Samfundsfag 9 - syntetisktale.dk · 2 | Indhold INDHOLD Verden omkring os Velfærd i Danmark Magt i verden 6 Opgave: Hvis du var en stormagt 16 Spørgsmål til kapitlet 17 Danmark

Anders Stig Christensen

GYLDENDAL

Samfundsfag 9

2 | Indhold

INDHOLD

Verden omkring os

Velfærd i Danmark

Magt i verden 6

Opgave: Hvis du var en stormagt 16Spørgsmål til kapitlet 17

Danmark i krig 18

Opgave: Danmarks deltagelse i krig 28Spørgsmål til kapitlet 29

Terrorisme og globalisering 30

Opgave: Bekæmpelse af terror 42Spørgsmål til kapitlet 43

MetODe: problemformulering og projekt 44

globaliseringshjulet 48

Lighed og ulighed 50

Opgave: et slør af uvidenhed 62Spørgsmål til kapitlet 63

På kanten af samfundet 64

Opgave: Slår pengene til? 76Spørgsmål til kapitlet 77

Staten og pengene 78

Opgave: tegn økonomien 90Spørgsmål til kapitlet 91

MetODe: tal og statistik 92


Indhold | 3

Internationaltsamarbejde Cases

Hvad er EU? 98

Opgave: Fakta om eU 110Spørgsmål til kapitlet 111

Danmark i EU 112

Opgave: eU-fortaler eller eU-skeptiker? 124Spørgsmål til kapitlet 125

Fred og forsvar 126

Opgave: I krig for freden? 138Spørgsmål til kapitlet 139

Arbejde og uddannelse 152MetODe: Kilder og faglig argumentation 140


Bandekriminalitet 146

Kan det betale sig at arbejde? 150

Kan vi gøre noget ved klimaet? 154

Globaliseret produktion 158

Forbrugerbeskyttelse eller frit valg? 162

MINILex 167

RegISteR 171

BOgeNS ILLUStRatIONeR Og aRtIKLeR 175

verdenomkring os

Magt i verden 6

Danmark i krig 18

terrorisme og globalisering 30

Livsstil og livsformer 40

6 | Verden omkring os

En SMåSTAT i vErDEnDanmark er et lille land. Dets areal er mindre end 0,03 % af verdens landareal, og den danske befolk-ning tæller kun omkring 0,08 % af verdens samlede befolkning. Det betyder, at mindre end 1 ud af 1000 mennesker i verden bor i Danmark. Og selvom lan-det hører til blandt verdens rigeste, udgør den dan-ske økonomi kun 0,4 % af verdensøkonomien. Derfor kalder man et land som Danmark for en småstat. En småstat har ikke de store muligheder for at påvirke resten af verden, fordi den ikke har så mange resurser. Når det handler om udenrigspolitik, er en småstat nødt til at tage højde for, hvad andre større lande gør, før den selv beslutter, hvad den skal gøre. UDEnriGSPoLiTiK oG SiKKErHEDSPoLiTiK Udenrigspolitik er den politik, et land fører over for andre lande. Det overordnede mål med udenrigspo-litikken er at sikre landets egne interesser i verden. Man skelner mellem:

Magt i verden

FagLIge BegReBeR » småstat » stormagt» supermagt » udenrigspolitik» sikkerhedspolitik

» tilpasningspolitik » aktivistisk udenrigspolitik» Den Kolde Krig» bipolær verden» unipolær verden

Verden omkring os | 7

• Udenrigspolitik, som bredt handler om alle de interesser, et land har i forhold til andre lande. Det kan fx være i forhold til økonomi, hvor man ønsker at skabe gode muligheder for at handle med andre lande.

• Sikkerhedspolitik er den del af udenrigspolitik-ken, som handler om et lands sikkerhed og for-svar. Politikken drejer sig om, hvordan man sikrer sit land mod angreb fra andre lande, og hvordan man vælger at bruge sit forsvar – dvs. militæret.

Hvem bestemmer udenrigspolitikken?Folketinget vedtager de love, der gælder i uden-rigspolitikken. De kan fx vedtage, at Danmark skal deltage i militære aktioner rundt om i verden, eller at der skal gives penge til udviklingsbistand. Det er udenrigsministerens opgave at sørge for, at lovene bliver gennemført, fx hvordan en handelsaftale skal se ud, som man har lavet med et andet land, eller

UDeNRIgSpOLItIK Og INDeNRIgSpOLItIKIndenrigspolitik er den politik, der handler om et lands indre anlig-gender. Det kan være den økono-miske politik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik osv.

Udenrigspolitik er den politik, et land fører over for andre lande. De vigtigste dele af udenrigspo-litikken er sikkerhedspolitik og handelspolitik. Men også miljøpo-litik og kulturpolitik kan spille en væsentlig rolle.

I 2009 besluttede Folketinget, at 5. september skulle være national flagdag for Danmarks internationale engagement og de danske udsendte. Her marcherer hjemvendte soldater ned ad Strøget i København i 2010.

hvad man skal sige til Kinas udenrigsminister for at få landet til at gøre mere for at overholde menneske-rettighederne. Men der også er grænser for, hvad Folketinget kan bestemme, når det kommer til udenrigspolitikken. Danmark er nemlig med i mange internationale af-taler gennem organisationer som EU og FN. Så hvis man har skrevet under på en international aftale om, at man vil overholde menneskerettighederne, eller man ikke vil lægge told på sko importeret fra Kina, kan Folketinget ikke lave lovgivning, der strider imod de aftaler.

MåL i UDEnriGSPoLiTiKKEnDer kan være forskellige mål med den udenrigspoli-tik, et land fører: • De udenrigsøkonomiske mål handler om, at den

danske økonomi over for udlandet skal være så god som mulig. Udenrigsministeriet arbejder for, at danske virksomheder skal kunne sælge så me-get som muligt til udlandet. Det er også vigtigt, at Danmark ikke køber mere fra udlandet, end vi sælger, for så bliver der underskud på handelsbalancen.

Udenrigsministeriet hjælper danske virksomhe-der, som ønsker at eksportere til udlandet. Det kan de bl.a. gøre ved at lave handelsaftaler med andre lande og ved at tage med på rejser, hvor man laver eksportfremstød – altså prøver at reklamere for danske virksomheder. Hvis man kan få medlem-mer af kongefamilien med på rejsen, er det rigtig godt, da de ofte er god reklame for Danmark og danske virksomheder.

• De sikkerhedspolitiske mål går ud på at beskytte Danmark imod trusler udefra – særligt imod mili-tære trusler. Ind til 1991, hvor Den Kolde Krig slut-tede, handlede sikkerhedspolitikken om at undgå, at andre lande kunne invadere Danmark – som det skete, da tyskerne besatte Danmark under 2. Verdenskrig. Siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har sikkerhedspolitikken især handlet om at beskytte sig mod truslen om terror-angreb i Danmark.

• De idepolitiske mål handler om at udbrede be-stemte ideer til andre lande i verden. Danmark ar-bejder bl.a. for at støtte udviklingen af demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden.

HaNDeLSBaLaNceNHandelsbalancen er ”værdien af eksporten minus værdien af im-porten.“

Målet er at undgå underskud på handelsbalancen. For at undgå det skal Danmark sælge (eksportere) mere til udlandet, end vi køber (importerer) fra udlandet.

Hvis der er underskud på han-delsbalancen, vil vi blive nødt til at låne penge i udlandet for at betale underskuddet.

I 2011 var Kronprins Frederik og Kron prinsesse Mary i New York som led i et dansk erhvervsfremstød. Her reklamerer de for åbningen af Manhattans første danske restaurant.



STor oG LiLLE MAGTDer er mange ting, som har indflydelse på den uden-rigspolitik, et land fører. Udenrigspolitikken afhæn-ger bl.a. af, hvor stort landet er, hvor mange resurser det har, samt hvor landet er placeret geografisk. Ver-dens lande kan inddeles efter, hvor stor magt de har: • Småstater er lande, som ikke har så store resurser.

De har ofte en lille befolkning, en lille økonomi og få naturlige resurser som olie og andre råstof-fer. Lande som Danmark, Portugal og Ecuador er småstater. Småstater har ikke særlig stor magt i verden, og derfor er den udenrigspolitik, de fører, afhængig af, hvad de større lande gør. Det gælder både den økonomiske politik og sikkerhedspoli-tikken.

• Stormagter er lande, som har mange resurser. De har ofte et stort areal, en stor befolkning og store økonomiske resurser. En stormagt kan bestemme meget i forhold til andre lande. Tyskland, Frank-rig og Storbritannien er stormagter i Europa. En stormagt har ofte mest indflydelse i den region, de ligger i. Sydafrika er en vigtig stormagt i Afrika, og Argentina er en stormagt i Sydamerika. Men globalt er deres indflydelse begrænset.

• Supermagter er betegnelsen på nogle få lande, som har så mange resurser, at de på mange måder selv kan bestemme, hvordan de vil handle i forhold til andre lande. I dag er USA det eneste land i ver-den, som kan kalde sig en supermagt. Det betyder,

KILDe

LaNDeS aNDeL aF veRDeNS SaMLeDe MILItæRe UDgIFteR I 2010

KILDe

3 % 2,8 % Saudi a

rabien

3,7

% St

orbr

itann

ien

2,5 % Indien2,3 % Italien

2,8 % tyskland

3,3 %

Japan

3,6 %

Rus

land

3,6

% Fr

ankr

ig

7,3 %

Kin

a

25,3 % øvrige lande USa 42,8 %

SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute 2010

tRavLe Dage veNteR De KONgeLIge I RUSLaNDDer er højteknologi, kon-trakter og receptioner på programmet, når dronning Margrethe, prins Henrik og kronprins Frederik tirsdag lander i Moskva på det første danske statsbesøg i det mo-derne Rusland. (…)

Ud over at styrke dialogen mellem stats- og regerings-lederne skal besøget også bidrage til at fremme dansk erhvervslivs muligheder på det russiske marked. Derfor ledsages de kongelige gæ-ster af en erhvervsdelegati-on, der har forberedt et stort erhvervsfremstød. (…)

Det er især virksomheder

med fokus på energi, sund-hed, lufthavne, olie, gas, føde-varer og fødevareteknologi, der er med på statsbesøget i Rusland. Det gælder blandt andet Carlsberg, Velux og Rockwool. Og brødvirksom-heden Kohberg vil forsøge at få russerne til at spise dansk rugbrød.dr.dk 2011

at det ofte er USA’s handlinger, der bestemmer, hvordan andre stater kan reagere – især i forhold til sikkerhedspolitikken. Det skyldes især, at USA er en militær supermagt. USA’s militærbudget – dvs. de penge, landet bruger på militær – udgør knap 43 % af verdens samlede militærudgifter.

TiLPASninG ELLEr AKTiv UDEnriGSPoLiTiK?Man kan ikke flytte et land, og Danmarks uden-rigspolitik har da også altid været påvirket af dets geografiske placering. Især har Tyskland – den store nabo mod syd – haft stor indflydelse på den danske udenrigspolitik. Tyskland er en stormagt, som altid har spillet en vigtig rolle i europæisk politik. Helt indtil slutningen af 2. Verdenskrig var den danske udenrigspolitik præget af, at man forsøgte at tilpasse sig den politik, som stormagten Tyskland førte. Det gjaldt simpelt hen om ikke at provokere naboen. For en småstat som Danmark kunne det ikke betale sig at prøve at føre en særlig selvstændig udenrigspolitik, for i sidste ende var man afhængig af, hvad Tyskland gjorde. Efter Tysklands nederlag i 2. Verdenskrig mente

mange danskere, at man havde tilpasset sig Tysklands politik for meget ved at sam-

arbejde med nazisterne under den tyske besættelse af Danmark.


Siden da har man diskuteret, om det er bedre, at Danmark fører en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man forsøger at handle meget selvstændigt – fx ved at deltage i internationale operationer gennem FN. Eller om man skal føre en tilpasningspolitik, hvor man tilpasser sig den politik, stormagterne og su-permagten fører, og prøver at provokere dem så lidt som muligt.

vErDEn UnDEr DEn KoLDE KriGDen udenrigspolitik, en stat kan føre, afhænger af, hvilke resurser landet har, hvor det ligger placeret geografisk, og hvilken magt det har i verden. Da 2. Verdenskrig sluttede i 1945, gik to af de sej-rende lande ekstra stærkt ud af krigen: nemlig de to daværende supermagter Sovjetunionen og USA. De havde vundet kontrollen over hver deres del af Europa, men deres ideologier var meget forskellige. Det kommunistiske system i Sovjetunionen og Øst-europa kom til at stå skarpt over for det kapitalisti-ske og demokratiske Vesteuropa. Verdens lande måtte vælge side: Ville de støtte den ene eller den anden supermagt? Resultatet blev, at næsten hele verden blev delt op i to ”blokke” – alt efter om man støttede USA eller Sovjetunionen. Også Europa blev delt i to. Det sås tydeligst i Tyskland, som havde tabt 2. Verdenskrig. Landet blev delt op i et Vesttyskland, der var demokratisk og hørte til Vesteuropa, og et Østtyskland, der var kommunistisk og hørte til Østeuropa. I 1961 blev Berlinmuren opført. Muren delte den tyske by Berlin op i øst og vest, og den blev ikke bare en livsfarlig grænse at krydse, men også et symbol på Europas deling.

OpDeLINgeN I øSt Og veSt UNDeR DeN KOLDe KRIg

vest-blokken Øst-blokken

USA og de vesteuropæiske lande Sovjetunionen og de østeuropæiske lande

Vesttyskland (BRD) Østtyskland (DDR)

ideologi:

liberalisme/kapitalismeideologi:

socialisme/kommunisme

Forsvarsalliance:

NatoForsvarsalliance:

Warszawa-pagten



nato og Warszawa-pagtenI 1949 dannede Vesteuropa, USA og Canada for-svarsalliancen Nato. Alliancen gik først og fremmest ud på, at landenes militær skulle stå sammen, hvis et medlemsland blev angrebet. Østeuropa og Sov-jetunionen dannede forsvarsalliancen Warszawapagten i 1955. Nu var fronterne trukket op i det, der blev kaldt Den Kolde Krig, og som betegner perioden fra 1945 til 1991. Under Den Kolde Krig var de to blokke konstant på vagt over for hinanden, og freden blev kun be-varet gennem den såkaldte terrorbalance. Begge supermagter havde atomvåben, og Sovjetunionen vidste, at hvis de angreb Vesten, kunne vesteuropæi-ske og amerikanske missiler dræbe alle mennesker i østbloklandene. På samme måde vidste landene i Vesten, at hvis man angreb østblokken, var ens egen ødelæggelse garanteret. Denne terrorbalance blev kaldt Doktrinen om garanteret gensidig ødelæggelse (på engelsk MAD: Mutual Assured Destruction). Danmark var en del af den vestlige blok og medlem af Nato. Udenrigspolitisk var det danske medlemskab af Nato en tilpasning til supermagten USA og de nærliggende stormagter Tyskland og Storbritan nien. Men Nato-medlemskabet garante-rede også Danmarks egen sikkerhed og uafhæn-gighed under Den Kolde Krig. Hvis Sovjetunionen skulle finde på at angribe Danmark, ville Nato slå igen med fuld styrke.

Efter Den Kolde KrigI slutningen af 1980’erne begyndte der at ske foran-dringer i østblokken. Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov havde siden 1985 indført politiske og økonomiske forandringer – bl.a. mere åbenhed om de politiske beslutninger. I efteråret 1989 demon-strerede store folkemængder i Østtyskland imod det kommunistiske styre. Det endte med, at styret i no-vember 1989 tillod borgere i Østtyskland at rejse ind i Vesttyskland. Dermed faldt Berlinmuren, der i 28 år havde stået som symbolet på Europas deling. I 1990 blev Øst- og Vesttyskland genforenet i et samlet Tyskland. Sovjetunionen faldt fra hinanden, og Warszawa-pagten gik i opløsning i 1991. Dermed var der kun en supermagt tilbage i verden: USA.

Atombomben sikrede ”terrorbalancen” under Den Kolde Krig. Både USA og Sovjetunionen havde atomvåben, men hvis de brugte dem, ville de to supermagter kunne udslette hinanden.


Under Den Kolde Krig havde de to supermagter le-vet med frygten om, at fjenden kunne udslette ens befolkning med raketter og atomvåben. Men med USA som eneste supermagt slap man for den trussel. Nu var USA det land i verden, som havde den knu-sende militære overmagt, og ingen andre lande var stærke nok til at true dets position som supermagt.

Europa under Den Kolde Krig

Vest-blokken

Øst-blokken


1945-1991BiPoLÆr vErDEn

1991-UniPoLÆr vErDEn

SMÅSTATEr

STorMAGTEr

SupErMAGTEr

I en bipolær verden er der to supermagter. De øvrige lande er nødt til at vælge side og indrette sig efter en af supermagterne.

I en unipolær verden er der kun en supermagt.

USA Sovjet- unionen

SMÅSTATEr

STorMAGTEr

SupErMAGT

USA


Berlinmuren blev opført i 1961. Den er et billede på den bipolære verden, hvor de to supermagter og ærkefjender delte verdens lande i to – dem, der sympatiserede med Sovjetunionen, og dem, der sympatiserede med USA.

USA er den eneste su-permagt i den unipolære verden. USA’s militære overlegenhed er over-vældende i forhold til andre lande. Atomdrev-ne hangarskibe er et ek-sempel på, hvordan USA kan levere militær slag-kraft over hele verden.

16 | opgave

Grupper> Lav en satiretegning, der viser forholdet

mellem småstater, stormagter og super-magter.

I kan vælge at lave en håndtegning, eller I kan finde fotos og andet materiale på net-tet og sætte det op i et billedbehandlings-program.

Satiretegningen må gerne indeholde tale-bobler eller billedtekster.

Fremgangsmåde> Gå sammen i grupper a 2-3.

> Lav først legen ”Hvis du var et dyr, så var du …”, men skift ”du” ud med begreberne småstat, stormagt og supermagt. Besvar sætningen med, hvilket dyr I mener, en småstat, en stormagt eller en supermagt ville have ligheder med. Fx: ”Hvis super-magten var et dyr, så ville den være en ele-fant.” ”Hvis stormagten var et dyr, så ville den være en …” og ”Hvis småstaten var et dyr, så ville den være en …”

Fortsæt legen med at indsætte andre ting som fx en bil, en frugt, et stykke legetøj, et møbel osv.

> Skriv jeres ideer ned undervejs, og bliv ved, indtil I har tre gode billeder på en småstat, en stormagt og en supermagt.

> Tal jer frem til en satiretegning, hvor I viser forholdet mellem supermagten, stormag-ten og småstaten ud fra de ideer, I har fået i ”Hvis du var …”-legen.

> Lav først en skitse og begynd så på jeres endelige satiretegning.

> I kan også tænke på, hvordan baggrunden skal se ud, eller om supermagten, stormag-ten og småstaten skal have en rekvisit, som er med til at vise deres placering og magt.

> I kan lade jer inspirere af satiretegnere som Philip Ytournel, Roald Als, Claus Bigum og Jens Hage. I kan finde eksempler på deres tegninger på nettet.

Fælles> Hæng satiretegningerne op i klassen, og se

på de forskellige gruppers bud.

> Diskuter, hvilke tegninger I mener ram-mer plet i beskrivelsen af forholdet mellem småstater, stormagter og supermagter og hvorfor.

Opgave MeD FOKUS på

» begrebsafklaring» formidling

» analyse

Hvis du var en stormagt

opgave | 17

> Hvilke forskellige områder dækker udenrigspolitikken?

> Læs kilden Travle dage venter de kongelige i Rusland, s. 9.

> Hvad er formålet med besøget i Rus-land?

> Hvilke udenrigspolitiske mål har besø-get?

> Hvilken rolle spiller kongefamilien for Danmarks udenrigspolitik?

> Hvad mener du om, at kongefamilien er en del af udenrigspolitikken?

> Forklar forskellen på en småstat, en stor-magt og en supermagt.

> Hvorfor er Danmark en småstat, og hvil-ken betydning har det for landets uden-rigspolitik?

> Hvordan kan stormagter og supermagter påvirke Danmarks udenrigspolitik? Brug bl.a. tegningen s. 10 til at forklare.

> Forklar begreberne aktivistisk udenrigs-politik og tilpasningspolitik.

> Giv eksempler på dansk deltagelse i aktioner i verden, og overvej, om der er

tale om aktivistisk udenrigspolitik eller tilpasningspolitik.

> Aflæs kilden Landes andel af verdens samlede militære udgifter i 2010, s. 9.

> Hvordan fordeler verdens landes mili-tære udgifter sig ifølge kilden?

> Hvordan hænger landenes militære udgifter sammen med deres position som enten småstat, stormagt eller super-magt?

> Redegør for, hvordan verden så ud under Den Kolde Krig.

> Hvorfor kalder man krigen for ”kold”?> Forklar begrebet terrorbalance.

> Forklar begreberne unipolær og bipolær verdensorden.

> Redegør for, hvorfor man under Den Kol-de Krig kalder verdensordenen for bipo-lær og perioden efter Den Kolde Krig for unipolær.

SPØrGSMåL TiL KAPiTLET

KriG MoD TErrorUSA’s position som næsten usårlig supermagt blev udfordret den 11. september 2001, da terrorister fra terrornetværket al-Qaeda kaprede fire amerikanske passagerfly og fløj to af dem ind i World Trade Cen-ters tvillingetårne i New York og dræbte næsten 3000 mennesker. Terrorangrebet 11. september var et hårdt slag mod USA’s sikkerhed. Supermagten havde ikke væ-ret angrebet på sit eget territorium siden 1941, hvor flådebasen Pearl Harbor på Hawaii blev angrebet af japanske fly, som bombede og sank store dele af den amerikanske stillehavsflåde. Angrebet på Pearl Har-bor førte til, at USA gik ind i 2. Verdenskrig. 11. september-angrebet var anderledes end an-grebet på Pearl Harbor. Denne gang var det ikke et lands soldater, der havde angrebet, men derimod terrorister. Ni dage efter terrorangrebet mod World Trade Center erklærede USA’s daværende præsident George W. Bush i en tale, at USA nu førte ”krig mod terror”. USA krævede, at Taleban-styret i Afghani-

Danmark i krig

FagLIge BegReBeR » realister » idealister

» udviklingsbistand» 2015-målene


stan skulle udlevere de medlemmer af al-Qaeda, som befandt sig i landet, samt lukke de træningslejre, hvor man formodede, at terrorister blev trænet i at udføre terrorhandlinger. Man mente nemlig, at bag-manden bag angrebet 11. september var Osama Bin Laden, som bl.a. holdt til i Afghanistan sammen med sine støtter. Hvis ikke den afghanske regering frivil-ligt udleverede terroristerne, ville USA selv sende soldater ind i landet og bekæmpe dem.

Krigen i AfghanistanDa Taleban-styret i Afghanistan ikke ville samarbej-de, besluttede USA at foretage en militær invasion for at bekæmpe terroristerne. Men krigen i Afgha-nistan kom ikke kun til at involvere USA. Landene i forsvarsalliancen Nato bakkede op omkring USA og var klar til at sende tropper til Afghanistan. En ting var, at USA’s allierede i Nato støttede op om en invasion, men hvad med resten af verden? Sagen blev diskuteret i FN, hvor alle verdens lande er repræsenteret. Her nåede man frem til den beslut-ning, at man støttede en militær invasion i Afgha-

Danske politikere på vej til officielt besøg i Libyen i 2011, efter at bl.a. Danmark havde støttet en FNledet militær indgriben i landet for at beskytte befolkningen mod overgreb fra den tidligere diktator Muammar Gaddafi. Fra venstre: Søren Espersen (DF), Lene Espersen (K), Naser Khader (K), Helle Thorning Schmidt (S) og Margrethe Vestager (RV).


nistan. I december 2001 vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution om at oprette en international sikker-hedsstyrke i Afghanistan og tillod den at bruge ”alle nødvendige midler” for at opretholde sikkerheden i landet.

Danmark i AfghanistanDe første danske soldater, som blev sendt til Af-ghanistan i 2002, var bl.a. jægersoldater, som er en specialstyrke inden for militæret. Siden 2007 har danske soldater været udstationeret i Afghanistans Helmand-provins. I 2011 var ca. 750 danske soldater udstationeret i Afghanistan. Ud over den militære indsats har Danmark også bidraget med udviklings-bistand bl.a. til opbygning af skoler og uddannelse af politifolk. Danmark er en småstat, som ikke har særlig stor magt i verden. Derfor kan man undre sig over, hvor-for så lille et land deltager i en krig i Afghanistan. Ifølge udenrigsministeriet og de politikere, der støt-tede den militære indsats, gik Danmark med i inva-sionen af både sikkerhedspolitiske og idepolitiske grunde. En sikkerhedspolitisk begrundelse for at deltage i krigen i Afghanistan er, at det er med til at øge Dan-marks sikkerhed. Hvis terroristerne bag angrebet i New York var blevet trænet i Afghanistan, kunne man også risikere, at der blev trænet terrorister, som ville angribe mål i Danmark. På den anden side kan den danske krigsdeltagelse også være et problem for sikkerheden, da det kan gøre Danmark til et ter-rormål, fordi terroristerne opfatter Danmark som en fjende på linje med USA. Den idepolitiske begrundelse er, at man vil forsø-ge at gøre Afghanistan til et mere demokratisk land. Under Taleban-styret var den afghanske befolkning på mange måder undertrykt af regeringen, og især kvinders rettigheder blev krænket. Piger kunne ikke gå i skole, og kvinder skulle være iført burka, hvis de viste sig offentligt. Men krigsdeltagelsen i Afghanistan har også poli-tisk betydning for Danmarks forhold til omverdenen – især forholdet til USA. Ved at deltage i krigen fik man opbygget et tæt forhold til supermagten, som man kunne drage fordel af i andre sammenhænge. Kritikere mener, at Danmark fører en tilpasnings

vI BaNeR veJeN I aFgHaNIStaNVi er der for at forhindre, at al-Qaeda igen kommer til at an-vende afghansk territorium til at gennemføre terrorangreb på vore lande. Mange spørger, om vi opnår det, som vi drog i kamp for at opnå. Svaret er ja. Vi gør en forskel. (…)

Sikkerheden er for mange afgha-nere i Helmand i dag forbedret. For fire år siden lå økonomien i ruiner. I dag er der sprunget travle markedspladser og basarer op i flere større byer. Elektricitet og vand bliver nu leveret til bøn-derne, og veje bliver bygget, så de kan bringe deres afgrøder ind til markederne. (…)

110 skoler er blevet åbnet i Hel-mand i forhold til 47 i 2007, og med 10 mio. dollar i dansk støtte opgraderes myndighedernes ka-pacitet i Helmand til at overvåge kvaliteten af undervisningen og forbedre pigernes muligheder.Daværende udenrigsminister Lene Espersen fra De Konservative om Danmarks indsats i Afghanistan. um.dk 2010

KILDe


politik, hvor man tilpasser sig den dominerende supermagts interesser. Andre mener, at Danmarks deltagelse i krigen derimod er udtryk for en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man tager stilling og med-ansvar for verdens udvikling.

DAnSK DELTAGELSE i KriGESiden 2001 har Danmark deltaget i flere krige rundt om i verden.

irak-krigen Danmark deltog i Irak-krigen fra 2003 med bl.a. en ubåd, et krigsskib og soldater. I alt har ca. 5500 danske soldater været udstationeret i Irak. Krigen startede, fordi USA mente, at Iraks diktator Saddam Hussein havde kemiske våben som giftgas-ser og andre masseødelæggelsesvåben. Og Saddam Hussein ville ikke imødekomme FN’s krav om at lade deres våbeninspektører få frie hænder til at lede efter masseødelæggelsesvåben i landet. Krigen i Irak var anderledes end krigen i Afghani-stan, fordi FN ikke støttede invasionen. USA havde forsøgt at få landene i FN’s Sikkerhedsråd til at godkende en militær aktion, men da et flertal i Sik-kerhedsrådet var imod, valgte USA selv at lede en invasion sammen med allierede lande som bl.a. Stor-britannien, Saudi-Arabien og Danmark.

Dansk soldat, dræbt i Afghanistan, bringes hjem for at blive begravet i Danmark.


eNHeDSLISteNS Støtte tIL DeN MILItæRe INDSatS I LIByeN Jeg vil ikke lægge skjul på, at den beslutning, vi skal træffe i dag, har været én af de sværeste beslutninger, jeg har været med til at tage, i de år jeg har siddet i Folketinget.

Jeg er indædt imod krig og vold. Krig ødelægger og ned-bryder lande – både socialt, økonomisk og menneskeligt, og det kan tage generationer at læge skaderne. Erfaringerne fra Irak og Afghanistan taler deres tydelige sprog.

Men der er situationer, hvor ønsket om at redde menneske-

liv, vejer tungere end modviljen mod militært engagement. (…)

Sanktioner og internationalt pres havde ikke stoppet Gad-dafis (Libyens daværende dik-tator) brutale fremfærd.

Og der foreligger et klart FN-mandat, der understreger, at formålet med operationen er humanitært. Og at man går efter en våbenhvile og en for-handlet løsning på konflikten.

Formålet med en aktion må være at åbne mulighed for, at libyerne selv kan afgøre deres fremtid og fortsætte deres kamp for demokrati uden at blive bombet sønder og sam-men.

Derfor er det også helt afgø-rende for Enhedslisten, at den libyske opposition selv har bedt om international indgriben, og at landene i regionen ligeledes støtter FN-aktionen.

Endelig har det vejet tungt, at udviklingen i Libyen vil have stor betydning for foråret i Mellemøsten. Lykkes det Gad-dafi at drukne oprøret i blod, vil det være en inspiration for andre trængte diktatorer til at gå til det yderste for at stoppe demokratibevægelserne i deres lande.Enhedslistens Frank Aaen i sin tale i Folketingssalen i marts 2011

KILDe

Krig i LibyenI 2011 deltog danske F-16 kampfly i angreb på den libyske diktator Muammar Gaddafis styrker i Libyen. For første gang var alle de politiske partier i Folketin-get enige om at sende danske soldater i krig – partiet Enhedslisten støttede for første gang nogensinde en dansk krigsdeltagelse. Folketingets store opbakning til aktionen i Libyen skyldes sandsynligvis, at det var FN, som bad landene om at deltage i aktionen for at beskytte den libyske befolkning.


En vErDEn UDEn KriG?Rundt om i verden i dag udkæmpes der fortsat krige. Og gennem historien har lande og befolkninger jævnligt bekriget hinanden. Er det overhovedet muligt at forestille sig en verden uden krig? Nej, siger realisterne, som mener, at mennesker altid vil føre krig. Ja, siger idealisterne, som mener, at det er muligt at skabe en verden uden krig. Realisterne mener, at krig er uundgåelig. Men-nesker har altid kæmpet om det bedste stykke land, og stater er altid interesserede i at sikre sig adgang til resurser som fx olie og vand. Den eneste måde, man kan undgå krig, er at sørge for en tilpas militær balance, hvor de enkelte lande er så stærke, at andre lande ikke vil angribe dem. For realisterne er terrorbalancen under Den Kolde Krig – hvor USA og Sovjetunionen ikke angreb hinanden af frygt for, at fjenden ville svare igen med et atomangreb – netop et bevis på, at våbenmagt og atomvåben sik-rede freden. Idealisterne mener derimod, at krige kan undgås, hvis man laver aftaler. Det er godt for alle, hvis vi kan aftale ikke at føre krig, og så ville man kunne bruge pengene mere fornuftigt end på våben. Idealisterne mener, at mennesket er blevet klogere, og de ser en organisation som EU som eksempel på, at lande kan indgå så tætte aftaler, at det er utænkeligt, at de vil gå i krig mod hinanden. I 1940’erne hærgede 2. Ver-denskrig Europa – i dag er der ikke mange, der kan forestille sig, at Frankrig og Tyskland ville erklære hinanden krig. I politik kan man se eksempler på både den realistiske og idealistiske tankegang. De politikere, der går ind for et stærkt militært fællesskab som Nato, kan ses som realister. De politikere, der mener, at man skal gå sammen i fredsbevarende fællesskaber som FN og lave aftaler mel-lem landene, kan ses som idealister.


Liberal AllianceStøtter indsatsten i Afghanistan og Danmarks deltagelse i Nato-samar-bejdet. Ønsker at afskaffe værnepligten og i stedet indføre et professionelt forsvar.

vEnSTrEFLØJ

radikale Traditionelt pacifistiske. Imod Irak-krigen. Støttede dansk deltagelse i Afghani-stan og Libyen.

SFKritisk over for USA’s rolle i Irak-krigen. Har været kritisk over for dansk del-tagelse i Afghanistan.

EnhedslistenImod dansk deltagelse i amerikansk ledede krigsindsatser. Støttede den militære aktion i Libyen i 2011.

Konservative Traditionelt det mest for-svarsvenlige parti. Går ind for, at Danmark deltager aktivt i Nato-samarbejdet. Støttede dansk deltagelse i Irak, Afghanistan og Libyen.

Dansk FolkepartiTraditionelt imod internationalt engagement, men forsvarsvenlige i kampen mod terror.

Social-demokratiet Traditionelt mere orien-teret imod international solidaritet og udvikling end militær magt. Stemte imod deltagelse i krigen i Irak, men støt-tede senere den danske indsats. Støttede krigene i Afghanistan og Libyen.

venstre Traditionelt et forsvarsvenligt parti, der går ind for nære bånd til USA. I kampen mod terror har de lagt sig tæt op ad den amerikanske linje.

HØJrEFLØJ

PoLiTiSKE HoLDninGEr TiL DAnSK KriGSDELTAGELSEDe politiske partiers holdninger til Danmarks delta-gelse i militære aktioner afspejler på mange måder deres ideologiske baggrund.

De socialistiske partier på venstrefløjen ønsker som udgangspunkt en retfærdig global udvikling, der ikke bygger på militær magt og krig. Partierne foku-serer derimod på økonomisk udvikling og solidaritet med ulandene. Samtidig er venstrefløjen kritisk over for USA’s rolle som supermagt i verden og har ofte prøvet at påvirke den danske udenrigspolitik til at satse mere på globalt samarbejde gennem FN end gennem Nato. Midterpartiet De Radikale har en stærk tradition for pacifisme – altså ideen om, at man ikke skal bruge militær magt til at løse problemer i verden. Når det


Foto kommerhandler om forsvarspolitik placerer Dansk Folkeparti sig også på midten, da de ikke ønsker, at Danmark skal bruge for mange penge på militæret. Men partiet støtter dog en aktiv indsats i ”krigen imod terror”. På højrefløjen har De Konservative en lang tradi-tion for en forsvarsvenlig linje. Også partiet Venstre er et forsvarsvenligt parti, som støtter en aktiv for-svarspolitik, der binder Danmark tæt sammen med Nato og supermagten USA.

ArBEJDET For UDviKLinGEn vigtig del af Danmarks udenrigspolitik er udviklingsbistanden. Dens formål er at støtte fattige lande i at opnå en bedre økonomisk udvikling og forbedre befolkningernes levevilkår. Og der er nok at tage fat på i en verden, hvor omkring 800 millioner menne-sker er underernærede, og hvor 1,4 mia. mennesker lever for under 1,25 dollars om dagen, som er FN’s of-ficielle fattigdomsgrænse. Danmark bruger årligt 16 mia. kroner på udviklingsbistand. Til sammenligning har forsvarsministeriet et budget på 23 mia. kroner Selvom rigdommen i et land som Danmark kan virke helt urimelig høj i forhold til de mange fattige i verden, er det ikke let at løse problemerne. Hvis det bare handlede om at sende nogle penge af sted, ville de rige lande nok kunne blive enige om at give noget af deres overskud til fattige lande. Men det handler i høj grad om at yde en støtte, der har en holdbar og langsigtet virkning. Det hjælper ikke at give penge, så en fattig familie kan få nok mad i en måned, hvis der ikke er nogen penge måneden efter. Udviklingsbistanden går ud på at skabe muligheder for at få arbejde, købe mad, tage en uddannelse og alt det, der skal til for at forbedre befolkningernes levevilkår på længere sigt.

Bistand gennem FnAt skabe udvikling er en global udfordring, som kræver samarbejde mellem landene. Derfor står FN for at koordinere en stor del af den bistand, de rige lande yder. Når Danmark giver penge gennem FN, kaldes det multilateral bistand – fordi flere lande bidrager. FN’s mål for udviklingen i verden er be-skrevet i de såkaldte 2015mål, der bl.a. arbejder for at mindske antallet af fattige og sørge for uddan-nelse til alle.


Adgangen til rent vand kan være et problem mange steder i verden. Kvinderne i dette område i det afrikanske land Niger måtte førhen gå 510 km for at få vand. Pumpen er en del af et Danidaudviklingsprojekt.

En del af FN’s udviklingsbistand går til katastro-fehjælp. Det kan være, når der opstår en pludselig hungersnød i Afrika, eller hvis naturkatastrofer, som orkaner og jordskælv ødelægger store landområder og efterlader befolkningen udsatte og sårbare. I 2010 blev Haitis hovedstad Port au Prince lagt i ruiner af et stort jordskælv. Over hundredtusinder omkom, og mange af dem, der overlevede, havde mistet deres hjem og havde kun ringe adgang til mad og vand. FN ydede katastrofehjælp, men den slags hjælp kan kun løse problemerne på kort sigt. Derfor går stør-stedelen af FN’s udviklingsbistand til at bekæmpe mere grundlæggende og langvarige problemer som sygdom, mangel på mad og rent vand og uddan-nelse. Et stort problem i mange fattige lande er, at rege-ringerne ikke er effektive, eller ikke arbejder for det, som er godt for deres befolkning. Korruption sluger mange penge, og i nogle lande er der diktatorer, som bruger mere tid på at samle penge til sig selv end på at arbejde på at forbedre forholdene for befolknin-gen. Derfor arbejder man i forbindelse med udvik-lingsbistand også med krav om ”god regeringsførel-se”, så man er sikker på, at pengene ender de rigtige steder.

Direkte bistandStørstedelen af de penge, Danmark yder i udviklingsbistand, gives direkte gennem Danida, som er den danske statslige udviklingsorganisation under udenrigsministeriet. Når Danmark yder bistand direkte til et land – og altså ikke gennem en organisation som FN – kaldes det bilateral udviklingsstøtte. En stor del af støtten går til 26 udvalgte lande, de såkaldte ”partnerlande”. Ideen med at yde støtte til et mindre antal lande er, at man på den måde kan koncentrere bistanden og arbejde for en mere langsigtet og målrettet udvikling. Størstedelen af de lande, Danmark støtter, ligger i Afrika. Ofte støtter man en bestemt sektor i samfundet – det kan fx være at få udviklet domstolene, så man kan bekæmpe kor-ruption mere effektivt. Det kan også være, at man fokuserer på at udvikle små virksomheder i landet, så der skabes arbejdspladser, hvilket kan føre til ud-vikling.

2015-MåLeNeI 2000 vedtog FN’s Generalforsamling at arbejde for at halvere fattigdommen på kloden inden 2015. Der blev opstillet otte udviklingsmål, som i dag danner grundlaget for FN’s udviklingsarbejde.

1. Halvere fattigdom og sult i verden.

2. Opnå grundskoleuddannelse til alle.

3. Øge ligestillingen mellem kvin-der og mænd.

4. Mindske børnedødeligheden med to tredjedele.

5. Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele.

6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme.

7. Sikre udviklingen af et bære-dygtigt miljø.

8. Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse.

2015.dk

KILDe


http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal1ViKANHalvereFattigdommen/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal1ViKANHalvereFattigdommen/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal2ViKANSikreSkolegangForAlleBoern/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal2ViKANSikreSkolegangForAlleBoern/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal3ViKANSikreKvinderLigestilling/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal3ViKANSikreKvinderLigestilling/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal4ViKANNedbringeBoernedoedelighedenMedToTredjedele/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal4ViKANNedbringeBoernedoedelighedenMedToTredjedele/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal5ViKANNedbringeDoedelighedenBlandtGravideKvinderMedTreFjerdedele/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal5ViKANNedbringeDoedelighedenBlandtGravideKvinderMedTreFjerdedele/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal6ViKANStoppeSpredningenAfhivaidsAndreSmitsommeSygdomme/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal6ViKANStoppeSpredningenAfhivaidsAndreSmitsommeSygdomme/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal7ViKANSikreEtBaeredygtigtMiljøoe/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal7ViKANSikreEtBaeredygtigtMiljøoe/

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal8ViKANSkabeEtGlobaltPartnerskabForUdvikling/?WBCMODE=PresentationUnpublished

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/Maal8ViKANSkabeEtGlobaltPartnerskabForUdvikling/?WBCMODE=PresentationUnpublished

Støtten kan også gives til ikke-statslige organisa-tioner – de såkaldte ngo’er, som er alle mulige former for organisationer, der arbejder for at forbedre for-skellige forhold i samfundet. Det kan fx være ngo’er, der arbejder for at forbedre kvinders forhold, eller det kan være organisationer, der arbejder for at op-lyse om sundhed i landsbyer og slumområder.

