Betydning af dyrkningssystem og landskab for ...curis.ku.dk/ws/files/38028807/Speciale_Ida_St_rk_Nicolajsen.pdf · Med-vejleder: Annette Bruun Jensen _____ Afleveret den: 1. maj 2012

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Betydning af dyrkningssystem og landskab for parasiteringsgrad og tætheden af bladlus i vinterhvede

Kandidatspeciale

Af: Ida Stærk Nicolajsen Studienummer: AGK10001

Hovedvejleder: Vibeke Langer

Med-vejleder: Annette Bruun Jensen

______________________

Afleveret den: 1. maj 2012

Institut for Jordbrug og Økologi

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet

2

Resumé

Naturlig regulering af skadedyr (Conservation biological control) bliver i de kommende år af

stigende betydning, grundet pesticidafgifter og krav om integreret skadedyrsbekæmpelse

(IPM). I denne opgave er det undersøgt, om tætheden af bladlus, samt parasiteringsgraden er

påvirket af markens dyrkningssystem og andelen af udyrket areal i omgivelserne.

Parasiteringsgraden er analyseret med PCR baseret teknik og inkubering og resultater og

tidsforbrug for to analysemetoder er sammenlignet

Bladlusene blev indsamlet i fire økologiske og fire konventionelle vinterhvedemarker på

Sjælland, to gange i løbet af juni/juli 2011. Markerne var parret således, at en økologisk og en

konventionel mark havde omtrent samme procentdel udyrket areal i 1km radius.

I dette forsøg blev der fundet højere tæthed af bladlus i konventionelle marker sammenlignet

med økologiske marker ved første indsamling, men ikke ved anden indsamling. Landskaber

med højere andel af udyrket areal havde højere tæthed af bladlus i første indsamling. Dette

indikerer, at komplekse landskaber med høj andel af udyrket areal, giver bedre

overvintringsmuligheder for bladlus end simplere landskaber. Denne tendens udlignes ved

anden indsamling hvor landskabskompleksiteten ikke påvirkede tætheden af bladlus.

Parasiteringsgraden var ikke konsistent påvirket af hverken dyrkningssystem eller andelen af

udyrket areal i omgivelserne.

Resultaterne for parasiteringsgraden fundet ved PCR analyse var i første indsamling højere

end resultater fundet ved inkubering, det kan dog ikke udelukkes at forskellen skyldes

heterogenitet i marken. Der var ingen forskel på resultaterne for parasiteringsgrad fundet

ved de to metoder, i anden indsamling.

3

Abstract

Natural control of pests (Conservation biological control) will gain increasing importance in

years to come, due to pesticide taxes and EU regulations demanding all farmers to manage

pests according to the IPM principles. An aim of this experiment was to investigate,

whether the density of aphids and parasitism rate were influenced by the growing

system and the proportion of semi-natural habitat. A second aim was to compare two

methods for analyzing parasitism in aphids, PCR and incubation.

The aphids were collected in four organic and four conventional winter wheat fields in

Zealand, Denmark. The collection was done twice during June / July 2011. The fields

were paired so that one organic and one conventional field had approximately the

same percentage of semi-natural habitat in 1km radius.

In this study a higher density of aphids were found in conventional wheat fields compared to

the organic fields early in the season, but not later in the season. Complex landscapes with a

relatively high percentage of semi-natural habitats in the surroundings, were found to

support higher density of aphids early in the season, which indicates improved

overwintering. Landscape complexity had no effect on aphid density after migration to the

field.

Parasitism rate was not consistently affected by either cultivation practice nor landscape

complexity.

The results for parasitism rate obtained by PCR and incubation analysis differed in the first

sampling, but this could be due to heterogeneity in the field. Results frm the later sampling

did not differ between the two methods.

4

Forord

Dette speciale er skrevet som afslutning på kandidatuddannelsen i Agronomi på Det

Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Mange mennesker har hjulpet mig i forbindelse med udarbejdelsen af specialet.

En stor tak til mine to vejledere Vibeke Langer og Annette Bruun Jensen for gode

diskussioner, uvurderlig og konstruktiv kritik og gennemlæsning af opgaven. En stor tak til

Casper Ingerslev Henriksen for hjælp med udvælgelse af marker og for at delagtiggøre sine

resultater for landskabsanalyse med mig. Tak til Louise Lee Munch for stor tålmodighed og

for hjælp til at forstå de teknikker der blev brugt i laboratoriet.

Derudover skylder jeg en stor tak til de mennesker som har læst korrektur opgaven igennem:

Marie Stjernholm, Ellen Stærk Nicolajsen, Lisbeth Stærk Nicolajsen og Nicolaj Nicolajsen.

_________________________________________________

Ida Stærk Nicolajsen

AGK10001

Indholdsfortegnelse

5

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og baggrund .............................................................................................................................. 7

1.1 Bladlus som skadedyr ............................................................................................................................. 7

1.2 Bladlusens biologi .................................................................................................................................... 8

1.3 Dyrkningssystemets betydning .......................................................................................................... 9

1.3.1 Dyrkningssystemets betydning for tætheden af bladlus ................................................ 9

1.3.2 Dyrkningssystemets betydning for bladlusparasitoiderne ........................................ 10

1.4 Landskabets betydning for parasitering og tæthed af bladlus ........................................... 11

1.5 Metoder til analyse af parasiteringsgraden ................................................................................ 13

1.5.1 Inkuberingsanalyse ..................................................................................................................... 13

1.5.2 PCR-baseret analyse ................................................................................................................... 14

1.6 Problemformulering............................................................................................................................. 15

2. Materialer og metoder .................................................................................................................................. 16

2.1 Lokaliteter og periode ......................................................................................................................... 16

2.1.1 Landskabsanalyser ...................................................................................................................... 18

2.1.2 Indsamlingsperiode .................................................................................................................... 19

2.1.3 Metode for indsamling ............................................................................................................... 21

2.2 Analyse for parasitering ..................................................................................................................... 21

2.2.1 Inkubationsanalyse ..................................................................................................................... 22

2.2.2 PCR-analyse .................................................................................................................................... 22

2.3 Statistikske analyser ............................................................................................................................ 23

2.3.1 Betydning af landskabet............................................................................................................ 24

2.3.2 Betydning af dyrkningssystemet ........................................................................................... 24

2.3.3 Sammenligning af metoder for parasiteringsanalyse ................................................... 25

3. Resultater ........................................................................................................................................................... 26

3.1 Tæthed af bladlus .................................................................................................................................. 26

3.1.1 Afhænger tætheden af bladlus af markens dyrkningssystem? ................................. 26

3.1.2 Afhænger tætheden af bladlus af det omgivne landskab? .......................................... 29

Indholdsfortegnelse

6

3.2 Parasitering af bladlus: ....................................................................................................................... 31

3.2.1 Afhænger parasiteringsgraden af markens dyrkningssystem? ................................ 31

3.2.2 Afhænger parasiteringsgraden af det omgivne landskab? ......................................... 38

3.3 Sammenligning af metoder til analyse af parasitering .......................................................... 40

3.3.1 Er der forskel på resultaterne fremkommet ved de anvendte metoder? ............. 40

3.3.2 Er der forskel på tidsforbruget i de anvendte metoder? ............................................. 42

4. Diskussion .......................................................................................................................................................... 43

4.1 Afhænger tætheden af bladlus af markens dyrkningssystem? ........................................... 43

4.2 Afhænger tætheden af bladlus af det omgivne landskab? .................................................... 44

4.3 Afhænger parasiteringsgraden af markens dyrkningssystem? ......................................... 45

4.4 Afhænger parasiteringsgraden af det omgivne landskab? ................................................... 46

4.5 Er der forskel på resultaterne fremkommet ved de to anvendte metoder? ................. 48

4.6 Er der forskel på tidsforbruget i de anvendte metoder? ....................................................... 48

5. Konklusion ......................................................................................................................................................... 50

6. Perspektivering ................................................................................................................................................ 51

Appendiks .................................................................................................................................................................... 52

Litteraturliste ............................................................................................................................................................. 54

Introduktion og baggrund

7

1. Introduktion og baggrund

Naturlig regulering af skadedyr (Conservation Biological Control) har stor økonomisk

betydning for landbruget. Naturlig regulering er, til forskel fra andre former for biologisk

kontrol, den regulering der forekommer med de naturlige fjender der allerede findes i

miljøet. De naturlige fjender er patogene svampe, prædatorer og parasitoider. Naturlig

regulering af skadedyr er særlig vigtig indenfor den økologiske sektor, hvor kemisk kontrol er

udelukket. Indenfor konventionelt jordbrug bliver naturlig regulering af stadig større

vigtighed på grund af regulering af pesticidforbrug, senest med nye pesticidafgifter og krav

om integreret skadedyrskontrol (IPM).

Fra 1. januar 2014 skal alle landmænd og gartnere i EU basere deres

plantebeskyttelsespraksis på IPM principperne (Europa-Parlamentet og Rådet, 2009). Der er

i tidens løb blevet formuleret mange definitioner på IPM, men i direktivet har EU samlet disse

i otte principper (Videnscenter for Landbrug, 2010): 1) Brug af forebyggende tiltag, som for

eksempel hensigtsmæssigt sædskifte, 2) Monitorering i marken og anvendelse af

varslingssystemer, 3) Anvendelse af beslutningsstøtte og rådgivning, 4) Brug af biologiske,

fysiske og andre ikke-kemiske metoder, 5) Anvendelse af specifikke/selektive

bekæmpelsesmidler, 6) Behovsbestemt pesticid dosering, 7) Anvendelse af strategier som

forhindrer resistens hos ukrudt og skadevoldere og 8) Vurdering af effektivitet af sprøjtning

på den tilsigtede organisme.

Alt i alt betyder dette, at skadedyrskontrollen ikke udelukkende bør være kemisk kontrol,

men, at forebyggende metoder bør anvendes således at sprøjtning optimalt set bruges som

sidste mulighed.

1.1 Bladlus som skadedyr

Bladlus er et tabsvoldende skadedyr i mange økonomisk vigtige afgrøder i de tempererede

egne, heriblandt kornarterne byg, havre og hvede (Dedryver et al. 2010). Bladlusangreb kan

forårsage forskellige typer skade på afgrøderne. Den direkte skade forekommer, når

bladlusen suger phloemsaft og derved svækker planten (Dedryver et al. 2010; Larsson 2005),

ved høj tæthed af bladlus kan dette give betydeligt udbyttetab. I henholdsvis Irland og

England er der estimeret udbyttereduktion på 10,6 - 11,3 % (Kennedy & Connery 2005) og


8

8,8-13 % (Tatchell 1989) på kornafgrøder. Larsson (2005) modelerede udbyttetab på 7 %

ved 10 bladlus/aks og 11 % ved 40 bladlus/aks i Sverige.

Udover den direkte effekt, kan den honningdug bladlusene udskiller, være et vækstmedie for

skimmelsvampe, som dækker bladet med et mørkt lag og derved reducere det

fotosyntetiserende areal (Larsson 2005; Dedryver et al. 2010). Den sidste og mest skadelige

effekt er overførsel af vira. Når bladlusen suger phloemsaft, sprøjtes der samtidig et salvia ind

i planten, herved kan der overføres en række vira. Et eksempel er den virus der fører til

rødsot. Denne sygdom kan forårsage betydelige udbyttetab. I Danmark kan rødsot forårsaget

udbyttetab på op til 30 % (Århus Universitet, Institut for Agraøkologi, n.d.). En undersøgelse

foretaget i Missouri, USA baseret på 64 plots estimerer udbyttetab på 13-17 % og reduktion

af tusindkornsvægten med 5-10 % (Zwieneret al. 2005)

Det er vanskeligt at give et generelt estimat over udbyttetab forårsaget af bladlus, da både

populationsstørrelsen og omfanget af skade på afgrøde varierer enormt fra år til år (Dedryver

et al. 2010). Dette bekræftes af flere forfattere der har lavet forsøg over flere år, hvor

udsvingene mellem indsamlings år har været meget store (Langer, 2001; Roschewitz et al.

2005).

1.2 Bladlusens biologi

De arter af bladlus der hyppigst forekommer i danske kornmarker, er Sitobion avena

(Fabricius), Rhopalosiphum padi (L.) og Metopolophium dirhodum (Walker) (Langer 2001). S.

avena overvintrer på græs, R. padi på hæg (Prunus padus) og M. dirhodum overvintrer på rose

(Rosa spp.) (Ankersmit & Carter 1981; Bianchi et al. 2006; Århus Universitet, Institut for

Agraøkologi, n.d.).

I kolde egne, som Skandinavien, er bladlus holocykliske (Hansen 1995), dvs. de overvintrer

som æg. Æggene er meget kuldetolerante og kan tåle temperaturer ned til -35°C (Hand 1983;

James & Luff 1982), men et koldt forår kan forsage, at æggene klækkes senere. Alle

udklækkede individer er hunner, disse hunner formerer sig ved paratogenese. En bladlushun

får i normalt mellem 40-100 afkom og da alle individer er hunner en stor del af året, kan

populationsstørrelsen potentielt vokse meget hurtigt. Simon et al. (1991) fandt, at en

bladluspopulation kunne fordoble sit antal på 55 timer ved 20oC.


9

Efter 2-3 generationer udvikles alate (vingede) hunner som migrerer til sommerværten. For

S. avena er første migration oftest til vinterhvede og for R. padi er første migration oftest til

vårbyg. S. avena flyver fra vinterværten ind i hvedemarken sidste halvdel af juni eller starten

af juli. R. padi starter indflyvning i bygmarker mellem ultimo maj og starten af juni (Hansen

2006). Efter indflyvning til marken stiger populationen og topper omkring kornets

mælkemodenheds stadie, hvor populationen falder grundet faldende fødekvalitet, øget

betydningen af naturlige fjender og produktion af alate morfer som migrerer ud af marken

(Wiktelius & Ekbom 1985; Wiktelius & Pettersson 1985).

