“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft” · PDF fileet fænomenologisk-hermeneutisk grundlag. Som primær empiri anvender vi udvalgte resultater af en kvalitativ

“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter

Karina Dahl Andersen JM10V128

Stine Ehmsen Roager JO8119

Hold: JM10V modul 14

Projektet udgør 20 ECTS-point

Vejleder: Birgitte Follman

Afleveringsdato: 3. juni 2013

Antal anslag: 100.744

Projektet må udlånes

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter

1

Resumé

Titel: ”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft ”. Et bachelorprojekt om

narrativitet og provokerede sene aborter.

Forfattere: Stine Ehmsen Roager og Karina Dahl Andersen

Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen – University College Syddanmark,

Esbjerg

Dato: Den 3. juni 2013

Baggrund: I Danmark har screening for anomalier hos barnet siden 2006 været et

tilbud til alle gravide kvinder. Som en følge her af er der sket en stigning i antallet af

tilladelser til provokerede sene aborter på grund af anomali hos barnet, og derfor

oplever flere kvinder at gennemgå dette. Oplevelsen af en provokeret sen abort, kan

være forbundet psykiske reaktioner og følelser af tab og sorg. Vi finder det derfor

relevant at sætte fokus på kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort

på grund af anomali hos barnet.

Problemformulering: Hvordan oplever kvinder det at gennemgå en provokeret sen

abort på grund af anomali hos barnet? Hvordan kan jordemoderen med udgangspunkt i

disse oplevelser og med en narrativ tilgang støtte kvinden i at forme et helt narrativ?

Fremgangsmåde: Projektets problemstilling undersøges ud fra en kvalitativ vinkel og

et fænomenologisk-hermeneutisk grundlag. Som primær empiri anvender vi udvalgte

resultater af en kvalitativ analyse af narrative engelske interviews tilgængelige på

databasen www.healthtalkonline.org (DIPEx 2013). Den primære empiri anvendes i en

analyse af problemformuleringen med Cheryl Mattinglys teori om narrativer som

analytisk fortolknings- og forståelsesramme (Mattingly 2005a; 2005b). Citater fra

narrative interviews, som vi selv har udført, inddrages som casemateriale. Herefter

udføres en kritisk diskussion af resultaterne af analysen.


2

Konklusion: Oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali

hos barnet er individuel. De analytiske fællestræk, der dog viste sig i oplevelserne, kan

give en forståelse for fænomenet ”kvinders oplevelse af at gennemgå en provokeret sen

abort på grund af anomali hos barnet”. Kvinder har det til fælles, at den provokerede

sene abort har bevirket et brud på narrativet. Redefinering af plot, handlen hen mod

plottet gennem bestemte handlinger og valg samt tilskrivning af mening og

sammenhæng til det uforståelige, er dele af udformningen af et helt narrativ. Med viden

om det ovenstående kan jordemoderen med en narrativ tilgang støtte kvinden, der

gennemgår en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet, i at forme et helt

narrativ og opnå heling fra lidelse.

Søgeord: Provokeret sen abort, jordemoderfaglig støtte, narrativ, oplevelser.


3

Abstract

Title: “It was a baby, that I should have had, but I didn’t”. A bachelor project about

narratives and late termination of pregnancy.

Authors: Stine Ehmsen Roager and Karina Dahl Andersen

Institution of publication: Midwifery – University College Syddanmark, Esbjerg

Date: The 3rd of June 2013

Background: Since 2006, screening for fetal anomalies has been an offer to all women

in Denmark. This has increased the number of permissions to late termination of

pregnancy due to fetal anomaly, which means that more women experience this. The

experience of a late termination of pregnancy, can cause psychological reactions and

emotions of loss and grief. This is the reason why we find it relevant to focus on

women’s experiences of going through late termination of pregnancy due to fetal

anomaly.

Objective: How do women experience going through late termination of pregnancy due

to fetal anomaly? How can the midwife, with these experiences in mind and with a

narrative approach, support the woman in achieving a whole narrative.

Method: The objective will be investigated with a qualitative approach, and a

phenomenological and hermeneutical basis. We will use a qualitative analysis of

English narrative interviews, available on the database www.healhtalkonline.org

(DIPEx 2013), as the primary empirical data. This will be used, along with Cheryl

Mattinglys theory on narratives, in an analysis of the objective. As case material we

include quotations from our own narrative interviews. The results from the analysis will

be discussed.


4

Conclusion: Going through late termination of pregnancy due to fetal anomaly is an

individual experience. The analytical common features of the experiences can provide

an understanding of the phenomenon “women’s experiences of going through a late

termination of pregnancy due to fetal anomalies”. One thing that women have in

common is that the late termination of pregnancy has caused a disruption of their

narrative. Redefining the plot, actions towards the plot through particular actions and

choices, and also attribution of meaning and coherence to what is understandable, are

elements in achieving a whole narrative and healing from illness. With knowledge of

the above mentioned and with a narrative approach the midwife can support the woman

who experience going through late termination of pregnancy due to fetal anomaly.

Keywords: Late termination of pregnancy, midwifery support, narrative, experience.


5

Indholdsfortegnelse

1. Indledning..................................................................................................................... 7

2. Problemformulering ................................................................................................... 10

3. Problemafgrænsning................................................................................................... 10

4. Begrebsdefinitioner .................................................................................................... 12

5. Begrebsafklaring......................................................................................................... 12

6. Metode........................................................................................................................ 13

6.1. Projektets videnskabsteoretiske grundlag............................................................ 13

6.2. Søgestrategi ......................................................................................................... 15

6.3. Begrundelse for valg af teori og empiri............................................................... 16

6.4. Disponering af projektet ...................................................................................... 17

7. Præsentation af teori ................................................................................................... 18

7.1. Præsentation og validering af forfatter ................................................................ 18

7.2. Præsentation af narrativ teori............................................................................... 18

7.2.1. Narrativitet og heling................................................................................... 19

8. Præsentation og validering af den primære empiri..................................................... 20

8.1. Præsentation af organisation, forskere og undersøgelsens formål ...................... 20

8.2. Præsentation af den primære empiri.................................................................... 21

8.3. Vurdering af intern validitet ................................................................................ 22

8.4. Vurdering af ekstern validitet .............................................................................. 24

9. Generering af egen empiri .......................................................................................... 25

9.1. Videnskabsteoretiske overvejelser ...................................................................... 25

9.2. Etiske overvejelser............................................................................................... 25

9.3. Deltagerudvælgelse ............................................................................................. 26

9.4. Interviewets fremgangsmåde............................................................................... 26


6

10. Analyse ..................................................................................................................... 27

10.1. Oplevelsen af fødslen ........................................................................................ 28

10.2. Relationen til jordemoderen .............................................................................. 30

10.3. Et helt narrativ ................................................................................................... 32

10.3.1 Heling gennem handling.............................................................................. 33

10.3.2. Heling gennem fortælling........................................................................... 35

11. Diskussion ................................................................................................................ 37

11.1. Heling gennem handlinger og valg.................................................................... 37

11.2. Jordemoderen som aktør i et helingsdrama ....................................................... 39

11.3. Fortælling som helende ..................................................................................... 41

11.4. Heling gennem fortælling i efterforløbet........................................................... 43

11.5. Tabet og sorgen ................................................................................................. 44

11.6. Diskussion af metoden og kritisk refleksion over eget projekt ......................... 45

11.6.1. Ideografisk viden og en individuel tilgang................................................. 45

11.6.2. Anvendelsen af den primære empiri........................................................... 45

11.6.3. Anvendelsen af narrativ teori ..................................................................... 46

11.6.4. Vores forforståelses betydning for generering af egen empiri ................... 46

12. Konklusion ............................................................................................................... 46

13. Perspektivering ......................................................................................................... 49

14. Litteraturliste ............................................................................................................ 51

15. Bilag ......................................................................................................................... 56


7

1. Indledning

I Danmark har det siden 1973 været tilladt for kvinder over 18 år at få foretaget en

provokeret abort indtil udgangen af 12. graviditetsuge (Schmidt & Pinborg 2012: 85;

LBK nr 913 af 13/07/2010). Der kan ifølge Sundhedslovens § 94 under bestemte

forudsætninger, for eksempel på grund af alvorlige anomalier hos barnet, og efter

ansøgning gives tilladelse til en provokeret sen abort efter 12. graviditetsuge (LBK nr

913 af 13/07/2010). Der er ikke en formelt fastsat øvre grænse for hvornår, der senest

kan gives tilladelse til at graviditeten afbrydes, udover at provokeret abort ikke er tilladt,

hvis barnet skønnes levedygtigt (Ibid). I helt særlige tilfælde, for eksempel hvis

moderens liv er i fare ved fortsat graviditet, kan der efter ansøgning gives tilladelse til

trods for, at barnet skønnes levedygtigt (Ibid).

Alvorlige anomalier hos barnet kan erkendes i graviditeten. Screening for kromosomfejl

i graviditetsuge 11+0 til 13+6 resulterer i en risikovurdering. Ved vurderet høj risiko for

kromosomfejl kan der efterfølgende udføres fosterdiagnostik, for at fastslå hvorvidt

barnet har kromosomfejl eller ej. Scanning af den gravide fra graviditetsuge 18+0, kan

desuden afsløre misdannelser hos barnet (Sundhedsstyrelsen 2009: 41).

Sundhedsstyrelsen udgav i 2004 nye retningslinjer om prænatal screening og

fosterdiagnostik (Sundhedsstyrelsen 2004). Det betød, at fra 2006 blev tilbuddet om

screening for kromosomfejl og scanning for misdannelser et tilbud til alle gravide i

Danmark, hvilket det ikke havde været inden (Schmidt & Pinborg 2012: 48). En dansk

undersøgelse af deltagelsen i disse tilbud i Region Midtjylland i 2009 viste, at i en

gruppe på 10.295 fødende havde 93,2% deltaget i screening for kromosomfejl og 95,2%

havde fået foretaget en misdannelsesscanning (Petersen et. al., 2010; Schmidt &

Pinborg, 2012:53). Der er set lignende tal i andre regioner (Schmidt & Pinborg 2012:

53). Det kan derfor med rimelighed antages, at der er en høj grad af deltagelse i

screening og scanning for anomalier hos barnet blandt alle gravide på landsplan. Som

en mulig følge af denne høje deltagelse har antallet af provokerede sene aborter på

grund af anomalier generelt været stigende siden tilbuddet blev landsdækkende. Antallet

er steget fra 346 i 2006 til 518 i 2010 (Ankenævnet 2011:5).


8

En del af jordemødres virksomhedsområde er at deltage i provokerede sene aborter

(VEJ nr 151 af 08/08/2001). På flere af landets fødesteder varetages de provokerede

sene aborter i praksis af jordemødre. Da antallet af provokerede sene aborter på grund

anomalier hos barnet generelt er stigende, kan en konsekvens være, at varetagelsen

heraf også kommer til at udgøre en større del af jordemoderens arbejdsområde. Derfor

anser vi det for værende jordemoderfagligt relevant at undersøge, hvordan

jordemoderen kan varetage netop disse aborter.

Vi har i vores klinik på jordemoderuddannelsen deltaget i varetagelsen af provokerede

sene aborter og i omsorgen for kvinderne. I praksis oplevede vi, at kvinderne gav udtryk

for, at det var et tab for dem at miste barnet, og vi så følelsesmæssige reaktioner på

sorg. Flere studier viser, at kvinder kan opleve, at det er en udfordrende og

livsændrende begivenhed at gennemgå en provokeret sen abort, og at de i den

sammenhæng oplever følelser af tab og sorg over det mistede barn (Hyde Bryar 1997;

Pelly 2003; Mukkavaara, Öhrling & Lindberg 2011). Som beskrevet ovenfor er antallet

af provokerede sene aborter generelt steget siden 2006, og set i et samfundsmæssigt

perspektiv betyder det, at også flere og flere kvinder oplever at gennemgå dette. Flere

undersøgelser viser, at disse kvinder oplever stress, sorg og psykiske eftervirkninger i

årene efter den provokerede sene abort (Kersting et al. 2005; 2009). Vi mener derfor, at

det er vigtigt, at kvinderne kommer igennem forløbet, med så få psykiske

eftervirkninger som muligt, da vi tænker, at disse eftervirkninger kan have betydning

for deres familie-, arbejds- og helbredsmæssige forhold. Derfor anser vi det for

samfundsmæssigt og sundhedsfagligt relevant, at jordemoderen kan give støtte i

forbindelse med oplevelsen af tab og sorg hos de kvinder, der gennemgår en provokeret

sen abort.

Vores oplevelse er, at der generelt savnes mere konkret viden og redskaber til at yde en

individuel og målrettet omsorg og støtte til de kvinder, der gennemgår en provokeret

sen abort. Vi har dog kendskab til, at der på Skejby Sygehus findes et skærmet afsnit,

hvor alle provokerede sene aborter varetages af få specialiserede jordemødre (Kjeldset

2012). Kan det måske vidne om, at det er givtigt, at dette jordemoderfaglige

arbejdsområde varetages af jordemødre med særlig viden og kompetencer?


9

Der er i Anbefalinger for svangreomsorgen ikke beskrevet nogen konkrete anbefalinger

for den jordemoderfaglige varetagelse og omsorg i forbindelse med provokerede sene

aborter (Sundhedsstyrelsen 2009). Dog findes der et kort afsnit, der omhandler pleje,

omsorg og opfølgning for forældre, der mister et spædbarn (Ibid:187-88). Vi kan ikke

antage, at disse anbefalinger direkte kan overføres til kvinder, der mister et barn, som en

følge af beslutningen om at få foretaget en provokeret sen abort. Det er ikke lykkedes at

finde lokale eller landsdækkende jordemoderfaglige vejledninger, indeholdende

retningsgivende elementer, der muligvis kan virke støttende for kvinder, der gennemgår

en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet. Vi ser derfor relevansen af at

undersøge, om der kan findes frem til nogle konkrete og støttende elementer, der kan

indgå i jordemoderens omsorg for disse kvinder.

Vi har oplevet, at kvinder søger at finde mening og sammenhæng i oplevelsen af at

gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet. På internettet findes

utallige blogs, fora og hjemmesider, hvor kvinder beretter om deres oplevelse.

Tilsyneladende er der et behov for at fortælle om disse oplevelser, og måske er det for

dem, der fortæller, et led i at finde mening og sammenhæng. Fortællinger om oplevelser

eller livsforløb kaldes indenfor narrativ teori for narrativer (Mogensen 2005:5). Vi er

inspireret af antropologerne Bertelsen og Gohrs narrative pointe om, at der kan ske et

brud i fødselsnarrativet, hvis den forventede slutning på fødslen ikke kan opnås, og en

anden slutning er uvis (Bertelsen og Gohr 2006:168-169). Vi mener, at kvindens tab af

sit barn på grund af den provokerede sene abort måske kan ses som et brud i det

påbegyndte narrativ om fremtiden med barnet, fordi den forventede slutning ikke

længere kan blive en realitet. Når den forventede slutning på et påbegyndt narrativ ikke

nås som en følge af bruddet, er der ifølge narrativ teori risiko for, at individet oplever

det som lidelse (Bertelsen & Gohr 2006:70; Mattingly 2005b:13). De mange

fortællinger på internettet kan muligvis ses i lyset af, at ” [f]ortællinger – fortalte eller

handlede – bærer et helbredelsespotentiale, som rækker langt udover biomedicinens

virkefelt.” (Mattingly 2005a:14). Fortælling af sit narrativ kan være et redskab til at

genskabe sammenhæng i livet, som er brudt af lidelse (Mattingly 2005b:13). Narrativer

kan altså ifølge narrativ teori spille en rolle for den, som har oplevet lidelse og et brud i

narrativet. Derfor finder vi det oplagt at undersøge, hvordan viden om narrativitet kan


10

inddrages i jordemoderens varetagelse af omsorg for og støtte til kvinder, der

gennemgår en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet.

Ovenstående leder os hen til følgende problemformulering.

2. Problemformulering

Hvordan oplever kvinder det at gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali

hos barnet?

Og

Hvordan kan jordemoderen med udgangspunkt i disse oplevelser og med en narrativ

tilgang støtte kvinden i at forme et helt narrativ?

3. Problemafgrænsning

I dette afsnit vil vi kort nævne og begrunde hvilke perspektiver, vi har valgt at afgrænse

os fra at belyse i dette projekt. Herved ønsker vi at tydeliggøre projektets fokus.

Indikation for den provokerede sene abort

Vi begrænser os til at belyse problemformuleringen i forhold til provokerede sene

aborter udført på indikationer, som er nævnt i Sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3 (LBK

nr 913 af 13/07/2010). Det er her anført, at der kan gives tilladelse til afbrydelse af

svangerskabet efter udgangen af 12. graviditetsuge ved ”fare for, at barnet på grund af

arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig

legemlig eller sjælelig lidelse” (Ibid). Vi har oplevelsen af at graviditeter, der afsluttes

på den nævnte indikation, i udgangspunktet er ønskede. Som nævnt i indledningen, kan

kvinder opleve tab og sorg i forbindelse med provokerede sene aborter på grund af

anomali hos barnet (Hyde Bryar 1997; Pelly 2003; Mukkavaara, Öhrling & Lindberg

2011). Denne viden vil være grundlæggende for projektet.


11

Beslutningsprocessen

På grund af rammerne for projektets omfang afgrænser vi os fra at belyse

beslutningsprocessen, der lægger forud for den provokerede sene abort, da

jordemoderen i praksis sjældent har en rolle i denne proces.

Økonomi og samfund

Der kan, som argumenteret for i indledningen, være samfundsmæssige og dermed

sandsynligvis også samfundsøkonomiske aspekter af de psykiske eftervirkninger, der

kan være i årene efter den provokerede sene abort (Kersting et al. 2005;2009). Disse

perspektiver afgrænser vi os fra at undersøge på grund af rammerne for projektets

omfang.

Jordemoderen

Det kunne være interessant at belyse de etiske spørgsmål og dilemmaer, som kan rejse

sig i forbindelse med en provokeret sen abort. Det kunne også være interessant at

undersøge jordemoderens indstilling til og oplevelser af at varetage provokerede sene

aborter. Dette afgrænser vi os dog fra i projektet, da vi med afsæt i

problemformuleringen kun ønsker at belyse, hvilke oplevelser kvinder kan have af at

gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet.

