Det økologiske gødningskatalog · Det økologiske gødningskatalog Med dette hæfte ønsker vi at give inspiration til, hvorledes det økologiske landbrug i højere grad kan udnytte

Det økologiske gødningskatalogdningskatalog

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

IndholdMulighed nr.

Det økologiske gødningskatalog

Udnyt kvælstoffet i husdyrgødningen ................................................................................ 1

Recirkulering af haveaffald ............................................................................................... 2

Recirkulering af kildesorteret affald ................................................................................. 3

Placeret startgødning til majs og frøgræs ........................................................................ 4

Vinasse – flydende eller fast ............................................................................................. 5

Protamylasse – kaliumgødning fra kartoffelmelsproduktion ............................................. 6

Andre kalium- og fosforkilder ........................................................................................... 7

Gødning fra biogasanlæg .................................................................................................. 8

Samarbejde med en husdyrproducent ............................................................................... 9

Enggræs til biogas og økologisk gødning ......................................................................... 10

Put kløver i tanken ............................................................................................................ 11

Mobil grøngødning ........................................................................................................... 12

Ensilage som gødningsmiddel .......................................................................................... 13

Få dyr på bedriften .......................................................................................................... 14

Kløvergræs som motor i sædskiftet ................................................................................. 15

Lad din efterafgrøde lave kvælstof .................................................................................. 16

Saml næringsstoffer med fangafgrøder ........................................................................... 17

Flere bælgplanter øger kvælstofniveauet ........................................................................ 18

Beregn forfrugtsvirkningen med NDICEA ......................................................................... 19

Gør jorden frugtbar ......................................................................................................... 20

Hamp – den nye afgrøde i dit sædskifte ........................................................................... 21

Høst mere med den rigtige sort ...................................................................................... 22

Prioriter din husdyrgødning ............................................................................................ 23

Spadeprøven giver vigtig information ..............................................................................24

Jordprøver giver mening ................................................................................................ 25

Kilder

Forfattere: 2,3: Aikan Technology; 10: Thomas V. Jørgensen, LMO. Fra Økologisk Landsforening: 6,18: Claus Østergaard; 9,11,14,15,16,17,21: Bjarne Hansen; 1,12,13,19,20,23: Erik Kristensen; 4,22: Marie-Louise Simonsen; 24,25: Sven Hermansen; 7: Carsten Markussen; 8: Lone Klit Malm. Redigering: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening, Korrektur: Claus Østergaard, Økologisk Landsforening. Omlagsfoto: Erik Kristensen, Økologisk LandsforeningUdgave 2, Oplag 1, 2014. Layout: ph7 kommunikation, www.ph7.dk. Denne tryksag er svanemærket.

Det økologiske gødningskatalogMed dette hæfte ønsker vi at give inspiration til, hvorledes det økologiske landbrug i højere grad kan udnytte og recirkulere næringsstoffer i markdriften.

I det økologiske landbrug, er næringsstofferne ikke direkte tilgængelige, men bundet i organisk materiale. Jorden og dens beskaffenhed får derfor stor betydning for, om næ-ringsstofferne frigives til tiden og i tilstrækkelig mængde. Jordens mikroorganismer skal have optimale arbejdsvilkår for, at sikre et godt udbytte. Styringsinstrumentet hertil er sædskiftet.

Det gode sædskifte opretholder frugtbarheden i jorden, sikrer planternes sundhed og øger tilgængeligheden af næringsstoffer.

Stor biologisk aktivitet i jorden betyder stor frigivelse af næringsstoffer, hvilket resulte-rer i god plantevækst. Udfordringen ligger i, at erstatte de næringsstoffer, der forlader systemet i form af udbytte og tab til omgivelserne. I Økologisk landbrug er der behov for at importere næringsstoffer, fordi recirkulering fra by til land er meget begrænset. Med planen om udfasning af husdyrgødning fra det konventionelle landbrug har økologerne sat sig i en helt ny situation. Der er behov for nytænkning til hvordan gødningsniveauet i det økologiske planteavls sædskifte sikres.

Økologisk Landsforening håber, med hæftets 25 forslag, at opfi ndsomheden vil blomstre og inspirere til håndværket om det gode sædskifte.

Hæftet er udgivet i projektet: Egen produktion af økologisk gødning og effektive sædskifter, der er støttet af EU’s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.

Det økologiske gødningskatalogMed dette hæfte ønsker vi at give inspiration til, hvorledes det økologiske landbrug i højere grad kan udnytte og recirkulere næringsstoffer i markdriften.

I det økologiske landbrug, er næringsstofferne ikke direkte tilgængelige, men bundet i organisk materiale. Jorden og dens beskaffenhed får derfor stor betydning for, om næ-ringsstofferne frigives til tiden og i tilstrækkelig mængde. Jordens mikroorganismer skal have optimale arbejdsvilkår for, at sikre et godt udbytte. Styringsinstrumentet hertil er

Det gode sædskifte opretholder frugtbarheden i jorden, sikrer planternes sundhed og

Udnyt kvælstoffet i husdyrgødningen1

Markeffekt %

Kvæggylle Svinegylle

Forår Sommer Forår Sommer

Nedfældning Slanger Nedfældning Slanger Nedfældning Slanger Nedfældning Slanger

Vårsæd 70 50 - 35 75 70 - 45

Majs 70 55 60 35 75 70 70 40

Vintersæd 55 45 - 40 70 65 - 65

Frøgræs - 45 - - - 60 - -

Fodergræs 50 45 45 - 60 60 55 -

OM:

Udspredning af husdyrgødning kræver omtanke. Uanset om udnyttelsen er 60 eller 80 procent er omkostningerne til udspredning den samme. For at få den bedste udnyttelse skal du vælge den nyeste teknik, den rette mængde og det rette tidspunkt.

VIRKNING:

Effekten af udbragt husdyrgødning er størst i foråret og mindst i efteråret. Udbringning i efter-året er en nødløsning. Vintersædsafgrøder har et lavt behov for næringsstoffer efter såning og kan normalt klare sig med eftervirkningen fra tidligere afgrøder frem til foråret.

EKSEMPEL:

Lars Remme Larsen fra Sørvad, har valgt en ma-skinstation med den nyeste GPS-teknik til udbring-ning af husdyrgødningen. Der køres i faste køre-spor med en 14,5 meter bred nedfælder. ”Den nye GPS-teknik og de faste kørespor skulle resultere i 20 % merudbytte” fortæller Lars.

FAKTA:

Når dybstrøelse udbringes i foråret har nedpløj-ningstidspunktet afgørende betydning for markef-fekten. Går der mere end 6 timer fra udbringning til dybstrøelsen nedpløjes halveres udnyttelsen af kvælstoffet.

SÅDAN KOMMER DU I GANG:

Husdyrgødning skal udbringes første gang jorden er tjenlig. Omsætningen tager tid og kræver fugt, luft og mikroorganismer. Udbring helst gødningen i overskyet stille vejr, ved lave temperaturer. Brug kun dybstrøelse til afgrøder med en lang vækstsæ-son f.eks. når der undersås udlæg eller efterafgrø-der i en kornafgrøde.

TABEL:

Normtal for markeffekt af totalkvælstof i gylle, vist som %-udnyttelse. Ved våd eller tør jord, med temperaturer over 15oC eller ved sol, blæst og lav fugtighed, fratrækkes 10 enheder.

Erling Kjærs Maskinstation med 14,5 meter bred nedfælder og nyeste GPS-teknik. Foto: Erik Kristensen

Tabel: Torkild Birkemose

Recirkulering af haveaffald 2

Næringsstoffer i foreliggende Solum D-Gro A Kompost

Kvælstof-total 5,2 Kg/ton

Ammonium-kvælstof 0,04 Kg/ton

Nitrat-kvælstof 0,11 Kg/ton

Fosfor-total 1,0 Kg/ton

Kalium-total 2,7 Kg/ton

Magnesium-total 1,3 Kg/ton

Svovl-total 0,7 Kg/ton

pH-værdig, sundhedsgrad 7,2

Rt, reaktionstal 7,5

Jordforbedrende egenskaber, udover tilførsel af mikroorganismer

Calcium-total omregnet til calcium-carbonat

3,0 %/TS

Kalkvirkning 20 Kg/ton

Organisk stof 29 %/TS

Solum D-Gro A kompost produceres af ren have- og parkaffald og opbygges løbende af knuste grene og blade i en ”rullemadras”. Foto: Aikan Technology

OM:

Solum D-Gro A Kompost er et EU miljømærket organisk jordforbedringsmiddel med gødningsef-fekt. Solum D-Gro A Kompost produceres af ren have- og parkkompost ved en toårig ”Rullemadras-kompostering”. ”Rullemadrassen” opbygges løbende af knuste grene, blade mv., hvilket sikrer en ensartet kvalitet.

VIRKNING:

Solum D-Gro A Komposten er primært et jordfor-bedringsmiddel, som med fordel kan anvendes, hvor muldens dyrkningsegenskaber ikke er til-fredsstillende. Lerjord bliver lettere at arbejde med, fordi dræningsevne og luftskifte forbedres. Derudover modvirkes komprimering og tilslemning. Sandjords evne til at holde på næringsstoffer forbedres, behovet for vanding mindskes og ende-lig nedsættes risikoen for vind- og vanderosion. Gødningsindholdet er begrænset, men udgør et godt supplement til andre gødningstyper.

EKSEMPEL:

Solum D-Gro A komposten anvendes til jordforbed-ringsprodukter til brug for græspleje og golfbaner og sælges derudover til anlægsgartnere, brolæg-gere, byggeentreprenører, haveforeninger og landbrug i hele Danmark.

FAKTA:

Solum D-Gro A kompost kan uden forudgående til-ladelse anvendes til jordbrugsformål, og er således ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Derfor kan Solum D-Gro A anvendes som ikke-økologisk gødning af økologer. Derfor kan Solum D-Gro A også anvendes af økologer. Noter i plantelogbogen hvorfor produktet er nødvendigt og gem følgesed-len. Kvælstofindholdet af jordforbedringsmidler medregnes ikke i de 70 kg total N, der kan impor-teres konventionelt. Komposten koster omkring 60 kr./ton.


Solum D-Gro A kompost produceres i dag ved Solum Roskilde A/S, Vestre Hedevej 34, 4000 Roskilde. Solum D-Gro A komposten kan spredes med en almindelig møgspreder. Solum D-Gro A komposten kan opbevares i markstakke.

TABEL:

Indhold i Solum D-Gro A kompost.

