De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår …...Disse valg handler ikke bare om at vælge den rigtige uddannelse, finde et godt job, den rigti ge partner, … , det

Michelle Møller Bente Høybye

Linda Rassing Stoltze

1

Syddansk Universitet Afleveringsdato:

Campus Esbjerg 19.12.2013

De mange valg -

Unge i det senmoderne samfund.

Levevilkår og livsformer

Samfundsanalyse og Research

Jeg erklærer på tro og love, at opgaven/min del af opgaven er udformet egenhændigt og selvstændigt. Alle citater i teksten er markeret som

sådanne, opgaven er forsynes med de relevante referencer, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været afleveret i anden

bedømmelsessammenhæng.

__________________________________________________

Studerendes underskrift

Opgaven er udarbejdet af: Gruppe 19

Eksamensnummer:

Michelle Møller – 330953

Linda Rassing Stoltze – 330626

Bente Høybye - 333094

Studium:

Sociologi og kulturanalyse

Semester:

1

Vejleder/underviser:

Annette Aagaard Thuesen/Annette Aagaard Thuesen og Sonni Hansen Simmelsgaard

Antal anslag:

83744



2



3

De mange valg

Unge i det senmoderne samfund



4

Indholdsfortegnelse

Indledning ……………………………………………………………………………………………………………………………………. 6

Litteraturstudie ……………………………………………………………………………………………………………………………. 7

Teori …………………………………………………………………………………………………………………………………………… 9

Videnskabsteoretisk ståsted ………………………………………………………………………………………………………. 12

Metode ……………………………………………………………………………………………………………………………………… 13

Analyse ……………………………………………………………………………………………………………………………............ 16

- Eleverne og UU-vejleder ……………………………………………………………………………………………… 16

- Valget og presset ……………………………………………………………………………………………………………. 17

- Tvivlen og uvidenheden ………………………………………………………………………………………………….. 18

- Tillid og ekspertsystemer ………………………………………………………………………………………………… 20

- Udlejring og adskillelse af tid og rum ……………………………………………………………………………… 20

- Tradition og aftraditionalisering …………………………………………………………………………………….. 21

- De mange valgmuligheder ……………………………………………………………………………………………… 23

- Kontanthjælpsmodtagere og jobkonsulent …………………………………………………………………. 24

- Tillid til ekspertsystemer …………………………………………………………………………………………………. 24

- Aftraditionalisering ………………………………………………………………………………………………………… 25

- Refleksivitet og unge i det senmoderne samfund ……………………………………………………………. 26

- Strukturrationsteorien - de mange valg …………………………………………………………………………. 27

Diskussion ………………………………………………………………………………………………………………………………… 29

- UU-vejledningen …………………………………………………………………………………………………………….. 29

- De stærke og de svage boglige elever …………………………………………………………………………….. 30

- Udskydelse af valget ………………………………………………………………………………………………………. 33

- Prestige og hierarki ………………………………………………………………………………………………………… 33

- Presset …………………………………………………………………………………………………………………………… 35



5

- De mange valg ……………………………………………………………………………………………………………….. 35

Konklusion .………………………………………………………………………………………………………………………………. 36

Perspektivering..……………………………………………………………………………………………………………………….. 38

Litteraturliste .…………………………………………………………………………………………………………………………… 39

Evaluering af egen rolle .…………………………………………………………………………………………………………… 41

- Michelle ..……………………………………………………………………………………………………………………… 41

- Bente ..………………………………………………………………………………………………………………………….. 42

- Linda ..…………………………………………………………………………………………………………………………… 43

Evaluering af gruppe ..………………………………………………………………………………………………………………. 44

Bilag …………………………………………………………………………………………………………………………………………. 45



6

1. Indledning

Det danske velfærdssamfund er i krise – dette bliver vi næsten dagligt gjort opmærksomme på af

den danske presse, hvor emnet er et af de mest vedvarende belyste problemer med udspring i

varierende fokusområder.

Et af de parametre der udfordrer velfærdssamfundet, er den høje arbejdsløshedsprocent som tog

sit udgangspunkt i 2008, hvor finanskrisen manifesterede sig globalt.

I kraft af arbejdsløshedsproblemets niveau, har regeringen i forbindelse med en aktiv beskæftigel-

sespolitik udarbejdet diverse reformer inden for området, med formålet om løbende at tilpasse sig

den aktuelle situation, efterhånden som den har udfoldet sig, og man har draget sig erfaringer på

området. (Finansministeriet, 2013:11-13).

Der er udarbejdet en del tiltag for de ledige, såsom tidligere samtaleforløb, og flere former for

aktiveringstilbud/påbud. Senest er en kontanthjælpsreform blevet vedtaget med virkning fra 1.

januar 2014, som medfører drastiske ændringer i forhold til i dag, med øget fokus på uddannelse,

bl.a. i kraft af et uddannelsespålæg til alle unge under 30 år (Kontanthjælpsreformen, regeringen,

2013:3). Reformen retter sig mod det stigende antal unge kontanthjælpsmodtagere, som i dag står

uden anden uddannelse end folkeskolen, og som udgør 75% af alle unge under 30 år på kontant-

hjælp (Kontanthjælpsreformen, regeringen, 2013:1). En udvikling som har samfundsøkonomiske

konsekvenser på sigt, da denne gruppe har mindre mulighed for at være selvforsørgende, og der-

med større risiko for at ende i en situation, hvor de har behov for offentlig forsørgelse. Dette vil

belaste vores økonomi yderligere hvis tendensen på kurven på vedlagte bilag fortsætter. (Bilag 1).

Den omtalte kontanthjælpsreform har derfor fokus på, at denne gruppe bliver stillet i en situation,

hvor de igennem økonomiske sanktioner, bliver tvunget til at træffe et uddannelsesvalg inden for

relativ kort tid.

Flere politikere henviser til finanskrisen som den store synder, hvilket bekræftes af chefanalytiker

Frederik Pedersen, Arbejderbevægelsens erhvervsråd, i artiklen ”markant stigning af antal unge på

offentlig forsørgelse” (www.dst.dk 16/12 2013).

Politikerne og pressen har stor fokus på problemets økonomiske konsekvenser og hvordan det

løses effektivt, men ikke så meget på de bagvedliggende årsager. Vi vil i dette projekt kigge på år-

http://www.dst.dk/



7

sagerne til at denne gruppe er stigende. Vi vil kigge på de rammer de unge har at arbejde indenfor,

og undersøge det uddannelsessystem som de unge, i en relativ ung alder, i dag bliver mødt af og

forventes at træffe deres karrierevalg indenfor.

Vi finder det interessant, at se på hvilke tiltag der bliver gjort i folkeskolen, og hvilken indflydelse

det har på de enkelte elevers valg af ungdomsuddannelse. Dette er ud fra en tese om, at den sti-

gende teoretiske tilgang til de forskellige erhverv, kan vanskeliggøre de unges valg.

Vi vil endvidere belyse andre årsager, der kan være medvirkende til, at flere unge ikke får en ud-

dannelse i dag som fx:

uoverskuelige mange valgmuligheder

manglende praktisk kendskab

om velfærdssamfundets krav om målrettethed er for overvældende

deres opdragelse og hvilken indflydelse den har

Endvidere vil vi se på hvordan, det senmoderne samfund påvirker de unges valg eller fravalg af

uddannelse.

Vi vil i dette projekt henvende os til tilfældigt valgte kontanthjælpsmodtagere samt 9. klasses ele-

ver fra en kommunal folkeskole og foretage interviews, der kan underbygge vores analyse af pro-

blematikken.

Problemet med det stigende antal unge uden uddannelse der lander på kontanthjælp, vil på sigt,

hvis det bliver stort nok, kunne udfordre velfærdssamfundet, hvilket vi finder alarmerende, så vi

har valgt ud fra ovenstående baggrund at analysere på;

Hvilken betydning har de mange valg inden for uddannelse på det stigende antal unge kontant-

hjælpsmodtagere i det senmoderne samfund?

2. Litteraturstudie

Undervisningsministeriet udbad sig i 1995 en redegørelse under hovedoverskriften: ”Uddannelse

til alle”, som del af et forskningsprojekt der ”skulle arbejde med at beskrive og analysere det valg

af uddannelse eller arbejde, som elever i 9. klasse har foretaget” (Andersen, 1997:12).

Problemstillingen bestod i de elever som enten skiftede spor eller helt faldt fra, og derfor ville stå

uden kompetencegivende uddannelse og have dårligere vilkår for at kunne klare sig i fremtidens



8

samfund. (Andersen, 1997:11). For at forebygge denne tendens var man interesseret i kortlægge

motivationen til de unges valg.

Der er siden 2009 foretaget en årlig evaluering via en brugerundersøgelse af UU centrenes vejled-

ning og ud fra rapporten der udkom i år, har ”72,0 procent af alle elever vurderet, at UU-

vejledningsaktiviteter samlet set har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de skal

efter skoleårets afslutning” (Larsen, 2013:7)

I den nye skolereform påpeger regeringen: ”Udskolingen som udgør de ældste klassetrin i folkesko-

len, er afgørende for elevernes muligheder for at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannel-

se. Men udskoling klæder ikke eleverne tilstrækkeligt på til at vælge og gennemføre en ungdoms-

uddannelse. Ca. 92% af den årgang, der afsluttede folkeskolen i 2011, forventes at gennemføre en

ungdomsuddannelse. Der er dog stadig en relativ stor gruppe, som har vanskeligt ved at finde den

rigtige ungdomsuddannelse og gennemføre den”. (Undervisningsministeriet, 2013:1-2). Oven-

nævnte udtalelse skal ses ud fra regeringens målsætning som er, at 95 pct. af en årgang skal gen-

nemføre en ungdomsuddannelse i år 2015. Dette understøttes ligeledes af den nye SU reform som

kræver at de unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet (www.bm.dk 16/12 2013). Fra

rapporten “Veje til ungdomsuddannelse 2” nævner UU-vejlederne problemet i at kunne sikre or-

dentlige uddannelsestilbud til de bogligt svage unge, hvilket også lærerne i samme rapport slutter

op om med følgende: ”Mangel på uddannelsestilbud til de svage unge og folkeskolens fokus på de

boglige færdigheder, … De svageste elever får sværere og sværere ved at klare sig i uddannelsessy-

stemet” (Espersen, 2011:85)

Det er tankevækkende, at det fortsat er en aktuel problematik eftersom den allerede blev belyst i

SFI´s rapport fra 1997, hvor der i rapporten fremføres: ”De skolefagligt svage funderede elever

oplever I ringere grad end andre, at vejledningen er indrettet på at tilgodese deres behov …. De

giver udtryk for, at der var for lidt om arbejde, for meget om uddannelse, som de ikke har interesse

i, for lidt tid til den enkelte ja, der var i det hele taget for lidt tid, og så synes de heller ikke, at læ-

rerne ved nok om de ting, der interesserede dem” (Andersen, 1997:17).

