5ORIGO 112

er organiseret som følger: opslagsord med fede typer,krydshenvisninger med blåt.

200 år – siges at være det antal år man blot skal vente,så har Darwins finker forvandlet sig til nogle helt andrefugle ved evolutionen hjælp. Den der udtalte sig såbombastisk, Peter Grant i Scientific American i 1991,‘glemte’ så bare lige at fortælle at han også havde set atflere af de påståede nye arter er smeltet sammen igen.Det sker fordi fuglene parrer sig indbyrdes, og dermedvisker de de opståede forskelle ud igen. Det er så i denseneste darwinistiske tekstudlægning blevet til “at evo-lutionen svinger frem og tilbage”.

Se også evolution eller variation.

382 gener – og ikke mere skal der til for at en organis-me kan eksistere. Men er det nu kun så “ikke mere”?Det er i hvert fald langt mere end hvad darwinismensto værktøjer, naturlig selektion og mutationer, kan kla-re.

Se også stjernedannelsesprocessen, syntetiskbiologi.

Aabe-menneske-ikonet – [Ove Høeg Christensen]Efter læsning af Menneskets udvikling og Oprindelse aflægen Peter K. A. Jensen forstår man at grundlaget for“fra abe til menneske-planchen” er smuldret. Senesteforskning viser at de tidligere ‘dokumenterede’ over-gangsformer (ergaster, erectus og neandertalere) alle eruddøde menneske-arter. Java- og Pekingmennesket erifølge Peter K. A. Jensen overført til Homo erectus, sådisse to arter er også bortfaldet fra menneskets darwini-stiske stamtræ.

Eneste håb for stammen på det darwinistiske træ erHomo habilis. Men habilis-fossilerne er meget fragmenta-riske og derfor kontroversielle. Homo habilis-fossilerneer “langt fra éntydige”, skriver Peter K. A. Jensen. Sene-ste undersøgelser viser, så vidt man kan forstå, at Homohabilis kun var omkring én meter høj og mere abelig-nende end tidligere antaget. I darwinistisk begejstringvar det åbenbart alt for tidligt at habilis blev placeretblandt Homo-arterne.

Efter alle de dårlige nyheder om Homo habilis fårman det indtryk at der nu kun er kronen og roden til-bage af menneskets darwinistiske stamtræ. Hele stam-men mangler! Roden på stamtræet er de chimpanse-lignende Australopheticus-arter (sydaberne). I mangel afsikker dokumentation for Homo habilis og andre mel-

lemformer er der et så langt evolutionært spring tilHomo erectus, at forskerne nu mangler afgørende data foropstilling af det darwinistiske stamtræ.

Peter K. A. Jensen tror selvfølgelig på den darwini-stiske forklaring. Men hans bog giver også en ærlig ogreel redegørelse for alle problemerne og den manglendefossile dokumentation.

Et af problemerne er de 3,6 millioner år gamle Lae-toli-fodaftryk der blev fundet i Tanzania i 1976. PeterK. A. Jensen medgiver, at disse fodaftryk “i forbløffen-de grad ligner aftryk fra menneske-fødder”. Men detgår selvfølgelig ikke at konkludere at der gik menneskerrundt i Tanzania for 3,6 millioner år siden. Det ville væ-re i modstrid med den darwinistiske forklaring. Konklu-sionen er derfor at Laetoli-fodaftrykkene tilskrives Au-stralopheticus afarensis. Det er ulogisk, ja utroværdigt, atforskerne af hensyn til den darwinistiske teori er nød-saget til at ‘anbringe’ en menneske-underkrop på enabe.

Se også menneskets evolution og missing link.

abort – abortus provocatus, provokeret abort, før i tidenkaldet fosterfordrivelse.

Der er efterhånden en stigende erkendelse af at enprovokeret abort er mere end “blot at spise torsk”. Atmange ikke har vidst at det faktisk er børn man tagerlivet af, skyldes ikke mindst den darwinistiske doktrinom at fosterudviklingen afspejler hvirveldyrenes evolu-tion, at fylogenesen kan aflæses i ontogenesen.

Men efterhånden som grænsen mellem abort og fortidligt fødte børn er blevet udvisket, er det gået op forflere og flere at abortus provocatus ikke kan være megetandet end aflivning af børn.

Den leksikale del

PPPPPeter Keter Keter Keter Keter K. A. Jensens bog kan anbefa-. A. Jensens bog kan anbefa-. A. Jensens bog kan anbefa-. A. Jensens bog kan anbefa-. A. Jensens bog kan anbefa-les til nærstudium af hvad vi reeeltles til nærstudium af hvad vi reeeltles til nærstudium af hvad vi reeeltles til nærstudium af hvad vi reeeltles til nærstudium af hvad vi reeelt

ved om ved om ved om ved om ved om Menneskets udvikling ogMenneskets udvikling ogMenneskets udvikling ogMenneskets udvikling ogMenneskets udvikling ogOprindelseOprindelseOprindelseOprindelseOprindelse, her forsiden af 2. ud-, her forsiden af 2. ud-, her forsiden af 2. ud-, her forsiden af 2. ud-, her forsiden af 2. ud-

gave. Vidnesbyrdet om at mennesketgave. Vidnesbyrdet om at mennesketgave. Vidnesbyrdet om at mennesketgave. Vidnesbyrdet om at mennesketgave. Vidnesbyrdet om at menneskethar været på Månen, godtages, menhar været på Månen, godtages, menhar været på Månen, godtages, menhar været på Månen, godtages, menhar været på Månen, godtages, men

hvad med laetolifodsporene?hvad med laetolifodsporene?hvad med laetolifodsporene?hvad med laetolifodsporene?hvad med laetolifodsporene?

FFFFFodspor fra Homoodspor fra Homoodspor fra Homoodspor fra Homoodspor fra Homosapiens anno 2009sapiens anno 2009sapiens anno 2009sapiens anno 2009sapiens anno 2009

ORIGO 1126

Så darwinister har et medansvar, om man så kanlide det eller ej, ved at man benægter biologiske faktaog leger at barnet “ikke er humant” når det er yngreend 12 uger.

Se Haeckels fostertegninger.Den eneste rationelle tilgang til abort er at menne-

skelivet begynder ved befrugtningen. Alt andet er be-nægtelse af fakta. Dvs. den fornuftige stillingtagen tilfri abort bør tage udgangspunkt i dette faktum.

afbrudt ligevægt – (punctuated equilibrium), Se Eldridge-Gould-hypotesen.

afstamning – Se fælles afstamning.

akademisk frihed – Filmen Expelled viser at det kanvære så som så med den ellers højt besungne akademi-ske frihed i Amerika.

Citat fra ARN: »Ben Steins dokumentarfilm Ex-pelled har kørt i over 1.000 biografer i USA i 2008 og erdermed blevet nr. 1 blandt årets politiske dokumentar-film. Folk fik lov at se den nøgne sandhed om hvordanden akademiske frihed og det frie ord ikke er så frit nårdet kommer til stykket, når man forsøger at sættespørgsmålstegn ved Darwin. De største nyhedsmedierhavde held til at angribe filmen i stor stil (deres motivvar klart: filmen gør medierne til en del af problemet).For filmen afslører en systematisk, unfair og dybt ude-mokratisk undertrykkelse af den faglige kritik der fin-des af Darwins teori, og mediernes tendentiøse gengi-velse af de alternativer der findes. Som reaktion på fil-men har over 17.000 mennesker underskrevet en klageover den manglende akademiske frihed påwww.academicfreedompetition.com.«

Nærmer vi os et tilsvarende brud på de mest ele-mentære demokratiske rettigheder i Dk.? Nu hvor derligefrem sker henvendelser til Folketingets uddannelses-udvalg om at nogle kristne friskoler tillader sig at un-dervise nuanceret, dvs. kritisk, i darwinisme. Det kan vi

jo ikke ha’. Hva’ er det for noget! Detmå vi hellere få forbudt. Hvis evoluti-onsteorien står så stærkt, hvorfor så dogforfalde til den slags metoder? – Skal vilige atter engang minde om at på Origoshjemmesider skabelse.dk, darwin2009.dkog darwin2009.no samt i bladet her her-sker der anderledes frihed og demokrati-ske tilstande: Hvis man har nogen fagli-ge indvendinger mod vores materiale (ogsom nogle skoler forfærdeligvis bruger ideres biologiundervisning), er man vel-kommen til at indsende artikler. De vilnaturligvis blive be-handlet med respekt.Vi ønsker på Origoredaktionen at frem-me den faglige diskussion om Darwinsgamle ideer. Så tag os på ordet, og få detoptaget i Origo.

algoritmer – [PT+red.] livets kemi er opbygget vha.algoritmer.

Den korte definition på en algoritme er en samlingregler. En lidt mere præcis: en række instruktioner ellerkommandoer som bliver bragt til udførelse.

En algoritme er et helt dagligdags begreb fra fxkøknet, nemlig en opskrift. Og hvad er en opskriftegentligt? En veldefineret sekvens af instruktioner.

En algoritme er altså ikke kun den opskrift somkøkkenchefen har skrevet ned. Det er en opskrift sombestår af regler som kan og skal udføres. Dvs. reglernemå kunne tolkes og udføres i praksis, og de tilstrækkeli-ge ressourcer og hjælpemidler til iværksættelsen måvære til stede.

Enhver algoritme består nødvendigvis af mindst toforskellige niveauer: Formulering (1) og eksekvering (2).Formuleringen er brødopskriften og bageproceduren(som den fremgår af opskriften). Eksekveringen er denkonkrete bagning af brødet.

Taler vi biologi er (1) formuleringsniveauet det ge-netiske niveau. Algoritmerne udtrykkes som genetiskeinstruktioner i form af symboler der forudsætter enkode og et medium (DNA’et) hvor instruktionerne ko-des, lagres og overføres. Tilsvarende er (2) eksekve-ringsniveauet de konkrete biokemiske processer. Debliver sat i gang og styres af de genetiske algoritmer.

Se også fordøjelsessystemets algoritme og vejkryds ifosterudviklingen.

algoritmer i ét niveau – [PT+red] En typisk tankefejlbestår i at man tror at en algoritme sådan uden viderekan blive formuleret uden at den også bliver udført.Når vi forestiller os at den information som er nødven-dig for livet, har kunnet været til stede på jorden førlivet blev til, tror vi nemlig at det er ganske normalt foren algoritme kun at have ét niveau: formuleringsniveau-et.

Hvad gør vi mennesker når vi skriver et nyt data-program eller en ny madopskrift op? Jo, vi laver en al-goritme som kun har ét eksplicit niveau, formulerings-niveauet. Men det kan kun lade sig gøre fordi vi ud-nytter vores rolle som kreative væsner. Vi skaber nyeting. Fordi vi repræsenterer en intelligens, er vi i standtil at skabe konsistente ét-niveau-algoritmer. Det vilsige algoritmer som er blevet formuleret fuldt ud ogsom ligger parat, ja, nærmest er ved at eksplodere afinformation. Information som blot mangler at bliveomsat til handling.

Se også instinkter.

algoritmisk kausalitet – eller “opskrifter med årsag”.[PT] Algoritmisk kausalitet er et højaktuelt emne. Derer groet en algoritmisk videnskab frem siden 1930’erne,og man er nu i færd med at nå frem til en erkendelse afat livet er fuldstændigt algoritmisk opbygget. Aristote-les’ årsagskategorier fremstår næsten som profetiskefordi de passer perfekt med den algoritmiske kausalitet.