1.3 Dyrkningssystemets betydning

Mange undersøgelser viser, at der er højere biodiversitet i økologisk dyrkede arealer i forhold

til konventionelt dyrkede arealer. Gibson et al. (2007) fandt, i et forsøg foretaget i England, at

der var større diversitet af plantearter i økologiske marker i forhold til konventionelle

marker. Derudover var der en større andel af seminaturlige habitater på økologiske bedrifter

i forhold til konventionelle bedrifter. Bengtsson et al. (2005) har foretaget en metaanalyse, på

baggrund af artikler skrevet om dyrkningssystemets påvirkning af biodiversiteten.

Konklusionen var, at der generelt ses højere biodiversitet (planter, fugle og insekter) i

økologisk dyrkede arealer set i forhold konventionelt dyrkede arealer, hvis det er i et

intensivt dyrket område, men i områder med stor andel udyrket land forsvinder effekten.

Krauss et al. (2011) finder, at der er tyve gange højere artsrigdom af bestøvere og 100 gange

højere tæthed, samt og fem gange højere artrigdom af planter i økologiske marker

sammenlignet med konventionelle.

Der er ikke enighed i litteraturen om hvorvidt den øgede biodiversitet, som oftest findes i

økologiske marker (Bengtsson et al. 2005; Hole et al. 2005), giver bedre naturlige regulering

af skadedyr, heriblandt bladlus.

1.3.1 Dyrkningssystemets betydning for tætheden af bladlus

Undersøgelser af bladlustætheden i økologiske og konventionelle marker giver ikke et

konsistent billede.

Macfadyen et al. (2009) fandt, at der var højere tæthed af bladlus i økologiske

vinterhvedemarker sammenlignet med konventionelle marker undersøgt i 10 økologiske og


10

10 konventionelle marker i Sydvestengland. De konventionelle marker var ikke sprøjtet i

forsøget. Den højere tæthed i de økologiske marker forklares med, at selvom der er højere

diversitet af parasitoider og prædatorer i en marker, giver dette ikke nødvendigvis mere

effektiv regulering af bladlus (Macfadyen et al. 2009a; Macfadyen et al. 2009b).

Krauss et al. (2011) finder, at tætheden af bladlus var fem gange højere i konventionelt

dyrket triticale sammenlignet med økologisk dyrket triticale. Forsøget blev udført i femten

økologiske og femten konventionelle marker (heraf fem behandlet med pesticid mod

bladlus). Roschewitz et al. (2005) undersøgte betydningen af dyrkningssystem og det

omkringliggende landskab på tætheden af bladlus og parasiteringsgraden. Der blev fundet

højere tæthed af bladlus i usprøjtede konventionelle marker sammenlignet med økologiske

marker ved skridning, men ikke i mælkemodenhedsstadiet. Forsøget er foretaget i

Nordtyskland i 24 parrede marker (12 økologiske og 12 konventionelle) i både simple

landskaber (~80 % dyrket areal) og i landskaber med højere kompleksitet (~50 % dyrket

areal).

Den højere tæthed af bladlus i konventionelle marker forklares med, at når der sprøjtes mod

bladlus har pesticidet ikke alene en effekt på bladlusene, men også på prædatorer og

parasitoider (Jansen 2000). Bladlus har en hurtig reproduktion og kan migrere over store

afstande, der er derfor en risiko for at marken vil blive udsat for et nyt angreb af bladlus, men

at der så ikke er naturlige fjender i marken til at holde bladluspopulationen nede (Krauss et

al. 2011). Denne påstand støttes af Sandhu et al. (2010), der har vist at potentialet for

naturlig regulering af bladlus, ved hjælp af prædatorer, er større i økologiske end i de

konventionelle marker.

En anden forklaring på den større tæthed af bladlus i de konventionelle marker kan være, at

en konventionel hvedemark er gødet med kunstgødning. Gødskning med kunstgødning giver

en aminosyresammensætning som er af højere ernæringsmæssig kvalitet for bladlusene og

der kan potentielt opbygges en større population i disse marker (Hasken & Poehling, 1995).

1.3.2 Dyrkningssystemets betydning for bladlusparasitoider

Bladlusparasitoider er endoparasitoider, oftest i familien Aphidiidae i ordenen hymenoptera.

Parasitoiderne kommer senere i markerne end bladlusene. Hunnerne lokaliserer deres vært,

bladlusene, og lægger deres æg inde i bladlusen. Ægget udvikles til larve, som først lever af


11

værtens lymfevæske. Senere dræber og mumificerer parasitoiden sin vært, ved at fortære

dens indre organer. Bladlusen udgør således en beskyttende skal hvori hvepsen kan udvikle

sig (Dent, 2000; Guerrieri et al. 1997).

Sigsgaard (2002) undersøger økologiske vårbyg- og vinterhvedemarker på Sjælland og

finder, at 5 % af bladlusene er parasiterede to uger efter de første bladlus er observeret i

markerne. Parasiteringsgraden topper omkring mælkemodenhedsstadiet. Forskellige

forfattere har fundet parasiteringensgrader på henholdsvis 30-80 % (17.-30. juli, 1997-1998,

Sjælland) (Sigsgaard, 2002), 35-57 % (6. august 1996, 23. juli, 1997, Sjælland) (Langer, 2001)

og omkring 32 % (4.-11. juli 2005, England) (Traugott et al. 2008).

Schmidt et al. (2003) undersøgte betydningen af parasitoider på reguleringen af bladlus i

usprøjtede konventionelle marker i Tyskland og fandt, at parasitoider reducerede antallet af

bladlus med 32-36 %.

Der er ikke påvist forskel i parasiteringsgrad i økologiske og konventionelle marker.

Macfadyen et al. ( 2009) fandt ikke forskel på parasiteringsgraden af bladlus i økologiske og

usprøjtede konventionelle marker. Dette bekræftes af Roschewitz et al. (2005), som heller

ikke påviste højere parasitering i økologiske marker sammenlignet med usprøjtede

konventionelle, marker uafhængigt af, om markerne lå i et landskab med >65 % eller <65 %

dyrket areal i 1-3km radius.

Den større diversitet af planter i økologiske marker (Gibson et al. 2007; Bengtsson et al.

2005; Krauss et al. 2011), formodes at forbedre vilkårene for parasitoiderne. Lee et al. (2004)

finder at parasitoider, der har adgang til pollen lever længere og lægger flere æg end de

parasitoider, der udelukkende har adgang til honningdug.

Alt i alt tegner der sig et billede af at der er større diversitet af insekter i økologiske marker,

men dette resulterer ikke i højere parasiteringsgrad af bladlus.

1.4 Landskabets betydning for parasitering og tæthed af bladlus

I de seneste 50 år har der fundet en udvikling sted, med omdannelse fra heterogene

landbrugslandskaber, der indeholder mange forskellige habitattyper, til simplere landskaber.


12

Dette menes at være en medvirkende årsag til tabet af biodiversitet og mange vigtige

økosystemfunktioner, heriblandt naturlig skadedyrsregulering (Roschewitz et al. 2005).

I områder der er domineret af enårige afgrøder, bliver populationen af insekter stort set

udryddet fra marken hvert år når der høstes og pløjes, derfor skal marken genkoloniseres

hvert eneste år (Dent 2000; Thies et al. 2005). Powell et al. (1986) finder, at op mod 90 % af

de parasitoider som overvintrer i mumier i marken, dør under pløjning. Derfor er upløjede

områder, som f.eks. udlægsgræs og marker udenfor omdrift, vigtige overvintringssteder for

parasitoider (Langer 2001). S. avena overvintre som æg på græs, upløjede græsarealer har

derfor også en positiv betydning for overvintringen af S. avena (Östman et al. 2001).

Områder med blomster menes at have positiv effekt på tætheden af parasitoider. Araj et al.

(2011) og Lee et al. (2004) finder, at hunhvepse med adgang til nektar, er mere aktive end

hunhvepse der har adgang til vand eller honningdug. Araj et al. (2011) fandt, at de

nektarfodrede hunner bruger større andel af tiden på parring og ovipositering. Derved kan

disse hunner potentielt parasitere flere bladlus end hunner der udelukkende har haft adgang

til vand. Hunhvepse med adgang til nektar har længere levetid og lægger flere æg, end de

hunner der udelukkende har haft adgang til honningdug (Lee et al. 2004).

Generelt giver veddominerede uopdyrkede områder et stabilt mikroklima, som gør at

parasitoiderne har en længere levetid og kommer tidligere ud i marken om foråret og

parasiterer bladlus (Bianchi et al. 2006).

Landskabskompleksiteten bliver i den foreliggende litteratur beskrevet på mange måder.

Blandt de vigtigste faktorer af betydning forekomsten af bladlusens naturlige fjender, er

andelen af udyrkede arealer, andelen af områder som pløjes hvert år og forekomsten af

blomstrende vegetation. Andelen af opdyrket areal med enårige afgrøder bliver i mange

forsøg brugt som en simpel indikator for kompleksiteten i landskabet (Roschewitz et al.

2005; Thies et al. 2005; Vollhardt et al. 2008). Andelen af dyrket areal korrelerer med andre

landskabsfaktorer, som perimeter-til-areal- ratioen (Roschewitz et al. 2005), habitattype,

habitatdiversitet og habitatisolation (Thies & Tscharntke 1999). Andelen af udyrket areal er

omvendt proportionelt med procentdelen af opdyrket land i landskabet og habitattype

diversitet (Rand & Tscharntke 2007; Steffan-Dewenter et al. 2011; Thies et al. 2005).

I forsøget udført i forbindelse med udarbejdelse af denne opgave, er landskabet

karakteriseret ved andelen af udyrket areal.


13

Indenfor de seneste år har der været øget fokus på økologiske funktioner i forskellige

landskaber. Thies et al. (2005) fandt en omvendt korrelation mellem tætheden af bladlus og

dyrket land (35-100 %) i 0,5km-6km radius, samt for parasiteringsgraden i 250m-1000m.

Alle indsamlinger var foretaget i usprøjtede konventionelle plots. Roschewitz et al. (2005)

fandt ligeså, at tætheden af bladlus var større i komplekse landskaber med lav andel af dyrket

areal (<65 %), end i marker liggende i mere simple landskaber (opdyrket areal >65 %) i 1-

3km diameter. Parasiteringsgraden var højere i landskaber med høj andel af udyrket lad i

radierne 500-1000m.

Rand & Tscharntke (2007) viste, at for de naturlige fjender associeret med Stor nældebladlus,

Microlophium carnosum, gælder det, at tætheden af specialister (f.eks. parasitoider) faldt med

faldende heterogenitet i landskabet. Heterogeniteten var angivet ved procentdelen af flerårigt

habitat i 1km radius. Antallet af generalister (f.eks. edderkopper og rovtæger) steg i takt med

at andelen af flerårige habitater faldt.

Generelt tegner der sig et billede af at der er højere tæthed af bladlus og højere

parasiteringsgrad af bladlusene i komplekse landskaber.

1.5 Metoder til analyse af parasiteringsgraden

Traditionelt set, er parasitering af bladlus blevet analyseret ved inkubering af bladlus. I de

senere år er molekylære metoder vundet frem. I denne opgave er parasiteringsgraden både

undersøgt med inkubering og ved hjælp af en PCR-baseret metode (Polymerase Chain

Reaction). De to metoder har hver deres fordele og ulemper, og kan supplere hinanden

(Gariepy et al. 2007). Det forventes, at vil der vil blive brugt mindre tid per lus ved PCR-

analysen end ved analyse med inkubering.

1.5.1 Inkuberingsanalyse

Inkubering er den traditionelle metode til analyse af parasiteringsgraden. Det foregår ved, at

værten, her bladlusen, holdes levende i en beholder, og det registreres om bladlusen udvikler

sig til en mumie og om der udklækkes en parasitoid.


14

Inkubering giver data for parasiteringsgrad, men identifikation til artsniveau er vanskelig for

ikke-eksperter. Derudover kan parasitoiderne gå i diapause, hvilket forlænger

analysearbejdet. Identifikation sker på baggrund af morfologi på udklækkede hvepse. For

hvepse i diapause, som stadig befinder sig i den mumificerede vært, sker identifikationen på

baggrund af morfologi på mumien og evt. dissektion. Identifikation til artsniveau er

vanskeligt ved fuldt udviklede parasitoider, og umuligt ved æg og larvestadier hvor de

morfologiske karakteristika ikke er udviklede (Gariepy et al. 2007). En fordel ved metoden

er, at der tages højde for, at parasitoiden kan dø under udviklingen på grund af

immunrespons fra værten (Gariepy et al. 2007; Traugott et al. 2008). Inkuberingsmetoden

giver en biologisk forståelse for den interaktion der foregår mellem parasitoider af deres

vært.

En betydelig ulempe er, at lusene nemt beskadiges under håndteringen og efterfølgende dø

under inkuberingen, før parasitoiden har udviklet sig, herved kan der forekomme falske

negativer. Inkubering er tidskrævende og kræver at analysearbejdet begynder umiddelbart

efter indsamling af data.

1.5.2 PCR-baseret analyse

DNA baserede analysemetoder baseret på PCR-teknikker giver en række fordele over

inkubering (Traugott et al. 2008). Til de analyser der er foretaget i denne opgave er der

anvendt arts- og gruppe specifikke primere, hvilket giver mulighed for at lave en test for om,

et bestemt parasitoid DNA er til stede i en prøve eller ej.

PCR analyser giver en hurtig, billig og præcis identifikation, som ikke kræver ekspertviden.

