LOV OM FORBUD MOD HOLD AF RÆVE- Et briefingdokument om ræve og gravjagt

RESUMÉ: Der bør ikke gives dispensation fra lov om forbud mod hold af ræve, så ræve kan bruges til træning i gravjagt af følgende årsager:

• Eksisterende undersøgelser viser, at ræve udsættes for stor stress og mange hunde får bid-skader ved træningen.

• Ræve er ikke domesticerede og kan aldrig opnå god velfærd i fangenskab.

• Der eksisterer alternativer til træning med levende dyr, som kan videreudvikles.

• Der findes ingen videnskabe-lig dokumentation for, at træn-ing af hunde til gravjagt ved brug af levende dyr er nød-vendig.

• Flere undersøgelser stiller spørgsmål ved om gravjagt er en nødvendigt jagtform.

Marts 2009

Tekst: Bidskader er udbredte for både hund og ræv ved gravjagt.

BRUG AF RÆVE TIL TRÆNING VED GRAVJAGT

Et briefingdokument om perspektiver for forbuddet mod ræveavl ang. gravjagt

ARGUMENTER FOR GRAVJAGT

Det primære argument for at anvende bl.a. ræve til træning i gravjagt er, at de jagthunde som anvendes i jagten bør være trænet for at reducere antallet af skader på både hunde og byttedyr.

Et sekundært argument er, at jagtformen er nødvendig for at regulere rævebestanden.

Den svenske Jordbruksverket har analyseret jagtformen og konkluderer modsat disse påstande, at jagtformen er unødvendig, da der findes adskillige alternativer:

“En åsikt som framförs är att hundar som används vid grytjakt efter räv och grävling bør vara velutbildade och derför bör tränas under kontrollerade former. Jordbruksverket finner det dock visat att det finns alternativa jakt-metoder till jakt med hund under jord. Vid ett eventuellt utbrott av allvarlig smittsam sjukdom finns det idag mer ändamålsenliga bekämpninsstratregier. Till exempel har rabies hos vilda rävar i Europa framgångsrikt bekämpats genom vaccinasjon. vad avser eftersøk på skadeskjutet eller trafikkskadat vilt i avsikt genom avlivning förkorta djurets lidande ifrågasätter verket om det totala lidandet för det skadade djuret då det utsätts för ytterligare lidande genom att konfronteras med en grythund är mindre än lidandet orsakat av skadan. Särskilt eftersom det är troligen att en skadad räv eller grävling som går i gryt inte går upp utan, när hunden har markerat var djuret är, får grävas fram och derefter avlivas.”

- Det svenske Jordbruksverket, brev til Jordbruksdepartementet 21.06.99

Dyreetisk Råd har endnu ikke færdiggjort sin udtalelse om jagt, men i 2007 konkluderede det tilsvarende norske råd for dyreetik, at gravjagt var unødvendigt og risikofyldt for hunde og byttedyr:

”Hijakt med hund innebærer en relativt lang fase med stress for reven/grevlingen på grunn av hundens nærvær, og det er fare for skader både på hund og vilt. Gluggejakt, at reven/grevlingen skytes mens den spiser på utlagt åte, anses av Rådet for å være en mer skånsom jaktform. Rådet mener derfor at hijakt er unødvendig og kan forbys. Det bør heller ikke gjennomføres hiprøver for aktuelle hunderaser.”

- Rådet for Dyreetikk, Uttalelse om jakt og viltforvaltning, december 2007/januar 2008.

Tekst: Træning til gravjagt er stressende for ræven.

Tekst: Hunden har en sender om halsen, så den kan graves ud, når den er i problemer.

SkADER HoS HUND oG RÆV

Det er blevet hævdet, at bidskader reduceres hos både jagthunde og byttedyr ved træning med levende dyr. Det eneste studie i problemstillingen vi er bekendt med viste et meget højt antal bidskader (37%) ved undersøgelsen. Det er således tvivlsomt om træning med levende dyr højner dyrevelfærden.

“Torsten Mörner anger i sitt yttrande från SVA 930325, dnr 125/92 att vid grytanlagsprov förekommer bitskador på 37% av hundarna och vanligt på grävlingarna. Endel av grävlingarna är dessutom besvärliga att undersöka med avseende på bitskador och torde löpa riska att bli underbehandlade för sine skador.” - Sveriges Veterinärförbund, brev til Jordbruksdepartementet 18.01.00

