DSR Odense forå ret 2016 file3 PSYKOLOGI OG SUNDHED HUSKER DU? Hvad er dit tidligste minde? Som svar på dette spørgsmål vil voksne typisk henvise til en begivenhed, der

1

DSR Odense forå ret 2016

Indhold PSYKOLOGI OG SUNDHED ................................................................................................................................. 3

HUSKER DU? .................................................................................................................................................. 3

INTENSIV MENTAL TRÆNINGS WEEKEND: RO, RÅD, OG RESULTATER ......................................................... 3

SOCIAL INTELLIGENS ...................................................................................................................................... 4

SAMSKABELSE ................................................................................................................................................ 4

POSITIV PSYKOLOGI ....................................................................................................................................... 5

BØRNS REAKTIONER OG BEHOV, NÅR FAMILIEN BRYDES OP ....................................................................... 5

KNIVSKARP – FRA NORMAL TIL GENIAL ........................................................................................................ 5

KOMMUNIKATION OG ORGANISATION ............................................................................................................ 6

COACHING I ................................................................................................................................................... 6

COACHING II ................................................................................................................................................. 6

COACHING III ................................................................................................................................................. 7

HIGH PERFORMANCE TEAM .......................................................................................................................... 8

POSITIV POWER ............................................................................................................................................. 8

BESTYRELSESARBEJDE.................................................................................................................................... 9

DET EFFEKTIVE LEDERTEAM .......................................................................................................................... 9

ABC TIL KONFLIKTLØSNING ......................................................................................................................... 10

HISTORIE .......................................................................................................................................................... 10

TJERNOBYL 30 ÅR EFTER. ............................................................................................................................ 10

BRANDEN PÅ SCANDINAVIAN STAR ............................................................................................................ 10

KULTUR OG SAMFUND .................................................................................................................................... 11

INDIEN, FRA VEDISK KULTUR TIL MULIG STORMAGT .................................................................................. 11

FRIMURERI – FORTID ELLER FREMTID? ....................................................................................................... 11

BILLEDER DER FORANDREDE VERDEN. ....................................................................................................... 12

PÅ KANTEN AF VELFÆRDSSTATEN ............................................................................................................... 12

LITTERATUR ..................................................................................................................................................... 12

KAREN BLIXENS AFRIKA ............................................................................................................................... 12

2

VERDENSLITTERATURENS MONSTER OG MESTERVÆRKER ......................................................................... 13

SKRIVEDRØMME OM AT SKRIVE ................................................................................................................. 13

NATURVIDENSKAB

UNIVERSETS GÅDER .................................................................................................................................... 13

KEMI PÅ HJERNEN - GÅR UDOVER ENHVER FORSTAND .............................................................................. 14

FILOSOFI ........................................................................................................................................................... 14

KÆRLIGHEDENS SKIKKELSER. ...................................................................................................................... 14

HVAD ER VELFÆRD? .................................................................................................................................... 14

STORE KLASSISKE FILOSOFFER. ................................................................................................................... 15

RELIGION OG TEOLOGI .................................................................................................................................... 15

BUDDHISME ................................................................................................................................................. 15

KRISTNE OG MUSLIMSKE VERDNER ............................................................................................................ 15

EN FRIHEDSKULTUR I DET 19. ÅRHUNDREDE .............................................................................................. 16

3

PSYKOLOGI OG SUNDHED

HUSKER DU? Hvad er dit tidligste minde? Som svar på dette spørgsmål vil voksne typisk henvise til en begivenhed, der

fandt sted, da de var 3-4 år gamle. Det påfaldende fravær af konkrete erindringer fra de første leveår blev

allerede noteret for ca. 100 år siden af Freud, der gav fænomenet betegnelsen 'barndomsamnesi'. Trods

mange års forskning fremstår barndomsamnesi stadig som et paradoks. For hvis den tidligste udvikling er af

afgørende vigtighed for os, som flere udviklingspsykologer har hævdet, hvorfor kan vi så typisk ikke huske

konkrete begivenheder fra denne periode?

Forelæsningen sætter fokus på, hvordan evnen til at huske konkrete begivenheder udvikles hos børn,

hvorfor vi ikke længere husker begivenhederne, når vi er blevet voksne, og hvordan man undersøger denne

udvikling. Hør om den nyeste grundforskning og hvordan den har anvendelsesmæssig relevans – f.eks. når

børn skal optræde som vidner i retslige sammenhænge.

Dato: 11/6.

Tid: 10:00-16:00

Sted: Syddansk Universitet.

Før pris: 350 kr. DSR-rabat: 175 kr.

INTENSIV MENTAL TRÆNINGS WEEKEND: RO, RÅD, OG RESULTATER Du kan selv læse om Mental Træning, men du kan ikke læse dig til det. At tilegne sig Mental træning kræver

en særlig vejledning, som gives på kurset, så du efterfølgende kan praktisere vellykket træning.