Partneren

Et andet interessant perspektiv er partnerens rolle i og oplevelser af en provokeret sen

abort. Vi anerkender, at partneren kan være en central person i hele forløbet, og at hans

oplevelser og rolle er lige så vigtige som kvindens. Vi har indtrykket af at en eventuel

partner eller en anden nær person, der følger kvinden i forløbet, har en betydning for

hendes oplevelser. På grund af rammerne for omfanget af projektet, afgrænser vi os dog

fra at belyse disse perspektiver.

Paritet, etnicitet, kulturel og religiøs baggrund

Vi afgrænser os fra at inddrage aspekter omhandlende paritet, etnicitet og kulturel eller

religiøs baggrund, på trods af at dette sandsynligvis kan have en betydning for

oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen abort. Disse afgrænsninger har vi valgt af


12

hensyn til rammerne for projektets omfang, og da den valgte empiri ikke har haft til

formål at belyse disse aspekter.

4. Begrebsdefinitioner

Vi anvender i projektet begrebet ”anomalier”. Anomalier skal forstås som alle de

forskellige misdannelser og kromosomfejl hos barnet, der med baggrund i

Sundhedsloven § 94, stk. 1, nr. 3 kan give tilladelse til en provokeret sen abort (LBK nr

913 af 13/07/2010).

Begrebet ”en narrativ tilgang” definerer vi som, en konkret anvendelse af udvalgte

perspektiver fra narrativ teori (Mattingly 2005a; 2005b) i støtten til kvinden, der

gennemgår en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet.

I projektet anvender vi begrebet ”et helt narrativ”. ”Et helt narrativ” forstår vi ud fra, at

det samlede hele narrativ om livet indeholder mange små narrativer, som binder livets

begivenheder og elementer sammen. Det betyder, at narrativer er afgjort af fortiden,

nutiden og en forventet og ønsket fremtid (Mogensen 2005:6-7). Når der sker et brud i

et narrativ, skal det, der forårsagede bruddet, sættes ind i en meningsfuld sammenhæng,

før narrativet igen kan blive helt. Denne forståelse vil ligge til grund for projektet. Teori

om narrativer fremstilles i afsnittet ”Præsentation af teori”.

5. Begrebsafklaring

Medmindre andet er nævnt, vil det fremover i projektet være implicit i anvendelsen af

begrebet ”en provokeret sen abort”, at der er tale om en provokeret sen abort på grund

af anomalier hos barnet.

Når vi i problemformuleringen og i projektet skriver ”kvinden” eller ”kvinder”,

henviser vi til kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort. Vi erkender dog, at dette

projekts resultater ikke kan gøre sig gældende for alle kvinder, der gennemgår en

provokeret sen abort.


13

I respekt for de kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort, har vi valgt at kalde

fosteret for ”barnet”, da det er i overensstemmelse med de fleste af de kvinders egen

opfattelse og benævnelse.

6. Metode

Vi vil i de nedenstående afsnit redegøre for projektets videnskabsteoretiske grundlag,

der ligger til grund for projektet og forud for litteratursøgningen. Vi vil beskrive

søgestrategien, og begrunde valg af empiri og teori. Til sidst i afsnittet beskrives

disponeringen af hele projektet, for at tydeliggøre anvendelsen af teori og empiri i

besvarelsen af problemformuleringen.

6.1. Projektets videnskabsteoretiske grundlag Ifølge Collin og Køppe (2003:10) beskæftiger humanvidenskaben ”[…]sig med

mennesket som subjekt, dvs. et tænkende, følende, handlende og kommunikerende

væsen[…]”. Humanvidenskaben har dermed mennesket i centrum, som et historisk,

kulturelt, sprogligt og ikke mindst tankemæssigt betinget væsen (Collin 2012:13). Da vi

netop ønsker at undersøge nogle kvinders oplevelser, tanker, følelser og handlinger i

forbindelse med at gennemgå en provokeret sen abort, placerer vores projekt sig

overordnet set indenfor humanvidenskaben. Kvalitative metoder i forskning kan

gennem beskrivelse og forståelse skabe viden om menneskers”[…] erfaringer,

opplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger.” (Malterud 2011:27). På

baggrund af ovenstående har vi derfor søgt efter teori indenfor humanvidenskaberne og

efter kvalitativ empiri og artikler til brug i undersøgelsen af projektets problemstilling.

Projektet har et fænomenologisk-hermeneutisk grundlag. Fænomenologiens

kernebegreb er ”livsverden”, hvilket er beskrevet som den særegne verden, hvert enkelt

menneske lever i. Her er det individets oplevelse af og ubevidste relation til et objekt,

og ikke selve objektet, der er essentielt (Birkler 2009:105-6). En fænomenologisk

forskningstilgang udviklet under ledelse af Karin Dahlberg tager i undersøgelsen af et

fænomen udgangspunkt i menneskers livsverden uden at tilføre dem hverken teorier

eller hypoteser (Norlyk & Martinsen 2008:1). En af metoderne hvorpå datamateriale

kan indsamles er gennem narrativer. Under indsamlingen af datamateriale er det vigtigt,


14

at forskeren ”tøjler” sin forforståelse, således at forskeren venter på, at fænomenet viser

sig, og dermed får indsigt i fænomenet (Ibid:3). De resultater, der viser sig, kan

beskrives som typiske for netop det undersøgte fænomen, og i dette er der en vis

generaliserbarhed (Ibid:4). Denne forskningstilgang danner til dels grundlag for vores

projekt, da vi netop har valgt at beskæftige os med narrativer, som ifølge Mattingly kan

undersøges og fortolkes med en fænomenologisk tilgang (Mattingly 2005b:9). Vi er dog

bevidste om, at vi ikke udfører et kvalitativt studie, da dette ikke er hensigten med

projektet. Vi mener dog, at denne tilgang er relevant for projektet, da vi netop ønsker at

give en indsigt i den oplevelse, det er at gennemgå en provokeret sen abort. Dette vil

særligt ses i analysen til besvarelsen af problemformuleringens første del. Her vil vi

ikke analysere med udgangspunkt i en teori, fordi vi har valgt at oplevelserne skal tale

for sig selv.

Udover fænomenologi som videnskabsteoretisk grundlag i projektet, har projektet også

et hermeneutisk grundlag. Kernen i hermeneutikken er at opnå forståelse (Birkler

2009:96). Forud for forståelsen går for-forståelsen, der er defineret som de for-

ventninger og for-meninger, som hvert enkelt individ anvender i fortolkningen af sin

verden (Ibid:97). Disse for-ventninger og for-meninger udgør en samlet

forståelseshorisont, hvor ud fra det enkelte individs forståelse afgøres (Ibid). For at der

kan opnås forståelse for en anden parts forståelseshorisont, skal der ske en

horisontsammensmeltning. Der sker en horisontsammensmeltning når to parter deler en

forståelse om det samme, men hvor enighed ikke nødvendigvis er en betingelse

(Ibid:101).

Med det fænomenologisk-hermeneutiske grundlag for projektets metode bliver

fremgangsmåden derfor, at vi først vil søge at indsamle viden om nogle kvinders

livsverden med det forbehold, at hver enkelt kvindes oplevelse kun kan defineres af

hende (Ibid:105). Vi ønsker, at den indsamlede viden afgøres af den empiri og teori, vi

anvender i projektet. Vi ønsker desuden, at den viden, som vi opnår i processen med

projektudarbejdelsen, skal bidrage til en forståelse hos os og læseren for det fænomen,

som er projektets genstandsfelt. Fænomenet er ”kvinders oplevelser af at gennemgå en

provokeret sen abort”. Med et fænomenologisk udgangspunkt og anvendelse af den


15

hermeneutiske metode vil vi således rette vores forståelse mod empiriens forståelse af

dette fænomen. Dermed vil en horisontsammensmeltning kunne finde sted, og den kan

give os et nyt ståsted for at forstå og undersøge fænomenet yderligere.

Da vi i dette projekt beskæftiger os med at undersøge nogle kvinders livsverden og det

særlige i deres oplevelser, vil den viden der skabes have en ideografisk karakter.

Ideografisk videnskab søger at beskrive det særegne i hændelser og fænomener

(Ibid:48), og vi er bevidste om, at den viden, der skabes i dette projekt, netop er skabt

ud fra hændelser og fænomener, der ikke kan genskabes. Betydningen af den skabte

videns ideografiske karakter vil blive diskuteret senere i projektet.

Det ovenstående videnskabsteoretiske grundlag ligger ydermere til grund for de

interviews, vi har udført.

6.2. Søgestrategi Vi har af flere omgange søgt bredt efter videnskabelige kvalitative artikler på

databaserne CINAHL, PubMed og PsycINFO. Vi har desuden søgt i databasen

bibliotek.dk og i søgemaskinen Google. Der er anvendt forskellige relevante søgeord,

kombinationer af disse og fritekstsøgninger. En detaljeret beskrivelse af hele

litteratursøgningen kan ses på bilag 1. Nedenfor redegøres der udelukkende for

søgestrategien, som ledte os hen til den primære empiri.

Til brug i undersøgelsen af projektets problemstilling, ønskede vi at finde kvalitative

videnskabelige artikler, som omhandlede kvinders oplevelse af at gennemgå en

provokeret sen abort. Vi søgte derfor i databasen CINAHL, hvilken vi fandt relevant, da

den bl.a. indeholder kvalitative sygeplejefaglige og humanvidenskabelige artikler. Vi

udførte følgende fritekstsøgning: “induced abortion” AND “experience” AND

“qualitative”, hvilket gav 54 hits. Heraf var der én relevant artikel: “’My brain couldn’t

move from planning a birth to planning a funeral’: A qualitative study of parents’

experiences of decisions after ending a pregnancy for fetal abnormality” (Hunt et al.

2009). Ved gennemlæsning af artiklen fandt vi, at den ikke havde et relevant fokus i

forhold til projektets problemformulering. Artiklens resultater bygger på en sekundær

analyse af rådata fra kvalitative, narrative interviews. Resultaterne af den primære


16

analyse af disse interviews er tilgængelige på databasen www.healttalkonline.org

(DIPEx 2013a). På denne database under hovedemnet ”Pregnancy and children”

(DIPEx 2013b) og videre gennem underemnet ”Ending a pregnancy for fetal

abnormality” (DIPEx 2012) fandt vi resultaterne af den primære analyse. Vi udvalgte

relevante resultater fra følgende udvalgte temaer ”Going through labour and birth”

(Field 2012a), ”Treatment, care and communication” (Field 2012b) og ”Coping with

bereavement – women’s experiences” (Field 2012c). (Se temaerne på bilag 2). Disse

udvalgte resultater anvendes som den primære empiri i undersøgelsen af projektets

problemstilling.

6.3. Begrundelse for valg af teori og empiri Det kunne være relevant at inddrage teori om håndtering af sorg i dette projekt, da vi

ønsker at undersøge hvorledes kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort, kan

håndtere det tab og den sorg, der kan opleves i forbindelse med dette. Her kunne det

være interessant at inddrage teorien ”The Dual Process Model of Coping with

Bereavement” af psykologiprofessorerne Margaret Stroebe og Henk Shut, da den er én

af de mest anerkendte sorgteorier i dag (Stroebe & Schut 2010). Teorien beskriver en

procesorienteret model for håndtering af sorg over tabet af en nærtstående person, hvor

det centrale er, at individet ikke kommer sig over sorgen, men tager den med sig videre

i livet (Ibid). Vi har dog valgt at anskue kvinders oplevelser af at gennemgå en

provokeret sen abort, og hvordan jordemoderen kan støtte disse kvinder ud fra en anden

teori. Denne teori har ligeledes en procesorienteret tilgang til, hvorledes kvinder kan

håndtere tabet og sorgen og leve videre med det. Ved at anvende narrativ teori i

anskuelsen af det tab og den sorg en kvinde kan opleve i forbindelse med at gennemgå

en provokeret sen abort, kan vi dels hente en forståelse for kvinder og deres oplevelse,

samt give et muligt bud på, hvordan jordemoderen kan støtte disse kvinder. Det er

desuden oplagt at anvende narrativ teori, fordi empirien inddraget i projektet er baseret

på narrative interviews. Vi har derfor valgt at inddrage narrativ teori med udgangspunkt

i antropologiprofessor Cheryl Mattinglys perspektiver på narrativer, som værende

skabende for selvet og havende en sammenhæng med heling fra lidelse. Heling skal her

forstås i bred forstand og ikke som kurering fra lidelse (Mattingly 2005a:15-17). Den

centrale pointe er ifølge Mattingly, at tilskrivning af mening og sammenhæng til lidelse


17

eller til det brudte narrativ gennem en proces af handling og fortælling har en

opbyggende virkning på et helt narrativ (Ibid:18, 22). Vi mener, at man på baggrund af

Mattinglys narrative teori, kan anse tabet af barnet og sorgen over tabet som et brud på

et helt narrativ om fremtiden med det ventede barn, og dermed som en form for lidelse.

Ifølge Mattingly har sundhedsprofessionelle mulighed for at være aktører i denne heling

fra lidelse (Mattingly 2005b:2). På baggrund af ovenstående mener vi, at viden om

narrativer og deres sammenhæng med heling er relevant i vores undersøgelse af,

hvordan jordemoderen kan støtte kvinden, der oplever tab, sorg og lidelse i forbindelse

med at gennemgå en provokeret sen abort.

Da projektets problemformulering rejser kvalitative spørgsmål om kvinders oplevelser

af at gennemgå en provokeret sen abort, har vi valgt at anvende kvalitativ empiri fra en

engelsk database (DIPEx 2013a), som den bærende empiri i projektet. Denne kvalitative

empiri anser vi for at være relevant, da den bygger på kvinders narrativer om oplevelser

af at gennemgå en provokeret sen abort.

Da den kvalitative primære empiri er baseret på engelske kvinders oplevelse af at

gennemgå en provokeret sen abort, finder vi det relevant at supplere med nogle danske

kvinders oplevelser. Derfor har vi udført narrative interviews med tre danske kvinder,

der har gennemgået en provokeret sen abort. Disse interviews vil blive anvendt som

casemateriale, og den primære empiri suppleres af citater fra casematerialet i

underbygningen af pointer i analysen.

6.4. Disponering af projektet Først vil vi præsentere narrativ teori, herunder to udvalgte synsvinkler af narrativer som

sammenhængende med heling af Cheryl Mattingly (2005a; 2005b). Herefter vil vi

præsentere den primære empiri (Field 2012a; 2012b; 2012c). Dernæst vil vi foretage en

vurdering af den primære empiris interne og eksterne validitet. Validiteten vil blive

vurderet med udgangspunkt i artiklen ”Vurdering af kvalitative artikler” (Lindahl &

Juhl 2002). Metoden og begrundelsen for generering af egen empiri vil herefter blive

beskrevet. Så vil vi udføre en analyse af kvinders oplevelse af at gennemgå en

provokeret sen abort særligt i forhold til besvarelsen af første del af


18

problemformuleringen. Til besvarelsen af anden del af problemformuleringen vil vi

herefter med udgangspunkt i den præsenterede narrative teori analysere, hvorledes et

helt narrativ kan formes. I begge analyser anvendes den primære empiri, og

casematerialet inddrages til underbygning af pointer. Dernæst vil vi diskutere centrale

emner og resultater fra analysen op i mod problemformuleringen, eventuelle

begrænsninger for resultaterne og hvorledes jordemoderen kan anvende resultaterne i

praksis. I konklusionen vil vi opsummere resultaterne af analyserne og diskussionen for

at besvare problemformuleringen. Til sidst vil vi i en perspektivering give et muligt bud

på anbefalinger om, hvorledes den narrative tilgang kan anvendes i praksis.

7. Præsentation af teori

I de nedenstående afsnit vil vi først præsentere og validere forfatteren. Dernæst

præsenteres først overordnede elementer i narrativ teori, efterfulgt af en præsentation af

to udvalgte synsvinkler fra Cheryl Mattinglys teori om narrativer.

7.1. Præsentation og validering af forfatter Cheryl Mattingly er forfatter og professor ved Department of Anthropology og

Department of Occupational Science ved University of California. Hun har blandt andet

forsket i narrativitet, erfaringer og medicinsk antropologi (Risør 2005:117). Hun anses

for at spille en central rolle for videreudviklingen af narrativ teori, fordi hun har

kombineret en praksisorienteret antropologi med den fænomenologiske og fortolkende

tradition (Mogensen 2005: 7). Vi finder derfor, at hun er en valid kilde til viden om

narrativ teori.

7.2. Præsentation af narrativ teori Begrebet ”narrativ” refererer til konkrete fortællinger, men også til ”[…]en forståelse af

livet som levet over tid og i tid” (Mogensen 2005: 5). Narrativer er formet af den

kontekst hvor i de fortælles og handles, såvel af individet som aktørerne og af deres

relation til hinanden. Narrativ viden er derfor relationel viden (Ibid:7-8). Narrativet om

livet bliver formet af individets og aktørernes engagement i livet. Dette engagement

giver sig udtryk i, at det forsøges at forme et bestemt narrativ, gennem handlinger i


19

nutiden, som er bestemt dels af erfaringer fra fortiden, og dels af ønsket om at nå til en

bestemt slutning eller et ønsket ”plot” i fremtiden. Narrativer hænger derfor sammen og

er generelt foranderlige (Ibid:6).

7.2.1. Narrativitet og heling

Narrativitet kan ifølge Mattingly have en sammenhæng med heling. Heling skal ikke

forstås som, at individet bliver kureret for en lidelse eller en sygdom, men nærmere

opnår at leve videre med lidelse i bred forstand (Mattingly 2005a:14,17). Fortalte og

handlede fortællinger eller narrativer har et helingspotentiale indlejret, da de kan være

en del af, at et individ får omdannet sin identitet, fortolket sin fortid og skabt

fremtidsscenarier (Ibid:14). Sammenhængen mellem narrativitet og heling præsenteres

af Mattingly (2005a) ud fra fem forskellige synsvinkler. Vi vil nedenfor præsentere de

to, som er mest relevante for projektet.

