Danske trossamfund 2012 - Aarhus Universitet...1536, indførte han samtidig den lutherske tro som statsreligion og overtog kirkens jord og retten til at indsætte og afsætte biskopper

1

Danske

trossamfund

2012

Peter Fischer-Nielsen Marie Vejrup Nielsen og Jesper

Oslashstergaard (red)

Center for SamtidsReligion Aarhus Universitet

2

ISBN 978-87-993982-6-3

3

Forord

Ved udgangen af 2011 fandtes der 133 anerkendte eller godkendte religioslashse grupper og trossamfund

i Danmark De har det til faeliglles at de har soslashgt om og opnaringet statens godkendelse hvilket blandt

andet giver dem ret til at udfoslashre vielser med borgerlig gyldighed

Familiestyrelsen traeligffer afgoslashrelse om hvilke trossamfund der kan godkendes ud fra en raeligkke

forskellige kriterier Paring styrelsens hjemmeside er der en liste over de mange trossamfund der har

opnaringet en godkendelse (se link nedenfor) men udover at kunne laeligse deres navne og adresser bliver

vi ikke meget klogere paring trossamfundenes historie eller religioslashse kendetegn

I denne e-udgivelse beskriver vi nogle af de godkendte og anerkendte danske trossamfund

Teksterne er udarbejdet af studerende paring teologi og religionsvidenskab paring Aarhus Universitet i

samarbejde med forskere med kendskab til de paringgaeligldende religioslashse traditioner

De trossamfund der optraeligder i denne samling er valgt ud fra to kriterier En raeligkke trossamfund er

valgt fordi de enten paring grund af deres stoslashrrelse deres historiske rolle eller omtale i danske medier

kan siges at vaeligre saeligrligt interessante Andre er valgt fordi de af forskellige grunde har haft de

studerendes faglige interesse Det betyder at ikke alle godkendte trossamfund optraeligder her i

udgivelsen Det skal bemaeligrkes at vi har valgt at tage Den Danske Folkekirke med selvom den ikke

er med paring Familiestyrelsens liste Det har vi gjort fordi Den Danske Folkekirke er det stoslashrste

trossamfund i Danmark i dag og fordi den har en saeligrstatus i forhold til staten

Teksterne bygger paring forskningslitteratur i det omfang der har vaeligret relevante artikler og boslashger til

raringdighed Nogle af de studerende har endvidere i et vist omfang inddraget avisartikler tekster

skrevet af trossamfundene selv og interview med talsmaelignd fra trossamfundene

Selvom de studerende har arbejdet grundigt med opgaven kan det ikke undgarings at der har sneget sig

enkelte faktuelle fejl eller unoslashjagtigheder ind i teksterne ligesom betoningerne altid kan diskuteres

Nogle fejl skyldes alene at grupperne ikke er statiske men aeligndrer sig hele tiden og at det der var

faktuelt rigtigt for et halvt aringr siden ikke noslashdvendigvis er det i dag Det er derfor ogsaring vores haringb at

teksterne loslashbende kan blive opdateret og vi inviterer alle til at indsende rettelsesforslag til

redaktionen

Da nogle af grupperne er beslaeliggtede vil der vaeligre oplysninger der garingr igen i flere artikler Vi har

valgt at lade det vaeligre saringdan da e-bogen formentlig isaeligr vil blive brugt som en opslagsbog frem for

en bog man laeligser fra ende til anden

Artiklernes raeligkkefoslashlge foslashlger listen fra Familiestyrelsens hjemmeside Det enkelte trossamfunds

navn er i artikeloverskriften gengivet noslashjagtigt som det fremgaringr af Familiestyrelsens hjemmeside

4

mens det i teksten kan vaeligre skrevet anderledes eftersom trossamfundet kan have valgt at aeligndre

stavemaringde eller selve navnet

Vi haringber at teksterne maring give laeligseren ndash hvad enten det er den studerende skolelaeligreren

journalisten eller den almindeligt interesserede dansker ndash et indblik i et mangfoldigt dansk religioslashst

landskab og en forstaringelse for de historiske processer der ligger til grund for de danske trossamfund

vi kender i dag

Tak til alle de studerende paring projektet for at have lagt en stor indsats i arbejdet med at skrive

artiklerne og dermed bidrage med baggrundsmateriale for alle der er interesserede i hvordan

religion ser ud i Danmark i dag

Tak til Lars Ahlin Joslashrn Borup Henrik Reintoft Christensen Marianne Qvortrup Fibiger Per

Ingesman Brian Arly Jacobsen Lene Kuumlhle Liselotte Malmgart Per Mollerup Mikkel Pade Reneacute

Dybdal Pedersen og Marianne Schleicher der har bidraget til projektet paring forskellig vis og blandt

andet stillet deres viden om specifikke religioslashse traditioner i en dansk kontekst til raringdighed for de

studerende

Peter Fischer-Nielsen Marie Vejrup Nielsen og Jesper Oslashstergaard

Aarhus Universitet januar 2012

Familiestyrelsens oversigt over anerkendte og godkendte trossamfund

httpwwwfamiliestyrelsendksamlivtrossamfundanerkendteoggodkendtetrossamfundogmenighe

der

Kommentarer og aeligndringsforslag stiles til

Marie Vejrup Nielsen

Aarhus Universitet

Institut for Kultur og Samfund

Taringsingegade 3

8000 Aarhus C

E-mail mvnteoaudk

5

Indhold

KRISTNE TROSSAMFUND 7

Folkekirken 7

Baptistkirken i Danmark 12

Den Apostolske Kirke i Danmark 16

Den Katolske Kirke i Danmark 19

Den Ortodokse Kirke i Danmark (Gudsmoders Beskyttelses menighed) 24

Den ortodokse russiske kirkes menighed i Koslashbenhavn (Bredgade) 29

Den rumaelignsk-ortodokse menighed i Danmark 33

Det Danske Missionsforbund 37

Frelsens Haeligr 40

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormoner) 44

Koslashbenhavns Bibeltraelignings Center 49

Menigheder inden for Pinsebevaeliggelsen 53

Metodistkirken i Danmark 57

Morsoslash Frimenighed 61

Odder frimenighed 65

Syvende-dags Adventistkirken Danmark 69

JOslashDISKE TROSSAMFUND 72

Det Mosaiske Trossamfund 72

Machsike Hadas 76

Shir Hatzafon 82

ISLAMISKE TROSSAMFUND 87

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse 87

Islamisk Forbund i Danmark 90

Det Islamiske Trossamfund 94

Foreningen Ahlul Bait i Danmark (tidligere Al-Mostafa Islamisk Center) 98

Islams Ahmadiyya Djamacircrsquoat (Bevaeliggelse) 101

Minhaj ul-Quran 106

Islamisk kulturcenter paring Horsebakken (Islamic Cultural Center) 110

Moskeforeningen i Koslashbenhavn 113

Muslim Cultural Institute (Amerikavej) 117

Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark 120

BUDDHISTISKE TROSSAMFUND 123

Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i Aarhus 123

6

Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen) 127

The Buddhist Organisation Dhammakaya i Danmark 131

Wat Thai Danmark 135

HINDUISTISKE TROSSAMFUND 139

Brande Hindu Menighed 139

KrishnabevaeliggelseIskcon Hara Krishna 143

Sathya Sai Baba 146

OslashVRIGE TROSSAMFUND 150

Alevi Forbundet i Danmark 150

Baharsquoi Samfundet ndash Det nationale aringndelige raringd for bahagraversquoigraveerne i Danmark 153

Forn Sidr ndash Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark 156

Harreskovens Bloacutetgilde 160

7

KRISTNE TROSSAMFUND

Folkekirken

Af Steffen Laursen

Den Danske Folkekirke er det stoslashrste trossamfund i Danmark med 804 procent af befolkningen

som medlemmer eller i alt 45 millioner (januar 2011) Kristendommen kom til Danmark allerede i

800-tallet Lutherdommen blev i 1536 statsreligion og var herefter den eneste tilladte kirke indtil

Grundlovens indfoslashrelse i 1849 der ogsaring gjorde kirken til rdquofolkekirkerdquo Den Danske Folkekirke er

evangelisk-luthersk og dens officielle laeligre er indeholdt i de oldkirkelige bekendelser Luthers Lille

Katekismus og Den Augsburgske Bekendelse Men derudover spaelignder kirken bredt Mange

forskellige bevaeliggelser er i tidens loslashb opstaringet i kirken og lever side om side med vidt forskellige syn

paring hvad troen garingr ud paring Praeligsterne i de enkelte menigheder vaeliglges af demokratisk valgte

menighedsraringd og vil derfor ofte afspejle menighedernes forskelle kristendomsopfattelser og livssyn

Den traditionelle soslashndagshoslashjmesse foslashlger en fast liturgi med boslashnner bibellaeligsninger praeligdiken

altergang og salmer Ved siden af hoslashjmessen er mange kirker begyndt at eksperimentere med

alternative gudstjenesteformer

Luther og reformationen

rdquoNordens apostelrdquo Ansgar faringr normalt aeligren for at have bragt kristendommen til Skandinavien i

800-tallet I 966 blev den danske konge Harald Blaringtand kristen og det er herfra man traditionelt

siger at kristendommen blev danskernes religion Man maring dog nok regne med at det i

virkeligheden var en mere gradvis overgang Der var heller ikke tale om et samlet rdquoDanmarkrdquo i

moderne forstand hverken hvad angaringr graelignser eller regeringsmagt Med tiden blev den gamle

religion dog fordrevet og mange af middelalderens kirker blev bygget oven paring tidligere hedenske

helligsteder Kristendomsforkyndelsen blev tilpasset den nordiske sammenhaeligng Jesus blev

fremstillet som en magtfuld og staeligrk konge og det nedvaeligrdigende i hans korsfaeligstelse og lidelse

blev nedtonet Op gennem middelalderen kom der munkeordener til Danmark som hjalp til med at

undervise befolkningen i den kristne tro

I 1500-tallet fremfoslashrte den tyske munk Martin Luther sin kritik af den maringde kirken i Europa havde

udviklet sig Dette endte med den protestantiske reformation og opdelingen af den vestlige kirke i

en romersk katolsk kirke og en raeligkke protestantiske kirker Luther mente at kirken var ramt af

forfald og at fornyelse derfor var noslashdvendig Paven og biskopperne viste ofte mere interesse for

hvordan de kunne tiltage sig stadig stoslashrre materiel og politisk magt end for de troendes ve og vel

Luthers anliggende var dog ikke kun en reform af kirkens organisation som langt det meste af hans

samtid kunne se var tiltraeligngt For Luther var problemet dybere Han mente at kirkens vaeligsentligste

fejl var at den ikke skelnede klart nok mellem loven og evangeliet Loven mente Luther er de

krav som Gud stiller gennem Bibelen og samvittigheden men som mennesket ikke kan opfylde

8

fordi det er faldet i synd I stedet maring mennesket tilregnes retfaeligrdighed det vil sige at Gud maring

tilgive synden og handle med mennesket som om det opfyldt loven Dette sker ved at Kristus der

levede et syndfrit liv saring at sige bytter fortjeneste med den som tror paring ham Derfor led Kristus

ufortjent paring korset og derfor frelses mennesket ufortjent ved tro paring dette evangelium Luther mente

at det var Bibelen alene som skulle vaeligre rettesnor for troen og han afskaffede de fleste af de ting i

den katolske tro og praksis som han ikke fandt belaeligg for i Bibelen

Da reformationen broslashd igennem i Europa blev den hurtigt en del af det politiske spil Kirkens jord

og politiske magt var en stor fristelse for mange fyrster der saring en mulighed for at vriste sig fri af

pavens og den tyske (katolske) kejsers indflydelse I Danmark endte borgerkrigen mellem den

katolske Frederik II og hans nevoslash Christian III med sidstnaeligvntes sejr og da han kom til magten i

1536 indfoslashrte han samtidig den lutherske tro som statsreligion og overtog kirkens jord og retten til

at indsaeligtte og afsaeligtte biskopper Dermed blev kirken underlagt staten hvad den har vaeligret siden

Den lutherske tro spredte sig ogsaring til andre dele af Europa men efter reformationen var den danske

kirke stort set isoleret

Foslashrst i det 18 og 19 aringrhundrede begyndte kirken at drive missionsvirksomhed uden for landets

egne graelignser Der findes ogsaring kirker der henvender sig til danskere som i kortere eller laeligngere tid

er bosiddende i udlandet I 1871 blev den foslashrste danske soslashmandskirke grundlagt i Hull i England og

der er i dag 53 soslashmands- og udlandskirker uden for Danmark Siden 1900-tallet har Den Danske

Folkekirke foslashrt dialog med andre kirkesamfund i verden blandt andet gennem sit medlemskab i

Kirkernes Verdensraringd (fra 1948) og Det Lutherske Verdensforbund (fra 1947) Det Lutherske

Verdensforbund omfatter de fleste af verdens 70 millioner lutheranere og udgoslashr altsaring folkekirkens

formelle forbindelse til den lutherske kirke i resten af verden I 2010 tilsluttede folkekirken sig den

saringkaldte Porvoo-erklaeligring som ogsaring de oslashvrige skandinaviske og de baltiske evangelisk-lutherske

kirker og Den Anglikanske Kirke er med i Porvoo-erklaeligringen betyder blandt andet at

medlemmerne kan modtage nadver i hinandens kirker og at man anerkender hinandens praeligster

Pietismen og grundtvigianismen

Indtil reformationen var det den katolske kristendom der udgjorde den kristne tro i Danmark I

1536 blev den evangelisk-lutherske tro indfoslashrt og var herefter eneste lovlige religion indtil

Grundlovens indfoslashrelse

Der var dog ikke altid enighed i den unge lutherske kirke og der opstod mange forskellige

stroslashmninger som hver isaeligr kom til at saeligtte deres praeligg paring folkekirkens udvikling I 1700-tallet kom

pietismen frem (navnet kommer af det latinske ord for fromhed pietas) Det var en bevaeliggelse som

havde stort fokus paring at troen skulle afspejle sig i et godt og rent liv og at en kristen altid skulle se

sit liv i forhold til evigheden og ikke blive optaget af verdens tomme forlystelser Der blev ogsaring lagt

saeligrlig vaeliggt paring omvendelse Den troende skulle opleve en afgoslashrende forandring i sit liv i retning af

et nyt og rent liv Salmedigteren H A Brorson er den bedst kendte repraeligsentant for denne tradition

Pietismen lever i dag videre isaeligr hos Indre Mission og i frikirkelige kredse

9

I 1800-tallet levede N F S Grundtvig der af mange er kendt for sine mange salmer Grundtvig var

dog optaget af mange andre ting fra digtning og mytologi til politik uddannelse og teologi

Grundtvig og Soslashren Kierkegaard er de to nok vigtigste personer i udviklingen af dansk kristendom

dog paring vidt forskellig maringde Kierkegaards taelignkning blev mest en inspiration for teologien i det 20

aringrhundrede mens Grundtvig var afgoslashrende for udviklingen af meget af folkekirkens grundlaeligggende

indhold ikke mindst salmerne Guds ord var for Grundtvig ikke udelukkende Bibelen som tekst I

stedet blev vaeliggten lagt paring det talte ord i menigheden i forkyndelsen bekendelsen og

sakramenterne Dette kaldte Grundtvig rdquodet levende ordrdquo For Grundtvig var folkekirken virkelig

rdquofolkets kirkerdquo et faeligllesskab af alle doslashbte og det blev derfor ogsaring vigtigt for grundtvigianismen at

de enkelte menigheder og deres praeligster fik en stor grad af frihed saring Guds ord kunne virke uhindret

Det foslashrte i sidste ende til tanken om den rdquorummeligerdquo folkekirke hvor de lokale menighedsraringd selv

vaeliglger praeligster som de mener passer til menigheden Mange grundtvigianere accepterede den

saringkaldte liberalteologi som bevaeliggede sig vaeligk fra en bogstavelig forstaringelse af eksempelvis Jesu

undere og andet i kristendommen som blev opfattet som gammeldags eller overtroisk Erfaringen

af Gud i gudstjenesten kom i stedet i fokus

Indre Mission blev stiftet i 1861 og afviste liberalteologien Et nok saring vigtigt problem for Indre

Mission var at der var mange i kirken som kaldte sig kristne men for hvem kristendommen i

praksis var uden betydning Danmark var en missionsmark og det danske folk skulle narings med

evangeliet mente man i Indre Mission Det ligger langt fra den grundtvigianske ide om at hele

folket er kristent Som Luther skelnede man i Indre Mission mellem en synlig kirke (de doslashbte) og en

usynlig kirke (de som tror) Indre Mission forblev i folkekirken men byggede missionshuse hvor

de moslashdes til forkyndelse KFUM var Indre Missions ungdomsorganisation indtil 1978 hvor

uenighed foslashrte til en opsplitning Indre Mission spiller ogsaring en vaeligsentlig rolle i udviklingen af den

rummelige folkekirkemodel i kraft af at bevaeliggelsen er blevet inden for folkekirken I dag oplever

man blandt andet folkekirkens teologiske bredde i sposlashrgsmaringlet om vielse af homoseksuelle og synet

paring ordination af kvinder

I 1926 kom en bevaeliggelse til som skulle blive en vigtig del af udviklingen i folkekirken nemlig

Tidehverv Tidehverv var foslashrst et indre kirkeligt opgoslashr med de kirkelige bevaeliggelser der lagde vaeliggt

paring pietistiske idealer om omvendelse og et saeligrligt kristent moralsk liv Den gjorde opgoslashr med en

kristendom som man mente havde mistet fokus paring det vaeligsentligste evangeliet om syndernes

forladelse Evangeliet var for Tidehverv noget altid relevant for alle mennesker Derfor var alle

forsoslashg paring at modernisere kristendommen eller flytte fokus enten til personlige fromhedsgerninger

eller humanitaeligrt arbejde i virkeligheden at svigte evangeliet Tiderhverv hentede stor inspiration fra

Soslashren Kierkegaard

Folkekirken er i dag saringledes delt i meget forskellige floslashje men en ny tendens er at mange praeligster

og folkekirkemedlemmer finder det svaeligrt at identificere sig med eacuten bestemt retning Man henter

inspiration forskellige steder og bryder sig ikke om at blive sat i barings

10

Saeligrlige kendetegn

Folkets kirke

Med grundloven og demokratiets indfoslashrsel i 1849 aeligndrede kirken status fra rdquostatskirkerdquo i form af

rdquotvungen kirkerdquo til rdquofolkekirkerdquo Det formelle statsoverhoved (i dag dronning Margrethe II) er dog

fortsat ogsaring kirkens formelle overhoved og Folketinget er kirkens oslashverste myndighed

I praksis er det kirkeministeren der skal varetage kirkens ydre forhold De indre forhold saringsom

laeligren var det meningen at man ville ordne ved senere at lave en kirkeforfatning (den saringkaldte

loslashfteparagraf i grundloven sect 66 rdquoFolkekirkens forfatning ordnes ved lovrdquo) som dog endnu ikke er

blevet til noget I stedet blev der i 1903 indfoslashrt menighedsraringd hvilket betyder at det er sognene

selv der vaeliglger de lokale praeligster Dermed er kirken blevet demokratiseret lokalt mens den

overordnede ramme fortsat reguleres af staten

Liturgi

Den danske gudstjenesteform stammer fra Luther som reviderede den katolske messe og tilpassede

den til protestantismens idealer Liturgien har mange faste led og selvom den er blevet aeligndret

mange gange i tidens loslashb maring den siges at baeligre et hoslashjtideligt sprog I mange kirker anvendes der af

og til mere frie gudstjenesteformer ved siden af den klassiske soslashndagshoslashjmesse

friluftsgudstjenester rockgudstjenester (for unge) og spaghettigudstjenester (for boslashrn) osv

Liturgien er dog stadig i hoslashj grad det som forener folkekirken De mange retninger til trods soslashrger

den faste liturgi for at gudstjenesten om soslashndagen er nogenlunde den samme alle steder i landet

Salmer

Folkekirken raringder over et meget stort udvalg af danske salmer takket vaeligre den lange tradition for

dansk salmedigtning Den nuvaeligrende salmebog indeholder saringledes 791 salmer Der er meget

forskellige salmer fra dem skrevet af den luthersk-ortodokse Kingo og den pietistiske Brorson til

dem forfattet af de romantiske digtere Grundtvig og Ingemann og moderne salmer fra det 20

aringrhundrede Salmerne bruges i stor stil i gudstjenesten Blandt andet Hil dig frelser og forsoner (af

Grundtvig nr 192 i Den Danske Salmebog) I Oslashsten stiger solen op (af BS Ingemann nr 749 i

Den Danske Salmebog) og adskillige julesange er kendte salmer i den almindelige befolkning

Salmerne understreger ogsaring kirkens nationale og kulturelle betydning og den hvidkalkede

landsbykirke er for mange et symbol paring dansk kultur

Teologi

Folkekirken er evangelisk-luthersk hvilket vil sige at den bekender sig til traditionen fra Martin

Luther som gjorde op med visse forhold i den katolske kirke i 1500-tallet Centralt er evangeliet om

syndernes forladelse ved tro alene Kirkens officielle laeligre er de tre oldkirkelige bekendelser

(heriblandt den apostoliske trosbekendelse som siges hver soslashndag rdquoJeg tror paring Gud rdquo) Luthers

Lille Katekismus og Den Augsburgske Bekendelse De to sidste er specifikt lutherske mens de tre

foslashrste deles med de fleste andre kristne kirker

11

Rummelighed

I praksis kan der vaeligre meget stor forskel paring hvilken teologi de enkelte praeligster har Da der ikke er

nogen i folkekirken der kan tale paring hele kirkens vegne er der i stedet blevet skabt en kirke hvor

flest mulige synspunkter skal kunne indeholdes For mange medlemmer har kirken stoslashrst betydning

i forbindelse med fejring af visse ritualer barnedaringb konfirmation bryllup og begravelse Disse

rdquokulturkristnerdquo har ofte ingen regelmaeligssig forbindelse til kirken og for mange af dem er kirken

heller ikke en instans der reelt har nogen betydning undtaget som service-institution i forbindelse

med de naeligvnte ritualer Til en normal hoslashjmesse er det ikke mere end ca to procent af befolkningen

der moslashder op og til en juleaftensfejring er det omkring seksten procent Langt stoslashrstedelen af de 80

procent som er medlemmer er altsaring i praksis rdquokirkefremmederdquo som ikke er vant til at komme i

kirken Nogle steder betyder de indre modsaeligtninger i et sogn at der dannes valgmenigheder med

egen praeligst som menigheden selv afloslashnner Den store bredde er altsaring ikke uden problemer Siden

2011 er det isaeligr sposlashrgsmaringlet om homoseksuelle vielser der har bragt sindene i kog

Kontakt

Den Danske Folkekirkes hjemmeside httpwwwfolkekirkendk

Kontaktoplysninger til den naeligrmeste folkekirke httpwwwsogndk

Litteratur

Andersen Kirsten og Gorm Bagger Andersen

1996 Folkekirken og andre kirker Forlaget Tommeliden

Danmarks Riges Grundlov af 1953 (sect1-4 6 s 66-70)

httpwwwgrundlovendk

Folkekirkens bekendelsesskrifter

httpwwwfolkekirkendktro-og-livfolkekirkens-bekendelsesskrifter

Kristeligt Dagblads tema om folkekirken

httpwwwkristendomdkfolkekirken

Lausten Martin Schwarz

2002 Reformationen i Danmark Akademisk Forlag Koslashbenhavn

Mortensen Viggo (red)

2005 Er kristendommen under forvandling Forlaget Univers Aarhus

Mortensen Viggo

2005 Kristendommen under forvandling Forlaget Univers Aarhus

Aringgaringrd Erik

1999 Folkekirken ndash en studiebog Religionspaeligdagogisk Forlag

12

Baptistkirken i Danmark

Af Lene Bruun-Kristensen

Indledning

Baptistkirken har rod i de gendoslashber-bevaeliggelser der opstod i Europa efter reformationen i 1500-

tallet Den har faringet sit navn paring grund af sit saeligrlige syn paring daringben (rdquodaringbrdquo paring latin rdquobaptismusrdquo)

Inden for kirken mener man at man foslashrst som voksen er i stand til at bekraeligfte sit personlige forhold

til Gud og dermed blive doslashbt I daringben bekraeligfter det enkelte menneskes sin tro paring Gud og sit

tilhoslashrsforhold til Jesus Derfor anerkender baptisterne ikke barnedaringben som gyldigt trosbevis

(modsat den evangelisk-lutherske kirke herunder Folkekirken)

Baptistkirken har ingen bekendelsesskrifter men opfatter alene Bibelen ndash og saeligrligt Det Nye

Testamente ndash som kirkens trosgrundlag Herfra uddrager de deres syn paring daringben og paring hvad det vil

sige at vaeligre kristen

Baptistkirkens verdenshistorie

Baptisterne kan foslashre deres historie tilbage til de yderligtgaringende reformatorer i 1500-tallets Europa

Blandt dem var gendoslashberne (i det teologiske fagsprog kaldet rdquoanabaptisterrdquo) De oslashnskede at soslashge

tilbage til Jesu befaling laeligre om at doslashbe alle til hans disciple (discipel = elev) hvilket blandt andet

indebar gendaringb af barnedoslashbte

Gendoslashbernes forstaringelse af daringben ligger til grund for baptisternes daringbsritual og kristentro Foslashrst som

voksne bekraeligfter baptisterne deres personlige tro paring Jesus og paring Gud som frelser

Paring reformationstiden mente gendoslashbere at sande kristne skulle afholde sig helt fra politik og

overlade dette til de saringkaldt rdquouomvendterdquo Dette synspunkt afveg de foslashrste baptister dog fra Den

foslashrste engelske baptistmenighed blev stiftet i 1612 bla af folk der var inspireret af de tidligere

gendoslashbere I USA blev den foslashrste kirke stiftet i 1639 af den engelske baptist Roger Williams Han

grundlagde en menighed i staten Rhode Island og kaeligmpede for religionsfrihed og for en adskillelse

af stat og kirke Disse vaeligrdier blev senere indfaeligldet i Uafhaeligngighedserklaeligringen i 1776 Den foslashrste

baptistmenighed paring det europaeligiske fastland i nyere tid blev stiftet i Hamburg Tyskland i 1834

I 1905 stiftes Baptisternes Verdens Alliance og i 1948 Kirkernes Verdensraringd Danske baptister var

repraeligsenteret begge steder fra begyndelsen Fra aringrene 1960-1990 oplevede Baptistkirken ligesom

kristendommen som helhed hurtig stor vaeligkst i de ikke-vestlige lande stoslashrst i Sovjetunionen

Rumaelignien Brasilien og Indien I dag er baptisterne et af de stoslashrste protestantiske kirkesamfund i

verden isaeligr vigtig i USA

13

Baptistkirkens danmarkshistorie

En beskrivelse af det danske baptistsamfund haelignger bla sammen med sposlashrgsmaringlene om

religionsfrihed og forholdet mellem stat og kirke

I 1830rsquoerne spirede en religioslashs vaeligkkelse blandt kirkefolk og kristne menigheder i Danmark

Hvilken trosbekendelse skulle man bruge og hvilken status skulle evangeliet (Det Nye Testamente)

have som trosgrundlag i menighederne Disse sposlashrgsmaringl foslashrte til diskussioner om hvorvidt de

enkelte kristne samfund skulle have frihed til at dyrke deres tro uafhaeligngigt af den store kirke den

lutheranske danske folkekirke

P C Moslashnster (1797-1870) der var uddannet gravoslashr og skulle blive de danske baptisters foslashrste

menighedsleder var inspireret af den religioslashse vaeligkkelse fra udlandet Desuden var han kommet i

kontakt med en tysk baptistpraeligst fra Hamburg J G Oncken der opholdt sig ulovligt i landet

I 1839 skriver han det foslashrste af en lang raeligkke anmodninger til kong Christian VIII og

staelignderforsamlingen (en slags lov-raringdgivende forsamling forloslashber for vores Folketing) om

trosfrihed for kristne med en anden trosoverbevisning end statskirkens Han skriver blandt andet at

da kongen har givet folk deres sociale frihed (med Stavnsbaringndets ophaeligvelse i 1800) er det nu tid til

ogsaring at indfri folkets aringndelige frihed Samme aringr bryder Moslashnster ulovligt med statskirken idet han

og flere andre bliver doslashbt af Oncken i Leersoslashen i Koslashbenhavn Saringledes opstaringr den foslashrste danske

menighed med elleve doslashbte

I 1842 beskriver Moslashnster i endnu et brev til kongen et brev om baptisternes trosgrundlag Han

skriver at baptisterne ingen skriftlig trosbekendelse har (i modsaeligtning til den lutheranske

statskirke der dengang og nu anvender trosbekendelser fra 300-tallet) og at de alene baserer

kirkens trosregler paring Bibelen (saeligrligt Det Nye Testamente) og at de ikke mener at der findes noget

skrevet af mennesker der kan stilles over eller ved siden af Skriften

Desuden erklaeligrer han foslashlgende normer og krav til baptisternes trosfrihed Baptisterne vil ikke

modtage sakramenterne (daringb og nadver) af statskirkens praeligster de anerkender ikke barnedaringb i

statskirken de vil kunne omdoslashbe enhver der var barnedoslashbt i statskirken de vil have ret til at holde

aringbne offentlige gudstjenester Til gengaeligld for disse indroslashmmelser vil baptisterne forpligte sig paring en

raeligkke rdquosamarbejderrdquo med den offentlige myndighed herunder statskirken Blandt andet lover han

at de ikke vil foraringrsage uorden ved offentlige gudstjenester at de vil samarbejde med sognepraeligsten

om daringbsoplaeligring og at de vil overholde de statskirkelige begravelses- og vielsesritualer Den 27

december 1842 kommer den endelige afvisning fra kongen Baptisterne faringr ganske vist

forsamlingsamnesti men 30 personer bliver tvangsdoslashbt alene i 1842

Moslashnster sad i faeligngsel som foslashlge af sit statsomstyrtende virke og kunne ikke laeligngere vaeligre

menighedernes aringndelige samlingspunkt I stedet blev mange baptister medlemmer af Folkekirken

da den blev dannet ved landets foslashrste grundlov i 1849 Alligevel blev Moslashnsters anmodninger til

kongen startskuddet til de diskussioner i religioslashse og politiske kredse der foslashrste til den almene

14

trosfrihed i Grundloven af 5 juni 1849 Samme aringr stiftedes Det Nationale Faeligllesskab af baptister i

Danmark med tusind medlemmer Baptistkirken blev anerkendt ved kongelig resolution i 1952 og

havde i 1954 sit hoslashjeste medlemstal paring 7300 medlemmer

Baptistkirken har et taeligt samarbejde med de nordiske og internationale baptistkirker Desuden

daltager kirken i faeliglleskirkeligt arbejde i Danmark samt i internationale noslashdhjaeliglpsprojekter

Baptistkirkens landsorganisationer goslashr en saeligrlig indsats for boslashrn unge kvinder og mennesker i

noslashd i og uden for Danmarks graelignser Det foregaringr i Baptisternes Boslashrne- og Ungdomsforbund

Danske Baptisters Spejderkorps Danske Baptisters Kvindeforbund Baptisternes Afholdsmission

samt Danske Baptisters Sygeplejeforbund

I Danmark havde Baptistkirken pr 3112 2010 cirka 5200 medlemmer fordelt i 53 menigheder

Kirke er medlem af foslashlgende kirkelige organisationer Europaeligisk Baptist Foslashderation Baptisternes

Verdensalliance Kirkernes Verdensraringd samt Kirkens Europaeligiske Konference

Baptistkirken rummer i dag ni migrantmenigheder det vil sige menigheder bestaringende af flygtninge

og indvandrere og i alt tyve at de rdquodanskerdquo menigheder har stoslashrre eller mindre grupper af nydanske

baptister

Saeligrlige religioslashseteologiske kendetegn

Baptister laeliggger vaeliggten paring at troen altid maring tage udgangspunkt i hvad Jesus sagde og gjorde

Trosgrundlaget bygger derfor ikke saring meget paring rdquotrordquo i intellektuel eller foslashlelsesmaeligssig forstand men

paring om den troende er villig til at vaeligre Jesu discipel og leve efter Jesu undervisning i Det Nye

Testamente

Trosgrundlaget er alene funderet paring skrifterne i Det Nye Testamente ikke andre senere

trosbekendelser som blandt andet Folkekirkens Apostolske Bekendelse rdquo)

Troen er personlig og den bekendes og bekraeligftes af den enkelte direkte over for Gud Derfor mener

baptisterne at daringben kun kan finde sted som voksen ikke som barn med en voksen som

stedfortraeligder

Kontakt


Laeligrdalsgade 7 st tv

2300 Kbh S

Tlf 32 59 07 08 (telefontid mandag-fredag kl 9-12)

E-mail infobaptistdk

httpwwwbaptistkirkendk

15

Litteratur

rdquoDen Augsburgske Trosbekendelserdquo i Peder Noslashrgaard-Hoslashjen Den danske folkekirkes

bekendelsesskrifter Anis Koslashbenhavn (2007)

Baptistkirken i Danmark (kan downloades paring wwwbaptistkirkendk)

rdquoDr Martin Luthers Lille Katekismusrdquo i Peder Noslashrgaard-Hoslashjen Den danske folkekirkes


rdquoDaringbrdquo artikel i Gads Bibelleksikon (2010)

rdquoFAQ om baptisterrdquo Baptistdk 7 157 aringrgang

Hylleberg Bent

1989 Et kirkesamfund bliver til Danske baptisters historie gennem 150 aringr Foslashltveds Forlag

Hylleberg Bent

1999 rdquoGrundloven baptisterne og religionsfriheden ndash religionsfrihed i 150 aringrrdquo AEliglnoths Skriftserie

nr 9

Hylleberg Bent rdquoAt vaeligre kirke ndash i lyset af evangelietrdquo Roskilde Stiftsbog aringrg 3

2001

Hylleberg Rasmus

2005 rdquoEt baptistisk syn paring folkekirkenrdquo Aringrbog fra Det mellemkirkelige Raringd

16

Den Apostolske Kirke i Danmark

Sara Jul Jacobsen

rdquoEn staeligrkt missionerende kirke hvis overordnede maringl er at fuldfoslashre missionsbefalingen ved overalt

at plante og opbygge levende voksende menighederrdquo Saringledes beskriver Apostolsk Kirke sig selv

Ved at henvise til missionsbefalingen fremhaeligver og fastslaringr Apostolsk Kirke at det er dens

hovedformaringl at forkynde evangeliet til saring mange som muligt Apostolsk Kirke er da ogsaring eacuten de faring

frikirker der i dag er i vaeligkst og med sine 34 lokale menigheder og knap 3500 medlemmer fylder

Apostolsk Kirke en hel del i det kirkelige landskab i Danmark

Et verdensomspaeligndende kirkesamfund

Apostolsk Kirke hed oprindeligt Den Apostolske Kirke Det er en evangelisk frikirke hvilket blandt

andet betyder at den er uafhaeligngig af den danske folkekirke Apostolsk Kirke har sin oprindelse i

den internationale pinsebevaeliggelse der opstod ved indgangen til det 20 aringrhundrede Oprindeligt var

det ikke hensigten at danne en ny kristen retning men da pinsevaeligkkelsen moslashdte modstand fra de

etablerede kirkesamfund opstod der selvstaeligndige kirkesamfund der var inspireret af vaeligkkelsen

Navnet refererer til den bibelske beretning om pinseunderet hvor Jesu disciple paring pinsedag moslashder

Helligaringnden der udruster dem med gaver blandt andet til at helbrede syge tale i tunger profetere

og uddrive onde aringnder Pinsebevaeliggelsen blev introduceret i Skandinavien i 1907 idet den norske

metodistpraeligst Thomas Ball Barratt bragte vaeligkkelsen med sig fra USA hvor han aringret foslashr var blevet

omvendt Det anslarings at bevaeliggelsen paring verdensplan taeligller omkring 250 millioner tilhaeligngere

Apostolsk Kirke blev dannet i 1924 ved et brud med Pinsekirken Bruddet skyldtes forskellige syn

paring ledelsesformen i kirken I Apostolsk Kirke oslashnskede man at kirken skulle ledes nationalt af

apostle og profeter hvorimod Pinsekirken ikke oslashnskede samme nationale struktur I dag har

Apostolsk Kirke ikke laeligngere samme form for ledelse med apostle og profeter idet menighederne i

Apostolsk Kirke i de senere aringr er blevet mere og mere selvstaeligndige Apostolsk Kirke har i dag

etablerede kirkesamfund i nitten lande og kirken har missionsvirksomhed og menigheder langt

flere steder Kirken har i dag omkring fire millioner medlemmer paring verdensplan

Fra central styring til selvstyre

Apostolsk Kirkes foslashrste menighed i Danmark blev etableret i 1924 og kirken har vaeligret godkendt

som trossamfund i Danmark siden 1971 Apostolsk Kirke har i Danmark knapt 3500 medlemmer

der er fordelt paring en raeligkke menigheder i stoslashrre byer Kirken er derved eacuten af de stoslashrste danske

frikirker Kirken laeliggger i dag vaeliggt paring den enkelte menighed frem for paring en staeligrk central national

styring hvilket betyder at de lokale menigheder har en hoslashj grad af selvstyre Kirkens mission er

bygget op omkring missionsgrupper som er ansvarlige for afgraelignsede missionsomraringder

Missionsgrupperne dannes af dem der er aktive i missionsprojekterne og ledes af en missionsleder

Der er ogsaring menigheder der er selvstaeligndigt ansvarlige for et lokalt omraringde

17

Flere steder i landet har man set at menigheder fra Apostolsk Kirke har slaringet sig sammen med

andre frikirker Eksempelvis fusionerede Apostolsk Kirke i Aarhus Pinsekirken i Aarhus og

Frikirken ved Runddelen i 2010 og blev til Citykirken i Aarhus


Bibelen er ligesom for de fleste andre kristne trossamfund Apostolsk Kirkes fundament Kirken

bygger dog paring en saeligrlig bogstavelig bibelforstaringelse hvor der ikke saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved

Bibelens historiske sandhed eller dens guddommelige oprindelse og inspiration Det er ogsaring

karakteristisk for Apostolsk Kirke at den laeliggger stor vaeliggt paring Helligaringndens virke i det enkelte

individ Det kommer saeligrligt til udtryk ved Apostolsk Kirkes gudstjenester som praeligges af

tilbedelse boslashn og paringkaldelse af Helligaringnden blandt andet ved hjaeliglp af sang og musik

Kirken mener desuden at individet kun kan blive frelst ved at omvende sig til Jesus Kristus og

derfor spiller den individuelle omvendelse en afgoslashrende rolle i Apostolsk Kirkes laeligre Denne tanke

kommer saeligrligt til udtryk i voksendaringben hvor det enkelte individ kan bekende sin tro I Apostolsk

Kirke spiller Helligaringndens daringb ogsaring en stor rolle forstaringet som det tidspunkt hvor individet moslashder

Helligaringnden og modtager naringdegaver som eksempelvis evnen til at helbrede eller tale i tunger

Naringdegaverne opfattes ogsaring som vigtige i forhold til at udfoslashre Apostolsk Kirkes hovedformaringl at

missionere og udvide menigheden

Der er ikke et fast medlemsgebyr i Apostolsk Kirke Derimod betaler medlemmerne tiende hvilket

vil sige at man afleverer en tiendedel af sin indtaeliggt til kirken Pengene anvendes blandt andet til

lokale og internationale missionsprojekter Apostolsk Kirke missionerer nemlig ikke kun lokalt

men har ogsaring en lang tradition for at vaeligre aktiv i international mission Kirken arbejder i mange

lande hvor den har forskellige opgaver som eksempelvis bibelundervisning raringdgivning skole- og

kirkebyggerier socialt arbejde rdquohjaeliglp til selvhjaeliglprdquo-projekter og AIDS-forebyggende arbejde Det

samlede budget for Apostolsk Kirkes Mission er paring ca 7 millioner kroner og finansieres langt

overvejende af private gaver

Kontakt

Apostolsk Kirke Danmark

Lykkegaringrdsvej 100

6000 Kolding

Tlf 79 32 16 00

httpwwwapostolskkirkedk

Litteratur

ldquoApostolsk Kirke Danmarkrdquo i Religion i Danmark 2011 ndash En E-aringrbog fra Center for

Samtidsreligion Aarhus Universitet Aarhus Tilgaeligngelig via httpsamtidsreligionaudkreligion-

i-danmark2011

18

ldquoApostolsk Kirkes historierdquo

httpwwwapostolskkirkedkindexphpid=27 (besoslashgt 20 oktober 2011)

ldquoOm netvaeligrketrdquo


Viftrup Jacob et al

2011 rdquoNyhedsbrev nr 3rdquo

httpwwwapostolskkirkedkfileadminFilerNyhedsbreve010711pdf (besoslashgt 20 oktober 2011)

Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al

2011 rdquoAringrsberetningen 20102011rdquo

httpwwwapostolskkirkedk (besoslashgt 20 oktober 2011)

19

Den Katolske Kirke i Danmark

Af Steffen Laursen

Den katolske kirkes historie garingr helt tilbage til den tidligste kristendom Kirkens laeligre har udviklet

sig loslashbende i takt med at dens teologer og filosoffer har forsoslashgt at praeligcisere trosgrundlaget i opgoslashr

og dialog med deres egen tids taelignkere I Danmark har den katolske kirke siden reformationen og

frem til religionsfriheden i 1849 vaeligret et meget lille og forbudt trossamfund Herefter er den vokset

men samler dog stadig under eacuten procent af Danmarks befolkning Det er centralt i den katolske tro

at Gud kalder mennesket til faeligllesskab med ham ikke kun som individer men ogsaring som familie og

at han giver sig selv til dem fysisk og konkret i nadveren og i de andre sakramenter

En lang historie

Den katolske kirke ser sig selv som direkte arvtager til den tidligste kristendom og som stiftet af

Jesus selv Biskopperne som var apostlenes efterfoslashlgere viderefoslashrte den kristne tro og endnu i dag

haeligvder enhver katolsk biskop og praeligst at kunne foslashre sin ordination i en ubrudt linje tilbage til en af

de tolv apostle De vigtigste biskopper og andre kristne laeligrere i de foslashrste aringrhundreder kaldes

kirkefaeligdrene og det var dem som udviklede og udlagde den kristne tro Det var hos eacuten af disse

Ignatius af Antiokia (ca 50-98117) at ordet katolsk foslashrst blev brugt om den kristne kirke Det

katolske kom til at betegne det som er blevet troet i den kristne kirke rdquotil alle tider paring alle steder og

af alle [kristne]rdquo (Vincent af Lerin doslashd ca 445) Direkte oversat betyder ordet katolsk rdquouniverselrdquo

eller rdquoalmindeligrdquo Det som kirkefaeligdre kirkemoslashder biskopper og paver vurderede til at vaeligre

autentiske udlaeliggninger af kristendommen blev katolsk laeligre og alt der faldt udenfor blev

forkastet

Udviklingen i de foslashrste aringrhundreder var meget omfattende I 300-tallet blev treenigheden (at Gud er

Fader Soslashn og Helligaringnd) defineret paring to kirkemoslashder ndash eller oslashkumeniske konciler ndash i Nikaeliga og

Konstantinopel som reaktion paring arianerne der ikke mente at Jesus var guddommelig og i 386

omvendte den tidligere manikaeliger Augustin sig til den katolske tro Han fik afgoslashrende betydning for

baringde katolicismen og al senere vestlig kristendom Isaeligr er hans opgoslashr med pelagianerne vigtigt De

mente at mennesket selv goslashr sig fortjent til at blive frelst I stedet haeligvdede Augustin at det er Gud

som paring grund af menneskets faldne natur (arvesynd) maring tage det foslashrste initiativ og vise mennesket

sin naringde Herefter maring mennesket med sin frie vilje samarbejde med naringden saring det kan frelses

Omkring aringrtusindskiftet (1054) skete der en splittelse mellem de oslashstlige kirker (de rdquoortodokserdquo) og

den vestlige kirke (den rdquokatolskerdquo) som kulmination paring lang tids uenighed om mange ting blandt

andet om pavens magt i forhold til biskopperne og patriarkerne i kristendommens vigtigste byer

I slutningen af middelalderen var der enorme problemer med korruption og moralsk forfald i den

katolske kirke og isaeligr mange inden for munkeordenerne kraeligvede reformer og en tilbagevenden til

kirkens roslashdder En af disse munke var Martin Luther (som senere blev smidt ud af kirken) men han

20

var langt fra den eneste der saring et behov for reformer I 1545-1563 blev der holdt et reformkoncil

Tridentinerkoncilet hvor der paring den ene side blev gjort op med korruption og misbrug og paring den

anden side ogsaring blev lagt afstand til den protestantiske teologi som blandt andre Luther havde

udviklet i opgoslashret med de samme problemer Den katolske kirke i tiden efter 1563 har altsaring ryddet

op siden Luther slog sine 95 teser op og det er altafgoslashrende at vide hvis man vil forstaring hvad den

katolske kirke er i dag

Gennem den katolske kirkes historie er alle de vigtigste sposlashrgsmaringl om kirkens tro og laeligre blevet

afgjort paring oslashkumeniske konciler hvor alle verdens biskopper har vaeligret samlet Kirken regner med i

alt 21 konciler hvoraf det seneste det Andet Vatikanerkoncil blev afholdt i 1960rsquoerne Det havde

til hensigt at forny kirkens liturgi og skabe et udgangspunkt for dialog med andre kirkesamfund

religioner og det omgivende samfund Kirkens officielle laeligre kan man finde i den Katolske Kirkes

Katekismus fra 1997 (paring dansk 2006) Den katolske kirke taeligller globalt set omkring 11 milliarder

mennesker

Fra forbud til religionsfrihed

Da Ansgar og andre missionaeligrer fra slutningen af det 9 aringrhundrede begyndte at bringe

kristendommen til Danmark og da landet officielt blev kristent under Harald Blaringtand (ca 960)

skete det med udgangspunkt i den katolske kristendom Med tiden blev danskerne omvendt til

katolicismen de hedenske fester blev erstattet med kristne og de gamle helligsteder blev oslashdelagt til

fordel for kirkebygninger Pilgrimsrejser og helgener blev ligeledes en naturlig del af dansk

kristendom

I det 11 aringrhundrede grundlagdes de foslashrste klostre i Danmark Klostrene blev omdrejningspunkt for

videnskab skrivekunst kultur sygepleje og omsorg for de fattige men de fungerede ogsaring som

missionscentre I det 13 aringrhundrede kom tiggerordenerne til franciskanerne og dominikanerne

som soslashgte at udbrede den katolske tro i byerne og give folket en grundigere undervisning i hvad

kristendommen var Som levn fra den tid har vi stednavne som Graringbroslashdre Torv i Koslashbenhavn

(opkaldt efter rdquograringbroslashdrenerdquo fra franciskanerordenen) og en del klostre blandt andet Vor Frue

Kloster i Aringrhus (et tidligere dominikanerkloster)

Paring reformationstiden var der et stort antal klostre i Danmark men som det var tilfaeligldet i resten af

Europa var munkenes moralske karakter ofte noget tvivlsom og af landets otte biskopper der

hovedsageligt var interesseret i den oslashkonomiske og politiske magt der fulgte med et bispeembede

var kun eacuten teologisk uddannet Derfor var kirken daringrligt forberedt da reformationen kom til

Danmark I 1536 afsatte og faeligngslede Christian III de katolske biskopper og gjorde den lutherske

kirke til statskirke Dermed kom den katolske kirkes store jordbesiddelser til at hoslashre under kongen

katolske messer blev forbudt og mange klostre blev lukket Nogle klostre fik dog lov at fortsaeligtte

indtil de sidste munke eller nonner var doslashde

Under tredivearingrskrigen (1618-1648) var straffen for at vaeligre katolik landsforvisning og der var

doslashdsstraf for at drive katolsk mission Da man efter krigen optog diplomatiske forbindelser til

21

katolske lande blev det dog noslashdvendigt i praksis at tolerere at katolske gesandter (diplomater)

kunne garing til katolsk messe i hovedstaden ligesom der ogsaring var en katolsk kirke for tyske og polske

arbejdere i Fredericia Det var dog stadig forbudt for danskere at konvertere til katolicismen

Da den store danske naturvidenskabsmand Niels Steensen konverterede til katolicismen i 1667

betoslashd det derfor ogsaring at han maringtte tilbringe resten af sit liv i eksil Steensen blev siden bispeviet og

fik blandt andet ansvaret for rdquoDet apostoliske vikariat Danmarkrdquo

Efter religionsfrihedens indfoslashrelse i 1849 blev det igen tilladt at vaeligre katolik i Danmark og kirken

voksede fra omkring 1000 medlemmer i 1849 til 3000 i 1883 og 25000 i 1922 Vaeligksten skete

hovedsageligt gennem polsk indvandring men der var ogsaring en del som konverterede ndash cirka 200

danskere om aringret En af de bedst kendte danske konvertitter fra denne periode er forfatteren

Johannes Joslashrgensen (1866-1956) I 1953 blev Danmark et selvstaeligndigt bispedoslashmme med saeligde i

Koslashbenhavn og landet har siden da haft tre biskopper Den nuvaeligrende er Czeslaw Kozon der er

danskfoslashdt men af polsk afstamning

Andet Vatikanerkoncil medfoslashrte en del forandringer af gudstjenesteformen i Danmark Laeliggfolk

deltager nu i hoslashjere grad i gudstjenesterne feks i forbindelse med oplaeligsning af bibeltekster og

uddeling af nadver Der blev ogsaring oprettet menighedsraringd det anonyme skriftemaringl (med

skriftestolen som maringske isaeligr kendes fra film) blev erstattet af en privat samtale med praeligsten og

kirkerummene blev som mange andre ting moderniseret Den katolske kirke i Danmark har i dag

cirka 39000 medlemmer hvoraf en stor del er indvandrere fra isaeligr Vietnam og Polen


Grundlaget for den katolske kirkes tro er Bibelen de oldkirkelige trosbekendelser og de 21

oslashkumeniske konciler hvoraf som sagt Nikaeligakoncilet (325) var det foslashrste og Andet Vatikanerkoncil

(1962-65) det seneste Derudover kan ogsaring paven fremsaeligtte dogmer som er bindende for hele

kirken hvilket dog sker yderst sjaeligldent

Den katolske kirke tror paring Treenigheden og paring at Gud gennem Jesus har aringbenbaret sig selv for

verden Den tror at Jesus blev menneske doslashde og opstod for at skabe forsoning mellem Gud og

mennesker Denne forsoning eller frelse er altsaring Guds initiativ og Guds kald til det enkelte

menneske Den katolske tro er dog ikke foslashrst og fremmest individorienteret Den kristne er Guds

barn fordi han gennem daringben er blevet forenet med Kristus Guds soslashn Dermed er han ogsaring forenet

med resten af menigheden baringde dem paring jorden og dem i Himlen (helgener) Katolikkerne finder

derfor ogsaring gudstjenesten utrolig vigtig fordi kirken her som faeligllesskab henvender sig til Gud

Kirken forstaringr sig selv som rdquoKristi legemerdquo der er forpligtet paring at videregive Guds kald til

mennesker Den skal goslashre Gud naeligrvaeligrende hvilket primaeligrt sker gennem gudstjenesten (messen)

og sakramenterne hvor Jesus bliver naeligrvaeligrende og kan modtages konkret og fysisk Den katolske

kirke har syv sakramenter daringb konfirmation nadver praeligstevielse aeliggteskab skriftemaringl og

salvning af syge (rdquoden sidste olierdquo) Naringr den troende har modtaget Guds naringde gennem

sakramenterne skal han i sit daglige liv straeligbe efter at ligne Kristus ved at efterligne Kristi

22

kaeligrlighed og selvopofrelse Naringr dette mislykkes kan man opsoslashge en praeligst og faring tilgivelse for sine

fejl og synder i skriftemaringlet Den troende haringber paring at han engang skal opstaring til evigt liv med Gud i

Himmelen

Kontakt

Katolsk Bispekontor

Ansgarstiftelsen Den Katolske Kirke i Danmark

Gl Kongevej 15

1610 Koslashbenhavn V

Tlf 33 55 60 80 (kl900-1230 og kl1300-1600 undtagen loslashrdag)

E-mail bispekontorkatolskdk

httpwwwkatolskdk

Informationschef

Niels Messerschmidt

Tlf 33 55 60 25

E-mail nmkatolskdk

Lokale menigheder

For kontaktoplysninger til lokale menigheder henvises til oversigten paring kirkens egen hjemmeside

httpwwwkatolskdk1119

Litteratur

Andersen Ib H

1983 Katolsk haringndbog for Danmark 1983 Ansgarstiftelsen Koslashbenhavn

Bohn Ove

1978 Nybrud i den katolske kirke Berlingske Forlag Koslashbenhavn

Bos Joke (red)

2004 Den katolske Kirke i Danmark Ansgarstiftelsens forlag Koslashbenhavn

Bruus Annelise et al

1981 Den romersk-katolske kirke tre katolikker fortaeligller om deres tro Nyt Nordisk Forlag

Koslashbenhavn

Dalsgaringrd Larsen Bent

1988 Dansk kristendom og katolsk tradition I anledning af pavens besoslashg i Danmark Katolsk

Forlag Koslashbenhavn

23

Frederiksen Hans Joslashrgen

2001 Den katolske Kirke ndash i kunstens spejl Systime Aringrhus

Ingesman Per amp Nils Arne Pedersen

2012 Kirkens historie bind 1 Hans Reitzels Forlag Koslashbenhavn

Katolsk Katekismus Sankt Ansgars Forlag Koslashbenhavn (1958)

Den katolske Kirkes Katekismus Katolsk Forlag og Ansgarstiftelsens Forlag Koslashbenhavn (2006)

Joslashrgensen Johannes

1916-28 Mit Livs Legende Syv Boslashger Gyldendal Koslashbenhavn

Kongsted Ole

1981 Niels Steensen og Danmark Katolsk Forlag Koslashbenhavn

Nygaringrd Jens Joslashrgen

1986 Da Danmark var katolsk Forum Koslashbenhavn

24

Den Ortodokse Kirke i Danmark

(Gudsmoders Beskyttelses menighed)

Sif Egede Antonsen

Blandt de ortodokse menigheder i Danmark findes der ogsaring en dansk menighed Paring trods af sin

beskedne stoslashrrelse er det netop denne danske menighed som ofte traeligder frem i de danske medier

naringr talen falder paring den ortodokse kirke Menigheden er et eksempel paring globaliseringens paringvirkning

af de religioslashse miljoslasher for nok har den sit udspring i Den ortodokse russiske menigheds kirke i

Koslashbenhavn men den blev i 2002 konstitueret som en dansk menighed og har siden i nogen grad

tilpasset sig det omgivende samfund Hermed har den ortodokse kirke i Danmark faringet en ny lokal

og mere tydelig stemme

Den ortodokse kirkes historie

I loslashbet af det fjerde aringrhundrede blev kristendommen statsreligion i Romerriget og kom dermed til at

straeligkke sig over store omraringder og naring mange folkeslag Kejser Konstantin grundlagde i den

forbindelse byen Konstantinopel (det nuvaeligrende Istanbul) som blev hovedstaden i det Oslashstromerske

rige Dermed var der to centre for kristendommen det latinsktalende Rom i vest og det

graeligsktalende Konstantinopel i oslashst Kirken i oslashst samarbejdede med staten mens kirken i vest efter

Roms fald i 476 maringtte forhandle med forskellige konger og fyrster

Forholdet mellem kirkerne i oslashst og vest var praeligget af stridigheder Isaeligr var sposlashrgsmaringlet om den

romerske biskop paven omdiskuteret Der var enighed om at Roms biskop af historiske aringrsager

havde en saeligrlig plads i kirken men for kirken i oslashst var det afgoslashrende at paven ikke var overordnet

de andre biskopper Uanfaeliggtet af dette traf paven beslutninger uden at raringdfoslashre sig med den

oslashstromerske kirke Han afgjorde selv laeligremaeligssige stridigheder og i 800 karingrede han egenhaeligndigt

den franske Karl den Store til kejser hvormed han allierede kirken med kejsermagten I 1054

kulminerede uenigheden og begge kirker ekskommunikerede dvs udelukkede hinanden fra

kirken Dog syntes der ikke at vaeligre tale om et klart brud foslashr 1204 hvor vestlige korstogsriddere

belejrede Konstantinopel frem til 1261

Med skolastikkens frembrud i den vestlige kirke og den oslashgede vaeliggt paring mystikken og kroppens rolle

i boslashn i den oslashstlige kirke syntes den tidligere faeliglles kirke uigenkaldeligt at bevaeligge sig i to

forskellige retninger Flere forsoslashg paring at genforene de to kirker viste sig nyttesloslashse Den kristne kirke

var herefter opdelt i en katolsk (ordet katolsk betyder almindelig) kirke i vest og en ortodoks (ordet

ortodoks betyder rettroende) kirke i oslashst Begge kirker mente at netop de var baeligrere af den sande

kristendom Med det andet Vatikanerkoncil indtog den romerskkatolske kirke i 1965 en anderledes

forsonende position i forhold til blandt andet den ortodokse kirke Koncilets dekret omkring

oslashkumeniske relationer signalerede en betoning af enhed frem for splittelse

25

Allerede inden den officielle opdeling havde den oslashstromerske kirke missioneret i Rusland Ifoslashlge de

russiske kroslashniker undersoslashgte russerne rdquomarkedetrdquo og besoslashgte baringde vestromerske og muslimske

menigheder men det var den oslashstromerske kristendom de fandt mest tiltraeligkkende I praksis har

religionsskiftet fundet sted gradvis fra 800-1000 og i 988 blev kristendommen erklaeligret

statsreligion Den oslashstromerske kirke var paring dette tidspunkt etableret i forhold til gudstjenesteliturgi

dogmatisk indhold og kunst og den russiske kirke adopterede disse uden videre og overholdelse og

viderefoslashrelse af traditionen har siden begyndelsen staringet centralt i den russisk-ortodokse kirke