UDviKLinG ELLEr HAnDEL?De rige lande i verden – fx landene i EU – bliver ofte beskyldt for at spænde ben for de fattige landes udvikling ved ikke at købe deres varer. EU lægger forholdsvis høj told på landbrugsvarer fra ikke-EU-lande. Kritikere mener, at hvis EU – i stedet for at yde udviklingsbistand – handlede med de fattige lande og købte deres landbrugsvarer, ville de fattige lande have bedre muligheder for at udvikle sig økonomisk.

DeN DaNSKe UDvIKLINgSBIStaND I 2010 KILDe

4 %

29 %10 %

9 %

10 %

22 %

16 %

Latinamerika688 mio. kr

afrika4.612 mio. kr

FN1.598 mio. kr

eU1.418 mio. kr

øvrig multilateral

bistand1.695 mio. kr

øvrig bilateral bistand

3.511 mio. kr

asien2.603 mio. kr

Danidas årsberetning 2010

Multilateral bistand

Bilateral bistand


Lav et projekt om den danske krigsdeltagelse. Lad jer inspirere af kapitlet, I netop har læst, og vælg den vinkel på emnet, som I finder det interessant at arbejde med. Brug metoden Problemformulering og projekt.

individuelt

> Skim kapitlet igennem igen, og noter mulige emner.

> Noter også dine egne tanker om, hvilke vinkler på emnet man kunne arbejde med.

Fælles

> Saml alle klassens bud på emner.

> Del jer ind i grupper efter, hvilket emne I finder det interessant at arbejde med.

Grupper

> Læs metodeafsnittet Problemformulering og projekt, og brug det undervejs i jeres arbejde.

> Lav en problemformulering. Brug metode -kopiark 1 om problemformulering.

> Afklar, hvordan I bedst finder svar på jeres spørgsmål. Brug metode-kopiark 2.

> Beslut jer for, hvordan I vil præsentere je-res projekt, og øv jeres præsentation.

Fælles

> Præsenter projekterne i klassen.


» projektarbejde» problemformulering

Danmarks deltagelse i krig

28 | opgave

> Forklar, hvorfor terrorangrebet 11. sep-tember 2001 var et hårdt slag mod super-magten USA.

> Hvorfor foretog man en militær invasion i Afghanistan efter 11. september?

> Hvem støttede en militær invasion i Af-ghanistan?

> Hvordan har Danmark deltaget i krigen i Afghanistan?

> Hvad har man opnået med den danske deltagelse i Afghanistan ifølge kilden Vi baner vejen i Afghanistan, s. 20?

> Hvilke begrundelser er sikkerhedspoliti-ske, og hvilke er idepolitiske?

> Hvorfor gik USA ind i Irak i 2003?> Hvor fik USA støtte til sin militære inva-

sion i Irak?> Hvordan viser invasionen af Irak, at USA

er en supermagt?

> Forklar realisters og idealisters holdning til krig og fred.

> Hvilken holdning er du mest enig i og hvorfor?

> Læs kilden Enhedslistens støtte til den militære indsats i Libyen, s. 22.

> Hvilke årsager nævner Frank Aaen fra

Enhedslisten som begrundelse for, at partiet for første gang nogensinde støt-ter dansk krigsdeltagelse?

> Er Frank Aaen realist eller idealist?

> Aflæs modellen s. 24 om de danske po-litiske partiers holdning til krig. Er der nogle partier, der har lighedspunkter i deres holdninger?

> Hvor ville du selv placere dig og hvor-for?

> Læs 2015målene, s. 26. Redegør for, hvad 2015-målene overordnet arbejder for.

> Hvilke mål, mener du, er de vigtigste og hvorfor?

> Hvor stor en procentdel af den samlede danske udviklingsbistand er hhv. bilate-ral og multilateral ifølge kilden Den danske udviklingsbistand i 2010, s. 27.

> Hvilke fordele og ulemper er der, ved at Danmark yder en stor del af sin udvik-lingsbistand til såkaldte partnerlande?

> Hvilke udenrigspolitiske årsager kan der være til at yde udviklingsbistand?


opgave | 29


HvAD Er TError?Ordet ”terror” betyder egentlig frygt – og terroris-mens stærkeste virkemiddel er da også at skabe netop frygt. Hvis almindelige mennesker pludselig bliver bange for at tage toget fra en befærdet station som fx Nørreport i København, fordi de frygter, at der kan ske et terrorangreb, har terroristerne nået deres mål. Men der er stor uenighed om, hvad man definerer som terror. For hvornår er man terrorist, og hvornår er man frihedskæmper? Frihedskæmpere betegner en gruppe, der kæm-per mod et undertrykkende styre, dvs. en regering, som ikke anerkender borgernes rettigheder. Det kan være, at styret ikke tillader ytringsfrihed, at de un-dertrykker deres politiske modstandere, eller at de diskriminerer og dræber bestemte grupper i befolk-ningen. Modstanderne af styret vil betegne et oprør som frihedskamp, men styret vil se oprørerne som terrorister. Under apartheidstyret i Sydafrika (1948-1994) kæmpede gruppen ANC, African National Con-gress, imod landets racistiske styre. I 1987 kaldte

terrorisme og globalisering

FagLIge BegReBeR » terrorisme» terrorbekæmpelse» politisk globalisering

» økonomisk globalisering» kulturel globalisering» miljømæssig globalisering


Storbritanniens daværende premierminister, Marga-ret Thatcher, ANC for en terrororganisation. Men da apartheidstyret faldt i 1994, kom ANC til magten i Sydafrika, og gruppens leder, Nelson Mandela, blev hyldet verden over for sin kamp for demokratiet.

TErroriSME GEnnEM TiDEnHvem der udfører terrorisme, og hvorfor, har ændret sig gennem tiden. I 1970’erne og 1980’erne var der især tale om to former for terrorisme:• national terrorisme • venstre-radikal terrorisme

Den nationale terrorisme blev især udført af grupper, som kæmpede for selvbestemmelse i et landområde. Den palæstinensiske gruppe PLO kæmpede for ret-ten til selvbestemmelse for palæstinenserne. Men metoderne, de kæmpede med, var voldsomme og skabte frygt. PLO var bl.a. ansvarlig for flykapringer samt gidseltagning og drab på israelske sportsfolk ved De Olympiske Lege i Vesttyskland i 1972. Det baskiske mindretal i Spanien kæmpede gennem

Terrorangrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001 skabte fornyet frygt for terror.


gruppen ETA for at gøre den spanske del af Basker-landet selvstændigt. ETA har foretaget adskillige bombeangreb i Spanien. Den nordirske gruppe IRA kæmpede for at få Storbritannien ud af Nordirland og opnå fuld selvstændighed. IRA har udført mange angreb især i London. Den venstre-radikale terrorisme var inspireret af den kommunistiske ideologi og ønskede et voldeligt opgør med det kapitalistiske system. I Vesttyskland stod terrorgruppen RAF bl.a. bag gidseltagninger og mord. I Danmark begik Blekingegade-banden røve-rier, indbrud og svindelnumre for at samle våben og penge ind til dem, de anså for befrielsesbevægelser i Mellemøsten og Afrika – men som andre anså for terrororganisationer. Blekingegade-bandens største aktion var et røveri mod Købmagergades Postkontor i København i 1988, hvor banden slap væk med 14 mio. kr., og hvor en politibetjent blev dræbt.

TError EFTEr 11. SEPTEMBErMed terrorangrebet på World Trade Center i USA i 2001 stod verden over for en ny form for terrorisme. For det første viste angrebet, at også supermagten USA kunne rammes på sit eget territorium. For det andet viste det, at den religiøst funderede islami-stiske terrorisme kunne angribe hårdere, end man havde forestillet sig. Også europæiske storbyer har været udsat for større terrorangreb. Madrid var udsat for terror-bombninger i 2004, hvor 191 mennesker mistede livet. Og i 2005 gik det ud over London, hvor 52 blev dræbt. Begge angreb blev forbundet med det inter-nationale terrornetværk al-Qaeda, hvis leder Osama bin Laden blev dræbt af amerikanske specialstyrker i Pakistan i 2011. Al-Qaeda og lignende terrornetværk er løst orga-niserede grupper, som består af terrorceller, der ofte opererer på egen hånd. Derfor er det ikke altid helt klart, hvem der står bag, og hvad de helt præcist øn-sker at opnå med deres angreb. En ting er dog sikker: Terroristerne tager udgangspunkt i en ekstrem tolk-ning af islam, og de opfatter angrebene som ”hellig krig” – jihad – imod islams fjender. Deres ønske er at indføre en islamisk religiøs styreform over hele klo-den. Al-Qaeda betragter især USA og dets allierede som fjender, men også alle andre vestlige lande.

I 1977 kidnappede den tyske venstre radikale terrororganisation RAF arbejdsgiverformanden HannsMartin Schleyer. Han blev senere fundet dræbt.


Er DAnMArK ET TErrorMåL?Selvom Danmark er en småstat, har al-Qaeda og an-dre terrorister alligevel rettet deres opmærksomhed imod Danmark. For det første er Danmark et vestligt land, som er medlem af Nato og har deltaget aktivt i de USA-ledede krige i Irak og Afghanistan. For det andet skabte det stor forargelse og protester i store dele af den muslimske verden, da den danske avis Jyllands-Posten i 2005 trykte de såkaldte ”Muham-med-tegninger”. PET, som er Politiets Efterretningstjeneste, har bl.a. til opgave at vurdere terrortruslen imod Dan-mark. I 2010 vurderede de, at der stadig var en alvor-lig terrortrussel imod Danmark – bl.a. fordi Danmark var nævnt i seks videoer produceret af al-Qaeda i 2009.

Kampen mod terrorEn vigtig del af den danske sikkerhedspolitik er at bekæmpe terror – og den kamp foregår både uden for og inden for Danmarks grænser. Når Danmark deltager i krig i Afghanistan og bi-drager med militær andre steder i verden, er det en del af en strategi for at bekæmpe international ter-rorisme de steder, hvor terroisterne fx har trænings-lejre – som al-Qaeda havde i Afghanistan. Med den militære tilstedeværelse ønsker man både at be-

teRRORtRUSLeN MOD DaNMaRKCTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Dan-mark. Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muham-med i februar 2008 har betydet, at Danmark og danske interesser anses for at være et prioriteret ter-rormål blandt militante islamister. Der er tillige fornyede indikatio-ner på, at terrorgrupper i udlan-det søger at sende terrorister til Danmark for at begå terrorangreb. Erklæringer fra al-Qaeda og rela-terede grupper understreger mili-tante islamistiske terrorgruppers fortsatte fokus på Danmark.CTA, Center for Terroranalyse under PET, Politiets Efterretningstjeneste 2010

KILDe

I 2004 foretog en gruppe inspireret af alQaeda et terrorangreb på flere tog i den spanske hovedstad Madrid. 191 personer mistede livet.


kæmpe terroristerne direkte, men også at skabe fred og stabilitet i landet. Det øger Danmarks sikkerhed, hvis Afghanistan bliver et fredeligt og stabilt land i stedet for at være en base for terrorister, der kunne ønske at angribe mål i Danmark. Hvis strategien virker, er det naturligvis godt, men man kan også risikere, at terrorgrupperne op-fatter den danske deltagelse i krigen som endnu en grund til at planlægge terrorangreb imod Danmark.

Forsøg på terror i DanmarkI Danmark har der de senere år været flere sager, hvor personer er blevet dømt for at planlægge terror-angreb. I de fleste tilfælde har de dømte dog været ret langt fra at kunne foretage et egentligt angreb. De to hidtil største sager er Vollsmose-sagen og Glasvejs-sagen. I Vollsmose-sagen fra 2005 blev tre mænd fra Odense dømt for at planlægge terror mod mål i Danmark. I Glasvejs-sagen fra 2007 blev to mænd dømt for at planlægge bombeterror mod et ukendt sted i enten Danmark eller udlandet. I 2009 i Chicago i USA tilstod en terroranklaget, at han havde været i gang med at planlægge et an-greb på Jyllands-Posten i København. I september 2010 eksploderede en bombe mellem hænderne på en mand på et hotel i København. Det viste sig senere, at han havde været i færd med at lave en bombe, der skulle bruges mod Jyllands-Po-stens bygninger i Aarhus. I juni 2011 blev han idømt 12 års fængsel for forsøg på terror.

HvorFor BLivEr noGLE TErroriSTEr?Terrorangrebet i New York 11. september 2001 blev udført af personer, som ikke selv stammede fra USA. Men ved angrebet i London i 2005 var de fleste af terroristerne født og opvokset i England. Det vakte stor opsigt – for hvorfor ville unge mænd, som var vokset op i England og var britiske statsborgere, dog begå så frygtelig en handling i deres eget land? Den slags spørgsmål har ført til, at man er begyndt at fokusere på dem, man kalder ”hjemmedyrkede ter-rorister”. Undersøgelser viser, at det især er mænd i alderen 15-25 år, som bliver tiltrukket af de såkaldte ”radikali-serede islamistiske miljøer”. DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, forsker i terrorbekæmpelse

HaNDLINgSpLaN FOR teRRORBeKæMpeLSeI 2005 formulerede regeringen en handlingsplan for indsatsen mod bekæmpelse af terror. Planen omhandlede bl.a., hvad man kunne gøre for at forebygge, at unge mennesker i Danmark bliver tiltrukket af radikaliserede miljøer.

46. Arbejdsgruppen anbefaler, at den opsøgende indsats over for unge og deres forældre styr-kes for at hjælpe dem til at forstå samfundets forventninger og krav. 47. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen for at skabe tilstræk-keligt målrettede fritidstilbud til unge indvandrere styrkes, så de integreres i det danske samfund og ikke tiltrækkes af mere radikale klubber og foreninger. 48. Arbejdsgruppen anbefaler, at samarbejdet mellem det lokale politi og de muslimske samfund styrkes. Samarbejdet bør supple-res af skolefolk og socialarbejdere – bl.a. inden for rammerne af det eksisterende SSP-samarbejde. Uddrag af rapporten ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse” 2005

KILDe


og har opstillet forskellige forklaringer på, hvorfor nogle unge mænd vælger at blive terrorister:• religion og ideologi: Man bliver så optaget af

nogle religiøse og ideologiske ideer, at man efter-hånden accepterer vold og terror.

• identitet og marginalisering: Man føler, at man er ”uden for samfundet”. Derfor vælger man den radikale islamisme som et oprør eller en modkul-tur. Det kan være, at man som barn af indvandrere føler, at man hverken hører til i sine forældres kultur eller bliver accepteret i den kultur og det samfund, man lever i.

• Fællesskab og venskab: Man oplever et stærkt venskab i gruppen omkring det radikaliserede islamistiske miljø, hvilket gør, at man bliver villig til at bruge voldelige metoder for at opnå de mål, gruppen kæmper for.

• Lederskab: Der er en ideologisk leder i miljøet, der er så stærk, at han kan overbevise medlem-merne af gruppen om, at vold er acceptabel i kam-pen for at nå sine mål.

I 2007 blev tre personer fra Odense dømt for forsøg på terrorisme. Billedet er fra indgangen til retten i Odense.

ByDEr FrEMTiDEn På KriG ELLEr FrED?Vil verden i fremtiden udvikle sig i en mere fredelig retning, eller vil der opstå nye konflikter mellem lan-dene, som vil føre til nye store krige? I begyndelsen af 1990’erne gav to forskere hver deres bud på, hvordan verden i fremtiden vil komme til at se ud. Den ene forsker var amerikaneren Samu-el Huntington. Han mente, at fremtiden ville byde på nye konflikter, og at krige ville opstå. Den anden var den amerikanske forsker Francis Fukyama. Han mente, at vi bevæger os imod en fredeligere verden, hvor landene ikke længere vil bekrige hinanden. Ifølge Samuel Huntingtons teori står vi over for et ”civilisationernes sammenstød”. Huntington beskri-ver en verden, som er delt op i otte civilisationer, der i større eller mindre grad er i konflikt med hinanden. To af de otte civilisationer er hhv. den islamiske, der dækker store dele af Mellemøsten, og den vestlige europæisk-amerikanske civilisation. Hvis man ser verden i dag ud fra Huntingtons teo-ri, er krigen i Afghanistan og de terrorister, der retter deres had imod Vesten, eksempler på, at konflikterne

mellem de forskellige civilisationer vil blive ved med at føre til krige. Huntington er

ret pessimistisk, når det kommer til mulighederne for at leve fredeligt

sammen.



Ifølge den amerikanske forsker Francis Fukyamas teori er det kommunistiske Sovjetunionens sammen-brud i 1991 bevis på, at demokratiet og kapitalismen har sejret. I fremtiden vil man se, hvordan demokra-tiet vil blive udbredt i hele verden. I 1974 var der 89 demokratiske – eller delvist de-mokratiske – lande i verden. I 2010 er tallet vokset til 148. Hvis man vil forklare verden i dag ud fra Fukya-mas teori, er det øgede antal af demokratiske lande et bevis på, at verden bevæger sig i en mere fredelig retning. Historien viser nemlig, at det næsten aldrig er sket, at to demokratiske lande er gået i krig med hinanden.

GLoBALiSErinGModerne terror er et eksempel på, at vi lever i en globaliseret verden. En avis i Jylland trykker nogle sati-riske tegninger af profeten Muhammed. De lægges ud på internettet, og få dage senere kan man sidde i sin stue i Danmark og se vrede demonstranter angri-be Den Danske Ambassade i Syrien. Nogle år senere forsøger en mand fra Tjetjenien at lave en bombe, der skulle bruges mod dagbladet Jyllands-Postens kontor i Aarhus. Men globalisering er også mange andre ting. At noget er globalt vil sige, at det er verdensomspæn-dende. Globalisering betyder, at vi er blevet mere forbundne med hinanden både på tværs af lande-grænser og over hele kloden. Verdens lande har meget mere med hinanden at gøre nu end tidligere – fx gennem internationale aftaler i organisationer som EU og FN. Også økonomisk er landene tæt forbundne, så når fx amerikanske banker låner for mange penge ud til boligejere i USA, kan det føre til økonomisk krise i store dele af verden. Men også som enkeltperson kommer man næsten dagligt i kontakt med mennesker fra andre dele af verden. Det kan være direkte kontakt, som når vi mødes, fordi der kommer turister eller immigranter til Danmark – eller fordi vi selv rejser ud i verden. Men det kan også være indirekte kontakt, som når vi ser en spansk film, hører amerikansk musik eller køber varer, der er produceret i Indien.


Man kan skelne mellem: • Politisk globalisering• Økonomisk globalisering• Kulturel globalisering • Miljømæssig globalisering

Politisk globaliseringPolitisk globalisering går ud på, at den politik, man fører inden for det enkelte land, er afhængig af, hvad der foregår i andre lande. De danske politikere kan fx godt beslutte, at danske skoler skal fungere på en bestemt måde. Men hvis eleverne i deres fremtidige job skal kunne arbejde sammen med mennesker fra hele verden, er det nødvendigt, at de lærer lige så meget som elever i andre lande. Når internationale læseundersøgelser viser, at danske skoleelever læser dårligere end elever i andre lande, påvirker det poli-tikernes beslutninger på skoleområdet. Man har ind-ført nationale test for at styrke de danske skoler i den internationale konkurrence, og man har ændret ka-raktersystemet, så det er lettere at sammenligne dan-ske elevers resultater med resultater i andre lande. Danmark er med i flere og flere internationale aftaler – bl.a. omkring miljø, handel og menneskeret-tigheder. Dem må politikerne tage hensyn til, når de vedtager danske love, så lovene ikke strider imod de internationale aftaler. Når regeringen laver love på udlændingeområdet, skal de tage hensyn til men-neskerettighederne. De danske regler for isolations-fængsling har for eksempel været kritiseret af lande og organisationer for ikke at følge de internationale regler.

Økonomisk globaliseringØkonomisk globalisering betyder først og fremmest, at vi handler mere og mere på tværs af landegræn-serne, men også at den måde, varer produceres på, bliver mere global. Det er ikke unormalt, at hele kæden af udvikling, produktion og markedsføring af et produkt foregår i mange forskellige lande. En mo-biltelefon er måske designet i USA, men produceret i Kina. Og når man køber apps til den, kan de være udviklet i Indien eller i Sverige.

teKNOLOgI Og gLOBaLISeRINg Det er især den teknologiske udvikling, der har gjort verden globaliseret. I 1956 fik en mand den ide at sætte en container fra en lastbil på et skib og sejle det af sted. Opfindelsen af containerskibet gjorde transport på tværs af kontinenter meget enklere og billigere. I dag transporteres 18 millioner containere rundt på verdens have og floder. Tv’et, som blev almindeligt i 1960’erne, gjorde det muligt at sende levende billeder. Og da kommunikationssatellitter blev opfundet, kunne man sende live-optagelser fra et sted i verden til et andet.

I dag er vi vant til, at vi kan tale med mennesker på den anden side af jorden med mobiltelefoner, vi kan finde vej via GPS og down-loade software via internettet – alt sammen noget, som er muligt pga. kommunikationssatellitterne.


Kulturel globaliseringAlt det, der tilsammen udgør kulturen, bl.a. musik, mad, tøj og film, er også påvirket af internationale strømninger. Det meste af den musik, der spilles i radioen og på diskoteker, kommer fra USA. Andre gange får danske bands som Aqua eller Medina et verdensomspændende hit. Vi spiser shawarma, pizza og sushi, som stammer fra forskellige dele af verden. Og japanske manga-tegneserier er blandt de mest læste både i Danmark og USA. Kritikere mener, at den kulturelle globalisering gør os mere og mere ens. Vi ser de samme film, går i det samme tøj og hører den samme slags musik – uanset om vi lever i Nibe, New Delhi eller New York. Det kalder nogle for kulturel McDonaldisering, fordi musikken og tøjet bliver ligesom maden på McDo-nald’s: produkter, der er ens lige meget hvor i verden, man møder dem, og som fremstilles i store mængder efter amerikansk forbillede.

Burgerkæden McDonald’s maskot Ronald McDonald kan ses som et symbol på den kulturelle globalisering. Betyder globaliseringen, at mennesker over hele verden bliver lige så ens som kædens burger Big Mac’en, der bliver lavet på akkurat samme måde, lige meget hvor i verden man bestiller den?


Andre mener tværtimod, at den kulturelle globa-lisering gør, at vi bliver mere forskellige og får mu-lighed for at dyrke helt særlige interesser. Det kan være, at man pludselig bliver vild med polkamusik fra Albanien, som man har fundet på nettet.

Miljømæssig globaliseringVores forbrug og forureningen har ikke kun konse-kvenser for det land, som udleder forureningen – den kan påvirke hele kloden, og derfor taler man om mil-jømæssig globalisering. Der er mange eksempler på forurening, der på-virker lokalt: fx når fiskene i en dansk å dør, fordi landbrug, der ligger tæt på åen, udleder for meget gødning. Men der er også mange eksempler på, at menneskers handlinger påvirker miljøet globalt. Et eksempel er klimaforandringerne, der bevirker, at hele klodens klima bliver varmere – bl.a. fordi vi ud-leder CO2 fra biler og kraftværker.

Er vErDEn En GLoBAL LAnDSBy? Allerede tilbage i 1962 – før internet og sms – be-skrev medieforskeren Marshall McLuhan verden som en global landsby, hvor alle kunne få alt at vide om alle. Med internettets udbredelse til stort set hele verden er den globale landsby tæt på at være virke-lighed. Den moderne teknologi har gjort verden så lille, at vi kan følge med i begivenheder, der foregår på den anden side af kloden. Det kan både føre til en mere fredelig og en mere ufredelig verden. Det har vist sig, at terrornetværk har brugt inter-nettet til at udbrede deres holdninger og hverve nye medlemmer. Og når terrorister har gennemført en terroraktion, bruger de internettet og andre medier til at fortælle, hvad de har gjort. Internettet kan også have en demokratisk funkti-on. Statsledere, der undertrykker deres befolkninger, vil få sværere ved at bevare magten. Før internettet kunne diktatoriske ledere kontrollere næsten al kom-munikation ind og ud af deres land, og de kunne lukke aviser, som var kritiske over for styret. I dag har internettet gjort det langt sværere at lukke for kommunikationen, og det gør det nemmere for be-folkningen i et diktatur at få adgang til information. Under opstandene i Mellemøsten og Nordafrika, som startede med ”Det arabiske forår“ i 2011, så man,

DeN gLOBaLe INDSatS MOD teRROROsama bin Ladens død er en skel-sættende og markant begivenhed i den globale indsats mod terror. Jeg lykønsker præsident Obama og det amerikanske folk med, at det er lykkedes at afslutte bin Ladens æra af samvittighedsløs og umenneskelig vold og ødelæg-gelse. (…)

Vi skal også udtrykke vores respekt og anerkendelse for dem, som under store risici og med betydelige omkostninger befinder sig i frontlinjen i kampen mod terror først og fremmest i Afgha-nistan. En indsats som langt fra er afsluttet. Truslen fra al-Qaeda og andre terrorgrupper består. Men drabet på bin Laden viser, at vores stærke og vedholdende interna-tionale indsats mod terror skaber resultater. I dag er et bevis på, at vi ved at stå sammen og ved at stå fast på vores grundlæggende vær-dier vil sejre i kampen for frihed og demokrati.Pressemeddelelse fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen efter amerikanske troppers drab på al-Qaeda-lederen Osama Bin Laden i 2011. Statsministeriet.dk

KILDe


hvordan protester blandt befolkningen førte til, at flere diktatoriske ledere måtte gå af. Demonstranter-ne brugte bl.a. Facebook og Twitter til at organisere demonstrationer og lægge videofilm ud, som viste oprøret. Stor- og supermagterne bruger teknologien til at udvikle nye måder at bekæmpe deres fjender på og bevare deres magt. Da USA fangede og dræbte lederen af al-Qaeda, Osama Bin Laden, kunne de amerikanske politikere sidde i et kontrolrum i USA og følge med i soldaternes aktion i Pakistan live på computerskærme. Og i Afghanistan bekæmper USA bl.a. deres fjender ved hjælp af fjernstyrede kampdro-ner, som soldater kan styre fra militærbaser i USA.

Militære aktioner er også blevet globaliserede. Da alQaedas leder Osama Bin Laden blev dræbt af amerikanske specialstyrker i Pakistan i 2011, kunne USA’s præsident Barack Obama og udenrigsminister Hillary Clinton sidde i Washington og følge aktionen direkte via en computerskærm sammen med deres nærmeste sikkerhedsrådgivere.

42 | opgave

individuelt

> Hurtigskrivning: Skriv løs i fem minutter om, hvad du mener kan være årsag til ter-rorisme – både i Danmark og i verden.

Fælles

> Saml jeres tanker på tavlen.

> Udvælg i fællesskab fem punkter fra tav-len, som I ønsker at arbejde med.

> Del jer op i grupper, som skal komme med løsningsforslag til, hvordan man kan bekæmpe de fem forskellige årsager til terrorisme.

Grupper

> Diskuter, hvad man som samfund og som individ kan gøre for at bekæmpe terroris-me og forebygge de årsager, som kan være med til at skabe terrorisme.

> Formuler jeres egen handlingsplan for ter-rorbekæmpelse i Danmark ud fra de fem punkter. Forklar kort i punktform, hvad I mener, der bør gøres. I kan lade jer inspi-rere af formen i kilden Handlingsplan for terrorbekæmpelse, s. 34.

Fælles

> Præsenter jeres planer for hinanden, og diskuter, på hvilket niveau i globaliserings-hjulet jeres løsningsforslag placerer sig.

> Diskuter, hvilke ligheder og forskelle der er i jeres forslag til, hvordan man kommer terrorisme til livs.


» analyse» problemløsning» formidling

Bekæmpelse af terror

opgave | 43

> Forklar begreberne terrorist og friheds-kæmper.

> Hvorfor kan der være uenighed om, hvornår man er terrorist, og hvornår man er frihedskæmper?

> Beskriv de forskellige former for terror: den nationale terrorisme, den venstre-radikale terrorisme og den islamistiske terrorisme.

> Redegør for indholdet i kilden Terrortruslen mod Danmark, s. 33.

> Hvad gør Danmark for at bekæmpe ter-ror – i Danmark og i verden?

> Hvilke forklaringer giver DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, på, hvorfor nogle unge mænd vælger at blive terrorister?

> Hvad kan man som samfund gøre for at fjerne årsagerne?

> Redegør for Huntingtons og Fukyamas teorier om fred og konflikter i verden.

> Mener du selv, at verden vil udvikle sig i en fredeligere eller mere konfliktfyldt retning?

> Hvad betyder det, at verden er blevet globaliseret?

> Hvad har især været medvirkende til at gøre verden globaliseret?

> Redegør for politisk, økonomisk, kulturel og miljømæssig globalisering.

> Giv eksempler på, hvordan du møder globaliseringen i din egen hverdag.

> Er der sammenhæng mellem globalise-ring og udbredelsen af terror?

> Hvad giver den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen udtryk for i kil-den Den globale indsats mod terror, s. 40?

> Hvilke årsager kan der være til, at stats-ministeren udsender en pressemedde-lelse med det budskab?

> Forklar, hvad medieforskeren Marshall McLuhan mente med begrebet global landsby.

> Hvordan kan globaliseringen spille en demokratisk rolle i verden?

> Hvordan kan globaliseringen være med til at gøre verden mere konfliktfyldt?


44 | Metode

ProBLEMForMULErinG oG ProJEKTMetODe

Når man laver et projekt i samfundsfag, er målet at undersøge et eller andet problem. Hvis man skal un-dersøge en problemstilling grundigt, har man som oftest behov for at skaffe sig mere viden om emnet, end man har i forvejen. Det er også nødven-digt at arbejde målrettet med sin informationssøgning for ikke at ende med en masse informationer, man ikke ved, hvad man skal bruge til, når man er færdig. En vigtig poin-te er, at man skal kunne kom-munikere det, man har fundet ud af, videre til andre menne-sker, så de også forstår det. For at kunne søge målrettet efter viden, er det vigtigt at have en god problemformulering.

FrA EMnE TiL ProBLEMForMULErinGNår man går i gang med et projektarbejde, starter man som regel med et bredt emne eller tema, fx ”Danmarks deltagelse i krige”, ”Dansk udviklingsbistand”, ”FN’s rolle i verden” eller lignende. For at danne sig et overblik over, hvad man ved om sit emne, og hvad det er, man vil undersøge nærmere, starter man med at lave et mindmap eller en brainstorm. Det kan

man gøre alene, i en gruppe eller hele klassen sammen. Når man har et overblik over emnet, skal man til at finde ud af, hvad det er for nogle problemstillinger, man ønsker at undersøge nærmere. Problemstillinger er noget, man undrer sig over, eller noget man egentlig synes burde være anderledes. Der kan være forskellige holdninger til, hvad man synes er et problem, men der er også mange ting, som næsten alle er enige om er samfundsmæssige problemer. Problemstillinger kan være, ”Hvorfor deltager Danmark i krige, selv om det er et lille land?”, ”Hvorfor kan alle lande ikke blive enige om at gøre noget ved fattigdom og forurening i verden?” Der kan være rigtig mange problemstillinger i et emne, så det er nu, det gælder om at snævre emnet ind og finde ud af, hvad man vil undersøge mere præcist. For at kunne arbejde mål-rettet med sin undersøgelse skal man have en god problemformulering. Problemformu-leringen er det helt konkrete spørgsmål, som man arbejder ud fra under hele sit projekt-arbejde, og som man har for-muleret på baggrund af pro-

blemstilingerne. Nogle gange kan en problemformulering indeholde mere end ét spørgs-mål, men det er en fordel, hvis man kan stille spørgsmålet så præcist og enkelt som mu-ligt. Man kan godt ændre sin problemformulering i løbet af projektet, men det er vigtigt

Emne• Danmark i krig • Fattigdom

Problemstilling• Hvad laver danske

soldater i Afghanistan? • Er der fattigdom i

velfærdsstaten?

Problemformulering• Hvilke holdninger er der

til dansk krigsdeltagelse hos forskellige partier, og hvordan hænger holdningen sammen med deres ideologi?

• Hvordan kan det være, at vi taler om fattigdom i Danmark, og hvilke løs-ninger har de forskellige partier på problemet?

Metode | 45

hele tiden at være opmærksom på, hvad det er for et overord-net spørgsmål man prøver at besvare. I arbejdet med at indkredse sin problemformulering og i sin jagt efter svar på den, er det vigtigt at være opmærk-som på de forskellige typer af spørgsmål, man kan stille, alt efter om man leder efter fakta, forklaringer, holdninger eller handlinger.

viDEnS- oG DATASPØrGSMåLDen enkleste type spørgsmål er de beskrivende spørgsmål som: ”Hvad er …?”, ”Hvor man-ge …?”, ”Hvornår …” Svarene på den slags spørgsmål giver en beskrivelse af en faktuel vir-kelighed, og man kalder dem derfor for beskrivende spørgsmål. I samfundsfag er det dog ikke altid lige let at finde enkle svar på et spørgsmål, der beskriver virkeligheden. Hvis man spørger ”Hvor mange fattige er der i Danmark?” el-ler ”Hvor stor er terrortruslen mod Danmark?”, vil man få forskellige svar, fordi begreber som ”fattigdom” og ”terror-trussel” ikke har en enkelt klar definition. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke begreber man arbejder med,

og hvordan de kan forstås for-skelligt af forskellige personer i samfundet. Det betyder, at man skal tænke over, hvilke kilder man bruger til at finde information om sit emne. Selv spørgsmål, der virker ret enkle, kan være svære at besvare entydigt: Flere eksper-ter brugte i 2009 lang tid på at finde ud af, hvor mange kvin-der i Danmark der gik med niqab eller burka, og trods det enkle spørgsmål var deres resultater alligevel ret usikre. Når man stiller videns- og dataspørgsmål, skal man altså være meget opmærksom på, om der er forskellige definitio-ner af de begreber, man arbej-der med, og om man overhove-det kan finde noget datamate-riale, der belyser det spørgsmål, man ønsker at undersøge.

ForKLArinGS- oG For-STåELSESSPØrGSMåLNår man skal forklare noget, handler det næsten altid om at beskrive en årsagssammenhæng – altså en sammenhæng mellem årsag og virkning. I samfundsfag kan et forkla-ringsspørgsmål være: ”Hvor-for gik Danmark med i Irak-krigen?” eller ”Hvorfor er der terror i verden?”. Der findes sjældent et enkelt og entydigt

svar på den slags spørgsmål, og derfor er man nødt til at finde flere svarmuligheder, som man kan stille op over for hinanden. Når der er flere forskellige svar på det samme spørgsmål, skyldes det ofte, at svaret afhænger af, hvem der svarer, og hvad deres faglige eller politiske holdning er. Og der findes sjældent en enkelt sandhed i den slags spørgs-mål – der kan sagtens være flere rigtige forklaringer. Hvis man fx vil undersøge, hvorfor Danmark har deltaget i krigen i Afghanistan, kan det være en god ide at undersøge de politiske begrundelser, og så vil man hurtigt opdage, at der er forskellige politiske tolknin-ger af, hvorfor Danmark gik med i krigen. Venstrefløjen mener måske, at vi gik med for at forblive gode venner med USA, imens højrefløjen mener, at det var for at skabe fred og demokrati i regionen. Det er en god ide at skelne mellem politiske forklaringer og faglige forklaringer. De politiske forklaringer handler om, hvilke årsager politikerne har for at handle på en be-stemt måde – det kan være i forhold til deres ideologi eller politiske strategi. De faglige forklaringer optræder, når

>>

46 | Metode

man forklarer noget ud fra en samfundsfaglig teori. Man kan ikke altid finde frem til de politiske begrundel-ser for en handling ved at spør-ge politikerne selv. De fleste politikere ønsker at stille sig selv i et positivt lys, og derfor er det ikke sikkert, at de fortæl-ler om alle de overvejelser og grunde, de har haft for at træffe en bestemt beslutning. Det betyder ikke, at politikere er nogle løgnhalse, som prøver at skjule deres motiver for befolk-ningen, men man skal sørge for at få flere forskellige bud på, hvorfor en beslutning blev taget, når man skal undersøge en problemstilling. Og man skal sørge for at undersøge, hvilke motiver og interesser der ligger bag en beslutning – altså hvilke interesser en politiker eller et politisk parti har haft i at handle på en bestemt måde i en bestemt situation.

HoLDninGS- oG vUrDErinGSSPØrGSMåLNår man selv skal tage stilling til noget, er der tale om hold-ningsspørgsmål. I et projekt-arbejde er det vigtigt, at ens egen holdning er begrundet i den undersøgelse, man har lavet. Hvis man fx vil tage stil-ling til, om det var ”godt” eller

”skidt”, at Danmark gik i krig i Afghanistan, er det selvfølge-lig ens personlige vurdering – men den skal begrundes! Man kan bruge formuleringer som: ”På den ene side kan man sige, at det var godt, fordi …”, ”På den anden side var det skidt, fordi…”, ”Jeg selv mener, at det var godt, fordi jeg synes, det vigtigste er, at …”.

HAnDLE- oG LØSninGSSPØrGSMåL Det bedste ved arbejdet med samfundsfag er, at man be-skæftiger sig med noget, der kan ændres. Det er måske ikke altid let, men i sidste ende er samfundet skabt af mennesker, og det kan også ændres af mennesker. Derfor er et vigtigt spørgsmål i samfundsfag, hvad man kan gøre ved problemet – både hvad man selv som borger kan gøre, hvad politi-kerne kan gøre på nationalt plan, og hvad der skal løses på internationalt plan. Hvis man fx arbejder med problemerne omkring klimaforandringer, kan man overveje, hvad man selv kan gøre, hvad politikerne i Folketinget kan gøre, og hvad der kan gøres af EU og FN. Og hvis man mener, at det er poli-tikerne i EU eller FN, der bedst kan løse opgaven, må man jo

stille sig spørgsmålet, hvordan man så kan påvirke dem til at gøre noget ved problemet.

HviLKET MATEriALE SKAL BrUGES?

Noget af det første, man skal beslutte sig for, er, hvilket fagligt materiale man skal inddrage for at kunne besvare sin pro-blemformulering. Det kan være teorier, man har læst om i grundbogen, forskellige kilder eller samfundsfaglige metoder som interview, statistik eller spørgeskemaunder-søgelser. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvad det er relevant at inddrage. Hvis man vil undersøge problemstillingen: ”Hvad mener De Radikale om dansk deltagelse i krigen i Afghanistan?”, skal man ikke bruge lige så mange forskellige kilder, som hvis man ville undersøge pro-blemstillingen: ”Hvorfor har de forskellige politiske partier forskellige holdnin-ger til dansk krigsdeltagel-se?” eller ”Kan FN skabe fred i verden?”

Metode | 47

DE FirE nivEAUEr AF SPØrGSMåL Er:1. videns- og dataspørgsmål – finde fakta og afklare sin viden.2. Forklarings- og forståelsesspørgsmål – at forklare og forstå problemstillinger.3. Holdnings- og vurderingsspørgsmål – at tage stilling til og vurdere problemstillinger.4. Handle- og løsningsspørgsmål – at overveje, hvilke handlingsmuligheder der er i forhold til at løse problemstillingen.

NIveaU 1videns- og dataspørgsmål

Mål eksempel Spørgeord

At finde fakta og data og opbygge basis-viden

Hvilke forskellige familietyper findes i Danmark?Hvornår startede indu-strialiseringen?

Hvad er …?Hvem er …?Hvor er …?Hvor mange …?Hvornår …?

NIveaU 2Forklarings- og forståelses- spørgsmål

At finde forklaringer og forstå sammen-hænge

Hvorfor er der forskel på, hvilke forventnin-ger der er til drenge og piger?Hvordan og hvorfor ændrer familieformer sig gennem tiderne?

Hvorfor …?Hvordan …?Hvad er sammenhængen mellem …?

NIveaU 3Holdnings- og vurderings- spørgsmål

At undersøge og tage stilling til forskellige holdninger og vurde-ringer af en proble-matik

Hvad mener forskelli-ge eksperter om, hvad der sker med ens iden-titet, når man indgår i en subkultur?Hvordan mener jeg selv, jeg er påvirket af de kulturer, jeg er en del af?

Hvad mener …?Er det godt eller skidt at …?Hvad er problemet med …?

NIveaU 4Handle- og løsnings- spørgsmål

At kunne perspektive-re og komme med bud på handlinger og løs-ninger på et problem

Hvad bør samfundet gøre for at sikre lige-stilling mellem køn-nene? Hvad kan jeg selv gøre for at sikre ligestilling mellem kønnene?

Hvad kan jeg gøre for at …?Hvad kan der gøres politisk i Danmark for at …?Hvad skal der gøres globalt for at …?

48 | Globaliseringshjulet

GLoBALiSErinGSHJULET

Verden omkring os

Verden

Danmark

Mig

Hvad betyder Danmarks krigs-

deltagelse for mig?

Hvordan påvirker snakken om terror min hverdag?

På hvilke måder

kan verdens lande arbejde for at skabe fred?