Fysisk form er godt. Men det er også vigtigt at holde sig mentalt i topform for at modvirke de mange

livsstils gener. Mental Træning er således et effektivt værktøj, som anvendes inden for sundhedssektoren,

arbejds- og erhvervs-livet, idræt, coaching og selvudvikling.

Til forskel fra Mindfulnes er Mental træning mere specifik, konkret og resultat-orienteret.

Forløbet gennemgår teorier og grundregler for udarbejdelse af virksomme programmer til motivering og

varig forandring. Metoderne er effektive mod angst, fobier, mindreværd og koncentrationsbesvær samt

nervøsitet, usikkerhed og manglende gennemslagskraft. Mental træning er tillige en stor hjælp ved

vægttab, rygestop og smertebekæmpelse.

Og som en værdifuld sidegevinst aktiveres og udvikles kreative og intuitive ressourcer.

Kurset kan med fordel tages af personer, som også deltog i Intensiv mindfulnessweekend i efteråret, men

det er ikke en forudsætning for deltagelse.

Dato: 16/4, 17/4.

Tid: 10:00-16:00

Sted: Syddansk Universitet, Odense.


4

SOCIAL INTELLIGENS Nyere hjerneforskning viser, at vi er skabt til at være sociale. Det er især opdagelsen af hjernens

spejlneuroner, der imiterer en lang række menneskelige udtryk, der fortæller os dette. Vore hjerner fungerer

synkront, og følelser, positive som negative, spreder sig som en virus fra den ene til den anden via

spejlneuronerne, som nogle forskere kalder psykologiens svar på DNA. Uden spejlneuroner - ingen empati og

intuition.

I mødet med et andet menneske genskaber hjernen det, der sker i den anden. Det betyder, at vi kan påvirke hjernen, følelser, hormoner og dermed kroppen, hos hinanden.

På kurset vil vi se på:

Når spejlneuroner slår bro mellem hjerner

relationernes skjulte indvirkning

læring gennem imitation

hvorfor socialt intelligente mennesker skaber bedre resultater

nærvær i møder og samtaler

intuitiv og tavs kommunikation

udvikling og træning af social intelligens

Teori U som en mulig ramme for at skabe mere social intelligens i arbejdslivet

og hvad kan du/vi gøre, så der skabes mere samspil, resonans og nærvær?

Vi vil veksle mellem oplæg og dialog, teori og praksis, øvelser og refleksion. Kurset er for alle og kræver ingen særlige forudsætninger. Læs mere om underviseren her: www.livoglederskab.dk.

Dato: 12/3.

Tid: 10:00-16:00



SAMSKABELSE Det handler om at skabe sammen! På tværs af fagligheder, afdelinger, sektorer og særinteresser.

Det handler om at lytte til fremtiden! Så vi sammen kan finde bæredygtige løsninger på tidens komplekse udfordringer.

Traditionelt ses innovation som en topstyret proces hvor ledelsens strategiske tiltag udrulles i organisationen. Samtidig kan der blandt medarbejderne foregå værdiskabende udviklingsarbejde som ikke når ud over afdelingen, ligesom borgere og kunder kan være fuld af gode ideer til hvordan produkter og service kan forbedres. Men pga. stramme styringskoncepter, vaner og tankemønstre forbinder vi ikke de forskellige synsvinkler og potentiel værdiskabelse mistes.

Samarbejdsdreven innovation og samskabelse kobler top-down og bottom-up processer og inviterer til grænsekrydsende initiativer, transfaglighed og inddragelse af en mangfoldighed af interessenter.

Kurset giver teoretiske tilgange og praktiske eksempler på hvordan man i organisationer konkret kan arbejde med samskabende processer. Dagen bliver en blanding af oplæg, dialog og praktisk afprøvning af metoder. Bogen "Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling" er inkluderet i prisen.

http://www.livoglederskab.dk/

5

Dato: 20/5.

Tid: 10:00-16:00


Før pris: 449kr. DSR-rabat: 225 kr.

Inklusiv bogen: Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling

POSITIV PSYKOLOGI Positiv psykologi sætter fokus på at fremme glæde, trivsel, lykke og det gode liv. Med andre ord fokuserer

positiv psykologi på de situationer, hvor mennesket har det bedst og anvender dets ressourcer mest

konstruktivt og optimalt. Forskningsområdet har sit udspring i en erkendelse af, at psykologien i mange år har

fokuseret på de tilfælde, ”hvor tingene går galt”, fx udviklingsforstyrrelser, personlige problemer og psykiske

sygdomme – og at psykologien har underprioriteret positive fænomener.

Bliv introduceret til den positive psykologi og få indblik i de grundlæggende teorier, metoder og resultater inden

for forskningsfeltet samt nogle af de sammenhænge, hvor den positive psykologi kan inddrages. Anbefalet

litteratur: ”Positiv psykologi” (Hans Reitzels Forlag 2008) og ”Positiv psykologi – positiv pædagogik”

(Psykologisk Forlag 2008).

Dato: 2/5, 9/5, 23/5, 30/5.

