Digitaliseret af / Digitised by

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

<&NXVØ*

Kor t ve j ledn ing

ved foredrag over

Samfundshushåldning (politisk ekonomi)

t i l brug ved

Xollvelxo § skoler

K ø b e n h a v n .

C. A. Eeitzels for lae

1 8 7 0.

(tildels efter F, Bastiats „Harmonies économiques"

Fredrik Bajer, lærer ved Blågård folkehøjskole.

„Bonden beder med liden ro,

når regnen slår på hans hue;

når tåen er kold og ryggen våd,

kun lidet hans tanker due".

P. M. Møller.

„Og da har i rigdom vi drevet det vidt,

når få har for meget og færre for lidt".

N F. S. Grundtvig.

Bianco Lunos bogtrykkeri ved F. S. Muble.

(>rf vr u i\ Y<u ( >

Da jeg for 3—4 år siden påtog mig på Blågård folke­

h ø j s k o l e a t f o r e d r a g e l æ r e n o m s a m f u n d s h u s h å l d -

ningen (et æmne, som netop af hensyn til det ånde­

liges naturlige herredomme over det legemlige ikke

borde savnes på nogen folkehøjskole), var det mig vel

aldeles klart, at de r ikke på modersmålet fandtes nogen

lærebog (i s . k. "politisk ekonomi«), der kunde passe

til lærlingernes tarv som ledetråd. Men, om også en

slig bog havde fundets, vilde det dog ikke stemmet

med de fri foredrags natur at henvise lærlingerne til

en vis lære- eller læsebog i dette æmne. På den

anden side følte jeg imidlertid snart tydeligere og

tydeligere, at foredrag, i hvilke ku n s kab s æmne, som

her, indgår i hojere mål, ikke let vilde bære til­

strækkelig frugt, når lærlingerne aldeles ingen støtte

fik for hukommelsen. Derfor har jeg opskrevet »gang­

en«, «tråden» eller — om man vil — »rendegarnet" i

mine foredrag. Det er mit håb, at den lærling, som

har hørt disse med denne huskeseddel i hånden

måske endog vedfojet et og andet på indskudte hvide

blade —, at han skal have meget lettere ved at ret­

lede sig i æmnet og føre sig det lærte til nytte

i hele sit øvrige liv. Men også for andre folke-

hojskolelærere i samme æmne, håber jeg, at denne

l i l le bog kunde blive et nyttigt hjælpemiddel. Læses

kan den vel egenlig ikke; men den kyndige lærer

vil straks "forstå en halvkvæden vise« og af de

spredte ord danne fuldstændige sætninger, så vel som

af de spredte sætninger sammenhængende tankekæder.

Også han vil kunne gore hjælpemidlet end frugtbarere

for sig ved at gennemdrage bogen med rene blade og

på disse tilfoje af sit eget. Det er selvklart, hvorledes

denne "huskeseddel« også vil kunne komme andre

folkehøjskolers lærlinger (ej alene lærere) til gode.

For snarere at gore den lille bog brugelig også

i broderrigerne, Norge og Sverige, har jeg, så vidt

muligt, brugt den skrivemåde, som blev vedtagen af

det nordiske retskrivningsmøde i Stokholm 1869.

B l å g å r d p å K ø b e n h a v n s N o r r e b r o ,

Januar 1870.

Fredrik Bajer.

Arbejde

Bytte

Værdi

Hovedstol Og afkastning (kapital og rente)

Ejendom og fællesskab

Kaparbejde (konkarranse)

T i l l æ g I I :

Historisk overblik

Arbejde.

Læren om menneskesamfundets hushåldning (»politisk

e k o n o m i « ) v i l f r æ m s t i l l e d e t f r i s a m f u n d s n a t u r -

låve, den naturlige (guddomlige) ordning af samar­

b e j d e t t i l g e n s i d i g t r a n g s t i l f r e d s s t i l l e l s e . —

O p d a g e , e j o p f i n d e .

