Samfundsfag 8 - syntetisktale.dk · Individ og fællesskab | 7 2000 år siden, mente, at de vigtigste ideer var med-fødte, og at en lærers opgave var at være ”fødsels-hjælper”

GYLDENDAL

Samfundsfag 8Samfundsfag 8

Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

86060_om_samfundsfag 8_r1.indd 1 1/21/11 4:10:14 PM

creo

Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

GYLDENDAL

Samfundsfag 8

2 | Indhold

INDHOLD

Individ og fællesskab

Demokrati i Danmark

At blive den, man er 6

Opgave: værdier i hverdagens fællesskaber 16Spørgsmål til kapitlet 17 Identitet, roller og køn 18

Opgave: Kønsroller og identitet 26Spørgsmål til kapitlet 27 Kultur og fællesskaber 28

Opgave: portræt af en kultur 38Spørgsmål til kapitlet 39

Livsstil og livsformer 40

Opgave: Livsstil: valg og værdier 50Spørgsmål til kapitlet 51

MetODe: Interview 52

Spørgsmål i samfundsfag: globaliserings hjulet 54

globaliseringshjulet 56

Demokratiske beslutninger 58

Opgave: Fra ide til færdig lov 70Spørgsmål til kapitlet 71

At deltage i demokratiet 72

Opgave: Hvordan vil jeg deltage i demokratiet 84Spørgsmål til kapitlet 85

Retsstat og retssikkerhed 86

Opgave: Rettigheder og pligter 98Spørgsmål til kapitlet 99

Medierne i demokratiet 100

Opgave: Klæd en politker på 110Spørgsmål til kapitlet 111

MetODe: Informationssøgning på nettet 112


Indhold | 3

Forbrug ogarbejde

Politik ogværdier

Politiske ideologier 168

Opgave: Opfind din egen ideologi 180Spørgsmål til kapitlet 181 Højrefløj og venstrefløj 182

Opgave: Magtspil 190Spørgsmål til kapitlet 191 Hvem skal have hvad? 192

Opgave: Hvem skal betale hvad? 200Spørgsmål til kapitlet 201

Holdninger og værdier i politik 202

Opgave: Hvilke værdier er vigtige? 212Spørgsmål til kapitlet 213

MetODe: Spørgeskemaundersøgelse 214


RegISteR 217

BOgeNS ILLuStRatIONeR Og aRtIKLeR 220

' Unges og familiers forbrug 116

Opgave: Dig og det økonomiske kredsløb 126Spørgsmål til kapitlet 127 Økonomien og det frie marked 128

Opgave: Begreber på stribe 138Spørgsmål til kapitlet 139

Forbrug med holdning 140

Opgave: Registrer bæredygtighed i hverdagen 150Spørgsmål til kapitlet 151

Arbejde og uddannelse 152

Opgave: Begreb om begreberne 162Spørgsmål til kapitlet 163

MetODe: Feltundersøgelse 164



at blive den, man er 6

Identitet, roller og køn 18

Kultur og fællesskaber 28

Livsstil og livsformer 40

6 | Individ og fællesskab

SocIALISeRIng I FAMILIenNår et menneske bliver født, er det hjælpeløst. Det kan ikke spise selv, det kan ikke tale, og det kan ikke gå. Et voksent menneske derimod kan klare sig i samfundet, det har et sprog og kan kommunikere sine ønsker, behov og holdninger til andre. Noget af udviklingen fra barn til voksen er biologisk betinget. Vi vokser, og vores krop udvikler sig til at kunne mere og mere. Andre ting lærer vi af omgivelserne, fx at tale et sprog, anvende en mobiltelefon, køre på cykel osv. Men hvad er egentlig medfødt, og hvad er et re-sultat af omgivelserne, når vi udvikler os fra barn til voksen? Der har været mange forskellige syn på barnet gennem tiden. Nogle så barnet som en ”tom tavle” (en ”tabula rasa”), der skulle skrives på. De mente ikke, at barnet havde nogen medfødte egenskaber, men at det fik sine særlige egenskaber gennem om-givelserne. Andre mente derimod, at barnet havde en masse medfødte egenskaber, som man skulle lade det udfolde. Filosoffen Platon, der levede for mere end

at blive den, man er

FagLIge BegReBeR » arv og miljø» socialisering» primær socialisering » sekundær socialisering

» dobbeltsocialisering» kernefamilie» forhandler-børn» familietyper

Individ og fællesskab | 7

2000 år siden, mente, at de vigtigste ideer var med-fødte, og at en lærers opgave var at være ”fødsels-hjælper” på de ideer, vi alle har i os. I romantikken (1800-1870) opfattede man barnet som mere uskyl-digt og ægte end de voksne. I dag er der stadig forskellige opfattelser af, hvad der er medfødt, og hvad børn skal lære af omgivel-serne. Men vi ved, at børn har brug for at blive stimu-lerede. De skal tales med og leges med for at udvikle sig til at blive normale, velfungerende mennesker. Men hvad, der er ”normalt”, er meget forskelligt fra familie til familie og fra samfund til samfund. I nogle familier er det vigtigt at gøre, som far siger. I andre familier er det vigtigere, at børnene har de-res egne meninger og holdninger. I nogle samfund opdrages børn til at respektere familien og Gud – i andre samfund er den enkeltes frihed vigtigst. Den familie, vi vokser op i, påvirker os altså til at blive den person, vi er. Men vi har også nogle med-fødte egenskaber, som har indflydelse på, hvilken person vi vokser op til at blive.

ARv og MILjØDer er stadig uenighed om, hvor meget et menneske bliver påvirket af arv, og hvor meget det påvirkes af miljø. Med arv menes alle de biologiske egenskaber, man har fået fra sine forældre gennem generne. Nogle egenskaber er direkte arvelige, fx brune øje og krøller. I andre tilfælde spiller generne sammen med andre faktorer, fx kan man have en bestemt genetisk variation, som øger risikoen for at udvikle en særlig sygdom. Men selv om to mennesker har det samme gen, udvikler den ene måske sygdommen, mens den anden ikke gør, og det skyldes miljøets påvirkning. Miljø er alle de påvirkninger, vi får udefra – lige fra de venner, vi omgås, den mad, vi spiser, til den opdragelse, vi har fået, og det sted, vi er vokset op. Når det kommer til forskellen mellem kønnene, er der stor uenighed om, hvor meget arv og miljø spil-ler ind. Biologisk er piger og drenge forskellige, men når de opfører sig forskelligt, er det så noget, de er født med, eller skyldes det, at piger bliver opdraget til at være piger og drenge til at være drenge ud fra de forventninger, vi har om kønnene i samfundet?

SPÆD

ForælDrE

KAMMErAtEr

MEDIEr

voKSen

Påvirkninger fra barn til voksen


oPDRAgeLSe og DobbeLtSocIALISeRIngSocialisering er alle de påvirkninger, der er årsag til, at man udvikler sig på en bestemt måde i et bestemt samfund. En person, der er socialiseret i et samfund, kan bruge den viden, der er i samfundet, fx sproget og forskellige teknologier. Personen kan også forhol-de sig til de værdier, der har betydning i samfundet. opdragelsen – dvs. forældrenes påvirkning – er en vigtig del af barnets socialisering. Men i det moder-ne vestlige samfund socialiseres man også mange andre steder: Gennem de venner, man omgås, ens fritidsinteresser, de film, man ser, og gennem com-puterspil, bøger, tv-programmer osv. Indtil det blev mere almindeligt, at børn kom i in-stitutioner, fra de var helt små, skelnede man skarpt mellem primær og sekundær socialisering.• Primær socialisering: Den socialisering, som foregår i familien, fra barnet er 0-6 år.

• Sekundær socialisering: Når barnet kommer i skole, bliver det en del af en gruppe jævnaldrende børn. Her bliver barnet især påvirket af kammeraterne.

I dag kommer børn i vuggestue og børnehave tid-ligere end før i tiden, hvor moren traditionelt blev hjemme og passede barnet i længere tid. Når børn allerede kommer i vuggestue, fra de er seks-ni må-neder gamle, foregår den primære og sekundære socialisering samtidig. Man kan derfor tale om dob-beltsocialisering.

SOcIaLISeRINg Socialisering er den proces, hvor barnet – gennem kontakt med andre mennesker – gradvist bliver et selvbevidst og vidende menneske, der kan klare sig i et samfund.

Dobbeltsocialisering

DAGINStItutIoN FAMIlIEN


FAMILIen genneM tIDen Forestillingen om, hvad en ”rigtig familie“ er, har ændret sig gennem tiden. For et par hundrede år siden bestod familien ofte af flere generationer, som boede sammen og arbej-dede sammen. I dag er det ikke unormalt, at ens for-ældre er blevet skilt og har fundet nye kærester, så man har to hjem og to familier.

LandbrugssamfundetFor 200 år siden boede de fleste mennesker i Dan-mark på landet. ofte boede flere generationer sam-men, både børn, forældre og bedsteforældre. og man levede tæt på andre dele af familien som onkler, tan-ter, fætre og kusiner. Alle var afhængige af, at man udfyldte de roller og opgaver, man havde i familien. Kvinderne sørgede for husholdningen, mændene passede dyrene og arbejdede i marken, børnene gik i skole og hjalp til derhjemme. Skolen måtte sørge for, at børnene havde mulig-hed for at hjælpe til derhjemme. Børnene fik fx fri fra skole, når der skulle høstes kartofler – dengang hed efterårsferien derfor ”kartoffelferien“. Det var almindeligt, at man gik ud af skolen i 12-13-års-alderen, så man kunne komme ud at tjene.

Industrisamfundetunder industrialiseringen (ca. 1850-1914) blev der opfundet mange nye landbrugsmaskiner, og behovet for menneskelig arbejdskraft på gårdene blev derfor mindre. til gengæld var der stort behov for arbej-dere på de mange nye fabrikker, der skød op i byom-råderne. Derfor flyttede mange mennesker fra landet ind til byerne for at arbejde på fabrikkerne. Indvandringen til byerne betød en ændring i fami-lieformerne. Nu blev det almindeligt, at det kun var forældre og børn, der boede sammen, og kernefami-lien med far, mor og børn blev betragtet som idealet.

velfærdssamfundet Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, begyndte levestan-darden at stige. Det blev muligt for mange alminde-ligt lønnede familier at flytte i hus og måske endda få en bil. ”Villa, Volvo og vovse” blev idealet for mange mennesker.

Dansk familie i marken i første halvdel af 1900-tallet. De høster ved håndkraft, og alle generationer tager del i arbejdet.


1950’erne var kernefamiliens stor-hedstid. Kvinderne gik oftest hjem-me, mens manden gik på arbejde. Kvinderne var derfor afhængige af mandens indtægt og kunne ikke bare flytte fra manden, hvis hun var utilfreds. Samtidig mente de fleste, at det var moralsk forkert at blive skilt, og derfor var der langt færre skilsmisser i 1950’erne end i dag.

Kvinder i arbejdeI slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne skete der store foran-dringer i familien. En vigtig årsag var p-pillen, som kom til Danmark i 1966. Nu kunne man dyrke sex uden at risikere, at kvinden blev gravid. Samtidig opstod der mange nye arbejdspladser i industrien, og det betød, at flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og blev langt mere uafhængige af mændene, end de havde været tidligere. For familien betød det, at man var nødt til at få børnene passet uden for hjemmet. Børnehaver og senere også vuggestuer blev den almindelige løsning på at få bør-nene passet.

Familien i dagI dag vokser mange børn stadig op i en kernefamilie med mor, far og børn. Men også mange andre familie-former er blevet almindelige. Mange børn oplever, at deres forældre bliver skilt, og at de bor halvdelen af ti-den hos deres mor og den anden halvdel af tiden hos deres far. Hvis forældrene gifter sig med nye partnere, kommer børnene til at leve i sammenbragte familier. Nogle børn vokser op med kun én forælder, mens andre vokser op i store familier, hvor man er mange søskende – og måske også har andre familiemedlem-mer tæt på. Det ses bl.a. i familier, hvor forældrene kommer fra andre lande med et andet syn på, hvad en ”almindelig familie“ er.

aNtaL SKILSMISSeR I DaNMaRKI 1901 blev 376 par skilt.I 2009 var der 14.940 skilsmisser.

KvINDeR I aRBejDeI 1950 var 47 % af kvinderne i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2005 var tallet 74 %.

Danmarks Statistik

Valgplakat for Socialdemokratiet fra 1960.


bØRn og bIoLogIBiologisk set er det naturligt, at en mand og en kvin-de får børn sammen og danner en familie. Men som beskrevet, har familier været organiseret på mange forskellige måder gennem historien. Det er altså i højere grad samfundet end biologien, der bestem-mer, hvad en ”almindelig familie“ er. P-pillen gjorde det muligt at dyrke sex uden at få børn. I de senere år har teknologien gjort det muligt at få børn uden at dyrke sex – fx gennem kunstig befrugtning. Det har blandt andet gjort det lettere for enlige kvinder og lesbiske par at stifte familie. Adoption og brugen af ”rugemødre“ er andre måder at få børn på uden selv at være de biologiske forældre.

vÆRDIeR I FAMILIenSelv om familier kan se meget forskellige ud, vokser de fleste børn op i en familie. opdragelsen i familien er en del af socialiseringen, som har stor betydning for, hvordan barnet udvikler sig. Men opdragelse kan være meget forskellig alt efter forældrenes sociale forhold (økonomi og arbejde), deres holdninger og værdier. I en stor undersøgelse skulle en gruppe mødre vælge tre egenskaber, som de fandt vigtige at op-muntre deres børn til hjemmefra. De kunne vælge mellem syv egenskaber: selvstændighed, tolerance, fantasi, velopdragen optræden, sparsommelighed, ansvarsfølelse, lydighed. 83 % af mødrene var enige om, at selvstændighed var en meget vigtig egenskab. Men undersøgelsen viste også, at mødrenes uddannelse havde betydning for, hvad de fandt vigtigt i børneopdragelsen. Knap halvdelen af de forældre, der havde en lang videre-gående uddannelse, mente, at fantasi var en vigtig værdi. Blandt de mødre, som ikke havde nogen er-hvervsuddannelse, valgte kun 10 % fantasi som en af de tre vigtigste værdier.

HOMOSeKSueLLe FORæLDRepaRErik og jeg havde længe gerne villet have børn. Da vi ikke kunne adoptere, søgte vi efter en kvinde eller et par, der ville have barnet med os. Iben skrev til os, og så mødtes vi med hende og Pernille.

Vi talte længe om det og mød-tes også med andre homoseksu-elle fædre, der havde fået børn på den måde. Vi fire har nogle fælles værdier, og vi svinger godt sam-men, og i dag er jeg rigtig glad for, at vores familie er, som den er.udtalelse fra en artikel i Berlingske tidende i 2010, hvor en homoseksuel far fortæller, hvordan han og hans mand har fået børn med et lesbisk par.

KILDe

StORFaMILIeNDer er masser af fordele ved at være en stor familie. Der er altid nogen hjemme, og ungerne er gode til at lege på kryds og tværs og hjælpe hinanden, selv om alders-spredningen er temmelig stor. Så det er ikke ret belastende for mig og min mand at have så mange børn. Desuden er vi heldige at have så mange bedsteforældre, som gerne vil passe ungerne. Børnene betragter hinanden som søskende, selv om de ind imellem spørger, om de egentlig er rigtige søskende eller halvsøskende eller hvordan.udtalelse fra en artikel i Berlingske tidende i 2010, hvor en mor fortæller om livet i en sammenbragt familie med fem børn i alt.

KILDe


FAMILIetyPeRDe fleste børn og voksne dyrker mange forskellige aktiviteter i deres fritid. Nogle går til fodbold eller dans, mens andre ser meget fjernsyn eller spiller computer. Der er stor forskel på, hvordan familier or-ganiserer deres hverdag ud fra de mange forskellige aktiviteter, som familiens medlemmer går til. I nogle familier arbejder man sammen og laver mange afta-ler, så alle ved, hvad hinanden laver. I andre familier er man mere overladt til sig selv. Man kan dele familier op i fire typer ud fra, hvor meget vægt de lægger på det enkelte familiemedlem – altså individet – og hvor meget vægt der bliver lagt på fællesskabet. • team-familien lægger både vægt på individet og

fællesskabet. Man laver aftaler og hjælper hinan-den, så alle kan få plads til at lave deres egne akti-viteter. Men man lægger også stor vægt på at lave ting sammen.

• Svingdørsfamilien fokuserer på individet, men ikke på fællesskabet. Alle i familien har travlt med deres egne aktiviteter. Familien er groft sagt et sted, hvor man næsten kun mødes som i en sving-dør og siger ”hej“ og ”farvel“ til hinanden.

• Socialt akvarium betegner den familie, hvor man hverken lægger vægt på individet eller fællesska-bet. Det kan godt være, at man bruger meget tid i hinandens selskab, men man er ikke rigtig fælles om det, man laver.

• Den patriarkalske familie lægger vægt på det traditionelle familiefællesskab. Her er idealet en stærk familie, og det er ofte faren – patriarken – der er familiens overhoved.


SKAL bØRn SeS og HØReS?I vor tid anses den patriarkalske familie for en ”gam-meldags” eller traditionel familie, hvor børnenes rolle er meget anderledes end i mange familier i dag. For 50 år siden mente man, at ”børn skal ses, men ikke høres.“ Børnene skulle altså opføre sig ordent-ligt og respektere de voksne, som dengang var fami-liens centrum. I dag er det meget almindeligt, at for-ældre lytter til børnenes synspunkter, og at børnene er med til at træffe beslutninger i familien. Mange forældre mener, at det er mere demokratisk, at børn og voksne i en familie er ligeværdige. Nogle psykologer taler om, at børn er blevet forhandler-børn, som er vant til at blive taget med i alle beslutninger. De er også vant til at forhandle med deres forældre: ”Hvis jeg tager af bordet, må jeg så blive oppe, til filmen er slut?“ Problemet med forhandler-børn er, at de kan have svært ved at indgå i fællesskaber, hvor man skal tage hensyn til andre, fx i skolen. Et andet problem i moderne familier er, at nogle forældre overbeskytter deres børn. En dansk psyko-log omtaler nutidens børn som curling-børn, hvor forældrene – ligesom i curlingsporten – fejer alle forhindringer væk fra børnenes vej. ulempen er, at børn ikke lærer at løse problemer selv og ikke lærer, at livet også kan byde på modstand og problemer. Forældrene kan også risikere at ende som service-forældre. Her er familien en slags servicestation, hvor barnet blot skal have tanket energi til de vigtige aktiviteter, der foregår uden for familien. I længden bliver en del forældre trætte af at servicere deres børn, og i mange familier har man da også hørt forældre gøre deres børn opmærksomme på, at det altså ikke er et hotel, de bor på.

SocIALISeRIng I InStItUtIoneRBørn i Danmark tilbringer som sagt en stor del af de-res barndom i institutioner – først i daginstitutioner som vuggestue og børnehave og senere i skolen. In-stitutionerne spiller en vigtig rolle i socialiseringen, for her lærer børn noget andet, end de gør i familien. I institutionen har børnene et andet forhold til de voksne. De voksne er professionelle, og det er deres job at passe børnene og behandle alle børn lige godt.

11-åRIgeS MeDBeSteMMeLSe veD BeSLutNINgeR I FaMILIeN

KILDe

Seng

etid

før

skol

edag

tid

til le

ktie

r

tøj i

skol

e

Friti

dsak

tivite

ter

tid

til fj

erns

yn,

vide

o og

dvd

tid

til

mob

iltel

efon

Sam

vær m

ed

kam

mer

ater

Kom

me

hjem

tid

spun

kt

1009080706050403020100

proc

ent

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2008

Barnet Forældre Sammen


For forældre derimod er deres egne børn noget helt særligt, som de giver al den kærlighed og opmærk-somhed, de har overskud til. Man kunne mene, at det var skidt for børnene at være i institutioner, og at de hellere skulle være hjemme hos deres forældre. Men undersøgelser viser, at det faktisk kan være godt for børn at være i institution. Her lærer de nemlig at kunne omgås mange andre børn og at kunne være sammen med andre på mange forskellige måder. På den måde bliver barnet godt forberedt til at leve i det moderne samfund, hvor man netop skal kunne skifte mellem mange forskellige situationer meget hurtigt. Fx skal en almindelig 8.-klasses elev ofte kunne skifte mel-lem skole, familie, fritidsarbejde, fritidsinteresser og vennekreds på en enkelt dag.


SocIALISeRIng I gRUPPenPå nogle områder har kammerater og institutioner mere indflydelse på ens socialisering, end familien har. Et eksempel er det sprog, man taler. Børn af immigran-ter, flygtninge eller indvandrere påvirkes ofte mere af deres kammeraters sprog end af forældrenes. Det samme gælder, hvis man flytter fra Jylland til Sjæl-land, når man er meget lille. Så vil man ikke tale med jysk accent, selv om ens forældre gør det. Vi indgår alle i mange forskellige grupper, som er med til at påvirke og socialisere os. Det kan fx være den gruppe mennesker, man dyrker en sport sam-men med. og der er forskel på, hvilke værdier man bliver påvirket af, alt efter om man går til ishockey, golf, fodbold, ballet eller ridning. og selv hvis man ikke går til noget i sin fritid, bliver man stadig påvirket på forskellige måder alt efter, hvem man er sammen med, og hvad man laver.

MeDIeR SocIALISeReR ogSåAlle de indtryk, vi møder gennem vores opvækst, er med til at socialisere os. også medier spiller en vigtig rolle. Mange børn i dag bruger meget tid på fjernsyn, computer og andre medier. Nogle mener, at det er skadeligt for børn at bruge for meget tid foran fjernsynet eller compute-ren, og på et tidspunkt talte man bekymret om tv'et som ”en elektronisk barnepige”. Andre mener, at det er harmløs underholdning og en god kilde til viden. Der er ingen tvivl om, at medierne påvirker vores værdier gennem opvæksten, når vi kan spejle vores liv i tv-programmer – lige fra børne-tv til komedie-serier og reality-programmer. Men det er svært at sige, hvilken virkning det har. Nogle forskere mener, at unge i dag, som er vokset op med tv, internet og mobiltelefon, er gode til at bruge medierne aktivt, fx ved at diskutere de forskellige personers liv i deres yndlingsserie. Andre mener, at det ville være bedre, hvis man var mere sammen Irl – in real life. Det samme gælder computerspil. På den ene side lærer man at bruge ny teknologi, og man kan kommu-nikere med mange og samle viden fra hele verden. På den anden side kan man risikere at blive en bleg aso-cial nørd, der ikke laver andet end at pløkke fjender i World of Warcraft, eller hvad ens favoritspil nu hedder.


Individuelt> tegn et cirkeldiagram over, hvordan et

døgn i din hverdag ser ud. Brug kopiark 1.

Indtegn, hvor meget tid du bruger på søvn, skole, venner, arbejde, familie og fritidsak-tiviteter.

> Skriv ud for cirklen, hvilke værdier og normer, du mener, gælder i de forskellige fællesskaber, du indgår i. En værdi i skolen kunne fx være at være aktiv, tage hensyn osv. I familien kunne det være spisning i fællesskab eller deltage i de daglige pligter. På arbejdet kan det være at møde til tiden.

overvej følgende spørgsmål, og noter dine svar: > Hvilke fællesskaber, mener du, påvirker

dig mest i forhold til værdier og normer?

> Har du oplevet at være i fællesskaber, hvor du blev overrasket over de normer og vær-dier, der gjaldt? og har du oplevet, at du er gået på kompromis med dine egne normer og værdier?

Fælles> Hvornår er det i orden at gå på kompromis

med sine værdier? Hvornår er det vigtigt at holde fast?

> Hvad sker der, hvis man ikke indretter sig efter fællesskabets normer?

Opgave MeD FOKuS på

» refleksion» argumentation

» analyse » fortolkning

værdier i hverdagens fællesskaber

Søvn8 timer

Skole7 timer

Arbejde2,5 timer

Venner2,5 timer

Familie 2 timer

Fritids- aktiviteter2 timer


> Hvordan har socialiseringen forandret sig gennem tiden?

> Hvilke årsager er der til forandringerne?> Giv eksempler på, hvilke værdier, du

mener, barnet får i hhv. familien og dag-institutioner.

> Hvilke værdier udtrykker valgplakaten fra 1960, s. 10?

> Hvordan ville reaktionen være, hvis valgplakaten blev brugt i en valgkamp i dagens Danmark?

> Forklar udviklingen i antal skilsmisser, s. 10.

> Se på de syv egenskaber, som mødre kunne vælge imellem i undersøgelsen beskrevet på s. 11. Hvilke tre egenskaber, mener du, det er vigtigst at opmuntre børn til hjemmefra?

> Beskriv familietyperne fra kilderne Stor-familien og Homoseksuelle forældrepar, s. 11.

> Hvilke positive og negative konsekven-ser kan det have for børn at vokse op i en familietype, som ikke er kernefamilien?

> Hvorfor har det betydning, hvilken type familie man vokser op i?

> Hvilken familietype, beskrevet på s. 12, passer på din familie?

> Hvad, mener du, er vigtigst at lægge vægt på i familien – individet eller fæl-lesskabet?

> Hvilken funktion har familien?

> Hvilke beslutninger viser diagrammet 11-åriges medbestemmelse ved beslutnin-ger i familien på s. 13, at flest og færrest 11-årige har medbestemmelse i?

> Hvilken type beslutninger mener du, at børn skal have medbestemmelse i? Hvilke beslutninger i familien skal børn ikke have medbestemmelse i?

> Hvilke typer medier bruger du i din hverdag?

> Hvordan mener du, at medierne påvirker dig? Du kan tage udgangspunkt i selve mediet eller i et særligt spil, tv-program, hjemmeside m.m.

SPØRgSMåL tIL KAPItLet


vIS MIg, HveM DU eRHvis man kigger rundt i en skoleklasse, vil man sik-kert kunne se, at der sidder mange forskellige ”ty-per”. Især unge mennesker bruger deres udseende, hårmode og tøjstil til at vise, hvem de er, og udtryk-ker deres identitet gennem deres stil. Det er noget relativt nyt, at det enkelte menneske skal skabe sin egen identitet. tidligere var ens identitet bestemt af, hvor man var født, og hvem ens forældre var. Forskellige befolkningsgrupper var skabt til for-skellige placeringer i samfundet, og det skulle man ikke lave om på, for det var naturen – eller Guds – or-den. Hvis ens far var greve, blev man automatisk selv adelig, og hvis man var født ind i en fattig familie, var det næsten umuligt at få en bedre position i samfundet.

IDentItet genneM tIDen Frem til 1700-tallet forandrede samfundet sig ikke så hurtigt, og det betød, at det enkelte menneskes liv var baseret på traditioner og religion. Når man skul-le finde ud af, hvordan man skulle leve sit familieliv,

Identitet, roller og køn

FagLIge BegReBeR » identitet» traditionelt samfund» moderne samfund» senmoderne samfund

» frontstage/backstage» kønsroller » ligestilling » feminisme


og hvordan forholdet mellem mand, kone og børn skulle være, måtte man spørge nogen, der kendte traditionen, fx de ældre generationer eller præsten. Fra 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet blev tankerne om, at mennesket var skabt til en fast placering i samfundet, erstattet af et nyt syn på men-nesket som et frit væsen. Man bevægede sig fra et traditionelt samfund over i et moderne samfund. I det moderne samfund er man ikke skabt til en bestemt plads, alt efter hvilken familie man bliver født ind i. Det er den enkelte person, som er i cen-trum, og det forventes, at man selv tager stilling til, hvordan man vil leve sit liv, og hvilke værdier man vil leve efter. Der er masser af religiøse mennesker i verden, som bruger troen som en rettesnor for, hvordan de lever deres liv. Men det er netop den enkelte og ikke samfundet, som bestemmer, om religionen skal være anvisning på, hvordan livet skal leves.

Frihed og lykke overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund begyndte under oplysningstiden i Europa i 1700-tallet. oplysningstiden var præget af fornuft og viden-skab. Man begyndte at tage afstand fra de strenge religiøse regler, der tidligere havde sat rammerne for livet, og man gik væk fra opfattelsen af, at man var født til en særlig plads i samfundet. I stedet formule-rede man idealet om det enkelte individs frihed. Samfundet blev dog ikke ændret fra den ene dag til den anden. Den franske filosof rousseau skrev i 1762: ”Mennesket er født frit, men overalt er det i lænker”. Men de nye tanker begyndte at vinde frem – også i lovgivningen. I Den amerikanske uafhængigheds-erklæring fra 1776 står der, at alle mennesker er født frie og lige, og at alle har retten til ”liv, frihed og at søge efter lykke.” Det nye ideal, som begyndte i oplysningstiden, betød altså, at det nu var op til den enkelte i frihed at søge sin egen lykke.

Mit liv, mine valg Industrialiseringen startede, groft sagt, med opfin-delsen af dampmaskinen i England i 1700-tallet. I Danmark tog industrialiseringen fart fra ca. 1840.

jeg eR RappeR, Og jeg SKIFteR FaNDMe aLDRIg StILFrisure: om morgenen tager jeg lidt vand i hånden og så bare gen-nem håret med den. Der er også en lille smule gele i. Min frisure er ikke rigtig full armycut, for jeg vil ikke ligne en kriminel type, og den frisure har de altid. Armycut er sådan en frisure, der siger ’gå væk, ellers får du kuglen’.t-shirt: Den er Pelle Pelle. Det er et meget kendt hiphopmærke. Det er lidt blandet med min tøj-stil, fordi jeg er ikke sådan helt hiphoptype, men heller ikke den stramme type. Jeg er sådan lidt midtimellem. Det er det, man kal-der araberstil. Ghetto to ghetto. Perkerstilen, hvis jeg skal sige det lige ud. Hvis jeg var hiphopper, ville t-shirten gå helt til håndled-dene. Men det ser dumt ud til mig.Shorts: Det er også Pelle Pelle. Jeg købte dem for et par måneder siden i en hiphopbutik, der hed-der Drop Dead . Jeg går i løst tøj, fordi jeg føler mig godt tilpas i det. Man kan gå ordentligt.Sko: Det er Nike Airmax. De er bare hiphopagtige og fede.17-årige Ahmad fortæller om sin stil i en artikelserie i Politiken i 2010, der satte fokus på unge mellem 15 og 25 år.

KILDe

tekst

fjern

et pga.

manglen

de tilla

delse


under industrialiseringen fik den enkelte person mulighed for at bevæge sig i samfundet. Førhen flyttede man sjældent særlig langt væk fra det sted, man var født, og en stor del af Danmarks befolkning boede på landet. Men nu gjorde industrialiseringen det nødvendigt at flytte efter arbejdspladser på de nye fabrikker, der skød op, og som ofte lå i byerne. Vandringen fra land til by medvirkede til, at mange af de faste traditioner, man havde levet sit liv efter, mistede deres betydning. Efter 2. verdenskrig (1939-1945) begyndte ser-viceerhverv at fylde mere end selve industrien og produktionen af varer. Serviceerhverv er virksomhe-der, der ikke producerer fysiske ting som fx biler og køleskabe, men i stedet sælger en service, fx frisører, advokater og konsulentvirksomheder. I 1970’erne begyndte man at tale om det senmo-derne samfund. Ideen om, at det enkelte individ har frihed til at søge sin egen lykke, føres videre sammen med en tro på videnskab og fornuft som kilder til viden – frem for at leve efter traditionerne. Samtidig fører teknologien og videnskaben nye problemer med sig som forurening og truende miljø-katastrofer. På den ene side stoler man på videnska-ben og spørger eksperter til råds om alt fra børneop-dragelse til sund kost, men samtidig er man blevet skeptisk over for videnskaben og forholder sig kritisk til, hvad eksperterne siger. Hvordan man vælger at leve sit liv, bliver altså endnu mere op til den enkelte i det senmoderne samfund.

RoLLeR og IDentItetIfølge den amerikanske sociolog Erving Goffman (1922-1982) spiller individet forskellige roller alt ef-ter, om man er et sted, hvor der er andre mennesker, eller om man er alene. Goffman sammenligner in-dividet med en skuespiller, som enten er på scenen (frontstage) eller bag scenen (backstage). På scenen spiller skuespilleren en rolle, og på samme måde påtager vi mennesker os bestemte rol-ler, når vi er sammen med andre mennesker. Hvis man er ansat i en butik, ved man, at man skal hilse pænt på kunderne, når de kommer ind ad dø-ren. også når man er i skole, eller sammen med sine venner, er man på scenen og spiller bestemte roller.

I 1913 installerede bilfabrikken Ford verdens første samlebånd. Det gjorde produktionen endnu mere effektiv.


Men når man sidder alene hjemme på sit værelse, er man backstage. Man behøver ikke at spille en rolle, fx være den sjove kammerat, den høflige eks-pedient eller den sociale klassekammerat. Backstage kan man lade op og slappe af uden at være ”på”. Vi opfører os altså forskelligt, når vi er sammen med familien, i skole, i sportsklubben osv. Men er det muligt at være ”sig selv” samtidig med, at man spil-ler en rolle? Nogle socialpsykologer mener, at alle har en kerne-identitet. Dvs. at selv om vi spiller forskellige roller på de forskellige scener, vi bevæger os på, så er der en kerne af os, som forbliver den samme i alle disse situationer. Andre mener, at identitet hele tiden udvikler sig og forandrer sig i forhold til andre. Så når man taler høfligt til kunden i butikken om dagen, men om afte-nen fortæller sine venner om kunden og måske gør grin med ham, så er begge måder at handle på en del af ens måde at være på. Man vælger bare at handle forskelligt i forskellige situationer og i forhold til de forskellige mennesker, man er sammen med.

IDeNtItetIdentisk betyder, at noget er det samme. Ens personlige identitet betyder, at man er den samme i alle situationer. Ens identitet svarer på spørgsmålet: ”Hvem er jeg?” Identitet kan både være ens egen oplevelse af, hvem man er, og den kan være påvirket af andres opfattelse af, hvem man er. Derfor er ens identitet ofte også påvirket af, hvilken gruppe man tilhører. Mange oplever, at deres identitet er tæt forbundet til fx deres arbejde, sprog, religion, politiske overbevisning og fritidsinteresser.


KØn og KØnSRoLLeREr der forskel på drenge og piger, mænd og kvin-der? umiddelbart kan det lyde som et mærkeligt spørgsmål, for selvfølgelig er der forskel. Men hvis vi begynder at diskutere vores meninger om hvad, der er maskulint, og hvad der er feminint, vil det sikkert hurtigt vise sig, at der – ud over de fysiske forskelle på kønnene – er stor uenighed om, hvor forskellige mænd og kvinder egentlig er. Er piger bedre til at sidde stille end drenge? og er drenge bedre til at spille fodbold end piger? Når der er bestemte forventninger til kønnene, kaldes det for kønsroller. Vi er tilbøjelige til at opfatte mange af disse køns-roller som ”naturlige”, men som regel er de i højere grad bestemt af samfundet end af vores biologi. Vil drenge helst lege med legetøjsgeværer og piger med dukker, eller er det vores måde at opdrage piger og drenge forskelligt på, som gør, at de vælger forskel-ligt legetøj? Kvinder fik først stemmeret til Folketinget i Dan-mark i 1915. Før da var det ikke kvindens rolle at deltage i politik. I mange samfund rundt om i verden i dag er det stadig sådan, at det især er mænd, som deltager i politik. Men i dag, hvor det er tydeligt, at kvindelige politikere er lige så dygtige som mand-lige, kan vi se, at der ikke er noget naturligt ved, at kvinder skulle deltage mindre i politik end mænd. I takt med at samfundet forandrer sig, ændrer synet på kønnene – og dermed kønsrollerne – sig også. For knap 2000 år siden sagde Paulus ifølge Bibe-len, at ”manden er kvindens hoved”. Ifølge citatet bør manden bestemme, fordi han er klogere end kvinden, og det var en helt almindelig opfattelse i den tids patriarkalske (mandsdominerede) samfund. I nyere tid har vi også set eksempler på, hvordan kvinder ikke har de samme politiske rettigheder som mænd. I Afghanistan under taleban (1996-2001) havde kvinder ikke stemmeret, og piger måtte ikke gå i skole.

Kønsrollerne er tydelige at se i legetøjskataloger. Men er de medfødte eller en del af socialiseringen?


Køn og socialiseringNogle mener, at de egenskaber, der bliver anset for maskuline og feminine, grundlægges i barndommen gennem opdragelse og andre påvirkninger fra sam-fundet, fx medierne. I 1970’erne gik mange ind for en ”kønsneutral” op-dragelse, som ikke gjorde forskel på drenge og piger. I dag er det meget anderledes. Det ser man tydeligt, hvis man går ind i en børnehave og ser forskellene på pigers og drenges tøj. og hvis man slår op i et le-getøjskatalog, kan man se, hvordan der er drenge på siderne med racerbiler og action-figurer, mens der er piger på siderne med dukker og My little Pony. På den anden side gør piger i dag mange ting, som tidligere kun var for drenge. og drengene kan udfolde sig inden for områder, som tidligere blev anset for kvindeområder. Pigerne kan spille fodbold, løbe maraton og være forsangere i rockbands, og drengene kan blive mesterkokke, pædagoger og modedesignere. Så måske vil der i fremtiden være mindre forskel på de roller, kvinder og mænd kan udfylde?

LIgeStILLIngNår man taler om traditionelle kønsroller, er det maskuline ofte forbundet med at være stærk, hand-lekraftig og aggressiv, mens kvinder fremstilles som bløde, kærlige og følelsesladede. Manden er forsør-geren, som skal ud at arbejde, mens kvinden bliver hjemme og passer børnene. De traditionelle kønsrol-ler svarer sjovt nok til idealbilledet af kernefamilien fra 1950’erne (se valgplakaten s. 10). Ligestilling betyder, at mænd og kvinder skal være stillet lige – dvs. at de skal have de samme mulighe-der og rettigheder, og at de forventninger, der er til kvinder og mænd, skal være de samme. Nogle me-ner, at der sagtens kan være ligestilling, selvom man vælger at leve efter de traditionelle kønsroller, andre mener, at de er undertrykkende – især for kvinder. Feminister er en betegnelse for dem, der kæmper for kvinders rettigheder. De mener, at kvinder har haft dårligere vilkår end mænd gennem historien, og at der mangler meget, før vi har ligestilling i samfun-det.

proc

ent

11-åRIge BøRNS FRItIDSaKtIvIteteR FORDeLt eFteR KøN

KILDe

Fodb

old

Hån

dbol

d

gym

nast

ik

Spej

der

Mus

ik

Svøm

ning

Badm

into

n

Ridn

ing

Dan

s

Klu

bber

Sang

Kam

pspo

rt

504540353025201510

50

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2008

Drenge piger


normalt at være anderledesMåske er opdelingen i kvinder og mænd simpelt hen for enkel? Hvad nu hvis vi helt selv kunne bestem-me, hvordan vi ville leve, og hvad der var normalt? Queer-teorien opstod som et oprør mod de almin-delige måder at tænke køn og roller på. Den går grundlæggende ud på, at bare fordi størstedelen af befolkningen lever på én måde, behøver det ikke nødvendigvis at være den bedste måde at leve på. Homoseksuelle, transseksuelle og andre seksuelle minoriteter lever ofte med kønsroller, som flertallet betragter som anderledes. tilhængerne af queer-teorien mener, at flertallet bør lære af minoriteten og lade være med at mene, at én bestemt måde at leve på er bedre end andre.

Hvert år i august går den farverige Pride Parade gennem de københavnske gader. Her fejrer homo-, bi- og transseksuelle deres seksualitet.


KØn I UDDAnneLSeSSySteMetI uddannelsessystemet er der forskel på, hvor godt piger og drenge klarer sig. I dag går langt flere piger end drenge i gymnasiet, og der er også flere piger end drenge, der læser videre på universitetet og andre videregående uddannelser. Det er en enorm forandring i forhold til for bare hundrede år siden, hvor uddannelse var forbeholdt mænd, mens kvinderne traditionelt tog sig af hjem-met og familien. I 2010 blev 4019 kvinder optaget på Københavns universitet og 2521 mænd. I gymnasierne var der 64.612 kvinder og 52.319 mænd i 2008. Man kan undre sig over, hvorfor flere piger end drenge tager gymnasiale og videregående uddan-nelser i dag. Er det, fordi drenge klarer sig dårligere i skolen end piger? Kun til dels. I 2009 lå karaktergennemsnittet i faget dansk ved folkeskolens afgangsprøver på 6,1 for pigerne og 5,2 for drengene. Men i matematik lå drengene på 7,4, mens pigerne lå på 7,0. Pigernes samlede karakterer er altså bedre end drengenes, og de klarer sig gene-relt bedre end drengene, men i matematik er dren-gene gennemsnitligt bedre end pigerne. Det kan blive et problem i fremtiden, hvis flere mænd end kvinder ender med ikke at have kvalifika-tioner til at kunne få et arbejde. undervisningsministeriet har lavet en model over, hvilken uddannelse det er sandsynligt, at elever, som gik ud af folkeskolen i 2008, vil have om 25 år. Her kan man se, at 28 % af drengene ikke forventes at have en kompetencegivende uddannelse, imens det kun gælder for 19 % af pigerne. tallene viser altså, at piger generelt klarer sig bedre i uddannelsessystemet, men de forklarer ikke hvorfor. Mange mener, at det skyldes, at skolen passer bedre til piger. De er ofte bedre til at sidde stille og læse og lytte, hvorimod drenge har mere brug for at bevæge sig og bruge kroppen. Nogle mener, at grun-den kan være, at der er mange flere kvindelige end mandlige lærere, og at drengene derfor har svært ved at identificere sig med læreren.

pIgeR Og DReNgeS FORveNteDe uDDaNNeLSeSNIveau 25 åR eFteR aFSLutNINg aF 9. KLaSSe

KILDe

Drenge piger

1009080706050403020100

proc

ent

uNI*C Statistik & Analyse 2008

videregående uddannelse

erhvervsfaglig uddannelse

uden kompetencer

332626

55

28 19

38


Individuelt> udfyld nedenstående vennebog. Brug kopiark 2.

Fælles> Gå rundt i klassen og læs jeres besvarelse

op for hinanden. Gå herefter videre til den næste ledige klassekammerat. Det er vigtigt, at I hører både piger og drenges besvarelser.

> Diskuter i klassen, om der var forskelle på

pigernes og drengenes besvarelser.

> Hvad betyder samfundets kønsroller for udviklingen af vores identitet?

> Hvad sker der, hvis man bryder med kønsrollerne?


» beskrivelse» refleksion » analyse

Kønsroller og identitet

Navn:

Yndlingsfarve:

Favoritsport:

livret:

I fritiden kan jeg bedst lide:

Mit bedste fag i skolen:

Yndlingsmusik:

Den bedste film jeg har set:

Mit største idol:

Sådan vil jeg helst klæde mig:

Det vil jeg gerne være:


> læs kilden Jeg er rapper, og jeg skifter fandme aldrig stil, s. 19. Hvordan defi-nerer Ahmad sin identitet i forhold til, hvordan ens identitet blev dannet før i tiden?

> Hvilke forskellige roller spiller du i dit liv?

> Giv eksempler på, hvordan rollerne ad-skiller sig fra hinanden.

> Hvad sker der, hvis man ikke skifter rolle og altid er på den samme måde?

> Er der en kerne-identitet, som forbliver den samme i alle de forskellige roller, du spiller?

> Hvordan er kønnene fremstillet i lege-tøjsreklamerne s. 22?

> Hvordan ville det virke, hvis man byt-tede rundt på drenge og piger i de viste legetøjsreklamer?

> Har reklamer indflydelse på vores op-fattelse af køn, eller er det samfundets kønsroller, der påvirker reklamerne?

> Er det arv eller miljø, der har størst ind-virkning på forskellen mellem kønnene?

> lav en top 5 over piger og drenges fore-trukne fritidsaktiviteter ud fra søjledia-grammet, s. 23.

> Er der noget, der overrasker dig i dia-grammet, eller er piger og drenges valg af fritidsaktiviteter, som du forventede det?

> Hvorfor er der forskel på, hvad piger og drenge laver i deres fritid?

> Beskriv, hvad queer-teorien går ud på.> Er der en måde at leve på, som er bedre

end andre?> Hvordan kan man skabe accept i sam-

fundet af andre måder at leve på og an-derledes kønsroller?

> Beskriv udviklingen i piger og drenges uddannelsesniveau ifølge kilden Piger og drenges forventede uddannelsesniveau 25 år efter afslutning af 9. klasse, s. 25.

> Hvad kan være forklaringen på den ud-vikling?

> Hvilke problemer kan det give i samfun-det, hvis udviklingen i drenge og pigers uddannelsesniveau går den vej?



KULtUR eR MAnge tIngDe værdier, man har, og den måde, man vælger at leve livet på, opstår ikke ud af den blå luft. om man tager cowboybukser eller kjole på, går med nitte-armbånd eller med tørklæde, er noget, man vælger i forhold til den kultur, man lever i. Kultur er et begreb, der bruges på mange forskel-lige måder. Det kan betegne områder som kunst, mode og musik. Men man kan også bruge begrebet bredere til at betegne de vaner og særlige måder at udtrykke sig på, der er i et samfund. ud fra denne brede betydning af begrebet, er det altså også kultur, når man samles omkring fjernsynet eller spiller com-puterspil, når man mødes til fester og måske danser på en bestemt måde. Man kan se kulturen som noget, der er særligt for et helt land – så taler man om nationale kulturer, fx dansk kultur eller tyrkisk kultur. Men hvis man ser på kulturer hos mindre grupper, kan man støde på subkulturer, ungdomskulturer eller minoritetskultu-rer.

Kultur og fællesskaber

FagLIge BegReBeR » ungdomskultur» subkultur» national kultur» multikulturelt samfund» stereotyper

» dynamisk kulturbegreb» statisk kulturbegreb» integration» minoritet» majoritet


en ny ALDeRSgRUPPe bLIveR tILI begyndelsen af 2000-tallet opstod en helt ny ungdomsgruppe. Indtil da havde man opdelt men-neskers opvækst i: barn, teenager, voksen. Men nu begyndte de 10-13-årige at opføre sig mere som teen-agere end som børn. De ville selv definere deres stil, og der blev designet kultur- og forbrugsprodukter direkte til aldersgruppen, fx High School Musical-filmene og Hannah Montana. Den nye ungdomsgruppe fik betegnelsen tweens, fordi de er mellem (between) barn og teenager. Det er dog ikke første gang, at der er opstået en ny alders-gruppe. Betegnelsen teenagere om aldersgruppen 13-18-årige er faktisk ikke mere end 60 år gammel.

UngDoM FØR og nUop til 1950’erne var det normalt, at unge mennesker levede på samme måde, som deres forældre gjorde, og overtog forældrenes livsstil og værdier. I slutnin-gen af 1950’erne ændrede det hele sig, og en helt ny ungdomskultur voksede frem.


rock and roll opstod som musikgenre, og ungdom-men elskede det, mens forældrene sjældent forstod eller kunne lide musikken. Man begyndte at tale om en ny aldersgruppe, som lå mellem barn og voksen. Aldersgruppen fik navnet teenagere. I Danmark voksede ungdomskulturen særligt i 1960’erne med det såkaldte ungdomsoprør. og i slut-ningen af 1960’erne blev ungdommen opfattet som en særlig periode i livet med sine egne livsstile. I 1970’erne begyndte ungdomskulturen for alvor at blive opdelt i flere forskellige underkulturer. Man kunne ikke længere tale om en fælles ungdoms-kultur, i stedet opstod en masse subkulturer som fx hippier, diskere og rockere, og senere i årtiet opstod punk-bevægelsen.

SUbKULtUReR bLAnDt UngDoMSKULtURenI starten af 1980’erne brød hiphop og rap-musikken for alvor igennem som ungdomskultur, og både mu-sik og tøjstil er en vigtig del af bevægelsen. Elektronisk musik og techno blev stort i 1990’erne. På samme tid opstod grunge-bølgen i Seattle i uSA, og de unge trak i skovmandsskjorter og slidte jeans og lyttede til alternative rockbands som Nirvana og Pearl Jam. I 2000-tallet blev antallet af forskellige ungdoms-subkulturer langt større og mere uoverskueligt. overordnet kan man dog inddele dem i fire grupper: • Punk, goth og emo har alle rødder i 1970’ernes

punk-mode med læder, nitter og sikkerhedsnåle forskellige steder.

• Hiphop og gangsta udspringer af hiphop-musik, rap, graffiti og gangster-stilen. Her dyrkes den overdrevne stil med store guldkæder og ”bling-bling”.

• Hippie og flipper er inspireret af 1970’ernes hip-pier, hvor en hel mode opstod som protest imod materialismen og forældregenerationens livsstil, som man anså for kedelig og ensartet.