PPPPPeder Teder Teder Teder Teder Tyvands nyeyvands nyeyvands nyeyvands nyeyvands nyebogbogbogbogbog. R. R. R. R. Referencer tileferencer tileferencer tileferencer tileferencer tileller direkte citatereller direkte citatereller direkte citatereller direkte citatereller direkte citaterherfra er i dette ‘herfra er i dette ‘herfra er i dette ‘herfra er i dette ‘herfra er i dette ‘leksi-leksi-leksi-leksi-leksi-konkonkonkonkon’ mærket med [PT].’ mærket med [PT].’ mærket med [PT].’ mærket med [PT].’ mærket med [PT].

7ORIGO 112

Aristoteles’ kategorier bidrager til at afsløre at darwinis-men bygger på en positivistisk kausalitetstænkning derikke tager højde for vor tids store opdagelse: At livet eralgoritmisk opbygget.

Se algoritmer.

alleler – Generne optræder i forskellige udgaver, ogdisse udgaver kaldes alleler. To alleler danner et genparog sidder samme sted på kromosomet. – Man brugerto bogstaver for at betegne de to alleler i hvert genpar,B for den dominerende allel, og b for den recessive. Herkunne B stå for brune øjne, hvor b så står for blå. Allel-kombination BB giver således brune øjne, Bb også bru-ne øjne (da brun dominerer over blå), og bb blå øjne.

Ved allelkombinationerne er det ok at tale om ettilfældighedsprincip, men derfra til at sige at tilfældetkan bygge ny information (nye nanobotter), er der etkæmpespring.

Se også bottleneck, gen.

alternative teorier – i forhold til evolutionsteorien.Det hævdes ofte af darwinister at hvis man skal kritise-re evolutionsteorien, må man stille op med et alternativ.Den holder naturligvis ikke, videnskabsteoretisk. Hvisdarwinister vil holde på at de har en teori, er der jo net-op frihed til ethvert forsøg på falsificering. Så selvfølge-lig kan man kritisere “Darwins forklaringer”, især hvisde skøjter hen over problemerne og foregiver at kom-me med en naturlig forklaring som er i åbenlys mod-strid med de naturlove der gælder i dette univers. Det ernemlig ikke nok blot at komme med bare sådan!-for-klaringer eller at dynge den ene ikke-forklaring oven påden anden. Tit og ofte kan en simpel tekstanalyse afslø-re hulheden i argumentet. Når det fx påstås at evolu-tionsteorien er underbygget at et væld af beviser, harman åbenbart glemt hvor lidt darwinismens ikoneregentligt ‘beviser’.

Se også bevis, empiri og teori eller fortælling.

altruisme – [Peter Øhrstrøm +red.] Hvorfra kommeraltruismen? Selve ordet altruisme stammer fra positivis-mens grundlægger Auguste Comte (1798-1857), og detbetyder “handlinger gjort for andre”. Det er interessantat det netop er inden for positivismen, som mildt sagtikke er meget for det metafysiske og det religiøse, ataltruismen har fået navn. Det hænger givetvis sammenmed at altruismen må være en gådefuld udfordring foret positivistisk livssyn ifølge hvilket alt skal forklaresmed det der kan måles, vejes, observeres.

Specielt er altruismens og generelt etikkens oprin-delse et stort problem inden for darwinismen. Spørgs-målet er: Hvorfor vil mennesket overhovedet gøre no-get for andres skyld – uden at det umiddelbart gavnerden handlende selv? Ud fra en traditionel darwinistisktanke synes altruismen at være aldeles uforståelig, idetden jo indebærer at altruisten netop giver de andre enfordel frem for ham selv i kampen for overlevelse.

Hvordan kan noget sådant passes ind i en darwinistiskforståelsesramme?

Charles Darwins bog fra 1871 The Descent of Manand Selection in Relation to Sex” kom i J. P. Jacobsens dan-ske oversættelse til at hedde Menneskets Afstamning ogParringsvalget. Moderne darwinister har læst denne bogom den seksuelle udvælgelse som forklaringen på ud-viklingen af menneskets ånds- og kulturliv. Som manforklarer påfuglehannens prangende (og noget uprakti-ske) hale med hunnernes valg af de mest indtagendehanner, har man lanceret den tanke at alle videnskabeli-ge, kulturelle og altruistiske bedrifter blandt menneskerskyldes den seksuelle udvælgelses filter. Eftersom kvin-den gennem generationer har foretrukket altruistiskemænd med egenskaber der støtter hende i hendes ‘re-debyggeri’, har menneskeheden kunnet gøre enormefremskridt. Manden har nemlig måttet gøre sig stadigmere umage for at vinde kvindens gunst.

Hvis der skulle være hold i denne forklaring, villekonsekvensen have været at mennesket i tidens løb erblevet både mere kreativt, mere intelligent og mere al-truistisk (altså etisk set bedre). Det er en påstand som,for nu at sige det mildt, savner enhver idéhistorisk do-kumentation.

+ sociale insekter, selviske gener og seksuel selek-tion.

anatomiske forskelle – De anatomiske forskelle mel-lem de forskellige dyregrupper er afgrundsdyb. Her eren liste over de anatomiske forskelle der (i alt overvej-ende grad) eksisterer mellem krybdyr og pattedyr:

1) Krybdyr lægger æg. Pattedyr føder levende unger.2) Krybdyr har æggeblomme. Pattedyr har mælke-

kirtler.3) Krybdyr har kloakåbning. Pattedyr har separate

kropsåbninger til forplantning og afføring.4) Krybdyr har skæl. Pattedyr har hud med hår.5) Krybdyr har fem kæbeled på hver side. Pattedyr

har kun ét kæbeben på hver side.6) Krybdyr har primitiv hørelse. Pattedyr har øre-

knogler som giver bedre hørelse.7) Krybdyr er vekselvarme. Pattedyr er varmblodi-

ge.Alt sammen forskelle det er meget svært at forklare

rationelt alene vha. mutationer + naturlig selektion.Se også mosaikformer.

andre funktioner – Darwinister forklarer ofte en kom-pliceret biologisk mekanismes opståen med at den harhaft en anden funktion i en tidligere livsform. “Fuld-stændig som ting der er designet til ét formål, kan bru-ges i andre sammenhænge (man kan klaske fluer meden avis), på samme måde kan gener, strukturkomplek-ser og forskellig former for adfærd gennem evolutions-processen forvandles til brug på anden vis.” (Læs fxom tandsmilet i Darwins forklaringer).

Nu er det måske ikke så overraskende at en algorit-

ORIGO 1128

misk fremstillet ting som en avis kan bruges til et nogetandet formål end det oprindelige. Men holder analogi-en på nanoplan? (Se nanobot.) Man hævder fx at bak-teriens ‘injektionssprøjte’ (hvormed den kan overføregenmateriale til en anden bakterie) er blevet genbrugt iflagellen. Men med denne forklaring glemmer man enmeget væsentlig ting:

Som Behe har påvist (The Edge of Evolution, p. 124f)skal proteiner – hvis de skal ‘genbruges’ i nye komplice-rede funktioner (som netop fx i bakteriens flagel) –omprogrammeres! For for at kunne passe ind i den nyealgoritme skal proteinet ikke blot være foldet korrekt tilde nye omgivelser (med sin karakteristiske 3D-udform-ning), det skal også have de rigtige ionladninger og derette vandelskende/vandskyende områder. – Men det erjo hele tre ting på én gang. Og det går virkelig ikke! –Korrekt. Det går ikke. Med Darwins forklaringer, vel atmærke.

Archaeopteryx – en af darwinismens ikoner.Dens status som mellemform mellem krybdyr og fugleer blegnet noget idet de fleste palæontologer i dag ikkemener at den er en direkte forfader til de fugle vi har idag. Der er vist heller ikke længere så megen tvivl om atden var en rigtig fugl; til nød en mosaikform. Den varikke skælklædt som krybdyr. Den havde rigtige fjer. Ognæbet var et rigtigt næb, ikke en kranieforlængelse somhos næbdyret. Dér hvor man har læst ‘krybdyr’ ind ifuglen, er først og fremmest dens tænder i munden ogklø på vingerne. Tænder har ingen nulevende fugle, tilgengæld findes der i dag nogle dygtige klatrere blandtnyklækkede sydamerikanske fugle.

Se missing link.

Aristoteles (384 - 322 f.Kr.) – [Peter Øhrstrøm]Aristoteles var logikkens grundlægger. Han forstodklart at logikken måtte bero på noget større endlogikken, noget guddommeligt.

Aristoteles anses som logikkens fader. Han var denførste der systematisk beskrev logikken og dens betyd-ning for menneskelig erkendelse. For Aristoteles varlogikken et værktøj for al tænkning. Siden oldtiden harden logisk gyldige argumentation været kernen i detakademiske ideal. Men hvorfor er logik ikke bare etspørgsmål om smag og behag? Hvad kan begrunde lo-gikken?

Allerede Aristoteles og hans disciplevar optaget af denne problemstilling, ogde når frem til følgende svar: “Logos’princip og begyndelse er ikke logos, mennoget større. Men hvad er større endlogos uden det guddommelige?”

Ud fra en aristotelisk tankegang måman altså konkludere at logikkensoprindelse og basis ligger uden formenneskets gebet. Logikken må væreforankret i noget der ‘logisk set’ går

forud for den materielle verden. Logikken siger detaltså selv: Den kan ikke være altomfattende. Den harogså sine forudsætninger! Den-ne tankegang passedefint i det kristne verdensbillede som i middelalderen ogrenæssancen dannede baggrunden for den modernevidenskab: Verden er naturligvis fornuftigt indrettetfordi Skaberen er fornuftig, og fordi Han forud forverden har tænkt fornuftige tanker om verden og os.Vores logiske formåen må på den bag-grund opfattessom en afglans af en langt mere vidtgående og dyberevisdom.

Se også Pascal.

Aristoteles’ årsagskategorier – [PT] Hvad skyldesforandringer? Den græske filosof Aristoteles skelnermellem fire årsager:

1) Causa materialis. Den materielle årsag2) Causa formalis. Den formelle årsag3) Causa efficiens. Den bevirkende årsag4) Causa finalis. Den formålsrettede årsagDisse 4 årsager kan også udtrykkes vha. 4 spørgs-

mål:1) Hvad er det lavet af?2) Hvad er dets form?3) Hvad eller hvem har lavet det?4) Til hvilket formål er det blevet lavet?Aristoteles anså formålsårsagen for at være den

vigtigste. Uden den lader fænomenerne sig ikke forstå.Aristoteles’ grundsyn er i biologisk sammenhæng langtmere moderne end de darwinistiske positivisters. Detopdager man når man sammenligner Aristoteles’ år-sagsbegreber med algoritmebegrebet og det tilhørendeinformationsbegreb. Et afgørende element i Aristoteles’årsagskategorier er at de er hierarkisk opbygget. For-målsårsagen befinder sig på det højeste niveau. De treandre årsagsniveauer er på en måde formålsniveauetsslaver. Formålet kan opfyldes vha. de andre niveauer.Men formålet kan aldrig udledes af de andre niveauer.

artsbegrebet – kan være lidt vanskeligt at have med atgøre, bl.a. fordi definitionen på hvad en art er, ikke lig-ger fast. Der er mindst 20 forskellige definitioner ibrug. – Om hesten og æslet siger man normalt at deikke tilhører den samme art. Hvorfor? De danner ikkefertilt afkom. Men der er faktisk enkelte eksempler påat det kan lade sig gøre alligevel, så det siger lidt omusikkerheden ved artsbegrebet. (Siegfried Scherer har iTypen des Lebens en udmærket redegørelse for de proble-mer vi har med artsbegrebet.)

