1
30 nr. 24/2011 Hendes Verden www.hendesverden.dk N år vi giver hinanden en oprigtig undskyldning, soner vi vores skyld og mindsker den afstand, der var opstået mel- lem os. Med min undskyldning bidrager jeg til fortsat dialog. Sådan siger Gitte Højgaard, der er ud- dannet psykolog og har specialiseret sig i relationer og tilknytning. At undskylde handler om at bevare sin tilknytning til et andet menneske og sørge for, at hun eller han så at sige kan holde én ud. På den måde sikrer vi vores egen trivsel og overlevelse, når vi undskylder. For set fra en psykologisk vinkel eksiste- rer vi som mennesker især i kraft af vores forbindelser med andre. Vi forstår os selv ved at spejle os og indgå i relationer med andre. Derfor har vi behov for at undskylde, når vi har gjort noget forkert, som den anden ellers kunne bruge som grund til at bryde forbindelsen. Og vi gør det også for at kunne se os selv i øjnene. Vi ønsker ikke, at den anden skal lide under vores uheld eller ugerning. Det må du Når vi undskylder, prøver vi at sikre os selv og bevare båndet til den, vi und- skylder over for. For som mennesker er vi helt afhængige af forholdet til andre. Det er bare ikke alle undskyldninger, der virker lige godt. Hel- eller halvhjertet Gitte Højgaard oplever, at der findes i hvert fald fire forskellige slags undskyldninger – som hver især fungerer mere eller mindre godt. Og her taler vi om undskyldninger for ugerninger af en vis karat. Altså hvis vi for eksempel får sagt noget meget grimt om andre, har været vores elskede utro eller har snaget i fortrolige papirer. Det handler ikke om fyldordet, den hurtige, banale und- skyldning for, at man kommer til at støde ind i nogen eller gå i vejen. Øverst på skalaen ligger den uforbehold- ne undskyldning. – Her er der rigtig meget på spil. Jeg risi- kerer at miste alt, hvad jeg har i forhold til dig, for måske tilgiver du mig ikke. Når jeg undskylder uden forbehold, er jeg sårbar. Jeg blotter mig og byder struben til, fortæl- ler Gitte Højgaard og fortsætter: – Til gengæld er belønningen, at jeg gennem undskyldningen og samtalen genopret- ter tilliden og heler relationen. Den uforbeholdne undskyldning kræver, at jeg vitterlig tager ansvaret og skylden på mig. undskylde! AF IDA HAAGEN HANSEN FOTO: COLOURBOX OG LOUISE WENZEL-PETERSEN 31 nr. 24/2011 Hendes Verden www.hendesverden.dk Undskyld ! Bla ... bla ... BLA ... bLA ... BLA ... bLA .. Undskyld ! Bla ... bla ... BLA ... bLA .. Den halvhjertede undskyldning er skruet sådan sammen, at den, der undskylder, i og for sig anerkender, at den anden føler sig ked af det og underkendt. Men hun tager ikke ansvaret eller skylden på sig og tager ikke oprigtig del i den andens følelser. Det kan være partneren, der kommer alt for sent hjem i forhold til aftalen og møder den andens skuffelse med “Det må du undskylde. Hvad laver ungerne? Hvornår skal vi spise? Skal jeg dække bord?” Og så bliver man ikke forbundet med hinanden igen. Tilliden genoprettes ikke for alvor, og det er naturligvis langsomtvirkende gift for et forhold. De dårlige undskyldninger Ifølge Gitte Højgaard kan man også tale om undskyldninger, hvor ansvaret så at sige fal- der mellem to stole – nemlig i den tvetydige undskyldning. Det er tilfældet hvor den, der undskylder, for eksempel siger: “Hvis du ikke havde danset så tæt med hende, så var jeg heller ikke begyndt at stå og råbe og skrige af dig.” Her bliver ansvaret aldrig placeret. Til gengæld spiller den, der undskylder, bolden over på den andens banehalvdel – og legitimerer sin egen dårlige handling og opførsel. Hun er klar over, at hun har gjort noget galt, men den anden er ligesom selv ude om det! Sådan en undskyldning er ikke meget værd, for den forurettede føler sig blot skyldig og uforløst, fastslår Gitte Højgaard. Nederst på undskyldningsskalaen figurerer undskyldningen, der aldrig kom. Det er der, hvor vi ganske enkelt bare går videre på livets vej uden at forsøge at hele det skår i forholdet, der opstod, da vi krænkede den anden, og som egentlig kræ- vede en undskyldning. Det er selvfølgelig slet ikke optimalt. Hvis vi sådan tager sky- klapper på, øger vi umærkeligt afstanden mellem os selv og den, der betyder noget for os – det menneske, vi sårede. Når det bliver svært For nogle mennesker er det meget, meget svært at sige undskyld. Gitte Højgaard fortæller, at evnen til at undskylde for en stor del afhænger af ens selvopfattelse: Hvis jeg ikke er i stand til at adskille det forkerte, jeg har gjort, fra mig selv – altså hvis jeg oplever, at min uger- ning er lig med hele mig – bliver det svært, om ikke umuligt, at sige undskyld. For så skal jeg jo undskylde hele min eksistens. Mennesker med et godt selvværd, som hvi- ler i sig selv, vil derfor have nemmere ved at undskylde og føle det mere naturligt. Det kan også være svært at undskylde, hvis man er meget stolt. Og det kan udmærket være, at det kun er over for nogle personer, at man har en stivhed eller stolthed, der spærrer for den nødvendige undskyldning. Det kan for eksempel være over for søskende, hvor der kan herske et særligt hierarki og nogle måske indgroede positioner. Du har måske også oplevet den omvend- te situation – at det kan føles svært at tage imod en undskyldning? En af grundene til det kan ifølge Gitte Højgaard være, når den undskyldende bliver selvudslettende og undskylder i ét væk. Det kan være svært at håndtere, fordi du så at sige får til opgave at understøtte og genopbygge hende, der undskylder og er selvudslettende. Og det er en skidt opgave at få, fordi den dybest set ikke kan løses. Det selvudslettende stammer højst sandsynligt fra et andet sted i personlig- heden og kan ikke repareres af dig, der modtager bygen af undskyldninger. Under alle omstændigheder er und- skyldningen og dens mange ansigter nok kommet for at blive, for vi har brug for den og er jo ikke ufejlbarlige som mennesker. Og det gode ved den oprigtige und- skyldning er, at vi opnår den tilgivelse, vi søger, samtidig med at vi får en ny forståelse af vores forhold til den, vi siger undskyld til. Undskyldningen er et privilegium, vi har til at udvise omsorg for hinanden og til at fortsætte relationen til det andet menneske ligeværdigt, mener Gitte Højgaard. ! For nogle er det rigtig svært at sige undskyld. Ifølge psykolog Gitte Højgaard handler det meget om, hvordan vi opfatter os selv.