Den første synsvinkel drejer sig ifølge Mattingly om, at narrativitet og heling har en

sammenhæng i de såkaldte helingsdramaer (Ibid:22). Et helingsdrama indeholder de

samme elementer som enhver anden fortælling: 1) et plot med en struktur af en

begyndelse, midte og slutning, 2) et motiv som fordrer bestemte handlinger, for at opnå

et ønsket plot, 3) et stærkt ønske om at der skal ske en bestemt forandring, 4) mulighed

for forandring indlejret, 5) et dramatisk indhold, hvor farer, vanskeligheder og

forhindringer skal overkommes for at opnå det ønskede plot og 6) en usikker afslutning.

(Mattingly 2005a:23; Mattingly 2005b:84-85). Individet vil på baggrund af ovenstående

handle således, at bestemte narrativer formes og andre narrativer undgås, hvorved håb

for fremtiden opstår (Mattingly 2005a:22-23). Ifølge Mattingly er helingsdramaer

narrativer, der handles nærmere, end at de fortælles. I helingsdramaet er patienten og

den sundhedsprofessionelle aktører, og de interagerer med det formål, at patienten

gennem emplotment, som er en form for forhandling, når til det ønskede plot. Herved

formes et helt narrativ, og heling fra lidelse kan ske (Matting 2005b:2).

I anden synsvinkel forklarer Mattingly, hvorledes et individ gennem fortælling af sit

lidelsessnarrativ, kan opnå mening og sammenhæng i forhold til at være ramt af lidelse

(Mattingly 2005a:18). Lidelse kan bevirke en form for kaos i livet hos den ramte, men

ved at fortælle sit lidelsesnarrativ, kan der tilskrives mening til det som er uforståeligt


20

og utænkeligt. Herved genskabes der sammenhæng i det opståede kaos, og der kan ske

en heling (Ibid). Lidelse kan ifølge Mattingly bevirke, at den ramte mister retning for

fremtiden, og herefter må lære at se fremtiden på en ny måde. Dette kan blandt andet

ske ved, at den ramte hører sig selv fortælle sin egen fortælling (Mattingly 2005a:19).

8. Præsentation og validering af den primære empiri

I dette afsnit vil vi først præsentere organisationen og forskeren, der har udarbejdet

undersøgelsen, samt undersøgelsens formål. Vi vil dernæst præsentere de dele af

undersøgelsen, der er relevante for projektet, og som anvendes som den primære empiri.

Til sidst vil vi vurdere undersøgelsens og dermed den primære empiris interne og

eksterne validitet ud fra artiklen ”Vurdering af kvalitative artikler” (Lindahl & Juhl

2002). Den primære empiri er resultater af en kvalitativ undersøgelse, men er ikke

præsenteret i en kvalitativ artikel. Vi mener dog alligevel, at det er relevant at anvende

artiklen af Lindahl og Juhl (2002) i valideringen, da den også beskriver kvalitetskriterier

for kvalitative undersøgelser.

8.1. Præsentation af organisation, forskere og undersøgelsens formål Den engelske velgørenhedsorganisation DIPEx arbejder tæt sammen med Health

Experiences Research Group på Oxford Universitet om at udbrede kvalitativ forskning i

menneskers oplevelser af sundhed og sygdom (DIPEx 2013c). Al denne forskning er

tilgængelig på databasen www.healthtalkonline.org (Ibid 2013a). Indsamlingen og

analysen af data til undersøgelsen ”Ending af pregnancy for fetal abnormality”, som den

primære empiri er en del af, blev udført af hovedforskeren Kate Field. Hun er historiker

med speciale i medicinens historie og senior researcher hos Health Experiences

Research Group, Department of Primary Health Care ved Oxford Universitet (Ibid

2013d). Indsamling og analyse af data foregik i tæt samarbejde med en anden forsker.

Field er uddannet i at udføre kvalitativ forskning og havde en detaljeret håndbog i

forskningsmetoden, som hun skulle følge i forskningsprocessen. Et vejledende

specialistpanel mødtes med de to hovedforskere hver 4. til 6. uge for at vejlede og sikre

en høj kvalitet af den udførte undersøgelse. Specialistpanelet bestod af

sundhedsprofessionelle, patienter og forskere med en særlig interesse i temaet for

undersøgelsen (Ibid 2013c). Den anvendte primære empiri blev udgivet i januar 2006 og


21

blev senest opdateret i maj 2012. Formålet med undersøgelsen var, at opnå viden om

oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet (Ibid

2013d). Primærempirien bygger på data fra narrative interviews med i alt 40 kvinder og

enkelte mandlige partnere (Ibid). De mandlige partneres oplevelser anvendes ikke i

projektet, da vi har afgrænset os fra dette. På baggrund af ovenstående finder vi, at

organisationen og forskerne bag den primære empiri er valide og troværdige kilder til

empiri om kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort.

8.2. Præsentation af den primære empiri ”Going through labour and birth”

At gennemgå den provokerede sene abort var for mange af kvinderne en svær oplevelse.

Flere af kvinderne, som tidligere havde født udtrykte, at denne fødsel føltes

”anderledes”. De oplevede at fødslen, tog længere tid og var mere smertefuld, både rent

fysisk, men også psykisk, og de fleste af kvinderne fik smertelindring under fødslen.

Oplevelsen af selve fødslen, var værdsat af de fleste af kvinderne, da de så det som en

begivenhed, der bragte dem sammen med barnet. Nogle særligt vigtige nøgleelementer i

omsorg og pleje under forløbet var ifølge kvinderne, og at de forstod mulighederne for

smertelindring, og at de havde muligheden for at beslutte, hvorvidt de ønskede at se

barnet bagefter eller ej. Efter fødslen var kvinderne meget opmærksomme på, at barnet

blev beskyttet og at der blev draget omsorg for det (Field 2012a).

”Treatment, care and communication”

Gennem interviewene kom det frem, at det var forskelligt, hvad kvinderne ønskede i

den omsorg og pleje, de modtog af personalet. Vigtigt var det dog, at de følte, at de fik

den støtte, de havde brug for, når de havde brug for den. Særligt vigtige karakteristika i

personalets omsorg og pleje var, at der blev vist indføling, venlighed, empati i forhold

til tabet af barnet og anerkendelse af at kvinderne stod i en svær situation. Enkelte af

kvinderne ønskede, at personalet havde en mere distanceret tilgang. Mange af kvinderne

udtrykte, at det var vigtigt at have et godt forhold til deres jordemoder. De kvinder, der

ikke havde født før, ønskede at jordemoderen havde givet dem mere information om

selve fødslen af barnet, og at jordemoderen havde været mere aktiv under fødslen (Field

2012b).


22

”Coping with bereavement – women’s experiences”

Håndteringen af følelser af tristhed, sorg, skyld, og fortrydelse i forbindelse med tabet

af barnet kunne tage fra måneder til år, og blev gjort på mange forskellige måder. De

fleste af kvinderne havde i året efter den provokerede sene abort nogle perioder, hvor de

var særligt nedtrykte. Flere af kvinderne ønskede, at andre kvinder skulle vide, at det

var normalt at føle sig meget ked af det i begyndelsen, men at det med tiden ville blive

bedre, og at mening med oplevelsen kunne opnås. At kommunikere med andre kvinder,

der havde været igennem noget lignende, var en af de konkrete ting kvinderne gjorde

for at håndtere sorgen over tabet af barnet. Nogle af kvinderne søgte at finde en logisk

forklaring på det, der var sket og på hvorfor netop de skulle opleve at miste et barn efter

en provokeret sen abort (Field 2012c).

8.3. Vurdering af intern validitet På databasen www.healthtalkonline.org (DIPEx 2013a) har vi fundet meget detaljerede

informationer om udarbejdelsen af undersøgelsen under fanerne ”About us” (DIPEx

2013c), ”Credits” (DIPEx 2013d) og ”Information” (DIPEx 2013e). Det er disse

informationer, vi anvender i vurderingen at undersøgelsens interne validitet.

Undersøgelsens formål og forskningsspørgsmål er formuleret i en samlet formulering,

og har derfor en god sammenhæng. Vi finder, at den anvendte kvalitative metode er

velvalgt til besvarelsen af forskningsspørgsmålet, da kvalitativ metode kan genere viden

om menneskers oplevelser (Malterud 2011:279). Vi vurderer, at forskningsspørgsmålet

er relevant for klinisk praksis, da viden om kvinders oplevelse af at gennemgå en

provokeret sen abort kan være fordelagtig for personalet, der i praksis skal varetage en

sådan abort. Der er tydeligt gjort rede for den faglige baggrund, som er en del af

forforståelsen, hos hovedforskeren og hos hvert enkelt medlem i det vejledende

specialistpanel (DIPEx 2013d). På trods af at det ikke er beskrevet på databasen, om

undersøgelsen er udført på baggrund af et behov for empirisk viden på området,

vurderer vi, at det er tilfældet, da det i vores litteratursøgning har været vanskeligt at

finde nutidige kvalitative artikler med projektets fokus. Alt det vi ovenfor har beskrevet,


23

vurderer vi på baggrund af Lindahl og Juhl (2002:17-18), styrker undersøgelsens interne

validitet. Dele af den teoretiske baggrund for forskningen i ”Ending a pregnancy for

fetal abnormality” er beskrevet (DIPEx 2013e), men den empiriske baggrund er ikke

beskrevet, hvilket svækker den interne validitet (Lindahl & Juhl 2002:18). Det er dog

anført, at hovedforskeren havde sat sig grundigt ind i både den teoretiske og empiriske

baggrund forud for udvælgelsen af deltagere og udarbejdelsen af interviews (DIPEx

2013c). Vi vurderer på baggrund af Lindahl og Juhl (2002:18), at dette styrker den

interne validitet af undersøgelsen.

Rekrutteringen af deltagere foregik gennem en bred variation af beskrevne

rekrutteringsveje. Metoden til udvælgelse var ”purposive sampling”, hvilket begrundes

med et ønske om at opnå så stor variation i oplevelserne af at gennemgå en provokeret

sen abort som muligt. Deltagerne i undersøgelsen præsenteres med adskillige relevante

karakteristika, og havde alle gennemgået en provokeret sen abort. De kunne dermed

være med til at belyse forskningsspørgsmålet. Uddrag af videoklip fra interviewene

anvendt i præsentationen af undersøgelsens resultater kan uden undtagelse føres tilbage

til den deltager, der har udtalt det (DIPEx 2013c). Vi vurderer på baggrund af Lindahl

og Juhl (2002:18), at det ovenstående styrker undersøgelsens interne validitet.

Alle de enkelte trin i forskningsprocessen er meget detaljeret beskrevet og begrundet.

Lige fra fleksibel dataindsamling, systematisk og løbende analyse af data, og til de

endelige resultater af undersøgelsen, som vurderes at være relevante (DIPEx 2013c).

Den anvendte kvalitative metode og opfyldelsen af kvalitetskriterier for denne er

beskrevet og begrundet yderst detaljeret (DIPEx 2013c; Ziebland & McPherson 2006).

Der er anvendt forskertriangulering, da data er indsamlet og resultaterne blevet til i tæt

samarbejde mellem hovedforskerne og det vejledende specialistpanel. Vi vurderer ud

fra beskrivelsen af interviewteknikken, at interviewene har været fænomenologiske og

narrative. Dataindsamlingen foregik med ændringer i interviewguiden undervejs, og

indtil forskerne vurderede, at der var opnået datamætning (DIPEx 2013c). Al data blev

anvendt og alle fremkomne resultater af undersøgelsen er præsenteret overskueligt på

databasen. Resultaterne viser en bred variation af oplevelser af at gennemgå en

provokeret sen abort (DIPEx 2012). Det ovenfor beskrevne anser vi, på baggrund af


24

Lindahl og Juhl (2002:18-20), for i høj grad at styrke undersøgelsens interne validitet.

Et enkelt element i forskningsprocessen, der ikke er beskrevet, er interviewguidens

indhold. Dette svækker ifølge Lindahl og Juhl (2002:19) den interne validitet.

Det er beskrevet, at resultaterne i forskningsprocessen er blevet sat i forhold til den

seneste kliniske evidens og nuværende bedste praksis på området (DIPEx 2013c). Dette

vurderer vi, i mindre grad kan udgøre en form for diskussion af resultaterne, hvilket kan

styrke den interne validitet af undersøgelsen. Undersøgelsen er ikke blevet publiceret i

et anerkendt videnskabeligt tidsskrift og har derfor ikke været igennem et peer review.

Vi anser dette for en svaghed ved undersøgelsen. Med baggrund i den meget udførlige

beskrivelse af hele forskningsprocessen og den deraf følgende høje samlede interne

validitet, vurderer vi dog, at det kan forsvares at anvende resultaterne i dette projekt.

8.4. Vurdering af ekstern validitet Til vurdering af den eksterne validitet anvender vi informationer fundet på databasen

under fanen ”Information” (DIPEx 2013e) og i den primære empiri (Field 2012a;

2012b; 2012c).

Da der ikke er udfærdiget en egentlig konklusion eller en perspektivering til

anvendelsen i praksis, skal resultaterne nærlæses, før en eventuel anvendelse kan ske.

Anvendelsen af resultaterne i klinisk praksis, finder vi dog i høj grad mulig. At

undersøgelsens metode er beskrevet meget detaljeret, gør det sandsynligt at resultaterne

er pålidelige og troværdige. Resultaterne er ikke holdt op imod en empirisk og teoretisk

referenceramme, hvilket er et kvalitetskriterium for en kvalitativ videnskabelig artikel.

Vi vurderer, at dette ikke har en betydning for den eksterne validitet, da resultaterne

netop ikke er præsenteret i en videnskabelig artikel. Ud fra beskrivelsen af hvordan en

provokeret sen abort foregår i England (DIPEx 2013e), vurderer vi, at den foregår

sammenligneligt med, hvordan en provokeret sen abort foregår i Danmark. Gruppen af

deltagere havde karakteristika i forhold til alder, etnicitet, beskæftigelse og civilstatus,

der ligeledes vurderes til at være sammenlignelige med en gruppe af danske kvinder,

der gennemgår en provokeret sen abort (Field 2012a; 2012b, 2012c). Vi finder det

derfor meget sandsynligt, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold.

Det ovenstående, vurderer vi med udgangspunkt i Lindahl og Juhl (2002:21), er


25

styrkende for undersøgelsens eksterne validitet. Vi skønner derfor på trods af nævnte

forbehold, at resultaterne er relevante og anvendelige i belysningen af dette projekts

problemstilling.

På trods af de nævnte forbehold og mangler, vurderer vi sammenfattende og på

baggrund af Lindahl og Juhl (2002) at undersøgelsens interne validitet er høj, og at den

eksterne validitet er god. Dermed kan det forsvares at anvende de udvalgte resultater af

undersøgelsen som den primære empiri i projektet.

9. Generering af egen empiri

I det følgende vil vi redegøre for genereringen af egen empiri, som i projektet vil blive

anvendt og benævnt som casemateriale.

9.1. Videnskabsteoretiske overvejelser Forud for udarbejdelsen af casematerialet var vi bevidste om, at vores egen forforståelse

kunne have en indflydelse i processen. Vores forforståelse var udgjort af egne

praksiserfaringer med provokerede sene aborter, jordemoderfaglig viden herom, samt

viden om sorgteori og den gravides tilknytning til barnet i graviditeten. Forforståelsen

indeholdt også en for-ventning om, at kvinder i forbindelse med en provokeret sen abort

kan opleve mange forskellige følelsesmæssige og psykiske reaktioner. Vi har forsøgt at

”tøjle” vores forforståelse ved at holde os til den fænomenologiske forskningstilgang og

den narrative interviewguide (Se bilag 3). Vi har desuden forsøgt ikke at påvirke

kvinderne, der deltog i interviewene, til at fortælle en bestemt fortælling. Dette har vi

gjort ved på forhånd kun at informere om, at vi var interesserede i at høre om deres

oplevelse af at gennemgå en provokeret sen abort. Desuden henvises der til ”Projektets

videnskabsteoretiske grundlag” i metodeafsnittet.

9.2. Etiske overvejelser Vi gjorde os forud for udførelsen af interviewene nogle etiske overvejelser om, hvad vi

kunne tillade os at spørge om. Ved at anvende en narrativ interviewteknik havde den

interviewede, som vi ser det, mulighed for at fortælle det hun ønskede. Inden


26

interviewene informerede vi kvinderne om, at de selv afgjorde, hvad de ville fortælle, at

interviewet kunne afbrydes efter deres ønske, at vi havde tavshedspligt, og at

interviewene ville blive anvendt som casemateriale i projektet. Vi havde overvejet

muligheden for at henvise de interviewede til deres egen læge, hvis vi fik indtrykket af,

at de efter interviewet havde behov for en opfølgning i forhold til følelsesmæssige eller

psykiske reaktioner. Dette blev der dog ikke behov for.

9.3. Deltagerudvælgelse For at komme i kontakt med kvinder, som tidligere havde gennemgået en provokeret

sen abort, udformede vi et informationsbrev (Se bilag 4). Informationsbrevet lagde vi

den 11. april 2013 ud på hjemmesiden www.min-mave.dk i grupperne ”terminsgrupper”

og ”at miste” samt på hjemmesiden www.baby.dk i grupperne ”sen abort” og

”provokeret abort”. For ikke at ekskludere relevante deltagere, var det eneste

inklusionskriterium, at kvinderne havde gennemgået en provokeret sen abort på grund

af anomali hos barnet. Vi fik på denne måde kontakt med to kvinder, som ønskede at

deltage i et interview, og gennem en bekendt fik vi kontakt til endnu en kvinde. Vi

foretog ikke en egentlig deltagerudvælgelse, da vi udførte interviews med de tre

kvinder, som vi fik kontakt til. To af kvinderne havde gennemgået en provokeret sen

abort i graviditetsuge 16 på grund af forskellige kromosomfejl og den tredje i

graviditetsuge 21 på grund af misdannelser. Citater af kvinderne vil i projektet have

referencerne Kvinde 1, Kvinde 2 og Kvinde 3. Ifølge Thisted skal caseudvælgelsen

være styret således, at problemstillingens kerne fremkommer, samtidig med at

forskellige nuancer i undersøgelsesfeltet kommer frem. Forskeren skal derfor være

opmærksom på de forskelle, der er mellem casene, så de kan supplere hinanden i

forhold til den fælles problemstilling (Thisted 2011:212). Vi fandt det sandsynligt at

opnå dette, da kvinderne kom fra forskellige dele af landet og havde forskellige aldre,

jobs, paritet, civilstatus og baggrund.

