Indledning - Aalborg Universitet€¦ · Web viewIndledning Inden for de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge i Danmark steget dramatisk. I den industrielle verden

Indholdsfortegnelse

Indledning........................................................................................................................... 3

Problemfelt......................................................................................................................... 4Udviklingen af overvægt i Danmark.....................................................................................4Overvægt blandt børn og unge i Danmark.........................................................................5Social ulighed påvirker børnenes overvægt......................................................................6Følgesygdomme og ensomhed – overvægt som et socialt problem...........................7Manglende systematik - Uenighed om bestemmelse af overvægt.............................8Øget fokus på overvægt og forældreinddragelse.............................................................9Julemærkehjemmene og samfundsudviklingen............................................................11Indikation af huller i forældresamarbejdet....................................................................11Projekt Drivkraft...................................................................................................................... 12

Problemformulering...................................................................................................... 14

Operationalisering af centrale begreber i problemformulering....................14Overgang..................................................................................................................................... 14Hjælp............................................................................................................................................. 19

Skælskør Julemærkehjem............................................................................................ 20Grundlæggende for de fire julemærkehjem....................................................................20Skælskør Julemærkehjem.....................................................................................................21

Hverdagen på Skælskør Julemærkehjemmet............................................................................22Samarbejdet med forældre................................................................................................................23

Forskningsdesign og forskningsprocessen............................................................24

Metodiske overvejelser................................................................................................ 26Videnskabsteoretiske overvejelser...................................................................................26

Fænomenologisk fokus og tilgang til indsamling af data.....................................................26Hermeneutisk tilgang til forskerens rolle...................................................................................27

Kontakt til julemærkehjemmet i Skælskør og informanterne.................................28Kriterier i udvælgelsen af informanter........................................................................................29

Dataindsamling......................................................................................................................... 29Det semistrukturerede interview...................................................................................................29Interviewguiden – Pilotundersøgelse, observationer til metodiske forbedringer...31

Præsentation af informanter............................................................................................... 34Transskribering........................................................................................................................ 35Etiske overvejelser.................................................................................................................. 35

Teoriafsnit......................................................................................................................... 37Goffman – Den totale institution.........................................................................................37

Den totale institution...........................................................................................................................38Aaron Antonovsky – Mestring..............................................................................................40

Stressfaktorer som allestedsnærværende og helbredsfremmende................................42Bourdieu – Habitus og kapital..............................................................................................44

Kapital.........................................................................................................................................................45Habitus.......................................................................................................................................................46

Teoretisk diskussion...............................................................................................................48

Analysestrategi og opbygning....................................................................................51

Analyse............................................................................................................................... 54

1

Indgang.............................................................................................................................. 54Infomøde..................................................................................................................................... 54

”(…)og så blev de jo målt og vejet”...................................................................................................57Startsamtale............................................................................................................................... 57

”Jeg lukkede inde med nogle ting, som jeg havde brug for at sige til dem (…)”..............58Redskaber og hjælp til opstarten....................................................................................................59

Opsamling................................................................................................................................... 63

Passage............................................................................................................................... 64Samarbejde med Skælskør Julemærkehjem under opholdet...................................64

”Det er det primære. Det er de voksne, forældrene omkring”................................................65Hjemve medfører god kontakt.........................................................................................................68

Opsamling - samarbejde og forældreinddragelse.........................................................69Weekenderne – de første tegn på huller..........................................................................70

Exit....................................................................................................................................... 71Slutningssamtalen....................................................................................................................72”dødbange” og ”grædefærdig”..............................................................................................73Begrænsende elementer........................................................................................................75

Kommune som ”legitim anden”.......................................................................................................75”Vi har intet hørt fra nogen, altså INTET”...................................................................................76Kontakt med kommunen eller ”VENTELISTE”..........................................................................78”Ikke de samme rammer som der er dernede”............................................................................81

Opsamling: Udfordringer – begrænsende elementer..................................................85Mulighedsskabende elementer...........................................................................................85

Kostplan, kogebog og vægtskema efter opholdet....................................................................85Barnet som Medie..................................................................................................................................86

Forandringer.......................................................................................................................................................86Familieprojekt og læring via barnet.........................................................................................................87Familieprojekt, der bliver til strategier...................................................................................................89

Legitime andre i form af netværk...................................................................................................91Opsamling: Mønster - tre oplevelser af overgangen og mestring............................92Den ideelle overgang...............................................................................................................94

Kvalitetsvurdering......................................................................................................... 96

Konklusion..................................................................................................................... 100

Aspekter der ikke kom med - Skolen.....................................................................104

Abstract........................................................................................................................... 106

Litteraturliste................................................................................................................ 108

Bilag 1 - Interviewguide............................................................................................. 114

Bilag 2 - Samarbejdskontrakt..................................................................................118

Bilag 3 - Observationsguide...................................................................................... 119

2

IndledningInden for de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge i Danmark steget

dramatisk. I den industrielle verden er overvægt og fedme nu den hyppigste

helbredsforringende risiko og i 1998 erklærede WHO stigningen i fedme for en

epidemi (Pearson et al. 2005: 158-159, Mølgaard 2007:11). At overvægt blandt børn

og unge er et problem bekræftes af ventelisten til de danske julemærkehjem, der i

2012 nåede sit højeste niveau nogensinde (Broby 2012). Konsekvenserne af

overvægten er mange, blandt andet ses en øget tendens i udviklingen af sygdomme

inden for stort set alle medicinske områder. Samtidig kan det have store personlige

konsekvenser for det enkelte barn; skam, isolation, lavt selvværd, ensomhed og

forringet livskvalitet er nogle af de sociale problemer, der kan knytte sig til barnets

overvægt (Holm 2008: 39-40, Mølgaard 2007:24). Aspekter, der er med til at

understrege, at overvægt ikke kun er et sundhedsfagligt problem, men et problem, der

berører flere faggrupper og flere aspekter af det sociale arbejde.

Betydningen af det sociale og tværfaglige samarbejde på området samt vigtigheden af

øget forældreinddragelse understreges af, at der er i 2012 er givet satspuljemidler til at

styrke den forebyggende indsats for overvægtige børn og unge forankret i allerede

eksisterende forbyggende ordninger. Den samlede bevilling er på 28 mio. kroner,

hvoraf 16 mio. kroner går til indsatsen på de danske julemærkehjem, men er

forbeholdt de to hjem i Jylland. Pengene skal anvendes til at udvikle og styrke

samarbejdet med forældre og kommuner (Sundhedsstyrelsen 2013). Det kan være

vanskeligt at skabe den rette indsats for forældrene og dermed hele familien, men

samtidig er det afgørende at julemærkehjem, såvel som kommuner, formår at tilbyde

den rette hjælp til forældrene, hvis der skal være håb om et vedvarende vægttab.

Nærværende speciale er en kvalitativ undersøgelse, der tager udgangspunkt i 15

interviews med forældre, om deres oplevelse, af den hjælp de får fra barnets start på

Skælskør Julemærkehjem tilbage til hverdag og kommune. Inden selve interviewene

er der fortaget observationer af hverdagen på Skælskør Julemærkehjem, samt af

infomøde, start- og slutsamtale.

Aalborg Universitet 2013

3

Problemfelt

Udviklingen af overvægt i DanmarkDe seneste to årtier er antallet af overvægtige i Danmark steget markant, og der er i

dag dobbelt så mange mænd og fire gange så mange kvinder, der er svært

overvægtige1 (Rockwool Fonden 2010: 1). I en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen

fremgår det, at 54,2 pct. af alle mænd og 39,4 pct. af alle kvinder i Danmark er

overvægtige. I alt er 46,7 pct. af den voksne befolkning dermed overvægtige, og cirka

13 pct. af befolkningen har udviklet svær overvægt/fedme2, hvilket bakkes op af en

rapport fra Rockwool Fonden (Juel et al. 2010: 71-73, Rockwool Fonden 2010:1).

Antallet af overvægtige er således steget stødt de seneste årtier, særligt blandt de

yngste i befolkningen, samt blandt personer med lav indkomst og lavt

uddannelsesniveau (Sundhedsstyrelsen 2011). Danmark følger på dette område den

”almindelige” udvikling i den kontinentale del af Europa, og ligner eksempelvis

Sverige og Frankrig i forhold til udviklingen af svær og moderat overvægt blandt

mænd og kvinder (Rockwool Fonden 2010:3). Ses der på overvægt og svær overvægt

under et, er mere end 50 pct. af befolkningen i næsten halvdelen af alle lande i OECD

overvægtige eller fede (Petri & Jacobi 2011:4).

En af de vigtigste faktorer, i forbindelse med et barns risiko for at udvikle overvægt,

er forældrenes vægt og spisevaner (Mølgaard et al. 2007:53). Der ses således en

sammenhæng mellem forældre og børns overvægt, hvor børn af overvægtige forældre

har fire gange så stor risiko for selv at blive overvægtige (Rockwool Fonden

2010:11). Teknologirådet understreger ligeledes, at børn af overvægtige forældre

oftere udvikler overvægt og at 70 pct. af dem, der er overvægtige i ungdommen

forbliver overvægtige (Petri & Jacobi 2011:21).

Overvægt blandt børn og unge i DanmarkAntallet af overvægtige børn og unge er ligeledes steget drastisk inden for de sidste 30

år, hvilket skal ses i sammenhæng med samfundsudviklingen (Pearson et al. 2005:

1 I de nævnte undersøgelser anvendes BMI til bestemmelse af overvægt og fedme. BMI udregnes som vægten i kilogram divideret med kvadratet på højden i meter. En BMI fra 18,5-25 betegnes som ”normalvægt”, fra 25-30 betegnes BMI’en som ”moderat overvægt/overvægt” og en BMI på 30 eller derover benævnes ”svær overvægt/fedme” (Rockwool Fonden 2010:4, Sundhedsstyrelsen 2011:69, Petri & Jacobi 2011:4)2 Disse tal er fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, hvor 180´000 danskere har svaret på spørgsmål omkring deres sundhed, trivsel og sygdom.

4

159, Mølgaard et al. 2007:11, Tarbensen 2003:281-283). Gennem årene er der dukket

flere fastfoodtilbud op, TV, DVD’en samt PC’en er blevet allemandseje og samtidig

er motion og friluftsliv gået tilbage. Kombineret med den mere og federe kost har det

været udslagsgivende for den kontinuerlige stigning i antallet af overvægtige børn og

unge (Tarbensen 2003:281-283). I 2008 var cirka 14 pct. af de 11-14 årige drenge og

10 pct. af pigerne således overvægtige. Det påpeges dog samtidig, at andelen af

overvægtige, normalvægtige og undervægtige blandt de 11-15-årige har ligget på

samme niveau i perioden 2002-2008 (Sundhedsstyrelsen 2010:7). Der er således tegn

på, at antallet af overvægtige børn og unge de senere år er stabiliseret, men på et højt

niveau (Petri & Jacobi 2011:5). Tal viser, at københavnske skolebørns vægt fra 1947

til 2003 gennemsnitligt steg med cirka to kilo for de 6-8 årige drenge og piger. For de

14-16 årige var den gennemsnitlige stigning på 8 kg for drengene og 4 kg for pigerne3

(Pearson et al. 2005: 160). Samme undersøgelse viser, at andelen af overvægtige i

2003 for både de 6-8 og 14-16 årige piger var på 21 pct. Samtidig var andelen på 15

pct. for de 6-8 årige drenge og 14 pct. for de 14-16 årige drenge. I perioden 1947-

2003 blev antallet af overvægtige børn og unge dermed markant forøget, hvilket også

fremgår af nedenstående tabel, der viser med hvilken faktor overvægt og fedme er

steget de 56 år, undersøgelsen strækker sig over.

Stigning i overvægt og fedme bland københavnske skolebørn i perioden 1947-2003Overvægt – øget med faktor

Fedme - øget med faktor

Piger 6-8 år 8 20Piger 14-16 år 2 6Drenge 6-8 år 11 115Drenge 14-16 år 13 39Egen opsætning. kilde: Pearson et al. 2005:161

At overvægt blandt børn og unge er et problem, bekræftes yderligere af ventelisten til

julemærkehjemmene, der i 2012 nåede sit højeste niveau nogensinde på 617 børn

(Broby 2012).

Social ulighed påvirker børnenes overvægtOvervægt har endvidere en social slagside, hvor folk med lavt uddannelsesniveau og

lav indkomst i højere grad rammes (Petri & Jacobi 2011:8, Ørntoft & Madsen

3 Tallene er justeret for stigning i højden

5

2005:147,169, Mølgaard et al. 2005:22). Flere undersøgelser har påpeget

sammenhængen mellem uddannelsesniveau og overvægt. Blandt andet understreges

sammenhængen af tal fra ”Den nationale sundhedsprofil 2010”, hvor det fremgår, at

61,2 pct. af de overvægtige er uden erhvervsuddannelse. Blandt personer med en kort

uddannelse er andelen af overvægtige 53,6 pct., mens det kun gør sig gældende for

37,4 pct. af respondenterne med en lang videregående uddannelse (Juel et al. 2010:

73). Samtidig ses der en sammenhæng mellem respondenternes erhvervsmæssige

position og overvægt, hvor forekomsten af overvægt er lavets blandt beskæftigede og

højest blandt arbejdsløse og førtidspensionister (Juel et al. 2010:73).

Udskolingsundersøgelsen fra 1996/97 viser endvidere, hvordan forældrenes

uddannelsesmæssige baggrund påvirker børns overvægt, hvilket illustreres i

nedenstående tabel. Her ses det eksempelvis, at næsten 16 pct. af pigerne med

ufaglærte mødre er overvægtige, mod kun 6,5 pct. af pigerne med en mor, der var

funktionær.

Andel af overvægtige elever i 8.-9. Klasse i relation til morens erhverv. Tallene er i pct.Socioøkonomisk gruppe Drenge PigerHøjere funktionær 4,9 8,6Funktionær 5,1 6,5Underordnet funktionær 11,3 8,8Selvstændige, medhjælpende ægtefælde

13,2 11,3

Faglært arbejder 9,4 10,9Ufaglært arbejder 11,9 15,6Ude af erhverv 14,0 10,8kilde: Holstein & Madsen 2003:12

Yderligere er aspekter som eksempelvis; etnisk oprindelse, stress, psykiske og fysiske

handicap risikofaktorer, der kan være med til at præcisere hvilke befolkningsgrupper,

der i større grad har risiko for at udvikle overvægt og fedme (Petri & Jacobi 2011:8,

Møllgaard et al. 2007:22). Den sociale ulighed i forbindelse med overvægt er med til

at understrege vigtigheden af, at anerkende og betragte overvægt som et

samfundsmæssigt problem, samt arbejde målrettet og tværsektorielt i kampen mod

overvægt.

6

Følgesygdomme og ensomhed – overvægt som et socialt problemStigningen i antallet af overvægtige i befolkningen har flere forskellige konsekvenser,

både for den enkelte og samfundet. Overvægt, herunder særligt svær overvægt, kan i

mange tilfælde have både alvorlige kort- og langsigtede konsekvenser for det enkelte

barn (Møllgaard et al. 2007: 75). Overvægt og fedme er den hyppigste

helbredsforringende risiko i den industrielle verden. En af konsekvenserne ved fedme

er en øget tendens i udviklingen af sygdomme inden for stort set alle medicinske

områder. Eksempelvis hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk,

slidgigt, kræft samt mere generelle problemer med bevægeapparatet, og overvægt er i

dag blevet en af de vigtigste risikofaktorer i forbindelse med livsstilssygdomme (Petri

& Jacobi 2011:4, Mølgaard et al. 2007:75). Det er sygdomme, der lægger beslag på

10-15 pct. af udgifterne til sygdomsbekæmpelse, og fedme er dermed ved at overhale

rygning som væsentligste dødsårsag, der reelt kunne være undgået (Petri & Jacobi

2011: 5-6).

Med overvægt følger også en lang række af psykiske og sociale problemer, såsom

stigmatisering, skam, isolation, diskrimination, ensomhed og deraf nedsat selvværd,

selvtillid og forringet livskvalitet. Disse sociale problemer er også knyttet til børns

overvægt (Holm 2008: 39-40, Mølgaard et al. 2007: 24). I bogen ”overvægt - 21 børn

og unge skriver om at være overvægtig” fortæller børnene om ovenstående aspekter

og påpeger yderligere forskellige grader af magtesløshed, angst for mobning, ønsket

om at være som alle andre og oplevelsen af at føle sig anderledes (Ørntoft & Madsen

2005:19-142). Følelser, hvis baggrund underbygges og tydeliggøres i amerikanske

undersøgelser foretaget i henholdsvis 1961 og 2001, hvor børn skulle rangere 6

tegninger af andre børn efter, hvor godt de kunne lide hvert enkelt barn (ud fra

tegningen). Begge undersøgelser viser, at børn rangerer overvægtige børn lavest, i

forhold til hvem de gerne vil lege med. Overvægtige børn bliver således dømt og

tilsidesat som følge af deres vægt. Yderligere viser undersøgelsen fra 2001, at

stigmatiseringen af overvægtige børn er øget signifikant fra 1961 til 2001 (Latner &

Stunkard 2003: 452-455). Undersøgelsen er derved med til at understrege de sociale

konsekvenser, der kan være for overvægtige børn og unge samt det faktum, at deres

trivsel og psyke i høj grad er truet af mulig eksklusion fra betydningsfulde

samfundsmæssige fællesskaber.

7

Ovenstående afsnit understreger vigtigheden af ikke kun at anse overvægt som et

sundhedsfagligt problem, men også som et socialt problem: Et problem, der behøver

flere faggruppers ekspertise og hjælp og dermed berører flere aspekter af det sociale

arbejde. En konstatering WHO ligeledes lavede i 2008, hvor de fremlagde en model

for tilgangen til sundhed, herunder fedme, som et socialt problem, der skal løses og

arbejdes med som et socialt problem (With 2009: 64).

Manglende systematik - Uenighed om bestemmelse af overvægt De overvægtige børns psykosociale trivsel er, som ovenstående fastslår, truet og det er

vigtigt med et fagligt koordineret tilbud, der tager hånd om problemets omfang. De

overordnede retningslinjer for sundhedsfremme og forebyggelse i Danmark er sat af

regerings kommunalreform samt sundhedsloven. Efter kommunalreformen i 2007 har

kommunerne således fået det overordnede ansvar for forebyggelsesindsatsen, og det

er dermed dem, der ifølge loven skal sikre sundhedsfremmende tilbud til borgerne

(Mølgaard et al. 2007: 79, Petri & Jacobi 2011:10-11). Men på trods af børnenes

dårlige fysiske og psykiske tilstand, så er er tale om spordiske tilbud uden en

overordnet plan og undersøgelser påpeger, at der mangler en offentlig

beslutningsinstans, der påtager sig et overordnet ansvar for denne samfundsgruppe

(Holm 2008: 50, With 2009: 17-18). Dette bakkes op i rapporten ”Forebyggelse af

overvægt blandt børn og unge – oplæg til strategi” fra Motions og Ernæringsrådet,

hvori de fastslår, at der mangler en koordineret indsats i forhold til

børnefedmeproblematikken, samt at der kun er få opgørelser omkring

fedmehyppigheden hos børn i Danmark. Grunden til den manglende systematiske

indsats overfor de overvægtige børn skyldes ifølge børnelæge, Ph.d. ekstern lektor

Jens-Christian Holm, at behandlingen synes nyttesløs, og at der hersker en angst

blandt de professionelle for ikke at kunne afhjælpe problemet. Endvidere påpeger

læge Niels Wedderkopp, og lektor ved instituttet for idræt og biomedicin Karsten

Froberg, at der hverken nationalt eller internationalt er enighed om, hvordan overvægt

og fedme blandt børn defineres og bestemmes, hvilket må formodes at give problemer

i forhold til det socialfaglige arbejde på området (Wedderkopp & Froberg 2003:9,

Holm 2008:50). Yderligere påpeges det af Teknologirådet, at forebyggelsestiltag i

Danmark generelt ikke er blevet fulgt og analyseret af forskere, samt at relevante

målrettede tiltag til bekæmpelse af overvægt sjældent er blevet beskrevet i litteraturen.

På trods af mange velgennemførte studier, både i Danmark og udlandet, mangler der

8

evidens for studierne samt kendskab til forebyggelsestiltag, der virker (Petri & Jacobi

2011: 12-14). Aspekter, der gør det relevant at belyse og undersøge oplevelsen af det

sociale arbejde på området.

Øget fokus på overvægt og forældreinddragelseGennem en længere årrække er samfundets fokus på overvægt dog øget markant. Der

er sket en stigning i informationskampagner, der har til formål at øge den enkeltes

opmærksomhed på egne kost- og motionsvaner. Her kan eksempelvis nævnes ”6 om

dagen” og ”Max en halv liter”. Endvidere nedsatte regeringen i 2008 en

Forebyggelseskommission og i 2009 præsenterede regeringen ”Sundhedspakken

2009”, dog uden særskilte mål for forebyggelse af overvægt (Petri & Jacobi 2011:12).

Det socialpolitiske og sundhedsfaglige fokus på børn og unges overvægt er ligeledes

steget, hvilket fremgår af nedenstående tabel over puljemidler givet til området siden

2003, hvor der de seneste år også er kommet fokus på vigtigheden

forældreinddragelse.

Forebyggelsesinitiativer til bekæmpelse af overvægt bland børn og unge i DanmarkSiden 2003 har 4 puljer haft direkte fokus på bekæmpelse af overvægt blandt børn og unge. De vil kort blive skitseret nedenforOvervægtspuljen 2003 Syv mio. kr. blev afsat til 26 projekter med henblik på at

afklare samt evaluere effekten af forskellige metoder i behandling og forebyggelse af overvægt blandt børn og unge, gravide og voksne generelt.

Kommunernes plan mod overvægt – satspulje 2005-2008

Der blev givet 73 mio.kr. til kommunale indsatser med fokus på at behandle og forebyggelse af overvægt blandt udsatte børn og unge, herunder sikring af resultatopsamling, der kan anvendes ved en national implementering.

Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici – satspuljen 2010-2014

46 mio. kr. afsat til tværfaglig sundhedsfremmeindsats i arbejdet med børn i sårbare familier med overvægt. Det overordnede formål er at afprøve modeller og metoder, der særligt anerkender og inddrager forældrene og deres betydning for barnets sundhed og trivsel. Dette skal gøres via fokus på tværfagligt samarbejde og en tidlig indsats.

Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge – satspuljen 2012-

Sundhedsstyrelsen har afsat en samlet bevilling på 28 mio. kr. hvoraf de 16 mio. kr. går til julemærkehjemmene. Puljen er målrettet de 12-15 årige

9

2015 og har fokus på tidlig opsporing og indsats, opfølgning af den unge efter endt skolegang, udvikling og sikring af samarbejdsstrukturer, inddragelse af de unge samt deres forældre og kvalificering af indsatsen med udgangspunkt i de unges oplevelser og erfaringer. Midlerne givet til Julemærkefonden skal anvendes til at udvikle samarbejdet med de kommuner børnene kommer hjem til, samt til styrkelse af forældresamarbejdet. Midlerne gives til de to julemærkehjem i Jylland, der skal danne grundlag for evalueringen

Kilde Petri & Jacobi 2011: 12-14, Sundhedsstyrelsen 2013

Puljerne, og særligt de to nyeste som endnu ikke er gennemført, understreger behovet

for samarbejde og inddragelse af forældre. Samtidig er de med til at fremhæve

vigtigheden af tværfagligt samarbejde i forhold til løsning af børn og unges problemer

med overvægt. Den nyeste af puljerne understreger direkte behovet for en evaluering

af forældresamarbejdet under og efter endt ophold på julemærkehjem.

Det betones i rapporten ”Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge – oplæg til

strategi” fra Motions og Ernæringsrådet, at bekæmpelse af overvægt og fedme hos

børn og unge kræver indsatser i flere forskellige sektorer, på mange niveauer, samt

opkvalificering og inspiration af det personale, der varetager de sundhedsmæssige og

pædagogiske opgaver. Samtidig påpeges vigtigheden af at engagere organisationer,

myndigheder samt forældre og de børn, der er ramt af overvægten, hvilket passer med

fokus i ovennævnte puljer.

Vigtigheden af forældreinddragelse understreges i løsning af mange forskellige

familiemæssige problemstillinger. Carsten Yndigegn Hansen betegner eksempelvis

samarbejdet mellem forældre og professionelle som ”grundpillen i alt socialt

arbejde” og som relevant i alle faser fra begyndelsen til enden af en sag (Hansen

1999:101). I flere undersøgelser og bøger påpeges vigtigheden af ikke kun at arbejde

med barnet isoleret og løsrevet fra omgivelserne, at forældrene ofte er nødvendige for

at få arbejdet gjort og at det er forældrene og muligvis ikke børnene; ”der er arbejdets

kerne” (Hansen 1999:112-115, Lisborg & Rask 2008:77-83, Nygaard 1995, Nielsen

et al. 2008).

10

Julemærkehjemmene og samfundsudviklingenI 1904 stiftede Postmester Einar Holbøll Julemærkekomiteen, som Julemærkefonden

er en videreførelse af. Det er en almennyttig, privat organisation, der finansieres ved

salget af julemærket, frivillige bidrag og testamenterede gaver (Tarbensen 2003:9).

De første 7-8 år var der fokus på børn med tuberkulose. Efterfølgende var der fokus

på underernærede, småsyge og blege børn, der trængte til sul på kroppen og sol

(Tarbensen 2003:9). Med samfundsudviklingen har dette fokus i udvælgelsen af børn,

stille og roligt ændret sig. Over de sidste 30 år er overvægt blandt danske børn og

unge, som nævnt, steget markant og i samme periode har julemærkehjemmene været

lukningstruede. Et nyt forslag til en struktur for julemærkehjemmene, med fokus på

overvægtige børn og unge, blev derfor fremlagt i midten af 80’erne. Julemærkefonden

ville gerne følge med udviklingen og ønskede derfor, at problemet med det voksende

antal overvægtige børn og unge skulle indgå som en del af komiteens arbejde

(Tarbensen 2003:286). At det blev julemærkehjemmene, der kom til at arbejde med

overvægtige børn skyldes blandt andet, at der på daværende tidspunkt ikke var andre,

der reelt tog sig af problemet. Arbejdet burde, ifølge Julemærkefondens egen bog

”Julemærket – til gavn for børn”, foruden at have fokus på motion og sund kost,

inddrage forældrene (Tarbensen 2003:285-286). Der kom dog til at gå 10 år, før det

blev en realitet, da ledelsen måtte erkende, at de ingen erfaring havde med

forældreinddragelse. I dag er ”det udvidede forældresamarbejde”, jævnfør

ovennævnte bog, blevet et nøgleord og det påpeges, at forældrene inddrages i

processen (Tarbensen 2003:309).

Indikation af huller i forældresamarbejdetI 1995 kom undersøgelsen ”Gode tabere”, der tog udgangspunkt i børn, der har gået

på Skælskør Julemærkehjem. Børnene blev fulgt et år efter endt ophold. Der er i

undersøgelsen fokus på om børnene bevarer deres vægttab, men aspekter som

mobning, skole og familie berøres også kort. Undersøgelsen viste blandt andet, at 30

pct. af børnene var normalvægtige efter et år og kun 9 pct. af børnene vejede mere end

da de startede. Endvidere påpeges det, at der mangler professionel hjælp til barnet, når

det kommer hjem og at familien efterlyser vejledning og støtte, men hvilken type

hjælp/vejledning forældrene ønsker fremgår ikke af undersøgelsen (Nygaard 1995:7-

17). Vigtigheden af forældreinddragelse påpeges yderligere i Ove Mørks afhandling

”Julemærkehjem: børns overvægt og Trivsel”, der har til formål at evaluere betydning

af et ophold på julemærkehjem for børn målt på BMI, trivsel, sundhedsviden og

11

adfærd hos børnene. Herunder belyses betydningen af forældres BMI og motivation

for sund sundhedsadfærd for barnets BMI, og interventionens organisationsform samt

virkemåde analyseres (Mørk 2005:11). Det primære fokus i undersøgelsen er på

børnene, men i perspektiveringen påpeger han, at flere forældre, trods relevant viden

om sundhed, efterspørger faglig støtte i omsætningen af denne viden til brug i

hverdagen (Mørk 2005:63). ”Når først du er fed, hvad så” er en undersøgelse fra 2005

udarbejdet til Sundhedsstyrelsen. Fokus er på børns psykosociale og vægtmæssige

udvikling efter endt ophold på julemærkehjem, hvorunder det belyses, hvordan de

bedste resultater opnås også efter endt ophold. Undersøgelsen baseres på

semistrukturerede interviews med børn, der har afsluttet deres ophold og deres

forældre. I alt 35 interviews, 16 med forældre. Det konkluderes blandt andet, at

hverken børn eller forældre føler, at de har fået den nødvendige og tilstrækkelig

hjælp, trods det at børnene har brug for hjælp til at bibeholde deres vægttab (Utzon et

al. 2005: 15-37). Det pointeres således i undersøgelserne, at forældre mangler hjælp,

men ikke hvad for en hjælp og hvad der i processen fra barnets start tilbage til

hverdagen virker mulighedsskabende og begrænsende for forældrene.

Projekt DrivkraftI 2006 gennemførte Julemærkefonden et landsdækkende sundhedsprojekt, der blev

finansieret af 8 millioner kr. fra indenrigs- og Sundhedsministeriet. Et projekt, der

handlede om tæt involvering af forældre og kommuner, hvor formålet var at udvide

forældresamarbejdet samt den kommunale opfølgning og støtte til familierne i

forbindelse med ændring af livsstilsvaner. Det overordnede mål var, at familiernes

ændring af livsstil skulle have en langsigtet virkning. Under opholdet blev der indlagt

forældredage på julemærkehjemmene, der typisk bestod af et oplæg fra

medarbejderne omhandlende sund kost, aktiviteter og motion på det pågældende

julemærkehjem samt forældre/barn relationen. Formål var at fortælle forældrene,

hvordan de bedst kunne støtte barnet og opnå ændring af livsstil allerede under

barnets ophold (Nielsen et al. 2008: 12-24). Endvidere indebar vejen til målet

regelmæssige opfølgningsmøder mellem familierne og en kommunal kontaktperson,

der skulle sikre den nødvendige støtte og motivation, og herigennem fastholde det

vægttab barnet havde opnået på julemærkehjemmet. Dette skulle blandt andet ske

gennem opfølgnings- og motivationsmøder med den kommunale kontaktperson før,

under og efter opholdet (Nielsen et al. 2008:10-16). 91 ud af landets 98 kommuner

12

havde i 2007 sagt ja til at deltage. Evalueringen af projektet viste, at der var stor

forskel på kvaliteten og omfanget af den kommunale opfølgning, men alle kommuner

var meget enige om, at der var et stort behov for opfølgning for hele familien efter

endt ophold (Nielsen et al. 2008:41-43). Samtidig viste rapporten, at den kommunale

opfølgning hovedsageligt var koncentreret om barnet trods det faktum, at de

kommunale kontaktpersoner var af den opfattelse, at støtten til forældrene var mindst

lige så vigtig i forhold til at sikre barnets vægttab på længere sigt. Vigtigheden af

møder i løbet af den første måneds tid efter endt ophold påpeges ligeledes (Nielsen et

al. 2008:42-45). 90 pct. af forældrene med børn på julemærkehjem valgte, i

projektperioden, at deltage i det udvidede forældresamarbejde og havde dermed et

ønske om kommunal opfølgning, men mange forældre gav udtryk for, at de slet ikke

havde haft kontakt med en kommunal kontaktperson. I de tilfælde, hvor de fik

kommunal opfølgning var familierne hovedsageligt tilfredse. Projektet har blandt

andet betydet, at der på julemærkehjemmene og i kommunerne er kommet fokus på

nødvendigheden af forældresamarbejde (Nielsen et al. 2008:73-76).

Endvidere påpeger Sundhedsstyrelsen, i en rapport fra 2013, at sundhedstjenesten bør

samarbejde med julemærkehjemmet og forældrene både før, under og efter barnets

ophold for at fastholde de nye kostvaner og barnets vægttab (Poulsen 2013: 51).

Tidligere undersøgelser, herunder projekt Drivkraft, viser således at fokus tidligere

har været på børnene, og at forældrene ofte er blevet overset trods deres ønske og

behov for vejledning og hjælp. Dette må anses som problematisk, da man vælger at

tage børn ud af deres normale hverdag og kontekst i 10 uger, hvor de kæmper og

arbejder hårdt for en livsstilsændring og derefter sendes tilbage til den hverdag og

kontekst, de kom fra. Det anses endvidere som problematisk, da forældrene ofte udgør

kernen til problemet, hvilket ovenstående problemfelt har vist. Jeg finder det derfor

relevant og interessant at undersøge, hvordan forældre i dag, 7 år efter projekt

Drivkrafts afslutning, oplever den hjælp de modtager fra julemærkehjem og

kommune.

ProblemformuleringPå baggrund af ovenstående problemfelt præsenteres følgende problemformulering:

13

“Hvordan oplever forældre til overvægtige børn den hjælp de får i overgangen fra

barnets start på julemærkehjem tilbage til hverdag og kommune”

Med problemformuleringen har jeg søgt en åben og nuanceret tilgang til

undersøgelsesfeltet, blandt andet ved en formulering, der retter fokus mod variationer

i forældrenes oplevelser. Der vil således være fokus på divergerende oplevelser og

erfaringer samt mulige begrundelser for de oplevede forskelle i overgangen. Samtidig

forventer jeg, med denne problemformulering, at kunne belyse og hjælpe med at

udbygge eksisterende viden omkring overgangen. Herunder biddrage med aspekter,

der kan forbedre forældres oplevelse af det sociale arbejde på området, og derved

skabe et bedre forløb for de involverede børn og deres forældre. I besvarelsen vil jeg

derfor have fokus på forældrenes egne erfaringer og oplevelser med overgangen og

den hjælp de får til at mestre den.

