ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

Brug filosofien

Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres www.syntetisktale.dk

brug filosofienH E L L E H I N G E O G H E N R I K J U U L | G Y L D E N D A L

Brug filosofien1. udgave, 2. oplag 2007© 2005 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, KøbenhavnForlagsredaktør: Jonas HolmOmslag og tilrettelægning: Sofie MeedomTryk: Narayana Press(ISBN-10: 8702029421)ISBN 978-87-02-02942-0)

Fotos og illustrationer:4. Mikkel Grabowski10-11. Lars Petersen12. Kåre Viemose/POLFOTO/sultestrejkende irakere og UPI/POLFOTO14. Ricardo Bermudez16. Polfoto18. Sternoczky, D. /SUFOI Picture Library19. Lars Petersen24. Knut Kersse35. Lars Petersen36. Roland Fiddy38. Lars Petersen39. Scanpix/BAM/Jørgen Schytte40. Polfoto42-43. Lars Petersen47. Knut Kersse49. AFP Georges Gobet/Polfoto (børnesoldat), Peter Seeberg (daglejere i Mellemøsten)54. From the Intermedia film ‘ALEXANDER,’ directed by Oliver Stone (c) 2004 IMF356. Polfoto (diamant, rovfugl, plante) og Mikkel Grabowski58. Lars Petersen59. Polfoto66. Mikkel Grabowski67. Mikkel Grabowski68. Mikkel Grabowski69. Polfoto71. Polfoto72. Mikkel Grabowski73. Mikkel Grabowski

Læs også den til grundbogen hørende lærervejledning/ressourcebog.

Forlaget har forsøgt at finde frem til samtlige rettighedshavere til de anvendte illustrationer.Rettighedshavere, det ikke er lykkedes forlaget at finde frem til, vil ved henvendelse få udbetalt honorar i henhold til gældende regler og overenskomster.

Kopiering må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kuninden for de i aftalen nævnte rammer.

Brug filosofien1. udgave, 2. oplag 2007© 2005 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, KøbenhavnForlagsredaktør: Jonas HolmOmslag og tilrettelægning: Sofie MeedomTryk: Narayana Press(ISBN-10: 8702029421)ISBN 978-87-02-02942-0)

Fotos og illustrationer:4. Mikkel Grabowski10-11. Lars Petersen12. Kåre Viemose/POLFOTO/sultestrejkende irakere og UPI/POLFOTO14. Ricardo Bermudez16. Polfoto18. Sternoczky, D. /SUFOI Picture Library19. Lars Petersen24. Knut Kersse35. Lars Petersen36. Roland Fiddy38. Lars Petersen39. Scanpix/BAM/Jørgen Schytte40. Polfoto42-43. Lars Petersen47. Knut Kersse49. AFP Georges Gobet/Polfoto (børnesoldat), Peter Seeberg (daglejere i Mellemøsten)54. From the Intermedia film ‘ALEXANDER,’ directed by Oliver Stone (c) 2004 IMF356. Polfoto (diamant, rovfugl, plante) og Mikkel Grabowski58. Lars Petersen59. Polfoto66. Mikkel Grabowski67. Mikkel Grabowski68. Mikkel Grabowski69. Polfoto71. Polfoto72. Mikkel Grabowski73. Mikkel Grabowski

Læs også den til grundbogen hørende lærervejledning/ressourcebog.

Forlaget har forsøgt at finde frem til samtlige rettighedshavere til de anvendte illustrationer.Rettighedshavere, det ikke er lykkedes forlaget at finde frem til, vil ved henvendelse få udbetalt honorar i henhold til gældende regler og overenskomster.

Kopiering må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kuninden for de i aftalen nævnte rammer.

5 intro

9 sokrates11 Sokrates’ filosofi14 Samtalen15 Definitioner16 At føde tanker18 Lokal og global sandhed20 Sokrates’ Athen21 Sofisterne24 Sokrates’ menneskesyn25 Det gode27 Sokrates og religion29 Sokrates’ død

33 platon33 Platons skrifter34 Idéernes verden 36 Platons menneskesyn38 En retfærdig sjæl40 Platon og religion41 Hulelignelsen44 Det godes idé46 Staten

53 aristoteles54 Aristoteles’ skrifter55 Aristoteles’ verdenssyn57 Form og stof59 Forandring60 Erkendelse62 Logik 64 Aristoteles og religion65 Aristoteles’ menneskesyn66 Venskab68 Etik og lykke70 Den gyldne middelvej72 Staten

75 Kilder

77 Forslag til videre læsning

78 Stikords- og navneregister

indhold

u står uden for hoveddøren og drejer nøglen i låsen. Du går ind,smider taske og jakke, smækker døren og går ud i køkkenet. Køle-skabet er fyldt. Du finder et par hårdkogte æg, spegepølse og

agurk og smører et par madder, mens tankerne kører i hovedet. Ved spisebordet falder du i staver over agurken. Hvad er det egentlig,

som får agurken til at gro? Og hvem fandt overhovedet ud af, at sådan énkan spises? Var det et menneske i en fjern fortid, eller er alle menneskerfødt med en viden om, at agurker er spiselige? Og hvad er æggene fornoget? Er de levende væsener, eller bliver de først levende, når deudklækkes? Hvis de er levende væsener, kan man så tillade sig at spisedem? Dyret, som spegepølsen er lavet af, har i hvert fald været levende.Havde det en sjæl? Eller er det kun mennesker, som har en sjæl? Og hvader en sjæl overhovedet?

Mens du spiser, kommer trætheden. Hvorfor skal man også gå i skoleog på arbejde? Man kommer bare helt udmattet hjem hver dag. Måskekan man melde sig ud af samfundet? Kan man tillade sig det?

Pludselig mærker du noget lige bag dig og vender dig hurtigt om. Derer ingenting. Der er tomt bag stolen, alligevel er du sikker på, du mærkedenoget. Kan dine sanser virkelig snyde? Du ser dig omkring i køkkenet. Du er alene. Mærkede du virkelig noget bag stolen? Eller var det bare enidé inde i hovedet? Men hvor skulle den komme fra? Du gnider øjnene. Er det muligt, at det hele bare er en drøm?

Har du nogensinde tænkt over den slags spørgsmål? Så har du alleredefilosoferet. Filosofi er et forsøg på at forstå de spørgsmål, du har om ver-den og menneskene. I de næste kapitler hjælpes du på vej til at forståverden på en ny måde. Hjælperne er antikkens store filosoffer – Sokrates,Platon og Aristoteles.

God fornøjelse!

intro 5

dintro

Her boede de græske filosoffer

SokratesFødt i Athen 469 f.Kr. Død samme sted 399 f.Kr.

Sokrates skrev aldrig noget, men blev kendt gennem sin elev og ven Platon. Viden er en dyd, og viden opnår vi ved at udforske livet ved hjælpaf filosofi, sagde Sokrates: „Det liv, der ikke er udforsket, er ikke værd atleve“. Sokrates er blevet kaldt verdens første filosof.

PlatonFødt i Athen 427 f.Kr. Død samme sted 347 f.Kr.

Viden er vigtig for at få et lykkeligt liv, sagde Platon om det liv, som ellers lænkede mennesket til den billige efterligning, den jordiske verdener: „Vi er bundet til vores krop, som en østers til sin skal“. Al filosofi i Vesten er blot fodnoter til Platon, er det blevet sagt.

AristotelesFødt i Stageira i Makedonien 384 f.Kr. Død på Evia 322 f. Kr.

Viden finder vi ved at iagttage naturen og verden, sagde Aristoteles: „I alle ting i naturen findes et vidunder“. Aristoteles var elev af Platon og eren af de mest indflydelsesrige filosoffer i filosofiens historie.

6 intro

Her boede de græske filosoffer

SokratesFødt i Athen 469 f.Kr. Død samme sted 399 f.Kr.

Sokrates skrev aldrig noget, men blev kendt gennem sin elev og ven Platon. Viden er en dyd, og viden opnår vi ved at udforske livet ved hjælpaf filosofi, sagde Sokrates: „Det liv, der ikke er udforsket, er ikke værd atleve“. Sokrates er blevet kaldt verdens første filosof.

PlatonFødt i Athen 427 f.Kr. Død samme sted 347 f.Kr.

Viden er vigtig for at få et lykkeligt liv, sagde Platon om det liv, som ellers lænkede mennesket til den billige efterligning, den jordiske verdener: „Vi er bundet til vores krop, som en østers til sin skal“. Al filosofi i Vesten er blot fodnoter til Platon, er det blevet sagt.

AristotelesFødt i Stageira i Makedonien 384 f.Kr. Død på Evia 322 f. Kr.

Viden finder vi ved at iagttage naturen og verden, sagde Aristoteles: „I alle ting i naturen findes et vidunder“. Aristoteles var elev af Platon og eren af de mest indflydelsesrige filosoffer i filosofiens historie.

6 intro

X DELFI

X TROJA

X ATHEN

EVIA

KRETA

X SPARTA

KORINTH X

STAGEIRA X

LESBOS

KOS

RHODOS

Sokrates boede i den græske by Athen hele sit liv– fra år 469 til år 399 før Kristi fødsel. Han gif-tede sig med Xanthippe og fik tre sønner. Sokra-tes skrev ikke noget selv. Den viden, vi har omham, stammer fra hans elever og andre, somkendte ham godt. Digteren Aristofanes skrev enkomedie, Skyerne, hvori han gør grin med Sokra-

tes. Den græske historiker og lejesoldat Xenofonfremstiller Sokrates som en meget from og selv-behersket mand. Platon var elev af Sokrates ogfremstiller ham som ironisk og voldsomt diskute-rende. De fleste mener, at Platon er den bedstekilde. Det var først efter Sokrates’ død, at Platonskrev en masse bøger med Sokrates som hoved-personen. På den måde blev Platon selv en afhistoriens mest berømte filosoffer.

u er i den græske by Athen for 2.400 år siden. Torvetmyldrer med mennesker. Et par mænd haster af sted gen-nem søjlegangene for at deltage i en retssag ved dom-

stolen. Andre spadserer ad stierne op til gudetemplerne på højenerundt om torvet. Du går mellem de handlende, kigger på varerne oglytter til den almindelige snakken. Pludselig får du øje på en mandmed bare fødder og laset tøj. Han går rundt og stiller spørgsmål tilde forbipasserende – både til slaver, pæne borgere og politikere.Nogle går i en stor bue uden om ham, de forsøger helt sikkert atundgå denne mærkelige mand. Du har mødt Sokrates.

sokrates 9

sokrates

Sokrates

I årtierne efter sin død blev Sokrates fremstillet som grim

og dæmonisk, fordi man mente, at han var skadelig for

samfundet. Senere blev han fremstillet langt pænere, fordi

man begyndte at betragte ham som en god filosof.

d

Torv hedder agora på græsk. I dag går filosoffer ikke rundt på gader og

stræder og taler med alle, men i flere lande mødes de med interesserede

på caféer eller andre steder og filosoferer med dem.

Torv hedder agora på græsk. I dag går filosoffer ikke rundt på gader og

stræder og taler med alle, men i flere lande mødes de med interesserede

på caféer eller andre steder og filosoferer med dem.

okrates var så optaget af filosofiske proble-mer, at han slet ikke kunne lade være med atgå rundt og udspørge folk om alt muligt.

Hans kone var ikke særlig henrykt over, at han brugteså meget tid ude i byen i stedet for at være hjemme

hos familien. Men Sokrates’ samvittighed tvang hamtil at filosofere.

Selvom Sokrates ikke arbejdede, var hans familieikke fattig. Han kom vist fra en rig familie, som havderåd til at ansætte tjenestefolk. Men hans kone og børn

sokrates 11

Sokrates’ filosofis

savnede ham derhjemme, og måske skammede de sigogså over hans lasede tøj. Men Sokrates var ikke inter-esseret i tøj og den slags. – Hvor er der dog meget,jeg ikke har brug for, sagde han engang, han så enmasse varer blive transporteret over torvet i Athen.

Sokrates havde gjort sin pligt som samfundsbor-ger ved at være inde som soldat, men det var ikke etarbejde, han havde været særlig glad for. Platonbeskriver ham alligevel som en modig soldat. HvisSokrates kunne høre os kalde ham modig, ville hansikkert spørge, hvad vi mener med mod? Hvad bety-der det at være modig? Er man modig, når man tørgå i krig? Eller gør man det bare, fordi det er ensarbejde? Eller fordi man ikke tør sige nej? Ville detvære mere modigt at sige nej?

Sådan filosoferede Sokrates over ord. Hans mådeat filosofere på fik mange til at frygte ham, fordi hankrævede svar. Især politikerne syntes, det var pinligtikke at kunne svare på hans spørgsmål, mens alle

12 brug filosofien

Begreber bruges til at få hold på – begribe– og ordne virkeligheden. Vi menneskerinddeler verden i begreber.

Begreber

Er soldater modige? Studenteroprør i Beijing i Kina, 1989.

Hvornår er man modig? Irakiske flygtninge i sultestrejke i Københavns Domkirke, 2002.

savnede ham derhjemme, og måske skammede de sigogså over hans lasede tøj. Men Sokrates var ikke inter-esseret i tøj og den slags. – Hvor er der dog meget,jeg ikke har brug for, sagde han engang, han så enmasse varer blive transporteret over torvet i Athen.

Sokrates havde gjort sin pligt som samfundsbor-ger ved at være inde som soldat, men det var ikke etarbejde, han havde været særlig glad for. Platonbeskriver ham alligevel som en modig soldat. HvisSokrates kunne høre os kalde ham modig, ville hansikkert spørge, hvad vi mener med mod? Hvad bety-der det at være modig? Er man modig, når man tørgå i krig? Eller gør man det bare, fordi det er ensarbejde? Eller fordi man ikke tør sige nej? Ville detvære mere modigt at sige nej?

Sådan filosoferede Sokrates over ord. Hans mådeat filosofere på fik mange til at frygte ham, fordi hankrævede svar. Især politikerne syntes, det var pinligtikke at kunne svare på hans spørgsmål, mens alle

12 brug filosofien

Begreber bruges til at få hold på – begribe– og ordne virkeligheden. Vi menneskerinddeler verden i begreber.

Begreber

Er soldater modige? Studenteroprør i Beijing i Kina, 1989.

Hvornår er man modig? Irakiske flygtninge i sultestrejke i Københavns Domkirke, 2002.

sokrates 13

Et græsk gymnasion var etsted, hvor du kunne trænebåde krop og sjæl. Du kunnedyrke sport, bade, blive smurtind i velduftende olier, høreforedrag, digte og filosofere.

Sport og filosofi

Etik er læren om det gode liv. Hvad erdet rigtigste at gøre, hvis du vil skabeet godt liv for dig selv og andre? Etikhandler om, hvad der er rigtigt og for-kert, og hvordan du begrunder, hvorforen handling er rigtig eller forkert. Etik-ken er teorierne bag dine moralskehandlinger. Moral er etik i praksis.

Etik

Sokrates var imod enhver form for knebargumentation. En knebargumentationer en begrundelse, du har hørt andre bruge, og som du gentager. Sådan enbegrundelse har du næppe selv tænkt særlig meget over.

Knebargumentation

andre hørte på. Derfor undgik de ham helst. Desudenvar Sokrates meget vedholdende og blev let hidsig.Det var der selvfølgelig også mange, som helst villeundgå at opleve. Faktisk virkede han så tilpas provo-kerende på Athens magthavere, at de til sidst fikham dømt til døden.

er havde levet filosoffer før Sokrates. Demest kendte var en slags naturforskere, sommindede om moderne videnskabsfolk. De kal-

des naturfilosofferne eller førsokratikerne, fordi delevede før Sokrates. De filosoferede over verden, oghvordan den var indrettet. Men Sokrates var mereinteresseret i mennesker end i naturen. Han villegerne finde ud af, hvordan forskellige menneskerdefinerede forskellige begreber, og hvad deres etikgik ud på. Sokrates så det som sin vigtigste opgaveat afklare, hvad der er retfærdigt, sandt og godt.

Mange af Athens unge mænd var vilde med Sokra-tes. Når han dukkede op på sportspladsen, samlede desig straks i en flok omkring ham. Han var kult, og mangeaf de unge mænd blev både hans venner og elever.

Sokrates var glad for at tale med de unge, for hanville gerne påvirke dem. De skulle ikke blive som tid-ligere generationer, som godt nok vidste meget, menaldrig tænkte nærmere over deres viden. Sokratesville have, at folk skulle tænke sig om og danne sigderes egne meninger. På den måde ville de blive frifor bare at gentage, hvad deres forældre, bedstefor-ældre og lærere havde fortalt dem – uden nogen-sinde selv at have tænkt sig om.

d

okrates sad altså ikke alene og grublede overlivet. Han filosoferede med andre mennesker,og måske er det forklaringen på, at han

aldrig skrev noget selv. Det mundtlige sprog kannoget, som det skriftlige ikke kan. Det mundtligesprog kan bruges til mere end tale. Det kan bruges tilsamtale. I en samtale udveksler du tanker med éneller flere andre, og det kan ikke lade sig gøre påsamme måde, når du læser en tekst. I skriftsprogettaler teksten til læseren og ikke den anden vej, såskriftsproget er envejskommunikation. Samtalen ertovejskommunikation, hvor du kan spørge til det, duikke forstår eller til de ting, du er særligt interessereti at høre mere om. Derfor anvendte Sokrates samta-len til at filosofere med. Selvom han fik mange for-skellige svar på sine filosofiske spørgsmål, var det defærreste, han kunne bruge. De var jo bare folks for-søg (eller rettere manglende forsøg) på at forstå ver-den uden at have forstået noget som helst.

Når Sokrates udspurgte folk, var det ikke for atteste dem eller spille overlegen. Sokrates spilledetværtimod rollen som den dumme og uvidende. Detgjorde han, fordi han ville have folk til at bruge deresegen fornuft. Han ville hjælpe dem til at tænke overderes meninger. Hvis du skulle tale med ham (hvisdet var muligt), ville han kræve, at I valgte etbestemt emne at tale om. Det skulle helst være etbegreb, som betyder noget for dig. Det kunne væregodhed. Hvis han ville finde ud af, hvordan du define-rer begrebet godhed, så ville han først lade dig påstå,lige hvad der passede dig. Bagefter ville han stille enmasse spørgsmål, som ville få dig til at tænke over,hvad du overhovedet forstår. Det hele ville nok endemed, at du indser, at din forståelse ikke er god nok.

14 brug filosofien

Samtalens Dialog kommer af det græske ord dialogos,

som betyder gennemtale eller samtale.Mange mener, at Sokrates’ samtaler sletikke var dialoger, fordi Sokrates er retdominerende. I nogle af samtalerne sigerhans elev (samtalepartneren) stort setikke andet end ja og nej til Sokrates, somaltid ender med at få ret.

Dialog

Kommunikation?

okrates sad altså ikke alene og grublede overlivet. Han filosoferede med andre mennesker,og måske er det forklaringen på, at han

aldrig skrev noget selv. Det mundtlige sprog kannoget, som det skriftlige ikke kan. Det mundtligesprog kan bruges til mere end tale. Det kan bruges tilsamtale. I en samtale udveksler du tanker med éneller flere andre, og det kan ikke lade sig gøre påsamme måde, når du læser en tekst. I skriftsprogettaler teksten til læseren og ikke den anden vej, såskriftsproget er envejskommunikation. Samtalen ertovejskommunikation, hvor du kan spørge til det, duikke forstår eller til de ting, du er særligt interessereti at høre mere om. Derfor anvendte Sokrates samta-len til at filosofere med. Selvom han fik mange for-skellige svar på sine filosofiske spørgsmål, var det defærreste, han kunne bruge. De var jo bare folks for-søg (eller rettere manglende forsøg) på at forstå ver-den uden at have forstået noget som helst.

Når Sokrates udspurgte folk, var det ikke for atteste dem eller spille overlegen. Sokrates spilledetværtimod rollen som den dumme og uvidende. Detgjorde han, fordi han ville have folk til at bruge deresegen fornuft. Han ville hjælpe dem til at tænke overderes meninger. Hvis du skulle tale med ham (hvisdet var muligt), ville han kræve, at I valgte etbestemt emne at tale om. Det skulle helst være etbegreb, som betyder noget for dig. Det kunne væregodhed. Hvis han ville finde ud af, hvordan du define-rer begrebet godhed, så ville han først lade dig påstå,lige hvad der passede dig. Bagefter ville han stille enmasse spørgsmål, som ville få dig til at tænke over,hvad du overhovedet forstår. Det hele ville nok endemed, at du indser, at din forståelse ikke er god nok.

14 brug filosofien

Samtalens Dialog kommer af det græske ord dialogos,

som betyder gennemtale eller samtale.Mange mener, at Sokrates’ samtaler sletikke var dialoger, fordi Sokrates er retdominerende. I nogle af samtalerne sigerhans elev (samtalepartneren) stort setikke andet end ja og nej til Sokrates, somaltid ender med at få ret.

Dialog

Kommunikation?

n definition er en kort forklaring på, hvad etord betyder. Sokrates spurgte tit folk, om deville definere et eller andet ord for ham. Hvis

ordet var et begreb (og ikke navnet på en ting), fandtfolk som regel på nogle konkrete eksempler. Påspørgsmålet hvad er kærlighed? gav folk ham forskel-lige eksempler på kærlighed. Fædrelandskærlighed,søskendekærlighed, erotisk kærlighed eller kærlighedtil en gud. Sokrates var ikke særlig begejstret for denslags eksempler. De gav ham jo ingen definition afkærlighed. Hvis folk svarede med eksempler, kunnehan finde på at svare med et andet konkret eksem-pel, som viste, at folks forsøg på at definere ikke vargodt nok. Sokrates ville nemlig gerne vide, hvad allemulige former for kærlighed har til fælles. Han ville

have en definition af selve kærligheden. Og hanmente, at vi må kunne finde én enkelt betydning afkærlighed. Når ordet kærlighed kan bruges om enmasse forskelligt, må det også betyde, at alt dette har noget til fælles. Det, som de forskellige former for kærlighed har til fælles, må være kernen ibegrebet kærlighed. Det må være definitionen.

Sokrates ville finde definitioner på alle muligebegreber. Men en definition kan godt vise sig at væreuholdbar. Derfor diskuterede Sokrates de sammedefinitioner om og om igen flere gange i sit liv. Hanville gøre dem så præcise som muligt. Som filosofelskede han visdom, og han længtes efter at bliveklogere.

sokrates 15

Definitionere

I oldtidens græske komedier var man ironisk, nårman gjorde sig mindre og mere ydmyg, end man ivirkeligheden var. Når Sokrates lod som om, hanvar dum og uvidende, benyttede han sig også afironi. Ironi er at sige noget i alvor, man ikkemener. Det er alvor med humor under overfladen.Man er som regel ironisk, fordi man vil være mor-

som. Men man kan også være ironisk for at værespydig. Sokrates brugte ikke kun ironi for at væremorsom. Hans ironi skulle i en samtale gøre énmere bevidst om ens egne tanker og meninger,som man så ville være nødt til at forklare for „dendumme Sokrates“.

Den sokratiske ironi

Ordet er græsk og betyder kærlighed til visdom.filosofi

okrates sammenlignede sig selv med en jor-demoder – måske fordi hans mor var jorde-moder. En jordemoder hjælper til ved barne-

fødsler, og Sokrates hjalp jo til ved en anden slagsfødsler. Han hjalp folk med at føde tanker. I densokratiske samtale føder folk deres egne tanker, ogSokrates’ samtaleform kaldes derfor jordemoder-metoden.

16 brug filosofien

Forfatteren Xenofon var en af dem, som kendteSokrates, og han gengiver her en samtale mellemSokrates og den unge mand Euthydemos, somgerne ville være politiker.

Sokrates: Hvem kalder du så fattige, og hvem er rige?Euthydemos: De, der ikke har nok til at betalefor deres fornødenheder, kalder jeg fattige, og de,der har mere end det nødvendige, kalder jeg rige.Sokrates: Har du bemærket, at der er nogle, derhar meget lidt, men ikke alene kan de få det til atslå til, de kan også spare op af det, mens der erandre, der har meget, men alligevel ikke har nok?Euthydemos: Ja, ved Zeus, og det var godt, atdu mindede mig om det; for jeg ved også, at derer tyranner, der på grund af mangel tvinges til atbegå forbrydelser ligesom de allerfattigste.

