BYGGERI OG ANLÆG - AAU · bygge fremtidens huse og broer, du kan bidrage til løsninger, der sikrer lavt energiforbrug og et godt indeklima, planlægge og bygge bæredygtige og sikre

B Y G G E R IO G A N L Æ G

3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE · 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE · 3 ½ ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

B Y G G E R IO G A N L Æ G

Drømmer du om at blive bygningsingeniør og arbejde med løsninger,

der sikrer et lavt energiforbrug og et godt indeklima i vores bygninger,

eller planlægge og bygge bæredygtige bygge- og anlægskonstruktioner,

sikre trafiksystemer eller arbejde for bedre miljøforhold i åer og fjorde?

På Aalborg Universitet kan du vælge at læse en 3-årig bachelor inden

for Byggeri og Anlæg efterfulgt af en 2-årig kandidatoverbygning

som civilingeniør. Du kan også vælge at læse en 3½-årig

diplomingeniøruddannelse, hvorefter du kan bevæge dig direkte ud

på arbejdsmarkedet.

I løbet af såvel bachelor-/diplomdelen som kandidatoverbygningen

specialiserer du dig inden for et af følgende områder:

• Bygge- og Anlægskonstruktion

• Indeklima og Energi

• Vand og Miljø

• Veje og Trafik

• Byggeledelse

Diplomingeniør- og bachelorstuderende følger samme studieforløb

indtil 6. semester. Herefter tager diplomingeniørstuderende i

praktik i en periode, der svarer til et semester, hvorefter der skrives

afgangsprojekt.

S T U D I E R N E S O P B Y G N I N G

A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K

3

BY

GG

E-

OG

AN

LÆ

GS

KO

NS

TR

UK

TIO

N

IND

EK

LIM

A O

G E

NE

RG

I

VA

ND

OG

MIL

JØ

VE

JE

OG

TR

AF

IK

BY

GG

EL

ED

EL

SE

*

BY

GG

E-

OG

AN

LÆ

GS

KO

NS

TR

UK

TIO

N

IND

EK

LIM

A O

G E

NE

RG

I

VA

ND

OG

MIL

JØ

VE

JE

OG

TR

AF

IK

B Y G N I N G S K O N S T R U K T I O N O G E N E R G I F O R B R U G

B Y U D V I K L I N G O G I N F R A S T R U K T U R

1 . S T U D I E Å R

4 . S E M E S T E R

3 . S E M E S T E R

1 . - 2 . S E M E S T E R

6 . S E M E S T E R

5 . S E M E S T E R

4 . S E M E S T E R

3 . S E M E S T E R

1 . - 2 . S E M E S T E R

P R A K T I K

6 . S E M E S T E R

7 . S E M E S T E R

5 . S E M E S T E R

* A D G A N G F O R B A C H E L O R E L L E R

D I P L O M I N G E N I Ø R I B Y G G E - O G

A N L Æ G S K O N S T R U K T I O N ,

I N D E K L I M A O G E N E R G I , V A N D

O G M I L J Ø E L L E R V E J E O G T R A F I K

1 - 4 . S E M E S T E R

B Y G N I N G S K O N S T R U K T I O N O G E N E R G I F O R B R U G

B Y U D V I K L I N G O G I N F R A S T R U K T U R

1 . S T U D I E Å R

BACHELOR DIPLOMINGENIØR

CIVILINGENIØR

BY

GG

E-

OG

AN

LÆ

GS

KO

NS

TR

UK

TIO

N

IND

EK

LIM

A O

G E

NE

RG

I

VA

ND

OG

MIL

JØ

VE

JE

OG

TR

AF

IK


4

B A C H E L O R I B Y G G E R I O G A N L Æ G

5. SEMESTER

På 5. semester får du for alvor mulighed for at følge dine interesser inden

for ingeniørfaget mere specifikt. Her vælger du mellem:

• Bygge- og Anlægskonstruktion

• Indeklima og Energi

• Vand og Miljø

• Veje og Trafik

Som på de øvrige semestre følger du på 5. og 6. semester tre kurser, der

understøtter semestrets projektarbejde.

