Budget 2021–2024

Budgetmateriale fremlagt i høring

Høringsfrist: 21. august 2020 kl. 9

Høringssvar fremsendes til Økonomikonsulent Mette Jørgensen mejor@mariagerfjord.dk

1

Indhold 1. Læsevejledning ..................................................................................................................................... 3

2. De politiske pejlemærker .................................................................................................................... 5

3. Indsatser, der understøtter pejlemærkerne ....................................................................................... 6

3.1 Tidlige indsatser ................................................................................................................................. 6

3.1.1 Investering i tidlig indsats i begyndelsen af barnets liv ......................................................... 7

Den tidlige indsats i begyndelsen af barnets liv - hvad ved vi? ................................................ 7

Tidlig indsats virker og kan også betale sig økonomisk ............................................................ 8

Det er familien, der påvirker barnet mest.................................................................................... 8

Muligheder for indsats ................................................................................................................... 9

Målgruppen ...................................................................................................................................... 9

Sundhedsplejen med en udbygget screening ............................................................................... 9

Opfølgning på om den tidlige indsats virker ............................................................................. 12

Investering ..................................................................................................................................... 12

3.1.2 Styrkelse af børn og unges sprogfærdigheder og læselyst ................................................... 13

Baggrund og formål ...................................................................................................................... 13

Målgruppe ...................................................................................................................................... 13

Indsatser ......................................................................................................................................... 13

Målbare effekter ............................................................................................................................ 15

Økonomi ........................................................................................................................................ 15

3.1.3 Tidlig indsats mellem skole og ungdomsuddannelse - Et godt afsæt for alle unge ........ 18

At få en ungdomsuddannelse er afsættet for et godt liv .......................................................... 18

At klare sig gennem folkeskolen får betydning for resten af livet .......................................... 18

Ungdomsuddannelse for unge i Mariagerfjord ......................................................................... 19

Lokale kommunale målsætninger ............................................................................................... 21

Vi skal bedre mulighederne for at nå målet om flere unge i uddannelse .............................. 22

Fastholdelse i ungdomsuddannelse ............................................................................................ 23

Muligheder for indsats ................................................................................................................. 23

Investering ..................................................................................................................................... 24

3.1.4 Opfølgning på, om de tidlige indsatser virker ...................................................................... 24

3.2 Sammenhængende indsatser .......................................................................................................... 26

3.2.1 Fokus på koordineret sagsbehandling ................................................................................... 26

3.2.2 Rekruttering af elever til social- og sundhedsuddannelserne ............................................. 26

Rekruttering af social- og sundhedselever fra andre brancher ............................................... 28

2

Økonomisk potentiale .................................................................................................................. 28

3.3 §17, stk. 4-udvalg – Landdistriktsudvikling via samproduktion ................................................ 31

Baggrund ............................................................................................................................................ 31

Koordinatorfunktion ........................................................................................................................ 31

Etablering af pulje ............................................................................................................................. 32

Samproduktion med civilsamfundet ............................................................................................... 32

4. Uddybende budgetnoter ................................................................................................................... 34

4.1 Økonomiudvalget ....................................................................................................................... 34

4.2 Udvalget for Børn og Familie.................................................................................................... 44

4.3 Udvalget for Sundhed og Omsorg ........................................................................................... 52

4.4 Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse .......................................................................... 65

4.5 Udvalget for Kultur og Fritid .................................................................................................... 67

4.6 Udvalget for Teknik og Miljø .................................................................................................... 81

Bilag 1 Provenu ved ændrede skattesatser og eksempler ved forskellige familietyper ................. 85

3

1. Læsevejledning Byrådet i Mariagerfjord Kommune har besluttet en anden budgetproces i år, end den, vi kender fra tidligere. Det betyder, at det politiske Forhandlingsudvalg, som er nedsat med repræsentanter fra alle partierne, tidligt i budgetprocessen har udpeget en række pejlemærker, som de har ønsket, at budgettet skal afspejle. På baggrund af pejlemærkerne har kommunens direktion udarbejdet et oplæg til et budget, som de politiske forhandlinger kunne tage udgangspunkt i. Pejlemærkerne fremgår af kapitel to. De økonomiske konsekvenser af Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen og Udligningsreformen er først kendt efter direktionen har udarbejdet forslaget til budgetoplæg. Det vil sige, at indtægtsgrundlaget for kommunens budget først har været kendt senere. Det betyder, at Mariagerfjord Kommunes økonomiske udgangspunkt for budgetforhandlingerne er gunstigere, end det var forventet før sommerferien. Økonomiudvalget har derfor besluttet, at følgende skal lægges til grund for de videre forhandlingerne:

• Der er i dag indarbejdet en økonomisk driftsbuffer på 10 mio. kr. årligt. Denne hæves til 15 mio. kr. Den økonomiske buffer anvendes blandt andet til at imødegå usikkerheder omkring konsekvenserne af de årlige økonomiaftaler mellem KL og Regeringen

• Driftsrammerne for kommunens service bør ikke hæves væsentligt. I stedet anbefales det, at der afsættes midler til opsparing til større kommende anlæg eller til engangsinvesteringer

Nærværende budgetmateriale indeholder ikke et egentligt budgetforslag, men en række budgetemner, som Forhandlingsudvalget sender i høring. Budgetemnerne har forskellig karakter. En del af materialet er udarbejdet som led i det materiale, som direktionen lavede som budgetoplæg på baggrund af pejlemærker. Andre emner er indkommet som ansøgninger fra eksterne aktører eller på opfordringer fra medlemmer af de politiske partier. De uddybende beskrivelser af de enkelte emner vil afspejle den forskellighed. Er der for eksempel indkommet eksterne ansøgninger, som er medtaget i materialet, vil de forelægge som, de er beskrevet i ansøgningen. De emner, som er fremkommet politisk er heller ikke alle udfoldet endegyldigt, da de endnu er politiske tilkendegivelser, som ikke er forhandlet eller drøftet på tværs af de politiske partier. Det er i det perspektiv, emnerne skal læses og bemærkes i høringsperioden. På baggrund af de indkomne høringssvar og under hensyn til de endelige økonomiske mål for anlægs-, drifts og finansieringsbudgettet, vil Forhandlingsudvalget og Byrådet forhandle det endelige budget på plads. Det er derfor væsentligt at understrege, at alene fordi et forslag er medtaget i nærværende høringsmateriale, er det ikke er lig med, at forslaget bliver endelig prioriteret. Ud over de budgetemner, der indgår i materialet her, er der flere tematikker, som også indgår i Forhandlingsudvalgets drøftelser. Særskilt skal særligt følgende nævnes:

4

• Ledelsesspændet på ældreområdet Henset til også aktualiteten i den generelle fokus omkring ældreområdet, vil ledelsesspændet på ældreområdet indgå i Forhandlingsudvalgets kommende drøftelser

• Skatteudskrivningsprocenten Et forslag til sænkning af skatteudskrivningsprocenten med 0,2% vil indgå i Forhandlingsudvalgets kommende drøftelser. Af bilag 1 i nærværende materiale fremgår virkningen af en regulering af skatteudskrivningsprocenten, både i forhold til den kommunale økonomi, men også eksemplificeret i forhold familietyper.

• Grønne investeringer og prioriteringer En drøftelse af grønne investeringer og prioriteringer vil indgå i Forhandlingsudvalgets kommende proces, herunder for eksempel: øget biodiversitet, øget forebyggelse i forhold til klimapåvirkninger, grønne indkøb, understøtte udbredelse af el-ladestandere, bæredygtigt byggeri, mere økologi i dagtilbud, fossilfri kollektiv buskørsel e.l.

Byrådet vil gerne takke for de bidrag og input borgere, foreninger og erhvervslivet bidrager med i forbindelse med udarbejdelsen af vores fælles kommunale budgetlægning. På forhånd tak for jeres høringssvar.

5

2. De politiske pejlemærker

Det politiske Forhandlingsudvalg bestående af repræsentanter fra alle partier i Byrådet, har udpeget en række pejlemærker. Pejlemærkerne er udtryk for de overordnede prioriteringer og hensyn, som Forhandlingsudvalget ønsker, at direktionens budgetoplæg har skulle tage udgangspunkt i.

Pejlemærkerne er:

• Tidlige og forebyggende indsatser på børneområdet

• Sammenhængende indsatser for borgerne og koordinering af indsatserne på tværs af fagområder

• Uddannelse – imødegå rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft samt arbejde

strategisk med at udbygge uddannelsestilbuddet i Hobro

• Samproduktion med civilsamfundet, herunder forventninger til borgere og virksomheder om eget (med-)ansvar.

• Opsamling på anbefalinger fra de § 17, stk. 4-udvalg, der har været nedsat Herudover er følgende økonomiske mål opstillet:

• Overskud på 130 mio. kr. på driften. Det skattefinansierede driftsoverskud skal udgøre 130 mio. kr. til dækning af de skattefinansierede anlægsudgifter, afdrag på lån, råderumsskabelse og opbygning af en kassebeholdning

• Minimum 1.400 kr. pr. indbygger til anlæg, netto

• Gennemsnitlig kassebeholdning på 130 mio. kr.

• Den årlige låneafvikling skal som hovedregel være større end årets låneoptag, således at

kommunens gæld løbende reduceres

6

3. Indsatser, der understøtter pejlemærkerne

3.1 Tidlige indsatser Hermed følger uddybende 3 hovedindsatser, der på tværs af fagenheder sætter et tværgående fokus på – via tidlige indsatser - at alle børn og unge får et godt fundament for at udvikle sig og trives. De tre beskrivelser støtter op om hver sine aldersgrupper, men med samme formål: At skabe betingelserne for senere at kunne mestre voksenlivet. De tre tidlige indsatser understøtter:

• Småbørns tilknytning, sprogudvikling og motorik • Mindre børns sprogfærdigheder og læselyst • Unges færdiggørelse af skolen og overgang til ungdomsuddannelse.

Af erfaring ved vi, at vi på den ene side er gode til at få de ressourcestærke forældre og deres børn og unge til at komme til vores tilbud, og på den anden side, er vi gode til at få fat i de svagest stillede familier. Intentionen med de beskrevne tidlige indsatser er at støtte de børn og unge, der ligger mellem disse to målgrupper. Forældrene har den største betydning for et barns udvikling og trivsel. Men herudover har dagtilbud og skole en meget væsentlig indflydelse på, at børn og unge får skabt det fundament, som de senere skal bygge på. Forskningen viser, at børns sprogindlæring har betydning for, hvordan de klarer sig i skolen. Og børns skolegang har afgørende betydning for, om de klarer at få en ungdomsuddannelse og blive selvforsørgende. I indsatserne er der derfor fokus på, hvordan vi tidligt og systematisk kan identificere børn og unge, som kan have behov for, at vi støtter dem eller hjælper deres forældre til at støtte dem. Det er derfor centralt, at der systematisk screenes for, om barnet eller den unge har brug for støtte i sin udvikling, og at medarbejdere, der er omkring børnene er i stand til at varetage dette eller at støtten indsættes praksisorienteret, og så tæt på barnet og den unges hverdagsliv, som muligt.

7

3.1.1 Investering i tidlig indsats i begyndelsen af barnets liv På tværs af de to fagenheder i Børn og Familie foreslås det, at der investeres i tidlig indsats fra Budget 2021. National og international forskning viser, at tidlige indsatser er en gevinst både for den enkelte og for samfundet: Tidlige indsatser i barnets første leveår skaber både bedre opvækstvilkår for den enkelte og mindsker risikoen for, at barnet som voksen får et liv på overførselsindkomst. Tidlige indsatser er altså med til at sikre et bedre og sundere liv for den enkelte, og medvirker til at skabe en bedre samfundsøkonomi. I dette forslag til investering i tidlig indsats, er beskrevet tidlig indsats i begyndelsen af barnets liv. Den tidlige indsats i begyndelsen af barnets liv - hvad ved vi? Forskning viser, at der er gode grunde til at sætte tidligt ind, hvis vi i fremtiden skal blive bedre til at hjælpe børn og unge. De sociale skel, der ses hos børn allerede ved fødslen og i de første leveår, danner for mange fundamentet til en livslang ulighed. Seniorforsker Rasmus Landersø har udarbejdet en figur, der sammenligner forskelle mellem livsforløbet på tværs af social baggrund; fra fødsel over barndom og ungdom til voksenliv og alderdom. Resultaterne kan ses i et lille filmklip: https://www.youtube.com/watch?v=X6whem_l1eU

8

Tidlig indsats virker og kan også betale sig økonomisk Økonom og nobelprismodtager James Heckman har forsket i tidlig indsats til børn. Hans forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind med indsatser, jo større er gevinsten - både for den enkelte og for samfundsøkonomien. I de undersøgelser James Heckman henviser til, har den tidlige indsats bevirket, at deltagerne fik uddannelse og derved højere løn, men også at det medførte lavere kriminalitetsrater og ikke mindst - bedre sundhed. De seneste undersøgelser viser, at en tidlig understøttelse af børn med ressourcesvag baggrund giver et samfundsøkonomisk afkast årligt på 7-13 procent. Herudover viser James Heckmans forskning, at tidlig indsats har en langtidsholdbar virkning på det barn, der støttes - og at næste generation også påvirkes positivt.

Det er familien, der påvirker barnet mest Forældrene har den største påvirkning på barnets udvikling. Alle forældre ønsker deres børn det bedste, men det er ikke alle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn dette. Det er blandt andet i høj grad ressourcestærke forældre, der har blik for, at deres børns færdigheder kan udvikles og understøttes løbende. Den lange barselsorlov er god for samspillet mellem børn og forældre, men er også en sårbar periode, hvor nogle forældre har svært ved at understøtte deres børn tilstrækkeligt. Derfor skal en tidlig indsats give en styrket bevidsthed hos alle forældre om deres barns muligheder for udvikling, om vigtigheden af forældrenes adfærd og påvirkning og en mere udbredt viden om, hvilke værktøjer, man kan understøtte sine børn med. Den største effekt opnås ved at påvirke børnene allerede i 0-3 års alderen, da det er her, den største udvikling af barnets hjerne og krop finder sted. De tidlige år i et barns liv er et ”åbent vindue” for læring og udvikling i forhold til tilegnelsen af færdigheder, der er meget vanskeligere at tilegne sig senere i livet.

9

Muligheder for indsats James Heckmans undersøgelser viser mange former for tidlig indsats, men han henviser specielt til tidlige indsatser, hvor en fagperson har besøgt forældrene én time én gang om måneden fra barnets fødsel og til 3 års alderen. Fagpersonen viser og fortæller forældrene, hvordan de kan understøtte deres børn bedst muligt med udgangspunkt i barnets alder. Fagenhederne i Børn og Familie vil gerne iværksætte et lignende tiltag fra 2021. Fagenhederne vil derfor foreslå iværksættelsen af følgende arbejdsgang, samt nedsættelse af et tværfagligt team, der udelukkende arbejder med 0-2 års området. Da familier har forskellige forudsætninger, skal der også være forskellige typer af indsatser. Derfor er der i dette forslag en indsatsvifte af forskellige indsatser:

• Rådgivning • Praksisorienteret samvær • Gruppeforløb med andre familier • Forældre deltager i institutionslivet med deres barn

Som det fremgår af forslaget, indebærer arbejdsgangen flere forskellige faggrupper, som skal understøtte tværfaglige tiltag. De tværfaglige tiltag består af pædagoger, fysioterapeut, psykolog, talehørekonsulent og socialrådgiver. Socialrådgiveren bliver inviteret ind i de sager, hvor der skal noget mere til, end den indsatsvifte, der er beskrevet her. I denne beskrivelse af den tidlige indsats, beskriver vi tre forskellige emner, hvor der er behov for, at forældrene vejledes: barnets sikre tilknytning til forældrene, barnets sproglige og barnets motoriske udvikling. I praksis vil nogle børn have behov for, at forældrene vejledes om alle dele. Målgruppen Af erfaring ved vi, at vi på den ene side er gode til at få de ressourcestærke forældre til at komme til vores tilbud, og på den anden side er vi gode til at få fat i de svagest stillede familier, for eksempel gennem de underretninger, vi får, og det arbejde, der følger her. Intentionen med denne tidlige indsats er at invitere os selv ind ved de familier, der ligger mellem disse to målgrupper. Det er her, vi ser, at vi sammen med forældrene kan skabe en stor forskel i deres og deres børns liv med en relativt lille investering, og ligeledes her styrke sammenhængene mellem hjemmet og barnets dagtilbud. Sundhedsplejen med en udbygget screening Sundhedsplejen er et tilbud til alle forældre, og de kan være indgangsporten til at støtte forældrene – hvorefter pædagoger eller andre fagpersoner tager over på indsatsen. Sundhedsplejen skal i samspil med forældrene finde de familier, der har behov for den tidlige

10

indsats. Det forventes, at 10 % af forældrene skal understøttes med den tidlige indsats, hvor de får tilrettelagt en indsats afhængigt af deres type af behov, hvilket vi beskriver i de følgende afsnit. Type 1: Tilknytning En tryg tilknytning mellem barn og forældre er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for, at barnet udvikler sig til at blive et robust menneske. Forskning af bl.a. psykologen Peter Fonagy viser, at tilknytningen er den bedste forudsætning for, at barnet udvikler sin mentaliseringsevne. Barnet lærer med andre ord fundamentet for at kunne tænke over, hvordan det selv og andre tænker, føler og handler. For at finde de tidligste tegn på vanskeligheder i den sociale kontakt hos spædbørn, screenes alle børn systematisk med ADBB metoden ved 2 og 10 måneders alderen. ADBB metoden (Alarm Distress Baby Scale) anvendes for at blive opmærksom på og afhjælpe de helt tidlige tegn på tilknytningsvanskeligheder. Ved at screene gives der mulighed for at forebygge, og forskningen viser, at børnene i højere grad undgår at skulle have støtte senere i barndommen. Ved screeningen forventes det, at der hos 10 % af forældrene skal følges op med ekstra besøg for at understøtte en sikker tilknytning mellem forældre og barn. Her vil der være to typer af indsatser: rådgivning med praksisorienteret indsats af en pædagog eller - hvis problematikken er større - af en psykolog. Der vil være et sammenfald med de børn vi nævner i de næste to afsnit, derfor forventes der samlet set at være 10% af forældrene, der har behov for praksisorienteret indsats. Den praksisorienterede indsats kan også gives som gruppeforløb. Her kan forældre opleve at kunne støtte hinanden og opleve, at de ikke er alene med problemstillingerne. Nogle forældre vil også have gavn af at kunne deltage i barnets dagtilbud, hvis dette er påbegyndt. På den måde bruges pædagogerne i dagtilbud som rollemodel og støtte. Type 2: Sproglig og kommunikativ udvikling Det lille barn tilegner sig sproget i forskellig hastighed og måde. Børn lærer sprog i de relationer, de indgår i.