Med Islams udbredelse i det 7 og 8aringrhundrede og Konstantinopels fald i 1453 faldt ogsaring den

ortodokse kirkes hovedsaeligde Moskvariget var i samme periode blevet mere og mere magtfuldt og

blev derfor naturligt arvtager efter Konstantinopel og opfattet som det tredje Rom Inden 1453

havde den ortodokse kirke vaeligret inddelt i fire patriarkater men med den geografiske forskydning af

kirkens centrum fik Moskva ogsaring status som patriarkat i 1589 I Rusland blev den ortodokse kirke

snart knyttet sammen med den russiske identitet Kirken var ikke en guddommelig institution men

en funktion i staten Statens embedsmaelignd var til stede i forbindelse med kirkemoslashder og deltagerne

ved disse moslashder var udpeget af den russiske zar Med de nationale stroslashmninger i det 19 aringrhundrede

blev billedet af kirken som en del af staten endnu staeligrkere og det blev en del af den russiske

identitet at vaeligre ortodoksiens forsvarer

Derfor rummede det 20 aringrhundrede ogsaring enorme udfordringer for den russisk-ortodokse kirke Med

revolutionen i 1917 og det nye styres syn paring religion som foraeligldet og undertrykkende maringtte kirken

give afkald paring alle privilegier og rettigheder Selvom det var tilladt for den enkelte at vaeligre kristen

blev enhver form for organisation bandlyst og tusindvis af kristne blev draeligbt i faeligngsler og

koncentrationslejre Med Sovjetunionens oploslashsning i slutningen af det 20 aringrhundrede har den

russisk-ortodokse kirke igen faringet en magtfuld position i landet Der er ca 225 millioner ortodokse

kristne paring verdensplan hvoraf stoslashrstedelen befinder sig i Rusland og Oslashsteuropa

En dansk ortodoks kirke

Allerede i 1741 kom den foslashrste russisk-ortodokse praeligst til Danmark paring foranledning af den russiske

gesandt I loslashbet af det 18 aringrhundrede opstod den foslashrste menighed og i forbindelse med dronning

Dagmars aeliggteskab med den russiske kejser byggede man i 1883 den foslashrste rigtige ortodokse kirke i

Koslashbenhavn Aleksander Nevskij-kirken i Bredgade Forinden havde der eksisteret baringde et kapel i

Horsens og i Koslashbenhavn men en kirke var noslashdvendigt naringr det russiske regentpar kom til Danmark

Kirken blev primaeligrt benyttet af udstationerede fra Rusland men diasporamenigheden var ganske

lille I 1880 blev der saringledes optalt 15 ortodokse kristne i Danmark

Fra begyndelsen af det 20 aringrhundrede begyndte landbruget at importere arbejdskraft fra Oslashsteuropa

og en stor del af de nytilkomne bekendte sig til den ortodokse kirke Som foslashlge af dette blev den

russisk ortodokse kirke i 1915 anerkendt som trossamfund i Danmark I forbindelse med den

russiske revolution i 1917 emigrerede flere russere til Danmark og der opstod en egentlig menighed

26

omkring kirken i Koslashbenhavn For immigranterne fra Rusland blev kirken et symbol paring deres

hjemland og kirken i Bredgade er derfor i hoslashj grad en russisk-ortodoks kirke

Med sin vaeliggtlaeliggning paring det russiske har kirken i Bredgade vist sig ikke at kunne daeligkke det fulde

behov for de ortodokse af forskellige nationaliteter Baringde gudstjenesten og de sociale aktiviteter

foregaringr paring kirkeslavisk og russisk da det hidtil ikke har vaeligret muligt at finde en praeligst med roslashdder i

den danske menighed Praeligsten i kirken er derfor kommet til menigheden fra Rusland Denne

sproglige barriere har bevirket fremkomsten af andre ortodokse kirker saring som makedonsk rumaelignsk

og serbisk ortodokse kirker Kirken i Bredgade blev grundlagt som en menighed af etniske russere

men billedet har aeligndret sig i loslashbet af det 20 aringrhundrede De oprindelige medlemmers efterkommere

er efterharingnden fuldt integrerede i det danske samfund og dette har paringvirket kirken i en dansk

retning Desuden har indvandring fra Oslashsteuropa betydet et voksende antal af nationaliteter i

Danmark med tilknytning til en ortodoks kristendom

Allerede i 1956 tog en gruppe dansksprogede ortodokse initiativ til en mindre forsamling udenfor

kirken i Bredgade og dannede DOK (Danske Ortodoks-kristnes Kreds) som fungerede som et

samlingspunkt i godt 30 aringr Interne stridigheder i menigheden i Bredgade blandt andet angaringende

tilhoslashrsforholdet til det tidligere Sovjetunionen ledte ved aringrtusindskiftet til at to nye menigheder

broslashd med kirken Den ene af disse Gudsmoders Beskyttelses menighed oslashnskede at danne en dansk

ortodoks kirke med fokus paring kirkens placering i en vestlig kontekst frem for en russisk Oslashnsket var

at lette etniske danskeres adgang til den ortodokse kirke og dermed aringbne op for nye medlemmer

som ellers var blevet bremset af en sproglig barriere Den anden har hovedkontor i Valby og

afholder gudstjenester i Nyhavn Gudsmoders Beskyttelses menighed har sidenhen aringbnet en

afdeling i Aringrhus

Gudsmoders Beskyttelses menighed bestaringr hovedsageligt at danske konvertitter og de yngre eller

nyere medlemmer har derfor ikke nogen forbindelse eller erfaring med menighedens russiske

ophav Menighedens praeligst er ligeledes dansk konvertit og bruges i hoslashj grad af medierne som

repraeligsentant for den ortodokse tro i Danmark Dette sker paring trods af at menigheden ikke har mere

end cirka 35 medlemmer Menigheden er knyttet til det vesteuropaeligiske eksarkat indenfor det

oslashkumeniske konstantinopolske patriarkat


Den ortodokse kirke har syv sakramenter men daringben og nadveren betragtes som de vigtigste De

oslashvrige fem er firmelsen (konfirmation) skriftemaringlet embedsordinationen aeliggteskabet og syge-

salvelsen Nadverritualet er det centrale punkt i den ortodokse gudstjeneste og dette kommer bla

til udtryk ved at nadverens elementer baeligres gennem kirken mens praeligsten svinger et kar med

roslashgelse

Kirken dyrker helgener som er historiske personer der opfattes som saeligrligt udvalgte af Gud Den

kristne kan i boslashn henvende sig til en helgen med haringbet om at denne vil garing i forboslashn for den troende

27

Disse helgener afbilledes paring ikoner som haelignger overalt i kirkerne men som ogsaring er en del af

inventaret i det ortodokse hjem Man beder til en helgen ved at bede til dennes ikon

Boslashnnen er i det hele taget et baeligrende element for den ortodokse Baringde i kirken men ogsaring i hjemmet

i forbindelse med morgen- og aftenboslashn Boslashnnen er dermed en integreret del af den troendes daglige

liv En anden del af det ortodokse liv uden for kirkerummet er fasten og der er ganske mange

fastedage i loslashbet af aringret En overvejende del af de ortodokse faster dog blot i de syv uger op til

paringske

Det er tilladt for praeligster i den ortodokse kirke modsat praeligsterne i den katolske at indgaring aeliggteskab

Dog er det ikke muligt for en praeligst at blive biskop hvis han har valgt at gifte sig

I forhold til den russisk ortodokse kirke skiller Gudsmoders beskyttelse sig ud paring nogle omraringder

For eksempel synger menigheden med paring salmesang hvilket ellers ikke er tilfaeligldet i den ortodokse

kirke og der bliver lagt stoslashrre vaeliggt paring praeligdikenen som menigheden lytter til mens de sidder ned

Liturgien foregaringr paring dansk og kirkerummets indretning har lyse skandinaviske traeligk Kvinderne

baeligrer ikke toslashrklaeligde og maring gerne garing i bukser modsat i kirken i Bredgade

Kontakt

Gudsmoders Beskyttelses Menighed

Blomstervaelignget 10

2800 Kgs Lyngby

Praeligst og forstander Poul Sebbelov

Tlf 38 87 36 96

E-mail forstanderortodoksdk

httpwwwortodoksdk

Litteratur

Gottlieb Christian

2008 rdquoDen russiske ideacute ndash Ortodoks kirke og national identitet i det postsovjetiske Ruslandrdquo i

Jens Holger Schjoslashrring amp Jens Torkild Bak (red) Fra modernitet til pluralisme Forlaget Anis

Koslashbenhavn 191-219

Hvithamar Annika

2007 Danske Verdensreligioner ndash Kristendom Gyldendal Koslashbenhavn

2007 rdquoDe kristne ortodokse menigheder i Danmark ndash tal fra diasporaenrdquo i Margit Warburg amp

Brian Jacobsen (red) Toslashrre tal om troen ndash Religionsdemografi i Danmark i det 21 aringrhundrede

Forlaget Univers Hoslashjbjerg

28

2007 rdquoNu skal vi tilbage til roslashdderne ndash konversion til den ortodokse kirke i Danmarkrdquo i Mogens

Mogensen amp John H M Damsager (red) Dansk konversionsforskning Forlaget Univers

Hoslashjbjerg

Ware Timothy

1993 The Orthodox Church ndash new edition Penguin Books London

29

Den ortodokse russiske kirkes menighed i Koslashbenhavn

(Bredgade)

Af Sif Egede Antonsen

En af bygningerne i Bredgade i Koslashbenhavn tiltraeligkker sig i saeligrlig grad den forbipasserendes

opmaeligrksomhed Nok er den opfoslashrt i roslashde sten ligesom de omkringliggende bygninger men hvis

betragteren haeligver blikket vidner den oslashverste del af bygningens konstruktion om en anden

baggrund og historie end den danske Tre gyldne kupler med kors troner over denne kirke og foslashrer

tanken fra Koslashbenhavn til Rusland og de smukke ortodokse kirkebygninger Kirken i Bredgade

laeliggger rum til Den ortodokse russiske kirkes menighed i Koslashbenhavn som er en del af den russisk-

ortodokse kirke og i dag hoslashrer under Den russiske kirke uden for Ruslands jurisdiktion Den er den

aeligldste og indtil 1995 hvor den makedonske ortodokse kirke blev anerkendt som trossamfund

eneste anerkendte ortodokse kirke i Danmark I dag er der 9 forskellige ortodokse grupper der har

status som anerkendt trossamfund i Danmark













den franske Karl den store til kejser hvormed han allierede kirken med kejsermagten I 1054





i boslashn i den oslashstlige syntes den tidligere faeliglles kirke uigenkaldeligt at bevaeligge sig i to forskellige

retninger Flere forsoslashg paring at genforene de to kirker viste sig nyttesloslashse Den kristne kirke var

herefter opdelt i en katolsk (almindelig) kirke i vest og en ortodoks (rettroende) kirke i oslashst Begge

kirker mente at netop de var baeligrere af den sande kristendom Med det andet Vatikanerkoncil

indtog den romerskkatolske kirke i 1965 en anderledes forsonende position i forhold til blandt andet

30

den ortodokse kirke Koncilets dekret omkring oslashkumenik signalerede en betoning af enhed frem for

splittelse




religionens skifte fundet sted gradvis fra 800-1000 og i 988 blev kristendommen erklaeligret




Med islams udbredelse i det 7 og 8aringrhundrede og Konstantinopels fald i 1453 faldt ogsaring den

















Kirken i Bredgade











31









og serbisk ortodokse kirker

Kirken i Bredgade bruges dog af ortodokse med anden etnisk baggrund end russisk og er fortsat den

ortodokse kirke i Danmark med den mest forskelligartede menighed Den er ogsaring den mest besoslashgte

med omkring 100 deltagere i soslashndagsgudstjenesten og 500 aktive medlemmer Kirken hoslashrte frem til

revolutionen under patriarkatet i Moskva men grundet urolighederne i hjemlandet kom den i 1921

under eksilpatriarkatet i Parisrsquo jurisdiktion I 1984 skiftede menigheden paring grund af interne

uoverensstemmelser til ROKOR (den russiske kirke udenfor Rusland) I 2007 blev Den russisk

ortodokse kirke uden for Rusland lagt sammen med Moskvapatriarkatet

Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at i en tid hvor religioner bliver mere betydningsfulde i diasporaen er

dette ikke tilfaeligldet for de russiske ortodokse kirkes menigheder i Danmark Hoslashjst 10 procent af de

kristne russere og oslashsteuropaeligere i Danmark besoslashger regelmaeligssigt den ortodokse kirke Baggrunden

for dette skal maringske findes i interne stridigheder i kirken som derfor ikke har magtet at danne et

staeligrkt samlet trossamfund




salvelsen Nadverritualet er det centrale punkt i den ortodokse gudstjeneste og dette kommer blandt

andet til udtryk ved at nadverens elementer baeligres gennem kirken mens praeligsten svinger et kar med

roslashgelse

Kirken dyrker ogsaring helgener som er historiske personer der opfattes som saeligrligt udvalgte af Gud

Den kristne kan i boslashn henvende sig til en helgen i haringbet om at denne vil garing i forboslashn for den

troende Disse helgener afbilledes paring ikoner som haelignger overalt i kirkerne men som ogsaring er en del

af inventaret i det ortodokse hjem Man beder til en helgen ved at bede til dennes ikon





paringske

32



Kontakt

Alexander Nevsky Kirke

Bredgade 53

1260 Koslashbenhavn K

Tlf 30 13 60 46

E-mail ruskirkegmailcom

httpwwwruskirkedk

Litteratur

Gottlieb Christian


Jens Holger Schjoslashrring amp Jens Torkild Bak eds Fra modernitet til pluralisme Forlaget Anis


Hvithamar Annika



Brian Jacobsen red Toslashrre tal om troen ndash Religionsdemografi i Danmark i det 21 aringrhundrede



Mogensen amp John H M Damsager eds Dansk konversionsforskning Forlaget Univers Hoslashjbjerg

Ware Timothy


33

Den rumaelignsk-ortodokse menighed i Danmark

Af Steffen Laursen

Den ortodokse tro har eksisteret i Rumaelignien i hvert fald siden det 12 aringrhundrede og kan ligesom

den katolske tro ikke siges at vaeligre opstaringet paring eacutet bestemt tidspunkt Men den rumaelignsk-ortodokse

kirke blev foslashrst en selvstaeligndig kirke i 1864 Den blev ophoslashjet til patriarkat i 1925 Kirken har 20

millioner medlemmer hvoraf langt de fleste bor i Rumaelignien mens den andre steder primaeligrt er en

immigrantkirke Kirken indgaringr i et forbund af i alt 16 ortodokse patriarkater som alle anerkender

kirkemoslashdet i Kalkedon i aringr 451 Blandt disse er den rumaelignsk-ortodokse kirke den naeligststoslashrste kun

overgaringet af den russiske (100 millioner medlemmer) I alt vaeligsentligt ligner den rumaelignsk-ortodokse

kirke de oslashvrige kirker i forbundet Den laeliggger eksempelvis stor vaeliggt paring liturgien og brugen af

ikoner Gudstjenestesproget er rumaelignsk ogsaring i Danmark hvor kirken er en ganske lille

immigrantkirke bestaringende af kun otte menigheder

Kristendommens vej til Rumaelignien

Efter apostlenes doslashd blev det med tiden deres efterfoslashlgere biskopperne som fik til opgave at sikre

at den kristne kirke beholdt den rette laeligre og at gudstjenesteliturgien blev holdt paring den rette maringde

Ortodoksi kan oversaeligttes til rdquoret laeligrerdquo eller rdquoret lovprisningrdquo og for de ortodokse kirker er de to

dele uloslashseligt forbundet

Kristendommen kom muligvis til omraringdet som i dag kaldes Rumaelignien allerede i 300-tallet mens

den oslashstlige og vestlige del af kristendommen stadig befandt sig inden for eacuten kirke Omkring

aringrtusindskiftet (1054) skete der en splittelse mellem de oslashstlige rdquoortodokserdquo kirker og de vestlige

rdquokatolskerdquo kirker og da kirken i Rumaelignien hoslashrte til patriarkatet i Konstantinopel var den paring den

oslashstlige side Da det byzantinske rige faldt i 1453 kom Rumaelignien under tyrkisk overherredoslashmme

(Osmannerriget) og den ortodokse tro blev for mange et udtryk for en selvstaeligndig national

identitet Gudstjenestesproget var kirkeslavisk indtil 1600-tallet hvor det blev aeligndret til rumaelignsk

Begyndelsen til det nuvaeligrende Rumaelignien skal findes i 1800-tallet hvor de to fyrstendoslashmmer

Valakiet og Moldavien blev forenet under eacuten fyrste (1859) og erklaeligrede selvstaeligndighed fra

tyrkerne (1877) Kirkerne i Valakiet og Moldavien havde paring dette tidspunkt hver sin leder eller

metropolit under patriarken i Konstantinopel De to metropolitter valgte at lade det kirkelige

landskab foslashlge det politiske og lagde deres kirkelige territorier sammen Rumaeligniens grundlov fra

1866 kalder kirken for rdquoden rumaelignske ortodokse kirkerdquo og erklaeligrer samtidig uafhaeligngighed fra alle

udenlandske biskopper Kirkens uafhaeligngighed blev godkendt af den oslashkumeniske patriark af

Konstantinopel men det var foslashrst efter Foslashrste Verdenskrig naeligrmere bestemt i 1925 da Rumaelignien

Transsylvanien Bessarabien og Bukovina var blevet forenet i et rdquoStor-Rumaelignienrdquo at den

rumaelignske kirke blev ophoslashjet til patriarkat

34

Under kommunismen blev den rumaelignsk-ortodokse kirke forfulgt i et mindre omfang end andre

kristne fordi den samarbejdede med styret Dette samarbejde har foslashrt til et anstrengt forhold til

andre kristne i Rumaelignien saeligrligt fordi mange kirkebygninger der blev beslaglagt og givet til den

rumaelignsk-ortodokse kirke af kommunisterne ikke siden er blevet givet tilbage I dag er den

rumaelignsk-ortodokse kirke stadig langt det stoslashrste trossamfund i Rumaelignien og taeligller 87 procent af

befolkningen Den har paring verdensplan omkring 20 millioner medlemmer hvoraf de fleste bor i

Rumaelignien eller Moldavien

En kirke uden egne bygninger

Den foslashrste rumaelignsk-ortodokse menighed i Danmark blev oprettet i Viborg i 1979 og var en kirke

for rumaelignske politiske flygtninge Efter at have fungeret i nogle aringr lukkede kirken paring grund af

manglende midler og medlemmer Der blev siden oprettet kirker i Koslashbenhavn og Aarhus Efter

Rumaeligniens optagelse i EU i 2007 steg antallet af rumaelignske indvandrere betydeligt og der blev i de

efterfoslashlgende aringr dannet menigheder i Soslashnderborg Odense Roskilde Herning og Charlottenlund

Menighederne deles om seks praeligster der er delvist afloslashnnet af den rumaelignske stat og der holdes i

alle menigheder gudstjeneste paring alle soslashndage og helligdage Det sker i laringnte eller lejede

folkekirkebygninger og i Aarhus og Aalborg i den katolske kirke

At man ikke har egne kirkebygninger saeligtter visse begraelignsninger for hvordan man kan fejre

gudstjeneste I Rumaelignien er kirkerne indrettet paring traditionel ortodoks vis med et saeligrskilt alterrum

skjult fra menigheden af en rdquoikonostaserdquo dvs en skillevaeligg bygget af ikoner (se religioslashse

kendetegn) Dette er ikke muligt i Danmark og gudstjenesten maring saring tilpasses til det kirkerum der er

til raringdighed Gudstjenestesproget er ogsaring i Danmark rumaelignsk og da den rumaelignsk-ortodokse kirke

ser sig kun som kirke for rumaelignere finder den det ikke noslashdvendigt at goslashre gudstjenesten mere

tilgaeligngelig for danskere I 2008 boede der omkring 500 rumaelignsk-ortodokse kristne i Danmark

men da der tillige er mange rumaelignere der opholder sig i landet for kortere perioder har kirken reelt

en vaeligsentlig stoslashrre beroslashringsflade


Hierarki

Den rumaelignsk-ortodokse kirke ledes af en patriark Den nuvaeligrende patriark er Daniel Chiobotea

Under patriarken er metropolitter og aeligrkebiskopper under dem er biskopper og under dem er de

lokale menigheder Siden 2007 har Skandinavien haft sin egen biskop bosiddende i Stockholm

Forsamlingen af alle biskopper bispesynoden er den hoslashjeste autoritet inden for den rumaelignsk-

ortodokse kirke og den vaeliglger blandt andet patriarken Kirken er desuden i forbund med andre

ortodokse kirker hvor patriarken af Konstantinopel har en symbolsk aeligresforrang

Tradition

Den rumaelignsk-ortodokse kirke mener ligesom de andre ortodokse kirker at Helligaringnden stadig leder

Kirken Helligaringndens vejledning i fortiden kalder man Traditionen Den klareste og vigtigste

35

vejledning fandt sted paring de syv oldkirkelige kirkemoslashder som man anser for autoritative og

autentiske udlaeliggninger af den kristne tro Paring disse kirkemoslashder blev det afgjort hvordan man skulle

forstaring Treenigheden og Jesu to naturer Paring de to foslashrste blev man enige om Den nikaeligno-

konstantinopolitanske Trosbekendelse som ogsaring er en af folkekirkens bekendelser (de ortodokse

kirker har ikke Den apostoliske Trosbekendelse som oftest bruges i folkekirkelige gudstjenester)

Paring det fjerde kirkemoslashde som var i Kalkedon i 451 opstod der uenighed om hvordan Jesu to

naturer praeligcis skulle forstarings og de orientalsk-ortodokse kirker (i blandt andet Egypten og Etiopien)

blev adskilt fra resten af kristenheden De oslashstlig-ortodokse kirker anerkendte kirkemoslashdets

beslutninger og den rumaelignsk-ortodokse tradition bygger videre paring disse Ogsaring de saringkaldte

kirkefaeligdre er vigtige for den ortodokse kristenhed

Teologi

Fordi kirken er saring ung og er afgraelignset nationalt snarere end teologisk fra de oslashvrige ortodokse kirker

ndash modsat feks protestanter og katolikker ndash er det svaeligrt at pege paring en egentlig rumaelignsk-ortodoks

teologi Den transsylvanske Dumitru Staniloae (1903-93) kan ses som et rumaelignsk eksempel paring den

genopblomstring af teologien som den ortodokse kirke oplevede i det sidste aringrhundrede Staniloae

skrev to hovedvaeligrker det ene en meget omfattende dogmatik og det andet en oversaeligttelse af nogle

af de oslashstlige kirkefaeligdres vaeligrker Hans maringl var at skrive rdquoen konkret teologi en erfaringsteologirdquo

(citeret i The Christian Orthodox Churches af John Binns) Det er praeligcis genopdagelsen og

nytaelignkningen af kirkefaeligdrenes teologi der er kendetegnende for alle de ortodokse kirker i det 20

aringrhundrede og det samme er vaeliggtlaeliggningen paring kirkens erfaring og ikke kun dens taelignkning som

grundlag for teologien Al ortodoks teologi laeliggger desuden stor vaeliggt paring gudstjenesten som stedet

hvor Gud moslashder mennesket

Den guddommelige liturgi

Liturgien er den maringde gudstjenesten foregaringr paring og den er for de ortodokse kristne enormt vigtig

da den ses baringde som kirkens forbindelse til sin fortid og som den maringde hvorparing Gud bliver

naeligrvaeligrende i verden Liturgien har to dele den foslashrste bestaringr af boslashnner salmer laeligsninger fra

Bibelen og praeligdiken og den anden af nadverfejring I Rumaelignien er kirkerummet som sagt adskilt

fra alterrummet af en ikon-vaeligg ikonostasen I alterrummet indvier praeligsterne skjult for menigheden

det broslashd og den vin som af Helligaringnden forvandles til Jesu legeme og blod imens menigheden

beder og synger udenfor Mange af liturgiens boslashnner og andre led er meget gamle nogle fra 400-

tallet og maringske aeligldre Liturgien er langt mere kompliceret og hoslashjtidelig end i folkekirken og dele af

nadverhandlingen foregaringr helt skjult for menigheden hvilket er med til at understrege at det der

sker er et mysterium Liturgien fremsiges ikke men messes eller synges Dette gaeliglder ogsaring

tekstlaeligsningerne fra Bibelen Kun praeligdikenen leveres i en almindelig taleform

Kontakt

Bispesaeligdet for Norden

Biskop Macarie Dragoi

Travbanan 53

TumbaStockholm Sverige

36

Tlf + 46 853 035 600

E-mail secretariatepiscopiascandinaviase

httpwwwepiscopiascandinaviase

Litteratur

Gogol Nikolai V

1991 Om den guddommelige liturgi Skt Aleksander Nevskys ortodokse kirke Koslashbenhavn

Johansen Johannes R

2005 Den ortodokse kirkes guddommelige liturgier Solum Forlag AS Oslo

Larsen Birthe og Peter Lodberg (red)

1997 Kristne kirkesamfund i Danmark Forlaget ANIS Koslashbenhavn

Prahl Soslashren

1987 Ikoner Nordisk Kulturhistorisk Selskab

Stubberup Michael

2004 Hjerteboslashn og oslashstkirkens mystikere Borgens Forlag Valby

Ware Kallistos

2003 Vejen Hl Silouan Forlag Koslashbenhavn

37

Det Danske Missionsforbund

Af Pia Andersen

Det Danske Missionsforbund ogsaring kaldet Missionsforbundet er en kongregationalistisk inspireret

evangelisk frikirke med 24 selvstaeligndige menigheder i Danmark Centralt for Det Danske

Missionsforbund er ideen om rdquofrihed i faeligllesskabrdquo Det vil sige at de enkelte menigheder er

selvstaeligndigt styret og fortolkningen af Bibelen staringr i udstrakt grad de enkelte medlemmer frit for

Det Danske Missionsforbund forpligter sine medlemmer paring et minimum af faeliglles teologi hvor troen

paring Kristus og livet med Kristus staringr i centrum Grundideen er at man igennem menighederne

synliggoslashr Guds rige paring jorden

Kongretionalisme som udgangspunkt

Kongregationalismen udsprang af den nonkonformistiske vaeligkkelse i slutningen af 1500-tallet og

begyndelsen af 1600-tallet i England Nonkonformisterne er alle de protestantiske grupper

herunder kongregationalisterne der soslashgte at modsaeligtte sig stiftelsen af en engelsk national kirke og

som tog afstand fra den anglikanske gudstjeneste og kirkeordning De tidlige kongregationalister

blev i England kaldt rdquoseparatisterrdquo eller rdquoindependentsrdquo hvor sidstnaeligvnte betegnelse stadig

anvendes For kongregationalisterne er den overordnende ide at hver menighed i sig selv er nok til

at repraeligsentere kirken udadtil

I 1600-tallets kolonier i New England var kongregationalisterne den foslashrende religioslashse retning og

dominerede i baringde Massachusetts Bay og Plymouth Plantation med ledere som John Cotton John

Owen og Jonathan Edwards Mange af de tidlige universiteter i Amerika blev siden ogsaring grundlagt

af kongregationalister heriblandt Harvard Yale og Dartmouth Kongregationalismen er saringledes en

engelsk-amerikansk kirkepolitisk retning hvor den enkelte menighed er oslashverste myndighed baringde i

trossposlashrgsmaringl og andre anliggender Kongregationalismen er afvisende over for stats- og

folkekirkeordninger De danske frikirker bliver derfor ofte betegnet som kongregationalistiske

Missionsforbundets opstaringen

Med inspiration fra de engelske og amerikanske vaeligkkelsesbevaeliggelse opstod der i Danmark i 1800-

tallet et oslashnske om at stifte nye kirker uden for folkekirken Tiden var praeligget af lokale folkelige

vaeligkkelser der ikke laeligngere kunne identificere sig med statskirkens forkyndelse som de anklagede

for at vaeligre alt for rationalistisk Vaeligkkelsesfolket prioriterede boslashn og bibelstudium og de foslashlte sig

langt fra den officielle kirke Saeligrligt hjemvendte immigranter fra USA ville med inspiration fra de

amerikanske vaeligkkelsesbevaeliggelser stifte nye frikirker

I forbindelse med Grundloven i 1849 blev det muligt at stifte religioslashse samfund uden for

folkekirken Frikirkerne er siden blevet en betegnelse for en menigheds- eller kirkedannelse helt

uden for folkekirken hvilket ogsaring betyder at disse kirker kan have et andet bekendelsesgrundlag

Frikirkerne er oslashkonomisk uafhaeligngige af staten og er ikke underlagt nogen former for statslig

38

kontrol De er selvfinansierede og er derfor ogsaring afhaeligngige af gaver og kontingenter ligesom valg-

og frimenighederne Der findes cirka 300 frikirker i Danmark der tilsammen har cirka 25000

medlemmer

Det Danske Missionsforbund blev stiftet af fiskeren Jens Jensen-Maar i Aringlborg i 1888 som et

resultat af vaeligkkelsesboslashlgerne i 1800-tallet Forbilledet var Sverige hvor den svensk-amerikanske

praeligdikant Frederik Franson med inspiration fra de store vaeligkkelser i USA stiftede Svenska

Missionsfoumlrbundet som paring det tidspunkt var den stoslashrste frikirke i Sverige Jens Jensen-Maar

samlede flere lokale frimenigheder som var blomstret op i forbindelse med Grundloven af 1849

under Det Danske Missionsforbund Menighederne har helt fra begyndelsen vaeligret selvstaeligndige og

meget forskellige og det er stadig tilfaeligldet i dag Lokalmenighederne er blandt andet

selvbestemmende i forhold til gudstjenesteform ansaeligttelse af praeligster og oslashkonomi

24 frikirker fra hele landet er i dag tilknyttet Det Danske Missionsforbund Gennem

repraeligsentantskab vaeliglger menighederne et forbundsraringd hvis opgave det er at tage sig af faeliglles

anliggender Dette forbundsraringd har ingen myndighed over den enkelte lokalmenighed men tilbyder

de selvstaeligndige menigheder ekspertise og raringdgivning Det Danske Missionsforbund har

missionsaktiviteter i flere forskellige lande blandt andet i Groslashnland Ghana Rumaelignien og

Thailand hvor det organiserer velgoslashrenhedsarbejde i samarbejde med lokale kristne og kirkelige

organisationer

Det Danske Missionsforbund er tilsluttet det internationale missionsforbund Federation of Free

Evangelical Churches (IFFEC) som er en transnational evangelisk frikirkesammenslutning IFFEC

har til formaringl at fremme missionsarbejde og at skabe en international kirke hvis faeliglles

vaeligrdigrundlag er en opfattelse af kirken som Jesu Kristi legeme og som arbejder paring at udbrede den

bibelske sandhed


Det Danske Missionsforbund deler trosbekendelse med de fleste af Danmarks oslashvrige kristne kirker

Missionsforbundet laeliggger vaeliggt paring at kirken skal kunne rumme laeligremaeligssige forskelligheder og

derfor praktiserer kirken baringde barnedaringb og voksendaringb selvom den almindelige daringbspraksis er

voksendaringb Bibelen anses for at vaeligre Guds ord og opfattes som den hoslashjeste autoritet i alle

sposlashrgsmaringl om tro og liv Missionsforbundet definerer Bibelens kerne som personen Jesus Kristus

Daringb og nadver opfattes som sakramenter som er indstiftet af Jesus Kristus Troen staringr for Det

Danske Missionsforbund meget centralt og man mener ikke at daringben i sig selv goslashr et menneske

kristent Det er den bevidste tro paring Jesus Kristus der er afgoslashrende

Missionsforbundet taelignker paring Guds kirke som et verdensomspaeligndende faeligllesskab af alle som tror

paring Jesus Kristus Det er den enkelte menigheds opgave er at udbrede budskabet om Jesus Kristus og

at oplaeligre de troende i efterfoslashlgelse af Jesus Kristus indtil han vender tilbage Grundideen er derfor

at de lokale menigheder skal synliggoslashre Guds rige paring jorden med Det Nye Testamente som

forbillede

39

Kontakt


Rosenlunden 17

5000 Odense C

Tlf 66 14 83 31

E-mail ddmemaildk

httpwwwmissionsforbundetdk

Litteratur

Kuumlhle Lene amp Henrik Reintoft Christensen (red)

2011 Religion i Danmark 2011 En e-aringrbog fra Center for SamtidsReligion Aarhus Universitet

Tilgaeligngelig paring httpsamtidsreligionaudkreligion-i-danmark2011 (besoslashgt 15 december 2011)

Magasinet Nyt fra Det Danske Missionsforbund nr 73 123 aringrgang

httpwwwmissionsforbundetdkfileadminDDMMagasinetmagasinet_73pdf (besoslashgt 9 august

2011)

Nielsen Marie Vejrup Joslashrn Borup amp Lene Kuumlhle (red)


Tilgaeligngelig paring httpsamtidsreligionaudkreligion-i-danmarkrel-aarbog09 (besoslashgt 15 december

2011)

Nielsen Marie Vejrup amp Lene Kuumlhle (red)



2011)

Ramsdahl-Thomsen Marie

2010 ldquoFrie menigheder ndash danske valg- og frimenighederrdquo i Marie Vejrup Nielsen amp Lene Kuumlhle

(red) Religion i Danmark 2010 En e-aringrbog fra Center for SamtidsReligion Aarhus Universitet

pp 127-131 Tilgaeligngelig paring httpsamtidsreligionaudkreligion-i-danmarkrel-aarbog10 (besoslashgt

15 december 2011)

40

Frelsens Haeligr


Frelsens Haeligr er isaeligr kendt for sit sociale arbejde og for de uniformklaeligdte medlemmers musikalske

optraeligden i gaderne De faeligrreste taelignker over at Frelsens Haeligr i Danmark er et anerkendt

trossamfund og at den sociale hjaeliglp og musikken er udslag af en bestemt kristen overbevisning

Frelsens Haeligr opstod i det 19 aringrhundrede i England som et svar paring den fattigdom der voksede frem

i byerne i koslashlvandet paring den industrielle revolution 1865 regnes for grundlaeligggelsesaringret og

aeliggteparret William og Catherine Booth for Haeligrens grundlaeligggere I 1887 gjorde Frelsens Haeligr sit

indtog i Danmark hvor den opbyggede en menighed og ivaeligrksatte et massivt noslashdhjaeliglpsarbejde I

dag er der mere end tusind Frelsens Haeligrs soldater i Danmark

Grundlaeligggelsen af Frelsens Haeligr

Den engelske praeligst William Booth (1829-1912) fandt allerede som ung det traditionelle kirkeliv og

kirkens gudstjenesteform utilstraeligkkelig i forhold til den fattigdom og noslashd der fandtes uden for

kirkens mure Derfor praeligdikede han kirkens budskab paring gaderne foslashrst i sin foslashdeby Nottingham og

siden i London Som foslashlge af dette blev han udstoslashdt af Metodistkirken hvor han tidligere havde

vaeligret aktiv og han begyndte i stedet at praeligdike i en metodistisk loslashsrivelsesbevaeliggelseskirke hvor

han moslashdte sin kommende hustru Catherine Mumford (1829-1890) I 1861 broslashd han dog endeligt

med metodisterne for at foslashlge sit kald som omrejsende vaeligkkelsespraeligdikant Ogsaring hans hustru

begyndte at virke som praeligdikant Kvindelige praeligdikanter hoslashrte til sjaeligldenhederne paring denne tid

men William Booth gav kvinderne ligestilling i sin organisation

William Booth grundlagde The East London Christian Mission (Den Kristne Mission) hvis

menighed bestod af fattige der havde omvendt sig til Booths forkyndelse De omvendte blev selv

en del af missionsarbejdet idet de fortalte andre om deres omvendelse Samtidig blev de fastholdt i

deres nye tro ved interne helliggoslashrelsesmoslashder Det oslashkonomiske fundament for menigheden kunne

ikke findes blandt de fattige medlemmer men bestod af bidrag fra det velstillede borgerskab i West

End Organisationen voksede hurtigt og bestod i 1869 af et hovedkvarter eget tidsskrift fjorten

missionsstationer og flere suppekoslashkkener

Et af Den Kristne Missions medlemmer Elijah Cadman lagde grunden for tanken om missionen

som en rdquofrelsens haeligrrdquo og i 1878 blev betegnelsen rdquoDen Kristne Missionrdquo ikke laeligngere brugt

Frelsens Haeligr antog en militaeligr struktur Uniformer og titler som major og kaptajn blev indfoslashrt Som

en del af det militaeligre udtryk fik Frelsens Haeligr ligeledes sine egne orkestre som blev brugt ved

haeligrens optog gennem gaderne Frelsens Haeligr moslashdte megen modstand i lokalsamfundet blandt andet

paring grund af dens opgoslashr med druk Ofte blev soldaterne overfaldet og herefter kastet i faeligngsel da de

ifoslashlge ordensmagten selv fremprovokerede disse reaktioner I 1883 blev det sociale arbejde

41

systematiseret og i William Booths bog rdquoIn Darkest England and the Way Outrdquo fra 1890 blev

haeligrens sociale vision og handlingsplan praeligsenteret

I 1880rsquoerne blev bevaeliggelsen international og bevaeliggede sig med emigranter foslashrst til de

engelsktalende lande USA Canada Australien og Irland Ved aringrhundredeskiftet havde haeligren gjort

sit indtog i 30 lande Billedet af Haeligren aeligndrede sig langsomt i takt med at dens formaringl fremstod

tydeligere og den blev opfattet som de svages beskyttere Den gik blandt andet i aktion mod

boslashrneprostitution skaffede hjemloslashse et tag over hovedet og oprettede kvindehjem for kommende

ugifte moslashdre Ligeledes soslashgte den at forbedre arbejdernes vilkaringr paring fabrikkerne Haeligren udfoslashrte ikke

kun sit arbejde i de lande hvor organisationen havde etableret sig men soslashgte at bekaeligmpe den

sociale noslashd hvor den maringtte forekomme Selvom der stadig kunne spores en modvilje mod Haeligrens

religioslashse fremtoning var det sociale arbejde velkomment

Ved indgangen til Foslashrste Verdenskrig havde Haeligren afdelinger i 58 lande De to verdenskrige skabte

stor noslashd i Europa og medfoslashrte et massivt behov for Haeligrens arbejde Siden krigen har haeligren

udviklet sig uden de store aeligndringer Der er stadig brug for det sociale arbejde verden rundt og

Frelsens Haeligrs rolle er derfor langt fra udspillet I 1995 bestod Haeligren af over 14000 korps i 101

lande og i alt 2 millioner mennesker er knyttet til Frelsens Haeligr

Et stort socialt arbejde i Danmark

Frelsens Haeligr bevaeliggede sig med den engelske stabskaptajn Robert Perry til Danmark i 1887 Ogsaring

her moslashdte bevaeliggelsen meget modstand men paring trods af dette voksede Haeligren og spredte sig hurtigt

til hele landet Da Frelsens Haeligr begyndte sit arbejde i Danmark var de sociale tiltag ikke

organiserede Men det sociale arbejde udviklede sig og i 1895 havde Haeligren blandt andet allerede

to herberger to arbejdsstuer et understoslashttelsesdepartement en vuggestue og et hjem for faldne

kvinder I 1896 blev det danske hovedkvarter bygget paring Vesterbro i Koslashbenhavn

Frelsens Haeligr begyndte ogsaring at rette sit sociale arbejde mod faeligngslerne Menighedens soldater

besoslashgte fangerne men hjalp ogsaring deres familier med oslashkonomisk stoslashtte Fra 1919-1973 lagde

bevaeliggelsen hus til et moslashdrehjem for gravide og ugifte moslashdre med boslashrn Desuden aringbnede de

boslashrnehjem boslashrnelejre og et ungdomsherberg Foruden menighedsarbejdet favner haeligren i dag stadig

en bred vifte af projekter som herberger krisecentre boslashrneinstitutioner plejehjem genbrugscentre

familiehjaeliglp og forretninger

I Danmark er der to divisioner inden for Haeligren Jylland og Oslasherne Frelsens Haeligr i Danmark bestaringr i

dag af i alt 30 korps 19 sociale institutioner og den har flere end tusind medlemmer Det er ikke

muligt at uddanne sig til officer i Danmark Soldaterne maring i stedet rejse til London og Oslo hvis de

oslashnsker at blive officerer og dermed vaeligre i fuldtidstjeneste i Haeligren Dette har haft en stor betydning

for Haeligrens udvikling i Danmark da manglen paring lokal uddannelse begraelignser antallet af soldater der

bliver officerer

42

Frelsens haeligr blev anerkendt som trossamfund i Danmark i januar 1971 Indtil da blev soldater og

officerer borgerligt viet for derefter at holde en ceremoni hos Frelsens Haeligr Siden 1971 finder de

fleste bryllupper og begravelser sted inden for korpset Pengene til Haeligrens arbejde stammer delvis

fra det offentlige og delvis fra private donationer Ogsaring i Danmark har det musikalske aspekt af

Haeligren spillet en vigtig rolle I 1920 startede det mandlig-sociale Musikkorps som spillede baringde

blandt korpsene og i forbindelse med det sociale arbejde


Den militaeligre struktur

Medlemmerne i Frelsens Haeligr betegner sig som frelsessoldater Soldaterne bruger deres fritid i

Haeligren men har ellers civilt arbejde Officererne (loslashjtnant kaptajn major oberstloslashjtnant oberst og

kommandoslashr) er derimod ansat i Haeligren til en beskeden loslashn 5000-6000 kr om maringneden og fri

bolig Den oslashverste chef for hele organisationen er generalen Haeligrens soldater er ifoslashrt uniformer

Evangeliet og det sociale arbejde

Frelsens Haeligr ser sig selv som en del af den universelle kristne kirke og bygger sin teologi paring

Bibelen og de oldkirkelige bekendelser Haeligren mener dermed ikke at have brudt med en klassisk

kristendom De mener at evangeliet og fordringen om naeligstekaeligrlighed maring danne baggrunden for et

socialt noslashdhjaeliglpsarbejde Det er overbevisningen at hverken evangeliet eller det sociale arbejde

kan staring alene men at disse to skal vaeligre en integreret helhed Haeligrens officerer kan betragtes som

trossamfundets praeligster Men det praeligstelige arbejde bestaringr ikke blot af kirkeligt arbejde inden for

menigheden men i hoslashj grad ogsaring af socialt arbejde I det hele taget er der inden for bevaeliggelsen en

vaeliggtlaeliggning af handling og tro frem for dogmatiske diskussioner

De elleve laeligresaeligtninger

Frelsens haeligr opsummerede i 1878 sin teologi i elleve laeligresaeligtninger De knytter teologien til den

traditionelle kristendom og beskriver anger tro og genfoslashdsel som betingelse for frelse Dermed

pointeres det at enhver som oslashnsker det kan blive frelst Soldaten skal fortsat soslashge sin

helliggoslashrelse det er ikke nok at vaeligre omvendt

Ligestilling

Kvinder har fra bevaeliggelsens grundlaeligggelse haft ret til at vaeligre praeligdikanter og besaeligtte samme

embeder som maelignd Catherine Booth siges at have spillet en lige saring afgoslashrende rolle i Haeligrens

grundlaeligggelse som hendes mand Kritikere portraeligtterede sommetider William Booth ifoslashrt dametoslashj

som en kritik af de udviskede graelignser mellem koslashnnene

Regler og forordninger

Haeligren maring betegnes som en af de stoslashrste afholdsbevaeliggelser i verden Man holder sig fra alkohol for

at undgaring at det verdslige ikke kommer til at overskygge Guds rige Soldaten skal vaeligre et godt

eksempel for det omkringliggende samfund Det er derfor heller ikke tilladt at bruge narkotika eller

43

ryge Sex er Guds gave til mennesket men kun inden for aeliggteskabet og utroskab vil medfoslashre

udelukkelse fra haeligren Homoseksualitet som ikke udleves anses ikke for at vaeligre forkert

Gudstjeneste

Gudstjenesterne er ikke opbygget i henhold til en bestemt liturgi men er centreret omkring musik

og bibelforkyndelse

Sakramenterne

Frelsens Haeligrs forhold til sakramenterne adskiller sig vaeligsentligt fra andre kristne kirker Haeligren

praktiserer ikke sakramenterne da ydre tegn ikke boslashr opfattes som afgoslashrende for Guds frelse Man

mener for eksempel ikke at det er daringben men Gud der frelser

Kontakt

Frelsens Haeligr

Informationsafdelingen

Frederiksberg Alleacute 9


Tlf 33 31 41 92

E-mail informationdensalvationarmyorg

httpwwwfrelsenshaerdk

Litteratur

Agger Jens Peder

1997 Frelsens haeligr Bogfabrikken Fakta

Lydholm Gudrun (red)

1994 Haringb for alle ndash Jubilaeligumsskrift for Frelsens haeligrs Socialtjeneste Frelsens Haeligr

Lydholm Gudrun

2006 rdquoRites of CommisioningOrdination in the Salvation Army in the Nordic Countries relates to

the Theological Development in the Salvation Army internationallyrdquo i Hans Raun Iversen (red)

Rites and Ordination and Commitment in the Churches of the Nordic countries Museum

Tusculanum Press Koslashbenhavns Universitet 391-415

44

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormoner)

Af Nanna Saga Oslashstergaard

Trossamfundet Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ogsaring kendt som mormonerne bygger paring

visioner som amerikaneren Joseph Smith II modtog fra 1820 og frem til sin doslashd Smith mente at

Gud og apostlene havde paringbudt ham at genoprette den sande kirke da de allerede etablerede

kristne kirker blot var forvanskede versioner af den sande kirke Den tidlige bevaeliggelses tilhaeligngere

maringtte emigrere fra staten New York og bevaeligge sig igennem flere stater inden man ndash efter Smiths

doslashd ndash fandt sig til rette i det omraringde der i dag er Utah I 1850 kom trossamfundet til Danmark via

maringlrettet missionsarbejde og selvom mange af de tidlige danske konvertitter emigrerede til Utah

er der i dag omkring 4500 mormoner i Danmark Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

afholder hver soslashndag nadvermoslashde hvilket svarer til en gudstjeneste og laeliggger desuden vaeliggt paring at

have et omfattende missionsarbejde som alle medlemmer deltager i ligesom trossamfundet ogsaring

saeligtter familielivet hoslashjt

Joseph Smiths visioner

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev etableret i staten New York paring grundlag af en raeligkke

visioner som amerikaneren Joseph Smith II haeligvdede at have modtaget fra han var 14 aringr Han

havde oprindeligt bedt til Gud i haringbet om at faring vejledning om hvilken kirke han skulle slutte sig til

men modtog i stedet budskabet om at han skulle etablere sin egen kirke Forklaringen var at

kristendommen siden det 1 aringrhundrede var blevet forvansket hvorfor en genetablering af den sande

kristne kirke var noslashdvendig Han fik at vide at han skulle oversaeligtte den oprindelige amerikanske

befolknings historie og det evangelium som den kristne Gud havde givet denne Resultatet af

Joseph Smiths arbejde er kendt som Mormons Bog efter navnet paring den engel Moroni der i en

vision i 1823 skulle have givet ham paringbuddet om at skrive Mormons Bog udgoslashr sammen med

Bibelen trossamfundets primaeligre tekster og de vaeliggtes lige hoslashjt

Joseph Smith II og kirkens foslashrste medlemmer etablerede sig i staten New York men maringtte paring grund

af forfoslashlgelser flytte fra stat til stat indtil de slog sig ned i Ohio og skabte byen Nauvoo Ogsaring her

loslashb trossamfundet ind i problemer og Joseph Smith og hans bror Hyrum blev i 1844 myrdet mens

de sad i faeligngsel for forraeligderi Som foslashlge af stridigheder om den retmaeligssige arvefoslashlge efter Smiths

doslashd blev bevaeliggelsen delt og en stor gruppe fortsatte til det davaeligrende Mexico hvor de slog sig

ned og dannede staten Utah under ledelse af Brigham Young Det er denne del af den oprindelige

bevaeliggelse der i dag er kendt som Mormonkirken Reformed Latter Days Saints nu kaldet

Community of Christ er den stoslashrste aktive gruppe der eksisterer ved siden af Mormonkirken

Joseph Smiths aeligldste soslashn Joseph Smith III blev i 1860 denne fraktions leder Han havde vaeligret for

ung til at overtage faderens rolle ved hans doslashd i 1844 Der har efterfoslashlgende hersket en del

rivalisering mellem de to grupper

45

Brigham Young der var blevet leder af den rdquomormonskerdquo gruppe organiserede kirkens praksis og

igangsatte det omfattende missionsarbejde der ogsaring kendetegner trossamfundet i dag Det var altsaring

under Young at Mormonkirken blev til den kirke vi kender i dag Indvandrere fra isaeligr

Skandinavien og England udgjorde paring dette tidspunkt en stor del af medlemsskaren Danmark var et

af de lande som missionaeligrerne foslashrst tog til Allerede i 1850 ankom Erastus Snow som den foslashrste

missionaeligr til Danmark

I dag er mormonkirken et af de hurtigst voksende trossamfund med godt 14 millioner medlemmer

paring verdensplan og isaeligr i de afroamerikanske samfund har man fundet mange nye medlemmer paring

trods af trossamfundets tidligere ret negative holdning til disse Flere medlemmer af trossamfundet

spiller ogsaring afgoslashrende roller i amerikansk politik hvoraf den mest kendte er republikaneren Mitt

Romney

Mormonkirkens vej til Danmark

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kom til Danmark i 1850 med missionaeligren Erastus Snow

Han opnaringede blandt andet at faring et stort antal baptister til at konvertere til det nye trossamfund

Missionsarbejdet var hjulpet godt paring vej af Grundlovens indfoslashrelse i 1849 der havde givet

danskerne mulighed for at skifte religion Forud for Grundlovens indfoslashrsel havde der i Danmark

vaeligret en raeligkke vaeligkkelsesbevaeliggelser som stod uden for kongekirken Nogle af disse

vaeligkkelsesbevaeliggelser fortsatte og udviklede sig inden for rammerne af den folkekirke der blev

etableret ud fra Grundloven Men andre dele af vaeligkkelserne blev baggrund for konversion til

frikirker som for eksempel Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Flere af dem der konverterede til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige emigrerede til Utah for

der at dyrke deres religion baringde fordi de endnu ikke havde et tempel i Danmark og fordi de moslashdte

modstand hos andre kristne grupper Fra Mormonkirkens side mente man dog at de mange

emigranter i stedet for at flytte til Utah skulle vaeligre blevet og have viderefoslashrt missionsarbejdet samt

etableret Mormonkirken i landet Det foslashrste europaeligiske tempel blev grundlagt i Schweiz i 1955 og

foslashrst i 2004 blev der indviet et tempel i Danmark I dag er det kun trossamfundets medlemmer der

har ret til at komme i templet men inden indvielsen var templet aringbent for offentligheden i en

afgraelignset periode

I dag er der cirka 4500 medlemmer af trossamfundet i Danmark fordelt paring to rdquostavrdquo ndash Koslashbenhavns

stav og Aarhus stav med i alt 22 menigheder derunder Trossamfundets organisatoriske opbygning

er hierarkisk med profetskikkelsen (hvor Joseph Smith var den foslashrste) og dennes to raringdgivere som

oslashverste ledende myndighed Under disse tre kaldet Det Foslashrste Praeligsidentskab befinder rdquoDe Tolv

Apostles Kvorumrdquo sig Det bestaringr af tolv raringdgivere der igen assisteres af en maeligngde raringdgivere

kaldet Halvfjerdserne Det Foslashrste Praeligsidentskab kvorummet og raringdgiverne opererer paring

verdensplan mens omraringdepraeligsidentskaber leder bestemte omraringder Danmark hoslashrer til Det

Centraleuropaeligiske Omraringde hvis hovedkontor ligger i Frankfurt Hvert omraringdepraeligsidentskab er

efterfoslashlgende inddelt i stav hvoraf Danmark altsaring har to I disse stav leder biskopper og

46

grenspraeligsidenter egne menigheder eller grene (en mindre menighed) Nederst i hierarkiet staringr det

enkelte medlem med sin familie

Alle maelignd bliver indviet som diakoner i en alder af tolv aringr hvorefter de kan stige i forskellige

praeligstelige grader Et egentligt etableret praeligsteskab har trossamfundet altsaring ikke men alle maelignd

fungerer som praeligster i deres respektive menigheder Kvinderne er aktive i Hjaeliglpeforeningen unge

drenge og piger tager del i enten Unge Maelignds eller Unge Pigers organisation mens boslashrnene garingr i

Primary-grupper Alle grupperne modtager undervisning i kirkens trosforestillinger og

praksisformer paring et alderstilpasset niveau

Oslashkonomisk er trossamfundet funderet paring medlemmernes betaling af tiende det vil sige en tiendedel

af deres aringrlige indtaeliggt Da alle maelignd fungerer som praeligster saring er der heller ikke nogle loslashnnede

stillinger i trossamfundet Alle arbejder frivilligt og betaler deres tiende der finansierer alle

trossamfundets aktiviteter administration og bygninger


Helligdag

Den ugentlige gudstjeneste nadvermoslashdet holdes soslashndag og er trossamfundets primaeligre helligdag

hvorimod jul paringske og pinse ikke er obligatoriske helligdage Udover soslashndagsgudstjenesten er det

altsaring op til hvert enkelte menighed at holde de kristne helligdage man maringtte oslashnske at markere

Nadvermoslashdet indledes med en salme og en boslashn Derefter brydes broslashdet og broslashd og vand velsignes

(vin er ikke tilladt) og deles ud Saring holder et medlem en kort tale der efterfoslashlges af enten musik

eller faeliglles salmesang Inden moslashdet afsluttes med en salme og en boslashn bliver der holdt endnu en

tale Trossamfundets medlemmer skal i oslashvrigt baeligre et bestemt saeligt undertoslashj naringr de kommer i

templet da det skal minde dem om deres hengivelse til Gud Undertoslashjet baeligres kun naringr man er i

templet

Daringb

I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bliver boslashrn foslashrst doslashbt som ottearingrige da man mener at

boslashrn under den alder ikke kan staring til ansvar for egne handlinger men befinder sig under Jesu

beskyttelse Foslashrst som aeligldre barn kan man altsaring synde og dermed ogsaring blive doslashmt for sine

handlinger Daringben finder i oslashvrigt sted ved neddykning af hele daringbsbarnets krop Derudover er det i

trossamfundet muligt at doslashbe posthumt det vil sige at man kan doslashbe afdoslashde personer og dermed

sikre dem frelse Dette kaldes ogsaring vikariatdaringb Et eksempel paring den praksis som har skabt stor

debat er at man har doslashbt joslashdiske holocaust-ofre hvilket har provokeret det joslashdiske samfund I dag

har man mellem de to trossamfund indgaringet en aftale om ikke at doslashbe holocaust-ofre medmindre de

har mormonske efterkommere men der er stadig kontroverser omkring overholdelsen af den aftale

47

Mission

Missionaeligrarbejdet staringr helt centralt i trossamfundet og alle unge maelignd og kvinder bliver opfordret

til at tage paring mission i et andet land maeligndene i to aringr og kvinderne i atten maringneder Pensionister

deltager ogsaring aktivt i missionsarbejdet

AEliggteskab og familieliv

Familielivet staringr helt centralt i trossamfundet og man opfordrer til at have mindst eacuten familieaften

om ugen hvor hele familien er samlet Mormonerne prioriterer aeliggteskabet hoslashjt men det kan kun

finde sted mellem en mand og en kvinde Koslashnsrollerne er traditionelle men man paringpeger at

koslashnnene er rdquolige men forskelligerdquo Det er kun maelignd der kan indgaring i praeligsteskabet mens kvinder

har andre forpligtelser i menighedslivet Mormonkirken forbindes ofte med polygami men det er en

praksis man er afstaringet fra for laelignge siden De mormoner der i dag er kendt for en saringdan praksis er

ikke laeligngere del af det etablerede trossamfund Et andet karakteristisk traeligk ved aeliggteskab er at

medlemmerne med religioslashs gyldighed kan blive viet til afdoslashde personer Trossamfundet accepterer

homoseksuelle saring laelignge seksualiteten ikke udleves Praktiserer man homoseksualitet bliver man

ekskommunikeret (man mister sit medlemskab af kirken) omend man stadig har lov at komme til

gudstjeneste

Visdomsordet

Visdomsordet er en lov omkring sund levevis som stifteren Joseph Smith skulle have modtaget

som aringbenbaring allerede i 1833 Retningslinjerne indebaeligrer at medlemmerne skal afstaring fra at

indtage kaffe te kakao krydderier og lignende stimulerende mad- og drikkevarer Ydermere

opfordres medlemmerne til at vaeligre fysisk aktive Disse foranstaltninger er til for at de enkelte

medlemmer kan opnaring en sund krop og sjaeligl og dermed Guds beloslashnning

Kyskhedsloven

Som naeligvnt i afsnittet om familieliv og aeliggteskab saring er alle trossamfundets medlemmer paringlagt at

overholde kyskhedsloven Det vil sige at sex kun foregaringr mellem aeliggtefaeligller og at utroskab er

forbudt

Kontakt

Templet i Koslashbenhavn

ved Hans Hjort Nielsen

Holmevej 59

2860 Soslashborg

Tlf 38 18 18 18

E-mail copen-offldschurchorg

httpwwwmormondk

48

Litteratur

Andersen Knud Erik

1993 Sekter og nyreligioslashsitet OP-forlag Aps Gesten

Andersen Lise V Mikkel Bloslashnd Vestergaard Joslashrn Holm Bendtsen

2007 Aringrhus Menigheds Historie udgivet af Biskopraringdet i Aringrhus Menighed Als Offset

Augustenborg

Boslashrgesen Inger-Marie

1989 Tro Bed og Arbejd En etnologisk nutidsstudie af livssyn ritualer og hverdagsliv blandt

medlemmerne af Mormonkirken i Danmark Specialeafhandling

Carlsen Leif etal

1989 Men faring er udvalgte Forlaget Systime AS

Fibiger Marianne Qvotrup (red)