Hvad har ”krigen mod terror” betydet

for Danmarks udenrigspolitik?

Hvordan har det betydning for mig, hvilken

udenrigspolitik

Danmark fører?

Hvilken betyd-ning har det for Danmark, at landet er en

småstat?

Hvad sker der med verdens orden, hvis nye

supermagter opstår?

Hvilken rolle spiller globaliseringen i udførelsen og

bekæmpelsen af

terror?

Hvad betyder Danmarks krigs-

deltagelse for landets forhold

til andre lande?

Mig Danmark Verden

velfærd iDanmark

Lighed og ulighed 50

på kanten af samfundet 64

Staten og pengene 78

Medierne i demokratiet 100

50 | Velfærd i Danmark

vELFÆrDSSTATEn FrA vUGGE TiL GrAvI Danmark spiller staten eller det offentlige en stor rolle i stort set alle menneskers liv. De fleste børn fødes på offentlige sygehuse, bliver passet i kommu-nale dagplejer og vuggestuer og går i en kommunal skole. Selv hvis man går på privatskole, er det stadig kommunen, der betaler det meste af udgiften. Næsten alle ungdoms- og videregående uddannel-ser er offentlige og gratis, og studerende modtager økonomisk støtte fra staten, mens de uddanner sig. Arbejdsløse kan få kontanthjælp, børnefamilier får børnecheck, og pensionister får folkepension. Hvis man er syg, kan man gratis gå til lægen eller blive behandlet på det offentlige sygehus. Hvis man ikke kan klare sig selv, når man bliver gammel, kan man få hjemmehjælp eller komme på plejehjem, som også er offentligt. Og hvis man ikke efterlader sig nogen penge, når man dør, kan man blive begravet på det offentliges regning. I Danmark er velfærdsstaten en del af livet fra fødsel til død. En stor velfærdsstat som den danske koster mange penge. Derfor betaler vi i Danmark en forholdsvis høj

Lighed og ulighed

FagLIge BegReBeR » velfærdsstat» velfærdsmodeller» omfordeling

» social arv» social mobilitet» chance-ulighed

Velfærd i Danmark | 51

skat sammenlignet med andre lande, men så er der også mange ting, som i andre lande er private, der er offentlige og dermed gratis at bruge i Danmark.

ForSKELLiGE vELFÆrDSMoDELLEr De fleste vestlige samfund kalder sig for velfærdsstater eller velfærdssamfund, fordi man forsøger at organisere samfundet sådan, at alle borgere – el-ler så mange som muligt – kan opnå en høj grad af velfærd. Velfærd betyder egentlig bare, at man har det godt, og i et velfærdsssamfund deltager staten aktivt i at sikre, at borgerne har det godt. Men der er store forskelle på, hvordan lande rundt om i verden vælger at organisere deres velfærdssamfund. For-skellene drejer sig især om, hvor stor en rolle staten skal spille. Man kan skelne mellem tre velfærds-modeller: • Den universelle model kaldes også den skandi

naviske model. Her spiller staten en stor rolle i borgernes velfærd, og udgifterne finansieres ho-vedsageligt via skatterne. Mange af velfærdsydel-serne er rettet imod alle borgere og ikke kun de

Det OFFeNtLIgeDet offentlige eller den offentlige sektor omfatter både stat, regioner og kommune. Offentlige institutioner betegner alle de institutioner, som er drevet og betalt af staten, regionen eller kommunen, fx børnehaver, folkeskoler, hospitaler, politi osv.

fattigste, fx gratis læge, statens uddannelsesstøtte, børnecheck, folkepension osv. Den danske vel-færdsstat er et eksempel på den universelle model.

• Forsikringsmodellen kalder man også den kontinentaleuropæiske model. Her forventes det, at borgerne selv tegner forsikringer mod fx ar-bejdsløshed og sygdom. I Tyskland er det et krav, at hvis man har et arbejde, skal man også have en arbejdsløshedsforsikring og en sygeforsikring, som arbejdsgiveren dog er med til at betale. I for-sikringsmodellen spiller familien en vigtig rolle: Den støtte, som studerende modtager af staten, afhænger af, hvor mange penge forældrene tjener. Det anses for naturligt, at forældre vil støtte deres børn, når de studerer – også selvom børnene er voksne.


veLFæRDSMODeLLeR

Den universelle model

Forsikrings- modellen

Den liberale model

Lande Danmark og Skandinavien

Tyskland og mange andre europæiske lande

USA

Hvem betaler? Alle betaler via skatter De, som har forsikringer, men forsikringerne er obligatoriske, hvis man har et arbejde

Alle betaler lidt via skat

Hvem får ydelser?

Alle har lige adgang til ydelser

De, der er forsikret De fattigste

Hvor stor er ydelsen?

Forholdsvis stor Afhænger af, hvad du har betalt

Lille

Hvem leverer ydelserne?

Staten Private firmaer Staten

Særlige forhold I nogle lande spiller fami-lien en stor rolle i forhold til at tage sig af de ældre og at støtte de unge øko-nomisk, når de studerer.

De, der har råd til det, tegner private arbejdsløs-heds- og sundhedsforsik-ringer og bruger ikke de offentlige tilbud. For de fattigste spiller private hjælpeorganisa-tioner også en stor rolle.

• Den liberale model kaldes også den amerikanske model. Det er kun dem, som har allermest behov for det, der kan få ydelser fra staten. Alle andre må selv sørge for at tegne private forsikringer. I den liberale model er der – ligesom i den kontinental-europæiske – mange private forsikringsordninger, fx sundhedsforsikringer og arbejdsløshedsforsik-ringer.

Forskelle på velfærdsmodellerneMan kan bruge sundhedssystemet som eksempel til at vise, hvor de tre velfærdsmodeller er forskellige. I den universelle model betaler alle til sygehusene via skatten. Hospitalerne er offentlige, og alle borgere har lige adgang til behandling på hospitalet. I forsikringsmodellen er det dem, der har en for-sikring, som betaler til sygehusene. Men forsikrin-gen er obligatorisk for alle, som har et arbejde – man kan altså ikke vælge forsikringen fra. Sygehusene kan både være offentlige og private, og der kan være stor forskel på den service og den behandling, man får, hvis man er syg, alt efter hvilken forsikring man har tegnet. I den liberale model er det op til den enkelte selv at sørge for at forsikre sig. De offentlige hospitaler bruges mest af dem, der ikke har råd til en forsikring, mens de, som er forsikrede, oftest bliver behandlet på privathospitaler. Der er stor forskel på den be-handling, man får på et offentligt og et privat hospi-tal.

SAMME yDELSEr TiL ALLEDen danske velfærdsmodel kaldes for universel, fordi en stor del af ydelserne er for alle borgere i samfun-det, uanset om de har en høj eller en lav indtægt. Det gælder fx børnechecken, der udbetales til alle børnefamilier – lige fra den enlige far på kontant-hjælp til millionærfamilien med to høje indkomster. Det samme gælder ydelser som folkepension, SU og sundhedsydelser som hospitals- og lægebesøg. Det kan måske virke mærkeligt, at staten også betaler til mennesker, der egentlig har penge nok. Men grundtanken er, at man er mere villig til at be-tale til velfærdssamfundet, hvis alle har ret til samme ydelser. Hvis man ikke selv havde ret til at modtage ydelser, ville man måske heller ikke være villig til

pRIvat HJæLp tIL FattIge I USa

Når Lauren Kahl sætter aftensmad på bordet hjemme i sit lille hus på pittoreske og velstående Long Island uden for New York, så ser hun ofte blot på, mens hendes syv-årige datter og fireårige søn spiser sig mætte. Når de er færdige, spi-ser hun selv det, som er tilovers. Hvis børnene har tømt tallerke-nerne, vasker hun op og går i seng uden aftensmad (…).

Lauren Kahl behøver al den hjælp, som hun kan få, til at fylde køkkenskabet op, og derfor er hun blandt det stigende antal amerika-nere, der jævnligt besøger et af de talrige ”food pantries” (spisekam-re) drevet af kirker og velgørende grupper over hele landet. Spise-kamrene, der uddeler gratis basis-madvarer, var tidligere en krykke for de allermest trængende. Men nu meddeler de enstemmigt, at de bestormes af helt almindelige amerikanere, der som følge af den økonomiske krise for første gang i deres liv oplever nød.

Pronto (velgørenhedsorganisa-tion) har et samarbejde med lokale foreninger såsom pigespejderne, der arrangerer indsamlinger, hvor private borgere kan aflevere dåsemad og andre tørvarer, som derpå kommer på spisekammerets hylder. Kristeligt Dagblad 2010

KILDe


at betale en høj skat. Og hvis det var nødvendigt at forsikre sig for at få en ordentlig behandling på sy-gehuset, ville de, som havde råd til at betale, måske ikke være så villige til også at skulle betale for alle andre. På den måde er de universelle ydelser med til at sikre en god behandling for alle i samfundet. Kritikere mener, at ulempen ved den universelle model er, at der så ikke er nogen grund til at arbejde og yde en indsats, fordi man alligevel får det samme ud af det.

oMForDELinG i vELFÆrDSSTATEn En del af de penge, som staten får ind gennem skat-ter, bruges til at omfordele goderne i samfundet. Groft sagt går omfordelingen ud på, at ”de rige” be-taler til ”de fattige”, så man får udjævnet forskellene i samfundet. Der bliver bl.a. betalt ydelser til borgere, som har en forholdsvis lav indtægt, fx arbejdsløse, studerende og pensionister.


Happening uden for Danske Banks hovedsæde i København af en gruppe aktivister, som ønsker en ”Robin hood”skat på valutahandel. Skatten skal bruges til at skaffe penge til udvikling, klima og velfærd. Tallet 660 mia. på posen henviser til, at der hver dag bliver omsat for dette beløb på det danske valutamarked.

I Danmark har vi et skattesystem, der bygger på en progressiv beskatning. Det vil sige, at man betaler en større procentdel i skat, jo mere man tjener. Den progressive skat betyder, at forskellen på rig og fat-tig bliver mindre, fordi de, der tjener mest, også skal betale mest i skat til staten.

LiGHED BLAnDT vErDEnS LAnDEOmfordelingen er med til at gøre Danmark til et me-get lige samfund, når det gælder indkomstfordelin-gen – altså hvor mange penge forskellige personer i samfundet tjener. Når man vil sammenligne forskellige landes grad af lighed, bruger man det, der kaldes et Giniindeks. Hvis borgernes indkomster er meget lige, er Gini-indekset lavt. Hvis der er stor ulighed i samfundet, er Gini-indekset højt. Sammen med de andre nordiske lande hører Dan-mark til blandt de mest lige i verden. De fleste andre europæiske lande er lidt mindre lige. Lande som USA og Mexico har væsentlig større ulighed.

LiGHED oG rETFÆrDiGHEDMen spørgsmålet er, om lighed overhovedet er en positiv ting, som vi skal stræbe efter? John Rawls og Robert Nozick var to amerikanske filosoffer, som i 1970’erne diskuterede dette spørgsmål, og de var dybt uenige. Ifølge Robert Nozick betyder lighed ikke, at alle skal have det samme. Tværtimod finder han det vig-tigere, at folk har lov til selv at beholde de penge, de har tjent på ærlig vis. Det ville ligefrem være moralsk forkert, hvis man tog penge fra den, der har tjent dem, for at give dem til andre. John Rawls har et andet syn på lighed. Han me-ner, at man skal overveje, hvordan man kan opstille nogle grundlæggende principper for retfærdighed. Principperne skal se bort fra de talenter og fortrin, som hver enkelt person har – om man er særligt in-


gINI-INDeKSDanmark Tyskland USA Mexico

Gini 23 30 38 47

OECD Fact Book 2010

HvaD KOMMeR gINI aF?Gini-indekset er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini, som i starten af 1900-tallet udviklede metoden til at måle landes lighed.

telligent eller smuk, har talent for at spille basketball eller guitar. Rawls forestiller sig, at den som skal op-stille principperne, skal befinde sig bag det, han kalder et ”slør af uvidenhed”, hvor man ikke ved noget om, hvor man selv kommer til at placere sig i samfundet – hvilket køn man har, ens intelligens, religion, om man er handicappet osv. Uden at vide, hvor man selv ender, skal man formulere nogle grundlæggende principper for retfærdighed, som skal gælde for alle mennesker. For Rawls bliver det til tre grundlæggende principper: • Alle skal have så stor frihed som muligt, når det

kan forenes med lige så stor frihed til alle andre. • Alle skal have lige adgang til job eller andre po-

ster, der giver bestemte goder. Kongehuset er et eksempel på en post, som ikke alle har lige ad-gang til, da det kun er medlemmer af kongefami-lien, der kan blive regent.

• Hvis der er ulighed i samfundet, er det kun ret-færdigt, hvis det er til gavn for de dårligst stillede. Det betyder, at et samfund, hvor de fattigste har en indtægt på 100.000 kr. årligt, og nogle få er me-get rigere, er mere retfærdigt end et samfund med total lighed, hvor alle har 95.000 kr. om året.


PoLiTiSKE HoLDninGEr TiL LiGHEDDe fleste politiske partier i Danmark støtter vel-færdsstaten i en eller anden form, men der er stor forskel på deres holdning til lighed og til, hvilken rolle staten skal spille for at opnå mere lighed. Deres holdning hænger på mange måder sammen med, om partierne lægger sig op ad en socialistisk eller en liberalistisk ideologi. Den socialistiske ideologi bygger på tanken om, at der skal være en høj grad af lighed blandt borgerne. Der bør være lighed i folks indkomst, så der ikke bli-ver for stor forskel mellem rig og fattig. Ifølge den liberalistiske ideologi er den enkeltes frihed vigtigere end lighed. Hvis man tjener mange penge, bør man også have frihed til selv at beholde dem. For liberalisten er ulighed i samfundet godt, for det viser, at man bliver belønnet, hvis man gør en indsats, eller hvis man har særlige talenter. Imellem socialismen og liberalismen står social-liberalismen og konservatismen. Ifølge disse to ideo-logier er ulighed ikke et problem, men samfundet bør alligevel tage sig af de svageste, så der ikke er nogen, som lever alt for dårligt.

AnDET EnD PEnGEUlighed handler ikke kun om, hvem der har penge – det man kalder økonomisk kapital. Der er også to andre områder, der har indflydelse på, hvordan vi klarer os i samfundet: • Social kapital• Kulturel kapital

Den sociale kapital handler om, hvilken familie man tilhører, hvilke mennesker man kender, og hvilket netværk man har. Ens sociale netværk kan nemlig ofte hjælpe med at skaffe en praktikplads, et job, en bolig osv. På Facebook skriver en af ens bekendte måske, at der er et ledigt job i den virksomhed, han arbejder i, eller at han har sat sin lejlighed billigt til salg. En anden bekendt ringer måske til dig for at sige, at hun mangler en musikanmelder til det ung-domsblad, hun arbejder for, og at hun havde tænkt på, om det kunne være noget for dig. Den kulturelle kapital handler om, hvorvidt man kender de måder at tale på og opføre sig på, som ”giver bonus” i forskellige situationer. Hvis man



Kampagne fra Venstres Ungdom.

søger arbejde, er det vigtigt, at man ved, hvordan man formulerer sig, når man skriver en ansøgning eller ringer op til en mulig arbejdsgiver. Det er også kulturel kapital at kunne flere forskellige sprog eller være god til at læse og skrive. En vigtig pointe ved den kulturelle kapital er, at den ikke nødvendigvis kan bruges i alle situationer. I en gruppe giver det måske status, at man kender alle resultaterne fra Premier League eller andre fodboldtur-neringer, men det hjælper ikke en i en situation, hvor man skal kunne tale med en direktør, der elsker golf og tennis. Og det hjælper heller ikke det store at kunne tale spansk, hvis man skal kommunikere med en inder.

FALDEr ÆBLET LAnGT FrA STAMMEn?Mange ”går i deres forældres fodspor”, når det kom-mer til deres valg af job. Michael og Brian Laudrups far var landsholdsspiller, og begge Michael Lau-drups sønner spiller professionel fodbold. Inden for forretningsverdenen har familien Kirk Christiansen siddet i spidsen af Lego-imperiet i tre generationer. Og det er ikke unormalt, at børn af skolelærere selv bliver lærere, børn af håndværkere bliver håndvær-kere osv. Der er ikke noget galt i, at man vælger et arbejde, der minder om ens forældres. Men der er noget galt, hvis forældrenes job eller uddannelsesniveau er af-gørende for, hvad man kan blive. De fleste vil mene, at det er et mere retfærdigt samfund, hvis ens mulig-heder ikke er afhængige af ens forældres placering. I et velfærdssamfund er ideen, at man selv skal kunne bestemme, hvad man vil uddanne sig til og arbejde med på baggrund af de interesser og evner, man har. Det er en fordel for den enkelte, fordi det åbner for flere muligheder i arbejdslivet og giver mere frihed, end hvis man var tvunget til at blive det samme som ens mor eller far. Men det er også en fordel for samfundet, fordi den enkeltes evner bliver udnyttet bedst muligt. Når børn går i deres forældres fodspor og vælger et arbejde eller en uddannelse, der minder om foræl-drenes, er det et eksempel på social arv. Man ”arver” så at sige evnen og interessen for fx at spille fodbold, kunne bygge noget eller studere matematik. Man taler om negativ social arv, når det, man overtager fra forældrene, er noget dårligt – fx når der


er større sandsynlighed for, at børn af arbejdsløse forældre ikke kan få job som voksne. Modsat taler man om positiv social arv, når det, man overtager fra sine forældre, er positivt – som når direktørens dat-ter overtager forretningen og fører den succesfuldt videre.

Social mobilitet og lige muligheder Social mobilitet handler om muligheden for at bevæ-ge sig fra et socialt niveau i samfundet til et andet. Hvis det er nemt for et barn fra en arbejderfamilie at få en lang uddannelse og omvendt, er der en høj grad af social mobilitet i samfundet. Hvis de chancer, man har i livet, afhænger af, hvil-ken social baggrund man kommer fra, kalder man det chanceulighed. Målet er at få et samfund med en høj grad af social mobilitet og lighed i chancer. Man kan undersøge den sociale mobilitet ved at se på unges uddannelse og sammenligne med deres forældres uddannelsesniveau. Hvis der var fuld social mobilitet i et samfund, skulle forældrenes uddannel-sesniveau ikke have nogen betydning overhovedet. Alle politikere er enige om, at det er vigtigt, at næ-sten alle unge får en uddannelse. Men hvis man ser på gruppen af 25-årige, som ikke har en uddannelse, viser det sig, at det har stor betydning, hvilket ud-

Pia Fris Laneth (1956) er forfatter og arbejder som journalist på avisen Information. Hun fik som den første i sin familie en universitetsuddannelse. Hendes mor var syerske og hendes far var tjener.

Det er ikke kun dejligt at tage de trin op ad den sociale rangstige, for det betød, at jeg fjernede mig fra min familie, og det var de kede af. Og det var jeg også! Det er meget almindeligt at omtale Danmark som et homogent samfund med fælles værdier, men folk har stadig sociale kontrakter inden for ret begrænsede sociale

lag. Så jo mere jeg uddannede mig, jo længere blev der mellem mine forældre og mig. Det handlede ikke om mangel på kærlighed. Det handlede om, at vores fælles erfaringer blev meget få. Jeg tror, at mange, som kommer fra arbejderklassen ind i den akademiske verden, har haft den oplevelse af ikke at høre til på universitetet, samtidig med, at familien syntes, man var blevet fin på den. Og det skal man ikke i arbejderklassen, man skal fandeme ikke være fin på den.Fra bogen ”Opdrift – 11 mønsterbrydere fortæller” 2009

MaN SKaL FaNDeMe IKKe væRe FIN på DeN

KILDe


dannelsesniveau forældrene har. Samtidig viser det sig også, at der er forskel på drenge og piger. Tabellen viser, at 41 % af drengene med ufaglærte forældre ikke var i gang med, eller havde taget en uddannelse som 25-årige. Det samme gjaldt kun for 9 % af de drenge, hvis forældre havde en lang videre-gående uddannelse. 34 % af de piger, der havde ufaglærte forældre, havde ikke eller var ikke i gang med en uddannelse, mens kun 4 % af pigerne, hvis forældre havde en lang videregående uddannelse, ikke selv var blevet uddannet.

aNDeL 25-åRIge UDeN UDDaNNeLSe FORDeLt på FORæLDReNeS UDDaNNeLSeSNIveaUForældrenes uddannelsesniveau Drenge, som ikke er i

gang med eller har en uddannelse

Piger, som ikke er i gang med eller har

en uddannelse

Ufaglært 41 % 34 %

gymnasial uddannelse 27 % 15 %

erhvervsfaglig uddannelse 24 % 16 %

Kort videregående uddannelse 16 % 12 %

Mellemlang videregående uddannelse

14 % 7 %

Lang videregående uddannelse 9 % 4 %

Andel af alle uden uddannelse i alt 23 % 16 %

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011

KILDe


62 | opgave

individuelt

> Reflekter over nedenstående spørgsmål, og skriv dine overvejelser ind i kopiark 1.

· Er det mest rimeligt, at alle betaler den samme procent i skat af deres indkomst, el-ler bør skatten være progressiv – dvs. stige i takt med, at lønnen stiger?

· Bør skatteprocenten være så høj, at samfundet kan omfordele og betale for velfærdsydelser som sundhedstilbud, ud-dannelse og omsorgsinstitutioner for alle? Eller bør skatteprocenten være lav, så den enkelte selv kan beslutte, hvad pengene skal bruges til?

· Er det rimeligt, at alle har adgang til sta-tens velfærdsydelser? Eller skal det kun være dem, der ikke kan klare sig selv?

· Hvor store skal de økonomiske ydelser være (fx folkepension, SU, kontanthjælp, børnecheck osv.)? Hvis ydelserne skal være høje, bliver skatteprocenten også nødt til at være det.

Grupper

> Præsenter jeres individuelle overvejelser i gruppen, og diskuter, hvilken velfærdsmo-del fra modellen på s. 52, I hver især lægger jer op ad.

individuelt

> Træk i gruppen et kort hver. Kortet inde-holder en beskrivelse af en person. Skriv i ti minutter om din person og om, hvordan personen ville have det i det velfærdssam-fund, du lægger dig mest op ad. Brug vel-færdsmodellerne s. 52 som hjælp.

Grupper

> Præsenter jeres person i gruppen, og hvor-dan personen ville have det i den velfærds-model, du valgte.

> Diskuter, om der var en af de andre vel-færdsmodeller, som ville have været bedre for jeres person.

Fælles

> Diskuter, hvilken velfærdsmodel I finder mest retfærdig, og hvad I mener er ”et ret-færdigt samfund“.


» refleksion» analyse» diskussion

et slør af uvidenhed

opgave | 63

> Hvilke forskelle er der på den universelle velfærdsmodel, forsikringsmodellen og den liberale model?

> Hvilke fordele og ulemper kan der være ved den universelle velfærdsmodel, som vi har i Danmark?

> Hvorfor har vi overhovedet et velfærds-samfund?

> Beskriv amerikanske Lauren Kahls si-tuation i kilden Privat hjælp til fattige i USA, s. 53.

> Hvilken velfærdsmodel beskriver artik-len?

> Hvad mener du om, at private velgøren-hedsorganisationer står for at hjælpe de fattige?

> Giv eksempler på private velgørenheds-organisationer i Danmark eller situa-tioner, hvor privatpersoner donerer til velgørenhed?

> Beskriv John Rawls og Robert Nozicks teorier om lighed og retfærdighed i sam-fundet.

> Hvilken holdning er du mest enig i og hvorfor?

> Beskriv de overordnede forskelle på den socialistiske og den liberalistiske hold-ning til velfærdsstaten.

> Giv eksempler fra den aktuelle politiske debat om velfærdsstaten eller skatter. Vurder, om argumenterne bygger på den socialistiske eller den liberalistiske ideo-logi.

> Hvad er budskabet i plakatkampagnen Lighed for enhver pris? fra Venstres Ung-dom, s. 58?

> Hvor kan man se den liberalistiske ideo-logi i kampagnen?

> Forklar begreberne: økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital?

> Hvordan har de tre områder indflydelse på ens chancer i samfundet?

> Redegør for indholdet i kilden Man skal fandeme ikke være fin på den, s. 60.

> Hvad siger Pia Fris Laneth om den so-ciale mobilitet?

> Hvad fortæller tabellen Andel 25årige uden uddannelse fordelt på forældrenes uddannelsesniveau, s. 61 om sammen-hængen mellem forældre og deres børns uddannelsesniveau?

> Giv bud på, hvorfor man på trods af den danske universelle velfærdsmodel allige-vel kan se sammenhænge mellem foræl-dre og børns uddannelsesniveau?

> Hvad kan samfundet gøre for at styrke den sociale mobilitet og lige muligheder for alle?


En DEL AF SAMFUnDET ELLEr EJHvornår er man egentlig en del af samfundet? Og hvad er det, der gør, at nogle mennesker føler sig udenfor eller oplever, at de er ”udstødte”? At være en del af samfundet handler både om en følelse – at man føler sig som del af samfundet. Men det handler også om, at man deltager i aktiviteter i samfundet. Deltagelsen kan bestå i, at man har et arbejde, har venner og familie, og at man deltager i sociale akti-viteter, fx er med i en sportsforening eller tager del i kulturelle aktiviteter som at gå i biografen eller til koncert. Når mennesker er en del af samfundet, taler man om integration. Når man er integreret i samfundet, er man en del af ”det almindelige liv”. Når menne-sker lever ”på kanten af samfundet” eller ikke føler sig som en del af samfundet, taler man om marginalisering. Man kan være marginaliseret i større eller mindre grad, men grundlæggende betyder det, at man ikke er en del af ”det almindelige liv”. Det kan sammenlignes med et fodboldhold, hvor man kan være en af de faste spillere på holdet, der er med i

på kanten af samfundet

FagLIge BegReBeR » integration» marginalisering» absolut fattigdom» relativ fattigdom

» socialgrupper» ghettoer» bander» kriminalitet


alle kampene, man kan være en af udskifterne, der mest sidder på bænken og ikke får så meget spille-tid, eller man kan helt være sat af holdet. Man taler ofte om integration i forhold til ind-vandrere, der skal integreres i samfundet, og det er fornuftigt nok, da det er en vigtig opgave. Men inte-gration er noget, der gælder for alle borgere – det er vigtigt at være en del af samfundet.

FATTiGDoMEn gruppe, som har risiko for at blive marginali-serede, er de fattigste. At gå i biografen, at gå på cafe, at dyrke en sportsgren osv. er alle aktiviteter, der betragtes som en del af ”det almindelige liv” i Danmark. Men det hele koster penge, og hvis man er fattig, har man måske ikke råd til at deltage i sam-fundslivet på den måde. Når vi taler om fattige i Danmark, drejer det sig især om mennesker, der ikke har arbejde og derfor med stor sandsynlighed har en lav indkomst. Men kan man overhovedet tale om fattigdom i et vel-færdssamfund som det danske? I Danmark er der


Hvad vil det sige at deltage i det almindelige liv? For nogle betyder det at kunne mødes med vennerne på en cafe eller gå på shopping. Billedet fra Strøget i København.

jo ingen, der er så fattige, at de dør af sult – sådan som det er tilfældet i andre dele af verden. Når man alligevel godt kan tale om, at der er fattigdom i Dan-mark, er det, fordi man skelner mellem to typer af fattigdom: • Absolut fattigdom• relativ fattigdom

Den absolutte fattigdom er det, man ser i meget fatti-ge lande, hvor nogle mennesker simpelthen ikke har penge at leve for. Rundt om i verden lever 1,4 milliar-der mennesker for under 1,25 dollar om dagen, som er det beløb, FN har sat som den officielle grænse for absolut fattigdom. I et rigt samfund som det danske taler man om relativ fattigdom, hvilket betyder, at fattigdommen ses i forhold til det samfund, man lever i. Hvis man rejser på ferie til et fattigere land, vil man ofte ople-ve, at man kan få meget for sine penge. En månedlig dansk SU på 4000 kr. – som ikke anses for særligt mange penge at leve for i Danmark – kan svare til en rigtig god månedsløn i det land, man er på ferie i. Den relative fattigdom afhænger altså af, hvad man kan få for pengene i det land, man bor, men også af, hvad det er almindeligt at tjene og forbruge i landet. Selv om man har råd til at købe mad og det nødvendige tøj, kan man godt føle sig fattig i et land som Danmark, hvis man fx ikke har råd til internet, mobiltelefon og mange af de andre ting, som anses for almindeligt at have.

Politik og fattigdomsgrænseHvis man har en lav indkomst i forhold til, hvad det er almindeligt at tjene i samfundet, kan man altså anses som relativt fattig. Men hvordan defi-nerer man, hvad fattigdom er? I mange lande har man en officiel fattigdomsgrænse, men ikke i Dan-mark. Mange forskere og internationale organisationer bruger en fattigdomsgrænse, som lyder på, at alle de, der har en indtægt på mindre end halvdelen af medianindkomsten, er fattige. I Danmark er median-indkomsten på omkring 200.000 kr. Det vil sige, at man kan betegnes som relativt fattig, hvis man har en indtægt på under 100.000 kr. om året efter skat. Ud fra den beregningsmetode er der omkring


Også i Danmark samler private organisationer penge ind til velgørenhed. Børnenes Kontor giver hjælp til tøj, mad og ferieophold til børn fra familier, der ikke har så mange penge.

300.000 fattige i Danmark. Hvis man trækker grup-pen af studerende fra, bliver tallet dog noget mindre – cirka 200.000 fattige. Kritikere af fattigdomsgrænsen beregnet på den måde peger på, at hvis medianindkomsten i landet stiger, vil flere komme til at ligge under fattigdoms-grænsen – selvom de ikke er blevet fattigere. Derfor har man også lavet andre beregningsmetoder til at definere fattigdom, bl.a. en budgetmetode, hvor man beregner, hvad der er det mindste budget, man kan leve for i Danmark og stadig have det rimelig godt. Problemet med budgetmetoden er, at priserne ændrer sig, så den skal hele tiden justeres. Og sam-tidig er det svært at blive enige om, hvad der er et rimeligt minimum at leve for. Men bl.a. Københavns Kommune arbejder med en fattigdomsgrænse ud fra budgetmodellen. Mange politikere på venstrefløjen mener, at man bør indføre en officiel fattigdomsgrænse i Dan-mark, da det vil gøre det lettere at blive enige om, hvad man skal gøre for at bekæmpe fattigdommen. Mange politikere på højrefløjen mener ikke, at der er grund til at have en fattigdomsgrænse, fordi de ikke mener, at der er egentlig fattigdom i Danmark.

KILDe

450

300

250

200

150

100

450

300

250

200

150

100

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Fattige Fattige ekskl. studerende

1.000 personer1.000 personer

UDvIKLINgeN I aNtaL FattIge FRa 2001 tIL 2007

Arb

ejde

rbev

æge

lsen

s Er

hver

vsrå

d. D

et o

pdel

te

Dan

mar

k. F

orde

ling

og le

vevi

lkår

201

0


Børn og fattigdomIkke alle personer, som lever i relativ fattigdom, fø-ler, at det er et problem. For nogle kan det være et bevidst valg, de har truffet; at de har en lavere leve-standard, fx fordi de ikke ønsker at være så afhæn-gige af at skulle have et arbejde, der tager for meget af deres tid. Mange studerende kan også betegnes som fat-tige, fordi de har en lav indtægt, mens de tager en uddannelse. Men når de er færdiguddannede, har de ofte udsigt til at få et bedre arbejde. De er altså kun fattige i den periode, det tager at uddannede sig, og derfor fraregner man ofte studerende, når man laver statistikker over antallet af fattige. Børn er en gruppe, som ikke har mulighed for selv at vælge, om de ønsker at leve i fattigdom eller ej, og for dem kan fattigdom give problemer. En familie med en lav indtægt kan have svært ved at få råd til, at børnene dyrker fritidsaktiviteter – de kan have svært ved at finde penge i budgettet til at betale kon-tingent til karateklubben eller danseskolen. De har måske heller ikke råd til at købe computer og mobil-telefon til børnene, hvilket bl.a. kan gøre det svært for børnene at kommunikere med deres kammerater. I nogle familier kan det også være et problem at få råd til at købe sund mad og ordentligt tøj. I 2010 le-vede omkring 65.000 børn i fattigdom i Danmark.

KILDe

eN gave tIL FeM KRONeR

Rapporten ”Fattigdom i børnehøjde” undersøgte gennem interviews med børn fra fattige familier, hvilken betydning det har for dem ikke at have så mange penge. I interviewet fortæller 9årige Naja om, hvor mange penge hun bruger på gaver, når hun skal til fødselsdag hos sine kammerater.

Naja: Min allerbedste veninde er Sonya, som jeg skal til fødselsdag hos på lørdag. Og det er lidt svært at finde en gave, fordi det koster så mange penge. Det meste, jeg giver, er 50 kroner, og det mindste er fem kroner.Interviewer: Er det efter, hvor godt du kender dem?Naja: Nej, det er efter, hvor mange penge vi har. Interviewer: Så du spørger din mor og far om penge, når du skal til børnefødselsdag?Naja: Nej, de spørger mig, om jeg vil have nogle penge med til Sonya eller Lærke, eller hvem det nu er. Så siger jeg måske ja og måske nej.Interviewer: Hvorfor siger du må-ske nej?Naja: For hvis vi ikke har så mange penge, så siger jeg nej. Hvis vi har rigeligt med penge, så siger jeg ok.Interviewer: Hvordan ved du, om I har rigeligt penge?Naja: Det ved jeg ikke … jo, for ellers ville min mor og far ikke spørge.Fattigdom i børnehøjde, CASA 2010

KILDe


Sport spiller en vigtig rolle i mange børn og unges fritid.

ForSKEL På FoLK?Ligesom der findes fattige i samfundet, findes der også nogle, som er meget rige. Men den største gruppe i Danmark ligger midtimellem, og er hver-ken meget rige eller meget fattige. Man kan sige, at der er en ”overklasse”, en ”middelklasse” og en ”underklasse”, men det er ikke altid særligt præcist, hvad de forskellige begreber betegner. Overklassen kan både være den politiske elite, fx ministeren, som har magt til at bestemme over an-dre, men det kan også være den økonomiske elite, fx direktøren i en virksomhed, som tjener mange millioner om året. Der er altså ikke én definition på, hvad der skal til for at tilhøre overklassen. Mid-delklassen er alle dem midtimellem: håndværkeren, skolelæreren, den ansatte i banken eller i kommu-nen. Underklassen betegner groft sagt dem, der er fattige eller måske arbejdsløse, men der er heller ikke nogen helt klar definition på, hvem underklas-sen er. Det var den tyske samfundsteoretiker Karl Marx, som i slutningen af 1800-tallet fandt på at dele sam-fundet op i ”klasser”. Under industrialiseringen i 1800-tallet, hvor flere og flere fabrikker skød frem, blev det tydeligt for Marx, at samfundet var opdelt i to klasser. Dem, der ejede fabrikkerne, kaldte han for kapitalisterne. Alle dem, der arbejdede på fabrikker-ne og kun havde deres arbejdskraft at sælge, kaldte han arbejderklassen. Marx mente, at arbejderne ville blive fattigere og fattigere og til sidst gøre oprør mod kapitalisterne, netop fordi de var det store fler-tal og var så fattige. De havde kun deres lænker at miste, sagde Marx.

UDvIKLINgeN I aNtaLLet aF BøRN DeR LeveR I FattIgDOM pR. 1.000 peRSONeR2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Ændring

2001-2007

Fattige børn 36,0 39,7 41,6 49,6 47,8 51,4 64,8 28,8

Fattige børn, ekskl. studerende 31,7 34,6 36,4 42,9 41,5 44,3 56,4 24,4

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011

KILDe


Men der blev ikke noget voldeligt oprør fra ar-bejderklassen. Blandt andet fordi udviklingen af velfærdssamfundet har gjort, at mange arbejdere tværtimod har gode liv – også økonomisk. I dag er det derfor svært at lave en skillelinje mellem arbej-


Kapitalismens pyramide. En amerikansk socialistisk plakat fra 1911, der viser den socialistiske opfattelse af samfundet som et hierarki med arbejderklassen nederst.

derklasse og middelklasse. Hvis man er faglært eller ufaglært arbejder og har et godt job, er det mest pas-sende at sige, at man tilhører middelklassen, men man er jo også arbejder. Det er heller ikke længere sådan, at det kun er nog-le enkelte rige kapitalister, som ejer fabrikkerne og tjener alle pengene. De fleste virksomheder i dag er aktieselskaber, som har mange ejere. En del aktier ejes af pensionsfonde, hvor aktierne er købt med de penge, som folk i arbejde indbetaler til deres pension. På den måde er arbejderne indirekte blevet kapitalister.

SociALGrUPPE 1-5En anden måde at beskrive de forskellige sociale lag i samfundet på er at inddele befolkningen i socialgrupper. Man inddeler traditionelt befolkningen i fem socialgrupper, som tager udgangspunkt i, hvil-ket arbejde og hvilken uddannelse man har, men også, hvor mange underordnede man har, hvis man er leder. Målet med socialgrupperne er at beskrive opdelingen i samfundet på en præcis måde. Arbejdere er placeret i socialgruppe 4-5, afhængigt af om de er faglærte eller ikke-faglærte. Funktionærer er betegnelsen for alle dem, der ikke er arbejdere eller selvstændige, fx bankansatte, gymnasielærere og it-konsulenter. De er placeret i socialgruppe 1-4 alt efter uddannelsesniveau og antal underordnede. Personer, der aldrig har haft et arbejde, placeres uden for socialgrupperne. Mange har kritiseret inddelingen i socialgrupper, bl.a. fordi den lægger stor vægt på uddannelse og mindre vægt på, hvor mange penge man tjener. En gymnasielærer, som har en lang videregående ud-dannelse, placeres fx automatisk i socialgruppe 1, mens en håndværksmester, som måske tjener langt mere end gymnasielæreren og har to ansatte, er pla-ceret i socialgruppe 3. Alligevel bliver inddelingen ofte brugt, og den er værd at kende til, når man skal diskutere de sociale lag i samfundet. De økonomiske forskelle i et land som Danmark er blevet mindre end på Marx’ tid, og den største gruppe mennesker kan i dag betegnes som middel-klasse. Derfor mener mange, at det ville være bedre at opdele befolkningen i forskellige livsstilsgrupper ud fra deres interesser og værdier – i stedet for på baggrund af deres uddannelse eller indtjening.

SociALGrUPPE 1• Selvstændige i byerhverv

med lang videregående ud-dannelse eller med mere end 21 ansatte

• Funktionærer med lang vi-deregående uddannelse

• Funktionærer med 51 an-satte eller derover

• Godsejere


med mellemlang videregå-ende uddannelse eller med 6-20 ansatte

• Funktionærer med mellem-lang videregående uddan-nelse

• Funktionærer med 11-50 underordnede


med 0-5 ansatte• Funktionærer med 1-10 un-

derordnede• Gårdejere

SociALGrUPPE 4• Funktionærer uden under-

ordnede• Husmænd (små landbrug)• Faglærte arbejdere

SociALGrUPPE 5• Ikke-faglærte arbejdere


GHETToErSelvom der bruges mange resurser i velfærdsstaten på at støtte de svagere stillede grupper, findes der al-ligevel marginaliserede grupper og socialt belastede kvarterer – det er endda blevet almindeligt at tale om ghettoer i Danmark. Ordet ghetto blev brugt helt tilbage i 1600-tallet om de særlige bydele i en del europæiske lande, hvor den jødiske befolkning var tvunget til at bo. I Tysk-land under 2. Verdenskrig var ghettoen i realiteten sidste stop, inden jøderne blev sendt til udryddelses-lejre. I nyere tid er ordet ghetto især blevet brugt til at betegne de kvarterer i amerikanske storbyer, hvor der bor mange fattige – især afroamerikanere. I Danmark blev det først almindeligt at tale om ghettoer omkring år 2000, selvom det måske er mere præcist at kalde det socialt belastede boligområder. I 2010 blev et ghettoområde ifølge loven beskrevet som et boligområde, der opfyldte to ud af tre krav: • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande overstiger 50 %.• Mere end 40 % af de beboere, der er mellem 18 og

64 år, er uden for arbejdsmarkedet eller er ikke i gang med en uddannelse.


Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte i 2011 unge i boligområdet Askerød i Hundige – et af de områder hans regering havde sat på ghettolisten.

• Et stort antal af beboerne er dømt for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer (mere end 270 personer pr. 10.000 beboere i gennemsnit over de seneste fire år).

