BURMA I SKOLE 2012Demokratiets vinde blser henover Burma, men brn og unge i Karen-staten tr stadig ikke tage uddannelse for givet. I webmagasinet Burma i skole 2012 kan du blive klogere p Burma og Spejderhjlpens skole-projekt, der er med til at gre drmme til virkelighed for karenske brn og unge i Burma. Ls med og bliv et herregodt menneske.

Et webmagasin om Spejderhjlpens skoleprojekt i Burma

Ls med og bliv et herregodt menneske

Nye tider i Burma de etniske grupper er skeptiskeKarenerne er en af de strste etniske grupper i Burma. De frygter, at de demokratiske reformer blot er et skyggespil. Efter 60 rs vbnet kamp skal der mere end godt et rs positive toner til at skabe tillid mellem de to parter.

Der er bjerge og skov s langt jet rkker, nr man krer p den snoede landevej langs Salawin-floden, som udgr en del af grnsen mellem Thai-land og Burma. Landevejen ligger i Thailand. P den anden side af floden ligger Karenstaten, og i de bjergrige egne er der hverken asfalterede veje eller elektricitet, selvom det er her strstedelen af Burmas godt 5 mio. karenere bor. Karenerne er en af de strste etniske grupper i Burma.

I en af de mere end 4000 sm landsbyer, der ligger gemt i skovene, gr 15-rige Naw Dah Gay Wah i skole. Hun bor ikke lngere sammen med sin familie, for i hendes landsby er der kun skolegang for de alleryngste. I stedet flyttede hun for to r siden ind p New Generation School, der lig-ger halvanden dags vandring fra hendes egen landsby. Hun er hjemme et par gange om ret, men ellers er brevene, hun skriver til sin far, den eneste kontakt, hun har til sin familie. Brevene fr familien, nr der indimellem er en fra skolen, der kommer gennem hendes landsby. Sdan er hverdagen for mange brn i Karenstaten, hvor der ofte er langt til skole og uddannelse, og hvor lgehjlp er en luksus, som ikke er alle forundt.

Brnene og deres forldre er vokset op under en af verdens ldste bor-gerkrige. For nok er Karenstaten en del af Burma, men siden 1949 har

karenerne kmpet frst for selvstndighed og siden for ret til selvstyre i Karenstaten. Nu er der mske udsigt til en fredelig lsning p konflikten.

Karenerne holder vejretStemningen i Yangon er nsten euforisk, efter nobelprismodtageren Aung San Sui Kyu blev valgt ind i parlamentet ved suppleringsvalget i starten af april. Overalt i hovedstaden slges hendes portrt p postkort, plakater

Af Suzette Frovin

og t-shirts. Ikke som souvenirs til turister, men som en slags frihedsbevis til de 60 mio. burmesere, som generalerne har holdt i et jerngreb siden 1962. I Karenstaten er tonen lidt mere dmpet. For selvom karenerne hber, at freden nu endelig er p vej, s ved alle, at det bliver en lang og sej kamp, fr regeringen og karenerne kan stte deres underskrifter p en egentlig fredsaftale. Indtil videre forhandler de to stridende parter om en vben-hvile, men signalerne fra styret er blandet. Mens Burmas jernbaneminister mdtes med reprsentanter fra Karen National Union (KNU) i karenernes hovedstad Hpa-an for at tale om vbenhvile og fred, kunne der tydeligt hres skud fra kampene mellem regeringsstyrker og KNUs styrker i bjergene bag byen. Samtidig indstter

regeringen nye styrker i omrdet, og det rimer ikke p fred i karenernes verden. For os at se gr styret lige nu alt, hvad de kan for at skabe et positivt billede af sig selv. De vil af med sanktionerne og vre fuldgyldigt medlem af ASEAN, men vi mener, det er for tidligt at fjerne sanktionerne. Lad os stedet afvente valget i 2015, s kan vi se, om deres intentioner er oprig-tige, siger Dah Eh Kler fra den karenske kvinde-organisation KWO.