2004 Religioslashs mangfoldighed ndash en kortlaeliggning af religion og spiritualitet i Aringrhus Systime

Moslashller Orla

1980 De kristne kirker Munksgaard

49

Koslashbenhavns Bibeltraelignings Center

Af Emma Katrine Lyng Svensson

Koslashbenhavns Bibeltraelignings Center (KBC) blev etableret af Lena og Jens Garnfeldt i 1988 som en

kristen frikirke Den er et selvstaeligndigt trossamfund men bygger paring den pentekostale tradition hvor

troen paring Helligaringndens kraft er i fokus Dette kommer eksempelvis til udtryk i boslashn for syge

uddrivelse af daeligmoner og tungetale Jens Garnfeldt der fungerer som seniorpastor leder

menigheden Centret har i dag til huse i Albertslund hvorfra det driver omfattende foredrags- og

moslashdevirksomhed En stor del af KBCrsquos formidling foregaringr via hjemmesiden hvor man kan koslashbe

videoer podcasts mm KBC har desuden en international bibelskole der uddanner eleverne med

henblik paring missionsarbejde baringde i Danmark og i udlandet

Den pentekostale baggrund

Pinsebevaeliggelsen der ogsaring er kendt under betegnelserne pentekostalisme (fra det amerikanske

pentecostalism) og pinsevaeligkkelse har sin baggrund i metodismen som den udsprang fra i starten af

1900-tallet Ifoslashlge pinsebevaeliggelsens egen historie var det flere tilfaeliglde af tungetale blandt

medlemmer af en metodistisk menighed der udgjorde grundlaget for bevaeliggelsens opstart Herefter

satte Charles F Parham der drev den bibelskole hvor tungetalen havde fundet sted sig i spidsen

for en aringndelig vaeligkkelse Denne slog i saeligrligt grad rod i Los Angeles med praeligdikanten Joseph

Willian Seymour en af Parhams elever i spidsen Seymour var lederen af det der efterfoslashlgende

blev kendt som Azuza Street Mission eller Azuza Street Revival Pinsebevaeliggelsen blev saeligrligt

populaeligr blandt fattige og i bevaeliggelsens opstartsfase adskilte den sig fra andre kristne retninger ved

at tillade kvindelige praeligster og menigheder med folk af forskellig etnicitet

Efter Anden Verdenskrig voksede pinsebevaeliggelsen med stor hast og den har opnaringet stor

indflydelse paring den moderne amerikanske religioslashsitet Fra USA spredte pinsebevaeliggelsen sig desuden

hurtigt til Europa og resten af verden I dag er bevaeliggelsen i saeligrlig grad aktiv i udviklingslande i

Sydamerika Afrika og Asien Helt centralt i bevaeliggelsen er boslashn helbredelse og tungetale Gennem

disse aktiviteter faringr ogsaring mennesker der ikke kan laeligse en mulighed for at deltage aktivt i

gudstjenesten Ofte inddrages lokale kulturelle traditioner i form af for eksempel musikalske

indslag hvilket goslashr det nemmere at inkorporere pinsebevaeliggelsen i en allerede eksisterende spirituel

tradition Derfor findes pinsebevaeliggelsen ogsaring i mange forskellige udformninger afhaeligngigt af den

geografiske placering

Netop fordi pinsebevaeliggelsen er en bevaeliggelse og ikke en kirke er det vanskeligt at opgoslashre hvor

mange medlemmer bevaeliggelsen kan taeliglle paring verdensplan Det anslarings at omkring 10 procent af alle

kristne kan siges at tilhoslashre Pinsebevaeliggelsen I USA er der i omegnen af 20 millioner mennesker (ud

af en samlet befolkning paring omkring 300 millioner) der kommer i kirker der kan karakteriseres som

pinsekirker For Storbritannien er tallet en million Der er mange forskellige kirker overalt i verden

der tilhoslashrer Pinsebevaeliggelsen I Australien og USA findes der saringkaldte rdquomega-kirkerrdquo hvor der er

50

plads til flere tusinde kirkegaeligngere Den stoslashrste pinsekirke er dog rdquoYoido Full Gospel Churchrdquo i

Seuol i Sydkorea med omkring 250000 pladser

Koslashbenhavns Bibeltraelignings Center i Danmark

Lena og Jens Garnfeldt etablerede KBC i 1988 Inspirationen til at oprette centret kom fra det

svenske trossamfund Livets Ord der hoslashrer ind under pinsebevaeliggelsen Jens Garnfeldt var i 1985-

1987 paring bibelskole hos Livets Ord i Sverige hvor han moslashdte Lena Parret blev efterfoslashlgende gift og

flyttede til Danmark hvor de i januar 1988 aringbnede KBC

Trossamfundets geografiske udgangspunkt var lejede lokaler i Hvidovre hvorfra der blev drevet

bibelskole om loslashrdagen Aringret efter blev bibelskolen udvidet til en fuldtidsbibelskole hvor det var

muligt at foslashlge undervisningen i enten et eller to aringr I starten af 1990rsquoerne var der i tilknytning til

KBC desuden blevet etableret en TV-produktion KBC producerer i dag en lang raeligkke forskellige

programmer Der er saringledes baringde indslag med Jens Garnfeldts praeligdikener og udsendelser fra KBCrsquos

moslashder og konferencer I dag er det muligt at koslashbe og downloade blandt andet podcasts og DVDrsquoer

via internettet

Jens Garnfeldt har oprettet forskellige projekter med relation til KBC Det drejer sig for eksempel

om en organisation ved navn rdquoGod ndash Businessrdquo der henvender sig til forretningsfolk baringde fra

Danmark og udlandet Formaringlet er at fremstille arbejdet som forretningsmand som et kald paring lige

fod med det at vaeligre praeligdikant Derudover er Jens Garnfeldt initiativtager til et netvaeligrk ved navn

rdquoKirke- og Tjeneste Partnererdquo hvor praeligster og praeligdikanter fra forskellige kirkelige sammenhaelignge

kan vaeligre medlemmer

I dag har KBC til huse i Albertslund i en bygning paring 4500 kvadratmeter Der er aktuelt planer om

en tilbygning der skal rumme en sal med plads til omkring 1100 mennesker Fra Albertslund

driver KBC en del forskellige aktiviteter som gudstjeneste (baringde almindelige gudstjenester og

saeligrlige gudstjenester for boslashrn og unge) seminarer og konferencer Herudover er der ogsaring cafeteria

og butik i KBCrsquos lokaler Ud over Jens og Lena Garnfeldt der begge fungerer som seniorpastorer

har KBC en raeligkke forskellige ansatte Der er i alt fire ledere hvor Sam Michaelsen er Bibelskolens

rektor daglig leder personalechef i KBCrsquos administration og pastor for menigheden Helle Flindt

der er regnskabschef og sidder i KBCrsquos oslashkonomiudvalg udgoslashr den sidste del af ledergruppen

KBCs medlemstal er sidst opgjort i 2009 hvor der var 160 medlemmer Det er et fald fra 2000

hvor trossamfundet havde 200 medlemmer


Som navnet rdquopinsebevaeliggelserdquo antyder er den kristne hoslashjtid pinsen af saeligrligt stor betydning for

medlemmer af bevaeliggelsen Ifoslashlge beretningen fra Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente kom

Helligaringnden til apostlene pinsedag og satte dem i stand til at helbrede og tale i tunger Derfor har

KBC stort fokus paring helbredelse gennem boslashn og som et fast indslag i slutningen af gudstjenesten

bliver haringndsparinglaeligggelse og boslashn brugt til at forsoslashge at kurere alle slags lidelser Der bliver bedt for

eksempelvis en daringrlig hofte eller en depression og Gud boslashnfaldes om at afhjaeliglpe sygdommen

51

Efterfoslashlgende bliver patienten opfordret til at fortaeliglle om hun eller han foslashler at det har hjulpet

KBC understreger at det ikke er personen der udfoslashrer haringndsparinglaeligggelsen og boslashnnen der i sig selv

kan helbrede men at det foregaringr ved hjaeliglp af Gud Menigheden tror ogsaring paring at det er muligt at

vaeligkke de doslashde til live men har dog ikke forsoslashgt at praktisere det

Et andet karakteristisk traeligk ved KBC er tungetale Ifoslashlge KBC er alle mennesker foslashdt syndige men

ved at tro og blive tilgivet kan en person blive fyldt af Helligaringnden Naringr det sker kan

vedkommende bryde ud i tungetale hvilket vil sige at man enten taler et sprog som man ellers ikke

kan eller et helt ukendt sprog Det kan baringde vaeligre praeligdikanten og hele menigheden der taler i

tunger under en gudstjeneste

Trossamfundet goslashr stor brug af Biblen saringvel i forhold til gudstjenester hvor praeligdikanten ofte laeligser

citater hoslashjt fra den som i det daglige liv hvor man forsoslashger at bruge den som rettesnor KBC

oslashnsker at laeligse Bibelen helt bogstaveligt Det vil sige at der ikke stilles sposlashrgsmaringlstegn ved om det

der staringr i Bibelen er sandt KBC afviser blandt andet Darwins teori om evolution fordi de mener at

den er i modstrid med skabelsesberetningen i Bibelen

KBC forholder sig ogsaring til problemstillinger i det omgivende samfund ud fra en bogstavelig

laeligsning af Bibelen De betragter abort som en menneskelig indgriben i Guds skabelsesproces og er

derfor modstander af den fri abort Ligeledes anser de homoseksualitet for problematisk hvilket

medfoslashrer at homoseksuelle personer ikke har mulighed for at vaeligre medlem af KBC Ifoslashlge KBC er

alle dog uafhaeligngigt af seksuel observans velkomne til at deltage i menighedens gudstjenester

Kontakt


Hedemarksvej 15

2620 Albertslund

Tlf 36 77 71 67

E-mail infokbcdk

httpwwwkbcdk

Litteratur

Boyer Paul S

2001 PentecostalismThe Oxford Companion to United States History Oxford University Press

rdquoHellig aringnd Naringr Gud speeder oprdquo Politiken 27 oktober 2002

rdquoMirakelmagerenrdquo Sjaeligllandske Slagelse 20 april 2006

rdquoOrdet skal forvandle Danmarkrdquo Berlingske Tidende 12 april 1992

52

rdquoKlapsalver til Jesusrdquo Berlingske Tidende 18 juli 1994

ldquoPentecostalismrdquo BBC Tilgaeligngelig paring

httpwwwbbccoukreligionreligionschristianitysubdivisionspentecostal_1shtml

rdquoParing Bibelens grundrdquo Politiken 27 oktober 2002

rdquoStormer frem i Danmarkrdquo BT 14 juni 1991

rdquoTaeligtte baringnd til Trosbevaeliggelsenrdquo Aringrhus Stiftstidende 27 februar 2004

53

Menigheder inden for Pinsebevaeliggelsen

Af Rikke Gottfredsen

Mere end en halv milliard mennesker er pinsekirkekristne i dag og det selvom pinsebevaeliggelsen kun

er godt hundrede aringr gammel I Danmark er bevaeliggelsens medlemstal beskedent men saeligrligt i

Afrika Latinamerika og Kina eksploderer antallet af mennesker som omvender sig og bliver

voksendoslashbt Bevaeliggelsen kan ses som en kristen protestbevaeliggelse der samler tilhaeligngere ved hjaeliglp

af et letforstaringeligt og direkte sprog Til at sprede budskabet anvender den moderne medier og en

aktiverende gudstjenesteform der soslashger at give den enkelte mulighed for at opleve Guds naeligrvaeligr

Pinsebevaeliggelsen er saringledes en religioslashs reaktion paring hvad den anser som en stivnet og

traditionsbunden kristendom Samtidig kan den ogsaring ses som en reaktion paring at sekulariseringen

mange steder har fjernet troens selvfoslashlgelighed og at det derfor kraeligver en aktiv missionsindsats at

engagere folk i en kirke

Fra Asuza Street til hele verden

Pinsekirkens historie er en historie om globaliseret religion Den var global i sin oprindelse og er

det stadig I begyndelsen af 1900-tallet foregik de foslashrste pinsevaeligkkelser nemlig flere steder i verden

paring naeligsten samme tid Den mest kendte var vaeligkkelsen i Asuza Street i Los Angeles hvor en kvinde

pludseligt broslashd ud i tungetale men ogsaring i Wales Indien og Asien skete der vaeligkkelser Herfra

bredte inspirationen sig til resten af verden

Det var en metodistpraeligst Thomas Ball Barratt (1862-1940) som bragte laeligren om aringndsdaringb

helliggoslashrelse og omvendelse med til Europa Han arrangerede blandt andet moslashder i Oslo hvorfra

bevaeliggelsen hurtigt spredte sig til resten af Skandinavien Sverige fik datidens stoslashrste

pinsebevaeliggelses-menighed med Filadelfia-menigheden i Stockholm Den ledtes fra 1911 af Lewi

Petrus hvis liv dannede baggrund for Per Olov Enquists roman Lewis rejse

Bevaeliggelsen soslashger tilbage til den maringde de oprindelige kristne var menighed paring En enkel og

bogstavelig tolkning af Bibelen goslashr det muligt for alle at vaeligre med Saringledes kan Bibelen her

praeligdikes af enhver der vil og som kan faring folk til at lytte Med en fri og foslashlelsesladet

gudstjenesteform fuld af taringrevaeligdede boslashnner ekstase bekendelser og sang er pentekostalismen

(pentekost = pinse) ikke en ny tro men en ny maringde at vaeligre kristen paring Ny i maringden men paring et

gammelt fundament

Fra 1970rsquoerne har pinsebevaeliggelsen oplevet en ny vaeligkkelse Hvor der var ca 146 millioner

pinsekirkekristne i 1986 er der hele 523 millioner i 2002 To tredjedele af dem bor i Afrika

Latinamerika Asien og Oceanien I Europa er der omkring aringrtusindskiftet 375 millioner

mennesker i pinsebevaeliggelsen som dog kun i fem lande har mere end 1 procent af befolkningen

som medlemmer nemlig i Norge Sverige Finland Bulgarien og Rumaelignien Sidstnaeligvnte har det

54

hoslashjeste antal nemlig omkring 500000 Andre hoslashje medlemstal ses i Rusland (400000) Ukraine

(400000) Italien (400000) og Storbritannien (300000)

Ogsaring i nye staeligrke oslashkonomier som Indien og Kina stormer pinsebevaeliggelsen frem Succesen skyldes

formentligt at pinsebevaeliggelsens tro er let tilgaeligngelig og ofte tilpasset den lokale kultur og

tradition Men det staeligrke faeligllesskab tydelige leveregler og de umiddelbart tilgaeligngelige religioslashse

oplevelser er faeligllestraeligk paring tvaeligrs af de geografiske skel Derfor er det let at vaeligre rdquobegynderrdquo i

kirken hvad enten man konverterer fra en anden religion revurderer en medfoslashdt kristendom eller

bliver troende for foslashrste gang i sit liv

Den danske Pinsekirke

Den danske pinsekirke staringr paring skuldrene af to historiske stroslashmninger Den foslashrste opstod hos

overklassen i slutningen af 1600-tallet hvor de adelige baringde havde uddannelsesniveau og tid til

eftertaelignksomhed Det foslashrte til fromhedsbevaeliggelsen senere kaldet pietismen (piu = from) der

kendes ved en straeligben efter personlige religioslashse erfaringer med et aktivt boslashnsliv inderlighed og

mysticisme Pietismen er et overklassefaelignomen men den anden stroslashmning der senere kaldes den

store nordiske vaeligkkelse opstod hos underklassen i slutningen af 1800-tallet Fiskere og boslashnder

oplevede gennemgribende sociale oslashkonomiske og politiske forbedringer og det spirende demokrati

betoslashd at kirkens magt blev reduceret Den missionske vaeligkkelse der opstod i midten af 1900-tallet

kan paring den maringde ses som folkets religioslashse reaktion paring en fremvoksende sekularisering

Skuespillerinden Anna Larssen Bjoslashrner var med til at introducere pinsebevaeliggelsen ved

opsigtsvaeligkkende vaeligkkelsesmoslashder paring Trianglen i Koslashbenhavn Den foslashrste egentlige pinsemenighed

var Filadelfia-menigheden i Koslashbenhavn Den naeligste kirke blev dannet i 1912 i Lyngby og den

eksisterede helt frem til 1993 Her fusionerer den med Pinsekirken Koslashbenhavn Den aeligldste

eksisterende Pinsekirke er Evangelieforsamlingen i Koslashbenhavn der blev grundlagt i Zinsgade i

1919 Ogsaring i dag sker det at kirker med faeliglles pinsekirkeligt fundament slaringr sig sammen For

eksempel opstod Citykirken i Aarhus i 2010 som en fusion mellem tre Aarhus-kirker nemlig

Pinsekirken Apostolsk Kirke og Frikirken ved Runddelen

Da pinsekirkemenighederne i Danmark er frikirker skal de vaeligre oslashkonomisk selvforsoslashrgende Som

en slags kontingent betaler mange medlemmer en tiendedel af deres indkomst til kirken (tiende)

Praeligsternes loslashn betales saringledes ogsaring ud af kirkens egen lomme og mange af kirkens medlemmer

arbejder frivilligt for kirkens daglige virke og mission

Hjemmesiden wwwpinsekirkedk er en samlende hjemmeside for over 50 af

pinsekirkemenighederne i Danmark Men der er ogsaring andre pinseinspirerede frikirker der vaeliglger at

vaeligre helt selvstaeligndige Ogsaring andre kristne trossamfund har meget til faeliglles med pinsekirkerne som

feks Baptistkirken Metodistkirken og Apostolsk Kirke Baptistkirken grundlagdes i begyndelsen

af det 18 aringrhundrede Metodistkirken i det 19 aringrhundrede og Apostolsk Kirke og Pinsekirken

kom til i begyndelsen af det 20 aringrhundrede Alle soslashger at laeliggge vaeliggt paring et bevidstgjort trosliv med

Bibelen som gaeligldende norm

55

Medlemstallet for pinsekirkemenighederne i Danmark er ca 5100 og har vaeligret ret stabilt i mange

aringr Kirken har saringledes undgaringet den nedgang som for eksempel folkekirken har oplevet men har til

gengaeligld slet ikke haft del i den fremgang som pinsebevaeliggelsen har haft i blandt andet Afrika og

Latinamerika


Kirkerummet

Kirkerummet er typisk indrettet uden alter men med en scene der har en flytbar talerstol Op til

scenen er der ofte lave trappetrin der dels anvendes som knaeligfald ved boslashn dels goslashr det let for

menigheden at deltage paring scenen Pinsekirkemenighederne bruger pop- rock- og gospel-inspireret

lovsang hvis tekster vises paring storskaeligrm Man staringr ofte op og synger mens man sidder ned under

talerne

Boslashn

I en pinsekirkemenighed beder man med opad- eller fremadvendte haringndflader Nogle gange kan det

ogsaring vaeligre med den ene eller begge arme rakt op over hovedet eller fremad Ofte ser man ogsaring

lukkede oslashjne og ansigter vendt mod himlen Det er anderledes end man typisk ser det i for

eksempel folkekirken og den katolske kirke hvor man ofte beder med boslashjet nakke og haelignderne

foldet

Naringdegaver

Pinsekirken trosgrundlag er karismatisk rdquoCharismardquo er graeligsk og betyder naringdegave og man tror paring

at alle mennesker kan modtage naringdegaver Naringdegaverne kan feks vaeligre evnen til at helbrede at

bede for andre at tro at profetere og at tale i tunger Ogsaring evnen til at vaeligre viacutes og at kunne tale

kundskabsord opfattes i Pinsekirken som naringdegaver fra Gud

Bibelen

Bibelen er den eneste bog man som pinsekirkekristen behoslashver for at kunne udleve sin tro Man tror

paring at Bibelen er Guds eget ord der blot er nedskrevet af mennesker Derfor opfattes Bibelens ord

ogsaring som et tidloslashst grundlag for hvordan man skal leve sit liv Pinsekirken er oftest imod abort den

ser homoseksualitet som en synd og man tror paring at Jesus kommer igen og tager alle frelste med sig

til sit rige

Daringb

Man anvender ikke barnedaringb men barnevelsignelse i pinsekirken Til gengaeligld har man voksendaringb

eller troendes daringb naringr den enkelte selv oslashnsker at erklaeligre sit tilhoslashrsforhold til Gud En anden central

daringb er Aringndsdaringben eller Helligaringndens daringb der i nogle grene af pinsekirken ses som tegn paring

Helligaringndens manifestation i den enkelte hvilket for eksempel kan komme til syne i form af

tungetale

56

Kontakt

Pinsekirkerne i Danmark

httpwwwpinsekirkernedkkontakt

Litteratur

ldquoChina Christian Councilrdquo Tilgaeligngelig paring

httpwwwoikoumeneorgenmember-churchesregionsasiachinachina--christian-councilhtml

(besoslashgt 10 februar 2011)

Enquist Per Olov

2001 Lewis rejse Samlerens Forlag Koslashbenhavn

Kuumlhle Lene amp Henrik Reintoft Christensen (red) Religion i Danmark 2011 En e-aringrbog fra

Center for SamtidsReligion Aarhus Universitet Tilgaeligngelig paring

httpsamtidsreligionaudkreligion-i-danmark2011 (besoslashgt 15 december 2011)

rdquoLokalhistorie Apostolsk kirke i Lyngbyrdquo Tilgaeligngelig paring

httphistorieapkldkindexphpid=10ampsid=3ampprint=print (besoslashgt 2 maj 2011)

Robbins Joel

2004 ldquoThe Globalization of Pentecostal and Charismatic Christianityrdquo Annual Reviews of

Anthropology 33 117-143

Stefansson Finn amp Asger Soslashrensen (red)

1998 Gyldendal Religionsleksikon ndash ReligionLivsanskuelse Nordisk Forlag AS Koslashbenhavn

Woodhead Linda amp Paul Heelas

2000 Religion in Modern Times Blackwell Publishing Ltd Oxford

57

Metodistkirken i Danmark

Af Pia Andersen

Metodistkirken i Danmark er en kristen evangelisk frikirke med tretten lokale menigheder spredt

rundt om i Danmark Som frikirke staringr Metodistkirken helt uden for folkekirken Den har et andet

bekendelsesgrundlag end folkekirken og den er oslashkonomisk uafhaeligngig af staten Metodistkirken i

Danmark er dannet paring baggrund af en engelsk fromhedsbevaeliggelse som opstod 1700-tallet og som

siden har udviklet sig til et globalt kirkenetvaeligrk under navnet United Methodist Church

Metodistkirken i Danmark laeliggger stor vaeliggt paring at fremme en from levemaringde igennem et

disciplineret og metodisk trosliv

Metodismens opstaringen

Metodismen opstod i midten af 1700-tallet blandt studerende paring Oxford Universitet i England som

en vaeligkkelsesbevaeliggelse inden for den anglikanske kirke Bevaeliggelsen reagerede imod den engelske

statskirke som man mente ikke aktivt formaringede at fremme de kristne dyder i befolkningen

Hovedfigurerne inden for bevaeliggelsen var broslashdrene John og Charles Wesley hvor saeligrligt John

Wesleys teologi blev bevaeliggelsens grundsten John Wesley haeligvdede at mennesket havde en fri

vilje som skulle bruges aktivt til at fremme en personlig tro som middel til frelse og til at arbejde paring

at fuldende det fromme liv Troen blev sat i centrum og man mente at et menneske ville blive frelst

alene ved tro og ikke paring grund af gode gerninger Igennem troen ville mennesket kunne udvikle sig

saring troen ogsaring aktivt kunne komme til udtryk i handling

Da de nordamerikanske kolonier frigjorde sig fra England i 1776 medfoslashrte det at den foslashrste

selvstaeligndige metodistkirke blev stiftet i USA i 1784 En eksplosiv vaeligkst gjorde metodismen til

USArsquos stoslashrste kirkesamfund frem til 1920rsquoerne hvor baringde den baptistiske og den romersk-katolske

befolkning voksede sig stoslashrre Mens den britiske metodisme primaeligrt blev udbredt inden for de

britiske kolonier medvirkede amerikansk metodisme til etableringen af metodistkirker over hele

verden Metodistkirken er i dag registreret i mere end 130 lande og disse grupperinger er samlet

under kirkenetvaeligrket United Methodist Church (UMC) Den Forenede Metodistkirke Paring

verdensplan er den et af de stoslashrste protestantiske kirkesamfund med omkring 80 millioner

medlemmer

Metodister i Danmark

Da danske immigranter i 1800-tallet rejste til Amerika blev nogle af dem engageret i

Metodistkirken blandt andre Christian Willerup som i USA blev uddannet og ordineret som

metodistpraeligst Christian Willerup vendte hjem til Danmark i midten af 1800-tallet og oprettede i

1858 den foslashrste metodistmenighed i Koslashbenhavn I1866 blev Metodistkirken et anerkendt religioslashst

trossamfund

58

Metodistkirken i Danmark har i dag omkring 2000 medlemmer fordelt paring tretten lokale

menigheder Kirkens oslashverste nationale myndighed er aringrskonferencen der ledes af biskoppen og

som bestaringr af landets praeligster samt et medlem fra hver menighed Hvert fjerde aringr afholdes

generalkonference i USA hvor demokratisk valgte repraeligsentanter deltager Formaringlet med den

internationale generalkonference er blandt andet at diskutere og revidere Metodistkirkens sociale

principper

Kirken har et stort socialt-diakonalt arbejde i Koslashbenhavn kaldet Centralmissionen og den driver en

raeligkke sociale institutioner plejehjem og ungdomsskoler Samtidigt har den danske metodistkirke i

over 100 aringr drevet mission i Congo Metodistkirken har desuden et stort oslashkumenisk engagement og

arbejder saringledes paring at fremme forstaringelsen mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund

Metodismen skelner mellem to slags medlemskaber Forberedende medlemskab (doslashbte

medlemmer) og fuldt medlemskab (bekendende medlemmer) Sidstnaeligvnte opnarings ved at man

offentligt i menigheden bekraeligfter sin daringb og tilslutter sig kirkens laeligre og ordninger Et saeligrligt

kendetegn ved Metodistkirken i Danmark er dens store engagement i gospelmusik Flere af de

danske metodistmenigheder har egne gospelkor som bruges under gudstjenesterne og ved sociale

lejligheder


Metodistkirken laeliggger saeligrlig vaeliggt paring vaeligkkelsen og paring det personlige aringndelige kristenliv og

forholdet til Gud Dette kommer til udtryk i metodisternes ide om helliggoslashrelse som refererer til at

et menneske ved Guds hjaeliglp kan omdannes og blive et nyt kristent menneske Helliggoslashrelsen

bevirker at alle syndige motiver i menneskets tanker forsvinder og erstattes af kaeligrlighed der

herefter laeliggges til grund for fremtidige gerninger og handlinger Helliggoslashrelsesprocessen forstarings alt

i alt som en aringndelig og etisk modning af det enkelte menneske For metodister forstarings den

personlige bekendelse af troen som et afgoslashrende vendepunkt i den enkeltes liv

Kontakt

httpwwwmetodistkirkendkkontakt

httpwwwumcorg (The United Methodist Church)

httpwwwumc-neorg (Metodistkirken i Nordeuropa)

LitteraturKarlsen Finn Braeligstrup

2000 Den danske Metodistkirkes historie Hoslashjbjerg Kureacuter Forlaget

Fibiger Marianne C Qvortrup

2004 Religioslashs mangfoldighed En kortlaeliggning af religion og spiritualitet i Aringrhus Systime Aarhus

59

Hedegaard Anne

2005 rdquoHimmel og Jordrdquo Maringnedsmagasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Boslashrne- og

Ungdomsforbund 3 12 aringrgang


2011 Religion i Danmark 2011 En e-aringrbog fra Center for Samtidsreligion Aarhus Universitet


Molland Einar

1976 Kristne kirker og trossamfund Koslashbenhavn G E C Gad

Mortensen Viggo

2005 Kristendommen under forvandling Pluralismen som udfordring til teologi og kirke i

Danmark Aarhus Forlaget Univers

Nielsen Robert

1974 rdquoMetodistkirkenrdquo i Peder Hoslashjen et al (red) Kristenhedens kirkesamfund ndash tradition og

opbrud Fremad Koslashbenhavn

Nielsen Robert

1991 Missionshistorie Den danske Metodistkirkes bidrag til ydre mission Kureacuter Forlaget

Hoslashjbjerg



(red) Religion i Danmark 2010 En e-aringrbog fra Center for Samtidsreligion Aarhus Universitet s

127-131 Tilgaeligngelig paring httpsamtidsreligionaudkreligion-i-danmarkrel-aarbog10 (besoslashgt 15

december 2011)

Rasmussen Joslashrgen

1988 Helhjertet kristendom Udgivet af Metodistkirkens Evangelisationsudvalg

Raun Iversen Hans amp Morten Thomsen Hoslashjsgaard

2005 Gudstro i Danmark ANIS Frederiksberg

Thaarup Joslashrgen

1998 Metodismen ndash et kirkesamfund og et helhedssyn paring livet Kureacuter Forlaget Hoslashjbjerg

Vejrup Nielsen Marie Joslashrn Borup amp Lene Kuumlhle (red)



2011)

60

Vejrup Nielsen Marie amp Lene Kuumlhle (red)



2011)

Vaumlxby Hans

1994 Ritual for Metodistkirken Udgivet af Metodistkirken i Danmark

61

Morsoslash Frimenighed


Morsoslash Frimenighed er et kristent trossamfund med roslashdder i 1800-tallets grundtvigske vaeligkkelser

Arbejdet med at etablere menigheden begyndte i midten af det nittende aringrhundrede og i dag har

den omkring 1600 medlemmer Som frimenighed er Morsoslash Frimenighed ikke forpligtet paring de

samme regler som menigheder der hoslashrer ind under folkekirken Saringledes er det blandt andet muligt

at ansaeligtte en praeligst der ikke er ordineret af en biskop Medlemmerne af Morsoslash Frimenighed

betaler ikke kirkeskat men afholder til gengaeligld selv alle udgifter til personalets loslashnninger drift af

bygninger etc Daringbs- og konfirmationsritualerne adskiller sig paring visse punkter fra de tilsvarende

ritualer i folkekirken men derudover er trossamfundet paring linje med folkekirken hvad angaringr teologi

og religioslashs praksis

Pietismen var inspirationskilde

Morsoslash Frimenighed udspringer af den kristne bevaeliggelse pietismen der opstod i slutningen af 1600-

tallet i Tyskland Ophavsmanden til pietismen var den tyske praeligst Spener der mente at den

lutherske kirke traeligngte til at blive fornyet gennem fokus paring den enkeltes fromhed (paring latin pietas

hvilket har givet navn til bevaeliggelsen) Spener opfordrede til at kristne skulle moslashdes ogsaring uden for

kirken hvor de selv skulle studere Bibelen under vejledning af en praeligst Desuden oslashnskede Spener

at reformere baringde praeligstestanden og den teologiske undervisning idet han mente at der var for

meget fokus paring retorik frem for laeligsning og forstaringelse af Bibelen En praeligsts primaeligre opgave burde

ifoslashlge Spener vaeligre at foregaring sin menighed med et godt eksempel paring et kristent liv Som rollemodel

og ved at udlaeliggge Bibelen for menigheden skulle praeligsten saringledes opfordre og inspirere til en

personlig fromhed og tro

I pietismens tidlige aringr var Universitetet ved Halle af saeligrlig vigtighed idet Spener fik stor

indflydelse paring den teologiske undervisning paring stedet Den ledende person i dette arbejde blev

August Hermann Francke der indtil da havde undervist i graeligsk og hebraisk men herefter overtog

undervisningen i laeligsning og tolkning af Biblen Der opstod snart konflikter med den etablerede

lutherske kirke skoslashnt pietisterne selv fastholdt at de ogsaring tilhoslashrte den samme kirke Modstanderne

mod pietismen skrev forskellige anklageskrifter som blandt andre Spener forsoslashgte at tilbagevise

Disse uoverensstemmelser bremsede dog ikke pietismens fremvaeligkst

Efter Speners doslashd i 1705 blev pietismen delt i flere forskellige retninger med udgangspunkt i

henholdvis Halle Wuumlrrtemberg og Hernhutt Hernnhutismen er den der har haft stoslashrst indflydelse i

en dansk kontekst Denne gren af pietismen opstod i 1720rsquoerne hvor en menighed kaldet

Broslashdremenigheden opfoslashrte landsbyen Hernnhut (der kan oversaeligttes til rdquounder Herrens varetaeliggtrdquo

eller rdquoparing vagt for Herrenrdquo) Det var Grev Nicolaus Ludwig von Zinzendorf der ejede jorden som

landsbyen blev bygget paring I 1731 rejste Zinzendorf til Koslashbenhavn hvor han gennem samtaler med

kong Christian VI og dronning Sofie Magdalene introducerede hernnhutismen i Danmark Dette

62

foslashrte til at der blev sendt herrnhutistiske missionaeligrer til de danske kolonier i Dansk Vestindien i

1732 og Groslashnland i 1733

Fra valgmenighed til frimenighed

Inspireret af pietismen og herrnhutismen opstod der i 1800-tallets Danmark bevaeliggelser af laeliggfolk

der kritiserede praeligstestanden for at vaeligre for rationalistisk Skoslashnt Grundtvig ikke selv var tilhaelignger

af disse vaeligkkelsesbevaeliggelser forsvarede han dem ud fra et princip om kirkelig frihed Efterharingnden

voksede den gensidige sympati mellem Grundtvigs tilhaeligngere og vaeligkkelsesbevaeliggelserne i en

saringdan grad at da vaeligkkelsesbevaeliggelsen blev delt i to blev den ene kaldt Grundtvigianismen (den

anden er Indre Mission)

Foslashr 1868 var der en raeligkke love der forhindrede at man kunne etablere en valgmenighed hvilket

der var udbredt utilfredshed med I 1849 blev Grundloven aeligndret og i 1855 blev det muligt at loslashse

sognebaringnd saring alle selv kunne beslutte hvilken praeligst og kirke man ville vaeligre tilknyttet Den

formelle ret til at oprette en valgmenighed kom med valgmenighedsloven i 1868 Det var tilhaeligngere

af den grundtvigske vaeligkkelsesbevaeliggelse der med Peter rdquoSkraeligppenborgrdquo Larsen og Kresten Kold i

spidsen paringbegyndte etableringen af Morsoslash Valgmenighed Inden lovaeligndringerne havde man startet

en friskole og en hoslashjskole men i 1869 besluttede man at bygge sin egen kirke Den stod faeligrdig i

1871 og fik det foslashlgende aringr navnet Ansgarskirken Menigheden var i hastig vaeligkst og voksede fra

233 medlemmer i 1871 til omkring 700 i 1883

Skoslashnt menigheden selv maringtte vaeliglge sin praeligst skulle denne dog stadig godkendes af den kirkelige

oslashvrighed der ved hjaeliglp af den lokale provst og biskop holdt opsyn med menigheden Paring dette

tidspunkt var det ikke tilladt for et barn der ikke var blevet konfirmeret at garing til alters men

menighedens praeligst Rasmus Lund gav alligevel i tre forskellige situationer nadveren til boslashrn Paring

grund af denne og andre uoverensstemmelser hvor problematikken omkring nadverteologien stod

helt centralt afskedigede biskoppen i 1883 Rasmus Lund Dette foslashrte til at menigheden samme aringr

aeligndrede status fra valg- til frimenighed Hermed var menigheden ikke laeligngere underlagt

biskoppens autoritet men praeligsten mistede samtidig befoslashjelser til at holde vielser begravelser og

gudstjeneste med altergang Det sidste blev tilladt i 1901 mens menighedens praeligst foslashrst fik

mulighed for at foretage en gyldig vielse i 1970

Frimenigheden har indtil videre haft otte forskellige praeligster Den sidste der blev ansat i 2010

hedder Hanne Dahl og er trossamfundets foslashrste kvindelige praeligst I dag har menigheden omkring

1600 medlemmer hvoraf de fleste bor paring Mors Morsoslash Frimenighed driver ud over kirken ogsaring den

tilknyttede kirkegaringrd og et plejehjem ved navn Ansgarshjemmet med plads til 48 beboere

Trossamfundet er medlem af Foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder Morsoslash

Frimenighed har fungeret som baggrund for oprettelsen af andre frimenigheder omkring Limfjorden

heriblandt Traelignstrup ndash Farsoslash Frimenigheder og Klim Valgmenighed (oprindelig Klim

Frimenighed)

63


Som frimenighed er Morsoslash Frimenighed ikke en del af folkekirken og saringledes heller ikke forpligtet

paring de samme regler Det er blandt andet muligt at vaeliglge en praeligst der ikke er blevet ordineret af en

biskop eller er udannet teolog Alle valg- og frimenigheder under Foreningen af grundtvigske valg-

og frimenigheder bekender sig dog til samme trosbekendelse som folkekirken

Medlemmer af Morsoslash Frimenighed betaler ikke kirkeskat men skal derimod selv afholde alle

udgifter i forbindelse med menighedens arbejde herunder loslashn til personalet (ogsaring praeligsten)

vedligeholdelse af bygninger osv Hvor meget hvert enkelt medlem skal betale afgoslashres af

vedkommendes situation Der er fire forskellige kategorier som man kan blive placeret i Det er

mest almindeligt at et medlem som minimum betaler 11 procent af den skattepligtige indkomst

Boslashrn af medlemmer regnes for selvstaeligndige medlemmer fra de er 16 aringr med mindre de selv melder

sig ud

Paring de fleste punkter der vedroslashrer teologi og religioslashs praksis er Morsoslash Frimenighed paring linje med

folkekirken idet mange af de regler der udgjorde baggrunden for menighedens stiftelse og

uoverensstemmelse med folkekirken i dag er blevet afskaffet Eftersom det var

konfirmationsteologien der oprindeligt var aringrsagen til at menigheden blev en frimenighed

adskiller praksis i forbindelse med konfirmation sig dog fra folkekirkens konfirmationsritual

Saringledes er det den enkelte familie der selv vaeliglger datoen for konfirmationen Under selve

konfirmationen garingr konfirmanden til alters sammen med resten af sin familie Her laeligser praeligsten en

kort velsignelse men der finder ingen tilsposlashrgsel sted

Daringbsritualet er ogsaring lidt anderledes end det tilsvarende ritual i folkekirken Ritualet i Morsoslash

Frimenighed foregaringr i fremsaeligttende form hvilket vil sige at praeligsten laeligser hele trosbekendelsen

foslashr hun sposlashrger om barnet vil doslashbes paring denne tro Derudover er ogsaring den gamle lutherske bede-

bankeboslashn inkluderet i ritualet i en moderne omskrivning Denne boslashn udspringer af

Matthaeligusevangeliet kapitel 7 vers 7 hvor der staringr rdquoBed saring skal der gives jer soslashg saring skal I finde

bank paring saring skal der lukkes op for jerrdquo Bede-bankeboslashnnen bliver ikke laeligngere brugt i folkekirkens

daringbsritual men har vaeligret inkluderet heri foslashr i tiden

Kontakt


Praeligst Hanne Dahl

Praeligstbrovej 347

Oslashster Joslashlby

7950 Erslev

Tlf 97 74 10 14

httpwwwmorsoefrimenigheddk

64

Litteratur

Fibiger Johannes og Gerd Luumltken

2010 Litteraturens veje Systime

rdquoOm herrnhutisme i Danmarkrdquo

httpwwwensureorgChristiansfeldtourpagesfoundation_dkhtm (besoslashgt 10 oktober 2011)

rdquoOm pietismens historierdquo

httpwwwccelorgccelschaffencyc09pietismhtmlpietism-p671 (besoslashgt 10 oktober 2011)

65

Odder frimenighed

Af Pia Andersen

Odder frimenighed er en evangelisk-luthersk frimenighed beliggende i Odder midtby Som

frimenighed er det en menighedsdannelse uden for folkekirken men den har det samme

bekendelsesgrundlag som folkekirken Menighedens struktur organisation og oslashkonomi er

selvstaeligndig Odder frimenighed betegner sig selv som en karismatisk menighed hvilket vil sige at

den laeliggger vaeliggt paring Gud via Helligaringnden handler og griber ind i det enkelte menneskes dagligdag

Et karismatisk udgangspunkt

Den karismatiske bevaeliggelse opstod i USA i begyndelsen af 1900-tallet Den er en tvaeligrkirkelig

kristen fornyelsesbevaeliggelse der begyndte blandt medlemmer af pinsebevaeliggelsen men i loslashbet

1960rsquoerne spredte den sig til de romerskkatolske og protestantiske kirker i USA Bevaeliggelsen tager

sit navn fra det graeligske ord karisma som betyder gave og refererer til det at erfare og bruge

Helligaringndens naringdeskraft som det bliver beskrevet i Foslashrste Korinterbrev kapitel 12

Den karismatiske bevaeliggelse er karakteriseret ved sin brug af tungetale (eller glossolalia)

helbredelse gennem boslashn og haringndsparinglaeligggelse samt profeti Gudstjenesterne laeliggger vaeliggt paring boslashn

tilbedelse af Gud lovsang og dans Salvelse af syge med olie er ogsaring ofte en del af gudstjenesten

For de karismatiske menigheder er det ikke laeligren der er i centrum men erfaringer forstaringet som

levende og personlige erfaringer med Gud igennem tilegnelsen af Helligaringndens naringdegaver

Den danske baggrund

Omkring 1970 kom den karismatiske bevaeliggelse til Danmark Dens anliggender var ikke nye i

dansk kirkeliv og forhistorien var med til at bestemme bevaeliggelsens modtagelse Foslashrst og fremmest

havde de amerikanske og engelske vaeligkkelser allerede i 1880rsquoerne inspireret til en praktisering af

helbredelser og opfordring til tvaeligrkirkeligt samarbejde Oxfordbevaeliggelsen som kom til Danmark i

1930rsquoerne var blandt andet med til at forberede det danske kirkeliv paring den karismatiske boslashlge Her

laeligrte man folk om Aringndens tale i den rdquostille timerdquo guddommelig naringde igennem personlig erfaring

og ideen om rdquomoralsk oprustningrdquo Imidlertid var dansk teologi i disse aringr staeligrkt praeligget af

Tidehvervs-bevaeliggelsen og Karl Barth som afviste betydningen af personlige foslashlelser og erfaringer

Der var derfor ogsaring mange der reagerede med staeligrk afstandtagen til Oxfordbevaeliggelsen og mange

moslashdte den nye karismatiske bevaeliggelse med samme skepsis

I 1980rsquoerne blev karismatikerne mere opmaeligrksomme paring deres egen konfessionelle arv Hvor

1970rsquoerne kan opfattes som det eksperimenterende og graelignseoverskridende aringrti var 1980rsquoerne

generelt mere konservativt I Norge organiserede man i 1977 Oase-bevegelsen som var en bevidst

luthersk udgave af den karismatiske bevaeliggelse En raeligkke danske folkekirkepraeligster ville ogsaring

herhjemme goslashre noget tilsvarende og man tog midt i 1980rsquoerne kontakt til ligesindede i de

eksisterende kirkelige bevaeliggelser Den karismatiske floslashj dannede i 1989 Dansk Oase paring luthersk

66

grund som en saeligrlig bevaeliggelse i dansk kirkeliv Dansk Oase er siden vokset til et netvaeligrk af

menigheder og kristne faeligllesskaber hvoraf Odder Frimenighed er eacuten af dem

Frimenighedsordningen opstod i koslashlvandet paring oplysningstiden og var i hoslashj grad inspireret af N F

S Grundtvigs frihedstanker omkring samfundet og kirken I 1825 gjorde han den rdquomageloslashse

opdagelserdquo at trosbekendelsen fadervor og nadveren var de autentiske kilder for Guds ord frem for

Bibelen selv og paring den overbevisning startede han kampen for kirkelig frihed i 1830rsquoerne Som en

del af denne kamp argumenterede han for den enkeltes frihed til at knytte sig til en anden praeligst end

sin sognepraeligst

Endvidere muliggjorde Grundloven i 1849 religioslashse samfund uden for folkekirken Og loven om

Sognebaringndsloslashsningen i 1855 og Valgmenighedsloven i 1868 medfoslashrte at folkekirkelige

medlemmer kunne danne egne menigheder og vaeliglge deres egen praeligst uden at skulle udtraeligde af

folkekirken Dette resulterede i at flere og flere kredse oslashnskede deres egen menighed og i 1883

blev den foslashrste egentlige frimenighed dannet paring Mors Siden blev mange frimenigheder dannet

Eftersom det var Grundtvig der lagde kimen til frimenighedernes skabelse kaldte disse menigheder

sig for grundtvigske menigheder de foslashrste 100 aringr I dag er cirka 3500 danskere medlem af en

frimenighed som typisk er en del af en stoslashrre forening eller netvaeligrk De tre stoslashrste af disse er

Foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder Dansk Oase og Luthersk Mission

Odder frimenighed blev dannet den 21 august 1996 Den opstod som reaktion paring at den lokale

folkekirke ikke kunne rumme de oslashnsker og behov som en gruppe af kirkegaeligngerne efterspurgte

De oslashnskede en kirke med en mere uformel og afslappet form som havde plads til folk i alle aldre

og hvor man kunne moslashdes alle ugens dage Den nystartede menighed holdt i begyndelsen deres

samlinger i forskellige lokaler i byen men i 2002 tog de et pakhus i brug som fast

gudstjenestelokale I 2006 holdt menigheden 10 aringrs jubilaeligum og samme aringr blev en bygning i

Odder midtby koslashbt og renoveret til cafeacute og aktivitetshus for kirken Frimenigheden har i dag

omkring 155 medlemmer Gudstjenesterne afholdes hver anden soslashndag under ledelse af

menighedens praeligst Foruden gudstjenesterne bliver der hver uge afholdt arrangementer for baringde

boslashrn og voksne i menighedens aktivitetshus


Som de fleste andre karismatiske menigheder er det kendetegnende for Odder frimenighed at man

mener Bibelen grundlaeligggende kan vejlede i livets store sposlashrgsmaringl og man har generelt ikke en

historisk-kritisk distance til den bibelske tekst Det karismatiske kommer til udtryk paring forskellig vis

i menigheden Man bestraeligber sig paring at anvende de forskellige naringdegaver der omtales i Det Nye

Testamente herunder tungetale profeti og boslashn for syge Gudstjenesterne betoner tilbedelsen af Gud

gennem sang dans og andre kropslige udtryk Endelig laeliggger menigheden ogsaring vaeliggt paring at man via

Helligaringnden kan opleve og erfare Gud i sin dagligdag

67

Kontakt

Odder Frimenighed

Rude Havvej 11

8300 Odder

Tlf 86 54 36 04

E-mail sekretariatodderfrimenigheddk

httpwwwodderfrimenigheddk

Litteratur

Ford J Massyngberde

1970 The Pentecostal Experience Paulist Press Paramus N J







2011)

rdquoN F S Grundtvigrdquo in Undervisningsministeriets Demokratikanon 2008

httppubuvmdk2008demokratikanonkap16html (besoslashgt 9 august 2011)




2011)

Poloma Margaret M

1982 The Charismatic Movement Is There a New Pentecost Twayne Publishers Boston

Quebedeaux Richard

1976 The New Charismatics The Origins Development and Significance of Neo-Pentecostalism

Doubleday Garden City N Y



(red) Religion i Danmark 2010 En e-aringrbog fra Center for SamtidsReligion Aarhus Universitet s


december 2011)

68

Rasmussen Tarald og Einer Thomassen

2002 Kristendommen En historisk innfoslashring Universitetsforlaget

Robey Steve amp Steve Rabey

1999 Revival in Brownsville Pensacola Pentecostalism and the Power of American Revivalism

Thomas Nelson Nashville Tenn

Samarin William J

1972 Tongues of Men and Angels Macmillan New York

69

Syvende-dags Adventistkirken Danmark

Af Astrid Tyrsted

Syvende Dags Adventistkirken er et kristent trossamfund med afdelinger over naeligsten hele verden

Trossamfundet blev etableret i 1863 i USA og har sit ophav i den amerikanske baptistpraeligdikant

William Miller og hans forudsigelser om Jesu genkomst I 1872 kom trossamfundet for foslashrste gang

til Danmark med bladet Adventist Tidende som vakte interessen i landet John Gottlieb Matteson

stifter og redaktoslashr af bladet kom til Danmark i 1877 og aringret efter blev den foslashrste danske

adventistmenighed etableret I dag er Syvende Dags Adventistkirken en protestantisk frikirke i

Danmark med cirka 2460 medlemmer paring landsplan Adventisterne tilslutter sig den kristne tro og

anerkender kun Bibelen som deres trosgrundlag Centralt for adventisternes tro og praksis er deres

tro paring Jesu snarlige genkomst vaeliggtlaeliggningen af den personlige frelse og helligholdelsen af

loslashrdagen kendt fra joslashdedommen som sabbatten

Amerikansk oprindelse

Syvende Dags Adventistkirken er udsprunget af den amerikanske Baptistkirke og blev stiftet i USA

i 1863 Trossamfundet opstod paring baggrund af en raeligkke religioslashse vaeligkkelser som fandt sted i aringrene

1820-1840 i baringde USA og Europa Mange af disse havde Jesu genkomst som et vigtigt tema

William Miller (1782-1849) var baptistpraeligdikant og blev en del af disse vaeligkkelser Gennem

bibelstudier fandt han frem til at Jesu genkomst skulle finde sted i 1843-1844 Han praeligdikede sit

budskab for foslashrste gang for en baptistmenighed i 1831 og i aringrene derefter praeligdikede Miller sit

budskab for mange forskellige menigheder Hans forudsigelse vandt en del tilhaeligngere frem til

1844 men da profetien aldrig gik i opfyldelse blev vaeligkkelsen mere eller mindre oploslashst igen Miller

og hans tilhaeligngere blev efterfoslashlgende udstoslashdt af Baptistkirken men interessen for laeligren om Jesu

genkomst vedblev at vaeligre til stede blandt flere af hans tilhaeligngere

Det foslashrte til etableringen af Syvende Dags Adventistkirken den 20 maj 1863 ved en

generalforsamling i Battle Creek Michigan USA Generalforsamlingen bestod af William Miller

samt nogle af hans tilhaeligngere og da trossamfundet blev stiftet havde det ca 3500 medlemmer i

USA Navnet Syvende Dags Adventistkirken er valgt paring grund af to grundpiller i kirkens tro

rdquoSyvende Dagsrdquo henviser til helligholdelsen af den syvende ugedag (loslashrdagen) som sabbatten og

rdquoAdventistrdquo kommer af ordet advent som betyder komme og henviser til troen paring Jesu snarlige

genkomst

Trossamfundet voksede i sit ophavsland og via global mission bredte trossamfundet sig til det

meste af verden Efter etableringen begyndte mange enkeltpersoner uofficielt at missionere i baringde

USA og i resten af verden Foslashrst fra 1870rsquoerne blev officielle missionaeligrer sendt uden for USA I

1874 blev de foslashrste missionaeligrer sendt til Europa og John Gottlieb Matteson blev i 1877 sendt til

Skandinavien Missionaeligrerne kom ogsaring til Afrika Australien og New Zealand i aringrene fra 1884-

1887 og fra 1890rsquoerne sendte kirken yderligere missionaeligrer til Sydamerika og store dele af Asien

70

Trossamfundets medlemstal voksede betydeligt med det internationale missionsarbejde Fra 1874 til

1954 steg medlemstallet fra cirka 7000 adventister paring verdensplan til cirka 1 millioner adventister

fordelt paring 11000 menigheder rundt omkring i verden I 2002 talte kirken 47000 menigheder og

omtrent 11 millioner adventister i verden I dag har kirken sit internationale hovedsaeligde i Silver

Spring USA og regnes for at have ca 16 millioner doslashbte medlemmer paring verdensplan

Adventistmission i Danmark

Syvende dags Adventisterne blev kendt i Danmark for foslashrste gang i 1872 med maringnedsbladet

Adventist Tidende som var et blad for de skandinaviske adventister i Amerika Paring opfordring af

nogle interesserede danskere sendte bladets stifter og redaktoslashr John Gottlieb Matteson (1835-1896)

nogle eksemplar til Danmark Matteson kom selv til Danmark som den foslashrste missionaeligr i

Nordeuropa i 1877 Han var af dansk oprindelse og var foslashdt og opvokset paring Langeland men i 1855

var han med sin familie udvandret til USA Efter tilflytningen begyndte han at studere paring en

baptistisk skole i Chicago og blev ordineret til praeligst i 1862 Men allerede i 1863 fik han kendskab

til adventisternes forkyndelse og sluttede sig til dem

Efter Mattesons ankomst til Danmark begyndte han at missionere og foslashlge op paring den interesse som

Advent Tidende havde skabt Den foslashrste adventistmenighed blev stiftet i Alstrup i Vendsyssel i

1878 og bestod paring davaeligrende tidspunkt af 27 medlemmer Samme aringr blev to missionaeligrer sendt til

Danmark for at hjaeliglpe Matteson med at udbrede religionen Matteson fik afgoslashrende indflydelse paring

stiftelsen af Adventistkirken i Danmark men ogsaring i hele Skandinavien Han missionerede i baringde

Norge og Sverige i aringrene frem til 1888 hvor han igen tog tilbage til USA

Det danske medlemstal var stille stigende og flere og flere nyomvendte danskere fortsatte

missionen i Danmark Saeligrligt personer som Knud Brorson (1846-1893) og Sine Renlev (1840-

1906) kom til at spille en rolle i fremkomsten af adventistmenigheder i Danmark I 1880 blev den

foslashrste danske konferens dvs sammenslutning af menigheder i Danmark stiftet og paring davaeligrende

tidspunkt bestod trossamfundet i Danmark af syv menigheder og 91 medlemmer Medlemstallet

fortsatte med at stige og i 2001 skiftede Adventistsamfundet i Danmark navn til Adventistkirken

som vi kender det i dag

I dag er der ca 2460 adventister i Danmark fordelt paring 45 menigheder over hele landet De danske

menigheder er samlet i en national konferens Den danske union Den nationale konferens er en del

af Den Transeuropaeligiske Division som igen er en del af den internationale generalkonferens der

har sit hovedsaeligde i Silver Spring USA Generalkonferensen er trossamfundets oslashverste jordiske

myndighed og den samler alle trossamfundet medlemmer paring tvaeligrs af verden


Adventistkirken er et kristent trossamfund som anerkender Bibelen som det eneste grundlag for

deres tro og praksis Centralt for adventisterne er deres tro paring Jesus som personlig frelser og paring hans

snarlige genkomst Derudover praktiserer adventisterne helligholdelsen af den syvende dag

71

loslashrdagen som ifoslashlge Det Gamle Testamente var hviledagen efter jordens skabelse For at blive

medlem af kirken skal man gennemgaring et saeligrligt daringbsritual som foregaringr ved en neddykning af hele

kroppen i vand

Kontakt

Syvende Dags Adventistkirken Danmark

Postboks 15 Concordiavej 16

2850 Naeligrum

Unionsformand Bjoslashrn Ottesen

E-mail bjornottesenadventistdk

Kontaktoplysninger paring lokale menigheder

httpwwwadventistdkDefaultaspxID=8

Litteratur

rdquoInto Denmarkrdquo

httpwwwadventistworldcomarticlephpid=629 (besoslashgt 6 juni 2011)

Jensen Lars Ulrik

2011 rdquoSyvende Dags Adventistkirkenrdquo

httpwwwkristendomdkartikel266877Kirkeretninger--Syvende-Dags-

Adventistkirkenarticle_page=1 (besoslashgt 6 juni 2011)

Land Gary

1986 Adventism in Amerika William B Eerdmans Publishing Company Grand Rapids Michigan

Pedersen Kaj

2007 Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Dansk Bogforlag

72

JOslashDISKE TROSSAMFUND

Det Mosaiske Trossamfund

Af Andreas Pilekjaeligr

Det Mosaiske Troessamfund er det stoslashrste joslashdiske samfund i Danmark Trossamfundet tilhoslashrer den

ortodokse retning som tilstraeligber at overholde alle Torahens 613 for- og paringbud Alligevel er Det

Mosaiske Troessamfund en enhedsmenighed der favner et bredt spektrum af anskuelser blandt dets

medlemmer fra liberale til ortodokse kulturjoslashder og praktiserende joslashder Det Mosaiske

Troessamfunds oprindelse garingr tilbage til det privilegium som Christian V underskrev den 16

december 1684 hvorved Israel David og Meyer Goltschmit fik tilladelse til at holde joslashdisk

gudstjeneste i deres hus i Koslashbenhavn Med Grundloven af 1849 sikredes religionsfriheden for

joslashderne og Det Mosaiske Troessamfund blev et saringkaldt anerkendt trossamfund Med indvielsen af

synagogen i Krystalgade i Koslashbenhavn i 1833 var de institutionelle rammer for enhedsmenigheden

skabt og synagogen danner den dag i dag udgangspunkt for trossamfundets liv

Udenlandske paringvirkninger

Skoslashnt Det Mosaiske Troessamfund hoslashrer hjemme i Danmark har det i kraft af medlemstilvaeligkst fra

andre lande igennem sin historie indoptaget impulser og tendenser fra forskellige joslashdiske retninger

og kulturer uden for Danmark Grundlaeligggende maring man sige at Det Mosaiske Troessamfund er

praeligget af den ashkenasiske (dvs tyske) joslashdedom En vigtig bevaeliggelse ligeledes fra Tyskland som

satte sine spor i Det Mosaiske Troessamfund var den saringkaldte Reformbevaeliggelse som voksede

frem i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet Den betonede vigtigheden af at joslashder

skulle integreres i det omgivende samfund Bevaeliggelsen var grundlaeligggende en

oplysningsbevaeliggelse og den religioslashse tolerance var her ganske vaeligsentlig

Disse nye ideer stoslashdte paring modstand blandt de ultraortodokse og medfoslashrte splittelse men Frederik

VI stoslashttede reformkraeligfterne og bevaeliggelsen fik en afgoslashrende betydning i Danmark ved at lede op til

