Beier ∙ Research

Tjänstepensionerne i det svenske pensionssystem

- frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret for pensionsopsparing

Arbejdspapir til Forsikring & Pension.

Ole Beier Sørensen

Beier Research

November 2018.

Beier ∙ Research

Side 2

Sammenfatning

Dette arbejdspapir analyserer det svenske pensionssystem og dets nyere udvikling med

særligt fokus på de beskæftigelsesrelaterede pensioner – de såkaldte tjänstepensioner -

og deres rolle og betydning. Herunder lægges særlig vægt på det frie valg af pensions-

udbyder og den frie flytteret for pensionsopsparing, som i dag er et fast element i tjänste-

pensionerne blandt andet med sigte på at skabe øget konkurrence.

Ganske som i Danmark udgør beskæftigelsesrelaterede pensioner et vigtigt element i

det samlede pensionssystem, og tjänstepensionerne dækker mere end 90 pc.t af ar-

bejdsmarkedet. Det svenske pensionssystem adskiller sig imidlertid grundlæggende fra

det danske ved en markant anderledes udformning af og rolle for det offentlige pensions-

system. Derfor er tjänstepensionerne også anderledes indrettet.

De svenske tjänstepensioner har gennemgået fire betydelige ændringer i de senere år-

tier: 1) overgang fra DB til DC, 2) indførelse af frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret,

og i tilknytning hertil, 3) etablering af ”valgcentralerne” som en helt ny type institution og

4) ændring af de ”gamle” pensionsselskabers monopollignende rolle. Ændringerne vil slå

igennem over de kommende årtier i takt med, at de gamle DB-arrangementer fases ud.

Herved bliver en stadig større del af tjänstepensionsmarkedet konkurrenceudsat.

Valgcentralerne koordinerer tjänstepensionsaftalerne på vegne af aftaleparterne. Herun-

der faciliterer de valgfriheden, definerer rammerne for de valgbare pensionsordninger,

og de varetager en lang række andre opgaver, som i Danmark varetages af selskaberne

selv. Det kollektive udgangspunkt sikrer medlemmerne en stærk forhandlingsposition

over for de valgbare pensionsselskaber.

Det frie valg har ledt til en overordnet bevægelse fra traditionell försäkring (i.e. garanti-

baserede forsikringsordninger) hos de ”gamle” udbydere mod fondförsäkring (i.e. unit-

link forsikring) hos kommercielle - især bankdrevne – udbydere. Et udstrakt distributions-

net og en bred kontaktflade til kunderne synes at være en afgørende konkurrencepara-

meter. Flyttedynamikken synes i nogen grad at være udbyder- snarere end kundedrevet,

og mere omfattende overvejelser over ordningernes indhold og kvalitet synes ikke at do-

minere.

Der er skabt et marked med flere udbydere, og der er set faldende opkrævede omkost-

ninger i de udbudte ordninger. Samtidig er valgcentralernes indholdsmæssige fokus i

kravene til de udbudte ordninger gradvist blevet bredere. Der kan dog ikke gives noget

entydigt svar på, om de samlede omkostninger er faldet, idet der ikke findes tal herfor,

eller om udviklingen også har ført til bedre produkter. Sat på spidsen, har udviklingen

medført mere - men ikke nødvendigvis bedre - konkurrence.

Det frie valg i tjänstepensionerne var ikke mindst inspireret af Premiepensionen – en

lovfæstet pensionsopsparing med udstrakt frit valg - som blev indført som led i den sven-

ske pensionsreform i 90’erne. Erfaringerne herfra er blandede – blandt andet med et

meget stort antal valgbare fonde, mange tilsyneladende irrationelle valg og et antal sager

med tvivlsom markedsføring og svindel. Premiepensionen har været genstand for adskil-

lige udredninger, og aktuelt er en større reform under forberedelse.

Den svenske model og de tilhørende erfaringer er interessante – på godt og ondt – men

de kan ikke overføres på danske forhold uden dybtgående ændringer i såvel det samlede

pensionssystems opbygning som i de pensionspolitiske mål. Analysen peger på, at det

frie valg ikke er en forudsætning for konkurrence og for innovation, ligesom det frie valg

ikke med nødvendighed leder til sådanne effekter.

Beier ∙ Research

Side 3

Det danske pensionsmarked er konkurrencepræget, og der er bl.a. set en udvikling mod

lavere omkostninger og flere individuelle valgmuligheder. Vis á vis Sverige viser den dan-

ske udvikling, at det er muligt at opnå sådanne resultater inden for den traditionelle

ramme – baseret, som den er, på obligatorisk tilslutning til kollektive ordninger med afsæt

i kollektive beslutninger om væsentlige design- og dækningsspørgsmål - og at der kan

være væsentlige fordele forbundet hermed. En kombination af regulering og frivillige

brancheinitiativer har sikret tilpassede muligheder for frit valg, lavere omkostninger, øget

dynamik og øget transparens.

Beier ∙ Research

Side 4

Indhold

Sammenfatning................................................................................................................. 2 I. Det svenske pensionssystem .................................................................................... 5

I.1. Nære naboer med fundamentalt forskellige pensionssystemer ........................... 6 I.2. Frem mod det moderne svenske pensionssystem ............................................... 7

I.2.1. Den offentlige pension i Sverige før 1994 ................................................ 8 I.2.2. Tjänstepensionerne ca. anno 1995 .......................................................... 8 I.2.3. Mod 90’ernes pensionsreform og ændringer i tjänstepensionerne .......... 9

I.3. Det reformerede offentlige pensionssystem ......................................................... 9 I.3.1. De tre elementer i det reformerede offentlige pensionssystem .............. 10 I.3.2. En radikal reform af det offentlige pensionssystem ................................ 12 I.3.3. Efterfølgende tilpasninger ....................................................................... 12

I.4. De reformerede tjänstepensioner ....................................................................... 14 I.4.1. De fire store tjänstepensionsaftaler ........................................................ 14 I.4.2. Pensionsalder, udbetalingsforløb og pensionsprodukter ....................... 16 I.4.3. Pension og anden risikodækning - unbundling ...................................... 17 I.4.4. Et privat pensionsmarked i forandring .................................................... 17

I.5. Det svenske pensionssystem og tjänstepensionerne i tal .................................. 19 I.5.1. Dækningsgrader og pensionernes sammensætning .............................. 19 I.5.2. Den samlede pensionsopsparing ........................................................... 20 I.5.3. Indbetalingerne og deres fordeling ......................................................... 21

II. Tjänstepensionerne – fra DB til DC med udstrakt frit valg ................................. 22 II.1. Fire centrale elementer i tjänstepensionernes nyere udvikling .................. 22

II.1.1. Første element: Overgang fra DB til DC ................................................. 22 II.1.2. Andet element: Frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret ................... 23 II.1.3. Tredje element: Valgcentralerne og deres opgaver ............................... 23 II.1.4. Fjerde element: Konkurrenceudsættelse af tjänstepensionerne ............ 24 II.1.5. De fire elementer er sammenhængende ................................................ 24

II.2. Den politiske og reguleringsmæssige proces ............................................. 25 II.2.1. Parternes perspektiv ............................................................................... 25 II.2.2. Politisk opmærksomhed på det private pensionsområde ....................... 25 II.2.3. Flytteomkostninger, flyttegebyrer og flytbar kapital ................................ 27 II.2.4. Finansdepartementets forslag til nye regler (2017) ................................ 29 II.2.5. Brancheaftale om information ved flytning af pensionsforsikring ........... 29 II.2.6. Branchestandard for prognoser .............................................................. 30

III. Det frie valg af pensionsudbyder og dets rammer .............................................. 30 III.1. Den enkeltes valgmuligheder ..................................................................... 31

III.1.1. Valg af opsparingsform og udbyder – tre valg og fire muligheder .......... 31 III.1.2. Traditionell försäkring og fondförsäkring ................................................ 33 III.1.3. Formidlingen af de individuelle valgmuligheder ..................................... 33

III.2. Information, støtteværktøj og rådgivning .................................................... 40 III.2.1. Støtteværktøjer ....................................................................................... 40 III.2.1. Rådgivning .............................................................................................. 41 III.2.3. Modeller for valgmulighedernes tilrettelæggelse .................................... 42

IV. Det frie valg – flyttemønstre, effekter og resultater ............................................ 43 IV.1. Et marked med flere udbydere ................................................................... 44 IV.2. Fra traditionell försäkring hos defaultudbydere til fondförsäkring hos

kommercielle udbydere .............................................................................. 46 IV.3. Flyttedynamik – hvorfor flytter dem, der flytter? ......................................... 49 IV.4. De opkrævede omkostninger ..................................................................... 50 IV.5. Produkter, produkttyper og service ............................................................. 53 IV.6. Resultaterne i de forskellige valgbare løsninger ........................................ 53 IV.7. Markedets aktører og valgfriheden ............................................................. 57 IV.8. Valgfriheden og pensionspolitikken ............................................................ 58

V. Sammenfatning og perspektivering .................................................................... 59 Referencer ...................................................................................................................... 63

Beier ∙ Research

Side 5

Tjänstepensionerne i det svenske pensionssystem

- frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret

Dette arbejdspapir belyser det svenske marked for arbejdsmarkedspensioner - eller

tjänstepensioner, som de kaldes i Sverige. Herunder er opmærksomheden især rettet

mod det frie valg af pensionsudbyder og den fri flytteret for pensionsopsparing, som nu

er indført i alle de store tjänstepensioner, og som gradvist vil få større betydning i løbet

af de kommende årtier.

Termerne frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret for pensionsopsparing anvendes

typisk synonymt som samlebetegnelse for den enkeltes mulighed for ved en pensionsaf-

tales indgåelse selv at vælge sin pensionsudbyder og ret til senere at flytte sit engage-

ment til en anden udbyder. Det skal noteres, at begrebet fri flytteret for pensionsopspa-

ring reelt er bredere, fordi det frie valg af pensionsudbyder kan eksistere uden efterføl-

gende fri flytteret. I den svenske debat er frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret for

pensionsopsparing i vidt omfang to sider af samme sag.

Afsættet for analysen er en ganske detaljeret beskrivelse af det svenske pensionssystem

og dets udvikling. Formålet hermed er at vise, hvordan fordelingen af roller mellem of-

fentlig og privat pension – primært tjänstepensioner - og ændringer med hensyn til tidli-

gere pensionspolitiske valg i høj grad sætter rammerne for udviklingen.

Arbejdspapirets første del beskriver det svenske pensionssystem og dets tilblivelse og

udvikling. Andel del beskriver nyere forandringer og deres baggrund. Tredje del ser nær-

mere på de individuelle valgmuligheder i tjänstepensionerne og deres tilvejebringelse og

belyser en række centrale rammevilkår for det frie valg af pensionsudbyder og den frie

flytteret. Fjerde del belyser resultaterne af den øgede individuelle valgfrihed, mens femte

del resumerer en række hovedpunkter og ridser mulige perspektiver for det danske pen-

sionssystem op.

Arbejdspapiret kunne ikke være udarbejdet uden data, interviews og faglig støtte fra

mange institutioner og enkeltpersoner i den svenske tjänstepensionssektor, arbejdsmar-

kedets organisationer og hos forskellige offentlige myndigheder. Ingen nævnt, ingen

glemt - forfatteren er meget taknemmelig for den velvillige bistand og opbakning til pro-

jektet, som er udtrykt heri.

I. Det svenske pensionssystem

Det svenske pensionssystem består i hovedsagen af en optjeningsbaseret, løbende fi-

nansieret offentlig pension, en obligatorisk lovfæstet pensionsopsparing og overens-

komstaftalte tjänstepensioner. Det eksisterende pensionssystem er resultatet af omfat-

tende reformer, som er gennemført gennem de seneste ca. 25 år. Fire store tjänstepen-

sionsaftaler dækker langt hovedparten af det svenske arbejdsmarked. Tilpasset den op-

tjeningsbaserede og dækningsgradsorienterede offentlige pension er tjänstepensionsbi-

dragene højere for løndele over det niveau, der dækkes af den offentlige pension. Gen-

nem de seneste årtier er tjänstepensionerne gradvist ændret fra at være DB-ordninger til

at være rene DC-ordninger, hvor den enkelte selv kan vælge sin pensionsudbyder. Disse

Beier ∙ Research

Side 6

ændringer vil slå fuldt igennem over de kommende 40-50 år, og i sammenhæng hermed

vil en stadig større del af det samlede tjänstepensionsmarked blive konkurrenceudsat via

den frie flytteret for pensionsopsparing.

I.1. Nære naboer med fundamentalt forskellige pensionssystemer

Sverige tilhører sammen med Danmark en ganske lille gruppe af lande, hvor privat pen-

sion både spiller en finansielt set væsentlig rolle i den samlede pensionsdækning og

samtidig har meget bred dækning. De to landes pensionssystemer hører begge til blandt

de allerbedste målt på en lang række forskellige parametre jf. eksempelvis det såkaldte

Mercer Melbourne Global Pension Index (Australian Centre 2018). I begge lande udgør

beskæftigelsesrelaterede pensionsarrangementer - tjänstepensioner henholdsvis ar-

bejdsmarkedspensioner - etableret via kollektive overenskomster eller via aftaler på virk-

somhedsniveau den helt dominerende form for privat pension.

Sammenlignet med Danmark har Sverige imidlertid udviklet en mindre kollektiv indgang

til arbejdsmarkedspensioner/tjänstepensioner i løbet af de senere årtier. Som led i den

udvikling – og ikke mindst knyttet til de offentlige pensioners udvikling - er den enkeltes

valgmuligheder øget og med henblik på at understøtte denne udvikling, er der sket væ-

sentlige forandringer i såvel tjänstepensionernes indretning som deres institutionelle op-

sætning.

Arbejdsmarkedspensioner/tjänstepensioner er delelementer i et samlet pensionssystem.

Ordningerne får således i høj grad deres betydning i og med den større sammenhæng,

de indgår i. I det perspektiv er den grundlæggende offentlige pensionsdækning en væ-

sentlig determinant for udformningen og implementeringen af arbejdsmarkedspensioner

og andre private pensioner. Danmark og Sverige er gode illustrationer af denne sam-

menhæng. Sammenstillingen af de to lande viser netop, hvordan betydelige forskelle i

den grundlæggende offentlige pensions indretning afspejles i tilsvarende markante for-

skelle, når det gælder arbejdsmarkedspensionernes/tjänstepensionernes rolle og ud-

formning.

Det offentlige pensionssystem i Danmark er baseret på en socialsikringsmodel, hvor

ydelser og rettigheder ikke beror på forudgående bidrags- eller skattebetaling og i øvrigt

er uafhængige af forudgående indkomst. Folkepensionen er skattefinansieret, den er

som udgangspunkt ens for alle, den er uden optjening (ud over bopælskriteriet m.v.), og

den er indtægtsreguleret i forhold til anden samtidig skattepligtig indkomst. I modsætning

hertil er det offentlige pensionssystem i Sverige baseret på en socialforsikringsmodel,

hvor ydelser og rettigheder netop beror på forudgående bidragsbetaling og står i forhold

til hidtidig indkomst. Den svenske offentlige pension er bidragsfinansieret og optjenings-

baseret, og pensionen afspejler arbejdsindkomst (op til et vist niveau) tidligere i livet,

mens der ikke tages hensyn til anden samtidig indkomst, når ydelserne udmåles.

Forskellene afspejler forskelle i synet på den offentlige pensions formål og de ønskede

virkninger. Mens det offentlige pensionssystem i Danmark først og fremmest sigter mod

at sikre alle pensionister en tilstrækkelig mindsteindtægt, er det offentlige pensionssy-

stem i Sverige først og fremmest indrettet på at give alle pensionister en ensartet dæk-

ningsgrad i forhold til deres indkomst gennem arbejdslivet. Mens den danske folkepen-

sion er højere for pensionister, der har haft en lav indkomst som erhvervsaktive og kun

Beier ∙ Research

Side 7

har optjent en beskeden privat pension, er forholdet det modsatte i Sverige: Her leder høj

henholdsvis lav indkomst i arbejdslivet til høj henholdsvis lav offentlig pension.

Disse forskelle har ikke mindst betydning for håndtering af pensionssystemets fattig-

domsbeskyttelse. I Danmark er fattigdomsbeskyttelsen integreret i pensionssystemet via

indtægtsreguleringen af folkepensionens pensionstillæg og indtægts- og formueregule-

ringen af den supplerende pensionsydelse. Hertil kommer den indtægts-, formue- og be-

hovsregulerede boligydelse og andre målrettede ydelser. I Sverige har en selvstændig

pointe gennem de seneste 25 år været at adressere fattigdomsbeskyttelsen separat med

sigte på at styrke incitamenterne til at arbejde og spare op til pension. Fattigdomsbeskyt-

telsen løses således primært gennem en skattefinansieret indkomstgaranti kaldet garan-

tipensionen. Hertil kommer ligesom i Danmark forskellige skattefinansierede målrettede

ydelser med boligydelser som den vigtigste.1

Forskellene i den grundlæggende offentlige pensions indretning har tilsvarende stor be-

tydning for indkomstudjævningen over livet i pensionssystemet og for dets dæknings-

gradsaspekt. Mens både offentlige og private pensioner understøtter indkomstudjævnin-

gen over livet i det svenske tilfælde, ligger indkomstudjævningen i det danske pensions-

system i hovedsagen i de private pensioner. Mens dækningsgradsaspektet i høj grad er

delt mellem den offentlige pension og tjänstepensionerne i det svenske tilfælde, er det i

Danmark i vidt omfang overladt til arbejdsmarkedspensionerne.

Videre har forskellene konkrete aftryk, når det gælder arbejdsmarkedspensioner-

nes/tjänstepensionernes indretning. Eksempelvis er svenske tjänstepensioner finansie-

ret via indtægtsafhængige bidrag, idet der betales højere bidrag for den indkomst, der

ligger over det niveau, der dækkes af den offentlige pension. I modsætning hertil er dan-

ske arbejdsmarkedspensionsbidrag ens for alle pensionsgivende løndele.

I.2. Frem mod det moderne svenske pensionssystem

Det nuværende svenske pensionssystem er resultatet af ganske omfattende forandringer

gennem de seneste årtier. Forandringerne omfatter såvel den ikoniske reform af det of-

fentlige pensionssystem, som blev vedtaget i 19942, som grundlæggende ændringer i

tjänstepensionerne med omlægning fra ydelsesdefinerede (DB) ordninger til bidragsde-

finerede (DC) ordninger, tilpasninger til den reformerede offentlige pension og betydelige

liberaliseringer – bl.a. med indførelse af fri flytteret. Med henblik på at etablere konteksten

for disse reformer og forandringer giver det følgende afsnit et kort rids af det svenske

pensionssystem og de tilhørende udfordringer, som de så ud, før forandringerne tog fart.

1 Det danske pensionssystem har via folkepensionen en betydeligt stærkere fattigdomsbeskyttelse

end tilfældet er i Sverige. Kombinationen af en optjeningsbaseret grundpension og en prisindekse-ret garantipension har således ført til stigende ældrefattigdom i Sverige – særligt blandt enlige ældre kvindelige pensionister - gennem de senere år (EUROSTAT og Socialdepartementet 2017). 2 Den svenske pensionsreform fra 1994 etablerede den såkaldte notional defined contribution mo-

del – også kaldet non-financial defined contribution model - (NDC) som tilgang til bæredygtigheds-orienterede reformer af indtægtsbestemte, PAYG-finansierede offentlige DB-pensioner. Den sven-ske pensionsreform har efterfølgende været et vigtigt forbillede for reform i mange andre lande (se f.eks. Palmer et al. 2006).

Beier ∙ Research

Side 8

I.2.1. Den offentlige pension i Sverige før 1994

Før reformen af det offentlige pensionssystem blev vedtaget i 1994 havde Sverige et to-

fløjet offentligt pensionssystem med en ensartet folkepension og indtægtsbestemt DB-

ordning kaldet ATP – Allmän Tillägs Pension. Begge ordninger var PAYG-finansierede –

folkepensionen via et særligt skattelignende folkepensionsbidrag og ATP-ordningen via

særlige ATP-bidrag. I tilknytning til ATP-ordningen var der opbygget et antal bufferfonde

– de såkaldte AP-fonde. Folkepensionen trækker – med forskellige efterfølgende refor-

mer og justeringer - sine historiske spor tilbage til 1913, mens ATP-ordningen trådte i

kraft i 19603.

Målet for ATP-ordningen var i hovedtræk, at summen af folkepension og ATP skulle sikre

en inflationssikret pension på 60 pct. af den inflationsregulerede bruttoindkomst i de bed-

ste 15 ud af mindst 30 indkomstår. ATP dækkede indkomst op til et niveau defineret som

7,5 basisbeløb4 (ca. 140 pct. af gennemsnitsindkomsten i Sverige). ATP-ordningen blev

finansieret af et særligt arbejdsgiverbidrag/bidrag for selvstændige og honorarlønnede.

Umiddelbart før reformen i 1994 udgjorde ATP-bidraget 13 pct. af lønsummen/indkom-

sten.

I.2.2. Tjänstepensionerne ca. anno 1995

Tjänstepensionerne i Sverige har en lang forhistorie. Væsentlige forløbere daterer sig

tilbage til 1800-tallet - og i nogle tilfælde længere - med særskilt dækning for enkelte

grupper i den offentlige sektor og for ledere og højere funktionærer i visse private virk-

somheder. Denne tradition blev siden afløst af stadig bredere dækning tilvejebragt via

overenskomstaftale ordninger. I første omgang omfattede udviklingen den offentlige sek-

tor og funktionærer i den private sektor. Siden starten af 70’erne har tjänstepension også

omfattet arbejdere i den private sektor og udgør i dag et standardelement i langt de fleste

svenske ansættelsesforhold (se f.eks. Harrysson 2000, Sjögren & Wadensjö 2005 og

Hagen 2013).

Sverige havde for længst opbygget en stærk privat tjänstepensionstradition, da 90’ernes

reformproces blev indledt. Tjänstepensionerne er i lighed med de danske arbejdsmar-

kedspensioner obligatoriske ordninger, som etableret via kollektive overenskomster eller

via virksomhedsoverenskomster. En aftale om tjänstepension for arbejdere i det private

erhvervsliv – den sidste store gruppe uden dækning – blev indføjet i overenskomsterne i

1973. Hermed indeholdt alle kollektive overenskomster aftaler om tjänstepensionsdæk-

ning, og grundlaget for den nuværende meget høje udbredelse var lagt.

Fire store tjänstepensionsaftaler dækker til sammen langt den overvejende del af det

svenske arbejdsmarked. De fire aftaler dækker henholdsvis funktionærer på det private

arbejdsmarked, arbejdere på det private arbejdsmarked, statsansatte henholdsvis an-

satte hos kommuner og landsting. Uden for de fire store aftaler eksisterede og eksisterer

3 ATP-ordningen var resultatet af en langvarig proces og debat op gennem i 50’erne, om hvordan

ældreforsørgelsen kunne styrkes. En folkeafstemning i 1957 med valg mellem 3 forskellige pensi-onsmodeller gav et klart flertal for den senere ATP-model, som siden blev vedtaget med blot én stemmes flertal i Stortinget i 1959. Mange andre lande lod sig inspirere af Sverige. Således var den norske Trygdepensionsordning fra 1967 i vidt omfang en kopi af den svenske ATP, og i Dan-mark dannede ordningen forbillede for tankerne om en offentlig indtægtsbestemt tillægspension (ITP), som blev udredt i årene 1964 til 1967, men blev afvist i folketinget i efteråret 1967. 4 Basisbeløb – i dag prisbasisbeløb og indkomstbasisbeløb – er et referencebeløb, som anvendes

som indekseringsramme i pensionssystemet, andre overførselsindkomstsystemer såvel som i dele af det svenske skattesystem.

Beier ∙ Research

Side 9

en række mindre kollektive pensionsaftaler. Mange arbejdsgivere uden for de kollektive

overenskomster har etableret virksomhedsordninger på nogenlunde samme måde, som

det kendes i Danmark. Disse kaldes individuella tjänstepensionsförsäkringar, og indehol-

der typisk en vifte af socialforsikringselementer – dvs. forsikringer som adresserer sociale

risici og sociale begivenheder som f.eks. tab af erhvervsevne og forsørgelse af efterle-

vende. Andre arbejdsgivere – typisk større virksomheder – havde og har egentlige virk-

somhedspensionskasser, hvoraf en del er under afvikling.

Ved indgangen til 90’erne var stort set alle svenske tjänstepensioner DB-ordninger, og

de blev udelukkende finansieret af arbejdsgiverbidrag. Pensionen blev i et klassisk DB-

perspektiv betragtet som udskudt løn, og finansieringen blev derfor i alt væsentligt be-

tragtet som et mellemværende mellem arbejdsgiveren og pensionsinstituttet. Det betød

- blandt meget andet - at svenske lønmodtagere ikke kendte ”deres pensionsbidrag”, og

at både investerings-, rente- og levetidsrisikoen lå helt og fuldt hos arbejdsgiveren.

I.2.3. Mod 90’ernes pensionsreform og ændringer i tjänstepensionerne

Presset for en reform af det offentlige svenske pensionssystem var ganske stærkt, men

også konfliktfyldt. På den ene side var den svenske ATP-ordning ganske populær i den

svenske befolkning, og ordningen blev af mange opfattet som et vigtigt symbol på udvik-

lingen af det svenske velfærdssamfund. På den anden side var ATP-ordningen ikke fi-

nansielt bæredygtig, og den havde en lang række betydelige svagheder, som blev doku-

menteret i adskillige officielle udredninger i perioden fra 1978 til 1992. Problemkataloget

omfattede blandt andet stor følsomhed over for befolkningsudviklingen, stor følsomhed

over for renteudviklingen, betydelig underfinansiering, hvor en mere behersket renteud-

vikling ville skabe behov for betydelige bidragsstigninger og/eller udsigt til tømning af de

tilknyttede bufferfonde, utilsigtede omfordelinger mellem forskellige grupper – herunder

omfordeling fra lavtlønnede til højtlønnede og fra kvinder til mænd - svag sammenhæng

mellem bidrag og ydelser, svage incitamenter til senere tilbagetrækning og afkobling af

pensionernes udvikling fra udviklingen i samfundsøkonomien i øvrigt (se f.eks.

Riksförsäkringsverket 1987 og Ståhlberg 1989). Dagsordenen berørte således en bred

vifte af temaer fra finansiel bæredygtighed og finansiering over ligelighed og retfærdighed

til spørgsmål om incitamenter og arbejdsmarkedsmæssige virkninger.

Presset for en reform af tjänstepensionerne var tilsvarende stort – om end situationen

varierede fra ordning til ordning, og om end presset blev aktualiseret til forskellig tid. Pro-

blemkataloget omfattede her blandt andet stigende pensionsforpligtelser og stigende

pensionsomkostninger for arbejdsgiverne som følge af stigende levetid og faldende

rente, underfundering, utilsigtede omfordelinger og negative effekter på mobiliteten på

arbejdsmarkedet (Hagen 2013). Ændringerne i de svenske tjänstepensioner er sket grad-

vist og timingen varierer fra ordning for ordning, ligesom nogle ordninger har været igen-

nem flere reformfaser.

I.3. Det reformerede offentlige pensionssystem

90’ernes reform af det offentlige pensionssystem erstattede den hidtidige kombination af

en skattefinansieret folkepension og en bidragsfinansieret PAYG DB-ordning (ATP) med

en kombination af en PAYG finansieret, NDC-ordning (Inkomstpensionen), en obligato-

risk DC-opsparingsordning (Premiepensionen) og en garanteret skattefinansieret mind-

ste offentlig pensionsindkomst (Garantipensionen).

Beier ∙ Research

Side 10

Pensionsreformen blev vedtaget i 1994, mens selve implementeringen skete i årene

1995-98. Reformen har en overgangsperiode, som berører 25 fødselsårgange. Princip-

pet i overgangsordningen er, at balancen mellem dækning under det gamle henholdsvis

det nye system skifter gradvist fødselsårgang for fødselsårgang.

Reformen er baseret på en meget bred politisk aftale med tilslutning fra alle partier i rigs-

dagen på nær ét – Vänsterpartiet. Reformen blev koordineret af en politisk styregruppe

– Pensionsgruppen – med medlemmer fra alle partier bag den politiske aftale. Pensions-

gruppen eksisterer fortsat og er fortsat en form for styregruppe for pensionspolitikken5.

I.3.1. De tre elementer i det reformerede offentlige pensionssystem

De to hovedelementer i det reformerede offentlige pensionssystem er Inkomstpensionen

og Premiepensionen. De to ordninger finansieres af et samlet pensionsbidrag på 18,5

pct. af den pensionsgivende løn, hvoraf de 16 pct. henholdsvis de 2,5 pct. tilgår de to

ordninger. Det tredje element - garantipensionen - er skattefinansieret.