A r b e j d e l i g n e r e n b r o i m e l l e m t r a n g o g t i l ­

f r e d s s t i l l e l s e .

Trangens minskning og tilfredsstillelsens øgning

er fræmskridt. At udrette mere ved mindre. Til­

fredsstillelsen er mål for fræmskridt.

Arbejdets formål er at gore sig til herre over

nytten o: den egenskab at tilfredsstille trang (med

altid hojere og åndeligere trang som nyt mål), at øge

n a t u r e n s s k æ n k e d e n y t t e i f o r h å l d t i l m e n n e ­

skekræfternes købte nytte. Frigorelse af menne­

skekraft som vilkår for fræmskridt.

Kun arbejdet kan byttes (ej trang og tilfredsstillelse).

Andres arbejde kan tilfredsstille vår trang,

v å r t a r b e j d e a n d r e s t r a n g . ( L æ r e r e n , l æ r l i n g e n ,

— kinafareren, — den rige bædstefader).

T j æ n e s t e g o r e s , n å r a r b e j d e t e r h o s e n , t r a n g e n

og tilfredsstillelsen hos en anden. Af tjænesters gen­

sidighed fræmstår bytte. — Give — købe og sælge.

— Lidelsens kald.

8

Trangen er våksende m. h. t . sit formål; midlerne

ligeså, men langsommere. Vanens og selvfølelsens

kald. »Den lamme og den blinde«.

Nytten ydes s j æ 1 d e n af Naturen alene, sjælden

af Arbejdet alene, men næsten altid af Naturen

o g A r b e j d e t i s a m v i rk s o m h e d .

For at bringe den fulde nytte ud af noget må man

lade Arbejdets virksomhed udfylde Naturens.

Granskning af midlerne: Naturens æmner og

k r æ f t e r , s a m t M e n n e s k e t s æ v n e r .

Arbejdet er dels legemligt, dels åndeligt, dels

sædeligt. (Hovedstol eller «kapital«).

Arbejde er våre ævners brug til t i lfredsstillelse af

vår trang.

Bytte. "Intet samfund uden bytte, intet bytte uden sam­

fund.«

Alene overgår vår trang våre ævner, i samfund

d e r i m o d v å r e æ v n e r v å r t r a n g . Æ n t e n h e n i m o d d ø d

e l l e r u b e s t e m m e l i g t f r æ m s k r i d t . D y r e t s t i l l e ­

stående, mennesket fuldkommeligt. (Bien, myren,

b æ v e r e n ) . D o g k a n m e n n e s k e t k u n f r æ m b r i n g e ,

ej skabe. Hvis trang overgik ævner, — tilbagegang;

opvejede de hinanden, — stilleståen; hvis ævner over­

går trang, — fræmskridt (historiens vidnesbyrd).

Byttets to sider: kræfternes ening og ar­

bejdets deling. Kraft udadtil , selvstændighed ind­

adtil (bjælkerne i en brobygning, historien om pile­

bundtet, — Holland, Storbritanien, Svejts, Nordamerika,

Italien, — Norden, Spanien og Portugal, — Tyskland).

Kræfternes mangefålding (ej alene sammenlægning)

9

ved arbejdets deling (Ad. Smith om knappenåls-

tilvirkningen: 1 : 20; 10 : 48000 = 1 : 4800 o: 4800:

20 = 240 gange så mange nåle af hvær):

1) hvær arbejders storre færdighed (vanen),

2 ) t i d s s p a r i n g v e d f æ r r e o v e r g a n g e ,

3) opdagelse af bædre måder,

4) ulige ævners rette brug,

5 ) f æ r r e r e d s k a b e r ,

6) kortere læretid,

7) sparing ved storre samlet drift o. s. v.

Ulæmper og midler mod disse.

Byttets udvikling: Byttehandel ("tusk«), kreds­

bytning, sal og køb («en alen» (vadmel) "smor«, «en kos

værdi«, «fæ», o. lgn.). Penge («opsat tjæneste«, »al­

mindeligt ti lgodehavende«). Mønt (ædelt metal, flytte­

lighed, varighed, formelighed, klang, glans, lille rum,

o. s. v.). Byttehandel: pengehandel = tale: skrift .