Sokrates: Ja, hvis det er sådan, må vi anbringetyrannerne blandt folket (de fattige), men dem,der kun har lidt, men forstår at holde hus medderes penge, må vi anbringe blandt de rige.Euthydemos: Min egen uduelighed tvinger mignaturligvis også til at være enig i dette. Og jegovervejer, om det ikke er bedst for mig at tiestille. For det lader jo til, at jeg slet ikke vednoget.

Efter denne samtale var Euthydemos fuld af selv-foragt og følte sig som en slavesjæl.

Mange af dem, der blev behandlet sådan afSokrates, opsøgte ham ikke mere, og dem ansåhan for dumme og dvaske. Men Euthydemos komtil den overbevisning, at han kun kunne blive til enmand, der var noget værd, hvis han var så megetsom muligt sammen med Sokrates.

Definition af fattig og rig

Michael Jackson – et af verdens rigeste mennesker?

At føde tankers

okrates sammenlignede sig selv med en jor-demoder – måske fordi hans mor var jorde-moder. En jordemoder hjælper til ved barne-

fødsler, og Sokrates hjalp jo til ved en anden slagsfødsler. Han hjalp folk med at føde tanker. I densokratiske samtale føder folk deres egne tanker, ogSokrates’ samtaleform kaldes derfor jordemoder-metoden.

16 brug filosofien

Forfatteren Xenofon var en af dem, som kendteSokrates, og han gengiver her en samtale mellemSokrates og den unge mand Euthydemos, somgerne ville være politiker.

Sokrates: Hvem kalder du så fattige, og hvem er rige?Euthydemos: De, der ikke har nok til at betalefor deres fornødenheder, kalder jeg fattige, og de,der har mere end det nødvendige, kalder jeg rige.Sokrates: Har du bemærket, at der er nogle, derhar meget lidt, men ikke alene kan de få det til atslå til, de kan også spare op af det, mens der erandre, der har meget, men alligevel ikke har nok?Euthydemos: Ja, ved Zeus, og det var godt, atdu mindede mig om det; for jeg ved også, at derer tyranner, der på grund af mangel tvinges til atbegå forbrydelser ligesom de allerfattigste.

Sokrates: Ja, hvis det er sådan, må vi anbringetyrannerne blandt folket (de fattige), men dem,der kun har lidt, men forstår at holde hus medderes penge, må vi anbringe blandt de rige.Euthydemos: Min egen uduelighed tvinger mignaturligvis også til at være enig i dette. Og jegovervejer, om det ikke er bedst for mig at tiestille. For det lader jo til, at jeg slet ikke vednoget.

Efter denne samtale var Euthydemos fuld af selv-foragt og følte sig som en slavesjæl.

Mange af dem, der blev behandlet sådan afSokrates, opsøgte ham ikke mere, og dem ansåhan for dumme og dvaske. Men Euthydemos komtil den overbevisning, at han kun kunne blive til enmand, der var noget værd, hvis han var så megetsom muligt sammen med Sokrates.

Definition af fattig og rig

Michael Jackson – et af verdens rigeste mennesker?

At føde tankers

sokrates 17

Sokrates’ samtaler foregik på en bestemt måde. Her er opskriften:

– Sokrates beder sin samtalepartner fortælle, hvad han forstår ved et bestemt begreb. Han vil altsåhave en første definition. Han kan f.eks. spørge: Hvad mener du, viden er for noget?

– Herefter beder Sokrates om en generel definition på begrebet ved at spørge til forskellige situatio-ner, hvor det kan anvendes, og hvad de forskellige anvendelser af begrebet har til fælles. Eksempelvis:Hvad er forskellen på viden om sprog, matematik, sport og musik? Hvad er ligheden?

– Herefter spørger Sokrates ind til samtalepartnerens svar med henblik på at finde steder, hvor hansdefinition ikke holder. Som regel svarer samtalepartneren i denne fase kun ja eller nej.

– På den måde viser Sokrates, hvordan samtalepartnerens opfattelse ikke er sammenhængende, oghvorfor den må revurderes.

Den sokratiske metode

Sokrates

1: Sokrates spørger til forståelsen af et begreb

3: Sokrates beder om en generel definition på begrebet

5: Sokrates spørger til den andens opfattelse af situationerne

7: Sokrates viser, at den andens opfattelse af begrebet ikkekan anvendes i alle situationerne

Samtalepartner

2: Den anden fortæller om sin forståelse af begrebet

4: Den anden fortæller om ligheden mellem forskellige situa-tioner hvori begrebet anvendes

6: Den anden svarer ja eller nej

Resultat: Revurdering af opfattelse

Folk, som ikke gider tænke selv, er dovne, sagdeSokrates. Faktisk mente han, at hele Athen var somen doven hest. Og han beskrev sig selv som enhestebremse, der fik den dovne hest til at vågne opog begynde at tænke selv. Det var vigtigt for ham, atfolk gad anstrenge sig lidt for at føde tanker.

okrates ville altså have folk til at tænke sigom og være kritiske i stedet for bare at gen-tage, hvad andre har fortalt. Du kender det

fra skolen. Som elev tænker du måske, at det,lærerne siger, er rigtigt. Hvis bare du kan gentage dettil eksamen, kan det ikke gå helt galt. Men efterab-ning viser jo ingen forståelse. Din forståelse kommerførst, når du spørger undersøgende ind til tingene.Hvorfor er de, som de er? Hvordan kan det være?Ved hjælp af filosofien kan du spørge ind til dinelæreres, venners og andres udsagn og gennemtænkeog diskutere deres synspunkter.

Sokrates mente selvfølgelig, at du også må spørgetil din egen forståelse. Hvis du ikke stiller spørgsmåltil dig selv og din omverden, kommer du aldrig til atforstå noget som helst. Så har du kun en for-mening.Det betyder, at du har en mening uden at have tænktover, hvad den egentlig betyder. Men du har alligeveltaget den til dig. Måske fordi dine venner siger, atden er god, eller fordi en politiker har udtalt den.

Eller den kommer fra din familie eller fra en lærer. For-meninger er det samme som fordomme. Sokrateskunne ikke lide formeninger eller fordomme, fordi deafholder dig fra at reflektere.

vis du stiller spørgsmål og søger svar pådem, skaber du din egen forståelse af ver-den omkring dig – en lokal sandhed. Med

denne forståelse kan du beskrive og definere dinomverden. Men vores egen lokale forståelse er sjæl-dent fyldestgørende. Det er nemlig ikke sikkert, atvores definitioner er præcise nok. Ifølge Sokrates fin-des der én global sandhed, dvs. én forståelse afenhver sag, som er rigtig og gælder for alle menne-sker. Den globale sandhed kan du stræbe efter ved atfilosofere og måske erkende, hvor du eller andretager fejl. Når du reflekterer over livet, gør du dinforståelse større.

Der er et problem med den globale sandhed. Vikan nemlig ikke for alvor finde den, undersøge dengrundigt og dermed forstå den. Forestil dig en borgengang i middelalderen. Pludselig står der en pc påhøjbordet i spisesalen. Folkene på bænkene omkringbordet finder med garanti ikke ud af, hvad den kan.Den kræver jo både elektricitet og viden, som de sletikke har. Pc’en bliver alligevel diskuteret højlydt.

18 brug filosofien

s

h

At reflektere betyder at kaste tilbagemod sig selv, som når en lysstråle kastestilbage fra et spejl. Når du reflekterer overnoget, kastes dine tanker tilbage mod digselv, så du kan tænke over dem igen. Nårdu laver en sådan refleksion, kan durevurdere dine tanker og din forståelse.Sokrates ville gerne hjælpe folk med den proces. I samtalerne fungerede hansom et spejl for den andens tanker.

Refleksion

Lokal og global sandhed

Findes UFO’er?

okrates ville altså have folk til at tænke sigom og være kritiske i stedet for bare at gen-tage, hvad andre har fortalt. Du kender det

fra skolen. Som elev tænker du måske, at det,lærerne siger, er rigtigt. Hvis bare du kan gentage dettil eksamen, kan det ikke gå helt galt. Men efterab-ning viser jo ingen forståelse. Din forståelse kommerførst, når du spørger undersøgende ind til tingene.Hvorfor er de, som de er? Hvordan kan det være?Ved hjælp af filosofien kan du spørge ind til dinelæreres, venners og andres udsagn og gennemtænkeog diskutere deres synspunkter.

Sokrates mente selvfølgelig, at du også må spørgetil din egen forståelse. Hvis du ikke stiller spørgsmåltil dig selv og din omverden, kommer du aldrig til atforstå noget som helst. Så har du kun en for-mening.Det betyder, at du har en mening uden at have tænktover, hvad den egentlig betyder. Men du har alligeveltaget den til dig. Måske fordi dine venner siger, atden er god, eller fordi en politiker har udtalt den.

Eller den kommer fra din familie eller fra en lærer. For-meninger er det samme som fordomme. Sokrateskunne ikke lide formeninger eller fordomme, fordi deafholder dig fra at reflektere.

vis du stiller spørgsmål og søger svar pådem, skaber du din egen forståelse af ver-den omkring dig – en lokal sandhed. Med

denne forståelse kan du beskrive og definere dinomverden. Men vores egen lokale forståelse er sjæl-dent fyldestgørende. Det er nemlig ikke sikkert, atvores definitioner er præcise nok. Ifølge Sokrates fin-des der én global sandhed, dvs. én forståelse afenhver sag, som er rigtig og gælder for alle menne-sker. Den globale sandhed kan du stræbe efter ved atfilosofere og måske erkende, hvor du eller andretager fejl. Når du reflekterer over livet, gør du dinforståelse større.

Der er et problem med den globale sandhed. Vikan nemlig ikke for alvor finde den, undersøge dengrundigt og dermed forstå den. Forestil dig en borgengang i middelalderen. Pludselig står der en pc påhøjbordet i spisesalen. Folkene på bænkene omkringbordet finder med garanti ikke ud af, hvad den kan.Den kræver jo både elektricitet og viden, som de sletikke har. Pc’en bliver alligevel diskuteret højlydt.

18 brug filosofien

s

h

At reflektere betyder at kaste tilbagemod sig selv, som når en lysstråle kastestilbage fra et spejl. Når du reflekterer overnoget, kastes dine tanker tilbage mod digselv, så du kan tænke over dem igen. Nårdu laver en sådan refleksion, kan durevurdere dine tanker og din forståelse.Sokrates ville gerne hjælpe folk med den proces. I samtalerne fungerede hansom et spejl for den andens tanker.

Refleksion

Lokal og global sandhed

Findes UFO’er?

sokrates 19

Syv blinde møder en giraf. Den

ene griber fat om et af giraffens

ben og siger, det er en træ-

stamme. Den anden får fat i

halen og siger, hun har fundet

en pisk. Den tredje tager fat om

halsen og råber, at her er en

kæmpe slange med hår på.

Den fjerde er kravlet op på en

stige og siger, hun står foran en

palme. Hvem har ret?

Har du tænkt på?Findes der virkelig én global sandhed om enhversag, som alle mennesker via deres fornuft kanblive enige om? Man kan vel lige så godt hævde,at der kun findes lokale sandheder?

Måske vil mange diskussioner nok kunne bringe demtættere på en beskrivelse og måske en forståelse af,hvad tingesten på bordet er. Men de vil aldrig kunnefinde ud af, hvad den virkelig kan. På samme måde arbejdede Sokrates sig frem mod sandheden gennem samtaler med folk. Men de nåede aldrig til en fuldstændig erkendelse af den. Sandheden er som en pc blandt middelalder-folk. Eller som et kæmpe flyvende tæppe, der flagrer rundt i vinden. Det er så stort, at du kun kan holde fast i ét hjørne ad gangen. Måske kan vores hjerner slet ikke fatte sandheden, hvis den over-hovedet findes.

then var demokratisk, da Sokrates blev født i469 f.Kr. Det græske demokrati var verdensførste, men det ligner ikke demokratierne i

dag. Dengang var det kun frie indfødte græskemænd, som kunne deltage. Kvinder, indvandrere ogslaver måtte ikke stemme og var dermed udelukketfra demokratiet.

For at få et demokrati til at fungere, skal folk oply-ses om, hvordan et demokrati er indrettet. De skalogså uddannes, så de får viden og indsigt til at ved-ligeholde demokratiet. At lave et demokratisk sam-fund er en stor opgave. Det vidste man allerede i detgamle Grækenland. Sokrates blev født på et tids-punkt, hvor det var vigtigt at få mange mennesker

20 brug filosofien

Sokrates’ Athena

Demokrati betyder folkestyre. I et demokratibestemmer folket i stedet for en diktatorisk ellerenevældig kejser eller konge. I små samfund kanalle deltage direkte i demokratiet ved samtaler ogefterfølgende afstemninger. I store samfundvælger folket et antal politikere, der styrer landeti en periode. Det foregår ved folketingsvalgene. IDanmark sidder de folkevalgte i Folketinget.

Oldtidens græske demokrati var et direktedemokrati, mens det nuværende danske demo-krati er et repræsentativt demokrati. Vi stemmerikke hver gang, noget skal besluttes. Vi har somnævnt valgt repræsentanter (politikere) som dis-kuterer og beslutter for os i de fleste sager. I det

gamle Grækenland mødtes man for at diskuterebyens politik og stemme om tingene. Dommereog råd blev også valgt af forsamlingen af friemænd. Dommerne skulle dømme i retssager og etråd skulle administrere byens økonomi og love. Idet oldgræske demokrati havde kvinder, indvan-drere og slaver ingen stemmeret uanset alder. IDanmark har kvinder haft stemmeret siden1915. Til sammenligning kan vi nævne, at friedanske mænd (hermed menes først og fremmestfrie bønder) har kunnet stemme siden 1849.Siden 1978 har alle danske statsborgere over18 år kunnet stemme ved valg. Indvandrere ogflygtninge uden dansk statsborgerskab kan altsåikke stemme, selvom de bor i Danmark.

Demokrati

Ordet demokrat er et af mange græske ord, som bruges på dansk. Andre eksempler er politik og politi. De stammer begge fra det græske ord polis (bystat).

demokrat

then var demokratisk, da Sokrates blev født i469 f.Kr. Det græske demokrati var verdensførste, men det ligner ikke demokratierne i

dag. Dengang var det kun frie indfødte græskemænd, som kunne deltage. Kvinder, indvandrere ogslaver måtte ikke stemme og var dermed udelukketfra demokratiet.

For at få et demokrati til at fungere, skal folk oply-ses om, hvordan et demokrati er indrettet. De skalogså uddannes, så de får viden og indsigt til at ved-ligeholde demokratiet. At lave et demokratisk sam-fund er en stor opgave. Det vidste man allerede i detgamle Grækenland. Sokrates blev født på et tids-punkt, hvor det var vigtigt at få mange mennesker

20 brug filosofien

Sokrates’ Athena

Demokrati betyder folkestyre. I et demokratibestemmer folket i stedet for en diktatorisk ellerenevældig kejser eller konge. I små samfund kanalle deltage direkte i demokratiet ved samtaler ogefterfølgende afstemninger. I store samfundvælger folket et antal politikere, der styrer landeti en periode. Det foregår ved folketingsvalgene. IDanmark sidder de folkevalgte i Folketinget.

Oldtidens græske demokrati var et direktedemokrati, mens det nuværende danske demo-krati er et repræsentativt demokrati. Vi stemmerikke hver gang, noget skal besluttes. Vi har somnævnt valgt repræsentanter (politikere) som dis-kuterer og beslutter for os i de fleste sager. I det

gamle Grækenland mødtes man for at diskuterebyens politik og stemme om tingene. Dommereog råd blev også valgt af forsamlingen af friemænd. Dommerne skulle dømme i retssager og etråd skulle administrere byens økonomi og love. Idet oldgræske demokrati havde kvinder, indvan-drere og slaver ingen stemmeret uanset alder. IDanmark har kvinder haft stemmeret siden1915. Til sammenligning kan vi nævne, at friedanske mænd (hermed menes først og fremmestfrie bønder) har kunnet stemme siden 1849.Siden 1978 har alle danske statsborgere over18 år kunnet stemme ved valg. Indvandrere ogflygtninge uden dansk statsborgerskab kan altsåikke stemme, selvom de bor i Danmark.

Demokrati

Ordet demokrat er et af mange græske ord, som bruges på dansk. Andre eksempler er politik og politi. De stammer begge fra det græske ord polis (bystat).

demokrat

ofisterne var en gruppe filosoffer, som rejsterundt og underviste i retorik. I de græskebystater var det vigtigt at kende hinandens

synspunkter, og dem kunne de berejste sofistersælge viden om. De ville helst undervise i retorikinden for politik, etik og religion. Sokrates diskute-rede tit med sofisterne. Mange troede, at Sokratesselv var sofist, men der var faktisk stor forskel påsofisterne og Sokrates. For det første tog sofisternepenge for at undervise, mens Sokrates ikke ville mod-tage betaling for at filosofere. For det andet gik sofi-sterne altid i fint tøj, de var jo handelsmænd, mensSokrates var temmelig ligeglad med sit tøj. For dettredje mente sofisterne, at alle svar og meninger erlige gode, så længe de hænger retorisk sammen. Dekunne altså godt gå ind for en lokal sandhed. Sokra-tes mente derimod, at der findes svar, som er meresande end andre. Den ultimative, globale sandhedfindes, sagde han, selvom det er umuligt helt at for-stå den.

Sokrates kunne ikke lide sofisternes smarte han-delsmetoder, og han kunne især ikke lide, at de somsofisten Protagoras gjorde mennesket til altings

målestok. Protagoras og de andre sofister mente, athvad der er godt og ondt er en personlig sag. Hvadder er godt for dig, behøver ikke være godt for andre.Hvert menneske har sin egen målestok. Sofisternevar ikke interesseret i at lede efter nogen globalsandhed. Når Sokrates og sofisten Theaitetos i dialo-gen Theaitetos taler om, at vinden er kold for den,der fryser, men ikke for den, der ikke gør det, så betøddet ifølge sofisterne, at der ikke findes nogen evigsandhed. Hver enkel har sin opfattelse af tingene, ogder er ingen fælles målestok, ingen fælles begreber,regler og normer. Det kan man ikke bygge et fælles-skab på, mente Sokrates – og slet ikke et samfund.

Når du læser dialogen mellem Sokrates og Theai-tetos fornemmer du sikkert en negativ tone. Fordi deto parter var så uenige, kan det være svært at vide,om sofisterne bliver fremstillet på en retfærdig mådei Platons dialoger.

sokrates 21

Sofisternes

uddannet, så de kunne passe på demokratiet. Så detvar ikke underligt, at Sokrates interesserede sig merefor mennesket og samfundet end for den natur,naturfilosofferne før ham havde været interesseret i.

Hvis man vil have sin mening hørt i et demokrati,er formen ofte lige så vigtig som indholdet. Denmåde, man formulerer og fremfører sine meninger på,kan være lige så vigtig som selve udsagnet. PåSokrates’ tid gik man meget op i formen. Faget reto-

rik, som handler om talekunst, var populært på dentid. Retorik handler om, hvordan man lærer at talesmukt og ved talens brug udtrykke sin forståelse ogmeninger på en overbevisende måde. I det oldgræskedemokrati kom man frem med sine synspunkter og fikindflydelse ved at holde taler, så det var vigtigt atkunne tale godt for sine meninger og på den mådeovertale andre. Det kunne man lære af sofisterne.

22 brug filosofien

I dette uddrag taler Sokrates med sofistenTheaitetos. Det er fra Platons dialog Theaitetos.

Sokrates: Theaitetos, prøv nu igen fra begyndel-sen af at svare mig på spørgsmålet om, hvadviden er for noget. Lad være med at give op. Hvisguden vil, og du selv opfører dig som en mand, vildu være i stand til at svare.Theaitetos: Når du opfordrer mig på den måde,vil det være forkasteligt, hvis jeg ikke gør althvad jeg kan for at fortælle, hvad jeg mener. Minmening er nemlig, at den, der ved noget, opfatterdet han ved, gennem sanserne, dvs. som det serud nu, er viden ikke andet end sansning.Sokrates: Glimrende svaret, unge mand! Det vardet, jeg forventede af dig. Sådan skal manudtrykke sin mening. Men lad os nu i fællesskabundersøge om dit forslag er levedygtigt eller død-født. Du påstår at viden er sansning?Theaitetos: Ja.Sokrates: Det er ikke nogen dårlig forklaring på,hvad viden er, mener jeg. Det er faktisk detsamme, Protagoras mener, selvom han udtrykkerdet på en anden måde. Han mener jo, at „et men-neske er målestokken for alle ting, både for deværende tings væren og for ikke-værende tingsikke-væren“. Det udsagn har du vel også læst?Theaitetos: Ja, endda ofte.Sokrates: Det, han mener, er vel, at sådan som

hver enkelt ting forekommer mig at være, sådaner den for mig, sådan som den forekommer dig atvære, sådan er den for dig. Både du og jeg er jo etmenneske.Theaitetos: Det må være det, han mener.Sokrates: Det er usandsynligt, at et klogt men-neske mener noget vrøvl, så lad os forsøge atfølge hans tankegang. Når det blæser, sker det såikke undertiden, at kun den ene af os fryser, ellerat den ene fryser meget mere end den anden?Theaitetos: Jo da.Sokrates: Skal vi nu mene, at vinden i sig selv erkold eller ej? Eller skal vi lade os overbevise afProtagoras om, at vinden er kold for den, der fry-ser, men ikke for den, der ikke gør det?Theaitetos: Det lyder rimeligt.Sokrates: Og at vinden altså forekommer hver afos at være på den måde?Theaitetos: Ja.Sokrates: Og „forekommer“ betyder det sammesom „opfattes gennem sanserne“?Theaitetos: Rigtigt.Sokrates: Fornemmelse og sansning er altsåidentisk, når det drejer sig om sådan noget somvarme. Sådan som hver især opfatter noget gen-nem sanserne, sådan er det også for vedkom-mende?Theaitetos: Det lader det til.

Sokrates og sofisterne

Har du tænkt på?Hvordan kan vi stole på sanserne, når mennesker kanbeskrive den samme oplevelse helt forskelligt?

22 brug filosofien

I dette uddrag taler Sokrates med sofistenTheaitetos. Det er fra Platons dialog Theaitetos.

Sokrates: Theaitetos, prøv nu igen fra begyndel-sen af at svare mig på spørgsmålet om, hvadviden er for noget. Lad være med at give op. Hvisguden vil, og du selv opfører dig som en mand, vildu være i stand til at svare.Theaitetos: Når du opfordrer mig på den måde,vil det være forkasteligt, hvis jeg ikke gør althvad jeg kan for at fortælle, hvad jeg mener. Minmening er nemlig, at den, der ved noget, opfatterdet han ved, gennem sanserne, dvs. som det serud nu, er viden ikke andet end sansning.Sokrates: Glimrende svaret, unge mand! Det vardet, jeg forventede af dig. Sådan skal manudtrykke sin mening. Men lad os nu i fællesskabundersøge om dit forslag er levedygtigt eller død-født. Du påstår at viden er sansning?Theaitetos: Ja.Sokrates: Det er ikke nogen dårlig forklaring på,hvad viden er, mener jeg. Det er faktisk detsamme, Protagoras mener, selvom han udtrykkerdet på en anden måde. Han mener jo, at „et men-neske er målestokken for alle ting, både for deværende tings væren og for ikke-værende tingsikke-væren“. Det udsagn har du vel også læst?Theaitetos: Ja, endda ofte.Sokrates: Det, han mener, er vel, at sådan som

hver enkelt ting forekommer mig at være, sådaner den for mig, sådan som den forekommer dig atvære, sådan er den for dig. Både du og jeg er jo etmenneske.Theaitetos: Det må være det, han mener.Sokrates: Det er usandsynligt, at et klogt men-neske mener noget vrøvl, så lad os forsøge atfølge hans tankegang. Når det blæser, sker det såikke undertiden, at kun den ene af os fryser, ellerat den ene fryser meget mere end den anden?Theaitetos: Jo da.Sokrates: Skal vi nu mene, at vinden i sig selv erkold eller ej? Eller skal vi lade os overbevise afProtagoras om, at vinden er kold for den, der fry-ser, men ikke for den, der ikke gør det?Theaitetos: Det lyder rimeligt.Sokrates: Og at vinden altså forekommer hver afos at være på den måde?Theaitetos: Ja.Sokrates: Og „forekommer“ betyder det sammesom „opfattes gennem sanserne“?Theaitetos: Rigtigt.Sokrates: Fornemmelse og sansning er altsåidentisk, når det drejer sig om sådan noget somvarme. Sådan som hver især opfatter noget gen-nem sanserne, sådan er det også for vedkom-mende?Theaitetos: Det lader det til.