Den enkelte betaler 7 pct. af bruttolønnen og af visse overførselsindkomster op til 8,07

indkomstbasisbeløb (IBA), mens arbejdsgiveren betaler 10,21 pct. af bruttolønnen – i alt

17,21 pct. Den pensionsgivende løn er bruttolønnen med fradrag af den enkeltes eget

pensionsbidrag, og efter fradrag af egetbidraget svarer 8,07 IBA til 7,5 IBA. De 17,21 pct.

målt på bruttolønnen svarer således til 18,5 pct. af den pensionsgivende løn. Arbejdsgi-

verbidraget beregnes på hele bruttoindkomsten uden loft. Arbejdsgiverbidrag af brutto-

indkomster over 8,07 IBA betragtes som en skat. Selvstændige betaler selv hele bidra-

get.

Inkomstpensionen er bidragsfinansieret på et Notional Defined Contribution-grundlag

(NDC) via det ovennævnte bidrag på 16 pct. af den enkeltes pensionsgivende indkomst

op til 7,5 IBA. De individuelle bidrag registreres som indskud på en fiktiv konto – en noti-

onal account. Indeståendet på kontoen forrentes med en rente – i Sveriges tilfælde løn-

udviklingen eller et såkaldt balanceindeks. Balanceindekset anvendes, hvis summen af

systemets præmieindtægter og dets aktiver i AP-fondene ikke rækker til at finansiere

systemets forpligtelser. Herved kædes indekseringen i vidt omfang sammen med skatte-

basens udvikling og systemets status som en selvstændig selvfinansierende enhed gar-

deres6. Når den enkelte når pensionsalderen, beregnes pensionen aktuarisk ud fra det

akkumulerede fiktive indestående og årgangens forventede restlevetid. Indekseringen af

ydelserne efter pensioneringen følger lønudviklingen med et fradrag på 1,6 pct.-enheder,

som indregnes i den initiale pensionsberegning og giver højere udbetalinger i starten af

pensionslivet. Hertil kommer, at balanceringsindekset også finder anvendelse for de ud-

betalte pensioner. Det indebærer blandt andet, at ydelsesudviklingen efter pensionering

påvirkes af levetidsudviklingen. Samlet se er udgangspunktet, at Inkomstpensionen ude-

lukkende skal finansieres af de indbetalte bidrag og bufferfondene (AP-fondene) og de-

res afkast.

5 I dag er både Vänsterpartiet og det nytilkomne Sverigedemokraterne uden for pensionsaftalen

og Pensionsgruppen. 6 Den rente, hvormed indbetalte bidrag opskrives i løbet af opsparingsperioden, er en helt afgø-

rende parameter i et NDC-system. På den ene side vil en tæt sammenkædning af pensionssyste-met og samfundsøkonomien tilsige, at renten bør følge udviklingen i udskrivningsgrundlaget – i.e. den samlede lønsum – mens hensynet til pensionernes tilstrækkelighed vil tilsige, at renten bør følge lønudviklingen (se eks. Börch-Supan 2006).

Beier ∙ Research

Side 11

NDC-modellen er udviklet i Sverige i tilknytning til den svenske pensionsreform (Palmer

2006 og 2011). NDC er et svar på en lang række økonomiske og politiske vanskelighe-

der, som rammer PAYG-finansierede indtægtsbestemte offentlige pensioner, når befolk-

ningen ældes, levetiden stiger og renten falder7. Sigtet er at basere pensionerne på et

livsindkomstprincip, sikre klar sammenhæng mellem bidrag og pensioner, sikre incita-

menter til senere tilbagetrækning, tilpasse pensionerne til levetidsudviklingen og sikre

sammenhæng mellem pensionernes udvikling og udviklingen i samfundsøkonomien i øv-

rigt. Der er således ingen egentlig omfordeling i Inkomstpensionen. Ganske vist kompen-

seres personer med visse typer af afbrydelser i deres arbejdsliv gennem tilskrivning af

statsfinansierede bidrag – f.eks. i forbindelse med ledighed, barselsfravær og forældre-

orlov. Der er imidlertid tale om politisk besluttede systemeksterne og eksternt finansie-

rede tiltag rettet mod udvalgte situationer. ATP-systemets bufferfonde er ført videre som

bufferfonde8 for Inkomstpensionen.

Premiepensionen er en bidragsfinansieret DC-ordning med et pensionsbidrag på 2,5 pct.

af den pensionsgivende indkomst op til 7,5 basisbeløb. Bidragene indbetales til Pensi-

onsmyndigheten, som tilskriver pengene til en individuel konto. Indeståendet placeres i

fond(e) efter den enkeltes eget valg. Det sker via en webbaseret fondsmarkedsplads,

hvor alle fonde, som opfylder nærmere fastsatte krav til f.eks. format (UCITS), omkost-

ninger og information, kan lade sig tilbyde. Aktuelt er mere end 800 fonde tilsluttet Pre-

miepensionens fondsmarkedsplads. Den enkeltes indestående forrentes med værdiud-

viklingen i de valgte fonde.

Pensionsmyndigheten placerer midlerne på vegne af alle opsparere under ét. Den en-

kelte fondsforvalter kender således ikke den enkelte kunde. Ved pensionering beregnes

den enkeltes pension ved at dividere indeståendet på kontoen med et delingstal, som

fastsættes nationalt af Pensionsmyndigheten ud fra årgangens forventede restlevetid.

Den enkelte kan vælge at tilkøbe en efterlevendesikring.

Personer, der ikke foretager et eget fondsvalg, tilknyttes ordningens defaultfond - kaldet

”AP7 Såfa”9 - som drives af det statslige fondsselskab AP7. Investeringsstrategien i AP

Såfa følger et livscyklusprincip, hvor investeringsrisikoen tilpasses med alderen. Frem til

alder 55 er AP7 Såfa 100 pct. investeret i noterede aktier, hvorefter aktieandelen redu-

ceres gradvist til 33 pct. frem mod alder 75 (www.ap7.se).

Ligesom Inkomstpensionen er Premiepensionen baseret på et livsindkomstprincip med

direkte sammenhæng mellem bidrag og pension. Personer med visse typer af afbrydel-

ser i deres arbejdsliv kompenseres også her gennem statsfinansierede bidrag.

Garantipensionen er skattefinansieret og sikrer en mindste indkomst i pensionslivet. Ga-

rantipensionen er indtægtsreguleret i forhold til den enkeltes Inkomstpension, ATP-pen-

sion og visse udenlandske pensioner. Den fulde garantipension til enlige er på 8.076

SKR om måneden (2018). Indtægtsreguleringen anvender med en meget høj modreg-

ningssats – 100 pct. for de nævnte pensioner op til 4.778 SKR henholdsvis 48 pct. for

7 Modellen er siden introduceret som bærende princip i en række andre lande med indtægtsaf-

hængige offentlige DB-pensionssystemer – f.eks. Italien, Letland og Polen. 8 AP-fondene er uafhængige fonde etableret ved lov. AP1-4 er egentlige bufferfonde med samme

formål og samme rammer. AP7 er defaultfond for Premiepensionen. AP6 er rettet mod unoterede investeringer i Sverige og er ikke direkte knyttet til pensionssystemet. Der findes ikke nogen AP5. 9 AP7 Såfa drives af det uafhængige statslige fondsselskab AP7. AP7 tilbyder også andre fonde

på Premiepensionens fondsmarkedsplads.

Beier ∙ Research

Side 12

pensionsdele over dette niveau. Garantipensionen bortfalder helt, hvis den enkelte har

en månedlig Inkomstpension m.fl. på 11.471 SKR eller derover. Indtægtsreguleringen af

Garantipensionen inddrager ikke premiepension, tjänstepension, anden privat pension,

kapitalindkomst, arbejdsindkomst eller andre private indkomster.

Garantipensionen er pristalsreguleret og vil derfor gradvist sakke agterud i forhold til løn-

ningerne på arbejdsmarkedet. Det indebærer en risiko for, at ældrefattigdommen øges

på længere sigt, og denne tilgang er da også et tilbagevendende politisk tema. Samtidig

betyder udformningen af modregningsreglerne i Garantipensionen, at der i nogle tilfælde

udbetales garantipension til personer med ganske høje private indkomster (Pensions-

myndigheten 2017b). Denne praksis motiveres med, at inddragelse af private indkomster

i modregningen ville svække incitamenterne til opsparing.

Som led i den svenske pensionsreform blev den hidtidige officielle pensionsalder på 65

år fjernet og erstattet af et pensionsvindue. Laveste udbetalingsalder for Inkomstpension

og Premiepension er således aktuelt 61 år. Tidligere pensionering afspejles fuldt ud i

pensionen, som netop beregnes aktuarisk ud fra årgangens forventede restlevetid. På

samme måde afspejles senere pensionering aktuarisk i pensionen. Der er udstrakt mu-

lighed for at kombinere pension og arbejde, og arbejdsindkomst efter alder 66 tilskyndes

gennem et forhøjet beskæftigelsesfradrag. Laveste udbetalingsalder for Garantipensio-

nen er aktuelt 65 år.

I.3.2. En radikal reform af det offentlige pensionssystem

På den ene side viderefører pensionsreformen hovedprincipper fra det tidligere ATP-sy-

stem med et PAYG- finansieret, indtægtsbestemt, offentligt pensionssystem. På den an-

den side definerer reformen nye rammer og styrker den finansielle bæredygtighed, sikrer

klar sammenhæng mellem bidrag og ydelser på individniveau, reducerer omfordelingen

mellem generationer, og den sammenkæder det offentlige pensionssystem med sam-

fundsøkonomien i øvrigt. En yderligere effekt er en ensretning af pensionssystemets ele-

menter, idet offentlig og privat pension gradvist kommer til at følge de samme overord-

nede optjeningsprincipper, hvor al pensionsoptjening baseres på et livsindkomstprincip.

Tanken, som den eksempelvis blev udfoldet i de oprindelige oplæg til reform, var i høj

grad, at den stærkere incitamentsorientering ville påvirke arbejdsmarkedsadfærden og

udjævne traditionelle forskelle – f.eks. mellem mænd og kvinder – og lede til en højere

reel pensionsalder (se f.eks. Hagen 2013). Dernæst var tanken at lade tilbagetræknings-

beslutninger basere på en privatøkonomisk vurdering snarere end en formel institutiona-

liseret alder og – via Premiepensionen – at lade den enkelte tage et større ansvar for sin

pension og tilbagetrækningsbeslutning.

I.3.3. Efterfølgende tilpasninger

Pensionssystemer er ikke statiske, og kun sjældent indfries alle intentioner som forventet.

Således har også den svenske pensionsreform været konfronteret med en række udfor-

dringer, ligesom forskellige aspekter og nye udviklinger har givet anledning til debat.

Nogle af disse udfordringer er efterfølgende adresseret i politiske aftaler i Pensionsgrup-

pen – ikke mindst den seneste aftale fra december 2017 (Socialdepartementet 2017).

Inkomstpensionen indekseres i tråd med den samfundsøkonomiske og demografiske ud-

vikling – reelt en sammenkædning med skattebasens udvikling – som beskrevet ovenfor.

Denne sammenkædning er væsentlig set fra et finanspolitisk bæredygtighedsperspektiv

Beier ∙ Research

Side 13

og med henblik på at sikre, at systemet varigt kan finansieres fuldt ud af de indbetalte

bidrag, bufferfondene og deres afkast, men den kan samtidig være kontroversiel set fra

et tilstrækkelighedsperspektiv. Sammenkædningen har i flere omgange ført til nedsæt-

telser af pensioner i udbetaling – 2010, 2011 og 2014 - hvilket igen har ført til betydelig

kritik i den offentlige debat (Pensionsmyndigheten 2017b). Som modsvar herpå anven-

des fra 2017 og frem et dæmpet balanceindeks, som fordeler virkningen over flere år.

Hertil kommer, at Inkomstpensionens dækningsgradspotentiale forventes at falde over

tid på grund af levetidsudviklingen og den demografiske udvikling i øvrigt, og at der derfor

vil blive større behov for private pensioner.

Et centralt mål for den seneste politisk aftale i Pensionsgruppen er at øge den reelle

pensionsalder. Aftalen lægger op til gradvist at forhøje den laveste udbetalingsalder for

Inkomstpension og Premiepension fra de nuværende 61 år til 64 år frem mod 2026 og

samtidig forhøje laveste udbetalingsalder for garantipension til 66 år, med mindre den

enkelte har arbejdet i minimum 44 år. Med sigte på at understøtte længere arbejdsliv for

alle, indeholder aftalen også en tilkendegivelse vedrørende satsninger på miljø- og ar-

bejdsmiljøtiltag, og svenske lønmodtagere får ret til at blive i deres arbejde frem til alder

69 år (Socialdepartementet 2017). Der er ikke i sammenhæng hermed lagt op til ændrin-

ger af udbetalingsvilkårene for private pensioner.

Når det gælder Inkomstpensionen og Premiepensionen under ét, er livsindkomstprincip-

pet og tiltroen til stærke incitamenters adfærdsregulerende kraft et bærende element.

Imidlertid har det vist sig, at modellen ikke har den forventede udjævnende effekt, og at

der fortsat ses ganske store kønsmæssige forskelle i systemets pensionsresultater. Med

sigte på at styrke kvindernes pensionsmæssige stilling, indeholder aftalen tilkendegivel-

ser og tiltag vedrørende køns- og aldersdiskriminering (Socialdepartementet 2017).

Når det gælder Garantipensionen, er forholdet, at dens betydning generelt er større og

bredere – især blandt lidt ældre pensionister og især blandt kvinder - end oprindelig for-

ventet. Samtidig betyder pristalsindekseringen, at Garantipensionen taber i værdi sam-

menlignet med lønningerne, hvorved grundtrygheden for svenske pensionister svækkes

relativt. På opfordring af Pensionsgruppen har den svenske regering i 2017 iværksat en

udredning vedrørende den grundlæggende økonomiske sikring af svenske pensionister

– herunder ikke mindst Garantipensionen og boligydelsen. Udredningen ventes fremlagt

i løbet af sommeren 2018. Den seneste politiske aftale i Pensionsgruppen har imidlertid

i nogen grad ”overhalet udredningen”, og adresserer det konstaterede tilstrækkeligheds-

problem. Aftalen lægger således op til at indføre et behovsbestemt tillæg til Garantipen-

sionen og at øge boligydelserne (Socialdepartementet 2017).

Når det gælder Premiepensionen har fokus siden ordningens indførelse i 1998 i høj grad

været på det frie valg af kapitalforvalter og på at få det frie valg til at fungere hensigts-

mæssigt. Premiepensionen har således været genstand for adskillige udredninger i løbet

af de seneste 20 år. Herunder har det blandt andet været fremhævet, 1) at 800+ fonde

gør den enkeltes valg uoverskueligt, 2) at mange foretager åbenbart meningsløse valg –

f.eks. har fonde, som begynder med ”A” uforholdsmæssigt mange kunder, 3) at mange

opsparere har foretaget tilsyneladende irrationelle valg – eksempelvis har mange unge

en meget lav investeringsrisiko, mens mange ældre har en meget høj risiko, 4) at forskel-

lene i det opnåede afkast er betydelige, 5) at modellen stiller store krav til den enkeltes

finansielle og investeringsmæssige indsigt, vedholdende engagement og overblik (se

Beier ∙ Research

Side 14

f.eks. udredningerne Hammarkvist 2005, Engstrøm 2012, Pensionsmyndigheten 2017c

og Lundberg 2017).

De to seneste udredninger har ikke mindst afsæt i observationer, som understreger bil-

ledet af et frit valg, som ikke i alle henseender fungerer tilfredsstillende. Blandt motiverne

for udredningen var desuden en række konkrete sager, hvor udbydere ikke lever op til

almindelig god skik, samt markante sager, hvor opsparere er blevet svindlet af fonde på

Premiepensionens fondsmarkedsplads (Lundberg 2017).

Den seneste politiske aftale i Pensionsgruppen sigter blandt andet på at reformere Pre-

miepensionen, mindske antallet af valgbare fonde markant, forhindre misbrug og gøre

systemet tryggere (Socialdepartementet 2017). Aftalen tager afsæt i et 30-punktspro-

gram, som er udformet af Pensionsmyndigheten (Pensionsmyndigheten 2017c). Initiati-

vet har imidlertid mødt betydelig kritik, og den endelige udformning ventes først at falde

på plads i løbet af 2018.

I.4. De reformerede tjänstepensioner

Som allerede nævnt dækker fire store tjänstepensionsaftaler langt den overvejende del

af det svenske arbejdsmarked. De fire aftaler dækker henholdsvis funktionærer på det

private arbejdsmarked (ITP-1), arbejdere på det private arbejdsmarked (SAF-LO), stats-

ansatte (PA-16) henholdsvis ansatte hos kommuner og landsting (AKAP-KL). Bortset fra

SAF-LO, som dækker alle på lige vilkår, dækker aftalerne fødselsårgange født efter be-

stemte år, mens tidligere aftaler dækker ældre årgange. I dag dækker de fire store aftaler

– og deres forgængere - omkring 90 pct. af de svenske lønmodtagere, som er omfattet

af en tjänstepension – dvs. over 81 pct. af alle svenske lønmodtagere (Svensk Försäkring

2016). I dette afsnit gennemgås aftalerne og deres indhold mere detaljeret.

I.4.1. De fire store tjänstepensionsaftaler

Tabel 1 nedenfor sammenfatter centrale aspekter af de fire aftaler, som de fremtræder

for nye årgange på det svenske arbejdsmarked. Aftaleparterne er hovedorganisationerne

på de respektive dele af det svenske arbejdsmarked – f.eks. svensk LO/Svensk Närings-

liv og funktionærforbundenes organisation PTK/Svensk Näringsliv. Hver af de fire aftaler

dækker samtlige overenskomster inden for det pågældende hovedområde – dvs., at

f.eks. murere, chauffører og fabriksarbejdere hos private arbejdsgivere er dækket af den

samme pensionsaftale.

Tjänstepensionsbidrag er rene arbejdsgiverbidrag, som beregnes med bidragssatser,

som varierer for forskellige løndele – typisk 4,5 pct. for løn under 7,5 IBA og 30 pct. for

løn over 7,5 IBA. De lønafhængige bidragssatser er udtryk for en tilpasning til det offent-

lige pensionssystem, som netop skaber en indtægtsbestemt pension, men kun dækker

indkomst op til et vist niveau. Det højere bidrag på 30 pct. over 7,5 IBA, tager således

sigte på via tjänstepensionerne at sikre fuld pensionsdækning for højere løndele. Det

høje bidrag muliggøres blandt andet af, at der ikke betales individuelle pensionsbidrag til

det offentlige pensionssystem af løndele over 7,5 IBA. De højere pensionsbidrag for hø-

jere løndele svarer i hovedsagen til den højere pensionsomkostning, som arbejdsgiveren

havde for højere løndele i de gamle DB-ordninger.

Beier ∙ Research

Side 15

Tabel 1: De fire store tjänstepensionsaftaler i hovedtræk. Mange lokale overenskomster indeholder bestemmelser om et højere pensionsbidrag for løndele under 7,5 IBA – f.eks. 6,5 pct.- og om betaling af pensionsbidrag efter alder 65. *) IBA er Indkomst-basisbeløbet, som afspejler lønudviklingen og styrer indbetalingerne til det offentlige pensionssy-stem. Der findes også et prisbasisbeløb, som afspejler prisudviklingen. **) ITPK-delen af ITP-2, SAF-LO og ITP-1 aftalerne har haft fri flytteret i en lidt længere årrække, og undervejs har valgbare udbydere forladt fondsmarkedspladsen, mens andre er kommet til. Derfor er den samlede opspa-ring under disse aftaler fordelt på et større antal udbydere end de aktuelt valgbare. Tilsvarende er en række kommercielle udbydere, som tidligere udbød traditionell försäkring som en del af deres produktpalet, gået over til alene at udbyde fondförsäkring.

Inden for de fire store tjänstepensioner har svenske lønmodtagere i dag mulighed for selv

at vælge deres pensionsforvalter. Sammenlignet med de danske arbejdsmarkedspensi-

oner, har tjänstepensionerne derfor et ”ekstra led” i den institutionelle opbygning. Således

koordineres hver af de fire tjänstepensionsordninger af en såkaldt valgcentral, som bl.a.

tager sig af at facilitere valgfriheden og håndtere bidragsopkrævning og videreformidling

af de indbetalte bidrag til den valgte pensionsforvalter (valgcentralernes roller uddybes i

afsnit II.1.3 nedenfor).

I Danmark er pensionsbidrag typisk delt mellem arbejdsgiver og lønmodtager, mens ar-

bejdsgiveren beregner, tilbageholder og indbetaler pensionsbidrag for den enkelte må-

nedsvis. Danske lønmodtagere kan finde oplysninger om de indbetalte pensionsbidrag

på deres lønseddel, og typisk vil pensionsselskaber, som registrerer væsentlige ændrin-

ger i indbetalingsmønsteret informere lønmodtageren herom.

I Sverige er tjänstepensionsbidrag imidlertid rene arbejdsgiverbidrag, og indbetalingspo-

cessen varierer mellem aftalerne. I nogle tilfælde – eks. ITP-1 – beregner og indbetaler

arbejdsgiveren bidraget månedsvis, mens det i andre tilfælde – eks. SAF-LO – sker års-

vis og bagud. Pensionsbidrag oplyses generelt ikke på den enkeltes lønseddel. Svenske

Arbejdere i den private

sektor

Den valbara delen Kåpan tjänste

Indgået i 1996. Aftalen

vedrører fødselsårgange

1968+

Indgået i 2006. Aftalen

vedrører fødselsårgange

1979+

Komplementerende ITP

oprettet i 1977.

Ældre aftalerSTP indgået i 1973 - en

ren DB ordning

Format for den ordning, som

dækker nye årgangeDC DC DC DC DC

Pensionsbidrag

4.5% af lønnen op til 7.5

IBA*).

30% af lønnen over 7.5

IBA.

4.5% af lønnen op til 7.5

IBA.

30% af lønnen over 7.5

IBA.

2% af den samlede løn

fra alder 28.

DC bidrag på 2.5% af

lønnen op til 7,5 IBA

henholdvis 20% af lønnen

over 7,5 IBA .

Valgcentral Fora Collectum CollectumPensionsvalet (ca. 80% af

overenskomstområdet)

Valcentralen (ca. 20% af

overenskomstområdet)SPV

Default pensionsudbyder AMF Alecta Alecta Kåpan

Default pensionsprodukt Traditional forsikring Traditional forsikring Traditional forsikring Traditional forsikring Traditional forsikring Traditional forsikring

Ramme for individuelt valg100% kan anbringes i

fondsforsikring.

50% kan anbringes i

fondsforsikring.

100% kan anbringes i

fondsforsikring.

100% kan anbringes i

fondsforsikring.

Indførelse af frit valg af

pensionsudbyder2004 2007 1990 2017

Antal valgmuligheder

(traditionel forsikring/

fondsforsikring)**).

4/10 4/5 4/5 4/11 4/11 3/6

Funktionærer i den private

sektor

Ansatte hos kommuner

og landsting

Indgået i 2014. Aftalen vedrører fødselsårgange

1986+

2014

Statsansatte

PA-16

SPR blev indgået i 1959. SPR blev i 1991 erstattet af

PA-91, som igen blev erstattet af PA-03 i 2003. DB

blev endeligt afskaffet for nye generationer med PA-

16.

Indgået i 2016. Aftalen vedrører fødselsårgange

1988+

Bidrag på 2% af lønnen op

til 7,5 IBA henholdvis 10%

af lønnen over 7,5 IBA

betales til traditionel

forsikring i Kåpan med

garanteret rente og

livsvarige ydelser.

Ikke frit valg

Gældende aftale

SAF-LO

DC

KPA Pension

100% kan anbringes i fondsforsikring.

Alle offentligt ansatte var frem til 1985 dækket af den

samme pensionsaftale SPR. På det tidspunkt etablere-

des PA-KL for ansatte i kommuner og landsting - en

PAYG-finansieret DB ordning. PA-KL blev erstattet af

PFA-98 i 1998, som igen blev erstattet af KAP-KL i

2006. KAP-KL combinerer DB og DC for fødselårgange

fra og med 1985. KAP-KL blev erstattet af DC aftalen

AKAP-KL i 2014.

4.5% af lønnen op til 7.5 IBA.

30% af lønnen mellem 7.5 og 30 IBA.

ITP-2 indført i 1960 - en ren DB ordning. ITP-2's

forgænger SPP daterer sig tilbage til 1917.

ITP-1ITPK

(tillægsordning til ITP-2)AKAP-KL

Beier ∙ Research

Side 16

lønmodtagere modtager oplysning om de modtagne bidrag fra den valgcentral, som ko-

ordinerer pensionsaftalen. Det sker årsvis, og det påhviler herved lønmodtageren at sam-

menholde den registrerede indbetaling med den løn, som vedkommende har modtaget

fra sin(e) arbejdsgiver(e) i året og gøre indsigelse, hvis der konstateres uoverensstem-

melser.

Hver af de fire aftaler definerer en minimumsstandard. Decentrale overenskomster og

virksomhedsoverenskomster kan aftale bedre vilkår – typisk et højere pensionsbidrag for

løndele under 7,5 basisbeløb eller pensionsbidrag for ansatte under 25 år eller over 65

år.

I.4.2. Pensionsalder, udbetalingsforløb og pensionsprodukter

Den laveste udbetalingsalder for privat pension i Sverige er 55 år, og der er generelt

ganske udstrakt fleksibilitet, når det gælder udbetalingen af privat pension. De nærmere

udbetalingsregler fastlægges af aftaleparterne.

Eksempelvis giver udbetalingsreglerne i SAF-LO aftalen den enkelte mulighed for at

vælge en livsvarig udbetaling eller en rateudbetaling. Varigheden af en rateudbetaling

skal være mindst 5 år, og den kan ikke være længere en 20 år. Den enkelte kan desuden

lave en partiel udbetaling, hvor nedsat arbejdstid kombineres med en tjänstepensions-

udbetaling. Denne kan dog ikke være højere end den realiserede lønnedgang, og varig-

heden skal være mindst frem til alder 65 (www.fora.se). Kun aftalen for statsansatte PA-

16 har en formel prioritering af livsvarige ydelser.

Sverige – jævnfør bl.a. den seneste politiske aftale i den politiske styregruppe for pensi-

onspolitikken Pensionsgruppen (Socialdepartementet 2017) - sigter ligesom Danmark

mod at øge den reelle pensionsalder. Imidlertid er de to landes politik på dette område

forskellige, når det gælder de private pensioner. Danmark understøtter dette sigte blandt

andet ved at øge laveste udbetalingsalder for private pensioner, så den på sigt følger

den til enhver tid værende folkepensionsalder med et spænd på 3 år. I kontrast hertil

fastholder Sverige sine udbetalingsregler for privat pension. Det sker, selv om undersø-

gelser peger på, at om end udbetaling fra alder 55 er usædvanlig, anvendes tjänstepen-

sionsudbetalinger i betydeligt omfang til tidligere tilbagetrækning eller til at finansiere ned-

sat arbejdstid i slutningen af arbejdslivet (Sjögren et al. 2006 og 2016 og AMF 2018).

Baggrunden herfor er ikke mindst, at de svenske ansættelsesregler er mere restriktive –

dvs. de giver en højere grad af formel tryghed i ansættelsen - end de danske, og de giver

en betydeligt højere grad af sikkerhed i ansættelsen for ældre lønmodtagere. I det per-

spektiv får fleksible udbetalingsregler for privat pension en vigtig rolle i et arbejdsgiver-

perspektiv, fordi de kan anvendes som et delelement i forbindelse med virksomhedstil-

pasninger (Interview med Svensk Näringsliv 2018).

En nyere udvikling – 2013 og frem - i de svenske tjänstepensioner er indførelsen af den

såkaldte flexpension – kaldet delpension i de DB-baserede ordninger. Flexpension inde-

bærer, at der betales et særligt flexpensionsbidrag arbejdslivet igennem. Flexpensionen

kan enten tages ud som en højere alderspension på helt sædvanlig vis, eller den kan

tages ud som en kompenserende pensionsydelse i sammenhæng med nedsat arbejdstid

efter alder 60/62, idet den enkelte som udgangspunkt har ret til nedsat arbejdstid. Flex-

pension er indført i alle fire aftaler, men bidragsniveau og det detaljerede indhold varierer

Beier ∙ Research

Side 17

aftalerne imellem og også inden for aftalerne (Pensionsmyndigheten 2017e og AMF

2018).