STRESS FoR RÆVE VED GRAVpRøVER

Det hævdes i forbindelse med forsvar for gravprøver, at de ræve som anvendes er særligt domesticerede og dermed ikke udsættes for samme stress, som en mindre domesticeret ræv på en pelsfarm. Men den etologiske litteratur indikerer tydeligt, at ræve og andre dyr som anvendes til gravprøver udsættes for betydelig stress. Når dyr bliver berøvet kontrol over deres miljø og i en kæmp/flygt situation ikke har valgmuligheder, så vil det uden tvivl føre til betydeligt stress hos dette dyr. Da ræven samtidig ikke har mulighed for at søge skjul vil det forværre situ-ationen yderligere:

“Ett djurs förmåga att stänga av eller reducera en stressor (fysisk og /eller psykologisk belastning ) beror till stor del på dess möjlighet att kontrollera och/eller förutsäga den aktuelle stressorn. Om djuret saknar möjligheter att med en adekvat beteende och/eller hormonreaksjon stänga av stressorn löper det stor risk att utsättas för stress som stimunlerar det parasympatiska nervsystemet og hypofys-binjurebarksystemet och som på längre sikt kan orsaka allvarliga skador på organismen. Grävlingens möjligheter att undkomma och /eller kontrollera situasjonen i provgry-tet är liten eftersom dess lokalisering i kitteln i förhollande till hunden till stor del beror på kittelskötaren samt på att den konfronteras med nye hundar.”

- Svenska Veterinärmedicinska Anstalten (SVA), “Fysiologiska reaksjoner och beteende hos gräv lingar i grytanlagsprov och i andra situasjoner”, 2004

Ifølge Jordbruksverket findes ingen videnskabelig dokumentation for, at rævene ikke stresses, mens der er klare indikationer for det modsatte:

“Det är Jordbruksverkets uppfattning att en djurart vars normala beteende är att söka skydd i sitt gryt då det känner seg hotat, och vars naturliga fiende är varg/hund, med stor sannolikhet utsätts för stress och psykisk påfrestning/lidande om den används vid prov- och testverksamhet för grythundar. Det har inte framkommit något vetenskap-ligt underlag som tyder på motsatsen. (Jordbruksverkets havde fortsat denne holdning i 2004 ifølge samtale med Torsten Jakobsson og NOAH)”

- Det svenske Jordbruksverket, brev til Jordbruksdepartementet 21.06.99

En pointe der er almindeligt anerkendt indenfor forskning i dyrs stress:

“One of the most obvious causes of chronic stress in confined wild animals is the inability to respond to fearful stimulations with active avoidance and/or escape responses.”

- Carlstead & Stepherdson, National Zoologic Park/Oregon Zoo i Moberg & Mench, “The biology of animal stress”.

Andre stresskilder kan være det at blive sat overfor en art, som man naturligt ser som et rovdyr. Hunde/ulve er naturlige rovdyr for ræve og de vil således opleve en naturlig stressreaktion. Et dyr kan i en vis grad lære, at et naturligt rovdyr er ufarligt, f.eks. en hund der lever tæt på en hønsegård, men at dette skulle gælde, når rovdyret faktisk angriber er tvivlsomt.

“Det är Jordbruksverkets uppfattning att en djurart vars normala beteende är att söka skydd i sitt gryt då det känner seg hotat, och vars naturliga fiende är varg/hund, med stor sannolikhet utsätts för stress och psykisk påfrestning/lidande om den används vid prov- och testverksamhet för grythundar. Det har inte framkommit något vetenskapligt underlag som tyder på motsatsen. (Jordbruksverkets syn er det samme per 29.06.04 ifølge samtale med Torsten Jakobsson, Djurskuddsmyndigheten. Animas bemærkning.)”

- Det svenske Jordbruksverket, brev til Jordbruksdepartementet 21.06.99

Den samme konklusion drog Englands regering efter en udredning af problemstillinger vedr. jagt.

“We are satisfied that the activity of digging out and shooting a fox involves a serious compromise of its welfare, bear-ing in mind the often protracted nature of the process and the fact that the fox is prevented from escaping (...) There is concern about terrierwork. It is felt that a fox, once it has gone to ground, should not be dug out. There are also reports of injuries caused in fights between terriers and foxes underground.”

- Hunting Inqiry, publisert av engelske myndigheter 09.06.00, tilgængelig på http://www.huntinginquiry.gov.uk/mainsections/huntingreport.htm

I Sverige anvendes grævlinger ved disse gravjagtsprøver, da man mener grævlinger stresses i mindre grad.

“Vid prov- och testverksamheten anvends levande grävling i stellet för räv, eftersom grävling anses mindre stress-benägen än räv.”