Sokrates og sofisterne

Har du tænkt på?Hvordan kan vi stole på sanserne, når mennesker kanbeskrive den samme oplevelse helt forskelligt?

Maleriet Protagoras af Constantin Hansen (1875) viser en scene fra Platons dialog Protagoras.

Sofisten Protagoras står til venstre sammen med mange andre sofister. Den ydmyge Sokrates står til højre.

Han er lige ankommet sammen med den unge Hippokrates.

sokrates 23

Sofisterne Sokrates

Holdning Alle svar er lige gode Der findes sande svar, du kan til svar nærme dig ved at filosofere

Mål At kunne overtale At undersøge, være kritisk, andre og få ret reflektere og definere

Retorik eller samtale?

okrates skrev som sagt ikke noget selv. Detvar hans elev Platon, som skrev de fleste afde tekster, hvor Sokrates filosoferer. Det kan

være svært at finde ud af, hvad der er Sokrates’meninger, og hvad der er Platons, som han så barelader Sokrates være talerør for. I kapitlet om Platon

kan du læse, at Platon var meget interesseret i for-skellen på kroppen og sjælen. Spørgsmålet er, omSokrates var lige så interesseret som Platon i denforskel. I boksteksten om begravelser på side 30taler Sokrates om, at mennesket både har en krop ogen udødelig sjæl. Mange forskere mener dog, at denslags ikke interesserede ham særlig meget, men athan i stedet var meget mere optaget af at stræbeefter det gode og fornuften og noget, han kaldte denindre stemme.

Allerede som lille dreng hørte Sokrates en indrestemme tale til ham. Den fortalte ham, hvad der vargodt og dårligt at gøre. Han kaldte stemmen Daimon.

Daimon kan sammenlignes med en åndeller en skytsengel, men Sokratesmente, at den var guden Apollonsstemme. I dag kalder vi stemmen forsamvittigheden. Hvis du lytter til den,kan du høre visdommen. Følger du den,vil du også gøre det gode, mente Sokra-tes. Du kan kun indse, hvad der er godt,hvis du lytter til din indre stemme.

24 brug filosofien

Ordet dæmon kommer af det græske ord daimon.Daimon betyder en guddommelig magt.

dæmon

Sokrates’ menneskesyns

Samvittighed.

okrates skrev som sagt ikke noget selv. Detvar hans elev Platon, som skrev de fleste afde tekster, hvor Sokrates filosoferer. Det kan

være svært at finde ud af, hvad der er Sokrates’meninger, og hvad der er Platons, som han så barelader Sokrates være talerør for. I kapitlet om Platon

kan du læse, at Platon var meget interesseret i for-skellen på kroppen og sjælen. Spørgsmålet er, omSokrates var lige så interesseret som Platon i denforskel. I boksteksten om begravelser på side 30taler Sokrates om, at mennesket både har en krop ogen udødelig sjæl. Mange forskere mener dog, at denslags ikke interesserede ham særlig meget, men athan i stedet var meget mere optaget af at stræbeefter det gode og fornuften og noget, han kaldte denindre stemme.

Allerede som lille dreng hørte Sokrates en indrestemme tale til ham. Den fortalte ham, hvad der vargodt og dårligt at gøre. Han kaldte stemmen Daimon.

Daimon kan sammenlignes med en åndeller en skytsengel, men Sokratesmente, at den var guden Apollonsstemme. I dag kalder vi stemmen forsamvittigheden. Hvis du lytter til den,kan du høre visdommen. Følger du den,vil du også gøre det gode, mente Sokra-tes. Du kan kun indse, hvad der er godt,hvis du lytter til din indre stemme.

24 brug filosofien

Ordet dæmon kommer af det græske ord daimon.Daimon betyder en guddommelig magt.

dæmon

Sokrates’ menneskesyns

Samvittighed.

okrates var glad for menneskets fornuft.Med din fornuft kan du finde ud af, hvad derer rigtigt. I stedet for rigtigt, ville Sokrates

sige sandt. Med din fornuft kan du altså nærme digsandheden, og den er selvfølgelig noget godt. Når dufinder ud af, hvad det gode går ud på, kan du kunblive lykkelig ved at gøre det gode. Det påstår Sokra-tes i hvert fald. Se hvordan han tænker her nedenfor:

Viden er altså vejen til det gode. Uvidenhed er vejentil det forkerte og onde, men man bliver kun ond,fordi man ikke har erkendt det gode. Husker dueksemplet med pc’en og middelalderfolkene i afsnit-tet om lokal og global sandhed? Hvis middelalderfol-kene fandt ud af hvad pc’en (sandheden) egentligkunne, og hvordan de kunne bruge den, så ville desikkert også gøre det.

sokrates 25

Det godes

Det gode, det smukke, det sande. Disse ord udtrykker nogle grundlæggende værdier.Vi er alle enige om, at de står for noget værdifuldt. Men hvordan ser de ud i praksis?Hvad er godt, smukt og sandt for dig? Hvad er det for mig? Det er vi ikke altid enigeom. De normer og regler, vi skaber ud fra værdierne, kan være meget forskellige.

En værdi er selvfølgelig noget værd for dem, der definerer værdien. For Sokratesvar mod, retfærdighed og sandhed vigtige værdier. Alle samfund bygger på medlem-mernes værdier. Et samfunds love fortæller, hvad der er noget værd for samfundet.Vi stræber alle efter det værdifulde, som betyder noget for os.

Værdier

Hvis du bruger din fornuft, kan du nærme dig sandhedenHvis du nærmer dig sandheden, bliver du klogHvis du er klog, vil du også vide, hvad der er rigtigt og godtHvis du ved, hvad der er rigtigt og godt, vil du også gøre det rigtige og godeHvis du gør det rigtige og gode, bliver du lykkelig

26 brug filosofien

Uddraget her er fra Platons dialog Menon, i hvil-ken Sokrates taler med sin elev Menon.

Sokrates: Mener du, at den, der stræber efterdet smukke, dermed stræber efter det gode?Menon: Ja, i høj grad.Sokrates: Det mener du vel, fordi der er nogle,som stræber efter det gode, andre efter detonde? Du tror altså ikke, at alle stræber efter detgode?Menon: Nej.Sokrates: Men nogle efter det onde?Menon: Ja.Sokrates: Er det fordi, de tror, det onde er godt,mener du, eller stræber de efter det, selvom deindser det er ondt?Menon: Begge dele er tilfældet, tror jeg.Sokrates: Mener du for alvor, Menon, at nogen,der indser, at det onde er ondt, alligevel stræberefter det?Menon: Ja vist.Sokrates: Hvad forstår du ved at stræbe? Atstræbe efter at opnå?Menon: Efter at opnå det, ja. Det er klart. Sokrates: Er det, fordi han tror det onde gavnerden, der opnår det, eller indser han, at det ondeskader den, det rammer?Menon: Der er dem, der tror, det onde gavner, ogder er andre, der indser, det skader.Sokrates: Tror du for alvor, at de, der mener, det onde gavner, er helt klar over, hvad det onde er?Menon: Nej, det er jeg ikke sikker på.Sokrates: Men så er det jo klart, at disse

mennesker, der ikke har bedre indsigt, ikke stræ-ber efter det onde, men efter det de mente vargodt, men som i virkeligheden er ondt. Altsåstræber disse mennesker, der i deres uvidenhedtror, at det onde er godt, i virkeligheden efter det gode.Menon: Det kan næsten se sådan ud. Sokrates: Okay. De, som stræber efter det onde,fordi de, som du siger, mener at det onde skaderden, der opnår det, de indser altså, at de selvlider skade ved det?Menon: Ja, nødvendigvis.Sokrates: Men er disse mennesker mon ikke klarover at de, der lider skade, bliver nogle elendigestakler ligesom dem, deres skade går ud over?Menon: Jo, også det.Sokrates: Og er de elendige ikke ulykkelige?Menon: Jo, det tror jeg nok.Sokrates: Findes der da nogen, som gerne vilvære elendig og ulykkelig?Menon: Det tror jeg ikke, Sokrates.Sokrates: Altså ønsker ingen det onde, Menon,hvis han da ikke ønsker at blive sådan. For hvadskal man forstå ved ordet „elendig“ andet end atstræbe efter det onde og opnå det?Menon: Det ser ud til at du har ret, og at ingenønsker det onde.

En samtale med Sokrates om godt og ondt

26 brug filosofien

Uddraget her er fra Platons dialog Menon, i hvil-ken Sokrates taler med sin elev Menon.

Sokrates: Mener du, at den, der stræber efterdet smukke, dermed stræber efter det gode?Menon: Ja, i høj grad.Sokrates: Det mener du vel, fordi der er nogle,som stræber efter det gode, andre efter detonde? Du tror altså ikke, at alle stræber efter detgode?Menon: Nej.Sokrates: Men nogle efter det onde?Menon: Ja.Sokrates: Er det fordi, de tror, det onde er godt,mener du, eller stræber de efter det, selvom deindser det er ondt?Menon: Begge dele er tilfældet, tror jeg.Sokrates: Mener du for alvor, Menon, at nogen,der indser, at det onde er ondt, alligevel stræberefter det?Menon: Ja vist.Sokrates: Hvad forstår du ved at stræbe? Atstræbe efter at opnå?Menon: Efter at opnå det, ja. Det er klart. Sokrates: Er det, fordi han tror det onde gavnerden, der opnår det, eller indser han, at det ondeskader den, det rammer?Menon: Der er dem, der tror, det onde gavner, ogder er andre, der indser, det skader.Sokrates: Tror du for alvor, at de, der mener, det onde gavner, er helt klar over, hvad det onde er?Menon: Nej, det er jeg ikke sikker på.Sokrates: Men så er det jo klart, at disse

mennesker, der ikke har bedre indsigt, ikke stræ-ber efter det onde, men efter det de mente vargodt, men som i virkeligheden er ondt. Altsåstræber disse mennesker, der i deres uvidenhedtror, at det onde er godt, i virkeligheden efter det gode.Menon: Det kan næsten se sådan ud. Sokrates: Okay. De, som stræber efter det onde,fordi de, som du siger, mener at det onde skaderden, der opnår det, de indser altså, at de selvlider skade ved det?Menon: Ja, nødvendigvis.Sokrates: Men er disse mennesker mon ikke klarover at de, der lider skade, bliver nogle elendigestakler ligesom dem, deres skade går ud over?Menon: Jo, også det.Sokrates: Og er de elendige ikke ulykkelige?Menon: Jo, det tror jeg nok.Sokrates: Findes der da nogen, som gerne vilvære elendig og ulykkelig?Menon: Det tror jeg ikke, Sokrates.Sokrates: Altså ønsker ingen det onde, Menon,hvis han da ikke ønsker at blive sådan. For hvadskal man forstå ved ordet „elendig“ andet end atstræbe efter det onde og opnå det?Menon: Det ser ud til at du har ret, og at ingenønsker det onde.

En samtale med Sokrates om godt og ondt

sokrates 27

Har du tænkt på?Kan det virkelig være rigtigt, at hvis duhar indset, hvad der er godt, så bliver duet godt menneske, fordi indsigten får digtil at gøre det gode? Og hvis du ikke gørdet, så er det fordi, du er uvidende? Eronde mennesker kun onde, fordi de ikkeved bedre? Hvis de indser, hvad der ergodt, vil de så holde op med at være onde?

Den måde at tænke på ligger endnu i dagtil grund for oplysningskampagner modalt muligt, som er skadeligt, f.eks. rygning,overvægt og overtrædelse af hastigheds-begrænsningerne på vejene. Gør menne-sker det skadelige, fordi de ikke vedbedre? Ville en filosofisk samtale kunnehjælpe på deres erkendelse af det gode?

Hvis alle mennesker bestræber sig på aterkende mere og mere af det gode, børverden vel også blive et bedre sted atleve. Er den blevet et bedre sted at levesiden Sokrates’ tid? Mange vil pege på,at vi heller ikke i dag tænker os om, når vif.eks. forurener naturen, som vi er såafhængige af for at overleve her på Jor-den. Andre mener, at verden faktisk erblevet et bedre sted at være. Mange ernemlig begyndt at tage forureningenalvorligt og forsøger at løse problemerne.

Apollon var en af de

største guder i old-

tidens Grækenland.

Han var gud for

mange ting, især

visdom, lægekunst

og spådom.

å Sokrates’ tid dyrkede man mange guder. Enaf dem var Apollon. Engang rejste en afSokrates’ venner til den græske by Delfi for

at spørge præstinden i Apollons tempel, om der fand-tes nogen klogere mand end Sokrates. Præstindenhed Pythia. Hun svarede, at der ikke fandtes nogenklogere end Sokrates.

Det svar forstod Sokrates ikke, for han mente, athan ingenting vidste. Han stillede netop spørgsmål tilfolk, for at finde dem, som var klogere end ham selv.Godt nok mødte han mange mennesker, som selvsyntes, de var vældig kloge. Men det viste sig altid,at de bare var uvidende om deres egen uvidenhed. Devidste ikke, at de ikke vidste ret meget.

Pythias svar var et orakelsvar. Det betyder, at deti virkeligheden kom fra guden Apollon. Pythia var bare

p

Sokratesog religion

Apollons talerør. Sokrates mente, at orakelsvaret varen opgave, Apollon havde givet ham. Folk skulle sim-pelthen lære noget om deres egne tanker af Sokra-tes. Han følte sig kaldet af guden til at føre filosofi-ske samtaler.

Ved indgangen til Apollons tempel hang en ind-skrift, hvor der stod Kend dig selv. Sokrates togordene som en udfordring. Han forstod dem sådan, atdu skal kende dine muligheder og bruge dem. Du skalogså kende din plads i samfundet. Og vigtigst af alt:Du må ikke tro, at du selv er en gud. Ordene hangnetop ved indgangen til templet, fordi du her skalkende din plads i forhold til guden Apollon. Menne-sket skal kende sine egne begrænsninger. Hvis græ-kerne forvekslede deres egne evner og mulighedermed gudernes, var de overmodige, og det villeguderne straffe. Hovmod eller overmodighed i forholdtil guderne kaldes på græsk hybris. Gudernes straf forden slags kaldes nemesis.

28 brug filosofien

Det eneste, jeg medsikkerhed ved, er, at jegingenting ved. Sokrates

Et orakel er et svar fra gud til menneske.Det handler tit om noget usynligt –eksempelvis skæbnen. Hvad vil der ske ifremtiden? Mennesker mener ofte, atguderne kender sandheden. De kan gen-nemskue det skjulte og give svar. Af og tilskal deres svar tydes af præster. Måskehar du hørt om mennesker, som kan høreorakler fra en anden verden. De kaldesclairvoyante eller synske og har en for-bindelse til overnaturlige magter.

Oraklet i Delfi: Ordet orakel kan ogsåbruges om det sted, hvor svarene gives.Apollons præstinde, Pythia, sad på entrefod (en skammel med tre ben) ligeover en klipperevne i et tempel i byenDelfi. Nede fra klipperevnen sivede dampeop og indhyllede hende. Dampene havdeovernaturlige kræfter. De gjorde hendehelt omtåget, så Apollon kunne tale vedhjælp af hendes stemme.

Selvfølgelig har masser af modernevidenskabsmænd været i Delfi for atundersøge klippen, men de har aldrig fun-det bevis for, at der skulle være kommetdampe op. I dag mener mange, at præst-inden har kunnet bringe sig selv i en slagstrance og komme med de uforståeligesvar, som skulle tydes. Præstinden blevaltid valgt blandt de ganske almindeligebondepiger, som boede i nærheden. Uan-set om sådan en udvalgt pige syntes omdet eller ej, skulle hun uddannes til arbej-det i templet.

Orakel

Oraklet fra

Delfi på sin trefod.

Apollons talerør. Sokrates mente, at orakelsvaret varen opgave, Apollon havde givet ham. Folk skulle sim-pelthen lære noget om deres egne tanker af Sokra-tes. Han følte sig kaldet af guden til at føre filosofi-ske samtaler.

Ved indgangen til Apollons tempel hang en ind-skrift, hvor der stod Kend dig selv. Sokrates togordene som en udfordring. Han forstod dem sådan, atdu skal kende dine muligheder og bruge dem. Du skalogså kende din plads i samfundet. Og vigtigst af alt:Du må ikke tro, at du selv er en gud. Ordene hangnetop ved indgangen til templet, fordi du her skalkende din plads i forhold til guden Apollon. Menne-sket skal kende sine egne begrænsninger. Hvis græ-kerne forvekslede deres egne evner og mulighedermed gudernes, var de overmodige, og det villeguderne straffe. Hovmod eller overmodighed i forholdtil guderne kaldes på græsk hybris. Gudernes straf forden slags kaldes nemesis.

28 brug filosofien

Det eneste, jeg medsikkerhed ved, er, at jegingenting ved. Sokrates

Et orakel er et svar fra gud til menneske.Det handler tit om noget usynligt –eksempelvis skæbnen. Hvad vil der ske ifremtiden? Mennesker mener ofte, atguderne kender sandheden. De kan gen-nemskue det skjulte og give svar. Af og tilskal deres svar tydes af præster. Måskehar du hørt om mennesker, som kan høreorakler fra en anden verden. De kaldesclairvoyante eller synske og har en for-bindelse til overnaturlige magter.

Oraklet i Delfi: Ordet orakel kan ogsåbruges om det sted, hvor svarene gives.Apollons præstinde, Pythia, sad på entrefod (en skammel med tre ben) ligeover en klipperevne i et tempel i byenDelfi. Nede fra klipperevnen sivede dampeop og indhyllede hende. Dampene havdeovernaturlige kræfter. De gjorde hendehelt omtåget, så Apollon kunne tale vedhjælp af hendes stemme.

Selvfølgelig har masser af modernevidenskabsmænd været i Delfi for atundersøge klippen, men de har aldrig fun-det bevis for, at der skulle være kommetdampe op. I dag mener mange, at præst-inden har kunnet bringe sig selv i en slagstrance og komme med de uforståeligesvar, som skulle tydes. Præstinden blevaltid valgt blandt de ganske almindeligebondepiger, som boede i nærheden. Uan-set om sådan en udvalgt pige syntes omdet eller ej, skulle hun uddannes til arbej-det i templet.

Orakel

Oraklet fra

Delfi på sin trefod.

sokrates 29

okrates blev dømt til døden som 70-årig.Domstolen anklagede ham for ikke at aner-kende de guder, som blev dyrket i Athen.

Dommerne mente desuden, at han havde indført nyeguder, og de anklagede ham også for at have ødelagtbyens unge med alle sine tanker og spørgsmål.

I sin forsvarstale undrede Sokrates sig overanklagerne. For det første havde han faktisk dyrketAthens guder. Han havde endda ofret til dem vedbyfesterne, men anklagerne mente, at hans indrestemme, Daimon, var en ny gud, han selv havdeopfundet. For det andet syntes Sokrates, han havdeværet en god rollemodel for de unge. Han havdenemlig opfordret til dydighed, dvs. træning i godepersonlige egenskaber såsom mod og udholdenhed,som var vigtige dyder i krig og andre aktiviteter.

Sokrates blev dømt til at drikke gift, nemlig saftenfra planten skarntyde. I ugerne op til den dag, hvorhan skulle tømme bægeret med giften, sad han ifængsel. I de uger mødtes hans venner hver morgenved solopgang nede ved domhuset i nærheden affængslet. De stod og snakkede lidt, indtil fængsels-porten blev åbnet, og fangevogteren lukkede demind. Så gik de ind til Sokrates og filosoferede restenaf dagen.

Sokrates var ikke bange for at dø. Nogle af hansvenner prøvede faktisk at overtale ham til at flygte,men han ville hellere tage sin dødsdom og fastholdesin uskyld end at flygte og dermed måske signalereskyld. Han kunne sikkert også bare have lovet dom-merne aldrig at filosofere mere. Men den filosofiskemåde at undersøge verden på var så vigtig for ham,at han slet ikke kunne lade være, og det blev da ogsådet sidste, han gjorde her i verden. Muligvis togSokrates det hele med ro i sindet, fordi han var over-bevist om, at det kun var hans krop der skulle dø.

På selve dødsdagen tog han først afsked med sinkone og børn, og de sidste timer tilbragte han sam-men med vennerne. Nogle af dem har senere fortalt,at de talte om udødelighed. Da Sokrates havde druk-ket giften, og der ikke var langt igen, begyndte en afvennerne at hulke så højt, at resten af mændene hel-ler ikke kunne holde deres tårer tilbage. UndtagenSokrates. – Hvad er det dog, I gør, besynderlige men-nesker, sagde han. – Det var jo ikke mindst af dengrund, jeg sendte kvinderne bort, for at de ikke skullelave den slags scener. Jeg har jo hørt, at man skal døroligt og værdigt. Vær I nu også rolige og se atbeherske jer! Efter den opsang blev de flove og holdtop med at græde. Sokrates kunne lægge sig til at dø.

I dag lyder dyd meget gammeldags. Menpå Sokrates’ tid var det et væsentligtbegreb. Dyd, eller dydighed, er en personligegenskab (vaner og holdninger), som skallæres for at få et godt liv. Hvis du er dydig,ved du, hvordan det vil være bedst atopføre sig i de fleste situationer. Faktiskved du det ikke kun. Du kan også gøre det.Dyder er gode, sande, ægte og smukke.Dyder kan være viden, retfærdighed,mådehold, mod og udholdenhed. Det van-skelige er at finde ud af, præcis hvornår duved noget. Eller hvornår du er retfærdig.

Dyd

Sokrates’ døds

30 brug filosofien

I sin sidste samtale med Sokrates spurgte eleven Kriton, hvordan de skulle begrave ham. Her kommer Sokrates’ svar.

– Ganske som I vil. Hvis I bare kan få fat på mig, og jeg ikke slipper fra jer. Så lo han stille ogvendte sig mod sine andre venner. – Jeg kan ikke overbevise Kriton om, at mit rigtige jeg er denSokrates, som nu taler med ham og klarlægger de emner, vi taler om. Han tror, jeg er den Sokra-tes, som han snart vil se som lig, og spørger derfor, hvordan han skal begrave mig. Men alt det,jeg nu så længe har talt om, at jeg forsvinder fra jer, når jeg drikker giften, og går til de saligesglæder, det tror han kun, jeg siger for sjov bare for at holde modet oppe hos jer og hos mig selv.(...) Men du skal være ganske rolig og bare sige, at det er min krop, du begraver, og så i øvrigtbegrave den, ganske som du helst selv vil, og som du synes, det er mest passende.

Begravelser er for kroppen

Jacques-Louis David (1748-1825): Sokrates tømmer giftbægeret.

30 brug filosofien

I sin sidste samtale med Sokrates spurgte eleven Kriton, hvordan de skulle begrave ham. Her kommer Sokrates’ svar.

– Ganske som I vil. Hvis I bare kan få fat på mig, og jeg ikke slipper fra jer. Så lo han stille ogvendte sig mod sine andre venner. – Jeg kan ikke overbevise Kriton om, at mit rigtige jeg er denSokrates, som nu taler med ham og klarlægger de emner, vi taler om. Han tror, jeg er den Sokra-tes, som han snart vil se som lig, og spørger derfor, hvordan han skal begrave mig. Men alt det,jeg nu så længe har talt om, at jeg forsvinder fra jer, når jeg drikker giften, og går til de saligesglæder, det tror han kun, jeg siger for sjov bare for at holde modet oppe hos jer og hos mig selv.(...) Men du skal være ganske rolig og bare sige, at det er min krop, du begraver, og så i øvrigtbegrave den, ganske som du helst selv vil, og som du synes, det er mest passende.