Det kunne tyde på, at der i folkeskolerne fortsat har været for stor fokus på de boglige ungdoms-

uddannelser, hvor de der enten ikke er fagligt stærke elever eller de elever der har interesse for

mere praktisk arbejde i det hele taget, dermed bliver “glemt”.

http://www.bm.dk/



9

En stor samfundsproblematik i dag er at mange unge ender på kontanthjælp. Artiklen: ”Markant

stigning af unge på offentlig forsørgelse” fra DST, Danmarks Statistik, slår fast at et overaskende

antal af unge bliver forsørget af det offentlige. ”Unge mellem 18 og 27 år er blevet særligt hårdt

ramt af den økonomiske krise. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye udgivelse Statistisk Tiårs-

oversigt 2013.(...), er antallet af unge, der forsørges af det offentlige, steget med hele 31.000 eller

næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU ikke medregnet” (www.dst.dk, 15/12 2013).

Det vil altså sige, at de fleste unge på kontanthjælp har ikke en uddannelse, hvilket bliver slået fast

på faktaarket fra regeringen: ”…her har langt hovedparten kun folkeskolen som den højeste fuld-

førte uddannelse. Det drejer sig om knap tre ud af fire af de unge kontanthjælpsmodtagere”. (Be-

skæftigelsesministeriet, 2013:1) Endvidere se Bilag 2.

Det senmoderne samfund er præget af høj grad af frihed og mange valgmuligheder, der kan gøre

sig gældende inden for mange aspekter af individets tilværelse. Vi har valgt at fokusere på valgmu-

ligheder inden for uddannelse og karriere (Grubb et al 2011:31). Med de mange valg, følger de

mange fravalg og frygten for at vælge forkert. Vi ser i dag i mange artikler, at de unge er presset

fra mange fronter (Grubb et al 2011:30 og 37), hvilket også understreges i rapporten: Når det er

svært at være ung i Danmark - unges trivsel og mistrivsel, udarbejdet af Center for Ungdomsforsk-

ning.

”De unge oplever i dag i stigende grad at de står alene med ansvaret for at træffe stadig flere valg i

livet. Disse valg handler ikke bare om at vælge den rigtige uddannelse, finde et godt job, den rigti-

ge partner, … ,det handler i videre forstand om at udforme sin egen identitet, finde ud af hvem

man er, hvilket har vist sig at være en kolossal opgave for nutidens unge” (Grubb et al, 2011:15)

Tendensen er klar; der påhviler de unge et stort ansvar i det senmoderne samfund. Nogle klarer

det fint, mens andre har problemer med at finde sig selv og dermed også at træffe de valg, der

skal definere dem i fremtiden (Grubb et al, 2011:15)

Teori

Anthony Giddens anses for at være en af nutidens største sociologiske tænkere. Giddens beskæf-

tiger sig med fænomener der eksisterer i samfundet på baggrund af sociale aktiviteter, og hvordan

disse varierer mellem forskellige kulturer, samfundsklasser og tidsperioder, ud over dette beskæf-

http://www.dst.dk/



10

tiger han sig i dag også med politiske problemstillinger (Jacobsen et al 2010:471). Ovennævnte

taget i betragtning, er Giddens videnskabsteoretiske ståsted socialkonstruktivistisk, det vil altså

sige at han ser samfundet som en social konstruktion (Jacobsen et al 2012:335-338).

For at behandle hans teorier og begreber må man bevæge sig igennem tre samfundstyper, det

traditionelle samfund, moderne samfund og senmoderne samfund. Det traditionelle samfund var

bygget op omkring de samfundsskabte traditioner, som også var grundlag for en normbestemt

samfundsstruktur. Efter aftraditionaliseringen af samfundet, især i den vestlige verden, er traditi-

onernes tid forbi. Giddens mener dog ikke traditionerne er forsvundet. ”Traditionens afslutning

betyder ikke, at traditionen forsvinder, som oplysningstidens tænkere ønskede. Den bliver tværti-

mod ved med at florere i forskellige udgaver overalt. ” (Giddens, 2000:44) Han antyder altså at

traditionen er en del af os selv, og derfor er noget vi selv skaber og tilfører det samfund vi lever i.

Aftraditionaliseringen går forud for det moderne samfund, og den udvikling som samfundet gen-

nemgår, den gør verden mere kompleks for individet at forholde sig til – han beskriver den mo-

derne verden som en ”løbsk verden”. ”Den moderne verden er en løbsk verden: ikke alene er den

sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidli-

gere eksisterende sociale praksisser og adfærdsformer, er også langt større ” (Giddens, 1996:27). I

senmoderniteten har vi stadig spor af den moderne verden men også noget af traditionen, med i

samfundet.

Det senmoderne samfund går ifølge Giddens hånd i hånd med en række begreber, herunder kan

refleksivitet nævnes. Vi ser ifølge Giddens en øget refleksivitet, dette skyldes at der hvor traditio-

nen er forsvundet er individet nødsaget til at leve på en mere reflekteret måde. Dette kan eksem-

pelvis ses på nutidens tilgang til ægteskab. ”En mand og en kvinde giftede sig førhen, fordi det var

en naturlig del ad traditionen. I dag gifter vi os stadigvæk, men ægteskabet indgås ikke, fordi tradi-

tionen påbyder det. Vi gør det som en del af en refleksiv proces” (Andersen et al 2007:435) Den

øgede refleksivitet skal ikke forstås som en indikator på, at vi har opnået nok dannelse og viden til,

at kunne kontrollere vores tilværelse. Den øgede refleksivitet kan nemlig medføre en stor usikker-

hed for individet, hvilket jo specielt er interessant i forhold til vores opgaves problemstilling. ”Gid-

dens definerer refleksivitet som den regelmæssige brug af viden, institutioner og individer til sta-

dighed indsamler og anvender til organisation og forandring af samfundet” (Andersen et al

2007:435)



11

Han mener at denne usikkerhed både er at finde på ” … et institutionelt plan og på et personligt-

eksistentielt plan” (Andersen et al 2007:435). Dette leder os til Giddens tillidsbegreb – Tillid er ved

dets rødder tæt forbundet med individets ontologiske sikkerhed. Denne tillid har en stor betyd-

ning for individets evne til eksempelvis at træffe valg. ”Denne tvivl har betydning for vores tillids-

og risikoopfattelse. Når usikkerhed og mange valgmuligheder er til stede, er tilliden til en person

eller til et system afgørende for det valg, der må fortages” (Andersen et al 2007:435-436) Med til-

lidsbegrebet ledes vi videre til begrebet ontologisk sikkerhed, samt begrebet identitetsdannelse.

Disse mener Giddens er tæt forbundet. Den ontologiske sikkerhed menes at være fundamentalt

for individets identitet. ”Den ontologiske sikkerhed udgør fundamentet for vores egen identitet

samt en tiltro til den sociale og materielle verden, der fremstår foran os. ” (Andersen et al

2007:436)

Et andet begreb Giddens bruger er adskillelsen af tid og rum, som grundlæggende er en forklaring

af ”betingelsen for artikulationen af sociale relationer på tværs af store tid-rum-afstande op til og

med globale systemer” (Giddens, 1991:32). Med dette taler han om, at tiden og afstanden ikke

længere i dag behøver være en faktor der begrænser os. Fx internettet hvor vi hurtigt kan udveks-

le informationer af forskellig art. Alt fra små beskeder til økonomiske transaktioner imellem multi-

nationale virksomheder, dette kan foregå på alle tider af døgnet, hvor som helst. Det giver mulig-

heder og udfordringer for individet, som skal kunne begå sig i disse nye forhold. I en verden hvor

også tempoet er højt.

Begrebet udlejring af sociale institutioner nævner Giddens ligeledes. Dette ”består af symbolske

tegn og ekspertsystemer (tilsammen – abstrakte systemer). Udlejringsmekanismer løsriver interak-

tionen fra stedets særtræk” (Giddens, 1991:32) Han påpeger, at vi har megen tillid til ekspertsy-

stemerne. Som eksempel kan nævnes pengeoverførsel, medicin og uddannelsessystemet. Vi har

tillid til at systemerne fungerer og at processen forløber som forventet. (Giddens 1991:30)

Strukturationsteorien er ligeledes vigtig at få med, teorien er skabt for at ophæve dualismen, ved

indførelse af dualiteten der foregår mellem aktør og struktur, altså det handlende individ og det

samfund individet er omgivet af. Giddens mener at dette skal løses hvis sociologien skal kunne

rumme kompleksiteten i det moderne samfund. Giddens finder det fejlagtigt at sociologien over-

vejende tager udgangspunkt i enten strukturen eller aktøren, han mener nemlig at forholdet mel-



12

lem aktør og struktur skal beses som en strukturdualitet. Med dette sagt skal man altså se struktu-

ren som både midlet til og resultatet af sociale systemer. (Andersen et al, 2007:26-28)

Videnskabsteoretisk ståsted

Anthony Giddens er socialkonstruktivist, derfor vil det være igennem denne teoris briller vi ansku-

er projektet. I bogen ”An introduction to Social Constructionism” definerer Viven Burr, hvad det

indebærer at være socialkonstruktivist – på 4 punkter:

1. A Critical stance towards taken-for-granted knowledge

Med dette udsagn mener Vivien Burr, at vi skal forholde os kritiske til begreber som for os umid-

delbart virker naturlige og objektive når vi betragter omverdenen. Dette er eftersom der i alle be-

greber ligger en forud indgået accepteret måde at fortolke dem på – en forud konstrueret måde,

som vi skal gøre os klar påvirker vores fortolkning/forståelse af begrebet.