Krig og fredDet skeptiske synspunkt deler Dah Eh Kler med mange af karenerne, som har svrt ved at tro, at forhandlingerne med styret rent faktisk kan munde ud i en holdbar fredsaftale. Vi har ventet mange, mange r p fred. Generalerne vil have en vbenhvile p plads nu, fordi de gerne vil tage sig godt ud over for det in-ternationale samfund, men vi vil hellere have en god aftale end en hurtig lsning, siger Uut Tama, der er en af de ledende munke p et stort kloster lige uden for Hpa-an. Fra klosterets er der udsigt ud over det kmpestore omrde, som sty-ret i Yangon har besluttet sig for at lgge ud til industriomrde. For bare et halvt r siden var der marker og skov s langt jet rakte. I dag byder udsigten p bar jord, lastbiler og gule bulldozere. Indtil videre har 18 familier fet konfiskeret deres jord uden kompensa-tion. For karenerne er det endnu et eksempel p, at mens styret i Yangon holder mder med USAs udenrigsminister Hillary Clinton om demokrati-ske reformer, er virkeligheden uden for hovedstaden en helt anden.

Bndernes ret til jordFor munkene er sagen principiel, men for bnderne er det et sprgsml

om overlevelse. Uden jord kan de hverken brdfde deres familier eller tjene lidt ekstra penge ved at slge deres afgrder p det lokale marked. Penge, der blandt andet kunne betale for brnenes skolegang. Derfor stter bnderne deres lid til det lokale parlamentsmedlem Nan Say Hwa, som tager i mod bnderne i hendes lille byhus i Hpa-an. Med sig har

de deres skder og billeder af den jord, som ikke lngere er deres. Jeg har taget sagen op i parlamentet, s bnderne som minimum kan f penge for deres jord. Mit ml er, at, at vi finder en lsning, s vi kan udvikle de etniske omrder, uden at den lokale befolkning kommer i klemme, siger Nan Say Hwa, der sammen med Aung San Suu Kyi er en af de f kvinder blandt underhusets 435 medlemmer. Om sin nye kollega siger Nan Say Hwa: Valget af Aung San Suu Kyi

er et vigtigt signal om, at nye vinde blser ind over Burma, men jeg tror ikke, hun kommer til at forandre vores liv. At skabe et demokratisk Burma med plads til de etniske grupper er en stor, stor opgave, og den kan hun ikke lfte alene, siger Nan Say Hwa.

Respekt for hinandenFor 15-rige Naw Dah Gay Wah og hendes jvnaldrende kan valget af Aung San Suu Kyi blive det frste skridt imod en fremtid, hvor alle brn i Burma kan komme i skole og blive undervist bde p burmesisk og deres eget sprog. I Hpa-an driver munkene indtil videre selv en skole for omr-dets brn. Skolerne er munkenes bidrag til at skabe fred mellem styret i

Yangon og de etniske minoriteter. Imens fortstter forhandlingerne om en vbenhvile mellem militrstyret og Karen National Union (KNU). Karenerne er indstillet p, at der kan g op mod ti r med at skabe varig fred mellem de to parter For os at se gr styret lige nu alt, hvad de kan for at skabe et positivt billede af sig selv. De vil af med sanktionerne og vre fuldgyldigt medlem af ASEAN, men vi mener, det er for tidligt at fjerne sanktionerne. Lad os stedet afvente valget i 2015, s kan vi se, om deres intentioner er oprig-tige, siger Dah Eh Kler fra KWO.

Ls om vbenhvileforhandlinger mellem karenerne og det burmesiske styre (eksternt link)

Ls om en af de andre etniske gruppers skepsis over for sty-rets reformiver (eksternt link)

I Burma har skolerne ligesom sundhedsvsenet haft en krank skbne. I rtier er 1-2 procent af statsbudgettet blevet brugt p uddannelse, mens militrudgifterne har stet for mere end en fjerdel af statens udgifter.

Brnene i de etniske omrder har vret srligt hrdt ramt. I Karensta-ten har mange brn og deres forldre vret ndt til at flygte fra deres landsbyer p grund af kampe mellem regeringsstyrker og karenernes egne militre grupper. Det har gjort det svrt, og nogle gange helt muligt, at gennemfre selv en helt basal skolegang.