Begravelser er for kroppen

Jacques-Louis David (1748-1825): Sokrates tømmer giftbægeret.

om du kunne læse i kapitlet om Sokrates, skrev Platon en massedialoger med Sokrates i hovedrollen. Platon var ikke den eneste,som skrev den slags dialoger, det var der også andre af Sokrates’

elever, der gjorde. Men det er kun Platons og Xenofons dialoger, der erbevaret, så vi kan læse dem i dag. Meningen med dialogerne er nok, at viskal få lyst til at gå i Sokrates’ fodspor, når vi læser dem.

platon 33

platon

Platon levede fra år 427 til år 347 før Kristi fød-sel. Han var af adelig slægt, og for en adeligmand på den tid var det mest almindeligt at blivepolitiker eller digter. Det var også planen medPlaton, men han mødte Sokrates og blev så fasci-neret af hans tanker, at han gik i lære hos ham.Platon voksede op under krigen mellem Athen ogSparta (431-404 f.Kr.), som Athen tabte, så

han oplevede både de tyranner, som Sparta ind-satte som regering i Athen efter krigen, oggenindførelsen af en demokratisk regering. Menden nye demokratiske regering ville ikke lave etretsopgør om alle de uretfærdigheder, der varsket få år tidligere, hvilket sandsynligvis har fåetPlaton til at afholde sig fra politik. Han ville hel-lere forbedre verden ved at lære folk at filosofere,og det kunne Sokrates lære ham mere om endpolitikerne.

Platon

Platons skrifters

Platon var 28 år, da hans bedste ven og lærer, Sokrates, blev dømt til døden. Nogle år

senere skrev han om retssagen, dommen og Sokrates’ sidste timer. Men han var ikke selv

til stede, så andre har fortalt ham, hvad der skete. Platon var knust af sorg og fuld af

vrede over Sokrates’ død. Efter henrettelsen forlod han Athen og rejste rundt i Middelhavs-

området. Nogle år senere vendte han tilbage og stiftede en skole – et akademi. Han blev

skolens leder, og måske underviste han også, men det ved man ikke så meget om.

u opfatter sikkert planeten Jorden som dinverden. Du indånder luften, spiser densplanter, bruger løs af dens ressourcer, skaber

ting og sager, og engang imellem ødelægger du ogsånoget. På planeten møder du mange andre, der gørdet samme, og du går rundt og udveksler tanker meddem. Du har altså en tilværelse her på Jorden.

Platon var ikke særlig begejstret for den fysiskeverden. For ham var livet her på Jorden ikke den rig-tige verden. Han mente, at den virkelige verden er enåndelig verden, hvor sjælen hører hjemme. Den ver-den kaldte Platon idéernes verden. Platons idéer er ikke idéer inde i dit hoved. De er heller ikke fysiske, sådu kan ikke lede efter deres verden noget sted, mendu kan måske opleve dem i glimt eller syn, når dutænker. Den fysiske verden kaldte Platon fænome-nernes verden. Det er den, vi oplever med vores san-ser, og den er en billig efterligning af idéernes verden.Alt i fænomenernes verden er kopier af de oprindeligeog ægte idéer i idéernes verden.

Lad os se på et eksempel. Ordet småkage refere-rer ikke til en bestemt småkage, men til idéen små-kage. Idéen småkage er den originale småkage, mensde duftende og søde småkager er fænomener i denfysiske verden. De er kopier af den åndelige idé. Fore-stil dig, at du skal bage småkager med en kageform.

Idéen småkage er selve kageformen. Fænomenetsmåkage er en af de kager, du former med kagefor-men. Ikke to vil blive helt ens. Når du bruger kagefor-men, former du dejen, men ingen af kagerne tagernøjagtig form efter kageformen. Mens småkagerneforandrer sig (fra dej til kage og til noget spist), såbestår kageformen. Idéen småkage kan altså sam-menlignes med kageformen som den originale ogegentlige idé bag småkagen. Der er dog den forskelpå kageformen i vores eksempel og Platons idé, atPlatons idé slet ikke er fysisk.

For hvert navneord er der en idé, så der er lige såmange idéer, som der er navneord. Lad os se på etandet eksempel: En tanke. Tænk på et træ. Giv digselv et lille øjeblik til at se et træ for dit indre blik såtydeligt som muligt. Er det højt eller lavt? Er stam-

34 brug filosofien

Når du læser Platons Sokrates-dialoger, så er det joPlaton, som har skrevet dem. Så vi kan altså ogsålære noget om Platon ved at læse dem. Mangemener, at de dialoger, Platon skrev som ung, er udtrykfor Sokrates’ tanker, sådan som han selv udtrykte

dem i sine samtaler. Skrifterne fra Platons voksne liver nok snarere Platons egne tanker. Og skrifterne frahans sidste år er hans kritik af sig selv. Ud over dialo-gerne skrev Platon også breve og en enkelt tale,nemlig Sokrates’ forsvarstale.

Idéernes verdend

Platons idélære er dualistisk – den delerverden ind i to verdener (fænomenernesog idéernes). Platons dualisme er en affilosofiens mest berømte teorier.

Dualisme

u opfatter sikkert planeten Jorden som dinverden. Du indånder luften, spiser densplanter, bruger løs af dens ressourcer, skaber

ting og sager, og engang imellem ødelægger du ogsånoget. På planeten møder du mange andre, der gørdet samme, og du går rundt og udveksler tanker meddem. Du har altså en tilværelse her på Jorden.

Platon var ikke særlig begejstret for den fysiskeverden. For ham var livet her på Jorden ikke den rig-tige verden. Han mente, at den virkelige verden er enåndelig verden, hvor sjælen hører hjemme. Den ver-den kaldte Platon idéernes verden. Platons idéer er ikke idéer inde i dit hoved. De er heller ikke fysiske, sådu kan ikke lede efter deres verden noget sted, mendu kan måske opleve dem i glimt eller syn, når dutænker. Den fysiske verden kaldte Platon fænome-nernes verden. Det er den, vi oplever med vores san-ser, og den er en billig efterligning af idéernes verden.Alt i fænomenernes verden er kopier af de oprindeligeog ægte idéer i idéernes verden.

Lad os se på et eksempel. Ordet småkage refere-rer ikke til en bestemt småkage, men til idéen små-kage. Idéen småkage er den originale småkage, mensde duftende og søde småkager er fænomener i denfysiske verden. De er kopier af den åndelige idé. Fore-stil dig, at du skal bage småkager med en kageform.

Idéen småkage er selve kageformen. Fænomenetsmåkage er en af de kager, du former med kagefor-men. Ikke to vil blive helt ens. Når du bruger kagefor-men, former du dejen, men ingen af kagerne tagernøjagtig form efter kageformen. Mens småkagerneforandrer sig (fra dej til kage og til noget spist), såbestår kageformen. Idéen småkage kan altså sam-menlignes med kageformen som den originale ogegentlige idé bag småkagen. Der er dog den forskelpå kageformen i vores eksempel og Platons idé, atPlatons idé slet ikke er fysisk.

For hvert navneord er der en idé, så der er lige såmange idéer, som der er navneord. Lad os se på etandet eksempel: En tanke. Tænk på et træ. Giv digselv et lille øjeblik til at se et træ for dit indre blik såtydeligt som muligt. Er det højt eller lavt? Er stam-

34 brug filosofien

Når du læser Platons Sokrates-dialoger, så er det joPlaton, som har skrevet dem. Så vi kan altså ogsålære noget om Platon ved at læse dem. Mangemener, at de dialoger, Platon skrev som ung, er udtrykfor Sokrates’ tanker, sådan som han selv udtrykte

dem i sine samtaler. Skrifterne fra Platons voksne liver nok snarere Platons egne tanker. Og skrifterne frahans sidste år er hans kritik af sig selv. Ud over dialo-gerne skrev Platon også breve og en enkelt tale,nemlig Sokrates’ forsvarstale.

Idéernes verdend

Platons idélære er dualistisk – den delerverden ind i to verdener (fænomenernesog idéernes). Platons dualisme er en affilosofiens mest berømte teorier.

Dualisme

platon 35

men tyk eller tynd? Hvor meget brænde kan der bliveud af det?

Hvis du tænker over træet en ekstra gang, så veddu godt, at der ikke kan blive noget som helst brændeud af det. For træet findes kun som din tanke. Entanke er hverken høj eller lav, tyk eller tynd. Den ernemlig ikke fysisk. På den måde ligner den idéerne.

Platon beskrev forholdet mellem idéerne og fæno-

menerne på flere måder. Nogle gange sagde han, attingene efterligner idéerne, andre gange kaldte hanidéerne for årsagerne. Årsagen til alle træers udse-ende er, at de er lavet ud fra idéen træ. Fænomener-nes verden er altså en kopi af idéernes verden. Detbetyder også, at et menneske er en kopi af idéenmenneske. For Platon var idéerne sandheden, ogsandheden findes.

Har du tænkt på?For hvert fænomen findes der en idé. Lad os se på fænomenet menne-ske. For alle os konkrete, fysiske mennesker findes der en idé om menne-sket. Men hvad ligger der bag denne idé? Platon fortæller os ikke megetom, hvordan eller hvorfor idéerne har fået den opgave at være forud-sætning for os konkrete mennesker. Og hvad med idéen selv? Der må davære en idé om idéen et sted? I så fald er idéen om idéen også bare enidé. Så har vi også brug for en idé til at beskrive den. Sådan kan vi bliveved, for vi vil få brug for uendelige rækker af idéer. Kan du godtage dentanke? Eller vil du afvise den og acceptere, at Platons idélære ikke erperfekt? At vi ikke kan bevise, at der findes en eneste idé?

Idéen småkage

Småkager

latons menneskesyn er dualistisk – ligesomhans verdenssyn. Mennesket består af tohelt adskilte dele, krop og sjæl, mente han.

Din krop ændrer sig gennem livet, og en dag skal dendø, men sjælen er evig og hører hjemme i idéernesverden. Din krop er skabt, mens sjælen allerede fand-tes inden skabelsen – i idéernes verden – og derforallerede har set sandheden. Sjælen skal ikke forståssom din personlighed. Sjælen er udødelig, og når du

dør, vender den tilbage til idéernes verden. Senerekan den så blive forbundet til en ny krop. Når sjælener fri, har den indblik i sandheden. Inkarnationen nedi en krop gør sjælen forvirret, så den ikke længere kanse klart. For kroppen kræver hele tiden opmærksom-hed med alle sine krav om mad, drikke, søvn osv. Alledisse krav binder sjælen. Platon kaldte kroppen forsjælens fængsel.

Fordi sjælen kender idéerne på forhånd, kan den

36 brug filosofien

Platons menneskesynp

Tanker i et fængsel.

latons menneskesyn er dualistisk – ligesomhans verdenssyn. Mennesket består af tohelt adskilte dele, krop og sjæl, mente han.

Din krop ændrer sig gennem livet, og en dag skal dendø, men sjælen er evig og hører hjemme i idéernesverden. Din krop er skabt, mens sjælen allerede fand-tes inden skabelsen – i idéernes verden – og derforallerede har set sandheden. Sjælen skal ikke forståssom din personlighed. Sjælen er udødelig, og når du

dør, vender den tilbage til idéernes verden. Senerekan den så blive forbundet til en ny krop. Når sjælener fri, har den indblik i sandheden. Inkarnationen nedi en krop gør sjælen forvirret, så den ikke længere kanse klart. For kroppen kræver hele tiden opmærksom-hed med alle sine krav om mad, drikke, søvn osv. Alledisse krav binder sjælen. Platon kaldte kroppen forsjælens fængsel.

Fordi sjælen kender idéerne på forhånd, kan den

36 brug filosofien

Platons menneskesynp

Tanker i et fængsel.

platon 37

genkende dem, når den møder dem. Før fødslenhar sjælen set alt, hvad der er at se, så den erallerede i besiddelse af sandheden. Når du reflek-terer, husker sjælen simpelthen, hvad den alle-rede har set før fødslen. Måske har du prøvet atanstrenge dig for at forstå noget svært, f.eks.hvordan du skal reducere ligninger. Mens duanstrenger dig, forstår du ikke rigtig noget, menlige pludselig går det hele op for dig, og du for-står. Vi siger, at forståelsen kommer som lyn fraen klar himmel, at der går et lys op for dig, eller atdu får en lys idé. Det kaldes en aha-oplevelse.Her mener Platon, at sjælen genkalder sig, hvadden allerede har set og derfor ved på forhånd.

Selvom kroppen kun er et tilbehør, som dør oggår til grunde, skal vi ikke være helt ligeglade medden. Den skal holdes i god fysisk form, for ellerskan sjælen ikke fungere godt i sin bolig.

Når sjælen fødes igen og igen i nyekroppe kaldes det reinkarnation (gen-kødeliggørelse). Ifølge Platon kan du ikkehuske tidligere liv, for det er sjælen (ikkedin personlighed) som genfødes. IfølgePlaton er din sjæl en upersonlig idé i idé-verdenen.

Sjælen KroppenDet vigtigste Mindre vigtigSandheden BedragEvig og udødelig DødeligFornuft Begær

Sjælen som idé

Har du tænkt på?Platons idélære betyder, at mennesketikke kan skabe nye tanker selv. Det kanvære svært at acceptere. Hvordan skaldu f.eks. forstå, at den bog, du læserlige nu, har din sjæl allerede forstået?Til gengæld kan du opfatte aha-ople-velser sådan, at sjælen forstår noget,den engang har set. Hvordan har dudet, når noget pludselig går op for dig?Nogle oplever at blive lidt friskere og fåtilført ekstra energi. Det kan være, atsjælen i det øjeblik glæder sig overnoget, den tidligere har set. Men er dinsjæl virkelig udødelig, og har den setalt, hvad der er at se? Eller er dine ogandre menneskers nye tanker og opfin-delser udtryk for, at mennesket udvik-ler sig og selv finder på ting og sager,der ikke tidligere er set af nogen – hel-ler ikke af sjælen?

følge Platon består sjælen af tre dele, og idialogen Faidros lavede han en af historiensførste modeller af den. Han sammenligner

sjælen med et hestespand, der består af en kusk ogto heste. Den ene hest er hvid med store mørke øjne.Den har smukke, fine former, og den går rankt ogroligt med knejsende nakke. Dens sind er så lydigt, atkusken kun behøver at give den ordrer med ord, såadlyder den straks. Den anden hest er lige modsat.Den er mørk med gråblå, blodskudte øjne, ryggensvajer faretruende, den har braknæse, den er ganskeenkelt grim. Derudover er dens sind så ustyrligt ogoprørsk, at den kan finde på hvad som helst. Uansethvor meget kusken svinger pisken over den grimmehest, er den altid svær at styre.

Kusken er din fornuft. Den hvide hest er din vilje,og den sorte hest er dit begær. Du har sikkert prøvetat ville to forskellige ting på samme tid. Det føles

som at blive trukket i to retninger på én gang, og duer nødt til at vælge én af tingene. Ifølge Platon vilviljen det, som er rigtigt og godt. Begæret vil det for-kerte, som kan være meget fristende. Begæret vilaltid kun det, som giver mest lyst og tilfredsstillelselige her og nu. De to dele af dig vil ofte strides, og såbliver du nødt til at vælge med din fornuft. For for-nuften gælder det om at få viljen under kontrol, såden kan tæmme det uhæmmede begær. Fornuften erden udødelige kerne i sjælen. Platon sagde, at fornuf-ten sidder i dit hoved, viljen i dit hjerte og begærethelt nede i din mave og dit underliv.

Fornuften må udvikle visdom ved at opnå kund-skaber. Viljen må udvikle mod ved at opføre sigrespektfuldt. Begæret må lære mådehold ved atbeherske sig selv. Hvis alle dele af din sjæl passes ogplejes, vil du blive et retfærdigt menneske. Vi kanogså kalde et retfærdigt menneske for et helt men-

38 brug filosofien

En retfærdig sjæli

Sjælen er som et hestespand.

følge Platon består sjælen af tre dele, og idialogen Faidros lavede han en af historiensførste modeller af den. Han sammenligner

sjælen med et hestespand, der består af en kusk ogto heste. Den ene hest er hvid med store mørke øjne.Den har smukke, fine former, og den går rankt ogroligt med knejsende nakke. Dens sind er så lydigt, atkusken kun behøver at give den ordrer med ord, såadlyder den straks. Den anden hest er lige modsat.Den er mørk med gråblå, blodskudte øjne, ryggensvajer faretruende, den har braknæse, den er ganskeenkelt grim. Derudover er dens sind så ustyrligt ogoprørsk, at den kan finde på hvad som helst. Uansethvor meget kusken svinger pisken over den grimmehest, er den altid svær at styre.

Kusken er din fornuft. Den hvide hest er din vilje,og den sorte hest er dit begær. Du har sikkert prøvetat ville to forskellige ting på samme tid. Det føles

som at blive trukket i to retninger på én gang, og duer nødt til at vælge én af tingene. Ifølge Platon vilviljen det, som er rigtigt og godt. Begæret vil det for-kerte, som kan være meget fristende. Begæret vilaltid kun det, som giver mest lyst og tilfredsstillelselige her og nu. De to dele af dig vil ofte strides, og såbliver du nødt til at vælge med din fornuft. For for-nuften gælder det om at få viljen under kontrol, såden kan tæmme det uhæmmede begær. Fornuften erden udødelige kerne i sjælen. Platon sagde, at fornuf-ten sidder i dit hoved, viljen i dit hjerte og begærethelt nede i din mave og dit underliv.

Fornuften må udvikle visdom ved at opnå kund-skaber. Viljen må udvikle mod ved at opføre sigrespektfuldt. Begæret må lære mådehold ved atbeherske sig selv. Hvis alle dele af din sjæl passes ogplejes, vil du blive et retfærdigt menneske. Vi kanogså kalde et retfærdigt menneske for et helt men-

38 brug filosofien

En retfærdig sjæli

Sjælen er som et hestespand.

neske, som har den rette færd. Det kender med andreord den rigtige adfærd. Som du nok kan regne ud, er etretfærdigt menneske ifølge Platon ikke bare et menne-ske, der kan finde ud af at dele en kage i lige storestykker. Et retfærdigt menneske praktiserer visdom,mod og mådehold.

Hvis du virkelig indser, hvad der er godt, vil du ogsågøre det gode. Måske gør du af og til kun det gode,fordi der er andre til stede, eller fordi det af andregrunde vil blive opdaget, hvis du gør det forkerte. BådeSokrates og Platon mente, at hvis du har erkendt detgode, så ved du, hvorfor du bør gøre det gode. Så følesdet ikke længere som en sur pligt, og så vil du ogsågøre det gode helt af dig selv. Ifølge Platon skyldes alondskab uvidenhed. Når du handler ondt, mangler duviden om og indsigt i, hvad det gode er. Du er udvi-dende, når du hverken lytter til fornuften eller brugerdin vilje. Hvis du handler ondt, skader du i sidste endeogså dig selv, fordi du forbliver uvidende.

Et retfærdigt menneske praktiserer visdom, mod og mådehold.

Psykologi betyder læren om sjælen. Psyche er det græske ord for sjæl. Egentligbetyder det livskraft, og sådan opfattedePlaton også den sjæl, han talte om. Noglekalder Platon for verdens første psykolog,fordi han lavede en model af sjælen. Menpsykologi var ikke et fag på Platons tid.Indtil slutningen af 1800-tallet var psy-kologien en del af filosofien. Først derefterblev den et selvstændigt fag.

Psykologi

e fleste religioner har en myte om verdensskabelse. Det er meget almindeligt, at denslags myter fortæller om et kæmpe tomrum

eller en afgrund, som fandtes før verdens skabelse.Nu er der jo ingen af os, som nogensinde har set dettomrum eller den afgrund, men den slags ord brugervi for at prøve at forstå tiden før verdens skabelse.

Ifølge græsk religion på Platons tid havde der førverdens skabelse været et kæmpe rod, kaos. Det varlige så langsomt blevet til et ordnet kosmos. Forestildig, at alt materiale til hele skabelsen lå opløst ogrodet helt sammen. Ud af dette kaos opstod Gaia(Jorden). Gaia var en moder Jord, og hun fødte Ura-nos (himlen), som blev både hendes søn og ægte-mand. Han bredte sig ud over hende (han var jo him-len), og sammen avlede de en masse skabninger.Senere blev guderne til og endnu senere menne-skene, som blev skabt af guderne. Efterhånden blevdet oprindelige kaos til det kosmos og den verden, vikender i dag.

Platon lavede sin egen skabelsesmyte. I dialogenTimaios lod han filosoffen og astronomen Timaios fortælle om verdens skabelse. Noget, der er blevettil, må have en årsag, mente han. Så der må haveværet en skaber på banen. En slags guddommeligfornuft, som havde en idé, en skabelon til verden.Selvfølgelig var denne skabelon uden stof, udenbevægelse og uden for tiden. For i idéernes verden findes ikke tid, men evighed. Idéerne fandtes såledesikke bare før verdens skabelse. De er evige.

40 brug filosofien

Kaos er det græske ord for afgrund. Det er også ordet for tiden før verdens skabelse. Eller for denformløse masse, som verden skabes af. Det modsatte af kaos er kosmos. Det er det græske ord fororden, og det bruges også om den ordnede verden, som opstår af kaos.

Kaos og kosmos

Platon og religiond

Big bang – en moderne skabelsesmyte?

Ordet stammer fra det græske ord mythos, som betyder ord eller fortælling. Her bruger vi det om religiøse fortællinger.

Religionernes guder optræder ofte i religiøse myter.myte

e fleste religioner har en myte om verdensskabelse. Det er meget almindeligt, at denslags myter fortæller om et kæmpe tomrum

eller en afgrund, som fandtes før verdens skabelse.Nu er der jo ingen af os, som nogensinde har set dettomrum eller den afgrund, men den slags ord brugervi for at prøve at forstå tiden før verdens skabelse.

Ifølge græsk religion på Platons tid havde der førverdens skabelse været et kæmpe rod, kaos. Det varlige så langsomt blevet til et ordnet kosmos. Forestildig, at alt materiale til hele skabelsen lå opløst ogrodet helt sammen. Ud af dette kaos opstod Gaia(Jorden). Gaia var en moder Jord, og hun fødte Ura-nos (himlen), som blev både hendes søn og ægte-mand. Han bredte sig ud over hende (han var jo him-len), og sammen avlede de en masse skabninger.Senere blev guderne til og endnu senere menne-skene, som blev skabt af guderne. Efterhånden blevdet oprindelige kaos til det kosmos og den verden, vikender i dag.

Platon lavede sin egen skabelsesmyte. I dialogenTimaios lod han filosoffen og astronomen Timaios fortælle om verdens skabelse. Noget, der er blevettil, må have en årsag, mente han. Så der må haveværet en skaber på banen. En slags guddommeligfornuft, som havde en idé, en skabelon til verden.Selvfølgelig var denne skabelon uden stof, udenbevægelse og uden for tiden. For i idéernes verden findes ikke tid, men evighed. Idéerne fandtes såledesikke bare før verdens skabelse. De er evige.

40 brug filosofien

Kaos er det græske ord for afgrund. Det er også ordet for tiden før verdens skabelse. Eller for denformløse masse, som verden skabes af. Det modsatte af kaos er kosmos. Det er det græske ord fororden, og det bruges også om den ordnede verden, som opstår af kaos.

Kaos og kosmos

Platon og religiond

Big bang – en moderne skabelsesmyte?

Ordet stammer fra det græske ord mythos, som betyder ord eller fortælling. Her bruger vi det om religiøse fortællinger.

Religionernes guder optræder ofte i religiøse myter.myte

platon 41

Verdens skaber eller idémager kaldte PlatonDemiurgen. Han præsenterede sine idéer, satte gang iskabelsen og forsvandt igen. På den måde har hansidéer givet verden form, men han skabte ikke dethele. F.eks. lod han guderne skabe os. Demiurgensatte altså processen fra kaos til kosmos i gang. Detforegik ved, at noget fra idéverdenen blandede sigmed det fysiske materiale, som var ét stort kaos.Det, der kom fra idéverdenen, var sjæl. Sjæl er altså ifamilie med idéerne, og derfor er menneskets sjæl

udødelig og evig ligesom alle andre idéer. Når idé-verdenen sådan giver sjæl til den fysiske verden, erde faktisk mere end bare former eller skabeloner. De er årsag til verden.

Platon skrev også lignelser. Lignelser er symbol-ske historier, som gør svære emner lettere at forstå,fordi de bruger billedsprog. Du kender sikkert lignel-ser fra Bibelen, men symbolske historier bruges ogsåi andre religioner – og i filosofien. En af Platons mestberømte historier er hulelignelsen.