• sproget er et redskab for kommunikation • sproget tilegnes i de relationer, som barnet indgår i • sproget berører barnets intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling

Vi ved fra forskning, at der er en direkte sammenhæng mellem det ordforråd, barnet tilegner sig, og den senere skriftssprogtilegnelse. Vi ved også, at barnets sprogudvikling de allerførste leveår har stor betydning for senere skolesucces for uddannelse og for udvikling af social status, og at det derfor har stor betydning, at børn kommer godt fra start. Børn med sproglige vanskeligheder har svært ved at indgå i leg, som i høj grad er med til at udvikle sproglige og sociale færdigheder. At arbejde med at styrke dette gennem en tidlig indsats, har på den lange bane derfor afgørende betydning for, hvor gode læsere børnene bliver. På den vis

11

understøtter dette investeringsforslag også ’Et fælles fundament for læselyst’ – et investeringstema, som beskrives efterfølgende som led i den forebyggende indsats. Gennem en tidlig og systematisk opsporing af børn, der har vanskeligheder med sprogtilegnelse, anbefaler vi, at alle børn af sundhedsplejersken screenes ud fra ”Sprogtrappen”. Modellen hjælper til at få øje på barnets forudsætninger for sprog og dets reelle sproglige kompetencer. Den kan benyttes som en tværfaglig tidlig indsats og kan styrke de voksnes mulighed for at understøtte barnets udvikling, både i hjemmet og i overgangen fra hjem til dagtilbud (indtil barnet er tre år). Ved tegn på sproglig forsinkelse kan der iværksættes en indsats, så vi netop hjælper alle forældre bedst. Vi ved for eksempel, at der er en stor sandsynlighed for, at barnet får sproglige udfordringer, hvis forældrene er ordblinde. Pointen er her, at vi skal tilbyde hjælpen i den rette form på det rette tidspunkt. Ved screeningen forventes det, at der hos 10 % af forældrene skal følges op med ekstra besøg for at understøtte den sproglige udvikling. Her vil der i udgangspunktet være tre typer af indsatser: Rådgivning ved en talehørekonsulent, og/eller praksisorienteret indsats med en pædagog samt mulighed for en gruppeorienteret indsats. Ved omtrent yderligere 2 % af familierne skal der følges op med en tættere indsats. Der vil være et sammenfald med de børn, der nævntes i det tidligere afsnit - derfor forventes der samlet set at være 10 %, der har behov for praksisorienteret indsats. Type 3: Motorisk og fysisk udvikling Forskningen viser, at børn, der har en god motorik, er mere fysisk aktive og bevæger sig mere, både i børnelivet og i voksenlivet. Det har også betydning for barnets generelle sundhed og risiko for livsstilsygdomme senere i livet. En god motorik er ofte adgangsgivende til værdifulde fællesskaber. En god sansemotorik er med til at forebygge lavt selvværd, og følelsen af at være ekskluderet fra fællesskabet og sociale sammenhænge. For at finde de tidligste tegn på vanskeligheder i den sansemotoriske udvikling hos spædbørn, foreslås det, at alle børn af sundhedsplejersken systematisk screenes motorisk ud fra materiale, der er udarbejdet og har baggrund i anerkendte motoriske tests: AIMS og Bayley. Ved tegn på motorisk forsinkelse eller abnorme bevægemønstre kan der iværksættes en ekstra indsats ved fysioterapeut, som gennem løbende vurdering, sparring og praksisinstruktion til forældrene kan være med til at støtte barnets udvikling. Ligeledes kan der også være indsats i form af gruppetilbud til grupper af forældre med samme type problematikker. Ved screeningen forventes det, at der hos 10 % af forældrene skal følges op med ekstra besøg for at understøtte den sansemotoriske udvikling. Her vil der i udgangspunktet være tre typer af indsatser: Rådgivning ved en fysioterapeut, og/eller praksisorienteret indsats med en pædagog, samt mulighed for en gruppeorienteret indsats. Ved omtrent yderligere 2 % af familierne skal der følges op med en tættere indsats. Der vil være et sammenfald med de børn, vi nævnte i det tidligere afsnit, hvorfor det forventes, at der samlet set vil være 10 %, der har behov for praksisorienteret indsats.

12

De fagpersoner, der har leveret indsatsen, skal i samarbejde med forældre sørge for overlevering til dagpleje eller vuggestue, hvor der deles viden om barnets sansemotoriske udfordringer. Opfølgning på om den tidlige indsats virker For at følge effekten af indsatserne, foreslås det at følge den gennem de fremtidige kvalitetsrapporter for Dagtilbud, Skole og Familie. I kvalitetsrapporten fremgår både børnenes sprogtest, når de er fyldt tre år, trivselsresultater og børnenes skoleresultater. Der skulle gerne allerede ses en effekt, når de børn, der er født i 2021, bliver tre år og sprogtestes. Når børnene bliver ældre og måles i skolealderen, skal der kunne ses en effekt på både trivsel og skoleresultater. Ifølge forskningen kan børnenes sundhed også forbedres ved tidlig indsats. Dette kan følges både i kvalitetsrapporten og i børnesundhedsprofilen, hvor børnene følges i forhold til for eksempel vægt, søvnmønster, indtag af sukkerholdige drikke, rygning m.m. Investering Hvis der opstartes med børn født i 2021, vil det kræve følgende investering i 2021 og overslagsår.

2021 2022 2023 2024

614.000

1.228.000

1.843.200

1.843.200

For hver af de tre årgange % børn

Antal børn

antal besøg årligt

I alt besøg

Pris inkl. kørsel, journalskrivning og

forberedelse Praksisorienteret indsats – i alt alle tre områder

10 36 12 432 518.400

Særlig indsats tilknytning 1 4 4 16 19.200 Motorisk indsats 2 8 4 32 38.400 Sproglig og kommunikativ udvikling 2 8 4 32 38.400

614.400 I alt for 3 årgange 1.843.200

13

3.1.2 Styrkelse af børn og unges sprogfærdigheder og læselyst - Fælles fundament. Et fireårigt fælles kommunalt samarbejde mellem Børn og Familie og Kultur og Fritid v/Mariagerfjord Bibliotekerne

Baggrund og formål

Børn og unge læser mindre og mindre. Det er en kendsgerning, med vidtrækkende konsekvenser for deres ordforråd, indlæring og kulturelle mestring. Derfor er der et vedvarende politisk fokus på sprog og læsning, som blandt andet har resultereret i, at der i 2019 er vedtaget en kommunal sprog- og læsestrategi for 0-18 årige. For at styrke læseudviklingen anbefales et kommunalt forpligtende samarbejde om den fælles opgave: at styrke børn og unges sprog- og læsefærdigheder. I Mariagerfjord Kommune findes der desuden en række andre tilbud og indsatser, f.eks. på bibliotekerne. Fællesnævneren her er, at tilbuddene bliver ujævnt fordelt, fordi man i de enkelte institutioner tager forskelligt imod tilbuddene.

Mariagerfjord Kommune vil være ambitiøs i forhold til at sikre et samarbejde på tværs, for dermed at løfte de 0-18 åriges sprog- og læsefærdigheder. På den måde vil vi medvirke til, at kommunens 0-18 årige opnår færdigheder, der giver dem mulighed for at blive aktive deltagere i et demokratisk samfund, og blive så dygtige, som de kan. Gennem samarbejdet vil vi skabe et fælles fundament, som skal sikre et højere niveau for børns sprog- og læsefærdigheder i kommunen, og sikre at børn og unge i Mariagerfjord Kommune, tidligt, får gode læsevaner i fritiden.

Målgruppe

For at styrke de 0-18 åriges sprog- og læsefærdigheder på sigt, vil vi systematisk styrke sprogtilegnelsen hos alle 0-6 årige fra 2021, og fortsat styrke indsatsen for de 6-18 årige. Den nationale læseundersøgelse ”Børns læsevaner 2017” viser, at det er medier, venner og forældre, der er børn og unges primære inspiration til læsning.

Undersøgelsen viser også, at ”læsegabet” opstår fra 5. klasse. Derfor vil der være øget fokus på børn, og forældre til børn i dagtilbud, skole, og SFO. Det øgede fokus vil ske gennem tre nedslag, med indsatser som primært henvender sig til børn, forældre og pædagogisk personale.

Indsatser

Indsatsernes formål er at give det pædagogiske personale et bedre fundament for at arbejde med børnenes sproglige udvikling, og være i stand til at vejlede børnenes forældre i at understøtte barnets sprog- og læseudvikling. Samarbejdets indsatser vil koncentrere sig om konkrete nedslag i forhold til alle børn i målgruppen 0-18 år:

14

Nedslag 1: At styrke samarbejdet og skabe flere lokale partnerskaber i forhold til de 0-6 årige i dagtilbud, og gøre personalet i de enkelte tilbud bedre i stand til at vejlede forældrene i at understøtte barnets sprog og læseudvikling. Indsatser:

1) Afdække det faglige niveau blandt fagprofessionelle i distrikterne. Metode: fx spørgeskemaundersøgelse. Dagtilbudslederne involveres i at finde den bedste metode.

2) Efteruddannelse af alle medarbejdere i børnehuse og dagpleje i ”Sprog klar”, som er en efteruddannelse i børns sprogtilegnelse og sprogpædagogik. Kompetenceudviklingsforløbet af de pædagogiske medarbejdere i dagtilbud vil foregå som en veksling mellem online uddannelsesmoduler (ca. 30 minutter pr. uge) og afprøvning af ny viden i samspil med børnene i det pågældende dagtilbud. Der er dermed tale om en form for aktionslæring, hvor det pædagogiske personale løbende sætter ny viden i anvendelse i praksis.

3) En årlig fælles temadag for medarbejdere i børnehuse og dagpleje, bibliotekspersonale, tale- hørekonsulenter og sprog- læsekonsulent. Dette for at alle fagligheder som arbejder med børn og sprog i Mariagerfjord Kommune, har et fælles afsæt. Temadagen i 2021 er ”Kickoff” dagen for ”Sprogklar”.

Nedslag 2:

At opbygge læselyst og gode læsevaner hos børn i SFO, og sætte fokus på litteratur og læsning på en anderledes måde, i det miljø hvor børn får inspiration til deres læsevaner.

Indsatser:

1) To konkrete aktiviteter for alle børn i SFO på 2.klassetrin. Aktiviteterne udvikles og afvikles i et samarbejde mellem bibliotekerne og SFO.

Nedslag 3:

Opsøgende aktiviteter i forhold til forældre på mellemtrinnet, for at styrke familiers læsekultur. Mellemtrinnet er der, hvor ”Børns læsevaner 2017” viser, at børnene stopper med at lystlæse. Indsatser:

1) Konceptet ”Læseforældre”, som Mariagerfjord Kommune gennem Mariagerfjord Bibliotekerne, er en del af, implementeres på mellemtrinnet på alle folkeskoler i Mariagerfjord Kommune.

15

2) Konceptet ”Læseforældre” bliver implementeret i læsevejledernetværket ”Styrk Sproget”, i samarbejde med Mariagerfjord Bibliotekerne.

3) Mariagerfjord Bibliotekerne deltager på otte fælles forældremøder for 5. klasse med konceptet, i samspil med læsevejlederen.

4) Biblioteket afholder efterfølgende seks læselyst-arrangementer for børn og forældre i 5. klasse, hvor deltagelsen er frivillig.

Målbare effekter

Indsatsernes resultater skal kunne måles i de kommunale sprogvurderinger:

• For de 0-3 årige, anvendes ”Sprogtrappen” og for de 3-6 årige anvendes sprogvurderingen. Dette forudsætter, at dagplejen har adgang til Rambølls modul ”Sprogtrappen”.

• Mariagerfjord Kommune skal, som minimum, ligge på landsgennemsnittet ved afgangsprøverne i dansk i 9. klasse i 2024.

• Indsatserne skal resultere i, at den opfølgende undersøgelse af børns læsevaner i 2024, viser at et større antal børn i Mariagerfjord Kommune læser.

• Børns interesse for Mariagerfjord Bibliotekernes nuværende læseaktiviteter stiger, og antallet af læste sider i sommerferien vil stige.

• 5. klasses-forældrenes udbytte af konceptet ”læseforældre” måles.

Økonomi

Tværgående budgetforslag mellem KFU og BFU

I hele 1.000

2021 2022 2023 2024 Bemærkning

Nedslag 1 (indsats 2)

Efteruddannelse 1.508 4000 kr. pr. "Sprog Klar" til 368 medarbejdere (Børnehuse og dagpleje)

16

Vikartimer til børnehuse og dagpleje i "Sprog Klar"

1.320 30 min ugentligt i 40 uger til 368 medarbejdere

Medarbejdertimer "Kickoff" 132 2 timer pr. medarbejder til et Kickoff arrangement (aftenarrangement)

Medarbejdertimer "Kickoff" 3

Nedslag 1(indsats 3)

Oplægsholder til temadag 15 15 15

Medarbejdertimer til deltagelse i temadage (dagtilbud)*

? ? ?

Medarbejdertimer til temadag på biblioteker

17 17 17 17

Nedslag 2 (indsats 1)

Medarbejdertimer til aktiviteter i SFO

35 35 35 35 2 medarb. til 8 SFO'er, 2 gange om året

Materialer til aktiviteter i SFO 30 30 30 30

Nedslag 3 (indsats 1)

Medarbejdertimer til forældrearrangementer

39 39 39 39

Forfatterforedrag 25 25 25 25

Investeringsudgifter i alt 3.109 161 161 161

Ovenstående skema illustrerer, hvor meget den samlede investering vil koste for fagenhederne Dagtilbud og Mariagerfjord Bibliotekerne.

Fagenheden Dagtilbud og Kultur og Fritid er enige at finansiere udgiften til en årlig temadag for alle medarbejderne inden for egne udviklingsmidler, hvilket er 15.000 kr. årligt. Derudover vil fagenheden Dagtilbud anvende opsparede midler til at reducere engangsudgiften til kompetenceudvikling i 2021. Fagenheden vil i alt investere 0,75 mio. kr. af egne midler, hvilket reducerer det samlede investeringsbehov til 2,36 mio. kr. i 2021.

17

Det samlede finansieringsbehov for projektet er derfor:

I hele 1.000 kr. 2021 2022 2023 2024

Samlet finansieringsbehov 2.359 146 146 146

De 146.000 kr., som der mangler finansiering til fra 2021 og i overslagsårene, er de timer, som medarbejderne i Mariagerfjord Bibliotekerne skal levere til projektet. I budgetoplægget er beløbet medtaget som forslag til driftsudvidelse.

18

3.1.3 Tidlig indsats mellem skole og ungdomsuddannelse - Et godt afsæt for alle unge På tværs af fagenhederne Arbejdsmarked og Uddannelse, Dagtilbud og Skole samt Familie stilles der forslag om, at Budget 2021 investeres i, at alle unge får et godt afsæt for at få en ungdomsuddannelse og komme i arbejde.

Forskning viser, at en indsats, der styrker de unges muligheder for at komme godt gennem folkeskolen og få en ungdomsuddannelse vil være en gevinst både for den enkelte og for samfundet.

Fagenhederne vil derfor i dette oplæg komme med et bud på at styrke indsatsen for de unge, hvor der er bekymring for, om de klarer sig gennem folkeskolen, og de unge, der har behov for en indsats, som overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Dette med det klare mål at styrke muligheden for at de unge får et godt afsæt for at få en ungdomsuddannelse.

At få en ungdomsuddannelse er afsættet for et godt liv Forskning viser, at der er gode grunde til at sætte tidligt ind, hvis vi i fremtiden skal blive bedre til at hjælpe unge til at klare folkeskolen og komme videre til ungdomsuddannelse, selvforsørgelse og at mestre livet som voksen. En ungdomsuddannelse - og dermed muligheden for selvforsørgelse -danner et positivt fundament for voksenlivet og afføder igen en positiv ændring for de børn, den unge eventuelt senere får, set i forhold til alternativet. Det hjælper derfor både den generation af unge, vi støtter nu, og de børn, de senere måtte sætte i verden.

Der henvises også i denne sammenhæng til det filmklip, som indleder beskrivelsen af investeringen i den tidlige indsats for de helt små børn herover – og illustrationen af den usynlige tråd.

Den forskning viser fra Rasmus Landersø fra Rockwoolfondens forskningsprojekt viser også, at klarer den unge at få en ungdomsuddannelse, så har det en langtidsholdbar virkning på næste generation. Den generation får langt større muligheder for også at klare sig godt i livet. Grafen ”Den usynlige tråd” viser for eksempel, hvor stor forskel der er på at blive født af en mor, som har taget en ungdomsuddannelse fremfor at fødes af en mor, der ikke fik en ungdomsuddannelse.

At klare sig gennem folkeskolen får betydning for resten af livet Professor Bo Vinnerljung har sammenstillet forskning om betydningen af, at unge klarede sig gennem folkeskolen. Hans forskning viser, at uanset børnenes sociale baggrund, er den mest betydende faktor for hvordan unge klarer sig i voksenlivet, at de klarer sig gennem folkeskolen.

De behøver ikke klare sig på et højt niveau, men de skal klare sig igennem, så de er i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det er den mest betydende faktor for at de unge: får uddannelse, bliver selvforsørgende, undgår kriminalitet og misbrug og endog psykisk sygdom.

19

Kilde: Professor Bo Vinnerljung

Ovenstående graf viser den unges risiko for at have et narkotikaforbrug. Graferne for at få en uddannelse, blive selvforsørgende, tidligt forældreskab, at få psykisk sygdom, blive kriminel er sammenlignelige med ovenstående. Derfor vises kun en enkelt graf.

Grafen viser, at de ikke er de unges forældres baggrund, der har den største betydning for, hvordan den unge klarer sig, men hvorledes den unge klarer sig ved den afsluttende eksamen i folkeskolen.

De unge behøver ikke klare sig på et højt niveau, men de skal klare sig igennem, så de er i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det er den mest betydende faktor for at de unge: får uddannelse, bliver selvforsørgende, undgår kriminalitet og misbrug og endog psykisk sygdom.

Ungdomsuddannelse for unge i Mariagerfjord Ungecenteret har kortlagt, hvorledes det går de unge i forhold til de målsætninger, der er vedtaget både på landsplan og lokalt.

Den nationale uddannelsespolitiske målsætning er, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at:

• I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse

20

• I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret

• Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, har ret til at få en uddannelsesplan. De skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt.

Styrelsen for It og Læring har i november 2019 fulgt op på de politiske målsætninger i ’Aftale om bedre veje til uddannelse og job’ fra efteråret 2017:

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der en forventning om, at der af årgang 2018 vil være 86 %, som får en ungdomsuddannelse, inden de er 25 år. Andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal derfor være stigende for, at målet om 90 % kan indfries i 2030.

I 2016 var andelen af unge op til 25 år uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet på landsplan på 7 %, hvorfor målsætningen i 2030 er 3,5 %.

Det gælder derfor for Mariagerfjord Kommune, at der skal ske en betydelig reduktion i andelen af unge uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked for at indfri målet for 2030.

Det er derfor nødvendigt at intensivere de forebyggende indsatser for at komme tætte på målet. Derfor er Ungecenteret i Arbejdsmarked og Uddannelse og fagenhederne i Børn og Familie gået sammen om dette oplæg om at lave fælles forebyggende tiltag for de unge i udskolingsklasserne

21

og for unge, der lige er påbegyndt ungdomsuddannelse for at minimere tilgangen af nye unge, der ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet.

Lokale kommunale målsætninger Mål: Vi vil styrke fastholdelse af unge, som er påbegyndt en ungdomsuddannelse.

Der måles på fastholdelse hhv. 3, 9 og 15 måneder efter 9. klasse.

Nedenstående figur viser udviklingen fra de seneste år. Opdaterede tal for hele 2018 og 2019 er endnu ikke tilgængelige.

Mål: Vi vil reducere andelen af unge på uddannelseshjælp

Som det fremgår af nedenstående tabel, er der sket en stigning i antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp fra 2017 til 2019.

Mål: Vi vil reducere tilgangen af unge til uddannelseshjælp

22

Som det fremgår af ovenstående tabel er der sket en mindre stigning i antal påbegyndte forløb i perioden.

Vi skal bedre mulighederne for at nå målet om flere unge i uddannelse Alt i alt betyder det, at antallet af unge, der er på uddannelseshjælp, er stigende i Mariagerfjord Kommune. Ungecenteret arbejder på at få de unge, der er på uddannelseshjælp, i uddannelse og arbejde, men der er også behov for at minimere antallet af nye unge, der får brug for Ungecenterets indsatser, hvis det skal lykkes at nå målet om, at 90 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse skal i 2030.