Tid: 18:00-19:45



BØRNS REAKTIONER OG BEHOV, NÅR FAMILIEN BRYDES OP Når livet forandres, er det betydningsfuldt at være opmærksom på børns signaler og behov, både de små, de

lidt større og teenagebørnene.

Aftenen vil sætte fokus på, hvordan man kan forstå børns reaktioner, for herigennem bedre at kunne møde og forstå børnenes behov i en vanskelig livsovergang.

Oplægget henvender sig både til forældre, fagpersoner og andre vigtige voksne omkring børnene.

Dato: 8/3.

Tid: 18:00-20:30



KNIVSKARP – FRA NORMAL TIL GENIAL Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større overblik.

Hvad gør du, hvis du ønsker mere fysisk styrke eller en slankere krop? Du lægger kosten om og motionerer.

Men hvad gør du, hvis du ønsker dig en skarpere hjerne? Ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Vores tankegange og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men vaner der kan forandres. Med de rette øvelser kan hjernen optimeres. Permanent.

Denne dag giver overlæge Troels W. Kjær en introduktion til, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Få samtidig en række øvelser, der kan styrke din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres samt huske det vigtigste og sortere unødvendige informationer fra.

6

Forelæsningen tager afsæt i bogen 'Knivskarp. Fra normal til genial – træn din hjerne på 6 uger' (Politikens Forlag).

Dato: 13/3.

Tid: 10:00-16:00



KOMMUNIKATION OG ORGANISATION

COACHING I Ved brug af coachende samtaler og en coachende tilgang, vil du opleve at dine kollegaer, medarbejdere, elever

m.fl. bliver mere selvledende, forandringsparate, motiverede og engagererede. Gennem coaching vil de blive i

stand til at forbedre deres præstationer og anvende deres færdigheder, evner og ressourcer mere optimalt.

Dét, du lærer her, skal gøre en forskel. Det sker når teorien bliver til praksis nær virkelighed. Metoder og

værktøjer virker og bliver effektive, når de bliver til mere end blot ord. Derfor vil du opleve teoretiske indlæg, kombineret med praktisk træning, som giver dig indsigt i coachingens muligheder, styrker/begrænsninger i coachrollen, samt en klar forståelse af, hvornår og hvordan coaching kan bruges på en kompetent, professionel og etisk forsvarlig måde.

Ovenstående kursusrække er endvidere adgangsgivende til deltagelse på en speciel opbygget ICI coachuddannelse med afsluttende international certificering. Læs mere på www.catalyzator.dk

Indhold modul I:

Hvad er coaching ? Og hvad forskellen på coaching og andre ledelsesværktøjer?

Betydningen af vores forskelligartede måde, at opfatte verdenen på.

Coachingens filosofi, teori og grundlæggende arbejdsprincipper

Konkrete færdigheder til at coache.

Coachingroller

Spørgeteknikker

Coaching strukturen

Værdier og visioner

Coaching kompetencer

Feed back

Dato: 1/3, 2/3.

Tid: 09:00-16:00



COACHING II Coaching II er en forsættelse af coaching I, og vil give en dybere indsigts i coaching elementerne med fokus på

at deltagerne bliver i stand til at omsætte teori til praksisnær handling.

På dette kursus vil vi arbejde med overbevisninger, begrænsende tanker samt uhensigtsmæssige mønstre og se på hvilken betydning det har at få identificeret disse, før man kan begynde at ændre dem.

http://www.catalyzator.dk/

7

Vi vil tillige udarbejde en handlingsplan for vores egne langsigtede mål/drøm, kigge på motivationen for at nå disse samt sætte fokus på hvad der er ”rigtige” spørgsmål i coaching sammenhæng. Vi fortsætter den intensive praktiske træning fra det foregående kursus. Medbring igen gode emner fra din egen virkelighed, som kan være genstand for den gensidige coaching. Medbring tillige også materialet fra coaching I. Yderligere relevant materiale vil blive tilsendt inden kurset samt udleveret på selve kurset.

På modul II får du:

Forståelse for hvordan coaching fremmer bevidstheden, dermed styrker beslutningen og leder til de ønskede forandringer.

Viden, indsigt og forståelse for hvilken betydning det har at kunne motivere sine kollegaer,

medarbejdere, elever, patienter m.m., samt hvordan.

En udfordring ved at skulle se på dine egne mere ukendte adfærdsmønstre, som samtidig for

omverdenen ofte er meget åbenlys.

Oprigtig forståelse for hvilket uudnyttet potentiale og ressourcer der ligger i at kunne bruge forskelligheder i en coachende tilgang.

Indsigt i hvilken betydning det har for dine omgivelser, hvordan dit billede af og din tilgang til dem er.

Udarbejdet dit personlige 10 års samt, samt planlagt delmålene og vejen dertil.

Flere du nye erfaringer ud fra konkrete oplevelser som ikke kun er foregået på det tankemæssige plan, men blevet ført ud i praksis

Dato: 29/3, 30/3. Tid: 09:00-16:00 Sted: Syddansk Universitet.