9.4. Interviewets fremgangsmåde Da vi havde valgt at inddrage dels primær empiri, der bygger på narrative interviews og

dels narrativ teori, fandt vi det nærliggende at anvende en narrativ interviewteknik.


27

Denne interviewteknik er opbygget således, at intervieweren stiller et åbent spørgsmål

om en konkret episode eller oplevelse, hvorefter den interviewede fortæller sin historie

uden afbrydelser. Intervieweren skal kun lytte opmuntrende (Trost & Jeremiassen

2010:52-53). Efterfølgende stilles der spørgsmål til fortællingen, så betydningsfulde

temaer uddybes. Der skal således ikke inddrages nye temaer i fortællingen. Til sidst kan

der stilles spørgsmål om sagsforhold, såsom tidsperspektiver eller lokaliteter, som ikke

er kommet frem i fortællingen (Ibid). På baggrund af den beskrevne narrative

interviewteknik udarbejdede vi en interviewguide (Se bilag 3), som vi holdt os nøje til

under interviewene. Et af interviewene foregik i kvindens eget hjem og to foregik

telefonisk. Kvinderne blev informeret om, at de ville være anonyme i projektet, og at

interviewene ville blive destrueret efter brug. Interviewene varede fra 1 til 1,5 time,

hvor vi på baggrund af den narrative interviewguide startede med dette åbne spørgsmål:

”Vi er interesseret i at høre din fortælling, omkring forløbet af den provokerede sene

abort, som du har været igennem. Du må begynde fortællingen, hvor du synes, den

starter”. Efter besvarelsen af dette spørgsmål stillede vi uddybende spørgsmål til de

temaer, vi ønskede større viden om. Alle interviewene blev optaget på bånd, for senere

at kunne anvende citater derfra. Af hensyn til tidsperspektivet for projektet er

interviewene ikke blevet transskriberet eller analyseret kvalitativt. De vil dog indgå som

casemateriale i projektets analyse.

10. Analyse

Til besvarelse af første del af problemformuleringen vil vi analysere ”Oplevelsen af

fødslen” og ”Relationen til jordemoderen”. Vi har valgt kun at anvende primærempirien

og casematerialet i disse to analyser. Dette valg har vi foretaget for at lade fænomenet,

som vi undersøger i projektet, tale for sig selv. Dermed forbliver vi tro i mod projektets

fænomenologisk-hermeneutiske grundlag. Til besvarelse af anden del af

problemformuleringen vil vi i analysen ”Et helt narrativ” analysere, hvordan et helt

narrativ kan formes gennem handling og fortælling.


28

10.1. Oplevelsen af fødslen I det nedenstående vil vi i en analyse af den primære empiri ”Going through labour and

birth” underbygget af citater fra casematerialet fremhæve vigtige elementer i kvindernes

oplevelse af forløbet af igangsættelse og fødsel under den provokerede sene abort.

Når kvinderne beskrev, hvordan det var at gennemgå fødslen, var det centrale, at de

flergangsfødende havde haft en meget anderledes oplevelse end oplevelsen af fødslen til

termin (Field 2012a). Dette beskriver en af kvinderne således: “So it’s, possibly it’s an

emotional response to what’s happening, because you know that you’re losing a baby,

that you don’t want to lose, and your body’s not ready for it.” (Field 2012a:F1). At

kvinderne oplevede at det var en ”anderledes” fødsel end en fødsel til termin, fordi

hverken psyken eller kroppen var klar til at give slip på barnet, kan henlede til, at det

psykiske og det fysiske i fødslen kan være tæt forbundet og fylder meget i oplevelsen

hos kvinder.

Det viste sig, at fødslen for mange af kvinderne var mere smertefuld, fordi de ikke kun

oplevede fysisk smerte, men også en psykisk smerte (Field 2012a). Derfor var det for

mange af kvinderne en svær fødsel at komme igennem, hvilket kom til udtryk på

følgende måde hos en af kvinderne: “[…] I've had three labours and the youngest child

was over 9 pounds and I thought that was hard work. But giving birth to a baby that

was only 19 weeks - he was small - but that was, there's no pain that you could describe

as bad as that […]” (Ibid:F). Ud fra dette kan det udledes, at den psykiske smerte kan

være med til at øge den samlede smerte, og at det er vigtigt, at vide at den psykiske

smerte er en ligeså stor del af oplevelsen af fødslen som den fysiske smerte.

Den primære empiri viste, at det var vigtigt for kvinderne at forstå muligheder for

smertelindring, og de fleste af kvinderne valgte at tage imod tilbuddet om

smertelindring, da de ikke kunne håndtere, at fødslen skulle gøre ondt (Field 2012a).

Dette kan underbygges af to af kvinderne fra casematerialet, som sagde: ”Der er ingen

grund til, at man ligger og har smerter, når der er noget som kan gøre, at man ikke har

1 Ved reference til et citat af en kvinde fra den primære empiri anvendes store bogstaver A, B, C osv. efter den rækkefølge, som de er opstillet i den primære empiri (Field 2012a; 2012b; 2012c).


29

helt så ondt.” (Kvinde 2). Og: ”Fordi det psykisk smerter så meget, at jeg på en måde

havde lyst til, at det fysisk skulle smerte ligeså meget, men jeg vidste ikke, om jeg kunne

klare det […] og så sagde jeg ja til den epidural” (Kvinde 1). Det kan derfor anses for

betydningsfuldt, at der gives forståelig information om mulighederne for

smertelindring, og at ønsker om smertelindring under fødslen respekteres, da det for

nogle kvinder kan være svært at skulle tackle de fysiske smerter samtidig med den

psykiske smerte.

Flere af kvinderne ønskede at se, holde og drage omsorg for barnet med det samme efter

fødslen (Field 2012a). Dette kan ses i denne kvindes udtalelse: ”And then when she was

born officially she was alive for 4 minutes, but it was, for us it was good because she

made a few noises, she moved, they delivered her straight to me, which I'd asked for.

“(Ibid:B). Citatet underbygger også den generelle oplevelse hos kvinderne i den

primære empiri af, at fødslen var en begivenhed, som de følte bragte dem sammen med

barnet. Nogle af kvinderne ønskede dog ikke med det samme at se barnet, da de havde

brug for tid til at komme sig efter fødslen (Field 2012a). Dette understøttes af to af

kvinderne fra casematerialet, hvoraf den ene sagde: ”Vi ville ikke se ham først, de skulle

lige tage ham ud, så vi lige kunne sunde os.” (Kvinde 3). Kvinde 2 fra casematerialet

ønskede ikke at se barnet. Heraf kan udledes, at der kan være forskellige ønsker i

forhold til at blive bragt sammen med barnet, og i forhold til at se barnet eller ej efter

fødslen. Det kan desuden udledes heraf, at det er vigtigt at være opmærksom på, at

kvinder har individuelle ønsker og kan tage forskellige valg for eksempel angående at se

barnet eller ej. At disse individuelle ønsker og valg respekteres af jordemoderen, anser

vi derfor som vigtigt, da det kan have en betydning for kvindens oplevelse af fødslen.

Sammenfattende af analysen ses det, at der er flere parametre, der har indflydelse på

kvindens oplevelse af fødslen. Den fysiske smerte såvel som den psykiske smerte kan

fylde meget og være tæt forbundet i oplevelsen af fødslen. Oplevelser af at det er en

”anderledes” fødsel end en fødsel til termin, kan for kvinder have en sammenhæng med

at det fysiske og det psykiske er tæt forbundet. Vi fandt at det er vigtigt at kvinden har

og forstår mulighederne for at få smertelindring. Ønsker i forhold til at have kontakt

med og se barnet eller ej kan være forskellige. Det er generelt vigtigt for oplevelsen, at


30

jordemoderen tager individuelle hensyn, og at hun respekterer de valg, kvinden ønsker

at træffe under forløbet.

10.2. Relationen til jordemoderen Nedenfor vil vi gennem en analyse af den primære empiri ”Treatment, care and

communication” underbygget af citater fra casematerialet, belyse relevante aspekter af

kvinders oplevelser af relationen til jordemoderen under den provokerede sene abort.

Det var vigtigt for kvinderne i primærempirien, at de fik den støtte, de havde behov for,

og at personalet viste indføling og venlighed (Field 2012b). En af kvinderne udtaler:

“The midwives were wonderful actually, they were very, very sensitive, very caring.”

(Ibid:F). Dette underbygges af det indtryk, en af kvinderne fra casematerialet havde fået

af jordemoderen. ”Jamen det er noget med indfølingsevne, det er noget med, at man

føler, at man [pause] hun [jordemoderen] rammer bare lige der, hvor jeg har behov for

at blive taget.” (Kvinde 1). Indfølingsevne, venlighed og evne til at møde kvindens

individuelle behov kan hermed udledes til at være vigtigt at jordemoderen udviser i

relationen til kvinden og i varetagelsen af den provokerede sene abort.

Kvinderne ønskede at møde empati fra personalet i forhold til, at de havde mistet et

barn (Field 2012b). En af kvinderne følte, at en manglende empati og anerkendelse af

hendes tab gjorde det hele værre: “So it's actually a loss of all of that [dreams about the

future with the baby] apart from the actual baby itself, and that doesn't seem to really

be taken on board a lot by the medical profession. (Ibid:D). Heraf kan udledes, at det er

vigtigt, at jordemoderen i relationen til kvinden udviser empati og anerkender kvindens

tab af barnet. Ovenstående citat underbygges og nuanceres af et perspektiv, der kom

frem i casematerialet. Kvinde 2 udtrykte sin oplevelse af tab på følgende måder: ”For

os er det ikke som sådan noget barn, før det er levedygtigt, når det kommer ud. Så der

skal man jo noget længere frem, men alligevel slutter man jo noget muligt liv af”. Og:

”[…]og endelig var man blevet gravid og så simpelthen få knust den drøm om at få et

barn til, det fyldte rigtig meget.” (Kvinde 2). Vi udleder på baggrund af ovenstående, at

nogle men ikke nødvendigvis alle kvinder oplever et tab af barnet. Kvinder kan også

opleve, at de snarere har endt et muligt liv eller mistet selve drømmen om barnet. At

miste drømmen om barnet kan, som det ses i citaterne, stadig opleves som et tab, og vi


31

kan heraf udlede, at det også er vigtigt, at jordemoderen møder dette tab med empati og

anerkendelse. Hvorledes kvinden oplever et eventuelt tab kan derfor være vigtig viden

for jordemoderen at have, for at hun kan handle i overensstemmelse med kvindens

oplevelse af tabet.

At få anerkendelse af personalet af, at det var en svær situation at stå i, oplevede

kvinderne var værdifuldt (Field 2012b). En af dem fortalte, at anerkendelsen kom til

udtryk gennem en jordemoders interesse i hende. ”And I felt as if I had a person who

cared about what was happening, to deal with after I'd lost the baby which is quite

helpful” (Ibid:A). Kvinde 1 underbygger dette synspunkt om vigtigheden af

anerkendelse med udtalelsen: ”Og hun [jordemoderen] ville mig det bare så godt og

forstod, hvor alvorligt det var[…]” (Kvinde 1). Vi kan af dette udlede, at udvisning af

interesse og anerkendelse af, at kvinden står i en alvorlig og svær situation, kan være et

vigtigt element i jordemoderens relation til kvinden.

At have et godt forhold til jordemoderen var vigtigt for de fleste af kvinderne (Field

2012b). En af kvinderne satte ord på det gode forhold således: “And I got the feeling

that they [the midwives] really cared about, you know they gave a bit of themselves to

the process” (Ibid:A). At jordemoderen viste et personligt engagement i forløbet, gav

kvinden en god oplevelse af omsorgen under den provokerede sene abort. Dette

underbygges af Kvinde 1, som udtalte følgende om forholdet til jordemoderen: ”Hun

[jordemoderen] satte simpelthen ikke en fod forkert […]og det var bare dejligt”

(Kvinde 1). Et dårligt forhold til jordemoderen kan modsat være skuffende. ”[…]but

she hardly spoke to me, she wasn't reassuring, she just came in very quietly and got on

with what she did” (Field 2012b: E). Heraf kan udledes, at jordemoderen skal stræbe

efter at etablere et godt forhold til kvinden under forløbet af den provokerede sene

abort, da det kan bidrage til en god oplevelse af omsorgen.

Særligt de førstegangsfødende af kvinderne ønskede, at jordemoderen skulle være mere

aktiv under fødslen og give mere information om, hvordan fødslen kom til at forløbe

(Field 2012b). En af kvinderne udtrykte behovet således: “I wanted someone here to tell

me what's going to happen[… ] I just wanted someone there to say that what I was


32

going through was normal” (Ibid:E). Behovet for information og hjælp under fødslen

udtrykkes også af en af kvinderne i casematerialet:”[…] jeg var selvfølgelig rigtig

bange, dels fordi […] jeg havde jo ikke sådan prøvet det før, at være i fødsel, og så var

jeg også enormt bange for, når han kom ud, hvordan ville det være[…] Og hun

[jordemoderen] var sådan god til at prøve at sige, at hun nok skulle hjælpe” (Kvinde

3). Heraf kan udledes, at det er vigtigt, at jordemoderen giver information om fødslens

forløb og yder aktiv hjælp ved behov, for at kvinden dels får en oplevelse af at forstå det

der sker i forløbet og dels får en følelse af tryghed.

Nogle af kvinderne ønskede, at personalet skulle have en mere distanceret tilgang i

deres varetagelse af den provokerede sene abort (Field 2012b). Dette underbygges af

oplevelsen hos en af kvinderne i casematerialet. ”Ikke med mindre vi kaldte på hende

[sygeplejersken], så kom hun lige ind […]det var fint for os, vil jeg sige, at hun ikke var

mere på stuen, fordi hun gav os ligesom noget ro.” (Kvinde 2). Dette kan vise, at nogle

kvinder ønsker mere ro og mindre kontakt i relationen til jordemoderen end andre

kvinder. En afklaring i forhold til kvindens behov for mængden af kontakt med

jordemoderen, vurderer vi, dermed kan være nødvendig.

Sammenfattende af analysen kan siges, at det kan være vigtigt at kvinder, der

gennemgår en provokeret sen abort oplever, at jordemoderen i relationen udviser

indfølingsevne, venlighed, empati i forbindelse med tabet af barnet, anerkendelse af den

svære situation, de står i, og at hun møder kvindens individuelle behov. Hvordan

kvinden oplever sit tab, kan være vigtig for jordemoderen at have viden om, da tabet

kan opleves meget forskelligt. At jordemoderen kan skabe et godt forhold til kvinden er

betydningsfuldt. Nogle kvinder kan dog have brug for en mere distanceret tilgang, med

mere ro og mindre kontakt med jordemoderen. Det kan være vigtigt, at jordemoderen er

aktiv under fødslen og giver informationer om fødslens forløb, for at give kvinden en

oplevelse af tryghed og af at forstå, hvad der sker i forløbet.

10.3. Et helt narrativ Vi vil i de to nedenstående afsnit analysere, hvorledes henholdsvis handling og

fortælling kan være en del af udformningen af et helt narrativ og dermed bidrage til


33

heling fra lidelse. I den første analyse anvendes narrativ teori, herunder særligt den

første synsvinkel (Mattingly 2005a; 2005b), og den primære empiri “Going through

labour and birth” (Field 2012a) og ”Treatment, care and communication” (Ibid 2012b).

I den anden analyse anvendes narrativ teori, særligt den anden synsvinkel (Mattingly

2005a; 2005b), og den primære empiri ”Coping with bereavement – womens

experiences” (Field 2012c). Citater fra casematerialet vil blive inddraget i begge

analyser.

10.3.1 Heling gennem handling

Mattingly forklarer, at handlinger udføres i helingsdramaet for at bestemte narrativer

formes og andre narrativer undgås, hvilket kan føre til håb for fremtiden. Denne handlen

kan dermed virke helende for den, der oplever lidelse (Mattingly 2005a:22). Dette kan

blandt andet ses i følgende udsagn af en kvinde, der bevidst forsøgte at forme et bestemt

narrativ:“[…], but I wanted to be happy, or as happy as I could be, that things had gone

exactly the way I wanted them to be”(Field 2012a:A). Denne kvinde havde overvejet,

hvordan hun ønskede, at forløbet skulle foregå for at undgå senere, at fortryde ting hun

gjorde eller ikke fik gjort. Dette kan vise, at hun forsøgte at forme et for hende

meningsfuldt og helt narrativ. Dette underbygges af en af de interviewede i

casematerialet: ”Man skal egentlig prøve, når man går ind i sådan en her[en provokeret

sen abort], man skal jo tænke igennem[…] hvad vil du, vil du se det, skal hun begraves,

skal hun have et navn[…]” (Kvinde 1). På baggrund af Mattinglys teori kan heraf

udledes, at kvinden kan handle bevidst i et forsøg på at forme et helt og meningsfuldt

narrativ, som den provokerede sene abort er en del af, og som kan give mulighed for at

opnå heling. At kvinden kan forme sit narrativ i en bestemt retning, kan ydermere

henlede til, at hendes narrativ kan være foranderligt.

Helingsdramaet indeholder forskellige former for dramatisk indhold, som er med til at

forme narrativet. Det dramatiske indhold kan blandt andet være ”farer” eller

”forhindringer”, der skal overkommes for at nå et ønsket plot (Mattingly 2005b:85).

