Dagbog for minikonfirmander i Staby - Madum Pastorat

22. september 2015

Så kom vi i gang med minikonfirmandundervisningen.

Først sang vi (4 vers) ’Nu falmer skoven trindt om land’ og talte om hvor mange salmer der er i Den

danske Salmebog ( 791 stk).

Derefter bad vi Fadervor. Vi talte om at synge den på Sigurd Barrets melodi næste gang. Vi talte

også om, hvad det vil sige, når vi siger: Giv os i dag vort daglige brød. Det vil sige, at vi beder til at

vi ikke bare får brød på bordet hver dag, men også tøj og sko. I det hele taget de nødvendige ting

vi har brug for hver eneste dag, for at have det godt.

Så var det fortælletid. Knud fortalte om David der er 8 år. –Om hans familie og hvordan han bor.

Til det havde han en miniudgave af bostedet med, så vi kunne få et indblik i forholdene.

David havde oplevet mange ting med Jesus: Hvordan Jesus fik en lam mand til at gå. Hvordan han

bespiste mange mennesker med to fisk og fem brød. I det hele taget skulle David flere gange hjem

og fortælle sin bedstemor om alle disse ’tryllerier’ Jesus kunne præstere. Sidste replik i denne

fortællerunde var at man kan få meget ud af lidt, når blot man deles om tingene.

Knuds hjemmelavet bosted.

Der blev lyttet, hold øje, og ved at have

figurerne i hænderne studeret nøje

hvorledes figurerne var klædt m.m..

Vi gik derefter i gang med at lave rivebilleder af de to fisk og de fem brød. De blev rigtig flotte, og

de kommer op at hænge på opslagstavlen i Staby Kirke.

I tårnrummet i Staby Kirke hænger

rivebillederne på opslagstavlen.

Til allersidst var der saftevand og kage inden hver gik til sit. Vi havde en meget hyggelig time.

29. september

Som det første sang vi 5., 6. og 7. vers af ’Nu falmer skoven trindt om land. Dernæst sang vi

’Fadervor’ med melodi af Sigurd Barret.

Knud Jacobsen var klar med fortællingen af ’den barmhjertige samaritaner’ herunder også et lille

landskab.

Manden (længst til venstre) er

sat på et æsel, og nu ridder han

af sted med den barmhjertige

samaritaner ved sin side.

Knud fortalte at det var en gammel bekendt fra

Færøerne der har lavet skibet og foræret ham

det.

Fuld koncentration, for lige om lidt

laver minikonfirmanderne en sang

om det de lige har hørt.

’Stormen på søen

David kunne godt lide at høre Jesus fortælle historier. David måtte godt høre på Jesus, når det

foregik inde i byen, men han måtte ikke gå udenfor byen. David gik ind til byen for at høre Jesus,

og da han egentlig skulle gå hjem, gik han i stedet ned til søen. Der gik han i en båd – lagde sig i

den ene ende og Jesus i den anden ende.

Så blev der et frygteligt stormvejr, David troede det var fordi han havde gjort noget han ikke

måtte. Han kendte beretningen om Jonas og hvalen, den havde hans bedstemor fortalt ham. –

Derfor troede David at han skulle dø. Men Jesus sagde at han ikke skulle være bange. Han rakte

hånden ud over rælingen, og vandet blev blikstille. Efter et møde med forskellige mennesker inde

på land ovre på den anden side af søen, med flere skeptiske personer overfor hans ”trolddom”,

tog de tilbage. David var bange for, hvad hans far ville sige, når han kom hjem, ville han slå ham,

eller hvad ville der ske?

Da de kom hjem stod faderen til David og ville have Jesus til at hjælpe med Davids døende

storesøster. Det korte af det lange var, at Jesus både hjalp en kvinde der havde haft blødninger i

13 år, og Davids storesøster, som i tiden fra de gik fra båden og hjem til Davids hjem, var død. Det

hele endte godt. David satte sig over i et hjørne til allersidst, der var bare sket så meget det sidste

døgn, så det var svært at forstå det hele.

Stormen på søen

Storesøster var så sød

Lige pluds’lig var hun død.

Jesus kom og reddede hende

Så hun ikke skulle dø

Så var alle sammen glade.

Den barmhjertige samaritaner

Der var en mand der blev røvet af to røvere.

Så kom præsten med mærk’ lig tøj på,

og var helt ligeglad.

Så kom præstetjeneren,

han var også ligeglad.

Så kom den tredje, han var ikke ligeglad,

det var Den barmhjertige samaritaner

Manden fik tøj på, så blev han glad,

så red han på æslet hjem.

Vi gennemgik nogle vers af ’Nu falmer skoven’.

Så var der saft og kiks til alle.

Farvel og tak vi ses igen næste gang.

6. oktober

I dag var det godt vejr, så vi gik op til kirken. Kaj, vores graver, havde sørget for varme og lys i

kirken. Annette, vores organist var klar ved orgelet, så da vi kom derind satte vi os på bænkene og

sang de fire første vers af Nu falmer skoven….. Elly - Marie var med, og hun var meget imponeret

af de flotte sangstemmer børnene havde. Så skulle vi synge børnenes hjemmelavede sang:

Storesøster var så sød. Det gik også godt. Annette spillede til begge sange. Derefter gik vi op til

orgelet, og alle fik to og to lov til at spille på orgelet – både med begge hænder og med fødderne

samtidigt. Dernæst kikkede de ind i orgelet, hvor alle piber var sat op på rad og række.