COACHING III Coaching III er et intensivt forsættelseskursus, som bygger på den viden og

erfaring med forskellige coachingredskaber, som du har fået på

Folkeuniversitetets coachingkursus I og II.

Coaching handler om at udvikle en kultur, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab og individuelt fremmer en

løsningsorienteret og fremadrettet vinderkultur og mindsker en problemorienteret og reaktiv "find fem fejl"-

mentalitet.

Med udgangspunkt i det, der fungerer i organisationen, på arbejdspladsen, samt at ledere og medarbejdere i

fællesskab indeholder nøglen til at skabe positiv udvikling, handler det om at undersøge, hvad der fungerer

bedst og systematisk arbejde med at sprede "best practice". Derudover at udvikle ambitiøse og realistiske

forventninger til fremtiden og iværksætte handlinger, der sikrer, at forventninger bliver til virkelighed. Coaching

skaber på den måde en effektiv og resultatorienteret læring med ægte engagement. På kurset vil der blive

endnu mere fokus på træningsdelen, således at I får teknikkerne og tilgangen mere ind under huden.

Temaer som vi vil arbejde dybere med er bl.a. værdier og overbevisninger, som

er nogle af de kraftigste værktøjer til at fremme motivationen.

Dato: 18/4, 19/4.

Tid: 09:00-16:00



8

HIGH PERFORMANCE TEAM På arbejdspladser og i mange stillinger stillers der krav om, at medarbejderne skal kunne arbejde i teams,

grupper og projekter. Et velfungerende team opstår dog ikke af sig selv.

Der er mange styrker, facetter og holdninger, som vi skal have viden om, og vi skal være opmærksomme på, hvorvidt disse er til stede, før at fundamentet for et high performance team er skabt.

Definition af high performance team stammer fra Jon R. Katzenbach og Gouglas K. Smith (1993), som bakkes op af nyere studier fra Gallup og Marcus Buckingham (2008)

På kurset kommer vi omkring flg. emner:

Hvordan kommer vi fra arbejdsgruppe til high performance team? Og hvordan er performance contra teameffektiviteten på rejsen?

Hvilke faser og udvikling gennemgår det stærke team? Vi kigger på typiske udviklingsfaser i teams, og hvordan performance er i et teams livsfaser.

Hvad er kendetegnende ved et stærkt team? Her tager vi afsæt i Martin Seligmann definition af de 24 styrker hentet fra den positive psykologi. Hvilken betydning har et teams performance sat i forhold til, hvor meget de enkelte teammedlemmers styrker er sat i spil?

Hvordan identificeres såvel det enkelte teammedlems som teamets samlede styrker? Alle deltagere vil opnå større bevidsthed, viden og indsigt i egne og potentielle teamets styrker og behov

Hvilke forskelle og faktorer skal være til stede i sammensætningen af et team? Udover styrkerne fra den positive psykologi er faglige, personlige forskelle og roller vigtige ingredienser til det stærke team.

Det får du på kurset High Performance Team:

Sikkerhed i at arbejde med og i teams, - med succes

Større viden om kompleksiteten i teams

Konkrete modeller og værktøjer du kan overføre direkte til brug i hverdagen.

Bevidsthed omkring faglige, personlige, holdningsmæssige forskelle.

Kortlægning af egne styrker.

Forskelle i forhold til foretrukken rolle i teamet



POSITIV POWER

Flyt dig mellem ørerne, og resten følger med af sig selv! Positiv power er dér, det hele starter. Hvordan tænker vi, hvad gør vi ved det? Der er evidens for, at positive forventninger skaber positive resultater. Når du fodrer hjernen med positive og realistiske forventninger, er der langt større sandsynlighed for, at du kommer i mål, med det du gerne vil.Du kommer til at tro mere på dig selv, bekymre dig mindre, udnytte dit potentiale.

Du får ganske enkelt større succes, fordi dine tanker bliver til virkelighed. Omvendt ved vi også, at man kun bruger 10 % af hjernens kapacitet, når man er bange, er skeptisk, bekymret eller på anden måde er styret af negativt ladede følelser.

9

I løbet af disse to kursusdag vil du få teorier, indsigt og værktøjer til at vende negative tanker til et positivt mindset. Du bliver i stand til at omsætte teori til handling og ved at kombinere synergier mellem positiv psykologi, coaching, mental træning og en styrkebaseret tilgang, vil du blive i stand til at udnytte 90 % af hjernens kapacitet i positiv retning.



BESTYRELSESARBEJDE Bestyrelsesarbejde er noget, der optager flere og flere. Aldrig har så mange været bestyrelsesmedlemmer, men

med hvilken ballast?

Forelæsningerne giver indblik i bestyrelsens rolle, ansvar og pligter og sætter fokus på, hvordan bestyrelser ud

fra et juridisk, strategisk og ledelsesmæssigt perspektiv bliver mere værdiskabende. Få værktøjer til bestyrelsesarbejdet, som sikrer, at bestyrelsens ressourcer bruges optimalt, og bliv klædt på til at udfordre direktionen, andre bestyrelsesmedlemmer og din egen tilgang til en bestyrelsespost.

