Diakoni i Systematisk Teologi - Jørgen H. Tscherningtscherning.mono.net/upl/19760/JrgenHTscherningDiakonii... · 2016. 12. 21. · Diakoni i Systematisk Teologi - Jørgen H. Tscherning

Diakoni i Systematisk Teologi - Jørgen H. Tscherning JørgenHTscherning_Diakoni-i-Systematisk-Teologi.docx - Dato: 17.03.2016 - Side 1 af 17

Ovenfor forfattere, der inddrages i opgaven. Se nærmere i appendix til sidst

Diakoni og de antropologiske aspekter - Skabelse og menneskesyn

Opgavebesvarelse ved Jørgen H. Tscherning.

Studie: Kandidat i diakoni, fag: Diakoni i Systematisk Teologi, studienr. 201503516.

Opgavemateriale (opgaven som formuleret)

hentet 11.3.2016 fra: https://eksamen.au.dk/studerende/proeve/16699/besvar/OpgaveTekst,

Diakoni i Systematisk Teologi

Der ønskes først

1) En redegørelse for det syn på det skabte og mennesket, der kommer til udtryk i Augustins tekst

”Håndbog om tro, håb og kærlighed” (Kompendiet).

Dernæst ønskes

2) En sammenligning med det syn på det skabte og mennesket, der kommer til udtryk i Martin

Luthers tekst ”Gendrivelse af Latomus” [Rationis Latomianae confutatio] (Kompendiet).

Endelig ønskes

3) En diskussion af Augustins og Luthers antropologier i forhold til Peter Widmanns artikel ”Det

kristne menneskesyn – et menneskeligt menneskesyn” (Kompendiet) og en perspektivering til

Carlos E. Hams artikel ”Empowering Diakonia: A Perspective from the WCC”, i S. Dietrich et al.,

Diakonia as Christian Social Practice. An Introduction. Theodor Jørgensens artikel ”Gudbilledlighed

og seksualitet” (Kompendiet) skal inddrages i både diskussion og perspektivering.


Indholdsfortegnelse

AFS. 1. INDLEDNING ................................................................................................................................................... 3

AFS. 2: REDEGØRELSE FOR AUGUSTINS (397)SYN PÅ DET SKABTE OG MENNESKET .................................................... 4

2.1 Baggrund (om Augustin) ...................................................................................................................................... 4

2.2 Redegørelse for Augustins syn på det skabte og mennesket, .............................................................................. 5

AFS. 3. EN SAMMENLIGNING AF SYNET PÅ DET SKABTE OG MENNESKET I HHV. AUGUSTINS (397) OG LUTHERS

(1521) TEKST ”GENDRIVELSE AF LATOMUS” ............................................................................................................... 7

3.1 Baggrund: Synet på det skabte og mennesket i Luthers (1521) tekst ”Gendrivelse af Latomus” ........................ 7

3.2 En sammenligning af Augustins og Luthers syn på det skabte og mennesket ..................................................... 8

AFS. 4. DISKUSSION .................................................................................................................................................... 9

4.1 TEORETISK BAGGRUND FOR DISKUSSION ............................................................................................................................. 9

4.1.1 Augustins og Luthers antropologier .................................................................................................................. 9

4.1.2 Peter Widmanns (2000a) artikel ”Det kristne menneskesyn – et menneskeligt menneskesyn” ..................... 10

4.1.3 Theodor Jørgensens(1994) artikel ”Gudbilledlighed og seksualitet” .............................................................. 11

4.2 SAMMENFATTENDE DISKUSSION AF AUGUSTIN, LUTHER, WIDMANN OG JØRGENSEN ................................................................ 11

AFS. 5. PERSPEKTIVERING ..........................................................................................................................................13

5.1 TEORETISK BAGGRUND FOR PERSPEKTIVERING ................................................................................................................... 13

5.1.1 Carlos E. Hams (2014) artikel ”Empowering Diakonia: A Perspective from the WCC” .................................... 13

5.2 SAMMENFATTENDE PERSPEKTIVERING.............................................................................................................................. 14