Recirkulering af kildesorteret affald3

OM:

Aikan kompost er et organisk jordforbedringsmid-del med gødningseffekt. Komposten produceres ved bioforgasning og efterfølgende kompostering med 70 % kildesorteret organisk dagrenovation (madaffald fra husholdninger, restauranter og lignende) og 30 % have- og parkaffald.

VIRKNING:

Komposten er primært et jordforbedringsmid-del, der tilfører stabilt organisk materiale til jorden. Herved forbedres mikrobiel omsætning og jordstruktur, men også gødningsindholdet er betydeligt, og udgør et godt supplement til andre gødningstyper.

EKSEMPEL:

Komposten anvendes lokalt på landbrug i området. Aikan anlægget producerer biogas og kompost af faste organiske restprodukter fra land & by.

FAKTA:

Der må tilføres op til 6,8 ton (ca. 14,6 m3) Aikan kompost pr. ha pr. år, hvis der ikke tilføres andre organiske gødninger. Mængden må tildeles hvert

år, forudsat, at der dyrkes afgrøder med en kvæl-stofnorm. Der skal indregnes en udnyttelse på 20% af totalkvælstoffet i gødningsregnskabet (se NaturErhvervstyrelsens vejledning om gødskning og harmoniregler). Max. tilførsel ved tilførsel hvert tredje år er 20,4 ton (ca. 43,9 m3) Aikan kompost per ha. Økologisk set regnes komposten for jord-forbedringsmiddel. Komposten koster omkring 60 kr./ton.


Aikan kompost produceres i dag på BioVækst, Hagesholsmvej 7, 4532 Gislinge. Komposten kan spredes med en almindelig møgspreder. På brug med klovbærende dyr skal udspredning af kompost ske før såning. Ved udspredning på græsningsarea-ler må arealet ikke anvendes til afgræsning eller slæt de efterfølgende fire uger.

TABEL:

Ved tilførsel af 6,8 ton tildeles 99 kg totalkvælstof, 10 kg ammonium-kvælstof, 30 kg totalfosfor, 45 kg kalium og ca. 174 kg jordbrugskalk.

Næringsstoffer i foreliggende kompost

Kvælstof-total 14,6 Kg/ton

Ammonium-kvælstof 1,5 Kg/ton

Nitrat-kvælstof 0 Kg/ton

Fosfor-total 4,4 Kg/ton

Kalium-total 6,6 Kg/ton

Magnesium-total 1,3 Kg/ton

Svovl-total 2,5 Kg/ton

Lv, ledningsværdi 17,4 10mS/cm

Lt, ledningstal 40,4 10mS/cm

pH-værdig, sundhedsgrad 7,2

Rt, reaktionstal 7,4

Jordforbedrende egenskaber, udover tilførsel af mikroorganismer

Calcium-total omregnet til calciumcarbonat

51,2 kg CaC03/ton

Kalkvirkning 25,6 Kg/ton

Organisk stof 49,8 %/TS

Aikan kompost er lavet af 70 % kildesorteret dagre-novation og 30 % have- og parkaffald.Foto: Aikan Technology.

Placeret startgødning til majs og frøgræs 4

OM:

Biogrow er et organisk alternativ til NPK-gødnin-ger. Det består af granulater, der primært er lavet af kød- og benmel tilsat 5 % kalk, og vinasse. Kvælstofeffekten i Biogrow er næsten på højde med kvælstof i handelsgødning.

VIRKNING:

Næringsstofferne frigives til planterne ved mikro-biel nedbrydning af proteinet i kød- og benmelet. Nærringsstofferne synes at være hurtigere tilgæn-gelige, sandsynligvis fordi der ikke først skal ned-brydes cellulose i animalsk protein. Samtidig har Biogrow været opvarmet, hvilket gør proteinerne lettere tilgængelige. Nedbrydningshastigheden vil afhænge af jordtemperaturen, jordens pH og jor-dens fugtighed. Erfaringsmæssigt sker hovedpar-ten af nedbrydningen under tempererede forhold over nogle uger.

EKSEMPEL:

Landsforsøg fra 2011 med 80 kg Total-N i kød- og benmel viser, at tildeling af Biogrow til havre giver et udbytte på niveau med udbyttet målt efter tildeling af svinegylle. Effekten var lidt mindre i vårbyg, men der var stadig en høj virkning. Udbyt-tet varierer dog fra sort til sort.

FAKTA:

Biogrow indeholder ca. 10 % N, 2.8 % P og 1 % K. Gødningen defineres som ikke-økologisk ani-malsk biprodukt, på bilag I, i økologireglerne. Der må bruges op til 70 kg total N pr. ha nedfældet eller placeret i forbindelse med såning. Det må ikke anvendes af økologiske mælkeproducenter. Produktet er hydroskopisk og bør kun anvendes i tørvejr for, at opnå den ønskede effekt.


Pillerne leveres i sække og kan spredes med al-mindelig gødningsspreder eller nedfældes direkte ved såning. Biogrow findes i forskellige typer, som f.eks. NPK 10-3-1.

TABEL:

Indhold i Biogrow.

Kvælstof, N 10 %

Fosfor, P 3 %

Kalium, K 1 %

Fordele Værditallet er 87, hvilket indikerer at kvælstofeffekten er næsten på højde med kvælstof i handelsgødning

Ulemper Dyrt, ikke langtidsholdbart, når konventio-nel gødning udfases

Økonomi Listeprisen for Biogrow er ca. 185 kr./100 kg

Biogrow er piller lavet af hovedsageligt kød- og benmel tilsat kalk og vinasse. Foto: Karen Munk Nielsen, Økologi&Erhverv.

Protamylasse – kaliumgødning fra kartoffelmelsproduktion

OM:

Vinasse er et restprodukt efter udvinding af suk-ker fra sukkerroer, og efter fremstilling af alkohol, citronsyre og protein fra melassen. Rest produktet er flydende vinasse. Kaliumvinasse, fast vinasse, udfældes ved tilsætning af kalciumsulfat (gips) til gødningsproduktet, som har en kalklignende konsistens, der kan spredes som kalium- og svovlgødning.

VIRKNING:

Både kalium og svovl i vinasse er vandopløselige og blot en lille byge vil frigive næringsstofferne til jorden. Det er umiddelbart optageligt for plan-terne.

EKSEMPEL:

Der er lavet forsøg med vinasse i Landsforsøgene 1996-1997 til kløvergræs. Der var god virkning af vinasse ved kaliumtal på under 5, og kun her kan der forudsiges økonomisk merudbytte ved tildeling af 100-300 kg kalium i vinasse til kløvergræs. FØJO har i årene 2000-2003 lavet omfattende forsøg med kalium til økologiske afgrøder, hvor vinasse også blev anvendt. Brug af vinasse som gødnings-middel til spisekartofler har i disse forsøg vist sig

at fremme kvalitet og udbytte. I et andet forsøg med vinasse til kartofler opnåede man et merud-bytte på 34 hkg knolde pr. ha. ved tilførsel af 150 kg kalium i vinasse som supplement til gylle.

FAKTA:

Vinasse er omfattet af reglen om tilførsel af ikke-økologisk gødning. I kaliumvinasse er kvælstof indholdet under 0,4% og har derfor ikke stor betydning i gødningsregnskabet. Vinasse er under-lagt slambekendtgørelsen. Det betyder, at kommu-nen skal underrettes, hvis der modtages mere end 10 ton tørstof/år. Prisen på vinasse varierer med afgrøde- og kunstgødningspriser, 2011-2112 har den ligget på 1800-2000 kr./t. Kaliumvinassen er et fint pulver, som kan spredes med en kalkspreder. Det ligger dog meget tungt i sprederen, og der vil typisk udspredes mindre kaliumvinasse end kalk, ved tilsvarende indstilling. Kaliumvinasse skal op-bevares tørt, da det har en stor vandsugende evne.


Tørret vinasse forhandles af alle grovvaresel-skaber. Hos DLG eller Brdr. Thorsen I/S kan man bestille flydende vinasse.

TABEL:

Af tabellen fremgår indholdet i vinassen – flydende og fast.

Vinasse – flydende eller fast5

Indhold Flydende vinasse Fast vinasse Patentkali

Tørstof (afhængig af opbevaringsforhold) Op til 98 %

Kvælstof N 0,8 % <0,4 % 0 %

Kalium K 21 % 21 % 24,9 %

Svovl S 7 % 16 % 18 %

Pris (2011 og 2012) 1800-2000 kr./t 1800-2000 kr./t

<< Kaliummangel i kløverudlæg. Symptomer på kaliummangel i kløver er døde pletter på bladene, ofte rundt langs bladkanten. På små kornplanter ses lyse-hvide pletter på bladene. Kaliummangel i starten af vækstsæsonen udbedres af sig selv ved temperaturstigninger. Foto: Carsten Markussen, Økologisk Landsforening

Protamylasse – kaliumgødning fra kartoffelmelsproduktion 6

OM:

Kartoffelfrugtsaft er et restprodukt fra kartoffel-stivelses- og kartoffelproteinproduktion. Inddam-pet og koncentreret kartoffelfrugtsaft forhandles under navnet Protamylasse og bliver stadig mere udbredt, fordi det med få omkostninger kan transporters over store afstande, mens den ufor-tyndede kartoffelsaft er under afvikling på mange kartoffelmelsfabrikker. Gødningen indeholder en række næringssalte herunder kvælstof, fosfor, kalium, magnesium og svovl. Et højt kaliumindhold gør gødningen meget velegnet til kløvergræsmar-ker.

VIRKNING:

Næringsstofferne frigives til planterne ved mikro-biel nedbrydning af proteinet i kartoffelfrugtsaft og protamylasse. Landsforsøg har vist, at virknin-gen af kvælstof i protamylasse er 40-50 %, mens virkningen af kalium har ligget på niveau med virkningen i mineralsk kaliumgødning.

EKSEMPEL:

Protamylasse kan bruges som supplement i sæd-skifter, der har underskud af kalium og kan i visse situationer erstatte indkøbt konventionel svinegyl-le både på nærringsindhold og pris. I kløvergræs med mere end 50 % kløver, hvor kaliumbehovet er 4-5 gange så højt som kvælstofbehovet i vårbyg, kan protamylasse erstatte svinegylle, hvis omkost-ningerne til transport og udbringning af svinegylle overstiger 20 kr./ton. I eksempelet er prisen på svinegyllen(SG) sat til 50 kr./ton inkl. transport og udbringning med et indhold pr. ton på 4,5 kgN, 1,0 kgP og 2,5 kgK. Prisen på protamylasse (PM) er, ifølge oplysninger fra DLG 525 kr./ton.

TABEL 1. PRIS I KRONER PER HEKTAR VED GØDSK-NING AF KLØVERGRÆS MED HENHOLDSVIS PROTA-MYLASSE OG SVINEGYLLE.