Det er muligt at finde meget små mængder DNA, hvilket kan give mulighed for mere præcise

estimater for parasiteringsgraden. Resultatet af analysen er uafhængig af om bladlusene

beskadiges under håndteringen (Gariepy et al., 2007). Det er en stor fordel at der er meget

fleksibilitet i forhold til hvornår analysen skal foretages.

Bladlus kan være parasiteret med andre arter, end netop de arter der bliver analyseret for.

Disse andre arter vil ikke blive identificeret ved PCR-analyse, hvilket giver en risiko for at

parasiteringsgraden underestimeres. Man bør derfor vide hvilke parasitoidarter der er til

stede i systemet, før man udvælger primere til analysen (Gariepy et al., 2007).

Materialer og metoder

15

1.6 Problemformulering

I denne opgaveer formålet, at undersøge om tætheden af bladlus og parasiteringsgraden af

disse, er påvirket af dyrkningssystemet (økologisk og konventionelt) og

landskabskompleksitet, angivet ved andelen af udyrket areal. Til analysen af

parasiteringsgraden anvendes to forskellige metoder, inkubering og PCR-basere analyse. De

er begge meget anvendte inden for entomologi og de to metoder vil blive sammenlignet på

tidsforbrug og resultater.

Tæthed af bladlus:

1) Afhænger tætheden af bladlus af markens dyrkningssystem?

2) Afhænger tætheden af bladlus af det omgivne landskab?

Parasitering af bladlus:

3) Afhænger parasiteringsgraden af markens dyrkningssystem?

4) Afhænger parasiteringsgraden af det omgivne landskab?

Sammenligning af metoder til parasiteringsanalyse:

5) Er der forskel på resultaterne fremkommet ved de anvendte metoder?

6) Er der forskel på tidsforbruget i de anvendte metoder?

Til besvarelse af problemformuleringen blev der indsamlet bladlus på otte sjællandske

vinterhvedemarker, fire økologiske og fire konventionelle marker. Markerne lå i landskaber

med forskellig andel udyrket areal. Indsamlingerne fandt sted af to omgange i perioden juni-

juli 2011. Landskabsanalyser blev udført af Casper Ingerslev Henriksen.


16

2. Materialer og metoder

2.1 Lokaliteter og periode

Bladlus blev indsamlet på otte lokaliteter rundt på Sjælland (Figur 1). Fire af de undersøgte

marker lå på NV Sjælland nord for København og de andre fire marker lå på Midtsjælland.

Figur 1: Oversigtskort over hvor de otte indsamlingsmarker er lokaliseret. Kortudsnittet er af Sjælland. Markparrene er angivet ved ens farvekode: BO-MA: rød, GY-SL: blå, NY-AL: orange og MØ-KN: grøn.

De otte indsamlingsmarker var valgt ud fra en forsøgsplan vist på Figur 2. Én økologisk

vinterhvedemark og én konventionel vinterhvedemark med omtrent samme andel at

uopdyrket land i 1km radius var parret, således at der var fire par. Senere blev der lavet

yderligere analyser af landskabet i 500m radius. Parrene var ikke sammenlignelige i denne

radius. 500m radius blev brugt til en yderligere analyse.

De økologiske marker var meget forskellige. Markerne MØ og GY var tilsået med sorten

vinterspelt. Disse planter er meget høje og er derfor mere påvirkelige af vinden. Dette kan


17

muligvis have en betydning for, hvor attraktive de var som værtsplanter for bladlus. MØ var

en mark, hvori der blev afprøvet forskellige sorter, således at der var en stribe på ca. 12m

med en sort og derefter en stribe med en anden sort osv. Marken BO lå i forbindelse med

Øllingegård Mejeri og marken blev brugt til at hælde restmælk og valle ud på, hveden

fungerede som fangafgrøde. Der var meget ukrudt, særligt valmuer, i marken i store pletter.

NY var en blanding af byg og hvede og der var langt mellem planterne. Alt i alt var de

økologiske marker meget forskelligartede.

I de konventionelle marker MA of SL havde der været foretaget en sprøjtning med insekticid,

henholdsvis seks og tre dage inden første indsamling. I KN blev der foretaget en sprøjtning

med insekticid ti dage inden anden indsamling.

Indsamlingsmarker

Økologisk Konventionel

Pro

cen

tdel

ud

yrk

et a

real

i 1

km

rad

ius.

Ca. 8 %

BO MA

Ca. 10 %

GY SL

Ca. 12 %

NY AL

Ca. 22 %

MØ KN

Figur 2: Forsøgsplan. De otte indsamlingsmarker er udvalgt således, at en økologisk og en konventionel mark med omtrent samme andel udyrket areal i 1km radius danner par. De fire par i forsøget med stigende andel udyrket areal i 1km radius er: BO-MA, GY-SL, NY-AL og MØ-KN.

I Tabel 1 er der angivet forkortelser, dyrkningssystem, udbytte samt informationer om

gødskning og sprøjtning med henholdsvis fungicider og insekticider i de enkelte marker.


18

Tabel 1: De otte vinterhvedemarker, forkortelse, udbytte (kg kerne/ha), gødskning (kg N/ha) og om der er brugt fungicid og insekticid. Hvis der er anvendt pesticid er datoen for udbringning angivet.

Lokalitet Forkortelse Udbytte

Kg kerne/ha

Gødskning

Kg N/ha

Fungicid

(dato)

Insekticid

(dato)

Økologiske

Borup

BO

6000

0

Nej

Nej

Nyrup NY 4000 126 Nej Nej

Gyrstinge GY 3500 42 Nej Nej

Mørdrupgård MØ 3500 120 Nej Nej

Konventionelle

Manslettegård

MA

8100

178

nej

20. maj

14. juni

Allindelille AL 4504 162 15. juni Nej

Store Ladegård SL 6000 174 2.juni og

17.juni

17.juni

Knardrup KN 9000 170 13.maj,

4.juni og

26.juni

26.juni

2.1.1 Landskabsanalyser

For alle markerne blev der foretaget en landskabsanalyse i 500m og 1000m radius. I

landskabsanalysen blev arealer, der formodes at have betydning for bier, registreret. Det

antages at de samme arealtyper har betydning for parasitoider. Disse områder omfatter §3

arealer (heder, enge, overdrev, strandenge), skovbryn (10m zone i skovkanten), permanent

græs, MVJ-områder, uopdyrkede arealer, randzoneordninger, energiafgrøder, naturarealer og

naturlignende landbrugsarealer. De arealtyper der er registreret ud over §3 arealer er vist i

appendiks. Landskabsanalyserne er foretaget af Casper Ingerslev Henriksen. Kriterierne for

de udvalgte arealer er, at der ikke bliver pløjet, samt at der potentielt er blomstrende

vegetation. I tabel 2 er der vist en liste over indsamlingsmarker og procentdelen af udyrket

areal i radierne 500m og 1000m.


19

Tabel 2: Procentdel udyrket areal omkring de otte marker, angivet i radierne 500m og 1000m

Mark Dyrkningssystem 500m 1000m

BO Økologisk 10 % 8 %

MA Konventionelt 11 % 8 %

GY Økologisk 11 % 11 %

SL Konventionelt 3 % 11 %

NY Økologisk 13 % 13 %

AL Konventionelt 9 % 11 %

MØ Økologisk 20 % 22 %

KN Konventionelt 10 % 22 %

2.1.2 Indsamlingsperiode

Indsamlingerne af bladlus er foretaget to gange i hver mark. Første gang sidst i juni og anden

gang først i juli 2011 (Tabel 3). De to indsamlingstidspunkter er valgt fordi de vil give

forskellige informationer om bladlusene, deres skadesvirkningen og parasitoidernes

potentielle effekt på bladluspopulationen.

Tabel 3: Analysemetode for parasiteringsgraden og indsamlingsdatoer for de otte undersøgte vinterhvedemarker

Lokalitet Analyse Første indsamling Anden indsamling

BO (øko) Inkubering + PCR 24. juni 2011 6. juli 2011

MA (konv) Inkubering + PCR 24. juni 2011 6. juli 2011

GY (øko) Inkubering + PCR 20. juni 2011 13. juli 2011

SL (konv) Inkubering + PCR 20. juni 2011 13. juli 2011

NY (øko) PCR 20. juni 2011 13. juli 2011

AL (konv) PCR 20. juni 2011 13. juli 2011

MØ (øko) PCR 24. juni 2011 6. juli 2011

KN (konv) PCR 24. juni 2011 6. juli 2011

Den første indsamling foregik tidligt på sæsonen, inden populationen af bladlus havde

udviklet sig (Figur 3). Parasitoiderne viser sig normalt i marken ca. 2 uger efter, at bladlusene

er kommet ind i marken. I Tabel 4 er angivet, hvornår andre forskere har indsamlet bladlus til

lignende analyser. Tidspunktet for den første indsamling er valgt da parasitering på dette

tidspunkt kan begrænse opbygningen af bladluspopulationen og derved minimerer de

økonomiske skader. Parasiteringsgraden forventes at være temmelig lav på dette tidspunkt,

5% ifølge Sigsgaard (2002).


20

Figur 3: udviklingen af tætheden af bladlus (bladlus/strå) fra uge 23 til uge 32 i årene 1995-2002. De sorte vertikale linjer viser tidspunkterne for indsamlingerne i dette forsøg. Bemærk at anden indsamling var forskudt med en uge grundet regn (Larsson, 2005).

Anden indsamling er foretaget senere på sæsonen. Her viser adskillige kilder (Traugott et al.

2008; Sigsgaard 2002; Langer 2001), at parasiteringsgraden er høj. Der er derfor en større

mulighed for, at se signifikante forskelle mellem dyrkningssystemer og landskaber, end første

indsamling hvor parasiteringsgraden formodentlig er lavere.

Tabel 4: Datoer for begyndende parasitering og maksimal parasitering fundet af andre forfattere.

Begyndende

parasitering

Maksimum

parasitering

År Kilde

15. juni 21. juli 1998 Langer 2001

11. juli

4. juli

30. juli

4. august

1996

1996

Sigsgaard 2002

--- 17. juli 1997 Sigsgaard 2002

20. juni 11. juli 2005

Traugott et al. 2008

Juni 2011 var varm med meget nedbør. Nord for København faldt 80-100mm og 60-80mm på

Midtsjælland. Over hele landet faldt der 36 % mere nedbør end normalt i juni måned. Juli

2011 var varm og meget våd. Nord for København faldt der 125-150mm og på Midtsjælland

100-125mm. Nedbøren faldt hovedsageligt i starten af juli. Set over hele landet faldt der 71 %

mere end normalt i juli (Danmarks Meterologiske Institut, 2011).


21

Dagene op til første indsamling havde vejret været køligt og blæsende med lidt regn. I

perioden op til anden indsamling, var det ligeledes køligt med en hel del regn. På grund af

regn var der en uge mellem anden indsamling på NØ Sjælland og Midtsjælland. På grund af de

lave temperaturer har opformering af bladlus i tiden umiddelbart inden indsamlingerne

været lav.

2.1.3 Metode for indsamling

Indsamling af strå følger Sigsgaard (2002). Fem hele, tilfældigt valgte strå, blev skåret af ved

grunden og opbevaret samlet i en plastpose. Dette blev gentaget ti gange i hver mark med 8-

10m mellemrum. Der blev således samlet i alt 50 strå ind fra hver mark. På fire af de otte

marker laves analyser både ved inkubation og ved PCR (Tabel 3), her blev yderligere samlet

10x5 strå efter samme fremgangsmåde, som beskrevet ovenfor. Alle indsamlinger er

foretaget i mindst 10m afstand til læhegn og markskel, da effekten af hegn menes at være

ubetydelig i 10m afstand (Langer 2001).

Poserne med strå blev bragt med tilbage til laboratoriet og opbevaret i køleskab til den videre

undersøgelse, maksimalt to dage efter indsamling. Hvert strå blev undersøgt og det blev

noteret, hvor mange bladlus der var på hvert bundt med 5 strå. Herefter blev bladlusene

behandlet på to forskellige måder afhængig af, om de skulle analyseres ved inkubation eller

med PCR. Fælles for alle var, at bladlus under L2 (< 1mm) ikke er medtaget, da, disse kan

være kommet til under opbevaringen, og snyltehvepse sjældent ikke angriber bladlus mindre

end dette stadie (Sequeria & Mackauer 1994).

2.2 Analyse for parasitering

Bladlus fra alle otte marker analyseres med PCR for tilstedeværelsen af DNA fra snyltehvepse

af arten Praon volucre og Aphidius-gruppen. Bladlus fra fire af de otte marker blev derudover

analyseret ved inkubering og senere morfologisk identifikation af mumier eller klækkede

snyltehvepse. I Tabel 4 er givet en oversigt, over hvilke marker der er analyseret på hvilken

måde. Det er valgt at lave to typer analyser for parasitering af bladlusene for at sammenligne

resultaterne og tidsforbruget i de to metoder.


22

2.2.1 Inkubationsanalyse

Efter indsamling blev alle lus placeret individuelt i 3cl plasticbægre med låg med lufthuller. I

bunden af hvert bæger var der ca. 5mm vandagar (30 %) og ca. 5cm grønt hvedeblad (ca. en

uge gammelt). Bægrene blev sat i klimaskab 18oC (16t lys, 8t mørke) og undersøgt hver 2-3

dag, hvor der blev skiftet blad og evt. bæger. Det blev noteret om lusene var døde, havde

udviklet sig til mumier eller om der var udklækket en parasitoid.

Der blev fyldt sprit i bægrene når mumierne var klækket, eller når det var sikkert at en lus

ikke var parasiteret. Efter 3 måneder blev der fyldt sprit i de resterende bægere for at undgå

svampevækst. På dette tidspunkt var alle bladlus døde, enten af naturlige årsager eller

parasitering. Mumificerede bladlus blev identificeret til slægterne Praon, Aphidius eller andre

på baggrund af mumiens morfologi ved hjælp af nøglen udviklet af Powell (1982).