I 2010 var der ifølge socialministeriet 26 ghettoom-råder i Danmark. Hvis man bor i et af ghettoområ-derne, eller hvis man besøger dem, vil man se, at der som regel er tale om helt almindelige fredelige beboelsesområder. Men det er tankevækkende, at sociale problemer bliver koncentreret i bestemte bo-ligområder

BAnDErNår man hører om ungdomskriminalitet, bander og gadeoptøjer, er det tit noget, der foregår i bela-stede boligområder. Når tv viser billeder af unge, der brænder biler af i Los Angeles’ forstæder eller i de fattige kvarterer i Paris eller London, kan man spørge sig selv, om det er de samme mekanismer, der også får unge i Danmark til at lave ballade? Og når medierne skriver om bander i Danmark, betyder det så, at vi har fået gadebander ligesom i USA? ”Bander” er et ret løst begreb, som bliver brugt om mange forskellige slags grupperinger. Når medierne taler om bander, er der ofte tale om forskellige grup-per af unge, der går sammen – nogle gange for at lave ballade og kriminalitet, andre gange bare for at have det sjovt sammen. Hells Angels og andre ”rockergrupper” er nogle af de mest organiserede bander i Danmark. De har bl.a. klubhuse og medlemmer med forskellige placerin-ger i hierarkiet. Mange af medlemmerne er dømt for vold og kriminalitet, hvilket viser, at det i bund og grund er en kriminel organisation. Noget af det, der er typisk for en bande er, at med-lemmerne anser gruppens regler og æreskodeks for vigtigere end reglerne i det omgivende samfund. Det kan være, at man synes, det er i orden at tæve en person fra en rivaliserende bande, selvom det ifølge samfundets regler er ulovligt at udøve vold. Men hvordan kan det være, at nogle unge bliver tiltrukket af at være med i bander? Nogle sociolo-ger mener, det hænger sammen med, at man føler sig marginaliseret i samfundet. Hvis man bor i et område, der bliver betragtet som en ghetto, hvis


man klarer sig dårligt i skolen, hvis man ikke kan få et arbejde, eller hvis det arbejde, man har, virker udsigtsløst, vil man finde sammen med nogle, der kan give en den respekt og anerkendelse, man ikke føler, man får i samfundet. Og den respekt kan man måske få ved at være med i en gruppe, der har sine egne regler, og hvor andre ting end at være god i skolen eller have et job giver anerkendelse. Samti-dig kan en kriminel gruppe være en vej til hurtigt tjente penge, fx gennem tyveri eller salg af narko. På den måde opnår bandens medlemmer materielle goder som smarte sko, en fed mobiltelefon eller en lækker bil, som giver status i samfundet.

HvorDAn BEKÆMPEr vi KriMinALiTET?Der er grundlæggende to forskellige holdninger til, hvordan samfundet skal bekæmpe kriminalitet. På den ene side står de, der mener, at kriminalitet bedst bekæmpes ved at se på, hvilke sociale årsager der kan medvirke til, at folk bliver kriminelle – fx margi-nalisering, sociale problemer osv. De mener, at man bør satse på forebyggende arbejde og på at forbedre forholdene i de socialt udsatte boligområder. Sær-ligt over for de unge skal der være mere opsøgende arbejde, hvor pædagoger og SSP-medarbejdere er i kontakt med de unge. Klubber og andre fritidstilbud i nærområdet kan give de unge noget fornuftigt at lave samt give dem et tilhørsforhold, så de ikke op-søger kriminelle fællesskaber. I forhold til dem, som allerede har begået krimina-litet, går man ind for at arbejde med resocialisering – dvs. at få de unge tilbage i samfundet frem for at straffe dem med lange fængselsdomme, som sætter dem endnu mere uden for samfundet. Denne holdning til bekæmpelse af kriminalitet finder man oftest hos partierne på venstrefløjen. Det stemmer også godt overens med den socialistiske ideologi, hvor man ser mennesket som et produkt af det samfund, man er vokset op i, og den socialisering, dvs. de påvirkninger, man er blevet udsat for gennem sin opvækst. Andre mener derimod, at kriminalitet grundlæg-gende skyldes, at nogle personer er svage og let lader sig friste. Den bedste måde at forebygge og bekæmpe kriminalitet på er ved at have et effektivt system til at fange og straffe de kriminelle. Politi og

KILDe

SF'S HOLDNINg tIL StRaF

Hårdere og længere straffe skaber ikke mindre kriminalitet. tværti-mod viser forskning, at lange straffe er med til at fastholde den dømte i kriminalitet. (…)

SF vil ruste den dømte til et liv uden for den kriminelle løbebane ved at satse massivt på uddan-nelse, afvænning og behandling, mens der afsones. på den måde forebygger vi, at der kommer flere ofre for kriminalitet, samtidig med at den indsatte får ordentlige betingelser for at starte på en frisk, når vedkommende forlader fængslet.ft.dk 2011


fængsler er vigtigere end pædagoger og ungdoms-klubber, mener de. Når man kan se, at kriminelle handlinger bliver straffet, vil det have en forebyg-gende effekt og få andre til at undlade at begå noget kriminelt. Kriminelle, som sidder i fængsel, kan hel-ler ikke begå ny kriminalitet, mens de sidder inde. Samtidig er straffen også et vigtigt signal over for dem, som har været ofre for kriminalitet. De skal se, at de kriminelle bliver straffet, så de igen kan føle sig trygge og sikre. Denne holdning til kriminalitet og straf finder man ofte hos partierne på højrefløjen. Det hænger godt sammen med det liberale grund-syn, der ser individet som frit og ansvarligt for sine egne handlinger.

veNStReS HOLDNINg tIL StRaF

Alle, der begår kriminalitet, skal retsforfølges hurtigt og effektivt, og sanktionerne skal være mærk-bare.

Der skal være konsekvens i af-soningen. Dominans fra negativt stærke indsatte skal forebygges. Manglende overholdelse af spil-lereglerne skal for alle indsatte mødes med skærpede afsonings-forhold. Samtidig skal rehabilite-ringsprogrammer løbende anven-des over for indsatte med særlige problemer. (…)

Venstre mener, det er afgøren-de, at domstolene har mulighed for at idømme hårde straffe for kriminalitet, samtidig med at der er alternativer til fængsel.ft.dk 2011

KILDe


Arrangement ved Nørrebrohallen i København, hvor fritidstilbud som streetbasket, rap og hiphop skal få børn og unge fra belastede kvarterer til at dyrke idræt.

Læs om metoden Tal og statistik, som giver relevant baggrundsviden til at løse opgaven.

individuelt

> Aflæs statistik 1, og udfyld kopiark 3.

Danmarks Statistik 2011

individuelt

> Aflæs statistik 2, og udfyld kopiark 3.

Grupper

> Hvilke avisoverskrifter kunne man få ud af statistikkerne?

> Kunne de overskrifter, I har foreslået, bru-ges med et bestemt politisk formål?

> Skriv jeres bud på avisoverskrifter op på A4-papirer.

Fælles

> Hæng overskrifterne op i klassen og dis-kuter, hvordan man kan bruge tallene fra statistikkerne politisk.

> Kom med bud på, hvilke partier der ville bruge hvilke overskrifter.


» aflæsning af tal

Slår pengene til?

Statistik 1Hvor let eller svært er det for husholdningen at få pengene til at slå til? 2010.

30

25

20

15

10

5

0 Meget Svært Lidt Nogen- let Meget svært svært lunde let let

Lønmod-tager

Selvstæn-dig

arbejdsløs Stude-rende

Folkepen-sionist,

efterlønner

øvrige uden

arbejde

Børn I alt

% (afrundet)

Meget svært eller svært 5 4 35 13 5 12 13 9

Lidt svært 11 10 24 23 11 15 16 14

Nogenlunde let 29 31 17 32 24 26 32 28

Let 30 30 14 19 32 26 24 28

Meget let 25 24 9 13 28 20 15 22

76 | opgave

Statistik 2Personer fordelt efter hovedbeskæftigelse, og hvor let eller svært det er for husholdningen at få pengene til at slå til. 2010.


%

> Forklar forskellen på relativ og absolut fattigdom.

> Hvad er argumenterne for og imod ind-førelsen af en fattigdomsgrænse i Dan-mark?

> Mener du, at der er fattigdom i Danmark?

> Aflæs kilden Udviklingen i antal fattige, s. 67.

> Hvordan kan Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd lave statistik over antal fattige, hvis vi ikke har en fattigdomsgrænse i Danmark?

> Redegør for indholdet i kilden En gave til fem kroner, s. 68.

> Er det et problem ikke at kunne have en gave med til en børnefødselsdag?

> Aflæs kilden Udviklingen i antallet af børn, der lever i fattigdom, s 69.

> Hvilken betydning har det for børn at vokse op i fattigdom?

> Beskriv, hvordan Karl Marx opdelte sam-fundet i klasser.

> Forklar billedet på s. 70, og beskriv, hvem der placerer sig hvor i pyramiden.

> Hvilke problemer kan der være i at op-dele det danske velfærdssamfund ud fra Marx’ teori om det klassedelte samfund?

> Kan man stadig tale om, at der findes en overklasse, en middelklasse og en under-

klasse i dag? Og hvem tilhører så de tre klasser efter din mening?

> Hvad inddeler man befolkningen efter, når man bruger opdelingen i socialgrup-per?

> Hvilke problemer kan der være med den opdeling?

> Hvordan burde man inddele samfundet i grupper i dag? Hvem skulle være i hvilke grupper?

> Hvad forbinder du med en ghetto?> Hvordan definerer socialministeriet et

ghettoområde?> Hvilke fordele og ulemper kan der være

ved at have en officiel definition på en ghetto?

> Hvilke forklaringer giver sociologer på, at der dannes bander?

> Er der sammenhænge mellem ghettoer og bander?

> Redegør for kilden SF’s holdning til straf, s. 74.

> Redegør for kilden Venstres holdning til straf, s. 75.

> Hvordan stemmer kildernes indhold overens med venstrefløjens og højreflø-jens ideologi?

> Hvad er din egen holdning til straf og bekæmpelse af kriminalitet?


Lønmod-tager

Selvstæn-dig

arbejdsløs Stude-rende

Folkepen-sionist,

efterlønner

øvrige uden

arbejde

Børn I alt

% (afrundet)

Meget svært eller svært 5 4 35 13 5 12 13 9

Lidt svært 11 10 24 23 11 15 16 14

Nogenlunde let 29 31 17 32 24 26 32 28

Let 30 30 14 19 32 26 24 28

Meget let 25 24 9 13 28 20 15 22

opgave | 77

ET riGErE SAMFUnDHvis man sammenligner Danmark, som det så ud i 1950, med hvordan det ser ud i dag, vil man se, at Danmark i løbet af de sidste 60 år er blevet et langt rigere samfund. Den enkelte dansker er i gennem-snit også blevet rigere. Hvis man taler med personer, der levede i 1950’erne, eller ser billeder og film fra dengang, kan man se, at boligerne var mindre og at kun få husstande havde biler og tv. Hvis familien havde en radio, stod den i stuen og bestemt ikke i børneværelset – hvis børnene overhovedet var så heldige at have deres eget værelse. De teknologiske fremskridt er den vigtigste årsag til, at samfundet er blevet rigere. Vi kan simpelt hen producere mere, end man kunne tilbage i 1950’erne. Hvis man forestiller sig en gammeldags traktor og sammenligner den med nutidens moderne land-brugsmaskiner, er det tydeligt, at det er blevet nem-mere og mere effektivt at producere landbrugsvarer. Der skal også bruges færre hænder til at udføre arbej-det. I 1948 var 23 % af arbejdsstyrken beskæftiget i de primære erhverv som landbrug, fiskeri og råstofud-

FagLIge BegReBeR » konjunkturer» det økonomiske kredsløb» finanspolitik

» vækst» BNP» inflation

Staten ogpengene


UDvIKLINgeN I Det pRIvate Og OFFeNtLIge FORBRUg 1950-2007 I MIa. KRONeR (2000-pRISeR)

årPrivat

forbrugoffentligt

forbrug

1950 182,7 59,6

1960 282,9 93,3

1970 370,4 160,5

1980 443,9 240,6

1990 511,2 259,3

2000 616,7 325,1

2007 740,8 363,5

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008

KILDe

vikling. I 2008 var det kun 3 %. Den samme udvikling ser man i industrien, hvor meget af det arbejde, som tidligere blev udført af mennesker, nu er blevet over-taget af maskiner. Det betyder, at en enkelt medarbej-der kan producere meget mere i dag, end han kunne i 1950. Denne udvikling kalder man øget produktivitet.

HvorDAn MåLEr vi ØKonoMiEn?Et samfunds økonomiske vækst – altså hvordan øko-nomien vokser – måler man ved at se på værdien af den samlede produktion i samfundet. Den samlede produktion er alt det, der produceres og sælges i samfundet – lige fra varer som brød, biler og compu-tere til service- og tjenesteydelser som hotelophold, koncerter og klipninger. Offentlige serviceydelser som hospitaler og skoler er også en del af den samlede produktion, selv om det jo ikke er ting, der direkte kan sælges. Men når nogen indlægges på hospitalet, eller når en skole ”producerer” undervisning, er det en del af den sam-lede velstand og det samlede forbrug.

En arbejderfamilie i deres stue i 1950’erne.


Når virksomheder bruger penge på investeringer, fx køber nogle store maskiner til deres fabrikker, tælles de penge også med. Varer, der eksporteres til udlan-det, er også en del af den samlede økonomi og skal derfor regnes med. Til gengæld skal de varer, Dan-mark importerer, trækkes fra. Når alle tallene lægges sammen, får man størrelsen af den samlede økonomi i samfundet – hvilket kaldes Bruttonationalproduktet, forkortet BNP. Hvis man tager et lands samlede BNP, og divide-rer det med antallet af indbyggere i landet, får man BNP pr. indbygger. Det tal bruges som målestok for, hvor rigt et samfund er. På den måde kan man sam-menligne forskellige lande i verden og se, hvor rige eller fattige landene er i forhold til hinanden. Man kan også bruge BNP pr. indbygger til at aflæ-se et lands udvikling over en række år. På den måde kan man se, om indbyggerne i gennemsnit er blevet rigere.

KriTiK AF BnPSelvom Bruttonationalproduktet er en ret god måde at sammenligne velstanden i forskellige lande på el-ler vurdere den økonomiske udvikling i et land på, er der også nogle kritikpunkter. BNP’en siger noget om den samlede økonomi i et samfund, og BNP pr. indbygger siger noget om den gennemsnitlige velstand i et samfund – men ingen af de to BNP-tal siger noget om, hvordan rigdom-men er fordelt i samfundet. Der kan altså godt være mange fattige i et land med en høj BNP – fx har USA et af de højeste BNP pr. indbygger, men alligevel er der rigtig mange fattige i landet. BNP kan også give et upræcist billede af de lande i verden, hvor mange serviceydelser ikke købes og sælges. Hvis forældre selv passer børnene derhjem-me i stedet for at købe børnepasning i en børnehave, bliver landets BNP mindre. Og hvis befolkningen dyrker deres egne grøntsager og spiser dem selv eller bytter med naboen, bliver det heller ikke regnet ind i landets BNP. BNP’en kan også vokse på grund af hændelser, som ikke gavner samfundet og heller ikke gør sam-fundet rigere. Hvis der fx sker en masse trafikulyk-ker, så mange mennesker skal på hospitalet, og bilerne skal repareres, vil disse udgifter tælle med i


BRUttONatIONaLpRODUKt

det private forbrug

+ det offentlige forbrug

+ investeringer

+ eksport

– import

= BNp

Udgifter til ambulancer og anden assistance ved ulykker tæller også med i et lands bruttonationalprodukt.

landets BNP, selvom befolkningens levestandard jo ikke er øget af den grund.

Kan lykken måles?BNP måler kun den økonomiske velstand i et land – altså hvor mange penge vi bruger. Men BNP’en kan ikke bruges til at måle, hvor godt befolkningen har det. Derfor har FN udarbejdet et ”Indeks for Men-neskelig Udvikling”, som måler et lands samlede velfærd. Indekset ser ikke kun på de økonomiske for-hold i landet, men også på befolkningens levealder og skolegang. Ifølge FN’s indeks ligger Danmark lidt lavere, end vi burde, i forhold til vores BNP – blandt andet fordi danske kvinder ikke lever så længe som kvinder i andre lande med tilsvarende velstand. Det lille land Bhutan, som ligger mellem Kina og Indien, har forsøgt at lave et BruttoLykkeIndeks, fordi de mener, at deres borgere er ret lykkelige og har en høj livskvalitet, selvom de ikke er så rige.


En familie fra Bhutan har samlet deres ejendomme foran deres hus. Billedet er en del af fotoprojektet ”Material World”, hvor fotografen Peter Mentzel tog billeder af gennemsnitsfamilier i forskellige dele af verden foran deres hus med deres vigtigste ejendele.

Grøn vækstNår et lands BNP stiger, bliver det opfattet som po-sitivt, for det betyder i princippet, at landet er blevet økonomisk rigere, og at befolkningens gennemsnit-lige levestandard er steget. Men den øgede rigdom i verden har også sine ulemper, fordi økonomisk vækst medfører forurening og miljøproblemer. Når mennesker bliver rigere, vil de gerne have ting som biler, køleskabe, computere, og måske får de også råd til at købe flyrejser, så de kan tage på spændende ferier. Men alle den slags forbrugsgoder forurener og tærer på Jordens resurser. Nogle er kritiske over for den øgede vækst i ver-den og mener, at man burde satse på nulvækst, hvor økonomien ikke skal blive større, men hvor man derimod fordeler goderne anderledes, så de rige lande giver mere til de fattige. Andre mener, at man bør satse på grøn vækst. Det vil sige, at man stadig ønsker en vækst i BNP, men væksten skal ske på en miljømæssigt bæredygtig måde.

oP- oG nEDGAnGSTiDErNår man taler om, at ”vi er blevet rigere”, eller at ”samfundet er blevet rigere”, betyder det som regel, at der har været økonomisk vækst i samfundet – altså at landets BNP er steget. Men økonomien går ikke kun fremad hvert år. Den økonomiske udvikling foregår i bølger: Perioder med høj vækst afløses af perioder med lav vækst, manglende vækst eller øko-nomisk tilbagegang. Den vigtigste årsag til økonomisk vækst er den teknologiske udvikling. Mennesket opfinder hele tiden nye teknologier, der kan gøre arbejdet og pro-duktionen lettere og mere effektiv. Derfor kan man også godt regne med, at der i fremtiden vil ske en stigning i produktiviteten og dermed en vækst i lan-denes BNP. Selvom det er rart med vækst, så lande bliver rige-re, må det ikke gå for stærkt. Hvis økonomien vokser for hurtigt, kan det føre til, at priserne på varer stiger – det kaldes inflation. Inflation kan opstå, når efter-spørgslen af varer bliver større end udbuddet. Så kan producenterne sætte priserne op, fordi folk er villige til at betale mere for de varer, de efterspørger.


I 2007 var inflationen i Zimbabwe på 7000 %. På et tidspunkt kostede et brød 10 mio. Zimbabwedollars.

En anden årsag til inflation er, hvis staten vælger at trykke flere penge, fx for at kunne betale af på gæld eller betale løn til de statsansatte. Så er der for mange penge i omløb, og så stiger priserne også, fordi efterspørgslen på varer stiger. For at undgå inflation, ønsker man en stabil vækst på omkring 2 % om året, hvilket svarer til udviklin-gen i produktiviteten. Udsving i den økonomiske vækst kaldes konjunkturer. Når væksten er højere end de 2 %, taler man om højkonjunktur. Når væksten er under 2 %, kalder man det lavkonjunktur. Det kan være et stort pro-blem for et land, som har lavkonjunktur, for så falder efterspørgslen, og det betyder, at der bliver færre arbejdspladser og dermed flere arbejdsløse.


væKSt I BNp I pROceNt I DaNMaRK 1990-2010

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

-5

-6

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

KILDe

–– –– –– –– –– –– –– –– –– stabil vækst 2 % –– –– –– –– –– –– –– –– –– stabil vækst 2 % –– –– –– –– –– –– –– –– –– stabil vækst 2 % –– –– –– –– –– –– ––


HøjkonjunkturÅrlig vækst over 2 %

LavkonjunkturÅrlig vækst under 2 %

STATEnS roLLE i ØKonoMiEn Når det kommer til økonomisk politik, arbejder poli-tikerne for at skabe en stabil vækst. Men spørgsmå-let er, om man politisk kan styre økonomien i den retning, man ønsker? I det økonomiske kredsløb kan man se, hvordan pengene bevæger sig rundt i øko-nomien.


OFFENTLIG SEKTORSTATEN

HUSHOLDNINGER BUTIKKER OGVIRKSOMHEDER

UDLANDET

iMPo

rT A

F rå

vArE

r

EKSPo

rTin

DTÆ

GTE

r

iMPo

rT AF Fo

rBrUGSvArEr

BANKER

oPSPArinG

Lån

LØn

PrivATForBrUG

SKA

TT

Er o

G A

FGiF

TEr

inD

Ko

MST

ov

ErFØ

rSL

Er /

LØ

n

Lån

oPSPA

rin

G

oPSPArinG

Lån

vArEKØB / ErHvErSSTØTTE

SKATTEr oG AFGiFTEr

• Husholdningerne er alle de private forbrugere. De betaler penge til det offentlige i form af skat-ter og afgifter. Husholdningerne betaler penge til den finansielle sektor, når de betaler renter på lån og gebyrer på fx dankort. Og de betaler penge til virksomhederne, når de køber varer.

• Den offentlige sektor er staten, regioner og kom-muner. Den offentlige sektor betaler penge til husholdningerne i form af løn til offentligt ansatte samt indkomstoverførsler som SU, kontanthjælp, børnecheck og folkepension. Den offentlige sektor betaler penge til virksomheder, når den køber va-rer og andre ydelser, fx når der skal bygges en ny skole eller et sygehus. Der betales renter til ban-kerne, når det offentlige låner penge til at dække et eventuelt underskud på det offentlige budget.

• Den finansielle sektor er bankerne, der låner pen-ge ud til både privatpersoner og virksomheder og tjener penge på de renter, man betaler for at låne penge. Samtidig ”låner” bankerne også penge af private og virksomheder, mens de har deres penge stående i banken.

• Den private sektor er alle typer virksomheder og forretninger – både store virksomheder som me-jerigiganten Arla og små virksomheder som den lokale tøjbutik eller frisør. Når virksomhederne betaler løn til deres ansatte, strømmer der penge til husholdningerne. Virksomhederne betaler til det offentlige i form af skatter og afgifter. Nogle virksomheder tjener penge fra udlandet ved at eksportere varer til andre lande. Og de betaler til udlandet, når de importerer varer.

• Udlandet er også en del af det økonomiske kreds-løb i Danmark. Hvis der er overskud på handels-balancen – dvs. når værdien af eksporten er større end værdien af importen – strømmer der penge ind i det økonomiske kredsløb fra udlandet.


oPSPA

rin

G

STATEnS BUDGETDe fleste husholdninger har et budget – dvs. en over-sigt over, hvilke indtægter man har, og hvad man vil bruge sine penge på. Det gælder om ikke at bruge flere penge, end man tjener. Hvis man gør det, er man nødt til at låne penge, og de skal jo betales til-bage igen – ofte med renter. Også for virksomheder handler det om at få flere penge ind, end man giver ud – ellers må virksomheden lukke. På samme måde har staten et budget. Det laves for et år ad gangen og indeholder en oversigt over, hvilke indtægter staten har, og hvad der skal bruges penge på. Budgettet kaldes finansloven, og den ved-tages af Folketinget hvert år i efteråret. Der er altid heftige diskussioner blandt politikerne om, hvad man skal bruge pengene til, men de ender næsten altid med at blive enige i god tid, før det nye år be-gynder, og finansloven skal træde i kraft.

STATEnS inDTÆGTEr oG UDGiFTErStaten tjener penge ved, at borgerne betaler skatter og afgifter. De vigtigste skatter er personskatterne, som alle betaler af deres løn. Den vigtigste afgift er momsen, men også forskellige grønne afgifter er en del af statens indtægter samt afgifter på varer som fx cigaretter og chokolade. Statens indtægter og udgifter er meget afhængige af konjunkturerne – altså udsving i den økonomiske vækst. Når der er højkonjunktur, og det går godt, er der mange i arbejde, og så får staten flere indtægter ind, fordi mange betaler skat. Når der er lavkonjunktur, og det går skidt, bliver mange arbejdsløse. Så får staten færre penge ind på skatter, og samtidig skal den bruge flere penge på overførselsindkomster til arbejdsløse.

FinAnSPoLiTiKKEnPolitikerne kan arbejde for at påvirke den økono-miske udvikling ved at øge eller begrænse de of-fentlige udgifter – det kalder man at føre en aktiv finanspolitik. I en periode med lavkonjunktur kan politikerne prøve at få gang i væksten i samfundet ved at øge de offentlige udgifter – nogle gange taler man om at ”kick-starte” økonomien, som om økonomien var en gammel knallert, der skulle sparkes i gang. Hvis sta-


Glade politikere udtaler sig efter finanslovsforhandlingerne i 2011.

ten på den måde bruger flere penge, kalder man det en ekspansiv finanspolitik. Politikerne kan fx bruge flere penge på overførsler som kontanthjælp, eller de kan bruge flere penge på bygninger og service. På den måde øges efterspørgslen i samfundet, hvilket gerne skulle føre til øget vækst, så man kan komme ud af lavkonjunkturen. Problemet er, at staten under en periode med lavkonjunktur, har færre indtægter. Når borgere og virksomheder bruger færre penge, får staten færre

Øvrige indtægter

SkatterAfgifter (fx moms, grønne afgifter)

Øvrige udgifter

Offentlig forbrug(fx drift af skoler, sygehuse,veje, militær, politi)

Offentlige investeringer

Indkomstoverførsler(fx SU, børnecheck, kontanthjælp, folkepension)

Det

øko

nom

iske

råd

2011

DeN OFFeNtLIge SeKtORS INDtægteR Og UDgIFteR I aLt I 2010

Udgifter958 mia. kr.

indtægter 919 mia. kr.


293 mia. kr. 546 mia. kr.

512 mia. kr.

80 mia. kr.

303 mia. kr.

105 mia. kr.

38 mia. kr.

penge ind fra skatter, afgifter og moms. Derfor kan staten blive nødt til at låne penge til at føre den ekspansive finanspolitik, og de lån skal selvfølgelig betales tilbage senere. En anden mulighed for at føre ekspansiv finans-politik er at sætte skatten ned. Så har borgerne flere penge til privat forbrug, fx fladskærme, tøj og nye boliger, fordi de ikke skal betale så meget i skat. Ulempen er, at staten ikke får så mange penge ind på skatter til at betale for de øgede udgifter, der er opstået på grund af lavkonjunkturen, fx kontant-hjælp til flere arbejdsløse. Hvis der er højkonjunktur, kan politikerne ønske at bremse væksten bl.a. for at undgå inflation, og det kan de gøre ved at føre en stram finanspolitik. Staten forsøger at ”holde på pengene” og prøver at sænke udgifterne eller i hvert fald holde dem i ro. Det kan gøres ved at skære ned på servicen, fx skære i bud-getter til plejehjemmene eller forhøje den maksimale grænse for antallet af elever i en klasse, men også ved at sætte afgifter og skatter op. Det er naturlig-

vis ikke så populært, men kan være nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen.

HvorDAn SKAL PEnGEnE ForDELES?Det er politikernes opgave at beslutte, hvad

statens penge skal bruges til, og hvor-dan de skal fordeles. Skal man bruge

flere penge på forsvaret og færre på sundhedsområdet eller omvendt?

Politikerne skal sørge for, at øko-nomien hænger sammen. Hvis staten har færre indtægter end udgifter, bliver der underskud på statsbudgettet, og så må man låne penge enten hos ban-kerne eller i udlandet. Og når pengene skal betales tilbage igen, betyder det endnu større

underskud i de efterfølgende år. Når politikerne fører øko-

nomisk politik og skal beslutte, hvordan pengene skal fordeles, og

hvor indtægterne skal komme fra, er de meget opmærksomme på, hvilke

konsekvenser det har for den økonomiske


fordeling i samfundet. Hvis man forhøjer afgifterne på forskellige madvarer, kan det måske se ud som om, det rammer alle i samfundet lige hårdt, da pri-serne på varer i supermarkedet er de samme for både rig og fattig. Men i virkeligheden rammer det de fattige hårdest, fordi de bruger en større del af de-res indtægt på mad end de, som er mere velhavende.

Politiske holdninger til økonomisk politikDe politiske partier har meget forskellige holdninger til, hvordan den økonomiske politik skal føres. Både i forhold til, hvordan man bedst fordeler pengene i samfundet, og når det handler om deres grundlæg-gende holdning til, hvor meget staten bør blande sig i økonomien. Højrefløjen arbejder for størst mulig økonomisk frihed og ønsker, at skatterne skal være så lave som muligt, så den enkelte kan bestemme mest muligt over de penge, han selv tjener. De mener også, at det er en god ide at give skattelettelser til de rigeste, for så vil de rige arbejde endnu mere og dermed betale endnu mere i skat. Hvis man derimod hæver skatten for de rigeste, vil de sandsynligvis ikke gide arbejde mere, og det vil ikke gavne samfundsøkonomien. Højrefløjen mener ikke, at man skal hæve ydelser som kontanthjælp, for så vil der ikke nødvendigvis være en økonomisk fordel ved at få et arbejde, hvis man er arbejdsløs. Venstrefløjen ønsker mere lighed i samfundet og arbejder for at forbedre vilkårene for de økonomisk dårligst stillede. De mener, at det vil øge uligheden i samfundet, hvis man sænker skatten for de rigeste. Sociale ydelser som fx kontanthjælp bør sættes op, så nogle af de fattigste i samfundet får en højere ind-tægt, hvilket vil skabe øget lighed. Når det handler om, hvor meget staten skal blande sig i økonomien, mener venstrefløjen generelt, at det er udmærket, at staten blander sig. De mener ikke, at en stor offentlig sektor nødvendigvis er et problem. Højrefløjen går derimod ind for, at staten skal være så lille som muligt. De mener, at det er den private sektor, som er drivkraften i økonomien. Jo mere libe-ral man er, jo mindre mener man, at staten skal føre en fordelingspolitik, hvor de tager penge fra nogen for at give dem til andre.


Fælles

> I skal illustrere en del af kapitlets økono-miske stof i en infografik.

> Del klassen op i seks grupper, og fordel nedenstående opgaver mellem grupper-ne. Visualiser:

· den øgede produktivitet i Danmark over de sidste 60 år.

· hvad der sker, når BNP’en og levestandar-den stiger – på godt og ondt.

· hvad der sker, når der er højkonjunktur.· hvad der sker, når der er lavkonjunktur.· hvordan man fører ekspansiv finanspoli-

tik.· hvordan man fører stram finanspolitik.

Grupper

> Læs de afsnit i kapitlet, hvor stoffet er forklaret, og tal om, hvordan I vil beskrive begrebet i en infografik.

> Lav en infografik, der viser det økonomi-ske begreb, I skal illustrere. I kan lade jer inspirere af bogens infografikker, se fx s. 84, 106 og 132.

Fælles

> Hæng gruppernes infografik op i klassen, og præsenter dem for hinanden.

> Diskuter, hvordan de virker. Er det lettere for andre at forstå begreberne, når de er sat op på denne måde? Kunne man have illustreret begreberne anderledes?


» begrebsafklaring» formidling

tegn økonomien

OFFENTLIG SEKTORSTATEN

HUSHOLDNINGER

BUTIKKER OGVIRKSOMHEDER

SKATTEr oG AFGiFTEr

inDKoMSTovErFØrSLEr/LØn

infografik af det økonomiske kredsløb

90 | opgave

> Beskriv udviklingen i det private og det offentlige forbrug ifølge kilden s. 78.

> Hvad fortæller udviklingen i det offent-lige forbrug om det danske samfund?

> Se på fotoet s. 79, der viser en familie i 1950’erne i deres stue. Er der forskelle eller ligheder ved det indtryk, du får af deres hverdagsliv i forhold til dit eget?

> På fotoet s. 81 ser man en familie fra Bhutan med deres ejendele foran deres hus. Beskriv deres ejendele.

> Hvad ville du placere i billedet, hvis du skulle have taget et foto af dig og dine vigtigste ejendele?

> Forklar begrebet BNP.> Hvad kan man bruge BNP-tallene til?> Hvad siger BNP ikke noget om, og hvor-

for kan det være et problem?> Hvad mener du definerer et lands rig-

dom?

> Beskriv udviklingen i Danmarks BNP ifølge søjlediagrammet Vækst i BNP i procent i danmark 19902010, s. 83.

> Hvor mange år har der været en nogen-lunde stabil vækst?

> Hvor mange år har der været højkon-junktur i Danmark?

> Hvor mange år har der været lavkon-junktur?

> Forklar det økonomiske kredsløb ud fra modellen s. 84.

> Hvordan får staten penge ind?

> Aflæs cirkeldiagrammerne i kilden Den offentlige sektors indtægter og udgifter i alt i 2010, s. 87?

> Hvilke udgifter har staten?> Hvordan får staten indtægter?> Er der overskud eller underskud på sta-

tens budget ifølge kilden?> Hvad kan det betyde for finanspolitik-

ken?


opgave | 91

92 | Metode

FELTUnDErSØGELSE

METoDEMan hører ofte udsagn i medierne som: ”Danskerne ønsker hårdere straffe”, ”Vi bruger flere penge på jule-gaver” og ”Antallet af fat-tige stiger”. Det kan være journalister eller politikere, der henviser til en eller an-den undersøgelse, men det er ikke altid, man får at vide, hvor tallene stammer fra. Når man hører politikere, medier og interesseorgani-sationer udtale sig og hen-vise til tal og undersøgelser, skal man være opmærksom på, at de ofte vælger tal og statistik, de kan bruge til at underbygge deres egne synspunkter. Og derfor er det godt at forholde sig kri-tisk til: 1. Er tallene korrekte, og

hvad viser de egentlig? 2. Bliver tallene brugt til et

bestemt formål?3. Er der andre tal eller op-

lysninger, der kan under-bygge tallene eller pege i en anden retning?

MiSviSEnDE TALI efteråret 2011 bragte Jyl-lands-Posten en historie med overskriften ”Hver tredje kvinde på kontanthjælp

ønsker ikke et arbejde”. I ar-tiklen stod der bl.a.: ”Selv om de er raske og klar til arbejds-markedet, vil mange kvinder på kontanthjælp ikke have et job, viser nye tal. En del af de kvindelige kontanthjælps-modtagere er slet ikke inter-esserede i at komme væk fra offentlig forsørgelse og få et job. 33,9 pct. af dem svarer, ifølge en særkørsel fra Dan-marks Statistik, at de ikke vil arbejde. Hos mændene er det blot 5,8 pct.” Umiddelbart virker artik-len troværdig, fordi tallene, der henvises til, stammer fra Danmarks Statistik. Og historien fik da også politi-kere til udtale, at nu skulle der strammes op, og at det ikke kunne være meningen, at man kunne modtage kontanthjælp uden at ville arbejde. Efterfølgende viste det sig, at undersøgelsen kun byggede på, at man havde spurgt en lille gruppe på 249 mænd og kvinder. Ud af dem udtalte 34 kvinder, at de hellere ville have kon-tanthjælp end at arbejde. Når man kun spørger en så lille gruppe og så bru-ger tallene til at sige noget

generelt om en meget stor gruppe (den samlede grup-pe af kontanthjælpsmodta-gere er omkring 100.000), er der stor statistisk usikkerhed. Og sådan var det også i tilfældet med historien om kvinder på kontanthjælp – den statistiske usikkerhed var for stor til, at man kunne drage den konklusion, som avisen gjorde i overskriften, om at en tredjedel af kvinde-lige kontanthjælpsmodtage-re ikke ønskede et arbejde. Historien er et eksempel på, at de tal, som medier og politikere udtaler sig om, nogle gange er forkerte eller bliver brugt forkert. Men det betyder ikke, at alle tal og statistikker er ukorrekte el-ler utroværdige. Tværtimod er statistik, når det bruges rigtigt, helt nødvendigt for, at vi kan forstå samfundet. Gode tal kan give den nød-vendige viden til, at vi kan beslutte os for, hvad vi vil gøre ved et problem.

AT LÆSE STATiSTiKNår man skal aflæse stati-stik, er der nogle helt grund-læggende ting, man skal være opmærksom på – lige-gyldigt om der er tale om en

TAL oG STATiSTiKMetODe

Metode | 93

tabel eller en graf, eller om den findes i en bog eller på en hjemmeside. Først og fremmest skal man læse overskriften og eventuelle forklaringer til tabellen, så man kan danne sig et indtryk af, hvad sta-tistikken siger noget om. Man skal også se på, hvilke enheder statistikken er ud-regnet i: Er det fx procent, kroner eller kilowatt osv.? Derefter skal man se på, hvad det er for nogle tal, der indgår i statistikken, og hvilken tendens eller udvikling man kan læse ud af dem. Nogle statistikker giver et øjebliksbillede – fx af vælgeropbakningen til de forskellige politiske partier lige nu, eller hvor mange penge folk har tænkt sig at bruge på julegaver. Andre statistikker viser en udvikling over tid – fx vækst eller fald i BNP’en eller i de of-fentlige udgifter. En af de typer statistik, vi oftest udsættes for, er meningsmålinger, hvor for-skellige analyseinstitutter ringer rundt til folk eller via internettet spørger om alt mellem himmel og jord. Og der offentliggøres hele tiden

nye meningsmålinger. En meget anvendt meningsmå-ling handler om, hvor stor tilslutning politikerne har. Den enkleste form er, når der spørges til, hvem folk ville stemme på, hvis der var valg i dag. Når man læser resultatet af en meningsmåling, skal man huske på, at det jo ikke er sikkert, at vælgerne nød-vendigvis vil gøre sådan, som de har svaret. Selvom en meningsmåling viser, at Venstre ligger højere end So-cialdemokraterne, er det ikke sikkert, at Venstre ville få flest stemmer, hvis der blev udskrevet valg samme dag. Men meningsmålingerne kan have betydning, for, hvor-dan politikerne opfører sig.

De fleste større nyheds-medier har hjemmesider, hvor man kan finde ak-tuelle meningsmålinger. En nem måde at finde nyhedsmediernes me-ningsmålinger på er at lave en søgning på net-tet efter ”meningsmå-linger”, så dukker de op blandt de øverste hits.

STATiSTiK oG SAMMEnHÆnGE Andre statistikker forsøger at vise en sammenhæng mellem to fænomener, fx sammenhængen mellem an-tallet af unge, der kører bil, og antallet af trafikuheld. Man ville hurtigt kunne drage den konklusion, at flere unge i bil forårsager flere biluheld. Men man skal være opmærksom på, at sammenhænge også kan være helt tilfældige og ikke have noget med hinanden at gøre. Det blev fx engang påvist, at børnetallet faldt, samtidig med at antallet af storke i Danmark faldt. Det var ikke et bevis på, at det var storken, der kom med børnene. Man kan også være interesseret i at finde en sammenhæng mellem per-soners alder, uddannelse eller køn og deres holdnin-ger eller adfærd. I tabellen på næste side kan man se en statistik over kvinders rygevaner fire forskellige år sammenholdt med deres uddannelsesniveau.

>>

Overskriften på statistikken fortæller, at undersøgelsen handler om, hvor stor en andel af kvinder med hvilket uddannelsesniveau, der røg dagligt i de forskellige år. I statistikken kan man se de procentvise tal – altså hvor mange procent af kvinderne, der var rygere i et bestemt år – og tallenes udvikling over tid fra 1987 til 2005. Statistikken viser, at i 1987 røg 46 % af kvinderne med en kort uddannelse. Man kan også aflæse, at andelen af kvinder med kort uddan-nelse, der røg dagligt, ikke ændrede sig meget fra 1987 til 2005. Til gengæld viser

tallene, at der i den samme årrække skete et kraftigt fald af rygere blandt kvinder med lang uddannelse fra 41 % til 23 %. Men statistikken siger ikke noget om sammenhængen – altså hvorfor den udvikling sker, og hvorfor færre kvinder med lang uddannelse ryger osv. Sam-menhængene må man lede efter i andre kilder eller selv komme med mulige forkla-ringer og hypoteser på.

når MAn SELv LAvEr STATiSTiKHvis man vil anvende sta-tistik til at undersøge en

problemformulering, må man først og fremmest tage stilling til, om man selv skal lave statistik, eller om man skal bruge statistik, der er lavet af andre. Hvis man fx vil undersøge, hvor mange elever der ryger på ens egen skole, eller hvilket parti ele-verne ville stemme på, hvis de havde stemmeret, kan man lave sine egne statisti-ske undersøgelser. Hvis man selv laver sta-tistik, skal man være op-mærksom på, at hvis man spørger meget få mennesker og omregner besvarelsen til procenter, giver tallene ikke et særligt klart billede og kan være direkte misvi-sende – ligesom det var til-fældet i undersøgelsen med kvinder på kontanthjælp, der ikke ønskede at arbejde. Hvis man kun spørger 20 elever, om de ryger, og bare 5 af dem siger ja, vil det vise 25 % i statistikken. Og hvis bare en enkelt elev mere ry-ger, betyder det en forøgelse på 5 procentpoint. Men det kan være nødvendigt at om-regne til procenter, hvis man vil sammenligne med de tal, man kan finde for hele lan-det.