Pengeslid m. m. (omtr. 5 % årl.). Bank («banco rotto«).

Depositobank. Girobank (Amsterdam 1609-1672-1794).

Lånebank. Seddelbank («landeveje i luften«). Veksler.

Kredit. (Efterdomme*): en fader i København og son i New York).

Byttets grænser. — Dets særpræg at kræve og

spare arbejde. — Metal, veje, kanaler, jærnveje, vågne,

skibe, — bankerer, vekselerer, handelsmænd, vågn-

mænd, post-, jærnvejs- og telegraf-folk, sømænd.

Stanset bytte kan atter sættes i gang. Samfærsels-midler og folketæthed.

Byttet udvikler sig naturlig, indtil det kræver

mere arbejde, end det sparer (grænsen).

*) o: til at domme efter (eksempel).

10

Unaturlig udvikling eller indskrænkning. (Kolo­

nier, »lysestøberne« og »kineserne« hos Bastiat, —

"beskyttelse«).

Byttets sædelige kraft. — Mennesket har så

meget storre sandsynlighed for at blive lykkeligt,

s o m d e t l e v e r i e t l y k k e l i g e r e s a m f u n d . — E n -

hværs vel fræmmer alles vel, l igesom alles vel

en h vær s vel. — Den enes fordel strider ej mod den

andens (fordelenes samklang). Det falske i : «Ens død

en andens brød«, »Enhværertyv i sin næring« o. Ign.

Byttets fri hed (jf. Danm. Biges Grundl. § 83). Låv-

bunden retfærd. Statens opgave (jf. Fr. Bastiat «H.

E.» s. 125—126)*).

M i s t y d n i n g e r a f b y t t e t . — T j æ n e s t e y d e n d e o g

tjænestenydende, fræmbringere og brugere. Hindring

som ophav til værdi, men tilfredsstillelse som mål

for nytte. Bobinson blev ej rigere ved flere hind­

ringer; samfundet bliver det ej heller. Hindringer og

deres tilintetgorere (sult — agerdyrker . . . , sygdom —

læge, last — præst, uvidenhed — lærer, kulde —

skræder.. . , morke — lysestøber.. . o.s.v.). Vigtig­

heden af at skælne mellem ondet og godet, hindringen

og dens overvindelse, kamp og sejr, arbejde og til­

f r e d s s t i l l e l s e , v æ r d i o g n y t t e .

Værdi. Værdi (købeævne) er forhåldet imellem

byttede tjænester («udmålt tjæneste«, ombyttelige

tjænesters ligevægt).

*) Oversat i „Stat, Kirke og Skole" af F. Bajer (Kbh.

1868) s. 13—14.

T> ' O ' *T1 «l J

11

V æ r d i e n s e j e n d o m o g n y t t e n s f æ l l e s s k a b .

— Under fræmskridtet bliver:

Nytten mer og mer skænk, alles fælleseje, mindre

o g m i n d r e d e n e n k l e s s æ r e j e ;

Værdien omvendt: t i legnelig, minskes mer og

mer i forhåld til nytten, hvortil den er knyttet.

Værdien ligger i t jænesten, eftersom hin våkser

eller aftager med denne. (Vandet har nytte, dets hent-

ning værdi).

Værdi afhænger, alt andet lige, af (men ligger

ikke i):

t) Nytte (vilkår for trang, — hindring, kræfternes

ening, — vand og vin)

2) Arbejde (snarere det sparede end det krævede,

— dronningen af England, daglejeren, — dia­

manten, — sikring, — sangerinden)

3 ) N a t u r e n ( æ m n e t , — t y n g d e k r a f t , — « t a k f o r

mad»)

4 ) S j æ l d e n h e d ( v a n s k e l i g h e d , — d i a m a n t , —

runestene, — sjældent slette vers)

5 ) D u e l i g h e d ( k o n s t n e r e n )

6) Tid (timelæreren — lægens fordannelse)

7 ) V a r i g h e d ( e n k o p k a f f e , — e n t e a t e r a f t e n )

8) Skon (overdådighed, — afladshandelen)

9) Tilbud ) . - iM omvendt forhald o. s. v.