Efter besøget hos organisten skulle vi tilbage til koret, hvor vi fik en snak om alterbordet. Her er de

to lys, som symboliserer fra venstre side ’Det gamle Testamente – hvor Moseloven og De ti Bud er

i. Til højre – Det ny Testamente, hvor evangeliet hvori Jesus’ beretninger står i. På alteret ligger

også Bibelen, hvori både Det gamle, og Det nye Testamente er i. Som det sidste vi skulle i koret,

var at se på kalken og disken. Kalken er den store kande hvori vinen er, og disken er det lille fad

hvorpå der er oblater. Alle prøvede at smage såvel ’brød som vin’. (vi brugte saftevand).

Vi fik også en snak om, hvordan munkene for snart ca. 1500 år siden brugte meget tid på at

udsmykke det første bogstav i begyndelsen af et nyt kapitel. Vi valgte at bruge

begyndelsesbogstavet i vort eget navn. Bogstavet skulle fylde ca. det halve af et A4 ark. Ingen blev

færdige, så vi fortsætter næste gang.

Tiden løb afsted, og vi måtte pakke sammen, saft og kage, dernæst en rask tur tilbage til skolen. -

Og så er det efterårsferie.

Her ses hvorledes der er

gjort ekstra meget ud af det

allerførste bogstav i en

tekst.

20. oktober

Det meste af tiden gik med at øve ’Den barmhjertige samaritaner’, som vi skulle fremføre den

efterfølgende søndag ved BUSK - gudstjenesten. BUSK står for Børne – Unge - Sogn – Kirke. Men

som altid ved et minikonfirmandforløb var der mulighed for at komme op i tårnet, hvor klokkerne

er. Vi fik også en snak om at når klokkkespillet går i gang, så er det deroppe klokkerne går i gang.

25. oktober.

I Kirken var mange mennesker mødt op, og minikonfirmanderne gjorde det godt. Præsten Arne Aa

gjorde det også godt – i et sprog der var i børnehøjde. Han fortalte om ’ordet’. Vi startede i Det

gamle Testamente og sluttede af i Det nye Testamente.

27. oktober

Vi fulgte tråden op angående ’Den barmhjertige samaritaner’ ved at lægge en mønt i

indsamlingsbøssen, som er ved indgangen i kirken. Pengene går til folk der trænger til en

hjælpende hånd. Man skal tænke på andre end sig selv.

Dernæst fik vi sat nogle få ord på begivenhederne: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Døbefonten i Staby Kirke.

Knud fortalte om det indhuggede ansigt der er på den nordlige side af hvælvingen. Han fortalte

også om de mørke sten på yderside af kirken. Folk i rigtig gamle dage hvæssede deres knive i disse

for at få Guds Velsignelse, så de fx kunne få en god høst i hus. Derudover så vi den indhuggede

sten, der er på den nordlige side af kirken.

Udenfor på nordsiden af tårnet findes denne

hesterelief. Der er manipuleret lidt ved billedet så

man bedre kan se den: der er ridset op med en sort

streg.

Om den er lavet, da kirken blev bygget, eller der er

en stenhugger, der har hygget sig med at hugge

den ud på et ubestemt tidspunkt i historien? --- Vi

kan kun gætte.

Her kan ses de indhuggede ridser, som former en

hest.

Til allersidst sang vi: ”Storesøster er så sød …. ”En sang børnene selv havde digtet og sat melodi til.

På billedet kan man se der bliver spillet til på Orff-instrumenter.

Salmebogens salmer 3. november

For at blive lidt mere dus med salmebogen, fik børnene en opgave. Man skulle finde forskellige ord

udfra forskellige salmer i salmebogen. Ordene skulle sammensat blive til sætningen: Den første

julenat var englene glade. De sang med himmelsk lyd, og det lød ligeså smukt som fuglesange.

Maria lyttede til dem, mens hun stille sad og vuggede Jesus. De understregede ord fandt børnene

ved fx julenat findes i nr. 136 vers 2, første linje, sidste ord. Børnene opdagede at salmebogen ikke

var så ukendt som først antaget. De kendte faktisk alle salmerne på nær den sidste ’Barn Jesus i en

krybbe lå’, så vi sang begge vers.

Som fast punkt på dagsorden sluttede vi af med at bede/synge ’Fadervor’ på Sigurd Barrets

melodi. Jeg spillede på klaveret og børnene sang med af karsken bælg.

Begravelse 10. november

Som det første vi gjorde var at gå rundt på

kirkegården. Hvad betød de forskellige

tegn? Stjerne betyder hvornår den afdøde

er født, og korset betyder hvornår afdøde

er død. Vi så også en lille due sidde på

stenen flere steder, og hvordan der er fint

pyntet med grønt omkring stenen.

Herefter var det tid til at tænde lysene i

lysgloben. Vi sad alle stille og tænkte på

en eller flere personer der er død. Nogle

havde også kæledyr de tænkte på. Så var

det oplagt selv at tegne et gravsted, og

her blev de mange indtryk tegnet på

papiret, mens lysene brændte i globen.

Der blev også tid til at lære en begravelsessalme: ’Sov sødt barnlille’, salmen bruges også ved

barnedåb. Efter at have siddet en rum tid ville vi danse salmen. Vi stod i en rundkreds og dansede

færøsk/kædedansetrin: To skridt til venstre og et skridt til højre mens vi sang.

17. og 24. november øvede vi på krybbespillet. Denne gang var det med replikker. Man skulle

huske, lytte, vente, sige replikker endda med forskellige tonelejer, flytte sig fra a til b og det på

bestemte tidspunkter, med andre ord spille skuespil. Det blev to dejlige øvetimer.

1. søndag i advent den 29. november da oprandt dagen, hvor stykket skulle fremføres. Alle gjorde

sit bedste, så det var en fornøjelse. Det blev en dejlig søndag i Staby Kirke.