Kvinder

46 50 47 45 42 43 40 37 41 32 27 23

60

50

40

30

20

10

0

% 1987 1994 2000 2005

Kort Mellem Lang

aNDeL aF DagLIgRygeRe (25 åR eLLeR DeROveR) I FORSKeL-LIge UDDaNNeLSeSgRUppeR I 1987, 1994, 2000 Og 2005

Kræ

ftens

Bek

æm

pels

e

94 | Metode

Med regneark som excel kan man lave både søjlediagrammer, kur-vediagrammer og andre grafiske præsentationer af tal.

AT PrÆSEnTErE TALDet kan have stor betydning for folks opfattelse af stati-stikkens resultat, hvordan tallene er stillet op. Hvis man presser en graf sam-men, ser udviklingen meget mere dramatisk ud, end hvis man strækker den ud. Nedenfor ses et eksempel på, hvordan de samme tal kan opfattes meget forskel-

ligt afhængig af, hvordan man opstiller sin statistik. Diagrammerne viser antal-let af kvindelige rygere med lang uddannelse, og tallene er hentet fra undersøgelsen ”Andel af dagligrygere (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i 1987, 1994, 2000 og 2005.” Selvom det er den gruppe, som har haft det største fald i antal rygere, ser faldet ikke så voldsomt ud, hvis man flader grafen ud. Når grafen bliver presset sammen, ser det ud som et langt mere kraftigt fald af antal rygere. Og hvis man ikke starter med 0 på x-aksen, ser faldet endnu mere dramatisk ud.

Når man skal præsentere tal i forbindelse med en un-dersøgelse i samfundsfag, er målet at præsentere dem så sagligt som muligt, så modtageren selv kan tage stilling til tallene. Hvis man derimod er politiker eller reklamemand, kan man have en interessere i at præsen-tere tallene, så modtageren får en bestemt opfattelse af virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at man bruger sin kritiske sans og den viden, man har fra arbejdet med samfundsfag, til at analyse-re, hvad der ligger bag præ-sentationen af en statistik.

Metode | 95

aNDeL aF DagLIgRygeRe (25 åR eLLeR DeROveR) BLaNDt KvINDeR MeD LaNg UDDaNNeLSe I 1987, 1994, 2000 Og 2005.

45

40

35

30

25

201987 1994 2000 2005

60

40

20

0

1987 1994 2000 2005

%

%


Verden

Danmark

Mig


Velfærd i Danmark

Hvilken betyd-ning ville det have for min hverdag at være

fattig?

Hvad betyder Danmarks øko-nomi for min hverdag?

Hvordan påvir-

ker Danmarks økonomi hver-dagen i Dan-mark?

Hvordan påvirker det mit

liv, at Danmark

er et velfærds-samfund?

Hvordan påvirker vel-færdssamfundet

Danmark som helhed?

Hvordan indretter man samfund andre

steder i verden?

På hvilke måder

kan man føle sig fattig i et land som Danmark?

Hvordan ser fattigdom ud i

andre dele af verden?

Hvorfor har økonomien i verdens lande indflydelse på hinanden?

Mig Danmark Verden

Internationaltsamarbejde

Hvad er eU? 98

Danmark i eU 112

Fred og forsvar 126

arbejde og uddannelse 152

98 | Internationalt samarbejde

EU i HvErDAGEnDen Europæiske Union – bedre kendt som EU – på-virker vores hverdag meget mere, end vi måske lige lægger mærke til. Når vi bruger mobiltelefonen, har EU lavet regler for, hvor meget stråling den må af-give, hvor meget det må koste at ringe fra udlandet, og hvor meget man højst må betale for at hente data til telefonen. Når vi køber pålæg i supermarkedet, har EU været med til at lave regler for, hvor mange tilsætningsstoffer der må være i det. Og når vi køber mælk, æg eller kød fra europæiske landbrug, har landmændene modtaget økonomisk støtte fra EU og skal overholde de regler for landbrug, som EU har fastsat. Hvis man skulle få lyst til at flytte til et andet EU-land for at arbejde eller studere, er det næsten lige så let som at flytte fra en landsdel i Danmark til en anden. Og på grund af de europæiske landes sam-arbejde kan man rejse hele vejen fra Danmark til Italien uden at skulle vise pas, når man kører ind i de forskellige EU-lande. I mange europæiske lande kan man endda bruge den fælles mønt euroen.

Hvad er eU?

FagLIge BegReBeR » fællesmarked» toldunion» direktiv» traktat

» Europa-Kommissionen» Europa-Parlamentet » Ministerrådet » EU-Domstolen

Internationalt samarbejde | 99

KriGEnE i EUroPAEU er ikke blevet oprettet, for at der skal sidde en masse mennesker et sted i Europa og lave alle mu-lige regler, som vi skal følge i vores hverdag. EU’s officielle formål er først og fremmest at sikre fred og velstand i Europa. Grundtanken er, at man ved at samarbejde kan undgå, at der opstår krige mellem landene i Europa og samtidig sikre, at landene bliver rigere. I dag er det svært at forestille sig, at lande som Danmark, Tyskland, Sverige og Frankrig skulle be-gynde at føre krig mod hinanden, men når man ka-ster et blik tilbage på Europas historie, har der været adskillige krige landene imellem. Den sidste store krig, der omfattede hele Europa, var 2. Verdenskrig, som blev udkæmpet i årene 1939-1945. Krigen gik hårdt ud over Europa – millioner af mennesker blev dræbt på slagmarken og i nazisternes koncentrati-onslejre. Og mange byer blev sønderbombede. Stormagten Tyskland, som havde startet 2. Verdenskrig, men også tabt den, var efter krigen kontrolleret af de fire vindende stormagter: Sovjet-

EU’s flag er blåt med 12 gule stjerner formet i en cirkel. Det symboliserer EU’s enhed. Her ses et skilt med EU’s logo, som angiver grænsen mellem Frankrig og Italien.


unionen, USA, Storbritannien og Frankrig. I 1918 da 1. Verdenskrig sluttede, havde Europa været i en lignende situation: Også her var Tyskland gået ud af krigen som taber og var blevet tvunget til at betale store krigsskadeerstatninger til de sejrende lande. Det havde været med til at gøre Tyskland fjendtligt indstillet over for resten af Europa, og der gik da heller ikke mere end 21 år, før Tyskland startede 2. Verdenskrig. For at undgå altødelæggende storkrige i Europa i fremtiden valgte man efter 2. Verdenskrig at oprette et samarbejde mellem landene.

KUL- oG STåLUnionEnI 1950 – fem år efter afslutningen af 2. Verdenskrig – fremlage den franske udenrigsminister Robert Schuman en plan for en Kul og Stålunion. Kul var den vigtigste energikilde, og stålet den vigtigste råvare i produktionen af maskiner – uanset om det drejede sig om biler og mejetærskere eller tanks og bomber. Ideen med Kul- og Stålunionen var at binde Vesttysklands og Frankrigs produktion af kul og stål sammen, så en krig mellem de to lande i fremtiden ville være både utænkelig og umulig.

Dresden var en af de tyske byer, der blev bombet til ruiner under 2. Verdenskrig.


Samarbejdet blev til virkelighed i 1952, da Frankrig, Vesttyskland, Italien og Benelux-landene (Belgien, Nederlandene og Luxembourg) skrev under på Kul- og Stålunions-aftalen, og dermed var første skridt imod en europæisk union taget. Schuman havde nemlig en større vision for Europa. Han anså Kul- og Stålunionen for et skridt på vejen til en føderation mellem de europæiske lande – altså en slags ”Europas Forenede Stater” – ligesom man kender det fra USA.

AFTALEn i roMDer gik fem år, før man fik taget det næste skridt, der bandt landene endnu tættere sammen. Det skete i 1957, da de seks lande i Kul- og Stålunionen under-skrev Romtraktaten, som forpligtigede landene på et endnu tættere samarbejde. Rom-traktaten lagde op til et økonomisk samarbej-de mellem landene, og derfor blev navnet ændret fra Kul- og Stålunionen til Det Europæiske Økonomiske Fællesskab – i daglig tale kaldet EF. De aftaler, man indgik med Rom-traktaten, er stadig vigtige for det europæiske samarbejde i dag. Man aftalte: • En toldunion, så alle seks medlemslande havde

samme toldsatser over for lande, der ikke var med i EF. Desuden fjernede man tolden på varer, som blev handlet mellem medlemslandene. Det var en stor forandring i forhold til tidligere, hvor landene ofte forsøgte at beskytte deres egne markeder ved at lægge told på varer, som blev importeret fra udlandet. Nu kunne Tyskland ikke længere lægge told på franske vine, og franskmændene kunne ikke lægge told på tyske biler for at beskytte deres egne bilfabrikker.

• Et fællesmarked, der betød, at al handel over grænserne mellem medlemslandene i princippet var frit, og at der ikke måtte være nogen forhin-dringer for varernes frie bevægelighed.

• En fælles landbrugspolitik, hvor medlemslan-dene samarbejdede om at yde økonomisk støtte til landbruget og fastsætte fælles priser på land-brugsvarer. Målet var, at medlemslandene skulle kunne handle frit med landbrugsvarer på tværs af grænserne og udvikle landbruget, så produktio-nen kunne øges, og Europa kunne blive selvforsy-nende med landbrugsvarer.

eUROpaS FOReNeDe StateR?En føderation er det samme som en forbundsstat, hvor flere stater er ”forbundet” under en fælles regering. Tyskland er en forbundsstat og hedder egentlig Bundesrepublik Deutschland, Forbundsrepublikken Tyskland – ligesom USA, der hedder United States of America, Amerikas Forenede Stater. De, der ønsker, at EU udvikler sig til en egentlig forbundsstat – altså et ”Europas Forende Stater” – kaldes for føderalister.

Romtraktaten underskrives i 1957 i Rom.


FLErE LAnDE, nyE TrAKTATErDanmark blev medlem af EF i 1973 – samme år som Storbritannien. Siden da er flere lande kommet til, og samarbejdet mellem de europæiske medlems-lande er blevet udvidet – fx med den fælles mønt, euroen. I 1993 skiftede samarbejdet navn fra EF til EU – Den Europæiske Union. Antallet af medlemslande er vokset til i dag at omfatte 28 europæiske lande. Den største udvidelse skete i 2004, hvor ti lande, der før murens fald i 1989 havde hørt til det kommunistiske Østeuropa, blev optaget. I 2007 blev to store østeuropæiske lande, Rumænien og Bulgarien, en del af EU. Og i 2013 kom Kroatien med i unionen. De mange nye medlemslande har betydet, at EU har måttet vedtage nye traktater og ændre i gamle. Traktaterne er EU’s ”grundlov”. Den traktat, der si-den 2009 har dannet grundlaget for EU, er Lissabontraktaten. Den blev først og fremmest indført, fordi det var nødvendigt at lave regler for, hvordan sam-arbejdet skulle foregå med de mange nye medlems-lande, der var blevet optaget i 2004 og 2007.

UDvIKLINgeN aF Det eUROpæISKe SaMaRBeJDe

1952 Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Tyskland

Kul- og Stålunionen

1957 RomtraktatenEF

Det Europæiske Fællesskab

1973 Danmark, Irland, Storbritannien

1981 Grækenland

1986 Portugal, Spanien

1993 Maastrichttraktaten

EU

Den Europæiske Union

1995 Finland, Sverige, Østrig

2004 Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn

2007 Bulgarien, Rumænien

2009 Lissabontraktaten

2013 Kroatien

HvAD Er EU EGEnTLiG?Tilsammen bor der over 500 mio. mennesker i EU. Men når medierne taler om EU, handler det ofte om de europæiske institutioner, som EU er bygget op omkring. De vigtigste institutioner i EU er: • Europa-Parlamentet • Europa-Kommissionen • Ministerrådet

De fleste af EU’s institutioner ligger i den belgiske by Bruxelles, der derfor nærmest kan kaldes ”EU’s hovedstad”. Der er dog den lille detalje, at Parlamen-tet både har bygninger i Bruxelles og i den franske by Strasbourg, som ligger tæt ved grænsen til Tysk-land. Det skyldes, at man ikke kunne blive enige om, hvor Parlamentet skulle ligge, så man endte med et kompromis, hvor man lagde dele af Parlamentet i begge byer.

Det eUROpæISKe RåDDe europæiske statsledere samles med jævne mellemrum til topmøder – også kaldet Det Europæiske Råd. På topmøderne laver man større aftaler om EU’s fremtid.

EuropaParlamentets bygning i Bruxelles.



Det giver naturligvis meget store udgifter til rej-ser for medlemmerne af Parlamentet og deres em-bedsmænd – for ikke at tale om alle de lobbyister, der gerne vil have fat i dem. Mange mener, at man burde blive enige om, at parlamentsmedlemmerne kun skal mødes i Bruxelles. Men det er bl.a. Frankrig uenig i, da de er glade for, at dele af EU’s arbejde foregår i Strasbourg. At Parlamentets medlemmer bruger en masse kræfter på at rejse frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg viser på en måde, hvor besværligt samarbejdet mellem landene kan være. På den an-den side viser det også, at man nogle gange er nødt til at finde nogle lidt knudrede løsninger, hvis man vil have det europæiske samarbejde til at fungere.

En Lov BLivEr TiL i EUEU påvirker livet for borgerne i hele Europa, fordi de love, EU vedtager, gælder i alle medlemslandene. Det er de europæiske institutioner: EU-Kommissio-nen, EU-Parlamentet og Ministerrådet, som foreslår, behandler og vedtager lovene. Kommissionen har initiativret – dvs. retten til at tage initiativ til at foreslå nye love. Det er et stort arbejde at forberede og vedtage love og regler, som skal kunne gælde i alle de meget forskellige EU-lan-de. Under hele lovgivningsprocessen diskuterer man lovforslaget med repræsentanter fra både industri, erhvervsliv og interesseorganisationer – de såkaldte lobbyister – samt med de forskellige landes repræ-sentanter i Bruxelles. Hvis Kommissionen fx vil arbejde for et lovfor-slag om at nedsætte luftforureningen fra biler, kan de opstille nogle grænser for, hvor meget CO2, der må være i bilernes udstødning. Men først er de nødt til at undersøge, hvilke regler der i forvejen er i de forskellige EU-lande. De må også undersøge, hvem der kan have forskellige interesser i, at reglerne bliver på en bestemt måde. Der kan være bilfabri-kanter, som ikke ønsker alt for strenge regler – men der kan også være fabrikanter, som netop ønsker strenge regler, fordi de har fundet en ny måde at lave mere miljøvenlige biler på. Miljøorganisationer vil med stor sandsynlighed anbefale meget strenge regler på området. For at undersøge de forskellige landes lovgivning og høre de forskellige organisati-

LOBByISteRLobbyister er repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, som prøver at påvirke de politiske beslutninger gennem direkte kontakt til politikere og embedsmænd.

NøDveNDIg eKSpeRtISeVi politikere er helt afhængige af at have tæt kontakt med lob-byister. Tag et konkret eksempel: Da jeg for noget tid siden skulle forhandle nye regler for brugen af pesticider i Europa, havde jeg tæt kontakt med både kemikalieindu-stri, landbrug, fødevareorganisa-tioner og grønne bevægelser. Dels af idealistiske årsager. De berørte parter fortjener at blive hørt. Dels af nødvendighed. Jeg har simpelt hen brug for at trække på deres ekspertise. Dan Jørgensen, medlem af Europa-parlamentet (S), altinget.dk 2011

KILDe


oners interesser på området har Kommissionen en masse embedsmænd ansat til at lave det lovforbe-redende arbejde – faktisk er der ca. 25.000 ansatte i Kommissionen. Danmark har også diplomater siddende i Bru-xelles, der er udsendt af udenrigsministeriet eller andre ministerier. Deres opgave er at følge med i, hvilken lovgivning der er på vej, og holde øje med, at de forslag Kommissionen kommer med, stemmer overens med de ideer, man har i Danmark om, hvor-dan tingene skal være.

HvEM BESTEMMEr LovEnE? Når Kommissionen er klar med et lovforslag, skal det behandles i EU-Parlamentet. Hvis man skal sam-menligne EU med den danske lovgivningsproces, svarer det til, at det danske Folketing skal behandle de lovforslag, som regeringen stiller. I lovforslagets 1.-behandling kan Parlamentet enten godkende Kommissionens forslag, som det er, eller komme med ændringsforslag. Når forslaget er blevet behandlet i Parlamentet, sendes det videre til Ministerrådet, hvor fx miljø- eller landbrugsministrene fra de enkelte EU-lande sidder. Hvis Parlamentet har godkendt lovforslaget, og Ministerrådet er enigt, kan det vedtages, og så er det færdig lov (et direktiv). Hvis Parlamentet har ændringsforslag til loven, og Ministerrådet er enigt i disse, kan loven også vedtages. Det sker dog, at Ministerrådet er uenigt i Parla-mentets ændringsforslag, og så går det samlede for-slag tilbage til Kommissionen. Kommissionen skal så lave en udtalelse, før lovforslaget sendes tilbage til Parlamentet til 2.-behandling. Hvis Parlamentet stadig er helt afvisende over for forslaget, kan de stemme det ned. Hvis mere end halvdelen af parlamentsmedlemmerne stemmer imod, bortfalder lovforslaget, og så kan det ikke gen-nemføres – heller ikke selvom både Kommissionen og Ministerrådet synes, det er en god ide. Magten til at stille et lovforslag ligger altså hos Kommissionen. Og magten til at vedtage et lovfor-slag ligger hos Ministerrådet. EU-Parlamentets stør-ste magt er, at det kan sige nej til et lovforslag.

Møde i EuropaParlamentet.

eU’S LOve EU kan lave to typer af love: forordninger og direktiver.

En forordning træder i kraft som lov i alle EU-landene, så snart den er vedtaget i Ministerrådet. Et direktiv skal først igennem Folketinget, hvor politikerne kan vedtage nærmere regler for, hvordan loven skal føres ud i livet i Danmark.


KoMMiSSionEnEU-Kommissionen består af 28 medlemmer. Med-lemmerne kaldes kommissærer, og de har hvert sit ansvarsområde: Der er fx en klimakommissær, en landbrugskommissær, en kommissær for handel osv. Der er en kommissær fra hvert EU-medlemsland, og kommissæren er udpeget af landets regering. Men når man først er udpeget som kommissær, skal man ikke længere tage særligt hensyn til det land, man kommer fra, men derimod arbejde for EU’s fælles interesser. Hvis landbrugskommissæren fx kommer fra Danmark, er det ikke hendes opgave at skaffe så gode forhold som muligt for de danske landmænd, men derimod at arbejde for, at landbru-get i hele Europa udvikles i en positiv retning. Når hvert medlemsland har udpeget en kommis-sær, skal de godkendes af EU-Parlamentet. De kom-mer altså til en slags ”eksamen” i Parlamentet, før de kan indsættes som kommissærer. Og hvis Parla-mentet ikke er tilfreds, må kommissionsformanden – med hjælp fra landenes regering – stille et nyt hold af kommissærer, som Parlamentet kan godkende. Hvis man skal sammenligne institutionerne i EU med de danske demokratiske institutioner, kan Kommissionen sammenlignes med den danske re-gering. Man kan sige, at Kommissionen har den udøvende magt, fordi den skal sørge for, at lovgivnin-gen bliver ført ud i livet. Fx holder Kommissionen øje med, om landene overholder de direktiver, der er vedtaget.

De nyudnævnte kommissærer til EUKommissionen præsenteres i 2010.

Den danske regering udpeger et medlem til EUKommissionen.

Når kommissærerne sidder i Kommissionen, skal de ikke repræsentere deres eget land, men de fælles europæiske interesser inden for det område, de repræsenterer.

Udnævnelse til EU-Kommissionen

EUkommissær


PArLAMEnTETEU-Parlamentet minder lidt om det danske folke-ting. De politikere, der sidder i EU-Parlamentet, er direkte valgt af de europæiske borgere – ligesom politikerne i Folketinget, er direkte valgt af den danske befolkning ved et folketingsvalg. Det er de enkelte EU-lande, som afholder valg til Europa-Par-lamentet. Den danske befolkning er altså med til at bestemme, hvilke repræsentanter fra Danmark, der skal sidde i Parlamentet. Parlamentet har 751 medlemmer i alt (fra 2014). Hvert EU-land har forskelligt antal medlemmer alt efter landets størrelse. Danmark har 13 medlemmer, og det største land, Tyskland, har 96 medlemmer. Det kan måske lyde, som om Danmark kun har gan-ske få medlemmer i forhold til de store lande i EU. Men faktisk har Danmark og de andre små lande i Europa forholdsvis mange pladser i Parlamentet i forhold til deres indbyggertal. Danmark har en EU-parlamentariker for hver 400.000 indbygger, mens et stort land som Tyskland har en parlamentariker for hver 800.000 indbygger. Når der er valg til Europa-Parlamentet, kan man stemme på et parti eller stemme personligt på en politiker, som er medlem af et parti. EU-parlamentarikerne stiller op for de samme politiske partier, som man kan stemme på ved folketingsvalg, fx Venstre, Konservative, Socialde-mokraterne og Socialistisk Folkeparti. Der har dog også været specielle partier, som kun stillede op til EU-Parlamentet og ikke til Folketinget, fx Folkebe-vægelsen mod EU og Junibevægelsen, der begge var kritiske over for EU. Når medlemmerne er valgt til Parlamentet, går de sammen i internationale grupper med politikere fra partier, som de ligner. Socialdemokrater fra Danmark arbejder sammen med socialdemokrater fra de andre europæiske lande, og politikere fra Europas liberale partier går sammen. De danske EU-parlamentarikere stemmer altså ikke som en ”dansk enhed”, når der er afstemninger i Parlamentet. Der er syv store grupper af partier i parlamentet. De største er Gruppen for det europæiske folkeparti, Kristelige demokrater, De europæiske socialdemo-krater og De liberale.

Danskerne vælger 13 danske repræsentanter til EUParlamentet.

Når de danske repræsentanter er valgt, sidder de i grupper sammen med repræsentanter fra andre lande, som de deler politiske holdninger med.

valg til EU-Parlamentet

Parlamentsmedlemmer


MiniSTErråDETMinisterrådets opgave er at behandle og vedtage EU’s lovgivning. Ministerrådet er sammen med Par-lamentet EU’s lovgivende forsamling. Ministerrådet består af EU-landenes ministre inden for forskellige områder. Der er ti forskellige ministerråd i alt. Når Ministerrådet for landbrug og fiskeri skal vedtage et nyt direktiv for landbrugsstøt-ten, er det landbrugsministrene fra alle EU-landene, der mødes. I Ministerrådet repræsenterer hver mini-ster sit eget lands interesser, så det kræver, at der er lavet et stort forarbejde, for at alle kan blive enige. På de fleste områder kan Ministerrådet tage be-slutninger ved afstemning, hvor flertallet bestem-mer. Medlemslandene har et forskelligt antal stem-mer alt efter landets størrelse. Der er helt præcise regler for, hvor mange ministre der skal stemme for et lovforslag, før det kan vedtages med det, der kal-des kvalificeret flertal. På andre områder, fx udenrigsområdet, skal der være enstemmighed. Det vil sige, at en enkelt mi-nister – også fra et lille land som Danmark – kan nedlægge veto. Når bare en minister siger nej, kan forslaget ikke vedtages.

Minister

Den danske minister, fx landbrugsministeren, repræsenterer Danmarks holdning til direktivforslaget fra Kommisionen.

Ministerrådet

Ministerrådet består af alle EUlandenes ministre inden for et bestemt område.


EU-DoMSToLEnHvis et medlemsland ikke overholder EU-lovgiv-ningen, kan det blive dømt ved EU-Domstolen. Det kan fx være, at et land mener, at et direktiv skal forstås på én måde, men at Kommissionen mener, det skal forstås på en anden måde. Så kan Kommis-sionen lægge sag an imod landet. EU-Domstolen er EU’s dømmende magt og kan sammenlignes med de danske domstole, som er den dømmende magt i Danmark. Nogle gange behøver Domstolen ikke en gang at fælde dom, før landet ændrer sine regler. Sådan var det med sagen om de danske regler for sodavand og øl på dåse. Ind til 2002 var det ikke tilladt at sælge dåsesoda-vand og dåseøl i Danmark, fordi man mente, at det system man havde med flasker, der skulle betales pant for, var bedre og mere miljøvenligt. Men Kom-missionen var uenig og mente, at det danske pant-system var konkurrenceforvridende, fordi det for-hindrede den frie handel med dåseøl og sodavand fra andre EU-lande. Derfor lagde Kommissionen sag an imod Danmark for at få politikerne til at til-lade dåser til øl og sodavand. Allerede før dommen blev afsagt, ændrede Folketinget de danske regler – sandsynligvis fordi man regnede med at tabe sagen ved Domstolen.

eU vIL StOppe SaLget aF SNUS I DaNMaRK Danmark overtræder EU’s tobaks-direktiv, mener Kommissionen, der truer med en EU-retssag. EU-Kommissionen vil have Danmark til at forbyde salg af løs snus. Ifølge EU’s sundhedskommissær, John Dalli, er salg af snus kun tilladt i Sverige, som af kulturelle årsager har undtagelse fra EU-forbuddet.

”I henhold til artikel 8 i tobaks-direktivet er snus, herunder løs snus, forbudt i EU, og Danmark har ingen undtagelse fra dette forbud. De danske myndigheder skal iværksætte dette forbud“, si-ger John Dallis talsmand Frederic Vincent. Han bebuder, at EU-Kom-missionen nu vil se på den danske tobakslov.

Opfattelsen blandt danske politi-kere i København og Bruxelles har ellers været, at Danmark havde en undtagelse for løs snus, fordi det er et traditionelt tobaksprodukt. (…)

Sundhedsminister Bertel Haar-der (V) mener ikke, at Danmark har overset noget ved ændringen af tobaksdirektivet. ”Jeg går ud fra, at den danske lovgivning på dette felt er i overensstemmelse med tobaksvaredirektivet. Skulle det komme så vidt, at EU-Kommis-sionen mener, at vi ikke har im-plementeret tobaksvaredirektivet korrekt i dansk lov, må vi jo tage en drøftelse med Kommissionen om det“, siger Bertel Haarder.

Politiken 2011

KILDe

På grund af pres fra EU måtte Danmark i 2002 lovliggøre dåser til sodavand og øl.

110 | opgave

GrupperMange mennesker har svært ved at forstå, hvad EU er, og hvordan Unionen er bygget op. Det skal I nu formidle.

> I er et reklamebureau, som er hyret af den danske stat til at informere danskerne om EU. I skal lave en folder, som forklarer EU’s historiske udvikling og institutioner. I har som reklamebureau kunstnerisk frihed, men folderen skal indeholde:

· en tidslinje over EU’s historie

· en model over EU’s institutioner

Tidslinjen skal formidle:· Begyndelsen: hvornår, hvorfor, hvem og

hvad?

· Udviklingen i optagelsen af medlemslande: årstal og navnene på de nye medlemslan-de.

· Traktater gennem tiden: årstal og det vig-tigste indhold.

· EU’s forskellige navne gennem tiden.

· Hvilke kandidatlande der har søgt opta-gelse i EU.

Modellen over EU’s institutioner skal formid-le, hvilken funktion de følgende institutioner har:

· Kommissionen

· Parlamentet

· Ministerrådet

· EU-Domstolen

> Brug den information, I har fået gennem læsningen af kapitlet. I kan også finde ma-teriale på EU-oplysningen.dk og på dr.dk’s tidslinje om EU. Folderen må meget gerne indeholde fotos, illustrationer, kort osv. til at formidle informationerne om EU.

> Afslut med at omdele folderen til jeres naboer. Når de har læst den, skal I spørge dem om, hvad de ved nu, som de ikke vid-ste før om EU. Skriv deres svar ned – I skal bruge dem i jeres præsentation.

Fælles> Præsenter jeres foldere i klassen og fortæl

om jeres naboers tilbagemelding på infor-mationerne i folderen.


» formidling» fakta, historie og sammenhæng

Fakta om eU

opgave | 111

> Hvad var hensigten med Kul- og Stål-unionen, som blev oprettet i 1952?

> Hvad var indholdet i Rom-traktaten fra 1957?

> Hvordan adskilte det Europæiske Øko-nomiske Fællesskab sig fra Kul- og Stål-unionen?

> Beskriv, hvilken rolle Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet spiller i lovgivningsprocessen.

> Hvorfor er det vigtigt, at kommissæ-rerne og parlamentsmedlemmerne repræsenterer EU og ikke deres eget land?

> Hvorfor er det vigtigt, at ministrene i Ministerrådet repræsenterer deres eget land og ikke hele EU?

> Hvorfor tror du, at så mange lande øn-sker at være medlem af EU?

> Hvad laver en lobbyist?> Hvad forklarer Europa-parlamentesmed-

lem Dan Jørgensen i kilden Nødvendig ekspertise på s. 104 om forholdet til lob-byister?

> Hvad kan være fordelene og ulemperne ved, at der er lobbyister i et politisk sy-stem?

> Hvad er ifølge kilden EU vil stoppe salget af snus i Danmark på s. 109 problemet med, at man kan købe løs snus i Dan-mark?

> Hvordan viser kilden, at EU’s lovgivning har indflydelse på danskernes hverdag?

> Kender du til andre eksempler, hvor EU-lovgivningen påvirker borgernes hver-dag og valgmuligheder?



Danmark i eU

FagLIge BegReBeR » suverænitet» de danske forbehold

» landbrugsstøtte» arbejdskraftens frie bevægelighed

DAnMArK i DET EUroPÆiSKE FÆLLESSKABDanmark blev medlem af EF i 1973. En vigtig grund til at gå med i EF var den danske eksport af land-brugsvarer. Danmark havde altid eksporteret en stor del af sine landbrugsvarer til Storbritannien og Tyskland. Og da Storbritannien valgte at gå ind i Det Europæiske Fællesskab – og Tyskland allerede var medlem – var der gode grunde til også at gå med. Ellers risikerede Danmark, at det ville blive sværere at sælge landbrugsvarer, bl.a. bacon, til eng-lænderne. Det var dog ikke alle danskere, som mente, at det var en god ide, at vi meldte os ind i EF. Frygten var, at Danmark ville miste retten til selv at bestemme. Hvis man gik med i EF, var man jo nødt til at acceptere, at de europæiske lande traf beslutninger i fællesskab, som alle medlemslandene forpligtigede sig til at overholde, og hvad nu hvis Danmark var uenig i en sådan beslutning? Mange mente, at det var bedre at stå uden for det europæiske samarbejde, så man be-holdt muligheden for at bestemme selv.


For et land er det helt centralt, at det har ret til selv at bestemme og lave lovgivning på sit eget ter-ritorium – det kaldes suverænitet (selvbestemmelse). Hvis et land accepterer, at andre lande er med til at lave de love, der skal gælde i landet, har man som stat afgivet suverænitet. I Grundloven står der, at hvis Danmark afgiver suverænitet, skal det beslut-tes ved en folkeafstemning. I sidste ende er det altså borgerne, der beslutter, om Danmark skal indgå i samarbejder med andre lande, hvor de er nødt til at afgive noget af deres suverænitet. I 1972 gik den danske befolkning derfor til folkeafstemning om, hvorvidt man skulle melde sig ind i EF. 63 % stemte ja til dansk medlemskab, og i 1973 trådte Danmark ind i Det Europæiske Fællesskab.

For ELLEr iMoD EUSiden Danmark blev medlem af EF i 1973 og helt frem til slutningen af 1990’erne, har der været hefti-ge diskussioner mellem tilhængere og modstandere af det europæiske samarbejde. 36 % af vælgerne hav-de jo stemt nej til Danmarks indtrædelse i EF – som i

Ved afstemningen om dansk medlemskab af EF i 1972 stod modstandere og tilhængere stejlt over for hinanden. Her ses to plakater fra folkeafstemningen.


1993 skiftede navn til EU – og i mange år var antallet af modstandere og tilhængere næsten lige stort. EU-skeptikerne mente, at unionen ikke skulle have mere magt, end den allerede havde. Kritikerne på den politiske højre- og venstrefløj var imod EU af forskellige årsager. Højrefløjen fryg-tede, at Danmark skulle miste sin betydning som selvstændig nationalstat, fordi man afgav suveræni-tet og lod de andre lande bestemme. På venstrefløjen var man imod EU af to grunde: For det første mente man, at EU i alt for høj grad ar-bejdede for industriens og virksomhedernes interes-ser. Det frie marked, hvor medlemslandene toldfrit kunne eksportere varer til andre EU-lande, var en fordel for store internationale virksomheder som fx hollandske Phillips, som lettere kunne sælge radioer og tv-apparater i bl.a. Danmark. Faren var, at mindre danske virksomheder kunne blive udkonkurreret, og det ville betyde, at mange danskere risikerede at miste deres arbejde. For det andet mente venstreflø-jen, at EU lukkede sig inde og var en ”de rige landes klub”, hvor der ikke blev taget hensyn til lande uden for EU – fx lande i Østeuropa og udviklingslandene. Venstrefløjen mente, at det var vigtigere at arbejde for løsninger, der tog hensyn til hele verden, så man fx også tænkte på at støtte bønderne i Afrika, i stedet for kun at støtte landbruget i Europa. Da EU i 2004 og 2007 blev udvidet med mange af de østeuropæiske lande, blev det tydeligt, at EU ikke længere kun var et samarbejde mellem Europas ri-geste lande. Det har gjort venstrefløjen mere positiv

I mange år var der heftig debat mellem modstandere og tilhængere af EU. Efter afstemningen om Edinburghaftalen 18. maj 1993 opstod der voldsomme uroligheder mellem demonstranter og politi i København.


over for EU. I dag går diskussionen i det hele taget ikke så meget på, om Danmark skal melde sig ud af EU, men mere på, hvordan unionen kan indrettes, så den bliver mere demokratisk.

DE DAnSKE ForBEHoLD Der har været flere folkeafstemninger i Danmark, som har handlet om EU. De fleste har drejet sig om ændringer i EU’s traktater – altså de aftaler, medlems-landene har indgået, hvor der står, hvor meget EU må bestemme, og hvordan beslutningerne skal tages. I 1992 gik danskerne til folkeafstemning om Maastrichttraktaten. Det var en EU-traktat, der bl.a. handlede om at indføre euroen som fælles mønt og at oprette et unionsborgerskab. Det endte med et knebent nej – 50,7 % stemte nej, mens 49,3 % stemte ja. Befolkningens nej betød, at den danske regering var nødt til at forhandle med EU om en løsning, som danskerne kunne acceptere, for at Danmark fortsat kunne være med i EU. Den danske regering mødtes med de andre medlemslande i den skotske hovedstad Edinburgh for at forhandle en aftale på plads. Aftalen blev, at Danmark stod uden for nogle bestemte samarbejdsområder i Maastricht-trakta-ten – det kalder man de danske forbehold, og de er beskrevet i Edinburghaftalen. Den 18. maj 1993 skulle den danske befolkning igen stemme om Maastricht-traktaten – denne gang med de forbehold, som var blevet forhandlet på plads med Edinburgh-aftalen. Det endte med, at 56 % stemte ja til aftalen.

årstal Ja nej

Danmark med i EF 1972 63,4 % 36,6 %

EF-pakken 1986 56,2 % 43,8 %

Maastricht-traktaten 1992 49,3 % 50,7 %

Maastricht-traktaten + Edinburgh-aftalen

1993 56,7 % 43,3 %

Amsterdam-traktaten 1998 55,1 % 44,9 %

euroen 2000 46,8 % 53,2 %

EU-oplysningen

Danske folkeafstemninger om det europæiske samarbejde


Danmarks fire forbehold handler om: • ØMU’en: Den økonomiske og monetære union • Forsvarspolitik• retslige og indre anliggender• Unionsborgerskab

ØMU’en: Den økonomiske og monetære union Forbeholdet om den økonomiske og monetære uni-on går ud på, at Danmark ikke er med i den fælles europæiske mønt – euroen. De fleste andre EU-lande har afskaffet deres egen nationale valuta og har ind-ført euroen. Hvis man tager til Tyskland, Frankrig eller Italien, kan man betale med euro i alle tre lande.Førhen skulle man bruge D-mark i Tyskland, franc i Frankrig og lire i Italien. Danmark har beholdt sin krone, og også andre EU-lande har beholdt deres egen valuta – bl.a. Sveri-ge og Storbritannien. Euroen var til folkeafstemning igen i 2000, men blev stemt ned med 53 % af stem-merne.

ForsvarspolitikForbeholdet om forsvarspolitikken blev indført, fordi mange frygtede, at EU skulle udvikle sig til en mili-tær magt med en fælles hær, som ikke var styret af de enkelte lande selv, men af EU. Sådan er udviklin-gen ikke gået, for de andre medlemslande har ikke ønsket at udvikle en egentlig EU-hær. Til gengæld betyder forbeholdet om forsvarspoli-tikken, at Danmark ikke har kunnet deltage i fælles militære aktioner med de andre EU-lande – fx da EU gennemførte en indsats imod pirater i Somalia i 2008.

eNHeDSLISteN OM eUEnhedslisten er tilhænger af inter-nationalt samarbejde. Men vi er imod det nuværende EU-samar-bejde. Det er vi, fordi EU er styret af en målsætning om økonomisk vækst uden hensyntagen til men-nesker og miljø, og fordi EU er med til at underminere et levende og deltagende demokrati.

Enhedslisten tænker globalt. Sammen med andre vender vi os mod udbytning og undertrykkelse i hele verden. Vi vil gøre op med de multinationale virksomheders udbytning og med de magthavere, som støtter dem. Den Europæi-ske Union bliver brugt til denne udbytning. En opløsning af EU er nødvendig for at skabe et andet samfund i Europa og i verden.enhedslisten.dk

KILDe


retslige og indre anliggenderForbeholdet omkring retslige og indre anliggender betyder, at Danmark ikke deltager i det europæiske samarbejde omkring grænsekontrol, indvandrings-politik, asylpolitik, civilret, strafferet og politi. Det betyder også, at Danmark ikke har indflydelse på, hvordan reglerne udformes. Når de andre EU-lande har indgået en fælles aftale, kan Danmark dog vælge at tilslutte sig aftalen – det har vi bl.a. gjort omkring regler for modtagelse af flygtninge i EU, hvor det er vedtaget, at det første EU-land, en asylansøger kom-mer til, også er det land, der skal behandle asylansø-gernes sag.

UnionsborgerskabModstanderne af et unionsborgerskab var bekym-rede for, om det ville erstatte det danske statsbor-gerskab. Men ifølge Amsterdam-traktaten fra 1999 træder unionsborgerskabet ikke i stedet for de na-tionale statsborgerskaber, og derfor har det danske forbehold ikke nogen betydning – det bruges faktisk ikke til noget.

FoLKETinGET oG EUPå nær inden for områderne af de danske forbehold deltager Danmark i EU-samarbejdet på lige fod med alle de andre medlemslande. Alle medlemslandene skal følge de regler, som EU i fællesskab vedtager. EU har altså stor indflydelse på de love, der er i Danmark. Derfor er det vigtigt at se på, hvilke mu-ligheder politikerne i Folketinget har for at påvirke lovgivningen fra EU. Når et direktiv er vedtaget i EU, har Folketinget en vis indflydelse på, hvordan loven skal føres ud i livet i Danmark. Hvis der er lavet et fælles EU-direktiv om, at bilerne i Europa skal forurene mindre, er det op til regeringerne i de enkelte medlemslande at be-stemme, hvordan det skal gøres, fx ved at begrænse bilkørsel i storbyerne eller ved at sætte filtre på biler-nes udstødning.

De RaDIKaLe OM eUVi vil indføre euro i Danmark. Vi ønsker en fælles europæisk flygtnin-gepolitik. Vi vil være helt og fuldt medlem af det europæiske fælles-skab. Vi vil have mere Europa.

Radikale Venstre mener, at Dan-marks vej til indflydelse går over Europa. Vores økonomier hænger sammen. Vores miljø er sårbart over for grænseoverskridende forurening. Vores virksomheder handler på kryds og tværs af kontinentet. Og vi borgere bevæger os rundt for at arbejde, studere og holde ferie i de forskellige lande.