Det Joslashdiske Frihedsbrev af 1814 Dette gav joslashder samme ret til erhvervsudoslashvelse som andre

undersaringtter under kongen og blev et vendepunkt for trossamfundet da medlemmerne nu i langt

hoslashjere grad kunne goslashre sig gaeligldende i det danske samfund Samtidig medfoslashrte frihedsbrevet at den

enevaeligldige regering nu paringtog sig at lovgive for trossamfundet Blandt andet blev det bestemt at der

ikke laeligngere skulle skelnes mellem askenasiske (tyske) og sefardiske (spanskportugisiske) joslashder

men at begge grupper var underlagt Det Mosaiske Troessamfund Udviklingen betoslashd at der i

trossamfundet fandt en hoslashj grad af assimilation med det omgivende samfund sted

73

En anden vigtig impuls udefra der har paringvirket trossamfundet er indvandringen af oslashsteuropaeligiske

joslashder Disse taeligller baringde dem der flygtede fra isaeligr pogromerne i Rusland i 1880rsquoerne og 1890rsquoerne

og dem der flygtede fra forfoslashlgelser i Polen omkring 1967 Trods en ikke uvaeligsentlig assimilation

af denne gruppe sidenhen medfoslashrte dette tilskud til den rdquogammeldanskerdquo menighed blandt andet at

jiddisch (joslashdisk kunstsprog udviklet ud fra oslashstpreussisk tysk dialekt) og den joslashdisk oslashsteuropaeligiske

kultur blev genoplivet i trossamfundet Det medfoslashrte dog ogsaring indre spaeligndinger idet flere

gammeldanske joslashder frygtede at denne nye gruppering ville medfoslashre fokus paring forskelle mellem den

joslashdiske minoritet og den ikke-joslashdiske majoritet i landet og saringledes bidrage til antisemitisme

Der er i 2011 ikke laeligngere et levende jiddisch kulturliv i menigheden men der findes stadig et

forbund for polske joslashder under trossamfundet ligesom man for eksempel ogsaring stadig kan hoslashre joslashder

af oslashsteuropaeligisk oprindelse oslashnske hinanden en god sabbat i synagogen med det jiddische udtryk

rdquoGutes Shabbesrdquo

Den dansk-joslashdiske historie

Det Mosaiske Troessamfunds historie garingr tilbage til omkring 1684 og Christian Vrsquos privilegium

Den foslashrste synagoge blev anlagt i et privat hjem i 1732 og den foslashrste rabbiner kom til i 1787 men

kilder angiver at der havde opholdt sig joslashder i den danske konges omraringder allerede omkring aringr

1600 De joslashdiske menigheder oplevede vaeligsentlig diskrimination gennem 1700-tallet men det

joslashdiske frihedsbrev af 1814 blev et vendepunkt for de danske joslashder Selvom en egentlig

religionsfrihed for joslashder foslashrst gennemfoslashrtes med Grundloven var fundamentet for en ligestillet

joslashdisk minoritet lagt i 1814

Vaeligsentligt for trossamfundets udvikling blev den foslashromtalte reformbevaeliggelse og Grundlovens

bestemmelser angaringende trossamfundet som tilstraeligbte en vis rdquoligedannelserdquo med statskirken i

henseende til administration ledelse osv Dette var delvist medvirkende til den assimilationsproces

der allerede var fremskreden i 1800-tallet og som delte vandene i menigheden Sposlashrgsmaringlet var

hvordan man skulle fastholde en joslashdisk identitet og samtidig vaeligre fuldgyldigt medlem af det oslashvrige

samfund Som modreaktion paring assimilationsprocessen broslashd en gruppe ultraortodokse joslashder ud af

menigheden og dannede deres egen menighed ved navn Machsike Hadas (hebraisk rdquoDe der styrker

religionenrdquo)

Den mest skelsaeligttende begivenhed for trossamfundet i dets 300 aringr lange historie (sammen med

oprettelsen af staten Israel i 1948) er nok besaeligttelsen af Danmark i april 1940 af styrker fra Nazi-

Tyskland og joslashdernes flugt til Sverige i oktober 1943 I loslashbet af 14 dage blev omkring 8000 danske

joslashder foslashrt i sikkerhed til Sverige og her levede de danske joslashder og dermed trossamfundet i eksil

indtil befrielsen af Danmark den 5 maj 1945 hvor de atter kunne vende hjem I foraringret 1945

rdquogenopstodrdquo Det Mosaiske Troessamfund paring dansk grund En foslashlge af flygtningelivet blev blandt

andet at de gamle danske joslashdiske slaeliggter og de oslashsteuropaeligiske indvandrere generelt var rykket

taeligttere sammen

I nyere tid har trossamfundet kaeligmpet med faldende medlemstal hvilket er en af de stoslashrste

udfordringer for trossamfundet i dag Der er en overvaeliggt af aeligldre og aeliggteskab mellem joslashder og

74

ikke-joslashder bliver hyppigere og hyppigere Fra et ortodokst synspunkt er det et problem isaeligr hvis en

joslashdisk mand gifter sig med en ikke-joslashdisk kvinde da boslashrnene da ikke vil blive regnet for joslashder

Mange familier der oslashnsker at leve et liv i overensstemmelse med joslashdisk lov i traditionel forstand

har endvidere i loslashbet af de seneste tyve aringr bosat sig i Israel Disse problemer svaeligkker kontinuiteten

og muligheden for at have et vitalt og levende trossamfund I 2004 anerkendtes ligeledes

reformmenigheden Shir HaTzafon (hebraisk rdquoNordens sangrdquo) som trossamfund hvilket har

medfoslashrt at flere liberale medlemmer har forladt Det Mosaiske Troessamfund til fordel for det nye


Det Mosaiske Troessamfund har gennem store dele af sin historie straeligbt efter enhed Denne

enhedsbestraeligbelse skyldes i vid udstraeligkning et oslashnske om ikke at spraelignge menigheden og danne

mindre grupperinger I nyere tid har blandt andet overrabbinerne Marcus Melchior og Bent

Melchior fulgt denne linje Konkret har denne kompromissoslashgende tilgang for eksempel givet sig

udslag i at man for piger har indfoslashrt en Bat Mitsvah-ceremoni (hebraisk rdquodatter af buddetrdquo)

tilsvarende Bar Mitsvah for drenge som skal markere pigernes indgang i de voksnes raeligkker og

som svarer lidt til en kristen konfirmation Dette imoslashdekommer saringledes et oslashnske om flere

synagogale handlinger hvor kvinder aktivt deltager og har mulighed for at markere vigtige

begivenheder i deres livscyklus rituelt

Et andet fremtraeligdende kendetegn ved trossamfundet er selve synagogen i Krystalgade Den er et

vidnesbyrd om joslashdernes nyvundne status efter 1814-anordningen og afspejler tidens officielle oslashnske

om at integrere joslashderne i det danske samfund samtidig med at joslashderne kunne vaeligre sig en ikke-

dansk historie og kultur bekendt Fra officielt dansk hold blev der ligeledes formuleret visse rammer

for liturgien i menigheden i 1823 Grundlaeligggende skulle liturgien indrettes saringledes at hverken

reformvenlige eller mere ortodokse joslashder blev stoslashdt bort Sine steder indrettedes synagogen ogsaring

med henblik paring en vis parallelitet med kirken hvilket igen kan ses som en integrationsbestraeligbelse

Rabbinerens klaeligdedragt og sangenes melodier blev blandt andet ogsaring dannet efter dette sigte

Det joslashdiske doslashgn begynder ved solnedgang aftenen forinden Den ugentlige sabbat begynder derfor

fredag aften og slutter loslashrdag efter solnedgang Paring sabbat formiddag er gudstjenesten saeligrlig festlig

Kantoren (forsangeren) leder gudstjenesten sammen med et kor Gudstjenesten foregaringr paring hebraisk

dog med rabbinerens praeligdiken paring dansk Den centrale del af gudstjenesten indledes med at skabet

med Torarullerne aringbnes Disse ruller er haringndskrevne pergamentruller som indeholder De Fem

Moseboslashger skrevet paring uvokaliseret hebraisk En af Torarullerne bringes ned til forhoslashjningen der er

placeret i forreste del af Synagogerummet Hver sabbat har sin bestemte tekst og i loslashbet af et aringr naringr

man alle fem Moseboslashger igennem Ved denne oplaeligsning kaldes en del mandlige medlemmer op til

Toraen udtaler en velsignelse over den og overvaeligrer oplaeligsningen af en del af ugens tekst

Maeligrkedage markeres ofte saringledes Efter laeligsningen af ugens tekst baeligres Torarullen rundt i

Synagogen af kantoren og saeligttes tilbage paring plads i skabet hvorefter overrabbineren praeligdiker Den

danske praeligdiken er som regel baseret paring ugens tekst fra Moseboslashgerne Praeligdiken afsluttes med

velsignelse af kongehus menighed og staten Israel Efter laeligsning og recitation af yderligere nogle

hebraiske boslashnner slutter gudstjenesten kl 12

75

Kontakt

Det Mosaiske Troessamfund

Krystalgade 12 1sal


httpwwwmosaiskedk

Litteratur

Gelfer-Joslashrgensen Mirjam (red)

1999 Dansk joslashdisk kunst ndash joslashder i dansk kunst Forlaget Rhodos Koslashbenhavn

Katzburg Nathaniel

1972 rdquoOrthodoxyrdquo i Cecil Roth amp Geoffrey Wigoder (red) Encyclopaeligdia Judaica Keter

Publishing House Jerusalem Ltd Jerusalem 1486-1487

Blum Jacques

1972 Dansk ogeller joslashde Nordisk Forlag Koslashbenhavn

Dessauer John et al (red)

1996 Det Mosaiske Troessamfund ndash Det joslashdiske samfund i Danmark Det Mosaiske Troessamfund

Koslashbenhavn

Joslashrgensen Harald (red)

1984 Inden for murene ndash joslashdisk liv i Danmark C A Reitzels Forlag Koslashbenhavn

Melchior Bent

1997 Saring vaeliglg da livet Gyldendal Koslashbenhavn

76

Machsike Hadas

Af Anne Louise Nielsen

Machsike Hadas opstod i 1910 som foslashlge af en rabbinerstrid i Det Mosaiske Troessamfund Striden

var et udtryk for to forskellige fronter i dansk joslashdedom den reformorienterede og den ortodokse

Konsekvensen blev en ny ortodoks menighed Machsike Hadas som i hoslashjere grad forsoslashgte at

efterleve de religioslashse bud og at undgaring assimilation Menigheden kan opfattes som del af en global

ortodoks stroslashmning kaldet Haredi (gudfrygtig) der er en videreudvikling af den ortodokse

modreaktion paring det 18 aringrhundredes reformbevaeliggelser Siden Anden Verdenskrig har antallet af

joslashder i Danmark vaeligret dalende som foslashlge af assimilation og emigration og Machsike Hadas har

som en minoritetsgruppe inden for den joslashdiske minoritet vaeligret taeligt paring at uddoslash

Splittelse i det joslashdiske samfund

Der knytter sig en ganske bestemt historie til grundlaeligggelsen af Machsike Hadas i 1910 i

Koslashbenhavn Da den foslashrste danskfoslashdte overrabbiner David Simonsen i 1902 traringdte tilbage hentede

den joslashdiske menighed i Koslashbenhavn Tobias Lewenstein fra Holland til Koslashbenhavn og han blev

ansat med livsvarig kontrakt Under den ortodokse Lewenstein broslashd en ulmende konflikt mellem en

reformvenlig floslashj og en ortodoksorienteret floslashj ud i fuld flamme Simonsens forgaelignger

overrabbiner A A Wolff havde haringndteret konflikten som en rdquoreformvenlig ortodoksrdquo og

fremskyndet bygningen af en synagoge i Krystalgade i 1833 som et samlingssted Men mange foslashlte

samtidig at Wolff var garinget for vidt i tilnaeligrmelsen til det kristne samfund Den konkrete sag under

Lewenstein handlede om optagelse af boslashrn af ikke-joslashdiske moslashdre i menigheden Lewenstein

kraeligvede at barnet var opvokset i et hjem der fulgte kosherreglerne og blev undervist i den joslashdiske

tro Konflikten optrappedes og repraeligsentantskabet ansatte en anden rabbiner Max Schorenstein og

suspenderede senere Lewenstein

I 1910 afgjorde Hoslashjesteret sagen til fordel for Lewenstein som modtog en stor erstatningssum

Samtidig blev menigheden delt og Lewenstein blev rabbiner for den ortodokse menighed

Machsike Hadas (rdquoDe der styrker religionenrdquo ) Menigheden bestod isaeligr af ortodokse joslashder der

hidtil havde holdt gudstjeneste i privat regi og af mange indvandrere fra Oslashsteuropa specielt

tilrejsende fra de baltiske lande og Rusland som under de store progromer i 1903 var blevet

fordrevet fra deres bopaeligl Der var tale om yderst fattige men ofte meget laeligrde og troende

mennesker som havde behov for social stoslashtte og samhoslashrighed Disse blev hurtigt sluset ind i

samfundet eller fortsatte til udlandet Blandt grundlaeligggerne var Abraham Samson og Isidor

Gutterman Inspirationen kom muligvis fra en bevaeliggelse af samme navn i Oslashsteuropa der soslashgte at

skabe et egentligt religioslashst parti I begyndelsen havde menigheden synagoge i forskellige private

huse men senere blev der i en beboelsesejendom i Ole Suhrsgade indrettet en egentlig synagoge

med balkon til kvinderne et ritualbad (mikveh) og skole for de yngste (heder)

77

Der findes i dag menigheder i Israel USA Canada England Irland Frankrig Belgien Polen og

Australien som baeligrer navnet Machsike Hadas og som hovedsagligt er grundlagt i loslashbet af det 20

aringrhundrede Det er usikkert om det er Machsike Hadas i Danmark som var den foslashrste organisation

der benyttede dette navn Men det er meget muligt eftersom foreningen fra sin grundlaeligggelse er

blevet ledt af personligheder som internationalt i den joslashdiske verden har vaeligret respekteret og

anerkendt Alle rabbinere som har ledt Machsike Hadas er hentet ude i verden og har boet en

aringrraeligkke i Danmark hvorefter de har opnaringet stoslashrre positioner igen i udlandet Dermed har det vaeligret

en aeligre at fungere som rabbiner i Koslashbenhavn og adskillige af disse rabbinere har udgivet egentlig

rabbinsk litteratur Sikkert er det derfor at menigheden i dag taeligller tusindvis af direkte

efterkommere i Israel USA England osv Der er foregaringet og foregaringr stadig en livlig rejseaktivitet

til disse steder blandt de fleste danske medlemmer Aringrsagen er isaeligr at mange foretraeligkker at sende

boslashrnene til de stoslashrre ortodokse menigheder hvor det hellige liv kan fremmes og chancen for at

moslashde en ligesindet aeliggtefaeliglle er stoslashrre end i Danmark

Joslashdernes danmarkshistorie

I foslashlgende afsnit beskrives trossamfundets danmarkshistorie som en del af den generelle joslashdiske

danmarkshistorie

Handel og bosaeligttelse

I 1622 inviterede Christian IV sefardiske handelsjoslashder til at bosaeligtte sig i Gluumlckstadt hvorved de

blandt andet opnaringede forhoslashjet udlaringnsrente Det bevirkede at flere joslashder slog sig paring pengehandlen

foruden de mange som allerede var beskaeligftiget med dette omraringde som foslashlge af at det i de baltiske

og oslashsteuropaeligiske lande var forbudt joslashderne at beskaeligftige sig med almene fag som haringndvaeligrk og

handel Under Frederik III opnaringede stort set kun rige sefardiske joslashder et lejdebrev betingelsen for

at ansoslashge om et borgerskab Specielt i 1650rsquoerne i forbindelse med den vestindiske udenrigshandel

trak kongen paring joslashdernes store bankekspertise I aringrene omkring Danske Lov (1683) bosatte de foslashrste

danske joslashder sig i fristaden Fredericia fra 1682 i Koslashbenhavn og i 1684 grundlagde ashkenaziske

joslashder fra det joslashdiske samfund i Hamburg-Altona den foslashrste koslashbenhavnske menighed I 1732 blev

den foslashrste synagoge anlagt og den foslashrste rabbiner tiltraringdte i 1787 Omkring 1750 var der cirka 130

joslashdiske familier i Koslashbenhavn og halvtreds aringr senere var tallet fordoblet

Emancipation og forfoslashlgelse

Joslashdernes vej til emancipation var isaeligr paringvirket af rdquoReformbevaeliggelsenrdquo (Haskalah) fra midten af det

18 aringrhundrede der forbindes med den tysk-joslashdiske filosof Moses Mendelsohn (1729-1786) Indtil

1814 havde menigheden internt selvstyre i alle civilretlige og religioslashse anliggende men med

frihedsbrevet af 1814 forordnede kongen joslashderne borgerlig ligeret mod til gengaeligld en langt mere

officiel kontrol Antisemitismen i Tyskland efter Wienerkongressen 1814-1815 smittede af og en

splittelse inden for menigheden mellem en reformvenlig floslashj og en ortodoks optegnedes M L

Nathansen og Isac Noa Mannheimer stod i spidsen for den reformvenlige floslashj og forsoslashgte kraftigt at

reformere gudstjenesten i kristen retning fx med praeligdikener paring dansk orgelspil og salmesang Men

en ortodoks modstand satte ind og reformbevaeliggelsen doslashde ud I 1834 var der omkring 4000 joslashder i

alt

78

Assimilation og internt brud

Ved Grundlovens indfoslashrelse i 1849 opnaringede joslashderne fuldstaeligndig ligeberettigelse Den joslashdiske

identitet var i fare som foslashlge af et foslashdselsunderskud og en kraftig assimilation isaeligr pga blandede

aeliggteskaber I 1891 tiltraringdte den foslashrste danskfoslashdte overrabbiner David Simonsen men det blev med

den ortodokse overrabbiner T Lewenstein at der blev sat skel mellem den ortodokse og den

reformvenlige floslashj Lewenstein blev senere rabbiner for den ortodokse menighed Machsike Hadas

Ny indvandring og krigstid

Omkring aringr 1903 ankom en del russisk-joslashdiske flygtninge til Danmark Endnu flere kom under

Foslashrste Verdenskrig omend der blev vedtaget et forbud mod joslashdisk indvandring i 1917 ved et

kongeligt dekret De nye joslashder var som foslashlge af zarens forbud mod kontakt mellem det joslashdiske

samfund og det sekulaeligre samfund mere ortodokse talte jiddisch var fattige ufaglaeligrte og bosatte

sig omkring synagogen i en joslashdisk ghetto hvilket bekymrede de rdquogamlerdquo joslashder der endelig havde

opnaringet majoritetskulturens accept paring grund af deres velvillige indstilling til emancipationens

betingelser Der skulle en faeliglles erfaring af antisemitisme Holocaust og Anden Verdenskrig til

foslashrend de rdquogamlerdquo og rdquonyerdquo joslashder fandt ud af at holde sammen og hjaeliglpe hinanden til integration i

det danske samfund Hvad angik de 4500 joslashdiske flygtninge der kom til Danmark fra Tyskland

Oslashstrig og Tjekkoslovakiet fra 1933 til 1940 opnaringede saring godt som ingen opholdstilladelse

Vaeligsentlige faktorer for denne afvisning var oslashkonomisk krise arbejdsloslashshed og diplomati over for

tyskerne Den restriktive flygtningepolitik fortsatte under den tyske besaeligttelse Dog blev stort set

alle 6000 joslashder i Danmark hjulpet til Sverige

Situationen i dag

I dag er der cirka 7000 joslashder i Danmark hvoraf stoslashrstedelen er assimileret Den store menighed

Det Mosaiske Troessamfund har vaeligret praeligget af faldende medlemstal faldende foslashdselstal og

udvandring og det samme har Machsike Hadas Naringr nogle af de personligheder som holder

sammen paring menigheden enten rejser eller doslashr er trossamfundet i staeligrk fare for at oploslashses

Alligevel sker der indimellem nye ting som bidrager til traditionens vedligeholdelse For eksempel

kom der i loslashbet af 1980rsquoerne en ny gruppe af unge joslashder fra Frankrig til Danmark den saringkaldte

Kollel (hebraisk kollel = samling) De fleste havde en assimileret baggrund og trivedes godt i

Danmark i en aringrraeligkke men maringtte rejse igen da de danske leveomkostninger var for hoslashje Et andet

eksempel er organiseringen af et joslashdisk gymnasium i perioden 1996-2001 paring initiativ af Erik

Gutterman Ideen var at tilbyde fattige joslashdiske drenge fra blandt andet Rusland Ukraine og

Tyskland mulighed for fordybelse Mens gymnasiet eksisterede opnaringede drengene en god

uddannelse og har sidenhen taget videregaringende uddannelser i deres respektive hjemlande

I dag hvor den joslashdiske minoritet er saring lille giver det i hoslashjere grad mening at betragte Machsike

Hadas som en platform for faeligllesskab og vidensudveksling hvor medlemskriterier og

medlemsbidrag ikke spiller saring stor en rolle Det er fuldt op til den enkelte hvordan vedkommende

vil leve sit liv og foreningen blander sig ikke i dette I dette aringrti er det isaeligr joslashdiske studerende fra

baringde Danmark og udlandet som besoslashger menigheden Det er saringledes svaeligrt at bestemme hvor

79

mange mennesker som reelt frekventerer synagogen som er aringben hver weekend og alle joslashdiske

helligdage eftersom der ikke laeligngere er deciderede medlemslister Et forsigtigt bud vil vaeligre ca 50

mennesker


De fleste medlemmer af Machsike Hadas er ogsaring medlemmer af Det Mosaiske Troessamfund og

benytter dennes institutioner De betaler bidrag og har de samme rettigheder Eftersom saring godt som

alle joslashder i Danmark er assimilerede er det vanskeligt at pege paring deciderede religioslashse karakteristika

for Machsike Hadas De ashkenaziske joslashder som grundlagde den koslashbenhavnske menighed tog de

lokale skikke melodier i gudstjenesten tilretninger i boslashnneboslashgerne etc med sig fra Hamborg-

Altona og her kan man pege paring at Machsike Hadas i hoslashjere grad end Det Mosaiske Trossamfund

har fastholdt den oprindelige tradition Men langsomt begynder ogsaring de nye generationer at tilpasse

sig de lokale samfund og forhold og i dag er der ikke laeligngere fuldkommen overensstemmelse

mellem Machsike Hadas og Hamborg-Altona-traditionen og heller ikke mellem respektive

Machsike Hadas-menigheder rundt om i verden Man kan forsigtigt pege paring foslashlgende kendetegn

Ortodoksi

Man skal saring vidt muligt overholde de 613 bud der ifoslashlge rabbinerne kan udledes af Torahen Man

maring for eksempel ikke taelignde eller slukke for elektricitet paring sabbatten pga et forbud mod at taelignde

ild Derfor bor de fleste medlemmer saring taeligt paring synagogen at de kan garing dertil og slipper for at taelignde

deres bils motor Medlemmerne har ofte en hoslashj grad af viden og forstaringelse for de aramaeligiske og

hebraiske kildetekster specielt de talmudiske vaeligrker

Rituelt

Der afholdes gudstjeneste paring hebraisk Oprindelige melodi- og boslashnnebogstraditioner Der er en

skarp adskillelse mellem maelignd og kvinder Pigerne konfirmeres ikke

Demografiske og kulturelle forskelle

Generelt er medlemmerne hyppigere gift og faringr flere boslashrn end andre joslashder i Danmark Maelignd og

kvinder uddanner sig og arbejder som det er normen i Danmark I dag er praktisk taget ingen

selvstaeligndige eller har egne firmaer (dette ses i hoslashjere grad i USA) Mange boslashrn sendes til udlandet

oftest Israel for at opnaring en hoslashjere forstaringelse for traditionen og finde en mulig partner

Klaeligdedragt og opfoslashrsel

Gifte kvinder viser som regel ikke bar hud og skal daeligkke deres haringr med toslashrklaeligde eller lade sig

kronrage for saring i stedet at garing med paryk (sheitel) I dag er det mest almindeligt at koslashbe paryk

Generelt garingr man ikke paring vaeligrtshus eller danser med det modsatte koslashn

Forhold til det omgivende samfund

Arbejds- og sociale relationer til danskere er intet problem men en joslashdisk partner er paringkraeligvet

Tanken er at integration er mulig uden assimilation

80

Kontakt

Machsike Hadas

E-mail webmastermachsikehadasdk

httpwwwmachsikehadasdk

Det paeligdagogiske center ved Carolineskolen

Bomhusvej 18

2100 Koslashbenhavn Oslash

Tlf 31 29 95 00

Hjemmesideadresse wwwcarolineskolendk

E-mail carolineskolencarolineskolendk

Litteratur

Blum Jacques

1972 Dansk ogeller joslashde En kultursociologisk undersoslashgelse af den joslashdiske minoritet i Danmark

Gyldendals Samfundsbibliotek Koslashbenhavn

Buckser Andrew

2003 ldquoReligious practice and cultural politics in Jewish Copenhagenrdquo American Ethnologist 30 1

102-117

Christiansen Flemming

1999 ldquoDe frommerdquo Politiken 24 oktober

ldquoHaredi Judaismrdquo Wikipedia

httpwwwenwikipediaorgwikiHaredi_Judaism (besoslashgt 15 april 2011)

Jensen Tim (ed)

1991 Minoritetsreligioner i Danmark ndash religionssociologisk set Columbus Koslashbenhavn

Jensen Tim

1999 Religionsguiden

httpwwwrelguidesdudkjodedomhtml (besoslashgt 15 april 2011)

Laura Heidi amp Sara Bloch Kviat

2009 Danske Verdensreligioner ndash Joslashdedom Gyldendal Koslashbenhavn

Ritterband Monica

1987 ldquoEt liv efter Moses Lovrdquo Weekendavisen 21 august

Selskabet for dansk joslashdisk historie

1984 Inden for murene ndash Joslashdisk liv i Danmark 1684-1984 CA Reitzels Forlag AS Koslashbenhavn

81

ldquoMachsike Hadasrdquo Wikipedia den frie encyklopaeligdi

httpwwwdawikipediaorgwikiMachsike_Hadas (set 150411)

82

Shir Hatzafon Af Pernille Thulstrup

Shir Hatzafon er en joslashdisk menighed der repraeligsenterer reformjoslashdedommen i Danmark Denne

form for joslashdedom der ogsaring kaldes liberal joslashdedom eller progressiv joslashdedom er en bevaeliggelse der

udvikledes fra begyndelsen af 1800-tallet og var paringvirket af denne tids tanker omkring frihed og

ligestilling I forhold til den ortodokse joslashdedom har reformjoslashdedommen en bredere definition af

hvad det vil sige at vaeligre joslashde hvilket blandt andet kan ses i Shir Hatzafons regler omkring

medlemskab og holdning til kvindens rolle inden for joslashdedommen For eksempel er kvindelige

rabbinere meget almindelige - inden for Shir Hatzafon - saringvel som i andre progressive joslashdiske

menigheder Shir Hatzafon hvis navn er hebraisk og betyder rdquoNordens Sangrdquo opfatter sig selv

som et alternativ til den ortodokse joslashdedom i Danmark Menigheden foslashlger den progressive

joslashdedoms etablerede retningslinjer der isaeligr laeliggger vaeliggt paring undervisning aringbenhed ligestilling og

nyfortolkning af joslashdernes historie

Trossamfundets verdenshistorie

Shir Hatzafon er en ud af flere menigheder inden for det man kan kalde den progressive

reformistiske eller liberale joslashdedom Denne form for joslashdedom opstod Tyskland i begyndelsen af

1800-tallet hos en gruppe af joslashder der oslashnskede at naeligrme joslashdedommen den moderne vestlige

kultur Dette skete i koslashlvandet paring den joslashdiske oplysningstaelignkning der kendes under betegnelsen

haskalah (hebraisk for rdquouddannelserdquo eller rdquooplysningrdquo) Haskalah-bevaeliggelsen opstod i 1700-tallet

som et modsvar til den europaeligiske oplysningstid og det stigende antal joslashder der konverterede til

kristendommen Bevaeliggelsen havde det grundsyn at joslashderne maringtte tilpasse sig ikke-joslashders levevis

og dette medfoslashrte blandt andet reformer inden for det joslashdiske uddannelsessystem Haskalah-

bevaeliggelsen og den senere progressive joslashdedom var blandt andet inspireret af den tysk-joslashdiske

filosof og bibelforsker Moses Mendelssohn (1729-1786) den tysk-joslashdiske digter og ekseget

Naphtali Herz Wessely (1725-1805) og den tyske rabbiner Abraham Geiger (1810-1874)

Den progressive joslashdedom kan i dag findes verden over og medlemmerne inden for denne gren af

joslashdedommen har forsoslashgt at tilpasse sig det moderne liv hvilket vil sige at de dyrker den joslashdiske

tradition og praksis i forhold til de fremherskende sociale normer i den tid de lever i Denne form

for joslashdedom laeliggger dog vaeliggt paring at disse forandringer maring ske med omtanke og skal have roslashdder i

det joslashdiske folks traditioner og historie Det vigtige er om den joslashdiske tradition og rituelle praksis

giver mening for den individuelle joslashde

Den progressive joslashdedom laeliggger isaeligr vaeliggt paring individets saringvel som menighedens autonomi og paring

grund af dette har bevaeliggelsen manifesteret sig forskelligt i forskellige lande Enhver har en

forpligtigelse til selv at vurdere og tage stilling til hvordan de joslashdiske bud (mitzvot) bedst efterleves

med behoslashrig respekt for saringvel tradition som modernitet Tolkningen af joslashdedommen varierer derfor

fra menighed til menighed men grundlaeligggende mener man at Toraen og den rabbinske litteratur

83

skal forstarings som etisk vejledning og ikke som en gudgiven lov Den progressive joslashdedom laeliggger

altsaring stor vaeliggt paring etik frem for joslashdisk lov (halakhah)

1960acuteernes feministiske bevaeliggelse har ogsaring haft betydning for den progressive joslashdedom idet

kvindens traditionelle rolle indenfor joslashdedommen i denne forbindelse er blevet udfordret og kravet

om ligestilling rejst I 1972 blev den foslashrste kvindelige rabbiner ordineret indenfor

reformbevaeliggelsen Ogsaring i forbindelse med homoseksualitet goslashr tanken om ligestilling sig gaeligldende

indenfor den progressive joslashdedom Derudover spiller social retfaeligrdighed en vaeligsentlig rolle da dette

bliver opfattet som profeternes centrale budskab

Trossamfundets danmarkshistorie

Shir Hatzafon kan ses som den danske repraeligsentant for den globale progressive joslashdedom

Menigheden udspringer af en lille gruppe joslashder der i 1998 begyndte at moslashdes privat for at fejre

sabbatten og de joslashdiske helligdage sammen Denne gruppe manglede et alternativ til den ortodokse

joslashdedom og organiserede derfor et liberalt joslashdisk undervisningstilbud i private hjem Shir Hatzafon

har endnu ikke egne lokaler (i 2011) men er dog rykket ud af de private hjem og benytter sig i dag

af lejede lokaler til deres arrangementer

Shir Hatzafon stiftede i 2000 organisationen Progressivt Joslashdisk Forum PJF i Koslashbenhavn hvor

gruppen stadig har sin base Menigheden begyndte herefter at afholde moslashder og gudstjenester

regelmaeligssigt Den stiftende formand og initiativtager til PJF var den amerikanskfoslashdte Robin May

Schott Menigheden tog i aringr 2003 navnet Shir Hatzafon og blev anerkendt som trossamfund af

Kirkeministeriet i juni 2006

Menigheden har omkring 120 betalende medlemmer (i 2011) og har siden 2002 tilbudt

konverterings- og undervisningstilbud for personer der oslashnsker at overgaring til joslashdedommen hvilket

omkring 45 mennesker indtil videre har benyttet sig af Optagelseskravene for konvertering inden

for de progressive menigheder er som regel mindre strikse end hos de ortodokse joslashder og oftest

tager det ogsaring kortere tid

Shir Hatzafons gudstjenester der finder sted cirka ti gange aringrligt forestarings primaeligrt af tilrejsende

rabbinere fra England eller Israel Gruppen har en enkelt fast rabbiner tilknyttet som besoslashger

gruppen seks gange aringrligt og det kan ogsaring forekomme at det er laeliggmaelignd fra Shir Hatzafon der staringr

for gudstjenesten Menighedens gudstjenester foregaringr paring tre sprog hebraisk dansk og engelsk

Aringret efter Shir Hatzafon formelt blev stiftet i 2000 blev den optaget i World Union for Progressive

Judaism WUPJ der er en international paraplyorganisation for progressiv joslashdedom med base i

Jerusalem Denne organisation omfatter mere end 1200 liberale progressive og reformistiske

joslashdiske menigheder med over 18 millioner medlemmer i 45 lande I Europa er WUPJ organiseret i

European Union for Progressive Judaism EUPJ med hovedkvarter i London Ud over tilknytningen

til disse organisationer har Shir Hatzafon kontakt til foreningerne Progressiv Joslashdedom i Norge og

Progressiv Joslashdedom i Stockholm Selvom Shir Hatzafon ikke har et formelt samarbejde med den

84

ortodokse joslashdiske menighed i Danmark Det Mosaiske Trossamfund er flere af Shir Hatzafons

medlemmer ogsaring medlemmer her


Menighedens navn Shir Hatzafon er hebraisk og betyder rdquoNordens Sangrdquo Valget af dette navn

haelignger sammen med at gruppen var den foslashrste af sin slags i Skandinavien Derudover henviser

navnet ogsaring til at musik spiller en vaeligsentlig rolle for menigheden til forskel fra ortodoks joslashdedom

hvor normen er ikke at anvende instrumenter under gudstjenesten

Shir Hatzafon bestraeligber sig paring at viderefoslashre den joslashdiske religioslashse og kulturelle tradition inden for

rammerne af den moderne taelignkning moral og hverdag Menigheden laeliggger derfor mere vaeliggt paring

etisk opfoslashrsel end overholdelse af ritualer og forskrifter og noslashgleordene er i denne forbindelse

aringbenhed inklusion og tolerance Derudover laeliggger gruppen stor vaeliggt paring undervisning der er et

fundamentalt element i den joslashdiske tradition

Shir Hatzafon garingr ind for fuldstaeligndig ligestilling for alle joslashder uanset koslashn hudfarve eller seksuel

orientering og paring alle omraringder af det joslashdiske liv religioslashst saringvel som sekulaeligrt

De progressive joslashder var som tidligere paringpeget den foslashrste gren inden for joslashdedommen som

anerkendte og ordinerede kvindelige rabbinere og de fleste af Shir Hatzafons besoslashgende rabbinere

er da ogsaring kvinder I forbindelse med denne ligestillingsfilosofi raeligkker Shir Hatzafon ogsaring ud til

joslashder der normalt ikke betragtes som fuldgyldige medlemmer af de ortodokse menigheder som for

eksempel homoseksuelle

Som noget ret usaeligdvanligt kan man vaeligre medlem af Shir Hatzafon selvom man ikke er joslashde eller

har taelignkt sig at konvertere Er man for eksempel ikke-joslashdisk aeliggtefaeliglle kan man blive associeret

medlem og deltage i stort set alle aktiviteter paring lige fod med joslashdiske medlemmer En vigtig grund til

dette er at man i dag regner med at omkring 80 procent af alle joslashder i Danmark gifter sig med en

ikke-joslashde I de fleste tilfaeliglde vil det betyde at disse familier langsomt forsvinder fra det joslashdiske

folk da ortodokse menigheder har svaeligrt ved at rumme den ikke-joslashdiske aeliggtepart idet de ikke

tillader ikke-joslashder at have medlemskab i menigheden

Modsat de ortodokse joslashder der mener at man skal vaeligre foslashdt af en joslashdisk mor eller vaeligre konverteret

til joslashdedommen for at vaeligre joslashde anerkender Shir Hatzafon alle med mindst eacuten joslashdisk foraeliglder

hvad enten det er moderen eller faderen saring laelignge personen er vokset op i et joslashdisk hjem foslashler en

joslashdisk tilknytning og ikke har vaeligret optaget i en ikke-joslashdisk trosretning

Kontakt

Shir Hatzafon

co Agnetevej 4

2300 Koslashbenhavn S

Telefon +45 2370 9757 (telefonsvarer)

85

E-mail shirshirhatzafondk

Hjemmeside wwwshirhatzafondk

(Gudstjenester og andre arrangementer afholdes som regel paring Dag Hammerskjoumllds Alleacute 30

2100 Koslashbenhavn Oslash)

Litteratur

Berenbaum Michael amp Fred Skolnik (red)

2007 Encyclopaedia JudaicaMacmillan Reference USA Detroit

Barzilay Joshua Wessely Naphtali Herz Vol 21 19-21 Gale Virtual Reference Library

(httpgogalegroupcomezstatsbiblioteketdk2048psretrievedoisETOC=trueampinPS=trueampprod

Id=GVRLampuserGroupName=aarunivampresultListType=ETOC_DOCUMENTampsearchType=ampdocId

=GALE7CCX2587520854) (set 17 dec 2011)

Cohen Aryeh Progressive Jewish Alliance Vol 16 s 544 Gale Virtual Reference Library

(httpgogalegroupcomezstatsbiblioteketdk2048psretrievedosgHitCountType=NoneampisETO

C=trueampinPS=trueampprodId=GVRLampuserGroupName=aarunivampresultListType=RELATED_DOC

UMENTampcontentSegment=9780028660974ampdocId=GALE|CX2587516109)

(set 17 dec 2011)

Dinur Benzion Emancipation Vol 6 s 374-386 Gale Virtual Reference Library

(httpgogalegroupcomezstatsbiblioteketdk2048psretrievedoinPS=trueampprodId=GVRLampuse

rGroupName=aarunivamptabID=ampcontentSet=GALEampdocId=GALE|CX2587505916) (set 17 dec

2011)

Jospe Alfred et al Mendelssohn Moses Vol 14 s 33-40 Gale Virtual Reference Library



2011)

Kaplan Dana Evan Reform Judaism Vol 17 s 165-183 Gale Virtual Reference Library



2011)

Shochat Azriel et al Haskalah Vol 8 s 434-444 Gale Virtual Reference Library




(set 17 dec 2011)

86

Bing Erik Henriques

2009 Hallelujah 4 Danmarks joslashder ndash en kronologi Forlaget Taringgaliden Koslashbenhavn

Bloch Sara Kviat amp Heidi Laura

2009 Danske Verdensreligioner ndash Joslashdedom Gyldendal Nordisk Forlag AS Koslashbenhavn

Clausen Bente

2010 rdquoNy joslashdisk begravelsesplads paring vejrdquo Kristeligt Dagblad (15122010)

Eriksen Uffe Holmsgaard

2006 rdquoShir Hatzafon ndash progressive joslashder i Danmarkrdquo

httpwwwdrdkTroTemaerHimlen+over+Danmark++JC3B8derne20061115093236htm

(set sep 2011)

Lind Ophelia

2011 rdquoJoslashdedom i Danmarkrdquo httpwwwreligiondkartikel248461Joededom--Joededom-i-

Danmarkall=1 (set okt 2011)

Mayner Carina

2010 rdquoGabrielles joslashdiske julrdquo Horsens Folkeblad (18122010)

Stefaacutensson Finn amp Asger Soslashrensen (red)

1998 Gyldendals Religionsleksikon ReligionLivsanskuelse 3 udg 4 oplag Nordisk Forlag AS

Koslashbenhavn (s 353 Mendelsohn Moses s 452 rdquoreformjoslashdedom)

Mouridsen Bjarne

2009 rdquoJoslashder tilbage efter mere end 100 aringrrdquo Kristeligt Dagblad 07082009

wwwshirhatzafondk

wwwreligiondk (rdquoDet liberale alternativ i det joslashdiske landskabrdquo) (fra aug 2006 set sep 2011) amp

(rdquoBliver jeg rigtig joslashde i Shir Hatzafonrdquo) (fra marts 2011 set sep 2011)

wwwKristeligt-Dagbladdk (rdquoHun er Danmarks foslashrste kvindelige rabbinerrdquo) (fra juni 2011 set sep

2011)

87

ISLAMISKE TROSSAMFUND

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

Af Sanne Hoslashjsgaringrd Andersen

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er den stoslashrste muslimske organisation i Danmark Den fungerer

som en paraplyorganisation knyttet til rdquodet tyrkiske direktorat for religioslashse affaeligrerrdquo (Diyanet) et

direktorat under det tyrkiske uddannelsesundervisningsministerium som staringr for uddannelse og

ansaeligttelse af hodjaer (imamer) Der findes en lang raeligkke moskeer i Danmark der stoslashttes af

Diyanet Organisationen ledes af den ansvarshavende for sociale forhold ved den tyrkiske

ambassade i Danmark Foreningen er kendt for at insistere paring at religion og politik skal adskilles

samt for deres liberale og moderate form for islam

Diyanet i Tyrkiet

Den tyrkiske stat opstod i 1923 paring ruinerne af Det Osmanniske Rige da Kemal Atatuumlrk (1881-

1938) udraringbte landet til republik Samtidig var det ogsaring det endelige farvel til kalifatet det samlede

lederskab over den muslimske verden som var blevet indfoslashrt som politisk system efter profeten

Muhammeds doslashd i 632 og som siden det 16 aringrhundrede havde tilhoslashrt Det Osmanniske Rige

Selvom kalifatet laelignge havde vaeligret uden praktisk betydning var det dog indtil 1923 et vigtigt

symbol paring islams betydning i Tyrkiet Atatuumlrk valgte at nedlaeliggge kalifatet ud fra sekularistiske

holdninger Han lagde vaeliggt paring at religion og politik skulle adskilles og at religion ikke skulle vaeligre

synlig i det offentlige rum I de foslashlgende aringr gennemfoslashrte Atatuumlrk derfor en raeligkke restriktioner og

reformer De traditionelle religioslashse skoler (madrassaer) blev lukket der blev indfoslashrt forbud mod

offentlig brug af traditionel religioslashs klaeligdedragt (fezen og toslashrklaeligdet) sharialovgivningen blev

erstattet af en vestligt inspireret civillov og man overgik fra arabiske til latinske bogstaver Foslashr

Atatuumlrks regering under Det Osmanniske Imperium blev islam administreret af det saringkaldte

fieyhuumllislam Denne administration blev fra 1924 erstattet af Diyanet Isleri Baskanligi (det tyrkiske

direktorat for religioslashse affaeligrer som herefter kom til at staring for uddannelsen og ansaeligttelsen af

imamer og vedligeholdelsen af moskeer)

Fra begyndelsen af 1950rsquoerne blev islam igen en del af den politiske debat i Tyrkiet Isaeligr efter at

militaeligret i 1980 overtog magten i Tyrkiet voksede en islamistisk orienteret opposition frem I

Tyrkiet forsoslashgte man at undertrykke denne opposition men det blev hurtigt klart at islamisterne

havde held med at mobilisere en stor del af tyrkerne i Vesteuropa som dermed kom til at virke som

et politisk og religioslashst bagland for islamisterne i Tyrkiet For at bekaeligmpe islamismen blandt tyrkere

i Vesteuropa begyndte man derfor fra midten af 1980rsquoerne systematisk at stoslashtte tyrkiske muslimer i

Vesteuropa igennem den europaeligiske afdeling af Diyanet der blev oprettet allerede i 1970erne

Forsoslashget paring at bekaeligmpe islamisme er sket i samarbejde med lokale tyrkiske foreninger og grupper

som til gengaeligld er blevet tilbudt en statsuddannet hodja (imam) betalt af Diyanet En hodja har en

88

fire- til femaringrig teologisk uddannelse fra Tyrkiet og afloslashnnes af den tyrkiske stat Ud over at stille

en hodja til raringdighed yder Diyanet ogsaring assistance og i et begraelignset omfang penge til koslashb af lokaler

til moskebrug

I de lande hvor muslimer med tyrkisk baggrund udgoslashr en vaeligsentlig andel af den muslimske

befolkning er Diyanet vokset til at blive en ganske magtfuld faktor Det anslarings at cirka halvdelen af

de tyrkiske moskeer i Europa er kontrolleret af Diyanet og at Diyanet har imamer ved cirka 1100

moskeer i Europa

Tyrkiske muslimer i Danmark

Ligesom i en raeligkke andre vestlige lande er Diyanet-moskeerne i Danmark ogsaring et samlingspunkt

for muslimer med tyrkisk baggrund De foslashrste hodjaer kom til Danmark i 1981 i begyndelsen paring

kortvarige ophold men efter en aftale mellem Tyrkiet og Danmark indgaringet i 1989 har Diyanets

hodjaer kunnet opnaring en opholdstilladelse i fire aringr Denne privilegerede position set i forhold til

andre imamer har vaeligret under afvikling dels fordi andre imamer ogsaring har faringet mulighed for at vaeligre

i Danmark i fire aringr dels fordi den danske stat har aeligndret visumreglerne

Knap en tredjedel af de danske sunni-muslimske moskeer er tilknyttet Diyanet og Diyanets

uddannede og afloslashnnede hodjaer udgoslashr cirka totredjedele af de uddannede og fuldtidsbeskaeligftigede

imamer i Danmark Ca 28500 er medlem af Diyanets begravelsesforening som af mange anses for

at vaeligre et medlemskab af samme I moskeerne som er bemandet med en fast hodja kommer der

cirka 300-700 til de daglige boslashnner og cirka 3000-3700 til fredagsboslashnnen

Selvom Diyanet er den stoslashrste og maringske ogsaring mest magtfulde muslimske organisation i Danmark

bliver den ofte betegnet af andre muslimer i Danmark som en kolos paring lerfoslashdder Diyanets magt og

indflydelse begraelignses af to ting Dels er fortolkningen af islam fuldstaeligndig sammenkoblet med det

tyrkiske sprog og den tyrkiske nation Hodjaerne taler normalt hverken dansk eller arabisk (oftest

kun lidt engelsk) hvilket goslashr det svaeligrt at kommunikere eller appellere til ikke-tyrkiske muslimer

Dels fungerer Diyanet-moskeerne i hoslashj grad som samlingssted for aeligldre maelignd Det er foslashrst inden

for de senere aringr at der er kommet fokus paring kvinderne og de unge I 2010 aringbnede Dansk Tyrkisk

Islamisk Stiftelse et kulturcenter i Glostrup som blandt andet skal bruges til integrationsfremmende

aktiviteter for kvinder Samtidig kraeligves det nu af hodjaerne at de laeligrer dansk Derudover har

aeligndringerne i visumlovgivningen gjort at Diyanet har haft svaeligrt ved at faring tilsendt nye hodjaer

Dette foslashrte til at man i 2006 ansoslashgte om at blive et anerkendt trossamfund for paring den maringde at sikre

en fortsat tilgang af hodjaer

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er medlem af Muslimernes Faeligllesraringd som med sine 35000

medlemmer er den stoslashrste samarbejdsorganisation for muslimske foreninger i Danmark Raringdet blev

dannet i september 2006 med det formaringl at give et bredt udsnit af muslimer og muslimske

foreninger i Danmark en faeliglles stemme Muslimernes faeligllesraringd arbejder i oslashjeblikket blandt andet

med at samle penge sammen til at bygge en stormoske i Koslashbenhavn

89


Diyanet-moskeerne tilbyder en raeligkke forskellige ydelser til muslimer i Danmark En af disse er en

begravelsesforening (Diyanet Vakfi Cenaze) som er en slags forsikringsordning hvor man via et

indmeldelsesgebyr og et aringrligt beloslashb sikres hjemtransport til begravelse i Tyrkiet Diyanet

arrangerer ogsaring faeligllesrejser til Mekka i pilgrimsmaringneden og har forskellige former for religioslashs

undervisning I Diyanet-moskeerne er middagsboslashnnen oftest den boslashn der tiltraeligkker flest bedende

Fredagspraeligdikenen foregaringr altid paring tyrkisk og det betyder at Diyanet-moskeerne hovedsageligt

tiltraeligkker tyrkiske muslimer

Kontakt


Hovedkontor

Alaadin Moske

Roskildevej 122

2620 Albertslund

Tlf 33 23 03 13

E-mail vakifdiyanetvakfidk

httpwwwdiyanetvakfidk

Litteratur

Hjortkjaeligr Christian

2011 rdquoHvad er kalifatetrdquo religiondk

httpwwwreligiondkartikel415310Indfoering--Hvad-er-kalifatet (besoslashgt 30 juni 2011)

Integrationsministeriet

2010 rdquoTyrkisk kulturcenter vil styrke integrationenrdquo Ny i Danmark - Integrationsministeriets

nyhedsmagasin 1 6-7

httpwwwnyidanmarkdkNRrdonlyres9C01nyidanmark_01_2010pdf (besoslashgt 30 juni

2011)

Kuumlhle Lene

2006 Moskeer i Danmark ndash islam og muslimske bedesteder Forlaget Univers Aringrhus




2011)

90

Islamisk Forbund i Danmark

Af Anders Soslashrud Madsen

Islamisk Forbund i Danmark er en sunni-muslimsk forening der har til huse paring Hejrevej i

Koslashbenhavns nordvestkvarter Foreningen blev startet i 1998 af den syriskfoslashdte imam Mohammad

Fouad Albarazi Foruden titlen som imam (boslashnneleder) omtales Albarazi ogsaring som mufti (islamisk

laeligrd der kan udstede en fatwa) Han er en af de hoslashjst uddannede inden for det islamiske miljoslash i

Danmark og han har blandt andet en phd fra det anerkendte Al-Azhar Universitet i Kairo

International inspiration

Islamisk Forbund er en forening der udelukkende har til huse i Danmark Foreningens stifter og

ansigt udadtil er Mohammad Fouad Albarazi der stiftede foreningen i 1998 Albarazi beskrives ofte

som danske muslimers internationale repraeligsentant Han har blandt andet studeret ved universiteter i

Syrien samt det anerkendte Al Azhar Universitet i Egypten hvorfra han har en phd i komparativ

fiqh (islamisk retslaeligre) Endvidere forelaeligser Albarazi ofte ved store internationale islamiske

kongresser For eksempel talte han ved en stor kongres med titel rdquoThe First Gulf Conference on

Halal Industry and its Servicesrdquo der blev afholdt i Kuwait i januar 2011

Foreningens officielle arabiske navn er rdquoAl Rabita Al Islamiyardquo som det danske navn er en direkte

oversaeligttelse af Den opererer selvstaeligndigt og primaeligrt for egne oslashkonomiske midler Dette giver

Albarazi et stort raringderum til at praeligdike islam i en dansk kontekst typisk i forhold til danske

samfundsforhold uden at vaeligre afhaeligngig af udenlandske donorer Islamisk Forbund har dog flere

kendetegn som tydeligvis er hentet direkte fra Det Muslimske Broderskab en organisation som

Albarazi selv har deltaget aktivt i foslashr han kom til Danmark Det Muslimske Broderskab blev stiftet

af Hassan al-Banna i 1928 i Egypten og opererer hovedsagligt som politisk parti i bla Jordan og

Egypten Forenklet kan man betegne organisationen som en flok loslashst organiserede moderate

islamister der har det maringl for oslashje at inkorporere dele af islam i de samfund hvor man er aktiv og

har mulighed for det

I Islamisk Forbund oslashnsker man dog ikke umiddelbart politisk magt I stedet er det vigtigt for

Albarazi at videreformidle en form for islam der laeliggger vaeliggt paring vigtigheden af integration og

samspil med danske vaeligrdier Ligesom det Muslimske Broderskab har oslashje for samfundsstrukturen i

de lande hvor de opererer saring er det ogsaring vigtigt for Islamisk Forbund at have kontakter til

magthaverne i Danmark Derfor har Albarazi ogsaring siddet med ved flere af regeringens

integrationsmoslashder hvor han har spillet en fremtraeligdende rolle Islamisk Forbund og Mohammad

Fouad Albarazi har siden foreningens start i 1998 talt varmt for en mere liberal og om ikke en

sekulaeligr saring en klarere opdeling af religion i det danske samfund Det har ogsaring vaeligret vigtigt for

Albarazi at understrege vigtigheden af at have hoslashjtuddannede imamer som ham selv til at lede

fredagsboslashnnen Han mener at det vil oslashge fokus paring de rigtige vaeligrdier i islam og forhindre at

moskeerne udelukkende bliver brugt til at tale dunder mod Vesten og dens vaeligrdier

91

En dansk rdquosheik-moskerdquo

Islamisk Samfund er en dansk islamisk forening Den blev stiftet i 1998 af Mohammad Fouad

Albarazi og har til huse i lokaler paring Hejrevej 3 i Koslashbenhavns nordvestkvarter Albarazi fungerer

baringde som imam (boslashnneleder) og mufti (islamisk laeligrd) i kraft af sin hoslashje uddannelse Islamisk

Forbund er opbygget paring den maringde at Albarazi ogsaring besidder titlen som praeligsident (rdquoraisrdquo paring

arabisk) for foreningen Under ham sidder der et ti mand stort raringd og under det igen en komite

bestaringende af fem maelignd

I Islamisk Forbunds moske kommer der dagligt mellem 80 og 100 personer hovedsagligt maelignd

for at bede middagsboslashnnen (paring arabisk rdquozuhrrdquo) Naringr Albarazi holder sin ugentlige fredagsboslashn stiger

antallet af besoslashgende til ca 330 personer Ved saeligrlige islamiske hoslashjtider som for eksempel ramadan

(muslimernes faste) eller fejringen af rsquoid (at fasten er overstaringet) kan der komme helt op til 1000

besoslashgende i forbindelse med de daglige boslashnner Selvom det typisk er maelignd der moslashder op til

Albarazis boslashnner saring har Islamisk Forbund ogsaring en del aktiviteter for kvinder blandt andet et

syvaeligrksted og diverse sangarrangementer Som i andre danske sheik-moskeer er der ogsaring et hoslashjt

aktivitetsniveau i Islamisk Forbunds moske Udover at man har mulighed for at komme og bede

samtlige fem boslashnner i loslashbet af dagen er der ogsaring en del undervisning om islam og religionens

tekster En undervisning som isaeligr mange danske konvertitter deltager i

I forbindelse med religionssociologen Lene Kuumlhles kortlaeliggning af danske moskeer viste det sig at

vaeligre vigtigt begrebsmaeligssigt at kunne skelne mellem de forskellige foreninger Derved opstod

begrebet rdquosheik-moskerdquo der har foslashlgende kendetegn For det foslashrste har moskeen en fast imam

tilknyttet der er hentet hertil for at repraeligsentere moskeen udadtil som autoritet Imamen er typisk

en hoslashjt uddannet islamisk laeligrd (heraf navnet sheik-moske da sheik er det arabiske navn for et

religioslashst overhoved) For det andet ejer sheik-moskeerne de lokaler de har til huse i og man staringr

derfor ikke til ansvar for kommuner eller andre offentlige instanser og derfor har disse moskeer

typisk et stoslashrre raringderum for at skabe sociale faeligllesaktiviteter for omraringdets muslimer Saringledes

forholder det sig ogsaring med Islamisk Forbund Da Mohammad Fouad Albarazi i 1998 startede

foreningen betalte han paring vegne af Islamisk Forbund 51 millioner kroner for ejendommen paring

Hejrevej i Koslashbenhavn Den kontante betaling stemmer overens med forbuddet om at optage renter

ifoslashlge islam (rdquoribardquo paring arabisk) Et sidste kendetegn ved sheik-moskeerne er at medlemmernes

etniske og nationale baggrund ofte spaelignder vidt og derfor er der i langt hoslashjere grad tale om en

religioslashs forening end en kulturel eller etnisk kulturforening Det hoslashje aktivitetsniveau og de frie

rammer for Islamisk Forbunds moske goslashr ogsaring at det ikke udelukkende er muslimer fra

lokalomraringdet der opsoslashger foreningen Saringledes tiltraeligkker Islamisk Forbund muslimer fra hele

Storkoslashbenhavn og kommer der muslimer fra resten af landet til byen er det typisk ogsaring moskeen

paring Hejrevej de opsoslashger


I moskeen er der mulighed for at bede de fem daglige boslashnner alle ugens dage hvilket i omegnen af

100 muslimer benytter sig af Mohammad Fouad Albarazi er en af de hoslashjest uddannede inden for

92

islam i Danmark og har desuden siddet med i flere internationale fatwa-raringd samt forelaeligst ved store

islamiske konferencer rundt omkring i den muslimske verden Albarazis store islamiske viden samt

internationale erfaring har ogsaring faringet den nu tidligere regering under Anders Fogh Rasmussen til at

raringdfoslashre sig med ham i adskillige danske integrationssposlashrgsmaringl Islamisk Forbunds oslashkonomiske

raringderum goslashr det muligt at tilbyde undervisning i baringde islamiske helligtekster samt islamisk filosofi

og korrekt udfoslashrelse af den daglige muslimske praksis Derudover tilbyder foreningen ogsaring

faeligllesaktiviteter der ikke har udgangspunkt i en egentlig religioslashs kontekst Sidst men ikke mindst

har det vaeligret vigtigt for Mohammad Albarazi og Islamisk Forbund at understrege vigtigheden af at

have rdquorigtigerdquo og hoslashjt uddannede imamer tilknyttet foreningens religioslashse aktiviteter Kun paring den

maringde mener man at kunne sikre at isaeligr fredagsboslashnnen udelukkende bliver et religioslashst forum hvor

menigheden kan faring del i egentlige islamiske tanker og overvejelser

Kontakt

Det Islamiske Forbund i Danmark

Hejrevej 3

2400 Koslashbenhavn NV

Tlf 35 81 36 55

Litteratur

Albarazi Mohammad Fouad

2005 rdquoKvindens rettigheder i Islam Er omskaeligring en islamisk traditionrdquo

httpwwwwakfcomwakfwebnewsnsf056EDDA030CAAACCFC125706D005AD5F4Opendo

cument (besoslashgt 24 marts 2011)


2001 rdquoKaeligre Birthe Kom til migrdquo Ekstra Bladet

httpwwwinfomediadkmsGetArticleFullaspxoutputFormat=FullampDuid=Y1283571 (besoslashgt 24

marts 2011)

Ammitzboslashll Pernille et al

2006 rdquoImamer Profetens udsendterdquo Jyllands-Posten

httpwwwinfomediadkmsGetArticleFullaspxoutputFormat=FullampDuid=e05542af

(besoslashgt 24 marts 2011)