Dato: 4/4, 11/4, 18/4. Tid: 18:00-19:45 Sted: Syddansk Universitet.


DET EFFEKTIVE LEDERTEAM

Forskning viser, at lederteam kan være som oliefelter: kæmpe ressourcer, men også kæmpe ressourcespild.

Det skyldes, at et lederteam ofte ikke formår at håndtere uenigheder og konflikter, uden at det går ud over sammenhængskraften.

Kompleksiteten og forandringshastigheden gør det svært for én leder, at udstikke kursen for organisationen og sikre, at den bliver fulgt. Det er nødvendigt med tværgående samarbejde i og mellem organisationer. Eksempelvis på sygehuse, hvor samarbejdet mellem læger, forskere, sygeplejersker, radiologer m.m. er afgørende. Lederteamet er afgørende i forhold til at skabe kurs, sammenhæng og fælles forpligtigelse på helheden.

Når vi skeler til den nyeste internationale forskning, så peges der på, at den danske litteratur om udvikling af lederteams med primært fokus på teamets kommunikation, konflikter, tillid, samspil m.m. er forkert!

På kurset præsenteres en model, der klart analyserer de faktorer, som skal være til stede for at udvikle effektive lederteam. Konkret vil vores opmærksomhed være rettet mod teamets forudsætninger, såsom at de har et klart formål som team og arbejder med de korrekte sager på møder. Desuden skal det enkelte medlem have noget ud af at være en del af teamet, og gerne opleve, at medlemskabet af teamet bidrager til trivsel, motivation, læring og udvikling.

Dato: 9/5. Tid: 17:30-19:15 Sted: Syddansk Universitet.


10

ABC TIL KONFLIKTLØSNING Alle mennesker oplever konflikter. Det afgørende er, hvordan du navigerer, når konflikten tager fart. På dette

kursus bliver du præsenteret for en enkel måde at gå til konflikter på. Du får en mæglende værktøjskasse - en

praktisk guide til at styrke menneskelige relationer og gøre det daglige samarbejde mere frugtbart.

Devisen er:

A: Tænk vi B: Undersøg C: Gør noget

Ved at følge denne fremgangsmåde bliver du bedre i stand til at agere konstruktivt og lande med begge ben på

jorden, selv når du er havnet i tilsyneladende uløselige situationer. Det kan både være arbejdsrelaterede konflikter eller i andre af livets forhold.

ABC'en bygger på bogen "Mellem Os - ABC til konflikt". Mie Marcussen er medforfatter til bogen og har arbejdet som konfliktmægler i sager om psykisk arbejdsmiljø, samarbejdsvanskeligheder mv. og derudover i

nabostridigheder, volds- og drabssager, erhvervssager mv. Derudover er hun master i konfliktmægling og ekstern lektor på KU og SDU i konfliktmægling.


Før pris: 1500kr. DSR-rabat: 750kr.

HISTORIE

TJERNOBYL 30 ÅR EFTER Natten til d. 26. april 1986 skete det som bare ikke måtte ske: en ulykke på det sovjietiske kernekraftværk

Tjernobyl, så alvorlig at lokalområdet som dengang husede tusinder, stadig i dag fremstår som en spøgelsesby.

Præcis 30 år efter inviterer Folkeuniversitetet til en aften i Tjernobyls tegn, med en af de danskere som ved

mest om ulykken, journalist og PhD. Per Dalgaard, som både vil fortælle om de historiske fakta som de har udviklet sig over 30 år, og personlige anekdoter fra sine rejser i området.



BRANDEN PÅ SCANDINAVIAN STAR Mordbranden på Scandinavian Star natten til den 7. april 1990 er Skandinaviens største kriminalgåde. 159

mennesker mistede livet som følge af de påsatte brande. I dag er det stadig ikke opklaret, hvem der satte ild til

skibet, og hvad motivet var. Derfor har myndighederne i Norge indledt en ny undersøgelse af katastrofen, hvor

mange danskere og nordmænd mistede livet på havet mellem Frederikshavn og Oslo.

Journalist og forfatter Lars Halskov har udgivet bogen ’Branden – gåden om Scandinavian Star', som bygger på

forfatterens mangeårige research og fortæller den ultimative historie om tragedien på Scandinavian Star. Den stiller blandt andet skarpt på tvivlsomme forretningsfolk, skattespekulation og elendige sikkerhedsforhold.

11



KULTUR OG SAMFUND

INDIEN, FRA VEDISK KULTUR TIL MULIG STORMAGT I 200 år var Indien reduceret til at udgøre en del af det britiske imperium, og først i 1947 fik Gandhi ført

Inderne til frihed og uafhængighed. I dag er Indiens økonomi verdens fjerdestørste, og de 1,2 milliarder indere

udgør en femtedel af verdens befolkning, men har de 1,2 milliarder indere fælles mål og interesser, eller er et

samfund med stadig fastholdelse i kastesystemet dømt til at knække over på midten?