• Poptøs/popdreng, fashion og new rave er for dem, der kan lide popmusik, fest og farver i mere eller mindre ekstrem grad.

Teenager på sit værelse i 1957 omgivet af Elvis Presley-billeder.

SuBKuLtuREn subkultur er en gruppe – oftest unge mennesker – der definerer sig selv med en bestemt smag og bestemte værdier. Nogle sub-kulturer har et omfattende sæt af værdier, mens andre er mere be-grænsede til tøj- eller musikstil. I 1980’erne og 1990’erne var subkulturer ofte stammelignende grupper, der holdt tæt sammen. Men i de senere år ser det ud til, at man lettere kan bevæge sig ind og ud af forskellige subkulturer. Subkulturer ser ofte sig selv som et alternativ og en modstand til mainstreamkulturen (massekul-turen).


uNgDOMSKuLtuReRGenerelt for alle ungdomskulturer handler det om at udstille sig og få opmærksomhed. Det kan være gennem sin stil, som man ser det med for eksempel gothere og new-ravere, gennem sine holdninger, som det er tilfældet med punkere og hippier, eller som emo’erne gennem sine følelser. udtalelse i Børsen i 2008 af Katrine riis Andersen, der er chef for Dist Danmark, som rådgiver virksomheder i, hvordan man kommunikerer med unge.

KILDeDet er dog svært at sætte helt faste betegnelser på grupperne af ungdomskulturer, for de forandrer sig hele tiden. Der kan også være en fare for, at man kommer til at ”putte folk i kasser”. De fleste, som bli-ver placeret i en af de nævnte grupper, vil nok sige: ”Jamen, jeg er ikke bare sådan. Jeg vælger selv.”

gRUPPeR, noRMeR og FoRDoMMe Vi bliver alle sammen påvirket af de grupper, vi ind-går i. Hvis man er flere, som interesserer sig for fod-bold, er det nemmere at dyrke interessen sammen, end hvis man skulle gøre det alene. På den måde er gruppen med til at forstærke ens interesse. De færre-ste kan leve uden at have nogen at dele deres interes-ser med, så derfor er det på mange måder positivt at være en del af en gruppe. Men gruppens påvirkning kan også være negativ, hvis man bliver presset til at gøre noget, man egent-lig mener, er forkert. Eller hvis gruppen har fordom-me eller fjendskab over for andre grupper.

Robbers cave-eksperimentetI 1950’erne gennemførte man et berømt forsøg, som kaldes ”robbers Cave-eksperimentet”. 22 drenge fra 5. klasse blev sendt på en sommerlejr. De blev ind-delt i to grupper. De skulle samarbejde i deres egen gruppe uden at have noget med den anden gruppe drenge at gøre. Der opstod et fællesskab og nogle normer og regler inden for gruppen. Senere blev de to grupper sat til at konkurrere mod hinanden. og det viste sig, at børnene meget hurtigt blev aggressive og udviklede negative holdninger over for den anden gruppe. Forskerne konkluderede, at hvis man sætter en tilfældigt udvalgt gruppe sammen og får dem til at konkurrere med en anden gruppe, opstår der nemt et fjendtligt forhold mellem de to grupper, selv om de ikke har valgt deres gruppe selv. I reality tv-programmer som fx ”robinson” og ”Pa-radise Hotel” ses det tydeligt, hvordan man påtager sig bestemte værdier og holdninger, når man bliver placeret i en bestemt gruppe. Deltagerne er ofte vil-lige til at handle egoistisk og lyve, fordi det er en ”del af spillet”, og man vinder kun, hvis man målrettet tænker på sig selv.

SuBKuLtuReRHvor man tidligere var meget fast-tømret i sin subkultur, så har teen-agerne i dag slet intet problem med at springe mellem flere af de forskellige kulturer. Måske også fordi de minder mere om hinan-den end tidligere. I hverdagen ses det ifølge Dist Danmark ofte, at man dyrker en eller to stilarter – afhængig af humør – mens man i weekenden kan finde på at skifte stil, hvis man f.eks. skal til koncert.Børsen 2008

KILDe


os og de andrerobbers Cave-eksperimentet viser, hvordan vi som mennesker let udvikler fordomme og stereotype op-fattelser af mennesker, der tilhører andre grupper end vores egen. En fordom betyder, at man har en forudfattet mening om en anden gruppe mennesker, uden at have en god grund til det. Det er fx en for-dom, at alle finner går med kniv, at tyskere er meget disciplinerede, og at afrikanere er fulde af livsglæde og gode til musik. På samme måde betyder en stereotyp opfattelse, at man mener, at alle mennesker, som tilhører en bestemt gruppe, har bestemte egenskaber, fx at kvinder er bedre til at gøre rent end mænd, eller at fodbolddrenge ikke ryger cigaretter. Hvis man har stereotype opfattelser af etniske, religiøse eller nationale grupper, er der ikke langt til racisme. racisme er, når man mener, at en etnisk el-ler religiøs gruppe er bedre end andre. Der findes mange eksempler på, hvordan grupper opbygger deres egne normer og udvikler fjendtlige forhold til andre grupper. Blandt nogle fodboldfans kan man se, hvordan fangrupper udvikler mere el-ler mindre fjendtlige holdninger over for tilhængere af andre fodboldklubber. For det meste foregår det


rimelig fredeligt, og man nøjes med at synge og råbe efter modstanderne. Men nogle gange opstår der voldelige sammenstød. Nogle grupper af såkaldte hooligans bruger mere tid på at slås og lave hær-værk end at følge fodboldkampene.

nAtIonAL KULtUR Kultur kan både være knyttet til en bestemt livsfase – som fx ungdomskulturer – eller den kan være til-knyttet en bestemt livsstil, som det er tilfældet med subkulturer. Men kultur kan også hænge sammen med ens nationalitet eller etniske baggrund, som når man taler om ”dansk kultur” eller ”tyrkisk kultur”.

Findes der en dansk kultur?Der er mange ting, man måske anser som særligt for dansk kultur. Det kan være H.C. Andersens eventyr, traditioner omkring jul eller den måde, man fejrer fødselsdage på. Men hvis man undersøger traditionerne nærmere, vil man se, at mange af de ting, der opfattes som ”særligt danske”, har rødder i andre lande og har udviklet sig gennem årene. Juletræet kom fra tysk-land, kristendommen kom fra Mellemøsten, og H.C. Andersen hentede inspiration til flere af sine fortæl-linger i andre landes folkeeventyr. Nogle forskere taler om, at national kultur er et ”forestillet fællesskab”, fordi det består af forskellige forestillinger, som man sætter sammen til en ide om et fællesskab.


et MULtIKULtUReLt DAnMARK De seneste år har Danmark udviklet sig i retning mod at blive et flerkulturelt eller multikulturelt sam-fund. Det skyldes bl.a. indvandringen til Danmark, som har ført nye etniske befolkningsgrupper med sig og dermed også nye kulturelle tendenser. Når et samfund er multikulturelt, består det ikke kun af en enkelt national kultur, fx ”den danske kul-tur”, men derimod af mange forskellige kulturer. I Danmark er der ca. 200.000 borgere med indvan-drerbaggrund, dvs. at de selv eller deres forældre er indvandret til Danmark. Man siger, at denne gruppe borgere har ”anden etnisk oprindelse end dansk”. Da denne gruppe kun udgør en lille gruppe af den sam-lede befolkning, kalder man dem for etniske minori-teter.

Kan kultur forandre sig?Men hvad sker der, når et samfund forandrer sig og bliver flerkulturelt? Det kommer an på, hvilket syn man har på kultur. Hvis man ser kulturer som no-get, der forandrer sig og fornyes, er man tilhænger af et dynamisk kulturbegreb. Hvis man derimod ser kulturer som noget fast og uforanderligt, har man et statisk kulturbegreb. Hvis man er tilhænger af et statisk kulturbegreb, vil man forsøge at holde fast i de traditioner, man mener, er ”rigtigt danske“ eller ”rigtigt tyrkiske“. Man vil mene, at fx dansk kultur er den samme gen-nem historien, og at det er vigtigt at bevare de ting, der er særlige for den danske kultur. ofte ser man kulturelle påvirkninger udefra som en trussel mod sin egen kultur. ud fra et dynamisk kulturbegreb kan kulturen tilføres nye ting, som er med til at udvikle og forny den. Falaffel, rapmusik og halloweenfester kan med tiden blive en del af det, man opfatter som dansk kultur, selv om de alle er startet som kulturelle på-virkninger udefra. På den måde bliver fx dansk kul-tur ikke betragtet som en fast størrelse, men derimod som noget, der udvikler sig, og som alle de, der bor i Danmark, er med til at udvikle.

MINORItet Og MajORItetDa der er flest etniske danskere i Danmark, kalder man dem for en majoritet (flertallet). Borgere med anden etnisk oprindelse end dansk, kaldes for minoriteter, fordi de udgør et min-dretal af befolkningen. Men der er flere forskellige mi-noritetsgrupper i Danmark. Derfor siger man, at der er én majoritet og flere minoritetsgrupper.


KULtUR og etnISK bAggRUnDHvis man har indvandrerbaggrund, kan man vælge at forholde sig på forskellige måder til den kultur, man har med sig fra sin etniske baggrund og til ma-joritetskulturen i det land, man bor i.

• Man kan vælge at prøve at leve med en ”ren” iden-titet, hvor man enten er helt ”dansk” eller fx helt ”tyrkisk”.

• En anden mulighed er at blande kulturerne i det, der kaldes en kreolsk eller hybrid kultur. Så tager man så at sige det, man godt kan lide fra begge kulturer og skaber sin egen blanding.

• En sidste mulighed er en bindestregsidentitet, hvor man opfatter sig som fx dansk-tyrkisk – altså både dansk og tyrkisk. Men man skifter mellem de to identiteter. Fx har man en dansk identitet, når man er i skole, og en tyrkisk identitet, når man er hjemme hos sine forældre.


Flerkulturelles valgmulighederAlle unge står over for et valg om, hvordan de skal vælge at leve deres liv. Man foretager sine valg ud fra, hvordan man ønsker at få sit liv til at hænge sam-men. og det skal også være på en måde, der giver en eller anden form for anerkendelse fra omgivelserne. Hvis man har en flerkulturel baggrund, er der endnu flere spørgsmål og muligheder, der melder sig, når man lever i et samfund, hvor ens plads ikke er givet på forhånd. Forskere har opstillet forskellige muligheder, som unge med anden etnisk baggrund kan inddeles i ud fra de fremtidsvalg, de foretager: • Uddannelsesstrategien: uddannelse bruges som

et middel til at komme videre i samfundet. Det kan også være en måde at blive fri af forældrenes krav om, hvordan man skal leve livet, hvis foræl-drene har en mere traditionel forestilling om fami-liemønstre, og hvordan man skal leve sit liv som pige eller som dreng.

• Den kollektive strategi: Her søger man sammen med andre, der har en lignende baggrund. Man skaber et fællesskab og en identitet, hvor man gensidigt anerkender hinanden og søger anerken-delse fra samfundet.

• Den religiøse strategi: Her vælger man at foku-sere på religion som en vigtig del af ens identitet.

• Den traditionelle strategi: Man søger tilbage til de kulturelle rødder, man har fra sine forældre, og forsøger at skabe en ny traditionel identitet. Den-ne strategi kan minde om den religiøse strategi, hvor man går tilbage til religionen – ofte islam – og prøver at finde en mere ren identitet her. ofte er det i modstrid med forældrene, der måske nok er muslimer, men ikke stærkt religiøse.

• Den kriminelle strategi: Hvis man ikke føler, at man hører til nogen steder, vælger man måske at søge anerkendelse og succes i et kriminelt fælles-skab. Føler man ikke, at der en mulighed for at få et almindeligt job, kan det være fristende at tjene hurtige penge ved kriminalitet.

MeLLeM tO KuLtuReR Da Majgan kom til Danmark, følte hun, at hun var landet på en frem-med planet. Fem år senere befandt hun sig selv splittet i en alvorlig identitetskrise og tog derfor tør-klædet på.

”I skolen havde jeg det godt med mine kammerater, og jeg havde haft nogle rigtigt sjove år, mens jeg gik i ottende og niende. Men i tiende klasse blev alt pludselig kaos,” fortæller hun, mens ansigts-udtrykket forandrer sig fra latter til alvor.

”På det tidspunkt begyndte mine danske kammerater at drik-ke, gå til fester og have kærester, og det interesserede mig ikke.”

Majgan begyndte at tænke meget over, hvilke signaler hun udsendte.

”Pludselig begyndte jeg at spe-kulere på, om jeg var blevet for dansk. Jeg blev bange for at glem-me min nationalitet, min kultur, mine traditioner og min religion.

Når man bor et sted, som jeg gør, hvor der er mange afghanere, så er det vigtigt, at man tilpasser sig. Jeg kom både blandt afgha-nere og danskere, og jeg følte hele tiden, at jeg skulle skifte facade og identitet. Det var meget kræ-vende.” Jydske Vestkysten 2010

KILDe

tekst

fjern

et pga.

manglen

de tilla

delse

IntegRAtIon AF MInoRIteteR og MAjoRItetKultur og identitet hænger altså tæt sammen. Derfor handler kultur også om integration. Hvordan ønsker vi, at forholdet skal være mellem det, der traditionelt har været anset for dansk kultur, og det, som indvan-drere bringer med sig? Hvordan mener vi i det hele taget, at forholdet mellem ”gammeldanskere” og ”ny-danskere” skal være? Man kan have forskellige syn på, hvordan nye be-folkningsgrupper skal integreres i det samfund, de kommer til: • Assimilation betyder, at indvandrere fuldstændigt

skal overtage majoritetskulturens måde at leve på. Indvandrere skal med andre ord blive 100 % danske.

• Segregation betyder adskillelse og går ud på, at man både fysisk og kulturelt lever adskilt, fx i det, der med et lidt negativt ord kaldes ghettoer.

• Pluralistisk integration går ud på, at majoritets- og minoritetskulturer lever sammen side om side, og at begge kulturer forandres til en vis grad. Et eksempel kan være, hvis en folkeskole, hvor der går mange muslimske elever, vælger at fejre Eid-festerne.

Under Apartheid-styret i Sydafrika 1948-1994 var der total adskillelse mellem den hvide og den sorte del af befolkningen – også kaldet segregation. Her ses en bænk, som kun må benyttes af hvide mennesker.


grupper > Vælg en kultur, som I vil fordybe jer i. I kan

vælge mellem dem, der er opstillet til ven-stre, eller I kan vælge frit.

Brug metoden Interview.

undersøg kulturens særlige kendetegn gen-nem min. ét af følgende tre interviews:> lav et interview med en ekspert på områ-

det.

> lav et interview med en eller flere, der har en holdning til kulturen.

> lav et interview med en, som har erfaring med kulturen.

Brug metode-kopiark 1, 2 og 3 i arbejdet med interview.

> Forbered en fremlæggelse, som beskriver kulturen ud fra jeres interviews.

> overvej, om I vil bruge lyd, billeder, le-vende billeder, multimedier, plancher eller andet, når I fremlægger de data, I har ind-samlet.

Fælles > Præsenter for hinanden. Fortæl også hvil-

ken slags kultur, der er tale om. Er det en national kultur, en minoritetskultur, en subkultur, eller noget helt andet?


» interview

portræt af en kultur

Punk Goth Emo hiPhoP GanGsta hiPPiE FliPPEr PoPtøs PoPdrEnG hooliGan FodboldFan minoritEt majoritEt


> Se på inddelingen i ungdoms-subkultu-rer, s. 30. Er der nogle subkulturer, som du mener mangler i inddelingen?

> Passer du selv ind i en af dem?

> Forklar med dine egne ord, hvad der bli-ver sagt om begreberne subkulturer og ungdomskulturer i kilderne s. 31.

> Er du enig eller uenig?

> Hvilken funktion har fjendebilleder for fællesskaber?

> Giv eksempler i samfundet eller fra din dagligdag, hvor fællesskaber opbygger fjendebilleder eller har holdningen ”os og de andre”.

> Hvilke grupper i samfundet er der for-domme om?

> Hvorfor opstår fordomme?

> Hvordan har den danske kultur ændret sig gennem tiden?

> Hvad opfatter du som dansk kultur?> Hvad tror du, vi vil betegne som dansk

kultur om 50 år?

> Beskriv, hvad det er for problemer, Maj-gan støder ind i, i kilden Mellem to kultu-rer, s. 36.

> Hvad vælger hun at gøre?> Hvis du skulle give hende et råd til, hvor-

dan hun skulle tackle situationen, hvad ville du så råde hende til?

> Forestil dig, at du og din familie skulle bosætte jer i udlandet. Hvilke af strategi-erne på s. 35 ville du vælge?

> Er der forskel på, hvilken strategi du ville vælge afhængigt af, hvilken kultur du flyttede til?

> Hvilken form for integration, som be-skrevet på s. 37, mener du, er bedst for det danske samfund?

> Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige integrationsformer?

> Hvad mener du, at der skal til for at opnå en god integration?

> Hvordan kan du selv spille en rolle i, at integrationen i Danmark lykkes?



ARbejDe eR MeRe enD oveRLeveLSeFor nogle er arbejde noget, der skal overstås, for at man kan få lov til at holde fri. For andre er arbejdet det vigtigste i livet. Professionelle fodboldspillere kan gøre deres fritidsinteresse til et velbetalt job, samtidig med at de bliver dyrket som idoler. også di-rektører for store virksomheder og andre, der har suc-ces i deres arbejde, har høj status i dagens samfund. Men arbejdet spiller også en rolle for vores overle-velse og for muligheden for at holde fri og fylde livet med ting, som vi godt kan lide at lave. Ifølge den tyske samfundsteoretiker Karl Marx (1818-1883) er arbejde det, som adskiller mennesket fra dyrene. Dyr bygger huler, søger føde og sætter unger i verden, så deres art kan overleve. Mennesket må også arbejde for at overleve, men samtidig giver arbejdet mulighed for at kunne lave andre ting, som ikke har betydning for overlevelsen. Når vi tjener penge og bruger dem på modetøj og store biler, eller når vi bygger kirker, moskeer og sportshaller, er det eksempler på, at mennesker laver noget ud over det, der er strengt nødvendigt for at overleve.

Livsstil og livsformer

FagLIge BegReBeR » lønarbejderlivsform» selvstændig livsform» karrierelivsform» kvindelivsform» livsstil

» segmenter» Minerva-modellen» materialistisk» idealistisk» behovspyramiden

Karl Marx (1818-1883)


FoRSKeLLIge HoLDnIngeR tIL ARbejDe Men hvordan forholder vi os til arbejdet i dag? Nogle elsker at arbejde, mens andre helst vil undgå det. For nogle mennesker ligger næsten hele deres identitet i arbejdet – man er direktør eller lærer eller læge, eller hvad de nu er, langt mere end man er thomas, som godt kan lide at spille tennis og se actionfilm. Arbejdet er det, de brænder for, det er ikke bare et job, der skaffer penge til at leve for. For andre er arbejdet noget, der skal overstås, for at de kan få tid og penge til det, de laver i deres fri-tid. ud fra en metode, man kalder livsforms-analysen, kan man inddele folk i forskellige grupper alt efter, hvordan deres arbejdssituation er, om de fx er an-satte eller selvstændige, og hvordan de forholder sig til at arbejde.

LønarbejderlivsformenDe fleste mennesker i vestlige samfund er ansatte – dvs. at der er en virksomhed, der betaler dem løn for at udføre et bestemt stykke arbejde. Størstedelen af befolkningen er lønmodtagere, men det er ikke alle, som har lønarbejderlivsformens indstilling til arbejdet.

lønarbejderlivsformen er især knyttet til den klas-siske industriarbejder, som fabriksarbejderen eller en person, som er ansat til fx at gøre rent i et stort firma. Industriarbejderen skal ikke træffe særligt mange valg i løbet af dagen. Arbejdsopgaverne er bestemt af andre, og de er i høj grad standardise-rede. Hvis man gør rent for et stort firma som ISS, eller hvis man laver burgere for McDonald’s, er alle arbejdsopgaver beskrevet i en manual, hvor det præ-cist står anført, hvordan et toilet skal vaskes, eller hvor længe en bøf skal steges. Som medarbejder er man ansat til at arbejde i et bestemt antal timer, og man får løn for de timer, man arbejder – uanset hvad man laver.

En person med lønarbejderlivsformen vil betragte arbejdet som noget, der skal overstås, så man kan holde fri og gøre det, man virkelig har lyst til. Arbejdet ses som et middel til at nå målet: fritid. I lønarbejderlivsformen er friheden netop den frie tid, hvor man selv kan bestemme.

FuLD tIDEn normal arbejdsuge i Danmark er 37 timer.


Den selvstændige livsform

Hvis man har en bagerbutik, er selvstændig land-mand eller frisør, kan man ikke bare holde fri, når man har været på arbejde i otte timer. For mange selvstændige glider arbejde og fritid over i hinan-den. Det ses måske mest tydeligt for landmanden, som bor på sin gård. Han vil typisk bruge det, som andre ville kalde fritid, til at passe gården, fx male vinduer eller lave andre forbedringer. For den selvstændige består friheden i, at man kan bestemme selv. Man er sin egen chef og tjener sine egne penge (man får altså ikke udbetalt løn af en arbejdsgiver på samme måde som i lønarbejder- og karrierelivsformen). I den selvstændige livsform er arbejdet ikke midlet til at nå målet: fritid. Arbejde og fritid smelter sammen, og man kan ikke sige, at det ene er vigtigere end det andet. Iværksætteren, der starter en ny virksomhed, er et godt eksempel på den selvstændige livsform. Den danske it-iværksætter Janus Friis, der var med til at starte internettjenesten Skype, er et bevis på, at det ikke kun handler om at tjene penge. I 2005 blev Skype solgt for 16 mia. kr. Selv om Janus Friis nemt kunne have levet fedt resten af sit liv for de penge, han havde tjent på Skype, fortsatte han med at ud-tænke nye ideer og var senere med til at starte en betalingstjeneste for musik på internettet.

KarrierelivsformenMange karrieremennesker er ikke selvstændige. Det gælder fx direktører og andre ledere, der er ansatte i et firma, som de ikke selv ejer. Inden for karrierelivs-formen er man meget optaget af sit arbejde. Arbejdet er en kilde til tilfredsstillelse og personlig udvikling. Man har ikke som mål at undgå at arbejde. ofte vil man bruge sin fritid til at dygtiggøre sig professio-nelt – fx ved at læse om nye udviklinger inden for sit fagområde eller ved at videreuddanne sig. Fritiden bliver således et middel til at opnå et endnu bedre arbejdsliv. Man kan også have en fritidsinteresse, som kan bruges aktivt til at pleje sine arbejdskontak-ter og sit netværk, fx golf eller jagt. Inden for karrierelivsformen er man typisk ikke ansat til at arbejde et bestemt antal timer om ugen, som det er tilfældet med lønarbejderen. Karriere-

DeN SeLvStæNDIge FRISøRJeg blev selvstændig, fordi jeg var et sted, hvor arbejdet blev for meget et samlebånd. Tingene blev gjort anderledes, end jeg ville. Til sidst blev det bare for meget. Der var ingen personlighed, det hele hand-lede om penge. Derfor endte det med, at jeg tænkte: ”Hvis jeg skal bestemme selv, så kræver det, at jeg bliver selvstændig.“

Og det er fantastisk at være selv-stændig. Jeg arbejder mere som selvstændig, men det tænker jeg ikke over, fordi det er mit eget. Det gode ved at være selvstændig er, at man kan opbygge sin virksomhed lige præcis, som man gerne vil have det.

Det kan selvfølgelig godt være hårdt at være selvstændig frisør i perioder, hvor der ikke er mange kunder. Jeg har ingen ansatte i min salon, så når der ikke er kunder, er der stilhed. Så kan der godt komme en tanke som: ”Åh nej, hvad nu med finanskrisen,“ eller ”Kommer kun-derne ikke, fordi de ikke kan lide mig osv.“ Men næste dag, når telefo-nen kimer, og arbejdet flyder, så er tanken forsvundet igen.30-årige Christina, som har sin egen frisørsalon

KILDe


mennesket er oftest ansat til at løse en bestemt opgave og må bruge den tid på arbejdet, som det er nødvendigt – hvilket oftest betyder mere end 37 ti-mer om ugen. I karrierelivsformen er det ikke noget problem at være til rådighed for arbejdspladsen næsten døg-net rundt. Man tjekker mails i weekenden, tager et arbejdsopkald, selv om man er gået fra kontoret, og man åbner gerne computeren for at arbejde videre, når børnene er lagt i seng om aftenen. Karrierelivsformens ideal om at realisere sig selv gennem arbejdet ser ud til at brede sig. Mange ste-der i samfundet bliver det betragtet som noget posi-tivt at gå meget op i sit arbejde og være til rådighed hele tiden. Det kan være godt for virksomhederne, for de får bedre arbejdskraft. Men det kan også give stress, hvis man ikke kan skelne mellem arbejde og fritid. og det kan give problemer i familien, for må-ske er børnene ikke så glade for, at far og mor sidder og svarer på arbejdsmails ved middagsbordet.

SÆRLIge KvInDeLIvSFoRMeRI den oprindelige livsformsanalyse, der blev lavet i 1980’erne, er der også to særlige kvindelivsformer. Det hænger sammen med, at det før i tiden oftere var mænd, man forbandt med den selvstændige livs-form og karrierelivsformen.• baglandskvinden hører sammen med karriere-

livsformen. Hun står bag den succesfulde karriere-mand og sørger for, at hjemmet fungerer, at huset er rent og præsentabelt, og at mandens skjorter er nystrøgne, når han skal til møde med sine forret-ningsforbindelser. Baglandskvinden er en nødven-dighed for mandens karriere. I dag er baglandskvinden nok noget mere sjæl-den, da flere kvinder har karriere, og da karriere-mænd ofte danner par med karrierekvinder.

• Den medhjælpende hustru hører sammen med den selvstændige livsform. Hun hjælper til i man-dens virksomhed, fx med regnskaber, eller hjælper til på gården. Men også her er rollerne mellem mænd og kvinder nok blevet mere lige de senere år.

Man kan se udviklingen i kvindelivsformer i de amerikanske præsidentfamilier. George Bush’s hustru, Barbara, var den typiske baglandskvinde. George Bush var præsident 1989-1993.Barack Obamas hustru, Michelle, er derimod karrierekvinden, som havde et højt betalt job som vicedirektør på et sygehus i Chicago. Barack Obama blev indsat som præsident i 2008.


HvAD SIgeR LIvSFoRMeRne oM oS?livsformer ændrer sig i takt med, at samfundet æn-drer sig. Mange af dem, der er ansatte i industripro-duktionen og traditionelt kunne placeres i lønarbej-derlivsformen, skal i dag tage beslutninger og arbej-der måske sammen i team, hvor man er ansvarlig for at løse en opgave i fællesskab. Mange karrieremennesker i dag insisterer på at have et liv med tid til familie og fritid, selv om de har et travlt karrierejob. og mange selvstændige vil også have ferie og holde fri som andre mennesker. Men opdelingen i livsformerne kan stadig bruges til at se på, hvordan vi betragter arbejde og fritid. Går skolelæreren hjem og lukker bogen, så snart hendes otte timers arbejdsdag er overstået, eller sid-der hun om aftenen og fordyber sig i elevopgaver og pædagogisk litteratur? Vil eleverne helst have lektierne overstået, så man kan spille fodbold, guitar eller Nintendo? Fordyber man sig i skolearbejdet, fordi man synes, at det er spændende, og fordi man senere i livet gerne vil have en karriere? Eller er man mere interesseret i at få et arbejde og tjene nogle hurtige penge? og hvordan forholder forældrene sig til skolearbejde – måske er der en sammenhæng mellem deres holdning til deres eget arbejde, og hvordan de opfatter skolearbejdet?

LIvSStIL og SegMenteRungdomskulturer og subkulturelle grupper bruger deres forbrug og tøjstil til at vise, hvem de er. Men det samme gør resten af befolkningen i samfundet. I tv-programmer som ”Kender du typen” skal livs-stilseksperter gætte sig til, hvilken type person de besøger, ud fra personens boligindretning, maden i køleskabet, bøgerne på reolen og tøjet i klædeskabet. Hvis køleskabet kun indeholder sushi og champag-ne, kan man gætte sig til, at her bor en single med et godt job i en kreativ branche. og hvis man møder en mand i et dyrt jakkesæt og med en skinnende ny firehjulstrækker, vil man hurtigt kunne danne sig et billede af, hvordan han bor, og hvad hans politiske værdier er. Livsstilen afspejler sig i forbruget. og på den måde kan man dele befolkningen op i grupper på baggrund af deres livsstil.

aRBejDSStyRKeN FORDeLt eFteR SeLvStæNDIge, tOpLeDeRe Og LøNMODtageRe

KILDe

Selvstændige

topledere

Lønmodtagere på højeste niveau

Lønmodtagere på mellemste og laveste niveau

7 % 3 %

13 %

77 %

Danmarks statistik 2010


reklamebureauer og tv-stationer benytter sig i høj grad af segmenter, når de skal markedsføre produk-ter. Et segment er en afgrænset gruppe forbrugere, der har bestemte egenskaber tilfælles. Når man ser ungdomsprogrammer på tV3, kan man se, at de reklamer, der ligger omkring programmet også hen-vender sig til unge. På den måde målretter kanalen sine reklamer til et bestemt segment. Hvis man skal reklamere for en læskedrik, som er beregnet til unge, er det bedre at lægge reklamen i en blok efter ”Para-dise Hotel“ end efter et familieprogram på tV 2, fordi man når ud til flere unge seere.

Skoreklame bragt i modemagasinet Costume 2010.


HvILKen bIL eR DU?Hvis du var en bil, hvilken ville du så være? En hur-tig Ferrari eller en gammel renault? Spørgsmålet er måske skørt, men ideen er god nok. Bilmærker og andre varemærker (brands) har nogle egenskaber, der minder om os selv, fordi vores forbrug er med til at udtrykke, hvem vi er. Hvis man gerne vil opfattes som hurtig og smart, køber man den nyeste mobiltelefon med den mest avancerede teknik, for ”den er lige mig”. Hvis man derimod vil signalere miljøvenlighed, køber man en gammel Christiania-cykel, så man kan transportere sine økologiske grøntsager hjem fra supermarkedet uden at forurene. Den danske sociolog Henrik Dahl (1960-) har op-stillet en model, som han kalder Minerva-modellen. Her inddeler han befolkningen i fire segmenter. Mo-dellen viser, hvordan folks forbrug og livsstil hæn-ger sammen med deres grundlæggende værdier og holdninger.

bLå

Moderne materialistiskDiskret magt

Klassisk elegance

gRØn

Moderne idealistiskFrisind

Aktiv miljøbevidsthed

RoSA

traditionel idealistisktradition

Nøjsomhed

vIoLet

traditionel materialistiskYdre status

Frit erhvervsliv

Moderne

Idealistisk

traditionel

Materialistisk gRå

Minerva-modellen


• Det bLå SegMent er moderne og materialistisk. Værdierne er fx politisk indflydelse og dominans. Man er ikke bange for resultater. I dette segment finder man mange veluddannede og velhavende mennesker inden for det, man kalder liberale er-hverv: fx selvstændige og ledere – især i det private erhvervsliv. Forbruget er præget af, at man har råd til at købe dyre varer. Man er ikke bange for at vise, at man køber dyrt, men det er også vigtigt at signa-lere elegance og god smag. Arkitekt-tegnede desig-nermøbler er attraktive. En bil må gerne være flot, men diskret elegance er også godt.

• Det gRØnne SegMent går op i værdier som lig-hed, miljø og kulturel liberalisme – det vil sige frisind og plads til forskellighed. Her finder man mange mennesker med højere uddannelser. Mange af dem er offentligt ansatte, fx lærere på forskellige niveauer. I dette segment er man mere idealistisk og ikke så optaget af at have mange materielle goder. Forbruget og livsstilen bærer præg af, at man er miljøbevist og ikke praler med store, flotte, dyre ting. Fx kan hold-ningen til store biler være direkte negativ, fordi de sviner miljøet, og fordi de udtrykker individualisme.

• Det vIoLette SegMent går op i forbrug og materialisme ligesom det blå segment, men har en mere traditionel livsindstilling. Værdierne er det frie erhvervsliv og det selvstændige initiativ, men den violette gruppe er mere konservativ og ikke så glad for forandringer. Forbruget minder en del om forbruget inden for det blå segment. Men forskellen er, at det violette segment gerne køber ting, der ”ser ud af noget”. En bil, der er stor og skinner, er godt, og man foretrækker mærkevarer, hvor man kan se, hvor dyre de er.

• Det RoSA SegMent er idealister med en tra-ditionel livsindstilling. Inden for dette segment er der et ønske om at bevare nogle ting i samfun-det – men man ønsker det nok mere af nød end af lyst. Der er mange, der er uden job, og som ikke har særlig meget uddannelse. Derfor er man også mere usikker på forandringer. Fordi man ikke har så mange penge, er forbruget begrænset, og man går efter billige varer, som er praktiske, og hvor man ”får noget for pengene”.

• Det gRå SegMent, er den del af befolkningen, der ikke passer helt ind i nogen af segmenterne.


FReMtIDenS SegMenteR og LIvSFoRMeRMinerva-modellen blev lavet i 1990’erne og er altså ikke helt ny. Meget har forandret sig siden da, og spørgsmålet er, om man i fremtiden kan dele forbru-gerne op i segmenter på den måde. Måske bliver alle så individualiserede, at segmenterne bliver så små, at de ikke giver mening. til gengæld bliver markedsføringsvirksomhe-der endnu mere effektive til at lave segmenter bl.a. gennem internettet – som når Google kan målrette reklamer til brugerne efter de søgeord, de indtaster – så det kan være værd at være opmærksom på, hvil-ket segment man mon tilhører. På samme måde er livsforms-analysens stramme opdeling i arbejde og fritid måske noget, der også vil blive mere opløst i fremtiden. Eller måske vil der op-stå nye måder at kombinere arbejde og fritidsliv på og nye værdier, når det gælder livsformer. I Italien, der ellers er kendt for at have meget tra-ditionelle kønsroller, har der i flere år været en orga-nisation af hjemmegående husfædre. og i Danmark skrev en forfatter i 2010 et forsvar for, at kvinder skal have lov til at gå hjemme og passe deres børn. Så i fremtiden kan det gå flere veje. Nogle vender måske tilbage til tidligere tiders kønsroller – må-ske endda vendt på hovedet som hos de italienske ”husfædre”. Andre finder måske helt nye måder at finde balancen mellem arbejde, fritid og familieliv.

Hvis vi arbejder 12 minutter mere om dagen, sådan som S og SF har foreslået det med deres "Fair løsning", vil det løse mange af fremtidens problemer.

Men den løsning nyder ikke overvældende opbakning blandt landets offentligt ansatte, skriver Politiken tirsdag.

Specielt de kvindelige pæ-dagoger og sygeplejersker har

ikke lyst til at rokke ved arbejds-tiden, viser en ny undersøgelse, gennemført af Anvendt Kom-munalForskning (AKF).

Kun 26 procent af de kvinde-lige pædagoger siger således ja til mere arbejde. Og det over-rasker ikke Lisbeth Pedersen, afdelingsleder på forsknings-centret for velfærd (SFI): "Kvin-derne er glade for den tid, de

har nu, og det er der to grunde til. For det første er de mere knyttet til familien og hjemmet end mændene. For det andet er de generelt lavere lønnet og mindre optaget af karrieren, hvilket gør mere arbejde mindre attraktivt," forklarer hun til Po-litiken. Epn.dk (Erhverv på nettet) 2010

KILDe

Få KvINDeR vIL aRBejDe eN tIMe MeRe OM ugeN, SeLv OM DaNMaRK SNaRt vIL MaNgLe aRBejDSKRaFt

FaMILIe- Og aRBejDSLIv I 2017Den teknologiske udvikling vil betyde, at arbejdet ikke længere nødvendigvis er bundet til tid og sted, hvilket giver flere mulighe-der for den enkelte til at indrette sit liv, så det passer bedst muligt til livssituationen. Måske var indu-strisamfundets afgrænsning mel-lem arbejds- og familieliv blot en parentes i historien?

Frem mod 2017 vil flere og flere holde op med at tænke livet i di-kotomier (todeling) og i stedet se arbejde, fritid og familieliv som noget, der hænger sammen og ikke kan adskilles. Mandens rolle i familien vil være meget tydeligere end i 2006, og han vil også kæmpe for forholdet til børnene, barsel, forældremyndighed og retten til nedsat arbejdstid.Instituttet for Fremtidsforskning 2006

KILDe

tekst

fjern

et pga.

manglen

de tilla

delse


Selv- realiserings-

behov

Præstations-behov

Sociale behov

Sikkerhedsbehov

Fysiske behov

FoRbRUg og beHovHvad har man egentlig brug for? Der er mange for-skellige måder at beskrive menneskers behov på, og det opleves også forskelligt af den enkelte. Nogle kan ikke leve uden deres Gucci-taske, og andre er lige så glade for en hjemmesyet mulepose. Den amerikanske psykolog Abraham Maslow (1908-1970) stillede de menneskelige behov op i et hierarki med fem trin. I bunden er de kropslige, fysi-ologiske behov, som er helt grundlæggende: behovet for mad, drikke, søvn, sex, bevægelse osv. På det næste trin er de sikkerhedsmæssige behov, der handler om tryghed, beskyttelse, fravær af angst osv. ovenover befinder sig de sociale behov, fx beho-vet for fællesskab, kærlighed, ømhed, kontakt osv. På det fjerde trin er de behov, der handler om an-dres anerkendelse og respekt. og øverst oppe på det femte trin er behovet for selv-aktualisering eller selv-realisering, der indeholder skabertrang og lyst til at eksperimentere. Selv om det virker meget fornuftigt at stille be-hovene op som et hierarki, hvor de grundlæggende behov skal tilfredsstilles først, er der mange, der kritiserer teorien, fordi de mener, at bl.a. de sociale behov er lige så vigtige som de fysiologiske behov. Når vi taler om forbrug, kan det være værd at spe-kulere på, om man bruger sit forbrug til at tilfreds-stille de øverste behov, eller om ens forbrug dækker de fysiologiske behov.

Maslows behovspyramide


Individuelt > lav en collage med ord og billeder, hvor du

beskriver din livsstil og dine forestillinger om fremtiden.

Find billeder eller ord, der viser noget om:· Hvilket transportmiddel du foretrækker:

Den store bil, den lille, den miljøvenlige, den familieorienterede, den, der ser ud af noget, cyklen, offentlig transport osv.

· Hvilket tøj du vælger: Genbrug, modetøj, det billige, det dyre, mærkevarer osv.

· Hvilken uddannelse du ønsker at tage: In-gen (ufaglært), en kort (fx social- og sund-hedshjælper, bygningskonstruktør eller ejendomsmægler), en mellemlang (fx lærer eller pædagog, journalist, sygeplejerske) eller en lang videregående uddannelse (universitetet – fx læge, jurist, ingeniør, cand.mag.).

· Hvilket job du ønsker at få, og i hvilken branche det skal være – offentlig eller pri-vat.

· Hvilke møbler du vil indrette dit hjem med: Design, loppemarkedsfund, pris- eller mil-jøvenligt.

· Hvilke værdier der er vigtige for dig: Fællesskab Individuel frihed lighed Miljøorientering Frisind Plads til forskellighed Politisk indflydelse Magt

grupper > Brug jeres collager til at placere jer selv i ét

af de fire segmenter i Minerva-modellen.

Fælles > tegn Minerva-modellen på tavlen, og skriv

jeres navn i det segment, I har placeret jer i.> udregn den procentvise fordeling. Er der

overvægt i nogle segmenter? Diskuter, hvilke årsager, der kan være til det.

> Passer jeres forældre eller bedsteforældre ind i modellens beskrivelse af de fire seg-menter?


» analyse» anvendelse af model

Livsstil: valg og værdier


> Hvad betyder arbejde for det enkelte menneskes liv?

> Hvilke forskellige mål kan man have med sit arbejde?

> Hvad er forskellen på begreberne løn-modtager og lønarbejderlivsformen?

> Hvilke begrundelser giver Christina for, at hun valgte den selvstændige livsform i kilden Den selvstændige frisør, s. 42?

> Hvilke ulemper kan der være ved at være selvstændig?

> Hvilke fordele og ulemper kan du se ved karrierelivsformen?

> Hvilken af de tre livsformer beskriver bedst din holdning til skolearbejde?

> Hvilken af de tre livsformer ville passe dig bedst i dit fremtidige arbejdsliv?

> Hvorfor er det en god ide at målrette sin reklame til forskellige segmenter?

> Giv et bud på, hvem reklamen på s. 45 henvender sig til – og hvem den ikke henvender sig til.

> Hvad er det for en livsstil, reklamen gi-ver udtryk for?

> Hvor ville du vælge at bringe reklamen for at nå flest muligt fra segmentet?

> I Minerva-modellen på s. 46 kan man se, at værdier og forbrug hænger sammen. Hvorfor er det sådan?

> Hvordan udnytter reklamer, at der er denne forbindelse mellem værdier og forbrug?

> Forklar hovedindholdet i kilden Få kvin-der vil arbejde en time mere om ugen, selv om Danmark snart vil mangle arbejds-kraft, s. 48.

> Hvordan ser fremtiden ud ifølge kilden Familie og arbejdsliv i 2017, s. 48?

> Hvordan mener du, at den perfekte ba-lance mellem arbejdsliv og familieliv burde være?

> Mener du, at du får dækket alle fem ni-veauer i Maslovs behovspyramide?

> Kender du til eksempler rundt om i ver-den, hvor mennesker ikke får dækket alle niveauer på Maslovs behovspyramide?

> Kan man få dækket nogle af de andre trin i behovspyramiden, selv om de grundlæggende fysiske behov eller sik-kerhedsbehov ikke er dækket?


52 | Metode

Interview er en metode, som anvendes, når man har brug for viden, som man ikke kan læse sig til i bøger eller artikler. Med interviewet kan man indsamle sine egne data. Man kan interviewe perso-ner for at få fakta om et emne, som man måske ikke kan læse sig til i bøger – fx hvis man spørger en forsker om resulta-terne af hans undersøgelse af, hvilke konsekvenser det har for børn at vokse op i fattig-dom. Interviewet kan også give viden om personlige erfarin-ger – fx med at være en del af subkulturen emo eller erfarin-ger med at være sygeplejerske på en travl afdeling. Man kan også sætte forskel-lige folks holdninger op over for hinanden ved at interviewe personer, som har forskellige holdninger til en sag. Man kan fx spørge en landmand og en dyreaktivist om deres opfat-telse af dyrevelfærd, eller man kan spørge en kritiker af og en fortaler for sociale medier, hvorfor de mener, som de gør. Man kan altså bruge inter-view som metode til at ind-samle viden om henholdsvis; fakta, erfaringer og holdninger.

InteRvIewetS tRe FoRMåL• Fakta – når man har brug for

ny eller aktuel baggrundsvi-den om et emne.

• erfaringer – når man har brug for den personlige vin-kel på et emne. Her går man bag om statistikker og eks-pertviden og spørger almin-delige mennesker om deres billede af virkeligheden. Man kan også gå tæt på en person og få en personlig historie.

• Holdninger – når man har brug for at sætte forskellige holdninger op over for hin-anden og belyse et emne fra flere vinkler.

Interviewet er en kvalitativ metode. I den kvalitative metode er fokus på, hvad den enkelte person siger – ikke hvor mange der siger det (som det fx er tilfældet i en spørgeskemaundersø-gelse).

HvILKen SLAgS KILDe SKAL MAn InteRvIewe?Når man har besluttet sig for, om formålet med interviewet er at indsamle fakta, erfarin-ger eller holdninger, skal man finde ud af, hvem der bedst kan besvare spørgsmålene. til hver slags interview (fakta, erfaringer, holdninger) hører én særlig type kilde.

1. ekspertkilden (Fakta)Når man ønsker baggrundsvi-den og fakta – ud over det man selv kan læse sig til – spørger man en ekspert. Kilden kaldes for en ekspertkilde. En ekspert kan være en forsker eller en person, som har arbejdet inden for et område i mange år. En forsker kan levere viden, som er efterprøvet – dvs. viden, der er indsamlet på baggrund af videnskabelige undersøgelser. Selv om eksperters viden bør være objektiv – dvs. ikke er farvet af deres holdninger – kan eksperter være uenige og have forskellige holdninger. Man skal derfor forholde sig kritisk til den viden, man kan få fra eksperter. Før man spør-ger en ekspert, skal man have undersøgt, hvad der er skrevet om emnet, så man er godt for-beredt. Eksperter kunne være en psykolog, en læge eller en økonom.

InteRvIewMetODe

Metode | 53

2. erfaringskilden (erfaringer)Ønsker man at beskrive en oplevelse af en situation, spør-ger man til folks personlige erfaring på et område. Kilden kalder man for en erfarings-kilde, fordi kilden udtaler sig på baggrund af sine egne erfa-ringer. Erfaringskilden kunne fx være et ungt menneske, som har valgt at flytte hjemmefra meget tidligt, og derfor kan fortælle om sine personlige erfaringer med, hvordan det er at skulle klare sig selv. Er-faringskilden kan også være en, som har været ude for en oplevelse, fx været øjenvidne til en ildebrand, og som fortæl-ler om, hvordan han eller hun oplevede det.

3. Holdnings- eller partskilden (Holdninger)Hvis man gerne vil høre flere forskellige personers eller or-ganisationers holdninger til en sag, spørger man flere kilder med hver deres holdning eller interesse i sagen. ofte vil man finde frem til personer, som er uenige med hinanden eller har forskellige synspunkter på sagen. Hvis man arbejder med emnet dyrevelfærd, kunne man fx vælge en politiker, som arbejder for dyrevelfærd, en aktivist, som mener, at nogle landmænd mishandler dyrene,

og en landmand, som mener, at dyrene har et værdigt liv. Kilderne har alle en hold-ning til emnet og vil gerne argumentere for deres syn på sagen. Derfor kalder man dem for holdnings- eller partskilder.

Det er vigtigt, at man bru-ger den rette kilde til at finde svar på sine spørgsmål, og at man fx ikke bruger en hold-nings- eller erfaringskilde som en ekspertkilde. Hvis ens formål er at afdække fakta om dyrevelfærd, bør man ikke spørge en dyreaktivist eller en landmand. Her må man spørge en ekspert, fx en forsker, som har lavet undersøgelser om dyrevelfærd. Det er altså me-get vigtigt at stille de rigtige spørgsmål til de rigtige men-nesker.

InteRvIewetS tRe FASeRDet er et stort arbejde at lave og bruge interviews. Det er både vigtigt at forberede sig grundigt på selve interviewet, at styre interviewet undervejs i samtalen og efterfølgende at bruge de data, man får gen-nem interviewet. Man kan inddele inter-viewet i tre faser, som har hver sine fokuspunkter. Brug metode-kopiark 1, 2 og 3 til at forberede hver af de tre faser.

54 | Globaliseringshjulet

SpøRgSMåL I SaMFuNDSFag

gLobALISeRIngSHjULetDet er ikke altid lige let at se, hvordan politiske beslutninger i Eu eller en krig i en fjern del af verden har indflydelse på ens egen hverdag. ligesom det kan være svært at se, hvordan de varer, man køber i super-markedet, eller ens køb af tøj og mobiltelefon kan have be-tydning ude i verden. Men det har det! I en globaliseret verden hænger beslutninger og begi-venheder tæt sammen på tværs af landegrænser. Konflikter eller indkøb i én del af verden kan altså have indflydelse på menneskers hverdag i en helt anden del af verden – enten her og nu eller mange år frem i tiden. Globaliseringshjulet er en arbejdsmetode, hvor I sætter nogle af de emner i perspektiv, som I har læst om i de foregå-ende fire kapitler. I får samlet op på den viden, I har tilegnet jer, og I kommer til at diskute-re indholdet på tre forskellige niveauer: verden, Danmark og jer selv. Globaliseringshjulet gør det tydeligt, hvordan I selv spiller en rolle i den globale verden og i Danmark, og hvor-dan beslutninger og begiven-heder i Danmark og verden har indflydelse på jeres egen hverdag. Arbejdsmetoden kan også være med til at sætte fokus på nogle af de rettigheder eller levevilkår, som vi måske tager

for givet i det danske samfund, men som ikke nødvendigvis er en selvfølge i andre dele af verden – fx demokrati, retten til skolegang og til frit at kunne sige, hvad man mener. På s. 56 er bogens første globaliseringshjul. I hjulet er der allerede formuleret nogle spørgsmål, som I skal disku-tere. Spørgsmålene retter sig imod indholdet i de forrige fire kapitler. Men det er også meningen, at I selv skal for-mulere spørgsmål til stoffet, og placere dem i den ring, som spørgsmålene tager udgangs-punkt i. Bagefter skal I disku-tere hinandens spørgsmål og besvare dem ud fra den viden, I har fået gennem læsningen af kapitlerne. I kan ”zoome” spørgsmålene ind og ud og tage stilling til, hvordan de er relevante i de andre ringe i Globaliseringshjulet.