Skolerne er fattigeDer er i princippet gratis skolegang for alle brn i Burma, men i Karensta-ten er det ikke tilladt for regeringsskolerne at undervise p karensk, som er det sprog, de fleste brn vokser op med. Derfor har karenerne mange steder oprettet deres egne skole. Bde regeringsskoler og karenernes egne skoler er fattige, og mange steder mangler der helt basale undervisnings- og skolematerialer som blyanet, kridt og papir. Samtidig har det vret svrt at finde lrere til skolerne, fordi der ikke har vret penge til ln.

Mange lrere har vret ndt til at arbejde ved siden af for at kunne brdfde deres familie. Derfor har det stor betydning, at vi ikke bare giver penge til brnenes skolegang, men ogs til lrernes lnninger, for uden

Et skoleprojekt, der rkker ud til de fjerneste egneI 2011 stttede Spejderhjlpen karenske brn og unge med 300.000 kr. I Danmark kan man knap kbe et hus for de penge, men i Karenstaten i Burma rkker pengene langt. Helt prcis giver det skolepakker til 18.500 brn eller lnnin-ger til 375 lrere. Alt sammen takket vre din og andre spejderes indsats bde i Spejderhjlpsugen og i lbet af ret.

Side 3: Artikel + citater fra lrere (Titel: Takke-brev)+ indst film, hvor lrer fortl-ler (Tekst: Hr karenske lrere fortlle om livet i Karenstaten. Selvom filmen har otte r p bagen, giver den et godt indblik i karenernes levevilkr og ud-fordringer. Link: http://www.youtube.com/watch?v=L96-F6ln22s&feature=player_embed-ded#!)

dem er der slet ingen skoler. Tidligere forlod ca. 40 procent af lrerne deres job om ret. Nu er det tal nede p 13 procent. Gennem projektet fr lrerne nemlig, hvad der svarer til 800 kr. om ret, og samtidig har landsbyerne indvilliget i at donere mad og lidt ekstra penge til lrerne i deres lokale skole.

105.000 skolepakkerI 2011 fordelte Karen Teacher Working Group (KTWG) skolepakker til elever og lrer p 1110 skoler i Karenstatens. Dermed dkker de stort set alle skoler i omrdet. I 2011 var der godt 105.000 elever og 4.800 lrere p de skoler, som fik sttte gennem KTWG.

I februar hvert r begynder skolematerialerne deres lange rejse fra Thai-land til de lokale skoler. 150.000 kg materialer lsses p 4-hjulstrk-kere og kres til Salaween River, der udgr grnsen mellem Thailand og Burma. Herfra sejles materialerne tvrs over floden til opsamlings-steder, hvor mindre teams tager i mod materialerne og brer dem p i rygskke ud til landsbyerne i de enkelte distrikter. De landsbyer, der ligger lngst vk, tager 3-4 dage at n til fods.

Lrere siger tak for hjlpenHvert r beder Karen Teachers Working Group lrerne i de syv distrik-ter i Karenstaten om at skrive et takkebrev til de organisationer, der ligesom Spejderhjlpen, bidrager til, at brn og unge i et af de fattigste omrder af Burma, kan komme i skole. P nste side kan du lse, hvad tre af lrerne har skrevet.

Klik og se en video fra Burma.

Jeg har dedikeret mit liv til at undervise mit folk. Siden jeg var barn, har jeg vret glad for skolen. Dengang var det svrt at finde lrere til skolen, og derfor er jeg kommet tilbage til min landsby for at undervise. Jeg har vret lrer i tre r nu, og jeg tror p, at jeg kan gre en forskel for mit folk ved at undervise.

Vores skole ligger midt i landsbyen med en have omkring. Der er 50 huse i landsbyen.

Jeg oplever, at eleverne er meget ivrige efter at lre, og at de gr det bedste, de kan for at blive dygtige. De ved, at uddannelse er ndvendigt for at skabe en bedre fremtid for dem selv og deres familier.