Flexpension er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter med det sigte at skabe større flek-

sibilitet omkring tilbagetrækningen og samtidig styrke de private pensioner i lyset af hø-

jere levetid. Imidlertid har flexpension vakt nogen bekymring hos offentlige myndigheder,

fordi den ikke entydigt understøtter længere arbejdsliv – kombineret med nedsat arbejds-

tid kan flexpension lede til senere tilbagetrækning, mens højere privat pension bredt set

kan trække i den modsatte retning - og fordi den kan have utilsigtede fordelingsmæssige

effekter (Pensionsmyndigheten 2017e).

I.4.3. Pension og anden risikodækning - unbundling

Svenske tjänstepensioner er typisk snævert fokuserede på alderspension. Andre risiko-

dækninger tilvejebringes separat via andre overenskomstaftalte, obligatoriske arbejds-

markedsforsikringer. Porteføljen af sådanne forsikringer og deres udbydere varierer fra

aftale til aftale. Denne unbundling udgør en markant forskel sammenholdt med danske

arbejdsmarkedspensioner, som netop integrerer alderspension og forskellige risikodæk-

ninger – typisk dækning ved død, invaliditet og kritisk sygdom med mulighed for at prio-

ritere dækningerne op eller ned.

Arbejdere i den private sektor er således ud over offentlige ydelser omfattet af en ar-

bejdsskadeforsikring (TFA), en gruppesygeforsikring (AGS), en kollektiv gruppelivsfor-

sikring (TGL), en omstillingsstøtte (TSL), en fratrædelsessikring ved opsigelse (AGB) og

en forældreydelsessikring (FPT) samt alderspension (SAF-LO). Samtlige ordninger ko-

ordineres og forhandles via valgcentralen Fora. Alderspensionen tilvejebringes via pen-

sionsaftalen SAF-LO med AMF som defaultudbyder, som beskrevet ovenfor. TSL tilve-

jebringes via en selvstændig fond, mens de øvrige arbejdsmarkedsforsikringer varetages

af det partsejede arbejdsmarkedsforsikringsselskab AFA.

Funktionærer i den private sektor er ud over offentlige ydelser omfattet af en arbejdsska-

deforsikring (TFA), en kollektiv gruppelivsforsikring (TGL), en forsikring ved langtidssyg-

dom (ITP), en omstilingsstøtte (TRR), en fratrædelsessikring ved opsigelse (AGE) samt

alderspension (ITP1 eller ITP2/ITPK). TFA, AGE og TRR koordineres og forhandles via

valgcentralen Fora, mens Collectum står for TTGL, sygeforsikring og alderspensions-

dækningen. Alderspensionen tilvejebringes via pensionsaftalerne ITP-1 og ITP-2 med

Alecta som defaultudbyder, som beskrevet ovenfor. TGL kan tegnes med en række god-

kendte forsikringsselskaber. TFA tilvejebringes via det partsejede arbejdsmarkedsforsik-

ringsselskab AFA mens TRR er en selvstændig fond.

Unbundling er en forudsætning for det frie valg i den forstand, at der uden unbundling

ville kunne spekuleres mod selskaberne ved at personer med personer med høj risiko

søger mod kollektiver med lavere risiko. På trods af unbundlingen af risikodækningerne

er der fortsat sådanne udfordringer i de svenske tjänstepensioner i den udstrækning, der

er forskelle i sammensætningen af de forskellige selskabers kundegruppe. F.eks. lever

kvinder generelt længere end mænd og kan derfor have en interesse i at søge mod sel-

skaber med en overvægt af mandlige kunder.

I.4.4. Et privat pensionsmarked i forandring

Beskrivelsen i tabel 1 – og i de følgende afsnit - vedrører de fire aktuelle aftaler med

indbetaling til rene DC-ordninger via valgcentral og udstrakt individuelt frit valg. Disse

Beier ∙ Research

Side 18

aftaler repræsenterer det på længere sigt dominerende mønster, hvor tjänstepensioner

er DC-ordninger betrygget som pensionsforsikring.

Det skal imidlertid noteres, at svensk tjänstepension er midt i en omfattende og langvarig

forandringsproces, og at det aktuelle tjänstepensionsmarked i Sverige er sammensat og

ganske kompliceret. Tidligere aftaler baseret på et DB-grundlag og andre typer af tjänste-

pension spiller fortsat en væsentlig rolle og vil vedblive hermed i årtier frem.

Det institutionelle univers omfatter således udover pensionsforsikring i forsikringsselska-

ber hensættelse via pensionskasser10, overførsel til en pensionsstiftelse11 og bogførte

reserver i selskabets regnskab i kombination med kreditforsikring. Kommuner, landsting

og staten har mulighed for at betrygge tjänstepensionsforpligtelser gennem bogførte re-

server uden kreditforsikring, idet de anses at kunne garantere pensionsudbetalingerne

via beskatningsretten (Tjänstepensionsutredningen 2015).

Sådanne arrangementer dækker en stor del af de nuværende lønmodtagere, de repræ-

senterer en stor del af den akkumulerede pensionskapital, de modtager en stor del af de

aktuelle præmier, og de udgør i det hele taget en meget stor del af det aktuelle tjänste-

pensionsmarked. Disse ordninger har ikke frit valg af pensionsudbyder, og det er således

kun en del af det samlede tjänstepensionsmarked, der aktuelt er konkurrenceudsat gen-

nem den frie flytteret for pensionsopsparing.

De reformerede DC-baserede tjänstepensionsaftaler afdækkes stort set udelukkende

ved pensionsforsikring. Denne form vil blive stadig mere dominerende gennem de kom-

mende årtier, efterhånden som gamle tjänstepensionsaftaler og -former afvikles, og be-

tydningen af bogførte reserver m.v. mindskes. Traditionelt har det typiske mønster været

at organisere tjänstepensionsforsikring som egentlig livsforsiking eller som livsforsikring

via en såkaldt optionsbestemmelse i det hidtidige pensionskassedirektivs artikel 4.

Denne sidste mulighed indebar, at de to former i hovedsagen kunne have samme kapi-

talkrav. Imidlertid har Solvens 2-direktivet og IORP2 direktivet ændret på disse mulighe-

der, og det har derfor været nødvendigt at genoverveje tjänstepensionernes organisering

(Finansdepartementet 2012 og Tjänstepensionsföretagsutredningen 2014).

Resultatet heraf er, at der etableres et særligt svensk regime for tjänstepensionsselska-

ber. Herefter har selskaber, som håndterer tjäntepensioner, to muligheder. De kan enten

vælge at agere på en forsikringsplatform under Solvens 2, eller de kan operere under det

nye regime for tjänstepensionsforsikring. Dette regime er oprettet under IORP 2-direkti-

vets bestemmelser for livsforsikringsselskaber, som alene beskæftiger sig med tjänste-

pension. Det svenske regime supplerer IORP 2-direktivets kapitalkrav med et særligt ri-

sikobaseret kapitalkrav (Tjänstepensionsföretagsutredningen 2014). Forventningen er,

at IORP 2-modellen vil blive dominerende, fordi den vurderes at være forbundet med

10 Virksomhedspensionkasser er såkaldte understödsföreningar, som alene beskæftiger sig med

tjänstepension. En lovændring fra 2010 betyder, at der ikke kan oprettes virksomhedspensions-kasser. Virksomhedspensionskasser oprettet før 2011 kan fortsætte deres virksomhed. 11 En pensionsstiftelse kan oprettes af en arbejdsgiver med det ene formål at afdække pensions-

rettigheder, som er udlovet til de ansatte. Arbejdsgiveren overfører midler eller aktiver til stiftelsen som sikkerhed for de fremtidige pensionsudbetalinger. Arbejdsgiveren har i princippet ikke nogen rettighed over de overførte midler. Når arbejdsgiveren udbetaler pension til den ansatte, refunderes de udbetalte beløb fra stiftelsen.

Beier ∙ Research

Side 19

mindre snærende solvensregler og større frihedsgrader for investering og risikotagning

end forsikringsmodellen under Solvens 2-regimet.

Tjänstepensioner er den helt dominerende form for privat pension i Sverige. Denne do-

minans styrkes markant i disse år i og med skattemæssige ændringer vedrørende indivi-

duelle, private pensioner. Det svenske hidtidige loft over fradragsberettigede indbetalin-

ger til frivillige, individuelle pensionsordninger blev sænket i 2015 fra 121.000 SEK til

1.800 SEK om året, hvorefter muligheden for at fradrage individuelle pensionsindbetalin-

ger blev helt fjernet i 2016. Sverige har således et tostrenget skatteregime med et ETT-

regime for tjänstepensioner og et TTE-regime for frivillige individuelle pensioner. Som

konsekvens heraf er indbetalingerne til sådanne pensioner faldet dramatisk, og området

har i dag et betydeligt negativt cashflow (Pensionsmyndigheten 2018a).

I.5. Det svenske pensionssystem og tjänstepensionerne i tal

De forudgående afsnit har i vidt omfang fokuseret på tekniske, operationelle og politiske

aspekter. I det følgende tegnes et databaseret portræt af det svenske pensionssystem

og af tjänstepensionerne med henblik på at give beskrivelserne et materielt udtryk og

beskrive nogle hovedtræk i det frie valgs materialisering.

I.5.1. Dækningsgrader og pensionernes sammensætning

Ligesom i Danmark er den enkeltes pension sammensat af ydelser fra forskellige kilder,

og ligesom i Danmark er den offentlige pension et dominerende element for det store

flertal. I 2016 kom ca. 67 pct. af de samlede udbetalte pensioner fra Inkomstpensionssy-

stemet, mens andre 3pct. kom fra Premiepensionen. Tjänstepensioner og andre private

pensioner stod for de resterende 30 pct. Forventningen er, at dette mønster vil ændre sig

i årene fremover. Inkomstpensionens dækningsgradspotentiale forventes svækket på

grund af indekseringsreglernes sammenkædning af pensionerne med levetidens og de-

mografiens udvikling, mens Premiepensionen vil komme til at fylde mere i og med syste-

met modnes. Tjänstepensionens og Premiepensionens betydning ventes at øge på

grund af yderligere modning af nogle af ordningerne, udbredte aftaler om højere pensi-

onsbidrag på indkomstdele, som ikke dækkes af det offentlige pensionssystem, og fordi

kapitalafkastet på de finansielle markeder forventes at være højere end afkastet i den

NDC-baserede Inkomstpension.

Figur 1 nedenfor viser tekniske nettodækningsgrader12 for fuldtidsbeskæftigede lønmod-

tagere med et fuldt arbejdsliv med tre forskellige indkomstniveauer i Danmark henholds-

vis Sverige. Figuren viser, hvordan private pensioners betydning for den samlede pensi-

onsindkomst øges med indkomsten i begge lande.13 I det svenske tilfælde er dæknings-

graderne for personer med højere indkomst ganske høje, og de er generelt højere end

12 Den tekniske nettodækningsgrad er beregnet for personer, som kommer ind på arbejdsmarkedet

i 2015 på et givet lønniveau og er fuldtidsbeskæftigede på dette niveau frem til pensionsalderen. Beregningen antager at alle gældende regler samt alle vedtagne men endnu ikke implementerede regler og vilkår gælder uforandrede i hele perioden. Beregningen bygger dernæst på et sæt stili-serede antagelser om den økonomiske udvikling – her en inflation på 2 pct., en nominel lønvækst på 3 pct., et obligationsafkast på 4 pct. og et aktieafkast på 7 pct. (Sørensen et al 2016 og OECD 2017). 13 Det skal noteres, at beregningsresultatet for danske lønmodtageres vedkommende påvirkes af

indtægtsreguleringen af folkepensionen. Referencepersonen er uden arbejdsmarkedspensions-dækning, og modtager derfor en højere offentlig pension i og med indkomstreguleringen af pensi-onstillægget og ældrechecken. Derfor illustrerer beregningen den nettogevinst, som den private pensionsdækning skaber.

Beier ∙ Research

Side 20

for personer på mellemindkomstområdet. Årsagen hertil er de høje tjänstepensionsbi-

drag, som betales af løndele over 7,5 IBA. I modsætning hertil er dækningsgraderne

systematisk faldende med indkomst i Danmark.

Figur 1: Nettodækningsgrader for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med et fuldt arbejds-liv med tre forskellige indkomstniveauer i Danmark henholdsvis Sverige. De viste såkaldte Technical Replacement Rates (TRR) er udført i 2016 som led i et større kompa-rativt projekt. Beregningerne er baserede på en modellering under ens samfundsøkonomiske for-udsætninger og under forudsætning af uforandret pensionspolitik for de to lande. De vedrører per-soner, der trådte ind på arbejdsmarkedet i 2016 som 25-årige og antages at arbejde frem til alder 67 i Sverige henholdsvis den forventede folkepensionsalder i Danmark. En tilsvarende metodik anvendes af OECD (se eks. OECD 2017) ligesom TRR-beregninger spiller en væsentlig rolle i nationale redegørelser (se f.eks. Finansministeriet 2017). De talmæssige resultater kan være van-skelige at sammenligne i detaljen, på grund af beregningernes udformning, fokus og forudsætnin-ger. Hertil kommer, at de forudsatte arbejdslivsforløb næppe afspejler typiske forløb i befolkningen. Metodens hovedfunktion er således at pege på overordnede potentialer, trends og sammenhænge. Kilde: Beier Sørensen et al. 2016.

I.5.2. Den samlede pensionsopsparing

Den samlede pensionskapital i Sverige er stigende og udgjorde knap 5.400 mia. SEK

ved udgangen af 2016 svarende til ca. 122 pct. af BNP jævnfør tabel 2.

Tabel 2: Akkumuleret pensionsopsparing, samlede præmier og samlede udbetalinger for de forskellige delelementer i det svenske pensionssystem. Opgørelsen omfatter ikke de dele af de svenske tjänstepensioner, som er baseret på bogførte reserver, ligesom opgørelsen ikke medtager udbetalinger af garantipension. *) Frivillig individuel pension har et betydeligt negativt cashflow. Den situation er opstået i de seneste år som konse-kvens af at fradragsretten for indbetalinger til frivillige individuelle pensioner er fjernet. I årene op til og med 2014 var cashflow stort set neutralt. Kilde: Pensionsmyndigheten 2018 på grundlag af tal fra Svensk Försäkring og den Svenske Centralbank.

Jævnfør tabel 2 og 3 har de fundede tjänstepensioner akkumuleret knap 2.571 mia. SEK

svarende til ca. 58 pct. af BNP. Disse reservers fordeling på forskellige typer af forsikrin-

ger beskrives i tabel 3. Det skal noteres, at opgørelsen ikke omfatter værdien af de bety-

delige tjänstepensionsrettigheder, der er betrygget via bogførte reserver m.v. hos private

arbejdsgivere eller er PAYG-finansierede hos offentlige arbejdsgivere – i alt ca. 1.000

mia. SEK (Pensionsmyndigheten 2018a).

Præmier Udbetalinger

Akkummuleret

kapital

Akkummuleret

kapital i pct af

BNP

Inkomstpension 257 282 1.322 30%

Premiepension 40 7 1.024 23%

Tjänstepension 168 102 2.571 58%

Frivillig individuel pension*) 5 26 478 11%

Total 470 417 5.395 122%

Beier ∙ Research

Side 21

Tabel 3: Samlede tjänstepensionsformuer 2006-2016 (mio. SEK). Opgørelsen omfatter ikke de dele af de svenske tjänstepensioner, som er baseret på bogførte reserver. *) Konkurrenceudsat anden forsikring dækker ikke mindst over såkaldt depå-försäkring og kapitalförsäkring, som er særlige opsparingsformer, som især er udbredt i individuel tjänstepen-sion blandt personer med høj indkomst. Der er i vidt omfang tale om genplacering af allerede ind-betalte midler snarere end nye indbetalinger. **) Ikke konkurrenceudsat anden forsikring dækker især indbetalinger til DB-ordninger. ***) Data for tjänstepensionskasser er ikke tilgængelige for pe-rioden op til 2014. Kilde: Pensionsmyndigheten 2018a på grundlag af tal fra Svensk Försäkring og den Svenske Centralbank.

I.5.3. Indbetalingerne og deres fordeling

De samlede bruttopræmier til private pensioner – excl. den del, der er betrygget via bog-

førte reserver m.v. hos private arbejdsgivere, eller er PAYG-finansierede hos offentlige

arbejdsgivere - i 2016 er opgjort til 173 mia. SEK. Heraf vedrører hele 97,5pct. - i alt 168

mia. SEK – tjänstepension (Pensionsmyndigheten 2018a). Tabel 4 nedenfor viser, hvor-

dan denne dominans er øget i og med indbetalingerne til individuel privat pension er

faldet betydeligt i de senere år. Baggrunden herfor er, at skattefradragsretten for sådanne

indbetalinger i hovedsagen er bortfaldet.

Tabel 4: De samlede indbetalinger til privat pension opdelt på opsparingstyper 2008-2016. Kilde: Svensk Försäkring og Pensionsmyndigheten 2018a.

Målt på bruttopræmierne er aktuelt ca. 80pct. af tjänstepensionsmarkedet – igen excl.

den del, der er betrygget via bogførte reserver m.v. hos private arbejdsgivere eller er

PAYG-finansierede hos offentlige arbejdsgivere - konkurrenceudsat, og denne andel er

stigende i og med tjänstepension via valgcentral med frit valg af pensionsudbyder og fri

flytteret gradvist bliver mere dominerende.

Målt på bruttopræmierne udgør tjänstepension via valgcentral – kaldet ”kryssmarkedet”

– aktuelt 40 pct.af det samlede funderede tjänstepensionsmarked og halvdelen det kon-

kurrenceudsatte tjänstepensionsmarked. De samlede bruttopræmier til tjänstepensioner

via valgcentral udgjorde 67,9 mia. SEK. i 2016. Nettopræmierne – dvs. ekskl. kapital-

overførsler mellem selskaber – udgjorde 58,4 mia. kr. (data fra Svensk Försäkring 2018).

Tjänstepensioner via valgcentral vil udgøre en stadig større del af det samlede tjänste-

pensionsmarked – på sigt 80-90 pct. af det samlede tjänstepensionsmarked.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Fondförsäkring - konkurrenceudsat 224.649 258.320 207.276 303.696 358.250 349.684 406.388 498.100 613.931 676.923 553.981

Fondförsäkring - ikke konkurrenceudsat 874 946 589 1.140 7.626 7.759 9.254 11.502 2.002 2.183 213.436

Traditionell försäkring - konkurrenceudsat 244.726 431.267 453.282 473.086 537.243 578.261 603.069 658.859 741.567 818.911 1.040.129

DB pension - konkurrenceudsat 44.592 59.026 174.699 63.432 64.486 67.336 66.847 66.265 74.243 72.084 73.126

Traditionell försäkring - ikke konkurrenceudsat 110.821 123.419 136.332 124.743 152.408 150.744 156.403 162.551 171.717 175.924 20.774

DB pension - ikke konkurrenceudsat 304.895 290.386 249.823 329.386 342.741 428.138 418.028 400.897 458.353 452.929 485.684

Tjänstepensionskassor mv. - ikke konkurrenceudsat*)n/a n/a n/a n/a n/a n/a n/a n/a 165.524 170.471 183.824

Total 930.557 1.163.363 1.222.001 1.295.482 1.462.754 1.581.923 1.659.989 1.798.175 2.227.337 2.369.424 2.570.955

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Fondförsäkring 15.706 16.532 15.084 16.422 20.529 17.608 19.588 27.658 27.274

Traditionell försäkring 17.304 21.655 26.304 28.006 31.172 33.714 35.604 38.771 40.656

Konkurrenceudsat fondförsäkring 21.069 23.117 24.695 25.563 27.661 31.321 31.419 31.677 31.726

Konkurrenceudsat anden forsikring*)30.740 26.827 28.146 26.967 28.087 30.790 32.743 34.586 34.844

Ikke konkurrenceudsat anden forsikring**)15.224 13.865 16.173 15.824 14.889 14.551 20.524 18.043 15.494

Tjänstepensionskasser mv.***)8.503 8.503 9.368 8.729 6.110 6.533 6.993 7.652 7.967

Statens Pensionsverk 8.431 8.957 8.424 9.257 9.039 9.682 9.292 9.927 10.842

Samlet tjänstepension 116.978 119.456 128.194 130.767 137.487 144.199 156.163 168.314 168.803

Individuel pensionsforsikring, fondförsäkring 3.513 3.859 3.964 4.377 5.000 5.781 5.285 3.672 2.464

Anden individuel pensionsforsikring 5.784 5.820 5.567 6.498 6.861 6.168 5.723 3.228 2.170

Samlet individuel privat pension 11.567 11.640 11.134 12.996 13.722 12.337 11.446 6.457 4.341

Tjänstepension via Valgcentral

Anden tjänstepension

Individuel privat pension

Beier ∙ Research

Side 22

II. Tjänstepensionerne – fra DB til DC med udstrakt frit valg

Tjänstepensionernes overgang fra et DB- til et DC-grundlag er grundlæggende en forud-

sætning for det frie valg af pensionsudbyder og den frie flytteret, som igen aktualiserer et

institutionelt opbrud med de aftalekoordinerende valgcentraler i centrum og en væsentligt

forandret rolle for de traditionelle tjänstepensionsselskaber. Valgcentralernes primære

opgave er at forestå opkrævningen og videreformidlingen af tjänstepensionsbidrag og at

facilitere det frie valg af udbyder og den frie flytteret. Den politiske tematisering af det frie

valg af pensionsudbyder og den frie flytteret for pensionsopsparing bunder dels i omfat-

tende kritik af høje omkostninger i den del af den private pensionssektor, som beskæfti-

ger sig med frivillige, individuelle pensionsopsparinger, dels i almene hypoteser om, at

det frie valg kan understøtte et forbrugerdrevet pres for lavere omkostninger og bedre

produkter. Samtidig har indførelsen af den lovfæstede Premiepension med dens ud-

strakte individuelle valgfrihed fungeret som et vigtigt benchmark for tjänstepensionerne.

Det frie valg af pensionsudbyder og den frie flytteret har ført til øget opmærksomhed på

forskellige forretningsmæssige forhold og reguleringsmæssige udfordringer med betyd-

ning for flytterettens effektivitet - herunder især omkostninger.

II.1. Fire centrale elementer i tjänstepensionernes nyere udvikling

Reformen af det offentlige pensionssystem har betydning for de private tjänstepensioner

og deres rolle og betydning i det samlede pensionssystem. Fremskrivninger viser såle-

des, at Inkomstpensionens dækningsgradspotentiale vil falde i de kommende årtier og

gradvist øge kravene til tjänstepensionerne, når det gælder pensionernes tilstrække-

lighed (Hagen 2013). Samtidig indeholder det reformerede offentlige pensionssystem

elementer, som påvirker rammerne for tjänstepensionerne – herunder ikke mindst det

udstrakte frie valg i Premiepensionen.

Tjänstepensionerne har – blandt andet i det lys - gennemgået en række betydelige æn-

dringer i de senere årtier. De fire helt centrale ændringer er 1) overgang fra DB til DC, 2)

indførelse af frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret og i tilknytning hertil, 3) ændring

af den institutionelle opsætning med etableringen af ”valgcentralerne” som en helt ny

type institution og 4) ændring af de ”gamle” pensionsselskabers rolle. Disse ændringer

er nu gennemført i alle fire aftaler, men der er store forskelle i det tidsmæssige forløb.

II.1.1. Første element: Overgang fra DB til DC

Alle fire aftaler har gennemført en omfattende omlægning fra DB til DC. Det er sket aftale

for aftale til forskellig tid, og med forskellig konsekvens.

• SAF-LO-aftalen for arbejdere i den private sektor er fra 1996 og dækker fødsels-

årgangene 1968 og frem. Aftalen afløste den oprindelig DB-aftale STP og etab-

lerer et sæt overgangsregler for ældre årgange.

• ITP-1-aftalen for funktionærer i den private sektor er fra 2006 og dækker fødsels-

årgangene 1979 og frem. Aftalen afløste den oprindelig DB-aftale ITP-2, som

stadig gælder for ældre årgange. ITP-2 har siden 1977 haft et mindre opspa-

ringsbaseret DC-element ITPK.

• AKAP-KL-aftalen for ansatte hos kommuner og landsting er fra 2014 og dækker

fødselsårgangene 1986 og frem. AKAP-KL-aftalens vej fra ren DB til ren DC er

gået via mellemtrinnene PFA-98 og KAP-KL, som begge kombinerede DB for

Beier ∙ Research

Side 23

løndele over 7,5 IBA og DC for løndele under 7,5 IBA, og som fortsat gælder for

ældre årgange.

• PA-16 er fra 2016 og omfatter fødselsårgangene 1988 og frem. PA-16 giver frit

valg af pensionsudbyder og fri flytteret for den valgbare del, mens den obligato-

riske garanterede forsikringsdel forvaltes af Kåpan (se tabel 1 i afsnit I.4.1). Af-

talen afløser PA-03, som er fra 2003, som omfatter fødselsårgangene 1943 og

frem med en 30-årig indfasningsordning. PA-03 bibeholdt DB for løndele over

7,5 IBA, mens løndele under 7,5 IBA blev dækket på DC-vilkår. Forgængeren

PA-91 fra 1991 kombinerede også DB og DC, men fastholdt et element af DB

for lavere løndele.

Den generelle reformtilgang i de svenske tjänstepensioner etablerer ændrede nye vilkår

for nye fødselsårgange snarere end for nye ansatte eller for al ny optjening. Denne re-

formtilgang indebærer, at ændringerne alt andet lige vil være ganske længe om at slå

igennem, fordi der fortsat sker optjening af nye DB-rettigheder i mange årtier frem. F.eks.

havde ITP-1 ca. 413.000 præmiebetalende medlemmer i november 2017, mens yderli-

gere godt 500.000 aktive lønmodtagere tilhørte ældre fødselsårgange og var dækket af

ITP-2 og tillægsordningen ITPK (www.Collectum.se). SAF-LO-aftalen skiller sig ud, idet

DB-ordningen er kapitaliseret ud for alle årgange, og idet alle medlemmer herefter har

ens vilkår (www.Fora.se og Hagen 2013).

Alle offentligt ansatte var frem til 1985 dækket af en og samme ordning – SPR. Herefter

etablerede kommuner og landsting en egen ordning PA-KL, som især adskilte sig ved at

være rent PAYG finansieret. Med det udgangspunkt har den senere overgang til princip-

per om fuld fundering på et DC-grundlag i AKAP-KL været en længerevarende proces.

Kommuner og landsting står for omkring 45 pct. af alle ufunderede tjänstepensionsret-

tigheder i Sverige (Pensionsmyndigheten 2016).

II.1.2. Andet element: Frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret

Efter indførelsen af de nye valgmuligheder fastholder pensionsaftalerne den enkeltes ret

og pligt til at være med i pensionsaftalen, og de fastsætter nogle minimumskrav til de

implementerende ordningers forretnings- og dækningsmæssige indhold og andre vilkår.

Inden for denne afgrænsede ramme giver pensionsaftalen den enkelte mulighed for selv

at vælge sin pensionsudbyder og for senere at flytte sin opsparing til en anden valgbar

udbyder. Pensionsaftalen definerer desuden kravene til aftalens defaultordning og fast-

lægger, hvordan pensionsforvalteren for defaultordningen skal udpeges.

Første skridt i retning af frit valg af pensionsudbyder blev taget med en ændring af ITPK

i 1990. Ændringen indebar, at alle fonde kunne gøre sig valgbare i ITPK. Nogle år senere

dannede ITPK i høj grad forbillede for udformningen af den lovfæstede Premiepension.

SAF-LO-aftalen indførte frit valg af pensionsudbyder i 2004 - med en suspension af tek-

niske årsager af det frie valg i 2007-2008 - og ITP-1 fulgte efter i 2008. Frit valg af pensi-

onsudbyder og fri flytteret er derimod af nyere dato i de to ordninger, som dækker den

offentlige sektor – 2014 i AKAP-KL og 2017 i PA-16.

II.1.3. Tredje element: Valgcentralerne og deres opgaver

Det frie valg rejser nye udfordringer, for så vidt angår tjänstepensionsaftalernes imple-

mentering, idet forskellige ansatte hos en given arbejdsgiver kan være tilknyttet forskel-

lige pensionsudbydere og skifte pensionsudbyder uden at skifte job og overenskomst.

Løsningen herpå har været etableringen af de såkaldte valgcentraler som en helt ny type

Beier ∙ Research

Side 24

neutral institution. Tabel 1 (se afsnit I.4.1) belyser, hvordan hver enkelt aftale er knyttet

til bestemte valgcentraler.

Valgcentralerne spiller en helt central rolle i implementeringen af parternes pensionsaf-

tale, og opgaveporteføljen spænder ganske vidt. Valgcentralerne opererer typisk i sam-

spil med et pensionsråd nedsat af aftaleparterne. Faciliteringen af det frie valg indebærer,

at valgcentralen skal opkræve, modtage og videreformidle bidrag, opbygge en valgstruk-

tur og definere et sæt kriterier for udpegningen af de forvaltere, der skal være valgbare

på fondsmarkedspladsen, og påse, at valgmulighederne stemmer overens med de ret-

ningslinjer, parterne har udstukket. Valgcentralerne varetager desuden en meget stor del

af informationen til medlemmerne.