Se også artsdannelse

artsdannelse – Man burde faktisk holde sig til fagbe-tegnelsen speciation i stedet for at bruge ordet artsdannel-se. Hvorfor? Jo, når der løbende opstår nye arter, kanman påstå at det er et indicium for at der også sker enforøgelse af kompleksitet i det store evolutionsforløb.En sådan påstand har dog ikke empirisk belæg. Proble-

9ORIGO 112

met er nemlig at nye arter i sig selv ikke viser noget omnyudvikling af kompleks information. Det mest sikre vikan sige om enhver speciation, er at det er det sammesom en degeneration af en genpulje. Blot en enkelt mu-tation kan være nok til at et individ ikke længere kan fåafkom med de hidtidige artsfæller.

Bemærk at netop problemet med evolutionensskabelse af ny kompleks information overhovedet ikkeforklares i dette citat fra evolution.dk, Artsdannelse:

»Arter er ikke statiske enheder, men udvikler sigover tid. Hvis betingelserne er til stede, vil nye arterkunne opstå fra allerede eksisterende arter. For en kom-plet artsdannelse skal en gruppe af individer reproduk-tivt isoleres fra stamarten (jvf. det biologiske artsbe-greb). Artsdannelsesprocesser er som regel langsomme-lige og kan vare adskillige millioner år. Artsdannelserforegår fx når to grupper individer fra samme art bliverfysisk isolerede fra hinanden, også kaldet allopatriskartsdannelse. Grupperne udvikler sig i hver sin retning,evt. på grund af tilpasning til forskellige økologiske ha-bitater, og vil med tiden miste evnen til at kunne få fer-tilt afkom med hinanden. Artsdannelse kan også fore-komme uden fysisk isolation og kaldes da sympatriskartsdannelse. Sympatrisk artsdannelse er meget meresjældent end allopatrisk artsdannelse. Et klassisk ek-sempel er eksplosionen i nye ciklide-arter i Malawisøen.« (http://evolution.dk/dk/evolution/biologisk-evolution/arter/artsdannelse.html)

Se artsvariation, IC-systemer, grundtyper, Galapa-gosfinkerne, birkemålerforsøget og makro- og mikro-evolution.

Som supplement til oplysningen om “eksplosioneni nye ciklide-arter” var det måske nyttigt at inddrage op-lysningerne fra den norske forskning i ørreder.

artsgrænser – kan være svære at definere, og bl.a.derfor er det ikke let at nå til bred enighed om enholdbar artsdefinition, se artsbegrebet.

artsvariation – Det er ikke alle gener som kommer tiludtryk i et individ, så en stor population bærer tilsam-men rundt på en stor række alleler som den kan bruge ivariationen i sin videre udvikling og miljøtilpasning.Men pas på! Variationsbredde i en genpulje forvekslesofte med evolution, se ørreder. Og udvikling medmakroevolution.

arvemateriale – eller gener.Vort arvemateriale består af genetiske algoritmer. Allevigtige livsfunktioner baserer sig på at denne genetiskeinformation bliver aflæst og iværksat. Det betyder atselve livet er algoritmisk opbygget.

autokatalyse – Se fantasifulde forklaringer

autokatalytiske hypercykler (autocatalytic hypercy-cles) – Se brølere

Bbakterieevolution – evolution.dk viser et udmærketeksempel på hvordan ordet evolution bruges somgummibegreb. Hjemmesiden beretter: »Bakteriersresistens mod antibiotika er et meget alvorligt eksempelpå, hvordan evolution påvirker vores hverdag. […]«(http://evolution.dk/dk/evolution/biologisk-evolution/evolution-i dag/bakterieevolution.html)

Men artiklen viser intet om evolution af ny infor-mation, den nævner kun mutationer. Og eftersom enenkelt fejl i koden kan blokere virkningen fra et antibio-tikum, ville det være mere korrekt at tale om “hvordanvariationen påvirker vores hverdag”. Nej, artiklen be-kræfter kun hvad vi alle sammen er enige om – at dennaturlige selektion har en virkning på artsvariationen.

Se resistens.

bakteriens flagel – Design-teorien siger ikke at derkun findes nogle få former for maskineri (fx bakteriensflagel) der ikke kan opbygges vha. tilfældige mutationer;den påstår at det er der intet komplekst, samvirkendemaskineri på det molekylære plan der kan. Mht. flagel-len så påstår darwinister at problemet med dens IC-sy-stem for længst er tilbagevist (og at ID-teorien dermeder falsificeret) med henvisning til nogle ‘injektionssprøj-ter’ som bakterien er i besiddelse af. Det er blot enpåstand uden hold i empirien. Påstanden alene om atorganer (eller organeller) pludselig kan få en andenfunktion vha. tilfældige mutationer, gør intet bevis.

Se også organer med andre funktioner og design-argumentet.

Det forholder sig faktisk sådan at de darwinistiskeforklaringer på flagellen er uklare, og de er ikke i over-ensstemmelse med de seneste opdagelser på området.Forklaringerne går på 1) “at selv den mest primitiveform for selvstændig bevægelsesformåen vil være tilfordel for bakterien,” og 2) “homologi mellem flagel-proteiner og ikke-flagel-proteiner antyder at de er ind-gået i fortidige former der har haft en anden funktionend nu. Derfor afslører omhyggelige analyser af pro-blemet at det slet ikke er noget problem med en gradvisevolution af flagellen.”

Man glemmer tydeligvis her at det ikke blot drejersig om omprogrammerede proteiner, men også at op-bygningen af protein-maskinen i sig selv er et IC-sy-stem. Hertil kommer så den ikke uinteressante oplys-ning fra Science, juni 2008, at flagellen også har en kob-

ORIGO 11210

ling (som i en bil) til rotationsmotoren. Forskerne harfundet et gen, epsE, der er ansvarligt for dannelsen af etEpsE-protein som går ind og blander sig i kraftover-førslen fra motor til flagel og kobler den fra. Nu lederman så efter et modsvarende protein der sørger for atkoblingen bliver sluppet og forbindelsen genoprettet.Forskningsverdenen er fuldt ud klar over at teknologisksucces på nanoplan alene opnås vha. raffineret designe-de tekniske og naturvidenskabelige metoder.

Denne artikel er gengivet fra ARN: A MolecularClutch Discovered in the Flagella.

bananfluen – Citat fra Evolutionens Ikoner, kp. 9:»En organisme hvis morfologiske mu-tationer er blevet undersøgt megetgrundigt, er bananfluen Drosophila mela-nogaster. Man kender til mange mutatio-ner hos Drosophila. En af disse muta-tioner forårsager en udvikling af et eks-tra sæt vinger hos visse af de normalttovingede bananfluer. Efter 1978 er denfirvingede bananflue blevet et populærtevolutionsikon, brugt i stigende grad ilærebøger og offentlige præsentationer(figur 9-1).

Firvingede bananfluer opstår imidlertid ikke spon-tant. De skal nøje avles i laboratoriet fra tre kunstigtopretholdte mutantstammer. Ydermere mangler detekstra vingepar flyvemuskler, så mutant-fluen er altsåalvorligt handicappet. Firvingede bananfluer vidner omarvelighedsforskernes kunnen, og de hjælper os til atforstå genernes rolle i udviklingen af individet, men dekommer ikke med det afgørende argument for atDNA-mutationer udgør råmaterialet til morfologiskevolution.«

bare sådan!-forklaringer – [H] Darwinismen vrimlermed denne slags ikke-forklaringer.

I Livets udvikling, p.18, hedder det fx: »[…] særhederi isotopsammensætningen af andre stoffer tyder på atder allerede dengang [for 3,8 mia. år siden i Vestgrøn-land] levede organismer der kunne lave fotosyntese,hvor uorganisk kulstof vha. energi fra sollyset blev ind-bygget i organiske stoffer, altså temmelig kompliceredelivsformer med et uventet avanceret apparat.«

Det lyder jo meget enkelt som sagen fremstilles her.Men rent faktisk skøjter ‘forklaringen’ her let og eleganthen over problemet med hvor disse “temmelig kompli-cerede livsformer” så skulle komme fra. Opstået af sigselv? Opstået ved hjælp af mutationer og naturlig selek-tion på livsformer uden dette “avancerede apparat”?! Iså fald hvilke? – Fotosyntesen er et maskineri på nano-plan som må bygges op i organismens celler fuldt fær-digt inden det er funktionsdygtigt. – Men læg mærke til:Flere og flere unge forskere ud over verden vil ikke læn-gere acceptere disse sådan er det bare-forklaringer! uden vi-

dere, blot fordi man ikke vil risikere at IDister skulle fåen fod indenfor.

Se nanobotter, besjæling, livets oprindelse, andrefunktioner, nærliggende forklaringer og verdensenergiproblem løst.

Behe, Michael – Man påstår at alle seriøse forskere erenige med darwinisterne om at evolutionen er foregåetnæsten som Darwin forestillede sig det. Men det passerikke. Der er i hvert fald én som kan få øje på et parproblemer. Hans navn er Michael Behe, og han er pro-fessor i biologi ved Lehigh University. Han er forfattertil over 40 videnskabelige artikler, men er mest kendtfor sine to bøger: Darwin’s Black Box: The BiochemicalChallenge to Evolution hvori han introducerer IC-begrebetog i øvrigt afslører en del hvide pletter på Darwins landkortaf den simple årsag at vi naturligvis i dag véd uendeligtmeget mere om “livets maskineri” end Darwin i sin tidkunne drømme om. – Behes seneste bog hedder TheEdge of Evolution: The Search for the Limits of Darwinism,og i den gør han rede for hvad Darwins forklaringerkan bruges til, og hvad ikke. – Hans forskning er i øv-rigt så overbevisende at mange andre forskere har fåetøjnene op for at evolutionen virkelig har sine begrænsningerhvis den skal betragtes med videnskabens briller. – Såder findes altså et par seriøse forskere mere end Beheselv der tvivler på at evolutionsteorien er den bedste afalle forklaringer på alle problemer.

bedre forklaring – [H] Undertiden bebrejder darwini-ster deres kritikere at de ikke “har en bedre forklaring”end evolutionsteorien. Men det er der faktisk ikke no-get i vejen med. Tvivlen på “den bedste af alle forkla-ringer” må altid være til stede. Og derfor er det natur-ligvis helt i orden at påpege svaghederne i darwinister-nes argumenter. Hvis der nu skulle være nogle!

Se også alternative teorier og naturlovene.

besjæling – De litterære fænomener besjælinger og per-sonificeringer bruges ofte i darwinismens forklaringsuni-vers. I eventyret kan dyr og planter tale eller tænke(Den grimme ælling viser fx at H. C. And. var besjæ-lingens mester). David Attenborough bruger besjælin-ger ustandselig når han skal presse darwinismens filo-sofi ned over sine naturiagttagelser. Evolutionen omta-les tit som en person med kreative evner, ja, selv “uord-nede atomer” besjæles med evne til at “gruppere sigselv”. Men det mest uhyrlige eksempel er Dawkins snakom de selviske gener.

beskrivelse af livet – Prof. Tyvand mener ikke livetkan defineres, blot beskrives, og det gør han sådan:

Liv er karbonbaseret algoritmisk aktivitetUdsagnet peger på tre essentielle ting:• Karbonbaseret: Liv involverer altid karbon (kul-

stof) som det vigtigste grundstof

11ORIGO 112

• Algoritmisk: Liv er altid algoritmisk med et for-mulerings- og et eksekveringsniveau

• Aktivitet: Liv medfører altid en kontinuerlig ak-tivitet

Karbonbaseret. Det at livet er karbonbaseret, betyderat grundstoffet karbon er uundværligt på alle niveauer ilivsprocesserne. Når det gælder formulering, lagring ogoverførsel af livets information, er grundstoffet karbonvigtigt hele vejen. Nitrogen, hydrogen og oxygen er og-så afgørende for livet, men mere som hjælpere i livspro-cessernes forløb.