Ammitzboslashll Pernille

2006 rdquoMoskeer Shaykherne i foslashrersaeligdetrdquo Jyllands-Posten

httpwwwinfomediadkmsGetArticleFullaspxoutputFormat=FullampDuid=e0665088


Krogh Kasper

2006 rdquoAngaringende Muhammed Jeg taler ikke med tyve tunger ndash kun eacutenrdquo Berlingske Tidende

93



Kuumlhle Lene

2006 Moskeer i Danmark ndash islam og muslimske bedesteder Forlaget Univers Hoslashjbjerg

Rahbek Birgitte

2001 rdquoTerrorangreb paring USA Muslimske broslashdre paring Hejrevejrdquo Politiken

httpwwwinfomediadkmsGetArticleFullaspxoutputFormat=FullampDuid=Y1374983


Thomsen Signe Jakob Rubin amp Lars Noslashrgaard Pedersen

2001 rdquoImamer tager klar afstand fra terroraktionerrdquo Jyllands-Posten



94

Det Islamiske Trossamfund

Af Sanne Hoslashjsgaard Andersen

Islamisk Trossamfund er et af de stoslashrste muslimske trossamfund i Danmark og samtidig et af de

mest kendte dels paring grund af foreningens udadvendte aktiviteter dels paring grund af dens

karismatiske leder og imam Ahmed Abu Laban (1946-2007) som var med til at stifte foreningen i

1996 Selv om Islamisk Trossamfund har forsoslashgt at fremstaring som brobygger og samarbejdspartner i

det danske samfund har det inden for de senere aringr ofte vaeligret udsat for kritik i medierne blandt

andet paring grund af deres rolle under Muhammed-krisen en demonstration sammen med Hizb ut-

Tahrir og senest invitationen af den omstridte muslimske praeligdikant Bilal Philips

Abu Labans inspirationskilder

Islamisk Trossamfunds nu afdoslashde stifter leder og imam Ahmed Abu Laban var af palaeligstinensisk

oprindelse men hans familie flygtede til Egypten i 1948 under den Arabisk-Israelske krig Han var

oprindeligt uddannet maskiningenioslashr men uddannede sig derefter religioslashst og har boet og arbejdet

baringde i Egypten Kuwait De Forenede Arabiske Emirater og Nigeria I 1984 kom han til Danmark

og virkede frem til begyndelsen af 1990rsquoerne som underviser og imam i Den Islamiske Forenings

moske Tawba paring Vesterbrogade i Koslashbenhavn Paring grund af problemer med at faring fornyet

lejekontrakten gik man i gang med at indsamle penge saring man kunne koslashbe egne lokaler og dette

lykkedes i 1996 hvor Islamisk Trossamfund blev stiftet og de nuvaeligrende lokaler paring Dortheavej

koslashbt

Abu Labans ideologiske forbilleder og inspirationskilder er isaeligr Rashid al-Rida fra 1800-tallets

islamiske reformbevaeliggelse og forskellige taelignkere fra Det Muslimske Broderskab Det Muslimske

Broderskab blev i 1928 stiftet som en politisk-religioslashs organisation i Egypten af Hasan al-Banna

(1906-1949) Egypten var paring davaeligrende tidspunkt under europaeligisk kolonistyre og Det Muslimske

Broderskab opstod som en reaktion paring paringvirkningen fra den ikke-muslimske kolonimagt Det er

broderskabets overbevisning at Koranen sammen med Sunna (profeten Muhammeds saeligdvane)

udgoslashr det ideelle udgangspunkt for statens sociale og politiske system Broderskabet arbejder derfor

for fastholdelse af islamiske traditioner og vaeligrdier i samfundslivet og er kritisk over for dele af den

islamiske verdens forsoslashg paring at tilegne sig vestlige vaeligrdier og levemaringder

Inspirationen fra Det Muslimske Broderskab har vaeligret et dilemma for muslimer i Europa da

broderskabets synspunkter anses for kontroversielle og stammer fra en anden historisk og

geografisk kontekst ECFR (Det Europaeligiske Fatwararingd) har saringledes den opfattelse at muslimer i

Vesten som medborgere er forpligtigede til blandt andet politisk deltagelse saringfremt denne

deltagelse ikke foslashrer til handlinger og beslutninger der truer den muslimske identitet og som strider

imod muslimers religioslashse vaeligrdier og moralske principper Det er ogsaring inden for denne kontekst at

Abu Laban og Islamisk Trossamfund skal findes Abu Laban arbejdede for en fredelig sameksistens

95

og dialog med det omgivende samfund Han forsoslashgte at forene det at vaeligre muslim med det at vaeligre

en aktiv bidragende borger i det danske samfund

Udvikling og kontroverser

Islamisk Trossamfund blev stiftet i 1996 samtidig med foreningens koslashb af egne lokaler paring

Dortheavej i Koslashbenhavns nordvestkvarterr Islamisk Trossamfund der er organiseret som en

forening blev et anerkendt trossamfund i 1999 I modsaeligtning til mange andre arabiske moskeer

modtager Islamisk Trossamfund ikke indirekte bidrag fra kommunen i form af stoslashtte til

ungdomsarbejde men baserer i stedet sin oslashkonomi paring blandt andet indsamlinger og salg af boslashger

Denne oslashkonomiske selvstaeligndighed goslashr at Islamisk Trossamfund kan arbejde uafhaeligngigt af andre

organisationer og interesser

Islamisk Trossamfund har inden for de senere aringr flere gange optraringdt i medierne Blandt andet har

foreningen deltaget aktivt i debatten under Muhammed-krisen der opstod efter at Jyllands-Posten

bragte 12 tegninger af profeten Muhammed den 30 september 2005 I samme forbindelse sagsoslashgte

trossamfundet den 10 januar 2006 Dansk Folkepartis formand Pia Kjaeligrsgaard for injurier fordi

hun i et ugebrev havde sammenlignet trossamfundets aktiviteter med landsforraeligderi Et andet

eksempel paring trossamfundets medieoptraeligden var Abu Labans engagement i sagen om den unge

dansk-palaeligstinenser som blev draeligbt den 28 maj 2005 af en doslashrmand uden for spillestedet Rust

Abu Laban foreslog at doslashrmandens familie skulle give 200000 kr i kompensation til den draeligbtes

familie Abu Labans begrundelse var at han var bange for flere blodsudgydelser

Abu Laban spillede frem til sin doslashd en central rolle i den muslimske ungdomsorganisation Munida

(Muslimsk Ungdom i Danmark) der har til huse i Islamisk Trossamfunds lokaler Islamisk

Trossamfund havde i starten fokus paring sin undervisning ledet af Abu Laban men dette aeligndrede sig i

2005 De unge som hidtil var moslashdtes til undervisning mente ikke at undervisningen i sig selv

skabte grobund for socialt samvaeligr og de oslashnskede derfor flere udadvendte velorganiserede

aktiviteter Munida paringbegyndte derfor blandt andet sportsaktiviteter men ogsaring projekter hvis maringl

var at holde unge ude af kriminalitet Medlemmer understreger at Islamisk Trossamfund (ud over at

imam Abu Laban fungerede som underviser og vejleder i Munida) i ringe grad har indflydelse paring de

unges aktiviteter Islamisk Trossamfund stoslashtter de unges arbejde og man hjaeliglper hinanden for

eksempel i forbindelse med moskeens aringbent hus-arrangementer I 2011 foslashrte det til demonstrationer

da Munida inviterede den omstridte islamiske praeligdikant Bilal Philips til at tale under en

konference paring Noslashrrebro i Koslashbenhavn

Der findes ogsaring en moske i Odense ved navn Islamisk Trossamfund Den er grundlagt i 1997 og

ligger paring Oslashrbaeligkvej Foreningen er blandt andet stiftet af Muhammed Kassem en af Abu Labans

elever men man fastholder i dag at man er uafhaeligngig af Islamisk Trossamfund i Koslashbenhavn


Islamisk Trossamfund mener at idealstyret for ethvert samfund er teokratiet (et styre baseret paring

Guds lov) men de har dog accepteret at leve i et demokrati og foslashlge de spilleregler der definerer

96

demokratiet De kalder sig for en midtvejssoslashgende forening der forsoslashger at forene muslimer i

Danmark med forskellige nationaliteter baggrunde og holdninger

Islamisk Trossamfund har forskellige aktiviteter og tilbud De afholder blandt andet studiekredse

hvor muslimske familier kan soslashge information om islamisk laeligre og praksis I forbindelse med den

aringrlige ramadan-fejring har foreningen forsoslashgt aktivt at formidle information til boslashrne- og

ungdomsinstitutioner om fastens betydning for muslimer

Kontakt

Islamisk Trossamfund i Koslashbenhavn

Dortheavej 45


Tlf 38 11 22 25 og 38 11 22 38

E-mail wakfwakfcom

httpwwwwakfcom

Islamisk Trossamfund i Odense

Oslashrbaeligkvej 274

5220 Odense SOslash

Tlf 66 15 91 17

httpwwwwakffyndk

Litteratur

Abu Labans hyldestside paring Facebook

httpwwwfacebookcomgroupphpgid=133317340207ampv=wall (besoslashgt 19 maj 2011)

Jensen Hans

2006 rdquoTrossamfund sagsoslashger Pia Kjaeligrsgaardrdquo BT

httpwwwbtdkpolitiktrossamfund-sagsoeger-pia-kjaersgaard (besoslashgt 27 april 2011)

Karman Karen-Lise Johansen

2010 rdquoFatwaer og Forandringer Islamisk lovpraksis i Vestenrdquo Tidsskrift for Islamforskning 1

Krogh Kasper

2008 rdquoEksperter Omstridt broderskab knyttet til Islamisk Trossamfundrdquo Berlingske Tidende

httpwwwbdkdanmarkeksperter-omstridt-broderskab-knyttet-til-islamisk-trossamfund (besoslashgt

28 april 2011)

Kuumlhle Lene


97

Schmidt Garbi

2007 Muslim i Danmark ndash muslim i verden Universitetstryckeriet Uppsala

httpwwwsfidkgraphicsSFIPdfRapporter2007Muslim20i20Danmark20muslim20i

20verdenpdf (besoslashgt 16 maj 2011)

Skjoldager Morten

2011 rdquoEkstremist skal tale til de unge paring Noslashrrebrordquo Politiken

httpwwwpolitikendkindlandECE1250801ekstremist-skal-tale-til-de-unge-paa-noerrebro

(besoslashgt 27 april 2011)

Soslashrensen Mette Hougaard

2008 rdquoHvad er Det Muslimske Broderskabrdquo religiondk

httpwwwreligiondkartikel297228Indfoering--Hvad-er-Det-Muslimske-Broderskab (besoslashgt 28

april 2011)

Tema om Muhammed-krisen Kristeligt-dagbladdk

httpwwwkristeligt-dagbladdkmuhammed-tegningerne (besoslashgt 27 april 2011)

Warburg Margit

2006 rdquoHele verden som missionsmarkrdquo Weekendavisen

httpwwwkudkSatsningreligioncontent=httpwwwkudkSatsningreligionindholdsats_i_pr

essenverden_som_missionsmarkhtm (besoslashgt 16 maj 2011)

Oslashstergaard Kate

2007 Danske Verdensreligioner - Islam Gyldendal Koslashbenhavn

98

Foreningen Ahlul Bait i Danmark (tidligere Al-Mostafa

Islamisk Center)


I Danmark blev foreningen Ahlul Bait stiftet i 2000 under navnet rdquoImam Ali moskeenrdquo Foreningen

holder til i lokaler paring Vibevej paring Noslashrrebro i Koslashbenhavn NV og anses for at vaeligre den officielle shia-

muslimske moske i Danmark Den arabiske betegnelse ahlul bait kan oversaeligttes med rdquohusets folkrdquo

og bruges til at henvise til profeten Muhammeds naeligrmeste slaeliggtninge Inden for shia- og sunni-

islam opfatter man Ahlul Bait forskelligt Sunni-muslimer anerkender at profetens naeligrmeste

familie har en saeligrlig status men derudover spiller den ikke en vigtig rolle Det goslashr den derimod

hos shia-muslimerne Da man her anser Muhammeds familie for at vaeligre baringde hellig og

eksemplarisk udgoslashr Ahlul Bait sammen med Koranen de to hellige kilder til korrekt shia-muslimsk

praksis

Den iranske forbindelse

Foreningen Ahlul Bait i Danmark og dens moske paring Vibevej opfattes som vaeligrende den officielle

shia-muslimske moske i Danmark omend der findes i omegnen af ti shia-muslimske

moskeforeninger i landet Saringledes henviser ogsaring den iranske ambassade til Imam Ali-moskeen paring

Vibevej som den officielle danske moske for shirsquoa-muslimer Dog skal foreningen ikke opfattes

som en rdquoiransk religioslashs ambassaderdquo i Danmark selvom netop stoslashtten fra det officielle Iran har vaeligret

rejst som kritikpunkt fra flere sider i det politiske landskab Ser man paring medlemmernes etnicitet er

sandheden den at det langtfra kun er iranere der er repraeligsenteret naringr foreningen indbyder til

aktiviteter religioslashse eller ej Medlemmerne taeligller ogsaring afghanere pakistanere irakere og

libanesere Foreningen laeliggger op til at det er dyrkelsen af islam der er i fokus og ikke folks

geografiske baggrund

Ahlul Bait betyder direkte oversat fra arabisk rdquohusets folkrdquo og henviser til profeten Muhammeds

naeligrmeste slaeliggtninge Disse taeligller hans faeligtter Imam Ali Fatima (Muhammeds datter og Alis kone)

Imam Hassan Imam Hussein (Hassan og Hussein er begge soslashnner af Fatima og Ali) samt ni af

Husseins efterkommere Muhammed og disse tretten personer udgoslashr tilsammen Ahlul Bait og

inden for shia-islam mener man at kun de besidder den rene fortolkning af Koranen Derfor

opfattes Ahlul Baitrsquos forkyndelse sammen med Koranen som to ligevaeligrdige kilder til den sande

shia-muslimske praksis Saeligrligt inden for den stoslashrste shia-muslimske retning rdquotolver-shiiternerdquo

(shia-muslimer der anerkender tolv imamer som efterfoslashlgere til Muhammed) spiller Ahlul Bait en

vigtig rolle

Paring vej mod en ny moske

Ahlul Bait blev stiftet i 2000 som en sammenlaeliggning af tre shia-muslimske foreninger den irakiske

Markaz al Mustafa den iranske Masjid a Muhammedi og et libanesisk studiecenter Saeligrligt eacuten

99

person har vaeligret foregangsmand i stiftelsen af foreningen nemlig Sayyed Khademi Han kommer

oprindeligt fra Iran hvor han har en phd i fiqh (islamisk retsvidenskab) fra universitetet i Qom

Han kom foslashrste gang til Danmark i 1994 hvor han i forbindelse med en foredragsraeligkke var

inviteret til landet Hans foredrag blev en succes og Khademi blev efterfoslashlgende opfordret til at staring

i spidsen for en gruppe der skulle starte en dansk shia-muslimsk kulturforening op Senere blev han

formand for en egentlig bestyrelse Medlemmerne af den nye forening repraeligsenterer den store

diversitet man finder blandt shia-muslimer i Danmark

Efter foreningens oprettelse i 2000 gik man i gang med at lede efter passende lokaler til foreningens

aktiviteter Valget faldt paring en gammel fabriksbygning paring Vibevej paring Noslashrrebro i Koslashbenhavn og her

har foreningen ogsaring til huse i dag Selvom bygningen fik navnet Imam Ali moskeen besluttede man

hurtigt at undersoslashge mulighederne for at bygge en rdquorigtigrdquo moske paring grunden hvilket har medfoslashrt

en del medieomtale Flere kritikere isaeligr fra den borgerlige floslashj har ment at man med opfoslashrelsen af

moskeen ikke blot ville faring en religioslashs bygning men samtidig en rugekasse for potentiel islamisk

terror Endvidere har kritikken lydt paring at finansieringen kom direkte fra den iranske regering og at

praeligstestyret dermed havde aktier i moskeen hvilket mange fandt bekymrende Projektet blev

imidlertid godkendt af borgerrepraeligsentationen i 2011 og som det ser ud nu kommer den nye

moske til at staring faeligrdig i 2012 Med sin 32 meter hoslashje facade bliver den samtidig den stoslashrste af sin

art i Danmark

Til daglig fungerer Sayyed Khademi som moskeens imam Endvidere bestaringr Ahlul Baits ledelse af

en raeligkke hoslashjt uddannede personer hovedsagligt fra Iran der varetager foreningens adskillige

udvalg og aktiviteter I gennemsnit dukker der cirka 25 op til de daglige boslashnner mens

fredagsboslashnnen typisk traeligkker i omegnen af 100 mennesker Det er dog oftest ved de store

muslimske hoslashjtider som fx Eid (festen der afslutter ramadanen) og Ashura (shirsquoa-muslimernes

mindefest om imam Hussein) at der kommer rigtig mange i moskeen Her dukker mellem 1000 og

2000 af foreningens medlemmer op for at tage del i festlighederne Udover de religioslashse foregaringr der

ogsaring andre aktiviteter i foreningens lokaler Blandt andet tilbyder man undervisning i islamisk

anskuelse filosofi etik og retsvidenskab samt diverse sociale arrangementer


Ahlul Bait tilhoslashrer retningen rdquotolver shiiterrdquo der mener at Muhammeds faeligtter Ali er den sande

khalifa (retmaeligssige arvtager) efter Profeten Inden for shia-islam har man valgt at reducere antallet

af daglige boslashnner fra fem til tre Det betyder i praksis at man slaringr middags- og eftermiddagsboslashnnen

sammen og senere paring dagen slarings ogsaring aften- og natboslashnnen sammen Argumentet for dette er at

Gud ikke oslashnsker at vanskeliggoslashre den daglige muslimske praksis mere end hoslashjst noslashdvendigt Det er

muligt at udfoslashre alle tre daglige boslashnner i foreningens lokaler Selvom Ahlul Bait ofte omtales som

iransk finansieret og tilmed som en rdquouofficiel iransk religioslashs ambassaderdquo saring fordeler foreningens

medlemmer sig paring et bredt etnisk spekter Derfor er der baringde personer fra Afghanistan Libanon

Pakistan Irak og Iran Hovedparten af bestyrelsen samt imam Sayyed Khademi har iransk

baggrund

100

Kontakt

Foreningen Ahlul Bait i Danmark (tidligere Al-Mostafa Islamisk Center)

Vibevej 25-29


httpwwwimamalimoskedk

httpwwwahlulbaytdk

Litteratur

Butler Jean

2008 rdquoAhl al-baytrdquo Gads leksikon om islam Koslashbenhavn 17

Butler Jean

2008 rdquoShirsquoa-islamrdquo Gads leksikon om islam Koslashbenhavn 251-255

Kuumlhle Lene


101

Islams Ahmadiyya Djamacircrsquoat (Bevaeliggelse)

Af Heidi Jespersen

Ahmadiyya-bevaeliggelsen er en muslimsk reformbevaeliggelse fra slutningen af det nittende aringrhundrede

Den blev stiftet i det nordlige Indien af Hazrat Mirza Ghulam Ahmad der haeligvdede at vaeligre den

forventede messias Bevaeliggelsen spredte sig hurtigt og findes i dag i adskillige lande I Danmark var

Ahmadiyya-muslimerne nogle af de foslashrste muslimer i landet og etablerede i 1967 Danmarks foslashrste

moske i Hvidovre

Ahmadiyya-bevaeliggelsen

Det var i det nordlige Indien at Ahmadiyya-bevaeliggelsen opstod i slutningen af det nittende

aringrhundrede Bevaeliggelsen blev stiftet af Hazrat Mirza Ghulam Ahmad den 23 marts 1889 hvor 41 af

hans tilhaeligngere officielt afgav troskabsed til ham Ghulam Ahmad blev foslashdt i 1835 i byen Qadian i

det nordvestlige Indien Han voksede op i en velstillet familie og fik en god uddannelse Efter sin

fars doslashd i 1876 begyndte Ghulam Ahmad at faring syn og aringbenbaringer hvori fortidens profeter og

helgener viste sig for ham Han erklaeligrede at han var den forventede messias der var sendt til

verden for at reformere det budskab profeten Muhammed havde formidlet For andre muslimer er

hans profetiske erklaeligringer problematiske da profeten Muhammed af muslimer generelt tolkes som

rdquoprofeternes seglrdquo ndash den sidste i raeligkken af profeter

I slutningen af det 19 aringrhundrede opstod mange forskellige muslimske reformbevaeliggelser blandt

andet som reaktion paring koloniseringen af muslimske lande og kristne missionaeligrers succes med at

konvertere muslimer Ghulam Ahmad saring sig selv som en kombination af den forventede messias al-

Mahdi (den retledte der skal komme og etablere Muhammeds lov) og Krishna (en central figur i

hinduismen) Han forsoslashgte derved at omfavne de tre konkurrerende religioner i omraringdet under

islam

Efter Ghulam Ahmeds doslashd i 1908 blev menigheden ledt af hans efterfoslashlgere som bliver kaldt

kaliffer Der har indtil videre vaeligret fem kaliffer I 1914 opstod der splid i bevaeliggelsen om Ghulam

Ahmads profetstatus Det foslashrte til at bevaeliggelsen blev splittet i to eacuten med hovedsaeligde i Qadian

(Indien) og eacuten i Lahore (Pakistan) Qadian-grenen flyttede siden hen til Rabwah i Pakistan

Mission var og er et vigtig element for Ahmadiyya-bevaeliggelsen og derfor spredte bevaeliggelsen sig

hurtigt I starten missionerede bevaeliggelsen i Sydasien men allerede i 1913 etablerede bevaeliggelsen

sig i England I 1920rsquoerne spredte bevaeliggelsen sig til Vestafrika Tyskland (hvor en Ahmadiyya-

moske stod faeligrdig allerede i 1925) Rusland og USA og efterfoslashlgende til en lang raeligkke andre lande

Globalt har Ahmadiyya-bevaeliggelsen oplevet stor fremgang og faringet mange vestlige konvertitter

Succesen kan blandt andet skyldes bevaeliggelsens fokus paring oversaeligttelser Bevaeliggelsen har for

eksempel oversat koranen til over 60 forskellige sprog heriblandt dansk

102

I 1970rsquoerne og 1980rsquoerne blev der vedtaget love i Pakistan der fastslaringr at Ahmadiyya-muslimer

ikke er muslimer De kan derfor blive faeligngslet for at udoslashve deres tro Som resultat heraf flyttede

Qadian-grenen deres kalif til London som nu fungerer som hovedsaeligde for bevaeliggelsen Der findes

dog stadig knap 300000 Ahmadiyya-muslimer i Pakistan Der er meget tvivl om hvor mange

Ahmadiyya-muslimer der findes paring verdensplan men ifoslashlge Ahmadiyya-bevaeliggelsens

internationale hjemmeside er der adskillige millioner

Den foslashrste danske moske

De foslashrste Ahmadiyya-muslimer kom til Danmark allerede i slutningen af 1950rsquoerne og var nogle af

de foslashrste muslimer i landet Bevaeliggelsen tiltrak flere danske konvertitter som herefter spillede en

stor rolle i etableringen af bevaeliggelsen i Danmark Blandt andet udgav konvertitten A S Madsen

den foslashrste danske oversaeligttelse af Koranen i 1967 Ahmadiyya-bevaeliggelsen startede sin mission i

Koslashbenhavn hvor den udsendte missionaeligr fra Pakistan Kamal Yousuf opholdt sig fast fra 1961

Den danske menighed er tilknyttet Qadian-grenen

Bevaeliggelsen etablerede den foslashrste moske i Danmark i 1967 i Hvidovre Moskeen er kaldt Nusrat

Djahan-moskeen efter Ghulam Ahmads hustru og er den eneste moske i Danmark med udvendig

islamisk arkitektur Samtidig er moskeen den ene af kun tre moskeer i Danmark der direkte er

bygget til formaringlet Efter etableringen af moskeen i 1967 har den vaeligret centrum for Ahmadiyya-

muslimernes aktiviteter i Danmark Bevaeliggelsen har dog yderligere eacuten moske i Nakskov Baitul

Hamd Moskeen hvor der hovedsageligt kommer danske konvertitter og muslimer med bosnisk

baggrund Ifoslashlge bevaeliggelsens danske hjemmeside var der i 2010 omkring 600-700 Ahmadiyya-

muslimer i Danmark Selvom bevaeliggelsen har haft danske konvertitter er gruppen overvejende

pakistansk

Den danske del af Ahmadiyya-bevaeliggelsen foslashlger bevaeliggelsens internationale regler For eksempel

skal personer der oslashnsker at blive en del af bevaeliggelsen afgive en trosskabsed der skal anerkendes

af kaliffen i London Desuden samles der aringrligt ind blandt alle Ahmadiyya-muslimer i verden for at

kunne imoslashdegaring truslen mod bevaeliggelsen fra andre muslimer Ahmadiyya-muslimerne i Danmark har

en imam paring forkyndervisum Det er et krav at bevaeliggelsens imamer skal have en teologisk

uddannelse fra et Ahmadiyya-universitet i Pakistan Officielt udpeges den danske imam af kaliffen i

London men den danske afdeling kan indstille kandidater Den nuvaeligrende imam er Naimatullah

Basharat

Selvom Ahmadiyya-menigheden i Danmark er forholdsvis lille har den formaringet at faring meget

opmaeligrksomhed i Danmark Dette kan skyldes bevaeliggelsens relative aringbenhed overfor det danske

samfund og medierne Blandt andet er moskeen i Hvidovre aringben for alle interesserede og der bliver

regelmaeligssigt afholdt sociale arrangementer som for eksempel rdquojul i moskeenrdquo Desuden har

Ahmadiyya-bevaeliggelsen i Danmark siden 1959 udgivet tidsskriftet Aktiv Islam til alle interesserede

103


Tilhaeligngere af Ahmadiyya-bevaeliggelsen opfatter sig selv som sunni-muslimer og foslashlger den

hanafitiske retsskole og adskiller sig kun paring nogle punkter fra andre sunni-bevaeliggelser

Mirza Ghulam Ahmads status

Bevaeliggelsens grundlaeliggger Ghulam Ahmad spiller en central rolle for Ahmadiyya-muslimer For

eksempel skal man i forbindelse med trosskabseden anerkende Ghulam Ahmad som messias Han

forstarings som en profet der fik syn og aringbenbaringer men ikke som Muhammed der kom med en lov

eller et skrift Ahmadiyya-muslimer fejrer hvert aringr den forjaeligttede Messiasrsquo dag den 23 marts som

var dagen da Ahmadiyya-bevaeliggelsen officielt blev stiftet Desuden fejrer bevaeliggelsen hvert aringr

genindfoslashrelsen af kalifatet den 27 maj den dag Ghulam Ahmad doslashde

Jihad

Et andet saeligrligt kendetegn for Ahmadiyya-bevaeliggelsen er dens forstaringelse af begrebet jihad Den

laeliggger hovedsageligt vaeliggt paring jihad som selvreformation og missionaeligraktivitet Handlinger der

ikke fremmer fred forstarings ikke som jihad Jihad er en intellektuel anstrengelse hvor Ahmadiyya-

muslimer ved hjaeliglp af viden kan vende verden mod den rette islam Derfor er uddannelse en central

del af bevaeliggelsen

Krav om uddannelse

Medlemmer bliver organiseret i fem grupperinger Maeligndene inddeles i grupperne maelignd over 40

aringr maelignd mellem 15 og 40 aringr og drenge mellem 7 og 15 aringr Kvinderne inddeles i grupperne kvinder

over 15 aringr og piger mellem 7 og 15 aringr Hver gruppe skal foslashlge et bestemt undervisningsprogram

Denne vaeliggt paring uddannelse haelignger i hoslashj grad sammen med forstaringelsen af jihad som en intellektuel

anstrengelse Ghulam Ahmad der skrev over 80 vaeligrker om islam fungerer som et oplagt forbillede

for bevaeliggelsens medlemmer naringr det drejer sig om uddannelse og intellektuel anstrengelse

Profeten Jesus

I modsaeligtning til de fleste andre muslimer mener Ahmadiyya-muslimer ikke at Jesus blev bragt

levende til himlen af Gud men at han derimod overlevede korsfaeligstelsen og herefter rejste til Asien

for at praeligdike for rdquoIsraels tabte stammerrdquo Ifoslashlge bevaeliggelsen ligger Jesus begravet i byen Srinagar i

Kashmir

Kontakt

Islam Ahmadiyya Menighed Danmark

Eriksminde Alle 2

2650 Hvidovre

Koslashbenhavn

Tfl 36 75 35 0236 75 78 69

E-mail imamdanmarkgmailcom

httpwwwalislamdk

104

Baitul Hamd Moskeacuteen

Vejlegade 31

4900 Nakskov

Tlf 32 12 96 63

E-mail imamnakskovgmailcom

Tidsskriftet Aktiv Islam

wwwaktivislamcom

Litteratur

Ahmad Mirza Ghulam

1960 Kristendommen fra en ny synsvinkel (SI) Islams Ahmadiyya-bevaeliggelse i Danmark

Ahmad Mirza Ghulam

1973 Introduktion til islam Gyldendal

Ahmad Mirza Ghulam

2000 Fjernelse af en misforstaringelse Islam Danmark Hoslashjby

Ahmad Mirza Ghulam

2001 Islams laeligre og filosofi Islam International Publications Hvidovre

Ahmad Hazrat Mirza Tahir

2002 Islams grundlaeligggende laeligre Islam International Publications Hvidovre


2009 Islams svar paring vor tids sposlashrgsmaringl Islam International Publications Hvidovre

Gualtieri Antonio R

2004 The Ahmadis Community Gender and Politics in a Muslim society McGill-Queenrsquos

University Press Montreal London

Kuumlhle Lene

2006 Moskeer i Danmark ndash islam og muslimske bedesteder Forlaget Univers 99-101

Madsen AS

1975 Ahmadiyya En islamisk reformbevaeliggelse Rhodos Koslashbenhavn

Simonsen Joslashrgen Baeligk

1990 Islam i Danmark Aarhus Universitets Forlag 124-133

105

Uddrag af den forjaeligttede Messiasrsquo skrifter (oversat af Merete Krogh)

httpwwwalislamdkorgbogerfile10-udderag-af-den-forjaettede-messias-skrifter

Valentine Simon Ross

2008 Islam and the Ahmadiyya Jamarsquoat Columbia University Press New York

Warmind Morten

1991 rdquoAhmadiyya Islamrdquo i Tim Jensen (red) Minoritets religioner i Danmark ndash

religionsociologisk set Columbus

Warmind Morten

2005 ldquoBaharsquoi and Ahmadiyya Globalisation and Images of Modernityrdquo i Margit Warburg Annika

Hvithamar amp Morten Warmind (red) Baharsquoi and Globalisation RENNER vol 7 141-152

106

Minhaj ul-Quran

Af Heidi Jespersen

Minhaj ul-Quran er en forholdsvis ny international organisation med roslashdder i Pakistan Den blev

stiftet af Tahir ul-Qadri i 1981 og har siden spredt sig til adskillelige lande Minhaj ul-Quran kom

til Danmark i midten af 1980rsquoerne og oprettede hurtigt herefter ungdomsafdelinger Disse var i

1990rsquoerne saeligrligt aktive i den offentlige og politiske debat Organisationen har i dag fire moskeer i

Danmark

Grundlaeligggelsen af Minhaj ul-Quran

Idara Minhaj ul-Quran betyder tilrettelaeligggelsen af Koranens vej Organisationen kan ses som en del

af den stoslashrre barelwi-bevaeliggelse i Pakistan der blev dannet i det 19 aringrhundrede af den laeligrde sufi

Ahmad Reda Khan Barelwi Denne bevaeliggelse er sufi-orienteret og vaeliggter menneskets

foslashlelsesmaeligssige tilknytning til Gud Den repraeligsenterer en traditionalistisk reaktion mod de

reformbevaeliggelser (Deobandi Ahl al-Hadith) der opstod i Indien som reaktion paring den britiske

kolonisering Efter opsplittelsen af Indien i henholdsvis Pakistan og Indien i 1947 har der vaeligret

utallige diskussioner og stridigheder om hvilken form for islam der skal vaeligre i Pakistan og ikke

mindst hvilken rolle den skal spille Barelwi-bevaeliggelsen er fortsat modstander af isaeligr de wahhabi-

inspirerede bevaeliggelser (en saeligrlige form for islam centreret omkring Saudi Arabien) og terrorisme

Barelwi-bevaeliggelsen har i loslashbet af det 20 aringrhundrede foslashdt adskillige nye organisationer blandt andet

Minhaj ul-Quran der blev stiftet af Dr Tahir al-Qadri i 1981 i den pakistanske by Lahore Al-Qadri

blev foslashdt i Pakistan i 1951 og blev uddannet baringde i islamiske og sekulaeligre videnskaber

Efterfoslashlgende arbejdede og underviste han indenfor lovomraringdet og vejledte blandt andet staten

omkring islamisk uddannelse og sharirsquoa Al-Qadri bliver ogsaring kaldt Shaykh-ul-Islam Minhaj ul-

Quran definerer sig selv som en apolitisk organisation hvis hovedformaringl ifoslashlge organisationens

danske hjemmeside er rdquoat arbejde for en forbedring af sociale kulturelle og religioslashse forhold i den

brede befolkning at facilitere en oplysning omkring folks rettigheder samt forpligtelser og at

praeligsentere et realistisk rationelt og videnskabeligt billede af Islamrdquo Som mange andre muslimske

bevaeliggelser og organisationer arbejder Minhaj ul-Quran for at genskabe den muslimske ummas

(samfunds) vaeligrdighed og styrke

Organisationen har etableret lokale afdelinger rundt omkring i Pakistan og i udlandet I Pakistan

havde organisationen i slutningen af 1980rsquoerne omkring 300 aktive foreninger 20000 medlemmer

og omkring to millioner sympatisoslashrer Internationalt har organisationen spredt sig hurtigt Det er

uvist hvor mange medlemmer organisationen har paring verdensplan men den har afdelinger og

centrer i mere end 90 lande Derudover er der etableret et Minhaj-universitet i Pakistan og flere

hundrede skoler Den hurtige vaeligkst i organisationen foslashrte i slutningen af 1980rsquoerne til at der blev

etableret flere underafdelinger som for eksempel Muslim Youth League og Women Youth League

107

Et omstridt dansk trossamfund

Minhaj ul-Quran har vaeligret repraeligsenteret i Danmark siden midten af 1980rsquoerne ndash det vil sige

umiddelbart efter at organisationen blev grundlagt i Pakistan Etableringen af Minhaj ul-Quran i

Danmark hang sammen med det behov for at organisere sig som pakistanske muslimske

indvandrere i Danmark havde Tahir al-Qadri kom i 1980rsquoerne til Danmark for at hjaeliglpe med

etableringen Organisationen blev foslashrst oprettet i hovedstadsomraringdet men i dag raringder

organisationen over fire afdelinger i Danmark Hovedkvarteret ligger i Koslashbenhavns

Nordvestkvarter og dertil kommer eacuten moske i Valby eacuten paring Amager og en mindre moske i Odense

Moskeerne har imamer der er uddannet fra Minhaj-universitetet i Pakistan Udover boslashn

uddannelse og sociale aktiviteter har organisationen en begravelsesforening der kan hjaeliglpe med alt

det praktiske omkring en begravelse Der er cirka 1500 medlemmer af Minhaj ul-Quran i Danmark

hvoraf hovedparten er af pakistansk afstamning Selvom organisationen er aringben for alle er dens

teologi og praksis opbygget omkring den indiskepakistanske barelwi-retning og er derfor ikke lige

attraktiv for alle muslimer i Danmark

I 1989 blev der etableret en ungdomsafdeling Muslim Youth League (MYL) til Minhaj ul-Quran i

Danmark og den blev i 1991 efterfulgt af en kvindeafdeling Women Youth Legague (WYL) MYL

og WYL arrangerede fra starten studiekredsaftener religionsundervisning og sportsaktiviteter for

deres medlemmer som de hurtigt fik mange af De to afdelinger var nogle af de foslashrste muslimske

ungdomsorganisationer i Danmark og markerede et vaeligsentligt brud med foraeligldregenerationens

defensive tilgang til det danske samfund Isaeligr i 1990rsquoerne var MYL meget aktiv i den politiske

debat og arrangerede debatmoslashder og foredrag I 2001 forsoslashgte flere af medlemmerne at blive

engageret i politik hvilket medfoslashrte en del mediedebat Organisationen blev blandt andet anklaget

for i virkeligheden at arbejde for islamisk verdensherredoslashmme Et par aringr senere forlod mere end

hundrede medlemmer MYL og WYL dels i utilfredshed over en sag om mulig korruption hos Tahir

al-Qadri i Pakistan og dels fordi de oslashnskede at Danmark skulle vaeligre i centrum for de danske

afdelingers aktiviteter De oprettede herefter foreningen Muslimer i Dialog der fokuserer paring at

integrere muslimer af forskellige etniske baggrunde med hinanden og med det oslashvrige danske

samfund I dag har MYL cirka 200 medlemmer


Meditation

Minhaj ul-Quran er tilknyttet en sufistisk tradition hvor det aringndelige er i fokus Det kommer blandt

andet til udtryk hos MYL der hver loslashrdag afholder meditationsaftener Forstaringelsen er at sjaeliglen har

brug for at ihukomme Allah for at opnaring tilfredshed og harmoni Under meditationsaftenerne

reciterer man koranvers og digte om profeten Muhammad og man repeterer Allahs mange navne

Fejring af Profeten Muhammads foslashdselsdag

Muhammads foslashdselsdag (mawlid al-nabi) er en vaeligsentlig begivenhed i organisationen Denne

markeres blandt andet med konferencer moskearrangementer med taler og mad og i 2011 blev der

108

i samarbejde med andre muslimske organisationer i Koslashbenhavn afholdt en fredsmarch i

Koslashbenhavns gader i anledning af profetens foslashdselsdag

Uddannelse

Organisationen i Danmark tilbyder flere steder religioslashs undervisning for boslashrn Den varetages ofte af

imamerne fordi indvandrerforaeligldrene ifoslashlge organisationen selv ikke er tilstraeligkkeligt uddannede til

at give de unge en forstaringelse af sammenhaeligngen mellem den moderne verden Koranens

aringbenbaringer og profeten Muhammeds sunna (saeligdvane) Derfor soslashger organisationen gennem

undervisning at stoslashtte de enkelte familier i arbejdet med at goslashre boslashrnene til gode muslimer samtidig

med at der flere steder ogsaring er undervisningstilbud for voksne Man oslashnsker gennem uddannelse at

forfoslashlge organisationens maringl om at styrke den muslimske umma (samfund) og genskabe dens

vaeligrdighed

Overensstemmelse mellem islam og samfundet

Naringr en muslim oslashnsker at melde sig ind i Minhaj ul Quran Internationals danske afdeling skriver

han eller hun under paring at afvise alle fortolkninger af Koranen der foslashrer til ekstremisme og

terrorisme samt at arbejde for social integration i samfundet Organisationen er derfor meget optaget

af at kombinere det at vaeligre en god muslim med det at vaeligre en god borger For eksempel er det et

vaeligsentligt maringl for MYL at forbygge kriminalitet blandt unge gennem uddannelse og andre

aktiviteter

Kontakt

Minhaj ul Quran International Danmarks hovedkontor

Bispevej 25


Tlf 88 42 95 5050 40 02 00

httpwwwminhajdk

Litteratur

Kuumlhle Lene

2006 Moskeer i Danmark ndash islam og muslimske bedesteder Forlaget Univers Hoslashjbjerg 94-95

Philippon Alix

2011 ldquoSunnis Against Sunnis The Politicization of Doctrinal Fractures in Pakistanrdquo The Muslim

World 101 april

Schmidt Garbi

2007 Muslim i Danmark ndash Muslim i verden En analyse af muslimske ungdomsforeninger og

muslimsk identitet i aringrene op til Muhammad-krisen Swedish Science Press SFI ndash Det Nationale

Forskningscenter for Velfaeligrd Uppsala 52-59

109


1990 Islam i Danmark Aarhus Universitets Forlag

Ul Qadri Muhammad Tahir

1999 Islams syn paring menneskets natur ndash en kritik af konceptet medfoslashdt kriminalitet menneskets

tilbliven forebyggelse af hjertesygdomme Alif Frederiksberg

110

Islamisk kulturcenter paring Horsebakken (Islamic Cultural

Center)

Af Sara Jul Jensen

Foreningen Islamisk Kulturcenter som paring arabisk hedder Al Murakz al Thaqafi al Islami er et

sunni-muslimsk trossamfund Det ligger paring Horsebakken i Koslashbenhavns nordvest-kvarter og er en af

de aeligldste og stoslashrste danske moskeforeninger Islamisk Kulturcenter blev etableret omkring 1972 og

har 600-1000 medlemmer Trossamfundet opfatter ikke sig selv som en del af en stoslashrre

international organisation og har stort set udelukkende sin historie i Danmark Den libyske

organisation World Islamic Call Society stoslashtter dog trossamfundet oslashkonomisk

Inspiration fra udlandet

Islamisk Kulturcenter opfatter ikke sig selv som vaeligrende en del af en stoslashrre international

organisation Trossamfundet synes dog at have nogen tilknytning til World Islamic Call Society der

har finansieret koslashbet af den bygning som udgoslashr trossamfundets moske og loslashnner trossamfundets

imam World Islamic Call Society definerer sig selv som rdquoen non-profit virksomhed der omfatter

mere end 250 islamiske organisationer fra hele verdenrdquo Virksomheden har nedsat et internationalt

raringd International Council for Islamic Call der bestaringr af 36 medlemmer som er udvalgt blandt de

islamiske organisationer der hoslashrer under World Islamic Call Society World Islamic Call Society er

baringde grundlagt og finansieret af ledere fra den tidligere libyske regering

Et udadvendt trossamfund

Islamisk Kulturcenter blev etableret omkring 1972 Umiddelbart efter etableringen ansoslashgte Islamisk

Kulturcenter om at blive godkendt som trossamfund ved biskoppen i Koslashbenhavn Kirkeministeren

imoslashdekom indstillingen samme aringr og Islamisk Kulturcenter fik efter fem aringrs ventetid status som

godkendt trossamfund Med den nye status var det nu muligt for trossamfundet at faring en imam til

Danmark paring forkyndervisum og trossamfundet fik med hjaeliglp fra den libyske ambassade i Danmark

en libysk imam til Danmark Islamisk Kulturcenter har i dag en fast imam der har vaeligret i Danmark

siden 2003

Det er svaeligrt at give et praeligcist tal paring hvor mange medlemmer Islamisk Kulturcenter har Det

skyldes at de ikke betaler kontingent og derfor ikke er registreret Talsmanden for trossamfundet

vurderer at der kommer omkring 80 deltagere til de daglige boslashnner imens de ved fredagsboslashnnen er

oppe paring mellem 600 og 1000 deltagere Ved boslashnnerne op til Eid ul-Fitr og Eid ul-Adha deltager helt

op til omkring 2000 muslimer Talsmanden pointerer at de der deltager i boslashnnerne omkring de

religioslashse hoslashjtider Eid ul-Fitr og Eid ul-Adha ikke noslashdvendigvis kommer i moskeen til hverdag De

kommer naeligrmere paring grund af den kulturelle betydning de religioslashse hoslashjtider har Med udgangspunkt

i fremmoslashdet ved boslashnnerne i Islamisk Kulturcenter vurderer talsmanden for trossamfundet at de har

111

omkring 600 til 1000 fast tilknyttede Islamiske Kultur Center benyttes overvejende af pakistanske

marokkanske og arabiske muslimer fra det koslashbenhavnske omraringde

Islamisk Kulturcenter har fra sine foslashrste aringr oslashnsket at give det danske samfund et indblik i det

trossamfundet forstaringr som rdquoden sande islamrdquo Derfor foslashrer Islamisk Kulturcenter en meget

udadvendt politik i forhold til den danske offentlighed og har et relativt aringbent forhold til pressen

Trossamfundet har ogsaring udgivet tidsskriftet Islamisk Udsyn i en kortvarig periode


De medlemmer der er tilknyttet Islamisk Kulturcenter opfatter sig selv som sunni-muslimer og

teologisk adskiller de sig kun paring meget faring punkter fra andre sunni-muslimske trossamfund

Alligevel har trossamfundet en form for saeligrstatus i det muslimske miljoslash eftersom det har autoritet

til at udstede certifikat paring at man er muslim Dette certifikat er blandt andet noslashdvendigt naringr man

skal paring pilgrimsrejse (hajj) til Mekka Islamisk Kulturcenter havde ogsaring tidligere monopol paring at

udstede halal-certifikater som de danske slagterier skal bruge naringr de skal handle med Mellemoslashsten

Islamisk Kulturcenter har ikke laeligngere eneret paring disse certifikater men de bidrager fortsat baringde til

trossamfundets oslashkonomiske og symbolske status

Islamisk Kulturcenter udbyder forskellige foredrag og religioslashs undervisning Blandt andet muslimsk

etik og moral er at finde i trossamfundets omfattende program ligesom der er kurser i hvordan

trossamfundets medlemmer skal leve som muslimer i Danmark Islamisk Kulturcenter tilbyder

desuden koranundervisning hvor boslashrnene laeligrer at laeligse Koranen paring originalsproget arabisk

Islamisk Kulturcenter har udbudt religioslashs undervisning og foredrag siden trossamfundet blev

etableret Foredragene afholdes om soslashndagen af trossamfundets imam og er maringlrettet de voksne og

de aeligldre der kommer i moskeen Undervisningen foregaringr i moskeen og varetages af et af

trossamfundets medlemmer der er universitetsuddannet i Saudi Arabien Koranundervisningen

udbydes fire gange om ugen og er maringlrettet boslashrn og unge over seks aringr Boslashrnene inddeles efter alder

saringledes at de der er mellem seks og fjorten aringr undervises sammen og de der er fjorten aringr og

opefter undervises sammen Piger og drenge er blandet i undervisningslokalet og der kommer hver

dag mellem 50 og 60 boslashrn og unge til undervisning i moskeen

Kontakt

Islamisk Kultur Center

Horsebakken 2


Tlf 38 80 03 86 (38 60 90 17 38 60 68 56)

Litteratur

Jensen Tim


httpwwwrelguidesdudk (besoslashgt 14 november 2011)

112

Kuumlhle Lene






1990 Islam i Danmark Akademisk Forlag Aarhus


2008 Politikkens bog om Islam Politikkens Forlag Koslashbenhavn

113

Moskeforeningen i Koslashbenhavn

Af Jesper Petersen

Moskeforeningen i Koslashbenhavn er en dansksproget moske hvor blandt andre Abdul Wahid Pedersen

er imam Foreningen er blot en blandt flere foreninger og aktiviteter der drives af muslimer i

miljoslashet omkring imamerne Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev der begge betoner vigtigheden af

at formidle islam paring dansk Abdul Wahid Pedersen har en evne til at navigere rundt i store dele af

det muslimske miljoslash og dette afspejler sig i Moskeforeningen hvor man laeliggger vaeliggt paring at vaeligre

inkluderende Der kommer baringde etnisk danske konvertitter og indvandrere med forskellig etnisk

baggrund i moskeen og der er mange unge mennesker iblandt

Islam paring dansk

Moskeforeningen i Koslashbenhavn er ikke en del af et stoslashrre internationalt netvaeligrk af moskeer Den er

tvaeligrtimod opstaringet i Danmark fordi en gruppe muslimer med dansk som modersmaringl mente at der

manglede et sted hvor fredagspraeligdikenen blev afholdt paring dansk Moskeer i Danmark er typisk

knyttet til bestemte etniske grupperinger og fredagspraeligdikenen afholdes derfor i disse moskeer paring

modersmaringlet som kan vaeligre tyrkisk arabisk bosnisk eller urdu Moskeforeningen er ikke etableret i

protest imod de etniske moskeer men som et tilbud til muslimer der ikke taler ovennaeligvnte sprog

og den er teologisk bredt favnende En stor del af fredagsboslashnnerne afholdes af Abdul Wahid

Pedersen men moskeen har ikke nogen fast imam tilknyttet

Moskeforeningen bekender sig hverken officielt eller uofficielt til nogen bestemt lovskole inden for

islam Abdul Wahid Pedersen bekender sig til Shafirsquoi lovskolen og Waseem Hussain som af og til

underviser i Moskeforeningen bekender sig til Hanafi lovskolen ligesom Moskeforeningens

formand Fatih Alev goslashr Mangfoldighed er i centrum og moskeen er teologisk set meget

inkluderende hvilket blandt andet ses af at der kommer enkelte shia-muslimer til fredagsboslashn i

moskeen

Budskabet der praeligdikes i moskeen kan ses i sammenhaeligng med tendenser inden for europaeligisk

islam hvor islam fortolkes i forhold til det samfund og den kultur som omgiver muslimerne Ofte

tages der her udgangspunkt i den tidlige periode af den islamiske historie hvor Muhammed og hans

stoslashtter levede som en muslimsk minoritet i Mekka Islam fortolkes paring baggrund af at det

omgivende majoritetssamfund ikke er muslimsk men i stedet for at isolere sig oslashnsker man at

deltage aktivt i dette samfund For eksempel stillede Abdul Wahid Pedersen op til kommunalvalget

i 2005 for Minoritetspartiet (dog uden at blive valgt ind) og Naveed Baig og Fatih Alev er

medlemmer af bestyrelsen i Islamisk-Kristent Studiecenter som arbejder for at udvikle og styrke

sameksistensen mellem mennesker med kristen og muslimsk baggrund i Danmark

114

Den historiske baggrund

Det var Abdul Wahid Pedersen der i 1997 paring opfordring af en gruppe dansktalende muslimer

indledte en praksis med at holde fredagspraeligdiken paring dansk Disse fredagspraeligdikener fandt siden

sted i forskellige lokaler som kunne laringnes gratis og det var saringledes foslashrst med etableringen af

Moskeforeningen i Koslashbenhavn at man fik et fast sted at holde fredagsboslashn

Moskeforeningen eksisterede allerede i september 2005 under navnet Foreningen Moske som

havde til formaringl at indsamle penge til etablering af en moske hvor fredagspraeligdikenen skulle

afholdes paring dansk hver fredag Paring davaeligrende tidspunkt havde imamerne Abdul Wahid Pedersen og

Faith Alev en fast praksis med at holde fredagspraeligdikener paring dansk paring Alkowain-friskolen Da

dette fra oktober 2006 ikke laeligngere var muligt tog Foreningen Moskes projekt fart og i januar

2007 blev det paring den aringrlige generalforsamling vedtaget at intensivere indsamlingen ndash foslashrst blandt

noslashglepersoner i bestyrelsens omgangskreds og siden skulle indsamlingsprojektet praeligsenteres for

offentligheden

Foreningen skiftede samtidig navn til Moskeforeningen i Koslashbenhavn og projektet blev praeligsenteret

af Abdul Wahid Pedersen i en fredagspraeligdiken der blev transmitteret af P1 (den 4 maj 2007) i

gymnastiksalen paring Den Islamiske Arabiske Skole i Sankt Hans Gade og i foraringret 2008 havde man

indsamlet nok penge til at leje lokalerne paring Noslashrrebrogade 38 hvor moskeforeningen holder til i dag

Ud over den ugentlige fredagspraeligdiken paring dansk har Moskeforeningen ikke andre faste aktiviteter

Der afholdes af og til kurser i islam men dette er ikke paring fast basis Foreningen deler lokaler med

Muslimer i Dialog som er en af de stoslashrste oversaeligttere af islamisk litteratur til dansk Desuden

drives internetsitet islamdk fra Moskeforeningens adresse af blandt andre Fatih Alev Disse

aktiviteter eksisterede imidlertid foslashr Moskeforeningen ligesom miljoslashet og medlemmerne af

menigheden ogsaring eksisterede som gruppe inden foreningens etablering

Foreningens lokaler er lejede og derfor er man afhaeligngig af en maringnedlig indkomst til at daeligkke

huslejen og andre udgifter Medlemmerne opfordres til at biddrage med 4-500 kroner om maringneden

mens medlemskontingentet blot er 25 kroner Foreningen har cirka 200 medlemmer og der kommer

150-200 til fredagsboslashnnen Paring grund af det store antal medlemmer er man paring udkig efter stoslashrre

lokaler Foreningen er godkendt af Familiestyrelsen og har derfor vielsesbemyndigelse Der er

imidlertid ikke foretaget nogen vielser i Moskeforeningen i 2010


Moskeforeningen kendetegnes ved at den er mangfoldig og inkluderende samtidig med at man

ikke bekender sig til nogen bestemt teologisk retning Abdul Wahid Pedersen som holder de fleste

fredagspraeligdiker i moskeen betegner sig selv som sufi-salafi hvilket vil sige at han baringde er

inspireret af den spirituelle side af islam og at han anvender det tidlige muslimske samfund som

rettesnor Sidstnaeligvnte har givet anledning til en del kritik da Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev

i forbindelse med en sag fra 2002 forsvarede stening som en guddommeligt sanktioneret straf der

ikke staringr til diskussion blandt muslimer De opfordrer dog ikke muslimer til at stene utro kvinder i

Danmark da man her er i en anden situation end i lande hvor majoriteten af befolkningen er

115

muslimer og hvor lovgivningen er inspireret af sharia Fatih Alev argumenterer i en artikel paring

religiondk (se litteraturlisten) for at rdquodet danske velfaeligrdssamfunds baeligrende principper ogsaring er de

baeligrende principper i islamrdquo Man kan saringledes sige at Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev staringr for

en slags islamisk modernisme hvor man forsoslashger at goslashre islam meningsfuld i en dansk

sammenhaeligng uden at underordne sig sekulaeligre principper

Kontakt


Noslashrrebrogade 32 1 sal

2200 Koslashbenhavn N

Tlf 35 10 94 45

E-mail infomoskeforeningendk

httpwwwmoskeforeningendk

Litteratur

Alev Fatih

2002 rdquoIslam og stenning et samlet svar af Fatih Alevrdquo Religiondk

httpwwwreligiondkartikel183565Synspunkt--Islam-og-stening---et-samlet-svar-af-Fatih-

Alevall=1 (besoslashgt 6 november 2011)

Froslashslev Lene

2010 rdquoDanskermoskeenrdquo Berlinske Tidende 21 februar 2010

Jensen Anders Rou

2006 Islam paring jysk fra hippie paring Djursland til imam paring Noslashrrebro Politikens forlag Koslashbenhavn

137-160

Kuumlhle Lene

2006 Moskeer i Danmark Forlaget Univers Hoslashjbjerg


2007 rdquoNyt fra Moskeforeningenrdquo nummer 1

httpwwwmoskeforeningendknyhedsbrevnyhedsbrev1pdf (besoslashgt 24 september 2011)



httpwwwmoskeforeningendknyhedsbrevnyhedsbrev_nr2pdf (besoslashgt 24 september 2011)


116



2011)

Nielsen Peter Christian

2008 rdquoVagtskifte Haringrd ilddaringb for ny islamisk talskvinderdquo Berlinske Tidende 6 maj 2010

Pedersen Abdul Wahid

2007 Fredagspraeligdiken den 4 maj 2007

httpwwwmoskeforeningendkkhutbakhutba04maj07wvx (besoslashgt 16 oktober 2011)


2002 rdquoStening staringr ikke til diskussionrdquo religiondk

httpwwwreligiondkartikel187704Spoerg-om-islam--Stening-staar-ikke-til-diskussion (besoslashgt

6 november 2011)

Skov Freya

2007 rdquoDansk er vigtigt for den muslimske identitetrdquo Kristeligt Dagblad 21 november

117

Muslim Cultural Institute (Amerikavej)

Af Jesper Petersen

Muslim Cultural Institute paring Vesterbro i Koslashbenhavn er en af Danmarks stoslashrste moskeer Den kaldes

ogsaring Amerikavejmoskeen og Madani Masjid (Medina Moskeen) Den blev etableret af en gruppe

pakistanske gaeligstearbejdere som manglede et sted at bede og afholde kulturelle arrangementer Det

var en gruppe sufiorienterede barelvi-muslimer der etablerede moskeen og denne islamretning er

derfor i fokus Af den grund staringr foreningen i et direkte modsaeligtningsforhold til mere

fundamentalistiske islam-retninger Muslim Cultural Institute der siden 1983 har vaeligret godkendt

som trossamfund raringder over uddannede imamer der er ansat med loslashn kost og logi Derfor kan

moskeen tilbyde undervisning og religioslashs raringdgivning til sine cirka 700 medlemmer

Udgangspunkt i sufismen

Muslim Cultural Institute (herefter MCI) har roslashdder i barelvi-islam (paring arabisk kaldet Ahl-i sunnat

wa wa-jamarsquoat) som er en sufiorienteret bevaeliggelse der opstod i Barelvi (Uttar Pradesh Indien)

henimod slutningen af 1800-tallet Da Indien og Pakistan blev delt i 1947 migrerede mange

barelvi-muslimer til Pakistan Grundlaeligggeren Ahmed Rida Khan etablerede bevaeliggelsen som en

reaktion imod de dominerende stroslashmninger inden for islam i det davaeligrende Indien (heriblandt

Deoband og Ahl-i Hadith) Khan opfattede Muhammed som et overnaturligt menneske bestaringende

baringde af koslashd og blod og af lys hvorfor han ingen skygge havde

Muhammed var ifoslashlge Khan indviet i den viden som Gud holder hemmelig hvilket for eksempel

er tidspunktet for dommedag Gud forboslashd ham imidlertid at roslashbe denne viden overfor de troende

Det er ifoslashlge Khan dog muligt for de troende at komme taeligttere paring Gud og opnaring indsigt i det

guddommelige gennem sufi-praksis og mennesker der menes at have opnaringet et saeligrligt forhold til