Til identifikationen af klækkede snyltehvepse anvendtes nøgler fra Pike et al. (1997) og

Powell (1982). Hvepsene blev identificeret ud fra morfologien på vinger, antenna og mumie.

2.2.2 PCR-analyse

Bladlusene blev efter indsamling, placeret individuelt i ependorfrør (1,5ml), markeret med

indsamlingsmark, samt indsamlingspunkt i marken og blev derefter opbevaret ved -18oC.

DNA ekstraktion og PCR analyse blev med visse modifikationer gjort som beskrevet af

Traugott et al. (2008).

DNA ekstraktion:

DNA ekstraktionen blev udført i strips (8 rør pr. strip a 200µL). I hvert rør blev én bladlus

placeret og 20μL salin fosfat buffer (PBS, pH 7,34) og 5μL Proteinase K (10mg/mL) blev tilsat.

Bladlusen blev homogeniseret med en øjepudenål og spundet ned i 5min ved 2000G. Derefter

blev 100μL Chelex opløsning (10 % med PBS buffer) tilsat. Rørene blev inkuberet natten over

ved 56°C og derefter 15min ved 94°C. Supernatanten overførtes til rene rør for at undgå at

urenheder og chelexkugler bliver overført til PCR opløsningen. DNA ekstraktet opbevares ved

-18°C.


23

PCR-analyse:

PCR analysen blev foretaget som en singleplex PCR med artsspecifik primer for P.volucre og

en gruppespecifik primer for Aphidius-gruppen.

PCR analysen blev foretaget i 10µL opløsning indenholdende: 1µM 10x taq key buffer (15mM

MgCl2), yderligere 1,5mM MgCl2, 0,25mM dNTP, 0,373U taq DNA polymerase, derudover 1µM

af primer forward og 1µM af primer reverse. Mastermixet blev blandet forsigtigt, af hensyn til

taq polymerasen og tilsat 2,5µL DNA ekstrakt. PCR programmet bestod af denaturering i

3min ved 94oC, derefter 35 cykler af 30sek ved 94oC, 30sek anneling ved 63oC (Aphidius-

gruppen) eller 60oC (P. volucre) og 1min ved 72oC og til sidst 5min med 72oC. PCR kørslen

blev foretaget på en Biometra T1 theremocycler eller Biometra T gradient.

Til analysen for Aphidius-gruppen blev individer af arten Aphidius ervi indkøbt fra

Bioproduction.dk, brugt som positiv kontrol. Som negative kontroller blev der anvendt

milliQvand, laboratorieopdrættet uparasiteret S. avena og bladlus parasiteret med P. volucre

fra egne indsamlede og inkuberede bladlus.

Til analysen for P. volucre blev egne indsamlede P. volucre anvendt som positiv kontrol, som

negativ kontrol blev der brugt milliQvand, laboratorieopdrættet uparasiteret S. avena og A.

ervi, indkøbt fra Bioproduction.dk. PCR produkter (primer forward: S117 og primer reverse:

A119) fra egne indsamlede bladlus, formodet parasiteret med P. volucre, blev sendt til

sekvensering hos MGW, efterfølgende viste en BLAST seach i Genebank, at der var 100 %

overensstemmelse med andre P. volucre sekvenser i Genebank.

PCR produkterne blev visualiseret ved elektroforese. Elektroforesen foregik på en 3 %

agarose gel, liggende i 0,5xTAE buffer. 5µL PCR produkt blandet med 2 µL EZ vision blev

blandet og overført til gelens brønde. For hver gel loades der endvidere en brønd med

blandingen 2µL EZ vision og 1µL 100bp DNA loader. Elektroforesen kørte 60min ved 150V og

100mA. Derefter kunne PCR produkterne ses som bånd ved hjælp af UV fremkalder (UVIDOC.

Buck & Holm).

2.3 Statistikske analyser

De statistiske analyser blev udført ved hjælp af Microsoft Excel 2010 og R version 2,14,0.

Tætheden af bladlus og parasiteringsgrad blev analyseret som quasi-poisson fordelte. Denne

fordeling er velegnet til tælledata med overspredning og mange nulmålinger.


24

Tætheden af bladlus blev først testet for effekt af indsamlingstidspunkt og derefter blev der

udført separate analyser for de to indsamlingstidspunkter. Det samme gjaldt for analysen af

parasiteringsgrad.

I undersøgelsen for tætheden af bladlus blev alle indsamlede individer brugt. I analyse for

parasiteringsgraden var lusene delt op, så bladlus undersøgt ved hjælp af henholdsvis

inkubering og PCR-analyse blev undersøgt hver for sig.

2.3.1 Betydning af landskabet

Det blev testet, om der var effekt på tætheden af bladlus og parasiteringsgraden af procent

udyrket areal i 500m og 1000m radius. Procentdelen af udyrket areal blev brugt som

kontinuert variabel. Analyser for vekselvirkning og enkeltvirkninger af dyrkningssystem og

procentdel udyrket areal blev lavet med en t-test.

De inkuberede bladlus blev ikke analyseret for landskabets betydning for

parasiteringsgraden, da de undersøgte markerne havde næsten samme andel udyrket areal,

samt at der var meget få observationer (to markpar).

2.3.2 Betydning af dyrkningssystemet

Ved undersøgelsen af, om parasiteringsgraden afhænger af dyrkningssystemet, blev odds

ratio værdier beregnet. Odds ratio beskriver groft sagt den relative risiko for en hændelse.

Eksempelvis risikoen for, at en bladlus bliver parasiteret når den befinder sig i en økologisk

mark, sammenlignet med risikoen, hvis en bladlus befandt sig i en konventionel mark.

I ligning 1 beskriver p1 sandsynligheden for parasitering under forholdene 1 og p2 beskriver

således sandsynligheden for at parasitering sker under forhold 2.

Ligning 1: OR =p_1/(1-p_1 )

p_2/(1-p_2 )=

p1∙(1-p2)

p2∙(1-p1)

Hvis OR > 1 betyder det, at det er mere sandsynligt at parasiteringen finder sted under

forhold 1 end under forhold 2, hvis OR < 1 betyder det, at det at det er mere sandsynligt, at

parasitering forekommer under forhold 2. Hvis OR=1 er der lige stor sandsynlighed for

parasitering under de to forhold.


25

I dette forsøg er forhold 1 og 2 henholdsvis konventionel og økologisk dyrkning, eller første

og anden indsamling.

For at lave 95 % konfidensinterval på odds ratio beregnes først standartafvigelsen (SE) på

log(OR). Dette er vist i Ligning 2 hvor y1.lus_med og y1.lus_uden er antallet af lus i situation 1

henholdsvis med og uden parasitoid. y2.lus_med og y2.lus_uden er tilsvarende i situation 2.

Ligning 2: 𝑆𝐸(𝑙𝑜𝑔𝑂𝑅) = √1

𝑦1.𝑙𝑢𝑠_𝑚𝑒𝑑+

1

𝑦1.𝑙𝑢𝑠_𝑢𝑑𝑒𝑛+

1

𝑦2.𝑙𝑢𝑠_𝑚𝑒𝑑+

1

𝑦2.𝑙𝑢𝑠_𝑢𝑑𝑒𝑛

95 % konfidensintervallet beregnes ved at tage eksponentialfunktionen til Ligning 3.

Ligning 3: log (𝑂𝑅) ± 1,96 ∙ 𝑆𝐸(𝑙𝑜𝑔𝑂𝑅)

Hvis begge grænser for konfidensintervallet er enten mindre end 1 eller større end 1, er der

signifikant større sandsynlighed for parasitering sker den ene af de to situationer end i den

anden. Hvis konfidensintervallet indeholder 1 er der ikke signifikant forskel på

sandsynligheden for parasitering i de to situationer.

2.3.3 Sammenligning af metoder for parasiteringsanalyse

Ved sammenligningen af de to analyse metoder, anvendtes kun de marker som var analyseret

med begge metoder. Parasiteringsgraden blev analyseret individuelt for de to

indsamlingsrunder med en chi2-test, hvor mark (BO, MA, GY, SL) og metode (inkubering, PCR)

var faktorer.

Resultater

26

3. Resultater

Resultaterne er delt op i fire dele. Først analyseres effekten af landskab og dyrkningssystem

på tætheden af bladlus, derefter parasiteringsgraden undersøgt ved henholdsvis inkubering

og PCR analyser. Slutteligt sammenlignes de metoder der blev anvendt til analyse af

parasiteringsgraden.

3.1 Tæthed af bladlus

Der blev i alt indsamlet 883 bladlus i de otte marker i to indsamlinger. Ved analyserne

vedrørende tætheden af bladlus er alle de indsamlede strå brugt. Tætheden af bladlus var

signifikant forskellig i de to indsamlet (Pr(>Chi) = 0,035), de videre analyser for tætheden af

bladlus udføres separat for de to indsamlinger .

3.1.1 Afhænger tætheden af bladlus af markens dyrkningssystem?

I første indsamling var der signifikant højere tæthed af bladlus i de konventionelle marker

(Pr(>Chi) < 0,001, analyseradius 500m og Pr(>Chi) = 0,048 ved analyseradius 1000m).

I anden indsamling var der ingen konsistent forskel mellem økologiske og konventionelle

marker (Figur 4). Gennemsnit og standartafvigelse for tætheden af bladlus i økologiske og

konventionelle marker er angivet i Tabel 5.

Resultater

27

Figur 4: Gennemsnitlig tæthed af bladlus/strå i de otte marker, opdelt efter dyrkningssystem og indsamling ± standartafvigelse. Første indsamling: 20. og 24. juni. Anden indsamling: 6. og 13. juli.

Der var stor spredning på data både mellem markerne og indenfor samme mark. I Figur 5 er

gennemsnit ± standardafvigelse vist for de otte marker. Det bemærkes, at indenfor grupperne

økologisk og konventionel, er der stor forskel på både gennemsnit og størrelsen på

spredningen. Specielt er den konventionelle mark KN og den Økologiske mark MØ i første

indsamling forskellige fra de andre. Markerne MA og SL har været behandlet med insekticid

henholdsvis seks og tre dage inden første indsamling og marken KN blev behandlet med

insekticid ti dage inden anden indsamling.

Der blev fundet meget få bladlus i KN i anden indsamling, denne er derfor i det følgende taget

ud af analysen. MA og SL fra første indsamling er taget med i de videre analyser fordi de ikke

skiller sig nævneværdigt ud og det derfor vurderes at sprøjtningen med insekticid ikke har

haft betydende effekt.

0

0,5

1

1,5

Første indsamling Anden indsamling

Bla

dlu

s/st

rå

Tæthed af bladlus Første og anden indsamling

Konventionel

Økologisk

Resultater

28

Figur 5: Tætheden af bladlus i de otte indsamlede marker ± standardafvigelse. A) Første indsamling: 20. og 24. juni. B) Anden indsamling: 6. og 13. juli. *angiver de marker der er blevet sprøjtet inden indsamling. Markerne er opstillet med stigende andel udyrket areal i 1km radius, således at, for konventionelle marker MA<SL<AL<KN og for de økologiske marker er BO<GY<NY<MØ. Tabel 5: Tæthed af bladlus. Gennemsnit, standartafvigelse, minimum og maksimum. Første indsamling: 20. eller 24. juni. Anden indsamling 6. eller 13. juli.

Bladlus/strå

Gennemsnit Std. afv. Minimum maksimum

Første indsamling 0,8 1,2 0,0 5,8

Konventionel 1,0 1,2 0,0 4,6

Økologisk 0,6 1,1 0,0 5,8

Anden indsamling 0,7 0,7 0,0 3,4

Konventionel 0,5 0,7 0,0 3,0

Økologisk 0,8 0,8 0,0 3,4

* *

0

1

2

3

4

5

MA SL AL KN BO GY NY MØ

Konventionel Økologisk

Bla

dlu

s/st

rå

Mark

A) Bladlus pr. strå i marker Første indsamling

* 0

1

2

3

4

5

MA SL AL KN BO GY NY MØ


Bla

dlu

s/st

rå

Mark

B) Bladlus pr. strå i marker Anden indsamling

Resultater

29

3.1.2 Afhænger tætheden af bladlus af det omgivne landskab?

For hver af de otte marker er landskabet analyseret for andel udyrket areal i radierne 500m

og 1000m. Der er foretaget separate analyser i de to rader af effekten af procent udyrket

areal på tætheden af bladlus.

I første indsamling var tætheden af bladlus stigende, når andelen af uopdyrket land var

stigende (Pr(>|t|)>0,001 i analyseradius 500m og 1000m) (Tabel 6A og B).

Figur 6: Tætheden af bladlus afbilledet efter procent udyrket areal i omgivelserne og dyrkningssystem ± standartafvigelse. Første indsamling 20. eller 24. juni. A) Landskabet analyseret i radius 1km. B) Procentdel udyrket areal i analyseradius 500m.

I anden indsamling var der ingen konsistent effekt af landskabet, men effekten af landskabet

afhang af dyrkningssystemet. Der var effekt af vekselvirkningen mellem procent udyrket land

og dyrkningssystem på tætheden af bladlus i begge de to analyseradier (Pr(>|t|) = 0,009 i

analyseradius 500m og Pr(>|t|) = 0,012 ved analyseradius 1000m) (Figur 7C og D).

0

1

2

3

4

0 5 10 15 20 25

Bla

dlu

s/st

rå

Procent udyrket areal

A) Tæthed af bladlus Første indsamling. 1km analyseradius

Konventionel

Økologisk

0

1

2

3

4

0 5 10 15 20 25

Bla

dlu

s/st

rå

Procent seminaturligt habitat

B) Tæthed af bladlus Analuseradius 500m. Første indsamling

Konventionel

Økologisk

Resultater

30

Figur 7: Tætheden af bladlus afbilledet efter procent udyrket areal i omgivelserne og dyrkningssystem ±

standartafvigelse. Anden indsamling 6. eller 13. juli. A) Landskabet analyseret i radius 1km. B) Procentdel udyrket areal i analyseradius 500m.