Nedenfor operationaliseres de væsentlige begreber i problemformuleringen med det

formål at redegøre for min forståelse, herunder forforståelse, af de anvendte begreber

samt tydeliggøre fokus i problemstillingen forud for selve analysen.

Operationalisering af centrale begreber i problemformuleringNærværende speciales problemstilling kan gribes an på flere måder, afhængigt af

forståelsen af essentielle begreber i problemformuleringen. Derfor vil jeg i følgende

definere begreberne; ”overgang” og ”hjælp” og dermed skabe klarhed over og indsigt

i min forståelse af disse, samt redegøre for specialets fokus.

Overgang Jeg har i min problemformulering fokus på hvordan forældrene oplever overgangen

fra barnets start på julemærkehjem tilbage til hverdag og kommune. Derfor finder jeg

det relevant, at redegøre for min forståelse af overgangen og i forlængelse heraf

redegøre for, hvad jeg fokuserer på ved overgangen. Dette vil jeg gøre med

udgangspunkt i Afaf Ibrahim Meleis et al.’s kapitel; ”Transition Theory”. Et kapitel,

der ifølge forfatterne, både kan bruges som guidelines for praksis og til at skabe en

14

mere systematisk tilgang til undersøgelser af overgange. Forståelse af ”Transition”4

svarer således til min forståelse af overgang.

I kapitlet defineres ”overgang” ud fra flere forskellige analyser og undersøgelser, der

alle har fokus på forskellige målgruppers oplevelser af overgange i forskellige

sammenhænge. Alle undersøgelserne tager udgangspunkt i en sundhedsfaglig

kontekst og en overgang defineres som; ”a passage from one life phase, condition, or

status to another” (Meleis & Trangenstein 2010:67). Det er en proces, der medfører

forandring af eksempelvis; roller, relationer, forventninger eller muligheder og

generelt består af tre faser:

Indgang passage exit

En proces, der ofte involverer mere end en person, er indlejret i en specifik kontekst

eller situation, og overgangen kan både referere til processen og ”outcome” af en

bestemt person-miljø interaktion (Meleis & Trangenstein 2010:67), hvilket passer

godt med nærværende speciales fokus. Det understreges ligeledes i kapitlet, at hver

ovegang er unik og karakteriseret ved sin egen kompleksitet (Meleis et al. 2010: 64). I

specialet berøres alle elementerne af overgangen; ”indgangen” - selve opstarten på

julemærkehjem, ”passage” - tiden under opholdet og ”exit” - tiden efter, da de

tilsammen udgør hele overgangen og alle har betydning for forældrenes oplevelse af

at kunne mestre situationen. Endvidere giver denne forståelse af overgang mig

muligheden for at belyse, hvilken betydning ”indgang” og ”passage” har for ”exit”.

Med udgangspunkt i de forskellige undersøgelser frembringes i kapitlet en udvidet

teoretisk ramme til belysning og forståelse af overgange i sundhedsfagligt regi. En

ramme jeg vil lade mig inspirere af og delvist tage udgangspunkt i, i definering af og

fokuseringen på overgangen fra barnets start på julemærkehjem tilbage til hverdag og

kommune. Jeg har derfor udvalgt de teoretiske elementer i overgangsprocessen, jeg

finder mest relevante i forhold til nærværende speciales fokus, hvilke kan ses i

nedenstående tabel.

4 Transition defineres som anderledes end begrebet ”forandring”, da overgangen/Transition er en proces, der indebærer en fornemmelse af flow og forgår over tid, men samtidig kan overgangen indebære forandring, da overgangen både er ”a result of change and result in change” (Melies et al. 2010:58).

15

Karakteristiske træk og fokusområder i overgangenEgenskaber i overgangen Forandringer og forskelle

Tidsperiode Afgørende punkter og

begivenhederOvergangens betingelser: fremmende og hæmmende egenskaber

Personlige forhold Lokale og fællesskabsmæssige

forhold Samfundsmæssige forhold

Proces indikatorer Tilknytning Selvsikkerhed Coping

Outcome indikatorer MestringKilde: Egen opsætning af teoretisk ramme med udgangspunkt i Meleis et al. 20105

Flere relevante aspekter ved overgange betones af Melies et al.. Det første punkt jeg

vil fremhæve er; ”Egenskaber i overgangen”, herunder blandt andet forskelligheder

og forandringer. Aspekter, der er særligt interessante i forhold til specialets

problemstilling. Det påpeges her, at alle overgange medfører forandring. Det at have

et barn på julemærkehjem og overgangen tilbage til hverdagen, kan således skabe

forandringer i hverdagen og måden at være sammen på. Overgangen er dermed både

et resultat af forandring og resulterer i forandring (Meleis et al. 2010: 58). For at

forstå overgangen, er det nødvendigt at afdække effekterne og meningerne af de

involverede forandringer, herunder elementer, der opleves som vigtige og svære.

Derudover er tidsrummet/tidsperioden en faktor. Det understreges at alle overgange er

karakteriseret ved bevægelse og et flow over tid samt at de ofte, i perioder, er

kendetegnet af ustabilitet, forvirring og nød. Jeg vil derfor forsøge at afdække om, og

i givet fald hvilke elementer, der skaber ustabilitet og forvirring for forældrene, så

overgangen og det sociale arbejde på området kan blive mere stabilt. Det sidste

underpunkt i forbindelse med ”Egenskaber i overgangen”, og som jeg vil fremhæve

her, er afgørende punkter og begivenheder, der anses som vigtige faktorer for

oplevelsen af overgangen. Faktorer, der kan medføre forandring, aktiv deltagelse og

stabilitet i forhold til nye rutiner, men også usikkerhed og frustration. Ved alle disse

begivenheder kan der være behov for en fagpersons vejledning, viden, erfaring samt

5 Begreberne er for anvendelighedens skyld oversat

16

fokus. Adgangen til fagpersoner beskrives i sådanne situationer som afgørende

(Meleis et al. 2010: 59).

Det andet overordnede punkt, jeg vil beskrive er ”Overgangens betingelser –

fremmende og hæmmende egenskaber”. For at forstå den enkeltes oplevelse af

overgangen er det vigtigt og nødvendigt at afdække personlige og miljømæssige

faktorer, der besværliggør eller muliggør en god overgang (Meleis et al. 2010: 59).

Personlige, lokale og samfundsmæssige aspekter nævnes som tre elementer, der både

kan virke mulighedsskabende og hæmmende i overgangen. I forbindelse med de

samfundsmæssige elementer påpeges det, at stereotype forestillinger, samt

stigmatisering og marginalisering, kan hæmme og besværliggøre en god overgang

(Meleis et al. 2010: 61). Under de personlige aspekter nævnes den mening, positiv

som negativ, den enkelte tillægger overgangen. Kulturelle overbevisninger og

holdninger er et andet punkt under de personlige aspekter, og her fremhæves særligt

stigma og følelsesladede diskurser på området som hæmmende. Endvidere betones

socioøkonomisk status samt til sidst forberedelse og viden som personlige elementer.

Under forberedelse og viden betones vigtigheden af foregribende forberedelser som et

aspekt, der letter overgangen. Hvorimod manglende forberedelse udgør en

hæmmende faktor. Det skal ses tæt sammenvævet med viden om hvad, der kan

forventes og hvilke strategier, der er anvendelige i overgangen (Meleis et al. 2010:

60). Aspekter jeg finder særlig interessante i forhold til forældrenes oplevelse af

overgangen, da det kan have stor betydning for deres personlige oplevelse af den. Får

de den viden de har brug for og videreformidles strategier, der kan anvendes i

hverdagen? I forhold til lokalsamfundet, og i relation til specialets problemstilling,

nævnes vigtigheden af adgangen til relevant information fra fagpersonale, kurser,

bøger samt andre skrevne materialer. Under samme punkt betones rådgivning fra

respekterede personer, støtte fra familie, rollemodeller og vigtigheden af at få besvaret

spørgsmål i forbindelse med overgangen (Meleis et al. 2010: 60).

Det næstsidste punkt de berører i teksten er ”Proces indikatorer”. Da overgangen er

en tidsmæssig proces, er det at identificere indikatorer, der er enten

mulighedsskabende eller mulighedsbegrænsende for den enkelte i forbindelse med

overgangen, essentielt. Det er vigtigt både i forhold til tidlig intervention og for

overhovedet at kunne skabe en god og sund overgang for den enkelte. I forhold til

17

forældrene og nærværende speciale er særligt procesindikatorerne omkring følelsen af

tilknytning, selvsikkerhed samt coping essentielle. Tilknytning understreger

betydningen af relevante professionelle, som den enkelte føler sig tryg ved og som

kan besvare spørgsmål, der opstår i forbindelse med overgangen. Venner og

familiemæssige relationer kan ligeledes være betydningsfulde. Endvidere betoner de

øget selvsikkerhed, som en faktor, der indikerer om overgangen er på vej i den rigtige

retning. Selvtilliden fortæller således noget om den enkeltes viden om processen samt

strategier til håndtering og mestring af udfordringer. Opnået viden omkring hvad

situationen kræver, hvad der forventes, forståelse for kritiske elementer og ”turning

points” giver ro og selvsikkerhed i processen. Denne ro og selvsikkerhed hænger

sammen med graden af forståelse for processen og mængden af viden (Meleis et al.

2010: 62).

Det sidste punkt jeg vil gå i dybden med her, og som er relevant for nærværende

speciales forståelse af og fokus på overgangen, er ”Outcome indikatorer”. I

forbindelse med specialets fokus på forældrenes oplevelse finder jeg punktet om

mestring meget relevant. En sund og godt gennemført overgang er afhængig af i

hvilken grad individet mestrer færdigheder og adfærd, der er nødvendige for at

håndtere og forvalte deres situation (Meleis et al. 2010: 63). Færdigheder, der er

nødvendige for at mestre situationen, som eksempelvis forældre til det berørte barn,

inkluderer blandt andet at tage vigtige beslutninger, handle aktivt, lave justeringer i

hverdagen, at have adgang til ressourcer og evnen, samt overskuddet, til at forhandle

med systemet. Det påpeges, at mestring opstår ved at blande tidligere tillærte

redskaber og færdigheder med nye færdigheder, der er tillært i overgangsprocessen

(Melies et al. 2010:63). Dette er dog noget, der tager tid og det understreges, at det

kan være svært at observere tidligt i overgangen, men samtidig påpeges det at graden

af mestring indikerer i hvilken grad en god og sund overgang er opnået.

Denne forståelse af overgangen, og beskrivelsen af fokuspunkter, giver mig et godt

grundlag for at forstå samt belyse forældrenes oplevelse af overgangen fra barnets

start på julemærkehjem tilbage til hverdag og kommune.

18

HjælpMin definition af hjælp læner sig i høj grad op af min forståelse af overgangen og har

ligeledes målet om ”mestring” som fokus. I min problemformulering er der fokus på

den hjælp og herunder de redskaber, som forældrene til overvægtige børn tilbydes i

overgangen. I det følgende vil jeg derfor kort redegøre for min forståelse af begrebet

”hjælp”, der udgør en central del af problemformuleringen.

Der er i nærværende speciale fokus på en bred forståelse af hjælp.

I dag bruges udtrykket ”hjælp” i mange forskellige sammenhænge. Begrebet ”hjælp”

kan derfor forstås på flere måder, være diffust og flertydet, og det kan dermed være

vanskeligt at definere begrebet (Skau 2001: 53). I min definering af begrebet, vil jeg

tage afsæt i Greta Marie Skaus Bog; ”Mellem magt og hjælp”. Skau understreger, at

for at noget kan defineres som hjælp ”(…) skal hjælpen altid baseres på klientens

ønske og aktive deltagelse og tage sigte på at gøre den enkelte selvhjulpen” (Skau

2001:54). Defineringen tager således udgangspunkt i ”modtagerens eget ønske”

(Skau 2001:58) og der eksisterer derfor et ideal om ”oplevet hjælp”. Hun påpeger

samtidig, at handlingens effekt på modtagerens livsituation har betydning. Den skal

bidrage til at forebygge og forhindre skade og skal på sigt gøre den enkelte

selvhjulpen (Skau 2001:54-58), hvilket passer godt med ovenstående definition af

overgangen. Klienten tildeles dermed en central rolle i forhold til defineringen og

vurderingen af hjælp. I nærværende speciale vil der derfor være fokus på forældrenes

oplevelse af den konkrete hjælp de får under og efter opholdet, eksempelvis i form af

redskaber og læring. Redskaber, der kan hjælpe familierne med at tackle forskellige

problemstillinger i hverdagen og på sigt gøre dem selvhjulpne i forhold til at arbejde

med deres barns overvægt. Men også på den støtte de får/har fået af julemærkehjem

og kommune i overgangen, og hvilken effekt det har på forældrenes mestring af

barnets overvægt. Samtidig kan det være, at forældrene oplever helt andre personer

eller aspekter som hjælpende, hvilket jeg ligeledes vil være opmærksom på. Der er

dermed både fokus på konkrete redskaber i form af eventuelle kost-, spise- og

motionsplaner, og mindre håndgribelige aspekter som støtte, rådgivning og samtaler,

herunder eksempelvis informationsmøder, kurser og vejledning i selve overgangen.

19

Skælskør JulemærkehjemI det følgende vil jeg præsentere de generelle træk ved julemærkehjemmene og

derefter kort beskrive julemærkehjemmet i Skælskør, så læseren får et indblik i, hvor

forældrenes børn har været og hvilke rammer og mål, der har været for opholdet.

Informationen til dette afsnit er primært hentet på julemærkefondens hjemmeside6

samt i deres brochure ”Velkommen på julemærkehjem”.

Grundlæggende for de fire julemærkehjemEt julemærkehjem er et hjem for børn, der ikke trives i hverdagen, har brug for et

midlertidigt pusterum og hjælp til at bryde en ond cirkel. I Danmark findes der 4

julemærkehjem, to i Jylland og to på Sjælland. Et ophold varer 10 uger, det er gratis

for familien og som udgangspunkt er alle børn med lettere problemer mellem 6 og 14

år velkomne (Julemærkefonden 2013:2-4). Julemærkehjemmene er således et

supplement til den offentlige børneforsorg, hvilket medfører at hjemmene i princippet

ikke modtager børn, der er diagnosticeret som decideret behandlingstrængende, ud fra

loven om Social Service (Bøtkjær 2013). Hjemmene drives af julemærkefonden og

finansieres, som nævnt, ved salg af julemærker samt ved midler givet til fonden,

eksempelvis i form af gaver, arv og donationer (Julemærkefonden 2013).

Jævnfør problemfeltet har julemærkehjemmene i en længere årrække haft særlig fokus

på børns overvægt. Vægten skal reduceres og sunde kost- og levevaner opbygges,

hvilket gøres med udgangspunkt i sund kost og forskellige motionsformer, såsom løb,

cykling, boldspil, leg og lange vandreture (Nygaard 1995: 4). I processen er de

voksnes vedvarende støtteindsats en vigtig faktor og krav samt kontrol anses i denne

sammenhæng som udtryk for en høj grad af omsorg, hvor kontrol har vist sig

nødvendig i hjælpearbejdet og kravene signalerer respekt for barnet

(Julemærkefonden 2013). Fælles for de fire hjem er, at de ligger i naturskønne

områder, tæt på strand og skov og at hverdagen er fyldt med aktiviteter, hvoraf nogle

er frivillige og andre er obligatoriske. Børnene lærer hvad en sund livsstil indebærer,

og får redskaber til at undgå isolation og mobning (Julemærkefonden 2013:3-5).

6 www.julemaerket.dk

20

Forældresamarbejdet vægtes højt og til gengæld forventes det, at familierne deltager i

møder og forældreaktiviteter i forbindelse med opholdet. Der er hjemmeweekend hver

anden weekend og familien er velkommen til at komme på besøg de andre weekender

(Julemærkefonden 2013:4). Det påpeges samtidig, at det er vigtigt, at familien støtter

barnet og bidrager positivt under hele processen.

Skælskør JulemærkehjemJulemærkehjemmet Skælskør blev indviet i december 1962 og er det yngste

julemærkehjem i Danmark. Der er plads til 48 børn fordelt på tre afdelinger; ”Højen”,

”Fjorden” & ”Skansen” og på hver afdeling er der plads til 16 børn, der deler værelse

med en anden elev (Julemærkefonden 2013, Tarbensen 2003:286). Der er ansat fire

pædagoger og tre døgninstitutionshjælpere samt to skolelærere på hver afdeling.

På Skælskør julemærkehjem arbejdes der metodemæssigt med en grupperelateret

pædagogisk indsats, med udgangspunkt i følgende:

”At ændre børnenes adfærd, hvor den findes uhensigtsmæssig via kærlighed,

krav og konsekvens – herunder at lære børnene normer for socialt samvær.

At hjælpe børnene til at overvinde ”jeg-kan-ikke-og-jeg-gider-ikke”-hurdler

ved hjælp af en forudsigelig hverdag med troværdige voksne, der tager

voksenansvaret.

At hjælpe børnene til personlige sejre gennem udfordrende aktiviteter og

oplevelser, som er børnenes egne i socialt samvær” (Bøtkjær 2013).

Børnene er mellem 10-14 år og kommer med forskellige problemstillinger. De får

selvtillidsløftende udfordringer, ændrede kost- og motionsvaner og det påpeges, at

børnene kommer hjem med en helt anden udstråling. Børn, der kæmper med

overvægt, når i gennemsnit et vægttab på 9 kg. Noget, der anses som en gevinst i sig

selv, men samtidig som et vigtig middel til opnåelse af et mere overordnet mål; at

give barnet større selvværd og selvtillid, en mere positiv udstråling, nye venskaber,

nye vinkler på tilværelsen, indsigt i egne kompetencer og handlemuligheder samt

egen effekt på omgivelserne. Dette skal tilsammen skal give barnet ballast til at klare

hverdagens problemer (Julemærkefonden 2013)

21

Hverdagen på Skælskør JulemærkehjemmetDet er en dagligdag med mange forskellige aktiviteter. Der er stor vægt på at aktivere

børnene via forskellige former for motion, der er obligatorisk. Blandt andet for at give

børnene inspiration til mulige motionsformer. Ud over dette er der mere pligtprægede

aktiviteter, eksempelvis oprydning, sengeredning, rengøring, opvask, borddækning,

madlavning samt mere frivillige aktiviteter. Nedenstående viser hvordan et

dagsprogram typisk ser ud

Eksempel på en typisk dag på Skælskør Julemærkehjem

Kl. 7.00: Vækning – frivilligt løb

Kl. 7.15: Resten vækkes

Kl. 7.45: Morgenmad i spisesalen – morgensang

Kl. 8.10: Tandbørstning – oprydning

Kl. 8.30-12.20: I skole/rengøring/aktiviteter på skift

Kl. 10.10: Skolepause

Kl. 12.30: Varm middagsmad i spisesalen

Kl. 13-14: Stilletime på værelset

Kl. 14-18: Obligatoriske aktiviteter, jobpligter, badning

Kl. 18-21.30: Aftensmad på afdelingen og aktiviteter/aftenhygge

Kl. 21.30-21.45: Gå i seng

Kl. 22.00: Godnat og ro

Kilde: Julemærkefonden 2013

Motion skal som udgangspunkt udvikle børnenes motoriske evner, styrke deres

selvværd og selvtillid, give gode oplevelser og skal derfor være ”nederlagsfri

aktiviteter” (Julemærkefonden 2013). Den obligatoriske motion er en forudsætning

for opholdet og der gives endvidere point for frivillig motion. Pointene gives for den

enkelte motionsform og længden af aktiviteten, eksempelvis giver 10 km løb, flere

point end en halv times spinning. De optjente point kan omsættes til diplomer, T-

shirts og krus og virker på denne måde som en motiverende faktor (Julemærkefonden

2013).

Derudover er der ret klare regler for, hvor meget og hvad der må spises. Til

morgenmad må der eksempelvis tages op til to skriver fuldkornsrugbrød eller

22

grovbrød og vælges der skemad, må man komme en lille teskefuld sukker på , men

kun hvis det er havregryn. Til middag må den enkelte elev max indtage 125g fisk eller

100g magert kød, 3 almindelige kartofler, lidt magert sovs og grønsager/salater

eventuelt med mager surmælksdressing. Der er på samme måde klare regler for

aftensmaden og de forskellige mellemmåltider.

Samarbejdet med forældreSkælskør Julemærkehjem understreger på hjemmesiden betydningen af

forældresamarbejdet, der betegnes; ”yderst vigtigt”. Med et infomøde og forbesøg

håber de, at danne grundlaget for det gode samarbejde og opholdet afsluttes med en

afslutningssamtale, der ”gør status over forløbet og peger fremad” (Julemærkefonden

2013). Anses det, under barnets ophold, for nødvendigt og muligt indgår

julemærkehjemmet, i koordineringen af den fremtidige indsats på hjemmefronten, så

den positive udvikling kan fortsætte (Bøtkjær 2013). Under mit ophold på Skælskør

julemærkehjem, hvilket uddybes i metodeafsnittet, bliver jeg endvidere bekendt med

julemærkehjemmets forsøg på at finde en kommunal kontaktperson til børnene. Dette

begrundes blandt andet ud fra projekt Drivkrafts anbefalinger om øget kommunal

opfølgning og samarbejde mellem julemærkehjem og kommune. Med forældrenes

accept kontaktes kommunen med relevante oplysninger, og vigtigheden af hurtigt at

finde en kommunal kontaktperson påpeges i brevet til kommunen, så der kan tages

hånd om barnets videre udvikling og trivsel efter endt ophold.

Ovenstående udgør dermed rammer og krav for opholdet og giver indblik i mål og

ønsker for det enkelte barns udvikling og forældresamarbejdet, hvilket er i fokus i

specialet.

23

Forskningsdesign og forskningsprocessenFormålet med nærværende kapitel er at redegøre for min tilgang til

forskningsprocessen, hvilket danner baggrunden for nærværendes speciales

forskningsdesign.

For at skabe en bedre forståelse mellem specialets problemstilling og analysen

anvendes en åben fortolkningsramme, delvist inspireret af Derek Layders adaptive

teori og Pierre Bourdieus metodiske fleksibilitet. Både Layder og Bourdieu tager

afstand fra den stringente og rigide tilgang til metode, teori og empiri og påpeger

begge nødvendigheden af en mere åben og fleksibel tilgang til forskning.

Bourdieu anbefaler og anvender selv metodisk fleksibilitet og påpeger at

samfundsvidenskaberne ikke behøver at vælge mellem to poler (Bourdieu &

Wacquant 1996: 39). En fleksibilitet Layder ligeledes anbefaler i sin tilgang. Begge

afviser eksempelvis en opdelingen mellem teori og empiri i en induktiv eller deduktiv

tilgang og understreger det konstante overlap mellem praksis og teori, teori og empiri,

refleksion og observation, mikro og makro, subjektivisme og objektivise (Bourdieu &

Wacquant 1996: 41-42, Layder 1993:109). Samspillet mellem empiri og teori

udtrykker Bourdieu på følgende måde: ”sandheden er, at selv de mest ”empiriske”

tekniske valg ikke kan tænkes uafhængigt af selv de mest ”teoretiske” valg i

konstruktionen af analysegenstanden” (Bourdieu & Wacquant 1996: 207). Det

betyder ikke, at hvilken som helts metode er acceptabel, men at metoder og teori

løbende skal tages op til revision, så de stemmer overens med problemstillingen og

styrker besvarelsen af forskningsspørgsmålet (Bourdieu & Wacquant 1996:39, Layder

1993:109). De indfanger således begge vigtigheden af vekselvirkningen og det

dynamiske samspil mellem empiri og teori i tilgangen til sociale problemstillinger og

fænomener. Dette danner grundlag for en dynamisk forskningsproces, hvor teoretiske

tilgange og forestillinger benyttes i analysen og forståelsen af empiren, samtidig med

at empirien udfordrer og afprøver den teoretiske ramme for undersøgelsen. I

nærværende speciale er jeg således inspireret af den adaptive tilgang til

forskningsprocessen, hvor empirien og teorien løbende sættes i forhold til hinanden

og revurderes i forbindelse med analytiske fremskridt. Det kommer i specialet til

24

udtryk ved en vekslen mellem fokus på empiri og teori. Den opnåede empiri bruges til

at styrke og skærpe den senere teoretiske og empiriske forståelse. På et mere praktisk

plan har det i nærværende speciale været muligt, da interviewene er udført over to

gange med cirka en måneds mellemrum. De 4 første interviews gav således stof til

eftertanke om ændringer af de teoretiske overvejelser. På samme måde har specialets

sidste hold af interviews, som udgør over to tredjedele og dermed langt størstedelen af

data, ført til revidering af teorien via analytiske overvejelser. Jeg har dermed forsøgt

at være åben over for den kompleksitet, der eksisterer i undersøgelsesfeltet. Den

adaptive proces har endvidere været med til at skærpe specialets problemstilling, da

det i processen, både via observationerne på Skælskør Julemærkehjem og de første

interviews, blev tydeligt, at overgangen til hverdagen ikke kunne belyses ordentligt,

uden inddragelse af ”indgang” og særligt ”passage”, hvilket førte til ændring af

specialets problemformulering.

Nedenstående figur viser, hvordan denne adaptive tilgang påvirker

forskningsprocessen og skitserer specialets forskningsdesign.

25

Metodiske overvejelserI følgende afsnit vil jeg redegøre for de metodiske overvejelser i forbindelse med

specialet. Dette skal være med til at sikre gennemsigtigheden, der er afgørende og

særlig vigtig i kvalitativ forskning (Olsen 2003:72). Kapitlet indeholder derfor mine

videnskabsteoretiske refleksioner; kontakt til informanterne og udfordringer heri,

indsamling og transskribering af data, samt etiske overvejelser. Endvidere vil kapitlet

berøre den forundersøgelse, i form af tre en halv dags observationsstudie, jeg foretog

på Skælslør Julemærkehjem.

Videnskabsteoretiske overvejelserAf ovenstående afsnit omkring forskningsprocessen fremgår en flerstrenget tilgang til

forskning. Jeg mener således, at det er svært at belyse et felt dækkende, ved kun at

anskue det fra en retning, med en metode og en tilgang. Mit videnskabsteoretiske

udgangspunkt er derfor ikke entydigt og stringent, men påvirket af særligt to

retninger; nemlig hermeneutikken og fænomenologien. Velvidende at disse to

retninger både har fællestræk og områder med store afvigelser (Jørgensen 2008:222).

Et fælletræk er blandt andet, at de forstår individet som en selvstændig aktør, der kan

handle og tænke uafhængigt af andre, samtidig fokuserer begge tilgange på den

bagvedliggende mening af det enkelte individs handlinger og oplevelser. De forsøger

således begge, dog i forskellig grad, at afdække motiver og årsager bag individets

oplevelser og handlinger (Jørgensen 2008:222-223). I min tilgang til felten, og via mit

fokus i problemformuleringen, er jeg som udgangspunkt inspireret af

fænomenologien, hvorimod jeg i forbindelse med forskerens rolle tager udgangspunkt

i en mere hermeneutisk tilgang, hvilket jeg vil redegøre for i nedenstående afsnit.

Fænomenologisk fokus og tilgang til indsamling af dataMin problemformulering og mit fokus er på individernes egne oplevelser og lægger

sig op af den fænomenologiske tilgang, hvor forskning i forståelsen af det sociale liv,

ofte tager udgangspunkt i hverdagslivserfaringer (Jørgensen 2008:228). I

fænomenologien er der således blandt andet fokus på livsverden, mening og åbenhed

overfor interviewpersonernes oplevelser. Aspekter som jeg anser for vigtige i min

tilgang til felten. I den fænomenologiske forskning er fokus i det kvalitative interview,

på interviewpersonernes daglige livsverden og deres relation til den. Livsverdenen er

verden, som den fremstår og opleves i dagligdagen, umiddelbart, direkte, forud og

uafhængigt af forklaringer (Kvale & Brinkmann 2009:45-47). Eftersom mit fokus er

26

på informanternes oplevelse af hjælpen i overgangen, og hvad det har betydning for

dem, har jeg måtte søge svarene i deres livsverden. Adgangen til deres livsverden er

opnået ved åbenhed og ved at have fokus på deres erfaringer og oplevelser. Selvom

jeg i min tilgang har fokus på åbenhed og livsverden, mener jeg dog ikke, at jeg som

fænomenologien foreskriver kan sætte mig selv og min forforståelse i parentes, og jeg

må derfor forholde mig kritisk til min egen rolle i datagenereringen, hvilket jeg vil

uddybe nedenfor.

Hermeneutisk tilgang til forskerens rolle Med afsæt i ovenstående beskrivelse af forskningsprocessen, mener jeg ikke at det er

muligt at gå helt forudsætningsløst til værks og dermed sætte sig selv i parentes som

forsker. Jeg mener tværtimod, at det er vigtigt at gøre sig sine fordomme og

forforståelse bevidst, og jeg lægger mig dermed op af den hermeneutiske tilgang; en

tilgang, der anser individet for et historisk væsen med værdier, interesser og

motivation, der er præget af den kontekst vi lever i. Hermeneutik betyder fortolkning.

Vi fortolker altid verden og nye fænomener med udgangspunkt i det vi kender, hvilket

udgør vores forståelseshorisont. Som mennesker går vi således altid til verden med

forudfattede meninger - fordomme. Det er også disse fordomme, der er med til at

sikre, at vi som mennesker forstår hinanden. Vores forståelse er således altid indlejret

i en på forhånd givet forståelsesramme også kaldet en forståelseshorisont (Højbjerg

2009:322). Forståelseshorisonten er rammen hvori vores opfattelse og forestilling af

verden giver mening, vi møder således altid verden med vores forståelseshorisont, den

er til gengæld foranderlig og i konstant bevægelse. Jeg skal dermed være bevidst om,

at jeg møder felten og forældrene med min egen forståelse af hvilke problemer og

udfordringer, der kan være i overgangen. Derfor er det vigtig, at jeg inden har gjort

mig mine forståelser og fordomme klar, så jeg kan udfordre dem og sætte dem i spil i

forskningsprocessen. Udfordringen af mine fordomme og forforståelser kom blandt

andet til udtryk ved flere omskrivninger af mit teoriafsnit, hvilket vil blive uddybet i

teoriafsnittet.

Forståelsesprocessen i hermeneutikken tager udgangspunkt i vekselvirkninger mellem

del og helhed, i en cirkulær bevægelse. I min tilgang og forståelse af felten og

erkendelsen, tager jeg dermed afsæt i Gardemar, der understreger, at denne bevægelse

inkluderer fortolkeren og genstanden. Det er bevægelse og vekselvirkning mellem

27

genstanden og forsker, men også mellem forsker og genstand. Den hermeneutiske

cirkel udgør strukturen for den måde vi forstår og fortolker verden på. Det anses som

en vedvarende proces, som den enkelte forsker ikke kan sætte sig udenfor og jeg er på

denne måde aktiv i meningsdannelsen (Højbjerg 2009:320-321). Forståelse og mening

opstår således i mødet mellem forsker og felt, del og helhed, og i denne proces opstår

en horisontsammensmeltning, der udfordrer og udvider den enkeltes

forståelseshorisont. Interaktionen med forældrene er derfor central, da det er dér en

processuel meningsdannelse finder sted, hvor min og forældrenes forståelse af

situationen tilsammen skaber mening (Højbjerg 2009: 324).

Kontakt til julemærkehjemmet i Skælskør og informanterneKontakten til julemærkehjemmet og særligt informanterne har været en

længerevarende proces. I starten af processen sendte jeg en mail til

julemærkehjemmet i Hobro, hvor jeg efter tre uger fik et afslag. Derefter sendte jeg til

de tre andre julemærkehjem samtidig og efter yderligere fire uger, fik jeg et

samarbejde med julemærkehjemmet i Skælskør. Derefter skulle kontakten til

forældrene opnås, hvilket tog lang tid og foregik i hak, alt efter hvornår børnene

stoppede. Skælskør Julemærkehjem var ikke glad for at videresende min mail til

tidligere forældre, men foreslog i stedet for at uddele min forespørgsel i form af et

A4-ark om specialet til forældrene på barnets afslutningsdag. A4-siden indeholdt

information om specialets fokus, emne, problemstilling og metode, samt en

understregning af, at de selvfølgelig var sikret anonymitet. Pædagogerne fik

mailadresserne på de forældre, der ønskede at deltage, hvorefter de blev videresendt

til mig og jeg tog kontakten til forældrene. En enkelt gang prøvede vi, på min

opfordring, at forældrene skulle kontakte mig, hvilket ikke gav nogle resultater. Nogle

uger stoppede der kun få børn og det var ikke alle, der havde lyst til at deltage.

Samtidig svarede flere af de forældre, jeg havde fået kontaktoplysningerne på, slet

ikke tilbage og andre tog lang tid om at svare og rykkere måtte sendes ud. Processen

viste sig derfor at være langsommelig og jeg endte med kun 4 interviews. Samtidig

havde flere pædagoger oplevet, at forældrene havde spørgsmål til projektet, som de

ikke kunne besvare. De mente derfor, at det ville styrke forældredeltagelsen, hvis jeg

var der til at besvare eventuelle spørgsmål. En ansat foreslog derfor, at jeg kom en

dag i maj, hvor 18 børn stoppedes samtidig, hvilket kun sker få gange om året. Denne

28

tilgang viste sig effektiv, da jeg fik 14 ud af 18 forældres kontaktoplysning.

Efterfølgende faldt enkelte dog fra og jeg endte derfor med 11 interviewaftaler og

dermed sammenlagt 15 interviews, hvilket var over al forventning.