Dette kan sidestilles med de mange valg og beslutninger, som kvinderne bliver stillet

overfor, før, under og efter den provokerede sene abort (Field 2012a). Der er mange ting

kvinderne kan tage stilling til, for eksempel valg af smertelindring og om de vil se

barnet eller ej, og det kan måske være vanskeligt at træffe valg. Dette kan ses i denne


34

kvindes udtalelse: ”Vi blev lige pludselig i tvivl, om vi ville se ham faktisk, fordi det var

så voldsomt.” (Kvinde 3). Heraf kan måske udledes, at det kan være svært at vide på

forhånd hvilken beslutning, der vil lede til det ønskede plot. Andre af kvinderne var

mere sikre på, hvilke valg de skulle træffe for at nå deres ønskede plot. ”Jordemoderen

spurgte om jeg ville se hende, og det havde jeg selvfølgelig overvejet inden, om jeg ville,

og det ville jeg” (Kvinde 1). Kvinde 2 ønskede ikke at se barnet. Det ses, at disse

kvinder vidste hvilket plot, de ønskede at handle hen imod, men at deres plots var

individuelle, og derfor traf de også forskellige valg for at nå plottet. De valg, der træffes

af kvinden under en provokeret sen abort, kan på baggrund af Mattinglys teori ses som

handlinger, der udføres for at nå til et ønsket plot (Mattingly 2005a:23). Det kan heraf

udledes, at disse valg og handlinger dermed kan blive afgørende for udformningen af

kvindens narrativ om den provokerede sene abort, og for om dette narrativ bliver helt

eller ej.

Mattingly anfører, at den sundhedsprofessionelle og patienten interagerer i et

helingsdrama ved at indgå i en form for forhandling, den såkaldte emplotment, om hvad

det ønskede plot er, og hvorledes det kan opnås (Mattingly 2005b:2). I analysen af

”Relationen til jordemoderen” fandt vi at kvinder kan ønske at jordemoderen skal give

informationer om fødselsforløbet, og at hun skal være en aktiv del af forløbet. Med

udgangspunkt i narrativ teori kan behovet for at få information og at have en aktiv

jordemoder være et udtryk for, at kvinden på den ene side kan ønske at indgå i en

forhandling med jordemoderen om plottet, og om hvorledes narrativet om forløbet skal

udvikle sig. Et citat af Kvinde 2 viser på den anden side, at den sundhedsprofessionelle

ønskede at forhandle om hvorvidt kvinden skulle se barnet eller ej. ”Hun

[sygeplejersken] spurgte igen, om ikke vi ville se det[barnet], men det sagde vi nej til”

(Kvinde 2). Med baggrund i Mattinglys teori kan disse forhandlinger ses som

emplotment i et helingsdrama. Dette kan vise, at narrativet om den provokerede sene

abort formes i relationen mellem kvinden og jordemoderen i en proces. Vi anser det

derfor som vigtigt, at jordemoderen, når hun varetager en provokeret sen abort, er

bevidst om, at hun er aktør i et helingsdrama. Dette anser vi som vigtigt, da aktørrollen

kan være hendes mulighed for at støtte kvinden i at nå sit ønskede plot og dermed i at

forme et helt narrativ. Heraf kan udledes, at jordemoderen kan have en rolle i


35

forandringen af det brudte narrativ til et helt narrativ. Derved kan jordemoderen måske

også understøtte heling fra lidelse forbundet med den provokerede sene abort.

Sammenfattende af analysen i dette afsnit kan siges, at nogle kvinder kan være bevidste

om at opnå et ønsket plot og dermed forme et helt og meningsfuldt narrativ om den

provokerede sene abort ved at træffe valg og fravalg og udføre bestemte handlinger. At

narrativet er foranderligt, og at plottet kan være individuelt, fandt vi også. Valg og

handlinger under den provokerede sene abort kan være afgørende for udformningen af

narrativet, og for om det bliver helt eller ej. Vi fandt, at narrativet kan formes i en

proces og i relationen mellem kvinden og jordemoderen gennem emplotment i et

helingsdrama. At jordemoderen er aktør i dette helingsdrama, anser vi for at kunne være

en mulighed for, at hun kan støtte kvinden med en narrativ tilgang.

10.3.2. Heling gennem fortælling

Mattingly forklarer, at det at fortælle sit lidelsesnarrativ kan indebære et

helingspotentiale, for den som oplever lidelse (Mattingly 2005a:14). Den primære

empiri viste, at kvinderne oplevede, at det var en hjælp at kommunikere med andre

kvinder, der også havde oplevet en provokeret sen abort. Kvinderne oplevede også at

være meget kede af det, i tiden lige efter den provokerede sene abort, men med tiden fik

de det bedre (Field 2012c). Dette kan blandt andet ses i denne kvindes udtalelse: ”[…]

but I am okay now. I am alright. I can talk about it without having to bursts into tears

or you know things like that” (Field 2012c:A). Heraf kan udledes, at der over tid sker en

mindskelse af sorg og lidelse gennem kommunikation med andre kvinder om

oplevelsen af den provokerede sene abort. Det at kvinderne i den primære empiri og

kvinderne i casematerialet fortalte om deres oplevelse af at gennemgå en provokeret sen

abort, kan dermed på baggrund af Mattinglys teori (2005a) udledes til at være en del af

udformningen af et helt narrativ. Det kan desuden udledes, at det kan indebære et

helingspotentiale i sig selv, at kvinden hører sig selv fortælle sin eget narrativ om

oplevelsen af den provokerede sene abort.

Ifølge Mattingly kan der gennem fortællingen af lidelsesnarrativet tilskrives mening til

det uforståelige, og sammenhæng til det kaos, som er opstået som følge af lidelse.


36

Herved kan der ske en form for heling (Ibid:18). Kvinderne i primærempirien gav

udtryk for, at der kunne skabes mening med at have gennemgået en provokeret sen

abort, og nogle forsøgte at opnå mening ved at finde en logisk forklaring på, hvorfor

netop de skulle opleve dette (Field 2012c). Dette kan ses i denne kvindes udtalelse: ”I

think, for me, one of the reasons in coming to terms with it a bit more, coming out of

depression, was thinking, 'I want to put this experience to some good use.” (Ibid:B). Af

ovenstående kan udledes, at kvinden gennem fortælling af narrativet om den

provokerede sene abort, kan tilskrive mening og sammenhæng til oplevelsen, hvilket

kan resultere i en form for heling. At kvinderne ønskede at fortælle kan vise, at de

havde et behov for at få tilskrevet mening og sammenhæng til, at de skulle opleve den

lidelse, der kan være forbundet med at gennemgå en provokeret sen abort. Ovenstående

kan henlede til, at tilskrivningen af mening og sammenhæng til lidelse kan ses som en

del af, at kvinden får formet et helt narrativ.

Lidelse kan ifølge Mattingly bevirke, at den ramte mister retning i livet, da fremtiden nu

ikke bliver som forventet. Derfor skal den lidelsesramte begynde at se fremtiden på en

anden måde, hvilket kan ske gennem fortælling af narrativet om lidelse (Mattingly

2005a:18). En af de interviewede sagde: ”Hvad skal barnet hedde, hvor skal

puslebordet stå, hvem skal med til barnedåb? […] Det var et barn, som jeg ikke fik, som

jeg skulle have haft” (Kvinde 1). En anden af de interviewede sagde: ”Det [barnet] var

noget, vi havde gået og drømt om, som lige pludselig ikke lykkedes […] er det ikke

meningen vi skal have flere børn? Det var som at få knust den drøm” (Kvinde 2). Dette

kan vise, at kvinder allerede tidligt har en drøm om en fremtid sammen med barnet, men

at denne fremtid ikke bliver som forventet. Dermed sker der en form for brud i det

narrativ, de allerede havde påbegyndt. Det kan derfor blive nødvendigt, at de herefter

begynder at se deres fremtid på en anden måde. Af ovenstående kan udledes, at kvinden

forholder sig til barnet, der ikke blev til eller til drømmen, der blev knust gennem

fortælling af narrativet om den provokerede sene abort. Det oprindelige plot for

fremtiden redefineres herved, så der skabes et nyt plot, hvor det mistede barn eller den

mistede drøm har en særlig, men ikke fysisk plads. Det ovenstående kan med

udgangspunkt i narrativ teori (Mogensen 2005:6) vise, at kvindens narrativ udvikles i en

proces. Her er narrativet påbegyndt i fortiden, bruddet i narrativet, handlinger i nutiden


37

og det redefinerede plot for fremtiden afgørende for udformningen af kvindens narrativ.

Redefinering af det oprindelige plot kan dermed anses for at være et led i

genopbygningen af det brudte narrativ og i heling fra lidelse.

Det er igennem analysen i dette afsnit kommet frem, at det er vigtigt for kvinden, at

kommunikere med andre kvinder om oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen

abort. På denne måde kan hun udnytte helingspotentialet i fortælling og over tid få det

bedre. At kvinden fortæller sit narrativ kan desuden være en del af, at hun får tilskrevet

mening og sammenhæng til det uforståelige i, at hun skulle gennemgå en provokeret sen

abort. Dette fandt vi kan være en del af at forme et helt narrativ. Vi fandt også frem til,

at kvindens narrativ udvikles i en proces afgjort af fortiden, nutiden og en ønsket

fremtid. Redefinering af kvindens oprindelige plot er et led i denne proces, og kan

dermed også være et led i udformningen af et helt narrativ.

11. Diskussion

I de nedenstående diskussionsafsnit vil vi diskutere centrale emner fra analysen op i

mod problemformuleringen. Vi vil drøfte muligheder og begrænsninger for, hvordan

jordemoderen kan anvende resultaterne i praksis.

11.1. Heling gennem handlinger og valg I det nedenstående afsnit vil vi diskutere, hvordan udformningen af et helt narrativ og

dermed heling fra lidelse forbundet med en provokeret sen abort kan understøttes

gennem handlinger og valg.

Vi så i analysen af ”Heling gennem handling” at nogle kvinder kan være meget bevidste

om at udforme et helt og meningsfuldt narrativ gennem bestemte valg og handlinger og

dermed skabe mulighed for, at heling kan ske. Vi ser dog også muligheden for, at andre

kvinder kan være mindre bevidste om dette, eller helst ikke erkender, at deres valg og

handlinger er afgørende for udformningen af narrativet om den provokerede sene abort.

Om det har en betydning eller ej, at kvinden selv er bevidst om, at et narrativ om den

provokerede sene abort udformes gennem hendes valg og handlinger, stiller vi os

spørgende overfor. Et menneske vil nemlig i følge Mattingly ofte søge at opnå et


38

bestemt plot og dermed forme et meningsfuldt narrativ om livet (Mattingly 2005b:6,13).

Hvis kvinden holder fast i det plot, hun på forhånd har tilskrevet narrativet om

fremtiden med det ventede barn, vurderer vi dog, at det kan være svært for hende at

komme videre og opnå heling fra lidelse og sorg over tabet. Det oprindelige plot kan

nemlig have vanskeligt ved at give mening til fremtiden uden barnet. Vi anser det derfor

som mere sandsynligt, at et helt og nyt narrativ kan formes, og heling fra lidelse kan

ske, hvis kvinden dels er villig til at redefinere sit plot, og dels er bevidst om, at hun har

muligheden for aktivt gennem sine valg og handlinger at forme et helt narrativ. Vi

mener at det kan være vigtigt, at jordemoderen støtter kvinden i dette gennem

information om muligheden for at forme et helt narrativ.

I analysen af ”Oplevelsen af fødslen” fandt vi frem til, at det er vigtigt, at kvinden får

valgmuligheder, for eksempel om smertelindring og om at se barnet eller ej, og at deres

beslutninger bliver respekteret. I analysen af ”Heling gennem handling” fandt vi, at

kvinden gennem bestemte valg og handlinger kan forsøge at opnå sit ønskede plot,

dermed forme narrativet om den provokerede sene abort og herigennem have en

mulighed for at opnå heling fra lidelse. For at jordemoderen kan støtte kvinden i at nå

det ønskede plot og i at forme et helt narrativ, kan det derfor være vigtigt, at

jordemoderen fremlægger mulige valg og handlinger for kvinden under forløbet.

Hvornår jordemoderen skal fremlægge mulige valg og handlinger i forløbet, mener vi,

kan diskuteres. Kvinden kan på den ene side have svært ved at forholde sig til mulige

valg og handlinger, før de bliver aktuelle i en konkret situation. For eksempel kan det

være svært for kvinden på forhånd at vide, om hun ønsker at se barnet eller ej efter

fødslen. På den anden side kan det være svært for kvinden at træffe et valg, hvis det

først fremlægges for hende, i det øjeblik, det bliver aktuelt, da hun kan have behov for

tid til at overveje sit valg. Hvornår jordemoderen skal fremlægge mulige valg og

handlinger, mener vi derfor kan være vanskeligt at give et generelt svar på, da vi mener,

at det kan være individuelt, hvilket tidspunkt, der opleves meningsfuldt for den enkelte

kvinde. Jordemoderen kan derfor være nødt til at lave en vurdering af, hvornår det rette

tidspunkt er i den individuelle situation. Samtidig er det afgørende, at de valg og

handlinger kvinden tager beslutning om herefter respekteres af jordemoderen, for hun at

kan støtte kvinden i at forme et for hende helt og meningsfuldt narrativ. Ydermere er det


39

vigtigt, at jordemoderen er opmærksom på, at det kan være uoverskueligt for kvinden at

afgøre hvilke valg, hun ønsker at træffe og hvilke handlinger, hun ønsker at udføre.

Hvilken betydning valgene og handlingerne har for udformningen af hendes narrativ om

den provokerede sene abort, kan nemlig være svært for hende at vide på forhånd. Hvis

kvinden ikke føler sig i stand til at vælge, kan det muligvis modvirke udformningen af

et helt narrativ. Hvorledes jordemoderen som aktør i et helingsdrama kan støtte

kvinden, når hun ikke føler sig i stand til at vælge, diskuteres i nedenstående afsnit

”Jordemoderen som aktør i et helingsdrama”.

Hvis kvinden ikke ønsker valgmuligheder, eller hvis hun ønsker, at jordemoderen skal

have en distanceret tilgang, kan det som vi ser det sandsynligvis være sværere for

jordemoderen at støtte kvinden i at forme et helt narrativ. Med udgangspunkt i

Mattinglys teori om narrativer, kan dette dog også ses som valg og handlinger hen i

mod et ønsket plot. Jordemoderen kan være bevidst om at alle valg, også fravalg af for

eksempel jordemoderens støtte, bevidst eller ubevidst for kvinden, kan være en del af

hendes udformning af et helt narrativ. Derfor anser vi det for vigtigt, at jordemoderen

også udviser respekt for de fravalg, som kvinden træffer.

11.2. Jordemoderen som aktør i et helingsdrama I nedenstående afsnit vil vi diskutere jordemoderens rolle som aktør i det helingsdrama,

der kan foregå i relationen mellem jordemoderen og kvinden.

I analysen af ”Relationen til jordemoderen” fandt vi, at det kan være vigtigt for kvinder,

der gennemgår en provokeret sen abort i relationen til jordemoderen at møde

indfølingsevne, venlighed, anerkendelse af situationen og empati i forbindelse med

tabet af barnet. At forholdet eller relationen til jordemoderen overordnet set var god, var

desuden vigtigt. Vi fandt i analysen af ”Heling gennem handling” frem til, at handlen

hen imod et ønsket plot og en ønsket udformning af sit narrativ om den provokerede

sene abort kan ses som et helingsdrama. Heri kan jordemoderen og kvinden interagere,

og et helt narrativ kan opbygges gennem emplotment i relationen mellem dem. For det

første kan det dog være vanskeligt for jordemoderen at vide hvilket narrativ, der for den

enkelte kvinde opleves som et helt narrativ. For det andet, kan det være vanskeligt at


40

støtte kvinden i udformningen af det, da hun ikke nødvendigvis kender den enkelte

kvindes ønskede plot. På baggrund af at vi i analysen ”Heling gennem handling” er

kommet frem til, at kvinden har et ønsket plot, har vi en formodning om, at

jordemoderen også kan have en forståelse for, hvad plottet i et helt narrativ kunne være.

For det tredje mener vi derfor, at der kan opstå vanskeligheder, hvis jordemoderen

arbejder hen imod et bestemt plot, fordi hun antager, at netop det plot fører til et helt

narrativ for kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort. Jordemoderens plot kan

være anderledes end kvindens, og derfor mener vi, at hun skal undgå at påføre kvinden

sin egen forståelse af, hvad et helt narrativ er. For det fjerde kan det måske være

vanskeligt for jordemoderen at støtte kvinden, hvis relationen mellem jordemoderen og

kvinden ikke er god. At udvise for eksempel indfølingsevne, empati og anerkendelse

kan være et middel for jordemoderen til at opnå en god relation til kvinden, og dermed

til at kunne blive en aktør i helingsdramaet under den provokerede sene abort. For at

imødegå disse vanskeligheder anser vi det derfor som vigtigt, at jordemoderen er

bevidst om sin aktørrolle. Denne rolle kan være afgørende for hendes mulighed for at

støtte kvinden i at forme et helt narrativ. At narrativet er foranderligt og udvikles i en

proces, mener vi, desuden er en vigtig forudsætning for, at jordemoderen kan udnytte

sin aktørrolle. Vi anser det også som vigtigt, at jordemoderen er åben overfor kvindens

ønskede plot, og at hun går ind i forhandlingen om hvorledes, kvinden kan nå frem til et

helt narrativ. Den gode relation mellem jordemoderen og kvinden, afgjort af blandt

andet indfølingsevne, venlighed, evne til at udvise empati og anerkendelse af tabet hos

jordemoderen kan måske medvirke til, at kvinden ønsker at delagtiggøre jordemoderen i

hendes individuelle behov og ønsker. At få opfyldt individuelle behov, fandt vi i

analysen af ”Relationen til jordemoderen”, var vigtigt for kvinderne under den

provokerede sene abort. Vi ser muligheden for, at den gode relation mellem

jordemoderen og kvinden, kan gøre det nemmere for jordemoderen at spørge ind til og

møde kvindens individuelle behov og ønsker. At kende til kvindens individuelle behov

og ønsker kan give jordemoderen en idé om, hvad det ønskede plot eller et helt narrativ

kunne være for den enkelte kvinde. Med viden om individuelle behov og ønsker har

jordemoderen måske også bedre mulighed for at støtte kvinden, der ikke føler sig i stand

til at træffe valg, da jordemoderen kan støtte hende i at udføre de handlinger og træffe

de valg, jordemoderen anser for sandsynligvis at kunne lede til et helt narrativ. At kende


41

til kvindens individuelle behov og ønsker kan også give jordemoderen en idé om, om

kvinden er villig til at redefinere et plot, der kunne hæmme udformningen af et helt

narrativ. Jordemoderen kan, ved at indgå i en forhandling med kvinden om mulige nye

plots, skabe rum for denne redefinering.