Dato: 19/4, 26/4, 3/5, 10/5. Tid: 18:00-19:45 Sted: Syddansk Universitet.


FRIMURERI – FORTID ELLER FREMTID? Den Danske Frimurerorden så dagens lys i midten af 1700-tallet og har lige siden samlet mænd i alle aldre og

fra alle samfundslag omkring arbejdet med en række af livets store spørgsmål om f.eks. eksistens, tro, etik og

moral.

Men ligesom det internationale frimureri kredser det danske ikke blot om åndelighed. Frimureri handler også om kultur- og samfundshistorie, for i tidens løb har frimurerlogerne ikke blot været et spejlbillede af det omkringliggende samfund. De har også fungeret som progressive ”væksthuse” for ofte banebrydende idéer, der har ændret vores nation, kulturlandskab og historie. Frimurere har således deltaget i eller været med til at skabe baggrunden for en række af de største samfundsomvæltninger i nyere tid.

At frimureriet til stadighed bygger på symboler, ceremonier og ritualer, som alene er tilgængelige for frimurerne selv, og at Den Danske Frimurerorden altid har tiltrukket ikke blot almindelige danske mænd, men

også topembedsmænd, indflydelsesrige erhvervsledere, ministre og tilmed konger, har resulteret i en række myter om frimurerne. Men er der hold i fordommene?

Denne forelæsningsrække på i alt fem foredrag giver et hidtil uset indblik i frimurernes tankeverden og viser samtidig, hvordan frimureriet siden oplysningstiden har været med til at påvirke ikke blot en række af

verdenshistoriens store personligheder, men også den måde vores moderne samfund er indrettet på. Endelig forsøger de fem foredragsholdere at besvare det overordnede spørgsmål: Er frimureriet alene fortid, eller har det også en fremtid?

Tilrettelagt af Jon Bloch Skipper

Dato: 4/4, 11/4, 18/4, 25/4, 2/5. Tid: 18:30-20:15 Sted: Syddansk Universitet.


12

BILLEDER DER FORANDREDE VERDEN Der findes billeder, som næsten alle kender: den treårige flygtning Alan Kurdi, druknet og skyllet i land på en

tyrkisk strand, billederne af fanger der bliver ydmyget i Abu Ghraib, den vietnamesiske pige som flygtede

skrigende fra angreb med giftgassen napalm og talrige andre eksempler. Professor Lene Hansen er leder af

forskningsprojektet Images and International Security, som undersøger hvorfor og hvordan nogle billeder

påvirker den internationale opinion, mens andre ingen effekt har. Hun vil ved denne forelæsning indvie os

andre I deres arbejde.



PÅ KANTEN AF VELFÆRDSSTATEN Denne forelæsning tager udgangspunkt i Jesper Vaczy-Kraghs bog “På kanten af velfærdsstaten”.

Beretninger fra mennesker, som på egen krop oplevede 1900-tallets institutionsliv, har sjældent fundet vej til

bøger om danmarkshistorien. Denne bog er således den første samlede fremstilling af dansk forsorgshistorie med udgangspunkt i de anbragte og indlagtes fortællinger. Bogen åbner døre ind til tidligere lukkede verdener: livet på psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens anstalter, børnehjem samt en række andre specialiserede institutioner, som på godt og ondt var opholdssteder for de mennesker, der ikke kunne rummes i det danske normalsamfund.

“På kanten af velfærdsstaten” fokuserer desuden på en anden overset side af historien: At Danmark var et foregangsland, når det drejede sig om vidtgående indgreb over for udsatte grupper. En række danske særlove blev tidligt vedtaget og fik afgørende betydning for gruppernes muligheder for at gifte sig, sætte børn i verden, arbejde og leve frit i samfundet. Indgreb som kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde et sidestykke til i andre lande.

“På kanten af velfærdsstaten” handler ikke kun om ofre, men også om mennesker, der har formået at få en tilværelse på trods af alle odds. Selvom man ikke ligefrem kan sige, at de tilhører sejrherrerne, vil de alligevel være med til at skrive historien. De befinder sig iblandt os i dag, og en del af dem vil fortælle deres historie i denne bog.



LITTERATUR

KAREN BLIXENS AFRIKA Karen Blixen er en af Danmarks største og vigtigste forfattere, og uanset hvor hjemmevandt vi færdes i hendes

forfatterskab, har vi alle en klar forståelse af, at Afrika havde en helt særlig betydning for hende. Men hvorfor

blev Afrika så vigtig for Karen Blixen? Og hvordan påvirkede det hendes forfatterskab? Det er blot nogle af de

spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i denne kursusrække, hvor vi over fire aftener kigger på Karen Blixen og

hendes elskede Kenya. Desuden vil 'Den afrikanske Farm' blive sammenlignet med brevene fra Afrika, og der

vil ligeledes blive stillet skarpt på, hvordan Karen Blixen forholdt sig til udviklingen i Kenya efter hendes afrejse,

og hvordan man i Afrika i dag forholder sig til hende.