Kriterier i udvælgelsen af informanterDa forældre til overvægtige børn og unge ofte har andre problemstillinger end

overvægt at kæmpe med, har jeg fundet overvejelser omkring køn, hvilken forælder

jeg interviewer, om jeg interviewer begge forældre og forældrenes mulige involvering

i andre projekter med fokus på overvægt underordnet. Det eneste kriterium for

forældrenes deltagelse har været, at deres barn har gennemført et ophold på Skælskør

Julemærkehjem. Dette skal også ses i forhold til nærværende speciales fokus er på

forældrenes oplevelser af overgangen og hjælpen. Dog har tidsperspektivet haft en

hvis indflydelse, da informanterne er blevet rekrutteret ved slutningen af et ophold.

Det har været et krav fra min side, at de som minimum har været hjemme en måned

efter endt ophold, inden jeg foretog interviewet. Dette, mener jeg, har været har været

en nødvendighed for at give kommunen en mulighed for at handle. Endvidere har det

skulle sikre, at forældrene har fået ”oplevet” overgangen og gjort sig nogle

overvejelser omkring den.

Interviewene er endvidere baseret på frivillig deltagelse. I forhold til data, og dermed

analysen, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at familierne ikke er udvalgt ud

fra bestemte kriterier, men mere tilfældigt. Derfor kan det ikke sikres, at de

interviewede forældre er dækkende for den samlede population af forældre, der har

haft et barn på Skælslør Julemærkehjem. På baggrund heraf kan det eksempelvis

formodes, at der er en overrepræsentation af ressourcestærke forældre. Forældre, der

har haft overskud og lyst til at deltage, hvilket kan have betydning for data og derfor

vigtigt at holde sig for øje. De 15 interviews indeholder dog heldigvis et forholdsvis

bredt udsnit af forældre, med meget forskellige ressourcer og problemstillinger,

hvilket også vil fremgå af analysen.

Dataindsamling

Det semistrukturerede interviewJeg har som metode valgt at benytte mig af det semistrukturerede interview. I det

semistrukturerede interview har intervieweren en liste af emner og spørgsmål som

29

ønskes afdækket. Denne liste er dog meget fleksibel, hvilket giver mig mulighed for

at følge nye veje og giver informanterne mulighed for at svare præcis, hvad der falder

dem ind og hvad de føler (Layder 1993:41). Det er en interviewform, der kan minde

om en hverdagssamtale, men er en professionel interviewteknik, hvilket understreges

af at der er et bestemt mål med samtalen, samt at det indebærer en særlig tilgang. Det

er således hverken et lukket spørgeskema eller en åben hverdagssamtale. Det en

teknik, der er ideel til indhentning af interviewpersoners egne perspektiver og

beskrivelser af deres livsverden og hverdagserfaringer (Kvale & Brinkmann 2009:45).

Forældrenes oplevelse af hjælpen og overgangen er forholdsvist underbelyst, da der

ofte har været fokus på børnene. Det kræver en åben tilgang til feltet, der giver

mulighed for at afvige fra interviewguiden, følge nye veje jeg ikke kendte inden

interviewet, samt springe spørgsmål over hvis de er besvaret, og metoden

tilvejebringer dermed den fleksibilitet jeg ønsker (Bryman 2004: 321).

Interviewguiden virker derved som en skabelon, der er med til at holde fokus i

samtalen.

I forbindelse med interviewformen er jeg opmærksom på, at der er risiko for, at

forældrene i interviewsituationen kan forsøge at kontrollere deres fremstilling og

udtryk med det formål at give et bestemt indtryk af sig selv. Ud fra Goffman anses

dette som indtryksstyring (Järvinen 2005: 30). Performative og validitetssænkende

elementer jeg har forholdt mig til i bearbejdningen af data. Med min

videnskabsteoretiske tilgang er der dog mere fokus på meningstolkningen end selve

meningsproduktionen. Dog udelukker min delvis hermeneutiske tilgang ikke andre

mulige fortolkninger af materialet. Eksempelvis er den hermeneutiske cirkel

kendetegnet af en uendelig erkendelsesproces og det understreges, at forståelse skabes

i horisontsammensmeltningen, hvilket gør det interessant at se på denne

”sammensmeltning”. Da overvægt kan være tabubelagt og det at fremstå som en

”normal” familie, for mange kan være vigtigt, har jeg derfor været opmærksom på

performative aspekter i interviewene. Det oplevede jeg eksempelvis ved, at nogle

forældrene i starten af interviewet gerne ville opretholde en facade, eksempelvis i

forhold til julemærkehjemmets og/eller egen håndteringen af situationen. Senere i

interviewet, når de slapper mere af, åbnede de op for problemstillinger, som de i

starten udgik. Er jeg stødt på citater, med direkte performative elementer om den gode

familie eller forælder, der ikke hører hjemme i analysen, er disse fravalgt. Enkelte

30

steder, hvor et citat kan anvendes til belysning af relevante aspekter er det inddraget,

men så er muligheden for performance påpeget.

Interviewguiden – Pilotundersøgelse, observationer til metodiske forbedringerI forbindelse med udformningen af nærværende speciales interviewguide, valgte jeg

at benytte mig af flere tilgange og metoder.

For at få en bedre forståelse af overgangen, den konkrete hjælp, der gives på

julemærkehjemmet og den del af konteksten, der er markant anderledes fra min egen

hverdag, valgte jeg at fortage en mindre pilotundersøgelse i form af tre og en halv

dags observation på julemærkehjemmet7. Det primære fokus og baggrunden for disse

observationer var grundlæggende rent metodiske, da forældrene ikke er en del af selve

opholdet. Målet var at skabe et bedre grundlag for interviewene, herunder at blive

skarpere i min interviewguide og forståelse af de redskaber og den hjælp børnene får,

under deres ophold på Skælskør Julemærkehjem, for dermed bedre at kunne belyse

om disse redskaber bliver videregivet til og ligeledes er en hjælp for forældrene.

Derudover inkluderede dagene på Skælskør Julemærkehjem, en dag med

forbesøg/infomøde og startsamtale, samt en dag med slutsamtale, hvor jeg direkte

kunne observere, den information forældrene får og hvilke redskaber forældrene

konkret modtager ved opstart og afslutning. Da samtalerne blev afholdt samtidig med

forskellige pædagoger til hver enkelt familie, var det kun muligt for mig at være med

til én startsamtale og én afsluttende samtale, men det gav mig dog et godt indblik i

den information, der gives og hvad familierne konkret får med hjem. Denne måde at

bruge observationer på, fremhæves af Martin Pedersen som en relevant og konstruktiv

måde, at skabe en kvalificering af interviewspørgsmål på, da det giver mulighed for at

relatere forskellige udsagn til konkrete hændelser (Pedersen 2012:126-130). Martin

Pedersen betoner samtidig den baggrundviden, observationerne kan give observatøren

til de fremtidige interviews og at det bruges til validering; om jeg og informanterne

forstår det samme ved det fælles tredje (Pedersen 2012:130). Da pilotundersøgelsen

kun udgør en slags forundersøgelse og ikke er hovedfokus i nærværende speciale, er

observationerne udeladt i dette afsnit, mens det, der har været essentielt for

udformningen af interviewguiden kort opridses i tabellen nedenfor. Selve

observationsstudiet er dermed af sekunder betydning i nærværende speciale og en

7 Fletarbejde behøver ikke altid strække sig over en længere periode, men bør afhænge af intensiteten, graden af deltagelse samt fokus i undersøgelsen (Kristiansen og Krogstrup 1999:46)

31

form for biprodukt (Kristiansen og Krogstrup 1999:46). Det vil dog blive inddraget,

de steder i analysen, hvor det kan biddrage til en mere nuanceret forståelse af

forældrenes oplevelser i overgangen.

Mine observationer havde som udgangspunkt et bestemt fokus og mål; den hjælp og

de redskaber som børnene indlæres i hverdagen. Dette medførte et overordnet fokus

på ”dag til dag rutiner” (Kristiansen og Krogstrup 1999:57), men mere præcist på de

redskaber og den hjælp børnene får indlært via de rutiner og strukturer, der er på

Skælskør Julemærkehjem. Eksempelvis kost -, motions- og spisevaner. Ved forbesøg,

startsamtale og slutsamtale, var der ligeledes fokus på redskaber, information og

hjælp givet til familien (se observationsguide bilag 3). Dette lægger op til det, jeg vil

betegne som semistruktureret deltagerobservation. En tilgang, der kan kritiseres for sit

fokus, da det begrænser observatørens synsfelt og indebærer, at ”det naturlige sociale

liv ses gennem forskerens forhåndsstruktur fremfor gennem deltagernes egen

forståelse (…)” (Kristiansen & Krogstrup 1999:65, 67). Med udgangspunkt i

problemformuleringen, der har fokus på forældrenes oplevelser, finder jeg dog den

semistrukturerede tilgang relevant og anvendelig til uddybning og fokusering af

interviewguiden trods sine begrænsninger.8

For at bevare så mange nuancer og detaljer blev feltnoterne fra hverdagen nedskrevet

undervejs. Eksempelvis i pauserne, ved små ture op på mit værelse, eller på papir som

jeg havde på mig i de situationer, hvor det var muligt. Under møderne havde jeg

mulighed for at skrive noter på en blok, hvorefter jeg mere udførligt nedskrev min

observationer. De nedskrevne feltnoter har vist sig hjælpsomme i forhold til at

fremkalde vigtige situationer efterfølgende (Kristiansen & Krogstrup 1999: 151). Med

min delvis strukturerede tilgang, herunder min forhåndsstruktur, er jeg særlig

opmærksom på at mine feltnoter ikke er virkeligheden, men min tolkning af den

(Kristiansen & Krogstrup 1999:152).

Overordnet har det været vigtigt for mig at forstå, hvilken hjælp i form af redskaber

og information, der generelt bliver givet til familierne. Dette gav mine observationer

8 Krogstrup og Kristiansen understreger ligeledes, at der ikke findes ”one bedst way of observarion”, men at den valgte observationstype må afhænge af problemstillingen eller den viden, der ønskes frembragt (Kristiansen og Krogstrup 1999:65, 67).

32

god adgang til. Nedenstående tabel giver et kort oprids af den information, der bliver

givet og hvad forældrene konkret får med hjem.

Redskaber og information givet til forældrene

Infomøde - Praktiske informationer om hverdagen på Skælskør

Julemærkehjem, præsenteret via slides og oplæg fra

leder, pædagoger og køkkenpersonalet. To slides

henvendte sig særligt til forældrene

Konkrete indkøbsforslag til forældrene – fra

køkkenet

Opfordring til forældre om at hjælpe deres børn

godt i gang – fra pædagog

Opstartssamtale - Vægtskema

- Madplan – A4 ark med oprids af en dagens kost

- Praktisk information og indikering af dette er starten, at

ændringer bør påbegyndes nu

Afslutningssamtale - Vægtskema

- Grafisk illustration af barnets vægtudvikling

- Der udarbejdes en handleplan i dialog med forældrene.

Hvordan kan vægttabes opretholdes

Ekstra På baggrund af mine dage på Skælskør Julemærkehjem, blev

jeg endvidere opmærksom på muligheden for at købe en

kogebog. Bogen koster 50 kroner og indeholder opskrifter og

vejledning om portionsstørrelser.

Mine observationer gjorde mig endvidere opmærksom på vigtigheden af at inddrage

hele processen, fra barnets og forældrenes første møde med julemærkehjemmet og

interviewguiden er derfor udformet med udgangspunkt i defineringen af overgang i;

”indgang”, ”passage” og ”exit”. Det medfører, at den overordnet er inddelt i 3

hovedtemaer med forskellige underinddelinger og et fjerde tema, med kun et

spørgsmål omhandlende den ideelle overgang, hvilket fremgår af Bilag 1. Specialets

fokus på overgangen giver således fokus og struktur i forhold til den overordnede

opbygning af interviewguiden.

33

Præsentation af informanterI det følgende vil jeg give en kort præsentation af informanterne. En præsentation, der

giver et overordnet indblik i forældrene og den hjælp, der tilbydes af kommunerne,

men samtidig bevarer forældrenes anonymitet. Der er foretaget 15 interviews, heraf 8

hvor begge forældre deltog og de resterende med enkelte forældre9. I de to måneder,

hvor jeg rekrutterede informanter, stoppede der i alt 45 børn på Skælskør

Julemærkehjem10, hvorved de 15 interviews udgør en tredjedel af den mulige

population. De interviewede forældre kom fra 13 forskellige kommuner fordelt over

hele Sjælland og øerne (Lolland og Falster). Nedenstående tabel skal give læseren et

overblik over forældrenes beskæftigelse, civile status, hvor mange der får hjælp fra

kommunen og hvor lang tid, de har været hjemme efter endt ophold på Skælskør

Julemærkehjem, da nogle af disse aspekter kan have betydning for deres oplevelser af

overgangen.

Præsentation af forældrene og kontakt til kommunernePræsentation af forældre Antal forældreTid hjemme efter endt ophold

Ca. 1 måned 12Ca. 2 måneder 3

Civil status Gift/bor med barnets anden forælder 10Skilt 5

Beskæftigelse11 Uden arbejde* 2Beskæftiget** 12Har mindre selvstændig virksomhed 5Har større selvstændig virksomhed/eller er direktør i større virksomhed

2

Kæmper med andre problemer*** end overvægt

Ja 5Nej 10

Hjælp fra kommunen efter endt ophold13 Sjællandske Kommuner repræsenteret i projektetHjælp efter endt ophold Kommunalt tilbud – med opstart

under/lige efter ophold1

Kommunalt tilbud – ikke startet på interviewtidspunktet

3

Tilknytning til hospital, hvor barnet 2

9 At kun en forælder deltog skyldes ofte skilsmisse, men i andre tilfælde at den ene forælder var forhindret pga. arbejde.10 Information fået fra Skælskør Julemærkehjem11 To af de medvirkende forældres beskæftigelse kendes ikke.

34

også var inden ophold på julemærkehjemmetModtager ingen hjælp og har ingen tilbud fået efter endt ophold

9

* Eksempelvis førtidspension eller arbejdsløs** Forældre, der arbejder inden for håndværksmæssige fag, kontorarbejde, pleje- og børneområdet, som lærer eller chauffør.*** Problemer defineres i denne sammenhæng som psykisk eller fysisk sygdom i familien. Enten hos forældre, søskende eller barnet selv.

TransskriberingAlle interviews blevet optaget på diktafon, varede fra cirka 40 minutter til en time og

ti minutter12 og er efterfølgende blevet transskriberet. En præcis transskribering er

efterstræbt, hvor jeg har søgt at nedskrive samtlige udbrud og udtryk for derved at

højne reliabiliteten af transskriptionerne og herunder, i størst muligt omfang, undgå

mulige misforståelser af det sagte. Den fulde transskribering er yderligere valgt, da

jeg synes, det gjorde data mere anvendeligt i forhold til analysen. Endvidere gav

transskriberingen et grundigt kendskab til de enkelte interviews, da det gav mig

muligheden for at ”genopleve” samtalen i alle dens detaljer. Afslutningsvist er

transskriberingen valgt på baggrund af etiske overvejelser, da eksempelvis

emotionelle udbrud og tilkendegivelser kan være afgørende og fortælle noget om

indholdet af det sagte.

Etiske overvejelserDa overvægt blandt børn kan være et tabubelagt og ømtåligt emne for de involverede

forældre, har de etiske overvejelser fyldt en del i dette speciale. Som problemfeltet

påpegede har overvægt ofte en social slagside. De deltagende forældre kan

eksempelvis kæmpe med flere problemstillinger og det kan af flere årsager være

angstprovokerende at deltage i et interview om private emner (Kvale & Brinkmann

2009: 50). Det kræver respekt og empati for forældrene, da følsomme og private

emner berøres undervejs. Derfor har anonymitet og informeret sammentykke været en

nødvendighed, hvilket er blevet understreget med en samarbejdskontrakt (bilag 2). I

kontrakten er formålet med undersøgelsen, mit navn og kontaktoplysninger beskrevet,

hvis forældrene efterfølgende får behov for at kontakte mig. Endvidere fremgår det af

12 To interviews varede kun omkring en halv time

35

kontrakten, at jeg er underlagt etiske retningsliner fra Aalborg universitet. For at sikre

deltagernes informerede sammentykke, har jeg endvidere, under hele forløbet, været

åben omkring specialets fokus og mål.

Min egen rolle i forbindelse med interviewene medfører også flere etiske overvejelser.

Interviewet indebærer eksempelvis en asymmetrisk magtrelation, hvor jeg som

interviewer definerer interviewsituationen og har monopol på fortolkningen (Kvale &

Brinkmann 2009: 51). Det har derfor været vigtig for mig at være opmærksom på

dynamikken mellem mig, som interviewer og de interviewede. Det har været et mål

for mig, at undgå mulige krænkelser af interviewpersonens grænser samt forsøge at

gøre situationen så normal og tryg for de deltagende, som situationen tillader.

36

TeoriafsnitSom nævnt i metodeafsnittet har udvælgelsen af teori forgået i samspil med empirien.

Inden de første interviews indeholdt mit teoretiske udgangspunkt blandt andet

overvejelser omkring stigma, anerkendelse og den ”produktive magt”. I interviewene

var andre aspekter afgørende og derfor måtte jeg flere gange revurdere mit teoriafsnit,

hvorved eksempelvis teorien om kapitalformer og mestring kom med. Efter flere

overvejelser har jeg valgt, at benytte mig af tre teoretikere; Erving Goffman, Pierre

Bourdieu samt Aaron Antonovsky, da de supplerer hinanden godt og bidrager med

forskellige relevante aspekter i forhold til besvarelsen af problemstillingen. Goffmans

”Anstalt og menneske” anvendes til at belyse, hvad den delvise afkobling fra hjemmet

kan gøre ved forældrenes oplevelse af hjælpen og overgangen. Efterfølgende

præsenteres Aaron Antonovskys teori om mestring med særlig fokus på begreberne;

begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Denne teori anskueliggør, hvilke

elementer i det sociale arbejde, der kan skabe en god oplevelse af overgangen for

forældre og sikre, at de udvikler sig i en sundere retning. Som supplement til

Antonovskys teori om mestring inddrages Bourdieus habitusbegreb og forskellige

kapitalformer. Begreber, der kan være med til at afklare betydningen af forældrenes

adgang til forskellige ressourcer og undersøge de udfordringer forældrene møder i

overgangen, særligt i forhold til ændring af familiens sundhedsvaner. Afslutningsvist

diskuteres teoriernes forskelle og ligheder.

Goffman – Den totale institutionI 1961 udgav Goffman bogen ”Asylums”, der omhandler den totale institution og

dens betydning for de personer, der i perioder lever der. Jeg vil i det følgende tage

afsæt i Goffmans fremstilling af den totale institution, da jeg finder det interessant, at

vi som samfund vælger at tage overvægtige børn ud af deres normale hverdag og

kontekst for at hjælpe dem med deres overvægt og efterfølgende sender dem tilbage

til samme hverdag. Goffmans fremstilling af den totale institution kan hjælpe med

belysningen af den hjælp, familierne modtager samt påpege mulige udfordringer ved

selve tilgangen. Selvom Goffmans observationsstudier er foretaget i midten af 50’erne

på et psykiatrisk hospital, mener jeg godt hans betragtninger kan bidrage til en

nuanceret forståelse af den proces forældrene oplever. Dog mener jeg ikke, at alle

37

aspekter af hans betragtninger er relevante i denne sammenhæng, blandt andet vil

store dele af mortifikationsprocessen være undladt her, da de fleste nutidige

institutioner, herunder julemærkehjemmet, har individernes personlige udvikling for

øje. I fremstillingen af den totale institution, vil jeg derfor supplere med Susie Scotts

”Total institutions and Reinvented Identities”, der har fokus på de moderne

institutioners tilgang til personlig udvikling, via eksempelvis disciplin og afsondring

fra det hjemlige miljø.

Den totale institutionGoffman definerer den totale institution som ”(…) et opholds og arbejdssted, hvor et

større antal ligestillede individer sammen fører en indelukket, formelt administreret

tilværelse, afskåret fra samfundet udenfor i en længere periode.” (Goffman 1967:9).

Goffman påpeger, at der i vores samfund er fem grupper af totale institutioner, der

blandt andet indeholder fængsler, hospitaler, hjem for ældre og forældreløse,

kostskoler, militærbarakker og flere andre lignende institutioner (Goffman 1967:12).

Mennesket leger, sover og arbejder i det morderne samfund forskellige steder, men i

den totale institution nedbrydes de barrierer, der normalt adskiller disse livsområder.

En total institution er således både et levesamfund og en formel organisation, hvor

hverdagen kendetegnes af følgende elementer.

Alle dele af tilværelsen afvikles i perioden under samme myndighed og

på samme sted.

Medlemmernes dagligdag og gøremål sker sammen med en gruppe

mennesker, som er sat til at gøre det samme i fællesskab og alle behandles ens.

Dagens rutiner er skemalagt og kendetegnet ved en række formelle regler, der

håndhæves af personale.

De forskellige obligatoriske pligter, er en del af en overordnet plan, der har til

formål, at opfylde institutionens mål (Goffman 1967:13).

Nøglen til forståelsen af den totale institutions kendetegn betegner Goffman således;

”varetagelsen af mange menneskelige behov gennem en bureaukratisk organisering af

store menneskegrupper, ganske uanset om denne socialorganisatoriske metode i det

foreliggende tilfælde er nødvendig eller ej, for slet ikke at sige effektiv” (Goffman

1967:13-14). Det skal i denne sammenhæng påpeges, at Goffman anser strukturer

38

som både begrænsende og mulighedsskabende for den enkelte aktør (Järvinen & Mik

Meyer 2005:103). Dog har han selv størst fokus på de begrænsende faktorer, hvilket

er grunden til nedenstående supplering med Sussie Scott. Goffman er særligt optaget

af det spil, der starter allerede ved indflytningen på institutionen og den

indskrænkning, der sker i personligheden under et ophold. Der er blandt personalet et

særligt behov for at opnå den nyankommnes samarbejde fra start, blandt andet da

institutionen varetager så mange aspekter af den enkeltes liv. Derfor er det ved

opstarten almindeligt, at institutionen betjener sig af indrulleringsprocedurer såsom;

fotografring, fingeraftrykt, tildeling af institutionsnummer, vejning og instruktion i

institutionens regulativer (Goffman 1967:20-21). Det påpeges, hvordan den situation,

hvor personalet første gang forklarer klienten om hans/hendes forpligtigelser, vil stå

som en prøve til klienten om at ”gøre vrøvl nu eller holde sig på måtten resten af

tiden” (Goffman 1967: 21).

Den totale institution kan være svær at forene med et vigtig element i hverdagen,

nemlig familien og vennerne udenfor, da det kan være svært at opretholde et

meningsfyldt hjemmeliv. Samtidig vil mennesker, der mod deres vilje er indsat på den

pågældende institution, forsøge at opretholde det liv de levede inden, herunder de

vaner det indebar (Goffman 1967: 12,17). Goffman fremhæver endvidere, at

ligegyldigt om den totale institution virker som en god eller dårlig kraft i samfundet,

vil den udøve kraftpåvirkninger og dermed kommer institutionerne til at fremstå som

interessante etablissementer, en slags ”drivhuse til at forandre mennesker i; hver og

et af dem er et naturligt eksperiment over, hvad man kan gøre med personligheden”

(Goffman 1967:18). Dette benægtes ikke af Sussie Scott. Hun påpeger, at flere

nøgleaspekter af den disciplinerende magt fra totale institutioner er overleveret til

nutidens institutioner, men at nutidens institutioner har fokus på positiv selvudvikling

hos den ”indsatte” (Scott 2001:15, 89). At et ophold kan medføre positiv udvikling og

ofte er selvvalgt. Hun nævner eksempelvis ”fat camps” for børn og den positive

effekt, de kan have på børnenes udvikling; ”There is a distinctly therapeutic,

rehabilitative aim to the weight loss camp, with considerable attention paid to

boosting children’s selfesteem (…)”(Scott 2011:110) . Samtidig understreger hun, at

”Fat camps” ofte er styret med streng disciplin og skemalagt hverdag (Scott

2011:109).

39

Både Sussie Scott og Goffman betoner således elementer jeg finder relevante til

belysning af nærværendes speciales problemstilling. Børnene på julemærkehjem må

formodes at være der af egen fri vilje. I enkelte tilfælde kan det muligvis være

forældrenes ønske om hjælp og forandring, der ligger til grund for barnets ophold,

hvor fokus, jævnfør afsnittet om julemærkehjemmet, er på barnets positive udvikling,

hvilket Sussi Scott betoner som et vigtig aspekt ved nutidens institutioner. Det er dog

også en institutionstype, der jævnfør Goffman er til for at ”tilgodese en eller anden

arbejdsmæssig opgave” (Goffman 1967: 12), og har flere kendetegn med hans

forståelse af totale institutioner. Aspekter, der kan have betydning for forældrenes

oplevelse og mestring af overgangen.

Aaron Antonovsky – Mestring I det følgende vil jeg præsentere den medicinske sociolog Aaron Antonovskys

forståelse af mestring. Antonovskys teori giver mulighed for at belyse vigtige

elementer i det sociale arbejde, der kan fremme en sund overgang og samtidig kan

hans begreber anvendes til at fremhæve, hvad der kan hjælpe forældrene til at mestre

de udfordringer og krav, de møder i overgangen.

Antonovsky gennemførte i 1970 en analyse, der ændrede hans arbejde som medicinsk

sociolog og ledte ham mod den salutgenetiske model, hvor fokus er på det ”sunde”

frem for det ”syge” menneske. Han gik således fra et fokus på, hvorfor folk bliver

syge, til hvorfor og hvordan folk undgår at blive syge og evner at mestre deres

situation (Antonovsky 2000:11-24). Dette leder ham frem til udviklingen af begrebet

OAS13, der er kendetegnet ved følgende tre begreber; begribelighed, håndterbarhed og

meningsfuldhed. OAS14 udvikles gennem livet og udgør en generel

modstandsressource, den enkelte besidder i større eller mindre grad (Antonovsky

2000: 139-140). I nærværende speciale kan der ikke siges noget om forældrenes

tidligere livsoplevelser og dermed deres nuværende generelle OAS, men ud fra

Antonovsky teori og tre ovennævnte begreber kan oplevelsen og muligheden for

mestring af overgangen belyses. Antonovsky understreger i den forbindelse

betydningen af fagpersonalets støtte og vejledning. Eksempelvis ved at sørge for, at 13 I forbindelse med udviklingen af begrebet, interviewede Antonsky 51 personer, der alle havde det tilfælles, at have gennemlevet et alvorlig traume og efter sigende klarede sig overraskende godt.14 En nøjagtig oversættelse af Sense of coherence ville kunne opnås ved veksle mellem ordene oplevelse, fornemmelse og følelse (Antonovsky 2000:13)

40

de situationer den enkelte møder er præget af de tre ovennævnte komponenter, så

mestring af situationen er mulig. Der vil derfor blive lagt vægt på om forældrene

oplever overgangen som: begribelig, håndterbar og meningsfuld.

Begribelighed afspejler hvorvidt den enkelte opfatter stimuli, både fra det indre og

ydre miljø, som ordnet, sammenhængende og forståelig information eller som kaos,

uforklarlig og tilfældig støj (Antonovsky 2000:35). Den enkelte har brug for viden om

hvad der sker, hvad der venter i fremtiden i forbindelse med bestemte begivenheder,

herunder at kunne overskue situationen og at egen rolle er klart defineret. Vished er

derfor et vigtigt element, da det giver en grundlæggende følelse af tryghed og kontrol.

Det styrker ligeledes den enkeltes oplevelse af begribelighed gang på gang at opleve,

at tingene passer sammen, men også at man får en tilfredsstillende forklaring på det,

der ikke var forstået (Antonovsky 2000:130, Kristoffersen et al. 2005:44). I

nærværende speciale vil det således være relevant at belyse, om forældrene føler, de

har fået den nødvendige viden og fået de ting forklaret, som tidligere har været

uforståelige, eksempelvis i forhold til sundhed i hverdagen.

Håndterbarhed afhænger af i hvilken grad den enkelte føler, at der står ressourcer til

rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, den enkelte oplever i forbindelse

med forskellige stimuli. Betegnelsen ”til rådighed” dækker over ressourcer, den

enkelte enten selv er i besiddelse af eller ressourcer, der kontrolleres af en ”legitim

anden”. Eksempelvis en ægtefælle, ven, kollega eller fagperson såsom en læge,

pædagog eller sundhedsplejerske. Den, der har en stærk oplevelse af håndterbarhed,

føler sig ikke uretfærdigt behandlet eller som offer for omstændighederne. Det

afgørende for oplevelsen af håndterbarhed er en passende belastningsbalance og

derved at undgå overbelastning, der opstår ved manglende ressourcer (Antonovsky

2000: 71,128). I forhold til nærværende speciale bliver det således relevant, at se på

det personlig netværk og fagpersonalets betydning i forhold til den hjælp, der gives

eller ikke gives, både i kommunen og på julemærkehjemmet.

Meningsfuldhed er motivationskomponenten. Meningsfuldhed vil motivere den

enkelte til at anstrenge sig, kæmpe og holde ud. Her betones vigtigheden af at være

involveret i processen, der former ens daglige erfaringer og skæbne.

Meningsfuldheden opstår, når visse elementer, problemer og krav i tilværelsen er

værd at investere tid og energi i. For at opnå meningsfuldhed er det vigtig at; ”folk

forholder sig positivt til de opgaver, de stilles over for, at de har en betydelig grad af

41

ansvar for udførelsen, og at det, de gør eller ikke gør, påvirker udfaldet.”

(Antonovsky 2000: 109). Er meningsfuldheden tilstede anses stressfaktorer som

udfordringer i stedet for byrder, man hellere ville være foruden (Antonovsky 2000:

37, 67).

De tre ovennævnte komponenter er alle nødvendige og uløseligt forbundet, men ikke

lige vigtige. Antonovsky påpeger, at meningsfulheden, den motiverende faktor, er den

mest centrale. Uden den vil den enkelte formentlig kun score højt på begribelig- og

håndterbarhed i en kortere periode. Da en høj håndterbarhed afhænger af forståelsen,

udgør begribeligheden den næst vigtigste faktor. Det betyder dog ikke, at

håndterbarheden ikke er vigtig. På sigt vil det nemlig gå ud over motivationen og

forsøget på at mestre situationen, hvis man ikke føler, at de nødvendige ressourcer

står til ens rådighed (Antonovsky 2000:40). Den enkelte kan godt score højt på to

eller bare en ud af tre komponenter. Eksempelvis vil en høj grad af begribelighed

kombineret med lav håndterbarhed medføre et stærkt pres mod forandring. Hvilken

retning denne bevægelse tager vil afhænge af meningsfuldheden. Meningsfuldheden

og herunder motivationen, vil øge den enkeltes søgen efter de rette ressourcer

(Antonovsky 2000: 37-40). Antonovsky påpeger, at den enkelte ikke behøver at føle,

at alt i personens liv er begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. Hvis personen ikke

har interesse i et livsområde, er det ikke så vigtigt, om den enkelte finder dette

livsområde; begribeligt, håndterbart og meningsfyldt. Det afgørende er, at der er

livsområder, som personen oplever som vigtige. Samtidig betoner han, at der er fire

områder, der ikke kan udelukkes og altid vil være vigtige for en person. Nemlig; indre

følelser, primær rolleaktivitet, nærmeste interpersonelle relationer og eksistentielle

forhold. Som mennesker har vi investeret alt for meget energi i disse områder, til at

kunne nægte deres betydning (Antonovsky 2000:41,155). Da barnet er en del af

forældrenes nærmeste interpersonelle relationer, må det forventes at overgangen har

betydning for forældrene og deres fokus på at mestre den.

Stressfaktorer som allestedsnærværende og helbredsfremmendeAntonovsky påpeger, at alle gennem livet, udsættes for stressfaktorer. Stress er

allestedsnærværende og kan virke både godt, helbredende og skidt. Stressfaktorer

defineres som krav, der ikke er nogen automatisk eller umiddelbar respons på.

42

Eksempelvis en livsoplevelse, der er kendetegnet af under- eller overbelastning,

inkonsistens eller manglende delagtiggørelse i beslutningsprocessen. Det er faktorer,

der skaber en spænding. Udfaldet af stressfaktorerne afhænger af deres karakter og

om spændingen kan opløses på en tilfredsstillende måde (Antonovsky 2000:31,46-

47). Stressfaktorer er således ikke nødvendigvis dårlige og med den salutogenetiske

tilgang baner Antonovsky vejen for rehabilitering via stressfaktorer i menneskets

dagligdag. En høj grad af stress kombineret med en høj grad af social støtte kan

således være helbredsfremmende (Antonovsky 2000:26-27, Jensen &Johnsen 2000:

86). I denne forbindelse er det vigtigt at påpege, at selvom OAS defineres som

forholdsvis stabil hos voksne, kan den fortsat forandres ved nye oplevelser,

stressfaktorer, i tilværelsen og skal ikke opfattes rigidt15 (Antonovsky 2000:139-140,

Kristoffersen et al. 2005: 42, Vinther-Jensen & Jensen 2012:56). Dette understreger

yderligere vigtigheden af at hjælpe forældrene i overgangen og mestringen af den.

Forældrenes oplevelse af at have et barn på julemærkehjem kan anses som en

stressfaktor, der muligvis kan være med til at skubbe familien i den rigtige retning,

imod den sunde pol.