At StILLe SPØRgSMåL I SAMFUnDSFAgEn vigtig del af samfundsfag er at forholde sig til og stille spørgsmål til det stof, man læser. Den problemorienterede arbejdsmetode er kernen i det samfundsfaglige arbejde. Hvis ingen forholdt sig kritisk eller stillede spørgsmål til den måde, samfundet er indrettet på, ville samfundet

ikke forandre sig eller udvikle sig særlig meget. Når man ar-bejder problemorienteret, bety-der det, at man lægger mærke til den verden, der omgiver en, stiller spørgsmål, forholder sig kritisk og holder fast i det, man ikke forstår eller undrer sig over. Det handler også om at komme med bud på løsninger eller handlemuligheder. Man skelner mellem fire for-skellige niveauer af spørgsmål. Man kan se niveauerne som en måde at grave dybere ned i stof-fet. Første niveau handler om at finde fakta og afklare sin viden, mens fjerde niveau går ud på at overveje, hvordan man selv og hvordan andre kan handle for at løse et problem. Der er sjældent ét rigtigt eller forkert svar – det handler om selv at tage stilling ud fra den viden, man har. Når I stiller spørgsmål i samfundsfag, skal I sørge for at bruge de forskellige niveauer af spørgsmål, så I kommer i dybden med stoffet.

Verden

Danmark

Mig

Hvad kan man sige er typisk dansk kultur? Hvad er kom-met udefra og blevet en del af dansk kultur?

Hvordan er min kultur?

Hvilken betydning har kønsrollerne for mig?

Hvilke kulturelle strømninger er globale?

Hvordan er kønsroller forskellige rundt omkring i verden?

Hvordan påvirker kønsrollerne samfundet?

Globaliseringshjulet | 55

De FIRe nIveAUeR AF SPØRgSMåL eR:1. videns- og dataspørgsmål – finde fakta og afklare sin viden2. Forklarings- og forståelsesspørgsmål – at forklare og forstå problemstillinger3. Holdnings- og vurderingsspørgsmål – at tage stilling til og vurdere problemstillinger4. Handlespørgsmål – at overveje, hvilke handlingsmuligheder der er i forhold til at løse problemstillingen

NIveau 1videns- og dataspørgsmål

Mål eksempel Spørgeord

At finde fakta og op-bygge basisviden

Hvilke forskellige familietyper findes i Danmark?Hvornår startede indu-strialiseringen?

Hvad er …?Hvem er …?Hvor er …?Hvor mange …?Hvornår …?

NIveau 2Forklarings- og forståelses- spørgsmål

At finde forklaringer og forstå sammen-hænge

Hvorfor er der forskel på hvilke forventnin-ger, der er til drenge og piger?Hvordan og hvorfor ændrer familieformer sig gennem tiderne?

Hvorfor …?Hvordan …?Hvad er sammenhængen mellem …?

NIveau 3Holdnings- og vurderings- spørgsmål

At undersøge og tage stilling til forskellige holdninger og vurde-ringer af en proble-matik

Hvad mener forskelli-ge eksperter om, hvad der sker med ens iden-titet, når man indgår i en subkultur?Hvordan mener jeg selv, jeg er påvirket af de kulturer, jeg er en del af?

Hvad mener …?Er det godt eller skidt at …?Hvad er problemet med …?

NIveau 4Handle- og løsnings- spørgsmål

At kunne perspekti-verer og komme med bud på handlinger og løsninger på et pro-blem

Hvad bør samfundet gøre for at sikre lige-stilling mellem køn-nene? Hvad kan jeg selv gøre for at sikre ligestilling mellem kønnene?

Hvad kan jeg gøre for at …?Hvad kan der gøres politisk i Danmark for at …?Hvad skal der gøres globalt for at …?


gLobALISeRIngSHjULet


Verden

Danmark

Mig

Hvordan er min kultur?

Hvilken betydning har kønsrollerne for mig?

Hvilke kulturelle strømninger er globale?

Hvordan påvirker kønsrollerne samfundet?

Hvem oplever jeg som ”os” og ”de andre” i min hverdag?

Hvilke ”os” og ”de andre”-opdelinger kan man støde på i Danmark?

Hvordan kan man se, at opdelinger i ”os”

og ”de andre” har betydning i

verden?

Hvordan er kønsroller forskellige rundt

omkring i verden?

Hvad kan man sige er typisk dansk kultur? Hvad er kom-met udefra og blevet en del af dansk kultur?

Mig Danmark Verden

Demokrati i Danmark

Demokratiske beslutninger 58

at deltage i demokratiet 72

Retsstat og retssikkerhed 86

Medierne i demokratiet 100

58 | Demokrati i Danmark58 | Demokrati i Danmark

HvAD eR DeMoKRAtI?Der er mange forskellige opfattelser af, hvad demo-krati er, og hvordan man træffer demokratiske be-slutninger. Vi kan tage følgende eksempel: En klasse skal på lejrtur. Valget står mellem Bornholm og Ber-lin. Hvis klassen vælger Bornholm, kan de komme af sted for ca. 1.200 kr. pr. elev. Hvis de skal til Berlin, koster det ca. 2.500 kr. De 22 elever i klassen er ueni-ge. ti vil helst til Berlin, seks vil helst til Bornholm, og seks elever er ligeglade. Hvad skal de vælge, og hvordan skal de tage beslutningen, hvis den skal være demokratisk? En dreng i klassen, Peter, mener, at de skal lave en hemmelig afstemning, hvor alle stemmer på, hvor de helst vil hen. Dét forslag, der får flest stemmer, har vundet. En pige i klassen, Sarah, mener, at det er en uretfærdig måde at tage beslutningen på. Hun foreslår i stedet, at de skal blive ved med at diskutere, til de har fundet frem til en løsning, som alle er enige om.

Demokratiske beslutninger

FagLIge BegReBeR » demokrati» flertalsbeslutning» samtaledemokrati » direkte demokrati» repræsentativt

d emokrati

» parlamentarisme » den demokratiske

styringskæde» Folketinget» regeringen» forvaltning

DeMOKRatIDemokrati betyder folkestyre. ordet kommer fra græsk: demos betyder folk, og kratos betyder magt eller styre.

Demokratiet opstod i 500-tallet f.v.t. i de græske bystater, og grundtanken var, at alle havde lige ret og pligt til at styre byen. De politiske beslutninger foregik ved, at borgerne mødte personligt op i folkeforsamlingen. Efter at have diskuteret i forsamlingen blev beslutningerne truffet ved flertalsafgørelser gennem hånds-oprækning. Kvinder og slaver kunne ikke deltage i afstemnin-gerne

Demokrati i Danmark | 59

er demokrati demokratisk? Både Peters og Sarahs forslag er demokratiske, men de er eksempler på to forskellige opfattelser af demo-krati. Nogle mener som Peter, at demokrati først og fremmest betyder, at det er flertallet, der bestemmer – at flertalsbeslutninger er demokratiske. Andre går ind for samtaledemokrati og mener som Sarah, at demo-kratiet handler om at tale sig frem til enighed. Hvis man mener, at flertalsbeslutninger er den mest demokratiske form, går man ind for, at de fleste beslutninger tages ved en afstemning. Hvis man går ind for samtaledemokratiet, mener man, at det er muligt i fællesskab at tale sig frem til en løsning, som tager hensyn til alles holdninger og interesser. Begge demokratiopfattelser har dog også deres svagheder. Det største problem med flertalsbeslut-ninger er at sikre sig, at der også bliver taget hensyn til mindretallet: Hvordan undgår man, at en lille gruppe, som er uenige med flertallet, hele tiden bliver undertrykt af den større gruppe? Hvis der fx er tolv piger og otte drenge i en klasse, kan man risikere, at pigerne rotter sig sammen og sørger for, at drengenes forslag altid bliver nedstemt. Er det demokratisk? Problemet med samtaledemokratiet er, at man ikke altid kan blive enige, selv om man forsøger at tale sig frem til en fælles løsning. og hvad gør man så? En løsning er at kombinere de to demokratiopfat-telser, så man taler sammen, indtil alle holdninger er hørt, og så holder man en afstemning. Det er den måde, det foregår på i det danske folketing: Først er der en debat i folketingssalen, og herefter stemmer man.

vold, magt og retI eksemplet med klassen er der ro og orden under-vejs i beslutningsprocessen. Man begynder ikke at slås om, hvor man skal tage hen på lejrtur. Eleverne lever i et demokrati og må derfor følge reglerne for, hvordan man løser en konflikt demokratisk. Hvis der ikke er nogle regler eller love i samfun-det, bliver det ofte de stærkeste, som bestemmer. og hvis der ikke er nogen, der kontrollerer, at samfun-dets regler bliver overholdt, kan vold blive en måde at få magten på eller at vise sin magt på.


I 2003 truede uSA Saddam Hussein (Iraks præsi-dent og diktator 1979-2003) med, at hvis FN’s våben-inspektører ikke måtte undersøge landet, ville uSA angribe Irak – de frygtede, at Irak var i gang med at udvikle masseødelæggelsesvåben som fx atom-bomben. Det førte til Irak-krigen, hvor uSA og dets allierede – bl.a. Danmark – sendte soldater til Irak og afsatte Saddam Hussein. I første omgang forsøgte uSA og de vestlige lande at løse konflikten fredeligt via FN, men da det ikke lykkedes, brugte uSA mili-tær magt til at vælte Saddam Hussein.

FoLKeStyRe I DAnMARKDanmark er et demokrati. Det vil sige, at det er fol-ket eller borgerne, som styrer landet. I Danmark er det bl.a. gratis at gå i skole og blive behandlet på hospitalet. udgifterne bliver dækket af de skatter og afgifter, som alle borgere og virksomheder betaler til staten. Hvor høj skatten skal være, bestemmes af love, der vedtages af Folketinget. Men når det er politikerne i Folketinget, der be-slutter lovene, hvad betyder det så, at vi har folke-

I 2003 invaderede USA og dets allierede Irak og afsatte den irakiske diktator Saddam Hussein med magt. En amerikansk soldat ser til, mens en bronzestatue af Saddam Hussein bliver revet ned.


styre i Danmark? For at forstå dette må vi se på to forskellige former for demokrati: direkte demokrati og repræsentativt demokrati.

DIReKte DeMoKRAtIHvis alle borgere deltager direkte i at træffe beslut-ninger, kalder man det direkte demokrati. I Danmark anvender vi direkte demokrati ved folkeafstemnin-ger, hvor alle stemmeberettigede borgere stemmer om et lovforslag. Grundloven beskriver fem situationer, hvor der skal anvendes direkte demokrati – dvs. hvor der skal afholdes folkeafstemning: • Når min. en tredjedel af Folketingets medlemmer

ønsker, at befolkningen skal høres om et lovforslag.• Ved afgivelse af suverænitet (uafhængighed)• Ved ændring af valgretsalderen • Ved ændring af Grundloven • Ved visse internationale traktater (aftaler)

Fra 1916 til 2010 har danske stemmeberettigede skul-let tage stilling til 17 spørgsmål ved folkeafstemnin-ger. Den første i 1916 handlede om salget af de Vest-indiske øer til uSA. I 1972 skulle borgerne stemme ja eller nej til, om Danmark skulle blive medlem af EF (i dag Eu). I 2009 var der folkeafstemning om en ændring af tronfølgeloven. Borgerne skulle beslutte, om piger og drenge i kongehuset skulle have lige ret til at arve den danske trone.

Fordele og ulemper ved direkte demokratiDet kunne se ud til, at direkte demokrati er langt mere demokratisk end at have en lille gruppe politi-kere til at sidde og bestemme på vegne af resten af befolkningen. Men der er også ulemper ved direkte demokrati. For det første er det besværligt, hvis alle borgere hele tiden skal tage stilling til en masse lovforslag. Så skal alle bruge en stor del af deres fritid på at sætte sig ind i de forskellige emner, som lovforslaget hand-ler om, og de skal bruge tid på at gå ned og stemme. Det kunne selvfølgelig gøres lettere, hvis man lavede afstemninger hjemme fra computeren, men gider folk overhovedet tage stilling til alle de svære ting? og er vælgerne overhovedet fornuftige nok?

FORSLag OM æNDRINg aF tRONFøLgeLOveN Resumé: Formålet med loven er at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til arveføl-gen til tronen. Den fortrinsret, som den gældende tronfølgelov giver mandlige arveberettigede, finder regeringen utidssvarende. Samtidig ændres en række be-stemmelser i tronfølgeloven, så-ledes at der i fremtiden henvises til kongen eller den regerende dronning.

tronfølgeloven har grund-lovsrang, hvorfor de foreslåede ændringer af tronfølgeloven skal vedtages efter proceduren i grundlovens § 88.

(…) Herefter skal loven inden et halvt år vedtages ved en folkeaf-stemning, hvor et flertal af de væl-gere, der deltager i afstemningen, stemmer for forslaget, og hvor dette flertal udgør mindst 40 pct. af de stemmeberettigede.Fremsat d. 4. oktober 2005 af Statsmini-steriet ved statsminister Anders Fogh rasmussen.ft.dk

KILDe


Måske ville vi få dårligere løsninger, hvis det var folket, der bestemte? Ved direkte demokrati kan der også være et problem med at beskytte mindretal i befolkningen – fx religiøse, etniske eller seksuelle mindretal. I Schweiz anvender man direkte demokrati ved flere lovændringer, så den schweiziske befolkning har stor indflydelse på landets lovgivning. I 2009 af-holdt man en folkeafstemning i Schweiz, som ved-tog et forbud mod muslimske minareter. Nogle har set det som et eksempel på, at folkeafstemninger kan give resultater, der ikke tager hensyn til min-dretallene.

RePRÆSentAtIvt DeMoKRAtIPå de fleste skoler er der et elevråd, som hver klasse vælger repræsentanter til. Elevrådet er et eksempel på det repræsentative demokrati. Hvis der var di-rekte demokrati på skolen, skulle alle elever afgive deres stemme, hver gang noget skulle vedtages. Men det kan være besværligt at have alle med på råd ved alle beslutninger. For at gøre beslutnings-processen lettere sender alle klasser derfor hver deres repræsentanter, som deltager i elevrådsmø-derne. repræsentanterne informerer efterfølgende klassen om, hvad der foregår til møderne. I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Når borgerne i Danmark stemmer til folketingsvalget, vælger de således nogle repræsentanter, der skal sidde i Folketinget og vedtage de love, som skal gælde i det danske samfund. Det repræsentative demokrati i Danmark består altså af to dele: folket og Folketinget.

• Folket er alle landets stemmeberettigede bor-gere. De stemmer på de politikere, de ønsker skal være deres repræsentanter i Folketinget.

• Folketinget vedtager landets love, og lovene på-virker borgerne. Hvis borgerne er utilfredse, må de vælge nye politikere, når der er folketingsvalg. Dette er grundlaget i folkestyret.

FolKEt

Repræsentativt demokrati

FolKEtINGEt

Folket vælger repræsentanter til Folketinget. Folketinget vedtager de love, som gælder for folket.


Folketingsvalg i Danmark.


FoLKetIngSvALg og RegeRIngeR Ved et folketingsvalg stemmer man enten på et par-ti, eller man stemmer personligt på en politiker. De 179 politikere, der får flest stemmer, bliver medlem-mer af Folketinget (MF). Folketinget vælges for højst fire år ad gangen. De er borgernes repræsentanter og skal altså repræsentere borgernes synspunkter og interesser. Men en politiker skal ikke nødvendigvis stemme efter, hvad borgerne mener. Når politikerne er valgt, er de ifølge Grundlovens § 56 ”… ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.“

Regering og Folketing Regeringen dannes efter folketingsvalget. De partier, der tilsammen har fået flertal i Folketinget, udpeger en statsminister. Statsministeren vælger herefter sin regering, som består af et antal ministre, og statsmi-nisteren er regeringens øverste leder. De fleste ved, at Danmark har en statsminister. Men hvilke andre ministerposter er der? Antallet af ministre afhænger bl.a. af, hvor mange ministerier der er. Nogle gange oprettes der nye ministerier – fx oprettede man i 2007 som noget nyt et klimaministe-rium. Andre gange nedlægges et ministerium eller

Hver gang en ny regering bliver præsenteret for offentligheden foregår det foran Amalienborg Slot, hvor dronningen bor. Fotoet til venstre viser Jens Otto Krag-regeringen i 1971. I fotoet til højre ses Lars Løkke Rasmussen med sin regering i 2010.


bliver lagt sammen med et andet. Nogle ministerier ændres der aldrig ved, fx Statsministeriet, udenrigs-ministeriet og Finansministeriet. Ministrenes opgave er at være chefer for ministe-rierne. De skal bl.a. sørge for, at de love, som Folke-tinget vedtager, bliver ført ud i livet.

PARLAMentARISMeI Danmark har vi parlamentarisme. Det betyder at parlamentet – altså Folketinget – kan afsætte rege-ringen. Parlamentarismen blev indført i Danmark i 1901. Systemet i Danmark kaldes negativ parlamenta-risme. Det vil sige, at regeringen ikke må have et flertal af Folketingets 179 medlemmer imod sig. Der skal altså 90 mandater (pladser) til for at have flertal i Folketinget og dermed have regeringsmagten. Det er meget svært for et parti at opnå flertal i Folketinget helt alene. Derfor er det normalt, at flere partier må arbejde sammen for at få de nødvendige 90 mandater. Partierne aftaler som regel inden fol-ketingsvalget, hvilke partier de vil gå sammen med for at få flertal, og hvem de vil pege på som statsmi-nister. Nogle partier accepterer at være støttepartier – dvs. at de støtter en regering uden selv at få mini-sterposter. til gengæld må regeringen love, at de vil arbejde for støttepartiets politik i deres regeringspe-riode. Da partiet Venstre, med Anders Fogh rasmussen som statsminister, dannede regering i 2001, gjorde de det sammen med De Konservative. Dansk Folke-parti støttede regeringen uden dog selv at få nogen ministerposter i regeringen. Men partiet var regerin-gens parlamentariske grundlag – altså grunden til, at regeringen havde flertal i Folketinget. Derfor måtte regeringen også love at arbejde for at gennemføre dele af Dansk Folkepartis politik. Hvis et flertal i Folketinget er imod regeringen, kan de opstille en mistillidsdagsorden. Så skal rege-ringen og statsministeren gå af, og der skal udskri-ves folketingsvalg.

MINDRetaLS- Og FLeRtaLSRegeRINgI Danmark er det oftest mindretalsregeringer, som har regeringsmagten. Det vil sige, at regeringen ikke har flertal i Folketinget. Den er i mindretal og er enten støttet af et enkelt støtteparti eller af skiftende partier.

Hvis de partier, som sidder i regeringen, selv har flertal – altså har mindst 90 mandater i Folketinget – uden hjælp fra støttepartier, kalder man det en flertalsregering.

Sidste gang, der var en flertalsregering i Danmark, var i 1993-1994, hvor Socialdemokratiet dannede regering med partierne Centrum-Demokraterne, Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.


LovgIvnIngSPRoceSSenFolketingets vigtigste opgave er at vedtage love. Ethvert medlem af Folketinget kan fremsætte et lov-forslag, og alle forslag skal behandles tre gange i Fol-ketinget. På den måde er der tid til at komme med ændringsforslag på baggrund af anbefalinger fra eksperter på området, de parter, der er blevet hørt, samt debatten i folketingssalen og i medierne. Selve loven bliver vedtaget ved en flertalsafgø-relse – altså en afstemning blandt folketingsmed-lemmerne. Men i de tre behandlinger af lovforslaget inden da er der også blevet brugt samtaledemokrati. Det sker bl.a., når lovforslaget kommer i udvalg (se afsnittet Beslutningsfasen, s. 67). Hvis lovforslaget skal vedtages og derved blive til en gældende lov, som befolkningen skal følge, skal flertallet af Folketinget – altså mindst 90 af de 179 medlemmer – stemme for lovforslaget.

Hvad lovgives der om?En lovgivning begynder med, at nogen har en ide til en ny lov. Det er ofte en allerede eksisterende lov, som skal ændres. Det kunne være, at man ville æn-dre straffen for at tale i mobiltelefon under bilkørsel. Men det kan også være helt nye områder, man vil lovgive inden for – som i eksemplet fra Schweiz, hvor man stemte om et forbud mod minareter.

FRA IDe tIL FÆRDIg LovI modellen til venstre ses de forskellige faser, et lov-forslag skal igennem, før den bliver en færdig lov.

IdefaseDer skal først være nogen, der bliver opmærksom på et problem og får den ide, at det kan løses med lov-givning. Det kan være en sag, som er oppe i medierne – fx at unge drikker for meget alkohol eller ryger for meget. Men hvordan løser man problemet? Nogle me-ner måske, at det skal være forbudt at sælge cigaretter til unge under 18 år, mens andre mener, at det skal være helt forbudt at ryge, hvis man er under 18. I idefasen har det stor betydning, hvem der udtaler sig og dermed ”sætter dagsordenen“, og hvordan der bliver talt om problemet i medierne

Et eller flere medlemmer af Folketinget

fremsætter et lovforslag

Ministeriet eller andre ansvarlige sørger for, at loven

bliver ført ud i livet

En minister nedsætter en arbejdsgruppe af embedsmænd.

Regeringen fremsætter et lovforslag

1. behandling i Folketinget

Udvalgsbehandling



IDeFASe

Forslaget vedtages

FoRbeReDeLSeSFASe

beSLUtnIngSFASe

IMPLeMenteRIng

Nogen bliver opmærksom på et problem, der skal løses

Forslagetforkastes


ForberedelsesfaseNår en politiker har taget en sag op, bliver der ned-sat en arbejdsgruppe, som forbereder lovforslaget. Arbejdsgruppen består som regel af embedsmænd fra ministerierne. Mens de arbejder med lovforslaget, kan det være, at de tager kontakt til forskellige eks-perter og interesseorganisationer for at høre deres mening om sagen. Alle lovforslag bliver sendt til høring, hvor interes-seorganisationer og andre kan udtale sig. Når det drejer sig om salg af cigaretter til unge, kan man fx spørge butikker, der sælger cigaretter, tobaksfirmaer og Kræftens Bekæmpelse. Alle disse parter har for-skellige holdninger og interesser i forhold til lovgiv-ningen. Butikkerne synes måske, det er besværligt at skulle kontrollere kundernes alder og ønsker ikke at miste penge på salget af cigaretter. tobaksfirmaerne ønsker heller ikke at miste indtægt, men de ønsker på den anden side at bevare et positivt image. Kræf-tens Bekæmpelse ønsker, at rygning begrænses så meget som muligt.

beslutningsfase Når lovforslaget er udformet, fremsætter ministeren lovforslaget til 1. behandling i Folketinget. Her kan ordførerne fra de forskellige partier kommentere det. Efterfølgende bliver lovforslaget diskuteret i et af Folketingets udvalg. I udvalgene sidder ordførere for alle Folketingets partier. lovforslaget om salg af ci-garetter bliver behandlet i Sundhedsudvalget. udval-get kan formulere ændringsforslag til lovforslaget, før det går tilbage til 2. behandling i folketingssalen. Efter 3. behandling sættes lovforslaget til afstem-ning blandt Folketingets medlemmer. Hvis et flertal stemmer for, bliver lovforslaget vedtaget. Hvis der ikke er flertal for forslaget i Folketinget, forkastes det.

Implementering Hvis et lovforslag vedtages, bliver det en lov, som alle borgere skal følge – den skal med andre ord im-plementeres i samfundet. loven om salg af tobaks-varer er dog et godt eksempel på, at det kan være svært at kontrollere, om loven bliver overholdt – i hvert fald sælger nogle butikker stadig tobaksvarer til unge under 18.

68 | Demokrati i Danmark

IDeFaSeNuL cIgaRetteR tIL uNge uNDeR 18Aldersgrænsen for at kunne købe tobak skal op, mener rege-ringen. Og forslaget ser ud til at kunne samle flertal i Folke-tinget.

Langt de fleste storrygere be-gynder som helt unge, og især pigerne begynder at ryge i en tidlig alder. Derfor vil politiker-ne hæve aldersgrænsen for at kunne købe cigaretter og andre tobaksvarer fra de nuværende 16 år til 18 år.

”Vi ved, at det har en meget stor betydning for senere hel-bredsproblemer, hvor tidligt man begynder at ryge. Så ja, det agter jeg at komme med lovfor-slag om“, siger sundhedsmini-ster Jakob Axel Nielsen.

tobaksindustri bakker opSundhedsministeren fremlæg-ger lovforslaget i løbet af for-året, og både Dansk Folkeparti, De Radikale, Venstre og Social-demokraterne har de seneste måneder udtalt sig positivt over for forslaget.

Også tobaksindustrien bakker op om forslaget, siger direktør i Skandinavisk Tobakskompagni, Niels Frederiksen. ”Vi koncen-trerer os om voksne rygere og ønsker ikke, at børn skal ryge,“ siger han.dr.dk, januar 2008

BeSLutNINgFORBuDt FOR uNge uNDeR 18 at KøBe cIgaRetteRFra 1. september er det ulovligt at sælge tobaksvarer til unge under 18 år. De unge må heller ikke slæbe cigaretter med hjem fra rejser i EU.

Det skal ikke være let for unge mennesker at tillægge sig den elendige vane, det er at ryge. Derfor er det fra mandag helt forbudt at sælge cigaretter og andre tobaksvarer til unge under 18 år.

Sådan lyder meldingen fra minister for sundhed og fore-byggelse Jakob Axel Nielsen (K), der med den nye lov ønsker at udskyde de unges debut som rygere.

”Forskningen viser, at jo yng-re debutalder, desto større risiko for, at man blive afhængig af tobak. Samtidig ved vi, at langt de fleste dagligrygere begynder, før de fylder 17 år. Ved at hæve aldersgrænsen får vi altså fat i en gruppe, der er i risiko for at hænge fast ved tobakken.“ErhvervsBladet.dk, august 2008

IMpLeMeNteRINg – LyKKeS Det at FøRe LOveN uD I LIvet?Let FOR uNge at KøBe cIgaRetteRButiksejerne i Albertslund sæl-ger cigaretter uden at tjekke alderen på de unge, som køber cigaretterne.

I marts og april lancerede sundhedsplejen, kommune-lægen og SSP-koordinatoren i Albertslund en kampagne for at få de unge til at ryge mindre. Man hængte skilte op i butik-kerne, som forklarer, at man først må købe tobak, når man er 18 år gammel, skriver Alberts-lundposten.

Nu har man lavet et tjek, og kun i to af butikkerne blev de to 16-årige testpersoner spurgt om identifikation. Et nedslående resultat, siger SSP-koordinator Mikkel Nielsen: ”Jeg var tem-melig overrasket over, at det var så voldsomt. Jeg havde på forhånd forudset, at der ville være en håndfuld steder, hvor vi havde et problem, og hvor vi har en udfordring. Men jeg var overrasket over, at det var så omfangsrigt og nemt at få fat i cigaretter.“dr.dk, juni 2009

KILDe

LOvgIvNINgSpROceSSeN: LOv OM SaLg aF tOBaKSpRODuKteR

tekst

fjern

et pga.

manglen

de tilla

delse


Den DeMoKRAtISKe StyRIngSKÆDe Det repræsentative demokrati i Danmark består som tidligere nævnt af folket og Folketinget. Det er den måde, demokratiet bliver ”styret“ på – og derfor kal-der man det den demokratiske styringskæde. Men også regeringen og forvaltningen er med til at styre samfundet. Når der bliver vedtaget en lov som fx forbud mod salg af cigaretter til unge under 18 år, skal der også være nogen til at sørge for, at lo-ven bliver overholdt af borgerne. regeringen skal sørge for, at de love, som Folke-tinget vedtager, bliver gennemført i det danske sam-fund. Forvaltningen er alle dem, som rent faktisk fører lovene ud i livet. Forvaltningen er de personer, der er ansat i ministerierne (centralforvaltningen). Men det er også alle dem, som er ansat i ”det offentlige“ – altså i staten eller kommunen. Det er bl.a. læger, hjemmehjælpere, pædagoger, skolelærere osv. Alle ansatte i forvaltningen skal sørge for at forvalte lov-givningen. Når Folketinget vedtager en lov om, at der skal være flere prøver i folkeskolen, er det lærer-nes opgave at sørge for, at prøverne bliver gennem-ført.

FolKEt rEGErINGEN

ForVAltNINGEN

FolKEtINGEt

Den demokratiske styringskæde


grupper

Vælg enten opgave A eller B

A.> Vælg en af de tre ideer til en lovændring.

> lav en lovændring. Følg fremgangmåden for forberedelsesfasen og beslutningspro-cessen som beskrevet på s. 71.

Brug metoden Informationssøgning på net-tet, når I skal søge viden om området.

> Fremlæg lovændringen for klassen.

b. > Find selv på en ide til en lov eller en lov-

ændring. I kan finde de eksisterende love på

www.retsinfo.dk og her tjekke, om I skal lave en helt ny lov eller blot udfærdige en lovændring. Hvis I selv finder på en ide, skal I følge idefasen (se s. 66) og gøre jer klart, hvad det er for et problem, I ønsker at løse.

Dernæst følger i forberedelsesfasen og be-slutningsfasen på s. 71. Brug metoden Infor-mationssøgning på nettet, når I skal søge viden om området.


» informationssøgning» argumentation» debat

Fra ide til færdig lov

eKSISteRenDe Lov IDe tIL ÆnDRIng

beKenDtgØReLSe AF Lov oM vALg tIL FoLKetIngetKapitel 1, § 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk ind-

fødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmin-dre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6. (Folketingsvalgloven, Indenrigs- og socialministeriet)

Valgretsalderen sættes ned til 16 år.

beKenDtgØReLSe AF StRAFFeLovenKapitel 24, § 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes

med fængsel indtil 8 år. (Straffeloven, Justitsministeriet)

Den seksuelle lav-alder sættes ned til 14 år.

beKenDtgØReLSe AF vÆRnePLIgtSLovenKapitel 1, § 1. Enhver dansk mand er undergivet værnepligt. (Værnepligtsloven, Forsvarsministeriet)

Der skal være vær-nepligt for kvinder på lige vilkår med mænd.

http://www.retsinfo.dk


FReMgAngSMåDe

Forberedelsesfase

· Brainstorm over argumenter for lovændrin-gen.

Indsaml viden om stoffet gennem artikler og andre relevante kanaler.

overvej hvilke organisationer, eksperter og lignende en politiker ville sende forslaget til høring hos. Brug deres hjemmesider og find argumenter. Brug metoden Informati-onssøgning på nettet i arbejdet med at ind-samle viden.

· Skriv et resume af formålet med lovfor-slaget, hvor I begrunder ændringen.Hent inspiration i kilden Forslag om ændring af tronfølgeloven s. 61.

· Formuler tre gode grunde til at ændre lo-ven, som I kan bruge i jeres argumentation under beslutningsprocessen.

Beslutningsproces

· En repræsentant fra hver gruppe fremlæg-ger ændringsforslaget.

Fremlæggelsen skal indeholde en oplæs-ning af resumeet af lovændringen samt de tre argumenter for ændringen. Fremlæg-gelsen må højst vare to minutter.

· Diskussion i klassen (parlamentet) om æn-dringsforslaget.

· Eventuel ændring i forslaget, hvis gruppen vurderer, at det er nødvendigt på baggrund af diskussionen.

· Forslaget sættes til afstemning.

> Diskuter, om der er tilfælde, hvor det er acceptabelt at anvende militær magt som et middel for at opnå politiske resul-tater. Skriv argumenter for og imod.

> Hvorfor tror I, at noget af det første, der skete i Irak efter invasionen i 2003, var nedrivningen af Saddam Hussein-statu-er? Se foto s. 60.

> Hvilke fordele og ulemper er der ved direkte og repræsentativt demokrati?

> Giv eksempler på nogle emner, du me-ner, egner sig bedst til at blive afgjort i Folketinget og hvilke, der bør afgøres ved folkeafstemning.

> Hvilke grunde bliver der givet til, at tron-følgeloven bør ændres i kilden Forslag om ændring af tronfølgeloven s. 61.

> Hvorfor afgiver man sin stemme bag et forhæng ved folketingsvalg og folkeaf-stemninger? Se foto s. 63.

> Beskriv fotoene af de to regeringer s. 64. > Hvilket indtryk får du af udviklingen i de

danske regeringer?

> Hvorfor sætter man lovforslag til høring?> Hvorfor skal et lovforslag behandles tre

gange i Folketinget?

> Beskriv forløbet i Lov om salg af tobaks-produkter i kilderne s. 68.

> Fungerer loven ifølge kilderne? > Hvad sker der, når en lov ikke efterleves?



DeLtAgeLSeSFoRMeRDen mest direkte måde at deltage i demokratiet på er at stemme til valg – især folketingsvalg, hvor alle statsborgere over 18 år har mulighed for at være med til at udpege den lovgivende forsamling – dvs. Folke-tinget. Selv om landets love har stor indflydelse på den enkelte borgers hverdag, kan Folketinget virke langt væk, og det kan føles, som om det er svært at få sin holdning igennem til de politikere, der styrer landet. Men der er også mange andre måder at deltage i demokratiet på og dermed påvirke den politik, der bliver ført. og det kan gøres på forskellige niveauer. Man kan deltage i beslutninger ved at melde sig ind i et parti eller blive aktiv i lokalpolitik. Man kan melde sig ind i en interesseorganisation, stille op til elevrådet på sin skole eller bestyrelsen i sin lokale idrætsforening. Man kan også skrive læserbreve, de-monstrere eller oprette grupper på internettet, hvor man kæmper for en sag. Når man deltager direkte i beslutningerne, kalder man det for deltagerdemo-krati.

FagLIge BegReBeR » region» kommune» deltagerdemokrati» brugerindflydelse» græsrodsbevægelser

» interesseorganisationer» lobbyisme» høring» opinion» civil ulydighed

at deltage i demokratiet

Demokati i Danmark | 73

RegIoneR og KoMMUneRDanmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Kommunen styres af en kommunalbestyrelse – også kaldet byrådet – der består af valgte lokalpolitikere. Det er byrådet, der beslutter, om der fx skal bygges eller nedlægges skoler, og hvordan kommunens pen-ge skal bruges. under sig har kommunalbestyrelsen et antal udvalg, der spiller en stor rolle, når det skal vedtages, hvad man skal gøre inden for forskellige kommunale områder. Kommunalbestyrelsens medlemmer er ikke fuld-tidspolitikere. De fleste af dem har et almindeligt arbejde ved siden af. Borgmestre bliver dog lønnet for at arbejde fuld tid. Borgmesteren er kommunalbestyrelsens øverste leder. Store kommuner som København, Aarhus, Aal-borg, Frederiksberg og odense har en lidt anderledes styreform, fordi de enten har flere borgmestre, eller har en borgmester og flere såkaldte rådmænd, der er fuldtidspolitikere med bestemte ansvarsområder. For eksempel har Københavns kommune en over-borgmester og seks andre borgmestre med hver deres ansvarsområde: bl.a. en børne- og ungdoms-borgmester, en beskæftigelses- og integrationsborg-mester og en sundheds- og omsorgsborgmester.

Siden 19. oktober 2001 har der hver dag året rundt stået en fredsvagt foran Christiansborg. Fredsvagterne ønsker at få politikernes opmærksomhed og vise deres modstand mod Danmarks deltagelse i krige.

Staten har det over-ordnede ansvar for at styre landet. under staten hører ministerierne og styrelser som fx Skov- og Naturstyrelsen og Føde-varestyrelsen. Statens op-gaver er bl.a. at fastsætte mål for folkeskolen, sørge for militæret og at bygge veje og broer.

De fem regioner i Dan-mark styres af regionsråd. Hvert fjerde år er der valg til regionsrådet. regio-nerne er bl.a. ansvarlige for at drive sygehuse og specialinstitutioner for børn og unge med fysiske- og psykiske pro-blemer og for at udvikle regionen inden for fx tu-risme og kollektiv trafik.

De 98 kommuner står for de opgaver, der ligger tættest på den enkelte borger. De har bl.a. an-svaret for at drive skoler, vuggestuer, børnehaver og ældrepleje. De skal også stå for udviklingen af det lokale erhvervsliv, sportshaller og vedlige-holdelse af de kommu-nale veje.

De offentlige opgaver i Danmark er fordelt mellem staten, regionerne og kommunerne.

region Nordjylland

region Midtjylland

region Syddanmark

region Hovedstaden

region Hovedstaden

region Sjælland


KoMMUneRneS oPgAveRDe forskellige udvalg under kommunalbestyrelsen har forskellige ansvarsområder. De fleste kommuner har et: • Økonomiudvalg, der beskæftiger sig med kom-

munens økonomi overordnet. • teknisk udvalg, der fx tager sig af kommunens

veje og byplanlægning. • Kultur- og fritidsudvalg, der tager sig af kommu-

nens kultur- og fritidstilbud. • Socialudvalg, der tager sig af sociale ydelser, fx

kontanthjælp og aktivering af arbejdsløse. • børn og unge-udvalg, der tager sig af vuggestuer,

børnehaver, skoler og andre tilbud til børn og unge.

En af kommunens store opgaver er at administrere udbetalinger af sociale ydelser, bl.a. kontanthjælp til arbejdsløse og pension til pensionister. Hvor store de sociale ydelser skal være, er fastlagt i lovgivnin-gen, så kommunen kan fx ikke selv beslutte at sætte kontanthjælpen ned. Men når det drejer sig om service – hvor meget personale der skal være på ple-jehjemmene, eller hvor mange skoler der skal være – må kommunerne selv bestemme.

Rige og fattige kommuner Kommunerne opkræver også en del af den skat, bor-gerne betaler – en såkaldt kommuneskat, som ligger ud over den skat, man betaler direkte til staten. Kom-munerne fastsætter selv deres skatteprocent, og der er stor forskel på kommuneskatten i forskellige kom-muner. I 2009 betalte man 22,1 % i kommunalskat i Gentofte Kommune, mens man betalte 27,4 % i lan-geland Kommune. Staten sætter dog visse rammer for, hvor høj den samlede skatteprocent må være. Kommunerne får størstedelen af deres indtægter gennem skatten. Men de får også penge ind gennem den service, som borgerne i kommunen benytter sig af, fx når forældre betaler for en vuggestueplads. En kommunes udgifter er bl.a. drift af skoler, plejehjem vuggestuer samt sociale ydelser som kontanthjælp og pension. Kommunernes økonomi er meget forskellig, alt efter hvor høj indtægt borgerne i kommunen har, og dermed hvor meget kommunalskat de betaler.


Forskellene i kommunernes indkomst udlignes ved, at de ”rige” kommuner betaler penge til de ”fattige” kommuner.

et eksempel: skoleområdetSelv om vi har én folkeskole i Danmark, og alle sko-ler er underlagt Folkeskoleloven, er der forskel på, hvordan kommunerne vælger at løse opgaven. Der er fx stor forskel på, hvor mange penge de bruger på skolerne. I 2009 brugte kommunerne i gennemsnit 58.686 kr. per skoleelev. Syddjurs Kommune, der har den ”billigste” folkeskole, brugte 43.760 kr., mens Høje-taastrup brugte flest penge pr. elev – 85.457 kr. Der er også forskel på, hvordan kommuner løser forskellige udfordringer. Nogle kommuner har skoler, hvor der næsten kun går børn med indvandrerbag-grund. Så kan det være svært for dem at lære dansk, hvis de heller ikke taler dansk derhjemme. I Aarhus og i Albertslund har man derfor forsøgt at placere nogle af de børn, som ikke taler så godt dansk, på andre skoler i kommunen, hvor de kommer til at gå i klasse med flere børn, der taler dansk hjemmefra. I an-dre kommuner mener man, at det er en dårlig løsning – men det er op til kommunerne selv at bestemme.

KoMMUnALvALg Valg til kommunalbestyrelsen minder på mange måder om valg til Folketinget. Politikerne stiller op for partier, og kommunens borgere stemmer ved et kommunalvalg hvert fjerde år. Der er dog visse forskelle: Det er mere almindeligt, at politikere i lo-kalpolitik skifter parti, og der er også mange lokale lister, som ikke er repræsenteret i Folketinget. En lokalliste består af en række borgere, der er gået sammen om at stille op til kommunalvalget. lo-kallisterne er ikke tilknyttet et særligt politisk parti, og deres liste har ofte fokus på en særlig interesse for en lokal sag, fx lukningen af den lokale folkeskole. Borgmesterens rolle i en by kan minde lidt om statsministerens. Der er dog en vigtig forskel: Når borgmesteren er udpeget, kan han ikke væltes i lø-bet af den fireårige periode, han er valgt for. Der kan heller ikke udskrives nyvalg i perioden. Derfor er det meget vigtigt, hvem der bliver borgmester, og der er ofte hård kamp om magten. Det er flertallet i kom-

SLOgaNS FRa paRtIeR OgLOKaLe LISteR

Nihilistisk Folkeparti: Det hele er alligevel ligegyldigt – spild din stemme på os!

velfærdslisten: Gratis at køre med bus og metro i København. Flere og bedre cykelforhold. Flere og billigere lejeboliger.

pærepartiet: Den lokale politik trænger til lidt mere poesi, og det vil partiet gøre ved at opsætte korte digte i gadebilledet.

Demokratisk Fællesskab: Vil ar-bejde for en bedre integration.

christiania Listen: Bevar Christi-ania som byens grønne åndehul.

Socialdemokratiet: respekt for københavnerne.

SF: Det ku' være så godt.

Dansk Folkeparti: Stem dansk – også lokalt.Kommunalvalget i København i 2009

KILDe


munalbestyrelsen, der vælger, hvem der skal være borgmester. Selv om kommunerne har stor indflydelse på bor-gernes hverdag, er interessen for at stemme til kom-munalvalg lavere end ved folketingsvalg. Især er der typisk lav valgdeltagelse blandt de yngre vælgere.

AnDRe MåDeR At PåvIRKe PåI kommunerne er det forholdsvis let at komme i kon-takt med lokalpolitikerne. De bor jo i nærheden, og man kan hurtigt finde deres telefonnumre og mail-adresser på kommunens hjemmeside. Derfor får poli-tikerne tit henvendelser fra borgerne. Det kan fx være en skolebestyrelse, der ønsker penge til at renovere skolens bygninger for, eller det kan være en pårø-rende, som ønsker, at maden på plejehjemmene skal være bedre. Men det er sjældent, at man får noget igennem, når man henvender sig som enkeltperson. Derfor kan man forsøge at skabe opmærksomhed om sin sag ved at gå flere borgere sammen og vise sin utilfredshed, fx ved at demonstrere. På den måde kan man forsøge at overbevise politikerne om, at de må gøre noget ved problemet. I kommunerne hand-ler borgernes utilfredshed ofte om nedskæringer, fx hvis man ikke mener, at der er pædagoger nok, eller når skoler er truet af lukning. Men spørgsmålet er, om det er demokratisk, hvis politikerne giver efter for demonstrationer. Politi-kerne skal jo føre en politik, der tilgodeser alle kom-munens borgere – ikke kun dem, som demonstrerer. Nogle grupper i befolkningen er bedre til at udtrykke deres holdninger end andre. Man ser fx oftere foræl-dre til børn demonstrere mod nedskæringer i børne-haverne, end man ser ældre mennesker demonstrere mod nedskæringer på plejehjemmene. Det kan skyl-des, at forældrene har lettere ved at demonstrere end de ældre. De lokale medier, fx lokalavis, lokalradio og lokal-tv, kan også bruges til at sætte en sag på dagsordenen. Hvis en sag bliver taget op af de lokale medier, kan politi-kerne blive tvunget til at udtale sig om den, og så kan der komme en debat i gang. Man kan også selv skrive et læserbrev og på den måde skabe opmærksomhed om en sag.


brugerindflydelseMan kan også påvirke beslutninger i ens lokalsam-fund ved at melde sig ind i bestyrelser de steder, man bruger – altså melde sig ind i bestyrelsen i bør-nehaven, hvor ens barn går, eller i fodboldklubbens bestyrelse, der hvor man selv spiller fodbold. Så kan man være med til at deltage i de beslutninger, der har betydning for institutionen eller foreningen. Alle landets folkeskoler har en skolebestyrelse. Her sidder fem-syv ”brugere“ – dvs. forældre til ele-ver på skolen. Elever og lærere har to repræsentanter hver. Skolens ledelse deltager også i skolebestyrel-sesmøder.

356 uNDeRSKRIFteR MOD uNgeSKOLeMan skulle vel egentlig tro, at det kunne være sejt nok med en skole, der kun er for de store. Men sådan ser eleverne i 8.b på Hunderupskolen i Odense ikke på det. De vil ikke have en unge-skole, som er for 7. klasse og opef-ter. De er faktisk så meget imod, at de på få dage har samlet 356 underskrifter på deres egen skole, Vestre Skole og Åløkkeskolen. (…)

I undervisningen har eleverne fra 8.b lært en masse om, hvor-dan demokratiet er skruet sam-men. I stedet for at strejke eller demonstrere valgte de under-skriftsindsamlingen, der i praksis kommer til at fungere som et høringssvar på linje med alle de andre, rådmand Stina Willumsen har fået. Og det var da også lige præcis, hvad rådmanden fortalte, da hun tog imod elever og un-derskrifter.

”De ryger ned i kassen med alle de andre høringssvar, som de andre politikere får at se, når skoleplanen skal forhandles på plads,” fortalte Stina Willumsen.

Og så tog eleverne tilbage til skolen igen efter at have givet deres bidrag til den demokrati-ske proces.

Fyens Stiftstidende 2010

KILDe


Ideen med brugerbestyrelser er, at det er mere demokratisk, når brugerne er med til at træffe be-slutningerne. Men ulempen kan også være, at man kommer til at se sig selv mere som bruger end som borger – dvs. at man fx som forælder er mest interes-seret i, at ens egen skole får penge til nye lokaler og forbedring af skolegården, uanset om pengene så går fra andre skoler i kommunen.

græsrodsbevægelser og interesseorganisationerDer findes utallige grupper, som kæmper for et sær-ligt område eller for en særlig sag, og som arbejder for at påvirke de beslutninger, der bliver truffet af politikerne. Det kan være lokale sager om bedre idrætsanlæg i kommunen. Andre grupper arbejder på nationalt plan, som fx Danmarks Naturfrednings-forening. Mens andre grupper arbejder for internati-onale områder, som Human rights Watch, der kæm-per for, at menneskerettighederne bliver overholdt verden over.

Man skelner mellem: • Græsrodsbevægelser • Enkeltsagsbevægelser• Kortvarige organisationer • Interesseorganisationer

Græsrodsorganisationen Greenpeace protesterede i marts 2010 foran fødevareproducenten Nestlés lokale hovedkvarter i Jakarta, Indonesien. Greenpeace demonstrerede imod Nestlés brug af palmeolie, som ødelægger regnskovsområder med truede dyrearter som orangutanger.


• græsrodsbevægelser er mere eller mindre fast organiserede grupper eller organisationer, der har mange medlemmer – også kaldet ”græsrødder” – og som arbejder for en bredere sag, fx Greenpeace, der arbejder med miljøspørgsmål på mange for-skellige områder.

• enkeltsagsbevægelser er organiseret omkring en mere specifik sag, fx Kræftens Bekæmpelse, der ikke beskæftiger sig med sundhed generelt, men kun med sygdommen kræft. Kræftens Bekæm-pelse skaber bl.a. opmærksomhed omkring deres sag ved store landsindsamlinger. De indsamlede penge bruges til kræftforskning.

• Kortvarige organisationer er ofte også enkelt-sagsbevægelser, der opstår omkring en konkret sag. Da en gruppe afviste asylansøgere forsamle-de sig i Brorsons Kirke i 2009 for at undgå at blive sendt tilbage til Irak, opstod bevægelsen kirkeasyl.dk til støtte for dem. Men da asylansøgerne blev udvist, ophørte aktiviteterne.

• Interesseorganisationer betegner især store organisationer som fagforeninger og arbejdsgiver-organisationer, der arbejder for at varetage deres medlemmers interesser. Disse organisationer har stor indflydelse i samfundet. De kan i nogle tilfæl-de påvirke politikerne direkte, men de kan også forsøge at påvirke borgernes holdninger til for-skellige sager, fx ved at lave annoncekampagner.