6. SEMESTER

6. semester afrunder bacheloruddannelsen med et

afgangsprojekt, hvor du samler og bruger al din viden.

Med en bachelorgrad i Byggeri og Anlæg kan du vælge

at læse videre på en kandidatuddannelse som

civilingeniør.

Med en bacheloruddannelse i Byggeri og Anlæg kan du være med til at

bygge fremtidens huse og broer, du kan bidrage til løsninger, der sikrer

lavt energiforbrug og et godt indeklima, planlægge og bygge bæredygtige

og sikre trafiksystemer eller arbejde for bedre miljøforhold i åer og fjorde.

1. SEMESTER

På 1. semester arbejder du med opgaver fra virkelighedens bygge- og

anlægsprojekter. Du lærer, hvad der skal til, for at en bygning er holdbar

og anvendelig. Der lægges vægt på matematik, og du følger kurser

inden for problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund,

grundkursus i Byggeri og Anlæg og lineær algebra.

2. SEMESTER

På 2. semester er der fokus på beregninger af last og bæreevne for

stålkonstruktioner. I kurserne lærer du om grundlæggende mekanik

og termodynamik, grundlæggende statik og styrkelære og Calculus.

I projektet kan du f.eks. beskæftige dig med, hvordan man vælger de

rigtige materialer og den rigtige løsning til et konkret byggeri.

3. SEMESTER

3. semester handler om byudvikling. Hvordan sikres sammenhæng

mellem lovgivning og de behov, byens borgere har? Du skal også overveje,

hvordan infrastrukturen påvirker miljøet, og selvfølgelig hvordan miljøet

påvirker infrastrukturen. Du kommer til at designe og dimensionere

anlæg til vej- og stitrafik samt regn- og spildevand i et nyt byområde. I

kurserne lærer du om vej- og trafikteknik, afløbsteknik og hydraulik samt

ingeniørgeologi og geoteknik.

4. SEMESTER

På 4. semester arbejder du med en bygnings konstruktion og

energiforbrug både ”ude og inde”. Du skal således både konstruere en

energioptimeret bygning og sørge for, at den er behagelig at opholde

sig i. På dette semester lærer du både om træ- og betonkonstruktioner.

I kurserne er der bl.a. fokus på bygningers energiforbrug, videregående

statik og partielle differentialligninger, sandsynlighedsregning og

statistik.

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K


5

D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N

Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ år. Diplomingen-

iøruddannelsen i Byggeri og Anlæg følger bacheloruddannelsen i

Byggeri og Anlæg gennem 1.-5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester,

der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som

en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et

afgangsprojekt. Du følger således de samme kurser som bachelorerne

på 6. semester, hvorefter du går i praktik.




6



B Y G G E - O G A N L Æ G S K O N S T R U K T I O N

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes

kandidatspecialet. Kandidat-

specialet skal omhandle løsning

af et industrielt problem gennem

selvstændigt arbejde. Her er det muligt at

specialisere sig inden for netop det område, man finder spændende

og gerne vil arbejde videre med. Grupperne er små (1-3 personer), og

situationen minder meget om den, man har i industrien. Afgangsprojektet

kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller

egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner, eller være en

forlængelse af projektet på 3. semester.

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Bygge- og anlægskonstruktion kan du få arbejde

som fx udviklingsingeniør, koordinator eller rådgiver. De fleste, som

har specialiseret sig i Bygge- og anlægskonstruktion, får ansættelse i

rådgivende ingeniørfirmaer. De arbejder med konkrete byggeopgaver, hvor

de laver beregningerne, vælger materialerne og tilser byggeriet. En del får

også ansættelse i entreprenørfirmaer, hvor man arbejder med opførelsen

af bygge- og anlægsprojekter, endelig er der også nogle, der får arbejde i

fabrikationsvirksomheder, eksempelvis betonelementfabrikker.

På kandidatuddannelsen i Bygge- og anlægskonstruktion arbejder du med,

hvordan naturkræfter som fx jordskælv eller vind påvirker bygninger og

tårne, og hvordan man benytter computersimuleringer eller laver modeller

til at løse problemerne. På uddannelsen lærer du igennem eksperimentelt

arbejde og computersimulering at løse komplicerede tekniske og

designmæssige problemer. Uddannelsen foregår på engelsk.