Når Platon i sin hulelignelse anbringer idéverdenen oppe i himlen, minder det dig måske omjødedom, kristendom, islam og andre religioner, som også taler om, at det perfekte findes oppei himlen. Det er ikke helt tilfældigt, for mange religiøse tænkere er faktisk blevet inspireret afPlatons tanker. Det gælder især kristne tænkere, som i kristendommens første århundrederbyggede videre på forestillingerne om en himmelsk verden. Også tanken om Gud som det per-fekte, evige, gode, sande og smukke er en tanke med inspiration fra Platon.

Platon og andre religioner

ulelignelsen handler om sjælen og verdensindretning. Den findes i værket Staten, ogPlaton bruger den også til at forklare, hvor-

for han mener filosofferne vil være de bedste ledere iet samfund, men det vender vi tilbage til i voresafsnit om staten. Det er selvfølgelig Sokrates, somleder samtalen i værket, og hans elev er Platons bror, Glaukon.

Forestil dig nogle mennesker i en underjordiskhule, siger Sokrates. Den har en indgang der åbnersig mod lyset langt borte. Indgangen er lige så bred

som selve hulen. Længst nede i hulen sidder folk medryggen mod udgangen, og sådan har de siddet fra devar små, med lænker om benene og halsen – ligesomfanger. De kan kun sidde stille og kigge fremad, dekan slet ikke dreje deres hoveder på grund af læn-kerne. Bag ved dem, lidt højere oppe i hulen, brænderet bål, og midt mellem bålet og fangerne går en vejopad. På tværs af denne vej inde i hulen er der byg-get en lille mur, og den virker ligesom det forhæng,der er foran dukkeførerne i et dukketeater – det for-hæng, som dukkerne rager op over.

Hulelignelsenh

42 brug filosofien

Forestil dig nu, at der går mennesker langs muren.De bærer på alle mulige ting og sager, bl.a. statuer afmennesker og dyr, som rager op over muren. Nogle afdem taler sammen, mens de går forbi. Fangerne sid-der med ryggen til muren og ser kun skyggerne påhulens bagvæg fra de ting, der stritter i vejret overmuren. De hører også lyde fra bagvæggen, fordi deforbipasserendes samtaler kastes tilbage mod demsom ekko.

For Glaukon er historien temmelig underlig, såSokrates forklarer ham, at fangerne er et billede påos mennesker, som tror, at alt det vi ser og hører, ervirkeligt, ligesom fangerne i hulen opfatter skygge-billederne som virkelige og tror, at når de hørerlydene komme fra bagvæggen, så er det lyde fraskyggebillederne.

Forestil dig nu, fortsætter Sokrates, at en fangebliver løst fra lænkerne, tvunget til at rejse sig, vendesig om og gå ud af hulen. På vej ud vil han have sværtved at erkende, at alt det, han før så som virkelighe-den, slet ikke er så virkeligt alligevel. Lyset vil blændeham, så han får ondt i øjnene og helst vil vende sigom mod mørket, hvor skyggerne stadig virker klare ihans øjne. Men han bliver slæbt op og ud i sollyset.

I det skarpe lys kan han i starten kun holde ud atse på skyggerne fra træerne, dyrene, menneskene ogde andre ting derude. Først efter nogen tid kan hanse på tingene selv, og til sidst vil han kunne se op påselve solen.

Hvis den frigivne fange nu går ned i hulen igen, vilhan være mørkeblind, fordi han kommer ude fra sol-lyset, og de andre fanger vil selvfølgelig mene, at

Filosofferne spadserer rundt uden for

hulen i idéernes verden. Platon ønsker, at

alle løsladte fanger vender tilbage til hulen

og løser de andre fra lænkerne.

Har du tænkt på?Er den verden, vi sanser, den virkelige? Eller findes der en anden virkelighed? Du kendermåske fornemmelsen af, at der er noget på spil bag virkeligheden, men det er skjult for dig.

42 brug filosofien

Forestil dig nu, at der går mennesker langs muren.De bærer på alle mulige ting og sager, bl.a. statuer afmennesker og dyr, som rager op over muren. Nogle afdem taler sammen, mens de går forbi. Fangerne sid-der med ryggen til muren og ser kun skyggerne påhulens bagvæg fra de ting, der stritter i vejret overmuren. De hører også lyde fra bagvæggen, fordi deforbipasserendes samtaler kastes tilbage mod demsom ekko.

For Glaukon er historien temmelig underlig, såSokrates forklarer ham, at fangerne er et billede påos mennesker, som tror, at alt det vi ser og hører, ervirkeligt, ligesom fangerne i hulen opfatter skygge-billederne som virkelige og tror, at når de hørerlydene komme fra bagvæggen, så er det lyde fraskyggebillederne.

Forestil dig nu, fortsætter Sokrates, at en fangebliver løst fra lænkerne, tvunget til at rejse sig, vendesig om og gå ud af hulen. På vej ud vil han have sværtved at erkende, at alt det, han før så som virkelighe-den, slet ikke er så virkeligt alligevel. Lyset vil blændeham, så han får ondt i øjnene og helst vil vende sigom mod mørket, hvor skyggerne stadig virker klare ihans øjne. Men han bliver slæbt op og ud i sollyset.

I det skarpe lys kan han i starten kun holde ud atse på skyggerne fra træerne, dyrene, menneskene ogde andre ting derude. Først efter nogen tid kan hanse på tingene selv, og til sidst vil han kunne se op påselve solen.

Hvis den frigivne fange nu går ned i hulen igen, vilhan være mørkeblind, fordi han kommer ude fra sol-lyset, og de andre fanger vil selvfølgelig mene, at

Filosofferne spadserer rundt uden for

hulen i idéernes verden. Platon ønsker, at

alle løsladte fanger vender tilbage til hulen

og løser de andre fra lænkerne.

Har du tænkt på?Er den verden, vi sanser, den virkelige? Eller findes der en anden virkelighed? Du kendermåske fornemmelsen af, at der er noget på spil bag virkeligheden, men det er skjult for dig.

platon 43

hans syn er blevet ødelagt af at gå ud af hulen, og atdet er tåbeligt at gøre sådan noget. Hvis han så oveni købet prøver at løse dem fra deres lænker og trækkedem opad, fordi han vil have dem ud af hulen, så vilde tro, han er blevet sindssyg. Hvis de får mulighedfor at få fingre i ham og slå ham ihjel, tror du så ikke,de vil gøre det? spørger Sokrates, og det menerGlaukon helt sikkert.

Da Platon skrev de sidste linier, tænkte han måskepå Sokrates, som blev dømt til døden af „livstidsfan-gerne“ blandt borgerne i Athen, fordi han ville visedem vejen ud af hulen. Måske har du selv oplevet, atandre ikke kunne forstå dig, selvom du mente, duhavde forstået tingene rigtigt. Det er præcis, hvadden frigivne fange oplever. Det er ikke kun, fordi hanhar svært ved at forklare sig, at de andre ikke forstår

ham. For uanset hvad han fortæller, så føler de sighelt sikre på, at skyggerne i hulen er virkelige.

Platon ønskede, at alle sjæle skal se mere end denfysiske verden, som kun er et usselt fængsel i forholdtil virkeligheden uden for hulen. Din sjæl bør altsåblive løst fra sine lænker og stige op til idéverdenen.Men hvordan bærer du dig ad med det? Eftersomidéverdenen er en ikke-fysisk tankeverden, bliver dunødt til at kunne tænke rigtig klart. Det kan du blivebedre til ved at filosofere. Filosofiske samtaler kan fået lys til at gå op for dig eller få dig til se noget sole-klart, som før var uklart.

vis du, ligesom de lænkede fanger i hulen, kuninteresserer dig for fænomenerne, kommerdu aldrig tættere på sandheden i idéernes

verden. Det er ikke svært at blive helt opslugt afalverdens fysiske fænomener såsom lækkert tøj ellersmukke mennesker. Hvis du er vild med tøj og fysiskskønhed, så synes du måske, det er underligt, at nogleer helt ligeglade med deres tøj eller med, hvordan dereskæreste ser ud. Som du måske husker, gik Sokrates ilaser og pjalter, og han var også ret grim. Men Platonelskede ham som sin ven, og hans kone elskede hamsom sin mand. De kunne se det smukke i hans sjæl.Din elskede bliver altid den smukkeste i verden, fordidu ser hans eller hendes indre skønhed stråle ud.

Ifølge Platon kan en krop sagtens være smuk,men den kan aldrig være det smukke selv. Detsmukke selv (som idé) hører selvfølgelig til i den vir-kelige idéverden, hvor sjælen også hører hjemme. Jomere din sjæl har forstået af idéernes verden, josmukkere er den, for så kan den bedre se og bliveoplyst af det godes idé. I hulelignelsen er symboletpå det godes idé solen, som oplyser alt uden for hulen.

Platon mente, at der findes én idé over alle andreidéer. I hulelignelsen er solen billedet på det godesidé, som er en sammensmeltning af det gode, detsmukke og det sande. I Platons filosofi hænger de trebegreber sammen og kan ikke adskilles. De er tre

sider af samme sag. Gør du noget godt, er det ogsåsmukt og sandt. En dårlig handling kan hverken væresmuk eller sand. Selvom du lyver engang imellem, såmener du alligevel nok, at løgne er usande. Hvis dumener, at det er godt, smukt og sandt at lyve, vil duikke længere kunne skelne mellem løgn og sandhed.

Det gode og smukke er altså en del af sandhedenog dermed idéernes verden. Sandheden eller idéernesverden er evig – ellers ville den ikke være sandheden.Det gode, smukke og sande er tre aspekter af densamme idé.

44 brug filosofien

Det godes idéh

Udtrykket bruges om ikke-fysisk,åndelig kærlighed, hvor sjælenemødes. Du får øje på det smukke i denanden. Ifølge Platon er denne formfor kærlighed meget mere værd endden fysiske kærlighed, som kun bygger på fysisk tiltrækning.

Platoniskkærlighed

Det gode er udtryk for vores etiske handlinger

Det smukke er udtryk for vores skabende handlinger (når vi bygger huse, maler billeder, digter osv.)

Det sande er udtryk for vores stræben efter nye indsigter eller erkendelser

vis du, ligesom de lænkede fanger i hulen, kuninteresserer dig for fænomenerne, kommerdu aldrig tættere på sandheden i idéernes

verden. Det er ikke svært at blive helt opslugt afalverdens fysiske fænomener såsom lækkert tøj ellersmukke mennesker. Hvis du er vild med tøj og fysiskskønhed, så synes du måske, det er underligt, at nogleer helt ligeglade med deres tøj eller med, hvordan dereskæreste ser ud. Som du måske husker, gik Sokrates ilaser og pjalter, og han var også ret grim. Men Platonelskede ham som sin ven, og hans kone elskede hamsom sin mand. De kunne se det smukke i hans sjæl.Din elskede bliver altid den smukkeste i verden, fordidu ser hans eller hendes indre skønhed stråle ud.

Ifølge Platon kan en krop sagtens være smuk,men den kan aldrig være det smukke selv. Detsmukke selv (som idé) hører selvfølgelig til i den vir-kelige idéverden, hvor sjælen også hører hjemme. Jomere din sjæl har forstået af idéernes verden, josmukkere er den, for så kan den bedre se og bliveoplyst af det godes idé. I hulelignelsen er symboletpå det godes idé solen, som oplyser alt uden for hulen.

Platon mente, at der findes én idé over alle andreidéer. I hulelignelsen er solen billedet på det godesidé, som er en sammensmeltning af det gode, detsmukke og det sande. I Platons filosofi hænger de trebegreber sammen og kan ikke adskilles. De er tre

sider af samme sag. Gør du noget godt, er det ogsåsmukt og sandt. En dårlig handling kan hverken væresmuk eller sand. Selvom du lyver engang imellem, såmener du alligevel nok, at løgne er usande. Hvis dumener, at det er godt, smukt og sandt at lyve, vil duikke længere kunne skelne mellem løgn og sandhed.

Det gode og smukke er altså en del af sandhedenog dermed idéernes verden. Sandheden eller idéernesverden er evig – ellers ville den ikke være sandheden.Det gode, smukke og sande er tre aspekter af densamme idé.

44 brug filosofien

Det godes idéh

Udtrykket bruges om ikke-fysisk,åndelig kærlighed, hvor sjælenemødes. Du får øje på det smukke i denanden. Ifølge Platon er denne formfor kærlighed meget mere værd endden fysiske kærlighed, som kun bygger på fysisk tiltrækning.

Platoniskkærlighed

Det gode er udtryk for vores etiske handlinger

Det smukke er udtryk for vores skabende handlinger (når vi bygger huse, maler billeder, digter osv.)

Det sande er udtryk for vores stræben efter nye indsigter eller erkendelser

platon 45

Har du tænkt på?Er det muligt, at der findes en højeresandhed og en mere virkelig verden,end den vi lever i? Er vores verden ensølle kopi af en anden og mere virke-lig verden? Hvorfor skulle det ikkevære muligt at dyrke tilværelsen ifænomenernes verden og blive lykke-lig? Bliver vi virkelig lykkeligere af attræde ud af hulen? Hvorfor skulle detikke være muligt at få det maksimaleud af livet her og nu i fænomenernesverden? At livet er forgængeligtbehøver vel ikke at betyde, det ernoget skidt? Det kan vel lige så godtvære et tegn på, at livet skal udnyt-tes, og vi skal skabe et godt liv her og nu for os selv og andre. Hvis duunderkaster dig tanken om idéernesverden, gør du måske din tilværelseher på Jorden til noget ynkeligt. Og hvorfor skulle du det?

ænomenerne kan ikke være sande, for de erikke evige. Alt i verden forsvinder på et tids-punkt. Hvis vi lader et hus stå tomt i hundre-

der af år, vil væggene slå revner, gulvtæppet mugneog blive til støv, billeder vil falde ned fra væggen – ja,hele huset vil synke et lille stykke ned i jorden. Ladervi huset stå i tusinder af år, vil det til sidst være heltvæk. Måske vil en arkæolog i en fjern fremtid findediamanten fra en ring, som engang lå i huset. Selvomdiamanter kan være op til 3,3 milliarder år gamle, vilde ligesom alt andet forsvinde på et tidspunkt. Alleting er kopier af idéer fra idéernes verden. Når voreshus er væk, vil folk måske lave nye huse, nye billeder,nye gulvtæpper og nye diamantringe. Platon villekalde dem nye kopier af idéerne.

f

Har du tænkt på?Platon beskriver idéverdenen som god,smuk og sand. Så hvad stiller vi op med alle de ting, som ikke er så lækre?Findes der også en idé om hundelorten?En evig og perfekt hundelort? Platonville nok ikke være helt vild med den tanke, men han må vel selv have tænktden? Kan du acceptere tanken om, atder også findes en perfekt og evighundelort? Eller er den tanke så absurd,at du vil forkaste hele Platons idélære?Kan det tænkes, at idélæren bare var et tankeeksperiment fra Platons side?

46 brug filosofien

år Platon nu mente at vide, hvordan men-nesket bliver retfærdigt og lykkeligt, såkunne han vel også lave en model af et

samfund, der skaber retfærdighed og lykke for ind-byggerne. Det gjorde han i alt fald. Hans værk Statener historien om den perfekte og retfærdige stat.Hvem skal lede sådan en stat? Det skal filosofferneselvfølgelig, og det brugte han også hulelignelsen tilat forklare. Filosofferne får ikke lov at gå rundt for sigselv og nyde livet oppe i solen. Meningen er nemligikke, at en lille gruppe borgere skal leve lykkeligt,mens andre sidder tilbage i mørket. Så de oplysteskal stige ned i hulen igen og oplyse resten af fan-gerne om, hvad der i virkeligheden er godt, smukt ogsandt. Det er kun de oplyste, som virkelig kan udrettenoget godt her på jorden, fordi de har gennemskuetdet gode, smukke og sande. De har jo set solen udenfor hulen. Dermed er de statens eneste redning. Vedat oplyse de andre nede i hulen, dvs. deltage i sam-fundslivet, vil hele staten til sidst blive oplyst og ikkelængere befinde sig i en mørk drømmetilstand. Platonmener, at ulykken ved de fleste stater er, at ledernestrides om magten, og det synes de fleste er fint.Men sandheden er lige modsat, siger Platon. Hvislederne slet ikke er interesseret i at få magten, så vilden blive forvaltet på den bedste måde, nemlig i har-moni og enighed. Men i de samfund, hvor begæretefter magt driver lederne, vil det gå allerværst.

Det var altså lederne, som interesserede Platon,og han brød sig ikke om de demokratisk valgte politi-kere, der styrede Athen i samtiden. Han havde set,hvordan demokratiet blev brugt af dygtige talere,som piskede krigsstemninger op og var årsag til øde-læggende krige og had mellem mennesker. Desudenhavde demokratiet i Athen henrettet Sokrates, somifølge Platon havde været det mest retfærdige af alle

mennesker. Platon savnede retfærdige mennesker.Ligesom Sokrates mente han ikke, at man kan vide,om man handler rigtigt, hvis man ikke engang kandefinere, hvad der er sandt, godt eller retfærdigt. Etretfærdigt menneske vil altid have det bedre end eturetfærdigt menneske. Hvis vi er uretfærdige, har viikke kontrol over os selv, og så styrer begæret os.Hans mål var, at fornuften skulle herske både i denenkelte og i samfundet.

I et demokrati er det slet ikke sikkert, at fornuftennogensinde kommer til magten. Derfor gik Platon ikkeind for demokrati. Ifølge Platon mangler de flestemennesker den fornuft og erkendelse, som skal til forat styre retfærdigt. Derfor ønskede han ikke, at hvemsom helst kom til magten.

Platon mente desuden, at mennesker er forskel-lige, og at de derfor skal have forskelligt slagsarbejde i samfundet. Han opfattede samfundet somét stort menneske – med de samme behov som et

Statenn

Dialektik er en samtalemetode, hvor duved hjælp af argumenter og modargumen-ter søger efter det højeste princip, nemligdet godes idé, som ifølge Platon er altingsudgangspunkt. Det er altså sandheden, dustræber efter i samtalen. Processen, dvs.selve samtalen, er dog vigtigere end resul-tatet, dels fordi den i sig selv er en godtræning i argumentation, dels fordi sam-talen sjældent fører til et endeligt svar.

Dialektik

46 brug filosofien

år Platon nu mente at vide, hvordan men-nesket bliver retfærdigt og lykkeligt, såkunne han vel også lave en model af et

samfund, der skaber retfærdighed og lykke for ind-byggerne. Det gjorde han i alt fald. Hans værk Statener historien om den perfekte og retfærdige stat.Hvem skal lede sådan en stat? Det skal filosofferneselvfølgelig, og det brugte han også hulelignelsen tilat forklare. Filosofferne får ikke lov at gå rundt for sigselv og nyde livet oppe i solen. Meningen er nemligikke, at en lille gruppe borgere skal leve lykkeligt,mens andre sidder tilbage i mørket. Så de oplysteskal stige ned i hulen igen og oplyse resten af fan-gerne om, hvad der i virkeligheden er godt, smukt ogsandt. Det er kun de oplyste, som virkelig kan udrettenoget godt her på jorden, fordi de har gennemskuetdet gode, smukke og sande. De har jo set solen udenfor hulen. Dermed er de statens eneste redning. Vedat oplyse de andre nede i hulen, dvs. deltage i sam-fundslivet, vil hele staten til sidst blive oplyst og ikkelængere befinde sig i en mørk drømmetilstand. Platonmener, at ulykken ved de fleste stater er, at ledernestrides om magten, og det synes de fleste er fint.Men sandheden er lige modsat, siger Platon. Hvislederne slet ikke er interesseret i at få magten, så vilden blive forvaltet på den bedste måde, nemlig i har-moni og enighed. Men i de samfund, hvor begæretefter magt driver lederne, vil det gå allerværst.

Det var altså lederne, som interesserede Platon,og han brød sig ikke om de demokratisk valgte politi-kere, der styrede Athen i samtiden. Han havde set,hvordan demokratiet blev brugt af dygtige talere,som piskede krigsstemninger op og var årsag til øde-læggende krige og had mellem mennesker. Desudenhavde demokratiet i Athen henrettet Sokrates, somifølge Platon havde været det mest retfærdige af alle

mennesker. Platon savnede retfærdige mennesker.Ligesom Sokrates mente han ikke, at man kan vide,om man handler rigtigt, hvis man ikke engang kandefinere, hvad der er sandt, godt eller retfærdigt. Etretfærdigt menneske vil altid have det bedre end eturetfærdigt menneske. Hvis vi er uretfærdige, har viikke kontrol over os selv, og så styrer begæret os.Hans mål var, at fornuften skulle herske både i denenkelte og i samfundet.

I et demokrati er det slet ikke sikkert, at fornuftennogensinde kommer til magten. Derfor gik Platon ikkeind for demokrati. Ifølge Platon mangler de flestemennesker den fornuft og erkendelse, som skal til forat styre retfærdigt. Derfor ønskede han ikke, at hvemsom helst kom til magten.

Platon mente desuden, at mennesker er forskel-lige, og at de derfor skal have forskelligt slagsarbejde i samfundet. Han opfattede samfundet somét stort menneske – med de samme behov som et

Statenn

Dialektik er en samtalemetode, hvor duved hjælp af argumenter og modargumen-ter søger efter det højeste princip, nemligdet godes idé, som ifølge Platon er altingsudgangspunkt. Det er altså sandheden, dustræber efter i samtalen. Processen, dvs.selve samtalen, er dog vigtigere end resul-tatet, dels fordi den i sig selv er en godtræning i argumentation, dels fordi sam-talen sjældent fører til et endeligt svar.

Dialektik

platon 47

Har du tænkt på?Hvorfor mener mange stater, at demokratiet er den bedste styreform, når vi kan se,at demokratier også kan træffe ukloge afgørelser? Hitler kom til magten i Tysklandved et demokratisk valg, og i dag træffer mange vestlige demokratier afgørelser, somstrider mod menneskerettighederne. Er demokratiet det værd? Platons kritik afdemokratiet kan hjælpe os med at se på dets fordele og ulemper.

Samfund på spil.

menneske. Så han opdelte samfundet i tre grupper,som hver især skulle være specialister i at dække etmenneskeligt behov. Hvert menneske skulle gøre det,han eller hun var bedst til. Hvis alle borgere havdedet arbejde, de var bedst til, ville deres sjæl og kropvære i harmoni. Så ville staten fungere godt og væreretfærdig. Slaverne stod dog uden for de tre grupperog fik ingen uddannelse, men alle andre skulle værefilosoffer, soldater eller håndværkere og bønder.

Filosofferne skulle danne en lille gruppe ledere ogtage sig af samfundets fornuft. Filosofferne skulletræffe gode afgørelser for alle og sørge for, at sam-fundet udviklede sig intellektuelt. Eftersom de var deeneste, der havde erkendt idéerne, skulle de styresamfundet, ligesom fornuften skal styre i hvertenkelt menneske.

Nu tænker du måske, at lederne i sådan en ude-mokratisk stat kan blive nogle magtsyge tyranner.Men Platons pointe var, at filosofferne slet ikke villevære interesseret i magten. Faktisk skulle de tvinges

til at styre staten. Der skulle ikke være materiellefordele ved at sidde på magten, så de ville heller ikkeblive rige af det. Ifølge Platon ville man i øvrigt sletikke ønske at eje en hel masse, når man først harerkendt idéernes verden.

Soldaterne skulle også danne en mindre gruppe,og de skulle tage sig af samfundets vilje. Soldaterneskulle sørge for at gennemføre det, som filosoffernebestemte. De skulle også kunne forsvare samfundet,så de skulle selvfølgelig være modige.

Håndværkerne og bønderne skulle danne en storgruppe, og de skulle tage sig af samfundets begær –herunder alle behov. Håndværkerne og bønderneskulle således sørge for, at alle i samfundet fik mad,tøj, en bolig og andre nødvendigheder.