Der er så meget at samarbejde om. Så mange udfordringer, vi bedst kan tackle i fællesskab med vores europæiske naboer. Det betyder ikke, at Radikale Venstre er enige i alle løsningerne. Samarbejde handler nemlig også om at indgå kompro-miser for at nå resultater. Men det er gennem EU, at vi har mulighed for at finde effektive løsninger på fælles problemer.

radikale.dk

KILDe


Er EU DEMoKrATiSK?I dag handler EU-debatten i Danmark ikke længere om, hvorvidt vi skal være medlem eller ej. Vi har været med i unionen i 40 år, og det er svært at forestille sig, at Danmark skulle melde sig helt ud af EU. Debatten går snarere på, om EU er demokratisk eller udemokratisk, og hvordan unionen kan gøres mere demokratisk. Et af spørgsmålene i demokratidebatten går ud på, om det overhovedet er en god ide at gå sammen i så stort et fællesskab og træffe beslutninger, der skal gælde for alle medlemslandene. Kritikerne mener, at det gør demokratiet dårligere, når andre lande skal være med til at bestemme de love, der skal gælde i et land. De mener, at det er bedre, hvis landene selv lø-ser deres problemer hver for sig. Fortalere mener, at Den Europæiske Union øger demokratiet, fordi med-lemslandene står over for mange fælles problemer, der bevæger sig på tværs af landegrænser. Derfor er det nødvendigt at træffe fælles beslutninger, som er så demokratiske som muligt. Et andet spørgsmål handler om, hvordan samar-bejdet skal foregå – skal det være mellemstatsligt eller overstatsligt? Et mellemstatsligt samarbejde betyder, at landene bevarer deres fulde suverænitet og selv kan bestemme deres lovgivning. Et overstats-ligt samarbejde betyder, at fællesskabet kan beslutte regler, der skal gælde i alle medlemslandene – også selvom et land ikke er enigt i en bestemt regel.

EUroPÆiSKE PoLiTiKoMråDErEU-beslutninger påvirker alle europæeres hverdag. Derfor er der stor debat om, hvilken politik der skal føres. Her er nogle af de politikområder, som EU be-skæftiger sig med.

Støtte til landbrugetLige siden Det Europæiske Fællesskab blev oprettet, har landbrugspolitikken spillet en vigtig rolle. For-målet med EU’s landbrugspolitik er at: • Sikre forsyningen af landbrugsprodukter, dvs.

sikre at medlemslandene selv kan producere de landbrugsvarer, de har brug for.

• Sikre en rimelig indtægt for landbrugene, så man kan leve af at drive landbrug.

• Sikre rimelige priser for forbrugerne, så land-brugsvarer er til at betale.

Danmarks statsminister Helle Thorning Schmidt mødes med EUKommissionens formand José Manuel Barroso i 2011.

De fleste danske landbrug modtager økonomisk støtte fra EU. Landbrugsstøtten udgør en meget stor del af EU’s udgifter. I 2011 gik 30 % af EU’s budget til land-brugsstøtte, hvilket svarer til 42,9 mia. euro. Danmark modtog i 2009 lidt over 1 mia. euro i landbrugsstøtte.Tidligere fungerede landbrugsstøtten på den måde, at EU forpligtigede sig til at købe landbrugets varer – fx mælk, korn og tomater – til bestemte mindstepriser. Det gav landmændene en økonomisk sikkerhed, men førte også til, at der blev produceret for meget af man-ge landbrugsvarer, som endte i store lagre eller blev solgt med støtte til lande uden for EU. I dag har EU ændret landbrugsstøtten, så det meste gives som direkte støtte til landbrugene, alt efter hvor meget jord og hvor mange dyr de har. Det smarte ved den form for støtte er, at det giver land-mændene økonomisk sikkerhed, uden at det får dem til at producere mere, end der efterspørges – som det skete, dengang EU opkøbte den overskydende pro-duktion til fastsatte mindstepriser. I de senere år er det også blevet en del af den offi-cielle landbrugspolitik i EU, at landbruget skal tage hensyn til miljøet og være bæredygtigt. Landbrugsstøtten er et punkt, som bliver diskute-ret heftigt både i EU og i Danmark. Mange mener, at den er uhensigtsmæssig og for dyr. Diskussionen handler bl.a. om, hvor stor støtten skal være, og hvem og hvad den skal gives til.



Fri bevægelighed for arbejdskraftEn af del af det europæiske samarbejde går ud på, at man som borger i EU har lov til at bosætte sig i et hvilket som helst andet EU-land. Hvis man som dansker forelsker sig i en franskmand, har lyst til at arbejde i Tyskland eller studere i Polen, kan man flytte dertil og prøve lykken uden at blive standset ved grænsen eller smidt ud af landet pga. manglen-de opholdstilladelse. At borgerne i EU kan rejse frit og arbejde i andre lande, kaldes arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er naturligvis en fordel for den enkelte, at man har frihed til at rejse til andre EU-lande og arbejde. Men det er også en fordel for landene og virksomhederne, at de let kan få fat i arbejdskraft fra andre lande. Hvis man kommer på hospitalet i Danmark, kan man opleve at blive behandlet af en læge fra Tyskland. Det hænger sammen med, at Danmark har haft mangel på uddannede læger, samtidig med at der var arbejdsløshed blandt læger i Tyskland. I 2004 blev EU udvidet med lande som Polen og de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Det har man kunnet mærke i byggebranchen, hvor håndværke-re fra Østeuropa er kommet til Danmark for at arbejde. Der kan både være fordele og ulemper ved, at det nu er lettere for fx østeuropæere at arbejde i Dan-

Danske fagforeninger aktionerer imod, at udenlandske arbejdere arbejder uden overenskomst.


mark. For en håndværker fra Polen er det en fordel at arbejde i Danmark, fordi lønnen typisk er højere. Han kan tage til Danmark og arbejde i en periode og så rejse hjem igen med en god fortjeneste. For de danske arbejdsgivere og for privatpersoner, der skal have udført et stykke arbejde, kan det også være en fordel, da de kan få arbejdet gjort billigere, end hvis de brugte danske håndværkere. Men for de danske håndværkere kan det være en ulempe, at der kommer arbejdskraft fra et andet land, som er villige til at udføre det samme stykke arbejde billigere. De danske håndværkere må så enten sætte prisen ned, så de kan være konkurrencedygtige, eller de risikerer at blive arbejdsløse. Hvis de udenland-ske håndværkere arbejder for så dårlig en løn, at de ikke får særlig meget ud af det, er det ikke en fordel for andre end de arbejdsgivere, som får udført et stykke arbejde meget billigt. Flere fagforeninger i Danmark har kæmpet for, at udenlandske arbejdere skal have samme arbejdsfor-hold som de danske, fx når det gælder løn og sikker-hed. Det er både for at sikre de udenlandske arbejde-res rettigheder, men også for at tilgodese de danske arbejderes interesser. Fagforeningerne er ikke inter-esserede i, at der kommer for mange håndværkere til Danmark fra andre lande og konkurrerer med de danske. Det kan være svært at sikre arbejdernes rettighe-der – både de danske og de udenlandske – for EU-reg-lerne siger, at hvis en dansk bygherre hyrer et polsk firma til at bygge fx et hus, skal de polske håndvær-kere bare have den løn, de ville have fået i Polen.

illegal indvandring Hvis man kommer fra et land i Afrika, Mellemøsten, Asien eller for den sags skyld USA, er det meget svært at få opholdstilladelse i et EU-land. Europas naboer mod syd er de nordafrikanske lan-de. Der er faktisk ikke særlig langt at sejle fra Italien til Libyen eller fra Spanien til Marokko. Mange fat-tige mennesker i de nordafrikanske lande ser Europa som en mulighed for at få en bedre tilværelse, og de prøver at komme ind i EU, selvom det er både ulov-ligt og farligt. Det anslås, at 600.000 personer hvert år rejser illegalt ind i Europa, og at ca. 2000 menne-sker dør i forsøget – de fleste drukner i Middelhavet.

tySKLaND vIL tILtRæKKe pORtUgISISKe SygepLeJeRSKeRDet er ikke længere kun læger, der er meget efterspurgte i sundheds-sektoren i EU. Efterspørgslen efter sygeplejersker er nu også stigende på det europæiske arbejdsmarked. I Tyskland er efterspørgslen så stor, at hospitalerne er villige til at betale for den nødvendige sprog-undervisning for at sikre en god integration for ikke-indfødte tysk-talende sygeplejersker. ”Vi har oplevet en øget efter-spørgsel og spurgte derfor vores EURES-kolleger rundt omkring i Europa, om der var lande med et overskud af sygeplejersker. Det var selvfølgelig vigtigt for os ikke at rekruttere sygeplejersker i et land, hvor de mangler sygeplejersker, og Portugal svarede positivt på vores henvendelse,“ forklarer Ralf Czad-zeck, EURES-vejleder i Tyskland. I midten af juni 2011 arrange-rede EURES jobdage i Porto og Lissabon. En lang række tyske arbejdsgivere var til stede, og der blev givet information til job-søgende, som var interesserede i at flytte til Tyskland. Portugal tilbyder systematisk jobdage med fokus på forskellige europæiske lande, hvortil portugisiske jobsø-gende kunne være interesserede i at flytte.

EURES – Europæisk portal for jobmobilitet 2011

KILDe


For at mindske antallet af illegale migranter har EU lavet forskellige aftaler med de nordafrikanske lande, ligesom EU involverer sig i forskellige udvik-lingsprojekter, der skal forbedre vilkårene for befolk-ningerne, så de får mindre behov for at forsøge at komme til Europa. Problemet med flygtninge og illegal migration er på mange måder et fælles EU-problem, for de åbne grænser, som skal sikre den frie bevægelighed mel-lem landene, gør det svært at kontrollere, hvem der krydser grænserne – også illegalt.

Kemikalier i hverdagenVi omgiver os med kemikalier hver dag. Penalhuset, computeren, mobiltelefonen, meget af det mad, vi spiser, og tøj, vi går i, indeholder kemikalier. De er næsten uundværlige i den moderne verden, fordi de fleste produkter indeholder kemikalier eller er fremstillet ved hjælp af kemikalier. Men de kan også være sundhedsfarlige – mange stoffer har fx vist sig at være kræftfremkaldende. Spørgsmålet er, hvor store mænger af et stof der skal til, før det er sund-hedsskadeligt, og hvem der skal bestemme, hvad der er farligt?

Da deres båd sank, måtte 27 bådflygtninge fra Afrika i tre døgn holde fast i et tunfiskenet, fordi EUlandet Malta ikke ville tage i mod dem.


Når en virksomhed har fundet ud af, at et stof er praktisk, fx til at gøre plastik blødt og lækkert, og samtidig solidt, vil de gerne have lov at bruge det – ligesom forbrugerne er interesserede i at få nye og bedre produkter. På den anden side ønsker vi ikke at blive syge på længere sigt. Derfor gælder det om at få lavet nogle regler, der både giver virksomhederne mulighed for at udvikle nye produkter, og som sam-tidig beskytter forbrugerne. I 2006 vedtog EU nogle fælles regler for, hvilke kemikalier virksomhederne i EU må bruge. Hvis en virksomhed ønsker at anvende et kemikalie i et af sine produkter, skal de kunne bevise, at stoffet ikke er giftigt. Kritikere mener dog, at der stadig er for mange stoffer, som er tilladte, og at EU-lovgivningen bør være endnu strammere. EU-lovgivningen skal sikre forbrugerne ved at ind-føre stramme regler for brug af kemikalier, så de ikke bliver udsat for unødvendige farer. Samtidig skal EU også tage hensyn til industriens behov for at bruge stofferne. Industrien skaber nemlig arbejdspladser i de europæiske lande, og hvis reglerne i EU er for strenge, kan virksomhederne true med at flytte deres produktion til lande uden for EU.

EU har de seneste to dage drøftet, hvem der er ansvarlige for den halve million illegale ind-vandrere, der hvert år søger til Europa. Malta ønsker en mere ligelig fordeling af de mange afrikanske indvandrere. Det afviser flertallet.

Det chokerede de andre EU-lande, da Malta for nylig lod 27 skibbrudne afrikanere klamre sig til et fangstgarn til tun i tre dage, mens myndighederne skændtes med Libyen om, hvem af de to lande der skulle modtage de afri-kanske indvandrere. Til sidst blev de hentet af et italiensk flådefartøj.

Få dage forinden havde Malta lige så kate-gorisk afvist at begrave ligene af 21 druknede eritreanere, efter at de var blevet samlet op af en fransk fregat i libysk farvand 120 sømil fra Maltas kyst, tydeligvis efter nogle dage i havet. Malta henviste til, at det måtte være Libyens

ansvar, eftersom de druknede var omkommet i libysk farvand. Til sidst sejlede franskmæn-dene de døde til Frankrig. (…) Malta selv forsvarer sin politik med, at den lille østat i forvejen tager mod langt flere flygt-ninge end de fleste andre EU-lande og ikke magter også at tage sig af flygtninge uden for dets eget territorialfarvand, som er på stør-relse med Storbritannien. Hvis EU ønsker, at flygtninge i libysk farvand bliver hjulpet, må alle lande være med til at løfte opgaven. Alene inden for de seneste 15 dage har Malta red-det 237 illegale indvandrere i sit eget farvand, understregede Maltas repræsentant ved EU, Cachia Caruana forud for EU-indenrigsmini-strenes rådsmøde i Bruxelles (…).

Kristeligt Dagblad 2007

KILDe

aFRIKaNeRe I MIDDeLHavet UDStILLeR MaNgLeN på SOLIDaRItet I eU

124 | opgave

GrupperGå i grupper eller par og noter i kopiark 4, hvilke fordele og ulemper der er ved EU. Tag udgangspunkt i kapitlet, men brug også den viden, I ellers måtte have om EU andre steder fra, samt jeres egne holdninger.

> Diskuter jeres overvejelser over fordele og ulemper og find ud af, om I overvejende er kritiske eller positive over for EU.

GrupperDel nu klassen op i EU-fortalere og EU-skeptikere.

> Hver gruppe gennemgår emneområderne i kopiarket ud fra den holdning, gruppen har til EU, så alle gruppemedlemmers standpunkter og argumenter bliver hørt. Gruppen med fortalerne gennemgår forde-lene ved EU, mens gruppen med skeptikere gennemgår ulemperne ved EU.

> Vælg tre elever i hver gruppe, som skal repræsentere gruppens holdninger i en paneldiskussion. Del gruppens argumenter ud på de tre elever, så de har mindst to ar-gumenter hver.

Fælles> Afhold en paneldiskussion, hvor de tre

repræsentanter fra hver af de to grupper diskuterer, om EU er et godt projekt for danskerne eller ej. De seks repræsentanter skiftes til at præsentere et argument, og publikum stiller efterfølgende spørgsmål til paneldeltagerne.


» analyse» argumentation » diskussion

eU-fortaler eller eU-skeptiker?

opgave | 125

> Beskriv de to valgplakater på s. 113.> Hvilke billeder på det europæiske sam-

arbejde giver de hver især?> Hvilket budskab er du mest enig i?

> Hvilke fire forbehold har Danmark i det europæiske samarbejde?

> Hvad er fordelene og ulemperne ved at have forbehold?

> Er du for eller imod forbeholdene? Hvor-for?

> Beskriv fordelingen af ja- og nejstemmer til de danske folkeafstemninger om EU ifølge kilden Danske folkeafstemninger om det europæiske samarbejde, s. 115.

> Hvad kan tallene fortælle om danskernes holdning til EU gennem tiden?

> Redegør for Enhedslistens holdning til EU i kilden Enhedslisten om EU, s. 116

> Redegør for De Radikales holdning til EU i kilden De Radikale om EU, s. 117

> Hvem er du mest enig med og hvorfor?

> Hvad er hensigten med EU’s landbrugs-støtte?

> Hvorfor spiller netop landbruget så stor en rolle i EU-politikken?

> Hvad er fordelene og ulemperne ved en fælles europæisk landbrugspolitik?

> Beskriv, hvordan arbejdskraftens frie bevægelighed bliver ført ud i livet ifølge kilden Tyskland vil tiltrække portugisiske sygeplejersker, s. 121

> Hvilke fordele og ulemper er der ved arbejdskraftens frie bevægelighed – både for Danmark og for de andre EU-lande?

> Redegør for indholdet i kilden Afrikanere i Middelhavet udstiller manglen på solidaritet i EU, s. 123.

> Hvilke interne problemer opstår der i EU, når landene skal forholde sig til il-legal indvandring fra de nordafrikanske lande?



Fred og forsvar

» Nato» FN » forsvarspagt » Generalforsamlingen

FagLIge BegReBeR » Sikkerhedsrådet » FN’s Menneskerettighedserklæring» Den Internationale Straffedomstol» ansvaret for at beskytte

ForSKELLiGE SAMArBEJDEr i vErDEn I det internationale samfund er der mange forskel-lige organisationer, som skaber samarbejder mellem lande på tværs af grænser. Men hvilke lande der er med, og hvad de arbejder for, er vidt forskelligt. To vigtige internationale organisationer er Nato og FN. • nato er et militært samarbejde mellem en række

vestlige lande, og samarbejdet har stor betydning for landenes forsvars- og sikkerhedspolitik.

• Fn er en organisation, som alle verdens lande er medlem af. Formålet med FN er at sikre fred og sikkerhed i verden.

Både Nato og FN er meget forskellige fra EU-sam-arbejdet, som først og fremmest er et økonomisk samarbejde, der har fokus på handel mellem de europæiske medlemslande, men som gennem årene har udviklet sig til også at omhandle samarbejde om mange andre politikområder.


» Sikkerhedsrådet » FN’s Menneskerettighedserklæring» Den Internationale Straffedomstol» ansvaret for at beskytte

nATo – En MiLiTÆr ALLiAncE Nato er en forsvarspagt – det vil sige en aftale om, at medlemslandene skal arbejde sammen for at for-svare sig imod militære angreb og andre sikkerheds-politiske trusler udefra – fx terrorangreb. Nato blev grundlagt af de vestlige lande i 1949, hvor Den Kolde Krig rasede. På den ene side stod de vesteuropæiske lande og supermagten USA, og på den anden side stod de østeuropæiske lande og su-permagten Sovjetunionen. Hensigten med Nato var at stå sammen imod sikkerhedstruslen fra Østeuropa. Alle medlemslandene i Nato skrev under på Atlantpagten. I Atlantpagten står der bl.a., at et angreb på et land, er et angreb på alle. Denne paragraf kalder man ”Natos musketer-ed”, fordi det minder om musketerernes motto: ”En for alle og alle for en” fra romanen ”De tre musketerer”. Østblokken med Sovjetunionen og de østeuropæiske lande havde en lignende forsvarspagt, der hed Warszawa-pagten. Danmark var med i Nato fra starten, og det gav det lille land en sikkerhed for, at hvis østblokken

NATO – DEN NORDATLANTISKE TRAKTATNato er en forkortelse for ”North Atlantic Treaty Organization”. På dansk kaldet Den Nordatlantiske Traktat eller i populær tale Atlantpagten.

Den blev underskrevet i 1949 af landene: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA. I dag består Nato af 29 medlemslande.V

Natosoldat i Afghanistan taler med et par lokale mænd.


skulle finde på at angribe, ville de andre lande hjæl-pe med at forsvare Danmark. Da Den Kolde Krig endte i 1991, gik Warszawa-pagten i opløsning. Men Nato bestod, og flere af de lande, der tidligere havde været Vestens fjender og med i Warszawa-pagten, kom med i Nato. Polen, Tjekkiet og Ungarn kom med i 1999. Rumænien, Bulgarien og de baltiske lande (Estland, Letland, Li-tauen) kom med i 2004.

HvAD LAvEr nATo?Nato er en militær alliance, hvilket betyder, at med-lemslandene bl.a. skal stille soldater, kampfly og andet militær til rådighed. Når man taler om Nato-styrker, er det altså soldater fra de forskellige Nato-lande, der deltager i en fælles opgave i et konfliktområde et sted i verden. Nato-soldater kan blive sendt i aktion, hvis der opstår en situation i verden, der opfattes som en trussel mod Nato-landenes sikkerhed. Efter al-Qaedas terrorangreb på World Trade Cen-ter i USA i 2001 blev Nato-landene enige om, at der var tale om et angreb på USA, og at det derfor måtte opfattes som et angreb på alle Nato-landene, som der står i Atlantpagten. Derfor gjorde man for første gang i historien brug af ”musketer-eden”. Nato-soldater gennemførte angreb mod Afghani-stan, fordi terrorister fra al-Qaeda-netværket opere-rede derfra. Angrebene var en måde at forsvare sig på og forebygge nye terrorangreb i Nato-landene.

Terrorangrebet mod USA 11. september 2001 var første gang i Natos historie, at et medlemsland blev udsat for et angreb på eget territorium.


I andre tilfælde er Nato-styrkernes tilstedeværelse i et land en del af en generel sikkerhedsindsats, hvor man vurderer, at soldaterne kan være med til at ska-be fred og stabilitet i et uroligt område. Det påvirker måske ikke direkte Nato-landenes egen sikkerhed, men uroen kan risikere at sprede sig til et større område. Det kan også medføre, at mange mennesker bliver drevet på flugt, hvilket kan føre til endnu mere usikkerhed og store flygtningestrømme. I nogle tilfælde har Nato stillet soldater til rådig-hed, fordi FN har bedt om det. FN har ikke sit eget militær, og derfor har man samarbejdet med Nato om at løse internationale sikkerhedsopgaver, som FN-landene var blevet enige om at gå ind i. Det var fx tilfældet, da Nato bombede i Libyen i 2011 for at støtte oprøret imod landets tidligere leder Muammar Gaddafi. Hver gang landene skal stille soldater til rådighed for Nato, er der diskussioner om, hvem der skal bi-drage med hvad, da militære aktioner både er dyre og risikable for medlemslandene.

nAToS oPByGninGNato er et mellemstatsligt samarbejde, hvilket bety-der, at intet medlemsland kan tvinges til at deltage i en militær aktion. Hvis Nato skal deltage militært, skal alle medlemslandene dog være enige. På den anden side kan enkelte medlemslande godt aftale at lave en fælles aktion, selv om andre Nato-lande ikke er med – så er det bare ikke en Nato-aktion. Natos hovedkvarter ligger i den belgiske by Bru-xelles. Den øverste chef er generalsekretæren. Hans job består i at lede samarbejdet mellem Nato-lande-ne. Hvis der er et problem i verden, skal han finde ud af, hvad landene kan blive enige om at gøre ved problemet. Samtidig er han organisationens ansigt udadtil, som skal udtale sig på Natos vegne. I 2009 blev den daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen udnævnt til Natos generalsekretær på et topmøde. På topmøderne samles medlemslandenes rege-ringschefer – i Danmark er det statsministeren – for at aftale de store linjer i Natos politik. I perioderne mellem topmøderne tages beslutninger af landenes Nato-ambassadører, der arbejder i hovedkvarteret i Bruxelles.

NatOS ”MUSKeteR-eD”Deltagerne er enige om, at et væb-net angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal be-tragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvfor-svar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne delta-gerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltager-lande, at tage sådanne skridt, derun-der anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.Ethvert sådant angreb og alle som følge deraf trufne forholdsregler skal uopholdeligt indberettes til Sikker-hedsrådet. Sådanne forholdsregler skal bringes til ophør, når Sikker-hedsrådet har truffet de til genop-rettelse og opretholdelse af den mellemfolkelige fred og sikkerhed fornødne forholdsregler.Den Nordatlantiske Traktat, Artikel 5

KILDe

Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen holder møde med Natos forsvarsministre og landenes Natoambassadører i Bruxelles.


DE ForEnEDE nATionEr – FrED oG UDviKLinGDe Forenede Nationer – også kaldet FN – blev opret-tet efter afslutningen på 2. Verdenskrig i 1945. For-målet med organisationen var at sikre fred i verden og at få landene til at arbejde sammen og lave aftaler i stedet for at føre krig. Til at begynde med var 51 lande med i FN. I dag er alle verdens 193 lande medlemmer. For at et land kan optages i FN, skal det underskrive FNpagten, som er den grundlæggende aftale medlemslandene imel-lem. Her er det bl.a. beskrevet, hvordan FN arbejder, og hvad hensigten med organisationen er. De vigtig-ste områder er stadig at arbejde for at sikre fred og udvikling i verden og at sikre menneskerettigheder-ne. Inden for de senere år har FN også arbejdet med miljøspørgsmål – især klimaproblemerne. I FN-pagten står der, at et land, som er medlem af FN, ikke må angribe et andet medlemsland. Der er dog to undtagelser: • Hvis landet er blevet angrebet, må det forsvare sig. • Hvis FN vedtager en resolution om, at landet må

angribes.

FN er den eneste organisation, hvor alle verdens lan-de mødes og træffer beslutninger, der har betydning for mennesker over hele kloden. Netop fordi alle lande er medlemmer, er FN en vigtig og højt respek-teret organisation. Men der er også ulemper ved, at der er så mange medlemmer. Landene har ofte me-get forskellige interesser, hvilket kan gøre det svært for FN at nå til enighed om en beslutning.

Fn’S oPByGninGDer er to overordnede organer, som kan tage beslut-ninger i FN: • Generalforsamlingen • Sikkerhedsrådet

FN’S FORMåLFN’s formål er at vedligeholde international fred og sikkerhed; at udvikle venskabelige forhold mel-lem nationer; at samarbejde om at løse internationale problemer; at fremme respekt for menneskeret-tighederne og at være centrum for samordning af nationers handle-måder.UNRIC – FN’s Regionale Informationscenter

KILDe

FNbygningen i New York.


GeneralforsamlingenGeneralforsamlingen er det sted, hvor alle FN’s 193 medlemslande samles og kan tage beslutninger. FN afholder generalforsamling en gang om året i september i FN-bygningen i New York, og her kan statsoverhoveder fra alle medlemslandene mødes og deltage i debatten. Generalforsamlingen kan vedtage en beslutning med 2/3 flertal, så det sker, at der træffes en FN- beslutning, som nogle medlemslande ikke er enige i. Til gengæld har FN i de fleste tilfælde ikke mulig-hed for at tvinge landene til at følge en beslutning.

Møde i FN’s Generalforsamling.

Alle lande, som er medlem af FN, har en stemme. Generalforsamlingen vedtager udtalelser og resolutioner, som er anbefalinger til medlemsstaterne.

Statsledere fra alle verdens lande mødes til FN’s Generalforsamling en gang om året.


SikkerhedsrådetSikkerhedsrådet består kun af femten lande. Deres opgave er at vedtage beslutninger omkring sikker-hed. Efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001 vedtog FN’s Sikkerhedsråd flere resolutioner, som støttede USA i at samle en international militær styrke, der kunne gå ind i Afghanistan for at bekæm-pe al-Qaeda og Taleban-styret. Der sidder fem faste medlemmer i Sikkerheds-rådet: USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina – det er de lande, som var sejrherrerne efter 2. Verdenskrig. Ud over de fem faste medlemmer er der ti pladser, som går på skift mellem medlemslandene. De ti lande vælges for to år ad gangen. De fem permanente medlemmer af Sikkerheds-rådet har vetoret. Det vil sige, at de altid har ret til at sige nej til en beslutning. Hvis blot et enkelt fast medlem bruger sin vetoret, kan beslutningen ikke gennemføres. Under Den Kolde Krig gjorde vetoret-ten det næsten umuligt at vedtage noget, fordi USA altid var uenig i de forslag, som Sovjetunionen (nu Rusland) og Kina kom med og – omvendt. I dag ser verden meget anderledes ud end lige ef-ter 2. Verdenskrig. Magtforholdene i verden har æn-dret sig, og derfor mener mange, at Sikkerhedsrådets sammensætning også burde ændres. Nye vigtige stormagter som Indien og Brasilien burde sidde som permanente medlemmer, og Afrika burde være fast repræsenteret med et land som fx Sydafrika, mener krtikere af Sikkerhedsrådet, som det ser ud i dag.

Resolutioner

Sikkerhedsrådet vedtager resolutioner, som medlemsstaterne er forpligtet til at følge. Alle medlemmer har en stemme hver, men de faste medlemmer kan nedlægge veto.

Permanente medlemmer: • Kina • Rusland • USA • Frankrig • Storbritannien

10 ikkepermanente medlemmer vælges for 2 år ad gangen til FN’s Sikkerhedsråd.

Fn's Sikkerhedsråd


FrED i vErDEnPå trods af, at FN i knap 70 år har arbejdet for fred i verden, har de ikke kunnet forhindre, at der opstod krige. Det skyldes blandt andet den måde, hvorpå magten i verden er fordelt. Under Den Kolde Krig stod de to supermagter USA og Sovjetunionen og deres allierede meget fjendtligt over for hinanden. Verden var så at sige opdelt mel-lem to store magt-poler, og man talte om en bipolær verdensorden. Det betød også, at mange beslutninger var umulige at få vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd – for USA og Sovjetunionen kunne sjældent blive enige. Det gjorde det svært at gennemføre fælles aftaler, som kunne forhindre krige som fx Korea-krigen (1950-1953), Vietnam-krigen (1959-1975) eller Afghanistan-krigen (1979-). Alligevel var møderne i Sikkerheds-rådet vigtige, for her havde landene i det mindste et sted, hvor de talte sammen.

Fredsbevarende styrkerEfter afslutningen på Den Kolde Krig stod USA til-bage som den eneste militære supermagt i en unipolær verden. Man skulle tro, at det så ville blive nem-mere for landene at nå til enighed i FN, men det har vist sig, at landene stadig har forskellige interesser og derfor svært ved at blive enige. Indimellem har USA valgt at følge sin egen politik frem for at rette sig efter – eller vente på – FN. I 2003 forsøgte USA at få FN til at støtte et militært angreb på Irak. Da det ikke lykkedes, samlede USA støtte fra nogle lande uden om FN – heriblandt Danmark – og invaderede Irak uden FN’s accept. I andre tilfælde har det været lettere at nå til enig-hed, og FN er gået ind i en konflikt med fredsbevarende styrker: Hvis to parter i en krig har lavet en våbenhvile eller en fredsaftale, har FN organiseret soldater til at overvåge, om freden blev holdt. Det er FN-medlemslandene, som bidrager med soldater til de fredsbevarende styrker. Danmark har bidraget med FN-soldater i mange lande – bl.a. var der i en lang periode (1964-1991) danske soldater på øen Cypern i Middelhavet for at overvåge freden mellem de tyrkisk-cypriotiske og græsk-cypriotiske befolkningsgrupper. I de senere år har der bl.a. været danske FN-soldater i det tidligere Jugoslavien, i Mellemøsten og i Afrika.

Nigerias udenrigsminister taler til FN’s Generalforsamling i 2011


Amnesty International er en af de organisationer, der arbejder for, at verdens lande skal overholde FN’s Menneskerettighedserklæring. Her er det en kampagne mod tortur.



Fn’S MEnnESKErETTiGHEDSErKLÆrinG Et af de vigtigste dokumenter i FN er Menneskerettighedserklæringen, som på mange måder udtrykker de vigtigste værdier i FN. Den blev vedtaget i 1948 og indeholder både nogle politiske- og nogle sociale rettigheder. •De politiske rettigheder handler grundlæggende

om at sikre den enkelte borgers politiske frihed, at beskytte borgerne imod overgreb fra staten, som fx uberettiget fængsling og tortur, samt at bekæmpe alle former for racisme og diskrimination.

•De sociale og økonomiske rettigheder handler bl.a. om retten til et arbejde, til en bolig og retten til uddannelse. Nogle lande i verden har svært ved at leve op til disse rettigheder, og der er da også mange, der mener, at det ikke er statens op-gave at sørge for, at alle har mulighed for at få et arbejde eller tag over hovedet. Erklæringerne om de sociale og økonomiske rettigheder kan ses som hensigtserklæringer – dvs. noget, som landene har lovet at gøre, hvad de kan, for at leve op til.

KLiMAPoLiTiKKEnSiden 1992 har FN afholdt en række topmøder, hvor klodens klima har været på dagsordenen. Klimaet er et godt eksempel på et politikområde, hvor landene er nødt til at arbejde sammen, fordi klimaproblemer-ne påvirker hele verden og kræver en fælles indsats at løse. FN’s arbejde på klimaområdet sker på en række topmøder, hvor landenes ledere forsøger at blive enige om, hvad der skal gøres. I 2009 var Danmark vært for klimatopmøde nr. 15 – også kaldet COP15. Her havde mange håbet, at man ville nå til enighed om en bindende aftale om, hvor meget landene må forurene – mere præcist hvor meget CO2 de må udlede. Men det lykkedes ikke – især fordi Kina og USA ikke ville være med til en bindende aftale. Så selvom landene er enige om, at klimaet er en vigtig opgave, som alle skal være med til at løse, er det svært at blive enige om, hvordan det skal løses, og hvor meget der skal gøres.


DEn inTErnATionALE STrAFFEDoMSToLNogle af FN’s medlemslande har oprettet en dom-stol, som kan dømme i alvorlige internationale sager – fx dømme personer, som har begået grove brud på menneskerettighederne, folkemord eller det, man kalder forbrydelser imod menneskeheden. Den Internationale Straffedomstol ligger i Haag i Holland. 119 af FN’s medlemslande har tilsluttet sig domstolen, men nogle af de største lande som USA og Kina er ikke med. De vil ikke have, at deres stats-borgere bliver stillet for Den Internationale Domstol, men ønsker at beholde retten til selv at retsforfølge deres egne borgere. Så der er langt til, at FN får en egentlig dømmende magt, der kan håndhæve FN’s regler og beslutninger.

AnSvAr For AT BESKyTTEI FN-pagten står der, at ”Intet i nærværende pagt skal give de Forenede Nationer ret til at gribe ind i forhold, der i det væsentlige hører ind under en stats egen jurisdiktion.” Det betyder, at det enkelte land har ret til selv at bestemme og sørge for lov og or-den på dets eget territorium – dvs. inden for landets grænser. Det kalder man staternes suverænitet (selv-stændighed). De andre FN-lande må altså ikke blande sig i ting, som hører ind under et lands lovgivning. En tysk po-litibil må fx ikke forfølge en bil ind over den danske grænse, selvom de ved, at den er fuld af narkotika. Så må de ringe til deres danske kollegaer og få dem til at optage forfølgelsen. Danske politifolk må ikke gå ind og kontrollere forholdene i svenske fængsler – heller ikke selvom de skulle have mistanke om, at menneskerettighederne ikke bliver overholdt. Men hvad gør man så, når lande ikke lever op til menneskerettighederne, eller når et land begår forbrydelser imod sine egne borgere? Et af mange uhyggelige eksempler er borgerkrigen i det cen-tralafrikanske land Rwanda i 1994, hvor omkring 800.000 mennesker blev slået ihjel i løbet af blot tre måneder. Ingen af FN-landene greb ind, fordi man ikke kunne blive enige om at blande sig i Rwandas indre anliggender. I 2005 holdt FN et topmøde, hvor de besluttede, at det internationale samfund har et ansvar for at beskytte befolkninger imod folkedrab, etnisk udrens-

FOLKetINgetS Støtte tIL INvaSIONeN I LIByeNI marts 2011 vedtog Folketinget et forslag om at støtte FN’s resolution 1973 om at stille militær til rådighed for at beskytte civilbefolkningen i Libyen, som gjorde oprør mod landet diktator gennem 41 år Muammar Gaddafi.Det internationale samfund har i den forløbne tid været vidne til, at fredelige protestbevægelser i Libyen i stigende grad har udløst omfatten-de og meget alvorlige overgreb mod landets civilbefolkning. Overgre-bene har nået et omfang, hvor der er tale om grove og systematiske men-neskerettighedskrænkelser, ligesom der kan være tale om forbrydelser mod menneskeheden. (…)

Resolutionen fordømmer det libyske regimes omfattende og systematiske krænkelser af civilbe-folkningen. Sikkerhedsrådet slår fast, at situationen udgør en trussel mod international fred og sikkerhed, og henviser til anmodningen fra Den Arabiske Liga om etablering af en flyveforbudszone. Sikkerhedsrådet beordrer på denne baggrund en omgående og fuldstændig indstil-ling af kamphandlingerne i Libyen, herunder angreb mod civilbefolk-ningen og understreger behovet for at finde en løsning på konflikten, der tager højde for det libyske folks legi-time krav. Sikkerhedsrådet etablerer samtidig et flyveforbud i luftrummet over Libyen og bemyndiger under henvisning til FN-Pagtens kapitel VII FN’s medlemslande til at anven-de alle nødvendige militære magt-midler til at håndhæve forbuddet. ft.dk 2011

KILDe


ning, forbrydelser imod menneskeheden og krigs-forbrydelser. Det er nemlig sket adskillige gange op gennem 1900-tallet, at en befolkningsgruppe har været udsat for den slags overgreb. I Rwanda i 1994 var det tutsierne, det gik ud over, og under 2. Ver-denskrig var det jøderne, som var ofre for folkedrab – blot for at nævne to ud af mange eksempler. FN’s beslutning betyder, at hvis et land går i gang med at udrydde en bestemt befolkningsgruppe, er det internationale samfund forpligtet på at beskytte civilbefolkningen – også selvom det betyder, at man er nødt til at gå ind militært i et andet land.

Under folkemordet i Rwanda blev omkring 800.000 mennesker slået ihjel, uden at FNlandene kunne blive enige om at gribe ind.

138 | opgave

Anvend følgende kilder:Kilde 1FN’s formål, s. 130.

Kilde 2Foketingets støtte til invasionen i Libyen, om FN's resolution 1973, s 136

Kilde 3Kampagne fra Amnesty International, s. 134.

Grupper> Læs metoden Kilder og faglig argumenta

tion.

> Brug kopiark 5, og redegør for de tre kil-ders indhold, afsender og troværdighed.

> Besvar følgende spørgsmål ud fra kilder-ne:

• Hvad er FN’s formål ifølge kilde 1?

• Hvilke begrundelser giver kilde 2 for, at FN støtter en militær indgriben i Libyen? Hvilke midler giver resolution 1973 med-lemslandene beføjelser til at bruge?

• Hvordan hænger FN’s formål sammen med begrundelsen for at gribe militært ind i konflikten i Libyen?

• Hvilket budskab har kampagnen fra Am-nesty International, kilde 3? Hvordan formidler de deres budskab?

Fælles> Diskuter i klassen:

• Er anvendelsen af tortur i orden, hvis man vil have informationer ud af terrormis-tænkte, eller er det et brud på menneske-rettighederne?

• Kan man sikre fred med krig?


» faglig argumentation

I krig for freden?

opgave | 139

> Hvornår blev Nato oprettet og hvorfor?> Hvad går Nato-samarbejdet grundlæg-

gende ud på i dag?> Redegør for indholdet i kilden Natos

”musketered”, s. 129.> Hvem er Natos øverste leder, og hvad

består jobbet i?

> Hvornår blev FN oprettet og hvorfor?> Hvad går FN-samarbejdet grundlæg-

gende ud på?> Redegør for indholdet i kilden FN’s for

mål, s. 130. > Hvilken funktion har FN’s Generalfor-

samling?> Hvem sidder i FN’s Sikkerhedsråd, og

hvad træffer de beslutninger om?

> Nævn nogle forskelle på samarbejdet i de internationale organisationer: EU, Nato og FN. Kom fx ind på, hvad de ar-bejder for, hvem der er medlemmer osv.

> Gengiv med dine egne ord, hvad FN’s Menneskerettighedserklæring går ud på.

> Hvilke menneskerettigheder kritiserer organisationen Amnesty International USA for at bryde på plakaten på s. 134?

> Giv eksempler på sager, du har hørt om, hvor menneskerettighederne er blevet overtrådt.

> Hvilke menneskerettigheder er blevet overtrådt ifølge kilden Folketingets støtte til invasionen i Libyen, s. 136?

> Hvorfor støtter FN, at medlemslandene skrider ind mod styret i Libyen?

> Hvilke midler må medlemslandene bruge for at beskytte den libyske befolk-ning?

> Nævn eksempler, du har hørt om, hvor befolkningsgrupper har været udsat for folkedrab og etniske udrensninger.

> Hvilken funktion har Den Internationale Straffedomstol?

> Hvad er årsagerne til, at nogle lande ikke vil have, at deres statsborgere bliver dømt ved den domstol?


140 | Metode

FELTUnDErSØGELSE

I arbejdet med samfundsfag kan man anvende mange forskellige slags kilder: avis-artikler, love, hjemmesider, blogindlæg, rapporter fra inter esseorganisationer og meget mere. Man arbejder med kilder: 1. Når man laver et projekt og

selv skal finde kilder til at belyse sin problemstilling.

2. Når man får stillet en opga-ve, hvor man skal forholde sig til nogle forskellige kil-der inden for et emne – det gør man bl.a. ved afgangs-prøven i samfundsfag.

UDvÆLG rELEvAnTE KiLDErMan kan ofte finde rigtig mange kilder om et emne. Derfor er det vigtigt at udvæl-ge de kilder, som er relevante i forhold til den problemstil-ling, man er ved at undersøge. Hvis man er i gang med at undersøge, hvad de politiske partier mener om EU eller Nato, kan man fx kigge i deres partiprogrammer og informa-tionsmateriale på nettet. Men en ting er, hvad politi-kerne siger, at de vil, en anden ting er, hvad de rent faktisk gør. Hvis man vil vide, hvad politikerne egentlig mener,

må man også undersøge, hvad de har gjort. Det kan man fx gøre ved at se på de beslutnin-ger, der er taget i Folketinget – beslutningerne bliver ofte refereret og diskuteret i aviser og andre medier, så der ville det være relevant at søge efter information. Det er vigtigt at forholde sig kritisk til, hvad politikerne siger. Hvis man læser de for-skellige partiprogrammer, vir-ker de fleste partiers ideer ret fornuftige. Men man må sam-menligne deres holdninger med, hvordan de har handlet i forskellige situationer, og hvilke love de har været med til at vedtage.