5.2.1 Perspektivering i forhold til diakoni og de antropologiske aspekter ............................................................... 15

5.2.2 Perspektivering i forhold til skabelse og menneskesyn ................................................................................... 15

AFS. 6. LITTERATURLISTE ...........................................................................................................................................16

APPENDIX: BILLEDER AF FORFATTERE NÆVNT I OPGAVEN ........................................................................................17


Afs. 1. Indledning

Nærværende opgave er en besvarelse i faget Diakoni i Systematisk Teologi. I opgaven indgår fem

tekster/artikler skrevet af hver sin forfatter, der har levet fra år 354 (Augustin) eller som er aktive i

dag.

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde ved opgavens besvarelsen er en trinvis bearbejdning af de fem forfatteres

artikler:

a. Først er undersøgt Hvem er forfatteren og med hvilket udseende? Resultatet heraf er

samlet i appendix til sidst.

b. Dernæst er artiklerne bearbejdet pr. afsnit, som svarer til opgavens spørgsmål og resultatet

er vist først i hvert hovedafsnit under punktet Baggrund.

c. Først herefter er afsnittets egentlige opgave besvaret i form af en redegørelse (afs.2) , en

sammenfatning (afs. 3), en diskussion (afs. 4) og en perspektivering (afs. 5).


Afs. 2: Redegørelse for Augustins (397)syn på det skabte og mennesket

I dette afsnit redegøres for synet på det skabte og mennesket, der kommer til udtryk i Augustins

(397) tekst ”Håndbog om tro, håb og kærlighed”.

2.1 Baggrund (om Augustin)

Ifølge Fodgaard (2006) er Augustin

(…) kendt for at have formuleret den kristne lære om arvesynd, som blandt andet

Luther viderefører i nogle af sine skrifter. Arvesynd betyder, at mennesket har arvet

en skyld fra Adam og Eva, som har gjort synden til en medfødt tilbøjelighed hos alle

mennesker.

Det er denne kristne lære Augustin gennemgår i teksten ”Håndbog om tro, håb og kærlighed”,

hvor Augustin gennemgår de 3 trosartikler, der omhandler bekendelsen til treenigheden: Faderen,

Sønnen og Helligånden

Figur 1: Treenigheden

De tre første trosartikler i Den Apostolske Trosbekendelse, der er folkekirkens ældste

trosbekendelse, er vist her (tekst med fed skrift er nærværende forfatters fremhævning):

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

(1) Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

(2) Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved

Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og

begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til

himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal

komme at dømme levende og døde.

(3) Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,

syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. (Folkekirken 2016a)

Den Apostolske Trosbekendelse kan betragtes som en videreudvikling af Den Nikænske

Trosbekendelse fra år 325 (tekst med fed skrift er nærværende forfatters fremhævning):

Fader (Gud)

Søn (Jesus)

Helligånden (Kirken)


(1) Jeg (vi) tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det

synliges og usynliges skaber.

(2) Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle

tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen

som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned

fra himmelen og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som

også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på

tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og

skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være

ende på hans rige.

(3) Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og

fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved

profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Jeg (vi) bekender én dåb

til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens

liv. (Folkekirken 2016b)

Det er sidstnævnte trosbekendelse som Augustin behandler. Begge trosbekendelser er vist her for

at påpege den udvikling der er sket i teksten fra Den Nikænske til Den Apostolske Trosbekendelse.

I Den Nikænske Trosbekendelse lægges der vægt på én Gud (1) og én Herre (2) og det er disse ord

Augustin har haft foran sig, da han skrev sine tekst ”Håndbog om tro, håb og kærlighed” som

analyseres i det følgende.

2.2 Redegørelse for Augustins syn på det skabte og mennesket,

Augustins baggrund for hans syn på det skabte og mennesket er beskrevet i hans tekst ”Håndbog

om tro, håb og kærlighed”, hvor han analyserer hver af de 3 trosartikler:

(Trosartikel 1) Jeg (vi) tror på én Gud, ...

- Det skabte er skabt af treenigheden.

- Det onde er mangel på det gode.

