Embed Size (px)
Citation preview
De kommunale serviceområder
og de nye teknologier:
Hvordan ser det ud om 5-10 år.
Jesper Bo Jensen,
ph.d., fremtidsforsker
Fremforsk, Center for Fremtidsforskning
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
8000
9000
1846 1859 1872 1885 1898 1911 1924 1937 1950 1963 1976 1989 2002 2015
Kilde: Danmarks Statistik
Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)
Mængdeindeks
Kilde: Danmarks Statistik, 2016
Befolkningsudviklingen
Svendborg 2016-2026
-40% -20% 0% 20% 40% 60% 80%
0-4
5-9
10-14
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
65-69
70-74
75-79
80-84
85-89
90-94
95-99
100 +
Demografi DanmarkAbsolutte tal 2016 - 2026
Kilde: Danmarks Statistik, 2016
2016 2026 Ændring
0-9 5871 5773 -98
10-19 7291 6581 -710
20-29 6067 5991 -76
30-39 5731 6256 525
40-49 7601 6204 -1397
50-59 8664 7708 -956
60-69 8303 8324 21
70-79 5637 7211 1574
80-89 2447 3704 1257
90 + 616 685 69
I alt 58228 58437 209
De kommunale
serviceområdet
Børn og unge – folkeskole, dagtilbud,
specialtilbud mv.
Ældreområdet – de mange forskellige dele
Socialområdet – de udsatte og særlige
Vejvæsen – det er også en service, at det virker
Erhverv og erhvervs-sagsbehandling
Kultur og fritid, bibliotek, mv.
Sundhed og forebyggelse – ofte tværgående
Borgerservice – en samling af alle
Borgernes forventninger
vokser
Bedre service på mange områder
Mere kvalitet og bedre løsninger
Nye muligheder skal udnyttes:
Teknologi, bedre løsninger på gamle problemer, tidligere
indsats, bedre sammenhæng i løsningerne
Effektivitet i serviceproduktionen
Fra offentlige service leverancer til hjælp til
selvhjælp
Kerneydelse i centrum - og væk med alt andet
Flere ældre borgere, længere levetid
Megatrends i den off.
sektor
Service kan vi stort set aldrig få – men e-køer
Autoritetstroen er forsvundet for alle under 70 år
Kommuneren mangler penge – og det går ikke over
de næste 3-5 år
Befolkningen bliver ældre – og samtidig er de yngre
meget krævende og meget digitale
Folketing og Regering kræver mere dokumentation
og indberetning – men det har ingen funktion
Fra service til selvhjælp
Sundhed og velfærd i
fremtiden
Vi er kommet til slutning på ydelses-, omsorgs og vi-
skal-nok-klare-det-for-dig samfundet
Det er for dyrt og har for lille effekt
Enden på New Public Management
Der er brug for en radikal nytænkning
Der er brug for en ny faglighed: Rehabilitering,
forebyggelse, genoptræning og kompetente borgere
(tænke som en fysioterapeut)
Vi skal bruge den faglighed på mange områder:
Skolen, det sociale område, jobcentre, ældreområdet,
særligt udsatte grupper etc.
Fremtidens kommunale
serviceområder
Kerneydelsen – det der betyder noget for borgeren
Sammenlagte funktioner – borgerservice og
biblioteker plus andre funktioner
Kommunikation efter alder, generationer og
befolkningsgruppe – væk fra massekommunikation
De nye udsatte – underklassen og de nye vestlige &
ikke-vestlige indvandrede
Tænke fra borgeren og ind i forvaltningen
Skrot indberetninger og kontrol – skal plads til at
arbejde
Disruptive technology
Andre
nye muligheder
By NeedCokeNow - Own work, CC BY-SA 3.0,
https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=27546041
Disruption: At sætte sig
på et interface
Uber, AirBrb og GoMore,
Tidligere Amazon, Apple og Google
Tech branchen vil søge at sætte sig på alt
De er rigtig gode til kundeservice og kundebetjening
I frembringer ofte uforståelig kommunikation og
afgørelser til borgerne – oplagt at tilbyde anden service
som et lag ovenpå den kommunale service
Der kommer nogen og sætter sig på borgeren og gør
kommunen til engrosleverandører, hvis I ikke har bedre
kundeservice og leverer det borgerne vil have
Borgerservice og mange
andre serviceområder
i fremtiden
Meget af det vi kender bliver automatiseret og
er bare en Bot i fremtiden
Der er brug for en navigatør til borgerne ind i
siloer og systemer
Bibliotekaren, Fysioterapeuttankegangen
(borgeren er en ressource) og Alfons Åbergs
usynlige ven
Hjælpe og navigerer i et meget komplekst system
Melde tilbage til systemet
De seks generationer
Baby Boomers
Den store under og efterkrigsgeneration:
40-tallister, 68-generation
Fra mangel til overflod
P-pillen
Født 1940-54
Generation Jones
Nyopdaget generation
stor generation,
”Jones”, fordi de er almindelige
Stereoanlægget
Født 1955-66
Generation X
Nå-generationen
Den lille efter p-pillen
Selvcentrerede, selv-optagne, udadvendte
Videoen
Født 1967-79
Generation Y
Den mindste generation
Kvinder ud på arbejdsmarkedet
Pc, mobiltelefon
Født 1980-89
Generation ZMellemkrigsgeneration
Stor familieværdier
Projekt-og curlingbørn
Digital natives
Født 1990-2001
New Millenium
Efter 9-11 generationen
Kulturel homogen.