På baggrund af ovenstående argumentation, og fordi narrativer er foranderlige og

processuelle, vurderer vi, at jordemoderen kan udnytte sin rolle som aktør i et

helingsdrama gennem den gode relation til kvinden. Her har det en betydning, at

jordemoderen forsøger at blive bevidst om kvindens individuelle behov og ønsker,

fremlægger valg og mulige handlinger og respekterer kvindens beslutninger. Derved

kan jordemoderen med en narrativ tilgang støtte kvinden i at forme et helt narrativ og

opnå heling fra lidelse og sorg forbundet med den provokerede sene abort.

11.3. Fortælling som helende Vi vil i nedenstående afsnit diskutere hvordan udformningen af et helt narrativ og

dermed heling fra lidelse forbundet med en provokeret sen abort kan understøttes

gennem fortælling.

Det kom frem i analysen ”Heling gennem fortælling”, at kvinden har et behov for at

fortælle sit narrativ, hvorved det utænkelige og uforståelige tilskrives mening og

sammenhæng. At kvinden kan have behov for at få information om fødselsforløbet og

om smertelindring, ser vi som et muligt udtryk for, at forløbet kan opleves uforståeligt.

At jordemoderen giver information til kvinden, mener vi derfor, er vigtigt, fordi

jordemoderen herved kan afklare det, der er uforståeligt, hvorved kvindens tilskrivning

af mening og sammenhæng kan understøttes. Jordemoderen kan dermed i forløbet støtte

udformningen af et helt narrativ. At fysisk og psykisk smerte kan være en stor del af

kvindens oplevelse af den provokerede sene abort, og at det kan være en anderledes

fødsel end forventet, mener vi kan være svært at finde mening og sammenhæng i for

kvinden. Gennem fortællingen af oplevelsen, ser vi muligheden for, at kvinden kan

tilskrive mening til den store fysiske smerte ved at se den som koblet sammen med den

psykiske smerte. Ligeledes ser vi muligheden for, at kvinden kan tilskrive mening og

sammenhæng til, at det var en anderledes fødsel, ved at koble det med, at den indeholdt


42

stor psykisk smerte. Derfor mener vi på den ene side, at ved at kvinden fortæller om

sine oplevelser, kan hun opnå mening og sammenhæng med det uforståelige. Dette kan

anses for at have en opbyggende virkning på det brudte narrativ, da kvinden dermed vil

få en følelse af at befinde sig i en meningsfuld og forståelig sammenhæng. På den anden

side vil det betyde, at kvinden kan have svært ved at opnå mening og sammenhæng,

hvis ikke hun får muligheden for at fortælle om sin oplevelse. Udformningen af et helt

narrativ kan derved hæmmes.

Som vi fandt i analysen, sker der et brud på det narrativ, som kvinden havde startet

fortællingen af før den provokerede sene abort. Bruddet bevirker en mistet retning for

fremtiden, da det ikke længere er muligt for kvinden at nå til plottet om et raskt og

levende barn. Vi anser det derfor som vigtigt, at der sker en redefinering af det

oprindelige plot, for at kvinden igen kan opnå retning, begynde at se en ny fremtid uden

barnet og forme et helt narrativ. En redefinering af plottet, mener vi på baggrund af

analysen, kan ske ved at forholde sig til tabet gennem fortælling. Redefineringen sker

dermed ikke nødvendigvis ved at gøre konkrete ting under forløbet for eksempel at se

barnet, hvilket vi kom frem til i analysen, var forskelligt om kvinder ønskede eller ej.

Det er således ikke et succeskriterium, at plottet og narrativet bliver som kvinden

oprindeliget havde forventet, men at det brudte narrativ genopbygges. Vi mener, at

jordemoderen kan imødegå kvindens behov for en redefinering af plottet ved at støtte

hende i at se en fremtid uden barnet og ved at italesætte den sorg, som kvinden kan

opleve over det mistede barn eller den mistede drøm. Vi anser det for at være

nødvendigt, at jordemoderen ikke er berøringsangst for at tale med kvinden, om

oplevelsen af tabet af fremtiden med barnet. Jordemoderen dermed kan aktivt gennem

dialog med kvinden om tabet støtte hende i udformningen af et helt narrativ. Det kan

dermed have en helende virkning for kvinden at få italesat den lidelse, det kan indebære

at gennemgå en provokeret sen abort. Hvis jordemoderen ikke evner, ønsker eller er

opmærksom på at italesætte tabet og lidelsen, har jordemoderen ikke anvendt sin

mulighed for at støtte kvinden i at opnå et helt narrativ og heling fra lidelse.


43

11.4. Heling gennem fortælling i efterforløbet I nedenstående afsnit diskuteres hvorledes jordemoderen kan støtte udformningen af et

helt narrativ gennem fortælling i forløbet efter udskrivelsen.

Når kvinden udskrives fra hospitalet, har jordemoderen ofte ikke mere kontakt med

hende. Vi mener dog, at jordemoderen fortsat kan gøre brug af viden om, dels at

fortælling har betydning for udformningen af et helt narrativ, og dels af at kvindens

narrativ udvikles i en proces. Vi fandt i analysen af ”Heling gennem fortælling”, at

kvinden oplevede, at det var en hjælp at kommunikere med andre kvinder, der havde

oplevet at gennemgå en provokeret sen abort. Jordemoderen kan på baggrund af

ovenstående opfordre kvinden til at opsøge støttegrupper eller andre kvinder, som også

har gennemgået en provokeret sen abort, for eksempel gennem forældreforeninger eller

fora på internettet. Derved kan jordemoderen understøtte udformningen af et helt

narrativ og heling fra lidelse gennem fortælling. Vi mener desuden, at det er særdeles

oplagt og bør prioriteres at jordemoderen, som har varetaget den provokerede sene

abort, deltager i en opfølgende samtale med kvinden. Da jordemoderen kender til

forløbet og har været til stede på et tidspunkt, hvor bruddet i kvindens narrativ blev

meget tydeligt, kan hun nemmere støtte kvinden i at forme af et helt narrativ. Dette kan

gøres ved at give plads og mulighed for, at kvinden kan fortælle om oplevelsen sammen

med de perspektiver, der er fremkommet efter forløbet. Kvinden kan, som vi ser det,

også have mulighed for i samarbejde med jordemoderen at få justeret sin tolkning af

oplevelsen og narrativet, ved at spejle det i jordemoderens perspektiver på forløbet.

Herved kan jordemoderen støtte kvinden i at sætte oplevelsen ind i en forståelig og

meningsfuld sammenhæng i et helt narrativ. Modsat kan jordemoderen måske hæmme

kvinden i at forme et helt narrativ, hvis hun ikke formår at give kvinden plads og

mulighed for ved behov at få fortolket uforståelige dele af oplevelsen.

Med viden om at der kan ske en heling gennem fortælling af narrativet, mener vi, at

jordemoderen ligeledes kan være med til at fortælle videre på narrativet, når hun møder

kvinden i konsultationen i forbindelse med en ny graviditet. Jordemoderen kan i

journalen se, at kvinden tidligere har gennemgået en provokeret sen abort, og vi anser

det som vigtigt, at jordemoderen lægger op til samtale om denne oplevelse. Dette kan


44

være vigtigt, da narrativer hænger sammen og udvikles i en proces, hvilket derfor kan

betyde, at kvindens udformning af sit narrativ ikke stopper efter, at den provokerede

sene abort er overstået, men at det vil danne grundlag for narrativet i den nye graviditet.

Dette kan være vigtigt for jordemoderen at have viden om, da det betyder, at hun fortsat

kan støtte kvinden i dels at genopbygge et eventuelt stadigt brudt narrativ og i dels at

forme et helt narrativ, som den nye graviditet er en del af. Ved at jordemoderen sammen

med kvinden får italesat tabet og den drøm, der aldrig blev indfriet, kan kvinden dermed

begynde at stræbe efter sammenhæng og mening i den nye graviditet.

11.5. Tabet og sorgen Vi vil nedenfor diskutere anvendelsen af den narrative tilgang i forhold til hvordan tabet

opleves af kvinden.

Vi har på baggrund af videnskabelige undersøgelser og vore egne oplevelser fra praksis

haft en formodning om, at kvinder oplever en sorg over tabet af deres barn i forbindelse

med en provokeret sen abort. I analysen ”Relationen til jordemoderen” blev denne

formodning nuanceret, da vi fandt, at ikke alle kvinder nødvendigvis oplever et tab af

barnet. Vi mener derfor, at det er vigtigt at jordemoderen er opmærksom på, at ikke alle

kvinder oplever en sorg over tabet af barnet, men måske snarere en sorg over tabet af

drømmen om at få et barn. Dette kan på den ene side betyde, at det er vigtigt, at

jordemoderen ikke på forhånd antager og handler ud fra, at kvinden oplever tabet og

sorgen på en bestemt måde. På den anden side kan det betyde, at det er nødvendigt, at

jordemoderen finder ud af, hvorledes kvinden oplever tabet. Jordemoderen kan dermed

bedre støtte kvinden i at opbygge et helt og meningsfuldt narrativ, som stemmer overens

med kvindens syn på tabet. Hvis kvinden, som Kvinde 2 i casematerialet, oplever et tab

og en sorg over den mistede drøm om barnet, vil hun efter vores mening og på baggrund

af narrativ teori stadig kunne have brug for en tilskrivning af mening og sammenhæng,

en redefinering af det oprindelige plot og at handle hen imod et meningsfuldt og helt

narrativ. Vi anser målet med den narrative tilgang for at være, at kvinden gennem

fortælling og handling former et helt narrativ og opnår heling fra lidelse. Den narrative

tilgang kan jordemoderen dermed anvende i støtten til kvinden, uanset hvordan hun

oplever tabet og sorgen.


45

11.6. Diskussion af metoden og kritisk refleksion over eget projekt Vi vil i de nedenstående afsnit kort diskutere dele af projektets metode og kritisk

reflektere over eget projekt.

11.6.1. Ideografisk viden og en individuel tilgang

Projektets fænomenologiske grundlag betyder, at vi har antaget, at den enkelte kvindes

oplevelser af sin livsverden, kun kan erfares af den hende, og dermed ikke direkte kan

overføres til andre (Birkler 2009:105). Den viden vi har skabt i projektet er derfor

ideografisk. Den anvendte primære empiri, underbygget af casematerialet, viste dog

analytiske fællestræk i kvindernes mange forskellige oplevelser af at gennemgå en

provokeret sen abort. Derfor anser vi det alligevel for sandsynligt, at projektets

resultater kan anvendes til at sige noget generelt om fænomenet ”kvinders oplevelser af

at gennemgå en provokeret sen abort”. Det kan være vanskeligt at vide, nøjagtigt

hvordan den individuelle oplevelse er, og derfor kan de analytiske fællestræk ikke

anvendes som en generel skabelon. Vi mener dog, at fællestrækkene kan være en vigtig

baggrundsviden, som kan bidrage til en forståelse for fænomenet hos jordemoderen.

Samtidigt anser vi det for vigtigt, at jordemoderen i det enkelte tilfælde i praksis er

bevidst om, at oplevelsen af en provokeret sen abort er individuel. Med narrativ teori

som forklarings- og forståelsesramme kan vi således have vist en anderledes – mere

idiografisk, erfaringsnær og procesorienteret tilgang til undersøgelsen af, hvad kvinder

der har gennemgået en provokeret sen abort, oplever.

11.6.2. Anvendelsen af den primære empiri

Den primære empiri kan ses som en styrke for projektet, da det er en primær analyse af

kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort, som derfor viser

mangfoldige perspektiver af dette fænomen. Da forskernes primære analyse indeholder

mange forskellige perspektiver, har det været nødvendigt at udvælge dem, der var mest

relevante for undersøgelsen af projektets problemstilling. Vi mener, at det kan

forsvares, at vi har udført udvælgelsen af de mest relevante dele af den primære empiri,

da vi i projektet også forholder os til nogle af oplevelserne hos de kvinder, der ikke

havde den generelle oplevelse.


46

11.6.3. Anvendelsen af narrativ teori

Anvendelsen af Cheryl Mattinglys perspektiver på narrativer som en fortolknings- og

forståelsesramme til den narrative tilgang, ønsker vi at gøre opmærksom på, kun er én

mulig ramme at anskue kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort ud

fra. Vi er bevidste om, at vi i dette projekt har haft fokus på narrativitet og dets

sammenhæng med heling som individuelt og relationelt betinget. Derfor ønsker vi at

gøre opmærksom på at kvindens narrativ også formes i relationen til andre end

jordemoderen. Ifølge Mattingly er narrativers evne til at tilskrive mening, sammenhæng

og heling til lidelse desuden også socialt og kulturelt betinget (Mattingly 2005b:13-14,

20). Det enkelte narrativ om en bestemt provokeret sen abort er dermed ikke en isoleret

størrelse. Det er også betinget af sociale og kulturelle værdier og normer i det samfund,

som kvinden og jordemoderen lever i.

11.6.4. Vores forforståelses betydning for generering af egen empiri

Vi er bevidste om, at vores forforståelse kan have haft en indflydelse på de narrativer

kvinderne, der blev interviewet, fortalte os. Dette kan være sket i kraft af, at vi i

interviewguiden havde nogle temaer, som vi særligt ønskede at få noget at vide om.

Informationen i informationsbrevet og den information, vi gav kvinderne forud for

interviewene, har dog ikke indeholdt konkrete spørgsmål til disse temaer. Kvinderne

kendte derved ikke temaerne på forhånd. Da de desuden fortalte deres narrativ, før vi

begyndte at stille uddybende spørgsmål, har deres narrativ været mindst muligt påvirket

af vores forforståelse. I narrativerne kom der også temaer frem, som vi ikke havde

forventet at finde på forhånd, og vi har været åbne overfor disse temaer i undersøgelsen

af fænomenet ”kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort”. Derfor

mener vi, at vi således har fået udvidet vores forståelseshorisont, og at der er sket en

horisontsammensmeltning i forhold til at forstå projektets fænomen.

12. Konklusion

Vi udarbejdede dette projekt på baggrund af en oplevelse af mangel på viden og

redskaber i at støtte kvinden, som gennemgår en provokeret sen abort på grund af

anomali hos barnet. Vi var ligeledes interesserede i at undersøge hvordan kvindens

brudte narrativ, forårsaget af tab, sorg og lidelse forbundet med den provokerede sene


47

abort, kan blive helt igen. Formålet med projektet var derfor dels at undersøge, hvilke

oplevelser kvinder kan have af at gennemgå en provokeret sen abort på grund af

anomali hos barnet, og dels at finde frem til hvordan jordemoderen med en narrativ

tilgang kan støtte kvinden i at forme et helt narrativ.

I undersøgelsen af projektets problemstilling har vi inddraget primær empiri udarbejdet

på baggrund af narrative interviews (Field 2012a; 2012b; 2012c). For at supplere og

underbygge den engelske primærempiri, har vi udført tre narrative interviews i en dansk

kontekst. Vi har anvendt Cheryl Mattinglys perspektiver på narrativer som

sammenhængende med heling, som den teoretiske viden om narrativer (Mattingly

2005a; 2005b). Projektet hviler på et fænomenologisk-hermeneutisk grundlag, hvilket

betyder, at vi har lagt vægt på at opnå indsigt i livsverdenen hos nogle kvinder, der har

gennemgået en provokeret sen abort og søgt at opnå en forståelse af deres situation.

På baggrund af det, vi i projektet har fundet, kan vi konkludere, at der er mange

forskellige oplevelser forbundet med at gennemgå en provokeret sen abort på grund af

anomali hos barnet. Disse forskellige oplevelser havde generelle fællestræk. Det er

blevet klart, at disse fællestræk ikke kan overføres direkte til andre kvinder, da

oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen abort er individuel. Dette stemmer overens

med et af målene for projektet, som netop var at finde ideografisk viden. En

baggrundsviden om de mange forskellige oplevelser af fænomenet ”kvinders oplevelser

af en provokeret sen abort” kan være vigtig for jordemoderen at have, da det kan give

hende yderligere forståelse for dette fænomen. Dermed kan jordemoderen have bedre

mulighed for at støtte kvinden. Med narrativ teori som analytisk fortolknings- og

forståelsessramme har vi gennem projektets kvalitative undersøgelse dog også vist, at

kvinder i høj grad har noget til fælles, til trods for forskellige individuelle oplevelser.

Det de har til fælles er, at den provokerede sene abort har været et brud på narrativet om

at få et barn. Med en forståelse af hvor vigtig heling fra lidelse forbundet med bruddet

på narrativet er, kan jordemoderen ved at tænke kvindens oplevelse som en del af et helt

narrativ, bedre støtte kvinden med en narrativ tilgang.


48

I projektets undersøgelse fandt vi frem til, at genopbygningen af det brudte narrativ og

udformningen af et helt narrativ handler om, at kvinden må redefinere det oprindelige

plot, handle hen mod plottet gennem bestemte valg og handlinger og tilskrive mening

og sammenhæng til oplevelsen. En redefinering af det oprindelige plot er nødvendig, da

den provokerede sene abort har bevirket, at fremtiden med barnet eller drømmen herom

ikke længere kan indfries. Handlen hen i mod plottet gennem bestemte valg og

handlinger under forløbet af den provokerede sene abort, er afgørende for udformningen

af narrativet, og for om det bliver helt eller ej. Der skal desuden tilskrives mening og

sammenhæng til det uforståelige i at skulle opleve at gennemgå en provokeret sen abort

på grund af anomali hos barnet, således at oplevelsen kan give mening i et helt narrativ.