- Et hvert væsen, der er til, er altså et gode ...

(Trosartikel 2) Og på én Herre, ...

- Ethvert menneske fødes altså med denne vrede ... (Ursynden)

- Det er netop det, dåbens store sakramente fuldbyrder ...

(Trosartikel 3) Og på Helligånden, ...

- Kirkens rige består ikke blot af det vandrende gudsfolk på jorden, men også af englene og de

salige.

- De fordømte straffes alt efter deres skyld, lettest derfor dem, der kun har arvesynden ...


Augustin fastslår, at det skabte er skabt af treenigheden, at dåben er troens store sakramente og

at mennesket straffes alt efter deres skyld. Dette er syn som præger kristendommen også i dag,

hvilket fremgår umiddelbart af ligheden mellem Den Nikænske og Den Apostolske Trosbekendelse

vist i afs. 2.1.


Afs. 3. En sammenligning af synet på det skabte og mennesket i hhv.

Augustins (397) og Luthers (1521) tekst ”Gendrivelse af Latomus”

3.1 Baggrund: Synet på det skabte og mennesket i Luthers (1521) tekst ”Gendrivelse af

Latomus”

Baggrunden for dette Luther-skrift er afbrænding af Luther-bøger ved Skole-teologi-Universitetet i

Louvain. Efter Luther i skrifter havde fordømt afbrændingen, udarbejdede et medlem af fakultetet

i Louvain, Jacob Latomus, i 1521 et teologisk modskrift. Det er dette modskrift som Luther

forholder sig til i "Gendrivelsen af Latomus".

Deres store stridspunkt er dåbens betydning, hvor Latomus mener, synden forbliver efter dåben.

En anden strid er diskussionen om aflad og afladshandel.

Generelt står striden om kirkens sakramenter, hvor Luther advokerede for kun to sakramenter,

nemlig dåb og nadver og afviste rigtigheden i at betegne konfirmation, bod/tilgivelse/skriftemål,

ordination, den sidste olie og ægteskabet som sakramenter.

Luther er i sin gendrivelse på nogle punkter yderst jordnær når han fx. om den sidste olie skriver,

at Louvain grynter

42. Den sidste olie er intet sakramente, endnu mindre indstiftet af Kristus, som

Louvain grynter.( Lutherdansk 2016)

Menneskets liv generelt indgår også i Luthers overvejelser så også cølibatet behandles. Luther

skriver således.

57. Således har cølibatet skabt forlystelseshusene og bordellerne. Det er den

romerske afdeling af Sodoma og Gomorra. (Lutherdansk 2016)-

Luthers gendrivelse synes især at sætte fokus på hvordan menneskelivet er relateret til og skal

forstås i forhold til sakramenterne.

En stillingstagen til det skabte synes ikke at være tilfældet i lige så høj grad som en forholden sig til

begreberne synd og nåde.


3.2 En sammenligning af Augustins og Luthers syn på det skabte og mennesket

Ud fra de analyserede tekster forekommer der et sammenfald mellem Augustins og Luthers

stillingtagen til trosartikler og dermed til menneskets trosgrundlag som værende væsentligt.

Mht. det skabte tager både Augustin og Luther udgangspunkt i Biblen.

Forskellen ligger i Luthers og Latomus syn på synd. Dette forsøges vist i tabel 1 nedenfor:

Elementer i Synd Latomus Luther Stillingstagen til fordømmelse? Nej, ingen Nej, ingen

Stillingstagen til synd? Ingen (renset) Ingen (nåden)

Syndens forståelse? Guds Visdom (sapiential) Eksistentiel

Tabel 1. Syndsforståelse.

Som det er vist i tabel 1, ligger den store forskel i forståelsen af synd, hvor Luther opfatter synd

som et menneskeligt eksistentielt forehavende, hvor imod Latomus relaterer synd til Guds Visdom.


Afs. 4. Diskussion

I dette afsnit (4) diskuteres Augustins og Luthers antropologier i forhold til Peter Widmanns artikel

”Det kristne menneskesyn – et menneskeligt menneskesyn” Theodor Jørgensens artikel

”Gudbilledlighed og seksualitet” inddrages både diskussion i nærværende afs. 4 og også i

perspektiveringen i afs. 5.