1. verdensborgergen.
Wi–Fi (Wireless internet)
Født 2001 – 2011
Babyboomers og ny
teknologi
De kan bedst lide at løse problemer via
telefonen eller ansigt til ansigt med personen.
Internettet bruges men kun det til, man kan
stole på rejser, bank o.s.v.
Ellers helst et brev med et godt tilbud og
forklaring
Et kompetent menneske, som kan hjælpe med
at forstå installerede de nye komplekse
maskiner og programmer
Mere bevidste og kyniske forbrugere
Design, etik, idé
Vil ikke skilles, familieværdier, samfundet er vigtigt
En ny start frem for den 3. alder
Den gamle race på arbejdsmarkedet (A-kasse) og samfundet er vigtigt
Giv mig det, vi har brug for og undgå afbrydelser
Hader dårlig service fra det offentlige (renovationen, når der er helligdage, ventetid til speciallæge etc.)
Strømafbrydelser & dårlige veje er hadeobjekter
Ønsker individuel betjening og tilpassede produkter
Generation X1967-79
Selv-centrerede, selvorienterede og ekstroverte
Workaholics, brand entusiaster og den perfekte livsstil
Har fået et chok under krisen – søger beskyttelse
Ønsker at anvende smartphone og web og andre midler, men der skal være en i telefonen hvis nødvendigt
Familiealderen – giv os service uden afbrydelser, energi i hverdagen, gode skoler, gode trafikforhold, fjern lukkedagen i børnehaverne!
Vi vil have god behandling – hele tiden!
Generation Jones og X
og teknologi
Kan godt lide ny teknologi og er med på det digitale – men lidt langsommere end de unge
Så længe det er godt, vil vi gerne ha’ det
Bevidste og kyniske forbrugere og borgere
Vi vil have et hurtig personligt kompetent svar
Kommunikation - differentiering
Skal være nemt og praktisk
Vi hader det, når kommunikationen og borgerbehandling fejler
Hurtige til Trustpilot, Facebook og anden rating-også af kommunen
Generation Y og
Generation Z
Netværket er vigtigt – og det er mellem peers –
altså ligesindede på samme alder
Det skal være let og forståeligt – og på min mobil
Verden er flydende og alt er muligt – men hvordan
skal den off. medarbejder så positionere sig –
stabilitet (mor) eller flyde med (en af kammeraterne)
Vi er i gang med at skabe os selv – vær med!
Erhvervsmedarbejderen skal forstå mit projekt –
kom ud og se det vi laver, crowdfunding på vej ind
De unge og
kommunal service
Det skal ligne et abonnement på en mobiltelefon
Så billigt som muligt – undgå faste udgifter
Personlig behandling – det skal være for mig, og jeg er
speciel
Tænker ikke i lighed og uniform behandling
Red verden (genbrug) – og gamle ting er igen blevet
moderne
Kan aktiveres som en ressource – også på egen
genoptræning og anden læring
Er meget digitale og skal behandles digital – de hader at
møde op fysisk – find mig digitalt
Fremtidens digitale
medier
De sociale medier udvikler sig hurtigt – goddag og
farvel til facebook…twitter…Instagram, Linkedin,
snapchat og det næste
De håndholdte medier i lommen er fremtidens platform
Der er utroligt stor forskel på generationerne
Det er være med på det digitale er en adgangsbillet til de
unge og efterhånden også de yngre også som borgere i
det offentlige
I skal gøre Jer lækre på de sociale medier – ikke pushe
Tillid digitalt!
De polariserede
borgere
Regionalisterne: Middelklassen nyder velstanden og de skal nok deltage i alle de rigtige opfordringer og sorteringer
Underklassen: Mennesker, som lever på kanten og i bunden af vores samfund.
De har ofte sundhedsproblemer, ensomhed og dårlig økonomi.
De lytter ikke til kampagner og er meget svære at nå – også med nedgang
Det kræver noget helt særligt at få dem til at sortere og recirkulere, spare eller gøre noget andet for samfundet
Jesper Bo Jensen
Fremforsk
Balticagade 15
8000 Århus C
T 86 11 47 44
M 20 67 45 00
www.fremforsk.dk
Instagram og twitter:
#fremforsk
@JesperBoJensen
Facebook: Fremforsk
LinkedIn: Fremforsk