10) Eftersporselj P e n g e h a r — s t r æ n g t v i d e n s k a b l i g — i n g e n v æ r d i

(»Solen går ned"), men nytte som byttemiddel, tegn

på opsat gentjæneste.

P r i s e r b y t t e d e t j æ n e s t e r s v æ r d i u d t r y k t i p e n g e .

"Pengenes værdi« er modsat »varernes pris«. Jo

12

storre nytte af pengene (samme mængde), des lavere

pris; jo mindre nytte, des hojere pris. Prisen (på

markedet) fødes af udbuds og eftersporsels ligevægt.

Fræmbringelsen (varen) er en forudsat tjæneste.

Når værdien fra t jænesten er indlemmet i

fræmbringelsen, følger den i denne desamme

svingninger , som den vedbliver at være udsat for i

s e l v e t j æ n e s t e n .

Stige og falde (modesager, — bøger og blade, —

makulatur).

V æ r d i m å l e s t o k . — P e n g e e r m å l e s t o k k u n i

et eneste givet ojeblik. Penge er selv en vare, stig­

ende og faldende i pris. Penge er aldrig målestok i

samme mening som fodmål, pund, time o. s. v. Korn?

Alle eller visse varers gennemsnitspris? Arbejdet med

hensyn til t i lfredsstillelsen? — En almengyldig fast

værdimålestok er umulig. Nærmest: den simple dag­

lejers arbejde i forhåld til hans velvære.

Fræmskridt kændes på,

1) at tallet på de folk, som udretter det råeste ar­

b e j d e o g m o d t a g e r d e n u s l e s t e I o n , a f t a g e r ;

2) at lonnen (ikke alene i værdi eller penge, men

o g s å m e d h e n s y n t i l v i r k e l i g t i l f r e d s s t i l l e l s e ) v å k s e r

(Ion = vederlag).

Hovedstol og afkastning (kapital og rente).

Indledning om Robinson, der laver et sejl t i l at

bruge istædenfor årer.

Hovedstole dannes af midler, redskaber, forråd,

æmner, ævner, egenskaber el. lgn.

^ 6 , ' o ; s ' n . > P ( / ( ' \¥^

Hovedstole inddeles (ligesom arbejdet) i legem­

lige, åndelige og sædelige (godsejeren; viden­

skabsmanden; den ædrulige og redelige tjæner). —

Fast (stående) og flydende (omløbende) hovedstol.

— Maskiner, jordejendom.

H o v e d s t o l s p a r e r a r b e j d e , — d e n h a r v æ r d i

(ikke alene nytte), — yder fordel (fransk: interét—

r e n t e ) e l l e r a f k a s t n i n g .

Ved udlån tages kun hensyn til værdien, tjæn-

esten, långiverens hafte moje vejet mod låntagerens

sparede moje; nytten er forudsætning, oven i købet.

Låntagerens vederlag er leje eller rente (o: til­

bage-gift).

Rentens låvlighed hviler på sandhederne:

a . H v o , s o m t i l s t å r f r i s t , g o r t j æ n e s t e ,

b . T j æ n e s t e b y t t e s m o d t j æ n e s t e ;

Rentens vedvarenhed på:

a . H v o , s o m t a g e r l å n , s k a l t i l b a g e g i v e d e t

f u l d s t æ n d i g v e d f o r f a l d s t i d e n * ) o g

b . E t t i l b a g e g i v e t l å n k a n a t t e r u d l å n e s i

d e t u e n d e l i g e .

