8/9/2019 1001 Stemme

1/20

1001 stemmeSkye LfvanderDet Springende PunktStemmens Dag 2010

8/9/2019 1001 Stemme

2/20

1001 mned er 83 r og fem mneder!

Udgivet p Det Springende Punkt,april 2010 i anledning af

Stemmens Dag 2010 i Rundetaarn,www.stemmensdag.dk

www.detspringendepunkt.net

8/9/2019 1001 Stemme

3/20

Optakt

som musik

hvor abstrakt den end erer tarm tr og messing

som danshvor bret den end erer et arret scenegulvog to belastede fdder

er stemmehvad den end sigerstrubehoved og tunge

og ndedrag

som musiksom dans

stemme erhvad den end sigerstrubehoved og tunge

og ndedrag

lungers lufti verdens luft

verdens lufti lungers

Svend Johansen: Det Bl Tr, Gyldendal 1989.Med venlig tilladelse fra digterens efterladte.

I begyndelsen var Stilhed!?

8/9/2019 1001 Stemme

4/20

1001 livs stemmer I

I et mgtigt fljlssort rum svver en grn-blklode, en sregen planet badet i lys fra enstrlende sol og en bleg mne.Vi lgger ret til og lytter:Vulkaner og jordsklv, tornadoer, hav derpiskes til blger, og skum der drner modstrande, vindens susen i trerne, dyr der piber,skriger, brler og synger. En frkapsel bner sigmed et smld!

og s er der mennesket, mennesket medstemmen:

For ca. 1,5-2 millioner r siden mske, det erbestemt ikke sikkert - i menneskehedens vuggei Afrika begyndte tidlige mennesker at tilpassesig livet p den voksende slette ved at g mereoprejst. Det medfrte bl.a. ndringer i hjernensstrrelse, strubehovedets placering, og dermedi vores evne til at lave mere artikulerede lydeend den umiddelbare kommunikation ved gryntog hvin, som vi kender fra aber. P dettidspunkt var den gren p livets tr, som kaldesmenneskets allerede omkring nogle millioner rgammel.

Tungen som tidligere mest var et smagsorgan,fik nu i voksende grad rolle som taleredskab.Dyr har forskellige lyde og signaler, som betyder

noget forskelligt. t advarselsskrig kan betydeslange, et andet rn, men de har ikke voreskomplekse lydforrd og grammatik.

For 3-400.000 tusind r siden ser det ud til, atmennesket i sin udvikling var kommet frem tilmuligheden for et lydforrd, der minder omvores. Et egentligt talesprog slog mske

igennem for omkring 100.000 r siden.

Man kender ikke noget primitivt sprog: Hos alleracer og folkeslag tilhrende vor moderne art hardet symbolske instrument net nogenlundesamme grad af kompleksitet og kommunikations-egnethed.Peter K. A. Jensen,Menneskets Oprindelse og Udvikling,Gyldendal 2001.

Det er nrliggende at sammenligne densproglige udvikling og den genetiske udvikling,som har s mange lighedspunkter, at den mestafgrende forskel m siges at vrehastigheden; i sproget er den hurtig, i biologien

er den langsom.Nr celler muterer minder det om, hvordansprogets begreber lbende fr ny betydning

8/9/2019 1001 Stemme

5/20

1001 mneders stemme I

I et mrkt og trangt men lunt og trygt rumsvver et foster i vgtls symbiose med sinmor.Lyden er vigtig: hjertets slag, blodbanernesbrusen.Vi kan genkende bde fars og mors stemme oghuske sange som de har sunget i voresfostertilstand.ret er det sanseorgan, som bliver frst frdigti fosterets udvikling

En smal passage, et vldigt pres, forlsningtil skrende lys, luft der river i lungerneVi kommer til verden med et vrl!Det forventes. Uden dette skrigende livstegn

ville bekymringen brede sig.Det er vores frste budskab, vores frste sangtil verden

Sm brn har en medfdt evne til at arrangereord i et grammatisk system.Dr. Phil. Axel Michelsen

Citatet ser mske ret harmlst ud, men det er

helt afgrende for vores forstelse af, hvad detvil sige at vre menneske, at sprogvidenskabeni samarbejde med biologer har fundet frem tildette.

8/9/2019 1001 Stemme

6/20

1001 livs stemmer II

For hen ved 60.000 r siden synes der at ske enmarkant udvikling i menneskenes kultur:Fra denne tid har man fund af begravede ddeog kunst i form af hulemalerier og somsmykker. Redskaber bliver vsentligt for-bedrede og der har givet vret en getudveksling af genstande og materialer.Det var nppe sket uden talesproget, udenstemmen!