Antonovsky skelner mellem tre typer af stressfaktorer; kroniske stressfaktorer, akutte

daglige irritationsmomenter og væsentlige livsbegivenheder. De små

irritationsmomenter, såsom en fornærmelse fra chefen, betegner Antonovsky som

mere eller mindre tilfældige og noget man bør se bort fra, hvis de er uden nogen form

og mønster (Antonovsky 2000:46-48). Kroniske stressfaktorer er en ”livssituation”, et

ofte relativt permanent vilkår, der på afgørende vis karakteriserer personens liv,

såsom; ens historiske kontekst, sociale rolle og temperament. Aspekter, der kan være

med til at fremme en stærk eller svag OAS. ”Livsbegivenheder”, der er den sidste af

ovenstående tre typer stressfaktorer, kan eksempelvis være skilsmisse,

familieforøgelse eller afskedigelse. De kan tids- og stedfæstet og kommer ikke altid

som en overraskelse. De kan ligefrem komme på det rigtige tidspunkt og stadigvæk

stille krav, som den enkelte ikke har nogen umiddelbar eller automatisk respons på,

jævnfør ovenstående. Det er ikke muligt at forudsige om disse oplevelser har positive

eller negative følger for personens OAS, og hændelserne tilskrives alle en relativ høj

score i forhold til livsforandringer (Antonovsky 2000:18). Antonovsky skelner således 15 Tidligere har man ment, at det var svært, næsten umuligt at ændre personers OAS efter 35 års alderen, men undersøgelser, bland andet fra Institut fra folkesundhedsvidenskab, har vist, at det også er muligt at ændre voksnes OAS, gennem de tre komponenter (Vinther-Jensen & Jensen 2012:56)

43

mellem begreberne ”stressende livssituationer” og ”stressende livsbegivenheder”.

Sidstnævnte udgør fokus for nærværende speciale, nemlig begivenheden at få et barn

på Skælskør Julemærkehjem og hjem igen.

Målet i forhold til sundhedsfremmende og socialt arbejde er derfor at skabe øget

trivsel og via ovenstående tre komponenter at lære den enkelte at ”svømme bedre”16

og derved mestre situationen (Antonovsky 2000: 37-34, Jensen & Johnsen 2000:105).

Dette opnås ved at skabe livs- og læringsbetingelser, der er kompetencefremmende og

skaber mulighed for mestring af de stressfaktorer livet indeholder.

Sundhedsfremmende og socialt arbejde skal derfor baseres på udviklingen af et miljø,

der fremmer den enkeltes eller gruppens, eksempelvis familiens, mestringsstrategier,

med udgangspunkt i bottom-up perspektivet (Jensen & Johnsen 2006: 99). Et

perspektiv nærværende speciale ligeledes bunder i. For at forbedre overgangen for

forældrene, og forbedre det sociale arbejde på området, må fokus være på forældrenes

forståelse og erfaring, der forhåbentlig kan skabe en mere smidig overgang for

fremtidige familier. Antonovsky understreger, at hans ændrede fokus fra den

patologiske orientering, hvor fokus er på at forklare hvorfor folk bliver syge, til den

salutogenetiske orientering ikke er en afvisning af førstnævnte tilgang. Derimod anser

han tilgangene for komplementære (Antonovsky 2000:31). I nærværende speciale vil

fokus således ikke kun være på de familier, der klarer overgangen mindre godt eller

dem der mestrer overgangen og eventuelle udfordringer til perfektion. Der vil være

fokus på forskellige gruppers håndtering og i særlig grad på mulige grunde til

forældrenes håndteringsform.

Bourdieu – Habitus og kapitalBourdieu har gennem årene udviklet et stort og omfangsrigt begrebsapparat. Det er

ikke alt, der har relevans for nærværende speciale og derfor vil jeg i nedenstående

primært fokusere på begreberne habitus og kapital, da disse kan have betydning for

forældrenes oplevelser af den hjælp de møder i overgangen.

16 Antonovsky bruger ”flodmetaforen” til illustration af menneskets møde med krav og udfordringer. Vi er alle født i floden og udfordringerne er bestem af hvori floden den enkelte befinder sig på et givet tidpunkt (Antonovsky 2000: 105-107).

44

KapitalBourdieu bruger til beskrivelsen og analysen af det sociale rum begrebet ”kapital”,

der henviser til forskellige former for magt, smag og ressourcer. Kombinationen og

den enkeltes besiddelse af kapital er afgørende for dets placering i det sociale rum og

retten til at definere henholdsvis god og dårlig smag (Bourdieu 1995: 191-194). Den

enkeltes evne til at begå sig i forskellige felter17 afhænger af sammensætningen og

mængden af kapital og dermed af de ressourcer den enkelte har til rådighed. Bourdieu

arbejder med mange forskellige kapitalformer og mener ikke, at det kun er den

enkeltes økonomi, der er afgørende for dets placering i det sociale rum. I nærværende

speciale findes anvendelsen og beskrivelsen af følgende kapitalformer relevant;

Økonomisk-, kulturel-, socialkapital.

Økonomisk kapital er den mere materielle del og betegner den enkeltes økonomiske

formåen. Den kommer eksempelvis til udtryk ved fast ejendom, biler og dyrt tøj. En

høj grad af økonomiske kapital kan være med til at skabe et overskud i hverdagen for

forældrene, da eksempelvis indkøb af specifikke madvarer, transport og betaling af

sportslige aktivitet bliver mere overskuelige og derved muligvis ikke opleves som et

problem. Den kulturelle kapital fungerer lidt på samme måde som økonomisk kapital,

da det ligeledes er en eksklusiv ressource. Den kan øges over tid via socialisering og

uddannelse. Kulturel kapital og uddannelsesniveau er således tæt knyttet (Bourdieu

1995:204). Familien og den primære socialisering er i første omgang afgørende for

den enkeltes ophobning af kulturel kapital og smag. Den enkelte families kulturelle

kapital vil således afspejle sig i familiens smag; eksempelvis i indkøbsvaner og

maden, der bliver serveret (Bourdieu 1995: 44-45, 190). En kapitalform, der kan være

med til at belyse forskelle i oplevelsen og mængden af udfordringer i overgangen for

forældrene, er sociale kapital. Den sociale kapital henviser til den enkeltes opnåelse af

ressourcer via netværk, eksempelvis via familie, venner og medlemskab af

organisationer. I specialet anses familiens interne relationer som en del af den sociale

kapital, således kan barn og ægtefælle udgøre en vigtig social kapital for den enkelte

forælder. Det er derfor interessant at se, hvilken betydning netværk, herunder

personlige-, lokale- og fællesskabsmæssige forhold, har for forældrene og deres

mestring af situationen.

17 Felt kan forstås som et mikrokosmos med specifikke krav, aktiviteter og logikker (Bourdieu & Wacquant 1996: 85)

45

Bourdieus beskrivelse af ovennævnte kapitalformer kan være med til at uddybe

eventuelle barrierer samt belyse forskelle i oplevelsen af udfordringer blandt

forældrene, da forældrene muligvis vil have meget forskellige

kapitalsammensætninger og dermed forskellige ressourcer at trække på.

HabitusHabitusbegrebet refererer både til det enkelte individs kropslige erfaringer, mentale

strukturer og sociale forankring. Det forholder sig til hvordan kultur internaliseres i

individet og derved naturliggør individets handlinger og forståelser. Gennem

erfaringer, og ofte uden forklaring, indlæres samfundsmæssige strukturer, der danner

handlingsskemaer for individet (Bourdieu 1995: 37, 217-219, Prieur 2006: 39). De

ydre påvirkninger og sociale erfaringer, den enkelte får, både via den primære og

sekundære socialisering, lagres i kroppen og danner grundlag for fremtidige valg.

Habitus internaliseres dermed i individet gennem opvæksten. Det kan således ses som

en slags lagret erfaringsskema, som individet handler, tænker, taler og føler ud fra.

Dispositionerne er primært ubevidste, indgroede og blevet kropslige, eksempelvis i

måden den enkelte går, taler og spiser på. En form for særlig holdning og måde at

begribe praksis på, der er socialt konstitueret og tilegnet i praksis (Bourdieu 1995: 36-

37, 217, Bourdieu & Wacquant 1996:106, Prieur 2006: 39). Forskelligheder i forhold

til hvad, der betegnes som god og dårlig smag kan således tilskrives den enkeltes

habitus, herunder den enkeltes position i samfundet (Bourdieu 1995: 220). Her ses

sammenhængen med den kulturelle, økonomiske og sociale kapital beskrevet ovenfor,

der i første omgang er erhvervet via familien.

Smag er således i høj grad præget af den enkeltes habitus og kapital. Bourdieus

analyser viste eksempelvis, at de forskellige samfundsmæssige grupperinger, med

baggrund i habitus og kapital, har forskellige indkøbs- og madsystemer (Bourdieu

1995:190). Således at individer med høj grad af kulturel kapital har en øget tendens til

at værdsætte sunde og eksotiske madvarer, dem med samlet lav grad af kapital

fortrækker traditionel, billigere og tung mad og de mere luksuriøse madvarer og

luksusforbruget tilhører den borgerlige livstil (Bourdieu 1995:190). Individernes

kropsopfattelser er ligeledes præget af deres kapitalsammensætning og habitus, og

Bourdieu påpeger, hvordan graden af kulturel kapital eksempelvis har betydning for,

46

hvor meget motion den enkelte dyrker (Bourdieu 1995:196). Det må således

formodes, at forældrenes tilgang til og forståelse for kost og motion ubevidst er blevet

en del af deres hverdag og smag. Aspekter, der har givet forældrene systemer og

rutiner, der er indlejret gennem livet og som dermed kan være svære at ændre, også

selvom du har haft et barn på julemærkehjem. Dette understreger i særlig grad

vigtigheden af at arbejde med den kulturelle kapital. Samtidig kan der i data

forekomme forskellige tilgange, forandringer og strategier i forhold til mad og

motion. Forskelligheder, der kan belyses via forskelle i kapitalsammensætning og

habitus.

Det betones dog, at habitus ikke skal opfattes som uforanderligt, og Bourdieu udtaler

følgende om den determinisme, der ofte tillægges begrebet;

”Habitus er på ingen måde den uafvendelige skæbne, nogle udlægger begrebet som.

Det er et historisk fænomen og som sådant et åbent system af holdninger, der hele

tiden udsættes for nye erfaringer, som enten forstærker eller modificerer det. Habitus

består af dybtgående og varige strukturer, men de er ikke uforanderlige.” (Bourdieu

& Wacquant 1996: 118).

Han beskriver endvidere mennesket som refleksivt, en refleksivitet han påpeger, gør

det muligt for den enkelte at modificere sin opfattelse af en given situation og dermed

reagere anderledes (Bourdiue & Wacquant 1996:121). Bourdieu fremhæver

eksempelvis krisesituationer, hvor den rutinemæssige tilpasning af objektive og

subjektive strukturer forandres, som begunstigende for refleksive overvejelser, der

kan medføre habituelle forandringer (Bourdiue & Wacquant 1996:116-118, Wilken

2006: 45). En forandring af habitus er således ikke umulig, men Bourdieu

understreger, at det er svært og tager tid (Bourdieu & Wacquant 1996: 113-121).

Dette er interessant i forhold til om forældrene føler, de får den hjælp, der skal til for

at ændre nogle af de rutiner, de har levet med, men også i forhold til belysning af de

udfordringer, de møder i overgangen. Jeg vil betegne det, at få et barn på

julemærkehjem, som en krisesituation. At man ikke selv, som forældre, har været i

stand til at tackle de problemer, barnet har haft omkring overvægt og socialadfærd må

anses som en krise, hvor løsningen kan være et ophold på julemærkehjem. Den

tilpasning, der normalt finder sted for børnene mellem subjektive og objektive

47

strukturer bliver slået i stykker, noget der i høj grad også må forventes at berøre

forældrene. På denne måde kan der argumenteres for, at et ophold på

julemærkehjemmet i Skælskør kan være en god ide. Men da ændring af habitus som

nævnt tager tid og er besværlig, er det relevant at afdække, hvilken type af hjælp

forældrene får og om den modsvarer de udfordringer forældrene møder, herunder om

den gør den vigtige forandring af hverdagen mulig.

Teoretisk diskussionOvenstående teoretiske tilgang trækker på flere forskellige teorier, der præsenterer

forskellige niveauer i analysen og forskellige videnskabsteoretiske retninger. Jeg vil

derfor kort redegøre for ligheder og forskelle mellem dem. Endvidere vil jeg

demonstrere, hvordan de supplerer hinanden og herunder, hvordan jeg forsøger at

skabe et helhedssyn på specialets problemformulering.

Goffman er interaktionist og har særligt fokus på den sociale samhandling og

performance i interaktionen mellem mennesker. Det passer godt med specialets

hermeneutiske tilgang til forskerens rolle i forbindelse med indsamlingen af data via

interview, da intervieweren i den hermeneutiske tilgang anses som medproducent af

data, der skabes i interaktionen. Eksempelvis via vekselvirkningen mellem del og

helhed, hvilket blev beskrevet i metodeafsnittet ovenfor (Järvinen 2005: 28-29).

Endvidere kritiserer både interaktionismen og hermeneutikken den fænomenologiske

ide om, at forskeren kan og skal sætte sig selv i parentes for at give en præcis

beskrivelse af det studerede fænomen. Bourdieu påpeger ligeledes forskerens rolle

som en agent, der står i relation til forskningsfeltet, drevet af en videnskabelig habitus,

herunder kampen om personlige og kapitalrelaterede interesser og han anser således

ikke forskning og forskeren som neutral (Wilken 2006: 96-100). I forhold til

interviewsituationen betoner han forholdet mellem forsker og interviewperson, der

kan blive et spil om retten til den rette viden og fortolkning, hvorved ligheder med

Goffmans indtryksstyring findes. Ifølge Bourdieu er forskning, herunder emnevalg,

båret af interesser. Data, teori og metode er dermed ikke frie og neutrale valg. Det

betyder, at forskeren begynder med en forforståelse af et område, eksempelsvis båret

af fordomme og personlige erfaringer (Wilken 2006: 95-100). Så selvom Bourdieu

betegnes som konstruktivistisk strukturalist, kan man via hans påpegning af

48

forskerens manglende objektive position, samt forforståelsens betydning for

genstandsfeltet, finde visse lighedspunkter med interaktionismen og hermeneutikken.

Der kan således argumenteres for en vis videnskabsteoretisk sammenhæng mellem

Goffmans interaktionistiske tilgang, Bourdieus konstruktivistiske optik og specialets

hermeneutiske tilgang til egen rolle. Interaktionismen har, som ovenstående indikerer,

dog i lige så høj grad fokus på meningsproduktionen som meningsindholdet (Järvinen

2005: 39), hvor jeg med koblingen af fænomenologien og hermeneutikken i højere

grad har fokus på meningsindholdet og ikke så på meget på selve

meningsproduktionen. Antonovsky distancerer sig i sin forskningsmæssige tilgang

lidt fra de to ovennævnte, men påpeger, at der er mange måder at undersøge OAS på.

På baggrund af interviews har han udviklet et spørgeskema til belysning af OAS og

hans tilgang og baggrund kan siges at have rod i en mere positivistisk tilgang end

Goffman og Bourdieu. Han understreger dog vigtigheden og glæden ved at se

begreberne anvendt gennem andre metoder og henviser her direkte til interviews,

hvilket nærværende speciale er et eksempel på (Antonovsky 2000: 81-82).

De tre teoretikere har dermed ikke fra samme videnskabsteoretiske udgangspunkt,

men det er teorier, der komplementerer hinanden og på en god måde kan belyse flere

niveauer af problemstillingen. Morten Ejernæs og Jens Guldager understreger, at

teorier på samme niveau, kan supplere hinanden på to forskellige måder. Den ene

måde fremkommer, når teorier evner at bygge videre på hinandens begreber og fund,

hvorved de ikke udelukker hinanden, men derimod udgør et supplement (Ejrnæs &

Guldager 2008:112-113). Dette gør sig eksempelvis gældende for ovennævnte teorier,

herunder særligt Bourdieu og Antonovsky, hvor Bourdieus kapitalformer og habitus

kan ses som en uddybning af Antonovskys komponent ”håndterbarhed”. Endvidere

kan der findes ligheder mellem Antonovsky ”krav” og Bourdieus krisesituationer,

som mulighedsskabende og forandringsbærende elementer. Dog er det vigtigt, at

bemærke at de tre teoretikkere har forskellige syn på forandring. Goffman har i sin

teori nogle ret konkrete forklaringer på, hvordan totale institutioner fungerer som

”drivhuse for forandring”. Han påpeger, at denne forandring både kan være negativ og

positiv, men vægter i sin egen fremlægning den negative og er ikke orienteret imod

organisatorisk forandring. Bourdieu anskuer ligeledes forandring, herunder under

særligt forandring af habitus som svær, men trods alt mulig. Bourdieu og Goffman er

derfor suppleret af Antonovsky, som i højere grad er optaget af muligheden for

49

forandring via stressfaktorer og det sociale- og sundhedsfaglige arbejde. Alle tre

teoretikere påpeger således forandringsmuligheder, men i forskellig grad og på

forskellig vis. Den anden måde hvorpå teorierne kan supplere hinanden, ifølge Ejrnæs

og Guldager, er ved at undersøge virkeligheden ud fra forskellige teorier med

forskellige forklaringsprincipper. Et helhedssyn opnås således ved at sammenkoble

teorier og viden fra forskellige niveauer (Ejrnæs &Guldager 2008:103-109). Goffman,

der belyser et mikroniveau via interaktionen mellem mennesker, befinder sig med sin

teori om totale institutioner på et mikro/mesoplan. Der er fokus på mere overordnede

forhold via institutionen og kontekstens betydning for menneskers interaktion,

herunder for individets udvikling. Anvendelsen af Bourdieus habitus- og

kapitalbegreber, vil jeg placere på et makro/meso niveau, da han fremhæver

strukturernes betydning, men med udgangspunkt i individet. Mikroniveauet belyses i

nærværende speciale særligt via Antonovsky, der tager afsæt i individets egen

oplevelse og erfaring, dog påpeger han som Bourdieu strukturernes betydning for

individets opnåelse af komponenten ”håndterbarhed”. Bourdieu og Antonovsky

befinder sig således begge i et spændingsfeltet mellem struktur- og aktørniveau

(Jensen & Johnsen 2000:95, Wilken 2006: 37). I denne sammenhæng skal det

nævnes, at Ejrnæs og Guldager ligeledes understreger, hvordan niveauerne ofte

indebærer antagelser og aspekter om de andre niveauer, hvilket også gør sig gældende

for ovennævnte begreber og teorier.

50

Analysestrategi og opbygningDen adaptive tilgang til forskningsprocessen og det faktum, at jeg ikke stringent

vedkender mig fænomenologien eller hermeneutikken har betydning for den

analytiske fortolkning og kriterierne herfor. Nedenfor vil jeg derfor redegøre for den

valgte strategi og fortolkningsproces, således at analysestrategien fremstår tydelig for

læseren.

Den indledende bearbejdning af datamaterialet er et vigtigt aspekt i analysestrategien.

Med mit delvise udgangspunkt i fænomenologien tillægges informanternes oplevelser

og erfaringer, som de umiddelbart fremstår, stor betydning og værdi, hvilket indikerer

relevansen og brugen af en induktiv tilgang til kodningen af data. En induktiv tilgang

giver endvidere god mulighed for at gå eksplorativt til værks (Olsen 2003:73), hvilket

anses som relevant, da forældrenes oplevelser af overgangen og hjælpen er

forholdsvis underbelyst. Samtidig mener jeg, at en mere fortolkende tilgang kan

bidrage til belysning af forældrenes oplevelse af hjælpen i overgangen. Dermed

trækker jeg heller ikke i analysestrategien på en enstreget tilgang. Det betyder, at

struktureringen og kodningen har været præget af processens adaptive tilgang, ved

både at forsøge at sikre, at de empiriske mønstre er i overensstemmelse med

informanternes oplevelser og erfaringer, samtidig med at begreberne fra udvalgte

teorier har haft betydning for kodningsprocessen. Kodningen er således foregået ved

vekselvirkning mellem induktion og deduktion (Olsen 2008:79). Som udgangspunkt

tog kodningen dog afsæt i teorien, da den ligesom interviewguiden har været

struktureret omkring defineringen af overgang i;

Indgang passage exit

Det er blandt andet valgt, da jeg, via mine observationer og de første interviews, blev

opmærksom på vigtigheden af at inddrage eksempelvis startsamtalen og samarbejdet

med pædagogerne som en del af analysen, da det viste sig at have betydning for

forældrenes oplevelse af selve overgangen. Samtidig giver det læseren en god

forståelse af processen, der skal lede frem til besvarelsen af nærværende speciales

problemformulering. Under hver del; indgang, passage og exit, berøres relevante

51

temaer, som er fremkommet via observationer og interviews med forældrene. Temaer,

der ses relevante i forbindelse med overgangen og hjælpen. Den underliggende

struktur, punkter under ovennævnte tredeling, er derfor primært opstået på baggrund

af data, dog har ”Egenskaber i overgangen”, herunder forandring, afgørende

begivenheder18 og tidsperioden (ovenstående tredeling), fra definering af overgangen,

været deduktive startkoder under tredelingen. Selve kodningen bestod således som

udgangspunkt af en meget overordnet startkodeliste, hvor de fleste af koderne

herunder opstod på baggrund af en mere løbende proces, hvor koderne undervejs blev

ændret ved opdagelsen af nye aspekter, hvilket har været med til at sikre en åbenhed

overfor feltet (Olsen 2008: 79).

Efter selve kodningen af datamaterialet er fortolkningen foretaget ved, at de af

kodningen opståede temaer løbende fortolkes og belyses ud fra ovenstående udvalgte

teorier. Herunder udgjorde defineringen af hjælp og dele af Meleis et al.’ ramme for

overgangen vigtige fokusområder under alle tre dele af overgangen. ”Overgangens

betingelser” med fokus på personlige og lokale forhold samt ”outcome indikatoren”

om mestring, jævnfør afsnittet om begrebsdefinitioner, er således gennemgående

elementer i analysen. Bourdieus kapitalformer og habitusbegreb, samt Antonovskys

vej til mestring, er ligeledes gennemgående og danner grundlag for analysen af

ovennævnte personlige og lokale forhold samt vejen til mestring for forældrene.

Samtidig skaber de et godt grundlag for besvarelsen af problemformuleringen.

Goffmans teori om totale institutioner bliver særligt brugt i ”indgangen” og

”passage”, men anvendes også enkelte steder i ”exit”-delen. Teorierne er yderligere

anvendelige i forhold til et andet vigtigt aspekt for analysen, nemlig mit fokus på

variationer og divergerende opfattelser mellem informanterne og analytiske

begrundelser herfor. Dette skal ses i sammenhæng med ovenstående understregning af

sensitivitet overfor informanternes egne oplevelser og erfaringer. I forbindelse med

teorierne er det vigtig at nævne, at den mere fortolkende del af analysen og dermed

udvælgelsen af teorier er et udtryk for bevidste valg af bestemte perspektiver, der efter

min vurdering er essentielle for på bedst mulig vis, at besvare specialets

problemstilling samt fortolke de empiriske forskelle og sammenhænge (Kvale &

Brinkmann 2009: 234). Dog er de, efter min vurdering, på baggrund af specialets

18 begivenheder, der både kan være udviklende og begrænsende, se definering af overgang for uddybning.

52

adaptive tilgang, herunder tilpasningen og omskrivningen af teoriafsnittet, yderst

relevante til belysningen af nærværende speciales problemstilling.

Nedenstående figur illustrerer analyseopbygningen, med udgangspunkt i definitionen

af overgang og teoriens betydning for alle tre dele.

Punkterne under Indgang, udgøres primært af ”infomøde” og ”startsamtale”.

Aspekter, der fylder meget i forbindelse med opstarten og hvor forældrene fortæller

om den første information og hjælp. Her nævnes også de første udfordrende aspekter.

Det er her processen starter og dermed allerede her informationen og hjælpen bør

starte, for at skabe en tryg overgang, jævnfør definitionen af overgang. I Passage er

samarbejdet med julemærkehjemmet og weekenderne aspekter, der fylder i

forældrenes fortælling. Her vil der være fokus på, hvad de elementer, der er italesat af

forældrene, har af betydning for deres oplevelse af den hjælp de modtager i

forbindelse med at have et barn på julemærkehjem og den kommende overgang til

hverdagen. Exit er det afsnit, hvor overgangen til hverdagen særligt kommer frem.

Der er fokus på ”slutsamtalen” og ”begrænsende elementer”, hvor blandt andet

53

forældrenes oplevelse af kommunens håndtering analyseres. Derefter berøres de

”mulighedsskabende elementer”, såsom forældrenes adgang til legitime andre og

dermed det sociale netværks betydning for forældrenes oplevelse af ”exit”.

Afslutningsvist er der fokus på ”den ideelle overgang”, hvorunder

forandringsmuligheder påpeges. De tre dele; indgang, passage og exit, udgør

tilsammen besvarelsen af specialets problemformulering.

Analyse

IndgangDette afsnit udgør første del af besvarelsen af specialets problemstilling og tager

udgangspunkt i den første hjælp og det første møde med julemærkehjemmet. Et møde,

der for de fleste udgøres af infomøde og startsamtale, men for andre består af

startsamtalen og en grundig rundvisning. Jævnfør ovenstående er det her processen

starter, hvor de første mulighedsskabende og begrænsende elementer opstår, hvilket

Goffmans teori om totale institutioner og Antonovskys teori om mestring særligt

bruges til at fremanalysere betydningen af.

InfomødeAlle forældrene kendte til julemærkehjemmet inden opholdet, eksempelvis på grund

af det årlige julemærke, Tv programmet ”Kia Liv på julemærkehjemmet” eller via

samtale med bekendte, der har kendskab til nogen, der har gået der. Men for

størstedelen af forældrene var infomødet/forbesøget det første rigtige møde med

Skælskør Julemærkehjem. Det er et møde, som stort set alle beskriver i positive

vendinger, men også næsten udelukkende som et møde omkring praktiske aspekter,

hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat af Maj:

”Vi fik et indblik i hvordan hverdagen fungerer på julemærkehjemmene. Hvordan en

typisk dag kunne se ud, hvornår de blev vækket, hvad der skete om morgenen,

morgenløb har de jo dernede, hvordan skolegangen var (…) hvordan de var med i

køkkenet, hvordan de selv hjalp med at dække bordene. Hvordan de skulle hjælpe med

at holde det hele rent og rydde op, alle mulige praktiske ting.”

54

Ditte fortæller; ”vi blev sat ind i tingene”, hvilket Tove uddyber med citatet ”du var

godt klar over hvad børnene gik ind til, det var børnene også selv, når de gik ud

derfra, så de nåede hele vejen rundt. Det var simpelthen så godt”. Forældrene føler

alle, at de får den nødvendige information og beskriver det i positive vendinger og

som en indførelse i, hvad det vil sige at gå på Skælskør Julemærkehjem. Infomødet og

de mange informationer forældrene får er med til at give forældrene forudsigelighed

og viden. En ”praktisk” viden, som giver dem en vished, der jævnfør Antovnosky er

grundlæggende for følelsen af kontrol og tryghed, hvilket er afgørende for at opnå

begribelighed, den ene af Antonovskys tre komponenter, der har betydning for

mestring af situationen og dens krav. På den måde udgør informationen og mødet et

godt grundlag for det kommende samarbejde.

Under forbesøget og særligt i oplægget, var der også primært fokus på de praktiske

elementer ved opholdet. Dog indeholder det også forslag til hvad forældrene kan gøre

anderledes og dermed information, der kan gøre processen nemmere at håndtere.

Eksempelvis kommer køkkenet med et slide, der henvender sig til forældrene, hvorpå

der opfordres til inddragelse af børnene, at prøve noget nyt, finde alternativer og

vigtigheden i at informere omgivelserne. Senere i oplægget kommer der et slide mere,

der understreger forældrenes betydning for overgangen, hvortil forskellige kommentar

knyttes:

Slide fra infomøde – Med kommentar fra personalet i kursiv

Hvordan kan I som forældre støtte op om jeres barn

- Vær gode rollemodeller: ”I kan begynde at gå i fitness”

- Lave aftaler og realistiske mål: ”lav en løberute derhjemme”

- Vis interesse og deltag (ikke lade egne begrænsninger begrænse jeres

barn) ”hvis I ikke kan gå/løbe med jeres barn, så cykel ved siden af”

- Planlæg og forbered motionen efter opholdet: ”så det er klar når jeres barn

kommer hjem. Skal i først til at finde på noget der, kan der nemt gå tre uger og

så kan det være svært at starte”

- Udstyret skal være i orden: ”gode sko er vigtige, de behøver ikke være

dyre”. ”motionstøj er også vigtigt”

- Føre dagbog ”En lille bog man skriver i når man ikke er her, når man er på

55

weekend derhjemme”

De første redskaber, til forandringen i hverdagen og begyndende ændring af

hverdagsmønstre, præsenteres således som en del af en mere overordnet præsentation

af julemærkehjemmet. Det er der dog ingen af forældrene, der nævner i interviewene.

Det ord de primært sætter på forbesøget er ”praktisk”. Trods dette synes alle

forældrene det er informativt og en god måde at starte opholdet på. Dog udtaler Ida

følgende:

”(…)det blev meget en salgstale og det blev jeg skuffet over som forælder. Vi sidder

her med nogle problemer og så skal vi præsenteres for en salgstale for

julemærkehjemmet, det synes jeg ikke er relevant (…)”

Citatet understreger det faktum, at nogle af familierne kæmper med store og nogle

gange flere problemer, men også at dette er en privat organisation, der lever af midler

doneret fra forskellige instanser. Ida repræsenterer en af de familier i specialet, der har

forholdsvis store problemer at kæmpe med, hvilket de åbner op for i interviewet.

Trods ganske høj økonomisk kapital, gode jobs, stort hus og to biler har familien

problemer internt. Dette italesættes direkte i interview af Ida, der påpeger den til tider

dårlige kommunikation mellem forældrene. De er skilt og flere gange i interviewet

kommer deres uenigheder til overfladen. Jævnfør teoriafsnittet, vælger jeg derfor at

betegne forældrene, som havende en lav grad af social kapital, da de på denne måde

ikke formår at anvende hinandens ressourcer. Derfor oplever de muligvis dette

stærkere end eksempelvis Maj, der lægger rimelig højt i forhold til kapitalformerne;

økonomisk og social kapital. I form af gode stillinger, godt netværk både det primære

og sekundære; familien og venner.

De fleste slides omhandlede hverdagens praksis herunder de regler, der er på stedet og

som skal overholdes. Regler, der lægges vægt på af de enkelte pædagoger, der

fortæller om dem. Et ophold på julemærkehjem er således også et ophold med klare

regler som skal følges, hvilket ud fra Goffmans teori kan ses som den første klare

udmelding til børn og forældre om institutionens retningslinjer. Som nævnt i

teoriafsnittet ser Goffman den første situation, hvor personalet forklarer den enkelte

om han eller hendes forpligtelse, som en prøve i om de vil gøre vrøvl eller følge de

56

regelsæt, der sættes op. Samtidig påpeger Goffman, hvordan sådanne

indrulleringsprocedurer ofte indebærer eksempelvis vejning, fotografering og tildeling

af institutionsnummer. Procedurer, som flere forældre også fortæller om.

”(…)og så blev de jo målt og vejet”Som en del af forbesøget bliver børnene nemlig målt og vejet. En del af processen og

julemærkehjemmets måde at holde styr på børnenes udvikling. Der bliver ligeledes

taget et før billede af børnene, som ved afslutningen suppleres af et efterbillede. En

måde at vise børnene, at det er nu det gælder og et aspekt, der kom bag på flere

forældre eksempelvis Anne, der fortæller:

”Der tror jeg lige alle børnene, de sank en klump der, da de fandt ud af, at de skulle

vejes”

Her ses således aspekter af institutionens indrulleringsprocesdurer, et klart budskab

om, at de bliver taget alvorligt fra start og det forventes, at de også tager situationen

og institutionen alvorligt. Noget, der kan føles som grænseoverskridende og

intimiderende, som en magt, der skal styre en, men da den kombineres med empati og

en anerkendende tilgang, virker den som en ”hjælp” og vejningen bliver senere til

vigtigt redskab både for forældre og børn. Dette passer godt med Anne Breumlund og

Inger B. Hansens19 understregning af, at magt i kombination med empati ofte kan

være et vigtigt aspekt i vejen til positiv forandring for klienten (Breumlund & Hansen

2009: 28). Det må dog samtidig formodes, at vejning ligeledes kan være

grænseoverskridende for forældrene, der nu får tal på barnets overvægt. Citatet kan

dermed delvist dække over et en vist ubehag for den enkelte forælder, der i

forbindelse med ovenstående også fortæller ”Ja, det havde vi jo ikke lige regnet med”.

StartsamtaleEfter vejning og rundvisning, det vil sige lige efter infomødet, kommer de enkelte

familier til en startsamtale med en pædagog fra den afdeling, det enkelte barn skal gå

på. En sådan samtale har alle 15 hold af forældre været til. Dem, der ikke var til

infomødet har været dernede en anden dag til startsamtalen. Forældrene fortæller, 19 Breumlund og Hansen påpeger, i bogen ”Magt og forandring i socialt arbejde”, magtens mulige positive betydning og forandringspotentiale, hvis den kombineres med empati.

57

hvordan de skulle udfylde papirer og spørgeskemaer om barnet. De skulle samtidig

underskrive en ”samarbejdskontrakt”, hvor der blandt andet står; at barnet deltager i

den obligatoriske motion, at forældrene ikke må give barnet mad, slik og frugt med i

tasken, at mobil/simkort opbevares på afdelingens kontor og at barnet ikke må have

penge med uden, at en voksen på afdelingen informeres. Aspekter, der kan anses som

endnu del af julemærkehjemmets indrulleringsprocedurer, der skal sikre barnets og

forældrenes samarbejde og engagement fra starten af opholdet. Det er således klart for

forældrene, at julemærkehjemmet er et sted med et fast regelsæt, der skal overholdes.