Venlig hilsenNaw Thay ThayLay Kaw Hti school

TAKKEBREVE FRA KARENSKE LRERE Lrerne arbejder hrdt, selvom lnnen ikke

rkker langtVores skole Mae La High School fungerer godt, selvom vi ogs har mange udfordringer. Alle lrere prver at dele de frdighe-der, vi har, med vores elever.

Antallet af elever er stigende, og vi kan ogs tilbyde flere og flere klassetrin. Eleverne fortller os, at de foretrkker vores karen-ske skole fremfor statens skoler, fordi vi underviser dem i og p deres eget sprog, karensk. De elever, der kommer fra flygtninge-lejre i omrdet, har mulighed for at bo gratis p skolen.

Vi vil gerne bygge en bedre skole i vores landsby, nr vi har ma-terialer nok til det.

Lrerne arbejder hrdt, selvom lnnen ikke rkker langt. Jeg kunne godt tnke mig, at undervisningen var bedre, men livet i Karenstaten er meget vanskeligt. Vi mangler ikke bare skoler, men ogs basale sundhedsydelser og konomisk udvikling. Jeg tror p, at uddannelse er med til at skabe en bedre fremtid for de kommende generationer. Derfor er sttten fra vores donorer meget vigtig for os.

Venlig hilsenSkolebestyrelsen p Mae La High School

Fortsttes nste side >

Selv skolebestyrelsen kan ikke lse og skriveSkolen ligger ved Baw Naw Klo floden, som flyder fra vest mod st vores landsby Yo Klah village. I gamle dage var landsbyen fuld af kokostrer. Vi er buddhister, og der er et lille kloster i byen. Kloste-ret ligger tt p en af regeringens militrbaser.

Der er 65 huse i landsbyen, og p skolen er der fire klassetrin og seks lrer. Jeg selv underviser i karensk. Skolen er bygget af bam-bus med et zink tag. Der er ogs en legeplads. Skolen var tidligere stttet af regeringsstyrkerne, og vi skulle hejse det burmesiske militrs flag hver dag.

I landsbyen er der bde regeringsstyrker og karenernes militr, KNU. Vi skal aflevere fire dse ris per person om ret. Vi skal ogs give dem penge, og hvis de vil have os til at udfre arbejde for dem, kan vi ikke sige nej. Nogle gange beder regeringsstyrkerne os ogs om bambus, brnde og blade til tagdkning.

Alle her taler burmesisk, og de fleste af eleverne kan hverken lse eller tale karensk. Det samme glder skolebestyrelsen, hvor de fle-ste er analfabeter, fordi de aldrig har get i skole. Derfor er jeg ansat til at undervise bde brnene og skolebestyrelsen i karensk. Det er en stor udfordring.

Venlig hilsenNaw Pyu Sain Mya

Takkebreve fra karenske lrere (fortsat)

Hvorfor har I hele tiden trklder p er det fordi politiet vil arrestere jer, hvis I tager dem af? Udsagnet er p ingen mde en joke, men derimod et helt serist sprgsml stillet af en ung lrerstuderende fra Burma. Vi mdte ham p grnsen til Burma, da jeg og fem andre unge DDSere og en KFUM-spejder i oktober 2011 var i det nordlige Thailand for at lave research til Spejder-hjlpens aktiviteter p Spejdernes Lejr 2012.

En anden hverdagHverken han eller nogle af de andre unge, vi mdtes med, havde hrt om spejdere fr, og alle er de vant til en hverdag p evig flugt fra det burme-siske militr. S deres virkelighed taget i betragtning mtte det jo fore-komme som en selvflge, at det danske politi ville komme efter os, hvis vi tog vores trklder af. Det gjorde vi dog sjldent, for vi var jo af sted som spejdere. Men nr vi gjorde, skete der ikke noget, for heldigvis er det ikke sdan for os danskere, at vi er underlagt militrdiktatur. Men desvrre har det vret sdan i Burma. Den unge lrerstuderende er karener, og dermed tilhrer han en af Burmas strste etniske minoriteter, der tller 5-8 mio. mennesker, som i revis har vret undertrykt og forfulgt af det burmesiske militrstyre.