Algoritmisk. En vigtig ting ved alt liv er at det er al-goritmisk. Mange sniger sig, bevidst eller ubevidst,uden om problemstillingen med overgangen mellemikke-algoritmiske processer i den døde natur og algorit-miske livsprocesser. Vil man hævde at livets oprindelseer en naturlig del af stjernedannelsesprocessen, måman også forklare hvordan livets algoritmer er blevettil.

Aktivitet er et afgørende aspekt ved alt liv. Aktivitetkoster og medfører et forbrug af nyttig energi. Hermeder vi røget ind i det uomgængelige problem med entro-pi:

Aktivitet er nemlig også slitage, aldring og død. Alt-så må livet kunne føres videre: Reproduktion.

bevidstheds-tærsklen – [PT] [6. trin i Dawkins’ listeover engangshændelser i livets historie.]

Her tages det for givet at hjernen og nervesystemeter på plads. Og så skal der pludselig opstå en bevidst-hed. Bevidsthed er noget vi mennesker er afskåret frafuldt ud at forstå. Ganske enkelt fordi det at skulle for-klare bevidsthed må forudsætte bevidsthed. Det er joen logisk umulighed at skulle forklare noget som man iudgangspunktet må forudsætte. Men bevidsthed ladersig ikke forklare ud fra naturlovene. Faktisk er hele pro-blemstillingen vendt på hovedet hvis vi forestiller os atvores bevidsthed skulle komme fra naturens love. Detforholder sig stik modsat: Det er det at vi har formule-ret naturlovene der forudsætter bevidsthed, ikke om-vendt.

bevis – Forskere taler normalt ikke om beviser. Ikke iDanmark i hvert fald. Men i populærvidenskaben bru-ges ordet alligevel tit – og temmelig lemfældigt.

Vi citerer fra Tyvands nye bog:Matematikere har aldrig noget at skjule når de laver

beviser. Darwinister derimod fortæller os dårligt nokhvad et bevis er, i deres verden. De siger bare at de hardem. Ufattelige store mængder endda, aldeles overvæl-dende! – Men hvad slags beviser er det så? Det får viikke at vide. Vi har brug for en klar grænsedragningmellem de fem slags beviser vi har:

1) Matematisk-logiske beviser2) Empiriske beviser3) Øjenvidne-beviser4) Historiske beviser

5) Juridiske beviserTyvand mener at noget af de mest iøjnefaldende

mangler ved darwinisternes forsøg på bevisførelse er:- Manglende tankerækker- Sammenblandingen af fortid og nutid- Bagklogskab forklædt som forudsigelserSe også cirkelargument.

Big Bang – I forbindelse med modellerne for univer-sets begyndelse (starttidspunkt) er designargumentet nublevet anerkendt. Det sker i sammenhæng med de s.k.naturkonstanter. Var de blot en lille smule anderledes,ville universet ikke kunne have udviklet sig til at rummeintelligent liv.

binære talsystem, det – Læs om det under firtalssyste-met.

bioinformatik – [ST+red] Molekylærbiologien har åb-net et vindue ind til livets mikrokosmos. Baggrundenfor bioinformatikken er matematikken: DNA er et digi-talt system med fire baser, proteinerne med 20 amino-syrer, og dermed har vi noget eksakt at regne på. Dethandler altså ikke om fornemmelser, antagelser og for-modninger, men om hard facts. Bioinformatik bliver bio-logiens næste mikroskop.

Hvad betyder digitalt design? Hvad betyder begre-bet design?

D. Ratzsch har en definition på design: »En abstraktstruktur som må siges at være i særlig grad er tanke-korreleret (knyttet til en tankevirksomhed).«

ID-forskerne ønsker at finde design i naturen, menkun i bestemte former. Her kommer begrebet IC ind.Man må nemlig konstatere at IC er udelukket i dentraditionelle evolutionære proces hvis man skal holdesig til naturlige forklaringer.

Inden for bioinformatikken er der nu flere der ar-bejder på at fremskaffe en metode til at måle informati-on set i sammenhæng med den biologiske funktion derligger i proteinsekvenser. Informationen måles i „Func-tional bits“ (i Fits) og kan direkte sammenlignes medDembskis Universal Probability Bound. Enhver observeretforøgelse i den funktionelle information over en grænsepå fx 60 bits i en struktur eller sekvens vil altid have enintelligent agent ansvarlig for forøgelsen. Se bl.a. KirkK. Durston et al.: Measuring the functional sequence comple-xity of proteins (Theoretical Biology and Medical Model-ling, 2007, 4). Man kan også se proteinerne som små‘mikroprocessorer’ som fungerer inden for et langtstørre ‘operativsystem’, den levende celle.

Se også Dembskis filter og punktet herunder bio-logien digital.

biologien digital – [PT] En helt grundlæggende poin-te i kritikken af darwinismen er at der ikke eksistererkontinuerlige overgange inden for biologien:

• Biologien er grundlæggende digital

ORIGO 11212

• Alle ændringer må derfor ske i distinkte springDette princip gælder alle genetiske ændringer hos

en art, alle fysiologiske og biokemiske ændringer i krop-pens processer og alle ændringer hos et individ i for-hold til de egenskaber som forældrene har haft.

Algoritmer er digitale. Digitale algoritmer kan ikkeblive til gradvis. Enhver algoritme må være funktionelhele vejen fra input til output.

Læs også om genbrug af organer i andre funktio-ner.

biologiske algoritmer – se algoritmer.

biomimetik – (eng.: biomimicry) [H] kalder man detbegreb der har med menneskets efterligning af naturenat gøre. Man taler også på engelsk om reverse engineering,dvs. “baglæns ingeniørkunst” eller konstruktioner mednaturen for forbillede. Velcro® er en opfindelse gjortmed inspiration fra burre-planten (Arctium) som hørertil kurvblomstfamilien. Eller hvad med gekkoens evnetil at klatre på alverdens underlag. Endvidere kanidrætsmænds ‘isposer’ være inspireret af bombarderbill-ens Lille Kemiker-sæt, dog med modsat virkning. Nårto væsker blandes, kan der opstå hhv. kulde og varme.Endelig kan myrens kommunikationsevner nævnes somet eksempel på en ting vi mennesker forsøger at efter-ligne. Biomimetik betegner i den teknisk-videnskabeligelitteratur de processer hvor det handler om at forstå ogindbygge de funktioner der findes på alle biologiskeniveauer, i menneskets design.

birkemålerforsøget – Herom skriver evolution.dkSelektion i alle retninger, med fotos af birkemålere påbirkebark: »Birkemåleren (Biston betularia) er et velstude-ret eksempel på hvordan retningsbestemt selektion

favoriserer en bestemt fænotype.Birkemåleren er en natsværmer deroprindelig havde lyse vinger, så den vargodt kamufleret på birketræernes lysebark.« (http://evolution.dk/dk/evoluti-on/biologisk-evolution/naturlig-selektion/selektion-i-alle-retninger.html)

Citat fra Evolutionens Ikoner (hvorhele den fantastiske historie kan læses),p. 156f:

»Stort set enhver lærebog der be-handler evolution, gengiver ikke blotden klassiske birkemålerhistorie uden atnævne at den er stærkt fejlbehæftet, denillustrerer den også med iscenesatte fo-tografier. 2000-udgaven af KennethMiller og Joseph Levines Biology medta-ger eksempelvis misvisende fotografieraf birkemålere på træstammer og kal-der Kettlewells arbejde “en klassisk de-monstration af naturlig selektion in ac-

tion.” På samme måde indeholder Burton GuttmansBiology fra 1999 de obligate fotos, opsummerer Kettle-wells forsøg og kalder birkemåleren “det klassiske ek-sempel på naturlig selektion.”

Mange lærebøger gentager myten om at lavs tilste-deværelse eller mangel på samme er en nøglefaktor ibirkemålerhistorien. […]

En canadisk lærebogsforfatter, Ritter, der godt vid-ste at birkemålerbillederne er iscenesat, har brugt demalligevel. […]. “Fordelen ved dette eksempel på naturligselektion er at det er ekstremt visuelt.” (Visuelt måske,men usandt). Ritter forklarer: “Vi vil først og fremmesthave ideen om selektiv tilpasning til at fænge hos læser-ne. Senere kan de så se mere kritisk på sagen.”

“Senere” kan tilsyneladende godt gå hen og blivemeget senere. Da professor ved Chicagos universitetJerry Coyne i 1998 fik kendskab til fejlene ved det klas-siske eksempel, var han langt inde i sin karriere somevolutionsbiolog. Hans erfaring viser hvor lumske evo-lutionens ikoner i virkeligheden er, eftersom de vildle-der selv professionelle. Coyne blev forståeligt nok pin-ligt berørt da han langt om længe fandt ud af at denbirkemålerhistorie han i årevis havde undervist i, var enmyte.

Coynes reaktion, efter at han havde fået kendskabtil sandheden, afslører den desillusion som vil brede sigmere og mere efterhånden som biologer opdager atevolutionens ikoner giver et fejlagtigt billede af sandhe-den. “Min egen reaktion,” skrev han, “minder om detchok jeg fik som 6-årig, da jeg fandt ud af at det varmin far, og ikke Julemanden, der kom med gavernejuleaften.”«

Så nu er spørgsmålet: Véd folkene bag evolution.dkheller ikke at birkemålere ikke sætter sig på træstammer,men at de om dagen gemmer sig oppe i bladhanget?!

blindt tilfælde – [H] Det er sket temmelig tit at darwi-nisten sniger en ateistisk dagsorden ind i sine lærebø-ger. Hvis det fx hedder at mennesket er resultat af etfuldkomment blindt tilfælde, og at evolutionen viser atmenneskelivet intet formål har, er han gået langt udover “sine beføjelser som ekspert”. Det kan godt væreat der ikke er noget formål i skabelsen. Men det er etfilosofisk spørgsmål, ikke et fag-biologisk. Så når noglesynes at Darwin har gjort det intellektuelt tilfredsstillen-de at være ateist, så fred være med dem. – Andre vilnok mene at med den ophobning i neodarwinismen afikke-forklaringer og forklaringer som er i direkte stridmed de kendte naturlove, er det så som så med det in-tellektuelt tilfredsstillende. Det er i de seneste år set atnogle ateister har opdaget miseren og udtaler at de fin-der det urimeligt at ID-argumenterne er blevet slagtetaf deres trosfæller. “For argumenterne til fordel forIntelligent Design er stærkere end de fleste vil indse.Intelligent Design kan forsvares som videnskabelig, ogder er virkelig er gode argumenter for en designer afuniverset.”

Når man er på natteNår man er på natteNår man er på natteNår man er på natteNår man er på natte-----arbejde som birkemå-arbejde som birkemå-arbejde som birkemå-arbejde som birkemå-arbejde som birkemå-lerlerlerlerler, gælder det om at, gælder det om at, gælder det om at, gælder det om at, gælder det om atfinde sig et godt ogfinde sig et godt ogfinde sig et godt ogfinde sig et godt ogfinde sig et godt ogsikkert sovested i desikkert sovested i desikkert sovested i desikkert sovested i desikkert sovested i delyse timerlyse timerlyse timerlyse timerlyse timer. Og det er. Og det er. Og det er. Og det er. Og det erikke på en birkestam-ikke på en birkestam-ikke på en birkestam-ikke på en birkestam-ikke på en birkestam-me, om man så er enme, om man så er enme, om man så er enme, om man så er enme, om man så er enlys eller mørk Blys eller mørk Blys eller mørk Blys eller mørk Blys eller mørk B. betu-. betu-. betu-. betu-. betu-laria.laria.laria.laria.laria.