Udpegningen af forvaltere kan ske gennem udbud – eks. Collectum og ITP-1 – eller det

kan ske gennem definition af et sæt adgangs- og tilstedeværelseskriterier – eks. Fora og

SAF-LO. Som led i denne opgave er valgcentralen ansvarlig for at forhandle omkost-

ningsfradrag, og de er ansvarlige for at fastlægge en standard for de valgbare fondes

præsentation på fondsmarkedspladsen. På samme måde, som det ses i relation til Pre-

miepensionen, er forventningen, at valgcentralerne kan forhandle sig til omkostninger,

som er væsentligt under det, der er aktuelt i detailledet. Tabel 1 (se afsnit I.4.1) viser,

hvordan to forskellige valgcentraler er involveret i koordineringen af AKAP-KL, og de to

centraler er i princippet i konkurrence. Den centrale konkurrenceparameter er de vilkår –

især omkostninger – som medlemmerne tilbydes hos de tilsluttede udbydere.

II.1.4. Fjerde element: Konkurrenceudsættelse af tjänstepensionerne

Indførelsen af frit valg af pensionsudbyder har ændret eksistensbetingelserne for de fire

gamle pensionsselskaber Alecta, AMF, KPA og SPV. Tidligere var der nærmest identitet

mellem overenskomsternes pensionsaftale, pensionsordningen og ordningens forvalter

på nogenlunde samme måde, som det ses i Danmark. Forvaltningsopgaven er nu kon-

kurrenceudsat, og konkurrencen udspiller sig på flere produktområder – traditionel for-

sikring, fondsforsikring og individuelt sammensatte fondsporteføljer – og med udgangs-

punkter og konkurrencemæssige indspil, som varierer mellem de forskellige udbydere.

Eksempelvis kan de ”gamle” udbydere have fordel af deres historiske tilknytning til om-

rådet. Andre udbydere kan have andre særlige konkurrencefordele – det gælder eksem-

pelvis udbydere knyttet til banker som kan drage nytte af en løbende direkte kontakt med

de potentielle opsparingskunder og eksempelvis føre en akvisitionsstrategi rettet mod

mere attraktive kunder med høje og stabile bidrag og forventeligt større opsparinger.

Aktuelt forvalter de fire ”gamle” udbydere defaultordningerne under de fire aftaler. Det er

imidlertid ikke nogen naturgiven rolle. Efter nogen forberedelse og overvejelse genudpe-

gede parterne bag SAF-LO-aftalen i 2016 AMF som forvalter af aftalens defaultordning

”indtil videre”, mens Alecta i 2012 blev genvalgt som forvalter af defaultordningen under

ITP-1-aftalen for perioden 2013-2018 på baggrund af et udbud.

II.1.5. De fire elementer er sammenhængende

Overgangen fra DB til DC var nødvendig for at sikre tjänstepensionernes finansielle bæ-

redygtighed, men den er samtidig en nødvendig forudsætning for, at det individuelle frie

valg af pensionsudbyder og den frie flytteret overhovedet kunne bringes på bane -

spørgsmålet savner ganske enkelt relevans i en DB-sammenhæng. Overgangen til DC

Beier ∙ Research

Side 25

flytter risikoen bort fra arbejdsgiveren, og den muliggør den individualisering af opsparin-

gen, som igen muliggør det frie valg af pensionsudbyder.14 Endelig er det frie valg af

pensionsudbyder den direkte årsag til opbruddene i den institutionelle struktur med dan-

nelsen af valgcentralerne og ændringen af de traditionelle udbyderes status.

II.2. Den politiske og reguleringsmæssige proces

Overgangen fra DB til DC var nødvendig med henblik på at sikre tjänstepensionernes

finansielle bæredygtighed, og den etablerede samtidig forudsætningerne for det frie valg

af pensionsudbyder og den frie flytteret. Der er imidlertid ingen nødvendighed i det frie

valg af pensionsudbyder og den frie flytteret. Det skridt beror således på en ren politisk

beslutning hos de svenske aftaleparter. I dette afsnit redegøres for den politiske proces,

der ligger bag indførelsen af det frie valg af pensionsudbyder og den frie flytteret i Sve-

rige.

II.2.1. Parternes perspektiv

Tjänstepension er overenskomstmæssigt aftalestof, og alle overordnede beslutninger om

aftalerne, deres formatering og forvaltning ligger hos aftaleparterne. Det gælder også

beslutninger om øgede individuelle valgmuligheder.

Beslutningen om at indføre individuelt frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret i den

nye SAF-LO DC-ordning, som afløste den gamle DB-baserede STP-ordning for arbej-

dere i den private sektor i 1998 synes at være baseret på flere forskellige hensyn. Der

har således været lagt vægt på den generelle hypotese om, at frit valg kan styrke kon-

kurrencen på pensionsområdet og lede til bedre og billigere pensioner, ligesom der synes

at været en hensigt om at tilpasse sig en mere individualistisk tidsånd og at tilpasse den

ny aftale til det reformerede offentlige pensionssystem med tilkomsten af Premiepensio-

nen. I forhold til Premiepensionen synes parterne at have ræsonneret, at som minimum

samme frihedsgrader, som det der tilbydes i det grundlæggende offentlige pensionssy-

stem, er passende i de komplementerende tjänstepensioner (Interviews med LO og med

Svensk Näringsliv 2018).

På samme måde har indførelsen af frit valg af udbyder i SAF-LO aftalen i høj grad sat en

standard for de øvrige aftaler i takt med at disse er omlagt til DC-ordninger.

II.2.2. Politisk opmærksomhed på det private pensionsområde

Det frie valg af pensionsudbyder og den frie flytteret har i høj grad været understøttet af

politiske tilskyndelser. Disse er ikke mindst vokset ud af stigende opmærksomhed – især

fra 1990’erne og frem - på høje omkostninger og forretningsmodeller med betydelige

indlåsningseffekter, når det gælder frivillige personlige pensionsforsikringer og -opspa-

ringer (herunder også opsparing i ITPK).

I 2000 indførtes en begrænset flyttemulighed for frivillige personlige pensionsforsikringer.

Denne blev i 2007 på baggrund af forslag fra Finansinspektionen (Finansinspektionen

2006) udvidet til en ubetinget ret til at flytte eller genkøbe frivillige personlige pensions-

forsikringer indgået i 2007 eller senere.

14 Mens overgangen fra DB til DC er en forudsætning for det frie valg, er det det frie valg ikke en

nødvendig konsekvens af denne overgang. Således er hovedparten af de danske arbejdsmarkeds-pensioner kollektive DC-ordninger uden frit valg af udbyder.

Beier ∙ Research

Side 26

Livsforsikringsuttredningen

Videre nedsatte regeringen i 2010 en uafhængig udredning vedrørende fri flytteret og en

række andre spørgsmål med betydning for forbrugerbeskyttelsen på livsforsikringsrings-

området. Livforsikringsuttredningen afsluttede sit arbejde og fremlagde sine forslag i

2012. Livforsikringsuttredningen foreslog at indføre ubetinget fri flytteret, for så vidt angår

frivillige personlige pensionsforsikringer. Udredningens synspunkt var, at ikke mindst

hensynet til beskyttelsen af forbrugeren tilsiger et sådant skridt (Granbo 2012).

Når det gælder fri flytteret i kollektivt aftalte tjänstepensionsforsikringer afgrænsedes liv-

forsikringsudredningen sine forslag til at vedrøre DC-aftaler, idet al risiko i sådanne ord-

ninger ligger hos den enkelte. Udredningens udgangspunkt var imidlertid, at forbruger-

beskyttelseshensynet er mindre fremtrædende på dette område, fordi aftaleparterne

netop har som primær opgave at fokusere på de omfattede medlemmers interesse. Der-

for – og under hensyn til aftalefriheden på arbejdsmarkedet - foreslog udredningen at

basere fri flytteret for kollektivt aftalte tjänstepensionsforsikringer på såkaldte semidispo-

sitive regler15 og give parterne mulighed for at aftale en alternativ model for flytteret16.

Livforsikringsudredningen foreslog dernæst ubetinget flytteret, når det gælder kollektivt

aftalte tjänstepensionsforsikringer uden indbetalinger – dvs. fripolicer. Årsagen hertil var,

at op mod 50 pct. af alle tjänstepensionspolicer er fripolicer, at de forsikringsmæssige

udfordringer ved, at levetidsrisikoen ved livsvarige ordninger bæres af de enkelte udby-

dere17, vurderes at være begrænsede, og at den enkelte kan have stor – ikke mindst

omkostningsmæssig - interesse i at flytte eventuelle fripolicer til en aktiv ordning. Livfor-

sikringsudredningen foreslog endvidere, at der stilles krav om en neutral opgørelse af

den flytbare aftales værdi, og at det fastsættes ved lov, at flyttegebyrer skal afspejle det

afgivende selskabs faktiske omkostninger.

Konkurrensverket

Forslagene er siden gentaget af Konkurrensverket, som der yderligere stillede forslag

vedrørende en række andre aspekter – herunder krav til sagsbehandlingstid og informa-

tionsfrister og kommunikationsform for selskabernes meddelelse af vilkårsændringer

(Konkurrensverket 2016). I andre analyser har Konkurrensverket stillet sig kritisk til især

bankernes dominerende position og det forhold, at bankerne - som Konkurrensverket ser

det - forsøger at samle alle kundens finansielle aktiviteter hos sig og etablere indlåsende

barrierer omkring disse aktiviteter (Konkurrensverket 2013).

Skattenämnden og fri flytteret for fripolicer

I lyset af det store fokus på mobiliteten på pensionsmarkedet og i lyset af, at omkring 50

pct. af alle tjänstepensionspolicer er fripolicer, udstedte Skattenämnden i sommeren

2016 en forhåndstilkendegivelse om, at sammenlægning af fripolicer med en aktiv forsik-

ringskontrakt ikke skal betragtes som ulovligt genkøb. Skatteverket valgte imidlertid at

15 Semidispositive regler er i svensk ret regler, som kan ses bort fra, eller hvis virkningsområde

kan indskrænkes. Det kan ske efter forhandling under forudsætning af, at nærmere givne betingel-ser er opfyldte. 16 Udviklingen i de fire store tjänstepensionsaftaler er i vidt omfang i tråd med livforsikringsudred-

ningens forslag, og efter de seneste års ændringer i de to store aftaler på det offentlige arbejds-marked er der etableret flytteret for al ny pensionsoptjening i de fire store ordninger. 17 Den potentielle problemstilling, som i Sverige vurderes at være begrænset, er, at medlemmer

tager bestik af de anvendte levetidsforudsætninger i ordningerne og egne forhold, når der træffes valg. Principielt ligger der heri en mulighed for spekulation mod ordningen.

Beier ∙ Research

Side 27

indbringe denne tilkendegivelse for Högsta Förvaltningsdomstolen (Konkurrensverket

2016), som imidlertid stadfæstede Skattenämndens forhåndstilkendegivelse18.

II.2.3. Flytteomkostninger, flyttegebyrer og flytbar kapital

Et helt centralt aspekt af den fri flytteret vedrører flytteomkostningerne - udbydernes flyt-

tegebyr(er). På den ene side er der omkostninger forbundet med at opgøre en pensions-

opsparing og overføre den til en anden udbyder, ligesom der er omkostninger forbundet

med at modtage opsparingen og oprette en ny kunde. Pensionsudbyderen kan derfor

pålægge et gebyr, hvis et medlem vælger at flytte til en anden udbyder, med henblik på

at hindre, at omkostningerne herved påvirker de tilbageværende medlemmer. Såvel det

afgivende som det modtagende pensionsselskab har mulighed herfor, om end praksis

er, at alene afgivende selskaber benytter muligheden. Udgangspunktet i svensk lovgiv-

ning er, at flyttegebyrer skal fastsættes med sigte på at dække de faktiske omkostninger,

men lovgivningen forholder sig ikke til, hvordan disse omkostninger skal defineres og

opgøres (Finansdepartementet 2017). På den anden side kan høje gebyrer fungere som

en indlåsning og reelt hindre den fri flytterets udfoldelse.

Historisk set har området været præget af betydelig variation, og Konkurrensverket fandt

så sent som i 2016, at omkostningerne, typen af gebyrer og principperne for deres fast-

sættelse varierer fra udbyder til udbyder. Nogle udbydere opkræver således ikke gebyrer

i forbindelse med flytning, mens andre opkræver et fast kronegebyr – et fast flyttegebyr -

og atter andre opkræver et gebyr fastsat som en andel af den opsparede kapital – et

variabelt flyttegebyr. I mange tilfælde kombineres forskellige gebyrtyper. Tabel 5 præ-

senterer et overblik over de anvendte gebyrmodeller. Det ses, at variationen fortsat er

betydelig – især for så vidt angår individuelle tjänstepensioner og frivillig personlig pen-

sionsopsparing.

Tabel 5: Anvendte modeller for flyttegebyrer. Kilde: Konsumenternas.se.

Udbydere under de kollektive tjänstepensioner anvender alene faste flyttegebyrer. Nogle

udbydere opkræver gebyrer i størrelsesordenen 200-500 SEK ved flytning til andre ud-

bydere, mens flytning mellem fonde hos samme udbyder som oftest tillades uden gebyr.

18 Dom fra Högsta Förvaltningsdomstolen 5176-16 af 8. juni 2017.

Variabelt gebyr Fast gebyr

A 0 SEK

B 200-500 SEK

A 0 SEK

B 1.000 SEK

C 1-2,5% af opsparingen

D

1-5% af opsparingen -

aftagende med

opsparingens

anciennitet

500-1.200 SEK

A 0 SEK

B 1.239 SEK

C

2,5% af opsparingen

med et

maksimumsgebyr

D

0-5% af opsparingen -

typisk aftagende med

opsparingens

anciennitet

500-1.000 SEK

E

0-2% af opsparingen -

typisk aftagende med

opsparingens

anciennitet

700 SEK med samlet

maksimum på 20.000

SEK

Gebyrmodel

Frivillig personlig

pensionsopsparing

Individuelle

tjänstepensioner

Kollektive

tjänstepensioner

Kun variabelt gebyr Kun fast gebyr Intet gebyrKombineret gebyr

Beier ∙ Research

Side 28

Andre udbydere tillader alle former for flytning uden gebyr. Den samme udbyder anven-

der ofte forskellige gebyrmodeller for forskellige opsparingsformer, og der anvendes ofte

forskellige modeller for samme produkt i sammenhæng med forskellige tjänstepensions-

aftaler. Eksempelvis er flytning fra AMF-Traditionell gratis for medlemmer under SAF-LO,

mens det koster 400 SEK for medlemmer under ITP-1-aftalen.

Udbydere af individuel tjänstepension kombinerer typisk faste flyttegebyrer med et vari-

abelt flyttegebyr, mens andre alene opkræver et variabelt flyttegebyr. I disse sammen-

hænge er det faste gebyr typisk højere end tilsvarende i de kollektive tjänstepensioner –

typisk 500-1.200 SEK – mens variable flyttegebyrer afhænger af opsparingens ancienni-

tet. Ved flytning tidligt i opsparingsforløbet kan det variable gebyr være op til 5 pct. af

opsparingen, hvorefter det reduceres løbende over en årrække eller via et grovere, trap-

pevist forløb. Hos nogle udbydere bortfalder det variable gebyr efter eks. 10 års opspa-

ring, mens andre bevarer et variabelt gebyr på 0,5-1 pct. uden hensyn til opsparingens

anciennitet. En enkelt udbyder anvender alene et variabelt flyttegebyr på 2,5 pct. af op-

sparingen uanset anciennitet, mens en enkelt udbyder alene anvender et fast flyttegebyr.

Adskillige udbydere, som kombinerer variable og faste flyttegebyrer eller alene anvender

et variabelt flyttegebyr, opererer samtidig med et mindste samlet flyttegebyr.

Forholdene, når det gælder udbydere af frivillig personlig pensionsopsparing, minder i

vidt omfang om det, der ses for udbydere af individuel tjänstepension. En enkelt udbyder,

som kombinerer et variabelt og et fast flyttegebyr, opererer med et maksimalt samlet

flyttegebyr.

Gebyrerne ved flytning har været og er genstand for betydelig opmærksomhed, fordi

nogle fonde anvender gebyrer, som vurderes at være højere end de faktiske omkostnin-

ger. Konkurrensverket har således vurderet, at variable flyttegebyrer generelt ikke afspej-

ler det afgivende selskabs reelle omkostninger – især ikke, når der er tale om flytning af

opsparing med en vis anciennitet. Vurderingen er endvidere, at sådanne variable flytte-

gebyrer kan medføre indlåsningseffekter. Således har Konkurrensverket ved hjælp af

regneeksempler vist, hvordan variable flyttegebyrer reelt kan betyde, at den enkeltes ud-

sigt til at få et positivt pensionsresultat gennem flytning er begrænset, fordi det ofte vil

tage mange år og forudsætte et konsistent vedvarende højt merafkast i det modtagende

selskab at indhente den afholdte omkostning (Konkurrensverket 2016). Finansinspektio-

nen har fremført lignende kritik (Finansinspektionen 2016a). Livsförsäkringsuttredningen

fandt, at de direkte sagsbehandlingsomkostninger typisk svarer til 1-3 arbejdstimer af-

hængig af opsparingsform (Granbo 2012). Hertil kommer såkaldte ikke amortiserede an-

skaffelsesomkostninger, som udjævnes over forsikringens løbetid og løbende provisio-

ner til forsikringsformidleren.

Et helt centralt aspekt af den fri flytteret vedrører opgørelsen af den flytbare kapital, hvor

opgørelsesformen afhænger af forsikringstypen. Når det gælder fondförsäkring, opgøres

den flytbare kapital som markedsværdien af de underliggende fondsandele fratrukket de

opgjorte flytteomkostninger. Når det gælder traditionell försäkring opgøres den flytbare

kapital som markedsværdien af forsikringen fratrukket de opgjorte flytteomkostninger.

Markedsværdien af en traditionell försäkring kan eventuelt justeres med henblik på at

tage hensyn til det afgivende selskabs solvensgrad. Hvis denne ligger uden for et af ud-

byderen defineret interval, kan værdien øges eller sænkes.

Beier ∙ Research

Side 29

I de fleste tilfælde baseres traditionell försäkring på en markedsrenteteknik, og det inve-

steringsmæssige og forsikringsmæssige resultat fordeles umiddelbart til kundernes de-

poter. I enkelte tilfælde – bl.a. SEB og Skandia – anvendes en kontorenteteknik, som

indebærer eksistensen af ufordelte reserver.

I nogle tilfælde, hvor der flyttes til en traditionell försäkring, er den modtagende udbyders

garanti central. Typisk dækker garantien en andel af den indflyttede kapital, idet andelens

størrelse varierer med alder og er lavere for tilflyttende medlemmer med højere alder.

Særlig opmærksomhed har været rettet mod de såkaldte ikke-amortiserede anskaffel-

sesomkostninger – d.v.s. omkostninger, som udbyderen har i forbindelse med kontrak-

tens oprettelse, og som siden dækkes ind i løbet af kontraktens levetid. Såvel Livs-

försäkringsutredningen som Konkurrensverket har påpeget, at nogle udbydere af frivillige

individuelle pensioner opererer med ikke-amortiserede anskaffelsesomkostninger, som

langt overstiger udbyderens reelle omkostninger og har stillet forslag om regulering af

området (eks. Granbo 2012).

II.2.4. Finansdepartementets forslag til nye regler (2017)

Den svenske regering fremlagde i 2017 en redegørelse med forslag til en mere effektiv

flytteret for pensionsopsparing. Redegørelsen og de her annoncerede tiltag ligger i klar

forlængelse af de tidligere analyser og forslag. De vigtigste forslag er 1) at tydeliggøre,

at flyttegebyrer alene kan dække selskabets direkte omkostninger vedrørende den admi-

nistrative håndtering af genkøbet eller flytningen, 2) give regeringen mulighed for at af-

grænse, hvilke omkostninger der kan inddrages i gebyrberegningen, 3) understrege, at

selskaberne alene kan opkræve flyttegebyrer til dækning af ikke amortiserede anskaffel-

sesomkostninger, som kan henføres direkte til den genkøbte eller flyttede forsikring, 4)

at ikke amortiserede anskaffelsesomkostninger skal anses for betalte efter 5 års opspa-

ring, samt 5) at værdien af en pensionsforsikring skal kunne flyttes til en anden pensi-

onsforsikring med samme forsikringstager uden skattemæssig konsekvens (Finansde-

partementet 2017). Dette initiativ ventes videreført i lovgivning i 2018.

II.2.5. Brancheaftale om information ved flytning af pensionsforsikring

Pensionsbranchen har været under et betydeligt politisk pres for at skabe større gen-

nemsigtighed på området. Således pålagde Finansdepartementet i sommeren 2014 Fi-

nansinspektionen at virke for etableringen af en brancheaftale om en fælles standard for

transparens og information i sammenhæng med flytning af pensionskapital. Pålægget

skitserede seks overordnede principper for en sådan standard. Aftalen skal således fast-

lægge:

1. Hvordan pensionsselskaberne skal beregne og udtrykke værdien af den flytbare

kapital

2. Hvordan ufordelte reserver håndteres

Aftalen skal endvidere specificere:

3. Hvilke omkostninger, der skal afholdes og af hvem

4. Værdien af den flyttede kapital før og efter flytning

5. Flyttegebyrernes virkninger for det tilbageværende forsikringskollektiv

Det blev desuden angivet som ønskværdigt, om der i sammenhæng med aftalen blev

udviklet og indført et:

Beier ∙ Research

Side 30

6. Neutralt sammenligningsnøgletal

I samarbejde med og under ledelse af pensionsselskabernes brancheorganisation

Svensk Försäkring er der etableret en sådan aftale, og Svensk Försäkring udsendte en

anbefaling til sine medlemsvirksomheder herom i juni 2015. Aftalen trådte i kraft per 1.

januar 2016 (Svensk Försäkring 2015). Det neutrale sammenligningsnøgletal – Jämför-

Pris – er udviklet i samarbejde med Konsumenternas Försäkringsbyrå19, og det findes nu

tilgængeligt som del af den almene oplysning om pension (se konsumenternas.se), som

i øvrigt også omfatter tjenesten minpension.se - en parallel til den danske pensions-

info.dk.

Finansinspektionen har efter aftalens ikrafttræden foretaget flere opfølgende evaluerin-

ger. Finansinspektionen har hver gang konstateret, at mens aftalen er et vigtigt skridt

fremad og i de fleste sammenhænge er implementeret i overensstemmelse med sin hen-

sigt, er der fortsat områder, hvor aftalen og dens implementering ikke fungerer fuldt til-

fredsstillende. Blandt andet har Finansinspektionen konstateret unødigt langsommelige

administrative procedurer hos nogle udbydere, og Finansinspektionen har gentaget sin

kritik af anvendelsen af variable flyttegebyrer (Finansinspektionen 2015a og 2016b). Der

foregår aktuelt et arbejde med at opdatere aftalen og styrke implementeringen.

II.2.6. Branchestandard for prognoser

Pensionsbranchen har desuden været under et politisk pres for at sikre fælles standarder

og principper for beregning af pensionprognoser. En fælles standard for pensionsprog-

noser er udarbejdet af Pensionsmyndigheten i samarbejde med pensionsbranchen og er

siden – med virkning fra 2014 - etableret som en anbefaling fra Svensk Försäkring til

branchen.

Standarden for pensionsprognoser omfatter offentlig pension, tjänstepension (både kol-

lektiv og individuel) og frivillig privat pension, og den anvendes i alle standardiserede

pensionsprognoser – dvs. prognoser, hvor den enkelte ikke har gjort egne forudsætnin-

ger.

Standarden fastlægger det informationsgrundlag og de forudsætninger, som anvendes

for perioden frem til pensionstidpunktet. Disse omfatter inflation, økonomisk vækst, frem-

tidig indkomst- og bidragsudvikling, afkastforudsætninger og afkastbeskatning. Standar-

den stiller desuden krav til resultatets formidling og præsentation.

III. Det frie valg af pensionsudbyder og dets rammer

Det frie valg af pensionsudbyder og den frie flytteret i tjänstepensionsaftalerne implemen-

teres af valgcentralerne via internetbaserede valgplatforme og via fondsmarkedspladser

organiseret af de enkelte udbydere. Den enkelte har i hovedsagen fire muligheder 1)

traditionell försäkring i aftalens defaultordning, 2) traditionell försäkring hos en anden ud-

byder, 3) fondförsäkring med en formateret entréløsning eller 4) fondförsäkring, hvor den

19 Konsumenternas Försäkringsbyrå er en selvstændig uafhængig stiftelse, som er oprettet på

statsligt initiativ i 1979. Stiftelsens opgave er gennem analyse og oplysningsvirksomhed at vejlede og rådgive forbrugerne om forsikringsspørgsmål. En tilsvarende stiftelse findes på pengeinstitut-området.

Beier ∙ Research

Side 31

enkelte selv vælger en eller flere fonde på udbyderens egen fondsmarkedsplads. De

involverede valg er ganske komplicerede og involverer vanskeligt forståelige produkt-

spørgsmål, vurderingen af investerings- og risikomæssige forhold såvel som regnskabs-

mæssige og forsikringsmæssige forhold. Valgcentralerne stiller betydelige mængder af

information til rådighed for den enkelte, men tilbyder ikke rådgivning. Mange udbydere –

især banker og andre kommercielle udbydere - tilbyder vejledning og rådgivning men

understreger, at ansvaret for valget helt og holdent ligger hos den enkelte. Valgmulighe-

derne formidles via valgcentralerne baseret på udbuds- eller tilslutningsmodeller, som

fastholder en vis mulighed for aftaleparterne for at sikre, at tjänstepensionsaftalerne ud-

møntes efter overenskomstparternes hensigt.

III.1. Den enkeltes valgmuligheder

Det frie valg af pensionsudbyder giver den enkelte en række valgmuligheder. I dette af-

snit beskrives flytterettens fler-ledede valg og de valgmuligheder, som den enkelte præ-

senteres for. Valgene gælder opsparingsform og udbyder, pensionsprodukter, henholds-

vis til- eller fravalg af efterlevendesikring, og de vedrører en vifte af spørgsmål vedrø-

rende pensionsbehov, produkter og investeringsmæssige, regnskabsmæssige og forsik-

ringsmæssige forhold.

III.1.1. Valg af opsparingsform og udbyder – tre valg og fire muligheder

De fire store tjänstepensionsaftaler har i dag frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret

for DC baserede pensionsrettigheder, og valgmulighederne indgår som standardelement

i tjänstepensionsaftalen for langt de fleste i nye generationer af lønmodtagere.

I enkelte tilfælde – bl.a. Kåpan – begrænses flytteretten for kollektiv tjänstepension til at

vedrøre opsparing knyttet til bidrag indbetalt efter en vis dato, ligesom flytteretten hos

nogle udbydere bortfalder, hvis pensionen er under udbetaling. Enkelte selskaber kræver

en helbredsvurdering fra kunder, som ønsker at flytte fra selskabet, hvis den enkelte ikke

har tegnet en efterlevendesikring. Baggrunden herfor er, at den enkelte i så fald har nydt

godt af dødelighedsarv fra forsikringskollektivet i opsparingsperioden.

Den fri flytteret udøves via valgcentralens valgplatform gennem en række valg med op til

tre led og tilsammen fire forskellige udfald. Disse er – med SAF-LO aftalen som eksempel

- sammenfattet i figur 2.

Beier ∙ Research

Side 32

Figur 2: Valgmuligheder vedrørende placering i SAF-LO pensionsaftalen via Valgcentralen FORA. Kilde: Fora.se.

Det første led gælder valget mellem at blive i defaultordningen eller at foretage et eget

valg.

1. Den, som ikke foretager et eget valg, bliver tilknyttet defaultordningen - basalter-

nativet. Defaultordningen er en traditionel forsikringsordning med en garanti.

Den, som ønsker at træffe et eget valg, skal først vælge mellem to overordnede opspa-

ringsformer – traditionell försäkring henholdsvis fondförsäkring. Inden for hver af de to

kategorier er et antal forskellige udbydere valgbare.

2. Vælges traditionell försäkring hos en anden udbyder end AMF, bliver den enkelte

dækket af den valgte udbyders traditionelle forsikringsordning. Ordningerne va-

rierer med hensyn til f.eks. garantiens indretning og strategien for dens indfrielse.

Vælges fondforsäkring kan den enkelte vælge mellem forskellige udbydere, som alle le-

verer opsparingsordninger uden garantier af nogen art. Indenfor fondförsäkring findes

igen to muligheder.