Gud begraves som helgener

Sufisme er islamisk mystik man opnaringr indsigt ved at udfoslashre mystiske ritualer som for eksempel at

gentage Guds 99 navne eller at bede bestemte boslashnner Blandt andet mener barelvi-muslimer at de

gennem sufi-praksis kan overfoslashre gode gerninger (merit) til deres afdoslashde saringdan at deres afdoslashde kan

komme i himlen Troen paring at man kan overfoslashre merit er den vaeligsentligste forskel mellem barelvi-

islam og andre pakistanske og indiske islamretninger Muhammed og helgener kan ogsaring garing i forboslashn

og bede om tilgivelse for de troende Samtidig mener Khan at baringde Muhammed og helgener er

aringndeligt til stede paring jorden og Muhammed kan i sjaeligldne tilfaeliglde vise sig fysisk Dette sker med

stoslashrst sansynlighed ved fejringen af hans foslashdselsdag (mawlid an-nabi) der fejres som en af aringrets

stoslashrste hoslashjtider Troen paring at Muhammed og helgener kan garing i forboslashn for de troende hos Gud og

overfoslashrslen af merit fra levende til doslashde har i saeligrlig grad givet barelvi-islam et anstrengt forhold til

mere fundamentalistiske islam-retninger Barelvi-muslimer bekender sig til Hanafi skolen (en af de

fire lovskoler indenfor sunni-islam) og tillader al sufisme der ikke er i direkte strid med denne

118

Barelvi-islam kaldes ofte folkelig islam i pakistansk kontekst eftersom cirka halvdelen af Pakistans

muslimer tilhoslashrer denne retning Barelvi er ikke en organisation men en retning inden for islam

Der findes saringledes en raeligkke barelvi-organisationer og -missionsselskaber MCI er imidlertid ikke

medlem af nogen stoslashrre organisation eller noget missionsselskab Barelvi-islam blev spredt til en

stor del af verden deriblandt Danmark da mange pakistanere begyndte at emigrere i 1960rsquoerne for

at finde arbejde

Etablering paring Amerikavej

MCI blev grundlagt i slutningen af 1970rsquoerne da en gruppe pakistanske gaeligstearbejdere samledes

for at etablere et sted hvor de kunne bede og afholde forskellige kulturelle arrangementer De foslashrste

lokaler som gruppen anvendte var en kaeliglder og dernaeligst en tovaeligrelseslejlighed I 1983 lejede

gruppen sig ind i nye lokaler paring 400 kvadratmeter paring Vesterbrogade 107 Samme aringr fik MCI

vielsesbemyndigelse og man blev senere godkendt som trossamfund af den davaeligrende

kirkeminister da godkendelsesordningen blev indfoslashrt i 1998

Menigheden voksede hurtigt og man begyndte derfor at samle penge ind til at etablere en ny

moske I december 1998 koslashbte MCI lokalerne paring Amerikavej hvor moskeen har til huse i dag De

nye lokaler inkluderer en bedehal paring 1000 kvadratmeter et omraringde for kvinder paring 300

kvadratmeter koslashkken bibliotek kontor og vaeligrelser til imamerne I alt er moskeens areal 3800

kvadratmeter og den er saringledes en af de stoslashrste moskeer i Danmark

Der er i oslashjeblikket tilknyttet tre imamer til moskeen Disse har alle opnaringet forkyndervisum i

Danmark og afloslashnnes af MCI med et lille beloslashb samt kost og logi De fleste imamer hos MCI er i

Danmark i perioder paring to til tre aringr Imamerne kommer fra Pakistan hvorfor fredagspraeligdikenen og

mange andre aktiviteter i moskeen foregaringr paring urdu selvom der efterharingnden arrangeres flere

aktiviteter paring dansk Da man raringder over uddannede imamer spiller MCI i visse sammenhaelignge en

ledende rolle i forhold til andre pakistanske moskeer En af disse imamer var den meget

karismatiske Muhammed Ashraf (1994-1998 og 2002-2005) der kunne kontaktes 24 timer i doslashgnet

blandt andet via chat Ashraf er imidlertid rejst til Norge da MCI efter stramningen af de danske

visumregler vurderede at han ikke kunne faring fornyet sit visum

MCI har en raeligkke undervisningstilbud hvor forskellige klassiske vaeligrker indenfor Hanafi-skolen

bliver gennemgaringet Der er saeligrskilt undervisning for kvinder Derudover kommer cirka 100 drenge

og 75 piger dagligt til koranundervisning i moskeen og der holdes boslashn fem gange dagligt med cirka

70-100 deltagere Om fredagen kommer cirka 500-600 til fredagsboslashnnen og der kommer cirka

1300 til boslashnnen ved Eid ul-Fidr som afslutter ramadanen MCI deltager ikke i det arabisk-

muslimske miljoslash og man samarbejder normalt ikke om arrangementer med de arabiske moskeer

Det kan baringde skyldes teologiske og sproglige forskelle Moskeen er aringben for alle muslimer og paring

det seneste er man begyndt at tilbyde en del undervisning paring dansk hvilket goslashr moskeen mere

tilgaeligngelig for muslimer med anden etnisk baggrund end pakistansk MCI er medlem af

Muslimernes Faeligllesraringd

119


Sufisme og spiritualitet er moskeens fokusomraringder og som noget saeligrligt fejrer MCI Muhammeds

foslashdselsdag som en af aringrets stoslashrste hoslashjtider med op til 300-400 deltagere Muhammed spiller saringledes

en saeligrlig rolle da han opfattes som mere end blot menneske Der afholdes desuden en del

arrangementer rdquokun for soslashstrerdquo i moskeens kvindeafdeling Blandt andet undervises der i islam hver

fredag aften

Kontakt

Muslim Cultural Institute

Amerikavej 19


Tlf 33 24 67 86

E-mail mci786msncom muslimculturehotmailcom

Litteratur

Kuumlhle Lene


Munir Imran bin

2009 rdquoMuslim Cultural Instituterdquo Refleksion Muslimernes Faeligllesraringd

httpmfrnurefleksion13_webpdf (besoslashgt 25 maj 2011)




2011)

120

Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark

Af Marc Andersen

Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark blev godkendt som trossamfund i 2003 og bestaringr primaeligrt af

libanesere irakere og iranere De fleste kom til Danmark i midten af 1980rsquoerne paring grund af krigen

mellem Iran og Irak og borgerkrigen i Libanon og trossamfundets 675 medlemmer bestaringr baringde af

flygtninge indvandrere og deres efterkommere Shia-muslimer adskiller sig fra sunni-muslimer paring

flere punkter Vigtigst af alt anerkender shia-muslimer ikke de samme af Muhammeds efterfoslashlgere

som sunni-muslimerne goslashr I stedet fremhaeligves blandt andet Muhammeds faeligtter Ali som en central

figur for shia-muslimerne

Shia-islams opstaringen

Ordet rdquoshiardquo stammer fra shirsquoat ali som betyder rdquoAlis Partirdquo Betegnelsen bruges om de muslimer

som har et saeligrligt forhold til Ali Muhammeds faeligtter og svigersoslashn Under islams tidlige periode

opstod der uenigheder om hvem der skulle vaeligre profeten Muhammeds efterfoslashlger som leder og

denne uenighed foslashrte til dannelsen af shia-islam Shia-muslimerne mener nemlig ikke at

Muhammeds tre foslashrste efterfoslashlgere (kaliffer) var de rigtige I stedet peger shia-muslimerne paring

Muhammeds faeligtter Ali som var Muhammeds eneste mandlige slaeliggtning og gift med Muhammeds

datter Fatima Shia-muslimerne haeligvder at Muhammed selv udpegede Ali som sin rette efterfoslashlger

og retningen staringr fast paring at det kun er direkte efterkommere af Muhammed som kan vaeligre sande

ledere

Uoverensstemmelsen mellem sunni- og shia-muslimer om hvem der kan betragtes som retmaeligssige

ledere kan foslashlges hele vejen op igennem historien I foslashrste omgang var det sunni-muslimerne som

vandt striden idet kalifatet frem til 1258 blev ledet af sunni-muslimer hvorefter det gik under

Dette er en af de primaeligre forklaringer paring at det i dag er cirka 85 procent af verdens muslimer som

er sunni og kun 15 procent som er shia Til trods for dette har det shia-muslimske mindretal

fastholdt at de eneste legitime muslimske ledere er efterkommere af Ali Derfor gjorde shia-

muslimerne fortsat oproslashr imod de sunni-muslimske kaliffer i de foslashlgende aringrhundreder efter 1258

Uenigheden gjorde ogsaring at shia-muslimerne udviklede deres egen teologi som paring mange punkter

adskiller sig fra den sunni-muslimske

Shia-muslimerne har til trods for deres mindretal alligevel haft held til at spille en vigtig politisk

rolle i visse mellemoslashstlige samfund De mest betydningsfulde begivenheder har for det foslashrste vaeligret

skabelsen af et shia-muslimsk kalifat i 900-tallets Irak samt etableringen af shia-muslimsk kontrol

over Iran i 1500-tallet hvorefter det lykkedes at overbevise hovedparten af den iranske befolkning

om at konvertere til shia-islam Disse begivenheder er nogle af de primaeligre forklaringer paring den shia-

muslimske demografi hvor hovedparten af befolkningen i Iran Aserbajdsjan Bahrain og Irak er

shia-muslimer I Yemen og Libanon er det lige under halvdelen af befolkningerne som har

121

tilhoslashrsforhold til shia-islam og shia-islam er desuden repraeligsenteret i et vaeligld af andre arabiske

lande hvor de dog udgoslashr en minoritetsgruppe i befolkningerne

Danske shia-muslimer

I 2005 blev det anslaringet at der findes mellem 26000 og 38000 shia-muslimer i Danmark alt efter

hvilken metode der anvendes til at bestemme tallet De foslashrste shia-muslimer var af pakistansk

herkomst og kom til Danmark i slutningen af 1960rsquoerne men de fleste danske shia-muslimer kom

dog til Danmark fra midten af 1980rsquoerne paring grund af krigen mellem Iran og Irak og borgerkrigen i

Libanon

Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark er foslashrst blevet godkendt som trossamfund i 2003 men de

fleste af medlemmerne har vaeligret bosat i Danmark i mange aringr Shiamuslimsk Trossamfund i

Danmark er dog ikke som navnet antyder det eneste shiamuslimske trossamfund i Danmark

Trossamfundet har ca 675 medlemmer som baringde bestaringr af boslashrn af voksne og trossamfundet har en

tilknyttet imam som er i Danmark paring forkyndervisum

Gudstjenesterne afholdes primaeligrt i lejede lokaler da trossamfundet ikke har sin egen moske Til

hverdag deltager der typisk mellem 20 og 30 medlemmer til boslashnnerne og til fredagsboslashnnen er det

typiske besoslashgstal mellem 60 og 75 medlemmer Hos shia-muslimerne tillaeliggges ogsaring

torsdagsboslashnnen en saeligrlig betydning og her melder trossamfundet om et besoslashgstal paring 25 til 40

medlemmer Til de store begivenheder (Eid ul-Fitr og Eid ul-Adha) er der dog typisk mellem 200

og 250 deltagende medlemmer og til Ashura deltager helt op til 750 personer Trossamfundet

fortaeligller at de ikke har kontakt til nogen stoslashrre international organisation eller bevaeliggelse


Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark er saringkaldte tolvere hvilket betyder at de bekender sig til

den stoslashrste shiamuslimske retning i hvilken man anerkender tolv retmaeligssige efterkommere efter

Muhammed Disse kalder man imamer Det vil sige at shia-muslimer bruger betegnelsen imam

anderledes end sunni-muslimerne som bruger ordet imam til at betegne boslashnnelederen Shia-

muslimernes foslashrste imam var Ali den anden var hans soslashn Hasan og den tredje var Alis anden soslashn

Hussein Ifoslashlge shia-muslimerne har der herudover eksisteret syv andre imamer siden Muhammeds

aringbenbaring hvor koranen blev nedfaeligldet Disse imamer taelignkes at vaeligre ufejlbarlige og de besidder

derfor retten til at doslashmme om islams sandheder De kan med andre ord formidle Guds sandhed til

menneskene Shia-muslimerne haeligvder at den tolvte imam allerede har vaeligret paring jorden men at han

nu er gemt i en anden dimension De venter derfor paring den tolvte imams genkomst og de mener at

han vil komme tilbage som Mahdi (frelsermessias)

Shia-muslimer adskiller sig fra sunni-muslimer paring en raeligkke andre punkter selvom de ogsaring har

meget til faeliglles For eksempel betaler shia-muslimer ofte khums som er en slags skat hvor

halvdelen normalt gives til en mudjtahid (en shia-muslimsk laeligrd) Disse mudjahider tilbyder

forskellige former for fortolkninger af islam og alle shia-muslimer er forpligtede paring at vaeliglge en

mudjtahid som de skal foslashlge og betale khums til

122

Shiamuslimer udfoslashrer ogsaring en anderledes boslashnspraksis end sunnimuslimer For det foslashrste tilfoslashjer

shiamuslimer ofte rdquoJeg bevidner at Ali er Allahs venrdquo til trosbekendelsen For det andet vaeliglger

mange shiamuslimer at slaring nogle af de fem daglige boslashnner sammen to og to saringledes at de i alt beder

tre gange om dagen For det tredje adskiller selve maringden man beder paring sig ogsaring Shia-muslimer

anvender saringledes ofte en tourba (bedesten) som de saeligtter fast i panden Stenen skal forhindre den

bedendes pande i at roslashre jorden saringdan at panden ikke kommer i kontakt med noget urent under

boslashnnen Bedestenen er lavet af jord fra helligstedet i byen Kerbela hvor Hussein Alis soslashn og

Muhammeds barnebarn blev draeligbt under et slag Denne begivenhed er det kritiske udgangspunkt

for alle shia-muslimer og derfor binder den hellige jord i bedestenen den globale shia-muslimske

tradition sammen

Kontakt


Gothersgade 33

Koslashbenhavn N

Litteratur

Kuumlhle Lene



2008 Hvad er islam Akademisk forlag Aarhus


1996 rdquoIslamrdquo Politikens bog om Religioner og Religioslashse Bevaeliggelser Mogens Muumlller (red)

Politikens Forlag Koslashbenhavn

Jensen Tim

1999 Religionsguiden Syddansk Universitets hjemmeside

httpwwwrelguidesdudkhinduismehtml (besoslashgt 3 oktober 2011)




123

BUDDHISTISKE TROSSAMFUND

Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i Aarhus

Af Pia Soslashnderkjaeligr

Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i Aarhus har siden 1992 haft til huse i templet

Chau Quang Huong i Tilst ved Aarhus Foreningen og templet er hovedsaeligde for Den Vietnamesiske

Buddhistiske Kulturforening i Danmark og den er samtidig den lokale afdeling af The Unified

Buddhist Church of Vietnam Stoslashrstedelen af foreningens medlemmer tilhoslashrer Det Rene Lands

Skole som er en kinesisk inspireret mahayana-buddhistisk retning der er den mest udbredte form

for buddhisme i Oslashstasien Denne form for buddhisme kan ogsaring kaldes for rdquofolkelig buddhismerdquo

fordi den i teori og praksis er tilpasset laeliggbuddhister Den er endvidere karakteriseret ved dens

mange buddhaer bodhisattvaer og himmelske vaeligsner som tilhaeligngerne alene eller gennem

munkene kommunikerer med

En international paraplyorganisation

The Unified Buddhist Church of Vietnam blev dannet i 1963 som et resultat af rdquoden buddhistiske

kriserdquo i Sydvietnam Krisen opstod som reaktion mod den katolske regeringsleder Ngo Dinh Diems

forbud mod buddhistiske flag og hans pro-katolske diskrimination Buddhistiske ledere stod i

spidsen for massedemonstrationer mod regeringen og i november 1963 foslashrte det til et statskup mod

Diem hvor han blev draeligbt The Unified Buddhist Church of Vietnam samlede de eksisterende

vietnamesiske buddhistiske grupper under eacuten kirke Kirken blev af mange buddhister opfattet som

et modsvar til de efterfoslashlgende regeringer der saeligrligt i loslashbet af Vietnamkrigen (1959-1975) blev

mere og mere fjendtlige overfor buddhisterne

Modstanden mod det amerikanskstoslashttede regime blev saeligrligt synligt for verdenssamfundet da den

buddhistiske munk Thich Quang Duc den 11 juni 1963 i Saigon haeligldte benzin ud over sig selv og

derparing antaeligndte sig selv som en politisk protest mod regimet og den amerikanske tilstedevaeligrelse i

landet Billedet af den braeligndende munk gik verden rundt og gjorde tydeligt verdenssamfundet

opmaeligrksomt paring den voksende modstand

The Unified Buddhist Church of Vietnam kom til at fungere som international paraplyorganisation

for alle vietnamesiske buddhistiske retninger indtil den i 1981 blev forbudt i Vietnam fordi den

ikke ville underlaeliggge sig den statskonstruerede Buddhist Church of Vietnam Den vietnamesiske

regering har efterfoslashlgende set kirken som en trussel men den aeligres af migrant-buddhister som

betragter kirken som et symbol paring modstanden mod den vietnamesiske regering

I koslashlvandet paring den kommunistiske magtovertagelse i Vietnam i 1975 foslashlte mange vietnamesere paring

grund af deres politiske eller religioslashse overbevisning sig noslashdsaget til at flygte fra landet Saeligrligt de

vietnamesiske katolikker foslashlte sig tvunget til at flygte da det nye kommunistiske regime forbandt

124

katolikkerne med vestliggoslashrelse og kolonialisme Derfor er der andel af katolikker blandt

vietnamesere i diaspora end i Vietnam Mange buddhister foslashlte sig ogsaring forfulgt at regimet som

braeligndte deres templer ned eller sendte dem i rdquogenopdragelseslejrerdquo

Vietnamesere kommer til Danmark

Fra slutningen af 1970rsquoerne og op igennem 1980rsquoerne kom hundredtusind af baringdflygtninge fra

Vietnam til andre asiatiske lande og Europa Danmark modtog i overensstemmelse med FNrsquos

konvention de foslashrste flygtninge derfra I 1979 grundlagde man den danske afdeling af The Unified

Buddhist Church of Vietnam under navnet Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i

Danmark

De vietnamesiske buddhister fik med hjaeliglp fra blandt andet Dansk Flygtningehjaeliglp etableret

moslashdesteder for religionsudoslashvelse og inviterede munke til landet I 1992 blev Chau Quang Huong

templet i Tilst ved Aarhus bygget som det foslashrste egentlige buddhistiske tempel Det fungerer i dag

som hovedcentret for de andre lokale afdelinger i Odense Koslashbenhavn Hjoslashrring Aringlborg og Esbjerg

Foreningens formand Thich Giac Thanh har fungeret som ordineret munk siden 1998 Sammen

med en anden munk staringr han for templets daglige ledelse Tilsammen daeligkker de hele landet og

kommer periodisk ud i de lokale centre for at afholde ritualer og tale med menighederne

Den buddhisme der er repraeligsenteret i templerne i Danmark kan karakteriseres som en form for

diaspora-religion eftersom mange af de buddhistiske vietnamesere er kommet til Danmark som

flygtninge Det vil sige at ud over at vaeligre et samlingssted for religioslashs praksis har templerne ogsaring

en social kulturel og etnisk funktion Templet og religionen bliver brugt som etnisk

identitetsmarkoslashr hvor medlemmerne bruger templet til at rdquogenopretterdquo eller rdquogenopfinderdquo et

vietnamesisk kulturelt samlingssted i Danmark Templet bliver stedet hvor vietnameserne kommer

og socialiserer med hinanden Det er deacuter man hoslashrer nyt om Vietnam og om det vietnamesiske

samfund i Danmark og deacuter man fejrer nationale og kulturelle hoslashjtider Den vietnamesiske

buddhisme i Tilst er derfor paring mange maringder etnificeret og bruges baringde som religioslashst praksissted og

kulturelt forsamlingshus Mange vietnamesere og danskere kalder ogsaring templet for rdquoLille Vietnamrdquo

og det ogsaring besoslashges af ikke-buddhister for eksempel vietnamesiske katolikker som kommer for at

deltage i kulturelle begivenheder Templet har i dag omkring 300 medlemmer


Den vietnamesiske buddhisme i Danmark er en synkretiseret religion af mahayana-buddhisme

herunder Det Rene Lands Skole konfucianisme og daoisme

Ordet rdquoMahayanardquo (Det Store Faretoslashj) henviser til dens laeligre om at det paringligger en bodhisattva (en

person der soslashger at opnaring nirvana oplysningen eller forloslashsningens virkelighed hvor individet bliver

eacutet med helheden kosmos og med den hoslashjere aringndelige bevidsthed) at arbejde for alle andre vaeligseners

oplysning I modsaeligtning hertil er der retningen Hinayana (Det Lille Fartoslashj) hvis tilhaeligngere er af

den opfattelse at folk alene maring arbejde paring egen frelse Mahayana-buddhismen laeligrer at alle vaeligsener

har en iboende og medfoslashdt buddha-natur og at alle derfor kan finde nirvana i sig selv Mahayana-

125

buddhismen opfattes derfor ogsaring som en laeliggmands-buddhisme da den fastholder at frelse ikke kun

er forbeholdt munkene men alle mennesker og at det er enhver oplysningssoslashgendes pligt at hjaeliglpe

andre til at opnaring dette maringl

Dette ses ogsaring i den mahayana-buddhistiske retning Det Rene Lands Skole som kan kaldes for

rdquofolkelig buddhismerdquo da den i teori og praksis er tilpasset laeliggbuddhister Det Rene Lands Skole

betoner blandt andet troen paring frelse i det buddhistiske paradis Det Rene Land og tilbedelse af

buddhaen Amitabha som regerer i Det Rene Land

Konfucianismen bliver af de buddhistiske vietnamesere i Danmark forbundet med laeligrdom

opdragelse daoisme med yin og yang-filosofi og magi Konfucianismen daoismen og buddhismen

forstarings ofte i Oslashstasien som en tredelt syntese som i Vietnam kaldes tam giao (trefoldig

laeligrereligion) Den vietnamesiske buddhisme i Danmark har en organiseret liturgi og ritual praksis

hvor medlemmer gennem boslashn kommunikerer med bodhisattvaerne og de himmelske vaeligsner

Munkene rejser rundt til de forskellige menigheder for at lede ceremonier der kraeligver en ordineret

munk Moslashderne i templerne bestaringr af messen recitation og boslashn og hvis en munk er til stede gives

der praeligdikener det vil sige udlaeliggninger af de hellige skrifter og undervisning i laeligren dharma

Kontakt

Den Vietnamesiske kulturforening i Aarhus

httpwwwquanghuongtudk

Aarhus-afdelingen

Templet Quang Huong

Havkaeligrvej 88

8381 Mundelstrup

Tlf 86 24 57 44

Litteratur

Borup Joslashrn

2011 Religion kultur og integration Vietnamesere i Danmark Museum Tusculanums Forlag

Koslashbenhavns Universitet

Borup Joslashrn

2007 Danske Verdensreligioner ndash BuddhismeGyldendal Koslashbenhavn

Borup Joslashrn

2005 Dansk Dharma ndash Buddhisme og buddhisme i DanmarkUnivers Hoslashjbjerg

Nielsen Marie Vejrup amp Lene Kuumlhle ( red)

126



2011)

Fibiger Marianne Qvortrup (red)

2004 Religioslashs mangfoldighed En kortlaeliggning af religion og spiritualitet i Aringrhus Forlaget Systime

127

Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen)


Karma Kadjy Skolen tilhoslashrer Kadjy-skolen der er en af de fire tibetansk-buddhistiske skoler Den

kom til Danmark i 1972 med parret Ole og Hannah Nydahl der etablerede Buddhistisk Center

Koslashbenhavn Forholdet mellem lamaen og den praktiserende buddhist staringr helt centralt for skolens

praksis fordi det er lamaen der guider den enkelte i den meditative praksis Lamaens rolle er

vigtig da man mener at de ritualtekster (tantraer) som den praktiserende skal meditere over

potentielt kan vaeligre farlige for vedkommende Derfor er det vigtigt at han eller hun bliver vejledt af

en erfaren guru Guruen eller lamaen kan ogsaring vaeligre fokus for selve meditationen Den praksis

hedder guru yoga og er et aspekt af tantrismen Overordnet set er tantrismen en bevaeliggelse der

befinder sig paring tvaeligrs af de tre indiske religioner buddhismen hinduismen og jain-religion

Tibetanske roslashdder

Karma Kadjy Skolen (KKS) i Danmark er et tibetansk-buddhistisk trossamfund der tilhoslashrer Kadjy-

skolen (rdquotilhaeligngere af den mundtlige laeligrerdquo) Denne form for tibetansk buddhisme er en blanding af

den lokale tibetanske boumln-religion og vajrayana-buddhismen der kom til Tibet i 800-tallet

Vajrayana er igen en blanding af traditionel mahayana-buddhisme og tantrisk mystik Bevaeliggelsen

opstod i Nordindien i perioden fra aringr 400 og frem til aringr 600 hvorfra den spredtes til Tibet

Mongoliet Kina og Japan I Tibet blev den blandet med boumln-religionen hvor praksis var centreret

omkring kongen som gudernes soslashn Forestillingen om gudekongen blev under vajrayana-

buddhismens paringvirkning forandret til de nuvaeligrende forestillinger om lamaen tulkuen og

bodhisattvaen Lamaen er den spirituelle leder og guide mens en tulku er en lama der har ladet sig

genfoslashde for at kunne hjaeliglpe andre Bodhisattvaen derimod er en person der har opnaringet fuld

erkendelse men som har valgt at blive paring jorden for at hjaeliglpe andre til at opnaring samme erkendelse

Som international buddhistisk bevaeliggelse kan Karma Kadjy-linjen dateres tilbage til det 11

aringrhundrede hvor laeligreren Marpa (1012-1097) og hans to disciple Milarepa (1040-1123) og

Gampopa (1079-1153) grundlagde Kadjy-skolen Gampopa blev den der etablerede den egentlige

skole paring grundlag af kombinationen af den mundtlige tradition kadampa og tantrismen i den

mahayana-buddhistiske version Ved Gampopas doslashd splittedes skolen i Tibet i endnu fire grupper

hvoraf KKS er del af karmapa-gruppen Karmapa-bevaeliggelsens foslashrste overhoved var Duumlsum

Khyenpa (1110-1193) Bevaeliggelsen er kendt for ideen om tulkursquoen (den genfoslashdte lama) og Khyenpa

blev efterfulgt af femten overhoveder frem til den 16 karmapa Rangjung Rigpe Dorje der doslashde i

1981

Efter hans doslashd opstod interne stridigheder om hvem hans rette reinkarnation var Shamar Rinpoche

en af skolens fire linjeholdere der normalt staringr for at udpege den naeligste karmapa havde fundet eacuten

mens to af de andre linjeholdere pegede paring en anden De to kandidater til posten som den 17

128

karmapa er henholdsvis Trinle Thaye Dorje (f 1983) som KKS stoslashtter og Urgyen Trinle Dorje (f

1985) som Dalai Lama paring trods af sit tilhoslashrsforhold til Gelugpa-skolen har valgt at give sin stoslashtte

Hannah og Ole Nydahl

Karma Kadjy Skolen blev etableret i Danmark i 1972 hvor parret Hannah og Ole Nydahl etablerede

rdquoBuddhistisk Center Koslashbenhavnrdquo Parret var kommet tilbage til landet efter at have vaeligret paring

bryllupsrejse i Nepal hvor de i 1968 havde moslashdt buddhismen De var af deres laeligrer blevet

opfordret til at tage tilbage til Danmark for at begynde at sprede buddhismen i Vesten I 1975 koslashbte

de en villa paring Svanemoslashllevej i Koslashbenhavn der i dag fungerer som trossamfundets hovedkontor og

som kollektiv og praksissted Trossamfundet blev godkendt af Kirkeministeriet i 1989 og lama Ole

Nydahl fungerer som vielsesforretter

I 1992 splittedes Buddhistisk Center Koslashbenhavn i to stoslashrre grupper som foslashlge af den internationale

stridighed over den 16 karmapas rette reinkarnation Det nuvaeligrende KKS tilhoslashrer gruppen som

stoslashtter den foslashrste kandidat Trinle Thaye Dorje som den 17 karmapa mens Karmapa Trust blev

dannet omkring stoslashtten til Urgyen Trinle Dorje Ole Nydahl hyldes i dag af trossamfundet for at

have turdet garing imod Dalai Lama og for at have frigjort trossamfundet fra baringndene til Tibet Det ses

blandt andet ved at trossamfundet ikke laeligngere betegner sig som et tibetansk-buddhistisk

trossamfund men som rdquodiamantvejsbuddhistiskrdquo i stedet Man har altsaring nedtonet identifikationen

med Tibet og dermed ogsaring med Dalai Lama siden kontroversen om den 17 karmapa opstod

I 2011 var der cirka 200 medlemmer af KKS Det koster ikke noget at vaeligre medlem af

trossamfundet der oslashkonomisk er funderet paring medlemmers og bidragyderes donationer Pengene garingr

til informationsmateriale om trossamfundet til tidsskriftet rdquoBuddhisme i dagrdquo og til

vedligeholdelsen af bygninger mens alt arbejde foregaringr uloslashnnet En bidragsyder betaler 400 kr pr

kvartal (300- for studerende og pensionister) men er ikke automatisk medlem af trossamfundet

Medlemskab kraeligver at man har taget buddhistisk tilflugt og ikke er medlem af andre trossamfund

Derudover tjener gruppen penge ved entreacute-betalinger samt husleje fra dem der bor i kollektiverne

De to centre (Koslashbenhavn og Lolland) og lokalgrupper har som deres hovedaktiviteter foredrag

meditationsaftener og -kurser der enten er ugentlige arrangementer eller afholdes som

weekendkurser Derudover udbyder man foredrag for skole- gymnasie- og seminarieklasser samt

for virksomheder Centret i Lolland fungerer desuden som opholdssted for folk der oslashnsker

mulighed for at meditere i fred og ro paring landet


Trossamfundets primaeligre trosforestilling er den traditionelle buddhistiske ide om at buddhisten skal

erkende sit jegs og altings foranderlighed Foranderligheden goslashr at intet kan eksistere fordi der

ikke er et stabilt grundlag for denne eksistens idet alt forandrer sig konstant Ved den erkendelse

kan den enkelte praktiserende buddhist blive frigjort fra baringde sit jeg og verden og blive en buddha

(som betyder rdquoen oplystrdquo)

129

I KKS foslashlger man rdquodiamantvejenrdquo og et teologisk kendetegn for den type buddhisme er at man

anser alle mennesker for at have kimen til en buddha-natur Alle baringde gejstlige og laeliggfolk kan

opnaring erkendelse og bryde genfoslashdselskredsloslashbet Man afviser altsaring ikke theravada- og mahayana-

buddhismens centrering omkring klosterlivet og noslashdvendigheden af mange genfoslashdsler for at naring

erkendelse og befrielse men pointerer i stedet at alle ved hjaeliglp af meditationspraksis og vejledning

af en lama kan naring erkendelsen allerede i dette liv

Meditation er centralt for praksissen i KKS idet rdquomeditation paring lamardquo kaldet guru yoga er

maringden hvorparing man kan meditere sig frem til erkendelse og dermed befrielse Rent praktisk betyder

det at den mediterende forstaringr sin lama som indbegrebet af alle buddhaer Den enkelte

praktiserende mediterer over baringde sin egen og guruens tomhed og ved at identificere sig med den

tomhed kan den mediterende faring overfoslashrt buddhaernes evner til sig selv og dermed frigoslashre sig fra sit

jeg

Visualiseringer er en anden vigtig del af gruppens meditative praksis Guruen hjaeliglper den

praktiserende med at haringndtere dem korrekt da de menes at vaeligre magtfulde stoslashrrelser Eksempler paring

rituelle objekter og gestik til dette er tekster (tantra) lyde (mantra) haringndstillinger (mudra)

kosmiske cirkler (mandala) samt geometriske moslashnstre og diagrammer (yantra) Formaringlet med denne

rituelle praksis er at de skal hjaeliglpe den mediterende med at beherske sig selv saringledes at han eller

hun opnaringr fuld erkendelse og dermed frigoslashrelse fra jorden og sig selv Paring den maringde kan den

praktiserende opnaring nirvana der er den fulde oploslashsning af jegrsquoet og dets tilhoslashrsforhold til en i

virkeligheden ikke-eksisterende verden

Kontakt

Karma Kadjy Skolen Danmark

Svanemoslashllevej 56


Tlf 39 29 27 11

E-mail infobuddhadk

httpwwwbuddhadk

Litteratur

Borup Joslashrn

2005 Dansk dharma ndash buddhisme og buddhister i Danmark Forlaget Univers Hoslashjbjerg

2008 rdquoBuddhism in Denmarkrdquo Journal of Global Buddhism 9

2010 Danske verdensreligioner ndash buddhisme Gyldendal

Harvey Peter

1990 An introduction to Buddhism Teachings history and practices Cambridge University Press

130

Schalk Peter

1994 rdquoBuddhismerdquo in Gyldendals religionshistorie Gyldendalske Boghandel

Soslashrensen Joslashrgen Podemann et al ((red))

1999 Gads Religionsleksikon Gads Forlag Koslashbenhavn

131

The Buddhist Organisation Dhammakaya i Danmark

Af Pernille Thulstrup

Den buddhistiske bevaeliggelse Dhammakaya (rdquoDen oplyste kroprdquo) blev grundlagt af munken

Phramongkolthepmuni i 1914 da denne opdagede Dhammakaya-meditationsteknikken Bevaeliggelsen

hoslashrer til theravada-traditionen indenfor buddhismen og har sin oprindelse i Thailand hvor denne

tradition er statsreligion Bevaeliggelsen blev formelt foslashrst stiftet i 1970 i forbindelse med

grundlaeligggelsen af hovedcentret og templet Wat Phra Dhammakaya Den danske afdeling af

Dhammakaya blev etableret i 2007 da det buddhistiske meditationscenter Wat Phra Dhammakaya

Denmark blev grundlagt og blev godkendt som trossamfund i 2009 Paring trods af tidligere modstand

mod Dhammakaya i Thailand har organisationen modtaget anerkendelse for sit arbejde med blandt

andet sundhed og verdensfred

Grundlaeligggelsen af Dhammakaya

Den buddhistiske bevaeliggelse Thai Dhammakaya Meditation blev grundlagt i 1914 af den

buddhistiske munk Phramongkolthepmuni (1884-1959) og hoslashrer formelt til Maha Nikaya-

traditionen inden for den thailandske buddhisme Phramongkolthepmuni hvis foslashdenavn var Sodh

Mikaewnoi men som ogsaring var kendt under navnet Sodh Candasaro som han fik da han blev

ordineret munk rejste som buddhistisk munk rundt i Thailand og studerede meditation Han modtog

lektioner inden for forskellige buddhistiske skoler men var ikke tilfreds med resultaterne og

begyndte derfor at meditere for sig selv Paring fuldmaringnedagen i september 1914 satte han sig ned fast

besluttet paring ikke at afvige fra sin meditation Hans meditation gik dybere og dybere indtil han

opdagede Dhammakaya som en krystalkugle i sit indre

I 1916 blev Phramongkolthepmuni udnaeligvnt til abbed (oslashverste munk) ved templet Wat Paknam

Bhasicharoen hvor han afsatte tid til videre udforskning og udvikling af sin nyopfundne

meditationsteknik der i dag kendes som Dhammakaya-meditation Han dedikerede resten af sit liv

til undervisning og videreudvikling af meditationsteknikken for at goslashre den lettere tilgaeligngelig og til

gavn for flest muligt mennesker Efter Phramongkolthepmunis doslashd blev bevaeliggelsens arbejde

viderefoslashrt af hengivne nonner deriblandt disciplen Chandra Khonnokyoong (1909-2000) der i dag

er kendt som grundlaeligggeren af Wat Phra Dhammakaya

Dhammakaya-bevaeliggelsen blev formelt foslashrst stiftet i 1970 (20 februar paring Magha Puja Dag) af en

gruppe ledt af munken Phrarajbhavanavisudh (Luang Phaw Dhammajayo foslashdt 1944) og hans laeligrer

Chandra Khonnokyoong Dette skete i forbindelse med opfoslashrelsen af templet Wat Phra

Dhammakaya nord for Bangkok i Thailand som senere blev et internationalt center for studier i

meditation Grundstenen til templets vigtigste kapel blev lagt i december 1977 og markerede den

officielle grundlaeligggelse af meditationscentret som et tempel Wat Phra Dhammakaya blev officielt

anerkendt af Thailands regering i 1978

132

Der bor omkring 3000 munke novicer laeliggmaelignd og laeliggkvinder i Wat Phra Dhammakaya hvilket

goslashr det til Thailands stoslashrste tempel hvad beboere angaringr Ved moslashder om soslashndagen og store religioslashse

fester kommer der op mod 100000 personer Dette var da ogsaring en afgoslashrende faktor da man i 1985

besluttede sig for at udvide templet med The World Dhammakaya Centre (WDC) der bedst kan

beskrives som et buddhistisk parkomraringde til meditation

Vejen til Danmark

Dhammakayas laeligre og meditation blev introduceret i Danmark i 2004 igennem Dhamma Media

Channel afDhammajayo der er abbed ved Dhammakaya i Thailand Den danske afdeling af

Dhammakaya blev etableret i 2007 som et buddhistisk meditationscenter og bevaeliggelsen blev

godkendt som trossamfund i Danmark i 2009 Centret forklarer selv at Dhammakaya kom til

Danmark paring grund af grundlaeligggeren Dhammajayos vision om rdquoverdensfred gennem indre fred

gennem meditationrdquo Man mener at Danmark er en af de nationer i verden der fortsat er et godt

sted for menneskeheden og hvor det er muligt at dyrke den indre fred

Dhammakayas center der ligger mellem Horsens og Juelsminde fungerer ogsaring som et buddhistisk

tempel Foruden frivillige laeliggfolk er der to fastboende munke med forkyndervisa tilknyttet

Gruppen har desuden planer om at oprette endnu et center beliggende paring Sjaeliglland Dhammakaya

har omkring 700 medlemmer i Danmark og en stor del af disse medlemmer og meditationscenterets

oslashvrige gaeligster har enten baggrund i eller relationer til Thailand Gruppens hensigt er dog overordnet

at give den almene borger i Danmark indsigt i buddhismen samt at introducere den vestlige verden

for rdquoindre fredrdquo gennem meditation Gruppen stiller ikke krav om at man skal vaeligre praktiserende

buddhist eller have soslashgt tilflugt til denne trosretning for at deltage i gruppens arrangementer


Navnet Dhammakaya er sammensat af dhamma der baringde kan oversaeligttes med rdquosandhedenrdquo eller

rdquonaturen (som virkeliggoslashres igennem oplysning)rdquo og kaya der betyder rdquokroprdquo Derfor kan

Dhammakaya bedst oversaeligttes med rdquoden oplyste kroprdquo Man mener at man gennem dyb meditation

kan naring til denne oplyste krop Navnet henviser desuden ogsaring til buddhismens laeligre om Buddhas tre

kroppe eller legemer (trikaya) Et af disse legemer er Dharmakaya rdquolaeligrens legemerdquo der omfatter

den laeligre som alle buddhaer har forkyndt Dette legeme er tingenes egentlige vaeligsen buddha-

naturen i alt der er uendeligt evigt og absolut De to andre legemer er det aringndelige frydslegeme

Sambhogakaya og forvandlingens legeme Nirmanakaya som er den jordiske og historiske

Buddhas skikkelse

Dhammakaya-organisationen anser sig selv som en del af den traditionelle thailandske theravada-

buddhisme og den laeliggger vaeliggt paring at dens meditationspraksis ikke er en ny opfindelse men at

Dhammakaya-meditationen er en af de teknikker som tydeligt er beskrevet i den originale

buddhistiske doktrin De forsoslashger ikke at adskille eller udskille sig og foslashlger derfor de etablerede

regler og praksisser omkring kloster- og munkevaeligsnet Dog er der flere elementer i deres tro

praksis og retorik der er moderne og bevaeliggelsen kan paring visse punkter sammenlignes med andre

133

nye religioner Dette har blandt andet medfoslashrt at de af andre buddhistiske retninger er blevet

stemplet som en sekt

En af grundene til at Dhammakaya laeliggger saring stor vaeliggt paring at deres praksis er i overensstemmelse

med den almindeligt kendte theravada-buddhisme kan meget vel forklares med de konflikter som

Dhammakaya Foundation har vaeligret genstand for I 1999 og igen i 2002 blev organisationen

anklaget for bedrageri underslaeligb og korruption Dhammakaya fik i denne forbindelse omfattende

negativ mediedaeligkning og blev blandt andet kritiseret for at fremme graringdighed ved at laeliggge vaeliggt paring

donationer til templet som en maringde for buddhister at faring merit og dermed naring Nirvana (det

buddhistiske frelsebegreb)

I 2006 rensede The Thai National Office for Buddhisme Dhammakaya Foundation for alle anklager

og undskyldninger til Wat Phra Dhammakaya blev publiceret efter at de indblandede thailandske

aviser og tv-kanaler blev fundet skyldige i bagvaskelse i perioden 2001-2003 Dhammakaya fik

yderligere anerkendelse i 2004-2005 for deres bidrag til verdensfreden fra organisationer som for

eksempel The World Health Organization (WHO) og det thailandske senat

Dhammakaya accepterer kun afhaeligngighedsskabende substanser saring laelignge de har en helbredende

virkning og bevaeliggelsen opfordrer derfor mennesker til at afholde sig fra blandt andet alkohol og

tobak De har organiseret anti-alkohol- og anti-rygnings-programmer for thailaeligndere og paring grund

af dette arbejde modtog Dhammakaya i aringr 2004 The World Health Organisations ldquoWorld No

Tobacco Day Awardrdquo

Kontakt

Den buddhistiske forening Dhammakaya i Danmark

Gl Landevej 12

Gramrode

7130 Juelsminde

Tlf 46 59 00 72

httpwwwdhammakayadk

Litteratur

Andersen Jannie Holm

2009 rdquoGamrodes munk paring pladsrdquo Horsens Folkeblad 5 august

Kronberg Robert Andreas

2001 rdquoIntroduktion til thai-buddhisme og sekten Dhammakayardquo Den nye dialog 85 16-17

Mackenzie Rory

2007 New Buddhist Movements in Thailand Toward an Understanding of Wat Phra Dhammakaya

and Santi Asoke Routledge New York

134

Rachelle Scott

2006 ldquoA New Buddhist Sect The Dhammakaya Temple and the Politics of Religious Differencerdquo

Religion 36 (4) 215-230

135

Wat Thai Danmark

Af Therese Bache

Wat Thai Danmark er et buddhistisk trossamfund der har sine roslashdder i Thailand I Thailand er

theravada-buddhismen statsreligion og taeligt forbundet til den folkelige kultur Paring grund af

globaliseringen er der thai-buddhistiske trosfaeligllesskaber i de fleste dele af verden i dag

Wat Thai Danmark blev oprettet i 1990 paring initiativ af thailandske immigranter og med stoslashtte fra

den thailandske stat Trossamfundet har udgangspunkt i en theravada-buddhistisk laeligre men

fungerer i hoslashj grad ogsaring som et kulturfaeligllesskab hvor herboende thailaeligndere kan moslashdes om deres

kulturelle baggrund

Buddhisme i Thailand

I Thailand er theravada-buddhismen statsreligion og ca 95 procent af den 60 millioner store

befolkning er buddhister Arkaeligologiske fund peger paring at buddhismen er kommet fra Sri Lanka til

nutidens Thailand omkring det 7 aringrhundrede evt I den efterfoslashlgende periode var religionen i

vaeligkst i Thailand Det skyldes blandt andet at buddhismen evnede at tilpasse sig den lokale

kulturelle situation

I 1260 gjorde den thailandske konge - Ram Khamhaeng - buddhismen til statsreligion Siden da har

der vaeligret en taeligt forbindelse mellem staten og sanghaen (den buddhistiske klosterinstitution) i

Thailand Kongen har staringet som beskytter af sanghaen og buddhismen har herved vaeligret med til at

legitimere kongens magt Selvom Thailand ikke laeligngere har en enevaeligldig monark er kongehuset

stadigvaeligk centralt i den thailandske religioslashsitet og kultur Saeligrligt for den thailandske buddhisme er

ogsaring at den er praeligget af den thailandske tro paring at forskellige aringnder kan intervenere i verden og

paringvirke karma De fleste thailaeligndere har derfor smaring aringndehuse hvor de tilbeder og ofrer til aringnderne

Der er to store munkeordner i Thailand Thammayut og Mahanikaya Thammayut blev oprettet i

1828 som en reformbevaeliggelse der soslashgte at rense buddhismen for dele af den folkereligioslashsitet

religionen var blevet tilfoslashrt Mahanikaya kan betragtes som en mere traditionel og folkelig orden

Den repraeligsenterer flertallet af thai-buddhister og det er ogsaring denne munkeorden som Wat Thai

Danmark tilhoslashrer De to store thailandske munkeordner er begge underlagt Sanghaens Oslashverste Raringd

som kan beskrives som et statsorgan der udstikker retningslinjerne for den thailandske statsreligion

Sanghaens Oslashverste Raringd virker i dag ogsaring styrende paring thai-buddhismen uden for Thailand Dette

sker blandt andet ved at raringdet udvaeliglger og skoler de munke der sendes ud i verden som

repraeligsentanter for religionen

Thai-buddhisme har gennem hele sin historie vaeligret i kontakt med og missioneret i sine nabolande

Siden 1970rsquoerne har den thailandske buddhisme ogsaring spredt sig til resten af verden Der kan peges

paring tre aringrsager til dette (1) Globaliseringen har foslashrt til oslashget thailandsk migration og de thailandske

immigranter har medbragt deres kultur og religioslashsitet til deres nye hjemlande (2) Den thailandske

136

stat og Sanghaens Oslashverste Raringd har stoslashttet oprettelsen af thai-buddhistiske templer uden for

Thailand (3) Der har vaeligret en stigende interesse for buddhisme i det internationale samfund blandt

andet fordi Thailand er blevet et populaeligrt ferierejsemaringl for vesterlaeligndinge Det er usikkert hvor

mange thailaeligndere der lever uden for Thailand og dermed er antallet af thai-buddhister paring

verdensplan ogsaring usikkert En indikator paring thai-buddhismens udbredelse er Thailand Office of

National Buddhismrsquos opgoslashrelser der i 2007 angav 233 thai-buddhistiske templer uden for Thailand

Thai-buddhisme i Danmark

Det var Buddhistisk Thai Forening der tog initiativ til oprettelsen af Wat Thai Danmark

Foreningen kontaktede Sanghaens Oslashverste Raringd i Thailand og fik herigennem hentet munken Phra

Soodthibongse Soodthiwangso til Danmark Wat Thai Danmark fik grundlagt et tempel i Stenloslashse i

1990 med Phra Soodthibongse Soodthiwangso som abbed og blev godkendt som trossamfund i

1993 Templet i Stenloslashse er gruppens eneste tempel

Behovet for et thai-buddhistisk trossamfund skal ses i lyset af den voksende immigration fra

Thailand til Danmark Svarende til den globale situation er mange thailaeligndere immigreret til

Danmark i perioden fra 1980rsquoerne og frem til i dag Siden 1980 er antallet af thailaeligndere i Danmark

vokset fra 529 til 10230 (Danmarks Statistik 2011) Immigranterne er primaeligrt kvinder (8462 i

2011) der er blevet gift med etnisk danske maelignd eller som paring anden maringde har netvaeligrk i Danmark

De thai-buddhistiske trossamfund er her en maringde immigranterne kan holde thailandske traditioner i

haeligvd

Typisk for medlemmerne i Wat Thai Danmark er at de er vokset op med buddhismen som en del af

deres thailandske baggrund Flere af de thailandske immigranter vaeliglger ogsaring at opdrage deres boslashrn

i den buddhistiske praksis Gruppen har ikke fokus paring at hverve medlemmer blandt etniske

danskere men der findes konvertitter blandt medlemmerne Ligeledes deltager enkelte af de danske

maelignd der er gift med thailandske kvinder i nogle af templets hoslashjtider

Der er usikkerhed omkring antallet af medlemmer i Wat Thai Danmark I 2010 angav templet at

have ca 2700 medlemmer Dette tal beskriver baringde antallet af medlemmer og tilhaeligngere der har

deltaget i arrangementer ved templet i Stenloslashse Gruppen forklarer selv det hoslashje medlemstal med at

de ved deres 20 aringrs-jubilaeligum i 2010 havde besoslashg af den thailandske prinsesse hvilket medfoslashrte en

stor interesse for templet Trossamfundet har tre fastboende munke Til dagligt er der

gennemsnitligt fem personer der deltager i templets religioslashse handlinger og i weekenderne 15

personer Ved Vesak (buddhistisk helligdag hvor Buddhas foslashdsel oplysning og doslashd fejres) er der

op mod 100 deltagere Derudover tager munkene ogsaring rundt i Danmark for at besoslashge gruppens

medlemmer

Wat Thai har en vaeligsentlig forbindelse til Thailand Baringde ved at templets munke er thailandske

statsautoriserede munke og ved at trossamfundet er tilknyttet klostertemplet Wat Phra Buddha Bat

Tak Pha i Thailand Derimod samarbejder gruppen ikke med andre danske buddhistiske

faeligllesskaber heller ikke de to andre thai-buddhistiske trossamfund i Danmark - Wat Sunnataram

137

Copenhagen og The Buddhist Organisation Dhammakaya i Danmark Wat Thais munke holder sig

ogsaring forholdsvis afsondret fra den danske offentlighed


Som en del af den theravada-buddhistiske tradition er der et klart skel mellem munkene og

laeliggbuddhisternes religioslashse praksis i Wat Thai Danmark Munkene er bosiddende i templet og lever

efter theravada-buddhismens klosterregler der fordrer en asketisk livsfoslashrelse De adskiller sig paring

det ydre ved at vaeligre kronragede og iklaeligdt en saeligrlig orange klaeligdedragt Munkene maring kun have faring

personlige ejendele og deres hverdag er styret af en fast rytme med meditation og recitation Deres

opgaver bestaringr i at opretholde kontakten til det hinsides og give spirituel vejledning til

trossamfundets laeliggbuddhister

Laeliggbuddhisterne sikrer sanghaens eksistens Det goslashr de ved at give munkenesanghaen gaver

(dana) i form af mad og donationer til templet Munkene maring ikke selv tilberede mad og er derfor

afhaeligngig af gaverne Ved at give gaver til sanghaen opsparer laeliggbuddhisterne bun Bun er en

fortjeneste (i dette eller det naeligste liv) som man opnaringr ved at goslashre gode handlinger og udvise god

moral (sila) Laeliggbuddhisterne optjener ogsaring bun ved ritualer hvor de ofrer til Buddha Meditation

er mindre udbredt blandt Wat Thais laeliggfolk

En vigtig del af thai-buddhismen som ogsaring goslashr sig gaeligldende i Wat Thai Danmark er troen paring

aringnder Ved templet i Stenloslashse er der et aringndehus udformet som et lille tempel med smaring figurer af

stedets aringnder I aringndehuset er der blandt andet en figur af Holger Danske Trossamfundets abbed

Phra Soodthibongse Soodthiwangso betragter Holger Danske som beskytter af baringde Danmark og

templet i Stenloslashse Som en del af den religioslashse praksis ofrer man til aringnderne for at sikre beskyttelse

og lykke

I Wat Thai Danmark samles man om hele det thailandske kulturfaeligllesskab Med den markante

relation mellem Sanghaen og Kongehuset der goslashr sig gaeligldende i Thailand har royalisme derfor

ogsaring en central plads i trossamfundet Ligesom der er Buddha-statuer haelignger der ogsaring

portraeligtbilleder af baringde den thailandske og den danske kongefamilie i templet i Stenloslashse Ligeledes

fejres der baringde buddhistiske hoslashjtider og nationale thailandske maeligrkedage i gruppen Wat Thai

virker paring den maringde som et baringnd til medlemmernes thailandske ophav og selvforstaringelse At Wat Thai

fungerer som et kulturelt samlingssted ses ogsaring i en raeligkke af templets ikke-religioslashse arrangementer

Trossamfundet udbyder eksempelvis sommerskoler hvor unge thaier kan modtage undervisning i

thailandsk sprog og kultur

Kontakt

Wat Thai Danmark

H P Hansenvej 3-5

3660 Stenloslashse

Tlf 47 17 11 5040 41 70 39

138

httpwwwwatthaidkcom

Facebook-gruppe Wat Thai Danmark Theravada Buddhisme

Litteratur

Borup Joslashrn

2005 Dansk Dharma Buddhisme og buddhister i Danmark Forlaget Univers Hoslashjbjerg

2007 ldquoBuddhas danske boslashrn - dansk-buddhistisk demografirdquo i Margit Warburg amp Brian Jacobsen

(red) Toslashrre tal om troen Religionsdemografi i det 21 aringrhundrede Forlaget Univers Hoslashjbjerg

2007 Danske Verdensreligioner ndash Buddhisme Gyldendal Koslashbenhavn

Granum-Jensen Frede

2001 Buddhisme og aringndemanere i Thailand Systime Aarhus

Heinskou Nilas amp Kristine Korsgaard

2011 ldquoBuddha lokker flere danskere til templet i Stenloslashserdquo Politiken 11 april

Kitiarsa Pattana

2010 ldquoMissionary Intent and Monastic Networks Thai Buddhism as a Transnational Religionrdquo

Journal of Social Issues in Southeast Asia 25 (1)

Sasanasobhana Phra

1992 [1967] Hvad Buddha laeligrte os SA Repro Koslashbenhavn

139

HINDUISTISKE TROSSAMFUND

Brande Hindu Menighed

Af Tine Rask

Brande Hindu Menighed er stiftet af Lalitha Śripalan der via sit virke som shakti-medium har

opnaringet guru-status Hun har tilhaeligngere verden over bla i Tyskland hvor billeder af hende

tilbedes i flere templer Brande Hindu Menighed tiltraeligkker hvert aringr i juli adskillige tilrejsende naringr

templets foslashdselsdag fejres Menigheden repraeligsenterer shaktismen der er en af de tre store teistiske

traditioner inden for hinduismen Shaktismen der ogsaring kaldes gudindedyrkelse er troen paring at det

hoslashjeste guddommelige princip er en kvindelig kraft (shakti)

Fra Sri Lanka til Danmark

Brande Hindu Menigheds stifter Lalitha Śripalan ogsaring kaldet Ammah der betyder mor paring tamilsk

er srilankansk-tamilsk hindu Hun flygtede sammen med sin mand til Danmark i 1986 paring grund af

borgerkrigen i Sri Lanka Lalitha blev efter ankomsten til Danmark udpeget til at vaeligre et shakti-

medium af en hindu-praeligst fra Sri Lanka Et shakti-medium er en person der har saeligrlig tilknytning

til en hinduistisk gudinde og som tillaeliggges saeligrlige evner som eksempelvis at kunne heale

Efterfoslashlgende er der i Danmark vokset en menighed op omkring Lalitha Śripalan Hendes

tilhaeligngere er dog ikke kun srilankansk-tamilske hinduer bosiddende i Danmark men ogsaring hinduer

fra andre steder i verden eksempelvis Tyskland Norge Sverige og Canada

Lalitha Śripalans store popularitet som shakti-medium har betydet at hun har opnaringet guru-status og

I Tyskland er der opfoslashrt templer hvor man tilbeder hendes billede Ligeledes er menighedens

tempel i Brande centrum for international bevaringgenhed idet flere tusinde srilankansk-tamilske

hinduer fra hele verden hvert aringr i juli samles i Brande for at fejre templets foslashdselsdag Lalitha

Śripalan har ogsaring sin egen hjemmeside Abiramiammandk hvor tamilske hinduer fra hele verden

kan laeligse om hendes virke som shakti-medium i Brande

I Brande Hindu Menighed dyrker man hinduismen som oprindeligt stammer fra det indiske

subkontinent men nu ogsaring er spredt til andre verdensdele Denne spredning skyldes paring den ene

side at hinduer af forskellige aringrsager er flyttet vaeligk fra oprindelsesomraringdet men er forsat med at

dyrke deres religion i det nye hjemland og paring den anden side at Vesten udviser en stor interessere

for dele af den hinduistiske religionspraksis som eksempelvis yoga og meditation Brande Hindu

Menighed repraeligsenterer en variant af hinduismen der kaldes shaktismen Den er saeligrlig udbredt i

Sydindien og i Sri Lanka Spredningen til resten af verden er hovedsagligt sket gennem hinduer der

bor i diaspora blandt andet som foslashlge af borgerkrigen i Sri Lanka fra 1983 til 2009 Disse flygtninge

har i de fleste tilfaeliglde taget deres religion med sig til nye hjemlande

140

Lalitha Śripalans historie

Brande Hindu Menigheds historie er knyttet til Lalitha Śripalans egen livshistorie Efter ankomsten

til Danmark foslashlte hverken hun eller hendes mand sig helt raske men ingen af de laeligger som parret

konsulterede kunne finde aringrsagen Lalitha Śripalans mor der stadig boede paring Sri Lanka

konsulterede derfor en lokal hindupraeligst som havde kendt Lalitha Śripalan siden hun var lille Han

havde lagt maeligrke til nogle saeligrlige egenskaber ved hende som barn og mente derfor at hun kunne

vaeligre et shakti-medium Han mente at utilpasheden i Danmark skyldtes at Lalitha Śripalan her var

adskilt fra den lokale gudinde Abirami som hun var taeligt knyttet til da hun stadig boede paring Sri

Lanka Som foslashlge deraf var det noslashdvendigt at Lalitha Śripalan og hendes gudinde Abirami blev

genforenet og Abirami-statuen blev derfor sendt til Danmark Nogenlunde samtidig havde Lalitha

Śripalan en droslashm hvor budskabet var at hun skulle flytte fra Grindsted hvor parret havde boet

indtil da og til Brande for at bygge et tempel til Abirami Da statuen kom til Danmark koslashbte parret

derfor et hus i et villakvarter i Brande der blev indrettet som tempel for Abirami