2. Historial and cultural specificity

Den måde vi forstår verden på, afhænger af hvor i verden vi lever, og i hvilken tidsalder vi lever.

Det vil sige, at begreberne differentierer sig afhængigt af, hvor du bor i verden samtidig med at de

udvikler sig over tid - sagt med andre ord: alt er historisk og kulturelt relativt.

Så vi må ikke gå ud fra at vores egen måde at forstå begreber på er mere korrekt/sande end an-

dres.

3. Knowledge is sustained by social processes

Vores forståelse af verden skal ses som værende konstrueret gennem vores daglige interaktioner,

som foregår mellem os selv og andre. Af denne grund er alt social interaktion og i særdeleshed

sprog af stor interesse for socialkonstruktivister. Hvad vi ser som ”sandhed” er et resultat af den

historiske og kulturelle accept vi lever med/i, som ikke er en objektiv observation af verden, men i

stedet skabt gennem den sociale proces og den konstante interaktion mennesker imellem.

4. Knowledge and social action go together

Med dette sidste punkt siger Burr, at der løbende foregår forhandlinger af forståelsen af et stort

antal mulige sociale konstruktioner af verden.

Endelig skal naturligvis nævnes Berger og Luckmann som med deres bog ”The social Construction

of Reality” fra 1966, har ydet det største bidrag fra den sociologiske verden til teorien om social

konstruktion, hvor fra mange også heriblandt Giddens henter inspiration og citater.



13

Berger og Luckmanns teori argumenterer for at mennesker sammen skaber og opretholder alle

sociale fænomener igennem sociale processer. (Burr, 1995:10). De ser 3 fundamentale processer

som ligger til grund for dette: Eksternalisering, objektivisering og internalisering.

Vivien Burr forklarer ovennævnte processer på denne måde: ”Mennesket har en ide om at solen

drejer rundt om jorden, og dette ”eksternaliserer” de ved at fortælle historier om det eller skrive

bøger om det” (Burr, 1995:10). For andre individer der hører disse historier og læser disse bøger

bliver ideen derved en del af den sociale opfattelse/forståelse, og igennem denne sociale opfattel-

se vil historierne og bøgerne herom på et tidspunkt i processen få deres eget liv. Det vil sige, at

ideen som er udtrykt med tiden bliver til et naturligt objekt i menneskers bevidsthed om hvordan

den faktuelle ”sandhed” ser ud, dvs. der sker en ”objektivisering” af fænomenet.

Når fremtidige generationer fødes ind i en verden, hvor en sådan ide om solen allerede eksisterer

vil de ”internalisere” den ind i deres bevidsthed, som en naturlig del af deres forståelse af hvordan

verden ser ud.

Dette eksempel belyser, hvordan Berger og Luckmann ser, at verden bliver social konstrueret

igennem de sociale interaktioner mennesker imellem, og på samme tid bliver opfattet som en na-

turlig del af deres verden som er for udgivet og ”endelig”.

Vi står i vore interview i en subjekt/subjekt interaktion, hvilket afstedkommer en social konstrukti-

on af hvilke forhold, der gør sig gældende inden for det valgte område, hvilket helt er i tråd med

teorien.

Vi er os ligeledes fuldt bevidste om, at vi med dette projekt ikke vil kunne komme frem til en en-

degyldig sandhed om årsagen til hvorfor vi i statistikkerne kan aflæse en stigende problematik om

unge uden uddannelse, da en sådan ikke eksisterer inden for social konstruktivismen.

Derimod vil vi i vores tilgang til emnet have en for-forståelse for emnet og igennem vores inter-

views og analyser opnå en ny viden på området, hvilket vi håber i analysen vil forårsage en hori-

sontsammensmeltning, som vil bringe vores forståelse til et andet plan med en ny forståelseshori-

sont.

Metode

Valget af metode har stor betydning for den måde, vi vælger at arbejde med vores analyse af pro-

blemstillingen på. Der skelnes principielt set mellem to metoder; induktivt og deduktivt (Larsen et



14

al, 2011:410) Den induktive metode indebærer at man på baggrund af sin empiri forsøger at gene-

rere nye teorier. Man kan sige, at man går mere objektivt til værks, og forsøger ikke at være forud-

indtaget og præget af teorier omkring emnet eller problemet.

Den deduktive metode tager udgangspunkt i kendte teorier og forsøger derefter at afprøve hypo-

teser inden for det felt (Larsen et al, 2011:410) Med denne metode kan man sige, at man går mere

subjektivt til værks. Altså at man kommer med en teori og en idé om, hvilke resultater man forven-

ter at få med derfra.

Der findes som udgangspunkt to anvendte dataindsamlingsmetoder til indsamling af empiri; kvali-

tativ og kvantitativ metode.

Den kvalitative metode kan bestå af flere forskellige slags data. Det er ofte interviews, men også

observationer, dagbøger, videooptagelser, billeder eller feltnoter kan være et værktøj til indsam-

ling af empiri (Larsen et al, 2011:353) Den kvalitative er meget fremherskende som metode i dag.

Den er i modsætning til den kvantitative metode, mere åben i selve arbejdsfasen. Metoden bruges

ofte til at få en forståelse af de undersøgte forhold og problematikker. Som Peter Dahler-Larsen

udtrykker det: ”kvalitative undersøgelser rummer altid et mere eller mindre fleksibelt design” (Dah-

ler-Larsen, 2008:18) Med det mener han, at metoden har muligheden for at ændre sig undervejs

og giver plads til at få nogle elementer med, som man ikke kunne have forberedt sig på inden ind-

samlingen af empiri.

Den kvantitative metode er som oftest spørgeskemaundersøgelser. Man forsøger via denne me-

tode at få et mere generelt overblik over en større andel af respondenters holdning, mening eller

livsform via fastlagte svarkategorier. Resultater vises ofte i tal, statistik eller andre mængdeformer

(Larsen et al, 2011:354). Metoden og fremgangsmåden er fastlagt på forhånd, da man som ud-

gangspunkt ved, hvad man vil undersøge og måle. Metoden kan siges at være mere regelbunden

og har en fastere ramme end kvalitativ metode (Dahler-Larsen, 2008:18).

Vi har valgt at angribe vores projekt med den kvalitative metode og foretage interviews med ele-

ver fra folkeskolens niende årgang på en tilfældig valgt folkeskole i Esbjerg.

Årsagen til at vi griber fat i folkeskolen er, at vi ser via tendensen på statistikken på bilag 2 at 3 ud

af 4 unge mellem 18-30 år på kontanthjælp, kun har færdiggjort 9. eller 10. klasse. Vi vil prøve at

belyse, om der er en sammenhæng mellem vejledningen i folkeskolen omkring uddannelsesvalget

og at flere unge kommer ind i kontanthjælpssystemet.



15

Det kvalitative interview med en deduktiv indgangsvinkel består ud over interviewet med eleverne

fra folkeskolen også af, at have en god forståelse og baggrundsviden om den situation de pågæl-

dende personer befinder sig i. Dette har vi tilegnet os via vores teoretiske fundament fra bl.a. fra

Anthony Giddens´ teorier, men i høj grad også via rapporten ’Når det er svært at være ung i Dan-

mark – unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv’ og diverse undersøgelser af hvad folkesko-

lerne helt konkret gør, for at klargøre de unge til at tage en uddannelse. Med rapporterne ’Veje til

ungdomsuddannelse 1 og 2’ opnåede vi endvidere mere indsigt i tilfredsheden med UU-vejledning

og konkrete resultater på hvor effektive nogle udvalgte folkeskoler er, i forhold til at få unge igen-

nem en ungdomsuddannelse.

Vi startede ud med at ville interviewe folkeskoleelever fra 9. klasse på en tilfældig valgt skole, da vi

mente at det kunne dække vores behov for empiri i forhold til at få belyst vidensproblemet i pro-

blemformuleringen. Der ville vi kunne få et indblik i hvordan de træffer valg og sværhedsgraden og

tankerne omkring at skulle træffe et stort valg i en relativ ung alder. Vi har stillet spørgsmålene til

eleverne så vi kunne få dækket de begreber vi finder relevant omkring Giddens og hans teorier.

Her ud af kan afledes at det står klart for os, at vi går deduktivt til værks i vores undersøgelse af de

faktiske forhold for folkeskoleelever i dag.

Vi har dog intentionen om at have en åben formulering i spørgsmålene og lade elevernes egne

fortællinger fremkomme, om hvordan de oplever det at skulle træffe valg om uddannelse efter

endt folkeskole. Vi er klar over at selve spørgsmålene er valgt af og dermed farvet af os. Dette gør

vi ved at udarbejde en spørgeguide til os selv, men forbeholder os friheden til at forfølge en tråd,

hvis der opstår en samtale, der kunne være interessant i forhold til vores problemstilling.

Vi vil prøve at forstå, hvorfor der er så mange unge, der ikke starter eller ikke færdiggør en ung-

domsuddannelse. Derfor går vi ind i vores spørgeguide og fokuserer på muligheder og hjælpemid-

ler, de unge får stillet til rådighed i folkeskolen i dag. Vi vil høre, om de unge finder dem fyldestgø-

rende eller om de efter deres overbevisning mener, at der mangler nogle vigtige brikker i proces-

sen om at blive klogere på uddannelsesmulighederne.

Allerede inden vi gik i gang med at tale med de unge, så vi nødvendigheden af også at interviewe

nogle tilfældigt valgte kontanthjælpsmodtagere. Vi fik via folk fra studiet kontakt til to kontant-

hjælpsmodtagere, som indvilligede i at deltage og dele deres personlige erfaringer.



16

Vi ville prøve at se på deres personlige årsag til at de er på kontanthjælp. Vi vil forsøge at få deres

oplevelser med uddannelsessystemet med ind i interviewet, for at se på om de finder det velfun-

gerende eller mangelfuldt og om det har en sammenhæng med deres situation i dag.

De er ligeledes, som eleverne, blevet stillet spørgsmål der ligger tæt op ad Giddens teorier, men

også spørgsmål som skulle forsøge at give os et billede af, hvad deres oplevelse er af deres situati-

on.

