Upload
tranhanh
View
214
Download
1
Embed Size (px)
Citation preview
07‐03‐2011
1
Sprogudvikling – konsekvenser forsprogvurdering og tiltag
Dorthe Bleses,
Center for Børnesprog,
Syddansk Universitet
NORSK LOGOPEDLAGS VINTERKURS, Oslo, 12. mars 2011
Understøtte senere læring i skolen
Trivsel og læring her‐og‐nu
Sprog, sociale fællesskaber og læring
• Læsefærdigheder• Personlige, kognitive og sociale udvikling
• Sociale fællesskaber
• Omverdensforståelse
Tidlig identifikation er vigtig!
Tilegnelse af ordforråd
KARLA
Børn bruger hvad de har til at lære mere
”den rige bliver rigere mens den fattige forbliver fattig”
Ordforrådets størrelse
Nye ord pr. måned
NIELS
OSCAR
Hvad ved vi? Betydning af tidlig indsats
Størst ”investment return” af tidlig indsats
Heckman, 2008
•Erfaringer afgørende for sprogtilegnelsen
•Individuelle forskelle i l h d f f
Individuelle forskelle øges over tid
muligheder for erfaringer
•Erfaringer påvirker individuelle forudsætninger
07‐03‐2011
2
Hjernens vækst vs. ”investment return”
7
Problem
• Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide
Antal børn med ”typisk sprogtilegnelse” i DK
*Data baseret på materialet Sprogvurdering af 3‐årige, Inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., under udarbejdelse)
Forsinkelser indhentes ikke
*Skibbe, Grimm, Stanton‐Chapman, Justice, Pence & Bowles, 2008
Problem
• Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide
– Mangel på valide metoder
Undersøgelse af testredskaber i DK (Slott, Bleses & Vach, 2008)
07‐03‐2011
3
Problem
• Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide
– Mangel på valide metoder
• Børn med sproglige problemer får ikke den indsats de har behov for
– Mangel på sprogrigt miljø i hjemmet dagtilbud, og i skolen
Effektive sprogindsatser
• Sprogrigt læringsmiljø i hverdagen
– Rig sprogmodel
– Understøttende sprogstrategier (herunder dialogisk læsning)
– Struktureret sprogarbejde
Omfang af udvidede interaktionermellem barn og voksne*
Ingen interaktioner
Hvor ofte anvendes sprogstrategier i dagtilbud?
Kun interaktioner om rutiner
Minimal interaktioner
Udvidet interaktioner
*Gengivet efter Wasik & Newman 2008
Omfang af åbne spørgsmål*
Hvor ofte anvendes sprogstrategier i dagtilbud?
Lukkede spørgsmål
Åbne spørgsmål
* Siraj-Blatchford & Manni, 2008
Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats?
• Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation
– Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
– Hvem skal findes? (risikofaktorer)
– Hvilke krav til materialer? (psykometriske)
• Forbedring af det sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser
Præsentation
• Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
• Hvem skal findes? (risikofaktorer)
• Hvilke krav til materialer? (psykometriske)
• Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale
• Opmærksomhedspunkter i forhold til forbedre af sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser
07‐03‐2011
4
Præsentation
• Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
Lære at læse (begynderlæsning)
Læse for at lære (avanceret læsning)
Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse)
• Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?
Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelseCDI‐ Forældrerapporter
”se hund”
X
• Studier baseret på CDI‐forældrerapporter 8 mdr.‐3 år•Sprogvurderinger 3‐6‐årige
• Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?
– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens”
Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse
KOMBINERER ORD
KOMPLEKST SPROG
SIGER ORD
FORSTÅR ORD
Sproglige milepæle fra 8‐36 måneder
FORSTÅR ORD
GESTIKULATION
VENDINGER
8 9 16 24 25
07‐03‐2011
5
• Lydudvikling
• Ordforråd (bredde – dybde)
• Syntaks og grammatik
• Kommunikative strategier
Sproglige dimensioner fra 1‐6 år
• Narrativitet
• Sproglig (lydlig) bevidsthed
• Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009)
– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens"
– Mindre men stabil kønsforskel
Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse
300
400
500
600
700forståelse pige
produktion pige
forståelse dreng
produktion dreng
ord
Piger siger lidt mere end drenge
0
100
200
300
8
10
12
14
16
18
20
22
24
26
28
30
32
34
36
alder (mdr.)
ant
al o
• Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?
– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens"
– Mindre men stabil kønsforskel
Store individuelle forskelle fra begyndelsen
Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse
– Store individuelle forskelle fra begyndelsen
500
600
700
800 p5
p10
p25
p50
p75
p90
p95
d
Store individuelle forskelle (niveau)
0
100
200
300
400
16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36
alder (mdr.)
ant
al o
rd
Store individuelle forskelle (vækst)
07‐03‐2011
6
• Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?
– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens"
– Mindre men stabil kønsforskel
Store individuelle forskelle fra begyndelsen
Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse
– Store individuelle forskelle fra begyndelsen
– Et og tosprogede børn lærer sprog på samme måde
• Sprogkompetencer er som etsprogedes men er fordelt over to sprog
• Det tager længere tid at lære to sprog
• Mindst forskelle ifb.lydlig udvikling, størst forskelle
Tosprogede børn
ifb. ordforråd
• Med rette betingelser har tosprogede god sproglig udvikling på begge sprog
• Med rette betingelser kan tosprogede i sidste ende klare sig bedre i skolen end etsprogede
Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse
Produktivt sprog Lydlig opmærksomhed • Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?
– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens"
– Mindre men stabil kønsforskel
Store individuelle forskelle fra begyndelsen
Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse
– Store individuelle forskelle fra begyndelsen
– Et og tosprogede børn lærer sprog på samme måde
– Tilegnelsen af talesprog forudsiger læsning
MÅL FOR LÆSEFÆRDIGHEDER
Læseforståelse - for at kunne bruge læsning til at lære matematik, historie, naturvidenskab, dansk…..
Læsefærdigheder skal være automatiserede og flydende
Hvad kræver det at kunne læse?
AFKODNING
r = /r/o = /o/s = /s/e = //
FORSTÅELSE
”rose”
• Det alfabetiskeprincip
• Bogstaver
• Lydlig opmærksomhed
• Ordforråd
07‐03‐2011
7
Hvad kræver det at kunne læse?
• Avanceret ordforråd
• Syntaktisk viden
• Baggrundsviden
Lære at læse (begynderlæsning)
Læse for at lære (avanceret læsning)
Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse)
• Lydlig opmærksomhed afkodning
• (Tale)sproglige færdigheder læseforståelse
Hvad ved vi? Talesprog og læsning
• Gode til at forudsige afkodning
• Lydlig opmærksomhed (fx Dickinson et al., 2003; Scarborough, 1998; Schatschneider et al., 2004)
• Bogstavkendskab (fx Lytinen et al., 2006; Scarborough, 1998; Elbro & Scarborough, 2004)
• Gode til at forudsige læseforståelse
• Ordforråd (fx National Research Council, 2008, Ricketts et al., 2007; Tannenbaum et al.,
2006, dansk oversigtsartikel: Gellert, 2008)
• Syntaktisk viden (fx Scarborough, 2001)
• Narrative kompetencer (fx Uccelli et al., 2007; Vermon‐Feagans et al., 2001)
• Baggrundsviden (Aukrust, 2009)
• Første år af læseudvikling især afkodning der forklarer variation, senere talesprog (ordkendskab)
• ‘‘Fourth‐grade slump’’ (Leach, Scarborough, & Rescorla, 2003)
Hvad ved vi? Talesprog og læsning
g p ( g )
• Børn der scorer lavt på alle prædiktorer forbliver ofte langsomme (”the catch‐up leap” afgørende, Shaywitz, 2003)
• Tosprogede børn er ofte forsinkede sammenlignet med etsprogede børn (Nakomoto et al., 2007)
• Især læseforståelse som stiller ekstra krav til talesproglige kompetencer er forsinket (Nakomoto et al 2007)
Hvad ved vi? Talesprog og læsningTosprogede børn
talesproglige kompetencer er forsinket (Nakomoto et al., 2007)
• Ikke‐vestlige indvandrere i Skandinaviske lande klarer sig markant dårligere
• Samme faktorer påvirker et‐ og tosprogede børn (Aukrust2009)
Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats?
• Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation
– Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
– Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes• Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed
og kommunikative kompetencer må vurderes
– Individuelle forskelle og kønsforskelle
07‐03‐2011
8
Præsentation
• Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
• Hvem skal findes? (risikofaktorer)
Hvad taler vi om?
• ”language delay”
• ”language disorders”
• ”specific language impairment”
• ”primary language impairment”
”d l t l l diffi lti ”• ”developmental language difficulties”
• ”developmental language disorders”
• ” late talkers”
• ”late bloomers”
• ”late language emergence”– Etc…….
44
Hvornår har man sproglige problemer?
• Hvilke cutpoints skal vi anvende i forbindelse med estimering af prævalens?
– Klinisk vurdering (fx Bax, M., & Hart, H., 1976)
– Cutpoint mellem p5 og p10 baseret på forskellige test/forældrerapporter (fx Burden, Stott, Forge, & Goodyer, 1996)
– Mellem 1 og 2.5 SD på sprogtest (fx Randall, Reynell, & Curwen, 1974)
– Kronologisk sprogaldermål? (fx Stevenson & Richman, 1976)
– Forståelse af 3 ud af 5 spørgsmål; produktion af 3‐ords‐sætninger (fx Westerlund & Sundelin, 2000)
45
Hvor mange har sproglige problemer?
• Hvad er prævalensen for sprogproblemer? Ved 3 år?– Populationsbaserede studier
• Lavest: 0.6% (Stevenson & Richman, 1976)
• Højest: 19.0% (Rescorla, 1993)
St di b t å l kt d l ti– Studier baseret på selekterede populationer• Lavest: 1.5% (Stewart et al, 1989)
• Højest: 55.0% (Locke, Ginsborg & Peers, 2000)
•
46
Hvem har størst risiko?• Tidlig sproglig forsinkelse
• Køn
• Sprogproblemer i familien
• Socioøkonomiske faktorer (uddannelse)
E i i• Etnicitet
• Fødselskomplikationer
• Sociale (adfærdsmæssige) problemer
• Emotionel/psykiatriske problemer
• Nelson et al. (2006) U.S. Preventative Services Task for Review. • Law et al. (2000) NHS Health Technology Assessment Program• Danske studier (Bleses et al., 2010) + dansk review (Lum & Bleses, under udarbejdelse)47
Tidlig sproglig forsinkelse
07‐03‐2011
9
Køn Køn
Sprogproblemer i familien Uddannelse (familiens højeste)*
>p85 p5 + p15 <p5
Grundskole 48% 23% 29%
Gymnasiet 50% 32% 18%
h f lErhvervsfaglig 73% 14% 13%
KVU 80% 11% 9%
MVU 83% 13% 4%
LVU 89% 7% 4%
*Bleses et al., under udarbejdelse
Mødres uddannelse vigtigere end fædres
Mors uddannelse Fars uddannelse
Ordforråd
Etnicitet
*Data baseret på materialet Sprogvurdering af 3‐årige, Inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., under udarbejdelse)
07‐03‐2011
10
Alle risikofaktorer Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats?
• Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation
– Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
– Hvem skal findes? (risikofaktorer)
– Metodisk usikkerhed
– Ingen risikofaktor kan i sig selv identificere alle børn
– Sproglige problemer kan støde til
– Flere sprogscreeninger?
Præsentation
• Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
• Hvem skal findes? (risikofaktorer)
• Hvilke krav til materialer? (psykometriske)
Hvad er vigtigt for tidlig identifikation?
• Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes
• Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer må vurderes
• Individuelle forskelle og kønsforskelle
• Ingen risikofaktorer er universelle
• Sproglige problemer kan støde til senere
Krav til materialer
• Ensartet, valid, og pålidelig
– Minimere brugen af items som bygger på subjektive vurderinger
– Undgå items som er afhængige af familiens i k i k t t t kt ll k lt l/ t i ksocioøkonomiske status, struktur eller kulturel/etnisk
baggrund
– Opnå faste cut‐off scorer og beslutningsregler, standardisering af materialet og fastsættelse af såvel alders‐ som kønsspecifikke normer
• Dokumentation og grundig vejledning
Krav til materialer
• ”Content validity”
– Sikrer at materialet måler pålideligt dvs. har en høj intern validitet
• ”Concurrent validity”
– Sikrer at materialet kan skelne pålideligt mellem børn med typisk sprogtilegnelse og børn med sproglige problemer (sproglige dimensioner, items)
• ”Preditive validity”
– Sikrer at materialet kan identificere de børn der også på sigt vil få vanskeligheder med sproget (sproglige dimensioner, items)
07‐03‐2011
11
Metoder
• Evidensbasering (sproglige dimensioner)
• Grundig afprøvning med intern og ekstern validering (sproglige dimensioner, metoder, items)– Aldersgruppeniveau
– Barneniveau
– Itemniveau
– Testniveau
• Eksemplar fra udvikling af nyt materiale
Evalueringskriterier
• Aldersgruppeniveau:
– Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper
Ideelt resultat
3-årige Inden skolestart Bh.kl.
Eksempel
14161820
Udeladt for 3‐årige Inkluderet
110
120
130
02468101214
3‐årige Inden skolestart
Bh.kl.
Rim
60
70
80
90
100
110
Age 5 Age 6 Age 7
Hurtig navngivning
Evalueringskriterier
• Aldersgruppeniveau:
– Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper
• Barneniveau
– Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin
Ideelt resultat
Fordeling af score
07‐03‐2011
12
EksempelPilot 1 Pilot 2
RIM
Pilot 3 Normeringsstudie
Ideelt resultat
Etsprogede Tosprogede
Eksempel
Etsprogede Tosprogede
HISTORIEFORTÆLLING
Evalueringskriterier
• Aldersgruppeniveau:
– Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper
• Barneniveau
– Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin
• Itemniveau
– Neutrale, stige i sværhedsgrad, måle samme skala
70%80%90%
100%3-Year olds5-6 Year olds
Ideelt resultat
0%10%20%30%40%50%60%
EksempelSPROGFORSTÅELSE A
• Uddannelse
• Etnisk herkomst
07‐03‐2011
13
Evalueringskriterier
• Aldersgruppeniveau:
– Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper
• Barneniveau
– Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin
• Itemniveau
– Neutrale, stige i sværhedsgrad, måle samme skala
• Testniveau
– Nogle testdele skal korrelere men ikke for meget
Ideelt resultat
50
60
20
30
40
5y
5 10 15 20
Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats?
• Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation
– Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
– Hvem skal findes? (risikofaktorer)
– Krav til materialer (hvilke principper?)
‐ Ensartet, valid, og pålidelig
‐ Dokumentation og grundig vejledning
‐ Evidensbasering
‐ Grundig afprøvning
Præsentation
• Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
• Hvem skal findes? (risikofaktorer)
• Krav til materialer (hvilke principper?)
• Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale
Sprogvurderingsmateriale til 3‐årige, inden skolestart og i børnehaveklassen
Krav til materialet
• Skal kunne anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i bh.klassen:
– Individuel vurdering af ét‐ og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i bh.klassen + klassetest
– Vurdering af det enkelte barns fra 3 år til bh.klassen
– Ikke vare mere end 30 minutter
• Skal kunne bidrage til en mere:
– Målrettet tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats
– Sammenhængende indsats fra dagtilbud til skole
07‐03‐2011
14
Særlige ”features” ved nye materiale!