Nogle aringr efter at templet var blevet etableret i villakvarteret blev det noslashdvendigt for parret at finde

et nyt sted Naboer klagede over for meget stoslashj og trafik fra de mange tilrejsende til den aringrlige

foslashdselsdagsfest i juli hvor gudinden blandt andet bliver koslashrt rundt om huset paring en vogn Parret gik

derfor i gang med at finde et nyt sted til templet hvor det ikke ville vaeligre til gene for nogen Med

oslashkonomisk stoslashtte fra den voksende menighed omkring Lalitha Śripalan koslashbte parret i 2000 en

landejendom lidt uden for Brande Her blev laden indrettet som tempel for Abirami og det blev

navngivet rdquoSree Abirami Amman Templetrdquo Brande Hindu Menighed blev anerkendt som

trossamfund i 2002 og er siden indvielsen af det nye tempel vokset stoslasht Ifoslashlge menigheden selv har

den i 2011 cirka tusind medlemmer i Danmark men ikke alle kommer i templet paring fast basis

Lalitha Śripalan fungerer som praeligstinde i templet og udfoslashrer gudstjeneste (puja) for gudinden

Hendes rolle som praeligstinde er meget usaeligdvanlig i forhold til den gaeligngse hinduisme Lalitha

Śripalan adskiller sig ved at vaeligre kvindelig praeligst hun har ikke modtaget nogen uddannelse og

fungerer derfor som autodidakt praeligstinde hun tilhoslashrer ikke praeligsteklassen (brahmin) og endelig

kan hun ikke sanskrit der er hinduismens hellige sprog Sidstnaeligvnte er aringrsagen til at hun udfoslashrer

gudstjenesten i stilhed Ved saeligrlige lejligheder bliver hun besat af shakti-energien fra enten

tempelgudinden Abirami eller andre hinduistiske gudinder Det er under disse besaeligttelser at hun

menes at faring healende kraeligfter ligesom de giver hende mulighed for at kunne komme med loslashsninger

paring konkrete problemstillinger fremsat baringde af den srilankansk-tamilske menighed og af etniske

danskere der kommer til Lalitha for at faring vejledning


Brande Hindu Menighed repraeligsenterer i kraft af Lalitha Śripalans virke som shakti-medium det der

inden for den hinduistiske tradition kaldes shaktismen Shaktismen er troen paring og tilbedelsen af det

hoslashjeste guddommelige princip (brahman) som vaeligrende en kvindelig kreativ kraft (shakti) der

skaber opretholder og oslashdelaeliggger universet Shaktismen bliver ogsaring kaldt gudindedyrkelse

141

Shaktismen er en af de tre store teistiske traditioner der findes i hinduismen De to andre er

vishnuismen og shivaismen Gudinden dyrkes ogsaring i de to andre teistiske traditioner men aldrig

som det hoslashjeste guddommelige princip Det er kun i shaktismen at hun faringr denne specielle position

Gudinden kan baringde repraeligsentere en frugtbar feminin kraft og energi men ogsaring vilde utaeligmmede og

farlige kraeligfter og energier Det er disse kraeligfter som et shakti-medium kan vaeligre besat af Et shakti-

medium kan skiftevis vaeligre besat af forskellige gudinderepraeligsentationer fra hinduismen Det kan

vaeligre nogle af de mere kendte gudinder som eksempelvis Lakshmi Durga eller Kali men det kan

ogsaring vaeligre lokale gudinder

Shakti-mediet i Brande er hvert aringr ved templets foslashdselsdag besat af templets lokale gudinde

Abirami men hun kan ogsaring lade sig besaeligtte af andre gudinder fra hinduismen Dette er eksempelvis

flere aringr i traeligk sket den 31 december og tre dage frem Shakti-energien opfattes som en staeligrk og

potentielt farlig kraft hvis den ikke institutionaliseres under ordnede forhold Den

institutionaliserede tempelpraksis i Brande Hindu Menighed har til formaringl at soslashrge for at den

kreative og healende shakti-energi dyrkes under ordnede forhold saring den kan virke positivt gennem

sit menneskelige medium Lalitha

Kontakt


v Sree Abirami Amman Allayam

Vejlevej 114

7330 Brande

Tlf 97 18 01 92

E-mail abiramiammangmailcom

httpwwwabiramiammandk (tamilsk)

Litteratur

Dahlin Ulrik amp Niels Rohleder

2000 rdquoGudinden fra maskinhusetrdquo Information

httpwwwinformationdk49138

(besoslashgt 11 juni 2011)

Fibiger Marianne Qvortrup

2001 rdquoRitualets betydning for hinduer i udlaeligndighedrdquo Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 38

2001 rdquoTemplets betydning for de srilankansk tamilske hinduer i Danmarkrdquo Chaos 35

2003 rdquoAt blive hustru og mor Den hinduistiske institutionalisering af den kvindelige shakti-

energirdquo Din Tidsskrift for religion og kultur 2 28-33

142

2003 rdquoSri Lankan Tamil Hindus in Denmark Internal and External Cultural and Religious

Representationsrdquo i M Baumann B Luchesi amp A Wilke (red) Tempel und Tamilen in zweiter

Heimat Hindus aus Sri Lanka im deutsch-sprachigen und skandinavischen Raum Ergon-Verlag

Wuumlrtzburg

2004 rdquoDen hinduistiske institutionalisering af den kvindelige shakti-energirdquo i Armin W Geertz

Hans J Lundager Jensen amp Jens Peter Schjoslashdt (red) Det brede og det skarpe Anis Koslashbenhavn

2007 rdquoHinduisme i Danmark som religionsvidenskabeligt undersoslashgelsesfeltrdquo Religion 3

Jacobsen Knut A

2003 Hinduismen Pax Forlag AS Oslo

Schelde Nanna

2007 rdquoHindufestival paring hedenrdquo Kristeligt Dagblad

httpwwwkristeligt-dagbladdkartikel257311Kirke---tro--Hindufestival-paa-hedenall=1 (besoslashgt

11 juni 2011)

143

KrishnabevaeliggelseIskcon Hara Krishna

Af Marc Andersen

rdquoHare Krishna Hare Krishna Krishna Krishna Hare Harerdquo

Den danske Krishna-bevaeliggelse kom til Danmark i slutningen af 1970rsquoerne Bevaeliggelsen blev

grundlagt i USA i 1965 af Bhaktivedanta Swami Prabhupada som havde religionen med sig fra

Indien I USA rekrutterede bevaeliggelsen i begyndelsen primaeligrt medlemmer fra hippiekulturen som

tog afstand fra det som de mente var en materialistisk amerikansk kultur Krishna-bevaeliggelsen

laeliggger vaeliggt paring at mennesket skal udfries fra den materielle verden for at leve i den aringndelige

verden sammen med den indiske guddom Krishna Derfor virkede bevaeliggelsen attraktiv paring mange

unge amerikanske hippier og den har siden hen spredt sig til andre byer i Nordamerika samt til

Europa Australien Latinamerika og Indien I Danmark blev der i 1980 oprettet et tempel i

Hilleroslashd og et lokalt center i Koslashbenhavn men i 2004 flyttede de danske Hare Krishna-munke til et

nyt og stadig eksisterende tempel i Vanloslashse

Indien moslashder USA

Bevaeliggelsen som ogsaring garingr under betegnelsen ISKCON (International Society for Krishna

Consciousness) blev etableret i 1965 i New York af Bhaktivedanta Swami Prabhupada som havde

religionen med sig fra Indien Der havde han vaeligret ansat som direktoslashr for en medicinalvirksomhed

men i sin fritid havde han vaeligret optaget af at oversaeligtte vediske tekster til engelsk Da Prabhupada

naeligrmede sig pensionsalderen bad hans guru ham om at bringe Krishna-bevaeliggelsen til Vesten

Prabhupada gjorde som guruen havde bedt ham om og i 1965 ankom han til USA hvor han

begyndte at udbrede sin laeligremesters filosofi paring engelsk Den nye bevaeliggelse fik en stor tilslutning

isaeligr fra hippierne som var kritiske over for det amerikanske samfund og som lagde vaeliggt paring rdquoindre

rejserrdquo hvor man gennem brug af forskellige hallucinogene stoffer forsoslashgte at befri sig fra det

materialistiske samfund Mange unge hippier fandt saringledes interesse for Krishna-bevaeliggelsens

afstandtagen til den jordiske verden selvom de der blev serioslashst hengivne til bevaeliggelsen maringtte

afstaring fra indtagelsen af stoffer og alkohol naringr de flyttede ind i et Krishnatempel

Siden har Krishna-bevaeliggelsen spredt sig til andre byer i Nordamerika og til Europa Australien

Latinamerika og Indien Bevaeliggelsen har dog efter grundlaeligggeren Prabhupadas doslashd i 1977 paring

globalt plan vaeligret praeligget af aeligndringer og intern debat i forhold til flere centrale emner som fx

kvinderettigheder og autoritetssposlashrgsmaringl Den mest markante holdningsaeligndring i bevaeliggelsen siden

grundlaeligggerens doslashd har handlet om aeliggteskab og familiestiftelse Da bevaeliggelsen begyndte var den

praeligget af en afstandtagen til aeliggteskab kvinder og boslashrn fordi disse blev anset for at vaeligre en

distraktion fra medlemmernes religioslashse og spirituelle forpligtelser I dag er bevaeliggelsen

imoslashdekommende overfor ideen om en kernefamilie og er i det hele taget blevet mere positivt

indstillet overfor baringde kvinder og boslashrn som medlemmer Bevaeliggelsen har i dag 10000 saeligrligt

144

hengivne medlemmer som befinder sig i Krishna-templer rundt om i verden og cirka 150000

medlemmer som har en loslashsere tilknytning til bevaeliggelsen

Tilhaeligngere i Danmark

Krishna-bevaeliggelsen ISKCON kom til Danmark i slutningen af 1970rsquoerne og i 1980 blev der

oprettet et tempel i Hilleroslashd og et lokalt center i Koslashbenhavn men i 2004 flyttede munkene til et nyt

tempel i Vanloslashse Udover templet i Vanloslashse ejer bevaeliggelsen to lokalradier Radio Krishna

Koslashbenhavn og Radio Krishna Aringrhus Selvom den danske del af Krishna-bevaeliggelsen ikke opererer

med medlemstal anslarings det at der er cirka 500 mennesker i Danmark som serioslashst praktiserer

religionen Ud af disse 500 fremhaeligver bevaeliggelsen cirka 50 medlemmer som er saeligrligt hengivne i

deres religionspraksis og fire af disse bor permanent i templet i Vanloslashse Bevaeliggelsen anslaringr at der

i gennemsnit er cirka ti besoslashgende i templet paring en almindelig hverdag og mellem 60 og 70

deltagende til hver soslashndagssamling Til de vigtigste hoslashjtider (Janmastami Gaura Purnima Dipavali

og Rama Navami) kan der vaeligre helt op til 120 personer til stede paring eacuten gang i templet og op til 200 i

loslashbet af hele dagen i anledning af hoslashjtider

Bevaeliggelsen har internationale kontakter til det globale Krishna-samfund gennem hjemmesider som

newsiskconcom hvor nyheder fra hele verdens Krishna-fraktioner rapporteres og hvor nyheder

som kan have en bredere interesse for de praktiserende ogsaring videregives Baringde det internationale

Krishna-samfund generelt og den danske Krishna-bevaeliggelse specifikt soslashrger desuden for

eksponering af og kontakt til personer og undersoslashgelser som forsoslashger at bekraeligfte religionens

paringstande gennem videnskabelige procedurer I virkeligheden kan undersoslashgelserne dog ikke leve op

til internationale konventionelle krav om videnskabelighed og de bliver derfor ikke taget serioslashst i

videnskabelige miljoslasher Dette forhindrer dog hverken den globale eller den danske Krishna-

bevaeliggelse i at afholde foredrag om emnerne i og udenfor templerne eller i at fremfoslashre disse

synspunkter i online magasiner og nyhedsbreve


Krishna-bevaeliggelsens filosofi tager udgangspunkt i troen paring at der findes to verdener den

materielle verden og den aringndelige verden Den materielle verden er den som mennesker og dyr bor

i men i virkeligheden har alle levende vaeligsener en evig sjaeligl som tilhoslashrer den aringndelige verden hvor

Gud (Krishna) befinder sig Mennesker og dyr taelignkes at vaeligre fanget i den materielle verden ved at

de bliver genfoslashdt paring jorden hver gang de doslashr Mennesket har dog til forskel fra dyrene som noget

helt saeligrligt mulighed for at frigoslashre sig fra denne verdens genfoslashdsler gennem tilbedelsen af Krishna

saring mennesket i stedet for en reinkarnation paring jorden kan blive genfoslashdt i den aringndelige verden til et

evigt liv med Krishna

Den konkrete tilbedelse foregaringr igennem udoslashvelsen af saringkaldt bhakti-yoga (bhakti er sanskrit og

betyder hengivelse til Gud) Her er den vigtigste metode til opnaringelse af udfrielse den gentagne sang

af mantraet rdquoHare Krishna Hare Krishna Krishna Krishna Hare Hare Hare Rama Hare Rama

Rama Rama Hare Harerdquo Medlemmerne af bevaeliggelsen mener at sjaeliglen renses ved at recitere og

hoslashre Krishnas navn og paring den maringde kommer den praktiserende et skridt naeligrmere at blive

145

genforenet med Krishna Udover recitation af mantraet dyrker medlemmerne ogsaring billeder og

figurer af Krishna Man forestiller sig at Krishna helt konkret tager bolig i billedet eller figuren

under tilbedelsen Medlemmerne tilbereder derfor ofte mad som dels skal bruges som offer til

billedet eller figuren og dels skal spises af personen selv Ligesom ved recitationen af mantraet

taelignkes offermaringltidet ogsaring at rense sjaeliglen hos den som spiser det Endeligt forsoslashger Krishna-

bevaeliggelsen at opretholde bestemte munkeidealer Disse indebaeligrer at garing klaeligdt i orange eller hvide

munkedragter at maeligndene kronrager deres hoveder med undtagelse af en dusk i nakken og at

medlemmerne antager vediske navne naringr de optages i bevaeliggelsen Hertil kommer efterlevelsen af

fire grundlaeligggende principper For det foslashrste spiser man kun vegetarisk for det andet forsoslashger man

at undgaring stimulanser som alkohol og tobak for det tredje undgaringr man al slags hasardspil og for det

fjerde afstaringr man fra sex udenfor aeliggteskabet

Kontakt

Templet i Vanloslashse

Skjulhoslashj Alleacute 44

2720 Vanoslashse

Tlf 48 28 64 46

httpwwwkrishnadk

Litteratur

Hinnels John R

1984 Dictionary of Religions Penguin Books Ltd Harmondsworth

Jensen Tim






Rocford E Burke

2007 Hare Krishna Transformed NYU Press New York

Rothstein Mikael

1996 rdquoReligion og videnskab ndash en skitserdquo in Mogens Muumlller (red) Politikens bog om religioner amp

religioslashse bevaeliggelser ndash trossamfund der praeligger verden i dag Politikens Forlag Koslashbenhavn

Swatos William (red)

1998 Encyclopedia of Religion and Society AltaMira Press Californien

146

Sathya Sai Baba


Sai Baba er et nyere hinduistisk trossamfund der kom til Danmark i 1970rsquoerne Trossamfundets

omdrejningspunkt er grundlaeligggeren Sathya Sai Baba (1926-2011) der menes at vaeligre

inkarnationen af det guddommelige der er kommet til jorden for at genoprette verdensordenen For

gruppens medlemmer er han altsaring en menneskelig gud og hans tilstedevaeligrelse er en velsignelse paring

jorden Sathya Sai Babas grundlaeligggende tanke er at menneskeheden skal samles ved hjaeliglp af

kaeligrlighed og faeligllesskab og derfor er social aktivisme et kerneomraringde inden for trossamfundet

Medlemmerne skal vaeligre engagerede baringde i selvudvikling og socialt arbejde Derudover skal den

enkelte leve sit liv efter Sathya Sai Babas retningslinjer og vaeligre et godt eksempel for andre Kun

saringdan kan menneskeheden blive forenet og verdensordenen blive genoprettet

Personen Sai Baba

Hinduismen kan deles op i tre hovedretninger hvor hovedguddommen enten er Vishnu Shiva eller

Shakti Sai Baba Landsforeningen tilhoslashrer de Shiva-dyrkende da grundlaeligggeren Sathya Sai Baba

(foslashdt Satyanarayana Raju) anses for at vaeligre guden Shivas inkarnation Han bliver ogsaring i enkelte

tilfaeliglde beskrevet som gudinden Shaktis inkarnation og trossamfundets ide og praksis har derfor

elementer af Shakti-dyrkelse hvilket er i traringd med den hinduistiske tradition for pluralisme

Gudernes inkarnationer kaldes ogsaring for avatarer En avatar er en guddom der er steget ned paring

jorden i menneskeskikkelse for at genoprette verdensordenen og det er saringdan Sathya Sai Baba

opfattes af sine tilhaeligngere Sathya Sai Baba menes ogsaring at vaeligre reinkarnationen af guruen Shirdi

Sai Baba (1838-1918) der blev anset for at vaeligre Shivas tidligere inkarnation En af fortaeligllinger om

ham er at han paring sit doslashdsleje forudsagde sin reinkarnation til at komme otte aringr senere altsaring i 1926

samme aringr som Sathya Sai Baba blev foslashdt

Der er mange fortaeligllinger om Sathya Sai Babas person der beskriver hans guddommelige karakter

Det fortaeliglles for eksempel at man fandt en kobra ved hans barneseng Da slangen ikke roslashrte ham

mente man at han maringtte vaeligre slangernes hersker og dermed Shiva hvis symbol netop er slangen

Endnu en fortaeliglling beskriver hvordan han som fjortenaringrig blev bidt af en skorpion og efter to

maringneders bevidstloslashshed varinggnede og bekendtgjorde at han var guruen Shirdis reinkarnation Denne

bekendtgoslashrelse blev begyndelsen til Sai Baba-bevaeliggelsen og i de foslashlgende aringrtier voksede

tilhaeligngerskaren I 1980 var der etableret 3600 hovedcentre og over 10000 undergrupper og i dag

er der flere millioner tilhaeligngere paring verdensplan Trossamfundet kom til Storbritannien i 1966 hvor

det fik en afgoslashrende rolle at spille i integrationen af de mange immigranter der kom til landet fra

kolonierne I dag er der cirka 10000 tilhaeligngere i Storbritannien Et andet stort europaeligisk Sai Baba-

samfund er i Italien hvor der er omkring 1000 tilhaeligngere

Sathya Sai Baba forudsagde sit legemes doslashd til 2022 hvor han efter endnu otte aringr ville lade sig

genfoslashde som den sidste af tre inkarnationer Denne sidste inkarnation skulle vaeligre Shaktis avatar

kaldet Sri Prema Sai Baba (kaeligrlighedens Sai Baba) mens hans forgaelignger Shirdi havde vaeligret

147

Shivas avatar Selv var Sathya Sai Baba baringde Shiva og Shaktis inkarnation paring samme tid I april

2011 doslashde Sathya Sai Baba imidlertid som 84-aringrig efter laeligngere tids sygdom I trossamfundet

forklarer man hans for tidlige doslashd med at guruen regnede sine levearingr ud efter den traditionelle

hinduistiske maringnekalender og ikke efter vores solkalender og derfor stemmer hans beregninger fint

overens med hans doslashdsdag

Bevaeliggelsens danske aktiviteter

Sai Baba-bevaeliggelsen kom til Danmark i loslashbet af 1970rsquoerne hvor ogsaring andre indiske trossamfund

kom til landet i kraft af ungdomsoproslashret og hippiekulturens orientering mod Oslashsten Trossamfundet

blev godkendt i 1996 Som organisation har trossamfundet en flad struktur og oslashkonomisk er den

funderet paring anonyme bidrag De enkelte medlemmer betaler altsaring ikke nogen form for kontingent

eller entreacute til de forskellige aktiviteter hvilket stemmer overens med Sai Babas ideologi om fri

skolegang til alle uanset kaste Bevaeliggelsen tilbyder undervisning til alle aldersgrupper samt

undervisning maringlrettet til de af medlemmerne der selv oslashnsker at blive laeligrere Trossamfundet har

ogsaring eget forlag og kurser i publikationsvirksomhed er en del af det generelle undervisningsudbud

som trossamfundet tilbyder Paring forlaget oversaeligtter og udgiver man Sathya Sai Babas taler samt

personlige beretninger om moslashder med guruen Derudover udgiver forlaget ogsaring film og musik

Trossamfundet har kontakt til den internationale organisation International Sai Organization og

viderefoslashrer det sociale engagement som kendetegner bevaeliggelsen Internationalt arbejder man for

gratis sygehjaeliglp og skolegang mens medlemmerne her i landet opfordres til at udfoslashre socialt

arbejde blandt aeligldre sygdomsramte og socialt udsatte Paring centrene rundt om i landet tilbyder man

aktiviteter for boslashrn unge og aeligldre og trossamfundet staringr desuden for sommerlejre for boslashrn og unge

samt for kurser med kreativt og haringndvaeligrksmaeligssigt indhold

I 2000 var der 150 medlemmer af trossamfundet og i 2008 angives tallet at vaeligre faldet til 100

Nyere tal findes ikke da Sai Baba-samfundet ikke laeligngere oslashnsker at medvirke i den slags

undersoslashgelser Grunden er sandsynligvis at Sathya Sai Baba i en dokumentarudsendelse paring DR i

2002 blev anklaget for at vaeligre en svindler og paeligdofil Anklagerne blev aldrig videre undersoslashgt

men den negative fremstilling har gjort det danske trossamfund skeptisk over for baringde journalister

og forskere

Alle er velkomne i trossamfundets centre men for at blive medlem skal man deltage aktivt i

aktiviteterne og udvikle sig personligt i overensstemmelse med Sathya Sai Babas retningslinjer

Hovedcentret ligger i Koslashbenhavn og der er centre i Aalborg Aarhus Hilleroslashd Horsens Naeligstved

Odense og Roskilde samt paring Bornholm I 2001 indledtes forhandlinger mellem trossamfundet og

borgmesteren i Stenloslashse om koslashbet af en byggegrund i Veksoslash Da beskyldningerne mod Sathya Sai

Baba i samme periode tog til gik forhandlinger i haringrdknude og projektet er siden opgivet


Som del af den hinduistiske religion er genfoslashdselstanken helt central for Sai Babas bevaeliggelse Det

er vigtigt at leve sit liv i overensstemmelse med bevaeliggelsens leveregler for paring den maringde at sikre sig

148

en bedre genfoslashdsel for i sidste ende at kunne bryde dette kredsloslashb og opnaring frelsen i form af

sammensmeltningen med verdensaltet (brahman) Laeliggfolk har dog tendens til at dyrke enkelte

guder frem for denne upersonlige kraft og det er ogsaring tilfaeligldet i Sai Baba-bevaeliggelsen hvor Sathya

Sai Baba som Shivas inkarnation er omdrejningspunktet

Sathya Sai Baba var en karismatisk leder og kulten er stadig centreret omkring hans person Han

var kendt for sine magiske evner der gjorde ham i stand til at materialisere ting og hellig aske med

helbredende evner Hans forklaring paring magien er at det ikke er selve magien og de materialiserede

ting det handler om men at det er en maringde at goslashre folk opmaeligrksomme paring vaeligrdien i hans budskab

paring

Et vigtigt teologisk kendetegn for trossamfundet er enhedsprincippet som garingr ud paring at der kun

findes foslashlgende

- En race (eller kaste) og det er hele menneskeheden Man goslashr hermed op med det

traditionelle kastesystem (varnasystemet) som er en hjoslashrnesten i traditionel hinduisme

- Et sprog nemlig hjertets sprog

- En gud og eacuten religion som alle andre guder og religioner er udtryk for Det spiller ingen

rolle hvilken religion man bekender sig til fordi det vigtige er at man tror paring den - i

ateistens tilfaeliglde at man tror paring sig selv - og at man lever i overensstemmelse med de fem

leveregler

Kaeligrlighed er kernen i de fem menneskelige vaeligrdier der udgoslashr grundlaget for de leveregler som

Sathya Sai Baba har opstillet De fem vaeligrdier er Sandhed (sathya) pligtrigtig handlen (dharma)

fred (shanti) kaeligrlighed (prema) og ikke-vold (ahimsa) Hvis alle mennesker lever efter disse regler

kan menneskeheden forenes og verdensordenen blive genoprettet Hvad livsstil angaringr forventes det

desuden at medlemmerne ikke spiser koslashd drikker alkohol eller indtager euforiserende stoffer og

de opfordres til at bede synge og meditere Missionsvirksomhed er ikke tilladt men det enkelte

medlem opfordres til at fremstaring som det gode eksempel Ved at handle i foslashlge Sai Babas laeligre kan

man fremstaring som et godt eksempel og vaeligre med til at inspirere andre mennesker til at omlaeliggge

deres liv

Kontakt

Sathya Sai Baba Landsforeningen

Grenaringvej 12 kld

2100 Koslashbenhavn Oslashst

Tlf 60 70 01 49

E-mail kontaktsathyasaigmailcom

httpwwwsaibabadk

149

Litteratur

Chryssides George D

1999 Exploring New Religions Continuum London amp New York


2004 Religioslashs Mangfoldighed En kortlaeliggning af religion og spiritualitet i Aringrhus Forlaget Systime

Aarhus

Meldgaard Helle amp Johannes Aagaard (red)

1997 New Religious Movements in Europe Aarhus University Press Aarhus

Pade Mikkel

1999 Nye religioslashse bevaeliggelser i Danmark Nordisk Forlag AS Koslashbenhavn

Partridge Christopher (red)

2004 New Religions A Guide ndash New Religious Movements Sects and Alternative Spiritualities

Oxford University Press New York

Rothstein Mikael

2001 Gud er (stadig) blaring Aschehoug Dansk Forlag AS

Soslashrensen Joslashrgen Podemann et al (red)


Warburg Margit amp Brian Jacobsen (red)

2007 Toslashrre tal om troen ndash religionsdemografi i det 21 aringrhundrede Forlaget Univers Hoslashjbjerg

150

OslashVRIGE TROSSAMFUND

Alevi Forbundet i Danmark


Alevismen er opstaringet paring den anatolske hoslashjslette i 1200-tallets oslashstlige Tyrkiet og er grundlagt af Pir

Huumlnkar Bektash Veli (Bektash Veli) med staeligrk inspiration fra islam Alevismen har i dag sit

centrum i Tyrkiet hvor man skoslashnner at en fjerdedel af den tyrkiske befolkning (ca 20 millioner)

bekender sig til religionen og dermed er alevierne Tyrkiets stoslashrste religioslashse minoritetsgruppe

Alevismen har hovedsagligt vaeligret udbredt blandt tyrkere paring landet men igennem det 19 og 20

aringrhundrede har religionen oplevet en urbanisering og deraf oslashget sekularisering I nabolandene

Syrien Irak (Kurdistan) og Libanon finder man ogsaring smaring enklaver af alevier Man anslaringr at der i

Danmark findes op imod 10000 tyrkiske indvandrere der er alevier Hovedparten af de danske

alevier er bosat i Oslashstjylland hvor man ogsaring finder forbundets hovedkontor Alevismens etablering i

Danmark er sket i forbindelse med de foslashrste gaeligstearbejderes ankomst til landet i 1960rsquoerne

Opstaringet under forfoslashlgelse

Alevismen opstod i 1200-tallet hvor Tyrkiet var en del af Det Osmanniske Rige Alevismen

placerer sig i naeligrheden af shia-islam men ogsaring elementer fra sufisme (islamisk mystik)

shamanisme og tyrkisk folketro er vigtige bestanddele Alevismens grundlaeliggger Bektash Veli

indvandrede fra Centralasien og med sig havde han den shiitiske sufi-filosofi kaldet Bektashiya

Inden for denne taelignkning laeliggges der vaeliggt paring samspillet mellem maelignd og kvinder mennesker og

naturen hvilket ogsaring blev centrale elementer i alevismens etiske tankesaeligt og religioslashsitet Staeligrk

hengivenhed over for Ali (profetens faeligtter) Muhammed (islams vigtigste profet) og Gud er en

anden vigtig bestanddel af alevismen

Alevismens gudstro adskiller sig fra sunni- og shia-islam ved at man ikke tilbeder eacuten almaeliggtig Gud

(Allah) Alevierne tror paring at Gud mennesket og naturen er en helhed Gud gav via sin flamme (paring

tyrkisk alevi) mennesket aringnd og gjorde dermed mennesket til det perfekte vaeligsen som derfor ogsaring

er guddommeligt Udover Koranen har alevismen to helligskrifter kaldet rdquoBuyrukrdquo (budskaber) og

rdquoMakalatrdquo (afhandlinger) I dem er det blandt andet beskrevet hvordan to lys udgik fra Gud et til

Muhammed og et til Ali Alt hvad der eksisterer herefter er skabt ud fra disse lys mener alevierne

En vigtig saeligtning for aleviernes trosbekendelse er derfor rdquoen el hakrdquo (jeg er Gud virkelighed og

sandhed at forene med mig selv og Gud) Helheden udtrykkes endvidere af at alevierne omtaler

Gud som rdquoHak-Muhammad-Alirdquo (Gud-Muhammad-Ali) i eacutet ord

Det alevitiske religioslashse samfund blev til under forfoslashlgelse De osmanniske magthavere byggede

deres samfund og storhed paring sunni-traditioner og alevierne blev opfattet som kaeligttere gennem hele

rigets levetid Ogsaring i moderne tid har alevierne oplevet forfoslashlgelse og foslashrst i 1960rsquoerne fandt den

151

foslashrste egentlige institutionalisering af alevierne sted i Tyrkiet Paring grund af forbud mod at danne

religioslashse foreninger har alevierne set sig noslashdsaget til i stedet at danne eksempelvis turist- og

kulturforeninger altsaring foreninger der ikke umiddelbart kan tilskrives nogen religioslashs aktivitet De

foslashrste blev oprettet i Ankara og i dag findes der knap 500 foreninger i Tyrkiet Alevismen taeligller i

dag 20 millioner tilhaeligngere i Tyrkiet og er dermed den stoslashrste religioslashse minoritet i landet

Endvidere finder man alevier i de vesteuropaeligiske lande hvor tyrkiske indvandrere udgoslashr en del af

befolkningen Samlet set findes der omkring 200 europaeligiske alevi-organisationer I Danmark er

antallet af alevier ca 10000 hvoraf de fleste bor i Oslashstjylland

Alevismen i Danmark

For at beskrive aleviernes historie Danmark maring man tilbage til de foslashrste gaeligstearbejderes ankomst til

landet i 1960rsquoerne Mange af de tyrkere der kom til Danmark dengang var fra byer naeligr den

anatolske hoslashjslette naeligrmere bestemt Corum-regionen hvor alevismen er opstaringet Aleviernes

indvandring til Danmark tilskrives af flere forskere en mand ved navn Halis Aydas Han kom til

Odense i slutningen af 1960rsquoerne og har siden vaeligret foregangsmand i forhold til at faring tyrkiske

alevier til landet Selvom alevierne har vaeligret i Danmark siden 1960rsquoerne var det foslashrst i 1994 at en

officiel alevi-forening blev oprettet Det skete i Aarhus med indvielsen af den foslashrste lokalafdeling af

Alevi Forbundet i Danmark hvis officielle navn er Danimarka Alevi Birlikleri Federasyonu

(DABF) I dag har dette forbund seks lokalforeninger fordelt over hele landet Foreningens

hovedkvarter har til huse i Randers og placeringen er ikke tilfaeligldig da Oslashstjylland er hjemsted for

stoslashrstedelen af de danske alevier Siden aringrtusindeskiftet har de mange danske alevier arbejdet hen

imod at blive godkendt som officielt dansk trossamfund DABF opnaringede godkendelsen i 2008 og

af de 10000 alevier der bor i landet er 2000 i dag officielt medlemmer af DABF

Som i resten af aleviernes historie har der ogsaring i Danmark vaeligret saringet tvivl om deres religioslashse

tilhoslashrsforhold Saringledes anses de af flere muslimske trossamfund for ikke at vaeligre rigtige muslimer

fordi kvinderne ikke baeligrer toslashrklaeligde fordi de ikke beder i retning af Mekka og fordi de gerne maring

drikke alkohol og spise svinekoslashd Derudover er aleviernes gudstjenester ikke centreret om

fredagsboslashnnen som hos andre muslimske trossamfund men derimod om Cem (dansk forsamling)

Cem ledes af en alevitisk praeligst kaldet en Dede Her samles maelignd og kvinder for at udfoslashre tolv

tjenester Disse kan baringde vaeligre af religioslashs social eller politisk betydning Alevier der deltager i Cem

maring ikke vaeligre uvenner indbyrdes Den foslashrste Cem kan dateres til Muhammads tid og omtales rdquoDe

40 cemrdquo (tyrkisk kirklar cemi) Begivenheden er det vigtigste grundlaeligggende religioslashse ritual i

alevismen og tilskrives stor symbolsk vaeligrdi

I dag ledes DABF af Feramuz Acar der ogsaring var med til at starte den foslashrste forening op i 1994 Han

betegner sig selv som en sand muslim selvom han spiser svinekoslashd I det hele taget er det vigtigt for

alevierne at man fokuserer paring det indre i mennesket (batini) frem for det ydre (zahiri) Derfor har

alevismen stoslashrre fokus paring mennesket end paring Koranen

152


Alevismen bekender sig ikke til eacutet helligskrift Mennesket og dets indre er i fokus Man betragter

mennesket som guddommeligt og Gud Muhammad og Ali anses som eacuten samlet helhed Under

gudstjenesten (cem) beder kvinder og maelignd i samme rum med ansigterne vendt mod hinanden

Kvinder skal ikke baeligre toslashrklaeligde og endvidere er det tilladt baringde at spise svinekoslashd og drikke

alkohol

Kontakt

Alavi Forbundet i Danmark

Glentevej 1

8900 Randers

Tlf 40 96 88 78

httpwwwalevidk

Litteratur

Beck Rasmus Thirup

2007 rdquoNaringr muslimer ikke vender sig mod Mekkardquo Politiken

httpinfomediadkmsGetArticleFullaspxoutputFormat=FullampDuid=e08f8c70 (besoslashgt 2 maj

2011)

Lassen Soslashren Christian

2008 rdquoAlevierrdquo Gads leksikon om islam Gad Koslashbenhavn 20-21

Sandahl Nils

2004 Islams ansigter ndash muslimske retninger i Danmark Tiderne Skifter Forlag Koslashbenhavn

Stampe Camilla

2007 rdquoHvad er meningen Vi er aldrig blevet godkendt foslashrrdquo Politiken

httpinfomediadkmsGetArticleFullaspxoutputFormat=FullampDuid=e0c20d05 (besoslashgt 2 maj

2011)

153

Baharsquoi Samfundet ndash Det nationale aringndelige raringd for bahagraversquoigraveerne

i Danmark

Af Astrid Tyrsted

Bahaacutersquoiacute er et verdensomspaeligndende trossamfund med islamiske roslashdder Det blev etableret i det 19

aringrhundrede i det nuvaeligrende Iran og udspringer af en islamisk profetisk bevaeliggelse kaldet

Babismen Trossamfundet har via effektiv mission faringet afdelinger over naeligsten hele verden og

regnes for i alt at have cirka fem millioner tilhaeligngere Missionsarbejdet bragte Bahaacutersquoiacute til Danmark

for foslashrste gang i 1925 Det er i dag et godkendt trossamfund med cirka 330 medlemmer og nationalt

hovedsaeligde i Hellerup Bahaacutersquoiacute-samfundet mener at der eksisterer eacuten Gud som har manifesteret sig

i forskellige profeter op igennem tiden og den seneste profet i raeligkken anses for at vaeligre Bahaacutersquoiacutes

grundlaeliggger Bahaacutersquoursquollhaacute Bahaacutersquoiacutes sigte er at samle alle verdens borgere under eacuten universal

religion med eacuten Gud hvor den nye verdensorden skal have sit udgangspunkt i Bahaacutersquoiacutes religioslashse

organisation

Roslashdder i Iran og Babismen

Bahaacutersquoiacute blev etableret i det 19 aringrhundrede i det nuvaeligrende Iran og har sine roslashdder i en profetisk

shia-muslimsk bevaeliggelse ved navn Babismen Bevaeliggelsen opstod da en iransk shia-muslim ved

navn Siyyid Ali-Muhammed (1819-1850) den 23 maj 1844 udraringbte sig selv til profet Han skulle

som den seneste profet i en profetraeligkke bestaringende af blandt andre Buddha Moses Jesus og

Muhammed varsle en endnu stoslashrre profet end ham selv og blev derfor kaldet Bab der paring arabisk

betyder Porten Babs profetudnaeligvnelse vakte stor modstand blandt den shia-muslimske majoritet i

Iran som saring Muhammed som den sidste profet og profeternes segl Denne splid foslashrte til en raeligkke

blodige sammenstoslashd mellem den profetiske bevaeliggelse og den iranske regering fra 1844 I 1852

blev babierne slaringet ned og de overlevende ledere blev sendt i eksil forskellige steder i Mellemoslashsten

for at forhindre at bevaeliggelsen skulle blomstre op igen Men paring trods af modstanden fortsatte

bevaeliggelsen med at vokse

Efter Babs doslashd opstod der interne stridigheder i bevaeliggelsen om hvem der skulle overtage ledelsen

Som en foslashlge af striden udnaeligvnte Mirza Husayn-Ali-i-Nuri (1817-1892) sig i 1866-67 til den

profet som Bab i sin tid havde varslet Han fik hurtigt stor opbakning blandt de iranske babiere og

fik navnet Bahaacutersquoursquollhaacute der paring arabisk betyder Guds Herlighed Bahaacutersquoursquollhaacute regnes for at vaeligre

grundlaeligggeren af Bahaacutersquoiacute og fra omkring 1868 formulerede han paring baggrund af Babismen indholdet

i den nye religion Gennem et effektivt missionsarbejde blev Bahaacutersquoiacute hurtigt udbredt fra Iran og

forskellige steder i Mellemoslashsten til det meste af verden Fra 1870-1880rsquoerne bredte religionen sig

primaeligrt til Syd- og Sydoslashst Asien Efter Bahaacutersquoursquollhaacutes doslashd overtog hans soslashn Abdursquol-Baha (1844-

1921) ledelsen og begyndte da at sende missionaeligrer vestparing I 1894 blev de foslashrste bahaacutersquoiacute-

missionaeligrere sendt til Nordamerika og i 1899 ankom de foslashrste bahaacutersquoiacute-missionaeligrer til Vesteuropa

Abdursquol-Bahas barnebarn og efterfoslashlger Shoghi Effendi (1897-1957) igangsatte efter Anden

154

Verdenskrig en effektiv mission i Europa som blandt andet var aringrsag til Bahaacutersquoiacutes fremkomst i

Danmark Bahaacutersquoiacutes internationale hovedsaeligde har siden 1963 ligget i Haifa i Israel og er ledet af et

demokratisk valgt nimandsraringd Bahaacutersquoiacute er i dag et internationalt og verdensomspaeligndende

trossamfund der regnes for at have cirka fem millioner tilhaeligngere fordelt paring cirka 191 lande

Danske tilhaeligngere

Bahaacutersquoiacute kom til Danmark for foslashrste gang i 1925 med en dansk sygeplejerske ved navn Johanne

Soslashrensen (1891-1988) Hun blev bahaacutersquoiacute efter et moslashde med trossamfundet paring en rejse til Honolulu

For at finde stoslashtte i sin nye tro begyndte hun at korrespondere med den davaeligrende leder af det

internationale Bahaacutersquoiacute samfund Shoghi Effendi Paring hans opfordring begyndte Johanne Soslashrensen at

oversaeligtte forskellig Bahaacutersquoiacute litteratur til dansk for at omvende flere danskere til den nye religion

Hendes danske oversaeligttelser foslashrte dog ikke til nogen vaeligkst af Bahaacutersquoiacute tilhaeligngere i Danmark og

Johanne Soslashrensen kom ikke til at have yderligere indflydelse paring trossamfundet i Danmark

Efter Anden Verdenskrig gav Shoghi Effendi det amerikanske Bahaacutersquoiacute samfund ansvaret for vaeligksten

af Bahaacutersquoiacute i Europa I den forbindelse blev et par amerikanske missionaeligrer sendt til Danmark og

trossamfundet begyndte gradvist at vokse i antal Den 21 april 1949 havde trossamfundet cirka 20

medlemmer og det foslashrste lokale Bahaacutersquoiacute raringd i Danmark blev valgt og etableret i Hellerup Efter

anmodning fra Bahaacutersquoiacute-administration i Haifa blev det danske Bahaacutersquoiacute samfund i 1950rsquoerne delt op i

seks kommunale raringd som geografisk skulle placeres efter medlemmernes bopaeligl i Danmark I 1962

talte det danske Bahaacutersquoiacute samfund cirka 60 medlemmer og samme aringr i april blev det nationale Bahaacutersquoiacute

raringd i Danmark valgt

Medlemstallet havde vaeligret stoslasht stigende siden den amerikanske mission men foslashrst i 1970rsquoerne

oplevede Bahaacutersquoiacute i Danmark for alvor medlemsvaeligkst I perioden fra 1970-74 voksede medlemstallet

med 70 procent og i samme periode blev Bahaacutersquoiacute et anerkendt trossamfund i Danmark I dag er der

ca 330 medlemmer af Bahaacutersquoiacute i Danmark i alle aldre og af baringde dansk og ikke-dansk afstamning

Der eksisterer nu otte kommunale raringd fordelt rundt i Danmark og et nationalt raringd med hovedsaeligde i

Hellerup De kommunale raringd er under det nationale raringd som varetager de nationale interesser i

Danmark og kontakten til den internationale Bahaacutersquoiacute-bevaeliggelse


Bahaacutersquoiacute er en monoteistisk religion med islamiske roslashdder der betragter trossamfundets grundlaeliggger

Bahaacutersquoursquollhaacute som deres profet Bahaacutersquoiacute er meget individorienteret og fokuserer paring det personlige

gudsforhold Deres tro og praksis tager udgangspunkt i et helligt tekstkorpus skrevet af Bahaacutersquoursquollhaacute

men de anerkender ogsaring tidligere aringbenbarede tekster som Koranen Bibelen mfl Deres maringl er at

omvende alle verdens borgere til et samlet verdenssamfund hvor der kun eksisterer eacuten

menneskerace under eacuten Gud med Bahaacutersquoiacutes religioslashse organisation som forbillede

Kontakt

Bahaacuteiacute Centret

Sofievej 28

155

2900 Hellerup

Tlf 39 62 35 18 39 62 17 80

E-mail infobahaidk

httpwwwbahaidk

Litteratur

Bergqvist Henrik

2005 rdquoBaharsquoi troen og dens grundlaeligggererdquo religiondk

httpwwwreligiondkartikel248562Andre-religioner--Bahai-troen-og-dens-grundlaeggere


Joslashrgensen Lone

2004 rdquoOslashvrige grupper fra det mellemoslashstlige omraringderdquo i Marianne C Qvortrup Fibiger (red)

Religioslashs Mangfoldighed ndash en kortlaeliggning af religion og spiritualitet i Aringrhus Narayana Press

Danmark 247-250

Warburg Margit

2006 Citizens of the World ndash A History and Sociology of the Baharsquois from a Globalisation

Perspective Brill Leiden Boston

156

Forn Sidr ndash Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark


Forn Sidr ndash Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark blev stiftet i 1997 og er dermed et relativt ungt

trossamfund Inden for den nyhedenske bevaeliggelse finder man flere forskellige typer trossamfund

og Forn Sidr tilhoslashrer den etnisk inspirerede gruppe hvis fokus ligger paring rekonstruktion og

viderefoslashrelse af en oprindelig foslashrkristen (i dette tilfaeliglde skandinavisk) religion Trossamfundet

fungerer som rdquoparaplyorganisationrdquo for en raeligkke lokale bloacutetgrupper og det er dem der staringr for

afholdelsen af de officielle ritualer i Forn Sidr-regi Der afholdes fire aringrstidsritualer (bloacutet) om aringret

samt eacutet ved den aringrlige generalforsamling kaldet alting Derudover afholder man i lokalgrupperne

de personlige ritualer i forbindelse med eksempelvis bryllup eller begravelse Troen er kendetegnet

ved at vaeligre individorienteret forstaringet saringdan at der ikke er en egentlig dogmatik involveret

Den nyhedenske bevaeliggelse

Forn Sidr er et dansk trossamfund men har sin baggrund i den nyhedenske bevaeliggelse som paring linje

med New Age-bevaeliggelsen for alvor fik vind i sejlene under 1960rsquoernes opgoslashr med efterkrigstidens

traditionalisme og autoritetstro Den nyhedenske bevaeliggelse er kendetegnet ved dyrkelsen af de

foslashrkristne religioner men der eksisterer forskellige tilgange til det hedenske materiale Hvor Forn

Sidr er et eksempel paring den rekonstruerende etnisk inspirerede fraktion af bevaeliggelsen saring findes der

grupper som mere frit udvaeliglger elementer fra de forskellige hedenske religioner rdquoForn Sidrrdquo

betyder rdquogammel skikrdquo eller den rdquoforne saeligdrdquo og henviser dermed til trossamfundets kerne nemlig

troen paring at man her viderefoslashrer den rdquogamle skikrdquo som den saring ud foslashr kristendommen blev indfoslashrt

Man tager altsaring et etnisk udgangspunkt i Norden og det kildemateriale vi har tilbage omkring den

nordiske religion udgoslashr fundamentet for trossamfundets praksis og trosforestillinger

Egentligt etablerede asatrossamfund saring man foslashrst i 1970rsquoerne og her er det isaeligr stiftelsen af

Aacutesatruacutearfeacutelagieth paring Island i 1972 der kom til at fungere som rollemodel for etableringen af lignende

trossamfund Foreningen blev nemlig allerede i 1973 godkendt som trossamfund af den islandske

regering Samtidigt med Aacutesatruacutearfeacutelagieths etablering opstod lignende foreninger i baringde USA og

England mens det foslashrst var i slutningen af 1980rsquoerne at man for alvor begyndte at etablere

bloacutetforeninger i Danmark og i resten af Skandinavien

1800-tallets nationalromantiske interesse for den hedenske fortid har vaeligret et problem for de asatro-

inspirerede grupper inden for nyhedenskaben Nationalromantikken var kendetegnet ved en stor

politisk interesse for de forskellige europaeligiske folkestammers oprindelse men efter Foslashrste

Verdenskrig fik denne interesse et ekstremt udtryk i nationalsocialismens (nazismens) raceideologi

Nogle af de asatrossamfund som blev etableret i halvfjerdsernes England og USA havde (og har)

dagsordener der indeholder elementer af en saringdan ideologi Det har betydet at trossamfund som

Forn Sidr har set sig noslashdsaget til at tage skarp afstand fra den type af grupper Derfor kan man laeligse

157

forrest paring Forn Sidrs hjemmeside at rdquonazistisk virksomhed eller misbrug af hedenske symboler i

nazistisk oslashjemed ikke er foreneligt med medlemskab af Forn Siethrrdquo

Etablering og godkendelse

Selve foreningen Forn Sidr- Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark blev stiftet den 15 november

1997 da tolv personer (heriblandt medlemmer af Harreskovens Bloacutetgilde) afholdt det stiftende

alting paring Mols i Jylland Den bagvedliggende vision med projektet var at skabe et hedensk

trossamfund der kunne fungere som alternativ til de andre godkendte trossamfund i landet Den

foslashrste ansoslashgning om godkendelse blev afleveret til Kirkeministeriet i 1999 men foslashrst i 2003 godt

fire aringr senere blev trossamfundet endeligt godkendt og fik bemyndigelse til at vie sine medlemmer

med juridisk gyldighed (gaeliglder dog ikke par af samme koslashn da det kun er raringdhusene der har

bemyndigelse til det)

Godkendelsesprocessen forloslashb langtfra problemfrit Paring den ene side vaeligrnede Forn Sidr om

individets ret til selv at forme sin tro mens man paring den anden side var noslashdt til at have et minimum

af faeliglles retningslinjer for at kunne blive godkendt som trossamfund Derfor var det heller ikke alle

medlemmer der oslashnskede en godkendelse da det netop ville betyde en oslashget institutionalisering af

foreningen Samtidig var der ogsaring uenighed om hvordan forholdet mellem de lokale bloacutetgrupper og

hovedafdelingen Forn Sidr skulle vaeligre Uenighederne fik den konsekvens at nogle medlemmer

meldte sig ud og det er blandt andet baggrunden for etableringen Asatrosfaeligllesskabet i Danmark i

2003 Godkendelsen betoslashd at man i 2008 kunne faring tildelt et omraringde af Assistens Kirkegaringrd i

Odense som begravelsesplads og den blev indviet i februar 2009 Projektet med begravelsespladsen

beskrives som et pilotprojekt og man vil gerne oprette flere begravelsespladser rundt om i landet

da omraringdet i Odense paring sigt ikke kan rumme alle medlemmer der oslashnsker en hedensk begravelse

Siden grundlaeligggelsen i 1997 er medlemstallet steget markant Saringledes blev medlemstallet i 2005

anslaringet til at vaeligre omkring 435 men blot et aringr senere i 2006 var det steget til 533 I 2011 fremgaringr

det af Forn Sidrs egen hjemmeside at de nu er oppe paring omkring 600 medlemmer Som overordnet

organisation daeligkker Forn Sidr hele landet men i praksis bestaringr trossamfundet af flere lokale

bloacutetgrupper der med tilknytning til Forn Sidr daeligkker omraringderne Nordjylland Vest- og Midtjylland

Fyn samt Sjaeliglland og Oslasherne Medlemskabet af en lokalgruppe betyder dog ikke at man automatisk

ogsaring er medlem af Forn Sidr og man kan vaeligre medlem af Forn Sidr uden at vaeligre tilknyttet en

lokalgruppe

De tilknyttede bloacutetgrupper staringr for det praktiske vedroslashrende afholdelse af ritualer i Forn Sidr regi

men derudover staringr det grupperne frit for at afholde ritualer i andre sammenhaelignge saring laelignge

ritualets indhold ikke overtraeligder Forn Sidrs vedtaeliggter Internationalt set samarbejder Forn Sidr

med flere europaeligiske asatrossamfund primaeligrt fra de andre nordiske lande men man har ogsaring

kontakt til lignende trossamfund i Tyskland Holland England og Spanien Den ene af de i alt

femten tilknyttede lokalgrupper er i oslashvrigt en faeligllesnordisk bloacutetgruppe

158


Teologisk er Forn Sidr polyteistisk hvilket betyder at man dyrker flere guder og guddommelige

vaeligsner paring eacuten gang Verdensbilledet er et saringkaldt holistisk verdensbillede hvor baringde guddommelige

vaeligsner mennesker dyr og planter anses for at eksistere paring lige fod i denne verden Et andet vigtigt

kendetegn ved trossamfundet er at man laeliggger stor vaeliggt paring individets frihed Hver person maring

dyrke sine guder som han eller hun vil men ved ritualer i forbindelse med Forn Sidr er det kun

tilladt at hylde guder og vaeligsner fra den nordiske religion og det skal foregaring i overensstemmelse

med trossamfundets vedtaeliggter angaringende bloacutet Hvad den enkelte foretager sig uden for Forn Sidr er

ikke noget man blander sig i saring laelignge disse aktiviteter ikke saeligtter trossamfundet i et forkert lys

Trossamfundet afholder fem officielle bloacutet om aringret ved de to jaeligvndoslashgn og solhverv samt ved

altinget og det er de tilknyttede bloacutetgrupper der skiftes til at staring for ritualerne Selve bloacutetet finder

sted i en lukket cirkel hvis etablering og oploslashsning udgoslashr de obligatoriske rammer omkring ritualet

og den maring ikke brydes under forloslashbet Bloacutetet skal altid ledes af en person (en gode eller gydje alt

efter koslashn) der har ansvaret for at bloacutetet udfoslashres i overensstemmelse med trossamfundets vedtaeliggter

der skal indgaring en faeligllesskaringl der skal citeres fra den AEligldre Edda (en samling digte fra omkring aringr

1000 der indeholder fortaeligllinger om de nordiske guder og heltes bedrifter samt viden af mere

religioslashs karakter) og der skal ofres til guderne (eksempelvis en hoslashne eller andet af vaeligrdi men

tanken er at man skal kunne give foslashr man selv kan faring) Efter cirklens oploslashsning afsluttes ritualet

altid med et faeligllesmaringltid Derudover er det op til den enkelte gode eller gydje at tilfoslashre ritualet

ekstra indhold som maringtte vaeligre relevant i den aktuelle situation Det er tilladt at ofre almindelige

slagtedyr men man er forpligtet paring at informere de deltagende om det senest syv dage foslashr ritualet

finder sted En saringdan ofring skal i oslashvrigt altid foregaring i overensstemmelse med dansk

veterinaeligrlovgivning

Af de personlige ritualer er vielsen i Forn Sidr-regi et vigtigt ritual da det er her trossamfundet som

godkendt trossamfund har juridisk myndighed For at blive viet inden for Forn Sidr skal enten

manden eller kvinden have vaeligret medlem af Forn Sidr i mindst et halvt aringr op til vielsen og der skal

minimum vaeligre to myndige vidner tilstede under forloslashbet Ritualet skal forrettes af en gode eller

gydje der har vaeligret medlem i mindst et aringr inden ritualet finder sted og som har

vielsesbemyndigelse Derudover er det brudeparret selv der i samraringd med goden eller gydjen

sammenstykker ritualet

Kontakt

Forn Sidr- Asa- og vanetrossamfundet i Danmark

Lykkeholms alleacute 17

1902 Frederiksberg

Tlf 70 22 19 97

E-mail fornsidrfornsidrdk

159

Litteratur

Graham Harvey

2009 ldquoPaganismrdquo i Linda Woodhead Hiroko Kawanami amp Christopher Partridge (red) Religions

in the Modern WorldRoutledge

Gotved Gudrun Victoria

2001 Asatro De gamle guder i moderne tid Aschehoug Dansk Forlag AS

Gregorius Fredrik

2008 Modern Asatro ndash Att konstruera etnisk och kulturell identitet Lunds Universitet Media

Tryck Lund

Kamp Michael

2008 Moderne Asetro Et undervisningsmateriale til folkeskolens overbygning og andre

interesserede Books on Demand GmbH Koslashbenhavn

Larsen Uffe Hartvig

2000 Vikingers tro og tanke Akademisk Forlag

Pedersen Reneacute Dybdal

2005 I Lysets Tjeneste ndash Nye religioslashse og spirituelle bevaeliggelser i Danmark Forlaget Univers

Hoslashjbjerg

Pedersen Reneacute Dybdal et al

2004 rdquoNye spirituelle og religioslashse grupper i Aringrhusrdquo i Marianne C Qvortrup Fibiger (red) Religioslashs

mangfoldighed En kortlaeliggning af religion og spiritualitet i Aringrhus Systime AS

Rothstein Mikael


Warmind Morten

2007 Asatro i Danmark ndash spredning og vaeligkst af en ny religion i Margit Warburg amp Brian

Jacobsen (red) Toslashrre tal om troen Religionsdemografi i det 21 aringrhundrede Forlaget Univers

Hoslashjbjerg

160

Harreskovens Bloacutetgilde


Harreskovens Bloacutetgilde er et af de aeligldste stadigt aktive asatrossamfund i Danmark Trossamfundet

blev grundlagt efter at Morten rdquoGroslashlheimrdquo Groslashlsted fik en vision om Odin der ville at han skulle

genindfoslashre asatroen i Danmark Trossamfundet er del af en stoslashrre nyhedensk bevaeliggelse som foslashrst

for alvor kom til Danmark i loslashbet af 1980rsquoerne Bevaeliggelsen oslashnsker at reetablere og rekonstruere

foslashrkristen religion i dette tilfaeliglde altsaring foslashrkristen nordisk religion Trossamfundet er som navnet

indikerer knyttet til Harreskoven vest for Koslashbenhavn hvor hovedparten af ritualerne finder sted

Der bliver afholdt otte faste offerritualer (bloacutet) om aringret i forbindelse med solens og maringnens gang

og derudover afholder man ritualer som eksempelvis vielse eller indvielse af et nyt medlem I 2010

blev trossamfundet godkendt som trossamfund af Kirkeministeriet og kan dermed nu foretage

juridisk gyldige vielser

Baggrund i nyhedenskaben

Trossamfundet Harreskovens Bloacutetgilde er et dansk trossamfund der har baggrund i nyhedenskaben

en religioslashs stroslashmning der opstod under 1960rsquoernes opgoslashr med efterkrigstidens traditionalisme og

autoritetstro Bevaeliggelsen er kendetegnet ved at man dyrker de foslashrkristne religioner men med

forskellige tilgange til det hedenske materiale Harreskovens Bloacutetgilde er et eksempel paring den etnisk

inspirerede del af nyhedenskaben men nogle grupper vaeliglger mere frit elementer fra de forskellige

hedenske religioner og skaber en helt ny religion I Harreskovens Bloacutetgilde tager man udgangspunkt

i det etniske Norden og det kildemateriale der stammer fra perioden foslashr kristendommens indfoslashrelse

Paring verdensplan saring man foslashrst egentligt etablerede asatrossamfund i loslashbet af 1970rsquoerne hvor isaeligr

stiftelsen af Aacutesatruacutearfeacutelagieth paring Island i 1972 kom til at fungere som rollemodel for etableringen af

lignende trossamfund i Norden da foreningen allerede i 1973 blev godkendt som trossamfund af

den islandske regering Samtidigt med Aacutesatruacutearfeacutelagieths etablering opstod der asatroforeninger i

baringde USA og England mens det foslashrst var i slutningen af 1980rsquoerne at man for alvor begyndte at

etablere bloacutetforeninger i Danmark og i resten af Skandinavien


inspirerede grupper inden for nyhedenskaben Nationalromantikken som periode var kendetegnet

ved en stor politisk interesse for de europaeligiske folkestammers oprindelser Efter Foslashrste Verdenskrig

fik denne interesse et ekstremt udtryk i nationalsocialismens (nazismens) racehierarkisering og

nogle af de asatrossamfund som blev etableret i halvfjerdsernes England og USA havde (og har)

dagsordener der indeholder elementer af en saringdan ideologi Harreskovens Bloacutetgilde har fundet det

vigtigt at markere en afstand til ekstreme grupperinger hvad enten de er hoslashjre- eller

venstreorienterede Paring sin hjemmeside skriver trossamfundet at rdquodet stoslashrste problem med disse

grupper er at de forsoslashger at paringtvinge resten af asatromiljoslashet en for traditionen fremmed

meningskontrolrdquo Man oslashnsker altsaring ikke at blive identificeret med ekstreme grupperinger og det er