En hypotese lyder, at de imponerende livagtigehulemalerier af dyr primrt blev malet i deomrder af hulen, hvor der var en markantakustik.

Livet var kultisk, stemmen var magi, som sang,som besvrgelse, i aktiv skabelse.

At udforske mundhulens muligheder er basis forvores kultur.

Udviklingen af et symbolsk sprog bnede vejenfor menneskets anden evolution, kulturen,ideernes og erkendelsens evolution. Sproget kani denne forbindelse ses som den primre kultur-skabende faktor; sproget er selve kernen imenneskets kultur og det, der gr dennelevende. Enhver kultur har sin egenkarakteristiske mytologi, traditioner,moralbegreber, historie - med andre ord: enflles bevidsthed. Og et flles sprog ligger til grund for det alt sammen. Derfor er vi kun

gster i hinandens kulturer, nr vi talerforskellige sprog.

Peter K. A. Jensen,Menneskets Oprindelse og Udvikling,Gyldendal 2001.

8/9/2019 1001 Stemme

7/20

1001 mneders stemme II

Gaa-guu-gryyy!

er det sang eller tale? Barnet ligger p ryggenog pludrer, ver sig, motionerer sit mundtj,savler lidt. Forldrene er ivrige, p terne forat stimulere og ivrkstte overfrslensmirakel.Hvordan forplanter sprog sig fra en generationtil den nste, ville sproget forsvinde, hvis alleblev enige om at tie de nste 30 r?

For at danne forstelige ord fra talesproget skalet stort antal musklers bevgelser koordineres.Alligevel klarer de fleste springet, mens de erforbavsende sm. Lydene bliver til ord, sangenfr mere form.

En far skriver om sin datter p 7 mneder:

Den lille Sarahmus har et vidunderligt lyst sind.Jeg synger med hende, nr jeg vasker op. Der kanvre "#%%&%/&/ S meget lyd i sdan en lille pige,for hun fyrer den totalt af, det lyder ret godt.Hun lrte efter et par mneder at sige "ma" formor og mad og "ba" for far. Siden er hendesordforrd eksploderet. De fleste ord har kun

mening for hende. "Mam" er "mad", "mem er"godt", "mim" er "drligt"Sarah har for lngst lrt at trutte i enkkkenrulle (sjovt) og kopiere fars klap medrytmespark, lige nu er hun vild med at sl tostykker legetj mod hinanden for at lave lyd.

8/9/2019 1001 Stemme

8/20

1001 livs stemmer III

Mennesket bliver samler og jger, senere hyrde

og jordbruger og endelig begynder bysamfundat opst. Handel bliver et vigtigt element. Hverttrin kalder p nye anvendelser af stemmen somkommunikationsredskab, til kontakt mednaturen, i sang, til at viderebringe kundskab ogkultur.

Nr vi rber til hinanden over lange afstande,har vi en tendens til at bruge tonetrin som isang. Musikken har en universel rod som delesmed sproget.

For 6.000 r siden ser man de frste kim til de

hjkulturer, som mest folder sig ud i defrugtbare omrder med venligt klima.

Iflge myten om Babelstrnet, var der en tid,hvor alle jordens folkeslag forstod hinandenssprog. Menneskene besluttede at bygge et trn,som nede op til himlen. Gud flte sin magttruet og straffede dem ved at lade den store

sprogforvirring indtrffe, s de ikke lngereforstod hinandens sprog, og Babelstrnetstyrtede sammen.

En vigtig revolution indtrffer, idet symbolerog billeder kan vise hen til ord og begreber isproget.

Den frste skrift har rebusprg og stiller et

spejl op foran mennesket breren af stemmenog talesproget.Sproget kan indfanges, beskrives og sttes isystem. Den, som behersker denne proces, frmagt. Billederne taler, symbolerne taler,tegnene taler med deres egen stemme!Det kultiske er stadig det brende element ioplevelsen af kulturen.

8/9/2019 1001 Stemme

9/20

1001 mneders stemme III

Nr der frst er hul p bylden, gr det strkt.

