jeg boede i Paris, blev jeg tilbudt et pelsjob i Rusland til 400.000 kroner. Jeg overvejede tilbuddet i en halv time. Beløbet var enormt for mig. De penge kunne have gjort mig gældfri og jeg kunne have fået den lejlighed jeg havde brug for. Alligevel ringede jeg op og sagde nej.”

På 3. sal i en smuk Indre By lejlighed, blot et stenkast fra Runde Tårn, har Sarah taget plads i sin gyngestol, som er tildækket af farverige tæpper. Vi vil gerne vide lidt om hvordan hun overhovedet kom igang med sin karriere.

Sarah voksede op på Falster. Hun klarede sig fint nok i skolen, men fagene interesserede hende ikke rigtigt. Til gengæld var hun meget interesseret i at finde sin egen identitet. I den søgen kom hun vidt omkring i forskellige omgangskredse. ”Som teenager var jeg både ude i hiphopmiljøer, technomiljøer og hippiemiljøer”, forklarer Sarah som på et tidspunkt havde 14 piercinger og var helt skaldet.

FRA MISS MARIELYST TIL MODEL I PARISHvordan startede din modelkarriere? ”Da jeg var 19 år tilmeldte min daværende kæreste mig en skønhedskonkurrence, Miss Marielyst, på Falster. Den vandt jeg.” Efterfølgende fik Sarah kontrakt hos Scoop Models, som sendte hende til Paris. Hendes venner i Danmark havde svært ved at forstå hvad hun havde gang i, og gjorde sig en masse forestillinger om at Sarah levede et glamourøst liv i Paris ligesom topmodellerne Kate Moss og Naomi Campbell. Sandheden var dog en helt anden. ”Jeg sad i en et-værelseslejlighed med bad i stuen. Mine venner var i Danmark, og derfor kæmpede jeg med min ensomhed. Det var det allersværeste. Mine venner sagde at jeg skulle gå ud og møde nogle mennesker, men jeg havde ikke engang råd til at gå på en bar og købe en kop kaffe.” Selvom det så svært ud, tvivlede Sarah aldrig på sine evner. Hun kunne se, at hun altid nåede langt i de castinger hun gik til, og derfor måtte gennembruddet også komme før eller siden.

Det store gennembrud kom efter 3-4 år i den lille lejlighed i Paris. Jobsene begyndte at rulle ind og Sarah fløj mellem Danmark, Paris, Bali og Mallorca. I den næste årrække passede Sarah sine mange modeljobs og på et tidspunkt begyndte hun at skifte spor. Hun havde formentlig nået toppen af karrieren som model og derfor var skuespiller og tv-vært et oplagt næste skridt. Hun husker

tydeligt da muligheden for at blive vært på Vild med Dans bød sig. ”Jeg var ved at blive lidt for gammel til modeljobs og i februar så det faktisk rigtig sort ud. Så ringede TV2 og spurgte om jeg ville være med til castingen på Vild med dans. Og den neglede jeg så inde på det Kongelige Teater”, fortæller Sarah med en sejrsfuld mine.

HAR ALTID VÆRET KÆMPE DYREELSKER Sarah betegner sig selv som en kæmpe dyreelsker, og har været det siden hun var helt lille. Som barn havde hun både hund og hest og på den måde har hun gennem direkte kontakt med dyrene lært dem at kende. ”Jeg voksede op med dyrevelfærd uden at vide, at det var dyrevelfærd. Jeg vidste inde i mig selv at dyr skal have det godt og at vi som mennesker skal vise dem respekt.” Instinktivt har Sarah altid været imod at gå med pels. Det var først mange år senere at hun så en dokumentar om mink, der var indespærret i små bure. Hun genkalder sig et billede af en mink, hvor et ben med afbidt pote stak igennem trådburet.

Snakken falder på om pels nogensinde har været et issue i løbet af modelkarriereen. Med rolig og passioneret stemme forklarer hun, hvordan hun måtte afslå et ’fantastisk tilbud’, for stadig at kunne se sig selv i spejlet. ”Da jeg var rigtig fattig imens jeg boede i Paris, blev jeg tilbudt et pelsjob i Rusland til 400.000 kroner. Jeg overvejede tilbuddet i en halv time. Beløbet var enormt for mig. De penge kunne have gjort mig gældfri og jeg kunne have fået den lejlighed jeg havde brug for. Alligevel ringede jeg op og sagde nej.” Sidste år valgte Sarah at kritisere et mediestunt, som komikeren Casper Christensen stod bag. En cirkuselefant var blevet hyret til at stå foran en natklub i København og reklamere for Casper Christensens firma. Det lykkedes Sarah at få sat fokus på det kritisable i at udsætte en elefant for larm, fulde mennesker og glasskår midt om natten. Historien blev bragt i både BT og Ekstra Bladet. For Sarah handlede det om at tale elefantens sag, men for Casper Christensen blev det mere personligt. Han valgte at fremhæve Sarah som dobbeltmoralsk og postede billeder af