AFSEnDEr oG BUDSKABNår man finder forskellige kilder til at belyse sin pro-blemstilling, er det vigtigt at undersøge, hvem afsenderen er. Man bruger informatio-nen til at finde ud af, hvilket budskab afsenderen ønsker at formidle, og hvilke interesser afsenderen kan have. Meget af den information, vi kan få om samfundet, kom-mer fra interesseorganisatio-ner eller andre, der ønsker, at vi skal opfatte tingene på en bestemt måde. Hvis afsende-

ren er en fagforening, har de interesse i at få os til at synes, at deres medlemmer skal have gode lønninger. Er afsenderen miljøorganisationen Green-peace, vil deres budskab sand-synligvis være, at vi skal gøre noget for miljøet, og er afsen-deren en virksomhedsejer, kan budskabet måske være, at vi bør betale mindre i skat i Danmark.

HviLKEn SLAGS KiLDE?Det er også vigtigt at under-søge, hvad det er for en type kilde, man sidder med. Først og fremmest må man skelne mellem kilder, der præsen-terer faktuel information, og kilder, der giver udtryk for holdninger. Derudover skal man forholde sig til, hvor troværdig kilden er, og hvorfor kilden kommer med netop det budskab. Hvis afsenderen i kilden giver udtryk for en personlig holdning og har en tydelig afsender, fx som i et læser-brev eller på en blog, er det en holdningskilde. Den slags kilder er især gode, hvis man vil vide noget om personlige holdninger, oplevelser eller er-faringer. Man kan også støde på læserbreve eller blogind-

KiLDEr oG FAGLiG ArGUMEnTATion

MetODe

Metode | 141

læg, hvor afsenderen repræ-senterer en virksomhed, en interesseorganisation eller et politisk parti. Den slags kilder er gode, når man vil vide no-get om, hvad organisationen eller virksomheden mener. Man kan finde faktuelle oplysninger mange steder. Kilder til faktuelle oplysnin-ger kan være bøger, aviser, hjemmesider m.m. Fagbøger kan være relevante at bruge i samfundsfag, men man bør altid forholde sig til, om det er en saglig bog, en debatbog el-ler måske en bog, der kommer med en kontroversiel teori. Der findes fx bøger, der hæv-der, at det var USA selv, som stod bag angrebet på World Trade Center 11. september 2001, andre fagbøger påstår, at de ægyptiske pyramider er bygget af aliens. Så man skal være opmærksom på, at ikke alt passer, selvom det står i en bog. Man kan finde masser af faktuel information på hjem-mesider, men også her skal man forholde sig til afsender og kildetype, da man på net-tet kan støde på mere eller mindre tossede teorier, der umiddelbart kan virke nok så troværdige.

AT rEDEGØrE, AnALySErE oG DiSKUTErE En ProBLEMSTiLLinGNår man skal besvare et prø-vespørgsmål på baggrund af kilder, eller når man skal be-svare sin problemformulering i en projektopgave, er det en god ide at tænke sin besva-relse som en tretrins-raket: 1. redegøre: Først skal man redegøre for problemstil-lingen. Det er her, alle de faktuelle informationer hører hjemme. 2. Analysere: Så skal man analysere de forskellige kil-ders holdning til problemstil-lingen, og man skal inddrage de forskellige faglige begre-ber og metoder, der er rele-vante for at behandle kilderne. Man skal sørge for at præsen-tere kildernes forskellige bud på, hvordan man kan besvare problemstillingen, hvis de kommer med sådanne forslag. 3. Diskutere/perspektivere: Endelig skal man diskutere problemstillingen. Her sæt-ter man de forskellige bud på svar op over for hinanden og kommer med en vurdering af dem. Det er også her, man kan komme med sine egne forslag til, hvad der bør gøres.

Hvis man fx vil undersøge, hvad der bør gøres i forhold til fattigdom i Danmark, skal man redegøre for, hvilke un-dersøgelser der er blevet lavet omkring fattigdom, og hvilke tal undersøgelserne er kom-met frem til. I den analyserende del kan man præsentere nogle forskeres eller politikeres bud på løsninger og sætte dem op over for hinanden. I den diskuterende/ perspektiverende del skal man vurdere, hvor fornuftige de forskellige løsningsforslag er, og så er det en god ide også at komme med sin egen holdning og give et bud på, hvordan man løser problemet.

HJEMMESiDErS TrovÆrDiGHEDNår man anvender kilder, bør man starte med at se på, hvor troværdige de er. Mange søger information til deres projekt-opgave på nettet. På de næste sider er nogle bud på forskel-lige hjemmesider, hvor man kan finde nogenlunde trovær-dige informationer.

>>

oFFiciELLE HJEMMESiDEr Danmarks statistik har de mest troværdige tal om næ-sten alt i det danske samfund. På deres hjemmeside kan man finde publikationer som ”Stati-stisk Årbog“, hvor man fx kan se, hvor mange arbejdsløse der er i Danmark, hvor mange der sidder i fængsel, hvor mange timer der ses tv hver dag, og meget mere.

Universiteters hjemmesider er meget troværdige, men er ofte svære at arbejde med. Vi-denskab.dk er en hjemmeside, der forsøger at formidle viden om nogle af de emner, der for-skes i. Ikke alle artikler er lige nemme at læse, men de har en høj grad af troværdighed.

Folketingets hjemmeside og ministeriernes hjemmesider er generelt meget troværdige, men husk, at ministerierne også repræsenterer den ak-tuelle regerings politik, så det er ikke her, man finder de kritiske kommentarer til den politik, regeringen fører.

Folketingets EU-oplysning leverer troværdige oplysnin-ger om EU og europæiske forhold.

nyHEDSMEDiErnES HJEMMESiDEr Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, BT, Politiken, Berlingske, TV2 og DR har alle hjemmesider med masser af nyheds- og samfundsstof, som er meget troværdigt. Mange af artik-lerne indeholder forskellige kilder, som præsenterer for-skellige vinkler på et emne, så her kan man også hente inspi-ration til, hvilke kilder man kan lede videre efter. Det kan ligeledes være en god ide at undersøge, hvordan forskellige medier har behand-let samme sag, og så sammen-ligne mediernes fremstilling af sagen. På nyhedsbasen Infomedia kan man søge på danske avis-artikler flere år tilbage.

oPSLAGSvÆrKErDen Store Danske er et op-slagsværk på nettet, som har en høj grad af troværdighed, da artiklernes indhold tjekkes og godkendes af fagfolk. Hjemme-siden indeholder meget infor-mation om danske forhold.

Wikipedia er lidt speciel, fordi den er kontrolleret og skrevet af brugerne, så nogle af siderne er rigtig gode, mens andre er usikre. Brug ikke Wikipedia som den eneste kilde, men krydstjek med informationer fra andre kilder.

142 | Metode

dst.dkft.dk

politiken.dkwikipedia.dk

denstoredanske.dk

KiLDEr oG FAGLiG ArGUMEnTATion

MetODe

inTErESSEorGAniSA- TionErS HJEMMESiDErDe fleste store og små inter-esseorganisationer – lige fra Dansk Industri til Greenpeace, Kræftens Bekæmpelse og Ar-bejderbevægelsens Erhvervs-råd – har hjemmesider, som ofte indeholder interessante analyser. De faktuelle oplys-ninger, man finder her, er som regel korrekte, men man bør altid sørge for at tjekke med andre kilder. Det er vigtigt at overveje, hvad netop denne organisa-tion vil opnå med de infor-mationer, de lægger ud på deres hjemmeside. Det er ikke, fordi oplysningerne på siden nødvendigvis er forkerte, men man skal være opmærk-som på, at de arbejder for at fremme bestemte interesser, fx erhvervslivets interesser, miljømæssige interesser, inter-essen for at bekæmpe kræft osv.

ØvriGE HJEMMESiDErDer findes et hav af hjemmesi-der. Nogle er gode og brugba-re, andre er utroværdige, sub-jektive eller direkte usande. Når man skal bruge informa-tioner fra en hjemmeside, bør man altid gøre følgende: 1. Se på, hvem afsenderen er,

og forsøg at vurdere afsen-derens troværdighed. Det kan både gøres ved at se på domænenavnet, og se på hvem der underskriver tek-sten på hjemmesiden.

2. Krydstjek hjemmesidens informationer med andre kilder.

BiLLEDEr SoM KiLDEr

Billeder kan også være kilder, fx pressefotos, kampagneplakater og re-klamer. Når man bruger et billede som kilde, skal man være særlig opmærk-som på, hvad hensigten er med billedet, og om der kan være manipuleret med det. Man skal også være opmærksom på, at selvom det måske er et pressefoto, som viser virkeligheden, viser fotoet kun et udsnit og et sekund af virkelighe-den – man får ikke at vide, hvad der sker, før og efter billedet er blevet taget, el-ler hvad der foregår uden for fotoets rammer.

Metode | 143

infomedia.dkeu-oplysningen.dk

dr.dk

tv2.dkjp.dk

amnesty.dkbt.dk

videnskab.dk


Verden

Danmark

Mig

Hvad betyder det for Dan-mark, at vi er medlem af FN og Nato?


Internationalt samarbejde

Hvad betyder det for mig, at Danmark er medlem af FN og Nato?

Hvilken betyd-ning har FN og Nato for forholdet mellem

verdens lande?

Hvilken be-tydning har EU-samarbejdet i

verden uden for

Europa?Hvor ser man EU-samarbejdets

virkning i den

danske hverdag?

Hvordan på-virker EU min

hverdag?

Hvordan på-virker EU dansk

lovgivning?

Hvilke fordele og ulemper er der ved, at EU

laver love for alle medlems-landene?

Mig Danmark Verden

Hvad hører jeg

om i den danske debat om EU?

Demokrati i Danmark| 145

cases

Bandekriminalitet 146

Kan det betale sig at arbejde? 150

Kan vi gøre noget ved klimaet? 154

globaliseret produktion 158

Forbrugerbeskyttelse eller frit valg? 162

146 | Cases

Det er ikke nemt at få at vide, hvad der foregår i bandemil-

jøet, da det i sagens natur er et meget lukket miljø. Hvis man spørger et medlem af Hells Angels, hvad de laver, er de bare en fredelig klub af motorcykelentusiaster, der har et godt og tæt kamme-ratskab. Men ikke alle er helt enige i den forklaring. En af dem er Kasper Vetter, som har været meget tæt på Hells Angels. Kasper Vetter er en ung mand fra Jylland, som i dag lever under et nyt navn og en helt ny identitet et el-ler andet sted i Danmark. I bogen ”Kronvidnet” fortælles Kasper Vetters historie af journalisten Morten Frich. Kasper Vetter er født i 1983 og voksede op i en helt almin-delig dansk familie. Som ung begyndte han at styrketræne i et træningscenter, hvor han blev venner med nogle fyre, som havde forbindelser til Hells Angels. I løbet af kort tid begyndte han at tage steroider ligesom nogle af de fyre, han trænede sammen med – og senere begyndte han også at sælge steroider. Efter nogen tid kom Kasper Vetter i for-bindelse med miljøet omkring Hells Angels i Aarhus, og han begyndte at komme i deres

klubhus – uden dog at blive medlem. Hans salg af steroider ud-viklede sig hurtigt til en stør-re forretning, der også indbe-fattede salg af kopi-sportstøj, og i den sidste del af sin kri minelle løbebane udvi-dede han med direkte import af store mængder hash fra Amsterdam og Spanien. Det meste af tiden foregik i en rus af kokain og andre stoffer og med et jetset-agtigt forbrug af designer-jakkesæt og dyre biler. Til sidst blev det dog for meget for Kasper Vetter. I bogen ”Kronvidnet” beskrives hans oplevelser af miljøet og dets evige jagt på hurtige penge: ”Med meget få und-tagelser omsætter HA’erne deres teoretiske frihed til én ting: at blive rige. Hells Angels-medlemmerne taler sjældent højt om det, men i de fleste af døgnets timer er de konstant beskæftiget med mulighederne for at lave penge. Sådan siger de i mil-jøet – lave, ikke tjene. Det er, som om sproget sladrer om det, de ikke vil tale om. For mange begynder rejsen med Hells Angels med det første, kammeratskabet og friheden, men for næsten alle slutter det som en altødelæggende

kamp om det sidste, pengene, der ultimativt gør enhver tale om broderskab absurd.” Kasper Vetter beslutter sig for at forlade miljøet, men ikke nok med det: Han melder sig selv til politiet og giver dem alle de oplysninger, han har, omkring det kriminelle miljø, han var en del af. Han ender med selv at komme i fængsel, men hans vidneud-sagn fører også til, at der kan fældes dom over flere andre personer, herunder flere med-lemmer af Hells Angels, som får fængselsdomme for bl.a. indbrud, narkokriminalitet og menneskesmugling. Kasper Vetter kom ud af miljøet og hjalp politiet. Men hans liv og førlighed var truet af de personer, der før havde været hans venner, men som nu betragtede ham som en forræder og en stikker. PET, Politiets Efterretningstjene-ste, sørgede for, at Kasper Vetter kom ind under vidne-beskyttelsesprogrammet. Han fik et nyt navn, et nyt cpr-nummer og kosmetiske operationer i ansigtet, så han ikke kan genkendes. Samtidig måtte han sige farvel til sin kæreste og sine forældre og starte et helt nyt liv – i en al-der af 26 år.

cASE 1 · BAnDEKriMinALiTET

Manden, der fik ny identitet

Cases | 147

>>

rEDEGØr

case > Hvad sker der med Kasper Vetter, da han

vælger at forlade det kriminelle miljø?

Kilde 1> Hvad er ifølge politiets rapport årsagerne

til bandekriminalitet?> Hvad er det for grupper, der bekæmper

hinanden?

Kilde 2> Hvad siger lovgivningen omkring ban-

derelateret kriminalitet? > Hvad er begrundelsen for, at straffene

skal være ekstra strenge?

Kilde 3> Hvilke grunde giver forskeren Joi Bay til,

at nogle går ind i bandemiljøet?> Hvilke værdier er der i bikermiljøet?

AnALySEr

> Hvilken rolle spiller politiet og retsvæs-net i forhold til bekæmpelse af bandekri-minalitet?

> Det var under en borgerlig regering (Ven-stre og Konservative), at det blev vedtaget at indføre strammere straffe for bandekri-minalitet. Er der en sammenhæng mellem de borgerlige partiers politiske ideologi og de højere straffe?

> Kan der være en sammenhæng mellem den måde, kønsrollerne i samfundet har udviklet sig på, og det, at nogle unge mænd finder det attraktivt at være med i et bande- eller rockermiljø?

> Kan der være en sammenhæng mellem marginalisering og unges tiltrækning af bande- og rockermiljøer?

> Kan man sige, at banderne udgør en slags subkultur?

DiSKUTEr/PErSPEKTivEr

> Hvad er din holdning til bander og ban-dekriminalitet – er det rimeligt, at de skal have strengere straffe?

> Kan man gøre andet for at bekæmpe ban-dekriminalitet?

> Kan samfundet gøre noget for at forhin-dre, at det bliver attraktivt for unge at gå ind i bandemiljøer?

?» identitet» subkultur» straf» køn» marginalisering» ideologier» retsstat» lovgivning

BRUg BegReBeRNe

SPØrGSMåL

Narkohandel og hashmarkedet i Danmark er præget af bander, bl.a. Hells Angels og det der omtales som ”indvandrerbander”, der kæmper om at kunne tjene penge på at have magten over forskellige områder, hvor de kan sælge narkotika. I 2009 var den såkaldte bandekrig på sit højeste. Rigspolitiet skriver i en rapport fra 2010 følgende:

Der har igennem de senere år bestået et modsætningsforhold mellem forskellige bander og mellem visse dele af bandemiljøet og Hells Angels og deres støttegruppe AK81.

Konflikten mellem bandemiljøet og Hells Angels blev yderligere optrappet i sensommeren 2008, hvor en mand af anden etnisk oprindelse end dansk blev dræbt i Tingbjerg.

Bandemiljøet mistænkte personer fra AK81 for at stå bag drabet, hvilket medførte en yderligere forværring af det i forvejen anspændte forhold. Der eksisterer imidlertid

også modsætningsforhold mellem flere personer fra forskellige bandegrupperinger, hvilket også har givet anledning til konfrontationer, hvorunder der er anvendt skydevåben.

Modsætningsforholdene og konfronta-tionerne skyldes grundlæggende kampen om kriminelle markeder, herunder navnlig narkotikamarkedet.

Konfrontationerne er også udtryk for, at de forskellige grupperinger positionerer sig over for hinanden i relation til territoriel status. […]

I perioden fra august 2008 til december 2009 er der registreret 57 sager med relation til rocker- og bandemiljøet, hvor personer enten er døde eller blevet såret som følge af skud, knivstik mv. 7 personer er døde, og 66 personer er blevet såret i de nævnte sager.Rigspolitiets rapport Rockere og Bander 2009

Fordoblet straf for bandekriminalitet

I 2009 vedtog Folketinget en lov, der fordoblede straffen for kriminalitet, hvis denne var en del af et bandeopgør. Det betød bl.a., at nogle HAmedlemmer fik lange fængselsstraffe ved en dom i 2011. En af dem blev idømt 11 år og 10 måneder for drabsforsøg. I bemærkningerne til loven, hvor reglerne begrundes, står der bl.a.:

”Straffen fordobles for visse grovere lovovertrædelser, der har sin baggrund i et gensidigt opgør, hvor der flere gange som led i opgøret er anvendt skydevåben mv.”

Selvom det betyder, at straffen for bandekriminalitet bliver strengere end for andre forbrydelser, som man ellers mener er grovere, skriver regeringen, at der til gengæld lægges vægt på, at det er et:

”… gensidigt voldeligt opgør, der efter sin karakter kan være en helt meningsløs trussel mod det normale samfundsliv i de berørte områder, bl.a. fordi skyderier på åben gade kan ramme helt almindelige borgere, som færdes der. Derfor er det efter regeringens opfattelse nødvendigt med ekstraordinært skrappe modforholdsregler over for de grupperinger, som deltager i sådanne opgør.”Københavns Byret 2011

Konflikten mellem bandemiljøet og rockergrupper

KILDe 2

KILDe 1

148 | Cases


Når unge indvandrere finder sammen i bandelignende grupper på gaden, dyrker de værdier som sammenhold og broderskab og lever efter machoidealet om den stærke mand, som ofrer sig for sine venner og i enkelte tilfælde vil begå vold eller drab, hvis gruppen bliver angrebet. Det minder til forveksling om indstillingen hos modparten i bandekonflikten, når den bliver beskrevet af Joi Bay, den eneste danske forsker, der til dato har været bag facaden hos bl.a. Hells Angels og Bandidos og har undersøgt bikerklubberne indefra.

Joi Bay har brugt seks år af sit liv på at trænge ind i det lukkede miljø for at finde ud af, hvad der i 1980’erne og 1990’erne fik rockerbanderne – eller bikerklubberne, som han foretrækker at kalde dem – til at kæmpe mod hinanden.

Joi Bay fandt ud af, at bikerne især samlede sig for at dyrke deres lidenskab for motorcykler og for at finde et fællesskab uden for det etablerede samfund, hvor en mand stadig havde lov til at være en mand i traditionel forstand.

Det handlede om at skille sin motorcykel ad og sætte den sammen igen, selvom ombygning af motorcykler var forbudt. Det handlede om at leve livet i det fri og om at være en god kammerat for de andre mænd, som også følte sig kørt ud på et sidespor af et samfund, hvor kvinderne fik ligestilling, og hvor kvindelige værdier trængte ind på arbejdspladsen og i skurvognen.

”Bikerne fandt sammen om en tilbage-skuen til de gode gamle dage, hvor en mand havde hænderne skruet rigtigt på og var parat til at stille op for sine kammerater og forsvare sin klub. Det var en stor ideologisk konstruktion, som faktisk hænger temmelig godt sammen, og hvor der ikke var alt for

mange paradokser og modstridenheder, og det var idealer, som var svære at få udlevet på andre måder,“ konstaterer Joi Bay, der lavede sit arbejde, mens han var ansat på Kriminalistisk Institut på Københavns Universitet.

Bikernes fællesskab var så sammentømret, at de selv betragtede det som et bånd, der var lige så stærkt som familieblod. Det var et broderskab eller en ’fraternitet’, som Joi Bay kalder det.

Nye medlemmer blev nøje udvalgt og måtte gennem en op til 10 år lang indkø-ringsperiode, før de blev medlem af klubben. Det handlede både i optagelsesperioden og i klubben om at vise, at man var en mand, andre kunne stole på, og kriminalitet eller i sjældne tilfælde vold kunne være en naturlig del af pakken. ”Man skal tænke på, at den-gang og formentlig stadig, så opererede de her folk i vid udstrækning på sort økonomi baseret på tjenesteydelser. Man udvekslede ikke penge, men byttede tjenester og opar-bejdede en gæld eller kredit i forhold til be-stemte personer. Den gæld kunne udlignes på forskellige måder, hvor nogle har været lovlige og andre kriminelle, men grænserne var meget mere flydende, end man kan fore-stille sig,“ fortæller Joi Bay, som er uddannet cand.mag. i samfundsfag og dansk med spe-ciale i ungdomskulturer.videnskab.dk

Sammenhold og broderskabKILDe 3

Cases | 149


150 | Cases

Hvad får man egentlig ud af at arbejde? De fleste vil nok mene,

at man arbejder, så man kan få løn til at betale sine udgif-ter og sit forbrug. Vi lever i et samfund, hvor markedsmeka-nismerne bestemmer, om man kan få opfyldt sine behov. Men arbejdet er ikke bare vigtigt for den enkelte. Sam-fundet har også en interesse i, at folk arbejder, så det øko-nomiske kredsløb kan holdes i gang, og der kan komme penge i de offentlige kasser. Politikerne diskuterer ofte, om det overhovedet kan be-tale sig at arbejde i Danmark. Diskussionen handler især om dem, som står uden for arbejdsmarkedet – de arbejds-løse. Det kan ske, at nogle arbejdsløse modtager så me-get i overførselsindkomster og støtte fra det offentlige, at de ville få færre penge, hvis de havde et arbejde. Regnestykket kan lyde mærkeligt, for hvis man er på kontanthjælp, får man ikke særligt mange penge udbe-talt. Men arbejdsløse og andre lavtlønnede kan få forskellige tilskud, alt efter hvor meget de tjener, fx boligsikring, friplads for børn i vuggestue m.m.

Hvis man får et arbejde, kan man risikere at miste nogle af de tilskud. Derfor kan det i nogle tilfælde være svært at beregne, hvornår man tjener flere penge på at arbejde, end man ville få i overførsler, hvis man ikke arbejdede. I langt de fleste tilfælde kan det dog rent økonomisk godt betale sig at arbejde. Den politiske debat handler både om, hvorfor vi som sam-fund betaler til dem, der ikke har et arbejde, men som står til rådighed for arbejdsmar-kedet, og hvor meget der skal gives til de arbejdsløse. Partierne på venstrefløjen lægger vægt på, at kontant-hjælp og andre ydelser ikke skal være så lave, at man kom-mer til at leve i fattigdom og dermed risikerer at blive mar-ginaliseret. Det hænger sam-men med den socialistiske ideologi, hvor man mener, at det er en rettighed, at den en-kelte kan få støtte fra samfun-det, og at der ikke skal være for stor ulighed i samfundet. På højrefløjen vil man om-vendt mene, at det er vigtigt, at man får flere penge ud af at arbejde end af at være ar-bejdsløs. Hvis der er en øko-nomisk fordel ved at arbejde,

vil de arbejdsløse prøve at få et job. Det hænger sammen med den liberale ideologi, hvor man mener, at folk skal belønnes for deres arbejde. De går ind for lave skatter, så man selv får flest mulige af de penge, man selv har tjent. De liberale ser det ikke som et problem, at der er ulighed mellem forskellige mennesker og grupper i samfundet. Arbejde kan dog handle om meget mere end blot at tjene penge. Gennem sit arbejde indgår man i et fællesskab med kolleger, man kan få mulighed for at udvikle sig personligt og lave noget, der giver mening for en selv og for andre. Der er forskellige hold-ninger til arbejdet – en del af det kan forklares ud fra de tre livsformer: Inden for lønarbej-derlivsformen går man på ar-bejde for at tjene penge til sin fritid. I karrierelivsformen er arbejdet en del af ens identitet. Den selvstændige arbejder for at opnå den ønskede selvstæn-dighed. Spørgsmålet, om det kan betale sig at arbejde, kan godt besvares ud fra et rent økonomisk synspunkt, men det giver også mening at se på den bredere betydning, som arbejdet har for den enkelte.

cASE 2 · KAn DET BETALE SiG AT ArBEJDE?

en politisk diskussion om arbejde

Cases | 151

Bandekriminalitet, identitet og straf

rEDEGØr

case > Hvad handler den politiske debat om?

Kilde 1> Hvad er ifølge Liberal Alliance proble-

met, når det kommer til arbejde og ar-bejdsløshed?

Kilde 2> Hvad er ifølge Enhedslisten problemet,

og hvordan vil de løse det?

Kilde 3> Hvad er ifølge De Konservative det

offentliges opgave i forhold til arbejds-løse?

AnALySEr

> Hvordan hænger de tre kilders holdnin-ger sammen med partiernes ideologiske grundlag og deres syn på velfærdssta-ten?


> Hvilken betydning har det for et sam-fund, at der er et socialt sikkerhedsnet for folk, der er arbejdsløse?

> Hvad er din egen holdning til spørgs-målet, om at det skal kunne betale sig at arbejde og de forskellige partiers syns-punkter?

> Hvad mener du selv er vigtigt i forhold til at have et arbejde?

» velfærdsstat» velfærdsmodeller» lighed » fattigdom» livsformsanalyse» liberalisme» socialisme

BRUg BegReBeRNe

>>

SPØrGSMåL

?

Arbejdsløsheden kan ramme os alle. Derfor har vi alle en interesse i, at der findes et sikkerhedsnet, som griber os, når uheldet er ude. Det er ikke krævementalitet. Det er det solidariske fællesskab, som gør Danmark til et stærkt samfund.

Men er det ikke et problem, at forskellen er så lille mellem ens indtægt, når man er arbejdsløs og i arbejde?

Forskellen er ikke for lille. Den er nærmere alt for stor. En almindelig LO-lønmodtager mister omkring halvdelen af sin indkomst,

hvis hun/han mister sit job og kommer på dagpenge. Faldet er endnu større, hvis han/hun ryger på kontanthjælp.

Men jo, det er da et problem, at vi har job i Danmark, som er så lavt lønnede, at forskellen ned til overførselsindkomsterne kun er på få tusinde kroner. Løsningen på dette er at sikre bedre lønforhold for lavtlønnede i det offentlige og det private gennem overenskomstforhandlingerne.

enhedslisten.dk

Enhedslisten: Arbejdsløsheden kan ramme os alleKILDe 2

152 | Cases

En ny Rambøll-måling i Jyllands-Posten viser, at et flertal af danskerne ikke mener, at arbejde betaler sig. Det får Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, til at kalde systemet en falliterklæring og en hån mod hårdtarbejdende danskere.

Han vil sikre, at der altid er en væsentlig gevinst ved at arbejde. Derfor vil Liberal Alliance fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der pålægger regeringen at sørge for, at der altid er en gevinst på mindst 2.000 kr. om måneden ved at tage et fuldtidsarbejde.

”Jeg forstår godt de arbejdende danskere. Det er en skandale, at vi har et samfund, hvor skatten er så høj, at mange føler, at det ikke kan betale sig at arbejde. Vi skal én gang for alle have gjort op med det her. I princippet

mener jeg, at gevinsten burde være mindst 5.000 kr. om måneden – også for lavtlønnede. Men nu må Folketinget i første omgang tage et klart skridt og sikre de 2.000 kr.”, siger Anders Samuelsen.

Målingen fra Rambøll kommer samtidig med, at et notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen konkluderer, at mange kontanthjælpsmodta-gere ikke vil arbejde.

”Desværre har vi skabt et forsørgersam-fund, som – kombineret med høj skat på arbejde – betyder, at for mange danskere er der ingen større gevinst ved at tage et job. Det er både økonomisk og moralsk skadeligt og kan ikke blive ændret hurtigt nok”, siger Anders Samuelsen.

Pressemeddelelse fra Liberal Alliance 2011

Liberal Alliance: Der skal være gevinst ved at arbejdeKILDe 1


Det skal kunne betale sig at arbejde, at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og tage en uddannelse frem for at være på passiv offentlig forsørgelse.

Det er et personligt ansvar at kunne forsørge sig selv og sine nærmeste, men det offentlige skal sikre et grundlæggende sikkerhedsnet, der holder hånden under dem, der på grund af ledighed eller sygdom har mistet deres indtægtsgrundlag i en kortere eller længere periode.

Men sikkerhedsnettet må aldrig være en sovepude. Det er hverken til gavn for den ledige eller for samfundet. Derfor skal ydelser som dagpenge, kontanthjælp m.m. modsvares af et krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

konservative.dk

Sikkerhedsnettet må aldrig være en sovepudeKILDe 3

Cases | 153


154 | Cases

Der findes mange miljøproblemer i ver-den. Nogle er meget

lokale: Det kan være, når folk får lungesygdomme, fordi de færdes meget i trafikken, eller bor i et kvarter, hvor der bli-ver fyret meget med brænde-ovne. Andre miljøproblemer breder sig over større om-råder, som når grundvandet bliver forurenet med pestici-der, eller når der lokalt opstår tørke og vandmangel pga. forkert brug af de naturlige resurser. Miljøproblemer kan også være globale og påvirke hele verdens klima. I mange år har man diskuteret den glo-bale opvarmning, og hvor stor påvirkning menneskene egentlig har på klimaet. Langt de fleste eksperter er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte og skyldes udledningen af CO2 i atmo-sfæren. Det fører til global opvarmning, hvilket betyder, at klodens temperatur vil sti-ge, hvilket bl.a. vil resultere i, at isen ved polerne vil smelte og føre til forøget vandstand i verdenshavene. Problemet er, at vi menne-sker bruger energi fra afbræn-ding af fossile brændstoffer – især olie og kul – både når virksomheder producerer va-

rer, når vi kører bil eller flyver, og derhjemme, når boligen skal opvarmes, når der skal strøm til computeren eller lys i lamperne. Hvis energifor-bruget skal ændres, skal der tages store beslutninger – så-vel af den enkelte som natio-nalt, regionalt og globalt. Klimaspørgsmålet er så alvorligt og så vigtigt for hele verden, at Danmark har en særlig klimaminister, EU har en klimakommissær, og FN har et helt klimapanel. Desuden holder FN klima-topmøder, hvor verdens lande diskuterer klimaspørgsmålet. Klimatopmøderne går under navnet COP – Conference of the Parties. Et af de vigtigste klimatopmøder var COP15, der blev afholdt i København i 2009. På COP15 havde man håbet at få en afløser til den såkaldte Kyoto-protokol, som var den første klimaaftale, der blev indgået tilbage i 1997. Kyoto-protokollen var dog aldrig særligt effektiv – bl.a. fordi USA aldrig havde til-sluttet sig den, og fordi der ikke var nogle krav til lande som Indien og Kina. Den-gang Kyoto-protokollen blev indgået, blev Indien og Kina stadig betragtet som ulande, men i dag har de en stor industriproduktion og står

dermed for en betydelig del af verdens CO2-udledning. Men det lykkedes ikke at lave en bindende aftale ved COP15 – især fordi Kina og USA ikke kunne blive enige. Først ved COP17 i den syd-afrikanske by Durban i 2011 blev landene enige om, at man vil lave en bindende af-tale i 2015 – men der er stadig usikkerhed om, hvad aftalen skal indeholde. Danmark har lavet en klima- og energipolitik, der har som mål, at Danmark på længere sigt skal få al sin energi fra vedvarende energikilder. Da den blev præsenteret i 2011, sagde klima-, energi- og byg-ningsminister, Martin Lidega-ard, bl.a: ”Det Internationale Energiagentur har advaret om, at hvis verden ikke skifter retning i energipolitikken, vil den globale temperatur stige 6 grader inden udgangen af dette århundrede. Initia-tiverne i regeringens udspil vil reducere udledningen af Danmarks drivhusgasser med 35 % i 2020 i forhold til 1990, og vi vil dermed være godt på vej mod at leve op til EU’s mål om at reducere med 80-95 % i 2050. Det vil sende et stærkt signal til resten af verden om, at et grønt energisystem er realistisk og kan betale sig.”

cASE 3 · KAn vi GØrE noGET vED KLiMAET?

Klimatopmøder og internationale aftaler

Cases | 155

rEDEGØr

case> Hvordan arbejder FN for at gøre noget

ved klimaforandringerne?

Kilde 1> Hvad gør EU for at modvirke klimafor-

andringerne?

Kilde 2 og 3> Hvordan ser udviklingen i fremtidens

energiforbrug ud på globalt plan?

Kilde 4> Hvordan forsøger Greenpeace at på-

virke beslutningerne i FN?

AnALySEr

> Hvad skal der til, for at FN kan gøre noget effektivt i forhold til klimaforan-dringerne? Hvilken betydning har store lande som USA og Kina?

> Hvordan kan man som borger, græs-rodsbevægelse eller interesseorganisa-tion påvirke beslutningerne?

PErSPEKTivEr/DiSKUTEr

> Hvordan man kan handle for at gøre no-get ved klimaforandringerne på lokalt, nationalt og globalt plan?

> Er det vigtigt, at man også selv gør noget, eller kan det overlades til FN og EU?

» EU» FN» politisk deltagelse» græsrodsbevægelser» småstater» stormagter» supermagt

BRUg BegReBeRNe

>>

SPØrGSMåL

?

Udvikling i efterspørgsel efter energi frem mod 2035KILDe 2

Den fælles energipolitik for Europa har tre overordnede mål: øget forsyningssikkerhed, styrket konkurrenceevne og at modvirke de globale klimaforandringer. På deres forårs-topmøde den 8.-9. marts 2007 vedtog EU’s stats- og regeringschefer en epokegørende handlingsplan med titlen ”En Energipolitik for Europa”. Handlingsplanen udstikker kur-sen for en fælles europæisk energistrategi over de kommende år. EU har hidtil ikke haft en fælles energistrategi. De overordnede målsætninger bag handlingsplanen er:• at modvirke globale klimaforandringer

som konsekvens af udledningen af drivhusgasser

• at sikre EU’s energiforsyning. • at styrke konkurrencen på EU’s indre

marked for energi. For at nå disse målsætninger peger handlingsplanen på, at EU-landene i fællesskab skal:• binde sig til at reducere udledningen af

klimaskadelige drivhusgasser med 20 % inden 2020.

• nedbringe energiforbruget med 20 % inden 2020.

• indfase 20 % vedvarende energi i EU’s samlede energimiks inden 2020.

Energistyrelsen

EU’s klimapolitikKILDe 1

156 | Cases

OECD er en økonomisk samarbejdsorganisation mellem 34 lande, bl.a. alle EU-landene, USA, Japan, Mexico, Australien og Tyrkiet. Ikke-OECD-lande er bl.a. alle de afrikanske lande og størstedelen af landene i Latinamerika og Asien.Regeringsudspillet ”Vores energi” 2011


mio. tons olie-ækvivalenter

1990 201520102005 203520302025202020001995

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

andre OECD-landeEU

USA

andre ikke-OECD-lande

MellemøstenIndien

Kina

international skibsfart

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2007:0001:FIN:DA:PDF

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2007:0001:FIN:DA:PDF

Om ganske få år er det for sent. Så kan vi ikke længere begrænse klodens hedetur til to grader, men må imødese temperaturstigninger på mellem 3,5 og 6 grader i dette århundrede. Det er budskabet fra dr. Fatih Birol, cheføkonom i Det Internationale Energiagentur (IEA). Tirsdag præsenterede agenturet sin dystre årsrapport World Energy Outlook 2011 i København. ”I 2017 vil døren blive lukket – og lukket for evigt,” understreger Fatih Birol. Baggrunden er stigende CO2-udslip og øget afbrænding af kul og olie. ”Bekymring over økonomien har fjernet opmærksomheden fra energipolitik. CO2-udslippet nåede rekordhøjde i 2010, og udgifterne til olieimport er også tæt på rekordniveau. Den billige olies æra er ovre,” siger Birol. Frem mod 2035 vil energibehovet

vokse med en tredjedel, vurderer IEA. Kina og Indien efterspørger masser af kul, og der er samtidig usikkerhed om leverancerne fra de olierige lande i Mellemøsten og Nordafrika. Især transportsektoren og de store ulands-økonomier sluger mere energi. I dag er der 500 biler pr. 1000 europæere, mens 1000 ki-nesere kun råder over 30 biler. Det sidste tal vil vokse dramatisk, forudser Fatih Birol. ”Og vi har ingen grund til at bebrejde Kina. De gør blot, hvad vi har gjort i mange år. Den globale bilpark vil fordobles til 1,7 milliarder biler frem mod 2035. De fleste køretøjer sælges i 2020 i lande uden for OECD med lavere energistandarder,” siger Birol.

dr.dk 2011

Klimaet er tæt på at løbe løbskKILDe 3

Greenpeace-aktivisterKILDe 4

Cases | 157

Ved en gallamiddag i forbindelse med FN’s klimatopmøde COP15 i København i 2009 sneg to Greenpeace-aktivister sig ind og hev bannere frem, hvor der stod ”Politicians talk, leaders act” – ”Politikere taler, ledere handler.”


158 | Cases

De fleste kender tøj-mærkerne Vero Moda, Jack & Jones

og Only. De er alle brands under Bestseller, som er en af Danmarks største og mest globaliserede virksomheder. Familien Holch Povlsen, som grundlagde Bestseller i 1975, ejer stadig virksomheden og er en af Danmarks rigeste fa-milier. Bestsellers forskellige brands er målrettet hvert deres segment: Jack & Jones henvender sig til de unge pris- og modebevidste mænd, Only er for piger, der går i jeans, Vero Moda er for kvinder, der ønsker en lidt mere klassisk moderne stil, Name It er for børn, og Mamalicious er til gravide kvinder. Bestseller er et eksempel på en international virksomhed med en globaliseret produk-tion og et globalt marked. Ifølge deres egen hjemmeside bliver Bestsellers brands solgt i over 12.000 butikker i 46 lande i verden. Så det er ikke bare på gågaderne i danske provinsbyer, man kan købe tøjet fra det danskejede brand, men også i shoppingcentre i Libanon og Kina. Bestseller får produceret alt deres tøj i udlandet – særligt

i Kina og Indien. Virksomhe-den udtaler, at de holder en høj etisk profil – de har bl.a. oprettet en fond, der arbejder for udvikling i Indien, og har høje standarder for deres sam-arbejdspartnere og miljøet. Alligevel har deres børnetøj flere gange vist sig at inde-holde farlige stoffer. Et af dem var et farvestof, der er på EU’s forbudsliste, fordi man mis-tænker det for at være kræft-fremkaldende. Konceptet for Bestseller er ikke så meget at være original og udtænke unikke designs, som det er at være hurtig til at omstille produktionen efter nye tendenser. Nogle gange er det gået så hurtigt, at kon-cernen er blevet beskyldt for at kopiere andres produkter – i 2010 blev Bestseller idømt en bøde for at kopiere et par sko fra det amerikanske mærke New Balance. I Kina har Best-seller omvendt oplevet, at deres designs og butikker er blevet kopieret, så folk er ble-vet lokket til at købe kopier af deres produkter. Indtil slutningen af 1960’er-ne blev der stadig produceret meget tøj i Danmark, men flere og flere virksomheder begyndte at outsource – dvs. rykke deres produktion til

udlandet, hvor produktions-omkostningerne er lavere. En af grundene til outsourcingen er, at Danmark ikke kan kon-kurrere på lave lønninger på et globaliseret marked. Derfor er der næsten ingen industri-produktion tilbage som fx tekstilfabrikker, der kræver megen arbejdskraft. Det har betydning for dansk økonomi, at store danske virksomheder rykker dele af deres produk-tion til udlandet, for i første omgang mister Danmark arbejdspladser. Til gengæld kan der skabes arbejdspladser inden for andre sektorer, fx har Bestseller 3200 ansatte i Danmark – bl.a. butiksansatte, designere, marketingmedar-bejdere osv. Når økonomien på denne måde bliver globaliseret, be-tyder det nye muligheder for de virksomheder, der forstår at udnytte situationen bedst muligt, men det kan også give problemer. I mange fattige lande er bønder og industriarbejdere tvunget til at arbejde for en meget ringe løn. Et forsøg på at løse dette problem er gennem fairtrade-ordninger, der sikrer rimelige arbejdsvilkår og en fair beta-ling til arbejderne.

cASE 4 · GLoBALiSErET ProDUKTion

Bestseller – en global virksomhed

Cases | 159

rEDEGØr

case > Redegør for, hvordan Bestseller har udvik-

let sig til en globaliseret virksomhed.