Genopbygningen af det brudte narrativ gennem udformning af et helt narrativ, fandt vi

kan være en del af heling fra lidelse, forbundet med tab og sorg efter en provokeret sen

abort.

På baggrund af det, vi har fundet frem til i projektets undersøgelse, kan vi konkludere

følgende. Da kvindens narrativ er foranderligt, udvikles i en proces og er

interrelationelt, har jordemoderen gennem emplotment mulighed for at støtte kvinden i

at udvikle eller begynde at forme et helt narrativ. Det er her vigtigt for jordemoderen at

have viden om de ovennævnte dele i udformningen af et helt narrativ, for at hun med en

narrativ tilgang kan støtte kvinden i at opnå heling fra lidelse. Jordemoderen kan støtte

redefineringen af det oprindelige plot gennem dialog og italesættelse af det tab, og den

lidelse og sorg, der kan være forbundet med at gennemgå en provokeret sen abort på

grund af anomali hos barnet. Herved støttes kvinden til at se en ny fremtid uden barnet,

hvori redefineringen af plottet ligger. For at støtte kvinden i at handle hen mod plottet

kan jordemoderen informere kvinden om muligheden for aktivt gennem valg og

handlinger at forme et helt narrativ. Dernæst kan hun fremlægge mulige handlinger og

valg under forløbet og slutteligt skal hun respektere, de valg og handlinger kvinden

ønsker at tage og udføre. Tilskrivning af mening og sammenhæng kan jordemoderen

understøtte i forløbet ved at skabe rum til, at kvinden kan fortælle om og få afklaret, det

hun finder uforståeligt. Efterfølgende kan jordemoderen opfordre kvinden til at

kommunikere med andre kvinder, der også har gennemgået en provokeret sen abort,

deltage i en opfølgende samtale med kvinden, og i en eventuel ny graviditet italesætte


49

oplevelsen for at understøtte tilskrivningen af mening og sammenhæng. Et perspektiv

der kom frem var, at ikke alle kvinder nødvendigvis oplever et tab af barnet. Nogle

oplever nærmere et tab af drømmen om fremtiden med barnet. Vi fandt dog, at den

narrative tilgang alligevel kan anvendes i støtten uanset hvordan tabet opleves af

kvinden.

13. Perspektivering

Som nævnt i indledningen indeholder Anbefalinger for svangreomsorgen ikke nogen

konkrete anbefalinger om varetagelsen af provokerede sene aborter (Sundhedsstyrelsen

2009). Da varetagelsen af provokerede sene aborter er en del af jordemødres

arbejdsområde, finder vi det derfor relevant, at give et bud på dele af disse anbefalinger.

Under udarbejdelsen af projektet og med baggrund i den viden vi har skabt, har flere

relevante perspektiver på indholdet i disse anbefalinger vist sig. Én del af

anbefalingerne kan være, at de provokerede sene aborter bliver varetaget af en bestemt

gruppe af specialiserede jordemødre på en skærmet afdeling. Jordemødrene kan, med

udgangspunkt i den narrative tilgang, støtte kvinden og dermed opnå erfaring og

kompetence i dette. En anden del af anbefalingerne kan være et tilbud til alle kvinder,

der har gennemgået en provokeret sen abort på grund af anomalier hos barnet, om at

deltage i en støttegruppe. Vi har her valgt at uddybe indholdet i en opfølgende samtale,

som et tredje bud på en del af anbefalingerne.

Den opfølgende samtale

I arbejdet med projektet er det kommet frem, at det kan være oplagt, at kvinden får et

tilbud om en opfølgende samtale med den jordemoder eller den primære fagperson, der

har varetaget den provokerede sene abort. Den jordemoder har nemlig viden om

forløbet og var til stede på et tidspunkt, da kvindens tab blev en realitet, og bruddet i

narrativet dermed var meget tydeligt. Med viden om de tre nævnte dele i at forme af et

helt narrativ, kan jordemoderen i den opfølgende samtale understøtte den videre proces

af udformningen af et helt narrativ. Vi foreslår, at jordemoderen kan begynde med at

stille kvinden et åbent spørgsmål, således at kvinden kan fortælle sit narrativ om

oplevelsen uden afbrydelser. Dette kan give kvinden mulighed for på sigt at sætte


50

oplevelsen ind i en sammenhæng med et helt narrativ. Åbningsspørgsmålet kan have en

ordlyd svarende til spørgsmålet i den interviewguide, vi har anvendt i udførelsen af de

narrative interviews (Se bilag 3). Samtalen kan indeholde en vurdering af om plottet i

kvindens narrativ er redefineret og stemmer overens med hendes forestillinger om en

mulig fremtid. Jordemoderen kan også støtte ved at afklare eventuelle uforståelige dele

af oplevelsen af forløbet. Således kan kvinden i relationen med jordemoderen gennem

emplotment tilskrive mening og sammenhæng til det uforståelige. Om kvinden vælger

at tage i mod tilbuddet om en opfølgende samtale eller ej, kan ses som et valg eller en

handling hen mod et for hende helt og meningsfuldt narrativ. Vi forestiller os, at det er

individuelt, hvornår kvinden kan have behov for den opfølgende samtale med

jordemoderen. Derfor foreslår vi, at jordemoderen sammen med kvinden aftaler et

passende tidspunkt for samtalen. De narrative interviews vi udførte varede ca. en time,

og vi forstiller os derfor, at dette tidsrum kan være tilstrækkeligt at afsætte til den

opfølgende samtale.


51

14. Litteraturliste

Ankenævnet (2011): Statistik 2001. Virksomheden i de regionale samråd og

ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation.

Lokaliseret [150413] på

http://www.sst.dk/Behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/Abortankenaevnet/Statisti

k.aspx

Bertelsen, Anne Mette H; Gohr, Camilla (2006): den gode fødsel. København. Museum

Tusculanums Forlag og forfatterne.

Birkler, Jacob (2009):Videnskabsteori en grundbog. København. Munksgaard

Danmark.

Collin, Finn (2012): Hvad er humaniora. København. Akademisk Forlag.

Collin, Finn & Køppe, Simo (2003): Humanistisk videnskabsteori. Viborg.

Forlagsredaktion: Knud Øllgaard.

DIPEx (2012): Lokaliseret [010413] på

http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab

normality

DIPEx (2013a): Lokaliseret [010413] på http://www.healthtalkonline.org

DIPEx (2013b): Lokaliseret [010413] på

http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/

DIPEx (2013c): Lokaliseret [010413] på

http://www.healthtalkonline.org/Overview/Research

DIPEx (2013d): Lokaliseret [010413] på


normality/Credit


52

DIPEx (2013e): Lokaliseret [010413] på


normality/ResourcesAndInformationArtikles/4552

EBSCO (2012a): Cinahl. Lokaliseret [150313] på

http://www.ebscohost.com/biomedical-libraries/the-cinahl-database

EBSCO (2012b): PsycINFO. Lokaliseret [150313] på

http://www.ebscohost.com/academic/psycinfo

Field, Kate (2012a): Lokaliseret [010413] på


normality/Topic/2003/

Field, Kate (2012b): Lokaliseret [010413] på



Field, Kate (2012c): Lokaliseret [010413] på



Hunt, Kate et al. (2009): ‘My brain couldn’t move from planning a birth to planning a

funeral’: A qualitative study of parents’ experiences of decisions after ending a

pregnancy for fetal abnormality. International Journal of Nursing Studies. 2009 (46),

side 1111 – 1121.

Hyde Bryar, Susan (1997): One Day You’re Pregnant and One day You’re Not:

Pregnancy Interrruption for Fetal Anomalies. JOGNN Clinical Studies. Vol. 26 (5), side

559-566.

Kersting, A et al. (2005): Trauma and grief 2-7 years after termination of pregnancy

because of fetal anomalies – a pilot study. Journal of Psychosomatic Obstetrics &

Gynecology. 2005 vol. 26 (1), side 9 – 14.


53

Kerting, A et al. (2009): Psychological impact om women after a second and third

trimester termination of pregnancy due to fetal anomalies versus women after preterm

birth – a 14-month follow up study. Arch Womens Ment Health. 2009 (12), side 193 –

201.

Kjeldset, Anne-Marie (2012): Sene aborter: Tilpasset omsorg. Tidsskrift for

Jordemødre. 2012 (3), side 8-10.

LBK nr 913 af 13/07/2010. Sundhedsloven.

Lindahl, Marianne; Juhl, Carsten B (2002): Vurdering af kvalitative artikler. Nyt om

forskning. 2002 (1), side 17 – 21.

Malterud, Kirsti (2011): Kvalitative metoder i medicinsk forskning. En Innføring. 3

udgave. Oslo, Universitetsforlaget.

Mattingly, Cheryl (2005a): Den narrative udvikling i nyere medicinsk antropologi.

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005 (2), side 13-40.

Mattingly, Cheryl (2005b): Healing dramas and clinical plots. The narrative structure

of experience. 6. Udgave. Cambridge, The Press Syndicate of the University of

Cambridge. 6 udgave.

Mogensen, Hanne O. (2005): Det narrative omdrejningspunkt. Tidsskrift for Forskning i

Sygdom og Samfund. 2005 (2), side 5-11.

Mukkavaara, Iris; Öhrling, Kerstin; Lindberg, Inger (2011): Women’s experiences after

an induced second trimester abortion. Midwifery. 2012 (28), side 720-725.

NCBI (u.å.): Pubmed. Lokaliseret [150313] på

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed

Norlyk, Annelise; Martinsen, Bente (2008): Fænomenologi som forskningsmetode.

Sygeplejersken. 2008 (13), side 1- 5.


54

Pelly, Deborah (2003): Women’s experiences of fetal abnormality. British journal of

midwifery. 2003 vol. 11 (3), side154-159.

Petersen et al (2010): 1st and 2nd trimester prenatal screening for all women.

Participation and satisfaction in a Danish region. Ultrasound Obstet Gynecol. 2010 vol.

36 (1).

Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter S. (2008): Den gode opgave. 3 udgave.

København, Forlaget Samfundslitteratur.

Risør, Mette Bech et. al (2005): Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund.

Højbjerg. Foreningen Medicinsk Antropologisk Forum Afd. for Antropologi og

Etnografi, Aarhus Universitet.

Schmidt, Lone; Pinborg, Anja (2012): Fertilitet og sundhed. København, Munksgaard.

Stroebe, Margaret; Schut, Henk (2010): The Dual Process Model of Coping with

Bereavement: A Decade On. Journal of Death and Dying. 2010 vol. 61 (4), side 273 –

289.

Sundhedsstyrelsen (2004): Retningslinjer for fosterdiagnostik – prænatal information,

risikovurdering, rådgivning og diagnostik. København, forlag?

Sundhedsstyrelsen (2009): Anbefalinger for svangreomsorgen. København, Komiteen

for sundhedsoplysning.

Thisted, Jens (2011): Forskningsmetode i PRAKSIS. Projektorienteret videnskabsteori

og forskningsmetodik. Viborg. Munksgaard Danmark.

Trost, Jan; Jeremiassen, Lise (2010): Interview i praksis. København, Hans Reitzels

Forlag.

VEJ nr 151 af 08/08/2001. Vejledning om jordemødres virksomhedsområde,

journalføringspligt, indberetningspligt mv.


55

Ziebland, Zue; McPherson, Ann (2006): Making sense of qualitative data analysis: An

introduction with ilustrations from DIPEx (Personel experiences of health and illness).

Medical Education 2006 (40), side 405 – 414.


56

15. Bilag

Bilag 1: Litteratursøgning/søgeprotokol

Bilag 2: Udvalgte temaer

Bilag 3: Narrativ interviewguide

Bilag 4: Informationsbrev


57

Bilag 1: Litteratursøgning/søgeprotokol Studie nr. Navn Hold Dato

JM10V128 Karina Dahl Andersen JM10V 03.06.13

JO8119 Stine Roager JM10V 03.06.13

Jordemoderfaglig problemstilling:

Fokus på kvinder der gennemgår en provokeret sen abort pga. anomali hos barnet

Problemformulering:

Hvordan oplever kvinder det at gennemgå en provokeret sen abort pga. anomali hos

barnet?

Og

Hvordan kan jordemoderen med udgangspunkt i disse oplevelser og med en narrativ

tilgang støtte kvinden?

Søgeord/emneord:

Skriv søgeord/emneord ud fra de forskellige hovedpunkter i problemformuleringen.

Overvej om der findes synonymer til de enkelte søgeord/emneord. Overvej trunkering

og maskering, samt oversættelse til fremmedsprog, hvis der skal søges i udenlandske

kilder/databaser/tidsskrifter

Søgeord Synonym (er) Oversættelse til

fremmedsprog

Provokeret abort

Sen abort Abortion, induced abortion,

termination, termination of

pregnancy, late abortion

Jordemoder

Omsorgsgiver Midwife, midwifery,

caregivers

Attitudes

Oplevelser Begivenheder Experience, life experience

life change events,

Psykiske reaktioner Sorg Psycological adaptation,

psycosocial, bereavement


58

Omsorg Støtte Care, support

Misdannelser Abnormiteter, anomalier Abnormalities, anomaly,

fetal abnormalities

Følelser Feelings

2. trimester Second trimester

Kvalitativt studie Qualitative study

Kvinder Women

Håndtering Coping

Informationskilde:

Valg af informationskilder samt kort begrundelse:

(databaser, søgemaskine, internet-hjemmesider mv)

PsycINFO PsycINFO er en engelsksproget database, der indeholder referencer og

resumeer fra videnskabelige tidsskrifter og andre publikationer.

Databasen dækker området omhandlende adfærdsmæssige

videnskaber og mental sundhed (EBSCO 2012b). Vi anvendte denne

database, da vores projekt indeholder et psykologisk aspekt, og derfor

fandt vi det relevant at søge efter videnskabelige artikler her.

Pubmed Pubmed er en engelsksproget database, der indeholder flere millioner

videnskabelige artikler og deraf et bredt udvalg af litteratur indenfor

medicin, sundhed og sygdom. Vi anså derfor Pubmed som en relevant

database at søge i efter videnskabelige artikler til brug i projektet.

Cinahl Cinahl er en engelsksproget database med flere millioner publikationer

dateret tilbage fra 1981. Cinahl indeholder referencer til

sundhedsfaglige tidsskrifter og andre publikationstyper (EBSCO

2012a). Da Cinahl indeholder et bredt spektrum af sygeplejefaglige

artikler og har en humanvidenskabelig vinkel, anså vi Cinahl for en

relevant database at søge efter artikler i, da projektet har et

humanvidenskabeligt fokus.

Google Google er den største søgemaskine på internettet, og vi udførte enkelte

søgninger her for at søge efter brugbart materiale til brug i projektet.

Bibliotek.dk Bibliotek.dk er en offentlig tilgængelig søgemaskine på internettet,


59

hvor det er muligt at søge efter litteratur på alle Danmarks biblioteker.

Vi valgte, at bruge denne søgemaskine, for at søge efter tilgængeligt

materiale på danske biblioteker til brug i projektet.

Inklusionskriterier

Overordnede kriterier for litteratursøgningen samt begrundelse for disse:

Fx: Verden, Europa, Skandinavien

Verden: Pga. den sparsomme litteratur på området, valgte vi at inkludere hele verdenen,

for at søge så bredt som muligt. Ved enkelte søgninger har Europa, Australien og

Amerika været inklusionskriterier, hvis søgningen har givet for mange hits.

Andre kriterier anvendt i databasen ved søgningen samt begrundelsen for disse.

Fx: årstal, studiedesign, sprog mv.

Sprog: Dansk, svensk, norsk, tysk, engelsk – da det er disse sprog, vi behersker.

Kvalitative studier: Da vi ønskede, at vores projekt skulle have et kvalitativt grundlag.

Årstal: Fra 2000 og opefter. Dette blev ikke udført ved alle søgninger, for at få flere

artikler frem i søgningerne.

Søgning 1: PsycINFO

Fritekst / emneord

AND / OR / NOT

Relevante hits

(DE "Induced Abortion") AND (DE "Midwifery") 16 hits, heraf 2 relevante

(DE ”Midwifery”) AND (DE ”Attitudes”) AND (DE

”Abortion”)

4 hits, heraf 1 relevant

(DE "Experiences (Events)") AND (DE "Induced

Abortion")


(DE "Caregivers") AND (DE "Induced Abortion") 3 hits

Søgning 2: Pubmed

Fritekst / emneord

AND / OR / NOT

Relevante hits

(("Midwifery"[Mesh]) AND "Abortion,

Induced"[Mesh]) AND "Attitude"[Mesh])

27 hits


60

("Abortion, Induced"[Mesh]) AND "Adaptation,

Psychological"[Mesh] AND care)

44 hits

("Abortion, Induced"[Mesh]) AND "abnormalities"

[Subheading] AND feelings

18 hits

("Abortion, Induced"[Mesh]) AND "Life Change

Events"[Mesh]


("Pregnancy Trimester, Second"[Mesh]) AND "Life

Change Events"[Mesh]

13 hits

Coping AND termination of pregnancy AND

qualitative study


Termination of pregnancy AND midwi* 3 hits

Søgning 3: Cinahl

Fritekst / emneord

AND / OR / NOT

Relevante hits

(MH "Abortion, Induced+") AND (MH "Life

Experiences+")

37 hits, heraf 2 relevante

coping AND termination of pregnancy AND

qualitative study

2 hits

induced abortion AND experience AND qualitative 46 hits, heraf 1 relevant

Midwi* AND termination of pregnancy 3 hits, heraf 1 relevant

Late abortion AND care 7 hits

Late termination of pregnancy 0 hits

Termination of pregnancy AND care AND midwi* 17 hits, heraf 1 relevant

Late termination of pregnancy AND care 6 hits

induced abortion AND midwifery 32 hits, heraf 1 relevant

Induced abortion AND life experience 34 hits, heraf 1 relevant

Induced abortion AND support, psychosocial 1 hit, heraf 1 relevant

(MH "Bereavement+") AND (MH "Congenital,

Hereditary, and Neonatal Diseases and

Abnormalities+") AND (MH "Abortion, Induced+")

17 hits


61

(MH "Fetal Abnormalities") AND (MH "Abortion,

Induced+") AND (MH "Life Experiences+")

3 hits


Induced+") AND role

7 hits


Induced+") AND midwi*

6 hits


Induced+") AND women

24 hits

Søgning 4: Bibliotek.dk

Sen abort og jordemoder 1 hit

Provokeret abort og jordemoder 3 hits, heraf 1 relevant

Oplevelser og provokeret abort 3 hits

Oplevelser og sen abort 0 hits

Misdannelser og abort 35 hits

Misdannelser og jordemoder 5 hits

Søgning 5: Google

På Google søgte vi bredt med mange kombinationer af de nævnte søgeord for at

afdække emnet for projektet. Ved søgningerne fremkom flere resultater, men ved

gennemlæsning af resuméer fandt vi ikke materialet relevant for projektet.