Efter vi havde færdiggjort vores interview med 9.klasses eleverne, stod det os klart at vi manglede

en overordnet fornemmelse af gruppen ”unge i det senmoderne samfund”. Vi besluttede derfor at

interviewe skolens UU-vejleder, Birte Kjems, som er vejleder på to skoler i Esbjerg og har været

det siden år 2000. Interviewet med hende var en god måde at få samlet trådene og give os et sam-

let overblik, fra hendes synsvinkel, over ungdommen i dag, og deres tanker omkring at skulle træf-

fe et valg, der kan ende med at række langt ud i fremtiden.

På samme måde ville vi gerne have uddybet gruppen kontanthjælpsmodtagere og ville ligeledes

have en andens mere overordnede syn på helheden. Vi kontaktede Karen Skovbakke, som er ansat

som jobkonsulent på Jobcenteret og arbejder med kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-25 år.

Hun har deltaget i et projekt som skulle forsøge af afdække årsagen til de unge i stigende antal

lander som kontanthjælpsmodtagere. Hun sidder i dag i et UU-vejledningscenter sammen med

UU-vejledere og socialrådgivere, som arbejder sammen om at hjælpe denne fokus gruppe af unge.

Igennem Karen fik vi et syn på hvilke type mennesker hun så komme i den situation, som vores

problemformulering spørger til.

Det viste sig at den helt tilfældigt valgte skole, Hjerting skole i Esbjerg, var et mindre godt valg i

forhold til at være repræsentativ over for den danske ungdom. UU-vejlederen, Birte Kjems, mente

at den repræsenterer unge, der har en meget ressourcestærk baggrund, både økonomisk men

også en positiv social arv. Skolen som strækker sig fra 0. Klassetrin til og med 9. Klasse har på nu-

værende tidspunkt ingen tosprogede elever. Det er vi bevidste om, når vi analyserer på deres in-

terviews. Samtlige interviews er transskriberet, farvelagt med koder og vedlagt som bilag.

Analyse

Eleverne og UU-vejlederen



17

Valget og presset:

Eleverne fra 9.klasse på Hjerting skole er alle 15 eller 16 år gamle. De er alle i en situation hvor de

skal reflektere over hvilken retning deres liv skal forme sig igennem det valg, de skal til at træffe.

De lever alle i det samme senmoderne samfund og er overordnet påvirket af de samme faktorer

og skal begå sig med de muligheder og begrænsninger, som samfundet giver dem.

4 ud af 6 af de interviewede elever oplever det som et pres fra samfundet at de skal uddanne sig,

men også tidsfaktoren har sneget sig ind i deres bevidsthed. Som Rasmus, der bekræfter at han

føler sig presset af samfundet til at komme hurtigt i gang, da han er bange for at han spilder tiden

med hans valgte ophold på en efterskole. Han siger til det, at træffe et valg: ”Ja, det har været me-

get svært, fordi jeg har været meget i tvivl om det har været det værd at tage på efterskole”. Han

bekræfter, at hans spekulationer går på, om det er spild af tid i forhold til et pres fra samfundet,

om at komme hurtigt i gang og uddanne sig på kort tid. (Rasmus:1)

En anden af vores respondenter, Sarah, bekræfter at hun føler sig presset af omgivelserne, men

også af samfundet. Hun har dog valgt at tage 10. til at blive mere moden, som er en løsning, hun

selv har reflekteret sig frem til og er blevet bekræftet i af sine forældre. Til trods for at hun er ”helt

lost” og ikke har valgt ungdomsuddannelse endnu, så udtaler hun også at det er spændende at

skulle træffe et valg. (Sarah:2)

Da vi spørger deres uu-vejleder Birte, om de unge har svært ved at træffe valg omkring deres

fremtid, svarer hun: ” De der vil på gymnasiet, om det så er det ene eller det andet gymnasie, de

har nok ikke så svært ved det. Og ikke så svært ved at overskue det som de elever der gerne vil ud i

en erhvervsuddannelse”. (Birte:1-2) Det svarer godt overens med vores oplevelse af de unges egne

udsagn. Mikkel, der har vidst længe at han skal på HHX efter 9.klasse, var helt klar i sin udmelding,

da vi spørger ham: ”så du har ikke følt dig overvældet af de mange valgmuligheder og at du faktisk

kan blive hvad du vil i dag?” hvor til han svarer: ”nej, det har været enkelt” (Mikkel:1-2). I den an-

den grøft har vi Cecilie, der er meget i tvivl og ikke har truffet valget endnu, hun snakker om at det

kunne være spændende at komme i praktik på et hospital, men at hun slet ikke vil den vej.

Der kan, ifølge Birtes udsagn, være faktorer, såsom umodenhed og uvidenhed om især erhvervs-

uddannelserne, til at hun ikke kan træffe et valg (Birte:2). Men ét er sikkert – Cecilie bekræfter, da

vi spørger ind til det, at hun føler sig presset af samfundet: ” ja, altså jeg VIL også gerne tage en

uddannelse, men alligevel der kommer lidt pres på” (Cecilie:5) Cecilie føler endvidere et stort pres



18

fra sine forældre: ” altså måske er det også lidt en forventning at jeg tror, at mine forældre har en

stor forventning til at jeg skal vælge noget godt og blive god og sådan. Og det kan måske nogle

gange være lidt svært at leve op til og så, ja. Det synes jeg gør det lidt mere svært” (Cecilie:2)

Hverken Rasmus eller Sarah er parate til at vælge ungdomsuddannelse, men til trods for at de be-

kræfter at de mærker et pres fra samfundet, vælger de at tage et år mere i folkeskolen. Til forskel

fra Sarah og Rasmus har Anna truffet sit valg, men hun reflekterer dog ligeledes over problematik-

kerne ved at skulle træffe et valg: ”Altså, jeg syntes det er en hård beslutning, i min alder der for

det er sådan lidt, du ved ikke hvem du selv er endnu, og så skal du ud og vælge, hvad du skal lave

resten af dit liv, og det kan nogen gange godt virke overvældende” (Anna:2)

De unges udtalelser passer overens med de iagttagelser Giddens gør sig om det senmoderne sam-

fund og de mange valg, der skal træffes, og den store fokus der er på individet. De skal planlægge

deres liv og har i dag mange muligheder, som også kommer til udtryk i dette citat: ”I en verden

bestående af alternative livstilsmuligheder bliver strategisk livsplanlægning særlig vigtig. Livspla-

nerne er det grundlæggende indhold i selvets refleksivt organiserede bane. (Giddens, 1996: 104)

Der er blevet lagt mere ansvar over på individet, når selvidentiteten skal dannes, hvor det førhen

var traditionen, der afgjorde din identitet. (Andersen et al, 2013:464) Det understøttes af dette

citat: ”dette ændrer sig med det højmoderne samfund, hvor selvidentiteten er et refleksivt projekt,

som den enkelte er ansvarlig for. Vi er hvad vi gør os selv til. Derfor bliver hele tilværelsen til et

spørgsmål om at vælge og træffe beslutninger, således at vi kan opretholde en ’selvfortælling’”

(Andersen et al, 2013:464)

Når de unge mærker både et pres og tvivl, så er det meget godt i tråd med Giddens teori omkring,

at den øgede refleksivitet og fokus på individet skaber tvivl og rokker ved individets ontologiske

sikkerhed (Andersen et al, 2013:464). Det er ifølge Giddens en forudsætning for at danne sin iden-

titet, at der er tillid og ontologisk sikkerhed, men også for at kunne træffe valg (Andersen et al,

2013:463)

Tvivlen og uvidenheden:

Fem ud af seks adspurgte elever er i tvivl om deres kommende valg. De har forskellige årsager til

deres tvivl. De fleste har i sinde at vælge enten 10. klasse, efterskole, HHX eller STX, og meget få

vælger en erhvervsfaglig vej. Ifølge Birte, er det en måde at udskyde det endelig valg på: ”Dem, der

vil på gymnasiet, de udskyder at skulle tage beslutningen om: ”hvad er det jeg gerne vil engang”



19

(…)Den udskyder de måske en 3-4 år, hvor man står her som 15-16 årig og skal tage en beslutning

om, er det smed eller tømrer jeg vil være (...) ”Skal jeg så være det resten af mit liv?” Og det synes

jeg, det ligger der meget vejledning i at få snakket med dem om. At selvom du udskyder det i 4 år,

så beslutter dig for at du vil skolelærer eller ingeniør, så skal du jo også være det resten af dit liv.

Men det er lidt svært at overskue for de der 15-16 årige” (Birte:2)

Birte bekræfter, at flere er i tvivl og at flere af dem er umodne, men lægger en del vægt på, at de

ikke ved nok: ” De forestiller sig en smed, der er beskidt dagen lang og er det så bare det, jeg skal

nu indtil jeg ikke skal arbejde mere?” (Birte:2) De mangler ifølge Birte, den viden, der skal ligge til

grund for at de kan reflektere sig frem til at træffe en beslutning og et valg. I følge Giddens er indi-

videt i stand til, og har muligheden for, at reflektere over deres egne valg i det senmoderne sam-

fund. Giddens definerer refleksivitet som ”den regelmæssige brug af viden, institutioner og indivi-

der til stadighed indsamler og anvender til organisering og forandring af samfundet” (Andersen et

al, 2013:463)

For at kunne reflektere og træffe et valg, skal de også have den nødvendige viden, som Giddens

taler om (Andersen et al, 2013:463) Men halvdelen af de interviewede elever udpeger at de mang-

ler information, især omkring de tekniske uddannelse. Da vi adspurgte vores respondent Anna,

hvorvidt hun følte hun havde fået information nok på alle områder, modtog vi dette svar: ”Nej, det

syntes jeg faktisk ikke, øhm, jeg har kun hørt noget om det almene gymnasium, sådan ordentligt,

og jeg tror egentligt ikke rigtig jeg ved, hvad det andet går ud på” (Anna:1) Halvdelen af de ad-

spurgte elever føler at mange af skolesystemets tiltag for at ruste dem til det fremtidige valg er

behjælpelige. Alle elever nævnte bl.a. at de var meget positive omkring brobygning. Vores respon-

dent Mikkel nævnte dette omkring brobygnings forløbet: ”det synes jeg at det er rigtig, rigtig godt.