Barnet vil ofte tale og synge for sig selv ogandre, nrmest for egen fornjelses skyld.Mngden af indlrt stof er kolossal. Her er eteksempel p sproglig udvikling i et barns frster:

1 r: 3 ord1 r og 3 mneder: 19 ord1 r: 22 ord1 r og 9 mneder: 118 ord2 r: 272 ord3 r: 1.000 ord4 r: 1.500 ord5 r: 2.000 ord

Fra 1-rsalderen lres alts flere nye ordhver eneste dag!!

Udvikling sker gennem leg, der ligesom sprogethar sine regler.

Klangen udvikles ogs og beherskelsen afordenes udtale og stningers grammatiskeopbygning ges. Sangen vokser, bliver smfortllinger og tager form. Barnet henvendersig ogs til verden med sit kropssprog, menstemmen og talesproget bliver mere og merevigtigt, mere og mere artikuleret.

Moooaar! Jeg er frdig! Avra for Laura! Ved rb,remser og legende sang bliver sangens ogtalens flles rdder tydelige.

Der er ingen grund til at vente medmusikundervisningen til skolealderen. Der ersket en stor udvikling indenfor babyrytmik ogmusikalsk legestuer de seneste r, hvor ogssangstemmen kan stimuleres p en tryg mde.

8/9/2019 1001 Stemme

10/20

8/9/2019 1001 Stemme

11/20

1001 mneders stemme IV

Gennem de frste r accelereres vores

indlring af sproget. I en alder af 8 r lrerbrn omkring 30 nye ord hver eneste dag!!I samme alder bliver sprog og stemme skolet,disciplineret via den visuelle sans: den sortetavle, det hvide papir og nu ogs den flimrendecomputer. Man lrer at holde ord og begreberop foran sig p en skrm, ydre eller indre.

Hr for dig, hvordan brn i 2. klasse brugerstemmen i en regnetime.Lad derefter klokken ringe og hr for dig,hvordan brnestemmerne folder sig ud ifrikvarteret!

Opdelingen mellem flelse og ratio, og roden tilmange konflikter mellem disse to strrelser

kommer strkt til udtryk her.Barnet taler ikke bare for sig selv, men nu ogstil sig selv, reflekterer over sin egen vilje.

I brnenes eget univers opbygges oftekomplekse verdener med nuancerede regler ogfigurer. Stemmen bruges i leg til at efterligneorker, Anders And, dyr, fantasifigurer osv.

Oplsning og godnatsang nedtrappes, lsningaf egen lyst optrappes.

8/9/2019 1001 Stemme

12/20

1001 livs stemmer V

I lbet af middelalderen udvikles flerstemmig-

hed i sangen i hj grad i et samspil medkirkerummenes akustik.

I Europa prges udviklingen af kirken somforkynder Guds Ord og den hellige tekst.Accenten forskydes fra messe til prdikensamtidig med at de bne, ngne middelalder-kirker ved reformationstiden bliver mereakustisk dmpede, med loger, stof mm.Operasang er som skabt til de akustiske rum ikoncertsalene og fdes som selvstndigkunstart, uafhngig af kirken.

Gutenberg

Martin Luther

Gutenberg opfinder omkring 1450 trykpressenmed lse typer. Det medfrer en revolution i

udbredelsen af lrdom og lsekundskab.Trykpressen havde dog vret kendt i Kina i1000-tallet, men var mindre egnet til deresbilledtegn.

Lrdom dyrkes, men er endnu for deforholdsvis f. Der er et stort skel mellem eliteog pbel, mellem lsende og analfabet, og ssandelig ogs mellem deres mder at brugesprog og stemme p.Den mngde tekst som en gennemsnits-dansker for et par hundrede r tilbage lste ilbet af et helt liv svarer omtrent til, hvad enmoderne gennemsnitsdansker lser i lbet afen enkelt dag! Tilsvarende er vores ordforrdvokset nrmest eksponentielt det sidste halve

rtusind og vi forholder os i langt hjere grad tilabstrakte begreber.

Luther lste indenad!

Martin Luther (1483-1546), som bla.arbejdede for at fjerne det latinske sprogshellige status, var mske ikke den eneste i sin

samtid, der mestrede den kunst, men der ersikre overleveringer om, at han vakte betydeligopsigt ved ikke at behve at lse teksten hjt.Han kunne det nu til dags selvflgelige - at lsestille for sig selv.Det fortller noget vigtigt om de koblinger derskabes mellem begreb, lyd, tegn og bevidsthed.

8/9/2019 1001 Stemme

13/20

1001 mneders stemme V

Ved puberteten skabes den voksne stemme,dybere, kraftigere, mere klangfuld. Det gr

hnd i hnd med andre udviklinger ogomlgninger af de seksuelt-kreative krfter.