3. Den enkelte kan lade sig tilknytte udbyderens såkaldte entréløsning, hvor pensi-

onsudbyderen håndterer alle investeringsvalg og foretager en gradvis alderstil-

pasning af investeringsrisikoen.

4. Hvis den enkelte ønsker selv at have indflydelse på investeringerne, kan han/hun

vælge selv at sammensætte sin portefølje ved at vælge en eller flere fonde på

udbyderens egen fondsmarkedsplads.

Herudover kan den enkelte tilvælge efterlevendesikring hos valgcentralen. Efterlevende-

sikring findes i to former: återbetalningsskydd (en depotsikring) henholdsvis familjeskydd

(en tidsbegrænset efterlevendeydelse) med valgbar størrelse og varighed. Defaultord-

ningen har ikke tilkøbt efterlevendesikring. Årsagen hertil er blandt andet, at andre ar-

bejdsmarkedsforsikringer allerede sikrer en udbetaling til de efterlevende.

Beier ∙ Research

Side 33

• Återbetalningsskydd indebærer, at de efterladte får udbetalt afdødes opsparing.

Der betales ikke for återbetalningsskydd, men den enkelte får ikke del i dødelig-

hedsarven fra andre medlemmer, som dør og efterlader sig opsparing uden åter-

betalningsskydd.

• Familjeskydd er en løbende udbetaling med en valgbar fast størrelse. Udbetalin-

gen kan være på 1, 2, 3 eller 4 prisbasisbeløb (PBA), og varigheden kan vælges

til 5, 10, 15 eller 20 år. Der kan ikke udbetales familjeskydd efter den forsikredes

fyldte 70. år. Betalingen for familjeskydd fragår den enkeltes opsparing. Betalin-

gen er et ensartet kronebeløb, som afhænger af det valgte dækningsniveau og -

varighed.

III.1.2. Traditionell försäkring og fondförsäkring

Traditionell försäkring er baseret på en garanti. Garantiens udformning og indhold varie-

rer mellem de forskellige udbydere. Den typiske garanti består af to led. Det første led er

en rentegaranti – typisk 0 pct. eller en slags ”pengene tilbage efter skat garanti” – som

indebærer, at der til hver indbetaling i princippet er knyttet en garanteret mindste udbe-

taling. Det andet led er en ydelsesgaranti, hvor der beregnes en garanteret ydelse base-

ret på en vis andel – eks. 70 pct. - af det løbende bidrag. Det første led har typisk størst

betydning for kunder med relativt kort opsparingsanciennitet, mens det sidste led typisk

er afgørende for medlemmer med længere anciennitet.

På pensionssiden indebærer traditionell försäkring, at pensionen kombinerer en garan-

teret og en ugaranteret del, hvor den garanterede del afdækkes, mens den ugaranterede

del beror på den investeringsmæssige udvikling. Ordningerne er indrettet med ret til bo-

nus, som fordeles forholdsmæssigt. Betingelserne ligger fast for allerede foretagne ind-

betalinger men kan ændres for fremtidige indbetalinger. På samme måde, som det er set

i Danmark, er garantierne i de svenske tjänstepensioner gjort mindre generøse i lyset af

f.eks. faldende renter og stigende levetid.

Fondförsäkring indeholder ingen garantier af nogen art og tillader dermed fondsforvalte-

ren at tage større investeringsmæssige risici. Stort set alle fondförsäkringer er 100 pct.

investeret i aktier frem til typisk alder 55-60, hvorefter investeringsrisikoen nedbringes

gradvist.

III.1.3. Formidlingen af de individuelle valgmuligheder

Valgcentralerne – her med Fora som eksempel – præsenterer de to overordnede alter-

nativer i korte og neutrale vendinger, idet valget mellem de to hovedformer går forud for

valget af udbyder. Traditionell försäkring angives at være et forsigtigere valg med en vis

garanti for, hvor stor en pension den enkelte som minimum vil få. Samtidig angives det,

at garantiens udformning og indhold varierer mellem de forskellige udbydere. Fond-

försäkring præsenteres som en ordning uden en sådan garanti, men med mulighed for

at opnå et højere afkast sammenlignet med traditionell försäkring, men – understreges

det – værdien kan også blive mindre. I begge tilfælde henvises via links til udbydernes

egne hjemmesider for en mere detaljeret forklaring.

Traditionell försäkring

Når det gælder traditionell försäkring i SAF-LO aftalen formidler Foras hjemmeside en

beskrivelse af defaultordningen. Dernæst præsenteres de (fire) valgbare udbydere af tra-

ditionell försäkring og deres produkter - herunder en kortfattet beskrivelse af det overord-

nede investeringsmønster.

Beier ∙ Research

Side 34

AMF traditionell försäkring er default-alternativet i SAF-LO aftalen. Ordningen er baseret

på en 0 pct.-garanti, som gælder 85 pct. af den indbetalte præmie. De resterende 15 pct.

af den indbetalte præmie lægges i selskabets bonusreserver. Over en 5-årsperiode frem

mod pensionsalderen sker der en styrkelse af garantien, idet pensionsbeløbet gradvist

omregnes, således at det til sidst modsvarer 90 pct. af den akkumulerede pensionskapi-

tal. Investeringsmønsteret er det samme for alle medlemmer med 45 pct. placeret i aktier,

30 pct. i obligationer mv., 20 pct. i fast ejendom og 5pct. i alternative investeringer.

Alecta Traditionell Försäkring er ligeledes baseret på en 0 pct. garanti, men garantien er

indrettet på en anden måde, idet der samtidig gives garanti for, at udbetalingerne som

minimum modsvarer 70 pct. af den akkumulerede pensionskapital20. Ordningen er base-

ret på en investeringsportefølje med 60 pct. i aktier, 10 pct. i fast ejendom og alternative

investeringer, og resten er placeret i obligationer mv. frem til alder 63, hvor aktieandelen

nedsættes til 50 pct. og videre til 40 pct. ved 65-årsalderen.

Folksam Traditionell Försäkring følger lignende principper men garanterer, at udbetalin-

gen minimum modsvarer 80 pct. af den akkumulerede pensionskapital. Folksam har en

lidt anden indretning på investeringssiden med et højere risikoniveau frem til ca. alder 40

og en gradvis nedtrapning til et lavere risikoniveau (35 pct. i aktier) frem mod alder 65.

Ordningen giver ikke mulighed for egne investeringsvalg.

SEB Traditionell Försäkring garanterer aktuelt udbetaling af 88 pct. af den indbetalte

præmie med tillæg af en garanteret rente, som aktuelt er på 0,3 pct. efter skat og om-

kostninger. Hertil kommer eventuel bonus. Investeringsmønsteret er det samme for alle

medlemmer med 19 pct. i noterede aktier, 5 pct. i unoterede aktier, 44 pct. i obligationer

mv., 4 pct. i fast ejendom og infrastruktur og 28 pct. i alternative investeringer. Ordningen

giver ikke mulighed for egne investeringsvalg. SEB benytter en kontorenteteknik, som

bl.a. indebærer, at der er ufordelte reserver i ordningen. Disse inddrages ikke i opgørel-

sen af pensionskapitalen ved flytning.

Tabel 6 viser aktivfordelingen i de traditionell försäkringsordninger, som udbydes under

SAF-LO aftalen. Disse garanterede ordninger opererer generelt med en væsentligt hø-

jere eksponering mod mere risikobetonede investeringer end tilsvarende i Danmark.

Tabel 6 viser, hvordan aktivallokeringen i traditionell försäkring varierer betydeligt mellem

de forskellige udbydere. Nogle udbydere investerer alene i traditionelle aktiver som no-

terede aktier, obligationer og fast ejendom, mens andre også investerer i f.eks. unoterede

aktier, infrastruktur og alternative investeringer.

20 Aktuelt giver ordningen mulighed for valg mellem fire forskellige investeringsporteføljer med hen-

holdsvis 60 pct., 50 pct., 40 pct. og 10 pct. investering i aktier. Denne valgmulighed indebærer, at grænsen mellem traditionell försäkring og fondförsäkring udviskes. Uanset den enkeltes valg be-vares garantien. Efter parternes beslutning fjernes denne valgmulighed – som i øvrigt kun anven-des af meget få kunder –i løbet af 2018 med sigte på at sikre konsistens i de produkter, der udby-des.

Beier ∙ Research

Side 35

Tabel 6: Aktivfordeling i traditionell försäkring under SAF-LO aftalen 2018. Kilde: Fora.se 2018.

AMF Traditionell Försäkring er defaultløsning under SAF-LO aftalen. Alecta Optimal Pen-

sion er valgbar under SAF-LO aftalen og er samtidig defaultordning i ITP-1 aftalen lige-

som AMF Traditionell Försäkring er valgbar under bl.a. ITP-1 aftalen. Aftalerne dækker

meget store områder på det svenske arbejdsmarked, og den enkelte kan skifte job og

arbejdsgiver inden for samme aftaleområde uden dækningsmæssige konsekvenser. Det

forhold, at nogle ordninger er valgbare under flere forskellige aftaler, kunne i princippet

etablere den samme fleksibilitet for pensionsopsparere, der i forbindelse med jobskifte

bevæger sig fra et aftaleområde til et andet. Imidlertid tilpasses betingelserne i ordnin-

gerne den enkelte pensionsaftale, og den enkelte kan derfor ikke bevare uændrede dæk-

ningsforhold. Skift mellem pensionsaftaler indebærer således under alle omstændighe-

der, at der opstår et antal fripolicer under den hidtidige aftale.

Produkterne fra de forskellige udbydere og garantiernes indretning er forskellige, og der

er betydelige forskelle udbyderne imellem. Derfor formidler hjemmesiden en række sam-

menligningstal for de valgbare løsninger vedrørende blandt andet omkostninger og finan-

siel stilling. Disse tal (februar 2018) er gengivet i tabel 7 nedenfor.

Tabel 7: Sammenligningstal traditionell försäkring under SAF-LO hos Fora. Tabellen er en gengivelse af en faktisk tabel på valgcentralen Fora’s hjemmeside. Kilde: Fora.se.

Som tabel 7 antyder, er det ikke nogen enkel sag at bedømme disse tal. De viste oplys-

ninger er hver for sig væsentlige, men de er samtidig svære at forstå og bruge. Det gæl-

der ikke mindst de to elementer solvensgrad og konsolideringsgrad, som selv for eksper-

ter kan være vanskelige at holde ude fra hinanden.

Solvensgraden betegner markedsværdien af selskabets aktiver overfor dets garanterede

ydelser. Solvensgraden belyser på den måde selskabets evne til dels at honorere sine

garantier, dels at tage investeringsrisiko med henblik på at sikre et højere afkast. Konso-

lideringsgraden betegner værdien af selskabets aktiver overfor værdien af dets samlede

forpligtelser overfor forsikringstagerne inklusive allokeret men ikke garanteret bonus.

Konsolideringsgraden belyser selskabets evne til at honorere medlemmernes ydelses-

mæssige forventninger. Den enkelte skal selv fortolke betydningen af disse forhold.

Hjemmesiden Konsumenternas.se samler en lang række informationer om de forskellige

alternativer inden for hver pensionsaftale. Hjemmesiden søger at give en oversigt over

AM

F

Trad

itio

nel

l

förs

äkri

ng

SEB

Trad

itio

nel

l

förs

äkri

ng

Folk

sam

Trad

itio

nel

l

förs

äkri

ng

Ale

cta

Trad

itio

nel

l

Förs

äkri

ng

Rentebærende aktiver 35% 44% 60% 30%

Aktier 45% 19% 31% 61%

Alternative investeringer 28% 3%

Ejendomme og infrastruktur 20% 4% 6% 9%

Unoterede aktier 5%

Årligt fast

forvaltnings-

gebyr

Variabelt

forvaltnings-

gebyr

Kapital-

forvaltnings-

omkostning i

%

Maximal

forvaltnings-

gebyr per år i

SEK

Flyttegebyr i

SEK

Konsolide-

ringsgrad i % Solvensgrad

Investerings-

afkast (gns. 3

år)

Kontorente

(gns. 3 år)

Alecta 65 0,17 0,03 900 0 100 170 9,4 -

AMF 40 0,15 0,03 300 0 100 193 11,4 -

Folksam Liv 65 0,12 0,08 - 400 120 162 10,9 -

SEB 65 0,12 0,08 - 400 107 - - 7,4

Beier ∙ Research

Side 36

forskellenes betydning, og over, hvordan de har indflydelse på pensionens størrelse og

dens udvikling efter pensionering. Denne hjemmeside formidler også oplysninger om

f.eks. anvendte prognoserenter, restlevetider m.v.

Tabel 8: Visse nøgletal vedrørende traditionell försäkring under SAF-LO. Kilde: JämförPris på Konsumenternas.se.

Den enkelte udbyder bestemmer selv hvilke forudsætninger om restlevetid og afkast i

udbetalingsfasen, der skal anvendes i udbetalingsfasen. Disse to parametre har i prin-

cippet ingen betydning for pensionsløftets generøsitet men har derimod stor betydning

for udbetalingsforløbets struktur. Tabel 8 illustrerer disse forhold, idet tabellen viser infor-

mationer for de fire valgbare muligheder indenfor traditionell försäkring, som de optræder

på Konsumenternas.se.

Fondförsäkring

Når det gælder fondförsäkring formidler Fora information vedrørende de ti udbydere og

deres entréløsninger. Denne information dækker blandt andet entréløsningens udform-

ning, dens historiske afkast, investeringsmønster og pensionsforvalterens opkrævede

omkostninger. Figur 3 nedenfor viser et udsnit af præsentationen af entréløsningerne,

som den fremstår på Foras hjemmeside.

65 75 85 95

Alecta traditionell försäkring 22,0 2,90% 5.000 5.400 5.800 6.100

AMF traditionell försäkring 21,0 1,30% 4.400 5.600 7.100 9.200

Folksam traditionell försäkring n/a n/a n/a n/a n/a n/a

SEB traditionell försäkring 23,5 2,50% 3.700 4.900 6.300 8.100

Forventet

restlevetid

ved alder 65

Prognose-

rente

Månedlig pension i løbende priser (SEK)

Beier ∙ Research

Side 37

Figur 3: Sammenligningsoversigt for entréløsninger indenfor fondförsäkring under SAF-LO hos Fora (udsnit). NB: Figuren er kopieret fra Fora.se, men farveangivelserne er ikke korrekte. Rød: udenlandske aktier, gul: svenske aktier og grøn: obligationer og andre rentebærende aktiver. Kilde: Fora.se.

Tabel 9 nedenfor viser den overordnede aktivfordeling i alle 10 fondförsäkringsudbyderes

entréløsninger under SAF-LO aftalen. I overensstemmelse med parternes anvisninger er

alle udbydere 100 pct. investerede i aktier frem til en vis alder, hvorefter aktivfordelingen

gradvist ændres efter en fast skabelon mod en mere moderat investeringsrisiko. Alle en-

tréløsninger har en overvægt af udenlandske aktieinvesteringer i opsparingsfasen, og

Beier ∙ Research

Side 38

enkelte er stort set udelukkende investeret i udenlandske aktier. Følgen heraf er, at den

enkelte ud over investeringsrisikoen også har en betydelig valutarisiko. Entréløsningerne

er udelukkende investeret i noterede aktiver og udelukkende via UCITS-fonde. Der er

ikke fundet eksempler på hedging af valutarisikoen

Tabel 9: Aktivfordeling og aldersaftrapning af risiko i entréløsningerne under SAF-LO afta-len 2018. Kilde: Fora.se 2018.

Nogle entréløsninger er opbygget med henblik på systematisk at tracke et bestemt index.

F.eks. er Danica SAF-LO Bas indrettet med henblik på at følge et globalt aktieindex

(MSCI World NR USD), mens Länsförsäkringer Pension SAF-LO søger at kombinere

MSCI World med OMXSBGI, som er et index for aktier noterede på OMX i Stockholm.

Tabel 10: Visse nøgletal vedrørende fondförsäkring (entréløsninger) under SAF-LO. Den månedlige pension er beregnet for en forsikring med livslang udbetaling uden återbetalnings-/ efterlevandeskydd. Pensionskapitalen er antaget at være 1.000.000 SEK ved alder 65. Afkast før omkostninger og skat er 3,9 pct., og afkastskatten er 0,6 pct. Kilde: JämförPris på Konsumenternas.se.

Tabellen viser også, hvordan aftrapningsprocessen varierer med hensyn til såvel start-

tidspunkt, varighed og resulterende endelig aktivfordeling. Variationerne kan udtrykke

afkast-/risikomæssige overvejelser – især kan en højere startalder og en mere langstrakt

aftrapning være en tilpasning til den lave rente og ønsket om at bevare en vis risikoka-

pacitet efter pensionsalderen. Som eksemplificeret i tabel 10 indsamler og formidler Kon-

sumenternas.se yderligere informationer om de forskellige alternativer.

Valgcentralen formidler desuden en oversigt over de ti udbyderes valgbare fonde. Op-

lysningerne formidles sammen med en overordnet beskrivelse af de overvejelser, der

kan være relevante i sammenhæng med eget valg af fonde.

Fondene er klassificeret efter deres overordnede orientering og præsenteres sammen

med overordnede nøgletal fra Morningstar for afkast, risikogebyrer og forvalter. De fonde,

AM

F

Gen

erat

ion

spo

rtfö

lj

Dan

ica

SAF-

LO B

as

Folk

sam

Entr

é 1

0

Han

del

sban

ken

s

Fon

dp

ort

följ

SAF-

LO

Län

sfö

rsäk

rin

gar

Pen

sio

n

SAF-

LO

Mo

vest

ic S

AF-

LO

Op

tim

al

No

rdea

Pen

sio

nsp

ort

följ

SEB

SA

F-LO

Pen

sio

n

SPP

Ett

val S

AF-

LO

Swed

ban

k

Gen

erat

ion

SAF-

LO

Rentebærende aktiver 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

Svenske aktier 29,9% 1,4% 45,4% 27,9% 19,8% 4,7% 29,3% 40,2% 28,3% 19,4%

Udenlandske aktier 70,1% 98,6% 54,6% 72,1% 80,2% 95,3% 70,7% 59,8% 71,7% 80,6%

Rentebærende aktiver 70,0% 80,0% 75,0% 75,0% 80,0% 88,0% 80,0% 85,1% 90,0% 80,0%

Svenske aktier 9,0% 0,3% 9,3% 7,0% 4,0% 0,6% 5,9% 7,4% 2,8% 3,9%

Udenlandske aktier 21,0% 19,7% 15,7% 18,0% 16,0% 11,4% 14,1% 7,6% 7,2% 16,1%

55 60 55 55 55 60 60 60 55 56

20 15 12 10 25 22 20 20 12 11

Frem til risiko-

nedtrapning

Efter endt

risiko-

nedtrapning

Startalder for risikonedtrapningen

Risikonedtrapningens varighed (år)

Aktivfordeling

65 år 75 år 85 år 95 år

Danica Pension Fondförsäkring 23,3 2,00% 4.600 5.100 5.700 6.300

Folksam LO Fondförsäkring 21,1 0,00% 4.000 5.400 7.300 9.900

Handelsbanken Fondförsäkring 22,5 0,00% 3.700 5.000 6.700 9.000

Länsförsäkringar Fondförsäkring 22,8 0,00% 3.700 4.900 6.700 8.900

Movestic Fondförsäkring 19,4 0,00% 4.500 5.400 7.500 5.500

Nordea Fondförsäkring 22,5 1,00% 3.700 5.000 6.600 8.700

SEB Fondförsäkring 23,5 1,80% 4.100 4.900 5.800 6.300

SPP Fondförsäkring 21,9 0,80% 4.100 5.900 7.400 6.800

Swedbank  Fondförsäkring 23,1 0,00% 3.600 4.800 6.500 8.800

Forventet

restlevetid ved

alder 65 Prognoserente

Månedlig pension i SEK

Beier ∙ Research

Side 39

der udbydes med henblik på eget porteføljevalg, kan f.eks. være indeksfonde for svenske

aktier, europæiske aktier, asiatiske aktier etc. eller obligationsfonde med kortere eller

længere investeringshorisont. Udbuddet af fonde varierer fra udbyder til udbyder. Tilsam-

men tilbyder de ti udbydere, der er tilknyttet SAF-LO aftalen, 192 fonde, hvoraf et mindre

antal udbydes af mere end én udbyder. Hvis den enkelte ønsker at foretage et eget

fondsvalg, sker dette via udbyderens hjemmeside. Også her samler hjemmesiden Kon-

sumenternas.se information om de forskellige alternativer inden for hver pensionsaftale

og oplysninger om f.eks. anvendt prognoserente, restlevetider m.v.

Som eksempel viser tabel 11 udbuddet af fonde fra hhv. AMF og Nordea under SAF-LO

aftalen med en række nøgletal. Fondene investerer udelukkende i noterede aktier og i

noterede rentebærende aktiver. Tabellen viser, hvordan fondsudbuddet dækker en lang

række forskellige geografier og markeder. På den måde muliggør fondsudbuddet en høj

grad af diversifikation for den enkelte, ligesom det også gør det muligt for den enkelte at

tage meget store investeringsmæssige risici. Tallene for fondenes afkast er parret med

sharpe-ratios og standardafvigelser, som belyser den tilhørende investeringsrisiko. Tal-

lene viser, hvordan høje afkast i høj grad er forbundet med højere investeringsrisiko.

Tabel 11: Nøgletal for fonde, som udbydes som individuelt valgbare af AMF hhv. Nordea under SAF-LO aftalen 2018. Kilde: Morningstar 2018.

Fondförsäkringens primære fokus er på opsparingssiden i et unitlink-univers. Såvel inve-

steringsrisiko som levetidsrisiko ligger fuldt og helt hos den enkelte. Fondförsäkringen

har ikke nogen dynamisk risikoforvaltning eller andre elementer, som kan medvirke til at

balancere investeringsstrategien i lyset af den markedsmæssige udvikling eller den øko-

nomiske udvikling i øvrigt, og der er ikke nogen mekanismer - bortset fra den mekaniske

Aktier

Obligatio

ner Cash

AMF Aktiefond Asien Stilla havet SE0002572313 99,40 0,00 0,60 0,00 9,3% 10,3% 3,23 0,18 0,23

AMF Aktiefond Europa SE0000739153 98,98 0,00 1,02 0,00 10,0% 7,3% 3,42 0,17 0,16

AMF Aktiefond Global SE0000862278 98,94 0,00 1,05 0,00 13,1% 9,4% 2,92 0,30 0,24

AMF Aktiefond Mix SE0004324416 100,02 0,00 -0,02 0,00 10,7% 7,5% 3,01 0,20 0,17

AMF Aktiefond Nordamerika SE0002042283 98,99 0,00 1,01 0,00 16,8% 10,4% 3,29 0,39 0,27

AMF Aktiefond Småbolag SE0001185000 98,59 0,00 1,25 0,16 17,7% 16,8% 4,12 0,27 0,29

AMF Aktiefond Sverige SE0000739195 98,96 0,00 1,04 0,00 10,2% 7,0% 3,72 0,17 0,15

AMF Aktiefond Världen SE0000739161 99,56 0,00 0,43 0,00 11,5% 8,1% 3,31 0,22 0,19

AMF Balansfond SE0000739179 63,48 34,76 1,75 0,00 6,8% 5,0% 2,27 0,14 0,14

AMF Räntefond Kort SE0001184961 0,00 46,05 53,95 0,00 -2,1% -1,4% 1,21 -0,15 -0,07

AMF Räntefond Lång SE0000739187 8,29 89,79 1,92 0,00 -0,2% 0,2% 1,21 -0,09 -0,02

AMF Räntefond Mix SE0004324424 4,79 93,07 2,13 0,00 -0,6% -0,5% 1,55 -0,10 -0,05

Janus Henderson Latin American R€ Acc LU0200080918 92,00 0,00 8,00 0,00 -0,3% 6,9% 5,15 -0,02 0,11

Pictet-China Index IS USD LU0625736946 100,03 0,00 -0,03 0,00 11,6% 12,7% 5,01 0,16 0,18

Pictet-Emerging Markets Index IS USD LU0328685416 95,79 0,00 0,36 3,85 5,7% 8,9% 3,73 0,08 0,16

Pictet-India Index IS USD LU0625738488 99,87 0,00 0,13 0,00 10,4% 8,7% 5,26 0,15 0,15

Pictet-Russia Index IS USD LU0625741862 99,37 0,00 -0,10 0,73 -0,7% 18,5% 6,93 0,00 0,23

Vanguard Japan Stock Index Inv USD Acc IE0007292083 100,00 0,00 0,00 0,00 12,9% 11,5% 3,81 0,25 0,25

Nordea Globala Tillväxtmarknader FI0008813324 90,86 0,00 4,83 4,31 6,2% 8,3% 3,97 0,08 0,15

Nordea Asian LU0087941463 97,52 0,00 2,48 0,00 10,9% 13,3% 4,09 0,17 0,22

Nordea Latinamerikafond SE0000444101 96,96 0,00 1,70 1,34 -3,5% 0,3% 5,43 -0,06 0,01

Nordea Rysslandsfond FI0008813456 94,01 0,00 1,95 4,04 0,6% 19,7% 6,48 0,01 0,27

Nordea Nya Tillväxtmarknader FI0008813191 90,25 0,00 5,47 4,29 -2,5% -5,5% 4,75 -0,06 -0,09

Nordea Eastern Europe FI4000048996 94,27 0,00 2,19 3,54 n/a 12,3% n/a n/a 0,21

Nordea Swedish Stars icke-utd SE0000625238 97,52 0,00 2,29 0,19 10,6% 9,3% 3,83 0,17 0,18

Nordea Stabila Aktier H-SEK LU0278531453 100,64 0,00 -0,96 0,32 8,6% 4,7% 2,56 0,14 0,09

Nordea Småbolagsfond Sverige SE0003653302 96,01 0,00 3,91 0,08 18,5% 17,0% 4,04 0,29 0,29

Nordea 1 - European Sm&Mid Cp Eq BP SEK LU0087942271 97,54 0,00 2,46 0,00 12,7% 13,4% 3,13 0,23 0,27

Nordea North America Fund FI0008813381 98,94 0,00 1,06 0,00 16,6% 9,5% 3,57 0,36 0,23

Nordea Japan FI4000048962 95,70 0,00 4,30 0,00 12,1% 10,7% 4,03 0,20 0,22

Nordea 1 - European Corporate Bd HB SEK LU0402780950 0,00 89,25 3,31 7,45 0,5% 0,3% 1,44 -0,06 -0,02

Nordea Indexfond Sverige icke-utd SE0002591016 97,46 0,00 2,47 0,07 9,5% 6,7% 3,78 0,16 0,14

Nordea 1 - European High Yld Bd HB SEK LU0390857802 0,00 85,25 7,48 7,26 3,7% 3,9% 1,68 0,04 0,08

Nordea 1 - European Cross Credit HB SEK LU0733674849 0,00 94,25 1,12 4,63 1,2% 1,5% 1,51 -0,03 0,02

Nordea Indexfond Global FI4000046685 97,93 0,00 1,95 0,12 13,8% 9,5% 3,10 0,31 0,24

Nordea Europe Indexfond tillväxt I FI4000074992 97,95 0,00 1,88 0,18 n/a 7,0% n/a n/a 0,16

Nordea Stratega Ränta FI4000010525 -0,01 69,57 19,97 10,47 -0,2% 0,2% 1,29 -0,09 -0,03

Nordea Realräntefond FI0008813449 0,00 99,81 0,19 0,00 -0,6% 1,6% 1,76 -0,10 0,02

Nordea Obligationinvest LU0087941976 0,00 99,06 0,94 0,00 -0,7% -0,2% 1,46 -0,11 -0,04

Nordea Inst Rtf långa plac Sve icke-utd SE0004330108 0,00 98,91 1,09 0,00 -0,5% -0,1% 1,21 -0,10 -0,04

Nordea Likviditetsinvest LU0087942438 0,00 61,01 35,36 3,64 -2,5% -1,3% 1,22 -0,16 -0,07

Nordea Institutionell Kortränta Acc FI0008813431 0,00 73,45 24,26 2,29 -2,2% -1,2% 1,21 -0,15 -0,07

Fonde som udbydes af Nordea under fondförsäkring i SAF-LO aftalen

Fonde som udbydes af AMF under fondförsäkring i SAF-LO aftalen

Andet

Gns. afkast

p.a. 2013-

2017

(beregnet)

Gns. afkast

p.a. 2015-

2017

(beregnet)

Standard

afvigelse 5 år

ultimo 2017

Aktivfordeling maj 2018

ISIN

Sharpe Ratio 5

år ultimo 2017

Sharpe Ratio 3

år ultimo 2017

Beier ∙ Research

Side 40

aldersrelaterede nedbringelse af investeringsrisikoen - der systematisk retter investe-

ringsstrategien ind i forhold til det overordnede pensionsmål. Fondförsäkringen er der-

næst karakteriseret ved udelukkende at investere i noterede aktiver, hvorved direkte in-

vesteringer i f.eks. ejendomme, infrastruktur og andre alternativer afskæres.