De tre grupper skulle være indbyrdes afhængigeaf hinanden for ikke at strides. Eftersom filosofferneallerede havde indset, at materielle ting og sager ikkehar ægte værdi (men en praktisk), ville al ejendomvære fælles eje. Det ville også gælde samfundets børn,

48 brug filosofien

Platons stat er som étstort menneske

så derfor skulle staten tage sig af børneopdragelsen. Alle mænd og kvinder kunne blive filosoffer, solda-

ter, håndværkere og bønder. Det vigtige var ikke enskøn, men at man udførte det erhverv, man var god til.For at finde ud af, hvad man egnede sig til, skulle manmelde sig til en grunduddannelse, hvor man ville blivetestet og derpå uddannet. Uddannelsen bestod bl.a.af musiske fag (herunder også prosa og poesi) ogidræt, fordi disse fag kan hjælpe mennesker til attænke bedre. Idræt hjælper kroppen med at holdesig i form, så sjælen har det godt i sit hus og kantænke klart. De musiske fag er gode for sjælen, fordide kan løfte sjælen ind i en anden bevidsthed, der er

som en slags anden verden. Men de musiske fagskulle have en vis kvalitet og kunne fremme menne-skers dyd, sagde Platon, så det var ikke al slagsprosa, poesi eller musik, som kunne bruges. Desværreved vi ikke helt, hvordan musikken lød på Platons tid,men Platon var ikke vild med eksempelvis fløjter ogharper, fordi de efter hans mening gør sjælen „blød“og ikke fremmer nogen dyder.

De bedste, som skulle være mere end håndværkereog bønder, gik videre i uddannelsen og lærte mate-matik og dialektik, to fag, som begge træner sjælen iat tænke logisk og klart. De kommende ledere skulledesuden studere samfundets liv og opbygning.

FilosofferneKROP HovedetSJÆL FornuftDYD Visdom

SoldaterneKROP BrystSJÆL ModDYD Viljestyrke

Håndværkerneog bønderne

KROP UnderlivSJÆL ViljestyrkeDYD Selvbeherskelse

48 brug filosofien

Platons stat er som étstort menneske

så derfor skulle staten tage sig af børneopdragelsen. Alle mænd og kvinder kunne blive filosoffer, solda-

ter, håndværkere og bønder. Det vigtige var ikke enskøn, men at man udførte det erhverv, man var god til.For at finde ud af, hvad man egnede sig til, skulle manmelde sig til en grunduddannelse, hvor man ville blivetestet og derpå uddannet. Uddannelsen bestod bl.a.af musiske fag (herunder også prosa og poesi) ogidræt, fordi disse fag kan hjælpe mennesker til attænke bedre. Idræt hjælper kroppen med at holdesig i form, så sjælen har det godt i sit hus og kantænke klart. De musiske fag er gode for sjælen, fordide kan løfte sjælen ind i en anden bevidsthed, der er

som en slags anden verden. Men de musiske fagskulle have en vis kvalitet og kunne fremme menne-skers dyd, sagde Platon, så det var ikke al slagsprosa, poesi eller musik, som kunne bruges. Desværreved vi ikke helt, hvordan musikken lød på Platons tid,men Platon var ikke vild med eksempelvis fløjter ogharper, fordi de efter hans mening gør sjælen „blød“og ikke fremmer nogen dyder.

De bedste, som skulle være mere end håndværkereog bønder, gik videre i uddannelsen og lærte mate-matik og dialektik, to fag, som begge træner sjælen iat tænke logisk og klart. De kommende ledere skulledesuden studere samfundets liv og opbygning.

FilosofferneKROP HovedetSJÆL FornuftDYD Visdom

SoldaterneKROP BrystSJÆL ModDYD Viljestyrke

Håndværkerneog bønderne

KROP UnderlivSJÆL ViljestyrkeDYD Selvbeherskelse

platon 49

Har du tænkt på?Platons statsform kan virke som et uopnåeligt ideal. Får filosofferne ikke sværtved at kontrollere deres begær? Vil der ikke altid være fare for, at de vil udnyttederes magt, så hele samfundsmodellen styrter sammen? Og hvilke konsekvenserhar Platon og hans samtids accept af slaveri for et samfund?

Hermann Göring og andre ledende nazister på anklagebænken

under Nürnberg-processen efter 2. verdenskrig. Filosoffen

Jean-Paul Sartre deltog i retssagen som observatør.

Daglejere i Mellemøsten, 2004.

Børnesoldat i Liberia, 2003.

Filosoffer, soldater, håndværkere og bønder i vor tid

I renæssancen i 14-1500-tallets Europa varfolk vilde med antik græsk kultur – italienskeRafael malede Skolen i Athen i 1511. De to mændi midten er Platon til venstre og Aristoteles tilhøjre. Platons højre hånd peger opad mod idéer-nes verden. Aristoteles’ højre håndflade pegernedad mod fænomenernes verden; han vil vise,

at tingenes form bor i tingene selv. Aristotelesvender om på Platons måde at tænke på.Alle de andre på billedet er også filosoffer ellerkendte folk. F.eks. står Sokrates (som den fjerdemand til venstre for Platon) og taler med Alek-sander den Store. De to store statuer er to vis-domsguder: Guden Apollon (til venstre) og gud-inden Athene (til højre). Maleriet er en kæmpehyldest til alle mennesker, der gider tænke.

Skolen i Athen

iden gik, og Platons akademi lå stadig i den lillelund uden for Athen. Det var efterhånden blevetet berømt tilholdssted for mange studerende. En

dag dukkede Aristoteles op. Han var 18 år og ville gernestudere hos Platon. Han skulle blive den sidste af de trestørste græske filosoffer.

Efterhånden som han fik udviklet sin egen filosofi, blevdet klart, at han ikke altid var enig med Platon. Selvomde tit var uenige, var de alligevel rigtig gode venner, ogAristoteles blev på akademiet i 20 år og underviste ogsåselv. Da Platon døde, rejste Aristoteles til Makedonien,hvor han underviste den lille prins Aleksander i filosofi.Prinsen voksede op og blev Aleksander den Store.

Senere tog Aristoteles tilbage til Athen og lejede enbygning lidt uden for byen – på et sted, som hed Lykeion.Her dannede han sin egen skole, som da også kom til athedde Lykeion. Den lejede bygning var en søjlehal, derfor

aristoteles 53

Aristoteles levede fra år 384 til år 322 før Kristifødsel. Han kom fra Makedonien, hvor hans far varlæge for kongen. Måske blev han inspireret af sinfar, i hvert fald blev Aristoteles meget optaget afnaturvidenskabelige fag, især biologi. Aristoteles’værker er kendt i hele verden. Hans måde at ind-dele verden på har fået stor indflydelse på seneretiders inddeling af videnskaberne i forskellige fag:

fysik, biologi, zoologi, psykologi, sociologi, osv. Nogle af hans naturvidenskabelige studier

bruger vi stadigvæk. Andre virker i dag komiske:Aristoteles mente for eksempel, at visse smådyropstod af sig selv – ud af jorden. I dag ved vi, atdet ikke passer. Hvis Aristoteles havde haftmulighed for at studere smådyr på samme måde,som vi kan i dag, ville han give os ret. Sandsynlig-vis vil folk om 2.000 år også grine godt af nogleaf nutidens teorier om verden.

aristoteles

Aristoteles

Aristoteles var elev af Platon og

døde 322 før Kristi.

t

blev skolen kendt som den skole, hvor de studerendegik rundt i søljegangene og filosoferede. Den blevmeget populær og havde flere tusinde studerende.

Da Aleksander den Store døde, opstod der splidmellem Athen og Makedonien. Aristoteles var make-donier, og han havde endda været makedonierenAleksander den Stores lærer. For ikke at blive ankla-get for forræderi og henrettet ligesom Sokrates,besluttede han sig for at forlade byen. – Athenerneskal ikke for anden gang synde mod filosofien, sagdehan. Han levede sine sidste år på den græske ø Evia.

ristoteles efterlod sig mange skrifter. De ermere indviklede end Platons skrifter, for Ari-stoteles var en grundig videnskabsmand,

som ville undersøge naturen til bunds. Mange mener,at en del af hans skrifter er notater, han har lavetsom forberedelse til sin undervisning. I så fald harAristoteles altså skrevet til sig selv og ikke til andre.Det kan være forklaringen på, at hans skrifter tit ersvære at forstå. Du kender sikkert fra dig selv, atdine egne noter giver god mening for dig, men ikkefor din sidekammerat.

I den tidlige middelalder blev Aristoteles næstenglemt af europæerne, men det blev han ikke i denarabiske verden. Her oversatte filosoffer hans vær-ker fra græsk til arabisk. Senere blev de oversat fraarabisk til latin, som var det sprog, lærde europæerebrugte i middelalderen. Så begyndte Vesten igen atlæse Aristoteles.

54 brug filosofien

Aristoteles’ skriftera

Den makedonske konge Aleksander den

Store (356-323 f.Kr.) var en af verdens

største hærførere. På kun otte år erobrede

han store dele af Mellemøsten og Asien –

helt over til Indien. Han elskede græsk livs-

stil og grundlagde derfor en masse bystater

med græsk forbillede i de besejrede områder.

I bystaterne blev der bygget teatre, gymna-

sier, torve og templer. På den måde blev

vestlig græsk kultur udbredt i Østen.

Aleksander blev kronet til konge afMakedonien i 336 f.Kr. DatidensMakedonien var ikke det sammeområde som den nuværende republikMakedonien, der blev oprettet på Bal-kan-halvøen i det sydøstlige Europa i1992. En del af det gamle Makedo-nien hører i dag til Grækenland.

Makedonien

blev skolen kendt som den skole, hvor de studerendegik rundt i søljegangene og filosoferede. Den blevmeget populær og havde flere tusinde studerende.

Da Aleksander den Store døde, opstod der splidmellem Athen og Makedonien. Aristoteles var make-donier, og han havde endda været makedonierenAleksander den Stores lærer. For ikke at blive ankla-get for forræderi og henrettet ligesom Sokrates,besluttede han sig for at forlade byen. – Athenerneskal ikke for anden gang synde mod filosofien, sagdehan. Han levede sine sidste år på den græske ø Evia.

ristoteles efterlod sig mange skrifter. De ermere indviklede end Platons skrifter, for Ari-stoteles var en grundig videnskabsmand,

som ville undersøge naturen til bunds. Mange mener,at en del af hans skrifter er notater, han har lavetsom forberedelse til sin undervisning. I så fald harAristoteles altså skrevet til sig selv og ikke til andre.Det kan være forklaringen på, at hans skrifter tit ersvære at forstå. Du kender sikkert fra dig selv, atdine egne noter giver god mening for dig, men ikkefor din sidekammerat.

I den tidlige middelalder blev Aristoteles næstenglemt af europæerne, men det blev han ikke i denarabiske verden. Her oversatte filosoffer hans vær-ker fra græsk til arabisk. Senere blev de oversat fraarabisk til latin, som var det sprog, lærde europæerebrugte i middelalderen. Så begyndte Vesten igen atlæse Aristoteles.

54 brug filosofien

Aristoteles’ skriftera

Den makedonske konge Aleksander den

Store (356-323 f.Kr.) var en af verdens

største hærførere. På kun otte år erobrede

han store dele af Mellemøsten og Asien –

helt over til Indien. Han elskede græsk livs-

stil og grundlagde derfor en masse bystater

med græsk forbillede i de besejrede områder.

I bystaterne blev der bygget teatre, gymna-

sier, torve og templer. På den måde blev

vestlig græsk kultur udbredt i Østen.

Aleksander blev kronet til konge afMakedonien i 336 f.Kr. DatidensMakedonien var ikke det sammeområde som den nuværende republikMakedonien, der blev oprettet på Bal-kan-halvøen i det sydøstlige Europa i1992. En del af det gamle Makedo-nien hører i dag til Grækenland.

Makedonien

ristoteles var ikke særlig interesseret i ver-dens oprindelse, men han overvejede allige-vel de to muligheder, der findes: Enten er

verden blevet til, eller også har den altid været til.Han var mest tilhænger af den sidste mulighed,måske fordi han så slap for at skulle forklare skabel-sen. Til gengæld var han helt vild med at undersøgealt det, som bliver til på Jorden, og han ville ogsågerne lave lidt orden i det. Den orden, han fik lavet,styrer på nogle områder stadig vores syn på verden.Vi inddeler eksempelvis stadig verden i fire katego-rier, som Aristoteles fandt på: mineraler, planter, dyrog mennesker.

På andre områder styrer Aristoteles tanker ikkelængere. Jorden er eksempelvis ikke længere centrumi vores verdensbillede. Vi lever jo i et solsystem, hvorSolen er centrum. Selvom andre grækere allerede førAristoteles havde fundet ud af, at Solen var centrumfor Jorden, blev det alligevel Aristoteles’ forkerteopfattelse, som kom til at herske i hundreder af år.

Mens Platon var sikker på, at idéerne er mere vir-kelige og sande end fænomenerne, mente Aristoteles

det stik modsatte – han var en mere jordnær type.Verden er lige præcis, som vi erfarer den med voressanser, mente han. Selv idéerne findes i denne ver-den, sagde Aristoteles: De er ikke medfødte, som Platon mente.

Lad os tage et eksempel. Ifølge Aristoteles harmennesker selv skabt idéen fugl efter at have setmange forskellige fugle flyve omkring og opføre sigpå nogenlunde samme måde. Aristoteles opfattedealtså verden som den eneste virkelige. Hvad du ser,er virkeligt – ikke et bedrag som i Platons hulelig-nelse. Ifølge Aristoteles findes der ikke en mere virkelig verden uden for hulen. Hvad vi ser, er selvevirkeligheden.

Aristoteles valgte at kalde alt, hvad der findes iverden, ting. Pennalhuse og blyanter er ting, og deter fugle og mennesker også. Det lyder måske lidtmærkeligt at kalde mennesker for ting, men i det føl-gende vil vi ligesom Aristoteles bruge ordet om bådelevende og dødt.

aristoteles 55

De lande, hvor der tales arabisk, kaldes tilsammen den arabiskeverden, selvom de er meget forskellige. En araber taler arabisk sommodersmål. Der findes både jødiske, kristne og muslimske arabere.

Den arabiske verden

Aristoteles’verdenssyna

56 brug filosofien

Mineraler, planter, dyr og mennesker

56 brug filosofien

Mineraler, planter, dyr og mennesker

den begreber kan vi slet ikke forstå verden.For uden begreber kan vi ikke ordne verden,og mennesker kan ikke forstå noget uden at

ordne og inddele det i forhold til noget andet. Nogleaf de begreber, du bruger, stammer fra Aristoteles.De er blevet en del af vores sprog gennem den græ-ske kulturs udbredelse i Vesten.

To af de vigtigste aristoteliske begreber er formog stof. Måske bruger du dem ikke på samme mådesom Aristoteles, for begreber kan ændre betydningmed tiden. Stoffet er det, som en ting er lavet af. Hertænkte Aristoteles ikke bare på stof til at sy tøj af.Alt fysisk materiale er stof. Og måske bruger dubegrebet form, når du taler om en tings facon. Menform er ikke kun noget fysisk ifølge Aristoteles. For-men præger stoffet og styrer dets udseende. Enmarmorfigur af Aristoteles er lavet af marmor (etstof). Dette stof er formet på en måde, som gør dettil en figur.

Formen afgør også, om ting har noget til fælles.Ting kan sagtens ligne hinanden uden at være lavetaf samme slags stof – f.eks. en marmorfigur og engipsfigur. Omvendt kan ting også have stof til fællesuden at ligne hinanden, fordi deres form er forskellig.Eksempelvis har en gråspurv noget stof til fælles meden struds, fordi de begge er fugle med næb, vinger ogbestemte egenskaber, men de ser meget forskelligeud og kan opføre sig forskelligt.

Når vi taler om levende ting, så styrer formenbåde udseende og adfærd. Ifølge Sokrates er menne-skers form sjælen, mens stoffet er det, kroppen erlavet af. Formen beskriver vores mulige funktioner,f.eks. evnen til at tænke og tale, men den beskriverikke, hvordan vi bruger dem. Med form menes kun deegenskaber, der får ting til at kunne virke.

Når du dør, er både dit stof og din form væk. Du er forsvundet som en konkret ting i verden – somsubstans, ville Aristoteles sige. Din sjæl (form) vilaltså heller ikke overleve, og på det punkt var hanuenig med Platon, som mente, at idéerne er evige oguden for tingene (fænomenerne). Hos Aristoteles erformen, der her kan sammenlignes med en idé, uad-skillelig fra tingen.

aristoteles 57

Form og stofu

Det, som ligger til grund for noget. HosAristoteles er substans en konkret ting,som består både af stof og form. Alle tinger substanser. Du er en substans, og deter en småkage også.

Substans

58 brug filosofien

Form og stofEn småkages stof er de fysiske ting, den består af (æg, mel, mælk osv.), mens dens udseende og egen-skaber er formen. Formen er også tingenes potentiale – lidt på samme måde som opskriften i en bage-bog, der fortæller om ingrediensernes potentiale for at blive til en småkage. Stoffet og formen mødes iden samme ting, sagde Aristoteles, og smelter sammen i én natur, når de bliver én aktuel virkelighed.

58 brug filosofien

Form og stofEn småkages stof er de fysiske ting, den består af (æg, mel, mælk osv.), mens dens udseende og egen-skaber er formen. Formen er også tingenes potentiale – lidt på samme måde som opskriften i en bage-bog, der fortæller om ingrediensernes potentiale for at blive til en småkage. Stoffet og formen mødes iden samme ting, sagde Aristoteles, og smelter sammen i én natur, når de bliver én aktuel virkelighed.

ed dine fem sanser kan du se, høre, føle,lugte og smage verden. Selvom de ikke altider særlig præcise, så er sanserne vores ad-

gangsbillet til verden og erkendelsen af den. Vi stu-derer verden med vores sanser. Det vi studerer, er altsammen fysisk, og dermed har alle ting i verden fællestræk. For at erkende en ting, må den studeres på enbestemt måde. Til det opstillede Aristoteles ti kate-gorier. Hvis du bruger dem, er det let at lave studieraf den fysiske verden. Vi vil nu afprøve Aristoteles’kategorier på en småkage, som ligger på køkkenbordet.

1. Substans: En småkage. En ikke-levende ting2. Kvantitet: Rund og ca. fem cm i diameter 3. Kvalitet: Spiselig4. Relation: Min småkage5. Sted: I mit køkken6. Tid: Lige nu7. Stilling: Ligger på bordet8. Haven: Brun overflade. Sød, lækker smag9. Handlen: Ingenting. Den ligger helt stille10. Liden: Kan lides af mig

60 brug filosofien

Erkendelsem

Hvordan ville vi mennesker se ud, hvis vores sanse-

indtryk og lemmernes størrelse afspejlede hinanden?

De ti kategorier kan også bruges på levende ting.Prøv selv! Du kan dog ikke opnå viden ved at studereen enkelt ting. Du skal studere mange ting for atfinde ud af, hvad ting har til fælles for at få viden omdem. Erfaring er ikke det samme som viden, når deter Aristoteles, der bruger begreberne. Måske tænkerdu, at det er som at lære et nyt sprog, når du skalforstå, hvad Aristoteles mener, og det har du ret i.

Erfaring får du ved at se en hel masse eksemplerpå en ting. Du kan sagtens have set en masse guita-rer uden at vide noget om dem. Viden får du først,når du studerer guitarerne. Det gør du ved hjælp afdin fornuft. Erkendelse er et samarbejde mellem dinesanser og din fornuft. Ved selv at udvikle en teori omdine erfaringer, får du viden og dermed erkendelse.Det kan gøres ved hjælp af logik.

ErkendelseNår du gør dig tanker om, hvordan du forstår verden og dig selv, forsøger du at erkende. Nogle mener,at du kan erkende verden direkte ved hjælp af dine sanser. De kaldes empirister. Andre mener, at duer nødt til at tænke dig til, hvordan verden hænger sammen. De kaldes rationalister.

q

ed dine fem sanser kan du se, høre, føle,lugte og smage verden. Selvom de ikke altider særlig præcise, så er sanserne vores ad-

gangsbillet til verden og erkendelsen af den. Vi stu-derer verden med vores sanser. Det vi studerer, er altsammen fysisk, og dermed har alle ting i verden fællestræk. For at erkende en ting, må den studeres på enbestemt måde. Til det opstillede Aristoteles ti kate-gorier. Hvis du bruger dem, er det let at lave studieraf den fysiske verden. Vi vil nu afprøve Aristoteles’kategorier på en småkage, som ligger på køkkenbordet.

1. Substans: En småkage. En ikke-levende ting2. Kvantitet: Rund og ca. fem cm i diameter 3. Kvalitet: Spiselig4. Relation: Min småkage5. Sted: I mit køkken6. Tid: Lige nu7. Stilling: Ligger på bordet8. Haven: Brun overflade. Sød, lækker smag9. Handlen: Ingenting. Den ligger helt stille10. Liden: Kan lides af mig

60 brug filosofien

Erkendelsem

Hvordan ville vi mennesker se ud, hvis vores sanse-

indtryk og lemmernes størrelse afspejlede hinanden?

De ti kategorier kan også bruges på levende ting.Prøv selv! Du kan dog ikke opnå viden ved at studereen enkelt ting. Du skal studere mange ting for atfinde ud af, hvad ting har til fælles for at få viden omdem. Erfaring er ikke det samme som viden, når deter Aristoteles, der bruger begreberne. Måske tænkerdu, at det er som at lære et nyt sprog, når du skalforstå, hvad Aristoteles mener, og det har du ret i.

Erfaring får du ved at se en hel masse eksemplerpå en ting. Du kan sagtens have set en masse guita-rer uden at vide noget om dem. Viden får du først,når du studerer guitarerne. Det gør du ved hjælp afdin fornuft. Erkendelse er et samarbejde mellem dinesanser og din fornuft. Ved selv at udvikle en teori omdine erfaringer, får du viden og dermed erkendelse.Det kan gøres ved hjælp af logik.

ErkendelseNår du gør dig tanker om, hvordan du forstår verden og dig selv, forsøger du at erkende. Nogle mener,at du kan erkende verden direkte ved hjælp af dine sanser. De kaldes empirister. Andre mener, at duer nødt til at tænke dig til, hvordan verden hænger sammen. De kaldes rationalister.

q

rdet logik stammer fra det græske ord logos,som betyder tale eller fornuft. Logik er lærenom de regler, vi laver for samtalen eller for-

nuften, som jo også skal bruges i samtalen. Det varAristoteles’ tanke, at vi med logikken kan undersøge,om et argument er sandt eller ej, og om det eropbygget korrekt.

Et argument består af nogle præmisser og en kon-klusion. En præmis er en oplysning om det, man talerom. Sætter man flere oplysninger sammen, kan mantil sidst lave en konklusion. Lad os tage et eksempel.

Præmis 1: Salma bor i DanmarkPræmis 2: Danmark ligger i EuropaKonklusion: Salma bor i Europa

Aristoteles viste, at et argument altid er sandt, hvisdet har en særlig form. Det er altså ikke indholdet, derer vigtigt, men formen. Han opstillede f.eks. det, vikunne kalde for „alle-argumentet“, med to præmisserog en konklusion, som altid er sand. Det særlige vedalle-argumentet er, at begge præmisser starter medordet alle og handler om hver sin ting. På det grundlagkan du lave en sand konklusion. Her er et eksempel:

Præmis 1: Alle mennesker har behov for at spisePræmis 2: Alle, der læser denne bog, er menneskerKonklusion: Alle, der læser denne bog, har behov for at spise.

Hvis du synes, at den slags argumenter er indlysendelogiske, så er det fordi, du tænker ligesom Aristote-les. Det er ikke så mærkeligt, for han har som sagthaft en enorm indflydelse på vores måde at tænkepå. Som en grundregel for argumenter kan vi sige, athvis vi er enige i alle præmisserne, vil vi også væreenige i konklusionen. Er vi uenige om et argument, erdet som regel præmisserne, vi er uenige om.

Aristoteles kaldes logikkens far. Hans logik harvist os, at et arguments form er afgørende for omdet er gyldigt. Det er altså ikke nok, at du siger nogeti en god mening. Argumentet skal hænge sammen.Aristoteles inddelte argumenter i forskellige grupper.Vi vil her kun nævne tre forskellige slags. Det ene eraltid sandt. Det andet kan være både sandt og falskalt efter situationen, mens det tredje aldrig er sandt.