13ORIGO 112

bogstavkombinationer –

Einstein har engang sagt: “Gud spiller ikke medterninger.” Einstein har ret: Han spiller scrabble.

Philip Gold

Selvom DNA-koden kan sammenlignes med bøger,skal man alligevel være lidt forsigtig med allegorien. Forhvor bogstaver i en bog kun optræder i sekvenser ogsom sådan fungerer udmærket, skal proteinet danne enfunktionel 3D-struktur for at kunne virke.

Nu er det jo ikke alle bøger der benytter et alfabe-tisk skriftsprog. De kinesiske skrifttegn er i denne sam-menhæng interessante, for de fremviser, på linje medfoldede proteiner, de funktioner på lavere niveau hvor-af dem på højere niveauer kan udledes.

Dette har betydning for vurderingen af de forskelli-ge data-programmer der simulerer ændringer i genko-den. Det korte af det lange er: Kan det skrives på kine-sisk (i 2 dimensioner), kan det også indkodes i et ge-nom. Læs mere om et program der tager højde for dis-se ting, Stylus, på ARN’s hjemmeside.

Læs om det på http://www.arn.org/top10/2008newsstories.pdf

Se også computermodeller.

Bohr-Einstein-diskussionen – Et af de fejlagtige ar-gumenter der bruges mod videnskabsdyrkelse i almin-delighed og darwinisme i særdeleshed, er citatet fra dendiskussion der var mellem Einstein og Bohr da sidst-nævnte fremkom med sin komplementaritetsteori. Ein-steins argument mod Bohrs model skulle være at “Gudspiller ikke med tegninger”. Men eftersom Bohrs teori idag er almindelig anerkendt, må logikken i denne argu-mentation være at “Gud rent faktisk spiller med ter-ninger”!

Se også bogstavkombinationer og tilfældighedsprin-cippet.

bottleneck – eller en flaskehals.Er en population lille, taler man om en bottleneck hvormange gener går tabt fordi hvert individ kun kan bæreto alleler af hvert gen. Det giver en forarmning af gen-poolen. Og det kan give meget store problemer i for-bindelse med redning af truede dyrearter. Nutidens be-stand af geparder er fx rendt ind i en sådan bottleneck.Men dette tab i en arts informationsmængde er tilsyne-

ladende ikke noget problem for darwinister. De ser detmod alle odds som en evolutionær fordel sådan at evo-lutionen kan foretage et spring fremad. Darwins små-forandringer i et individ har det nemlig med at drukne imængden når en dyrebestand er stor nok. Men hvis enpopulation er ekstremt lille, ville selv den mindste for-andring “have en chance”. Her glemmer man tydeligvisdet problem som mange menneskeskabte ‘artsforbed-ringer’ er rendt ind i: indavl!

Arter med meget store populationer viser, i mod-sætning til de små, meget stor stabilitet i genpuljenfordi den naturlige selektion holder tingene på plads:Ikke for megen skejen ud her, tak!

Se også rav.

brølere, darwinistiske – [PT] De to værste brølere idarwinismens historie har været Ilya Prigogines dissipa-tive strukturer og Manfred Eigens autokatalytiske hy-percykler (autocatalytic hypercycles). Disse to berømte vi-denskabsmænd mente at kunne beskrive nogle proces-ser som må være afgørende for livets oprindelse. Mendisse processer udretter ikke det de skal, af følgendegrunde:

• De er ikke regulative• De er ikke algoritmiske• De er ikke hierarkiske• De kan ikke udøve kontrol• De kan ikke reparere fejl• De kan ikke reproducere sig selv• De kan ikke lagres genetisk• De kan ikke programmeres genetisk• De repræsenterer ikke fosterudviklingen• De har ingen relevans for fotosyntesen• De konsumerer kun organisk materiale, de pro-

ducerer det ikke• De laver ingen orden, men snylter bare på den

orden der allerede findes• De smykker sig selv med plusordet selv-organi-

sering, men hvad der bliver organiseret på be-kostning af hvad, er uklart

Man giver her ustabilitet en ufortjent status somorganisering. Man laver forstyrrelse på forstyrrelse.Uorden oven i uorden. Ved at lave rod oven i rod håberman altså på at der skal opstå en orden af sig selv. Menaf begrebsparret rod og orden er det bare rodet som kanopstå af sig selv. Orden opstår aldrig af sig selv. Ordenfølger af algoritmer og af styring, ikke af ustabiliteter.

Læs om Behes ophobning af rod (træstammer iflod og forstoppelse i køkkenvasken) Se også entropi.

børn af stjernestøv – Jens Martin Knudsens berømteudtryk. Se stjernedannelsesprocessen.

Ccellulære automater – [PT] Stephen Wolfram har ind-ført nogle algoritmer som han kalder cellulære automater(CA). – Vi kan med det samme slå fast at en CA kun

ORIGO 11214

med deres protein-dele i 100-vis og ‘IFT-elevatoren’(det system som konstruerer cilierne nedefra og op)findes i eukaryotiske celler, men ikke i prokaryotiske.Og cilierne er ikke den eneste forskel. Som evolutions-biologerne Marc Kirschner og John Gerhart forklarerdet i The Plausibility of Life, så er det “nogle meget storenyopfindelser der følger med evolutionen af de førsteéncellede eukaryoter for 1,5-2 mio. år siden.” Opfindel-serne inkluderer så fundamentale funktioner som denkønnede formering (meiosis og rekombination), orga-niseringen af DNA i chromatin og beskaffenheden afcellens ‘protein-skelet’. Det er selvfølgelig rigtigt at deforskellige celletyper indeholder de samme slags syste-mer, fx den genetiske kode. Ikke desto mindre er detsådan, at som det er rimeligt at betragte en motorcykelsom et noget anderledes fungerende system end en cy-kel, således er det rimeligt at betragte eukaryoterne somselvstændige, integrerede og designede systemer fordieukaryote celler indeholder et væld af komplekse syste-mer som prokaryoter celler ikke har.«

Se også flagellen.

cirkelargument – Videnskabsfilosoffen Ronald Brady:“Ved at flette vores forklaring ind i definitionen på detvi vil forklare, udtrykker vi ikke en videnskabelig hypo-tese, men tro.” Eksempel: Man daterer et lag ud fra deledefossiler der findes i det, derefter vender man argu-mentet om og siger at fordi dette fossil er fundet i dettelag, er det så og så gammelt. Så når man påstår at livetshistorie er fortalt af fossilerne, er det fordi fossilerne ersat i system af “livets historie”. Forestillingen bestem-mer virkeligheden. Se fx abe-menneske-ikonet, og læsom tolkningen af menneskefodspor. – Man kan ogsånævne problemet med darwinisters brug af begrebethomologi.

codon –Se firtalssystemet.

co-evolution – Se våbenkapløb.

computermodeller – eller IT-eksperimenter med evo-lutionen. Oversat fra ARN:

Se billedet i større format i Se billedet i større format i Se billedet i større format i Se billedet i større format i Se billedet i større format i Humlebien kan ikkeHumlebien kan ikkeHumlebien kan ikkeHumlebien kan ikkeHumlebien kan ikkeflyveflyveflyveflyveflyve.....

har meget lidt at gøre med biologiske algoritmer. Det erfordi en CA er en degenereret algoritme i den forstandat den kun indeholder én instruktion. – En CA inde-holder ingen vejkryds hvor algoritmen kan vælge mel-lem forskellige veje videre frem, fordi en CA kun er eneneste instruktion der gentager sig selv.

Selvom Stephen Wolfram har en pointe med at bio-logisk liv er algoritmisk, er der alligevel en afgørendeforskel mellem Wolframs og livets algoritmer. De beståraf kommandoer som må udføres i en vis rækkefølge,og denne rækkefølge kan ikke byttes om. – WolframsCA’er sætter sig mellem to stole, mellem de love dergælder for den døde materie, og biologiens love:

• CA’er beskriver ikke den døde natur. Disse algo-ritmer kræver at tiden deles op i smådele. Dette er istrid med lovene for den døde natur, som kræverkontinuerlig tid.• CA’er beskriver ikke biologien. Disse algoritmerbestår ikke af ikke-kommutative sekvenser af kom-mandoer, sådan som de genetiske algoritmer gør.CA’er består kun af en eneste kommando som gen-tages om og om igen.CA’er giver altså ingen adækvat beskrivelse af hver-

ken naturens biologiske liv eller den døde materies ik-ke-liv. Deres anvendelsesområde er dermed begrænsettil menneskelige formål. CA’er kan definitivt ikke bru-ges til at ‘bevise’ at livet følger af naturlovene for dendøde natur.

Se også Life.

Chomsky – Sprogforskeren Noam Chomsky har klarterkendt at sprogets semantiske system (dvs. mening ogbetydning) må skyldes noget højere end sproget selv.Den menneskelige rationalitet, som den fx kommer tiludtryk i sproget, er noget fantastisk noget. Men hvadforudsætter det menneskelige sprog? Noam Chomsky:“For menneskers vedkommende er der al mulig grundtil at tro at sprogets semantiske system i det store oghele er givet af en magt der er uafhængig af vores be-vidste valg.” I middelalderen ville man have udtryktChomskys pointe med henvisning til at logikken, her-under sprogets semantiske system, er Guds værk. Spro-get er Guds gave til mennesket.

Se sproget, videnskabens pionerer og Gud i natur-videnskaben.

cilier – eller fimrehår, bakteriers bevægeapparat. [H&]Der er der talrige IC-systemer i naturen. Inden i ciliernefindes et transportsystem som nærmest er at sammen-ligne med en elevator på nanoplan. Det kan man findeen beskrivelse af i Humlebien …

Behe skriver i sin bog The Edge of Evolution:»Eukaryotiske celler [celler med cellekerne] indehol-

der en stor mængde komplekse systemer som de mereenkle celler uden cellekerne (pro-karyote) mangler, sy-stemer som ligger langt uden for hvad darwinismensværktøjer kan klare. Cilier [beskrevet i bogens kap.5]

15ORIGO 112

»Biologic Institute frigiver computerprogrammet Sty-lus: A System for Evolutionary Experimentation. Forskere fraBiologic Institute hvor man undersøger ID-koncepter ibiologien ud fra eksperimentale, informationsteoretiskeperspektiver, har skrevet en artikel i PLoS One (4. juni2008) om deres open-source evolutionssimulationspro-gram Stylus. I det seneste årti har der været en hel delop-standelse over computersimulationer af darwinistiskevolution. Det der har skabt mest røre, er Avida fraMSU Digital Evolution Laboratory. Avida-folkene på-står at deres arbejde ikke blot er simulationer, men rentfaktisk darwinistisk evolution in action. – Men hvad erdet så der gør Stylus interessant? En forsker ved navnDouglas Axe forklarer at hvis det betyder noget at eks-perimenter er realistiske, så viser Stylus hvor langt vækAvida befinder sig fra en virkelig ‘evolutionsbegiven-hed’. Stylus kommer til at anvise nye veje til en bedøm-melse af i hvor høj grad småorganismer kan forvandlesevolutionært eller ej, og om det virkelig er muligt at be-væge sig fra livets simple byggeklodser op til de merekomplekse og nødvendige livsfunktioner uden en intel-ligent medaktør.«

Se også bogstavkombinationer og livsfjerne pc-spil.

Conway – se Life.

Copernicus – Se Kopernikus.

DDarwin – om diskussionens betydning.Charles Darwin har udtalt: “For en hvilken som helstdiskussion gælder at man alene når frem til et rimeligtresultat hvis begge sider får lov til at fremlægge deresfakta og argumenter i fuldt omfang, og at de bliver op-vejet mod hinanden.”

Darwin himself: “A fair result can be obtained onlyby fully stating and balancing the facts and argumenton both sides of the each question.”