Andel af elever i 8., 9. og 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate:

På figuren kan det ses, at 92 % af eleverne i 9. klasse vurderes at være uddannelsesparate til deres 1. prioritetsvalg i skoleåret 2018/19. Andelen er dermed faldet siden de to foregående skoleår. Også for 10. klasse er andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate, faldet set i forhold til de foregående skoleår, og den samlede andel ligger nu på 53 %. For 10. klasse er andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate, dermed væsentligt lavere end landsgennemsnittet.

23

Hvis flere skal være uddannelsesparate, skal de unge støttes tidligere, så de får et godt afsæt for at klare folkeskolen og overgang til ungdomsuddannelse. Allerede når der er bekymring for, om de unge kommer gennem folkeskolen som uddannelsesparate, skal der sættes ind. Derfor er der behov for en fælles og koordineret indsats.

Fastholdelse i ungdomsuddannelse For de 9. og 10. klasses elever, som er startet på en ungdomsuddannelse, gælder det, at 98 % af 9. klasserne stadig er i gang med uddannelsen 9 måneder efter, de påbegyndte den, mens det gælder for 97 % af 10. klasses eleverne. Tallene er for de elever, som afsluttede enten 9. eller 10. klasse i skoleåret 2016/17.

Man ved, at hvis de unge først falder ud af den første ungdomsuddannelse, får de ofte også svært ved at fastholde den næste uddannelse, de påbegynder. Derfor er det væsentligt at gøre en indsats i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse - og især i starten af ungdomsuddannelsen - for at få så mange som muligt til at klare den første ungdomsuddannelse, de påbegynder. Der skal ofte ikke så stor en indsats til, da det kan være små ting, der går skævt, og som gør, at den unge hopper af ungdomsuddannelsen.

Muligheder for indsats Fagenhederne foreslår, at der tages udgangspunkt i en eksisterende tværfaglig måde at forebygge tidlige trivselsudfordringer på børneområdet. Her afklares det ved et tværfagligt undersøgende møde, hvad der er behov for af indsats, og hvad de forskellige personer omkring barnet hver især skal gøre. Herefter indsættes indsatsen hurtigt. Indsatserne besluttes af skole-/dagtilbudslederen, der kender barnet og familien bedst. De fleste indsatser og hele udgiften ydes af fagenheden Familie. Det betyder, at der ikke længere er ressourcemæssige årsager for dagtilbud og skole til at gribe tidligt ind. Dette har dels bevirket et fald i underretninger og dels at problemstillinger vokser sig større for barnet.

På ungeområdet foreslås, at når en fagperson, forældre eller den unge er bekymret for den unges skolegang og mulighed for at blive uddannelsesparat, indkaldes der til et undersøgende møde, hvor den unge, forældre, læreren, UU-vejleder/ungeenhedsmedarbejder, familierådgiver deltager. Herudover kan PPR psykolog, skolesundhedsplejerske eller andre fagpersoner deltage, når det skønnes relevant.

Fra bekymringen er opstået og samtykke fra forældre og den unge er givet, må der maksimalt gå en måned før mødet iværksættes. Mødet afholdes, og hvis mødedeltagerne skønner at problemstillingen ikke kan løses med de muligheder, de forskellige aktører sædvanligvis kan benytte, vælges en forebyggende ungeindsats.

24

Hvilke ungeindsatser, der bør tilbydes, skal udvikles i tæt samarbejde mellem udskolingen, Ungecenteret og Ressourcecenteret. Der skal udarbejdes en oversigt over dem, så de er lette at vælge.

Forslag til indsatser kunne være en overgangslærer, der følger den unge fra folkeskolen over i ungdomsuddannelsen og den første tid i ungdomsuddannelsen. Læreren skal sikre, at den første tid går godt, og eleven har de redskaber, der skal til for at klare ungdomsuddannelsen. En anden indsats kan være ekstra støtte til lektietræning hjemme, hvis den unge har problemer med at følge det faglige niveau i 8./9. /10. klasse.

Investering Fagenhederne har opstillet et forslag til, hvad det vil koste at investere i unges liv. Det vurderes, at der er ca. 15 % af de unge i overbygningsklasserne, der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate, når de afslutter folkeskolen eller at fastholde første ungdomsuddannelse. Det er disse unge, vi gerne vil tilbyde en forebyggende og tværgående indsats, der er målrettet den enkelte unge.

I hver årgang i 6./7./8./9. klasse samt 10. klasse/start af ungdomsuddannelserne, er der ca. 500 unge. Hvis vi giver 10 % af de unge en ekstra indsats: 50 unge af 20.000 kr. i indsats.

2021 2022 2023 2024

1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000

nIndsatserne forventes at kunne bremse den stigning, der har været af unge, der ikke gennemfører folkeskolen som uddannelsesparate og derfor skal have uddannelsesydelse. Herudover forventes det, at man vil have færre unge på uddannelsesydelse i løbet af 3-5 år, hvorefter der vil kunne ses en besparelse på forsørgelse.

3.1.4 Opfølgning på, om de tidlige indsatser virker

De tidlige indsatser skal evalueres for at se effekten på børn og unges udvikling, trivsel, skolegang og uddannelse. Det er det naturligt, at dette gøres i forbindelse med kvalitetsrapporten på Børne- og Familieområdet og Status på ungeindsatsen.

Kvalitetsrapporten og Status på ungeindsatsen udkommer hvert andet år og indeholder en del af de data, der også skal måles på i forhold til effekten af de tidlige indsatser. Hertil skal lægges de særlige effektmål, der ønskes i forhold til de tidlige indsatser.

25

2020 2022 2024

Kvalitetsrapport X X X

Status Ungeindsats X X

Tidlig indsats: Småbørns tilknytning, sprogudvikling og motorik X X

Tidlig indsats: Mindre børns sprogfærdigheder og læselyst X X

Tidlig indsats: Unges færdiggørelse af skolen og overgang til ungdomsuddannelse

X X

26

3.2 Sammenhængende indsatser Til underbygning af pejlemærket ”Sammenhængende indsatser” er der særligt to fremhævende emner:

1. Fortsat fokus på koordineret sagsbehandling 2. Samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdet og social- og sundhedsområdet ved at

etablere relevante uddannelsesforløb med henblik på både at imødekomme efterspørgsel efter arbejdskraft samt gøre den enkelte borger selvforsørgende

3.2.1 Fokus på koordineret sagsbehandling Budgetforliget for Budget 2020-23 indeholdt et tydeligt ønske om fokus på koordineret sagsbehandling. Det fortsættes og videreudvikles i 2021-2024. Det betyder fokus på sammenhængende indsatser for borgerne og koordinering af indsatserne på tværs af fagområder. Rammerne og løsningerne for en bedre koordinerede sagsbehandling forventes at være på plads sidste kvartal af 2020, og implementeres i 2021. I 2021 suppleres pejlemærket med en afdækning af mulighederne i højere sammenhæng i indsatserne, herunder:

• Case-managerindsatser for de mest udsatte borgere, der har sagsbehandling og indsats i flere afdelinger

• En tættere faglig sammenhæng mellem mentor og bostøtte indsatsen

• Den virksomhedsrettede indsats for de udsatte målgrupper

• En opdatering af Ungestrategien og den sammenhængende ungeindsats 3.2.2 Rekruttering af elever til social- og sundhedsuddannelserne Ifølge KL vil kommunerne de kommende år opleve stigende rekrutteringsudfordringer på ældre- og sundhedsområdet. Særligt vil der være mangel på social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Ny afrapportering vedr. ”kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i Kommuner og regioner” viser, at den samlede beskæftigelse aldrig har været højere og rekrutteringssituationen for social- og sundhedspersonale ikke afviger fra det øvrige arbejdsmarked.

Elevtallet på SOSU-uddannelserne er faldet markant. Derudover ses stort frafald blandt social- og sundhedselever, og eleverne er i størst frafaldsrisiko i forbindelse med praktikperioder. Regeringen, KL, Danske Regioner og FOA har lavet en aftale, som skal være med til at få flere til at vælge og gennemføre social- og sundhedsuddannelserne. Med aftalen forhøjer parterne

27

minimumsantallet af praktikpladser med i alt 30 % fra 2019 til 2021. De ekstra praktikpladser giver eleverne på uddannelserne større uddannelsessikkerhed og vil forhåbentlig også få flere til at vælge en social- og sundhedsuddannelse.

I Mariagerfjord Kommune har vi pt. i alt 120 forskellige elevforløb inden for social- og sundhedsuddannelserne. Her opleves - som i landets andre kommuner - store udfordringer i forbindelse med flere plejekrævende ældre og en samtidig mindre arbejdsstyrke til at varetage arbejdet med den offentlige service. Ledige stillinger skal ofte i genopslag, og ansøgerfeltet er ikke så stort. Derudover modtager Mariagerfjord Kommune for nuværende ikke ansøgere nok til uddannelserne svarende til dimensioneringen.

Fagenheden Sundhed og Ældre, har i 2019 indgået nedenstående samarbejder med Fagenheden Arbejdsmarked og Uddannelse om rekruttering til GF2, social- og sundhedshjælperuddannelsen samt social- og sundhedsassistentuddannelsen.

a) Elevaftaler med tilskud i praktikperioder (voksenlærlingeordningen) 12 elever i 2019.

b) Ledige med kontakt til Virksomhedsservice. De ledige gennemgår 4 ugers virksomhedspraktik og efterfølgende et ”SOSUKlar”-forløb med rekruttering til GF2 som mål. Der er iværksat tre af disse forløb, hvor vi har rekrutteret 16 elever til uddannelsesaftale og opstart på GF2. Det tredje forløb afsluttes i juni 2020, og her forventes at tilbyde yderligere 4 elever uddannelsesaftale. Målet er dels at rekruttere elever til social- og sundhedsuddannelserne, men også at de ledige overgår fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse samt et højere uddannelsesniveau.

c) IGU-forløb, som er et 2 årigt særligt tilrettelagt ”elev” program for flygtninge. Der er ansat 6 IGU-elever for nuværende. Fokus er på sprog, faglige og personlige kompetencer. Undervejs er der indlagt 20 ugers uddannelse på SOSU Nord. Målet er at bygge bro mellem et område, som nu og i fremtiden mangler arbejdskraft. Der er behov for, at kommunale arbejdspladser bidrager til opkvalificering og ansættelse af flygtninge som en del af et særlig tilrettelagt program. Her sikres det gode match gennem en virksomhedspraktik og træner den enkelte flygtning i arbejdsmarkedsparathed, tid til udvikling i et IGU forløb og med det fokus, at de skal klargøres til uddannelse og overgå fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse.

Sundhed og Ældre har siden januar 2019 tilbudt uddannelsesaftale og dermed elevløn til alle elever, der starter på GF2 med henblik på at have et repræsentativt udvalg af elever til hovedforløbene i Mariagerfjord Kommune. Uddannelsesaftale og elevløn i stedet for SU har betydning for ansøgernes motivation til at søge uddannelserne.

28

Rekruttering af social- og sundhedselever fra andre brancher Sundhed og Ældre samt Arbejdsmarked og Uddannelse vil gerne i fremtiden samarbejde omkring ansættelse af yderligere 7-10 ledige årligt. Det er ledige med erfaring fra andre brancher, typisk ufaglærte.

Disse kan ansættes som voksenlærlinge efter et rekrutteringsforløb med udvælgelse af de ledige, virksomhedspraktik og evt. ansættelse som afløsere i ældreplejen indtil uddannelsesstart.

De 7-10 ledige vil være berettiget til voksenlærlingeløn, hvilket vil give et ekstra tilskud i praktikperioderne (se beregning). Tilskuddet søges fra Arbejdsmarked, som kan få fuld refusion.

En del af tilskuddet vil skulle anvendes til de eventuelle ekstra omkostninger, som vil følge med i et sådant forløb. Eleverne vil have brug for vejledning og vurdering i de 4 ugers virksomhedspraktik, hvilket vil kræve ekstra ressourcer i ældreplejen. De ledige vil som voksenlærlinge ikke have erfaring fra faget og vil derfor ikke have mulighed for at få merit på hverken skolen eller i praktikken. Uddannelsesforløbet vil derfor være af ordinær længde, hvilket også betyder at disse elever skal have løn i tilsvarende tid.

En del af de nuværende ansøgere til social- og sundhedsuddannelserne er ufaglært sundhedspersonale, som har erfaring fra ældreplejen i Mariagerfjord Kommune eller anden kommune. Disse elever kan få afkortet elevforløb på grund af relevant erfaring, hvilket har betydning for uddannelseslængde og dermed også aflønningsperioden.

I et samarbejde mellem Fagenheden Sundhed og Ældre og Fagenheden Arbejdsmarked og Uddannelse sikres det, at ufaglærte ledige eller ledige med forældede uddannelser motiveres til brancheskift inden for Sundhed- og Ældreområdet. Rekrutteringen sker gennem motiverende samtaler, afklarende praktikker og elevaftaler med voksenelev-løn.

Det tværgående samarbejde vil styrke Mariagerfjord Kommunes beskæftigelsesindsats for ledige ved at ufaglærte ledige og ledige med forældede kompetencer bliver faglærte inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det betyder potentielt en besparelse i kommunens udgifter til offentlig forsørgelse, at ledige som er eller kommer i risiko for langtidsledighed og i værste fald udstødelse af arbejdsmarkedet, fordi deres kompetencer ikke matcher det nuværende arbejdsmarkeds krav og behov. Samtidig kan Sundhed og Ældre øge muligheden for at tiltrække tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

Økonomisk potentiale Det økonomiske potentiale ved at rekruttere elever fra arbejdsmarkedet til SOSU-uddannelsen er, at der kan opnås tilskud fra jobcentret, som kan få fuld refusion fra tilskuddet. Tilskuddet svarer til

29

45 kroner pr. time under praktikperioden, svarende til 1.665 kr. pr. uge. Det betyder altså, at der kan opnås en potentiel merindtægt på ældreområdet, som der ikke er budgetteret med.

I beregningerne af den potentielle merindtægt på ældreområdet, er der indlagt nogle forudsætninger. Blandt andet at der regnes med rekruttering af 4 SSA elever (Social og Sundhedsassistenter) og 4 SSH elever (Social og Sundhedshjælper) pr. år. Derudover er der indregnet et frafald på 10 %. Ligeledes er der indregnet ekstra lønudgifter til 50 % af de 8 nye rekrutterede elever. Det skyldes, at alle disse elever er over 25 år, og at elever over 25 år modtager mere i løn. I den oprindelige budgetlægning på elevområdet, er der budgetteret med, at halvdelen af eleverne er under 25 og resten over 25 år. Det betyder, at når vi øger andelen af elever over 25 år, er vi ligeledes nødt til at budgettere med ekstra lønudgifter.

Med ovenstående forudsætninger vil et øget samarbejde og et årligt optag af otte elever på ældreområdet give en merindtægt/besparelse på:

2021 2022 2023 2024

Nettoresultat (v. 10% frafald) 60.000 111.000 201.000 218.000

Udover en potentiel merindtægt på ældreområdet, vil der - som nævnt tidligere - potentielt kunne realiseres en besparelse på overførselsområdet. De 8 elever, der årligt rekrutteres fra arbejdsmarkedet, kommer fra overførselsindkomster – typisk arbejdsløshedsdagpenge. Fagenheden Arbejdsmarked og Uddannelse estimerer, at der vil kunne opnås en besparelse på halvdelen af de 8 borgere, der skal rekrutteres ekstra. Besparelsen opnås ved, at der ikke skal udbetales dagpenge til de 4 borgere svarende til 147.000 kr. pr. borger pr. år. Årsagen til, at der kun indregnes besparelse på halvdelen af de rekrutterede elever, er, at en del af borgerne formentlig ville have fundet anden beskæftigelse. Til trods for, at der kun estimeres besparelse ved halvdelen af borgerne, kan branceskiftet og den faglærte opkvalificering være meget væsentlig for alle borgernes langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det samlede økonomiske potentiale er derfor:

2021 2022 2023 2024

Merindtægt på ældreområdet

60.000 111.000 201.000 218.000

Besparelse på forsørgelse

588.000 588.000 588.000 588.000

30

Samlet besparelse 648.000 699.000 789.000 806.000

31

3.3 §17, stk. 4-udvalg – Landdistriktsudvikling via samproduktion Baggrund I 2019 nedsatte Byrådet et 17, stk. 4-udvalget nedsat med fokus på udvikling i landdistrikterne. Udvalget bestod af repræsentanter fra Byrådet, foreninger og aktører i landdistrikterne, og havde til formål at komme med anbefalinger til fremtidens landdistriktsudvikling i Mariagerfjord Kommune. Med afsæt i udvalgets anbefalinger har fagudvalgene og Byrådet arbejdet med en revideret Landdistriktspolitik og oplæg til strategi. Strategien indeholder en række konkrete initiativer, der skal være med til at føre politikken ud i livet. §17, stk. 4-udvalget har inddraget forskning, frivillige og ildsjæle og har derudover forholdt sig til anbefalingerne fra det nationale Udvalg for levedygtige landsbyer. Det nationale udvalg blev nedsat af erhvervsministeren i juni 2017, som del af den politiske aftale om ”Danmark i balance” og modernisering af planloven, og i april 2018 afleverede udvalget sin rapport til regeringen. Rapporten indeholdt 17 anbefalinger til, hvordan regeringen, kommunerne og de enkelte lokalsamfund kan skabe levedygtige landsbyer. Koordinatorfunktion

Et centralt initiativ i den strategi, som understøtter Mariagerfjord Kommunes landdistriktspolitik er, at der organiseres et synligt kommunalt landdistriktsteam med repræsentanter fra relevante fagområder. Konkret betyder det, at der afsættes 50 % årsværk i Plan og Byg svarende til 200.000 kr. i 2021 og 300.000 kr. i overslagsårene, til funktionen. Tilsvarende er der i Kultur og Fritid afsat 50 % årsværk, dog inden for eksisterende ramme. Teamet har ansvaret for at koordinere indsatser og tiltag på landdistriktsområdet, som går på tværs af forvaltninger og afdelinger og skal fungere som indgang til kommunen for lokalområderne. Initiativet tager afsæt i anbefalinger fra udvalget om organisering, rollefordeling og frivilligt engagement. En tæt dialog mellem kommune og borgere er en forudsætning for at finde og skabe de bedste løsninger. Hvis sådan et samarbejde skal fungere, bør organiseringen på begge sider af bordet styrkes. En tydelig, enkelt og gennemskuelig organisering er afgørende for et godt, konstruktivt og effektivt samarbejde. Samtidig er en skarpere rolle- og ansvarsfordeling samt bedre forventningsafstemning mellem kommunen og civilsamfundets aktører nødvendig. Således taler initiativet ind i pejlemærker om samskabelse og samproduktion med civilsamfundet for at sikre at lokale behov og ønsker kan imødekommes. Det er et udbredt ønske fra frivillige i landdistrikterne, at der er en nem og overskuelig adgang til kommunen. Med et landdistriktsteam vil kommunen udadtil og i samarbejdet med de frivillige,

32

lokalråd og andre aktører fremstå som én enhed og det vil medvirke til at samarbejdet bliver mere smidigt og overskueligt. Etablering af pulje Et andet centralt initiativ fra strategien er, at der etableres en central pulje eller konto, der kan være med til at medfinansiere projekter, der udspringer af landsbyernes/lokalområdernes lokale udviklingsplaner. Konkret foreslås der afsat:

• 2021: 500.000 kr. • 2022: 1.000.000 kr. • 2023 og følgende år: 1.500.000 kr.