1. SEMESTER

1. semester handler om konstruktionsanalyse, som

laves med beregninger ved hjælp af computermodeller,

beregninger med håndkraft samt laboratorieforsøg med

skalamodeller. Ved at kombinere de forskellige metoder

kan man komme til mere sikre konklusioner, og man

opnår erfaring med de forskellige metoders stærke og

svage sider.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med kyst- og offshore-

konstruktioner. Havnemoler, kystsikringsanlæg,

havvindmøller og boreplatforme er alle eksempler på, hvad du

kan komme til at beskæftige dig med på kandidatuddannelsens

2. semester. Projektet er todelt. Den ene del omhandler naturskabte

belastninger fra bølger, vind, strøm og is. Den anden del omhandler

fundering af store konstruktioner.

Laboratorieforsøg indgår som en væsentlig del af projektet på dette

semester. Eksempelvis laves en skalamodel af et havnebassin eller

et vindmøllefundament, og jordens materialemæssige egenskaber

fastlægges.

3. SEMESTER

På 3. semester, der fokuserer på design og analyse af avancerede

konstruktioner, har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan vælge mellem følgende muligheder:

• Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet

• Studieophold på et andet universitet

• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)

• Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde (almindeligt semesterforløb

med projekt og kurser)


7

FA S C I N AT I O N A FS T O R E B Y G G E R I E R O G

I N F R A S T R U K T U R A N L Æ G

”Da jeg startede på studiet i Byggeri og Anlæg, var det på grund af en

fascination af store byggerier og infrastrukturanlæg. Kompleksiteten

pirrede mig, og jeg var nysgerrig efter at få nøglen til at forstå, hvordan

de skabes. Samtidigt var jeg i gymnasiet ret glad for matematik og fysik,

særligt når fagene blev koblet sammen, så matematikken blev brugt til

at modellere et virkeligt, fysisk problem. Det viste sig heldigvis, at netop

denne kobling mellem matematik og fysik er selve grundlaget for bygge- og

anlægsingeniøren.”

Jacob Hausgaard Lyngs

Færdiguddannet civilingeniør i Bygge- og Anlægskontruktion


8



”Jeg valgte Byggeledelse, fordi jeg interesserer mig for projektledelse,

organisationsteori og økonomistyring. Dertil kommer, at man på

kandidatuddannelsen får en enestående mulighed for at komme tæt på

virksomheder og kigge dem over skulderen, idet alle projekterne på de sidste

fire semestre gennemføres i samarbejde med bygge- og anlægsvirksomheder.

Samarbejdet med virksomhederne motiverer til at yde en ekstra indsats, da de

naturligvis har en interesse i de resultater, man i projektarbejdet når frem til.”

Ebbe Lind Kristensen - Færdiguddannet civilingeniør i Byggeledelse

TÆ T PÅV I R K S O M H E D E R


9

B Y G G E L E D E L S E

JOB OG KARRIERE

En kandidatuddannelse i Byggeledelse åbner op for en lang række

forskellige job- og karrieremuligheder i brancher som bygherrerådgivere,

arkitektfirmaer, rådgivende ingeniører, entreprenørvirksomheder,

byggekompletteringsvirksomheder og materialeleverandører.

Med en kandidatuddannelse i Byggeledelse er du med i byggeriets faser

fra idé til projektering, opførelse, drift og vedligehold af bygningsværket.

På uddannelsen får du indblik i en række fagområder som organisation,

økonomi, projektledelse, arbejdsmiljø, logistik og IT, og du skriver ofte dine

projekter i tæt samarbejde med erhvervslivet. Uddannelsen foregår på

engelsk.

1. SEMESTER

På 1. semester arbejder du med projektledelse og produktion i byggeriet.