Døde hovedstole. Også de kræver renter o: det

vederlag, man giver afkald på (penge på kistebunden;

redskaber, som ej bruges; stående hære; æresvagter;

guldopdækninger). Omtr. 350 mill. rdl. d. fastgjort i

smykker og redskaber af guld eller sølv**).

H o v e d s t o l o g r e n t e h ø r e r t i l m e n n e s k e s l æ g t ­

ens vigtigste fræmskridtsmidler (ej er "kapital en vampyr,

*) Jf. ordspråget: „Lån skal gå lakkeløst hjem".

**) Jf. tidskriftet „Framtiden" 1869 s. 931 (efter Andrees „Geogrf. des Welth andels").

14

hvis tunge renten«). Uafhængighed af fortid og fræm-

tid. Aktiebolag, kreditforeninger, sparekasser, forskuds-

foreninger, hushåldningsforeninger o. s. v.

Vilkår for hovedstoles dannelse: indre, såsom:

flid, tarvelighed, orden, selvtugt, fræmsyn, samfunds-

ånd, oplysning, tro o. s.v.; ydre, såsom: sikkerhed,

frihed, fred o. s. v. (Samfundshushåldningen rører ved

sædelæren).

H o v e d s t o l i f o r h å l d t i l a r b e j d e . N å r a r b e j d e t

løber efter hovedstolen? Når hovedstolen løber efter

arbejdet? — Eller: når to driftsherrer løber efter 1

arbejder, stiger lonnen; og omvendt (Cobden).

Hovedstolenes våksende virksomhed frigor ikke en

vis mængde menneskekraft uden stadig at bringe en

tilsvarende mængde vederlag til fri rådighed.

Ved hovedstolenes vækst øges rimeligvis ejernes almengyldige men minskes deres h e n s y n s gyldige

del i samudbyttet. Arbejdernes øges derimod i bægge

meninger. — Til godtgorelse heraf tjæner bl. a. hjælpe­

sætningen :

Jo rigeligere hovedstole, des lavere rente (alt

andet lige).

Renten synker dog ej i samme forhåld, som

ho v e d s t o l e n v å k s e r . ( 2 0 0 t i l 4 % * ) > 1 0 0 t i l 5 % ;

men ej fra 5 til 4, for 100 til henimod 200). Ellers skulde

samfundet ødelægge for at blive rigere (modsigelse).

Renten kan aldrig blive 0. [Forhåld til fræmbringel-

sesvirksomheden og folkeøgelsen (se tillæg I)]. Åger-

låvgivning, fri rentefod.

*) o: „pro cent", hvilket udtryk iøvrigt altid kan oversættes ved

„hundrede-dele".

15

Ejendom og fællesskab.

V æ r d i e n s l å v l i g e e j e n d o m o g N y t t e n s f r æ m -

skridende fælleskab (jf. s . 11 øverst).

Enhvær nyder for intet al den nylte, som naturen

yder umiddelbart eller middelbart, på det vilkår, at

han underkaster sig den moje centen selv at hente

nytten eller at yde en (i moje) tilsvarende tjæneste til

dem, som gor ham den tjæneste at påtage sig denne

moje i hans stæd. («Vårherre giver hvær fugl føde,

men kaster den ikke i reden«).

Personlig er mennesket ejer af nytten (Robinson),

men ligeoverfor hværandre indbyrdes, i samfundet, er

menneskerne ejere kun af værdien-, og værdierne fore­

stiller kun sammenlignede tjænester, som mod­

tages og gores frit .

Fræmskridtets historie med hensyn til ejendoms

overgang til fællesskab, o: særeje til fælleseje:

Åndedræt (ens), næring (nu 40 gange lettere end

fordom), klæder (20 : 1), flytning (100 el. 150 : 1) o.s.v.

alt t i lnærmelses- og sandsynligvis. «Alt bliver mindre

værd« (Bastiat).

V æ r d i e n , s o m e r ejendommen (særejet) i sam­

f u n d e t , f r æ m s t å r a f a r b e j d e t o g h i n d r i n g e n .