Udbringning af Protamylasse efter 1. slæt i kløvergræs. Foto: Claus Østergaard, Økologisk Landsforening

FAKTA:

Gødningen defineres som ikke-økologisk og må importeres med indtil 70 kg total kvælstof og hører under slambekendtgørelsen. Kartoffelfrugtsaft for-handles både som ufortyndet frugtsaft med tørstof-indhold på 2,5 % og inddampet med 35 % tørstof.


Protamylasse forhandles af kartoffelmelsfabrikker i Toftlund, Brande og Karup. Man kan også kontakte DLG. Protamylasse leveres i hele træk i palletanke el-ler udspredt på marken. Ufortyndet kartoffelfrugtsaft leveres fra kartoffelmelsfabrikken i Brande. Prisen på ufortyndet kartoffelfrugtsaft er 10,60 kr./ton incl. levering og udbringning i 2012. I perioden august til november er levering/udbringning gratis. Ved levering længere væk end 20 km koster det et tillæg.

TABEL:

TABEL 2. PRIS OG INDHOLD I ET 1 TON PROTAMYLAS-SE OG UFORTYNDET KARTOFFELFRUGTSAFT

Protamylasse Ufortyndet kartoffelfrugtsaft

Kvælstof 18 kg N 1,5 kg N

Fosfor 5 kg P 0,4 Kg P

Kalium 69 kg K 3,80 Kg K

Magnesium 4 kg Mg 0,25 Kg Mg

Svovl 8 kg S 1,5 Kg S

Pris 525 kr./ton 5-35 kr./ton

Kløvergræs N P K Pris, Kr./ha Ligevægtspris Svinegylle

Behov 50 30 180

Tildelt PM (2 T/ha) 36 10 138 1050 kr./ha 20 kr./ton

Tildelt SG (52 T/ha) 234 52 129 2600 Kr./ha

Andre kalium- og fosforkilder7

OM:

Af, bilag I, i NaturErhvervstyrelsens Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion fremgår en række kalium- og fosforkilder som er tilladt at bruge, under forskellige betingelser.

FAKTA:

Kalium findes kun på uorganisk form i jorden, og er relativt let tilgængeligt for planterne. Det binder sig til silt og lerpartikler, der kan fungere som buffer. Sandjord stiller ikke store mængder til rådighed for planterne og kalium udvaskes let ved nedbørsoverskud. Fosfor findes relativt hårdt bundet i både uorga-nisk og organisk bundet form i jorden, og der er i næsten alle danske jorde relativt meget af den. Derfor er den økologiske udfordring først og frem-mest at udvikle dyrkningsmetoder, sorter etc., der kan udnytte de hårdt bundne fosforressourcer vi har i jorden.

KILDER TIL KALIUM OG FOSFOR:

Kaliumråsalt (kainit, sylvinit, Patenkali m.m.). Markedsføres bl.a. af K+S KALI GmbH i Göteborg.

Men kan også skaffes Danmark. Gødningen brydes i miner ved en fysisk proces.

Kaliumsulfat, der muligvis indeholder magnesium-salt. Kaliumsulfat kan udvindes af kainit, men også via kemiske processer af svovlsyre eller som et biprodukt ved fremstilling af salpetersyre.

Blødt råfosfat, er direkte udvundet fra fosfatminer. Det bruges ikke i Danmark. Blødt råfosfat virker meget langsomt, og har derfor en meget begræn-set virkning de(t) første år det bruges

Aluminiumcalciumfosfat må kun bruges på basiske jorder med en pH >7, denne slags jorde er meget sjældent forekommende i Danmark


Ovenstående gødninger er tilgængelige på verdensmarkedet, men er vanskelige at skaffe i Danmark. Anvendelsen i Danmark er da også me-get begrænset, og med de gældende gødningsreg-ler findes der brugbare alternativer.

Kaliumsulfat udvindes af kainit, som ses her på billedet. Kaliumsulfat indeholder muligvis magnesiumsalt. Foto: Sven Hermansen

Gødning fra biogasanlæg 8

OM:

Biogasgylle består af en blanding af husdyrgødning og afgrøder, der har ligget i et biogasanlæg i en periode på 50-150 dage og afgivet gas. Biogasgyl-len har et højt indhold af lettilgængeligt kvælstof og er let, at sprede ud på marken, fordi det er en homogen flydende gylle.

VIRKNING:

Plantebiomassen, i form af friske/ensilerede afgrøder, er i forgæringsprocessen blevet delvist nedbrudt i biogasanlægget. Denne nedbrydning betyder, at kvælstoffet er blevet lettilgængeligt for de planter, der gødes med biogasgyllen.

EKSEMPEL:

Praktisk brug af biogasgylle hos Bjarne Viller Hansen i Bording, viser en stigning i udbyttet, fordi kvælstoffet kan tildeles netop, når planterne har mest brug for det. ”I praksis har jeg opnået udbyt-testigninger på gennemsnitlig 15-20 %” fortæller Bjarne Viller Hansen.

FAKTA:

Indholdet af næringsstoffer i biogasgyllen vil være den samme som i inputmaterialet. Biomassen i et økologisk biogasanlæg bør være fra dyr og marker, der er drevet økologisk. Hvis der modtages økolo-gisk biogasgylle skal indholdet af kvælstof i gyllen dokumenteres. Der skal også redegøres for hvilke

stoffer, der indgår i biomassen. Ved modtagelse af gødning fra et delvist økologisk anlæg, skal der re-degøres for hvor stor en andel den konventionelle biomasse og kvælstof udgør. Der må ikke være slagteriaffald i biogasgyllen eller andre biomasser, der ikke er tilladt i økologireglerne.


Der er kun ganske få eksisterende eller planlagte økologiske biogasanlæg i Danmark. Der findes en masse viden og erfaring fra andre lande samlet hos Kompetencecenter for Økologisk Biogas samt information og materialer fra tidligere kurser og studieturer. (se www.okologi.dk/biogas)

TABEL:

Egenskaber for biogasgylle

Højt indhold af kvælstof (4-6 pct.)

Højere udnyttelse af kvælstof, (70-80 pct.)

P og K afhænger af udgangsmaterialet

Mindre lugt, Færre ukrudtsfrø og sygdomskim

Mere tyndtflydende

Ca. 50 pct. af organisk stof er nedbrudt

Risiko for ammoniakfordampning er større

Kan separeres i fast og væskefraktion

Et økologisk biogasanlæg giver mulighed for både at være selvforsynende med gødning og producere energi. Foto: Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening.

Samarbejde med en husdyrproducent9

OM:

Det sikrer planteavleren en fast andel kløvergræs i sit sædskifte. Derved kan der planlægges et opti-malt sædskifte med mulighed for, at bevare frugt-barheden i jorden, sanere for sædskiftesygdomme og nedsætte ukrudtstrykket væsentligt.

VIRKNING:

Der fraføres en del næringsstoffer med salg af kløvergræs. Derfor skal der sikres en tilbagelevering af gødning, der bringer kaliumregnskabet i balance. Denne gødning er med til at sikre en fordeling af næringsstoffer til afgrøder, ofte højværdiafgrøder som frøgræs, der ellers kunne være vanskelige at dyrke for en planteavler uden en flytbar gødningstil-førsel. Kvægbrugeren kan dyrke korn i sit ofte pres-sede sædskifte med rigelig kløvergræs og derved udnytte det opsamlede kvælstof i kløvermarkerne til kvælstofforbrugende afgrøder med et højt udbytte. Alt i alt er det en rigtig win-win situation.

EKSEMPEL:

Planteavler Arne Jensen og kvægbruger Jan Pe-dersen har i en årrække kørt efter et fast aftalt koncept, der er baseret på tillid og dialog parterne imellem. Den lokale økologikonsulent Jens Christian Skov er nøgleperson i konceptet, i det han sikrer, at begge parter får en fair handel. For Arne Jensen betyder det, at han kan planlægge sit sædskifte med 25 % kløvergræs. Der udlægges et nyt areal hvert år og kløvermarken ligger i 2 år. Derudover modtager han kvæggylle til fordeling på de marker, der er sidst i sædskiftet og til de kløvermarker, der tages slæt på samt til en ny afgrøde i sædskiftet,

frøgræs. Arne Jensen udtaler: ”En sådan aftale fordrer naturligvis, at begge parter ser en fordel i aftalen og at man er god til at tale sammen i løbet af sæsonen. Desuden skal der være en fælles tillid til den person, der opgør mængde og pris”.

FAKTA:

En to årig kløvergræs, der pløjes om foråret vil ef-terlade ca. 100 kg N til den efterfølgende afgrøde. Det er tilstrækkelig kvælstof til, at fuldgøde en kornafgrøde. Derudover efterlader den ca. 40 kg kvælstof til afgrøden i år 2, hvis der er etableret en efterafgrøde, der opsamler kvælstof i efteråret og forhindrer udvaskning om vinteren. I forsøg på Foulum er der målt, at et år med kløvergræs som grøngødning har øget jordens kulstofindhold med 1,5 ton pr. ha. Kløvergræs er sanerende over for alle kornsædskifte sygdomme og ukrudtstrykket er markant mindre efter kløvergræs.


Afsøg dit lokalområde for husdyrproducenter evt. via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, hvor der kan udskrives en liste med alle landets økologer.

TABEL:

Oversigt over fordele og ulemper

Fordelene Ulemperne

Mere kløvergræs i sædskiftet Manglende sam-arbejde mellem parter

2 årig kløvergræs efterlader ca. 100 kg N til den efterfølgende afgrøde

40 kg N til næste afgrøde, hvis der har været en efterafgrøde

Planteavler Arne Jensen optimere sit sædskifte ved hans samarbejde med en kvægbruger, der kan aftage hans kløvergræs. Foto: Bjarne Hansen

Enggræs til biogas og økologisk gødning 10

OM:

Engene langs vore åer og vandløb er en værdifuld ressource. Biomassen herfra kan blive til CO

2 -neu-

tral energi og økologisk gødning, når den afgasses i et biogasanlæg. Der er tilmed økonomi i det. Det viser erfaringer fra engene langs Nørreåen mellem Viborg og Randers.

VIRKNING:

Høst af biomasse fra engarealer til biogas bidra-ger med gødning, der indeholder næringsstoffer svarende til det, der er nævnt under indsats 8: biogasanlæg. Dvs. gødning med let tilgængeligt kvælstof. Samtidig bliver engarealerne plejet, hvilket bevarer det åbne landskab og øger floraens og faunaens trivsel.