Det kan være den ledelse og styring, der foregår i forbindelse med et

enkelt projekt på en byggeplads eller i en projekterende virksomhed, men

semesteret kan også fokusere på mere industrielle produktionsformer som

f.eks. betonelementfabrikker og vinduesfabrikker. Uanset fokus kommer

du til at analysere og udvikle systemer til styring og kvalitetssikring af

produktionen.

2. SEMESTER

2. semester handler om projektering og udførelse af

bygningskonstruktioner. I projektarbejdet arbejder du med

samspillet mellem projektering og udførelse af bygge- og

anlægskonstruktioner. Du ser på alternative udformninger af

udvalgte konstruktionselementer og udførelsesmetoder. Du

lærer om elementer som geoteknik, tidsforbrug, omkostninger

ved opførelsen, indretning af arbejdspladsen, tidsplaner og

kalkulationer med tilhørende betalingsplaner.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan vælge mellem følgende muligheder:




• Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, der som regel tager

udgangspunkt i en problemstilling i byggesektoren og udarbejdes i tæt

samarbejde med erhvervslivet. Grupperne er små (1-3 personer), og

situationen minder meget om den, man har i industrien.

TÆ T PÅV I R K S O M H E D E R




1 0

I N D E K L I M A O G E N E R G I

En anden mulighed på dette semester er at få industriel erfaring

gennem et virksomhedsophold og specialisere dig inden for et

specifikt fagområde eller at tage et ophold på et udenlandsk

universitet.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Kandidatspecialet

skal omhandle løsning af et industrielt problem gennem

selvstændigt arbejde.

JOB OG KARRIERE

Med en civilingeniøruddannelse i Indeklima og Energi kan du

få arbejde i f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer. De arbejder med

konkrete byggeopgaver, hvor de laver beregningerne, vælger

materialerne og tilser byggeriet. Du får stor indflydelse på den

miljømæssige udvikling i fremtidens samfund ved at arbejde

med aktuelle emner som: energianvendelse, energioptimeret

byggeri, alternativ energi, computersimulering af energi

og luftstrømning i rum, indeklima i kontorer og boliger,

varmeanlæg, mekanisk og naturlig ventilation m.m.

Vi opholder os indendørs mere end 90% af tiden. Indeklimaet er

derfor en afgørende faktor for vores velbefindende, både dag

og nat. Men hvordan opnår man det optimale indeklima med

et minimalt forbrug af ressourcer? Det arbejder du med på

kandidatuddannelsen i Indeklima og Energi. Du kommer til

bl.a. til at beskæftige dig med energistrømme i bygninger,

lavenergibyggeri og naturlig ventilation i kombination

med avancerede klimatekniske installationer.

Uddannelsen foregår på engelsk.

1. SEMESTER

1. semester handler om energiforbrug. Du lærer

at bestemme energistrømme i en bygning med

klimaanlæg, hvor meget varierende driftsbetingelser

gør beregningerne mere komplicerede. Her er det

nødvendigt at tage avancerede metoder i brug og

f.eks. opstille modeller og lave computersimuleringer af

temperaturforhold og varmestrømme i bygningen. Modellerne

opbygges enten i laboratoriet eller i fuld skala i en eksisterende

bygning for at eftervise de teoretiske resultater eksperimentelt.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med energineutralt byggeri,

herunder integreret design. Du ser på bygninger, der udnytter

de naturlige muligheder for passiv solenergi, passiv køling,

dagslys og naturlig ventilation i kombination med avancerede

klimatekniske installationer og vedvarende energisystemer.

Målet er gennem analyse og design at udvikle fremtidens

energineutrale byggeri, der kan tilfredsstille brugernes behov

og krav uden anvendelse af fossile brændstoffer.

3. SEMESTER

På 3. semester vælger mange studerende at skrive langt

afgangsprojekt, hvor fokus er på ventilation, indeklima og

sundhed, og hvor du arbejder med computersimulering (CFD)

og eksperimentel bestemmelse af luftstrømninger i rum.

Projektarbejdet udføres som oftest i tæt samarbejde med

højteknologiske virksomheder.




1 1

B A L A N C E M E L L E M E T G O D T I N D E K L I M AO G E T L AV T E N E R G I F O R B R U G

”Jeg valgte at læse Indeklima og Energi på Aalborg Universitet, fordi jeg

bl.a. interesserer mig for vedvarende energikilder og energirigtigt byggeri.