Darwin online på dansk: http://darwin-online.org.uk/EditorialIntroductions/BrondumLarsen_DescentDanish.html

Darwin 200 år – en festbrems – Peder Tyvands nyebog. Referencer til eller direkte citater herfra er i dette‘leksikon’ mærket med [PT].

Darwin og embryologi – [Fra Evolutionens Ikoner,kp.5] »“Det forekommer mig,” skrev Darwin i ArternesOprindelse, “at de vigtigste kendsgerninger i embryologi-en […] kan forklares ud fra princippet om variationer imange efterkommere fra en eller anden urstamfader.”Disse de vigtigste kendsgerninger var ifølge Darwin at“de fostre der stammer fra de mest forskellige arter,men som tilhører den samme klasse, er meget ens. Mennår de er fuldt udviklet, er de vidt forskellige.” Darwinræsonnerede som så at et “fællesskab i fosterstruktur

åbenbarer et nedstamningsfællesskab,” og han konklu-derede derfor at fostre på et tidligt stadium “viser os etmere eller mindre komplet billede af hvordan en forfa-der har set ud i sit voksenstadium.” Med andre ord vi-ser ligheder i tidlige fostre ikke blot at de nedstammerfra en fælles forfader, men de røber også hvordan den-ne forfader har set ud. Darwin anså altså dette for atvære “det allervigtigste enkeltargument for” sin teori.Således “er det sandsynligt, ud fra det vi véd om fostrehos pattedyr, fugle, fisk og krybdyr, at disse dyr er mo-dificerede efterkommere fra en eller anden urforfader,”skrev Darwin. I sin bog The Descent of Man udvidedeDarwin sin deduktion til også at omfatte mennesket:“Selve [menneske]fosteret kan på et meget tidligt stadi-um næsten ikke skelnes fra de andre medlemmer afhvirveldyrenes gruppe.” Da nu mennesker og andrehvirveldyr “går igennem de samme tidlige udviklings-stadier … bør vi ærlig vedgå at de har fælles afstam-ning.”

Men se lige Haeckels fostertegninger.

Darwin og Gud – Et overset aspekt ved darwinismener at Darwin faktisk har brugt Gud i sin forklaring pånaturens indretning. Han mente fx at dyr der snylter påandre dyr, ikke kan være resultat af en god Guds ska-bertanke. Sjovt nok bruger David Attenborough(BBC’s evolutionsdarling) samme begrundelse i sit svarpå angreb fra creationister som i vrede breve bebrejderham at han ikke giver Gud æren for naturens skabelse.Han forklarer hvorfor han ikke giver Gud æren for athave skabt naturens væsner: – De taler altid om smukkevæsner som kolibrier. Men jeg svarer ved at sige at jegtænker på et lille barn i det østlige Afrika med en ormder gnaver sig gennem øjeæblet. Ormen kan ikke over-leve på nogen anden måde end ved at gnave sig gen-nem øjeæblet. “Jeg synes det er hårdt at forene medtanken om en guddommelig og velvillig skaber,” sigerDavid Attenborough. – Tydeligere eksempel på at blan-de Gud ind i forklaringerne skal man vist lede længe ef-ter.

Se også God of the Gaps.

darwinismen – opstod i en tid da næsten al naturvi-denskab byggede på tanker om sammenhæng og konti-nuitet. Darwinismen kom frem i en tid hvor store ideo-logiske bygningsværker blev rejst, ud fra et lille sætgrundtanker. En tid hvor kunsten var domineret af destore europæiske, romantiske historiefortællinger. Ogvidenskaben af den engelske imperialisme.

I dag har darwinismen mere og mere en religionskendetegn, med dogmer som man helst ikke skal stillefor nærgående spørgsmål til (se ikoner). Og med myto-logiske begreber som fx selviske gener, eller hvor manindvier naturlige foreteelser til sakrale betydninger (mu-tationer og naturlig selektion).

“Evolution er en videnskabelig fastslået kendsger-ning,” siger darwinisten og tilføjer: “Det bevises af fx

ORIGO 11216

husdyravl, hunderacer, planteforædling og bakterieresi-stens.” Det lyder så overbevisende at enhver kritik sy-nes at falde til jorden, for darwinisten siger i princippetikke noget forkert, men glemmer at forklare hvilkentype evolution det drejer sig om.

De fleste er ikke klar over at det er nødvendigt atskelne mellem makro- og mikroevolution.

Se også darwinismen som religion, neodarwinismenog postdarwinismen.

darwinismen som fortælling – [PT] Darwinismensom fortælling har overtalt mange. Folk kan blive over-rumplet af en historie, blive bjergtaget, blive overtalt ogføle at fortællingen har gyldighed.

Reklamens historier har aldrig haft som mål at over-bevise, kun at overtale. Darwinismen passer bedre ind idagens mediebranche end i dagens videnskab. Darwi-nismen har været tidligt ude med det narrative i forholdtil mange andre fag. Se teori eller fortælling.

Fortællingen starter med personen Charles Darwin.Den bygger sig derpå op omkring Darwins studier oghans lange sørejse. Så kommer klimakset: På sørejsenfår han en vision. Visionen danner grundlag for Dar-wins forfatterskab og videre livsløb.

Den darwinistiske fortælling har til opgave at få ostil at føle – ikke tænke – at alle livsformer hænger sam-men i én sammenhængende naturlig afstamningskæde.Vi skal ved fortællingens hjælp opleve enheden i dennaturlige kødelige kæde som forbinder alle livsformer inutid og fortid. Den kæde der forbinder alt som lever,uden brud eller unaturlige hændelser af nogen slags.Darwinismens budskab er at vi alle skal føle dennesammenhæng, uden at tænke for meget over det. Detvirker bare forstyrrende at tænke for meget før følelser-ne har fået lejret sig.

Videnskaben forbinder ikke urcellen med mennesket. Man-ge tager det for givet at dette er et uundgåeligt viden-skabeligt faktum. Men videnskaben kender ikke til ensådan forbindelse. Det er den darwinistiske fortællingsom konstruerer denne forbindelse hele vejen fra ur-celle til menneske. En forbindelse som slet ikke findes ivirkeligheden.

Se historien om menneskets evolution og teori ellerfortælling.

darwinismen som religion – Visse dele af darwinis-men virker som en fanatisk religion. Man reagerer medindædt vrede hvis nogen så meget som antyder at derkan være argumenter som halter, at den ortodokse tolk-ning af data ikke er rimelig, og at man benytter sig afmyter i sin verdensforståelse, myter som ikke kan for-lades uden at de troende tager skade på deres sjæl. Tilde mest hårdnakkede myter hører at Darwins bog Ar-ternes Oprindelse skulle være udsolgt sammen dag denblev udgivet; at Darwin skulle ligge begravet ved sidenaf Newton (som en eller anden form for anerkendelseaf berømthedsniveau?!); og at Darwins ideer først og

fremmest var et opgør med Kirken. Til støtte for sidst-nævnte dogme lanceredes så myten om Galilei sompassende urfortælling. At disse myter ikke har den storejordforbindelse, er mindre væsentligt. Frederik den Sto-re mente jo at enhver måtte blive salig i sin tro; men deter ikke hovedsagen. Det mærkelige er at man bliver vedog bliver ved med at gentage disse myter. Hvis darwi-nismen som ideologi var forankret i empirisk forskning,ville man for længst have sat videnskabshistorikerne påsagen og få skilt skidt fra kanel.

Som det er nu, lader man hellere svensk tv varmeop til Darwin-året med et evolutionsoratorium medbl.a. følgende inciterende recitativ: “Livet er blevet til idybhavets katedraler af smokers i et svovlrigt miljøuden ilt …” Som Skabelsen har sit oratorium, såledeshar evolutionen nu også fået et.

Læs om recitativets sandhedsværdi i opslaget denoprindelige atmosfære.

darwinismens ikoner – består af de mest almindeligeargumenter for evolutionen:

• ‘Miller-kolben’ hvor man efterligner Jordenstidlige atmosfære.• Livets evolutionære stamtræ, ‘Darwins livstræ’.• Knoglestrukturer der lader sig sammenligne ledfor led, og som indicerer en evolutionsmæssig fællesoprindelse, nemlig i en flagermusevinge, luffen på etmarsvin, en hests ben og et menneskes arm oghånd. Se sammenlignende anatomi.• Haeckels fostertegninger som viser at padder,krybdyr, fugle og mennesker alle nedstammer fra etfiskelignende dyr.• Archaeopteryx: En forstenet fugl med en kæbeforsynet med tænder og vinger med klør, et missinglink mellem fortidens krybdyr og nutidens fugle.• Birkemålerforsøget, det mest kendte eksempel påevolution ved naturlig selektion.• Darwins finker på Galápagosøerne: Da dennaturlige selektion har bevirket at finkernes næbmed tiden er blevet forskellige, har én oprindeligfinkeart splittet sig op i tretten forskellige. Denneopdagelse har inspireret Darwin til at udarbejde sinevolutionsteori.

Det mest brugte ikon ser sådan ud. Det sjove er atDet mest brugte ikon ser sådan ud. Det sjove er atDet mest brugte ikon ser sådan ud. Det sjove er atDet mest brugte ikon ser sådan ud. Det sjove er atDet mest brugte ikon ser sådan ud. Det sjove er atmaterialet til dette “materialet til dette “materialet til dette “materialet til dette “materialet til dette “ret præcise billede af menneret præcise billede af menneret præcise billede af menneret præcise billede af menneret præcise billede af menne-----skets evolutionskets evolutionskets evolutionskets evolutionskets evolution” kan rummes i en skrivebordsskuffe.” kan rummes i en skrivebordsskuffe.” kan rummes i en skrivebordsskuffe.” kan rummes i en skrivebordsskuffe.” kan rummes i en skrivebordsskuffe.Og ingen af fundene underbygger ideen.Og ingen af fundene underbygger ideen.Og ingen af fundene underbygger ideen.Og ingen af fundene underbygger ideen.Og ingen af fundene underbygger ideen.

17ORIGO 112

• Bananfluen med et ekstra sæt vinger der viserhvordan gen-mutationer kan føre til evolution.• Hestens stamtræ.• Og ikoner over alle ikoner: Tegningen af abe-lignende væsener der i et evolutionært forløb udvik-ler sig til at blive mennesker. Se abe-menneske-iko-net.Disse ikoner bliver ofte brugt som argumenter for

Darwins udviklingsteori. Ikke desto mindre giver de allesammen et forkert billede af virkeligheden: Nogle afdem er blot antagelser eller hypoteser, men de præsen-teres som var de observerede kendsgerninger. Andrespringer let og elegant hen over voldsomme kontrover-ser blandt fagfolk, uenigheder som har vidtrækkendebetydning for teorien. Men det værste af det hele er atnogle af ikonerne er i direkte modstrid med empirien.

darwinismens mekanismer – og deres forhold tilbiologiske hierarkier. [PT]

Mekanisme nr. 1: mutationer. Tilfældige mutationer eret fejlskud i forhold til hierarkier. Det er ikke mulig atopbygge hierarkier vha. mutationer. Det bedste mankan håbe på, er at et allerede eksisterende hierarki ikketager skade af mutationer. Omfattende mutationer vilbryde en hierarkisk rangorden og måske lige frem redu-cere antallet af hierarkiske niveauer. Dette kan medføreså store skader at hele organismen går hen og dør, må-ske allerede på fosterstadiet.

Mekanisme nr. 2: selektion. Naturlig selektion kan kunanvendes inden for et givet hierarkisk niveau. I hvertfald hvis man skal prøve at give en kvantitativ beskrivel-se af den naturlige selektion, ved hjælp af fitness-be-grebet.

darwinismens tidsfaktor – [PT] Et oftere og ofteregentaget mantra er: “tidligere end hidtil antaget …”Det er ikke bare troen på spontan generering der afstrategiske grunde er blevet flyttet bagover i tid af dar-winisterne. Den samme undvigelsesmanøvre benyttesfor alle betænkelige overgange mellem arter på vejen fraamøbe til menneske.