• Protestgrupper på sociale medier lægger op til en ny form for aktion, hvor man reagerer på en konkret sag i en meget kort periode. Med internettet og mobiltelefoner kan man hurtigt organisere folk i netværk. Der har været flere eksempler på spontane demonstrationer, hvor mange mennesker mødte op for at vise deres modstand mod fx grove overfald og knivstikkeri.

På medier som Facebook er det almindeligt, at der bliver dannet grupper, som man kan melde sig ind i for at protestere mod ting, som sker i samfundet.

HvoRDAn PåvIRKeR MAn?Interesseorganisationer eller græsrodsbevægelser kan forsøge at påvirke alle led i den demokratiske styringskæde (se s. 69) for at få de beslutninger igennem, de arbejder for. Nogle gange forsøger de

Fagforbundet FOA – Fag og Arbejde – har mange kvindelige medlemmer, fordi de repræsenterer typiske ”kvindefag” som fx social- og sundhedshjælpere. Med annoncekampagnen ”Rigtige mennesker“ ønskede FOA at sætte fokus på ligeløn. Ifølge FOA viser undersøgelser nemlig, at de, der arbejder med maskiner og teknik – typisk ”mandefag” – får mere i løn end dem, der arbejder med omsorg og pleje.


at påvirke politikerne direkte. Andre gange arbejder de for at få befolkningens opbakning og ad den vej lægge pres på politikerne. Endelig laver nogle bevæ-gelser aktioner – somme tider ulovlige – for at skabe opmærksomhed om et problem.

LobbyismeNår interesseorganisationer forsøger at påvirke de politiske beslutninger ved at henvende sig direkte til politikerne, kalder man det lobbyarbejde. Nogle organisationer har endda lobbyister ansat, som ar-bejder fuld tid på at påvirke politikerne. Der skal nemlig gode argumenter til. Dem kan organisatio-nerne levere ved fx at lave deres egne undersøgelser og rapporter. lobbyisme kan være et problem for demokratiet, hvis organisationerne giver politikere gaver og rejser, som måske er med til at påvirke de politiske beslutninger, de træffer. I 2010 blev en kommunaldi-rektør fritstillet fra sit arbejde, fordi han havde mod-taget en god middag og billetter til en Madonna-koncert af en leverandør – kort før han skulle tage beslutning om en ordre til 34 mio. kr. På den måde kan lobbyisme komme til at ligne kor-ruption. Korruption er, når nogen giver penge eller gaver for at påvirke beslutningstagere som fx politi-kere. I Danmark er direkte korruption ikke så udbredt, og der er strenge regler for, hvilke gaver man må modtage, hvis man er politiker eller offentligt ansat.

HøringI forberedelsesfasen af et lovforslag har organisatio-ner og enkeltpersoner forskellige muligheder for at påvirke lovgivningen, når lovforslaget bliver sendt til høring. (se s. 67). Her har organisationer mulighed for at udtale sig om lovforslaget, og deres kommentarer bliver diskuteret af det udvalg i Folketinget, som arbej-der med lovforslaget. I marts 2010 modtog regeringen mere end 100 siders høringssvar fra organisationer, råd, forbund og foreninger. Næsten alle var enige om, at et forslag om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år var en dårlig ide. De mange skarpe høringssvar gav genlyd i pressen. Alligevel blev forslaget vedtaget og trådte i kraft d. 1. juli 2010. Høringssvar kan altså også blive omtalt i medi-erne og på den måde påvirke borgernes holdninger.

DRøje Hug tIL SæNKNINg aF DeN KRIMINeLLe LavaLDeRFlere unge risikerer at blive fast-holdt i langvarig kriminalitet. unge på 14 år, der frivilligt går i seng med hinanden, vil fremover kunne straffes for det. og fæng-selsvæsnet vil skulle indrette fysiklokaler og andre nødvendige skolefaciliteter for overhovedet at kunne overholde den lovkrævede undervisningspligt, hvis børn ned til 14 år havner bag tremmer.

Sådan lyder bare nogle af de mange indvendinger mod rege-ringens forslag om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Det fremgår af de mange hørings-svar, som Justitsministeriet nu har modtaget.

Alle fra fængselsinspektører, fængselsbetjente og forsvarsad-vokater til Danmarks rigsadvokat og dommere er imod forslaget. Vestre landsret og Den Danske Dommerforening foreslår lige-frem, at regeringen overvejer det endnu en gang. dr.dk

KILDe

82 | Demokati i Danmark

Den offentlige meningud over at påvirke politikerne direkte gennem lob-byisme, kan organisationer også forsøge at påvirke borgernes opfattelse af en sag. Opinion er et andet ord for borgernes holdning, og det måler man gen-nem meningsmålinger – også kaldet opinionsunder-søgelser. Nogle gange laver organisationer selv opinions-undersøgelser for at vise, at borgerne har en bestemt holdning, for på den måde at påvirke politikernes beslutninger.

cIvIL ULyDIgHeD – HvoR gåR gRÆnSen?I 1930, da Indien var en britisk koloni, var det for-budt for inderne at producere salt, samtidig med at engelske firmaer tjente store penge på at lave salt.Den indiske politiker Mahatma Gandhi gik i 23 dage til kysten sammen med sine tilhængere for at lave en håndfuld salt. På den måde ville han vise, hvor urimelig loven var. Gandhi blev anholdt, men hans protester var en vigtig del af Indiens vej til at blive et selvstændigt land. Gandhis måde at protestere på er blevet verdens-kendt på grund af to vigtige principper: • civil ulydighed: hvilket betyder, at man som bor-

ger bryder loven, hvis den er urimelig. Med sin ulydighed over for samfundets lovgivning viser man, at man opfatter loven som moralsk forkert og ser sig forpligtiget til at bryde den.

• Ikke-voldelige protester: Selv om Gandhi og hans tilhængere fik tæv af politiet og blev skudt på, brugte de på intet tidspunkt selv vold til at for-svare sig.

Gandhis måde at protestere på har inspireret an-dre rundt om i verden, som har kæmpet for en sag. Spørgsmålet er, om det er rimeligt at bryde love, som, man mener, er urimelige, hvis de er vedtaget demokratisk. Grundlaget for et demokratisk sam-fund er jo netop, at vi overholder de love, vi har væ-ret med til at vedtage, ellers ville det hurtigt ende i anarki. På den anden side vil de fleste nok være enige i, at Gandhi handlede retfærdigt, da han insi-sterede på retten til at producere salt i sit eget land.

I 1950’ernes USA var de forreste sæder i busserne i mange byer i sydstaterne forbeholdt hvide. Sorte skulle sætte sig bagerst i bussen og rejse sig op for hvide mennesker, hvis der ikke var flere siddepladser. Raceadskillelsen var bestemt ved lov. Men i 1955 udviste syersken Rosa Parks civil ulydighed, da hun nægtede at give sin plads til en hvid mand. Hun blev arresteret, men var med til at starte borgerrettighedsbevægelsen, der i sidste ende førte til lige rettigheder for sorte og hvide i USA.


voLD og PoLItIKSom udgangspunkt er det ulovligt at bruge vold for at opnå politiske mål i et demokratisk samfund. Alligevel har vold spillet en betydelig rolle i demo-kratiets udvikling, fx under Den Franske revolution i 1789, hvor hundredvis af kongelige og adelige blev halshugget under afskaffelsen af enevælden og ve-jen mod folkestyre. også i dag findes der personer og grupper, som mener, at det er rimeligt at bruge vold for at nå deres mål. De mest ekstreme er terrorister, der har sprængt bygninger i luften eller har dræbt uskyldige menne-sker for at skabe opmærksomhed omkring deres sag. I 2004 sprang fire bomber i et tog i Madrid i Spanien og dræbte 191 mennesker. I london i 2005 udløste selvmordsbombere deres sprængstof i metroen og i en bybus midt i myldretiden – 52 mennesker omkom. I Danmark har de såkaldte autonome brugt vold som politisk middel – dog uden at gå efter at slå mennesker ihjel. I protest mod nedlæggelsen af ung-domshuset på Nørrebro i København i 2007 brændte de biler af, smadrede butikker og var i kamp mod politiet. En undersøgelse fra 2009 peger på, at bru-gen af vold for at opnå politiske mål faktisk virker, og at det er lettere at få indflydelse, når man bruger ulovlige metoder. Hvis man ser på mediernes dæk-ning af demonstrationer, er det da også tydeligt, at voldelige konfrontationer får mere opmærksomhed end fredelige, lovlige demonstrationer.

I 2003 blev daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen angrebet med rød maling af aktivister fra ”Globale Rødder“ på Christiansborg. Aktivisterne begrundede deres aktion med, at regeringen støttede krigen i Irak.


DeLtAgeLSe I Det PoLItISKe SySteM• Stemme til kommunal-, regional- eller

folketingsvalg • Stille op til kommunal-, regional- eller

folketingsvalg• Medlem af et parti

DeLtAgeLSe genneM oRgAnISAtIoneR• Interesseorganisationer• Græsrodsbevægelser• Enkeltsagsbevægelser• Kortvarige grupper

InDIvIDUeL DeLtAgeLSe• Kontakte lokalpressen eller skrive

læserbreve• oprette protest- eller støttegrupper

på internettet • Civil ulydighed

InteReSSeoRgAnISAtIoneRS og AnDRe gRUPPeRS MULIgHeDeR• lobbyisme • Høringssvar • Demonstrationer

Individuelt> Skriv, hvilke fordele og ulemper, der er ved

hver af deltagelsesformerne til venstre. Benyt kopiark 3.

> Prioriter deltagelsesformerne ud fra, hvad du mener, er den bedste måde at deltage i demokratiet på. Nr. 1 er den, du synes bedst om, nr. 13 er den, du synes mindst om.

> Noter, hvorfor du har prioriteret, som du har.

grupper> Fremlæg jeres prioriteringer for hinanden i

gruppen.

> Diskuter jer frem til en fælles 1.-, 2.- og 3.-prioritet. Benyt kopiark 4.

> Skriv i fællesskab en kort begrundelse for hver af de tre topprioriteringer, hvor I ar-gumenterer for, hvorfor det er den bedste måde at deltage i demokratiet på.

Fælles > Fremlæg jeres gruppeprioritering for hin-

anden og diskuter i klassen.


» refleksion» argumentation

» diskussion» vurdering

Hvordan vil jeg deltage i demokratiet?


> tror du, at aktioner som fredsvagten på Christiansborg Slotsplads, s. 73, har no-gen effekt?

> Er det godt eller skidt, at kommunerne selv afgør, hvor meget de vil opkræve i brugerbetaling hos borgerne, eller hvor høj en kommunalskat, borgerne skal be-tale?

> Hvad mener du om, at de rige kommu-ner betaler penge til de fattige kommu-ner?

> Hvad er forskellen på lokallisternes slo-gans og de slogans, som de tre store par-tier SF, Dansk Folkeparti og Socialdemo-kratiet har formuleret til deres valgkamp i kilden Slogans fra partier og lokale lister s. 76?

> Hvilke årsager kan der være til, at en del lokale lister med fokus på enkeltsager stiller op til kommunalvalg?

> Hvorfor tror du, at færre borgere stemmer til kommunalvalg end til folketingsvalg?

> Kilden 356 underskrifter mod ungeskole s. 78 fortæller om elever, der har indsam-let underskrifter i protest mod en unge-skole. Hvad kunne eleverne ellers have gjort?

> Hvad tror du, der ville virke bedst i dette tilfælde?

> Hvorfor kan befolkningens mening være med til at påvirke politikeres beslutnin-ger?

> Hvem har indsendt høringssvar til lov-forslaget om at sænke den kriminelle lavalder i kilden Drøje hug til sænkning af den kriminelle lavalder, s. 81?

> Formuler dit eget høringssvar med argu-menter for eller imod sænkningen af den kriminelle lavalder.

> Mener du, at det er i orden at udvise civil ulydighed, hvis man mener, at en lov er urimelig?

> Mener du, at det er i orden at anvende vold for at nå sit politiske mål?

> Hvorfor virkede Gandhis og rosa Parks’ ikke-voldelige protester så stærkt?

> Mener du, at det er mere i orden at hælde maling på nogen end at banke nogen?

> Kan man sætte en etisk grænse for, hvor langt man kan gå i kampen for sit politi-ske mål?



KontRoL MeD MAgtenNår nogen har magt over andre, kan faren være, at de misbruger deres magt. Derfor er det nødvendigt at kunne kontrollere magthaverne. I Danmark er magt-haverne ministrene og regeringen, men også perso-ner, som er ansat i det offentlige – fx politifolk, sagsbe-handlere og hjemmehjælpere – har en form for magt. I en retsstat er staten – dvs. regeringen og forvalt-ningen – reguleret af lovene. og hvis borgere eller myndigheder ikke overholder landets love, kan de blive straffet. Hvis militæret eller bevæbnede bander overtager gaderne, hvis politiet er korrupt, eller hvis regeringen putter statens penge i deres egen lomme, er der ikke tale om en retsstat.

Magtens tredelingIndtil midten af 1800-tallet var enevælde den domi-nerende styreform i de fleste europæiske lande. Det vil sige, at al magt lå hos kongen. Det var op til kon-gen at bestemme, hvem han ville have som rådgive-re, hvilke love der skulle gælde i landet, og hvordan forbrydere skulle straffes.

Retsstat ogretssikkerhed

FagLIge BegReBeR » retsstat» retssikkerhed» Grundloven» Magtens tredeling» konstitutionelt monarki

» frihedsrettigheder» voldsmonopol» grundlovsforhør» varetægtsfængsling» lømmelpakken


Allerede i 1700-tallet gjorde den franske filosof Montesquieu sig tanker om, hvordan man kunne dele magten for på den måde at kunne kontrollere magthaverne og undgå magtmisbrug. Han udtænkte Magtens tredeling, hvor magten er delt mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Danmarks opdeling af statsmagten bygger på Mon-tesquieus tredeling:• Den lovgivende magt er Folketinget, som laver og

vedtager landets love. Alle skal følge landets love – både befolkningen og magthaverne.

• Den udøvende magt er regeringen, som skal sørge for, at lovene bliver implementeret i sam-fundet. regeringen har ansvaret for politiet og forvaltningen, som er de embedsmænd, der helt konkret skal føre lovene ud i livet. Den udøvende magt kontrolleres af domstolene og Folketinget. Derfor kan man føre en sag ved domstolene, hvis forvaltning eller politi ikke behandler en, som loven kræver det.

• Den dømmende magt er domstolene. Domstolene er underlagt Folketingets lovgivning – de må altså kun dømme efter det, der står i loven. Højesteret kan dog også dømme, at en lovgivning er ulovlig, hvis den strider imod Grundloven.

Magtens tredeling

Montesquieu (1689-1755)

uDØVENDE MAGtrEGErINGEN oG ForVAltNINGEN

loVGIVENDE MAGtFolKEtINGEt

DØMMENDE MAGt DoMStolENE


Kontrol med ministreneHvis borgerne ikke overholder landets love i en rets-stat, kan de blive straffet. også ministre kan stilles for retten og dømmes, hvis de ikke følger loven, eller hvis de misbruger deres magt. Det sker sjældent, men i 1987 blev en minister stillet for retten i den såkaldte ”tamilsag“. En række tamilske flygtninge fra Sri lanka havde fået asyl i Danmark, men selv om de havde ret til familiesammenføring, kunne de ikke få deres familie hertil. Daværende justitsmini-ster Erik Ninn-Hansen havde nemlig sørget for, at embedsmændene standsede eller ”nedprioriterede” tamilernes ansøgninger. Erik Ninn-Hansen blev stil-let for en særlig domstol, den såkaldte Rigsret, og i 1995 blev han idømt fire måneders betinget fængsel.

gRUnDLoven tredelingen af magten er skrevet ind i Danmarks Riges Grundlov. I Grundlovens § 3 står det beskrevet således: ”Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” Det ligger i ordet, at Grundloven indeholder de grundlæggende love – den kaldes også en forfatning. En forfatning står over alle andre love. Folketinget kan altså ikke vedtage en lov, som strider imod det, der står i Grundloven. Grundloven beskriver, hvordan al lovgivning i Danmark skal laves, og hvordan magten skal deles og kontrolleres. Den beskriver altså, hvordan demo-kratiet fungerer. Men det er vigtigt at forstå, at nogle ting i Grundloven ikke skal tages helt bogstaveligt – fx når der står, at den udøvende magt er hos kongen.

DeN DaNSKe RIgSRetDen danske rigsret består af 15 højesteretsdommere og 15 lægmænd, som Folketinget udpeger. lægmænd er personer, som ikke er uddannet til det område, de bliver bedt om at forholde sig til. En minister kan stilles for en rigsret, hvis han har forbrudt sig mod sit ansvar som minister, og hvis et flertal i Folketinget beslutter sig for at rejse en rigsretssag. Kun fem gange har Folketinget rejst en rigsretssag mod en minister.


Det kan virke lidt mærkeligt, at kongen er nævnt så meget, for i virkeligheden er det regeringen, som har den udøvende magt. Årsagen er, at Danmark både er et demokrati, men også et monarki – det vil sige et kongerige. Men det er et kongerige, hvor re-genten ikke har nogen politisk magt – det kaldes for konstitutionelt monarki. Dronning Margrethe skal underskrive alle de love, som Folketinget vedtager. Men hvis hun en dag nægter at underskrive, fordi hun er uenig i loven, ville Folketinget afsætte hende som regent. Danmark fik sin første demokratiske grundlov i 1849, og den fejres hvert år på Grundlovsdag den 5. juni. Demokratiet dengang var dog ret begrænset. Det var kun mænd over 30 med egen husstand, som havde stemmeret, og de udgjorde kun 14 % af befolk-ningen. Kvinder fik først stemmeret i 1915.

Politiske rettigheder i grundlovenGrundloven beskriver, hvilke grundlæggende fri-hedsrettigheder alle borgere i Danmark har. De vig-tigste rettigheder er: • Ytringsfrihed• religionsfrihed • Forsamlings- og foreningsfrihed

Maleri af den grundlovsgivende forsamling. Da Grundloven blev vedtaget d. 5. juni 1849, blev Danmark et demokrati. Dengang var det dog kun mænd over 30 med en vis formue, som kunne stemme. De syv F’er havde ikke stemmeret: fruentimmere (kvinder), folkehold (tjenestefolk), forbrydere, fjolser, fallenter (personer, der er gået fallit), fremmede og fattige.Malet af Constantin Hansen i 1864.


yt

RIn

gSF

RIH

eDR

eLIg

Ion

SFR

IHeD

FoR

SAM

LIn

gS-

og

Fo

Ren

Ing

SFR

IHeD

grundlovens § 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og an-dre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

ytringsfrihed handler om, at man har ret til at sige, hvad man mener og tænker. Hvis man ikke må det, er der tale om censur – altså at magthaverne bestemmer, hvad befolkningen må mene og sige. Ytringsfriheden er nødvendig for den de-mokratiske debat, så alle kan komme med deres synspunkter i en sag. Der er dog to begrænsninger af ytringsfriheden:

1. Injurielovgivningen, der betyder, at man ikke må sige noget forkert om andre, hvis det er skadeligt for dem. Man må fx ikke kalde nogen en svindler eller en morder, hvis de ikke er blevet dømt ved en domstol.2. ”Racismeparagraffen”, der går ud på, at man ikke må sige noget racistisk offentligt.

grundlovens § 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædelighe-den eller den offentlige orden.

Religionsfrihed handler om, at man selv må væl-ge sin religion og har lov til at dyrke sin religion i fred. Staten må ikke blande sig i, hvilke ritualer man dyrker med sin religion. Folkekirken har en særlig status. I Grundlovens § 4 står der, at folke-kirken skal støttes af staten.

grundlovens § 78 Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående til-ladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

grundlovens § 79 Borgerne har ret til uden forudgående til-ladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan for-bydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Forsamlings- og foreningsfrihed betyder, at man har lov til at forsamle sig i en politisk demonstrati-on, og at man har lov til at organisere sig i forenin-ger. Man må dog ikke stifte en forening, som ”sø-ger at nå deres mål ved vold“. Forsamlinger kan forbydes, hvis der er fare for den offentlige fred.


Aarhus blev i marts 2010 udnævnt til friby, som kan huse forfulgte forfattere fra steder i verden, hvor der ikke er ytringsfrihed.

Den første fribyforfatter er Tendai Frank Tagaria fra Zimbabwe: ”Jeg er utroligt glad og lettet over at få lov til at komme til Aarhus. Uden ytringsfriheden har man intet, og det er derfor en ære at få lov at bo i en by, der hylder ytringsfriheden,” sagde Tagaria, da han ankom.

Er man medlem af et anerkendt trossamfund, kan man blive gift med samme gyldighed som i folkekirken. Anerkendte trossamfund kan også oprette begravelsespladser. Økonomiske bidrag til trossamfundet kan trækkes fra i skat.

Her døbes medlemmer af Jehovas Vidner. I modsætning til folkekirkens dåb, kommer hele personen under vand i dåbsritualet.

Gymnasieelever demonstrerer imod, at der kommer mere end 28 elever i hver klasse.

Forenings- og forsamlingsfri-heden giver alle ret til at demon-strere, så længe demonstratio-nen er anmeldt til politiet, og så længe politiet vurderer, at det er forsvarligt.


PoLItIet I RetSStAtenRetssikkerheden er helt grundlæggende i en retsstat. Det betyder, at borgerne er beskyttet mod overgreb fra staten. Man kan fx ikke blive tilbageholdt af po-litiet uden grund eller blive sat i fængsel uden en retssag. Alle er lige for loven, hvilket vil sige, at alle er sikret en retfærdig og lige behandling. Hvis man bliver anholdt af politiet, har man som borger nogle rettigheder, man skal kende til. Vi ken-der det fra amerikanske film: Når nogen anholdes, får de ”læst deres rettigheder“ og får at vide, at de har ret til ikke at udtale sig. I Danmark foregår det lidt anderledes, men princippet er det samme. Da der var klimatopmøde i København i 2009, del-te politiet postkort ud i 9. klasser på københavnske skoler. På den ene side stod: ”Klokken er …“ og på den anden side en advarsel mod at komme for tæt på eventuelle uroligheder, da man kunne risikere at blive anholdt. Når man bliver anholdt, er det vigtigt at få at vide, hvad klokken er, for så ved man, at man inden for 24 timer skal stilles for en dommer.

”KLOKKeN eR …””Klokken er …” det er den besked, politiet giver dig, hvis du bliver anholdt! Vi håber ikke, at det sker for dig, men vores erfaring viser, at man risikerer at blive anholdt, hvis man kommer for tæt på urolighe-der – som fx demonstrationer, der udvikler sig voldeligt. Erfaringer viser også, at det ofte er helt unge mennesker, som bliver anholdt.

Det kan med andre ord få nogle ganske alvorlige konsekvenser, hvis du befinder dig tæt på et område, hvor politiet arbejder. Vi opfordrer dig til at vise hensyn, give politiet arbejdsro og til, at du holder dig væk fra steder, hvor der kan opstå uroligheder.Bagsidetekst på postkort fra politiet 2009

KILDe


Politiets voldsmonopolPolitiet har en meget direkte magt over for borgerne. Hvis en politibetjent siger, at man skal holde ind til siden, når man kører på cykel, skal man gøre det. Hvis de siger, at man skal flytte sig fra gaden, skal man gøre det. Hvis det er nødvendigt, har politiet lov til at bruge fysisk magt – lige fra håndjern, knippel og vandka-non til pistol. Man siger, at staten har et voldsmono-pol – dvs. at de har ret til at anvende vold mod bor-gerne som de eneste i samfundet. Men når politiet anvender fysisk magt, skal det stadig ske inden for lovens grænser, og politifolk kan derfor også blive dømt for vold, hvis de misbruger deres ret til at an-vende vold. I 2007 var der voldsomme uroligheder ved rydnin-gen af ungdomshuset i København. En 17-årig dreng, som ikke havde noget med ungdomshuset at gøre, blev anholdt af politiet. Efterfølgende anklagede han politifolkene for vold. De blev dømt i byretten, men bagefter frikendte landsretten dem. Sagen er et ek-sempel på, hvordan domstolene kontrollerer politiets arbejde.

Politi og demonstrationerDen 18. maj 1993, efter en folkeafstemning om Edinburg-aftalen, der handlede om Danmarks forhold til Eu, opstod der voldsomme uroligheder på Nørrebro i København. Demonstranterne kastede med brosten mod politiet, og politiet affyrede for første gang i fredstid pistolskud mod demonstranter – i alt 113 skud blev affyret. Som tidligere nævnt sikrer Grundloven borgerne forsamlingsfrihed. Men nogle gange er politiet nødt til at gribe ind – fx hvis demonstrationer udvikler sig voldeligt. Der har mange gange været sammenstød mellem politi og demonstranter. Politiet skal sørge for, at demonstrationer ikke udvikler sig til uroligheder, men de må ikke anholde borgere, som deltager i en lovlig demonstration. En undtagelse er, når en større forsamling laver uro, og man ikke umiddelbart kan se, hvem der er uro-magere, og hvem der demonstrerer fredeligt. I rets-plejeloven § 755 stk. 3 står der: ”Finder opløb sted, hvorunder der øves eller trues med vold på person eller gods, eller er slagsmål, hvori flere har deltaget,


resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadigelse, og den eller de skyldige ikke med sikkerhed kan ud-peges, kan politiet anholde enhver, der er til stede, og som kan mistænkes for strafbar deltagelse.”

Lømmelpakkenunder klimatopmødet i København i 2009 blev for-muleringen i retsplejeloven udvidet med den såkaldte Lømmelpakke. Den blev indført, fordi man ville give politiet mulighed for at gribe ind tidligt, hvis der var optræk til uroligheder. Med lømmelpakken kunne politiet frihedsberøve – dvs. tilbageholde – personer, som de vurderede kunne give ”anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare

KILDe

MaSSeaNHOLDeLSeR SKaL FOR RetteNDomstolene skal nu for første gang tage stilling til, hvor grænsen går for politiets brug af de såkaldte præventive fri-hedsberøvelser. Det sker i køl-vandet på de 1.300 anholdelser af demonstranter og aktivister, som politiet har foretaget de seneste tre døgn under kli-mauroligheder i København.

Stribevis af de personer, der blev anholdt lørdag, er parat til at få prøvet lovligheden af politiets indgreb mod dem ved retten. En af dem er 19-årige rasmus fra Aalborg: ”Jeg hå-ber, at det kan komme frem i lyset, at politiet har brugt uri-melige metoder i en fredelig demonstration.“

Justitsminister Brian Mik-kelsen (K) ser frem til rets-

sagerne: ”Det viser styrken i vores system, at folk netop kan gå rettens vej,“ siger han.

også den øverste ansvarlige for politiets indsats, politidi-rektør Johan reimann, Køben-havns Politi, byder retssager velkomne: ”Folk skal naturlig-vis benytte deres ret, hvis de føler sig krænket.“Politiken 2009

tekst

fjern

et pga.

manglen

de tilla

delse


for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.“ tilbageholdelsen skulle være så skånsom og kortva-rig som muligt, og den måtte højst vare 12 timer. lovgivningen i lømmelpakken giver politiet mu-lighed for at tilbageholde personer, selv om de ikke har gjort noget ulovligt. Det stiller store krav til, at politiet kan forvalte loven fornuftigt. I forbindelse med klimatopmødet blev det diskuteret, om det var rimeligt, at politiet havde ladet demonstranter sidde på den kolde asfalt i timevis.

vARetÆgtSFÆngSLIng I en retsstat må politiet altså ikke anholde eller til-bageholde folk uden grund. Men politiet har ret til at anholde en borger, hvis de mistænker ham for at have gjort noget ulovligt, som han kan straffes for. Hvis den anholdte skal tilbageholdes i længere tid end 24 timer, skal borgeren stilles for en dommer i et såkaldt grundlovsforhør. under et grundlovsforhør tager dommeren stilling til, om politiet skal løslade den anholdte, eller om han (96 % af de indsatte i danske fængsler er mænd) skal varetægtsfængsles. Dommeren kan beslutte at varetægtsfængsle, hvis han vurderer, at der er fare for, at den sigtede enten vil flygte, begå ny kriminalitet eller vil vanskeliggøre politiets efterforskning. En varetægtsfængsling må højst vare fire uger. Herefter skal man stilles for en dommer igen, som skal vurdere, om varetægtsfængslingen skal forlæn-ges. Hvis den sigtede ender med at blive anklaget og dømt, trækkes varetægtsfængslingen fra den ende-lige straf. Dommeren kan også bestemme, at den sigtede skal varetægtsfængsles i isolation, hvor han slet ikke må have kontakt med andre. Det kan være, hvis politiet mener, at den sigtede vil forsøge at påvirke vidner eller få nogen til at skjule spor i sagen. Varetægtsfængsling er meget omdiskuteret, fordi man fængsler nogen, der endnu ikke er blevet dømt for at have brudt loven. Varetægtsfængsling i iso-lation kan være særligt belastende. I 1994 sad en tidligere olympisk svømmer varetægtsfængslet i 17 måneder, heraf 11 måneder i isolation, før han blev frikendt for anklager om kokainsmugling. Han fik en erstatning på 1.3 mio. kr. pga. den psykiske belast-ning, isolationsfængslingen udsatte ham for.


DoMStoLene I DAnMARK Domstolene i Danmark er delt op i tre niveauer: byretten, landsretten og Højesteret. Det er der to grunde til. For det første er det mest praktisk, hvis de fleste sager kan afgøres lokalt. For det andet kan man få efterprøvet en afgørelse ved flere domstole, hvis man mener, at man er blevet forkert dømt første gang. Næsten alle sager starter i byretten. Der er 24 by-retskredse i Danmark og altså 24 byretsdomstole. Når en sag skal for retten, er der en eller flere personer, der har anklaget nogen. Den anklagede kan både være en enkelt person, men det kan også være en virksomhed. Den anklagede har ret til at have en advokat, som hjælper med at tale den anklagedes sag. Den grundlæggende ide med en rettergang er, at den skal være så retfærdig som mulig. Ved en rets-sag er der derfor altid en anklager og en forsvarer. Anklagerens opgave er at fremlægge så stærk en sag som muligt imod den anklagede og føre beviser for, at den anklagede har overtrådt loven. Men an-klagemyndigheden skal også være objektiv og frem-lægge beviser, der er til fordel for den anklagede. Det er politiet, der samler beviserne og fremlægger sagen sammen med anklagemyndigheden. Forsva-rerens opgave er at tale den anklagedes sag og sikre, at han ikke bliver dømt for noget, han ikke har gjort. I Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Man kan måske undre sig over, hvorfor man skal forsvare folk, som har begået grusomme forbrydel-ser, eller som ikke selv har respekt for loven. Men i en retsstat er det meget vigtigt, at alle anklagede får det bedst mulige forsvar, så man sikrer, at ingen bli-ver dømt og fængslet for noget, de ikke har gjort. En retssag afgøres af en eller flere dommere. De er jurister og er uddannet til at vurdere, hvilken straf der skal gives, så den stemmer overens med lovgiv-ningen. Ved nogle retssager er almindelige borgere også med til at dømme i sagen. De kaldes lægdommere eller nævninge. Grunden til, at man har almindelige borgere med, er, at straffene ikke skal ligge alt for langt fra almindelige menneskers opfattelse af, hvad der er en rimelig straf. Men de skal selvfølgelig døm-me inden for lovens rammer.

BORgeRNeS SyN på StRaFMeningsmålinger viser ofte, at almindelige mennesker generelt ønsker, at der skal gives strengere straffe. Men når de kender til flere detaljer i en konkret sag, ønsker de til gengæld en mildere straf. Det kan skyldes, at man er mere tilbøjelig til at ville have strengere straffe, når man ikke kender detaljer som fx den anklagedes baggrund, og hvad der gik forud for forbrydelsen.


HøjesteretHøjesteret er den øverste domstol. Domme fra lands-retten kan ankes til Højesteret, men kun hvis sagen har særlig principiel betydning – fx hvis der er usik-kerhed om, hvilken straf der skal dømmes for en særlig type forbrydelse. I Højesteret foregår det lidt anderledes end i lands- og byretten, fordi der ikke afhøres vidner. Hø-jesteret tager heller ikke stilling til, om den dømte er skyldig – dvs. hvis man er blevet dømt skyldig ved landsretten, kan man ikke blive frifundet ved Høje-steret, men man kan blive idømt en mildere eller en strengere straf. De sager, der kommer til Højesteret, er principiel-le, men det er ikke kun store sager, der behandles. I 2010 fik sangerinden lina rafn fra gruppen Infernal sin sag i Højesteret, som slog fast, at hun ikke kunne trække udgifter til sit scenetøj fra i skat.

FoRvALtnIngenS MAgtDet er dog ikke kun politi og domstole, som har magt over borgerne. også personer, som arbejder i forvaltningen har en magt, som de skal administrere inden for lovens rammer, men de har ikke ret til at anvende fysisk magt, som politiet har. Hvis man fx bliver så syg, at man ikke længere kan arbejde, kan man i nogle tilfælde få førtidspen-sion. Det er en sagsbehandler i kommunen, der har magten til at afgøre, om man opfylder betingelserne for at få førtidspension. Det afgør sagsbehandleren ved at fortolke og forvalte den lovgivning, der er om førtidspension, som er vedtaget af Folketinget. Da det er sagsbehandlerne, som forvalter loven over for den enkelte borger, har de magt i forhold til borgeren. og derfor er det vigtigt, at deres magt kan kontrolleres. Man kan klage over en afgørelse fra en sagsbehandler, hvis man ikke mener, at den er korrekt ifølge loven. I første omgang vil man nok gå direkte til kommunen, hvor sagsbehandleren er ansat, men man kan også klage til Ankestyrelsen. Hvis man ikke får ret ved Ankestyrelsen, kan man gå til Folketingets ombudsmand eller til domstolene. I sidste ende kan en sag gå helt til Højesteret.

Højesteret


grupper

> I grupper a tre skal I nu lave en ”cirkel-skrivning“.

> I tager tre stykker hvidt papir og skriver henholdsvis: Ytringsfrihed, religionsfrihed og Forenings- og forsamlingsfrihed som overskrift. Hver person i gruppen får ét stykke papir med én overskrift. Skriv nu løs i to minutter om, hvad du tænker på, når du læser overskriften. Når de to minut-ter er gået, sender I papiret videre til den næste i gruppen, som læser, hvad der står på papiret, og skriver videre. Det kan være tanker, der opstår, på baggrund af det, der er skrevet. Det kan være spørgsmål eller kommentarer eller helt nye tanker, men som har forbindelse til emnet.

Cirkelskrivningen er slut, når man sidder med det første papir i hånden igen.

> læs de tre papirer op for hinanden.

grupper

> Find billed- og teksteksempler på de tre frihedsrettigheder.

> lav en planche til klassen, som illustrerer frihedsrettighederne med udvalgte illustra-tioner, fotos eller tegninger.

Fælles > Præsenter planchen for resten af klassen.

grupper > undersøg, hvilke rettigheder Grundloven

ellers sikrer ud over de tre nævnte friheds-rettigheder.

> undersøg, hvilke pligter borgeren har ifølge Grundloven, kapitel IV og VIII. An-vend Grundloven i trykt udgave eller www.grundloven.dk.

> lav en tilføjelse til jeres planche, hvor I skri-ver eksempler på andre rettigheder end de tre frihedsrettigheder samt eksempler på pligter.

> overvej også, hvilke andre pligter man har i Danmark end dem, der er skrevet ned i Grundloven.

Fælles

> I Australien har borgerne pligt til at stem-me ved parlamentsvalg, i Danmark har vi ret til at stemme. Kunne man forestille sig, at man indførte stemmepligt i Danmark?

> Hvad kan ideen være med at indføre pligt til at stemme?


» refleksion» præsentation

» debat» argumentation

Rettigheder og pligter

http://www.grundloven.dk

http://www.grundloven.dk


> Beskriv Magtens tredeling. > Hvorfor er det nødvendigt at kontrollere

dem, som har magten i samfundet? > Hvad kan der ske, hvis magthaverne ikke

bliver kontrolleret?

> Beskriv den grundlovsgivende forsam-ling på maleriet s. 89.

> Er der en sammenhæng mellem magtha-verne på maleriet og de mennesker, som fik stemmeret på det tidspunkt?

> Hvad er forskellen på rigsforsamlingen fra 1849 og Folketingets medlemmer i dag?

> Ville rigsforsamlingen fra 1849 kunne repræsentere det danske folk i dag?

> Hvad er budskabet på det postkort på s. 92, politiet delte ud forud for klimatop-mødet i København i 2009?

> Hvordan stemmer lømmelpakken over-ens med principperne om borgerens retssikkerhed?

> Hvad kan være grunden til, at politiker-ne indførte lømmelpakken i forbindelse med klimatopmødet?

> Hvad mener du om ændringen?

> redegør for indholdet i kilden Massean-holdelser skal for retten, s. 94.

> Hvad siger demonstranterne? Hvad siger Justitsministeren og politidirektø-ren?

> Hvordan viser kilden, at Danmark er en retsstat?

> Hvorfor er domstolene i Danmark opdelt i tre niveauer: byretten, landsretten og Højesteret?

> Hvad er grunden til, at man har almin-delige borger med som nævninge/læg-dommere i nogle retssager?



MeDIeRneS RoLLe I DeMoKRAtIetI et demokratisk samfund er det vigtigt, at vi kan udveksle viden og ideer og få oplysninger om, hvad der sker i samfundet. For at kunne deltage i demo-kratiet er det nødvendigt, at samfundets borgere er informerede om, hvilke beslutninger der bliver truf-fet af politikere og andre magthavere. ligesom poli-tikerne selvfølgelig også skal vide, hvad der foregår rundt om i samfundet for at kunne tage beslutninger og lave love. Derfor spiller medierne en meget vigtig rolle i demokratiet. Som nævnt på s. 87 om magtens tredeling, er det vigtigt, at der er kontrol med dem, der har magten, for at undgå, at de misbruger den. Derfor følger me-dierne politikernes arbejde tæt og undersøger bl.a., om de nu også gør det, de har sagt, de vil gøre. Gennem medierne får vi altså information om, hvad der foregår i samfundet og i verden omkring os. Vi har også mulighed for selv at komme til orde, hvis der er noget, vi synes er vigtigt for offentlighe-den at vide, fx ved at fortælle historien til en jour-nalist. Hvis vi er utilfredse med noget, kan vi bruge

Medierne i demokratiet

FagLIge BegReBeR » massemedier» den 4. statsmagt» den politiske dagsorden» kritisk journalistik

» nyhedskriterier» priming» framing» politisk spin


medierne: Vi kan skrive en blog eller en kommentar til en artikel på nettet, eller vi kan skrive et læserbrev til avisen.

MASSeMeDIeR og MASSeKoMMUnIKAtIonVed massemedier forstås medier, der når ud til et meget stort antal mennesker på én gang. Der findes mange forskellige slags massemedier. De trykte massemedier er bl.a. aviser, magasiner, ugeblade og trykte reklamer. De traditionelle elektroniske masse-medier er tv og radio. De trykte aviser var de første egentlige masseme-dier, men særligt da tv’et kom frem og blev udbredt i slutningen af 1960’erne, kunne man for første gang tale om ét medie, der på én gang nåede næsten hele befolkningen. Indtil 1988 var der kun én tv-kanal i Danmark – Danmarks radio. og man kunne være sikker på, at næsten hele befolkningen var opmærksom, hvis en nyhed blev formidlet i tV Avisen. I dag er der mange tv-kanaler at vælge imellem og rig mulighed for at orientere sig via internettet døgnet rundt. En enkelt tv-kanal kan derfor ikke på samme måde som tidligere sætte dagsordenen i samfundet. Alligevel er nyhedsudsendelserne på de to største tv-kanaler, Dr1 og tV 2 vigtige, fordi de bliver set af et stort antal seere.

Massemediernes påvirkning Når man skal analysere, hvordan medier virker, kan man anvende en kommunikationsmodel. Hermed kan man se, hvem der er afsender af hvilket budskab til hvilken modtager og gennem hvilket medie.

afsender → budskab → medie → modtager

Der findes forskellige bud på, hvordan medierne virker på modtageren. Ifølge ”kanyle-teorien”, kan medierne ses som en kanyle, der sprøjter viden – eller propaganda – direkte ind i de passive modtagere.

Medie → modtager

Kritikere af kanyleteorien mener, at modtagerens holdning til en sag ikke kun er afhængig af medier-

KILDe

uDvIKLINgeN I avISeRNeS OpLag 1998-2008

Dagligt oplag i tusinde

1998 2008

b.t. 134 84

berlingsketidende

157 113

Politiken 150 110

Urban (gratisavis)

- 208

Danmarks Statistik 2009


nes fremstilling, men også afhænger af modtagerens omgangskreds. Her påvirker medierne stadig modta-geren, men modtagerne – især i grupper – påvirker i lige så høj grad, hvordan nyheder bliver modtaget.

Medie → modtager → flere modtagere

På nettet kan alle massekommunikereInternettet og de mange forskellige tv-kanaler gør det sværere at opstille enkle modeller for, hvordan medierne fungerer. På nettet kan man være både afsender og modtager af information. Via Youtube, Facebook, blog og mail kan man på få minutter kom-munikere et budskab ud til mange mennesker. På den måde er det blevet meget nemmere at sprede informationer, end det var med de traditionelle mas-semedier – tænk bare på, hvor mange journalister, redaktører, trykkeriarbejdere og avisbude, der skal til for at få en papiravis ud til læserne.

Internettet i demokratietMed internettet bliver det muligt for mange flere at deltage i udvekslingen af informationer og holdninger.

PolItIKErE

INtErNEttEt

INtErESSEorGANISAtIoNEr

trADItIoNEllEMEDIEr

BorGErE


En enkelt borger, eller en gruppe borgere kan pludselig påvirke politiske beslutninger, hvis de kan skabe stor interesse for en sag på nettet. Det var fx en blogger, der første gang satte spørgsmålstegn ved forretningsmanden Stein Bagger, der senere vi-ste sig at være en svindler, og som i 2009 blev idømt syv års fængsel for bedrageri. Men politikerne kan også bruge de sociale medier til at kommunikere direkte med deres vælgere. Da Barack obama blev valgt til præsident i uSA i 2008, var det bl.a., fordi han kommunikerede direkte med sine vælgere via internettet, og fordi hans støtter brugte nettet til at organisere sig og samle penge ind. også danske politikere anvender i stigende grad internettet til at kommunikere med vælgerne.

KRItISK joURnALIStIK Mediernes vigtigste rolle i et demokrati er at give bor-gerne information om, hvad der foregår i samfundet – særligt i det politiske liv. uden medierne ville det være meget svært for borgerne at få viden om, hvilke lovforslag der bliver behandlet på Christiansborg, og hvilke holdninger politikerne har til forskellige sager. Derfor har alle de store danske dagblade samt tv-sta-tionerne Dr og tV 2 journalister placeret på Christi-ansborg til at dække de daglige politiske nyheder. Men medierne skal ikke kun fortælle borgerne, hvad der sker i samfundet og i verden. De skal også forholde sig kritisk til det, politikerne siger. Den enkelte politiker vil jo gerne have sin politik beskrevet så positivt som muligt af medierne, men det er vigtigt, at journalisten forsøger at se både de positive og de negative sider af en sag. Derfor skal medierne drive kritisk journalistik. At være kritisk betyder ikke, at man hele tiden skal kritisere, men at man skal tage stilling til og vurdere de udtalelser, andre kommer med. og journalisten skal turde stille kritiske spørgsmål, selv til magtfulde personer i sam-fundet som fx statsministeren eller en direktør for en stor virksomhed.

pROceNtDeL aF BeFOLKNINgeN, SOM eR på FaceBOOK eLLeR aNDReSOcIaLe NetvæRK

Alder Procent

16-19 år 86 %

20-39 år 66 %

40-59 år 32 %

60-74 år 10 %

I alt i befolkningen 42 %


KILDe

Pressen følger politikernes arbejde tæt. Her ses De Konservatives Lene Espersen med pressen i hælene.


Den 4. StAtSMAgtud over at kommunikere er mediernes opgave også at kontrollere magthaverne i samfundet. Medierne bliver ofte omtalt som den 4. statsmagt. Det betyder, at de skal holde øje med, hvad politikere og andre magthavere foretager sig. Hvis medierne opdager, at nogen misbruger deres magt eller begår ulovlig-heder, bør de offentliggøre historien. Flere politikere har måttet gå af, efter medierne afslørede misbrug af deres magt eller midler. Mange journalister ser det som deres fornemste opgave at lave denne form for ”afslørende journalistik“.

Peter Brixtofte var en meget populær borgmester i Farum i Nordsjælland fra 1985. Men i 2002 afslørede journalister fra avisen B.t., hvordan Peter Brixtofte havde brugt kommunens penge på dyre middage og dyr vin. Peter Brixtof-te måtte forlade sin post som borgme-ster, og han blev anklaget for at have misbrugt kommunens penge. Nogle gange kan medierne dog gå for langt i deres jagt på den gode historie og på at være først med de seneste nyheder, og det kan føre til, at medierne ”dømmer” nogen, som ikke er dømt ved domstolene. Hvis man først er blevet hængt ud på avisernes forside, kan det være svært at slippe af med rygtet igen. I forbindelse med en mordsag i 2010 blev en mand bragt til afhøring hos politiet. Ekstra Bladet bragte et foto af manden på forsiden af avisen og skrev hans fulde navn i artiklen. Det viste sig senere, at manden var uskyldig.

HveM SÆtteR DAgSoRDenen? Medierne spiller en stor rolle, når der bliver lavet love – især er medierne vigtige i den indledende fase, hvor man diskuterer, om der overhovedet skal lovgives om en bestemt sag. Når Folketinget vedtager en lov, er det ofte, fordi der er et problem, som skal løses. loven er således


en konkret vejledning til, hvordan man løser proble-met. Men for at der overhovedet opstilles et lovfor-slag, skal politikerne synes, at der er et problem, der skal gøres noget ved. Problemet skal på den politiske dagsorden. Det virker måske mærkeligt, men politiske pro-blemer eksisterer kun, hvis de bliver opfattet som et problem. Hvis der fx er 10 % arbejdsløse, er det et problem, hvis man mener, at det er dårligt for økono-mien, at mange går arbejdsløse. Men hvis man me-ner, at arbejdsløshed skaber kreativitet og frihed til at udfolde sig, kan det være, at man ikke opfatter det som et problem. Når et politisk parti ønsker at få befolkningen til at opfatte noget som et problem, bruger man en strategi, der på engelsk kaldes priming, hvilket bety-der, at man ”gøder jorden” for en bestemt opfattelse. Hvis partiet gerne vil have, at der skal strammere straffe til unge, som begår vold, kan de blive ved med at tale om vold blandt unge, så der skabes op-mærksomhed på sagen i befolkningen og i medier-ne. Hvis man kan få mange mennesker til at opfatte sagen som et vigtigt problem, der må gøres noget ved, kan det i sidste ende føre til, at der kan tages en politisk beslutning om emnet. Politikerne kan også have interesse i at fremstille en sag på en bestemt måde – altså at se sagen fra en bestemt vinkel. Når politikere eller interesseorga-nisationer prøver at fokusere på en bestemt vinkel, taler man med et engelsk udtryk om framing, dvs. at man ser sagen inden for nogle bestemte rammer, eller opfatter sagen på en bestemt måde. Da danske skoleelever i 2000 klarede sig forholds-vist dårligt i PISA-undersøgelsen (en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag) var ”jorden gødet” for at op-fatte det som et problem (priming). Men årsagen til problemet kan anskues fra forskellige vinkler (framing). undervisningsministeren mener måske, at årsagen skal findes i, at lærerne arbejder for lidt for de penge, de får. lærerne og deres fagforening, Danmarks lærerforening, mener måske, at det skyl-des, at skolerne har for dårlige resurser. Der er altså tale om en kamp – ikke bare om at få et problem på dagsordenen, men også om hvordan problemet skal opfattes og løses.

gOD pReSSeSKIKI demokratiet er mediernes opgave at offentliggøre nyheder, så befolk-ningen kan følge med i, hvad der sker i samfundet og i verden. Men samtidig skal de holde sig inden for lovens rammer. De må fx ikke uretmæssigt krænke personers ry og omdømme eller krænke privatli-vets fred.

Medieansvarsloven indeholder vejledende regler for god pres-seskik. Her står bl.a.:

• Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig informa-tion. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysnin-ger, der gives, er korrekte.

• Kritik bør udvises over for ny-hedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevol-dende hensigt.

• Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og frem-mest ved forelæggelse for den pågældende.