Det er, som ved infomødet, en samtale forældrene i høj grad betegner som en samtale

om praktiske aspekter, hvilket Morten udtrykker således:

”vi havde fået en forklaring, da vi kom derned om, hvor meget plads havde hun at bo

på. Hun havde sine to skuffer i sengen, hun havde sin skrivebordsskuffe, der skulle

være en nøgle dertil og hun havde sit lille skab. Vi havde fået en forklaring om hvad

for noget tøj, hun skulle lægge vægt på(…). Vi vidste hvad det hele det drejede sig

om”

Al den information som forældrene får, er med til at give dem vished og en følelse af

forudsigelighed. Aspekter Antonovsky anser for essentielle for opnåelse af

begribelighed, tryghed og kontrol. Mortens afsluttende bemærkning ” Vi vidste hvad

det hele det drejede sig om” er med til at understrege, hvordan startsamtalen for ham

skabte forudsigelighed og herunder Antonovskys komponent begribelighed i forhold

til, hvad første skridt ”indgang”, indebærer for ham og hans familie. Startsamtalen er

dog også en samtale om det enkelte barn, dets udfordringer, tidligere oplevelser samt

motions- og kostvaner. Et møde, hvor der bliver lagt op til at starte processen;

indgangen til opholdet. For nogle familier kan det således være en samtale, hvor

forholdsvis svære emner berøres.

”Jeg lukkede inde med nogle ting, som jeg havde brug for at sige til dem (…)”I forbindelse med startsamtalen fortæller Ida, hvordan hun ikke fik sagt det hun gerne

ville. Information hun synes var vigtigt at videregive til julemærkehjemmet inden

hendes søns start. Hele familien er samlet til samtalen, hvilket vil sige, at både

forældre og barn er tilstede under hele samtalen. Ida fortæller, at de skulle udfylde

58

”en blanket”, hvor de blandt andet skulle skrive aspekter, der også inkluderede

forskellige problemstillinger familien eventuelt havde.

”(…)og der synes jeg sgu ikke, at det er korrekt, at man så sidder med sit barn, hvis

man har nogle problemer. Der er nogle ting han måske ikke skulle høre og som vi

synes er enormt vigtigt, at de fik information om. (…)Jeg synes ikke det var i orden.

Jeg lukkede inde med nogle ting, som jeg havde brug for at sige til dem, som jeg synes

var enormt vigtigt, men som jeg ikke synes min søn skulle sidde og være midt i (…)”

For at opnå et godt samarbejde og en helhedsorientret hjælp, baseret på et informativt

grundlag, kan det således være vigtig for nogle familier, at få fremlagt eventuelle

problemstillinger uden, at barnet er til stedet. Så aspekter, der kan være ubehagelige

for det enkelte barn men vigtige i forhold til samarbejdet, kan komme frem. Ida

repræsenterer, som nævnt, en af de familier, der har flere problemer at kæmpe med og

det har tydeligvis været ubehageligt for hende. Det kan have skabt problemer i forhold

til hendes tro på julemærkehjemmets håndtering af sønnen, da Ida ikke får fortalt de

ting, hun føler er vigtige for, at de på bedste vis kan hjælpe hendes søn.

Redskaber og hjælp til opstartenFlere af familierne italesætter også startsamtalen som startskuddet på processen - det

at skulle tabe sig. Kasper fortæller, hvordan han så startsamtale som opstarten; ”at vi

skulle hjælpe til hjemme også fra forbesøg til opstart, at hun ligesom kunne, hvad

kalder man det, komme ind i det mentale med at skulle tabe sig og lave lidt motion”

og Sine udtaler:

”ja, men det var også lidt, at både vi og du (henvendt til datteren) blev sat op til, at vi

skulle i gang med kuren, inden du skulle komme (op på julemærkehjemmet). Der tabte

du dig faktisk rigtig meget. (…)Fordi vi fik en kostplan og den begyndte vi at leve

efter (…)”

Det fremgår af ovenstående, at det er her de første konkrete redskaber gives,

eksempelvis ”madplanen”. Da jeg spørger ind til om forældrene fik nogle redskaber i

forbindelse med samtalen siger lidt over en tredjedel af forældrene i første omgang

59

”nej”. En enkelt tilføjer til ”nej’et” at det var; ”egenligt bare info, info, info og så var

der jo madplanen”, mens andre med det samme nævner det ark, de fik under mødet;

”hvor vi har kunne se, hvad de får at spise dernede”. En plan hvor maden, det enkelte

barn indtager på en dag er ridset op og som forældrene benævner ”mad-/ kostplan”.

Madplanen bliver af flere forældre set som en lille guide til en god opstart.20

Eksempelvis udtaler Ane ”altså hun fik sådan en, ligesom en kostplan, hun kunne

følge, så hun ligesom kunne komme lidt ind i det, inden hun kom”. Ditte, der er mor til

Katrine, siger stort set det samme og tilføjer yderligere ”for ligesom at sige; ”det er

det her du skal træne til at spise, for du får ikke mere her”. Tiden mellem

startsamtalen og start på julemærkehjemmet betegner to tredjedele, 10 hold forældre,

således som en mulighedsskabende periode, som en tid ”hvor man så kunne starte” og

hvor ”vi ligeså godt kunne begynde at omlægge vores levemåde”. Gitte, som er mor

til Lisa, beskriver det således:

”(…)man går egentlig allerede sådan lidt i gang der. Hun bliver vejet og sådan noget,

det får man så med hjem og så skal man selvfølgelig se, om man kan slå noget af

inden. Man får også kostplan med hjem.”

To ud af de ti familier startede dog så kort tid efter startsamtalen, henholdsvis en og to

uger efter, at det ikke rigtig var muligt. Ud af de resterende otte fortæller to

forældrepar, hvordan deres bestræbelser på at leve efter julemærkehjemmets

vejledning inden opstart gav synlige og målbare resultater. Bea fortæller, hvordan

familien startede op ”lidt på et hyggeplan”, med motion samt ændring af madvaner,

og Sine fortæller, hvordan de startede op med kostplanen og begyndte at leve efter

den. Datterens vægttab inden start på Skælskør Julemærkehjem relaterer hun også

direkte til kostplanen og da jeg spørger, om den fungerede som et redskab udtaler hun

følgende; ”HELT KLART, det gjorde den. Altså vi vidste ligesom, (…) at det er

portionsstørrelsen. Det her er det, hun må få at spise”

Kostplanen viser sig anvendelig og som en ”hjælp” på flere måder inden opstart. Gitte

fremhæver eksempelvis en meget dialogbaseret tilgang, der skal klargøre barnet og

forældrene på de forandringer opholdet indebærer.

20 Længere inde i interviewet med forældrene kommer det dog frem, at madplanen, er anvendt af stort set alle forældre.

60

”Det var meget lige til, der var en kostplan. Hun måtte spise det eller det, (…) så

meget af det og så meget af det (…) der var ikke meget slinger i valsen der. Det, der

var lidt vanskeligt, var så lige at få hende til at forstå det (…) vi fulgte den måske

ikke, men vi brugte rigtig meget tid på at snakke om den. At snakke om, at nu har du

nok taget en kartoffel for meget, i forhold til hvad der er dernede, og nu har du nok

taget for lidt af det og for meget af det. Også sådan lidt for at tune os ind på, hvad det

helt præcist var og hvad hun kunne forvente. Men jeg synes til sidst, efter 14 dage, der

synes jeg da, der begyndte vi da, vi kom tættere og tættere på hele tiden”

Her bliver madplanen ikke brugt lige så direkte, men den udgør alligevel en hjælp i

forhold til at få datteren til at forstå, hvad det er for en proces, hun skal i gang med.

Forældrene bruger den som et redskab til dialog med datteren og til at gøre hende

bevidst om hvad hun går i møde. Ovenstående citater understreger således, hvordan

kostplanen kan være med til at gøre det begribeligt, hvad maden på

julemærkehjemmet indebærer. Det er en viden og hjælp, som giver dem den vigtige

fornemmelse af forudsigelighed, der jævnfør Antonovsky er essentiel for at opnå

begribelighed. Samtidig understreger og viser kostplanen flere af forældrene, at der er

hjælp at hente til at starte ændringerne. Ressourcer bliver tilført ved tilknytning til

julemærkehjemmet, noget der kan danne grundlag for en god belastningsbalance. En

passende belastningsbalance, som Antonovsky understreger er afgørende for følelsen

af håndterbarhed, den anden af komponenterne til opnåelse mestring.

Julemærkehjemmet bliver for flere forældre et vigtig element for opnåelse af denne

balance. For nogle er ændringerne svære. John, der er far til Stine, udtaler følgende

om madplanen inden opholdet:

”Det var egentlig meget sjovt. Så fik vi selvfølgelig en masse papirer med hjem om

kost og vi prøvede på at lave lidt om på hverdagen, især kostvanerne. Det er svært

når ikke man har prøvet det før”

Det faktum, at han både ser det som en udfordring, men samtidig italesætter det som

sjovt, kan anses som meget positivt ud fra Antonovsky tilgang. Det tyder på, at han

besidder en stræk generel OAS, noget der vil gøre processen nemmere at mestre for

ham. Hvis han samtidig opnår begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i

61

forhold til ændring af vaner i overgangen, kan det bringe ham tættere på den sunde

pol og dermed også hans datter. Johns betoning af, at det var svært bakkes op af

Anna;

”Vi prøvede jo selvfølgelig i den periode op til han skulle af sted, hvor vi havde været

til forsamtalen og sådan. Men det var bare svært, fordi det gamle det var det nemme.

Det var vi vant til, så er man jo vant til hver fredag og få det og det og det, så er det

svært lige at lave det om”

De understreger begge, at det var svært at ændre kostvaner. Ændringer af

handlingsmønstre eksempelvis i forbindelse med madvaner, er noget Bourdieu

understreger som en svær og tidskrævende proces. Det at ændre allerede fastlagte

handlingsmønstre, kan ifølge Bourdieu være en udfordring, da de er tillært og

indlejret i kroppen gennem livet og derfor er blevet ”naturlige” og ubevidste måder at

handle på. For forældrene kan det at få et barn på julemærkehjem, dog betegnes som

en krisesituation, der medfører store overvejelser og refleksion over egen praksis,

hvilket fremgår af samtlige interviews og uddybes i ”exit”. Grundlaget for at ændre

rutiner er således ifølge Bourdieu til stede og Anna og John formår i forbindelse med

”exit” at håndtere processen, blandet andet drevet af angsten for at det skal gå galt,

hvilket uddybes senere.

Ovenstående illustrer, hvordan kostplanen er med til at opstarte forandrings- og

læringsprocessen og gøre det muligt for forældrene at starte ændringerne i hjemmet

inden selve opholdet på Skælskør Julemærkehjem. Grunden til at den hos nogle af

forældrene ikke kom i spil inden selve starten kan som nævnt skyldes tiden. Men for

alle har det været en kilde til forståelse og begribelighed. Et indspark, en ressource

som julemærkehjemmet og pædagogerne har givet dem, hentet fra en legitim anden.

Noget der, jævnfør Antonovsky, kan gøre situationen mere håndterbar, hvilket den ud

fra ovenstående citater også er blevet for forældrene. Flere forældre nævner ligeledes

julemærkehjemmets kogebog som et godt redskab og værktøj, en bog forældre kan

købe for 50 kroner, med opskrifter til sund mad. Det er dog meget forskelligt, hvornår

forældrene har fået kendskab til kogebogen og det er langtfra alle, der har den. Tove

er en af dem, der har haft den fra start og hun fortæller om den i samspil med

maxportioner og startsamtalen:

62

”(…)vi fik at vide til mødet hvad max portionerne var og hvor meget de gerne skulle

røre sig, men det kunne man jo ikke huske så meget af. Men vi købte den der bog og

den var så også god”

Alle forældrene nævner således kostplanen og/eller kogebogen. Ud over kostplaner,

nævner forældrene også, at der bliver talt om motionsvaner til opstartssamtalen,

hvilket flere ser som en god måde at komme i gang med forandringer på. Der bliver

talt om, hvad der er af motion på julemærkehjemmet og hvad barnet kan gøre inden

starten. Vægtskemaet nævnes også som et redskab af flere forældre, der udleveres ved

startsamtalen. Det nævnes dog kun af få forældre som et redskab og en hjælp i tiden

inden start. Langt størstedelen nævner det først i forbindelse med afslutningssamtalen

og ”exit” - tiden efter endt ophold.

OpsamlingOverordnet mener alle familierne, at de har fået den information, de havde brug for

ved opstarten og endvidere føler de sig godt modtaget. ”vi fik alt at vide” (Maj), ”vi

blev sat ind i tingene” (Ditte), ”vi bliver fantastisk godt modtaget” (Kasper & Ditte).

Det betegnes som informativt og som noget, der skal være med til at kickstarte

processen. De føler sig således delagtiggjort, hvilket ifølge Antonovsky skaber

meningsfuldhed, og informationen om opholdet giver dem vished, der ud fra hans

teori skaber tryghed. Det danner derfor et godt grundlag for at arbejde med både børn

og forældre. De mange regler på julemærkehjemmet, som både børn og forældrene

skal forsøge at overholde, er muligvis med til at skabe forudsigelighed og dermed

begribelighed for forældrene. Det opleves ikke som en magt, da det udvises i samspil

med empati opleves det positivt og kan muligvis blive et produktivt element i

familiernes udvikling. At der er klare regler og retningslinjer, opleves således som en

hjælp; som værktøjer på vejen. De hårde regler kan, ud fra Breumlund & Hansen, ses

som udtryk for den bedste socialfaglige og pædagogiske praksis, der har de bedste

hensigter, og sådan opleves den tilsyneladende også af forældrene. Aspekter som

Sussie Scott også fremhæver ved nutidens institutioner. Yderligere bliver samarbejdet

med julemærkehjemmet en social kapital, en legitim anden, forældrene føler de kan

trække på og som nu støtter dem i forhold til barnets sociale og overvægtsmæssige

63

problemer. Grundlaget for hjælpen og den gode overgang er dermed skabt og det kan

konstateres, at det at få barnet på julemærkehjem opleves som en STOR hjælp.

PassageI dette afsnit, er der primært fokus på tiden under opholdet, en tid som viste sig vigtig

og hvor grundlaget for selve overgangen til hverdagen dannes. Nedenstående afsnit

har særligt fokus på forældresamarbejde og inddragelse, hvorunder ”hjemve” vil blive

berørt som en mulighedsskabende faktor. Efter en mindre opsamling, belyses

weekendernes afslørende karakter og deres betydning for forældrene.

Samarbejde med Skælskør Julemærkehjem under opholdetDa jeg spørger Sanne, hvordan hun oplevede samarbejdet med julemærkehjemmet

svarer hun ”Det ved jeg ikke, for jeg synes faktisk ikke, at vi snakkede ret meget med

dem” og senere betegner hun det som ”tavst” og tilføjer; ”(…) man har ikke så meget

kontakt eller føling med hvad der sker, i de der ti uger. Så det var egentlig først

bagefter, her til slutsamtalen, at man kunne mærke, hvor godt et forhold de havde

haft”. Anne italesætter samarbejdet med stort set samme ord:

”Det ved jeg ikke, jeg synes ikke der var noget samarbejde. Overhovedet ikke”

Hun beskriver det kort efter som ”lidt underligt” og fortæller, at det gav hende en

usikkerhed i forhold til, hvordan hun skulle reagere på det manglende samarbejde

mellem datterens normale folkeskole og skolen på julemærkehjemmet. Da jeg senere

spørger til forældrebesøg eller møder, får jeg nogenlunde samme svar, at det var der

ikke noget af. Det er ikke noget hun har manglet, men hun påpeger dog, at det; ”har

da været sådan lidt mærkeligt, at man ikke lige fik en mail eller (…). hun konstaterer,

at det nok er fordi det ikke har været nødvendigt, men udtaler hun senere ”(…)Det er

alligevel lang tid, hvor man bare overhovedet ikke har føling med, hvad der sker.”

Anne har dog en høj grad af social kapital, da hun blandt andet har en søster, en

legitim anden, der har stor faglig viden om kost og ernæring. Dette giver hende en

sikkerhed og sparringspartner, hvilket hun også påpeger senere i interviewet. Maj

oplever ligeledes forældresamarbejdet som godt, men indikerer også, at der ikke var

64

meget kontakt. Hun har dog fuld tiltro til, at det også er det bedste for hendes datter,

da det er hendes ophold og ikke skal overtages af forældrene. Hun fortæller senere, at

de var til infomøde, startsamtale og derudover var de der løbende, når de skulle hente

hende og hun tilføjer; ” (…)Altså vi fik jo de fleste informationer til den afsluttende

samtale, hvor man intensivt får at vide hvad der egentlig er foregået (…)”. Maj synes

overordnet, at det fungerede ”ganske fint”. Cirka en tredjedel understreger således, at

den relativ sparsomme inddragelse ikke gør så meget. Det er dog også familier, hvor

børnene har været gode til at videregive information. Via god kommunikation mellem

barn og forældre bliver ”passage” således nemmere og mere begribelig for

forældrene, da viden videregives fra børnene. Et aspekt, der særligt kommer til udtryk

i exit. Ida betoner dog på det kraftigste det manglende forældresamarbejde under

opholdet som et problem og andre italesætter ligeledes forskellige problemer, der er

opstået på grund af manglende viden om eksempelvis maden under opholdet.

Manglende inddragelse er noget, en tredjedel af forældrene direkte italesætter som

betydningsfuldt for overgangen til hverdagen, hvor begribeligheden og

håndterbarheden kan mangle.

”Det er det primære. Det er de voksne, forældrene omkring”Efterspøgslen på inddragelse kommer til udtryk i manglende håndtering på baggrund

af manglende viden. Morten og Sanne, der er forældre til Peter, fortæller eksempelvis

om behovet for ”spejling”;

” (…)vi har måske manglet den der spejling. At nu har han været ti uger på

julemærkehjem og fået nogle nye regler og normer at leve efter, så når han kommer

hjem, så ”du får lige en 500 grams bøf – værsgo, du skal have noget at vokse af”.

Den der spejling og afstemning af tingene, også det her med, at du må tage 100g kød,

tre kartofler og så nogle grønsager. Den har vi egentlig aldrig rigtig fået indført. Vi

har selvfølgelig alle tingene på bordet, men nok ikke i potionsanretning, som han har

været vant til (Morten).”

Ovenstående citat illustrerer således, hvordan manglende inddragelse under opholdet

skaber nogle udfordringer derhjemme. Madplanen har ikke været nok, hvilket

kommer til udtryk, da han gerne vil lave god mad til sin søn, men serverer en

65

væsentlig større mængde kød end sønnen må spise. Da de tidligere selv nævner,

madplanen hvorpå mængden af kød fremgår, kan dette dog også indikere en form for

indtryksstyrring, hvor fralægningen af eget ansvar, for ikke at tabe ansigt, delvist

opnås. Et aspekt, der samtidig indikerer, at viden ikke altid er nok, og at ændring af

vaner i starten udgøres af bevidste valg, der på sigt skal blive til ubevidste valg i

hverdagen, jævnfør Bourdieu. Gitte har stået i stort set samme situation som Morten

og efterspøger mere viden, så begribeligheden kan opnås;

”Jeg tænker også; vis os den ske, lad os se den ske, lad os se den skål for. For så

siger hun (datteren) ”jeg må tage så meget yoghurt, op til kanten”. Det er også fint

nok, på DE tallerkner må du tage op til kanten, men vores er måske anderledes, eller

der er ikke nogen kant på, hvor meget er det SÅ.”

Behovet for information omkring kosten italesættes ligeledes af Bea;

”jeg tror, at vi som forældre godt kunne have behov for, ikke at få et

madlavningskursus, men et kursus omkring kosten. Hvor man som forældre kan stille

spørgsmål. Hvor Freja kommer hjem og siger nogle ting, hvor jeg tænker – hvorfor

det, hvorfor må hun ikke spise det? Det forstår jeg ikke og hvad er forskellen på det

og det? Eller et eller andet, hvor kan vi flytte på grænserne, hvad kan vi så gøre.

Måske et kursus, så man bedre kan hjælpe bagefter. (…) man bedre kan følge det

videre med kosten herhjemme.”

Julemærkehjemmet og dets afsondring fra hverdagens kontekst, kommer her til at

udgøre en udfordring for forældrene, hvilket ovenstående tre citater understreger. En

afsondring som Goffman påpeger som svær. Han betoner, jævnfør teoriafsnit,

hvordan den manglende kontakt med centrale aktører uden for selve institutionen kan

indebære udfordringer. Den manglende inddragelse medfører en lav grad af viden og

forudsigelighed, der ifølge Antonovsky medfører lav grad af begribelighed i forhold

til, hvad sker der egentligt sker. Gitte fremhæver ligeledes, hvordan der i

informationsmaterialet tilsendt af julemærkehjemmet står, at de har en forventning

om, at forældrene deltager i arrangementer afholdt af julemærkehjemmet.

Arrangementer har der ikke været nogle af og Gitte fortæller, hvordan hun havde

håbet og troet, at de som forældre skulle på et ”kursus eller noget foredrag, noget et

66

eller andet” i forbindelse med opholdet. Et kursus kunne skabe læring og viden om

hvad børnene lærer og hvad de som forældre kan gøre anderledes. Noget andre

forældre ligeledes påpeger. Manglende inddragelse er et element, Ida betoner på det

kraftigste og noget hun ikke kun italesætter som kommunens opgave, men som en

mangelvarer ved og under barnets ophold på Skælskør Julemærkehjem:

”Det er det primære. Det er de voksne, forældrene omkring. Vi skal lære, i den tid de

er dernede, hvordan kan vi så bakke op, eller hvordan kan vi ændre vores... (…) Det

nytter jo ikke noget, at det er en 10 ugers periode dernede og så ryger man tilbage til

det man har været vant til, så skal man godt nok være et stærkt ungt menneske for at

kunne stå imod familiens kostvaner som ikke er positive”

Ida italesætter vigtigheden af støtte og information i processen, blandt andet med

følgende begrundelse; ”(…) De (børnene) skulle gerne have det sådan, at de glæder

sig til at komme hjem, og det gør man jo også ved, at man har arbejdet med familien

samtidig” Hun foreslår kort efter, at der bør strikkes et modul sammen, der henvender

sig til forældrene, samtidig med at barnet har sit ophold. Hendes frustration kommer

særligt til udtryk, i nedenstående, hvor jeg konkret spørger til hjælpen:

Line: ”og synes I man har fået redskaberne til at (afbrydes)”

Ole & Ida: ”nej”

Ida: ”Der rammer vi det punkt hvor jeg tænker (….) det har været en KÆMPE

mangelvare, at man ikke har haft temaaftner til forældrene, hvor man som forældre

kan lære at lave mad; ”hvordan laver I de boller” (hentyder til nogle boller, der blev

givet til infomødet). Hvor man kunne stå i køkkenet, så man visuelt kunne se og ikke

bare får en kogebog, der koster et eller andet. For det er DET, man får som forældre.

Det er den ENESTE information du får som forælder, hvad kan du gøre her for dit

barn. Det er sku’ langt fra… Det er der, hvor jeg tænker hold da op, der kunne laves

et helt modul mere på det her projekt”

Citatet indeholder både frustration og irritation. Det fremgår tydeligt, hvordan hun

oplever den manglende inddragelse af forældrene som en mangelvare. Som hun

senere påpeger, er det jo også dem, der køber ind og bestemmer, hvad der er i

køleskabet. Den manglende information og støtte, i form af eksempelvis mere

67

udførlige kostråd, har gjort det til en stressfaktor, der virker ubegribelig og

uhåndterbar. Aspekter, der ifølge Antonovsky påvirker belastningsbalancen og

selvtilliden i forhold til at skulle varetage det videre arbejde, herunder oplevelsen af at

kunne mestre situationen. Det kan anses som et krisepunkt, hvor der er et behov for

fagpersoners vejledning, hvilket hun italesætter i forhold til køkkenet, der kunne

vejlede forældrene ud fra deres faglige viden og erfaring. Dette hænger godt sammen

med Goffmans fremhævning af den totale institutions manglende evne til at

samarbejde med beboernes familie og nærmiljø. Det er dog ikke helt så dramatisk her,

som i Goffmans beskrivelser, men det ses, hvordan familien som institution og

julemærkehjemmet som institution ikke formår at samarbejde. Julemærkehjemmet,

der praktiserer en delvis eksklusion fra børnenes normale kontekst, som redskab og

vej til fremtidig inklusion af barnet, kan på denne måde ubevidst skabe en barriere, da

kontakten med barnets primære relationer er begrænset og dermed besværliggøres

håbet om vedvarende vægttab og inklusion. Trods det manglende samarbejde

understreger Ida, at det samtidig gav hende ”ro” at vide, at hendes søn var et sted,

hvor han havde det godt og var i gang med en proces, der var vigtig for ham. Noget,

der havde en aflastende effekt på hende i forhold til familiens andre børn; ”jeg følte

mig aflastet i at han var dernede (…) når man har x-antal børn med problemer, der er

et vanskeligt sted (…) så er der mere overskud og energi(…). Det var rigtig godt for

mig” Et ophold på julemærkehjem kan således også give forældrene, og dermed ikke

kun barnet, et pusterum. Men et pusterum, der for hende har skabt en nervøsitet, der

ramte, da hun selv skulle håndtere processen uden videre vejledning eller hjælp til,

hvordan en sådan håndtering kunne mestres. Hun italesætter uforudsigelighed, der ud

fra Antonovsky, medfører manglende begribelighed.

Hjemve medfører god kontaktEn tredjedel af forældrene har været udfordret af, at barnet har kæmpet med hjemve i

starten af opholdet. De fremhæver alle pædagogernes håndtering som ”fantastisk” og

føler sig alle godt inddraget i processen. De familier, hvor barnet har haft hjemve,

fortæller således alle, hvordan de særligt i starten har været i kontakt med personalet

hver dag og løbende gennem hele opholdet. Kasper og Ditte fremhæver udfordringer i

forhold til opstarten, da deres pige slet ikke ville gå der. Kasper siger det meget

direkte; ”det var pissehårdt at være forældre, men det var pisse godt, at have nogle

68

gode pædagoger, der bare siger; ”haps, så har vi dig her””. De første 4 uger var for

dem derfor en kamp og her påpeger de pædagogernes gode måde at håndtere det på;

”De klarede det til UG”. Situationen forandrede sig dog først da deres datter fik ny

værelseskammerat; ”(…) som var en helt ny, hvor Katrine skulle være, jeg vil ikke

sige den voksne, men være den..(…) være den bedste, være problemknuseren”. Herved

påpeges indirekte institutionens socialiserende element. Forældrene konstaterer

samtidig, at det først var, da hun blev glad for at være der, at hun begyndte at tabe sig.

Det passer med Goffmans og Scotts konstatering af at individer, der mod deres vilje

er placeret på en ”lukket” institution, vil forsøge at opretholde det liv, de levede

inden, herunder de vaner det indebærer og derved udvise en form for modmagt.

Opsamling - samarbejde og forældreinddragelseUd fra mine iagttagelser og nærmere analyse af data, tegner der sig et mønster.

Forældrenes oplevelser fordeler sig i tre grupper og danner et billede af tre forskellige

oplevelsesmønstre i forhold til samarbejdet og forældreinddragelse i forbindelse med

”Passage”-delen af overgangen. Tre grupper, med cirka en tredjedel af forældrene i

hver. Den første gruppering drejer sig om de familier, der har haft et barn, der

kæmpede med hjemve. Her oplever alle forældrene samarbejdet og

forældreinddragelsen som god og ord som ”fantastisk” og ”kanon” bruges til at

betegne samarbejdet. De fortæller, hvordan pædagogerne ringer til dem og nogle

forældre har kontakt med de ansatte hver dag, i kortere eller længere perioder. Dette

gør, at de i høj grad føler, at de får den viden og hjælp de har brug for, at der er

forudsigelighed i samarbejdet og processen. De har viden om hvad der sker og indsigt

i situationen, hvilket giver dem begribeligheden, som ifølge Antonovsky er vigtig for

at mestre situationen. Har de spørgsmål om mad og motion, besvares de muligvis som

en del af samtalen. Ressourcer i form af en legitim anden er dermed lige ved hånden

og Antonovskys anden faktor ”håndterbarhed” kan derfor opleves stærkere i denne

gruppe. I den næste gruppe synes alle ligeledes at samarbejdet har været fint. De

fortæller eksempelvis, hvordan man altid var velkommen til en kop kaffe, og at der

altid var tid til at snakke. Dog er der tre af forældrene, der trods det, at samarbejdet

har været fint, påpeger den manglende inddragelse. Denne gruppe er særlig

kendetegnet af barnets evne til at videregive informationer, hvilket gør den manglende

inddragelse mindre nødvendig, da barnet her fungerer som en legitim anden

69

forældrene kan trække på. Dog med frygten for, at barnets motivation svinder og den

manglende inddragelse dermed vil udgøre et problem, hvilket kan begrunde

efterspørgsel efter mere inddragelse. 10 forældrepar har dermed ikke de store

bemærkninger til julemærkehjemmet i forhold til passage. Den sidste gruppering er

kendetegnet ved både manglende samarbejde og inddragelse. De fortæller alle om

udfordringer, der udspringer af manglende inddragelse, og udtrykker et direkte behov

for mere viden, eksempelvis som Gitte; ”vis os den ske (…) lad os se den skål”. En

hjælp og støtte hun har manglet. Hvis forældrene skal have bedre muligheder for at

mestre situationen og overgangen til hverdagen -”exit”, tyder det på at mere

forældreinddragelse er vejen frem. En måde hvorpå det sociale arbejde i forhold til

forældrene kan forbedres. De forældre, der som følge af barnets hjemve har oplevet

tilstrækkelig inddragelse og samarbejdet som godt, vil muligvis heller ikke være klædt

tilstrækkeligt på til at tackle fremtidige udfordringer i forbindelse med mad og

motion, med mindre de har spurgt indgående til dette i forbindelse med deres tætte

kontakt med personalet.

Weekenderne – de første tegn på hullerNoget jeg observerede på børnenes værelser, i mine dage på Skælskør

Julemærkehjem, var de fine hvide sedler, hvorpå vægten fra hver enkelt måling var

påført. De hang eksempelvis på børnenes opslagstavler, mens andre havde dem

liggende på bordet. Små beviser på op- og nedture i forløbet for det enkelte barn. I

forbindelse med mit ophold dernede, viser en af pigerne mig hendes sedler og

fortæller mig samtidig kort om hendes forløb, hvordan hun har tabt næsten 10 kilo.

Hun fortæller dog, at hun på en ferie næsten tog tre kilo på, hvilket hun betegner som

”det værste”. Sådanne op- og nedture bliver visualiseret på børnenes små hvide

stykker papir og det er også noget, der påvirker forældrene. Anne fortæller, hvordan

hendes datter på en ferie tog cirka to kilo på, og hvordan hun havde svært ved at tabe

sig når hun var hjemme. Til sidst tilføjer hun; ”man var så bange for, at hun skulle

tage på”. Anna fortæller, hvordan hendes søn ikke ville tilbage efter en vægtøgning

hen over en weekend og havde sagt til forældrene; ”Jeg tager ikke derned, når jeg

bare har floppet det hele op”. Citaterne understreger den manglende overlevering af

viden, og Goffmans påpegning af udfordringen ved at ekskludere folk fra deres vante

omgivelser, da institutionens lukkethed besværliggør kontakten til forældrene

70

udenfor. Endvidere kan det anses som paradoksalt, at julemærkehjemmet anvender

eksklusion som et redskab til inklusion, når julemærkehjemmets formål som en

organisation, der primært trækker på det sociale hjælpesystem, er at vende eksklusion

til inklusion (Wadskjær 2009:90)21. De hvide sedler kan anses som små indikationer

undervejs i processen på, hvordan det enkelte barn klarer sig, og dermed også hvordan

forældrene tackler det. På denne måde er der mulighed for at spotte hvem, der

eventuelt mangler mere vejledning, viden og information, så bedre

mestringsmuligheder opnås. Samtidig tydeliggør de, hvor det er vigtigt, at det sociale

arbejde sætter ind og samarbejdet samt hjælpen til forældrene øges, så ”passage” og

”exit” kan foregå mere flydende.

ExitI denne del af analysen vil der være fokus på de aspekter, der gør sig gældende for

forældrene efter et ophold på Skælskør Julemærkehjem og dermed overgangen til

hverdagen. Her vil følgende emner blive behandlet; ”slutsamtalen”, ”begrænsende

elementer”, hvorunder samarbejdet med kommunen og hverdagens udfordringer

belyses. Herefter er der fokus på de ”mulighedsskabende elementer”. Elementer, der

ifølge begrebsdefinitioner er vigtige i forhold til forståelsen af overgangen.

Underpunkterne er emner der, ifølge forældrene, har virket begrænsende eller

mulighedsskabende i overgangen. Aspekter, der kan tydeliggøre essentielle og

potentielle forbedringsmuligheder i forhold til det sociale arbejde på området.

Afslutningsvist, efter en opsamling, behandles ”den ideelle overgang”, hvor mulige

forbedringsforslag til hele overgangen påpeges.

SlutningssamtalenStort set alle forældrene er positive omkring slutsamtalen, der udgør afslutningen på

selve opholdet. Enkelte påpeger dog, at de synes det var noget kaotisk, da de

afsluttede en dag, hvor mange andre også havde deres afslutning, og to familier

oplever den som næsten ligegyldig. Bea og Niels synes ikke det var ”noget at råbe

hurra for” og senere udtaler de ”vi fik ingen nyheder”. Gitte havde lidt samme

21 Hjælpesystemet beskrives af Wadskjær som en selvstændig funktion, der består på bekostning af individers eksklusion. Det er hjælpesystemets opgave at ”at reparere” på eksklusionerne og systemernes funktion ”består derfor i at vende eksklusion til ny inklusion” (Wadskjær 2009:90).