Darwinisterne flytter alle problematiske afstam-ningsforhold tilbage i tiden: Der er vist nok ingen nule-vende dyr der stammer fra andre bestemte typer dyrlængere. Mennesket stammer ikke længere fra aberne,men har fælles abelignende forfædre med aberne. Manflytter hele spekulationen om en fælles afstamning såpas langt tilbage at den forsvinder i fortidens tåger.Netop så langt tilbage så det bliver umuligt at kommemed indvendinger mod denne spekulation.

darwinister – Ifølge nogle darwinister er det absurd atbruge betegnelsen darwinister; det ville være mindre mis-visende at tale om biologer “da alle biologer er enige omevolutionen som en kendsgerning; man kunne lige sågodt kalde nogle fysikere for newtonister!” – Dennesammenligning er efterhånden meget brugt. Det bliver

den ikke mere rigtig af. Man behøver ikke skelne mel-lem newtonister, einsteinister og eventuelle bohristerblandt fysikere, for de holder sig alle inden for fysik-kens regler i deres forklaringer. Det kan man desværreikke sige om de biologer som med rette kan betegnesdarwinister. De lader nemlig tit som om biologi ikke er etspørgsmål om fysik. Det er fx en fysisk kendsgerning(på linje med tyngdekraften, ja) at kun liv kan skabe liv.Det har Pasteur for længst påvist med styrke. Med enpåstand om det modsatte kommer man nemlig megethurtigt på kollisionskurs med de fysiske love, herundertermodynamikken.

Se også liv på Mars og nanobot.

darwinistlogik – Darwinister begår ofte følgende lo-giske fejlslutning: Når noget er muligt (“man kan for-stille sig at …”), så er det også sket. Og da det er sket,er alle indvendinger dermed fejet af bordet!

Se også levende fossiler.

darwinkritik – Når danske medier, fra IlluVid over destore aviser til DR, skal referere til kritiske røster overfor Darwins forklaringer, henvises der altid til religiøsestemmer. De faglige indvendinger hører man aldrig om.Som om de ikke eksisterer. Det turde dette temanum-mer være et bevis på at de gør. – Det kan undre at jour-nalister ikke anderledes går efter dette cover up (som dethedder på moderne dansk). Journalister plejer ellers athave næse for når noget ikke må komme frem, når derer fordægtighed med i spillet osv. Den konsekventemisinformation om darwinkritikkens faglige side må davirke betænkelig på selv konsensusprægede videnskabs-journalister. – Man må undres!

Se også djævelens advokater, faglig kritik af Darwinog med Gud mod Darwin.

Darwins finker – En velbevandret myte vil vide atDarwin, da han ankom til Galápagos, fik sin åbenba-ring om evolutionen ved at iagttage øernes forskelligefinker. Sandheden er lidt mere tør og kedelig: Det varførst efter sin hjemkomst at Darwin overhovedet be-gyndte at interessere sig for finker. Og at han overhove-det kunne få noget ud af finkerne på dette sene tids-punkt, skyldtes at andre af ekspeditionsdeltagerne havdelavet notater om dem.

Se også evolutionens ikoner og Lacks finker.Darwins finker udgør blot et dårligt eksempel på

speciation (artsdannelse), og de kan alene bidrage til for-ståelse af mikroevolution. Denne del af evolutionen eret veldokumenteret fænomen, hvorimod makroevoluti-on (hominider til mennesker, øgler til fugle og biologi-ske komplekse strukturers tilblivelse i evolutionen) hvi-ler på udokumenterede påstande. Der er noget af etspring fra forandringer i næbstørrelser til frembringel-ser af næb, for slet ikke at tale om finkerne selv, i dethele taget.

ORIGO 11218

Darwins forklaringer – betegner i dette ‘leksikon’ altdét der i dag påstås i go’e, gamle Darwins navn. Hansom var tvivlens mester, bliver nu tillagt forklaringersom virker en anelse mere skråsikre. Hør blot her IlluVids forklaring på menneskets smil (2/2009, p. 9): »[…]De før så intimiderende hjørnetænder var nu en sølletrussel som blev afløst af andre trusselsmetoder, fx ud-viklede vores forfædre truende positurer med en steneller kæp. Hvor aberne kunne vise tænderne frem for atjage fjenden på flugt, var vore forfædres små hjørne-tænder uegnede til at jage fjenden en skræk i livet, ogderfor holdt vi op med at vise vores tænder frem for atvirke truende.«

Og så kommer en virkelig godbid af en ikke-forkla-ring: »Evnen til at vise tænder havde vores forfædreimidlertid stadig, og dermed var evnen blevet tilovers.Men evolutionen står aldrig stille, og den lader ikke en evne derén gang er udviklet, stå uudnyttet hen. Derfor fandt vi en ny an-vendelse af evnen til at vise tænder. Vi udviklede vores kom-plekse ansigtsmimik og i den forbindelse også tandsmilet.« (Ori-gos fremhævelse. NB i øvrig den personificerende an-vendelse af ordet evolutionen.)

Man kunne jo opfordre til et passende kontrolfor-søg: Tag en kæp og begiv dig ud i en chimpanseflok el-ler et løvekobbel og se truende ud. Hvis du ikke bliverædt, er der måske noget om snakken!

Se også bare sådan!-forklaringer og læs om Tiktaaliki fra vand til land.

‘Darwins livstræ’ – et af evolutionens ikoner.Lars Vogt i februarudgaven af Cladistics, 2008, artiklenThe Unfalsifiability of Cladograms and its Consequences:»Forsøgene på at opstille fylogenetiske træer har ikkemeget med videnskab at gøre, og kladiogrammer repræ-senterer ikke naturvidenskabelige, men metafysiske hy-poteser.«

Dawkins, Richard – og de selviske gener. Dawkinshar sagt: “Darwins teori om evolution ved naturlig se-lektion er tilfredsstillende fordi den viser os en mådehvorpå enkelhed kan forvandles til kompleksitet, hvoruordnede atomer kan gruppere sig selv i form af mereog mere komplicerede mønstre indtil de er endt med atfremstille mennesker.”

Se besjæling, socialdarwinisme og engangshændel-ser i livets historie.

[PT] Dawkins er mester i at feje problemer ind under gulv-tæppet. – Dawkins springer let og elegant over tilblivel-sen af alle de feedback-løkker der skal være på pladsfor at livet skal kunne opstå; og over alle de forhindrin-ger fysikken sætter for at livsprocesserne skal komme igang: entropiproduktion og degradering af fri energi.Og han nedtoner oxygenets dobbeltrolle som livets venog fjende. Ven når man skal nedbryde og udnytte orga-nisk materiale, altså når man skal trække vejret og spise.Fjende når man skal etablere alle de led der er nødven-dige i det organiske materiales produktionsapparat.

Dawkins glemmer endvidere konsekvent planteriget ogfotosyntesen. Han glemmer producenten og hylderkonsumenten af organisk materiale. Dawkins gør detusminkede snylteri til livets startprincip. Problemet er atder til at begynde med ikke fandtes noget at snylte på.Dawkins tager reproduktion for givet hele vejen, hanfortier de vanskeligste spring i dyreriget, og han negli-gerer totalt dyrenes instinkter og tilblivelsen af genetiskfejlretning og immunsystemet. Dawkins tager funktio-nalitet for givet hele vejen. I denne fiktive verden er detikke noget problem at gå fra bløddyr til hvirveldyr, frafisk til amfibier, fra amfibier til krybdyr og fra krybdyrtil pattedyr.

Se også engangshændelser i livets historie, og læsom Dawkins’ krumspring mht. kumulative ændringer ifirtalssystemet.

debatniveauet – for eller imod darwinismen. Der erkommet en underlig ømskindethed over nogle darwini-ster efter at de selv eller andre med dem i årevis har hå-net skabelsestroen; evolution.dk slår heldigvis en andentone an. For et arguments gyldighed eller mangel påsamme kan nu engang ikke afgøres af hvem der sigerdet, om det er kendt ulovligt, om det er upopulært, omdet er røget ud mellem sidebenene, eller om de flesteikke tror på det.

definition på liv – En sådan er umulig, men man kangive en beskrivelse af livet.

Dembskis filter – Matematikeren William Dembskihar lavet en algoritme til bestemmelse af om et biolo-gisk system er et IC-system eller ej. Metoden kaldesDembskis filter, og den kan fremstilles ved hjælp af etflowchart/rutediagram.

Vi anven-der nu Demb-skis filter påprof. Wilder-Smiths knu-deeksempel.Det var den-gang i midt-80’erne hvorlæsningen afDNA-koder-ne endnu vari sin vorden,men manhavde opda-get at hvertsåkaldt codonhar et start-og et stopsig-nal, sådan at‘læseren’ (ri-

Dembskis filter

Start

uforudsigeligt?

komplekst?

specificeret?

Design

NEJNEJNEJNEJNEJ

NEJNEJNEJNEJNEJ

JAJAJAJAJA

JAJAJAJAJA

JAJAJAJAJA

lovmæssighed

tilfældighed

tilfældighed

NEJNEJNEJNEJNEJ

19ORIGO 112

bosomet) véd hvornår den skal begynde og hvornården skal holde op med at læse koden for det proteinder skal fremstilles i cellefabrikken. Og bare det at manhavde opnået denne viden, var for professoren vidnes-byrd om at vi her står med et ‘sprog’. Og så halede hanet polynesisk knudetov op af lommen. På dette kom-munikationsmiddel sidder knuderne i et ganske bestemtmønster efter hvilke talværdier de repræsenterer. Dvs.koden i tovet er ikke bestemt af tovet selv, men påført‘mediet’ af en udefra kommende intelligens. Tovet varaltså forsynet med information.

1. test: Er den måde hvorpå knuderne er anbragt påtovet præget af uforudsigelighed? Hvis nej, er det altså no-get i tovets struktur der har bestemt hvor knuderne skalsidde. Hvis ja, så er det ikke tovet der bestemmer knu-dernes placering. – Da svaret her tydeligvis er JA, går vividere til næste delfilter:

2. test: Er der en form for kompleksitet i knudernesanbringelse. Hvis nej, sidder de altså mere eller meretilfældigt. Hvis ja, betyder afstanden mellem knudernederimod noget. – Svaret er igen JA.

3. test: Er der i knudernes anbringelse et specifiktmønster som kan læses af andre (indeholder tovet etbudskab)? Hvis nej, må knudernes placering igen til-skrives tilfældet. Og design er dermed udelukket! Hvis ja,kan vi med Wilder-Smiths ord tillade os at fastslå at to-vet indeholder en besked, et budskab. IDisten vil sige:Her kan vi alle (darwinister som ikke-darwinister) kon-statere at det er et design vi står over for.

Denton – Se selvorganisering.

design i biologien – [PT] [H]I biologien findes der mange designprincipper:

1) Genetisk baserede algoritmer er detgrundlæggende designprincip i biologien2) Ureducerbar kompleksitet [IC] er et biologiskdesignprincip3) Makroskopisk funktionalitet er et biologisk de-signprincip4) Hierarkier er et biologisk designprincip5) Aflæsning af genetisk information er ikke muliguden design6) Biologisk kopiering er ikke mulig uden design7) Dembskis filter indkredser de designedealgoritmer ved at eliminere både tilfældighed ognaturlove som mulige årsager

design-argumentet – stammer fra W. Paleys tankerom et fundet ur på heden. Men hvor Paleys filosofihurtigt ender i en God of the Gap-problematik, holderdet moderne designargument (som ID-forskningenbruger det) sig til følgende konstatering:– Der findestræk ved visse biologiske systemer der ikke udtømmen-de kan forklares som resultat af den naturlige selektion+ mutationer!