Jeg går nu på 9. semester og indtil videre har det været ligeså spændende,

som jeg håbede på og mere til. En af de store udfordringer inden for mit felt

er at opnå en balance mellem et godt indeklima og et lavt energiforbrug

til bygningens installationer. For at klare denne udfordring kræves et

overblik over hvilke faktorer, der påvirker denne balance, og det hjælper

undervisningen med til at give mig.”

Kasper Fonnesbæk

- Civilingeniørstuderende i Indeklima og Energi

A N A LY S E R E E N E R G I B A L A N C E RO G I N D E K L I M A PA R A M E T R E

Uddannelsen i Indeklima og Energi har indtil videre udfordret mig på en

lang række områder inden for bygningers energiforbrug og indeklima.

Jeg har bl.a. lært at dimensionere opvarmnings-, ventilations-, køle- og

brugsvandssystemer og analysere deres samspil med behovet for et optimalt

indeklima. Derudover er det spændende at bruge forskellige elementer inden

for matematikkens og fysikkens verden til at analysere energibalancer og

indeklimaparametre.

Rasmus de Lasson Vinther Christensen

- Civilingeniørstuderende i Indeklima og Energi


1 2



V A N D O G M I L J Ø

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes

kandidatspecialet. Her

er det muligt at speciali-

sere sig inden for netop

det område, man finder

spændende og gerne vil

arbejde videre med. Grup-

perne er små (1-3 personer),

og situationen minder meget om

den, man har i industrien.

JOB OG KARRIERE

Med en civilingeniøruddannelse i Vand og

Miljø får du kompetencer til at kunne løse en

lang række miljøtekniske opgaver store som små –

indenlands som udenlands. Du vil være klædt på til at arbejde

med at bevare vores grundvand, sikre vores drikkevandforsyning,

løse opgaver inden for spildevandshåndtering og klimatilpasning samt at

arbejde med at sikre og forbedre kvaliteten af vores kystnære områder

og have. Du vil kunne blive ansat i industrien eller ved rådgivende

ingeniørfirmaer eller ved de offentlige myndigheder.

Vand er en af jordens allervigtigste ressourcer. At skaffe vand nok og undgå

at forurene vandmiljøet er derfor den centrale opgave for en civilingeniør i

Vand og Miljø. Du lærer at udforme vandforsynings- og afløbssystemer og

planlægge, hvordan grundvandsressourcerne udnyttes og beskyttes. Med

din baggrund og forståelse for anlæg, veje, bygninger og konstruktioners

samspil med naturen vil du være en centralt placeret person, når

miljøeffekterne af større anlægsarbejder skal vurderes. Projektarbejdet

udføres som oftest i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder.

Uddannelsen foregår på engelsk.

1. SEMESTER

På 1. semester arbejder du med jord- og grundvandsforurening. Med

udgangspunkt i en forurenet industrigrund eller et opdyrket landbrugsareal

undersøger du, hvordan forskellige stoffer transporteres og omsættes i

jordens umættede og mættede zone. Ved bestemmelse af jordfysik,

stoftransport og stofomsætning i jorden er computermodellering samt

målinger vigtige redskaber. Som en del af projektet vurderes, hvilke

metoder, der kan anvendes til rensning af forurenet jord og grundvand.

Semesterprojektet understøttes af kurser om hydrogeologi, jordfysisk og

grundvandsmodellering.

2. SEMESTER

2. semester handler om forurening af fjorde og søer. I projektarbejdet

kommer du til at beskæftige dig med forurening af de naturlige vandmiljøer

og primært kystnære områder. Projektet omfatter en samlet vurdering af

sammenhængen mellem de fysiske, kemiske og biologiske forhold, som

knyttes sammen igennem feltmålinger på fjorden, laboratorieanalyser og

brug af avancerede numeriske strømningsmodeller. Tidligt i semestret

afvikles en feltuge ved den valgte lokalitet, hvor metoder indøves og data

indsamles. Semesterprojektet understøttes af kurser om hydrodynamik,

spildevandsrensning og marin forurening.