EKSEMPEL:

Erfaringer fra engene langs Nørreåen mellem Viborg og Randers har vist, at der er økonomi i at høste engbiomasse og afgasse det i et biogasan-læg sammen med husdyrgødning og andre økolo-giske biomasser, som f.eks. halm og kløvergræs. Det har været muligt, at høste biomassen med almindelige græsmaskiner, selv på våde arealer med meget siv, hvis man vælger de letteste typer grej. Rundballer er en enkel og billig metode til at bjærge enggræs.

FAKTA:

Indtægterne ved, at sælge enggræs til biogas kan

kun lige dække omkostningerne til høst og trans-port, men det betyder, at de ekstra næringsstoffer fra engene er stort set gratis. Totaløkonomien forbedres ved, at afgasse halm og kløvergræs, som supplement til enggræs.


Biogasanlægget er det centrale omdrejningspunkt for at udnytte biomasse fra enge. Flere steder i landet er de eksisterende biogasanlæg interesse-rede i at udnytte plantebiomasse til gasproduktion. I de fleste tilfælde kræver det, at biogasanlægget investerer i teknik, som kan findele tør plantebio-masse og føde materialet ind i reaktoren. Biogas-anlæggene er typisk interesserede i at modtage større mængder end en enkelt økolog kan levere. Derfor kan flere økologer med fordel gå sammen i et selskab, som varetager høst og leverancer af plantebiomasse og distribution af den afgassede biomasse. Er der ikke et anlæg i nærheden var det måske en idé, at samle økologerne i dit område og lave jeres eget økologiske biogasanlæg. Konventionelle biogasanlæg skal søge om øko-logiautorisation hos NaturErhvervstyrelsen til at producere økologisk eller delvist økologisk afgas-set biomasse. Efter ansøgning kan enggræs fra konventionelle arealer sidestilles med økologiske råvarer. Hvis der er søgt og opnået miljøtilskud til engene.

TABEL:

Oversigt over udbytte og omkostning ved at høste enggræs til biogas på 1 ha.

Udbytte og omkostning på 1 hektar enggræs til biogas (12,5 km transport)

Græs/bio-

masse

Biogas/energi

Kvæl-stof

Fos-for

Ka-lium

Høst og transport

koster

3,9 T tørstof

(TS)

7400 KWh

63-151 kg

4-23 kg

11-43 kg

2067 kr./ha (0,53 kr./kg

TS)*

* Beregninger foretaget ved Aarhus Universitet viser at enggræs må koste op til 0,52 kr. pr kilo tørstof (leveret på biogasanlæg), så er det konkurrencedyg-tigt med biogas- majs til 0,85 kr. pr kilo tørstof.

Enggræsset kan høstes med almindelige græs-maskiner, hvis man vælger de letteste typer grej. Rundballer er en enkel og billig metode til, at bjærge enggræs. Foto: Søren U. Larsen, Agrotech

Put kløver i tanken11

OM:

Der kan ved 10 – 20 % kløvergræs i markplanen skaffes kvælstof nok til, at dyrke krævende afgrø-der som frøgræs og vinterraps i et planteavlssæd-skifte. Kløvergræsset snittes så fint som muligt og køres direkte i en gylletank. Som planteavler forudsætter produktion af grøngylle naturligvis adgang til en gylletank. Her blandes grøngødnin-gen op med den mængde vand, der skal til for at grøngyllen kan udbringes uden problemer med tilstoppede slanger og pumper.

VIRKNING:

Lidt populært sagt, så giver 1 hektar med rød-kløver, gødning til 3 hektar. Fordelen ved at tilføre kløver i tanken er, at kløverens kvælstof bliver flytbart og kan fordeles til mere træn-gende marker end grøngødningsmarken selv. Vær opmærksom på kaliumfordelingen. Der flyttes nemlig rundt på store mængder kalium ved slæt. Og vær opmærksom på at grøngylle der laves ved, at blande grønmassen op i gylle udgør et klimaproblem, idet massen vil afgive store mængder metan.

EKSEMPEL:

Klaus Aage Bengtson i Nordjylland har lavet grøn-gylle ved, at hælde rødkløver der svarer til ca. 25 % af beholderens samlede kapacitet i en gylletank med svinegylle. Gyllen er kørt ud uden komplika-tioner. Klaus Aage Bengtson fortæller: ”Den er nedfældet og det har slet ikke givet problemer. Kløveren er opløst fint i gyllen”. Grøngyllen er kørt ud på frøgræsmarker, som er en af de mere krævende kvælstofforbrugende afgrøder. I frøgræs er flydende gødning nødvendigt for at sikre et tilfredsstillende udbytte.

FAKTA:

Gødningsværdien af ”grøngyllen” hos Klaus Åage Bengtson, med to – tre slæt i rødkløver giver 260 kg N til fordeling efter behov. Hertil kommer en forfrugtsvirkning, der fortsat er intakt. N-udbyttet af 1 ha rødkløvergrøngødning rækker til at gødske op til 3 andre hektar foruden forfrugtsvirkningen på selve arealet. 3 slæt rødkløver i knop stadie

giver 6750 kg tørstof med 24 % råprotein. Det sva-rer til et samlet udbytte på 259 kg kvælstof per ha.


Du skal kun komme grønmasse i gylletanken, hvis der ikke er andre muligheder, da klimabelastnin-gen fra denne løsning er meget stor.

TABEL:

Indholdet i rødkløver ved 3 slæt i knop stadie giver

Rødkløver

1 ha med 3 slæt

6750 kg TS med 24 % råprotein

1620 kg råprotein svarende til 259 kg N

Klaus Aage Bengtson sidder her i en frøgræs-mark som han har tænkt sig at bruge den let flydende kløvergylle på. Foto: Karen Munk Nielsen, Økologi&Erhverv

Mobil grøngødning 12

OM:

Det er økonomisk attraktivt for grøntsagsavlere, at flytte grønmasse fra en mark til en anden, når der er behov for en eftergødskning af grøntsager, der spises rå og hvor smittekim fra husdyrgødning er uønskede. Mobil grøngødning kan enten være frisk eller konserveret som ensilage, kompost, hø eller grønpiller.

VIRKNING:

Mobil grøngødning virker, hvor N-min i jorden er lav og hvor der er behov for eftergødskning. Biolo-gisk set kan mobil grøngødning, træde i stedet for en grundgødskning, der hvor der mangler hus-dyrgødning. Men vil sandsynligvis af økonomiske grunde blive brugt som eftergødskning, hvor det ikke har været muligt at fuldgøde fra starten.

EKSEMPEL:

Grøntsagsavler Lars Skytte fra Fyn har været vært for nogle af de første forsøg, der er blevet udført i Danmark med mobil grøngødning. I dag bruger gartneriet en blanding af 50 % tør hønsegødning og 50 % kløvergræs ensilage, som udlægges, inden plantemaskine eller bedformer indarbejder gødningen i jorden. ”Nåleøjet er ordentlig mekanik

til udlægning og findeling af den mobile gødning” siger Lars Skytte. Gartneriet har især haft glæde af den mobile gødning i det tidlige forår, hvor omsætningen og frigivelsen af næringsstoffer fra forfrugten ikke er kommet i gang.

FAKTA:

Udnyttelsen af kortsnittet frisk grønmasse, hø, en-silage, kompost eller piller er afhængig af massens C/N-forhold. Er den under 15, sker der en hurtig frigivelse af næringsstoffer. Ved eftergødskning er der et sikkert merudbytte, når N-min indholdet i jorden er lavt. Konserveret grønmasse vejer væ-sentlig mindre end frisk pr. næringsstofenhed og er derfor nemmere at håndtere.


Kulstoffet i alle grøngødninger udgør ca. 40 % af tørstoffet. Derfor er det nok at kende gødningens proteinprocent, for at vurdere om den er egnet til eftergødskning. Er proteinprocenten i tørstof-fet over 2,7 kan gødningen bruges. I ensilage og grønpiller, hvor protein angives i rå-protein skal den være over 17 for at være egnet. En N-min prøve inden udbringning er nødvendig for, at kunne vurdere hvor meget gødning marken efterfølgende skal tildeles. Og så vil enhver indarbejdning i jor-den fremme omsætningen af grøngødningen, fordi en større del af grønmassen kommer i kontakt med jordens mikroorganismer.

TABEL:

Indholdet af protein har betydning for, hvornår gødningen er god og kan bringes ud

Grøngødning egnet når Ensilage og grønpiller egnet når

Mindst 2,7 % protein i tørstof

Mindst 17 % rå-protein

C/N-forhold <15

Lars Skytte har i flere år haft held med at bruge mobil grøngødning til eftergødskning af grøntsager, der spises rå. Foto: Markedsafdelingen, Økologisk Landsforening

Ensilage som gødningsmiddel13

OM:

I kampen for, at finde alternative gødningsmidler til den økologiske planteavler, som ikke har gød-ning til rådighed, er ensilage blevet afprøvet som gødningsmiddel. Det kan umiddelbart lyde som en dyr løsning, at skulle ensilere afgrøder for, at bruge dem til gødning. Men det er også dyrt at flytte husdyrgødning mange kilometer. Derfor kan det blive aktuelt, at fiksere sin egen gødning.

VIRKNING:

C/N-forholdet i ensilagen har væsentlig betydning for, hvor hurtigt næringsstofferne frigives. En hurtig frigivelse af næringsstoffer opnås ved et lavt træstofindhold og et højt proteinindhold i en-silagen. Det er de samme mål som for mælkepro-ducenter, der skal lave grovfoder af høj kvalitet. Jordens biologiske aktivitet øges under fugtige og varme for hold i vækstsæsonen, og er afgørende for ensilagens gødningseffekt.

EKSEMPEL:

I 2011 og 2012 afprøvede Økologisk Landsforening ensilage som gødning i vårkorn. Forsøget viste at ensilagen er sur og indeholder en del organiske syrer, og derfor skal den nedpløjes til kornafgrø-der. Udnyttelsesprocenten ligger omkring 35-40 % af total N i første dyrkningsår.

FAKTA:

I kløvergræs etableret som grøngødning, skårlagt og ensileret, høstes der godt 300 kg total kvælstof pr. ha. Derudover høstes 35 kg fosfor og 300 kg kalium. Ammoniumindholdet pr. ton gødning vil være lavt, mens total indholdet pr. ton gødning vil ligge omkring 6-10 kg N. Udnyttelsesprocenten er mellem 35-40% af total N.


Tag en gødningsanalyse af din kort snittede ensi-lage, lej en gødningsspreder med spredeplader til udspredning og sørg for en hurtig indarbejdning i jorden. OK laboratorium laver gødningsanalyser af ensilage, hvor NPK indholdet direkte fremgår.