4.1 Teoretisk baggrund for diskussion

4.1.1 Augustins og Luthers antropologier

Tikøb (1984) har i en artikel i Tidehverv beskæftiget sig med området antropologier og Augustin-

Luther. Tikøb skriver:

Den første opgave er nu at vise, at Martin Luther deler renæssancetidens antropologi.

Tidligere - fra antikken og op gennem middelalderen - havde man opfattet mennesket

som sammensat af forskellige dele, f.eks. udtrykt ved sanselighed, vilje og fornuft,

altså et menneskesyn, der adskiller følelse og fornuft og tildeler viljen en central rolle.

Men allerede med Augustin sker der en bevægelse, som senere tages til indtægt af

renæssancens teologer og humanister, nemlig bevægelsen mod opfattelsen af

mennesket som en helhed. Her knytter man til ved Augustins berømte udsagn "Et

menneske er sin kærlighed", og - siger Lindhardt senere - for Augustin er kærligheden

og viljen eet. (Tikøb 1984)

Tikøb (1984) beskriver, hvordan man fra antikken havde opfattet mennesket som sammensat af

forskellige dele, der adskiller følelser fra fornuft. Men med Augustin sker der en begyndende

sammensmeltning af begreberne følelse og fornuft, en sammensmeltning der også ses hos Luther.

Widmann (2000b) henviser i sin artiklen Teologi som antropologi til Feurbach tese:

Hans tese var, at teologi i grunden er antropologi. (Widmann 2000b, s. 71).

Og senere refererer Widmann igen til Feurbach

Mennesket er tænkning, følelse, vilje; det lever ikke blindt og umiddelbart {...)

(Widmann 2000b, s. 75).

Sammenfattende kan det anføres, at der gennem tiden er sket en udvikling i den teologiske

opfattelsen af mennesket, nemlig til et menneske bestående af forskellige dele.

Feurbach (ifølge Widmann 2000b) bringer ved en yderligere forenkling desuden ateistiske

synspunkter ind i diskussionen.


4.1.2 Peter Widmanns (2000a) artikel ”Det kristne menneskesyn – et menneskeligt

menneskesyn”

Widmann rejser i sin artikel ”Det kristne menneskesyn – et menneskeligt menneskesyn” fem

spørgsmål om det at være menneske (Widmann 2000a, s. 53). De fem spørgsmål kan

sammenfattes således:

1) Forskel mellem mennesker og dyr?

2) Forskel mennesker imellem?

3) Individet og menneskeslægten?

4) Mål og norm for mennesket?

5) Mennesket som et højere guddommeligt og/eller evigt væsen?

Disse fem spørgsmål tager fat i hele menneskets eksistens, fra vores forhold til andet levende, til

normer og til menneskets guddommelighed!

Widmann påpeger også et andet dilemma, nemlig truslen fra to store afveje: Selvovervurdering og

selvundervurdering. Widmann skriver her om:

Det er for mennesker tilsyneladende lettere at forstå mennesket som djævel end som

engel, som overmenneske eller som undermenneske, end at forstå det - som

menneske. (Widmann 2000a, s 55).

Widmann (2000a, s. 64) beskæftiger sig i artiklens anden del med fremtiden for det kristne

menneskesyn og beskriver fem områder, som kan udvikles

1. Afstanden mellem mennesket og den øvrige skabning: Widmann henviser her til

moderne videnskabelige indsigter som grundlag for en fornyelse.

(Exkurs ved nærværende opgaves forfatter: Begrebet Grøn Kirke i Folkekirken ser jeg

som et tegn herpå).

2. Protestbevægelser mod den rationelle enhedskultur: Widmann erkender, at

fortidens teologiske menneskeopfattelse er ensidig, præget af vesterlandske mænd,

legitimerede ulighed og forskelsbehandling.