Resultaterne fra anden indsamling skal tolkes med forsigtighed, idet de økologisk og

konventionelle marker ikke er jævn fordelt i landskaber med forskellig andel udyrket areal.

Da marken, KN (22 % udyrket areal i 1km radius) er taget ud af analysen for anden

indsamling på grund af sprøjtning, ligger de konventionelle marker alle i landskaber med en

relativ lav procentdel udyrket areal fra 8-11 % i 1km analyseradius og 3-10 % i analyseradius

500m. Det er derfor vanskeligt at sige noget om landskabet betydning på denne baggrund.

0

1

2

0 5 10 15 20 25

Bla

dlu

s/st

rå


A) Tæthed af bladlus Analysradius 1km. Anden indsamling

konventionel

Økologisk

0

1

2

0 5 10 15 20 25

Bla

dlu

s/st

rå


B) Tæthed af bladlus Analyseradius 500m, Anden indsamling

Konventionel

Økologisk

Resultater

31

3.2 Parasitering af bladlus:

Analyser for parasiteringsgraden af bladlus er foretaget separat for de bladlus der har været

undersøgt ved inkubering og de bladlus der har været undersøgt ved PCR analyser.

3.2.1 Afhænger parasiteringsgraden af markens dyrkningssystem?

3.2.1.1 Inkuberingsanalyse

Parasiteringsgraden er ikke signifikant forskellig i de to dyrkningssystemer.

De økologiske marker GY og BO og de konventionelle marker SL og MA blev undersøgt for

parasitering ved hjælp af inkubering. Der blev i alt indsamlet 212 bladlus i de fire marker

(115 i konventionelle marker, 97 i økologiske). En oversig over parasiteringsgraden er vist i

Tabel 6. Der er en stor standardafvigelse, hvilket skyldes at data mængden er lille og der er

der er stor forskel på de marker der er slået sammen i grupperne økologisk og konventionel

(Figur 8).

Parasiteringsgraden er signifikant højere i anden indsamlingsrunde sammenlignet med første

indsamlingsrunde (Pr(>Chi) > 0,001). I Tabel 7 er odds ratio beregnet for

parasiteringsgraden i første indsamling, i forhold til parasiteringsgraden i anden indsamling.

Odds ratioen er 0,08 og begge ekstremer af 95 % konfidensintervallet er mindre end 1, er der

signifikant højere chance for parasitering i anden indsamling end i første indsamling.

Tabel 6: Gennemsnitlig for parasiteringsgrad (%) fundet ved inkubering, standardafvigelse, samt minimum og maksimum angivet for økologiske og konventionelle marker. Første indsamling (20. eller 24. juni) og anden indsamling (6. eller 13. juli).

Parasiteringsgrad, %

gennemsnit Std. afv. minimum maksimum

Første indsamling 3 % 8 0 % 33 %

Konventionel 3 % 8 0 % 33 %

Økologisk 4 % 9 0 % 33 %

Anden indsamling 47 % 38 0 % 100 %


Økologisk 47 % 39 0 % 100 %

Resultater

32

Figur 8: Tætheden af bladlus i de fire marker analyseret for parasitering med inkubering. A) Første indsamling: 24. eller 20. juni. B) Anden indsamling. 6. eller 13. juli.

I den første indsamling var der meget få bladlus der var parasiterede (Figur 8), n=7 og meget

stor standardafvigelse (Tabel 6). I Tabel 7 er der odds ratio angivet for parasitering af

bladlus i en konventionel mark, i forhold til en økologisk mark. Risikoen for parasitering er

ikke større i det ene dyrkningssystem i forhold til det andet. 95 % konfidensintervallet går fra

hhv. 0,13-2,90 og 0,51-1,73 og inkluderer derved 1. tætheden af parasiterede og

uparasiterede bladlus i de to dyrkningssystemer er vist Figur 9A og B, for henholdsvis første

og anden indsamlingsrunde.

Fordelingen af parasitoidslægter i anden indsamling er vist på Figur 10, de indsamlede

bladlus var overvejende parasiteret med parasitoider af slægten Aphidius. Arterne angivet

som ”andre”, er fra familien Pteromalidae, samt i slægterne, Epherus (primær parasitoid),

Alloxysta, Dendrocerus, heraf er Alloxysta og Dendrocerus hyperparasitter (Chen et al. 2006).

For hyperparasiterede bladlus har det ikke været muligt, at identificere den primære

parasitoid.

0

0,5

1

1,5

MA SL BO GY


Bla

dlu

s/st

rå

Mark

A) Parasitering Første indsamling

Lus/strå m. parasitoid

Lus/strå u. parasitoid

0

0,5

1

1,5

MA SL BO GY

KONV ØKO

Bla

dlu

s/st

rå

Mark

B) Parasitering Anden indsamling

Resultater

33

Figur 9: Gennemsnitlig tæthed af bladlus med og uden parasitoider fundet ved inkubering i de to dyrkningssystemer. A) Første indsamling: 20. eller 24. juni og B) Anden indsamling: 6. eller 13. juli.

00,10,20,30,40,50,60,70,8

Første indsamling Første indsamling


Bla

dlu

s/st

rå

Mark




00,10,20,30,40,50,60,70,8

Anden indsamling Anden indsamling


Bla

dlu

s/st

rå

Mark


Tabel 7: Risiko for parasitering fundet ved inkuberingsanalyse. A) Odds ratio for parasitering i de to indsamlingsrunder: (parasitering, første indsamling)/(parasitering, anden indsamling). B+C) Odds ratio for effekten af dyrkningssystem på parasiteringsgraden. (parasitering, konventionelle marker)/(parasitering, økologiske marker). B)Førsteindsamling: 20. eller 24. juli. C) Anden indsamling: 6. eller 13. juli. Øvre og nedre grænse for 95 % konfidensintervallet. Hvis begge grænseværdier holder sig på samme side af 1 er der signifikant større risiko for parasitering i en af situationerne, dette er angivet med *.

Odds Ratio 95% konf.int, lav 95% konf.int, høj

A: Indsamlingsrunde: 0,08* 0,14 0,76

B: Første indsamling(Konv/Øko) 0,32 0,13 2,90

C: Anden indsamling(Konv/Øko) 0,87 0,51 1,73

Resultater

34

Slægter fundet ved inkubering.

Anden Indsamling

Figur 10: Fordelingen af parasitoidslægter i anden indsamlingsrunde (6. eller 13. juli) fundet ved inkubering. Tallet i cirklerne angiver antallet af parasitoider i gruppen. A) Fordelingen af parasitoider i konventionelle marker. B) Fordelingen af parasitoider i økologiske marker. Andet dækker over familien Pteromalidae og slægterne Alloxysta, Epherus, Dendrocerus.

Slægter fundet ved PCR

Figur 11. Fordelingen af parasitoidslægter i de to indsamlingsrunder fundet ved PCR analyse i økologiske og konventionelle marker. Tallet inden i cirklerne angiver antallet af parasitoider i gruppen. A) Parasitoidslægter i konventionelle marker, første indsamling (20. eller 24/ juni). B) Parasitoidslægter i økologiske marker i første indsamling (20. eller 24 juni). C) Fordelingen af parasitoidslægter i konventionelle marker i anden indsamling (6. eller 13. juli). D) Fordelingen af parasitoidslægter i økologiske marker i anden indsamling (6. eller 13. juli).

1

7

26

A) Konventionel(n=34).

Andet

Praon

Aphidius

5

6

31

B) Økologisk(n=42)

Andet

Praon

Aphidius

18

3

A) Konventionel. Første indsamling(n=21)

Aphidiusgroup

Praon spp.

22

1

B) Økologisk Første indsamling(n=23)

Aphidiusgroup

Praon spp.

41

0

C) Konventionel Anden indsamling(n=41)

Aphidiusgroup

Praon spp.

53

1

D) Økologisk Anden indsamling(n=54)

Aphidiusgroup

Praon spp.

Resultater

35

3.2.1.2 PCR-analyse

Alle undersøgte marker blev analyseret for parasitering ved hjælp af PCR analyse. Der blev i

alt fundet 614 bladlus (307 bladlus i konventionelle marker, 307 bladlus i økologiske

marker). I Tabel 8 er vist en oversigt parasiteringsgraden i procent. Der er stor standard

afvigelse på data, hvilket skyldes, at der er stor variation indenfor marker i samme gruppe

(Figur 12). Marken KN er taget ud af analysen for anden indsamling grundet sprøjtning med

insekticid.

Parasiteringsgraden er signifikant højere i anden indsamling i forhold til første indsamling

(Pr(>Chi) > 0,001). I tabel 9 er odds ratio for parasiteringsgraden i første indsamling set i

forhold til parasiteringsgraden i anden indsamling. Odds ratioen er 0,29 og da begge

ekstremer af 95% konfidensintervallet mindre end 1, viser det at der størst sandsynlighed for

parasitering i anden indsamling.

Tabel 8: Gennemsnitlig parasiteringsgrad fundet ved PCR analyse, standardafvigelse, samt minimum og maksimum for økologiske og konventionelle marker i de to indsamlingsrunder. Første indsamling. 20. eller 24. juni. Anden indsamling: 6. eller 13. juli.

Parasiteringsgrad, %

Gennemsnit Std. afv. minimum maksimum

Første indsamling 9 % 21 0 % 100 %


Økologisk 9 % 23 0 % 100 %

Anden indsamling 31 % 38 0 % 100 %


Økologisk 36 % 40 0 % 100 %

Resultater

36

Figur 12: Gennemsnitlig tæthed af bladlus i de enkelte indsamlingsmarker med angivelse af uparasiterede lus og parasiterede lus. A) Første indsamling (20. eller 24. juni). B) Anden indsamling (6. eller 13. juli), bemærk at marken KN er taget ud i anden indsamling grundet sprøjtning.

Parasiteringsgraden er ikke signifikant forskellig i de to dyrkningssystemer. I

Tabel 9 ses odds ratioen for parasitering af bladlus i en konventionel mark i forhold til i en

økologisk mark. Konfidensintervallerne inkluderer 1 og viser derfor ingen signifikant effekt

af dyrkningssystem på parasitering. Forholdet mellem parasiterede og uparasiterede bladlus

i de to dyrkningssystemer i første og anden indsamling er vist i Figur 13A og B.

Fordelingen af fundne parasitoidslægter i de to dyrkningssystemer og indsamlingsrunder er

vist på Figur 11A-D. Det er i alle marker parasitoider af slægten Aphidius der domminerer

0

1

2

3

4

MA AL KN SL BO GY MØ NY


Bla

dlu

s/st

rå

Mark

A) Parasitering i marker Første indsamling



0

1

2

3

4

MA AL SL BO GY MØ NY


Bla

dlu

s/st

rå

Mark

B) Parasitering i marker Anden indsamling

Tabel 9: Risiko for parasitering fundet ved PCR analyse. A: Odds ratio for parasitering fundet ved PCR analyse i de to indsamlingsrunder. A) (parasitering, første indsamling)/(parasitering, anden indsamling). B+C) Odds ratio for effekten af dyrkningssystem på parasitering (parasitering, konventionelle marker)/(parasitering, økologiske marker). B) Førsteindsamling: 20. eller 24. juli. C) Anden indsamling: 6. eller 13. juli. Øvre og nedre grænse for 95% konfidensintervallet. Hvis begge grænseværdier holder sig på samme side af 1 er der signifikant større risiko for parasitering i en af situationerne, dette er angivet med *.

Odds Ratio 95% konfidens, lav 95% konfidens, høj

A: Indsamlingsrunde: 0,29* 0,14 0,64

B: Første indsamling(Konv/Øko) 0,91 0,52 1,77

C: Anden indsamling(Konv/Øko) 1,89 0,78 2,23

Resultater

37

Figur 13: tæthed af bladlus i de to dyrkningssystemer analysere ved PCR. A) første indsamling: 20. eller 24. juni. B) anden indsamling: 6. eller 13. juli.

Alt i alt var parasiteringsgraden af bladlus ikke signifikant forskellig i de to

dyrkningssystemer, hverken hos de bladlus som er analyseret ved inkubering eller de som er

analyseret med PCR analyse.

0

0,5

1

1,5


Bla

dlu

s/st

rå


Lus/strå m.parasitoid

Lus/strå u.parasitoid

0

0,5

1

1,5


Bla

dlu

s/st

rå


Resultater

38

3.2.2 Afhænger parasiteringsgraden af det omgivne landskab?

Effekten af landskab (procentdel udyrket areal) analyseres udelukkende på baggrund af de

bladlus som er blevet analyseret med den PCR-baseret metode. Landskabet er analyseret i

radius 1km og 500m.

I første indsamling var der ingen effekt af landskabet på parasiteringsgraden (Pr(>|t|) = 0,11

ved analyseradius 500m og Pr(>|t|) = 0,46 ved analyseradius 1km). Dette var som forventet,

idet parasiteringsgraden var meget lav og eventuelle forskelle vil nemt sløres af variation og

usikkerheder. På Figur 14A og B er parasiteringsgraden afbilledet efter andelen af udyrket

areal i omgivelserne.

Figur 14: Parasiteringsgraden afbilledet efter procent udyrket areal i omgivelserne og dyrkningssystem ±

standartafvigelse. Første indsamling 20. eller 24. juni. A) Landskabet analyseret i radius 1km. B) Procentdel udyrket areal i analyseradius 500m.