TABEL:

Indhold i skårlagt og ensileret kløvergræs

Ensileret kløvergræs Udnyttelses %

300 kg N pr. ha. 35-40

35 kg P pr. ha. ?

300 kg K pr. ha. ?

Tildeling af 56 kg udnyttet N i kløvergræsensilage på forsøgs parcel før nedpløjning. Foto: Erik Kristensen, Økologisk Landsforening

Få dyr på bedriften 14

OM:

Eget dyrehold med drøvtyggere er den ultimative løsning på gødningsforsyning i et økologisk plan-teavls sædskifte. Etablering af eget dyrehold, der er tilpasset til den kløvergræsproduktion der er i sædskiftet, vil kunne sikre et robust og effektivt sædskifte, med optimal næringsstof forsyning til de afgrøder man ønsker at dyrke. Det giver en mulighed for at udnytte kløvergræsmarken til foder. Samtidig produceres husdyrgødning, til de afgrøder der skal have supplerende gødning, ud over den fixerede kvælstofgødning.

VIRKNING:

Stort set alle næringsstoffer holdes på ejendom-men og der fjernes kun ganske få næringsstoffer ved salg af kød og kerne. Den største udfordring er, at bevare næringsstofferne og undgå udvask-ning af kvælstof og kalium. Dyr på bedriften giver en frugtbar og levende jord, som er udgangspunkt for en god ukrudtsstyring og lavt skadedyrs tryk.

EKSEMPEL:

Planteavler Kurt Jessen har specialkorn til konsum, som afregnes til en høj pris og han er afhængig af, at afgrøderne har en optimal kerne- og bagekvalitet. Kurt har derfor valgt, at have et dyrehold på ca. 225 stude på sin bedrift med 225 ha. ”Studene er dejlig nemme at passe og det

betyder, at min jord forbliver levende og frugtbar. Samtidig sikrer dyrene gode næringsstofforhold til mine konsumafgrøder” fortæller Kurt.

FAKTA:

Når der skabes mulighed for en gødningstilførsel kombineret med et passende grøngødningsareal øges mulighederne for at dyrke konsumkorn og andre højværdiafgrøder. I dækningsbidrags kalku-ler fra ”Håndbog i økologiske sædskifter” er der beregnet en forøgelse af DB fra 1362 kr. til 2576 kr. pr. ha ved en tilførsel af gødning under forskellige sædskifter med grøngødning som grundgødning. Forskellen ligger i muligheden for, at kunne produ-cerer varer, der kan sælges til en højere pris. Men også ved, at udnytte det afgrødepotentiale, nogle afgrøder, som f.eks. vinterhvede, har ved et højere gødningsniveau.


Tal med en kollega der har køer og hør om studene skal gå hos dig eller indkøb stude til bedriften.

FIGUR:

Responskurver for tilførsel af ammoniumkvælstof til havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale med forfrugt kløvergræs. Responskurverne er næsten vandrette og der en meget begrænset effekt af, at gøde vårafgrøder efter kløvergræs.

Gødskning af vårsæd med forfrugt af kløvergræs

Gødningsniveau, kg ammoniumkvælstof

Udby

tte,

hkg

pr.

ha

60

55

50

45

40

35

30

25

200 20 40 60 80 100 120 140

Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale

Figur fra Oversigt over Landsforsøgene 2008, side 277.Kurts kornmark ser ren og flot ud. Det takker han bl.a. sit studehold for. Foto: Bjarne Hansen

Kløvergræs som motor i sædskiftet15

OM:

Som planteavler kan man efterligne det robuste sædskifte, der er på de økologiske kvægbrug ved, at inddrage kløvergræs i et passende omfang. Kløvergræsset er det økologiske omdrejningspunkt eller økologiens motor.

VIRKNING:

Kløvergræsset opbygger jordens frugtbarhed og sikrer forsyningen af kvælstof til de efterføl-gende salgsafgrøder. Samtidig kan kløvergræsset medvirke til at reducere ukrudtsbestanden, især problematiske arter som tidsler. Simple model-beregninger viser, at selv om man blot afpudser

kløvergræsset og ikke opnår nogen indtægt af afgrøden, vil det være økonomisk optimalt, at have fra 10 til 25 % kløvergræs i sædskiftet, størst andel på sandjord, 25 % og mindst andel på lerjord 10 %. Prisforhold på korn kan selvfølgelig rykke ved den optimale andel af kløvergræs, men set over en længere årrække holder tallene.

EKSEMPEL:

Claus Damgaard, Lynge har 20 ha kløvergræs i sit sædskifte. Han sælger 1. slæt, men resten afpudses med en brakpudser eller afgræsses af får. Claus Lynge er glad og tilfreds med kløvergræs andelen i sit sædskifte. ”Det giver mig mulighed

Kløvergræsset i Claus Damgaards sædskifte giver gødning til næste afgrøde og mulighed for bekæmpelse af rodukrudt som tidsler. Foto: Mads Vinther, Økologisk Landsforening

Afgrø-depri-

ser

Sædskifteøkonomi, gns. kr/ha

Procent kløvergræs i sædskiftet

0 pct. 10 pct. 20 pct. 25 pct.

Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord

Alter-nativ

1

Korn 190kr/hkg ogbælg-sæd 260kr/hkg

Brutto -udbytte

7975 6985 7595 6700 7215 6415 7025 6273

Styk-om-kostninger

1615 1615 1540 1540 1466 1466 1429 1429

DB. I 6360 5370 6055 5160 5749 4949 5596 4844

Maskin- arb. omk.

4087 4087 3817 3817 3546 3546 3411 3411

DB. II 2273 1283 2238 1343 2203 1403 2185 1433

Alter-nativ

2

Korn 220kr/hkg ogbælg-sæd 290kr/hkg

Brutto- udbytte

9201 8058 8761 7728 8321 7398 8101 7233

Styk-om-kostninger

1615 1615 1540 1540 1466 1466 1429 1429

DB. I 7586 6443 7221 6188 6855 5932 6672 5804

Maskin- arb. omk.

4087 4087 3817 3817 3546 3546 3411 3411

DB. II 3499 2356 3404 2371 3309 2386 3261 2393

for et alsidigt sædskifte og en mulighed for be-kæmpelse af tidsler. Og så er der en rigtig god forfrugtsvirkning i kløvergræsset, så den efterføl-gende havremark giver et udbytte, som er på højde med eller bedre end naboerne” fortæller Claus. Kløvergræsandelen er kommet for at blive i Claus Lynge’s sædskifte, uanset om den kan sælges eller ej, men i fremtiden kommer kløverandelen måske også til at omfatte kløver til frøproduktion.

FAKTA:

Kvælstof fra en kløvergræs, der har ligget i et helt år vurderes til at være mellem 75 – 175 kg pr ha. Størst kvælstofmængde opnås ved afpudsning eller afgræsning, mindst ved udnyttelse til slæt. Der er en direkte sammenhæng mellem indholdet

af kløver og dermed N-fikseringen i kløvergræsset og udbyttet i den efterfølgende afgrøde.


Brug regnearket ”Kløvergræs i planteavlssædskif-tet” fra Videnscentret, til at lave beregninger over og inspiration til, hvor meget kløvergræs der skal være i dit sædskifte: https://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Planteavl/Saedskifte/

TABEL:

Økonomi i sædskifter på ler- og sandjord med og uden grønbrak ved to forskellige afgrødepriser for korn og bælgsæd og med op til 25 % kløvergræs i sædskiftet.

OM:

Hvis du mangler kvælstof i dit sædskifte kan du øge produktionen ved, at anvende kvælstoffikse-rende efterafgrøder i din hovedafgrøde.

VIRKNING:

Et kløverudlæg anvendt i et kornrigt sædskifte kan have en eftervirkning på ca. 40 - 90 kg kvælstof til den efterfølgende kornafgrøde. For at opnå den virkning skal efterafgrøden sås om foråret i hoved-afgrøden og først nedmuldes næste forår før såning af hovedafgrøde. Det kan være blandinger af hvid-kløver/rajgræs eller rødkløver/rajgræs. Kvælstof-fikserende efterafgrøder sået efter høst kan være fodervikke/gul sennep eller vintervikke/rug som skal sås senest 10. august for, at få en optimal virkning.

EKSEMPEL:

Hos Peter Jacob Nielsen, Hoven, som dyrker 425 ha bliver der brugt en blanding af 1,2 kg rødkløver og 3 kg rajgræs som efterafgrøde, der bidrager med kvælstof i sædskiftet. ”Vi sår efterafgrøde i alt det korn der efter en vurdering ikke skal efterårs be-

handles for rodukrudt og tidsler, så det vil sige ca. 200 ha hvert år. Efterafgrøden er meget højt prio-riteret i sædskiftet og sås meget omhyggeligt med godt udstyr til formålet. Det holder jorden frugtbar og jeg vil mene, at det giver os ca. 15 tønder korn mere pr. ha og sparer en vanding i sæsonen, så ud-gifterne til grøngødningen og arbejdet med samme kommer så rigelig ind igen. Besværet med efteraf-grøden i de våde høstår løses ved, at skårlægge afgrøden som så er meget lettere at høste. Så jeg vil ikke på nogen måde undvære grøngødningen i mit sædskifte”, siger Peter Jacob Nielsen.

FAKTA:

Efterafgrøder som erstatning for kvælstof i hus-dyrgødning kan indpasses på forskellige måder i sædskiftet. Den kvælstoffikserende efterafgrøde består normalt af hvid- eller rødkløverudlæg, men andre bælgplanter som persisk kløver, blodkløver, stenkløver og kællingetand kan også bruges, de tager ikke lys og næring fra hovedafgrøden og volder normalt ikke høstbesvær. Landsforsøgene 2011 har gennemført et efterafgrøde forsøg, der viser at

Lad din efterafgrøde lave kvælstof16

Figuren viser tilgængeligheden af kvælstof samt afgrødernes potentielle optagelse hen over et år.Figur lavet af Bent T. Christensen (Figur fra Peter Sørensen et al., 2010)

Vinter

D D J F M A M J J A S O N

Afstrømning

Vårbyg Efterafgrøde

Tilgængelighed af kvælstof

Potentiel kvælstofoptagelse

Forår Sommer Efterår

forårsudlagte efterafgrøder stiller 70 – 90 kg N til rådighed for en efterfølgende vintersæd. Udsæd af grøngødning er dyrt, så det er vigtigt, at anvende de mest optimale så- og nedmuldningsteknikker. Vær opmærksom på efterafgrødens indhold, hvis man har et ønske om at have kløverfrø til modenhed i sæd-skiftet, så der ikke kommer sortsproblemer på sigt.

Kællingetand overvintrer og omsættes meget hurtig, når den nedmuldes.