III.2. Information, støtteværktøj og rådgivning

Når det gælder de kollektive pensionsaftaler, er valgcentralerne ansvarlige for at imple-

mentere aftalen og facilitere den enkeltes valg. Valgcentralen er således ansvarlig for at

forhandle aftaler med de udbydere, der ønsker at være valgbare for pensionsaftalens

medlemmer, fastlægge de nærmere rammer for udbyderne og deres produkter og sikre,

at den enkelte har tilstrækkelig og dækkende information til rådighed.

Informationen og kommunikationen til den enkelte beror på en ansvarsopdeling mellem

valgcentralen og den enkelte udbyder. Valgcentralen har blandt andet ansvar for at in-

formere om pensionsaftalen og den enkeltes valgmuligheder, at besvare spørgsmål om

gjorte valg og for at udsende en årlig pensionsmeddelelse. Pensionsudbyderen har

blandt andet ansvar for at informere om de nærmere forsikringsvilkår, den forventede

alderspension, produktspecifikke dækninger, værdien af den enkeltes pensionsforsikring

og de valgbare fonde, som udbydes via udbyderens egen fondsplatform.

III.2.1. Støtteværktøjer

For den, som ønsker at træffe et eget valg, er informationsmængden betydelig, og detal-

jeringsniveauet er på engang – afhængig af synsvinkel – både højt og lavt. Valgcentralen

formidler informationen om de forskellige valgmuligheder og produkter på deres hjem-

mesider, men de yder ikke rådgivning eller vejledning. Valgcentralen giver kun nogle få

overordnede pejlemærker for, hvilke overvejelser, der kan være relevante at gøre sig,

mens det er helt op til den enkelte selv at fordøje informationen og træffe valg. Ansvaret

for trufne valg ligger således udelukkende hos den enkelte selv.

Med sigte på at understøtte en mere sammenhængende overvejelse for den enkelte er

der i relation til den førnævnte brancheaftale etableret en tjeneste kaldet JämförPris på

konsumenternas.se. Tjenesten søger at skabe overblik for den enkelte og øge gennem-

sigtigheden gennem at samle en lang række oplysninger og muliggøre sammenligning

på tværs af de forskellige løsninger. Eksempelvis viser tjenesten en beregning af det

løbende merafkast, som en given løsning skal levere for at være konkurrencedygtig med

den billigste løsning.

Sverige har desuden etableret en integreret pensionsinformationstjeneste – minpen-

sion.nu – som minder om den danske pensionsinfo.dk. Minpension.nu formidler en sam-

let oversigt over den enkeltes forventede samlede pensionsmæssige situation baseret

på information dækkende såvel den offentlige pension som forskellige private pensioner.

En række udbydere har desuden udviklet egne regnemodeller. Imidlertid har disse været

udsat for en del kritik, fordi de anvender meget forskellige forudsætninger og principper.

Kritikken har været stærkt medvirkende til udviklingen af den fælles branchestandard for

prognoser, som aktuelt er under indfasning.

Beier ∙ Research

Side 41

III.2.1. Rådgivning

Alle udbydere formidler generelle betragtninger om hvilke spørgsmål, den enkelte kan

overveje i sammenhæng med sin pensionsopsparing. Derimod følger udbyderne forskel-

lige politikker, når det gælder egentlig rådgivning og vejledning til den enkelte. Mens

nogle udbydere – eks. Alecta og AMF - ikke tilbyder rådgivning og vejledning, er den type

af services en væsentlig del af tilbudspakken for såvel samtlige bankdrevne pensionsud-

bydere og pensionsforsikringsselskaber som f.eks. Danica og Skandia som for andre

kommercielle udbydere. Karakteren af denne rådgivning varierer fra almene tommelfin-

gerregler formidlet via nettet og robo-advice over telefonrådgivning til rådgivning med

afsæt i ansigt til ansigt møder. Typisk er rådgivningen ”gratis” – det vil sige, der opkræves

ikke særskilte gebyrer for at benytte sig af den.

Mifid II reglerne, som trådte i kraft ved indgangen til 2018 har som grundlæggende ud-

gangspunkt, at pensionsporteføljer skal være opbygget med afsæt i den enkeltes mål-

sætninger og interesser. Det påhviler udbyderne at påse, at porteføljerne løbende lever

op til disse krav. Reglerne pålægger rådgivere at sætte den enkeltes interesser forrest

og tage afsæt i et samlet billede af den enkeltes økonomi, risikotolerance og præferencer.

Rådgivning skal desuden dokumenteres, og det skal forklares, hvordan og hvorfor en

bestemt løsning tjener den enkeltes interesser. Under Mifid II reglerne kan udbydere ikke

tilskynde den enkelte til at søge uafhængig rådgivning.

Drevet især af Premiepensionens etablering med dens frie valg af pensionsudbyder og

frie flytteret er et større antal pensionsrådgivere vokset frem. Eksempler på sådanne sel-

skaber er Allra, Advisro, Avidans, Falcon Funds, PPM-rådgivarna, Solidar og Svensk

Pensionstjänst. Imidlertid har en række selskaber, som tilbyder rådgivning og formidler

fonde – herunder flere af de ovennævnte - været genstand for betydelig kritik, og de er

mål for en meget stor del af de ca. 1.200 formelle klager, der i 2016 blev indgivet til

Pensionsmyndigheten vedrørende Premiepensionen (Pensionsmyndigheten 2017d).

Klagerne dækker en bred vifte af forhold fra overtrædelse af de forretningsmæssige for-

pligtelser, som er knyttet til Premiepensionen og handel eller anden adfærd i strid med

den enkeltes interesser, over falsk markedsføring til forskellige former for misinformation

og egentlig svindel. Pensionsmyndigheten konstaterer, at fonde, som er koblet til så-

danne rådgivere, havde et gennemsnitsafkast på 3,7 pct.-enheder mindre end gennem-

snittet for alle fonde, som er tilsluttet Premiepensionen.

Det antages, at der ved siden af de 1.200 formelle klager findes et betydeligt mørketal.

Eksempelvis har to selskaber – Allra og Falcon Funds – på spektakulær og offentligt

dokumenteret vis handlet i strid med Premiepensionens betingelser og i strid med op-

sparernes interesser. Antallet af formelle klager forekommer således lavt i betragtning af,

at de to selskaber forvaltede Premiepensionsmidler for henholdsvis ca. 25.000 og ca.

135.000 opsparere (interview med Pensionsmyndigheten).

Repræsentation på tjänstepensionernes valgplatforme er via valgcentralerne baseret på

snævrere krav og tættere regulering og evaluering, end det kendes fra Premiepensionen.

Ikke desto mindre er erfaringerne fra Premiepensionen interessante også i tjänstepensi-

onssammenhæng, fordi de peger på betydningen af en effektiv og tæt kontrol med ud-

bydernes aktiviteter og produkter.

Beier ∙ Research

Side 42

III.2.3. Modeller for valgmulighedernes tilrettelæggelse

Det fri valg af pensionsudbyder og den fri flytteret er del af de overordnede pensionsaf-

taler, og valgmulighederne implementeres som sådan af valgcentralerne. Implemente-

ringen kan ske efter forskellige modeller, og det rejser en række spørgsmål om f.eks.

balancen mellem individuelle valg og overordnede retningslinjer, risikomæssige forhold

og omkostninger. Valgcentralerne anvender to forskellige strategier hertil, idet Collectum

bestykker valgplatformen i ITP-1 via udbud, mens Fora og de øvrige valgcentraler lader

adgangen bero på opfyldelse af en række mindstekrav.

En tilslutningsmodel stiller en række krav til de selskaber, som ønsker at være valgbare

under en given aftale. Med tilslutningsunderlagene for SAF-LO aftalen som eksempel

(Fora 2017a og b) dækker kravene en bred vifte af indholdsmæssige, produktmæssige,

informations- og kommunikationsmæssige, administrative og tekniske forhold. Herunder

stilles der en række mindstekrav til traditionell försäkring (f.eks. garantiens udformning

og størrelse og principper for udlodning af bonus), og vurderingskravene til fond-

försäkring (først og fremmest historisk afkast og omkostninger) defineres. Tilslutnings-

grundlaget definerer rammerne for selskabernes opkrævede omkostninger – i SAF-LO

aftalens tilfælde aktuelt en opkrævet omkostning bestående af en fast omkostning på

maksimalt 65 SEK om året og op til 0,2 pct. af den forvaltede kapital, når det gælder

traditionell försäkring og maksimalt 65 SEK om året og op til 0,4 pct. af den forvaltede

kapital, når det gælder fondförsäkring (Fora 2017).

Tilslutningsbetingelserne defineres af parterne – i SAF-LO’s tilfælde via et såkaldt pensi-

onsnævn, – og udgør parternes mulighed for i en ramme baseret på frit valg fortsat at

bevare en vis sikkerhed for, at kvaliteten i de udbudte produkter holder et rimeligt niveau

og er stemt af med aftalens formål. Endvidere giver den parterne mulighed for at definere

ønskelige udviklingsretninger, stille skærpede krav og løbende at evaluere de tilsluttede

selskaber. Under SAF-LO aftalen evalueres selskabernes efterlevelse af tilslutnings-

grundlaget løbende en gang om året, mens selskabernes evne til at ”levere høje pension

til lave omkostninger” evalueres hvert tredje år. Pensionsnævnet kan beslutte at udelukke

bestemte produkter eller en given udbyder, hvis evalueringsresultaterne ikke er tilfreds-

stillende. Evalueringerne er parternes mulighed for at sikre, at kvaliteten i de udbudte

produkter holder et rimeligt niveau og er stemt af med aftalens formål, ligesom den for-

pligter deltagende selskaber til at rette ind efter fremtidige ændringer i betingelserne.

En udbudsmodel tager afsæt i periodiske udbudsrunder. Eksempelvis har Collectum

netop afsluttet en udbudsrunde for ITP-1, som fastlægger hvilke selskaber, der vil være

valgbare under aftalen frem til ultimo september 2023. Udbudsbetingelserne er ikke of-

fentligt tilgængelige men angives at stille en bred vifte af krav til de selskaber, som ønsker

at være valgbare og til deres produkter. Den netop afsluttede udbudsrunde er den fjerde

under ITP-1. Collectum oplyser, at kravene generelt er blevet skærpet og bredere fra

runde til runde. Den første budrunde i 2007 angives således altovervejende at have fo-

kuseret på omkostninger, mens den seneste runde har haft et væsentligt bredere per-

spektiv, som også omfatter f.eks. produktforhold og forhold omkring udbetalingsfasen.

Udbudsbetingelserne er parternes mulighed for at sikre, at kvaliteten i de udbudte pro-

dukter holder et rimeligt niveau og er stemt af med aftalens formål. Collectum angiver, at

Beier ∙ Research

Side 43

den seneste udbudsrunde har resulteret i bedre pensionsprodukter med et mere hel-

hedsbetonet fokus og lavere omkostninger – maksimalt 0,3 pct. af den forvaltede kapital

mod tidligere 0,38 pct.21.

Som resultat af den seneste udbudsrunde er et af de selskaber, som indtil nu har været

valgbare som udbyder af fondförsäkring – AMF - ikke længere valgbar. Historisk set har

konsekvensen heraf været, at der skabes et stort antal fripolicer, når udbyderens kunder

skal flyttes til andre udbydere. Collectum har søgt at begrænse den udfordring ved at

lade ikke-genudpegede udbydere blive på platformen frem til næste udbudsrunde dog

uden mulighed for at tage nye kunder i perioden. Andre valgcentraler er skiftet fra en

udbudsmodel til en tilslutningsmodel for år tilbage for at undgå den systematiske dan-

nelse af fripolicer.

Fælles for de to modeller er, at de begge fastholder aftaleparternes mulighed for at kigge

udbyderne over skulderen og bedømme deres produkter i relation til opstillede mål. Den

enkelte har et udstrakt frit valg, men valgmulighederne er kvalitativt afgrænsede, og im-

plementeringsmodellerne sikrer en vis konsistens og kvalitet – i hvert fald så længe, den

enkelte bliver i traditionell försäkring eller fondförsäkringens entréløsninger.

IV. Det frie valg – flyttemønstre, effekter og resultater

Pensionsforvaltningen er i dag fordelt på flere udbydere, og de traditionelle defaultudby-

deres rolle er mindre dominerende. Den helt overordnede bevægelse går fra traditionell

försäkring hos defaultudbyderne til fondförsäkring hos kommercielle udbydere og herun-

der især bankdrevne pensionsudbydere. Dynamikken bag flyttestrømmene er ikke vel-

belyst. På den ene side peger de få undersøgelser, der er lavet, på, at bevægelserne

kun i mindre grad synes at være drevet af pensionsmæssige overvejelser og et fokus på

omkostninger, produkter og resultater. Eksempelvis har halvdelen ikke sammenlignet vil-

kårene hos den hidtidige og den nye udbyder, og flytningerne synes ofte at være drevet

af eller tilskyndet af udbydere eller finansielle rådgivere, og omkring hver fjerde, som har

flyttet sin opsparing, synes ikke at være klar over, at det er sket. På den anden side peger

undersøgelserne også på, at det store flertal er tilfredse med at have flyttet opsparingen.

De opkrævede omkostninger i de svenske tjänstepensioner, som formidles via valgcen-

tralerne, er faldet. Effekten synes dog skabt af den øgede gennemsigtighed, der skabes

gennem parternes og valgcentralernes udbuds-/tilslutningsbetingelser, snarere end det

frie valg i sig selv. Samtidig har processen ledt til et marked med flere produkter, men

variationen er ikke stor, og den helt primære opdeling vedrører investeringsrisiko og går

mellem fondförsäkring og traditionell försäkring. Udviklingen har medført mere - men ikke

nødvendigvis bedre - konkurrence.

Simple eksempelberegninger belyser de investeringsmæssige resultater, der er opnået i

de seneste 10 år. Traditionell försäkring blev beskyttet af sin mere forsigtige tilgang under

finanskrisen og i årene derefter, mens fondförsäkring i de senere år er blevet belønnet

for at tage større investeringsrisici. Samlet set kommer eksemplets traditionell försäkring

21 Se Collectum 2018 for en gennemgang af resultatet af den seneste udbudsrunde for ITP 1 og

de omkostningsmæssige og indholdsmæssige effekter heraf.

Beier ∙ Research

Side 44

bedst ud af 10-års perioden, men det gør ikke automatisk traditionell försäkring til et bedre

valg.

De datamæssige begrænsninger på området er - henset til områdets samfundsmæssige

betydning - iøjnefaldende og hindrer en mere omfattende systematisk analyse af f.eks.

flyttestrømme og det frie valgs resultater og en egentlig politikevaluering. Initiativer til at

sikre bedre data på området er under udvikling.

IV.1. Et marked med flere udbydere

Det frie valg af pensionsudbyder og den frie flytteret har i sagens natur ledt til en situation,

hvor forvaltningen af de fire store tjänstepensionsaftaler er spredt ud på flere forskellige

operatører og på flere forskellige typer af produkter. Der findes som nævnt ikke data for

den akkumulerede kapital relateret til tjänstepension via valgcentral, og der findes såle-

des heller ikke tal for den samlede kapitalværdi af hver af de fire aftaler. Markedets op-

deling kan derfor alene beskrives med afsæt i præmiernes fordeling på selskaber og

produkter og den i det enkelte år flyttede kapital.

Figur 4 viser de samlede netto-præmier til tjänstepension via valgcentral (bruttopræmi-

erne fratrukket indflyttet kapital) i perioden 2011-2017. Figuren viser, hvordan de sam-

lede netto-præmier er hastigt stigende, i og med DC-aftaler med frit valg af udbyder og

fri flytteret gradvist får større udbredelse. Andre faktorer trækker i samme retning – blandt

andet betyder ændringer i arbejdsstyrkens sammensætning, at en stigende del af ar-

bejdsstyrken har lønninger over 7,5 IBA og derfor betaler højere pensionsbidrag.

Figur 4: De samlede netto-præmier til tjänstepension via valgcentral opdelt på selskaber 2011-2017. Folksam omfatter også KPA og Folksam LO, hvor KPA er defaultforvalter under KAP/KL og AKAP/KL-aftalerne og Folksam LO er en valgbar fondsförsäkring under SAF-LO. Ca. 2/3 af de samlede bidrag opgjort under Folksam vedrører KPA og Folksam LO. Datamaterialet tillader ikke

en opsplitning. Kilde: Svensk Försäkring 2018.

Overordnet set indbetales den overvejende del af de samlede nettobidrag – aktuelt over

70 pct. - til de tre udbydere, som håndterer aftalernes defaultarrangementer (AMF, Alecta

og KPA). En væsentlig årsag hertil er, at langt de fleste medlemmer ikke har foretaget et

eget valg af udbyder, men andre forhold gør sig også gældende. Alecta’s andel af de

samlede præmier er øget fra 6 pct. i 2011 til 19 pct. i 2017. Baggrunden er Alectas posi-

tion som default-forvalter for ITP-1 og det forhold, at ITP-1 får større udbredelse med

Beier ∙ Research

Side 45

tilkomsten af nye generationer. Noget tilsvarende gør sig gældende – om end i mindre

skala for KPA.

Dette forhold afspejles i de samlede nettopræmiers fordeling på produkttyper. Aktuelt

indbetales ca. 67 pct. til traditionell försäkring og heraf tilgår mere end 95 pct. de tre

udbydere, som håndterer aftalernes defaultarrangementer. Disse udbyderes markeds-

andel er noget mindre, når det gælder fondförsäkring. Her tilgår hovedparten af netto-

præmierne – aktuelt ca. 60 pct. - andre udbydere22. AMF’s andel af de samlede præmier

er derimod faldet fra 36 pct. til nu 30 pct. Årsagen hertil er, at markedet for tjänstepension

via valgcentral især udvides på andre aftaleområder end SAF-LO. Dernæst er SAF-LO

som den mest modne tjänstepensionsaftale med frit valg af udbyder og fri flytteret også

den aftale, der her og nu berøres mest af disse valgmuligheder.

Tabel 12 viser, hvordan flytteaktivitetens samlede volumen er øget gennem årene i takt

med, at det frie valg af pensionsudbyder og den frie flytteret er indført i flere tjänstepen-

sionsaftaler og i takt med, at valgmulighederne omfatter en stigende del af de grupper

aftalerne vedrører. Tabellen viser også, hvordan SAF-LO aftalen som den eneste modne

aftale står for en meget stor del af det samlede volumen – aktuelt ca. 50 pct.

Tabel 12: Den samlede kapital, som er flyttet via valgcentral i perioden 2004-2016 (Mia. SEK). Kilde: AMF 2018.

Flyttestrømmene har i høj grad været præget af hvilke udbydere, der har været valgbare

i forløbet, og hvordan de har ageret i forhold til markedsføring. Figur 5 nedenfor viser

således, hvordan flyttemønsteret for den samlede tilflyttende kapital (totalen i tabel 6) har

varieret betydeligt over tid i perioden 2011-2017. Særlige forhold – f.eks. bemærkelses-

værdige resultater eller særlige markedsføringsindsatser – kan føre til særlige flytte-

strømme i et givet år. Det ses, hvordan to udbydere Folksam og Nordea er destinationer

for en meget stor del – ca. 50 pct. samlet over perioden – af den tilflyttede kapital. Yder-

ligere kan det noteres, at 54 pct. af den samlede kapital, der er tilflyttet selskaber i perio-

den, er flyttet til bankdrevne pensionsselskaber.

22 Egne beregninger på baggrund af data fra Svensk Försäkring 2018.

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

SAF-LO 2 26 159 0 0 1.476 2.899 3.793 3.161 2.555 1.870 5.548 4.842

ITP-1 1 41 86 141 241 361 325 342 457

ITPK 408 2.947 3.996 2.932 2.698 3.434 2.380 1.638 1.389

KAP-KL 1.382 4.389 3.133

Total 2 26 159 0 409 4.464 6.981 6.866 6.101 6.350 5.958 11.917 9.821

Beier ∙ Research

Side 46

Figur 5: Den samlede kapital, som er tilflyttet selskaberne via valgcentral i perioden 2011-2017 opdelt på modtagende selskaber. Kilde: Svensk Försäkring 2018.

Den samlede flyttede kapital i perioden 2011-2017 er på ca. 61 mia. SEK. Det er ikke

muligt at opgøre, hvor stor en del af den samlede kapital vedrørende tjänstepension via

valgcentral, der er flyttet, og hvordan kapitalen vedrørende forskellige aftaler er fordelt

på udbydere.

IV.2. Fra traditionell försäkring hos defaultudbydere til fondförsäkring hos kommercielle udbydere

Figur 6 fokuserer på nettokapitalflytningerne via valgcentral i 2016 og belyser. Figuren

viser, hvordan især default-udbyderne AMF, KPA og Alecta afgiver kapital, mens en

række kommercielle – især bankdrevne - udbydere er store nettomodtagere af kapital.

Figur 6: Den samlede nettokapital (SAF-LO, ITP-1/ITPK og KAP-KL/AKAP-KL), som er flyttet via valgcentral i 2016 opdelt på modtagende selskaber. Kilde: AMF 2018.

En yderligere overordnet tendens er, at flytningerne alt overvejende – aktuelt omkring 90

pct. - går mod fondförsäkring. Hvis denne tendens fortsætter, kan det på længere sigt

medføre en kraftig forskydning i vægtfordelingen mellem de to former. Aktuelt er denne

Beier ∙ Research

Side 47

bevægelse imidlertid ikke synlig i de samlede makrotal for indbetalingerne, hvor den an-

del, der tilgår fondförsäkring, har været nogenlunde konstant i de senere år. Baggrunden

er at væksten i det samlede marked for tjänstepension via valgcentral – hvor mange nye

opsparere ikke foretager et eget valg – i øjeblikket neutraliserer den vægtforskydning,

der ellers ville være resultatet af kapitalflytningerne.

Billedet varierer imidlertid mellem de forskellige aftaler, i og med de dækker forskellige

socioøkonomiske grupper og har forskellig historik, når det gælder det frie valg af udby-

der og den frie flytteret. Dette aspekt belyses nedenfor med SAF-LO og ITP-1 aftalerne

som eksempler.

Figur 7 viser præmieindbetalingerne under SAF-LO aftalen i 2017 opdelt på selskaber.

Her tilgår godt 63 pct. af alle pensionsbidrag under aftalen traditionell försäkring hos de-

faultforvalteren AMF. AMF er stort set enerådende, når det gælder traditionell försäkring

og modtager over 97 pct. af præmierne til sådanne produkter. 37 pct. af de samlede

præmier går til fondförsäkring. Her er den helt dominerende udbyder Folksam via Folk-

sam LO med mere end 60 pct. af de samlede præmier. Bankdrevne pensionsselskaber

modtager knap 22 pct., mens AMF og andre udbydere modtager de resterende knap 11

pct.

Figur 7: De samlede netto-præmier til SAF-LO via valgcentral i 2017 opdelt på produkter og selskaber. Folksam LO er del af Folksam koncernen. Kilde: FORA 2018.

Figur 8 nedenfor viser præmieindbetalingerne til ITP-1 aftalen i december måned 2016.

ITP-1 har haft frit valg af udbyder for en del af de privatansatte siden 2008. I en del af

perioden har valget været begrænset. Aktuelt tilgår 85 pct. af præmierne under aftalen

traditionell försäkring, som for 86 pct. vedkommende varetages af defaultudbyderen

Alecta. De resterende 15 pct. af præmierne tilgår fondförsäkring. De to dominerende ud-

bydere på dette område er SEB og AMF. Halvdelen af fondförsäkringsmarkedet under

ITP-1 aftalen varetages af bankdrevne udbydere. Defaultudbyderen Alecta tilbyder ikke

fondförsäkring.

Beier ∙ Research

Side 48

Figur 8: De samlede netto-præmier til ITP-1 via valgcentral i december 2017 opdelt på pro-dukter og selskaber. Kilde: Collectum 2017.

Figur 9 viser den aktuelle præmiefordeling under ITPK, som er en tillægsordning til ITP-

2 med et mindre løbende bidrag. Der har været frit valg af udbyder i ITPK noget længere

– i.e. siden starten af 90’erne. Sammenlignes mønstrene for ITP-K med SAF-LO og ITP-

1 – ved at sammenligne figur 9 med figurerne 7 og 8 - er især tre forhold bemærkelses-

værdige. For det første er den defaultudbyderens – Alecta – andel af de samlede præ-

mier væsentligt mindre (knap 40%). For det andet er den andel, der tilgår fondförsäkring

højere (40%), og endelig er defaultudbyderens rolle, når det gælder traditionell

försäkring, mindre dominerende.

Figur 9: De samlede netto-præmier til ITPK via valgcentral i december 2017 opdelt på pro-dukter og selskaber. Kilde: Collectum 2017.

Forskelle i flytterettens implementering og rækkevidde betyder, at det kan være vanske-

ligt at sammenligne direkte på tværs af de forskellige aftaler. SAF-LO er fuldt konkurren-

ceudsat og vedrører primært personer på lav- og mellemindkomstområdet og med mo-

derate opsparinger. ITP-1 er fuldt konkurrenceudsat men dækker endnu kun yngre ge-

nerationer af funktionærer. Lønniveauet er højere, og opsparingerne vil med tiden blive

betydelige. ITPK er fuldt konkurrenceudsat som et supplement til en i forvejen ganske

attraktiv dækning under ITP-2. ITPK vedrører grupper med forholdsvis høje lønninger,

men er baseret på forholdsvis beskedne bidrag.

Beier ∙ Research

Side 49

Målt på medlemsbestanden er AMF pensionsudbyder for 68,5 pct. af alle bidragsbeta-

lende medlemmer under SAF/LO aftalen – godt 1 mio. ud af knap 1,4 mio. bidragsbeta-

lende medlemmer - og for 78 pct. af samtlige forsikrede under aftalen i 2017 (data fra

Fora 2018). Flyttevolumenet har været stigende i de senere år.

Målt på medlemsbestanden er Alecta pensionsudbyder for ca. 90 pct. af alle bidragsbe-

talende medlemmer under ITP-1 aftalen. Oplysninger fra Collectum viser, at det samlede

antal personer, som har skiftet pensionsudbyder eller produkttype indenfor ITP-1 i perio-

den fra ultimo 2008 til ultimo 2017, er knap 33.000 og, at den samlede flyttede kapital er

knap 2,4 mia. SEK. Det lavere flyttevolumen skal formentlig ses i lyset af, at ITP-1 alene

omfatter yngre generationer.

IV.3. Flyttedynamik – hvorfor flytter dem, der flytter?

Motiverne og processerne bag de flytninger, der bliver gennemført, er kun sporadisk be-

lyst. De eneste kilder på feltet er to telefoninterviewundersøgelser gennemført for Pensi-

onsselskabet AMF i 2016 og i 2017 (AMF 2016 og 2017) og en lignende ikke-offentliggjort

undersøgelse gennemført på opdrag af Alecta i 2013 (internt papir fra Alecta). Alle tre

undersøgelser omfatter 1.000+ kunder, som har flyttet sin tjänstepension bort fra AMF

henholdsvis Alecta.

AMFs undersøgelser viser, at omkring hver fjerde faktisk ikke er klar over, at pensionen

er flyttet. Blandt dem, som kendte til flytningen, angiver langt hovedparten, at de fik hjælp

til flytningen af deres bank, en finansiel rådgiver eller anden tredjepart. Alectas undersø-

gelse når til et lignende resultat, men andelen, der ikke vidste, at deres pension var blevet

flyttet, var højere.

En ud af tre angiver, at de selv fik ideen om at flytte pensionen, mens flertallet blev præ-

senteret for ideen af banken, en finansiel rådgiver eller anden tredjepart. Blandt dem, der

angiver, at de blev præsenteret for ideen af banken, angiver hovedparten, at de opsøgte

banken i et andet ærinde, og at pensionsspørgsmålet blev bragt på banen af banken.

AMFs undersøgelser viser, at 85 pct. flyttede til en fondförsäkring administreret af en

bank. Alectas undersøgelse tegner et lignende billede.

Det absolut hyppigste argument for at flytte pensionen er at samle alle finansielle enga-

gementer et sted. Andre hyppige årsager er råd fra bankrådgivere og forventning om

lavere omkostninger på pensionsopsparingen. Halvdelen af de adspurgte angiver, at de

har sammenlignet vilkårene i den nye ordning med deres gamle ordning, mens halvdelen

ikke har foretaget en sådan sammenligning. Alectas undersøgelse viser nogenlunde

samme resultater.