Medieansvarsloven

KILDe


Politisk spinSpin er et fænomen, der har fået meget opmærk-somhed de seneste år. Kort sagt er spin en måde at kontrollere, hvordan medier omtaler sager på – altså en måde at få vinklet en historie i medierne, så den kommer til at fremstå, som man gerne vil have det. Særligt politikere bruger spin til at komme til at fremstå så positivt som muligt i medierne og til at få deres budskab igennem. Mange politikere har derfor en kommunikations-rådgiver – en såkaldt spin-doktor. Spin-doktorer råd-giver politikerne om, hvordan de skal udtale sig til pressen – hvordan de skal svare, hvad de skal huske at sige, og hvad de helst skal prøve at tale sig uden-om. Men de rådgiver også politikerne om, hvordan de skal virke som personer, når de møder pressen. For eksempel om de skal smile noget mere, hvad for noget tøj det er en god ide at have på, hvis de skal tiltrække en bestemt gruppe vælgere, eller hvor det er smart at lade sig ”se”. I en valgkamp er det en god ide, at politikerne stil-ler op til gode ”photo-opportunities” – det vil sige at vise sig på steder og med mennesker, som de gerne vil forbindes med. Men det kan også give bagslag. Ved folketingsvalget i 2005 stillede socialdemokra-

Under valgkampen til Folketinget i 2005 besøgte Socialdemokraternes statsministerkandidat Mogens Lykketoft en børnehave sammen med Sveriges statsminister Göran Persson. Pressen var mødt talstærkt op til denne photo-opportunity.


ten Mogens lykketoft op som statsministerkandidat. Han havde ry for ikke at være så god til at tale med ”almindelige” mennesker. Da han under valglampen skulle besøge en børnehave sammen med den sven-ske statsminister, havde lykketofts rådgiver lavet en aftale med tV 2 om at sende direkte fra børnehavens legeplads. Efter kun ti minutter måtte lykketoft der-for forlade den svenske statsminister og børnene på stuen for at blive interviewet ”live” til tV 2-nyheder-ne. Men teknikken kiksede, og lykketoft kom ikke i Nyhederne. Han blev vred og skældte ud, og da det alt sammen blev optaget på kamera, gik ideen om at fremstille ham mere folkelig i vasken. Da den engelske premierminister Gordon Brown under valgkampen i 2010 skulle ud at tale med ”al-mindelige” mennesker, begik han en fejl, som man mener, havde stor betydning for, at han ikke blev genvalgt. En ældre vælger udtrykte sin bekymring over indvandrere. Da Brown satte sig ind i sin mini-sterbil, kaldte han hende for en ”snæversynet kvin-de”. Problemet var bare, at der ikke var slukket for hans mikrofon, så kommentaren slap ud til pressen, vælgerne og resten af offentligheden. Brugen af kommunikationsrådgivere kan både være godt og skidt for demokratiet. Det kan være en god ting, fordi rådgiverne kan hjælpe politikere til at kom-munikere deres budskaber klarere, så vælgerne bedre kan tage stilling til de forskellige politikeres holdning. Det kan også være en fordel, at politikerne bliver bedre til at forstå, hvordan medierne fungerer, så de ikke bliver manipulerede af medierne. På den anden side kan det være et problem, hvis kommunikations-rådgiveren kommer til at stå som et ”skjold” mellem politikere og vælgere, så politikerne ikke siger, hvad de egentlig mener, men hele tiden prøver på at kom-munikere på en måde, der kan øge deres popularitet.

nyHeDSKRIteRIeR Hver dag sker der mange begivenheder i Danmark og i verden. Men der er ikke plads til alle historierne på avisernes forsider eller i nyhederne på tv, og der-for er det nødvendigt at vælge de vigtigste ud. Når journalister og redaktører skal vurdere, om en histo-rie skal bringes, tager de ofte udgangspunkt i de fem nyhedskriterier.


De FeM nyHeDSKRIteRIeR• Aktualitet: Det skal være noget, der foregår nu og

her – ellers er det ikke en nyhed. Dette nyhedskri-terium bliver udfordret af de nye elektroniske me-dier, der kan levere nyheder så hurtigt, at aviserne ikke kan nå at skrive om nyheden og trykke den, før nyheden er ”forældet”.

• væsentlighed: Nyheden skal have betydning for en stor del af befolkningen, derfor sorterer jour-nalister nyheder efter, hvor væsentlige de er. Den nyhed, som er væsentlig for mange læsere eller seere, har størst mulighed for at komme med i avi-sen eller i tv.

• Identifikation: læseren eller seeren skal kunne identificere sig med nyheden. Hvis danskere er involveret i en katastrofe i fjerne lande, er det en større nyhed, end hvis det ”kun” går ud over lokal-befolkningen. tsunamien i Det Indiske ocean i 2004 fik stor opmærksomhed i de danske medier, bl.a. fordi der var mange danskere på ferie i thai-land, da det skete.

• Sensation: Nyheden skal indeholde noget usæd-vanligt og uventet. Inden for journalistikken siger man, at ”en hund, der bider en mand, er ikke en nyhed; men en mand, der bider en hund, dét er en nyhed.”

• Konflikt: Historien skal gerne indeholde en kon-flikt, fx en uenighed eller modstridende interesser. Det kan være politikere fra forskellige partier, som er uenige om en sag. Man bliver jo ikke inviteret til at deltage i et debatprogram i tv, hvis man er enig med alle de andre.

Den danske FN-medarbejder Jens Tranum Kristensen lå begravet i ruinerne i fem døgn efter jordskælvet i Haiti i 2010. Da han blev reddet ud i live, gik billederne af ham verden rundt. Også de danske medier dækkede historien tæt.


Reality-stjerner på forsidenNyhedskriterierne afgør dog ikke alene, hvilke hi-storier medierne bringer. I de senere år har man kunnet se, hvordan fx reality-programmer skaber nyheder, der kommer på nyhedsmediernes hjemme-sider eller på forsiden af formiddagsbladene Ekstra Bladet og B.t. Nyhederne handler om deltagerne i tv-programmer som fx ”Paradise Hotel” og ”X-Factor”. Programmerne har mange seere, som finder det spændende at læse om deltagerne, og derfor kan historierne sælge aviser. Men nyhederne har ikke nogen betydning for demokratiet, og nogle gange kan det endda resultere i, at vigtige begivenheder, der har samfundsmæssig relevans, ikke får så stor dækning.

MeDIeRne I en gLobALISeRet veRDen tv’ets udbredelse i 1960’erne var for alvor med til at bringe virkeligheden fra hele verden ind i alminde-lige menneskers dagligstue. Vietnam-krigen, som uSA udkæmpede indtil 1975, var den første krig, hvor man kunne se tv-billeder af krigens ofre, og det førte til voldsomme protester imod krigen – både i uSA og Europa. I dag er vi vant til, at begivenheder over hele kloden øjeblikkeligt kan transmitteres direkte på tv-skærmen eller com-puteren. Internettet har gjort det endnu sværere for magt-havere at kontrollere befolkningens adgang til in-formation. Et land som Kina forsøger dog stadig at censurere internettet, så borgerne ikke har adgang til alle oplysninger. I andre tilfælde forsøger regeringer at kontrollere, hvad der bliver lagt ud på nettet, men det lykkes ikke altid. I efteråret 2009 kunne hele verden følge med i, hvordan iranere demonstrerede mod præstestyret i Iran. Demonstranter og aktivister uploadede nem-lig beskeder og billeder på twitter og Youtube, og folk uden for Iran støttede demonstranterne ved fx at skifte deres indstillinger på twitter, så det så ud, som om de befandt sig i Irans hovedstad teheran. På den måde blev det sværere for magthaverne at finde og straffe demonstranterne.


grupper

I skal nu være medierådgivere for en ny, ung politiker, hvis vælgere primært består af de helt unge. Brug kopiark 5.

> Find på tre gode mærkesager, som I synes, at politikeren skal profilere sig på. Find gode argumenter, som politikeren kan anvende. og gerne korte sound-bites (på maks. 30 sekunder), der kan bruges til at ramme målgruppen.

> Beslut jer for, gennem hvilke medier mær-kesagerne og politikeren skal profileres.Brug kopiark 6 som inspiration.

> Beskriv politikerens tøjstil. Klæd én fra gruppen ud som politikeren og tag et foto, som I sender elektronisk til jeres lærer.

> Skriv tre gode photo-opportunities ned, hvor I gerne vil have, at jeres politiker skal ses.

> Skriv fem regler for, hvordan politikeren skal opføre sig i medierne.

> Saml jeres medierådgivning i en planche, en power point eller lignende.

Fælles

> Præsenter jeres strategi og politiker for resten af klassen. Argumenter for de valg, I har foretaget undervejs som medieråd-givere.

> Diskuter: Er det vigtigt, hvordan en politi-ker tager sig ud i medierne? Hvorfor/Hvorfor ikke?

grupper

> I modtager nu dagens avis med en historie om jeres politiker. Kom med et udspil til, hvordan I vil håndtere pressen som medie-rådgivere for jeres politiker.


» analyse» præsentation

» argumentation » handling

Klæd en politiker på


> Hvilken funktion har aviser for demokra-tiet?

> Beskriv udviklingen i avisernes oplags-tal i kilden Udviklingen i avisernes oplag 1998-2008, s. 101.

> Hvad kan være grunden til, at avisernes oplagstal falder?

> Hvilken betydning har internettet for demokratiet? Forklar med udgangspunkt i modellen på s. 102.

> Hvilken betydning kan sociale medier som Facebook, Youtube og twitter have for demokratiet?

> Hvad kan politikere opnå ved at kom-munikere direkte med borgerne over de sociale medier?

> Aflæs, hvor mange procent der er tilknyt-tet sociale netværk i kilden Procentdel af befolkningen, som er på Facebook eller andre sociale netværk, s. 103.

> Kan det have nogen betydning for de-mokratiet, hvor stor en procentdel af aldersgrupperne, der er tilknyttet sociale netværk?

> Hvorfor kalder man medierne den 4. statsmagt?

> Hvor meget magt har medierne egent-lig?

> Genfortæl, hvad god presseskik går ud på i kilden God presseskik, s. 105.

> Hvad kan man risikere, hvis journali-sterne ikke overholder reglerne for god presseskik?

> Hvilke fordele og ulemper er der ved, at politikere har kommunikationsrådgi-vere?

> Kig i en avis fra ugens løb. Se på forsi-dehistorierne og vurder, hvor mange af nyhedskriterierne historierne lever op til. udvælg også et par artikler inde i avisen og vurder dem i forhold til nyhedskrite-rierne. Burde der rykkes rundt på artik-lerne, så nogle af avisens andre artikler blev rykket op som forsidehistorier?

> Hvilke konsekvenser har det for samfun-det, hvis borgerne kun interesserer sig for sensationelle nyheder og nyheder, der omhandler reality-programmer?


112 | Metode

At søge og finde informationer og viden spiller en vigtig rolle i arbejdet med samfundsfagli-ge emner. Mange af de spørgs-mål, man ønsker at finde svar på i samfundsfag, kan man ikke finde ved bare at slå op i en enkelt bog, og der er sjæl-dent et enkelt rigtigt svar. ofte er man nødt til at indsamle in-formationer mange forskellige steder fra og herudfra komme med sit eget bud på en besva-relse af spørgsmålet. Informa-tionssøgning er en metode, der kræver systematik, bevidsthed og kritisk sans.

nettet SoM SØgeSteDNettet er et oplagt sted at søge informationer. Her kan man finde mange forskellige informationstyper: holdninger, statistik, artikler, kampagnevi-deoer osv. Mængden af information på nettet er enorm, og det stiller store krav til søgeren af infor-mation. Man skal både kunne finde den rette kilde, men man er også nødt til at vurdere kri-tisk og bagefter anvende den rigtigt. Alle brugere af inter-nettet har også mulighed for at være afsendere af information, fx ved at lave hjemmesider eller lægge forskellige data ud. Det er forholdsvist let at få en hjemmeside til at se professio-

nel og troværdig ud, og derfor kan det være svært at gennem-skue, hvor troværdig kilden er. Man kan lære nogle enkle principper for informations-søgning, som gør arbejdet hur-tigere og mere målrettet.

3 vIgtIge tRIn tIL InFoRMAtIonSSØgnIng På nettet:

1. afdæk din viden, før du søger

2. Indkreds søgeord og søgesteder

3. vurder kilderne

1. Afdæk din viden Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man ved om et emne, før man begynder at søge. Når man har afdækket, hvad man allerede ved, bliver man mere opmærksom på, hvad man ikke ved, og derfor bør søge viden om. Det er en god ide at starte med at lave et mindmap. Her bliver det tydeligt, hvilken vi-den man allerede har om emnet, men også hvor man har ”huller” i sin viden og derfor skal søge efter mere information. Mindmap bruges både, inden man begynder sin in-formationssøgning, men også senere i processen, når man

skal indkredse sine søgesteder. Så gem mindmappet. Hvis man arbejder i grup-per, er det en fordel, at hvert gruppemedlem laver hvert sit mindmap. Bagefter sammen-ligner man alle mindmaps og laver et fælles. På den måde udnytter man, at hvert gruppe-medlem tilfører viden, forstå-else og spørgsmål til gruppens fælles afdækning af emnet.

Fremgangsmåde:• Skriv emnet midt på papiret –

brug gerne et A3-papir, så der er meget plads.

• Sæt uret til ti minutter.• Skriv alt, hvad du ved om em-

net – også viden, du kan være usikker på, om er rigtig. Skriv også spørgsmål, som opstår, under mindmapskrivningen.

2. Søgeord og søgestederNår man har fået overblik over sin viden og de områder, man gerne vil vide mere om, skal man indkredse søgeord og søgesteder. Her bruger man mindmappet som udgangs-punkt. Søgeordene finder man ved at understrege vigtige ord i mindmappet. Hvis man fx har skrevet et spørgsmål som: ”Hvorfor er det kun mænd, der indkaldes til værnepligt? Det er jo kønsdiskrimination.” Så

InFoRMAtIonSSØgnIng På nettetMetODe

Metode | 113

er søgeordene: Værnepligt og kønsdiskrimination. Find synonymer eller ord og begreber, som ligger tæt op ad søgeordene. tænk også i, hvordan man kan kombinere søgeordene, så man finder frem til brugbar information. Fx kan man skrive soldater og køn i samme søgning for at lede efter kilder, når man vil finde viden om værnepligten i forhold til kønnene. Forskellige søgeord og kombinationer giver flere hits, så jo flere søgeord, des bedre er chancen for at finde materiale, man kan bruge. Søgestederne finder man ved at notere steder, personer, organisationer osv., hvor det ville give god mening at finde information om emnet. På den måde kan du starte din søgning direkte på egnede websites i stedet for kun at lave generelle søgninger på søgemaskinerne. Hvis man leder efter forskellige holdninger til værnepligt og køn, ville det være en god ide at søge på forsvarets hjemme-side, hos politiske partier eller foreninger, som repræsenterer værnepligtige. Det kunne også være, at man havde brug for at finde information fra eksperter el-ler ville høre folks personlige erfaringer. Her er det sværere at vide, hvor man skal søge

henne, og derfor laver man en kædesøgning. Kædesøgning er en søgning i kæder, hvor man bruger sine søgeresultater til at søge vide-re og finde ny information om emnet. Den ene søgning fører således videre til den næste. Når man har fundet et søge-resultat, man mener at kunne bruge, skimmer man for nye informationer – fx navne på eksperter, organisationer eller artikler. Herefter laver man en ny søgning på de ord, man har fundet i sin første søgning.

3. vurdering af kilderNår man søger information på nettet, er noget af det vigtigste at kunne vurdere det mate-riale, man finder. Det er helt afgørende, at man finder ud af, hvem afsenderen er, og hvad afsenderen vil. På officielle hjemmesider er afsenderen tydelig. Men indholdet på officielle hjemme-sider kan sagtens indeholde holdninger, som det er godt at være opmærksom på. På et ministeriums hjemmeside lig-ger både statistikker, forskeres rapporter, aktuelle artikler, som er skrevet af ministeriets kommunikationsmedarbejdere samt ministerens udlægning af sager, der har været oppe i Folketinget. Her finder man

altså både fakta, undersøgelser og holdninger. Men man skal være opmærksom på, at det, der ligger på siden, er udvalgt i forhold til den politik, som ministeriet står for. Man kan finde information om både fakta, holdning og erfaring på nettet. En god ho-vedregel er dog, at man aldrig skal bruge materiale fra en hjemmeside, man ikke kan fin-de afsenderen på. For så er man ikke i stand til at vurdere, hvad afsenderens intentioner er. Brug metode-kopiark 4 som hjælp til at vurdere kilderne.

vURDeRIng AF AFSenDeR og MAteRIALe

Man bør stille sig selv føl-gende spørgsmål, når man skal vurdere en kilde, som man har fundet på nettet:• Er materialet fundet på en

officiel eller en personlig hjemmeside?

• Hvem er afsenderen af materialet?

• Hvad giver afsenderen udtryk for? Holdning, viden eller erfaring?

• Har afsenderen forstand på det, han skriver om?

• Hvordan kan materialet bruges til at besvare ens spørgsmål?


Verden

Danmark

Mig


Demokrati i Danmark

Hvordan oplever jeg demokratiet i min hverdag?

Hvilke medier bruger jeg og hvordan?

Hvordan påvirker medierne det danske samfund?

Hvem har magt over mig, og har jeg magt over andre?

Hvem har mest magt i Danmark?

Hvem har magt i verden?

Hvordan kan man se demokratiet i det danske samfund?

Giv eksempler på andre styreformer og udgaver af demokrati i verden

Hvilken betydning har medierne i en globaliseret verden?

Mig Danmark Verden

Forbrug ogarbejde

unges og familiers forbrug 116

økonomien og det frie marked 128

Forbrug med holdning 140

arbejde og uddannelse 152

116 | Forbrug og arbejde

FoRbRUgeRSAMFUnDet Hvad har du købt inden for den seneste uge? De fær-reste mennesker kan gå særligt mange dage uden at bruge penge. Vi lever i et forbrugersamfund, hvor det at bruge penge på varer er en naturlig del af vores hverdag og helt grundlæggende for at tilfreds-stille vores behov og ønsker. I det moderne samfund producerer hvert menneske ikke selv sin mad, syr sit tøj og bygger sit hus. Som oftest køber vi os til mad, tøj og andre forbrugsgoder. Men vi køber ikke kun varer, som er nødvendige for, at vi kan overleve. Forbruget afspejler i høj grad også, hvad man opfatter som et godt liv, og hvad man godt kan lide. Er man til nye mobiltelefoner og andre gadgets, er man vild med at købe ny musik og koncertbilletter, eller elsker man det sidste nye modetøj? Forbruget afhænger også af, hvad man har råd til. Nogle oplever, at de er nødt til at gå efter de bil-ligste varer for at få pengene til at slå til. Selv om der er store forskelle på, hvor mange penge man har til forbrug, er det alligevel de færreste mennesker i

unges og familiers forbrug

FagLIge BegReBeR » forbrugersamfund» det globaliserede marked» det økonomiske kredsløb

» husholdningen » moms» produkt-placering

SuBSISteNSgRuNDLagHvis der ikke var et marked, hvor vi kunne købe og sælge varer, ville vi være nødt til selv at producere alt det, vi skulle leve af. Så skulle hver familie have et lille stykke land og dyrke deres egne fødevarer og holde får, så man kunne få uld til tøj.

Hvis man kun dyrker til sit eget forbrug kaldes det subsistenslandbrug, og det er stadig almindeligt i nogle ulande.

Forbrug og arbejde | 117

Danmark, som kun lige har råd til at købe det nød-vendige til livets opretholdelse. For samfundet er forbruget vigtigt, fordi det er med til at ”holde hjulene i gang”. Når vi forbruger, er der behov for virksomheder, som producerer varer, og de skaber arbejdspladser. Når vi tjener penge, be-taler vi skat, så staten får indtægter, som kan betale den offentlige sektors udgifter.

ReKLAMeR og MARKeDSFØRIngBåde for børn og voksne gælder spørgsmålet: Hvem bestemmer egentlig vores forbrug? Har man et fuld-stændigt frit valg som forbruger, eller er man so-cialiseret gennem bl.a. medier og venner til at have bestemte ønsker og behov? Det kommer først og fremmest an på, hvordan man ser på mennesket. ud fra en liberal opfattelse vil man mene, at individet altid er frit til selv at vælge og dermed også til selv at bestemme sit for-brug. ud fra en socialistisk opfattelse vil man mene, at samfundet – herunder reklamer – har stor ind-

I store indkøbscentre, som her på Fisketorvet i København, kan man købe næsten alle typer af forbrugsvarer.


flydelse på individets forbrug. Man kan tydeligt se de to opfattelser i de politiske partiers holdning til reklamer. De socialistiske venstrefløjspartier ønsker ofte at begrænse reklamer, hvorimod de liberalisti-ske højrefløjspartier ønsker at overlade det til det frie marked. traditionelle reklamer med en tydelig afsender og et tydeligt produkt fylder meget i vores hverdag. På gader og ved busstoppesteder hænger store re-klameplakater, vi ser reklamer på internettet og i tv, og farverige kataloger med alt fra hakket oksekød til legetøj og smykker bliver sendt til os med posten. og det er svært ikke at komme til at savle en lille smule, når saftige burgere toner frem i tv-reklamens vægtløse æstetik, selv om man godt ved, at de ikke er så lækre og flotte i virkeligheden som på skær-men.

Produkt-placeringEn anden måde at nå ud til forbrugerne på med sine reklamer er ved hjælp af produkt-placering, hvor man placerer sit produkt i en film eller en tv-serie. Der er intet tilfældigt ved, at Spiderman hopper ned på en Carlsberg-lastbil i Spiderman-filmen, at Bruce Wayne i Batman-filmen ”the dark Knight” har et B&o-stereoanlæg, eller at Eminem pludselig drik-ker tuborg i en musikvideo. I James Bond-film er produkt-placeringen så åbenlys, at den kan minde om en lang reklamefilm for de designer-ure og dyre biler, som agenten omgiver sig med. Produkt-placering er en mere indirekte måde at reklamere på, som gør, at forbrugeren ikke er så opmærksom på, at der bliver reklameret og måske derfor heller ikke er så skeptisk over for budskabet. En anden form for produkt-placering er, når virk-somheder forærer rock- eller sportsstjerner gaver i form af tøj, mobiltelefoner og tasker, som de forhå-bentlig vil bruge, når de er ude i offentligheden. omvendt kan sports- og rockstjerner også tjene penge ved at skabe deres eget brand og sælge forskellige produkter. Popstjerner som Christina Aguilera, Britney Spears og usher har deres egne parfumemærker. Skuespilleren Sienna Miller har sit eget tøjmærke, og modellen Elle Macpherson har sin egen undertøjslinje.

Fodboldspilleren David Beckham har sammen med sin kone Victoria Beckham udgivet en duftserie i eget navn.


tweenS og teenAgeRe SoM FoRbRUgeRgRUPPeBørn og unge fylder meget som forbrugere i de vest-lige samfund. Siden 1960’erne, hvor aldersgruppen teenagere blev ”opfundet”, har de 13-17-årige været en vigtig forbrugergruppe. og i starten af 2000-tal-let begyndte virksomhederne at fokusere på de 9-12-årige – de såkaldte tweens – som en købestærk gruppe med et særligt forbrugsmønster. I 2007 blev det anslået, at tweens på verdensplan forbrugte for 300 mia. dollars. Disney-filmene “High School Musical” ramte plet hos tween-pigerne. Filmene om de glade, syngende unge henvender sig til den aldersgruppe, som er for gammel til de traditionelle børneprodukter og for ung til voksenfilm. Filmene gav Disney-koncernen et bragende overskud i 2007, da de solgte billetter for 1.3 mia. kroner verden over.

Tween-fans i London venter på at få et glimt af deres idoler fra High School Musical.


tween-agenterMeget tyder dog på, at især teenagere og tweens er gode til at aflure de traditionelle reklamer, og det tvinger marketingfolk til at opfinde nye måder at reklamere til målgruppen på. En særligt udspekuleret måde at nå ud til de unge forbrugere er gennem deres venner. Et amerikansk firma har specialiseret sig i at nå tweens og teen-agere ved at hyre nogle af de mest populære og toneangivende piger som ”agenter”. Disse agenter modtager en kasse med produkter, der endnu ikke er sat i produktion. Agenten skal nu afprøve produk-terne sammen med sine veninder, og hvis pigerne kan lide produkterne, bliver de sat i produktion og markedsført over hele landet. I Danmark er der regler for, at man ikke må bruge børn og unge direkte i markedsføring, fx ved at få udvalgte børn og unge til at reklamere for et produkt over for deres venner. Alligevel har der været sager, hvor rejsebureauer, der arrangerer skiferier for unge, har givet gratis rejser til dem, der kunne få en hel flok af deres kammerater med på en rejse. Der findes også diskoteker, der bruger unge som promotorer, som de hyrer til at reklamere for diskotekets fester. Pointen er, at hvis man kan påvirke de unge gennem én, som er en del af målgruppen, kommer man let-tere igennem med sit budskab.

teenAge-ØKonoMIDe 13-17-årige – altså teenagerne – er en vigtig og købestærk gruppe forbrugere. Mange teenagere får lommepenge, og en stor del af dem har også et fri-tidsjob, hvor de tjener deres egne penge. I en undersøgelse fra 2009 kan man se, hvor man-ge lommepenge danske teenagere fik. I gennemsnit fik en teenager 440 kr. om måneden. Men tallene viser også, at pigerne generelt fik flere lommepenge end drengene. De 15-17-årige fik højere lommepenge end de 13-14-årige. teenagere på landet fik i gen-nemsnit 405 kr. om måneden, hvilket lå under gen-nemsnittet. Ca. 30 % af pigerne og næsten 40 % af drengene fik ikke lommepenge.

tOp 5 OveRteeNageReS FORBRug

Piger 13-17 år

1. Make up/tilbehør

2. Fornøjelser

3. tøj/sko

4. Snacks/drinks

5. Bøger/blade

Drenge 13-17 år

1. Snacks/drinks

2. Fornøjelser

3. Musik/film/spil

4. tøj/sko

5. rejser/ferier (13-14-årige)

Alkohol/tobak (15-17-årige)

Synovate for Nordea 2009

KILDe


Hvis man ud over lommepenge regner de penge med, som teenagerne selv tjener, får man et højere beløb.

teenageres forbrugDer er også forskel på drenge og pigers forbrug. I tabellen på s. 120 kan man se, hvad piger og drenge i alderen 13-17 siger, at de bruger penge på. Man kan dog ikke se, hvor stor en del af deres samlede ind-tægt de bruger på de forskellige produkter. Man kan jo sagtens bruge flest penge på snacks og drinks og samtidig sætte en del penge ind på en opsparingskonto hver måned. Nogen skal selv betale for tøj, mobiltelefon og fritidsinteresser, mens andre får disse udgifter dækket af forældrene. Men tabel-len viser tydeligt, at teenagernes forbrug ikke drejer sig om livsnødvendige produkter, men derimod om luksusvarer.

0 100 200 300 400 500 600

13-17-åRIgeS LOMMepeNge

Drenge 419 kr

piger 460 kr.

gennemsnit 440 kr.

Syno

vate

for N

orde

a 20

09

Kroner

0 500 1000 1500 2000

13-17-åRIgeS geNNeMSNItLIge SaMLeDe INDKOMSt

Syno

vate

for N

orde

a 20

09

Kroner

13 år 538 kr

14 år 660 kr.

15 år 884 kr.

16 år 1.274 kr.

17 år 1.787 kr.


bØRn DeFIneReR FAMILIenS FoRbRUgI familien får børn større og større indflydelse på, hvordan forældrene bruger deres indtægter. Børn påvirker blandt andet forældrene ved at plage om det ene og det andet. Det påvirker forbruget så meget, at marketingfolk taler om pester-power (plage-magten). Det er dog meget forskelligt, hvordan forældre forholder sig til børnenes indflydelse på familiens forbrug. Man skelner mellem fire typer af familier: • De restriktive familier: Forældrene laver regler

for børnenes brug af penge, og hvor meget tid de må bruge foran computeren.

• De ligeglade familier: Forældrene mener, at børne-ne selv skal finde ud af at styre deres tid og forbrug.

• De afvisende familier: Er kritiske over for forbru-gersamfundet og vil ikke have, at deres børn delta-ger i forbrugsræset.

• De forhandlingsorienterede familier: Her laver man aftaler om forbruget i familien, og børnene er også med til at bestemme. I Danmark er der flest af denne type familier.

FAMILIenS FoRbRUg I Det ØKonoMISKe KReDSLØbDe penge, man køber varer og forbruger for, indgår i et økonomisk kredsløb, som omfatter både statens (det offentliges) og virksomheders økonomi. I det økonomiske kredsløb kaldes det enkelte menneskes eller en families private forbrug for husholdningen. Hvis man går ind i en butik og køber en ny mo-biltelefon til 1000 kr., er 25 % af prisen moms. Moms er en afgift, som man betaler på alle varer – lige fra en pose æbler i supermarkedet til en klipning hos frisøren. Når man køber mobiltelefonen, går 250 kr. altså direkte til statskassen. resten af pengene går til butikken, som skal dække udgifter som fx husleje og løn til de ansatte. lønnen går således tilbage til husholdningerne i det økonomiske kredsløb. Butikkens overskud er altså den pris, som kunden har betalt for varen – minus de 25 % moms og minus den indkøbspris, butikken har betalt for varen hos leverandøren – når man har trukket løn, husleje og andre udgifter fra. Derfor er det meget almindeligt, at prisen på en vare i butikken er dobbelt så høj som den indkøbspris, butikken har betalt hos leverandøren.

LØn

vAReK

Øb


Store supermarkeder kan ofte sælge varerne bil-ligere end små butikker, fordi de kan få lavere priser hos leverandørerne ved at købe større partier varer hjem ad gangen og har mindre udgifter til løn til de ansatte. På samme måde kan internetbaserede butik-ker sælge varer billigere end almindelige butikker, fordi de ikke har så mange omkostninger til løn og husleje.

Husholdningernes betydning for samfundsøkonomien Husholdningernes forbrug har stor betydning for samfundets økonomi: • I 2010 fik staten omkring 170 mia. kr. i indtægt fra

momsen – det er flere penge, end staten får ind gennem den skat, folk betaler af deres løn. Det er altså godt for statskassen, når der forbruges meget. Hvis forbrugerne i stedet vælger at sætte pengene i banken, mister staten indtægter.

• For virksomhederne betyder husholdningernes forbrug, at de tjener penge og dermed kan overle-ve. Det skaber arbejdspladser, hvilket igen betyder løn til husholdninger, der igen kan forbruge.

oFFENtlIG SEKtorStAtEN

HuSHolDNINGEr

ButIKKEr oGVIrKSoMHEDEr

LØn

SKAtteR og AFgIFteR

SKAtteR og A

FgIF

teR

InDKoMStoveRFØRSLeR/LØn

vAReK

Øb

vAReKØb og e

RHveR

vSSt

Øtt

e

Det økonomiske kredsløb


Hvad bruger familierne pengene til?I midten af 1970’erne blev den største andel af dan-ske husstandes indkomst brugt på mad, drikkevarer og tobak. I dag er boligen den største udgift på fami-liernes budget. Den næststørste post på budgettet er transport, og på tredjepladsen ligger fødevarer. Denne udvikling kan tyde på, at befolkningen er blevet så velhavende, at de ikke behøver at bruge størstedelen af deres indkomst på det mest nødven-dige som fx fødevarer. Derfor har de fået råd til at bruge flere penge på boligen. omvendt kan tallene også betyde, at boliger er blevet dyrere, og at man derfor ikke har råd til at bruge så stor en del af sin indtægt på mad.

BuDgettetEt budget er en oversigt over de forventede indtægter og udgifter, man har.

FORBRug pR. HuSStaND 2005-2007Indkomst og udgifter tusinde kr.

Husstandsindkomst 525.500 kr.

Skatter 160.000 kr.

Forbrug 295.300 kr.

opsparing m.m. 69.200 kr.

Forbrugsandele Procent

Bolig 27,1 %

transport 18,5 %

Føde- og drikkevarer og tobak 13,6 %

Fritid, underholdning m.m. 13,3 %

Beklædning og fodtøj 5,1 %

Andet forbrug 21,1 %


1975 1985 1995 2008

30

25

20

15

10

5

0

Føde-, drikkevarer og tobak

Boligbenyttelse,opvarmning og el

Proc

ent a

f hel

e fo

rbru

get

uDgIFteR på BOLIg Og MaD

Stat

istik

bank

en 2

010


Det gLobALISeReDe MARKeDDet spiller naturligvis en rolle, hvilken type varer forbrugerne køber – især om varen er produceret i Danmark eller importeret fra udlandet. Hvis man køber en iPod, der er lavet i Kina, er det begrænset, hvor mange arbejdspladser det skaber i Danmark. Hvis man derimod køber en vare, som er produceret i Danmark, skaber det flere danske ar-bejdspladser. I dag, hvor markedet og produktionen er globali-seret, kan det ofte være svært at vide, om varen er importeret eller dansk produceret. En kasse lego, som er et dansk mærke, kan indeholde dele, der er la-vet i ungarn, tjekkiet, Kina og Danmark, og som så samles og sendes af sted fra hovedkontoret i Billund. og hvis man splitter et B&o-fjernsyn ad, vil man se, at det ikke er mange af delene, der er fremstillet i Danmark. En stor del af vores dagligvarer, fx madvarer, er produceret i Danmark. Men her støder man også på flere og flere importerede varer. æbler fra Argentina, vindruer fra Sydafrika og frosne jordbær fra Kina er blandt de produkter, man kan finde i et almindeligt supermarked. Importen er summen af alle de varer, der kommer til Danmark fra udlandet. Det er kun en del af impor-ten, der er til privat forbrug. Mange af de varer, som importeres, skal bruges i industrien – det kan fx være reservedele til maskiner, der fremstilles i Danmark, eller råvarer som aluminium til cola-dåser.

Mange danske virksomheder flytter deres produktion til udlandet, hvor der er lavere lønninger. Her ses produktionen af et dansk skomærke på en fabrik i Kina.

126 | Forbug og arbejde

Individuelt > Hvor mange penge har du til rådighed? Noter, hvad du får i lommepenge, hvis du

får det, og hvad du tjener, hvis du har et fritidsjob.

> Angiv, hvad dit gennemsnitlige forbrug er på en måned, og hvor meget du sparer op.

> Hvad bruger du penge på? lav en liste og derefter en top 5.

Fælles > lav en samlet statistik over klassens ind-

komst og lommepenge. Det gør I ved at lægge jeres forskellige tal sammen og ud-regne et gennemsnit.

> Sammenlign med statistikkerne på s. 121.

> Hvad kan eventuelle forskelle mellem klas-sens forbrug og det forbrug, statistikkerne angiver, forklares med?

> lav også klassens top 5 over forbrug.

> lav også en top 5 for henholdsvis pigers og drenges forbrug.

> Er der forskel på klassens fælles top 5 og på de kønsopdelte top 5-lister?

> Sammenlign jeres top 5 med tabellen s. 120.

Fælles > Diskuter, hvilken betydning unge har i det

økonomiske kredsløb.

> Hvis I pludselig mistede jeres fritidsjob eller ikke længere fik lommepenge, hvad ville I så skære væk i jeres forbrug?

> Hvad ville det betyde for jeres liv?

> Hvem i det økonomiske kredsløb ville det have betydning for, hvis alle teenagere mi-stede deres indkomst og holdt op med at forbruge?


» forståelse og anvendelse af statistik» undersøgelse

» analyse» diskussion

Dig og det økonomiske kredsløb

Forbug og arbejde | 127

> Hvad betyder reklamer for den enkeltes forbrug?

> Er det en opgave for samfundet at sætte grænser for, hvordan og for hvad virk-somheder må reklamere?

> Hvilke problematikker kan der være i, at virksomheder målretter reklamer mod børn og unge?

> Hvad mener du om, at virksomheder bruger tween-agenter til at teste deres produkter?

> Hvad bruger piger og drenge penge på ifølge top 5-listen på s. 120?

> Hvad kan være årsagen til forskellen på kønnenes forbrug?

> Forestil dig et barn, som får 100 kr. i lom-mepenge. Hvordan vil barnet bruge de 100 kr. i hver af de forskellige familiety-per, der er beskrevet på s. 122.

> Hvilken rolle spiller forbrugerens vare-køb i det økonomiske kredsløb, s. 123?

> Beskriv udviklingen i husstandenes for-brug 1975-2008 ud fra søjlediagrammet Udgifter på bolig og mad, s. 124.

> regn ud, hvor mange procent af husstan-dens indkomst der bliver brugt på for-brug ud fra kilden Forbrug pr. husstand 2005-2007, s. 124.

> Kig på forbrugsandelene. Er der nogle af procenterne, som overrasker dig – som du troede var større eller mindre?



økonomien ogdet frie marked

FagLIge BegReBeR » markedsøkonomi» udbud og efterspørgsel» fri konkurrence» monopol

» substitution» eksternaliteter» planøkonomi» blandingsøkonomi

MARKeDSØKonoMIenHvorfor koster et par jeans af et bestemt mærke 1100 kr., mens et andet par, som dine forældre måske ikke engang kan skelne fra det første, koster 300 kr.? Hvor-for kan man købe fem frosne kyllinger for 100 kr., mens én økologisk kylling koster 120 kr.? og hvordan kan det være, at cafeer kan tage 35 kr. for en kop kaffe, og kiosker kan sælge en halv liter vand for 15 kr., selv om man kan drikke vand gratis fra vandhanen? Det enkle svar er, at Danmark er en markedsøko-nomi, og vi er alle handlende på markedet. Markedet er alle de steder, hvor der købes og sælges varer og tjenesteydelser, og hvor man bruger penge som be-talingsmiddel. I en markedsøkonomi koster varerne den pris, som forbrugerne er villige til at betale. Hvis der ikke var no-gen kunder, som vil give 1100 kr. for et par mærkevare-jeans, ville prisen blive sat ned. og hvis kiosken ikke kan sælge en kildevand for 15 kr., må de enten sælge den billigere eller helt stoppe med at sælge vand. En markedsøkonomi er styret af markedsmeka-nismen. Det betyder, at prisen på en vare afhænger


af udbud og efterspørgsel. Det er forbrugerne, som efterspørger varer. og det er producenterne, der producerer varerne og udbyder dem til salg. På det perfekte marked er producenter og forbrugere enige om varens pris, og begge parter er tilfredse.

Hvor stort er behovet for varen?Men hvad er med til at bestemme, hvor meget for-brugerne vil betale for en vare? Først og fremmest afhænger det af forbrugerens budget – altså hvor mange penge forbrugeren har til rådighed. Men det afhænger også af, hvor stor glæde eller nytte man har af produktet. og nytten afhænger af flere ting, som er forskellige for forskellige typer af va-rer. For de fleste varer gælder det, at der er grænser for, hvor mange af den samme slags vare man kan forbruge – altså hvor mange man har behov for. Hvis man har ét par bukser, er det fint. Det er også godt at have tre par bukser. Men hvis man har 50 par buk-ser, har man ikke meget fornøjelse af at købe par nr. 51. Derfor skal prisen være meget lav, hvis man skal

Ved udsalg sætter butikker priserne ned, så flere vil købe varerne.


købe endnu et par bukser – fordi ens nytte af det sid-ste par er langt mindre end ved det første par. Økonomer kalder det for den faldende grænsenyt-te, hvilket går ud på, at jo flere styk man køber af en vare, des mindre nytte har man af de efterfølgende, man køber. Derfor vil prisen, som forbrugeren er vil-lig til at betale, være faldende. Den faldende grænsenytte kan man illustrere i føl-gende eksempel: Peter er en ung mand, som synes, at det er vældig rart at drikke varm kakao på en cafe om vinteren. Selv om prisen er høj, fx 50 kr., vil han gerne købe én kop i løbet af en vinter. Hvis prisen var lavere, ville han være villig til at købe flere kopper.

uDBuD Og eFteRSpøRgSeLI det frie marked bestemmes prisen på en vare af udbud og efterspørgsel.

Hvis der er et stort udbud af en vare, vil prisen falde. Hvis der er et lille udbud, vil prisen stige.

Hvis efterspørgslen stiger, vil prisen også stige, og hvis efterspørgslen falder, vil prisen også falde.

Fra 2006 til 2008 steg prisen på olie fra 60 uS dollars til over 120 uS dollars pr. tønde på grund af den øgede efterspørgsel – særligt på grund af den økonomiske vækst i Kina.

60

50

40

30

20

10

0

NåR eFteRSpøRgSLeN øgeSHvis efterspørgslen øges, vil kurven blive forskudt til højre.

0 2 4 6 8 10 12 14

Pris

en p

å ka

kao

Antal kopper, som forbrugeren efterspørger

0 2 4 6 8 10 12 14

60

50

40

30

20

10

0

Antal kopper, som forbrugeren efterspørger

Pris

en p

å ka

kao

eFteRSpøRgSeL I FORHOLD tIL pRISHvis prisen på kakao er 50 kr., efterspørges kun én kop. Hvis prisen derimod er 10 kr., efterspørges seks kopper osv.

Hvis det bliver meget moderne at drikke kakao, vil Peter måske drikke flere kopper, selv om prisen er højere, og efterspørgselskurven vil ændre sig.


Det vigtigste på efterspørgselssiden af markedsme-kanismen er altså, at forbrugerne efterspørger varer til en pris, der svarer til den nytte, de har af den, og at nytten aftager med mængden. Man er altså villig til at betale mere for det første eksemplar af en vare, end man er for de efterfølgende.

KAn vARen eRStAtteS eLLeR ej? Der er nogle varer, hvor efterspørgslen ikke afhæn-ger særlig meget af prisen. Det er de varer, hvor forbrugeren efterspørger en bestemt mængde. Hvis man skal bruge benzin for at kunne køre på arbejde i sin bil, vil man ikke købe mindre benzin, fordi prisen stiger. og hvis man spiser rugbrød til frokost hver dag, vil man heller ikke købe mange flere pakker ad gangen, selv om det er på tilbud. Andre mere luksusprægede varer, kan man blive fristet til at købe, hvis de lige skulle være billige. Den pris, som forbrugeren er villig til at betale for en vare, afhænger også af, om der er andre varer, man kan købe i stedet for – det kaldes for substituti-on. Substitution betyder, at man erstatter noget med noget andet. Fx kan man erstatte en dyr vare med en billigere. Hvis kakao bliver meget dyrt, kan det være, man vælger at købe te i stedet for. og hvis prisen på oksekød stiger, vil mange forbrugere i stedet vælge at købe svinekød eller kylling.

UDbUD og LIgevÆgtSPRIS For producenterne af varer i en markedsøkonomi gælder det, at de ønsker at tjene så mange penge som muligt. Hvis prisen på en kop kakao er 50 kr., vil udbyderne gerne sælge mange kopper. Men hvis de kun kan sælge en kop kakao for to kr., vil de sand-synligvis slet ikke ønske at sælge. Virksomhederne skal have dækket deres omkostninger til produktio-nen af en vare, og de skal også kunne tjene penge på at sælge den. Hvis fortjenesten er for lille, kan det ikke betale sig for virksomheden at udbyde varen.

De olieproducerende lande i verden har stor magt, fordi alle verdens lande er afhængige af olie. Derfor kan olielandene også kræve høje priser. Olie er et af de produkter, som verden arbejder for at finde substitutioner til.


FRI KonKURRence På Det FRIe MARKeDFor at komme frem til en ligevægtspris er det nød-vendigt, at der er fri konkurrence. På udbudssiden – altså for producenterne – bety-der det, at nye firmaer let kan komme ind på marke-det og sælge en vare. Producenterne vil konkurrere om at producere og sælge en vare så billigt og ef-fektivt som muligt, for hvis der er nogen, som kan sælge samme vare billigere, vil de få en stor del af markedet. For forbrugeren betyder den frie konkurrence, at man selv kan vælge, hvordan man vil bruge sine penge så effektivt som muligt for at få tilfredsstillet sine behov og købe præcis de varer, man efterspørger. Fordi forbrugeren selv bestemmer, hvordan hendes penge skal bruges, får hun mest ”nytte” for sine penge.

LIgevægtSpRISHvis markedet fungerer, vil producenter og forbrugere kun-ne mødes om en ligevægtspris, hvor markedet er i balance.

pRODuceNteNS INteReSSe I at uDByDe eN vaRe I FORHOLD tIL pRISeNJo højere pris producenten kan få for sin vare, jo mere vil han ønske at udbyde varen.

0 2 4 6 8 10 12 14

60

50

40

30

20

10

0

Pris

Antal kopper, som producenten vil udbyde

0 2 4 6 8 10 12 14

60

50

40

30

20

10

0

Pris

Antal kopper

Efterspørgselskurve udbudskurve

Ligevægtsprisen er 6 kopper kakao

til 10 kr.


For at det frie marked skal virke for forbrugerne, er det nødvendigt, at de kan sammenligne pris og kvali-tet på forskellige varer og hos forskellige leverandører (butikker). Her er internettet næsten det perfekte mar-ked, fordi man lynhurtigt kan sammenligne prisen på en vare hos forskellige forhandlere og således kan købe sin vare der, hvor den er billigst. På nettet kan man også læse andre forbrugeres vurdering af pro-duktet og nogle gange også ekspertanmeldelser. ulempen ved handel på internettet er, at de små butikker i mindre byer forsvinder, fordi mange men-nesker handler direkte på nettet. Ideelt set sørger det frie marked altså for, at varer produceres bedst og billigst muligt. Det giver forbru-geren mulighed for selv at vælge, hvad hun vil købe for sine penge, og det giver forbrugeren de bedste betingelser for at få tilfredsstillet sine ønsker og be-hov.

MonoPoLDet modsatte af fri konkurrence er monopol, hvor der kun er ét firma, som sælger en vare. Hvis et firma har monopol, kan det sætte priserne højt, fordi der ikke er nogen konkurrenter til at presse prisen ned. Det kan betyde, at forbrugerne kommer til at betale høje priser for en vare. Et eksempel på næsten-monopol er, når virksom-heder inden for en branche går sammen og aftaler, hvad prisen på et produkt eller en bestemt ydelse skal være. Det kalder man karteldannelse, og det er ulovligt. Det er Konkurrencestyrelsen, der skal holde øje med, at der ikke opstår ulovlige monopoler. I Danmark var der tidligere et monopol på tele-foni. Der var kun én udbyder i hver region, og derfor var der ingen konkurrence blandt flere udbydere om, hvem der kunne tilbyde billigst telefoni til kunderne. Nogle virksomheder forsøger at bevare en form for monopol ved at kontrollere, hvem der sælger deres produkter – det kan være producenter af mær-kevarer, der ikke ønsker, at deres varer bliver solgt til lavere priser i store varehuse som Føtex og Bilka. Men det er ulovligt, hvis en producent forlanger, at deres varer skal sælges til en bestemt pris i butik-kerne.


En måde for producenter at kontrollere, hvordan deres produkt bliver solgt og til hvilken pris, er ved at have deres egne butikker. Det er fx meget alminde-ligt, at tøjbutikker kun forhandler ét mærke, og så må forbrugeren gå fra butik til butik i stedet for at sam-menligne forskellige mærker i den samme tøjbutik.

URetFÆRDIgHeD I Det FRIe MARKeDDer er dog visse problemer med det frie marked. Hvis man ikke har penge til de varer, man ønsker at købe, så kan man ikke få del i goderne. Det er måske ikke så livsnødvendigt, hvis man ikke lige har råd til at købe den nyeste fladskærm, men det kan være et problem, hvis man ikke har råd til at købe madvarer. og priserne på varer i supermarkedet er de samme for de fattige som for de rige. Derfor er der også nogle politikere, der har foreslået, at der skulle være lavere moms på økologiske- eller sunde fødevarer, så borgerne – især dem, der ikke har så mange penge – har råd til at købe flere sunde varer. Et andet problem er, at markedet ikke automatisk beskytter forbrugerne. Virksomheder er først og frem-mest interesserede i at sælge deres varer. Derfor har de ikke nødvendigvis interesse i at sikre forbrugerne mod fx usunde tilsætningsstoffer. Der er flere eksem-pler på, at industrien ikke har villet fjerne tilsætnings-stoffer, før de blev forbudt. Derfor er det nødvendigt, at der fastsættes regler for industrien, og reglerne skal kontrolleres. I den danske velfærdsstat er der en del ydelser, som ikke er overladt til det frie marked – fx lægebe-handling og uddannelse. Det skal nemlig ikke være sådan, at man kun kan blive behandlet af en læge eller tage en uddannelse, hvis man har penge.