Anbefalingerne fra det nationale Udvalg for levedygtige landsbyer peger på, hvor betydningsfuldt det er, at udvikling altid sker med udgangspunkt i netop den enkelte landsbys eller områdes potentialer og udfordringer. §17, stk. 4-udvalget i Mariagerfjord Kommune anbefaler også, at der igangsættes en proces med at lave udviklingsplaner for kommunens landdistriktsområder. Erfaringer viser, at lokale udviklingsplaner er med til at understøtte og give retning til et lokalområdes udvikling. Udviklingsplaner har en række fordele: Alene beslutningen om at igangsætte arbejdet med en udviklingsplan kan kickstarte og styrke det lokale engagement, lokalt ejerskab og ansvar. Processen kan bidrage til at styrke den lokale identitet og stolthed, idet alle får øjnene op for områdets kvaliteter og styrker. Når lokalområderne kortlægger de forskellige ønsker, der er i området, og i fællesskab prioriterer disse, sikres også en fælles retning for fremtiden. Det kan samtidig styrke samarbejde og dialog på tværs af eksisterende foreninger og grupper i lokalområderne og styrke fællesskabsfølelsen, fordi arbejdet resulterer i forslag til fælles projekter, indsatser og mål. Det nationale udvalg peger på, at isolerede landsbyer, der lukker sig om sig selv, ikke er levedygtige i fremtiden. En pulje skal understøtte og medfinansiere projekter, der udspringer fra de lokale udviklingsplaner. Samproduktion med civilsamfundet Budgetønskerne er i tråd med pejlemærker om større samproduktion med civilsamfundet. Landdistriktsområdet rummer et potentiale til at afprøve og udvide dette samarbejde. I forvejen foregår der meget samproduktion, især inden for områderne Natur og Miljø og Kultur og Fritid, hvor kommunens landdistriktsindsats er forankret.

33

Byrådet har desuden peget på to projekter i forhold til samproduktion i forbindelse med vedtagelse af Budget 2020, hvoraf det ene, Borgerdrevne Initiativer, har særligt fokus på kommunens landdistrikter.

34

4. Uddybende budgetnoter - I hele 1.000 kr. - Hvor det giver mening, er Budget 2020 angivet med henblik på at indikere dem

økonomiske ramme, der i dag er afsat til området

4.1 Økonomiudvalget Note Økonomiudvalget 2021 2022 2023 2024

DRIFT

Råderumsskabelse

1 Øget brug af videomøder -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

2 Indkøbsrationaler ved indkøbsaftaler -1.300 -1.300 -1.300 -1.300

3 Demografipulje -7.682 -8.618 -10.351 -9.867

I alt, råderumsforslag -9.982 -10.918 -12.651 -12.167

Driftsudvidelser

4 Organisering af digitalisering og servicesupport samt rådgiverfunktion 1.800 1.800 1.800 1.800

5 Udvidelse af drift (IT) 555 555 555 555

6 P-vagt 150 150 150 150

7 Byggesagsbehandling 1.000 1.000 1.000 1.000

8 Administrationsbidrag på jordforsyningen 2.600 2.600 2.600 2.600

9 Tværgående landdistriktsteam 200 300 300 300

10 Ny kommunal hjemmeside 500 500 0 0

11 Kommunalt motionstilbud 400 400 400 400

12

Midlertidig opnormering - virksomhedsområdet, kloaktilslutningstilladelser 600 0 0 0

13 Midlertidig opnomering - landbrugsteamet, nedbringelse af sagsbehandlingstider 600 0 0 0

I alt, driftsudvidelser 8.405 7.305 6.805 6.805

ANLÆG

I alt, anlæg 0 0 0 0

35

Note 1 2021 2022 2023 2024

Øget brug af videomøder

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

Budget 2020 -

Bemærkninger

Der er tidligere indarbejdet en reduktion på kørsel som forventet afledt besparelse på øget brug af videomøder. I forlængelse af Covid-19 er brugen af videomøder naturligt øget markant på tværs af det meste af organisationen, ligesom der er investeret i en stor udvidelse af licenser. Der er i ledelsesregi et fokus på at omsætte den erfaring, der er gjort og fremadrettet øge og fastholde brugen af videomøder. Dette gælder også i møderne med eksterne samarbejdspartnere. Ledelsen er samtidig opmærksomme på balancen og nødvendigheden af også fysiske møder, ikke mindst relateret til arbejdsmiljøet. Det foreslås, at der kan reduceres 1 mio. kr. med lønsum som fordelingsnøgle. Note 2 2021 2022 2023 2024

Indkøbsrationaler ved brug af indkøbsaftaler

-1.300

-1.300

-1.300

-1.300

Budget 2020 -

Bemærkninger

For perioden 2017-2020 har der været en udviklingsplan, der anviste en række rationaler på det tværgående administrative område, herunder rationaler som følge af øget brug af indkøbsaftaler. Det opnåede årlige rationale er 1,3 mio. kr. højere end det forventede på ca. 7,0 mio. kr. Note 3 2021 2022 2023 2024

Demografipulje

-7.682

-8.618

-10.351

-9.867

36

Budget 2020 -

Bemærkninger

Under Økonomiudvalget ligger Demografipuljen. Demografipuljen er en pulje, der regulerer budgetterne på Dagtilbud, Skole og Ældreområdet på baggrund af de demografiske forskydninger, der opleves i Mariagerfjord Kommune. Hvis antallet af elever i folkeskolen for eksempel falder, mens antallet af ældre stiger, vil der tilgå ældreområdet midler fra demografipuljen, mens budgettet reduceres på skoleområdet. I de seneste år har der været en nettotilgang til puljen. Fra Budget 2021 og i overslagsårene foreslås det, at demografipuljen nulstilles, og de midler der ligger i puljen, indgår i en omprioritering. Arbejdet med at udarbejde en ny model til regulering af den demografiske forskydning vil samtidig blive påbegyndt. Note 4 2021 2022 2023 2024

Organisering af digitalisering og servicesupport samt rådgiverfunktion

1.800

1.800

1.800

1.800

Budget 2020 -

Bemærkninger

Center for IT og Digitalisering (CITD) har arbejdet med en model for en ændret organisering af afdelingen. Løsningen fokuserer på en samlet IT-drift i Mariagerfjord Kommune, samt ændring af den nuværende governance af digitalisering. Løsningen indebærer også et øget fokus på projekt- og initiativportefølje i nedenstående områder samt strategiske prioriteringer for igangsættelse af de mest fordelagtige tiltag for kommunen: Digitalisering, velfærdsteknologi, Robotics/RPA, IoT (internet of things). Udviklingen på de områder går meget hurtigt, og der er stor efterspørgsel i organisationen efter rådgivning herom, så områderne løbende kan optimeres og effektiviseres. For at organisationen kan få afkast af mulighederne, er det nødvendigt, at der sker en investering. Fælles IT-drift Center for IT og Digitalisering har i dag ansvar for al drift af it-infrastruktur i Mariagerfjord Kommune. Det vil sige servere, datastore, fiber, X-felter, Internetopkobling m.v. Samtidig findes der på de store velfærdsområder (Sundhed & Ældre samt Skole) egne it-funktioner, der også varetager mange it-driftsrelaterede opgaver. Der er behov for at lade

37

den funktion styrke for at sikre større sammenhæng og overgå til CITD med 1 systemkonsulent med kompetencer inden for: Linux og netværk. Governance for digitalisering samt rådgiverfunktion (projekt- og porteføljestyring) Kommunen pålægges løbende opgaver af KL & KOMBIT ligesom omsætning og eksekvering af strategier, initiativer og handleplaner har behov for mere fokus, herunder aktuelt særligt i forhold til de velfærdsprojekter, der er igangsat i omsorgsområderne eller på vej til at blive det. Tilsvarende gælder initiativer omkring: Robotics/RPA, Big Data og IoT (Internet of Things). Opgaverne kræver sæt samarbejde mellem CITD og fagområderne på både strategisk og operationelt niveau og forudsætter ansættelse af en digitaliseringsprojektleder og en digitaliseringskonsulent kompetencer inden for blandt andet systemudvikling, it-arkitektur og robot-/RPA-udvikling. Note 5 2021 2022 2023 2024

Udvidelse af drift (IT)

555

555

555

555

Budget 2020 -

Bemærkninger

En øget digitalisering og behovet for flere og bedre it-løsninger presser det budget, der er til rådighed. Derfor søges om driftsudvidelse til de løsninger/projekter, der prioriteres højest:

• Øget kontingent til kommunens ESDH-system, SBSYS 150.000

• Forberedelse og implementering: Office365 m.v. 200.000

• Fælles projektstyringsværktøj 100.000

• Systemudskiftning af nuværende telefonomstilling 105.000

Note 6 2021 2022 2023 2024

P-vagt

150

150

150

150

Budget 2020 -

Bemærkninger

38

I forbindelse med besparelser nedlagde Byrådet P-vagten som ordning i 2015. Efterfølgende blev P-vagt som funktion flyttet til Park og Trafik uden budget, og opgaverne blev indskrænket til kontrol i de situationer, hvor biler var parkeret meget uhensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerhed, ved opfølgning på sagsbehandling angående parkeringssituationer og ved store arrangementer - primært ved HIK’s hjemmekampe. Der blev ikke bevilget budget til funktionen, og indsatsen var afstemt derefter. På grundlag af drøftelser med handelstandsforeningerne om at øge indsatsen for at fremme flow på de kommunale parkeringspladser til gavn for butikkernes omsætning, har der været politisk ønske om en indsats bestående af kampagner og øget vejledning samt kontrol fra parkeringsvagten inden for 8-10 timer ugentlig. P-vagt ordningen administreres gennem samarbejde med Aalborg Kommunes P-Nord, som også afholder nødvendige kurser, servicerer med lovgivning mv. Parkeringsindtægter er ubetydelige, idet Mariagerfjord kommune kun beholder ca. 20% af indtægterne fra ganske få parkeringsafgifter. Der mangler budget til P-Nords administration, en andel lønudgift til Mariagerfjord kommunes parkeringsvagt, informationsmateriale og kampagner, og det anbefales, at der afsættes 150.000 kr. årligt til opgaven. Note 7 2021 2022 2023 2024

Byggesagsbehandling

1.000

1.000

1.000

1.000

Budget 2020 -

Bemærkninger

Byggesagsbehandlingen er under sagspres og kan ikke leve op til servicemålaftalen mellem regeringen og KL. Servicemålaftalen gælder alle kommuner, og er et aftalegrundlag for sagsbehandlingstider for forskellige kategorier af byggerier.

På baggrund af drøftelser i Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget foreslås øget investering i en handlingsplan til opgradering af byggesagsbehandlingen og genoprettelse af et ressourceefterslæb.

Hovedindholdet i planen omfatter indførelse af en mere pragmatisk sagsbehandling, opnormering fra 6 til 7 byggesagsbehandlere, forbedret rekruttering og fastholdelse og ad

39

hoc inddragelse af eksterne konsulenter under spidsbelastninger, som ofte er konjunktur- og sæsonafhængig. Der vil også blive gennemført en udvidet arbejdsgangsanalyse (LEAN) for sikring af den mest optimale proces i byggesagsbehandlingen.

Note 8 2021 2022 2023 2024

Administrationsbidrag, jordforsyning

2.600

2.600

2.600

2.600

Budget 2020 -

Bemærkninger

Tilbage i 2007 blev det besluttet at budgettere med et administrationsbidrag på jordforsyningen. Det vil sige, at kommunen reelt årligt skal opnå en fortjeneste på 2,6 mio. kr. på området, hvilket i praksis ikke sker. I stedet overføres der hvert år 2,6 mio. kr. fra anlæg til drift. Beløbet betales af byggemodningen til konto 06 for administration af byggemodningssager. Udgiften skal i dag fordeles på de aktive byggemodningssager, hvilket er en stor post, på de få sager kommunen har. I sidste ende vil det kræve en højere salgspris på grundene, til dækning af udgifterne, hvilket ikke vurderes realistisk. Note 9 2021 2022 2023 2024

Tværgående landdistriktsteam

200

300

300

300

Budget 2020 ½ stilling

Bemærkninger

Investeringsforslag afledt af 17.4-udvalget/Landdistriktspolitikken. Der henvises til afsnit 3.3

Note 10 2021 2022 2023 2024

40

Ny kommunal hjemmeside

500

500

500

500

Bemærkninger

Der har været politisk forespørgsel på muligheden for at optimere kommunens hjemmeside, herunder søgefunktionen.

Den nuværende hjemmeside er fra 2016. Siden lanceringen er den ikke blevet teknisk fornyet. Hjemmesiden har årligt 1,2 mio. besøgende, som finder informationer og bruger selvbetjeningsløsninger.

Et af de hyppigste kritikpunkter af hjemmesiden er søgemaskinen og de resultater, den leverer.

Administrationen er opmærksom på, at hjemmesiden bør fornyes inden for de kommende år. Med den fornyede fokus på søgemaskinens kvalitet, giver det dog anledning til at overveje fremrykning af denne proces.

Den teknologiske udvikling går meget stærkt på området for hjemmesider, og står efter fire år over for to større udfordringer.

1. Brugervenlighed

Brugervenligheden af den nuværende hjemmeside, hvad angår søgning, indholdsstruktur og generelt kvalitetsløft i indholdet. Det løfte kan ikke kun ske gennem oprydning og skribenters arbejde.

2. WEB-tilgængelighed

Med ikrafttrædelse af EU-lovgivning pr. september 2020 om webtilgængelighed for alle offentlige instansers hjemmesider, står kommunen over for en større teknisk tilretning. Processen er allerede i gang i form af opdatering af hjemmesidens indhold, men den tekniske og dyre opdatering udestår endnu.

To scenarier

1. scenarie

Den nuværende hjemmeside bibeholdes, og der laves de nødvendige opdateringer, så kommunen overholder loven om webtilgængelighed til september 2020.

41

Omkostninger for teknisk tilretning er ca. 100.000 kr. Hertil kommer, at der inden for et par år skal investeres ca. 1 mio. kr. i en ny hjemmeside.

Ved scenarie 1 overholdes loven inden for en ramme på 100.000 kr., men der efterstår et arbejde med ny hjemmeside og en yderligere udgift. De to udfordringer bliver ikke løst på én gang. Den nuværende brugervenlighed og søgefunktion på hjemmesiden forbliver stort set uændret indtil en ny hjemmeside.

2. scenarie

Hjemmesiden opdateres ikke særskilt nu i forhold til webtilgængelighed, men i stedet påbegyndes processen for anskaffelse af en ny hjemmeside, hvori der bliver taget højde for den lovmæssige opdatering.

Omkostninger for anskaffelse og etablering med overholdelse af loven om webtilgængelighed, uddannelse og oplæring af webskribenter estimeres til ca. 1 mio. kr. for en standardløsning. Hermed løses kvaliteten af hjemmesiden på samme tid og den samlede udgift til løsning af de to udfordringer reduceres med 100.000 kr.

Ved scenarie 2 overholdes tidsfristen om webtilgængelighed ikke, men kommunen kan dokumentere, at processen er i gang. Det er Digitaliseringsstyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne.

• Et tilsyn kan give en tilsynssag med påbud om at indfri krav om webtilgængelighed. • Dårlig omtale/image i medierne om, at kommunen ikke stiller informationer og

selvbetjeningsløsninger til rådighed for alle borgere på lige fod.

Anbefaling

Scenarie 2 anbefales som løsning. Udover at være mest økonomisk fordelagtige, indfrier den samtidig ønsket om en bedre søgning og brugervenlighed af hjemmesiden, hurtigst. Dette anbefales velvidende om, at skæringsdatoen for webtilgængelighed ikke overholdes.

Tidsestimat

• Opstart af projekt forår 2021 • Estimeret tid fra opstart af projekt til drift af ny hjemmeside 12 måneder

Budgetestimat

Der er endnu ikke lavet en forundersøgelser, og der er ikke indhentet konkrete tilbud. Estimatet er sat ud fra et generelt markedskendskab, andre kommuners priser og budgetter for hjemmesider.

42

Note 11 2021 2022 2023 2024

Motionstilbud til kommunalt ansatte

400

400

400

400

Bemærkninger

Budgetforslaget indebærer at genoprette et kommunalt motionstilbud til de ansatte i Mariagerfjord Kommune. Formålet er, i tråd med den overordnede vision, at understøtte medarbejdernes sundhed og trivsel og dermed bidrage til at gøre Mariagerfjord Kommune til en attraktiv arbejdsplads. En kommunal motionsordning skal gennem fælles aktiviteter medvirke til at styrke sammenhængskræften i kommunen på tværs af køn, alder og fagenheder. En kommunal motionsordning har tidligere omfattet bl.a. svømning og træning såsom eksempelvis cross-fit og cirkeltræning. Det foreslås, at opstart af motionsordning vil have sit afsæt i disse aktiviteter suppleret med aktiviteter, hvor fokus i højere grad er at bringe medarbejdere sammen på tværs. Dette kan eksempelvis være i form af fælles walk and talk ture, deltagelse i DHL-stafet, firmafodbold eller afholdelse af en årlig idrætsdag for medarbejderne. Motionstilbuddene foreslås forankret i Den Interne Sundhedsordning (DIS) i Mariagerfjord Kommune, hvor flere fagenheder er repræsenteret. DIS vil have ansvaret for – inden for den afsatte økonomi – at udvikle motionstilbuddene ift. de ønsker og behov, som medarbejderne måtte have. Dette forventes at understøtte en større tilslutning ift. tilbuddet. Udover at oprette gratis motionstilbud til de ansatte, vil den interne sundhedsordning sideløbende arbejde på at facilitere arrangementer, hvor motion og socialt samvær er i højsædet. Dette kan bl.a. være i form af øget synlighed på kommunens intranet, hvor det vil være muligt at skabe en platform for motionsarrangementer som f.eks. fælles løbe- og cykelture. I forlængelse af ovenstående foreslås også en øget dialog med haller og foreninger om at arrangere åbne arrangementer for kommunens ansatte. På den måde vil der også kunne rekrutteres medlemmer til foreningerne ved at øge kendskabet til deres tilbud og forening. Note 12 2021 2022 2023 2024

Midlertidig opnormering, virksomhedsområdet - kloaktilslutningstilladelser

600

43

Budget 2020 1 stilling

Bemærkninger

I sager om tilslutningstilladelser på virksomhedsområder er der en ophobning af kloaksager, hvor virksomheder ikke overholder kravene. Der belv i 2019 tilført ½ årsværk til løsning af opgavesæt inden for tilslutningstilladelser, samt ½ årsværk til spildevandsplan, men opgaven er meget stor, og det er svært at komme i bund med tilslutningstilladelsesopgaven foreløbig. Samtidig skal der, i forbindelse med det nye tværkommunale samarbejde om renseanlæg, ske en harmonisering af tilladelserne. En indsats på området er også vigtig for, at Mariagerfjord Vand kan give de nødvendige tilslutningstillladelser til blandt andet virksomheder.

Note 13 2021 2022 2023 2024

Midlertidig opnormering, landbrugstemaet

600

Budget 2020 2½ stilling

Bemærkninger

Landbrugsteamet er (som ved byggesager) udfordret med at overholde servicemålene på sagsbehandlingstiderne inden for landbrug. Der er de seneste måneder kommet mange nye sager ind. Ledelsen i Natur og Miljø vil have et skærpet fokus på sags- og arbejdsgange i et forsøg på at overholde servicemålene. Hvis servicemålene skal overholdes her og nu, bør der investeres midlertidigt i området. Det er vurderingen, at en midlertidig opnormering af et års varighed vil bidrage væsentligt til at nedbrige sagsbehandlingstiderne.