Kilde 1 og 2> Hvilken betydning har det, når danske

virksomheder flytter eller outsourcer pro-duktionen?

Kilde 3> Hvad er fairtrade?

AnALySEr

> Hvilken betydning har globaliseringen for den danske økonomi?

> Hvilke fordele og ulemper er der ved glo-bal frihandel for virksomheder og menne-sker?

> Hvordan ville man forholde sig til spørgs-målet om frihandel over for fairtrade ud fra hhv. den socialistiske og den liberali-stiske ideologi?

PErSPEKTivEr/DiSKUTEr

> Er det en god ide at handle som politisk forbruger og købe fairtrade-mærkede va-rer?

> Hvad kan der gøres politisk for at sikre en god økonomisk udvikling i Danmark i forhold til globaliseringen?

> Hvad kan der gøres internationalt, fx i FN, for at sikre, at de lavest lønnede arbej-dere får bedre vilkår – også i lande som Bangladesh og Kina?

» globalisering» outsourcing» fairtrade» frihandel» politisk forbruger» bæredygtigt forbrug

BRUg BegReBeRNe

SPØrGSMåL

?

>>

160 | Cases

Udflytningen af den danske produktion sker for øjeblikket i en hast, som aldrig før er set større. Allerede for flere år siden gennemfør-te Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at 20 % af alle virksomheder – uanset størrelse – havde flyttet aktiviteter til udlan-det. Dette tal er uden tvivl steget yderligere siden. Professor ved Center for Strategi og Glo-balisering ved CBS, Torben Pedersen, anslår således, at 14.000 danske job for øjeblikket årligt forsvinder til udlandet, hvilket er en fordobling siden 2008. Den accelererende udvikling skyldes ikke mindst finanskrisen, som har øget virksomhedernes kreativitet, når det gælder om at barbere overflødige omkostninger væk. (…) ”I nogen grad vil tabet af danske arbejds-pladser naturligvis øges, når produktionen flytter ud af landet. Men erfaringen viser, at dette tab langt hen ad vejen opvejes i form af etablering af nye danske virksomheder. Lan-det mister for øjeblikket ca. 250.000 arbejds-pladser om året, men antallet af nyoprettede job er indtil videre nogenlunde lige så stort. Den teknologiske udvikling har sammen med en række andre faktorer langt større

betydning for forskydningerne på det danske arbejdsmarked, end outsourcingen har”, me-ner han. ”Nok så interessant er det i øvrigt, at den samlede værditilvækst typisk er meget større end andelen af job, som en given virk-somhed har i Danmark.” Som eksempel nævner Torben Pedersen, at ECCO i dag har mindre end fem procent af sine ansatte her i landet. Til gengæld er det op mod halvdelen af virksomhedens værditilvækst, som lander i Danmark. (…) Et af de mest bekymrende faresignaler be-står imidlertid i, at udenlandske virksomhe-der i stigende grad fravælger Danmark, når de skal investere og oprette arbejdspladser, mener Torben Pedersen. ”Derfor skal vi stramme os an, når det gælder forskning, uddannelse, innovation og kreativitet. Det er ganske vist noget, som politikere og erhvervsledere har talt om i mange år. Men alligevel sker der ikke rigtig noget. Imens buldrer de derudaf i Kina og Indien.”

scm.dk (Supply Chain Magasinet) 2011

Danmark outsourcer som aldrig førKILDe 1


Cases | 161

Hvad er fairtrade?Fairtrade er en fællesbetegnelse for flere mærkningsordninger: Fairtrade Mærket Danmark (tidligere Max Havelaar), WFTO, Rainforrest Alliance. Den mest kendte og den største er Fairtrade Mærket Danmark. Fairtrade Mærket er en international mærk-ningsordning, der hverken producerer eller sælger varer. Mærket betyder, at nogle af verdens fat-tigste bønder får en mindstepris for deres produkter, og at arbejdere på f.eks. plantager skridt for skridt får forbedrede arbejdsfor-hold. Både bønder og arbejdere får desuden penge til projekter i lokalområdet, og miljøet skånes i produktionen. I daglig tale dækker fairtrade endvidere en bred social bevægelse af folk, organisa-tioner, store og små projekter, der forsøger at fremme social bæredygtig samhandel.

Hvad er unfair trade?Unfair handel er, når mennesker i udvik-lingslandene betaler prisen for uretfærdige handelsregler og vores ønske om billige va-rer. Det sker, når virksomheder for at holde omkostninger nede ser gennem fingre med, at de varer, vi køber, er produceret under dår-lige forhold og til en løn, man ikke kan leve af. Og det sker, når de rige lande i frihande-lens navn lægger pres på de fattige lande for at åbne deres markeder, så de ikke har mulighed for at beskytte deres skrøbelige økonomier – og samtidig selv opretholder importtold og skjulte handelshindringer, der gør det svært for ulandene at eksportere de-res mest konkurrencedygtige produkter.

Mellemfolkeligt Samvirke

FairtradeKILDe 3

Danske virksomheder i Kina oplever stor vækst og har travlt med at ansætte flere medarbejdere.Bestseller: 48.000 ansatte ISS: 32.000 ansatte Mærsk: 17.000 ansatte Carlsberg: 14.000 ansatte Ecco: 7500 ansatte Danfoss: 4200 ansatte Novo Nordisk: 4200 ansatte Vestas: 3100 ansatte Grundfos: 1600 ansatte Novozymes: 1400 ansatte Den danske ambassade i Beijing 2011

Danske virksomheder i KinaKILDe 2


162 | Cases

I 2010 var der en sag i EU, som vakte stor opmærk-somhed. Det handlede

om, hvorvidt EU skulle tillade eller forbyde tilsætningsstof-fet thrombin – bedre kendt som ”kødklister”. Thrombin er et protein, der kan få styk-ker af kød – fx hakket kød – til at hænge bedre sammen, og de danske medier døbte der-for tilsætningsstoffet ”kødkli-ster”. For kødvareproducenter har thrombin den fordel, at man kan samle kødstumper – der ellers ville være svære at sælge – og få kødet til at se mere appetitvækkende ud for forbrugeren. Mange forbrugerorganisa-tioner var imod, at EU skulle tillade brugen af thrombin. De mente, at det ville blive sværere for forbrugerne at gennemskue, hvad de putter i munder; om det er et regulært stykke kød, eller om det er et produkt, der er samlet af for-skellige stumper fra forskel-lige dyr. Sagen startede i januar 2010, da EU-Kommissionen stillede forslag om, at throm-bin skulle tillades i alle EU-lande. Kommissionens forslag blev sendt videre til en komi-te af embedsmænd og repræ-sentanter fra alle EU-landene.

Her stemte både Danmark og Sverige nej til brugen af kødklister. Men næsten alle andre lande stemte for, og derfor gik forslaget videre til Ministerrådet, som også god-kendte brugen af thrombin i madvarer. Så var der kun Par-lamentet tilbage, men her var holdningen en anden. Mange politikere i Parlamentet men-te, at det var en dårlig ide at tillade thrombin, og forslaget om at tillade det blev ned-stemt med 370 stemmer imod og 262 stemmer for. Dermed havde Parlamentet nedlagt veto mod forslaget, og Kom-missionen var nødt til at tage det af bordet. Det blev altså ikke tilladt at bruge thrombin i madva-rer produceret og solgt i EU. Men sagen rejser spørgsmå-let: Hvem har ansvaret for sundheden og kvaliteten af den mad, vi spiser? I sidste ende er det selvfølgelig den enkelte forbruger, men vi kan jo kun købe de varer, der udbydes i butikkerne. Og reglerne for, hvad der må sæl-ges – hvilke tilsætningsstoffer madvarer må indeholde, og hvordan de skal være mærket – bestemmes både af Folke-tinget og EU. EU har lige fra sin begyn-

delse arbejdet for det frie marked og varernes frie be-vægelighed i Europa. Derfor er EU også tit blevet kritiseret for at varetage industriens interesser. Kritikken har gået på, at EU arbejdede for, at industrien skulle kunne sælge så meget som muligt i så mange lande som muligt – uden hensyn til forbrugernes interesser i at kunne købe gode og sunde fødevarer til en rimelig pris. I de senere år har EU for-søgt at spille en større rolle i forhold til beskyttelse af for-brugerne – fx ved ikke at tilla-de industrien at bruge stoffer, som kan være skadelige eller misvisende for forbrugerne. Europa-Parlamentet har fået mere magt i EU, og det er særligt dem, som arbejder for forbrugerbeskyttelsen. En af årsagerne kan være, at de politikere, som sidder i Par-lamentet, er folkevalgte. Og man kan forestille sig, at de borgere, som har været med til at stemme politikere ind i Parlamentet, synes, at det er vigtigere at arbejde for, at der ikke er farlige stoffer i madva-rerne, end at virksomhederne har frit spil til at kunne sælge deres varer på det frie mar-ked.

cASE 5 · ForBrUGErBESKyTTELSE ELLEr FriT vALG?

Sagen om kødklister

Cases | 163

rEDEGØr

case og kilde 1> Redegør for, hvad sagen om thrombin/

kødklister drejer sig om.

> Hvilken rolle har Europa-Parlamentet spillet i sagen?

Kilde 2> Hvad er de to socialdemokratiske EU-

parlamentarikeres holdning til sagen om kødklister?

Kilde 3> Hvad er Jacob Mchangamas holdning til

forbud over for frit valg?

AnALySEr

> Er der en sammenhæng mellem Christel Schaldemose og Dan Jørgensens hold-ning i denne sagen om kødklister og den socialistiske ideologi?

> Hvordan kan man se, at Mchangama er liberalist?

> Hvilken betydning har det, at der laves regler for forbrugerbeskyttelse på EU-plan, i stedet for at Folketinget vedtager en lov, som kun gælder i Danmark?


> Bør der laves flere regler for at beskytte forbrugerne, eller skal der tværtimod være mere frihed, så man selv kan vælge?

> Hvordan kan man argumentere for, at det er vigtigt, at EU arbejder for at beskytte forbrugerne?

> Hvad betyder det for det danske demokra-ti, at EU kan lave regler, der gælder i hele Europa – uanset om de danske politikere er enige eller uenige?

» Parlamentet» Kommissionen» Ministerrådet» det frie marked» socialisme» liberalisme» forbrugerbeskyttelse

BRUg BegReBeRNe

SPØrGSMåL

?

>>

Forbrugerrådet har i månedsvis kæmpet for at få kødklister forbudt i hele EU.

Selvom det i første omgang lykkedes at få Parlamentets miljøudvalg til at anbefale et nej til forslaget om at tillade enzymet thrombin, bedre kendt som kødklister, var det til det sidste usikkert, om der var den nødvendige opbakning i hele Europa-Parlamentet.

Men onsdag den 19. maj 2010, slog Parlamentet med et snævert flertal fast, at det ikke skal være muligt at kreere en bøf eller en steg ved at ”lime” små stykker kød sammen med thrombin.

”Vores europæiske arbejde for at få sat en stopper for det såkaldte kødklister har båret frugt. Det er en sejr for forbrugerne, og det er en afgørelse, som kommer til at have stor betydning for lignende sager fremover,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet.

Med forbuddet mod kødklister er Parlamentet på kant med EU-Kommissionen og et flertal af medlemslandene, der i januar i år stemte for en godkendelse.

Dengang fulgte Kommissionen ukritisk en vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der gik på, at der ikke var direkte sundhedsmæssige betænkeligheder ved brug af kødklister.

Det har Parlamentet nu valgt at se bort fra og udnyttet, at lovgivningen giver mulighed for at inddrage andre hensyn end de rent sikkerhedsmæssige.

”Parlamentets afgørelse understreger, at europæisk fødevarelovgivning gør det muligt at sige nej tak til produkter, der strider mod sund fornuft. Det er første skridt i opgøret med den holdning, at alt skal tillades i vores mad, med mindre det beviseligt er giftigt. Gårsdagens afstemning viser, at Parlamentet, når det gælder, kan gøre sig fri af industriens favntag,” siger Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl.

Forbrugerrådets magasin Tænk

EU-Parlamentet forbyder brug af kødklister KILDe 1

164 | Cases


Cases | 165


>>

Det ser nu ud til, at vi i EU-Parlamentet får stoppet godkendelsen af det udskældte tilsætningsstof Thrombin – populært kaldt kødklister. Det står klart efter en afstemning i EU-Parlamentets miljøudvalg. Vi har begge kæmpet en kamp her i EU-parlamentet for at sikre, at de europæiske forbrugere ikke skal udsættes for sammen-klistrede bøffer, når de kigger ned i super-markedets kølediske. Produktet vil vildlede forbrugerne. For-målet med kødklister er nemlig at få forbru-gerne til at tro, at de spiser en rigtig kotelet, når der i virkeligheden er tale om mange stykker sammenklistret kød – ofte af meget tvivlsom kvalitet. Derudover kan kødkliste-ret også være til fare for fødevaresikkerhe-den. Klisterkoteletterne kan være tikkende bakteriebomber. For der er langt større fare for bakterier i kød, der er limet sammen end i et almindeligt rent stykke kød. Alt i alt er vi slet ikke i tvivl: Kødklister skal ikke tillades.

Den foreløbige afvisning af kødklister er et klart eksempel på, at vi når meget længe-re, når vi kæmper sammen med socialdemo-krater i hele Europa. Det er en stor sejr for os socialdemokrater og for de europæiske for-brugere. Og det er jeres sag, som vi kæmper. Vores holdning er klar: Forbrugere frem for industrien. Selvom kødklister var godkendt af både EU-Kommission og EU’s Ministerråd, så kan vi med Parlamentets endelige afstemning om sagen i slutningen af maj sætte en stop-per for fup og vildledning. Det vil vi begge arbejde for.

EU-parlamentarikerne Christel Schaldemose og Dan Jørgensen (S) på Socialdemokraterne i Aabenraas hjemmeside 2010

EU-Parlamentet siger nej til kødklister KILDe 2

166 | Cases


S og SF har sammen eller hver for sig fremsat følgende ikke udtømmende forslag om forbud: forbud mod reklamer for alkohol, forbud mod kødklister, forbud mod al indendørs rygning, forbud mod at unge går i solarium, forbud mod legetøj i madvarer, forbud mod sliktobak, forbud mod tv-reklamer for slik, fastfood og sodavand, forbud mod, at pædagoger og sygeplejersker går med parfume på arbejdet, og forbud mod vandpiber.

SF’s retsordfører Karina Lorentzen udtalte i den forbindelse, at: ”Jeg synes ikke, der er noget galt med forbud, hvis de bliver udstedt af fornuftige mennesker. Og vi er jo fornuftige i SF. Det er alt for kompliceret for almindelige borgere at overskue, hvad der er usundt, og hvad der ikke er.” Karina Lorentzens udtalelser gør anklagen om formynderi til en ren tilståelsessag. Ifølge Karina Lorentzen er politikere – i hvert fald dem, der sidder i Folketinget for SF – klogere end den befolkning, som de repræsenterer, og den almindelige borger kan ikke tiltros ansvaret for egen livsførelse. Da SF’s politikere er fornuftige og befolkningen dumme, er det på sin plads, at SF træffer beslutninger på borgernes vegne.

Når politikere og sundhedseksperter konfronteres med, at danskerne rent faktisk

ikke er dumme og lever sundere end før, er svaret ofte, at danskernes sundhedsproblemer er skævt fordelt og har social slagside. Det er derfor nødvendigt med forbud for at påvirke de danskere, der, ifølge politikerne, ikke bare er dumme men også fattige.

Det er en tankegang, der udtrykker en dyb foragt for en betragtelig del af den danske befolkning. Der findes næppe en eneste myndig person i Danmark, der ikke ved, at det er usundt at ryge, det må også være en lille minoritet, der tror, at alkohol er flydende rugbrød, og det er også kun i reality-programmet ”De unge mødre”, at pomfritter bliver betragtet som nærende grøntsager. Vi ved godt, hvad der er sundt og usundt.

At der så tilsyneladende er en del af den mindst bemidlede del af befolkningen, som alligevel ikke ønsker at omlægge deres vaner, bør ikke føre til forbud. At det er en jord- og betonarbejder, kontanthjælpsmodtager eller kassedame, der ønsker at ryge og drikke for meget, gør ikke disse mennesker mindre myndige end andre dele af den danske befolkning.

Uddrag af grundlovstale fra 2011 af Jacob Mchangama, chefjurist i den liberale tænketank CEPOS

Forbud eller det frie valg?KILDe 3

Minilex | 167

MINILex

AssimilationIntegrationsform, hvor minoriteten tilpasser sig majoritetskulturen og afgiver sine kulturelle særtræk.

Bruttonationalprodukt, BnP Den samlede værdi af offentlig og privat produk-tion i et samfund. Bruges til at måle velstanden i et samfund. BNP pr. indbygger angiver velstan-den i et samfund i forhold til indbyggertallet og kan bruges til at sammenligne den gennemsnit-lige velstand mellem forskellige lande.

Bæredygtigt forbrug Forbrug, der ikke skader miljøet eller mennesker, og som ikke er afhængig af resurser, der ikke kan fornys.

chanceulighed Når der er forskel på de chancer, man har i livet, alt efter hvilket socialt lag man er født i.

Demokrati Folkestyre. Politisk styreform, hvor borgerne har magten. Man skelner mellem direkte demokrati, hvor borgerne stemmer om enkelte sager, og indirekte eller repræsentativt demokrati, hvor borgerne vælger politikere til at bestemme lov-givningen.

Det Europæiske råd (topmøde) Forsamlingen af statsledere i EU, der kan ved-tage politiske aftaler om, hvad EU skal arbejde med.

EU Den Europæiske Union. Et samarbejde mellem de 27 EU-lande, der er bundet sammen af trakta-ter (aftaler), og som vedtager fælles lovgivning.

Fairtrade Handel, der giver bønder og arbejdere i fattige lande bedre vilkår, fx ved at betale dem en or-dentlig løn eller ved at betale ordentlige priser for deres varer. Fattigdom Man skelner mellem relativ fattigdom og absolut fattigdom. Relativ fattigdom: at man har så få penge, at det er svært at deltage i det liv, som er almindeligt i samfundet. Defineres ofte som mindre end 50 % af medianindkomsten. Absolut fattigdom: at man har så lidt, at det er umuligt at få tilfredsstillet de mest grundlæggende behov, fx at kunne spise sig mæt.

Fn De Forenede Nationer. Et mellemstatsligt sam-arbejde mellem verdens 193 lande. Arbejder på baggrund af FN-konventionen for fred og samar-bejde i verden.

Forbrugerbeskyttelse Regler, som sikrer, at de varer, man kan købe, ikke er giftige eller på anden måde skadelige for forbrugerne.

Fordelingspolitik Politik, der handler om fordelingen af de økono-miske goder i samfundet.

Frie marked, det Når handel udelukkende bestemmes af udbud og efterspørgsel med så få regler og reguleringer som muligt.

168 | Minilex

Frihandel At der ikke er nogen begrænsninger på det frie marked, som for eksempel told på handel mel-lem landene.

Globalisering Når forbindelser mellem mennesker og insti-tutioner foregår lynhurtigt og på tværs af hele kloden. Der kan skelnes mellem økonomisk, poli-tisk, kulturel og miljømæssig globalisering. Gruppefællesskab Mindre antal mennesker, som har et fællesskab, de identificerer sig med.

Græsrodsbevægelser Politiske bevægelser, der er baseret på aktive medlemmer, og som ofte er mere løst organise-rede end fx interesseorganisationer.

identitet Svaret på spørgsmålet: ”Hvem er jeg?” Identi-teten kan afhænge af de valg, man tager, og de relationer, man indgår i. Identiteten kan også afhænge af, hvilket køn man er, og hvilken fami-lie man er født i.

ideologiPolitiske ideer, der udtrykker en grundlæggende holdning til forholdet mellem menneske og sam-fund og til, hvordan samfundet skal indrettes. De vigtigste politiske ideologier er socialisme, libe-ralisme og konservatisme.

integration At blive integreret i samfundet vil sige at blive en del af samfundet. Bruges især i forhold til minoriteter, hvor man skelner mellem assimila-tion, pluralistisk integration og segregation som forskellige integrationsformer.

interesseorganisationer Organisationer, der arbejder for bestemte po-litiske interesser, fx fagforeninger og arbejds-giverorganisationer, som repræsenterer deres medlemmer. Også organisationer omkring en

bestemt sag som fx Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Naturfredningsforening er interesse-organisationer. Karrierelivsform Livsform, hvor arbejdet og den personlige udvik-ling gennem arbejdet er vigtigere end fritiden.

Kommissionen Europa-Kommissionen, hvor kommissærerne fra EU-landene sidder. EU-Kommissionen har retten til at foreslå lovgivning i EU.

Køn Man skelner mellem biologisk køn og socialt køn. Biologisk køn: om man er født mand eller kvinde. Socialt køn: den måde fx mandlighed og kvindelighed opfattes på i et samfund.

Liberalisme Politisk ideologi, der lægger vægt på borgerens individuelle frihed og på, at staten skal blande sig så lidt som muligt. Liberalister er tilhængere af det enkelte individs rettigheder, privat ejen-domsret og det frie marked.

Lighed At alle behandles ens. Der kan skelnes mellem: materiel lighed: at alle har det samme økono-miske niveau, og lighed for loven: at der ikke er forskel på, hvordan enkeltpersoner behandles efter loven.

Livsformsanalyse Model, der inddeler befolkningen efter deres holdning til arbejde og fritid. Man skelner mel-lem lønarbejderlivsform, karrierelivsform og den selvstændige livsform.

Lovgivning De love, der vedtages af Folketinget.

Lønarbejderlivsform Livsform, hvor arbejdet er et middel til at kunne nyde friheden i fritiden.

Minilex | 169

Mainstream-kulturDen mest almindelige kultur i et samfund.

Majoritet Den befolkningsgruppe, der udgør et flertal i samfundet.

Marginalisering At være på kanten af samfundet, fx hvis man på grund af fattigdom ikke kan deltage i det almin-delige sociale liv.

Markedsøkonomi Økonomisk system baseret på markedsmekanis-merne: udbud og efterspørgsel samt på privat ejendomsret.

Menneskerettigheder Rettigheder, som alle mennesker har ifølge FN’s Menneskerettighedserklæring. De grundlæggen-de politiske rettigheder er ytringsfrihed, forsam-lings- og organisationsfrihed samt retten til en fair rettergang. Blandt de sociale- og økonomiske rettigheder er bl.a. retten til et arbejde samt ret-ten til mad og en bolig.

MinisterrådetForsamlingerne af de 27 EU-landes ministre i EU. De forskellige ministerråd beskæftiger sig med forskellige politiske områder, svarende til ministerierne i de enkelte lande, fx landbrugs- og fødevarepolitik.

Minoritet En befolkningsgruppe, der udgør et mindretal i samfundet.

nato Den Nordatlantiske Traktat. Forsvarsalliance mellem en del vestlige lande, hvor Danmark har været medlem siden 1949.

outsourcing Når en virksomhed får en anden virksomhed til at lave dele af produktionen, fx når danske teks-tilvirksomheder får syet tøj i udlandet.

overførselsindkomst Indkomst, man får fra det offentlige, fx SU, kon-tanthjælp, sygedagpenge, pension m.v.

Parlamentet Det Europæiske Parlament. Forsamling af de folkevalgte politikere fra de 27 EU-lande. Par-lamentet er med til at vedtage lovgivningen i EU. De kan ikke selv stille forslag til lovgivning, men kan afvise lovforslag fra Kommissionen og komme med forslag til ændringer.

PlanøkonomiØkonomisk system, hvor produktionen er styret af staten, og hvor staten ejer virksomhederne.

Pluralistisk integration Integration, hvor majoritet og minoritet tilpasser sig hinanden og giver plads til forskellighed.

Politisk deltagelse At deltage i det politiske liv. Det kan være gen-nem formel deltagelse, fx at stemme til valg, men også mere uformelt ved at skrive læserbreve, de-monstrere, udtrykke sine holdninger på nettet osv.

Politisk forbruger At forsøge at påvirke samfundet gennem sit forbrug, fx ved at boykotte virksomheder, som man mener handler uetisk, eller ved at købe øko-logiske varer for at mindske forureningen og få bedre vilkår for dyrene.

retsstat En stat, hvor alle behandles ens efter loven, og hvor borgerne er sikret de grundlæggende poli-tiske rettigheder, fx ytringsfrihed, forsamlings-frihed og beskyttelse imod overgreb fra myndig-hederne.

Segmenter Inddeling af befolkningen i grupper på bag-grund af deres forbrug og værdier. Minerva-modellen deler forbrugerne op i fire segmenter, alt efter om de er moderne eller traditionelle, materialistiske eller idealistiske.

170 | Minilex

Segregation Adskillelse. Når kulturelle eller etniske grupper lever adskilt i et samfund.

Selvstændig livsform Livsform, hvor det at være selvstændig, fx at have sin egen butik eller anden virksomhed, er det vigtigste, og hvor arbejde og fritid smelter sammen.

Sikkerhedspolitik Den del af udenrigspolitikken, der vedrører lan-dets sikkerhed, fx forsvarspolitikken.

Småstat Stat, der har begrænsede resurser, og som derfor i høj grad må tage hensyn til andre stater. Derfor er småstaters udenrigspolitik ofte en tilpasning til stormagterne.

Social arv Når sociale forhold videreføres fra forældre til børn. Bruges især i forbindelse med negativ social arv, når fx børn fra fattige familier har større risiko for selv at blive fattige som voksne end børn fra velstillede familier.

Socialisering Den proces, hvorigennem individet gennem kon-takt med andre – forældre, lærere, kammerater osv. – tilegner sig de færdigheder og værdier, der er nødvendige for at kunne fungere i et samfund.

Socialisme Politisk ideologi, der lægger vægt på lighed og fællesskab. Socialister er tilhængere af en stærk velfærdsstat og økonomisk omfordeling i sam-fundet gennem skatter.

Social mobilitetAt man kan bevæge sig fra et socialt lag i sam-fundet til et andet.

Stormagt Stater, der har store resurser, fx en stærk øko-nomi, en stor befolkning, mange naturresurser

og et stærkt militær. Stormagter har magt til at påvirke andre stater.

Straf Den sanktion, der gives for en kriminel handling, fx en bøde eller fængselsstraf (frihedsberøvelse). Subkultur En kultur, der opstår i en gruppe, som har fælles værdier og fælles smag i fx musik og tøj. Sub-kulturer definerer ofte sig selv i modsætning til mainstream-kulturen.

Supermagt Stater, der har så mange resurser, at alle andre stater er nødt til at tage hensyn til dem. Efter Den Kolde Krigs afslutning i 1991 er USA ver-dens eneste militære supermagt.

Terrorisme Når personer eller grupper forsøger at påvirke politiske beslutninger med voldelige midler.

Udenrigspolitik Et lands politik over for andre lande.

velfærdsmodeller Forskellige måder at indrette velfærdsstater på. Der skelnes mellem den universelle/skandina-viske model med forholdsvis høje ydelser til alle borgere, forsikringsmodellen, hvor størrelsen og kvaliteten af de fleste ydelser er afhængige af, om man er forsikret, og den liberale model, hvor staten kun sikrer et absolut minimum af ydelser til de allermest trængende.

velfærdsstat Samfund, hvor staten aktivt er med til at sikre velfærden for borgerne.

værdipolitik Politik, der ikke kun handler om penge, men også om kulturelle værdier eller holdninger til spørgsmål om fx straf og seksualitet.

11. september 8, 18, 19, 31, 32, 34, 128, 1322. Verdenskrig 8, 10, 11, 18, 23, 72, 99, 100, 130, 132,

1372015-mål 25, 26absolut fattigdom 66, 167Afghanistan 19, 20, 21, 24, 33, 34, 36, 41, 127, 128, 132,

133afgift 84, 85, 86, 87, 88, 89 Afrika 9, 26, 114, 121, 122, 123, 132, 133, 136aktiv finanspolitik 86aktivistisk udenrigspolitik 11, 21allierede 19, 21, 32, 133al-Qaeda 18, 19, 20, 32, 33, 40, 41, 128, 132Amnesty International 134ansvaret for at beskytte 136, 137arbejdskraft 69, 120, 121, 158assimilation 167Atlantpagten 127, 128, 129atomvåben 12, 13, 23

bander 73, 74, 146, 148, 149befolkning 6, 9, 19, 20, 22, 23, 25, 26, 30, 40, 41, 71,

72, 80, 81, 82, 107, 115, 122, 136, 137Berlinmuren 11, 12, 15bilateral bistand 26, 27bipolær verden 14, 15, 133Blekingegadebanden 32BNP 80, 81, 82, 83, 167Brasilien 132Bruxelles 103, 104, 105, 129budget 10, 25, 67, 68, 85, 86, 88, 119budgetmetode 67bæredygtigt forbrug 167

chanceulighed 60, 167civilisationernes sammenstød 36, 37

Dansk Folkeparti 24, 25demokrati 8, 11, 20, 22, 31, 37, 40, 106, 115, 116, 118,

167demonstranter 12, 37, 41, 114

diktator 19, 21, 22, 26, 40, 41, 136direktiv 105, 106, 108, 109, 117domstol 26, 75, 109, 136dømmende magt 109, 136

Edinburgh-aftalen 114, 115EF 101, 102, 112, 113, 115ekspansiv finanspolitik 87, 88eksport 8, 80, 84, 85, 112, 114Enhedslisten 22, 24, 116, 152EU 27, 98, 99, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 109, 113,

114, 115, 116, 117, 118, 119, 120, 121, 122, 123, 142, 154, 156, 158, 162, 164, 166, 167

EU-Domstolen 109EU-Kommissionen 103, 104, 105, 106, 109, 118, 162,

164, 168EU-Parlamentet 103, 104, 105, 106, 107, 108, 162, 164,

166, 169euroen 98, 102, 115, 116Europa 9, 11, 12, 23, 99, 100, 101, 104, 106, 117, 121,

122, 123, 156, 162Europæiske Råd, Det 103, 167

Facebook 41, 57fagforening 120, 121fairtrade 158, 161, 167fattigdom 26, 65, 66, 67, 68, 150, 167fattigdomsgrænse 25, 66, 67finanslov 86flygtninge 117, 122, 123, 129FN 8, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 81, 126, 129, 130, 131, 132,

133, 135, 136, 137, 154, 167FN-pagten 130, 136FN’s Generalforsamling 26, 130, 131, 133FN’s Sikkerhedsråd 20, 21, 129, 130, 132, 133, 136folkeafstemning 113, 115, 116Folketinget 7, 8, 22, 86, 105, 107, 109, 117, 136, 148,

152, 162forbehold 115, 116, 117forbrugerbeskyttelse 162, 167fordelingspolitik 88, 89, 167

RegISteR

register | 171

forordning 105forsikring 52, 53forsvarsalliance 11, 12, 169forsvarspagt 127forsvarspolitik 25, 116Frankrig 9, 100, 101, 102, 104, 127, 132fred 12, 23, 34, 36, 40, 99, 126, 129, 130, 133fredsbevarende styrker 23, 133frie marked, det 114, 162, 167frihandel 161, 168frihed 120, 135frihedskæmper 30Fukyama, Francis 36, 37fællesmarked 101

Gaddafi, Muammar 19, 22, 129, 136generalsekretær 129ghetto 72, 73, 74Gini-indeks 55globale landsby, den 40globalisering 37, 38, 39, 40, 168gruppefællesskab 168græsrodsbevægelser 168grøn vækst 82grønne afgifter 86, 87

handelsbalance 8, 85hangarskib 15Huntington, Samuel 36, 37husholdning 84, 85, 86højkonjunktur 83, 86, 88højrefløj 25, 67, 75, 89, 114, 150

idealister 23identitet 35, 146, 150, 168ideologi 11, 24, 32, 35, 57, 74, 150, 168idepolitiske mål 8, 20import 8, 80, 84, 85, 101indenrigspolitik 7Indien 9, 38, 132, 154, 156, 157, 158, 160indkomstfordeling 55indvandrer 34, 35, 65, 72, 123, 148, 149inflation 82, 83, 88integration 64, 65, 121, 167, 168, 169interesseorganisation 104, 168Internationale Straffedomstol, Den 136

internettet 37, 38, 40invasion 19, 20, 21, 136Irak-krigen 21, 24islamisme 35

Jyllands-Posten 33, 34, 37

kapitalisme 11, 37kemikalier 122, 123Kina 9, 39, 81, 132, 135, 136, 154, 156, 157, 158, 160,

161klima 40, 135, 154, 156, 157 klimaforandringer 40, 154, 156klimatopmøde 135, 154, 157Kolde Krig, Den 8, 11, 12, 13, 23, 127, 128, 132, 133kommissær 106, 109, 154kommunisme 11konkurrencedygtig 121, 161konservatisme 57Konservative, De 24, 25, 153korruption 26krig mod terror 18krigsdeltagelse 20, 22kriminalitet 73, 74, 75, 146, 148, 149Kul- og Stålunionen 100, 101, 102kulturel kapital 57, 59køn 56, 168

landbrugspolitik 101, 118, 119landbrugsvarer 27, 78, 101, 112, 118, 119lavkonjunktur 83, 86, 87, 88levestandard 68, 81, 82Liberal Alliance 24, 152liberalisme 11, 57, 168Libyen 19, 22, 24, 123, 129, 136lighed 55, 56, 57, 89, 168Lissabon-traktaten 102livsformsanalyse 168lobbyist 104lovforslag 104, 105lovgivende forsamling 108lovgivning 8, 102, 104, 105, 106, 109, 113, 117, 118,

123, 136, 164, 168

MAD: Mutual assured destruction 12mainstream-kultur 169, 170

172 | register

majoritet 169 marginalisering 35, 64, 74, 169markedsøkonomi 169Marx, Karl 69, 71McDonaldisering 40Medianindkomst 66, 67mellemstatsligt samarbejde 118, 129menneskerettigheder 8, 38, 130, 136, 169militærbudget 10militære trusler 8militære udgifter 9Ministerrådet 103, 104, 105, 106, 162, 169minoritet 169moms 86, 87, 88Muhammed-tegninger 33, 37multilateral bistand 25, 27musketer-eden 127, 128, 129Maastricht-traktaten 102, 115

Nato 11, 12, 19, 23, 24, 25, 126, 127, 128, 129, 169ngo’er 27Nozick, Robert 55

offentlig sektor 51, 84, 85, 87, 89omfordeling 54, 55Osama Bin Laden 19, 32, 40, 41outsourcing 158, 160, 169overførselsindkomst 86, 150, 152, 169overstatsligt samarbejde 118

Pakistan 32, 41partnerlande 26planøkonomi 169politisk deltagelse 169politisk forbruger 169produktivitet 79, 82, 83

Radikale, De 24, 117radikaliserede miljøer 34, 35Rawls, John 55, 56realister 23relativ fattigdom 66, 68, 167resocialisering 74resolution 20, 130, 131, 132, 136retfærdighed 55, 56

retsstat 169Rom-traktaten 101, 102Rusland 9, 132Rwanda 136, 137

segmenter 169SF 24, 74, 165sikkerhedspolitik 7, 8, 9, 10, 33, 126, 170skat 51, 52, 53, 54, 55, 66, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 150,

152slør af uvidenhed, et 56småstat 6, 9, 10, 14, 20, 33, 170social arv 59, 60, 170social kapital 57social mobilitet 60, 170Socialdemokratiet 24, 166socialisering 170socialisme 11, 57, 170socialliberalisme 57socialt belastede kvarterer 72Sovjetunionen 11, 12, 13, 14, 15, 37, 127, 132, 133Storbritannien 9, 12, 13, 21, 31, 32, 100, 102, 112, 116,

127, 132stormagt 9, 10, 11, 12, 14, 99, 132, 170straf 74, 75, 100, 148, 170stram finanspolitik 88Strasbourg 103, 104subkultur 169supermagt 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18, 20, 21, 24, 25,

32, 41, 127, 133, 170suverænitet 113, 114, 118, 136Sydafrika 9, 30, 31, 132

Taleban 18, 19, 20, 132teknologi 38, 40, 41, 78, 82, 160terrorbalance 12, 23terrorbekæmpelse 34, 35terrorisme 18, 19, 20, 24, 30, 31, 32, 33, 40, 127, 128,

132, 170tilpasningspolitik 11, 12, 20toldunion 101topmøde 103, 129, 135, 136, 154, 156, 167Twitter 41Tyskland 9, 10, 11, 12, 13, 32, 52, 55, 72, 99, 100, 101,

102, 107, 112, 121

register | 173

Udenrigsministeriet 8, 26, 105udenrigspolitik 6, 7, 8, 9, 10, 11, 21, 24, 25, 170udenrigsøkonomiske mål 8udviklingsbistand 7, 20, 25, 26, 27udøvende magt 106ulande 24, 154, 157, 161ulighed 55, 56, 57, 89, 150unionsborgerskab 115, 116, 117unipolær verden 14, 15, 133

velfærdsmodeller 51, 53, 170velfærdsstat 50, 51, 52, 72, 170Venstre 19, 24, 25, 75venstrefløj 24, 67, 74, 89, 114, 150veto 108, 132, 162vækst 79, 82, 83, 84, 86, 87, 88, 116, 161værdipolitik 170våben 21, 23, 32, 73, 148våbenhvile 22, 133Warszawa-pagten 11, 12, 13, 127, 128World Trade Center 18, 31, 32, 128

økonomisk kapital 57økonomiske kredsløb, det 84, 85, 150Østeuropa 11, 12, 102, 114, 120, 127

174 | register

BOgeNS ILLUStRatIONeR Og aRtIKLeR

Fotos:All Over Press: 39

Amnesty International: 134

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: 79

Colourbox: 116, 118, 147, 155, 159

European Union: 103, 105, 106

Gyldendals billedarkiv: 113

Nato: 127, 129

Per A. Rasmussen/Forsvarets mediecenter: 7

Peter Menzel/Scanpix: 81

Polfoto: 8, 12, 15ø, 21ø, 21n, 22, 31, 32, 33, 35, 41, 51, 65, 66, 68, 70, 72, 80, 86, 99, 100, 101, 109, 114, 120, 122, 128, 137, 151, 163

Scanpix: 19, 25, 54, 75, 82, 118, 157

UN Photo: 130, 131, 133

US Navy: 15n

Venstres Ungdom: 58

Artiklers. 9: Uddrag fra Travle dage venter de kongelige i Rusland, af Karin Palshøj, bragt på dr.dk, 6. september 2011

s. 53: Uddrag fra USA’s middelklasse falder igennem sprækkerne, af Sidsel Nyholm, bragt i Kristeligt Dagblad, 15. marts, 2010

s. 60: Uddrag fra Opdrift – 11 mønsterbrydere fortæller, af Johanne Mygind, Gyldendal, 2009

s. 109: Uddrag fra EU vil stoppe salget af snus i Danmark, af Erik Luntang-Jensen, bragt på politiken.dk, 10. juli 2011

s. 123: Uddrag fra Afrikanere i Middelhavet udstiller manglen på solidaritet i EU, af Ulla Poulsen, bragt i Kristeligt Dagblad, 14. juni 2007

s. 149: Uddrag fra Rockere og bikere kæmper om mandighed og omdømme, af Thomas Hoffmann, bragt på Videnskab.dk, 14. april 2009

s. 157: Uddrag fra Klimaet er tæt på at løbe løbsk, Ritzau på dr.dk, 15. november 2011

s. 160: Uddrag fra Danske virksomheder outsourcer som aldrig før, af Peter Jürgensen, bragt på scm.dk, 29. marts 2011

s. 161: Uddrag fra FAQ om fairtade, Mellemfolkeligt Samvirke, 2012

s. 164: Farvel til kødklister, bragt i Forbrugerrådets magasin ”Tænk”, 19. maj 2010

s. 165: Uddrag fra grundlovstale af Jacob Mchangama, CEPOS, 5. juni 2011

Bogens illustrationer og artikler | 175

176 | Demokrati i Danmark

Samfundsfag 9af anders Stig christensen

1. udgave. 2. oplag 2013© 2012 gyldendal a/S, København

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,der har indgået aftale med copydan,og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsredaktion: trine einsporOpgaver: Julie Blicher trojaborggrafisk tilrettelæggelse, grafer og diagrammer: Frk. Frostgrafiske modeller: claus SimmelsgaardIllustrationer: Kristian KristensenOmslagslayout: Frk. FrostOmslagsgrafik: claus Simmelsgaard

teksten er sat med archerprepress: Narayana press, gyllingBogen er trykt hos ednas printprinted in Slovenia 2013

ISBN: 978-87-02-08948-6

Samfundsfag 8-9 er et grundbogssystem til undervisning i samfundsfag i 8. og 9. klasse. Systemet består af en grundbog, en lærervejledning og en i-bog til hhv. 8. og 9. klasse.

www.gyldendal-uddannelse.dk

http://www.gyldendal-uddannelse.dk

Documents

Samfundsfag 9 - syntetisktale.dk · 2 | Indhold INDHOLD Verden omkring os Velfærd i Danmark Magt i verden 6 Opgave: Hvis du var en stormagt 16 Spørgsmål til kapitlet 17 Danmark