I anden indsamling var der ikke konsistent effekt af procent udyrket land på

parasiteringsgraden. Der var en effekt af vekselvirkningen mellem dyrkningssystem og andel

uopdyrket land i analyseradius 1km (Pr(>|t|) = 0,017 ved analyseradius 1km). I 500m radius

var parasiteringsgraden ikke påvirket af landskabskompleksiteten. På Figur 15 er

parasiteringsgraden afbilledet efter andelen af udyrket land i omgivelserne. Det bemærkes, at

0

20

40

60

80

0 5 10 15 20 25

Par

asit

eri

ngs

grad

, %

Procent udyrket areal i 1km radius

A) Parasiteringsgrad. Første indsamling, Analyseradius 1km

Konventionel

Økologisk

0

20

40

60

80

0 5 10 15 20 25

Par

asit

eri

ngs

grad

, %

procent udyrket land*

B) Parasiteringsgrad Første indsamling. Analyseradius 500m

Konventionel

Økologisk

Resultater

39

markerne i de to dyrkningssystemer ikke var jævnt fordelt ud over skalaen for udyrket areal

og det er derfor ikke muligt at adskille effekten af dyrkningssystem fra effekten af landskabet.

Figur 15: Parasiteringsgraden afbilledet efter procent udyrket areal i omgivelserne og dyrkningssystem ±

standartafvigelse. Anden indsamling 6. eller 13. juli A) Landskabet analyseret i radius 1km. B) Procentdel udyrket areal i analyseradius 500m.

0

20

40

60

80

100

0 5 10 15 20 25

Par

asit

eri

ngs

grad

, %

Procent udyrket areal i 1km radius

A) Parasiteringsgrad Anden indsamling. Analyseradius 1km

KonvnetionelØkologisk

0

20

40

60

80

100

0 5 10 15 20 25

Par

asit

eri

ngs

grad

Procent udyrket areal. 500m

B) Parasiteringsgrad Anden indsamling. Analyseradius 500m

Konventionel

Økologisk

Resultater

40

3.3 Sammenligning af metoder til analyse af parasitering

Et af formålene med dette projekt var, at benytte og sammenligne forskellige analysemetoder

for parasiteringsgraden. Metoderne vil blive sammenlignet på de resultater der er

fremkommet, samt tidsforbrug. Diskussion af fordele og ulemper ved de to metoder vil blive

behandlet i diskussionen. Metodesammenligning er udelukkende foretaget på de marker,

hvor begge metoder er anvendt. De konventionelle marker MA og SL, samt de økologiske

marker BO og GY.

3.3.1 Er der forskel på resultaterne fremkommet ved de anvendte metoder?

Parasiteringsgraden, fundet ved de to analysemetoder, var signifikant forskellige i første

indsamling (Pr>Chi =0,0089). Den andel af bladlusene der er blevet analyseret ved hjælp af

PCR, viser konsistent højere parasitering end de bladlus der er analyseret ved inkubering.

Parasiteringsgraden fundet ved de to metoder i de forskellige marker er vist på Figur 16.

Særligt er der stor forskel i marken BO. Der var meget ukrudt i BO. Marken blev ikke

udelukkende drevet med henblik på at få et stort udbytte, men også som fangafgrøde, idet

mejeriet Øllingegård brugte marken til at hælde restmælk ud på. Der var store plette i

marken med voldsomt meget ukrudt. Dette kan have betydet at, selvom der ikke burde være

forskel på tætheden af bladlus på strå indsamlet til de to analyser, kan marken heterogenitet

have spillet ind.

Figur 16: Effekten af analysemetoden på parasiteringsgraden i de fire indsamlingsmarker der både er analyseret med PCR og inkubering ± standartafvigelse. Første indsamling: 20. eller 24. juni.

0

20

40

60

80

100

MA SL BO GY

KONV ØKO

Par

asit

eri

ngs

grad

, %

Metodesammenligning. Første indsamling

ink

pcr

Resultater

41

I anden indsamling var der ikke signifikant forskel på parasiteringsgraden, fundet ved de to

analysemetoder (Pr>Chi = 0,248). Parasiteringsgraden fundet ved de to metoder i de

forskellige marker er Figur 17.

Figur 17: Effekten af analysemetoden på parasiteringsgraden i de fire indsamlingsmarker der både er analyseret med PCR og inkubering. Anden indsamling: 6. eller 13. juli.

0

20

40

60

80

100

MA SL BO GY

KONV ØKO

Par

asit

eri

ngs

grad

, %

Metodesammenligning. Anden indsamling

ink

pcr

Resultater

42

3.3.2 Er der forskel på tidsforbruget i de anvendte metoder?

PCR analysen tog væsentlig længere tid per bladlus end inkubering. I Tabel 10 er vist en

vurdering af tidsforbruget i de to analysemetoder. At PCR analysen var meget tidskrævende

skyldes delvist, at der var problemer med at få primerne til at binde til DNA’et og give positivt

resultat ved de positive kontroller. En stor fordel ved PCR analysen er dog at prøverne kan

opbevares i fryseren. Dette giver stor fleksibilitet med hensyn til hvornår analysen skal

foretages.

Tabel 10: viser det omtrentlige tidsforbrug i de to metoder inkubering og PCR analyse.

Inkubering Tidsforbrug PCR Tidsforbrug

- Klargøre til inkubation:

- Støbe agar

- Dyrke hvedeblade

- Sortering mv.

- Efterfølgende opfølgning

Identifikation:

4 dage

5 dage

Ca. 45min hver 3.

dag i tre uger

3 dage

- Sortering:

- DNA ekstraktion

- Test og optimering af

primere mv.

- PCR kørsler+ gel

OBS: der var væsentlig flere

bladlus der blev analyseret

vha. PCR

3 +5 dage

12 dage

20 dage

18 dage

Tid i alt:

10 dage+ Ca.

45min hver 2.dag

i tre uger

Tid i alt

Ca. 58

dage

𝑙 =1 𝑔

1 𝑙 +

1 𝑙 =

(’hver tredje dag tre uger)

0,047 dag/lus +

0,21 min hver

tredje dag i tre

uger

=

= 0,078

dag/lus

Diskussion

43

4. Diskussion

I diskussionen tages der udgangspunkt i problemformuleringens spørgsmål. Disse vil i det

følgende blive behandlet separat.

4.1 Afhænger tætheden af bladlus af markens dyrkningssystem?

I første indsamling var tætheden af bladlus større i konventionelle marker end i økologiske. I

anden indsamling var tætheden af bladlus ikke forskellig i de to dyrkningssystemer. I

litteraturen viser der sig ikke nogen klar tendens over, hvordan tætheden af bladlus afhænger

af dyrkningssystemet. Andre forsøg har både vist, at der er flere bladlus i konventionelle

marker i forhold til de økologiske (Hasken & Poehling, 1995; Krauss et al. 2011; Roschewitz

et al. 2005; Östman et al. 2001) og det modsatte, at der er flere bladlus i økologiske marker

(Macfadyen et al. 2009; Garratt et al. 2010).

Resultatet fundet i dette aktuelle forsøg, stemmer overens med hvad Roschewitz et al. (2005)

og Östman et al. (2001) fandt. Grunden til, at der i første indsamling var højere tæthed af

bladlus i konventionelle marker, kan være, at der har været sprøjtet med insekticid i de

konventionelle marker. To af markerne var behandlet med insekticid inden indsamling,

hvilket kan have en betydning for både tætheden af bladlus og forekomsten af naturlige

fjender. Alle de konventionelle marker har formodentlig været sprøjtet med insekticid de

foregående år, hvilket kan forårsage at forekomsten af naturlige fjender er lav i disse marker.

Krauss et al. (2011) og Hasken & Poehling (1995) finder, at brug af insekticid sænker

tætheden af bladlus umiddelbart efter sprøjtning, men efter to uger var tætheden af bladlus

højere i de behandlede konventionelle marker, sammenlignet med ubehandlede

konventionelle marker. Insekticidets toksicitet på prædatorer og parasitoider er mere

persistent end på bladlus, tætheden af naturlige fjender forblev lav efter sprøjtning. Östman

et al. (2001) påpeger, at den lavere tæthed af bladlus i økologiske marker i etableringsfasen

kan være fordi, der er flere prædatorer tilstede.

En anden grund til, at der var højere tæthed af bladlus i de konventionelle marker end de

økologiske kan være, at planterne i konventionelle marker er gødet med kvælstofholdig

kunstgødning. Brugen af kvælstofholddig kunstgødning gør planterne mere attraktive som

Diskussion

44

værter for bladlusene, da det giver en aminosyresammensætning i phloemsaften som, er af

højere ernæringsmæssig kvalitet for bladlusene (Hasken & Poehling 1995; Östman et al.

2001).

I anden indsamling var tæthede af bladlus ikke forskellig i de to dyrkningssystemer. Dette

svare til resultater fundet af Roschewitz et al. (2005) og Östman et al. (2001). Grunden til, at

forskellene mellem dyrkningssystemerne ophæves i løbet af sæsonen kan være, fordi S. avena

ændre adfærd. S. avena er den mest forekommende bladlus i Danmark (Sigsgaard, 2002). Ved

skridning befinder S. avena sig på bladene hvorfra de suger phloemsaft, senere befinder S.

avena sig i akset og suger phloemsaft herfra. I akset er aminosyresammensætning ikke

påvirket af gødskning med kvælstofholdig gødning, i samme grad som andre dele af planten.

Dette kan betyde, at den, for bladlus, ernæringsmæssige kvalitet af phloemsaft i akset ikke

forskellig mellem de to dyrkningssystemer (Duffield et al. 1997; Hasken & Poehling, 1995).

En anden grund til, at forskellen i tæthed af bladlus udlignes mellem de to dyrkningssystemer

kan være, at der potentielt er en højere tæthed af alternative byttedyr i økologiske marker.

Östman et al. (2001) indikerer, at prædatorenes præferencer ændres, således at de

foretrækker andet bytte end bladlus. Dette kan betyde, at selvom der er en høj tæthed af

prædatorer, resulterer dette ikke nødvendigvis i større prædation af bladlus.

4.2 Afhænger tætheden af bladlus af det omgivne landskab?

I første indsamling var tætheden af bladlus positivt korreleret med andelen af udyrket areal.

I anden indsamling kan der ikke drages konklusioner om tætheden af bladlus afhænger af

landskabet, da de indsamlede marker var for ensartede i forhold til andel udyrket areal i

omgivelserne. Alle konventionelle marker havde relativt lave andele af udyrket areal, idet KN

(22 % udyrket areal i 1km radius) var taget ud af analysen, grundet sprøjtning med

insekticid. De økologiske marker var mere jævnt fordelt i landskaber med lav- og relativ høj

andel udyrket areal i omgivelserne. Det var ikke muligt at adskille effekten af

dyrkningssystem fra effekten af det omgivne landskab.

Andre undersøgelser viser ikke et entydigt billede af, hvordan tætheden af bladlus afhænger

af landskabskompleksiteten. I tråd med resultaterne fra dette forsøg, fandt Thies et al. (2005)

en positiv korrelation mellem tætheden af bladlus ved skridning og andel udyrket areal, men

Diskussion

45

ikke ved mælkemodenhedsstadiet. De undersøgte vinterhvedemarker lå i områder med 0-

64% udyrket areal i 6km radius. Resultaterne indikerer at, udyrket areal har mest betydning

for overvintringen for bladlus og forskellene udjævnes, som sæsonen skrider frem (Thies et

al. 2005). Andre forsøg har vist, at tidlig regulering af bladlus med prædatorer, er mere

effektiv i områder med en høj andel af flerårige habitater (analyseret ud fra 25km2 kvadrat)

(Östman et al. 2001).

Roschewitz et al. (2005) fandt ingen korrelation mellem tæthed af bladlus og andel dyrket

land ved skridning, men ved mælkemodenheds stadiet var der højere tæthed af bladlus i

komplekse landskaber. I forsøget er landskaberne delt op i komplekse landskaber (<65 %

opdyrket land) og simple landskaber (>65 % opdyrket areal) i radier fra 1-3km.

Bladlus er i stand til at migrere over meget store afstande (Riley et al. 2006), hvilket kan være

forklaringen på, at der ikke ses konsistente forskelle mellem landskaber med høj og lav andel

udyrket areal, da migrationen ind i marken ikke kun er fra nærområdet.

4.3 Afhænger parasiteringsgraden af markens dyrkningssystem?

Parasiteringsgraden af bladlus var ikke forskellig i de to dyrkningssystemer i nogen af

indsamlingerne. Dette er overraskende, idet det blev forventet at, grundet større tæthed af

ukrudt og forventeligt højere biodiversitet af insekter i de økologiske marker (Bengtsson et

al. 2005), ville være flere parasitoider her. Særligt forventedes den større forekomst af

ukrudt i de økologiske marker, at have en positiv indvirkning på parasitoiderne, da nektar i

blomstrende planter er en vigtig fødekilde for parasitoider (Araj et al. 2011).

Flere forsøg har vist, at der i økologiske marker er en større tæthed og diversitet af naturlige

fjender (Krauss et al. 2011; Mäder et al. 2002). Der er imidlertid ikke vist, at denne øgede

diversitet og tæthed resulterer i højere parasiteringsgrad. (Macfadyen et al. 2009; Roschewitz

et al. 2005) fandt ingen forskel i parasiteringsgraden mellem økologiske og konventionelle

marker.

Det er muligt, at der er andre bladlusarter til stede på ukrudtet, som ikke er skadedyr i

afgrøden. Andre arter af bladlus kan potentielt tjene som alternative værter for

parasitoiderne, hvorved parasiteringsgraden af S. avena, R. padi og M. dirhodum bliver

mindre.

Diskussion

46

Landskaber med mellem 9-16 % udyrket areal i omgivelserne er tilstrækkeligt til, at

opretholde en population af mariehøns (Coccinella septempunctata ), uafhængigt af ukrudt

(Bianchi & Van Der Werf 2003). Hvis det samme gør sig gældende for parasitoider, kan flere

af de konventionelle marker undersøgt i dette forsøg have tilstrækkeligt udyrket areal i

omgivelserne til, at understøtte parasitoider i samme grad som de økologisk dyrkede marker.