Det giver ligesom et indtryk af hvordan det er derude og hvad man går ind til de næste 3 år af mit

liv, det betyder meget. Altså jeg synes virkelig at det har været godt ” (Mikkel:2) Udtalelserne om-

kring tilfredsheden med UU-vejledningen svinger fra den ene yderlighed til den anden: ”det synes

jeg så har været rigtig godt, hun har været god til at forklare hvilke valg man har og hvor vi kan

vælge og hvad vi vælger hvis det lige er det og det vi godt kan lide, hvor vi kan finde praktik pladser

og sådan noget” (Sarah:3) mens Emil virker mere forvirret, når vi spørger ham: ”øh, så når du så-

dan fortæller mig om din samtale med UU-vejlederen og det i har haft, så er du egentlig ikke blevet



20

informeret ret godt om dine muligheder ? Er det sådan jeg skal forstå det? Emil: Jamen jeg kan

sårn set ikke huske, hvad det var de har fortalt om så” (Emil:4)

Tillid og ekspertsystemer:

Med skolesystemet som ekspertsystem bekræfter eleverne at der generelt er en tillid til dette, når

man spørger direkte til det: ”ja – det har jeg … måske mere end man burde … jeg regner jo bare

med at så går man på gymnasiet, og så når det er færdigt, så har man det hele. Men det er jo nok

meget sværere end det (griner)” (Sarah:6)

Det påviser altså at til trods for at eleverne føler et pres fra skolesystemet og samfundet generelt,

så har eleverne stadig tillid til at kravene samt valgmulighederne er ok. Det vil altså sige at elever-

ne ifølge Giddens teorier har grundlaget for at kunne træffe et valg omkring deres fremtidige ung-

domsuddannelse. Selvom de og Birte bekræfter at de har svært ved valgprocessen, så bekræfter

eleverne her også at de har nogle af de grundlæggende forudsætninger for at træffe valget på

plads, altså tillid og ontologisk sikkerhed.

Den ontologiske sikkerhed menes at udspringe i barnets tidlige leveår, og menes at ligge tæt op af

begrebet tillid. Hvis der opstår tvivl, fx når eleverne er i tvivl om deres valg, så har det en betyd-

ning for deres tillids- og risikoopfattelse: ”Denne tvivl har betydning for vores tillids- og risikoopfat-

telse. Når usikkerhed og mange valgmuligheder er til stede, er tilliden til en person eller til et sy-

stem afgørende for det valg, der må fortages” (Andersen et al, 2007:435-436). Altså er elevernes

tillid til ekspertsystemer altbetydende når det for dem gælder om at træffe et valg omkring ud-

dannelse.

I dette tilfælde er Birte den personlige relation som de unge har brug for, til at have tillid til de

abstrakte ekspertsystemer, i dette tilfælde uddannelsessystemet, som de systemer Giddens taler

om (Andersen et al, 2013:464)

Udlejring og adskillelse af tid og rum:

Birte siger flere gange i løbet af interviewet, at hun ikke er meget for at sende de ressourcestærke,

der burde kunne træffe valgene uden megen af hendes støtte, videre til E-vejledningen: ”vi vil

gerne have vores ressourcer tilbage igen fra e-vejledningen. Og så lidt mere rundt omkring dem

alle sammen. Men selvfølgelig stadigvæk holde fokus på de, der har mere behov for vejledning end



21

andre. Men det bliver værre nu med den nye reform, for så er vi nede på 20% som vi skal koncen-

trere os om. Og 80% der skal klare sig selv” (Birte:3) E-vejledningen er et landsdækkende tilbud,

der kan kontaktes telefonisk eller online, som erstatter mange af Birtes timer med de unge. Det er

et eksempel på, at de personlige relationer udlejres og de unge skal kontakte vildt fremmede, som

de ikke får ansigt til ansigt relation med. Giddens påpeger at dette er en del af det senmoderne

samfund, at sociale systemer udlejres: ”de sociale relationer er nu ikke længere begrænses til lo-

kalsamfundet, men bliver løftet ud af den lokale interaktionskontekst af nogle udlejringsmekanis-

mer” (Andersen et al, 2013:462) Birte er ikke tilfreds, fordi hun mener, at der er et stort behov hos

de unge, om at have direkte kontakt eller i hvert fald kunne benytte begge dele: ”Så er der jo rigtig

mange af dem, der kommer igen. Uden at vi måske har en aftale, men de kommer heldigvis tit for-

bi. Og har lige så meget brug for at få svar på nogle ting. Og så er det altså 10 gange nemmere

bare lige at gå ind eller i klasseværelset ved siden af, ikke også. Og så snakke med et rigtigt men-

neske man måske kender lidt i forvejen. Der er jo også mange spørgsmål de ikke lige kan svare,

uden at skal undersøge det, på inde ved e-vejledningen. Selvfølgelig er der det. De sidder jo rundt

omkring i hele landet og de kender jo ikke de lokale muligheder” (Birte:3)

De unge deler Birtes holdning. De bruger internettet og de sociale medier (Sarah:4) men vil også

gerne have den personlige kontakt: ”altså det ville nok være rarere at sidde og tale med én i stedet

for at skulle sidde og lede på nettet altså, men jeg synes, det er rart at man har muligheden for at

man kan finde flere forskellige ting” (Sarah:6)

Vi kommer her ind på endnu et begreb fra Giddens om adskillelse af tid og rum hvor han udtaler:

”Vi kan alle fornemme, hvor fundamental adskillelsen af tid og rum er for den massive dynamik,

som moderniteten introducerer i menneskelige sociale anliggender” (Giddens, 1996:29) Han siger

her, at alle er påvirkede af og bruger de muligheder der i forhold til adskillelsen af tid og rum i det

moderne samfund, fx internettet i dette tilfælde. Det er en måde hvorpå individet og samfundet

er blevet forbundne i moderne tid som skaber nogle helt nye muligheder (Giddens,1991:46)

Tradition og aftraditionalisering:

Både Birte og eleverne bekræfter at deres forældre er en afgørende faktor i det valg de træffer,

hvad enten de støtter eller presser deres børn. Dem, der bruger deres forældre eller ældre sø-

skende, ser ud til at lægge deres valg tæt op ad deres.



22

Af de elever vi interviewede udtalte 5 ud af 6 elever at den største indflydelsesfaktor kom fra en-

ten forældre eller søskende, dette så vi bl.a. hos Sarah:”hm, min storebror hjalp mig rigtig meget,

synes jeg, så det må nok være ham, fordi igen han har været igennem det fornyligt så han ved,

hvad han snakker om”(Sarah:4) Samtidigt så vi et mønster i at 3 ud af de 6 elever faktisk vælger,

eller har som første prioritet i deres overvejelser, at vælge den samme retning som ældre søsken-

de eller forældre, dette er meget tydeligt hos Mikkel: ”jeg har en bror, der også har gået på HHX,

og så at min far han er selvstændig, der har nok også… at han selv har startet noget op. Så-

dan”(Mikkel:1).

Birte uddyber og udtaler: ”Jeg vil så også sige at forældrene har også en stor indflydelse og man

siger også at mor er den vigtigste vejleder” (Birte:1)

Dette belyser også Giddens tese om, at traditionen ikke helt har sluppet sit tag, selvom vi nu be-

finder os i det senmoderne samfund: ”vi handler ikke længere udelukkende på baggrund af traditi-

oner, hvilket var tilfældet tidligere. I dag reflekteres der over traditionen, og der handles kun i

overensstemmelse med denne, hvis det kan legitimeres og begrundes” (Andersen et al, 2013:463)

Giddens ligger også op til i nedenstående citat, at der ikke er megen hjælp, hvis man træder uden

for traditionerne og søger hjælp i moderniteten: ”Traditionen eller den etablerede vane strukture-

rer dog pr. definition tilværelsen inden for relativt fastlagte rammer. Moderniteten konfronterer

individet med en kompleks mangfoldighed af valgmuligheder, og da moderniteten ikke hviler på et

entydigt fundament, er der samtidig meget lidt hjælp at hente i den, men hensyn til hvilke mulig-

heder der bør vælges” (Giddens, 1996: 100)

De unge bruger stadig familien, udtaler Birte (Birte:1) og hvis de har muligheden, også deres ældre

søskendes erfaringer (Mikkel:1) Til trods for at der er fokus på individet i det senmoderne sam-

fund, så er det stadigvæk mange steder familien og familiens traditioner, der præger nogle af de

unges valg. Alle undtagen en af vores adspurgte elever, bekræfter at det enten er søskende eller

forældrene, der har haft eller vil få indflydelse på deres valg.

Selvom at de unge læner sig op ad forældres og nære søskendes inputs, er der ikke en tendens til

at vores respondenter blindt følger deres forældre. Vi spørger til om de tror, at valget ville være

nemmere at træffe for 100 år siden, hvor man ofte fulgte i forældrenes fodspor, som en handling

der blev udført på baggrund af traditionen (Andersen et al, 2013:463):”jeg ved ikke om det ville

være nemmere? Fordi jeg har ikke sådan lyst til at sidde i en bank som mine forældre gør… så det



23

må jeg nok ikke sige, at det gør” (Cecilie:4) Samtidigt viser nogle respondenter egenskaben til at

reflektere over de muligheder vores samfund giver, uden at være for påvirkede af traditionen. Fx

Sarah, som tænker i helt andre alternativer end sine forældres branchevalg F.eks. ser vi Sarah hvis

far er greenkeeper mens moderen er sælger, at hun vælger at tage et år mere i folkeskolen, for

derefter at tage på Esbjerg gymnasium. Derudover har hun forsøgt sig med praktik i militæret:”…

jeg har læst noget om det inde på nettet og så tænkte jeg, det kunne være sjovt, fordi jeg kan rigtig

godt lide sproglige fag. Og jeg tænker så på sprog officer og der skal man have en uddannelse inde

hos militæret til det ”. (Sarah:3-4)

De mange valgmuligheder:

De fleste unge mener, at de mange valgmuligheder er en positiv ting og ikke, at det er de mange

valgmuligheder, der giver dem problemer med at vælge. Her er der f.eks. tale om Mikkel: ”Jamen

jeg har altid set det sådan, at hvis jeg tog en STX så ville det bare være 3 år mere af folkeskolen,

frem for at komme ind på HHX med noget økonomi og det interesserer mig også lidt mere i stedet

for at sidde og have biologi og fysik og sådan noget” (Mikkel:1) og endnu tydeligere ser vi det hos