71

oplevelse og udtaler ”der var ikke noget nyt under solen overhovedet”. Men generelt

betegnes det i positive vendinger. Alle fortæller om, hvordan der blev talt om

fremtiden og flertallet beskriver, hvordan der blev lagt en ”handleplan”. En plan, både

forældre og barn er med til at lægge, der fremkommer via dialog om, hvad der skal

gøres når barnet kommer hjem, hvilke udfordringer der kan være for det enkelte barn

og hvad man har tænkt sig at gøre. Anne italesætter det på følgende måde;

”altså hvordan vi skulle gøre derhjemme ik’, hvad vi kunne gøre. Altså vi spiser jo

egentlig sundt nok, så det var det der med størrelserne på portionerne, man kunne

kigge lidt på og mellemmåltiderne og drikkevarerne, at man lige tænker over det og

hvad der ryger med ned”

For Majs datter var det primært motionen, der var udfordringen, hvilket

julemærkehjemmet også har observeret. I deres samtale og handleplan var det derfor

det, der havde fokus; ”(…) vi lagde en plan om, hvornår man ligesom skulle ligge

motionsformerne ind til hende, sådan så at den der sofa ikke overtog hende. For det

var primært det, der var problemet før, at hun ikke kunne tage sig sammen til ligesom

at komme afsted”

Der bliver således taget udgangspunkt i det enkelte barn og dets udfordringer. Af

interviewene fornemmer man, at forældrene føler sig hørt og anerkendt i samtalen,

hvilket ifølge definitionen af ”hjælp” er et vigtig aspekt. En dialog flere anser som en

direkte hjælp til at få taget hul på det, der skal ske når barnet kommer hjem. Som

Sanne udtrykker det; ”så har man fået startet op på at snakke om, at et eller andet

skal der ske”. Jane, der ellers ikke synes de har fået nogle redskaber, italesætter netop

denne samtale om fremtiden som et redskab; ”Men jo, der fik vi nogle gode redskaber,

netop det der med; gå hjem og sæt jer ned sammen, hvad har vi lyst til at lave

mandag, hvad har vi lyst til at lave om tirsdagen af motion”. Anna ser det også som

en motiverende samtale for barnet, hvor hendes søn fik at vide, hvad han var god til

og kunne samle op på når han kom hjem. Ovenstående citater og udarbejdelse af

handleplanen tydeliggør en anerkendende tilgang til forældre og barn, hvor der tages

udgangspunkt i det enkeltes barns styrker og svagheder, hvilket er vigtigt i forhold til

definering af hjælp. Det, at tingene bliver skrevet ned og familien vil blive kontaktet

72

af en pædagog fra julemærkehjemmet beskrives som rart. Alligevel er det for flere

angstprovokerende at skulle håndtere situationen efter endt ophold.

”dødbange” og ”grædefærdig”11 ud af de 15 hold af forældre fortæller om store forandringer i forhold til deres

barns humør og selvværd. Maj fortæller, hvordan de har fået en gladere pige med

bedre humør og større selvtillid; ”(…) hun var blevet, gladere, havde blod på tanden,

på livet (…)”. Noget Johns udtalelse bakker op om ”det er jo en helt anden pige man

har fået (…)”. Ole beskriver, hvordan han og Idas søn har fået vasket tavlen ren og

kan starte på en frisk. Noget Annas udtalelse, om hvordan sønnen har fået ”et helt nyt

ungdomsliv”, bakker op om og hun beskriver endvidere julemærkehjemmet som en

slags forvandlingsmaskine;

”Ja og jeg er kun blevet positivt overrasket over, at de sætter nogle, måske lidt

skrøbelige, lidt generte børn ind og så får sådan nogle sprudlende unge mennesker ud

i den anden ende, (…) God maskine”

Dette aspekt ved totale institutioner påpeges direkte af Goffman, der betegner totale

institutioner som; ”drivhuse til at forandre mennesker i; hver og et af dem er et

naturligt eksperiment over, hvad man kan gøre med personligheden” (Goffman

1967:18). Forældrenes betoning af børnenes positive selvudvikling passer endvidere

godt med Scotts fremhævning af, hvordan nutidens institutioner og særligt ”fat

camps” har fokus på den positive selvudvikling. Ud af de 11 forældre, der fortæller

om personlige forandringer hos deres børn, betoner ni af dem direkte deres barns

øgede selvtillid. Forældrenes udtalelser indikerer dermed, at Skælskør Julemærkehjem

lever op til deres egne mål. Indirekte fortæller forældrene samtidig, hvordan

julemærkehjemmet, der primært trækker på det sociale hjælpesystem, formår at vende

børnenes oplevelse af eksklusion til inklusion, mens de er på julemærkehjemmet

(Wadskjær 2009:90). Det kan være en af hovedårsagerne til, at flere forældre oplever

opholdet som for kort og gerne ville have haft færre hjemmeweekender. Noget, der

kan bunde i angsten for, hvad der sker når barnet kommer hjem. En angst, der

kommer til udtryk, da jeg spørger Mira, hvordan hun oplevede slutsamtalen; ”Det har

været en fantastisk oplevelse, og jeg var ligeså grædefærdig som Mik var, da han

73

skulle stoppe, fordi jeg synes det var sådan lidt krisefyldt, og det var for hurtigt”.

Mira er en af de familier, der kæmper med flere problemstillinger. Hun har, set ud fra

Bourdieus kapitalbegreber, en meget lav økonomisk kapital, pengene er få, hvilket

kommer til udtryk og dominerer hele interviewet. Samtidig har de som forældre også

en meget lav grad af social kapital, da der ikke rigtig er nogen i deres netværk at

trække på. Ud fra Antonovskys begreber er der således ingen legitim anden, de kan

søge hjælp hos. Situationen er for hende derfor uoverskuelig og særligt den

manglende håndterbarhed, i form at manglende ressourcer, herunder hjælp fra

relevant fagpersonale, samt manglende økonomisk støtte til motionsformer, gør at

overgangen bliver næsten uoverskuelig. Dog har det på interviewtidspunktet ikke

skadet motivationen og meningsfuldheden for hende. Hun er stadigvæk i høj grad

motiveret for at håndtere og mestre sønnens vægttab, hvilket kommer til udtryk

gennem hele interviewet, eksempelvis i forsøg på kostændringer og kontakt til

kommunen. Hun er dog langt fra den eneste, der er udfordret. Selvom de fleste er

tilfredse med den afsluttende samtale, er flere udfordret i hverdagen efter endt ophold

og ”exit”. Alle forældrene føler et kæmpe ansvar og over en tredjedel italesætter

direkte afslutning og overgangen til hverdagen som, hvad jeg vil betegne som en

krisesituation. Sætninger som ”Min store bekymring var jo om hun ville falde i og

glemme det hele. Jeg var jo dødbange for det” (Maj), ”Det ville jo også være

forfærdeligt, at han kom tilbage og tog hele lortet på igen og lidt til. Det ville jo være

en falliterklæring på et eller andet plan, også som forældre” (Betina). ”Forfærdeligt”

er ligeledes et ord Anna anvender omkring manglende mestring af overgangen og

noget som Anne betegner som ”pinligt”. Ovenfor bruger Mira ordet ”krisefyldt” og

fortæller, hvordan hun var grædefærdig på afslutningsdagen. Det er ikke alle

forældrene, der direkte bruger ovennævnte ord, men ud fra deres udtalelser føler de

alle et stort ansvar og er meget bevidste om deres egen betydning for udfaldet af

overgangen, hvilket Antonovsky understreger er en vigtig faktor i forhold til

motivationen. De udtrykker også alle, med undtagelse af en enkelt familie, en høj grad

af motivation og ser mening i situationen. De er parat til at anstrenge sig, kæmpe og

holde ud. Meningsfuldheden, hvad Antonovsky betegner som den vigtigste

komponent, er dermed tilstede. Alle forældrene kan således betegnes som værende i

en situation, hvor der ud fra Bourdieus teori er gode muligheder for begyndende

ændring af habitus. De er påvirket og gør sig mange refleksioner omkring deres egen

betydning for overgangen. Refleksioner, der ifølge Bourdieu gør det muligt for den

74

enkelte at modificere sin opfattelse af en given situation og dermed ændre handlinger

og på sigt handlemønstre og habitus (Bourdieu & Wacquant 1996:116-118). Dette

kræver, at der arbejdes særligt med forældrenes kulturelle kapital, herunder mad og

motionsvaner, og ud fra Antonovsky kræver det, at man giver forældrene følelsen af

begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Meningsfuldheden er som nævnt til

stede og nedenfor vil kommunens betydning for ”begribeligheden” og

”håndterbarheden” blive belyst.

Begrænsende elementer

Kommune som ”legitim anden” Som nævnt i problemfeltet er det meget forskelligt, hvad kommunerne tilbyder af

hjælp til familierne. Dette kommer også til udtryk i mine interviews. På

interviewtidspunktet er der 4 forældrepar, der som følge af barnets ophold på

julemærkehjemmet, har opnået yderligere hjælp fra kommune. En af disse 4 familier

har fået tilbudt støtten, mens barnet var på julemærkehjemmet. De tre andre familier

har modtaget et brev med tilbud om opstart i kommunale projekter, men alle tre

familier ventede stadigvæk på selve opstarten af de kommunale tiltag, da jeg foretog

mine interviews. De havde dermed gået en måned eller mere uden hjælp. To af disse

familier havde fået startdatoer på den kommunale hjælp henholdsvis halvanden

måned efter endt ophold og 2,5 måneder efter endt ophold og den sidste familie havde

ingen dato fået, men et brev om at de var på venteliste. 9 familier havde intet hørt og

to af familierne var før opholdet tilknyttet et hospital i forbindelse med barnets

overvægt. En afdeling som børnene er vendt tilbage til efter opholdet og en af disse

familier har yderligere fået et samarbejde med skolens sundhedsplejerske. Der er

således én af familierne, der på interviewtidspunktet har haft mulighed for støtte og

hjælp fra kommunen, som følge af opholdet på Skælskør Julemærkehjem. 3 andre

familier, har dog, som beskrevet opnået kontakt med relevant personale i kommunen

som følge af opholdet, men er ikke startet på kommunens projekt endnu. Den

manglende støtte lige efter opholdet er noget de fleste forældre uden hjælp italesætter

i forskellig grad. Noget, der for flere giver anledning til usikkerhed og frustration.

75

”Vi har intet hørt fra nogen, altså INTET”Ditte siger det direkte; ”Jeg kunne godt tænke mig, at der var noget mere opfølgning

når man kom hjem.” Lige bagefter uddyber hun med

”det skulle være sådan fra dag ET når man kom hjem, (…) at man blev tilknyttet en

eller anden foranstaltning, der kunne kontrolveje Katrine og gav os nogle råd til at

komme væk fra dårlige vaner(...)”.

Senere tilføjer hun ”at man forsatte karussellen i hvert fald ind til man havde tabt alt

det man skulle.” Belastningsbalancen er høj for Ditte og hendes mand, hvilket ud fra

Antonovsky kan resultere i manglende håndterbarhed, og hun efterspørger legitime

andre, der kan være med til at skabe håndterbarheden. Råd og hjælp efterspørges til

ændring af handlingsmønstre, der som Bourdieu påpeger, er svære at ændre. Anne

fortæller, at de intet har hørt, hvilket hun synes er underligt, da hun synes det også bør

være i kommunens interesse. Det eneste hun har hørt til kommunen er følgende:

”Ikke andet, end at jeg har skrevet under på et eller andet oppe på julemærkehjemmet

om, at de godt måtte kontakte kommunen (…)Det er sådan lidt underligt og jeg ved jo,

fordi de har jo sagt noget dernede, om at kommunerne egentlig skal følge op på det,

og vi har intet hørt på noget tidspunkt - slet ikke”

Det er dog ikke noget de har savnet under selve opholdet. Hun fortæller dog senere,

hvordan hun har gerne ville tilknyttes et af kommunens projekter for overvægtige

børn og deres familier efter opholdet, ”Det ville vi gerne og det var en rigtig god ide,

men der skal du bare, for der er så mange, at hun skulle nærmest veje 100 kg før vi

måtte komme og det er jo fuldstændig åndsvagt”. Dette er med til at understrege, at vi

som samfund er udfordret på dette område, hvilket problemfeltet også beskrev. Mira

har selv prøvet at kontakte kommunen for at få hjælp, efter sønnen er kommet hjem;

”så sagde de “jamen det havde de ikke noget med at gøre”(…)Men jeg må indrømme,

det var slet ikke det indtryk jeg havde fået, da jeg talte med Olav (navn ændret – ansat

på julemærkehjemmet)”. Denne forventning om kontakt, som har vist sig urealiserbar,

er med til at skabe forvirring omkring processen. For at opnå Antonovskys

komponent ”begribelighed” er det vigtigt, at den enkelte har viden om processen, om

hvad der sker og overblik over situationen, men i dette tilfælde er den opståede

76

forventning til situationen ikke blevet opfyldt, hvilket skaber usikkerhed og

frustration, herunder manglende begribelighed. Mira og Jens er skuffede og rasende

på kommunen og senere i interviewet siger Mira direkte; ”Det var ud af

julemærkehjem, og så hjem og klar dig selv. Altså sådan er det bare ! (…)Og så kan

du bare passe dig selv.” Hun italesætter direkte ønsket om hjælp og også hvilken

form for hjælp, der ville være ideel for hende; ”at der havde været en

sundhedsplejerske engang imellem(…) så man lige samler lidt op og kommer med

nogle gode kostråd på papir (…)Komme med nogle gode fif (…)” og senere tilføjer

hun;

”at man så allerede tirsdag/onsdag ugen efter blev ringet op, og man fik et besøg fra

en sundhedsplejerske, der kunne ligesom give noget rygstøtte og noget styrke til Mik

(…) for han var bange for at komme hjem Line, han havde ingen kammerater, han

havde ingen til at hjælpe sig og han var bange for vi ikke kunne hjælpe ham, fordi vi i

forvejen var for store. Mik græd for han ville ikke hjem(…)”

Hun begrunder særligt ønsket med udgangspunkt i hendes søn. Han er hendes

primærrelation, og ifølge Antonovsky er det uundgåeligt at lade sig påvirke når

udfordringen omhandler primærrelationer. Hun er bange for ikke at kunne mestre

situationen og føler en enorm ubalance i forhold til håndterbarheden. Forældrene

mangler social kapital. En legitim anden, gerne via kommunen, men de har heller

ingen i deres netværk, de kan trække på i forhold til opnå den rette hjælp og støtte.

Samtidig har de, som nævnt, en lav grad af økonomisk kapital, og den kulturelle

kapital kan også anses som forholdsvis lav, hvilket eksempelvis kommer til udtryk

ved forældrenes madvaner og forståelsen af mad. Mira fortæller eksempelvis, hvordan

de nu spiser chilinødder, ”små nødder, der er rullet i chili” i stedet for chips, da hun

har hørt at chili sætter forbrændingen i gang, og hvordan slikskabet nu er fyldt med

tupperware og kiks, i stedet for slik. Forandringer, muligvis til det bedre, men ikke

ideelle forandringer og eksempler, der fortæller noget om vigtigheden af at arbejde

med forældrenes kulturelle kapital i håbet om på sigt, at kunne ændre deres habituelle

handlingsskemaer i forhold til mad og motion. Eksempelvis via en sundhedsplejerske

fra kommunen, hvilket Mira godt selv er klar over og på det kraftigste italesætter

behovet for. Julemærkehjemmet har virket begunstigende for forældrenes evne til at

tænke refleksivt, hvilket ses ved at alle forældrene er begyndt at reflektere over egne

77

handlinger og rutiner. Noget, der på sigt kan medføre habituelle forandringer, dog kan

det kræve hjælp udefra og i ovenstående tilfælde er det i høj grad efterspurgt.

Flere af forældrene italesætter særligt behovet for vejledning omkring mad, motion og

motivation. Sine og Mikkel efterspørger eksempelvis motivationskurser både til

motivering af forældrene selv men også af barnet, hvis deres datters motivation på sigt

daler; ”Motivationskurser ville i hvert fald gøre, at jeg var klædt på til de forskellige

situationer”. Noget Anna også efterspørger. Kurser omkring ”hvordan får man lige

skubbet det i gang (…). Sine nævner madkurser og hendes spørgsmål og søgen på

information går meget på inspiration til retter og portionsstørrelser; ”at sørge for, at

det er den portionsstørrelse hun skal have”. Efterspørgslen begrundes af Sine særligt

på baggrund af manglende viden omkring størrelserne, men også inspiration så man

ikke altid laver det samme mad. Efterspørgslen efter hjælp til mad, i form af retter og

portionsstørrelser er således noget, der går igen både under og efter opholdet, jævnfør

passage. En anden grund til øget behov for støtte og hjælp i forhold til maden

italesættes af Tove, der gerne vil have kontakt med en diætist for at komme væk fra

sovsen og de lidt mere ”fede ting”. John påpeger ligeledes behovet for at arbejde med

madvanerne, hvilket begrundes i habituelle vaner:”(…) Altså jeg er jo opvokset ude

på landet, hvor man fik fed sovs og alt det usunde”. Dette kan anskues som et ønske

om at ændre den kulturelle kapital, smagen omkring madvanerne og de påpeger det

begge som aspekter, de gerne vil have hjælp til. Noget, der ifølge Antonovsky kunne

gøre belastningsbalancen mere lige og dermed situationen mere håndterbar.

Kontakt med kommunen eller ”VENTELISTE”De familier, der har haft kontakt til kommunen som følge af hospitalstilknytningen,

har ikke haft et yderligere behov for kommunens hjælp efter opholdet. Det faktum, at

de har vidst, at barnet skulle tilbage, har muligvis afhjulpet behovet for yderligere

kontakt. Samtidig har hospitalsprojekterne fokus på forældreinddragelse og som Maj

udtrykker det ”(…) det hele starter jo med hvad du kommer i indkøbskurven og det er

jo aldrig Marie, der handler. Selvfølgelig er hun med, men det er jo mig der

bestemmer også, så jo, det (vejledningen på hospitalet) er også med forældre(…)”.

Denne familie har yderligere opnået kontakt med sundhedsplejersken, der vil tjekke

op på barnet løbende. Ida og Dans søn er tilknyttet samme projekt og oplever det som

78

en ”sikkerhed” hvortil hun siger ”(…) der er ikke nogen der giver slip på os. Det

giver en tryghed”. Ida var en af de forældre, der på det kraftigste påpegede den

manglende vejledning og inddragelse under opholdet, hvilket gjorde hende frustreret

og skabte en usikkerhed, der stadigvæk er til stede. Noget hun selv føler, går ud over

sønnen, som hun pumper for informationer omkring læringen på julemærkehjemmet.

Hun er nervøs for at blive for ”hysterisk” i sin tilgang gang til ham efter han er

kommet hjem; ”Fordi, hvad kan han, hvad har han lært, det ved man jo egentlig

ikke.” Ida italesætter således tegn på manglende information i overgangen til

hverdagen. Information hun, som nævnt, særligt har manglet i selve ”passage”. Den

manglende inddragelse under opholdet påvirkede ikke motivationen, men i høj grad

begribeligheden og håndterbarheden, jævnfør Antonovsky. Det, at nogen bakker

hende op nu efter opholdet, at de ikke slippes af systemet, men bare overgår til en ny

del af hjælpesystemet, skaber ”tryghed”. Endvidere er hun inddraget i processen med

hospitalet, hvilket skaber begribelighed om, hvad der skal til og hvad processen

kræver. En direkte kontakt til legitime andre, der ifølge Antonovsky kan give den

rette belastningsbalance og medfører håndterbarhed. Bea beskriver ligeledes, hvordan

hun ”pumpede” datteren for oplysninger, som følge af den manglende inddragelse

under opholdet, noget hun stadigvæk gør, blandt andet da hun er på venteliste til en

diætist hos kommunen. Hun ”mangler kommunens engagement” og at ”kommunen

følger op”. Hun fortæller ligeledes, hvordan manglende viden nogle gange har ført til

diskussioner eksempelvis om, hvorfor datteren ikke må spise en grillpølse, når

familien griller, hvor Bea direkte udtrykker behovet for vejledning og diskussion med

relevant fagpersonale; ”(…) men den diskussion kunne jeg måske godt have brugt,

hvor en kunne have sagt: ”hør nu her lillemor, det er fordi der er noget andet i, og det

er det hun ikke må få.”” Her ses tydeligt, hvordan behovet for viden skaber en

stressfaktor, der kan være udviklende, hvis spændingen opløses på en tilfredsstillende

måde. Hun efterspørger derfor ressourcer, en legitim anden, der kan vejlede og skabe

balance i forhold til at håndtere situationen, noget hun muligvis snart får, men er på

venteliste til. Legitime andre, der ligeledes kunne bane vej for begribeligheden, via

viden og information. Bea er dog meget motiveret og Antonovskys komponent

meningsfuldhed, der er anses for den vigtigste, er således tilstede.

79

Den manglende støtte og opfølgning, kan dog gå ud over motivationen. Noget der ses

tendenser til hos Gitte og Poul, hvilket blandt andet ses i nedenstående citat, hvor

vigtigheden af at indsatsen starter fra dag ét betones;

”Jeg synes det kunne have været fint, at det ligesom var kørt i stilling inden hun kom

hjem. Alt det der kommunehalløj. For tre uger er lang tid og så er der så gået endnu

mere, for det er først til starten næste måned. Så der er gået halvanden, næsten to

måneder (…) at det lige som er gået i stå, det er gået tilbage og nu skal vi så ligesom

starte forfra og i gang igen(…)”.

Poul betegner direkte opholdet på julemærkehjemmet som ”spild af tid”, blandt andet

med baggrund i datterens vægtøgning, manglende disciplin og deres egen manglende

mestring af situationen. Gitte er glad for tilbuddet fra kommunen, men det kommer

meget sent, de har svært ved at ændre det, der skal ændres og hun betoner behovet for

at familien inddrages, hvilket også er et krav i tilbuddet fra kommunen. Det skulle

derfor bare være startet noget før. Gitte og Poul er en af de familier, der kæmper med

andre problemstillinger samtidig, hvilket skaber et yderligere behov for hjælp; ”vi har

brug for, jeg har brug for. Det jeg har brug for nu det er at trænge igennem. (…)jeg

har det sådan lidt, at det gør vi lige så snart at kommunen er kommet ind over. Jeg

kan ikke gøre det alene og det har jeg også sagt til dem”. Igen er det den manglende

adgang til ressourcer, der skinner igennem. Behov for støtte, konkret hjælp til at

håndtere situationen og gøre belastningsbalancen mere lige, så forældrene undgår

overbelastning. Ifølge Antonovsky vil det på sigt gå ud over motivationen og forsøget

på at mestre situationen, hvis man oplever, at de nødvendige ressourcer ikke står til

ens rådighed. Ovenstående citater understreger, at det desværre allerede er ved at ske.

Datteren virker ikke synderlig motiveret. Det sammenlagt med den manglende

begribelighed og håndterbarhed samt familiens andre problemstillinger er begyndt at

påvirke forældrenes motivationen. De har opgivet indtil hjælpen fra kommunen

starter. Det er den eneste familie, hvor denne grad af modløshed er observeret.

Den eneste af familierne, der er blevet tilbudt hjælp fra kommunen med opstart

allerede under opholdet, udtrykker en ro og påpeger også primært uvisheden under

opholdet, eksempelvis portionsstørrelserne, som en udfordring, der til tider kan gøre

80

det svært at mestre. De har endnu ikke besluttet sig til, om de vil takke ja eller nej til

kommunens hjælp, der baseres på samtaler;

”Vi lidt i tvivl om, om vi har behov for sådan nogle samtaler. Peter er egentlig meget,

meget motiveret til sport og sådan. Det kører skide godt, så vi har egentlig snakket om

at takke nej til de der tilbud, men jeg har ikke ringet og sagt nej endnu.”(Sanne)

Sønnens motivation og videregivelse af information gør således mestringen nemmere.

De har endvidere god opbakning via netværk, både fra sønnens venner og en lokal

fodboldtræner. Aspekter, der viser sig afgørende for flere familier og vil blive belyst

nedenfor i afsnittet om mulighedsskabende elementer. Samtidig må det formodes, at

muligheden for adgang til støtte via kommunens tilbud skaber en sikkerhed, de kan

benytte sig af, hvis problemer opstår. Den samme ro i forhold til ”exit” er som nævnt,

at finde i de to familier, der er tilknyttet hospitalerne. På denne måde kan

lokalsamfundet få afgørende betydning.

Der ses overordnet tendenser til to oplevelser, dem der får tilbudt hjælp, via

tilknytning til hospitaler eller tilbud fra kommunen og dem der på

interviewtidspunktet ingen tilbud havde fået. I den sidste gruppe, dem der på

interviewtidspunktet ingen hjælp modtog, eksisterer der forskellige oplevelser af

ubegribelighed og uhåndterbarhed. Mulige forklaringer på de forskellige oplevelser af

”exit”-delen af overgangen vil blive belyst i afsnittet om mulighedsskabende

elementer.

”Ikke de samme rammer som der er dernede”Stort set alle forældrene fortæller om udfordringer i exit og flere betoner det faktum,

at det er andre rammer, der gør sig gældende i hverdagen. Anna fortæller ”(…)det helt

klart, at når hverdagen er der, så er det sværere, for der er ikke de samme rammer

som der er dernede (…)”. Hverdagens rammer udgør for hende en udfordring i

forhold til motionen. Anne nævner indirekte ”den totale” institutions mulighed for

hele tiden at holde øje med børnene, noget der ikke er realiserbart i en travl hverdag;

”Det har været så svært og det synes jeg virkelig det har, man kan jo stå hele tiden og

se hvad hun spiser”. Maj udtrykker det således:

81

”det er fordi at på julemærkehjemmet, der har de en meget struktureret hverdag. Det

er svært at leve op til som forældre når man kommer hjem (…) det er bare en anden

hverdag når man er hjemme”.

Hverdagens rammer er meget anderledes, noget Goffman og Scott påpeger. Børnene

har således levet en ”formelt administreret tilværelse” (Goffman 1967:9) delvist

afskåret fra deres normale kontekst. Dog en tilværelse, hvor mange weekender blev

tilbragt hjemme, men alt i hverdagen er foregået på julemærkehjemmet; skole, leg,

måltider og det at sove. Kendetegn Goffman betoner ved totale institutioner. De har

været en gruppe af børn, der er blevet behandlet nogenlunde ens, været der af

nogenlunde samme årsag og levet under de samme regler og normer. Noget, der har

været med til at fjerne stigmaet ved overvægten, hvilket børnene også italesatte, da

jeg var på besøg. Eksempelvis med sætningen; ”vi er i samme båd”. Rutinerne på

julemærkehjemmet er meget skemalagte, hvilket rammerne, stedet og personalet er

med til at opretholde. Aspekter, der ifølge Goffman og Scott karakteriserer sådanne

institutioner og kan være svære at overføre til hverdagen, hvilket kom til udtryk i

forældrenes nervøsitet i forhold til ”exit”. Forældrene kan i en normal og travl

hverdag ikke opretholde den samme struktur, hvilket giver forskellige udfordringer i

forhold til mad og motion. Uden kommunens, herunder lokalsamfundet deltagelse er

der fare for, at ændringerne og vægttabet kun er midlertidig, da familien kan have

svært ved at bakke op om den ændrede livsstil uden den rette viden og støtte.

Mad

Flere af forældre oplever maden som den helt store udfordring, hvilket også er

kommet frem i ovenstående, særligt i forbindelse med manglende viden omkring mad.

Derfor vil jeg her belyse et andet aspekt ved maden, der kan udgøre en udfordring.

Over en tredjedel betoner aspektet med ikke at kunne være til stede hele tiden som en

udfordring, der skaber frygt for at barnet tager på. Problemstilling italesættes af Ditte

og Kasper, hvis datter udgør et ekstremt tilfælde. De kan beskrive hele madorgier og

sukkersjok, der er endt i opkast:

”det er hårdt og vi skal være over hende hele tiden. Vi kan ikke vende ryggen til, vi

kan ikke lade hende være alene hjemme, for hun spiser mad, spiser mad og spiser

82

mad og det begyndte hun på, da hun kom hjem. Hun tog jo to kilo på da hun kom

hjem. Hun er så kommet af med dem igen, for vi låser simpelthen alting inde.”

Deres datter føler samtidig ikke et behov for at tabe sig mere, ifølge forældrene

mangler hun dog stadigvæk at tabe ti kilo. De betegner problematikken som ”at skyde

på store tanks, med meget tykt skjold” og understreger på det kraftigste behovet for

professionel hjælp og den udfordring det kan være at ændre tidligere tillærte

handlingsmønstre. Løsningen på problemet har været at låse det hele inde. Andre

familier fortæller ligeledes om diskussioner omkring mad, eksempelvis mængden af

sukker på morgenmaden og at ting forsvinder fra skabene. Udtalelser, der indikerer at

julemærkehjemmet kun er starten på ændringen af vaner og habitueller mønstre, at det

tager tid at ændre og kan kræve hjælp.

Motion

Motionen er for flere en stor udfordring, hvilket også kom til udtryk i forhold til den

manglende kontakt med kommunen. Kasper og Ditte, hvis datter havde haft

”sukkerchok” har ligeledes svært ved at dyrke motion, det er ”undskyldning på

undskyldning, altså hun dyrker jo ikke motion”. Ti uger på julemærkehjem har ikke

været nok til at starte ændringen af datterens handlingsmønstre og habituelle skemaer,

den manglede motivation og datterens umiddelbare tilfredshed med vægten, trods de

ekstra kilo, udgør en udfordring. Manglende disciplin og motivation er ligeledes at

finde hos Gitte og Pouls datters, trods det faktum at forældrene har investeret i et

løbebånd og fundet en motionscykel frem fra kælderen, fortæller Gitte følgende;

”Altså med gå-bånd, så du kan tænde for flimmeren, mens du går, men hun ligger

fast, sømmet fast til sofaen(…)”. Motionen kan muligvis være en udfordring på grund

af manglende holdaktiviteter for overvægtige børn. Ane, hvis datter har taget en del

på, den måned hun har været hjemme, beretter om behovet for grupper med

overvægtige unge kombineret med vejledning. Noget Ditte og flere andre familier

ligeledes direkte italesætter et behov for. Grupper, hvor børnene og/eller forældre kan

støtte hinanden, via et ”fælles tredje”22, hvor alle har samme udgangspunkt og det

kropslige stigma i form af overvægt dermed ikke har betydning.23 Grupper, der vil

22 Et pædagogisk begreb, der særligt anvende i forbindelse med udsatte unge. Fokus er på at give de unge en fælles succesoplevelse via et ”fælles tredje” såsom sport eller musik (Henriksen 2004: 69-72)

83

skabe lidt af fællesskabet og en smule af rammerne fra julemærkehjemmet i

hverdagen, da man er fælles om målet og vejen dertil.

Det er således ikke altid kun disciplinen og motivationen, der udgør en direkte

udfordring. Aspekter i lokalsamfundet kan ligeledes have indflydelse. Manglende

motion i aktivitetsklubber for unge påpeges som et begrænsende element, hvilket Jens

og Mira sætter ord på ”Der var heller ikke nogen aktivitet” og ”de sidder bare og

spiller”. Endvidere har en tredjedel af familierne haft store problemer med at finde et

fitnesscenter, hvor børnene kunne få lov til at komme på baggrund af deres lave alder.

John fortæller; ”Det er jo lidt svært. Motionscenter kan hun godt gøre, men der skal

hun have en voksen med, for hun er ikke gammel nok til at komme derop selv.” En

enkelt har været til ”optagelsessamtale” og fik lov til at blive medlem, da familien

kunne bevise, at hun havde gået på julemærkehjem. En måtte i tre centre for at få lov,

og andre har fået lov, da forældrene har indvilliget i at møde op med barnet.

Manglende relevante fritidstilbud i lokalsamfundet, udgør dermed for nogle familier

en udfordring. En enkelt familie, der er udfordret meget økonomisk, nævner prisen

som en barrierer i forhold til at få barnet i motionscenter. En så stor økonomisk udgift,

at hun har meldt sig selv og sønnen ud igen, da der simpelt hen ikke er penge til det.

Den økonomiske kapital kan dermed udgøre en begrænsning. Lidt over to tredjedele

fremhæver således motionen som en udfordring, når barnet kommer hjem. De fleste

som barnets manglende disciplin til at komme af sted, halvdelen nævner at adgangen

til motionscenter og manglende viden om relevante sportslige fritidstilbud gør

udfordringen større. Det tyder således på, at forældrene er bevidste om vigtigheden af

motion, men kan mangle ressourcer til at etablere og fastholde deres barns

motionsmønster efter hjemkomst.

Opsamling: Udfordringer – begrænsende elementerUdfordringer er der således flere af og særligt hjælp fra kommunen, eksempelvis i

form af kurser og vejledning, kan anses som en relevant og nyttig måde at fjerne

nogle af barriererne i exit på. Særligt da exit for flere af forældrene medfører

usikkerhed og frustration, hvilket gør processen samt stressen uhåndterbar og skaber

en ulige belastningsbalance, der kan besværliggøre vejen til en sundere livsstil. Flere

23 Et aspekt, der ligeledes blev konstateret som vigtig i undersøgelsen af Huset Venture (Wadskjær 2008)

84

af børnene skal stadigvæk tabe sig, efter de er kommet hjem, og her kan den

besværlige adgang til eksempelvis fitnesscentre og kommunens manglende tilbud, om

relevante holdaktiviteter, til børnene anses som en barriere. Hold hvor det kropslige

stigma ikke er til stede. Hvad kommunens manglende kontakt til forældrene bunder i

vides ikke, da fokus ikke har være derpå i nærværende speciale. Men den manglende

og usammenhængende opgaveløsning, kan ifølge David Lockwood anses som

dysfunktionalitet på systemniveau24, hvorved forældrene nu er helt overladt til sig selv

(Lockwood 1964: 245). Barnets, til tider, manglende disciplin og motivation i nogle

familier fremhæves ligeledes som udfordrende i hverdagen. Et aspekt, der også viser

sig at være afgørende i forhold til mestring og følelsen af kontrol over situationen, når

kommunen ikke bakker op. Dette i samspil med nogle af forældrenes mangel på

viden, begribelighed og håndterbarhed har stor betydning for forældrenes oplevelse af

overgangen og hjælpen.