De artikler vi fandt relevante ved gennemlæsning af resuméer, bestilte vi hjem og

foretog herefter en gennemlæsning af artiklerne. Vi fandt dog, at ingen af artiklerne var

brugbare i vores projekt, da de ikke havde det ønskede fokus. Ved gennemlæsningen af

artiklen ”’My brain couldn’t move from planning a birth to planning a funeral’: A

qualitative study of parents’ experiences of decisions after ending a pregnancy for fetal

abnormality”, highlightet i søgning 3, fandt vi en henvisning til databasen

www.healthtalkonline.org. Denne database indeholder en primær analyse af interviews

med engelske kvinder, der har gennemgået en provokeret sen abort. Vi har derfor valgt,

at anvende denne primære analyse som den primære empiri i vores projekt.


62

Bilag 2: Udvalgte temaer Ending the pregnancy: Going through labour and birth

Going through labour and birth without the reward of a healthy baby at the end is likely to be a

difficult experience for most women. The emotional distress that can often accompany ending a

pregnancy may make labour more painful for some women, though others found their labour

less difficult than they had expected. Several women said that going through labour and birth

was an extraordinary experience that they valued because it had brought them together with the

baby.

Reference: A

Her baby was born in the maternity ward and she feels glad that she had a chance to have a

normal birth.

Reference: B

She wanted the baby to be born in a normal delivery suite with a midwife present and she found

the birth went well and that she stayed calm.

Reference: C

Even though she had given birth twice before she found this labour was more physically and

emotionally draining.

There were several key aspects of care that women and their partners particularly valued -

being able to decide where to have the baby, being cared for by an experienced midwife or

nurse, understanding what choices were available about pain relief, and knowing that they could

chose whether or not to see and hold the baby afterwards. (See 'Deciding whether to see,

hold and name the baby').

Reference: D

She found the birth was less demanding physically than she had expected.

Reference: E

Feels she was well looked after by a nurse on a gynaecology ward and was able to self-

administer morphine and gave birth quite easily.


63

Many women who had experienced childbirth before said that this labour 'felt different'. Several

said the labour took longer and others felt that this labour had been more painful than others

because their emotions 'were wrapped up in it'. Several women felt that neither their minds nor

bodies were 'ready to lose the baby'.

Reference: F

She attributes her painful labour to her body and mind not being ready to lose the baby.

Reference: G

She felt no one was interested in the baby and felt guilty that she had accepted an epidural.

Some of the women who felt their labour and delivery did not go as they had hoped were first-

time mothers who hadn't been to antenatal classes and didn't know how to cope with labour.

Several women who had never given birth before said they would have liked more pro-active

support - some felt they had been left to cope alone for long periods of time, and several had

delivered their babies with no one except their partners present in the room.

Reference: H

She had never had a baby before and didn't know when she was in labour and found herself

alone when the baby was born.

Reference: I

She was promised support during labour and delivery but felt that she did not receive it.

Pain relief

Most women, though not all, had pain relief. Some were advised by health professionals that

'there was no point being brave' because pain relief would not affect the baby. Most women

took whatever form of pain relief they were offered - sometimes women had been given a

pethidine injection, others said they had taken morphine or diamorphine.

Several women took responsibility for their own pain relief and were attached to a PCA device

(see resources)). Some women found the drug (most said it was morphine) did not control their

pain as much as making them 'feel out of it' and several had taken so much pain relief that they

had passed out. Many regretted taking morphine because they felt sick and also because some

women found that they lost control of what was happening to them and the baby.


64

Reference: J

She chose to take morphine not realising that her baby was about to be born and she regretted

it because the morphine made her sick and sleepy.

Reference: K

He felt helpless as there was nothing he could do to help his wife as she gave birth.

A few women had gone through labour and delivery with little or no pain relief - one woman who

had given birth to 4 children said she 'just got on with it' - another woman had gas and air.

Reference: L

She found that gas and air provided enough pain relief for her on this occasion so that she was

able to deliver her baby quite easily.

A few women had asked for an epidural and found that staff were reluctant to give them.

Several people didn't understand why it was difficult to get an epidural - some wondered if they

cost too much. One woman thought that health professionals might be reluctant to provide

epidurals because they felt that women were experiencing 'emotional' rather than genuine

physical pain.

Occasionally women wanted to have - or thought they could have - a caesarean section to

avoid going through any kind of labour pain, but caesarean sections are not usually performed

in these circumstances.

Women who felt they should have been treated with greater sensitivity during this difficult time,

or who sensed that midwives disapproved of what they were doing or who wanted to avoid

caring for them, felt disappointed and let down with their care.

Reference: M

Describes her labour and epidural neither of which went as well as she had hoped.

Women were very sensitive about how the baby was handled during and after labour; they

wanted the baby to be protected and cared for after s/he was delivered and not left alone or

taken away from them for too long. (See also 'Deciding whether to see, hold and name the

baby'.)


65

Several women expressed the view that midwives probably didn't enjoy dealing with

terminations and wondered if they had any special training for this role.

Last reviewed May 2012.

Last updated May 2012.

Reference: Field, Kate (2012a): Lokaliseret [010413] på


normality/Topic/2003/ Ending the pregnancy: Treatment, care and communication

Women ending a pregnancy will be cared for at different stages by different health professionals

- midwives, obstetricians, nurses, geneticists - as well as bereavement counsellors and hospital

chaplains. When women felt positive about treatment it was usually because they felt they had

been offered the support they wanted at the times they felt they needed it. However these

needs varied widely - most wanted warmth and compassion, wanting staff to empathise with the

loss of a baby, but a few preferred a more matter-of-fact or detached approach.

Most women said that the health professionals who had cared for them were generally

compassionate and competent. People remembered personal acts of kindness and valued

midwives and doctors who took the time to check up on them afterwards. People also valued

health professionals who made a point of acknowledging how difficult their circumstances were

and who gave them reassurance at the right moments.

Reference: A

She valued the care she received from everyone on her medical team and felt the midwives

took a personal interest in her.

Reference: B

She was touched to have been treated so considerately by the screening coordinator and felt

that all her care had been good.

Reference: C

She didn't 'gel' with her hospital midwife but found the community midwife helped both her and

her husband.

In some instances though women found that health professionals were awkward and didn't

seem to know what to say. Some women felt that certain staff found it difficult to cope with grief,

and others said they didn't particularly like being treated in a 'matter-of-fact' manner.


66

Reference: D

All the specialists she met were professional but she preferred the care of a woman consultant

because she was thoughtful and approachable.

Midwives were at the heart of women's experiences of labour and delivery and most felt it was

vital to establish a good relationship with them, especially during labour and birth. (Also see

'Going through labour and birth'.) Many women appreciated the care they received from

midwives, and valued it when midwives tried to include their partners. But several first-time

mothers said they would have liked more information about childbirth and more active support

as opposed to observation during labour. A few women felt that the midwife who cared for them

didn't have enough experience. Lack of continuity of care from midwives - especially during

labour - was also a problem in a few cases.

Reference: E

She was disappointed to be assigned a midwife who didn't seem to know how to reassure or

care for her.

Some women felt it was important not to be 'tucked away' and wanted to give birth to the baby

on the labour ward. However other women felt that the labour ward was not the right place for

them though many appreciated being given their own special room with its own bathroom.

Almost everyone had been offered the chance to see the hospital chaplain whether for a talk, to

bless the baby or to arrange a funeral for them and all these services were greatly valued. Many

women found that hospital chaplains were able to comfort them because they were used to

'taking on other's sadness' without trying to 'fix everything'. Women remarked on how easily and

naturally chaplains acted with the baby - several picked the baby up to bless him/her (see

'Saying goodbye to the baby'.).

Reference: F

She appreciated the way the hospital chaplain helped her deal with what she had done and that

he blessed her baby.

Several people found there was a different atmosphere in specialist fetal medicine clinics where

they were sent for specialist scans and the diagnosis, and local hospitals where they went for


67

the termination itself. Though some preferred the atmosphere of the local hospital, several

others felt that staff in their local hospitals didn't seem to understand what they were going

through.

Reference: G

They found it helpful that staff at the specialist hospital understood them and the difficulties they

were facing.

Seeing doctors at a specialist clinic often meant that other specialists were asked to give

opinions about the baby. Mostly this was viewed by parents in a positive light, but some were

upset when the baby's abnormalities were described by doctors as 'interesting'. (See also

'Ending a pregnancy by induction'.)

Reference: H

He found it difficult when a consultant saw his baby on the scanner and described her as

'interesting'.

Follow-up treatment sometimes didn't come up to people's expectations, particularly when

women needed further treatment or consultations if there were any complications following the

baby's delivery.

Reference: I

Described how upset she felt to be treated in a matter-of-fact way when she returned to hospital

for two D & Cs after a surgical termination.

Reference: J

After the birth of her baby she contracted an infection and had to go back to hospital where the

doctor treating her assumed she had a normal delivery.

Some women recalled instances of poor communication between hospitals and hospital staff.

Sometimes medical notes did not arrive in time at clinics, occasionally parents were kept waiting

by senior doctors who didn't realise an appointment had been booked. Being kept waiting two or

three hours for an appointment about termination in a clinic full of pregnant women was a

common cause of distress to many people.


68


Reference: Field, Kate (2012b): Lokaliseret [010413] på



Losing the baby: Coping with bereavement - women's experiences

Coping with the sadness of losing a baby, regret for what might have been and guilt for having

ended a life, can take women months or years - a woman reflecting on what happened to her 8

years ago said 'I don't know if you ever get over it - you learn to live with it'.

Some women said they had accepted the loss of the baby and no longer blamed themselves for

what had happened. Several wanted other women to know that it was normal to feel extremely

sad at first, but that in time they would recover from the experience and feel better - they wanted

others to know that they would feel better in time and that 'something good can come out of it'.

Reference: A

Says that as terrible as it feels at the time the sadness does get better and you can cope with it.

Reference: B

She's learned that you can recover from ending a pregnancy and put your experiences to good

use.

Most women described how they felt 'empty' and sad for some weeks after leaving hospital.

Many women had taken time off work - or been given time off work - to help them recover

emotionally and physically. Some women said that though they had felt very unhappy for

months afterwards and had been wrapped up in their loss, they now accepted what they had

done, and said that time had helped to heal them. For many women, having other children to

look after helped them feel better and gave them 'a reason to get up in the morning'.

Reference: C

She cried everyday for weeks before realising after several months that she was starting to

think about other things.

Reference: D


69

It has taken many years for her sadness and loss about the baby to shift from the front to the

back of her mind.

Everyone coped with bereavement differently - some women wanted to get pregnant again to fill

'the void' left by the baby they had lost, others couldn't face another pregnancy in case the

same thing happened again (see 'Deciding whether to have another baby'). Several women

had gone away on holiday or for a short break with their partners, though not everyone found

this was helpful.

Many women derived great comfort from their families and also from the strength of their

relationship with a partner or husband. Several women who had gone through the termination

many years ago said that other life events that had happened to them since the termination had

helped them see the loss of the baby in a wider perspective.

Reference: E

Describes feeling in limbo afterwards and says that it had helped her to get away from home for

a while.

However, some women's feelings of loss carried on for some time - and also after the birth of

another baby - and several had needed professional help and support. Generally women had

asked the GP for advice, or been offered help by the midwife. Other women had arranged

counselling and other kind of therapy for themselves (see 'Counselling and other kinds of support'). Several women who had ended a pregnancy within the last two years said they were

still finding life without the baby extremely difficult.

Reference: F

Still feels she hasn't come to terms with her guilt about the baby's death which happened two

years' ago.

Reference: G

She can remember everything about her baby who died less than a year ago, and still thinks

about him every day.

In the year following the termination, most women we talked to had experienced some periods

when they felt particularly low. Some women said they had asked themselves, 'Why me?', or


70

'What did I/we do wrong?' and trying to find a logical reason for what had happened. The first

anniversary of the baby's birth could often trigger sadness.

Reference: H

She and her partner decided to get married on the first anniversary of the baby's death so that

they wouldn't dread the date in future.

Several women who had been through a termination by induction said they had been shocked

by the physical after-effects of childbirth - sore breasts, milk coming in and bleeding - and had

found those things difficult to deal with. Several women said they had felt unprepared the

physical after-effects of having a baby.

Reference: I

Says she was surprised to experience such heavy bleeding after the termination.

Some women needed extra medical attention afterwards, some because they had a suspected

womb infection, others for heavy bleeding. Though bleeding is normal after childbirth, some

women felt they had not been treated sensitively enough when they went back to hospital for

follow-up consultations and treatment. Several women needed hospital treatment after surgical

terminations because part of the placenta remained in the womb.

During the first year some women also had mixed feelings towards other women, including

friends and family members, who had healthy babies. Though these feelings generally passed

quite quickly for most women, several said they were shocked to find themselves thinking and

acting out of character.

Reference: J

For about 18 months after losing her baby she found herself feeling resentful of women who

were pregnant and those who had healthy babies.

Several women described how they tried to avoid coming into contact with babies for some

months after they had lost the baby. However a few women said they found babies comforting -

and one woman asked if she could hold someone's baby for a while when she was getting over

the loss of her own baby.


71

Reference: K

For several weeks after the baby's death she felt panic-stricken around babies.

Many women found it helped to write a journal or diary. Some joined support groups and met

others who had been through the same experience, other women preferred to communicate

with women they didn't know via email.

Most women had photographs of the baby and had a special album or book about the baby that

they could look at or add things to whenever they felt like it (see 'Photographs and other

mementoes of the baby'). Funerals and other forms of remembrance helped many people

grieve as did visiting the baby's grave and knowing that others were prepared to acknowledge

the baby's life. (See 'Saying goodbye to the baby').


Reference: Field, Kate (2012c): Lokaliseret [010413] på




72

Bilag 3: Narrativ interviewguide Første trin:

Her fortælles historien uden afbrydelser fra interviewerens side.

Åbningsspørgsmål: ”Vi er interesseret i at høre din fortælling, omkring forløbet af den

provokerede sene abort, som du har været igennem. Du må begynde fortællingen, hvor

du synes, den starter?”

(Kun hvis den interviewede går i stå i fortællingen, kan der stilles spørgsmål som: Hvad

skete der så? Hvad gjorde du? Hvad tænkte du?)

Andet trin:

Uddybende spørgsmål i relation til historien. Der skal ikke drages nye elementer ind,

men tages udgangspunkt i det, der allerede er blevet fortalt.

• Du fortalte..., kan du fortælle lidt mere detaljeret om det?

• Du fortalte..., hvad skete der bagefter?

• Du fortalte..., hvad gjorde du så?

• Du fortalte..., hvordan oplevede du det?

• Hvordan har du det med det?

Tredje trin:

Spørgsmål, der omhandler sagsforhold og meningsopklarende spørgsmål. F.eks.

Hvornår skete det? Hvor lang tid gik der?

Temaer der ønskes belyst ved ovenstående spørgsmål:

• Forløbet under indlæggelsen

o Oplevelsen af perioden med igangsættelse og veer

o Oplevelsen af selve fødslen

o Oplevelsen af perioden efter fødslen

• Følelsesmæssige og psykiske reaktioner

• Oplevelse af jordemoderens/plejepersonalets rolle

• Støtte og omsorg


73

Bilag 4: Informationsbrev

Har du gennemgået en provokeret senabort pga. misdannelse eller

kromosomfejl hos barnet? Har du lyst til at fortælle om din oplevelse af at få en provokeret senabort pga.

misdannelse eller kromosomfejl hos barnet?

Screening for misdannelser og kromosomfejl hos barnet tilbydes i dag til alle gravide

kvinder i Danmark, og dette kan sandsynligvis forklare, hvorfor antallet af provokerede

senaborter er steget siden 2004. Det stigende antal har betydet, at det er blevet en større

del af jordemoderens arbejdsområde at varetage disse provokerede senaborter.

Vi er to jordemoderstuderende, der i vores bachelorprojekt ønsker at undersøge,

hvordan jordemoderen bedst muligt kan støtte kvinder, der gennemgår en provokeret

senabort.

Din fortælling er betydningsfuld for os, da den vil bidrage med ny viden og

opmærksomhed på området. Øget opmærksomhed kan forhåbentlig medføre, at

jordemødre bliver bedre til at støtte kvinder, der gennemgår en provokeret senabort.

Vi ønsker at udføre et interview af en varighed på ca. 1 time, hvor du ud fra få åbne

spørgsmål får mulighed for at fortælle om din oplevelse af at gennemgå en provokeret

senabort. Lokaliteten for interviewet bestemmer du.

Du bestemmer selv, hvad du ønsker at fortælle, og din fortælling vil blive behandlet

aldeles anonymt. Ingen vil få adgang til dine personlige oplysninger, og alle interviews

vil efterfølgende blive destrueret.

Efter ønske kan den færdige opgave tilsendes.

Send en mail til nedenstående mailadresse, hvis du er interesseret i at deltage eller har

spørgsmål.

[email protected]

Vi håber, at du ønsker at deltage og ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Stine Ehmsen Roager og Karina Dahl Andersen

Jordemoderuddannelsen Esbjerg

Documents

“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft” · PDF fileet fænomenologisk-hermeneutisk grundlag. Som primær empiri anvender vi udvalgte resultater af en kvalitativ