44

4.2 Udvalget for Børn og Familie Note Udvalget for Børn og Familie 2021 2022 2023 2024 DRIFT Råderumsskabelse Dagtilbud

14 Kvalitetsløft i Dagtilbud -689 0 0 0

15 Børnehaver Fælles - Børnehaver pædagogiske fripladser -300 -300 -300 -300

Skole

16 Socialpædagogisk bistand til børn -250 -250 -250 -250 17 Modtageforhold -300 -300 -300 -300 18 Uddannelsesmidler -500 0 0 0 19 Hjælpemidler til specialundervisning -85 -85 -85 -85

Familie

20 PPR -448 -448 -448 -448 21 Støttepædagogkorpset -158 -158 -158 -158

I alt, råderumsskabelse -2.730 -1.541 -1.541 -1.541 Driftsudvidelser

22 Ikke udmøntet ramme vedr. tidligere strukturdrøftelser 1.250 -171 -171 -171

23 Dagtilbud Hadsund 0 1.500 750 0 24 Udvidelse af antal pladser af særlige dagtilbud 1.800 1.800 1.800 1.800 25 Merudgifter, anbringelse 2.500 2.500 0 0 26 Investering i tidlig indsats 614 1.229 1.843 1.843 27 Investering i sprog- og læseindsatser 2.359 146 146 146

28 Investering i "Et godt afsæt for alle unge" 1.000 1.000 1.000 1.000

29 Styrket sammenhæng mellem dagtilbud/skole og kommunens kultur- og fritidstilbud 300 300 300 300

I alt, driftsudvidelser 9.823 8.304 5.668 4.918 ANLÆG

30 Krisecenter 3.150 3.150 I alt, anlæg 0 3.150 3.150 0

45

Note 14 2021 2022 2023 2024

Kvalitetsløft i Dagtilbud

-689

0

0

0

Budget 2020 406

Bemærkninger

Besparelsen udgør overførselsbeløbet fra 2019 på 689.000 kr. Kontoen har oprindeligt været tiltænkt indsatser med særligt fokus på forøgelse af kvalitet i dagtilbud. Grundet flere andre igangværende projekter, som alle har til hensigt at øge kvaliteten i dagtilbud, kan der skabes en engangsbesparelse i 2021.

Note 15 2021 2022 2023 2024

Pædagogiske fripladser, dagtilbud

-300

-300

-300

-300

Budget 2020 417

Bemærkninger

Forbruget på kontoen har de seneste år været under 100.000 kr. om året, idet der bevilges færre pædagogiske fripladser. Der er dermed tale om tilpasning til faktisk forbrug.

Note 16 2021 2022 2023 2024

Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen og specialundervisning i regionale tilbud

-250

-250

-250

-250

Budget 2020 956

Bemærkninger

Kontoen til specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen og specialundervisning i regionale tilbud anvendes til at afregne ydelser inden for tale-/høreområdet til regioner, primært Region Nordjylland. På baggrund af regnskabserfaringer fra foregående år, kan budgettet reduceres med 250.000 kr. årligt.

46

Note 17 2021 2022 2023 2024

Modtageforhold

-300

-300

-300

-300

Budget 2020 4.555

Bemærkninger

På baggrund af foreløbige estimeringer for 2021 kan budgettet for modtageforhold i folkeskolerne reduceres med 300.000 kr. Der har de senere år været lavere tilstrømning af to-sprogede elever, hvilket forventes at fortsætte. Elevtallet ses blandt andet i det udvidede modtageforhold på Søndre Skole og MF10, som modtager de ældste sent ankomne to-sprogede. Der gøres opmærksom på, at såfremt der ses en øget tilstrømning af to-sprogede elever, vil det være nødvendigt at tilføre yderligere midler til området.

Note 18 2021 2022 2023 2024

Uddannelsesmidler

-500

0

0

0

Budget 2020 2.173

Bemærkninger

Over en årrække er der opsparet midler til uddannelse af personalet på skoleområdet. Opsparingen er lavet, da en række statslige kompetencemidler og fondsbaserede midler udløber med udgangen af 2020. Opsparingen kan reduceres i 2021 som en engangsbesparelse, hvorefter uddannelsesaktiviteterne på skoleområdet tilpasses hertil.

Note 19 2021 2022 2023 2024

Hjælpemidler til specialundervisning

-85

-85

-85

-85

Budget 2020 85

Bemærkninger

Kontoen for hjælpemidler til specialundervisning har tidligere været anvendt til foranstaltninger, som kan være nødvendige for at sikre undervisning for elever i specialklasser.

47

Det kan for eksempel være automatiske døre, ramper og lign. På baggrund af tidligere års forbrug kan kontoen nulstilles. Behovet for hjælpemidler til specialundervisning vil i stedet kunne dækkes af skoleområdets tilgængelighedspulje.

Note 20 2021 2022 2023 2024

PPR

-448

-448

-448

-448

Budget 2020 15.340

Bemærkninger

Grundet generationsskifte i PPR er lønudgifterne blevet mindre, og der kan ske budgettilpasning af området.

Note 21 2021 2022 2023 2024

Støttepædagogkorpset

-158

-158

-158

-158

Budget 2020 7.008

Bemærkninger

Besparelse på "løse" timer, der ligger ud over det faste støttekorps. Timerne har været udmøntet, så dagtilbuddet selv kunne opnormere med få timers støtte.

Note 22 2021 2022 2023 2024

Ikke udmøntet vedr. tidligere struktur-rammebesparelse

1.250

-171

-171

-171

Budget 2020 -

Bemærkninger

48

Byrådet besluttede 28. november 2019 en alternativ struktur inden for Børn og Familie, som skulle imødekomme et besparelseskrav fra Budget 2019-2022. Det godkendte forslag efterlader en budgetudfordring i 2021, som der fortsat mangler stillingtagen til. Byrådet vedtog en række besparelser inden for Børn og Familie. Besparelserne skulle imødekomme to rammebesparelser, som blev vedtaget med budget 2019-2022. Da størrelsen på disse rammebesparelser svinger mellem de enkelte budgetår, betyder det, at der i budgetåret 2021 fortsat mangler at blive udmøntet en besparelse på 1.250.000 kr., samt at der i årene efter er et råderum årligt på 171.000 kr. Det totale overblik over de opnåede besparelser og besparelseskrav fremgår af nedenstående skema.

Note 23 2021 2022 2023 2024

Dagtilbud, Hadsund

0

1.500

750

0

Budget 2020 -

Bemærkninger

Der er tidligere indlagt en årlig budgetreduktion fra og med Budget 2022 på dagtilbudsområdet i distrikt Hadsund. Budgetreduktionen skal opnås ved sammenlægning af flere eller alle de eksisterende børnehuse i Hadsund i et nyt byggeri. Der pågår aktuelt en afklarende proces omkring tilbud, omfang med videre af et nyt dagtilbud, og det vurderes ikke realistisk, at et nyt dagtilbud kan realiseres, så der fra 2022 kan opnås et driftsrationale svarende til det skønnede. Under forudsætning af, at disse forhold afklares inden vedtagelsen af Budget 2021-24 skønnes det realistisk, at driftsbesparelsen kan effektueres fra Budget 2023/24.

Budgetår 2020 2021 2022 2023Opnåede besparelser som følge af vedtagelse af "alternativ struktur inden for Børn og Familie":Rammebesparelser skole 1.135.417 kr. 2.707.000 kr. 2.707.000 kr. 2.707.000 kr.Nedlæggelse af chefstilling 600.000 kr. 600.000 kr. 600.000 kr. 600.000 kr.Støttepædagoger 200.000 kr. 200.000 kr. 200.000 kr. 200.000 kr.Nedlæggelse af Skelund Skole 1.200.000 kr. 1.200.000 kr. 1.200.000 kr. 1.200.000 kr.Opnået besparelse i alt: 3.135.417 kr. 4.707.000 kr. 4.707.000 kr. 4.707.000 kr.

Besparelseskrav fra budget 2019-2022 -3.333.000 kr. -5.957.000 kr. -4.536.000 kr. -4.536.000 kr.Rest -197.583 kr. -1.250.000 kr. 171.000 kr. 171.000 kr.

49

Note 24 2021 2022 2023 2024

Særligt dagtilbud, udvidelse af pladser

1.800

1.800

1.800

1.800

Budget 2020 7.949

Bemærkninger Der opleves et generelt stigende pres på de specialiserede pladser inden for dagtilbudsområdet. Med baggrund i estimat for 2020 forventes en forøgelse på 3 pladser fra de nuværende 20 pladser. Fra 2021 og frem viser estimaterne en stigning på 4-8 børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Det er børn, der kræver behandling og særlig pædagogiske miljøer, der ikke kan skabes i de almindelig dagtilbud. Det øgede behov opstår på grund af mange flere børn, der får diagnoser med autisme, gen-fejl, senfølger på grund af præmaturitet(for tidlig fødte). Derudover ses der en stigning i børn med fysiske handicap som følge af hjerneskader. Det er fx børn med spasticitet, lammelser og svær epilepsi.

Note 25 2021 2022 2023 2024

Merudgifter til anbringelse

2.500

2.500

0

0

Budget 2020 -

Bemærkninger

Der opleves et udgiftspres på området for særligt dyre enkeltanbringelser, hvorfor budgettet skal tilføres 2,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 for at kunne dække udgifterne.

Note 26 2021 2022 2023 2024

Investering i tidlig indsats

614

1.229

1.843

1.843

Budget 2020 -

Bemærkninger Investering i tidlig indsats, jf. afsnit 3.1.1.

50

Note 27 2021 2022 2023 2024

Investering i sprog- og læseindsats

2.359

146

146

146

Budget 2020 -

Bemærkninger: Investering i tidlig indsats, jf. afsnit 3.1.2. Udvalget for Børn og Familie bemærker, at der i denne indsats også bør være en særlig ordblindeindsats.

Note 28 2021 2022 2023 2024

Investering i ”Et godt afsæt for alle unge”

1.000

1.000

1.000

1.000

Budget 2020 -

Bemærkninger Investering i tidlig indsats, jf. afsnit 3.1.3.

Note 29 2021 2022 2023 2024

Styrket sammenhæng mellem dagtilbud/skole og kommunens kultur- og fritidstilbud

300

300

300

300

Budget 2020

Bemærkninger

Der er politisk givet udtryk for, at man ønsker et stærkere samarbejde mellem områderne dagtilbud/skole og kultur/fritid, så alle børn får gode kulturelle oplevelser. Heri ligger også et ønske om et tæt samarbejde mellem foreningslivet og dagtilbud/skole. Det er foreslået, at der

51

afsættes øremærkede midler eller en pulje til hel eller delvis dækning af transport til kulturelle tilbud for kommunens skoleelever.

Note 30 2021 2022 2023 2024

Krisecenter i Hobro, anlægsudgifter

3.150

3.150

Budget 2020

Bemærkninger

Hobro Krisecenter bor i dag til leje i bygninger på Banegårdsvej 33 i Hobro. Bygningens indretning er blevet utidssvarende. Kvinderne bor på enkeltværelser med deres børn. Et værelse til en kvinde med 1-3 børn er på ca. 12-14m2. Børnene sover i køjesenge. Familierne skal dele toilet og bad. Herudover mangler der et samtalerum og et kontor. Der er kun plads til 4 kvinder med børn. Det vil være mere bæredygtigt med for eksempel 6 pladser i forhold til brug af personaleressourcer.

Derfor er behov for et nyt Krisecenter, hvor der er plads til 6 kvinder med børn. Et opholdsrum til en kvinde med børn er beregnet til 40 m2 incl. eget toilet og bad. Herudover bør der være fælles køkken, opholdsareal og rum til leg og lektielæsning til børnene, i alt ca. 480 kvm.

Opførelse af nyt krisecenter vil koste 9,8 mio. kr. samt grunderhvervelse i Hobro.

En anden mulighed er at ombygge eksisterende lokaler, som kommunen i dag råder over. Ejendomscentret vurderer, at det vil kunne realiseres for ca. 6,3 mio. kr., idet der dog er ejer-/lejerforhold, der skal afklares forud.

52

4.3 Udvalget for Sundhed og Omsorg Note Udvalget for Sundhed og Omsorg 2021 2022 2023 2024 DRIFT Råderumsskabelse Sundhed og Ældre:

31 Sundhedstilskud i regeringsftaler -580 -892 -892 -892 32 Pulje til hjemmepleje -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 33 Ortopædkirurgisk genoptræning -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

34 Samarbejde mellem Ældreområdet og Arbejdsmarked om rekruttering af elever på SOSU-området -60 -111 -201 -218

I alt, råderumsforslag -3.640 -4.003 -4.093 -4.110 Driftsudvidelser

35 Handicapområdet 8.000 11.000 13.000 15.000 36 Nexus 175 275 500 725

37 Fortsættelse af klippekortsordning til alle brugergrupper 2.000 2.000 2.000 2.000

38 Botilbuddet, Kirketoften 415 415 415 415

39 Projekt Fremtidens Bo- og Handicaptilbud 500 I alt, driftsudvidelser 11.090 13.690 15.915 18.140 ANLÆG

40 Aktivitetshus til erstatning for Sjællandsvej 7.000 7.000

41 Foranalyse, skærmet afsnit for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 100

42 Foranalyse, Sundhedshus 500 I alt, anlæg 7.600 7.000 0 0

53

Note 31 2021 2022 2023 2024

Sundhedstilskud i regeringsaftaler

-580

-892

-892

-892

Budget 2020 1.010

Bemærkninger

For år tilbage fik kommunerne i flere år tilført midler til ekstra tiltag på sundhedsområdet - blandt andet øget indsats for forskellige kronikersygdomme - og for at nedbringe antallet af færdigbehandlede sygehuspatienter. Da kommunerne selv kunne vælge, hvordan man ville forstærke sundhedsindsatsen, blev midlerne ”parkeret” på en central konto, og siden er langt størstedelen blevet fordelt især på sundheds- og sygeplejeområdet. Der resterer en mindre del, hvoraf ca. 50 % i 2020 er målrettet Telecareprojekterne på KOL- og hjerteområderne. Den foreslåede besparelse er resten af de midler, der ikke disponeret. Telecareprojekterne har hidtil kørt som nordjyske projekter, men er ved at blive gjort landsdækkende. Såfremt udgifterne derved stiger, vil der med denne besparelse muligvis ikke være tilstrækkelige afsatte midler.

Note 32 2021 2022 2023 2024

Pulje til hjemmepleje

-2.000

-2.000

-2.000

-2.000

Budget 2020 -

Bemærkninger

Timeforbruget i hjemmeplejen er faldet betydeligt de seneste år fra et gennemsnit på 625 timer pr. dag i 2017 til 534 timer pr. dag i 2019. Timetallet er et udtryk for det antal timer, som den samlede medarbejdergruppe præsterer hos borgerne. Det samme mønster gør sig gældende hos de private leverandører af hjemmepleje. Det har betydet, at Puljen til hjemmepleje i en årrække har haft budgetmidler tilovers ved regnskabsårets afslutning.

54

Puljen til hjemmeplejen anvendes til at fordele midler til blandt andet de enkelte hjemmeplejegrupper ud fra den gældende tildelingsmodel. De korrigerede prognoser for 2020 i hjemmeplejen og på Puljen til hjemmeplejen estimerer, at der også i 2020 vil være budgetmidler tilovers. På den baggrund kan budgettet reduceres med 2,0 mio. kr.

Det er dog vigtigt at følge området tæt, da de demografiske prognoser på området indikerer, at antallet af ældre med behov for hjemmehjælp vil komme til at stige. Dermed er der en forventning om, at man vil se timeforbruget i hjemmeplejen stige igen i fremtiden.

Note 33 2021 2022 2023 2024

Ortopædkirurgisk genoptræning

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

Budget 2020 4.730

Bemærkninger

Efter udbud af ortopædkirurgisk genoptræning blev den andel, der var beregnet anvendt til dette, udskilt fra genoptræningsafdelingens budget og overført til Myndighed og Visitation. Herfra afregnes der til de private fysioterapeuter og overføres midler til genoptræningsafdelingen for den del af den ortopædkirurgiske genoptræning, der udføres af den kommunale genoptræning. På basis af erfaringer fra 2019 forventes det, at budgettet kan reduceres med 1,0 mio. kr. og stadig dække udgifterne til ortopædkirurgisk genoptræning.

Note 34 2021 2022 2023 2024

Samarbejde mellem Ældreområdet og Arbejdsmarked om rekruttering af elever på SOSU-området

-60

-111

-201

-211

Budget 2020 -

Bemærkninger

Der henvises til investering i sammenhængende indsats, afsnit 3.2.2

55

Note 35 2021 2022 2023 2024

Handicapområdet

8.000

11.000

13.000

15.000

Budget 2020 -

Bemærkninger

På Handicapområdet er der på landsplan en tendens til stigende omkostninger. Set gennem de sidste år har der været en stigning i udgifter på 1,4 % pr. år på landsplan jf. KL. Det skyldes især tilgang af borgere til området. Den samme tilgang af borgere har handicapområdet haft i Mariagerfjord Kommune. Men området har formået reducere virkningen af dette via omlægninger i indsatser. Der er således sket et fald i udgifter fra 2018 til 2019 og forbruget i 2020 forventes på nuværende tidspunkt – foråret 2020 - at være på niveau med 2019. Det skyldes både de fokusområder, man har arbejdet med i specialrådgivningen - herunder BPA området - og en omlægning og anderledes faglig tilgang af indsatser på udførerområderne på bostøtte og væresteder samt beskæftigelse/samvær og aktivitetstilbud.

Der har tidligere været lagt en trappemodel ind i overslagsårene, som reducerede budgetterne. Med dette budgetforslag elimineres virkningerne af trapperne. Derudover lægges en årlig stigning på 0,8 % ind i overslagsårene. Med de 0,8 % forventes en mindre vækst i Mariagerfjord Kommune end den forventede stigning på 1,4 % landsplan. Handicapområdet forventes at kunne opfylde denne målsætning gennem fortsat løbende effektivisering samt fokus på proaktiv opgaveløsning til gavn for borgerne. Grundlaget for ovenstående beregninger er økonomivurderingen pr. 31. marts 2020. Her tilføres handicapområdet 4,0 mio. kr. Hvis handicapområdet til økonomivurderingen pr. 30. september 2020 har behov for øget bevilling, hæves grundlaget for beregningen af budgettilførslen i overslagsårene, og i det tilfælde skal der afsættes flere midler i overslagsårene. Ligeledes vil et mindreforbrug på handicapområdet sænke grundlaget for beregningen og dermed reducere tilførslen i overslagsårene.

Note 36 2021 2022 2023 2024

Nexus

175

275

500

725

56

Budget 2020 -

Bemærkninger

I Sundhed og Omsorg benyttes fagsystemet KMD Nexus. KMD har varslet prisstigninger, og der gennemføres et nyt SKI-udbud på løsningen. Prisstigningen indføres som en trappe med løbende prisstigninger, så løsningen i 2025 ender med at koste 2,2 mio. kr. pr. år i 2025. I budgetforslaget lægges merudgiften i forhold til det afsatte budget til KMD Nexus ind i Budget 2021 og overslagsårene.

Note 37 2021 2022 2023 2024

Fortsættelse af klippekortsordning til alle brugergrupper

2.000

2.000

2.000

2.000

Budget 2020 -

Bemærkninger

Klippekort til borgere i eget hjem

Klippekortordningen tilbyder i dag en times hjemmehjælp ekstra om ugen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Borgeren kan selv bestemme, hvad den ekstra tid bruges til. Borgerne kan eksempelvis bruge klippekortet til at få hjælp i forbindelse med familiebesøg, indkøb eller en gåtur. Klippekortordningen er med til at øge livskvaliteten og forebygge ensomhed. Borgerne har ofte stor glæde af det sociale samvær med SOSU-medarbejderen i forbindelse med anvendelse af klippekortet. Der er fra Budget 2021 ikke afsat midler til at opretholde ordningen med klippekort til borgere i eget hjem. Hvis ordningen ikke opretholdes, vil det opleves som en væsentlig forringelse af eksisterende tilbud, og dermed en forringelse af muligheden for at de svageste borgere til at komme til eller lave aktiviteter uden for eget hjem.

Forbruget i 2019 har været på ca. 5.000 timer svarende til 2,0 mio. kr.

I forbindelse med Budget 2019, blev det besluttet, at der blev afsat 2,0 mio. kr. i 2019 og 2020. Der er ikke afsat midler til ordningen fra 2021 og frem.