• Vurdering af alle børns dansksproglige kompetencer målt på samme etsprogede norm
• Individuel vurdering af udvikling fra 3 år til bh.klassen
• Normalfordeling vs. skæv fordelingNormalfordeling vs. skæv fordeling
• Vurdering af talesprog og forudsætninger for læsning
• Faste cut‐off scorer med alders‐ og kønsspecifikke normer
• Samlet score + Sproglig profil
• Vurdering af tosprogede børns modersmål (ordforråd)
Udfordringer!
• Manglende empiri– Sprogtilegnelsen fra 5 år til bh.klasse (alle)
– Sproglige og dansksproglige kompetencer 3 år til bh.klasse (tosprogede børn)
– Sammenhængen mellem talesprogsudviklingen ogSammenhængen mellem talesprogsudviklingen og læseudviklingen fra 3 og bh.klasse
• Pilotafprøvninger ikke synkroniseret med endelige anvendelse
• Tidshorisont for udvikling
Oversigt over materialer
• Sprogvurderingsmateriale + tilhørende billeder mm.– Forældreskema
– Registreringsskema
– Resultat (Interventionsgruppe + Sproglig profil)
R lt t t• Resultatrapport
• Vejledningsmateriale
• Vejledningsvideoer
• Støttemateriale
• Inspirationsmateriale
Udvikling af nye materiale
1. Forskningsoversigt af studier og test materialer (nationale og internationale)
– Valg af indhold (sproglig dimension) (prædiktabilitet)
f f d l f/h l l ( )2. Afprøvning af dele af/hele materialet(N= 500)
Hvilke sproglige dimensioner?
Receptivt og produktivt talesprog læseforståelseLydlig opmærksomhed afkodningKommunikative kompetencer sociale fællesskaber, undervisning
Inden skolestart Børnehaveklasse3 årTidlige (tale)sproglige kompetencer Læsning Uddannelse
3 pilot afprøvninger
• Hvordan fungerer sprogvurderingsmaterialet?
– Afprøvning af dele af/hele materialet (N= 500 (84)/460)
• Bliver materialet anvendt og scoret pålideligtg p g
– Sammenligning mellem diktafonoptagelser af gennemførte sprogvurderinger og egne scoringer (N=110 børn)
• Måler hver enkelt testdel det den skal?
– Sammenligning med 5 eksterne test (N=98)
07‐03‐2011
15
5 eksterne test
Reynell Sproglig test 1 Receptivt ordforråds‐ Datid
(Imp. + Eks.) test
• Ingen gold standard• 5 eksisterende materialer (men ikke dokumenteret) • Fortolkning af resultat usikkert hvis uoverensstemmelse
Oversigt over deltest
Sproglig dimension Deltest Alder UØ Type
Produktivt talesprog Ordforråd (+ kon.ord.) F* I
Ords endelser F* I
Sproglig kompleksitet 3 år F* I
Udtale af sproglyde 3 år P IUdtale af sproglyde 3 år P I
Historiefortælling P I
Receptivt talesprog Sprogforståelse A+B P I + K
Lydlig opmærksomhed Skelnen af sproglyde P I
Rim IS, bh.kl. P I + K
Bogstavkendskab IS, bh.kl. P I + K
Hurtig navngivning IS, bh.kl. P I
Kommunikative kompetencer Kommunikative strategier P I
OPBYGNING: TEST
• Struktur1.Ingen du går i
gang• Beskrivelse af
testen• Det skal du
bruge• Sådan gør du• Scoring
2.Øvelser• (STOPREGEL)
3.Testen
Forløb af sprogvurderingen
• Gennemførelse af sprogvurdering
– Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej (ind./klasse)
• Resultatet af sprogvurderingen
– Placering af barnet i indsatsgruppe
• Samlet score på basis af de deltest
der indgår afhængig af tester (udregnes af system)
Resultat 1: samlet score
Figur 1 Barnets resultat
65Barnets score
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Normtal
Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats
Forløb af sprogvurderingen
• Gennemførelse af sprogvurdering
– Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej
• Resultatet af sprogvurderingen
– Placering af barnet i indsatsgruppe
• På basis af samlet score (udregnes af IT‐system)
– Barnets sproglige profil
• På basis af 4 delscorer
07‐03‐2011
16
Resultat 2: sproglig profil
Figur 2 Barnets resultat på de sproglige dimensioner
73
63
Lydlige
Receptivt talesprog
Produktivt talesprog
66
58
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Normtal
Kommunikative kompetencer
Lydlige kompetencer
Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats
• Kvalitative oplysninger
Forløb af sprogvurderingen
• Gennemførelse af sprogvurdering– Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej
• Resultatet af sprogvurderingen• Resultatet af sprogvurderingen– Placering af barnet i indsatsgruppe
• På basis af samlet score (udregnes af IT‐system)
– Barnets sproglige profil• På basis af 4 delscorer
– Barnets sproglige udvikling over tid• På basis af samlet score udregnet på forskellige alderstrin
Resultat 3: sproglig udvikling over tid
Figur 2 Barnets resultat på de sproglige dimensionerFigur 3 Barnets udvikling over tid
60
70
80
90
100
T
e
s
90. percentil80. percentil70.
0
10
20
30
40
50
60
2 3 4 5 6 7
t
s
c
o
r
e
Alder
percentil60. percentil50. percentil40. percentil30. percentil
Normering af materialet
• Fastsættelse af såvel alders og kønsspecifikke normer (særlig indsats, fokuseret indsats og generel indsats)
• Beskrive intern validitet
I alt Heraf tosprogede
• Ligelig kønsfordeling• Forældres uddannelsesmæssige fordeling er repræsentativ
tosprogede
3 år 1351 (790) 229
Inden skolestart 1740 (1033) 448
Bh.kl 1156 (609) 251
Bh.kl - klasse 1588 (709) 316
Intern validering
• Er den samlede score normalfordelt?
Fordeling af børn: samlet score (alder, køn)3‐årige Inden skolestart
Bh.klasse ‐ gruppeBh.klasse
07‐03‐2011
17
Intern validering
• Er den samlede score normalfordelt?– JA…men enkelte deltest kan forbedres!
• Hvor god er reliabiliteten inden for deltest?– Chronbach’s alpha (fra 0 70 til 0 95)Chronbach s alpha (fra 0.70 til 0.95)
– Tilsvarende Item‐total korrelationer
– MEGET GOD
• Vurderer materialet en bred vifte af sproglige kompetencer?– Interne korrelationer (fra 0.3‐0.8 – de fleste 0.4‐0.6…når testen
administreres rigtigt)
– Alle deltest måler sprog – men ikke de samme!
Ekstern validering
• Måler materialet (deltest) det de skal?
– Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering
– Sammenligning med andre test
Intern validering
• 3‐årige
– Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk
Intern validering (3 år)
Særlig indsats p<5 (N=178)
I høj grad + i overvejende grad 95%
• 894 i fokuseret og særlig indsats (12.992 børn i sprogvurdering.dk)
• Svarprocent 40%
I mindre grad 4%
Ingen overensstemmelse 0%
Fokuseret indsats p<5 – p15 (N=185)
I høj grad + i overvejende grad 82%
I mindre grad 15%
Ingen overensstemmelse 3%
Ekstern validering
• 3‐årige
– Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk
• Inden skolestart (N=41)
– 3 test gennemført af talepædagoger i Helsingør, København og Århus
Ekstern validering: inden skolestart(n=41, 1 spr+2 spr. ), pilot 3
TEST Rim Forstå A Forstå B Lyd Bogstav Kom
Reynell (imp) ,524 ,583 ,518 ,277 ,358 ,238
Viborg ,608 ,688 ,558 ,436 ,504 ,240
Sproglig test 2
,311 ,410 ,207 ,222 ,349 -,012
• Korrelationer til dels drevet af fordeling af et‐ og tosprogede børn
07‐03‐2011
18
Ekstern validering
• 3‐årige
– Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk
• Inden skolestart (N=41)
– 3 test gennemført af talepædagoger i Helsingør, København og Århus
• Børnehaveklasse (N=57)
– Sammenligning med rutinevurdering i Nyborg kommune
Ekstern validering: bh.klasse(n=57 1 spr+2 spr. ), normeringsstudie
TEST Rim His Forstå A
Forstå B
Lyd Bog-stav
Navn Kom Ord End
Sprogligtest 1
0,243 0,113 0,669 0,415 0,127 0,181 0,255 0,416 0,382 0,374
Forståelse 0 169 0 381 0 487 0 416 0 424 0 254 0 163 0 363 0 202 0 256Forståelse begreber
0,169 0,381 0,487 0,416 0,424 0,254 0,163 0,363 0,202 0,256
Skelnen af sproglyde
0,092 0,022 0,425 0,348 0,199 0,287 0,234 0,312 0,159 0,228
Rim 0,020 0,159 0,151 0,042 0,083 0,286 0,098 0,020 0,077 0,050
Stavelser 0,098 0,238 0,196 0,143 0,050 0,058 0,066 0,028 0,030 0,067
Bogstaver 0,269 0,021 0,228 0,207 0,417 0,789 0,382 0,455 0,186 0,234
Konklusion validering
• Grundig afprøvning har ført til positive resultater
• Positivt resultat af intern validering– Resultater baseret på ”førstegangsanvendelse”
– Nogle deltest kan forbedres
• Positivt resultat af ekstern valid• Positivt resultat af ekstern valid– Fortolkning dog ikke entydig
• Men…– Undersøge materialets validitet når det har været anvendt et
stykke tid
– Længdeundersøgelser (prædiktabilitet!!)
Præsentation
• Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
• Hvem skal findes? (risikofaktorer)
• Krav til materialer (hvilke principper?)
• Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale
• Opmærksomhedspunkter i forhold til forbedre af sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser
Hvilke sproglige kompetencer skal understøttes?
• Talesproglige kompetencer
– ”Byggeklodserne”
– At kunne fortælle
• Lydlig opmærksomhed
• Kommunikative kompetencer
• Omverdensforståelse
HVILKE sprogindsatser er effektive?Hvilke sproglige indsatser er effektive?
• Sprogrigt læringsmiljø i dagtilbud og hjemmet
• Det sprog voksne selv anvender!– Rig sprogmodel
• Hvor ofte voksne anvender sproget!– ”Sprogrige” situationer overalt
• Den måde voksne bruger sproget på!– Sprogunderstøttende og målrettede strategier
07‐03‐2011
19
‐Anvende åbne spørgsmål der giver børn en aktiv rolle i samtalen
‐Fortolker og udvide det barnet siger
‐Følge barnets interesser
Sprogunderstøttende strategier
Følge barnets interesser
‐Relaterer til noget barnet kender i forvejen
‐Ikke rette fejl direkte
Dialogisk oplæsning om en træls mor
Særlig sprogrig situation
Snak om bogen før, under og efter oplæsningen
Forklar svære ord og billedsprog
Dialogisk oplæsning
Forklar svære ord og billedsprog
Følg barnets interesse
Gentag + med nyt indhold
Relater til tidligere oplevelser
Talesprog Lydlig opmærksomhed
Vurdering af effektivitet
POSITIVE EFFEKT INGEN ENTYDIG EFFEKT
Eksempel på effekt (dialogisk oplæsning)*Effekt af dialogisk oplæsning
Forbedringsindex Gennemsnit:+19 percentil point
Interval:‐6 til +48 percentil point
Gennemsnit:+9 percentil point
Interval:‐7 til +40 percentil point
*What Works Clearinghouse, 2007
HVORFOR virker disse sprogindsatser?Hvorfor virker disse indsatser?