Det må du BLA bLA .. bla€¦ · 30 Hendes Verden nr. 24/2011 N år vi giver hinanden en oprigtig undskyldning, soner vi vores skyld og mindsker den afstand, der var opstået mel-lem

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Det må du BLA bLA .. bla€¦ · 30 Hendes Verden nr. 24/2011 N år vi giver hinanden en oprigtig undskyldning, soner vi vores skyld og mindsker den afstand, der var opstået mel-lem

30 nr. 24/2011Hendes Verdenwww.hendesverden.dk

N år vi giver hinanden en oprigtig undskyldning, soner vi vores skyld og

mindsker den afstand, der var opstået mel-lem os. Med min undskyldning bidrager jeg til fortsat dialog.

Sådan siger Gitte Højgaard, der er ud-dannet psykolog og har specialiseret sig i relationer og tilknytning.

At undskylde handler om at bevare sin tilknytning til et andet menneske og sørge for, at hun eller han så at sige kan holde én ud. På den måde sikrer vi vores egen trivsel og overlevelse, når vi undskylder.

For set fra en psykologisk vinkel eksiste-rer vi som mennesker især i kraft af vores forbindelser med andre. Vi forstår os selv ved at spejle os og indgå i relationer med andre. Derfor har vi behov for at undskylde, når vi har gjort noget forkert, som den anden ellers kunne bruge som grund til at bryde forbindelsen. Og vi gør det også for at kunne se os selv i øjnene. Vi ønsker ikke, at den anden skal lide under vores uheld eller ugerning.

Det må du

Når vi undskylder, prøver vi at sikre os selv og bevare båndet til den, vi und-skylder over for. For som mennesker er vi helt afhængige af forholdet til andre. Det er bare ikke alle undskyldninger, der virker lige godt.

Hel- eller halvhjertetGitte Højgaard oplever, at der findes i hvert fald fire forskellige slags undskyldninger – som hver især fungerer mere eller mindre godt. Og her taler vi om undskyldninger for ugerninger af en vis karat. Altså hvis vi for eksempel får sagt noget meget grimt om andre, har været vores elskede utro eller har snaget i fortrolige papirer. Det handler ikke om fyldordet, den hurtige, banale und-skyldning for, at man kommer til at støde ind i nogen eller gå i vejen.

Øverst på skalaen ligger den uforbehold-ne undskyldning.

– Her er der rigtig meget på spil. Jeg risi-kerer at miste alt, hvad jeg har i forhold til dig, for måske tilgiver du mig ikke. Når jeg undskylder uden forbehold, er jeg sårbar. Jeg blotter mig og byder struben til, fortæl-ler Gitte Højgaard og fortsætter:

– Til gengæld er belønningen, at jeg gennem undskyldningen og samtalen genopret-ter tilliden og heler

relationen. Den uforbeholdne undskyldning kræver, at jeg vitterlig tager ansvaret og skylden på mig.

undskylde!