Det forslås derfor, at der afsættes 2,0 mio. kr. årligt fra 2021 og frem, for at fortsætte den nuværende ordning.

Øvrige klippekortsordninger

57

Klippekort til plejehjemsbeboere

Klippekortordningen tilbyder mindst en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen til plejehjemsbeboere. Formålet med klippekortordning på plejecentre er at understøtte, at ældre borgere, der flytter på plejehjem, fortsat oplever at være herre over eget liv, samt at de kan få hjælp til at gøre ting, der øger livskvaliteten. Der er ofte stor forskellighed blandt beboerne i de enkelte boenheder på plejecentrene, både hvad angår fysiske og kognitive færdigheder samt forskellighed i interesser. Fællesaktiviteterne på plejecentrene målrettes ofte i forhold til at få flest mulige med, men der kan sidde beboere, som ikke kan være med til eller motiveres af de planlagte aktiviteter. Klippekortordningen er en unik mulighed for at personalet kan målrette aktiviteter i forhold til den enkelte beboers interesser og motivation. Det øger livskvaliteten for beboeren og styrker mulighed for at arbejde rehabiliterende med beboerne. Klippekortordningen anvendes blandt andet til ekstra hverdagsaktiviteter til inde- og udeliv, der understøtter den rehabiliterende tilgang, deltagelse i arrangementer som Open Air koncert og udflugter til Vesterhavet. Klippekortet giver også den mere svage beboer mulighed for ekstra nærhed og omsorg efter den enkeltes ønske og behov.

I 2018 benyttede 91 % af plejehjemsbeboerne i Mariagerfjord Kommune klippekortordningen en eller flere gange. Der er i 2020 afsat 2,8 mio. kr. til klippekortordningen på plejecentre. Videreførelsen af klippekort på plejecentre blev politisk godkendt i forbindelse med Økonomivurderingen pr. 31/3-19, der blev behandlet i Byrådet 23. maj 2019.

Klippekort til handicappede

Klippekortsordning i lighed med den ordning, der i dag er på ældreområdet, således at borgere med handicap, som er blevet folkepensionister og fortsat bor på et botilbud, er en del af klippekortsordningen. Klippekortsordning for beboere i botilbud, som er blevet folkepensionister, betyder at beboeren får et klip af en halv times ekstra hjælp om ugen. Den enkelte beboer bestemmer selv, hvad den ekstra tid skal bruges til, og beboeren behøver ikke at bruge en halv time hver uge. I stedet kan klippene spares op, så man har mere tid til det, man ønsker. En del af de ydelser, som ældreområdets borgere benytter som klip, er i forvejen en del af de ydelser, som beboerne på botilbud får. Det er vanskeligt at skønne i hvor høj grad, dette gør sig gældende, og hvilken betydning det vil få for brugen af klippekortsordningen.

Der blev med Budget 2020 afsat 0,15 mio. kr. i 2020 og fra 2021 og frem er der afsat 0,2 mio. kr.

58

Note 38 2021 2022 2023 2024

Botilbuddet Kirketoften

415

415

415

415

Budget 2020

Bemærkninger

På Botilbud Kirketoften i Hobro bor 28 voksne borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne har typisk en udviklingsalder svarende til ½ - 3 år, og mange har også fysiske handicaps og benytter kørestol. Gennem fire år er normeringen på Kirketoften nedskrevet med 1% årligt som aftalt i den nordjyske rammeaftale. Denne aftale var gældende for alle nordjyske tilbud. Det femte år undlod Mariagerfjord Kommune at nedskrive normeringen for at sikre en fornøden minimumsbemanding. Den nuværende normering svarer, til at der er to medarbejdere til syv beboere i dag- og aftentimerne i hvert af de fire huse. Det meste af medarbejdernes tid anvendes til hjælp med de almindelige daglige fornødenheder som toiletbesøg, mad og hygiejne og også sikre et vist aktivitetsniveau i huset. Enkelte gange kan der sættes en ekstra medarbejder på til aktivitet ud af huset, og pårørende er meget behjælpelige med at støtte ved arrangementer m.m. Det er et ønske om, at der kan være et ekstra personale på skift i husene, så det er muligt at tage mere ud med beboerne. I nogle af husene er seks af de syv beboere afhængige af kørestol, og det er derfor nødvendigt at være flere medarbejdere, hvis nogen eller alle i et hus ønsker aktivitet ud af huset eller beboerne skal på ferie/dagsferieture.

Note 39 2021 2022 2023 2024

Projekt: Fremtidens Bo- og Handicaptilbud

500

Budget 2020 -

Bemærkninger

Projektforslaget er inspireret af lignende projekt, der blev gennemført på ældreområdet - ”Fremtidens plejecentre” - for få år siden.

59

Det er et fremtidsprojekt, hvor der ikke skal bygges nyt, men implementeres forandringer, der er med til at højne livskvaliteten hos borgerne på bo- og handicaptilbud. Der skal, ligesom i projekt fremtidens plejecentre, lægges vægt på kvalitet i kerneopgaven, så beboere, personale og effektiv velfærd går op i en højere enhed. En velfærdsmodel som også på psykiatri og handicap i højere grad sætter folk i stand til at mestre deres eget liv og hjælpe dem med det, de ikke selv formår. Det handler om borgerens værdighed og om at bruge medarbejdernes faglighed og viden på en mere effektiv og meningsfuld måde, alt i samspil med borgerens pårørende og det omkringliggende samfund.

Note 40 2021 2022 2023 2024

Aktivitetshus, Sjællandsvej

7.000

7.000

Budget 2020 -

Bemærkninger

I Budget 2020 blev der afsat 200.000 kr. til en foranalyse til erstatning for det nuværende Aktivitetshus på Sjællandsvej i Hobro (handicapområdet). I foråret 2020 har der imidlertid været en dialog om mulighed for renovering af de eksisterende rammer, idet brugerne er glade for den eksisterende beliggenhed og det alene er den bygningsmæssige kvalitet, der giver problemer for både brugere og arbejdsforhold. Ejendomscenteret har bistået med en indledende undersøgelse af muligheden for at renovere eksisterende bygningsmasse. Dette skal ses i sammenligning til at bygge nyt, hvilket vil kræve en anlægsudgift på ca. 23-30 mio. kr. + evt. grunderhvervelse.

Foreløbig undersøgelse af bygningen på Sjællandsvej 15 i Hobro

Undersøgelsen er igangsat for at kunne afdække muligheden for at benytte de eksisterende lokaler på Sjællandsvej 15 i Hobro til et fremtidigt Samværs. og aktiveringstilbud for ca. 60 udviklingshæmmede borgere og tilhørende personale.

I forhold til funktionskrav på skitseniveau – og forinden brugerinddragelse - skal der anvendes et nettoareal på 1360 m². Da bygningens bruttoareal er 1345 m², er der mulighed for at kunne finde en tilfredsstillende planløsning.

Bygningen er opført af 3 omgange i 1980, 1981 og i 1984 efter dagældende bygningsreglement. En stor del af bygningen har haft oprindelig anvendelse som værksted.

60

Disse løsninger er stadig synlige i en del af bygningen på trods af ændret anvendelse i tidens løb.

Det vil kræve en del renoveringsarbejde af klimaskærmen at ændre anvendelse. Mange af bygningsdelene i klimaskærmen, som facader, tagbeklædning, vinduer og døre er de oprindelige fra 80erne og regnes derfor udskiftet. Ovenlysvinduerne i de 2 ældste bygninger skiftes. De er oprindeligt tænkt som forbedring af dagslysindfaldet i værkstederne, men uden hensyntagen til varmetabet. Der skal ligeledes ske en del ændringer indvendigt i bygningen for at kunne løse brugernes funktionskrav.

Ombygningsarbejderne vil kræve mange nye overflader på vægge, gulve og lofter. Desuden nye inventardele og belysning. Selvom den nye planløsning, så vidt det er mulig, skal tage hensyn til eksisterende tekniske installationer (kloak, vand) vil der være udgifter hertil.

Der etableres nyt ventilationsanlæg med VAV styring, så der kun ventileres, hvor der er aktivitet. Der er regnet med CTS anlæg således, at ventilation og varmeanlæg kan styres og kontrolleres fra en PC. Eksisterende gaskedel bibeholdes, og der er regnet med ændring af rørføring og tilpasning af antallet af radiatorer efter ny indretning. Der kan evt. etableres gulvvarme i toiletter og baderum, hvor gulvet af andre årsager skal fornyes. Eksisterende kold- og varmtvandsanlæg bibeholdes og tilpasses den nye indretning.

De eksisterende el tavler bibeholdes, opdateres til gældende standard og installationer tilpasses ny indretning. Der etableres nye LED lavenergi lyskilder. Der etableres trådløs netadgang i alle opholdsrum.

Sammenholdes alle de nødvendige opgaver, som det kræves for at kunne bringe bygningen i et nutidigt niveau og samtidigt kunne løse brugernes funktionskrav, skønnes der en samlet ombygning- og renoveringssum på 14 mio. kr.

Der skal tages forbehold for at overslagsberegningerne indtil videre er meget usikre, da der ikke er foretaget en grundig gennemgang af bygningen. Der er ikke medregnet udgifter til inventardele som møbler, kontorindretninger, gardiner mm. Desuden er der ønske om en atriumgård med glastag, som ikke er medtaget i overslaget på nuværende tidspunkt.

Der gøres opmærksom på følgende punkter som er væsentlige, hvis der vælges at arbejde videre med projektet:

- Der skal søges om byggetilladelse efter BR18, da der skal foretages væsentlige bygningsmæssige ændringer. Der vil være skærpede krav på flere områder, som der skal tages højde for. Blandt andet kravet om certificeret brandrådgivning.

- Det fysiske arbejdsmiljø skal sikres både i forhold til personalet egne faciliteter men i høj grad i forhold til kunne hjælpe brugerne forsvarligt i deres brug af bygningen.

61

- Der skal være stor fokus på forbedring af bygningens tilgængelighed i forhold til funktionsnedsatte brugere. Overskuelighed, lys, farver, hjælpemidler, autodøre, pladsforhold på gange mm.

- Det er et vilkår i forhold til BR 18, at bygningen placeres i anvendelseskategori 6, brandklasse 2, da brugerne ikke er kendte med flugtvejene og ikke har mulighed for at redde sig selv. Dette betyder blandt andet, at det er nødvendigt at etablere et ABA – anlæg, således der i tilfælde af brand kan ske tidlig varsling internt til personalet og direkte til beredskabet.

Note 41 2021 2022 2023 2024

Foranalyse - skærmet afsnit for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse

100

Budget 2020 -

Bemærkninger

De seneste år har Ældre- og Handicapområdet oplevet en udvikling i andelen af borgere med komplekse behov, der samtidig med en psykisk og fysisk funktionsnedsættelse også har langvarige sociale udfordringer, som kræver en målrettet indsats.

Mange af borgerne i målgruppen udvikler med tiden fysiske senkomplikationer, der også kalder på en målrettet sundhedsfaglig indsats i form af omsorg og pleje. Foruden en tværfaglig indsats er de fysiske rammer og omgivelser essentielle for disse borgere, og der kan i nogle tilfælde være behov for fysisk afskærmning.

Målgruppen er blandt andet karakteriseret ved:

- Borgere med behov for personlig pleje, praktisk hjælp, støtte og sygepleje døgnet rundt

- Borgere, der desuden opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en plejehjemsplads

- Borgere, der er pensionister (førtids- eller folkepension)

62

I øvrigt karakteriseres borgere i målgruppen ved for eksempel hjerneskade, kognitive senkomplikationer som følge af misbrug, psykiatriske lidelser, dobbeltdiagnoser samt udadreagerende adfærd.

På nuværende tidspunkt tilbydes målgruppen ofte et længerevarende botilbud efter Servicelovens § 108 på handicapområdet. Andre har så komplekse behov, at de som et alternativ tilbydes et eksternt tilbud uden for kommunen.

Begge dele er ofte meget omkostningstungt for Mariagerfjord Kommune.

I nogle tilfælde tilbydes ophold på et af plejecentrene i Mariagerfjord Kommune, som er en billigere løsning, men ikke en løsning, der matcher målgruppens behov.

Ingen af ovenstående løsninger er optimale i forhold til at imødekomme de behov, som målgruppen har, blandt andet på grund af manglende muligheder for afskærmning samt manglende mulighed for at tilbyde en målrettet tværfaglig indsats.

For at imødekomme stigningen i andelen af borgere med komplekse behov, ønskes der etaberet pleje- og omsorgstilbud, som et alternativ til de nuværende og dyre ordninger på handicapområdet.

Tilbuddet målrettes voksne udsatte borgere med en betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Det er et kriterium, at borgerne er pensionister og berettiget til en plejehjemsbolig.

Tilbuddet ønskes gradvist igangsat fra slutningen af 2021. Driftsudgifterne afholdes i samarbejde mellem Handicap- og Ældreområdet. Tilbuddet organiseres under fagenheden Sundhed og Ældre og vil have en tæt samarbejdsflade til Handicap for at sikre de rette tværfaglige kompetencer. Der skal derefter arbejdes videre med modeller fremadrettet i forhold til nærmere budget.

I samarbejde mellem Handicap, Sundhed og Ældre, samt Økonomi er der udarbejdet en potentialeberegning. I regneeksemplet forudsættes der etableret 10 nye pladser på et nyt skærmet afsnit ud fra en forløbelig vurdering af konkrete borgere, der opfylder ovenstående betingelser.

Ud fra dette scenarie kan der beregnes et muligt maksimalt potentiale på ca. 3,6 mio. kr. ved at omlægge indsatsen. Potentialet er en foreløbig vurdering. Den reelle besparelse vurderes at være noget mindre, da besparelserne i realiteten er afhængig af især:

- De konkrete personer, der visiteres til det nye tilbud, herunder hvordan deres eksisterende tilbud er prissat i dag

63

- De konkrete kompetencer, der skal bruges i det nye tilbud, og dermed fastlæggelsen af normering og takster, der skal gælde i et nyt tilbud

- En gradvis indkøring af et nyt tilbud, der tager hensyn til de eksisterende beboere på det plejecenter, der udvælges til at skulle rumme et nyt skærmet afsnit

Derfor regnes der ikke med en økonomisk gevinst år i 2021. I stedet udarbejdes der til Budget 2022 en budgetmodel, der indeholder forslag til styring af udgifter og økonomiske potentialer fremadrettet.

Eftersom de fysiske forhold er en væsentlig forudsætning for, at der kan oprettes et særligt pleje- og omsorgstilbud, foreslås det i første omgang, at der afsættes 100.000 kr. til en foranalyse.

Der er behov for at undersøge de forskellige muligheder for den mest hensigtsmæssige placering. Her er der flere plejecentre som mulighed. Afhængig af, hvilken placering der kan peges på, vil der på et senere tidspunkt kunne peges på et nærmere anlægsbeløb baseret på en faglig vurdering i Ejendomscenteret, herunder driftsomkostninger og besparelsesmuligheder.

Note 42 2021 2022 2023 2024

Foranalyse, Sundhedshus

500

0

0

0

Budget 2020 -

Bemærkninger

Sundhedshus i samarbejde med Region Nordjylland på Hobro Sygehus

Baggrund

Mariagerfjord Kommune har længe været udfordret på plads på det nuværende sundhedscenter i Hobro på Brogade. Der er lavet en tidsbegrænset aftale, der løser udfordringerne på den korte bane. På lidt længere sigt er der brug for andre lokaler og et tættere samarbejde med de andre aktører på sundhedsområdet: sygehus og almen praksis (det nære sundhedsvæsen)

Det er forventningen, at der vil være en stor stigning i aktiviteterne i det nære sundhedsvæsen.

Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland har besluttet at afsøge muligheder for

64

etablering af et sundhedshus i Hobro. Grundlaget for den regionale involvering er budgetaftalen for Budget 2020, hvor følgende fremgår:

Region Nordjylland og Mariagerfjord Kommune er således enige om at etablere et samarbejdsprojekt, som skal undersøge mulighederne for at etablere et sundhedshus, hvor nye samarbejdsformer mellem kommune, region, praktiserende læger mv. kan udvikles og afprøves på sygehusmatriklen i Hobro i samspil med de eksisterende aktiviteter på matriklen. Arbejdet skal iværksættes snarest med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for byråd og regionsråd, om udarbejdelse og fremsendelse af en fælles ansøgning til eventuelle kommende opslag af Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af sundhedshuse.

Mariagerfjord Kommune har estimeret et min. behov på ca. 2.000 m2.

Proces

Primo februar 2020 nedsattes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommune og region, der sammen skal komme med et oplæg til politisk beslutning omkring et sundhedshus-samarbejde. Grundet coronakrisen har arbejdet været forsinket.

Der har været afholdt en række indledende møder. Resultatet af de indledende møder er, at der ikke er ledig kapacitet af en størrelse, der modsvarer Mariagerfjord Kommunes behov for m2. Til gengæld er der gode muligheder for at bygge på sygehusets matrikel.

Oplæg til foranalyse

Arbejdsgruppen skal afdække en række punkter, der skal danne basis for et oplæg om et sundhedshus i Hobro, der kan bruges som beslutningsgrundlag i både kommune og region. Oplægget vil have karakter af et kommissorium for det videre arbejde, herunder nedsættelse af styregruppe/arbejdsgruppe. Kommissoriet skal blandt andet se på følgende emner:

• Indhold i sundhedshuset – herunder samarbejdsområder/-modeller • Placering af sundhedshuset • Organisationsform/ejerstruktur • Finansieringsmodeller • Ansøgning til Sundhedsministeriets sundhedshuspulje • Tids- og procesplan for arbejdet og den politiske behandling

Kommissoriet forventes færdig til politisk behandling i august måned i Byråd og Regionsråd.

Derefter forventes det, at arbejdet kan munde ud i en endelig vedtagelse af og finansieringsforslag af et sundhedshus i Hobro ultimo 2020, der kan indgå i budgetlægning for Budget 2022-25.

Det foreslås, at der afsættes 500.000 kr. til foranalysen.

65

4.4 Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse Note Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse 2021 2022 2023 2024 DRIFT Råderumsskabelse

43 Effekt af tværgående samarbejde med Ældreområdet vedr. opkvalificering til SOSU -588 -588 -588 -588

I alt, råderumsforslag -588 -588 -588 -588 Driftsudvidelser

44 Opkvalificering af ledige 500 500 500 500 I alt, driftsudvidelser 500 500 500 500 ANLÆG I alt, anlæg 0 0 0 0

Note 43 2021 2022 2023 2024

Effekt af tværgående samarbejde med Ældreområdet vedr. opkvalificering til SOSU

-588

-588

-588

-588

Budget 2020 -

Bemærkninger

Der henvises til investering i sammenhængende indsats, afsnit 3.2.2.

Note 44 2021 2022 2023 2024

Opkvalificering af ledige

500

500

500

500

Budget 2020 -

Bemærkninger

I forbindelse med reduktioner på aktivitetsbudgettet, er opkvalificering gennem kurser og uddannelse nedprioriteret. Muligheden for at sikre opkvalificering gennem kurser og uddannelse er afgørende for, at kommunen har den kvalificerede arbejdskraft, som

66

virksomhederne efterspørger. Også i kraft af Covid-19 opleves der i særlig grad ledige, som mangler kompetencer. Et budget på 0,5 mio. kr. vurderes at ville kunne gøre en væsentlig forskel på både kort og lang sigt.