Oplevelser og refleksionerI fire dage boede vi sammen med en gruppe unge karnere lige ved siden af den flod, der fungerer som grnse mellem Burma og Thailand. Det var fire intense dage med utroligt mange indtryk, og det var ikke altid lige let at forst hinanden. Til gengld viste simpel leg sig at vre en helt utrolig isbryder isr Banke Bf, som alle var helt vilde med, men ogs dansen

Hvor virkeligheden er en andenAt tilbringe fire dage sammen med en gruppe unge fra Burma er noget af et kulturmde; det erfarede vi p en intens rejse til det nordlige Thailand i efterrsferien. En sdan oplevelse bekrfter virkelig n i, at spejderarbejde rent faktisk gr en forskel.

Af Johanne Valbjrn Gydesen, Spejderhjlpens 2012-gruppe

Klik og se en video fra Burma.

om bambus-juletret fjernede meget af genertheden. Vores oplevelser beviste, at selv om to grupper vidt forskellige unge kan have svrt ved at forst hinanden, er smilene den hurtigste vej til at n hinanden.

Noget af det, som gjorde srligt indtryk p os, var karenernes mentalitet. De havde en meget stor livsglde og en strk fllesskabsflelse, som mske netop er forstrket af, at de i rtier har vret forfulgt. Selv om de kommer fra og er opvokset i Burma, har de ikke noget forhold til landet og kalder sig ikke for burmesere. Nej, de er karenere, og med bde deres eget sprog, deres egen hr og deres egne skoler kmper de for et selvstyreom-rde i Burma.

Spejdere hjlper andreDesvrre er de bare glemt af omverdenen. Og netop derfor er det vigtigt, at nogen stter fokus p deres situation og hjlper karenerne med at f skolegang og mulighed for uddannelse. Og netop uddannelse har vret omdrejningspunkt for Spejderhjlpens tvrkorpslige projekt siden 2010, og p Spejdernes Lejr havde vi aktiviteter for alle aldersgrupper, hvor du kunne opleve den karenske kultur, hre mere om Spejderhjlpens ud-dannelsesprojekt, diskutere, hvorfor spejdere hjlper andre, og bidrage til projektet p mange forskellige mder.

Netop Spejdernes Lejr var rsagen til, at vi syv unge spejdere rejste til Thailands grnseland. Der mdte vi elever, lrerstuderende og projekt-koordinatorer og hrte deres personlige historier. For at opleve karenernes kultur og levevis, blive klogere p Spejderhjlpens uddannelsesprojekt og f en masse materiale med hjem i form af videoer, billeder og genstande, som vi brugte i vores Burma Village p Spejdernes Lejr. Samtidig gav vi

ogs noget igen til de unge elever fra Burma, som fr vores besg ikke kendte meget til verden uden for Burmas grnser.

Tilbage til hverdagenAt komme hjem fra en uges researchrejse er p mange mder ligesom at komme hjem fra en uges Plan-kursus eller sommerlejr. Jeg gik rundt som i en mrkelig trance og kunne ikke helt finde mig selv. Det kan sagtens tage en uge for alle oplevelserne og de nye indtryk at bundflde sig, og hver-dagen er under alle omstndigheder et mindre spndende alternativ til spejderarbejdet. Jeg har brugt timer p at sidde og se p billeder fra turen i stedet for at ordne alle de ting, jeg egentlig burde. Heldigvis er jeg ikke i fare for at blive arresteret af politiet, s beholder vi vores trklder p.

Burma? Det hedder da Myanmar?I 1948 fik burmeserne afhngighed fra briterne, og her beslut-tede den folkevalgte regering, at landets officielle navn skulle vre Unionen Burma. I 1988 tog militrjuntaen magten ved et kup, og ret efter ndrede de landets navn til Myanmar, ligesom hovedstaden Rangoon kom til at hedde Yangon.

Tidligere blev det opfattet som en sttte til militrregimet at kalde landet for Myanmar. Burma bruges af mange i Vesten, mens burmeserne i daglig tale selv omtaler deres land som Myanmar.