FoRbRUgetS KonSeKvenSeRNogle mener, at det er problematisk, at vi har et samfund, der i stigende grad handler om forbrug. Forbruget skaber miljømæssige problemer som fx forurening og klimaforandringer. og de naturlige resurser som olie, mineraler og landbrugsjord, er begrænsede. Vi bliver stadig flere mennesker på Jorden, og mange lande, som tidligere var fattige, er ved at vok-

Hvis man sætter momsen ned på frugt og grønt, kan det måske øge forbruget af de sunde fødevarer.


se ud af fattigdommen. Det betyder, at befolkningen i de lande også gerne vil have del i forbrugsgoder som køleskabe, biler og computere, og det skaber øget forbrug i verden. Man kan også kritisere markedsmekanismerne for ikke at tage højde for den forurening, industrien forårsager. Prisen på en vare fastsættes ud fra for-brugernes ønsker og ud fra virksomhedernes direkte omkostninger (udgifter). Men der er mange omkost-ninger, som ikke er regnet ind i prisen. Hvis en fa-brik udleder spildevand, som forurener en å og dræ-ber fiskene, hvis en landmand opdyrker nyt land og ødelægger levesteder for dyr, eller hvis arbejderne på en fabrik bliver syge, fordi de skal arbejde hårdt i belastende stillinger eller bliver udsat for giftige stoffer, så er det ikke regnet med i prisen – med min-dre virksomheden bliver pålagt at betale for det. Den slags omkostninger kalder økonomer for eksternaliteter – altså de bivirkninger ved produktio-nen, som markedet ikke tager højde for. Nogle gange forsøger man at indregne eksternaliteterne, fx ved at lægge ”grønne afgifter“ på strøm. Så kan de penge, der kommer fra afgiften bruges til at rette op på nog-le af de skader, produktionen forårsager på naturen.

Motorvej i Beijing i Kina. Når velstanden i Kina øges, stiger efterspørgslen på forbrugsgoder som fx biler.


PLAnØKonoMI – nåR StAten beSteMMeR PRoDUKtIonen I stedet for at lade de frie markedskræfter bestemme, kan man styre produktionen politisk ved at lade sta-ten bestemme, hvad virksomhederne skal producere. Det kaldes for planøkonomi, fordi staten lægger pla-ner for, hvad der skal produceres. Det kan virke som en god ide at lade staten bestemme, for så kan de sørge for, at der bliver produceret det, som borgerne har behov for. I Sovjetunionen og Østeuropa under kommunis-men forsøgte man at gennemføre en planøkonomi. Varerne skulle produceres og fordeles sådan, at alle borgere fik, hvad de havde brug for til at få dækket deres behov. Det viste sig dog at fungere dårligt, bl.a.

fordi det er svært for en stat at styre produktionen og at forudse borgernes behov og ønsker. I det tidligere Østtyskland producerede man fx kun ét bilmærke – en trabant. Den var meget pri-mitiv sammenlignet med vesttyske bilmærker på den tid, og man skulle endda stå på venteli-ste i flere år, hvis man ville have en bil.

bLAnDIngSØKonoMII de fleste vestlige lande i dag er der ikke en fuld-stændig fri markedsøkonomi. Staten beskytter forbrugerne igennem lovgivning, fx ved at forbyde forskellige tilsætningsstoffer i madvarer. Der er også områder, hvor produktionen er regu-leret, så det ikke kun er markedet, der bestemmer, hvor meget der produceres af en vare. I Eu-landene er der fx blevet fastsat kvoter for, hvor meget mælk de europæiske landmænd må producere. Formålet er at begrænse udbuddet og dermed holde prisen oppe, så landmændene kan få en ordentlig pris for deres mælk. Inden for fiskeriområdet har man indført fiske-kvoter. Det er strenge regler for, hvor meget fiskere må fange af en bestemt art, fx torsk. Formålet er at undgå, at fiskebestanden bliver udryddet pga. overfi-skeri, så der til sidst slet ikke er nogen torsk tilbage i området. Begge eksempler viser, hvordan man også i mar-kedsøkonomier regulerer markedet. Derfor kan man ikke længere tale om et frit marked, men derimod om en blandingsøkonomi, hvor udgangspunktet er

KvOteEn kvote er en begrænsning af den mængde, man fx må producere, importere eller fange.

Trabanten blev produceret i Østtyskland fra 1957 til 1991.


et frit marked, men hvor det samtidig er reguleret på mange forskellige måder. I Danmark er sundhedsområdet holdt næsten uden for markedsmekanismerne. Hvis man har brækket benet eller skal opereres for blindtarmsbetændelse, kommer man på hospitalet uden at skulle betale for det. I de senere år er der dog kommet flere og flere privathospitaler, hvor man betaler penge for at blive behandlet og dermed slipper for at stå på venteliste for at blive behandlet på det offentlige hospital. På Frederiksberg i København er der endda opret-tet en privat skadestue, hvor man er sikret at blive behandlet hurtigere end på en offentlig skadestue. Måske vil denne udvikling fortsætte, så det frie mar-ked breder sig til områder, der indtil nu har været of-fentlige.

Regulering gennem afgifter Når staten lægger afgifter på bestemte varer, er det en måde at forsøge at styre forbruget uden at fjerne markedsmekanismen helt. typisk er der høje afgifter på usunde varer som fx tobaksprodukter og alkohol, men også på varer, hvor produktionen forurener me-get – det kalder man ”grønne afgifter”. En af grundene til, at man lægger afgifter på fx ciga-retter og andre tobaksvarer, er, at de er sundhedsska-delige. og varer, der skader sundheden, betyder flere udgifter til hospitalerne. Hvis der ikke var afgifter på cigaretter, ville markedsprisen på en pakke være 9,31 kr. Med afgifter og moms er prisen ca. 39 kr. Afgifterne skulle gerne have den effekt, at efterspørgslen på ciga-retter bliver mindre, og at der bliver røget mindre.

For at undgå overfiskning er fiskeriet reguleret med kvoter på mange fiskearter.


Fælles

Gruppedannelse. I skal nu danne grupper, hvor I sørger for, at alle grupper er så godt repræsenteret som muligt på følgende områ-der:

• Kreativitet: En der er god til at tegne, lave collager eller visualisere fortællinger gen-nem et computerprogram.

• Faglighed: En der er god til at forstå de fag-lige begreber i bogens tekster.

• opfindsomhed: En der er god til at skabe fortællinger og finde på ideer.

Hver gruppe trækker et af de ti begreber.

grupperlav en ”stribe”, der illustrerer gruppens be-greb. Målet med striben er, at den skal kunne forklare begrebet for resten af klassen.

1. Hvert gruppemedlem skriver i fem minut-ter sin forklaring på begrebet.

2. læs forklaringerne op for hinanden og lav en fælles forklaring.

3. Brug fem minutter hver til at finde på ideer til, hvordan begrebet kan forklares gennem en historie.

4. udvælg en af historierne i gruppen, og beskriv i korte træk handlingsforløbet.

5. Inddel historien i fire til seks scener og lav en skitse over den.

6. lav jeres endelige stribe.

reglerne for formen er enkle:

• Striben skal være på fire til seks kasser.

• Der må bruges ord og billeder.

• Den skal kunne være på et A4-papir i lig-gende format.

• Stribens æstetiske udtryk er op til jer. I kan vælge at tegne den, lave den som en collage, tage fotografier eller bruge et billedbehand-lingsprogram.

Fælles

udgiv klassens samlede striber i et hæfte.


» begrebsafklaring » visuel formidling

Begreber på stribe det frie marked blandingsøkonomi planøkonomi monopol karteldannelse udbud og efterspørgsel substitution fri konkurrence eksternaliteter kvoter


> Forklar, hvad der kan have indflydelse på udbud og efterspørgsel.

> Hvad kan ændre på efterspørgslen?

> Forklar begrebet fri konkurrence.> Hvilke konsekvenser har det for forbru-

gerne, hvis en virksomhed har monopol på en vare?

> Hvilke uretfærdigheder kan der være i det frie marked?

> Er det samfundets ansvar, at alle har råd til at købe sunde råvarer?

> Hvad kan samfundets interesse være i, at alle får råd til at købe frugt og grønt osv.?

> Hvornår kan det være nødvendigt eller i orden, at staten regulerer markedet?

> Kunne man fx forestille sig, at den dan-ske stat bestemte, at danskere kun måtte køre i el-biler?

> Hvordan vil det påvirke samfundet og borgerne, hvis det frie marked overtager områder inden for sundhed og uddan-nelse?



Forbrug medholdning

FagLIge BegReBeR » bæredygtighed» selvforsyning» miljømærkning

» grønne afgifter» politisk forbruger» fairtrade

oPRØR MoD FoRbRUgeRSAMFUnDetI landsbyen Vester Skerninge på Sydfyn har en gruppe mennesker lavet en lille, selvforsynende øko-logisk landsby. At de er selvforsynende betyder, at de forsøger selv at producere de varer, de behøver. Der findes mange af den slags eksperimenter rundt omkring. I 2010 var tv-programmet ”Bonderøven” et stort hit på tv og kørte over skærmen i den bedste sende-tid. udsendelsen følger en ung familie, der prøver at leve et mere enkelt liv, hvor de også i høj grad er selvforsynende. Men det er ikke muligt at gøre sig fuldkommen uafhængig af butikkerne. Som hovedpersonen Frank siger: ”Jeg kan jo kun være selvforsynende i kraft af, at min kæreste gider gå i Kvickly.” også i større byer findes grupper, der forsøger at gøre op med forbrugersamfundet. En særlig gruppe er de såkaldte ”skraldere”, der indsamler madvarer, som supermarkeder og restauranter ellers har kasse-ret.

MaDaM SKRaLD OM at ”SKRaLDe”Jeg skralder, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg får et lille kick ud af de ting, jeg finder gratis. Det er ikke en livsstil for mig eller noget, jeg gør pga. pengemangel. Men jeg kan til stadighed undres over, hvad og hvor meget der rent faktisk bliver smidt ud.Blogindlæg fra 2010 på gratismad.com af en bruger, der kalder sig "Madam Skrald". På hjemmesiden udveksler skraldere erfaringer og giver hinanden tips og god råd om at skralde.

KILDe


bÆReDygtIgHeDVores forbrug i Danmark har betydning for miljøet – både her i landet og i de lande, hvor varerne produ-ceres. Forbruget har også betydning for de menne-sker, der arbejder med at producere varerne. Derfor er det værd at tænke over, hvilke konsekvenser ens eget forbrug har, både for miljøet og for andre end en selv. Når man skal vurdere, hvordan vores forbrug af varer påvirker miljøet, taler man ofte om bæredyg-tighed. Bæredygtig produktion betyder, at varer skal produceres på en måde, så man kan blive ved at producere dem på samme måde i fremtiden. Hvis man fanger så mange fisk, at en art uddør, kan man ikke fortsætte med at fiske efter dem – og det er ikke bæredygtigt. Men hvis man fanger så tilpas mange, at bestanden af fisk kan forny sig hele tiden, så er fangsten bæredygtig. Som mennesker er vi i sidste ende afhængige af naturen. Selvom de fleste af os køber maden mere eller mindre færdiglavet i supermarkedet og ikke selv høster vores kartofler eller malker en ko for at

Fotoet viser maveindholdet hos døde fugleunger på øen Midway, som er et af verdens mest afsidesliggende naturreservater ude midt i Stillehavet – mere end 3000 km fra nærmeste kontinent. Fugleungerne er blevet fodret med plastikaffald, som deres forældre har samlet til dem i den tro, at det er mad. Fotoet indgår i en serie taget af fotografen Chris Jordan i 2009.


få mælk, så kommer melet til grovbollen og kødet til bøffen i burgeren fra et landbrug et eller andet sted på kloden. For lidt over 200 år siden var de danske skove næsten udryddet, fordi man brugte træ til alt fra brænde og redskaber til bygninger og skibe. og man fældede træerne uden at sørge for at forny skovene. I 1805 vedtog kong Christian 7. ”Fredsskovforordnin-gen”, der bl.a. betød, at skovejere ikke måtte fælde skov uden at plante nye træer. I dag – over 200 år senere – har de nye træer vokset sig store, men den teknologiske udvikling har gjort, at man ikke behø-ver træet som resurse til at bygge skibe.

Alternativ energi I disse år er et af de helt store emner vores afhæn-gighed af olie og andre såkaldte fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer er rester af plankton og dyr, der levede for over 50 millioner år siden, og de kan ikke genskabes. Derfor er det en resurse, der ikke kan for-nyes, når den først er brugt op. Det betyder altså, at det ikke er bæredygtigt at satse på at blive ved med at bruge olie til opvarmning af huse og til produk-tion af benzin. Forskerne er uenige om, hvor lang tid vi endnu har olie tilbage til, men der er ingen tvivl om, at det ikke er nogen særlig lang periode. Et bud er, at der med det nuværende forbrug vil være olie til ca. 40 år. Et andet problem er, at afbrændingen af de fossile brændstoffer udleder Co2, der er medvirkende til klimaforandringer, som påvirker hele kloden. Der er bred enighed om, at vi er nødt til at gøre noget for at opnå et mere bæredygtigt energiforbrug, men der er forskellige holdninger til, hvad der skal gøres. Vi kan skære ned på energiforbruget, men det vil føre til et fald i vores materielle levestandard. Mange synes, at det er en dårlig og urealistisk ide at droppe flyrejserne og lade være med at bruge bilen. Vi kan også satse på, at nye opfindelser inden for videnskaben kan give en løsning på fremtidens energiproblem. Nye biler bruger i dag meget mindre energi, end bilerne gjorde i 1950’erne. og hvis man kan lave el-biler og producere miljøvenlig strøm, kan man undgå bilernes forurenende Co2-udslip. Vi kan også begynde at tænke meget mere i alter-native energikilder som fx vind-, sol- og vandenergi,

BæReDygtIg uDvIKLINg”Vores fælles fremtid” er en FN-rapport fra 1987, der beskriver nogle af de miljøproblemer, som produktion og forbrug skaber. Det var den daværende norske statsminister, Gro Harlem Brundtland, som stod bag rapporten, derfor kalder man den også for ”Brundtland-rapporten“. rapporten nævnte som en af de første begrebet bæredygtig udvikling og definerer det således: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”Vores fælles fremtid 1987


som ikke forårsager Co2-udslip. også atomkraft har den fordel, at det ikke udleder Co2, men til gengæld producerer det farligt affald, som er svært at opbe-vare sikkert.

Den bÆReDygtIge FoRbRUgeR Som forbruger kan man også selv gøre noget for at leve mere bæredygtigt. Det kræver bare, at man ændrer mange små ting i sin hverdag, så man tager hensyn til de resurser, man bruger. Man kan købe varer, der er produceret tæt på, hvor man bor, så mil-jøet ikke bliver belastet med unødvendig transport. Man kan fx købe danske æbler i stedet for sydame-rikanske ananas. Man kan også købe varer, der ikke kræver så meget energi at fremstille. Der findes også masser af energibesparende elpærer, mobiltelefoner, køleskabe osv. I det hele taget kan man prøve at for-bruge mindre og genbruge mere. Men hvis man skal være en gennemført bæredyg-tig forbruger, kræver det, at man nogle gange træffer valg, som ikke er så behagelige. En ferie i et sommer-hus ved Vesterhavet forurener jo noget mindre end en rejse til thailand. Men det er ikke alle, der ville fravælge thailandsrejsen bare for at tage hensyn til miljøet.


MiljømærkningI de seneste år er der kommet forskellige mærk-ningsordninger, så forbrugerne kan vælge det mest miljøvenlige alternativ blandt varer som fx rengø-ringsmidler elektronik og tøj. Blandt miljømærkningerne er det nordiske sva-nemærke og det europæiske blomstermærke. En ulempe er, at producenten skal betale for at sætte miljømærkning på deres varer. Det er altså kun de producenter, der lever op til miljøkravene, og som selv vælger at betale for det, der kan få mærket.

ØkologiHvis man går en tur rundt i supermarkedet, kan man finde masser af varer, som er Ø-mærkede. Det viser forbrugeren, at varen er produceret økologisk, og man finder især mange Ø-mærkede landbrugsvarer. I økologisk landbrugsproduktion må man bl.a. ikke

Ifølge Fødevareministeriet var 12,6 % af de grøntsager, der blev solgt i 2009, økologiske.


anvende sprøjtemidler (pesticider), og der må ikke tilsættes kunstige farve- og smagsstoffer til produk-tet. Der er også strengere krav til dyrevelfærd, fx for økologiske grise og høns. Nogle økologiske varer er meget dyrere end ikke-økologiske varer, fx koster en økologisk kylling ofte tre gange så meget som en ikke-økologisk kylling. til gengæld er økologisk mælk kun få kroner dyrere end ikke-økologisk mælk. Der kan være flere forskellige årsager til, at forbru-gere køber økologisk. Nogle gør det for deres egen skyld – fordi de mener, at det er sundere at spise mad uden pesticidrester og tilsætningsstoffer. Andre mener, at økologiske madvarer smager bedre. og så er der dem, som køber økologisk, fordi de gerne vil være med til, at landbruget bliver mere bæredygtigt.

Forbrugervalg eller lovgivning?Spørgsmålet er, om bæredygtigt forbrug skal være op til den enkelte forbruger, eller om staten skal lave love, der er med til at fremme bæredygtig udvikling. Hvis man mener, at det er nødvendigt at gøre Danmarks landbrugsproduktion økologisk, for at det skal være bæredygtigt, er det ikke nok, at forbru-gerne har muligheden for at vælge økologiske varer. På mælkeområdet, hvor økologien er slået godt igen-nem, er det stadig kun hver tredje solgte liter mælk, som er økologisk. Hvis man ønsker, at alle forbrugere vælger et mil-jøvenligt produkt, kan det derfor være nødvendigt at lovgive. Fx har Eu lavet en lov om, at alle Eu-landene skal erstatte glødepærer med de mere ener-givenlige elspare-pærer. Det skulle ifølge Eu spare atmosfæren for 15 mio. ton Co2 årligt. Staten kan også ændre forbrugernes adfærd ved at lægge afgifter på varer, der forurener – de såkaldte grønne afgifter. Der er grønne afgifter på benzin og olie, men også på varer som engangsservice og bæreposer. På den måde forbyder man ikke en vare, men gør det attraktivt at finde et alternativ eller at bruge mindre af den. En ulempe ved grønne afgifter kan være, hvis staten begynder at se afgifterne som en indtægtskilde og dermed ikke gør noget for helt at standse brugen af den type forurenende produk-ter.

gRøNNe aFgIFteRI Danmark er de grønne afgifter inddelt i tre kategorier:• energiafgifter: afgift på fx

benzin og elektricitetsforbrug.• transportafgifter: afgift på fx

biler. • Miljøafgifter: afgift på fx

emballage og på udledning af spildevand.

eu’S FORBuD MOD gLøDepæReR• 2009: Alle matterede glødepærer

og klare glødepærer på 100 watt og derover forbydes

• 2010: Klare glødepærer på 80 watt forbydes

• 2011: Klare glødepærer på 60 watt forbydes

• 2012: Alle glødepærer forbydes

Europa-Kommissionen regner med, at de nye regler om at udfase glø-depæren vil spare EU for omkring 40 terawatt-timer el hvert år, hvilket svarer til forbruget i 11 millioner europæiske husholdninger. Sam-tidig spares atmosfæren for ca. 15 millioner ton CO2 årligt.Europa-Parlamentet 2009

KILDe


bØRneSLAveR og boRgeRKRIgI 1950 var de fleste af de produkter, danskerne købte, fremstillet i Danmark. radioer, skjorter og telefoner blev fremstillet på danske fabrikker. I dag taler man om, at produktionen er globaliseret. Det betyder, at næsten alle varer – især de højteknologiske, som mo-biltelefoner og computere – indeholder dele, som er fremstillet i udlandet. Den globaliserede produktion gør det svært at gennemskue, hvilke konsekvenser ens forbrug har i andre dele af verden. Når vi køber chokolade el-ler kakao, ved vi ikke, om kakaobønnerne er blevet høstet af børnearbejdere, der arbejder under slavelig-nende forhold i forskellige lande i Afrika. også pro-duktionen af mobiltelefoner har globale konsekven-ser. De fleste mobiltelefoner indeholder metallet kobolt, der graves ud af miner i Congo. Arbejdsfor-holdene for minearbejderne er forfærdelige, og sam-tidig er indtægterne for kobolt med til at finansiere en blodig borgerkrig i landet. også på mere ”almindelige“ arbejdspladser, som systuer og fabrikker kan der være problemer med arbejdernes rettigheder og menneskerettigheder i det hele taget. Når vi kan købe elektronik og tøj så billigt, som vi kan, er det fordi produktionen foregår i lande som Kina og Indien, hvor store dele af befolkningen arbejder for ekstremt lave lønninger sammenlignet med danske forhold. De lave lønninger er i sig selv ikke dårligt – i Kina har det betydet, at millioner af mennesker har fået arbejde og dermed er kommet ud af den ekstreme fattigdom. Men mon ikke, en del danske forbrugere ville betale lidt ekstra for en vare, hvis de kunne være sikre på, at der ikke blev brugt børnearbejdere, at arbejderne fik en rimelig løn og ikke blev syge af at arbejde med giftige stoffer?

FIRMAeRS SocIALe AnSvARMange danske firmaer har en politik om at udvise social ansvarlighed, når de producerer deres varer. På engelsk kaldes det Corporate Social Responsi-bility (CSr), og det betyder, at virksomheden tager ansvar for arbejdernes vilkår – også på de fabrikker i andre lande, der leverer råvarer til produktionen. Men selv om en virksomhed udviser CSr, vil den stadig vælge at købe varerne der, hvor de er billigst,


så længe de forhandles lovligt. Den internationale arbejdsorganisation Ilo, der hører under FN, arbej-der for, at der skal være internationale regler, der gælder for arbejderes rettigheder overalt i verden. Det vil betyde, at en virksomhed ikke kan flytte pro-duktionen til et andet land, hvor forholdene for ar-bejderne er dårligere, fx hvad angår beskyttelse imod farlige stoffer. Men indtil videre er det op til landene selv at lovgive på det område.

To drenge arbejder ved en mine i den Demokratiske Republik Congo.


en fairtrade-løsningEt forsøg på at løse problemet med dårlige forhold for arbejdere, især i udviklingslande, er at sørge for, at der sker en retfærdig handel – også kaldet fairtra-de – i stedet for en fri handel som på det frie marked. Ideen med fairtrade er at sikre, at fx bønder i udvik-lingslande får en rimelig mindstebetaling for deres varer, og at arbejdere i det hele taget bliver behand-let ordentligt og får en rimelig løn. I Danmark arbejder to organisationer med fair-trade. Den ene er ”Fairtrade Danmark”, der har sin egen import af fairtrade-varer, bl.a. kaffe, tallerkener og hængekøjer, og som har egne butikker rundt omkring i Danmark. Den anden er ”Fairtrade Mær-ket Danmark”, som er en mærkningsordning, lidt ligesom det økologiske Ø-mærke. Fairtrade-mærket bekræfter, at produkterne er produceret ud fra fair-trade-principper. Kritikere af fairtrade mener, at der kan være risiko for, at der skabes et ”beskyttet” marked, hvor princip-perne om fri konkurrence sættes ud af drift, og pri-serne derfor bliver unaturligt høje.

FaIRtRaDe-ORDNINgeNS FeM pRINcIppeR1. producenterne klædes på til at agere på markedetFairtrade-ordningen forsøger bl.a. gennem uddannelse, støtte og vidensdeling at hjælpe småbønder fra u-lande til at kunne handle med deres varer på verdensmarkedet.

2. økonomisk sikkerhedsnet – minimumspris til bønderneFairtrade-ordningen sikrer en minimumspris til bønderne, så de er dækket økonomisk ind, hvis verdensmarkedspriserne skulle falde.

3. Investeringer i sociale projekter og bedre produk-tionsforhold – bonus til bøn-derne og arbejderneNår fairtrade-varer bliver solgt, får producenterne udbetalt en bonus. Bonussen skal bruges til fx uddannelse, nyt produk-tionsudstyr eller mikrolån og bestemmes af bønderne og ar-bejderne selv.

4. Bedre arbejdsforhold skridt for skridt Når en plantage kommer med i fairtrade-ordningen, skal den opfylde nogle krav til arbejds-

miljøet fra starten, mens andre ting bringes på plads i løbet af en årrække. Arbejdsforhold på plantagerne kan nemlig ikke ændres fra den ene dag til den anden.

5. Miljøet skånes så vidt muligt Fairtrade er ikke lig med økologi. Hvis man stillede krav til, at alle varer skulle være økologiske, ville man udelukke en del af verdens fattigste bønder, da de ikke har råd til den økologiske omlægning.

De fem principper er beskrevet ud fra fairtrade-maerket.dk

KILDe

FeM pRINcIppeR FOR FaIRtRaDe

http://www.fairtrade-maerket.dk


Den PoLItISKe FoRbRUgeRS MAgtMange mener, at den politiske forbruger kan have stor magt over for virksomhederne – i hvert fald hvis forbrugerne handler i fællesskab. Som politisk forbruger forsøger man at sende et signal til virk-somheder og politikere med sine valg af varer. Der findes mange eksempler, hvor forbrugere har valgt at boykotte – dvs. undlade at købe varer fra en be-stemt virksomhed eller et bestemt land – for at vise deres utilfredshed med landets eller virksomhedens handlinger. I midten af 1990’erne boykottede mange dan-skere fransk vin i protest mod Frankrigs atomprø-vesprængninger på nogle øer i Stillehavet. I 2006 boykottede forbrugere i Mellemøsten, især i Saudi Arabien, produkter fra den danske mejerivirksom-hed Arla i protest mod Jyllands-Postens Muham-med-tegninger. Ifølge Arla førte boykotten til et tab på 400 mio. kr. På en måde kan man sige, at man som forbruger har mere magt, end man har som vælger. Hvis man mener, at arbejdsforholdene for de ansatte på Nikes skofabrikker i Indonesien eller Kina er for dårlige, kan man sjældent få de danske politikere til at gøre særlig meget ved det. og endnu sværere er det som dansk forbruger at få Kina til at gøre noget ved ar-bejdsforholdene. Men hvis forbrugerne boykotter ud fra politiske og etiske overvejelser, bliver virksom-hederne nødt til at lytte, for i sidste ende er det pen-gene, der bestemmer. og det er forbrugerne, der har pengene. En af de mest kendte verdensomspændende boy-kot-kampagner fandt sted i slutningen af 1970’erne og 1980’erne. I protest mod Sydafrikas daværende ra-cistiske apartheidstyre boykottede både enkeltperso-ner, virksomheder og lande varer fra det afrikanske land. Selv FN boykottede Sydafrika, hvilket er usæd-vanligt, da der skal meget til, for at FN vil isolere en medlemsstat.

I 2006 blev mejerivirksomheden Arla udsat for en massiv boykot i hele Mel-lemøsten som følge af tegninge-krisen, hvor profeten Muhammed var gengivet i tolv tegninger i Jyllands-Posten. I supermarkeder var Arla-varer enten fjernet eller som her i Saudi-Arabien markeret med gule boykot-sedler, så det var tydeligt for forbrugerne, at varerne var danske.


Fælles

undersøg bæredygtighed gennem feltunder-søgelse ud fra jeres observationer af virkelig-heden.

> lav en fælles liste over steder, det kunne være interessant at observere for ved selv-syn at få større indblik i bæredygtigt for-brug.

Det kunne være en registrering af, hvor mange økologiske varer, der bliver taget ned fra hylderne i grøntafdelingen en tors-dag eftermiddag i det lokale supermarked. Hvor mange madvarer i husholdningens køleskab, der er økologiske, eller hvilke lande tøjet i jeres klædeskab er produceret i.

grupper

> udvælg et sted, I ønsker at observere, og brainstorm over, hvad det er, I vil obser-vere.

> lav et registreringsskema. Brug metoden Feltundersøgelse. Når I har udført registreringen, bearbejder I jeres data.

Fælles

> Fremlæg jeres data fra feltundersøgelserne, og diskuter, hvordan vores forbrug og livs-stil spiller sammen med bæredygtighed.

HUSK! Når I tager kontakt til virksomheden eller det sted, hvor I vil observere, skal I præsentere jer selv med navn og skole og præsentere for-målet med observationen. I kan forberede en kort præsentation af projektet ud fra de over-vejelser, I har gjort jer under punktet ”Hvad er målet med feltundersøgelsen?“ i metoden Feltundersøgelse.


» feltundersøgelse » bearbejdelse af data» præsentation af indsamlet data

Registrer bæredygtighed i hverdagen


> Hvad er årsagen til at ”skralde” ifølge kilden Madam Skrald om at ”skralde”, s. 140?

> Kunne du forestille dig at ”skralde”?

> Hvordan hænger vores forbrug sammen med påvirkninger af miljøet?

> Hvilke ting ville du kunne undvære, hvis du skulle leve som en bæredygtig forbru-ger?

> Hvilke goder ville du ikke give afkald på som bæredygtig forbruger?

> Hvad går Eu’s forbud mod glødepærer ud på i kilden s. 145?

> Hvilken effekt regner Eu med, at forbud-det vil have?

> Er det lovgivning eller forbrugeren, der bedst kan styre forbruget i en bæredyg-tig retning?

> Hvad er ulemperne og fordelene ved, at produktion på mange områder er blevet globaliseret?

> Hvad er ideen bag fairtrade ifølge kilden Fem principper for fairtrade, s. 148?

> Mener du, at fairtrade er en god løsning på det frie markeds problemer?

> Hvad er en boykot, og hvilken virkning kan den have?

> Hvilken indflydelse har du selv gennem dit forbrug?



arbejde og uddannelse

FagLIge BegReBeR » service- og videnssamfund» arbejdsstyrken» arbejdsløshed

» skat» sort arbejde» out-sourcing

ARbejDSMARKeDetFor at kunne tjene penge til at forbruge er man nødt til at arbejde, medmindre man modtager økonomisk ydelse fra det offentlige, eller er så rig, at man kan leve af sin formue – og det er der trods alt kun gan-ske få personer i Danmark, der kan. Arbejdet har en økonomisk betydning – for den enkelte og for sam-fundet. Det danske arbejdsmarked har over de sidste par hundreder år forandret sig meget. I landbrugs-samfundet (indtil midten af 1800-tallet) arbejdede de fleste mennesker med landbrug. I industrisam-fundet (fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet) var flest mennesker beskæftiget i industri-produktion. Danmark i dag kaldes et service- eller videnssamfund, fordi de fleste arbejder inden for serviceerhverv, som fx butikker og sundhedssekto-ren, eller inden for erhverv, der arbejder med viden og informationer, fx forskning og kommunikation.


ARbejDSPLADSeR FLytteS tIL UDLAnDetNogle af årsagerne til, at færre i dag arbejder i indu-stri- og landbrugsproduktion, er, at udviklingen af teknologi og maskiner har gjort produktionen meget mere effektiv. Der skal bruges mindre arbejdskraft til at producere den samme mængde varer. Samtidig er en stor del af produktionen blevet flyttet til andre lande, hvor lønningerne er lavere og arbejdskraften derfor er billigere. Det kalder man out-sourcing, hvilket betyder, at en udenlandsk virk-somhed overtager dele af produktionen af et pro-dukt. Det resulterer i, at man flytter arbejdspladser til udlandet, som tidligere lå i Danmark. tekstilindustrien er et eksempel på, hvordan virksomheder har out-sourcet. tidligere blev tøjet produceret af syersker i Danmark. Siden 1970’erne er selve produktionen af tøjet flyttet til andre lande, hvor lønningerne er meget lavere, såsom Indien og Bangladesh. Men det betyder ikke, at den danske tekstilindustri er nedlagt. Der findes stadig tre store danske tekstilvirksomheder, som sælger deres mær-ker – ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. Godt nok er selve produktionen flyttet til udlandet, men design, udvikling, logistik og markedsføring foregår stadig i Danmark. De job, der kræver viden, er altså blevet i Danmark, mens de job, der kræver

Diagrammet viser udviklingen i erhverv 1948-2007. Serviceerhvervene (private og offentlige tjenesteydelser) er vokset, mens landbrug og industri er gået tilbage.

DaNSKe teKStILvIRKSOMHeDeR Og DeReS BRaNDSIc companys: Cottonfield,

Matinique, tiger, Inwear, Jackpot, Peak Performance

Bestseller: Jack & Jones, Vero Moda

BtX group: Blend, Dranella, Fransa

primære erhverv (landbrug, fiskeri mv.)

Sekundære erhverv (industri, byggeri mv.)

private tjenester (butikker, transport, banker m.v.)

Offentlige tjenester (undervisning, sygepleje m.v.)

BeSKæFtIgeLSe I eRHveRvSgRuppeR

23 %

29 %

41,3

6,7 % 3 %

20,7 %

47,8 %

28,4 %

1948 2007

60 å

r i ta

l – D

anm

arks

Sta

tistik

200

8


mere fysisk arbejde og mindre uddannelse, fx syning af tøj, er blevet flyttet til udlandet. Det ville være nemt, hvis Danmark kunne blive ved med at bevare de videnstunge job i Danmark og så outsource det manuelle arbejde, fordi vi har et højt uddannelsesniveau. Men så let er det ikke. I fremtiden vil lande som Kina og Indien også kon-kurrere på højtuddannet arbejdskraft, og det betyder, at man som dansk ingeniør eller designer skal kunne konkurrere på et globalt marked. Alle lande satser i dag på uddannelse for at kunne markere sig i den globale konkurrence.

KAn UDDAnneLSe betALe SIg?Forskellige uddannelser giver forskellige jobmulig-heder. I dag er det de færreste jobs, der ikke kræver nogen uddannelse overhovedet. Men der findes sta-dig job, hvor man bliver oplært på arbejdspladsen, fx rengøringsassistent eller postbud. Andre job er højt specialiserede og kræver en helt bestemt uddannelse, fx læge, ingeniør og advokat. Man kan sige, at jo mere specialiseret et job er, jo højere uddannelsesniveau kræves der. I uddannelsessystemet skelner man mellem: • erhvervsuddannelser, fx slagter, frisør, social- og

sundhedshjælper. • Korte videregående uddannelser, fx politibetjent,

tandtekniker, datamatiker.• Mellemlange videregående uddannelser, fx

pædagog, sygeplejerske, diplomingeniør.• Længerevarende videregående uddannelser,

fx jurist, læge, gymnasielærer.

Ens uddannelse kan altså have stor indflydelse på, hvor meget man tjener gennem sit liv. Hvis man går direkte ud af folkeskolen og får sig et arbejde, kan det godt være, at man i starten tjener flere penge end en, der vælger at studere. Men på længere sigt får man generelt en højere løn, hvis man har en uddan-nelse. og i de fleste tilfælde er en længere uddan-nelse økonomisk set bedre end en kort. En læge kan se frem til at tjene 24 mio. kr. i løbet af et liv, og en pædagog kan se frem til at tjene 11 mio. kr. Hvis man kun tænker på pengene, skal man også overveje, i hvilken retning man skal uddanne sig.

LIvSINDKOMSt eFteR SKatMio. kr.

ufaglærte 9,4

Erhvervsuddannelse 10,8

Korte videregående uddannelser 12,2

Mellemlange videregående uddannelser

12,9

lange videregående uddannelser 18,4


KILDe


En kunstnerisk uddannelse giver ikke lige så stor gevinst som en uddannelse inden for økonomi, jura eller medicin.

ARbejDSLØSHeDMan er arbejdsløs, når man gerne vil arbejde, men ikke har et arbejde. Arbejdsløshed er et økonomisk problem for samfundet, men det kan også være et stort problem for det enkelte individ. Hvis man mi-ster sit job, har man færre penge til rådighed at leve for. og for mange er jobbet også en vigtig del af deres identitet, og derfor kan det ramme mennesker hårdt, hvis de bliver arbejdsløse. Når man regner ud, hvor mange arbejdsløse (også kaldet ledige) der er i Danmark, gør man det på bag-grund af, hvor stor en procentdel af arbejdsstyrken der ikke har et job. Et ledighedstal på 7 % betyder altså, at 7 % af arbejdsstyrken står uden arbejde. Arbejdsstyrken er alle de personer mellem 16 og 64 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er mange, som står uden for arbejdsstyrken – enten fordi de er på førtidspension, efterløn eller er stude-rende. Andre er uden for arbejdsstyrken, fordi de har valgt fx at være hjemmegående. I Danmark har vi en høj erhvervsfrekvens, dvs. at en stor del af de 16-64-årige enten er i arbejde eller prøver at få et arbejde.

årsager til arbejdsløshedledighedstallet afspejler, hvordan det går i økonomi-en. Når det går godt, er ledigheden lav. Når det går skidt, er ledigheden høj. ledigheden når aldrig helt ned på nul. Det skyldes, at der er forskellige årsager til arbejdsløshed. I 1960’erne voksede økonomien – især på grund af den teknologiske udvikling – og arbejdsløsheden var lav. I starten af 1970’erne kom oliekrisen, og det blev starten på en lang periode med skiftende kriser og høj ledighed. Fra starten af 2000-tallet var der økonomisk vækst i hele verden, bl.a. på grund af den øgede glo-balisering og samhandel med Kina. Men i 2008 kom finanskrisen, som afbrød det økonomiske opsving. Den del af arbejdsløsheden, der skyldes udsving i økonomien, kaldes for konjunkturarbejdsløshed. Men selv når økonomien er på sit højeste, er der ledige.

aRBejDSStyRKeN IpROceNt aF BeFOLKNINgeN

1950 2007

Mænd 95,4 % 77,4 %

Kvinder 46,9 % 70,8 %

I alt 70,8 % 74,2 %

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008

KILDe


I Danmark er der sjældent færre end 100.000 le-dige. Dette antal afhænger ikke af konjunkturerne – altså om økonomien går godt eller skidt – men har andre årsager, og det kalder man strukturledighed. Årsagerne til strukturledighed kan fx være, at de ledige ikke har de uddannelser, der skal til for at besætte et bestemt job. Hvis der mangler en læge i Herning, hjælper det ikke, at der er en arbejdsløs mu-rer i samme by. og modsat kan en ledig læge heller ikke tage arbejde som murer. Det kan også være, at den ledige bor langt fra det sted, hvor der er et job at få. og selv om man måske gerne vil flytte for at få et arbejde, er det ikke sikkert, at familien vil med, eller at ens ægtefælle kan få et job det nye sted, man flyt-ter hen.

Da Københavns Rådhus i 2007 afholdt Danmarks største jobbørs, dukkede omkring 4.000 jobsøgende op.


gider folk overhovedet arbejde?En anden grund til arbejdsløshed er, hvis folk ikke vil tage det arbejde, der er. Måske synes de ikke, at jobbet er attraktivt nok. Eller måske kan det simpelt-hen ikke betale sig at arbejde. Hvis de økonomiske ydelser, man kan få som arbejdsløs – fx dagpenge el-ler kontanthjælp – er tilstrækkeligt høje, og hvis man har fået nedsat sin betaling til børnenes daginstitu-tioner, fordi man er ledig, kan det være, at der ikke er nogen særlig stor økonomisk gevinst ved at arbejde. Dette var et af argumenterne for, at Folketinget i 2003 vedtog et ”kontanthjælps-loft“, der satte en grænse for, hvor meget en familie må modtage i kon-tanthjælp og andre ydelser. På den måde ville man sørge for, at det ikke kan betale sig at være ledig og dermed presse flere til at søge arbejde.

proc

ent

LeDIgHeD I pROceNt aF aRBejDSStyRKeN

1947 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2008 2009 2010

14

12

10

8

6

4

2

0

Danmarks Statistikår


ARbejDSLØSHeDSPoLItIKArbejdsløshed er et problem for samfundets økonomi, fordi det giver flere udgifter og færre indtægter. Ar-bejdsløse betaler mindre i skat og modtager økono-miske ydelser fra det offentlige. Enhver regering vil derfor være interesseret i at bringe arbejdsløsheden ned, men det er forskelligt, hvordan de mener, at det bør gøres. Grundlæggende kan man skelne mellem en stramnings-strategi og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. • Stramnings-strategien er mest populær på den

politiske højrefløj. Den går ud på, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det ikke nødvendigvis skal være behageligt at være arbejdsløs. Hvis man sætter de økonomiske ydelser til de arbejdsløse lavt, vil de være mere interesserede i at arbejde. og reg-lerne skal strammes for, hvad man skal gøre for at vise, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet.

• Den aktive arbejdsmarkedspolitik går ud på at opkvalificere arbejdsløse – altså sørge for, at de bliver bedre kvalificerede til at tage de job, der er. Det gør man fx ved at give arbejdsløse gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Ven-strefløjen vil typisk være tilhænger af den aktive strategi og mene, at arbejdsløse også har ret til et godt liv. Derfor er det ikke nødvendigvis negativt, at ydelserne til arbejdsløse er høje.

HvAD SKeR DeR, nåR MAn eR ARbejDSLØS?Det er ikke sådan, at alle automatisk kan få penge, hvis de ikke arbejder. Hvis man fx står uden for arbejds-markedet, fordi man har valgt at være hjemmegående, og senere beslutter sig for, at man gerne vil have et job, kan man ikke få penge fra staten med det samme, selv om man er blevet en del af arbejdsstyrken.

Der findes to slags ydelser til arbejdsløse: • Dagpenge er den højeste ydelse. For at kunne få

dagpenge, skal man være medlem af en a-kasse (arbejdsløshedskasse), som er en slags forsikring imod arbejdsløshed. Hvis man er tilmeldt en a-kasse, betaler man et ret højt kontingent hver måned – også når man har et job. For at få udbetalt dagpenge skal man have haft arbejde i mindst 52 uger inden for de sidste tre år. Man kan højst få dagpenge i to år.

LØn

vAReK

Øb


• Kontanthjælp betales af det offentlige. For at kunne få kontanthjælp skal man have haft arbejde, eller have været udsat for en hændelse, der gør, at man ikke kan forsørge sig selv. Kontanthjælpen er lavere end dagpengene, og der er strengere krav om, at man skal tage imod aktiveringstilbud og evt. jobtilbud uanset hvad.

SKAt I DAnMARKDanmark er et af de lande i verden, hvor borgerne betaler mest i skat. Skatten bruges til at udligne forskellen i borgernes indkomst, så der ikke er så stor forskel mellem rig og fattig. Men skatten bruges også til at finansiere velfærdssamfundet, så borgerne kan få børnecheck, Su, folkepension, kontanthjælp osv., når de har behov for det. Skatten betaler også for den offentlige service, fx sygehuse, folkeskoler, vuggestuer, motorveje og biblioteker. Derfor spiller den offentlige sektor også en større rolle i det økonomiske kredsløb end i de fleste andre lande.


HuSHolDNINGEr

ButIKKEr oGVIrKSoMHEDEr

LØn

SKAtteR og AFgIFteR

SKAtteR og A

FgIF

teR


vAReK

Øb

vAReKØb og e

RvHeR

vSSt

Øtt

eDet økonomiske kredsløb


SoRt ARbejDeMange mener, at skatten i Danmark er meget høj. Der foregår da også en del sort arbejde i Danmark – dvs. at man arbejder uden at betale skat af de penge, man får for arbejdet. Det kan være en kok, der laver mad til en fest uden at betale moms og indkomst-skat, håndværkeren, der laver en mindre reparation ”uden regning”, eller den unge pige, som gør rent hos en familie uden at betale skat af sin løn.

Annoncekampagne fra SKAT, som sætter fokus på sort arbejde.


Sort arbejde er forbudt, fordi staten mister indtæg-ten fra indkomstskat og moms. Samtidig er det kon-kurrenceforvridende, da håndværkeren, der arbejder sort, kan udføre arbejdet billigere, end håndværke-ren, der betaler skat, som man skal. Sort arbejde er tilsyneladende en af de forbrydelser, som danskerne ser mildt på. En undersøgelse fra 2010 viste, at over 50 % havde fået udført sort arbejde, og at knap 30 % er villige til at købe sort arbejde. Ifølge tal-lene er 80 % af den danske befolkning altså indstillet på at bryde loven, når det kommer til sort arbejde. Der er dog forskel på danskernes holdninger til sort arbejde. Den type af sort arbejde, der minder om ”vennetjenester”, accepteres mere end det arbejde, som fx professionelle håndværkere udfører. Man kunne måske tro, at det var den fattige del af befolkningen, der køber sort arbejde, fordi de ikke har råd til andet, men det er ikke tilfældet. tværti-mod er det de mest velstillede i samfundet, der oftest benytter sig af sort arbejde. Den mest almindelige form for sort arbejde er håndværkerydelser som for-bedringer til huset. Det er svært at vurdere, hvor meget det sorte ar-bejde koster samfundet. Men et bud er, at staten går glip af skatteindtægter for 2,4 mia. kr. Andre mener, at sort arbejde faktisk er en gevinst for Danmark, fordi det betyder, at arbejde, der ellers ikke ville blive udført, bliver gjort.

aNDeL, DeR HaR BetaLt KONtaNt FOR SORt aRBejDe. OpDeLt på HuSStaNDeNS BRuttOINDKOMSt 2010

rock

woo

l Fon

dens

For

skni

ngse

nhed

201

0

Proc

ent

0- 200.000 400.000 600.000 800.000 Over 199.999 299.999 599.999 799.999 999.999 1 mio.

50

45

40

35

30

0

Kroner


grupper

> På fem minutter stiller I så mange gode spørgsmål til kapitlets tekst som muligt.

Det skal være spørgsmål, som kan besvares ud fra teksten. Fx ”Hvad er outsourcing?“ eller ”Hvilke konsekvenser har sort arbej-de?“

> læs alle gruppens spørgsmål igennem. ud-vælg de bedste, og omformuler dem, hvis der er behov for det.

> Skriv spørgsmålene på blanke stykker pa-pir. Der skal kun stå ét spørgsmål på hvert stykke papir.

> Byt ark med en anden gruppe, så I nu sid-der med en bunke nye spørgsmål foran jer og en bunke med blanke stykker papir.

> læs ét spørgsmål op ad gangen og svar på spørgsmålet i gruppen. Skriv svaret ned på et nyt stykke papir.

Når I har besvaret alle spørgsmålene, lægger I spørgsmål og svar sammen to og to, og afle-verer dem til læreren. læreren udvælger nu spørgsmål, så der kun er en version af hvert spørgsmål/svar, selv om flere grupper måske har stillet nogle af de samme spørgsmål.

Fælles Hver elev får ét ark, hvor der enten står et spørgsmål eller et svar på.

> Når læreren siger ”nu”, forsøger alle at fin-de den makker, som har enten spørgsmålet eller svaret, der passer til ens eget.

> Når læreren siger ”nu“, går alle rundt mel-lem hinanden og bytter papirer.

> Når læreren siger ”nu” igen, finder man sin nye makker.

> Sådan kan man fortsætte, indtil alle har været igennem de fleste spørgsmål og svar.

> læreren kan også bytte spørgsmål og svar ud undervejs, hvis I har flere spørgsmål/svar, end der er elever i klassen.


» begrebsafklaring » begrebsforklaring» kommunikation

Begreb om begreberne


> Beskriv udviklingen i erhverv ud fra cirkeldiagrammerne Beskæftigelse i er-hvervsgrupper, s. 153.

> Hvad kan forklare denne udvikling?

> Hvor meget tjener en person med lang videregående uddannelse gennem livet i forhold til en ufaglært, ifølge tabellen Livsindkomst efter skat, s. 154?

> Beskriv udviklingen i arbejdsstyrken ud fra tabellen på s. 155.

> Hvilke årsager kan der være til den ud-vikling?

> Hvilke årsager kan der være til arbejds-løshed?

> Hvilke konsekvenser kan arbejdsløshed have for den enkelte?

> Hvad betyder det for samfundet, hvis arbejdsløsheden er høj?

> Hvorfor indførte Folketinget i 2003 et loft for kontanthjælpen?

> Hvad, mener du, virker, hvis man vil sænke arbejdsløsheden? En stramnings-strategi eller en aktiv arbejdsmarkeds-politik?

> Hvad er budskabet i annoncekampagnen fra SKAt, s. 160?

> Hvad er din egen holdning til sort ar-bejde?

> Er der noget sort arbejde, som er mere i orden end andet?

> Aflæs kilden Andel, der har betalt kon-tant for sort arbejde, s. 161.

> Hvad kan være en forklaring på, at det er de mennesker, der tjener mest, som oftest benytter sig af sort arbejde?


164 | Metode

FeLtUnDeRSØgeLSe

Når man laver en feltundersø-gelse, observerer man ”i felten” og danner sig på den måde et billede af virkeligheden. I ste-det for at spørge folk, som man gør med metoderne spørgeske-ma og interview, ser man selv efter og noterer det, man obser-verer. Man observerer der, hvor tingene sker, og man har et mål med sin observation. Hvis man vil undersøge, om fodgængere overholder færdselsloven, kan man stille sig ved en forgængerovergang og registrere, hvor mange der går over for rødt. Hvis man vil vide, hvor længe børn er i dag-institution, kan man besøge en børnehave og registrere, hvornår forældrene afleverer og henter deres børn.

observation betyder iagt-tagelse. Når man observerer i samfundsfag, iagttager man folks handlinger. observation er en metode til at indsamle viden om folks faktiske adfærd – altså det, de gør. Deres faktiske adfærd kan nemlig være meget forskellig fra deres intenderede adfærd – altså det, de gerne ville gøre, og det, de fortæller om sig selv. I en observation registrerer man det, folk gør, og ikke det, de gerne ville gøre.