Samtidig med hindringen minskes også ar­

bejdet, værdien, eller ejendommens (særejets) om­råde.

For hvær opnåt t i lfredsstillelse rykker ejen­

dommen (særejet) ti lbage og fællesskabet (almenejet)

fræm uden ophør o: i det ubestemmelige, ikke i

det uendelige (jf. under »Bytte«, 5' l inie).

16

Man kan altså ikke slutte, at ejendom i denne

v e r d e n e n g a n g h e l t v i l v i g e f o r f æ l l e s s k a b ( j f .

Proudhons »ejendom er tyveri«, »kommunisme«, —

«Fra året 2135» af F. Kr. Sibbern o. s. v.).

Ejendommen er ret til at

a) bruge sine kræfter (ævner) til sin egen tjæn-este, eller

b) overlade dem til andre kun imod overdrag­

else af t i lsvarende kræfter til gengæld.

Alle er ejere (Pascals ord: «hvor fattig man end

er, efterlader man dog noget ved sin død«). Arbejds-

lon er rente af arme, ben, forstand o. s.v.; men så

længe mennesket har disse ting (o; altid), vil ejendom

vedvare.

Ejendommens øgelse fræmmer almenvel, l ighed

i velvære, for så vidt ejerne bruger sine rigdomme,

hovedstole, nyttig, o: så at fællesskabet udvides.

Lighed fræmmes ved at bygge op, lægge til . Ud-

gangsstade, t . e. den rige ejer 10 gange mere end den

fattige :

1 0 + 2 = 1 2 / 4 \ + 8 = 1 8 / 2 \

T " ' + 2 = 3 \ 1 / ' + ~ 8 = 9 \ i l ' " '

A l e j e n d o m e r v æ r d i ; a l v æ r d i e r e j e n d o m .

Hvad, der ingen værdi har, er frit (o: koster

i n t e t m e n n e s k e n o g e t ) ; h v a d d e r e r f r i t , e r f æ l l e s .

Hvad der falder i værdi, nærmer sig til at

b l i v e f r i t .

N æ r m e l s e t i l a t b l i v e f r i t e r d e l v i s o v e r ­

g a n g t i l a t b l i v e f æ l l e s .

men fuldkommen lighed er umulig

Z<2

17

E n a f f r æ m s k r i d t e t s v i r k n i n g e r e r a t m i n s k e

alle tilværende redskabers værdi (alt andet lige).

Grundejendom. — Ingen undtagelse for dette slags

ejendom. Grundejendoms stigen sker også efter samme

låve som alle andre værditings; årsager, såsom: tættere

befolkning, lettere samfærsel o. lgn. bringer ejeren

storre fordel af hans tjænester.

J o r d r e n t e n e r e n f ø l g e a f ( i k k e k i l d e t i l ) d e n

værdi, som fræmstår ved t jænesten: at udbædre

redskabet jorden. Denne rente fordeles på en række

års høst i det ubestemmelige; den betales af brugerne,

som dog efterhånden får jordens fræmbringelser billig­

ere. Altså: samtidig med jordens stigen i nytte —

videnskabelig talt — falder den i værdi (o: overgang

til fællesskab).

Kaparbejde (konkurranse).

For at t i lfredsstille sin trang søger enhvær

a t g i v e s i n e t j æ n e s t e r d e n s t o r s t m u l i g e v æ r d i ,

— tjæne niere, — opnå mere ved mindre.

Ved hvær opfindelse (bædre arbejdsmåde el. lgn.)

tjæner opfinderen i førstningen mere end tjænestens

værdi; ti naturen, hvis gaver intet koster, har over­

t a g e t e n d e l a f h a n s a r b e j d e . H a n t a g e r a l t s å n o g e t

for naturens gaver (billigt t i l en tid).

K a p a r b e j d e t r i v e r f r æ m s k r i d t e t u d a f d e n e n k l e s

hånd og giver det til hele samfundet; det bringer op­

findelsen fra særejet over i fællesejet; — og da falder

v æ r d i e n .