Foto Erik Kristensen

Farvevajd forbliver lav indtil høst af hovedafgrøden og udvikler en stor og meget dybtgående rodmasse. Foto Michael Tersbøl.

Flere bælgplanter øger kvælstofniveauet Saml næringsstoffer med fangafgrøder17

OM:

Fangafgrøder bliver brugt som redskab til at opnå en mere optimal udnyttelse af den gødning, der er til rådighed. Fangafgrøder er ikke kvælstof fikserende, men bruges til at optage de næringsstoffer der alle-rede findes i jorden. Det er både kvælstof og kalium der skal fanges og opbevares med disse afgrøder.

VIRKNING:

Fangafgrøderne er med til at sikre dyrkningsbe-tingelserne for den efterfølgende afgrøde. Hvilken art man skal vælge afgøres af kvælstofniveauet i marken, jordtypen, vinternedbøren og især hvor-når man kan komme til at så fangafgrøden.

EKSEMPEL:

På Livø bruges fangafgrøder aktivt for, at holde på de sparsomme næringsstoffer, der er til rådighed på Øen. Landmand Karsten Kjærgaard bruger gul sennep i den hovedafgrøde af korn, der kommer efter kløvergræsset. Fangafgrøden etableres i halvdelen af marken ca. 1 måned før høst med en pendulspreder og i resten af marken efter høst med såmaskine. Marken deles fordi såning før høst er en usikker etableringsmetode. Gul sennep er valgt fordi, den har en hurtigt rodudvikling og

vækst om efteråret. Derudover er næringsstof-ferne opsamlet i gul sennep hurtig omsat efter nedmuldning i foråret.

FAKTA:

Der skelnes meget imellem overvintrende fangaf-grøder, som f.eks. vinterraps og ikke overvintrende fangafgrøder, som f.eks. olieræddike. Overvin-trende arter bør foretrækkes på sandjord, hvor det giver den bedste beskyttelse af jord og nærings-stoffer. For de korsblomstrede efterafgrøder gæl-der, at de skal sås så tidligt som muligt, gerne før høst og ikke senere end d. 20. august, for at opnå den ønskede virkning. Deres vækst og effektivitet aftager for hver dag, der går fra høst og til d. 20. august.


Har du en sen høst eller vil lave en kortvarig jordbearbejdning kan du anvende vinterrug som fangafgrøde. Har du mulighed for, at så en fangaf-grøde om foråret er rajgræs en god mulighed. Hvis man har dyrehold er der også en mulighed for, at lave en blanding af fangafgrøder og lade dyrene afgræsse den sent om efteråret. Metoden til ned-muldning har indflydelse på, om det er en hurtig eller langsom nedbrydning, der sker. En overfladisk nedmuldning af korsblomstrede fangafgrøder, f.eks. med stubharve eller tallerkenharve giver en forholdsvis hurtig nedbrydning i forhold til en nedpløjning af en fangafgrøde af rajgræs.

TABEL:

Reduktion af kvælstof udvaskning og eftervirkning ved anvendelse af lovpligtige efterafgrøder på forskellige jordtyper med varierende tilførsel af organisk gødning.

Under 0,8 DE pr. ha

Over 0,8 DE pr. ha

Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord

KgN pr. ha

Udvasknings-reduktion

16 34 28 46

Effekt af eftervirkning

11 23 19 31Karsten Kjærgaard bruger gul sennep til at samle nærringsstoffer op i kornmarker, der har været sået efter kløvergræs. Foto: www.colourbox.dk

Flere bælgplanter øger kvælstofniveauet 18

OM:

Med en gradvis udfasning af konventionel hus-dyrgødning vil nogle planteavlsbedrifter med fordel kunne ændre sædskiftet mod at have flere bælgplanter som f.eks. hestebønne, lupin og mar-kært, som er selvforsynende med kvælstof.

VIRKNING:

Bælgplanterne kan via kvælstoffiksering lagre kvælstof i jorden gennem deres rødder og samtidig er de selvforsynende med kvælstof. Kvælstoffik-sering sker, fordi planterne har skabt en symbiose med mikroorganismer, der danner knolde på plan-tens rødder. Herved omdannes luftens frie kvæl-stof (N

2) til kvælstofforbindelser, som kan optages

af planten.

EKSEMPEL:

I tabel 1 ses et eksempel på en bedrift, der har 40 kgN/ha til rådighed i gennemsnit. Ved at udskifte havre med hestebønne kan gødningen fordeles anderledes. Det giver mulighed for, at tildele vin-terrug den dobbelte mængde kvælstof via husdyr-gødning. Dermed øges udbyttet i vinterrug med 10 hkg/ha. Forudsætning er, at gødningen indeholder 80 % plantetilgængeligt kvælstof, og at merudbyt-tet er 20 kg kerne pr. tildelt plantetilgængeligt N. Derudover har hestebønne et højere udbytte-potentiale end havre, når den placeres 3. år efter kløvergræs i sædskiftet.

FAKTA:

Ved et korn udbytte på 35 hkg/ha er eftervirknin-gen efter lupin beregnet til at være 40-60 kg N/ha. Efter hestebønne er den 20-30 kg N/ha, mens man i markært ikke kan regne med, at eftervirkningen

overstiger 10-20 kg N/ha. Normalt er udbyttet i markært og hestebønne dog større end i lupin. Men det vil delvis udjævne sig fordi lupin har hø-jere kvælstoffiksering og eftervirkning.


Etabler kvælstoffikserende afgrøder.

TABEL:

I tabel 2 er angivet, hvor store mængder kvælstof forskellige bælgplanter kan fiksere i løbet af en vækstsæson.

TABEL 2. KVÆLSTOFFIKSERING I BÆLGSÆD DYRKET TIL MODENHED KG N/HA.

Af-grøde

Udbytte i afgrøden kg/ha

1500 2500 3500 4500 5500

Mar-kært

47 79 110 142 173

Heste-bønne

63 105 148 189 230

Lupin 93 155 216 278

Knoldbakterier er meget veludviklede på lupin og kan producerer optil 300 kgN/ha. Foto: Claus Østergaard, økologisk Landsforening

TABEL 1. SÆDSKIFTER MED OG UDEN BÆLGPLANTER

Sædskifte I GødningKgN/ha

Udbyttehkg/ha

Sædskifte II GødningkgN/ha

Udbyttehkg/ha

Kløvergræs 0 0 Kløvergræs 0 0

Vårhvede m. efterafgrøde 40 50 Vårhvede m. efterafgrøde 40 50

Vinterrug m. rodukrudtsbekæmpelse

60 35 Vinterrug m. rodukrudtsbekæmpelse

120 45

Havre m. kl.græs udlæg 60 30 Hestebønne m. kl.græs udlæg 0 35

Beregn forfrugtsvirkningen med NDICEA19

OM:

Jorden indeholder en stor kvælstofpulje og det er rart at vide, hvor meget den vil bidrage med i løbet af vækstsæsonen, så gødskningen kunne tilpas-ses derefter. EDB-programmet NDICEA er udviklet til at forudsige kvælstofmineraliseringen fra den organiske kvælstofpulje måned for måned. Kvæl-stof i rette mænger, på rette tid, er afgørende for afgrødernes vækst. Mineraliseres der for meget, går det ud over afgrødernes kvalitet, da sygdom og udvaskning kan blive resultatet. Mineraliseres der for lidt, falder udbyttet og proteinprocenten.

VIRKNING:

NDICEA (Nitrogen Dynamics in Crop rotation in Ecological Agriculture) giver et præcist og overskueligt billede af kvælstofdynamikken på den enkelte mark. Programmet sammenholder afgrødens kvælstofbehov, med den forventede gødningseffekt fra husdyrgødning, efterafgrøder, grøngødning og forfrugt. Jordtype, temperatur og nedbør er afgørende for effekten af organiske gødninger og derfor henter programmet automa-tisk danske klimadata.

EKSEMPEL:

Planteavler Anders Lund i Hoven mangler økolo-gisk husdyrgødning. Han har brugt NDICEA til at give et bud på, hvad et ændret sædskifte og dertil hørende efterafgrøder, vil betyde for kvælstof-forsyningen til de enkelte afgrøder og om en del af husdyrgødningen kunne undværes? NDICEA viste at kvælstoffikserende grøngødninger kunne mat-che afgrødernes behov for kvælstof til rette tid og overflødiggøre husdyrgødningen.

FAKTA:

NDICEA er udviklet af Louis Bolk Instituttet på Wageningen Universitet i Holland. Programmet er afprøvet og tilpasset danske forhold i Økologisk Landsforenings projekt: Egen produktion af gød-ning og effektive sædskifter.


NDICEA programmet kan frit downloades fra www.ndicea.nl, hvor der også findes en manual og en fortolkningsnøgle. Spørg en af planteavlsrådgiver-ne i Økologisk Landsforening, – de kan alle bruge programmet.

NDICEA udskriften viser på letforståelig vis tilgængeligheden af kvælstof i forhold til afgrø-dernes behov hen over året. Foto: Erik Kristensen, Økologisk Landsforening

Gør jorden frugtbar 20

OM:

Jordens frugtbarhed er et nøgleord, når vi som økologer har valgt at begrænse den direkte til-førsel af næringsstoffer. Heldigvis har vi i jorden bundet en stor pulje af næringsstoffer, som er tilgængelige og nødvendige, hvis planteproduktio-nen skal lykkes i længden.

VIRKNING:

Jordens frugtbarhed er ikke afhængig af tilført kvælstof, men af tilført kulstof. Kulstof binder kvælstof. Forklaringen er humus, der har et konstant C/N-forhold og som dannes i forhold til mængden af tilført organisk stof. Jordens frugt-barhed opbygges ved at tilføre organisk stof med rødder og planterester. Det betyder, at omsætnin-gen af næringsstoffer i jorden forbedres til glæde for plantevæksten.

EKSEMPEL:

Økolog Hans Nielsen, Skibbild tager jævnligt spa-deprøver i sin mark for at følge jordens struktur og beskaffenhed. Røddernes antal, farve og form fortæller om jordens evne til at omsætte organisk stof. Hans har også fået taget en humusprøve af et hold studerende, der viste at han lå over den kritiske grænse på 2 % humus for sandjorden. Højt humusindhold sikrer tilgangen af næringsstoffer fra jord til plante.

FAKTA:

Jordens frugtbarhed øges med det rigtige sæd-skifte og det er muligt at øge jordens indhold af kulstof, som i sidste ende giver en højere kvælstofbinding. Det giver på lang sigt højere udbytter.