Drengene udvikler mandsstemmen. Nr kvinderog mnd synger enstemmigt sammen ermndenes toner reelt en oktav dybere,svarende til halv frekvens og dobbelt blge-lngde. Oktaven som princip er fundamentalt

at forst for sammenhngen mellem sprog,musik og bevidsthed.Fr puberteten sang bde drenge og piger ikvindernes leje.

Pigernes stemmer omlgges ogs mht. til klangog toneomfang i alderen 10-15 r, en procesmed flere stadier, som isr kan registreres p

sangstemmenDen nye stemme kan isr for drengene vresvr at finde balancen i. Der er ofte behov forvilde udladninger ved koncerter, fodboldkampeog i-byen-aftener.

Blufrdighed overfor barndommens flelses-udtryk. Der lgges begrnsninger ind ikropssproget, beherskelse bliver en vigtigerefaktor, jo mere vi nrmer os en voksenidentitet.Samtidig er der megen opmrksomhedomkring sangere og deres udtryk, ofte som etoprr mod de voksnes verden.

Edvard Munch: Pubertet

8/9/2019 1001 Stemme

14/20

1001 livs stemmer VI

De sidste par hundrede r har vretopfindelsernes epoke og mange af dem har

vret tt knyttet til stemmen og kommu-nikation i det hele taget: Telegraf, telefon,fonograf, radio, grammofon, fjernsyn osv.

Den tekniske udvikling er sket i en tid prget afmnd, mnd med slips og sort jakkest,dannede mnd, hvor skellet mellem flelse ogratio er meget udtalt. Den tekniske udvikling

har udfoldet sig i en periode, hvor flelsernesgodkendte udtryk kom frem inden forrammerne af en raffineret dannelseskultur.S meget desto strre effekt fik modbillederne:En taler som gejler store folkemngder op medvoldsomme flelsesudladninger er det for-gangne rhundredes mest markante udtryk forstemmen p godt og i dette tilflde isr ondt!

I underholdningskulturen bliver det efter-hnden klart, at mennesker ikke trives somtandhjul i maskinerier. Der skal jazz, doo-whopog rul i hoften til for at lse finkulturenssnrende bnd! Der er udtalt forskel psprogets form og klang, nr man lytter til

optagelser fra hhv. fr og efter ungdoms-oprret.

Sang og musik er den drivende kraft i kulturensudvikling og gennem massemedier bliver detogs en af de vigtigste handelsvarer.

8/9/2019 1001 Stemme

15/20

1001 mneders stemme VI

Det voksne menneske har stemmeret ogmyndighed, nsker at lade sin stemme hre ogtrives ikke, hvis det ikke lykkes.Status viser sig ofte i, hvem der fr lov at freordet, og hvilke personers ord der tillggesvgt.Man vil give et udtryk for sig selv og stemmener et vigtigt element i dette.

Men mange mennesker brer ogs p

stemmer, som ikke har fet lov at folde sig udeller ikke er forlst p forskellige omrder. Vihrer det mere eller mindre bevidst, og det frbetydning i de sociale spil.

Voksenlivets udfordringer som ansvarligforsrger/ partner/ ansat/ overordnet/

opdrager/ gruppemedlem osv. stiller en bredvifte af forskellige krav til stemmen og sproget.Men mange voksne menneskers stemmer lsesfast i f spor.

Hvem giver jvnligt sig selv lov at synge af fuldhals, rbe af sine lungers fulde kraft eller hviskeblidt og indflende?

Vist nok ikke alle!

8/9/2019 1001 Stemme

16/20

1001 livs stemmer VII

De seneste ti r har udviklingen inden for itvret s voldsom, at det i hjeste grad fr

betydning for vores mde bde at opleve og atbruge stemmen.Nye kommunikationsmidler skyder op:sms (med T9-stavesystemet!), chat, mail,mobiltelefoner, Skype, mp3, 5-kanals stereo,dvd.

Internet er i hj grad et visuelt medie, somopdyrker vores evne til skjte og zappe, af

ren og skr ndvendighed for mngden afinformation er vokset kolossalt. Vi har forlngst i de 10 r der er get af dette rtusindfrembragt flere skrevne ord end alle deforegende tilsammen.I mindre grad bliver der plads og tid tilfordybelse, selvom Internet er mindre passi-viserende end tv.