Mulighedsskabende elementer

Kostplan, kogebog og vægtskema efter opholdetMadplanen, kogebogen og vægtskemaet er, for stort set alle familierne, det eneste de

har at arbejde ud fra efter endt ophold. For de fleste er det blevet et værktøj i

hverdagen. Nogle bruger mere vægtskemaet, andre kogebogen, nogle madplanen og

flere kombinerer dem. Håndteringen af exit og brugen af redskaberne er forskellig,

men kostplan og/eller kogebog er for de fleste, med undtagelse af et par stykker,

blevet et redskab i hverdagen til håndtering af madsituationen. John, der er far til

Stine, fortæller eksempelvis, hvordan de både bruger kostplanen, kogebogen og

vægtskemaet kombineret. Han fortæller og viser mig, hvordan han har kostplan og

vægtskema hængende på køleskabet; ”Lige med hvad de anbefalede dernede, hvad

det kunne være af mellemmåltider, hovedmåltider og hvad de bestod af alle de der

ting.” Sine og Mikkel bruger i særlig grad både vægtskemaet og madplanen. Datteren

vejes to gange om ugen og maden måles op, noget datteren har indført.

Det er således redskaber og aspekter, jævnfør ”indgang”, der er med til at skabe

begribelighed og håndterbarhed, også efter endt ophold – ”exit”. Noget, der hos flere

24 Lockwood skelner mellem systemintegration og social integration. I forhold til systemintegrationen er der er fokus på forholdet mellem delene af systemer. Den sociale integration har fokus på integrationen mellem aktørerne (Lockwood 1964:245)

85

af familierne i kombination med barnets fortællinger om maden og hverdagen på

julemærkehjemmet har ført til forskellige forandringer og strategier.

Barnet som Medie

ForandringerTrods udfordringer har forandring været mulig. Alle forældrene nævner forandring,

dog i meget forskelligt omfang. Stort set alle forældre nævner forandringer i forhold

til maden i hjemmet, såsom portionsstørrelser, kostvaner, tilberedning og indkøb.

Særligt ændring af portionsstørrelser er noget forældrene nævner og flere påpeger, at

deres barn nu spiser morgenmad. En tredjedel nævner direkte ændringer i

indkøbsvaner og to tredjedele nævner børnenes overlevering af viden, samt øget

aktivitet i hverdagen. Betina fortæller eksempelvis, hvordan sønnen retter dem ind,

hvis de ikke køber det rigtige;

”(…)en dag vi skulle have pitabrød, der spurgte han Aske (hans far) ”hvad er det for

noget”. Det var det almindelig hvide brød. ”det må jeg ikke spise, siger han så, (…) vi

måtte gå op og købe grovpitabrød”.

Betina og Aske fortæller flere gange, hvordan deres søn har ”fået et helt nyt syn på

mad”, hvordan han nu cykler til skole og hvordan portionerne og sønnens søgen efter

mad er blevet mindre. ”Bevidst” er et ord både John, Sine & Mikkel bruger om

datterens nye forhold til mad og begge forældrehold beretter om, hvordan de nu lærer

gennem barnet. Mira nævner ændring både i forhold til motion og kost. Hun

fremhæver, at kosten er lavet ”radikalt” om og at ”Miks kost er væsentlig anderledes

idag end den nogensinde har været.” Flere gange går hun i detaljer med madkøb og

ændringer på kostområdet. Samtidig betoner hun, hvordan hendes søn lærer fra sig:

”Mik har lært os, for jeg har haft svært med det der med sukker, han har lært os at

spise ren cornflakes med mælk på og så en lille smule rosiner, og han spiser det, og

han spiser ikke sukker på den måde der, som vi altid har gjort. Spiser han gryn

kommer han kanel på, det er nogle af julemærkehjemmets ideer, som vi tager med os i

dagligdagen ik”.

86

Toves datter er meget direkte i sin overførsel af viden og Tove fortæller;

”mange gange, hvis jeg hælder op, selvom jeg synes jeg hælder lidt op, så siger hun

”det er stadigvæk for meget det der mor” og altså, der er hun vitterligt god, og på

den måde har hun også lært os det, hvor meget hun må få, fordi vi kunne nok også

godt trænge til at tabe et par kilo”.

To af ovennævnte citater understreger hvordan ”krisepunkter” kan opstå, som følge af

forældrenes manglende viden, der fører til forkert indkøb af mad og/eller for store

portioner. Men samtidig viser citaterne hvordan børnene, jævnfør Antonovsky, har

”lært at svømme”. Via viden, de rette ressourcer og inddragelse har nogle af børnene

på julemærkehjemmet, lært at mestre situationen og i forskellig grad formået at

videreføre det til hverdagens kontekst. Det afspejles i deres forsøg på, at videregive

deres viden til forældrene samt forsøget på at bevare og implementere nogle af de

ting, de har lært på julemærkehjemmet i hverdagens kontekst. De første ændringer af

adfærdsskemaer er sket og nu skal de opretholdes, så det kan blive til vedvarende

ændringer og ubevidste handlinger, dermed ændring af habitus.

Familieprojekt og læring via barnetFor flere af forældrene, cirka to tredjedele, lettes overgangen således af, at deres barn

er ekstremt motiveret og god til at videreformidle de vigtige aspekter omkring kost og

motion. Særligt i nogle familier er det blevet et decideret familieprojekt, hvor alle

deltager, hvilket jævnfør problemfeltet, har stor betydning for processen. Maj

fortæller, i sammenhæng med ovenstående, hvordan det er blevet Maries opgave at

lære forældrene om julemærkehjemmets retningslinjer;

”Det sagde vi også til hende; ”det har du fået til opgave, at du skal vise os hvordan I

spiser, dernede”. Portionsstørrelsesmæssigt, hvad må du få og hvad må du ikke få, og

hvis du tager DET, hvad må du så ikke få.”.

Hele familien spiser nu efter de principper, som datteren har lært på

julemærkehjemmet. Noget, der har medført vægttab for både moderen og søsteren på

5-6 kilo. Hun fortæller, hvordan de fra start var enige om, at hvis Marie skulle leve

87

efter de principper, der var på julemærkehjemmet, så skulle resten af familien også.

Dette har ført til ændringer i familiens måde at spise og være sammen på. Som familie

er de således godt på vej til at ændre deres habituelle handlingsskemaer og mønstre

omkring maden og der arbejdes med den kulturelle kapital. Marie har været

forældrenes vej til viden og har herigennem skabt grundlaget for begribeligheden og

moderen ser datterens start på julemærkehjemmet som en ”hjælp” for hele familien og

siger direkte; ”Hvis hun ikke var kommet på det (julemærkehjemmet), så var vi sikkert

fortsat i den vane, som vi havde tilegnet os gennem så mange år.” Sikkerheden og

roen som denne familie udtrykker, kan endvidere skyldes det faktum, at forældrene

får hjælp via tilknytning til hospitalsprojekt og sundhedsplejersken på barnets skole.

Anna beskriver det ligeledes som et fællesprojekt, der har ført ændringer med sig;

”(…) det er helt klart vi har lavet kosten om, for eksempel antallet af ting der er i

køleskabet, så på den måde har der været forandringer også for dem her i huset, som

ikke behøver at tabe sig”. Hun er er en af de få, der ikke fortæller ret meget om

sønnens videreførelse af viden, hun virker ikke bekymret og efterspørger ikke rigtig

ekstra hjælp. Hun er en af de forældre, der har en høj grad af økonomisk kapital,

hvilket blandt andet adressen og huset viser. Endvidere har de en høj grad af social

kapital, særligt i selve familien. Familien bakker op og den ene søster, der selv har

tabt sig over ti kilo på et halvt år kan motivere. Derudover har de kontakt med skolens

sundhedsplejerske og tidligere købt sig til ekstra viden, en legitim anden, i form af en

diætist, der kan hjælpe med at gøre situationen mere håndterbar og skabe den

tilstrækkelige viden. Den kulturelle kapital, herunder madvanerne, er der således

arbejdet med.

Familieprojekt, der bliver til strategierOvenstående overførsel af viden, fra barn til forældre, kan samtidig føre til udvikling

af forskellige strategier til mestring af exit. Niels og Bea beretter også, hvordan de har

ændret vaner og alle prøver at spise ligesom Freja, efter hun er kommet hjem. Bea

fortæller endvidere, hvordan Freja er ”fuldstændig fokuseret” på maden og da det

kniber lidt mere med motionen har de udviklet en strategi;

88

”(…) vi er blevet gode til at spørge ind til: hvad er dit program for i dag, har du tænkt

dig at dyrke motion i dag, hvornår passer det ind i, hvornår er det mor skal sige,

(…).”

Forældre og barn, skaber i dialog en oversigt over dagens og nogle gange flere dages

program, så Freja kan finde tid og prioritere motionen. På denne måde, bliver det også

muligt for forældrene, at skubbe lidt på. Det er blevet en form for strategi, en måde at

få lidt af strukturen fra julemærkehjemmet overført til hverdagen. John fortæller

ligeledes, hvordan de har implementeret nogle af julemærkehjemmets regler; ”Vi har

kørt meget med de regler, de ligesom kørte med der, med at de havde en slikdag, når

de var dernede på weekend, der måtte de jo købe for 15 kroner slik. Det har vi også

prøvet at køre videre med her”. Dette bliver i samspil med madplanen fra

startsamtalen flittigt brugt. For at dyrke motion nok og samtidig holde øje med vægten

har datteren lavet et motions- og sportsskema til dem begge. Endvidere har hun lavet

et vægtskema til sin far, der ligner det vægtskema de fik af julemærkehjemmet. En ide

og strategi, der motiverer og skaber en mere ligeværdig dialog mellem far og datter,

da begge er en del af processen også på papiret. Disse skemaer bruger de meget, til

håndtering og mestring af overgangen, der også har ført til yderligere vægttab.

Tre andre familier har ligeledes udviklet strategier; Betina & Aske, Mikkel & Sine,

samt Tove og hendes familie. Disse strategier går dog på håndteringen af maden.

Betina fortæller eksempelvis; ”De har jo tallerken anretning dernede jo, det har vi

også herhjemme nu. Maden står over på køkkenbordet nu, og man går kun en gang og

det gør vi andre også nu. Kun en gang.” Samme strategi er implementeret hos Tove,

Sine og Mikkel. Mikkel udtaler følgende: ”Så begyndte vi så at hælde op ovre ved

komfuret. Øse op ovre hvor maden er lavet, så går vi væk derfra og så er det det. Så

spiser vi og så pakker vi det væk”. Senere fortælle Sine, hvordan de stadigvæk måler

morgenmaden. De fortæller hvordan de sunde vaner ”spreder” sig til dem, samt

hvordan alle forandringerne er kommet ”100% gennem Thea”. Ovenstående viser,

hvor vigtig børnenes videregivelse af informationer er, men også vigtigheden af, at

forældrene er villige til at lytte og indgå aktivt i forandringsprocessen. Derfor er det

også essentielt, at de føler sig ordentligt klædt på til at understøtte ændringerne og

mestre overgangen. Den manglende inddragelse af forældrene i tiden på

julemærkehjemmet og den manglende kommunale støtte lige efter endt ophold, gør

89

overleveringen af viden via barnet til en nødvendighed og den eneste ”hjælp” nogle

forældre kan få. Betinas påpegning af, at der på julemærkehjemmet er

tallerkenanretning og Toves tidligere påpegning af, at hun bliver ved med at hælde for

meget op understreger behovet for viden. Både i forhold til mængden af mad og det

faktum, at børnene på julemærkehjemmet selv tager maden, med vejledning fra

køkkenpersonalet og/eller ansatte. Børnene kan dermed blive vejen til læring og

udvikling af relevante strategier. Af ovenstående fremgår det, hvordan barnets

disciplin og motivation smitter af på forældrene, og hvordan barnet i sig selv kan

udgøre et mulighedsskabende element. Barnet kommer derved til at spille en

afgørende rolle i forhold til forældrenes mestring af situationen. Det understreger,

hvordan forældre og børn kan være hinandens ”legitime andre”, og særligt hvordan

forældrene aktivt trækker på den sociale kapital, børnene, som en ressource,

hvorigennem de opnår hjælpen til bedre begribelighed og håndterbarhed. Noget, der

viser sig at være særligt relevant i forhold til de familier, der ingen hjælp og støtte får.

Det kan dog anses som utilstrækkeligt og et stort ansvar at pålægge børnene. Særligt

da ændring af habitus og handlingsskemaer, eksempelvis i forhold til kost og motion

som nævnt er svært, er det vigtigt, at der arbejdes med hele familiens habituelle vaner

på madområdet, så børnene ikke bærer hele byrden. Der skal således arbejdes med

hele familiens kulturelle kapital. Det tager tid og forældrene har brug for at

belastningsbalancen ikke bliver for høj, at der er ressourcer til rådighed, når

spørgsmål opstår og motivationen daler, eller i de tilfælde hvor børnene ikke er

informative.

Legitime andre i form af netværkOvenstående viser, hvordan familierne internt kan støtte hinanden og dermed være en

legitim anden for hinanden. Derudover fortæller cirka to tredjedele af forældrene,

hvordan de i forskellige grad har fået hjælp via deres netværk. John nævner, hvordan

han har fået hjælp af en læge i netværket og Jane beretter, hvordan mormor bakker op

ved at tage datteren med i fitness, hvilket gør det praktiske i hverdagen nemmere. Sine

& Mikkel, Aske & Betina samt Morten & Sanne fortæller, hvordan deres tætte

netværk bakker op og den betydning det har. Sine betoner følgende som vigtig efter

hjemkomsten:

90

”(…) Alle har bare fuldstændig været, ja men jeg vil jo nærmest sige fantastiske. For

uanset hvor vi har været henne at spise, så er der taget hensyn til, også under vejs i

forløbet med Thea, ja men der er noget salat, der nogle grønsager, der er noget der er

lavet sundt. Så er der også noget der er mindre sundt, men så kan hun lade være med

at tage det”

Den opbakning familien oplever i forhold til madsituationer, italesættes ligeledes af

Aske og Betina igennem hele interviewet. Det er en opbakning, der gør sociale

sammenkomster lettere og mindre stigmatiserende for barnet og forældrene, da de

ikke bliver ”dem der spiser noget andet”, et aspekt Thea, Mikkel og Sines datter,

betoner vigtigheden af. Betina fortæller endvidere, hvordan Askes søster gav dem

”sparket” til at få sendt sønnen på julemærkehjem, hvilket de er taknemmelige for:

”det kan vi jo kun sige, at vi er taknemmelige for at hun gav os sparket. Hun har

snakket meget med Mads (sønnen) om det, også imens han var derned, de har været

nede at besøge ham. Det har betydet rigtig meget, både for os og for Mads. Helt

sikkert” og Aske tilføjer: ”man kan sige, at har vi det svært et par dage, til at få ham

til ting og er ved at blive uvenner, så kan jeg ringe op til hende, om de ikke lige gider

at snakke med ham. Så er der en af dem der gerne kommer, og så(…)”

De primære og sekundære relationer kan på denne måde være af afgørende betydning

og et mulighedsskabende element, både når det kommer til at sparke processen i gang,

men også i forhold til støtte og assistance efter endt ophold. Noget der kan være en

decideret aflastende faktor ved overgangen til hverdagen, der gør overgangen mere

håndterbar for forældrene. Som nævnt tidligere kan lokalsamfundet ligeledes være en

vigtig komponent, når dårlige vaner skal brydes. Morten og Sannes søn Peter, der som

en af de få børn var tilstede under interviewet, fortæller hvordan han på baggrund af

personer i lokalsamfundet i dag spiller fodbold og er yderst glad for det:

”(…) en af mine venners far er fodboldtræneren på det hold til min alder heroppe,

lige heroppe i fodboldklubben og så havde han så tilbudt, at jeg kunne komme og

træne med dem. Det gjorde han første dag jeg var hjemme (…)”

91

Dette er således ikke nogle af forældrenes primære relationer, men en fra

lokalsamfundet, der bakker op om projektet og gerne vil hjælpe til. Noget Aske og

Betina ligeledes fortæller om. Deres søns skole, der er en lille skole, er i gang med at

lave flere sundhedsmæssige tiltag blandt andet på baggrund af deres søns ophold på

julemærkehjemmet. Lokalsamfundet og legitime andre kan dermed være afgørende

for forældrenes oplevelse af overgangen, da de er betydningsfulde for det

belastningsniveau forældrene oplever. Et belastningsniveau, der ifølge Antonovsky er

afgørende for håndterbarheden. Ud fra ovenstående må forældrenes social kapital

således anses som afgørende og særligt når der ikke er nogen hjælp at hente hos

kommunen, udgør hjælpen fra disse instanser et væsentligt mulighedsskabende

element.

Opsamling: Mønster - tre oplevelser af overgangen og mestringVed nærmere gennemgang af datamaterialet ud fra mit fokus og mine teorier,

fremkommer der et mønster i forhold til oplevelsen af hjælpen og herunder troen på

egen mestring af situationen i forhold til exit. Et mønster, der inddeler data i tre

grupper. Den første gruppe indeholder dem, der føler sig sikre i forhold til at skulle

mestre situationen. Denne gruppe indikerer to veje til oplevelse af mestring. Den ene

vej udgøres af familier, der ingen hjælp får fra kommunen, men i interviewene

alligevel udtrykker en høj grad af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

De besidder alle en høj grad af økonomisk og social kapital, hvilket eksempelvis ses

ud fra bolig, bil og job. Den sociale kapital kommer særligt til udtryk i denne gruppe,

da de alle har netværk de trækker på; venner, en stærk ægtefælle og/eller familie, der

støtter op om processen. Den anden halvdel af denne gruppe udgøres af dem, der på

interviewtidspunktet får hjælp fra kommunen i form af tilbud om et projekt eller

tilknytning til hospital. Dette giver dem en tryghed i selve håndteringen af ”exit”. Alle

i denne gruppe, med undtagelse af en, italesætter ligeledes barnets overdragelse af

viden. Den anden gruppe; ”strategigruppen” er kendetegnet ved barnets store

motivation, samt forældrenes høje grad af social kapital. Ingen i denne gruppe har, på

interviewtidspunktet, fået støtte eller hjælp fra kommunen og det er en gruppe, hvor

alle, dog i meget forskellig grad, efterspørger støtte, kurser og viden for bedre selv at

kunne håndtere processen. De virker alle i høj grad motiveret, hvilket er et udtryk for

meningsfuldheden. Da børnene i høj grad er motiveret og italesætter den tillærte viden

92

fra julemærkehjemmet, bliver situationen også delvist begribelig. Viden og hjælp, i

form af vejleding og råd, efterspørges dog stadigvæk og håndterbarheden er delvist

lav. Ud fra Antonovskys teori har denne kombination af de tre komponenter et stort

forandringspotentiale og ”fører til et stærkt pres mod forandring” (Antonovsky 200:

39). Det er således også bemærkelsesværdigt, at alle forældre i denne gruppe har

udviklet strategier til håndtering af overgangen, eksempelvis ved at maden ikke

kommer på bordet. Dog er begribeligheden på interviewtidspunktet afhængig af

børnenes villighed til at fortælle om, hvad de har lært, hvilket gør situationen usikker

for forældrene og kan medføre et behov for kontakt til relevant fagpersonale. Den

sidste gruppe kan kaldes ”uro-gruppen”. De udtrykker nervøsitet og efterspørger i høj

grad støtte og vejledning fra kommunen. Denne gruppe er mere blandet i forhold til

økonomisk og kulturel kapital, dog har ingen af dem en høj grad af økonomisk

kapital, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i boligen. Det, der dog særligt

kendetegner alle forældrene i denne gruppe, med undtagelse af en, er lav grad af

social kapital i form af netværk, der bakker op og familierne er i høj grad udfordret,

eksempelvis på baggrund af barnets manglende mestring og håndtering af egen

situation. De efterspøger, ligesom den anden gruppe, alle mere viden og hjælp. Nogle

i forhold til mad, andre i forhold til motion og særligt i forhold til motivationskurser.

De kendetegnes af en manglende begribelighed og håndterbarhed, dog er alle

forældrene, med undtagelse af en, stadigvæk motiveret og finder situationen

meningsfuld, hvilket ifølge Antonovsky er den vigtigste komponent i forhold til håbet

om mestring.

Det der adskiller de to sidste grupper og viser sig afgørende i forhold til forældrenes

oplevelse af overgangen, er således børnenes egen indsats, men også tilstedeværelsen

af legitime andre, der støtter op om projektet og hjælper i det omfang det er muligt.

Dette understreger vigtigheden af at det sociale arbejde på området udvides, da nogle

familier ikke via eget netværk har adgang til ressourcer, der kan gøre situationen

lettere at håndtere. Det er en vejledning og hjælp alle forældrene i de to sidste grupper

efterspørger dog i meget forskellig grad. Særligt ”uro-gruppen”, da de mangler

begribelighed samt håndterbarhed og bogstaveliste forstand står på egne ben, men

også ”strategigruppen”, da deres viden primært afhænger af børnene.

93

Den ideelle overgangUnder en tredjedel af forældrene oplever og betegner hele overgangen; indgang,

passage, og exit som ”fin” og ”god”. Det, der kendetegner disse forældre er, at de alle

har høj grad af social kapital, i form af netværk/legitime andre og økonomisk kapital,

hvilket kommer til udtryk i hjemmet og via deres erhverv. Endvidere virker de alle til

at finde situationen begribelig, håndterbar og meningsfuld, de tre faktorer, der for

Antonovskys kendetegner mestring. De resterende, omkring to tredjedele

efterspørger, dog i forskellig grad, hjælp fra kommunen for at gøre oplevelsen af exit

ideel, og cirka en tredjedel af forældrene vil yderligere gerne have være inddraget

mere i tiden under barnets ophold på julemærkehjem og efterspørger på baggrund

heraf viden. Peter, der som en af de få børn var tilstede under interviewet, betoner i

nedenstående også forældrenes betydning:

Line: ”Hvis man sådan skulle beskrive den ideelle overgang fra julemærkehjem til

hverdag, hvordan skulle den så være? (stilhed) Det er sådan lidt et bredt spørgsmål”

Peter: ”Det ville jo være hvis familien i de ti uger havde bundet sig til at være…

sådan at der stort set ikke var nogen rigtig overgang, at det bare var at komme

tilbage til det samme… Altså så I (forældrene) havde gjort det samme, som jeg havde

gjort. Så at I kom og spiste det samme”

Trods manglende inddragelse er ALLE enormt taknemmelige for den hjælp, de har

fået af Skælskør Julemærkehjem og flere af forældrene fortæller, hvordan vægttabet

ikke havde været muligt uden de 10 ugers intensive arbejde med deres barn, men der

ses en tendens til at flertallet mangler hjælp til at videreføre indsatsen.

Ovenstående analyse viser således forskellige oplevelser af det sociale arbejde på

området. Der er dermed ikke et enkelt og entydigt svar på hvad, der gør overgangen

ideel. På baggrund af interviewene og analysen må følgende bud på forbedringer,

enten i kombination eller hver for sig, dog anses som relevante i forhold til skabelsen

en mere ideel overgang. Under opholdet vil en besøgsdag/et midtvejsmøde, med et

kursus fra pædagoger og køkkenpersonale kunne udgøre en hjælp. Et arrangement,

hvor der er mulighed for at få afklaret forskellige spørgsmål og opnå viden om motion

og særligt kosten på julemærkehjemmet. Anvendelsen af internettet kan anses som en

mulighed for at bryde ”lukketheden”. Eksempelvis anvendelse af en hjemmeside,

94

hvor forældrene kan se opdateringer omkring dagens eller ugens forskellige

aktiviteter, måltider og madplaner, og hvor spørgsmål til køkkenpersonalet kan stilles

til læring for de forældre, der gerne vil have mere information. Efter opholdet

efterspørges forskellige tilbud og her vil den enkelte kommunes rammer være

afgørende. Flere efterspørger direkte kurser om mad, med fokus på sund

hverdagskost, men også med ideer til madpakken. Motivationskurser efterspørges

både direkte og indirekte af forældre og samtidig efterlyses grupper, hvor der arbejdes

med overvægt, hvilket må anses som relevant i forhold til at opretholde børnenes

motivation. Et tilbud, der ud fra ovenstående også bør inkludere forældre og eventuelt

kan kombineres med ønsket om madkurser. En aftale med fitnesscentre rundt omkring

i landet må anses som relevant og tilknytning til en sundhedsplejerske og/eller diætist

er ligeledes noget, der for flere af forældrene kan udgøre en ekstra ressource, en

legitim anden, der kan skabe den rette belastningsbalance og dermed

håndterbarheden.

95

KvalitetsvurderingI det følgende vil jeg redegøre for refleksioner omkring specialets kvalitet. Gennem

rapporten er der løbende redegjort for beslutninger og betragtninger, der har

betydning for vurderingen af nærværende speciale, men nedenstående vil mere

uddybende tage udgangspunkt i specialet som helhed. Kvalitetsvurderingen tager

primært udgangspunkt i begreberne reliabilitet og validitet, med afsæt i Kvale &

Brinkmann samt Bryman. Inden for den kvalitative forskning er der ikke konsensus

omkring brugen af disse begreber, men trods dette finder jeg det relevant at redegøre

for opgavens kvalitet, hvortil anvendelsen af begreberne findes egnet (Kvale &

Brinkmann 2009: 270-272). Inden da vil jeg dog kort diskutere mit teoretiske og

videnskabsteoretiske udgangspunkts betydning for mine analytiske fund.

I nærværende speciale har jeg løbende argumenteret for og fastholdt et fokus på

forældrenes egne erfaringer og oplevelser. Særligt ud fra fænomenologien vægtes det

at forstå informanternes oplevelser ud fra deres eget subjektive perspektiv højt

(Kristiansen og Krogstrup 1999:14). Samtidig bringer den anvendte teori ikke samme

kritiske blik på forældrenes performance som eksempelvis Margaretha Järvinens

interaktionistiske tilgang. Anvendelse af anden teori kunne således, som nævnt i

analysestrategien, bidrage til alternative fortolkninger. Järvinen præsenterer

eksempelvis, med sit konstruktivistiske-interaktionistiske perspektiv på kvalitativ

forskning, en mere kritisk tilgang til interviewmaterialet. Ved anvendelse af Goffmans

dramaturgiske begreber om indtryksstyrring, der præges af facework og Scott &

Lymans begreb ”accounts”, med fokus på at bringe den enkelte tilbage ”in face”,

analyseres interviewet som forhandlinger, hvor den enkelte ikke vil tabe ansigt

(Järvinen 2005:30-31). Ovenstående analyse udgør således hovedlinjerne i mine fund,

men der kan også være enkelte steder, hvor man kan komme i tvivl i forhold til

mulige alternative fortolkninger. Da overvægt, som nævnt, er et tabubelagt emne, kan

forældrenes udtalelser om manglende hjælp, ud fra et mere interaktionistisk

perspektiv, anses som et forsøg på indtryksstyring. Der giver forældrene mulighed for

at skubbe ansvaret et andet sted hen og derved delvist opretholde idealet om den

”gode forælder”. Således kan det billede, de forsøger at skabe af sig selv som

forældre, delvist være præget af forbedringer. Dette er påpeget enkelte steder i

96

analysen, men den kritiske til gang til performance blev, jævnfør metodeafsnittet,

primært anvendt i udvælgelsen af citater. Med udgangspunkt i problemformuleringen

har der i selve analysen været mere fokus på forklaring af diversiteten i forældrenes

oplevelser. Selvom den valgte tilgang ikke bidrager med samme fokus på

informanternes eventuelle performance og at mine fortolkninger af data muligvis ville

have set lidt anderledes ud ved anvendelsen af en mere interaktionistisk tilgang,

mener jeg ikke, at mine konklusioner var blevet anderledes. Fra størstedelen af

forældrene oplevede jeg nemlig en nuanceret tilgang, hvor både positive og negative

oplevelser ved overgangen, hjælpen og egen formåen berøres forholdsvis

uproblematisk.

Reliabilitet omhandler muligheden for at gentage resultatet på et andet tidspunkt og af

andre forskere (Kvale & Brinkmann 2009: 271). For at øge undersøgelsens

reliabilitet, har jeg gennem processen forsøgt at skabe og opretholde gennemsigtighed

i den metodiske og analysemæssige fremgangsmåde (Olsen 2003:88). I

metodeafsnittet har jeg eksempelvis indgående redegjort for mine metodiske

overvejelser og valg, herunder blandt andet transskribering, kontakt til informanter og

interviewteknik. Endvidere er interview- og observationsguide vedlagt som bilag.

Dog anser jeg alligevel reliabiliteten som lav, da data er skabt i en bestemt relation

mellem mig og de enkelte forældre. Endvidere gav den semistrukturerede

interviewteknik mig muligheden for at stille spontane spørgsmål, der opstod

undervejs i interviewet. Et aspekt, der blev anvendt for at få informanterne til at

reflektere over og uddybe deres svar, men som gør det svært at gentage præcis det

samme interview (Kvale & Brinkmann 2009: 186, 272).

Validiteten vedrører hvorvidt jeg via den valgte metode undersøger det, jeg har til

hensigt at undersøge (Kvale & Brinkmann 2009:272). Her mener jeg, at mit valg af

delvis metodekombination, via mit ”pilotstudie” på Skælskær Julemærkehjem, er med

til at styrke validiteten. Mine observationer, der primært er brugt til udviklingen af

interviewguiden, men dog også anvendes i analysen, skabte samtidig en

grundlæggende forståelse for overgangen. Noget der gav mig muligheden for at stille

flere relevante og uddybende spørgsmål, samt mugligheden for at forholde mig kritisk

til forældrenes udtalelser. Samtidig mener jeg, at mine interviews, herunder

97

udformningen af interviewguiden, i høj grad belyser vigtige aspekter af forældrenes

oplevelser af den hjælp de får i overgangen.

Den eksterne validitet, generaliserbarheden, handler i den kvalitative forskning ikke

om statistisk generaliserbarhed. Generaliserbarheden af kvalitative undersøgelser kan

forstås som overførelsen af empiriske fund til andre kontekster (Bryman 2004:275),

hvilket Kvale betegner som analytisk generalisering (Kvale og Brinkmann 2009:

289). Lignende undersøgelser anvendes derved til validering og danner grundlag for

generalisering til andre kontekster. På denne måde kan analyseresultaterne blive

retningsgivende og vejledende i tilsvarende situationer. Grundet den specifikke

overgang som nærværende speciale omhandler, kan dette anses som svært. Dog finder

jeg det plausibelt, at visse aspekter, såsom ovenstående understregning af vigtigheden

af forældreinddragelse, kan generaliseres til andre relevante kontekster. Aspekter der,

jævnfør problemfeltet, ligeledes bekræftes af andre undersøgelser. Samtidig giver

analytisk generalisering mulighed for generalisering via teori, hvorved de anvendte

teorier benyttes som en skabelon til sammenligning af de empiriske fund. Denne form

for generalisering finder sted ved at sammenkæde enkelte empiriske fund med de i

specialet udvalgte teorier (Kvale og Brinkmann 2009: 289). Tilgangen belyser derved,

hvorvidt de empiriske fund kan forklares og forstås ud fra de anvendte teorier, hvilket

har slående ligheder med Brymans beskrivelse af den interne validitet i kvalitative

undersøgelser, der netop omhandler sammenhængen mellem teori og empiri (Bryman

2004: 273). I specialet anser jeg den interne validitet og muligheden for analytisk

generalisering via teori for god, da forældrene flere gange ubevidst italesætter

betydningsfulde elementer af teorien. Derudfra er det min vurdering, at flere af de

fremkomne analytiske resultater kan genfindes i lignende kontekster, hvor de

anvendte teorier har forklaringskraft. Eksempelvis kan der argumenteres for, at den

manglende vejledning, hjælp og inddragelse af forældre, der medfører, at nogle børn

bliver medie for forandring, vil være at finde i andre sammenhænge, hvor forældrene

heller ikke indgår som en del af arbejdet med børnene. Kombinationen af teori og

empiri er således med til at skabe et godt grundlag for besvarelsen af nærværende

speciales problemformulering. Den adaptive tilgang, hvor teori og emperi i

sammenspil har påvirket og ”udviklet” hinanden, mener jeg således har sikret en

bedre kvalitet i specialet.

98

Afslutningsvis vil jeg kort berøre den økologiske validitet. En validitet, der fokuserer

på resultaternes anvendelighed, om undersøgelsen indfanger meninger, værdier og

viden omkring de mennesker og det område der undersøges (Bryman 2004: 29). Dette

har fra specialets start været et vigtig aspekt. Jeg håber derfor, at resultaterne er

anvendelige og brugbare i det fremtidige sociale arbejde på området, både for

kommuner og de danske julemærkehjem, og kan være med til at skabe forbedringer

for kommende forældre og deres børn.

99

KonklusionI nærværende speciale er forældres oplevelse, af den hjælp de får i overgangen fra

barnets start på julemærkehjem tilbage til hverdag og kommune, undersøgt. Hensigten

har dels været at undersøge og redegøre for forældres oplevelse af hjælpen, samt

belyse og forklare eventuelle variationer i empirien ved hjælp af teoretiske begreber,

hvilket den adaptive forskningsproces har bidraget til berigelsen af. Derudover har jeg

med specialets problemstilling indirekte ønsket at inddrage et mere

anvendelsesorienteret perspektiv, der kan danne grundlag for justeringer inden for det

sociale arbejde på området og derved skabe en bedre overgang for forældre og børn.