AF

IDA

HA

AG

EN H

AN

SEN

FO

TO: C

OLO

URB

OX

OG

LO

UIS

E W

ENZE

L-PE

TERS

EN

11HEV24_emneartikel_1177.indd 30 23-05-2011 16:55:39

31nr. 24/2011Hendes Verden www.hendesverden.dk

Undskyld !

Bla ... bla ...BLA ... bLA ...

BLA ... bLA ..

Undskyld !

Bla ... bla ...

BLA ... bLA ..

Det må du

Den halvhjertede undskyldning er skruet sådan sammen, at den, der undskylder, i og for sig anerkender, at den anden føler sig ked af det og underkendt. Men hun tager ikke ansvaret eller skylden på sig og tager ikke oprigtig del i den andens følelser. Det kan være partneren, der kommer alt for sent hjem i forhold til aftalen og møder den andens skuffelse med “Det må du undskylde. Hvad laver ungerne? Hvornår skal vi spise? Skal jeg dække bord?” Og så bliver man ikke forbundet med hinanden igen. Tilliden genoprettes ikke for alvor, og det er naturligvis langsomtvirkende gift for et forhold.

De dårlige undskyldningerIfølge Gitte Højgaard kan man også tale om undskyldninger, hvor ansvaret så at sige fal-der mellem to stole – nemlig i den tvetydige undskyldning. Det er tilfældet hvor den, der undskylder, for eksempel siger: “Hvis du ikke havde danset så tæt med hende, så var jeg heller ikke begyndt at stå og råbe og skrige af dig.”

Her bliver ansvaret aldrig placeret. Til gengæld spiller den, der undskylder, bolden over på den andens banehalvdel – og legitimerer sin egen dårlige handling og opførsel. Hun er klar over, at hun har gjort noget galt, men den anden er ligesom selv ude om det! Sådan en undskyldning er ikke meget værd, for den forurettede føler sig blot skyldig og uforløst, fastslår Gitte Højgaard.

Nederst på undskyldningsskalaen figurerer undskyldningen, der aldrig kom. Det er der, hvor vi ganske enkelt bare går videre på livets vej uden at forsøge at

hele det skår i forholdet, der opstod, da vi krænkede den anden, og som egentlig kræ-vede en undskyldning. Det er selvfølgelig slet ikke optimalt. Hvis vi sådan tager sky-klapper på, øger vi umærkeligt afstanden mellem os selv og den, der betyder noget for os – det menneske, vi sårede.

Når det bliver s vær tFor nogle mennesker er det meget, meget svært at sige undskyld.

Gitte Højgaard fortæller, at evnen til at undskylde for en stor del afhænger af ens selvopfattelse: Hvis jeg ikke er i stand til at adskille det forkerte, jeg har gjort, fra mig selv – altså hvis jeg oplever, at min uger-ning er lig med hele mig – bliver det svært, om ikke umuligt, at sige undskyld. For så skal jeg jo undskylde hele min eksistens. Mennesker med et godt selvværd, som hvi-ler i sig selv, vil derfor have nemmere ved at undskylde og føle det mere naturligt.

Det kan også være svært at undskylde, hvis man er meget stolt. Og det kan udmærket være, at det kun er over for nogle personer, at man har en stivhed eller stolthed, der spærrer for den nødvendige undskyldning. Det kan for eksempel være over for søskende, hvor der kan herske et særligt hierarki og nogle måske indgroede positioner.

Du har måske også oplevet den omvend-te situation – at det kan føles svært at tage imod en undskyldning?

En af grundene til det kan ifølge Gitte Højgaard være, når den undskyldende bliver selvudslettende og undskylder i ét væk. Det kan være svært at håndtere, fordi du så at sige får til opgave at understøtte

og genopbygge hende, der undskylder og er selvudslettende. Og det er en skidt opgave at få, fordi den dybest set ikke kan løses. Det selvudslettende stammer højst sandsynligt fra et andet sted i personlig-heden og kan ikke repareres af dig, der modtager bygen af undskyldninger.

Under alle omstændigheder er und-skyldningen og dens mange ansigter nok kommet for at blive, for vi har brug for den og er jo ikke ufejlbarlige som mennesker.

Og det gode ved den oprigtige und-skyldning er, at vi opnår den tilgivelse, vi søger, samtidig med at vi får en ny forståelse af vores forhold til den, vi siger undskyld til. Undskyldningen er et privilegium, vi har til at udvise omsorg for hinanden og til at fortsætte relationen til det andet menneske ligeværdigt, mener Gitte Højgaard.

undskylde!

For nogle er det rigtig svært at sige undskyld. Ifølge psykolog Gitte Højgaard handler det meget om, hvordan vi opfatter os selv.

11HEV24_emneartikel_1177.indd 31 23-05-2011 16:55:46