3. SEMESTER

På 3. semester arbejder du med eksperimentelle og numeriske teknikker.

Du går i dybden med fysiske og matematiske modeller, herunder også

computermodeller. På dette semester får du muligheden for at gå bag om

de polerede brugerflader og selv udvikle en model. Kan man f.eks. få en

model til selv automatisk at tilpasse sig, hvad man har målt i felten eller

laboratoriet? Der er på dette semester i vid udstrækning mulighed for at

lave et projekt, der har tilknytning til et af forskningsmiljøerne på Aalborg

Universitet eller uden for universitetet. Semesterprojektet understøttes af

tre kurser om dataopsamling, avanceret afløbsteknik og visualisering. Der

er også mulighed for at påbegynde sit kandidatspeciale helt eller delvist

på 3. semester.


1 3



V E J E O G T R A F I K

3. SEMESTER

På 3. semester arbejder du med vej- og trafikanalyse. Der tages

udgangspunkt i et aktuelt emne, og du kan specialisere dig inden for et

selvvalgt fagområde. Mulighederne på dette semester er:



• Teoretisk eller empirisk udviklingsarbejde, evt. gennem udarbejdelse

af et fagligt essay


4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som skal omhandle løsning

af et vej- og trafikfagligt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er

det muligt at specialisere sig inden for netop det område, man finder

spændende. Grupperne er små (1-3 personer).

JOB OG KARRIERE

Med en civilingeniøruddannelse i Veje og Trafik kan du finde ansættelse

hos kommunerne, i staten, i entreprenørbranchen og hos rådgivende

firmaer, både herhjemme og i udlandet. Dit virke vil give dig tæt berøring

med borgere, politikere og andre faggrupper.

Uanset om du vælger at arbejde med drift af vejkonstruktioner,

planlægning af trafiksikre løsninger, udvikling af den kollektive trafik

eller design af nye vejanlæg, vil du opdage, at enhver opgave er unik,

fordi den skal håndteres i dialog med trafiksystemets brugere.

Vi bruger dagligt en time i

trafikken, især på vejene.

Derfor skal færdslen

fungere hurtigt og sikkert

med færrest mul ige

gener. Veje og Trafik

handler om udfordringerne

i vores transportsystemer.

Transporten skal samtænkes

med byplaner. Ny infrastruktur

skal tage hensyn til det

omgivende miljø. Ved forbedringer

af eksisterende forhold indbygger

vi ofte ny viden og informations-

og kommunikationsteknologi (IKT) i

infrastrukturen. Området er præget af

megen samfundsdebat og er tæt på politiske

beslutninger.

Veje og Trafik kalder på solidt ingeniørhåndværk, viden om

samfundet og evner til dialog med trafikanter og naboer. Veje og Trafik

er en civilingeniøruddannelse, som studerende med en bachelorgrad,

der er beslægtet med byggeri og anlæg, kan optages på med krav om

supplerende at følge et grundkursus i ”vej- og trafikteknik”.

1. SEMESTER

På 1. semester arbejdes med trafikken og dens konsekvenser i større

byer. De faglige kurser angår trafikteknik, trafikplanlægning samt by- og

kommuneplanlægning. I semestrets projekt anvendes fagene i forhold

til konkrete problemer i en større bykommune, så byplanlægning og

trafik ses i en naturlig sammenhæng. Der arbejdes systematisk

med dataindsamling og –bearbejdning, ligesom der selvfølgelig skal

udarbejdes konkrete analyser, planer og løsningsforslag.

2. SEMESTER

På 2. semester er temaet bytrafik; specifikt de udfordringer

og problemstillinger, der knytter sig til trafikken i storbyernes

centerområder. Projektarbejdet er todelt. Første del har fokus på

analysen, beskrivelsen og håndteringen af de trafikale udfordringer, der

knytter sig til byomdannelse i danske storbyers centerområde. Anden

del omfatter et selvstændigt emne, der kan relateres til storbyernes

trafikale udfordringer og problemstillinger og de metoder og værktøjer,

der anvendes i analyse og løsning heraf. Semestrets kurser angår

trafikmodeller og trafiksimulering, kollektiv trafik samt statistik i

trafikplanlægningen.