3. Opfattelsen af individualitet som et relationsbegreb.

4. Moralsk kritik af alle moralske begreber/holdninger, også de kristeligt begrundede.

5. Distancering fra den traditionelle form for kristendom.

Sammenfattende kan det konkluderes, at Widmann påpeger fem områder, som for eksempel

Folkekirken kan have fokus på, ved en fornyelse og dermed udvikling.


4.1.3 Theodor Jørgensens(1994) artikel ”Gudbilledlighed og seksualitet”

Theodor Jørgensens artikel har siden sin fremkomst og ved efterfølgende indlæg i den offentlige

debat, affødt diskussion især blandt teologer. Omdrejningspunktet var Vielsesritual for

homoseksuelle.

Jensen & Andersen (2012) skriver herom i deres indlæg i Kristeligt Dagblad, med titlen

"Homoseksualitet er en itugået seksualitet.":

Og da nu Theodor Jørgensen selv bringer gudbilledligheden på bane: Det kan næppe

være uvæsentligt, at gudbilledligheden jo udtrykkeligt afspejles i parret mand-kvinde.

Det der er omdrejningspunktet er gudsbilledligheden og som et eksempel fra Jørgensens (1994, s.

227-228) skal anføres:

I betragtning af den menneskelige seksualitets differentierethed, ja, af menneskers

forskellighed i det hele taget nøder den indsigt sig på, at Gud ikke kender

normalmennesker, men kun mennesker. (Jørgensen 1994, s. 227-228).

Jørgensen opererer som det ses, ikke med Jensen & Andersens (2012) begreber mand og kvinde,

ej heller med normalmennesket, men med - kort og godt - mennesket!

4.2 Sammenfattende diskussion af Augustin, Luther, Widmann og Jørgensen

Litteraturnedslag

Emne

Jfr. afs. 4.1.1

Augustins og Luthers

antropologier

Jfr. afs. 4.1.2

Peter Widmann:

”Det kristne

menneskesyn – et

menneskeligt

menneskesyn”

Jfr. afs. 4.1.3

Theodor Jørgensen:

”Gudbilledlighed og

seksualitet”

Antropologi (Tikøb 1984)

1) ... mennesket som en

helhed.

2) ... for Augustin er

kærligheden og viljen et.

At forstå

mennesket:

1) ... lettere at

forstå mennesket

som djævel end

som engel

Normalmennesket:

1) at Gud ikke kender

normalmennesker, men

kun mennesker.

Andet syn på antropologi

Widmann (2000b) henviser

til Feurbach:

1) ... at teologi i grunden er

antropologi.

2) Mennesket er tænkning,

følelse, vilje ...

Widmann (2000a,

s. 64):

1) Kræves

udvikling?

Jensen & Andersen:

1) ... gudbilledligheden jo

udtrykkeligt afspejles i

parret mand-kvinde.

Tabel 2. Sammenstilling af antropologier fra afs. 4.1.1 til 4.1.3.


De forskellige litteraturnedslag er sammenholdt i tabel 2 mht. synet på antropologi.

Sammenfatning:

Augustin og Luther beskæftiger sig meget med den teologiske opfattelse af det af gud skabte

menneske, en opfattelse som rækker til i dag.

Andre, fx. Feurbach , som refereret af Widmann, opfatter modsat mennesket som kun "tænkning,

følelse, vilje".

Widmann accepterer begrebet det gudsskabte menneske og prøver at forstå mennesket, men

anfører også, at fremtiden for det kristne menneskesyn kan ændres/udvikles omkring en række

centrale emner som videnskabelig indsigt, enhedskultur, individualitet, moral og distancering,

emner som ligger langt fra Augustins og Luthers antropologier.

Sammenfattende skal anføres, at Theodor Jørgensens Gudsbilledlighed er i tråd med Augustin og

Luther, dog med den tilføjelse, at Theodor Jørgensen sætter begreberne ind i en nutidig kontekst,

når han skriver "at Gud ikke kender normalmennesker, men kun mennesker."


Afs. 5. Perspektivering

Her inddrages Augustins og Luthers antropologier i forhold til Peter Widmanns (2000a) artikel ”Det

kristne menneskesyn – et menneskeligt menneskesyn” i en perspektivering til Carlos E. Hams

(2014) artikel ”Empowering Diakonia: A Perspective from the WCC”.