Nøglen til at øge kulstofindholdet i jorden er organisk stof. Afgrødevalget har stor betydning for, hvor meget kulstof der bindes. Afgrøder med en høj plantetæthed, høj rodtæthed og lang vækstperiode, som f.eks. frøgræs og kløvergræs, foretrækkes. Mens rækkeafgrøder som korn og majs, må suppleres med efterafgrøder, for at sikre kulstofbindingen.

TABEL:

Boksen fortæller, hvad der tærer og øger jordens frugtbarhed.

Tærer på jordens frugtbarhed

Øger jordens frugtbarhed

Korn Kløvergræs

Raps Frøgræs

Majs Efterafgrøder

Jordbearbejdning Halm nedmuldning

Omlægning af vedv.græs Husdyrgødning

Spadeprøven fortæller om jordens tilstand. F.eks. fortæller røddernes farve og struktur om jordens evne til at omsætte organisk stof. Foto: Erik Kristen-sen, Økologisk Landsforening

Hamp – den nye afgrøde i dit sædskifte21

OM:

Hamp er en gammel kulturplante, der har været dyrket i mange tusinde år. Hamp er en afgrøde med et multifunktionelt potentiale. Der er mange muligheder for anvendelse af stænglerne til fiber, energi og strøelse, men frøene kan også udnyttes til olie som human ernæring og specielt som pro-teinfoder til svin og fjerkræ.

VIRKNING:

Hamp er god i det økologiske sædskifte fordi den vokser hurtigt og er meget vegetativ. Det betyder, at den har en god konkurrence mod ukrudt og kun sjældent angribes af skadedyr og sygdomme. Desuden har hamp en høj forfrugtsvirkning.

EKSEMPEL:

To landmænd i henholdsvis Aulum og Funder har i 2011 høstet hamp til modenhed og der blev hø-

stet ca. 400 kg/ha. Afgrøden blev sået i maj og høstet sidst i oktober. Forsøg i andre lande og i DK underbygger det samme udbytteniveau, men der kan være stor variation i udbyttet. Der er afprøvet forskellige metoder til høst af hamp, ribbehøst, direkte mejetærskning med forskellig stubhøjde og skårlægning efterfulgt af mejetærskning. Erfa-ringen viser, at hvis der skal høstes skårlagt hamp eller høstes med lav stubhøjde skal der ske en reduktion af indføringskanalen med et par sidepla-der og afmonteres nogle pigge på indføringstrom-len. En eventuel roterende kerneudskiller skal enten afblændes eller afmonteres. Hvis der høstes direkte med højest mulig stubhøjde, vil der, under normale omstændigheder, kunne høstes med en almindelig mejetærsker uden ekstra udstyr. Erfa-ringer med høst af hamp findes på Landbrugsinfo. Her ligger en rapport, der beskriver maskiner med mulighed for høst med både høj og lav stub.

FAKTA:

Hamp giver en biomasse på 8 – 12 ton pr. ha. Ham-pen kan høstes i november med en vandprocent på ca. 30 %. Alternativt kan høsten udsættes til begyndelsen af april det følgende år, hvor den kan høstes med ca. 15 % vand, men med en udbytte re-duktion til ca. 8 ton tørstof pr ha. Hvis der høstes hampefrø til modenhed og efterfølgende bjærges halm vil halmudbyttet være ca. 3 ton pr. ha. Udbyt-tet af frø høstet til modenhed varierer fra 400 til 600 kg/ha. Hamp kan være meget spildsom og har et kritisk sent modningstidspunkt under danske forhold, men hamp har den rigtige mængde af ami-nosyrer og et meget højt indhold af methionin og cystein, som er en mangelvare i økologisk foder.


Udsæd købes ind fra vores nabolande, hvilket betyder du skal beslutte dig, så du kan få udsæden bestilt i god tid. Læs den økologiske dyrkningsvej-ledning fra www.landbrugsinfo.dk/okologi

Hamp kan konkurrere med ukrudt og det er en god vekselafgrøde, der har mange muligheder for anvendelse. Foto: Sven Hermansen, Økologisk Landsforening

Høst mere med den rigtige sort 22

OM:

Der er stor forskel på sorters vækst og rodud-vikling. Plantens evne til, at afsøge jorden for næringsstoffer afhænger af plantens rodudvikling. Både rodtype, rodhårsdannelse, rodexudater og vækstsæsonens længde har indflydelse på opta-gelsen af næringsstoffer.

VIRKNING:

Afgrødens rodudvikling er utrolig betydningsfuld for, hvordan planten klarer sig. Både P, K og mange mikronæringsstoffer er immobile, hvilket betyder, at de flytter sig langsomt i jorden. Det er derfor vigtigt, at plantens rødder er i stand til at afsøge et stort jordvolumen. Rodhårenes længde og antal er med til at øge optagelsen af plantetilgængeligt næringsstof. Næringsstoffes tilgængelighed af-hænger af almen tilgængelighed og næringsstoffet bevægelighed.

EKSEMPEL:

Flere forsøg viser sorters forskellige evne til at op-tage næringsstoffer. Forsøg lavet med bygsorterne Mona, Salka, Zita og Lofa viser, at sorternes evne til at optage fosfor er vidt forskellig. F.eks. optager Salka over dobbelt så meget fosfor, 100 dage efter

fremspiring, som Zita. Sortforsøg med korn viste, at næringsstoffernes biotilgængelighed øges med rodlængde (km rod pr. m3 jord), se figur.

FAKTA:

Jordens frugtbarhed og kvalitet har indflydelse både på jordens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber i forhold til beluftning, temperatur, filtrering, binding og frigivelse af næringsstoffer og rodudvikling. Jordens frugtbarhed er dens evne til at virke som vækstmedie for planter, inklusiv dens egen evne til at forsyne plantevæksten med de nødvendige næringsstoffer i tilstrækkelige mængder og i passende indbyrdes forhold.


Organisk materiale hjælper med at opretholde en række af jordens funktioner såsom frugtbarhed. Vi kan gøre meget i jorden for at øge jordens frugtbarhed f.eks. vandstatus, reaktionstal (pH), næringsstof- og husmusindhold. Undersøg hvilke afgrøder og sorter der er bedst til at optage næ-ringsstoffer fra jorden.

TABEL:

Biotilgængelighed af næringsstoffer.

Næringsstof Vandindhold* Rodlængde (km rod pr. m3 jord)

< Middel (10) > Middel (50) Høj (100)

NO3-N

høj 100 % 100 % 100 %

lav 43 % 100 % 100 %

K, Na, NH4-N

høj 66 % 100 % 100 %

lav 8 % 38 % 76 %

Ca, Mghøj 10 % 50 % 100 %

lav 3 % 13 % 26 %

P, Mnhøj 3 % 16 % 31 %

lav 2 % 8 % 15 %

Fe, Cuhøj 2 % 8 % 17 %

lav 1 % 6 % 13 %

*høj: markkapacitet (40 vol%), * lav: visnegrænsen (15 vol%)

Biotilgængeligheden af f.eks. fosfor øges fra 3 % til 31 % når rodmængden stiger fra 10 km rod pr. m3 jord til 100 km rod pr. m3 jord, i jord med højt vandindhold (Niels Erik Nielsen, 1997, cf. L. S. Jensen, pers. Medd.).

Prioriter din husdyrgødning 23

OM:

Husdyrgødning er meget værdifuld, men er økolo-gisk set en begrænset ressource. Derfor skal den udnyttes bedst muligt i sædskiftet. En benhård prioritering mellem markerne er nødvendig til gavn for økonomi, miljø og klima.

VIRKNING:

Tildelingen af husdyrgødning skal ses i sammen-hæng med de øvrige gødningsressourcer på den enkelte mark. Gødningseffekten af forfrugt, ef-terafgrøder og tidligere års udspredning af husdyr-gødning, har væsentlig indflydelse på behovet for gødning. Forfrugtsværdien fra korn er lav, mens en forfrugt af fikserende bælgplanter typisk nedsæt-ter gødningsbehovet til nul.

EKSEMPEL:

Per Jørgensen har ikke mange næringsstoffer til rådighed via gødskning. Derfor laver han hvert år en beregning af, hvilket behov afgrøderne har. Normbehovet for Pers vårbyg er 96 kg effektivt kvælstof pr. ha. Men når han korrigerer for det forventede udbytte niveau på 40 hkg/ha falder behovet til 88 kgN/ha. Hertil kommer eftervirknin-gen fra tidligere års husdyrgødning, som antages at være 38 kgN/ha. Eftervirkningen efter vinterens nedbør fremgår af kvælstofprognosen. Det reelle behov for vårbyggen ender altså på 45 kg kvælstof pr. ha, som indfris ved at tildele 15 ton husdyrgød-ning, med en udnyttelse på 70 %. Vårbyg er altså en reel mulighed på ejendommen.

FAKTA:

Basismineraliseringen fra en økologisk mark, der jævnligt får tilført store mængder organisk mate-riale, kan nemt andrage 15 kg udnyttet kvælstof per ha. Hertil kommer tidligere års eftervirkning af husdyrgødningen på typisk 30 kgN pr. ha. Ef-tervirkningen af en ikke-fikserende efterafgrøde ligger på 20-30 kgN pr. ha.


Lav en beregning ved gødningsplanlægningen, sammen med din økologikonsulent, der tager hensyn til afgrødens næringsstofbehov, fratrukket

virkningen af forfrugt og efterafgrøde, tidligere års husdyrgødning, kvælstofprognosen samt for-ventet udbytteniveau.

TABEL:

Tabellen viser hvilke afgrøder der skal gødskes og hvilke der ikke behøver gødning

Skal gødskes: Skal ikke gødskes:

Kløvergræs til slæt Vårkorn efter kløvergræs

Korn efter korn Vårkorn efter kløverudlæg

Majs efter korn Majs efter kløvergræs

Korn efter blandsæd Afgræsningsmarker

Det korrigerede behov for husdyrgødning er herover beregnet for vårbyg hos økolog Per Jørgensen, Vild-bjerg. Foto: Erik Kristensen, Økologisk Landsforening

Spadeprøven giver vigtig information 24

OM:

Metoden er enkel. Man kravler ned fra sin store traktor og går ud på marken. Dernæst graves der forsigtigt en uforstyrret blok jord i pløjedybden op. Her kan rodudvikling, indhold organisk materiale, regnormegange og hårde uigennemtrængelige lag observeres Samtidig kan man med fi ngrene få en fornemmelse af jordens tekstur, er det grovsand, fi nsand, silt, eller ler der dominerer? Det giver vig-tig information til landmanden, om der er grundlag for at ændre dyrkningspraksis i den fremtidige behandling af jorden.