Indledningsvist kan det konkluderes, at alle forældrene oplever ”indgangen”; det at få

et barn på Skælskør Julemærkehjem, som en hjælp. Det kan konstateres, at

julemærkehjemmet udgør en ressource, en ”legitim anden”, som forældrene får

adgang til. I alle interviews kan der gennemgående spores en stor taknemmelighed

over at have haft et barn på Skælskør Julemærkehjem. Startsamtalen og infomødet

bliver det, der kickstarter processen og skaber den tiltrængte håndterbarhed i forhold

til at starte de nødvendige forandringer på hjemmefronten. Det er møder, hvor

forældre modtager konkrete redskaber til håndtering af de forandringer barnet og

forældrene skal til at starte på. De danner grundlaget for mulige forandringer og udgør

en helt konkret hjælp for forældrene. Endvidere viser det sig, for mange af forældrene,

at være de eneste konkrete redskaber de får at guide og styre efter i hverdagen

derhjemme, og det bliver derfor redskaber, der også anvendes efter endt ophold - i

exit. Julemærkehjemmets klare retningslinjer og regler, fremlægges endvidere på en

måde, så de ikke opleves som magtanvendelse overfor forældrene, da de udvises i

sammenspil med empati og rammerne og reglerne opleves derved som et hjælpende

element i ”indgangen”. Forældrene føler sig godt inddraget, de føler, de har fået den

nødvendige viden og de nødvendige ressourcer i opstarten. Grundlaget for

forældrenes mestringsmuligheder er dermed lagt, da de jævnfør analysen italesætter

øget begribelighed og håndterbarhed. Det kan dermed konkluderes, at første del af

overgangen ”indgangen” i sig selv opleves som en hjælp og et mulighedsskabende

element. Fundamentet for den gode overgang er dermed lagt.

100

De første tegn på huller i hjælpen i overgangen opstår i selve passage. Børnenes hvide

stykker papir, som jeg observerede under mit ophold, og enkelte forældres fortælling

om udfordringer i weekenden, udgør beviser herpå. Flere forældre fortæller, hvordan

de via det fremsendte informationsmateriale fra julemærkehjemmet havde en

forventning om, at de som forældre skulle deltage i forskellige lærerige og

mulighedsskabende arrangementer. Dette understreger et ønske om vejledning og

støtte og kunne være et vigtigt element i elimineringen af julemærkehjemmet som en

delvis ”total institution”, der virker ved afsondring fra omverdenen.

Julemærkehjemmet, der overordnet set har et ønske om at skabe bedre

inklusionsmuligheder for det enkelte barn, kommer via sin ekskludering af forældrene

og den hjemlige kontekst til at udgøre en barriere for en tredjedel af forældrene, der

udtrykker manglende viden om barnets læring og vejledning i forhold til at hjælpe

barnet i hverdagen. To tredjedele er derimod tilfredse med samarbejdet og

inddragelsen. Ved nærmere analyse af data kan det dog konstateres, at halvdelen af de

tilfredse forældre særligt italesætter det gode samarbejde og øget inddragelse i

forbindelse med barnets hjemve. Hjemve bliver dermed en mulig ”kode”, en mulig

forklaring på oplevelsen af det gode samarbejde og et adgangsgivende element, der

giver forældrene direkte acces til ressourcer og hjælp. Barnets hjemve kan derved

anses som en faktor, der delvist kan fjerne den ekskluderende effekt af hjælpens

afsondring fra den hjemmelige kontekst, og hjemveen bliver dermed et

mulighedsskabende element, der opstår rimeligt tilfældigt.

Analysen af ”passage” indikerer, at større inddragelse, støtte, vejledning og dermed

øget hjælp til forældrene vil gøre overgangen mere begribelig og håndterbar for

forældrene og dermed muligvis mere smidig for børnene. På baggrund af analysen og

empirien kan det derfor konstateres, at der er flere muligheder for at forbedre det

sociale arbejde på området. Eksempelvis ved at julemærkehjemmet, via

arrangementer omkring kosten, hjælper de forældre, der har brug for det til opnå en

bedre håndtering. Et tilbud om et møde undervejs i processen, hvor eventuelle

spørgsmål besvares af personalet og hvor forældrene har mulighed for at trække på

pædagogernes kompetencer er en anden mulighed. En tredje og komplementær

mulighed er at kommunen tilbyder forældrene relevante kurser, startende allerede

under barnets ophold.

101

Exit viser sig at indeholde flere udfordringer for forældrene, men også forskellige

oplevelser af hjælpen og egen mulighed for mestring. For de fleste forældre medfører

den manglende kommunale hjælp, at andre former for hjælp bliver italesat og fylder

meget. Samtidig medfører det, at mestring af overgangen for nogle forældre bliver

svær. Hjælp, i form af tilknytning til professionelle, bliver en mulighedsskabende

faktor, eksempelvis via kontakt til en sundhedsplejerske eller tilknytning til

hospitalsprojekter, hvor hele familien er inddraget. Det er en hjælp, der viser sig

afgørende særligt for de familier, hvor den sociale og økonomiske kapital er lav. På

denne måde viser kapitalmængde og sammensætning sig, ikke overraskende, at være

et andet mulighedsskabende element på vejen til mestring. Høj økonomisk kapital og

høj sociale kapital i form af ”legitme andre” i familiens netværk, der bakker op, er

udslagsgivende. På baggrund heraf skal det bemærkes, at de familier, der ikke har høj

kapital sammensætning kan opnå nogenlunde samme positive oplevelse af egen

mulighed for mestring, hvis den rette hjælp gives. Det kan endvidere konkluderes, at

det enkelte barn i flere familier kommer til at udgøre forældrenes ”legitime anden” og

en hjælp. Barnet nævnes af cirka to tredjedele af forældrene som en vigtig vej til

viden, et mulighedsskabende element. For lidt over en tredjedel er det den eneste vej

til viden og barnet har derved vist sig afgørende for forældrenes følelse af

begribelighed og håndterbarhed og dermed oplevelsen af at kunne mestre situationen.

Børnene bliver et medie for den omstilling og forandring, der skal ske i hjemmet. For

forældre uden kommunale tilbud bliver barnet, i samspil med forældrenes sociale

netværk, dermed essentiel. Næsten to tredjedele af forældrene påpeger, trods netværk

og barnets videreformidling, i forskellig grad vigtigheden af professionel støtte og

vejledning fra kommunen, og at hjælpen starter senest ved barnets hjemkomst.

Efterspørgslen efter fagrelevant vejledning er høj og der er således mange muligheder

for forbedringer af det sociale arbejde på området i de enkelte kommuner. Dog

efterspørges motivationskurser, kontakt til en sundhedsplejerske, kostvejledning og

madkurser i særlig grad.

Sammenfattende kan det konkluderes, at overgangen må anses som en proces, der

forløber i mindst tre dele; indgang, passage og exit. Selve passage og dele af

indgangen, har vist sig at have betydning for flere forældres oplevelse af sidste del af

overgangen -”exit”, hvilket analysen dokumenterer. Hjælpen til forældrene bør

således ikke kun tage udgangspunkt i exit. Familiens nye hverdag, bliver der arbejdet

102

på fra det første møde med julemærkehjemmet og dermed bør det sociale arbejde i

forhold til forældrene også starte her, med udgangspunkt i den enkeltes families

behov.

103

Aspekter der ikke kom med - SkolenPå baggrund af righoldige og fyldige interviews har jeg være nødsaget til at fravælge

emner i data, der ikke direkte har betydning for besvarelsen af problemformuleringen.

Endvidere har rammerne, i form af eksempelvis omfangs- og tidsmæssige

begrænsninger, været en medvirkende faktor til empiriske fravalg. Det betyder dog

ikke, at disse dele af empirien er fundet uinteressant eller ligegyldigt for arbejdet på

området. Af respekt for de medvirkende forældre, men også drevet af eget ønske om

at interessant empiri bliver til rådighed for feltet, vil jeg kort berøre et emne, som

nogle af forældrene selv italesatte og andre fortalte om på baggrund af mine

spørgsmål – nemlig samarbejdet mellem barnets ”normale” skole og skolen på

Skælskær Julemærkehjem.

Det fremgår af flere interviews, lidt over en tredjedel, at samarbejdet mellem barnets

hjemmeskole og skolen på julemærkehjemmet kan forbedres. Det er forskelligt, hvad

forældrene ser som udfordringen, dog er det primært barnets hjemmeskole, som

forældrene udtrykker en skuffelse over. Flere har eksempelvis oplevet, at der har

været problemer i forhold til at få barnets skole til at sende relevant

undervisningsmateriale til skolen på julemærkehjemmet. Samtidig indikerer

udtalelser, at skolen på julemærkehjemmet virker lidt som en institution i

institutionen, der kan være svær at få føling med hvordan fungerer. Nedenstående

citater illustrerer og indeholder flere af de tendenser, forældrene omtaler:

”(…) jeg synes det var svært at følge med var skoledelen. Jeg følte mig lidt frustreret.

Skolelæren dernedefra var nemlig ikke med på formødet (startsamtalen), så der

manglede man faktisk noget information fra skoledelen. (…) Det synes jeg var lidt

diffust. Det vi så erfarede til slutsamtalen, det var faktisk, at Dans skole var helt vildt

elendige til at bakke op om det her. Rigtig dårlig, alt information skulle gå over intra

og det gjorde det ikke. De var dårlige til at lægge opgaver ud til Dan, dårlige til at

tilbagemelde til ham, så det er helt vildt vigtigt at begge veje kommunikerer godt.”

(Ida)

104

”På de 10 uger har jeg snakket med hende (klasselæren) en gang og det var kun fordi

jeg løb tilfældigt ind i hende, da jeg var nede og hente ham en fredag, hvor hun lige

sagde ”hej”, men ellers har vi ikke snakket med hende på de ti uger før vi stoppede.

(…) Vi havde en del spørgsmål og det er lidt svært at få ud af Mads (deres søn).

(…)Selvfølgelig kunne vi have ringet derned, men jeg manglede, at man måske

halvvejs lige havde en samtale med hende.” (Aske)

Dette kan ses i relation til de dele af analysen, hvor jeg ser på konsekvenserne

afsondringen fra hverdagen. Det er yderligere, som nævnt, en institution i

institutionen, der ofte er lukket, når de fleste forældre bringer eller henter deres barn.

Den kan derfor virke ”diffus” og svær at få kontakt til, trods det faktum at man, som

Akse påpeger, kan opnå telefonisk kontakt i hverdagen. Derfor kan Idas ide om at

have skolelæren med til startsamtalen, eller Askes forslag om et halvvejsmøde anses

som relevante løsninger. Samtidig understreger det, som analysen, den manglende

forældreinddragelse i passage, der medfører manglende begribelighed for forældrene.

Overordnet set er det dog vigtig at understrege, at langt de fleste var rigtig glade for

skolen på julemærkehjemmet: ”Vi var også rigtig glade for skolen dernede” (Tove),

”altså dernede har det været godt, altså fagligt har hun rykket sig. Det har hun og det

er jo helt klar fordi, de ikke er så mange til selve undervisningen” (Maj). Aske og Bea

påpeger trods det manglende samarbejde også sønnens læring. Endvidere fortæller

flere forældre, hvordan deres barn er blevet bedre i skolen, på baggrund af

skoleformen. Særligt den intensive og tidsmæssigt korte undervisning, der primært

muliggøres af det lave antal af elever i klassen, anser jeg som interessant i

sammenhæng med børnenes faglige fremskridt.

Den manglende opbakning fra barnets skole understreger, som analysen, manglende

koordinering i indsatsen og antyder mulige uklarheder om opgavefordelingen i

overgangen. På denne måde er empirien omkring samarbejdet mellem skolerne med

til at understrege de snitfladeproblemer, der kan være i overgangen og samarbejdet

mellem forskellige institutioner, og samtidig bidrager det til analysens konstatering af,

at øget forældreinddragelse vil skabe en mere smidig overgang for både forældre og

børn.

105

AbstractThe aim and focus of this thesis have been to investigate how parents of obese

children experience the help they get in the transition, from the child starts at a

Christmas Seal Home to the child is back in everyday life. Focus is on how parents

experience the social work in the transition and on elements that are facilitating and

limiting for them.

Obesity has become one of the main health problems in the world. It is a rapidly

growing health challenge, and in 1998 WHO declared the rapid growth in obesity an

epidemic. More and more children are overweight, and during the last 30 years the

growth in obesity among children has increased dramatically in Denmark, with high

societal and individual costs. It is a gateway to many chronic diseases, such as heart

diseases, cancer and type-2 diabetes. Moreover, it can have high psychological

consequences; effect a person’s life quality and life expectations. It is not only an

individual or societal problem, but also as a social problem. Therefore, my objective

has been to contribute with some relevant perspectives and thereby giving the thesis a

more application-oriented focus that can make the social work in this area better for

the parents and thereby also for the children involved.

A qualitative methodology is used, combined with inspiration from Derek Layders

adaptive approach and a mixture of phenomenology and hermeneutics. Observations

and interviews have been conducted, with interviews as the primary data collection

method. My observations are used as a method to ensure the quality of the interview

guide. However, the observations are used in the analysis when found relevant.

Thereafter 15 parents have been interviewed to understand and fully grasp their

experience of the transition.

Meleis et al.’s definition of a transition, consisting of three phases; “entry”, “passage”,

and “exit”, is used to structure the analysis. Erving Goffman’s understanding of total

institutions, Aaron Antonovsky’s theory of coping and Pierre Bourdieu’s capital- and

habitus concepts are continuously used in the interpretation and analysis of the data.

The theoretical concepts have been selected on the basis of the adaptive approach.

They are useful in the explanations of variations in data.

106

The first part of the analysis, “entry”, concentrates on the information meeting, the

start-up meeting and the help parents are given in order for them to master the

transition and new lifestyle. It shows that all the parents see the child’s start at

Skælskør Christmas Seal Home as a helping and facilitating element. The meetings

provide the basis for change, and are, for many of the parents, seen as the starting

point of the process. The second part of the analysis, “Passage”, focuses on the

cooperation and involvement of the parents, and outlines the first limitations in the

transition. The weekends and the low involvement of the parents at the Christmas Seal

Home are by some parents seen as obstacles for understanding the changes they need

to make to master the situation. At the same time, it appears that the child’s

homesickness can be a facilitating and enabling element for parents, a direct

connection to resources and help. “Exit”, which constitutes the last part of the

analysis, and thus the last part of the transition, centers on the facilitating and limiting

aspects in exit in relation to help, including the work of the municipalities and how

changes have been made in the families. It reveals that most families do not get any

help from their municipality, and these families instead articulate and point out other

aspects that are helpful, such as the child’s motivation and ability to tell about what

they have learnt. However, many of them want and need help from professionals. It

also shows that the families’ personal and local network can be a helping aspect in

mastering the situation.

In the analysis, it appears that there are differences in the way the parents experience

the help and in how they cope with the transition, which in particular depends on the

parents’ composition of capital. High economic capital combined with high social

capital make the transition easier to master. But it also shows that families with low

compositions of capital can achieve roughly the same positive experience of their

ability to master the transition, if the right help is given. At the same time, the analysis

stresses that the transition must be seen as a process that contains three parts, “entry”,

“passage” and “exit”, and that “passage” and parts of “entry” can influence the

parents’ experience of the last part – “exit”. It therefore appears that the social work

and the help given to the parents should be provided from the start and persist through

all parts of the transition.

107

Litteraturliste

Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets Mysterium. Hans Reitzels forlag. København

Bourdieu, Pierre (1995): Distinksjonen. Oslo. Pax forlag.

Bourdieu, Pierre & Loïc Wacquant (1996): Refleksiv sociologi – mål og midler. Hans

Reitzels forlag

Breumlund, Anne & Inger B. Hansen (2009): ”Det bli’r i familien” i Maria A.

Nielsen, Keith Pringle & Lars Uggehøj (red.): Magt og forandring i socialt arbejde.

København. Akademisk forlag

Broby, John (2012) Mange børn vil på julemærkehjem. Fundet: 01.05.13

http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2012/03/06/094105.htm

Bryman, Alan (2004): Social Research Methods. Second Edition. Oxford University

Press.

Bøtkjær, Henrik (2013): Praktikbeskrivelse – Julemærkehjemmet Skælskør.

https://www.julemaerket.dk/default.asp?Action=Details&Item=738

Ejrnæs, Morten & Jens Guldager (2008): Helhedssyn og forklaring. København

Akademisk forlag

Goffman, Erving (1967): Anstalt og menneske. Viborg: special-Trykkeriet

Hansen, Carsten Yndigegn (1999) Nu trækker vi på samme hammel. NBC Prepress,

Købehahvn

108

https://www.julemaerket.dk/default.asp?Action=Details&Item=738

http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2012/03/06/094105.htm

Holm, Jens-Christian 2008: ”Behandling af svært overvægtige børn” i antologien

Generation Cola – når overvægten tager over. Redigeret af Maria Due. Udgivet af

Akademia.dk.

Holstein, Bjørn & Mette Madsen (2003): Social arv og børns sundhed. Fundet:

20.05.13

http://www.sfi-campbell.dk/Files/Filer/Den_sociale_arv/workingpapers/3.pdf

Højbjerg, Henriette (2009): ”Hermeneutik” i Lars Fuglsangs og Poul B. Olsen (red):

Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag

Jensen, Torben K. & Tommy J. Johnsen (2000): Sundhedsfremme i teori og praksis.

Forlaget Philosophia

Juel, Knud, Anne Christensen, Michael Davidsen, Ola Ekholm, Stig Hansen & Maria

Holst (2010): Den nationale sundhedsprofil 2010 – Hvordan har du det?

Sundhedsstyrelsen. Fundet: 30.01.13

http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Sundhedsprofiler/DenNationaleSHP.pdf

Järvinen, Margaretha (2005): ”Interview i en interaktionistisk begrebsramme” i :

Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk

perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag

Järvinen, Margartha & Nanna Mik-Meyer (2005) Observationer i en interaktionistisk

begrebsramme” i Järvinen, M & Mik-Meyer, N. (red.): Kvalitative metoder i et

interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag

Julemærkefonden (2013): VELKOMMEN PÅ JULEMÆRKEHJEM. Fundet: 04.03.13

http://www.e-pages.dk/nordad/1073/

Julemærkefonden (2013): Julemærkehjemmene. Fundet: 03.04.13

https://www.julemaerket.dk/Default.asp?Action=Details&Item=449

109

https://www.julemaerket.dk/Default.asp?Action=Details&Item=449

http://www.e-pages.dk/nordad/1073/

http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Sundhedsprofiler/DenNationaleSHP.pdf

http://www.sfi-campbell.dk/Files/Filer/Den_sociale_arv/workingpapers/3.pdf

Jørgensen, Anja (2008): ”Hermeneutik, fænomenologi og interaktionisme –tre sider af

samme sag” i Jacobsen, M.H & K Pringle (red): At forstå det sociale. København:

Akademisk forlag

Kristiansen, Søren & Hanne K. Krogstup (1999): Deltagende observation – En

introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Hans Reitzels Forlag.

Kristoffersen, Nina, Finn Nortvendt, Eli-Anne Skaug (2005): Grundlæggende

sygepleje. Munksgaard Danmark.

Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2009): InterView – Introduktion til et håndværk.

København. Hans Reitzels Forlag

Lisborg, Bente & Lisbeth Rask (2008): ”Et psykologisk perspektiv på børns

mistrivsel”. I Bo, Karen- Asta, Jens Guldager & Birgitte Zeeberg (red): Udsatte børn

– et helhedsperspektiv. AKA-Print.

Latner, Janet D. & Albert J. Stunkard (2003): Getting Worse: The Stigmatization of

Obese Children. Obisity Research.

Layder, Derek (1993): New Strategies in Social Research – An introduction and

guide. Polity Press.

Lockwood, David (1964): ”Social Integration and System Integration” i George K.

Zollschan & Walter Hirsch (red.): Exploration in social change. London. Routledge &

Kegan Paul

Meleis, Afaf Ibrahim, Linda M. Sawyer, Deanne K. Hilfinger Messias, Karen

Schumacher (2010): ”Experiencing Transitions: An Emerging Middle - range

Theory”. I Afaf Ibrahim Meleis (red) Transition Theory. New York

Meleis, Afaf Ibrahim & Patricia A. Trangenstein (2010): ”Facilitating Transitions:

redefinition of the nursing mission”. I Afaf Ibrahim Meleis (red) Transition Theory.

New York

Mørk, Ole (2005): Julemærkehjem: Børns overvægt og trivsel. Aarhus Universitet

110

Mølgaard, Christian et al. (2007): Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge -

oplæg til strategi. Motions og Ernæringsrådet

Nygaard, Benthe (1995) Gode tabere – en undersøgelse af tykke børns udvikling et år

efter et ophold på Skælskør Julemærkehjem. Weber & Poulsen.

Nielsen, Jimmie G., Gitte Bossi-Andresen, Nina Schiøtz & Rune Bjørnvig (2008):

Med familiens hjælp er det slet ikke så hårdt. BL Grafisk, Sonja Bøttcher Jensen

Olsen, Henning (2003): Kvalitative analyser og kvalitetssikring. Sociologisk

Forskning nr.1

Pearson, Seija, Lina W. Olsen, Bente Hansen & Thorkild I. A. Sørensen (2005)

Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden 1947-2003. I

ugeskrift for læger

Pedersen, Martin (2012) ”Triangulær validering – samspillet mellem deltager

observation og kvalitative interview”. i Matin Pedersen, Jacob Klitmøller & Klaus

Nielsens (red): Deltagerobservation.

Petri, Marie & Anders Jacobi (2011): Målrettet forebyggelse af fedme – mere effekt

for pengene. Teknologirådet Marts 2011. Fundet: 10.02.13

http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p11_fedme_maalrettet_forebyggelse/

p11_Maalrettet_forebyggelse_af_fedme_-_mere_effekt_for_pengene.pdf

Poulsen, Annette (2013): Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale.

Sundhedsstyrelsen. Fundet: 15.09.13

http://www.oplysning.org/uploads/9/1/4/3/9143605/skolesundhed.pdf

Prieur, Annick (2006) ”En teori om praksis”. I Annick Prieur & Carsten Sestoft (red)

Pierre Bourdieu – En introduktion. Hans Reitzels Forlag

Rockwool Fondens Forskningsenhed (2010): Den svære overvægt fortsætter med at

stige. Fundet: 25.01.13

111

http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p11_fedme_maalrettet_forebyggelse/p11_Maalrettet_forebyggelse_af_fedme_-_mere_effekt_for_pengene.pdf

http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p11_fedme_maalrettet_forebyggelse/p11_Maalrettet_forebyggelse_af_fedme_-_mere_effekt_for_pengene.pdf

http://www.rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/

85832_Rockwool%20nyhedsbrev%20december_P.PDF

Scott, Sussi (2011): Total Institutions and Reinvented Identities. Palgrave Macmillian

Skau, Greta M. (2001): Mellem magt og hjælp –vejledning i god klientbehandling.

Narayana Press

Sundhedsstyrelsen (2010): Temarapport om børn og overvægt. Fundet d.13.01.13:

http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/BoernogOvervaegt/

Temarapport_boern_og_overvaegt.pdf

Sundhedsstyrelsen (2011): Fundet: 04.01.13

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx

Sundhedsstyrelsen (2013): Fundet: 18.09.13

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Boernesundhed/Satspulje

%202012-2015.aspx

Tarbensen, Kenn (2003): Julemærket – til gavn for børn. Special-Trykkeriet i Viborg.

Utzon, Mikale, Thomas Moser & Henning Tollefsen (2005): Når først du er fed, hvad

så. Learning Lab Danmark.

http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/learninglab/foerst_fed_delproj1_julemaerke.pdf

Vinther-Jensen, Kristen &Anne M. S. Jensen (2012): Læring og mestring.

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Fundet: 20.07.13

http://www.cfk.rm.dk/files/Sundhed/CFK/Projekter/Læring%20og%20mestring/

Læring%20og%20mestring%20Evalueringer/LM%20Kvantitativ

%20evaluering_www.pdf

Wadskjær, Hans (2009): ”Den sociale hjælpefunktion – et evolutionsperspektiv” i

Maria Appel Nielsen, Keith Pringle& Lars Uggerhøj (red.):Magt og forandring i

socialt arbejde. Akademisk forlag.

112

http://www.cfk.rm.dk/files/Sundhed/CFK/Projekter/L%C3%A6ring%20og%20mestring/L%C3%A6ring%20og%20mestring%20Evalueringer/LM%20Kvantitativ%20evaluering_www.pdf



http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/learninglab/foerst_fed_delproj1_julemaerke.pdf

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx

http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/BoernogOvervaegt/Temarapport_boern_og_overvaegt.pdf

http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/BoernogOvervaegt/Temarapport_boern_og_overvaegt.pdf

http://www.rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/85832_Rockwool%20nyhedsbrev%20december_P.PDF

http://www.rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/85832_Rockwool%20nyhedsbrev%20december_P.PDF

Wadskjær, Hans (2008): ”Huset Venture – hvis praksis har svaret på rummelighed” i

Michael Hviid Jacobsens & Keith Pringle (red.): At forstå det sociale – sociologi og

socialt arbejde. København. Akademisk forlag.

Wedderkopp, Niels & Karsten Froberg (2003): Fedme blandt børn. I Diætisten 2003.

Wilken, Lisanne (2006): Pierre Bourdieu. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag

With, Thomas K. (2009): Fedme som samfundsproblem. Fundet d. 03.03.13

http://www.tekno.dk/pdf/hoeringer/p09_Fedme_Hoeringsrapport.pdf

Ørntoft, Jette K. & Birgit Madsen (2005): Overvægt – 21 børn og unge skriver om at

være overvægtig. Kroghs Forlag.

113

Bilag 1 - InterviewguideInterviewguide

Introduktion Tusind tak fordi du/I vil deltage. Kort præsentation af formål med interviewet og projektet. Jeg har I mit

speciale valgt at have fokus på forældrenes oplevelse af overgangen fra julemærkehjem til kommune, skole og hjem. Det har jeg, da det er et underbelyst emne og et emne jeg mener, det er vigtigt at skabe mere viden om, så man kan blive bedre til at hjælpe de involverede familier. I interviewet vil der således være fokus på JERES oplevelser af overgangen og den hjælpe i har fået fra de forskellige instanser - hvad der fungerer/ikke fungerer og hvad der kan gøres bedre. Så formålet er kort sagt finde ud af hvordan I oplever overgangen fra barnets start på Julemærkehjem til hverdag, kommune og skole

Sikret anonymitet. Navn, bopæl og andre aspekter, der kan ledes tilbage til jer vil således ikke indgå som en del af specialet. Hvilket også fremgår af samarbejdskontrakten

Julemærkehjemmet får resultat af opgaven præsenteret og opgaven er at finde på Aalborg Universitet, når jeg er færdig

Jeg optager interviewet, hvilket er nødvendigt, men det vil selvfølgelig blive destrueret efter jeg har brugt det, jeg skal bruge.

Det er helt ok, hvis der er nogle spørgsmål, I ikke ønsker at svare på Forventer det tager en lille time alt efter, hvor meget du/I har på hjertet. Jeg er interesseret i dine/jeres holdninger, meninger og oplevelser i

forhold til overgangen. I/du må meget gerne komme med konkrete eksempler under vejs.

Kort præsentation af mig selv. Har du/I nogle spørgsmål inden vi går i gang.

InterviewguideVil du/I starte med at fortælle lidt om dig/jer selv, hvad du/i laver?Opstart Julemærkehjemmet:

Vil du/I prøve at fortælle om det første møde med julemærkehjemmet (forbesøg).- Hvem var til stede, hvad snakkede I om?

hvordan oplevede du/I processen og overgangen til I kom på julemærkehjem?

Hvad er din/jeres mening om forbesøget og den daværende forældresamtale?- Hvilken information og redskaber fik I?

114

Er I blevet kontaktet af kommunen inden opholdet?

Tiden på JulemærkehjemHvordan oplevede I samarbejdet med julemærkehjemmet, mens jeres barn var der?

Prøv at fortæl om de arrangementer/møder du/I har været med til under opholdet?

Hvordan oplevede du/I at Julemærkehjemmet varetog jeres/din rolle som forældre?- Blev I/du inddraget tilstrækkeligt under opholdet?

Hvilke udfordringer var der i forhold til samarbejdet? – kan du/I komme med et eksempel på en udfordring ?

Hvilke fordele var der i forhold til samarbejdet? – kan du/I komme med et eksempel?

Hvilken form for redskaber, hjælp og information om kost motion fik du/I, at du/I fik under opholdet ?

Hvad kunne Julemærkehjemmet gøre bedre i forhold til at varetage jeres behov under opholdet?

Kommune og skole under julemærkehjemHvordan var kontakten med kommune under opholdet (hvis forældrene er blevet kontaktet) ?

- fordele/positive aspekter- Hvilke udfordringer er der

Hvordan var kontakten med skole under opholdet ?- fordele/positive aspekter- Hvilke udfordringer er der

Fra Julemærkehjem til kommune, skole og hjemHvordan oplevede I/du afhentningsdagen og afslutningsmødet?

- hvilken information fik I/du?

Hvordan oplevede du/I planlægningen af overgangen fra julemærkehjem til hverdag?- hvad betød det for jer/dig

Hvem er I blevet kontaktet af efter opholdet i forbindelse med jeres barns ophold og afslutning på opholdet?

Kommune (hvis de er blevet kontaktet af kommunen)

115

Hvordan oplever I den hjælp, de informationer og redskaber, I har fået?

Hvilke udfordringer er der i forhold til samarbejdet med kommune? – kan du komme med et eksempel

Hvilke fordele/positive aspekter er der i forhold til samarbejdet med kommune? – kan du komme med et eksempel

Skole

Hvordan har I/du oplevet mødet med skolen efter end ophold?

HverdagenHvilke forandringer er der sket derhjemme, i jeres hverdag efter opholdet og hvorfor?

Hvor/hvad er den største forandring i jeres hverdag?

Er der noget du/I er blevet særlig opmærksomme på, i forhold til jeres hverdag, efter endt ophold?

Hvilke udfordringer har der været?

Hvilke gode aspekter/oplevelser har i oplevet i hverdagen?

Overgangen genereltHar du/I som forældre vidst hvad der skulle ske igennem processen?

Kan du/I fortælle mig hvad, der har betydet mest for jer efter endt ophold?

Hvad har fyldte mest i jeres/dine tanket ved overgangen til hverdagen?

Føler du/I, at du/I har fået den hjælp og de redskaber du/I har brug for efter opholdet?- hvorfor/hvorfor ikke?

Den ideelle overgang – fremtidsmulighederVil du prøve at beskrive, hvordan du synes, den ideelle overgange fra julemærkehjem til kommune, burde forløbe?

- Hvordan kan den forbedresGenerelt/info- Hvor gammel er din/jeres barn- BopælskommuneAfrundingSå har jeg været alle mine spørgsmål igennem, og jeg vil derfor høre, om du/I har

116

nogle yderligere kommentar til overgangen vi ikke har været inde på, eller om du/I har nogle andre kommentar?

Så vil jeg sige tusind tak fordi du/I ville deltage. Jeg er virkelig glad for at du/I ville sætte tid af til at mødes med mig og fortælle om dine oplevelser af overgangen

.

117

Bilag 2 - SamarbejdskontraktSamarbejdskontrakt

Den 15.06.13

Formålet med denne rapport er at undersøge, hvordan forældre oplever overgangen, og den hjælp de får, fra julemærkehjem til hverdag, kommune og skole. Med opgaven ønsker jeg, at fremme indsigten i hvordan overgangen opleves af forældre og dermed skabe en viden, der kan bidrage til forbedringer for kommende familier, der skal igennem samme proces. Der vil være fokus på redskaber og hjælp givet af Julemærkehjem, kommune og skole, og hvilke forandringer og muligheder det har medført for jer som familie, samt hvilke barrierer, der har været i processen.

Opgaven vil være tilgængelig på Aalborg Universitet efter min eksamen og resultaterne gives til julemærkehjemmet.

I undersøgelsen er jeg underlagt Aalborg Universitets retningslinjer, hvilket betyder at I/du er sikret anonymitet. Det betyder, at navn og bopæl ikke vil optræde nogen steder i opgaven, men også at data ikke kommer til uvedkommendes kendskab i en form, der muliggør identificering af dig/jer.

Hvis I/du har nogle spørgsmål angående interviewet eller undersøgelsen er I/du velkommen til at kontakte mig.

Endnu en gang tak fordi I/du har valgt at deltage i undersøgelsen

Med venlig hilsen

Line [email protected]

Specialestuderende ved kandidaten i socialt arbejde på Aalborg Universitet.

118

mailto:[email protected]

Bilag 3 - Observationsguide

Observationsguide - hverdagSærligt udvalgte situationer Fokusområder i enkelte situationHverdagen generelt Opbygning

Struktur Lærings- og adfærdsændrende

situationerSpisesituationer Struktur

Regler Interaktion i spisesituation Maden generelt Italesættelsen af maden

Motion Regler omkring motion Italesættelsen af motion Typer af motion

Observationsguide til møderMøderne Fokusområder i enkelte møderInfomøde Hvad snakkes der om

Hvilke redskaber gives der konkret til forældrene

Hvordan forløber mødet, hvad sker der

Startsamtale Hvad snakkes der om Hvilke redskaber gives der konkret til

forældrene Hvordan forløber samtalen

Slutsamtale Hvad snakkes der om Hvilke redskaber gives der konkret til

forældrene Hvordan forløber samtalen

119

Documents

Indledning - Aalborg Universitet€¦ · Web viewIndledning Inden for de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge i Danmark steget dramatisk. I den industrielle verden