Et sandt argumentAristoteles opstillede et argument med en særligform. Hvis denne form følges, vil argumentet væresandt. Formen ser således ud:

Præmis 1: Hvis T så :Præmis 2: TKonklusion: :Argumentet kan udfyldes, som du vil. I firkanterneskal der stå det samme. Det samme gælder for cirk-lerne. Hvis du indsætter „det regner“ i firkanterne og„gaden er våd“ i cirklerne, står der:

Præmis 1: Hvis det regner, så er gaden vådPræmis 2: Det regnerKonklusion: Gaden er våd

Konklusionen er altid rigtig. Hvis det regner, må reg-nen nødvendigvis falde til jorden, og derfor rammegaden. Havde argumentet set bare lidt anderledes udvar sagen en anden.

Et sandt eller falsk argument Aristoteles opstillede et andet argument med en sær-lig form. Hvis denne form følges, vil argumentet ikkealtid være sandt, men det kan være sandt i noglesituationer og ikke i andre. Formen ser således ud:

62 brug filosofien

Logiko

rdet logik stammer fra det græske ord logos,som betyder tale eller fornuft. Logik er lærenom de regler, vi laver for samtalen eller for-

nuften, som jo også skal bruges i samtalen. Det varAristoteles’ tanke, at vi med logikken kan undersøge,om et argument er sandt eller ej, og om det eropbygget korrekt.

Et argument består af nogle præmisser og en kon-klusion. En præmis er en oplysning om det, man talerom. Sætter man flere oplysninger sammen, kan mantil sidst lave en konklusion. Lad os tage et eksempel.

Præmis 1: Salma bor i DanmarkPræmis 2: Danmark ligger i EuropaKonklusion: Salma bor i Europa

Aristoteles viste, at et argument altid er sandt, hvisdet har en særlig form. Det er altså ikke indholdet, derer vigtigt, men formen. Han opstillede f.eks. det, vikunne kalde for „alle-argumentet“, med to præmisserog en konklusion, som altid er sand. Det særlige vedalle-argumentet er, at begge præmisser starter medordet alle og handler om hver sin ting. På det grundlagkan du lave en sand konklusion. Her er et eksempel:

Præmis 1: Alle mennesker har behov for at spisePræmis 2: Alle, der læser denne bog, er menneskerKonklusion: Alle, der læser denne bog, har behov for at spise.

Hvis du synes, at den slags argumenter er indlysendelogiske, så er det fordi, du tænker ligesom Aristote-les. Det er ikke så mærkeligt, for han har som sagthaft en enorm indflydelse på vores måde at tænkepå. Som en grundregel for argumenter kan vi sige, athvis vi er enige i alle præmisserne, vil vi også væreenige i konklusionen. Er vi uenige om et argument, erdet som regel præmisserne, vi er uenige om.

Aristoteles kaldes logikkens far. Hans logik harvist os, at et arguments form er afgørende for omdet er gyldigt. Det er altså ikke nok, at du siger nogeti en god mening. Argumentet skal hænge sammen.Aristoteles inddelte argumenter i forskellige grupper.Vi vil her kun nævne tre forskellige slags. Det ene eraltid sandt. Det andet kan være både sandt og falskalt efter situationen, mens det tredje aldrig er sandt.

Et sandt argumentAristoteles opstillede et argument med en særligform. Hvis denne form følges, vil argumentet væresandt. Formen ser således ud:

Præmis 1: Hvis T så :Præmis 2: TKonklusion: :Argumentet kan udfyldes, som du vil. I firkanterneskal der stå det samme. Det samme gælder for cirk-lerne. Hvis du indsætter „det regner“ i firkanterne og„gaden er våd“ i cirklerne, står der:

Præmis 1: Hvis det regner, så er gaden vådPræmis 2: Det regnerKonklusion: Gaden er våd

Konklusionen er altid rigtig. Hvis det regner, må reg-nen nødvendigvis falde til jorden, og derfor rammegaden. Havde argumentet set bare lidt anderledes udvar sagen en anden.

Et sandt eller falsk argument Aristoteles opstillede et andet argument med en sær-lig form. Hvis denne form følges, vil argumentet ikkealtid være sandt, men det kan være sandt i noglesituationer og ikke i andre. Formen ser således ud:

62 brug filosofien

Logiko

Præmis 1: Hvis T så :Præmis 2: :Konklusion: THvis du igen indsætter „det regner“ i firkanterne,og „gaden er våd“ i cirklerne, får du følgende:

Præmis 1: Hvis det regner, så er gaden vådPræmis 2: Gaden er vådKonklusion: Det regner

Konklusionen kan være rigtig, men du er nødt tilat være sikker på, at det regner. Du kan ikke vide,at det regner, bare fordi gaden er våd. Det kanf.eks. lige så godt være, at nogle børn har legetmed vandballoner og på den måde gjort vejen våd.

Et falsk argumentEndelig findes der en type argumenter, der aldriger sande. De kan f.eks. se således ud:

Præmis 1: T kan ikke :Præmis 2: ` kan ikke :Konklusion: T er `Indsætter vi „Aristoteles“ på firkanternes plads,„en elefant“ på trekanternes plads og „flyve“ påcirklernes plads, kommer der til at stå følgende:

Præmis 1: Aristoteles kan ikke flyvePræmis 2: En elefant kan ikke flyveKonklusion: Aristoteles er en elefant

Konklusionen er selvfølgelig forkert, selvom præ-misserne umiddelbart ser gode ud. Aristoteles ogen elefant har ganske vist noget til fælles, de ikkekan, men det betyder ikke, at de er ens. Argu-mentet vil altid være falsk, hvis der på firkantensog trekantens plads står to forskellige personereller andre levende væsner. Man kan altså ikkeslutte fra manglende fælles egenskab til form. Erman fælles om ikke at have en egenskab, betyderdet ikke, at man har samme form.

aristoteles 63

LogikLogik handler om at argumentere sammen-hængende og rigtigt. Et argument består afen eller flere præmisser, dvs. påstand(e) og enkonklusion, dvs. en afsluttende påstand derkan begrundes ud fra præmisserne. Et argu-ment kan være sandt (rigtigt) eller falsk (for-kert). Hvis du er enig i præmisserne i et argu-ment, vil du også være enig i konklusionerne.

Du har sikkert tit oplevet at blive bedt omat begrunde det, du siger. Det betyder, at duikke bare skal fortælle, hvad du mener. Duskal altså ikke kun fortælle konklusionen. Nårdu begrunder, opremser du præmisserne, dergør, at du mener eller konkluderer, som du gør.Du vil f.eks. ikke bare kunne slippe af stedmed at sige, at gulerødder er usunde. Det eren konklusion uden præmisser. En konklusionuden præmisser er et postulat. Hvis du tilgengæld siger, at gulerødder er sprøjtet medgift, for at de kan holde sig længere, og gift erusundt, så derfor er gulerødder usunde, såopremser du både præmisserne og konklusio-nen. Hvis din samtalepartner er enig i præ-misserne, er vedkommende også enig i kon-klusionen. Man kan altså være uenig i etargument pga. præmisserne. I dette tilfældekunne man begrunde sin uenighed ved atfremhæve, at ikke alle gulerødder er sprøjtetmed gift (økologiske gulerødder er ikke), såderfor er ikke alle gulerødder usunde. Ellerman kunne fremhæve, at giften er mindreusund end guleroden er sund, altså er gule-rødder stadig sunde. Begge dele er argumen-ter. I en samtale om præmisserne kan duudvikle dine tanker. På den måde bruges logiki hverdagen.

64 brug filosofien

følge Aristoteles er der en årsag til alt, hvadder sker i verden. Det betyder, at der til enhverårsag må være en årsag, og til den årsag må

der også være en årsag osv. Sådan kan vi blive ved idet uendelige, og den tanke kunne Aristoteles ikkelide. Der må logisk set være én årsag til alle andreårsager, mente han. Denne første årsag kaldte hanGud. Gud må have sat al bevægelse og forandring igang, derfor kaldte Aristoteles også Gud den førstebevæger. Men Gud selv står helt uden for alle bevæ-gelserne i verden. Aristoteles’ Gud er en startmotor,der er gået i gang for sin egen fornøjelses skyld.Hans Gud er ren form uden stof, dvs. ren sjæl. Dennerene form har kun én aktivitet – tænkning. Aristote-les’ Gud er altså ikke en personlig Gud, som har skabtverden, og hans Gud har heller ingen meninger omgodt og ondt.

Aristoteles inddelte selvfølgelig også årsager iforskellige typer. Én af dem er formålsårsager. Hvor-for sker noget? Hvad er formålet med hændelsen?En formålsbeskrivelse beskriver formålsårsagen.Flere religioners skabelsesmyter fortæller, at dele afnaturen er skabt af Gud for menneskenes skyld, så vikan leve af den. Skabelsesmyterne er formålsbeskri-velser, som forklarer, hvad formålet er med naturenseksistens.

For Aristoteles er der også et formål med natu-ren; han ser den som en stor kunstner, der eksistererfor vores skyld. Hvis du spørger din biologilærer, vil du måske få et andet svar. For uden en formålsbe-skrivelse af naturen er det svært at sige andet, endat den er en livsbetingelse for os. Uden den kan viikke leve.

Aristoteles og religioni

Formålsbeskrivelse fra den kristne skabelsesmyteGud sagde: – Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alletræer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. 1. Mosebog kap.1. vers 29.

Thomas Aquinas levede i middelalderens Italien (ca. 1224-

1274 e.Kr.). Han var både filosof og kristen teolog. Som teolog

studerede han sin religion, som han gerne ville have til at

hænge bedre sammen med fornuften. Det brugte han Aristo-

teles til. Han var også glad for Aristoteles’ syn på kvinder. Både

Aquinas og Aristoteles mente, at kvinder godt nok var fuld-

endte i sig selv, men at de ikke kunne udvikle sig lige så meget

som mænd. Mænd kunne blive mere fornuftige end kvinder.

Aquinas fik stor indflydelse på kristendommen, og dermed

kom også Aristoteles’ meninger om kvinden til at få stor ind-

flydelse på mange kristne tænkere.

64 brug filosofien

følge Aristoteles er der en årsag til alt, hvadder sker i verden. Det betyder, at der til enhverårsag må være en årsag, og til den årsag må

der også være en årsag osv. Sådan kan vi blive ved idet uendelige, og den tanke kunne Aristoteles ikkelide. Der må logisk set være én årsag til alle andreårsager, mente han. Denne første årsag kaldte hanGud. Gud må have sat al bevægelse og forandring igang, derfor kaldte Aristoteles også Gud den førstebevæger. Men Gud selv står helt uden for alle bevæ-gelserne i verden. Aristoteles’ Gud er en startmotor,der er gået i gang for sin egen fornøjelses skyld.Hans Gud er ren form uden stof, dvs. ren sjæl. Dennerene form har kun én aktivitet – tænkning. Aristote-les’ Gud er altså ikke en personlig Gud, som har skabtverden, og hans Gud har heller ingen meninger omgodt og ondt.

Aristoteles inddelte selvfølgelig også årsager iforskellige typer. Én af dem er formålsårsager. Hvor-for sker noget? Hvad er formålet med hændelsen?En formålsbeskrivelse beskriver formålsårsagen.Flere religioners skabelsesmyter fortæller, at dele afnaturen er skabt af Gud for menneskenes skyld, så vikan leve af den. Skabelsesmyterne er formålsbeskri-velser, som forklarer, hvad formålet er med naturenseksistens.

For Aristoteles er der også et formål med natu-ren; han ser den som en stor kunstner, der eksistererfor vores skyld. Hvis du spørger din biologilærer, vil du måske få et andet svar. For uden en formålsbe-skrivelse af naturen er det svært at sige andet, endat den er en livsbetingelse for os. Uden den kan viikke leve.

Aristoteles og religioni

Formålsbeskrivelse fra den kristne skabelsesmyteGud sagde: – Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alletræer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. 1. Mosebog kap.1. vers 29.

Thomas Aquinas levede i middelalderens Italien (ca. 1224-

1274 e.Kr.). Han var både filosof og kristen teolog. Som teolog

studerede han sin religion, som han gerne ville have til at

hænge bedre sammen med fornuften. Det brugte han Aristo-

teles til. Han var også glad for Aristoteles’ syn på kvinder. Både

Aquinas og Aristoteles mente, at kvinder godt nok var fuld-

endte i sig selv, men at de ikke kunne udvikle sig lige så meget

som mænd. Mænd kunne blive mere fornuftige end kvinder.

Aquinas fik stor indflydelse på kristendommen, og dermed

kom også Aristoteles’ meninger om kvinden til at få stor ind-

flydelse på mange kristne tænkere.

aristoteles 65

følge Aristoteles består vi mennesker af krop ogsjæl. De to dele udgør tilsammen en helhed. Altlevende har en sjæl, men ikke-levende ting har

ikke en sjæl. I en levende ting er sjælen det sammesom tingens form. Når Aristoteles sagde, at alt levendestræber efter at blive sin form, mente han altså sjælen.

Din krop og sjæl dør på samme tid, påstod Aristo-teles. Alligevel sagde han, at din tænkeevne er udøde-lig. Måske var han alligevel af den opfattelse, at nogetaf din sjæl lever videre efter døden. Det er svært atgennemskue, fordi Aristoteles ikke udtaler sig særligpræcist om det emne. Men han fik under alle omstæn-digheder lavet et sjæle-system. Han talte om treslags sjæle, som er på forskellige udviklingstrin oghører til plante-, dyre- eller menneskeriget. Mineral-rigets ting har ingen sjæl, for tingene i det rige kanhverken bevæge sig eller forandre sig af sig selv.

En plantesjæl har den kvalitet, at den vokser. Plan-ten stræber efter at vokse sig stor og formere sig. Det er den laveste form for liv.

En dyresjæl har samme egenskaber, men den harogså følelser og evnen til at bevæge sig. Et dyr vil der-for stræbe efter at vokse, finde næring, overleve ogformere sig. Det er en højere form for liv.

En menneskesjæl har de samme egenskaber somdyresjælen, men vi har også evnen til at tænke ogvælge. Vi har med andre ord en fornuft. Derfor vil dustræbe efter at blive så klog, at du kan tage ansvar fordine handlinger. Det er den højeste form for liv. Men-nesket er et dyr, som har en fornuft. Den opfattelsepasser dårligt med den kristne skabelsesmyte, hvormennesket er en helt anden skabning end dyrene. Iøvrigt mente Aristoteles, at manden er den fuldendteskabning, mens kvinder ikke kan udvikle sig så megetsom mænd.

Ifølge de græske filosoffer er sjælen ikkedig i miniformat, som efter døden flyverop i himlen. Sjælen er en livskraft. Den erform og fornuft. Når du siger, du er i form,mener du, at din krop og sjæl fungerergodt og er i harmoni. Den talemåde erinspireret af Aristoteles’ idé om form – ogom krop og sjæl som en helhed.

Sjælen

i

Aristoteles’ menneskesyn

Har du tænkt på?Bør fornuften altid danne grundlag for dine handlinger? Hvad med følelserne?Det er muligvis en god idé at tænke sig om, inden man handler. Men ville dugøre noget, der føltes forkert? Alle mennesket har følelser, og det kan væresvært at overhøre dem, og hvis et menneske ikke viser følelser, kan det virkeusympatisk. Lagde Aristoteles for lidt vægt på følelserne?

ristoteles skrev om tre forskellige slags ven-skaber: det erotiske venskab, arbejdsvenska-bet og det ægte venskab. Selvom han sagde,

at det ægte venskab er mere værd end det erotiskevenskab og arbejdsvenskabet, mente han ikke, at detægte venskab er det eneste rigtige. De andre slagser også venskaber, for de har samme mål som detægte venskab, nemlig at være venner. Men motivettil at være venner er forskelligt.

Arbejdsvenskabet har det til fælles, at vennernedrager nytte af hinanden. Der er en profit ved ven-skabet. Hvis den profit forsvinder, forsvinder venska-bet også. For arbejdsvennerne er ikke venner medhinanden, men med profitten, sagde Aristoteles. Deterotiske venskabs formål er at skabe en massenydelse for hinanden. Hvis den forsvinder, holdervenskabet også op.

Når vi har den slags venskaber, holder vi ikke rig-tigt af hinanden. Vi holder kun af det, som tilhører denanden eller af det, vi kan få ud af venskabet. I arbejds-

Venskaba

Hvad er ægte venskab?

ristoteles skrev om tre forskellige slags ven-skaber: det erotiske venskab, arbejdsvenska-bet og det ægte venskab. Selvom han sagde,

at det ægte venskab er mere værd end det erotiskevenskab og arbejdsvenskabet, mente han ikke, at detægte venskab er det eneste rigtige. De andre slagser også venskaber, for de har samme mål som detægte venskab, nemlig at være venner. Men motivettil at være venner er forskelligt.

Arbejdsvenskabet har det til fælles, at vennernedrager nytte af hinanden. Der er en profit ved ven-skabet. Hvis den profit forsvinder, forsvinder venska-bet også. For arbejdsvennerne er ikke venner medhinanden, men med profitten, sagde Aristoteles. Deterotiske venskabs formål er at skabe en massenydelse for hinanden. Hvis den forsvinder, holdervenskabet også op.

Når vi har den slags venskaber, holder vi ikke rig-tigt af hinanden. Vi holder kun af det, som tilhører denanden eller af det, vi kan få ud af venskabet. I arbejds-

Venskaba

Hvad er ægte venskab?

aristoteles 67

venskabet kan det eksempelvis være en bestemtviden, som tilhører den anden, du kan drage nytte af.Det venskab, du har med mennesker, du dyrkerholdsport sammen med, men ellers ikke ser, er ogsåen slags arbejdsvenskab. I det erotiske venskab kandet eksempelvis være den andens smukke krop, somgiver dig nydelse og på den måde driver venskabet.

Den slags venskaber er ikke ægte venskaber ifølgeAristoteles. I et ægte venskab ser du din ven forhans eller hendes egen skyld. Du er virkelig interes-seret i den andens sjæl. Venskabet gælder vennen,som du ønsker det allerbedste for her i livet. Sand-synligvis ligner I hinanden i følelser og tanker, selvomI er forskellige. Aristoteles udtrykte det selv på denmåde, at et virkeligt venskab er en sjæl i to kroppe.Selvfølgelig er det ægte venskab også nyttigt oginteresseret i nydelse. Men det er langt fra det ene-ste, som er vigtigt i et ægte venskab.

Et ægte venskab eksisterer i kraft af sig selv, ogdet vil vare ved, hvis man ikke ses alt for sjældent.Aristoteles påstod, at for at et ægte venskab kaneksistere, bliver de to venner nødt til at ligne hinan-den i dyd. Han beskrev dyder som gode vaner ellerholdninger. Ægte venner bliver nødt til at være gode

mennesker hver for sig for virkelig at kunne ønskedet gode for hinanden. Kernen i et ægte venskab erat ville hinanden det bedste. Faktisk sagde Aristote-les, at onde mennesker ikke kan have et ægte ven-skab, men de kan sagtens være venner på de toandre måder.

Ægte venskaber er sjældne. Vi kender alle mangemennesker, men vi har få rigtige venner. Aristotelessammenligner et venskab med en forelskelse. Lige-som du ikke kan være forelsket i mange, kan du hellerikke være venner med mange. Det tager tid atudvikle et ægte venskab.

Sokrates og Platon havde udviklet et nært ven-skab, og det var sandsynligvis et ægte venskab. Vikan kalde det et platonisk venskab, ligesom vi tidli-gere har talt om platonisk kærlighed. I det gamleGrækenland blev der både skelnet mellem forskelligeformer for venskab og forskellige former for kærlig-hed. For Platon var den ikke-fysiske, åndelige kærlig-hed meget mere værd end den fysiske kærlighed.Som sagt var Platon og Aristoteles nære venner, mende var også uenige i flere filosofiske spørgsmål. – Noker vi en ven af Platon, men vi er endnu mere en venaf sandheden, sagde Aristoteles.

tik er de overvejelser, du gør dig om dinemoralske handlinger. Du kan se etikken somen slags teori bag din moral. Der findes for-

skellige former for etik, men de handler alle sammenom at lave nogle regler, du kan bruge, når du vil findeud af, om dine handlinger er gode nok. På Aristoteles’tid handlede etik om at definere det gode ved allesider af livet. Fælles for etik dengang og nu er, at denhandler om, hvordan du kan leve dit liv bedst muligtpå alle måder. Alle er jo enige om, at det gode liv erbedre end det dårlige. Hvordan kan du leve dit liv påden bedst mulige måde? Lykke er det højeste og vig-tigste mål for mennesker, mente Aristoteles, og hansetik handler om at definere lykke og finde ud af, hvor-dan vi bliver lykkelige.

Aristoteles mente, at lykke skabes sammen medandre mennesker. Ingen kan blive lykkelig helt alene.Lykken er også at bruge sine sanser. Du bliver sikkertglad, når du ser eller hører noget, du synes er smukt.Han mente også, at dit liv bliver godt, når du bliverdygtig til noget, du gerne vil være god til. Det passermeget godt med undersøgelser, som viser, at menne-sker føler sig lykkelige, når de kan virkeliggøre deresønsker. Lykken er, at livet og ens ønsker lykkes. Somdu kan se, er ordet lykke i familie med at lykkes.

Jo mere aktiv du er og bruger din tænkeevne til atundersøge verden og søge viden, jo lykkeligere vil dublive. Ifølge Aristoteles bliver du altså ikke lykkelig afat lave ingenting. I og med at tænkeevnen er unik formenneskets form (sjæl), bør du udvikle den. Tankenkan udvikles på tre måder:

For det første kan du udvikle visdom, dvs. udvikleevnen til at tænke.

For det andet kan du udvikle tanken til at gørenoget. Det kan f.eks. være at kunne et håndværk.Det kaldte Aristoteles kunnen.

For det tredje kan du udvikle tanken til at vurdere,hvordan du bør handle. Det kaldte Aristoteles klogskab.

Disse tre måder kaldte han intellektuelle dyder,fordi de har med tænkeevnen at gøre. For at virkelig-gøre din form som menneske, må du udvikle dissedyder. Det bliver du nødt til at øve dig på, for det ersvært. Det gælder især den sidste, der går ud på athandle godt. Når du er klog, forstår du, hvorfor det ergodt at handle godt. Først da vil du handle godt.

68 brug filosofien

Etik og lykkee

Kan man være lykkelig alene?

tik er de overvejelser, du gør dig om dinemoralske handlinger. Du kan se etikken somen slags teori bag din moral. Der findes for-

skellige former for etik, men de handler alle sammenom at lave nogle regler, du kan bruge, når du vil findeud af, om dine handlinger er gode nok. På Aristoteles’tid handlede etik om at definere det gode ved allesider af livet. Fælles for etik dengang og nu er, at denhandler om, hvordan du kan leve dit liv bedst muligtpå alle måder. Alle er jo enige om, at det gode liv erbedre end det dårlige. Hvordan kan du leve dit liv påden bedst mulige måde? Lykke er det højeste og vig-tigste mål for mennesker, mente Aristoteles, og hansetik handler om at definere lykke og finde ud af, hvor-dan vi bliver lykkelige.

Aristoteles mente, at lykke skabes sammen medandre mennesker. Ingen kan blive lykkelig helt alene.Lykken er også at bruge sine sanser. Du bliver sikkertglad, når du ser eller hører noget, du synes er smukt.Han mente også, at dit liv bliver godt, når du bliverdygtig til noget, du gerne vil være god til. Det passermeget godt med undersøgelser, som viser, at menne-sker føler sig lykkelige, når de kan virkeliggøre deresønsker. Lykken er, at livet og ens ønsker lykkes. Somdu kan se, er ordet lykke i familie med at lykkes.

Jo mere aktiv du er og bruger din tænkeevne til atundersøge verden og søge viden, jo lykkeligere vil dublive. Ifølge Aristoteles bliver du altså ikke lykkelig afat lave ingenting. I og med at tænkeevnen er unik formenneskets form (sjæl), bør du udvikle den. Tankenkan udvikles på tre måder:

For det første kan du udvikle visdom, dvs. udvikleevnen til at tænke.

For det andet kan du udvikle tanken til at gørenoget. Det kan f.eks. være at kunne et håndværk.Det kaldte Aristoteles kunnen.

For det tredje kan du udvikle tanken til at vurdere,hvordan du bør handle. Det kaldte Aristoteles klogskab.