hende på Facebook med pelshat og et billede hvor hun var i et svømmebassin med en delfin. ”Hatten var fake fur og derfor var den kritik skudt helt ved siden af. Men billedet af delfinen gjorde ondt, for der ramte han plet, for det var noget jeg havde det rigtig dårligt over”, husker Sarah, som afslører at der bag hendes meget selvsikre person på tv, også gemmer sig en følsom pige, som gerne vil gøre det rigtige. ”Billedet med delfinen stammer fra en rejse i Mexico. Jeg har altid drømt om at svømme med delfiner, men da jeg så det lille bassin og hvordan dyrene havde det i delfinparken, fik jeg det virkelig dårligt. På et tidspunkt undskyldte dyrepasseren at delfinerne havde haft en lang dag med mange kunder, og derfor fik han nogle ’reservedelfiner’ over til mig. Det var slet ikke til at bære, og jeg ændrede fuldstændig syn på delfinparker fra det øjeblik.” For Sarah handler det at kæmpe for dyrene ikke om at pege fingre ad andre, men om at være et godt eksempel og rykke tingene i den rigtige retning – og som hun selv siger, så er det også tilladt at blive klogere.

Selvom vi ikke er perfekte kan vi godt være en del af løsningen. Dette giver hun et godt eksempel på. ”For nylig hørte jeg om et koncept der hedder Kødfri Mandag. Det er ikke sort-hvidt. Prøv bare en dag om ugen at lave en vegetarret. Vi har nogle fantastiske grøntsager i Danmark, og der er mange fede måder man kan lave dem på.” På dette tidspunkt har Sarah fået besøg af sin ungdomsveninde fra Falster. Selvom hun karrieremæssigt er strøget til tops, formår hun stadig at bevare jordforbindelsen og holde kontakten til sine gamle venner. Der bliver kun tid til et sidste spørgsmål.Hvis du skal være helt ærlig, er du så mest vild med dans, eller med dyr? Sarah tænker sig lidt om. ”Altså, jeg ER vild med dans, men jeg er sgu vildere med dyr”. Hun bliver stille et øjeblik, hvorefter hun bryder ud i et afslappet grin. ”Det bliver overskriften!”.

De fleste kender i dag Sarah Grünewald, som den altid smilende og kønne studievært på TV2’s Vild med dans. Modeinteresserede kender også Sarah, som en succesfuld

topmodel, der som 19-årig tog til Paris

og kæmpede en hård og målrettet kamp, for at slå igennem.

Kun de færreste ved, at der bag hendes liv

i blitzlyset, altid har været en pige med et

stort hjerte for dyrene. Vi mødte Sarah til en snak om karrieren og hendes holdninger til

dyrevelfærd.

møn

ster

bryd

er

VILD MED DANSVILDERE MED DYR

SARAH GRÜNEWALD

GIV EN TREMMEGRIS

VINGER

SÆT EN BURRÆV

FRI

Animas redningstjeneste “Frie vinger” arbejder med at finde nye hjem til burhøns. Når hønsene er så forpinte, at landmanden ikke kan bruge dem mere, bliver de slagtet. Her træder vi til og tilbyder i stedet at finde nye hjem til dyrene. På den måde får de flere gode år i et naturligt miljø.

Gennem kampagnen er over 400 høns allerede blevet hjulpet til et nyt liv. Helt konkret fra et lille bur til en dejlig have. For 250 kr kan vi gøre alt det arbejde det kræver at redde og omplacere en burhøne.

Anima arbejder for at alle grise skal ud af fikseringsbåsene, hvor de hverken kan bevæge sig eller vende sig rundt. Gennem oplysning får vi forbrugerne til at gå uden om de “produkter” der er skyld i grisenes lidelser. Alene i år har vi uddelt over 80.000 foldere om dyrenes forhold i det industrielle landbrug.

For 100 kr kan vi trykke og uddele 100 foldere om dyrenes forhold i dyrefabrikkerne.

Anima arbejder for at lukke de sidste 10 danske rævefarme og overbevise forbrugerne om ikke at købe pels. Vi har overbevist over 160 danske modefirmaer til at indføre en pelsfri politik og vores kampagner har ført til at utallige danske rævefarme er lukket gennem de sidste 10 år.

Denne gave betyder også at vi kan kæmpe for, at ræve ikke må holdes hele livet i bur for at bruges til jagttræning. Det skal politikerne bestemme i år.

GIV EN GAVE

BURRÆVTREMMEGRISBURHØNE

DER REDDER LIV

GIV EN BURHØNE EN HAVE

DET GÅR PENGENE TIL DET GÅR PENGENE TIL DET GÅR PENGENE TIL

Find gavekortene på: anima.dk/livsgaver

250 kr 100 kr 150 kr

I år har du muligheden for at vælge en julegave der gør en konkret forskel for dyr i nød. Ved at købe et eller flere kort herunder skaffer du både en hurtig julegave, gør en konkret forskel for et individ og inspirerer modtageren af kortet til at hjælpe dyr.