Eneret (til naturens gaver t . e. sukker; til en op­

findelse t . e. bogtrykkerkonsten; til redskaber t . e.

18

hovedstole, hvor fri rentefod ej findes) hindres på na­

turlig måde.

Kaparbejdet bringer mer og mer værdien til at

f o r h å l d e s i g t i l a r b e j d e t .

Kaparbejdet, som flyder af menneskehedens sam-

stændighed (solidaritet), gor alle delagtige i enkle

egnes naturlige goder og fordeler trykket af onderne,

så at de næsten ikke mærkes (sikringsselskaber).

Ved kaparbejdet river særejet nytten fra naturen

t i l m e n n e s k e t , o g k a s t e r d e n s å i n d i f æ l l e s e j e t . —

Gennem frihed til l ighed!

Under frihed (i næring, handel, legemlig og ånde­

lig omsætning o. s. v.) nærmer alle mennesker sig til

en flade som stadig hæver sig (billed på lighed og

fræmskridt).

Tillæg I. Om folkeøgelsen.

Den våksende nytte, som arbejdet fræmbringer og

friheden fordeler, udgyder sig ej alene over hele det

nuværende samfund, men afsætter også ny grene på

dette. Mere at leve af, — flere om dette, — men til­

lige flere arbejdere i fræmskridtets tjæneste.

Afvekslende frygt for og stræv efter folkeøgelse:

borneudsættelse, fosterfordrivelse, ægteskabsforbud for

legemlig eller åndelig svage o. s. v.; — tidligere ægte­

skaber, præmie til fader af 7 ' levende son, landsfaderen

fadder o. s. v. (Jf. Roscher). Malthus (1766—1833):

folkeøgelsen : 1 — 2 — 4 — 8 — 16 osv.

næringsmidlernes øgelse: 1—2 — 3 — 4— 5 osv.

19

Erfaringens modsatte vidnesbyrd.

Hindringer: død, farsot, krig, hungersnød, overdåd,

(Michelet: »Den rige (o: overdådige) dame hindrer den

fattiges giftermål«), usædelighed, fattigdom, fæstevæsen,

lav, læn, adelshovmod; — udvandring; — sædelighed,

selvtugt, kærlighed (menneskets modsat dyrets) o. s. v.

Folkeøgelsen og næringsmidlerne vil mer og mer

samsvare under det sande fræmskridts udvikling: sund­

hed, fred, rigdom, tarvelighed (ingen modsigelse), sæde­

lighed, godt fattigvæsen, selvstændighed, frihed, lighed,

— fornuftig udvandring (menneskeslægtens samstænd-

ighed), oplysning, tro o. s. v. — vigtigheden af folke­

oplysning om sand samfundshushåldning. Efter sand­

synlighedsregning vil hele Jorden kunne nå en menne­

skemængde af 10000 millioner (nu kun 12—1300 mill.) .

Tillæg II. Historisk overblik.

Åldtid: ringeagt for arbejdet, plyndring, adel.

Midalder: mere agtelse for arbejdet, spire til borg­erstand.

Enevældet: kræfternes ening, men med under­

trykkelse af den enkles frihed.

Merkantilsystemet (handelslærebygningen):

penge (Midas), handelsligevægt, — Colbert (1619—

1683). Napoleon I.

F y s i o k r a t e r n e s ( n a t u r v e n n e r n e s ) l æ r e b y g n i n g :

naturen a: jorden. Quesnay (1758):

1) jorden som eneste velstandskilde,

5) fræmbringende (agerdyrkere, fiskere, hyrder) og

20

ufræmbringende (håndværkeve, handelsmænd, lærde,

konstnere) borgere,

3) handels- og næringsfrihed, fri ud- og indførsel

(fræmskridt),

4) grundskat alene.

Industrisystemet(samarbejdslærebygning). Na­

turligt grundlag af Ad. Smith (f. 1723 — 1 7 7 6 —j— 1790).