SKjULt eLLeR åben obSeRvAtIonNår man observerer, kan man gøre det skjult eller åbent. Hvis man observerer åbent, risikerer man, at folk ikke gør, som de plejer. For når man ved, at man bliver observeret, vil man ofte ændre adfærd. Fx vil man måske lade være med at gå over for rødt, fordi man ved, at nogen observerer ens handling. Hvis man observerer skjult, er der størst chance for, at man oplever folks faktiske adfærd, og at observationen dermed giver et sandfærdigt billede af virke-ligheden. til gengæld kan man diskutere, om det er ok at obser-vere folk, uden at de ved det. Når man bruger resulta-terne af sine feltundersøgelser, bør man derfor vurdere dem ud fra, om selve observationen kan have haft indflydelse på, hvordan de observerede folk har opført sig.

HvAD eR MåLet MeD FeLtUnDeRSØgeLSen?Inden man begynder på sin feltundersøgelse, skal man overveje:• Hvad man vil undersøge

med observationen• Hvem man vil observere • Hvor observationen skal

foregå • Hvor lang tid man vil observere

og så skal man gøre sig klart, hvorfor man vil bruge observa-tion som metode til sin under-søgelse, hvorfor det netop er den person eller den gruppe menne-sker, man vil observere, og hvor-for det lige skal være det sted.

RegIStReRIngSSKeMA Før man begynder på selve feltundersøgelsen, laver man et registreringsskema, som man skal udfylde, når man er på observationsstedet. registre-ringsskemaet hjælper med at holde fokus, så man kigger ef-ter netop dét, der er målet med feltundersøgelsen. registre-ringsskemaet bruger man til at bearbejde sine observationer bagefter. Et registreringsskema kan laves på mange forskellige må-der. Måden afhænger af målet med observationen.

Når man laver sit registre-ringsskema, er det vigtigt:• At gøre sig målet med

observationen klart: Hvor mange skal man observere, og hvad kigger man efter?

• At gøre skemaet enkelt, så det er nemt at foretage sine registreringer under obser-vationen.

• At formulere spørgsmålene, så de kan besvares med: et antal, et ”ja” eller et ”nej”.

FeLtUnDeRSØgeLSeMetODe

Metode | 165

FAKtA FReM FoR FoRtoLKnIng Det svære ved at lave en feltundersøgelse er at obser-vere uden at vurdere. Man skal derfor begrænse obser-vationen til noget, man kan tælle uden at skulle vurdere samtidig. Fx ”Hvor mange går over for rødt?“ i stedet for ”Hvor mange ser ud til at have travlt?”

beARbejDnIng AF obSeRvAtIoneRneNår man er færdig med at ob-servere, skal observationerne skrives sammen. Det kunne

fx være et uddrag som følgen-de: ”Ved fodgængerovergan-gen i Havnegade i randers gik 78 mennesker over gaden i tidsrummet 8.00-9.00 ons-dag morgen d. 29. oktober. 25 af dem gik over for rødt. 19 gik over gaden uden for fodgængerfeltet. Af de 19, der gik over gaden uden for fod-gængerfeltet, fulgtes 3 med børn. 39 gik over for grønt lys. Desuden kørte 5 cyklister over fodgængerfeltet på cy-kel.” Herefter overvejer man, om observationerne fører til, at man vil gennemføre interviews med udvalgte personer, eller om man vil udføre observatio-

ner et andet sted, så man kan sammenligne. Man kan også sammen-ligne sine observationer med baggrundsstof, statistik, in-terviews eller anden viden i sammenhæng med emnet. Fx kunne man sammenligne sin observation fra fodgænger-feltet med tidligere udførte statistikker, hvis man vil un-dersøge, om folk er blevet bedre eller dårligere til at overholde færdselsloven. Eller man kunne sammenligne med undersøgelser, der fortæller noget om, hvordan børn får gode trafikvaner og se, om det har betydning, hvordan foræl-drene opfører sig i trafikken.

eKSeMPeL På et RegIStReRIngSSKeMASted: Fodgængerfeltet i Havnegade, randersFokus: Adfærd i trafikkenDato: 29. oktober tidsrum: 8.00-9.00

Hvor mange passerer i alt fodgængerfeltet? ______Hvor mange går over for grønt? ______Hvor mange går over for rødt? ______Hvor mange af dem, der går over for rødt,

følges med børn? ______Hvor mange cykler over? ______Hvor mange gik over gaden uden

for fodgængerfeltet? ______

egne noteR:_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Verden

Danmark

Mig


Forbrug og arbejde

Hvad betyder uddannelse for mig og min fremtid?

Hvilken rolle spiller jeg som forbruger i en globaliseret ver-den?

Hvordan påvir-

ker den globali-

serede økonomi

verdens lande?

Hvad betyder uddannelse for

et lands udvik-

ling?

Hvad er Dan-marks rolle i en globaliseret økonomi?

Hvilken betydning har forbrug for mit liv?

Hvad betyder forbruget for det danske samfund?

Hvordan påvirker vores forbrug verden?

Mig Danmark Verden

Hvilken betyd-ning har det for samfundet,

at befolkningen

uddanner sig?

Demokrati i Danmark| 167

politik ogværdier

politiske ideologier 168

Højrefløj og venstrefløj 182

Hvem skal have hvad? 192

Holdninger og værdier i politik 202

168 | Politik og værdier

politiske ideologier

FagLIge BegReBeR » politisk ideologi» liberalisme» privat ejendomsret

» socialliberalisme» socialisme» konservatisme

FoRSKeLLe MeLLeM RIg og FAttIgPolitik handler om, hvordan samfundet skal indret-tes, hvem der skal være med til at bestemme, og hvem der får hvad. rundt om i verdens lande er det meget forskelligt, hvor stor forskel der er mellem rig og fattig, og hvor-dan pengene i samfundet er fordelt. Verdens rigeste mand, Carlos Slim, er mexicaner. I Mexico lever mere end 15 mio. mennesker i absolut fattigdom – hvilket vil sige, at de lever for under to dollars om dagen. I Danmark er velstanden fordelt anderledes. Dan-marks rigeste mand, Mærsk McKinney-Møller, er så rig, at han har foræret København og Danmark et operahus til over to mia. kr. I 2008 blev hans formue anslået til at være omkring 180 mia. kr. En gennem-snitlig familie med to børn har ca. 422.000 kr. til rådighed om året. og samtidig voksede 59.000 børn op i relativ fattigdom i Danmark i 2009.

offentligt eller privat?Danmark er et af de lande, hvor man betaler mest i skat. til gengæld kan alle børn gå gratis i skole, alle

Politik og værdier | 169

kan blive behandlet på hospitalet, videreuddannelser er gratis, og der er Su til alle studerende. I nogle lande skal man tegne en forsikring, så man har råd til at blive behandlet på et sygehus. Flere af de ydelser, der er offentlige i Danmark, er private i andre lande. I uSA må forældre fx spare op eller tage lån, for at deres børn kan gå på college. og børnepasning er så dyrt, at mange vælger at blive hjemmegående og passe børnene, når de er små, i stedet for at arbejde. Der er altså mange forskellige holdninger til, hvor-dan man mener, at et samfund skal indrettes. Skal man betale meget eller lidt i skat? Er det bedst med et privat eller et offentligt sundhedssystem? Er det uri-meligt eller retfærdigt, at nogen er rigere end andre? De politiske ideologier kan ses som et forsøg på at give sammenhængende svar på alle disse spørgsmål. De politikere og politiske partier, som til daglig be-stemmer reglerne for, hvordan samfundet skal ind-rettes, er påvirket af de ideologier, de tilhører.

KRIgen MeLLeM IDeoLogIeRFra 2. verdenskrig sluttede i 1945 og helt frem til 1989, var verden præget af den kolde krig, hvor to blokke af lande stod skarpt over for hinanden. I øst-blokken stod de kommunistiske lande: Sovjetunio-nen, Østeuropa, Kina, Cuba samt en del lande i den 3. verden. I vestblokken stod de kapitalistiske lande med uSA og Vesteuropa i spidsen. Det var en kamp om magten i verden, men det var også en ideologisk kamp mellem den liberale kapita-lisme og kommunismen. Konflikten var så voldsom, at det under Cuba-krisen i 1962 nær havde ført til en atomkrig, der kunne have dræbt millioner af men-nesker. Heldigvis kom det ikke så vidt, og krigen forblev en ”kold krig”. Da Berlinmuren faldt i 1989, brød de kommunisti-ske styrer i Østeuropa sammen. Kapitalismen og Ve-sten havde således vundet kampen mellem ideolo-gierne. Mange mente, at vi ikke længere havde brug for ideologier, for nu ville alle lande blive liberale, kapitalistiske demokratier. Sådan gik det ikke helt, for i dag lever forskellige ideologier stadig i bedste velgående. Men hvad bruges de til i dag? For at finde svaret må man undersøge, hvad de forskellige ideo-logier står for, og se på deres historie.

HvaD eR eN pOLItISK IDeOLOgI?En politisk ideologi kan ses som et sæt grundværdier. Ideologien inde-holder et grundlæggende syn på, hvordan samfundet bør indrettes og på menneskets grad af frihed og an-svar. Dette menneske- og samfunds-syn fungerer som rettesnor for, hvad et parti mener om en bestemt sag.

Venstreorienterede partier bygger på en socialistisk ideologi, som læg-ger vægt på lighed og fællesskab, og vil derfor som regel støtte forslag, der øger ligheden i samfundet. Høj-reorienterede partier bygger på en liberalistisk ideologi, som lægger vægt på frihed og individualisme, og vil ofte støtte forslag, der sikrer det enkelte menneskes frihed mest muligt.


LIbeRALISMe – FRIHeD eR Det beDSte gULDLiberalismen har rødder tilbage til to britiske filosof-fer, John locke og Adam Smith. Privat ejendomsret, og ideen om det frie marked er to vigtige principper inden for liberalismen. Allerede i 1690 beskrev John locke (1632-1704), hvordan enhver bør have ret til at høste fortjenesten af sit eget arbejde. Hvis en bonde bearbejder et stykke land, så der kan dyrkes forskellige afgrøder, som ikke kunne gro der før, bliver jorden mere værd. Derfor bør bonden have ret til at eje det stykke land, han har bearbejdet, og ret til at sælge de varer, han producerer. Statens opgave er at sikre denne private ejendomsret – altså at den enkelte ejer det, han har arbejdet for. Adam Smith (1723-1790) arbejdede videre med John lockes tanker, og i 1776 beskrev han, hvordan alle ville blive rigere, hvis man delte arbejdet såle-des, at man specialiserede sig i at blive god til at udføre et bestemt stykke arbejde eller producere en bestemt vare. også i dag spiller den arbejdsdeling en stor rolle for økonomien. I dag ville et enkelt menneske ikke kunne bygge en bil fra bunden. At bygge en bil kræver specialister inden for forskellige

I november 1989 gik befolkningen i gang med at bryde muren mellem Øst- og Vestberlin ned. Ind til da havde Berlin været opdelt af en mur i 28 år. Østberlin var styret af kommunismen, og Vestberlin var kapitalistisk. Berlin-muren blev opført i 1961 af Østtyskland, bl.a. som et værn mod østberlineres flugt til Vesten.


områder. Men også mere simple varer bliver produ-ceret mere effektivt, når arbejdet deles. Fx kan en bager producere mange brød på kort tid, mens det ville tage længere tid pr. brød, hvis alle skulle bage deres eget. I et frit marked (hvor markedet bestemmes af ud-bud og efterspørgsel, se s. 128-129) kan man produ-cere langt mere effektivt, fordi alle vil konkurrere om at levere den bedste vare billigst. Hvis en tilsvarende vare tilbydes billigere et andet sted, vil køberne gå der hen. Derfor skal der ikke være nogen begræns-ninger på konkurrencen. Ifølge Smith handler folk med hinanden, fordi de selv får noget godt ud af det. Bonden leverer korn til mølleren og får penge for det. Mølleren tjener penge ved at sælge mel til bageren. Bageren får sin indtægt ved at sælge det brød, han bager. Alle handler, fordi det er bedst for dem selv. Men i sidste ende er det også det bedste for alle andre, fordi der bliver produ-ceret flere og bedre varer på den måde, og så bliver alle rigere. Det enkelte individs frihed er et vigtigt punkt ved liberalismen. Den enkelte skal fx ikke være begræn-set af bestemte religiøse regler, og der skal være religionsfrihed i samfundet. I det hele taget skal in-dividets frihed kun begrænses der, hvor den forstyr-rer andres frihed. Derfor skal statens rolle være så begrænset som muligt. Nogle liberale tænkere taler om en natvægterstat, hvor statens rolle udelukkende er at beskytte borgernes private ejendom.

KapItaLISMeØkonomisk system, hvor privatpersoner kan eje fx jord og fabrikker, og hvor handel foregår på et marked. Kapitalisme er det samme som markedsøkonomi.


Moderne liberalisme også i dag bygger moderne liberale partier deres grundsyn på det enkelte individs frihed, ejendoms-retten (kapitalisme) og det frie marked. Individets frihed er i centrum, og det betyder, at statens rolle skal være begrænset. I Danmark fylder staten dog meget, og derfor vil et dansk, liberalt grundsyns-punkt være, at der bør være flere private valgmulig-heder – fx flere private hospitaler, skoler, sygeforsik-ringer – og at mindre bør være overladt til det offent-lige. Det ville betyde, at man kunne sætte skatterne ned, og en mærkesag for moderne liberale er da også, at det ville være bedre at betale mindre i skat. Ifølge liberalister er ulighed ikke nødvendigvis et problem. Man har jo ret til det, man selv har arbejdet for. ulighed i samfundet kan være en fordel, for det betyder, at der er noget at arbejde for. Hvis man er fattig, kan man blive rigere ved at arbejde, og på den måde kan man se, at det kan betale sig at arbejde. Det skaber dynamik i samfundet, når folk har lyst til at arbejde og starte virksomheder. Den frihed, som moderne liberale går ind for, be-skrives nogle gange som en negativ frihed, fordi det er en frihed fra statens indblanding – dvs. at staten skal blande sig så lidt som muligt i borgernes liv. Staten skal sikre, at den enkelte har mulighed for at arbejde, hvis han vil. Men det er ikke statens opgave at sørge for, at man kan få en gratis uddannelse, eller at man har en sikkerhed, hvis man bliver arbejdsløs. Den individuelle frihed betyder også, at staten skal lave så få regler som muligt, der begrænser den enkeltes frie valg. Derfor er der også mange liberale, der fx argumenterer for homoseksuelles rettigheder og for, at det skal være nemmere at rejse ind og ud af landet.

SocIALLIbeRALISMeStørstedelen af de liberale politikere i Danmark er socialliberale. Socialliberalisme er en form for libera-lisme, som accepterer en større grad af indblanding fra statens side for at sikre, at der ikke er for mange mennesker i samfundet, der har det alt for økonomisk dårligt. En vigtig del af socialliberalismen er, at sta-ten skal sørge for et godt offentligt uddannelsessy-stem, og at der skal være et vist socialt sikkerhedsnet.

MODeRNe LIBeRaLISMe liberalisme bruges i dag om den ideologi, der går ind for så stor frihed til det enkelte individ som muligt og for en fri markedsøkonomi.

uDDaNNeLSe IFøLge veNStRe Det danske uddannelsessystem skal tilbyde undervisning af høj kvalitet og faglighed. undervisnin-gen skal differentieres, målrettes den enkelte og kunne holddeles, så alle elever og studerende sti-muleres og udvikles. ledelses-struktur, lærer- og undervisnings-kræfter samt lokaler skal være tidssvarende.

Det er en offentlig opgave at sik-re, at alle har mulighed for at tage den uddannelse, som de har lyst og kvalifikationer til. Samtidig er det helt centralt, at den enkelte har frihed til at vælge uddannelse og uddannelsessted. Derfor skal der være et frit valg mellem forskellige folkeskoler og mellem offentlige og private skoler. Pengene skal følge eleven og ikke institutionen.

fra Venstres principprogram 2006

KILDe


Socialliberalismen er bl.a. inspireret af filosofferne Jeremy Bentham (1748-1832) og John Stuart Mill (1806-1873), som mente, at et samfund er godt, hvis det skaber den størst mulige velfærd til det størst mulige antal borgere. Det vil sige, at der skal være så meget velfærd som muligt i samfundet, og der skal være så mange som muligt, der får del i den velfærd.

SocIALISMe – De bReDeSte SKULDRe SKAL bÆRe De tUngeSte byRDeRGrundlæggeren af den socialistiske ideologi er ty-skeren Karl Marx (1818-1883), som i 1848 skrev ”Det Kommunistiske Partis Manifest“ sammen med sin landsmand Friedrich Engels (1820-1895). Kommunismen opstod på et tidspunkt, hvor in-dustrialiseringen havde medført, at mange men-nesker arbejdede på fabrikker. Arbejdsvilkårene på fabrikkerne var ofte meget dårlige. til gengæld blev den lille gruppe mennesker, som ejede fabrikkerne, meget rige. For Marx var arbejderne en undertrykt klasse, der blev udnyttet af kapitalisterne, dvs. fabrik-sejerne. Marx anså selve arbejdet som en kilde til værdi. En råvare, som fx et stykke træ, får værdi, når nogen har bearbejdet det og lavet et produkt ud af det, fx


en stol, som nogen vil betale for. Derfor er det kun arbejderne, der kan skabe værdi, fordi de har ar-bejdskraften, som de sælger til arbejdsgiveren (ka-pitalisten). Kapitalisten kan derimod sidde mageligt i sin stol og skrabe penge sammen uden selv at arbejde. og det anså Marx for at være en stor uret-færdighed. For at undgå denne uretfærdighed bør arbejderne overtage fabrikkerne, så de selv kan få fortjenesten af deres arbejde. Jorden bør også deles ligeligt mellem folk, og i det hele taget skal alle være lige og have lige meget. I sidste ende skal den private ejendomsret helt afskaffes, så man i stedet for at eje hvert sit hus bor i fælleshuse. Samfundet skal ind-rettes, så: ”Enhver yder efter evne, enhver får efter behov.” Desuden skal økonomien indrettes til at produ-cere det, som folk virkelig har brug for – og ikke bare det, som de rige har råd til at købe. Det kalder man planøkonomi, hvilket betyder en økonomi, hvor sta-ten planlægger produktionen af varer ud fra, hvad man mener, der er behov for.

Revolution! Kommunismens og socialismens ideer var tænkt som en revolution, hvor man afskaffede det kapita-listiske system. Det blev forsøgt realiseret ved ok-toberrevolutionen i 1917, som førte til dannelsen af Sovjetunionen. Efter 2. verdenskrig blev den sovjetiske form for kommunisme udbredt til hele Østeuropa. Det var dog meget langt fra marxismens idealer, da der ikke var lighed, og økonomien ikke var effektiv. De kom-munistiske styrer brød sammen med Berlinmurens fald i 1989. I dag er Kina stadig ledet af et kommunistisk par-ti, men landet fungerer i høj grad som en markeds-økonomi. Cuba har også en kommunistisk regering, men i de senere år er det blevet tilladt for private at eje butikker. Cuba har også tilladt udenlandske inve-steringer, fx i turistbranchen. I både Kina og Cuba er den politiske frihed begrænset. Nordkorea er en lukket diktaturstat, der også kal-der sig kommunistisk.

KOMMuNISMeSamfundssystem, hvor alt fra landbrugsjord til butikker og fabrikker ejes af borgerne i fællesskab (dvs. af staten). Det er staten, der planlægger, hvad og hvor meget der skal produceres. Det kaldes planøkonomi.


Ved Oktoberrevolutionen i 1917 overtog Lenin magten. Hans politiske slogan var "Al magt til sovjetterne.” Lenin dannede den kommunistiske sovjetiske stat. På maleriet af Vladimir Serov fra 1947, ses Lenin tale til folket.


Moderne socialisme og socialdemokratismeI Danmark, og i det meste af verden, er det de fær-reste, som ønsker at revolutionere imod den kapitali-stiske samfundsmodel, som Karl Marx og de revolu-tionære kommunister ønskede. Men mange er enige i Marx’ kritik af det kapitalistiske system og dets uretfærdigheder. også i dag bliver nogle mennesker i samfundet meget rige: fabriksejere, direktører osv. Mens almindelige arbejdere tjener betydeligt min-dre. og arbejdsløse har endnu dårligere vilkår. og hvis man kigger ud over Danmarks grænser, er det tydeligt, at mange mennesker i verden er end-nu fattigere, og at vi i den rige verden nyder godt af den ulighed. Vi kan købe billige varer, som er frem-stillet i lande som Kina, Indien og andre steder, hvor arbejderne ikke har samme vilkår som i Danmark. Moderne socialister går ind for, at der skal være mere lighed – både i samfundet og på verdensplan. Det er ikke noget problem, at vi betaler en høj skat, hvis den går til at sikre lighed i samfundet. For nem-heds skyld bruger vi ordet ”venstrefløjen” som be-tegnelse for dem, der er inspirerede af socialistiske, socialdemokratiske og kommunistiske ideer. De fleste på venstrefløjen accepterer markeds-økonomien, men de mener ikke, at det frie marked er særlig godt. Venstrefløjen ønsker at begrænse det frie marked, hvor det er nødvendigt, bl.a. for at skabe mere lighed, undgå forurening og for at beskytte forbrugerne. Venstrefløjen er ikke bekymret for, at staten bliver for stor eller får for meget magt, hvis målet er at sikre ydelser for alle, fx sygehussystemet og uddannelsessystemet.

MODeRNe SOcIaLISMe Socialisme bruges i dag om den ideologi, der går ind for materiel lighed i samfundet og statslig kontrol med markedet.

KILDe

uDDaNNeLSe IFøLge SOcIaLDeMOKRateRNeHvis vi ikke har noget til fælles med hinanden, er det svært at have noget tilovers for hinanden. Den danske velfærdsmodel bygger på solidaritet, hvor alle efter evne bidrager til fællesskabet. En bred og fælles uddannelse for alle med udgangspunkt i fol-keskolen er fundamentet for at skabe fællesskaber.

Uddannelserne skal skabe samhørighed og for-midle fælles værdier. Hele uddannelsessystemet skal opdrage børn og unge til medbestemmelse, medansvar, tolerance og ligeværd og give grundla-get for med åbenhed at møde andre kulturer.fra Socialdemokratiets uddannelsesprogram ”lyst til at lære” 2006


KonSeRvAtISMe At konservere betyder ”at bevare”. Grundideen i kon-servatismen er at bevare de gode ting i det samfund, man har. Konservatismen kædes ofte sammen med det, man kalder organismetanken. Den går ud på, at sam-fundet er en organisme, hvor alle har deres plads, og hvor det er naturligt, at der er forskel på mennesker. Hvor socialismen ser samfundet som en kamp mel-lem samfundsklasser (arbejdere og kapitalister), an-skuer organismetanken samfundet som en harmoni, hvor alle skal udfylde deres rolle. I Danmark står partiet Det Konservative Folke-parti for konservatismen. Fra partiet blev dannet i 1915 og frem til omkring 1950, lagde partiet vægt på de klassiske konservative dyder ”Gud, konge og fæd-reland”. I dag arbejder De Konservative for at forene re-spekt for, hvad man kan lære af historien, med den nødvendige fornyelse af samfundet. Det er i hvert fald, hvad man kan læse i partiets holdningspro-gram, der har overskriften ”Fornuft og fornyelse”. Partiet anser da heller ikke ideologierne for at være så vigtige. I 1983 udtalte partiets formand og stats-minister Poul Schlüter: ”Ideologi er noget bras.”

HAR vI bRUg FoR IDeoLogIeR?Der er en vis uenighed om, hvorvidt vi har brug for ideologier i dag. Nogle mener, at de ikke kan bruges til noget, fordi alle partier stort set er enige om, at der skal være en rimelig stor velfærdsstat og et rime-ligt socialt sikkerhedsnet. Så det gælder bare om at vælge de politikere, man har tillid til. Andre mener, at ideologierne er nødvendige for, at vi kan have politikere, der ikke bare skifter holdning fra sag til sag. Fordelen ved at kende et partis ideo-logiske standpunkt er, at man ved, at de har nogle grundværdier, fx frihed eller lighed, som man ved, at de holder fast ved. Grundværdierne kan også være en hjælp til en selv, når man skal danne sig en mening, tage stilling til forskellige sager eller stemme til et valg. Man må overveje, om der er nogle grundværdier, som man mener, der bør holdes fast i – både i samfundet og i ens egen måde at handle på.

vI vIL FORaNDRe FOR at BevaReMan skal ikke forandre noget ale-ne for forandringens skyld. Det er der ingen mening i. Konservative er partiet for dig, der vil være med til at bevare og styrke Danmark og vores samfund. Derfor ønsker vi reformer og forandringer, når tingene ikke fungerer godt nok. reformerne er med til at fremtids-sikre vores samfund og ruste det i forhold til de udfordringer, vi står over for.Vi har nemlig arvet et godt sam-fund, og det ønsker vi at bevare – også hvis det betyder ændringer og reformer. Danmark står ikke stille – og det gør resten af verden heller ikke – så vi er klar til omstillinger, hvis det er den måde, vi bedst bevarer Danmark på.

fra De Konservatives pjece ”Konservative værdier” 2009

KILDe


AnDRe ISMeRud over de store politiske ideologier findes der an-dre politiske ”ismer”, som er gode at kende til. • Anarkisme bygger på ideen om, at når nogen har

magt, er der også altid nogen, som er undertrykte. Anarkister mener, at alle mennesker bør frigøres fra andres magt, og derfor ønsker de et samfund, hvor der er så lidt stat og styring som muligt.

De fleste anser dog anarki som en negativ sty-reform, for når der ikke er nogen til at bestemme, risikerer det at blive alles kamp mod alle, hvor kun den stærkeste overlever. Verden har endnu ikke set et samfund, hvor anarki har fungeret på frede-lig vis.

• nazisme (nationalsocialisme) blev formuleret af diktatoren Adolf Hitler (1889-1945) i 1930’ernes tyskland. Ideologien er stærkt nationalistisk og racistisk, da den opfatter nogle menneskeracer som bedre og mere værd end andre. I 1930’erne anså nazister især jøder som en underlegen men-neskerace. under 2. verdenskrig (1939-1945) blev seks millioner jøder dræbt som direkte følge af den nazistiske ideologi.

Den nazistiske ideologi findes stadig i dag i form af nynazister, som er imod alle former for indvandrere i samfundet. I mange lande er det for-budt at være nazist, men i Danmark er det tilladt, og der findes et lille dansk nazist-parti. ofte er na-zister også modstandere af demokratiet og ønsker et ét-parti-diktatur som i tyskland under Hitler.

• totalitarisme er en opfattelse af, at staten skal bestemme alt i borgernes liv. I et totalitært sam-fund gælder frihedsrettighederne ikke – der er altså ikke ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed. Det betyder, at der er censur i forhold til, hvilke bøger der må skrives, hvad man må sige offentligt i medierne og skrive på internettet.

Det nazistiske styre i 1930-1940’ernes tyskland var et totalitært regime, og de kommunistiske øst-europæiske stater under den kolde krig var totali-tære samfund.

• Islamisme er ikke nogen samlet ideologi, men betegner den opfattelse, at staten og lovgivnin-gen skal styres ud fra en tolkning af Islam. Der er meget store forskelle på dem, der kaldes for islamister. Nogle af dem er nationale islamister,


som kun mener, at islamismen skal gælde inden for deres eget land. Andre er globale og ønsker, at hele verden skal underlægges denne ide.

Nogle ønsker at arbejde for det med fredelige midler, mens andre bruger terror, som vi har set det, særligt siden den 11. september 2001. Al-Qaeda er den mest omtalte organisation, og også i Danmark findes grupper, som støtter Al-Qaeda. Bevægelsen Hizb-ut-tahrir ønsker at Danmark skal styres ud fra (deres tolkning af) islam og med et khalifat, dvs. et styre, der er religiøst bestemt.

En militærparade i Nordkorea. Landet hedder officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea. Det er et totalitært samfund, der bygger på en speciel form for kommunisme. Nordkorea bliver ofte betegnet som det mest lukkede land i verden.


Fælles Indled med at diskutere spørgsmålene til ka-pitlet.

Individuelt > Skriv i fem minutter, hvad der er vigtigt for

dig i samfundet. Det kan være alt fra vær-dier som frihed, lighed og tolerance til kon-krete sager som integration, uddannelse og miljø.

> udvælg ét område af dem, du har skrevet ned. Skriv videre i fem minutter, om hvor-for netop dette område er vigtigt for dig.

Fælles > Alle i klassen nævner det område, de har

sat fokus på. Gå i grupper med nogen, som har sat fokus på nogenlunde samme vær-dier eller sager som dig selv.

grupper

> Præsenter jeres tanker for hinanden, og diskuter jer frem til en fælles ideologi. I skal bl.a. komme ind på jeres samfunds- og menneskesyn.

> Beskriv, hvad det er for et samfund, I øn-sker, og hvordan I vil opbygge det.

> Skriv jeres tanker om samfundet sammen, så det fylder maks. én A4-side.

> Giv jeres ideologi et navn, og find på et slogan for ideologien.

Fælles

> Præsenter jeres ideologier for hinanden i klassen.

> Diskuter fordele og ulemper ved jeres ideo-logier.

> Kunne jeres ideologier bruges af nogle af de eksisterende partier?


» analyse» refleksion

» præsentation » diskussion

Opfind din egen ideologi


> Forklar begrebet politisk ideologi.

> Hvad er hovedtankerne i ideologien libe-ralisme?

> Hvad er hovedtankerne i den moderne liberalisme?

> Hvad er hovedtankerne i ideologien so-cialisme?

> Hvad er hovedtankerne i moderne socialisme/socialdemokratisme?

> Hvor kan man se de liberalistiske idealer i kilden Uddannelse ifølge Venstre, s. 172?

> Hvor kan man se de socialistiske idealer i kilden Uddannelse ifølge Socialdemo-kraterne, s. 176?

> Sammenlign Venstres og Socialdemo-kratiets syn på uddannelse i kilderne s. 172 og s. 176. Hvilke forskelle er der på deres syn på uddannelsessystemet?

> Hvilket udtryk er du mest enig i ”Frihed er det bedste guld” eller ”De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”?

> Hvad er hovedtankerne i ideologien kon-servatisme?

> Hvor kan man se de konservative vær-dier i kilden Vi vil forandre for at bevare, s. 177?

> Kender du til eksempler på lande i ver-den eller perioder i et lands historie, hvor nogle af de andre ismer har været styre-formen?



Højrefløj ogvenstrefløj

FagLIge BegReBeR » venstrefløj» højrefløj» opposition

» borgerlige partier» arbejderpartier» Jordskredsvalget

oPDeLIng I HØjRe- og venStReFLØjopdelingen af partier på en højre- og venstrefløj stammer helt tilbage fra Den Franske revolution i 1789. Her gjorde borgerne op med kongens enevæl-de og indførte folkestyre. For første gang fik man en nationalforsamling (et parlament), og medlemmerne af parlamentet blev placeret i højre eller venstre side af salen, alt efter hvem de repræsenterede.

Inden for dansk politik er partierne placeret på en venstrefløj, en midte og en højrefløj. • På venstrefløjen ligger partierne Enhedslisten,

Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet. • I midten ligger radikale Venstre, som er et bor-

gerligt midterparti. • På højrefløjen finder vi partiet Venstre (som altså

er et højrefløjsparti, selv om det hedder Venstre – det er lidt forvirrende, men forklaringen kommer senere i kapitlet), Konservative og Dansk Folke-parti samt flere mindre partier, fx liberal Alliance og Kristendemokraterne.


venStReFLØj

SF

Dansk Folkeparti

Socialdemokratiet

Liberal alliance

Konservative

enhedslisten

Radikale venstre

HØjReFLØj

Socialisme Socialliberalisme Liberalisme

Fløjene i folketingssalenI Folketinget, som er det danske parlament, er poli-tikerne placeret således i folketingssalen, at højre-fløjspartierne sidder til højre og venstrefløjspartierne sidder til venstre – set fra formandens plads. Medlemspladserne i Folketinget er placeret i en halvcirkel. Det viser meget godt, hvordan der ikke er en skarp opdeling mellem højre- og venstrefløjen i Danmark. Meget af den lovgivning, der vedtages, sker da også i såkaldt ”brede forlig over midten“ – dvs. hvor partier på både højre- og venstrefløjen er enige, når de fx stemmer for et lovforslag.

I modellen er partierne placeret efter deres ideologiske ståsted. Det kan være svært at placere partierne helt entydigt på en højre-venstre-akse. Fx mener Pia Kjærsgård, som er leder af Dansk Folkeparti, at hendes parti er et midterparti, mens andre vil placere partiet længere ude til højre.

Venstrefløj HøjrefløjSet fra formandens

talerstol


I denne side sidder højrefløjen

Her sidder ministrene

I denne side sidder venstrefløjen

Formanden

I Storbritannien er medlemmerne i parlamentet placeret anderledes end i Danmark. Her sidder regeringen og dens modstandere (oppositionen) over for hinanden og indgår ikke forlig på tværs.

Folketingssalen på Christiansborg.


PARtIeRneS HIStoRIeFor lidt over 100 år siden – omkring 1905 – var den danske befolkning groft sagt delt op i fire grupper, alt efter om man boede på landet eller i byerne, om man var fattig eller velhavende. På landet boede landarbejdere og fattige hus-mænd, men her boede også mere velhavende bøn-der, som ejede jord. I byen var der en stor arbejder-klasse, der bestod af de ansatte på fabrikkerne. Der boede også en lille gruppe velhavende mennesker, som bestod af virksomheds- og butiksejere. opdelingen i befolkningen sås tydeligt i de fire ”gamle” partier, der repræsenterede hver sin gruppe. Partiet Venstre repræsenterede de velhavende bøn-der. Højre (senere De Konservative) repræsenterede de velhavende i byerne. Socialdemokratiet repræsen-terede arbejderklassen i byerne, og radikale Venstre repræsenterede de mindre velhavende på landet og de intellektuelle.

Starten af 1900-tallet Fattige velhavende

På landet Radikale Venstrehusmænd, landarbejdere

Venstre velhavende bønder

I byerne Socialdemokratiet arbejdere

Højre (senere De Konservative)velhavende virksomhedsejere

De boRgeRLIge PARtIeRPartierne på højrefløjen kaldes for de borgerlige par-tier, fordi de tidligere i historien var knyttet til den samfundsgruppe, der kaldtes borgerskabet. Det var den mere velhavende del af befolkningen, fx virk-somhedsejere, godsejere og selvstændige erhvervs-drivende. I nutidens samfund kan man ikke tale om et bor-gerskab på samme måde som for 100 år siden. I dag arbejder de borgerlige partier bl.a. for at forbedre vilkårene for erhvervslivet, dvs. virksomheder og selvstændige. Man kan sige, at de borgerlige partier ”varetager erhvervslivets interesser”. At varetage nogens interesser betyder, at man forsøger at skabe gode vilkår for en særlig gruppe. For eksempel arbej-der de borgerlige partier for, at der skal være lavere skat på virksomheders indtægter.


ARbejDeRPARtIeRne Partierne på venstrefløjen kaldes ofte for arbejder-partier, selv om denne betegnelse også er lidt foræl-det. Arbejderpartierne varetog traditionelt arbejder-klassens interesser. Selv om der i dag ikke er en stor arbejderklasse på samme måde som i industrisam-fundet, findes der stadig en stor gruppe af ufaglærte og faglærte arbejdere. Mange af disse tilhører dog snarere det, man kalder middelklassen, end de tilhø-rer arbejderklassen. organisationen lo, landsorganisationen i Dan-mark, som er den største samling af fagforeninger, har 1.2 millioner medlemmer. lo-medlemmerne kan siges at være den moderne afløser for arbejderklas-sen. I dag varetager venstrefløjen nemlig lo-med-lemmers og personer med lave indtægters interesser. Men samtidig er gruppen af lo-medlemmer bred, for det er alle lige fra ufaglærte bygningsarbejdere til pædagoger, der er organiseret i disse fagforbund.

joRDSKReDSvALget I 1973 De fire gamle partier, Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet og radikale Venstre, domine-rede dansk politik indtil 1973. Men valget til Fol-ketinget det år ændrede det politiske billede, og derfor taler man om Jordskredsvalget i 1973. Vælgerne opførte sig anderledes, end de havde gjort før. Det skyldtes bl.a., at der var sket ændrin-ger i samfundet, men en anden vigtig årsag var, at tv’et begyndte at spille en rolle i valgkampen. Når politikerne udtalte sig i tv, kom der mere fokus på deres personlighed og ikke kun på, hvad partierne mente. Mange mennesker blev begejstrede, da en bramfri, jurist ved navn Mogens Glistrup trådte frem på tv-skærmen og fortalte, at han ikke betalte skat, og at han mente, at alle andre skulle have den samme ret. Skatten skulle helt afskaffes, syntes han. I en kort pe-riode fra 1973 til 1975 var Glistrups parti, Fremskridts-partiet, det næststørste parti i Folketinget. Et andet parti, der blev båret af en enkelt sag og partilederens evne til at ”brænde igennem” på tv-skærmen, var Centrum-Demokraterne med Erhard Jakobsen i spidsen. Centrum-Demokraterne kæm-pede særligt for boligejernes forhold.


paRtIeRNeS aNtaL aF MaNDateR veD FOLKetINgSvaLget I 1950 Og eFteR jORDSKReDSvaLget I 1973

1950 1973

Socialdemokratiet 59 46

Venstre 32 22

Det Konservative Folkeparti 27 16

Det radikale Venstre 12 20

Danmarks retsforbund 12 5

Danmarks Kommunistiske Parti 7 6

Socialistisk Folkeparti - 11

nye partier ved valget i 1973

Fremskridtspartiet - 28

Centrum-Demokraterne - 14

Kristeligt Folkeparti - 7

PARtIeRne I DAnMARK I DAgVed folketingsvalget i 2007 kom otte partier i Fol-ketinget: Socialdemokratiet, radikale Venstre, De Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Enheds-listen og Ny Alliance.

A: SocialdemokratietBlev dannet i 1871 som et socialistisk parti. I 1924 var det for første gang regeringsparti, og thorvald Stauning blev statsminister. Helt frem til 1982 var partiet ved magten i størstedelen af tiden og havde stor betydning for udviklingen af den danske vel-færdsstat.

b: Radikale venstreBlev dannet som en udbrydergruppe af partiet Ven-stre i 1905, fordi husmændene mente, at storbøn-derne blev favoriserede i partiet. Partiet har i tiden 1909-2001 adskillige gange være i regeringssamar-bejde med Socialdemokratiet, men også i 1988-1990 i en borgerlig regering.

rigs

dags

årbo

gen

1950

-51 o

g Fo

lket

ings

årbo

g 19

73-7

4


c: Konservative Blev dannet i 1915 som en afløser for partiet Højre. Partiet var i regering med Poul Schlüter som stats-minister 1982-1993. Fra 2001, da Venstre kom til magten, har De Konservative indgået i regerings-samarbejdet.

F: SF – Socialistisk FolkepartiBlev dannet i 1959 som en udbrydergruppe fra Kom-munisterne. Socialistisk Folkeparti ønskede en mere demokratisk socialisme. Partiet har ikke haft rege-ringsmagten, men har støttet skiftende socialdemo-kratiske regeringer.

o: Dansk folkepartiBlev dannet i 1995 som udbrydere fra Fremskridts-partiet. Da VK-regeringen kom til magten i 2001, blev Dansk Folkeparti regeringens støtteparti og dermed regeringens parlamentariske grundlag.

v: venstreBlev dannet i 1870. Fra 2001 og hele vejen op gen-nem 00’erne har partiet været i regering, først med Anders Fogh rasmussen som statsminister, og se-nere med lars løkke rasmussen. Når partiet hedder Venstre, men ligger på højre-fløjen, skyldes det, at de liberale værdier, partiet står for, oprindelig hørte til på venstrefløjen. Dengang partiet blev dannet, var det et opgør med det borger-skab, der havde magten.

Ø: enhedslistenBlev dannet i 1989 af udbrydere fra socialistiske og kommunistiske partier. Enhedslisten har været repræsenteret i Folketinget siden 1994. I perioden 1994-2001 var partiet en del af den gruppe, der støt-tede den socialdemokratisk ledede regering.


veNStReFLøj HøjReFLøj

Socialdemokratiet1871

radikale1905

Venstre1870

Højre1870

Konservative1915

Socialistisk Folkeparti

1959

Centrum- Demokraterne

1973

Kristen- Demokraterne

1970

Enhedslisten1989

Dansk Folkeparti1995

liberal Alliance2007

Fremskridtspartiet1972

DKP1919

2010

2000

1990

1980

1970

1960

1950

1940

1930

1920

1910

1900

1890

1880

1870

1860


Fælles I skal nu lave klassens eget magtspil med partier, politikere og fløje. Magtspillet er et kortspil, der spilles som bilkort med trumf.

> Aftal allerførst, hvem af jer der står for at lave de to trumfkort – Statsministerkortet og kortet med Folketingets formand.

> Fordel herefter Folketingets medlemmer mellem jer. Det kan I gøre ved at printe en liste over medlemmerne, klippe navnene ud og dele et antal ud til hver elev i klas-sen. Så kan I selv styre, hvor mange kort I vil lave. Det bliver et langt spil, hvis I laver kort til alle 179 medlemmer af Folketinget.

Individuelt > lav hver især et antal kort til magtspillet.

Brug kopiark 7.

> For at kunne udfylde jeres kort skal I bruge oplysninger fra kapitlet Højrefløj og venstrefløj samt Folketingets hjemmeside www.ft.dk og statsministeriets hjemmeside www.statsministeriet.dk. På statsministeri-ets hjemmeside finder I en liste over mini-strene i regeringen, så I kan se, hvor mange ministerposter de forskellige partier har. På Folketingets hjemmeside (ft.dk) finder I informationer om partiernes antal man-dater i Folketinget. Herfra kan man også klikke sig ind på det enkelte medlems side og finde både foto, fødselsår, hvornår med-lemmet kom i Folketinget osv.

> Når I har lavet jeres kort, printer I det i ét eller flere eksemplarer afhængigt af, hvor mange spil I skal lave til klassen.

grupper > Spillet spilles i grupper af 2-4 spillere. Se

spilleregler og pointsystem på kopiark 8.

Husk! Når I deler navnene på de øvrige med-lemmer af Folketinget ud, skal I sørge for, at I ikke laver et almindeligt kort med statsmini-steren og Folketingets formand. For de er jo allerede brugt til trumfkortene.


» undersøgelse af fakta» anvendelse af viden

Magtspil

Navn: _____________

parti: _____________

Født i år:

I Folketinget siden:

Fløj:

partiet blev dannet i:

partiets antal mandater i Folketinget:

partiets antal ministerposter:

Foto

http://www.ft.dk

http://www.statsministeriet.dk


> Hvilke partier placerer sig på henholds-vis højre- og venstrefløjen?

> Hvad er forskellen på indretningen i hhv. den danske folketingssal og den britiske på fotoene s. 184?

> Hvordan har indretningen af folketings-salen indflydelse på samarbejdet mellem fløjene i dansk politik?

> Hvis interesser repræsenterede de bor-gerlige partier i starten af 1900-tallet?

> Hvis interesser arbejder de borgerlige partier for i dag?

> Hvis interesser repræsenterede arbejder-partierne i starten af 1900-tallet?

> Hvis interesser arbejder venstrefløjspar-tierne (de gamle arbejderpartier) for i dag?

> Hvorfor har man forskellige partier?

> Se på modellen s. 189 over den historiske udvikling af danske partier. Forklar ud-viklingen.

> Hvis du skulle danne et parti, hvem i befolkningen skulle det så repræsentere, og hvilke værdier skulle det bygge på?



Hvem skal have hvad?

FagLIge BegReBeR » fordelingspolitik » progressiv skat» topskat» afgifter

» brugerbetaling» overførsler» det offentlige» det private

FoRDeLIngSPoLItIK En stor del af politik handler om, hvem der skal have hvad og hvordan. Det er politikerne, som skal beslutte, hvordan goderne, fx penge, skal fordeles i samfundet. Det skal ikke forstås sådan, at politikerne sidder på en stor pengekasse, som de bare kan dele ud af. Men det er dem, der bestemmer, hvordan de penge, som staten får ind, skal fordeles. Det kalder man fordelingspolitik, og det handler om, hvem der skal have mere, og hvem der skal betale mere. Poli-tikerne skal afgøre, hvor meget borgerne skal betale i skat, og hvor mange penge der skal bruges på det offentlige som skoler, sygehuse og veje.

StAtenS InDtÆgteR – SKAtteR og AFgIFteRAlle borgere, der har en indtægt, betaler skat til sta-ten. Formålet med skatten er at skaffe staten indtæg-ter, men skatten fungerer også som en omfordeling af penge fra de velhavende (”rige”) til de mindre vel-havende (”fattige”).


Man betaler en vis procentdel af sin indtægt i skat. Den del af befolkningen, som tjener mest, be-taler også flest penge i skat. De, som tjener mindre, betaler færre penge i skat. I Danmark har vi en så-kaldt progressiv skat, hvilket betyder, at man betaler en højere procentsats af den sidste del af ens løn, hvis man har en høj løn. Den højeste sats kaldes topskat. I 2010 betalte man topskat, hvis man tjente mere end 389.000 kr. om året. Formålet med topskatten er at omfordele pengene fra dem, der har en høj indtægt, til dem, der ikke tjener så meget. topskatten er meget omdisku-teret, og partierne på højrefløjen – især De Konserva-tive – har været ivrige efter helt at afskaffe topskat-ten. Højrefløjen mener, at det er bedre med så lave skatter som muligt, og at de, der tjener pengene, skal have lov at beholde størstedelen af dem selv. ”Pen-gene befinder sig bedst i borgernes lommer,” er et af højrefløjens slagord. På venstrefløjen går man tradi-tionelt ind for høje skatter og en høj grad af omforde-ling til de ”fattige”.


Statens anden store indtægtskilde er afgifter – især momsen, som er en afgift på alle de varer, forbrugerne køber. Hver gang man køber en vare – uanset om det er en liter mælk eller en mobiltelefon – betaler man 25 % i moms. Momsen er et eksempel på en afgift, der er ens for alle borgere i samfundet, uanset hvor meget eller hvor lidt man tjener. Hvis man har en lav indkomst, bliver man derfor hårdt ramt, hvis momsen er høj. Hvis man mener, at skatter og afgifter skal bruges til at omfordele goderne mellem den rige og den fat-tige del af befolkningen, vil man derfor foretrække at bruge skatten frem for momsen, fordi skatten fast-lægges efter, hvor mange penge man tjener.

Skat

tepr

ocen

t

15 % topskat

3,7 % Bundskat

8,0 % Sundhedsbidrag

24,9 % Kommuneskat (gennemsnit)

36,6 %

Skatteloft 51,5 %

42.900(personfradrag)

389.900 Indkomst i kr.

Skatten på arbejde kaldes for indkomstskatten. Det er den skat, man betaler direkte af den løn, man tjener. Skatten er progressiv, hvilket betyder, at man betaler en større procentdel, jo mere man tjener. De første 42.900 kr. man tjener årligt er skattefri. Mellem 42.900 kr. og 389.000 kr. betaler man 36,6 % i skat. De penge man tjener over 389.000 kr. beskattes med 51,5 %.

Skatteministeriet 2010

BeSKatNINgSpROceNteR 2010


StAtenS UDgIFteR – oveRFØRSLeRSamtidig med at staten kræver penge ind, deler den også ud til borgerne igen i form af overførsler. Børnefamilier får en børnecheck, studerende får Su (Statens uddannelsesstøtte), arbejdsløse mod-tager dagpenge eller kontanthjælp, pensionister får folkepension osv. overførslerne skal bl.a. sikre, at de, der har en lille eller ingen indtægt, fx pensio-nister, studerende og arbejdsløse, får flere penge at leve for. I Danmark betyder de høje skatter og de forholds-vis høje overførsler, at der er en høj grad af lighed i samfundet og altså ikke så stor forskel mellem rig og fattig som i mange andre lande. Et grundlæg-gende spørgsmål i fordelingspolitikken er, om man ønsker et samfund med stor materiel lighed eller et samfund, hvor der kan være stor forskel mellem rig og fattig. I det spørgsmål er højrefløjen og venstre-fløjen ofte uenige. Venstrefløjen mener, at der godt kunne være endnu mere lighed mellem borgerne i samfundet. Højrefløjen mener, at det er vigtigere, at man bliver belønnet for at gøre en indsats, fx ved at arbejde eller investere.