Sarah: ”Ser du det som noget positivt eller som noget negativt at have så mange valg muligheder

som I har i dag? Sarah: Jeg synes, det er positivt, fordi du kan ligesom gå i den retning som du vil ..

altså der er mange forskellige retninger og det synes jeg er godt. Du har ikke ligesom kun 3 mulig-

heder og så skal du vælge en af dem. Men du har måske 10 muligheder, hvor du så kan vælge nog-

le der passer bedre til dig” (Sarah:6)

Størstedelen af vores respondenter ser de mange valgmuligheder som værende en positiv ting,

dog føler de stadigt at de mange valgmuligheder gør det uoverskueligt at træffe et valg: ”altså hvis

jeg kommer på STX så og, jeg sådan vælger forkert så… jeg ved det ikke helt. Jeg vil også gerne

vælge enten HHX eller STX hvor det interesserer mig, altså fagene. Nej jeg ved det ikke helt” (Ceci-

lie:4)

Cecilie synes også det er godt, at der er så mange valgmuligheder. Samtidigt et andet sted i inter-

viewet siger hun, som den eneste af vores adspurgte, at det stresser hende (Cecilie:5) ” det bliver

jeg mere forvirret over og sårn. Det bliver sværere at vælge” (Cecilie:4)

Da vi spørger Birte om hun synes, og fornemmer om de unge føler, der er for mange valgmulighe-

der, og om det stresser dem, bekræfter hun og udtaler: ”både pga. af valgmulighederne ja, pga. af

presset fra samfundet, ambitions niveauet er højt, det er jo ikke kun uddannelsesmæssigt pres der



24

er i dag på de unge mennesker, du skal jo også have det rigtige hår (…)og have overskud når du er i

byen. Og de er også enormt fokuserede på hvad syntes andre om mig, det var man selvfølgelig

også for 30 år siden men ikke i så høj grad som i dag, det syntes jeg ikke” (Birte:8). De unge er iføl-

ge Birte presset fra flere fronter. Hun mener, at de mange valgmuligheder giver et pres og gør dem

mere usikre ”Så jeg tror deres alder og den usikkerhed der er og alle de krav vi stiller til dem, på så

tidligt et tidspunkt det er jo også med til at presse dem helt vildt”(Birthe:7). Dette bekræftes af

Giddens, at det giver usikkerhed ”Individet føler sig efterladt og alene i en verden, hvor han eller

hun mangler den psykologiske støtte eller følelse af sikkerhed, som mere traditionelle rammer gi-

ver” (Giddens, 1996:47)

Kontanthjælpsmodtagere og jobkonsulent

Tillid til ekspertsystemer:

Vi talte med Aleksandra og Anders, som begge giver udtryk for en frustration over kontanthjælps-

systemet som social institution – som ingen af dem udtrykker den store tillid til. De har oplevet at

deres muligheder begrænses af et system, som de ikke selv kan overskue og dermed navigere ak-

tivt i. I stedet bliver de ført rundt i mellem forskellige ”sagsbehandlere”, som hver især arbejder

indenfor afgrænsede områder.

”Jeg tror faktisk det er sådan, at de prøver at lade være med at fortælle så meget. Altså jeg har det

sådan, at de holder mange ting skjult for os. For at, ikke fordi de ikke vil unde os det godt, men for

at beskytte samfundet, fordi nogle af deres regler er virkelig hul i hovedet” (Aleksandra:6).

Anders udtaler: ”tænkte… jeg kunne godt tænke mig et andet sted at bo, så nu finder jeg lige no-

gen som kan hjælpe mig. Så kan man vandre rundt i 4 stive timer, og så sidde i kø og så møde

mennesker der siger: ”åh, men det er ikke mig, du skal snakke med”, og du skal der og der hen, og

så er de ikke på arbejde, og så kommer man tilbage, og så kører hele møllen igen” (Anders:3).

Giddens Modernitetsanalyse siger, at vi som mennesker i det senmoderne samfund lever med en

udlejring af de sociale (ekspert) systemer (Giddens, 1996: 462), - om dette fremfører Giddens i sin

analyse, at den ontologiske sikkerhed, som også tidligere beskrevet i afsnittet med skoleeleverne,

at denne dannes gennem spædbarnets tillid til sin mor og far, (Giddens, 1996:463), og at den er

afgørende for vores tillid til disse ”ekspertsystemer” (Giddens, 1996:464).



25

I dette tilfælde er sagsbehandleren den personlige relation, som de unge har brug for, til at have

tillid til de abstrakte ekspertsystemer, i dette tilfælde er det kontanthjælpssystemet, som er de

systemer Giddens taler om, (Andersen et al, 2013:464).

Som det fremgår af både Aleksandra og Anders´ kommentarer, besidder de ikke den store tillid til

”ekspertsystemet” kontanthjælpssystemet. De giver begge udtryk for et uoverskueligt system med

mange regler, som de ikke kan navigere aktivt i, og som de grundet deres oplevelser ikke har tiltro

til. Vi kan deraf udlede, som Giddens også er inde på: at deres tillid til systemet nok nærmere er

blevet kraftig udfordret igennem deres oplevelser og den måde de føler sig behandlet på / objekti-

viseret på, end at det skulle være tilfældet, at de ikke evner den i mangel af en grundlæggende

ontologisk sikkerhed. ”Den beskyttende barriere, den kan tilbyde, kan blive hullet midlertidigt eller

permanent af begivenheder ….. der er indbygget i alle risici” (Giddens, 1996:54). ”Selv de mest på-

lidelige autoriteter kan man kun have tillid til ”indtil videre” (Giddens, 1996:103).

Anders står i dag i den situation, at han grundet systemets opfordring og pres, 3 gange er gået i

gang med en uddannelse ” … det er langt hen ad vejen, det der har gjort at jeg har spildt 3 forsøg

på at få en uddannelse” (Anders:2). Han har derfor i dag, ikke mulighed for at tage en kandidat,

grundet sine forfejlede forsøg. ”Altså som det er nu, så øh, så er jeg ude af stand til at tage en

kandidat, så øh, jeg har ikke SU klip til at tage kandidat, så det er lidt taget af bordet. Så det be-

grænser så mine muligheder” (Anders:3).

Eksperterne selv (….) kan fortsætte med deres tekniske arbejde ved beslutsomt at koncentrere sig

om et snævert specialiseret område og ved ikke at beskæftige sig synderligt med de videre konse-

kvenser eller følger (Giddens, 1996:45).

Aftraditionalisering

Anders har i dag truffet en beslutning om, at han tænker at påbegynde en uddannelse som folke-

skolelærer til sommer, en beskæftigelse som begge hans forældre arbejder indenfor. (Anders:1).

Presset fra det senmoderne samfund, hvori der som Anders udtaler, implicit ligger ”en regel” om

at bryde den sociale arv, har tidligere påvirket ham og hans valg – som han videre udtaler: ”du

bliver nødt til at være mere end dine forældre, uddanne dig bedre end dine forældre gjorde” (An-

ders:8). Et pres som Anders giver udtryk for at han mødte ”igennem hele samfundet, medierne og

politikerne også igennem ens egne forældre” (Anders:8). Det pres har han lagt fra sig for som han

siger: ”hvor vigtigt er det egentlig at bryde den sociale arv?” (Anders:8). Han har valgt at følge sit



26

hjerte, og går i sine forældres fodspor som lærer, som tendensen langt oftere var i det traditionel-

le samfund. ”I dag reflekteres over traditionen, og der handles kun i overensstemmelse med denne,

hvis det kan legitimeres i kraft af refleksiviteten” (Giddens, 1995:126 – KP bind 1). Et citat som går i

god tråd med Anders og hans refleksion.

Refleksiviteten og unge i det senmoderne samfund

For at fremdrage forskellen i modenhed til de interviewede folkeskole elever, hvor Birte bekræfte-

de, at flere af eleverne er i tvivl og at flere af dem er umodne, hvor hun lægger en del vægt på, at

de ikke ved nok - har vi stillet Aleksandra og Anders som er ældre spørgsmål om, hvordan de ople-

vede informationsniveauet i forhold til at blive gjort klar, til at gå videre til ungdomsuddannelsen.

Anders fortæller: ”at for ham, var det et spørgsmål om hvilket gymnasium han ville på” ”at han

ikke synes der var særlig meget information omkring det” ”Der var rigtig mange ting man kunne

have gjort i stedet for” og fortsætter ”at hvis ikke hans boglige evner havde ligget til at jeg skulle

på gymnasiet, så tror jeg da også jeg havde været ret negativ over, at være så meget i vildrede”.

(Anders:4). Så hans oplevelse af hans valg i folkeskolen ser han på i dag, i en alder af 22 år med

andre øjne, så oplevelsen er for ham i dag anderledes oplevet i dag end dengang - hvilket Giddens

citat udtrykker:

”På grund af sen-modernitetens ekstreme refleksivitet består fremtiden ikke blot af forventningen

om kommende begivenheder. ”Fremtid´er” organiseres refleksivt i nutiden på baggrund af den

kroniske strøm af viden, som gennemtrænger de miljøer, hvorom denne viden er udviklet” (Gid-

dens, 1996:42).

Da vi spørger ham, om han har nogle gode forslag til, hvad man kunne gøre bedre, har han en klar

ide om at mere fokus på de videregående uddannelser, såvel den håndværksmæssige som den

boglige ”ville have givet et klarere billede af, hvad det var han gik ind til … det ville have rustet mig

bedre” (Anders:5).

Han foreslår ”at man kunne prøve at spørge fx via UG, hvor man skal prøve, at pejle sig ind på de

her spørgeskemaer, og så kunne man vel prøve at dele folk op og så sende dem ud til nogen, der

rent faktisk lavede nogle af de ting” (Anders:5). Det ville betyde, at hvis eleverne via UG kunne få

en idé om, hvad de kunne tænke sig at høre mere om, kunne de efterfølgende blive sendt ud i

”virkeligheden” og se hvordan det foregik. De ville dermed ud over en teoretisk stillingsbetegnel-

se, også kunne få et mere praktisk indtryk af, hvad et sådant job indebar.