Se IC-systemer, Dembskis filter, Paleys ur og ID.

Det’ spørgsmål om fysik – [H] Når en sten falder tiljorden når man slipper den, er det et spørgsmål om fy-sik; når man kører for stærkt ind i et sving, og bilenvælter rundt på taget, er det et spørgsmål om fysik; OGnår organiske molekyler ikke bare af sig selv opbyggersig i komplicerede nanomaskiner, er det også et spørgs-mål om fysik, nemlig retningen for kemiske reaktionerog termodynamik. Så mange af Darwins forklaringerholder sig netop ikke inden for det fysisk mulige, ogderfor er det også absurd at darwinister påstår at stor-skala-evolutionen, fra mikroorganisme til menneske, eret spørgsmål om fysik. – Forestillingen hører så klartinde under begrebet metafysik.

Se også DNA.

digital – livet er digitalt. Hvordan skal det forstås? IDNA’et ligger en slags digital kode; den er godt nokskrevet i et firtalssystem, men principperne er de sam-me.

Se IT og biologi, bioinformatik.[PT&] De forskellige naturvidenskabelige fagområ-

der er i forskellig grad blevet digitaliseret og fornyet.Darwinismen er i det lys noget bagefter fordi den stadigholder sig til før-digitale forestillinger.

Fra 1880-tallet og helt frem til i dag er der foregåetfire parallelle digitale revolutioner:

(1) Inden for biologien startede denne revolutionmed Mendel og de Vries og kulminerede med opdagel-sen af DNA-spiralen (Crick og Watson).

(2) I fysikken med Einstein og Bohr og kulmineredemed Schrødinger, Heisenberg og Dirac.

(3) I matematikken med Russell og Gödel og kulmi-nerede med Mandelbrot og Feigenbaum.

(4) Indenfor informatik og kommunikation medTuring, Wiener, von Neumann og Shannon.

Disse fire digitale revolutioner ser ud til at nærmesig hinanden. Der udvikles stadig flere tværfaglige digi-tale mødesteder hvor man forener genetik, mikrobiolo-gi, nanoteknologi og informationsteknologi.

Se også bioinformatik, biologien digital og kontinu-itet.

digitale algoritmer – [PT] se også algoritmer.Digitale algoritmer er i færd med at revolutionere mo-derne teknologi. Men videnskabeligt set indfører algo-ritmer mange vigtige begrænsninger, og de skaberuoverstigelige problemer for darwinismen.

• Alle kendte algoritmer må antages at være designet:Man har endnu ikke er fundet entydige algoritmer som erblevet til af sig selv.

• Alle algoritmer er hierarkiske. Der findes mindst tohierarkiske niveauer : Formuleringsniveauet (software) ogeksekveringsniveauet (hardware).

• Progressionen i en algoritme består almindeligvis afikke-kommutative trin (instruktioner). Evt. kommutativeele-menter i algoritmen samles som regel inden for et trin.

• Der findes ingen entydige algoritmer i de grundlæggende

ORIGO 11220

fysiske naturlove. Alle kendte love for den døde natur ser udtil at være ikke-algoritmiske.

• De grundlæggende livsprocesser består oftest af entydi-ge algoritmer. Der findes også en del biologiske algoritmermed indbygget ‘slør’, altså slingringsmoment eller tilfældighedi form af flertydighed. Det mest kendte eksempel er forme-ringen, hvor man regner med at reduktionsdelingen skertilfældigt.

• Funktionelle algoritmer bør opfattes som en helhed. Enbiologisk algoritme må almindeligvis være fuldstændig før denkan iværksættes.

• Algoritmer kan aldrig starte fra et nulpunkt. Enfunktionel algoritme danner oftest en ubrydelig helhed.Mange algoritmer kan ikke opbygges trin for trin.

• Det er vanskeligt at forbedre en algoritme. En algorit-me som ikke er god nok, må ofte erstattes af en helt andensom er bedre designet fra grunden af.

• Algoritmer kan være inkonsistente og ikke foretage detder er meningen de skal gøre.

• Algoritmer kan gå i stå.• Algoritmer kan gå i stykker.• Darwinismens såkaldte mekanismer er ikke i overens-

stemmelse med algoritme-begrebet• Mutationer forudsætter at der findes færdige algoritmer,

og at det giver mening at forandre et enkelt trin i en algorit-me. Mutationer er et fremmedelement i forhold til algoritmer.Enhver mutation vil forstyrre eller bryde en algoritme op.

• Naturlig selektion forudsætter at der findes færdige al-goritmer og kan ikke gøre noget for at forandre dem. Natur-lig selektion kan ikke bygge algoritmer. Naturlig selektionkan alene komme ind og vælge mellem de forskellige algorit-mer der allerede er etableret. At vælge ting bort er alt hvadden naturlige selektion kan gøre.

Algoritmiske processer kan som et hovedtræk kunanalyseres ved at gennemføre hele processen.

Alle algoritmer er direkte eller indirekte designet.Noget af grunden til at det er sådan, er at selve infor-mationsbegrebet er metafysisk.

dimensioner – Når fysikere skal forklare ting og sagervedr. universets opståen og tilstand, tillader de sig atinddrage dimensioner af en anden verden, antistof m.v.eller rettere: de er ikke blege for at tale om flere dimen-sioner eller flere verdener. Men mange af de menneskersom tænker snævert materialistisk, og som har travltmed at forsikre os om at evolutionen er lige så sikkersom tyngdekraften, kan kun forestille sig de 4 dimensi-oner når de skal forklare ting. Men hvad nu hvis de ikkeslår til for at give en fornuftig forklaring? Hvis nu mutatio-ner + naturlig selektion eller tilsvarende naturalistiskeforestillinger rent faktisk ikke kan forklare biodiversite-ten? Måske fordres der hertil at man medtænker heltandre dimensioner.

Se ID.

dino til fugl – En evolutionsforklaring ser fx sådan ud:“De dinoer som havde fjer på deres lemmer, ville kun-

ne have begyndt at udnytte disse fjers aerodynamiskeegenskaber, måske ved at svæveflyve mellem træer ellerved at løbe hurtigt hen over jordoverfladen. Fossilerviser en glidende overgang fra dun-agtige, hårlignendefjer til de stive svingfjer som danner hovedparten af enfuglevinge. Endnu en idé som får stigende tilslutningblandt forskerne, er at baskende forlemmer kan havehjulpet fuglenes forfædre til at løbe op ad stejle skrå-ninger eller til at klatre i træer – en teknik man ser hosnogle fuglearter den dag i dag.”

Et par distraherende facts til denne beretning: Fos-silerne fortæller intet sted om den påståede glidendeovergang fra dinoens ‘protofjer’ til fuglefjer. Se ogsåkrybdyrskæl og fjer.

Og hvilke datamodeller er det lige der viser at etdun (hvis vi uden videre godtager at dinoer havde dun)af sig selv kan forvandles til fjer med deres karakteristi-ske lynlås-virkning? Og hvad er det for en lamarckismesom skal inddrages for at få en skabning der flapperrundt med ‘armene’, til at få unger der kan flyve?

For den naturlige selektion ville have modarbejdeten sådan udvikling af alle (fysiske) kræfter. Dette at etdyr fysisk skal bevæge sig hen over en flade, kræver me-kanismer som går i stik modsat retning af flyvningenskunst, så selektionspresset ville gå imod flyvning.

Alligevel forestiller man sig at nogle af de bevægel-ser som får dyret til at bevæge sig i det vandrette plan,kan blive ændret til bevægelser der er fordelagtige i detlodrette.

Men hvis dette at løbe op ad bakke skulle have enselektionsmæssig fordel, så ville man nok nærmere haveset en udvikling af bagbenenes muskulatur frem for detmodsatte. Og en forøgelse af bagbenenes muskulatur

Med en dinos protofjer kommer der vist ikke megetMed en dinos protofjer kommer der vist ikke megetMed en dinos protofjer kommer der vist ikke megetMed en dinos protofjer kommer der vist ikke megetMed en dinos protofjer kommer der vist ikke megetluft under vingerne. Til nød kuluft under vingerne. Til nød kuluft under vingerne. Til nød kuluft under vingerne. Til nød kuluft under vingerne. Til nød ku’ de bruges som iso’ de bruges som iso’ de bruges som iso’ de bruges som iso’ de bruges som iso-----leringleringleringleringlering.....

21ORIGO 112

vil også bidrage til en forøgelse af ‘bagvægten’ hos fug-leaspiranten, altså igen det modsatte af hvad der erbrug for. Nej, forøgelsen af bagvægten er, selv blandtdarwinister, blevet er hovedargument mod at kødæden-de dinoer har udviklet sig til fugle.

Det er foran der er brug for udvikling. Og der skalikke blot nogle kraftige armkræfter til for at kunne fly-ve. Det ekstra muskelsæt skal også have et ekstra fæste:det for fuglenes så karakteristiske brystben. Og så erder forresten også lige detaljen med at skaffe ilt nok tilden højenergikrævende proces af skulle flyve. Se fugle-lungen.

Darwins forklaring fortsætter: “Det kan være sværtat forestille sig hvad en ‘halv vinge’ skulle gøre godt forhos både fuglene og i insekternes evolution. Men nustår det klart at en halv vinge kan have adskillige funkti-oner. Der findes faktisk utallige eksempler på at fysiskestrukturer og adfærdskomplekser der er opstået i evolu-tionens kølvand, har fået helt andre funktioner, en pro-ces man kalder eksaptation.”

Og hvordan mon det så lige er man forestiller sig atblinde processer som mutationer og naturlig selektionskulle kunne påtage sig ansvaret for en sådan komplice-ret ombygning? Se andre funktioner.

dinoknogler med bløddele – Dino-fossiler regnes forså kostbare (der er ellers nok af dem) at ingen har vo-vet at brække en dino-knogle med vilje. Men når (u)hel-det er ude, kan det jo ske at man taber en på gulvet såden knækker. På den måde har man opdaget at 70 mio.år gamle knogler indeholder bløddele. – Det stiller osover for to seriøse problemer: Hvordan kan bløddeleholde sig i så lang tid? ELLER måske er der alligevelnoget i vejen med dateringen så dinoer ikke er slet sågamle som ellers påstået? – En tredje ting hører underden mere underholdende afdeling og går på at indhol-det i knoglemarven ikke blot ligner, men er 100 % iden-tisk med kalkunkød. (Det kan man læse mere om iEvolutionens Ikoner).

IlluVids udlægning af det med bløddelene er blevettil at “forskerne ikke kan se forskel på væv fra en T.rexog fra strudsen”. Men de kan jo heller ikke (iflg. tv) seforskel på fostret fra en menneskeabe og et menneske –selvom det kan ethvert barn altså: “Mor, det er da dettil venstre!”

dissipative strukturer – Se brølere.

djævelens advokater – kalder man journalister somspørger til det selvfølgelige, som graver sig ned i detal-jen, som ikke lader sig nøje med bare sådan!-forklarin-ger; folk som ikke er bange for politiske ukorrektespørgsmål til etablerede magtmonopoler, heller ikkeinden for meningsdannelsen. Tænk hvis det er rigtigtsom den faglige darwinkritik lyder, at mange af Dar-wins forklaringer hviler på kviksand? Kan det ikke tæn-kes at vores nyligt indhøstede erfaringer med fx nano-

botter kan have afgørende betydning for vores syn påden gamle herres gamle forklaringer?

DNA – [PT+red.] Fi