Theodor Jørgensens (1994) artikel ”Gudbilledlighed og seksualitet” , der blev inddraget i afs. 4,

indgår også her i afs. 5 i en perspektivering.

5.1 Teoretisk baggrund for perspektivering

1) Mht. Augustins og Luthers antropologier, se afs. 4.1.1 ovenfor.

2) Mht. Peter Widmann artikel, se afs. 4.1.2.

3) Mht. Theodor Jørgensen, se afs. 4.1.3.

5.1.1 Carlos E. Hams (2014) artikel ”Empowering Diakonia: A Perspective from the

WCC”

At forstå "Empowering Diakonia". - Forfatteren Ham starter med at henvise til Genesis (1.

Mosesbog) 1:26, hvor der står

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske

over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på

jorden.« (Biblen, 1. Mos. 1:26)

Ham udlægger denne tekst til, at mennesket er bemyndiget (empowered) via Guds gaver og evner

til at følge Guds vilje.

Ham henviser herefter til Matthæus 10:1, hvor der står:

Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne

uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. (Biblen. Matt. 10:1).

Ham beskriver denne given magt til disciplene som en magtoverdragelse (empowers) og relaterer

det til Diakonia, hvor troen indeholder en magt, en evne.


Omkring Empowering Diakonia arbejder Ham med en model (Ham, 2014, s. 112-119) i fem

dimensioner:

a. Visionær dimension,

hvori indgår både en søgen og en tro

b. Normativ dimension,

med udgangspunkt i Biblen

c. Behovsorienteret dimension,

men også med afsæt i værdier, solidaritet, motivation og udfordringer

d. Kontekstuel (sammenhæng) dimension,

både mht. visioner, men også mht. sociale-politiske-økonomiske-økologiske kontekster.

e. Transformativ dimension,

hvor konflikter, behov og løsninger anskues både lokalt og globalt og med inddragelse af

begreber som konfliktmægling.

Sammenfattende kan det konkluderes, at Ham lægger vægt på troens kraft i relation til diakonalt

arbejde, en kraft, der - med et af vor tids ord - skal mobilisere en samskabelse.

Dette fremgår af de to bibelcitater og Hams fem dimensioner for Empowering Diakonia.

5.2 Sammenfattende perspektivering

Litteraturnedslag

Emne

Jfr. afs. 4.1.1

Augustins og

Luthers

antropologier

Jfr. afs. 4.1.2

Peter Widmann:

”Det kristne

menneskesyn ...

Jfr. afs. 4.1.3

Theodor

Jørgensen:

”Gudbilledlighed

og seksualitet”

Jfr. afs. 5.1.1

Carlos E. Ham

”Empowering

Diakonia ..."

Diakoni og de antro-pologiske aspekter

Martin Luther deler

renæssancetidens

antropolog (Tikøb

1984)

Widmann påpe-

ger fem områder,

som Folkekirken

kan have fokus

på.

Normalmennes-

ket:

1) at Gud ikke

kender

normalmen-

nesker,

men kun

mennesker.

Ham lægger vægt på

troens kraft i

relation til diakonalt

arbejde, en kraft,

der skal mobilisere

en samskabelse.

Skabelse og men-neskesyn

Der er sket en

udvikling i

opfattelsen af

mennesket, ...

Widmann henvi-

ser her til moder-

ne videnskabelige

indsigter som

grundlag for en

fornyelse.

1. Mos. 1:26:

Gud sagde: »Lad os

skabe mennesker i

vort billede, så de

ligner os! (...)

Tabel 3. Sammenfattende perspektivering fra afs. 4.1.1 til 4.1.3 og 5.1.1.


De her i opgaven analyserede tekster er forelæst i forbindelse med emnerne Diakoni og de

antropologiske aspekter (9.2.2016) og Skabelse og menneskesyn (11.2.2016).