Der vil være stor variation ved sammenligning af marker som drives af forskellige landmænd

med forskellige arbejdsmetoder, samt forskellige formål med dyrkningen af marken. Det er

altid problematisk at slå marker sammen, men det er i særdeleshed problematisk i de

økologiske marker, da de ikke er blevet homogeniserede med pesticider og gødskning.

På trods af forskellene mellem de økologiske marker, er der nogle faktorer som de har til

fælles, heriblandt fravær af pesticider, brug af organisk gødning og tilstedeværelse af større

eller mindre mængder ukrudt. Disse faktorer resulterer alle i, at der er en større diversitet af

organismer både i jorden, med hensyn til plantearter og artropoder, samt en større

kompleksitet i hele økosystemet sammenlignet med marker hvor der anvendes pesticider og

kunstgødning (Krauss et al. 2011).

I alle de undersøgte konventionelle marker var ukrudtsbestanden lav, planterne stod tæt og

generelt havde de højere udbytter end de økologiske marker (Tabel 1). De konventionelle

marker virkede umiddelbart mere ensartede end de økologiske, når man befandt sig i

marken.

Når der analyseres for forskelle mellem to grupper med stor variation indenfor grupperne, vil

det kun være de meget robuste forskelle som kommer til udtryk. Hvis der havde været flere

marker i forsøget, havde der været større chance for at få et generelt billede af

parasiteringsgraden i de to dyrkningssystemer, idet variationer mellem markerne indenfor

grupperne ville få mindre betydning.

4.4 Afhænger parasiteringsgraden af det omgivne landskab?

I første indsamling var parasiteringsgraden ikke korreleret med andelen af udyrket areal i

500m og 1km radius. Da de udyrkede arealer potentielt kan fungerer som

overvintringssteder for parasitoider forventedes det, at parasitoiderne har større chance for

at komme tidligt ind i markerne, i landskaber med en højere andel udyrket areal.

Diskussion

47

Ved første indsamling var parasiteringsgraden lav og eventuelle forskelle kan være sløret af

varians og usikkerheder. Roschewitz et al. (2005) og Vollhardt et al. (2008) fandt, i

overensstemmelse med resultaterne fundet i dette forsøg, ingen korrelation mellem

landskabskompleksitet og parasiteringsgrad ved skridning. En mulig forklaring på hvorfor

parasiteringsgraden ikke afhænger af andelen af udyrket areal kan være, at andre

arealanvendelser, som kløvergræs og flerårige græsmarker, giver parasitoider et vigtigt

habitat for overvintring (Langer, 2001).

I anden indsamling kan der ikke konkluderes noget om hvordan parasiteringsgraden

afhænger af andele af udyrket areal. De konventionelle marker ligger i landskaber der er

meget lig hinanden, 8-11 % udyrket areal. Det er vanskeligt at adskille effekten af

dyrkningssystemet fra effekten af landskabet på parasiteringen.

Flere forsøg viser, at andelen af udyrket land har en signifikant effekt på parasiteringsgraden

i mælkemodenhedsstadiet, når landskabet analyseres 500m, 750m og 1000m, men ikke i

radier større end 1000m (Roschewitz et al. 2005; Thies et al. 2005). Dette svarer til de

analyserader der er brugt i dette forsøg. Andre forsøg har haft større spændvidde for andelen

af udyrket areal, Roschewitz et al. (2005) fra ~ 80 % dyrket land til ~50 % dyrket land, Thies

et al. (2005): fra 100 % dyrket areal til 35 % opdyrket land. Effekten af dyrket areal kan være

mere udtalte i forsøg med større forskel indenfor landskabskompleksiter repræsenteret, end

dette forsøg.

Mulige forklaringer på, hvorfor parasiteringsgraden ikke er påvirket af andelen af udyrket

land kan være, at populationer af parasitoider, som i generationer tilpassede sig til et område

med få blomstrende planter, ville udvikle optimeret udnyttelse af honningdug som

ernæringskilde (Wäckers et al. 2008). Derudover kan marker med blomstrende afgrøder,

som kløver eller lucerne have stor betydning for parasitoider og give adgang til pollen og

alternative værter (Langer, 2001).

Konklusionen fra denne analyse er, at der ikke kan findes en sammenhæng mellem

parasitering og andelen af udyrket areal. Analyserne tydeliggør imidlertid, at det har stor

betydning hvilken radius man undersøger, idet en mark som i 1km analyseradius har en høj

andel af udyrket areal, kan have en meget lav andel af udyrket areal i 500m (eksempelvis KN,

se tabel 2).

Diskussion

48

4.5 Er der forskel på resultaterne fremkommet ved de to

anvendte metoder?

Ved første indsamling var der forskel på parasiteringsgraden fundet ved de to

analysemetoder. Parasiteringen var meget lav på dette tidspunkt og bladluspopulationen

havde ikke udviklet sig endnu. Dette kan betyde, at bladlusene er meget uens fordelt i

marken. En uens fordeling af bladlusene i markerne kan have betydet, at der var forskel på

tætheden af bladlus på de strå der blev samlet ind til de to analysemetoder, selvom stråene

blev indsamlet få meter fra hinanden.

I anden indsamling var der ingen signifikant forskel mellem de to analysemetoder.

Overordnet set giver analysen ikke belæg for at konkluderer, at der er forskel på resultaterne

fremkommet ved de to analysemetoder. Det kan ikke udelukkes, at den fundne forskel i

parasitering i første indsamling skyldes variation begrundet i variation i

indsamlingsmarkerne.

Resultaterne fra inkubering afslørede, at der var flere arter af parasitoider der parasiterede

bladlusene, end dem der var analyseret for i PCR analysen. Til gengæld var det meget

vanskeligt, at identificeres de inkuberede parasitoider til artsniviau. Det er en stor fordel ved

PCR analyser, at ikke-specialiser er i stand til, at identificere snyltehvepse og andre

organismer, der er vanskelige at identificerer ud fra morfologiske træk (Gariepy et al. 2007).

Ved analyse med PCR, finder man udelukkende de parasitoider der specifikt ledes efter. Der

kan være andre arter af parasitoider til stede, som ikke opdages ved PCR analyse. Der skal på

forhånd tages stilling til hvilke parasitoidarter eller –slægter, der har betydning for de

spørgsmål der ønskes besvaret med analysen (Gariepy et al. 2007; Traugott et al. 2008).

Det er vanskeligt, ikke at skade bladlusene under håndtering. Dette kan føre til at bladlusene

dør, inden parasitoiderne har udviklet sig og derved underestimeres resultatet. Det er en stor

fordel ved PCR analyserne at resultatet ikke er afhængigt af at bladlusene er uskadte.

4.6 Er der forskel på tidsforbruget i de anvendte metoder?

I dette forsøg blev der brugt væsentlig længere til per bladlus ved analysen med PCR, end ved

inkubering. Dette skyldes hovedsageligt problemer med at finindstille PCR processen.

Diskussion

49

For den uerfarne bruger, kan det være tidskrævende og svært, at finindstille proceduren med

hensyn til DNA fortynding, PCR, program og anneling temperatur passer til de enkelte

primere. Når processen er optimeret er arts/gruppespecifik PCR analyser et meget effektivt

redskab til undersøgelse af parasitering, samt identifikation af arter (Gariepy et al. 2007;

Traugott et al. 2008).

En praktisk fordel ved at bruge PCR-analyser i forhold til inkubering er, at der er stor

fleksibilitet med hensyn til hvornår analysen skal foretages, idet bladlusene kan opbevares i

fryseren. Ved inkuberingsanalyse kræver det, at lusene følges hver anden til tredje dag i ca. 3

uger, umiddelbart efter indsamling (Traugott et al. 2008). En anden fordel ved PCR analyser

er at analysen ikke er påvirket af om parasitoiderne går i diapause. Idet resultatet ved PCR-

analyse er uafhængig af om bladlusene har været skadet under håndteringen, er sorteringen

og håndteringen af de levende bladlus væsentlig mindre tidskrævede ved PCR-analyse end

ved inkubering.

Konklusion

50

5. Konklusion

I dette forsøg viste det sig, at tætheden af bladlus var større i konventionelle- end i økologiske

marker i første indsamling (20. eller 24. juni). Der blev ikke fundet konsistent forskel på

tætheden af bladlus i økologiske og konventionelle marker i anden indsamling (d. 6. eller 13.

juli). I dette forsøg var der ingen effekt på parasiteringsgraden af om marken var

konventionel eller økologisk i nogen af de to indsamlinger.

I første indsamling (20. eller 24. juni) var der en signifikant tendens til højere tæthed af

bladlus i marker med højere andel af udyrket areal. Parasiteringsgraden afhang derimod ikke

af andelen af udyrket areal. Dette tyder på at der overvintringsmulighederne for bladlus

forbedres af udyrket areal.

Der blev ikke fundet en konsistent effekt af procentdelen af udyrket areal på tætheden af

bladlus eller parasiteringsgraden i anden indsamling (6. eller 13. juli).

Der kan ikke, på baggrund af dette forsøg konkluderes forskel på resultaterne for

parasiteringsgraden fundet ved henholdsvis PCR og inkubering. Der blev fundet forskel på

resultaterne i første indsamling (20. eller 24. juni), men det kan ikke udelukkes at dette

skyldes heterogenitet i indsamlingsmarkerne.

Der blev i dette forsøg brugt væsentlig længere tid pr. bladlus til analyse med PCR, end ved

inkuberingsanalyse. Dette skyldes hovedsageligt at optimeringen af PCR processen tog lang

tid. Fleksibiliteten med hensyn til hvornår analysen kunne udføres var større ved PCR

analysen.

Perspektivering

51

6. Perspektivering

Indenfor konventionelt landbrug bliver betydningen af natulige fjender for skadedyr af stadig

større betydning, på grund af nye pesticidafgifter og krav om integreret plante beskyttelse.

For landmanden er det interessant, om der er en høj tæthed af bladlus i marken eller ej,

undersøgelse af hvilke organismer der har forårsaget regulereingen af bladlus, er af mindre

betydning. Det kunne være interessant at kigge nærmere på hele netværket af naturlige

fjeder og se, hvordan dyrkningssystemet havde indflydelse på reguleringen af bladlus med

alle de tilstedeværende naturlige fjender.

Flere forsøg har vist, at på lang sigt, kan sprøjtning med insekticid forårsage, at tætheden af

bladlus er højere i konventionelle marker end i økologiske marker og i konventionelle

marker, der ikke er behandlet med insekticid mod bladlus. Denne udvikling skyldes

insekticidets toksicitet på de naturlige fjender af bladlus. Dette understreger vigtigheden af,

at begrænse brugen af insekticid og udelukkende sprøjte når der, efter monitorering i marken

vurderes, at en økonomisk skadestærske er nået.

Hvis skadestærskler for sprøjtning med bladlus, tog den skadelige effekt af insekticidet på de

naturlige fjender med i beregningerne, ville det muligvis medføre, at den tæthed af bladlus

der retfærdiggør en sprøjtning ville stige. Det er imidlertid vanskeligt at medtage de naturlige

fjender i skadestærkselberegninger, da de forskellige grupper afhænger af forskellige

faktorer i landskabet. Det ville derfor kræve en uoverskuelig mængde data, at genererer

skadestærskeler for sprøjtning mod bladlus, der tog effekten af sprøjtning på naturlige

fjender med i beregningerne.

Der blev i dette forsøg ikke fundet en effekt af landskabets kompleksitet på

parasiteringsgraden. Der er imidlertid indicier i andre forsøg (Langer, 2001), der tyder på, at

flerårige afgrøder i sædskiftet har en betydning for parasiteringen. Dette kan være

interessant at tage med i planlægning af sædskifte både på økologiske og konventionelle

bedrifter.

Appendiks

52

Appendiks

Landskabsklasser der er taget med i analysen, ud over §3 områder (heder, enge, overdrev, strandenge).

Kode Navn Kommentarer

Permanent Græs

250 Permanent græs med meget lavt udbytte 251 Permanent græs med lavt udbytte 252 Permanent græs med normalt udbytte 255 Permanent græs under 50 pct. kløver 256 Permanent græs over 50 pct. kløver 257 Permanent græs uden kløver

258 Perm. græs, ø-støtte 259 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons

272 Permanent græs til fabrik 273 Permanent lucerne til fabrik 274 Permanent lucerne med min. 25 pct. græs, til fabrik

276 Permanent græs og kløvergræs uden norm 277 Permanent kløver til fabrik

278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne

279 Permanent kløvergræs til fabrik

Udyrkede Arealer

310 Udyrkede landbrugsarealer Landbrugsarealer, som ikke dyrkes. Må ikke afgræsses, slæt er dog tilladt

271 Rekreative formål Arealer, som anvendes til andre formål end landbrug, herunder arealer til vildtple-je og jagt. Ikke støtteberettiget

Randzoneordningen hos Plantedirektoratet

340 Randzoneordning, PD Gælder også i kombination med et miljøtilsagn uden

udtagningsforpligtelse 341 Randzoneordning, PD Skal anvendes i kombination med et miljøtilsagn med

udtagningsforpligtelse

Appendiks

53

Arealer med tilsagn under Miljøordningerne

350 Miljøgræs med N-kvote. MVJ-tilsagn 2003-2005

253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) Maks. 80 kg N/ha

254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) Ingen gødningstilførsel

258 Perm. græs, ø-støtte Arealer med permanent græs med ringe indhold af græs, men som er af-græsset. Støtteberettiget i forbindelse med ø-støtte men ikke under ordnin-gen Enkeltbetaling.