”Mange uddannelser har store laboratorier

med dyrt udstyr, som de studerende kan

benytte i projektarbejdet. Det har Veje og

Trafik ikke. Vi har faktisk heller ikke brug

for et stort og fint laboratorium, da forsøg

udføres bedst i fuldskala i den virkelige verden.

Kig ud af vinduet, og se dit fremtidige laboratorium!

I mine projekter har jeg f.eks. undersøgt vejbumps

påvirkning på rigtige testpersoner med en accelerationsmåler,

videofilmet vejkryds for at undersøge cyklisternes sikkerhed og

udført flere trafiktællinger til brug i projektet. På Veje og Trafik-

uddannelsen er der rig mulighed for at udføre et forsøg, og de

nødvendige materialer er til rådighed.”

Peter Nielsen – Færdiguddannet civilingeniør i Veje og Trafik


1 4



U D L A N D S - O GV I R K S O M H E D S O P H O L D

På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme

på et virksomhedsophold. Du kan også vælge at tilbringe et semester på

et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med.

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejds-

form, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det pro-

blemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som

studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstil-

linger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig

problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er

interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester

er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som

studerende opnår de nødvendige kompetencer.

TEAMWORK

De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet

i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og

arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problem-

stillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppe-

arbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine

medstuderende at kende og føler dig hjemme på universite-

tet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde

i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende

om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kom-

promis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en

vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kom-

mende arbejdsplads vil få stor glæde af.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at de studeren-

de samarbejder med private virksomheder og of-

fentlige institutioner i forbindelse med projekt-

skrivningen. Du får dermed mulighed for at

høste erhvervserfaringer og arbejde med

problemer fra den ’virkelige verden’,

allerede inden du har færdiggjort dit

studium.

Aalborg Universitet har gennem

mange år opbygget et tæt samar-

bejde med industrien, der betyder,

at projekter ofte skrives for og i

samarbejde med virksomheder.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det

betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som

de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede

undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmate-

rialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle

artikler fra tidsskrifter.

P R O B L E M B A S E R E T L Æ R I N G O G T E A M W O R K


1 5



AT L Æ S EI A A L B O R G10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på

byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af

kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig

kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange

kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante

sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men

ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en

beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og

med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset

det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund.

BOLIG I AALBORG

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store uni-

versitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejlig-

heder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aal-

borg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg)

administrerer 4100 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg.

De kan hjælpe dig med at finde en bolig.

Kontakt AKU-Aalborg

aku-aalborg.dk

Kayerødsgade 39, 4. sal

9000 Aalborg

Mail: [email protected]

Tlf. 99 31 42 98

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN

• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus

eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

• Fysik B

• Kemi C eller bioteknologi A

ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN:

• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus

eller tilsvarende)

• Matematik A

• Fysik B

• Kemi C eller bioteknologi A

ADGANGSKRAV TIL KANDIDATUDDANNELSEN:

• Ingeniørbachelor inden for byggeri og anlæg med relevant linjespecia-

lisering fra AAU eller tilsvarende

Der er desuden krav om engelskkundskaber svarende til mindst B-niveau.

ADGANGSKURSUS

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.

På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangs-

eksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-,

hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav

og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniør-

uddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk

som Enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbo-

kurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren.

KONTAKT

Den centrale Studievejledning

Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne

på Aalborg Universitet, og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studie-

form, dispensation, optagelsesregler og bolig.

Telefon: 99 40 94 40

E-mail: [email protected]

Decentrale studievejledere

Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,

studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.

Email: [email protected]

B Y G G E R I O G A N L Æ GSES.AAU.DK

O P T A G E L S E

Vi l du v ide mere?

SES.AAU.DK

Documents

BYGGERI OG ANLÆG - AAU · bygge fremtidens huse og broer, du kan bidrage til løsninger, der sikrer lavt energiforbrug og et godt indeklima, planlægge og bygge bæredygtige og sikre