67

4.5 Udvalget for Kultur og Fritid Note Udvalget for Kultur og Fritid 2021 2022 2023 2024 DRIFT Råderumsskabelse

45 Vådhaller -100 -100 -100 -100 46 Hadsund Svømmehal -50 -50 -50 -50 47 Voksenundervisning -50 -50 -50 -50

48 Medlemstilskud -50 -50 -50 -50

49 Hadsund KulturCenter -50 -50 -50 -50

I alt, råderumsskabelse -300 -300 -300 -300

Driftsudvidelser

50 Lokaletilskud 1.200 1.200 1.200 1.200

51 Tilskud til drift af Hærvejssekretariat 200 200 200 200

52 Ansøgning fra Fællesrådet i Arden 50 50 50 50

I alt, driftsudvidelser 1.450 1.450 1.450 1.450

ANLÆG

53 Central medfinansieringspulje - lokale landdistriktsudviklingsplaner 500 1.000 1.500 1.500

54 Ansøgning fra Hobro Tennisklub, udviklingsprojekt 500 500

55 Ansøgning fra "Als i Aktion", forprojekt omkring molen 250

56 Materialepulje til foreningslivet 1.000 1.000 1.000 1.000

I alt, anlæg 2.250 2.500 2.500 2.500

68

Note 45 2021 2022 2023 2024

Vådhaller

-100

-100

-100

-100

Budget 2020 544

Bemærkninger

Der har ikke været udgifter til halleje i samme niveau, som budgetteret med. Det vurderes, at budgettet kan tilpasses til faktisk forbrug.

Note 46 2021 2022 2023 2024

Hadsund Svømmehal

-50

-50

-50

-50

Budget 2020 1.654

Bemærkninger

Forholdet imellem lønudgifterne og indtægter fra skoler og foreningers benyttelse af svømmehallen gør, at lønbudgettet kan nedjusteres.

Note 47 2021 2022 2023 2024

Voksenundervisning

-50

-50

-50

-50

Budget 2020 1.146

Bemærkninger

Lønudgifterne til aftenskolerne er faldet de seneste år. Det vurderes derfor, at budgettet kan nedjusteres med beløbet.

69

Note 48 2021 2022 2023 2024

Medlemstilskud

-50

-50

-50

-50

Budget 2020 1.762

Bemærkninger

Budgetområdet fordeles på antallet af medlemmer under 25 år i alle folkeoplysende foreninger. Ud fra faktisk forbrug vurderes det, at budgettet kan nedjusteres med 50.000 kr. årligt.

Note 49 2021 2022 2023 2024

Hadsund Kulturcenter

-50

-50

-50

-50

Budget 2020 1.124

Bemærkninger

Samarbejdet omkring pedelfunktionen mellem Hadsund KulturCenter og Nørresundby Boligselskab er ophørt og en medarbejder er gået på pension samtidig med at indtægterne fra boligselskabet ophørte. Der vurderes at lønbudgettet kan nedjusteres med beløbet.

Note 50 2021 2022 2023 2024

Lokaletilskud

1.200

1.200

1.200

1.200

Budget 2020 7.239

Bemærkninger

For at opretholde samme niveau i lokaletilskud som i 2020, skal budgettet tilføres 705.000 kr. Det vil være en forudsætning, for at Mariagerfjord Kommune som nu kan fastholde, at ”25-års reglen” ikke bruges i kommune. Det betyder, at der fortsat gives tilskud til de foreninger, der

70

igangsætter tilbud til aktiviteter for borgere over 25 år. Dette er vigtigt i forhold til Sundhedspolitikken og det forebyggende arbejde, og i forhold til sundhedsprofilen i kommunen.

Der er overførselsadgang på området, og akkumulerede midler over år har betydet, at man har kunne gennemføre en fjernelse af 25-års reglen, men tilskudsprocenten er i årene 2018 – 2020 reduceret fra 73 % til nu 68 % svarende til en reduktion til foreningerne på mere end 600.000 kr. af rammen over de sidste tre budgetår.

Forudsætninger

- At der ikke overføres et underskud mellem 2020 og 2021 - Beregningen er lavet ud fra ansøgte beløb i 2020 (ca. 9 mio. kr.) uden der er indlagt en

stigning i aktiviteter fra 2020 til 2021. Der er dog tilføjet 2,5 % i fremskrivninger. - Der er indregnet en mindre buffer på ca. 100.000 kr.

Der, hvor der er mulighed for at buffer kan blive større, er ved tilbagebetalinger fra 2020 samt muligheden for at nedsætte satsen en smule. Satsen nedsat med en enkelt procent vil være lig med ca. 130.000 kr. Procent og 25-års regel I forhold til procentsatsen for tilskud, skal rammen ligge lidt over de lovpligtige 65 %. Hvis ikke, vil der ikke være mulighed for at rumme en stigning i tilskudsberettigede udgifter. Det vil sige, at ved en sats på 65 % kan det risikeres, at foreninger indsender budgetter med udgifter, der er tilskudsberettigede, men højere end forventet. Da har kommunen ikke mulighed for at justere procentsatsen, men alene 25-årsreglen. Argumenter for at tilføre budgetmidler til lokaletilskud er:

• Kommunen har i de seneste år reduceret en del på budgettet for lokaltilskuddet, mere præcis 642.000 kr. over de seneste to år

• Mariagerfjord Kommune ligger lavt i udgifter pr. indbygger til folkeoplysende aktiviteter. At være på gennemsnittet for Region Nordjylland ville kræve en budgettilførsel på omkring 2,0 mio. kr.

• Som grafen herunder viser har kommunen de seneste år bevæget sig fra at være tæt på det nordjyske gennemsnit til at være klart lavere end gennemsnittet

71

Opdateret med den reelle overførsel fra 2019-2020.

2018 2019 2020 Tilskudsberettigede udgifter 12.391.441 12.678.118 13.223.983 Tilskudsprocent 73% 71% 68% Oprindeligt budget 7.475.000 7.130.000 7.239.000 Overførsler 743.000 590.000 -267.000 Korrigeret budget udbetalt 9.348.000 8.763.000 8.014.000 Udbetalt ved procentsats 9.045.752 9.001.463 9.003.353

Rebild og Vesthimmerlands Kommuner yder lokaletilskud på 75 %, og i begge kommuner er man ved at udfase 25-års reglen over år med henblik på at fastholde tilskudsprocenten til alle, hvis muligt. 705.000 kr. er nødvendigt, jf. ovenstående, men usikkerheden i forhold til, om dette er tilstrækkeligt, da behovet dels er stigende, og da lokaletilskud generelt er et tilbud, der medvirker til at fremme borgernes sundhed, gør, at forslaget er 1,2 mio. kr. i tilførsel til området.

Note 51 2021 2022 2023 2024

Tilskud til drift af Hærvejssekretariat

200

200

200

200

Budget 2020

Bemærkninger

Nordea Fonden har vist stor interesse for Hærvejen. De ser Hærvejen som et ikon, og de brænder for ideen om at skabe et sammenhængende projekt i Vest Danmark. Hærvejene var nogle af Jyllands vigtigste færdselsårer så langt tilbage i tiden, at ingen præcist kan sige, hvornår

72

de opstod – og historien er rig: her kørte, red og vandrede handelsfolk, studedrivere, bønder, pilgrimme, hære og konger gennem århundrederne. I de gamle købstæder Viborg og Aalborg samlede hærvejene sig fra nær og fjern, og herfra kunne man stævne ud i det store Europa. Fra havnene i Vendsyssel kunne rejsen fortsætte af søvejen til andre nordiske lande.

Nordea-Fonden har som rammesætning for et projekt fokus på tre forhold:

1. Sekretariat til at få det båret igennem

2. Infrastruktur på hele strækningen – stærkere end i dag

3. Fyrtårne/Bavnehøje

Ad 1)

Stærkt, fagligt stærkt sekretariat, som er det faglige lim, der binder Hærvejen sammen.

• Opgaver er rådgivningsfunktion til kommunale forvaltninger og udadtil – både det non-kommercielle og det kommercielle.

• Salgbart produkt og rådgive dem, der har og skal få et levebrød i tilknytning til Hærvejen og med alt, der kan knyttes til Hærvejen.

• Opgaver er også kommunikation, marketing, produktudviklingssiden, vandring ændrer sig, kunder ændrer sig.

• Opgaver er også analytisk kraft – hvordan udvikler Hærvejen og kunderne sig? Hvad synes de om Hærvejen, hvad siger aktørerne? Det koster penge at holde et højt niveau. Det giver ejerskab på non-kommercielle og kommercielle perspektiv.

Det er vigtigt, at sekretariatet ikke får en for stor kommerciel toning. Det skal handle lige så meget om borgere og foreninger.

I første omgang er det derfor budget til etablering af et sekretariat i fællesskab med øvrige kommuner, der anbefales prioriteret med 200.000 kr. årligt fra 2021 og i overslagsårene, for at det videre arbejde med Hærvejen skal lykkes.

Efterfølgende vil der kunne forventes, at der skal afsættes midler til punkt 2 og punkt 3, uddybet her:

Ad 2)

Infrastruktur er to ting:

73

a. En sammenhængende fortælling og produkt med historiefortælling, skiltning, fyrtårne. Det handler om brugerens oplevelse af sammenhæng langs Hærvejen.

b. Fysiske forbedringer ved at udbedre strækninger, der ikke er stærke nok fysisk set. Af analyse fremgår det, at der der 70 km i Mariagerfjord Kommune, som bør prioriteres. En rute alene langs en landevej bør forbedres.

I forhold til det fysiske, skal kommuner identificere stederne, og kommuner sammen med sekretariat og Nordea Fonden skal se på, hvordan det kan styrkes. Det vil være et økonomisk ansvar i kommunerne, og det kan være vanskeligt estimere. Et forsigtigt bud vil være 700.000 kr. over 3 år + løbende drift 140.000 kr. årligt.

Ad 3)

Bavnehøje er et ord for fyrtårne på Hærvejen. Det er lokale attraktioner op gennem Jylland. Hvis det fx er i Vejle, så er det Vejle og sekretariatet og Nordea Fonden, der tager en dialog om det, der skal løftes.

Allerede eksisterende attraktioner kan fremhæves – det skal ikke være nye ting – fx kongernes Jelling, Bølling, og Fyrkat. Det eksisterende skal styrkes, og hvis fortællingen er utilstrækkelig, skal den skabes.

For Mariagerfjord Kommune vurderes det som et væsentligt tiltag i forhold til fyrtårnet Fyrkat. hvor Nordjyllands Historiske Museum arbejder med udstillingsrum og vikingerne og fund på Fyrkat, primitiv overnatning, opholdsrum med køkken, toilet og bad, formidling i landskabet, vandre-rundtur i ådalens natur, udendørs opholdssted, anlæg af vandrer/cykelsti m.v.

De kommunale strategier skal bære, så kommunerne bidrager væsentligt. Nordea Fonden kan medfinansiere op til 50 %. Sekretariatet skal sikre den fælles fortælling.

Opsamling:

• Sekretariatet er den primære investering med power fra kommunerne

• Infrastrukturen handler om, at historien hænger sammen 100 % og fysiske ting, som co-finansieres fra kommunerne

• Lokale fyrtårne co-finansieres 50/50 og gerne med andre bidragsydere

Note 52 2021 2022 2023 2024

Ansøgning fra ”Fællesrådet” i Arden

50

50

50

50

74

Budget 2020

Bemærkninger

Ansøgning fra Fællesrådet i Arden om fortsat bevilling på 50.000 kr. årligt til aktiviteter relateret til Rold Skov. Fællesrådet anfører i ansøgningen:

”Fællesrådet i Arden har siden 2012 sammen med Mariagerfjord Kommune i et bredt forankret samarbejde med foreninger, institutioner og borgergrupper arbejdet med planer for byens udvikling og bosætning.

Denne proces har udmøntet sig f.eks. i kommuneplanstrategien, i udviklingsplanen ”Med byerne forrest”, i den nye plan for midtbyen samt i planerne for den nye udstykning i Hesselholt Skovhuse.

Et bærende element i denne proces er at synliggøre det store potentiale mht. udvikling og bosætning, som rummes i byens beliggenhed som nabo til Rold Skov, i forhold til frilufts-liv og -aktiviteter – og som kort er formuleret i målsætningen ”Skoven ind i byen, byen ind i skoven”.

Denne målsætning spiller fint sammen med byens øvrige udviklingspotentialer og kvaliteter som f.eks. jernbanen, en nyrenoveret skole, et aktivt fritids- og kulturliv centreret omkring Arden-hallerne og Kulturhuset, Arden Dyrepark og Naturlegepladsen samt et stort og engageret foreningsliv.

Fællesrådet ønsker at fortsætte og videreudvikle tankerne i de nævnte planer, f.eks. den årlige træskulpturfestival, udvikling af stisystemer, der knytter byen og skoven sammen i samarbejde med relevante interessenter (skovejere, motionister, vandrere, rideklub, cyklister m.fl.), samarbejde med Naturstyrelsen om bl.a. skovrejsning vest for byen, biodiversitetsprojekter i samarbejde med Mariagerfjord Kommune og Arden Skole m.m.

En økonomisk støtte fra Mariagerfjord Kommune til dette arbejde vil være en forudsætning og en stor hjælp i forhold til at kunne søge yderlige støtte fra offentlige og private fonde.

Støtten skal også ses som en støtte til en aktiv borgerinddragelse i forhold til udvikling og bosætning af byen – i lighed med den støtte, kommunen f.eks. yder til udvikling af turisme og aktiviteter i fx Mariager og Øster Hurup.

Bevillingen for 2018 er anvendt til tilskud til Træskulpturfestivalen, projektet ”Vild natur på cirkusgrunden i Arden, Skovens dag og Efterårets dag i Arden Dyrepark. Restbeløbet forventes anvendt til at indlede etableringen af stier og faciliteter i den nye skov vest for Arden samt sikre adgangen herfra og til resten af Rold Skov.

75

I forbindelse med Træskulpturfestivalen, projektet ”Vild natur på cirkusgrunden i Arden” arbejdes med en gearing af midlerne bevilliget i 2018 på mere end 100 procent.

Fællesrådet stiller sig i øvrigt gerne til rådighed med vedtægter og støtte til Mariagerfjord Kommune til en organisering på tilsvarende vis i kommunens andre hovedbyer og Øster Hurup-området.

Note 53 2021 2022 2023 2024

Central medfinansieringspulje, lokale landdistriktsudviklingsplaner

500

1.000

1.500

1.500

Budget 2020 300

Bemærkninger

Investeringsforslag afledt af 17.4-udvalget/Landdistriktspolitikken. Der henvises til afsnit 3.3

Der er aktuelt afsat 300.000 kr. i en anlægspulje til landdistriktsudvikling, der primært anvendes som supplement til bredbåndspuljen.

Note 54 2021 2022 2023 2024

Ansøgning fra Hobro Tennisklub, udviklingsprojekt

500

500

Budget 2020

Bemærkninger

Hobro Tennisklub har ansøgt om tilskud til et projekt, som indeholder modernisering af deres nuværende tennisanlæg samt opførelse af hal til indendørs tennis.

Projektet tænkes opdelt i to etaper, med modernisering af det eksisterende anlæg som 1. etape.

1. etape ønskes igangsat hurtigst muligt.

Det samlede projekt forventes at koste 3,9 mio. kr. Hobro Tennisklub søger Mariagerfjord Kommune om tilskud til det samlede projekt på 1,0 mio. kr.

76

Etape 1:

Hobro Tennisklub ønsker at modernisere deres nuværende anlæg. Moderniseringen skal bestå af opbygning af to nye padeltennisbaner, nyt underlag på to af de eksisterende baner (kunstgræs), samt et udeområde som kan bruges til ophold og aktivitet, og som får udsyn til både tennisanlægget og de fodboldbaner, der vender over mod Hobro Tennisklubs anlæg.

Etape 1 er budgetteret til at koste 1.800.000 kr. inkl. moms.

Etape 2:

Etape 2 består af opførelse af ikke-isoleret hal til indendørs tennis. Hallen ønskes opført på bagsiden af Hobro Idrætscenter, så omklædningsfaciliteter mv. kan benyttes i Hobro Idrætscenter. På området er der i dag fodboldbane, som benyttes af Hobro IK Fodbold. Hvis dele af fodboldbanen inddrages, er der tanker om at tilføre Hobro IK Fodbold et mindre areal, som ligger mellem nuværende kunstgræsbane på Hobro Stadion og Hobro Tennisklub. Hobro IK har tilkendegivet, at de er positive over for projektet. Der er dog ikke indgået endelig aftale omkring det endnu.

Der er i projektets budget ikke taget højde for evt. udgifter til etablering for Hobro IK Fodbold i forbindelse med en overdragelse af arealer.

Etape 2 er budgetteret til 2.100.000 kr. inkl. moms. I prisen er ikke medtaget el-arbejde som skønnes til 100.000 kr.

Finansiering:

Hobro Tennisklub søger Mariagerfjord Kommune om tilskud på 1.000.000 kr. til det samlede projekt. Øvig finansiering kommer via fonde, Hobro Tennisklubs nuværende kapital samt evt. låneoptagelse.

Hobro Tennisklub er i gang med at søge midler til etape 1.

Drift:

Drift efter modernisering af nuværende anlæg (etape 1) vil ikke medføre yderligere omkostninger for Hobro Tennisklub end den nuværende drift af anlægget.

Drift af etape 2 vil medføre ekstra driftsudgifter til forbrug og mindre vedligehold. Herudover vil der komme en ekstra udgift til leje af omklædningsrum. Denne udgift vil påføre Mariagerfjord Kommune udgift til lokaletilskud.

77

De øgede driftsudgifter i forhold til etape 2 forventer Hobro Tennisklub at finansiere via øgede medlemsindtægter. Ved at tilbyde padeltennis og indendørs tennis forventer klubben en stigning i antallet af medlemmer på mindst 50-100 nye medlemmer.

Økonomi

Der ansøges om tilskud til det samlede projekt på 1,0 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. til etape 1. og 0,5 mio. kr. til etape 2.

Bemærkning fra Udvalget for Kultur og Fritid, 2. juni 2020

Udvalget har på ordinært møde behandlet ansøgning fra Hobro Tennisklub om medfinansiering til renovering af anlæg samt opførelse af hal. Udvalget er positive over for projektet, men har ikke mulighed for inden for egne rammer at anvise støtte. Udvalget ønsker derfor at videresende ansøgningen til budgetforhandlingerne for 2021.

Note 55 2021 2022 2023 2024

Ansøgning fra ”Als i aktion”, forprojekt om molen

250

Budget 2020

Bemærkninger

Der er fra den lokale initiativgruppe i Als ”Als i Aktion” fremsendt nedenstående ansøgning. Det oplyses endvidere, at gruppen senest medio august fremsender et mere dybdegående prospekt, hvor beskrivelse af betydningen af projektet vurderes at have for den samfundsøkonomiske bundlinje, både lokalt og regionalt, myndighedsscreening/ -klarlægning, forhåndsvurdering og bygbarhed, anlægsøkonomi samt driftsbudget.