Disse tre måder kaldte han intellektuelle dyder,fordi de har med tænkeevnen at gøre. For at virkelig-gøre din form som menneske, må du udvikle dissedyder. Det bliver du nødt til at øve dig på, for det ersvært. Det gælder især den sidste, der går ud på athandle godt. Når du er klog, forstår du, hvorfor det ergodt at handle godt. Først da vil du handle godt.

68 brug filosofien

Etik og lykkee

Kan man være lykkelig alene?

aristoteles 69

Hvornår er man lykkelig?

Har du tænkt på?Bliver du lykkeligere, jo mere dubruger din tænkeevne? Hvornår erdu mest lykkelig? Tror du, at etmenneske, som bruger sit intellektog har stor viden, er mere lykkeligtend et menneske, som lever på enanden måde?

En af Aristoteles’ bøger om etik hedder Den nikomachæiske etik, fordi denvar tilegnet Aristoteles’ søn Nikomachos.

Den nikomachæiske etik

ristoteles lagde som sagt stor vægt påtænkeevnen som en dyd, men de moralskedyder var også vigtige for ham. De handler

om følelser og handlinger, som kan være for meget,for lidt eller lige tilpas. En god handling har dengyldne middelvej som sit mål, og målet ligger altid imidten af to ekstremer. Det kan lyde frygtelig kede-ligt at lade være med at gøre noget vildt og ekstremt.Men Aristoteles mente, at din fornuft sagtens kan sepointen i at vælge den gyldne middelvej. Den skalbare få viljen til at vælge den og begæret til at føjesig. Så vil du blive lykkelig.

Den gyldne middelvej er et middel til at vurdere,hvordan du skal handle i en bestemt situation. Dengode, fornuftige handling er ikke fastlagt på forhånd,så den må du finde ud af i hver enkelt situation – vedhjælp af din fornuft. Aristoteles’ etik kaldes dydsetikog har til formål at skabe lykke. At være lykkelig varfor Aristoteles det samme som at være dydig. Dydog lykke hænger sammen på den måde, at hvis dubesidder dyd (gode personlige egenskaber såsomvaner og holdninger) og dermed behandler andregodt, så vil du også selv få det godt og blive lykkelig.

Alle dyder kan ødelægges af ekstreme handlinger.For meget fysisk træning skader sundheden, mendet gør for lidt også. En tilpas fysisk træning vil ikkebare gøre dig sund, den vil også øge din sundhed ogvære med til at holde dig sund også på længere sigt.Den vil være et perfekt og dydigt valg på den gyldnemiddelvej. Når du vælger den gyldne middelvej, bru-ger du din fornuft. Du handler ikke bare som et dyrogså ville kunne handle – nemlig ud fra dine følelsereller lyster her og nu.

Det vil være forskelligt fra menneske til menne-ske, hvilken handling, der opleves som moralsk rigtigog ligger i midten. Hvis du ser et slagsmål, vil det

70 brug filosofien

Den gyldne middelveja

Har du tænkt på?Det kan være svært at rammeden gyldne middelvej. Lad os sepå et eksempel. Et mennesketaler grimt til dig. Hvad vil væremildt at gøre i den situation? Atlade ham/hende provokere dig,idet du siger til dig selv, athan/hun ikke ved bedre og ikkekan finde ud af at handle ander-ledes? Eller er det på sin plads(på den gyldne middelvej) atsætte en grænse?

være modigt at forsøge at stoppe det ved at skilleparterne ad. Men hvis du er fysisk lille i forhold tilparterne, eller hvis de slås med våben, vil det måskevære dumdristigt at gå tæt på. Slet ikke at gørenoget ville til gengæld være fejt. Det kan være sværtat finde ud af, hvornår og hvordan du finder dengyldne middelvej. Der findes ikke nogen opskrift på,hvad det gode eller lykken er for alle. Hvis der gjordedet, så havde vi nok hørt om den.

ristoteles lagde som sagt stor vægt påtænkeevnen som en dyd, men de moralskedyder var også vigtige for ham. De handler

om følelser og handlinger, som kan være for meget,for lidt eller lige tilpas. En god handling har dengyldne middelvej som sit mål, og målet ligger altid imidten af to ekstremer. Det kan lyde frygtelig kede-ligt at lade være med at gøre noget vildt og ekstremt.Men Aristoteles mente, at din fornuft sagtens kan sepointen i at vælge den gyldne middelvej. Den skalbare få viljen til at vælge den og begæret til at føjesig. Så vil du blive lykkelig.

Den gyldne middelvej er et middel til at vurdere,hvordan du skal handle i en bestemt situation. Dengode, fornuftige handling er ikke fastlagt på forhånd,så den må du finde ud af i hver enkelt situation – vedhjælp af din fornuft. Aristoteles’ etik kaldes dydsetikog har til formål at skabe lykke. At være lykkelig varfor Aristoteles det samme som at være dydig. Dydog lykke hænger sammen på den måde, at hvis dubesidder dyd (gode personlige egenskaber såsomvaner og holdninger) og dermed behandler andregodt, så vil du også selv få det godt og blive lykkelig.

Alle dyder kan ødelægges af ekstreme handlinger.For meget fysisk træning skader sundheden, mendet gør for lidt også. En tilpas fysisk træning vil ikkebare gøre dig sund, den vil også øge din sundhed ogvære med til at holde dig sund også på længere sigt.Den vil være et perfekt og dydigt valg på den gyldnemiddelvej. Når du vælger den gyldne middelvej, bru-ger du din fornuft. Du handler ikke bare som et dyrogså ville kunne handle – nemlig ud fra dine følelsereller lyster her og nu.

Det vil være forskelligt fra menneske til menne-ske, hvilken handling, der opleves som moralsk rigtigog ligger i midten. Hvis du ser et slagsmål, vil det

70 brug filosofien

Den gyldne middelveja

Har du tænkt på?Det kan være svært at rammeden gyldne middelvej. Lad os sepå et eksempel. Et mennesketaler grimt til dig. Hvad vil væremildt at gøre i den situation? Atlade ham/hende provokere dig,idet du siger til dig selv, athan/hun ikke ved bedre og ikkekan finde ud af at handle ander-ledes? Eller er det på sin plads(på den gyldne middelvej) atsætte en grænse?

være modigt at forsøge at stoppe det ved at skilleparterne ad. Men hvis du er fysisk lille i forhold tilparterne, eller hvis de slås med våben, vil det måskevære dumdristigt at gå tæt på. Slet ikke at gørenoget ville til gengæld være fejt. Det kan være sværtat finde ud af, hvornår og hvordan du finder dengyldne middelvej. Der findes ikke nogen opskrift på,hvad det gode eller lykken er for alle. Hvis der gjordedet, så havde vi nok hørt om den.

aristoteles 71

Eksempler på den gyldne middelvejs dyder

for lidtden gyldne

for megetmiddelvej

afholdende mådeholdende hæmningsløsnærig gavmild ødsel

fej modig dumdristigskamfuld beskeden skamløs

eftergivende mild hidsig

Hvordan finder vi den gyldne middelvej? Togrevisorerne i S-togene i København udsættes

ofte for trusler og vold og går på kurser i at håndtere konflikter.

ristoteles elskede jo at lave orden, så hanindsamlede en masse bystaters forfatninger(grundlove) og ordnede dem. Han ville finde

ud af, hvordan en stat fungerer bedst for alle menne-sker. En stat stræber også efter det gode på forskel-lig måde, men opnår den det?

Sokrates, Platon, Aristoteles, ja stort set allegræske filosoffer, var modstandere af demokrati. Ari-stoteles mente dog, demokrati muligvis var en godstyreform, hvis man sørgede for, at middelklassenblev den største gruppe, så få var meget rige ogfærre fattige. På den måde ville staten blive regeretud fra middelvejen. Dog, tænkte han, ville det aller-bedste måske alligevel være et fåtalsstyre, hvor derige familier styrede, for de ville styre til flertallets

bedste, mente han. De havde jo, hvad de havde brugfor. Men en enehersker var også en mulighed, barehan (det kunne kun være en mand ifølge Aristoteles)herskede til fordel for fællesskabet. Ingen i statenmåtte blive undertrykt – lige med undtagelse afkvinder og slaver, som ifølge Aristoteles havde enanden natur end mænd. Kvinder var som sagt ikkelige så fornuftige som mænd. Og slaver havde ganskeenkelt en natur, som gjorde, at det var passende fordem at være slaver – lige med undtagelse af de friemænd, der uheldigvis blev taget som krigsfanger ogtvunget til at arbejde som slaver. Ifølge Aristotelesblev man nemlig født med en ledernatur eller en sla-venatur. – Se bare på de små børn, sagde han. Nogleaf dem tager ledelsen, mens andre lader sig lede.

Statena

Hvad er et godt samfund?

ristoteles elskede jo at lave orden, så hanindsamlede en masse bystaters forfatninger(grundlove) og ordnede dem. Han ville finde

ud af, hvordan en stat fungerer bedst for alle menne-sker. En stat stræber også efter det gode på forskel-lig måde, men opnår den det?

Sokrates, Platon, Aristoteles, ja stort set allegræske filosoffer, var modstandere af demokrati. Ari-stoteles mente dog, demokrati muligvis var en godstyreform, hvis man sørgede for, at middelklassenblev den største gruppe, så få var meget rige ogfærre fattige. På den måde ville staten blive regeretud fra middelvejen. Dog, tænkte han, ville det aller-bedste måske alligevel være et fåtalsstyre, hvor derige familier styrede, for de ville styre til flertallets

bedste, mente han. De havde jo, hvad de havde brugfor. Men en enehersker var også en mulighed, barehan (det kunne kun være en mand ifølge Aristoteles)herskede til fordel for fællesskabet. Ingen i statenmåtte blive undertrykt – lige med undtagelse afkvinder og slaver, som ifølge Aristoteles havde enanden natur end mænd. Kvinder var som sagt ikkelige så fornuftige som mænd. Og slaver havde ganskeenkelt en natur, som gjorde, at det var passende fordem at være slaver – lige med undtagelse af de friemænd, der uheldigvis blev taget som krigsfanger ogtvunget til at arbejde som slaver. Ifølge Aristotelesblev man nemlig født med en ledernatur eller en sla-venatur. – Se bare på de små børn, sagde han. Nogleaf dem tager ledelsen, mens andre lader sig lede.

Statena

Hvad er et godt samfund?

Ifølge Aristoteles har staten fundet sin form, nården fungerer som en helhed. Den skal kunne produ-cere alle ting selv, så den ikke er afhængig af andrestater. Men det er ikke kun de filosoffer, som hargennemskuet det gode, smukke og sande, der kanskabe et godt og retfærdigt samfund, sådan somPlaton mente. Aristoteles ønskede, at alle frie mand-lige borgere skulle have mulighed for at deltage iledelsen af samfundet, og det vil de være glade for,

fordi det ifølge Aristoteles passer til deres natur atvære aktive og styrende. Ved hjælp af deres klogskabkan de skabe et godt samfund, hvori det gode liv kanleves. Som du ser, hænger etik og politik tæt sam-men for Aristoteles og de andre græske filosoffer.Det er først i middelalderen, at filosofferne begynderat adskille politik og etik, men det er en andenhistorie.

Har du tænkt på?Hvilke konsekvenser får Aristoteles’ opfattelse af menneskers forskellige naturer forhans tanker om det gode, lykkelige liv? Når det gode liv går ud på at leve i harmonimed sin egen natur, så kan det gode liv ikke være det samme for alle. Kan du accep-tere den tanke? Aristoteles skrev kun til frie græske mænd, men for ikke helt at for-kaste hans filosofi, kan vi måske vælge at læse ham og hans tanker om det gode livfor mændene, som om han skrev til alle mennesker?

Sokrates

Teksten „Definition af fattig og rig“ er et uddrag af Xenofons bog IV kapitel II i vores bear-bejdede oversættelse med følgende forlæg: Xenofon: Erindringer om Sokrates og Sokrates’forsvarstale. Oversat af Henrik Nisbeth. Odense Universitetsforlag 2000 s.174.

Historien om de syv blinde og giraffen er skrevet med følgende forlæg: <http://www.aish.com/spirituality/philosophy/Seeing_the_Elephant.asp>

Teksten „Sokrates og sofisterne“ er et uddrag fra Platons dialog Theaitetos i vores bearbej-dede oversættelse med følgende forlæg: Mejer, Jørgen & Chr. G. Tortzen: Kend dig selv. EtPlaton-udvalg. Gyldendal Uddannelse 2000 s.191-193.

Teksten „En samtale med Sokrates om godt og ondt“ er et uddrag af Platons dialog Menon ivores bearbejdede oversættelse med følgende forlæg: Foss, Otto & Per Krarup: Udvalg afPlatons skrifter. 7.udg. C.A. Reitzels Forlag 1964 s.112-114.

Sokrates-citatet fra hans sidste samtale med vennerne er et uddrag af Platons dialog Fai-don i vores bearbejdede oversættelse med følgende forlæg: Frisch, Hartvig: Sokrates’ dom-fældelse og død. Gyldendal 1991 (2. udg.) s.98.

Teksten „Begravelser er for kroppen“ er et uddrag af Platons dialog Faidon i vores bearbej-dede udgave med følgende forlæg: Frisch, Hartvig: Sokrates’ domfældelse og død. Gyldendal1991 (2.udg.) s.94-95.

Platon

Platons hulelignelse findes i Platons Staten (7.bog). Den er her gengivet af os med følgendeforlæg: Platon: Staten. Oversat af Otto Foss med et essay af Egil A. Wyller. Platonselskabetsskriftserie. Museum Tusculanums Forlag 1985 (2.udg.).

Platons beskrivelse af sjælen som hestespand findes i Platons dialog Faidros. Den er hergengivet af os med følgende forlæg: Høeg, Carsten & Hans Ræder: Platons skrifter. Bd.VI.C.A. Reitzels Forlag 1954 s.47-49.

Platons beskrivelse af verdens skabelse findes i Platons dialog Timaios. Den er her gengivetaf os med følgende forlæg: Høeg, Carsten & Hans Ræder: Platons skrifter. Bd.VIII. C.A. Reit-zels Forlag 1955 s.38-53.

kilder 75

Kilder

Platons beskrivelse af staten findes i Platons Staten. Den er her gengivet af os med føl-gende forlæg: Platon: Staten. Oversat af Otto Foss med et essay af Egil A. Wyller. Platonsel-skabets skriftserie. Museum Tusculanums Forlag 1985 (2.udg.).

Aristoteles

Aristoteles’ beskrivelse af form og stof kan findes i Aristoteles: Forelæsning over fysik I-IV.Om det værende, stof og form, aarsag og virkning, rum og tid. (bog II). Oversat med indledningog noter af Poul Helms. Gyldendal 1999 (2. udg.) s. 52-78.

Aristoteles’ beskrivelse af tænkning og erkendelse samt stof og form kan findes i Aristoteles:Om Sjælen (bog III). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.73-99.

Aristoteles’ beskrivelse af erkendelse kan findes i Aristoteles: Aristoteles ældre metafysik(bog I). Oversat med indledning af Paul Helms. Nyt Nordisk Forlag 1953.

Aristoteles’ beskrivelse af sanser kan findes i Aristoteles: Om Sjælen (bog II). Oversat ogudgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.43-72.

Aristoteles’ beskrivelse af fornuften kan findes i Aristoteles: Etikken (bog VI). Oversat ogudgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.149-163.

Aristoteles’ beskrivelse af forandring, årsag, virkning og logik kan findes i Aristoteles: Fore-læsning over fysik I-IV. Om det værende, stof og form, aarsag og virkning, rum og tid. (bog III).Oversat med indledning og noter af Poul Helms. Gyldendal 1999 (2. udg.) s.79-103.

Aristoteles’ beskrivelse af sjælen kan findes i Aristoteles: Om Sjælen. (bog I). Oversat ogudgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.19-42.

Aristoteles’ beskrivelse af venskab kan findes i Aristoteles: Etikken (bog IX). Oversat ogudgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.219-238.

Aristoteles’ beskrivelser af lykke og det gode kan findes i Aristoteles: Etikken (bog I). Over-sat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.31-35 + s.38-51.

Aristoteles’ beskrivelse af dyder kan findes i Aristoteles: Etikken (bog II). Oversat og udgivetaf Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.55-69.

Aristoteles’ beskrivelser af retfærdighed og stat kan findes i Aristoteles: Etikken (bog V). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.123-127 + s.135-137, og iAristoteles: Statslære. Gyldendal 1997.

76 brug filosofien

Platons beskrivelse af staten findes i Platons Staten. Den er her gengivet af os med føl-gende forlæg: Platon: Staten. Oversat af Otto Foss med et essay af Egil A. Wyller. Platonsel-skabets skriftserie. Museum Tusculanums Forlag 1985 (2.udg.).

Aristoteles

Aristoteles’ beskrivelse af form og stof kan findes i Aristoteles: Forelæsning over fysik I-IV.Om det værende, stof og form, aarsag og virkning, rum og tid. (bog II). Oversat med indledningog noter af Poul Helms. Gyldendal 1999 (2. udg.) s. 52-78.

Aristoteles’ beskrivelse af tænkning og erkendelse samt stof og form kan findes i Aristoteles:Om Sjælen (bog III). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.73-99.

Aristoteles’ beskrivelse af erkendelse kan findes i Aristoteles: Aristoteles ældre metafysik(bog I). Oversat med indledning af Paul Helms. Nyt Nordisk Forlag 1953.

Aristoteles’ beskrivelse af sanser kan findes i Aristoteles: Om Sjælen (bog II). Oversat ogudgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.43-72.

Aristoteles’ beskrivelse af fornuften kan findes i Aristoteles: Etikken (bog VI). Oversat ogudgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.149-163.

Aristoteles’ beskrivelse af forandring, årsag, virkning og logik kan findes i Aristoteles: Fore-læsning over fysik I-IV. Om det værende, stof og form, aarsag og virkning, rum og tid. (bog III).Oversat med indledning og noter af Poul Helms. Gyldendal 1999 (2. udg.) s.79-103.

Aristoteles’ beskrivelse af sjælen kan findes i Aristoteles: Om Sjælen. (bog I). Oversat ogudgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.19-42.

Aristoteles’ beskrivelse af venskab kan findes i Aristoteles: Etikken (bog IX). Oversat ogudgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.219-238.

Aristoteles’ beskrivelser af lykke og det gode kan findes i Aristoteles: Etikken (bog I). Over-sat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.31-35 + s.38-51.

Aristoteles’ beskrivelse af dyder kan findes i Aristoteles: Etikken (bog II). Oversat og udgivetaf Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.55-69.

Aristoteles’ beskrivelser af retfærdighed og stat kan findes i Aristoteles: Etikken (bog V). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.123-127 + s.135-137, og iAristoteles: Statslære. Gyldendal 1997.

76 brug filosofien

Forslag til videre læsningBøger

Droit, Roger-Pol: At se ned på stjernerne og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen. Rosinante 2002.

Gaarder, Jostein: Sofies verden. Høst og Søns Forlag 1992 (1991).

Hansen, Karsten Georg: Verdensopfattelser. OP-forlag 1995.

Hansen, Karsten Georg: Menneskebilleder. OP-forlag 1996.

Law, Stephen: Filosofi for sjov. Carlsen 2003 (2000).

Møllehave, Johannes: Sokrates fra Athen. Sesam 1993 (mest for mindre børn).

Osborne, Richard & Ralph Edney: Filosofihistorie for begyndere. Det Lille Forlag 2001 (2.udg.).

Opslagsværker

Böhmer, Otto: Sofies leksikon. Høst 1997.

Hartmann, Niels (red.): Gyldendals Store Børneleksikon bd.1-4. Gyldendal 1996.

Lübcke, Poul (red.): Politikens filosofi leksikon. Politiken 2001.

McWhirter, Norris (red.): Lademanns Ungdomsleksikon. Lademann 1986.

forslag til videre læsning 77

Aagora (torv) 9-10akademi 33Aleksander den Store 53, 54Apollon 24, 27-28Aquinas 64arabiske verden, den 55argumentationslære 46Aristofanes 9Aristoteles’ 10 kategorier 60Athen 7, 9, 20, 29, 33 ,46,

51, 53-54

Bbegreber 12-13, 14, 57begær 38, 47, 70big bang 40

DDaimon 24, 29definitioner 15, 18Delfi 27Demiurgen 31demokrati 20-21, 46-47dialektik 46dialog 14, 16, 22, 26, 33dualisme 34, 36, 59dyd 29dydsetik 70døden 29-30

Eempirisme 61erkendelse 60etik 13, 25, 27, 38, 68Euthydemos 16Evia 54

Ffattigdom 16filosofi, definition af 15forandring 59form og stof 57-59for-meninger 18fornuft 14, 24-25, 38, 46, 65fænomenernes verden 34-35,

45, 51, 55, 57følelser 65førsokratikerne 13

GGaia 40Glaukon 41-43gode, smukke og sande, det 25,

44, 46godes ide, det 44godhed 14, 21, 24, 26, 38, 44gyldne middelvej, den 70

Hhimlen 41Hulelignelsen 41-44hybris 28

Iidéernes verden 34-36, 40-41,

43-45, 51, 55, 57indre stemme, den 24ironi 15

Kkaos 40-41knebargumentation 13kommunikation 14kosmos 40-41Kriton 30kroppen og sjælen 24, 29-30,

36-38, 44, 47kærlighed 15

Llignelser 41logik 61-63Lykeion 53lykke 25, 46, 68-70

78 brug filosofien

Stikords- og navneregister

Aagora (torv) 9-10akademi 33Aleksander den Store 53, 54Apollon 24, 27-28Aquinas 64arabiske verden, den 55argumentationslære 46Aristofanes 9Aristoteles’ 10 kategorier 60Athen 7, 9, 20, 29, 33 ,46,

51, 53-54

Bbegreber 12-13, 14, 57begær 38, 47, 70big bang 40

DDaimon 24, 29definitioner 15, 18Delfi 27Demiurgen 31demokrati 20-21, 46-47dialektik 46dialog 14, 16, 22, 26, 33dualisme 34, 36, 59dyd 29dydsetik 70døden 29-30

Eempirisme 61erkendelse 60etik 13, 25, 27, 38, 68Euthydemos 16Evia 54

Ffattigdom 16filosofi, definition af 15forandring 59form og stof 57-59for-meninger 18fornuft 14, 24-25, 38, 46, 65fænomenernes verden 34-35,

45, 51, 55, 57følelser 65førsokratikerne 13

GGaia 40Glaukon 41-43gode, smukke og sande, det 25,

44, 46godes ide, det 44godhed 14, 21, 24, 26, 38, 44gyldne middelvej, den 70

Hhimlen 41Hulelignelsen 41-44hybris 28

Iidéernes verden 34-36, 40-41,

43-45, 51, 55, 57indre stemme, den 24ironi 15

Kkaos 40-41knebargumentation 13kommunikation 14kosmos 40-41Kriton 30kroppen og sjælen 24, 29-30,

36-38, 44, 47kærlighed 15

Llignelser 41logik 61-63Lykeion 53lykke 25, 46, 68-70

78 brug filosofien

Stikords- og navneregister

MMakedonien 54menneskesyn 24, 36, 65mod 12, 38moral 13myter 40mådehold 38

Nnaturfilosofferne 13, 21nemesis 28

Oondskab 21, 26-27opdeling af samfundet 47-49orakler 27-28

Pplatonisk kærlighed 44politik 33, 47Protagoras 21-22præmisser og konklusioner 63psykologi 39Pythia 27-28

Rrationalisme 61refleksion 18, 37religion 27-29, 31, 40, 64renæssancen 51retfærdighed 38-39, 46-47retorik 21-22rigdom 16

Ssamtalekunst 14, 18, 20-22, 26samvittighed 24sandhed 18-19, 21, 28, 37,

44, 62

sanserne 22, 60skabelsesmyter 40, 64skarntyde 29, 56Skolen i Athen 51sofisme 21-22sofisterne 21-22sokratiske metode, den 17sokratiske samtale, den 16soldater 12Sparta 7, 33staten og samfundet 46, 72substans 57-59

TTheaitetos 21-22Timaios 40

UUranos 40

Vvenskab 65-67verdens fire kategorier 55-56verdenssyn 36, 55viden 6, 22viljestyrke 38visdom 15, 24, 27, 38værdier 25

XXenofon 9, 16

stikords- og navneregister 79