VIRKNING:

Spadeprøven giver et overblik over markens tilstand. Hvis der er område uden rødder og regn-ormegange er det et udtryk for dårlig struktur i

de pågældende lag. Rødderne, de levende rødder, skal udskille exudater, rodvæske, der bevirker at de små jordpartikler klistrer til roden. En lang rod uden vedhæng af jordpartiker er søgerødder, der vokser gennem jorden for at søge efter vand.

EKSEMPEL:

Tag konsulenten med ud i marken, grav et hul og tag et spadestik, - se på jorden. Mål og tæl rød-der, undersøg krummestrukturen og led efter pløjesålen. Spadestikket giver mulighed for at se på røddernes udvikling og dermed sige noget om jordens tilstand.

FAKTA:

Spadeprøven skal gennemføres systematisk og gerne mange gange i en vækstsæson, gerne i en voksende afgrøde, så røddernes udvikling kan

følges. En almindelig kraftig gravespade kan anvendes, når man er omhyggelig med at grave et hul først og der-efter tage prøven fra siden af det åbne hul. Systematiske registreringer med noter er nødvendige.

Systematiske registreringer med noter er nødvendige for at få et billede af jorden tilstand. Foto: Sven Hermansen, Økologisk Landsforening

Systematiske registreringer med noter er nødvendige for at få et billede af jorden tilstand. Hermansen, Økologisk Landsforening

Jordprøver giver mening25

OM:

Jordprøver bliver brugt til at bedømme dyrknings-jordens tilstand. Jorden kan være slidt og udpint med lave værdier på kalk, fosfor, kalium og andre næringsstoffer. Jordprøverne kan også give et billede af den historie, der har været i jorden. En jordprøve er en måling på en konkret mængde jord, der er taget ud af pløjelaget, der er et udtryk for et gennemsnit. Man skal overveje, hvilken værdi gennemsnittet tillægges, fordi vi ved, at jord ofte er en meget uens størrelse.

VIRKNING:

Kalk er et vigtigt grundstof, der er med til at sikre en dyrkningsvenlig og næringsrig jord, fordi kalk, Ca2+ ionerne går ind i jordpartiklerne, og skubber andre ioner ud i jordvæsken som næringssalte. Tid-ligere gav en høj belægning af svin på ejendommen meget høje fosfor-og kobber værdier. På kvæg-gårde har der været høje kaliumtal på marker hvor køerne græsser, mens de er lave på markene væk fra ejendommen, hvor der bliver hentet slæt hjem.

EKSEMPEL:

En mark på 16 ha har et gennemsnitligt Rt på 6,0 på en jordtype, JB 3. Det er et resultat, der er acceptabelt i et almindeligt planteavlssædskifte. Hvis marken deles op i 3 stykker, vil analyserne give et resultat, der siger Rt 5,6 på den øverste 1/3 Rt 6,3 på den midterste 1/3 og Rt 6,0 på den nederste 1/3. Så er der pludselig stor afvigelse fra det ønskede Rt på store dele af marken. Med GPS jordprøver kan marken analyseres helt igen-nem med et finmasket net af analyser. Resultatet giver et helt andet billede ar marken, hvor der kun er få meter mellem det laveste og det højeste reaktionstal. En kalkning efter gennemsnit vil kunne fremprovokere især manganmangel i flere kornafgrøder.

FAKTA:

De fleste næringssalte bliver gjort mere tilgæn-gelige af kalktilførsel og et reaktionstal Rt på normen eller lidt over. En undtagelse er Mangan, Mn, der bindes hårdt ved Rt over 6,2. Det betyder, at planter med manganmangel, især korn, får

sværere ved at få etableret et effektivt og stærkt rodsystem og taber i konkurrencen om vand og næring til ukrudtet.

TABEL:

Optimale reaktionstal på henholdsvis ler- og sand-jord.

Vejledende værdier og tilførsel

Lerjord Sandjord 1 enhed

Rt 6,5-7,0 5,8-6,2 0,1=1 t/ha

Pt 3,0-5,0 2,5-4,0 25 kg/ha

Kt 6,0-9,0 6,0-9,0 25 kg/ha

Mgt 4,0-6-0 3,0-5-0 25 kg/ha

Cut 2,0-4,0 2,0-4,0 2,5 kg/ha

Jordprøver kan afsløre variation i Rt, hvilket kan give forklaring på hvorfor der er gode og mindre gode pletter i en mark. Foto: Sven Hermansen, Øko-logisk Landsforening

Kilder

Kilderne er bragt i den rækkefølge, de er benyttet i kataloget:

” Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning” og ”Udbringning af husdyrgødning” artikler af Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsråd-givning. www.lr.dk

DLA AGRO (2012): Biogrow 10:3:1 – Ny startgødning til økomajs. DLA Agro part of DLAGroup, DLA Group Produktblad: Biogrow 10:3:1

Danish Agro (2012): Organisk gødning, Organisk NPK-gødning – Biogrow, Danish Agro, [citeret d. 12/06/2012]. URL< http://www.danishagro.dk/Organisk-goedning>

Skriftlig korrespondance med Jens Lund Pedersen, Senior agro-nom, DLA Agro

Oversigt over Landsforsøgene 2011, Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning, Videnscentret for landbrug, Landbrug og fødevarer, planteproduktion v. Jon Birger Pedersen. Zeuner Frafisk as.

Oversigt over Landsforsøgene 1997

Nielsen, G. C. og Jensen, J. P. (2005): ”Markens sygdomme og skadedyr”, Dalum Landbrugsskoles Forlag, Grafisk Data Center A/S Odense, 22. udgave.

Videnscentret: Citeret d.15.10.2012, Internet: <https://www.land-brugsinfo.dk/Oekologi/Planteavl/Goedskning/Sider/Suppleren-de_kaliumgoedskning_af_oekologi1.aspx>

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder oplæg v. Økologikongressen 2011 af Lars S. Jensen Københavns Universitet Institut for Jordbrug og Økologi

Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion af Margrethe Askegaard, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet, Kristian Thorup-Kristensen, Institut for Have-brugsproduktion, Aarhus Universitet, Hanne Lindhard Pedersen, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet, Ib Sillebak Kristensen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Århus Universitet, Frank Oudshoorn, Institut for Jordbrugsteknik, Aarhus Universitet, Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening

DLG (2012): Protamylasse - gødning. DLG. Produktblad: Protamylas-se - gødning

Oversigt over Landsforsøgene 2009, Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning, Videnscentret for landbrug, Landbrug og fødevarer, planteproduktion v. Jon Birger Pedersen. Zeuner Frafisk as.

Artikel i Økologi & Erhverv 24 august 2012 nr. 505. Økologisk planteavl kan lagre kulstof af : Jørgen E. Olesen, Professor, Institut for Agroøkologi, Aarhus universitet.

LMO, Aarhus Universitet og Natur & Landbrug

BioM evalueringsrapport Marginale jorder (under udarbejdelse). Udviklingsprojekt finansieret af EU’s Kattegat-Skagarak regional-fond og Region Midt.

Biomassehøst til fremme af natur og miljø i engarealer. Slutrap-port Natur og Miljøprojekt finansieret af midler fra EU og Naturer-hversstyrelsen.

Planteavlskonsulent Sven Hermansen, Økologisk Landsforening (beregning)

Artikel i Ø & E : kløver-gyllen flyder let. Karen Munk Nielsen.

”Mobil Grøngødning” artikel af Jørn Nygaard Sørensen, AU-Årslev. Frugt og Grønt, juni 2007.

”Mobil grøngødning med særlige egenskaber” Jørn Nygaard Sørensen. Frugt og Grønt, september 2008.

”Topdressing af øko-grøntsager” Jørn Nygaard Sørensen. Frugt og Grønt, februar 2010.

Følg igang værende projekter: ”Maksimal produktion af økolo-gisk kvælstof med mobil grøngødning”, Au-Årslev. Og ”Økologi i sporet”, Økologisk Landsforening.

Håndbog i økologiske sædskifter, Bjarne Hansen, Økologisk lands-forening 2012. Landsforsøg 2011, Økologisk dyrkning, gødning.

Kløvergræs – grøngødning som omdrejningspunkt: Jørgen E. Olesen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. For Planteproduktion og Miljø. Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. For Plantebeskyttelse og Skadedyr.

Vellykkede økologiske afgrøder – du kommer i hus med det rigtige sædskifte, Videncentret for Landbrug, Landbrugsinfo, Michael Tersbøl, Planteproduktion.

Anonym 2008: Afrapportering fra arbejdsgruppen om udredning af mulighederne for justering af afgrødesystemet med henblik på optimering af gødsknings- og miljøeffekt – ”noget for noget”. – Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Sørensen, P. Hansen, E. M. og Waagepetersen, J. (2010): Efterafgrø-der ud over lovkrav. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisi-ko. Årgang 1, 2010, Nr. 1, vers. 1.

Hviid, Søren Kolind (2004): Beregning af kvælstoffiksering. Planteavlsorientering Nr. 07-497. Dansk Landbrugsrådgivning, Videnscentret for landbrug, Landbrug og fødevarer, Plantepro-duktion

Håndbog i plantedyrkning (2010). Landbrugsforlaget Dansk Landbrugsrådgivning, Videnscentret for landbrug, Landbrug og fødevarer, planteproduktion

Under fakta er følgende tekst klippet ud: Størstedelen af det fikserede kvælstof bliver høstet sammen med frøene. Markært, hestebønne og lupin indeholder hhv. 4 % N, 5 % N og 5,5 % N.

Selvom Lupin fjerner mest kvælstof ved høst, er den samtidig den afgrøde, der efterlader mest kvælstof til den efterfølgende afgrøde. Det skyldes, at kvælstoffikseringen er meget højere end i både markært og hestebønne.

Økologisk Landbrug, Landbrugsforlaget 3. udgave 2003, kapitel 2: Den levende jord.

Hamp til frø, udbytte og høst, Landbrugsinfo, Lars E. Olsen og Margrethe Askegaard, Videncentret for landbrug, Økologi.

Kristian Thorup-Kristensen, Depatment of Horticulture, Faculty of Agricultural Sciences, University of Aarhus

Lars Stoumann Jensen, Professor (mso), Jordfrugtbarhed, Plante-ernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse

Schjørring, J.K. & N.E. Nielsen, 1987. Root length and phosphorus uptake by four barley cultivars grown under moderate deficiency of phosphorus in field experiments. J Plant Nutr. 10: 1289–1295.

Økologisk Landbrug, Landbrugsforlaget 3. udgave 2003, kapitel 4: Forsyning med næringsstoffer.

Documents

Det økologiske gødningskatalog · Det økologiske gødningskatalog Med dette hæfte ønsker vi at give inspiration til, hvorledes det økologiske landbrug i højere grad kan udnytte