”Vedr. forslag til behandling, i forbindelse med budget 2021, for Mariagerfjord Kommune. Angående udvikling af Als og omegn. Als i Aktion er stolte af efter 3 års arbejde, hermed at kunne anmode Byrådet Mariagerfjord Kommune, omkring et formelt samarbejde og støtte til projektet Byen og Havet i Als. Projektet Byen og Havet er et projekt skabt imellem borgerrepræsentation, Mariagerfjord Kommune samt tre professionelle rådgivere, som alle ser det uforløste potentiale som kan skabe øget bosætning, turisme, omsætning og hverdagskvalitet for borgere, gæster i Als og Mariagerfjord Kommune. I efteråret 2017 satte en gruppe borgere sig for at lave en udviklingsplan for Als og omegn. Vi indkaldte byens foreninger og erhvervsliv i første omgang, for at høre om der var opbakning til

78

projektet og det var der i høj grad. Derefter henvendte vi os til kommunen og i samarbejde med Jens Lykke og Landdistriktsrådet fik vi hyret en konsulent som i samarbejde med initiativtagerne indkaldte til Borgermøde, hvor der mødte 120 mennesker op og der blev nedsat 12 arbejdsgrupper som hver især har arbejdet med forskellige temaer om udvikling af Als, samt en styregruppe og i løbet af 2018 blev der lavet en udviklingsplan, som kan ses her: https://alsby.dk/information/fremtidsvisioner/ Vi har hele vejen igennem arbejdet tæt sammen med Mariagerfjord Kommune, hvor repræsentanter fra flere afdelinger har deltaget i Borgermøderne og har bidraget med deres ekspertise. Vi har haft Kommunale udvalg ude og besigtige vores ideer, ligesom Mogens Jespersen og Jørgen Hammer har deltaget i møder, senest for et par uger siden. Vi lavede i 2019 et udbudsbrev med en beskrivelse af et af vores fyrtårnsprojekter, Byen & Havet, som blev sendt ud til flere Arkitekt og Ingeniørfirmaer, som efterfølgende blev indbudt til briefing om vores projekt og om de kunne være interesserede i et samarbejde med os og Mariagerfjord Kommune om at realisere drømmene. Alle var meget begejstrede for vores ideer og vi valgte 2 samarbejdspartnere, Schønherr et arkitektfirma med fokus og kompetencer i arbejdet med byens og landskabets værdier, samt Rådgivningsfirmaet Rambøll som nok ikke behøver nærmere præsentation. Vi har i et års tid arbejdet med de 2 firmaer og er nu nået så langt at næste skridt er at finde en eller flere fonde som vil være medspiller i vores fyrtårnsprojekt og dermed har vi også brug for en tilkendegivelse fra Mariagerfjord Kommune om vi kan forvente at få økonomisk støtte, såfremt en fond ønsker det. Projekt Byen & Havet handler om at lave et samlingssted midt i Als by, ved byens gadekær, Flouen. Her er ønsket at skabe et grønt og levende byrum, ved at ændre vejføringen omkring Flouen og tegne byrummet med grønne kanter og stor kvalitet i materialer og løsninger. Herudover ønsker vi at skabe bedre tilgængelighed til vandet og samtidig bringe stedet tilbage til den originale branddam hvor man trak køerne ned for at drikke. Altså at genskabe byens gadekær, som Als` hjerte og omdrejningspunkt for en udvikling af landsbyen i årene der kommer. Projektet ved vandet handler om at renovere og forlænge den eksisterende Mole, så den bliver til et udflugtsmål og et trækplaster for både lokale, besøgende og Turister. Der er tænkt en 1 kilometer lang mole, ud i Kattegat, hvor der på vejen ud vil være nogle forskellige oplevelser, det kan være bademulighed, fugleskjul, høj og lavvandsmålere og for enden en rund ”uendelig bro”, hvor man kan tage ophold og evt. nyde solopgangen i øst. Drømmen er at skabe muligheden for at gå på horisonten og skabe en attraktion der både hylder turismen og hverdagslivet i ét greb. Vi ønsker at skabe muligheden for at gå og forsvinde på horisonten. Havbakkedistriktets Skole og Dagtilbud deltager også i processen og vi har modtaget ønsker til deres brug af området, både fra Ledelse og elever, der er forslag om at lave et overdækket opholdsområde, til brug for folk med medbragt mad og kaffe, samt til undervisningsbrug for Skoler, Institutioner mv. som ønsker undervisning i det fri med direkte adgang til Kattegat. I efteråret 2020 forventer vi at indgå samarbejdsaftale og tilsagn om støtte fra mindst én ekstern fond, som bidrager med størstedelen af det samlede projekt. Igennem det seneste år, har vi med Schønherr og Rambøll arbejdet med at gøre projektet modent og realiserbart, over

79

for både Mariagerfjord Kommune, Eksterne fonde og ikke mindst opfylde de drømme og behov som Als Borgerne fortsat drømmer om. Projektet arbejder på nuværende tidspunkt med en økonomisk ramme på mellem 35-40 millioner. Als i Aktion har igennem det seneste år rejst 0,5 mio. kroner til udvikling af projektet, bl.a. igennem bidrag fra lokale foreninger, tilsagn fra Kultur & Fritid Mariagerfjord og senest LAG Himmerland. Vi arbejder i øjeblikket på højtryk for at skabe det fulde grundlag, hvorpå vi anmoder Byrådet omkring samarbejde og støtte i 2021 og årene frem. Vi forventer at fremsende status på projektet til indstilling medio august 2020. På vegne af Als i Aktion”

Uddrag fra fondsprojekt, Als Byen og Kysten

Note 56 2021 2022 2023 2024

Materialepulje til foreningslivet

1.000

1.000

1.000

1.000

Budget 2020

Bemærkninger

80

Der stilles forslag om at et oprette en pulje, hvor frivillige foreninger kan søge tilskud til materialer til istandsættelse af klubhuse, idrætsanlæg og lignende. Forudsætningen er, at der alene kan søges til materialer - ikke til lønninger. Motivationen er at få kommunens idrætstilbud opdateret og understøtte det frivillige arbejde, der gøres i foreningerne.

81

4.6 Udvalget for Teknik og Miljø Note Udvalget for Teknik og Miljø 2021 2022 2023 2024

DRIFT Råderumsskabelse I alt, råderumsskabelse 0 0 0 0 Driftsudvidelser

57 Ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider 450 450 450 450 58 Brandhaner 150 150 150 150 59 Julebelysning 100 100 100 100 60 Strandlaug, Ø. Hurup 25 25 25 25

I alt, driftsudvidelser 725 725 725 725 ANLÆG

61 Renvoering af spuns i havnen i Mariager 3.800 1.800 3.800

62 Pulje: Tilgængelighed og anvendelighed af fjord og kyst 1.000 250 250 250

I alt, anlæg 4.800 2.050 4.050 250

Note 57 2021 2022 2023 2024

Ukrudtsbekæmpelse

450

450

450

450

Budget 2020 -

Bemærkninger

I forbindelse med budgetaftalen for Budget 2020-2023 besluttede aftaleparterne, at der på kommunale/offentlige arealer senest med udgangen af 2020 skal indføres generelt sprøjteforbud med RoundUp og lignende kemiske ukrudtsmidler med forbehold for kun helt særlige tilfælde, hvor RoundUp vurderes som eneste løsning. Udvalget for Teknik og Miljø skulle frem mod Budget 2021-24 behandle og indstille forslag til effektive og alternative former for ukrudtsbekæmpelse, som er mindre miljøbelastende end at sprøjte med pesticider. Der er i juni truffet beslutning om metode, hvor den årlige udgift er 450.000 kr.

82

Note 58 2021 2022 2023 2024

Brandhaner

150

150

150

150

Budget 2020 -

Bemærkninger

Vandforsyningsstrategien for Nordjyllands Beredskab har været i høring og forventes vedtaget. Med den følger en forpligtelse til at nå i mål med de beslutninger, der er truffet i vandforsyningsstrategien. Kortlægning af brandhanenettet og vandtrykket i de enkelte forsyningsnet Nedlægning og udskiftning af ældre materiel, samt løbende opdatering af kort materialer, nummerering og katalogisering, dialog med vandforsyninger og rapportering til Nordjyllands Beredskab er en opgave, som anslået vil medføre en meromkostning. Der forventes en reduktion fra de nuværende ca. 350 brandhaner til ca. 150 brandhaner og processen vil -uanset om der er tale om afvikling eller udskiftning - have en gennemsnitlig pris på ca. 20.000 kr. pr. brandhane. Opgaven forventes gennemført over de næste 4-5 år. Note 59 2021 2022 2023 2024

Julebelysning

100

100

100

100

Budget 2020 -

Bemærkninger

I forbindelse med Budget 2019 blev gennemført en væsentlig reduktion i det samlede budget til julebelysning i kommunens fire hovedbyer samt Øster Hurup, hvilket resulterede i kritik af julebelysningsniveauet. Konsekvensen af beslutningen var, at handelstandsforeningerne fremadrettet selv måtte varetage opsætning af julebelysning og juletræer for egen regning, mens kommunen forsat ville levere strøm til julebelysningen via gadelys.

83

Det foreslås, at der årligt afsættes 100.000 kr. fremover. Inden for den ramme forventes det, at der kan aftales en samproduktion med områdets handelsstandsforeninger/lokale foreninger, så der mod et tilskud til disse foreninger garanteres følgende minimumsjulebelysning: (Stort træ= 8-10 meter, træ= 5-8 meter)

• Udsmykning ved Brogade, Hobro – udført af Park og Vej – budget 40.000 kr. • Stort træ på torv i Hadsund – Tilskud til forening 10.000 kr. • Juletræ eller anden udsmykning på torv i Øster Hurup – Tilskud til forening 3.500 kr. • Træ på Torv i Arden – tilskud til forening 7.000 kr. • Stort træ på Torv i Mariager – tilskud til forening 7.500 kr. • Stort træ Store Torv, stort træ ved Ndr. Kajgade, træ eller anden udsmykning ved

Korsgade, Hobro – tilskud til forening 32.000 kr.

Note 60 2021 2022 2023 2024

Øster Hurup Strandlaug

25

25

25

25

Budget 2020 75

Bemærkninger

I forbindelse med Budget 2019 blev der som led i en råderumsskabelse på netto 25.000 kr. årligt på Teknik og Miljøområdet etableret et samproduktionsprojektet med Øster Hurup Strandlaug hvor opgaver med strandvedligeholdelse blev overdraget til Strandlauget. Efter flere henvendelser fra Strandlauget, besluttede Økonomiudvalget i marts 2020 at imødekomme ønsket om at forhøje det samlede bidrag med 25.000 kr. til et samlet bidrag til 100.000 kr. – foreløbigt for 2020. Fastsættes dette beløb også fremover, forventes at det samlede bidrag herefter vil kunne sikre, at Strandlauget for fremtidige år varetager pasning af stranden såvel nord, som syd for Øster Hurup havn.

Note 61 2021 2022 2023 2024

Renovering af spuns i Mariager Havn

3.800

1.800

3.800

Budget 2020

84

Bemærkninger

Det er nødvendigt at investere i havnerenovering i Mariager samt havnevedligeholdelse generelt. Hvis denne udgift skal afholdes inden for den budgetramme, som er til rådighed på udvalgets område, vil det betyde, at den skal finansieres fra helt eller delvis fra posterne: Trafikhandlingsplan, cykelstier og projekter samt udviklingsprojekter, midtbyplaner, midtbyfornyelser og diverse mindre anlægsarbejder. Hvis beløbet til havnerenoveringen bevilges særskilt, vil det betyde, at Udvalget for Teknik og Miljø kan fastholde anlægsmidler til de ovenfor nævnte poster.

Note 62 2021 2022 2023 2024

Pulje: Tilgængelighed og anvendelighed af fjord og kyst

1.000

250

250

250

Budget 2020

Bemærkninger

Der er generelt ønske om, at de skabes bedre tilgængelighed og muligheder for anvendelighed af både fjorden og kysten. For eksempel er der udtryk ønsker om både stier og badebroer. Der stilles på den baggrund forslag om en pulje til imødekommelse af bedre tilgængelighed og anvendelighed, hvor kommunen gennem konkrete projekter kan være medfinansierende.

Parallelt med oprettelse af puljen er der forslag om, at udarbejdelse en egentlig fjordstrategi for at fremme brugen af fjorden, fremrykkes.

85

Bilag 1 Provenu ved ændrede skattesatser og eksempler ved forskellige familietyper

Byrådet skal i forbindelse med Budget 2021-24 tage stilling til de kommunale skatteprocenter i Mariagerfjord kommune. De provenumæssige konsekvenser ved ændring af de kommunale skattesatser er derfor af interesse.

Ifølge ”Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem” af 5. maj mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet er aftalt en række elementer, der har til formål at sikre at kommunernes skat under et ikke stiger som følge af de byrdefordelingsmæssige tab/gevinster kommuner imellem.

Udgangspunktet er, at kommuner med tab får mulighed for at sætte skatten op. For at tilskynde andre kommuner til tilsvarende at sætte indkomstskatten ned, etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigning.

Derfor etableres et tilskud til skattenedsættelser, hvor staten finansierer 90 pct. af provenutabet i første og andet år, 85 pct. i tredje år, 80 pct. i fjerde år samt 75 pct. i femte år. I år seks og frem frafalder tilskuddet.

Tilskud til skattenedsættelse kan ikke anvendes til ændring i grundskyld eller dækningsafgift. Det er er dermed alene sænkning af udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat, som i en årrække kan udløse tilskud til skattenedsættelser.

Det bemærkes, at tilskudsrammen til skattelettelser ifølge aftaleteksten skal svarer til rammen for skattestigning. KL peger på, at der dermed kan opstå en situation, hvor tilskudspuljen ikke er tilstrækkelig stor til at finansiere tilskuddene til skattenedsættelser, fordi rammen for skatte forhøjelser kan være afgørende for tilskudspuljens størrelse.

Generelt peger KL på usikkerhed i forhold til fortolkning og samspil med eksisterende lovgivning på området – herunder bl.a. sanktionslovgivning.

I dette notat beskrives forskellige konsekvensberegninger ved ændring af udskrivningsprocenten i Mariagerfjord kommune. Beregningerne baseres på aftaletekstens ordlyd med de forbehold, der måtte være knyttet til den endelige udmøntning i lovtekst, som skal udmønte aftalen jf. KL.

Beregningerne er baseret på KL’s tilskudsmodel. Modellen er endnu ikke opdateret med nye kommunale skattetal for 2021. KL oplyser, at baggrunden herfor er usikkerhed knyttet til udviklingen i det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af coronakrisen.

Beregningerne er derfor baseret på det af tilskudsmodellen opgjorte grundlag for 2021 i vedtaget budget 2020-23. I lyset af usikkerhed knyttet til effekten af coronakrisen mv.1 er beregningerne vedr. skatteprovenu, kompensation fra tilskud til skattenedsættelser mv. derfor behæftet med en vis usikkerhed.

Provenu ved nedsættelse af udskrivningsprocenten

1 Korrektion af effekt af ny lovgivning på skatteområdet o.l.

86

Ved en sænkelse af udskrivningsprocenten bliver Mariagerfjord kommune kompenseret via den omtalte tilskudspulje til skattenedsættelser. Hertil kommer yderligere kompensation i form af nedsættelse af den skattesanktion, Som Mariagerfjord kommune er underlagt som følge af skattestigning fra 2018-19.

Tabel 1.1 de samlede provenumæssige konsekvenser ved sænkning af udskrivningsprocenten med 0,1 procentpoint fra de nuværende 26,1 pct. til 26,0 pct.

Tabel 1.1. Provenuændring ved sænkning af udskrivningsprocent med 0,1 procentpoint.

2021 2022 2023 2024 2025 2026 Mindreprovenu - indkomstskat 6,41 6,41 6,41 6,41 6,41 6,41 Tilskud fra statspulje -5,77 -5,77 -5,45 -5,13 -4,81 0,00 Nedsat sanktion -1,42 -0,72 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt1 -0,78 -0,08 0,96 1,28 1,60 6,41 1) (blank)/- angiver tab/gevinst

Sænkning af udskrivningsprocent medfører isoleret set et årligt provenutab vedr. indkomstskat på ca. 6,4 mio. kr. Hertil kommer kompensation fra tilskudspuljen på ca. -5,8 mio. kr. i 2021 faldende til -4,8 mio. kr. i 2025, hvorefter tilskuddet bortfalder.

Endelig må iht. gældende lovgivning forventes en reduktion i den skattesanktion, som Mariagerfjord kommune er omfattet af som følge af skattestigning fra 2018-19 på -1,4 mio. kr. og -0,7 mio. kr. i hhv. 2021 og 2022.

Samlet set vil reduktion af udskrivningsprocenten i 2021 med 0,1 procentpoint altså betyde en merindtægt i 2021 på -0,8 mio. kr. faldende til et underskud i 2025 på knap 1,6 mio. kr., hvorefter kompensationen fra tilskudspuljen bortfalder.

Tabel 1.2 og 1.3 viser de tilsvarende beregninger ved en sænkning af udskrivningsprocenten med hhv. 0,2 og 0,3 procentpoint.

Tabel 1.2. Provenuændring ved sænkning af udskrivningsprocent med 0,2 procentpoint.

2021 2022 2023 2024 2025 2026 Mindreprovenue - indkomstskat 12,82 12,82 12,82 12,82 12,82 12,82 Tilskud fra statspulje -11,54 -11,54 -10,90 -10,26 -9,61 0,00 Nedsat sanktion -2,84 -1,44 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt1 -1,56 -0,16 1,92 2,56 3,20 12,82 1) (blank)/- angiver tab/gevinst

Tabel 1.3. Provenuændring ved sænkning af udskrivningsprocent med 0,3 procentpoint.

2021 2022 2023 2024 2025 2026

87

Mindreprovenue - indkomstskat 19,23 19,23 19,23 19,23 19,23 19,23 Tilskud fra statspulje -17,31 -17,31 -16,35 -15,38 -14,42 0,00 Nedsat sanktion -4,26 -2,16 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt1 -2,33 -0,23 2,88 3,85 4,81 19,23 1) (blank)/- angiver tab/gevinst

Provenu ved forøgelse af udskrivningsprocenten

Ifølge aftaleteksten må kommuner med tab hæve udskrivningsprocenten. Da Mariagerfjord kommune som bekendt har en gevinst ved reformen må en skattestigning formodes at være omfattet af gældende sanktionslovgivning vedr. skatteforhøjelse.

Den såkaldte sanktionslovgivning aktiveres, hvis det samlede provenu for kommunerne under et forhøjes som følge af forhøjelse af de kommunale skattesatser.

Sanktionslovgivningen indebærer, at statstilskuddet reduceres svarende til kommunernes samlede merindtægter. Nedsættelsen af statstilskuddet udmøntes dels via en individuel modregning af statstilskuddet til de kommuner, som forhøjer skattesatserne, dels via en kollektiv modregning.

Den individuelle modregning indebærer, at kommuner, der forhøjer skattesatserne, vil op til 75 pct. af det samlede kommunale merprovenu blive modregnet i budgetåret. I det første og andet overslagsår reduceres den individuelle modregning til 50 pct. og i det tredje overslagsår til 25 pct. Herefter bortfalder den individuelle modregning.

I ”worst case” scenariet, hvor den individuelle sanktion fuldt ud træder i kraft, vil en forhøjelse af udskrivningsprocenten med 0,1 procentpoint reducere provenuet fra -6,4 mio. kr. til -1,6 mio. kr. i 2021 stigende til -6,4 mio. kr. i 2025, hvor den individuelle sanktion er udfaset jf. tabel 1.

Tabel 2 Merprovenu (netto) ved skattestigning på 0,1 procentpoint.

2021 2022 2023 2024 2025 Merprovenue - indkomstskat -6,41 -6,41 -6,41 -6,41 -6,41 Individuel sanktion 4,81 3,20 3,20 1,60 0,00 I alt1 -1,60 -3,20 -3,20 -4,81 -6,41

88

Eksempler på virkning på familietyper:

Familietype Kommuneskat v. 26,1 pct.

Kommuneskat v. 26,3 pct.

Kommuneskat v. 25,9 pct.

Enlig kontanthjælpsmodtager, 30+ år, forsørger 35.955 36.231 35.680 Forskel (=ændring i disponibel indkomst 2020) -276 276 Enlig A-dagpengemodtager 46.065 46.418 45.712 Forskel (=ændring i disponibel indkomst 2020) -353 353 Direktørfamilie i ejerbolig 317.508 319.941 315.075 Forskel (=ændring i disponibel indkomst 2020) -2.433 2.433 Funktionærfamilie i ejerbolig 189.918 191.373 188.462 Forskel (=ændring i disponibel indkomst 2020) -1.455 1.455 LO familie i ejerbolig 112.119 112.978 111.260 Forskel (=ændring i disponibel indkomst 2020) -859 859