AMF’s undersøgelser peger på forskelle mellem de forskellige aftaler. For eksempel an-

giver en lidt større andel af ITP-1/ITPK-medlemmerne, at de selv har fået ideen om at

flytte, og at de har sammenlignet forskellige alternativer. Disse forhold kan være relateret

til socio-økonomiske forhold.

Sammenfattende tegner undersøgelserne et noget sammensat billede af drivkræfter og

motiver bag de flytninger, der finder sted. Flytningerne synes i nogen grad at være udby-

der- snarere end kundedrevne, og mere omfattende overvejelser over ordningernes ind-

hold og kvalitet synes ikke at dominere. Videre synes et udstrakt distributionsnet og en

Beier ∙ Research

Side 50

bred kontaktflade til finansielle kunder og et bredt udbud af finansielle produkter at være

en afgørende konkurrenceparameter.

IV.4. De opkrævede omkostninger

I princippet skaber de individuelle valgmuligheder grundlaget for konkurrence på produk-

ter og produktindhold struktureret omkring temaer som omkostninger, fleksibilitet, service

og kvalitet.

Pensionsformidlingen i svenske tjänstepensioner er baseret på betingelser forhandlet

med eller fastlagt af overenskomstparterne og valgcentralerne. På den måde etableres

en kollektiv platform, og der skabes betydelige skalafordele og mulighed for at opnå

bedre betingelser, end det der kan opnås på det individuelle marked. Samtidig etableres

et pres på udbyderne for at fokusere mere på omkostninger og på sammenhængen mel-

lem omkostninger og resultater. Samtidig skabes en vis mulighed for at konkurrere på

produkter og produktindhold.

Et synligt resultat er, at det løbende er lykkedes for valgcentralerne at forhandle sig frem

til stadig lavere opkrævede omkostninger, og de har formået at forhandle særlige om-

kostninger ved køb og salg og resultatbaserede omkostninger helt væk. Betydningen af

dette aspekt er dels dokumenteret i historikken for de opkrævede omkostninger i de af-

taler, der har haft disse valgmuligheder i en længere periode, og dernæst er det synligt,

når de opkrævede omkostninger i tjänstepensionssammenhæng sammenlignes med til-

svarende for samme fonde udbudt i andre sammenhænge.

Tabel 13 viser de opkrævede omkostninger i en række fonde alt efter den sammenhæng,

hvori de udbydes/indgår. De viste eksempler er fonde, som udbydes som valgmuligheder

i fondförsäkring under SAF-LO aftalen af henholdsvis AMF og Nordea. Tabellen rummer

det samlede fondsudbud i sammenhængen for de to udbydere.

Tabellen viser, hvordan de opkrævede omkostninger helt generelt er betydeligt lavere i

tjänstepensionssammenhæng og i sammenhæng med Premiepensionen end ved udbud

i individuel handel. En række fonde udbydes i individuel handel med særlige omkostnin-

ger ved indtræden og udtræden, ligesom resultatbaserede omkostninger kan fore-

komme. Sådanne omkostninger er typisk forhandlet bort i sammenhæng med tjänste-

pension. I Premiepensionen er sådanne omkostninger ikke tilladte, og maksimum for de

opkrævede omkostninger fastsættes efter en skala, som tager hensyn til den enkelte

fonds størrelse. I begge tilfælde er det den ”kollektive indgang til individuel opsparing”,

der er hovedforklaringen på de lavere omkostninger.

Tabellen viser desuden, hvordan de opkrævede omkostninger generelt er endnu lavere

i Premiepensionen. Baggrunden herfor er Premiepensionens opbygning, og de skalafor-

dele, der opnås herved. Pensionsmyndigheten placerer midlerne for alle opsparere un-

der ét, og fondene har således ikke individuelle kunder.

Beier ∙ Research

Side 51

Tabel 13: Opkrævede omkostninger i en række fonde alt efter den sammenhæng, hvori de udbydes. Note: PPM-nummeret er fondens ID-nummer i Premiepensionen (PP). Kilde: Morningstar.se, Fora.se og Pensionsmyndigheten.se 2018.

De opkrævede omkostninger er det omkostningsfradrag, som den enkelte opsparer op-

lever. Det skal noteres, at lavere opkrævede omkostninger ikke nødvendigvis modsvares

af lavere omkostninger totalt set. Nogle fonde investerer i større eller mindre grad via

andre fonde i fund of funds løsninger, eller de køber forskellige tjenesteydelser – ofte

inden for samme finansielle koncern - i forbindelse med deres investeringsvirksomhed. I

den udstrækning det sker, vil en del af investeringsomkostningerne være indregnet i dens

nettoafkast. Høje indirekte omkostninger skal modsvares af et tilsvarende systematisk

højere bruttoafkast, hvis sådanne løsninger skal være konkurrencedygtige.

Der findes ingen data, som kan belyse sådanne indirekte omkostninger og forholdet mel-

lem de opkrævede omkostninger og omkostningerne totalt set. I modsætning hertil er

sådanne oplysninger tilgængelige i dansk sammenhæng baseret på et omfattende bran-

cheinitiativ. Således giver alle pensionsselskaber oplysning herom i de såkaldte årlige

ÅOP/ÅOK-redegørelser.

Købsafgift Salgsafgift

Resultatba

seret afgift

Årlig afgift ved

individuel

investering

uden rabatter

AMF Aktiefond Asien Stilla havet 823096 SE0002572313 0,00% n/a n/a 1,00% 0,40% 0,18%

AMF Aktiefond Europa 538462 SE0000739153 0,00% n/a n/a 0,50% 0,40% 0,18%

AMF Aktiefond Global 908277 SE0000862278 0,00% n/a n/a 0,50% 0,40% 0,18%

AMF Aktiefond Mix 229682 SE0004324416 0,00% n/a n/a 0,70% 0,30% 0,18%

AMF Aktiefond Nordamerika 520692 SE0002042283 0,00% 0,00% n/a 0,50% 0,40% 0,18%

AMF Aktiefond Småbolag 269357 SE0001185000 0,00% n/a n/a 0,60% 0,40% 0,20%

AMF Aktiefond Sverige 681783 SE0000739195 0,00% n/a n/a 0,50% 0,30% 0,18%

AMF Aktiefond Världen 645952 SE0000739161 0,00% n/a n/a 0,50% 0,40% 0,18%

AMF Balansfond 610121 SE0000739179 0,00% n/a n/a 0,50% 0,40% 0,18%

AMF Räntefond Kort 305185 SE0001184961 0,00% n/a n/a 0,15% 0,10% 0,10%

AMF Räntefond Lång 574293 SE0000739187 0,00% n/a n/a 0,50% 0,10% 0,10%

AMF Räntefond Mix 265512 SE0004324424 0,00% n/a n/a 0,60% 0,20% 0,12%

Janus Henderson Latin American R€ Acc Ej i PP LU0200080918 1,00% n/a n/a 1,50% 0,50% Ej i PP

Pictet-China Index IS USD Ej i PP LU0625736946 5,00% 1,00% n/a 0,45% 0,25% Ej i PP

Pictet-Emerging Markets Index IS USD Ej i PP LU0328685416 5,00% 1,00% n/a 0,60% 0,25% Ej i PP

Pictet-India Index IS USD Ej i PP LU0625738488 5,00% 1,00% n/a 0,45% 0,25% Ej i PP

Pictet-Russia Index IS USD Ej i PP LU0625741862 5,00% 1,00% n/a 0,45% 0,25% Ej i PP

Vanguard Japan Stock Index Inv USD Acc Ej i PP IE0007292083 n/a n/a n/a 0,30% 0,18% Ej i PP

Nordea Globala Tillväxtmarknader 995571 FI0008813324 1,00% 1,00% n/a 2,00% 0,80% 0,32%

Nordea Asian Ej i PP LU0087941463 0,00% 1,00% n/a 1,58% 0,60% Ej i PP

Nordea Latinamerikafond 588699 SE0000444101 0,00% 0,00% n/a 1,75% 0,60% 0,34%

Nordea Rysslandsfond 433862 FI0008813456 0,00% 1,00% n/a 1,85% 0,60% 0,35%

Nordea Nya Tillväxtmarknader 167239 FI0008813191 1,00% 1,00% n/a 1,85% 0,60% 0,35%

Nordea Eastern Europe Ej i PP FI4000048996 1,00% 0,00% n/a 1,60% 0,60% Ej i PP

Nordea Swedish Stars icke-utd 203067 SE0000625238 0,00% 0,00% n/a 1,40% 0,50% 0,30%

Nordea Stabila Aktier H-SEK Ej i PP LU0278531453 5,00% 0,00% n/a 1,50% 0,50% Ej i PP

Nordea Småbolagsfond Sverige Ej i PP SE0003653302 0,00% 0,00% n/a 1,50% 0,50% Ej i PP

Nordea 1 - European Sm&Mid Cp Eq BP SEK Ej i PP LU0087942271 5,00% 0,00% n/a 1,30% 0,50% Ej i PP

Nordea North America Fund 182287 FI0008813381 0,00% 1,00% n/a 1,00% 0,40% 0,25%

Nordea Japan 218115 FI4000048962 0,00% 0,00% n/a 1,00% 0,40% 0,27%

Nordea 1 - European Corporate Bd HB SEK Ej i PP LU0402780950 3,00% 0,00% n/a 0,60% 0,35% Ej i PP

Nordea Indexfond Sverige icke-utd Ej i PP SE0002591016 0,00% 0,00% n/a 0,40% 0,30% Ej i PP

Nordea 1 - European High Yld Bd HB SEK Ej i PP LU0390857802 3,00% 0,00% n/a 1,00% 0,30% Ej i PP

Nordea 1 - European Cross Credit HB SEK Ej i PP LU0733674849 3,00% 0,00% n/a 1,00% 0,30% Ej i PP

Nordea Indexfond Global Ej i PP FI4000046685 1,00% 1,00% n/a 0,40% 0,30% Ej i PP

Nordea Europe Indexfond tillväxt I Ej i PP FI4000074992 0,00% 0,00% n/a 0,40% 0,30% Ej i PP

Nordea Stratega Ränta 840090 FI4000010525 0,00% 0,00% n/a 0,65% 0,25% 0,17%

Nordea Realräntefond 131409 FI0008813449 0,00% 1,00% n/a 0,65% 0,25% 0,16%

Nordea Obligationinvest Ej i PP LU0087941976 0,00% 1,00% n/a 0,65% 0,20% Ej i PP

Nordea Inst Rtf långa plac Sve icke-utd Ej i PP SE0004330108 0,00% 0,00% n/a 0,25% 0,20% Ej i PP

Nordea Likviditetsinvest Ej i PP LU0087942438 0,00% 1,00% n/a 0,20% 0,10% Ej i PP

Nordea Institutionell Kortränta Acc Ej i PP FI0008813431 0,00% 0,00% n/a 0,15% 0,10% Ej i PP

Gebyr ved

investering via

Premiepensione

n

Fonde som udbydes af AMF under fondförsäkring i SAF-LO aftalen

Fonde som udbydes af Nordea under fondförsäkring i SAF-LO aftalen

PPM-

nummer ISIN-kode

Gebyrer ved individuel handel Gebyr ved

investering via

tjänstepension

jf.

valgcentralerne*

Beier ∙ Research

Side 52

Ganske som det er set for de danske arbejdsmarkeds- og virksomhedspensioner, har

svenske tjänstepensioner været karakteriseret ved betydelige fald i de opkrævede om-

kostninger i de store tjänstepensioner (se tabel 13 og AMF 2017 og 2018 og Collectum

2010, 2013 og 2018). Den gennemsnitlige udvikling i de opkrævede omkostninger for

traditionell försäkring, fondförsäkringens entréløsninger og fondförsäkring med frit valg

af fond er vist for ITP-1 aftalen i tabel 14. Tilsvarende udviklinger er set i relation til andre

pensionsaftaler. Denne udvikling er yderligere understøttet gennem udviklingen af nøg-

letal, som skal give den enkelte mulighed for at sammenligne forskellige mulige valg.

Tabel 14: Gennemsnitlige opkrævede omkostninger i de valgbare løsninger i ITP-1 ordnin-gen efter de tre udbudsrunder i 2007, 2013 og 2018. Udbudsrunden i 2010 gjaldt alene fondförsäkring, og entrélösningerne var endnu ikke indført. Kilde: Collectum 2010, 2013 og 2018.

En klar indikation af valgcentralernes betydning findes i ITPK-ordningen, som har eksi-

steret som en tillægsordning med frit valg under ITP2 (tidligere ITP) siden 1990. De op-

krævede omkostninger i ITPK var betydelige frem til 2007, hvor Collectum gennemførte

den første udbudsrunde (se f.eks. Collectum 2010). Resultatet heraf var blandt andet

lavere opkrævede omkostninger. Erfaringen peger således på, at frit valg ikke i sig selv

formår at fremkalde positive konkurrencemæssige effekter, hvis der ikke samtidig stilles

klare krav.

Omkostningstallene i tabel 14 kan ikke umiddelbart sammenlignes med danske tal. Det

hænger dels sammen med, at ordningerne har forskellig opbygning i de to lande – f.eks.

er risikodækninger en central del af de danske arbejdsmarkedsordninger, mens sådanne

dækninger er placeret i særskilte ordninger i Sverige, og en lang række opgaver, som

varetages af de danske pensionsinstitutter, er i Sverige placeret hos valgcentralerne.

Hertil kommer, at svenske tjänstepensioner i højere grad er baseret på investeringer via

fonde, hvilket bevirker at dele af investeringsomkostningerne fraregnes før nettoafkastet

opgøres, og at disse omkostninger dermed ikke indgår i de opkrævede omkostninger.

Der findes ikke nogen svensk parallel til de danske brancheaftalte ÅOP/ÅOK-opgørelser,

som blandt andet etablerer et – så tæt som det lader sig gøre - totalt omkostningstal

inklusive indirekte omkostninger.

Ganske som i Sverige er de opkrævede omkostninger faldet betydeligt i de senere år, og

dokumentationen for Danmark dækker såvel de direkte som de indirekte omkostninger.

Mens trenden således er den samme, er det ikke muligt at skabe tal, som tillader en

direkte sammenligning mellem de to lande.

Fælles for de to lande er, at den øgede gennemsigtighed på området er den primære

drivkraft for udviklingen mod lavere omkostninger. I Sverige aktiverer valgcentralerne den

forhandlingsposition, som en meget stor medlemskreds besidder, men som ikke kan ak-

tiveres individuelt. Høje omkostninger vil via valgcentralernes udbuds-/tilslutningsbetin-

gelser bringe udbydere under pres i forhold til deres rolle som formidlere af tjänstepen-

sion. I Danmark bevirker høje krav til åbenhed og gennemsigtighed et vedvarende om-

kostningsfokus, og vedvarende høje omkostninger kan lede til overvejelser om placerin-

2018 2013 2010*) 2007

Traditionell försäkring 0,13 0,18 0,23 0,23

Entrélösningar 0,14 0,23

Fondförsäkring med eget val av fonder 0,30 0,39 0,54 0,93

Beier ∙ Research

Side 53

gen af den fremtidige forvaltning hos aftaleparterne. Det er således øget gennemsigtig-

hed og et skærpet fokus blandt ordningernes centrale stakeholders snarere end kunder-

nes valgfrihed og mobilitet, der er drivkraften.

IV.5. Produkter, produkttyper og service

De individuelle muligheder etablerer i princippet grundlaget for en konkurrence på pro-

dukter, produkttyper og kvalitet. Imidlertid er pensionsprodukter komplicerede, og de er

karakteriseret ved stor tidsmæssig afstand mellem beslutning og effekt. Begge dele kan

svække den produktorienterede konkurrence.

Variationsmulighederne på dette felt er på den ene side lovgivningsmæssigt ganske vidt-

strakte. Sverige har således en lav mindste udbetalingsalder, og den enkelte har stor

frihed til at vælge mellem forskellige udbetalingsformer, når vedkommende når pensio-

nen ligesom der er udstrakt mulighed for at kombinere pension og arbejdsindkomst.

På den anden side snævres variationsmulighederne noget ind gennem parternes og

valgcentralernes udbuds-/tilslutningsbetingelser. F.eks. kan det skarpe fokus på omkost-

ninger hindre udbud af mere avancerede løsninger, og dernæst definerer disse betingel-

ser faktisk i vidt omfang ordningerne indholdsmæssigt.

Som vist tidligere er der faktisk produktmæssige og andre forskelle udbyderne imellem,

men som det også er vist, er de data, der beskriver disse forskelle overordentligt vanske-

lige at forstå og navigere efter. Den produktmæssige variation er helt primært struktureret

efter skellet mellem traditionell försäkring og fondförsäkring, som igen i høj grad iscene-

sættes som et valg mellem mindre eller mere risiko henholdsvis mindre eller større mu-

lighed for at opnå et højere afkast på lang sigt.

I den kontekst synes udbydere med et betydeligt lokalt netværk, mange berøringspunkter

med opsparerne og mulighed for at rejse pensionsspørgsmål i en samlet husholdsnings-

økonomisk kontekst at have meget store konkurrencemæssige fordele. De bankdrevne

udbyderes dominans indenfor fondförsäkring synes at bekræfte dette forhold.

Et andet aspekt af produktspørgsmålet har afsæt i valgcentralernes koordinerende rolle.

I samspil med aftaleparterne fastsætter valgcentralerne kravene til de udbudte produkter,

og de definerer kravene til de deltagende pensionsudbydere og deres fonde. Valgcen-

tralerne får på den måde en ganske central rolle i udviklingen af pensionsprodukter og i

forhold til at sikre, at der fortløbende foregår en struktureret diskussion om muligheder

og begrænsninger på dette felt. Et udtryk herfor er det stadig bredere fokus, som valg-

centralerne anlægger i deres udbudskrav henholdsvis deres tilslutningskrav. Herved ska-

bes generelt et pres for bedre produkter (se fx. Collectum 2018).

IV.6. Resultaterne i de forskellige valgbare løsninger

Hvis en pensionsaftale indrettes med frit valg af udbyder og fri flytteret, bliver spørgsmålet

om udformningen af aftalens defaultløsning helt afgørende. Det skyldes, at en stor del af

opsparerne ikke foretager egne valg – enten fordi de ikke ønsker at gøre det, eller fordi

de ikke er opmærksomme på muligheden – eller, at de typisk først begynder at interes-

Beier ∙ Research

Side 54

sere sig for spørgsmålet ganske langt inde i opsparingsforløbet. Derfor er det overord-

nede mål, at defaultløsningen skal være attraktiv i sig selv og fremstå som et nærliggende

og attraktivt valg, selv for den, der ønsker at træffe et eget valg.

Defaultordningen i de svenske tjänstepensioner er som allerede nævnt baseret på tradi-

tionell försäkring. Det vil sige, at der er tale om ordninger med et garanteret forsikrings-

element. Heroverfor bringer valgfriheden en række ordninger i spil, som er baseret på

fondförsäkring og er uden garantier. Traditionel försäkring forudsætter en mindre risiko-

betonet investeringsstrategi med henblik på at sikre forpligtelserne. Fondförsäkringen har

ikke tilsvarende begrænsninger på sig, og der følges en betydeligt mere risikobetonet

investeringsstrategi. Det underliggende ræsonnement, som det præsenteres for ordnin-

gernes medlemmer, er, at garantier ikke mindst er relevante, hvis den enkelte har et

stærkt ønske om stor sikkerhed. Omvendt har garantier en pris i form af et forventet

lavere langsigtet afkast. Hvis den enkelte er indstillet på at tage større risiko selv og leve

med en vis usikkerhed, så har fondförsäkringen et forventet højere langsigtet afkast (se

feks. Fora.se og collectum.se).

Der findes ingen systematisk evaluering af de svenske erfaringer, og datagrundlaget og

-adgangen for at kunne foretage en sådan evaluering er aktuelt utilstrækkeligt. Nedenfor

gennemgås en simpel modelberegning af den værdimæssige udvikling i en række for-

skellige valgbare løsninger i 10-års perioden 2008-2017. Sigtet er at illustrere betydnin-

gen af den enkeltes valg. Derimod er sigtet ikke at vurdere de enkelte valgmuligheders

berettigelse eller lignende – hertil kræves en langt mere dybtgående analyse, som også

inddrager risikomæssige forhold og sammenholder værdiudviklingen og dens mønstre

med ordningens formål. Noget sådant er ikke muligt på det foreliggende grundlag.

Beregningen inddrager defaultordningen under ITP-1 Alecta Optimal Pension og fire for-

skellige ordninger, som er valgbare under SAF-LO aftalen – defaultordningen AMF Tra-

ditionell Försäkring henholdsvis tre fondförsäkringsentréløsninger, som udbydes af hen-

holdsvis Danica, Handelsbanken og SPP. Beregningen inkluderer desuden to tænkte

scenarier for en portefølje baseret på den enkeltes eget valg. Det er her antaget, at per-

sonen har valgt en lige fordeling på de ikke-obligationsfonde, der er valgbare i henholds-

vis AMF og Nordea i dag, og som har en historik, som går tilbage til ultimo 2007. De to

scenarier er ikke illustrationer af de to udbydere eller deres produkter. Der er alene tale

om tænkte eksempler baseret på en ligelig investering i de fonde, som udbydes her.

For AMF Traditionell Försäkring og Alecta Optimal Pension er beregningen baseret på

faktiske afkastdata for ordningerne, mens data for de tre entréløsninger er baseret på

den forudsætning, at de har haft den nuværende fordeling på underliggende fonde gen-

nem hele perioden. Der er anvendt fondsdata fra Morningstar for de fonde, der indgår i

entréløsningerne henholdsvis de tænkte scenarier med eget valg. Der er endelig taget

afsæt i den aktivfordeling, der anvendes for yngre erhvervsaktive. Herefter er værdiud-

viklingen beregnet på grundlag af månedlige afkasttal med fradrag af omkostninger efter

den nugældende sats for opkrævede omkostninger. Beregningens hovedresultater sam-

menfattes i figur 10 og i tabel 14 nedenfor.

Beier ∙ Research

Side 55

Figur 10: Værdiudviklingen i fire valgbare løsninger under SAF-LO aftalen 2008-2017. Figuren benytter de to defaultordninger Alecta Optimal Pension og AMF Traditionell Pension sam-men med tre valgbare fondförsäkring entréløsninger, som er valgbare under SAF-LO aftalen, som eksempler. Desuden er der konstrueret to tænkte selvvalgsscenarier, hvor det er antaget, at op-spareren har fordelt sin opsparing lige mellem de ikke-obligationsfonde, der var valgbare i AMF henholdsvis Nordea ultimo 2007. Beregningen viser værdiudviklingen for 1 krone indbetalt ultimo 2007. Kilde: Morningstar, Fora.se og AMF 2018.

De syv løsninger adskiller sig ganske markant, med hensyn til deres aktivfordeling. AMF

Traditionell Försäkring og Alecta Optimal Pension har større vægt på mindre risikobeto-

nede aktiver, mens de øvrige stort set er rene aktieporteføljer. Disse adskiller sig igen

ved deres orientering. F.eks. har det tænkte selvvalgsscenarie for Nordea en betydelig

eksponering mod det russiske aktiemarked og mod emerging markets.

Figur 10 belyser værdiudviklingen efter omkostninger i de seks ordninger som værdiud-

viklingen for 1 krone indbetalt ultimo 2007. Figur 10 viser, hvordan defaultordningerne

AMF Traditionell Försäkring og Alecta Optimal Pension har en væsentligt højere slut-

værdi end de tre fondförsäkringer. Figuren antyder, at hovedforklaringen herpå er, at de

øvrige løsninger blev væsentligt hårdere ramt under finanskrisen fra 2008 og frem.

Perioden består i hovedtræk af to delperioder, dels 2008-2012, som er præget af finans-

krisen og stor finansiel uro, og dels 2013-2017, som er præget af lave renter og positive

afkast på aktiemarkedet. Afkastforholdene i de to perioder er markant forskellige og er

opsummeret for de fem løsninger i tabel 15. Fondförsäkringens højere aktieandel og in-

vesteringsrisiko bevirker meget høje gennemsnitsafkast i den sidste 5-årsperiode, mens

de samme aspekter også er årsag til meget store tab i den første 5-års periode. Selv et

betydeligt merafkast i den sidste 5-års periode er ikke tilstrækkeligt til at matche de re-

sultater, som ses for traditionell försäkring i den samlede periode.

Beier ∙ Research

Side 56

Tabel 15: Det gennemsnitlige årlige afkast efter omkostninger i fire forskellige valgbare løs-ninger under SAF-LO aftalen i perioden 2008-2017. Kilde: Morningstar, Fora.se og AMF 2018.

En mere forsigtig investeringsstrategi og nogen brug af hedgingredskaber har begrænset

tabene for traditionell försäkring i indledningen til den første 5-årsperiode, og den har

sikret mere attraktive investeringsresultater. Modstykket hertil er lavere afkast i den an-

den 5-årsperiode, hvor fondförsäkringen belønnes for sin større risiko.

Tilsvarende tal for den danske pensionssektor under ét – dvs. gennemsnitsrente- og

markedsværdibaserede ordninger samlet – er vist i tabel 16. Det ses at det gennemsnit-

lige årlige afkast i perioden 2008-2017 på 6,36 pct. med lavere afkast i den første delpe-

riode og højere afkast i den anden delperiode. Idet det erindres, at tallene dækker hele

den danske pensionssektor – alle produkttyper under ét – peger en sammenligning med

de svenske tal på, at afkastene er ganske høje i den første del af perioden, hvorefter de

er noget lavere i den anden del. Forklaringen herpå er, at en meget stor del af det danske

arbejdsmarkedspensionsmarked er indrettet som garanterede gennemsnitsrenteordnin-

ger med en mere udstrakt anvendelse af hedging og med en mindre risikobetonet inve-

steringsstrategi. Typiske aktieandele i danske markedsværdiordninger er i størrelsesor-

denen 40-60 pct. mod de 100 pct. - eller tæt på 100 pct. - som er gældende i de svenske

fondförsäkringsordninger.

Tabel 16: Gennemsnitligt årligt afkast i procent af hensættelserne i den danske pensions-sektor under ét i perioden 2008-2017. Kilde: Forsikring & Pension og Finanstilsynet 2018.

Beregningerne illustrerer ganske klart, hvordan kernespørgsmålet drejer sig om afvejnin-

gen af afkasthensyn overfor hensynet til risiko og den enkeltes behov for sikkerhed hen-

holdsvis vilje til at påtage sig en forøget egenrisiko. Derimod svarer beregningerne ikke

på, om den ene tilgang er ”bedre” end den anden. Det spørgsmål afhænger i høj grad af,

hvilken målestok, der lægges til grund for vurderingen – svaret kan i høj grad afhænge

af om der fx alene ses på det realiserede afkast eller, om der lægges vægt på en bredere

afvejning af risiko og afkast eller på et bestemt pensionsmæssigt mål. Det kan konstate-

res, at aftaleparterne bag de svenske tjänstepensioner– jf. ovenfor – giver den enkelte

nogle valgmuligheder samtidig med, at de prioriterer sikkerheds- og forudsigeligheds-

aspektet i defaultordningen gennem at basere denne på traditionell försäkring.

Primo 2008 -

ultimo 2017

Primo 2008 -

ultimo 2011

Primo 2012 -

ultimo 2017

AMF Trad default 7,87% 5,90% 9,88%

Alecta Optimal Pension 8,36% 3,67% 13,27%

Danica SAF-LO Bas 6,34% -2,32% 15,77%

Handelsbankens Fondportfölj SAF-LO 5,52% -3,61% 15,51%

SPP Ett val SAF-LO 6,13% -2,00% 14,94%

Scenarie med eget valg (fonde udbudt af AMF) 5,64% -1,62% 13,43%

Scenarie med eget valg (fonde udbudt af Nordea) 3,39% -2,78% 9,95%

Primo 2008 - ultimo 2017 6,36

Primo 2008 - ultimo 2011 5,33

Primo 2012 - ultimo 2017 7,05

Beier ∙ Research

Side 57

IV.7. Markedets aktører og valgfriheden

De svenske tjänstepensioner har gennemgået betydelige forandringer gennem de sene-

ste årtier med dels overgangen fra DB til DC, dels introduktionen af nye individuelle valg-

muligheder som de helt primære elementer. Forandringerne skaber tættere sammen-

hæng mellem bidrag, investeringsresultater og pensioner på individniveau, og det flytter

væsentlige risici over på den enkelte.

Svenskerne har fået udstrakte valgmuligheder, men med de mange valgmuligheder føl-

ger også stor kompleksitet og meget betydelige informationsmængder. Mulighederne for

at træffe et rationelt fakta- og resultatbaseret valg er måske nok til stede, men den tid og

det overblik, det kræver og den begrænsede finansielle indsigt, svenskere (Finansinspek-

tionen 2015b og Pensionsmyndigheten 2017a)) – i lighed med danskere og andre be-

folkninger – har, vil betyde, at mange ikke træffer et eget valg, overlader det til andre at

vælge, eller at de træffer intuitive valg.