Ls mere om Burmas historie (eksternt link)

Forslag til aktiviteter Her fr du et frdigpakket forlb om Burma, Brnekonventionen og Spejderhjlpen til spejdere i alderen 16-23 r. Mrker om kultur, samfund, international og demokrati passer til at arbejde med i disse forlb. God fornjelse!

Aktivitet 1 Md hinanden en aften eller dag. Gennemg Brnekonventionen og brug god tid p at debattere den.

Aktivitet 2 Hvilke vrdier fra Spejderbevgelsen er vigtige set i forhold til Brne-konventionen? Hvilken forskel gr Spejderbevgelsen for brn og unges rettigheder?

Aktivitet 3Gennemg Spejderhjlpens udsendte materiale om Burma og tjek online-magasinet p burmaiskole.dk diskuter brn og unges rettigheder i Danmark og i Burma.

Aktivitet 4Idgenerer Hvilke forslag kan I komme p, som I kunne lave for at stte fokus p brn og unges rettigheder i Danmark og samtidig tjene penge til, at brn og unge i Burma kan komme i skole? Bliv enige om, hvilken ide I har lyst til at udfre.

Aktivitet 5Start planlgningen. Tnk i aktiviteter, hvor materialerne allerede findes i jeres spejderhytte. Eller tnk stort og skaf sponsorer. Husk, at ideen ikke skal gennemfres i Spejderhjlpsugen.

Det er vigtigt, at jeres ide passer til den mlgruppe, I gerne vil i kontakt med, s husk at sprge jer selv, hvem jeres mlgruppe er, og hvordan I bedst rammer dem? (Fortsttes p nste side).

Se eventplan og forslag til fonde p nste side

Finansiering af jeres idInitiativsttten, Dansk ungdoms Fllesrd (DUF): www.duf.dk/tilskud/dufs_initiativstoette/

Sg fonde se www.duf.dk under Fonde. Husk, at svarfristen kan vre lang.

Sg lokale fonde. Kokale banker har fx fonde til lo-kale aktiviteter. Husk, at svarfristen kan vre lang.

Tal med din gruppeleder, inden I sger en fond. I har mske allerede en ansgning liggende p en anden aktivitet.

Sg lokale sponsorer. Lokale firmaer er ofte villige til at give et bidrag til et godt forml mod at f omtale i forbindelse med jeres aktivitet/event, fx i form af et lille banner. Mske har firmaerne behov for et event, som I kan hjlpe dem med, og f penge for at udfre.

Eksempel p en eventplan

OVERSKRIFT AKTIVITET ANSVARLIG DEADLINE

PR Bestil materiale fra unicef.dk Torben Torsdag Kontakt lokalavisen for omtale af arrangementet Nina Mandag

Sponsorer Tage fat i lokale firmaer Kasper Tirsdag Sge fonde Lise Onsdag

Tilfj selv flere arbejdsopgaver efter behov.

Forslag til aktiviteter fortsat

Stt Spejderhjlpen og bliv et herregodt menneske I spejderbevgelsen er medbestemmelse, demokrati, udvikling og ansvar vigtige vrdier. Danske spej-dere er gode til at gre en forskel for brn og unge lokalt, men at vre spejder er ogs at arbejde med at gre en forskel ude i verden.

Det er formlet med Spejderhjlpen, der er et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, KFUM-spej-derne, De Grnne Pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Spejderhjlpen er en fond der har eksisteret i mere end 50 r. Hvert r i uge 39 er der Spejderhjlpsuge, hvor tusinder af spejdere viser betydningen af duty to others.

Ls mere om Burma i skole. og Spejderhjlpen

TEKST

Suzette Frovin og Johanne Valbjrn Gydesen.

FILM

Spejderhjlpens 2012-arbejdsgruppe og

Karen Teacher Working Group.

FOTO

Benjamin Tarp

LAYOUT

malenehald.dk

Udgivet af Spejderhjlpen med sttte fra

Danidas Oplysningsbevilling. Tekst m gen-

gives med tydelig kildeangivelse. Copyright

2012 Spejderhjlpen. All rights reserved.

Bookmark 1