- Det svenske Jordbruksverket, brev til Jordbruksdepartementet 21.06.99

Alligevel viser undersøgelser, at grævlinger oplever stor frygt ved mødet med hunde i træning. Videnskabelige studier har ligeledes dokumenteret, at grævlinger (der betegnes som mindre stressede end ræve) reagerer med stress selv efter lang tids tilvænning til disse prøver, hvor de skulle have lært, at gitteret mellem dem og hunden beskytter dem mod angreb. Undersøgelserne med dyr anvendt i sådanne sammenhæng viste både fysiologiske og adfærdsmæssige indikationer på at dyrene stresses og forbliver stresset i længere tid efter en prøve. De bliver altså ikke vant til angribende hunde.

“Det är SVAs bedömning att grytanlagsprov påverkar grävlingen i samma utsräckning som under jakt.” - SVA, “Fysiologiska reaksjoner och beteende hos grävlingar i grytanlagsprov och i andra situasjon er”, 2004

De samme studier viser, at dyr som anvendes i gravjagtstræning reagerer med flugt selv, hvis hunden er langt væk og ikke optræder aggressivt – hvilket betyder, at dyret ser rovdyret (hunden) som noget negativt den ønsker at undgå, også selvom den jævnligt er blevet udsat for hund ved træning. Grævlinger der blev betegnet som ”halv-tamme” blev observeret mens en rolig labrador med ejer gik forbi et indelukke på 600m2 – grævlingerne viste umiddelbart und-vigelsesadfærd:

“genom att springa bort från hunden och genom att hålla sig i motsatt del av hägnet från där hunden var.”

- SVA, “Fysiologiska reaksjoner och beteende hos grävlingar i grytanlagsprov och i andra situasjon er”, 2004

Dyrenes naturlige reaktion på angreb fra hund, når denne reaktion kunne udfoldes viste sig at være frygtbaseret/negativ. Når de samme ”halv-tamme” grævlinger blev udsat for gøende hunde indenfor sit område udviste de samme adfærd som vilde grævlinger.

DoMESTIcERINGSGRAD HoS RÆVE EU-kommissionens rapport om pelsdyrs velfærd fra 2001 konkluderede med samme rationale, at ræve ikke er domesticeret, hvilket er et forhold, der vil gøre sig gældende uanset om de har 1 m2 eller 10 m2. En pointe der gentages af det Norske Rådet for Dyreetik.

“[...] selve det grunnleggende forhold at vi har å gjøre med lite domestiserte rovdyr med grunnleggende behov for å inngå i sosiale mønstre, hevde revir, foreta vandringer, jakte, samle matforråd, bygge hi, osv., gjør det urealistisk å forestille seg at det vil være mulig å tilfredsstille alle basale adferdsbehov hos pelsdyr i bur.”

- Norske Rådet for Dyreetikk, 1994 “The report examines the extent to which the species used for fur production can be regarded as domesticated. It is concluded that these species, in comparison with other farm animals, have been subjected to relatively little ac-tive selection, except with respect to fur characteristics. There has thus been only a limited amount of selection for tameness and adaptability to captive environments.”

- Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare, European Commission, “The welfare of animals kept for fur production”, December 2001.

At ræve ikke er domesticeret vises bl.a. ved at de holdes i en transportkasse mellem prøver og ikke får mulighed for at løbe frit rundt, som var der tale om en hund. Selv når der eksisterer en højere domesticeringsgrad er hold af ræve problematisk.

“Selection for low fear of novel objects/humans may improve welfare but note that selecting for a high motivation to explore or a high motivation to interact socially with humans could actually be counterproductive for welfare in a barren, physically restrictive, environment. For example, silver foxes selected for high approach behaviour to humans also show high levels of frustrated behaviour (e.g. whining etc.) when denied contact.”

- Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare, European Commission, “The welfare of animals kept for fur production”, December 2001.

ALTERNATIVER TIL TRÆNING MED LEVENDE DyR

Som udgangspunkt kan det diskuteres om et alternativ til træning med levende dyr er nødvendigt, da mange betegner jagtformen i sig selv som unødvendig. ydermere sker et stort antal skader både under og efter træning af hunde, hvorfor det ikke kan formodes færre dyr vil blive skadet uden træning. Dog skal det bemærkes, at alternativer faktisk allerede findes og anvendes. Alternativet er, at anvende attrap ved træning i stedet for et levende dyr. Ifølge Sveriges veterinærforbund finder dette allerede sted og kan videreud-vikles.

“Förbundet framhöll i sitt tidigare remissvar att man borde utforma alternativa provningsmetoder med attrapper. Det förekommer att man informellt, som träning, låter oerfarna hunder prövas mot grävlingskinn som rörs i kitteln.“

- Sveriges Veterinärförbund, brev til Jordbruksdepartementet 18.01.00

For mere information kontakt venligstJoh Vinding, kampagnechef for Anima

Mail: jv@anima.dk

Telefon: 3510 7070

Udarbejdet af Anima