HuSHolDNINGEr


SKAtteR og AFgIFteR

Penge mellem stat og borgerI det økonomiske kredsløb ses fordelingspolitikken på pengestrømmene mellem det offentlige og husholdningerne.


AnDRe goDeRMen goderne i samfundet fordeles ikke kun ved, at borgerne får penge i form af overførsler. I Danmark er der mange ydelser, som er offentlige og gratis. Det er fx gratis at gå til lægen, gå i folkeskole og låne bøger på biblioteket. udgifterne til skoler, hospitaler, biblioteker osv. betales via skatten. Nogle ydelser i samfundet får man tilskud til, men man skal også selv betale en del af udgiften. Når man fx går til tandlægen, betaler man selv en del af udgif-ten.

Øvrige indtægter23,3 mia. kr.

Personskatter140,9 mia. kr

Arbejdsmarkedsbidrag100,5 mia. kr

Afgifter mv.95,2 mia. kr.

Moms174,9 mia. kr.

Erhvervsskatter mv.41,6 mia. kr.

Øvrige udgifter60,6 mia. kr.

Indkomstoverførsler258,9 mia. kr

Anlægsudgifter12,2 mia. kr

Bloktilskud187,1 mia. kr.

renteudgifter29,0 mia. kr.

Driftsudgifter119,8 mia. kr.Fi

nans

min

iste

riet 2

010

StateNS INDtægteR Og uDgIFteR I 2010

Udgifter

Indtægter

Partierne på venstrefløjen går traditionelt ind for, at mange ydelser i samfundet skal være offentlige, mens højrefløjen mener, at det kan være godt for samfundet, hvis man betaler mindre i skat og indfø-rer mere brugerbetaling. Det vil sige, at borgerne i højere grad selv betaler for det, de bruger, men ikke betaler for det, de ikke bruger. ud fra et liberalt synspunkt ville det være en god ide at indføre brugerbetaling også på lægebesøg. ud fra et venstreorienteret synspunkt burde man snarere gøre det gratis for borgerne også at gå til tandlægen.

offentligt eller privatNår man diskuterer, om staten skal fylde meget eller lidt i samfundet, bliver det til et spørgsmål om, hvad der skal udføres af det offentlige, og hvad der skal udføres af det private. Skal sygehuse og skoler drives af det offentlige eller det private? og burde enkelte ydelser som mad til pensionister og rengøring i dag-institutioner privatiseres? Højrefløjen vil mene, at det er godt, hvis så meget som muligt udføres af private virksomheder. Ven-strefløjen vil derimod mene, at det er vigtigst, at alle borgere har lige adgang til ydelserne i samfundet – fx skolegang – og derfor er det bedst, hvis ydelserne udføres af det offentlige.


Den FoRDeLIngSPoLItISKe AKSe ud fra partiernes holdning til, hvor meget skat der bør kræves ind, og hvordan goderne skal fordeles, kan man placere dem på en fordelingspolitisk højre-venstre akse.

Partierne er placeret på aksen ud fra deres holdning til, hvor meget borgerne skal betale i skat, og hvor store overførsler man skal give. overførsler er fx arbejdsløshedsdagpenge, børnecheck, uddannelses-støtte, folkepension osv. I de senere år har der været en del debat om dag-pengesystemet. Mange borgerlige partier mener, at det danske system er for gavmildt, og at arbejdsløse får så mange penge, at det ikke kan betale sig at ar-bejde. Det kan resultere i, at de arbejdsløse ikke gør nok for at søge arbejde. Kontanthjælpsloftet blev indført af samme grund. Kontanthjælpen skulle ikke blive så høj, at det ikke kunne betale sig at søge efter et job.

venStReFLØj

RadikaleSæt grænsen op for topskat

SFNej til forringelser af dagpenge. Nej til kontanthjælpsloft. Ja til topskat. Indførelse af millionærskat

enhedslistenunderstøttelse til alle.Højere skat til de rigeste

KonservativeVæk med topskat

Dansk FolkepartiGradvis sænkning af skattetrykket

Social-demokratietSkatteloft, men ikke skattestop

Liberal Alliance40% flad skat

venstreJa til skattelettelser

HØjReFLØj


• venstrefløjen: længst til venstre på den forde-lingspolitiske akse ses den socialistiske forde-lingspolitik, som ønsker lighed i samfundet. I den socialistiske fordelingspolitik går man ind for, at borgerne betaler en høj skat, så staten har penge nok til at dække de udgifter og overførsler, som kan være med til at skabe mere lighed i samfun-det. Da man ikke er bange for at have en stor stat, er man heller ikke så bekymret for, om udgifterne er store – bare der er tilstrækkelige indtægter til at dække dem. Hvis man fx bliver arbejdsløs, skal man stadig have rimelige levevilkår, og det kan ifølge socialismen opnås ved, at de ydelser (dvs. arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp), der erstatter ens indkomst, er høje nok.

Enhedslisten er det mest venstreorienterede par-ti. De vil ikke skære i dagpengene, tværtimod vil de give alle borgere ret til at modtage penge. SF og Socialdemokratiet ønsker heller ikke at skære i dagpengene.

• Midten: I midten ligger socialliberalisterne. De går ind for at yde støtte til de svageste i samfun-det. Men samtidig mener de, at det skal kunne be-tale sig at arbejde, derfor skal ydelsen til arbejds-løse ikke være for høj.

Socialliberalisterne mener ikke, at hovedformå-let med overførslerne er at skabe mere lighed i samfundet, men derimod at skabe værdige vilkår for dem, der har brug for støtte.

• Højrefløjen: Helt yderst til højre findes den rene minimalstatsliberalisme, der mener, at staten skal fylde så lidt som muligt. Borgerne skal have lov til selv at beholde de fleste af de penge, de tjener, og betale så lidt i skat som muligt. Statens udgifter skal begrænses, og overførsler skal kun gives i det omfang, det er absolut nødvendigt.

Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti ønsker at forkorte dagpengeperioden.

LIBeRaL aLLIaNce: LaveRe SKat Lavere skat gør det mere attraktivt at tage en uddannelse eller starte egen virksomhed. Lavere skat giver plads til større velstand. Det gav-ner alle. Derfor vil Liberal Alliance sænke skatten til 40 procent og helt afskaffe topskatten. Vi vil også halvere selskabsskatten, så det bli-ver attraktivt at investere og skabe arbejdspladser i Danmark. Og så skal skattesystemet forenkles. Et retfærdigt skattesystem er et enkelt skattesystem.liberalalliance.dk

KILDe

eNHeDSLISteN: DROp SKatteLetteLSeRNe tIL De RIgeSte VK-regeringen har taget penge fra statskassen og delt skattelettelser ud. Det er først og fremmest de rigeste, som har fået del i gaverne. Enhedslisten vil droppe skattelettel-sen til de danskere, som tjener mere end en halv million kr. om året. Det giver i alt 7,3 mia.kr. om året. Pengene skal bruges på folkeskoler, daginstitutioner og ældretilbud i kommunerne.enhedslisten.dk

KILDe

http://www.enhedslisten.dk


Hvad vil I gøre, når der ikke er penge nok til det hele, og I som politikere er nødt til at prioritere mellem samfundsopgaverne? Hvad og hvor meget skal den enkelte borger betale, og hvad er rimeligt, at samfundet be-taler helt eller delvist?

grupper

> listen til højre indeholder en række eksem-pler på udgiftsposter, som staten og kom-munerne helt eller delvist betaler i øjeblik-ket. I skal afgøre, hvordan I vil prioritere nogle af velfærdssamfundets opgaver, fordi det offentlige skal spare.

> I skal beslutte, hvad der skal være helt, delvist eller slet ikke finansieret af det offentlige. I kan ikke beslutte, at alt skal være brugerbetalt eller offentligt betalt, men der skal prioriteres, og I skal tænke over prioriteringerne.

> Der er 23 udgiftsposter, som I skal fordele i 24 kasser under tre kategorier på kopiark 9.

Fælles > Præsenter jeres prioriteringer for hinan-

den.

> Efterfølgende kan I sammenligne med de reelle tal fra det offentlige.

offentlige udgiftsposterFolkeskoler Privatskoler ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Kreative fritidstilbud til børn som billedskole, musikskole og teaterskole Aktive fritidstilbud til børn som sport og spejderSvømmehaller legepladserBiblioteker Museer teatre Koncertsteder KontanthjælpFolkepension Su – uddannelsesstøtte Sygehuse tandlæger Privatpraktiserende læger Skadestuer Plejehjem Hjemmepleje offentlig transport – busser, tog, metro offentlige parker


» prioritering» diskussion

» argumentation » refleksion

Hvem skal betale hvad?


> Forklar begrebet fordelingspolitik.

> Hvad betyder det, at vi har en progressiv skat i Danmark? Forklar begrebet ud fra kilden Beskatningsprocenter 2010, s. 194

> Giv eksempler på hvilken slags overførs-ler, der kan flyde mellem stat og borger ud fra modellen Penge mellem stat og borger, s. 195.

> Aflæs cirkeldiagrammet i kilden Statens indtægter og udgifter i 2010, s. 196.

> Hvad er statens to største indtægter?> Hvad er statens to største udgifter?

> Hvilke andre goder i samfundet sørger staten for?

> Hvilke argumenter kan der være for at indføre brugerbetaling eller privatisere nogle af goderne?

> Hvilke argumenter kan der være for, at goderne skal være offentlige og gratis?

> Hvad er partiernes holdning til skatten ifølge den fordelingspolitiske akse, s. 198?

> Hvordan kan man se de fordelingspo-litiske socialistiske idealer i kilden En-hedslisten: Drop skattelettelserne til de rigeste, s. 199?

> Hvordan kan man se de fordelingspoliti-ske liberalistiske idealer i kilden Liberal Alliance: Lavere skat, s. 199?



Holdninger ogværdier i politik

FagLIge BegReBeR » værdipolitik» velfærdssamfundet» vælgermaksimering

» indflydelsesmaksimering» median-vælger» kernevælger

Det MeneR PARtIeRneHvor strengt skal kriminelle straffes? Skal der være flere økologiske landbrug? Skal morgenbøn være forbudt i skolerne? Den type af spørgsmål har stor betydning i politik i dag og er en del af det, man kal-der værdipolitik. Værdipolitik handler om, hvad partierne mener om forskellige problemstillinger i samfundet eller om moralske spørgsmål. Værdipolitik drejer sig altså om holdninger og værdier til forskel fra fordelings-politikken, der grundlæggende handler om fordelin-gen af penge og materielle goder i samfundet.

veLFÆRDSSAMFUnDet I begyndelsen af 1970’erne var Danmark nået langt i opbygningen af et velfærdssamfund. Sundheds- og uddannelsessystemet var blevet udbygget, så alle hav-de mulighed for at få en uddannelse og blive behand-let, hvis de blev syge. Der blev givet sociale ydelser som fx folkepension, og næsten alle fik del i velfærds-staten. Samtidig betød den økonomiske og tekno-

OFFeNtLIgt Og pRIvat FORBRug

Privat forbrug (i mia. kr.

2000-priser)

offentligt forbrug (i mia. kr.

2000-priser)

1950 182,7 59,6

1970 370,4 160,5

1990 511,2 259,3

2000 616,7 325,1

2007 740,8 363,5

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008

KILDe


logiske udvikling, at det danske samfund var blevet meget rigt i 1970 i forhold til i 1950. Mange forskere mente, at når et land var nået så langt økonomisk, når vi var blevet så rige og velfærdsstaten samtidig blevet så stor, ville der sandsynligvis ikke være så stor kamp om fordelingen af de materielle goder – altså forde-lingspolitikken. Politik ville derfor begynde at handle om det, som forskerne kaldte ”post-materielle” vær-dier. Det betyder, at man ikke går så meget op i det materielle, men koncentrerer sig mere om værdier i samfundet og moralske problemstillinger som fx mil-jø. Man kunne da også se, hvordan miljøbevægelser og anti-krigsbevægelser voksede sig store i 1970’erne.

vÆRDIPoLItISKe eMneR Nogle af de emner, der har haft stor betydning i dansk politik de seneste år, har i høj grad handlet om værdier i samfundet – mere end det har handlet om at fordele nogle økonomiske goder. tre eksempler på de seneste års værdipolitik er miljøpolitikken, udlændingepolitikken og kriminalpolitikken.

Hvornår er man gammel nok til at blive straffet med fængsel? Det var et af de værdipolitiske spørgsmål, der var på dagsordenen i 2009. Her laver Yngresagen, Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom en aktion, som viser deres modstand mod at nedsætte den kriminelle lavalder.


MiljøpolitikI 1970’erne var det især venstrefløjen, der kæmpede for de miljøvenlige synspunkter. Højrefløjen var mere tilbageholdende, da de var bange for at gå imod industriens og landbrugets interesser. I de senere år har miljøspørgsmål dog fyldt en del i debatten både på højre- og venstrefløjen. I 2008 sagde daværende statsminister Anders Fogh rasmussen fra partiet Venstre, at grøn vækst er den største udfordring. Hans udtalelse overraskede mange, fordi han tilhørte højrefløjen. Da Connie Hedegaard fra De Konservative blev miljøminister i 2004, var hun med til at give partiet en mere miljø-orienteret profil. Hun blev senere Eu-kommissær for klimaet.

UdlændingepolitikSiden 1990’erne har udlændingepolitik fyldt meget i den danske samfundsdebat. og debatten har i høj grad haft et værdipolitisk udgangspunkt, fordi det handlede mere om at definere ”danskhed” og disku-

Den værdipolitiske debat viser sig bl.a. ved, at partierne diskuterer tøj, der symboliserer en bestemt religion, som fx det muslimske tørklæde.


tere religion – særligt islam – end det handlede om at fordele resurser. Dansk Folkeparti har profileret sig skarpest i udlændingedebatten og har som støtteparti for VK-regeringen op gennem 2000-tallet været med til at få regeringspartierne Venstre og Konservative til at gennemføre en strammere udlændingepolitik. Ven-strefløjen har modsat stået for en mere åben linje.

KriminalpolitikKriminalpolitik er et værdipolitisk emne, der især handler om holdningen til indførelse af strengere straffe. Højrefløjen har traditionelt ønsket strengere straffe til kriminelle, mens venstrefløjen har ønsket at satse på resocialisering og alternative former for straf. I 2010 fik højrefløjen sat den kriminelle lavalder ned fra 15 til 14 år. Dansk Folkeparti ønsker den ned-sat til 12 år. Det placerer dem helt ude på den yderste værdipolitiske højrefløj. Partierne på venstrefløjen ønskede ikke at nedsætte den kriminelle lavalder, og det gjorde De radikale heller ikke.


Øverst i venstre hjørne er Enhedslisten placeret, for-di de er venstreorienterede både i forhold til forde-lingspolitikken – de går ind for en høj grad af lighed i samfundet – og i forhold til værdipolitikken, hvor de fx går ind for en ikke-stram indvandrerpolitik. SF placerer sig lidt længere inde mod midten på begge akser og ligger tæt på Socialdemokratiet. De radikale er placeret lidt til højre for midten i fordelingspolitikken, men ret langt ude på venstre-fløjen værdipolitisk – især fordi de går ind for en me-get åben indvandrerpolitik og er mere orienterede mod internationale menneskerettigheder end kultu-relle ”danske værdier”. På højrefløjen ligger Venstre og Konservative. I deres regeringsperiode op gennem 2000-tallet har

Social-demokratiet

radikale

VenstreKonservative

SF

Enhedslisten

Dansk Folkeparti

liberal Alliance

FoRDeLIngSPoLItISK / venStRe

vÆ

RD

IPoLIt

ISK / v

enSt

Re

FoRDeLIngSPoLItISK / HØjRe

vÆ

RD

IPoLIt

ISK / H

ØjR

e

Mod strenge straffe til kriminelleåben udlændingepolitikMiljøorienteret

Hårde straffe til kriminelleStram udlændingepolitikMiljø er ikke så vigtig

Frihed Lav skat

Lighed Høj skat

Det PoLItISKe LAnDSKAbud fra de politiske partiers holdning til både vær-dipolitiske emner og deres fordelingspolitik kan de placeres i et skema, hvor værdipolitikken er den lod-rette akse og fordelingspolitikken den vandrette.


begge partier bevæget sig ind imod midten. Især er Venstre rykket længere ind mod midten på den for-delingspolitiske akse. Samtidig har de bevæget sig nedad på den værdipolitiske akse i retning af Dansk Folkeparti. De Konservative befinder sig dog længere ude mod højre på den fordelingspolitiske akse i forhold til partiet Venstre. Det er bl.a. fordi De Konservative arbejder for at fjerne topskatten. Dansk Folkeparti placerer sig længst nede på den værdipolitiske akse – især på grund af deres udlæn-dingepolitik. Men også når det kommer til retspo-litikken ligger de langt nede på den værdipolitiske højreakse, fordi de generelt går ind for strengere straffe til kriminelle. Partiernes placering i modellen ændrer sig ind-imellem, fordi de tager stilling til forskellige sager. Men modellen kan bruges til at diskutere, hvor par-tierne placerer sig i en aktuel sag. Det er dog ikke sikkert, at de i alle politiske spørgsmål placerer sig præcis der, hvor de er tegnet ind i modellen.

HvoRDAn beSLUtteR PARtIeRne, HvAD De SKAL Mene?ud fra partiernes placering i det politiske landskab kunne man fristes til at tro, at partierne vælger deres standpunkt i enkelte sager ud fra deres grundlæg-gende holdninger til fordelings- og værdipolitik. Men når det kommer til stykket, er der også mange andre hensyn, partierne må tage. Men de vælger også efter, hvordan de placerer sig i forhold til de andre partier og i forhold til vælgerne. og det kan være en forklaring på, hvorfor partier nogle gange kommer med nogle synspunkter, som man måske sy-nes er mærkelige. Det skyldes, at de ofte er nødt til at tænke strategisk netop for at få den størst mulige indflydelse, så de kan gennemføre deres politik. Der er mange forskellige strategiske overvejelser, som partierne kan vælge deres standpunkt ud fra: • vælgermaksimering: De kan vælge at gå efter

det størst mulige antal vælgere. • Indflydelsesmaksimering: De kan gå efter at få

gennemført så meget som muligt af deres politik. • Regeringsmagten: De kan gå efter at få rege-

ringsmagten.


Det er ikke altid, at de tre strategier giver samme resultat. Et lille parti som Enhedslisten mener må-ske, at deres vælgere ligger så langt ude på venstre-fløjen, at partiet er nødt til at have yderligtgående synspunkter for at fastholde deres vælgere. Men de yderligtgående synspunkter kan forhindre dem i at få indflydelse, fordi de således ikke kan indgå kom-promisser med andre partier. Derimod har Dansk Folkeparti i perioden 2001-2010 formået både at vælgermaksimere og at indfly-delsesmaksimere ved at fastholde en skarp profil på udlændingeområdet og samtidig indgå i samarbejde med den borgerlige regering. til gengæld har par-tiet valgt ikke at gå direkte efter ministerposter i regeringen – måske fordi det ville kræve, at de skulle være mere moderate (midtersøgende) på nogle om-råder og måske dermed miste vælgertilslutning.

Hvem løser problemet bedst?ud over hvor partierne placerer sig værdipolitisk, er der også en masse problemstillinger i samfundet, der ikke er så stor politisk uenighed omkring. Det kan fx være arbejdsløshed, hvor alle partier er enige om, at det ikke er godt med for høj arbejdsløshed. I sådan et spørgsmål vil vælgerne stemme ud fra, hvilket parti, de har mest tillid til kan løse problemet. Derfor hand-ler det om at overbevise vælgerne om, at man er det parti, der er bedst til at løse problemet. Her spiller partilederens evne til at kommunikere partiets politik til vælgerne ofte en stor rolle. Det kan især have stor betydning, hvordan partilederen virker i medierne – især på tv.

HvoRFoR HAR vI oveRHoveDet PARtIeR?I Grundloven er der faktisk slet ikke nævnt noget om politiske partier. Det er da også muligt at stille op til Folketinget uden at være medlem af et parti, men så er det meget svært at blive valgt. Indimellem sker det, at et medlem af Folketinget forlader sit parti og fortsætter i Folketinget som løsgænger. En af partiernes opgaver i demokratiet er at orga-nisere og opstille kandidater til folketingsvalg. Hvis man ønsker at blive medlem af Folketinget, er den normale vej, at man deltager i partiarbejde i den lo-kale afdeling for det parti, man ønsker at stille op for.

SF-BagLaND pReSSeR SøvNDaLSF’s bagland lægger nu hårdt pres på partiformand Villy Søvndal. Det sker med et kontant krav om, at han tager afstand fra et pointsystem for familiesammenføring.

Selv om SF-ledelsen har kaldt et pointsystem ”fornuftigt”, kræver 62 procent af de lokalformænd, der har svaret på Berlingske Tidendes fore-spørgsel, at SF-toppen helt og alde-les tager afstand fra et pointsystem.

(...)”Det er et meget umenneskeligt

system, at man skal vægte menne-sker på et pointsystem. Villy Søvn-dal skal tage afstand fra at sortere mennesker på den måde,” siger SF-formand i Herlev, Keld Rasmus-sen, til Berlingske Tidende.

(...)I SF’s ledelse fastholder gruppe-

næstformand Astrid Krag imidler-tid, at et pointsystem kan være en god idé: ”Virkeligheden er, at der er et stort flertal for et pointsystem både på Christiansborg og i befolk-ningen – uanset hvad SF gør,” siger hun til Berlingske Tidende.Berlingske tidende 2010

Baggrundsinformation: regeringens og Dansk Folkepartis pointsystem fra efteråret 2010 går ud på, at en ud-lænding, som er gift med en dansker, skal optjene et vist antal point for at få opholdstilladelse i Danmark. Der gives point for bl.a. uddannelsesniveau, erhvervserfaring og sproglige kvalifika-tioner. Jo højere niveau, des flere point.

KILDe

tekst

fjern

et pga.

manglen

de tilla

delse


Hvis man har deltaget i partiarbejde i lang tid, bli-ver man bedre til at forstå og forholde sig til alle de spørgsmål og problemstillinger, som partierne og politikerne står overfor. Derfor er en del af partiernes opgave at uddanne og forberede deres medlemmer til at kunne varetage jobbet som politiker. Arbejdet i de lokale partiforeninger får ikke særlig meget opmærksomhed i medierne, men de har fak-tisk en stor indflydelse. Det er dem, der bestemmer, hvem der kan stille op til Folketinget som repræsen-tanter for partiet. Det sker dog også, at kendte mennesker bliver kontaktet af et parti og bliver bedt om at stille op, fordi man regner med, at de kan tiltrække stemmer.

Partiernes ungdomsorganisationerAlle de større partier har en ungdomsorganisation hvor man kan være aktiv, hvis man interesserer sig for partipolitik. Arbejdet i en ungdomsorganisation kan være en god måde at få afprøvet, om man har lyst til at arbejde mere med politik. ungdomsorganisationerne har ofte nogle mere provokerende synspunkter end deres moderpar-tier, så det er ikke sådan, at de er små kopier af de ”voksne” partier. Mange af dem, der har fået en høj placering i politik, har været aktive i ungdomsorga-nisationerne.

Op til et valg fylder valgplakater meget i bybilledet. Valgplakaterne er en del af kommunikationen mellem de opstillede kandidater og befolkningen.


HvAD MeD vÆLgeRne?Hvordan beslutter vi som borgere, hvem vi skal stemme på? tidligere var mange mennesker medlem af et politisk parti og stemte på det samme parti, hver gang der var valg – det kalder man kernevælgere. I dag er langt færre medlem af et parti og stemmer hel-ler ikke nødvendigvis på det samme parti, når der er valg – man siger, at partiloyaliteten er blevet mindre. Nogle mener, at vælgerne stemmer efter enkeltsa-ger, efter de populære partiledere og efter, hvordan partierne klarer sig i medierne. Det er også rigtigt, at det er blevet vigtigere for partierne at have nogle frontpersoner, der kan kom-munikere godt i medierne. og der er også flere eksempler på partier, der er bygget op omkring en enkelt sag og en stærk partileder. Men de fleste væl-gere stemmer ud fra, hvordan deres egne værdier og holdninger passer til partierne, og hvor stor tillid de har til partiets ledelse. Som vælger kan man også vælge at stemme stra-tegisk. Derfor kan man ikke altid være helt sikker på, hvad en stemme på et parti betyder. Nogle stemmer på det parti, de er mest enige med. Men man kan også stemme på et parti, der fx har en mere yder-ligtgående holdning end det parti, man er mest enig med, for at sende et signal. Hvis man måske inderst inde er Venstre-vælger, kan man vælge alligevel at stemme på Dansk Folkeparti, fordi man mener, at de trækker ens parti i den rigtige retning. Eller det kan være, at man normalt ville stemme på SF, men man

Under en valgkamp går politikerne på gaden for at møde deres vælgere ansigt til ansigt. Her kan befolkningen tale med politikeren, og det er en måde for politikerne at vinde nye stemmer på. Her ses Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt sammen med vælgere ved valgkampen til Folketingsvalget i 2007.


vælger at stemme på Enhedslisten, fordi man synes, at SF har bevæget sig for langt ind mod midten.

nåR PARtIeR jAgteR MIDteRvÆLgeRen For at få regeringsmagten skal partierne få så mange stemmer, at de kan få flertal i Folketinget – i Dan-mark opnår man som regel flertal sammen med an-dre partier. Hvis vælgerne fordeler sig jævnt fra højre til ven-stre, vil det være den midterste vælger, der afgør, om det er venstre- eller højrefløjen, der får flertal. Derfor gælder det for partierne om at ramme median-vælge-ren. Det kan forklare, hvorfor partierne ”klumper sig sammen” på midten. teorien om median-vælgeren fungerer dog bedst i et to-partisystem, som man har det i uSA, hvor det store højrefløjsparti, republika-nerne, næsten er helt sikre på, at alle de vælgere, der ligger til højre for midten, vil stemme republikansk. og hvor alle, som ligger til venstre for midten, vil stemme på venstrefløjspartiet Demokraterne. I Danmark er det ofte nødvendigt at lave forlig hen over midten, og så vil det parti, der ligger i mid-ten, blive det man kalder ”tungen på vægtskålen” – altså netop det parti, der skal til for at skaffe flertal. Den rolle har De radikale ofte spillet.

Median-vælgeren

Her er der lige mange på hver side. Den, der vinder medianvælgeren, får flertal.

venStReFLØj HØjReFLØj


Fælles

> I skal nu lave en spørgeskemaundersøgel-se, hvor I undersøger forskellige værdier i samfundet og i jeres nærområde.

grupper > Skim forskellige aviser fra ugens løb, både

lokale og landsdækkende, efter ideer til værdiproblematikker.

Fælles

> Brainstorm på tavlen over konkrete eksem-pler på værdipolitiske spørgsmål, der er i spil i øjeblikket - i jeres bydel, kommune eller region, eller værdipolitiske sager på nationalt plan.

> Beslut jer herefter for fire områder, I ønsker at undersøge holdningen til med en spør-geskemaundersøgelse.

> lav et fælles spørgeskema i klassen på baggrund af de fire udvalgte områder. Brug metoden Spørgeskemaundersøgelse.

> Diskuter, hvad I regner med, at besvarelser-ne på værdi-spørgeskemaet vil være i jeres nærområde.

> Gennemfør undersøgelsen, så I hver især får spurgt så mange som muligt, og sam-menfat jeres resultater.

Fælles

> Diskuter de resultater, I er nået frem til.

> Stemmer de overens, eller er de i konflikt med den forestilling, I havde om hvilke værdier, der ville være i jeres nærområde.

> Hvad kan årsagerne være til, at værdierne er, som de er, i jeres område?

> tror I, at resultaterne vil være anderledes et andet sted i landet? Hvorfor, hvorfor ikke?

> Diskuter, hvad der kan påvirke vores vær-dier.

> Er det en opgave for samfundet at fremme bestemte værdier? Hvorfor, hvorfor ikke?


» spørgeskemaundersøgelse » vurdering

» diskussion » argumentation

Hvilke værdier er vigtige?


> Forklar begrebet værdipolitik.> Hvordan er værdipolitik forskellig fra

fordelingspolitik?

> Beskriv udviklingen i henholdsvis det private og det offentlige forbrug fra 1950-2007 ud fra kilden Offentligt og pri-vat forbrug, s 202.

> Forklar de forskellige partiers placering i modellen, s. 206.

> Hvor ville du selv placere dig i model-len?

> Hvilke andre faktorer end værdier tæn-ker partierne i, når de skal tage stilling til en politisk sag?

> Hvad kan være årsagerne til, at et parti vælger at være støtteparti i stedet for at kræve ministerposter i en regering?

> redegør for indholdet i kilden SF-bag-land presser Søvndal, s. 208

> Hvad går uenigheden i SF ud på ifølge udtalelserne?

> Forklar, hvorfor median-vælgeren er så vigtig.

> Hvordan beslutter vælgerne, hvilket parti de vil stemme på?

> Hvad ville du beslutte dig ud fra, hvis du skulle stemme ved et valg?

> Hvilket parti passer bedst til dine hold-ninger til fordelingspolitik og værdipoli-tik?


214 | Metode

FeLtUnDeRSØgeLSe

En spørgeskemaundersø-gelse er en velegnet metode at bruge, når man er interesseret i at få viden om, hvor udbredt en bestemt adfærd er, eller når man vil indsamle viden om en større gruppes holdning til et emne. Måske vil man under-søge, hvor mange der ryger blandt skolens 8. og 9. klasses elever, og hvor tit de gør det (adfærd). Men det kunne også være, at man ville undersøge, hvad de mener om rygning, og hvorfor de enten ryger eller ikke ryger (holdning). Endelig kan man lave en undersøgelse, der ser på både adfærd og holdning, hvis man vil under-søge, hvilken sammenhæng der er mellem de to.

Spørgeskemaet er en del af det, man kalder kvantitativ metode. Kvantitet betyder mængde. Man undersøger altså en større mængde menneskers holdninger el-ler handlinger for at finde ud af noget generelt. Den kvantitative metode anven-des til at få tal-resultater på baggrund af mange svar.

SPØRgeSKeMAetS tRovÆRDIgHeDNår man laver en spørgeske-maundersøgelse, er det vigtigt at vurdere, om de svar man får, er repræsentative for den gruppe, man vil undersøge. Hvis man vil undersøge, hvor almindeligt rygning er blandt 8. og 9. klasses eleverne i ens kommune, ville det bedste være at uddele spørgeskemaer til alle eleverne. Men da det er et meget stort arbejde, er man nødt til at vælge en lille grup-pe og så generalisere ud fra de resultater, man får. Den samlede gruppe, man vil undersøge, dvs. i dette til-fælde alle 8. og 9. klasses elever i kommunen, kaldes for popu-lationen. Den gruppe, man ud-tager til stikprøven, kaldes for respondenter. Man kan enten vælge respondenterne tilfæl-digt, fx ved at trække lod mel-lem alle byens skoler, eller man kan forsøge at sikre, at de er repræsentative ved fx at sørge for, at forholdet mellem antallet af piger og drenge i ens stik-prøve svarer til forholdet mel-lem antal piger og drenge i hele populationen. Hvis stikprøven er udvalgt tilfældigt, kan man bagefter kontrollere, om dens sammensætning svarer til hele populationen, hvis man har hu-sket at stille baggrundsspørgs-mål til respondenternes køn.

FoRMULeRIngen AF SPØRgSMåLDet første, man skal være op-mærksom på, er, hvordan man stiller spørgsmål, der giver svar på det, man vil undersøge. til et spørgsmål som: ”ryger du?“, skal man overveje, om det er nok med svarmulighederne ”ja“ og ”nej“, eller om man også skal spørge, om de ryger til fe-ster, om de ryger til dagligt osv. Når man formulerer sine spørgsmål, skal man sørge for, at de er enkle og klart formu-lerede, og man skal undgå at bruge ord, som responden-terne ikke forstår. Det er nemmest at arbejde med lukkede spørgsmål, hvor man kan svare ”ja“ eller ”nej“ eller sætte kryds ved katego-rier som ”enig“ eller ”uenig“. Det giver størst sikkerhed i svarene, og samtidig er det nemmere at bearbejde resulta-tet bagefter og lave statistik ud af tallene. Man kan evt. kom-binere med åbne spørgsmål, hvor respondenterne kan svare mere frit. Det er vigtigt, at man stil-ler sine spørgsmål så neutralt som muligt og undgår ledende spørgsmål. Hvis man ønsker at undersøge sammenhængen mellem gruppepres og rygning, skal man ikke spørge: ”ryger du for at være smart?” Det ville de færreste nok svare ja til. I stedet

SPØRgeSKeMAUnDeRSØgeLSeMetODe

Metode | 215

bør man formulere spørgsmålet mere neutralt: ”Mener du, at der er en sammenhæng mellem, om ens venner ryger, og om man selv ryger?”

bAggRUnDS- og UnDeR-SØgeLSeSSPØRgSMåLMan inddeler spørgsmål i to kategorier: baggrundsspørgs-mål og undersøgelsesspørgs-mål.• baggrundsspørgsmål er

spørgsmål til alder, køn, bo-pæl osv. Dem bruger man til at inddele respondenterne i grupper, så man senere kan undersøge, om der fx er en sammenhæng mellem sva-rene og respondentens køn eller alder.

• Undersøgelsesspørgsmål giver svar på det, man gerne vil vide – i dette tilfælde om respondenten ryger, eller hvad respondentens hold-ning er til rygning.

undersøgelsesspørgsmålene kan inddeles i to kategorier: adfærd og holdning. Hvis man spørger til adfærd, spørger man fx: ”ryger du?” Hvis man spørger til holdning, kan man spørge: ”Mener du, at rygning bør forbydes i skoletiden?”

beARbejDnIng AF SPØRgeSKeMAetNår respondenterne har besva-ret spørgeskemaet, skal man

til at finde frem til, hvor mange der mente hvad. Det gør man ved at omregne svarene til tal.

1. Først noterer man svarene i kategorier, så det bliver nemt at se, hvor mange der mener eller gør det samme. I dette tilfælde kan man dele op i kate-gorier som ”ryger“, ”ryger ikke“ eller ”rygning skal forbydes i skoletiden“, ”rygning skal ikke forbydes i skoletiden“.2. ud fra hvor mange der har svaret på spørgeskemaet, og hvad de har svaret, regner man resultatet om til procent. Hvis 14 ud af 63 adspurgte har sva-ret, at de ryger, så svarer det til ca. 22 % (14/63 x 100). Excel er et godt program at bruge, når man skal omregne besvarel-serne til tal.3. Hvis man har haft bag-grundsspørgsmål med i sit spørgeskema, kan man heref-ter inddele besvarelserne ud fra baggrundsoplysninger om køn, alder osv. Så kan man fx regne ud, hvor mange af de 22 % rygere, der er piger eller drenge, og hvor mange rygere, der er på hvert klassetrin. På den måde kan man vurdere, om der er sammenhæng eller ej mellem baggrundsoplysnin-gerne og undersøgelsesspørgs-målene. Det kan være, at ens undersøgelse viser, at der er flest piger, som ryger. og så må man vurdere, om der er en

sammenhæng mellem rygning og køn, eller om det måske er nogle helt andre faktorer, der gør, at det netop er pigerne, der ryger.4. til sidst vurderer man spør-geskemaets resultater. Bekræf-ter resultaterne ens billede af virkeligheden, eller er man overrasket over resultatet? og hvordan kan man bruge resul-tatet i forhold til at besvare sin problemstilling?

Informer omgivelserneMan skal altid sørge for at informere omgivelserne, inden man foretager en spørgeskemaundersøgelse. Fortæl, hvem du er, hvad undersøgelsen handler om, og hvor den skal bruges.

tIPDet er en god ide at afprøve sit spørgeskema i en test-udgave. Man kan bruge et par af klasse-kammerater som respondenter for at tjekke, om spørgsmålene er til at forstå, og om de er formuleret, så man får svar på det, man ønsker at undersøge. På den måde kan man nå at rette spørgsmålene til, inden man går i gang med den rigtige spørgeskemaundersøgelse.


Verden

Danmark

Mig

Hvilke værdier

er på den politiske dagsorden i Danmark lige nu?


Politik og værdier

Hvilke værdier

er vigtige for mig?

Er der nogen værdier, som har særlig betydning i nogle lande?

Hvordan fordeler man goderne andre steder i verden?

Hvilken betydning har fordelings-politikken i Danmark?

Hvad kan jeg bruge de politiske partier

til?

Hvilken betydning har det, at der er mange forskel-lige partier i dansk politik?

Hvad betyder det for lande, hvis der kun er

et parti?

Mig Danmark Verden

Hvilke offentlige goder

benytter jeg i min hverdag?

Register | 217

afgift 122, 123, 137,194 aktiv arbejdsmarkedspolitik 158alternative energikilder 142anarki 82, 178anklager 96arbejderpartier 186arbejdsløshed 155, 156, 157, 158, 172, 199 arbejdsmarked 152, 155arbejdsstyrken 155arv 7assimilation 37

backstage 20, 21biologi 6, 7, 11, 22 blandingsøkonomi 136borgmester 73, 76, 104boykot 149brugerbetaling 196brugerindflydelse 78budget 124, 129byråd 73bæredygtighed 141, 142, 143 børnearbejde 146

censur 90, 109, 178civil ulydighed 72, 82, 84, 85Co2 142, 143, 145 CSr 146curling-børn 13

daginstitutioner 8, 13dagpenge 157, 158, 198, 199Dahl, Henrik 46deltagelsesformer 72, deltagerdemokrati 72demokratiske styringskæde, den 69demonstration 77, 80, 83, 91, 92, 93, 94den 4. statsmagt 104Den Franske revolution 83, 182direkte demokrati 61, 62

dobbeltsocialisering 8dommer 92, 95, 96domstolene 87, 88, 90, 93, 94, 96, 97, 104

efterspørgsel 129, 130, 131, 132, 171 eksternaliteter 135enevælde 83, 182Engels, Friedrich 173erhvervsfrekvens 155erhvervsliv 47, 75, 185Eu 61, 93, 136, 145

Facebook 80, 102fagforening 80, 186fairtrade 148familieformer 9, 10familietyper 12, 17feminister 23flerkulturel 34, 36flertalsbeslutning 59flertalsregering 65flygtninge 88FN 60, 142, 147, 149FoA – Fag og Arbejde 80folkeafstemning 61, 62, 93folkestyre 58, 60, 62, 83, 182folket 60, 62, 69, 175Folketing 59, 60, 62, 64, 65, 66, 67, 69, 72, 87, 88, 89,

104, 183, 184, 186, 187, 208, 211 forbruger 47, 48, 117, 118, 119, 120, 123, 125, 129, 130,

131, 132, 133, 134, 135, 136, 143, 144, 145, 149fordelingspolitik 192, 195, 198, 199, 206fordom 31, 32 forhandler-børn 13forsamlingsfrihed 89, 90, 91, 93, 178 forsvarer 96forurening 20, 134, 135, 176forvaltning 69, 87, 97fossile brændstoffer 142framing 105

RegISteR

218 | Register

fri konkurrence 132, 148frihedsrettigheder 89, 90, 91, 178frontstage 20, 21

Gandhi, Mahatma 82globalisering 109, 125, 146, 155Goffman, Erving 20 Grundloven 61, 64, 87, 88, 89, 90, 91, 208grundlovsforhør 95græsrodsbevægelse 79, 80grønne afgifter 135, 137, 145

homoseksuel 11, 24, 172husholdningen 122, 123Højesteret 96, 97høring 67, 81

identitet 18, 20, 21, 35, 36, 41, 155ideologi 169, 177, 178import 125indflydelsesmaksimering 207industrisamfundet 9, 48, 152, 186indvandring 9, 34, 37integration 36interesseorganisation 79, 80, 81internettet 48, 72, 80, 101, 102, 103, 109, 123, 133Irak 60, 80, 83islamisme 178ismer 178, 179isolation 95

Jordskredsvalget 186

kapitalisme 169, 171, 172karrierelivsformen 42, 43, 44kernefamilie 9, 10, 23kernevælger 210Kina 109, 125, 130, 146, 149, 154, 155, 169, 174, 176kommunalvalg 76, 77kommune 73, 74, 75, 76, 77kommunikationsmodel 101, 102Kommunisme 136, 170, 173, 174konge 61, 86, 88, 89konjunkturarbejdsløshed 155konservatisme 177kontanthjælp 157, 159, 198

korruption 81kriminalpolitik 205kriminelle lavalder, den 81, 203, 205kritisk journalistik 103kvindelivsformer 43kvote 136kønsroller 22, 23, 24, 48

landbrug 144, 145, 202 landbrugssamfundet 9, 152liberalisme 170, 171, 172ligestilling 23, 61livsforms-analysen 41, 48lo, landsorganisationen i Danmark 186lobbyisme 81, 82locke, John 170lommepenge 120, 121lovforslag 61, 66, 67, 68, 81, 105lømmelpakken 94, 95lønarbejderlivsform 41, 44løsgænger 208

magtens tredeling 86, 87, 100majoritet 34, 37mandater 65, 187markedsføring 117, 120markedsøkonomi 128, 131, 136, 171, 176Marx, Karl 40, 173, 174Maslows behovspyramide 49 massemedier 100, 102, 105median-vælgeren 211miljømærkning 144miljøpolitik 204mindretalsregering 65Minerva-modellen 46, 48minoritet 24, 34, 37moderne samfund, det 14, 19, 116moms 122, 123, 134, 194, 196monarki 89monopol 133Montesquieu 87multikulturel 34

national kultur 34 natvægterstat 171 nyhedskriterier 107, 108, 109

Register | 219

olie 130, 131, 134, 142, 145opdragelse 7, 8, 11, 23opinion 82oplysningstiden 19oppositionen 184out-sourcing 153overførsler 195, 196, 198, 199

parlamentarisme 65partiloyalitet 210patriarkalsk 12, 13, 22planøkonomi 136, 174, Platon 6politisk spin 106, 107presseskik 105priming 105privat ejendomsret 170 produkt-placering 118

queer-teorien 24

racisme 32, 90reality-tv 15, 31, 109regeringsmagten 64, 65, 207, 211region 73, 74reklamer 45, 48, 101, 117, 118, 120religion 18, 19, 21, 36, 205religionsfrihed 89, 90, 171repræsentativt demokrati 61, 62retssikkerhed 92retsstat 86, 88, 92, 95, 96rigsret 88robbers Cave-eksperimentet 31, 32roller 9, 20, 21, 23, 24rousseau 19

samtaledemokrati 59, 66segmenter 44, 45, 46, 47, 48, 49 segregation 37senmoderne samfund, det 20serviceerhverv 20, 152, 153skat 75, 116, 117, 123, 159, 160, 161, 168, 169, 172, 176,

186, 192, 193, 194, 195, 196, 197, 198, 199, 206, skilsmisse 9, 10

skraldere 140Smith, Adam 170, 171sociale medier 80, 103socialisering 6, 8, 11, 13, 15, 23socialisme 174, 176, 177, 183, 199 socialliberalisme 172, 173, 183sort arbejde 160, 161stemmeret 22, 89stramnings-strategi 158strukturledighed 156støtteparti 65, 205subkultur 28, 30, 31, 44substitution 131

teenager 29, 30, 31, 119, 120, 121teknologi 11, 15, 20, 48, 142, 146, 153, 155, 203terror 83, 179totalitarisme 178tronfølgeloven 61tweens 29, 119, 120twitter 109

uddannelsessystem 25, 154, 172, 176udlændingepolitik 204, 205, 206, 207ungdomskultur 28, 29, 30, 31, 33, 34ungdomsoprør 30ungdomsorganisationer 209uSA 60, 82, 103, 169, 211

varetægtsfængsling 95velfærdssamfund 159, 202 venstrefløj 118, 158, 176, 182, 183, 184, 186, 193, 196,

199, 204, 205videnssamfund 152voldsmonopol 93vælgermaksimering 207værdipolitik 202, 203, 206, 207

Youtube 102, 109ytringsfrihed 89, 90, 91, 178

økologi 144, 145økonomiske kredsløb, det 122, 159

220 | Bogens illustrationer og artikler

BOgeNS ILLuStRatIONeR Og aRtIKLeR

Kort: Scanmaps: 74

Fotos:All over Press: 118

Arbejdermuseet & ABA: 9, 10

Brian Karmark/Fyens Stiftstidende: 78

B.t./Allan lundgren/Scanpix: 104

Ekstra Bladet: 109

FoA – Fag og Arbejde: 80

Folketinget: 183, 184ø

Frederiksborgmuseet/ Constantin Hansen: 89

Gyldendal: 20, 40, 67, 87ø,

Københavns Politi: 92

Miljømærkning Danmark: 144ø

Polfoto: 14, 29, 33, 35, 41, 43n, 64, 73, 79, 83, 88, 91m, 91n, 103, 106, 108, 117, 119, 125, 133, 134, 135, 141, 144n, 147, 149, 156-157, 175, 193, 203, 204-205, 209, 210

Polfoto/Corbis: 30, 37, 43ø, 60, 82, 131, 136

Scanpix: 24, 63, 91ø, 94, 97, 129, 137, 170, 179, 197

SKAt: 160

uK Parliament: 184

Vagabond: 45

Vestas Wind System A/S: 143

Artiklers. 11: uddrag fra Børnefamilien har fået mange nye ansigter, af Stinne Andreasen og Joanna Vallentin, bragt i Berlingske tidende, 7. august 2010

s. 19: uddrag fra Jeg er ligeglad, om jeg så blev konge. Jeg er rapper, og jeg skifter fandme aldrig stil, af Annegerd lerche Kristiansen, bragt i Politiken, 16. juli 2010

s. 31: uddrag fra Er dine kunder emo, fashion eller pop?, af Michael Solgaard, bragt i Børsen, 12. marts 2008

s. 36: uddrag fra Tørklædet gav Majgan fra Kolding ro i sjælen, af Kirsten Hansen, bragt i Jydske Vestkysten, 28. marts 2010

s. 48: uddrag fra Kvinder siger nej til en time mere, ritzau, 9. november 2010

s. 68: uddrag fra Nul cigaretter til unge under 18, af ulla Abildtrup og troels Jensen, bragt på dr.dk, 26. januar 2008

s. 68: uddrag fra Forbudt for unge under 18 at købe cigaretter, bragt på ErhvervsBladet.dk, 29. august 2008

s. 68: uddrag fra Let for unge at købe cigaretter, af Camilla Pedersen, bragt på dr.dk, 22. juni 2009

s. 78: uddrag af Værsgo’ – 356 underskrifter mod ungeskole, af Jesper Mads Eriksen, bragt i Fyens Stiftstidende, 16. oktober 2010

s. 81: uddrag fra Drøje hug til sænkning af den kriminelle lavalder, af Jesper tynell, bragt på dr.dk, 11. marts 2010

s. 95: uddrag af Masseanholdelser skal for retten, af Bo Maltesen, Matias Seidelin og laura Marie Sørensen, bragt i Politiken, 14. december 2009

s. 208: uddrag fra SF-bagland presser Søvndal, ritzau, Bragt i Bt, 10. november 2010

Krediteringlasse Dencik; om dobbeltsocialisering og familietyper.

Demokrati i Danmark| 221

Samfundsfag 8af anders Stig christensen og julie Blicher trojaborg

1. udgave. 1. oplag 2011© 2011 gyldendal a/S, København

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,der har indgået aftale med copydan,og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsredaktion: trine einsporgrafisk tilrettelæggelse, grafer og diagrammer: Frk. Frostgrafiske modeller: claus SimmelsgaardIllustrationer: Kristian KristensenOmslagslayout: Frk. FrostOmslagsgrafik: claus Simmelsgaard

teksten er sat med archerprepress: Narayana pressBogen er trykt hos Korotan, Ljubljanaprinted in Slovenia 2011

ISBN 978-87-02-08947-9

Samfundsfag 8-9 er et grundbogssystem til undervisning i samfundsfag i 8. og 9. klasse. Systemet består af en grundbog, en lærervejledning og en i-bog til hhv. 8. og 9. klasse.

www.samfundsfag.gyldendal.dk

www.gyldendal-uddannelse.dk

http://www.gyldendal-uddannelse.dk

Documents

Samfundsfag 8 - syntetisktale.dk · Individ og fællesskab | 7 2000 år siden, mente, at de vigtigste ideer var med-fødte, og at en lærers opgave var at være ”fødsels-hjælper”