5.2.1 Perspektivering i forhold til diakoni og de antropologiske aspekter

Widmanns (2000a, s. 64) påpegning af en række problemområder, som biblen af ikke kan besvare,

virker yderst perspektivrige.

Disse problemområder er tidligere nævnt ret overfladisk (i afs. 4.1.2), men enkelte områder skal

kommenteres mere dybtgående her, nemlig hans andet punkt om undertrykte grupper og

minoriteter.

Widmann anfører, at der er et behov for en anden opfattelse af det fællesmenneskelige, som

fortidens teologer fremsatte. Widmann beskriver fortidens teologers opfattelse som ensidig og

legitimerende ulighed og forskelsbehandling.

Erkendes tilstedeværelsen af disse problemområder, må det forventes at Ham (2014) ville angive

en løsning af disse problemer. Ham (2014) angiver også i hans dimensioner (jfr. 5.1.1 til sidst)

værktøjer til bearbejdning af ensidighed, ulighed og forskelsbehandling, nemlig

- Den kontekstuelle dimension (visioner og sociale-politiske-økonomiske-økologiske kontekster).

- Den transformative dimension med fx. konfliktløsning.

Jørgensen (1994) diskussion af om der findes et normalmennesket, rækker frem mod nutidens

debatter, hvor normalitet diskuteres. Som et rigt perspektiv anses Jørgensens definition af

mennesket:

Gud ikke kender normalmennesker, men kun mennesker (Jørgensen 1994, s. 227-228.

Denne definition af mennesket rækker også ind i diakonien i Hams 5 dimensioner (Ham, 2014, s.

112-119) for Empowering Diakonia, som alle retter sig mod mennesket.

5.2.2 Perspektivering i forhold til skabelse og menneskesyn

Skabelsen og menneskesyn er et andet element i de analyserede tekster.

Nye perspektiver kommer især - og igen - frem hos Widmanns (2000a, s. 64) hvor han anfører nye

vinkler på skaberværket: Widmann henviser til moderne videnskabelige indsigter fra biologi,

adfærdsforskning og psykologi, så der opdages nye samhørigheder mellem mennesket og naturen.

Menneskets behandles på en interessant måde hos Theodor Jørgensen, i hans artikel

”Gudbilledlighed og seksualitet”. En artikel, som tidligere nævnt (afs. 4.1.3), har medført stor

debat og kritik i medier. Her skal Widmann (2000a, s. 65) igen inddrages, idet han skriver:

Der er grund til en moralsk kritik af alle moralske begreber og holdninger, også de

kristeligt begrundede. (Widmann 2000a, s. 65).


Afs. 6. Litteraturliste

Augustin (orig.: 397, dansk: 1994) Håndbog om Tro, håb og kærlighed. i Afdeling for Dogmatik,

Aarhus Universitet (red. ), Teologiske Tekster, Aarhus Universitetsforlag 1994. S. 85-105.

Fodgaard. Jesper (2006) Augustin. [online]. Tilgængelig fra: http://www.kristendom.dk/troens-

hovedpersoner/augustin-354-430. [Downloaded 14.3.2016].

Folkekirken (2016a) Den Apostolske Trosbekendelse. [online]. Tilgængelig fra:

http://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/5/c/b/d/5cbd8c0067f9675a685375174b2cc54f

ed2114a6/Den-apostolske-Trosbekendelse.pdf. [Downloaded 14.3.2016]. Også udleveret ved

forelæsning 4.2.2016.

Folkekirken (2016b) Den Nikænske Trosbekendelse. [online]. Tilgængelig fra:

http://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/b/7/4/f/b74fbba333053dec504454e6aaf3654f

e948c9f2/Den-nik%C3%A6nokonstantinopolitanske-Trosbekendelse.pdf. [Downloaded 14.3.2016]

Også udleveret ved forelæsning 4.2.2016.

Ham, Carlos E. (2014) Empowering Diakonia: A Perspective From the World Council of Churche. I S.

Dietrich et al., Diakonia as Christian Social Practice. An Introduction., s. 107-122.

Jensen, Morten Hørning og Andersen, Leif (2012) Homoseksualitet er en itugået seksualitet.