161

ikke muligt at beskaeligftige sig med den slags dagsordener inden for rammerne af et medlemskab af


Groslashlheims vision

Harreskovens Bloacutetgilde blev grundlagt i 1996 oprindeligt som Gladsaxe Bloacutetgilde paring baggrund af

Morten rdquoGroslashlheimrdquo Groslashlsteds vision hvor han af Odin blev kaldet til at grundlaeliggge et

asatrossamfund i Danmark Trossamfundet er saringledels et af de foslashrste asatrossamfund herhjemme og

i dag et af de aeligldste endnu eksisterende Paring trods af at flere af dets medlemmer er individuelle

medlemmer af Forn Sidr ndash Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark (flere medlemmer var med til at

etablere Forn Sidr) saring oslashnsker man fra Harreskovens Bloacutetgildes side at vaeligre et alternativ til det

trossamfund da nogle mener at Forn Sidr er blevet for topstyret

Trossamfundet var ogsaring aktivt i etableringen af Asatrosfaeligllesskabet i Danmark der blev etableret

som et friere alternativ i koslashlvandet paring Forn Sidrs godkendelse som trossamfund i 2003 I 2010 blev

Harreskovens Bloacutetgilde godkendt af Kirkeministeriet og kan nu vie folk med juridisk gyldighed

(dette gaeliglder dog ikke par af samme koslashn da det kun er raringdhusene der har bemyndigelse til det

herhjemme) Godkendelsen markerer trossamfundets status som et alternativ eftersom Forn Sidr nu

ikke laeligngere rdquohar monopolrdquo paring at vie folk i en asatro kontekst

I begyndelsen var grundlaeligggerne de eneste medlemmer af trossamfundet men i foraringret 1998

afholdtes det foslashrste offentlige ritual (bloacutet) hvor ti personer deltog I 2006 havde trossamfundet 56

medlemmer fordelt paring kerne- og stoslashttemedlemmer hvoraf hovedparten var mellem 30 og 40 aringr

gamle og alle bosat i koslashbenhavnsomraringdet Paring grund af stigningen i antallet af medlemmer hvoraf

mange ikke boede i Gladsaxe valgte man i 1998 at skifte navn til Harreskovens Bloacutetgilde efter

Harreskoven vest for Koslashbenhavn hvor de fleste ritualer bliver afholdt Skoven anses for at vaeligre

hellig og trossamfundet er taeligt knyttet til omraringdet Naringr man har indsamlet midlerne er det planen at

bygge et tempel (et saringkaldt gudehov) i omraringdet

Organisationsstrukturen i trossamfundet er netvaeligrksbaseret og der er ingen egentlige

optagelseskrav udover at man skal indvilge i at overholde Goderingens trosgrundlag Goderingen

er et faeligllesskab af asatroende paring tvaeligrs af foreningerne hvor man fokuserer paring uddannelse og

samarbejde mellem goder og gydjer (de ansvarlige for ritualets udfoslashrelse) Der findes to typer af

medlemskab af Harreskovens Bloacutetgilde idet man enten kan vaeligre bloacutetfraelignde eller hovfraelignde Som

udgangspunkt er alle medlemmer bloacutetfraelignder hvilket giver mulighed for at benytte sig af den

ceremonielle service som trossamfundet udbyder men man har ikke indflydelse paring selve

trosgrundlaget eller ritualpraksissen Som hovfraelignde skal man svaeligrge sin loyalitet over for

trossamfundet og dets medlemmer og det forventes at man tager aktiv del i trossamfundets liv og

tilegner sig viden om den nordiske mytologi Det er kun hovfraelignder der har stemmeret ved

altinget som kan vaeliglges ind i aeligldsteraringdet og som kan fungere som gode eller gydje under et ritual i

forbindelse med trossamfundet

162

Internettet er et vigtigt netvaeligrksredskab for trossamfundet (hvilket i oslashvrigt gaeliglder det nyhedenske

miljoslash generelt) og det er her arbejdsgruppernes diskussioner finder sted Det er ogsaring via nettet at

man har kontakt til andre asatrossamfund baringde i Danmark og i resten verden Paring trossamfundets

hjemmeside linkes der saringledes til en del forskellige grupper og informationssider om foslashrkristen

nordisk religion og kultur men det fremgaringr ikke om ndash eller hvor taeligt ndash et samarbejde der er mellem

Harreskovens Bloacutetgilde og disse grupper


Af teologiske kendetegn er trossamfundets polyteistiske trosforestilling det maringske mest markante

Medlemmerne dyrker flere forskellige guder gudinder og vaeligsner der alle har deres oprindelse i

den foslashrkristne nordiske religion Derudover dyrker man naturfaelignomener som solen og maringnen men

naturen generelt spiller ogsaring en stor rolle og de fleste ritualer bliver afholdt udendoslashrs

Et andet kendetegn ved trossamfundet er dets udogmatiske tilgang til religionen Det betyder at

ethvert medlem frit kan forme sin tro saring laelignge man overholder trossamfundets vedtaeliggter

Trossamfundet oslashnsker altsaring at favne bredt og hylder den mangfoldighed der kommer til udtryk i de

forskellige medlemmers maringde at forme deres tro paring Man tager dog meget staeligrkt afstand fra de

monoteistiske religioner som for eksempel kristendommen

Den rituelle praksis er centreret omkring offerritualet (bloacutetet) hvor man i det omfang det er muligt

laeliggger vaeliggt paring at ritualet er i overensstemmelse med traditionen Kilderne er primaeligrt den AEligldre

Edda (en samling digte fra omkring aringr 1000 der indeholder fortaeligllinger om de nordiske guder og

heltes bedrifter samt viden af mere religioslashs karakter) og den Yngre Edda (en islandsk haringndbog i

skjaldekunst skrevet omkring aringr 1220 af islaeligndingen Snorri Sturluson) Men ogsaring skrifter der

beskriver senere tiders folketro bliver brugt da man her kan finde beskrivelser af hedenske ritualer

der har overlevet kristendommens indfoslashrelse

Der bloacutetes otte gange aringrligt fire gange i forbindelse med solhverv og jaeligvndoslashgn samt fire gange i

forbindelse med maringnens cyklus Derudover udfoslashrer man mere personlige ritualer eksempelvis i

forbindelse med vielse eller optagelsen af ens barn i slaeliggten Bloacutetet foregaringr ved solnedgang i en

hellig lukket cirkel med en godegydje i hvert verdenshjoslashrne Alle bevaeliggelser skal foslashlge solens

gang da den modsatte retning anses for at have en skadelig virkning Ritualforloslashbet har visse

elementer der altid indgaringr Cirkelslutning Hlaud (hver deltager maeligrkes i panden med et lille

maeligrke af blod eller maeliglke-askeblanding) Odins Runesang synges et maeliglkeoffer bliver bragt og et

drikkehorn garingr rundt hvorefter cirklen oploslashses og ritualet afsluttes med et faeligllesmaringltid Derudover

kan der indgaring forskellige elementer alt efter ritualets karakter Det kan eksempelvis vaeligre

edsaflaeligggelser personlige ofringer eller indvielse af amuletter men ogsaring ceremonier i forbindelse

med den paringgaeligldende aringrstid indgaringr

Kontakt


Ryttergaringrdsvej 16 3-302

163

3520 Farum

Tlf 22 42 88 42

E-mail harreskovblotgildedk

httpwwwblotgildedk

Litteratur

Andersen Birgit

2008 Senmoderne religioslashsitet i Danmark Systime Aarhus

Graham Harvey



Gregorius Fredrik


Tryck Lund



Hoslashjbjerg

Warmind Morten



Hoslashjbjerg

2

ISBN 978-87-993982-6-3

3

Forord


























redaktionen






4






vi kender i dag








studerende





der



Aarhus Universitet


Taringsingegade 3

8000 Aarhus C

E-mail mvnteoaudk

5

Indhold


Folkekirken 7








Frelsens Haeligr 40










Machsike Hadas 76

Shir Hatzafon 82







Minhaj ul-Quran 106







6







Sathya Sai Baba 146






7

KRISTNE TROSSAMFUND

Folkekirken

Af Steffen Laursen

































8






































9






































10


Folkets kirke










Liturgi








Salmer










Teologi







11

Rummelighed













Kontakt



Litteratur




httpwwwgrundlovendk









Mortensen Viggo


Aringgaringrd Erik


12



Indledning





























13





































14















baptister





Testamente





stedfortraeligder

Kontakt



2300 Kbh S




15

Litteratur








Hylleberg Bent


Hylleberg Bent


nr 9


2001

Hylleberg Rasmus


16


Sara Jul Jacobsen


































17


























Kontakt



6000 Kolding

Tlf 79 32 16 00


Litteratur



i-danmark2011

18





Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al



19


Af Steffen Laursen








En lang historie











forkastet















20













mennesker







kristendom


















21






































22



Himmelen

Kontakt

Katolsk Bispekontor


Gl Kongevej 15




httpwwwkatolskdk

Informationschef

Niels Messerschmidt

Tlf 33 55 60 25

E-mail nmkatolskdk

Lokale menigheder



Litteratur

Andersen Ib H


Bohn Ove


Bos Joke (red)




Koslashbenhavn




23









Kongsted Ole




24



Sif Egede Antonsen
































25





































26


































roslashgelse



27







paringske








Kontakt



2800 Kgs Lyngby


Tlf 38 87 36 96


httpwwwortodoksdk

Litteratur

Gottlieb Christian




Hvithamar Annika





28



Hoslashjbjerg

Ware Timothy


29


(Bredgade)


































30


splittelse

























Kirken i Bredgade











31



























roslashgelse









paringske

32



Kontakt


Bredgade 53


Tlf 30 13 60 46


httpwwwruskirkedk

Litteratur

Gottlieb Christian




Hvithamar Annika







Ware Timothy


33


Af Steffen Laursen

































34



























Hierarki







Tradition



35











Teologi
























Kontakt



Travbanan 53


36

Tlf + 46 853 035 600



Litteratur

Gogol Nikolai V


Johansen Johannes R




Prahl Soslashren


Stubberup Michael


Ware Kallistos


37


Af Pia Andersen


































38



medlemmer















organisationer





bibelske sandhed














forbillede

39

Kontakt


Rosenlunden 17

5000 Odense C

Tlf 66 14 83 31

E-mail ddmemaildk


Litteratur






2011)




2011)




2011)





15 december 2011)

40

Frelsens Haeligr


































41



































bliver officerer

42



























Ligestilling









43



Gudstjeneste


og bibelforkyndelse

Sakramenterne




Kontakt

Frelsens Haeligr




Tlf 33 31 41 92



Litteratur

Agger Jens Peder




Lydholm Gudrun





44




































45











Romney



























46














Helligdag









templet

Daringb










47

Mission















gudstjeneste

Visdomsordet






Kyskhedsloven



forbudt

Kontakt



Holmevej 59

2860 Soslashborg

Tlf 38 18 18 18


httpwwwmormondk

48

Litteratur

Andersen Knud Erik




Augustenborg




Carlsen Leif etal




Moslashller Orla


49





































50














via internettet
























51




















Kontakt


Hedemarksvej 15

2620 Albertslund

Tlf 36 77 71 67

E-mail infokbcdk

httpwwwkbcdk

Litteratur

Boyer Paul S





52







53





























gammelt fundament






54






































55




Latinamerika


Kirkerummet





talerne

Boslashn





foldet

Naringdegaver





Bibelen





til sit rige

Daringb





tungetale

56

Kontakt



Litteratur




Enquist Per Olov







Robbins Joel







57


Af Pia Andersen


























medlemmer






trossamfund

58






principper










lejligheder









Kontakt








59

Hedegaard Anne






Molland Einar


Mortensen Viggo



Nielsen Robert



Nielsen Robert


Hoslashjbjerg





december 2011)





Thaarup Joslashrgen





2011)

60




2011)

Vaumlxby Hans


61





































62




































Frimenighed)

63












sig ud
















Kontakt



Praeligstbrovej 347


7950 Erslev

Tlf 97 74 10 14


64

Litteratur







65

Odder frimenighed

Af Pia Andersen

















Den danske baggrund

















66








sin sognepraeligst




























67

Kontakt

Odder Frimenighed

Rude Havvej 11

8300 Odder

Tlf 86 54 36 04



Litteratur

Ford J Massyngberde








2011)






2011)

Poloma Margaret M


Quebedeaux Richard







december 2011)

68






Samarin William J


69


Af Astrid Tyrsted




























genkomst







70





































71



kroppen i vand

Kontakt



2850 Naeligrum





Litteratur



Jensen Lars Ulrik




Land Gary


Pedersen Kaj


72
































73




























religionenrdquo)








taeligttere sammen



74








































75

Kontakt


Krystalgade 12 1sal


httpwwwmosaiskedk

Litteratur



Katzburg Nathaniel



Blum Jacques




Koslashbenhavn



Melchior Bent


76

Machsike Hadas



































77
















danmarkshistorie























alt

78





















Situationen i dag


















79



mennesker












Ortodoksi






Rituelt















80

Kontakt

Machsike Hadas




Bomhusvej 18


Tlf 31 29 95 00



Litteratur

Blum Jacques



Buckser Andrew


102-117





Jensen Tim (ed)


Jensen Tim





Ritterband Monica




81



82




































83





































84































Kontakt

Shir Hatzafon

co Agnetevej 4



85





Litteratur






=GALE7CCX2587520854) (set 17 dec 2011)





(set 17 dec 2011)




2011)




2011)




2011)





(set 17 dec 2011)

86

Bing Erik Henriques




Clausen Bente





(set sep 2011)

Lind Ophelia



Mayner Carina





Mouridsen Bjarne


wwwshirhatzafondk




2011)

87











Diyanet i Tyrkiet

























88



til moskebrug




moskeer i Europa






























89









Kontakt


Hovedkontor

Alaadin Moske

Roskildevej 122

2620 Albertslund

Tlf 33 23 03 13



Litteratur






nyhedsmagasin 1 6-7


2011)

Kuumlhle Lene





2011)

90





































91







































92












Kontakt


Hejrevej 3


Tlf 35 81 36 55

Litteratur








marts 2011)









Krogh Kasper


93



Kuumlhle Lene


Rahbek Birgitte








94



















koslashbt

















95






































96







Kontakt


Dortheavej 45


Tlf 38 11 22 25 og 38 11 22 38

E-mail wakfwakfcom

httpwwwwakfcom



5220 Odense SOslash

Tlf 66 15 91 17

httpwwwwakffyndk

Litteratur



Jensen Hans





Krogh Kasper



28 april 2011)

Kuumlhle Lene


97

Schmidt Garbi




Skjoldager Morten







april 2011)



Warburg Margit






98


Islamisk Center)










praksis




















vigtig rolle




99


















art i Danmark




















baggrund

100

Kontakt


Vibevej 25-29



httpwwwahlulbaytdk

Litteratur

Butler Jean


Butler Jean


Kuumlhle Lene


101


Af Heidi Jespersen





moske i Hvidovre
















islam












102






















pakistansk








Basharat






103











Jihad






Krav om uddannelse







Profeten Jesus




Kashmir

Kontakt


Eriksminde Alle 2

2650 Hvidovre

Koslashbenhavn

Tfl 36 75 35 0236 75 78 69


httpwwwalislamdk

104


Vejlegade 31

4900 Nakskov

Tlf 32 12 96 63



wwwaktivislamcom

Litteratur

Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam






Gualtieri Antonio R



Kuumlhle Lene


Madsen AS




105





Warmind Morten



Warmind Morten



106

Minhaj ul-Quran

Af Heidi Jespersen





Danmark





























107






























Meditation








108



Uddannelse








vaeligrdighed







aktiviteter

Kontakt


Bispevej 25


Tlf 88 42 95 5050 40 02 00

httpwwwminhajdk

Litteratur

Kuumlhle Lene


Philippon Alix


World 101 april

Schmidt Garbi




109






110


Center)

Af Sara Jul Jensen























siden 2003









111




























Kontakt


Horsebakken 2


Tlf 38 80 03 86 (38 60 90 17 38 60 68 56)

Litteratur

Jensen Tim



112

Kuumlhle Lene









113


Af Jesper Petersen








Islam paring dansk














moskeen










114













offentligheden


























115






Kontakt




Tlf 35 10 94 45



Litteratur

Alev Fatih




Froslashslev Lene


Jensen Anders Rou


137-160

Kuumlhle Lene









116



2011)









6 november 2011)

Skov Freya


117


Af Jesper Petersen


































118






at finde arbejde
































119






fredag aften

Kontakt


Amerikavej 19


Tlf 33 24 67 86


Litteratur

Kuumlhle Lene


Munir Imran bin






2011)

120


Af Marc Andersen

















ledere

















121








Libanon






























122










tradition sammen

Kontakt


Gothersgade 33

Koslashbenhavn N

Litteratur

Kuumlhle Lene







Jensen Tim






123



































124









Danmark





























125
















Kontakt



Aarhus-afdelingen

Templet Quang Huong

Havkaeligrvej 88

8381 Mundelstrup

Tlf 86 24 57 44

Litteratur

Borup Joslashrn



Borup Joslashrn


Borup Joslashrn



126



2011)



127
































1981




128





































129












jeg









Kontakt




Tlf 39 29 27 11

E-mail infobuddhadk

httpwwwbuddhadk

Litteratur

Borup Joslashrn




Harvey Peter


130

Schalk Peter




131




































132






Vejen til Danmark

























Buddhas skikkelse







133




















Kontakt


Gl Landevej 12

Gramrode

7130 Juelsminde

Tlf 46 59 00 72

httpwwwdhammakayadk

Litteratur





Mackenzie Rory



134

Rachelle Scott


Religion 36 (4) 215-230

135

Wat Thai Danmark

Af Therese Bache







kulturelle baggrund



























136



















haeligvd














medlemmer





137






















og lykke










Kontakt

Wat Thai Danmark

H P Hansenvej 3-5

3660 Stenloslashse

Tlf 47 17 11 5040 41 70 39

138

httpwwwwatthaidkcom


Litteratur

Borup Joslashrn





Granum-Jensen Frede




Kitiarsa Pattana



Sasanasobhana Phra


139



Af Tine Rask































140






































141
















Kontakt



Vejlevej 114

7330 Brande

Tlf 97 18 01 92



Litteratur










142




Wuumlrtzburg




Jacobsen Knut A


Schelde Nanna



11 juni 2011)

143


Af Marc Andersen


































144







































145












Kontakt



2720 Vanoslashse

Tlf 48 28 64 46

httpwwwkrishnadk

Litteratur

Hinnels John R


Jensen Tim






Rocford E Burke


Rothstein Mikael





146

Sathya Sai Baba











Personen Sai Baba


























147




























og forskere










148









paring









leveregler









deres liv

Kontakt


Grenaringvej 12 kld


Tlf 60 70 01 49


httpwwwsaibabadk

149

Litteratur

Chryssides George D




Aarhus



Pade Mikkel





Rothstein Mikael






150



































151









Alevismen i Danmark




























152






alkohol

Kontakt


Glentevej 1

8900 Randers

Tlf 40 96 88 78

httpwwwalevidk

Litteratur

Beck Rasmus Thirup



2011)



Sandahl Nils


Stampe Camilla



2011)

153


i Danmark

Af Astrid Tyrsted










organisation
























154



































Kontakt


Sofievej 28

155

2900 Hellerup

Tlf 39 62 35 18 39 62 17 80

E-mail infobahaidk

httpwwwbahaidk

Litteratur

Bergqvist Henrik




Joslashrgensen Lone



Danmark 247-250

Warburg Margit



156




































157






























lokalgruppe







158































Kontakt



1902 Frederiksberg

Tlf 70 22 19 97


159

Litteratur

Graham Harvey





Gregorius Fredrik


Tryck Lund

Kamp Michael



Larsen Uffe Hartvig




Hoslashjbjerg




Rothstein Mikael


Warmind Morten



Hoslashjbjerg

160





































161





































162



































Kontakt



163

3520 Farum

Tlf 22 42 88 42


httpwwwblotgildedk

Litteratur

Andersen Birgit


Graham Harvey



Gregorius Fredrik


Tryck Lund



Hoslashjbjerg

Warmind Morten



Hoslashjbjerg

3

Forord


























redaktionen






4






vi kender i dag








studerende





der



Aarhus Universitet


Taringsingegade 3

8000 Aarhus C

E-mail mvnteoaudk

5

Indhold


Folkekirken 7








Frelsens Haeligr 40










Machsike Hadas 76

Shir Hatzafon 82







Minhaj ul-Quran 106







6







Sathya Sai Baba 146






7

KRISTNE TROSSAMFUND

Folkekirken

Af Steffen Laursen

































8






































9






































10


Folkets kirke










Liturgi








Salmer










Teologi







11

Rummelighed













Kontakt



Litteratur




httpwwwgrundlovendk









Mortensen Viggo


Aringgaringrd Erik


12



Indledning





























13





































14















baptister





Testamente





stedfortraeligder

Kontakt



2300 Kbh S




15

Litteratur








Hylleberg Bent


Hylleberg Bent


nr 9


2001

Hylleberg Rasmus


16


Sara Jul Jacobsen


































17


























Kontakt



6000 Kolding

Tlf 79 32 16 00


Litteratur



i-danmark2011

18





Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al



19


Af Steffen Laursen








En lang historie











forkastet















20













mennesker







kristendom


















21






































22



Himmelen

Kontakt

Katolsk Bispekontor


Gl Kongevej 15




httpwwwkatolskdk

Informationschef

Niels Messerschmidt

Tlf 33 55 60 25

E-mail nmkatolskdk

Lokale menigheder



Litteratur

Andersen Ib H


Bohn Ove


Bos Joke (red)




Koslashbenhavn




23









Kongsted Ole




24



Sif Egede Antonsen
































25





































26


































roslashgelse



27







paringske








Kontakt



2800 Kgs Lyngby


Tlf 38 87 36 96


httpwwwortodoksdk

Litteratur

Gottlieb Christian




Hvithamar Annika





28



Hoslashjbjerg

Ware Timothy


29


(Bredgade)


































30


splittelse

























Kirken i Bredgade











31



























roslashgelse









paringske

32



Kontakt


Bredgade 53


Tlf 30 13 60 46


httpwwwruskirkedk

Litteratur

Gottlieb Christian




Hvithamar Annika







Ware Timothy


33


Af Steffen Laursen

































34



























Hierarki







Tradition



35











Teologi
























Kontakt



Travbanan 53


36

Tlf + 46 853 035 600



Litteratur

Gogol Nikolai V


Johansen Johannes R




Prahl Soslashren


Stubberup Michael


Ware Kallistos


37


Af Pia Andersen


































38



medlemmer















organisationer





bibelske sandhed














forbillede

39

Kontakt


Rosenlunden 17

5000 Odense C

Tlf 66 14 83 31

E-mail ddmemaildk


Litteratur






2011)




2011)




2011)





15 december 2011)

40

Frelsens Haeligr


































41



































bliver officerer

42



























Ligestilling









43



Gudstjeneste


og bibelforkyndelse

Sakramenterne




Kontakt

Frelsens Haeligr




Tlf 33 31 41 92



Litteratur

Agger Jens Peder




Lydholm Gudrun





44




































45











Romney



























46














Helligdag









templet

Daringb










47

Mission















gudstjeneste

Visdomsordet






Kyskhedsloven



forbudt

Kontakt



Holmevej 59

2860 Soslashborg

Tlf 38 18 18 18


httpwwwmormondk

48

Litteratur

Andersen Knud Erik




Augustenborg




Carlsen Leif etal




Moslashller Orla


49





































50














via internettet
























51




















Kontakt


Hedemarksvej 15

2620 Albertslund

Tlf 36 77 71 67

E-mail infokbcdk

httpwwwkbcdk

Litteratur

Boyer Paul S





52







53





























gammelt fundament






54






































55




Latinamerika


Kirkerummet





talerne

Boslashn





foldet

Naringdegaver





Bibelen





til sit rige

Daringb





tungetale

56

Kontakt



Litteratur




Enquist Per Olov







Robbins Joel







57


Af Pia Andersen


























medlemmer






trossamfund

58






principper










lejligheder









Kontakt








59

Hedegaard Anne






Molland Einar


Mortensen Viggo



Nielsen Robert



Nielsen Robert


Hoslashjbjerg





december 2011)





Thaarup Joslashrgen





2011)

60




2011)

Vaumlxby Hans


61





































62




































Frimenighed)

63












sig ud
















Kontakt



Praeligstbrovej 347


7950 Erslev

Tlf 97 74 10 14


64

Litteratur







65

Odder frimenighed

Af Pia Andersen

















Den danske baggrund

















66








sin sognepraeligst




























67

Kontakt

Odder Frimenighed

Rude Havvej 11

8300 Odder

Tlf 86 54 36 04



Litteratur

Ford J Massyngberde








2011)






2011)

Poloma Margaret M


Quebedeaux Richard







december 2011)

68






Samarin William J


69


Af Astrid Tyrsted




























genkomst







70





































71



kroppen i vand

Kontakt



2850 Naeligrum





Litteratur



Jensen Lars Ulrik




Land Gary


Pedersen Kaj


72
































73




























religionenrdquo)








taeligttere sammen



74








































75

Kontakt


Krystalgade 12 1sal


httpwwwmosaiskedk

Litteratur



Katzburg Nathaniel



Blum Jacques




Koslashbenhavn



Melchior Bent


76

Machsike Hadas



































77
















danmarkshistorie























alt

78





















Situationen i dag


















79



mennesker












Ortodoksi






Rituelt















80

Kontakt

Machsike Hadas




Bomhusvej 18


Tlf 31 29 95 00



Litteratur

Blum Jacques



Buckser Andrew


102-117





Jensen Tim (ed)


Jensen Tim





Ritterband Monica




81



82




































83





































84































Kontakt

Shir Hatzafon

co Agnetevej 4



85





Litteratur






=GALE7CCX2587520854) (set 17 dec 2011)





(set 17 dec 2011)




2011)




2011)




2011)





(set 17 dec 2011)

86

Bing Erik Henriques




Clausen Bente





(set sep 2011)

Lind Ophelia



Mayner Carina





Mouridsen Bjarne


wwwshirhatzafondk




2011)

87











Diyanet i Tyrkiet

























88



til moskebrug




moskeer i Europa






























89









Kontakt


Hovedkontor

Alaadin Moske

Roskildevej 122

2620 Albertslund

Tlf 33 23 03 13



Litteratur






nyhedsmagasin 1 6-7


2011)

Kuumlhle Lene





2011)

90





































91







































92












Kontakt


Hejrevej 3


Tlf 35 81 36 55

Litteratur








marts 2011)









Krogh Kasper


93



Kuumlhle Lene


Rahbek Birgitte








94



















koslashbt

















95






































96







Kontakt


Dortheavej 45


Tlf 38 11 22 25 og 38 11 22 38

E-mail wakfwakfcom

httpwwwwakfcom



5220 Odense SOslash

Tlf 66 15 91 17

httpwwwwakffyndk

Litteratur



Jensen Hans





Krogh Kasper



28 april 2011)

Kuumlhle Lene


97

Schmidt Garbi




Skjoldager Morten







april 2011)



Warburg Margit






98


Islamisk Center)










praksis




















vigtig rolle




99


















art i Danmark




















baggrund

100

Kontakt


Vibevej 25-29



httpwwwahlulbaytdk

Litteratur

Butler Jean


Butler Jean


Kuumlhle Lene


101


Af Heidi Jespersen





moske i Hvidovre
















islam












102






















pakistansk








Basharat






103











Jihad






Krav om uddannelse







Profeten Jesus




Kashmir

Kontakt


Eriksminde Alle 2

2650 Hvidovre

Koslashbenhavn

Tfl 36 75 35 0236 75 78 69


httpwwwalislamdk

104


Vejlegade 31

4900 Nakskov

Tlf 32 12 96 63



wwwaktivislamcom

Litteratur

Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam






Gualtieri Antonio R



Kuumlhle Lene


Madsen AS




105





Warmind Morten



Warmind Morten



106

Minhaj ul-Quran

Af Heidi Jespersen





Danmark





























107






























Meditation








108



Uddannelse








vaeligrdighed







aktiviteter

Kontakt


Bispevej 25


Tlf 88 42 95 5050 40 02 00

httpwwwminhajdk

Litteratur

Kuumlhle Lene


Philippon Alix


World 101 april

Schmidt Garbi




109






110


Center)

Af Sara Jul Jensen























siden 2003









111




























Kontakt


Horsebakken 2


Tlf 38 80 03 86 (38 60 90 17 38 60 68 56)

Litteratur

Jensen Tim



112

Kuumlhle Lene









113


Af Jesper Petersen








Islam paring dansk














moskeen










114













offentligheden


























115






Kontakt




Tlf 35 10 94 45



Litteratur

Alev Fatih




Froslashslev Lene


Jensen Anders Rou


137-160

Kuumlhle Lene









116



2011)









6 november 2011)

Skov Freya


117


Af Jesper Petersen


































118






at finde arbejde
































119






fredag aften

Kontakt


Amerikavej 19


Tlf 33 24 67 86


Litteratur

Kuumlhle Lene


Munir Imran bin






2011)

120


Af Marc Andersen

















ledere

















121








Libanon






























122










tradition sammen

Kontakt


Gothersgade 33

Koslashbenhavn N

Litteratur

Kuumlhle Lene







Jensen Tim






123



































124









Danmark





























125
















Kontakt



Aarhus-afdelingen

Templet Quang Huong

Havkaeligrvej 88

8381 Mundelstrup

Tlf 86 24 57 44

Litteratur

Borup Joslashrn



Borup Joslashrn


Borup Joslashrn



126



2011)



127
































1981




128





































129












jeg









Kontakt




Tlf 39 29 27 11

E-mail infobuddhadk

httpwwwbuddhadk

Litteratur

Borup Joslashrn




Harvey Peter


130

Schalk Peter




131




































132






Vejen til Danmark

























Buddhas skikkelse







133




















Kontakt


Gl Landevej 12

Gramrode

7130 Juelsminde

Tlf 46 59 00 72

httpwwwdhammakayadk

Litteratur





Mackenzie Rory



134

Rachelle Scott


Religion 36 (4) 215-230

135

Wat Thai Danmark

Af Therese Bache







kulturelle baggrund



























136



















haeligvd














medlemmer





137






















og lykke










Kontakt

Wat Thai Danmark

H P Hansenvej 3-5

3660 Stenloslashse

Tlf 47 17 11 5040 41 70 39

138

httpwwwwatthaidkcom


Litteratur

Borup Joslashrn





Granum-Jensen Frede




Kitiarsa Pattana



Sasanasobhana Phra


139



Af Tine Rask































140






































141
















Kontakt



Vejlevej 114

7330 Brande

Tlf 97 18 01 92



Litteratur










142




Wuumlrtzburg




Jacobsen Knut A


Schelde Nanna



11 juni 2011)

143


Af Marc Andersen


































144







































145












Kontakt



2720 Vanoslashse

Tlf 48 28 64 46

httpwwwkrishnadk

Litteratur

Hinnels John R


Jensen Tim






Rocford E Burke


Rothstein Mikael





146

Sathya Sai Baba











Personen Sai Baba


























147




























og forskere










148









paring









leveregler









deres liv

Kontakt


Grenaringvej 12 kld


Tlf 60 70 01 49


httpwwwsaibabadk

149

Litteratur

Chryssides George D




Aarhus



Pade Mikkel





Rothstein Mikael






150



































151









Alevismen i Danmark




























152






alkohol

Kontakt


Glentevej 1

8900 Randers

Tlf 40 96 88 78

httpwwwalevidk

Litteratur

Beck Rasmus Thirup



2011)



Sandahl Nils


Stampe Camilla



2011)

153


i Danmark

Af Astrid Tyrsted










organisation
























154



































Kontakt


Sofievej 28

155

2900 Hellerup

Tlf 39 62 35 18 39 62 17 80

E-mail infobahaidk

httpwwwbahaidk

Litteratur

Bergqvist Henrik




Joslashrgensen Lone



Danmark 247-250

Warburg Margit



156




































157






























lokalgruppe







158































Kontakt



1902 Frederiksberg

Tlf 70 22 19 97


159

Litteratur

Graham Harvey





Gregorius Fredrik


Tryck Lund

Kamp Michael



Larsen Uffe Hartvig




Hoslashjbjerg




Rothstein Mikael


Warmind Morten



Hoslashjbjerg

160





































161





































162



































Kontakt



163

3520 Farum

Tlf 22 42 88 42


httpwwwblotgildedk

Litteratur

Andersen Birgit


Graham Harvey



Gregorius Fredrik


Tryck Lund



Hoslashjbjerg

Warmind Morten



Hoslashjbjerg

4






vi kender i dag








studerende





der



Aarhus Universitet


Taringsingegade 3

8000 Aarhus C

E-mail mvnteoaudk

5

Indhold


Folkekirken 7








Frelsens Haeligr 40










Machsike Hadas 76

Shir Hatzafon 82







Minhaj ul-Quran 106







6







Sathya Sai Baba 146






7

KRISTNE TROSSAMFUND

Folkekirken

Af Steffen Laursen

































8






































9






































10


Folkets kirke










Liturgi








Salmer










Teologi







11

Rummelighed













Kontakt



Litteratur




httpwwwgrundlovendk









Mortensen Viggo


Aringgaringrd Erik


12



Indledning





























13





































14















baptister





Testamente





stedfortraeligder

Kontakt



2300 Kbh S




15

Litteratur








Hylleberg Bent


Hylleberg Bent


nr 9


2001

Hylleberg Rasmus


16


Sara Jul Jacobsen


































17


























Kontakt



6000 Kolding

Tlf 79 32 16 00


Litteratur



i-danmark2011

18





Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al



19


Af Steffen Laursen








En lang historie











forkastet















20













mennesker







kristendom


















21






































22



Himmelen

Kontakt

Katolsk Bispekontor


Gl Kongevej 15




httpwwwkatolskdk

Informationschef

Niels Messerschmidt

Tlf 33 55 60 25

E-mail nmkatolskdk

Lokale menigheder



Litteratur

Andersen Ib H


Bohn Ove


Bos Joke (red)




Koslashbenhavn




23









Kongsted Ole




24



Sif Egede Antonsen
































25





































26


































roslashgelse



27







paringske








Kontakt



2800 Kgs Lyngby


Tlf 38 87 36 96


httpwwwortodoksdk

Litteratur

Gottlieb Christian




Hvithamar Annika





28



Hoslashjbjerg

Ware Timothy


29


(Bredgade)


































30


splittelse

























Kirken i Bredgade











31



























roslashgelse









paringske

32



Kontakt


Bredgade 53


Tlf 30 13 60 46


httpwwwruskirkedk

Litteratur

Gottlieb Christian




Hvithamar Annika







Ware Timothy


33


Af Steffen Laursen

































34



























Hierarki







Tradition



35











Teologi
























Kontakt



Travbanan 53


36

Tlf + 46 853 035 600



Litteratur

Gogol Nikolai V


Johansen Johannes R




Prahl Soslashren


Stubberup Michael


Ware Kallistos


37


Af Pia Andersen


































38



medlemmer















organisationer





bibelske sandhed














forbillede

39

Kontakt


Rosenlunden 17

5000 Odense C

Tlf 66 14 83 31

E-mail ddmemaildk


Litteratur






2011)




2011)




2011)





15 december 2011)

40

Frelsens Haeligr


































41



































bliver officerer

42



























Ligestilling









43



Gudstjeneste


og bibelforkyndelse

Sakramenterne




Kontakt

Frelsens Haeligr




Tlf 33 31 41 92



Litteratur

Agger Jens Peder




Lydholm Gudrun





44




































45











Romney



























46














Helligdag









templet

Daringb










47

Mission















gudstjeneste

Visdomsordet






Kyskhedsloven



forbudt

Kontakt



Holmevej 59

2860 Soslashborg

Tlf 38 18 18 18


httpwwwmormondk

48

Litteratur

Andersen Knud Erik




Augustenborg




Carlsen Leif etal




Moslashller Orla


49





































50














via internettet
























51




















Kontakt


Hedemarksvej 15

2620 Albertslund

Tlf 36 77 71 67

E-mail infokbcdk

httpwwwkbcdk

Litteratur

Boyer Paul S





52







53





























gammelt fundament






54






































55




Latinamerika


Kirkerummet





talerne

Boslashn





foldet

Naringdegaver





Bibelen





til sit rige

Daringb





tungetale

56

Kontakt



Litteratur




Enquist Per Olov







Robbins Joel







57


Af Pia Andersen


























medlemmer






trossamfund

58






principper










lejligheder









Kontakt








59

Hedegaard Anne






Molland Einar


Mortensen Viggo



Nielsen Robert



Nielsen Robert


Hoslashjbjerg





december 2011)





Thaarup Joslashrgen





2011)

60




2011)

Vaumlxby Hans


61





































62




































Frimenighed)

63












sig ud
















Kontakt



Praeligstbrovej 347


7950 Erslev

Tlf 97 74 10 14


64

Litteratur







65

Odder frimenighed

Af Pia Andersen

















Den danske baggrund

















66








sin sognepraeligst




























67

Kontakt

Odder Frimenighed

Rude Havvej 11

8300 Odder

Tlf 86 54 36 04



Litteratur

Ford J Massyngberde








2011)






2011)

Poloma Margaret M


Quebedeaux Richard







december 2011)

68






Samarin William J


69


Af Astrid Tyrsted




























genkomst







70





































71



kroppen i vand

Kontakt



2850 Naeligrum





Litteratur



Jensen Lars Ulrik




Land Gary


Pedersen Kaj


72
































73




























religionenrdquo)








taeligttere sammen



74








































75

Kontakt


Krystalgade 12 1sal


httpwwwmosaiskedk

Litteratur



Katzburg Nathaniel



Blum Jacques




Koslashbenhavn



Melchior Bent


76

Machsike Hadas



































77
















danmarkshistorie























alt

78





















Situationen i dag


















79



mennesker












Ortodoksi






Rituelt















80

Kontakt

Machsike Hadas




Bomhusvej 18


Tlf 31 29 95 00



Litteratur

Blum Jacques



Buckser Andrew


102-117





Jensen Tim (ed)


Jensen Tim





Ritterband Monica




81



82




































83





































84































Kontakt

Shir Hatzafon

co Agnetevej 4



85





Litteratur






=GALE7CCX2587520854) (set 17 dec 2011)





(set 17 dec 2011)




2011)




2011)




2011)





(set 17 dec 2011)

86

Bing Erik Henriques




Clausen Bente





(set sep 2011)

Lind Ophelia



Mayner Carina





Mouridsen Bjarne


wwwshirhatzafondk




2011)

87











Diyanet i Tyrkiet

























88



til moskebrug




moskeer i Europa






























89









Kontakt


Hovedkontor

Alaadin Moske

Roskildevej 122

2620 Albertslund

Tlf 33 23 03 13



Litteratur






nyhedsmagasin 1 6-7


2011)

Kuumlhle Lene





2011)

90





































91







































92












Kontakt


Hejrevej 3


Tlf 35 81 36 55

Litteratur








marts 2011)









Krogh Kasper


93



Kuumlhle Lene


Rahbek Birgitte








94



















koslashbt

















95






































96







Kontakt


Dortheavej 45


Tlf 38 11 22 25 og 38 11 22 38

E-mail wakfwakfcom

httpwwwwakfcom



5220 Odense SOslash

Tlf 66 15 91 17

httpwwwwakffyndk

Litteratur



Jensen Hans





Krogh Kasper



28 april 2011)

Kuumlhle Lene


97

Schmidt Garbi




Skjoldager Morten







april 2011)



Warburg Margit






98


Islamisk Center)










praksis




















vigtig rolle




99


















art i Danmark




















baggrund

100

Kontakt


Vibevej 25-29



httpwwwahlulbaytdk

Litteratur

Butler Jean


Butler Jean


Kuumlhle Lene


101


Af Heidi Jespersen





moske i Hvidovre
















islam












102






















pakistansk








Basharat






103











Jihad






Krav om uddannelse







Profeten Jesus




Kashmir

Kontakt


Eriksminde Alle 2

2650 Hvidovre

Koslashbenhavn

Tfl 36 75 35 0236 75 78 69


httpwwwalislamdk

104


Vejlegade 31

4900 Nakskov

Tlf 32 12 96 63



wwwaktivislamcom

Litteratur

Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam






Gualtieri Antonio R



Kuumlhle Lene


Madsen AS




105





Warmind Morten



Warmind Morten



106

Minhaj ul-Quran

Af Heidi Jespersen





Danmark





























107






























Meditation








108



Uddannelse








vaeligrdighed







aktiviteter

Kontakt


Bispevej 25


Tlf 88 42 95 5050 40 02 00

httpwwwminhajdk

Litteratur

Kuumlhle Lene


Philippon Alix


World 101 april

Schmidt Garbi




109






110


Center)

Af Sara Jul Jensen























siden 2003









111




























Kontakt


Horsebakken 2


Tlf 38 80 03 86 (38 60 90 17 38 60 68 56)

Litteratur

Jensen Tim



112

Kuumlhle Lene









113


Af Jesper Petersen








Islam paring dansk














moskeen










114













offentligheden


























115






Kontakt




Tlf 35 10 94 45



Litteratur

Alev Fatih




Froslashslev Lene


Jensen Anders Rou


137-160

Kuumlhle Lene









116



2011)









6 november 2011)

Skov Freya


117


Af Jesper Petersen


































118






at finde arbejde
































119






fredag aften

Kontakt


Amerikavej 19


Tlf 33 24 67 86


Litteratur

Kuumlhle Lene


Munir Imran bin






2011)

120


Af Marc Andersen

















ledere

















121








Libanon






























122










tradition sammen

Kontakt


Gothersgade 33

Koslashbenhavn N

Litteratur

Kuumlhle Lene







Jensen Tim






123



































124









Danmark





























125
















Kontakt



Aarhus-afdelingen

Templet Quang Huong

Havkaeligrvej 88

8381 Mundelstrup

Tlf 86 24 57 44

Litteratur

Borup Joslashrn



Borup Joslashrn


Borup Joslashrn



126



2011)



127
































1981




128





































129












jeg









Kontakt




Tlf 39 29 27 11

E-mail infobuddhadk

httpwwwbuddhadk

Litteratur

Borup Joslashrn




Harvey Peter


130

Schalk Peter




131




































132






Vejen til Danmark

























Buddhas skikkelse







133




















Kontakt


Gl Landevej 12

Gramrode

7130 Juelsminde

Tlf 46 59 00 72

httpwwwdhammakayadk

Litteratur





Mackenzie Rory



134

Rachelle Scott


Religion 36 (4) 215-230

135

Wat Thai Danmark

Af Therese Bache







kulturelle baggrund



























136



















haeligvd














medlemmer





137






















og lykke










Kontakt

Wat Thai Danmark

H P Hansenvej 3-5

3660 Stenloslashse

Tlf 47 17 11 5040 41 70 39

138

httpwwwwatthaidkcom


Litteratur

Borup Joslashrn





Granum-Jensen Frede




Kitiarsa Pattana



Sasanasobhana Phra


139



Af Tine Rask































140






































141
















Kontakt



Vejlevej 114

7330 Brande

Tlf 97 18 01 92



Litteratur










142




Wuumlrtzburg




Jacobsen Knut A


Schelde Nanna



11 juni 2011)

143


Af Marc Andersen


































144







































145












Kontakt



2720 Vanoslashse

Tlf 48 28 64 46

httpwwwkrishnadk

Litteratur

Hinnels John R


Jensen Tim






Rocford E Burke


Rothstein Mikael





146

Sathya Sai Baba











Personen Sai Baba


























147




























og forskere










148









paring









leveregler









deres liv

Kontakt


Grenaringvej 12 kld


Tlf 60 70 01 49


httpwwwsaibabadk

149

Litteratur

Chryssides George D




Aarhus



Pade Mikkel





Rothstein Mikael






150



































151









Alevismen i Danmark




























152






alkohol

Kontakt


Glentevej 1

8900 Randers

Tlf 40 96 88 78

httpwwwalevidk

Litteratur

Beck Rasmus Thirup



2011)



Sandahl Nils


Stampe Camilla



2011)

153


i Danmark

Af Astrid Tyrsted










organisation
























154



































Kontakt


Sofievej 28

155

2900 Hellerup

Tlf 39 62 35 18 39 62 17 80

E-mail infobahaidk

httpwwwbahaidk

Litteratur

Bergqvist Henrik




Joslashrgensen Lone



Danmark 247-250

Warburg Margit



156




































157






























lokalgruppe







158































Kontakt



1902 Frederiksberg

Tlf 70 22 19 97


159

Litteratur

Graham Harvey





Gregorius Fredrik


Tryck Lund

Kamp Michael



Larsen Uffe Hartvig




Hoslashjbjerg




Rothstein Mikael


Warmind Morten



Hoslashjbjerg

160





































161





































162



































Kontakt



163

3520 Farum

Tlf 22 42 88 42


httpwwwblotgildedk

Litteratur

Andersen Birgit


Graham Harvey



Gregorius Fredrik


Tryck Lund



Hoslashjbjerg

Warmind Morten



Hoslashjbjerg

5

Indhold


Folkekirken 7








Frelsens Haeligr 40










Machsike Hadas 76

Shir Hatzafon 82







Minhaj ul-Quran 106







6







Sathya Sai Baba 146






7

KRISTNE TROSSAMFUND

Folkekirken

Af Steffen Laursen

































8






































9






































10


Folkets kirke










Liturgi








Salmer










Teologi







11

Rummelighed













Kontakt



Litteratur




httpwwwgrundlovendk









Mortensen Viggo


Aringgaringrd Erik


12



Indledning





























13





































14















baptister





Testamente





stedfortraeligder

Kontakt



2300 Kbh S




15

Litteratur








Hylleberg Bent


Hylleberg Bent


nr 9


2001

Hylleberg Rasmus


16


Sara Jul Jacobsen


































17


























Kontakt



6000 Kolding

Tlf 79 32 16 00


Litteratur



i-danmark2011

18





Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al



Viftrup Jacob et al



19


Af Steffen Laursen








En lang historie











forkastet















20













mennesker







kristendom


















21






































22



Himmelen

Kontakt

Katolsk Bispekontor


Gl Kongevej 15




httpwwwkatolskdk

Informationschef

Niels Messerschmidt

Tlf 33 55 60 25

E-mail nmkatolskdk

Lokale menigheder



Litteratur

Andersen Ib H


Bohn Ove


Bos Joke (red)




Koslashbenhavn




23









Kongsted Ole




24



Sif Egede Antonsen
































25





































26


































roslashgelse



27







paringske








Kontakt



2800 Kgs Lyngby


Tlf 38 87 36 96


httpwwwortodoksdk

Litteratur

Gottlieb Christian




Hvithamar Annika





28



Hoslashjbjerg

Ware Timothy


29


(Bredgade)


































30


splittelse

























Kirken i Bredgade











31



























roslashgelse









paringske

32



Kontakt


Bredgade 53


Tlf 30 13 60 46


httpwwwruskirkedk

Litteratur

Gottlieb Christian




Hvithamar Annika







Ware Timothy


33


Af Steffen Laursen

































34



























Hierarki







Tradition



35











Teologi
























Kontakt



Travbanan 53


36

Tlf + 46 853 035 600



Litteratur

Gogol Nikolai V


Johansen Johannes R




Prahl Soslashren


Stubberup Michael


Ware Kallistos


37


Af Pia Andersen


































38



medlemmer















organisationer





bibelske sandhed














forbillede

39

Kontakt


Rosenlunden 17

5000 Odense C

Tlf 66 14 83 31

E-mail ddmemaildk


Litteratur






2011)




2011)




2011)





15 december 2011)

40

Frelsens Haeligr


































41



































bliver officerer

42



























Ligestilling









43



Gudstjeneste


og bibelforkyndelse

Sakramenterne




Kontakt

Frelsens Haeligr




Tlf 33 31 41 92



Litteratur

Agger Jens Peder




Lydholm Gudrun





44




































45











Romney



























46














Helligdag









templet

Daringb










47

Mission















gudstjeneste

Visdomsordet






Kyskhedsloven



forbudt

Kontakt



Holmevej 59

2860 Soslashborg

Tlf 38 18 18 18


httpwwwmormondk

48

Litteratur

Andersen Knud Erik




Augustenborg




Carlsen Leif etal




Moslashller Orla


49





































50














via internettet
























51




















Kontakt


Hedemarksvej 15

2620 Albertslund

Tlf 36 77 71 67

E-mail infokbcdk

httpwwwkbcdk

Litteratur

Boyer Paul S





52







53





























gammelt fundament






54






































55




Latinamerika


Kirkerummet





talerne

Boslashn





foldet

Naringdegaver





Bibelen





til sit rige

Daringb





tungetale

56

Kontakt



Litteratur




Enquist Per Olov







Robbins Joel







57


Af Pia Andersen


























medlemmer






trossamfund

58






principper










lejligheder









Kontakt








59

Hedegaard Anne






Molland Einar


Mortensen Viggo



Nielsen Robert



Nielsen Robert


Hoslashjbjerg





december 2011)





Thaarup Joslashrgen





2011)

60




2011)

Vaumlxby Hans


61





































62




































Frimenighed)

63












sig ud
















Kontakt



Praeligstbrovej 347


7950 Erslev

Tlf 97 74 10 14


64

Litteratur







65

Odder frimenighed

Af Pia Andersen

















Den danske baggrund

















66








sin sognepraeligst




























67

Kontakt

Odder Frimenighed

Rude Havvej 11

8300 Odder

Tlf 86 54 36 04



Litteratur

Ford J Massyngberde








2011)






2011)

Poloma Margaret M


Quebedeaux Richard







december 2011)

68






Samarin William J


69


Af Astrid Tyrsted




























genkomst







70





































71



kroppen i vand

Kontakt



2850 Naeligrum





Litteratur



Jensen Lars Ulrik




Land Gary


Pedersen Kaj


72
































73




























religionenrdquo)








taeligttere sammen



74








































75

Kontakt


Krystalgade 12 1sal


httpwwwmosaiskedk

Litteratur



Katzburg Nathaniel



Blum Jacques




Koslashbenhavn



Melchior Bent


76

Machsike Hadas



































77
















danmarkshistorie























alt

78





















Situationen i dag


















79



mennesker












Ortodoksi






Rituelt















80

Kontakt

Machsike Hadas




Bomhusvej 18


Tlf 31 29 95 00



Litteratur

Blum Jacques



Buckser Andrew


102-117





Jensen Tim (ed)


Jensen Tim





Ritterband Monica




81



82




































83





































84































Kontakt

Shir Hatzafon

co Agnetevej 4



85





Litteratur






=GALE7CCX2587520854) (set 17 dec 2011)





(set 17 dec 2011)




2011)




2011)




2011)





(set 17 dec 2011)

86

Bing Erik Henriques




Clausen Bente





(set sep 2011)

Lind Ophelia



Mayner Carina





Mouridsen Bjarne


wwwshirhatzafondk




2011)

87











Diyanet i Tyrkiet

























88



til moskebrug




moskeer i Europa






























89









Kontakt


Hovedkontor

Alaadin Moske

Roskildevej 122

2620 Albertslund

Tlf 33 23 03 13



Litteratur






nyhedsmagasin 1 6-7


2011)

Kuumlhle Lene





2011)

90





































91







































92












Kontakt


Hejrevej 3


Tlf 35 81 36 55

Litteratur








marts 2011)









Krogh Kasper


93



Kuumlhle Lene


Rahbek Birgitte








94



















koslashbt

















95






































96







Kontakt


Dortheavej 45


Tlf 38 11 22 25 og 38 11 22 38

E-mail wakfwakfcom

httpwwwwakfcom



5220 Odense SOslash

Tlf 66 15 91 17

httpwwwwakffyndk

Litteratur



Jensen Hans





Krogh Kasper



28 april 2011)

Kuumlhle Lene


97

Schmidt Garbi




Skjoldager Morten







april 2011)



Warburg Margit






98


Islamisk Center)










praksis




















vigtig rolle




99


















art i Danmark




















baggrund

100

Kontakt


Vibevej 25-29



httpwwwahlulbaytdk

Litteratur

Butler Jean


Butler Jean


Kuumlhle Lene


101


Af Heidi Jespersen





moske i Hvidovre
















islam












102






















pakistansk








Basharat






103











Jihad






Krav om uddannelse







Profeten Jesus




Kashmir

Kontakt


Eriksminde Alle 2

2650 Hvidovre

Koslashbenhavn

Tfl 36 75 35 0236 75 78 69


httpwwwalislamdk

104


Vejlegade 31

4900 Nakskov

Tlf 32 12 96 63



wwwaktivislamcom

Litteratur

Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam


Ahmad Mirza Ghulam






Gualtieri Antonio R



Kuumlhle Lene


Madsen AS




105





Warmind Morten



Warmind Morten



106

Minhaj ul-Quran

Af Heidi Jespersen





Danmark





























107






























Meditation








108



Uddannelse








vaeligrdighed







aktiviteter

Kontakt


Bispevej 25


Tlf 88 42 95 5050 40 02 00

httpwwwminhajdk

Litteratur

Kuumlhle Lene


Philippon Alix


World 101 april

Schmidt Garbi




109






110


Center)

Af Sara Jul Jensen























siden 2003









111




























Kontakt


Horsebakken 2


Tlf 38 80 03 86 (38 60 90 17 38 60 68 56)

Litteratur

Jensen Tim



112

Kuumlhle Lene









113


Af Jesper Petersen








Islam paring dansk














moskeen










114













offentligheden


























115






Kontakt




Tlf 35 10 94 45



Litteratur

Alev Fatih




Froslashslev Lene


Jensen Anders Rou


137-160

Kuumlhle Lene









116



2011)









6 november 2011)

Skov Freya


117


Af Jesper Petersen


































118






at finde arbejde
































119






fredag aften

Kontakt


Amerikavej 19


Tlf 33 24 67 86


Litteratur

Kuumlhle Lene


Munir Imran bin






2011)

120


Af Marc Andersen

















ledere

















121








Libanon






























122










tradition sammen

Kontakt


Gothersgade 33

Koslashbenhavn N

Litteratur

Kuumlhle Lene







Jensen Tim






123



































124









Danmark





























125
















Kontakt



Aarhus-afdelingen

Templet Quang Huong

Havkaeligrvej 88

8381 Mundelstrup

Tlf 86 24 57 44

Litteratur

Borup Joslashrn



Borup Joslashrn


Borup Joslashrn



126



2011)



127
































1981




128





































129












jeg









Kontakt




Tlf 39 29 27 11

E-mail infobuddhadk

httpwwwbuddhadk

Litteratur

Borup Joslashrn




Harvey Peter


130

Schalk Peter




131




































132






Vejen til Danmark

























Buddhas skikkelse







133




















Kontakt


Gl Landevej 12

Gramrode

7130 Juelsminde

Tlf 46 59 00 72

httpwwwdhammakayadk

Litteratur





Mackenzie Rory



134

Rachelle Scott


Religion 36 (4) 215-230

135

Wat Thai Danmark

Af Therese Bache







kulturelle baggrund



























136



















haeligvd














medlemmer





137






















og lykke










Kontakt

Wat Thai Danmark

H P Hansenvej 3-5

3660 Stenloslashse

Tlf 47 17 11 5040 41 70 39

138

httpwwwwatthaidkcom


Litteratur

Borup Joslashrn





Granum-Jensen Frede




Kitiarsa Pattana



Sasanasobhana Phra


139



Af Tine Rask































140






































141
















Kontakt



Vejlevej 114

7330 Brande

Tlf 97 18 01 92



Litteratur










142




Wuumlrtzburg




Jacobsen Knut A


Schelde Nanna



11 juni 2011)

143


Af Marc Andersen


































144







































145












Kontakt



2720 Vanoslashse

Tlf 48 28 64 46

httpwwwkrishnadk

Litteratur

Hinnels John R


Jensen Tim






Rocford E Burke


Rothstein Mikael





146

Sathya Sai Baba











Personen Sai Baba


























147




























og forskere










148









paring









leveregler









deres liv

Kontakt


Grenaringvej 12 kld


Tlf 60 70 01 49


httpwwwsaibabadk

149

Litteratur

Chryssides George D




Aarhus



Pade Mikkel





Rothstein Mikael






150



































151









Alevismen i Danmark




























152






alkohol

Kontakt


Glentevej 1

8900 Randers

Tlf 40 96 88 78

httpwwwalevidk

Litteratur

Beck Rasmus Thirup



2011)



Sandahl Nils


Stampe Camilla



2011)

153


i Danmark

Af Astrid Tyrsted










organisation
























154



































Kontakt


Sofievej 28

155

2900 Hellerup

Tlf 39 62 35 18 39 62 17 80

E-mail infobahaidk

httpwwwbahaidk

Litteratur

Bergqvist Henrik




Joslashrgensen Lone



Danmark 247-250

Warburg Margit



156




































157






























lokalgruppe







158































Kontakt



1902 Frederiksberg

Tlf 70 22 19 97


159

Litteratur

Graham Harvey





Gregorius Fredrik


Tryck Lund

Kamp Michael



Larsen Uffe Hartvig




Hoslashjbjerg




Rothstein Mikael


Warmind Morten



Hoslashjbjerg

160





































161





































162



































Kontakt



163

3520 Farum

Tlf 22 42 88 42


httpwwwblotgildedk

Litteratur

Andersen Birgit


Graham Harvey



Gregorius Fredrik


Tryck Lund



Hoslashjbjerg

Warmind Morten



Hoslashjbjerg

Documents

Danske trossamfund 2012 - Aarhus Universitet...1536, indførte han samtidig den lutherske tro som statsreligion og overtog kirkens jord og retten til at indsætte og afsætte biskopper