Heroverfor står, at de øgede individuelle valgmuligheder giver den enkelte sikkerheden

for, at det er muligt at vælge en anden udbyder ved utilfredshed. Bevidstheden om, at

den mulighed eksisterer, kan have stor betydning, uanset om den enkelte benytter mu-

ligheden eller ej.

Den strukturerede indgang til implementeringen med valgcentralerne i centrum reducerer

udfordringen ved at snævre valgmulighederne noget ind – populært sagt: det er muligt at

vælge forkert, men modellen sætter indirekte grænser for, hvor ”forkert” et valg kan blive.

Danske lønmodtagere kan ikke vælge en anden udbyder, men det betyder ikke, at der

ikke er valgmuligheder i danske ordninger. Mange arbejdsmarkedspensioner har således

åbnet op for flere individuelle ydelsesmæsssige og investeringsmæssige valg. Dette sker

typisk i en snævrere og mere struktureret ramme.

Sammenligningen mellem Sverige og Danmark peger i øvrigt på, at det forbrugerdrevne

marked ikke er en forudsætning for intens konkurrence, lave omkostninger og en stærk

innovationsdynamik på pensionsmarkedet. Den danske model kan endog have væsent-

lige fordele i så henseende, hvis der samtidig lægges stor vægt på den private pensions-

opsparings rolle.

Udviklingen har skabt et markant fokus på omkostninger. Det har tvunget udbyderne til

at søge mod mere omkostningseffektive modeller. Mange udbydere opererer med enkle

modeller baseret på faste allokeringer til bestemte UCITS-fonde. Kun få udbydere inve-

sterer i mindre likvide og mere omkostningstunge aktiver som ejendomme, infrastruktur

eller alternative investeringer. Selvom sådanne aktiver er mere omkostningstunge, min-

dre likvide og indebærer særlige risici, er de samtidig væsentlige, hvis sigtet er at bygge

en robust investeringsstrategi fx baseret på en faktormodel.

De individuelle valgmuligheder i Sverige har haft væsentlig betydning for aktørerne på

pensionsmarkedet. Dels har det åbnet førhen lukkede markeder for nye produkter og

flere udbydere, dels har det givet store strategiske fordele for nogle typer af udbydere –

især banker og andre, som har anden berøring med borgerne. Disse aspekter er i høj

grad synlige i de overordnede flyttestrømme, som dels er ganske betydelige, dels i høj

grad går mod netop den type af produkter og udbydere.

Beier ∙ Research

Side 58

De få analyser, der findes på området, peger på, at pensionsmæssige overvejelser ikke

nødvendigvis er afgørende. Flyttetrafikken synes kun i mindre omfang at være forbruger-

drevet, mens andre hensyn som muligheden for rabatter på andre engagementer og den

mere luftige fordel forbundet med at samle sine finansielle engagementer ét sted synes

at spille en fremtrædende rolle. Salgsargumenterne på udbydernes hjemmesider cirkler

da også oftest om sådanne andre forhold.

Set fra den enkelte pensionstagers synspunkt er overgangen fra garanteret DB, hvor al

risiko ligger hos arbejdsgiveren, til DC-baseret fondförsäkring, hvor al risiko ligger hos

den enkelte, markant. I det lys kan det forekomme bemærkelsesværdigt, at risikoforhold

og veje til at værne sig mod risici kun spiller en mindre rolle i udbydernes præsentation.

Mifid II reglerne har som grundlæggende udgangspunkt, at pensionsporteføljer skal være

opbygget med afsæt i den enkeltes målsætninger og interesser. Det påhviler udbyderne

at påse, at porteføljerne løbende lever op til disse krav. Reglerne pålægger rådgivere at

sætte den enkelte kundes interesser forrest, og tage afsæt i et samlet billede af den

enkeltes økonomi, risikotolerance og præferencer. Rådgivning skal desuden dokumen-

teres, og det skal forklares, hvordan og hvorfor en bestemt løsning tjener den enkeltes

interesser. Udbydere, som tilbyder rådgivning, betoner typisk, at rådgivningen sker i sam-

spil med den enkelte og, at den er vejledende for den enkeltes beslutningstagning.

IV.8. Valgfriheden og pensionspolitikken

Tjänstepension er en vigtig brik i det samlede svenske pensionssystem. Ændringerne på

området er dybtgående og de vil have store virkninger på længere sigt – fx for det sam-

lede pensionsmæssige resultat, fordelingsmæssigt indenfor såvel som mellem generati-

oner.

Henset til områdets tyngde og betydning, forekommer det endvidere bemærkelsesvær-

digt, at Sverige har en begrænset datamæssig dækning, når det gælder tjänstepensio-

nerne (OECD 2016). En følge heraf er, at der ikke er gennemført evalueringer eller føl-

geforskning på området. Der savnes således udredninger, som kan belyse effekterne af

svenskernes pensionsvalg. Pensionsmyndigheten har på regeringens foranledning og i

samarbejde med en lang række interessenter netop afsluttet en undersøgelse, som dels

havde til formål at fastlægge forskellige databehov dels skulle give en indledende beskri-

velse af de nødvendige variable og deres indsamling (Pensionsmyndigheten 2018b).

Sammenlignes med Danmark, er det karakteristisk, at der tages større investeringsmæs-

sige risici i de svenske tjänstepensioner. Hvis det går godt, vil det betyde, at tjänstepen-

sionerne kan udfylde den større rolle, de forventes at spille på længere sigt – hvis ikke,

vil resultatet relativt set være lavere samlede pensioner og øget pres for målrettede of-

fentlige ydelser.

Den individuelle valgfrihed kan lede til væsentlige pensionsmæssige forskelle mellem

ellers økonomisk set lige stillede borgere. Det skyldes, at risikotagning enten belønnes

eller straffes. Sådanne forskelle kan være betydelige. På den ene side kan det argumen-

teres, at det jo sådan set bare er en sideeffekt af ønsket om det frie valg. På den anden

side rejser det et åbent spørgsmål om, hvor vidt fremtidige politikere blot vil acceptere

eventuelle konsekvenser, eller om de vil forsøge at afbøde dem, hvis afkastene svigter

– f.eks. ved hjælp af offentlige ydelser.

Beier ∙ Research

Side 59

Det spørgsmål, svenskerne står overfor, vedrører i høj grad egen risikovilje. Rammen for

at tage beslutninger i det spørgsmål er anderledes i Sverige end i Danmark, fordi private

pensioner generelt har lidt mindre betydning i det samlede billede i Sverige. Omvendt er

det offentlige danske pensionssystem indrettet på en sådan måde, at negativ eller svag

udvikling i de private pensioner i væsentlig grad løftes over i den offentlige pension via

samspillet – hvis det går mindre godt, samles en del af tabet op af det offentlige pensi-

onssystem.

V. Sammenfatning og perspektivering

Sverige har valgt at lægge vægt på udstrakt individuelt frit valg med sigte på at øge kon-

kurrencen og skabe et tryk for lavere omkostninger og bedre produkter. Sådanne resul-

tater kan imidlertid sagtens opnås inden for den traditionelle ramme med obligatorisk

tilslutning til bestemte ordninger, og der er ingen sikkerhed for, at frit valg automatisk

skaber sådanne resultater. De svenske erfaringer er interessante, men de kan ikke umid-

delbart anvendes på de danske arbejdsmarkedspensioner uden dybtgående ændringer.

Det mere kollektivt orienterede udgangspunkt har betydelige fordele, ikke mindst når det

gælder at sikre udstrakt risikodeling. Fraværet af udstrakt individuel valgfrihed er, som

danske erfaringer viser, ikke nogen hindring for individuelle valgmuligheder, konkurrence

og et innovativt og dynamisk pensionsmarked, ligesom udstrakt individuel valgfrihed ikke

pr. automatik leder til sådanne effekter.

Sverige og Danmark tilhører begge den ganske lille gruppe af lande, hvor privat pension

både spiller en finansielt set væsentlig rolle i den samlede pensionsdækning og samtidig

har meget bred dækning. Tjänstepensioner henholdsvis arbejdsmarkedspension er den

helt dominerende form for privat pension i de to lande og forventes bredt set at levere en

væsentlig del af den enkeltes pensionsindkomst. Ikke mindst derfor lægger landene vægt

på, at den private pensionssektor fungerer tilfredsstillende og leverer på den rolle, den

er tildelt. Lave omkostninger og gode investeringsmæssige og produktmæssige resulta-

ter er afgørende.

Sverige er midt i en omfattende omlægning af tjänstepensionerne fra et DB- til et DC-

grundlag. Ændringen har skabt nye og anderledes rammer, og overenskomstparterne

har besluttet at etablere frit valg af pensionsudbyder og fri flytteret for alle lønmodtagere

under de nye DC-ordninger. Målet er at øge konkurrencen og skabe et tryk for lavere

omkostninger og bedre produkter. Etableringen af udbredt frit valg vil tage adskillige år-

tier, fordi omlægningen til DC-ordninger i de fleste tilfælde sker gradvist, efterhånden som

nye årgange kommer til. Samtidig er det frie valg gennemført til forskellig tid i de forskel-

lige ordninger. Aktuelt er det frie valg fuldt implementeret for arbejdere i den private sektor

(SAF-LO aftalen), mens det er under indfasning for funktionærer på det private arbejds-

marked (ITP-1) og kun har en ganske kort historik i de to aftaler, som dækker den offent-

lige sektor.

De nye DC-ordninger koordineres af såkaldte valgcentraler. Disse har blandt andet til

opgave at varetage bidragsopkrævningen og facilitere det frie valg. Herunder fastsætter

valgcentralerne kravene til de deltagende pensionsudbydere og deres fonde, og de fast-

sætter og forhandler vilkårene for at være til rådighed som valgmulighed. Valgcentralerne

varetager desuden en række opgaver, som i Danmark ligger hos de enkelte selskaber.

Beier ∙ Research

Side 60

Der findes ingen omfattende evaluering af de svenske erfaringer frem til nu, og det data-

grundlag, som stilles til rådighed af valgcentralerne, er begrænset. Et datagrundlag, som

muliggør en tættere belysning af medlemmernes valgadfærd, flyttestrømme, valg og pen-

sionsresultater over tid og opdelt på socio-økonomiske variable er således ikke til rådig-

hed. De datamæssige begrænsninger kan – henset til størrelsen af den involverede ka-

pital og den samfundsmæssige betydning af bevægelserne – forekomme overraskende.

Medlemmerne i tjänstepensionerne står i grove træk over for et fireledet valg. 1) Hvis der

ikke træffes et eget valg, bliver den enkelte indrulleret i en default traditionell försäkrings-

ordning. 2) Ønsker den enkelte at flytte væk fra defaultløsningen, står valget mellem et

antal forskellige traditionell försäkringsordninger, 3) et antal forskellige fondförsäkring en-

tréløsninger, eller 4) valg af egne fonde på en valgplatform organiseret af det valgte pen-

sionsselskab.

Selve valghandlingen – med undtagelse af individuelt fondsvalg - foretages via internettet

på valgcentralernes valgplatforme. Her fremstilles de mulige valg i et neutralt sprog, og

der formidles betydelig – ofte ganske kompliceret - information om de valgbare mulighe-

der. På trods af valgcentralernes indsats stiller det frie valg ganske betydelige krav til den

enkelte, hvis målet er at træffe et velbegrundet og rationelt valg.

Medlemmer i svenske tjänstepensioner kan – hvis de vælger egne fonde - tage meget

betydelige investeringsmæssige risici. Et centralt politisk spørgsmål er – i Sverige såvel

som i andre lande - om adgangen til at foretage stærkt risikobetonede valg er ønskelig

og, om den er forenelig med ordningernes formål og eksistensberettigelse?

Implementeringsforløbet for det frie valg betyder, at den begrænsede information, der

findes, skal fortolkes med forsigtighed. Det skyldes, at de fire aftaler vedrører socio-øko-

nomisk forskellige grupper og, at tjänstepensionernes betydning i det samlede billede er

stærkt indkomstafhængig. Det er således forventeligt, at de mønstre, der på sigt vil tegne

sig, vil variere betydeligt fra f.eks. SAF-LO aftalen, som primært vedrører arbejdere på

det private arbejdsmarked, til ITP1, som vedrører funktionærer på det private arbejds-

marked. Med disse begrænsninger in mente tegner denne analyse et aktuelt billede af

de helt overordnede bevægelser.

• Fra traditionell försäkring til fondförsäkring: Data fra valgcentralerne peger gan-

ske entydigt på, at der sker en vandring fra traditionelle forsikringsbaserede ord-

ninger mod markedsrenteordninger uden nogen form for garanti. Fx går aktuelt

godt 1/3 af de samlede bidragsbetalinger under SAF-LO aftalen til fond-

försäkring. Denne andel forventes øget på længere sigt.

• Fra traditionelle kollektive pensionsselskaber til kommercielle udbydere: Van-

dringen fra traditionell försäkring til fondförsäkring er samtidig en vandring fra de

traditionelle gamle pensionsselskaber til kommercielle udbydere.

• Fra traditionelle pensionsselskaber til bankdrevne pensionsselskaber: Især

bankdrevne pensionsselskaber er nettomodtagere af kapital. Forklaringen er

ikke mindst konkurrencefordele knyttet til et udstrakt distributionsnet og hyppig

kundekontakt på mange forskellige aspekter.

• De opkrævede omkostninger er faldet betydeligt: De opkrævede omkostninger

forhandles af valgcentralerne. De er faldet betydeligt – 50 pct. eller mere - i den

periode, hvor det frie valg har eksisteret.

Beier ∙ Research

Side 61

• Det indholdsmæssige fokus på de udbudte ordninger er øget: Kravene til de ud-

budte ordninger defineres af valgcentralerne i samspil med overenskomstpar-

terne. Kravene er skærpet, og de er blevet bredere i den periode, hvor det frie

valg har eksisteret.

Det skal her noteres, at der i Sverige – i modsætning til Danmark - ikke findes data for

de indirekte omkostninger. De opkrævede omkostninger er de direkte omkostninger, som

den enkelte mærker. Størrelsen af de indirekte omkostninger, som fradrages før nettoaf-

kastet kan opgøres, kendes ikke.

Ses der herefter på kvalitative aspekter, tegner der sig – igen med det begrænsede da-

tagrundlag in mente – et noget sammensat billede. Det helt overordnede billede er, at

sammenhængende pensionsmæssige overvejelser ikke nødvendigvis spiller nogen

fremtrædende rolle.

• Flyttebeslutninger er ofte tilskyndet af bankerne eller af finansielle rådgivere: Un-

dersøgelser blandt medlemmer, som har flyttet deres opsparing, peger på, at

muligheden herfor er bragt på banen af banken eller af en rådgiver – ofte moti-

veret ved muligheden for at samle alle aktiviteter ét sted.

• Flytninger foretages ofte uden forudgående sammenligning af de valgbare mu-

ligheder: Mange medlemmer, som har flyttet deres opsparing, har gjort det uden

at sammenligne valgmulighederne og uden en nøjere vurdering af flytningens

betydning.

• Flytninger sker ofte uden medlemmets viden: En ganske stor del af de medlem-

mer – 3 ud af 10 i en undersøgelse - som har flyttet deres opsparing, angiver, at

de ikke er klar over, at det er sket.

• Trufne valg stemmer ofte dårligt overens med udtrykte præferencer: En stor del

af de medlemmer, som har flyttet deres opsparing, har valgt fondförsäkring frem

for traditionell försäkring. Ved efterfølgende interviews udtrykker de præference

for det modsatte.

De svenske initiativer skabt øget konkurrence med flere forskellige udbydere og flere

forskellige produkttyper, og de har ledt til lavere opkrævede omkostninger. Det stadig

bredere fokus på ordningernes indhold, indikerer, at der – i brede termer - også er set en

øget produktkvalitet. Samtidig indikerer det rudimentære billede af valg og vælgeradfærd

imidlertid, at det frie valg risikerer at vride markedet til fordel for kommercielle udbydere,

uden at dette nødvendigvis afspejler varetagelse af medlemmernes bedste interesse, og

det rejser væsentlige spørgsmål om forbrugerbeskyttelse. På den ene side giver udstrakt

frit valg i de svenske ordninger sikkerhed for, at den enkelte kan vælge en anden udby-

der, hvis vedkommende er utilfreds. På den anden side flytter det frie valg ansvar og

risiko over på den enkelte, og det stiller store krav til den enkeltes finansielle indsigt. Sat

på spidsen, har udviklingen skabt mere konkurrence - men ikke nødvendigvis gjort det

nemmere for forbrugerne– aktivt at drage fordel af den øgede konkurrence.

I og med de datamæssige begrænsninger står spørgsmålet om de faktiske pensions-

mæssige resultater åbent – for denne analyse såvel som for svenskerne selv. Dette for-

hold kan undre henset til spørgsmålets betydning og henset til blandede erfaringer med

frit valg i den lovfæstede Premiepension. Denne analyse belyser spørgsmålet ved hjælp

af en simpel beregning af værdiudviklingen i forskellige valgbare løsninger i 10-års peri-

oden 2008-2017. Beregningerne peger på, at garanteret traditionell försäkring samlet set

har en mere positiv værdiudvikling end fondförsäkring på grund af finanskrisens effekter

i starten af perioden.

Beier ∙ Research

Side 62

Perioden består i hovedtræk af to delperioder – 2008-2012, som er præget af finanskri-

sen og stor finansiel uro, og 2013-2017, som er præget af lave renter og positive afkast

på aktiemarkedet. Afkastforholdene i de to perioder er markant forskellige. Fondförsäkrin-

gens højere aktieandel og investeringsrisiko bevirker meget høje gennemsnitsafkast i

den sidste 5-årsperiode, mens de samme aspekter er årsag til meget store tab i den

første 5-års periode. Selv et betydeligt merafkast i den sidste 5-års periode er ikke til-

strækkeligt til at matche de resultater, som ses for traditionell försäkring i den samlede

periode.

Beregningerne illustrerer, hvordan det pensionspolitiske kernespørgsmål drejer sig om

afvejningen af afkasthensyn over for hensynet til risiko og den enkeltes behov for sikker-

hed henholdsvis vilje til at påtage sig en forøget egen risiko. Derimod svarer beregnin-

gerne ikke på, om den ene tilgang er ”bedre” end den anden.

Samlet set er drivkraften for udviklingen mod lavere opkrævede omkostninger og bedre

produkter i Sverige ikke det frie valg som sådan men langt snarere den dynamik, som

skabes via valgcentralerne. Eksempelvis er det valgcentralerne snarere end det frie valg,

der har sikret lavere opkrævede omkostninger, ligesom det er Pensionsmyndighetens

mellemkomst, der har sikret lave opkrævede omkostninger i den lovfæstede Premiepen-

sion.

Således peger de svenske erfaringer på, at den relative begrænsning af valgmulighe-

derne og disciplinering af udbudssiden, som ligger i parternes og valgcentralernes defi-

nition af tilslutnings- og udbudsbetingelserne, er afgørende for resultatet. Valgcentralerne

etablerer en kollektiv platform for forhandlingen af betingelserne for individuel pension.

Samtidig har regulatoriske tiltag støttet op om denne udvikling ved at skabe større gen-

nemsigtighed og fælles standarder for fx opkrævede omkostninger, gebyrer, information

og prognoser.

Den svenske model kan ikke umiddelbart anvendes på de danske arbejdsmarkedspen-

sioner uden dybtgående ændringer. Det skyldes, at de danske ordninger dækker en bre-

dere vifte af sociale risici, og at centrale politiske værdier i den sammenhæng er, at alle

kan forsikres, og at det i hovedsagen kan ske på lige vilkår. Udfordringerne herved er

tidligere belyst ganske indgående (Økonomiministeriet 2006). Det hindrer imidlertid ikke

øget frit valg. De fleste danske arbejdsmarkedspensioner tilbyder således forskellige gra-

der af valgfrihed inden for den eksisterende ramme og tilpasset den enkelte ordnings

forhold og medlemskreds.

Afslutningsvis er spørgsmålet, om de svenske erfaringer kan være relevante i en dansk

sammenhæng? Svaret er enkelt: ”Ja, naturligvis kan de det – på godt og ondt”. Der er

ikke tegn på, at det svenske marked er mere effektivt eller mere konkurrencebetonet end

det danske, og der ses ikke nogen direkte sammenhæng mellem frit valg og et konkur-

rencebetonet og dynamisk marked. Den centrale drivkraft er det tryk på omkostninger og

kvalitet som den kollektive platform skaber. Et tilsvarende tryk er skabt i Danmark gen-

nem en kombination af regulering og frivillige brancheinitiativer. Herved er der sikret til-

passede muligheder for frit valg, lavere omkostninger, øget dynamik og øget transparens.

Det modsatte spørgsmål kan naturligvis stilles, om de danske erfaringer kan være rele-

vante i en svensk sammenhæng? Også her er svaret bekræftende. Henset til det frie

valg synes det ganske afgørende, at der etableres et sammenhængende datagrundlag i

Beier ∙ Research

Side 63

stil med det, der er etableret i Danmark, som gør det muligt at følge og evaluere udvik-

lingen og dens resultater. Desuden forekommer det nærliggende at se på de danske

erfaringer og sikre betydeligt større gennemsigtighed, når det gælder de indirekte om-

kostninger.

Referencer

AMF 2018: Pensionsrapport 2017. AMF: Stockholm.

AMF 2017: Flyttrapport 2017. AMF: Stockholm.

AMF 2016: Flyttrapport 2016. AMF: Stockholm.

Australian Centre for Financial Studies 2018: Melbourne Mercer Global Pension Index 2017. Mel-

bourne: Mercer & Australian Centre for Financial Studies.

Börch-Supan, A. 2006: What are NDC-systems? What do they bring to reform strategies? I: World

Bank 2006: Pension reform. Issues and prospects for non-financial defined contribution

(NDC) schemes. World Bank: Washington DC.

Collectum 2018: Mesta möjliga pension. Collectum: Stockholm.

Collectum 2013: Rapport: Mer pension for pengarna - den tredje upphandlingens betydelse for

pensionsspararna. Collectum: Stockholm.

Collectum 2010: Pressmeddelande - 240 000 tjänstemän väljer pensionsförvaltare. Collectum:

Stockholm.

Engström, L. 2012: Vägval för premiepensionen. Ds 2013:35. Regeringskansliet: Stockholm.

Finansdepartementet 2017: En effektivare flytträtt av försäkringssparande. Finansdepartementet:

Stockholm.

Finansdepartementet 2012: Promemoria - Förhållandet mellan Solvens IIdirektivet och tjänste-

pensionsdirektivet. Finansdepartementet: Stockholm.

Finansinspektionen 2016a: Konsummentskyddet på finansmarknaden. Finansinspektionen: Stock-

holm.

Finansinspektionen 2016b: Lägesrapport om branschöverenskommelse för ökad transparens vid

flytträtt för pensionssparande. Finansinspektionen: Stockholm.

Finansinspektionen 2015a: Uppföljning av regeringsuppdrag avseende branschöverenskommelse

för ökad transparens vid flytträtt för pensionssparande – missiv till rapport. Finansinspekt-

ionen: Stockholm.

Finansinspektionen 2015b: Hälften av konsumenterna saknar grundläggande finanskunskap. Fi-

nansinspektionen: Stockholm.

Finansinspektionen 2006: Flytträtt för sparande i pensionsförsäkring – kartläggning och förslag.

Finansinspektionen: Stockholm.

Finansministeriet 2017: Det danske pensionssystem nu og i fremtiden. Finansministeriet: Køben-

havn.

Fora 2017a: Anslutningsunderlag. Traditionell försäkring inom ramen för Avtalspension SAF-LO.

Fora: Stockholm.

Fora 2017b: Anslutningsunderlag. Fondförsäkring inom ramen för Avtalspension SAF-LO. Fora:

Stockholm.

Granbo, T. et al. 2012: Förstärkt försäkringstagarskydd – Betänkande av livsförsäkringsutred-

ningen. SOU 2012:64. Regeringskansliet: Stockholm.

Harrysson, L. 2000: Arbetsgivare och pensioner. Industriarbetsgiverna och tjänstepensioneringen

i Sverige 1900-1948. Värpinge Ord & Text: Hässleholm.

Hagen, J. 2013: A History of the Swedish Pension System. Uppsala Center for Fiscal Studies.

Working Paper 2013:7. Uppsala Universitet: Uppsala.

Beier ∙ Research

Side 64

Hammarkvist, K. O. et al. 2005: Svårnavigerat - Premiepensionssparande på rätt kurs. SOU

2005:87. Regeringskansliet: Stockholm.

Konkurrensverket 2013: Konkurrensen på den finansiella tjänstemarknaden. Konkurrensver-

ket: Stockholm.

Konkurrensverket 2016: Flyttavgifter på livförsäkringsmarknaden – potentiella inlåsningseffekter

bland pensionsförsäkringar. Konkurrensverket: Stockholm.

Lundberg, S. 2017: Förstudie om möjliga strukturella förändringar för ett tryggare och mer effektivt

premiepensionssystem. Promemoria 2017-08-31 S2017/03516/SF. Regeringskansliet:

Stockholm.

OECD, 2017: Pensions at a glance. OECD: Paris.

OECD, 2016: Private pension coverage in Sweden – review of data sources. (rapport til det

svenske socialministerium). Paris: OECD 2016.

Palmer, E. 2011: Sweden: Promoting personal responsibility with a strong public commitment. I:

World Bank 2011: Annuities and other retirement products. Designing the payout phase.

World Bank: Washington DC.

Palmer, E. et. Al. 2006: The NDC-reform in Sweden: The 1994 legislation to the present. I: World

Bank 2006: Pension reform. Issues and prospects for non-financial defined contribution

(NDC) schemes. World Bank: Washington DC.

Pensionsmyndigheten 2018a: Sveriges pensioner 2005–2016 – Inkomstgrundad allmän ålders-

pension, tjänstepension och avdragsgill privat pension. Pensionsmyndigheten: Stockholm.

Pensionsmyndigheten 2018b: För ökad kunskap om tjänstepension- slutredovisning av regerings-

uppdraget. Pensionsmyndigheten: Stockholm.

Pensionsmyndigheten 2017a: För ökad kunskap om tjänstepensioner – slutredovisning av rege-

ringsuppdraget. Pensionsmyndigheten: Stockholm.

Pensionsmyndigheten 2017b: Orange rapport 2017. Pensionsmyndigheten: Stockholm.

Pensionsmyndigheten 2017c: Sveriges pensioner 2005–2015 – Inkomstgrundad allmän ålders-

pension, tjänstepension och avdragsgill privat pension. Pensionsmyndigheten: Stockholm.

Pensionsmyndigheten 2017d: Rapporterade kundproblem inom premiepensionsområdet. Pens-

ionsmyndigheten: Stockholm.

Pensionsmyndigheten 2017e: Flexpension och delpension. Pensionsmyndigheten: Stockholm.

Pensionsmyndigheten 2016: Sveriges pensioner 2005–2014 – Inkomstgrundad allmän ålders-

pension, tjänstepension och avdragsgill privat pension. Pensionsmyndigheten: Stockholm.

Riksförsäkringsverket 1987: ATP och dess finansiering i det medel- och långsiktiga perspektivet.

Riksförsäkringsverket: Stockholm

Sjöblom, H.P. et al. 2015: Tjänstepension – tryggandelagen och skattereglerna. SOU 2015:68.

Regeringskansliet: Stockholm.

Sjögren Lindkvist, G. & Wadensjö, E. 2005: Inte bara socialförsäkringar. Kompletterande ersätt-

ningar vid inkomstbortfall. SOU 2005:2. Regeringskansliet: Stockholm

Ståhlberg, A.C. 1989: Problemen med ATP. Ekonomisk Debatt no. 5/1989: Stockholm.

Socialdepartementet 2017: Pensionsgruppens överenskommelse om långsiktigt höjda och trygga

pensioner. Regeringskansliet: Stockholm.

Svensk Försäkring 2016: Långsiktigt försäkringssparande – ett ekonomisk skydd för en trygg ål-

derdom. Rapport 2016:1. Svensk Försäkring: Stockholm.

Svensk Försäkring 2015: Rekommendation: Informationsgivning i samband med flytt av pensions-

försäkrings värde. Svensk Försäkring: Stockholm.

Sørensen, O.B. 2016: The interaction of pillars in multi-pillar pension systems: A comparison of

Canada, Denmark, Netherlands and Sweden. International Social Security Review. Vol. 69

2/2016. ISSA: Geneva.

Tjänstepensionsföretagsutredningen 2014: En ny reglering för tjänstepensionsföretag. SOU

2014:57. Regeringskansliet: Stockholm.

Beier ∙ Research

Side 65

Beier ∙ Research

Flæsketorvet 26-28

DK – 1711 Copenhagen K

obs@beier-research.dk.