Hans inddeling af borgerne:

1) råæmnefræmbringere (jordrente),

2) rentehævere,

3) de, som lever af sit arbejdes Ion:

a) fræmbringende, som giver ting af hojere

v æ r d , e n d d e t a g e r ,

b) ufræmbringende, hvis Ion er hojere end ar­

bejdets værd.

[Vigtigheden af den rette løsning af:

Hvilke er nærende og hvilke tærende medlemmer

af samfundet?] —

Konstige sideretninger: sosialisme og kommu­

n i s m e . S o s i a l i s m e : k o n s t i g , t v u n g e n , o v e r g a n g f r a s æ r ­

eje til fælleseje. Frihed ved tvang (jesuitisk). Fælles­

skab i ejendom. Sosialismen vil kun arbejdets ene­

herredomme i statens eller samfundets ejenaomsfor-

håld, men den fører, følgestrængt, ti l ejendommens,

formuens, deling efter den almene ligheds grundsæt­

ning o: k o m m u n i s m e : i n g e n u l i g h e d i r a n g o g f o r m u e ,

l ighed ved nedrivning istædenfor ved opbygning.

Åldtiden: mønsterstater, kvindefællesskab, mistyd­

ning af kristendommen (Ap. gær. 2, 42. 44—46 og 4, 32).

Midalderen: klostre, tiggermunke, — «Fratres et

sorores liberi spiritus« (Paris), i hvis «Paradis« præst­

erne talte for nøgne (yderste udskejelse).

Nyalderen: kirkerensningens indflydelse.

Storbritanien: Th. Morus (Utopia 1517)*), Bacon

(N. Atl.), Harrington (Oceana 1656), — Rob. Owen

(1812 — lighed i ret og pligt).

Frankrige: 1789—1791 — 1793. Babeuf (1796 —

fællesskab i nydelse og arbejde), St. Simon («til en-

hvær efter sine ævner, til hvær ævne efter sine yd­

elser«), Fourier (på ejendomrettens grund, men fælles­

skab i indtægter, arbejde efter lyst), Proudhon, L.

Blanc (statens arbejdsværkstæder 1848).

Tyskland: »Kommun. Arbejterbund« (1849—51),

Belgien, Italien (Pius IX), N.-Amerika (»Economy« i Pittsburg).

Mistag: 1) æmnet sættes over ånden, 2) person­

lighedsgrundsætningens krænkelse, 3) galt blik på

statens opgave, 4) uvidenhed om samfundets naturlige ordning. —

N y e r e h o v e d f o r f a t t e r e ( o v e r s a t t e p å d a n s k el. svensk).

F r e d . B a s t i a t : « H v a d m a n s e r , o g h v a d m a n

ikke ser« (1852). »Falske sætninger i statshushold-ningslæren« (1848).

M . C h e v a l i e r : « O m m y n t e t « ( 1 8 6 7 — 6 8 ) .

A . B l a n q u i : » P o l i t . e k o n o m i « ( 1 8 5 8 ) . D e s u d e n a f :

Say (1823-24), Ricardo (1839), Mac C ullo ch (1852),

J Garnier (overs, i Fini. 1866), A. C1 ém e n t (1868) osv.

*) Jf. tidskriftet „Framtidea" 1869 s. 511.

N • i J c (" w

22

Oprindelige danske forfattere :

K a y s e r : « 0 m a r b e j d e t s o r d n i n g # 1 8 5 7 . 2 ' u d g .

1 8 6 5 . D e s u d e n a f : F . L i i t k e n ( 1 7 5 5 — 6 1 ) , M a r t ­

f e l t ( 1 7 8 4 ) , F . T h a a r u p ( 1 7 9 4 — 1 8 1 9 ) , A . F . B e r g ­

s ø e ( 1 8 4 4 — 5 3 ) , N . D a v i d , M . L . N a t h a n s o n , M .

G a d , B e n z o n - B u c h w a l d , N . K r . F r e d e r i k s e n ,

W . S c h a r l i n g , F a l b e - I I a n s e n o . s . v .

É