13



VERDENSLITTERATURENS MONSTER OG MESTERVÆRKER Den amerikanske forfatter Mark Twain har engang sagt, at en klassiker er en bog, som alle kender, men kun få

har læst. Nu har du chancen. I foråret 2016 sætter vi fokus på fem af verdenslitteraturens store mesterværker

fra det 18. og 19. århundrede. Kurset byder på en grundig introduktion til Laurence Sterns Tristam Shandy,

Wolfgang Goethes Faust, Honoré Balzacs Far Goriot, Charles Dickens Oliver Twist og Herman Melvilles Moby

Dick. Hvert værk introduceres af en kompetent litteraturforsker, og måske får du lige netop det skub, der skal

til, for endelig at komme i gang med klassikerne. Værkerne forudsættes IKKE (nødvendigvis) læst.

Dato: 10/3, 17/3, 31/3, 7/4, 14/4. Tid: 19:00-20:45 Sted: Dalum Kirke.


SKRIVEDRØMME OM AT SKRIVE Mange går med en drøm om selv at skrive. Efter at have grædt og grinet, tabt og vundet, levet og oplevet med

hundredevis af litterære skæbner, drømmer mange om at blive afsender på deres egen fortælling. Men hvordan

kommer man i gang?

Dette er ikke et skrivekursus, men en indføring i, hvad der allerede er tænkt og trykt om skriveprocessen og herunder refleksioner, tips og tricks til selv at give sig i kast med at skrive.

Tilmeld dig forelæsningsrækken, og få mod, lyst og inspiration til at prøve kræfter med dét at skrive.



NATURVIDENSKAB

UNIVERSETS GÅDER Man siger, at universet startede med Big-Bang for 13,7 milliarder år siden, men hvordan kan vi være sikre på,

at det er rigtigt? Hvad skete der dengang? Hvad er oprindelsen af alt stof og struktur i universet?, og hvad

bestod universet af dengang i forhold til nu?

Vi ved, at det er kun 4% af universet, som består af stof, vi kan se. Det er universets ”lyse side”. Men der er

også en ”mørk side”, som består af mørkt stof og mørk energi, som vi ikke kan se og observere direkte. For nylig blev der opdaget en ny partikel, som man mener, er den længe eftersøgte Higgs-partikel, den partikel, som skulle kunne forklare, hvordan det hele hænger sammen. Det brændende spørgsmål er nu, om der er en forbindelse mellem denne partikel og universets mørke side.

14



KEMI PÅ HJERNEN - GÅR UDOVER ENHVER FORSTAND “Vi har kun én chance for at udvikle en hjerne, og den er i fosterstadiet og de første leveår,” fastslår Philippe

Grandjean, der har drevet forskningsprojekter i hele verden for at undersøge miljøets påvirkning af menneskers

intelligens og udvikling. Bogen Kemi på hjernen - går ud over enhver forstand er Philippe Grandjeans personlige

og let læste fortælling om disse forsøg og deres resultater. Den skræller lag på lag af årtiers uvidenhed, naivitet

og korruption, som har ført til udbredelsen af de farlige miljøgifte. Og den fortæller om en af Danmarks skarpe

forskere og hans livslange arbejde i miljøets tjeneste.



FILOSOFI

KÆRLIGHEDENS SKIKKELSER Er der noget som betyder noget for de fleste mennesker, er det kærligheden. Den hyldes og efterstræbes i det

uendelige. Men måske netop fordi den er så allestedsværende og positivt værdiladet, kan begrebet om

kærlighed virke slidt, og det kan være svært at tale om den uden at forfalde til klicheer. Forelæsningsrækken

kaster et filosofisk blik på den vigtige men vanskelige kærlighed. Den undersøger kærlighedens forskellige

former og udtryk, med baggrund i forskellige tænkere og traditioner. Der findes flere former for kærlighed end

man måske lige er opmærksom på: foruden kærligheden mellem to voksne mennesker i parforholdet, er der

kærligheden mellem børn og forældre, næstekærligheden, kærligheden til visdom, kærligheden til modersmål

eller fædreland, kærligheden til en selv mv. Også kærlighedens omkostninger og begrænsninger vil blive

behandlet. Kærligheden er af nogle tænkere blevet set som paradoksal og umulig – som noget man kan stræbe

efter, men aldrig realisere fuldt ud.

Dato: 4/4, 11/4, 18/4, 25/4 2/5. Tid: 18:30-20:15 Sted: Syddansk Universitet.


HVAD ER VELFÆRD? Velfærd anses af de fleste for et ubetinget gode. Samtidig er velfærdsstaten under pres, og det diskuteres i

disse år hvorvidt den kan bevares. Forelæsningsrækken stiller skarpt på forudsætningerne for diskussioner om

velfærdsstatens fremtid og det gode liv i det moderne samfund. Består velfærd i at have rimelige muligheder,

eller i faktisk at have det godt – og hvad vil det i givet fald sige? Drejer det sig om at sikre rimelige

eksistensvilkår for alle, eller om at fremme alt hvad der kan bidrage til lykke og velvære? Hvordan har man

forstået velfærdsidealet til forskellige tider og i forskellige politiske bevægelser? Og hvad med dyrenes velfærd,

som også ligger mange på sinde, men som det synes svært at få gjort noget ved?