27

Han mener, at det er to forskellige ting, det at træffe et valg og så efterfølgende udleve det: ”for at

være ude og besøge en arbejdsplads eller et universitet. Det er noget lidt andet end at skulle sidde

oppe og skrive opgave til kl. 3 om natten” . Der vil altid være en forskel fra at høre om et arbejde,

at komme ud og følge det et par dage, til selv at skulle udføre det som erhverv, så som han ind-

skyder ”spørgsmålet er også hvor meget man kan rustes til det virkelige liv” (Anders:5).

Giddens´ refleksivitets begreb fra Modernitetsanalysen kan beskrives ved: ”Refleksiviteten er det,

der gør os til aktive handlende individer: Agenten er kyndig (knowledgeable), med en viden om de

fleste handlinger, han/hun foretager” (Andersen et al, 2013:456).

Vi kan i Anders´ udtalelser finde adskillige refleksive udtalelser, som han har gjort sig om samfun-

det og de unges situation. Da vi spørger ham til, hvordan det er at være ung i dag kontra for 100 år

siden, svarer han: ”langt hen af vejen synes jeg, det der unge-begreb er lidt noget pjat, det er en

katastrofe for samfundet. Det smadrer jo rigtig meget” (Anders:8). Det som Anders efterfølgende

uddyber er, at vi forventer og forlanger for lidt af ”de unge” i dag, og de derved modnes senere.

Dette mener han understøttes af begrebet helikopterforældre, som er et fænomen, som man i

dag kender helt op på universitetsniveau (Anders:8).

Refleksivitet kræver en vis modenhed – en modenhed som Anders udtaler sig i retning af ikke for-

dres af ”unge” i dag. Han mener, at ved ikke at forlange, at de unge tager ansvar for deres eget liv

og valg i en tidligere alder, er samfundets normer i sig selv, med til at de ikke modnes og fortsæt-

ter med at opføre sig som barn eller ung længere. Han siger: ”at de unge skulle have et spark i rø-

ven, når de bliver konfirmeret, så må de fandeme klare sig selv, så ville man undgå mange proble-

mer. Det kan godt være det er hårdt, men livet er jo også hårdt uanset hvad. Så ville man også

slippe for helikopterforældre”. (Anders:8).

Vi tænker, at Anders´ udtalelse om manglende krav til de unge medfører manglende modenhed,

falder godt i tråd med Karens om at ”flere unge … lever isoleret fra voksne og uden krav, så når de

kommer ud på en uddannelse eller i et job, accepterer de ikke at en lærer eller en chef kommer, og

fortæller dem, hvor skabet skal stå – så dropper de ud” (Karen:3). Karen fortæller her om hendes

kendskab til hvordan unge kan reagere, når de møder tydelige krav og regler, hvis de ikke har væ-

ret vant til det tidligere.

Strukturationsteorien – de mange valg



28

I sin teori om ”Strukturdualitet” påpeger Giddens, at der eksisterer en gensidig afhængighed mel-

lem individ og samfund, hvor man resocialiseres i samfundet afledt af såvel muligheder som be-

grænsninger.

”Strukturdualitetsbegrebet forbinder produktionen af social interaktion, udført af kyndige agenter,

med reproduktionen af sociale systemer på tværs af tid og rum [ ] er mulighedsskabende og

handlingsbegrænsende” (Andersen, et al, 2013:459-460).

”Med denne teori forankrer Giddens værdier/normer, (regler og ressourcer), i agenten”, (Andersen,

et al, 2013:460), hvilket betyder at agenten/ individet bliver et aktivt handlende og reflekterende

individ, som selv skaber sin identitet og iscenesætter sit liv.

Hvis vi overfører denne teori på Aleksandra og Anders, kan man finde tilkendegivelser fra Aleksan-

dra, om det mulighedsskabende der findes i ”det frie valg”: ”Jeg synes da det er fedt, at vi har

mange valgmuligheder, øh det synes jeg er rigtig fedt, at man sådan kan vælge og vrage imellem

det man gerne vil, også de uddannelser der koster penge. Det er sådan nogle uddannelser, som jeg

gerne vil tage …. det synes jeg egentligt er fedt, at vi har vores frihed til at vælge og vrage” (Alek-

sandra:5).

- og tilkendegivelse fra Anders, om det begrænsende som så mange valg kan medføre: " ja, men i

hvert fald nu her har det lammet mig meget, at det er svært at tage stilling til noget som helst, for

det overvælder en, så det er lige som nemmere, bare at være apatisk, og bare tænke fuck det, og

gøre noget man ikke ved hvad handler om. Tage stoffer og drikke sig fuld og være på kontant-

hjælp. Det er en nem løsning, når man står overfor mange besværlige valg” (Anders:7).

Denne udtalelse fra Anders bekræfter, at det, at være en handlende aktør der selv via tanker og

refleksioner former sit liv via sine valg, kan virke overvældende, hvilket Giddens citat uddyber: ”Vi

har set, at bevidstheden om refleksivitetens eksistentielle parametre bliver en del af selve refleksi-

viteten på et meget overordnet niveau. At leve i den ”verden”, der er frembragt af høj-

moderniteten, skaber en følelse af at være om bord i en Jagannath-vogn” (Giddens, 1996:40).

Vi hører også fra Karen at: ”de unge kan ikke finde ud af at navigere eller håndtere i alle mulighe-

derne og kravene” (Karen:1), hvilket støtter op om, at også andre har samme oplevelse som An-

ders.

Hvis vi kigger nærmere på Aleksandra, som flere gange udtaler sig positivt om de mange valg, må

vi se det i lyset af, hendes udtalelser om konsekvenser af at have truffet et sådant valg: ”… så får



29

jeg en hurtig tanke om, at det kan være skide lige meget, for jeg kan altid tage det andet bagefter”

(Aleksandra:5). ”Så når man har været der et stykke tid, så kan man ikke lide det mere [ ] men

det er også i orden, så må man jo bare finde noget andet. Og der har jeg det sådan lidt det samme

med uddannelser” (Aleksandra:6). Med disse udtalelser siger Aleksandra, at hun føler, at hun uden

problem kan hoppe rundt i forskellige uddannelser, med det for øje, at det skal være noget hun

kan lide, og når hun ikke kan lide det længere, så finder hun noget andet: Hun skaber på denne

måde, som aktiv handlende individ, men også meget tvivlende, løbende sin egen identitet og liv, i

takt med hun prøver sig frem.

”Den indbyggede relation mellem modernitet og radikal tvivl er et spørgsmål, som – når det bliver

synligt – ikke blot er forstyrrende for filosoffer, men også eksistentielt foruroligende for almindelige

individer” (Giddens, 1996:33)

Aleksandra er et eksempel på en af de unge, som Karen og hendes gruppe arbejder med og som

kunne have brug for sådan en mentor, som de fremadrettet vil kunne tilbyde de unge – ”en men-

tor … der hjælper på vej og siger: Jo – du kan jo godt – og som fanger dem når de nogle gange for

hurtigt ender op i - at det her det gider jeg godt nok ikke – det er jo for kedeligt”. (Karen:1). Som vi

kan læse i Aleksandra´s udtalelser, ser hun ikke den store problematik i, at afbryde en uddannelse

hvis hun ”efter et stykke tid ikke kan lide det mere” (Aleksandra:6). Netop i sådan et tilfælde, vil en

mentor måske gøre den forskel der skal til, for ”at fastholde hende i hendes valg og bakke hende

op” (Karen:1), så hun står fast ved det, hun har valgt at gå i gang med. Om det at opleve tvivl i sit

liv skriver Giddens:

”(…) mennesket i det senmoderne samfund oplever en tvivl, som er blevet et eksistentielt træk ved

det moderne menneske, med konsekvenser for vores identitet”. (Andersen, et al, 2013:463).

Diskussion

UU-vejledningen Den nye skolereform nævner i sin indledning ”at udskolingen ikke klæder elever-

ne tilstrækkeligt på til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse” (Undervisningsministeri-

et, 2013:1-2). I ovenstående udsagn læser vi en indikation af at regeringen lægger en del af ansva-

ret for at 95% målsætningen ikke er nået endnu på udskolingen, en udskoling som UU-

vejledningen er en del af, da det er dem der ”sørger for at den enkelte elev er forberedt på valg af

ungdomsuddannelse efter 9 eller 10 klasse” (www.uvm.dk, 16.12.2013).

http://www.uvm.dk/



30

Vi har i vores indsamlede empiri ikke kunnet finde argumentation for dette skulle være tilfældet

hvilket vi vil belyse i nedenstående diskussion.

Ud af de 6 interviewede elever har 3 været tilfredse med den vejledning, som de har modtaget fra

deres UU-vejleder, hvilket er en lavere tilfredshedsprocent end de nyeste tal fra den landsdæk-

kende evaluering fra 2013 som fortæller at 72% mener at vejledningen har hjulpet dem meget

eller noget (Larsen, 2013:5). Årsagen til denne forskel vil vi komme tilbage til senere. Det er selv-

følgelig ikke nogen overbevisende høj procentandel, men igennem vores dialog med eleverne og

Birte blev vi bekræftet i, at tallene ikke gav det hele billede af resultatet af UU-vejledningen og

udskolingen generelt, men at der er flere forskellige årsager til, hvorfor de unges valg vanskeliggø-

res, hvilket også rapporten fra 1997 belyser. Vi startede derfor med at kigge på hvilke redskaber

UU-vejledningen har til rådighed for at hjælpe de unge mennesker frem til at kunne træffe et valg

og fandt et bredt og alsidigt program som de unge kan gøre brug af efter behov – men som vi

kommer ind på senere - de skal være modne til det. Umiddelbart ser vi en uoverensstemmelse

mellem på den ene side, elevernes udtrykte tilfredshed med UU-vejledningen og Birte´s udtalelser

om at det skyldes ”flere forskellige årsager at de unges valg vanskeliggøres” (Birte:) – og på den

anden side regeringens ovenstående udsagn. For os at se kommer disse udtalelser fra 2 forskellige

kontekster, hvor regeringen kigger på statistikker om stigende andel der dropper ud fra uddannel-

serne og stigende andel af unge på kontanthjælp osv. Eleverne og Birte udtaler sig på et mere per-

sonrelateret plan og ud fra deres egne oplevelser af, hvordan de unge vælger en uddannelse og

hvad der spiller ind på dette valg.