• Understøtter barnets deltagelse i sociale fællesskaber
– Inddrager barnet aktivt og stiller krav om deltagelse
– Anerkender barnets bidrag
– Understøtter alle sproglige kompetencer
– Understøtter barnets omverdensforståelse
HVORFOR virker disse sprogindsatser?Hvorfor virker disse indsatser?
• Understøtter barnets læring
– Understøtter sprogtilegnelse og omverdensforståelse
– Udnytter barnets motivation
– Gentagelser – med variationer og nyt indhold og
– Kobling af ny viden til tidligere erhvervet viden
sikrer at ny viden huskes og at varig læring opstår
• Strategier understøtter den måde information lagres på i hjernen og bliver til viden– Neurale netværk
• Antal
• Hurtighed
Hvorfor virker disse indsatser?
Hurtighed
– Aktivering
• Lagring af information– Registrering
– Stabilisering og integration
– Lagring af hukommelsesspor i langtidshukommelsen
07‐03‐2011
20
Samtale om et ambulancebesøg
Pædagog:‐De skal sidde klar. Du ved nok der ligger en brandstation lige hernede [..] så sidder de klar der. Hvis en gammel dame ringer til
Eksempel fra samtale om et ambulancebesøg
Alarmcentralen så kan de lige ringe ud til mændene i ambulancen og sige ”så”
Kobler til tidligere erhvervet viden
Gentagelser + nyt indhold
Du ved nok der ligger en brandstation
brandbilerVej
Ambulance
Brandstation
Falckredder
Ambulance
Alamcentral
Bruges strategierne overfor alle børn?Bruges strategierne overfor alle børn?
Hvad handler bogen om?
• Handling
• + Form (overskrift/ryg)
• + Ordforklaring (”ål”)
Hvad er der uden på?
• Objekter/farver
• ‐ Form
• ‐ Ordforklaring (”tøffer”)
HVORFOR virker netop disse indsatserSam?Samarbejde med forældrene
•Hjemmelæringsmiljøet er vigtigt
• Fortæl forældre om hvordan de kan anvende sprogunderstøttende strategier og hvorfor
•Øv med dem hvis det er nødvendigt
HVORFOR virker netop disse indsatserSam?Samarbejde med dagtilbud
• Pædagogerne skal anvende sprogunderstøttende strategier og strukturerede indsatser
•Behov for øjne på egen praksis
•Direkte coachting med praktiske eksempler og understøttelse af refleksion mest effektiv
HVORFOR virker netop disse indsatserSamarbejder med skolen?Samarbejde med mellem dagtilbud og skolen
• Samtænke grundlæggende forskellige forståelser
–Dagtilbuddets sensitivitet overfor det enkelte barn
–Skolens mere strukturerede arbejdsform
–Særligt tilrettelagte forløb (sprog – omverden)
07‐03‐2011
21
Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats?
• Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation– Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)
– Hvem skal findes? (risikofaktorer)
Krav til materialer (hvilke principper?)– Krav til materialer (hvilke principper?)
• Forbedring af det sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser
– Sprogunderstøttende strategier
– Målrettede (strukturerede) forløb
– Samarbejde med og mellem forældre, dagtilbud og skole
Hvad er vigtigt for tidlig identifikation?
• Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes
• Individuelle forskelle og kønsforskelle
• Ingen risikofaktorer er universelle
• Evidensbaserede sprogvurderingsmaterialer
• Effektive indsatser i dagligdagen og samarbejde
Sprogscreening af alle børn?
• Sprog forudsiger livsmuligheder• Individuelle forskelle meget store• Risikofaktorer kun til begrænset hjælp• Børn med sproglige problemer opdages for sentSTA (’S Tid A ’ di d f ft )• STA (’Se‐Tiden‐An’‐diagnosen anvendes for ofte)
• Små risikotegn kan blive til større forsinkelser hos nogen børn
• Dobbelt sårbare børn (Bente Hagtved)– Emotionelle problemer lægges til de sproglige problemer
• I skolen er det for sent!
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!