15



STORE KLASSISKE FILOSOFFER Ikke alle fire- eller femstjernede filosoffer opnåede i deres egen samtid den opmærksomhed, som de senere

blev genstand for.

Hobbes grundlagde den ’moderne samfundsvidenskab’, som Marx senere kritiserede. Universalgeniet Leibniz

blev genopdaget af de analytiske filosoffer i begyndelsen af det 20. århundrede. Og den betydeligste af de britiske empirister, David Hume, var i samtiden mest kendt for sin Englandshistorie. Herder inspirerede romantikerne og regnes af mange i dag blandt de første, der diskuterede de humanistiske videnskaber og deres politiske baggrund. Den unge Marx skærpede Ludwig Feuerbachs religionskritik og forsøgte at forstå religion som et system af illusioner med en særlig social funktion.


Før pris: 550kr. DSR-rabat:2 75 kr.

RELIGION OG TEOLOGI

BUDDHISME Buddhismen er en af de ældste religioner i verden. Den har haft stor betydning i religionshistorien og er i

samtiden blevet en moderne tradition med indflydelse også udenfor den organiserede religion.

Forelæsningsrækken fortæller religionens historie i de forskellige kulturer, den har vandret til: Indien, Tibet,

Thailand, Kina, Japan, Østasien og Vesten. De enkelte forelæsninger går desuden dybere i forskellige, centrale

buddhistiske temaer såsom meditation, socialt engagement, død, modernitet og moderne lederskab.

Forelæserne har hver bidraget til forskning i og formidling af buddhismens mangesidige univers.


Før pris: 550kr. DSR-rabat:275 kr.

KRISTNE OG MUSLIMSKE VERDNER Det hævdes ofte at vi står midt i et civilisationernes sammenstød mellem det kristne vesten og det muslimske

Mellemøsten. Et sammenstød med dybe historiske rødder, der næres af krig, vold og ødelæggelse. Men er der

tale om to skarpt adskilte verdner, der kun mødes på slagmarken? Eller er der nærmere tale om en flerhed af

muslimske og kristne verdner der i historiens løb har været forbundet, indfiltrerede og konfronteret med

hinanden på kryds og tværs? Vi skal på en tour de force gennem europæisk og mellemøstlig historie og

undersøge hvor og under hvilke omstændigheder kristne og muslimer har interageret og vi skal se eksempler

på hvad kristne og muslimer har diskuteret, hvilke ideer de har udvekslet og hvordan de i det hele taget har

opfattet hinanden siden Islams opståen og til i dag.

16



EN FRIHEDSKULTUR I DET 19. ÅRHUNDREDE En frihedskultur udviklede sig i det 19. århundredes Danmark. Det har haft blivende betydning for vores

opfattelse af religionsfrihed.

Periodens tiltagende individuelle religiøsitet var med til at udfordre enevældens lutherske fælleskultur. Andre

trossamfund end den evangelisk-lutherske kirke var helt afhængige af kgl. privilegier, som blev givet af enevoldskongen til de enkelte grupper af flygtninge og indvandrere.

Der var tale om indvandrere af europæisk herkomst, tilhørende forskellige trossamfund - reformerte, jøder og katolikker, men også tyske lutheranere. Kongen indså, at det betød en økonomisk fordel at få disse indvandrere til landet med deres kompetencer inden for håndværk, handel og landbrug, som der var brug for i landet. Dog blev flere jøder ikke godt modtaget. Dette ændrede sig noget med Frederik VI’s regering, som under den korporlige jødeforfølgelse i 1819, der i virkeligheden varede helt til slutningen af 1820, fastholdt en human indstilling og beskyttede jødiske borgere over for befolkningens forfølgelser. Sporene skræmmer set i lyset af vores egen tid.

Samtidig udviklede de vaktes gudelige forsamlinger sig på Fyn omkring 1820. De ville ligesom de fremmede trossamfund have frihed til religiøs udfoldelse. Forfølgelser og retssager fulgte, men uden at myndighederne kunne dæmme op for disse forsamlinger. De to kirkelige retninger: Grundtvigianisme og Indre Mission havde deres rod i disse frie vækkelser. Der var tale om en markant lægmandsbevægelse i 1800-tallet, som var væsentlig for Folkekirkens nutidige selvforståelse med fremhævelsen af lægmandsindflydelsen og ønsket om religiøs frihed og rummelighed. De vaktes krav om religiøs frihed blev senere i århundredet forudsætningen for

grundtvigske politikeres krav en implementering af den religiøse frihed i Danmark – både inden for og uden for folkekirken. Alt dette er vigtigt i dag.



Documents

DSR Odense forå ret 2016 file3 PSYKOLOGI OG SUNDHED HUSKER DU? Hvad er dit tidligste minde? Som svar på dette spørgsmål vil voksne typisk henvise til en begivenhed, der