De stærke og de svage boglige elever: Vi tog fat i vores empiri og forsøgte at finde ud af, om vi

kunne se en tråd i hvem der havde fået noget ud af vejledningen, og hvem der ikke havde i forhold

til hvilket valg de havde truffet. Dette for at afklare årsagen til den forholdsvis lave tilfredsheds-

procent vi fandt blandt eleverne på Hjerting skole – også i forhold til landsgennemsnittet. Vi kan

ud fra flere af de udarbejdede rapporter se, at der er en forskel imellem hvad de bogligt stærke

elever og de bogligt svage elever får ud af UU-vejledningen. Det viser sig at de fagligt stærke elever

generelt ikke har problemer med at navigere i såvel skolesystemet som UU-vejledningen og heller

ikke har svært ved at træffe et valg om uddannelse. Så for denne gruppe fungerer uddannelsessy-

stemet uden de store problemer.



31

Der hvor vi hovedsageligt finder den gruppe af unge, der er i risiko gruppen for at ende uden ud-

dannelse ud over folkeskolen, er blandt de mere bogligt svage elever eller blandt de elever der

kommer fra mere ressourcesvage hjem. Socialforskningsinstituttets rapport nævner: ”Lærerne er

ikke klædt godt nok på til at vejlede de unge der har det største behov, nemlig de fagligt svage ele-

ver” (Andersen, 1997:24). Ligeledes bekræfter rapporten Veje til ungdomsuddannelse 2, også i

denne sammenhæng: ”at når UU-vejlederne konfronteres med de svagt funderede (…) står de med

en oplevelse af, at der mangler tilbud til de elever, skolerne vurderer som ikke-uddannelsesparate”

(Espersen et al. 2011:15).

Det ser vi som et stort problem for det er netop disse unge, der har mest brug for hjælp for at

komme videre og for at kunne træffe det, for dem, rigtige valg – en hjælp der ofte kræver mere af

UU-vejlederens tid, idet løsningen er mere individuel og kræver flere samtaler og mere planlæg-

ning. Dertil kommer at forældrene til disse børn, som også i denne forbindelse er vigtige at få kon-

takt til, ikke så ofte ses til møderne på skolen, hvilket er et problem, da det statistisk er slået fast

at, det netop er forældrene som påvirker børnene mest, når de skal træffe deres valg (Bilag 3).

Vores empiri giver da "også en klar indikation af dette, da 6 ud af 6 elever svarer, at det er foræl-

dre eller søskende der har haft mest indflydelse på deres valg.

Et punkt som socialforskningsinstituttet belyser i sin redegørelsen er: ”at elevernes faglige niveau

imidlertid selv i nogen grad er en følge af deres opvækstmiljø og derfor gør den sociale arv sig indi-

rekte gældende. Den sociale arv kommer direkte til udtryk ved fædrenes uddannelse eller beskæfti-

gelse da tallene viser at disse elever hyppigst søger ind på en boglig uddannelse såsom gymnasi-

et/HF”. (Andersen, 1997:20). Herudaf kan vi udlede at det ikke kun er eleverne alene, som der er

vigtig at få en god kontakt til og hjælpe, men det er i lige så høj grad vigtigt at inkludere deres for-

ældre i processen.

Nye UU-vejlednings regler: Det må være denne gruppe som problematiserer opfyldelsen af 95%

målsætningen og som regeringen har fokus på, hvilket også den nye 80/20% regel om UU-

vejledning indikerer. Det er denne gruppe som har brug for mere individuel hjælp i overgangen

mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, for at blive hjulpet bedre på vej, så risikoen for at de

ikke falder ud af systemet formindskes. Samme standpunkt når man frem til i rapporten Veje til

ungdomsuddannelse 2: ”at de svageste elever får sværere og sværere ved at klare sig i uddannel-

sessystemet” (Espersen et al, 2011:85). Heraf afleder vi naturligt: - og derfor har brug for mere



32

støtte og hjælp. Netop derfor finder vi det paradoksalt, at man samtidig med den skærpede bevå-

genhed på vigtigheden af hjælp til de unge med ”95% målsætningen” for øje, nu indfører nye reg-

ler inden for UU-vejledning, som forringer den vejledning, som skal hjælpe de unge til at træffe

”det rigtige valg”. Vi finder det ulogisk og selvmodsigende med den ene hånd at sætte fokus på de

stigende tendenser, som tidligere nævnt, og samtidig forringe den vejledning, som skal hjælpe de

unge bedre på vej, så flere vælger den rigtige uddannelse og ikke dropper ud eller står med en

eksamen de ikke kan bruge til noget. Vi er godt klar over, at med de nye regler skal vejlederne

koncentrere sig om de 20% der har mest brug for det, hvilket ikke nødvendigvis er en forringelse i

sig selv, men problemet består i man fremadrettet regner med at 80% af de unge ved hjælp af E-

vejledningen formår selv at tilegne sig den hjælp de har brug for, vel og mærket på eget initiativ.

For os at se er dette et stort dilemma, da 5 ud af 6 adspurgte svarede nej til om de følte sig klar til

at træffe et valg. Så vores empiri viser os, at næsten alle har brug for et vejledningsforløb for at

blive klar, men med de nye regler, vil denne mulighed blive forringet.

På den ene side vil de nye regler være noget der stiller krav til de unge som hjælper til at modne

dem, som vi synes kunne være positivt, men på den anden side skal de også være klar til at kunne

håndtere en sådan situation. Vi tænker, der her ligger et arbejde, der går forud i de tidligere klas-

ser, som skal sikre at de unge bliver klar til at møde et sådant ”krav” og for at det kan lade sig gøre

at implementere E-vejledning til de ”stærke elever” med succes. En ting som regeringen ikke tager

højde for, da de indfører reglen uden forudgående at sikre at det er realistisk at implementere

den. Det som Birte forklarer der sker i praksis er, at elever fra 80% gruppen alligevel dukker op

med spørgsmål til hende, som de gerne vil have hendes hjælp til. Denne hjælp giver hun dem na-

turligvis med vished om at tiden bliver taget væk fra fokusgruppen på de 20% (Birte:3). For os at se

netop et udslag af at regeringen fastsætter en procentdel som UU-vejlederne fremover skal arbej-

de ud fra, men som ikke er realistisk og som derfor ikke virker efter hensigten. Blandt de positive

tiltag i de nye regler ses initiativer som direkte går ind og tager hånd om de ressourcesvage børn

for at hjælpe dem bedre på vej, og dermed mindske risikoen for at de ender uden uddannelse og

på sigt har muligheden for at ende i kontanthjælpssystemet (www.uvm.dk 16/12.2013). For os at

se et udtryk for at folkeskolen går ind og løfter en social opgave for at få så mange videre i syste-

met som muligt, hvilket muligvis kunne understøttes hvis ”heldagsskolen” blev vedtaget. En tan-

keproces, der naturligt leder os videre til om det senmoderne samfund på denne måde sender

http://www.uvm.dk/



33

opgaven om socialisering af vores børn og unge videre til folkeskolen. Disse tanker er afledt af

Karen´s udtalelse om: ”flere og flere tænker jo at det er samfundets opgave at tage sig af de unge

og deres opvækst og deres uddannelse” (Karen:2). Blandt de positive tiltag finder vi mentorordnin-

gerne som også Karen og hendes gruppe indfører for at hjælpe de unge kontanthjælpsmodtagere.

Et forsøg på at hjælpe de unge på et mere individuelt og personligt plan. Et initiativ som vi godt

kan se det konstruktive i, da de unge som Karen siger: ”… har brug for forældre der sætter sig ned

og snakker med dem om hvordan de kan hjælpe dem på vej – de har brug for opbakning og de res-

sourcer fra forældrenes side” (Karen:1) – og for os virker det logisk at hvis de mangler den opbak-

ning fra forældrene, vil det gøre en forskel for dem, at få muligheden for at kunne modtage den

fra en mentor i stedet.

Udskydelse af valget: På trods af opdelingen af de fagligt stærke og svage elever, er der samtidig

spørgsmålet om hvor modne de unge er til at kunne overskue at træffe et sådan valg. Resultatet

for den store andel af elever der vælger gymnasiet, er jo også at de reelt set udskyder deres valg

med 3 år, da de ved at vælge gymnasiet vælger bredt og holder deres muligheder åbne (Birte:2).

En betragtning som rapporten Veje til ungdomsuddannelser 2 også er nået frem til. (Espersen,

2011:16).

Statistisk materiale præciserer at 73,6% af de unge har som 1. prioritets tilmelding i 9. og 10. klas-

se valgt en gymnasial uddannelse og kun 18,8% har valgt en erhvervsuddannelse i 2013. (Bilag 4

figur 1). Der har været en stigende skæv fordeling mellem de 2 retninger igennem de sidste mange

år, hvilket talmaterialet fra 2001 bekræfter da 58% dengang havde valgt en gymnasial uddannelse

og 31% havde valgt en erhvervsuddannelse (Bilag 4 figur 2). For os at se også en klar indikation på

at vores uddannelsessystem i en årrække har fokuseret på de boglige uddannelser og i høj grad ud

fra elevernes karakterniveau, og har vejledt om hvilken uddannelses institution de kunne vælge,

hvilket både Birte´s samt Anders´s udsagn bekræfter. Dette leder os over i en problematik om, at

der eksisterer prestige og et hierarki indenfor uddannelser.

Prestige og hierarki: Socialforskningsinstituttet bliver i 1997 opmærksom på ”at der ikke er tale

om en vifte af ligeværdige uddannelsesmuligheder, men tværtimod en stige af hierarkiske ordnede

uddannelser, hvor den enkelte i egen interesse bør søge at placere sig så højt på stien som muligt”

(Andersen, 1997:20). Blandt de unge er det naturligvis både de fagligt stærke og de fagligt svage

elever, der er bevidste om det hierarki der findes inden for uddannelser og erhverv. Vi tænker, at



34

dette kunne være en årsag til at de bogligt svage elever ikke umiddelbart har nemt ved at skulle

træffe valg om en praktisk orienteret uddannelse, da de dermed skiller sig ud fra flokken og den

tryghed der ligger der.

Hertil kommer at et valg om en erhvervsuddannelse, som oftest

Documents

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår …...Disse valg handler ikke bare om at vælge den rigtige uddannelse, finde et godt job, den rigti ge partner, … , det