Det kan synes som om, de flles referencertyndes ud, ogs nr det glder sproget, ogoplsningstendenser, mht. sprogets menings-indhold er i hvert fald ikke blevet mindre ptrods af hjere uddannelsesniveau.

For en del unge vil det at lytte til et foredrageller en radioudsendelse baseret p tale vre

som at lytte til et helt fremmed sprog.Nye udtryk som rap og poetry slam flger op pen ret veludviklet tradition for at vende sprogetp hovedet, men mange savner vistfornemmelsen for begrebernes rdder, s vibliver fremmede i sproget..

Syntetisk tale er tilgngelig for alle. Pwww.adgangforalle.dk kan du f din computer til atlse en hvilken som helst tekst op.

Man kan ringe til samtalerobotter, hvis manfler sig ensom.

8/9/2019 1001 Stemme

17/20

1001 mneders stemme VII

Med alderdommen fr stemmen en mere hul,tr og sprukken klang samtidig med, at styrken

og tempoet oftest bliver mindre. Nogle villigefrem have en tynd og pibende stemme.

Men med alder og erfaringer vil manefterhnden i stemmen kunne finde mildhed,fasthed, afklaring, styrke, modenhed, som kangive indholdet mere vgt og prg.

Vi forlader ofte denne verden med lyd eller ordp lberne. Ddsrallen lyder mske lidtuhyggeligt, men fdslens livsbekrftende skriger jo heller ikke umiddelbart en stetisknydelse, s det ville mske ogs vre for megetat forlange det ved dden.Alligevel har mange mennesker udtalt nogetprgnant ved deres afgang, her er et par

eksempler blandt mange bermte sidste ord:

1. "Forstyr ikke mine cirkler!" Arkimedes, grskmatematiker, drbt 212 f. kr. af en soldat2. "Et tu, Brute?" (ogs du, min sn Brutus)Julius Csar, myrdet 44 f. kr.3."h, Allah, lad det blive s!" Muhammed, 632.4. "De skyder elendigt. De kan ikke ramme en

elefant p den afst..."General Sedgewick i den nordamerikanskeborgerkrig, 1861 -655. "Alle mine besiddelser for at mtte leveendnu en stund..." Dronning Elizabeth 1, 1603.6. "Pardonnez-moi, monsieur." (Undskyld, hr.bddel, hvis jeg trdte dem over terne.)Dronning Marie-Antoinette, halshugget 1793.

7."Josephine...!" Napolon, 1821

8. "Jeg skal lytte i himlen!" Den dve Ludwigvan Beethoven, 1827.

9. "Mehr Licht!" (mere lys!) Johann Wolfgangvon Goethe, 1832.10. "Alt i alt ville jeg hellere vre i Philadelphia!"Komikeren W. C. Fields, 1946.11. "Men hvordan dr bnderne?" Leo Tolstoj,russisk forfatter og greve, 1910.12. "Bare rolig, den er ikke ladt..." Terry Kath,rockmusiker, drbt 1978 ved vdeskud.

13. "Endnu er maleriet ikke opfundet." PabloPicasso, 197314. "Hng bruserforhnget inden ibadekarret!" Hotelkongen Conrad Hilton, 1979

8/9/2019 1001 Stemme

18/20

Med 1001 stemmer har du mske bemrket,hvordan den individuelle udvikling foregrmeget komprimeret i de frste faser og mereadstadigt i de sidste, mens det for den

kulturhistoriske udvikling er omvendtS her str du nu med din stemme og dinesprgsml:

Hvordan ser stemmelberne ud?Hvad er en formant?Hvorfor bliver man hs?Hvor mange forskellige mder findes der atsynge p?Hvad er forskellen p Y og I?

Vi hber, du ogs har andre sprgsml!Mske vi kan finde bde lyd og svar i fllesskab!

8/9/2019 1001 Stemme

19/20

RECITATOR

han rejser sig

han er i embede nuhan har ingen embedsinsignierog ingen overleveret Stor Fortlling at recitere

han har kun sin stemmeog et resonansrum:

foran sig sin dd og de utallige ufdtebag sig sin barndom og de utallige dde

og mellem disse usynlige vggerettet mod et eller andet muligtuden for denne bogefter deni en slags Stor Fortlling alligevelstemmens klangdens inflektion og fald

kun stemmen

hr

Svend Johansen: Det Bl Tr, Gyldendal 1989Med venlig tilladelse fra forlag og digterensefterladte.

8/9/2019 1001 Stemme

20/20