[Online]. Tilgængelig fra: http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/homoseksualitet-er-en-

itug%C3%A5et-seksualitet. [Downloaded 15.3.2016].

Jørgensen, Theodor (1994) Gudbilledlighed og seksualitet. Norsk Teologisk

Tidsskrift/præsteforeningens Blad, 1994, Issue 2/nr. 40.

Luther, Martin (orig.: 1521, dansk 1994) Mod Latomus / Gendrivelse af Latomus. - I Afdeling for

Dogmatik, Aarhus Universitet (red. ), Teologiske Tekster, Aarhus Universitetsforlag 1994. S. 203-

224.

Lutherdansk (2016) Kirkens sakramenter og rette brug. [Online]. Tilgængelig fra:

http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id124.htm. [Downloaded 15.3.2016].

Tikøb, Terkel (1984): Jan Lindhardts Martin Luther. [online]. Tilgængelig fra:

http://tidehverv.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=699:jan-lindhardts-martin-

luther&catid=18:mindre-artikler&Itemid=35. [Downloaded 14.3.2016].

Widmann, Peter (2000a) Det kristne menneskesyn – et menneskeligt menneskesyn. Side 53-70 i

bogen Bestemmelser. Teologiske tilløb og bidrag. - Forlaget Anis, 283 sider.

Widmann, Peter (2000b) Teologi som antropologi? Side 71-93 i bogen Bestemmelser. Teologiske

tilløb og bidrag. - Forlaget Anis, 283 sider.


Appendix: Billeder af forfattere nævnt i opgaven Peter Widmann

Peter Widmann er en dansk/tysk teolog. Dr.theol. 1980 og fra 1981 Professor i

dogmatik ved Aarhus Universitet, fra 2009 professor emeritus.

Født: 24. april 1940 (75 år)

Kilder: http://pure.au.dk/portal/da/[email protected], - hentet 12.3.2016 og

https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Widmann , - hentet 12.3.2016

Carlos Emilio Ham

Ham, a pastor of the Presbyterian-Reformed Church in Cuba, served the WCC as

programme executive in various areas from 2001 to 2013.

Kilde: https://www.oikoumene.org/en/press-centre/news/wcc-congratulates-carlos-

emilio-ham-on-appointment-as-head-of-cuban-seminary, -hentet 12.3.2016.

Aurelius Augustinus

Billedet: Det ældste kendte billede af Augustin, fra 500-tallet, i Laterankirken i Rom.

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (13. november 354 – 28. august 430) var

den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken. Hans far var hedensk og

hans mor var kristen.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Augustin, -hentet 12.3.2016.

Martin Luther

Billedet: Martin Luther 1545, 62 år (Cranach, Eisenach)

Martin Luther, (10. november 1483 i Eisleben, Tyskland – 18. februar 1546 i Eisleben)

var en tysk munk[1], reformator og teolog. Han blev præst i augustiner-eremitternes

orden, som gav ham en grundig katolsk uddannelse, der førte til, at han blev professor

ved universitetet i Wittenberg.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Luther, - hentet 12.3.2016

Luther-lex: http://www.lutherdansk.dk/Web-Loci/Personal%20Web%20Page.htm

- hentet 12.3.2016

Theodor Jørgensen Theodor Jørgensen, der skal varetage mentorforløb med sognepræst Per Ramsdal, tror

ubetinget på Jesu opstandelse, men ikke på Jesu fysiske opstandelse. Det gør han af

respekt for opstandelsen som det mysterium, begivenheden er " [...}

Kilde: http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/jesu-opstandelse-er-ikke-fysisk.-

forsoeg-paa-en-teologisk-tydeliggoerelse, - hentet 12.3.2016.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/homoseksualitet-er-en-itug%C3%A5et-

seksualitet. - hentet 12.3.2016.

Documents

Diakoni i Systematisk Teologi - Jørgen H. Tscherningtscherning.mono.net/upl/19760/JrgenHTscherningDiakonii... · 2016. 12. 21. · Diakoni i Systematisk Teologi - Jørgen H. Tscherning