311 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord

312 20-årig udtagning

313 20-årig udtagning med skov

315 Miljøgræs med udtag-ningsforpligtelse

317 Vådområder med ud-tagningsforpligtelse

318 Miljøtilsagn uden ud-tagningsforpligtelse, der ikke er landbrugs-arealer

319 Miljøtilsagn med ud-tagningsforpligtelse,der ikke er landbrugs-arealer

320 Braklagte randzoner

321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

Energiafgrøder og anden særlig produktion

592 Pil Træer med en omdriftstid på højst 10 år (lavskov)

593 Poppel Træer med en omdriftstid på højst 10 år (lavskov)

594 El Træer med en omdriftstid på højst 10 år (lavskov)

Øvrige afgrøder

901 Naturarealer Arealer, som ikke er et landbrugsareal men i stedet for har karakter af natur, og hvor der ikke er et miljøtilsagn.*

902 Naturlignende landbrugsarealer

Arealer, som er vokset ind i en naturlignende tilstand, og hvor der ikke er et miljøtil-sagn. Denne type arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden 1. juli til 15. sep-tember.**

903 Fredskovspligtige lysåbne arealer i skov

904 Åbne arealer i skov

Litteraturliste

54

Litteraturliste

Ankersmit, G. W. & Carter, N. (1981): Comparison of the epidemiology of Metopolophium dirhodum and Sitobion avenae on winter wheat,, Vol. 87, 71-81.

Araj, S.-eddin, Wratten, S., Lister, A., Buckley, H., Ghabeish, I. (2011): Searching behavior of an aphid parasitoid and its hyperparasitoid with and without floral nectar. Biological Control, 57(2), 79-84.

Bengtsson, J., Ahnström, J., Weibull, A.-C. (2005): The effects of organic agriculture on biodiversity and abundance: a meta-analysis. Journal of Applied Ecology, 42(2), 261-269.

Bianchi, F. J. J., Booij, C. J. H., Tscharntke, T. (2006): Sustainable pest regulation in agricultural landscapes: a review on landscape composition, biodiversity and natural pest control. Proceedings. Biological sciences / The Royal Society, 273(1595), 1715-27.

Bianchi, F., & Van Der Werf, W. (2003): The Effect of the Area and Configuration of Hibernation Sites on the Control of Aphids by Coccinella septempunctata ( Coleoptera : Coccinellidae ) in Agricultural Landscapes : A Simulation Study. Environmental Entomology, 32(6), 1290-1304.

Chen, Y., Pike, K. S., Greenstone, M. H., Shufran, K. a. (2006): Molecular Markers for Identification of the Hyperparasitoids Dendrocerus carpenteri and Alloxysta xanthopsis in Lysiphlebus testaceipes Parasitizing Cereal Aphids. BioControl, 51(2), 183-194.

Danmarks Meterologiske Institut. (2011): Vejret i Danmark - Juli 2011, ⦋online⦌. 10. august 2011⦋citeret 15. marts 2012⦌. Tilgængelig på internettet. URL:http://www.dmi.dk/dmi/vejret_i_danmark_-_juli_2011.

Dedryver, C.-A., Le Ralec, A., Fabre, F. (2010): The conflicting relationships between aphids and men: a review of aphid damage and control strategies. Comptes rendus biologies, 333(6-7), 539-53.

Dent, D. (2000). Biological control. Insect Pest Management (2nd ed., p. 185): Cambridge: CABI publishing.

Duffield, J., Bryson, R. J., Young, B., Sylvester-Bradley, R., Scott, R. K. (1997): The influence of nitrogen fertiliser on the population development of the cereal aphids Sitobion avena (F.) and Metopolophium dirhodum ( Wlk .) on field grown winter wheat. Annals of Applied Biology, 130, 13-26.

Europa-Parlamentet og Rådet. (2009): Direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for fællesskabets indsats for en Bæredygtig anvendelse af pesticider.

Gariepy, T. D., Kuhlmann, U., Gillott, C., Erlandson, M. (2007): Parasitoids, predators and PCR: the use of diagnostic molecular markers in biological control of Arthropods. Journal of Applied Entomology, 131(4), 225-240.

Litteraturliste

55

Garratt, D., Leather, S. R., Wright, D. J. (2010): Tritrophic effects of organic and conventional fertilisers on a cereal-aphid-parasitoid system. Entomologia Experimentalis et Applicata, 134, 211-219.

Gibson, R. H., Pearce, S., Morris, R. J., Symondson, W. O. C., Memmott, J. (2007): Plant diversity and land use under organic and conventional agriculture: a whole-farm approach. Journal of Applied Ecology, 44(4), 792-803.

Guerrieri, E., Pennacchio, F., Tremblay, E. (1997): Effect of Adult Experience on in-Flight Orientation to Plant and Plant – Host Complex Volatiles in Aphidius ervi Haliday. Biological Control, 165(10), 159-165.

Hand, S. C. (1983): The effect of temperature and humidity on the duration of development and haching succes of eggs of the aphid Sitobion avena. Entomologia Experimentalis et Applicata, 33, 220-222.

Hansen, L. M. (1995): Aphid- the national pest in Denmark. SP-report, 4, 115-128.

Hansen, L. M. (2006): Models for spring migration of two aphid species Sitobion avenae (F.) and Rhopalosiphum padi (L.) infesting cereals in areas where they are entirely holocyclic. Agricultural and Forest Entomology, 8(2), 83-88.

Hasken, K., & Poehling, H. (1995): Effects of different intensities of fertilizers and pesticides on aphids and aphid predators in winter wheat. Agriculture, Ecosystems & Environment, 52, 45-50.

Hole, D. G., Perkins, a. J., Wilson, J. D., Alexander, I. H., Grice, P. V., Evans, a. D. (2005): Does organic farming benefit biodiversity? Biological Conservation, 122(1), 113-130.

James, P. D., & Luff, M. L. (1982): Hardiness and development of eggs of Rhopalosiphum insertum. Ecological Entomology, 7, 277-282.

Jansen, J. P. (2000): A three-year field study on the short-term effects of insecticides used to control cereal aphids on plant-dwelling aphid predators in winter wheat. Pest Management Science, 539(January), 533-539.

Kennedy, T. F., & Connery, J. (2005): Grain yield reductions in spring barley due to barley yellow dwarf virus and aphid feeding. Irish Journal of Agriculture and Food Reasearch, 44, 111-128.

Krauss, J., Gallenberger, I., Steffan-Dewenter, I. (2011): Decreased functional diversity and biological pest control in conventional compared to organic crop fields. PloS one, 6(5),

Langer, V. (2001): The potential of leys and short rotation coppice hedges as reservoirs for parasitoids of cereal aphids in organic agriculture. Agriculture, Ecosystem and Environment, 87, 81-92.

Larsson, H. (2005): A crop loss model and economic thresholds for the grain aphid , Sitobion avenae ( F .), in winter wheat in southern Sweden. Crop Protection, 24, 397-405.

Litteraturliste

56

Lee, J. C., Heimpel, G. E., Leibee, G. L. (2004): Comparing floral nectar and aphid honeydew diets on the longevity and nutrient levels of a parasitoid wasp. Entomologia Experimentalis et Applicata, 38(3), 369-199.

Macfadyen, S., Gibson, R., Polaszek, A., Morris, R. J., Craze, P. G., Planqué, R., Symondson, W., Memmot J (2009): Do differences in food web structure between organic and conventional farms affect the ecosystem service of pest control? Ecology letters, 12(3), 229-38.

Macfadyen, S., Gibson, R., Raso, L., Sint, D., Traugott, M., Memmott, J. (2009): Parasitoid control of aphids in organic and conventional farming systems. Agriculture, Ecosystems & Environment, 133(1-2), 14-18.

Mäder, P., Fliessbach, A., Dubois, D., Gunst, L., Fried, P., Niggli, U. (2002): Soil fertility and biodiversity in organic farming. Science (New York, N.Y.), 296, 1694-1697.

Pike, K. S., Stary, P., Miller, T., Allison, D., Boydson, L., Graf, G., Gillespie, R. (1997): Small-grain Aphid Parasitoids(Hymenoptera;Aphelinidae and Aphidiidae) of Whashington: Distribution, relative abundance, seasonal occurence, and key to known North American species. Environmental Entomology, 26, 1299-1311.

Powell, W, Dean, T., Wilding, N. (1986): The influence of weeds on aphid-specific natural enemies in winter wheat. Crop Protection, 5, 182-189.

Powell, W. (1982): The identification af hymenopterous parasitoids attacking cereal aphids i Britain. Systematic Entomology, 7, 465-473.

Rand, T., & Tscharntke, T. (2007): Contrasting effects of natural habitat loss on generalist and specialist aphid natural enemies. Oikos, 116(8), 1353-1362.

Riley, J. R., Reynolds, D.R., Mukhopadhyay, S., Ghosh, M. R., Sarkar, T. K. (1995): Long-distance migration of aphids and other small insects in northeast India. European Journal of Entomology, 92, 639–653.

Roschewitz, I., Hücker, M., Tscharntke, T., Thies, C. (2005): The influence of landscape context and farming practices on parasitism of cereal aphids. Agriculture, Ecosystems & Environment, 108(3), 218-227.

Sandhu, H. S., Wratten, S. D., Cullen, R. (2010): The role of supporting ecosystem services in conventional and organic arable farmland. Ecological Complexity, 7(3), 302-310.

Schmidt, M. H., Lauer, A., Purtauf, T., Thies, C., Schaefer, M., Tscharntke, T. (2003): Relative importance of predators and parasitoids for cereal aphid control. Proceedings of The Royal Society Biological sciences, 270, 1905-9.

Sequeria, R., & Mackauer, M. (1994): Variation in selectede life-history parameters of the parasitoid wasp Aphidius ervi: influence of host developmental stage. Entomologia Experimentalis et Applicata, 71(1), 15-22.

Litteraturliste

57

Sigsgaard, L. (2002): A survey of aphids and aphid parasitoids in cereal fields in Denmark , and the parasitoids ’ role in biological control. Journal of Applied Entomology, 126, 101-107.

Simon, J. C., Dedryver, C. A., Pierre, J. S., Tanguy, S., Wegorek, P. (1991): The influence of clone and morph on the parameters of intrinsic rate of increase in the cereal aphids Sitobion avenae and Rhopalosiphum padi. Entomologia Experimentalis et Applicata, 58, 211–220.

Steffan-Dewenter, I., Munzenberg, U., Bürger, C., Thies, C., Tscharntke, T. (2011): Scale-Dependent Effects of Landscape Context on Three Pollinator Guilds. Ecology, 83(5), 1421-1432.

Tatchell, G. M. (1989): An estimate of the potential economic losses to some crops due to aphids in Britain. Crop Protection, 8, 25-29.

Thies, C., Roschewitz, I., Tscharntke, T. (2005): The landscape context af cereal aphid.parasitoid interactions. Proceedings of the Royal Society B, 272, 203-210.

Thies, C., & Tscharntke, T. (1999): Landscape structure and biological control in agroecosystems. Science (New York, N.Y.), 285, 893-895.

Traugott, M., Bell, J. R., Broad, G. R., Powell, W., van Veen, F. J. F., Vollhardt, I. M. G., Symondson, W. O. C. (2008): Endoparasitism in cereal aphids: molecular analysis of a whole parasitoid community. Molecular ecology, 17(17), 3928-3938.

Videnscenter for Landbrug. (2010). De otte principper for integreret plantebeskyttelse. ⦋online⦌. revideret 1. juli 2010 ⦋citeret 17. februar⦌. Tilgængelig på internettet. <URL:http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantevaern/IPM/Sider/pl_10_223.aspx

Vollhardt, I. M. G., Tscharntke, T., Wäckers, F. L., Bianchi, F., Thies, C. (2008): Diversity of cereal aphid parasitoids in simple and complex landscapes. Agriculture, Ecosystems & Environment, 126, 289-292.

Wiktelius, S., & Ekbom, B. S. (1985): Aphids in spring sown cereals in central Sweden. Abundance and distribution 1980-1983. Journal of Applied Entomology, 100(1), 8-16.

Wiktelius, S., & Pettersson, J. (1985): Simulations of Bird cherry-Oat aphid population dynamics: A tool for developing strategies for breeding aphid-resistant plants. Agriculture, Ecosystem and Environment, 14, 159-170.

Wäckers, F. L., van Rijn, P. C. J., Heimpel, G. E. (2008): Honeydew as a food source for natural enemies: Making the best of a bad meal? Biological Control, 45(2), 176-184.

Zhu, M., Radcliffe, E. B., Ragsdale, D. W., MacRae, I. V., Seeley, M. W. (2006): Low-level jet streams associated with spring aphid migration and current season spread of potato viruses in the U.S. northern Great Plains. Agricultural and Forest Meteorology, 138(1-4),

Zwiener, C. M., Conley, S. P., Bailey, W. C., Sweets, L. E. (2005): Influence of Aphid Species and Barley Yellow Dwarf Virus on Soft Red Winter Wheat Yield. Journal of Economic Entomology, 98(6), 2013-2019.

Litteraturliste

58

Århus Universitet, & Institut for Agraøkologi. (2010). Skadedyr biologi. Bladlus ⦋online⦌. Planteværn online. 1. juli 2010 ⦋citeret 3. februar 2012⦌. tilgængelig på internettet. <URL:http://www.ipmdss.dk/cp/Graphics/Name.asp?id=djf&Language=da&TaskID=7&NameID=228

Östman, Ö., Ekbom, B., Bengtsson, J. (2001): Landscape heterogeneity and farming practice influence biological control. Basic and Applied Ecology, 2, 365-371.

Documents

Betydning af dyrkningssystem og landskab for ...curis.ku.dk/ws/files/38028807/Speciale_Ida_St_rk_Nicolajsen.pdf · Med-vejleder: Annette Bruun Jensen _____ Afleveret den: 1. maj 2012